BS-49/2005-VIB · Retten i Viborg

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgte kan anerkende, at de "en for alle og alle for en" - subsidiært en eller flere af de sagsøgte hver for sig - er erstatningsansvarlige for de personskader, der overgik sagsøgeren ved en fyrværkeriulykke.

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) • RETTEN I VIBORG

Udskrift af dombogen

DOMBOG

DOM

Afsagt den 8. februar 2007 i sag nr. BS 65-1-49/2005:

Part 1 Adresse 1 8600 Silkeborg mod Part A Adresse 2 By og Part B Adresse 3 8600 Silkeborg og Part C (C) Adresse 4 8600 Silkeborg og Part D Adresse 5 8600 Silkeborg

Sagens bagnmd:

Fredag den 30. november 2001 om aftenen skete der en alvorlig fyrværkeri- ulykke på et fritidsareat i Sejs ved Silkeborg kaldet “De små Fisk, hvor sag søgeren, der er født den Dato 1987, under affvringen af et kanonslag kom alvorligt til skade med sin venstre hånd og fik beskadiget begge trommehin der. Omkring en halv time forinden havde sagsøgeren forgæves forsøgt at antænde fyn’ærkeriet på et andet areal beliggende et par kilometer fra fri tidsarealet. og umiddelbart før uheldet havde en kammerat til sagsøgeren forsøgt det samme. I førstnævnte tilfælde var kanonslaget under det forgæ ves forsøg på affyring anbragt i et dertil udgravetjordhul, mens kammera tens forgæves forsøg fandt sted, mens han holdt fyiwærkedet i sin højre hånd og med den venstre antændte lunten med en lighter. Forinden havde sagsø geren i sin lomme i ca. 30 minutter båret fyrværkeriet fra det ene sted til det andet. Efter kammeratens forsøg fik sagsøgeren det overdraget, og han an-

STlll Ill Su I. 51511 Kl 14 Ti LIII MIE-; Oil Side 2/6

tændte det med en lighter, som han betjente med højre hånd, mens han holdt kanonslaget i sin venstre hånd, og i samme øjeblik gik det af. I sagens anled ning har Beredskabsstyrelsen den 1. september 2003 til Arbejdernes rets hjælp, Silkeborg, som sagsøgeren har rådsøgt, sendt sålydende redegerelse over hændelsesforlobet, som styrelsen havde forstået dette, og om 1nwærke- riets eventuelle ulovlighed:

kf sagen fremgår. at skadelidte, Part 1 har raet sprængt yderste led af to fingre væk og fik brud på hånden, fordi et kanonslag sprængtes i hånden på ham. Yderligere fik skadelidte og en kammerat bekadiget rrommehindeme som følge afsprængnmgen.

Part 1 har til politiet forklaret, at han havde modtaget i alt 3 røde og 3 sorte ka nonslag fra en kammerat ved navn Part B

Part 1 har videre fortalt, at han sammen med en anden kammerat havde antændt et af kanonslagene. Efter antændelsen af lunten havde lian kastet kanonslaget fra sig. Kanons laget sprang imidlertid ikke, og det så ikke ud, som om der fortsat var ild i lunten. Part 1 samlede derfor kanonslacet op for at forsøge at tænde kimen på fly. Kanonslaget eksploderede herefter i hånden på ham.

Skadelidtes skolekammerat, Part B har til politiet forklaret, at han havde Eet ka nonslagene af sin storebror Part D En del af kanonslagene havde han solgt, og han havde afleveret fortjenesten til sin storebror. Part B har videre forklaret, at han vidste, at storebroderen havde Eet kanonslagene af en person, der hed C . C = Part C

Part D har til sagen forklaret, at han havde aflaget kanonslagene fra Part C med henblik på videresalg. De fleste af kanonslagene var efterfølgende blevet videresoigt af hans lillebror Part B

Ved ransagning af Part C's bolig fandt politiet Ca. 80 kg fvtværkert af forskellig art. samt 58 rode kanonslag. 13 sorte kanonslag og 24 poser med hver 50 små trekantede ka nonslag. Endvidere fandt politiet på spisebordet en seddel, hvoraf det fremgik, at en person ved navn Part D havde afhentet kanonslag til en pris af i alt 1.590 kr.

Det fremgår af sagen, at politiet ligeledes har foretaget ransagning hos Part A på Adresse 2 i By . I ejendommens garage og på ejendommens loft fandt po litiet en række fyrværkertartikler, herunder knaldfynærkeri. Endvidere fandt politiet diverse fyn’ærkendele beregnet til fvn’ærkerifremstilling (montering) såsom paprør og tændsnor. Udover fywærkeriet fandt politiet endvidere ammttnition. våbendele og jagtgeværer.

Part A har til sagen forklaret, at det fimdne fynæikeri var købt hos Virksomhed , hvor lian var ansat. C var bekendt med, at han ikke måtte opbevare så meget ‘r værkeri på sin bopæl. Han har ikke solgt kanonslag eller strygere til Part C

Beredskabsswrelsen kan oplyse, at kanonslag og strygere er omfattet af § I, nr. 8. i Inden rigsministeriets bekendtgørelse nr. 778 af 14. oktober 1999 om fyrværkeri. I medfør af fyr værkeribekendtgorelsens § 3. stk. i må det omhandlede fyrværkeri ikke overdrages, erhver ves eller anvendes uden en politicilladelse hertil. Polititilladelse efter § 3. stk. i gives i prak sis alene til personer, der kan dokumentere et konkret behov herfor. f.eks. til maritimt brug. I modsæffitng hertil kan almindeligt konsumfyrværkeri (kategori I og 11-fyrværkeri) overdra ges, erhverves og anvendes uden polititilladelse. Styrelsen kan doe tilføje, at almindeligt konsumfyn’ærkeri beregnet til udendørs brug (kategori 11-fyrværkeri) ikke lovligt kan over- drages til personer under IS år. Personer under 18 år kan derfor næppe heller forventes at kunne opnå politiets tilladelse til køb afknaldfyn’ærkeri.

STDIW’11J6 Sol-fbi -MOS-Ti-LUI -MCfl\D41 Side 3/6

Styrelsen kan oplyse, at anvendelse af kanonslag og strygere, som typisk antændes og ka stes, indebærer risiko for håndskader. Ligeledes indebærer disse typer af artikler, der alene virker ved en knaldeffekt, som udløses ijordhøjde, risiko for horeskader for brugeren selv og for omkringstående eller forbipasserende. Styrelsen finder på denne baggrund ikke, at disse typer af fyrværkeri er egnet til anvendelse af almindelige forbrugere og i særdeleshed ikke af bom. Af bilaget til fyn’ærkeribekendtgorelsen pkt. II fremgår det af samme grund, al fyrværkeri beregnet til underholdningsbrug ikke må være konstrueret til at holdes i hån den under anvendelsen. Af bilagets pkt. 13 fremgår det endvidere, at 6’iwærkeri beregnet til underholdningsbwg ikke må være forsynet med stzygesats.

Efter styrelsens opfattelse indebærer overdragelse af kanonslag og strygere uden den for nødne polititilladelse en overtrædelse af t’n’ærkeribekendtgorelsens § 3, stk. I.”

Parternes påstande:

Under sagen, der er anlagt den 28. marts 2006, har sagsøgeren påstået de i Beredskabsstyrelsens brev omtalte Part A , Part C , Part D og Part B dømt til som sagsøgte i denne sag at aner kende, at de ‘en for alle og alle for en” subsidiært en eller flere afde sag -

søgte hver for sig er erstatningsansvarlige for de personskader, der overgik -

sagsøgeren ved ulykken.

De sagsøgte har alle påstået frifindelse - Part C tillige subsi diært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Dommens form:

Dommen er udfærdiget efter retsplejelovens § 218a, stk. 2 og indeholder derfor ikke en fuldstændig gengivelse afsagsfremstillingen.

