Legislator Case Law & Legislation
SS-614/2022-KOL ECLI:DK:KOL:2023:SS0000000014 AI generated

SS-614/2022-KOL · Retten i Kolding

Case Number SS-614/2022-KOL
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 29. Påstand om konfiskation

Legislator headnote

AI generated

SS-614/2022-KOL · Retten i Kolding: 2, nr. 2, straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 29. Påstand om konfiskation

Keywords

AI generated
urgent suspicion of guilt drunk driving accident fitness to drive examination driving under the influence illegal overtaking manoeuvre serious criminal conduct
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 29. Påstand om konfiskation

[DOKUMENT] Dom (5 sider) Retten i Kolding

DOM

afsagt den 24. februar 2022 *)

Rettens nr. 1-614/2022 Politiets nr. 3700-73241-00539-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1992

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 24. januar 2022.

Sagen er hovedforhandlet digitalt.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, ved den 20. marts 2021 ca. kl. 19.00 at have ført personbil med Reg. nr. ad Grønlandsvej i krydset ved Diskovej i Vejle, selv om han var frakendt førerretten.

2.

overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde, ved den 21. august 2021 ca. kl. 01.25 ud for værtshuset Lumskebugten på Havnegade 33 i Vejle, at have slået Forurettede i hovedet med knyttet hånd.

3.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 29, ved den 21. august 2021 ca. kl. 01.45 på Vejle Politigård på Skolegade 3A i Vejle at have været i besiddelse af 1,40 gram amfetamin til eget brug.

Påstande

Std 75284

/ side 2

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres 1,40 gram amfetamin hos tiltalte.

Anklagemyndigheden har endelig i medfør af straffelovens § 79 c, stk. 1, nedlagt påstand om, at tiltalte i et af retten nærmere bestemt tidsrum idømmes forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 3 og nægtet sig skyldig i for-hold 2.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 655 kr. i erstatning.

Tiltalte har både bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af Vidne 1, Forurettede og Vidne 2.

Forklaringerne er blevet lydoptaget ved rumoptagelse og gengives ikke i denne dom, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 5.

Af en politiattest af 9. februar 2022 fremgår det, at Forurettede blev undersøgt på skadestuen på Kolding Sygehus den 21. august 2021 kl. 03.00. I pkt. 5 i politiattesten er de objektive fund beskrevet således:

"... Der ses en bule i baghovedet cirka 4 x 6 cm areal. Ingen sår ingen hudafskrabning, ingen knogle krepitation ved palpation. Der ses normale hud omkring underkæben ingen hævelse og ingen knogle krepitation. Egale pupiller og god lys sans reaktion. Upåfaldende øjenomgivelse. ..."

Tiltalte er tidligere straffet

ved dom afsagt den 18. juni 2012 af Retten i Sønderborg, med en bøde på 7.000 kr. for overtrædelse af bl.a. lov om euforiserende stoffer § 2, stk. 1, jf. bekendtgørelsen om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. 3, stk. 1, jf. liste B, nr. 16 ved dom afsagt den 28. august 2013 af Retten i Kolding, med fængsel i 1 / side 3

år og 8 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelsen om eufori-serende stoffer § 27, stk. 1, jf. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 16 ved Vestre Landsrets ankedom af 4. juni 2014, med en tillægsstraf på fængsel i 7 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 123 ved dom afsagt den 10. oktober 2016 af Retten i Kolding, med fængsel i 50 dage og en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, og færdselslovens § 53, stk. 1 ved dom afsagt den 16. december 2016 af Retten i Hjørring, med en til-lægsstraf på fængsel i 8 måneder for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 54, stk. 1, 1. pkt. Ved dommen blev tiltalte frakendt førerretten i 5 år og 6 måneder i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. princippet i straffelovens § 61, stk. 1 ved dom afsagt den 17. januar 2018, med en bøde på 2.500 kr. for over-trædelse af bl.a. færdselslovens § 117 a, stk. 1 ved dom afsagt den 27. august 2018, med en bøde på 1.500 kr. for over-trædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 1 ved dom afsagt den 8. juli 2021, med en bøde på 5.250 kr. for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og lov om forbud mod visse dopingmidler § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende forhold 1 og 3:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig, og tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.

