Legislator Case Law & Legislation
SS-1924/2018-VLR ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000210 AI generated

SS-1924/2018-VLR · Vestre Landsret

Case Number SS-1924/2018-VLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at tiltalte inden 14 dage skal betale 10.000 kr. til forurettede 1 og 40.000 kr. til forurettede 3. [DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) 47-årig idømt forvaring. 13-03-2019 V.L. S-1924-18 Vestre Landsret har den 13. marts 2019 afsagt dom i en nævningeankesag, hvor en 47-årig mand er fundet skyl- dig i flere tilfælde af samleje og andet seksuelt forhold end samleje ...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at tiltalte inden 14 dage skal betale 10.000 kr. til forurettede 1 og 40.000 kr. til forurettede 3.

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) 47-årig idømt forvaring. 13-03-2019

V.L. S-1924-18

Vestre Landsret har den 13. marts 2019 afsagt dom i en nævningeankesag, hvor en 47-årig mand er fundet skyl- dig i flere tilfælde af samleje og andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelser. Flere af forhol- dene blev begået under løfte om betaling. Tiltalte blev endvidere fundet skyldig i besiddelse af børneporno. Over- grebene var begået over for fire drenge i perioden fra maj 2016 til maj 2017, hvor drengene var henholdsvis 11 år, 14 år, 14 år og 17 år gamle. I alle tilfældene var tiltalte kommet i kontakt med drengene via chatforums på inter- nettet.

Ved dommen blev tiltalte idømt forvaring. Tiltalte blev desuden dømt til at betale tre af drengene en godtgørelse for tort.

Dommen var med hensyn til både skyldsspørgsmålet og sanktionsspørgsmålet en stadfæstelse af en dom afsagt af Retten i Kolding den 10. september 2018.

Tiltalte, der til dels havde erkendt sig skyldig, havde anket dommen til delvis frifindelse i et enkelt forhold og til formildelse af sanktionen, navnlig således at han blev idømt en tidsbestemt fængselsstraf. Anklagemyndigheden havde påstået stadfæstelse. Landsretten lagde ved sanktionsfastsættelsen ligesom byretten vægt på forholdenes karakter, herunder at tiltalte tidligere er straffet fem gange for tilsvarende kriminalitet, og at Retslægerådet havde fundet det nærliggende at antage, at tiltalte frembyder en sådan væsentlig fare for andres liv, legeme og helbred og frihed, at forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare.

.

/

[DOKUMENT] Afgørelse (7 sider) DOM

afsagt den 13. marts 2019 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Lars E. Andersen, Karen Foldager og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i nævningesag

V.L. S–1924–18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte

født den Dato 1972 (advokat Nils-Erik Kallmayer, Kolding)

Retten i Kolding har den 10. september 2018 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (3-2689/2018).

Påstande

Tiltalte har påstået delvis frifindelse i forhold 1 og formildelse af straffen, således at straf- fen fastsættes til tidsbestemt fængsel.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har i forhold 1 erkendt sig skyldig i blufærdighedskrænkelse, men i øvrigt påstået sig frifundet, da han er trådt frivilligt tilbage fra forsøg, jf. straffelovens § 22.

Forurettede 1 har nedlagt påstand om en godtgørelse på 20.000 kr. for tort.

Forurettede 2 har påstået byrettens afgørelse om en godtgørelse på 5.000 kr. for tort stadfæstet. -2-

Forurettede 3 har nedlagt påstand om en godtgørelse på 50.000 kr. for tort.

Godtgørelserne er krævet forrentet efter erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse til Forurettede 1 .

Tiltalte har anerkendt kravet om en godtgørelse på 5.000 kr. for tort til Forurettede 2

og anerkendt erstatningspligten, men bestridt kravet størrelsesmæssigt for så vidt angår Forurettede 3 .

Supplerende oplysninger

Der er også for landsretten blevet afspillet lydfil af samtale den 18. oktober 2016 mellem tiltalte, Forurettede 1 og Vidnet og af videoafhøringer af Forurettede 2 og Forurettede 3 .

Tiltalte er tillige bl.a. straffet med en bøde ved en dom af 14. december 2016 for overtræ- delse af færdselsloven.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet Forurettede 1 har vedstået deres forklaringer for byretten og har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, hvor han og Forurettede 1 skulle mødes 17. oktober 2016. Men det var i Fredericia. De mødtes dog ikke som aftalt, da han alligevel ikke ville mødes med Forurettede 1 på grund af hans alder. Han sagde til Forurettede 1 , at han ikke var kommet, da han var kørt galt på vejen Det var ikke rigtigt, at han var kørt galt. Det var en undskyldning. Han og Forurettede 1 havde på det tidspunkt mødtes en gang, hvor de ikke var sammen seksuelt. Så det planlagte møde den 17 oktober 2016 skulle have været deres 2. møde. Han tror, at de alligevel fortsatte med at skrive sammen om sex. Han ved ikke, hvorfor de gjorde det, når han ikke ville være sammen med Forurettede 1 alligevel. Han havde lovet Forurettede 1 en scooter og skrev den 15. november 2016, at han måtte få den uden sex. Han skrev det, fordi han havde dårlig samvittighed over at have lovet ham en -3-

scooter. Der var efter mødet den 15. november 2016 først igen kontakt med Forurettede 1 i februar 2017. Der var ingen kontakt i den mellemliggende periode. Det var Forurettede 1 , der genoptog kontakten. Han havde da meldt fra over for Forurettede 1 , da han ikke turde skrive med ham på grund af hans alder, og han prøvede at holde fast i det. De kunne dog godt skrive almindeligt sammen. Han var nok bange for at blive opdaget, men ville heller ikke i øvrigt have noget med Forurettede 1 at gøre. Han havde på det tidspunkt kontakt med Forurettede 3 der var 14 år. Han havde også sagt til Forurettede 3 , at han ikke ville have sex med ham, men han blev overtalt til det af Forurettede 3 . Det er kor- rekt, at han skrev til Forurettede 1 , at Forurettede 3 ikke ville give ham blowjobs. Han husker ikke hvorfor.

Han havde mødtes med Forurettede 1 før samtalen den 18. oktober 2016. Det var i Fredericia. Forurettede 1 havde en ven med. De havde også på et tidspunkt aftalt et møde den 10. november 2016, men han aflyste det, da han ikke ville. Den 15. november 2016 mødtes han og Forurettede 1 for anden gang. Han vidste ikke da, at Forurettede 1's mor havde set deres korrespondance. Før deres møde den 15. november 2016 skrev han en besked til Forurettede 1 om, at han måtte få scooteren, og lige efter beskeden sendte han et billede af scooteren. De skulle mødes ca. kl. 13 i Fredericia. Han var selv i By 1 ved Randers, hvorfra der er ca. 140 km til Fredericia. Det tager i hvert fald halvanden time at køre derfra og til Fredericia. Han skulle også læsse scooteren. Under turen til Fredericia talte han ikke med Forurettede 1 . De mødtes ca. kl. 13. Det var stille og roligt. Det var tæt på Forurettede 1's bopæl, og Forurettede 1 havde en ven med, der vist hed Vidne . Tiltalte kørte i en Iveco lastbil med lukket kasse. De kørte vel 500 meter, hvorefter de stoppede og tog scooteren ud. De prøvede at starte den. Forurettede 1's farmor kom til stede. Forurettede 1 sagde til hende, at scooteren var stjålet, men tiltalte sagde, at det ikke var rigtigt. De kørte fra stedet og ud i en skov, hvor de læssede scooteren af igen. De kørte derefter til thansen, hvor de købte lås og batteri, hvorefter de kørte tilbage til scooteren for at få batteriet på scooteren for at få den startet. Det lykkedes ikke. Han berørte ikke Forurettede 1 på låret på noget tidspunkt, og de aftalte ikke at mødes næste dag. Der blev overhovedet ikke talt om noget seksuelt. De var alle tre sammen hele tiden.

Forurettede 1 har supplerende forklaret, at Dørlukning

Websted 1 -4-

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet:

Der er om skyldsspørgsmålet i forhold 1 afsagt -5-

”K e n d e l s e:

Tiltalte har erkendt, at han med Forurettede 1 havde aftalt, at de skulle mødes i Fredericia for at have sex som beskrevet i tiltalen under løfte om, at han ville betale Forurettede 1 med penge og en scooter. Tiltaltes erkendelse er bestyrket ved indholdet af den kor- respondance og kommunikation, der har været mellem tiltalte og Forurettede 1 på Skype, via sms og gennem telefonsamtaler.

