BS-32295/2022-VLRBS-32295/2022-VLR · Vestre Landsret
Summary AI generated
Landsretten afviste ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a. Landsretten var enig i byrettens vurdering af beviserne i sagen og i resultatet vedrørende de retlige spørgsmål, sagen rejser i sag om omstødelse efter konkurslovens § 74 [DOKUMENT] Dom (3 sider) VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. februar 2023 Sag BS-32295/2022-VLR (14. afdeling) HB Trapper A/S (advokat Jacob Staghøj Troelsen) mod Appelindst...
Landsretten afviste ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a. Landsretten var enig i byrettens vurdering af beviserne i sagen og i resultatet vedrørende de retlige spørgsmål, sagen rejser i sag om omstødelse efter konkurslovens § 74
[DOKUMENT] Dom (3 sider) VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. februar 2023
Sag BS-32295/2022-VLR (14. afdeling)
HB Trapper A/S (advokat Jacob Staghøj Troelsen)
mod
Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs (advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt)
Retten i Herning har den 16. august 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 32522/2021-HER).
Landsdommerne John Lundum, Malene Værum Westmark og Emil Revsgaard Larsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Ved byrettens dom blev HB Trapper A/S dømt til at betale 375.000 kr. med pro- cesrente fra den 10. december 2020.
Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs har nedlagt påstand om, at ankesagen af-vises i medfør af retsplejelovens § 368 a, stk. 1, subsidiært stadfæstelse.
Landsretten har indhentet parternes bemærkninger til spørgsmålet om afvis- ning af ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a. 2
Landsrettens begrundelse og resultat: Efter en gennemgang af sagens dokumenter og den forklaring, der blev afgivet under hovedforhandlingen af sagen i byretten, parternes synspunkter og by- retsdommens begrundelse er landsretten enig i byrettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen.
For landsretten har HB Trapper A/S nedlagt samme påstand og gjort de samme synspunkter gældende til støtte for påstanden som for byretten, idet synspunk- terne er udbygget i ankestævningen og ankereplikken.
Landsretten som tidligere anført er enig i byrettens vurdering af beviserne i sa- gen og er enig i resultatet vedrørende de retlige spørgsmål, sagen rejser. Der er derfor ikke udsigt til, at ankesagen vil få et andet udfald end i byretten.
Da der ikke i øvrigt er grunde, der taler for, at sagen skal behandles i to instan- ser, afviser landsretten ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.
Efter sagens udfald skal HB Trapper A/S i sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S under konkurs til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi har landsretten lagt vægt på, at ankesagen er afvist efter retsplejelovens § 368 a.
THI KENDES FOR RET:
Denne ankesag afvises.