SS-2056/2017-NAE · Retten i Næstved
Legislator summary
AI generatedTiltalt for voldtægt af barn under 15 år efter straffelovens § 216, stk. 1. nr. 1 og § 222, stk. 1.
Legislator headnote
AI generatedKeywords
AI generatedRelated Decisions
Full text
Tiltalt for voldtægt af barn under 15 år efter straffelovens § 216, stk. 1. nr. 1 og § 222, stk. 1.
[DOKUMENT] Afgørelse (12 sider) RETTEN I NÆSTVED
DOM
afsagt den 29. august 2017
Rettens nr. 2056/2017 Politiets nr. 1900-72301-00040-16
Anklagemyndigheden mod Tiltalte (T) CPR nr. 1
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 3. marts 2017.
T er tiltalt for
1. voldtægt af barn under 15 år efter straffelovens § 216, stk. 1. nr. 1 og § 222, stk. 1, ved den 27. november 2016 kl. 13.30 i lejligheden Adresse i Slagelse, ved vold eller trussel om vold, at have tiltvunget sig til samleje med den 14 årige Forurettede (F) f. Dato 2002, idet han befølte hende på kroppen og fastholdt hendes ene arm med sin hånd, mens hendes anden arm var låst fast mellem hendes og hans krop, hvorefter han gennemførte samleje med hende, på trods af at hun sagde, han skulle lade være og forsøgte at skubbe ham væk, hvorefter hun fik sin ene arm fri og slog ham i ansigtet, hvilket fik ham til at standse sit forehavende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 og nægtet sig skyldig i voldtægt.
F v/ bistandsadvokat Jens Iversen har taget forbehold for erstatning.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af Vidne 1 og Vidne 2 .
T har forklaret, at han bor hos sin
Std 75284 side 2
mor og går i Klasse på Skole 1 . På tidspunktet for den pågældende episo- de gik han på Skole 2 i Slagelse. F gik på samme skole. Han gik i 8. klasse og hun gik i 7. klasse, da de lærte hinanden at kende. De blev kærester den 25. september 2015. De hav- de et seksuelt forhold helt fra begyndelsen. På et tidspunkt stak de af, fordi de havde haft sex, hvilket F's mor fandt ud af, og blev vred over. F's mor sagde til ham, at hun ville melde ham til politiet. F over- talte ham til, at de skulle stikke af sammen. De tog til København og deref- ter retur til Slagelse, hvilket foregik en og samme dag. De blev fundet af F's mor, hans egen mor og papfar. Han og F fortsatte med at væ- re kærester. De blev enige med F's mor om, hvad de måtte og ikke måtte. Han var dog ikke i tvivl om, at F's mor ikke længere brød sig om ham.
F afsluttede deres forhold den 29. september 2016. Hun beklagede sig over, at han ikke havde så meget tid til hende mere og ikke gav hende nok opmærksomhed. Han blev ked af det og ville gerne have fortsat forhol- det.
Han og F var seksuelt sammen 3 - 4 gange, fra de slog op indtil den pågældende episode. De talte om, at det skulle stoppe, og at de måtte prøve at være mere adskilt fra hinanden.
Efter de ikke længere var kærester forsøgte han og F at bevare et venskab, også fordi F var blevet venner med en del af hans venner. De havde imidlertid mange skænderier, blandt andet fordi F begynd- te at have en flirt med hans bedste ven P1 . Det gjorde ondt, men han hav- Person 1 (P1) de dog ikke så meget imod det. Han hjalp dem også med gode råd. F blev kæreste med P1 kort tid inden den pågældende episode efter en fest, hvor han også selv deltog.
I efterårsferien skypede han med F i forbindelse med, han var på en basketballcamp. Hun sagde, at han skulle behandle hende med mere respekt, og at hun faktisk kunne få ham dømt for noget, hvis hun gad. De diskuterede lidt om det.
Om aftenen forud for den 27. november 2016 havde han holdt en lille fest med en kammerat og et par piger, som overnattede hos ham. Dagen efter tal- te han med F , som fortalte, at P1 var til noget stævne, og at hen- des mor ikke var hjemme. F var sulten, og han sagde, at han havde mad fra dagen før, så hun kunne komme på besøg. Han fortalte også F , at hans mor var hjemme, og at de bare kunne være i stuen. F havde på det tidspunkt givet udtryk for nervøsitet for, at hvis de var alene, ville de ende med at have samleje. Hun var kæreste med P1 på det tids- punkt, og de havde talt om, at de skulle prøve at holde sig fra hinanden. Der var stadig en gnist imellem dem. Han mener, at F kom på besøg ved 9-10 tiden. Han hentede F hjemme hos hende. Da de kom hjem til side 3
ham, spurgte han, om de skulle spise noget. Hun sagde, at det var fint nok, at de bare gik op på hans værelse.
Da de kom op på værelset, begyndte de at småflirte. F sagde, at hans t-shirt stank, og han tog derfor en ny t-shirt på. Hun sagde derefter, at den t- shirt også lugtede. Han prøvede vistnok 5 t-shirts, hvorefter han ikke gad prøve flere og endte med ikke at have nogen t-shirt på. F sagde, at det var bedre sådan. Han havde en blå hårelastik om sit håndled, og F spurgte, hvem den tilhørte. Han svarede, at det var P2's . P2 var Person 2 (P2) en flirt før F , hvilket F havde fundet ud af. F spurgte, om han havde følelser for P2 . Han kan ikke huske, hvad han svarede, men han kan huske F's reaktion. Hun blev sur, tog hårelastikken af hans arm og smed den ud af vinduet. Han tænkte, at hun reagerede sådan, fordi hun stadig kunne lide ham.
På et tidspunkt lå de begge to i sengen. De besluttede sig for at se en film. Mens han forsøgte at finde en film, som F ville se, tog hun sine buk- ser af og lagde sig under dynen. Hun lå i hovedenden, og han lå i fodenden. Han lå ikke under dynen. Han var godt klar over, at hvis han lagde sig under dynen, ville det eskalere. Han forsøgte at komme i kontakt med F uden at skulle under dynen, og han flyttede fjernsynet, så hun kunne komme til at se. Hun sagde imidlertid, at hun ikke kunne se fjernsynet, og bad ham komme under dynen til hende. Hun lå på en måde, så han kun kunne komme ind under dynen nede fra fodenden. Han sagde til hende, at han ikke ville ligge under dynen op ad hende, men gerne ville ligge ved siden af hende. Hun sagde, at hun havde brug for at være dækket af dynen, fordi hun havde ondt i hovedet og ikke kunne tåle lys. Han trak derfor persiennerne for, hvo- refter han rykkede sig ned i fodenden igen. Derfra kravlede han ind under dynen, og kom derfor til at ligge mellem hendes ben. Han ville ikke ligge oven på hende, og han holdt sig derfor oppe med armene. F slog imidlertid til hans arme og mave, så han ikke kunne holde sig oprejst. Hun trak og rev også i ham, så han kom tættere ned mod hende. Det endte med, at han faldt ned oven på hende. Deres læber ramte hinanden, og de begyndte at kysse. Han havde bukser på men som sagt ingen t-shirt. F havde bluse og trusser på. Han mener, at han selv tog sine bukser af. De havde samleje. F sagde stop, hvorefter han stoppede og kiggede på hende, og så gav hun ham en lussing i ansigtet. Det var først, da hun sagde stop, at han fornemmede, at hun ikke ville alligevel. Han trak sine bukser op og rej- ste sig, hvorefter F sagde til ham, at hun følte sig voldtaget. Da han hørte ordet voldtaget, gik hans hjerne helt i selvsving. Det tog en helt anden drejning, end han havde regnet med. Hun ville have ham til at skrive i en af de grupper, som de begge var medlemmer af på internettet, at han havde voldtaget hende. Han begyndte at blive svimmel. Han kan ikke huske, om hun nævnte politiet, men hun nævnte sin mor, og at hun ville snakke med hende om det. Han skrev ikke nogen steder, at han havde voldtaget hende.
Han besvimede og ramte en kant, som gav ham en stor rift på ryggen. Han side 4
mener, at F stadig var der, da han kom til selv igen. Hun stormede ud fra værelset. Han gik derefter ind til sin mor og fortalte, at F sag- de, at han havde voldtaget hende. De løb efter F . Han blev endnu mere svimmel og besvimede igen. Han skar sig i sine håndled. Hans mor kom tilbage, og han mener, at hun tog kniven fra ham. Han fik en beroligen- de pille, så han kunne sove. Da han vågnede op igen, kom politiet og an- holdt ham. Han sad fængslet i ca. 1 måned og havde i den periode ingen kontakt med omverdenen.
Efter han blev løsladt, kontaktede F ham i januar. Nogle dage før havde hun sendt ham en venneanmodning på et af de sociale medier. Efter et stykke tid accepterede han anmodningen, og de skrev hej til hinanden. Han har senest haft kontakt med F i marts eller maj måned, hvor hun stod og ventede på ham i skolen og spurgte, om de skulle komme sammen igen. Det svarede han nej til. F sagde, at hun ville trække anklagen tilbage, hvis de begyndte at komme sammen igen. Han afviste endnu engang hendes tilbud. Han forsøgte at gå, hvorefter hun begyndte at hive og holde fast i ham. Han ringede til nogle af sine venner for at få dem til at hjælpe ham ud af situationen. Da vennerne kom, gik F stille og roligt væk. Han har ikke længere lyst til at have kontakt med hende, men han hader hende ikke.
Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret forklarede han, at han ikke kan huske, at han forklarede, at han forsøgte at kysse F , og at hun sagde nej. Han kan heller ikke huske, at hun skulle have bedt ham om at kigge væk, da hun tog bukserne af. Han erindrer ikke, at have forklaret, at han faldt i søvn, og da han vågnede, var hans lem oppe i hende. Han husker hel- ler ikke at have forklaret, at han fik et chok og trak sit lem ud igen. Han var i chok, da han afgav forklaringen i grundlovsforhøret. Han kan godt have for- klaret sådan i grundlovsforhøret, men det var ikke sådan det foregik. Det er dog korrekt, at hun skubbede sig selv op mod ham.
Under samlejet rev hun ham på ryggen. Det var noget hun plejede at gøre, når de havde samleje, hvilket han også forklarede til politiet.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor lang tid samlejet varede. Han vil tro, at det varede højst 3 minutter. F lå med spredte ben, og han kravlede op mellem dem. Hun sagde, at hun ikke havde haft sex i lang tid, og de snakkede frem og tilbage om, hvorvidt det skulle ske eller ej. Han havde bukser på, og hun havde trusser på. Hun spredte benene rundt om hans hofter. Han holdt sig oppe over hende i arm- stand. De aftalte, at hvis det udviklede sig til sex, skulle de holde det for dem selv. De var begge to enige om, at hans bukser skulle af.
Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret om, at F ikke havde re- vet ham, men forsøgt at presse en bums på hans ryg, forklarede han, at han godt kunne huske det med bumsen. Han mener dog også, at han forklarede om de andre rifter. side 5
Vidne 1 har forklaret, at hun er mor til T , som bor hos hende. T var 14 år gammel, og F var 13 år gammel, da de blev kærester. På det tidspunkt havde hun ingen problemer med, at de var kærester, men hun sagde til T , at han ik- ke måtte gå i seng med F på grund af deres alder. De havde et intenst forhold og kunne slet ikke holde sig fra hinanden. Hvis F var bange og ikke kunne sove, skulle T komme over til hende og kramme hende til hun faldt i søvn. T ville hjælpe og beskytte hende. Forholdet udviklede sig til at blive meget turbulent, og det endte med, at de slog op sidste år et par måneder før den pågældende episode. Hun ved ikke helt, hvorfor de slog op.
Den pågældende dag var hun kommet hjem omkring kl. 07.30 fra en natte- vagt som sygeplejerske. Hun var træt og ville bare sove. Hun kunne se, at der have været en lille fest i hjemmet, idet der stod glas med cola og nogle sko, som ikke var T's . Hun blev sur og gik op på T's værelse, hvor der lå to piger og en dreng og sov. Hun bad T om at få dem ud af huset. T forklarede, at de var nødt til at vente på bussen, hvortil hun svarede, at hun ikke ville høre noget larm, idet hun skulle sove, fordi hun skulle på ar- bejde igen dagen efter. Derefter gik hun i seng. Hun troede, at der kun var de tre på T's værelse.
