Legislator Case Law & Legislation
BS-448/2009-RAN ECLI:DK:RAN:2022:BS0000000178 AI generated

BS-448/2009-RAN · Retten i Randers

Case Number BS-448/2009-RAN
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sag om anerkendelse af leje og betaling af for lidt erlagt leje

Legislator headnote

AI generated

BS-448/2009-RAN · Retten i Randers: Sag om anerkendelse af leje og betaling af for lidt erlagt leje

Keywords

AI generated
contestation of initial rent rent arrears rent reduction claim lease agreements property maintenance costs determination of rent
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om anerkendelse af leje og betaling af for lidt erlagt leje

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 31. maj 2010 i sag nr. BS 5-448/2009:

Part 1 A/S c/o Virksomhed Adresse 1 8000 Århus C mod Randers Kommune Boligstøtteafdeling Laksetorvet 8900 Randers og Part A Adresse 2 8900 Randers

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 6. oktober 2006 har sagsøgeren, Part 1 A/S påstået de sagsøgte, Randers Kommune, Boligstøtteafdelingen, og Part Part A A tilpligtet at anerkende, at den årlige leje for lejemålet Adresse 2 , 8900 Randers, pr. 1. juli 2003 udgør 27.300,00 kr.

Sagsøgte, Part A , tilpligtes til sagsøger at betale for lidt erlagt leje med tillæg af procesrente fra hver enkelt betalings forfald og til betaling sker.

De sagsøgte har efter deres endelige påstand nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at anerkende, at den årlige leje pr. 1. juli 2003 udgør 25.505,40 kr.

Sagsøger tilpligtes til sagsøgte Part A at tilbagebetale for megen betalt husleje med tillæg af procesrente fra hver lejebetaling til betaling sker.

Der er enighed om, at den aftalte leje ikke overstiger den i medfør af boligreguleringslovens § 5, stk. 1, lovligt beregnede leje, ligesom der er enighed om, at trappelejeklausulen er gyldig.

Sagens oplysninger:

Med virkning fra den 1. juli 2003 lejede Part A af

STD061446-S01-ST02-K194.02-T3-L01-M00-\D28 Side 2/4

sagsøgeren lejligheden Adresse 2 , 8900 Randers. Den årlige leje aftaltes til 27.300,00 kr.

Det fremgår af lejekontrakten, at lejligheden er 45 m2, men der er enighed om, at arealet er 52 m2. Den aftalte leje svarer til en m2 pris på 525 kr/m2. Lejeren har vedrørende den indvendige vedligeholdelse en udvidet vedligeholdelsespligt.

Randers Kommunes Boligstøttekontor har den 26. januar 2004 anmodet Huslejenævnet om at tage stilling til den aftalte leje. Part A har efterfølgende meddelt, at hun ønsker at indtræde som part i sagen.

Huslejenævnet traf afgøre i sagen den 6. september 2006.

Sagsøgeren indbragte Huslejenævnets afgørelse for boligretten. Der har herefter på sagsøgerens begæring været foretaget syn og skøn med henblik på at fastlægges omfanget af og udgifterne til modernisering af lejligheden.

Sagsøgeren har frafaldet, at lejen kan fastsættes i medfør af boligreguleringslovens § 5, stk. 2. De sagsøgte har frafaldet at gøre gældende, at en i medfør af boligreguleringslovens § 5, stk. 1, korrekt beregnet leje er lavere end den aftalte leje.

Til støtte for, at en leje udover den leje, der fremgår af de sagsøgtes endelige påstand, vil medføre at lejer kommer til at bo i lejemålet på mere byrdefulde vilkår, jf. boligreguleringslovens § 5, stk. 8, har de sagsøgte henvist til lejeaftale indgået mellem Person 1 og Person 2 vedrørende lejligheden Adresse 3 , 8900 Randers.

Lejemålet begynder i henhold til kontrakten, der angiver at være en fremlejekontrakt, den 1. juli 1994. Det fremgår, at lejemålet fortsætter indtil det skriftligt opsiges. Arealet er oplyst til 55 m2, men parterne er enige om, at arealet rettelig er 52 m2. Den årlige leje er aftalt til 31.200 kr. Lejer har den indvendige vedligeholdelse. Det fremgår af en fremlagt udskrift fra PBS, at sagsøgeren pr. 1. juni 2003 har opkrævet en månedlig leje på 2.125,45 kr. svarende til en kvartratmeterleje på 490,49 m2.

Der er i alt 9 lejemål i ejendommen Adresse 2 / Adresse 3

Parternes synspunkter.

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende at det bestrides, at sagsøgte bor på mere byrdefulde vilkår og at sagsøgte har bevisbyrden, og at denne bevisbyrde er ikke løftet.

De sagsøgte har gjort gældende, at en fastsættelse af en leje ud over den anerkendte, vil medføre at lejer kommer til at bo på mere byrdefulde vilkår jf. boligreguleringslovens § 5, stk. 8.

STD061446-S01-ST02-K194.02-T3-L01-M00-\D28 Side 3/4

Rettens begrundelse og resultat:

Det må lægges til grund, at de 9 lejemålene i den omhandlede ejendom var udlejet til en aftalt leje.

Sagsøgeren har under boligretssagen foretaget en beregning af den lovligt beregnede omkostningsbestemte leje efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1, og den aftalte leje vedrørende det omhandlede lejemål overstiger ikke den lovlige omkostningsbestemte leje efter § 5, stk. 1.

På grundlag af besigtigelsen og de fremlagte lejekontrakter kan det lægges til grund, at Part A´s lejemål med hensyn til indretning og udstyr samt kontraktsvilkår er identisk med Person 2`s lejemål i samme ejendom.

De sagsøgte findes at have godtgjort, at der i den lejeaftale, som sagsøgte, Part A , pr. 1. juli 2003 indgik med sagsøgeren, er aftalte mere byrdefulde vilkår i form af en højere leje end var gældende for Person 2`s lejemål, og at en fastsættelse af en leje ud over den af de sagsøgte anerkendte, vil medføre at Part A kommer til at bo på mere byrdefulde vilkår jf. boligreguleringslovens § 5, stk. 8, uanset at den aftalte leje ikke overstiger den leje, der kan kræves i medfør af boligreguleringslovens § 5, stk. 1.

Der afsiges derfor dom i overensstemmelse med de sagsøgtes påstand.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til de sagsøgte, ligesom sagsøgeren endeligt skal afholde omkostningerne til syn og skøn. Under henvisning til det omtvistede beløb, samt under henvisning til forberedelsens omfang og til at der er foretaget syn og skøn, samt under henvisning til at sagen er sambehandlet med BS 437-2009, skal sagsøgeren til hver af de sagsøgte til dækning af udgifterne til advokatbistand betale kr. 12.500 kr. Heri er indeholdt moms.

Sagsøgte Part A har fri proces.

Thi kendes for ret:

Sagsøgeren, Part 1 A/S , tilpligtes at anerkende, at den årlige leje pr. 1. juli 2003 udgør 25.505,40 kr.

Sagsøger tilpligtes til sagsøgte Part A inden 14 dage at tilbagebetale for megen betalt husleje med tillæg af procesrente fra hver lejebetaling til betaling sker.

Sagsøgeren skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 12.500 kr. til Randers Kommune.

STD061446-S01-ST02-K194.02-T3-L01-M00-\D28 Side 4/4

Sagsøgeren skal inden for samme frist i sagsomkostninger betale 12.500 kr. til statskassen.

Dommer

STD061446-S01-ST02-K194.02-T3-L01-M00-\D28