Vedrørende forhold 2:

Forurettede har efter sin forklaring ikke nogen erindring om, at han blev slået i hovedet, og Vidne 2 har forklaret, at han ikke så slaget. Endvidere har Vidne 1 efter sin forklaring ikke i dag nogen erindring om, hvorvidt Forurettede blev slået med knyttet eller flad hånd.

Ifølge politiattesten er der ikke konstateret skader på Forurettede, som hidrører fra, at han blev slået i hovedet, idet det må lægges til grund, at bulen i baghovedet er opstået ved, at Forurettede faldt omkuld, og på optagelsen fra videoovervågningen, der er blevet forevist under hovedforhandlingen, er det ikke muligt at se slaget.

Efter tiltaltes lægges det til grund, at han tildelte Forurettede et slag i ansigtet med flad hånd.

Tiltaltes forklaring om, at han handlede i nødværge, støttes ikke af de oplys-

/ side 4

ninger, der foreligger i sagen, herunder navnlig Vidne 1's forklaring og optagelsen fra videoovervågningen, og tiltalte er derfor ikke straffri, jf. straffelovens § 13, stk. 1.

Det findes herefter bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale, dog således at der er tale om et slag med og ikke knyttet hånd.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, og lov om euforise-rende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelsen om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, jf. tidligere § 27, stk. 1, jf. bil-ag 1, liste B, nr. 29, jf. i det hele straffelovens § 89.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Af forarbejderne til straffelovens § 79 c fremgår følgende, jf. lovforslag nr. 189 af 10. marts 2021:

"... Et opholdsforbud vil skulle idømmes af domstolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed ved at sikre, at den dømte i en periode ikke kan færdes og opholde sig i nattelivet. Domstolene vil i den forbindelse skulle tage stilling til, om det må antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Det vil som udgangspunkt altid være tilfældet, hvis der er tale om gentagel-sestilfælde.

Opholdsforbud vil dog også kunne gives i førstegangstilfælde, hvis det kan antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny ligeartet kriminalitet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor forbrydelsen er af grovere karakter, hvorved den dømte har demonstreret en vis voldsparathed. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forholdet er begået af flere i forening, er begået over for flere ofre, eller der er tale om flere voldelige overfald af samme offer. Det kan også være tilfældet, hvis den pågældende har været i besiddelse af sær-ligt farlige våben.

Det vil bero på rettens skøn, om det pådømte forhold er af en sådan karakter, at der kan gives forbud i tilfælde, hvor den dømte ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

Et opholdsforbud vil endvidere skulle være proportionalt med den begåede kriminalitet. Den tidsmæssige udstrækning af et forbud vil i den forbindelse skulle indgå i proportionalitetsvurderingen. Det må antages, at et op-holdsforbud meddelt for en periode på omkring 3 måneder almindeligvis vil være proportionalt, hvis der idømmes en betinget eller ubetinget fængels-straf i omegnen af 30 dage, også i førstegangstilfælde. ..."

/ side 5

Tiltalte er i forhold 2 blevet fundet skyldig i at have have tildelt forurettede et slag i ansigtet i forlængelse af, at tiltalte havde opholdt sig på et værtshus. Tiltaltes forstraffe for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, og § 288, stk. 1, nr. 1, angår ikke forhold, der er begået i nattelivet eller i tilknyt-ning til hans færden i nattelivet. På denne baggrund og efter karakteren af forholdet finder retten efter en konkret vurdering, at et opholdsforbud ikke vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lig-nende beskaffenhed, hvorfor påstanden herom ikke tages til følge, jf. straffe-lovens § 79 c, stk. 1, jf. stk. 2.

Efter retsformandens bestemmelse tages den nedlagte erstatningspåstand til følge med rente som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte konfiskeres 1,40 gram amfetamin.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede betale 655 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. februar 2022.

Dommer

*) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, den 3. marts 2022.

Dommer

/

[DOKUMENT] Retsbog (4 sider) Retten i Kolding

Den 3. marts 2022 kl. 14.00 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 1-614/2022 Politiets nr. 3700-73241-00539-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1992)

Ingen var mødt.

Der blev fremlagt:

mail af 3. marts 2022 fra Sydøstjyllands Politi.

Anklagemyndigheden anmoder i medfør af retsplejelovens § 712, stk. 1, nr. 2, om, at forklaringerne, der blev afgivet under hovedforhandlingen den 24. februar 2022, optages i retsbogen.

Tiltalte forklarede om forhold 1, at han kørte i en VW Touran. Han har erkendt forholdet over for politiet. Han blev standset på stedet, og han erkendte, at han kørte i bilen. Det er rigtigt, at han er frakendt førerretten. Tiltalte forklarede om forhold 2, at det er rigtigt, at han var uden for værtshuset Lumskebugten på det i tiltalen anførte tidspunkt. Han gik fra værtshuset. Han havde været derinde sammen med en kammerat og hans kammerats kæreste, der arbejdede på værtshuset. Tiltalte havde måske fået 4-5 øl, og han var ikke beruset. Han kender ikke Forurettede. Tiltalte ville

hjem. Da han kom udenfor, stod der en polak. Tiltalte kunne ikke forstå , hvad den pågældende sagde. Polakken stod foran tiltalte. Der kom en mand ud inde fra værtshuset, og manden råbte efter tiltalte. Tiltalte havde ikke talt med manden tidligere. Tiltalte var uforstående overfor, at manden råbte efter ham, da han stod og talte med den anden mand. Stemningen var god. Manden kom løbende inde fra værtshuset. Tiltalte kan ikke huske, hvad manden råbte. Tiltalte sagde: "Hvad?" Manden kom småløbende hen imod ham. Tiltalte sagde: "Et skridt nærmere, så får du en lussing", til manden. Han kan som sagt ikke huske, hvad manden råbte, men det var ikke noget positivt.

Adspurgt, om tiltalte han gjort noget, forklarede tiltalte, at han kun sagde: "Hvad?" Da manden fortsatte med at løbe hen imod ham, gav tiltalte manden en lussing. Tiltalte stod vel omkring 20-25 meter fra Lumskebugten. Han stod med ansigtet vendt mod Lumskebugten, og polakken, som han talte med, stod over for ham. Tiltalte slog manden, fordi han følte sig truet. Han vil ikke sige, at han var bange, men han følte, at manden ville ham no-

/ side 2

get ondt. Mandens kropssprog var vredt eller truende. Han vil ikke mene, at manden havde armene ned langs siden. Tiltalte kunne ikke være gået derfra, i og med at manden kom løbende hen imod ham, mens han stod og talte med en anden. Tiltalte erkender, at han gav manden en lussing. Det gjorde han i selvforsvar. Polakken, som han stod og talte med, stod foran ham. Tiltalte slog manden rundt om polakken, der stod foran ham, og det var et slag med flad hånd. Slaget ramte manden på siden af hovedet. Tiltalte slog med højre hånd. Han skriver med højre hånd, men han slår hårdest med venstre hånd. Det ved han fra dengang, han boksede. Ud fra hvad der er sket, må han have ramt manden "godt". Han synes ikke, at det var et hårdt slag. Manden vælte-de ned på jorden. Han synes bare, at manden faldt sammen foran ham. Efter-følgende spurgte tiltalte sin kammerat, om han ikke kunne tjekke op på man-den. Nogle sagde muligvis, at tiltalte skulle løbe derfra. Tiltalte spurgte hvorfor, og han ringede selv til politiet. Han gik stille og roligt hen til politi-folkene. Han fik håndjern på og blev sat ind i patruljevognen. Da han kom ind på politigården, pustede han i et alkometer. Han blev ikke visiteret i for-bindelse med anholdelsen. Inde på politigården sagde han til politifolkene, at de nok skulle tjekke omme i hans baglomme, hvor der vist nok lå lidt hvidt pulver. Tiltalte "havde ADHD på fuld tid". Foreholdt fil 1, side 60, en politi-rapport vedrørende en afhøring af tiltalte den 21. august 2021, 3.-4. afsnit fra oven, forklarede tiltalte, at han ikke mindes, at han skulle have forklaret så-ledes til politiet. Han er næsten 100 pct. sikker på, at det var den højre hånd, han svingede. De diskuterede ikke, og de skubbede heller ikke til hinanden. Adspurgt, hvad han forstår ved at forurettede gjorde udfald imod ham, forklarede tiltalte, at manden kom ned ad trappen og gik direkte hen imod ham. Det var nok ikke, fordi manden ville spille kort med ham. Manden slog ham ikke, men det ville han have gjort. Det er han sikker på. Tiltalte er 100 pct. sikker på, at han tildelte manden med et knytnæveslag. Det var på grund af, at tiltalte gav manden en lussing, at manden kom ned at ligge. Tiltalte forklarede om forhold 3, at han erkender, at han var besiddelse af 1,40 gram amfetamin til eget brug. Vidne 1 forklarede om forhold 2, at han havde været til et firmaarrangement, og han var på vej ned til havnen for at blive hen-tet. Han kom gående fra Dæmningen, og da han kom ned mod værtshuset Lumskebugten, så han nogle mennesker, der stod i en flok. Vidnet kunne se, at de ikke var gode venner. Han gik højre om en parkeret bil, og lige da han gik rundt om bilen, kunne han høre, at der var én, der blev slået ned og faldt omkuld. Vidnet gik forbi, og han stod lidt og vurderede situationen. Han gik hen til manden, der var blevet slået ned. Han sikrede sig, at manden lå på si-den, og han ringede efter en ambulance. Vidnet gik på det samme fortov som Lumskebugten ligger ud til. Vidnet kom oppe fra byen. Forevist fil 3, side 7, et foto fra Google, forklarede vidnet, at han gik rundt om bilen lige-som manden på billedet. Han kunne se, at der var optræk til ballade. Vidnet vurderer, at der var ca. 15 meter fra det sted, hvor han stod, til stedet, hvor det skete. Han tror, at ham, der slog manden, havde en ven med. Der var 4-5 andre personer, bl.a. nogle kvinder. Det var stemmerne og forsamlingen, der gjorde, at vidnet tænkte, at der var optræk til ballade. Vidnet husker ikke

/ side 3

ordret, hvad der blev sagt. Han blandede sig udenom. Personerne stod tæt ved hinanden. Han så ikke, om der blev skubbet. Umiddelbart så han ikke, at manden, der blev slået ned, gjorde noget. Han mener, at manden, der slog, og den anden mand, der blev slået, stod 1-2 meter fra indgangen til værtshu-set. Vidnet synes, han har en idé om, at manden, der slog, fægtede med ar-mene. Han husker ordret, at en pige råbte: "Hvad fanden har du gang i?" Der var nogle verbalt højrøstede mennesker. Ham, der slog, stod lidt og kiggede, hvorefter han gik væk derfra. Adspurgt, om han kan beskrive slaget, forkla-rede vidnet, at det gav et klask. Manden der blev ramt, faldt langsomt tilbage og ned på fortovet. Han tror, at manden blev bevidstløs, men manden var også fuld, og han nåede ikke at tage fra. Vidnet ved ikke, om manden slog baghovedet ned i fortovet. Det var en stor fyr, så han landede tungt. Manden blev slået i ansigtet. Om det var på kæben eller ved tindingen, kan vidnet ik-ke sige. Vidnet har tænkt over det, men han kan ikke huske, om manden blev slået med flad eller knyttet hånd. Foreholdt fil 1, side 43, en politirap-port vedrørende en afhøring den 21. august 2021, 3. afsnit fra oven, til side 44, 1. afsnit fra oven, bemærkede vidnet, at han forklarede det samme til po-litiet, som han forklarer nu. De snakkede lidt om, hvorvidt der var tale om et knytnæveslag eller en lussing. Han sagde til betjenten, at han troede, at det var et knytnæveslag, men at han ikke var sikker på det. Foreholdt side 44, 3. afsnit fra oven, forklarede vidnet, at han umiddelbart tror, at det var et knyt-næveslag. Det vurderer han ud fra måden, som det skete på, men han er ikke sikker. Han har overhovedet ikke set personerne før. Vidnet havde fået nogle drinks. Han havde som sagt været til et firmaarrangement, og bagefter var de taget i byen og havde fået noget mere at drikke. Forevist videoovervågnin-gen bemærkede vidnet, at det er meget svært at se, hvad der foregår. Det var lige, da han var ud for bilen, at det skete. Da han observerede slaget, var han gået rundt om bilen og stod ca. 15 meter derfra i retning mod havnen. Vidnet kan huske, at der holdt én bil parkeret. Om der var flere biler, kan han ikke huske. Bilen eller bilerne spærrede ikke hans udsyn.

Forurettede forklarede, at han var på værtshuset Lumskebugten. Han var sammen med én, der hedder Vidne 2. Vidne 2 er en af hans kammerater. De havde været i byen, hvor de havde drukket alkohol. Vidnet var fuld. Stemningen var egentlig god. Det var sommer, og de kunne igen komme ud efter normalen. Folk festede. Vidnet kender ikke tiltalte. Efter at vidnet lå på jorden, blev alt sort. Det sidste, han husker, inden han lå på jorden, er, at han hilste på en kammerat. Han kan ikke huske, at der skulle være noget, der gjorde, at han blev sur eller vred. Det næste, han husker, er, at han lå inde i ambulancen. Han ved ikke, hvad det er, der gør, at det er svært for ham at huske det. Da han blev scannet, nævnte sygeplejersken eller lægen, at han muligvis havde fået en lille hjernerystelse. Han havde en ordentlig bule i baghovedet. Han husker ikke noget af det, der er sket. Han har højst sandsynligt været uden for værtshuset flere gange. De plejer at få noget frisk luft. Det ligner ikke vidnet at være aggressiv. Han kan godt sige nogle ting for sjov, og folk kan selvfølgelig misforstå det. Vidne 2 var med ham på ska-destuen. Vidnet kan tilslutte sig det, der fremgår af politiattesten. Det var ik-ke ham, der sagde til lægen, at han var blevet slået i baghovedet og kæben.

/ side 4

Han tænker, at det er ambulancefolkene, der har oplyst dette. Vidnet havde ondt i hovedet. Han tænker, at hans hoved har det fint i dag. Han havde ikke andre gener efter episoden, end at han havde lidt ondt i nakken. Han kunne passe sit arbejde. Han kørte med taxa fra skadestuen i Kolding og hjem, og han har en taxabon, som han gerne vil have betalt.

Vidne 2 forklarede, at han var på værtshuset Lumskebugten. Han var i byen med Forurettede. Vidnet havde fået alkohol at drikke, og han var ikke ædru. Han kan huske, at han stod og snakkede med én henne ved udgangen. Han hørte Forurettede sige: "Hvad sagde du?" og så blev Forurettede slå-et ned. Vidnet så ikke selve slaget, men han kunne høre lyden. Derefter gik vidnet udenfor. Vidnet mødte ikke tiltalte inde på værtshuset. Han kender ikke tiltalte, og han talte ikke med tiltalte den pågældende aften. Forurettede stod ved indgangsdøren. Vidnet bemærkede, at der var lidt høj snakken. Det var Forurettede, der snakkede. Vidnet hørte ikke andet, end at Forurettede sagde: "Hvad sagde du?"Vidnet stod inde ved baren, tæt ved udgangen, og Forurettede stod nok ved trapperummet. Vidnet tror, at der var omkring en meter, fra det sted, hvor han stod, til dér, hvor Forurettede stod, men han husker det ikke helt. Vidnet kunne ikke se ret meget, fra det sted, hvor han stod. Han stod som sagt og snakkede med en anden person. Da vidnet hørte lyden, gik han uden-for. Forurettede lå på jorden. Vidnet tror, at han sagde til den person, der havde gjort det, at han skulle gå. Vidnet kaldte på Forurettede, og så kom ambulancen og politiet. Der var ikke nogen, der talte om, hvad der var foregået. Foreholdt fil 1, side 56, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han blev telefonisk afhørt af politiet, og det skal nok passe, at det var den 1. september 2021. Foreholdt side 57, 2. afsnit fra oven, til 3. afsnit, 1. linje, bemærkede vidnet, at han har forklaret således, da han blev afhørt. Han må have forklaret, at Forurettede trådte frem mod manden, men han husker det ikke i dag.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Dommer

/