Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
SS-32143/2020-KBH ECLI:DK:KBH:2022:SS0000001495 AI generated

SS-32143/2020-KBH · SS-32143/2020-KBH · Københavns Byret

Case Number SS-32143/2020-KBH
Court / Authority
Decision Date
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)

Summary

AI generated

Sag om mulighed for udlevering af Sigtede fra Marokko, og hvorvidt Sigtede skal forblive varetægtsfængslet in absentia [DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) Københavns Byret Udskrift af retsbogen Adv. SØI SØK-77658-00026-17 Den 22. december 2020 kl. 09.30 blev Københavns Byret sat i retssal 16 af Dommer 1. Protokolfører var Medarbejder ved retten. Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 2-32143/...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · SS-32143/2020-KBH

Sag om mulighed for udlevering af Sigtede fra Marokko, og hvorvidt Sigtede skal forblive varetægtsfængslet in absentia

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) Københavns Byret

Udskrift af retsbogen

Adv. SØI SØK-77658-00026-17

Den 22. december 2020 kl. 09.30 blev Københavns Byret sat i retssal 16 af Dommer 1. Protokolfører var Medarbejder ved retten.

Retsmødet var offentligt.

Der foretoges sag SS 2-32143/2020 Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. (Født 1987)

Der fremlagdes retsmødebegæring af 20. november 2020 med bilag.

Anklager 1 var mødt for anklagemyndigheden.

Anklageren fremlagde bilagssamling.

Den beskikket forsvarer Helle Vibeke Paulsen var mødt ved advokat Finn Bachmann.

Sigtede var ikke mødt grundet fængsling i Marokko.

Sigtedes mor, Person 1, var tilstede i retten.

Anklageren redegjorde for sagen.

Det blev blandt andet oplyst, at anklagemyndigheden arbejder med alle mu- ligheder med hensyn til at få Sigtede hjem til Danmark, herunder også også muligheden for at en dansk politi møder Sigtede i Marokko udenfor fængslet og rejser med ham hjem. Der er sparsom retspraksis på området, men anklageren forventer en strafpåstand på mellem 1-2 års fængsel. Anklageren henviste til dom af 7. maj 2020 fra Ret-ten i Sønderborg.

Forsvareren oplyste, at der ikke foreligger en fuldstændig erkendelse fra Sigtedes side. Navnlig den påståede vinding bestrides. Sigtede vil gerne have sagen afgjort og ønsker at komme til Dan-mark. Sigtede har medvirket til opklaring af sagen og stil-ler sig fortsat beredvilligt til rådighed. Anklageren har oplyst, at det ikke er udelukket, at anklagemyndigheden kan tilslutte sig en påstand om en kombi-

Std 75286 side 2

nationsdom. Sigtede har boet i Marokko i en årrække. Sigtede har fået flere blodpropper i fængslet og har kon-stant hovedpine. Alt koster penge i fængslet, og Sigtede havde ikke penge til at betale for en advokat i forbindelse med retsmødet den 11. november 2020. Sigtede har haft otte lægebesøg i fængslet og et udenfor fængslet.

Forsvareren henvist til mail af december 2020 fra advokat Helle Vibeke Paul- sen og fremlagde yderligere dokumentation vedrørende de helbredsmæssige forhold, mail fra Person 2 fra Den Danske Ambassade i Rabat.

Der var enighed om at beramme sagen til den 19. februar 2021 fra kl. 9.30 -12.

Forsvareren begærede sigtede løsladt under henvisning til retsplejelovens § 762, stk. 3.

Anklageren protesterede herimod.

Spørgsmålet procederedes.

Retten optog spørgsmålet til kendelse, der forventes afsagt dags dato. Retten vil telefonisk kontakte anklager og forsvarer, når kendelsen er afsagt.

Retten hævet kl.10.30. ... Retten sat på ny.

