Legislator Case Law & Legislation
BS-65/2013-OLR AI generated

BS-65/2013-OLR · BS-65/2013-OLR · Østre Landsret

Case Number BS-65/2013-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Summary

AI generated

Sagsøgte skal til sagsøger betale 100.000 kr. med tillæg af procesrente [DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 11. december 2013 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Anne Louise Bormann og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.)). 13. afd. nr. B-65-13: Part A (Appellant) (advokat Erling Pedersen) mod Part 1 (Appelindstævnte) (advokat...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · BS-65/2013-OLR

Sagsøgte skal til sagsøger betale 100.000 kr. med tillæg af procesrente

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 11. december 2013 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Anne Louise Bormann og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.)).

13. afd. nr. B-65-13: Part A (Appellant)

(advokat Erling Pedersen) mod Part 1 (Appelindstævnte)

(advokat Ole Madsen)

Næstved Rets dom af 20. december 2012 (BS 18-283/2011) er anket af Part A

med principal påstand om, at han frifindes for den af indstævnte for byretten nedlag- te påstand, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Part 1 har påstået, at Part A tilpligtes at betale ind- stævnte 350.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. december 2010 til betaling sker.

Supplerende sagsfremstilling

Af en udskrift fra Part A's skattemappe fremgår, at han i 2010 indbetalte ca. 105.000 kr. på pensions- og forsikringsordninger. -2-

Part A har for landsretten oplyst, at lånene i hans ejendom i samlivsperio- den er nedbragt med ca. 350.000 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Part A og Part 1 .

Part A har supplerende forklaret blandt andet, at de talte om at gifte sig fle- re gange, men det løb ud i sandet. Han har aldrig sagt, at han ikke ville giftes. De har aldrig talt nærmere om de retlige konsekvenser af ikke at være gift, men han mener, at de begge vidste, at man ikke skal dele sin formue, hvis man ikke er gift. Part 1 har hele tiden haft forældremyndigheden alene over pigerne. Han nævnte på et tidspunkt, at det ville være praktisk at have fælles forældremyndighed, men det afviste Part 1 på det bestemteste. Han oplevede det som en magtdemonstration, men accepterede det for familiefredens skyld. Det var en selvfølge, at Part 1 skulle betale husleje, da hun flyttede ind, men kort tid efter blev han bekendt med, at hun havde gæld fra et tidligere hussalg, og han sagde, at hun skulle afvikle den gæld, og så skulle han ikke have nogen husleje. Han er 100 % sikker på, at Part 1 kun betalte husleje i få måneder, maksimalt 6. De var enige om, at børnene skulle i privatskole. Han fik at vide, at hun nok skulle passe børnene, og så kunne han pas- se sit hus. Det var aldrig til diskussion. Han betalte størstedelen af nyanskaffelser og gaver til børnene. Part 1 betalte størstedelen af deres tøj. Han betalte begge konfirmationer. Det er rigtigt, at Part 1 og pigerne har været på ferie uden ham, men det var sammen med Part 1's forældre. Der har været en rejse til Lissabon og en til Paris. Han ved ikke, hvem der betalte. I 1985-86 satte han nye vinduer i ejendommen og hulmursisolerede den. Part 1's far var med til at lave arbejde på taget. Det var han noget betænkelig ved på grund af faderens alder, men Part 1 pressede på for, at faderen skulle være med. Faderen var en god hjælp. Det var mest Part 1 , der malede og tapetserede, men han har også del- taget. Han betalte primært udgifterne til materialer. Der blev lavet en konto hos en farve- handler, og han betalte regningerne. Part 1 afviste hans tilbud om at købe en del af ejen- dommen, fordi hun ikke havde råd. Han mener, at han foreslog, at hun kunne købe til ejen- domsvurderingen, men hun sagde klart, at hun ikke ønskede at eje en del af huset. Han optog lån i 1996 til at optage fjernvarme. Han sad ikke hårdt i det. Han kunne sagtens have betalt huset, selv om Part 1 ikke havde været der. Han er ikke enig i vurderingen af ejen- -3-

dommen, fordi der ikke er lavet en tilstandsrapport. Ejendomsmægleren brugte maksimalt 20 minutter på vurderingen. Han fortalte ham, at der var alvorlige fejl i badeværelset, og ejendomsmægleren svarede, at det kunne næsten ikke undgås. Ejendommen er fra 1920’erne. Han mener ikke, at den kan sælges for 950.000 kr. Han kan se, at udbudspriser- ne på tilsvarende huse i området er lavere. Han har ikke planer om at sælge. Han havde ikke noget med Part 1's køb af sommerhus at gøre, bortset fra at han var med ude at kig- ge på nogle huse. Priserne var helt forrykte på det tidspunkt. Hun betalte 850.000 kr. for et lille træhus på en meget lille grund, der vist er lejet. Det viste sig, at der var svamp i huset, og han var med til at lave nogle udluftningsriste og sørge for afledning af regnvand. Han købte også nye senge til huset. Han har købt flere brugte biler under samlivet. Part 1 havde en polsk bil, der var helt færdig. Han købte sin fars Volvo, og forærede så Part 1 sin folkevogn Jetta, som hun kørte i i 5-6 år. Hun havde skiftet den ud, da samlivet ophør- te. Han har en lille båd, som han bruger til fisketure og ture med pigerne. Han har haft den til salg i 2 år, og der er kommet et bud på 30.000 kr. I 2001-2004 fik han arveforskud fra sin far på det maksimale afgiftsfrie beløb. De blev blandt andet brugt til køb af bil og feri- er. Han har altid 10-20.000 kr. til uforudsete udgifter, men ellers ikke nogen likvid opspa- ring. Han har en aftale med sin arbejdsgiver om arbejdsgiveradministreret pensionsindbeta- ling. Han kan ikke huske, om der var nogen restgæld i ejendommen ved omprioriteringen i 1996. Det mener han, at der var. Ydelsen blev højere. Han har købt møbler til børnene, herunder senge, og computere og musikinstrumenter. De har ikke haft faste aftaler om for- deling af udgifterne. Han var glad for det, han fik lov at betale til børnene. Deres udgifts- fordeling kom naturligt. Han købte en Ford Mondeo i 2001 for 140.000 kr. Den blev total- skadet i 2010. Forsikringssummen var ca. 30.000 kr., og han købte en golf i 2010 for 60.000 kr.

Part 1 har supplerende forklaret blandt andet, at opvaskemaskinen rettelig var en julegave til hende fra Part A . Da børnene var små, holdt de sommerferie i et firma- sommerhus, som Part A betalte, men de har også holdt ferie i sommerhuse, som hun har betalt. Hun har betalt de fleste af udlandsrejserne. Hun mener, at Part A betalte den til Grand Canaria. Med Part A har hun været 3 gange i udlandet. Derudover har hun været af sted med børnene alene eller sammen med sine forældre. Hun betalte noget, og hendes forældre betalte noget. Som hun husker det, ville Part A helst være der- hjemme. Hun betalte vaccinationer til børnene for 5-6.000 kr., da de skulle på udveksling i Datter1's Kenya. Hun har også betalt livmoderhalskræftvaccine. Hun betalte børnenes tøj. Part A købte elektronik til dem som jule- og fødselsdagsgaver. Hun har en obligato- -4-

risk arbejdsmarkedspensionsordning. Det var en fælles aftale, at hun gik på deltid, mens børnene var små, og at hun igen gik op i tid. Hun var på fuld tid fra juli 2005. De flyttede fra hinanden i september 2010. I 1996 gav de hinanden et minianlæg til ca. 3000 kr. i jule- gave. De har aldrig rigtig drøftet deres økonomi. De talte om, at han betalte huset, og at hun betalte børnenes institution og maden. Hun er sikker på, at hun betalte husleje, indtil Datter 2startede i vuggestue. Hun betalte kontant. Part A har ikke været med til at tapet- sere eller male. Han har betalt nogle få materialer. De drøftede første gang ægteskab, da hun var gravid med Datter 2og de talte om at blive gift efter fødslen. Det ville Part A

