Legislator Case Law & Legislation
SS-3193/2009-HER ECLI:DK:HER:2022:SS0000001989 AI generated

SS-3193/2009-HER · Retten i Herning

Case Number SS-3193/2009-HER
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Spørgsmål om opretholdelse af beslaglæggelse af bil

Legislator headnote

AI generated
SS-3193/2009-HER · Retten i Herning: Spørgsmål om opretholdelse af beslaglæggelse af bil «Virksomhed ApS havde den 15. november 2009 købt bilen af Virksomhed A/S 2 for 140.000 kr. I forbindelse med købet havde Tiltalte på vegne Virksomhed ApS forevist dokumentation for, at købesum-men var overført til Virksomhed A/S 2's konto. Efter, at bilen var udleveret til Tiltalte, viste det sig imidlertid ikke at være tilfældet. Midt- og Vestjyllands Politi mistænker i den forbindelse Tiltalte for overtræ-delse af straffelovens § 171 og § 279.»

Keywords

AI generated
false documents vat carousel fraud motor vehicle expenses fabricated documents vehicle seizure investigation for bankruptcy fraud

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Spørgsmål om opretholdelse af beslaglæggelse af bil

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) Retten i Herning

Den 18. december 2009 kl. 10.00 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 8-3193/2009 Politiets nr. 4100-77282-00202-09

Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer Født 1977

Ingen var mødt.

Retten afsagde sålydende

Kendelse:

Den 23. november 2009 kl. 11.15 beslaglagde politiet hos Virksomhed A/S 1, Køge en varebil Reg. nr. af mærket VW Touran hos Virksomhed A/S 1, Køge, som Virksomhed ApS, Vejle havde solgt til Virksomhed A/S 1 den 19. november 2009 for 80.000 kr. Beslaglæggelsen omfattede endvidere et indestående på ca. 20.000 kr. på en konto i Fionia Bank tilhørende Tiltalte.

Virksomhed ApS havde den 15. november 2009 købt bilen af Virksomhed A/S 2 for 140.000 kr. I forbindelse med købet havde Tiltalte på vegne Virksomhed ApS forevist dokumentation for, at købesum-men var overført til Virksomhed A/S 2's konto. Efter, at bilen var udleveret til Tiltalte, viste det sig imidlertid ikke at være tilfældet. Midt- og Vestjyllands Politi mistænker i den forbindelse Tiltalte for overtræ-delse af straffelovens § 171 og § 279.

Midt- og Vestjyllands Politi har påstået beslaglæggelserne opretholdt. Virksomhed A/S 2 har tilsluttet sig dette for så vidt angår bilen.

Virksomhed A/S 1 har påstået beslaglæggelsen af bilen ophævet.

De i den anledning fremsatte synspunkter fremgår dels af retsbogen for den 4. december 2009 og dels af det materiale, der er fremlagt under dette ret-smøde. Der henvises hertil.

Rettens bemærkninger:

Med hensyn til beslaglæggelsen af indeståendet på bankkontoen er ikke fremkommet indsigelser. På baggrund af det i sagen foreliggende materiale Std 75309

/ Side 2/3

godkendes den skete beslaglæggelse, og beslaglæggelsen opretholdes, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3, jf. § 802, stk. 1.

Med hensyn til beslaglæggelsen af bilen godkendes det, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3, at politiet den 23. november 2009 foretog beslaglæggelsen af de- nne henset til de i sagen foreliggende oplysninger om, at Tiltalte, før han fik bilen udleveret af Virksomhed A/S 2, foreviste en bankkvittering for, at købesummen for bilen var overført til Virksomhed A/S 2's konto, hvilket imidlertid senere viste sig ikke at være tilfældet.

Beslaglæggelsen af bilen er sket til sikring af Virksomhed A/S 2's mulige krav på vindikation af bilen, jf. retsplejelovens § 803, stk. 1. Det er oplyst, at Virksomhed A/S 2 ikke har udleveret den originale registreringsattest til Tiltalte, og at Tiltalte hverken kan have forevist original registre-ringsattest ved videresalget til Virksomhed A/S 1 eller overleveret den til Virksomhed A/S 1. Den omstændighed, at personer, der køber biler af et konkursbo, repræsenteret af en advokat som kurator i boet, muligt er tilfredse med en bortkomsterklæring vedrørende registreringsattest, kan ikke tages til udtryk for en almindelig kutyme for, at original registreringsattest ikke forevises og/eller overleveres i forbindelse med handel med en brugt bil mellem bil-forhandlere i almindelighed. Der er en betydelig forskel i den pris for bilen, der var i handelen mellem Virksomhed A/S 2 og Virksomhed ApS og mellem Virksomhed ApS og Virksomhed A/S 1, idet prisen i den første handel ses væsentlig tættere på de eksempler på udbudspriser på Inter-nettet for lignende biler, der er fremlagt.

Under disse omstændigheder kan retten ikke udelukke, at Virksomhed A/S 1 i forbindelse med en senere afgørelse af spørgsmålet om Virksomhed A/S 2 kan vindicere bilen, vil blive betragtet som ondtroende aftalehverv. Allerede derfor bør beslaglæggelsen opretholdes i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 3, jf. § 803, stk. 1.

Herefter

bestemmes:

Politiets beslaglæggelser den 23. november 2009 kl. 11.15 af en varebil Reg. nr. af mærket VW Touran hos Virksomhed A/S 1 og af et indestående på ca. 20.000 kr. på Konto nr. med Fionia Bank A/S tilhørende Tiltalte, godkendes.

Begge de skete beslaglæggelser opretholdes.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

/ Side 3/3

Dommer

/