Der afsagdes sålydende

KENDELSE:

Sigtede blev varetægtsfængslet in absentia den 20. august 2019 efter retsple- jelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Der er ikke i forbindelse med nærværende retsmøde redegjort nærmere for eller protesteret mod fængslingsgrundlaget. Der er endvidere ikke oplyst nærmere om efterforskningen.

Sigtede blev anholdt den 5. oktober 2020 i Marokko og fængslet i anledning af nærværende sag.

Sigtede er begæret udleveret til Danmark og samtykker til udleveringen.

Udenrigsministeriet har oplyst, at processen baseret fra tre tidligere udleve- ringssager kan tage fra 6-18 måneder. side 3

Retten finder, at der kan ske en prøvelse af proportionaliteten, uanset at sig- tede afventer en afgørelse om udlevering til Danmark.

Efter de foreliggende oplysninger om sigtelsens karakter, berammelsen af sa- gen, den forventede straf og det oplyste om den forventede udleveringspro-ces fra Marokko, finder retten, at en fortsat frihedsberøvelse særligt under hensyn til det oplyste om sigtedes helbredsmæssige forhold, og at den aktuel-le fængsling finder sted i Marokko, vil stå i misforhold til den herved forv-oldte forstyrrelse af anholdtes forhold, sagens betydning og den retsfølge, der kan forventes. Retten har herved også tillagt det betydning, at sigtede er u-straffet. Betingelserne for varetægtsfængsling er derfor ikke længere opfyldt, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

T h i b e s t e m m e s:

Sigtede, løslades.

Retten hævet.

Dommer 1

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (4 sider) Københavns Byret

Udskrift af retsbogen

Adv. SØI SØK-77658-00026-17

Den 19. februar 2021 kl. 09.30 blev Københavns Byret sat i retssal 12 af Dommer 2. Protokolfører var Medarbejder ved retten.

Retsmødet var offentligt.

Der foretoges sag SS 2-32143/2020 Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. (Født 1987)

Den tidligere fremlagte retsmødebegæring med bilag var til stede.

Der fremlagdes yderligere bilag modtaget fra anklagemyndigheden den 26. januar 2021, advokat Helle Vibeke Paulsens skriftlige indlæg af 18. februar 2021 med bilag, anklagemyndighedens mail af 18. februar 2021 med bilag, samt anklagemyndighedens mail af 19. februar 2021 vedhæftet indberetning af 18. februar 2021 fra den danske ambassade i Marokko vedrørende besøg aflagt i fængslet hos Sigtede den 18. februar 2021.

Anklager 2 var mødt for anklagemyndigheden.

Den beskikkede forsvarer, advokat Helle Vibeke Paulsen, var mødt ved ad- vokat Finn Bachmann.

Sigtedes mor, Person 1, var til stede i retten.

Anklageren oplyste, at Sigtede fortsat ikke er udleveret fra Marokko.

Anklageren bekræftede, at straffesagen mod Sigtede på grundlag af forsvarerens oplysninger i retsmødet den 22. december 2020 ikke længere vil blive søgt fremmet som en tilståelsessag. Anklagemyndigheden vil indlevere et anklageskrift med henblik på sagens behandling som doms-mandssag.

Anklageren anmodede om, at retten i dagens retsmøde forhåndsberammer hovedforhandlingen i domsmandssagen. Anklageren oplyste i tilslutning her- til, at anklagemyndigheden vil være behjælpelig med forkyndelse af ankla- geskriftet og tidspunktet for hovedforhandlingen for

Std 75286 side 2

Sigtede.

Anklageren oplyste endvidere, at hun har drøftet med den for Sigtede beskikkede forsvarer, advokat Helle Vibeke Paulsen, at når forkyndelse for Sigtede har fundet sted, og han eventuelt har meddelt samtykke til, at sagen fremmes i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, kan den internationale arrestordre eventuelt frafaldes, således at dette kan danne baggrund for, at frihedsberøvelsen af Sigtede i Marokko ophører.

