Legislator Case Law & Legislation
SS-469/2021-OLR ECLI:DK:OLR:2022:SS0000001492 AI generated

SS-469/2021-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-469/2021-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om sigtede skal forblive varetægtsfængslet in absentia [DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 4. marts 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Nikolaj Aarø-Hansen, Ole Dybdahl og Morten Broberg Petersen (kst.), førstnævnte som rettens forma...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om sigtede skal forblive varetægtsfængslet in absentia

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 4. marts 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Nikolaj Aarø-Hansen, Ole Dybdahl og Morten Broberg Petersen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

11. afd. nr. S-469-21: Anklagemyndigheden mod Sigtede (CPR nr. (Født 1987)) (advokat Helle Vibeke Paulsen, beskikket)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes: - Kæreskrift af 19. februar 2021 med bilag fra advokat Helle Vibeke Paulsen. - Supplerende kæreskrift af 23. februar 2021 med bilag fra advokat Helle Vibeke Paulsen,

- Udtalelse af 25. februar 2021 med bilag fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. - Processkrift af 26. februar 2021 med bilag fra advokat Helle Vibeke Paulsen.

/ -2-

- Mail af 3. marts 2021 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med bemærkninger til forsvarerens processkrift af 26. februar 2021.

- Mail af 3. marts 2021 kl. 17.12 med afsluttende processkrift af 3. marts 2021 med bilag fra advokat Helle Vibeke Paulsen.

- Mail af 3. marts 2021 kl. 18.14 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter- national Kriminalitet med bilag. - Mail af 4. marts 2021 fra advokat Helle Vibeke Paulsen.

Det tidligere fremlagte og sagens øvrige bilag var til stede.

Advokat Helle Vibeke Paulsen har på vegne Sigtede, der har været va-retægtsfængslet in absentia fra den 20. august 2020, og fængslet fra den 5. oktober 2020 i Marokko, og som er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 299 b, nr. 1, jf. ophavsretslo-vens § 76, stk. 2, jf. § 2, stk. 1, jf. stk. 3, kæret Københavns Byrets kendelse af 19. februar 2021 om fortsat varetægtsfængsling in absentia af Sigtede i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e:

Af de grunde, der er anført af byretten, og da det, der er anført for landsretten, ikke findes at kunne føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at betingelserne for varetægtsfængs-ling in absentia i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, fortsat er opfyldt.

Når endvidere henses til, at Sigtede alene har været varetægtsfængslet i Marokko siden den 5. oktober 2020, finder landsretten, at proportionalitetshensynene i retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke på nuværende tidspunkt er til hinder for fortsat vare- tægtsfængsling in absentia. Landsretten har herved tillige lagt vægt på de seneste oplysnin-ger om, at Sigtede har fået oplyst, at hans udlevering til Danmark kan forventes gennemført inden for den nærmeste fremtid, jf. herved anklagemyndighedens mail af 3. marts 2021. Oplysningerne om hans helbredsforhold kan under de foreliggende omstændigheder heller ikke føre til et andet resultat.

/ Der er ikke grundlag for at fastslå, at sagen ikke fremmes med den fornødne hurtighed.

/ -3-

Landsretten tager derfor anklagemyndighedens påstand til følge.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

/ /