Hun hørte ikke, at F kom på besøg. Hun vågnede ca. 1 time, inden T kom ind på hendes værelse. Hun hørte ingen lyde fra T's værelse. Hun lyttede til meditationsmusik. Pludselig kom T ind på hendes sove- værelse. Han var helt bleg og rystet og sagde, at F sagde, at han hav- de voldtaget hende. T prøvede at forklare hende noget, og samtidig hørte hun hoveddøren smække voldsomt. Hun spurgte, hvad det var, hvortil T svarede, at det var F . Hun havde ikke hørt F på trapperne. Derefter løb hun efter F , som stoppede op. Hun spurgte F , hvorfor hun havde sagt til T , at han havde voldtaget hende. F svarede blot, at T havde løjet hende op i ansigtet, og at han havde været sammen med nogle andre piger. Det var som om, de talte forbi hinanden. Hun spurgte også F , hvorfor hun ikke havde lavet nogen lyd, så vid- net kunne have hørt hende, men F blev blot ved med at sige, at T var en løgner og at han havde været sammen med nogle andre piger. Hun forklarede F , at de jo ikke var kærester mere. F sagde, at hun ville tale med sin mor. F talte ikke på noget tidspunkt om, at hun var blevet voldtaget. F virkede ikke bange, og hun græd ikke. Hun virke- de derimod sur og kold. Der var intet, der tydede på, at F skulle have været udsat for noget krænkende. Hun kan ikke huske hvor lang tid, hun tal- te med F .
Vidnet blev foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 28. november 2016, hvoraf fremgår følgende: "Hun fortalte, at hun og T havde haft samleje. Hun fortalte afh., at hun ikke længere stolede på T , da han hav- side 6
de fortalt hende, at han havde været sammen med to andre piger samme dag. F sagde, at hun nu ikke længere kunne stole på T , og at hun følte sig udnyttet. Og så havde han i øvrigt voldtaget hende. Afh. spurgte F , hvorfor hun ikke havde råbt op, da afh. jo lå lige ved siden af T's værelse. Det kunne F ikke rigtig svare på. Afh. forsøgte at få F til at forklare, hvori volden bestod - havde T slået hende? F sagde, at T ikke havde slået hende. Afh. spurgte om, at hun skulle ringe til F's mor, men F sagde, at hun selv havde kontaktet sin mor."
Vidnet forklarede, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan, men hun kan ikke afvise det. Det hun har forklaret i dag, er sådan, som hun husker det.
Vidnet forklarede endvidere, at T var ude af sig selv og ked af det. Han havde forsøgt at skære i sine håndled med en sløv kniv. Han var i chok, og de talte ikke mere om det. Hun har set F efterfølgende og har også talt med hende. F og T er efterfølgende blevet mere end venner igen. F's mor har skrevet til hende og fortalt, at T og F er kærester igen og har et seksuelt forhold.
F's mor var til at begynde med imod F's og T's forhold, hvilket F var meget ked af. Vidnet var til møde hos kommunens fa- milierådgivning sammen med F , dennes mor og T . Under det møde gav F's mor udtryk for, at hun accepterede, at F og T havde et seksuelt forhold og fortalte, at hun havde taget F med til lægen for at få prævention.
På et tidspunkt, mens F og T stadig var kærester, stak de af sam- men. Skolen underrettede hende om, at de var blevet set forlade skolen sam- men og ikke kom tilbage efter et frikvarter. Hun mener, at det var F's mor, som i den forbindelse ringede til politiet. F og T blev fundet samme dag, som de var stukket af. F's mor truede med at anmelde T for bortførelse. Dagen efter kom SSP og 3 - 4 politibetjente på besøg og talte med T om, at de ikke skulle være stukket af.
Vidne 2 har forklaret, at hun er mor til F . Til at begynde med havde F og T et godt kæresteforhold, og det virkede som om, de var meget glade for hi- nanden. Efter et stykke tid blev forholdet mere "on and off", og de havde mange konflikter.
