Legislator Swiss Legal AI Agent European & Swiss Legal Corpus
SS-2428/2011-OLR ECLI:DK:OLR:2022:SS0000001754 AI generated

SS-2428/2011-OLR · SS-2428/2011-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-2428/2011-OLR
Court / Authority
Decision Date
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)

Decision Summary (Facts, Holding & Outcome)

AI generated

Byrettens kendelse ændres, således at domfældte varetægtsfængsles under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksættes [DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den 22. august 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Taber Rasmussen og Mikael Friis Rasmussen (kst.)). 11. afd. kære nr. S-2...

Headnote / Official Regeste

AI generated
Byrettens kendelse ændres, således at domfældte varetægtsfængsles under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksættes [DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den 22. august 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Taber Rasmussen og Mikael Friis Rasmussen (kst.)). 11. afd. kære nr. S-2...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · SS-2428/2011-OLR

Byrettens kendelse ændres, således at domfældte varetægtsfængsles under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksættes

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE

Afsagt den 22. august 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Taber Rasmussen og Mikael Friis Rasmussen (kst.)).

11. afd. kære nr. S-2428-11: Anklagemyndigheden mod Domfældte, tidligere Sigtede (cpr.nr. Født 1992) (advokat Poul Ege Poulsen, besk.)

Ved Retten i Helsingørs dom af 17. august 2011 (1-2386/2011) blev Domfældte, tidligere Sigtede for røveri begået den 16. august 2011 idømt en fællesstraf af fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 61, stk. 2, og § 288, stk. 1, nr. 1.

Ved samtidig afsagt kendelse blev det bestemt, at domfældte, der har været frihedsberøvet fra den 16. august 2011, blev løsladt.

Anklagemyndigheden har kæret denne kendelse med påstand om, at domfældte i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, skal varetægtsfængsles under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksættes.

Domfældte, tidligere Sigtede er dømt for med tildækket ansigt og ved trussel med en hardballpistol at have begået røveri i en bagerforretning, som han efter sin egen forklaring bor i nærheden af. -2-

Domfældte, tidligere Sigtede er tidligere straffet for røveri, idet han ved Retten i Helsingørs dom af 9. oktober 2009 blev idømt fængsel i 1 år, betinget med prøvetid til den 9. oktober 2011. Sagen angik to forhold af røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, begået på tankstationer med relativt kort mellemrum og ligeledes under anvendelse af skydevåben – henholdsvis en attrappistol og en plomberet pistol – som han rettede mod tankpasserne.

Domfældte, tidligere Sigtede er nu idømt en længerevarende frihedsstraf for personfarlig kriminalitet. Den konkret forskyldte straf for det nu begåede forhold må anses for at være fastsat til mindst 1 års fængsel. Henset hertil og til grovheden af dette forhold, der er begået i prøvetiden for en betinget straf for to ligeartede forhold, skønnes hensynet til retshåndhævelsen at kræve, at Domfældte, tidligere Sigtede ikke er på fri fod under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksættes.

Betingelserne for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, er således opfyldt, hvorfor

bestemmes:

Byrettens kendelse ændres, således at Domfældte, tidligere Sigtede varetægtsfængsles under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksættes.