SS-83/2021-HJR · Højesteret
Legislator summary
AI generatedHøjesteret hjemviste sag til landsretten, da Højesteret fandt, at forsvarers anmodning måtte forstås som en kære af byrettens salærfastsættelse. Det forhold, at byretten afslog at revurdere salærfastsættelsen, ændrede ikke herved. Landsretten kunne derfor ikke afvise kæremålet som sket
Legislator headnote
AI generatedSS-83/2021-HJR · Højesteret: Det forhold, at byretten afslog at revurdere salærfastsættelsen, ændrede ikke herved. Landsretten kunne derfor ikke afvise kæremålet som sket
Keywords
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Højesteret hjemviste sag til landsretten, da Højesteret fandt, at forsvarers anmodning måtte forstås som en kære af byrettens salærfastsættelse. Det forhold, at byretten afslog at revurdere salærfastsættelsen, ændrede ikke herved. Landsretten kunne derfor ikke afvise kæremålet som sket
[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Kæremål hjemvist til realitetsbehandling ved landsretten
Sag 83/2021
Kendelse afsagt den 1. september 2022
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 8
Advokats kære af byrettens salærfastsættelse skulle behandles af landsretten
Advokat Charlotte Løfberg, som var beskikket som forsvarer i en større straffesag, blev ved sagens afslutning i byretten tilkendt et salær på 341.388,75 kr. med tillæg af moms. Hun bad efterfølgende byretten revurdere salærets størrelse, idet hun mente at arbejdet med sagen berettigede hende til et højere salær. Hun anførte, at hvis byretten ikke revurderede salæret, skulle hendes anmodning betragtes som en kære. Byretten afviste at revurdere salæret og fremsendte sagen til landsretten. Landsretten afviste kæremålet med henvisning til, at en afgørelse ikke kan kæres, inden den er truffet.
Højesteret fandt, at advokat Charlotte Løfbergs anmodning måtte forstås som en kære af byrettens salærfastsættelse. Det forhold, at byretten afslog at revurdere salærfastsættelsen, ændrede ikke herved. Landsretten kunne derfor ikke afvise kæremålet som sket, hvorfor Højesteret hjemviste sagen til landsretten.
/
[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (4 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 1. september 2022
Sag 83/2021
Advokat Charlotte Løfberg kærer Østre Landsrets afgørelse i sagen
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 8 (advokat Charlotte Løfberg)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Helsingør den 11. februar 2021 (10- 1225/2020) og af Østre Landsrets 20. afdeling den 15. marts 2021 (S-581-21).
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Henrik Waaben, Jens Peter Christensen og Jens Kruse Mikkelsen.
Påstande Advokat Charlotte Løfberg har nedlagt påstand om tilkendelse af yderligere salær på 108.396,25 kr., subsidiært 60.000 kr. med tillæg af moms.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ophævelse af landsrettens kendelse af 15. marts 2021 og hjemvisning til realitetsbehandling ved landsretten, subsidiært stadfæstelse af byrettens salærafgørelse af 11. februar 2021.
Sagsfremstilling Ved retsbog af 11. februar 2021 tilkendte Retten i Helsingør advokat Charlotte Løfberg, som var beskikket som forsvarer i en større straffesag, et salær på 341.388,75 kr. med tillæg af moms. Følgende fremgår af retsbogen:
/ - 2 -
”Retten har med udgangspunkt i den faktisk anvendte tid for alle forsvarere fastsat salæ - ret for hovedforhandlingen til i alt 287.740,00 kr. med tillæg af moms …
Der er tale om en meget alvorlig sag med et forholdsvis omfattende materiale. Sagen har været hovedforhandlet over 17 dage. Taksten for hovedforhandlingen omfatter bl.a. forberedelse til hovedforhandlingen og af procedure i normalt omfang. Der er nogen variation i forsvarernes anmodning om salær for forberedelse ud over det sædvanlige. Retten har ud fra særligt sagens karakter, omfang og antallet af retsdage vurderet, at alle forsvarere kan honoreres med 10 timers yderligere forberedelse, idet advokat Charlotte Løfberg særligt på baggrund af påstanden om udvisning over for hendes klient kan honoreres for i alt 18 timers forberedelse. …
Retten fastsatte salær på 341.388,75 kr., med tillæg af moms til den for Tiltalte 8 beskikkede forsvarer, advokat Charlotte Løfberg. Salæret betales af statskassen.
