SS-792/2021-BOR · Retten på Bornholm

Virksomhed tiltalt for videregivelse af følsomme oplysninger om ansat, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 4, jf. stk. 3, jf. § 41, stk. 2, nr. 1 jf. stk. 6, jf. stk. 3 jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, og stk. 5, litra a, jf. stk. 9

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) RETTEN PÅ BORNHOLM

DOM

afsagt den 20. januar 2022

Rettens nr. 1-792/2021 Politiets nr. 2200-84266-00001-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte ApS cvr-nummer

Anklageskrift er modtaget den 24. november 2021.

Tiltalte ApS er tiltalt for overtrædelse af

databeskyttelseslovens § 8, stk. 4, jf. stk. 3, jf. § 41, stk. 2, nr. 1 jf. stk. 6, jf. stk. 3 jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, og stk. 5, litra a, jf. stk. 9, ved den 19. og 20. juli 2018 uberettiget har videregivet oplysninger om strafbare forhold om forurettede , idet direktør på vegne af Tiltalte ApS i e-mails af 19. og 20. juli 2018 oply- ste to af Tiltalte ApS` kunder - Kunde 1 og Kunde 2 - om , at forurettede var blevet bortvist med omgående virkning og meldt til politiet bl.a. for man- datsvig, ligesom en nærmere beskrivelse af måden, hvorpå svindlen var fo- regået, var beskrevet, og det endvidere fremgik, at forurettede havde erkendt forholdet, og at der muligt var svindlet for et beløb på mellem 120.000 kr. og 450.000 kr., uagtet at hensynet til Tiltalte ApS interesser for videregivelse af de strafbare oplysninger ikke klart oversteg hensynet til forurettedes interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 400.000 kr.

Tiltalte virksomhed har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet vidneforklaring af direktør , person 1 og forurettede .

Direktørs forklaring er i retsbog for den 13. januar 2022 gengivet

Std 75271 side 2

således:

”Vidnet direktør har forklaret, at det er korrekt, at han på vegne af tiltalte virksomhed sendte e-mailen af 19. juli 2018 til kunde 1 og e-mailen af 20. juli 2018 til kunde 2 . Han sendte mailene med henblik på at indhente dokumentation og for at belyse omfanget af den svindel, forurettede havde begået. Han ønskede at finde ”the smo- king gun”, som kunne opstarte efterforskningen hos politiet. Tiltalte virk- somhed opkøbte forurettedes materielfirma i 2016. forurettede blev herefter ansat som leder for materiel afdelingen. I købekontrakten mellem parterne blev der endvidere indsat en konkurrenceklausul for - forurettede (F) om, at (F) ikke i 5 år efter salget af sin virksomhed, måtte beskæftige sig med materiel arbejde på Bornholm. Det første år (F) var ansat gik fint, men det var som om, at det begyndte at gå skævt efter, at (F) fik udbetalt en bonus, han ikke var tilfreds med. (F) var i en periode svær at få kontakt til, og da det blev kendt for vidnet, at (F) ar- bejdede fuld tid i en anden virksomhed Virksomhed A/S (Virk1) om natten, ind- gik vidnet og (F) en forligsmæssig løsning, hvor (F) fik et opsigel- sesvarsel på 3 måneder frem for 6 måneder. Vidnet blev kort tid efter opsi- gelsen bekendt med, at der var en del materiel andre steder end, hvor (F) - har oplyst. Vidnet blev endvidere bekendt med, at der gik rygter i bran- chen om, at man kunne leje materiel sort hos forurettedes firma el- ler i hvert fald til en gunstig pris. Vidnet kontaktede på den baggrund en række samarbejdspartnerne for at finde ud af, hvor galt det stod til. Vidnet fik på den måde fundet frem til 10 fakturer, som var faktureret af forurettede til sit eget materiel firma. Kunde 1 sendte de 8 ud af 10 fakturaer. K 2 hørte vidnet aldrig fra. Forurettede blev politian- Kunde 2 = K 2 meldt den 11. juli 2018 og blev bortvist fra tiltalte virksomhed den 13. juli 2018. Vidnet var derfor nødt til at understrege sagens alvor ved at skrive, som han gjorde til Kunde 1 og Kunde 2 , om at forurettede blandt andet havde erkendt forholdet, og hvor stort et omfang, der kunne være svindlet for. Vidnet vidste godt, at det ikke var rigtigt, at forurettede havde erkendt sig skyldig. De 10 fakturerer er de eneste, der kom frem i lyset i sagen og som dannede grundlag for den senere straffesag, hvor forurettede i oktober 2019 blev dømt for mandatsvig. Politiet kom ikke i besiddelse af øvrige fakturaer, hvorfor det viste sig at have været af afgørende betydning, at vidnet havde skaffet de pågældende fakturaer. Vid- net ønskede ikke at skade (F) med mailene. Vidnet sendte udelukkende mailene for at sikre sin egen virksomhed og klarlægge omfanget af det muli- ge tab, der var lidt. Vidnet vidste ikke, han gjorde noget forkert ved at skri- ve, som han gjorde. Ellers havde han aldrig gjort det. Vidnet har ikke påvir- ket eller forhindret forurettedes muligheder for at få arbejde på Bornholm. Vidnet har ikke kontaktet virksomheden Virk1 eller Campus Bornholm. Så vidt vidnet er bekendt har forurettede fortsat sin virksomhed, som han reklamerer med på Bornholmermarked. Det er i strid med den konkurrenceklausul, de aftalte i 2016, der først udløb i august 2021. Vidnet har dog aldrig gjort noget ved de pågældende reklamer eller side 4

