BS-36569/2019-KBHBS-36569/2019-KBH · Københavns Byret

[DOKUMENT] Dom (43 sider) KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 13. januar 2021

Sag BS-36569/2019-KBH

Foreningen Hellerup Finans Investor (advokat Brian Hebel Andersen)

mod

BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Søren Halling-Overgaard)

og

Sagsøgte 2 (advokat Morten Bjerregaard Nielsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 19. august 2019 som et gruppesøgsmål, der vedrører erstat-ningskrav, som gruppemedlemmerne gør gældende at have mod Hellerup Fi-nans Holding A/S’ revisor og tidligere ledelse i forbindelse med gruppemed-lemmernes investeringer i Hellerup Finans Holding A/S på grundlag af oplys-ninger i prospekt, udbudsdokument og årsrapporter, afgivet af den tidligere le-delse og revisor.

Sagsøgeren, Foreningen Hellerup Finans Investor, har nedlagt følgende påstand i stævningen: 2

De sagsøgte dømmes til in solidum at betale hver deltager i gruppesøgsmålet erstatning svarende til gruppemedlemmets investering ved køb af aktie i Hel-lerup Finans Holding ApS (nu YVC A/S under konkurs), CVR-nr. 28313608 med tillæg af den til enhver tid gældende procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte 1, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Afvisning, subsidiært: Frifindelse Påstanden om frifindelse er nedlagt med sædvanlig subsidiære modifikationer.

Over for sagsøgte 2’s påstand om friholdelse, nedlægges følgende påstand: Frifindelse.

Sagsøgte 2 har nedlagt følgende påstande: Principalt: Afvisning, subsidiært: Udsættelse til retsafgift er betalt, mere subsi-diært: Frifindelse.

Selvstændig påstand til kompensation: Over for medsagsøgte nedlægger Sagsøgte 2 følgende påstand: I det omfang retten finder, at der består et solidarisk ansvar mellem Sagsøgte 2 og medsagsøgte, så tilpligtes denne til kompensation, at friholde Sagsøgte 2 for ethvert be- løb, som Sagsøgte 2 måtte blive dømt til at betale til sagsøgeren, herunder sagsomkost- ninger og renter.

-o-

Parternes påstande i påstandsdokumenterne til formalitetsspørgsmålet

Sagsøgeren, Foreningen Hellerup Finans Investor, har nedlagt følgende på-stand: Nærværende sag fremmes som gruppesøgsmål og Foreningen Hellerup Finans Investor, v/formand Grupperepræsentant, Adresse, 2300 København S udpe-ges som grupperepræsentant.

Sagsøgte 1, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, har nedlagt følgende påstand: 3

Sagsøgte 2 har nedlagt følgende påstand: Principalt: Afvisning, subsidiært: Frifindelse.

Afgørelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Grupperepræsentant og Sagsøgte 2.

Grupperepræsentant har forklaret, at han har udarbejdet sagens bilag 3, der er en oversigt over foreningens medlemmer. Dokumentationen for, hvorledes det enkelte medlem har betalt, var fremkommet, efter at han havde udarbejdet bilaget. Han ved f.eks. ikke, hvad selskabet Stejlhave Invest ApS beskæftiger sig med. Person er journalist. Vidnet havde udarbejdet listen for ca. 1 år siden, og han kunne ikke i dag redegøre nær-mere for sine anførsler. Adspurgt forklarede han, at han havde skrevet under på en teg-ningsaftale, som han havde tegnet hos Hellerup Finans, ”købsaftale” dækker over, at han havde købt aktier ulovligt af Sagsøgte 2. Han bekræftede, at det ikke var rigtigt anført i bilaget. Sagsøgerens advokat indestod for bilagets indhold, idet han på sit kontor har de bilag, der ligger til grund for bilaget.

Sagsøgte 2 har forklaret, at han var direktør og bestyrelsesmedlem i Hellerup Finans, der var det primære selskab var Hellerup Finans. Selskabet var ikke børsnoteret. Det var en vækstvirksomhed, hvorfor bl.a. antallet af ansatte var stigende. Fra 2014 til 2016 foretog de skiftende investeringer i aktier. I foråret 2014 udarbejdede de en ny vækstplan. I den periode blev de også hovedsponsor for Lyngby Boldklub, hvilket førte til, at de købte klubben. Hellerup Finans investerede også i andre selskaber. Indtil 2014 investerede de i energi. De var omtalt i medierne ca. 2 gange om ugen. Der var ansat i alt 30 medarbejdere, herunder 11 investeringschefer. Der blev udsendt mange nyheds-breve og informationer til selskabets kunder. De udførte due diligence-opgaver. De hav-de planer om at købe selskaber, som de ville udvikle, børsnotere og videresælge. Det havde de også til hensigt også at gøre med Lyngby Boldklub. Dette betød, at når man investerede i Hellerup Finans, investerede man også i mange forskellige selskaber, og porteføljen udviklede sig meget hen over perioden.

Når investorer viste interesse for af investere i Hellerup Finans, blev de kontaktet af en af de 11 investeringschefer. Man sikrede sig deres identitet, sendte materiale til dem, af- 4

holdt indtil flere møder med dem, gennemgik den enkelte kundes økonomiske forhold, herunder den pågældendes ægtefælles forhold. Endvidere afholdt man møder med de potentielle kunders rådgivere, advokater og revisorer. Kunderne blev anbefalet at lade sig rådgive af deres egne rådgivere. I 90% af tilfældene blev der afholdt mere end et møde med den enkelte kunde. De 11 investeringschefer skulle alle udfylde et skema over kundens forhold. Forløbet var som udgangspunkt følgende: Emne blev præsente-ret, man ringede til den pågældende, der afholdtes møder, der blev udarbejdet møderefe-rat, derefter nye møder, evt. afslutning af handel. Møderne var individuelle. F.eks. hav-de nogle af kunderne selv gennemgået prospektet, inden de kom. Der blev udarbejdet ri- sikoprofil på hver enkelt kunde.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, Foreningen Hellerup Finans Investor har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Betingelserne for at gruppesøgsmål kan anlægges fremgår udtømmende af rets-plejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1-7.

Under henvisning til at de sagsøgte før deres seneste fremlagte processkrifter af 11. november 2020 alene har fremlagt ”foreløbige svarskrifter” og under henvis-ning til de sagsøgtes processkrifter af 11. november 2020 forudsætter sagsøger at formalitetsprocedure vedrørende admittering af sagen som gruppesøgsmål vedrører følgende:

Såfremt de sagsøgte fortsat gør anbringender gældende vedr. andre forhold, henviser sagsøger til Stævning og Replik. 5

Vedrørende 1. Ensartede krav, jfr. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1

Retten skal på grundlag af de fakta, som parterne oplyser, og de anbringender som gøres gældende, tage stilling til om betingelsen om ensartede krav er op-fyldt.

Det gøres gældende,

at sagsøger ikke har bevisbyrden for at betingelsen er opfyldt, ligesom de sagsøgte ikke har bevisbyrden for at betingelsen ikke er opfyldt.

Kap. 23 a i retsplejeloven blev indsat ved lov nr. 181 af 28. februar 2007 om æn-dring af retsplejeloven og forskellige andre love (gruppesøgsmål m.v.). Loven blev vedtaget på grundlag af lovforslag nr. 41 af 10. oktober 2006. I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det bl.a.:

” >> 3.3. Grundlæggende betingelser for gruppesøgsmål 3.3.1. Den helt grundlæggende betingelse for overhovedet at tillade gruppesøgsmål er ef- ter Retsplejerådets forslag, at der foreligger ensartede krav, som fremsættes på vegne af flere personer. Spørgsmålet om fremsættelse af ensartede krav mod flere personer omta-les særskilt nedenfor. Retsplejerådet har ikke fundet grundlag for i selve lovteksten at angive nærmere kriteri-er for, hvad der forstås ved ensartede krav. Det bør således efter rådets opfattelse overla-des til rettens skøn, om de fremsatte krav er tilstrækkeligt ensartede til gruppesøgsmål vil være en hensigtsmæssig procesform. Af betydning vil navnlig være, om kravene ud-springer af samme faktiske omstændigheder, og om de har samme retlige grundlag. Efter Retsplejerådets forslag skal retten fastlægge rammen for gruppesøgsmålet og dermed, hvilke krav der er omfattet heraf. <<

” >>Børssager, dvs. krav fra en gruppe af investorer (professionelle og/eller private) i an- ledning af prospektansvar eller ansvar i øvrigt for oplysninger, der har påvirket investe- ringsbeslutninger med tab til følge.>>”

Sagsøger gør alene krav gældende på grundlag af oplysninger angivet i følgen-de:

• Prospekt af 3/2-2014 (bilag 4). • Årsrapport for Hellerup Finans Holding A/S 2013/2014 (bilag 5). Påtegnet 4/11- 2014. • Udbudsdokument af 3/6-2015 (bilag 6). • Årsrapport for Hellerup Finans Holding A/S 2014/2015 (bilag 7). Påtegnet 30/11- 2015.