Fri proces:

Der er meddelt sagsøgeren og Part B fri proces.

Forklaringer:

Alle parter har under domsforhandlingen afgivet pansforklaring, hvor der tillige er afgivet vidneforklaring af sagsøgerens far, Vidne 1 , og af Vidne 2 . Om forklaringerne henvises til retsbogen.

Parternes sspunkter:

Sasøeren har navnlig anført, at de sagsøgte har udvist culpa ved gennem flere led at have medvirket til, at ‘n’ærkeriet, der efter fyn’ærkerilovgivnin gen er ulovligt, endeligt blev overdraget til sagsøgeren i strid med offentlige forskrifter og, at disse omstændigheder har afgørende betydning for culpa vurderingen, da der alene ved overdragelsen udløses et skadespotentiale. Det erkendes, at sagsøgeren i et vist omfang har udvist uforsigtighed, men den egen skyld, der i givet fald kan komme på tale, kan alene føre til en skyld

STbk. I 446- 54)1 -St I Kl 94-Ti- LII). MIX)-fl4I Side 4/6

fordeling. Sagsøgeren vil ikke afvise, at det muligvis ikke kan bevises, at Part A , har deltaget i overdragelsen.

Part A har i det væsentligste anført, at sagsøgeren, der først har anlagt sagen i marts 2006, har udvist retsfonabende passivitet, at der for denne sagsøgtes vedkommende ikke er årsagsforbindelse mellem sagsøgtes handlinger/undladelser og den sagsøgeren overgåede skade, at sagsøgeren har udvist en sådan grad af egen skyld, at hans erstatning skal nedsættes eller helt bortfalde, og at det ikke er bevist, at det fyrværkeri, sa gen angår, hidrører fra sagsøgte.

De sagsøgte Part C , Part D og Part B har henholdt sig til de af Part A's anførte hovedanbdngender og supplerende anført, at den omstændighed, at et bestemt fyrværkeri efter lov givningen skal benævnes som ulovligt og/eller er fremkommeUoverdraget i strid med offentlige forskrifter, ikke umiddelbart medfører, at der foreligger et erstatningsansvar, hvis der handles i strid hermed, da også et såkaldt lov ligt fyn’ærkeri under de omstændigheder, som er beskrevet i nærværende sag, vil kunne medføre et erstatningsansvar. Udgangspunktet er derfor, at den blotte overdragelse af ulovligt fyrværkeri ikke kan medføre erstatnings ansvar for overdrageren. Det afgørende i sagen er imidlertid den ikke ubety delige egen skyld, sagsøgeren har udvist. Allerede efter sin alder må sagsø geren efter den landsomfattende kampagne, der hvert år fremkommer om fyrværkeri i blandt andet TV- spots, have været klar over, at dette herunder -

ikke mindst såkaldt ulovligt fyrværkeri skal behandles med stor varsom- -

hed, at dette ikke må genantændes eller transporteres og, at antændelsen i øvrigt skal ske under iagttagelse afvisse sikkerhedsforanstaltninger og al drig ‘håndholdt”.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges tit grund, at der gennem flere år i offentligheden har været foku seret meget på fyrværkeri herunder ikke mindst på såkaldt ulovligt knald- -

fyrværkeri og. at der i en årrække ved nytårstid har været tilrettelagt flere -

kampagner vedrørende farligheden i navnlig antændelsessituationeme, hvor det har været fremhævet, at der i disse som anført af de sagsøgte skal - -

iagttages særlige sikkerhedsforanstaltninger, da uhensigtsmæssigt behandlet fyn’ærkeh i alle tilfælde kan medføre alvorlig personskade. Det lægges vi dere efter beredskabsstyrelsens brev af i. september 2003 til grund, at - -