alligevel ikke, og så sagde hun, at så syntes hun heller ikke, at han skulle have del i foræl- dremyndigheden. Hun tilbød ham fælles forældremyndighed i 1995, men han lagde papiret i skuffen. Da de drøftede hendes køb af ejendommen, var hun på halv tid, så det havde hun ikke råd til. Hun har stået for det meste af arbejdet i hjemmet, også mens hun arbejdede på fuld tid. Hun betalte af på gælden fra sit hussalg i starten af samlivet. De har hver især af- holdt udgifterne til deres biler. I 2003 købte hun en Peugeot med hjælp fra sine forældre. De talte ikke om ægteskab eller forældremyndighed, da Datter 1 lev født. Hun kendte ikke til Part A's økonomi. Hun var mere åben om sin egen. Hun vidste, at han tjente meget mere end hende. Hun blev færdig som sygeplejerske i 1981. De første 8 år stiger man ikke i løn. Hun fik børnefamilieydelsen. Hendes sommerhus ligger på en anpartsgrund. Det var både en investering og for at bruge det. Det er rigtigt, at Part A lavede nogle ventilati- onsriste på sommerhuset. Hun vidste godt, at Part A fik gaver af sin far, men ikke hvor meget.

Procedure

For landsretten har Part 1 frafaldet anbringendet om, at der er opstået sameje vedrørende ejendommen.

Parterne har i øvrigt for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har proce- deret i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Parterne har under hele samlivet begge været udearbejdende, og har samlet set i samlivspe- rioden haft ca. samme indtægt, idet Part 1 har haft en lavere indtægt i nogle år, -5-

hvor hun var på deltid mens børnene var små, men i den sidste del af samlivsperioden en højere indtægt.

Parterne er enige om, at Part A har betalt alle udgifter vedrørende ejen- dommen, som han ejede, da samlivet blev etableret. Parterne er endvidere enige om, at Part 1 har betalt alle udgifter til børnenes daginstitutioner, privatskole og tøj, og at hun har betalt den overvejende del af familiens udgift til dagligvarer.

Ved sin deltagelse i betalingen af familiens fælles udgifter har Part 1 bidraget til, at Part A har kunnet forøge sin formue blandt andet ved nedbringelse af gæld i ejendommen, køb af en båd samt betydelige pensionsindbetalinger. Under disse omstændigheder har hun været berettiget til at forudsætte, at hun ikke ved det langvarige samlivs ophør ville stå praktisk talt uden midler.

Det tiltrædes derfor, at Part 1 har krav på et kompensationsbeløb, der efter sam- livets varighed og parternes økonomiske forhold passende kan fastsættes til 100.000 kr.

Part 1 har fået medhold i sin påstand om, at hun er berettiget til et kompensati- onsbeløb. At hun har påstået et væsentligt større beløb, kan ikke antages at have forøget udgifterne ved sagens førelse. Part 1 må derfor samlet set anses for at have vun- det sagen, og Part A skal betale delvise sagsomkostninger til hende med 40.000 kr. til dækning af advokatudgifter for begge retter. Herudover skal Part A

betale 2.700 kr. til dækning af Part 1's retsafgift for byretten i forhold til det vundne beløb med fradrag af 500 kr. svarende til retsafgiften af det beløb, hvormed han har fået medhold for landsretten. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed og til, at Part A har fået delvist medhold for så vidt angår beløbets størrelse.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Part A skal betale 100.000 kr. til Part 1 med tillæg af procesrente fra den 10. december 2010.

I sagsomkostninger for begge retter skal Part A betale 42.200 kr. til Part 1 . -6-

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.