Kunde 1 og K2 , som oplyste ham, om mailen hvori vidnet bliver omtalt, men Firma 1 , som er hans leverandør, der oplyste ham herom. Vidnet kontaktede K2 for at høre, om der var hold i den omtale, han var blevet oplyst om. K2 sendte et udklip af den mail de havde modtaget fra Tiltalte ApS . Det er korrekt, at han i 2019 blev dømt for underslæb over for Tiltalte ApS . Han har ikke kunnet få arbejde siden 2018 eller få sin virksomhed til at løbe rundt. Han har boet i en kuffert siden 2018. Vidnet har ikke erkendt noget. Han havde arbejde hos Virksomhed A/S (Virk1) samtidig med, at han var ansat hos Tiltalte ApS . Han arbejdede 37 timer hos Virksomhed A/S (Virk 1) Da han blev fyret hos Tiltalte ApS , gik der ikke ret lang tid før han også blev fyret hos Virksomhed A/S (Virk 1) uden grundlag. Det var kun fordi (D) havde kontaktet Virksomhed A/S (Virk1) Han forsøgte at starte selv- stændig i august 2021. Han har stadig CVR-nummeret, men det er ikke ak- tivt. Han har bopælsadresse på Bornholm, men han bor der ikke. Han er nu i materiel branchen i København. Han ønsker ikke at oplyse hvor i København, han arbejder. Han startede i arbejde den 3. januar 2022. Han er ansat som montør. Han har søgt flere stillinger i København som underviser, men hvor han ikke har kunnet blive ansat trods høj kvalifikation, da virksomhederne ikke kunne sende ham til Campus Bornholm for at undervise, da forskellige byggefirmaer på Bornholm havde oplyst til Campus, at hvis vidnet var un- derviser, så ville de ikke sende deres elever afsted.”

Der har været fremlagt årsrapporterne for tiltalte virksomhed for 2017/2018, 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021.

Tiltalte virksomhed er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldspørgsmålet

Direktør har forklaret, at han på vegne af tiltalte virksom- hed skrev og fremsendte e-mails af 19. og 20. juli 2018 om forurettede til henholdsvis Kunde 1 og Kunde 2 . Retten lægger på den baggrund til grund, at tiltalte virk- somhed er dataansvarlig for den beskrevne behandling af oplysninger.

Retten finder, at de pågældende e-mails indeholder personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, og at fremsendelsen (videregivelsen) heraf udgør en behandling, jf. databeskyttelsesforordnin- gens artikel 4, nr. 2.

Efter forurettedes forklaring lægger retten til grund, at - forurettede ikke havde givet samtykke til behandling af sine per- sonoplysninger. side 5

Videregivelse af de pågældende personoplysninger om strafbare forhold for en tidligere ansat, findes at være omfattet af reglerne i databeskyttelseslo- vens § 8, stk. 3, jf. stk. 4. Retten lægger herved vægt på, at der er tale om en politianmeldelse fra en arbejdsgiver, at oplysningerne vedrører strafbare for- hold begået i forbindelse med ansættelsen, at det anføres, at forholdet er "erkendt", samt at der fremgår en uddybende beskrivelse af, hvordan det strafbare forhold er blevet begået. Der er således tale om oplysninger om et politianmeldt strafbart forhold, som for modtageren må fremstå underbyg- get.