det i sagen omhandlede kanonslag skal betegnes som ulovligt. På denne bag grund kan det ikke afvises, at samfttndsudviklingen i dag vil kunne føre til, at den blotte overdragelse af et sådant fyrværkeri i et tilfælde som det i sa gen foreliggende som udgangspunkt vil kunne pådrage overdrageme et eul paansvar i forhold til den endelige modtager, der måtte lide en personskade som følge af et ulovligt fyrværkeri alt under forudsætning af, at modtage -

ren i øvrigt har handlet hensigtsmæssigt i antændelsesøjeblikket eller været

STD{k I446-] I Stol Kl 04T1(.fl I %lS1fl4 I Side 5/6

helt uden indflydelse på skadens opståen herunder for eksempel på grund -

af ung alder manglet indsigt i de farlige egenskaber, som gør, at lovaiv -

ningsmagten har valgt at betegne Tværkedet som ulovligt.

Om Part A bemærkes det særligt, at det ved de modstridende partsforklaringer fra denne sagsøgte og fra Part C ikke kan anses for bevist, at førstnævnte har solgt det kanonslag, som beskadigede sagsøgeren, til sidstnævnte, hvorfor Part C allerede af denne årsag skal fdfindes.

I forhold til de øvrige sagsøgte anses det derimod ved de afgivne forklarin ger for bevist, at de har besiddet og videreoverdraget det pågældende stykke fyrværkeri. Det bliver derfor afgørende, om den uforsigtighed, som sagsøge ren i hvert fald har udvist og, som er ubestridt mellem parterne, er af en så dan karakter, at der foreligger såkaldt egen skyld. Som allerede anført har der gennem en årrække været flere kampagner om fyrværkeris farlighed. Sagsøgeren var på uheldsdagen 14 år gammel, og han må efter bevisførelsen utvivlsomt have forstået det generelle budskab i disse kampagner herunder, at det kan være farligt at gå tilbage til et fyrværkeri, der fuser ud ved lunten. Dertil kommer, at sagsøgeren godt vidste, at det konkrete kanonslag var u lovligt og kunne være farligt, at han efter Part B's forklaring blev gjort opmærksom herpå ved overdragelsen, at han året for i hvert fald havde besiddet anden form for ulovligt fyrværkeri og, at han samme år med sin fader, der er hjemmevæmsmand. også havde deltaget i affyring af lovligt fwværkeri. Alligevel har sagsøgeren ved behandlingen af fyrværkeriet på u heldsdagen valgt en fremgangsmåde, der på denne baggrund forekommer u forståelig derved, at lian efter forgæves at have forsøgt at antænde kanonsla get, alligevel samlede dette op fra jorden for efterfølgende over en betydelig afstand egenhændigt at bære det i sin lomme til et nyt sted og til slut efter -

at en kammerat igen havde forsøgt at antænde det håndholdt selv at forsø -

ge på tilsvarende måde med den konsekvens, at kanonslaget umiddelbart eksploderede. På baggrund afsagsøgtes forhåndsviden om fyværkedets egenskaber skal denne handlemåde derfor karakteriseres som egen skyld af en sådan karakter, at sagsøgeren allerede af disse årsager har mistet sin ret til at kunne ffi erstatning fra overdrageme. De sagsøgte, Part C Part D og Part B , skal derfor frifindes.

Thi kendes for ret:

De sagsøgte, Part A . By , Part C Silkeborg, Part D , sammesteds, og Part B , sammesteds, skal frifindes.

I sagsomkostninger skal Part 1 , Silkeborg, til Part A betale 20.000 kr. til dækning afadvokatom kostninger samt 371,25 kr. med tillæg af moms i kørselsgodtgørelse, til Part C 8.000 kr. til dækning af dennes før domsforhandlingen af

I 4Jû 9)’ I K 104fl -U) M(XIW I Side 6/6

[midte advokatomkostningerog til Part D 18.000 kr. til dækning af advokatomkostninger.

I forholdet mellem sagsøgeren og Part B ophæves sagens omkostninger, da begge parter har fri proces.

Dommer

SrDO6I44O.-STtI.Kl94-T3-læI-M-D4I