BS-39795/2021-HJRBS-39795/2021-HJR · Højesteret
Summary AI generated
Landsrettens kendelse stadfæstes, i sag om henvisning af sag til landsretten til behandling i 1. instans. [DOKUMENT] Dom (3 sider) HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 23. august 2022 Sag BS-39795/2021-HJR og BS-39903/2021-HJR Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Erik Berg for begge) mod Forsvarsministeriet (advokat Britta Moll Bown) I tidligere instanser er truffet ...
Landsrettens kendelse stadfæstes, i sag om henvisning af sag til landsretten til behandling i 1. instans.
[DOKUMENT] Dom (3 sider) HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 23. august 2022
Sag BS-39795/2021-HJR og BS-39903/2021-HJR
Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Erik Berg for begge)
mod
Forsvarsministeriet (advokat Britta Moll Bown)
Påstande Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøger 2 og Forsvarsministeriet har nedlagt sammenstemmende påstande om, at sagen henvises til landsretten som 1. instans.
Anbringender Parterne har til støtte for henvisning anført navnlig, at betingelserne herfor er opfyldt.
Der foreligger ikke praksis, der tager stilling til den naboretlige tålegrænse for støj hidrørende fra flyvestationer, herunder militære flyvestationer eller lig- nende. Sagens udfald vil danne grundlag for afgørelser i andre lignende sager,
/ 2
hvor ejere af ejendomme placeret i den gule zone også vil gøre et erstatnings- krav gældende mod Forsvarsministeriet. Retspraksis om den naboretlige tåle- grænse og rimelighedsvurderingen vedrørende andre former for støj kan ikke sammenlignes med støjen fra militære flyvestationer.
Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Efter forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke bør benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væ-sentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret.
Herefter, og i øvrigt af de grunde landsretten har anført, stadfæster Højesteret landsrettens kendelse.
THI BESTEMMES:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part.
/ /