Det gøres gældende,

at sagsøgernes krav udspringer af samme faktiske omstændigheder og har samme retlige grundlag og derfor opfylder betingelsen om ensartede krav.

Retten fastlægger ramme for gruppesøgsmålet, jfr. retsplejelovens § 254 e, stk. 4. Sagsøger foreslår følgende ramme:

”Personer eller selskaber, som er medlem af Foreningen Hellerup Finans Inve-stor, v/formand Grupperepræsentant og som har krav mod BDO Statsautoriseret Revi- sionsaktieselskab, CVR-nr. 20222670 og tidligere direktør og bestyrelsesmedlem Sagsøgte 2 på erstatning og renter i forbindelse med personernes eller selskabernes tabte investeringer i Hellerup Finans Holding A/S (nu YVC A/S under konkurs) ved køb af aktier i Hellerup Finans Holding A/S (nu YVC A/S under konkurs) i perioden fra den 3/2- 2014 til 24/8-2016” .

Den foreslåede tidsmæssige udstrækning af rammen er fra 3/2-2014, hvor prospekt af 3/2- 2014 offentliggøres, til 24/8-2016, som er dagen før ”ny” og kor-rekt årsrapport for Hellerup Finans Holding A/S 2014/2015 (bilag 8) påtegnes.

Sagsøger anerkender at tidspunktet for gruppemedlemmernes investering kan have betydning i forhold til offentliggørelse af ovennævnte bilag 4, 5, 6 og 7. Som hjælpebilag fremlægges bilag 3a, som er tidligere fremlagte bilag 3, hvor gruppemedlemmer er opdelt med rød streg i forhold til offentliggørelse af bilag 5, 6 og 7. 7

Det bemærkes, at de sagsøgte ikke har oplyst andre konkrete forhold i perioden fra 3/2- 2014 til 24/8-2016, som kan have haft betydning for gruppemedlemmer-nes beslutning om investering. Endvidere bemærkes, at sagsøger ikke påberå-ber sig andre forhold end ovennævnte prospekt, udbudsdokument og årsrap-porter. Det vil derfor både faktuelt og retligt være enkelt at opdele gruppemed-lemmerne i forhold til købstidspunkt og bilag 5, 6 og 7.

Det gøres gældende,

at den tidsmæssige udstrækning ikke er til hinder for gruppesøgsmål.

Finder Retten at den tidsmæssige udstrækning er til hinder for gruppesøgsmål, kan Retten ændre den tidsmæssige udstrækning i rammen.

Det gøres gældende,

at anlæggelse af 3 gruppesøgsmål, hvor gruppen blev opdelt som markeret i bilag 3 a blot ville være procesfordyrende fordi størstedelen af sagernes be-handling ville være identisk.

Vedrørende 2. Gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på, jfr. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5

Det kan af retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5’s ordlyd og forarbejderne til be-stemmelsen udledes, at Rettens vurdering af om gruppesøgsmål skønnes at væ-re den bedste måde at behandle kravene på, beror på et konkret skøn. Det er endvidere Rettens samlede vurdering af alle forhold, som er afgørende.

Hovedhensynene bag Rettens afgørelse af om gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på, er den mulige retlige behandling af kravene og mest effektive proces.

Vedrørende den retlige mulighed for behandling af kravene har det betydning, at de faktuelle forhold og det retlige grundlag er ensartet. I nærværende sag ud-springer kravene af samme retlige forhold og det vil i forbindelse med Rettens vurdering af ansvarsgrundlaget være meget nemt at opdele gruppemedlem-merne i forhold til tidspunktet for køb af aktier sammenholdt med offentliggø-relse af prospekt, årsrapporter og udbudsdokument (bilag 4, 5, 6 og 7).

Vedrørende den mest effektive proces vil tidsmæssig begrænsning af rammen således at gruppen opdeles i tre, jfr. bilag 3 a, blot medføre 3 gruppesøgsmål, hvoraf størstedelen af processen vil være identisk.

Det gøres gældende, 8

at gruppesøgsmål vil være den bedste måde at behandle kravene på, jfr. rets- plejelovens § 254 b, stk. 1 nr. 5.

Nedenfor gennemgås trykt retspraksis vedrørende gruppesøgsmål i relation til retsplejelovens § 254 a, jfr. § 254 b, stk. 1, nr. 1 og § 254 b, stk. 1, nr. 5 sammen-holdt med nærværende sag.

U.2011.1596V En række investorer i en vindmøllepark, der havde dannet en forening, kunne kræve sager anlagt mod udbyderselskaberne om udbyderansvar, som følge af mangelfulde og ikke retvisende angivelser om projektet, behandlet som grup-pesøgsmål.

Landsretten tiltrådte at kravene på grundlag af prospekterne havde en sådan ensartethed, at betingelserne i retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1 var opfyldt. Landretten tiltrådte endvidere at gruppesøgsmål ville være den bedste måde at behandle kravene på.

Der fremgår ikke af dommen nogen tidsbegrænsning i rammen for gruppemed-lemmernes investering.

Af ovennævnte dom fremgår, at subjektive forskelligheder i gruppemedlem-mernes forhold ikke er til hinder for gruppesøgsmål, når baggrunden for krave-ne er ensartede.

U.2012.1561V. 9

Forening af investorer anlægger sag mod Hedgeforeningen Jyske Bank Invest og Jyske Bank med påstand om erstatning for tab på gearede investeringer i ob-ligationer. Foreningen af investorer gør gældende, at der er et ansvarsgrundlag, fordi salgsbrochurer, der var udarbejdet af Jyske Invest, havde været vildleden-de, og rådgivningen, der var baseret på oplysningerne i salgsbrochuren, havde været ufyldestgørende. Foreningen blev stiftet med henblik på at optræde som grupperepræsentant i gruppesøgsmålet.

Landsretten fandt, at selv om der måtte antages at være individuelle forskelle med hensyn til omstændighederne i forbindelse med de enkelte investorers køb af andele, havde kravene mod de sagsøgte grundlæggende en sådan ensartet-hed, at betingelserne i retsplejelovens § 254 b, stk. 1 nr. 1, jfr. § 254 a, stk. 1 var opfyldt. Efter en samlet vurdering fandt landsretten endvidere, at et gruppe-søgsmål ville være den bedste måde at behandle kravene på, jfr. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5.

Landsretten bemærker specifikt, at selv om der måtte antages at være individu-elle forskelle med hensyn til omstændighederne i forbindelse med de enkelte investorers køb af andele, fandtes kravene mod de sagsøgte grundlæggende at have en sådan ensartethed, at betingelserne i retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1 var opfyldt.

Landsretten citerer i begrundelse for resultatet fra de indledende bemærkninger i gruppesøgsmålsbetænkningen side 21 f således:

” >>… Formålet med forslaget er at give en yderligere procesform, der kan give en yder- ligere mulighed for på en effektiv måde at håndtere tvister om et større antal ensartede krav. Problemet ved de gældende regler om kumulation og prøvesager er efter rådets op- fattelse, at en udnyttelse af de muligheder, der ligger i disse regler, forudsætter, at alle parter har vilje til at udnytte disse muligheder. Denne vilje er ikke til stede i en række sager, og der er derfor grundlag for at antage, at regler om gruppesøgsmål i praksis vil give mulighed for en bedre (processuel) behandling af ensartede krav – og navnlig et større antal ensartede krav – end den behandling de gældende regler giver praktisk mu- lighed for … <<”

Landsretten finder herefter i henhold til en samlet vurdering, at gruppesøgsmål findes at være den bedste måde at behandle kravene på.