Advokat Finn Bachmann bemærkede, at anvendelse af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, ikke kan komme på tale, hvis Sigtede fortsat er frihedsberøvet i Marokko, idet dette vil udgøre lovligt forfald.

Der var enighed om, at der skal berammes én retsdag til sagens behandling som domsmandssag. Retten foreslog berammelse den 26. april 2021, den 22. juni 2021, den 28. juni 2021, eller den 14. september 2021.

Advokat Finn Bachmann oplyste, at advokat Helle Vibeke Paulsen ikke kan møde den 26. april 2021, men at hun kan give møde den 22. juni 2021.

Anklageren tilsluttede sig, at hovedforhandlingen berammes til foretagelse den 22. juni 2021.

Hovedforhandlingen blev herefter forhåndsberammet til foretagelse tirsdag den 22. juni 2021, kl. 09.30 - 15.30, i retssal 18.

Det blev aftalt, at anklagemyndigheden indleverer anklageskrift og bevisfor- tegnelse i sagen senest onsdag den 24. februar 2021.

Retten vil herefter sende forkyndelsesdokumenterne til anklagemyndigheden med henblik på, at anklagemyndigheden iværksætter forkyndelse for Sigtede.

Advokat Finn Bachmann anmodede om, at retten i medfør af retsplejelovens § 766 træffer afgørelse om løsladelse af Sigtede.

Anklageren anmodede om, at varetægtsfængslingen in absentia opretholdes.

Til støtte for begæringen om løsladelse henviste advokat Finn Bachmann til advokat Helle Vibeke Paulsens skriftlige indlæg af 18. februar 2021 med bil- ag. Advokaten anførte supplerende, at Sigtede har været frihedsberøvet i Marokko siden den 5. oktober 2020. Frihedsberøvelsen har således nu haft en varighed af 4½ måned. Hvis frihedsberøvelsen fortsætter frem til den berammede hovedforhandling den 22. juni 2021, vil Sigtede på dette tidspunkt have været frihedsberøvet i 8½ måned, hvilket overstiger eller modsvarer den tid, som Sigtede i side 3

lyset af bestemmelserne om prøveløsladelse maksimalt kan komme til at afso- ne, hvis han findes skyldig i overensstemmelse med det anklageskrift, som anklagemyndigheden vil indlevere. Det følger også af straffelovens § 86, stk. 5, at straffen vil blive afkortet med den tid, Sigtede har været frihedsberøvet i Marokko. Hertil kommer oplysningerne om Sigtedes helbredstilstand og forholdene i det marokkanske fængsel. Samlet medfører dette, at fortsat fængsling in absentia er uproporti-onal, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

Anklageren anførte til støtte for opretholdelsen af varetægtsfængslingen in absentia, at denne ikke på nuværende tidspunkt er uproportional. Anklage- myndigheden vil i sagen nedlægge påstand om fængsel i 1 år eller 1 år og 3 måneder. Der er tale om en alvorlig overtrædelse af straffelovens § 299 b, idet sagen angår ophavsretskrænkelser ved fildeling, som efter anklagemyn- dighedens opfattelse har involveret 40.000 brugere og 70.000 film over en periode på 10 år. Sigtede har på nuværende tidspunkt væ-ret frihedsberøvet i Marokko i 4½ måned, og det fremgår af den seneste ind-beretning af 18. februar 2021 fra den danske ambassade i Marokko, at Sigtede fortsat tilses af en læge, og at hans helbredstilstand ad-resseres af fængslet.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E:

Grundlaget for Østre Landsrets kendelse af 30. december 2020 er fortsat til stede, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Henset til varigheden af Sigtedes frihedsberøvelse i Ma-rokko finder retten, at proportionalitetshensynene i retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke på nuværende tidspunkt er til hinder for fortsat varetægtsfængs-ling in absentia. Oplysningerne om Sigtedes helbredsfor-hold kan ikke føre til andet resultat.

T h i b e s t e m m e s:

Sigtede skal fortsat være varetægtsfængslet in absentia.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 10.20.

Dommer 2