Legislator Case Law & Legislation
SS-4474/2021-HER ECLI:DK:HER:2022:SS0000000820 AI generated

SS-4474/2021-HER · Retten i Herning

Case Number SS-4474/2021-HER
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 3, nr. 1 og 4, og færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. Påstand om frakendelse af førerretten

Legislator headnote

AI generated
SS-4474/2021-HER · Retten i Herning: 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 3, nr. 1 og 4, og færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. Påstand om frakendelse af førerretten

Keywords

AI generated
bicycle accident injury to cyclist road traffic violation hit and run conviction dangerous tailgating motorcycle road accident

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 3, nr. 1 og 4, og færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. Påstand om frakendelse af førerretten

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) 77-årig mand fundet skyldig i påkørsel af cyklist 77-årig mand fundet skyldig i påkørsel af cyklist og kørsel uden kørekort i Ki-bæk i august 2021.

Sagsnummer: SS 99-4474/2021

Den 77-årige mand var tiltalt for i august 2021 at have ført personbil med tilkoblet campingvogn ved Kibæk uden at have sikret sig, at overhaling kunne ske uden fare, herunder særligt, at den vognbane, hvor overhalingen skulle foregå, på en tilstrækkelig lang strækning var fri for modkø-rende, idet han i venstrekurve påbegyndte overhaling af cyklist, hvorefter han kørte tilbage mod egen vognbane på grund af modkørende færdsel, hvorved han påkørte cyklisten, der blev skubbet i grøften, med personskade til følge. Den 77-årige mand var tillige tiltalt for at have ført bilen uden at have erhvervet kørekort, idet hans midlertidige kørekort var udløbet.

Den 77-årige mand nægtede sig skyldig. Retten fandt det imidlertid på baggrund af vidneforklarin-ger bevist, at den bagerste del af campingvognen, som tiltalte førte, ramte cyklisten på skulderen i forbindelse med, at tiltalte trak tilbage i egen vognbane, hvorefter cyklisten væltede ud i rabatten og pådrog sig personskade. Retten fandt det herefter bevist, at tiltalte havde ført bilen uden at sikre sig, at overhaling kunne ske uden fare, idet han havde påkørte cyklisten. Retten fandt det ikke be-vist, at tiltalte kørte tilbage i egen vognbane på grund af modkørende færdsel.

Retten lagde efter tiltaltes egen forklaring til grund, at tiltaltes midlertidige kørekort gældende fra august 2020 var udløbet, og at tiltalte var klar over dette. Retten fandt det bevist, at tiltalte ikke havde fornyet sit kørekort, og at han dermed var skyldig i at have ført bilen uden at have førerret. Retten fandt ikke, at det kunne føre til et andet resultat, at tiltalte havde vanskeligt ved at finde tider til at forny sit kørekort.

Straffen blev fastsat til en bøde på 3.500 kroner og en betinget frakendelse af førerretten i 3 år. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at tiltalte ved færdselsuheldet havde tilsidesat væsent- lige hensyn til færdselssikkerheden.

/

[DOKUMENT] Dom (3 sider) RETTEN I HERNING

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 9. marts 2022

Rettens nr. 99-4474/2021 Politiets nr. 4100-80112-00627-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1944

Anklageskrift er modtaget den 25. oktober 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 3, nr. 1 og 4, ved den 20. august 2021 ca. kl. 12.22 at have ført personbil Reg. nr. med tilkoblet cam- pingvogn ad Harreskovvej mod øst ved Kibæk i Herning Kommune uden at sikre sig, at overhaling kunne ske uden fare, herunder særligt, at den vognba- ne, hvor overhalingen skulle foregå, på en tilstrækkelig lang strækning var fri for modkørende, idet han i venstrekurve påbegyndte overhaling af cyklist, hvorefter han kørte tilbage mod egen vognbane på grund af modkørende færdsel, hvorved han påkørte cyklisten, der blev skubbet i grøften, med per- sonskade til følge.

2.

færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 20. august 2021 ca. kl.12.22 at have ført den i forhold 1 nævnte personbil Reg. nr. med tilkoblet campingvogn uden at have erhvervet kørekort.

Der nedlægges endvidere påstand om betinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 4.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og Std 75273

/ side 2

at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 4.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Sagens bilag 1.6 er en fotorapport af uheldsstedet.

Af sagens bilag 1.7 fremgår kopi af tiltaltes midlertidige kørekort, der er gæl- dende fra den 22. oktober 2020 og tre måneder frem.

Tiltalte fremlagde to medbragte billeder af uheldsstedet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 Efter tiltaltes egen forklaring og vidnet Forurettedes forklaring er det bevist, at tiltalte i forbindelse med overhaling af cyklisten trak ud mod midten af vejbanen, og at tiltalte på et tidspunkt i forbindelse med overhalin-gen trak tilbage i egen vognbane. Retten anser det på baggrund af vidnernes samstemmende forklaringer herom bevist, at der ikke var meget plads på vej- banen til cyklisten, da tiltalte overhalede denne. Retten finder det efter vidnet Forurettedes troværdige forklaring herom, bevist, at han blev ramt på skulderen af den bagerste del af campingvognen i forbindelse med, at til-talte trak tilbage i egen vognbane, og at han som følge heraf væltede ud i ra-batten og pådrog sig personskade. Det er derfor bevist, at tiltalte har ført bil-en uden at sikre sig, at overhaling kunne ske uden fare, idet han påkørte en cyklist. Han er derfor skyldig i den rejste tiltale, dog at det ikke er bevist, at han kørte tilbage i egen vognbane på grund af modkørende færdsel, og at det ikke er bevist, at cyklisten blev skubbet i grøften, men i rabatten.

Forhold 2 Det lægges efter tiltaltes egen forklaring og sagens bilag 1.7 til grund, at til- taltes midlertidige kørekort gældende fra den 22. oktober 2020 var udløbet, og at tiltalte var klar over dette. Efter sagens bilag og tiltaltes egen forklaring anser retten det for bevis, at tiltalte ikke forud for den 21. august 2021 havde fået fornyet sit kørekort. Retten finder det herefter bevist, at tiltalte har ført bilen uden at have erhvervet kørekort, og han er derfor skyldig i den rejste tiltale. Det kan ikke føre til et andet resultat, at tiltalte havde vanskeligt ved at finde tider til at forny sit kørekort.

/ side 3

Straffen fastsættes til en bøde på 3.500 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 3, nr. 1 og 4, og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Tiltalte har i forhold 1 undladt at sikre sig, at overhaling kunne ske uden fare, idet han i forbindelse med overhaling påkørte en cyklist. Tiltalte har herved tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og voldt personskade. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 4.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal betale en bøde på 3.500 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert.

Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fraken- des ham.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

/ /