Legislator Case Law & Legislation
BS-27589/2021-OLR ECLI:DK:OLR:2022:BS0000004276 AI generated

BS-27589/2021-OLR · Østre Landsret

Case Number BS-27589/2021-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Afvisning af kæremål i sag vedrørende advokatomkostninger og udgift til syn og skøn

Legislator headnote

AI generated
BS-27589/2021-OLR · Østre Landsret: Afvisning af kæremål i sag vedrørende advokatomkostninger og udgift til syn og skøn «LEDproof ApS har kæret byrettens afgørelsen den 15. juli 2021 ved anvendelse af appelfunktionen på den digitale sagsportal, minretssag.dk, hvorfor kæren anses rettidig, jf. retsplejelovens § 394, stk. 1.»

Keywords

AI generated
denial of cost waiver denial of costs refusal of costs award refusal of expense reimbursement inadmissibility of costs appeal refusal of free legal aid

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Afvisning af kæremål i sag vedrørende advokatomkostninger og udgift til syn og skøn

[DOKUMENT] Retsbog (3 sider) ØSTRE LANDSRET RETSBOG

Den 1. oktober 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København K.

Landsdommerne Morten Christensen, Gunst Andersen og Thomas Petersen (kst.) behandlede sagen.

Sag BS-27589/2021-OLR (23. afdeling)

LEDproof ApS (advokat Morten Hove)

mod

Slejpner A/S (advokat Nicolai Jung)

Ved beslutning af 1. juli 2021 har Retten på Frederiksberg (sag BS- 14096/2019-FRB) bestemt, at hver part bærer egne omkostninger til advokat, mens udgiften til syn og skøn skal betales af Slejpner A/S.

LEDproof ApS har kæret byrettens afgørelsen den 15. juli 2021 ved anvendelse af appelfunktionen på den digitale sagsportal, minretssag.dk, hvorfor kæren anses rettidig, jf. retsplejelovens § 394, stk. 1.

LEDproof ApS’ påstand er ikke angivet i det på sagsportalen automatisk genererede kæreskrift, men fremgår af LEDproof ApS’ kæreskrift, som er indlagt som supplerende sagsoplysninger på sagsportalen. LEDproof ApS meddeles derfor frist til senest den 12. oktober 2021 at berigtige oplysningerne på sagsportalen, således at påstanden i sagsportalen svarer til LEDproof ApS’ påstand ifølge de supplerende sagsoplysninger.

Overholdes fristen ikke, må kæren påregnes afvist. 2

Sagen udsat.

[DOKUMENT] Retsbog (3 sider) ØSTRE LANDSRET RETSBOG

Den 15. december 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København K.

Landsdommerne Morten Christensen, Gunst Andersen og Thomas Petersen (kst.) behandlede sagen.

Sag BS-27589/2021-OLR (23. afdeling)

LEDproof ApS (advokat Morten Hove)

mod

Slejpner A/S (advokat Nicolai Jung)

Ved beslutning af 1. juli 2021 har Retten på Frederiksberg (sag BS- 14096/2019-FRB) bestemt, at hver part bærer egne omkostninger til advokat, mens udgiften til syn og skøn skal betales af Slejpner A/S.

LEDproof ApS har den 15. juli 2021 kæret afgørelsen.

Slejpner A/S har i et kæresvarskrift, der som pdf-fil er indlæst i domstolenes sagsportal den 23. juli 2021, nedlagt påstand om, at LEDproof ApS skal betale udgiften til syn og skøn, og at Slejpner A/S skal tilkendes et passende beløb til dækning af udgiften til advokat.

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Parterne har ikke registreret deres påstande under kæresagen i domstolenes sagsportal. Kærendes påstand fremgår således alene af en pdf-fil benævnt 2

”supplerende sagsoplysninger” , og indkæredes påstand fremgår alene af det oven for anførte kæresvarskrift.

Landsretten fastsatte med oplysning om udeblivelsesvirkning ved retsbog af 1. oktober 2021 frist til den 12. oktober 2021 for LEDproof ApS’ berigtigelse af oplysningerne i sagsportalen, således at påstanden i sagsportalen svarer til LEDproof ApS’ påstand ifølge de supplerende sagsoplysninger.

I en meddelelse af 4. oktober 2021 har LEDproof ApS oplyst:

” Da sagsportalen ikke giver mulighed for at indtaste påstanden igen, anmodes Landsretten om at være behjælpelig hermed.”

Landsretten afsagde

KENDELSE

Efter retsplejelovens § 393, stk. 3, skal kære ske ved indlevering af et kæreskrift, der skal indeholde den kærendes påstand.

Det følger af retsplejelovens § 148a, stk. 1, at blandt andet sager om optagelse af bevis om borgerlige krav anlægges og behandles ved anvendelse af domstolenes digitale sagsportal (minretssag.dk).

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 148a, at forpligtelsen til at anlægge og behandle sager på domstolenes sagsportal indebærer, at en retssag skal anlægges digitalt på den måde, som foreskrives på domstolenes sagsportal.

Domstolsstyrelsen har udarbejdet ”Vejledning til minretssag.dk” , som senest er opdateret 3. maj 2021. Vejledningen er tilgængelig på domstol.dk og minretssag.dk. Af vejledningens punkt 31 (side 166ff), der er benævnt ”Kæreskrift til Landsretten” , fremgår under punkt 31.4 (side 170) blandt andet følgende:

”Du skal indtaste din påstand i påstandsfelterne på minretssag.dk. Det er ikke tilstrækkeligt, at din påstand står i et processkrift.”

Det fremgår derudover af vejledningens side 66 og 133, hvordan påstanden kan ændres på sagsportalen.

LEDproof ApS har ikke inden for den af landsretten fastsatte frist fremsat påstand i overensstemmelse med retsplejelovens § 393, stk. 3, jf. § 148a, stk. 1, hvorfor kæren afvises. 3

Det følger af retsplejelovens § 394, stk. 1, at kærefristen udløb den 15. juli 2021.

Da Slejpner A/S ikke har iværksat kontrakære inden kærefristens udløb, afvises også denne kære, idet landsretten samtidig bemærker, at selskabets selvstændige påstand heller ikke er fremsat i overensstemmelse med retsplejelovens § 148a, stk. 1.

Landsretten afviser derfor begge kæremål.

THI BESTEMMES:

Begge kæremål afvises.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Sagen sluttet.