BS-353/2007-VLR · Vestre Landsret

Byrettens afgørelse stadfæstes.

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) DOM

afsagt den 4. marts 2008 af Vestre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Bjerg Hansen, Eva Staal og Mikkel Nielsen (kst)) i ankesag 3-0353-07

Part 1

(advokat Ole Dueholm, Silkeborg) mod Part C

(advokat Ole Krabbe, Silkeborg) Part D

(advokat Sten Christensen, Silkeborg) og Part B

(advokat Sten Christensen, Silkeborg)

Retten i Viborg har den 8. februar 2007 afsagt dom i 1. in stans (BS 65-1-49/05)

For landsretten har appellanten, Part 1 gen taget sin påstand for byretten over for Part C Part D og Part B

De indstævnte, Part C Part D og Part B

, har påstået dommen stadfæstet.

Part 1 har også f ar landsretten haft fri pro

ces. Efter det oplyste er maksimumbeløbet på hans rets —2—

hjælpsforsikring overskredet, og han har derfor ikke rets hjælpsdækning for landsretten.

Part C har for landsretten haft fri proces uden rets hj ælpsdækning.

Part B har også for landsretten haft fri proces, jf. retsplejelovens 331, stk. 4. Det er oplyst, at sagsomkost ninger i relation til ham er omfattet af hans ansvarsforsik ring.

Part 1 har supplerende forklaret, at det ikke var en hemmelighed på skolen, at Part B solgte fyrværkeri. Part B gik i en parallelklasse. Ulykken skete som beskrevet i byretsdommerens gengivelse af hans forklaring, og hans ska der på hånden og høreskaden (tinnitus) er også som beskrevet i byretsdommen. Han var sammen med en kammerat, Person på ulykkestidspunktet. Part B smed det kanonslag, han demonstre rede, fra sig, inden det gik af. Han nåede ikke selv at smi de det røde kanonslag fra sig, før det gik af. Det var na turligvis ikke meningen, at kanonslaget skulle eksplodere i hånden på ham. Han har ikke modtaget erstatning fra noget forsikringsselskab, og han ved ikke, om han har en ulykkes forsikring.

Part C har supplerende forklaret, at han har fået en bøde for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen, både fordi han opbevarede for meget lovligt fyrværkeri og havde ulov ligt fyrværkeri. Han var ikke hjemme, da Part D

hentede fyrværkeri hos ham, og Part D lagde så en seddel. Han regnede med, at Part D selv skulle bruge fyrværkeriet. Han har aldrig selv solgt ulovligt fyrværkeri til en person under 18 år. Han havde tilladelse til at sælge lovligt fyr- —3—

værkeri.

Part D har supplerende forklaret, at han er født i 1982. Han var godt klar over, at det fyrværkeri, han havde købt hos Part C , blev videresolgt af lillebroderen til skoleelever på Skole .

Part B har supplerende forklaret, at det var rygtedes blandt hans skolekammerater, at Part D solgte fyrværkeri, og de bad så ham skaffe dem noget, fordi de ikke kunne købe ulovligt fyrværkeri andre steder. Han husker ikke, hvor man ge kammerater han har overdraget ulovligt fyrværkeri til, men det kan godt passe, at det drejer sig om 4-5 stykker. Der var lunte på kanonslagene, så han gik ud fra, at man skulle sætte ild til lunten, og at man ikke kunne “stryge” dem.

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landarettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at det ulovlige kanonslag kom fra Part C , som havde tilladelse til at sælge lovligt fyrvær keri. Kanonslaget og andet ulovligt fyrværkeri blev solgt til Part D , der var over 18 år. Det lægges efter det oplyste endvidere til grund, at Part C ikke har solgt ulovligt fyrværkeri til personer, der ikke var myndi ge, og da han efter det oplyste ikke havde nogen viden om, at Part D ville overdrage fyrværkeriet til sin min dreårige bror, er der ikke noget grundlag for at fastslå, at Part C har handlet erstatningspådragende i forhold til Part 1 . —4—

Herefter, og da selve den omstændighed, at Part C som led i en omsætningsrække har overdraget ulovligt fyrværkeri til en anden voksen person, ikke i sig selv kan indebære, at han i forhold til den mindreårige slutbruger er erstatnings ansvarlig, tiltrædes det, at Part C er frifundet.

Det tiltrædes endvidere som anført i byrettens dom, at en direkte overdragelse af ulovligt fyrværkeri til en person under 15 år efter omstændighederne vil kunne medføre, at en voksen overdrager kan blive erstatningsansvarlig for den mindreåriges skader i forbindelse med brug af fyrværkeriet. Overdragens ansvar må dog afvejes over for den konkrete min dreårige modtagers indsigt i fyrværkeriets farlige egenska ber og den adfærd, som den mindreårige har udvist i forbin delse med håndteringen og anvendelsen af fyrværkeriet.

Det var kendt på Skolen , at det var muligt at købe ulov lige kanonslag af Part B , og det benyttede den den gang 14-årige Part 1 sig af. Part 1

var klar over, at kanonslagene var ulovlige, og han var også klar over, at man skulle passe på, når man fyrede kanonslag af.

I forbindelse med affyringen af det kanonslag, der forårsa gede skaden, forsøgte Part 1 og hans kammerat i alt 3 gange at tænde kanonslaget. Da kanonslaget gik af, holdt Part 1 det i hånden, selv om han var bekendt med de fundamentale sildcerhedsforskrifter, der gæl der for brugen af både lovligt og ulovligt fyrværkeri.

Da Part 1 således var bekendt med den indly sende fare, der var, for at fyrværkeriet under de anførte —5—

omstændigheder kunne sprænges i hans hånd, har han med sin

tankeløse adfærd i meget betydeligt omfang overtrådt disse

sikkerhedsforskrifter.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at også Part D

og hans lillebror Part B der er jævnaldrende med Part 1 , ligeledes er frifundet.

Da Part B frifindes og har en forsikring, der omfat ter hans sagsomkostninger, ændres byrettens dom i relation til sagsomkostningerne, således at Part B skal til lægges sagsomkostninger til dækning af hans udgifter til ad vokatbistand for byretten. Oa maksimumbeløbet på Part 1's

retshjælpsforsikring er overskredet, skal det salær på 18.000 kr. + moms, som byretten har fastsat til ad vokat Sten Christensen, betales af statskassen.

I øvrigt stadfæstes byrettens afgørelse vedrørende sagsom kostninger.

Da både Part 1 og Part C for landsret ten har fri proces uden retshjælpsdækning, ophæves sagsom kostningerne for landsretten i forholdet mellem disse to

parter.

Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til Part D med 10.000 kr. incl. moms og til Part B

med 10.000 kr. incl. moms til dækning af disse indstævn tes udgifter til advokatbistand. Det bemærkes, at de under ankesagen har været repræsenteret af den samme advokat.

Thi kendes for ret: —6—

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at statskassen skal betale sagsomkostninger for byretten til Part B

med 22.500 kr.

Sagsomkostningerne for landsretten i forhold mellem appel

lanten, Part 1 , og indstævnte Part C

ophæves.

Statskassen skal for landsretten betale sagsomkostninger til Part D med 10.000 kr. og til Part B med 10.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Bjerg Hansen Eva Staal Mikkel Nielsen

(kst.