SS-472/2007-HJR · Højesteret

Landsrettens dom i sag om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder ophæves og hjemvises

[DOKUMENT] Dom (2 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. maj 2008

Sag 472/2007 (2. afdeling)

Rigsadvokaten mod Tiltalte (advokat Anders Boelskifte, e.o.)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 1. afdeling den 19. oktober 2007.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Jon Stokholm og Jens Peter Christensen.

Påstande Under sagens behandling for Højesteret har begge parter nedlagt påstand om, at landsrettens dom ophæves og sagen hjemvises til landsretten, jf. den tidligere gældende bestemmelse i retsplejelovens § 959, stk. 1, nr. 3, eller denne bestemmelses analogi.

Supplerende sagsfremstilling I erklæring af 13. marts 2008 fra Retspsykiatrisk Klinik hedder det bl.a.:

”Observanden er herefter ikke sindssyg, og han kan ikke antages at have været sindssyg på tidspunktet for den pådømte kriminalitet. Han er med helt overve- jende sandsynlighed retarderet i lettere grad … Observanden lider ikke af epi- lepsi eller anden organisk hjerneskade. …

Observanden findes herefter med sikkerhed omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, men det kan ikke ganske udelukkes, at han nærmere er omfattet af samme lovs § 16, stk. 1, 2. pkt. Han har behov for langvarig behandling under faste og

/ -2-

velstrukturerede forhold. Man skal derfor, som mest formålstjenlig foranstalt-ning til imødegåelse af en vanskelig forudsigelig, men måske ikke helt ubetyde-lig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbe-fale dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap.”

Retslægerådet har herefter i erklæring af 16. april 2008 udtalt bl.a.:

”Tiltalte er herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og muligvis af samme lovs § 16, stk. 1, 2. pkt. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, jævnfør straffelovens § 68, 2. pkt., som mest formålstjenlig for- anstaltning anbefale dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidt- gående psykiske handicap.”

Højesterets begrundelse og resultat Da de lægelige erklæringer gør domfældelsens rigtighed tvivlsom, ophæver Højesteret lands- rettens dom med henvisning til den hidtil gældende bestemmelse i retsplejelovens § 959, stk. 1, nr. 3, og hjemviser sagen til landsretten.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til landsretten.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.

/