De sagsøgte i sagen havde gjort anbringender gældende om retssikkerheds-mæssige betænkeligheder ved at behandle kravene under et gruppesøgsmål. Hertil bemærker landsretten, at der ikke er grundlag for at antage, at parternes 10

bevisførelse vil blive indskrænket ud over det, som retsplejelovens almindelige regler herom giver mulighed for. Landsretten bemærker, at det af forarbejderne til reglerne om gruppesøgsmål fremgår, at gruppesøgsmål som udgangspunkt skal behandles efter samme processuelle regler som individuelle søgsmål.

Endelig fremgår af dommen, at sag kan admitteres som gruppesøgsmål, selv om der på tidspunktet endnu ikke er taget stilling til rammen for gruppesøgs-målet, jfr. retsplejelovens § 254 e, stk. 4.

Det fremgår af ovennævnte dom, at investorers forskellige baggrunde og indi-viduelle hensyn i forbindelse med køb af aktier ikke er til hinder for admitte-ring af sag som gruppesøgsmål.

U.2016.104Ø Forening af tabsramte tidligere ansatte i en bank kunne ikke anlægge gruppe-søgsmål om erstatning.

Sagen vedrørte forening af tabsramte tidligere ansatte i Roskilde Bank, som øn-skede at anlægge gruppesøgsmål mod Finansiel Stabilitet med påstand om er-statningsansvar i forbindelse med tab ved køb af aktier i Roskilde Bank.

Byretten fandt at de fremsatte krav ikke var tilstrækkeligt ensartede, fordi stil-lingtagen til kravene på grundlag af påstande og anbringender indebar en indi-viduel vurdering af den enkelte erstatningssøgendes forhold, herunder uddan-nelses- og erhvervsmæssige baggrund og tidligere erfaring med investeringer. Der var tale om forskellige tidligere ansatte i Roskilde Bank med forskellig ind-sigt i bankens strategi og/eller drift, bankens økonomiske situation, bankens ka-pitalforhold og med forskellige ansvarsområder og uddannelsesmæssige bag-grunde.

Der er ikke lignende forhold med relevans i nærværende sag.

U.2017.2327V Garanter i en tidligere bank kunne ikke få behandlet deres krav mod Finansiel Stabilitet som et gruppesøgsmål.

Foreningen som ønskede at være grupperepræsentant afstod i tidligere byrets-sag mod Løkken Sparekasse at adcitere Finansiel Stabilitet. Landsretten bemær-ker, at en prøvelse af foreningens principale påstand mest hensigtsmæssigt bur-de være sket ved at inddrage Finansiel Stabilitet under gruppesøgsmålet ved Retten i Hjørring i stedet for at afvente en udeblivelsesdom. Landsretten be-mærker, at foreningen udtrykkeligt blev opfordret til en sådan adcitation som foreningen også havde fri proces til. På den baggrund tiltrådte landsretten, at nyt gruppesøgsmål ikke kan anses for den bedste måde at behandle de krav, 11

der støttes på foreningens principale påstand. Derfor afvistes gruppesøgsmålet, jfr. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5.

Vedrørende foreningens subsidiære påstande konstaterer landsretten, at på-standene hviler på forskellige retlige grundlag i form af ugyldighed, erstat-ningsansvar og manglende udbetaling af opsagt garantikapital. Også derfor af-vistes gruppesøgsmålet.

Ingen af ovennævnte forhold er lignende nærværende sag.

U.2018.3361 Forening blev ikke tilladt anlæggelse af gruppesøgsmål mod AP Pension vedrø-rende omvalg af pension.

Landsretten bemærker, at sagsøger/foreningen til støtte for anerkendelsespå-stand om ugyldighed overordnet gør gældende, at gruppemedlemmernes be-slutning om omvalg var baseret på urigtige og bristede forudsætninger, og at aftalen endvidere kan tilsidesættes efter aftalelovens § 33 og/eller § 36. På den baggrund anfører Landsretten, at det ikke kan udelukkes, at medlemmernes al-der, deres erhvervsmæssige baggrund og øvrige individuelle forudsætninger og den modtagne mundtlige rådgivning har været bestemmende for det enkelte medlems beslutning om at overgå til markedsrentepension. I sammenhængen vedrørende anbringender om ugyldighed, jfr. aftalelovens § 33 og/eller § 36 kan forhold vedrørende passivitet og forældelse også have betydning. På det grund-lag konstaterer landsretten at kravene ikke opfylder betingelserne i retspleje-lovens § 254 b, stk. 1, nr. 1 og 5.

Der er ikke i nærværende sag anbringender, hvor gruppemedlemmernes indivi-duelle baggrund er relevant.

Der påberåbes ikke i nærværende sag anbringender eller krav, som kan være mistet ved passivitet. Erstatningskrav følge forældelsesloven og retssag er an-lagt inden forældelse kan være indtruffet.

U.2019.962 Ø.L.K Foreningen OW Bunker-Investor tilladt gruppesøgsmål mod direktionen m.fl. i OW Bunker A/S.

Landsretten udtaler at krav som støttes på mangler ved prospekt der lå til grund for børsnoteringen af OW Bunker A/S, som udgangspunkt har den for-nødne ensartethed til at kunne behandles som gruppesøgsmål. Herefter tager landsretten stilling til den tidsmæssige udstrækning for rammen. Fordi salg af aktier efter børsnotering foregår i lidt mere end 7 måneder, inden handlen blev suspenderet og OW Bunker A/S i denne periode udsendte flere meddelelser 12

som kunne påvirke markedet og OW Bunker A/S deltog med præsentation på Dansk Aktionærforenings Investordag, bestemte landsretten, at den tidsmæssi-ge ramme begrænsedes til den dag, hvor OW Bunker A/S deltog i Dansk Aktio-nærforenings Investordag.

Landsretten skønner at gruppesøgsmål som den bedste måde at behandle kra-vene på forudsætter anerkendelsessøgsmål vedrørende ansvarsgrundlag og ik-ke fuldbyrdelsessøgsmål. Førnævnte beror på en konkret og samlet vurdering.

Det gøres gældende,

at betingelserne for gruppesøgsmål er opfyldt ved fuldbyrdelsespåstand som nedlagt.

Finder Retten, at krav om ensartethed ikke er opfyldt ved fuldbyrdelsessøgsmål kan Retten begrænse gruppesøgsmålet til anerkendelsespåstand om ansvars-grundlag for det tab, som gruppemedlemmerne måtte have lidt.

Vedrørende 3. Der kan udpeges en grupperepræsentant, jfr. § 254 c, jfr. retsplej-elovens § 254 b, stk. 1. nr. 7

Sagsøgte 2 gør i processkrift af 11. november 2020 gælden-de, at sagsøger ikke kan optræde som grupperepræsentant, jfr. retsplejelovens § 254 c, stk. 3.

Det gøres gældende,

at sagsøger kan udpeges en grupperepræsentant, jfr. § 254 c, jfr. retspleje- lovens § 254 b, stk. 1. nr. 7. 13

Vedrørende omkostninger til modparter henvises til retsplejelovens § 254 e, stk. 2 og 7.

Undertegnede har orienteret medlemmerne af sagsøger om, at det må forventes Retten bestemmer, at der skal stilles sikkerhed for omkostninger, jfr. retspleje-lovens § 254 e, stk. 7.

Vedrørende sagsøgers egne omkostninger oplyses, at jeg løbende har faktureret mit arbejde og modtaget betaling herfor.

Vedrørende ”Sikkerhedsstillelse”

Der henvises til det ovenfor anførte.

Vedrørende fri proces oplyses, at meget få af gruppemedlemmerne vil opfylde de økonomiske betingelser for fri proces og flere har investeret i erhvervsmæs-sig sammenhæng. Sagsøger har derfor valgt ikke på nuværende tidspunkt at søge om fri proces. For god ordens skyld oplyses, at ansøgning om fri proces ik-ke er obligatorisk. Se Gruppesøgsmål, 1. udgave, Eigil Lego Andersen, side 111, afsnit 5.1. Det kan ikke udelukkes at sagsøger og/eller nogle gruppemedlemmer efter Rettens admittering af sagen som gruppesøgsmål vil søge fri proces. Fri proces vil kunne erstatte sikkerhedsstillelse i henhold til retsplejelovens § 254 e, stk. 7. …”

Sagsøgte 1, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab har i sit påstandsdoku-ment anført følgende: ”… 3. GENSTANDEN FOR DENNE FORMALITETSPROCEDURE

” Der var enighed om, at spørgsmålet, om sagen kan behandles efter reglerne om gruppesagsmål skal behandles ved en mundtlig procedure, og at der skal afsættes en hel retsdag til dette.”