Hun vidste godt, at de havde et seksuelt forhold til hinanden. Hun havde for- budt F at gå i seng med T . Hun havde også talt med T og F om, at de skulle vente, til F blev myndig. Hun havde sagt til dem, at hun ville blive meget vred, hvis de gjorde det alligevel. Hun forkla- rede T , at man kan komme i fængsel, hvis man har sex med en mindreå- side 7
rig. Hun fandt senere ud af, at de havde haft sex sammen, inden F blev 15. F havde det på det tidspunkt psykisk dårligt og havde været gennem et træningsforløb i Slagelse Kommune, hvor hun var tilknyttet en ungeterapeut, ligesom de havde haft en familieterapeut på besøg i hjemmet.
F og T stak af, fordi de fandt ud af, at hun havde fået nys om, at de havde haft sex trods hendes forbud. Hun ringede til politiet, kontaktede T's mor og skrev på facebook, at de var stukket af. Hun satte en ret stor eftersøgning i gang. F var kun 14 år og kunne ikke rende alene rundt på gaden. De fandt dem omkring midnat samme dag.
F og T holdt op med at være kærester i september 2016. F havde ikke lyst til at fortsætte forholdet, fordi det havde været for turbu- lent. F blev umiddelbart derefter kærester med en anden dreng ved navn P1 .
F og T havde samme omgangskreds, og det var hendes opfattel- se, at F følte sig tvunget til at være sammen med T , også efter de ikke længere var kærester, for at kunne være sammen med vennekredsen. F har sagt til hende, at hun og T ikke havde sex, fra de slog op, til den pågældende episode i november.
Den pågældende dag om morgenen var hun og F hjemme sammen. De skulle til en fødselsdag, men F ville ikke med og fik lov til at bli- ve hjemme. F fortalte, at hun og T havde snakket lidt frem og til- bage på Snapchat, og at de havde været lidt uvenner. F var lidt tryk- ket, fordi hun gerne ville være gode venner med T på grund af vennerne. F fortalte hende ikke, at hun havde planer om at besøge T .
F ringede til hende og var ude af den. F græd meget vold- somt og fortalte, at T havde voldtaget hende. Hun fortalte, at hun var ta- get på besøg hos T , for at de kunne blive gode venner, og at de skulle se en film sammen. F forklarede hende, at de havde siddet under sam- me tæppe, og at T havde begået et overgreb mod hende. T's mor var angiveligt hjemme og lå og sov, mens overgrebet foregik. F var løbet derfra, men var blevet standset af T's mor.
Vidnet og vidnets kæreste skyndte sig at køre hjem fra fødselsdagsfesten. På vej hjem ringede hun til T's mor for at høre, hvad der foregik. T's mor fortalte, at der var sket et eller andet mellem F og T . Hun spurgte T's mor direkte, om T havde voldtaget F , hvortil hun svarede bekræftende. T's mor sagde også, at hun ville gøre hvad som helst for at beskytte sin søn. Vidnet sagde, at det skulle anmeldes med det samme, og at de var på vej hjem. De kørte direkte ud på politistationen med F og anmeldte sagen.
Dagen efter var F meget mut og sagde ingenting. De havde sagt på side 8
voldtægtscentret, at det var meget normalt. F fortalte hende løbende om, hvad der var sket, og hun deltog også under F's afgivelse af for- klaring til politiet.
Hun ved, at F og T har set hinanden i perioden efter episoden. F har fortalt, at T tog kontakt til hende igen. Hun kan ikke afvise, at det var F , som tog kontakt til T . F og T talte lidt frem og tilbage og blev også lidt kærester igen, men hun har indtryk af, at de forsøgte at holde det skjult. De er ikke længere kærester. T skulle angi- veligt have sagt til F , at han havde manipuleret med hende, og at han var ligeglad med hende og kun havde været sammen med hende igen for at undgå at blive dømt.
F følte sig meget ensom og mistede alle de fælles venner efter episo- den. Hun er blevet kaldt alle mulige grimme ting. Vennerne valgte at tro på T .
Der har været foretaget afspilning af videoafhøringer af F .
