SS-4973/2018-RAN · Retten i Randers
Legislator summary
AI generatedTiltale for vold, forsøg på ulovlig tvang, ulovlig indtrængen og trusler efter straffelovens § 244, § 260, § 264 og § 266. Påstand om udvisning
Legislator headnote
AI generatedSS-4973/2018-RAN · Retten i Randers: Påstand om udvisning
Keywords
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Tiltale for vold, forsøg på ulovlig tvang, ulovlig indtrængen og trusler efter straffelovens § 244, § 260, § 264 og § 266. Påstand om udvisning
[DOKUMENT] Dom (5 sider) RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 29. marts 2019
Rettens nr. 7-4973/2018 Politiets nr. 4200-73241-00786-18
Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1975
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 8. november 2018.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 244, § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 264, stk. 1, nr. 1 og § 266, vold, forsøg på ulovlig tvang, ulovlig indtrængen og trusler, ved den 16. september 2018 kl. 10.30 uberettiget at have skaffet sig adgang til lejligheden Adresse 1 i Randers, idet han skubbede sig ind i lejligheden og tog halsgreb på Forurettede, rev hende i håret og trykkede hende hårdt på låret, medens han forsøgte at tvinge Forurettede til at oplyse identite-ten på den mand, som hun tidligere havde været på date med, ligesom han truede hende med, at han ville smadre den mand, som hun havde været på date med, hvilket alt var egnet til hos Forurettede at fremkalde alvorligt frygt for ”datens” liv, helbred eller velfærd.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, og § 32, stk. 3, udvises med indrejseforbud i et tidsrum 6 år.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse overfor udvisningspåstanden.
Forurettede v/advokat Bjarne Overmark har påstået, at tiltalte skal betale 48.245,42 kr. i erstatning.
Std 75284
/ side 2
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte er straffet ved dom af 10. marts 2006 med fængsel i 2 år og 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1 og våbenbekendtgørelsen. Tiltalte er løsladt på prøve den 19. september 2007 med prøvetid til den 18. september 2009.
Kriminalforsorgen har oplyst, at tiltalte vurderes uegnet til samfundstjeneste, idet han ved tidligere psykiatrisk udredning er skønnet uegnet til at fungere på en arbejdsplads eller andet erhvervsrettet.
Udlændingestyrelsen har i erklæring af 1. marts 2019 blandt andet udtalt:
"Opholdsgrundlag og lægde Tiltalte indrejste i Danmark den 17. april 1991 og søgte om asyl. Den 21. september 1993 fik Tiltalte endelig afslag på asyl. Den 7. januar 1994 og den 28. marts 1995 fik Tiltalte afslag på ge-noptagelse af hans asylsag. Den 2. november 1995 fik Tiltalte opholdstilladelse udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Denne tilladelse er senest den 2. oktober 1998 meddelt tidsubegrænset.
Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 2. november 1995, hvor pågældende fik opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovesn § 27, stk. 1. Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 23 år og 4 måneder, jf. udlændingelovens § 27.
Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
/ side 3
§ 26, stk. 2. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 6. november 2018.
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: Er sund og rask. Han får medicin for hjertebanken og depression Har en dansk kæreste Har 4 børn som er danske statsborgere. 3 af børnene er mindreårige Har sine forældre og søskende i Danmark
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarsk internationale forpligtelser.
På baggrudn af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3-4 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyn-digheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.
Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udlænding, i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advar-sel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2".
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig har lidt arbejde som dørmand og ellers passer sin hverdag.
Rettens begrundelse og afgørelse
På baggrund af den forklaring, som er afgivet af Forurettede som understøttes af de lægelige oplysninger og vidnerne Vidne 1 og Vidne 2's forklaringer, er det bevist, at tiltalte har udøvet vold omfattet af straffelovens § 244, stk. 1, mod forurettede ved at tage halsgreb på hende, rive hende i håret og trykke hende hårdt på låret.
Det er ikke godtgjort, at tiltalte på strafbar måde forsøgte at tvinge forurettede til at oplyse idéntiteten på den mand, hun havde været på date med.
/ side 4
Det er på baggrund af forurettedes forklaring bevist, at tiltalte truede hende med at ville smadre den mand, hun havde været på date med.
Truslen er fremsat i en situation, hvor den har været egnet til hos forurettede at fremkalde alvorlig frygt for datens liv, helbred eller velfærd, idet bemærkes, at der ikke umiddelbart er anden motivation for tiltaltes handlinger end jalousi.
Tiltalte er i det anførte omfang skyldig efter anklageskriftet.
Straffen fastsættes til fængsel i , jf. straffelovens § 244, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1, og § 266.
Tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 260.
Det bemærkes, at forholdene er begået efter den 1. juli 2018, hvorfor volden er omfattet af straffelovens § 244, stk. 1.