” Personer eller selskaber, som er medlem af Foreningen Hellerup Finans Investor, v/formand Grupperepræsentant og som har krav mod BDO Statsautoriseret Revisionsak-tieselskab, CVR-nr. 20222670 og tidligere direktør og bestyrelsesmedlem Sagsøgte 2 på erstatning og renter i forbindelse med personernes eller selskaber-nes tabte investeringer i Hellerup Finans Holding A/S (nu YVC A/S under kon-kurs) ved køb af aktier i Hellerup Finans Holding A/S (nu YVC A/S under kon-kurs) i perioden fra den 3/2-2014 til 24/8-2016.”

for, at gruppesøgsmål er den bedst egnede måde at rejse de indtalte krav på, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5.

” § 254 a. Ensartede krav, som fremsættes på vegne af flere personer, kan behand-les under et gruppesøgsmål efter reglerne i dette kapitel. ”

” Den grundlæggende betingelse er, at der er tale om ensartede krav, som tilkom- mer flere personer, jf. stk. 1. […] Hvis der foreligger sådanne individuelle forhold angående krav, der tilkommer fle-re personer, at kravene ikke kan siges at være “ensartede” , kan reglerne om grup- pesøgsmål ikke anvendes på kravene i deres helhed .” 16

” De sagsøgte dømmes til in solidum at betale hver deltager i gruppesøgsmålet er- statning svarende til gruppemedlemmets investering ved køb af aktie i Hellerup Finans Holding ApS (nu YVC A/S under konkurs), CVR-nr. 28313608 med til-læg af den til enhver tid gældende procesrente fra sagens anlæg.”

mer under gruppesøgsmålet angiveligt har investeret i Hellerup Finans på forskellige tidspunkter igennem en periode på over 2 år (perioden 4. marts 2014 til 27. april 2016), jf. herved Foreningens ” liste med angivelse af mulige gruppemedlemmer ” (bilag 3).

” […] For at få evt, erstatning er der mange forhold der gør sig gældende nogle af de væsentlige som blev nævnt var: Købstidspunkt, Arten af investerede midler, Investeringsaftale, Salgsmateriale/prospekt, Investeringsprofil, Samlet investe- ringsforslag samt Initiativ.”

” Landsretten bemærker, at rammen for gruppesøgsmålet nu er fastlagt til at angå krav om erstatning på grundlag af prospektansvar. For at overholde betingelsen om ensartede krav, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1, jf. § 254 a, stk. 1, fin-der landsretten, at sagen må begrænses til aktiekøb, der har nær tidsmæssig sam- menhæng med forholdene ved børsnoteringen . Den tidsmæssige udstrækning fin-des herefter passende at kunne afgrænses til perioden fra børsnoteringen til den 3. juni 2014 [...]”

kommer, at gruppesøgsmålet blev begrænset til alene at vedrøre ét prospekt i forbindelse med selskabets børsnotering. Dette står i skærende kontrast til, at Foreningen under denne sag har gjort gældende, at en tidsmæssige periode på knap 2 år uden problemer kan danne grundlag for, at gruppemedlemmer-nes krav gennemføres som gruppesøgsmål mod BDO.

” Retten finder ikke, at sagen opfylder disse betingelser, da de fremsatte krav ikke er tilstrækkeligt ensartede til, at et gruppesøgsmål vil være en hensigtsmæssig procesform. Retten har herved lagt vægt på, at en stillingtagen til kravene efter de i stævningen anførte påstande og anbringender vil indebære en individuel vurde- 19

ring af den enkelte erstatningssøgendes forhold, herunder uddannelses- og er- hvervsmæssige baggrund og tidligere erfaring med investeringer.

Der er ikke fremkommet oplysninger, som giver anledning til at antage, at en æn-dret ramme for gruppesøgsmålet vil give den fornødne ensartethed til gennemfø-relse af sagen som gruppesøgsmål.”

” […] Det bestrides, at der er behov for en individuel vurdering af garanternes eventuelle krav. Det er uden betydning, at der er forskel på størrelsen af den inve- sterede kapital, og garanternes individuelle indkomst- og formueforhold har heller ingen betydning. Da Garantiloekken støtter sit krav på, at Løkken Sparekasse gav samtlige garanter forkerte og vildledende oplysninger om risikoen, er individuelle forhold hos den enkelte garant uden betydning. […]”

” Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at de krav, der er omfattet af Foreningen Garantloekkens påstande og forskellige forslag til ramme for gruppesøgsmålet, ikke har den fornødne ensartethed til at kunne behandles un-der et gruppesøgsmål. Dette gælder også for de krav, der er omfattet af det forslag til en indsnævret ramme, der er fremkommet for landsretten. En bedømmelse af disse krav vil fortsat nødvendiggøre, at der tages individuelt stilling til blandt an-det, hvad der for den enkelte garant var bestemmende for beslutningen om at teg-ne garantikapital, og hvilken rådgivning den pågældende modtog fra sparekassen i forbindelse hermed.

Ud fra de foreliggende oplysninger om de krav, der er omfattet af foreningens subsidiære påstande, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for, at retten på egen hånd kan udskille ensartede spørgsmål fra en eller flere af påstandene og således tillade et begrænset gruppesøgsmål herom. Landsretten tiltræder herefter, at betingelsen i retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt for de krav, der er omfattet af foreningens subsidiære påstande.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.”

” Gruppen af medlemmer i det påtænkte gruppesøgsmål er afgrænset således, at den på tidspunktet for omvalget omfattede såvel erhvervsaktive medlemmer som pensionister, herunder medlemmer der ikke aktuelt stod for en pensionering. Med- lemmerne har alle modtaget skriftlig rådgivning, og enkelte medlemmer har enten alene eller sammen med deres ægtefælle modtaget også mundtlig og personlig råd- givning, herunder med deltagelse af aktuar. Det kan ikke udelukkes, at medlem- mernes alder, deres erhvervsmæssige baggrund og øvrige individuelle forudsæt- ninger og den modtagne mundtlige rådgivning har været bestemmende for det en- kelte medlems beslutning om at overgå til markedsrentepension, og altså er for-hold, der har haft betydning for det valg, det enkelte medlem traf i forbindelse med omvalget i 2011. Ved bedømmelsen af kravenes berettigelse kan andre forhold som passivitet og forældelse tillige være af betydning. 21

Der foreligger således ikke de samme faktiske omstændigheder for de enkelte med- lemmer , og det må forventes, at bedømmelsen af, hvorvidt aftalelovens § 33 og § 36 samt læren om urigtige/bristede forudsætninger kan finde anvendelse, vil være forskellig for de enkelte medlemmer af gruppen.”

03/02/2014: Påtegning på prospektet (bilag 4) den 3. februar 2014.

04/11/2014: Påtegning på årsrapporten for 2013/2014 (bilag 5) den 4. november 2014.

30/06/2015: Påtegning på udbudsdokument (bilag 6) den 30. juni 2015.

30/11/2014: Påtegning på årsrapporten for 2014/2015 (bilag 7) den 30. november 2015.

gen foreslåede brede ramme – kan komme flere medlemmer til, der har så-danne individuelle forhold, der bevirker at kravene ikke vil være ” ensartede” . Der vil derfor potentielt – under den foreslåede ramme – kunne tilkomme nye gruppemedlemmer til, hvor deres individuelle forudsætninger adskiller sig fra de øvrige gruppemedlemmer i sagen.

” Desuden er der som noget helt centralt den betingelse, at gruppesøgsmålet skøn- nes at være den bedste måde at behandle kravene på, jf. nr. 5.

Ved vurderingen af, om gruppesøgsmål må antages at være den bedste måde at be- handle kravene på, skal gruppesøgsmålet sammenlignes med realistiske alternati-ver i den konkrete situation. Hvis kravene kan behandles lige så godt eller bedre under individuelle søgsmål, der eventuelt behandles samlet efter reglerne i rets-plejelovens § 250 eller § 254, kan der ikke anlægges gruppesøgsmål om kravene . Ved denne vurdering indgår også, om sagskomplekset har en sådan karakter, at fælles spørgsmål må forventes at kunne afklares under en prøvesag, ligesom der kan tages hensyn til, om den foreslåede grupperepræsentant, som måske har særli-ge forudsætninger for at bidrage til en hensigtsmæssig koordinering mv., eventu-elt vil kunne medvirke på anden måde end som grupperepræsentant i et gruppe-søgsmål, f.eks. som biintervenient eller som mandatar for en eller flere parter i et individuelt søgsmål.”

” Gruppesøgsmålets subsidiære karakter Gruppesøgsmål er mere komplicerede og mere ressourcekrævende end individuelle søgsmål. Fordelen ved gruppesøgsmål består i, at ét gruppesøgsmål i bedste fald kan erstatte et stort antal individuelle søgsmål.

På denne baggrund foreslår Retsplejerådet, at det skal være en betingelse for at anlægge et gruppesøgsmål, at gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på. Tilsvarende regler findes i andre lande, der har regler om gruppesøgsmål. 24

Ved vurderingen af, om gruppesøgsmål må antages at være den bedste måde at be- handle kravene på, skal gruppesøgsmålet sammenlignes med realistiske alternati-ver i den konkrete situation. Alt efter omstændighederne kan det f.eks. være et el-ler flere individuelle søgsmål, herunder søgsmål, hvor kravene behandles samlet efter retsplejelovens almindelige regler om sammenlægning af krav (kumulation). Det kan også være gennemførelse af en prøvesag. […]”

syntagen hertil – noget procesbesparende hensyn der tilsiger, at nærværende sag skal gennemføres som et gruppesøgsmål, jf. ovenfor.

Sagsøgte 2 har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… OVERORDNEDE ANBRINGENDER 27

Sagsøgte 2 gør gældende, at sagen som Foreningen har anlagt ikke skal admitteres som et gruppesøgsmål, idet de rejste krav iht. den foreslåede ramme ikke er ”ensar-tede” , jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1, jf. § 254 a, og fordi gruppesøgsmå-let ikke er den bedste måde at behandle kravene på, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5.

Der foreligger således ikke de samme faktiske omstændigheder for de enkelte medlemmer, hvorfor et gruppesøgsmål er udelukket, jf. f.eks. præmisserne i U.2018.3361 Ø.

Ifølge retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5, skal gruppesøgsmål være den bedste måde at behandle de rejste krav på, jf. også Retsplejerådets betænkning nr. 1468. Det gøres gældende, at den betingelse heller ikke er opfyldt.

BEVISBYRDE

Det er Foreningen, der har bevisbyrden for, at de rejste krav og den foreslåede ramme er ”ensartede” , jf. retsplejelovens § 254 a, stk. 1, og egnede til at indgå i et gruppesøgsmål.

Endvidere er det Foreningen, der har bevisbyrden for, at gruppesøgsmål er den bedst egnede måde at rejse kravene på, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5.

Det gøres gældende, at ingen af de bevisbyrder er løftet, herunder fordi Fore-ningen ikke har fremlagt dokumentation i form af skriftlige beviser for, hvorfor kravene skulle være ensartede.

Selv efter at begge de sagsøgte har bestridt, at kravene skulle være ensartede har sagsøgeren ikke fremlagt en sådan dokumentation.

ØVRIGE INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Hellerup Finans Holding A/S var som anført i det foreløbige svarskrift moder-selskab for Hellerup Finans A/S, som var det primære driftsselskab i koncernen.

Driftsselskabets hovedaktivitet var at foretage investeringer i noterede og uno-terede værdipapirer i Danmark og udlandet på vegne af private investorer samt at eje, formidle og handle med fast ejendom samt beslægtet virksomhed. Denne form for virksomhed er i sin kerne forbundet med en betydelig og kendelig risi-ko. 28

Sagsøgte 2 fastholder, at Foreningens gruppesøgsmål skal afvises, da der ikke forelig-ger ensartede krav til pådømmelse, ligesom Foreningen ikke kan anses for eg-net som grupperepræsentant.

Det bemærkes, at investeringerne er sket på forskellige tidspunkter og på for-skelligt informationsgrundlag.

Som det vil blive nærmere belyst ved Sagsøgte 2s partsforklaring, så blev investeringerne foretaget efter at investorerne selv rettede henvendelse til Hellerup Finans som følge af online markedsføring. Herefter blev alle emner til-budt et uforpligtende møde til gennemgang af muligheder, og der er således ik-ke nogen, som “bare" har tegnet/investeret ved at indsende en tegningsaftale med mail eller post ud fra et prospekt.

Sagsøgte 2 oplyser, at medlemmerne af gruppen har haft et eller flere individuelle møder, hvor vilkårene for investeringen blev gennemgået, herun-der risiciene, og disse møder blev afholdt af seks forskellige medarbejdere hos Hellerup Finans.

Det er således helt individuelt - og dermed uensartet - hvad den enkelte inve-stor har investeret ud fra, herunder hvad der blev sagt og gennemgået på de in-dividuelle møder og hvad den enkelte investor lagde vægt på ved deres inve-stering.

Perioden som sagsøgeren ensidigt har valgt at definere omhandler den periode, hvor Hellerup Finans var hovedsponsor for Lyngby Boldklub og derefter 100% ejer af Lyngby Boldklub, hvilket afstedkom en meget offentlig profil ift. presse-dækning og deraf løbende forskelligt og ændret informationsniveau, herunder via pressens dækning.

Det fremgår således, at der blev brugt meget energi på at sikre, at alle har haft mulighed for forudgående at spørge deres egne, og derfor upartiske, rådgivere forud for en evt. investering, hvilket også fremgår af udbudsdokumenterne, og i købsaftalen fremgår det direkte, at alle dokumenter tiltrædes, er gennemlæst og accepteres uden forbehold. Denne dialog har i sagens natur haft en meget in-dividuel karakter.

Der er ikke kun tale om uvæsentlige forskydninger, men en differentieret perio-de på mere end 2 år.

Følgende fremgår stævningen, side 2, tredjesidste afsnit: 29

“Gruppen er medlemmer af sagsøger, Foreningen Hellerup Finans Investor og alle gruppemedlemmer har foretaget investeringer i Hellerup Finans Holding A/S ved køb af aktier i perioden fra 4. marts 2014 til 27. april 2016. Specifik an-givelse af gruppen og gruppemedlemmernes investeringer fremgår af liste (bilag 3).”

Det ses således, at Foreningen som sagsøger selv breder perioden ud fra 4. marts 2014 til 27. april 2016 og dermed i mere end 2 år, jf. herved netop Forenin-gens ”liste med angivelse af mulige gruppemedlemmer” (bilag 3).

En periode på 2 år er meget lang tid helt generelt ud fra et investeringssyns-punkt i en vækstvirksomhed, som ofte opnår enten succes eller fiasko i løbet af en forholdsvis kort årrække. I netop denne virksomhed undergik selskabet i lø-bet af den periode, hvad der nærmest kan betegnes som et hamskifte i form af et skift fra investering i langsigtede investeringsaktiver såsom fast ejendom og solcelleenergi til investering i vækstvirksomheder. Derfor gør det en massiv for-skel, på hvilket tidspunkt der er investeret, og kravene har derfor ikke på nogen måde karakter af at være ensartede.

Den viden, som investorerne har haft, har ændret sig betydeligt over tid, og det bemærkes, at selskabet ikke var et børsnoteret selskab, hvor der kommunikeres ensartet ved hjælp af offentligt tilgængelige børsmeddelelser.

Den tidsmæssige forskydning af gruppemedlemmernes investering medfører derfor, at at der er subjektive forskelle i bl.a. grundlaget for investeringerne, gruppemedlemmernes opfattelse af investeringen, gruppemedlemmernes indi-viduelle rådgivning forud for investeringen og gruppemedlemmernes indivi-duelle forløb vedr. investeringen i Hellerup Finans.

