Legislator Case Law & Legislation
BS-33404/2021-HJR ECLI:DK:HJR:2022:BS0000001393 AI generated

BS-33404/2021-HJR · Højesteret

Case Number BS-33404/2021-HJR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Højesteret stadfæstede landsrettens frifindelse for konkurskarantæne [DOKUMENT] Dom (4 sider) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2022 Sag BS-33404/2021-HJR Virksomhed under konkurs ved kurator, advokat Finn Jørgensen (advokat Klaus Søborg Jørgensen) mod Indkærede I tidligere instanser er truffet afgørelse af Skifteretten i Holbæk den 19. januar 2021 (BS-46744/2020) og af Østre Landsrets 8....

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Højesteret stadfæstede landsrettens frifindelse for konkurskarantæne

[DOKUMENT] Dom (4 sider) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2022

Sag BS-33404/2021-HJR

Virksomhed under konkurs ved kurator, advokat Finn Jørgensen (advokat Klaus Søborg Jørgensen)

mod

Indkærede

I tidligere instanser er truffet afgørelse af Skifteretten i Holbæk den 19. januar 2021 (BS-46744/2020) og af Østre Landsrets 8. afdeling den 22. marts 2021 (BS-4233/2021-OLR).

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Anne Louise Bormann og Ole Hasselgaard.

Påstande Virksomhed under konkurs ved kurator, advokat Finn Jørgensen, har nedlagt påstand om, at Indkærede pålægges konkurskarantæne i 3 år.

Indkærede har ikke udtalt sig.

Supplerende sagsfremstilling For Højesteret er fremlagt Skattestyrelsens bødeforelæg af 11. december 2018 og Indkæredes påtegning af 8. januar 2019 med accept af bøden, der er på 200.000 kr. og omfatter overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven ved, at Indkærede som indehaver af virksomheden afgav urigtige eller vildledende op-lysninger om overskud og momstilsvar i 2013.

/ 2

Anbringender Virksomhed under konkurs ved kurator, advokat Finn Jørgensen, har supplerende anført navnlig, at opgørelse og betaling af B-skat er en direkte konse-kvens af virksomhedens drift og dermed af forretningsførelsen, når der som her er tale om en personligt ejet enkeltmandsvirksomhed, sådan at ejeren er enean-svarlig for såvel de personlige som virksomhedens skattemæssige forhold.

Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om betingelserne for at pålægge Indkærede konkurskarantæne er opfyldt.

Efter konkurslovens § 157, stk. 1, er det bl.a. en betingelse for konkurskaran- tæne, at den pågældende senere end et år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed og på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Højesteret tiltræder, at reglerne om konkurskarantæne også finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor Indkærede har drevet en personligt ejet enkeltmandsvirksomhed og er erklæret personligt konkurs den 3. juni 2020.

Det fremgår af sagen, at Indkærede i det væsentlige løbende indberettede og afregnede A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, og at der løbende skete bog- føring og blev udarbejdet årsrapporter. I 2019, hvor virksomheden havde et overskud på ca. 700.000 kr., hævede han i alt ca. 640.000 kr. til sig selv.

Indkærede skylder efter det oplyste et beløb på 1.182.512,82 kr. for manglende betaling af B-skat i perioden fra 2016 til 2019. Kurator har anført, at denne manglende betaling af B-skat indebærer, at betingelserne for at pålægge kon- kurskarantæne er opfyldt.

Højesteret finder efter oplysningerne i sagen, at Indkæredes manglende beta- ling af B-skat ikke kan henføres til hans ledelse af sin enkeltmandsvirksomhed – i modsætning til f.eks. manglende afregning af A-skat eller moms. Højesteret tiltræder herefter, at der hverken efter ordlyden af konkurslovens § 157 eller forarbejderne hertil er grundlag for at anse det forhold, at han har oparbejdet en betydelig personlig skattegæld, for en del af hans ”forretningsførelse” i virk- somheden, jf. konkurslovens § 157, stk. 1.

Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse.

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

/ 3

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

/ /