SKS-21138/2010-ARH · SKS-21138/2010-ARH · Retten i Aarhus
Summary
AI generatedSag om ansøgning om gældssanering [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten i Århus Den 21. september 2010 kl. 13:00 blev skifteretten sat af Dommer . Der blev foretaget: SKS 46-21138/2010 Gældssaneringssagen Ansøger Adresse 1 8350 Hundslund For og med Ansøgeren mødte advokat Jens Bølling-Ladegaard. Advokat Jens Bølling-Ladegaard gav samtidig møde for kurator, advokat Jannik Haahr Antonsen. Der blev fremlag...
Full Text of the Judgment · SKS-21138/2010-ARH
Sag om ansøgning om gældssanering
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten i Århus
Den 21. september 2010 kl. 13:00 blev skifteretten sat af Dommer .
Der blev foretaget: SKS 46-21138/2010
Gældssaneringssagen
Ansøger Adresse 1 8350 Hundslund
For og med Ansøgeren mødte advokat Jens Bølling-Ladegaard.
Advokat Jens Bølling-Ladegaard gav samtidig møde for kurator, advokat Jannik Haahr Antonsen.
Der blev fremlagt: Ansøgning om gældssanering med bilag modtaget den 6. september 2010.
Ansøgeren blev vejledt om oplysningspligten og strafansvaret.
Det blev oplyst, at konkursboet vil blive afsluttet dette efterår i henhold til konkurslovens § 143. Konkursboet afventer en endelig opgørelse fra Syd- bank, som gennem videresalg af Ansøgerens ejendom i det væsent- lige har opnået dækning for deres krav på ca. 9.000.000 kr. Herudover af- venter boet en nærmere beregning fra SKAT, idet boet er skattepligtigt. Ansøgerens samlede gæld forventes at udgøre ca. 7.000.000 kr.
Ansøgningen blev gennemgået, idet Ansøgeren supplerende forkla- rede, at han har en fast stilling og arbejder fuld tid. Han har en privat kapi- talpension med et indestående på ca. 96.000 kr. Det er 3 - 4 år siden, han har sidst har indbetalt til kapitalpensionen.
Der blev vejledt om reglerne for gældssanering, herunder at det vil være ud- gangspunktet, at værdien af kapitalpensionen skal medtages i gældssane- ringsforslaget og tilbydes kreditorerne.
Ansøgeren oplyste, at kurator havde meddelt ham, at pensionsord- ningen ville kunne holdes uden for gældssaneringssagen, men at han efter omstændighederne vil være indforstået med, at værdien heraf inddrages un- der sagen, såfremt dette måtte blive udfaldet efter nærmere undersøgelse af ordningen og hans indbetalinger.
Da betingelserne må anses for opfyldt, besluttede skifteretten at indlede gældssaneringssag for Ansøgeren . Side 2/3
Ansøgeren blev vejledt om retsvirkningen og om fremgangsmåden ved sagens videre forløb.
Ansøgeren gav samtykke til, at skifteretten eller skifterettens med- hjælper kan indhente oplysninger fra offentlige myndigheder.
Ansøgeren anmodede om, at kurator, advokat Jannik Haahr Anton- sen, udpeges om medhjælper under gældssaneringssagen.
Der blev til støtte herfor henvist til konkurslovens § 235 og bestemmelsens forarbejder. Det blev samtidig oplyst, at advokat Jannik Haahr Antonsen som kurator og medhjælper har gennemført 4 - 5 gældssaneringssager, og at han derudover har et tæt samarbejde med advokat Jens Bølling-Ladegaard, der er antaget som fast medhjælper ved skifteretten i Horsens. Det blev sup- plerende oplyst, at advokat Jens Bølling-Ladegaard vil være kurator behjæl- pelig med de opgaver, der er forbundet med gældssaneringssagen.
Der blev afsagt
Kendelse
Det lægges efter det oplyste til grund, at kurator, advokat Jannik Haahr An- tonsen, ikke har stor erfaring med gældssaneringssager, og at opgaverne for- bundet med gældssaneringssagen reelt vil blive varetaget af advokat Jens Bølling-Ladegaard, idet det bemærkes, at han har fremsendt gældssanerings- ansøgningen og deltaget i retsmødet som advokat for Ansøgeren .
Herefter er der ikke grundlag for at overlade de forretninger, der er nævnt i § 219, stk. 1, til konkursboets kurator i henhold til konkurslovens § 235.
Der er ikke i øvrigt fremkommet oplysninger om Ansøgeren eller konkursboets behandling, der kan føre til et andet resultat.
Derfor bestemmes
Ansøgerens anmodning tages ikke til følge.
Skifteretten antog advokat Flemming Bastholm, Abel & Skovgård Larsen Advokatfirma, Sønder Alle 9 2, 8000 Århus C som medhjælper.
Skifteretten fastsatte frist til den 19. januar 2011 til at sende forslag til gæl- dens sanering.
Ansøgeren oplyste, at han gennem sin far eventuelt har mulighed at finansiere en engangsbetaling til kreditorerne, og at han gerne vil have nær- mere vejledning herom, herunder nærmere oplysning om betydningen af en kontantbetaling i relation til reduktion af det samlede dividendebeløb, der Ansøgeren Side 3/3
skal betales.
Sagen udsat.
Skifteretten hævet.
Dommer
Ansøgeren