Tiltalte har forklaret, at han alligevel ikke ville være sammen med Forurettede 1 på grund af dennes alder. Han har forklaret, at det også var årsagen til, at tiltalte ikke mødte op til deres planlagte møde den 18. oktober 2016. Tiltalte har forklaret, at selv om han ikke ville være sammen med Forurettede 1 på grund af dennes alder, fortsatte de deres kommunikation om at mødes og have sex sammen.

Tiltalte har i byretten forklaret, at han ikke fortsatte kontakten med Forurettede 1 i tiden efter, at han af Forurettede 1 blev bekendt med Forurettede 1's mors politianmeldelse den 15. november 2016. Han har forklaret, at han var bange for, at Forurettede 1 ville melde ham, og det var medvirkende til, at han meldte fra over for Forurettede 1 og ikke ville fortsætte med det sek- suelle. Tiltalte har i landsretten forklaret, at han nok var bange for at blive opdaget, men heller ikke i øvrigt ville have noget med Forurettede 1 at gøre.

Det fremgår bl.a. af den chat på Skype, som tiltalte havde med Forurettede 1 i dagene fra den 9. - 11. november 2016, at tiltalte og Forurettede 1 talte meget om sex, at tiltalte var interesse- ret i at have et fast seksuelt forhold til Forurettede 1 , og at de skulle mødes og have sex sam- men. Tiltalte mødtes med Forurettede 1 den 15. november 2016, ved hvilken lejlighed han afleverede en scooter, der i hvert fald indtil tiltaltes sms samme dag kl. 10.26 havde været forbundet med, at tiltalte og Forurettede 1 skulle have sex sammen.

Under disse omstændigheder og navnlig under hensyn til tiltaltes kontakt med Forurettede 1 om seksuelle emner frem til deres møde den 15. november 2016, lægges det til grund, at det var Forurettede 1's mors anmeldelse kombineret med tiltaltes frygt for at blive opdaget, der bevirkede, at kontakten mellem tiltalte og Forurettede 1 om seksuelt samvær blev afbrudt ef- ter den 15. november 2016 og først genoptaget i februar 2017. Der er herved også lagt vægt på Forurettede 1's forklaring til politiet den 15. november 2016, som han vedstod i byret- ten, hvorefter han og tiltalte havde aftalt, at de skulle mødes næste dag for at have sex -6-

sammen, uagtet Forurettede 1 for landsretten har forklaret, at han ikke mente, at de havde en sådan aftale. Der er også lagt vægt på, at tiltalte allerede i januar 2017 tog kontakt med Forurettede 3 om sex, selv om tiltalte var bekendt med, at han også kun var 14 år. Den sms, tiltalte sendte til Forurettede 1 den 15. november 2016 kl. 10.26 forud for mødet samme dag, kan på denne baggrund og efter sit indhold ikke føre til et andet resul- tat.

Da der herefter ikke foreligger en frivillig tilbagetræden fra forsøg, stadfæster landsretten byrettens skyldafgørelse.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens skyldafgørelse stadfæstes“.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes tillige til dels efter straffelovens § 89.

Af de grunde, der er anført af byrettens flertal, tiltræder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte skal idømmes forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 2.

Godtgørelse

De juridiske dommere tager Forurettede 1's påstand om godtgørelse for tort til følge med 10.000 kr. Der er herved lagt vægt på, at der at tale om forsøg for så vidt angår overtrædelsen af straffelovens § 222, stk. 1, jf. til dels § 225, jf. § 224, stk. 2.

De juridiske dommere stadfæster af de grunde, byretten har anført, at Forurettede 2

er tilkendt en godtgørelse for tort på 5.000 kr.

De juridiske dommer tager Forurettede 3's påstand om godtgørelse for tort til følge med 40.000 kr. Der er herved lagt på forholdets grove karakter, herunder den tids- mæssige udstrækning.

Godtgørelserne forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16. -7-

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte inden 14 dage skal betale 10.000 kr. til Forurettede 1 og 40.000 kr. til Forurettede 3

Beløbene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Lars E. Andersen Karen Foldager Helle Korsgaard Lund-Andersen

Udskriften udstedes uden betaling.

Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 14. marts 2019