Der er efter karakteren af den begåede kriminalitet, herunder med henvisning til, at tiltalte har udøvet vold overfor forurettede, mens deres fælles børn overværede det, ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.
Ad udvisning:
Tiltalte har haft ophold i Danmark i mere end 23 år. Hans famillie opholder sig i Danmark og han har 4 børn, heraf 3 mindreårige, som er danske statsborgere.
Udvisning vil på dette grundlag med sikkerhed stride mod Danmarks Internationale forpligtelser, navnlig således som disse er udtrykt i Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 8, og hensynet til samfundets interesser kan, karakteren af den pådømte kriminalitet og tiltaltes forstraffe taget i betragtning, ikke føre til andet resultat.
Retten tager herefter ikke udvisningspåstanden til følge, men tildeler tiltalte en advarsel i medfør af udlændingelovens § 24b.
Ad erstatning:
Det er godtgjort, at tiltalte har afholdt udgifter til psykologbehandling som anført i erstatningskravet og der er ikke anledning til at betvivle, at behovet for behandlingen udspringer af den vold, som er omfattet af nærværende sag.
Tiltalte skal på dette grundlag betale 3.145,42 kr. i erstatning.
Det bemærkes, at der ikke er tilstrækkeligt klar lægelig dokumentation for
/ side 5
varigheden af uarbejdsdygtighed, hvorfor retten ikke på det foreliggende kan tages tilling til denne del af erstatningskravet og at volden ikke har en karakter som gør, at der er grundlag for at tillægge erstatning for tort.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, skal straffes med fængsel i 3 måneder.
Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/advokat Bjarne Overmark, Adresse 2, 8900 Randers C, betale 3.145,42 kr. med procesrente den 29. marts 2019.
Tiltalte frifindes for påstanden om erstatning for tort.
Dommer
Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I RANDERS, den 5. januar 2022
/ /
[DOKUMENT] Retsbog (3 sider) RETTEN I RANDERS
Udskrift af retsbogen
Den 17. december 2019 kl. 14.00 blev retten sat på Domhuset af Dommer.
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 7-4973/2018 Politiets nr. 4200-73241-00786-18
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1975)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Under hovedforhandlingen blev der afgivet følgende forklaringer:
Tiltalte har forklaret, at han og Forurettede har to fælles børn, som nu er 6 og 7 år. De var sammen engang imellem, selvom de var blevet skilt. De var sammen den 15. september 2018. Så sendt som for en måned siden mødtes de, og hun var ked af det og ville have ham tilbage. Den 15. september var de hos ham. Han hentede hende på banegården, og bagefter hentede de pigerne sammen. De fik noget at spise, og bagefter gik de ud på toilettet og "ordnede det de skulle". De aftalte, at hun og pigerne skulle komme hjem til ham igen om søndagen, men det gjorde de ikke. Han ringede mange gange, men hun svarede ikke, og derfor kørte han op til hende. Hun eller pigerne åbnede dø-ren for ham. Det passer ikke, at han pressede sig ind. Han var ikke vred. Han tænkte, at der nok var kommet noget i vejen. Han spurgte, om han skulle gø-re pigerne klar. Han havde sin søn på besøg, og det var meningen, at de allesammen skulle lave noget sammen. Forurettede havde været på date med en fyr. Han vidste det, fordi hun selv skrev om det på de sociale medier. Han sagde ikke noget om, at han nok skulle finde ud af, hvor fyren boede, for det rager ikke ham. Han spurgte, hvorfor hun ikke tog telefonen, når de havde en afta-le. Hun undskyldte sig med, at der ikke var mere batteri på. Han har også købt telefoner og Ipads til pigerne, for at han kan komme i kontakt med dem. Han så, at Ipaden lå på bordet. De kom lidt op at skændes om det. Da de sidst havde været sammen, havde hun taget nogle private billeder af tiltaltes kæreste fra tiltalte, og hun begyndte nu at nævne noget, hun havde set på dis-se billeder. Han sagde, at han ville have dem tilbage, og at det var ulovligt at tage andres ting. Han stod med en Ipad i hånden, og hun sprang direkte på ham for at tage Ipaden fra ham. Billederne lå åbenbart på den Ipad. Han holdt hende på afstand ved at holde armen frem mod hendes brystkasse. Hun råbte og skreg, så pigerne blev bange. Han har set de mærker, hun har taget
Std 75286
/ side 2
billeder af, og de stammer ikke derfra. Han hverken slog eller rev hende i håret. Det gjorde ingen skade på hende, da han holdt armen frem mod hende. De stod i gangen, og pigerne kom ud til dem. Han tog den ene af pigerne i hånden for at trøste hende. Overboen kom og bankede på døren og spurgte, hvad der skete. Tiltalte gav hende Ipaden og gik ud af døren. På vejen tog han nogle roser, som hun havde fået af den anden fyr, og smed dem i skral-despanden. Han gjorde det bare, fordi de stod dér. Han var ikke jaloux. Han spurgte ikke, hvem fyren var. Han kunne selv se det på de sociale medier, hvor hun havde lagt billeder op. Det var tiltalte, der åbnede døren, da over-boen bankede på. Da han så, hvor kede af det pigerne blev, tænkte han, at det var ligemeget med de billeder, og han afleverede Ipaden. Overboen bad ham om at gå. Han ved, at overboen også har klaget over larm, når han ikke har været der. Han og Forurettede har set hinanden flere gange efter episoden. De ses næsten en gang om ugen. På et tidligere tidspunkt, hvor de boede på Adresse 3, var de fysisk oppe at slås. Det er måske 4-5 år siden. Det var ham, der dengang valgte at flytte.