Sagsøgte 2 kan tiltræde det af BDO anførte i deres påstandsdokument, pkt. 22 om, at den manglende ensartet også støttes af det af Foreningen selv fremførte, der omkring dette forhold på foreningens stiftende generalforsamling (bilag 2) op-lyste:

” […] For at få evt, erstatning er der mange forhold der gør sig gældende nogle af de væsentlige som blev nævnt var: Købstidspunkt, Arten af investerede midler, Investeringsaftale, Salgsmateriale/prospekt, Investeringsprofil, Samlet investe- ringsforslag samt Initiativ.”

Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansvarsgrundlaget for de enkelte krav udspringer af samme faktiske omstændigheder og har samme retlige grundlag, jf. også U.2019.962 Ø (OW Bunker), hvor perioden for gruppesøgsmålet blev 30

fastlagt til 28. marts 2014 til 3. juni 2014 – altså kun godt 2 måneder. Til forskel fra denne sag, hvor Foreningen påstår en periode på knap 2 år.

Derved foreligger der ikke ensartede krav som nævnt i retsplejelovens § 254 a, idet også de øvrige erstatningsbetingelser kræver en individuel vurdering.

Selv hvis søgsmålet - som nu foreslået af sagsøgeren som et alternativ i dennes påstandsdokument (side 9) - ændres til et anerkendelsessøgsmål, så vil betingel-sen om ensartethed heller ikke være opfyldt. Overordnet bemærkes hertil, at in-vesteringerne omhandler flere prospekter og flere årsrapporter.

UDDYBNING AF ANBRINGENDER

Sagsøgte 2 gør således gældende, at betingelserne for at godkende sagen som gruppe- søgsmål ikke er opfyldt.

Dette støttes på følgende hovedanbringender:

De mulige krav er uensartede, idet de udspringer af forskellige faktiske om-stændigheder og forudsætninger over en mere end 2-årig periode og dermed skal bedømmes ud fra forskellige retlige standarder, jf. retsplejelovens § 254 a og § 254 b, stk. 1, nr. 1 (afsnit 1). Bevisbyrden for at betingelserne er opfyldt på-hviler sagsøgeren, og den er ikke løftet.

Foreningen kan ikke anses for egnet til at blive udpeget som grupperepræsen-tant, jf. retsplejelovens § 254 c, stk. 3, og § 254 b, stk. 1, nr. 7 (afsnit 2) .

Gruppesøgsmål kan ikke skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5 ( afsnit 3).

Sikkerhedsstillelse ( afsnit 4).

Sagsøgte fastholder, at sagen ikke opfylder betingelserne for at blive godkendt som gruppesøgsmål efter retsplejelovens § 254 a, § 254 b, stk. 1, nr. 1, 5 og 7, og § 254 c, stk. 3. 31

Godkendelse af et gruppesøgsmål forudsætter efter retsplejelovens § 254 a, at kravene kan anses for at være “ensartede” .

Det ikke er Sagsøgte 2, der skal løfte bevisbyrde for, at kravene ikke er ”ensartede. Det er sagsøgeren, der skal løfte bevisbyrden for, at kravene er ensartede, og den bevisbyrde er ikke løftet.

Ifølge forarbejderne til retsplejelovens § 254 a er det overladt til rettens skøn at fastlægge de konkrete kriterier for ensartethed. Det står i Lovforslag nr. 41 af 10. oktober 2006, pkt. 3.3.1.

Sagsøgeren skriver i påstandsdokumentet på side 2:

“Det gøres gældende, at sagsøger ikke har bevisbyrden for at betingelsen er op- fyldt, ligesom de sagsøgte ikke har bevisbyrden for at betingelsen ikke er op-fyldt.”

Sagsøgte 2 er ikke helt klar over om der er tale om slåfejl, idet bevisbyrden ligger hos den ene part fra begyndelsen, og efter bevisomstændighederne enten kan lem-pes eller vende. I dette tilfælde påhviler bevisbyrden for at betingelserne er op-fyldt sagsøgeren/Foreningen.

Sagsøgte 2 gør gældende, at et erstatningsansvar skal vurderes ud fra gruppemedlem- mernes individuelle forhold og at retspraksis støtter, at betingelsen om ensartet-hed ikke er opfyldt i forhold til Foreningens sag.

Der er tale om handler, der er foregået på forskellige vidensgrundlag, idet der i den mere end 2-årige periode har været kommunikeret løbende oplysninger til investorerne.

Efter Sagsøgte 2s opfattelse betyder den påberåbte periode, at der er tale om en meget omfattende bevisbedømmelse, som kun kan foretages individuelt og dermed ikke under rammen af et gruppesøgsmål.

Det er særlig klart i en situation som den foreliggende, hvor der nedlægges en betalingspåstand, men vil dog af samme grunde også være gældende, hvis søgsmålet ændres til en anerkendelsespåstand.

Bedømmelsen af det enkelte gruppemedlems vidensniveau vil dermed fordre en individuel bedømmelse og bevisførelse.

Henvisningen i påstanden til “erstatning svarende til gruppemedlemmets inve-stering ved køb af aktie i Hellerup Finans Holding ApS (nu YVC A/S under konkurs), CVR-nr. 28313608” fører derudover til, at kravene skal vurderes indi- 32

viduelt og på grundlag af de konkrete omstændigheder, der forelå på tidspunk-tet for de enkelte påståede investeringer og tabs indtræden.

Foreningen anfører (påstandsdokumentet side 3), at Foreningen kun gør krav gældende på grundlag af oplysninger angivet i:

“Prospekt af 3/2-2014 (bilag 4).

Årsrapport for Hellerup Finans Holding A/S 2013/2014 (bilag 5). Påtegnet 4/11- 2014.

Udbudsdokument af 3/6-2015 (bilag 6).

Årsrapport for Hellerup Finans Holding A/S 2014/2015 (bilag 7). Påtegnet 30/11- 2015.”

Hertil bemærker Sagsøgte 2, at retten skal tage stilling på grundlag af det samlede rele- vante faktum.

For eksempel skete der i perioden 4. marts 2014 – 27. april 2016 en lang række relevante begivenheder, som hver af de potentielle gruppemedlemmer har haft en individuel og forskellig viden om. Bl.a. overtog koncernen Lyngby Boldklub i december 2014, hvor der var en massiv pressedækning af dette, hvor koncer-nen overtog klubben efter at have været hovedsponsor efter en række problem-stillinger. Blot til illustration af pressedækningen fremlægges som bilag G (be-nævnt efter det bilagsnummer som minretssag.dk automatisk tildeler bilaget) artikel fra B.T. fra den 18. december 2014.

Foreningen nævner selv U.2018.3361 som cementerer, at sagen ikke opfylder kravene til køre som et gruppesøgsmål pga. manglende ensartethed. Landsret-ten afgjorde i U.2018.3361, at sagen ikke opfyldte betingelserne i retsplejelovens § 254, stk. 1, nr. 1, da der ikke forelå ensartede krav. Der blev herved lagt vægt på bl.a., at gruppen af medlemmer i det påtænkte gruppesøgsmål var afgrænset således, at den på tidspunktet for omvalget omfattede såvel erhvervsaktive medlemmer som pensionister, herunder medlemmer der ikke aktuelt stod for en pensionering. Medlemmerne havde alle modtaget skriftlig rådgivning, og enkelte medlemmer havde enten alene eller sammen med deres ægtefælle også modtaget mundtlig og personlig rådgivning, herunder med deltagelse af aktu-ar. Ved bedømmelsen af kravenes berettigelse kunne andre forhold som passi- vitet og forældelse tillige være af betydning. Der forelå således ikke de samme faktiske omstændigheder for de enkelte medlemmer , og det måtte forventes, at bedømmelsen af, hvorvidt aftalelovens § 33 og § 36 samt læren om urigtige/bri-stede forudsætninger kunne finde anvendelse, ville være forskellig for de enkel-te medlemmer af gruppen. Landsretten fandt herefter, at sagen ikke opfyldte 33

betingelsen i retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1. Dermed var heller ikke betin-gelsen i retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5, hvorefter et gruppesøgsmål skal være den bedste måde at behandle et krav på, opfyldt, jf. mere herom i det føl-gende afsnit.

Sagsøgte 2 fastholder således, at rettens bedømmelse af den nedlagte påstand forud-sætter en individuel stillingtagen til hver enkelt gruppemedlems konkrete om-stændigheder, navnlig i relation til følgende forhold på investeringstidspunktet:

1) Oplysninger og dokumentation/grundlag for vidensniveauet.

2) De enkelte gruppemedlemmers investerings- og rådgivningsforløb (U.2017.2327 V, “Garantloekken”).

3) Erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund (U.2018.3361 Ø).

4) Tidligere erfaring med investeringer.

5) Hvad der for hver enkelt var bestemmende for investeringsbeslutningen (U.2017.2327 V, “Garantloekken”).

Sådanne oplysninger er afgørende for bedømmelsen af, hvorvidt samtlige er- statningsbetingelser er opfyldt i forhold Sagsøgte 2, men også for om betingelsen om ansvarsgrundlag overhovedet er opfyldt.

Som Sagsøgte 2 vil uddybe ved partsforklaringen så var gennem hele perioden en stor transformation, hvor selskabet og koncernen desværre ofte var i medierne med dårlige artikler, hvorfor der blev anvendt mange ressourcer på at informere via nyhedsbreve og via hjemmesiden, sådan at der næsten ugentligt var ny viden, som kunne danne grundlag for en investering, hvilket blev drøftet individuelt med de fleste af gruppens medlemmer forud for deres investering. Det er helt centralt, at der forud for investeringen var individuelle samtaler og møder med samtlige de potentielle gruppemedlemmer - altså til forskel fra, hvis der inve-steres iht. til et prospekt for en børsnoteret aktie.

Ligeledes blev forholdene omtalt på investormøder mv. i perioden.

Foreningen har i sit påstandsdokument da også anerkendt, at tidspunktet for gruppemedlemmernes investering kan have betydning i forhold til offentliggø-relse af bilag 4, 5, 6 og 7, men overser alle de andre faktiske omstændigheder, som hvert gruppemedlem havde en individuel viden om, som også har betyd-ning. Som såkaldt “hjælpebilag” har foreningen fremlagt bilag 3a, hvor gruppe-medlemmerne er opdelt med rød streg i forhold til offentliggørelse af bilag 5, 6 og 7, hvilket netop viser at Foreningen ikke er opmærksom på, at alle relevante 34

faktiske omstændigheder og individuelle forskelle skal inddrages i forhold til hver enkelt. Ligeledes er der ikke redegjort nærmere for, hvad formålet er med denne opdeling.

Foreningen påstår, at de sagsøgte, ikke har oplyst andre konkrete forhold i peri-oden fra 3/2-2014 til 24/8-2016. Hertil kan nævnes, at i december 2014 overtog koncernen Lyngby Boldklub, hvor der var massiv pressedækning angående dette, og alene det ene faktum er skelsættende for at der er utallige konkrete forhold.

Det vil således være umuligt at lave en ramme, hvor potentielle medlemmer af en gruppe har samme krav og viden. Alle investorer blev behandlet individuelt. Som det nærmere vil blive belyst ved partsforklaring, så betød den megen kriti-ske presse, at der var en lang række personlige møder og anden information som på forskellig vis tilgik de enkelte potentielle gruppemedlemmer.

Retspraksis støtter også, at betingelsen om ensartethed ikke er opfyldt, hvortil f.eks. kan henvises til U 2017.2327 V (Foreningen Garantloekken) med henblik på at illustrere rettens vurdering af, hvad der nærmere forstås ved ensartede krav. Landsretten slog fast, at en bedømmelse af kravene ville nødvendiggøre, at der tages individuelt stilling til blandt andet, hvad der for den enkelte garant var bestemmende for beslutningen om at tegne garantikapital, og hvilken råd-givning den pågældende modtog fra sparekassen i forbindelse hermed.

Det er en forudsætning for anlæggelse af et gruppesøgsmål, at det kan forven-tes, at retten ved vurderingen af alle sagens relevante omstændigheder og bevi-ser vil kunne nå frem til den samme afgørelse for alle medlemmer af gruppen. Det er ikke tilfældet i denne sag.

Sagsøgte 2 er opmærksom på, at det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 254 a, stk. 1, at et eksempel på tilfælde, hvor betingelsen om ensartede krav kan være opfyldt, er sager om prospektansvar eller ansvar i øvrigt for oplysninger, der har påvirket en investeringsbeslutning. Det står i de specielle bemærkninger til retsplejelovens § 254 a, stk. 1, i lovforslag nr. 41 af 10. oktober 2006 og Retspleje-rådets betænkning nr. 1468/2005, side 215.

Det følger også af Østre Landsrets kendelse af 9. februar 2018 i sagen vedrøren-de gruppesøgsmålet i OW Bunker (U.2019.962 Ø), at betingelsen om ensartet-hed ikke er opfyldt i tilfælde, hvor en del af sagen nødvendiggør en individuel stillingtagen til bl.a. oplysninger om de enkelte handler, hvem der var købere af nærmere angivne aktier, deres forudsætninger herfor, og hvem der var sælgere 35

af aktier, jf. landsrettens vurdering af spørgsmålet om krav støttet på et køberet-ligt mangelsansvar.

Landsretten fandt, at der i sådanne tilfælde var tale om krav, som ikke kunne anses for at udspringe af samme faktiske omstændigheder og have samme retli-ge grundlag.

Betingelsen i retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1, jf. § 254, a, stk. 1, var derved ikke opfyldt i forhold til den del af sagen. Landsrettens kendelse støtter således, at Foreningens gruppesøgsmål skal afvises.

Om Vestre Landsrets dom af 6. juli 2017 og Vestre Landsrets kendelse af 24. ja-nuar 2012 (U 2012.1561 V), der begge angik prospektansvar, så gør Sagsøgte 2 gælden-de, at de ikke er relevante for denne sag.

Efter landsrettens kendelse i U 2012.1561 V om prospektansvar for Jyske Bank fremgår, at landsretten lagde afgørende vægt på det identiske informations-grundlag, der var indeholdt i prospektet. Dette førte til, at kravene grundlæg-gende måtte anses for at udspringe af ensartede omstændigheder.

Alle investorerne havde foretaget deres investeringer på baggrund af netop dis-se oplysninger, og de havde alle modtaget salgsbrochuren, modtaget individuel rådgivning fra Jyske Bank og investeret i obligationer indenfor en periode på 26 dage. I nærværende sag vil der til sammenligning være et utal af individuelle faktorer og varierende, ukendte oplysningsgrundlag, der har haft indflydelse på sagsøgernes beslutninger om at investere i Hellerup Finans over en markant længere periode. De individuelle forskelle, som Vestre Landsret i kendelsens præmisser anerkender, at der må antages at være i forbindelse med den enkelte investors køb, var i Jyske Invest-sagen dermed særdeles begrænsede.

Situationen for sagsøgerne i den pågældende sag var således afgørende forskel-lig fra sagsøgerne i nærværende sag.

Det betyder med andre ord, at en tilsvarende ensartethed ikke foreligger i den-ne sag, hvor der ikke er tale om krav, som udspringer af et identisk informa-tionsgrundlag.

Kravene i denne sag knytter sig tværtimod til påståede erstatningsbegrundende forhold begået over mere end to år og vedrører desuden påståede tab, der er indtrådt på forskellige tidspunkter, jf. også den upræcise formulering af påstan-den.

Endelig fremgår det af Vestre Landsrets dom af 6. juli 2017, at parterne under sagen var enige om, at landsretten alene skulle tage stilling til spørgsmålet om ansvarsgrundlag. Der er således tale om et anerkendelsessøgsmål, mens der i denne sag er anlagt en (upræcis) betalingspåstand. Landsretten havde pga. par-ternes procesaftale ikke anledning til særskilt at vurdere, om den nedlagte på-stand efter sin ordlyd opfyldte betingelsen om ensartethed, jf. retsplejelovens § 254 a, stk. 1.

Sagsøgeren har også påberåbt sig U.2011.1596 (V.L.K. 25. februar 2011 i kære 15. afd. B- 0250-11) men der foreligger ikke nogen oplysninger om antallet af grup- pemedlemmer/investorer og måden hvorpå de var informeret om investerin-gens risici, hvorfor den afgørelse ikke kan have præjudikatsværdi for denne sag.

Efter retsplejelovens § 254 c, stk. 3, skal en grupperepræsentant være i stand til at varetage gruppemedlemmernes interesser under sagen. Dette indebærer blandt andet, at grupperepræsentanten råder over tilstrækkelige økonomiske midler til at gennemføre retssagen på betryggende måde. Se f.eks. Lovforslag nr. 41 af 10. oktober 2006, pkt. 3.4.5. Foreningen har ikke ansøgt om fri proces (og ville i øvrigt næppe opnå fri pro-ces allerede pga. manglende udsigt til at få medhold i sagen).

Foreningen opfylder fortsat så vidt ses ikke betingelsen om at råde over til-strækkelige økonomiske midler til at gennemføre retssagen på betryggende må-de, jf. retsplejelovens § 254 c, stk. 3.

Efter retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5 er det en betingelse for rettens godken-delse af gruppesøgsmål, at gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på.

Sagerne om gruppemedlemmernes mulige krav er mest egnede til at blive ført som individuelle sager.

Rettens bedømmelse af den nedlagte påstand kræver som nævnt oven for, at retten tager stilling til en række individuelle forhold, hvilket er særligt klart, fordi der er nedlagt en betalingspåstand. 37

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5, at der ved vurderingen af, om et gruppesøgsmål er den bedste måde at behandle kravene på, skal sammenlignes med realistiske alternativer i den konkrete situation, her-under muligheden for at anlægge et eller flere individuelle søgsmål, hvor kra-vene behandles samlet (kumulation) eller ved gennemførelse af en prøvesag, jf. Lovforslag nr. 41 af 10. oktober 2006, pkt. 3.3.2. I dette tilfælde er der et for-holdsvis begrænset antal medlemmer af gruppen, og ikke flere hundrede.

Østre Landsret fandt i OW Bunker-sagen (U.2019.962 Ø), at det var en forud-sætning for at anse egnethedsbetingelsen for opfyldt, at rammen for søgsmålet fastlagdes således, at gruppesøgsmålet alene omfattede en anerkendelsespå-stand.

Under denne forudsætning fandt landsretten, at gruppesøgsmål – i modsæt-ning til individuelle søgsmål – var den bedste måde at behandle kravene på, herunder idet de fælles spørgsmål ikke mere hensigtsmæssigt ville kunne afkla-res under en prøvesag. Men i OW Bunker-sagen var der netop ikke - som her - tale om en betalingspåstand. Dertil kommer, at OW Bunker-sagen har et bety-deligt større antal medlemmer af gruppen.

Sagsøgte 2 gør derfor gældende, at de individuelle forhold i denne sag medfører, at sa- gerne er mere egnede til at blive ført som individuelle søgsmål.

Herved kan der ved bedømmelsen tages hensyn til de individuelle forhold, der er relevante for den enkelte sagsøgers bevis for tab, idet hver sag ultimativt må vurderes på grundlag af de konkrete oplysninger i den individuelle sag.

Foreningen har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at gruppesøgsmål er den bedste måde at behandle de rejste krav på, hvorfor betingelsen efter retspleje-lovens § 254 b, stk. 1, nr. 5, om at gruppesøgsmål må anses for den mest egnede måde at behandle kravene på, ikke er opfyldt.

Ydermere har Foreningen fortsat ikke – mere end et år efter sagens anlæg – godtgjort, at den kan opfylde den grundlæggende betingelse om at råde over tilstrækkelige midler til at varetage gruppemedlemmernes interesser, uanset at Foreningen har haft rigelig tid til at tilvejebringe de nødvendige midler gennem indskud fra Foreningens medlemmer, ligesom Foreningen ikke ses at have søgt fri proces.

Idet foreningen ikke har dokumenteret, at Foreningen råder over tilstrækkelige midler til at føre gruppesøgsmålet og derfor næppe heller råder over tilstrække-lige midler til at betale de sagsomkostninger, som Foreningen måtte blive på- 38

lagt at betale til statskassen som følge af min beskikkelse og derudover omkost-ningerne til medsagsøgtes advokat, så anmodes der om, at Foreningen allerede på nuværende tidspunkt pålægges at stille sikkerhed for både de indledende skridt frem til dags dato og for hele sagen, såfremt gruppesøgsmålet admitteres.

En afvisning af gruppesøgsmålet vil føre til, at sagerne ikke vil blive gennem-ført, hvilket netop er det, som gruppesøgsmålsreglerne blev indført for at for-hindre. …”

Parterne har under formalitetsproceduren i det væsentlige procederet i overens-stemmelse med det ovenfor anførte.

Rettens begrundelse og resultat

Hovedbetingelserne for at anlægge et gruppesøgsmål fremgår af retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1-7.

Parterne er uenige, om at der foreligger ensartede krav, og om et gruppesøgsmål vil væ-re den bedste måde at behandle kravene på, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1 og nr. 5.

Ad ”… ensartede krav…” , jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1, jf. § 254 a

Sagsøgeren har i stævningen og i sit påstandsdokument til formalitetsproceduren anført, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige for personernes eller selskabernes tabte investe-ringer i Hellerup Finans Holding A/S (nu YVC A/S under konkurs) ved køb af aktier i Hellerup Finans Holding A/S (nu YVC A/S under konkurs) i perioden fra den 3/2-2014 til 24/8- 2016 på grundlag af prospekt af 3. februar 2014, årsrapport for Hellerup Finans Holding A/S for 2013/2014, udbudsdokument af 3. juni 2015 og årsrapport for Hellerup Finans Holding A/S for 2014/2015.

Sagsøgeren har under sagen fremlagt en foreløbig liste over medlemmer, som er udar- bejdet af den foreslåede grupperepræsentant, der har afgivet forklaring under behandlin- gen af det formelle spørgsmål. Han har ikke kunnet redegøre for de enkelte anførsler i listen. Endvidere er underbilagene til anførslerne ikke fremlagt under sagen. Videre har sagsøgte 2 afgivet forklaring under behandlingen af spørgsmålet, hvoraf fremgår, at sel- skabet i den af sagsøgeren angivne periode har udviklet sig ekspansivt, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at faktum for bedømmelsen af erstatningsspørgsmålet er ens for de enkelte medlemmer af foreningen, ligesom det efter sagsøgte 2’s forklaring må lægges til grund, at der er sket en individuel rådgivning af hver enkelt potentielle investor, hvil-ket medfører, at der skal vurderes individuelle forhold for det enkelte medlem. 39

På denne baggrund finder retten ikke, at der foreligger ensartede krav, hvorefter kravet i retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1, jf. § 254 a, ikke er opfyldt.

Ad ”gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på” , jf. rets- plejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5

Retten finder under hensyn til de individuelle forhold, der gør sig gældende for de en-kelte medlemmer, at et gruppesøgsmål ikke vil være den bedste måde at behandle kra-vene på, fordi medlemmernes individuelle og særlige forhold skal bedømmes i forbin-delse med stillingtagen til den nedlagte erstatningspåstand.

På denne baggrund og under hensyn til det af de sagsøgte anførte tager retten de sagsøg-tes afvisningspåstand til følge, idet betingelsen i retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 5 ik-ke er opfyldt.

Foreningen Hellerup Finans Investor skal betale sagsomkostninger til de sagsøgte. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald til dækning af advo- katudgift med 30.000 kr. BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab er momsregistre-ret. Sagsøgte 2 er meddelt advokatpålæg og advokat Bjerregaard er beskikket for ham.

THI KENDES FOR RET:

Det af Foreningen Hellerup Finans Investor anlagte søgsmål afvises som gruppesøgs-mål.

Foreningen Hellerup Finans Investor skal til BDO Statsautoriseret Revisionsaktiesel-skab betale sagsomkostninger med 30.000 kr.

Foreningen Hellerup Finans Investor skal til Statskassen betale sagsomkostninger med 30.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 13-01-2021 kl. 13:00 Modtagere: Grupperepræsentant Foreningen Hellerup Finans Investor, Sagsøgte BDO STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, Advokat (H) Morten Bjerregaard Nielsen, Sagsøgte Sagsøgte 2, Advokat (H) Brian Hebel Andersen, Advokat (H) Søren Halling-Overgaard