Legislator Case Law & Legislation
SS-1816/2009-ROS ECLI:DK:ROS:2022:SS0000000138 AI generated

SS-1816/2009-ROS · Retten i Roskilde

Case Number SS-1816/2009-ROS
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltale for overtrædelse af bl.a. vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007 (tidligere nr. 130 af 26. februar 1999) § 84, stk. 1, nr. 4, jf. § 36 m.m.

Legislator headnote

AI generated
SS-1816/2009-ROS · Retten i Roskilde: vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007 (tidligere nr. 130 af 26. februar 1999) § 84, stk. 1, nr. 4, jf. § 36 m.m.

Keywords

AI generated
water connection charges flood damage wastewater connection charges water pollution environmental infractions liability for water damage

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for overtrædelse af bl.a. vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007 (tidligere nr. 130 af 26. februar 1999) § 84, stk. 1, nr. 4, jf. § 36 m.m.

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I ROSKILDE

Udskrift af dombogen

DOM afsagt den 4. marts 2010

Rettens nr. 2A-1816/2009 Politiets nr. 1200-88990-00002-06

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 og Tiltalte 2 CPR nr. 2

Anklageskrift af 17. marts 2009 er modtaget den 19. marts 2009.

Tiltalte 1 , Adresse 1 , By 1 , og Tiltalte 2 , Adresse 1 By 1 , er tiltalt for overtrædelse af vandforsy- ningsloven, lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007 (tidligere nr. 130 af 26. februar 1999) § 84, stk. 1, nr. 4, jf. § 36 sammenholdt med Miljøministe- riets bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007 § 1, stk. 2, og § 4, jf. bekendt- gørelse nr. 1453 af 11. december 2007 /tidligere bekendtgørelse nr. 145 af 2. februar 2000 § 4, jf. § 1), § 1, ved som ejere af ejendommen Adresse 2 i By 2 nu Stevns Kommune, at have undladt at efterkomme et påbud af 22. august 2006 fra Vallø Kommune om sløjfning af tidligere vandforsyning på adressen, hvilket arbejde skal kunne dokumenteres udført af dertil uddannede personer- autoriserede brøndborere.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte bliver idømt hver en bøde på 5.000 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte bliver idømt fortløbende månedlige tvangsbøder på 1.500 kr. hver den 1. i måne- den, første gang den 1. maj 2010, indtil det er dokumenteret, at der er sket sløjfning af vandforsyningen af en autoriseret brøndborer, jf. bekendtgørelse nr. 1453 af 11. december 2007 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3.

Std 75271 De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger Under sagen er der afgivet forklaring af Tiltalte 2 og af agronom Vidne , Stevns Kommune.

Tiltalte 2 har forklaret, at de købte ejendommen for små 3 år siden. De ville gerne have jordvarme og søgte kommunen om tilladelse til det. De fik et på- bud om at sløjfe en brønd. Han kan ikke huske, om de fik et brev før påbud- det. De har fået mange breve. Han kan ikke sløjfe en brønd, der ikke er der. Der var kun et hul i jorden ude foran huset, en brøndagtig ting. På det tids- punkt boede de på ejendommen. De flyttede for 1½ år siden og har siden for- søgt at sælge huset. Han sagde til damen, at han kunne hælde beton ned i hullet. Han fik at vide, at det måtte han ikke. Det skulle laves af en autorise- ret person. Der er tale om en ventilbrønd. Der er en ventil nede i brønden, hvor man kan lukke vandet i. Der er et afløb fra regnvandet fra taget, der lø- ber ud for oven i den samme brønd. Hvis der er vand nede i bunden af brøn- den, er det vand, der er kommet som overfladevand. Der er ikke tale om no- gen brønd. Han har fået Næstved Brøndboring til at kigge på brønden den 7. august 2008. Han fremlagde en erklæring af 21. august 2008 fra Næstved Brøndboring. Han er villig til at få lavet en ny målerbrønd til vandet eller til at få lavet en faskine til overfladevandet.

Agronom Vidne , Stevns Kommune, har den 3. december 2009 forklaret, at hun kender til sagen, og at hun har overtaget den fra en kollega efter kommunesammenlægningen. Hun har været ude på stedet i tirs- dags og kunne ikke se, at hvor brønden lå. Der lå nogle perlesten. Der var li- gesom en forhøjning. Hun regnede med, at det kunne være på det sted, at brønden havde ligget. Hun har ikke gravet i perlestenene.

Hun har fået forevist billederne i sagen, bilag 6, hvorefter hun har forklaret, at det er det rør, som man kan se nede i bunden, der skal fyldes op. Det skal fyldes op med noget specielt lermateriale, for at man kan forhindre overflade- vand i at trænge ned i grundvandet. Det er ulovligt, hvis der er regnvandsa- fløb ned i den brønd, idet regnvandet i så fald vil kunne forurene grundvandet via den ikke lukkede drikkevandsbrønd. Den autoriserede brøndborer skal sløjfe brønden og sende kommunen en erklæring om sløjfningen. Han skal også indberette sløjfningen til GEOS, der er den landsdækkende database for drikkevandsforsyning.

Vidnet har den 4. marts 2010 forklaret, at hun har kontaktet Person , Næstved Brøndboring ApS, da han ikke havde kontaktet hende, og at Personen oplyste, at han ikke er blevet kontaktet af de tiltalte efter retsmødet den 3. december 2009.

De tiltalte er ustraffede. Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de tiltalte er ejere af ejendommen Adresse 2 i By 2 , at de tiltalte har fået et påbud af 22. august 2006 fra Vallø Kommune om at sløjfe en brønd, at de tiltalte fortsat ikke har sløjfet brønden, i hvis bund der er nedsat et rør, og hvortil der ledes regnvand fra ta- get, og at der i den samme brønd er foretaget vandtilslutning til ejendommen fra et vandværk.

Idet de tiltalte herved har overtrådt de bestemmelser, der er anført i ankla- geskriftet, dømmes de tiltalte efter anklageskriftet.

Straffen for hver af de tiltalte fastsættes til en bøde på 5.000 kr., jf. vandfor- syningsloven, lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007 (tidligere nr. 130 af 26. februar 1999) § 84, stk. 1, nr. 4, jf. § 36 sammenholdt med Miljømini- steriets bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007 § 1, stk. 2, og § 4, jf. be- kendtgørelse nr. 1453 af 11. december 2007 /tidligere bekendtgørelse nr. 145 af 2. februar 2000 § 4, jf. § 1), § 1.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage.

Retten følger påstanden om tvangsbøder som nedenfor bestemt, jf. bekendt- gørelse nr. 1453 af 11. december 2007 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1000 af 26. juli 2007, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3.

Thi kendes for ret:

De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal hver betale en bøde på 5.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage.

De tiltalte hver skal under tvang af månedlige bøder på 1.500 kr. hver den 1. måneden og første gang den 1. maj 2010 ved en autoriseret brøndborer sløjfe brønden og dokumentere, at dette er sket.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer