BS-681/2007-VLR · Vestre Landsret

Sag om erstatning efter færdselsuheld

[DOKUMENT] Afgørelse (7 sider) DOM

afsagt den 28. april 2008 at Vestre Landsrets 9. afdeling

(dommerne Chr. Bache, Henrik Estrup og Kurt Rasmussen) i ankesagerne

V.L. B-681-07

Part B (Appellant 1)

(advokat Lars Bo Nilsson, Århus) mod Part 1 (Appelindstævnte 1)

(advokat Troels Nielsen, København) og

Viborg Kommune

(advokat Jens Andersen-Møller, Århus)

og

V.L. B—0688-07

Part 1 (Appellant 2)

(advokat Troels Nielsen, København) mod

Viborg Kommune

(advokat Jens Andersen-Møller, Århus)

og Part B (Appelindstævnte 2)

(advokat Lars Bo Nilsson, Århus) -2-

Retten i Viborg har den 15. januar 2007 afsagt dom i 1. in stans (BS 69-89-820/2005)

For landsretten har Part B nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært ansvarsfordeling mellem ham og Vi borg Kommune (tidligere Møldrup Kommune)

Over for Viborg Kommune har Part B nedlagt på stand om, at kommunen skal friholde ham for ethvert krav, som han måtte blive dømt til at betale til Part 1 .

Part 1 har nedlagt påstand om, at Viborg Kom mune og Part B in solidum, alternativt hver for sig, skal anerkende at være erstatningsansvarlig for den personskade, der overgik Part 1 den 28. august 2003.

Viborg Kommune har påstået dommen stadfæstet.

Over for Part B's påstand har kommunen påstået frifindelse.

Part B har supplerende forklaret, at han mødte Vidne 1 ved købmanden. Det var omkring kl. 15.30 og ikke kl. 15.45, som det fremgår af gengivelsen af hans forklaring for byretten. Vidne 1 var kørende i kommunens røde lad vogn. Han fortalte Vidne 1 , at han havde spildt olie og bad ham køre med hen for at se, om det, han i den anledning havde foretaget sig, var tilstrækkeligt. De kørte i hver sin bil hen til uheldsstedet. De steg ud af bilerne og gik sam men over hele den strækning, hvor der var spildt olie. -3-

Vidne 1 sagde, at det han, Part B , havde foretaget sig, var godt nok. Da de skulle fra stedet, havde Vidne 1

pà grund af trafikken problemer med at få vendt bilen og komme fra stedet. Grunden til, at der gik så lang tid, inden han kontaktede Vidne 1 , er, at han ikke kunne finde ham. Han ringede ikke til ham, idet han ikke havde hans telefon nummer. Det er rigtigt, at han havde haft et samarbejde med Vidne 1 om bl.a. vintervedligeholdelse, men det var al tid Vidne 1 , der ringede til ham, og han havde derfor ikke behov for at have Vidne 1's telefonnummer.

Part 1 har supplerende forklaret, at det små- regnede på uheldstidspunkcet. Hun kender den pågældende vej- strækning virkelig godt. Der er ganske meget trafik på strækningen.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at Part 1 er hans kusines datter. Part B havde på uheidstidspunktet haft et flerårigt samarbejde med kommunen

om bl.a. vintervedligeholdelse, og Part B havde derfor vidnets mobiltelefonnummer. Han mødte den pågældende

dag Part B ved købmanden. De holdt begge i deres biler. Vidnet var kørende i en red ladvogn. Det var den bil, han altid kørte i. Han kan ikke huske, om de var ude af bi lerne, mens de talte sammen. Han havde ikke været inde i købmandsforretningen. Han er helt sikker på, at de ikke var ude at besigtige uheldsstedet sammen. Det får ikke en klokke til at ringe hos ham, at Part B har forklaret, at vidnet skulle have haft problemer med at vende bilen og kom me fra stedet efter at have besigtiget uheldsstedet. Han har efterfølgende talt med Part B om, hvordan det kan være, at de har afgivet forskellige forklaringer, og Part B sagde da, at han, Part B , måtte ha -4-

ve husket forkert. Foreholdt politirapport af 28. august 2003, side 4, 4. afsnit, hvoraf fremgår, at han bl.a. skulle have forklaret, at han havde besigtiget oliespildet sammen med Part B , har vidnet forklaret, at han ikke har sagt sådan til politiet. Han gjorde straks opmærksom på, at oplysningerne var forkerte, da han blev bekendt med indhol det af politirapporten. Det er rigtigt, at han talte med po litiet. Det skete, mens han stod uden for sit hus. De var ikke inde at sidde. Han kan ikke huske, hvad han sagde til politiet. Han kan godt have sagt, at det var tilstrækkeligt at smide sand på olien, idet det var, hvad han selv ville have gjort ved det, han på daværende tidspunkt troede var et lille oliespild. Han kan også godt have sagt, at han ikke havde overvejet at sætte advarselsskilte op på stedet.

Part B har yderligere forklaret, at han ikke har sagt til Vidne 1 , at han må have husket forkert. Han holdt uden for købmandsforretningen og ventede, til Vidne 1 kom ud.

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det lægges navnlig efter brandinspektør Vidne 3's

forklaring til grund, at de iværksatte afværgeforan staltninger efter oliespildet ikke var tilstrækkelige.

Det tiltrædes, at der må anses årsagssammenhæng mellem olie udslipet og uheldet.

Det tiltrædes endvidere, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Part 1 har udvist egen skyld, og -5-

Part B , der spildte olien, er derfor erstatnings ansvarlig, medmindre det kan lægges til grund, at han havde føje til at gå ud fra, at de afværgeforanstaltninger, han havde foretaget, var tilstrækkelige.

Part B har fra de første afhøringer til politi- rapporter af 28. august 2003 forklaret, at han efter olie spildet kontaktede vej formand Vidne 1 , og at de sammen besigtigede stedet, hvorefter Vidne 1 godkendte de af værgeforanstaltninger, som Part B havde iværksat, som tilstrækkelige.

Vej formand Vidne 1 har i forbindelse med sine forklarin ger for retten benægtet, at han var ude at besigtige olie spildet og de iværksatte afværgeforanstaltninger .

Det er imidlertid anført i politirapport af 28. august 2003, at Vidne 1 forklarede, at han havde besigtiget oliespil det sammen med Part B . Det er endvidere anført, at Vidne 1 forklarede, at der på dette tidspunkt lå sand overalt, hvor der var spildt olie. Endelig er det anførc, at Vidne 1 forklarede, at han havde skønnet, at tildæknin gen af olien var tilstrækkelig, og at han ikke havde overve jet at sætte advarselsskilte op på stedet. Den polit iassi stent1 der foretog afhøringen og udtærdigede rapp orten, har for byretten forklaret, at han efter afhøringen af Part B kontaktede vej formand Vidne 1 som fortalte, at han havde “været derude og besigtige afdækningen og godkendt den”.

På denne baggrund lægges det i overensstemmelse med Part B's forklaring og uanset Vidne 1's forklaring til grund, at Vidne 1 besigtigede de iværksatte afværgefor -6-

anstaltninger og godkendte dem som tilstrækkelige.

Part B må på denne baggrund anses at have foreta get det, der med rimelighed kunne forventes af ham i anled ning at oliespildet, og der er dermed ikke det til erstat ningsansvar fornødne ansvarsgrundlag. Landsretten tager der for Part B's påstand om frifindelse over for Part 1's påstand til følge.

Kommunen har ved at godkende de iværksatte afværgeforan

staltninger, der var utilstrækkelige, pådraget sig erstat ningsansvar over for Part 1 . Landsretten tager derfor Part 1's påstand over for Viborg Kommune til følge.

Der er herefter ikke grundlag for ansvarsfordeling eller friholdelse i forholdet mellem Part B og Viborg kommune.

Part 1 skal betale sagsomkostninger for begge retter til Part B med i alt 45.000 kr. Beløbet, der er ekskl. moms, omfatter 5.080 kr. til retsafgifu, 2.800 kr. til udarbejdelse af ekstrakc og materialesamling og et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og udfald.

I forholdet mellem Part B og Viborg Kommune skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for nogen af ret terne. Landsretten har herved lagt vægt på karakteren af de nedlagte påstande og sagens udfald.

Sagsomkostningerne i forholdet mellem Viborg Kommune og Part 1 skal fastsættes af Retten i Viborg i for- -7-

bindelse med, at der afsiges dorn i erstatningssagen.

Thi kendes for ret:

Viborg Kommune skal anerkende at være erstatningsansvarlig for den personskade, der overgik Part 1 den 28. august 2003.

Part B fritindes.

Part 1 skal til Part B betale sags- omkostninger for begge retter med 45.000 kr.

I forholdet mellem Viborg Kommune og Part B skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for nogen af ret terne.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

sagsomkostningerne torrentes efter rentelovens § 8 a.

Chr. Bache Henrik Estrup Kurt Rasmussen