Legislator Case Law & Legislation
SS-952/2011-HEL ECLI:DK:HEL:2022:SS0000001376 AI generated

SS-952/2011-HEL · Retten i Helsingør

Case Number SS-952/2011-HEL
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Varetægtsfængsling in absentia [DOKUMENT] Retsbog (3 sider) RETTEN I HELSINGØR Den 6. april 2011 kl. 12.00 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-952/2011 Politiets nr. 0900-72151-00007-10 Anklagemyndigheden mod Sigtede cpr-nummer Født 1972 Grundlovsforhør - in absentia Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde omslag med bilag 1-16. Advokat Poul Erik Petersen, der va...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Varetægtsfængsling in absentia

[DOKUMENT] Retsbog (3 sider) RETTEN I HELSINGØR

Den 6. april 2011 kl. 12.00 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 1-952/2011 Politiets nr. 0900-72151-00007-10

Anklagemyndigheden mod Sigtede cpr-nummer Født 1972

Grundlovsforhør - in absentia

Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde omslag med bilag 1-16.

Advokat Poul Erik Petersen, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Sigtede

Anklageren redegjorde for sagen og oplyste, at fremstilling af Sigtede for tiden ikke er mulig, idet sigtede opholder sig i Østrig.

Anklageren oplyste, at Sigtede sigtes for overtrædelse af straffe-lovens § 215, stk. 1, jf. § 261, stk. 2, ved siden den 22. december 2010, at have unddraget Barn, født Dato 2006, faderen Forurettedes myndighed, selvom Helsingør ret ved dom af 22. december 2010 tillagde faderen forældremyndigheden.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag.

Forsvareren oplyste at Helsingør rets dom af 22. december 2010 er anket af sigtede til Østre Landsret. Der er berammet hovedforhandling i ankesagen i juni 2011.

Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retspleje- lovens § 762, stk. 1, nr. 1, 2 og 3. Anklageren henviste til at Helsingør ret ved dommen af 22. december 2010 har bestemt, at forældremyndigheden over Barn tillægges faderen, og at forældremyndigehedsafgørelsen skal fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb. Sigtede har tilkendegivet, at hun ikke vil komme til Danmark med Barn. Sigtede er Østrigsk statsborger og har ingen tilknytning til Danmark. Hun har jf. refera-tet i dommen oplyst, at hun ikke vil give møde i retten. Det fremgår af de Østrigske retsafgørelser, at hun ikke vil udlevere Barn til forældremyndig-hedens indehaver. Der er således tale om en gentagen overtrædelse. Der er risiko for, at hun vil prøve at skjule Barn, hvorved hun vil kunne vanske- Std 75259

/ side 2

liggøre forfølgningen i sagen.

Forsvareren protesterede mod varetægtsfængsling. Helsingør rets dom er an-ket, og det vil stride mod sigtedes rettigheder at træffe bestemmelse om fængsling, idet det reelt vil bevirke, at hun udelukkes fra at føre sin sag i Østre Landsret. Uanset bestemmelsen om fuldbyrdelse i Helsingør rets dom, bør en afgørelse vedrørende fængsling under alle omstændigheder afvente resultatet af Landrettens behandling af forældremyndighedssagen. Det er tvivlsomt, om der var værneting i Danmark for forældremyndighedssagen, idet sigtede, der er østrigsk statsborger og havde eneforældremyndigheden til Barn, var rejst til Østrig med Barn, inden faderen fremsatte begæring om overførsel af forældremyndigheden. Der er ved 2 instanser i Østrig truf-fet bestemmelse om, at Barn ikke skal udleveres til sin far, og en bestem-melse om varetægtsfængsling vil stride mod disse afgørelser. Der kan endvi-dere henvises til de grunde, som blev anført i Helsingør rets kendelse af 7. september 2010, hvor retten bestemte, at sigtede ikke skulle varetægtsfængs-les.

Retten afsagde

Kendelse

Efter de foreliggende oplysninger, er der begrundet mistanke om, at Sigtede har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 215, stk.1, jf. § 261, stk .2. Retten har lagt vægt på, at der ved Helsingør rets dom er re- degjort udførligt for, at retten havde kompetence til at afgøre forældremyn- dighedsspørgsmålet, idet der var rejst forældreansvarssag ved Statsforvalt- ningen den 2. juli 2010, dvs. forud for at sigtede tog til Østrig sammen med Barn den 17. juli 2010, ligesom forældreansvarssagen ikke var tilbage- kaldt. Det er ved dommen bestemt, at den kan fuldbyrdes uanset eventuel anke, og der er i dommen redegjort for baggrunden for fuldbyrdelsesbestem-melsen.

Under hensyn til, at sigtede har taget ophold i Østrig, sigtedes manglende til-knytning til landet, og sigtedes udtrykkelige tilkendegivelse om, at hun ikke vil komme til Danmark, er der bestemte grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil unddrage sig forfølgningen i sagen.

Sigtede har til de Østrigske myndigheder og overfor Retten i Helsingør med-delt, at hun ikke vil møde i Danmark, og at hun ikke vil udlevere Barn til Barns far, der har forældremyndigheden. Der er derfor bestemte grunde til at frygte, at sigtede på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 2, er herefter opfyldt.

Retten finder ikke, at der er bestemte grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen. Retten finder derfor ikke, at be-

/ side 3

tingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 er opfyldt.

Derfor bestemmes :

Sigtede varetægtsfængsles.

Retten bemærkede, at Sigtede i medfør af retsplejelovens § 764, stk. 2, skal fremstilles i retten inden 24 timer efter, at Sigtede er indbragt her til landet.

Forsvareren kærede kendelsen med påstand om at begæring om fængsling ikke tages til følge.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 12.45.

Dommer

/