BS-201/2008-HJRBS-201/2008-HJR · Højesteret
Summary AI generated
Landsrettens kendelse om ikke at henvise sagen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, stadfæstes [DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 15. september 2008 Sag 201/2008 Århus Kommune (advokat Lars Gregersen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S (advokat Lars Alexa...
Landsrettens kendelse om ikke at henvise sagen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, stadfæstes
[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 15. september 2008
Sag 201/2008
Århus Kommune (advokat Lars Gregersen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S (advokat Lars Alexander Borke)
Procesbevillingsnævnet har den 16. maj 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret.
Påstande Kærende, Århus Kommune, har påstået landsrettens kendelse ophævet, således at sagen fort-sat behandles ved Retten i Århus som første instans.
Indkærede, Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S, har påstået stadfæ-stelse.
Landsretten har udtalt, at kendelsen er afsagt uden kendskab til det nærmere indhold af lands-rettens sag B-1640-07, som Århus Kommune havde henvist til i sit kæresvarskrift for lands-retten, og hvori landsretten afsagde ankedom den 14. marts 2008.
/ -2-
Anbringender Århus Kommune har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at sagen ikke er af principiel karak-ter. Overgangsbestemmelsen i sygedagpengelovens § 82, stk. 3, er klar, og spørgsmålet om fortolkning af bestemmelsen har ikke længere principiel betydning, idet Vestre Landsret alle-rede har taget stilling hertil i sagen B-1640-07.
Da landsretten afsagde sin kendelse, var sagen B-1640-07 optaget til dom, hvorfor der allere-de på det tidspunkt ikke var behov for yderligere prøvelse af fortolkningsspørgsmålet.
Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at sagen fortsat er principiel. Ordlyden af overgangsbestemmelsen i sygedagpen-gelovens § 82, stk. 3, er i direkte modstrid med lovforslagets bemærkninger til den nugælden-de § 78. Sygedagpengelovens § 82, stk. 3, har dermed fået et andet indhold end tilsigtet af Folketinget.
Ved desuagtet ensidigt at lægge vægt på ordlyden af § 82, stk. 3, lader landsretten i sagen B-1640-07 således en fejlagtig implementering af en lovbestemmelse være gældende ret.
Højesterets begrundelse og resultat Sagen rejser et væsentligt spørgsmål om fortolkning af ikrafttrædelses- og overgangsbestem-melserne i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som har generel betydning for rets-anvendelsen.
Højesteret tiltræder derfor, at sagen angår et principielt retligt spørgsmål, og stadfæster ken-delsen.
Thi bestemmes :
/ -3-
Landsrettens kendelse stadfæstes.
/