Legislator Case Law & Legislation
BS-2379/2006-VLR ECLI:DK:VLR:2022:BS0000000207 AI generated

BS-2379/2006-VLR · Vestre Landsret

Case Number BS-2379/2006-VLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Part A skulle anerkende, at han var erstatningsansvarlig overfor Part 1 i anledning af det uheld, der skete den 31. juli 2004

Legislator headnote

AI generated
BS-2379/2006-VLR · Vestre Landsret: juli 2004

Keywords

AI generated
obligation to pay compensation reimbursement obligation refusal of insured person liability of claimant fiduciary liability statutory duty

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Part A skulle anerkende, at han var erstatningsansvarlig overfor Part 1 i anledning af det uheld, der skete den 31. juli 2004

[DOKUMENT] Afgørelse (7 sider) DOM

afsagt den 7. februar 2008 at Vestre Landsrets 6. afdeling

(dommerne Kurt Rasmussen, Kristian Petersen og Ida Skouvig)

i ankesag V.L. B-2379-0S

Part 1 (Appellant)

(advokat Tom Uldall Hansen, Holstebro)

mod Part A (Appelindstævnte)

(advokat Marianne Fournais, Århus)

Retten i Århus, 7. afdeling har den 25. oktober 2006 afsagt

dom i 1. instans (BS 7-902/2006)

For landsretten har appellanten, Part 1 gen

taget påstanden om, at indstævnte, Part A skal aner

kende, at han er erstatningsansvarlig over for hende i an

ledning at det uheld, der skete den 31. juli 2004.

Part 1 , har påstået dommen stadfæstet.

Parterne er enige om, at ankesagen på baggrund af, at byret

ten har udskilt spørgsmålene om årsagsforbindelse og an

svarsgrundlag til særskilt behandling og påkendelse, alene

omfatter disse spørgsmål, og at anken ligesom byrettens be

handling af sagen ikke omfatter spørgsmålet om begrænsning —2—

at ansvaret efter erstatningsansvarslovens § 24.

Der er til brug for ankesagen indhentet en syns- og skønser klæring at 14. april 2007. I erklæringen har syns- og skøns manden, ingeniør Vidne 2 , besvaret spørgsmålene så ledes:

I,

Spørgsmål 1. Skønsmanden bedes beskrive, hvordan kontet tirør er opbygget, samt hvordan det f unge rer og derefter svare på, hvad formålet med det i røret indsatte gitter er, herunder om formålet med gitteret er at tilbagehol de proppen i rørets bund?

Svar; Konfettirøret er opbygget at to paprør med samme diameter og i forlængelse at hinan den. Nederst i det øverste rør er, ved hjælp at hætteklammer, fastholdt et samleelement at plastik. Det øverste rør indeholder desuden det kontettimateriale der skal skydes ud at rørets top.

En trykluttbeholder at stål er skruet sam men med samleelementet og er omsluttet at det nederste paprør, som kan drejes omkring trykluttbeholderen.

Det nederste rør kan drejes omkring tryk lut tbeholderen hvorved en spærremekanisme udløses. Spærrremekanismens formål er at holde en gummiprop på plads i trykluft beholderen indtil kontettirøret skal atty res.

Når proppen går løs blæser beholderens ind hold at trykluft, med stor kraft, kontetti materialet i vejret gennem en tynd folie i konfettirørets top.

Formålet med gitteret er at forhindre prop pen i at flyve med kontettien ud at røret. —3—

Alt taler dog for at der aldrig har været noget gitter i det pågældende konfettirør, det er tilsyneladende først indført i produktionen på et senere tidspunkt.

Dels er der ingen ridsemærker der tyder på at et gitter er blevet fjernet og dels er samleelementets konstruktion ændret væsent ligt i den senere model der er kaldt sagsøgtes eksemplar i sagsmaterialet.

I sagsøgtes eksemplar at konfettirøret er gitteret integreret i selve samleelementet og kan således ikke adskilles derfra.

Adressenangivelserne på de to konfettirør afslører at sagsøgtes eksemplar er leveret på et senere tidspunkt end sagsøgers. Sag søgers konfettirør har påført importørens tidligere adresse i Brabrand, hvorimod sag- søgtes konfettirør har firmaets nuværende adresse i Egå.

pørgsmål 2: På baggrund af konkret undersøgelse at det anvendte konfettirør anmodes skønsmanden om at besvare, hvorvidt gitteret har eller har kunnet være skudt ud af røret sammen med proppen?

Svar: Der er skønsmandens opfattelse at der ikke var noget gitter og at proppen blev skudt ud at trykluften.

Det sidste kan begrundes med at der er to tydelige sorte streger indvendig i røret på det sted hvor proppen med stor sandsynlig hed ville ramme, hvis den havde passeret spærremekanismen.

Sådan som spærremekanismen er udformet, ville proppen formentlig i enkelte tilfælde kunne holdes tilbage, mens den i de fleste tilfælde ville komme forbi og blive skudt ud sammen med konfettimaterialet.

Spørgsmål 3: —4—

Skønsmanden bedes svare på, om gitter og prop kan være fjernet fra konfettirøret, f.eks. manuelt, eller på andre måder end ved udløsning af røret med trykluft?

Svar: Som nævnt er der ikke noget der tyder på at der har været et gitter i konfettirøret. Hvis proppen havde siddet tilbage og var blevet fjernet manuelt, ville de to sorte streger indvendig i røret ikke have været til stede.

Det er således helt usandsynligt at andet end trykluften har forårsaget at proppen er kommet ud af røret.

,,

Part 1 har supplerende forklaret, at hun ikke

var klar over, at der var bestilt et stripshow, før Part A

trådte ind i stuen. Det var sidst på eftermiddagen, og hun havde i dagens løb måske drukket 6-7 genstande. Da Part A fyrede konfettirøret af, sad han på knæ foran hende Ca. 1-2 meter væk. Hun havde før været med til polterabend-

arrangementer med vandskiløb, ridetur og lignende. Hun havde

om nogle af aktiviteterne tidligere på dagen tænkt, at de var lidt farlige. Hun sad bagpå, da hun kørte på motorcykel,

og hun ville ikke være med til at køre mere end 80 km/t.

Part A har supplerende forklaret, at han placerede Part 1 på en stol for at vide, hvor hun var. Sådan tilrette

lægger han showet. Han lagde kappen, hvori røret var, på

gulvet under stolen. Han tog røret frem, mens han sad på Part 1 , hvorefter han satte sig på gulvet. Part 1 lænede sig

frem, da han fyrede røret af. Han sad Ca. en meter fra Part 1

. Han kendte intet til, at der ikke var gitter i konfetti

røret. Han havde købt det samme sted som tidligere. Man kan

ikke undersøge røret indvendig, inden det anvendes. Der er

ingen sikkerhedsinstrukser om anvendelsen af røret bortset —5—

fra, at det skal holdes lodret. Han havde ikke tidligere be mærket1 om proppen blev skudt ud. Han mener ikke, at han kunne have handlet anderledes, end han gjorde. Han ville ha ve stoppet, hvis Part 1 ikke ville have været med længere.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun ikke hu sker, om Part 1 lænede sig frem, da konfettirøret blev fyret af. Hun husker det bare sådan, at Part 1 sad på stolen. Hun kan ikke længere huske, om stripperen sad med røret pegende opad.

Syns- og skønsmanden, ingeniør Vidne 2 , har forkla ret, at proppen må være blevet skudt ud med konfettien. Den vil måske normalt selv uden gitter blive holdt tilbage af palen i mekanismen, men hvis palen bøjes en smule, kan prop pen blive skudt ud. Han har hos importøren fået bekræftet, at konstruktionen er blevet ændret, men han har ikke fået ændringerne nærmere beskrevet.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det er under hensyn til Part 1's forklaring om, at hun blev ramt i øjet, netop som konfettirøret blev fyret af, og om, at hun straks mistede synet, sammenholdt med fundet af proppen og det efterfølgende forløb, hvor hun søgte læge, herunder øjenlæge, ubetænkeligt at lægge til grund, at hun blev ramt i venstre øje af proppen fra røret og derved blev påført et traume. Det er endvidere ubetænke ligt at lægge til grund, at traumet har ført til forandrin ger i hendes syn.

Det er påregneligt, at der er en vis risiko ved, at konfet tirøret er rettet mod nogen, når det affyres. Det er derfor, —6—

at røret, som det er anført på det, skal holdes sådan, at det ikke sigter mod nogen. Part A havde tilrettelagt sit show således, at han siddende på gulvet foran Part 1

som et effektfuldt indslag affyrede konfetti røret, som han først på det tidspunkt tog frem. Det påhvile- de i den situation ham at sikre sig, at røret blev holdt så ledes, at det ikke var rettet imod nogen. Der er ikke grund lag for at antage, at Part 1 , der sad på en stol lige foran Part A , ved en upåregnelig bevægelse selv har medvirket til, at skaden opstod. Under disse om stændigheder er det bevist, at Part A handlede culpøst ved at af fyre konfettirøret.

Landsretten tager herefter Part 1's påstand til følge.

sagen skal herefter vedrørende de øvrige spørgsmål fortsætte

i byretten. Under hensyn til, at det efter de spørgsmål, som byretten under sagens fortsatte behandling skal tage stil

ling til, endnu ikke kan afgøres, hvem af parterne der bli ver den tabende, træffer landsretten ikke afgørelse vedrø rende sagsomkostningerne for landsretten. Landsretten ophæ ver endvidere byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostnin

ger. Afgørelse vedrørende sagens omkostninger for by- og landsret træffes herefter samlet i forbindelse med byrettens

endelige afgørelse af sagen.

Thi kendes for ret:

Part A , skal anerkende, at han er erstat ningsansvarlig over for appellanten, Part 1 ,

i anledning af det uheld, der skete den 31. juli 2004. —7—

Sagen hjemvises til byretten vedrørende de øvrige spørgsmål.

Byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostninger ophæves.

Kurt Rasmussen Kristian Petersen Ida Skouvig

Anonymiseret