Salæret er opgjort som følger:
Grundlovsforhør, rets- 21.698,75 kr. møder og afhøringer Salær for hovedfor- 287.740,00 kr. handlingen 18 timers forberedelse, 31.950,00 kr. idet bemærkes, at advokaten tillige er beskikket som bistandsadvokat, hvilke opgaver fortsat pågår I alt 341.388,75 kr. med tillæg af moms”
Ved mail af 25. februar 2021 anmodede advokat Charlotte Løfberg Retten i Helsingør om at revurdere salærfastsættelsen. Hun anførte bl.a.:
”Jeg mene r, at retten har tilkendt et for standardiseret salær, hvilket jeg medgiver har været nærliggende og svært at gøre anderledes, da der har været 8 forsvarere – sikkert med 8 forskellige måder at lave tidsopgørelse på.
Var jeg blevet tilkendt et større beløb, dog mindre end det af mig opgjorte, havde jeg ikke villet bruge tid på at skrive eller på at forstyrre retten hermed, men 60.000 kr. er mange penge for mig.
Jeg får ikke en fast lønseddel hver måned, men skal leve af det overskud der bliver af salæret, når mine faste udgifter til kontorhold og personale er betalt.
Såfremt min henvendelse ikke får retten til at revurdere salærfastsættelsen skal den betragtes som en kære.”
Ved afgørelse af 1. marts 2021 tilkendegav Retten i Helsingør, at retten ikke fandt grundlag for at revurdere salæret. Følgende fremgår af retsbogen:
/ - 3 -
”Der blev fremlagt brev af 25. februar 2021 fra advokat Charlotte Løfberg med anmod - ning om rettens revurdering af hendes salær, subsidiært kære af salærtilkendelsen fastsat i retsbog af 11. februar 2021.
Retten bem ærkede, at retten ikke finder grundlag for at revurdere salæret.”
Samme dag fremsendte Retten i Helsingør sagen til Østre Landsret, der ved kendelse af 15. marts 2021 afviste kæremålet med følgende begrundelse:
”Re tsplejelovens regler om kære må forstås sådan, at en afgørelse ikke kan kæres, inden den er truffet, jf. herved også Østre Landsrets kendelser af 1. februar 2019 (TfK.2019.529) og 1. maj 2018 (U.2018.2834Ø), hvorfor
bestemmes:
Kæremålet afvises.”
Anbringender Advokat Charlotte Løfberg har anført navnlig, at byretten ikke har medtaget den tid, hun har brugt under efterforskningen af sagen ved salæropgørelsen. I tillæg hertil har hun anført, at det ikke forekommer rimeligt, at retten for de dage, hvor en retsdag er aflyst, og der derfor er tilkendt halvt salær for dagen, også har nedsat salæret for forberedelsen, da den tid allerede er forbrugt, når der aflyses med dags varsel.
Hendes mail af 25. februar 2021 er ikke en kære af byrettens afslag på revurdering af salæret, men derimod en kære af den oprindelige salærafgørelse af 11. februar 2021.
Anklagemyndigheden har til støtte for sin principale påstand anført navnlig, at byretten ikke i retsplejelovens § 222 har hjemmel til at omgøre en beslutning om sagsomkostninger. Som følge heraf er der således heller ikke hjemmel til at afvise kære af byrettens beslutning om tilkendelse af salær med den begrundelse, at kære er fremsat forinden afgørelsen om ikke at omgøre salærtilkendegivelsen er truffet. Landsretten har derfor med urette afvist advokatens kære, og sagen bør derfor hjemvises til realitetsbehandling ved landsretten.
Anklagemyndigheden har til støtte for sin subsidiære påstand anført navnlig, at byretten med udgangspunkt i de vejledende salærtakster har foretaget en konkret vurdering af sagens beskaffenhed og arbejdets omfang i forbindelse med fastsættelsen af salæret. Der er ikke grundlag for at ændre byrettens konkrete skøn i sagen. / - 4 -
Højesterets begrundelse og resultat Advokat Charlotte Løfbergs mail af 25. februar 2021 må forstås som en kære af byrettens salærfastsættelse af 11. februar 2021. Det forhold, at byretten ved retsbog af 1. marts 2021 afslog at revurdere salærfastsættelsen, ændrer ikke herved.
Landsretten kunne derfor ikke afvise kæremålet som sket.
Thi bestemmes :
Sagen hjemvises til landsretten.
I salær for Højesteret tilkendes advokat Charlotte Løfberg 3.000 kr. med tillæg af moms, der afholdes endeligt af statskassen.
/ /