Retsmedicinsk Instituts retspatologiske afdeling har foretaget personunder- søgelse af F og skriver følgende i konklusionen:
"Ved undersøgelsen den 27-11-2016 kl. 20:00 af F , CPR nr. 2 fandtes en efter det oplyste 14-årig pige med alderssvarende udseende. Undersøgte var rolig og virkede villig til un- dersøgelsen. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller eu- foriserende stoffer.
Der fandtes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i øjen- lågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhin- den. Af tegn på vold påvistes en hudafskrabning på højre, 5. finger. Læsio- nen var af ældre dato, opstået ved let stump vold, men om opståelsesmåden i øvrigt kan intet siges.
Ved gynækologisk undersøgelse fandtes tre friske udrifter omkring vagina- lindgangen kl. 11, kl. 1 og kl. 6, svarende til en urskive. Disse læsioner tyder på nylig indtrængen, meget muligt som beskrevet i sagen med finger eller penis.
Der fandtes ingen læsioner af lårenes indersider eller endetarmsåbningen. Der sås ingen udrifter, rødme eller blødning i vagina. Ved mikroskopi af sekret fra vaginalindgangen og vagina påvistes ingen sædceller.
I tilslutningen til undersøgelsen blev der med undersøgtes accept sikret kindskrab til DNA-profilanalyse. Endvidere blev sikret negleskrab samt fo- side 9
retaget aftørring fra ansigtet, halsen, nakken, begge hænder, brysterne, inder- lårene og endebalderne til undersøgelse for DNA. Endelig blev sikret mate- riale fra vaginalindgangen og vagina til undersøgelser for sæd og DNA.
De ved undersøgelsen sikrede biologiske spor opbevares på Instituttet i 3 måneder, hvorefter de vil blive destrueret. Såfremt politiet ønsker materialet videresendt til analyse, bedes Instituttet givet besked herom inden 3 måne- der.
I tilslutning til undersøgelsen blev der ligeledes med undersøgtes informere- de accept sikret blod og urin i bevaring til eventuelt senere retskemisk un- dersøgelse. Dette materiale vil blive opbevaret i 1 år fra undersøgelsesdato- en, hvorefter det vil blive destrueret, såfremt Instituttet ikke har modtaget en skriftlig anmodning om at få prøverne analyseret. Undersøgtes beklædning, inklusiv den sporsikringsdragt hun ankom i, blev sikret i forbindelse med undersøgelsen og overdraget til politiet."
Retsmedicinsk Instituts retspatologiske afdeling har foretaget personunder- søgelse af tiltalte og skriver følgende i konklusionen:
"Ved undersøgelsen den 28-11-2016 kl. 01:00 af T , CPR nr. 1 fandtes en efter det oplyste 15-årige mand med alderssvarende udseende. Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til un- dersøgelsen. Han forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforise- rende stoffer. Der var ingen tegn på akut psykisk sygdom.
Af tegn på vold påvistes hudafskrabninger på venstre side af halsen (1), over højre nøgleben (2,3) og på ryggen (4,5). Disse læsioner var friske, opstået ved let stump vold og havde karakter af kradsemærker.
Af yderligere tegn på vold påvistes overfladiske snitsår på begge underar- mes håndfladesider (6,7). Disse læsioner var friske og opstået ved skarp vold, meget muligt selvpåført med køkkenkniv som af undersøgte oplyst. Ved undersøgelsen af de ydre kønsdele påvistes ingen læsioner eller til- smudsninger.
I tilslutning til undersøgelsen blev med undersøgtes informerede accept sik- ret kindskrab til DNA-profilanalyse. Der blev endvidere sikret negleskrab samt foretaget aftørring fra ansigtet, nakken, halsen, begge hænder samt pe- nis og penishovedet til undersøgelse for DNA.
De ved undersøgelsen sikrede biologiske spor opbevares på Instituttet i 3 måneder, hvorefter de vil blive destrueret. Såfremt politiet ønsker materialet videresendt til analyse, bedes Instituttet givet besked herom inden 3 måne- der.
I tilslutning til undersøgelsen blev der ligeledes med undersøgtes informere- side 10
de accept sikret blod og urin i bevaring til eventuelt senere retskemisk un- dersøgelse. Dette materiale vil blive opbevaret i 1 år fra undersøgelsesdato- en, hvorefter det vil blive destrueret, såfremt Instituttet ikke har modtaget en skriftlig anmodning om at få prøverne analyseret.
