BS-46/2015-OLR · Østre Landsret

Byrettens afgørelse stadfæstet med den ændring, at advokaten ikke pålægges nogen sanktion

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 28. januar 2016 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun, Anne Birgitte Fisker og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.)).

3. afd. nr. B-46-15: Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Part 1

(advokat Jesper Schäfer Munk) mod Advokatnævnet (advokat Jakob Skaarup Arrevad)

Københavns Byrets dom af 11. juli 2014 (BS 44C-204/2014) er med Procesbevillingsnæv- nets tilladelse af 11. december 2014 anket af Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Part 1 med påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013, subsidiært at sanktionen bortfalder eller formildes til en irettesættelse eller en efter rettens skøn fastsat bøde mindre end 10.000 kr.

Indstævnte, Advokatnævnet, har påstået stadfæstelse. -2-

Supplerende sagsfremstilling

Person 1 var ikke anført som vidne i hverken stævning eller svarskrift indgi- vet til Københavns Byret i tilknytning til den anlagte arbejdsskadesag forud for den mail, som advokat Part 1 sendte til ham den 6. juni 2012.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsentli- ge procederet i overensstemmelse hermed.

Part 1 har for landsretten yderligere gjort gældende, at såfremt begrebet god advo- katskik skal kunne udvides væsentligt udover, hvad der gælder af de advokatetiske regler og hidtidig praksis, må der stilles særligt skærpende krav til karakteren af overtrædelsen, således at overtrædelsen og den deraf følgende sank-tion var åbenbar for advokaten. Det var alene medarbejderens arbejdsgiver, der var repræ-senteret af advokat. Det vil være i strid med de advokatetiske regler, såfremt det blev lagt til grund, at advokaten skulle re- præsentere eller på anden måde have en advokatfunktion over for medarbejderen uden medarbejderens udtrykkelige anmodning og samtykke. Begrebet ”modpartens retlige sfæ- re” har ikke hjemmel i de advokatetiske regler eller i retspraksis. Begrebet kan alene om- fatte vidner, der allerede er påberåbt under en retssag.

Advokatnævnet har for landsretten yderligere gjort gældende, at de advokatetiske regler ikke udgør et hjemmelsgrundlag, da bestemmelserne alene er vejledende. Det er ikke afgø- rende, om klagers advokat er advokat for samtlige medarbejdere, eller om den konkrete medarbejder, der har været involveret i den verserende konflikt, er udpeget som vidne eller skal indkaldes som vidne. Det er for sagen afgørende, at den pågældende medarbejder, der blev rettet henvendelse til, har været involveret i kraft af sin ansættelse hos klager og på vegne klager har optrådt i sagen. Der påhvilede derfor modpartens advokat en pligt til at underrette klagers advokat om henvendelsen til den pågældende medarbejder. -3-

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de af Advokatnævnet anførte grunde tiltræder landsretten, at advokat Part 1 har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.

Da der er tale om et spørgsmål, der hidtil har været uafklaret i praksis, finder landsretten ikke anledning til at pålægge advokat Part 1 nogen sanktion.

Af samme grund ophæves omkostningerne for byret og landsret som nedenfor nævnt.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at advokat Part 1 ikke pålægges nogen sanktion.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for byret eller landsret.

(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den