Legislator Case Law & Legislation
SS-3221/2021-HER ECLI:DK:HER:2022:SS0000000648 AI generated

SS-3221/2021-HER · Retten i Herning

Case Number SS-3221/2021-HER
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 1, ved at have afgivet falsk vidneforklaring. Påstand om frihedsstraf

Legislator headnote

AI generated

SS-3221/2021-HER · Retten i Herning: 1, ved at have afgivet falsk vidneforklaring. Påstand om frihedsstraf

Keywords

AI generated
prosecution for false testimony dismissal for forgery provision of false information forgery charges compensation for unlawful detention immediate termination for fraud
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 1, ved at have afgivet falsk vidneforklaring. Påstand om frihedsstraf

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) 49-årig mand fundet skyldig i falsk forklaring for retten 49-årig mand fra Herning fundet skyldig i falsk forklaring for retten i oktober 2018.

Sagsnummer: SS 99-3221/2021

Den 33-årige mand var tiltalt for i september 2018 at have afgivet falsk forklaring for Retten i Herning, idet tiltalte i strid med sandheden forklarede, at han som direktør i en virksomhed opsagde en kvinde i august 2016, ligesom han flere gange forklarede, at hun ikke modtog løn efter august 2016.

Retten fandt det på baggrund af vidneforklaring fra en repræsentant for kurator i konkursboet efter virksomheden sammenholdt med tiltaltes forklaring for retten i 2018 bevist, at tiltalte var skyldig i at have afgivet falsk forklaring for retten.

Tiltalte blev idømt 60 dages fængsel. Retten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at fængselsstraffen kunne gøres betinget.

Dommen blev afsagt af en enig domsmandsret den 14. december 2021. Tiltalte udbad sig betænkningstid med hensyn til anke.

/

[DOKUMENT] Dom (2 sider) RETTEN I HERNING

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 14. december 2021

Rettens nr. 99-3221/2021 Politiets nr. 4100-70611-00006-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato (Født 1972)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 5. juli 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1. (2. + 3.)

straffelovens § 158, stk. 1, ved den 26. september 2018 ca. kl. 09.30 i Retten i Herning på Haraldsgade 28 i Herning at have afgivet falsk forklaring, idet tiltalte i strid med sandheden forklarede, at han som direktør i virksomheden Virksomhed ApS sagde Person 1 op medio august 2016, ligesom tiltalte flere gange forklarede, at Person 1 ikke modtog løn efter august 2016.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnet advokat Vidne.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der blev dokumenteret fra en tidligere personundersøgelse, dateret den 26. november 2020.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har en konsulentstil- Std 75284

/ side 2

ling som sikkerhedschef i en virksomhed i Esbjerg. Han bor i Esbjerg sammen med sin samlever, Person 1, og hendes datter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter sagens dokumenter, herunder særligt udskrift af dombogen for Retten i Herning af 24. oktober 2018, sammenholdt med forklaringen afgivet af advo-kat Vidne, findes tiltalte skyldig i henhold til anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 158, stk. 1.

Retten finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at straffen kan gøres betinget.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

/ /

[DOKUMENT] Retsbog (2 sider) RETTEN I HERNING

Udskrift af retsbogen

Den 11. januar 2022 kl. 16.00 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 99-3221/2021 Politiets nr. 4100-70611-00006-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1972)

Ingen var mødt eller tilsagt.

Tiltalte har forklaret, at han fik løn fra firmaet til og med udgangen af 2016. Han stiftede virksomheden i 2011. Han var tidligere i den financielle sektor, men har mange års erfaring med IT. Der var ingen medarbejdere, der blev opsagt. Heller ikke Person 1. Han var direktør i virksomheden, men der skete så mange ting dengang, så han kan ikke huske nøjagtigt, hvornår hun blev ansat. Hun stoppede ved Nykredit i marts 2016, så hun er nok ansat der-efter. Person 1 overtog Person 2's arbejdsopgaver. Der var tale om økonomiop-gaver. Hun var desuden ansat til at tage sig af DPO i virksomheden. Han var nødt til at bortvise Person 2, da han drev egen virksomhed ved siden af. Det er seks år siden og der er sket meget siden. Han husker derfor ikke alt i detaljer. Han blev skilt i april 2016. Der verserede flere sager om virksomheden den-gang, så han kan ikke huske, hvad han forklarede i sagerne. Han havde en advokat på sagen, men han kan ikke huske, om de drøftede, hvad han skulle svare i retten. Han kan heller ikke huske, hvilke spørgsmål han blev stillet i retten. Han ved ikke i detaljer, hvad omstødelsessagen gik ud på. Hans for-klaring i omstødelsessagen blev ikke læst højt for ham. Han har ikke afgivet en falsk forklaring. Hvorfor skulle han det. Virksomheden gik konkurs med en stor gæld til det offentlige. De prøvede at klare sig igennem til årsskiftet, men det gik ikke. I august 2016 var der overvejelser om at gøre noget. Over-vejelserne gik blandt andet på, om der skulle fyres medarbejdere. Fem medar-bejdere blev opsagt til årsskiftet 2016/2017. Han kan ikke huske i detaljer, hvad aftalen var i forhold til Person 1 og hendes konsulentydelser.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder som konsu-lent og sikkerhedschef i en virksomhed i Esbjerg. Det har han gjort siden 2018. Han bor i Esbjerg sammen med Person 1.

Advokat Vidne har som vidne forklaret, at han mødte som re-præsentant for kurator under omstødelsessagen. Det var hans retssagsprøve, Std 75286

/ side 2

og han var derfor meget velforberedt. Af samme grund husker han også sta-dig sagen ret godt. Sagen drejede sig om omstødelse af forskellige dispositio-ner. Der var flere selskaber, der var gået konkurs, og i den forbindelse kunne man se mange transaktioner mellem selskaberne og personerne bag. Man kunne se, at Person 1 både havde fået løn fra det omhandlede selskab og samtidig var blevet betalt for konsulentydelser til samme selskab. Det undrede dem. Der var tale om store beløb og overførsler lige op til konkur-sen. Fakturaerne for konsulentydelserne var meget kortfattede. Han fremlag-de retsbogen fra mødet i skifteretten under omstødelsessagen. Det var aty-pisk at gøre men nødvendigt i tilfælde af, at der skulle komme anderledes forklaringer under sagen. De havde en fornemmelse af, at det reelt var tiltal-te, som stod bag firmaet, der havde Person 1's navn. De havde samti-dig en opfattelse af, at Person 1 i virkeligheden var ansat i firmaet frem til december 2016. Under omstødelsessagen blev det forklaret, at hun var opsagt på et noget tidligere tidspunkt. Han husker det som, at der blev forklaret august måned. Svaret overraskede ham, og derfor stillede han spørgsmålet igen flere gange og på flere forskellige måder. Dette gjorde han også fordi, at der jo var tale om et helt centralt punkt i sagen. Der forelå ikke en skriftlig opsigelse af Person 1. Tiltalte havde lejlighed til at forkla-re både om hendes ansættelse og løn og om konsulentydelserne. Han husker det som, at der ikke forelå skriftlig dokumentation for konsulentydelserne. Disse blev først eftersendt efterfølgende. Der var tale om meget kortfattede fakturaer. Det er korrekt, at tiltaltes forklaring ikke blev oplæst i retten. Det plejer man heller ikke at gøre. Derimod blev der dokumenteret fra retsbogen fra mødet i skifteretten.

Sagen sluttet.

Dommer

/ /