Retten finder, at den detaljerede beskrivelse af anklagerne mod forurettede , herunder oplysningerne om, at forurettede skulle have erkendt forholdet, og at beløbet kunne være mellem 120.000 til 450.000 kr., ikke var nødvendige for at varetage tiltalte virksomheds legiti- me interesse i at orientere virksomhedens samarbejdspartnere om, at - forurettede ikke længere var ansat, hvorfor videregivelsen af op- lysningerne ikke kunne ske med hjemmel i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 4.

Det findes herefter ikke godtgjort, at videregivelsen af de nævnte strafbare oplysninger for at varetage private interesser klart oversteg hensynet til de interesser, som begrunder hemmeligholdelse for forurettede . Det kan ikke føre til andet resultat, at direktør har forkla- ret, at den efterfølgende straffesag mod forurettede alene var baseret på de fakturaer, som tiltalte virksomhed på egen hånd indhentede fra sine samarbejdspartnere.

Herefter findes tiltalte virksomhed skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Bødefastsættelsen

Anklagemyndigheden har efter indstilling fra Datatilsynet nedlagt påstand om en bøde på 400.000 kr. Efter oplysningerne fra anklagemyndigheden og Datatilsynet er den omsætningsmæssige ramme bag skønnet over bødens størrelse baseret på tiltalte virksomheds omsætning i årsrapporten fra 2017/ 2018, hvor bruttofortjenesten for regnskabsåret var på 21.018.825 kr., og bruttofortjenesten for regnskabsåret 2016/2017, hvor bruttofortjenesten var på 23.894.243 kr., samt sagens øvrige omstændigheder.

Af artikel 83, stk. 4, og stk. 5, i databeskyttelsesforordningen fremgår, at bø- defastsættelsen sker på baggrund af virksomhedens årlige omsætning i det foregående regnskabsår. Retten finder herefter, at bødestørrelsens fastlæg- gelse skal ske på baggrund af tiltalte virksomheds seneste regnskabsår efter gerningstidspunktet. side 6

Retten har ved bødens fastsættelse endvidere lagt vægt på, at der er tale om en overtrædelse i forbindelse med behandling af personoplysninger i en sær- lig kategori, at der med vedtagelsen af databeskyttelsesloven er tilsigtet en væsentlig skærpelse af det hidtidige bødeniveau efter den tidligere gældende persondatalov, at videregivelsen er sket forsætligt, og den lidte skade for forurettede , da videregivelsen under hensyn til oplysninger- nes karakter må antages at have påvirket forurettedes ar- bejdsliv i nærmiljøet ud over den 5-årige konkurrenceklausul, som forurettede var underlagt indtil august 2021.

Retten finder imidlertid, at der ved bødens fastsættelse som formidlende omstændigheder bør lægges vægt på, at der er tale om en førstegangsover- trædelse af databeskyttelsesforordningen, at sagen alene angår videregivelse af oplysninger vedrørende een person, at oplysningerne alene er videregivet til to samarbejdspartnere, og at tiltalte virksomhed havde en legitim interes- se i at oplyse deres samarbejdspartnere om, at forurettede ik- ke længere var ansat hos tiltalte virksomhed og således ikke kunne indgå af- taler på tiltalte virksomheds vegne, hvorfor videregivelsen af oplysninger om strafbare forhold alene havde karakter af manglende dataminimering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2.

Retten har ved bødens udmåling ikke fundet grundlag for at bringe straffelo- vens § 82, nr. 4, i anvendelse, uanset at databeskyttelsesloven først trådte i kraft kort tid før gerningstidspunktet. Retten har herved lagt vægt på, at pri- vates uberettigede behandling og videregivelse af oplysninger om andre per- soners strafbare forhold tillige var strafbart forud for databeskyttelseslovens ikrafttræden, jf. § 70, stk. 1, nr. 1, jf. § 8, stk. 4 og 5, i den dagældende per- sondatalov.

Tiltalte virksomhed idømmes på denne baggrund en bøde på 100.000 kr., jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 4, jf. stk. 3, jf. § 41, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 6, jf. stk. 3, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, og stk. 5, litra a, jf. stk. 9.

Thi kendes for ret:

Tiltalte ApS skal betale en bøde på 100.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer