SS-3685/2018-GLO · Retten i Glostrup
Legislator summary
AI generatedTiltale for overtrædelse af Færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. § 132 a, stk. 8. [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten i Glostrup DOM afsagt den 23. juli 2018 Rettens nr. 15-3685/2018 Politiets nr. 0700-81685-00436-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Anklageskrift er modtaget den 25. april 2018. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af Færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. § 132 a, stk. 8,...
Legislator headnote
Keywords
Placeholder
Full text
Tiltale for overtrædelse af Færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. § 132 a, stk. 8.
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten i Glostrup
DOM
afsagt den 23. juli 2018
Rettens nr. 15-3685/2018 Politiets nr. 0700-81685-00436-17
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.
Anklageskrift er modtaget den 25. april 2018.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
Færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. § 132 a, stk. 8,
ved den 9. november 2017 ca. kl. 11.00 at have ført personbil Reg. nr. ad Ballerup Byvej i Ballerup, selv om han var frakendt førerretten med undtagelse af køretøjer ejet af ham selv med monteret alkolås, hvilket køretøjet ikke var.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at tiltalte idømmes 10 dages fængsel, der evt. gøres betinget på vilkår af samfundstjeneste samt en til- lægsbøde på ikke under 7.000,- kr. .
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Tiltalte har nedlagt principal påstand om frifindelse og subsidi- ær påstand om idømmelse af 10 dages fængsel, gjort betinget af samfunds- tjeneste samt en væsentlig lavere tillægsbøde, end angivet af anklagemyn- digheden. Der er henvist til, at der er klaget over sagen om vilkårsovertræ- delse, hvilket skal behandles af retten i Hillerød i løbet af efteråret. Straffe- sagen kan derfor ikke afgøres for tiden.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, bl.a. at han var fører af den pågældende bil, som han også er ejer af. Han blev i 2015 frakendt førerretten på grund af promillekørsel og han har frivilligt deltaget i alkolåsordningen. I bilen som han kørte, var der ikke montoret alkolås. Han var på vej hen til værkstedet for at få dette gjort. I bilen sammen med ham, var hans hustru. Hun har kø- rekort, men da der er tale om en stor bil, var hun ikke så meget for at køre Std 75273 side 2
denne. Han troede, at han godt måtte køre til værkstedet og mente ikke, at der var tale om en vilkårsovertrædelse. Han kontaktede Kriminalforsorgen efter episoden og han måtte aflevere sit alkolås-kørekort. Efterfølgende blev han kontaktet om, at de havde lavet en fejl og han fik udleveret sit alminde- lige kørekort. Det var noget med en lovændring. Han er selvstændig vogn- mand og han har endnu ikke fået opgjort sin indtægt for 2017, men mener, at han har tjent 170.- 180.000 kr.
Tiltalte har 7. september 2016 fået udleveret et alkolås-kørekort under den frivillige ordning med en varighed af 2 år. Deltagelsen er sket med henvis- ning til vilkårene i bekendtgørelse om deltagelse i alkolåsordningen og vil- kårene er fremsendt med brev af s.d.
Tiltalte er tidligere straffet ved
udeblivelsesdom af. 12. juli 2016 for overtrædelse af færdelslovens § 117a, stk. 1 med bøde på 1.500,- kr., samt
vedtagelse af 17. juli 2015 med bøde på 38.500 kr., samt 3 års ubetinget frakendelse af førerretten indtil 25. december 2017 for spirituskørsel.
Rettens begrundelse og afgørelse
En afgørelse af en sag om evt. overtrædelse af vilkår for den frivillige alko- låsordning kan indbringes for domstolene efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3 og sagen behandles i strafferetsplejens former. Indbringelse for retten har ikke opsættende virkning.
Det kan lægges til grund, at tiltalte ved kørslen den 9. november 2017 var ejer af køretøjet og at han fortsat var frakendt den almindelige førerret, der udløb pr. 25. december 2017.
I medfør af færdselslovens § 132, stk. 2, giver generhvervelse af førretten ifølge ordningen med alkolås alene pågældende ret til at føre et eller flere køretøjer, hvori der er installeret en alkolås og hvor pågældende person er ejer af bilen.
Vilkårene for deltagelse i alkolås-ordningen fremgår af færdselslovens § 132 a, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 280 af 23. marts 2015 om deltagelse i en al- kolåsordning, §§ 3 - 5. Disse vilkår og betingelser fremgår tillige af brev af 7. september 2016, fremsendt til tiltalte.
Kørsel uden alkolås er pålagt straf i medfør af færdselslovens § 132 a, stk. 8, jf. § 117a. Det fremgår hverken af lovbestemmelserne eller af forarbejderne til alkolås-ordningen, der blev indført ved lovforslag nr. 179, af 26. marts 2010, at det for personer med alkolås-kørekørt skulle være tilladt at køre uden alkolås, når der er tale om særlige situationer, herunder kørsel til værk- side 3
sted.
Retten finder herefter tiltalte skyldig i den rejste tiltale og tiltaltes dømmes således efter anklageskriftet. Ttillægsbøden på 7.000,- kr. er fastsat på grundlag af tiltaltes egne oplysninger om hans økonomiske forhold.
Kriminalforsorgen har i undersøgelse af 19. december 2017 fundet tiltalte egnet til deltagelse i samfundstjeneste med vilkår om tilsyn i prøveperioden.
Straffen fastsættes til fængsel i 10, jf. færdselslovens § 132 a, stk. 8, jf. § 117a. Straffen gøres betinget som nedenfor nævnt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 10 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom ud- føre ulønnet samfundstjeneste i 30 timer.
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale en samlet bøde på 7.000,- kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær til sin forsvarer med 2.350,- kr. med tillæg af moms, ialt 2.937,50 kr., hvilket beløb forelø- bigt udredes af Statskassen og endeligt betales af domfældte.
Dommer