Forurettede har som vidne forklaret, at hun har været gift med tiltalte. De blev skilt i 2017 eller 2018. I starten under separationen, var de nogle gange sammen. Hun kan ikke huske, om de var sammen, efter de var blevet skilt. De ses ikke længere, og de har begge fundet en ny kæreste. De har to piger sammen. Pigerne bor hos hende og er hos tiltalte hveranden weekend. De har liget fået lavet en aftale via Statsforvaltningen. Tidligere har der ikke været en fast aftale. De havde ikke aftalt, at han skulle have pigerne den 16. september 2018. Han kom hjem til hende, fordi han havde set på Facebook, at hun havde været på date. Det var hendes datter, der åbnede døren, da han ringde på. Allerede da vidnet gik gennem gangen, sagde han: "Nå, blev du forlovet i går", og han skubbede døren op og brasede ind. Han tog fat om hendes hals. Han udspurgte hende om, hvem fyren var, og hvorfor hun gjor-de det. Han trak hende hen mod nogle blomster, som hun havde fået af fyren, og dem rev han i stykker. Det var et hårdt halsgreb, og hun havde efterføl-gende blå mærker. Han brugte kun én hånd. Han sagde: "Ved du hvad jeg kan gøre ved ham". Hun vidste ikke, hvad han ville gøre. Pigerne var dér, og de sagde: "Far, stop". Han tog også fat i hendes hår og trak hende rundt. Han skubbede hende hen til sofaen, hvor han trykkede sin albue hårdt ned i hendes lår. Naboerne kom hurtigt til stede, og hun sagde, at de skulle hjælpe hende. Konen ringede til politiet, og manden sagde til tiltalte, at han skulle gå. Skænderiet handlede ikke om andet end den fyr, hun havde været sam-men med. Der var ikke snak om pigerne. Tiltalte har en kæreste, og hun tror også, at han havde det på det tidspunkt. Hun ville gerne have en fast aftale om pigerne, men han ville helst bare komme og være sammen med pigerne, når det passede ham. Det var ikke noget, de talte om den dag. Hun kender ikke noget til nogle private billeder af tiltaltes kæreste. De har to Ipads, som han har givet pigerne. Der har ikke været billeder af tiltaltes kæreste på pi-gernes Ipads. Han ville have pigernes Ipdas med, fordi han ville tjekke vid-nets Facebook derfra. Hun tror, at han ville se, hvem hun havde været på da-te med, og hvad hun havde skrevet med ham om. Hun kan godt huske, at han
/ side 3
på et tidspunkt sagde han, at han ville smadre fyren.
De var ikke sammen dagen før den 16. september 2018. Han spurgte ikke, om han måtte komme ind, da han kom. Foreholdt afhøringsrapport, bilag 1.2, side 11, har vidnet forklaret, at hun sagde til pigerne, at de skulle gå ind i stu-en, da de havde åbnet døren. Hun var meget rystet, da hun blev afhørt af po-litiet, og hun kan ikke huske, hvad hun forklarede. Hun kan i dag ikke huske, at han spurgte, om han måtte komme ind. Pigerne så, hvad der skete, og de prøvede at stoppe det. De skreg og var skræmte.
Hun havde svært ved at få luft, da han holdt fast om hendes hals. I et par sekunder var det sort for hende. Hun kunne ikke se, men hun kunne høre pigerne, der skreg, at han skulle stoppe. Deres forhold har ikke været særlig rart, og der har været psykisk vold. Hun husker ikke, om de tidligere har været oppe at slås. Han har engang brækket næsen på hende.
Hun arbejdede på det tidspunkt for Arbejdsplads på et projekt omkring VM for schæferhunde. Hun gik på arbejde efter episoden. Det var tid for afslut-ning af projektet, som hun havde arbejdet med i et godt stykke tid, og som hun havde det fulde ansvar for. Det var bl.a. hendes ansvar at tage imod de tusinder af turister og få dem fordelt på hoteller i Randers. Tiltalte havde tid-ligere ødelagt så meget for hende, og hun bestemte sig for, at han ikke også skulle have lov at ødelægge dette projekt for hende. Hun talte med sin chef, Person, om det.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Dommer
/ /