Undersøgtes beklædning, inklusive t-shirt, bukser, underbukser, sokker samt afklædningsstykket blev sikret og medgivet det medfølgende politi.
Undersøgte tog afstand fra selvmordstanker og fremstod ikke akut selv- mordstruet. På grund af nylig selvskadende adfærd tilrådedes undersøgte og dennes mor alligevel at opsøge psykiatrisk skadestue ved lejlighed. De an- gav begge at ville tage imod rådet."
Til belysning af tiltaltes personlige forhold er der dokumenteret udtalelse af 24. august 2017 fra Slagelse Kommune og skoleudtalelse af 9. maj 2017.
Der er endvidere dokumenteret udtalelse fra Ungesamrådet af 31. marts 2017, hvoraf fremgår følgende blandt andet:
"Der er tale om en ung mand med mange ressourcer og kompetencer, og som har et solidt familienetværk i ryggen der støtter op om det videre forløb.
T profiterer allerede af den social pædagogisk støtteordning, der er etab- leret af kommunen, og han udviser stor respekt for den handleplan, der er udarbejdet i den sammenhæng.
Ligeledes er T reflekterende på alvoren i hans kriminelle handling, og udviser i den grad parathed til at indgå i et konstruktivt samarbejde med Af- delingen for Børn & Unge og andre myndigheder for at komme videre i sit liv.
Det er et enigt ungesamråd, der indstiller Til en ungdomssanktion med op- start i fase 2."
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han passer sit arbejde og sin skole og er glad for begge dele, ligesom han i sin fritid ny- der at gå til basketball.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet med varetægtsfængsling fra den 28. november 2016 til den 21. december 2016.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelo- vens § 222. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i denne del af tiltalen. side 11
Efter tiltaltes og F's samstem- mende forklaringer herom lægges til grund, at F den pågældende dag var på besøg hos tiltalte, og at samleje mel- lem dem fandt sted.
F har afgivet en detaljeret og troværdi- ge forklaring, som på væsentlige punkter støttes af tiltaltes egen forklaring i grundlovsforhøret dagen efter den pågældende episode. Tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret og den forklaring, han har afgivet under hovedforhandlin- gen, er væsentligt afvigende.
F's forklaring støttes endvidere af op- lysningerne fra undersøgelsen af tiltalte ved Retsmedicinsk Institut om på- visning af hudafskrabninger på ham og af Vidne 2's forklaring om, at F den på- gældende dag grædende ringede og fortalte, at hun var blevet voldtaget af tiltalte, og at vidnet samme dag ved telefonsamtale med tiltaltes mor fik op- lyst, at tiltalte havde voldtaget F .
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig.
Retten finder, at sagen bør afgøres med en ungdomssanktion som nærmere bestemt nedenfor, jf. straffelovens § 74 a og i overensstemmelse med unge- samrådets indstilling med opstart i fase 2.
Retten har ved fastsættelse af sanktionen på den ene side lagt vægt på sagens alvorlige karakter og på den anden side lagt vægt på tiltaltes meget unge al- der på gerningstidspunktet, oplysningerne om tiltaltes personlige og sociale forhold og på, at tiltalte har været frihedsberøvet under sagen.
Thi kendes for ret:
T dømmes til at undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling. Tiltalte skal herun- der
- i 2 år undergive sig tilsyn af de sociale myndigheder og efter disses nær- mere bestemmelse undergive sig socialpædagogisk behandling
- i indtil 12 måneder anbringes på en døgninstitution eller et godkendt op- holdssted
- i øvrigt efterkomme pålæg fra de sociale myndigheder om uddannelse og opholdssted, herunder tilbageførsel til eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller døgninstitution eller godkendt opholdssted, inden for den af retten fastsatte længstetid. side 12
Længstetiden for ophold i døgninstitution eller godkendt opholdssted fast- sættes til 1 år og 6 måneder, hvoraf højst 12 måneder må være i en sikret af- deling på en døgninstitution for børn og unge.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer