BS-1291/2010-OLRBS-1291/2010-OLR · Østre Landsret

Sag om, hvorvidt de sagsøgte i deres funktioner som direktører, underdirektører, bestyrelsesmedlemmer og som ekstern revision i den tidligere Bank har handlet ansvarspådragende over for banken i perioden fra 2005 til bankens økonomiske sammenbrud i 2008, og i givet fald om de sagsøgtes ansvarspådragende handlinger og undladelser da har påført banken et tab, som kan kræves erstattet af sagsøgeren, Finansiel Stabilitet A/S

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Dom i erstatningssag mod ledelse og revision i Bank 1 07-11-2017

Østre Landsret har den 7. november 2017 afsagt dom i en sag om erstatningsansvar for medlemmer af Bank 1's direktion, bestyrelse og eksterne revision. Sagen angår bankens drift i perioden 2005 og ind- til bankens kollaps i august 2008. Banken er efterfølgende erklæret konkurs. Finansiel Stabilitet A/S, der efter sammenbruddet overtog bankens aktiver, har rejst et erstatningskrav på 1 mia. kr. mod Sagsøgte 1, der var bankdirektør frem til april 2007, Sagsøgte 3, der havde titel af underdirektør i hele den omhandlede periode, samt Sagsøgte 4, Sagsøgte 5, Sagsøgte 6, Sagsøgte 7 og Sagsøgte 8, der var medlemmer af bankens bestyrelse i hele eller dele af perioden. Finansiel Stabilitet A/S har endvid ere rejst et tilsvarende krav mod Ernst & Young og de statsautoriserede revisorer Person 1 og Person 2, der fungerede som bankens eksterne revi- sion til og med regnskabsåret 2007. Den eksterne revision har som følge heraf rejst krav om delvis friholdelse mod Sagsøgte 12, der efterfulgte Sagsøgte 1 som bankdirektør fra juli 2007. Finansiel Stabilitet A/S har som begrundelse for sine påstande overordnet anført, at ledelsesmedlemmerne har handlet uforsvarligt i forbindelse med bankens generelle drift, og at den eksterne revision har tilsidesat sine pligter efter revisionslovgivningen. Finansiel Stabilitet har endvidere fremhævet ti konkrete engagemen- ter, hvor banken har lidt et tab, der under alle omstændigheder k ræves erstattet. Finansiel Stabilitet har be- grænset sit tab til 1 mia. kr., men har samtidig anført, at det reelle tab er langt større. I anden række har Fi- nansiel Stabilitet rejst krav mod den tidligere ledelse for tab som følge af bankens rådgivning i fo rbindelse med to aktiesalgskampagner og bankens salg af produktet Aktiv Boliginvest. De sags øgte har alle påstået frifindelse. Landsretten finder, at der har foreligget kritisable forhold i forbindelse med driften af banken. Det drejer sig særligt om, at banken som led i en strategi om vækst havde en omfattende brug af såkaldt presserende bevil- linger, hvor bestyrelsen først efterfølgende tog stilling til udlån ydet på et lavere niveau i banken. Banken havde desuden i meget væsentlig grad været eksponeret mod den konkjunkturfølsomme ejendomsbranche. Disse forhold har imidlertid ikke givet landsretten grundlag for at fastslå, at ledelsen generelt betragtet har drevet banken uforsvarligt. For så vidt angår de konkrete forhold har landsretten vedrørende udlån til bankens store kunders køb af ak- tier i Bank 1 lagt til grund, at der reelt ikke blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten har anset dette forhold for ansvarspådragende for direktionen og bestyrelsen. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke kunnet opgøre sit tab i forbindelse hermed, og landsretten har ikke haft det fornødne grundlag for at foretage et skøn over et tab. Derfor er direktionen og bestyrelsen blevet frifundet. Landsretten har ikke fundet grundlag for et erstatningsansvar for bankens revision eller for Sagsøgte 12, som derfor også er blevet frifundet. Sagen er behandlet af landsrettens 7. afdeling under sagsnr. B-1291-10 og B-1851-10. Dommen, der er opdelt i tre dele, kan læses via følgende links:

/

[DOKUMENT] Dom (549 sider) ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________

DOM

Afsagt den 7. november 2017 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Karen Hald og Ib Hounsgaard Trabjerg).

/ -2-

B-1291-10 Finansiel Stabilitet A/S (tidl. Bank 1) (advokat Christian Alsøe) mod 1) Tidl. bankdirektør Sagsøgte 1 (advokat Arvid Andersen, besk.) 2) Tidl. bankdirektør Sagsøgte 2 (advokat Jacob Goldschmidt, besk.) 3) Tidl. underdirektør Sagsøgte 3 (advokat Thomas Bøgelund Norvold, besk.) 4) Tidl. bestyrelsesformand Sagsøgte 4 (advokat Søren Halling-Overgaard, besk.) 5) Tidl. næstformand for bestyrelsen Sagsøgte 5 (advokat Thomas Fogt, besk.) 6) Tidl. bestyrelsesmedlem Sagsøgte 6 (advokat Mogens Gaarden, besk.) 7) Tidl. bestyrelsesmedlem Sagsøgte 7 (advokat Morten Samuelsson, besk.) 8) Tidl. medarbejderrepræsentant Sagsøgte 8 (advokat Asger Tue Pedersen, besk.) 9) Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab 10) Statsaut. revisor Sagsøgte 10, benævnt Person 1 11) Statsaut. revisor Sagsøgte 11, benævnt Person 2 (alle ved advokat Georg Lett, advokat Anders Julius Tengvad og advokat Jacob Thomsen)

og

/ -3-

B-1851-10 1) Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab

2) Statsaut. revisor Sagsøger 2, benævnt Person 1

3) Statsaut. revisor Sagsøger 3, benævnt Person 2

(alle ved advokat Georg Lett, advokat Anders Julius Tengvad og advokat Jacob Thomsen)

mod

Tidl. bankdirektør Sagsøgte 12 (advokat Søren Juul, besk.)

/ -4-

Indholdsfortegnelse

/ -5-

/ -6-

/ -7-

/ -8-

Bilag: Bilag 1 Forklaringer Bilag 2 Skønserklæringer og responsa

/ -9-

Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 har ved adcitationsstævning modtaget i landsretten den 16. juni 2010 inddraget Sagsøgte 12 (B 1851-10).

Ved Østre Landsrets kendelse af 9. september 2015 blev sagen mod Sagsøgte 2 udskilt til senere afgørelse, jf. herved retsplejelovens § 253, stk. 1.

Sagerne drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte i deres funktioner som direktører, underdirek- tører, bestyrelsesmedlemmer og som ekstern revision i den tidligere Bank 1 har handlet ansvarspådragende over for banken i perioden fra 2005 til bankens økonomiske sammenbrud i 2008, og i givet fald om de sagsøgtes ansvarspådragende handlinger og und-ladelser da har påført banken et tab, som kan kræves erstattet af sagsøgeren, Finansiel Sta-bilitet A/S.

Hovedforhandlingen af sagerne, der således omfatter en meget omfattende gennemgang af bankens virksomhed over tre et halvt år med nedslag på en lang række forretningsgange og konkrete dispositioner, blev påbegyndt den 16. november 2015 og sluttede den 19. juni 2017, hvor sagen blev optaget til dom. Hovedforhandlingen har strakt sig over 112 rets-dage. Der er anvendt 31 dage til forelæggelse fra ekstrakten, som har et omfang svarende til knapt 30.000 A4-sider. Der er anvendt 22 dage til partsforklaringer, 30 dage til vidne-forklaringer og 23 dage til procedure. Den resterende tid er anvendt på processuelle spørgs-mål m.v.

/ - 10 -

Sagsøgte 1 har endeligt påstået frifindelse, herunder for de øvrige sagsøgtes friholdelsespåstande.

Sagsøgte 3 har endeligt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Over for friholdelsespåstande fra de øvrige sagsøgte har Sagsøgte 3 påstået frifindelse. I det omfang Sagsøgte 3 måtte blive dømt solidarisk ansvarlig sammen med én eller flere af de øvrige sagsøgte, skal den indbyrdes fordeling blandt disse foretages, således at kravet inklusive renter og sagsomkostninger endeligt skal betales eller i de væsentlige skal betales af de øvrige solidarisk dømte sagsøgte, subsidiært nogle af disse.

Sagsøgte 4 har endeligt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. I tilfælde af solidarisk domfældelse med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 samt Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 skal disse in solidum, subsidiært alternativt, i det indbyrdes forhold friholde Sagsøgte 4 for erhvert beløb, som han måtte blive pålagt at betale til Finansiel Stabilitet, herunder sagsomkostninger og renter.

Sagsøgte 5 har endeligt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. I tilfælde af solidarisk domfældelse med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 samt Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 skal disse in solidum, subsidiært alternativt, i det indbyrdes forhold friholde Sagsøgte 4 for ethvert beløb, som han måtte blive pålagt at betale til Finansiel Stabilitet, herunder sagsomkostninger og renter.

Sagsøgte 6 har endeligt påstået frifindelse. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 samt Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 skal friholde Sagsøgte 6 for ethvert beløb, som han måtte blive dømt til at betale, inklusive renter og sagsomkostninger. I det omfang Sagsøgte 6 måtte blive dømt solidarisk med en eller flere af de øvrige sagsøgte, anmodes retten om at foretage en fordeling af et erstatningsbeløb. Over for Sagsøgte 3's, Sagsøgte 4's, Sagsøgte 5's, Sagsøgte 7's, Ernst & Young Danmark A/S’, Person 1's og Person 2's friholdelsespåstande påstås frifindelse.

/ - 11 -

Sagsøgte 7 har endeligt påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. I tilfælde af solidarisk domfældelse har han nedlagt påstand om friholdelse i sin helhed af de meddømte sagsøgte. Over for de andre sagsøgtes påstande om friholdelse har han påstået frifindelse.

Sagsøgte 8 har endeligt påstået frifindelse over for såvel Finansiel Stabilitets påstand som de øvrige sagsøgtes friholdelsespåstande, i begge tilfælde med subsidiær påstand om frifindelse for et mindre beløb. I det omfang Sagsøgte 8 måtte blive dømt solidarisk ansvarlig sammen med øvrige sagsøgte, skal den indbyrdes fordeling foretages således, at erstatningen endeligt eller i det væsentlige skal betales af de øvrige solidarisk dømte, navnlig Sagsøgte 1, Sagsøgte 3, Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2, subsidiært nogle af disse.

Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 har endeligt påstået frifindelse. Over for de øvrige sagsøgtes friholdelsespåstande har det påstået frifindelse. I det omfang landsretten måtte finde Ernst & Young solidarisk ansvarlig med en eller flere af de øvrige sagsøgte, skal disse friholde Ernst & Young for det idømte beløb inklusive rente og omkostninger.

Sag B-1851-10: Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 har nedlagt påstand om, at Sagsøgte 12 skal friholde Ernst & Young, Person 1 og Person 2 for ethvert beløb, de måtte blive dømt til at betale under hovedsagen (sag nr. B-1291-10), herunder renter og omkostninger, dog maksimalt 50.000.000 kr.

Sagsøgte 12 har påstået frifindelse.

/ - 12 -

Bankvirksomheden drevet i det tidligere Bank 1, CVR nr. 1 (nu Virksomhed A/S under konkurs) blev med virkning fra den 25. august 2008 overført til Virksomhed 1, CVR nr. 2 (i det følgende Den Nye Bank). Samtidig ophørte Bank 1 (i det følgende Bank 1) med at drive bankvirksomhed.

Virksomhed 1, der kort efter overtagelsen af bankvirksomheden ændrede navn til Bank 1 og i 2011 ændrede navn til FS Finans A/S, er siden fusioneret med Finansiel Stabilitet med Finansiel Stabilitet som det fortsættende selskab.

Sagsøgte 1 tiltrådte som direktør i Bank 1 den 1. december 1978 og fratrådte den 30. april 2007.

Sagsøgte 12 tiltrådte som direktør i Bank 1 den 1. juli 2007 og fratrådte den 6. oktober 2008, i forbindelse med at banken anmeldte betalingsstandsning, og han fortsatte som administrerende direktør i Den Nye Bank.

Sagsøgte 3 var ansat som underdirektør i Bank 1 med ansvar for kredit og erhverv. Han tiltrådte som direktør for banken den 1. maj 2004 og blev afskediget den 25. august 2008. Det er et tvistepunkt under sagen, om Sagsøgte 3 var en del af direktionen i Bank 1.

Sagsøgte 4 indtrådte i bestyrelsen den 19. april 1991 og var næstformand fra den 14. marts 1997, indtil han blev udpeget til formand for bestyrelsen den 1. marts 2006. Han udtrådte af bestyrelsen den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.

Sagsøgte 5 indtrådte i bestyrelsen den 3. marts 1999 og var næstformand, indtil han udtrådte af bestyrelsen den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.

Sagsøgte 6 indtrådte i bestyrelsen den 26. februar 1997 ogudtrådte den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.

Sagsøgte 7 indtrådte i bestyrelsen den 1. marts 2006 og udtrådte den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.

/ - 13 -

Sagsøgte 8 indtrådte i bestyrelsen som medarbejderrepræsentant den 26. februar 2003 og udtrådte den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.

Ernst & Young Danmark A/S (i det følgende Ernst & Young) fungerede som Bank 1's eksterne revision fra 2000, herunder fra 2003 som bankens eneste eksterne revisor. Ernst & Young fratrådte som revisionsselskab den 27. februar 2008.

Person 1 og Person 2 har som statsautoriserede revisorer hos Ernst & Young underskrevet årsrapporterne for Bank 1 i perioden 2004-2007.

Efter bankens økonomiske sammenbrud blev bankvirksomheden med virkning fra 25. au-gust 2008 overført til Virksomhed 1, CVR nr. 2. Samtidig ophørte Bank 1 med at drive bankvirksomhed.

/ - 14 -

Bank 1's forretningsorden for bestyrelsen indeholdt blandt andet bestemmelser om konstitution, formand og næstformand, mødeindkaldelse, beslutningsdygtighed, afstem-ning, tavshedspligt, inhabilitet, aktiebesiddelse, generalforsamling, kreditgivning til nært-stående, årsrapportens udarbejdelse, anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Fi-nanstilsynet samt meddelelse til fondsbørsen.

”Regnskabsrapportering: 1. Gennemgang og opfølgning af bankens perioderegnskaber og lignende, samt budgetter og eventuelle afvigelser herfra. 2. Gennemgang af bankens likviditet, herunder finansieringsforhold og pengestrømme. 3. Gennemgang af udvikling i bankens solvensprocent, samt om udviklingen i bankens rente- og valutarisiko.

Gennemgang af forhold i forbindelse med kreditter, mellemværender, værdipapirer eller valuta, som har medført, eller som kan forudses at ville medføre væsentlige tab for banken.

Orientering fra direktionen om bankens virksomhed i den forløbne periode, herunder opfølgning på væsentlige dispositioner samt fastlagte planer.

Behandling af revisionsprotokollens indhold, samt underskrivelse heraf.

Bevilling af lån, kreditter og garantier m.v. i henhold til den til enhver tid gældende § 70-instruks. Herunder bemærkninger til skriftlige bevillinger i perioden siden sidste bestyrelsesmøde.

Eventuelt.

Forelæggelse af forhandlingsprotokol med referat til godkendelse og underskrift.”

Ved en ændring af forretningsordenen den 21. juni 2007 blev ovennævnte pkt. 3 om- formuleret til: ”Gennemgang af udvikling i bankens kapital- og solvensforhold…”

Efter forretningsordenens pkt. 7 skulle formanden sørge for, at der førtes en forhandlings- protokol, hvoraf blandt andet skulle fremgå tid og sted for mødet og mødedeltagere samt dagsorden og referat af de stedfundne forhandlinger og tagne beslutninger. Et bestyrelses-

/ - 15 -

medlem, en direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef, der ikke var enig i bestyrelsens beslutning, havde ret til at få sin mening indført i protokollen.

Det var bestyrelsen, der i henhold til pkt. 11 ansatte direktører og intern revisionschef. Af forretningsordenen pkt. 12 om bankens ledelse fremgik:

”12.1 Bestyrelsen og direktionen i forening forestår ledelsen af bankens anliggender og skal sørge for en forsvarlig organisation af bankens virksomhed.

Ved en ændring af forretningsordenen den 21. december 2006 blev der i pkt. 12.3 tilføjet en bestemmelse om, at bestyrelsen skulle påse, at banken havde de ressourcer, der var nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed og anvendte disse hensigts- mæssigt. Endvidere blev der ved en ændring af forretningsordenen den 21. juni 2007 indsat en række yderligere punkter med forhold, som bestyrelsen skulle påse, herunder at banken havde skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Derudover skulle der mindst en gang om året ske godkendelse af bankens interne proces, metoden og beskrivelsen af de forhold, der indgik ved opgørelse

/ - 16 -

af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. Bestyrelsen skulle også godkende det opgjorte solvensbehov.

Om årsrapportens udarbejdelse var det i forretningsordenen pkt. 16.1 bestemt, at bestyrelsen forud for årsrapportens affattelse gennemgik bankens væsentligste engagementer og bedømte de for disse stillede sikkerheder samt tog stilling til afskrivninger.

Bank 1 afholdt i udgangspunktet bestyrelsesmøde en gang om måneden. Forud for hvert møde modtog bestyrelsesmedlemmerne en dagsorden med bilag, herunder regnskabs- rapportering, der er omtalt nærmere nedenfor afsnit 4.6, notater og indstillinger fra direk- tionen samt korrespondance med blandt andre Finanstilsynet mm. Bankens forhandlings- protokoller var frem til årsskiftet 2007/2008 håndskrevne, kortfattede og ofte uden angivel-se af mødedeltagerne. Forhandlingsprotokollerne indeholdt ikke en nærmere gengivelse af drøftelserne på møderne, og der er ikke i de i sagen fremlagte forhandlingsprotokoller an-ført uenigheder.

Bestyrelsen blev ved brev af 24. maj 2005 indkaldt til bestyrelsesmøde den 26. maj 2005 med følgende dagsorden:

”1. Bevillinger m.v. – herunder bemærkninger til skriftlige bevillinger i perioden siden sidste bestyrelsesmøde samt efterretningslister og over-trækslister. --- oOo --- 2. Regnskabsrapportering for april 2005 – følger vedlagt. 3. Kapitalforhold frem til 2009 – jf. vedlagte notat. 4. Opfølgning på Finanstilsynets besøg – jf. vedlagte materiale. 5. Den interne revisions påtegning af bankens årsrapport – notat vedlagt. 6. Orientering: 6.1. Tilbagebetaling af moms m.v. 6.2. Filialudvikling. 6.3. Fjernservice. 6.4. Nyt kreditkort. 7. Eventuelt. 8. Forelæggelse af forhandlingsprotokol med referat til godkendelse og underskrift.

Opdateret Superligaoversigt for 1. kvartal 2005 er vedlagt.

Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag 23. juni 2005 kl. 09.30.”

/ - 17 -

Sammen med dagsordenen modtog bestyrelsen 282 siders bilagsmateriale. Forhandlings- protokollen fra mødet, der var ført i hånden, er illustrativ for en typisk protokol i den omhandlede periode og havde følgende ordlyd:

”Dagsorden: Der henvises til bilagsmappen. ad. 1: Til bestyrelsen var fremsendt bevillingslisterne 581, 582, 583, 584, 585 samt efterretningsliste 468 og overtræksliste af 12. maj 2005. Under behandlingen af Autobørsen Roskilde A/S forlod Sagsøgte 5 lokalet. Drøftelserne gav ikke anledning til yderligere kommentarer. ad. 2: Regnskabsrapportering blev gennem og viser et resultat for april måned 31.327 mod budget 14.342 tkr. År til dato er resultatet 136.461 tkr. mod budget 68.425 tkr. Koncernen år til dato er resultatet for hele koncernen. Væksten i udlånet er en væsentlig årsag til budgetafvigelsen – udlån 11.259.212 tkr. mod budget 9.062.302 tkr. svarende til en afvigelse på 2.196.910 tkr. ad. 3: Prognose for fremtidige kapitalforhold frem til 2009 blev gennemgået udfra det fremsendte materiale. Bestyrelsen godkender hjemtagelse af ansvarlig kapital på 300 mio. eller mere kroner i Bank 2. Aktieudvidelse blev drøftet og der arbejdes videre med det endelige oplæg. Bestyrelsen bemyndiger direktionen til at optage et stående lån på EURO 180,0 mill. eller mere hos Norddeutsche Landesbank Girozentrale som arrangør på vilkår og betingelser, jf. udkast til aftale af 29. april 2005 fra samme. Vicedirektør Sagsøgte 2 bemyndiges til sammen med arbitragechef Person 5 på bankens vegne at underskrive de nødvendige dokumenter i denne anledning. ad. 4: Der var fremsendt materiale som følge af besøget fra Finanstilsynet. Materialet gennemgået og drøftelserne gav ikke anledning til yderligere bemærkninger. Relevante papirer godkendt og underskrevet. ad. 5: Bestyrelsen godkendte at den interne revision underskriver årsregn-skabet. ad. 6.1: tilbagebetaling af moms på 10-14 mill. kroner ad. 6.2: - Team Glostrup starter i nye lokaler den 20. juni 2005 - Team Solrød forventes at flytte i nye lokaler medio august. - Nye analyser om muligheder hvor vi kan åbne nye teams bearbejdes hele tiden – Der arbejdes med Lyngby. 6.3: Orientering om Team Fjernservice – strategi er ved at blive planlagt. 6.4: Master Card etableres i samarbejde med lokale pengeinstitutter. ad. 7: Person 6 taler med Person 7 om at fremtidig dirigentrolle foreslås til Person 8. ad. 8: Referent: Sagsøgte 8.”

Efter indstilling fra Sagsøgte 12 i november 2007 overgik bestyrelsens forhand-lingsprotokol til at blive ført elektronisk fra årsskiftet 2007/2008 af bankens chefjurist Vidne 3. En elektronisk protokol skulle sikre en tidssvarende, ensartet og fyldestgørende

/ - 18 -

referering af bestyrelsens forhandlinger i overensstemmelse med lovgivningen, bestyrel-sens forretningsorden og tilsynsmyndighedens forventning.

Bank 1's direktionsinstruks (§ 70-instruks) bestod – udover nogle indledende bemærkninger om den daglige ledelse (pkt. 1) og rapportering til bestyrelsen (pkt. 6) – af fire instrukser; en kreditinstruks (pkt. 2), en fondsinstruks (pkt. 3), en udlandsinstruks (pkt. 4) og en likviditetsinstruks (pkt. 5). Den 20. september 2007 blev der tilføjet et nyt pkt. 2 om kapitaldækning og solvensbehov.

/ - 19 -

Af instruksens pkt. 6 fremgik, at direktionen hver måned aflagde rapport om udviklingen i bankens kapitalberedskab og solvensprocent, herunder opgørelse vedrørende basiskapitalen samt om udviklingen i de beregnede tal for renterisiko og valutarisiko.

Der er i sagen fremlagt en kreditinstruks dateret 25. maj 2004 samt fire senere, reviderede udgaver heraf.

Kreditinstruksen dateret den 25. maj 2004 fastsatte i udgangspunktet en grænse for direk- tionens bevillingskompetence på 25 mio. kr. for debitors samlede engagement, der kunne fraviges i presserende tilfælde. Endvidere kunne direktionen bevilge forhøjelser af de af bestyrelsen allerede bevilgede eller godkendte lån på op til 25 %, dog maksimalt 10 mio. kr. Af kreditinstruksen fremgik blandt andet:

”2.1. Direktionen kan bevilge lån, kreditter og garantier af enhver art i henhold til bankens kreditpolitik, når debitors samlede engagement, herunder effektive kautionsforpligtelser, opgjort iht. Lov om finansiel virksomhed § 5 stk. l, nr. 16, jf. § 145, ikke overstiger 25 mio. kr.

…

…

Mod sikkerhed i blandt andet indlån i Bank 1, danske statsobligationer og real- kreditobligationer var grænsen i pkt. 2.1 forhøjet med den sikrede del af engagementet, dog højest med 25 mio. kr.

/ - 20 -

Endvidere kunne direktionen – uanset bestemmelsen i pkt. 2.1 – bevilge byggelån til par- celhuse til bygherrens eget brug, samt midlertidig finansiering i forbindelse med køb og salg af egen bolig med et beløb på indtil 5 mio. kr. Tilsvarende gjaldt al midlertidig finan-siering i forbindelse med konvertering samt ny- eller omprioritering af fast ejendom og eventuel garantistillelse for realkreditlån, der stilles i forlængelse heraf.

”2.8. Direktionen kan i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ik-ke kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i denne instruks nævnte maksimumbeløb jf. dog pkt. 2.6. Sådanne bevillinger forelægges på det første kommende eller det dernæst følgende bestyrelsesmøde dog senest 8 uger efter overskridelsen…”

Efter indstilling fra kreditudvalget blev der på et bestyrelsesmøde den 21. december 2006 vedtaget en række ændringer i kreditinstruksen. Intentionen var at reducere det administra- tive arbejde i banken, herunder ikke mindst i Team Kredit. I den reviderede udgave, der er dateret 15. januar 2007, blev direktionens generelle bevillingsgrænse på 25 mio. kr. i pkt. 2.1 ændret til følgende grænser:

” Bevillingsgrænse Branchegruppe mio. kr.

/ - 21 -

Privatkunder 10 Liberale erhverv 10 Landbrug 25 Handel og transport 25 Øvrige erhverv 25 Fremstilling 35 Bygge og anlæg 50 Kredit m.v. 50 Anlægsfinansiering e jendomme 150 Projektfinansiering e jendomme 225 ”

”• En specifikation af hvilke brancher gruppen indeholder • En oversigt over engagementer dækkende ca. 50 % af Engagementsmassen indenfor branchegruppen • En risiko/indtjeningsanalyse af branchegruppen baseret på en udlånsfordeling på ratings, OEI, nedskrivning og indtjening • Bankens eksponering i branchegruppen • Kreditudvalgets vurdering af branchegruppen og dens forventede • udvikling”

På et bestyrelsesmøde den 21. juni 2007 blev der vedtaget en række ændringer i bankens § 70-instruks, idet der blandt andet blev indsat et nyt punkt 2 om kapitaldækning og solvens- behov. Kreditinstruksen, der som følge heraf var flyttet til punkt 3, indeholdt to ændringer; I pkt. 3.1 (dvs. tidligere pkt. 2.1) var der indledningsvis tilføjet, at bestyrelse og direktion skulle sikre at bankens bevillingsproces var betryggende. Endvidere var der i pkt. 3.16 indsat en ny bestemmelse med følgende ordlyd:

/ - 22 -

”Direktionen skal sikre at banken har passende procedurer til kontrol af at kreditpolitikken efterleves af bankens medarbejdere. Direktionen skal sikre, at kreditpolitikken kendes af alle relevante medarbejdere. Det skal sikres, at kreditorganisationens opbygning indrettes således, at der er klar definerede ansvars- og arbejdsområder, således at udførelse af opgaver adskilles fra kontrollen af samme.”

Efter indstilling fra Kreditudvalget blev der på et bestyrelsesmøde den 20. september 2007 på ny vedtaget ændringer i kreditinstruksen. Intentionen var igen at reducere det admini-strative arbejde i banken. Af Kreditudvalgets indstilling fremgik, at direktionens gældende bevillingsret indeholdt en begrænsning på 75 mio. kr. pr. enkeltsag, hvilket blev foreslået opretholdt. Beløbsbegrænsningen fremgik dog ikke af den reviderede kreditinstruks, der blev forelagt og vedtaget af bestyrelsen.

/ - 23 -

Person 10 og underdirektør Sagsøgte 3. I løbet af foråret 2005 gik Person 9 på pension og blev erstattet af underdirektør Vidne 4.

Sagsøgte 3 deltog helt eller delvist i ni henholdsvis syv møder i 2005 henholds-vis 2006, svarende til ca. 10 % af møderne. I 2007 deltog Sagsøgte 3 i 32 møder, svarende til 42 % af møderne.

Efter Sagsøgte 1's pensionering og Sagsøgte 12s tiltræden som ad-ministrerende direktør den 1. juli 2007, indtrådte Sagsøgte 12 i lederrådet, og i januar 2008 udtrådte Sagsøgte 3 og blev erstattet af underdirektør Person 11. I samme forbindelse blev det bestemt, at chefjurist Vidne 3 fremover skulle deltage i møderne som sekretær for rådet med udtaleret og -pligt, og at der skulle udarbej-des og udsendes beslutningsreferat.

På et bestyrelsesmøde den 23. maj 2008 blev det besluttet at ændre og udvide bankens lederråd pr. 2. juni 2008, så det herefter bestod af direktionen og lederne af bankens linje-og stabsfunktioner samt Funktionsforum. Formålet var at sikre, at bankens strategiske og taktiske udvikling blev koordineret på tværs af organisationen. Lederrådet skiftede sam-tidig navn til ledergruppen.

Det var lederrådets opgave at påpege, drøfte og tage stilling til problemstillinger af betyd- ning for Bank 1's daglige virke og fremtid. Formålet med møderne var ifølge forret- ningsordenens pkt. 4 blandt andet at informere mundtligt om aktuelle forhold såvel inden for som uden for det enkelte medlems ansvarsområde, at træffe beslutninger og udstikke retningslinjer vedrørende politiske forhold og væsentlige problemstillinger i relation til bankens daglige drift samt at udstikke mål og retningslinjer for bankens langsigtede udvikling, herunder formulering af udviklingsprojekter.

/ - 24 -

Forretningsordenen for kreditudvalget af 31. august 2004 indeholdt blandt andet bestemmelser om mødedeltagere og -aktivitet, mødernes formål, kreditudvalgets bevillingsbeføjelse og stillingtagen, rapportering til bestyrelsen, større ubevilgede overtræk og større engagementer samt bestemmelser om hensættelser, afviklingsejendomme og kredithøringer.

Formålet med udvalgets møder var at gennemgå og tage stilling til låneansøgninger, som man modtog fra Team Kredit. Derudover udstedte kreditudvalget bevillingsbeføjelser til koncernens medarbejdere. Kreditudvalgets egen bevillingsbeføjelse svarede til direktion-ens bevillingsbeføjelse som fastsat i kreditinstruksen, se herom nedenfor afsnit 4.2.2. Kre- ditudvalget var i henhold til pkt. 5.1. beslutningsdygtigt, når underdirektøren, bankdirek-tøren eller vicedirektøren var til stede. Af pkt. 5.2 fremgik:

”Er de i punkt 5.1. nævnte personer ikke til stede, er det resterende Kreditud-valg beslutningsdygtig gennem udøvelse af punkterne 2.1.til 2.7. i den til en-hver tid gældende kreditinstruks.”

Endvidere var det i punkt 5.2.1 bestemt:

”I tilfælde af fravær kan det resterende Kreditudvalg i presserende tilfælde foretage bevilling efter punkt 2.8 i kreditinstruksen, jvf. dog dennes punkt 2.6. Tilsvarende gælder punkt 2.10 i kreditinstruksen. Underdirektøren skal snarest muligt orienteres om sådanne bevillinger.”

Ved en ændring af forretningsordenen den 26. maj 2005 udgik pkt. 5.2.1, men der i pkt. 5.2 blev indsat ordene ”i forening” :

”Er de i punkt 5.1. nævnte personer ikke til stede, er det resterende kreditud-valg i forening beslutningsdygtig gennem udøvelse af punkterne 2.1. til 2.10. i den til enhver tid gældende Kreditinstruks.”

/ - 25 -

Ved en senere ændring af 17. august 2007 blev pkt. 5.2.1 genindsat og ordene ”i forening” i pkt. 5.2 udgik.

Kreditudvalget skulle mødes med bankdirektøren en gang ugentligt. Formålet var at orientere direktøren om udvalgets arbejde i den forgangne uge samt at drøfte generelle og specifikke forhold inden for kreditområdet. Endvidere skulle Team Kredit dagligt sende kopi af låneansøgninger til direktøren.

Kreditudvalget havde endvidere ansvaret for at gennemgå Team Kredits oplæg vedrørende bevillinger, alle ubevilgede overtræk, større engagementer og engagementer omfattet § 78 i lov om finansiel virksomhed, hensættelser og afviklingsejendomme for bestyrelsen med nærmere fastsatte tidsintervaller.

Endelig skulle kreditudvalget tilrettelægge og deltage i høringer med samtlige kundeteams og Team Kredit (kredithøring/teamhøring), med det formål at få en orientering om teamenes vigtigste kunder samt at vurdere og drøfte større engagementer og problematiske engagementer. Der er i sagen fremlagt ét referat af en kredithøring foretaget den 28. april 2008.

Kreditpolitikken indeholdt nogle generelle betragtninger om, hvilke elementer der skulle indgå i vurderingen af en kunde, krav til forholdet mellem risiko og økonomisk indsigt, krav til intern beslutningsgrundlag og registrering, spredning af udlån, tabsrisici og opfølg-ning på engagementer. Under politikkerne for de enkelte kundegrupper var der en nærmere beskrivelse af de karakteristika, der ikke i fuldt omfang var dækket af den generelle politik. Om erhvervsmarkedet var blandt andet anført, at banken lagde vægt på, at banken havde tilstrækkeligt kendskab til kunden; ikke blot til de økonomiske forhold, men til alle væsent- lige forhold i virksomheden som f.eks. branche, forretningskoncept og ledelse samt virk-

/ - 26 -

somhedens overlevelsesmulighed. Specielt vedrørende byggeprojekter lagde banken vægt på kompetence og økonomi hos såvel bygherre som bygmester, samt at banken var ude af projektet igen inden for en relativ snæver tidshorisont; medmindre ganske særlige forhold talte for det, burde en projektfinansiering ikke strække sig ud over to år fra grund- eller ejendomskøbet. Ved anlægsfinansiering lagde banken vægt på ejendommens beliggenhed og likviditet samt investorernes økonomi. Endvidere tilkendegav politikken holdninger til blandt andet lånesyndikering, indsamling og registrering af information, kautioner og fac- toringkreditter.

Bankens kreditpolitik blev efter kritik fra Finanstilsynet forelagt og godkendt af bankens bestyrelse i maj 2005.

Udover kreditpolitikken havde banken udarbejdet en række vejledninger og forretningsgange, herunder forretningsgang for beslutningsgrundlag i forbindelse med bevilling, forretningsgang for løbende overvågning af og opfølgning på engagementer, forretningsgang for indberetning af kunder med svaghedstegn, vejledning for kreditprocessen, vejledning i værdiansættelse af sikkerheder, vejledning for finansiering af boliger i Sverige, vejledning i finansiering af investeringsejendomme, vejledning i klassificering af erhvervsengagementer, vejledning om opgørelse og indberetning af store engagementer m.m. De af banken udarbejdede vejledninger og forretningsgange er ikke nærmere gennemgået for landsretten.

Kreditudvalget udstedte bevillingsbeføjelser til koncernens medarbejdere efter indstilling fra nærmeste chef. Ifølge bankens vejledning for kreditprocessen førte Team Kredit en oversigt over alle udstedte bevillingsbeføjelser. I et skema dateret ”17. november 2004/KEN” var anført, hvilke bevillingsbeføjelser forskellige medarbejdergrupper samt kreditudvalget havde. Af skemaet fremgår blandt andet, at teamledere havde en bevillingsbeføjelse på 2 mio. kr. med tilsvarende blanco element, og at kreditkonsulenter

/ - 27 -

havde en bevillingsbeføjelse på mellem 3-5 mio. kr. med tilsvarende blanco element. I skemaet er anført, at kreditudvalgets bevillingsbeføjelse var 7 mio. kr. Der er under sagen ikke fremlagt senere udgaver af skemaet med oversigt over bevillingsbeføjelser.

Objektiv Subjektiv klassifikation klassifikation 1 2 3 4 5 6 0 1 2 3 4 5 6 1 11 12 13 14 15 16 2 21 22 23 24 25 26 3 31 32 33 34 35 36 4 41 42 43 44 45 46 5 51 52 53 54 55 56 Klassifikations- gruppe: 1 2 3 4

Karakterer: Objektiv karakter Subjektiv karakter Fastsættes på grundlag af Kundeansvarliges vurdering af regnskab. (1. ciffer) virksomhed/ledelse 0 Ej klassificeret Ej klassificeret 1 Suverænt regnskab Det utvivlsomt gode engagement 2 Godt regnskab Det gode engagement 3 Acceptabelt regnskab Vedligeholdelsesengagement 4 Utilfredsstillende engagement Det svage engagement 5 Uacceptabelt engagement Hensættelsesengagement (A) 6 Anvendes ikke Hensættelsesengagement (B)

Finanstilsynets karaktersystem Svarer til klassifikationsgr uppe Karakter Beskrivelse 3 Utvivlsomt gode engagementer 1 2a Middelgode engagementer 1-2

/ - 28 -

2b Svage engagementer uden 2-3

hensættelsesbehov 1a Hensættelsesengagementer hvor 4 hensættelsen er tilstrækkelig 1b Hensættelsesengagementer hv or 4 hensættelsen overvejes forhøj et 0a Tabsengagement hvor hensættelsen 4 dækker tabet 0b Tabsengagement hvor yderlig ere 4 hensættelse kan blive aktuel

For at sikre en så ensartet klassificering som mulig t udarbejdede Bank 1 pr. 23. august 2005 fælle s retningslinjer for klassificering af erhvervsengagementer. Af retnings-linjerne fremgik, at alle enkeltkunder med et erhvervsengagement på 500.000 kr. og der-over skulle klassi ficeres. Hvor der var tale om en k oncern, skulle de enkelte selskaber klas-sificeres. Klassifi kationen skulle opnås ved hjælp af nogle objektive observationer (regn-skab) og en subje ktiv (kunderådgiver) vurdering af det enkelte selskab. I notatet var der redegjort for de o bjektive målvariabler og subjekti ve forhold, herunder ledelse, branche, strategiske og øk onomiske mål mv., der skulle anv endes ved vurderingen af engagementet.

Engagementerne skulle placeres i følgende klassifikationer:

Objektiv Subjektiv klassifikation klassifikation 1 2 3 4 5 0 01 02 03 04 05 1 11 12 13 14 15 2 21 22 23 24 25 3 31 32 33 34 35 4 41 42 43 44 45 5 51 52 53 54 55

Klassifikations- gruppe: 10 20 30 41 40 35

Karakterer Objektiv karakter 1. ciffer

/ - 29 -

Fastsættes på grundlag af regnskab 0 Regnskab foreligger ikke 1 Suverænt regnskab 2 Godt regnskab 3 Acceptabelt regnskab 4 Utilfredsstillende engagement 5 Uacceptabelt engagement

Karakterer Subjektiv karakter 2. ciffer Vurdering af virksomhed/ledelse 1 Det utvivlsomt gode engagement 2 Det gode engagement 3 Vedligeholdelsesengagement 4 Det svage engagement 5 Nedskrivningsengagement

Klassifikationerne var sammenstillet med Finanstilsynets karaktersystem som følger:

Finanstilsynets karaktersystem Svarer til klassifikationsgruppe Karakter Beskrivelse Nyt engagement – regnskab 35 foreligger ikke 3 Utvivlsomt gode engagementer 10 2a Middelgode engagementer 20-30 2b Svage engagementer uden 41 nedskrivningsbehov 1a Nedskrivningsengagementer hvor 40 nedskrivning er tilstrækkelig 1b Nedskrivningsengagementer hvor 40 nedskrivning overvejes forhøjet 0a Tabsengagement hvor nedskrivning 40 dækker tabet 0b Tabsengagement hvor yderligere 40 nedskrivning kan blive aktuel

/ - 30 -

Bank 1 indførte et nyt ratingsystem, der blev beskrevet i et internt notat, dateret 5. juni 2007. Notatet fastlagde en række principper og kriterier for rating af bankens privat-og erhvervskunder. Det fremgik af notatet, at alle engagementer skulle rates, såvel nye kunder som eksisterende kunder uden rating.

Bankens nye ratingsystem omfattede tre modeller:

Model 1. Rating af nye erhvervskunder, hvor der ikke forelå regnskabsmateriale, var base-ret på en subjektiv vurdering af kunden. For disse kunder anvendtes rating 200 (det stærke engagement), rating 300 (det gode engagement) og 400 (vedligeholdelsesengagementet). Af notatet fremgik, at hvis engagementet ikke kunne rates minimum 400, burde det ikke bevilges.

Model 2. Rating af nye og eksisterende kunder, hvor der forelå regnskabsmateriale, var udelukkende baseret på finansielle faktorer ud fra et årsregnskab. Ud fra blandt andet kun- dens soliditetsgrad, afkastningsgrad, likviditetsgrad, overskudsgrad mv., blev kunden til-delt et antal point, der mundede ud i følgende ratinger:

100 Virksomheder med højest kreditværdighed og særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser. 200 Virksomheder med høj kreditværdighed og god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser. 300 Virksomheder med rimelig kreditværdig og har tilstrækkelig evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser. 400 Virksomheder som er kreditværdige og har evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser. 500 Virksomheder med ringe kreditværdighed og der ofte alene ydes kredit mod sikkerhed. Virksomhedens evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser bedømmes som ringe. Ved at yde kredit til 500 ratede virksomheder løber man en betydelig kreditrisiko. 600 Virksomheder med svag/ingen kreditværdighed og hvor kreditgivning frarådes. Virksomhedens evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser vurderes som svag. Ved at yde kredit til 600 ratede virksomheder løber man en meget høj

/ - 31 -

kreditrisiko. Disse kunder indberettes årligt til Finanstilsynet som svage kunder. 700 Virksomheder som opfylder kriterierne for OEI registrering (se vejledning), men hvor det ikke skønnes nødvendigt at foretage nedskrivning/hensættelse til imødegåelse af tab. 800 Virksomheder som opfylder kriterierne for OEI og hvor der er foretaget individuel nedskrivn ing/hensæt telse til tab.

Model 3. Rating af projektfinansieringskunder skete ud fra, om visse krav vedrørende pro- jektet var opfyldt sammen med en subjektiv vurdering. Endvidere kunne en projektrating maksimalt gælde 24 måneder, hvorefter kunden skulle rates efter model 2.

Projektfinansieringskunder blev ratet med udgangspunkt i rating 601. Oprykning til rating 501 forudsatte, at banken enten skulle være afdækket ved fuld pant i ejendommen, eller at banken havde en enekreditorlignende status i selskabet ("Finanskonstruktion"). Kunden kunne rates endnu højere, hvis væsentlige risici ved projektet var afdækket, herunder særligt ved forsalg. Udgjorde forsalget mere end 75 %, herunder ubetinget tilbud om kreditforeningsbelåning, blev projektet altid ratet 201. Hvis forsalget ikke oversteg 75 %, kunne projektet rates op fra rating 501 for hvert af følgende punkter, der var opfyldt; Kaution af moderselskab eller indehaver, forsalg udgjorde minimum 60 %, egenfinansiering på minimum 20 % samt forventet fortjeneste udgjorde minimum 20 %.

De enkelte ratinger var i notatet beskrevet således:

Rating Beskrivelse 201 Projekt med højest sikkerhed (Ejerpantebrev/"Finanskonstruktion" og forsalg på 75 %). 301 Projekt med høj sikkerhed. 401 Projekt med rimelig sikkerhed. 501 Projekt med ringe sikkerhed (Ejerpantebrev eller "Finanskonstruktion"). 601 Projekt med svag/ingen sikkerhed.

/ - 32 -

somheder m.v. samt finansielle koncerner. Derudover var der fastsat en række revisions- standarder og udarbejdet revisionsvejledninger af FSR’s revisionstekniske udvalg.

Ekstern revision af Bank 1 blev for regnskabsårene 2005-2007 forestået af Ernst & Young. I regnskabsåret 2008 blev Ernst & Young afløst af KPMG. Ernst & Young havde afgivet indledningsprotokollat (tiltrædelsesprotokollat) sammen med revisionsprotokollatet for 1999 den 11. februar 2000. I tiltrædelsesprotokollatet redegjorde Ernst & Young blandt andet for revisionens tilrettelæggelse og udførelse, hvoraf blandt andet fremgik, at det ikke kunne forventes, at revisionen ville afdække alle fejl og mangler, som bogføringen og års- regnskaberne eventuelt måtte indeholde, og at planlægningen af revisionen ville tage ud- gangspunkt i en bedømmelse af virksomhedens kontrolmiljø samt en undersøgelse af, om forretningsgange og systemer er hensigtsmæssigt tilrettelagt, herunder om der er effektive funktionsadskillelser.

Tiltrædelsesprotokollatet redegjorde endvidere for afgrænsningen mellem ledelsens og revisors ansvar samt rapportering til bestyrelse og direktion. Om rapporteringen var blandt andet anført, at det ville blive rapporteret i revisionsprotokollen, hvis revisionen fandt væ- sentlige svagheder i selskabets forretningsgange, systemer og interne kontroller. Endvidere ville revisionen efter behov fremsende rapporter (management letters) til selskabets direk-tion med en beskrivelse af og konklusion på det udførte revisionsarbejde samt andre for-hold, som revisionen måtte ønske at gøre direktionen opmærksom på. Der er ikke i sagen fremlagt management letters.

/ - 33 -

sionsaftalen beskrev fordelingen af revisionsopgaverne mellem den interne og eksterne re- vision og indeholdt retningslinjer for samarbejdet mellem dem, herunder ekstern revisions kontrol af Intern Revisions arbejde.

Der er i sagen fremlagt tre revisionsaftaler, dateret 17. september 2004, 7. juli 2005 hen- holdsvis 7. maj 2007.

De i sagen fremlagte revisionsrapporter udarbejdet af Intern Revision i årene 2005-2008 er omtalt nedenfor, afsnit 4.3.4, 4.3.8, 4.3.12 og 4.3.16.

Der er ikke i sagen fremlagt kvartals- henholdsvis opsamlingsrapporter. Revisionen af Bank 1 som finansiel virksomhed var reguleret i blandt andet lov om finansiel virk-somhed og bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner. Derudover var der fastsat en række revisionsstandarder og ud-arbejdet revisionsvejledninger af FSR’s revisionstekniske udvalg.

/ - 34 -

Ekstern revision af Bank 1 blev for regnskabsårene 2005-2007 forestået af Ernst & Young. I regnskabsåret 2008 blev Ernst & Young afløst af KPMG. Ernst & Young havde afgivet indledningsprotokollat (tiltrædelsesprotokollat) sammen med revisionsprotokollatet for 1999 den 11. februar 2000. I tiltrædelsesprotokollatet redegjorde Ernst & Young blandt andet for revisionens tilrettelæggelse og udførelse, hvoraf blandt andet fremgik, at det ikke kunne forventes, at revisionen ville afdække alle fejl og mangler, som bogføringen og års- regnskaberne eventuelt måtte indeholde, og at planlægningen af revisionen ville tage ud- gangspunkt i en bedømmelse af virksomhedens kontrolmiljø samt en undersøgelse af, om forretningsgange og systemer er hensigtsmæssigt tilrettelagt, herunder om der er effektive funktionsadskillelser.

Tiltrædelsesprotokollatet redegjorde endvidere for afgrænsningen mellem ledelsens og re- visors ansvar samt rapportering til bestyrelse og direktion. Om rapporteringen var blandt andet anført, at det ville blive rapporteret i revisionsprotokollen, hvis revisionen fandt væ- sentlige svagheder i selskabets forretningsgange, systemer og interne kontroller. Endvidere ville revisionen efter behov fremsende rapporter (management letters) til selskabets direk-tion med en beskrivelse af og konklusion på det udførte revisionsarbejde samt andre for-hold, som revisionen måtte ønske at gøre direktionen opmærksom på. Der er ikke i sagen fremlagt management letters.

Ifølge revisionsaftalerne skulle Intern Revision til brug for bestyrelsen føre en revisions- protokol, der skulle redegøre for den i årets løb udførte revision. Det fremgik endvidere af revisionsaftalerne, at en række oplysninger og redegørelser i henhold til revisionsbekendt- gørelsen alene skulle fremgå af den interne revisions protokol.

Om arbejdsdelingen mellem den interne og eksterne revision var det bestemt, at ekstern revision aktivt skulle medvirke til, at kravene til god revisionsskik blev opfyldt, herunder at arten og omfanget af det udførte arbejde var tilstrækkelig. Derudover var der en nærme-

/ - 35 -

re oplistning af den interne henholdsvis den eksterne revisions opgaver, der i 2004-revi- sionsaftalens pkt. 8 var fordelt som følger:

"8.1 Den interne revisions opgaver: • Ajourføring af revisionsaftalen • Udarbejdelse af planlægningsnotat • Udarbejdelse og ajourføring af detailinstrukser for såvel revision i årets løb som for statusrevision • Planlægning af revisionens udførelse inklusiv ressourcedisponering • Udførelse af planlagte revisionsopgaver • Registrering af tidsanvendelsen på de enkelte revisionsområder med henblik på opfølgning af anvendt tid og fremtidig planlægning af revisionen

• Rapportering om resultatet af den udførte revision ved udarbejdelse af revisionsrapporter • Udarbejdelse af kvartalsrapporter indeholdende opfølgning fra den løbende rapportering • Etablering af grundlaget for de eksterne revisorers årlige gennemgang af en- gagementer, herunder sikring af fuldstændigheden, således at alle væsent-lige og risikofyldte engagementer udvælges til gennemgang • Føring af revisionsprotokol i årets løb • Udarbejdelse af protokol til årsregnskabet • Underskrive enhver protokoltilførsel til de eksterne revisorers protokol • Udarbejdelse af afslutningsnotat • Afgivelse af påtegning på koncernens, bankens og datterselskabernes årsrapporter.

Ved afgivelse af de særlige erklæringer, der kræver de eksterne revisorers påtegning, udfører intern revision det arbejde, der er nødvendigt for erklæringens afgivelse. Dette arbejde omfatter blandt andet grundlaget for de eksterne revisorers erklæringer, jf. revisionsbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

[…]

/ - 36 -

• Kvalitetsbedømmelse af den interne revisions arbejder ved gennemgang af udvalgte arbejdsmaterialer og rapporter • Vurdering af den interne revisions uafhængighed af direktion, ansættelsesforhold og integritet i øvrigt • Underskrive enhver protokoltilførsel til den interne revisions protokol • Udarbejdelse af revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet, herunder give oplysning om hvorvidt de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver er udført, samt hvorvidt den interne revision fungerer tilfredsstillende. Endvidere afgives oplysning om, hvorvidt de eksterne revisorer er enige i indholdet af den interne revisions protokol, og såfremt dette ikke er tilfældet, hvori uenigheden består."

Endelig var der i revisionsaftalerne bestemmelser om koordinering af arbejdsopgaver mel- lem den interne revision og de eksterne revisorer. Udover planlægningsnotatet var det for- udsat, at der skulle afholdes møder og være en løbende drøftelse af planlægningen, her-under de eksterne revisorers eventuelle deltagelse i uanmeldte revisionseftersyn, engage- mentsgennemgang og revision af årsregnskabet. Endvidere skulle de eksterne revisorer lø- bende kvalitetsbedømme den interne revisions arbejdspapirer.

Endvidere er der i sagen fremlagt to revisionsplaner for Bank 1-koncernen for 2005, dateret 21. juni 2005, og 2006 (udateret) udarbejdet af Intern Revision. Revisions-planen beskrev revisionens formål, tilrettelæggelse og udførelse, udviklingen i og særlige forhold vedrørende det pågældende år, væsentligheds- og risikovurdering, valg af revi-sionsstrategi samt rapportering.

Det fremgik af revisionsplanen blandt andet, at den skulle suppleres af detailinstrukser for de enkelte områder i koncernen, der løbende ville blive tilrettet i overensstemmelse med den overordnede revisionsstrategi. Om den forretningsmæssige udvikling i 2005 og 2006 var anført, at banken ville fortsætte vækststrategien med åbning af nye filialer, og at ban-ken forventede, at det samlede forretningsområde ville stige med 10 % i 2005 og 2006. Det

/ - 37 -

var endvidere anført, at der i planlægningen var taget højde for bankens ønske om revision to gange årligt i Team Erhverv og Team Køge. Om væsentligheds- og risikovurderingen var anført, at den specifikke væsentlighed indenfor delområder ville blive beskrevet i detailinstrukserne, hvor også risici indenfor delområderne var identificeret. Vedrørende valg af revisionsstrategi var anført, at kontrolmiljøet i banken vurderedes generelt at være tilfredsstillende, hvorfor revisionen i stort omfang var baseret på kontrolbaseret revision suppleret med substansrevision i form af regnskabsanalytisk revision og detailrevision. For hvert revisionsområde skulle foretages en specifik vurdering af kontrolmiljøet, og vur-dering af risici og kontroller ville blive dokumenteret i detailinstrukserne for det enkelte område. Under overskriften ”Rapportering” var anført rapporteringsterminer. Ifølge disse skulle de løbende revisionsprotokollater fra Intern Revision foreligge 14 dage før besty-relsesmøderne i januar og august måned, mens årsprotokollater for selskaberne i koncernen skulle forelægges de respektive bestyrelser i februar måned.

Revisionsplanen var bilagt regnskabsanalyse, oversigt over revisionens erklæringer i års- rapportprotokollatet, overordnet revisionsstrategi, vurdering af nøgletal og grovplan for det pågældende år. Den overordnede revisionsstrategi gentog, at revisionsplanen skulle supple-res med detailinstrukser for de enkelte områder i koncernen, der løbende ville blive tilrettet i overensstemmelse med den overordnede revisionsstrategi. Endvidere beskrev revisions- strategien revisionen af engagementsområdet, der blev betragtet som væsentligt og med høj risiko. Revisionen af engagementsområdet havde til formål at kontrollere om forretnings- gange og bevillingsbeføjelser blev overholdt, herunder om § 70-instruksen blev overholdt, samt vurdere de interne kontrolprocedurer som teamet havde etableret. Der skulle samtidig foretages en vurdering af risikoen for nedskrivninger på det enkelte engagement samt en vurdering af de foreslåede nedskrivningers tilstrækkelighed. I revisionsstrategien var end- videre beskrevet revisionen af ”ikke ekspederende teams” , der blandt andet omfattede Team Kredit. Revisionen af disse områder omfattede primært afstemning af de til de en-kelte teams hørende opsamlingskonti og gennemgang af adgangsforhold til bankens edb-systemer. I grovplanen for år 2006 var med afkrydsning anført, hvor og hvornår der ville blive udført revision, herunder engagementsgennemgang i de enkelte afdelinger.

/ - 38 -

Der er i sagen fremlagt Intern Revisions detailinstruks om engagementer med overskriften ”forberedelse, definition, udvælgelse m.m.” . Instruksen, der er udateret og fremstår ufær-dig, fastlægger hvilke SAS-udtræk, der skulle bestilles forud for eftersyn, samt hvordan udvælgelsen skulle foregå.

Der er endvidere fremlagt Intern Revisions detailinstruks med overskriften ”engagemen-ter” dateret 15., 16. og 17. februar 2000 samt 2002. Der er ikke fremlagt eventuelle senere opdaterede versioner af detailinstruksen. Detailinstruksen indeholder blandt andet bestem- melser om formål og omfang, herunder kriterier for gennemgang og hensættelser, samt en arbejdsbeskrivelse af blandt andet grundlaget for revisionen og værdiansættelse af sikker- heder. Endvidere indeholder instruksen bestemmelser om revision af engagementer, her-under om formalia, vurdering, arkivering og rapportering.

(mio. kr.) 2007 2006 2005 2004 Netto renter og udbytter 877 680 477 366 Netto gebyrer og provisioner 332 294 197 127 Kursreguleringer* 40 32 29 23

/ - 39 -

Andre driftsindtægter (netto) -1 6 10 0 Basisindtægter 1.248 1.012 713 516 Driftsudgifter 528 458 366 306 Basisindtjening før nedskrivninger 720 554 347 210 Nedskrivninger på udlån m.v. 266 -17 -44 36 Basisindtjening 454 571 391 174 Avance ved salg af anlægsaktier 0 43 0 29 Beholdningsind tjening -138 80 201 63 Resultat før sk at 316 694 592 266 Skat 74 177 161 63 Årets resultat 242 517 431 203 *Kursregulering af anlægsaktier samt kundeindtjening på valuta Egenkapital ultimo 2.633 2.494 1.705 1.063 Balance 41.983 30.052 18.621 12.616 Egenkapitalforr entningfør skat (gns) pct. 12 33 43 26 Basisindtjening i pct. af egenkapital (gns) 18 27 28 17 Driftsudgifter i pct. af basisindtægter 42 45 51 59

Endvidere var bankens resultatopgørelse mv. årsrapport 2007 opgjort til: (mio. kr.) 2007 2006 2005 2004 Resultatopgørelse Netto renter og udbytter 851 659 475 337 Netto gebyrer o g provisioner 323 284 190 121 Kursreguleringer -65 184 237 130 Andre driftsindtægter (netto) -1 6 10 0 Udgifter til personale og administration 514 438 337 287 Af- og nedskriv ning på immaterielle og 14 20 29 19 materielle aktiver Nedskrivninger på udlån m.v. 266 -17 44 36 Resultat af kapitalandele i tilknyttede 2 2 2 0 virksomheder Resultat før skat 316 694 592 266 Skat 74 177 161 63 Årets resultat 242 517 431 203

Balance Udlån 32.551 23.765 14.962 9.688 Indlån 17.376 12.360 9.405 6.290 Efterstillede kapitalindskud 2.526 2.121 999 700 Egenkapital 2.633 2.949 1.705 1.063 Aktiekapital 125 114 114 98 Balance 41.983 30.052 18.621 12.616 Garantier 11.895 13.275 8.756 4.590 Depoter 17.050 18.763 12.453 7.199 Samlet forretningsomfang 78.872 68.163 45.576 27.767 (udlån, indlån, garantier og depoter) Antal heltidsmedarbejdere (gns) 609 526 443 404

Nøgletal (procent)

/ - 40 -

Indtjening Egenkapitalforrentning før skat 12,3 33,0 42,8 26,4 Egenkapitalforrentning efter skat 9,4 24,6 31,1 20,1 Indtjening pr. omkostningskrone kr. 1,40 2,57 2,37 1,72

Kreditrisiko Akkumuleret nedskrivningsprocent 1,2 0,7 1,2 2,2 Årets nedskrivningsprocent 0,6 0,0 0,1 0,3 Summen af stor e engagementer 186,5 186,6 308,8 238,1 Andel af tilgodehavender med nedsat rente 0,2 0,1 0,2 0,6 Årets udlånsvækst 37,0 58,7 54,4 38,2 Udlån i forhold til egenkapital 12,4 9,5 8,8 9,1

Likviditet Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold 190,2 194,2 160,2 156,8 til indlån Overdækning i forhold til lovkrav om 69,3 46,3 28,9 59,9 likviditet

Solvens og kap ital Solvensprocent 11,9 12,8 11,5 12,2 Kernekapitalprocent 7,0 7,9 8,3 8,6

Bank 1's u dlån i mio. kr. og udlånsvækst i procent var i årsrapport 2005 i perioden 2001-2004 opgjort til: 2001 2002 2003 2004 Udlån 5.818 6.235 7.019 9.736 Udlånsvækst 13,7 % 7,1 % 12,6 % 38,7 %

/ - 41 -

hovedkonklusionen i både den interne og eksterne revisions revisionsprotokollater for årsrapporten.

Som indledende regnskabskommentar var anført, at basisindtægten var steget med 48 mio. kr. til 553 mio. kr., svarende til 10 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget beskedent med 9 mio. kr. til 315 mio. kr., svarende til 3 %. Tab og hensættelser var faldet med 17 mio. kr. i forhold til 2003, udlånet var steget med 39 % til 10 mia. kr., indlånet var steget med 25 % til 6 mia. kr., bankens solvensprocent var 12 % og kernekapitalprocenten var på 8 %.

Af årsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlånet skyldtes en stor kundetilgang på privat- og erhvervskundesiden, inklusive en pæn stigning på udlandslån. Om solvensprocenten var anført, at bankens mål var, at solvensprocenten vedvarende forblev mindst 2 % over lovens minimumskrav på 8 %. Af årsrapporten fremgik endvidere, at banken ville fortsætte vækststrategien i de kommende år med åbning af nye filialer på Sjælland. Banken forventede en fortsat afdæmpet vækst i samfundsøkonomien i 2005, og at konkurrencen i sektoren ville blive hårdere. Det samlede forretningsomfang forventedes at ville stige med 10 % i 2005.

Om bankens kreditpolitik var anført blandt andet, at banken tilstræbte i sin långivning at sikre en passende spredning på kunder og brancher således at enkelte engagementer, herunder koncerner, ikke udgjorde en fare for bankens eksistens. Ved kreditvurderingen af et erhvervsforhold lagde banken vægt på, at kundens forretningskoncept var bæredygtigt, og at kunden besad den fornødne kompetence. Analyse af kundens regnskaber og budgetter var derfor en vigtig del af bankens kreditvurdering.

Ekstern revision havde i revisionsprotokollat for årsrapport 2004 anført følgende om bankens udlånsvækst og -gearing:

”Udlånene er fra udgangen af 2003 til udgangen af 2004 steget fra 7.028 mio. kr. til 9.750 mio. kr. Udlånsvæksten udgør således 38,7 % mod 12,6 % i 2003, 7,1 % i 2002 og 13,7 % i 2001.

Udlåns-/indlånsforholdet er steget til 1,53 ved udgangen af 2004 mod 1,37 ved udgangen af 2003 og 1,36 ved udgangen af 2002. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2003 og 2002 til 1,05 og 1,06.

/ - 42 -

Vi anbefaler, at ledelsen følger bankens og koncernens samlede risiko ved udlån herunder den branchemæssige eksponering på tæt hold. Særligt indenfor brancherne Ejendomsadministration og - handel, forretningsservice samt Bygge- og anlægsvirksomhed. De to brancher udgør til sammen 37 % af det samlede udlån ved udgangen af 2004 mod 26 % i 2003.”

Ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2004 blev fremlagt på bestyrelsesmøde den 11. februar 2005.

Ved brev af 1. juni 2005 sendte Person 12 blandt andet ”revisionsrapporter nr. 1 til 8 2005” til bankens eksterne revisorer. Af en intern oversigt over revisionsrapporter for 2005 udarbejdet af Person 12, dateret 25. januar 2006, fremgår, at der var udarbejdet i alt 30 rapporter bestående primært af erklæringer og eftersyn, herunder et eftersyn i Team Er-hverv og et eftersyn i Team Ringsted. I oversigten er der blandt andet en dato-kolonne, der ikke er udfyldt, og en kolonne med overskriften ”opfølgning” , der er udfyldt ud for 22 af rapporterne. Endvidere er der en kolonne med overskriften ”afsluttet” , der ikke er udfyldt ud for 20 af rapporterne.

Af revisionsrapport nr. 8/2005, dateret 1. maj 2005, fremgik, at Intern Revision havde fore- taget revision af udlånsområdet i Team Erhverv. Det var anført, at revisionen havde haft til formål at kontrollere lånedokumenters og sikkerheders tilstedeværelse. Endvidere havde revisionen haft til formål at vurdere, om de interne kontrolprocedurer, som teamet havde etableret på udlånsområdet, var betryggende, samt kontrollere om teamet overholdt de forretningsgange og bevillingsbeføjelser, som var gældende for området. Revisionen af do- kumenter gav anledning til bemærkninger af mere ordens- og registreringsmæssig karakter. Konklusionen var, at teamet skulle forbedre rutinerne omkring bevillingsproceduren ved etablering og forlængelse af bevilgede overtræk, ligesom der burde strammes op på regi- streringerne i depoter. Team Erhverv, Team Kredit, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

/ - 43 -

Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokol for årsregnskab 2005, dateret 10. fe-bruar 2006, var, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger, og at årsrap-porten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplys-ninger. Af revisionsprotokollen fremgår blandt andet, at Intern Revision havde gennemgået Team Kredits materiale for gruppevise nedskrivninger, hvilket ikke havde givet anledning til bemærkninger, bortset fra at Intern Revision forventede, at der i 2006 ville ske en for-bedring af datagrundlaget herfor. Gennemgangen af engagementer med nedskrivning og tilbageført nedskrivning havde endvidere afsløret store svagheder på det systemmæssige område, som Intern Revision også forventede ville blive afhjulpet i 2006.

Under afsnittet ”Opsummering af bemærkninger” var gentaget bemærkningerne fra revi- sionsprotokol for den løbende revision; dels overskridelse af spekulationsforbuddet efter § 77, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, og dels væsentlige svigt i den interne kon-trol ved opgørelse af bankens valutaavance, der begge var afklaret. Endvidere var det an-ført, at der ikke udestod bemærkninger fra tidligere. Bemærkningen i revisionsrapport nr. 8/2005, omtalt ovenfor, var ikke gentaget.

Revisionsprotokollen indeholdt oplysning om Intern Revisions samlede vurdering af ban-kens ti største engagementer og øvrige engagementer, der oversteg ti procent af basiskapi-talen opgjort efter reglerne i § 145 i lov om finansiel virksomhed, jf. dagældende revisions- bekendtgørelse § 25, stk. 1. Gennemgangen omfattede 19 engagementer, herunder Nestor

/ - 44 -

Invest A/S, Aktiv Gruppen ApS, City Development-koncernen, CenterPlan Gruppen, Person 44-koncernen, Person 41-koncernen og Person 17. Bortset fra engagementet Person 17, der ikke indeholdt en vurdering, var anført i protokollen, at Intern Re-vision ud fra en samlet vurdering ikke anså engagementerne for risikobehæftede udover normal forretningsmæssig risiko. Intern Revisions gennemgang af øvrige engagementer havde ikke givet anledning til kommentarer. Som bilag til revisionsprotokollen var Team Kredits opgørelse af engagementerne.

Revisionsprotokollen for årsregnskab 2005 blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 10. februar 2006.

Der er i sagen fremlagt dele af Intern Revisions arbejdspapirer vedrørende engagements- gennemgang 2005 i Team Erhverv udført ultimo 2005/primo 2006. Der er endvidere frem- lagt Intern Revisions arbejdspapirer vedrørende kontrol af bankens overholdelse af bestem- melser i §§ 70-71 i lov om finansiel virksomhed dateret 30. november 2005. I arbejdspapi- rerne var anført revisionens konkrete bemærkninger til ”rammer, forretningsgange m.v.” , herunder også enkelte bemærkninger fra tidligere år.

Ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2005 er dateret 10. februar 2006 og har samme sidetal som revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2004: ”(side 580-591)” .

Hovedkonklusionen i ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2005 var, at årsrapporten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Under afsnittet ”Opsummering af bemærkninger” var anført, at revisionsbekendtgørelsen foreskrev, at revisionsprotokollatet til årsrapporten opsummerede samtlige bemærkninger, som revisionen havde givet anledning til at fremføre overfor bestyrelsen. Opsummeringen skulle indeholde en status vedrørende de bemærkninger, der er fremført vedrørende

/ - 45 -

indeværende år samt en status vedrørende de bemærkninger, som fremgik som åbentstående af sidste års protokollat. Herefter var anført, at kontrollen med overholdelsen af spekulationsforbuddet i henhold til § 77, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, havde givet anledning til bemærkninger, og at forholdet var afklaret. I øvrigt henviste ekstern revision til Intern Revisions protokollat.

Om den udførte revision var anført, at revisionen af årsrapporten for 2005 var gennemført som oprindelig planlagt. Endvidere var anført, at revisionen i årets løb og ved status i videst mulig omfang var gennemført og dokumenteret af Intern Revision, og ekstern revision henviste til erklæringer og oplysninger i Intern Revisions protokollat dateret 10. februar 2006. Ekstern revision havde stikprøvevis gennemgået Intern Revisions arbejdspapirer, og det var på den baggrund ekstern revisions overbevisning, at arbejdet var udført i overensstemmelse med de udarbejdede revisionsplaner og revisionsprogrammer og af en sådan kvalitet, at ekstern revision kunne basere deres afsluttende revision på det udførte arbejde.

Om bankens udlånsvækst og -gearing var anført:

”Udlånene er fra udgangen af 2004 til udgangen af 2005 steget fra 9.736 mio. kr. til 14.987 mio. kr. Udlånsvæksten udgør således 54 % mod 39 % i 2004, 13 % i 2003 og 7 % i 2002.

Udlåns-/indlånsforholdet er steget til 1,57 ved udgangen af 2005 mod 1,53 ved udgangen af 2004 og 1,37 ved udgangen af 2003. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2004 og 2003 til 1,04 og 1,05.

Det er overfor os oplyst, at ledelsen følger bankens og koncernens samlede risiko ved udlån herunder den branchemæssige eksponering på tæt hold. Særligt indenfor brancherne Ejendomsadministration og - handel, forretningsservice samt Bygge- og anlægsvirksomhed. De to brancher udgør til sammen 39 % af det samlede udlån ved udgangen af 2005 mod 37 % i 2004 og 26 % i 2003.”

Endvidere var anført, at det var ekstern revisions opfattelse, at bankens kredithåndtering var betryggende.

Ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2005 blev fremlagt på bestyrelsesmøde den 10. februar 2006.

/ - 46 -

Den 24. maj 2006 traf Fondsrådet afgørelse om bankens gruppevise nedskrivninger og hensættelser til garantier i årsrapporten for 2005 og påbød banken at udarbejde en ny årsrapport. Som et led heri udarbejdede ekstern revision revisionsprotokollat af 21. juli 2006 vedrørende revision af de nye opgørelser over udlån og garantier for regnskabsåret 2005 og revisionsprotokollat af 7. august 2006 vedrørende afslutning af Fondsrådets regnskabsgennemgang. Revisionsprotokollaterne, der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006, er omtalt nedenfor afsnit 4.7.3.

På kvartalsmødet den 30. marts 2005 deltog Person 1, Person 2, Vidne 9, Person 9, Vidne 4 og Person 12. På mødet blev år 2004 evalueret, og planlægningen af revision for år 2005 blev drøftet. Med ud-gangspunkt i bankens strategi for vækstområder ville fokusområderne for Intern Revision for år 2005 blandt andet være engagementsområdet. Endvidere var der en gensidig orien-tering fra de eksterne revisorer henholdsvis banken.

På mødet den 7. juli 2005 deltog Person 1, Person 2, Vidne 4 og Person 12. Revisionsaftale og planlægningsnotat blev under-skrevet, og den nye § 70-instruks udleveret som opfølgning på Finanstilsynets besøg.

Bank 1's årsrapport 2005 blev aflagt i februar 2006 og var forsynet med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

/ - 47 -

Som indledende regnskabskommentar var anført, at basisindtægten var steget med 198 mio. kr. til 733 mio. kr., svarende til 37 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget med 60 mio. kr. til 366 mio. kr., svarende til 20 %. Nedskrivninger på udlån mv. blev mere end halveret i forhold til 2004, udlånet var steget med 54 % til 15 mia. kr., indlånet var steget med 49 % til 9,5 mia. kr., bankens solvensprocent var 11,3 % og kernekapitalprocenten var på 8,1 %.

Af årsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlånet skyldtes en stor tilgang af både privat- og erhvervskunder og en pæn stigning på udlandslån. Om solvensprocenten var anført, at bankens mål var, at solvensprocenten vedvarende var mindst 2 % over lovens minimumskrav på 8 %. Banken forventede en fortsat stabil vækst i samfundsøkonomien i 2006, og at konkurrencen i sektoren fortsat ville stige. Det samlede forretningsomfang forventedes at ville stige med ca. 10 % i 2006. Som indsatsområder for 2006 var nævnt blandt andet, at banken som led i sin vækststrategi åbnede nye filialer i Hillerød og Lyngby, hvorved banken tog fat på Nordsjælland som kommende markedsområde.

Om kreditpolitikken var anført blandt andet, at banken løbende overvågede, at der var en spredning i udlånsporteføljen både på kunder og brancher. Endvidere var det beskrevet, at banken ved indgangen til 2006 havde indført, at alle erhvervsengagementer, bortset fra de mindre, blev klassificeret med udgangspunkt i en intern karakterskala, der omfattede en analyse af kundens regnskaber samt udarbejdelse af styrkeprofil på kunden. Anvendelsen af det nye risikostyringsværktøj forbedrede bankens overblik over udviklingen i udlånsporteføljen både på tværs af kundeprofiler og brancher.

Om risici på sektorer og brancher var det om projektfinansieringer anført, at disse typisk havde en varighed på 12-18 måneder, og at banken fik sikkerhed i projektet og godkendte entreprenøren. Ved boligejendomme stillede banken krav om et vist forhåndssalg af enheder forinden byggestart, typisk mellem 50 og 70 %. Ved erhvervsejendomme skulle der foreligge en aftale om salg af ejendommen, alternativt en lejekontrakt hvor lejer og løbetid var godkendt af banken.

/ - 48 -

anført som underskriver på rapporterne. De fremlagte revisionsrapporter dækker blandt andet erklæringer, herunder om uddannelsesopsparing, millionærkontoordningen m.m., Team Økonomis solvensopgørelse pr. 30. september 2006 samt uanmeldte eftersyn i flere teams. Ingen af de fremlagte revisionsrapporter vedrører eftersyn i Team Kredit.

Revisionsrapporterne vedrørende Team Køge, Team Ringsted og Team Erhverv indeholdt ikke en revision af de enkelte teams bonitetsvurdering. Formålet med revisionen var i disse rapporter angivet som følger:

”Revisionen har til formål at kontrollere lånedokumenters og sikkerheders tilstedeværelse. Endvidere har revisionen til formål at vurdere, om de interne kontrolprocedurer, som teamet har etableret på udlånsområdet, er betryggende samt kontrollere om teamet overholder de forretningsgange og bevillingsbeføjelser, som er gældende for området”

De øvrige revisionsrapporter vedrørende andre teams indeholdt også en revision af de enkelte teams bonitetsvurdering, og om formålet med revisionen var tilføjet:

”Revisionen har til formål at kontrollere lånedokumenters og sikkerheders tilstedeværelse, herunder vurdere de enkelte engagementers bonitet og foreslåede nedskrivningers tilstrækkelighed. …”

Ifølge et notat udarbejdet af revisionschef Vidne 7 den 12. maj 2009 blev de udaterede revisionsrapporter fra 2006, som ikke var udsendt efter revisionens afslutning, ifølge aftale med daværende underdirektør Vidne 4 fremsendt den 2. januar 2007 til lederen af det reviderede område samt den personkreds, der fremgik af de enkelte revisionsrapporter. Som eksempel sendte revisionschef Vidne 7 den 2. januar 2007 ”revisionsrapport XX/2006” til Team Jyllinge med bemærkning om, at rapporten burde have været afleveret for længst, men selvom nytteværdien var noget lavere nu, bad Vidne 7 om en vurdering af, om den gav anledning til, at der skulle foretages noget.

Det fremgår af revisionsrapporterne, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger, bortset fra rapporterne vedrørende Team Erhverv og udlandsområdet. Af revisionsrapport nr. XX/2006 vedrørende udlånsområdet i Team Erhverv, dateret ”XX maj 2006” , fremgik, at revisionen af dokumenter havde givet anledning til en del bemærkninger, ligesom enkelte bemærkninger fra revisionsrapport nr. 8/2005 blev gentaget. Detailbemærkningerne fremgik af bilag til rapporten. Der er i sagen fremlagt dele

/ - 49 -

af Intern Revisions interne arbejdspapirer vedrørende engagementsrevision i Team Erhverv i maj 2006.

Af revisionsrapport nr. XX/2006 om udlandsområdet, dateret ”XX. September 2006” fremgik, at Intern Revision havde udført kontrol af bankens overholdelse af bestemmelser i §§ 70-71 i lov om finansiel virksomhed, og at revisionen ikke havde givet anledning til be- mærkninger. Intern Revision konkluderede, at der for området som helhed var etableret forretningsgange og interne kontrolfunktioner på alle væsentlige områder. Det var Intern Revisions vurdering, at forretningsgangene fungerede tilfredsstillende, men at de løbende burde ajourføres og tilrettes, så de afspejlede de interne kontroller, der blev udført på området. Der er i sagen fremlagt Intern Revisions arbejdspapirer vedrørende kontrol af bankens overholdelse af bestemmelser i §§ 70-71, dateret 20. september 2006. I arbejdspapirerne var anført revisionens konkrete bemærkninger til ”rammer, forretningsgange m.v.” , herunder også enkelte bemærkninger fra tidligere år. Flere steder var anført ”Initialer 1 følger op” .

Intern Revision afgav ikke revisionsprotokol for den løbende revision for 2006.

Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokol for årsregnskab 2006, dateret 9. februar 2007, var, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger, og at årsrapporten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. Under ”opsummering af bemærkninger” var anført, at der var konstateret en overtrædelse af den tilladelse, som Finanstilsynet i henhold til § 145, stk. 4, i lov om finansiel virksom-hed havde givet vedrørende CenterPlan-Gruppen. Intern Revision bemærkede endvidere, at engagementet efterfølgende var nedbragt og bemærkningen afklaret. Endelig var det an-ført, at der ikke udestod bemærkninger fra tidligere. Bemærkningen i revisionsrapport nr. XX/2006 om Team Erhverv, omtalt ovenfor, var ikke gentaget.

Revisionsprotokollen indeholdt en gengivelse af bankens ti største engagementer og øvrige engagementer, der oversteg ti procent af basiskapitalen, jf. dagældende revisionsbekendt- gørelse § 25, stk. 1. Revisionsprotokollen angav Intern Revisions samlede vurdering af ri- sikoen ved engagementerne samt erklæring om, hvorvidt engagementerne var målt korrekt. Gennemgangen omfattede 13 engagementer, herunder Nestor Invest A/S, Aktiv Gruppen Holding ApS, City Development A/S, CenterPlan A/S og Person 17. Intern Revi-sion var enig i Team Kredits ratinger og anså bankens måling af de 13 engagementer for

/ - 50 -

korrekt. Endvidere anså Intern Revision ud fra en samlet vurdering ikke engagementerne for risikobehæftede udover normal forretningsmæssig risiko. Under CenterPlan A/S var gentaget overtrædelsen af Finanstilsynets tilladelse vedrørende CenterPlan Gruppen. Ende-lig havde Intern Revisions gennemgang af øvrige betydelige engagementer ikke givet an-ledning til bemærkninger over for bestyrelsen. Som bilag til revisionsprotokollen var Team Kredits opgørelse af engagementerne.

Revisionsprotokollen for årsregnskab 2006 blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 9. februar 2007.

Der er i sagen fremlagt dele af Intern Revisions arbejdspapirer vedrørende engagements- gennemgang 2006 i Team Erhverv udført ultimo 2006. Endvidere er fremlagt materiale og arbejdspapirer vedrørende Intern Revisions gennemgang af betydelige engagementer ved- rørende 2006 samt bankens største engagementer ultimo 2006, herunder Intern Revisions ”samlet notat” om engagementsgennemgang 2006 og gennemgang af engagementer over 10 % af basiskapitalen, der begge er markeret ”udkast” . Endelig er fremlagt uddrag af Intern Revisions arbejdspapirer fra samlingen betegnet ”Centerplan 2006-2007” .

Endvidere udarbejdede ekstern revision den 19. oktober 2006 revisionsprotokollat vedrørende bekræftelse af årets løbende overskud pr. 30. september 2006. Baggrunden var, at Bank 1 havde valgt at indregne årets løbende overskud på 327,5 mio. kr. i opgørelsen af kernekapitalen pr. 30. september 2006, hvilket forudsatte, at bankens eksterne revisorer bekræftede beløbets størrelse. I protokollatet var solvensprocenten opgjort før og efter indregning af årets overskud til henholdsvis 7,9 og 8,9. Konklusionen var, at revisionen ikke var stødt på forhold, der afkræftede, at beregning af årets løbende overskud på 327,5 mio. kr. var opgjort på baggrund af bankens regnskabssystem med fratrukket skat og forventet udbytte, ligesom ledelsen overfor ekstern revision havde bekræftet, at perioderegnskabet var opgjort efter sædvanlige regnskabsprincipper og i

/ - 51 -

overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Protokollatet blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006.

”… 1.4 Foreligger der en skriftlig instruktion for den interne revisionsopgaver og ansvar (hvis ja, vedlæg kopi heraf) Ja, funktionsbeskrivelse og revisionsaftale er ajourført i 2005 og arkiveret i Stammateriale. Materialet vil blive ajourført i foråret 2007. 1.5 Til hvem rapporterer den interne revision Intern revision rapporterer til Teamet, med kopi til Lederrådet, ekstern revision, den område ansvarlige og ved engagementsgennemgang gå kopi af bemærkninger til team kredit for opfølgning. Revisionsprotokollat til bestyrelsen udarbejdes to gange om året. I 2006 er dog ikke udarbejdet protokol for den løbende revision – jfr. Initialer 2's generelle arbejdsindsats i løbet af 2006. Revisionsrapporter til de reviderede teams er alle udsendt den 2/1 2007. De anbefalinger og eventuelle bemærkninger har været mundtligt rapporteret ved revisionens afslutning. … 2.3 Er der fastlagt procedurer for review af arbejde udført af medarbejdere i den interne revisionsafdeling (evt. kopi af skriftlig instruks) Der er ikke sket godkendelse af arbejdspapirer i løbet af 2006. Vi har ved vores løbende revision konstateret at det af os gennemgåede materiale har været af god kvalitet. 3. Den interne revisions arbejde 3.1 Foreligger der en dokumenteret revisionsplan (kopi vedlægges) Der foreligger revisionsplan, jfr. aktivitet 5 samt detailinstrukser for hvert revisionsområde. Detailinstrukserne er omfangsrige og vi anvender dem ved vores review af Intern revisions arbejde. Vi tager normalt ikke kopier. 3.2 Foreligger der arbejdspapirer, der på forsvarlig vis dokumenterer udført arbejde og konklusioner For hver revisionsopgave foreligger arbejdspapirer med print af detailinstrukser, underliggende arbejdspapirer, afrapportering (konklusionsnotat) samt kopi af revisionsrapport. 3.3 Har den interne revision udarbejdet rapporter over udført arbejde og konklusioner (angiv væsentlige rapporter, evt. på særskilt bilag) Der udarbejdes revisionsrapporter for hvert revisionsbesøg. Disse er grundet de særlige omstændigheder for 2006 først udsendt til de respektive teams den 2/1 2007. Vi har modtaget kopi af alle rapporter.

/ - 52 -

4.Gennemgang af intern revisors arbejde 4.1 Er vort arbejde og den interne revisions arbejde planlagt og gensidigt koordineret Ja, vi modtager Intern revisions revisionsplan til gennemsyn og kommentarer inden den færdiggøres. Har vi særlige fokusområder for et regnskabsår aftaler vi dette med Intern revision og de vil sædvanligvis foretage revisionen af området. 4.2 Har den interne revision udført alt aftalt arbejde Ja, dog ind i mellem forsinket. Jf. også nedenfor. 4.3 Har vi udført supplerende arbejde som følge af manglende arbejder fra intern revisor. Hvis ja, anfør hvilke (gerne detaljeret!) Vi har i efteråret 2006 assisteret Intern revisions med at starte på dokumentationen af procesforståelser og udvælgelse af kontroller til test. De udførte arbejder er ikke en del af vores revisionsaftale for 2006, hvorfor de udførte arbejder faktureres særskilt. Der er i december 2006 lagt en realistisk plan for Intern revisions arbejder for den resterende del af revisionen for 2006. Vi har assisteret hermed. Det er aftalt at E&Y deltager direkte i revisionen af Gruppevise nedskrivninger. De udførte arbejder er ikke en del af vores revisionsaftale for 2006, hvorfor de udførte arbejder faktureres særskilt. … 4.4 Har vi gennemgået arbejdspapirer og konklusioner udarbejdet af intern revisor (på alle væsentlige områder) Ja. Er denne gennemgang dokumenteret. Ja, jfr. kommentarer og konklusion på de modtagne rapporter. 4.5 Er rapporter udarbejdet af intern revisor gennemgået og vurderet til at være i overensstemmelse med underliggende arbejdspapirer og konklusioner Ja, jfr. ovenfor 4.6 Er der dokumentation for, at rapporter udarbejdet af intern revision er fremsendt til og gennemgået af rette vedkommende (bestyrelse, direktion, andre) Vi har set dokumentation for at alle revisionsrapporter er fremsendt til rette vedkommende. Rapporterne er fremsendt 2/1 2007. 5 Vor konklusion 5.1 Kan vi basere vore revisionskonklusioner på arbejde udført af den interne revision Vi vil basere vores revision på de af Intern revision udførte arbejder. Uanset at den Interne revisionschef i løbet af året ikke har fungeret effektiv er det vores vurdering, at den interne revision samlet set besidder tilstrækkelige ressourcer og kompetencer, ligesom det er vores vurdering at der for de enkelte revisionsopgaver foreligger en god dokumentation for planlægning, udførelse og afrapportering. Det er vort indtryk, at den interne revision fungerer tilfredsstillende, herunder opfylder revisionsinstruksens bestemmelser. Vi kan således, i lighed med tidligere år, basere vor revision i væsentligt omfang på arbejde udført af den interne revision. 5.2 Er der specielle forhold i den interne revisions rapporter, der her omtales i revisionsprotokollatet. Anfør stikord/henvisninger. Nej

/ - 53 -

Af et af Ernst & Young fremlagt internt arbejdspapir, dateret 6. december 2006, fremgår, at en medarbejder hos ekstern revision havde foretaget ”review” af de af Intern Revision udførte arbejder vedrørende overholdelse af §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed. Notatet indeholdt en bemærkning om, at nettovalutapositionsrammen ikke var overholdt pr. 31. august 2006 med en overskridelse på 794.000 kr., hvilket ikke fremgik af revisionen af § 70. Derudover konkluderede notatet, at den udførte revision var tilstrækkelig, og at den udførte revision kunne anvendes i forbindelse med ekstern revisions revision.

Hovedkonklusionen i ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2006, dateret 9. februar 2007, var, at årsrapporten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Under afsnittet ”Opsummering af bemærkninger” var anført, at der ikke var åbentstående bemærkninger fra sidste års protokollat. Derudover var nævnt, at årets revision havde givet anledning til to bemærkninger, dels vedrørende ressourcemanglen i Team Kredit, der havde påvirket kvaliteten af og de tidsmæssige rammer for færdiggørelse af materiale til brug for revisionen af udlån for 2006, og dels vedrørende model og dokumentation for gruppevise nedskrivninger, der endnu ikke var fuldt udbygget. I øvrigt henviste ekstern revision til Intern Revisions protokollat.

Om den udførte revision var anført, at revisionen af årsrapporten for 2006 var gennemført som oprindelig planlagt. Endvidere var anført, at den lovpligtige revision i videst muligt omfang var gennemført og dokumenteret af Intern Revision, og ekstern revision henviste til erklæringer og oplysninger i Intern Revisions protokollat dateret 9. februar 2007. Ekstern revision havde stikprøvevis gennemgået Intern Revisions arbejdspapirer, og det var på den baggrund ekstern revisions overbevisning, at arbejdet var udført i overensstemmelse med de udarbejdede revisionsplaner og revisionsprogrammer og af en sådan kvalitet, at ekstern revision kunne basere deres afsluttende revision på det udførte

/ - 54 -

arbejde. Endvidere var anført, at ekstern revision, som følge af sygdom i intern Revision, sidst på året og ved statusrevisionen havde assisteret Intern Revision med blandt andet opfølgning på engagementsrevisionen, revision af de gruppevise nedskrivninger samt revisionen af datterselskaberne.

Af kommentarer til enkeltposter i bankens årsrapport havde ekstern revision anført følgende om bankens udlånsvækst og -gearing:

”Udlånene er fra udgangen af 2005 til udgangen af 2006 steget fra 14.987 mio. kr. til 23.765 mio. kr. Udlånsvæksten udgør således 59 % mod 54 % i 2005 og 39 % i 2004. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2005 og 2004 til 30 % og 17 %.

Udlåns-/indlånsforholdet er steget til 1,92 ved udgangen af 2006 mod 1,57 ved udgangen af 2005 og 1,53 ved udgangen af 2004. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2005 og 2004 til 1,15 og 1,04.

Der er en særlig branchemæssig eksponering indenfor brancherne Ejendomsadministration og - handel, forretningsservice samt Bygge- og anlægsvirksomhed. De to brancher udgør til sammen 44 % af det samlede udlån ved udgangen af 2006 mod 39 % i 2005 og 37 % i 2004. Det er overfor os oplyst, at ledelsen løbende følger bankens samlede risiko ved udlån.”

Videre anførte ekstern revision:

”De seneste års høje udlånsvækst og sidste års arbejder med forbedring af metoder for opgørelse af nedskrivninger på udlån, herunder klassifikation af alle engagementer efter bankens nye rating- og kreditscore-systemer har medført et pres på Team Kredits ressourcer.

Manglende ressourcer øger risikoen for at bankens kreditpolitik om løbende at overvåge engagementer ikke overholdes, ligesom der er risiko for at bankens nedskrivningspolitik med nøje opfølgning af engagementer med de laveste ra-tings heller ikke overholdes. Ressourcemanglen har desuden påvirket kvali-teten af og de tidsmæssige rammer for færdiggørelse af materiale til brug for revisionen af udlån for 2006.

Det er overfor os oplyst, at Team Kredit har fået tilført de nødvendige res-sourcer, og vi kan oplyse, at vi ved vores revision ikke har konstateret fejl i årsrapporten som følge af ressourcemanglen.”

Derudover var der kommentarer til individuelle og gruppevise nedskrivninger på udlån og garantier.

/ - 55 -

Revisionsprotokollatet indeholdt ikke oplysning om risikoen for strafansvar for den skete overtrædelse af dispensationen vedrørende CenterPlan Gruppen, og der er enighed mellem parterne om, at det er en fejl. Der er endvidere enighed mellem parterne om, at de talmæssige opgørelser i årsrapporten og protokollaterne er korrekte.

Revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for 2006 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. februar 2007.

På kvartalsmødet den 24. marts 2006, hvor Person 1, Person 2, Vidne 4 og Person 12 deltog, blev år 2005 evalueret. Der var enighed om, at forløbet omkring udarbejdelse af årsregnskabet samt protokoller ikke var tilfredsstillende. Endvidere blev revisionen for år 2006 samt fokusområder drøftet. Det fremgår af mødereferatet, at der ikke blev fastlagt nye mødedatoer for resten af år 2006.

Bank 1's årsrapport 2006 blev aflagt i februar 2007 og var forsynet med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Som indledende regnskabskommentar var anført, at basisindtægten var steget med 299 mio. kr. til 1.012 mio. kr., svarende til 42 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget med 92 mio. kr. til 548 mio. kr., svarende til 25 %. Nedskrivninger på udlån mv. blev angivet til 17 mio. kr., udlånet var steget med 59 % til 24 mia. kr., indlånet var steget med 31 % til 12 mia. kr., bankens solvensprocent var 13 % og kernekapitalprocenten var på 8 %.

/ - 56 -

Af årsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlånet afspejlede årets store tilgang af både privat- og erhvervskunder og en pæn stigning på udlandslån. Om solvensprocenten var anført, at bankens mål pt. var 2-3 % over lovens krav på 8 %. Banken forventede en fortsat stabil vækst i samfundsøkonomien i 2007, og at den intensive konkurrence i sektoren ville fortsætte. Det samlede forretningsomfang forventedes at ville stige med ca. 12 % i 2007. Som indsatsområder for 2007 var nævnt blandt andet, at der skulle gennemføres løbende markedsanalyser på Sjælland for at vurdere mulighederne for etablering af nye filialer.

Intern Revisions to rapporter vedrørende Team Ringsted vedrørte dels Intern Revisions assistance til Team Kredit i april 2007 i forbindelse med særlig gennemgang af 27 engagementer, blandt andet fordi der gennem længere tid havde været større overtræk på flere af engagementerne, og dels revision af udlånsområdet i perioden 30. juli-9. august 2007.

/ - 57 -

Intern Revision foretog ligeledes revision af udlånsområdet ad to omgange i Team Erhverv. Formålet med revisionen var i rapporterne beskrevet som:

”Det er revisionens formål at: 1. udføre formaliakontrol 2. kontrollere om tildelte bevillingsbeføjelser overholdes 3. kontrollere om engagementerne rates korrekt 4. vurdere de enkelte engagementers bonitet og grundlaget for en eventuel nedskrivning”

Første revision i Team Erhverv blev foretaget i perioden 19.-29. juni 2007, og revisionsrapport nr. 26/2007 af 9. juli 2007 indeholdt bemærkninger vedrørende manglende registrering af sikkerheder, manglende efterbevilling, manglende eller forkert rating af engagementer samt ubevilgede overtræk, mens Intern Revision ingen bemærkninger havde til teamets bonitetsvurderinger. Rapporten indeholdt ikke bemærkninger om opfølgning i forhold til den foregående rapport fra 2006. I et bilag til rapporten var anført revisionens i alt 33 konkrete bemærkninger til kontrol af formalia, bevilling og rating samt teamets kommentarer til de enkelte overtræk. Team Erhverv, Team Kredit, Person 18, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten. Rapporten indeholdt så væsentlige bemærkninger, at den efter Intern Revisions opfattelse burde forelægges bestyrelsen, hvilket skete på bestyrelsesmøde den 9. august 2007.

/ - 58 -

Anden revision i Team Erhverv blev foretaget i perioden 17. september til 5. oktober 2007 og havde fokus på de engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital. Revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 konkluderede blandt andet, at formalia fungerede acceptabelt, men at der fortsat skulle ske en opstramning af omkring registrering af sikkerheder. I fire tilfælde af revisionens stikprøve på 15 koncernengagementer afgav revisionen bemærkninger om fejlagtig eller mangelfuld bevilling, hvilket var en forbedring i forhold til seneste revisionsrapport, men fortsat ikke tilfredsstillende. Kontrol af rating gav anledning til bemærkninger vedrørende 21 engagementer, hvilket ikke var tilfredsstillende, mens bonitetsvurderingen i teamet fungerede tilfredsstillende. I et bilag til rapporten var anført revisionens i alt 51 konkrete bemærkninger til kontrol af formalia, bevilling og rating samt vurdering af bonitet. Team Erhverv, Team Kredit, Person 18, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten. Rapporten indeholdt så væsentlige bemærkninger, at den efter Intern Revisions opfattelse burde forelægges bestyrelsen, hvilket skete på bestyrelsesmøde den 25. oktober 2007.

Intern Revisions rapport om individuelle nedskrivninger, revisionsrapport nr. 37/2007 af 27. december 2007, var udarbejdet på baggrund af en stikprøvekontrol udtaget på grundlag af Team Kredits opgørelse af bankens individuelle nedskrivninger. Bankens individuelle nedskrivninger var opgjort til 259 mio. kr. pr. 29. november 2007. Om forventede fremtidige betalingsstrømme vurderede revisionen, at disse i det væsentlige var korrekte, men at dokumentationen i mange tilfælde ikke var tilstrækkelig. Endvidere fungerede bankens rating af svage engagementer acceptabelt, men der burde ske en opstramning på området, der sikrede korrekt OIV-markering. Endelig var det revisionens vurdering, at der ikke i relation til udlån i årets løb var yderligere engagementer, der gav anledning til

/ - 59 -

individuel nedskrivning. I et bilag til rapporten var anført revisionens i alt 82 konkrete bemærkninger sammen med teamets kommentarer. Team Kredit, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

Den 28. december 2007 fremkom Intern Revision med revisionsrapport nr. 38/2007 om § 71 i lov om finansiel virksomhed, der konkluderede, at banken på de væsentligste områder overholdt § 71, men at der skulle strammes op på kreditområdet. Revisionen var udført med udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning, og rapporten indeholdt en række anbe-falinger og henstillinger vedrørende blandt andet organisation, forretningsgange og intern kontrol, bestyrelsens og direktionens arbejde, kreditrisici mv. I et bilag til rapporten var anført i alt 138 punkter med angivelse af vejledningens tekst, revisionens konklusion, revisionens anbefaling, ansvar samt teamet kommentarer. Lederrådet, Vidne 3 og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten. Rapporten blev endvidere forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. januar 2008.

Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokol for årsregnskab 2007, dateret 8. februar 2008, var, at revisionen ikke havde givet anledning til forbehold eller supplerende oplys- ninger. Under ”opsummering af bemærkninger” var gengivet bemærkningerne fra re- visionsprotokollen for den løbende revision.

/ - 60 -

Revisionsprotokollen indeholdt oplysning om Intern Revisions samlede vurdering af bankens ti største engagementer og øvrige engagementer, der oversteg 10 % af basis-kapitalen opgjort efter reglerne i § 145 i lov om finansiel virksomhed, jf. dagældende revisionsbekendtgørelse § 24, stk. 1. Gennemgangen havde blandt andet omfattet Nestor Invest-koncernen, CenterPlan Gruppen, Person 19, Stones Invest A/S, Aktiv Grup-pen ApS og Person 17. Bortset fra engagementerne Nestor Invest-koncernen, Aktiv Gruppen ApS og Person 17 var Intern Revision enig i den af Team Kredit foretagne vurdering af risikoen på engagementet, og Intern Revision anså engagementet for målt korrekt. Om engagementerne Nestor Invest- koncernen, Aktiv Gruppen ApS og Person 17 var det intern IRevisions vurdering, at boniteten i engagementerne var forværret, hvorfor der burde udarbejdes en handlingsplan for nedbringelse af engage-mentet. Det var dog Intern Revisions vurdering, at boniteten i engagementerne ikke på daværende tidspunkt var så dårlig, at der var et nedskrivningsbehov. Endelig anså Intern Revision engagementerne for målt korrekt. Som bilag til revisionsprotokollen var Team Kredits opgørelse og vurdering af engagementerne.

Revisionsprotokollen for årsregnskab 2007 blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

Der er i sagen fremlagt Intern Revisions ”samlet notat – engagementsrevision 2007” . Notatet er tilføjet vandmærket ”udkast” . Af notatet fremgår, at formålet med revisionen af udlånsområdet havde været, at foretage en bonitetsvurdering af bankens udlån samt af ra-ting, at sikre formalia og at foretage en gennemgang af engagementer over 10 % af ban-kens basiskapital. Med baggrund i 683 stikprøver konkluderede Intern Revision, at revisionen i høj grad havde været enige i de foretagne ratings, afdelingernes vurderinger af objektiv indikation for værdiforringelse samt afdelingernes værdiansættelse i bonitetsvur-deringerne. Endvidere vurderede Intern Revision, at mængden af engagementer, der ikke er ratet, var stærkt faldende. Bortset fra en bemærkning omkring overholdelse af bevillings-beføjelser, var det Intern Revisions vurdering, at området fungerede tilfredsstillende. Intern Revision havde konstateret, at stort set alle teams havde haft bemærkninger vedrørende overholdelse af bevillingsbeføjelser. Dette indebar, at banken havde et unødvendigt højt niveau af efterretningssager, hvilket fremadrettet skulle ændres.

/ - 61 -

Endvidere udarbejdede ekstern revision den 7. august 2007 revisionsprotokollat vedrørende bekræftelse af årets løbende overskud pr. 30. juni 2007 på 308,6 mio. kr. I protokollatet var solvensprocenten opgjort før og efter indregning af årets overskud til henholdsvis 12,4 og 13,2. Det var gentaget, at bankens model for gruppevise nedskrivninger fortsat ikke fulgte alle regnskabsbekendtgørelsens specifikke regler. Protokollatet blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. august 2007.

Endelig udarbejdede ekstern revision den 22. oktober 2007 revisionsprotokollat vedrørende bekræftelse af årets løbende overskud pr. 30. september 2007 på 368,9 mio. kr. I protokollatet var solvensprocenten opgjort før og efter indregning af årets overskud til henholdsvis 12,3 og 13,2. Det var gentaget, at bankens model for gruppevise nedskrivninger fortsat ikke fulgte alle regnskabsbekendtgørelsens specifikke regler.

/ - 62 -

Hovedkonklusionen i ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2007 var, at årsrapporten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. Om bankens udlånsvækst og -gearing var anført:

”Udlånene er fra udgangen af 2006 til udgangen af 2007 steget fra 23.765 mio. kr. til 32.551 mio. kr. Udlånsvæksten udgør således 37 % mod 59 % i 2005 og 54 % i 2005. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for grup-pe 2 institutter for 2006 og 2005 til 30 % og 32 %.

Nøgletallet udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån er reduceret til 1,87 ved udgangen af 2007 mod 1,94 ved udgangen af 2006 og 1,61 ved udgangen af 2005. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2006 og 2005 til 1,38 og 1,22.”

Videre anførte ekstern revision:

”I lighed med sidste år har vi konstateret, at de seneste års høje vækst i forret- ningsomfang fortsat presser Team Kredits ressourcer. Uanset at Team Kredit i årets løb har fået tilført yderligere ressourcer, er det vores opfattelse, at der fortsat er behov for at styrke procedurerne og administrationen i afdelingen, herunder dokumentation for de udførte manuelle handlinger omkring løbende overvågning af engagementer, nøje opfølgning af engagementer med de laveste ratings samt vurderinger og opstilling af betalingsstrømme ved objektiv indika-tion for nedskrivning.

Intern Revision har i deres protokol dateret 8. februar 2008, s. 335, opsum-meret en bemærkning omkring styrkelse af procedurerne på kreditområdet.”

/ - 63 -

På kvartalsmødet den 20. juni 2007 deltog Person 1, Person 2, Vidne 9, Vidne 4 og revisionschef Vidne 7. Samtidig deltog Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6 i det første punkt på dagsordenen med opfølgning på bemærkninger i revisionsprotokollen for 2006. Ekstern revision redegjorde for de forhold på kreditområdet, der havde givet anledning til bemærk- ninger i den eksterne revisionsprotokol; at 2006 var præget af stor udlånsvækst, nye sy-stemer til håndtering af rating og generel ressourcemangel hos Team Kredit samt nye sy-stemer til håndtering af gruppevise nedskrivninger. Ekstern revision oplyste, at kritikken primært havde drejet sig om processen omkring årsafslutningen og den manglende over-holdelse af tidsplan samt koordinering, herunder færdiggørelse af materialet til den eksterne og interne revision samt Team Økonomi. Endvidere drøftede man status på model for gruppevise nedskrivninger, herunder at vejledningen til Team Kredits model nu var rettet i overensstemmelse med Finanstilsynets påtale. Under de øvrige punkter på dagsordenen blev det under punktet orientering fra banken oplyst, at bankens solvens og likviditet var på plads. Solvensprocenten var væsentligt forbedret og udgjorde pt. ca. 13 %. Pr. 31. december 2007 forventedes en solvensprocent på 13,2 %. Endvidere blev oplyst, at bankens nye direktør, Sagsøgte 12 tiltrådte 1. juli 2007, og at der var aftalt møde med den eksterne og interne revision den 11. juli 2007.

Næste kvartalsmøde blev afholdt den 3. september 2007 med deltagelse af Person 1, Person 2, Vidne 9, Vidne 4 og revisionschef Vidne 7. Af dagsordenen fremgår, at der – udover en orientering fra banken henholdsvis ekstern revision – skulle drøftes status på udført revision i årets løb samt eventuelt.

På kvartalsmødet den 3. december 2007 deltog Person 2, Vidne 9, Vidne 4 og revisionschef Vidne 7. Af referatet fremgår, at

/ - 64 -

ekstern revision gjorde opmærksom på en uhensigtsmæssighed i bankens ratingmodel ved anvendelse af koncernkautionserklæringer, idet delengagementer inden for samme koncern ikke blev tildelt samme rating. Det er endvidere anført, at anvendelse af koncernkautionserklæringer burde resultere i, at alle selskaber i koncernen, der var omfattet af kautionen fik tildelt samme rating. I bankens ratingmodel blev ratingen alene tildelt på grundlag af selskabernes regnskabstal.

Bank 1's årsrapport 2007 blev aflagt i februar 2008 og var forsynet med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Som indledende regnskabskommentar var anført, at basisindtægten var steget med 236 mio. kr. til 1.248 mio. kr., svarende til 23 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget med 70 mio. kr. til 528 mio. kr., svarende til 15 %. Nedskrivninger på udlån mv. blev på 266 mio. kr. mod en indtægtsførsel det foregående år på 17 mio. kr., udlånet var steget med 37 % til 33 mia. kr., indlånet var steget med 41 % til 17 mia. kr., bankens solvensprocent var 12 % og kernekapitalprocenten var på 7 %.

Af årsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlånet afspejlede årets store tilgang af både privat- og erhvervskunder og en pæn stigning på udlandslån. Om solvensprocenten på 12 % var anført, at bankens solvensbehov var opgjort til 10,5 %. Banken forventede ikke den store vækst i samfundsøkonomien i 2008, men forventningen var, at den intensive konkurrence i sektoren ville fortsætte. Det samlede forretningsomfang forventedes at ville stige med ca. 10 % i 2008. I årsrapporten var endvidere anført, at banken i de kommende år

/ - 65 -

ville skærpe fokus på kredit- og markedsrisici, ligesom der ville blive gennemført en stram omkostningsstyring. Banken ville fortsat vækste gennem mersalg til bestående kunder og via tilgang af nye kunder. Om mål og strategier havde banken anført seks punkter fra bankens strategi 2010, blandt andet best practice, risikostyring, kompetenceudvikling m.m.

”Det er revisionens formål at:

/ - 66 -

bonitetsvurdering i teamet fungerede acceptabelt. Endelig konstaterede Intern Revision, at alle væsentlige bemærkninger i den foregående revisionsrapport nr. 28/2007 var afklaret. Af et bilag til rapporten fremgik, at revisionen havde givet anledning til i alt 136 bemærk-ninger på 72 gennemgåede delengagementer fordelt på 70 kreditmæssige henholdsvis 66 formalia bemærkninger. Den foregående revisionsrapport, rapport nr. 28/2007, havde givet anledning til i alt 38 bemærkninger på 85 gennemgåede delengagementer. Team Ringsted, lederrådet, Person 20, Team Kredit og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

Revisionsrapport nr. 12/2008 om Team Hillerød gav anledning til bemærkninger ved-rørende formaliakontrol og interne procedurer for dokumentkontrol, og konkluderede i øvrigt, at bevillingsprocedurerne og rating fungerede tilfredsstillende, samt at bonitets-vurderingen og håndtering af byggelån og mellemfinansieringskonti fungerede acceptabelt. Af et bilag til rapporten fremgik, at revisionen havde givet anledning til i alt 51 bemærk-ninger på 64 gennemgåede delengagementer fordelt på 26 kreditmæssige henholdsvis 25 formalia bemærkninger. Den foregående revisionsrapport, rapport nr. 11/2007, havde givet anledning til i alt 23 bemærkninger på 50 gennemgåede delengagementer. Team Hillerød, Lederrådet, Person 20, Team Kredit og bankens eksterne revisorer modtog kopi af rapporten.

/ - 67 -

revisionsbesøg. Team Erhverv, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

Intern Revision afgav den 28. august 2008 revisionsprotokol til halvårsrapporten for 2008, hvoraf fremgik blandt andet, at Intern Revision ville påtegne halvårsrapporten uden forbehold og med supplerende oplysning om, at halvårsrapporten ikke blev aflagt med fortsat drift for øje. Under redegørelsen for den udførte revision i årets løb var om udlåns-området anført, at revisionen havde givet anledning til kritiske bemærkninger om mang-lende overholdelse af bevillingsbeføjelser og opfyldelse af bevillingsforudsætningerne. Det var Intern Revisions vurdering, at kreditstyringen generelt havde været meget utilfredsstil-lende, og at væsentlige interne kontrolprocedurer ikke havde fungeret, idet den interne sty-ring af og udvikling i engagementerne, herunder bevilgede og ubevilgede overtræk, i mange tilfælde havde manglet. Revisionen havde konstateret, at procedurerne for gennem-førelse af sikringsakter og registrering i sikkerhedsdepoter i flere tilfælde ikke var fulgt. Bonitetsvurderingen havde vist, at banken havde et stort antal kunder med betydeligt engagement, ringe kreditværdighed og stort ”blankoelement” . Endelig havde revisionen konstateret, at der generelt var sket en forbedring i de enkelte teams håndtering af ratinger, selvom der fortsat var en række uhensigtsmæssigheder i det anvendte ratingsystem. Revisionsprotokollen for halvårsrapporten for 2008 blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 29. august 2008.

Efter påbud fra Finanstilsynet foretog KPMG, som ny ekstern revisor, revision af halvårs- rapporten for 2008. Af revisionsprotokollat af 28. august 2008 fremgik blandt andet, at halvårsrapporten ville blive påtegnet uden forbehold og med supplerende oplysning om, at halvårsrapporten ikke blev aflagt med fortsat drift for øje. Af særlige forhold var i proto- kollatet omtalt blandt andet solvens, forretningsgange vedrørende engagementer, MiFID, individuelt og gruppevise vurderede engagementer samt omtale af en række engagementer, herunder bankens ti største engagementer. Om nedskrivninger af udlån og hensættelser på garantier var anført, at den samlede regulering udgjorde 3.578 mio. kr., hvilket var 2.678 mio. kr. mere end udmeldt i bankens fondsbørsmeddelelse af 14. juli 2008. Resultat-påvirkningen af halvårets ti største nedskrivninger udgjorde 2.246 mio. kr., der omfattede:

/ - 68 -

” mio. kr. CenterPlan Gruppen 535 Stones Invest A/S 395 Vidne 10 378 O2 Holding A/S 238 Ernst Properties koncernen 200 Person 19 125 MG Gruppen 114 Boligplan 95 Virksomhed A/S 9 86 Person 3 og Person 21 80 2.246 ”

Revisionsprotokollen for halvårsrapporten for 2008 blev fremlagt for Intern Revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 29. august 2008.

Efter anmodning fra Finanstilsynet redegjorde KPMG i brev af 16. september 2008 og supplerende redegørelse af 20. februar 2009, der begge er omtalt nedenfor, afsnit 4.7.5, nærmere for den udførte revision af halvårsrapporten 2008.

/ - 69 -

”Notat om den generelle forretningsgang vedrørende behandlingen af de interne revisionsrapporter udsendt i 2007 og 2008 samt kommentarer til revisionsrapporterne fra 2005 og 2006.

Udført af: Vidne 7

Dato: 12.05.2009

• I 2007 og 2008 er revisionsrapporterne umiddelbart efter revisionens afslutning fremsendt til: o Lederen af det reviderede område o Områdeledelsen (i de tilfælde, hvor rapporten omhandler bankens filialnet) o Lederrådet o Team Kredit (i de tilfælde, hvor rapporten omhandler kreditmæssige områder) o Bankens eksterne revisorer

• Der er i revisionsrapporten anført en "fristdato" for hvornår bemærk-ningerne i rapporten forventes behandlet. I de fleste rapporter er bemærkningerne specificeret i et opfølgningsbilag til rapporten. Dette bilag skal anvendes til tilbagemelding fra filialen.

• Inden udsendelsen af den endelige revisionsrapport er rapporten fremsendt i udkast og drøftet med lederen af det reviderede område. Der foreligger ikke mødereferater. Evt. uklarheder eller punkter, som kræver nærmere drøftelse er afklaret på dette møde.

• Revisionen for 2006 gav anledning til bemærkninger om store svagheder i den systemmæssige håndtering af bankens nedskrivninger på udlån. I 2007 havde revisionen derfor særlig fokus på dette område, herunder især OIV markering og rating af de enkelte engagementer. Den løbende revision af engagementsområdet i 2007 blev koncentreret om nyetablerede filialer, filialer, hvor der var sket ændringer i filialledelsen, filialer som ikke var revideret indenfor de seneste 2 år samt filialer, der ved tidligere revisionsbesøg havde givet anledning til væsentlige bemærkninger.

• Intern revisions bemærkninger i revisionsprotokollen for 2007 om et gene-relt behov for opstramning af kreditområdet og afstemning af bankens garantier havde stor bevågenhed fra den nye ledelses side og der blev i gangsat tiltag til at styrke disse områder. (Se referater fra kvartalsmøder med ekstern revision). På grundlag af de bemærkninger som blev konstateret i 2007 blev revisionsindsatsen intensiveret på engagementsområdet, herunder bl.a. Team Ringsted og Team Erhverv.

• I 2007 og frem til bankens kollaps i 2008 blev der afholdt kvartalsmøder med deltagelse af ekstern revision (underskrivende revisor og lederen af revisionsteamet), intern revisionschef, og underdirektør Vidne 4 som fast deltager.

/ - 70 -

• Ekstern revisions rapportering til banken om de manglende/udaterede revisionsrapporter i 2005/2006 er jeg ikke vidende om.

• Revisionsrapporterne fra 2007 vedrørende både Team Ringsted og Team Erhverv gav anledning til mange væsentlige bemærkninger. Især var der så væsentlige bemærkninger i revisionsrapporterne vedrørende Team Erhverv, at intern revision skønnede, at revisionsrapporten burde forelægges bestyrelsen. Revisionsrapporterne nr. 26 og 34 om udført revision i Team Erhverv, af henholdsvis 9. juli 2007 og 18. oktober 2007 blev forelagt bestyrelsen umiddelbart efter revisionens afslutning.

• Udaterede revisionsrapporter fra 2006, som ikke var udsendt efter revisionens afslutning er iflg. aftale med daværende underdirektør Vidne 4 fremsendt den 2. januar 2007 til lederen af det reviderede område, samt den personkreds der fremgår af de enkelte revisionsrapporter.

• Det er min bedste overbevisning, at der ikke er udsendt revisionsrapporter for 2005 vedrørende: · Team Greve · Team Økonomi, solvensopgørelse · Likviditetsområdet · Erklæring om bevilling af engagement til bestyrelse og direktion · Rapport nr. 28 om udført arbejde for perioden 1. september 2005 til xx januar 2006 · Afslutningsnotat for revisionen af årsrapport 2005 for Bank 1 For så vidt angår afslutningsnotat for revisionen af årsrapport 2005, der foreligger i udkast, vil jeg mene, at notatet er fremsendt til ekstern revision. Jeg er dog usikker herpå.”

Den 17. juni 2009 offentliggjorde Finanstilsynet en redegørelse i henhold til den dagældende § 352 a i lov om finansiel virksomhed om sit tilsyn med Bank 1. Finanstilsynet redegjorde for forløbet op til konkursen og beskrev blandt andet Finanstilsynets rolle under dette forløb. Om redegørelsens formål og retlige grundlag fremgår blandt andet:

”Formålet med redegørelsen er at sikre mest mulig offentlighed om baggrunden for daværende Bank 1's konkurs og Finanstilsynets rolle i forløbet op til konkursen. …

/ - 71 -

Af redegørelsens sammenfatning fremgår:

”2. Sammenfatning Bank 1's indlånsunderskud var i 2006 og 2007 vokset til et omfang, hvor udlånet var næsten dobbelt så stort som indlånet. Banken havde dermed valgt en mere risikofyldt fundingstrategi, idet indlån er en mere stabil finansieringskilde end optagelse af lån fra andre kreditinstitutter.

Bank 1 var endvidere i perioden kendetegnet ved en betydelig vækst, der lå langt over væksten i andre og ellers også hurtigt voksende pengeinstitutter af samme størrelse. Den voldsomme vækst gik hånd i hånd med en betydelig satsning på ejendomssektoren, hvilket Finanstilsynet allerede i 2005 gav Bank 1 en risikooplysning om. Bankens ledelse ønskede dog at fastholde denne vækststrategi, hvilket fremgik af bankens brev af 14. november 2005 til Finanstilsynet, idet brevet sluttede med denne bemærkning:

"Derfor ønsker bankens ledelse også at fortsætte vækststrategien under iagttagelse af gode kvalitetsnormer".

Denne vækststrategi kombineret med en lav kapitaloverdækning og høj risikoprofil, som blandt andet gav sig udslag i, at Bank 1 havde flere store og meget risikobetonede engagementer i ejendomsbranchen, medførte, at banken ved den kraftige nedgang, der indtrådte på ejendomsmarkedet, der faldt sammen med en international uro på de finansielle markeder, enten måtte arbejde på at komme af med sine ejendomsengagementer eller have tilført ny kapital. Det har efterfølgende vist sig, at flere af Bank 1's kunder inden for ejendomsbranchen er gået konkurs.

Finanstilsynet var bekendt med Bank 1's store risikovillighed og vækst. Det førte til en meget intensiv tilsynsindsats både i 2005, 2006 og 2007. Tilsynsindsatsen førte til en del påbud og risikooplysninger om bedre styring af

/ - 72 -

bankens risici, og krav om at banken enten selv måtte fastsætte et øget solvensbehov eller ville få fastsat et højere solvenskrav af Finanstilsynet.

Banken og dennes revision angav, at tilsynets påbud blev efterlevet, hvorfor tilsynet ikke havde grundlag for at anfægte, at banken i det væsentlige blev drevet inden for lovens rammer. Da tilsynet desuden havde henledt bankens ledelse på de påtagne risici, havde Finanstilsynet ikke mulighed for at gribe yderligere ind.

Der er senere gennemført ændringer i lovgivningen, som har til formål at sikre, at offentligheden får kendskab til en række af de informationer, som Finanstilsynet hidtil kun har kunnet give til ledelsen i de finansielle virksomheder. I lov om finansiel virksomhed er der i § 124, stk. 9 nu hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters og realkreditinstitutters offentliggørelse af deres opgørelse af det individuelle solvensbehov og det individuelle solvenskrav. Med § 347 a er der givet hjemmel til, at Finanstilsynet under visse betingelser kan kræve, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter offentliggør oplysninger om Finanstilsynets vurdering af instituttet. Bekendtgørelser i henhold til disse regler er under udarbejdelse.”

”Risikobaseret tilsyn Finanstilsynets arbejde med tilsyn af virksomhederne har altid været tilrettelagt som et risikobaseret tilsyn. … Ledelsesansvaret hos virksomheder under tilsyn - her Bank 1 … Bankens ledelse har ansvaret for, at banken overholder de regler, der er fastsat i lovgivningen, og de regler, som er udstedt i henhold til lov, ligesom bankens ledelse har det forretningsmæssige ansvar for bankens drift og indtjening.

Det er Finanstilsynets opgave - på et risikobaseret grundlag - at føre tilsyn med, at banken drives inden for lovgivningens rammer. … 1.3 Tilsynsreaktioner Finanstilsynets tilsynsreaktioner omfatter blandt andet påbud, påtaler og risikooplysninger. Anvendelsen af disse reaktioner beskrives kort her, idet begreberne bruges i de følgende afsnit.

Påbud anvendes i de situationer, hvor Finanstilsynet for fremtiden ønsker en bestemt adfærd eller handling. Det kan både være fordi en virksomhed handler på en lovstridig måde, eller fordi virksomheden undlader at handle, hvor handling er påkrævet.

/ - 73 -

En påtale anvendes som en advarsel i forbindelse med en konstateret lovovertrædelse, der ikke længere består.

Risikooplysninger anvendes, når Finanstilsynet vurderer, at der er behov for at henlede en virksomheds opmærksomhed på et emne, uden at der foreligger en lovovertrædelse. En risikooplysning kan anvendes, hvor Finanstilsynet konstaterer, at en virksomhed har valgt en højere risiko end andre tilsvarende virksomheder.

Jo mere alvorlig det forhold er, som har givet anledning til en reaktion fra tilsynets side, desto hurtigere er virksomheden forpligtet til at rette op på forholdet.”

”UNDERSØGELSENS RESULTAT

Finanstilsynet har ført tilsyn med Bank 1 i overensstemmelse med tilsynets retningslinjer, herunder retningslinjerne for tilsyn med pengeinstitutter under skærpet tilsyn. Finanstilsynet holdt imidlertid ikke fuldt ud fast i vurderingerne af bankens solvensbehov og fulgte ikke systematisk op på påbud og risikooplysninger. Rigsrevisionen finder, at Finanstilsynet med sit kendskab til forholdene i Bank 1 burde have intensiveret opfølgningen.

/ - 74 -

et påbud. Finanstilsynet har som nævnt etableret en forretningsgang i 2006, hvor der skelnes mellem mere alvorlige, alvorlige og mindre alvorlige påbud. Ifølge denne er 13 af de 28 påbud karakteriseret som alvorlige. Påbuddene vedrørte bl.a. reglerne om god skik samt reglerne om ledelse og indretning af virksomheden. Blandt de 13 alvorlige påbud kan nævnes påbud om ændring af nedskrivninger og påbud om, at kreditpolitikken skal godkendes og fastlægges af bestyrelsen. Tillige fik banken en række risikooplysninger. Disse vedrørte bl.a. bankens udlånsvækst, branchekoncentration (banken var meget eksponeret på ejendomsfinansiering) samt antallet af meget store engagementer. 73. I 2005 foretog Finanstilsynet derudover en undersøgelse af udlånsvæksten i samtlige pengeinstitutter baseret på institutternes indberetninger pr. ultimo juni. Undersøgelsen viste, at Bank 1 til sammenligning med landets øvrige pengeinstitutter havde en markant højere udlånsvækst. Banken havde en stigning i udlån fra 2004 til 2005 på 46,1 %. Den gennemsnitlige vækst for alle pengeinstitutter var til sammenligning 21,6 %. Finanstilsynet anmoder på denne baggrund Bank 1 om en redegørelse for den store udlånsvækst.

Ved et udgangspunkt på 8 % (lovens krav til minimum solvens) svarer beløbet til et tillæg på 3,69 % eller et solvensbehov på 11,69 %. Indregnes reguleringer vedrørende kapitalfremskaffelse, konsolidering, renterisiko, valutarisiko og likviditet, havde banken et samlet solvensbehov på 10,99 %.

Den her anvendte model kaldes reservationsmodellen og er i særlig høj grad konkret rettet mod bankens risikoprofil på kreditområdet.

Efter tilsynets ratingmodel udgjorde bankens solvensbehov 11,87 %.

/ - 75 -

gennemgik de 33 største engagementer. Gennemgangen viste, at en del af engagementerne var så svage, at der skulle ske en forhøjelse af solvensbehovet til imødegåelse af kreditrisikoen svarende til 1,2 mia. kr. Ved et udgangspunkt på 8 % svarer beløbet efter fradrag af nedskrivninger til et tillæg på 2,33 % eller et samlet solvensbehov på 10,33 %. Efter tilsynets ratingmodel udgjorde bankens solvensbehov kun 8,35 %.

Rigsrevisionen måtte efter gennemgangen i Finanstilsynet konstatere, at tilsynet ikke umiddelbart var i stand til at redegøre for de beregningsforudsætninger, der lå til grund for værdiopgørelserne, fx kvadratmeterpriser. Forskellen mellem bankens og tilsynets (normalt lavere) værdifastsættelse bør som udgangspunkt indgå i solvensbehovet eller, såfremt der er objektive kriterier, bruges til en nedskrivning, jf. regnskabsreglerne. Finanstilsynet har oplyst, at værdiopgørelsen til dels er baseret på skøn. Finanstilsynet har ikke procedurer for, hvornår inspektionen accepterer en mindre afvigelse og dermed ikke foretager korrektion af bankens opgørelser.

/ - 76 -

Opfølgning på påbud givet til Bank 1 82. Finanstilsynet har årligt gennemgået Bank 1's årsrapport og revisionsprotokollater som en del af det løbende tilsyn. Ifølge regnskabsbekendtgørelsen skal revisor give oplysning om ikke-efterlevede påbud i revisionsprotokollatet. Finanstilsynet har oplyst, at den interne revision hvert år i perioden 2005-2007 anfører, at revisionsarbejdet ikke har givet anledning til bemærkninger. Finanstilsynet har videre oplyst, at bankens eksterne revision ikke har haft bemærkninger til Finanstilsynets påbud, og at revisor påtegner regnskabet uden forbehold hvert år.

Ændrede regnskabsreglers betydning for Bank 1 85. I januar 2005 blev der indført ændrede regnskabsregler, som betød, at pengeinstitutterne, herunder Bank 1, ikke længere havde mulighed for at foretage hensættelser til sandsynliggjorte tab efter hidtidig praksis. De ændrede internationale regnskabs-regler, IFRS, giver bl.a. pengeinstitutterne mulighed for at nedskrive på de engagementer, hvor der foreligger objektive indikationer på værdiforringelser. Der er tale om en skønsbaseret vurdering, der foretages af pengeinstituttet og revideres af den eksterne revision. Med udgangspunkt i regnskabet opgøres det skattemæssige resultat ved hjælp af en række skattemæssige reguleringer. Umiddelbart har de ændrede regnskabsregler således ingen konsekvens for det skattemæssige resultat.

/ - 77 -

/ - 78 -

sandsynliggjorte tab. Det er ikke muligt for Rigsrevisionen at fastslå, hvilken betydning de ændrede regnskabsregler har haft for omfanget af nedskrivninger på udlån i Bank 1. Dette skyldes, at det ikke er muligt at vurdere, hvordan banken ville have ageret i henhold til de tidligere regnskabsregler. Bank 3 konstaterer, at der gennem de seneste år generelt er afsat mindre stødpuder i danske pengeinstitutter til at modstå tab, hvilket bl.a. kan skyldes de ændrede regnskabsregler i samspil med ændrede kapitaldækningsregler.”

”Under henvisning til Deres skrivelse af 14. maj 2007 kan vi herved oplyse at begrebet ”Finanskonstruktion" dækker over en konstruktion hvor banken har enekreditor lignende stilling i form af blandt andet følgende sikkerhedsstillelse i forbindelse med finansiering af et byggeprojekt:

• Håndpant i aktierne/anparterne i selskabet (ved kommanditselskab tages pant i kommanditanparter samt anparterne i komplementar selskabet). • Ledelseserklæring og/eller bestemmelse i vedtægterne i selskabet om at dette ikke må påtage sig forpligtelser ud over hvad der vedrører ejendommen som skal opføres samt at selskabets vedtægter ikke må ændres uden Bank 1's forudgående godkendelse.

Eventuelt suppleret med andre sikkerheder som transport i salgsprovenu, garantier m.v.

Modellen anvendes alene hvis der er tale om et til lejligheden stiftet selskab som alene har til formål at opføre og sælge den ejendom som banken skal finansiere.

Der er således ikke tale om det man normalt forstår ved finanskonstruktion, som anvendes i forbindelse med debitor belåning, hvilket er understreget af at finanskonstruktion er omgivet af anførselstegn.”

Regnskabsrapporteringen indeholdt blandt andet drifts- og statusrapport samt kapitalbered- skabsrapportering indeholdende solvensnøgletal, renterisiko, risikoprofil, likviditetsnøgle-tal, opgørelse af basiskapital og ejendomme i egne bøger.

/ - 79 -

Solvensnøgletallene indeholdt en opgørelse af vægtede aktiver, kernekapital efter fradrag, fradrag i basiskapital, supplerende kapital (til solvens) og basiskapital efter fradrag. End- videre var der en opgørelse af solvensen ultimo måned, resultat for året, solvensen ultimo året, minimum basiskapital samt det maksimale tab, banken kunne lide, før solvensen blev mindre end det lovpligtige minimumskrav på 8 %. Endvidere var der en beregning af kernekapitalprocenten og endelig en beregning af solvensen i tilfælde af, at årets resultat blev 0 kr. henholdsvis negativt samt en beregning af solvensprocenten ultimo året i tilfælde af en udlånsvækst på henholdsvis 0, 5, 10, 20 og 30 %.

Rapporteringen indeholdt endvidere oplysning om risikoprofil med oplistning af engage- menter større end 10 % af basiskapitalen med angivelse af størrelsen af de enkelte engage- menter samt en beregning af engagementet efter fradrag i procent af bankens basiskapital ved 8 %. Endvidere var anført summen af de store engagementer i procent af basiskapi-talen sammenholdt med lovens grænse på 800 %.

Rapporteringen indeholdt endvidere likviditetsnøgletal med oplysning om indlåns- og udlånssammensætningen, herunder § 152-oversigt med beregning af likviditets-overskuddet, samt en oversigt over indenlandske og udenlandske lines, herunder ”committed lines” .

Optionsordningen er efterfølgende udnyttet af blandt andre Sagsøgte 1, der den 14. april 2008 købte 256.667 stk. aktier for 31.398.074 kr. Den 25. april 2008 solgte Sagsøgte 1 141.800 aktier til banken for 31.479.600 kr.

/ - 80 -

Ved udgangen af 2004 udtrådte statsautoriseret revisor Person 22 af den eksterne revision, hvorefter Ernst & Young alene reviderede og underskrev bankens årsrapporter frem til og med årsrapporten for 2007.

Med udgangspunkt i de nye regnskabsregler pr. 1. januar 2005 foretog Team Økonomi en vurdering af bankens individuelle solvensbehov for 2005. I et notat af 4. marts 2005 til bestyrelsen estimerede teamet på baggrund af budgettet for 2005, at solvensen ville falde fra 11,8 % til 10,5 %. Blandt andet med henvisning til, at Bank 1 havde en mål-sætning om, at solvensprocenten efter hvert års konsolidering mindst skulle udgøre lovens minimumskrav + 2 %, fandt teamet, at solvensbehovet burde være 8 % svarende til lovens krav. Notatet var på dagsordenen på det efterfølgende bestyrelsesmøde den 17. marts 2005, og af forhandlingsprotokollatet fra mødet er anført: ”Kort orientering om beregningen” .

/ - 81 -

var tale om, at banken ikke fuldt ud opfyldte gældende regler. På andre områder, hvor banken blot afveg fra andre sammenlignelige institutter, gav tilsynet en række risiko-oplysninger ved at henlede opmærksomheden på det pågældende område.

Finanstilsynet påtalte blandt andet, at protokollering af bestyrelsens forhandlinger var kortfattet og ikke indeholdt en beskrivelse af drøftelserne på møderne om blandt andet bevillingssager, markedsrisikoområdet m.m., samt at bilagsprotokollen skulle indeholde oplysning om, hvilke bilag bestyrelsen havde modtaget, ligesom risikoen for efterfølgende tilføjelser, rettelser eller udeladelser heri skulle minimeres.

Tilsynet konstaterede endvidere, at en væsentlig del af bankens største engagementer blev bevilget som presserende sager, og at det var tilsynets indtryk, at det i nogle tilfælde skyldtes manglende ressourcer i kreditkontoret.

Endelig var det tilsynets vurdering, at banken ikke på alle områder tog højde for lov- givningens krav til opgørelse af bankens individuelle solvensbehov.

Tilsynet sendte kopi af rapporten til Bank 1's interne og eksterne revisor.

Efter Finanstilsynets rapport udarbejdede kreditchef Vidne 5 i maj 2005 et internt notat om presserende kreditbevilling. Team Kredit havde analyseret antal, volumen og karakteren af de presserende bevillingssager og opstillede følgende opgørelse:

/ - 82 -

”…

Antal engagementer: Indstillinger Presserende sager Total 2002 107 (51 %) 104 211 2003 121 (57 %) 92 213 2004 102 (56 %) 81 183 2005 januar - april 41 (46 %) 49 90 2005 januar – april 2.085 (37 %) 3.519 5.604 Sum af ansøgninger mio. k r. En nærmere gennemgang af de presserende kreditsager fra 2005 (januar – april) viser at 37 sager med en samlet bevilling på 3.156 mio. kr. var ejendomssager hvoraf langt hovedparten var byggeprojekter. Projektkreditter har typisk en løbetid på op til 2 år.

Som det fremgår ligg er antallet af presserende sager typisk mellem 40 % og 50 % på årsbasis. De to væsentligste årsager til at en sag er presserende er at der er tale om en ny kunde, hvor vi er i skarp konkurrence med kundens nuværende pengeinstitut, eller at der er tale om et byggeprojekt. Ofte er der tale om en kombination af begge faktorer. Når byggeprojekter så ofte bliver presserende sager, hænger det bl.a. sammen med at kunderne i en meget sen fase henvender sig til banken — typisk når hele projektet er klart og man opnår et forhandlingsgennembrud på jord eller eksisterende ejendom.”

Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 blev forelagt bestyrelsen og underskrevet på et bestyrelsesmøde den 26. maj 2005. I bilagsmaterialet til brug for dette bestyrelsesmøde fik bestyrelsen samtidig udleveret en skematisk oversigt med 32 punkter over Finanstilsynets bemærkninger med direktionens kommentarer og eventuelle tiltag i form af tilretning af forretningsgange, adfærd mv. Endvidere var vedlagt kreditchef Vidne 5 notat om presserende bevillinger. Endelig var vedlagt til bestyrelsens godkendelse tilrettede udgaver af forretningsordenen for bestyrelsen og bankens § 70-instruks samt vedlagt bankens kreditpolitik.

Den 2. juni 2005 blev der foretaget enkelte ændringer i Bank 1's kreditinstruks, se herom afsnit 4.2.2.

/ - 83 -

lingsprojekter til en samlet værdi på ca. 2,5 mia. kr. var udeladt, da engagementerne vur- deredes at have minimal rentefølsomhed.

Følsomhedsberegningerne viste, at en rentestigning ville medføre risiko på tre engage-menter, herunder Nestor Invest A/S, og gav efter bankens vurdering ikke anledning til nye nedskrivninger på lån. Endvidere vurderede banken, at kundernes bonitet og likviditet var god på de engagementer, hvor værdiforringelsen ved en rentestigning ville få indflydelse på bankens sikkerheder.

Som opfølgning på pengeinstitutternes elektroniske indberetning for 1. kvartal 2005 skrev Finanstilsynet den 8. juli 2005 til bestyrelse og direktion i samtlige danske pengeinstitutter, idet tilsynet havde konstateret, at der var stor forskel på, hvor stor en virkning overgangen til de nye regnskabsregler havde haft. Det var Finanstilsynets umiddelbare forventning, at overgangen til de nye regnskabsregler ville medføre, at værdien af det enkelte instituts samlede udlån pr. 1. januar 2005 ville blive forøget i forhold til pr. 31. december 2004. Til- synet havde imidlertid konstateret, at ca. halvdelen af pengeinstitutterne ikke havde ændret eller endog mindsket værdien af det samlede udlån ved overgangen. Endvidere påpegede tilsynet, at en korrektion af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 kunne medføre, at de tid-ligere udmeldte resultater og forventninger for 2005 ligeledes skulle korrigeres. Dette ville f.eks. være tilfældet, hvis et institut ikke i tilstrækkelig høj grad havde foretaget tilbagefør-sel af nedskrivninger i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005, men i stedet havde indregnet tilbageførslerne i resultatopgørelsen for 1. kvartal 2005.

Ved brev af 21. juli 2005 bad Finanstilsynet Bank 1 om en redegørelse for opgørel-sen af bankens solvensbehov. Tilsynet henviste til vurderingen i rapporten af 21. april 2005 af, at banken ikke på alle områder havde taget højde for lovgivningens krav til opgørelse af bankens individuelle solvensbehov. Endvidere bemærkede tilsynet, at bankens stresstest byggede på en beskeden rentestigning, og at udviklingsprojekter, der endnu ikke var solgt, ud fra en almindelig risikovurdering skulle indgå i stresstesten.

Finanstilsynets breve af 8. juli og 21. juli 2005 var på dagsordenen på et bestyrelsesmøde den 11. august 2005. Af forhandlingsprotokollatet fra mødet fremgår, at tilsynets brev af 8. juli 2005 blev drøftet og taget til efterretning. Endvidere var anført: ”Brev af 21. juli 2005 … blev drøftet og svarskrivelse afsendt. Se bilagsmappen” .

/ - 84 -

Den 18. oktober 2005 skrev Finanstilsynet på ny til Bank 1, da tilsynet i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetningerne havde konstateret en betydelig stigning i udlånsporteføljen hos nogle institutter i gruppe 1-4. Tilsynet bemærkede, at Bank 1 havde haft en vækst i udlån fra ultimo juni 2004 til ultimo juni 2005 på 46,1 %, mens gen-nemsnittet for alle grupper var 21,6 %. Finanstilsynet anmodede om en redegørelse for år-sagerne til den kraftige vækst, samt hvilke overvejelser bestyrelse og direktion havde gjort sig i den henseende. Tilsynet oplyste, at det var tilsynets erfaring, at der i mange tilfælde var en sammenhæng mellem stor udlånsvækst og dårlig bonitet i udlånsporteføljen. Finans-tilsynet konstaterede også, at Bank 1 var blandt de 20 pengeinstitutter med den højeste andel af store engagementer i forhold til 800 %’s grænsen. Ultimo juni 2005 var andelen 242,2 %, mens medianen for gruppe 1-3 udgjorde 66,5 %. Bankens interne og eksterne revisor modtog kopi af brevet.

Bank 1's bestyrelse blev orienteret om Finanstilsynets brev af 18. oktober 2005 på et møde den 20. oktober 2005, og det er i forhandlingsprotokollen fra mødet anført, at brevet var under behandling.

/ - 85 -

samtidig at væksten skete på et betryggende grundlag. Derfor ønskede bankens ledelse også at fortsætte vækststrategien under iagttagelse af gode kvalitetsnormer.

Finanstilsynets brev af 18. oktober 2005 og bankens svar herpå var på dagsordenen på det efterfølgende bestyrelsesmøde den 24. november 2005. I forhandlingsprotokollen var anført: ”Skriftlig dialog om bankens udlånsvækst med Finanstilsynet var fremsendt til bestyrelsen – kort dialog” .

Bestyrelsesmødet blev afholdt i forbindelse med bestyrelsens strategiseminar den 24.-25. november 2005. Af materialet fra seminaret fremgik, at bestyrelsen drøftede blandt andet udviklingen i udlån, herunder nye risikostyringsværktøjer med kreditscoring af privatkunder og klassifikation af erhvervskunder, branchefordeling samt markeds- og konkurrencesituationen, herunder behov for funding, vækststrategi, Aktiv Boliginvest mm. Produktet Aktiv Boliginvest vedrørte optagelse af afdragsfrit realkreditlån i ejendommens friværdi med henblik på investering i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Om konkurrencesituationen var det blandt andet anført, at konkurrencen om de attraktive kunder var meget hård, og at der nok ”slægges … lidt på sikkerhederne” . Om behovet for funding var anført, at banken hele tiden havde brug for funding i stor målestok, fordi udlånsvæksten var stor og ikke kunne fundes via bankens indlån. Banken skulle ”være helt fremme i skoene over for nye muligheder for funding” . I forbindelse hermed var der afbildet en racerbil og anført: ”Det er sjovere at træde på speederen frem for bremsen!” .

Den 20. december 2005 svarede Finanstilsynet på en redegørelse fra Bank 1 om CenterPlan A/S’ manglende betalingsevne som kautionist for et konkret engagement. Banken havde anført, at der ikke kunne forventes nogen betaling fra kautionisten, hvis banken gjorde kautionen gældende overfor CenterPlan A/S. Finanstilsynet ville ikke foretage sig yderligere men gjorde opmærksom på behovet for nedskrivning ved OIV.

På et bestyrelsesmøde den 22. december 2005 blev det besluttet, at brevet fra Finanstilsynet vedrørende CenterPlan A/S ikke gav anledning til at ændre i nedskrivningerne for 2005.

/ - 86 -

opgørelse af solvensbehov. Baggrunden var de senere års betydelige udlånsstigning, som væsentligt vedrørte finansiering af fast ejendom. Anledningen var også de nye regnskabsregler indført pr. 1. januar 2005. Brevene var ment som et signal om fremover at udvise særlig omhu på området.

Den 1. marts 2006 afholdt Bank 1 generalforsamling, hvor Sagsøgte 7 blev valgt ind i bestyrelsen. På bestyrelsesmødet den følgende dag konstituerede bestyrelsen sig med Sagsøgte 4 som formand og Sagsøgte 5 som næstformand. Samtidig godkendte bestyrelsen direktionens indstilling om at tildele medarbejderne i Bank 1 en medarbejderaktieordning for indkomståret 2006 som følge af opnået ”superliga-resultat” i 2005 samt rekordresultat for 2005.

Med en række breve og dokumentationsmateriale indsendt i perioden 7. til 16. juni 2006 søgte Bank 1 over for tilsynet at dokumentere, at virkningerne af revurderingerne

/ - 87 -

alene var uvæsentlige for årsrapportens retvisende billede. Imidlertid ændrede banken flere gange de fremsendte opgørelser, når tilsynet bad om dokumentation eller redegørelser for et område, hvorfor bankens direktion, bestyrelse og revision blev indkaldt til møde i tilsynet den 19. juni 2006. Dagen efter meddelte Finanstilsynet, at Fondsrådet havde tilsluttet sig bankens forslag om, at bankens revision foretog en totalgennemgang pr. 1. januar 2005 (åbningsbalancen) af driftsvirkningen i 2005 og pr. 31. december 2005 af individuelt og gruppevist vurderede udlån og garantier.

Ved brev af 1. juli 2006 til Finanstilsynet redegjorde Bank 1 for resultatet af den totalgennemgang, som bankens ledelse og revision havde foretaget. Ændringerne var efter ledelsens og den eksterne revisions opfattelse uvæsentlige i forhold til årsrapport 2005 og gav efter bankens opfattelse ikke grundlag for at ændre resultatopgørelse og balance. Brevet var vedlagt erklæringer fra bankens ledelse og eksterne revision. Af ekstern revisions erklæring fremgik blandt andet, at revisionen var foretaget i overensstemmelse med danske revisionsstandarder med en høj grad af sikkerhed for, at opgørelserne ikke indeholdt væsentlig fejlinformation, og at revisionen havde omfattet stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og væsentlige skøn.

Finanstilsynet meddelte den 7. juli 2006, at den foretagne revision ikke var tilstrækkelig, idet en totalgennemgang indebar en række handlinger, som lå udover almindelig revision. Ekstern revisor havde tilsyneladende alene baseret sig på bankens beskrivelser, og det var tilsynets opfattelse, at en totalgennemgang forudsatte en gennemgang af det underliggende materiale.

Den 11. juli 2007 sendte Bank 1 det materiale, der havde ligget til grund for den foretagne totalgennemgang, til Finanstilsynet. Brevet var vedlagt en supplerende redegørelse af samme dato fra ekstern revisor, hvoraf fremgik blandt andet, at ekstern revision ville foretage en fornyet total revision.

Som et led heri udarbejdede Bank 1 blandt andet nye opgørelser af 19. juli 2006, hvilket ekstern revision reviderede ved revisionsprotokollat af 21. juli 2006 vedrørende revision af de nye opgørelser over udlån og garantier for regnskabsåret 2005. Af protokollatet, der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006, fremgik, at revisionen var udført for at give Fondsrådet mulighed for at vurdere, om konsekvenserne af de foretagne ændringer af skøn var af så væsentlig betydning for

/ - 88 -

årsrapporten for 2005, at der af hensyn til offentligheden skulle udarbejdes ny årsrapport for 2005. Ekstern revision opgjorde herefter effekten før skat af de nye opgørelser pr. 1. januar 2005 (åbningsbalancen), resultatet for 2005 og pr. 31. december 2005 således:

t.kr. Årets Egenkapital Aktiver Egenkapital Aktiver resultat 1/1 2005 1/1 2005 31/12 2005 31/12 2005 Årsrapport 2005 389.507 1.058.378 12.713.586 1.658.816 18.697.485 Effekt af nye opgørelser over udlån: … … … … … … Nye regnskabstal 393.135 1.064.645 12.726.281 1.664.656 18.727.496

Ekstern revision havde som afslutning på deres arbejder afgivet erklæringer den 2. juli og 17. juli 2006, hvoraf fremgik, at det var revisionens opfattelse, at opgørelsen var udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen og gav et retvisende billede. Konklusionen i revisionsprotokollatet var, at den samlede effekt af de nye opgørelser ikke havde et omfang af så væsentlig betydning for årsrap porten 2005, at der af hensyn til offentligheden skulle udarbejdes ny årsrapport for 2005. Det var endvidere revisionens opfattelse, at den beløbsmæssige effekt ikke kunne have indflydelse på kursen af selskabets noterede aktier.

Det fremgik af revisionsprotokollatet, at der i forbindelse med revisionen af årsrapporten 2005 var foretaget en gennemgang af alle udlån over 10 mio. kr. og en stikprøvevis gennemgang af resterende udlån, hvorpå der ikke var foretaget nedskrivninger. Det var ekstern revisions opfattelse, at revisionen af individuelt vurderede udlån, hvor der var foretaget nedskrivninger ikke havde givet anledning til at foretage en fornyet gennemgang af udlån, hvorpå der ikke var foretaget nedskrivninger.

Revisionen var i videst muligt omfang gennemført og dokumenteret af Intern Revision. Gennem stikprøver havde ekstern revision konstateret, at de aftalte revisionsplaner og den modtagne dokumentation i visse tilfælde var af en sådan kvalitet, at ekstern revision ikke kunne basere hele sin revision på det udførte arbejde. I disse tilfælde havde ekstern revision udført de manglende undersøgelser, herunder indhentet den manglende dokumentation, så den udførte revision samlet set havde givet ekstern revision et tilstrækkeligt grundlag for revisionens konklusioner.

/ - 89 -

På baggrund af det af banken og bankens revisor indsendte materiale traf Fondsrådet den 27. juli 2006 afgørelse, der påbød banken at undlade at foretage indregning af gruppevise nedskrivninger på udlån med driftsvirkning i 2005, da banken ikke havde sandsynliggjort, at der var grundlag herfor. Fondsrådet påtalte endvidere de fejl og mangler som banken og bankens revision havde identificeret ved den foretagne totalgennemgang, mens tilsynet i øvrigt tog resultatet af den af revisionen foretagne totalgennemgang, der medførte en række ændringer i nedskrivninger og hensatte forpligtelser, til efterretning. Det samlede fejlbeløb androg ca. 57,5 mio. kr. svarende til 10,8 % af bankens offentliggjorte resultat før skat, hvorfor banken blev påbudt at offentliggøre korrigerende/supplerende information til årsrapporten 2005. Endelig fandt Fondsrådet bankens mange skiftende forklaringer, ændrede talopgørelser og gentagne tilfælde af manglende levering for stærkt utilfredsstillende.

Bank 1 offentliggjorde ved fondsbørsmeddelelse af 1. august 2006 de supplerende/korrigerende informationer til årsrapporten for 2005, der betød en forbedring af bankens resultat på 41 mio. kr., svarende til en ændring på 10,5 %, samt en forbedring af bankens egenkapital med 46 mio. kr., svarende til 2,8 %. Endvidere betød ændringerne, at bankens solvens blev forbedret fra 11,3 % til 11,5 %. Det fremgik af fondsbørsmeddelelsen, at banken ikke var enig i Fondsrådets afgørelse, men at banken havde besluttet ikke at anke afgørelsen.

Som et led i sit almindelige tilsynsarbejde fulgte Finanstilsynet i august 2006 op på Fondsrådets regnskabskontrol af årsrapporten for 2005. Baggrunden var Bank 1's skiftende forklaringer og opgørelser, hvilket havde givet tilsynet overvejelser om den interne styring og kontrol i banken. Tilsynet bad derfor bestyrelsen om en redegørelse for, hvilke drøftelser og overvejelser sagen havde givet bestyrelsen anledning til.

/ - 90 -

havde været utilfredsstillende. I et vedlagt notat redegjorde banken for forløbet og vanskelighederne ved besvarelsen af Fondsrådets henvendelser, herunder indkøringsproblemer med et nyudviklet edb-system. I relation til intern styring og kontrol oplyste banken, at banken havde oprustet med ansættelse af to kvalificerede interne revisorer, en controller i økonomifunktionen samt en risikoanalytiker i bankens kreditområde.

Forløbet med de gruppevise nedskrivninger førte endvidere til, at Finanstilsynet indbragte de eksterne revisorer, Person 1 og Person 2, for Disciplinærnævnet i medfør af § 19, stk. 3, i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer. Klagen vedrørte spørgsmålet, om de eksterne revisorer havde tilsidesat god revisorskik ved at afgiv revisionspåtegning af 16. februar 2006 på årsrapporten for 2005 for Bank 1 uden at tage forbehold vedrørende de af banken foretagne gruppevise nedskrivninger på udlån og vedrørende 39 andre fejl, som Fondsrådet havde påtalt over for banken. Klagen blev indgivet til Disciplinærnævnet den 21. februar 2007 og færdigbehandlet af Revisornævnet i medfør af § 57, stk. 3, i revisorloven (lov nr. 468 af 17. juni 2008). Revisornævnet traf afgørelse den 19. december 2008 og frifandt Person 1 og Person 2 for alle klagepunkter.

Af nævnets begrundelse vedrørende de gruppevise nedskrivninger fremgår blandt andet, at nævnet lagde til grund, at banken i januar/februar 2006, da årsrapporten for 2005 skulle udarbejdes, endnu ikke havde de fornødne nye systemer, der kunne underbygge beregninger for en nedskrivning af udlån i overensstemmelse med reglerne. Nævnet fandt imidlertid, at det ikke fremgik klart af blandt andet Finanstilsynets orienteringsbrev fra 17. december 2004, om ikrafttrædelsen af de nye regler i regnskabsbekendtgørelsens § 53 var udsat for de banker, der ikke kunne have datagrundlaget i orden. Selv om Finanstilsynet næppe ved en orienteringsskrivelse ville kunne udsætte ikrafttræden af en bestemmelse i en bekendtgørelse, fandt nævnet, at Finanstilsynets orienteringsskrivelser var en så vigtig og anvendt meddelelsesform inden for fagområdet, at en udtrykt forståelse for et problem med rette af den professionelle læserkreds kunne opfattes som en official fortolkning, der ville blive fulgt af myndighederne. På denne baggrund fandt Revisornævnet ikke, at det havde været i strid med god revisorskik, når de eksterne revisorer ikke havde taget forbehold over for, at banken ikke havde fulgt princippet i regnskabsbekendtgørelsens § 53.

/ - 91 -

Vedrørende de 39 fejl og mangler var det Finanstilsynets opfattelse, at de mange fejl tilsammen skulle have givet anledning til forbehold, hvilket nævnet afviste. Revisornævnet udtalte blandt andet, at de øvrige klagepunkter alene angik manglende opfyldelse af oplysningskrav i henhold til henholdsvis de internationale regnskabsstandarder og regnskabsbekendtgørelsen. Det drejede sig om, at en lang række standarder i det nye regelsæt skulle anvendes for første gang, og at dansk praksis på en række områder endnu ikke var fastlagt, herunder et generelt væsentlighedskriterium vedrørende noteoplysninger.

”Ifølge Vidne 8 kan Bank 1's udlånsvækst i 2006 p.t. ligne en fremgang på 50 % p.a. Det er naturligvis flot, men giver os nogle udfordringer i relation til funding af denne vækst.

Vækst kræver likviditet og soliditet. Begge elementer kan blive en knap faktor hvorfor vi skal bruge lidt tid sammen i lederrådet efter sommerferien, for at udforme en strategi/politik til hvad vi vil finansiere, beløbsstørrelsen, til hvilke minimumspriser osv.

Likviditet Vi forhandler p.t. med 1 udenlandsk (Forties Bank, Bruxelles) og 1 "dansk"pengeinstitut (Bank 4) om muligheden for at fremskaffe 300-500 € på 5 års vilkår. Jeg tror vi har denne sag på plads ultimo september.

Banken har fået et klart nej tak fra Bank 2 sammen med en melding om at Bank 1 bør bremse op for vækstfilosofien og bruge en periode på "konsolidering".

Soliditet Bank 4 leverer 200 mio. kr. i september 2006 og yderligere 100 mio. kr. ultimo 2006/primo 2007 som supplerende kapital.

/ - 92 -

Samme bank forsøger at sælge Bank 1 aktier til tyske pensionskasser i niveau af 1-2 % af vores kapital. Besked ultimo august 2006.”

Da resultatet for 1. halvår 2006 forelå udsendte Bank 1 i august 2006 stort set enslydende breve underskrevet af bankdirektør Sagsøgte 1 stilet til kunder og aktionærer om at investere i Bank 1-aktier. I brevene til aktionærer var anført:

”Invester i en af Danmarks bedste bankaktier Bank 1 har gjort det igen! Resultatet for 1. halvår 2006 er et vores godt 27.000 aktionærer med rette kan glæde sig over. Det er ualmindeligt flot, og viser at vores investeringer i nye filialer og indsats pa erhvervskundesiden har været rigtige.

Rekordresultat for 12. år i træk Ud over at Bank 1 for 12. år i træk præsenterer et rekordresultat, har vi i samme periode været blandt de fem pengeinstitutter i Danmark der har forrentet egenkapitalen bedst. Så vi har grund til at være stolte ligesom du som aktionær har grund til at være tilfreds: Bank 1-aktien har i løbet af de sidste fem år givet et gennemsnitligt afkast inklusiv udbytte på 55,6% - hvert år, og oven i købet med en stigende tendens - senest 84%!

Det går godt - og vi er overbeviste om at det fortsætter Halvårsresultatet for 2006 gør at vi har store forventninger til hele året. Ekspansionen med flere nye filialer, flere kunder og vækst i forretningsomfanget vil resultere i kraftig vækst i indtjeningen. Så vi ser positivt på fremtiden.

Dine aktier er i høj kurs, og vi forventer at den bliver højere endnu Kursen på en Bank 1-aktieer - takket være de flotte resultater - ganske høj. Men vi forudser at den bliver højere endnu. Derfor anbefaler vi at du sikrer dig flere aktier nu så du også kan høste frugten af de resultater, vi forventer.

Optimismen fortsætter Optimismen er stor i Bank 1 – af den simple årsag at vi gør det godt i disse år. Det smitter af på dig som aktionær så vi håber at du tager imod halvårsresultatet med smil på læberne. Vil du læse mere om det flotte resultat og forventningerne til fremtiden, så kig i vedlagte AktionærNyt.

Og vil du sikre dig flere aktier så kontakt »Rådgivernavn« på telefon »Rådgivers«. … P.S. Du kan låne til aktiekøbet til en rente på for tiden kun 4,5% (ÅOP 4,6 %). Oplagt til dig, der ikke har pengene lige her og nu eller ikke ønsker at bruge af din opsparing.”

/ - 93 -

Ved fondsbørsmeddelelse af 23. oktober 2006 oplyste Bank 1, at bankdirektør Sagsøgte 1 ville fratræde i løbet af 2007 i henhold til den i hans kontrakt og for banken gældende pensionsalder, som var 65 år, og at bankens bestyrelse ville søge efter ny administrerende direktør. Samtidig havde bestyrelsen besluttet, at vicedirektør Sagsøgte 2 skulle indtræde i bankens direktion og udnævnes til bankdirektør pr. 1. november 2006.

Ved brev af 25. oktober 2006 meddelte Finanstilsynet tilladelse til, at bankens engagement med Aktiv Gruppen Holding-koncernen midlertidigt overskred 25 %-grænsen i § 145 i lov om finansiel virksomhed.

Den første undersøgelse, der omhandlede bankens opgjorte og indberettede solvensbehov på 8,5 %, blev iværksat i september 2006 under henvisning til § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Undersøgelsen omfattede fem områder: 1) engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens basiskapital, 2) den kreditmæssige behandling af større engagementer, 3) bankens kreditstyring på områder, hvor banken var særligt eksponeret, 4) kriterier for udvælgelse af data vedrørende svage engagementer, der indberettes til tilsynet og 5) bankens likviditet. Til brug for undersøgelsen udbad tilsynet sig materiale tilsendt.

Finanstilsynet gennemgik undersøgelsens konklusioner på et møde den 17. november 2006 med bankdirektør Sagsøgte 1, underdirektør Sagsøgte 3 og afdelings-direktør Person 23. Undersøgelsens konklusion var, at Finanstilsynet vurderede, at der skulle fastsættes et højere solvenskrav end det af banken pr. 30. september 2006 indberettede solvensbehov på 8,5 %.

Bank 1 indberettede herefter ved brev af 24. november 2006 et solvensbehov på 10,75 % på grundlag af budgetudkast for 2007 og tilkendegav samtidig, at bankens supplerende kapital forventedes forøget med 1.225 mio. kr. til i alt 1.774 mio. kr. Banken

/ - 94 -

redegjorde nærmere for de enkelte elementer, der lå til grund for bankens beregning af solvensbehovet, og om volumenstigning/vækst anførte banken:

”Historisk har vores stigning i vægtede aktiver været væsentlig højere end 15 %, men da opgørelsen er fremadrettet og vi har til hensigt at reducere væksten til et niveau hvor konsolideringen kan bære væksten, samtidig med at vi vil nedbringe en række større engagementer, så mener vi at den budgetterede nettovækst på 15 % er realistisk.”

Ved brev af 12. december 2006 meddelte Finanstilsynet, at bankens kapitalmæssige forhold havde været drøftet på Det Finansielle Virksomhedsråds møde den 11. december 2006, og at rådet på mødet havde taget det af banken fastsatte solvensbehov til efterretning. Samtidig havde rådet tilkendegivet, at fastsættelse af et solvenskrav ville være blevet fastsat i samme størrelsesorden, hvis banken ikke selv havde forhøjet solvensbehovet.

Finanstilsynet afgav sin rapport om undersøgelsen af solvensbehovet den 3. januar 2007, der er beskrevet nedenfor afsnit 4.7.4.

Bank 1's indberetning af solvensbehovet på 10,75 % den 24. november 2006 affødte en korrespondance mellem tilsynet og Bank 1 om behovet for at offentliggøre blandt andet bankens solvensbehov i medfør af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v. Ved fondsbørsmeddelelse af 1. december 2006 oplyste Bank 1, at banken havde optaget ansvarlig lånekapital for 80 mio. euro, hvorved bankens solvens blev forøget med 1,8 procentpoint. Samtidig afviste banken i et brev til tilsynet at være forpligtet til at offentliggøre solvensbehovet.

Finanstilsynet traf herefter i medfør af § 93, stk. 2, 1. pkt., jf. § 127, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. afgørelse den 18. december 2006 og pålagde banken at offentliggøre, at styrkelsen af kapitalbasen skete i forbindelse med en væsentlig forhøjelse af bankens solvensbehov til 10,75 %. Af afgørelsen fremgik:

”Finanstilsynet har i oktober og november 2006 gennemført undersøgelse af Bank 1.

/ - 95 -

Den 17. november 2006 blev resultatet af engagementsgennemgangen forelagt banken, ligesom øvrige forhold ved opgørelse af solvensbehovet blev forelagt og drøftet. Bank 1 har efterfølgende på baggrund af disse drøftelser ved brev af 24. november 2006 indberettet et solvensbehov på 10,75 pct.

Finanstilsynet henledte ved brev af 29. november 2006 bankens opmærksomhed på oplysningsforpligtelsen i medfør af § 27, stk.1, i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende bankens øgede solvensbehov og optagelse af supplerende ansvarlig lånekapital. Banken har efterfølgende ved fondsbørsmeddelelse af 1. december 2006 givet meddelelse til markedet om optagelsen af den ansvarlige lånekapital og har i den forbindelse oplyst, at provenuet er anvendt til at styrke bankens kapitalbase.

Det fremgik ikke af bankens fondsbørsmeddelelse af 1. december 2006, med hvilket formål kapitalbasen skulle styrkes, ligesom det ikke fremgik, at bankens solvensbehov efter en væsentlig forhøjelse nu er opgjort til 10,75 pct. mod lovens minimumskrav på 8,0 pct.

Tilsynet bad ved brev af 4. december 2006 derfor banken om en redegørelse for bankens overvejelser i forhold til bankens solvensbehov. Banken fremsendte ved brev af 5. december 2006 en redegørelse herfor, hvoraf det fremgik, at banken ikke mente, at ændring af solvensbehovet var omfattet af offentliggørelsespligten samt at markedet ikke savnede information.

Efterfølgende har bankens kapitalmæssige forhold været drøftet på Det Finansielle Virksomhedsråds møde den 11. december 2006. Her besluttede rådet at orientere Fondsrådet om drøftelserne, således at Fondsrådet kunne tage stilling til, hvorvidt det fastsatte solvensbehov skulle offentliggøres efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Fondsrådet fandt på mødet den 18. december 2006, at bankens fondsbørsmeddelelse af 1. december 2006 ikke var tilstrækkelig, da formålet med styrkelsen af kapitalbasen ikke fremgik af meddelelsen.

Fondsrådet har lagt vægt på, at forøgelsen af solvensbehovet og den efterfølgende forøgelse af kapitalbasen er sket i forbindelse med en ændring i bankens strategi. I bankens brev af 24. november 2006 til Finanstilsynet fremgår det således, at banken samtidig har til hensigt at reducere væksten i vægtede aktiver til 15 pct. fra et historisk væsentligt højere niveau.

Ved brev af 19. december 2006 til Finanstilsynet kommenterede Bank 1 på den tilsynets afgørelse om offentliggørelse og bestred, at der var hjemmel til at pålægge offentliggørelse. Banken bestred i den forbindelse, at der var tale om et strategiskifte. Banken pegede på, at banken i sine årsrapporter for såvel 2003, 2004 og 2005 havde

/ - 96 -

tilkendegivet en udlånsvækst på henholdsvis 8 %, 10 % og 10 %. En forventet vækst på 15 % var derfor ikke at anse for et strategiskifte.

Af en intern mail, der formodes sendt den 20. december 2006, fra bankdirektør Sagsøgte 1 til bankens bestyrelse, fremgår:

”Efter drøftelse med Finanstilsynet i går aftes og senest nu her til morgen, har vi i samråd med formanden besluttet at følge Finanstilsynets ønske om offentliggørelse af bankens forhøjede solvensbehov.

For at oplysningen ikke skal stå alene, har vi samtidig besluttet at offentliggøre en opjustering af årets resultat før skat med ca. 200 mio. kr.”

Bank 1 oplyste herefter i fondsbørsmeddelelse af 20. december 2006, at bankens resultat før skat forventedes at andrage 630-650 mio. kr., hvilket var ca. 200 mio. kr. over budget. Det blev endvidere oplyst, at bankens forretningsomfang havde udløst et væsentligt forøget solvensbehov, som var afdækket ved optagelse af ansvarlig kapital. Som følge af kapitaltilførslerne og reduktion af egne aktier forventede banken, at den samlede solvens ved udgangen af året ville udgøre ca. 12,7 % – ca. 2 % over det af banken fastsatte solvensbehov på 10,75 %. Endelig oplyste banken, at man forventede en lavere udlånsvækst i 2007 med en forbedret basisindtjening og uændret solvens.

Finanstilsynet afgav sin rapport om undersøgelsen af solvensbehovet den 3. januar 2007, herom nedenfor afsnit 4.7.4.

Samtidig med undersøgelsen af solvensbehovet rettede Finanstilsynet henvendelse til Bank 1 den 2. november 2006 vedrørende bankens udlånsvækst. Baggrunden var, at tilsynet i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetningerne havde konstateret, at der havde været en betydelig stigning i udlånsporteføljen hos nogle pengeinstitutter i gruppe 1-4. Tilsynet bemærkede, at Bank 1 havde haft en udlånsvækst fra ultimo juni 2005 til ultimo juni 2006 på 59 %, mens gennemsnittet for alle grupper var 22,6 %, og banken blev bedt om en redegørelse. Tilsynet påpegede, at der ofte var en sammenhæng mellem stor udlånsvækst og dårlig bonitet i udlånsporteføljen. Endvidere bemærkede tilsynet, at banken sidste år havde modtaget samme brev i forbindelse med udlånsvækstundersøgelsen. Tilsynet havde i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetningerne endvidere konstateret, at Bank 1 havde en lav overdækning i forhold til 10 %-grænsen i lov om finansiel virksomhed § 152, stk. 1, nr. 2.

/ - 97 -

Finanstilsynet havde bemærket, at banken havde en overdækning på 18,3 % ultimo juni 2006, mens den gennemsnitlige overdækning hos gruppe 1-4-institutter til sammenligning udgjorde ca. 200 %, hvorfor tilsynet bad om en redegørelse for årsagerne til den lave overdækning samt bestyrelsens og direktionens overvejelser i relation hertil. Endelig havde tilsynet konstateret, at der på institutniveau havde været en stor vækst i udlån i forhold til instituttets arbejdende kapital. Instituttet havde udlånt 136,9 % af instituttets arbejdende kapital medio 2006, mens gennemsnittet for gruppe 1-4-institutter i samme periode var på ca. 70 %. Finanstilsynet bemærkede, at det var tilsynets erfaring, at der i mange tilfælde havde været en sammenhæng mellem høj gearing af den arbejdende kapital og dårlig likviditet.

Den tredje undersøgelse, som Finanstilsynet iværksatte i efteråret 2006, var en ekstraordinær undersøgelse i henhold til § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der skulle afdække bankens overholdelse af reglerne om god skik for finansielle virksomheder. Finanstilsynet ville ved undersøgelsen foretage en generel vurdering af bankens overholdelse af sine rådgivnings- og oplysningsforpligtigelser overfor private kunder, herunder særligt bankens rådgivning i forbindelse med långivning til private kunder til brug for investeringer i værdipapirer, herunder långivning til køb af bankens egne aktier.

Finanstilsynet afgav sin rapport den 21. december 2006, der konkluderede, at undersøgerne på baggrund af gennemgangen af bankens forretningsgange og konkrete kundesager samt arbejdsredskaber til udarbejdelse af investeringsprofiler var betrygget om, at kravene til rådgivning og information i god skik-reglerne generelt blev efterlevet, og at bankens rådgivning generelt blev dokumenteret på en systematisk og tilstrækkelig måde.

På et bestyrelsesmøde samme dag blev der vedtaget en række ændringer i Bank 1's kreditinstruks. Intentionen var at reducere det administrative arbejde i banken. Blandt andet blev direktionens bevillingskompetence forhøjet, herunder for engagementer som hovedsageligt vedrørte anlægsfinansiering af ejendomme, og for engagementer der

/ - 98 -

hovedsageligt vedrørte projektfinansiering af ejendomme, der blev forhøjet til 150 mio. kr. henholdsvis 225 mio. kr., se herom afsnit 4.2.2.

Umiddelbart op til årsskiftet oplyste Bank 1 i fondsbørsmeddelelser af 22. december henholdsvis 29. december 2006 med henvisning til § 28 i værdipapirhandelsloven, at bankens besiddelse af egne aktier på 709.080 stk. svarende til 6,9 % af aktiekapitalen var blevet reduceret; i første omgang til 422.382 stk. svarende til 3,7 % af aktiekapitalen og efterfølgende til 1.429 stk. svarende til 0,01 % af aktiekapitalen. En del af baggrunden for reduktionen i bankens beholdning var en aftale indgået med Glitnir AB i december 2006 om køb af aktier i Bank 1. Via Person 24 solgte Bank 1 den 27. december 2006 med valørdato 29. december 2006 456.000 stk. aktier til Glitnir AB for 287 mio. kr.

Forud herfor havde Bank 1 og Glitnir Banki hf underskrevet et ”Memorandum of Understanding” om øget samarbejde dateret 21. december 2006 inden for udvalgte forretningsområder, herunder valutahandel, risikodeling på lån, M&A-aktiviteter, investeringsprodukter, konceptudvikling mm. Af aftalen fremgik, at parterne var enige om at behandle indholdet og eksistensen af aftalen med streng fortrolighed.

Bank 1 havde i december måned derudover solgt store aktieposter til kunder med store engagementer i banken. På et lederrådsmøde den 7. december 2006 var det blevet drøftet, om de største kunder i banken havde ”et passende antal aktier i banken” . Spørgsmålet skulle undersøges og viderebehandles, og Sagsøgte 3 var anført som ansvarlig for punktet. Blandt andet følgende kunder købte aktier af bankens egenbeholdning i december måned: Person 25 købte med handelsdato 13. december 2006 64.000 stk. for 40 mio. kr., Stones Invest A/S købte med handelsdato den 18. december 2006 32.258 stk. for 20,0 mio. kr., Virksomhed A/S 2 købte med handelsdato den 20. december 2006 16.000 stk. for 10 mio. kr., Thorion Invest K/S købte med handelsdato den 21. december 2006 198.000 stk. for 124,7 mio. kr., Person 3 købte med handelsdato den 22. december 2006 50.000 stk. for 32,5 mio. kr. og Person 25 købte med handelsdato 28. december 2006 yderligere 32.000 stk. for 20,2 mio. kr.

Ved brev af 4. december 2006 anmodede Bank 1 om tilladelse til, at bankens engagement med CenterPlan Gruppen midlertidigt overskred 25 %-grænsen i § 145 i lov

/ - 99 -

om finansiel virksomhed, hvilket Finanstilsynet meddelte tilladelse til den 22. december 2006. Årsagen til overskridelsen var ifølge Bank 1, at Centerplan A/S gennem et 79 %-ejet datterselskab havde erhvervet 57 % af kapitalen i selskabet K/S Frederiksbjerg Ejendomme, og at dette selskab sammen med tilknyttede selskaber havde engagement med banken. Tilladelsen løb frem til den 1. marts 2007.

Finanstilsynets afgav den 3. januar 2007 sin rapport om bankens solvensbehov, hvoraf fremgik blandt andet, at tilsynet ikke på daværende tidspunkt ville fastsætte et højere solvenskrav end det af banken indberettede solvensbehov på 10,75 %. I rapporten angav tilsynet som begrundelse for undersøgelsen, at banken de seneste år var ekspanderet kraftigt især med udlån inden for ejendomsbranchen. Endvidere havde banken pr. 30. september 2006 den laveste kernekapitalprocent (6,6 %) og den tredje laveste solvensprocent (8,9 %) blandt institutterne i gruppe 1-3. Banken var ligeledes kendetegnet ved en høj udlånsgearing på 1535 % målt på udlån og garantier i forhold til kernekapital, hvilket var den tredje højeste procent blandt gruppe 1-3 institutterne. Desuden havde banken en høj udlånsvækst, stor andel af store engagementer og lav overdækning på likviditet. Bankens risikoprofil adskilte sig således væsentligt fra de fleste andre pengeinstitutter i gruppe 1-3, hvilket indgik i vurderingen af bankens solvensbehov.

Tilsynets konklusion om bankens solvensbehov var i høj grad baseret på tilsynets gennemgang af bankens store engagementer, hvor bankens kreditstyring var behæftet med væsentlige mangler. Endvidere var der taget hensyn til, at bankens udlånsvækst var høj, at banken havde mange, meget store engagementer i forhold til bankens størrelse, og at en væsentlig del af bankens engagementer var koncentreret inden for ejendomsbranchen. Af væsentlige mangler ved bankens kreditstyring pegede tilsynet på, at antallet af presserende bevillinger, der først efterfølgende blev forelagt bestyrelsen, var meget høj (28 ud af 32), at indstillingerne ikke indeholdt en egentlig risikovurdering, at der ikke var udarbejdet risikovurderinger på brancheniveau, at der ikke var fastlagt engagementsmaksimum for debitorer med høj risikoprofil, og at der manglede ressourcer på kreditområdet til en

/ - 100 -

dybere regnskabsmæssig vurdering af debitorernes regnskabsmæssige oplysninger. Disse forhold fandt tilsynet usædvanlige i et pengeinstitut af bankens størrelse.

Efter salget af aktier til Glitnir AB sendte Bank 1 den 17. januar 2007 følgende brev til Glitnir:

”Glitnir og Bank 1 har gennem en periode haft forhandling omkring Glitnirs ønskede investering i Bank 1 aktier.

Glitnir’s ønske var fra start en investering pa 15 % i Bank 1, og senere 5,1 % - hvilket klar blev med den begrundelse at ethvert køb over 5 % skulle anmeldes, hvilket Bank 1 på ingen måde ønskede.

Efter det afsluttende møde den 19. december 2006, hvor formand Sagsøgte 4, bankdirektør Sagsøgte 1 og bankdirektør Sagsøgte 2 fra Bank 1 deltog samt Chief Executive Officer Person 26 og Managing Director Person 60 fra Glitnir, blev der indgået aftale om at Glitnir kunne erhverve 4 % af aktiekapitalen i Bank 1 på dette afgørende vilkår - ingen offentliggørelse. Person 60 og Sagsøgte 2 skulle efterfølgende udforme et aftaledokument med områder, som Glitnir og Bank 1 kunne videreudvikle forretningssamarbejdet med.

Det førte til udfærdigelse af et Memorandum of Understanding som afsluttes med "The Parties agree to treat the content and existence of this Memorandum with strict confidence" - kopi er vedlagt dette brev.

Handlen blev gennemført via Person 24 i Luxembourg til en aftegningskurs overfor Bank 1 på 630,40, og vi er bekendt med de er afregnet videre til Glitnir på kurs 640,00.

Et gennemgående tema på de efterfølgende drøftelser har været Glitnirs fortsatte interesse i at offentliggøre den erhvervede aktiebesiddelse, hvilket fra første drøftelse blev afvist og præciseret fra Bank 1's side ikke kunne komme på tale. Ved en manglende accept og forståelse for dette stod det klart at der ikke ville blive nogen handel.

/ - 101 -

Et andet ønske fra Glitnirs side var opnåelse af en bestyrelsespost i banken, affødt af at erhvervelsen af aktierne, blev ligeledes afvist fra bankens side.

Efter disse indgående drøftelser frafaldt Glitnir ønsket om offentliggørelse af erhvervelsen af 4 % Bank 1 aktier, hvilket udløste at handlen blev gennemført.

Handlen falder på plads 29. december 2006.

Primo 2007 kontakter Managing Director Person 27, Glitnir, Bank 1's underdirektør Person 10 omkring offentliggørelse af erhvervelsen af aktierne. Dette er og var direkte i strid med den indgåede aftale hvorfor det igen klart blev afvist fra bankens side.

Efter en lille uges tid meddeler Person 60 nu bankdirektør Sagsøgte 2 at hvis den ønskede offentliggørelse ikke kan finde sted ønsker Glitnir at afhænde aktieposten igen og tilbyder Bank 1 at købe posten.

Bank 1 er uforstående for denne tilbagemelding. Banken har opfyldt alle forudsætninger for handlen.

Hvis Glitnir ønsker at sælge de erhvervede Bank 1 aktier helt eller delvist, tilbyder Bank 1 at være behjælpelig med dette i løbet af 2007, på vilkår som holder Bank 1 skadesløs.

Banken kan ikke forpligte sig til en afvikling af hele beholdningen, men vil arbejde positivt på at finde nye investorer.

Vi går ud fra at de indgåede aftaler, der lå til grund for handlens gennemførelse, efterleves - specielt den citerede passage om "strict confidence".

Såfremt Glitnir ønsker af gøre brug af Bank 1's tilbud om medvirken til hel eller delvis afvikling af aktiebeholdningen, hører vi gerne derom.”

Brevet var underskrevet af bestyrelsesformand Sagsøgte 4, bankdirektør Sagsøgte 1 og bankdirektør Sagsøgte 2.

Den 18. januar 2007 foretog Fondsrådet høring over udkast til afgørelse om Bank 1's gruppevise nedskrivninger på udlån og gruppevise hensatte forpligtelser på garantier. Det var Fondsrådets vurdering, at bankens nedskrivninger ikke var i overensstemmelse med reglerne. Banken kommenterede udkastet og erklærede sig enig i afgørelsen, hvorefter Fondsrådet den 5. februar 2007 traf endelig afgørelse, der påbød banken at foretage korrektion for en række fejl i bankens fremgangsmåder. Fondsrådet havde ikke ved afgivelse af påbuddene taget stilling til, om virkningen af at følge de

/ - 102 -

enkelte påbud var væsentlig eller uvæsentlig, og banken vurderede effekten heraf som ubetydelig i forhold til regnskabet som helhed.

Den 28. februar 2007 meddelte Bank 1 Finanstilsynet, at engagementet med CenterPlan Gruppen pr. 27. februar 2007 var reduceret til ca. 819 mio. kr. efter, at gruppens ejerandel i Frederiksbjerg-koncernen var blevet reduceret. Bank 1 modtog herefter ved brev af 2. marts 2007 en påtale fra Finanstilsynet vedrørende bankens overskridelse af den meddelte dispensation af 22. december 2006 vedrørende engagementet med CenterPlan Gruppen. I en efterfølgende redegørelse beklagede banken overskridelsen, der var begrundet i en forestående rentetilskrivning, som banken ikke havde været opmærksom på, da der blev ansøgt om tilladelse. Banken oplyste samtidig, at banken havde foretaget tiltag, så det ikke ville gentage sig. Finanstilsynet gentog herefter sin påtale og påbød banken at drage omsorg for, at tilsvarende lovovertrædelse ikke gentog sig, og banken blev bedt om en redegørelse for de iværksatte tiltag. Af bankens redegørelse herom fremgik blandt andet, at banken havde fastsat interne retningslinjer for, at et enkelt engagement ikke måtte overstige 20 % af bankens basiskapital opgjort efter § 145, og at banken dagligt fulgte udviklingen i engagementer, der lå i intervallet 15-20 %. Bankens revision modtog kopi af tilsynets breve. Der er ikke i sagen fremlagt dokumenter, der indeholder den oplyste grænse på 20 % af bankens basiskapital.

/ - 103 -

Børsprospektet indeholdt en generel beskrivelse af risikofaktorer i forbindelse med de nye aktier samt en beskrivelse af risici relateret til bankens forretningsaktiviteter, hvoraf blandt andet fremgik:

”Markedsrisici Bank 1's bestyrelse og direktion har fastlagt klare retningslinjer for hvilke risici banken ønsker at acceptere. Den grundlæggende holdning er at banken ikke ønsker at påtage sig væsentlige risici. Indtjeningen skal baseres på ordinær bankdrift og ikke på spekulation med væsentlige risici. … Likviditetsrisici Bankens umiddelbare likviditetsberedskab opgøres efter retningslinjerne i lov om finansiel virksomhed § 152. Det er Bank 1's målsætning at have et solidt likviditetsberedskab som til enhver tid sikrer bankens likviditetsbehov. Beredskabet består blandt andet af bundne kredittilsagn fra en række indenlandske og udenlandske institutioner.

Banken ønsker til enhver tid at have en betryggende overdækning i samlede trækningsmuligheder i forhold til behovet. Der ønskes og arbejdes løbende på at opnå og opretholde en god spredning i både långivere og forfald i interbankmarkedet.

Kreditrisici Kreditrisiciene er risikoen for at låntagerne ikke honorerer deres forpligtelser. Risiciene styres med udgangspunkt i bankens kreditpolitik, der skal sikre at der sker en afbalancering mellem indtjening og risiko, samt at risikotagning altid er forkalkuleret. Bankens primære kundegrupper er mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder samt private kunder med primær beliggenhed på Sjælland.

Banken ønsker at sikre en fornuftig spredning af sine engagementer på brancher.

Det overvåges løbende at der er en acceptabel risikospredning i udlånsporteføljen både på kunder og brancher.

Bankens kreditpolitik og forretningsgange revurderes til stadighed som led i bankens udlånsekspansion, og der er i forbindelse hermed indført en række

/ - 104 -

forbedringssystemer, herunder risikoklassificering af kunderne med henblik på at opnå en styrket kreditovervågning og vurdering af tilbagebetalingsevnen.”

Som led i aktiesalgskampagnen i 2007 sendte direktionen salgsbreve til kunder og aktionærer med anbefaling om køb af aktier. Brevene var udarbejdet som et personligt brev fra Sagsøgte 1 til den enkelte kunde og aktionær. Til aktionærer over 18 år skrev banken:

”Invester i en af Danmarks bedste bankaktier – til kurs 300!

Bank 1 har gennem de seneste år oplevet en meget kraftig vækst – en vækst der positivt har smittet af på vores resultater og dermed på aktiekursen.

Særdeles højt aktieafkast Bankens knap 30.000 aktionærer nyder godt af udviklingen. Set over en femårig periode har Bank 1 aktien givet et gennemsnitligt årligt afkast på hele 58 %!

Væksten fortsætter Resultatet for 2006 bekræfter at det går rigtigt godt! Vi er klar til fortsat kundetilgang og vækst i forretningsomfanget. Derfor har banken valgt at udvide aktiekapitalen med 10 % til i alt nominelt 126 mio. kr.

Som aktionær har du forkøbsret til at købe yderligere aktier i Bank 1. I dag er aktiekursen cirka 650. 10 nuværende aktier giver dig ret til at købe yderligere 1 aktie til kurs 300.

På vedlagte blanket kan du se hvor mange aktier vi anbefaler, du køber.

Det er vigtigt at du svarer hurtigst muligt. Hører vi ikke fra dig senest ved tegningsperiodens ophør, kan dine tegningsretter i henhold til børsprospektet være værdiløse.

Har du spørgsmål, kontakt da «Rådgivernavn» på telefon «Rådgivers». Du er også velkommen til at besøge vores Hjemmeside for at fa mere at vide.

…

P.S. Du kan også låne til aktiekøbet til en rente på for tiden på blot 5 % p.a.(ÅOP 5,1 %). Oplagt til dig, der ikke har pengene lige nu, eller ikke ønsker at bruge af din opsparing.”

Brevene var vedlagt en blanket, som indeholdt en konkret anbefaling af, hvor mange aktier modtageren af brevet burde købe. På blanketten var endvidere anført:

/ - 105 -

”Investor erklærer herved at være bekendt med at investering er forbundet med risiko for tab. Investor henvises til at søge rådgivning om skattemæssige konsekvenser af investeringen og mulige valutarestriktioner i investors retsområde hos egen revisor, skattemyndighederne el. lign. samt påse efterlevelsen heraf.”

En væsentlig del af aktiehandlerne blev finansieret ved lån.

På baggrund af denne fondsbørsmeddelelse rettede Finanstilsynet henvendelse til Bank 1 den 13. juni 2007 med anmodning om en redegørelse. Tilsynet påpegede, at der efter værdipapirhandelslovens § 28 var pligt til straks at give meddelelse til fondsbørsen, når pålydende værdi af selskabets egne aktier udgjorde 2 % eller mere, eller hvis aktiebesiddelsen ændredes med mere end 2 %. Endvidere skulle en værdipapirhandler efter lovens § 33, stk. 1, straks indberette aftaler om overdragelse til eje.

Tilsynet havde således fået oplyst af fondsbørsen, at der ikke var indberettet handler til handelssystemet, der skulle udløse fondsbørsmeddelelsen, ligesom der ikke hos Værdipapircentralen var registreret transaktioner, der modsvarede de offentliggjorte oplysninger. Tilsynet pegede endelig på, at aktiekursen steg med 3-4 % umiddelbart efter

/ - 106 -

fondsbørsmeddelelsen som følge af en offentliggjort kvartalsrapport for 1. kvartal 2007, der opjusterede forventningerne til basisindtjeningen.

Banken oplyste endvidere, at den ikke var bekendt med, at der ikke var foretaget indberetning til fondsbørsens handelssystemer, der efter bankens opfattelse skulle have været foretaget af Person 24 henholdsvis Glitnir AB. Endelig afviste banken, at den ved generhvervelsen af aktierne i februar og marts havde haft konkret viden i relation til offentliggørelsen af kvartalsrapporten til at kunne drage nogen konklusion med hensyn til rapportens forventede indvirkning på kursen.

”Umiddelbart efter årsskiftet 2006/2007 meddelte Glitnir AB deres ønske om en bestyrelsespost i Bank 1 samt et ønske om en offentliggørelse af deres køb af aktier i Bank 1 i en pressemeddelelse – hvilket Bank 1 ingen interesse havde i! Dette meddelte vi Glitnir AB.

Det forhold gjorde at Glitnir AB straks meddelte Bank 1 at de så ville afhænde aktieposten i markedet. Bank 1 fik på denne måde ingen indflydelse på hvor bankens aktier ville havne.

Bank 1's ønske var helt anderledes, idet vi ønsker kendskab til vores aktionærer og ikke unaturligt de største aktionærers intentioner, forventninger og krav til Bank 1.

/ - 107 -

Da Bank 1 fremførte disse meget vigtige forhold for Glitnir blev vi spurgt om et ønske om tilbagekøb, og på denne baggrund blev der over 2 gange solgt aktier fra Glitnir til Bank 1 (en mindre post aktier solgte Glitnir til en af Bank 1 ukendt aktionær).”

Banken vedlagde en dansk oversættelse af det af parterne underskrevne ”Memorandum of Understanding” .

Bank 1 orienterede om konklusionerne i revisionens undersøgelse i fondsbørsmeddelelse af 25. oktober 2007.

/ - 108 -

alene at være mindre reguleringer, fordi dansk økonomi fortsat var meget sund. På erhvervsområdet forventedes uændret aktivitet. På det professionelle ejendomsmarked forventedes fortsat stor efterspørgsel efter gode investeringsejendomme. Ved en fortsat rentestigning, måtte man dog kunne forvente stagnerende priser eller direkte fald i priserne på investeringsejendomme.

Efter gennemgang af Bank 1's regnskab for 1. kvartal 2007 rettede Finanstilsynet på ny henvendelse til banken i maj 2007 vedrørende bankens udlånsvækst og solvensbehov. Tilsynet henviste til bankens fastsatte solvensbehov på 10,75 % som oplyst i fondsbørsmeddelelse af 20. december 2006 samt bankens oplysning til tilsynet i november 2006 om bankens budgetterede nettovækst i 2007 på 15 %. Tilsynet havde konstateret, at bankens udlånsvækst i 1. kvartal 2007 var 13,3 %, og at en fortsat udlånsvækst i samme tempo resten af 2007 ville medføre en udlånsvækst på ca. 50 %. Tilsynet bad på den baggrund om en redegørelse for blandt andet årsagerne til den kraftige vækst samt bestyrelsens og direktionens overvejelser, herunder om fastlæggelsen af solvensbehov. Bankens interne og eksterne revisor modtog kopi af brevet.

Den 21. juni 2007 foretog Bank 1 enkelte ændringer i sin kreditinstruks, se herom afsnit 4.2.2.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, foretog Intern Revision ultimo juni måned 2007 revision af udlånsområdet i Team Erhverv med henblik på at udføre kontrol af formalia, bevillinger, ratinger og bonitet. Revisionsrapport nr. 26/2007 af 9. juli 2007 indeholdt bemærkninger vedrørende manglende registrering af sikkerheder, manglende efterbevilling, manglende eller forkert rating af engagementer samt ubevilgede overtræk, mens Intern Revision ingen bemærkninger havde til teamets bonitetsvurderinger. Rapporten indeholdt ikke bemærkninger om opfølgning i forhold til den foregående rapport fra 2006. Rapporten indeholdt så væsentlige bemærkninger, at den efter Intern Revisions opfattelse burde forelægges bestyrelsen, hvilket skete på bestyrelsesmøde den 9. august 2007.

/ - 109 -

Den 5. juli 2007 blev der afholdt et møde mellem Bank 1 og Finanstilsynet, som bestyrelsesformand Sagsøgte 4 og administrerende direktør Sagsøgte 12 deltog i. Fra tilsynet deltog direktør Vidne 13, vicedirektør Vidne 32, vicedirektør Person 28 og vicekontorchef Vidne 14. Af Sagsøgte 12s interne mødereferat fremgår:

”Mødet kom i stand på baggrund af en invitation fra Vidne 13 som blev givet telefonisk til undertegnede mandag den 2. juli 2007.

Formålet med mødet var fra Finanstilsynets side at redegøre for de hændelser, der har været i det sidste års tid og for på den måde at sikre, at jeg var vidne om dem alle sammen. Samtidig er det vurderingen at Finanstilsynet med mødet ville prøve på at se, om man kunne lave en frisk start for os alle sammen.

Finanstilsynet havde følgende emner til drøftelse: 1. Regnskabssagen 2005 (Fondsrådet). 2. Solvensbehov ultimo 2006 (FVR dec. 06), herunder om forudsætningerne for dette stadigvæk holder. 3. Offentliggørelse af solvensbehov (Fondsrådet dec. 06). 4. Overtrædelse af FiL § 145 ultimo 2006 (Centerplan A/S). 5. Salg/køb af egne aktier (modpart Glitnir). 6. Orientering om videre forløb i sagen vedrørende bankens engagement med Koncern.

Det første emne der blev taget op var regnskabssagen i 2005, altså de gruppevise nedskrivninger. Man var fra Tilsynets side af den opfattelse, at det havde været en meget træg procedure, og at det var en ukorrekt sagsfremstilling, der var kommet fra Bank 1, og at vi dybest set bare havde regnet bagfra, således at man kunne have den samme korrektivkonto efter de nye regler. Sagen eller forløbet efterlod det indtryk, at Bank 1 var vrangvillig og ikke på højde med situationen.

Ligeledes var det Tilsynets holdning, at bankens eksterne revisor ikke var kompetent. Efter et direkte spørgsmål fra Sagsøgte 12, bekræftede Tilsynet, at man ikke ville være negativ indstillet over for en udskiftning af denne.

Den næste sag der blev gennemgået var solvenssagen ultimo 2006. Der blev ved gennemgangen fra Finanstilsynets side gjort opmærksom på, at de havde en Top 20 over risikofyldte banker og også en Top 20 over risikofyldte faktorer, som betød noget for en bank – sagt på en anden måde at hvis man lå på den Top 20 liste, så lå man ikke særligt godt.

De kunne så i øvrigt sige, at vi på de fleste punkter lå blandt de 5 i toppen – altså de 5 dårligste – og det var inden for nøglefaktorer som udlånsvækst, engagementskoncentration, udlånsgearing, lav solvens, lav kernekapital, stram likviditet, ubalance mellem ud- og indlån, ejendomsrisiko (de gjorde opmærksom på at de 32 engagementer over 10 % var de 28 af dem

/ - 110 -

ejendomsengagementer). Punkter som risikostyring og bonitet vurderede Tilsynet, at vi var dårlige på samt at vi ikke lavede tilstrækkelige følsomhedsvurderinger ved mærkbare konjunkturændringer.

Det vil sige, at vi i de beregninger vi havde præsenteret Tilsynet for havde undervurderet de omkostninger der var i tilfælde af, at konjunkturerne gik den anden vej, og at vi undervurderede effekten af faldende salgspriser.

Engagementerne blev i forhold til Tilsynets engagementsforhold rated under middel for langt de fleste, og nogle af dem langt under middel.

Solvensbehovet, som banken havde gjort op, var i underkanten, og kreditadministrationen var under al kritik, og kreditstyringen var mangelfuld.

Bestyrelsen var ikke tilstrækkeligt informeret, fordi følsomhedsanalyser ikke var blevet forelagt bestyrelsen.

Så alt i alt en gennemgang af, hvorfor Finanstilsynet mente, at Bank 1 var en af de meste risikofyldte banker i Danmark.

Endvidere var de noget bekymret efter at have set, at udlånsvæksten efter 1. kvartal var over 50 %.

Vi kunne forklare, at udlånsvæksten formentlig i forbindelse med halvårsregnskabet vil være på ca. 35 %, og at vi må forvente, at udlånsvæksten over hele året vil ligge i størrelsesorden 25 %. Det er selvfølgelig mere end det budgetterede på 15 %, men trods alt ikke i nærheden af de 50 %.

Det var således Tilsynets opfattelse, at selve beregningen af solvensen havde været mangelfuld, og at hele forløbet omkring solvensberegningen viste, at banken var meget modvillig.

Endvidere var det Tilsynets opfattelse, at det kun var på grund af pres fra Tilsynet at vi overhovedet fik de nødvendige modeller og den nødvendige forståelse af risici.

Tilsynet anførte specifikt hele problematikken omkring offentliggørelsen af solvensberegningen, og det at der blev givet et påbud til banken som banken undlod at følge, mente man i Tilsynet var aldeles uhørt – de havde i øvrigt aldrig nogen sinde været udsat for det fra nogen finansiel virksomhed.

Dernæst var Tilsynet aldeles pikeret over at vi, da vi så endelig offentliggjorde solvensbehovet, skjulte det som en opjustering. Det syntes de var en "rød klud".

Tilsynet rejste sagen omkring overskridelsen af FiL § 145 ultimo 2006 omkring Centerplan A/S, altså overskridelsen af 25 % grænsen i vores engagement med Centerplan. De var af den opfattelse, at en bank af vores størrelse simpelthen ikke burde lave den slags fejl.

Vores kommentarer hertil var, at vi ikke kunne være mere end enige. Såvel bestyrelsesformanden som Sagsøgte 12 tilkendegav, at det var noget som vi fandt

/ - 111 -

aldeles uacceptabelt, og at vi under ingen omstændigheder vil tillade at vi laver den slags fejl. Herefter stoppede diskussionen om dette punkt.

Punkt 5 var salg og køb af egne aktier – hele Glitnir sagen, hvor Tilsynet redegjorde for, at de havde meget svært ved at forstå, hvad der var sket i sagen. Derfor vil de tilskrive os for at få en yderligere gennemgang af sagen.

Sagsøgte 12 kommenterede Tilsynets kommentarer med, efter gennemlæsning af sagen, at det var hans opfattelse at det var Person 24 der havde tilbudt banken at afhænde en vis mængde aktier til Glitnir, og at der i det samarbejde også ville ligge en eventuel mulighed for at afhjælpe/sælge ejendomsengagementer til Glitnir.

Det var fra bankens side udtrykt klart, at man helst ikke ville sælge mere end 4 % og under ingen omstændigheder over 5 %, da der ikke skulle ligge noget formaliseret samarbejde, ligesom der var tale om, at banken ikke ville have aktionærer der havde mere end 5 %, hvis det stod til banken.

Endvidere anførte Sagsøgte 12 at han som person havde interesse i dette, da han kort forinden havde underskrevet kontrakt med banken, og at der fra bankens side på ingen måde var meddelt, at banken ville indgå et formaliseret samarbejde med Giltnir eller andre. Hertil kommenterede Vidne 13 at han ikke havde set dette point, men det var et absolut positivt point.

Vi må imødese, at vi modtager et brev fra Tilsynet om at redegøre yderligere for denne sag.

Sluttelig diskuterede vi sagen omkring bankens engagement i Koncern. Det er således at Tilsynet snart vil være klar med en skrivelse til Det Finansielle Virksomhedsråd, hvori man vil indstille at det samlede engagement skal tælles sammen som et 25 % engagement i henhold til FiL 145, men at man var noget usikker på sagen. Der var mellem mødedeltagerne enighed om at det var en ganske interessant diskussion. Vi kommenterede, at vi under alle omstændigheder vil bringe engagementet ned under de 25 %, men at vi dog var af den opfattelse at det ikke burde tælle som et samlet 25 % engagement. Vi vil modtage nærmere fra Tilsynet når sagen skrider frem, formentlig i august/september måned.

Endvidere gjorde Tilsynet opmærksom på, at de syntes det var lidt besynderligt, at vi havde en direktør, der sad som direktør i Koncerns holdingselskab. Vi lovede at vurdere nærmere på den sag.

/ - 112 -

Endvidere oplyste vi om, at der faktisk var en ganske pæn kursgevinst på disse besiddelser i Koncern. Blandt andet fortalte vi at vores kursregulering var på mere end 70 mio. kr. for indeværende år på disse produkter.

Dette gav anledning til en større diskussion omkring garanterede produkter, og om hvorvidt de var gode eller dårlige. Tilsynet havde jo også, ligesom os, læst Bank 3's redegørelse. Vi var enige om, at Bank 3's redegørelse ikke indeholdt Koncern, hvorfor konklusionen også kunne havde været lidt anderledes.

Herefter var der en løs og fast diskussion af de forskellige emner. Herunder kom det frem at Tilsynet var af den opfattelse, at der var alt for mange efterindstillinger af kreditsager til bestyrelsen. De havde regnet ud, at af de store engagementer så var det 90 %, der var efterindstillet. Bestyrelsesformanden gav udtryk for, at han var enig i Finanstilsynets kritik, og at det er et område han vil have rettet op på.

Endvidere gjorde Tilsynet opmærksom på, at de havde observeret, der er mange af de store ejendomsengagementer, der indeholder lån til køb af Bank 1 aktier.

Sagsøgte 12 redegjorde for de planer han har i forbindelse med de første 100 dage i banken, og håbede, at Tilsynet vil give ham arbejdsro til at få lavet den undersøgelse der er nødvendig for at få et samlet indblik i, hvad banken fremadrettet skal gøre. I den forbindelse havde dette møde med Tilsynet været givtigt, for det var væsentlig information i forberedelsen til det arbejde, der skal ske fremadrettet.

Vi takkede for mødet og meddelte Tilsynet, at vi vil udskifte vores revision ved næste generalforsamling – ikke mindst på baggrund af de oplevelser der havde været de senere par år. Derfor er vi glade for, at Tilsynet bakker denne handling op.

Mødet sluttede kl. 10.15.”

Efter mødet rapporterede Bank 1 ved brev af 23. juli 2007 sit solvensbehov pr. 30. juni 2007 til Finanstilsynet. Banken havde anvendt en ny solvensbehovsmodel, der var baseret på en opgørelse af den økonomiske kapital, og banken var nået frem til et solvensbehov på 10,30 % svarende til 4.116 mio. kr. i tilstrækkelig basiskapital. Den af banken udførte stresstest tog udgangspunkt i skabelonen fra Lokale Pengeinstitutter og var opbygget, så den lagde sig op ad de scenarier, som tilsynet benyttede ved inspektioner i pengeinstitutter. Banken fremhævede to forhold som de største ændringer i forudsætningerne i forhold til det tidligere rapporterede solvensbehov: 1) En betydelig bedre likviditet, der ikke længere udløste et solvensbehov, samt 2) en kraftigere

/ - 113 -

udlånsvækst end ventet (40 %), der var indarbejdet i forudsætningerne og udløste et højere solvensbehov.

Banken anførte afslutningsvis i brevet til tilsynet, at banken ikke forventede at modtage en formel godkendelse af den anvendte model, men at banken var åben for en mundtlig dialog, hvis tilsynet havde kommentarer eller forbedringsforslag. Efter det oplyste kommenterede tilsynet ikke på det indsendte materiale, herunder den skønsmæssige reservation mv.

Brevet af 23. juli 2007 med bilag til Finanstilsynet blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. august 2007.

Efter mødet med Finanstilsynet tog banken kontakt til to eksterne statsautoriserede revisionsfirmaer med henblik på at indbyde de to revisionsfirmaer til at afgive tilbud på udførelsen af den lovmæssige revision i Bank 1 med tilhørende datterselskaber. Herom anførte revisionschef Vidne 7 i internt notat af 23. august 2007 til bestyrelsen og direktionen med kopi til lederrådet blandt andet:

”Bankens eksterne revisorer, statsautoriseret revisor Person 1 og statsautoriseret revisor Person 2 fra revisionsfirmaet Ernst & Young er indklaget for disciplinærnævnet af Finanstilsynet.

/ - 114 -

Revisorerne er indklaget på grund af det revisionsarbejde, der er udført i forbindelse med revisionen af bankens gruppevise nedskrivninger og erklæringen herom.

På møde afholdt i Finanstilsynet i juli 2007 med bankens administrerende direktør og formanden for bankens bestyrelse, har Finanstilsynet givet udtryk for, at den verserende disciplinærsag er en belastning for bankens fremtidige samarbejde med Finanstilsynet. Samtidig er Finanstilsynet af den opfattelse, at revisionsfirmaet Ernst & Young ikke har den fornødne erfaring med revision af pengeinstitutter. Banken deler dette synspunkt og har på baggrund heraf taget kontakt til to eksterne statsautoriserede revisionsfirmaer med henblik på et revisorskifte. Det er bankens holdning, at den ekspertise, der skal til, for at betjene Bank 1, skal findes hos et af de store revisionsfirmaer med hovedsæde i København. …”

”Vi har i den senere tid været vidner til at byggelån, der i sagens natur er bevilget til byggeri, anvendes til meget andet end det tiltænkte formål.

Vi oplever at byggelån benyttes til betaling af terminer, ejendomsskatter, revisorregninger, restskatter, biler, hundens, konens og elskerindens underhold og en lang række andre formål som er byggeriet aldeles uvedkommende.

Lad os slå det fast: byggelån bevilges til byggeri og skal kun bruges til formålet. Ikke til dækning af kundens leveomkostninger eller manglende økonomiske formåen i øvrigt. I modsat fald risikerer vi at styringen glider os af hænde, så vi ender ud med restfinansieringer at uønsket størrelse.

Hvis I ønsker at finansiere kundens øvrige udgifter – forudsat naturligvis at han er kreditværdig – skal det foregå på separat bevilget lån/kredit.

Der er grund til at foretage en kraftig opstramning på dette område. Vi beder jer informere jeres medarbejdere og sætte en øjeblikkelig stopper for den form for trafik.”

Dagen efter, den 10. august 2007, sendte Vidne 5 endnu en mail til chefer og souschefer i salgsteams og Person 6 fra Team Erhverv med kopi til Team Kredit om investeringskreditter. Af mailen fremgik:

”Aktiemarkedet er for nedadgående - også i dag er der markante fald.

/ - 115 -

Det er nødvendigt at vi får set alle investeringskreditter efter i sømmene. Derfor beder jeg jer sørge for at sikre jer, at alle investeringskreditter fortsat overholder bevillingerne mht. overdækning og stop-loss samt at der reageres korrekt på evt. overskridelser af stop-loss klausuler.

Jeg vil gerne have en tilbagemelding fra jer senest kl. 15.00 d.d. indeholdende en oversigt over jeres investeringskunder indeholdende følgende data:

kundenummer navn investeringsengagement dækningspct. bevilget dækning/stop-loss hvad du har gjort hvis stop-loss er indtrådt.”

Intern Revision udarbejdede et opfølgningsskema af 11. september 2007 vedrørende Team Erhverv med fem konkrete anbefalinger og henstillinger og knyttede bemærkninger til en række engagementer. Revisionen anbefalede, at der skete en opstramning af procedurerne omkring registrering af sikkerhederne, og at teamet havde større fokus på investeringsprofilskemaer. Derudover henstillede revisionen, at teamet havde øget fokus på overholdelse af gældende forretningsgange for bevilling af udlån, at teamet fortsat havde øget fokus på rating af engagementer, og at teamet indledte en overtræksbehandling, således at der skete en legalisering eller inddækning af disse ubevilgede overtræk. I opfølgningsskemaet er angivet Team Erhvervs kommentarer til de enkelte punkter, en angivelse af status og ansvarlig samt revisionens bemærkninger af 19. september 2007.

Intern Revisions engagementsgennemgang i Team Ringsted havde været delt i to: Dels havde Intern Revision ydet assistance til Team Kredit i april 2007 i forbindelse med særlig gennemgang af 27 engagementer, da der gennem længere tid havde været større overtræk på flere af engagementerne, og dels havde der været Intern Revision foretaget sin almindelige gennemgang i august 2007.

/ - 116 -

Intern Revision foretog i perioden 30. juli til 9. august 2007 revision af udlånsområdet i Team Ringsted. Af Intern Revisions rapport nr. 28/2007 af 27. august 2007 fremgik blandt andet, at gennemgangen gav anledning til bemærkninger vedrørende formaliakontrol, herunder overskridelse af aftaledatoer, ratinger og ubevilgede overtræk. Blandt andet henstillede Intern Revision, at der kom mere fokus på genforhandling af engagementer og opfølgning på aftaledatoer, og at teamet fortsat havde fokus på rating af engagementer. Intern Revision konstaterede, at teamets ubevilgede overtræk større end 50.000 kr. udgjorde ca. 1,5 % af teamets samlede udlånsmasse på udvælgelsestidspunktet. Det var Intern Revisions vurdering, at konti med ubevilgede overtræk beløbsmæssigt udgjorde en væsentlig del af teamets samlede udlånsmasse. Intern Revision havde konstateret, at størstedelen af de ubevilgede overtræk havde en løbetid på mere end seks måneder fra det tidspunkt, hvor overtrækket var opstået, og revisionen henstillede, at der blev foretaget en tættere opfølgning på konti med ubevilgede overtræk.

/ - 117 -

eller mindre grad. Ifølge en prognose ville banken med en udlånsvækst på 15 % p.a. og uden optagelse af supplerende kapital eller hybrid kapital falde under solvensbehovet efter to et halvt år og under lovens grænse efter tre et halvt år. I et notat til bestyrelsen om bankens likviditet oplyste direktionen, at overdækningen på § 152-kravet pr. 31. august 2007 var 6,8 mia. kr. svarende til 135 %. Uden ”korte penge” var overdækningen 4,6 mia. kr. svarende til 90 %.

På bestyrelsesmødet den 20. september 2007 blev det besluttet at reviderede kreditinstruksen. Formålet var at reducere det administrative arbejde i banken, se herom afsnit 4.2.2.

Efter gennemgang af pengeinstitutternes kvartalsindberetning pr. 1. halvår 2007 rettede Finanstilsynet igen henvendelse til Bank 1 i september 2007 vedrørende bankens udlånsvækst. Tilsynet bemærkede, at banken i perioden 1. halvår 2006 til 1. halvår 2007 havde haft en udlånsvækst på 50,9 %, mens den gennemsnitlige udlånsvækst for pengeinstitutter i gruppe 1-4 havde været 24 %. Bankens revisorer modtog kopi af brevet, ligesom det blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. september 2007. I alt 19 banker var blevet bedt om at redegøre for deres høje udlånsvækst.

Bank 1 redegjorde i brev af 27. september 2007 til Finanstilsynet for hvordan væksten var sammensat samt hvilke overvejelser, der lå til grund herfor. Finanstilsynet meddelte herefter ved brev af 12. oktober 2007, at tilsynet under henvisning til § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, planlagde en afgrænset undersøgelse af banken, jf. § 346, stk. 2, i december måned. Hovedformålet med undersøgelsen var at foretage en gennemgang af bankens opgjorte solvensbehov pr. ultimo september 2007. Undersøgelsen ville omfatte 1) engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens basiskapital, 2) engagementer, som Finanstilsynet gennemgik i oktober 2006, og som nu udgjorde mindre end 10 % af basiskapitalen, 3) den kreditmæssige behandling af større engagementer, 4) bankens kreditrisikostyring på områder, hvor banken var særligt eksponeret, 5) kriterier for udvælgelse af data vedrørende svage engagementer, der blev indberettet til tilsynet, 6) bankens likviditet samt 7) gennemgang af grundlaget for bankens opgørelse af solvensbehovet pr. ultimo september 2007. Til brug for undersøgelsen udbad tilsynet sig materiale tilsendt.

/ - 118 -

På et udvidet gruppeledermøde den 9. oktober 2007 blev udfordringen med at nå det i budgettet for 2008 fastsatte vækstmål på 11 % drøftet. Endvidere blev det drøftet, at gruppeledere og konsulenter var frustrerede over opgaven med at gennemgå store engagementer, da det blandt andet kostede mange arbejdstimer. Opgaven med at gennemføre sagsgennemgangen inden 30. juni 2008 blev på ny drøftet på et gruppeledermøde den 14. november 2007. Det blev påpeget, at der var mange mangler i mange af sagerne, og at det blev svært at nå, da det var en stor opgave.

Pr. 1. december 2007 etablerede Bank 1 en afdeling for overordnet risikostyring (Team Risikostyring). Afdelingens opgaver var at analysere og overvåge de risici, som banken påtog sig set på tværs af de enkelte enheder samt fremkomme med forslag til forbedringer af kontrol og styring. Afdelingen skulle blandt andet overvåge bevægelser mellem risikoklasser for kundeengagementerne, markedsrisici, ratingelementerne, solvens og likviditet.

Det fremgår af referat af lederrådsmøde afholdt den 3. december 2007, at likviditetsoverdækningen var på 72 %.

/ - 119 -

Finanstilsynet gennemførte i december 2007 den planlagte afgrænsede undersøgelse af Bank 1's solvensbehov pr. ultimo september 2007 og præsenterede undersøgelsens resultater på et møde med direktionen den 20. december 2007.

” Antal Volume Karakter Stk. % t.kr. % 3 1 3 296.872 2 2a 13 39 7.365.297 44 2b 18 55 8.570.700 52 1a 0 0 0 0 1b 1 3 361.000 2 … … … … … SUM 33 100 16.593.869 100 ”

Banken modtog tilsynets ra pport den 7. februar 2008. Dette er omtalt neden for afsnit 4.7.5.

Ved sin engagementsgennemgang havde tilsynet særligt hæftet sig ved to store overtræk på bankens engagementer med koncernen Boligplan ApS og Møllegården-koncernen. Tilsynet bad på denne baggrund banken vurdere, om der var objektiv indikation for værdiforringelse på de to engagementer. Bankens vurderinger i form af et notat blev overbragt Finanstilsynet under mødet den 20. december 2007. Af bankens notater fremgik,

/ - 120 -

at banken vurderede, at der pr. 31. december 2007 var et nedskrivningsbehov på engagementet med koncernen Boligplan ApS, men ikke med Møllegården-koncernen. Dette førte til yderligere korrespondance mellem banken og tilsynet i januar måned, herom nærmere umiddelbart nedenfor.

Den 27. december 2007 fremkom Intern Revision med rapport nr. 37/2007 om bankens individuelle nedskrivninger på baggrund af en stikprøvekontrol. Team Kredits opgørelse af bankens individuelle nedskrivninger til 259 mio. kr. pr. 29. november 2007, dannede grundlag for den udførte revision. Om forventede fremtidige betalingsstrømme vurderede revisionen, at disse i det væsentlige var korrekte, men at dokumentationen i mange tilfælde ikke var tilstrækkelig. Endvidere fungerede bankens rating af svage engagementer acceptabelt, men der burde ske en opstramning på området, der sikrede korrekt OIV-markering. Endelig var det revisionens vurdering, at der ikke i relation til udlån i årets løb var yderligere engagementer, der gav anledning til individuel nedskrivning.

Dagen efter fremkom Intern Revision med rapport nr. 38/2007 om § 71 i lov om finansiel virksomhed, der konkluderede, at banken på de væsentligste områder overholdt § 71, men at der skulle strammes op på kreditområdet. Rapporten indeholdt en række anbefalinger og henstillinger vedrørende blandt andet organisation, forretningsgange og intern kontrol, bestyrelsens og direktionens arbejde, kreditrisici mv.

Med virkning fra den 27. december 2007 tegnede bestyrelsen en bestyrelsesansvarsforsikring hos Codan A/S med en forsikringssum på 50 mio. kr. pr. forsikringsår.

Korrespondancen om behovet for nedskrivning på engagementerne med koncernen Boligplan ApS og Møllegården-koncernen fortsatte i januar 2008, idet Finanstilsynet ikke var enig i Bank 1's vurderinger. Samtidig bad Finanstilsynet banken om at indsende bankens solvensbehovsopgørelse pr. 30. september 2007, hvor årets nedskrivninger var ansat til 4,53 %, der var 90 %-fraktilen blandt bankerne for det værste år (1992).

/ - 121 -

Bank 1 havde i opgørelsen af solvensbehovet hidtil anvendt 2,55 % som tabs- og nedskrivningsprocent i stresstestscenariet, der var gennemsnittet for tabs- og nedskrivningsprocenten blandt bankerne i det pågældende år.

Ved brev af 10. januar 2008 indsendte Bank 1 den af bestyrelsen senest godkendte opgørelse pr. 30. september 2007, der viste et solvensbehov på 9,90 %, samt en opgørelse, hvor 90 %- fraktilen for tabs- og nedskrivningsprocenten på 4,53 % var anvendt i stresstesten, der viste et solvensbehov på 10,12 %. Banken oplyste samtidig, at banken også fremover ville anvende 2,55 % som tabs- og nedskrivningsprocent.

Finanstilsynet var fortsat ikke enig i bankens vurderinger, herunder var tilsynet generelt ikke enig i bankens vurdering af handelsværdien af de omhandlede ejendomme, som tilsynet vurderede til en lavere værdi. Tilsynet påbød banken på ny at revurdere sikkerhederne ud fra lavere kvadratmeterpriser, hvilket førte til, at banken den 14. januar 2008 nedskrev engagementet med Møllegården-koncernen med i alt 60,8 mio. kr., mens nedskrivningen af engagementet med koncernen Boligplan ApS blev opjusteret til i alt 130 mio. kr.

Ved brev af 15. januar 2008 til Finanstilsynet orienterede banken om de foretagne nedskrivninger, der var tiltrådt af bankens bestyrelse den 14. januar 2008. Banken bemærkede, at banken ikke var enig i tilsynets værdiansættelser. Revurderingerne medførte en nedjustering af bankens resultat for 2007. Af bankens fondsbørsmeddelelse af 14. januar 2008 fremgik således, at en forøgelse af bankens nedskrivninger på en række engagementer i 4. kvartal 2007 førte til en nedskrivning på i alt 267 mio. kr. i 2007. Som følge heraf reducerede banken forventningerne til basisindtjeningen for 2007 til intervallet 450-460 mio. kr., hvilket ville forrente egenkapitalen med ca. 18 %.

/ - 122 -

Efter de foretagne nedskrivninger i 2007 bad Finanstilsynet banken om at revurdere bankens solvensbehov, og ved brev af 18. januar 2008 meddelte banken, at banken agtede at offentliggøre et solvensbehov pr. 31. december 2007 på 10,48 %. Dette blev forelagt og godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. januar 2008 og indgik senere i bankens offentliggjorte årsrapport 2007.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde den 24. januar 2008 var blandt andet fremlagt bankens korrespondance med Finanstilsynet om nedskrivninger og solvensbehov samt Intern Revisions rapport nr. 38/2007 af 28. december 2007 om § 71, som nævnt ovenfor. Derudover blev der drøftet et notat af 24. januar 2008 fra direktionen til bestyrelsen, der – i lyset af det store fald i kursen på bankens aktie – behandlede en række mulige scenarier i 2008; at fortsætte som selvstændig bank ved organisk vækst eventuelt kombineret med opkøb, at fusionere med et pengeinstitut i samme størrelse, at sælge en større aktiepost til et større pengeinstitut samt at sælge banken til højestbydende. Af referatet fra bestyrelsesmødet fremgår blandt andet, at bestyrelsen besluttede, at Sagsøgte 7 og Sagsøgte 12 skulle tage kontakt til LD for at sondere mulighederne for at sælge en større aktiepost, f.eks. op til 5 %.

/ - 123 -

På bestyrelsesmødet blev der endvidere drøftet et notat af 24. januar 2008 fra direktionen til bestyrelsen om de vigtigste indsatsområder i fortsættelse af de store nedskrivninger. Notatet behandlede bankens solvens, likviditet og kredit og konkluderede:

”Samlet konklusion • På nuværende tidspunkt ved vi ikke om vi kan tillade os at vækste, hvorfor vi bliver nødt til at flyve lavt, eller nedbringe volumen, den nærmeste tid. • Solvensen kan stige, hvis vi ikke vækster mere end konsolideringen kan bære. • Nye investorer er uhyre vanskelige at fremstampe under de nuværende forhold, men det vil løbende blive forsøgt. • Vækst er betinget af, at vi kan skaffe yderligere langfristet likviditet. Her er jokeren Moody's holdning til vores rating og – i mindre grad – markedsbetingelserne. • Kreditområdet hænger langt efter virkeligheden og det har højeste prioritet at få området på omgangshøjde – og gerne lidt foran.”

Den 28. januar 2008 fremkom Team Risikostyring med sin første rapport, der gennemgik en række risikoområder; kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici, operationel risici, forretningsmæssige risici samt risici på basiskapitalen, og konkluderede, at bankens klart dominerende risikoområde var kreditrisici, der udgjorde 73 % af den samlede opgjorte risiko. Om kreditrisici var anført blandt andet følgende:

”Samlet er der afsat 3.144 mio. kr. til at dække kreditrisici jf. solvensbehovsopgørelsen.

/ - 124 -

En del erhvervsengagementer befinder sig "efter sigende" i rating 700, grundet utilstrækkelig opfølgning på overtræk, hvorfor engagementerne automatisk OEI markeres efter 90 dage og derfor flyttes til rating 700. Der er sat et arbejde i gang med at identificere disse engagementer. Det må anbefales at der fremover umiddelbart udarbejdes handlingsplan for et engagement, der kommer i rating 600 eller 700. Det kunne være relevant at flytte sagsbehandlingen fra Erhverv til Kredit i disse sager for at undgå en habilitetsproblematik. … Andelen af kunder i projekt- og anlægsfinansiering er på 42 % eller 18,5 mia. kr. Det virker som en meget stor eksponering, på et ganske konjunkturfølsomt segment. Det er da også baggrunden for en meget stor del af den solvens, der er afsat til at dække kreditrisici i solvensbehovsopgørelsen. Andelen af privatengagementer er på 28 %, 12,5 mia.kr., hvilket synes lavt. Der findes ikke rammer for en tilstræbt fordeling af engagementer på brancher i banken. Da sammensætningen på brancher og fordelingen mellem privat og erhverv har stor betydning for bankens risikoeksponering, må det anbefales, at der udarbejdes rammer for kreditporteføljens fordeling på brancher inkl. privat. Det kan anbefales, at gøre rammerne afhængige af konjunktursituationen.”

På listen over kvalitative observationer vedrørende kreditrisici var anført 14 konkrete observationer, herunder et meget stort antal efterbevillinger til bestyrelsen, manglende overblik over porteføljerisikoen på projekt- og anlægsfinansieringer, begrænset respekt for kreditafdelingen samt manglende forsalg. I relation til Finanstilsynets påbud om ophør med efterbevillinger var anført, at Sagsøgte 12 på et kreditudvalgsmøde den 4. januar 2008 havde meldt ud, at sidste bestyrelsesmøde med efterbevillinger var den 23. januar 2008, og at dette alene var med henblik på at få ryddet op.

Om markedsrisici var en beskrivelse af kreditrisici ved kunders handel med finansielle instrumenter:

”Det er relevant at betragte de risici, som omfanget af kundepositioner i banken medfører. Som udgangspunkt foretages kundehandler på dækket basis for banken, men kan en kunde ikke klare sine forpligtelser overfor banken, vil banken naturligvis stå tilbage med et tab. Der er derfor en kreditrisiko involveret. Det er umiddelbart vurderingen at der i dag er plads til store forbedringer i bankens værktøjer og procedurer til at overvåge og reagere pa kunders markedsrisici.”

/ - 125 -

” Observation Anbefaling … … … 5 Der findes en rapportering på Der skal sikres investeringskreditter, såfremt de er ressourcer til lagt ind i systemet. Det er dog ikke opfølgning på altid tilfældet. Kredit har ikke investeringskreditters ressourcer til at følge op, siger de. stop loss. ”

Om likviditetsrisici var anført blandt andet:

”4.1 Bankens likvidi tetsrisiko I solvensbehovsopgørelsen e r der afsat 0,25 % til afdækning af likviditetsrisici – 120 mio. kr. Det er ikke noget stort beløb – mere en markering – og mere et udtryk for, at der er en risiko som ikke må overses. Men illikviditet er mere et spørgsmål om enten eller, og derfor giver det ikke megen mening at værdisætte. … 4.4 Bankspeciflk likviditetskrise Ved en bankspecifik likviditetskrise forstås en krise som retter sig mod banken alene. En bankspecifik likviditetskrise vil typisk opstå på baggrund af markedets manglende tiltro til bankens solvens. Her vil ikke bare likviditeten i systemet være svært tilgængelig, men også kunder med større indeståender vil have incitament til flytte likviditet fra banken.

Hvis der skal være tid til at "klare en bankspecifik krise" kræves der meget robust funding. Set i lyset af bankens ekspansive vækst de foregående år der især er foregået indenfor ejendomssektoren, virker en bankspecifik krise ikke helt udelukket, såfremt konjunkturerne specielt på ejendomsmarkedet forværres.

Det anbefales, at der tages initiativer, der kan forbedre likviditetsgrundlagets robusthed overfor en bankspecifik krise.”

Den samlede konklusion i Team Risikostyrings rapport var:

”Banken ligger med store kreditrisici efter en periode med høj vækst med fokus på ejendoms- og developermarkedet. Desuden har likviditetsstyringen ikke tidligere været gearet til at følge væksten i udlån og udviklingen i kreditrisici, hvorfor banken også har væsentlige likviditetsrisici pt. Appetitten på markedsrisikoen er pt. lav, men rammerne er vide.

/ - 126 -

Banken har få risikostyrings- og overvågningsværktøjer på kredit og markedsrisikosiden, herunder kundernes markedsrisici. Team Risikostyring har fokus herpå, men det er vigtigt at Team Kredit får øgede ressourcer samt øget gennemslagskraft i organisationen.

Der er behov for en analyse af risici indenfor Investering og Handels område, ikke mindst som følge af den øgede aktivitet indenfor kunders valutahandel og de begyndende aktiviteter indenfor handel med afledte finansielle instrumenter.

Der er ved at blive udviklet gode værktøjer til likviditetsstyringen. Både Team Capital Markets og Team Risikostyring har stor fokus på området.

Der vurderes at være behov for at forbedre både kernekapital som likviditet på den helt korte bane. Begge dele vil blive understøttet såfremt udlånet blev nedbragt i størrelsesordenen 4 mia. kr. Alternativt at der tilføres ny kernekapital og adgang til likviditet med sikker lang løbetid.”

Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

Dagen forinden, den 7. februar 2008, modtog Bank 1 den ovenfor omtalte rapport fra Finanstilsynet vedrørende undersøgelsen af Bank 1's solvensbehov pr. ultimo september 2007. I rapporten konstaterede tilsynet blandt andet, at banken fortsat benyttede sig af et stort antal efterbevillinger, hvilken praksis tilsynet påbød ændret. Fristen var fra modtagelse af tilsynets rapport. Endvidere blev banken påbudt at indføre kontrolprocedurer, der sikrede korrekt identifikation af OIV samt at udarbejde strategier for hvert udlån med OIV. Endelig blev banken påbudt at vurdere, hvorvidt de ukorrigerede fejl i årsregnskabet var af en sådan størrelse, at det skulle oplyses i årsrapporten for 2007. Tilsynet gav derudover en række risikooplysninger, herunder at det var usædvanligt i et pengeinstitut af bankens størrelse, at bevillingsansøgninger kun i enkelte tilfælde indeholdt en risikovurdering af bevillingerne. Om solvensbehovet havde tilsynet modtaget orientering om, at bankens bestyrelse på mødet den 24. januar 2008 skulle behandle en indstilling om at fastlægge solvensbehovet til 10,48 %. Tilsynet anførte, at tilsynet endnu ikke havde foretaget en nærmere vurdering heraf.

Finanstilsynets rapport blev ligeledes gennemgået af Sagsøgte 3 for bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008, og det blev oplyst, at alle påbud og anbefalinger ville blive efterfulgt af banken. På bestyrelsesmødet blev endvidere godkendt blandt andet årsrapport 2007 og budgettet for 2008. Under punktet regnskabsrapportering oplyste Sagsøgte 12, at der løbende blev arbejdet på at bringe balancen ned særligt for så vidt

/ - 127 -

angik ejendomsprojekter, og at banken som udgangspunkt afslog nye engagementer på boligområdet. Baggrunden for faldet i rentemarginalen blev drøftet i tilknytning til budgettet for 2008, hvortil Sagsøgte 12 oplyste, at der skulle tages højde for nødlidende engagementer. Endelig blev Team Risikostyrings første rapport af 28. januar 2008 gennemgået og drøftet.

Den 27. februar 2008 afgav Ernst & Young fratrædelsesprotokollat, da Ernst & Young ikke ville blive genvalgt på Bank 1's generalforsamling, der skulle afholdes samme dag. Forud for generalforsamlingen blev der afholdt bestyrelsesmøde, hvor bankens likviditetssituation blev drøftet på ny under punktet eventuelt. Af bestyrelsesprotokollatet fremgår, at Sagsøgte 12 oplyste, at situationen var meget kritisk, hvilket skyldtes den vanskelige markedssituation kombineret med et træk på indlånsmassen på 1,5 mia. kr. siden årsskiftet. Det blev oplyst, at likviditetsoverdækningen i henhold til lov om finansiel virksomhed var 39 %, og at kassen som udgangspunkt var lukket i for udlån.

Af hensyn til solvensbehovet og likviditeten forsøgte Bank 1 i marts måned 2008 at sælge 2 mia. kr. af sin udlånsportefølje, primært anlægsfinansiering, til Bank 2, hvilket imidlertid ikke lykkedes.

Efter at have gennemgået revisionsprotokollaterne for årsrapport 2007 rettede Finanstilsynet den 5. marts 2008 henvendelse til Bank 1 med anmodning om en redegørelse for forskellige forhold, herunder ukorrigerede fejl i årsrapporten samt tre konkrete engagementer; CenterPlan Gruppen, Aktiv Gruppen og Person 17. Banken svarede den 28. marts 2008, at der ikke var ukorrigerede fejl i årsrapport 2007. Endvidere vedlagde banken redegørelser for de tre efterspurgte engagementer og oplyste, at der ikke var grundlag for nedskrivninger på engagementerne.

Samme dag sendte Bank 1 en redegørelse til Finanstilsynet om bankens efterlevelse af tilsynets påbud meddelt ved rapporten af 7. februar 2008. Banken oplyste blandt andet,

/ - 128 -

at bankens anvendelse af efterbevillinger var ophørt, og at bestemmelsen herom i kreditinstruksen fremadrettet kun ville blive anvendt, hvor det var absolut nødvendigt.

Den 1. april 2008 tiltrådte Vidne 15 som kreditdirektør i Bank 1, og den 15. april 2008 underskrev KPMG tiltrædelsesprotokollat.

På en efterfølgende høring over Team Kredits rapport den 28. april 2008 blev udvalgte engagementer større end 50 mio. kr. med rating 700 og 800 gennemgået, herunder Nestor Invest-koncernen, CenterPlan A/S, Stones Invest A/S, O2 Holding A/S og Focus

/ - 129 -

Developments A/S m.fl., og det blev fremhævet, at der skulle arbejdes med nedbringelse af engagementerne. Om engagementet med Virksomhed A/S 3 blev det særskilt bemærket, at det var klart utilfredsstillende, at engagementet var udvidet som efterbevilling uden bestyrelsens accept med ca. 200 mio. kr. Om rapporten generelt var det blandt andet anført, at det i større udstrækning skulle sikres, at banken fik den økonomiske indsigt, inden der blev truffet beslutning om udvidelse af kundeengagementer. Endvidere skulle der ske en tættere opfølgning på kunderne, herunder genforhandling af engagementerne til de fastsatte aftaledatoer.

Der er i sagen ikke fremlagt referater fra andre kredithøringer/teamhøringer.

Den 15. maj 2008 udgav Bank 3 sin årlige rapport, ”Finansiel stabilitet 2008” , om den finansielle stabilitet i Danmark med fokus på finansielle institutioner, finansielle markeder og betalingssystemer. Bank 3 definerede finansiel stabilitet som en tilstand, hvor det finansielle system som helhed er så robust, at eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer de finansielle markeder i at fungere som formidlere af kapital og finansielle tjenesteydelser. I afsnittet om test af bankernes modstandskraft fremgik blandt andet, at Bank 3 overordnede vurderede, at de danske banker generelt var robuste. Bank 3's stresstest viste, at de fleste danske banker ville få negativt resultat, hvis bankerne blev udsat for hårde økonomiske scenarier, men generelt ville bankerne undgå solvensproblemer. En statisk følsomhedsanalyse baseret på bankernes indtjenings- og kapitalforhold ultimo 2007 viste, at bankernes modstandskraft var stort set

/ - 130 -

uændret i forhold til 2006. Bankerne var dog blevet mere følsomme over for stigende finansieringsomkostninger og øgede tab på kreditporteføljerne. Allerede den 5. januar 2009 udgav Bank 3 en ny rapport vedrørende 2008, 2. halvår. Rapporten er omtalt nedenfor under afsnit 4.7.6.

Ultimo maj 2008 var Team Kredit på kreditopfølgningsbesøg i Team Ringsted, og i rapport af 9. juni 2008 konkluderede teamet, at der var fornuftig bonitet i langt de fleste engagementer, men at især de større erhvervsengagementer viste svaghedstegn. I kreditrapporten blev omtalt en række kritisable dispositioner, hvor forretningsgange for indstilling og bevilling af kreditter ikke var fulgt eller direkte tilsidesat, herunder var der givet bevilling i fem engagementer, der lå over Team Ringsteds beføjelser. Endvidere var der et utilfredsstillende antal efterbevillinger set i lyset af Team Kredits nytårsbrev samt udmeldingerne fra direktionen.

På en efterfølgende høring over Team Kredits rapport den 12. juni 2008 blev udvalgte engagementer større end 10 mio. kr. eller med rating 600, 700 og 800 gennemgået, herunder Person 44-koncernen m.fl. Strategien for denne kunde var, at han skulle forlade banken. Blandt andet med henvisning til, at Team Ringsted gentagne gange over en lang periode var blevet gjort opmærksom på, at teamet havde for mange efterbevillinger, blev der i tilknytning til mødet meddelt skriftlig advarsel til Sagsøgte 8 samt Person 30 og Person 31.

Det fremgår ikke af forhandlingsprotokollen, at bestyrelsen på det efterfølgende bestyrelsesmøde den 19. juni 2008 blev orienteret om den skriftlige advarsel til blandt andre Sagsøgte 8.

Af forhandlingsprotokol fra bestyrelsesmøde den 23. maj 2008 fremgår, at Finanstilsynet forinden da ved brev af 28. april 2008 havde bedt om en nærmere redegørelse for tre konkrete engagementer; CenterPlan Gruppen, Aktiv Gruppen og Person 17. På

/ - 131 -

samme bestyrelsesmøde blev det oplyst, at Dexia Bank i Luxembourg havde udtrykt interesse for at investere i aktier i Bank 1, i alt op til 4,95 % af aktiekapitalen. Dexia stillede dog som betingelse, at der blev indgået aftale om tilbagekøbspligt for Bank 1. Bestyrelsen besluttede, at direktionen kunne arbejde videre med at etablere en aftale om aktiesalg.

På et bestyrelsesmøde den 26. juni 2008 blev bestyrelsen orienteret om, at der var iværksat en politimæssig efterforskning af en af bankens kunder, Nestor Invest-koncernen, og at politiet i den forbindelse havde truffet beslutning om beslaglæggelse af indeståender på Vidne 10's personlige konti. Efter en almen orientering om bankens udvikling og planer blev direktionen bemyndiget til at undersøge mulighederne for en rettet emission.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde den 30. juni 2008 orienterede Sagsøgte 12 om, at Bank 2 havde afvist at deltage i en kapitaludvidelse via en rettet emission. Under hensyn til likviditetssituationen og usikkerheden om det fremtidige nedskrivningsbehov besluttede bestyrelsen, at direktionen også skulle undersøge mulighederne for et samlet salg.

Samme dag forelå Intern Revisions rapport nr. 14/2008, der havde foretaget revision af udlånsområdet i Team Erhverv. Rapporten havde givet anledning til 285 bemærkninger, heraf 141 vedrørende formalia og 145 af kreditmæssig karakter. Rapporten konkluderede blandt andet, at procedurerne omkring formalia samt bevillingsprocedurer var uacceptable. Endvidere fungerede teamets håndtering af byggelån og mellemfinansieringskonti ikke tilfredsstillende. Rapporten konkluderede endvidere, at teamets håndtering af rating og bonitetsvurdering fungerede tilfredsstillende, men teamet havde mange kunder med ringe kreditværdighed og stort ”blancoelement” . Det var Intern Revisions vurdering, at der som følge af udviklingen på ejendomsmarkedet burde foretages en revurdering af engagementer inden for ejendomssektoren, når regnskabstallene for 2007 forelå. Revisionen havde konstateret, at mange af regnskabsoplysningerne fra 2005 og 2006 indeholdt store opskrivninger af ejendommenes værdi. Endvidere manglede i flere tilfælde økonomiske oplysninger på kautionister. Endelig blev det bemærket, at der ikke var fulgt tilstrækkeligt op på seneste revisionsbesøg.

/ - 132 -

Som led i Bank 1's salgsbestræbelser gennemførte Bank 6 i perioden 3.-5. juli 2008 en kreditgennemgang af alle udlånsengagementer, der oversteg 5 % af bankens basiskapital samt – på stikprøvebasis – engagementer med nedskrivninger og øvrige engagementer. Gennemgangen omfattede i alt 59 engagementer, der udgjorde i alt kr. 17,7 mia. inkl. garantier svarende til ca. 40 % af Bank 1's udlåns- og garantibalance pr. 1. kvartal 2008. Af rapporten fremgik, at det af Bank 1 beregnede blanco på disse engagementer udgjorde i alt kr. 8,3 mia. kr.

Gennemgangens primære formål var at skabe et overblik over Bank 1's kredithåndtering og kvaliteten af denne samt at skabe et overblik over bankens udlånsportefølje og segmenteringen af denne. Endvidere skulle der ske en vurdering af engagementernes bonitet og eventuelle supplerende nedskrivningsbehov. Endelig skulle der fastlægges en kreditstrategi for de enkelte engagementer (”Sundt, neutral eller afvikling”) under den forudsætning, at engagementerne indgik i udlånsporteføljen for Bank 6 og niveauet for eventuelle afviklingsrisici for så vidt angik engagementer, der i Bank 6 ville være klassificeret som afviklingsengagementer, skulle vurderes.

Rapportens væsentligste konklusioner var, at der var behov for yderligere nedskrivninger på 982 mio. kr. vedrørende de gennemgåede engagementer svarende til 19,8 % af bankens basiskapital. Nedskrivningsbehovet vedrørte ni engagementer, og 650 mio. kr. vedrørte engagementer, hvorpå der ikke i forvejen var nedskrevet. Der var stort set alene tale om ejendomsrelaterede engagementer. Rapporten antog, at der var risici på øvrige mindre ejendomsengagementer på ikke under 500 mio. kr.

Rapporten vurderede, at 29 engagementer, der udgjorde i alt 12,9 mia. kr., skulle klassificeres som afviklingsengagementer. Afviklingsrisikoen vedrørende disse engagementer, der var angivet at være behæftet med betydelig usikkerhed, blev anslået til niveauet 1,1-1,3 mia. kr., der lå udover nedskrivningsbehovet på 982 mio. kr.

Rapporten konkluderede, at bankens eksponering i ejendomssektoren var betydelig, idet 30 af de i alt 33 engagementer, der oversteg 5 % af basiskapitalen, vedrørte ejendomssektoren og udgjorde i alt 15,1 mia. kr. Det blev bemærket, at den reelle ejendomseksponering var større end registreret af Bank 1 på grund af fejlregistrering med branchekoder.

/ - 133 -

Det blev bemærket, at materialet fra Bank 1 generelt var af ringere kvalitet end kendt fra Bank 6. Ved en række engagementer havde det således ikke været muligt at vurdere likviditetssammenhæng, ligesom fyldestgørende og kvalificerede projekt- og ejendomsbeskrivelser ikke havde været tilgængelige. Derudover havde det været vanskeligt – og i en række tilfælde umuligt – at afstemme engagement og sikkerhedsværdier på grund af differencer mellem de forelagte rapporteringer.

Endvidere blev det bemærket, at det forekom at være et generelt billede, at finansiering af anlægs- og projektejendomme skete med højere belåningsgrader i forhold til objektive handelsværdier end kendt fra Bank 6.

Det blev endelig bemærket, at der var en relativt udbredt praksis med at finansiere kunders køb af Bank 1-aktier. Blandt de 30 største ejendomsengagementer var en samlet finansiering på mellem 350-400 mio. kr.

Rapporten indeholdt derudover en kritik af Bank 1's ratingmodel til erhvervskunder. Det blev nævnt, at ratingmodellen til erhvervskunder, der havde aflagt regnskab, alene var baseret på kvantitative nøgletal fra kundens regnskab, herunder indtjeningsbidrag, soliditet o.lign. Kvalitative vurderinger samt subjektive ratinger indgik ikke. Ratinger var dermed baseret på data, der var op til halvandet år gamle. Ratingmodellen til erhvervskunder, der ikke havde aflagt regnskab, samt ratingmodellen i forbindelse med projektfinansieringer var alene baseret pa kvalitative kriterier, hvor engagementets afdækning delvist indgik. Rapporten konkluderede, at der var tale om forholdsvist simple modeller, der ikke var baseret på tabshistorik eller sandsynlighed for misligholdelse.

Rapporten var bilagt engagementsrapporter vedrørende de engagementer, der blev vurderet at give anledning til yderligere nedskrivninger. Engagementsrapporterne omfattede Nestor Invest-koncernen, CenterPlan Gruppen, Boligplan, O2 Holding A/S, Aktiv Holding Gruppen, MG Gruppen samt Person 3 og Person 21.

Af KPMG’s redegørelse af 16. september 2008 til Finanstilsynet fremgår blandt andet, at KPMG den 8. juli 2008 meddelte Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed § 200, at der var risiko for bankens fortsatte aktivitet, og at Finanstilsynet den 11. juli 2008 påbød bestyrelsen og direktionen for Bank 1 at iværksætte en revision af halvårsrapporten for 2008 for Bank 1.

/ - 134 -

Af referat fra ekstraordinært bestyrelsesmøde den 10. juli 2008 fremgår, at et konsortium bestående af Bank 6, Bank 2 og ATP havde meddelt, at de efter den gennemførte undersøgelse ikke ønskede at afgive bud på banken og havde tilkendegivet, at "selv én kr. pr. aktie vil være for meget". På mødet blev det konstateret, at banken fortsat overholdt solvenskravet, og at likviditetsoverdækningen i henhold til lov om finansiel virksomhed § 152 var på 42 %. Det blev endvidere drøftet, at det ikke var muligt at fremskaffe yderligere likviditet. Endelig tiltrådte bestyrelsen, at Sagsøgte 12 søgte nødvendig likviditetsgaranti fra Bank 3. På mødet oplyste Sagsøgte 12, at han var overrasket over omfanget af lånefinansieringen af Bank 1 aktier. Der var således ydet aktielån for i alt ca. 400 mio. kr. til 2000 kunder. Hertil oplyste Sagsøgte 2, at Bank 1 altid i forbindelse med emissioner, havde tilbudt kunder og aktionærer lån til køb af aktier i banken efter en almindelig kreditvurdering.

Ved fondsbørsmeddelelse af 10. juli 2008 oplyste Bank 1, at der var behov for at foretage nedskrivninger i et væsentligt større omfang end hidtil antaget, men at banken ville overholde såvel lovens krav om soliditet som bankens opgjorte solvensbehov efter de nødvendige nedskrivninger. Det blev endvidere oplyst, at banken havde fået likviditetsgarantien fra Bank 3, og at banken havde anmodet om, at bankens aktie blev overført til observationslisten.

Efter afholdelse af yderligere bestyrelsesmøder den 13. og 14. juli 2008 udsendte Bank 1 to fondsbørsmeddelelser af 14. juli 2008 dels med oplysning om nedjustering som følge af øgede nedskrivninger, dels med en redegørelse for selskabets aktuelle situation. Banken havde ved gennemgangen af sine udlån og garantier i forbindelse med udarbejdelse af halvårsrapporten for 1. halvår 2008 konstateret, at de samlede nedskrivninger udgjorde ca. 880-900 mio. kr., og forventningerne til halvårsresultatet før skat blev herefter minus 520-540 mio. kr. Samtidig gav banken en nærmere redegørelse for årsagerne til og omstændighederne ved bankens aktuelle situation, samt forløbet der førte til Bank 3's tilsagn om at stille den fornødne likviditetsgaranti til rådighed. Endelig gav banken en status på den strategiplan – Strategi 2010 – der var blevet lanceret i

/ - 135 -

november 2007 efter Sagsøgte 12s tiltræden som ny administrerende direktør den 1. juli 2007.

På et bestyrelsesmøde den 4. august 2008 blev fremlagt en foreløbig regnskabsrapportering, der blandt andet viste, at der i 1. halvår 2008 havde været en nedgang i basisindtjeningen på 244 %, hvilket skyldtes nedskrivninger på 893 mio. kr. Det blev endvidere bemærket, at banken ville få problemer med at opfylde solvensbehovet, hvis der kom større nedskrivninger. Endvidere blev der orienteret om den bevillingsproces, der var aftalt med Bank 3, herunder hvornår Bank 3's godkendelse var nødvendig. Om de videre salgsbestræbelser blev det oplyst, at man havde foretaget en opdeling i ”grøn” og ”rød” bank og etableret særskilte datarum i forbindelse med due diligence-fasen. "Grøn bank" var defineret som den del af banken, der var en traditionel retailbank indeholdende den sunde del af porteføljen af erhvervskunder samt hele porteføljen af privatkunder. "Rød bank" var defineret som den resterende del af porteføljen af erhvervskunder, der primært bestod af problematiske engagementer inden for ejendomsbranchen. Sagsøgte 12 oplyste, at der indtil videre har været en pæn interesse for at give bud fra en række større banker, herunder Bank 7, samt flere kapitalfonde.

Den af Bank 7 gennemførte kreditmæssige undersøgelse (due diligence) mundede ud i en rapport af 19. august 2008. Rapportens konklusion var, at det ud fra en kreditmæssig vurdering ikke kunne anbefales at afgive bud på nogen del af Bank 1. Det er under sagen oplyst, at man i forbindelse med due diligence-undersøgelsen anvendte betegnelsen Bank 8 for Bank 1.

”• En ekstrem høj risikoprofil, ikke mindst på engagementer relateret til ejendomsbranchen • En meget høj eksponering mod ejendomssektoren, hvor Bank 7's egen cap på ejendomsfinansiering ligeledes må vurderes i forbindelse med en evt. overtagelse • Utilstrækkelige kreditprocesser, kreditstyring og overvågning/monitoring samt en kreditkultur der afviger meget markant fra Bank 7's • Utilstrækkeligt beslutningsgrundlag i enkeltengagementerne • En kundeprofil, der uafhængig af risiko ikke matcher Bank 7's krav til kundeprofil

/ - 136 -

• En engagementssammensætning med stor vægt på projektrelaterede engagementer. En eventuel overtagelse vil medføre et større afløb af porteføljen inden for nærmeste fremtid Mange enkeltengagementer af betydelig størrelse, set i forhold til størrelsen af Bank 8 • En engagementssammensætning, som ligeledes vil medføre, at den fremtidige håndtering af porteføljen vil være endog særdeles ressourcekrævende • Et markant mer-nedskrivningsbehov – vurderet til mDKK 2.900 alene i Grøn Bank – erhverv”

”• Der ofte er et begrænset – og i nogle tilfælde – utilstrækkeligt beslutningsgrundlag i enkeltengagementerne. Det er således vanskeligt at få det fulde overblik over de enkelte engagementer i Rød Bank – vil reelt betinge en direkte kreditvurdering for at vurdere sagen • Bank 8 har mange engagementer med en meget kompliceret struktur • Der generelt ikke foreligger opdaterede oplysninger og status for engagementerne / projekterne – mange af engagementerne er baseret på historisk information • Der generelt ikke foreligger operationelle og opdaterede handlingsplaner for engagementerne • Der generelt mangler information / belysning af den likviditetsmæssige situation • Rød Bank indeholder mange engagementer med en meget høj risikoprofil med deraf følgende risici for økonomisk nedbrud • Håndteringen af engagementerne vil være særdeles ressourcekrævende • Indeholde et markant mer-nedskrivningsbehov – vurderet til i niveauet mDKK 3.000 – 5.000, alene i Rød Bank.”

Rapporten var bilagt blandt andet mødereferat af møde mellem Bank 7, Bank 7's advokat samt revisionschef Vidne 7. Af referatet fremgår blandt andet vedrørende drøftelserne på mødet:

”3 Bevillingssystemets funktionalitet – efterleves bevillingsstrukturen? Som det første fremhævede Vidne 7 "Team Erhverv", som historisk ofte har effektueret engagementer, før de var behørigt bevilget på det rette niveau. Her har der været betydeligt mere fokus på salg og vækst frem for formalia og kreditprocesser. Vidne 7 nævnte endvidere, at denne enhed var en stor enhed, der ikke blot kunne blive vendt 180° på 6 mdr. Det er i denne enhed, det står værst til efter Vidne 7's opfattelse.

Det som Vidne 7 savnede mest specielt fra Team Erhverv, men også fra de øvrige enheder var en mere opdateret viden omkring status på de enkelte projekter, hvor langt er de, hvad mangler og hvad kræves af likviditet. Beskrivelserne af

/ - 137 -

de enkelte engagementer er meget objektorienteret og knap så helhedsorienteret, konstaterede Person 32.

Det var Vidne 7's opfattelse, at hele kreditorganisationen havde båret præg af den generelt manglende styring af kreditprocessen samt at bemandingen i den del af organisationen ikke havde været optimal. Samtidig havde det nok heller ikke været hensigtsmæssigt, at både Erhverv og Kredit havde samme chef (Erhvervskundedirektør Sagsøgte 3).

Men kulturen er nu ved at blive vendt. I forbindelse med den seneste revisionsrapport fra Ringsted var der blevet givet 3 advarsler i forbindelse med efterretningssager, som ikke var absolut nødværge. Det havde givet "genlyd" i organisationen! … 6 Revisionens generelle vurdering af beslutningsgrundlag, datadisciplin, dokumentkvalitet samt porteføljens bonitet. Vidne 7 henviste til de aflagte revisionsrapporter, hvoraf det med al tydelighed fremgår, at disse forhold på ingen måde er tilfredsstillende. Dog er der ganske enkelte filialer, der har fornuftige og tilfredsstilende kreditprocesser, men de er desværre ikke i overtal.

Ved brev af 22. august 2008 orienterede KPMG Finanstilsynet om, at revisorerne i forbindelse med revision af halvårsrapporten for 2008 havde konstateret, at der var en formodning om, at banken ikke overholdt solvenskravet eller det individuelt opgjorte solvensbehov efter § 124 i lov om finansiel virksomhed.

På et bestyrelsesmøde samme dag måtte bestyrelsen konstatere, at der ikke var indkommet bud på hverken hele eller dele af Bank 1. Bestyrelsen blev endvidere orienteret om KPMG’s brev til Finanstilsynet. Vidne 11 fra KPMG orienterede samtidig

/ - 138 -

om, at kreditkvaliteten i banken generelt var ringe, og han pegede på, at dette efter hans opfattelse havde årsag i bankens kreditkultur, og at kompleksiteten i engagementerne ikke var fulgt op med tilstrækkelig kompetenceudvikling i rådgiverkredsen. Han pegede endvidere på, at selv det basale kredithåndværk heller ikke i alle tilfælde var i orden, f.eks. iagttagelse af nødvendige sikringsakter.

Ved brev af 23. august 2008 til Finanstilsynet meddelte KPMG, at det var revisorernes begrundede formodning, at der for 1. halvår 2008, der ville have en resultatmæssig negativ effekt på mindst 1 mia. kr. før skat i forhold det oplyste i bankens fondsbørsmeddelelse af 14. juli 2008. Det var på den baggrund revisorernes opfattelse, at banken ikke opfyldte det af banken individuelt opgjorte solvensbehov eller solvenskravet efter lov om finansiel virksomhed § 124.

Efter det mislykkede forsøg på at afhænde banken blev der arbejdet med en model for overdragelse af banken til Bank 3 og Det Private Beredskab, hvilket bestyrelsen blev orienteret om på et bestyrelsesmøde den 23. august 2008.

Hen over weekenden den 23. og 24. august 2008 blev der gennemført forhandlinger mellem på den ene side Bank 3 og Det Private Beredskab og på den anden side Bank 1. Forhandlingerne resulterede i, at bestyrelsen på et møde den 24. august 2008 godkendte og underskrev en overdragelsesaftale, hvorefter banken overdrog samtlige aktiver og passiver til en af Bank 3 og Det Private Beredskab nyetableret bank under det foreløbige navn Virksomhed 1. Til grund for bestyrelsens beslutning lå en opinion af 24. august 2008 fra Danske Markets, der ud fra et finansielt perspektiv anbefalede, at bestyrelsen accepterede købstilbuddet fra Bank 3 og Det Private Beredskab. På bestyrelsesmødet blev det endvidere oplyst, at Sagsøgte 2 ikke kunne blive tilbudt samme type job i den nye bank, og at han derfor ønskede at fratræde for at blive pensioneret fra banken.

Ifølge overdragelsesaftalen blev bankvirksomheden drevet i Bank 1 med virkning fra 25. august 2008 overført til Virksomhed 1, CVR nr. 2 (Den Nye Bank). Bank 1 overdrog herved samtlige aktiver, herunder blandt andet udlånsportefølje, navn og øvrige immaterielle rettigheder samt domicilejendom mv., og al gæld og andre forpligtelser, bortset fra hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Formålet med overdragelsen var at sikre det bedst mulige økonomiske udbytte af

/ - 139 -

afviklingen af bankaktiviteterne. Hvis det efter afviklingen viste sig, at der efter forrentning af den indskudte basiskapital var midler tilbage, ville disse tilfalde ejere af ansvarlig lånekapital, hybrid kernekapital samt aktionærer i Bank 1.

Ved brev af 24. august 2008, der tillige blev sendt pr. e-mail, meddelte Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 225, stk. 1, banken en frist på fem dage til på ny at opfylde solvenskravet samt det solvensbehov, banken måtte fastsætte på baggrund af bankens reviderede halvårsrapport. Bestyrelsen tog fristfastsættelsen til efterretning på mødet den 24. august 2008.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 orienterede Bank 1 om bankens økonomiske situation, den mislykkede salgsproces, Finanstilsynets frist i medfør af § 225 og om overdragelsen til Bank 3 og Det Private Beredskab. Banken oplyste, at den manglende interesse for at købe banken hovedsagelig kunne henføres til, at der i forbindelse med den gennemførte due diligence var konstateret meget stor usikkerhed om boniteten af bankens udlånsengagementer generelt. De potentielle købere havde tilsvarende udtrykt stor usikkerhed omkring den generelle kreditkultur i banken.

Ved breve af 25. august 2008 blev erhvervskundecheferne Person 33 og Person 57 samt underdirektør Sagsøgte 3 opsagt. Opsigelserne skete blandt andet med henvisning til konklusionerne i Intern Revisions rapport nr. 14/2008 af 30. juni 2008, omtalt ovenfor afsnit 4.3.16 og afsnit 4.7.5. Afslutningsvis var anført, at de opsagte med deres underskrift på opsigelsen bekræftede, at opsigelsen skete ”til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav i forbindelse med din fratrædelse” .

Samme dag blev Person 6, der var afdelingsdirektør i Team Erhverv, bortvist. Af bortvisningen fremgik, at banken tog forbehold for eventuel modregning og senere erstatningskrav.

På et bestyrelsesmøde den 29. august 2008 blev bankens halvårsrapport 2008 gennemgået og godkendt. Halvårsrapporten viste et resultat for 1. halvår 2008 på minus 5,1 mia. kr., der dels skyldtes nedskrivning på udlån på 3,578 mia. kr., og dels ”tab ved afhændelse af bankaktivitet” på yderligere 1,915 mia. kr. Da halvårsrapporten ikke kunne aflægges med fortsat drift for øje, havde ledelsen besluttet at ændre anvendt regnskabspraksis og

/ - 140 -

indregne effekten af overdragelsesaftalen i halvårsrapporten 2008. De samlede aktiver blev herved reduceret med 1,915 mia. kr.

Bestyrelsen drøftede endvidere bestyrelsens redegørelse for bankens situation til den ekstraordinære generalforsamling, der skulle afholdes den 1. september 2008. Af redegørelsen fremgik blandt andet, at revisionen havde afdækket en række områder, som havde været medvirkende til, at det gik så galt. Efter revisionens opfattelse havde der ofte været et mangelfuldt grundlag for bevilling af større engagementer. Det gjaldt også løbende økonomisk opfølgning, f.eks. ved fremskaffelse af perioderegnskaber og budgetter. I en række tilfælde var sikringsakter vedrørende sikkerheder ikke gennemført, og der var i en række tilfælde ydet lån, der oversteg, hvad der kunne anses forsvarligt i forhold til debitors økonomiske forhold. På den baggrund kunne det konstateres, at forretningsgangene ikke havde været tilstrækkelige. I tilknytning hertil redegjorde bestyrelsen for de iværksatte tiltag i Strategi 2010, der blev lanceret i november 2007.

Efter Finanstilsynets anmodning redegjorde KPMG ved brev af 16. september 2008 for den udførte revision af halvårsrapporten 2008. I brevet oplyste KPMG, at KPMG ikke havde foretaget revision eller review af nogen regnskaber forud for revision af halvårsrapporten for 1. halvår 2008. Om KPMG’s planlægning af revisionen var det oplyst:

”På den ordinære generalforsamling den 27. februar 2008 vælges KPMG … som revisor for Bank 1. Undertegnede er efter aftale med bankens bestyrelse udpeget som ansvarlige for revisionens gennemførelse.

Den 4. marts 2008 rettede vi i medfør at den dagældende revisorlovs § 10, stk. 1, henvendelse til den tidligere revisor, Ernst & Young …

Kort tid herefter påbegyndte vi planlægningen af revisionen af årsrapporten for 2008.

Planlægningen omfattede bl.a. indsamling og vurdering af information, herunder korrespondance med Finanstilsynet og revisionsprotokollater til årsrapporten for 2007. Herudover gennemgik vi intern revisions revisionsrapporter udarbejdet i 2007 og 2008.

Vi foretog endvidere i overensstemmelse med RS 610 en vurdering af den interne revision i banken. Det var og er vores opfattelse, at banken har en intern revision, som vi kan basere vores arbejde på i overensstemmelse med … (revisionsbekendtgørelsen).

Den 15. apri12008 udarbejdede vi sædvanligt revisionsprotokollat om revisors tiltrædelse til bestyrelsen i Bank 1 (tiltrædelsesprotokollat).

/ - 141 -

Den 17. april 2008 afgav vi revisionsprotokollat om indregning af årets løbende overskud i kernekapitalen til bestyrelsen Bank 1. … Vi anførte i revisionsprotokollatet, at vores arbejde ikke har omfattet revision, review eller andre arbejdshandlinger vedrørende perioderegnskabet pr. 31. marts 2008.

Den 30. april 2008 indgik vi sædvanlig revisionsaftale med den interne revision i Bank 1 om arbejdsdelingen vedrørende revisionen af årsrapporten for 2008 for Bank 1 i henhold til § 15 i revisionsbekendtgørelsen.

Den 8. juli 2008 meddelte vi Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed § 200, at der er risiko for bankens fortsatte aktivitet.

Den 11. juli 2008 påbød Finanstilsynet bestyrelsen og direktionen for Bank 1 at iværksætte en revision af halvårsrapporten for 2008 for Bank 1.

Den indledende revisionsplanlægning blev som udgangspunkt anvendt ved planlægningen af revisionen af halvårsrapporten.

Ved planlægningen af halvårsrevisionen lagde vi til grund, at en udvidet substansrevision af bankens større og risikofyldte engagementer ville være nødvendig, da vi ikke kunne basere os på interne kontroller i et omfang, som er sædvanligt ved revision af banker af tilsvarende størrelse. Grundlaget for denne beslutning var en række kritiske revisionsrapporter fra bankens interne revision og drøftelser heraf med revisionschef Vidne 7, der viste, at bankens interne kontroller vedrørende engagementer ikke fungerede tilfredsstillende.

For øvrige områder af regnskabsmæssig betydning har vi baseret os på bankens interne kontroller og forretningsgange er velfungerende.”

Om revisions udførelse oplyste KPMG:

”Revisionen af enkeltengagementer har primært fokuseret på, hvorvidt der for det enkelte udlån forelå objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) pr. 30. juni 2008, og i bekræftende fald en gennemgang af de af ledelsen opstillede eller skønnede betalingsrækker. Revisionen af disse enkeltengagementer har ikke omfattet en test af forretningsgange og interne kontroller, idet vores indledende vurdering medførte, at vi ikke kunne basere os herpå.

Intern revision har foretaget revision af øvrige regnskabsposter. Vi har gennemgået den af intern revision udførte revision, der ikke har givet anledning til bemærkninger. … Vores revision af åbningsbalancen pr. 1. januar 2008 har ud over møde med E&Y omfattet gennemgang og drøftelse af den af intern revision udarbejdede dokumentation for revision af balancen pr. 31. december 2007, der ikke har givet anledning til bemærkninger.”

/ - 142 -

KPMG konkluderede, at KPMG ikke var blevet bekendt med forhold, der indikerede, at åbningsbalancen pr. 1. januar 2008 skulle indeholde væsentlige fejl.

Endelig oplyste KPMG, at engagementsrevisionen havde været substansbaseret og ikke en test af forretningsgange og interne kontroller. KPMG havde derfor alene observeret, men ikke nødvendigvis noteret overtrædelser af forretningsgange, fjernelse af systemmæssige OIV- markeringer, manglende sikringsakter mv. KPMG oplyste endvidere, at KPMG på bestyrelsesmødet den 29. august 2008 havde eksemplificeret deres kommentarer, ligesom KPMG til bestyrelsen havde oplyst, at de i ingen af de gennemgåede engagementer havde fundet perioderegnskaber eller budgetter i sagsmapperne, hvilket KPMG anså for usædvanligt sammenlignet med pengeinstitutter af tilsvarende størrelse.

Finanstilsynet meddelte den 6. oktober 2008 i medfør af lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 1, tilladelse til overdragelsen. I konsekvens af salgets endelige gennemførelse udtrådte Sagsøgte 12 af bankens direktion, og Vidne 3 tiltrådte som ny direktør. Sagsøgte 12 fortsatte som administrerende direktør i den nye bank. Samtidig udtrådte Sagsøgte 6, Sagsøgte 5, Sagsøgte 7, Sagsøgte 4, Sagsøgte 8 og Person 4 af bestyrelsen, og der blev indsat en ny bestyrelse i banken. Endvidere inddrog Finanstilsynet bankens tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i medfør af lov om finansiel virksomhed § 224, stk. 1, nr. 2, og bankens tilladelse som værdipapirhandler efter § 9, stk. 1.

Samme dag skiftede Bank 1 navn til ”Virksomhed A/S under konkurs” , mens Den Nye Bank, der drev bankaktiviteterne videre, den 8. oktober 2008 ændrede navn til Bank 1. I det følgende anvendes fortsat betegnelsen ”Bank 1” om den oprindelige Bank 1, CVR nr. 1.

/ - 143 -

Bank 1 indgav den 6. oktober 2008 anmeldelse om betalingsstandsning til skifteretten og oplyste herom ved fondsbørsmeddelelse samme dag. Bank 1 blev erklæret konkurs på grundlag af egenbegæring den 3. marts 2009.

På et bestyrelsesmøde den 27. oktober 2008 i Bank 1 drøftede den nye bestyrelse blandt andet diverse gennemgået materiale. Bestyrelsen var forundret over, at Sagsøgte 12 allerede på et bestyrelsesmøde den 8. februar 2008 havde omtalt nødlidende engagementer. Bestyrelsen forstod ikke, at ledelsen ikke langt tidligere havde været klar over et større nedskrivningsbehov. Bestyrelsen undrede sig endvidere over, at der var bevilget aktielån på flere millioner kr. til enkeltpersoner med almindelig lønindkomst. Bestyrelsen undrede sig også over revisorskiftet, dvs. om det skyldtes manglende tillid til revisor. Endelig blev Sagsøgte 3's dobbeltrolle og foreneligheden af at være ansvarlig for både Team Kredit og Team Erhverv drøftet.

Ved brev af 28. august 2008 meddelte Codan Forsikring A/S, at forsikringsselskabet havde erfaret – via bankens fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 – at Bank 3 og Det Private Beredskab havde overtaget aktiverne og hovedparten af passiverne i Bank 1, hvorfor forsikringsselskabet betragtede direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring for Bank 1 for opsagt pr. 24. august 2008.

Ved brev af 27. november 2008 opsagde Codan Forsikring A/S direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring for Bank 1 pr. 1. september 2008 med henvisning til forsikringsbetingelsernes pkt. 21 om risikoforandringer. De sikrede bestyrelsesmedlemmer blev ikke underrettet i forbindelse med opsigelsen.

Den 5. januar 2009 udgav Bank 3 rapporten ”Finansiel stabilitet 2008, 2. halvår” . I afsnittet om test af bankernes modstandskraft er anført blandt andet, at de realøkonomiske forhold var blevet forværret både i Danmark og internationalt sammenlignet med

/ - 144 -

Bank 3's rapport ”Finansiel stabilitet 2008” , der er omtalt ovenfor afsnit 4.7.5. Endvidere er anført, at den finansielle krise fortsat ville presse de danske banker, og at bankernes indtjening forventedes at falde yderligere. Stresstests viste, at mange banker ville få underskud og solvensproblemer, hvis de blev udsat for hårde økonomiske scenarier. Det var vurderingen, at en kapitaltilførsel på ca. 70 mia. kr. til banksektoren ville sikre, at de finansielle institutioner ville kunne modstå meget kraftige økonomiske chok, så som dyb international recession, kraftig kreditklemme i dansk økonomi og en kombination af disse scenarier. Markedsforventningerne til bankerne tydede på udbredt bekymring om bankernes solvens og kapitalgrundlag.

Om de finansielle institutioner og den finansielle og økonomiske udvikling er anført blandt andet, at det i løbet af sommeren 2008 stod klart, at den finansielle uro, der havde karakteriseret udviklingen på de finansielle markeder i mere end et år, ikke var aftagende, men som en orkan havde opsamlet fornyet styrke. Problemerne på det amerikanske boligmarked viste sig at være større end først antaget og rakte ud over det såkaldte subprime- segment. Samtidig steg erkendelsen af, at problemerne i banksektoren stak dybere end oprindeligt antaget. Årene op til den internationale finansielle krise var kendetegnet ved rigelig likviditet, lave risikopræmier og positiv makroøkonomisk udvikling. Disse forhold havde sammen med finansiel innovation medvirket til bankernes kraftige ekspansion, og til at likviditets- og kreditrisici generelt blev prisfastsat lavt – i tilbageblik for lavt. Fremadrettet forventedes en periode, hvor bankerne skulle reducere deres gearing.

Efter anmodning fra Den Nye Banks bestyrelse blev der i første halvdel af 2009 gennemført en advokatundersøgelse, der blandt andet havde til formål at vurdere, om der var grundlag for at anlægge erstatningssager og/eller udtale kritik mod medlemmer af bestyrelse, direktion, ledelsesteam samt den interne og eksterne revision. Rapporten, der blev afgivet i juli 2009, konkluderede, at direktion, bestyrelse og revision var ansvarlige for bankens tab. I relation til Sagsøgte 12 blev der dog ikke konstateret noget ansvarsgrundlag.

/ - 145 -

kapitel 28 om formueforbrydelser. Anmeldelsen mod bestyrelsen og de tre direktører vedrørte blandt andet en række ledelsesmæssige forhold, herunder bevilling af lån uden bestyrelsens forudgående godkendelse, fastlæggelse af vækststrategi der medførte afvigelser af de fastlagte retningslinjer for kreditsagsbehandling, underbemanding i bankens centrale kreditafdeling, vildledning af Finanstilsynet om det forsvarlige i en høj risikoprofil, og direktionens accept af og manglende orientering af bestyrelsen om, at bankens interne revision ikke fungerede tilfredsstillende i perioden 2005-2007. Anmeldelsen omfattede også bankens tegning af egne aktier og kursmanipulation mv. ved en aktieemission i 2007. Statsadvokaten besluttede den 30. april 2012 at indstille efterforskningen i sagen.

Den 9. oktober 2008 anlagde Den Nye Bank sag mod Bank 4 med påstand om, at Bank 4 skulle betale 100.421.798,06 kr. med procesrente fra den 18. september 2008, subsidiært fra sagens anlæg. Baggrunden for retssagen var, at Bank 4 ved et lånetilbud af 9. december 2007 tilbød Bank 1 at yde et lån med status af ansvarlig lånekapital på 100 mio. kr. Efter tilbuddet var en af betingelserne for lånet, at Bank 1 ville "funde" Bank 4, med minimum 100 mio. kr. "så længe nærværende position er i Bank 4's bøger". Låneaftalen blev indgået den 11. december 2007, og lånet blev udbetalt den 14. december 2007. Samme dag indsatte Bank 1 100 mio. kr. på en aftalekonto i Bank 4. Efter Bank 1's sammenbrud i sommeren 2008 hævede Bank 4 den 28. august 2008 låneaftalen og afgav modregningserklæring, hvilket Bank 1 protesterede mod.

Retssagen drejede sig om, hvorvidt Bank 4 efter Bank 1's sammenbrud var berettiget til at modregne lånet på 100 mio. kr., som var ydet til Bank 1, og hvor det i låneaftalen var angivet, at der var tale om et "efterstillet/ansvarligt lån", med lånet på 100 mio. kr., som Bank 1 samtidig ydede til Bank 4. Sagen drejede sig endvidere om, hvorvidt Bank 1 havde undladt at overholde et vilkår for lånet om at informere Bank 4 om "signifikante og materielle hændelser" forud for lånets udbetaling den 14. december 2007, der havde "påvirket bankens finansielle stilling eller forventninger til regnskabsåret 2007 siden offentliggørelsen af regnskabet for 3. kvartal 2007", og om Bank 4 derfor havde ret til at træde tilbage fra låneaftalen, eller Bank 1 var erstatningsansvarlig. Endelig drejede sagen sig om, hvorvidt Bank 1 burde have været lukket, fordi banken ikke overholdt

/ - 146 -

solvenskravene, og om Bank 4 derfor kunne gøre et erstatningskrav gældende som simpelt krav i konkursboet efter Bank 1.

Under retssagen blev der afholdt syn og skøn. Østre Landsret afsagde den 26. januar 2015 dom om, at Bank 4 skulle betale 100.421.798,06 kr. med procesrente fra den 18. september 2008 til Den Nye Bank.

Landsretten fandt, at modregningen var i modstrid med låneaftalens vilkår om, at der skulle være tale om et efterstillet ansvarligt lån omfattet af lov om finansiel virksomhed § 136 stk. 1, hvoraf blandt andet fulgte, at tilbagebetaling ikke måtte kunne ske på långivers initiativ og uden Finanstilsynets godkendelse. Bank 4 var således ikke berettiget til at foretage modregning som sket. Landsretten fandt endvidere, at det ikke kunne lægges til grund, at der efter Bank 1's offentliggørelse af regnskabet for 3. kvartal 2007 og indtil udbetalingen af lånet den 14. december 2007 var indtrådt sådanne signifikante og materielle hændelser, der havde påvirket bankens finansielle stilling eller forventninger til regnskabsåret 2007, at Bank 4 ikke var forpligtet af låneaftalen. Endelig fandt landsretten efter de foreliggende regnskabsmæssige oplysninger, herunder særligt regnskabet for 3. kvartal 2007 og årsrapporten for 2007, at Bank 1 var solvent i hele 2007, hvorfor der ikke var grundlag for at antage, at Bank 1's reelle finansielle stilling i anden halvdel af 2007 var sådan, at banken senest den 14. december 2007 skulle have været lukket som følge af manglende overholdelse af solvenskravene.

Østre Landsrets dom blev i første omgang anket, men senere forligt. Det nærmere indhold af forliget er ikke oplyst under denne sag.

Ved fondsbørsmeddelelse af 4. november 2009 orienterede Den Nye Bank om, at Pengeinstitutankenævnet havde afsagt kendelser i fire sager vedrørende Bank 1's rådgivning af kunder i forbindelse med salg af produktet Aktiv Boliginvest. Ankenævnet gav i alle fire kendelser kunderne medhold i deres klage. Ankenævnet fandt, at banken havde handlet ansvarspådragende ved rådgivningen af kunderne, og at banken skulle betale

/ - 147 -

kunderne erstatning. Den Nye Bank oplyste, at banken – i overensstemmelse med almindelig praksis for medlemmer af Finansrådet – havde besluttet at følge kendelserne. Banken ville kontakte alle sine nuværende kunder, der havde deltaget i Aktiv Boliginvest, mens tidligere kunder, der mente at have lignende krav mod banken, skulle rette henvendelse til bankens klageansvarlige. Ifølge en intern opgørelse havde Finansiel Stabilitet pr. 18. december 2012 udbetalt i alt ca. 338,5 mio. kr. i erstatning. Fratrukket kursværdien ved salg af investeringsbeviser på ca. 237,5 mio. kr., var bankens tab opgjort til ca. 101 mio. kr.

Den 5. februar 2010 overdrog kurator i konkursboet efter Bank 1 på baggrund af skiftesamlingens bemyndigelse beføjelsen til at indtale konkursboets eventuelle rettigheder med hensyn til et muligt erstatningskrav – jf. blandt andet aktieselskabslovens § 140 og § 141 – mod den tidligere ledelse og revision i Bank 1 til Den Nye Bank. Overdragelsen var betinget af, at den skete uden præjudice med hensyn til, om en overdragelse allerede var sket tidligere i medfør af overdragelsesaftalen af 24. august 2008.

Af skifterettens retsbog af 2. februar 2010 fremgår følgende vedrørende bemyndigelsen til kurator:

”Skifteretten konstaterede, at skiftesamlingen har godkendt og meddelt fuldmagt til, at kurator indgår fornødne aftaler med Ny Bank 1's bestyrelse om konkursboets medvirken til gennemførelse af påtænkt erstatningssag efter aktieselskabslovens § 140 mod Gl. Bank 1's tidligere ledelse m.v.”

Den 11. februar 2011 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Den Nye Bank, hvor det blev besluttet at anlægge retssag om erstatning mod den tidligere ledelse og revision i Bank 1.

/ - 148 -

august 2008. Forbrugerombudsmanden fandt, at Bank 1 havde handlet ansvarspådragende ved bankens rådgivning i forbindelse med salg af bankens aktier, og ved pressemeddelelse af 3. december 2013 orienterede Den Nye Bank om, at banken havde indgået forligsaftale med forbrugerombudsmanden. Forliget omfattede Bank 1's to aktiesalgskampagner, der løb fra henholdsvis den 11. august 2006 til den 17. september 2006 og fra den 12. marts 2007 til den 8. april 2007. Forliget indebar, at kunderne blev tilbudt at få erstattet 60 % af deres tab. Det fulgte af forligsaftalen, at en række kunder efter en konkret vurdering ikke var omfattet af forliget, fordi kunden – som følge af kundens særlige viden om bankens økonomiske forhold og/eller særlig viden om investeringer – ikke kunne sidestilles med øvrige private kunder. Forligsaftalen satte den juridiske ramme for erstatningsberegningen, og der var ikke foretaget en gennemgang af de konkrete kundehandler. Ifølge en intern opgørelse havde Finansiel Stabilitet pr. 31. marts 2013 udbetalt i alt ca. 139 mio. kr. i erstatning, hvoraf ca. 27 mio. kr. vedrørte år 2006 og ca. 112 mio. kr. vedrørte år 2007. Dertil kom åbne sager uden forældelse til en samlet værdi af knap 3 mio. kr.

Ved en gennemført advokatundersøgelse afgivet 3. marts 2011 vedrørende Finanstilsynets og Økonomi- og Erhvervsministeriets departements rolle i forbindelse med tilsynet med Bank 1 i perioden fra 2005 til sommeren 2008 blev det konkluderet, at Finanstilsynet som myndighed i sin samlede sagsbehandling og håndtering i øvrigt af opgørelsen af bankens individuelle solvensbehov i 2007 og 2008 begik væsentlige fejl og forsømmelser.

Der er endvidere fremlagt kendelser fra Pengeinstitutankenævnet af 26. september 2014 vedrørende kunders tab på Aktiv Boliginvest. Den Nye Bank havde afvist at betale erstatning, men blev pålagt at betale af ankenævnet.

Copenhagen Economics har efter anmodning fra Finansiel Stabilitet udarbejdet en rapport af 12. februar 2010 om Bank 1's risikoprofil og nedskrivninger i perioden 2008 og 1. halvår 2009. Professorerne Vidne 16 og Vidne 17 har efter anmodning fra revisionen i et notat fra april 2011 kommenteret rapporten. Copenhagen Economics har den 14. marts 2012 svaret herpå.

/ - 149 -

Forelæggelsen af de ti konkrete engagementer for landsretten har blandt andet bestået i en gennemgang af skriftlige bevillinger og overtrækslister.

Bank 1's skriftlige bevillinger indeholdt i kort form en beskrivelse af 1) kunden, 2) det ansøgte, inklusive enkelte regnskabsoplysninger og en omtale af eventuelle sikkerheder, 3) en opstilling af det samlede koncernengagement og 4) sammenfatning og indstilling. Som bilag til en række af de fremlagte skriftlige bevillinger var vedlagt et engagementsskema, regnskabsoplysninger på enkelte selskaber og eventuelt koncerndiagram. Engagementsskemaerne indeholdt en oversigt over bankens udlån til de forskellige projekter og selskaber i koncernen. Regnskabsoplysningerne – resultatopgørelse, balance og nøgletal – bestod af et udtræk fra bankens interne systemer, hvori oplysningerne var indtastet.

Der er for landsretten ikke fremlagt og/eller forelagt kontooversigter og -udskrifter, sikkerheder og sikkerhedsbeskrivelser, låne- og kreditaftaler, kautionserklæringer mv.

Finansiel Stabilitets tabsdokumentationen har primært bestået af Bank 1's anmeldelser (uden bilag) i diverse konkursboer, uddrag af eventuel korrespondance med kurator, udskrift af Statstidende vedrørende afslutningen af visse boer, eventuelle tvangsauktionsudskrifter samt interne udskrifter fra bankens systemer med opgørelser over bankens engagement og eventuel nedskrivning mm.

Finansiel Stabilitet har i et støttebilag skønsmæssigt opgjort sit tab på de ti omhandlede engagementer. I støttebilaget er opgjort blandt andet ”foreløbigt estimeret minimumstab på engagementerne” , ”afskrivning pr. 31. december 2010” samt ”skønnet foreløbigt realistisk tab” . Finansiel Stabilitet har opgjort det foreløbige estimerede minimumstab på engagementerne på grundlag af Finansiel Stabilitets samlede kreditkrav anmeldt af Bank 1 i de respektive koncerners konkursboer, fratrukket 1) forbeholdt modregningsret/transportret, 2) nominel værdi af sikkerheder samt 3) eventuel dividende

/ - 150 -

udbetalt på Bank 1's krav i de konkursboer, der er afsluttede. Det samlede foreløbige estimerede minimumstab på de ti omhandlede engagementer er opgjort til 1.560.944.591,02 kr., og skønnet foreløbigt realistisk tab er samlet opgjort til 2.859.822.417,80 kr. Finansiel Stabilitet har ikke i opgørelsen af ”skønnet foreløbigt realistisk tab” og ”foreløbigt estimeret minimumstab på engagementerne” fordelt tabet på de involverede juridiske og fysiske personer i de enkelte koncerner. Finansiel Stabilitets opgørelse af den nominelle værdi af sikkerheder er heller ikke dokumenteret.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 47 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 111 mio. kr.

Der er i sagen fremlagt tre skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrørende Capital Group-koncernen samt to overtrækslister, hvorpå koncernen optræder. Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer havde Capital Group-koncernen ikke lån i banken forud for 2006, og den første skriftlige bevilling er dateret 16. august 2006.

Den første skriftlige bevilling, dateret 16. august 2006, vedrørte køb af en ejendom i Liv- jægergade i København. Der blev ansøgt om en ramme på 52,9 mio. kr. til finansiering af ejendommen samt garanti overfor DLR. Lånet skulle udbetales til moderselskabet Capital Group ApS, der var nystiftet pr. 1. april 2006, eller et 100 % ejet datterselskab der ifølge den skriftlige bevilling og bevillingslisten var ratet 35. Aftaledatoen var 31. december 2007, hvilket ikke ses fulgt op.

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og Sagsøgte 1 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. september 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige

/ - 151 -

bevilling vedlagt koncerndiagram og regnskabstal for Capital Group ApS og datterselskaberne Real Gruppen Holding ApS, Dansk Capital Holding ApS og Erhvervsinvest Holding ApS.

Det fremgik af den skriftlige bevilling blandt andet:

”Ejendommen består af 4.373 m2 fordelt på 687 m2 bolig areal og resten erhverv, primært kontorlokaler. Ejendommen er stort set udlejet, og sælger yder huslejegaranti på 684 tkr. i 5 år, for et uudlejet erhvervslokale på 403 m2. De bestående lejekontrakter er med forholdsvis kort løbetid ½-5 år.

Capital Group forventer at sælge ejendommen inden for kort tid, idet ejendommen kan omdannes til ejerlejligheder og sælges til beboelse. Der forventes en fortjeneste på 25- 35 mio. kr. Såfremt ejendommen ikke sælges, vil den blive lagt i Capital Groups bestående ejendomsportefølje.

Adresse 1, København (1.000 kr.) 4.373 m2 á 21.152 kr. 92.500 Overtagelse DLR-lån 1-2. prioritet 49.468 Bank 1 3. prioritet (90 %) 34.000 Private pantebreve og egenfinansiering 9.032 Anslået nettoleje. 4.900 Forrentning 5,3 % … Af den samlede ramme på 52.900 tkr. anvendes de 34.000 tkr. til køb af ejendomme, og 18.900 tkr. til garantistillelse overfor DLR, i forbindelse med overtagelse af bestående DLR-lån.

Til sikkerhed for engagementet deponeres ejerpantebreve for 34.000 tkr. Der tages transport i lejekontrakterne samt lejegarantien, samt selvskyldnerkaution af Capital Group ApS, såfremt ejendommen placeres i et datterselskab.

Periodebalance for koncernen for 01.10.2005 - 30.06.2006 viser et resultat før skat på 30.326 tkr. Egenkapitalen udgør 64.178 tkr. svarende til en soliditetsgrad på 97 %.

SAMMENFATNIN G OG INDSTILLING Baggrund for bevillin g af nærværende er ejendommens beliggenhed og meget fine stand. Ejendomm ens baghuse kan med fordel ombygges til lejligheder, da der er rigtige gode lys forhold. Ejendommens økonomi balancerer stort set, med den nuværende finans iering.

Capital Group ApS o g Person 34 har givet et positivt indtryk og er meget bevidst om hvi lken type ejendomme selskabet investerer i.

Da kunden havde behov for et hurtigt svar kunne bevilling ikke afvente bestyrelses beslutning, hvorfor vi har bevilget ansøgte.

Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

/ - 152 -

Den anden skriftlige bevilling, dateret den 2. januar 2007, vedrørte køb af ejendomssel- skaber. Der blev ansøgt om en ramme på 120 mio. kr. til finansiering af køb af Ejendomsaktieselskabet Avanti og dets datterselskab Avanti City Vest A/S. Lånet skulle udbetales til moderselskabet Capital Group ApS eller et 100 % ejet datterselskab, der ifølge den skriftlige bevilling og bevillingslisten var ratet 35. Aftaledatoen var 1. april 2008, hvilket ikke ses fulgt op. Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 25. januar 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram og regnskabstal for Capital Group ApS.

Det fremgik af den skriftlige bevilling blandt andet:

”Af den samlede ramme på 120.000 tkr. anvendes 10.000 tkr. til en købsgaranti - efterfølgende erstattes garantien af en kredit på 80.000. tkr. til finansieringen af opkøbet samt af en kredit på 40.000 tkr. til indfrielse af 2.prioritetsgæld ydet til de to opkøbte selskaber af Bank 5. … Capital Group er kommet i kontakt med aktionærerne i ovennævnte selskaber via annoncer, hvor de søger ejendomme/selskaber, som skal afhændes som følge af generationsskifte m.m. Capital Group har stor erfaring i at købe ejendomme, optimere driften og derefter sælge ejendommene videre, bl.a. som K/S-investeringsobjekter.

De opkøbte selskaber ejer 11 erhvervsejendomme i Midtjylland - alle stort set dagligvarebutikker, detailbutikker samt kontorer. Lejerne er typisk Rema 1000, Thansen, Bank 2 osv. … De ca. 23.000 kvm. butiksejendomme har en gennemsnitlig leje pr. kvm på 574 kr., og de 11 ejendomme vil derfor indbringe en netto husleje på 11.755 tkr., svarende til en forrentning på 5,73 %.

Capital Group har købt selskaberne med videreudvikling for øje. Flere af lejekontrakterne i ejendommene står til forfald indenfor en kort periode, og det er Capital Groups forventning, at ejendommene indeholder en betragtelig huslejereserve. Således forventes huslejerne reguleret fra niveauet 400-600 pr. kvm. til niveauet omkring 600-900 pr. kvm. ved indgåelse af nye aftaler.

På baggrund af indgåelse af disse forbedrede lejekontrakter forventer man at kunne sælge ejendommene igen til en markedspris på 226.500 tkr. I tillæg til ejendommene har selskabet tillige erhvervet sig en byggeret på 3.500 kvm., der ikke er tillagt selvstændig værdi, og hvor lokalplan er godkendt.

Sikkerhed: For kredit på 80 mio. kr. ydet til Capital Group ApS tages der pant i aktierne i Avanti-selskaberne. Derudover modtages der

/ - 153 -

tilbagetrædelseserklæring samt ledelseserklæring om ikke at stifte uvedkommende gæld og forpligtelser, herunder pantsætning af aktiver.

For kredit på 40 mio. kr. ydet til Avanti A/S og Avanti City Vest A/S tages der pant i ejendommene. Derudover modtages der selvskyldnerkaution fra Capital Group ApS.

Kvartalsrapport for Capital Group Aps. For 01.10.2005 - 30.06.2006 viser et resultat før skat på 30.326 tkr. Egenkapitalen udgør 64.178 tkr., svarende til en soliditetsgrad på 97 %. Årsregnskabet for 10.05-09.06 er under udarbejdelse, og der forventes et overskud på mellem 70-85 mio. kr.”

Af bevillingen fremgik, at den tidligere stillede garanti overfor DLR var bortfaldet, og koncernengagementet før bevilling var således på 34 mio. kr. Det samlede engagement efter bevilling var opgjort til 154 mio. kr. med en underdækning på 80 mio. kr. Af bevillingen fremgik videre:

” Underdækningen vedrører alene kreditten på 80 mio. kr. ydet Capital Group ApS til finansieringen af opkøbet på 80 mio. kr. Som følge af regler om selvfinansiering kan aktiverne i Avanti- selskaberne ikke ligges til sikkerhed for lånet, der derfor er sikret ved pant i aktierne i selskabet. Belåningen af aktierne er ikke taget op til selvstændig sikkerhedsmæssig værdi. … Kaution: Selvskyldnerkaution af Capital Group ApS, såfremt engagementet placeres i datterselskab

SAMMENFATNING OG INDSTILLING Nærværende indstilles bevilget henset de fordelagtige handelsvilkår som Capital Group har opnået - Capital Group kender området og alle ejendommene og har gode erfaringer med de forskellige elementer i denne transaktion.

Ejendommene er velbeliggende på steder, hvor der må antages fortsat at være behov for dagligvarebutikker. Dette illustreres i øvrigt ved den aktuelle tomgang på 0,6 %, hvilket i realiteten svarer til fuld udlejning.

Derudover vurderes specielt erhvervelsen af Skive Storcenteret, hvor der en byggeret på 3.500 kvm. at indeholde stort udviklingspotentiale.

Livjægergade, som Bank 1 delfinansierer, blev købt i august for 92.500 tkr. Capital Group er ved at hænde ejendommen for ca. 130.000 tkr.

Capital Group ApS og Person 34 giver et positivt indtryk og er meget bevidste om, hvilken type ejendomme selskabet investerer i. De tager kun ejendomme, der er velbeliggende og i god stand.

/ - 154 -

Da kunden havde behov for hurtigt svar, kunne bevilling ikke afvente bestyrelsens beslutning. Ansøgte er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Ifølge oversigt udarbejdet af Vidne 5, dateret den 23. november 2009, vedrørende Bank 1's finansiering af køb af aktier i banken for 5 mio. kr. eller mere i perioden 2005-2007 finansierede Bank 1 den 3. januar 2007 datterselskabet Erhvervsinvest Holding ApS’ køb af aktier i Bank 1 for 5 mio. kr. Der er ikke i sagen fremlagt yderligere oplysninger om bevillingen hertil.

Den tredje skriftlige bevilling, dateret den 15. juni 2007, vedrørte køb af pantebreve og ejendomme. Der blev ansøgt om en ramme på 80 mio. kr., der skulle etableres i Ejendomsselskabet Toftevej A/S, hvori Capital Group ApS ejede 60 % af aktiekapitalen, til finansiering af køb af pantebreve og ejendomme. Aftaledatoen var den 1. september 2008. Der blev endvidere ansøgt om en ramme på 150 mio. kr., der alene kunne aftages af et 100 % ejet datterselskab, til finansiering af pantebreve. Aftaledatoen var den 1. august 2008. Koncernen var ifølge den skriftlige bevilling og bevillingslisten ratet 200. Lånet blev indstillet bevilliget af det samlede kreditudvalg samt bevilget af bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. juni 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema og regnskabstal for moderselskabet Capital Group ApS og Ejendomsselskabet Toftevej A/S. Ejendomsselskabet Toftevej A/S ændrede pr. 17. januar 2008 navn til Urban Ejendomme A/S.

Rammen på 80 mio. kr. til finansiering af køb af ejendomme og pantebreve blev ifølge den skriftlige bevilling givet på følgende vilkår:

”Vilkår for køb af ejendomme: • Velbeliggende ejendomme i større danske byer med mere end 20.000 indbyggere og i vækst. • Der kan alene finansieres centralt beliggende bolig-, kontor- og butiksejendomme. • Drifts- og likviditetsbudget som dokumenter at ejendommene kan forrente og afdrag gælden (positivt cash flow fra år 1). • Maksimal løbetid 20 år på bankgælden, heraf maksimalt 2 år afdragsfrie. • For Erhvervslejekontrakter skal disse godkendes tillige med lejers bonitet som skal dokumenteres. • Lånet skal ligge inden for 90 % af handelsværdien. • Ejendommen skal kunne godkendes af Bank 1. • Der udstedes ejerpantebrev for det fulde finansieringsbeløb.

/ - 155 -

Vilkår for køb af pantebreve: • Pantebrevene skal ligge inden for 80 % af handelsværdien. • Der skal være overdækning på 15 % og stop-loss ved 7,5 %. • Pantebrevene skal lægges til sikkerhed for kreditten • Bank 1's skal godkende pantebrevene • Der kan alene finansieres centralt beliggende bolig-, kontor- og butiksejendomme. • Samme krav til ejendommens økonomi (positivt cash flow fra år 1) og placering som under ejendomskøb.”

Om Ejendomsselskabet Toftevej A/S var det oplyst, at selskabets regnskab pr. 31. december 2006 viste en omsætning på 2.920.000 kr. og et overskud før skat på 7.897.000 kr. Egenkapitalen udgjorde 16.078.000 kr. svarende til en soliditetsgrad på 29 %.

Rammen på 150 mio. kr. til finansiering af køb af pantebreve blev ifølge den skriftlige bevilling givet til køb af pantebreve i bolig-, kontor- og butiksejendomme med central beliggenhed, og som udgangspunkt kunne der alene købes pantebreve, der opfyldte følgende betingelser:

”• Indenfor 95 % af handelsværdi ved boligejendomme • Indenfor 90 % for butiks- og kontorejendomme • Beliggende i danske byer med mere end 20.000 indbyggere og i vækst. • Ejendommens økonomi skal hænge sammen (positivt cash flow fra år 1), og der skal indhentes tilfredsstillende økonomiske oplysninger på debitor og evt. lejer. • Pantebrevene skal godkendes af Bank 1 (eventuelt besigtiges). • Der skal indbetales 15 % overdækning, stop-loss ved 7,50 %.”

Om koncernregnskabet var det oplyst, at regnskabet pr. 30. september 2006 var selskabets første år efter omdannelse fra personlig drevet virksomhed til selskab. Koncernregnskabet viste en omsætning på 527.506.000 kr. (heraf 515 mio. kr. fra salg af ejendomme) og et overskud før skat på 24.308.000 kr. Egenkapitalen udgjorde 66.357.000 kr. svarende til en soliditetsgrad på 9 %.

Koncernengagementet, der ifølge den foregående bevilling samlet udgjorde 154 mio. kr., var herefter opgjort til:

” Engagement før bevilling 195.091 tkr. Udvidelse af engagement 150.000 tkr. Samlet engagement herefter 345.091 tkr. Underdækning 104.789 tkr.

/ - 156 -

Underdækningen vedrører følgende: Erhvervsinvest Holding ApS (Aktielån) 5.322 tkr. Capital Group ApS (finansiering aktiekøb) 97.000 tkr. Erhvervs Invest Ejd. Selskab VI ApS 2.467 tkr. Samlet underdækning 104.789 tkr.”

Det fremgår ikke, hvorfor den bevilgede ramme på 80 mio. kr. ikke er medregnet i det samlede koncernengagement, der i så fald ville være på 425 mio. kr. Det ansøgte blev indstillet bevilget med følgende begrundelse:

”Capital Group ApS har gennem tiden handlet flere pantebreve, men ønsker nu at udvikle området, og har ansat Person 35, som er en kendt og respekteret handler.

Der købes alene pantebreve i ejendomme Capital Group selv er interesseret i at overtage, f.eks. til salg i K/S eller formueprojekter.

Capital Group ApS og Person 34 giver et positivt indtryk og er meget bevidste om, hvilken type ejendomme/pantebreve selskabet investerer i.

Vi indstiller ansøgte til bevilling på baggrund af: • Kundens dokumenterede indtjening og kapitalforhold. • Ejendomme med god beliggenhed og positivt cash flow. • Pant i ejendommene. • Kaution af moderselskabet ved 100 % ejede datterselskaber. • Risikoen på engagementet vurderes minimal på baggrund af sikkerhed.”

Af det vedlagte engagementsskema, dateret 14. juni 2007, fremgik blandt andet, at koncernens faktiske træk var ca. 186 mio. kr.

/ - 157 -

”Engagementet med Capital Group vurderes som fornuftigt afdækket, idet den største del af underdækningen vedrørende finansiering af aktiekøb i selskabet Ejendomsselskabet Avanti A/S og Avanti City Vest A/S med 80 mio. kr. Da afkastet fra ejendommene som banken har pant i kan servicere gælden inklusiv aktiekøbs lånet til de før nævnte selskaber vurderes risikoen på denne del af engagementet som minimal.

Banken har samtidig givet tilsagn om rammer for pantebrevsfinansiering på 190 mio. kr. p.t. er disse ramme kun udnyttet i beskedent omfang, men det vurderes at pantebrevene vil kunne servicere finansieringsudgifterne da der er tale om pantebreve med rentesats på Cibor med tillæg på 3 - 4 %.

Regnskabet for Capital Group ApS koncernen viser et overskud før skat på 16 mio. kr. og en egenkapital på 66 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad 8,5 %, hvilket dog er i den beskedne ende.

Engagementet vurderes uden risiko i det kommende år.”

Koncernen optrådte herefter på overtræksliste pr. 6. december 2007 med ca. 7,5 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var engagementet på ca. 252 mio. kr., og koncernen var ratet 300. Overtrækket var opstået i forbindelse med køb af to ejendomme, hvor den fulde købesum var deponeret. Der var samtidig solgt to ejendomme, og overtrækket ville blive inddækket ved frigivelse af de to deponeringskonti.

Capital Group-koncernen er enkelte steder i det forelagte materiale omtalt i tilknytning til Nestor Invest-koncernen. I Team Kredits rapport af 25. april 2008 om kreditopfølgning i Team Erhverv optræder datterselskabet Dansk Capital Holding ApS som pantebrevsdebitor for ca. 42 mio. kr. finansieret til Nestor Invest-koncernen. I den forbindelse er det samlede

/ - 158 -

koncernengagement oplyst at være ca. 488 mio. kr. I et senere notat af 25. juni 2008 fra Team Kredit er der om pantebrevsdebitor Dansk Capital Holding ApS anført, at der til koncernen var etableret faciliteter i niveauet ca. 240 mio., og at der ud fra kontoførelsen at dømme ikke i Bank 1 eksisterede fri likviditet til servicering af renter mv. Videre var anført, at likviditeten ved flere lejligheder havde været drøftet i banken, og at det var ganske vanskeligt at vurdere den reelle driftsøkonomi i koncernen. Endvidere fremgår det af Team Kredits notat af 23. maj 2008 vedrørende Nestor Invest-koncernen, at koncernen i 2007 blandt andet erhvervede to ejendomme til en samlet købesum på ca. 109 mio. kr. fra et selskab, som Person 34, ejeren af Capital Group, og Person 36 stod bag.

Af referat af teamhøring med Team Erhverv den 28. april 2008 er det om Capital Group anført, at den uudnyttede del af rammen for pantebrevsfinansiering skulle nedskrives.

Herefter optræder koncernen på overtræksliste pr. 11. august 2008 med ca. 38 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var engagementet på ca. 217 mio. kr., og koncernen var ratet 700. Overtrækket på ca. 36 mio. kr. skyldtes salg af ejendom til Thorion, hvor banken afventede en løsning. Det øvrige overtræk skyldtes påløbne renter.

Endelig er Capital Group-koncernen omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer er blandt andet anført, at koncernen omfattede 39 selskaber med Capital Group ApS som moderselskab. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 243 mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 104 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 122 mio. kr. Som en kommentar til sikkerhederne var anført, at der var deponeret en lang række pantebreve, men at det ikke var muligt at vurdere deres prioritetsstilling og dermed værdien af pantebrevene. Endvidere var anført:

”Sikkerhedsbeskrivelsen fylder ca. 75 sider. Det vil forudsætte et betydeligt arbejde og tid at beregne den reelle tabsrisiko.”

Ifølge depotudskrifterne var der ejerpantebreve til en samlet værdi på 157 mio. kr., der var registreret til en værdi på 84 mio. kr. Bank 7 havde intet grundlag for at vurdere pantebrevene, hvorfor der var anslået en værdi på 50 %, svarende til 42 mio. kr. Om dokumentgrundlaget var anført, at dokumenterne fyldte ca. halvanden mappe. Der er for

/ - 159 -

landsretten ikke forelagt et materiale, herunder en sikkerhedsbeskrivelse, af tilsvarende omfang. Bank 7's samlede konklusion var, at risikoprofilen var høj.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 51 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 114 mio. kr. Tabet henregnes særligt til følgende konkursramte selskaber, hvori Bank 1 har anmeldt krav: Erhvervsinvest Holding ApS (ca. 89 mio. kr.), Erhvervs Invest Ejendomsselskab VI ApS (ca. 37 mio. kr.), Ejendomsaktieselskabet Avanti (ca. 22 mio. kr.), moderselskabet Capital Group A/S (ca. 13 mio. kr.) og Urban Ejendomme A/S (ca. 9 mio. kr.). Tabet henregnes derudover til yderligere tre datterselskaber, hvor Finansiel Stabilitet i deres respektive konkursboer har anmeldt krav på mellem 4-5 mio. kr.

Som dokumentation for tabet på Capital Group-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet Finansiel Stabilitets anmeldelser (uden bilag) i moderselskabet Capital Group ApS’ konkursbo samt konkursboerne efter syv af koncernens datterselskaber. Endvidere er fremlagt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboerne efter fire af datterselskaberne, heriblandt Erhvervsinvest Holding ApS og Erhvervs Invest Ejendomsselskab VI ApS, ville blive afsluttet efter konkurslovens § 143. Derudover har Finansiel Stabilitet i støttebilag anført, at konkursboerne efter Ejendomsaktieselskabet Avanti og Capital Group A/S også er afsluttede med udbetaling af dividende på ca. 4 mio. kr. Endvidere er fremlagt tvangsauktionsudskrifter vedrørende ejendommen Adresse 1 i København.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august 2008 til ca. 250 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 248 mio. kr. og et overtræk på ca. 38 mio. kr. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgør ca. 216 mio. kr., at der er ”blanco” på ca. 114 mio. kr., og at der er ”overskydende sikkerheder” på ca. 79 mio. kr. Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at banken i 2010 havde afskrevet i alt 118 mio. kr. på engagementet, fordelt på selskaberne Erhvervsinvest Holding ApS og Erhvervs Invest Ejendomsselskab VI ApS med 83 mio. kr. henholdsvis 35 mio. kr.

/ - 160 -

Virksomhed ApS 1 som moderselskaber. Begge moderselskaber beskæftigede sig med køb og salg af ejendomme og udvikling med salg for øje. Virksomhed ApS 1 besad ligeledes Nordicom aktier. Gruppen var ejet via to hollandske holdingselskaber af en familiefond i Schweiz. Fondens formål var at tilgodese familien Navn, og gruppen blev ledet af Person 61.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 220 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 507 mio. kr. Tabet henregnes primært til følgende ni selskaber: CenterPlan A/S (ca. 310 mio. kr.), CP Boligejendomme Holding ApS (ca. 109 mio. kr.), Virksomhed ApS 1 (ca. 103 mio. kr.), Virksomhed K/S 1 (ca. 79 mio. kr.), Virksomhed K/S 2 (ca. 32 mio. kr.), Virksomhed K/S 3, By 1 (ca. 15 mio. kr.), de svenske selskaber Studenthuset Gripen Kommanditbolag (ca. 64 mio. kr.) og CenterPlan Katrinelund AB (ca. 23 mio. kr.) samt det tyske selskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG (ca. 45 mio. kr.). Gennemgangen nedenfor tager derfor særligt sigte på at belyse bankens engagement med disse selskaber. Finansiel Stabilitets tabsopgørelse omfatter derudover 13 selskaber, hvortil bankens tab er opgjort til mellem 1.000 kr. op til ca. 9 mio. kr.

Ifølge det oplyste behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 11 skriftlige bevillinger vedrørende CenterPlan Gruppen. Frem til juli 2006 gav banken særskilte bevillinger til gruppens selskaber, hvorefter banken gav en rammebevilling til aktie- og ejendomsfinansiering til gennemførelse af en række nærmere angivne projekter i gruppens selskaber. Koncernen optræder i perioden 2005-2008 på 18 overtrækslister, hvoraf flere overtræk er på mellem 1-10 mio. kr., der ikke omtales i det følgende. Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer, havde CenterPlan Gruppen pr. 31. december 2004 lån i banken på ca. 213 mio. kr., heraf CenterPlan A/S med ca. 11 mio. kr., Virksomhed ApS 1 med ca. 52 mio. kr. og Virksomhed K/S 2 med ca. 37 mio. kr. Derudover var der hensat 15 mio. kr. på engagementet på grund af usikkerhed om likviditeten.

Den første skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 2. marts 2005. På dette tidspunkt var gruppens engagement på ca. 241 mio. kr. Der blev blandt andet ansøgt om et byggelån på ca. 36 mio. kr., der skulle udbetales til det nystiftede datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolag. Aftaledatoen var 1. september 2005, der først blev fulgt op i forbindelse med den syvende skriftlige bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor.

/ - 161 -

Derudover blev der ansøgt om mellemfinansiering på ca. 56 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed K/S 7.

Om byggelånet på ca. 36 mio. kr. til det svenske datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolag var anført, at det skulle anvendes til køb af ejendommen Adresse 2 i Malmø. Det var en ni-etagers ejendom på ca. 24.000 etagemeter. Ejendommen skulle købes af Malmø Kommune og ombygges til 635 studenterlejligheder. Ombygningen ville foregå i tre etaper. Der var derudover opstillet budget for køb af ejendommen, budget for første etape af ombygningen, finansieringsplan efter ombygningen af første etape samt budget for første hele driftsår for etape 1. Det var anført, at byggelån til ombygning af etape 1 først blev søgt i takt med, at bankens engagement med tre andre selskaber på i alt ca. 121 mio. kr. blev indfriet. Ombygningen skulle begynde omkring den 1. april 2005 og ca. 100 lejligheder forventedes færdig til studiestart i august 2005. De resterende 82 lejligheder forventedes færdig inden udgangen af 2005. Til sikkerhed modtog banken pantebrev på 100 mio. SEK tinglyst med 1. prioritets pant i ejendommen og værdiansat til ca. 36 mio. kr. Endvidere fik banken pant i anparterne i Studenthuset Gripen Kommanditbolag, transport i investeringsstimulans og provenu fra Hypotek-lån. Endelig afgav øvrige koncernselskaber selvskyldnerkaution og stillede bestående sikkerheder for engagementet, undtagen Virksomhed K/S 4.

Det samlede koncernengagement var efter bevillingen opgjort til ca. 334 mio. kr. med en overdækning på ca. 49 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var en nærmere redegørelse for projektet og en beskrivelse af behovet for studieboliger i Malmø samt et budget for det samlede projekt med etape 1, 2 og 3. Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 1 og Vidne 6 og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 17. marts 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema og regnskabsoversigter for en række af gruppens selskaber. Af engagementsskemaet fremgik, at banken på daværende tidspunkt havde engagementer med i alt 21 af gruppens selskaber.

Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 26. maj 2005 og vedrørte blandt andet en forhøjelse og prolongering af byggelån/garanti på 54 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 20. Derudover blev der ansøgt om lån på 10 mio. kr. til moderselskabet CenterPlan A/S, der skulle anvendes til indskud i et nyt selskab, der skulle etableres sammen med DB Real Estate Global Opportunities, der

/ - 162 -

var ejet af Deutsche Bank Gruppen. CenterPlan A/S og DB Real Estate havde indgået en joint venture-aftale om byggeri og salg af 231 boliger på den gamle Farum Kaserne. Salg og byggeri skulle begynde juni 2005 og udføres i tre etaper over 3 år. CenterPlan A/S’ fortjeneste forventedes at udgøre ca. 12 mio. kr. Aftaledatoen var den 1. september 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor. Endelig vedrørte bevillingen engagementet med moderselskabet Virksomhed ApS 1, der fik frigivet 170.000 stk. Nordicom-aktier svarende til en kursværdi på ca. 55 mio. kr., og der skete en prolongering af aktiekredit på ca. 51 mio. kr. Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 17. juni 2005, jf. nedenfor.

Det samlede koncernengagement var før bevillingen nedbragt til ca. 262 mio. kr., inklusive et ubevilget overtræk på ca. 4 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med 50 mio. kr. til ca. 312 mio. kr. Underdækningen var på ca. 500.000 kr. Under sammenfatning og indstilling var anført blandt andet:

”På strandvejen har igangsætningen af boligbyggeriet ladet vente på sig. Det forsøgt at få lov til at bygge 22 boliger, men myndighederne fastholder tilladelse til 19 boliger. Tiden har været med Centerplan A/S, idet der nu vil blive solgt til væsentlig højere priser.

Den nye samarbejdsaftale med DB Real Estate er en blåstempling af Centerplan A/S, idet der er foregået mange forundersøgelser inden Centerplan A/S blev godkendt. Dette samarbejde forventer Centerplan A/S sig meget af.

Nordicom har solgt 14 af de 21 boliger i projektet Adresse 3, Tåstrup. Her vil Centerplan A/S få en indtægt i niveau 15 mio. kr. når projektet er færdigbygget og solgt.

Engagementet forventes nedbragt inden udgangen af juni måned med følgende beløb: … Centerplan A/S er stadig bankens største indtjeningskunde, p.t. med en årlig indtjening på 10.480 tkr.

Af forsigtighedsgrunde er der hensat 15 mio. kr. pr. 31.03.2005.”

Lånene mv. blev indstillet bevilget af det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 26. maj 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, regnskabsoversigter for en række af gruppens selskaber samt

/ - 163 -

koncerndiagram. Af engagementsskemaet fremgik, at banken på daværende tidspunkt havde engagementer med i alt 21 af gruppens selskaber.

Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 17. juni 2005 og vedrørte blandt andet et lån på ca. 28 mio. kr. til et svensk selskab, der skulle anvendes som mellemfinansiering i forbindelse med køb af ejendomsportefølje på 26 ejendomme ved Helsingborg. Derudover blev der ansøgt om en midlertidig ændring af rammen for datterselskabet Virksomhed ApS 20's byggelån/garanti på 54 mio. kr., så dele heraf kunne anvendes som mellemfinansiering af et andet datterselskab. Endvidere blev der ansøgt om lån på ca. 17 mio. kr. til det svenske datterselskab Aktiebolaget Grundstenen 105913 (senere: CenterPlan Katrinelund AB). Datterselskabets eneste aktivitet var ejendommen Katrinelundgatan i Malmø, og lånet skulle anvendes til finansiering af restkøbesummen. Ejendommen bestod af 14.835 m2 butik, 10.940 m2 kontor og 11.725 m2 parkeringskælder, og blev købt for 121 mio. SEK inklusive omkostninger, hvilket med den daværende årlige leje svarede til et afkast på 8 % af investeret kapital. Af bevillingen fremgik endvidere:

”Virksomhed 2 har vurderet ejendommen, som den står, til 190-230 mio. SEK. Ifølge DTZ indeholder ejendommen et usædvanligt stort udviklingspotentiale. DTZ vurderer at de 11.000 m2 kontorer kan ombygges til 6.400 m2 boliger/studenterboliger som der ifølge DTZ er mangel på i Malmø. Færdigudviklet vurderer DTZ en nettoleje på 20,6 mio. SEK. Ved et afkast på 8 % svarer det til en værdi på 257,5 mio. SEK.

Centerplan A/S' forventede udviklingsgevinst iflg. DTZ: Salgspris 257,5 mio. SEK Købspris incl. omkostninger 121,0 mio. SEK Ombygning til boliger 67,0 mio. SEK Tomgangsleje 10,0 mio. SEK 59,5 mio. SEK”

Datterselskabet ansøgte endvidere om en driftskredit på ca. 1 mio. kr. Aftaledatoen for lånene var den 1. september 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor. Endelig blev aktiekreditten til moderselskabet Virksomhed ApS 1 forhøjet med ca. 1 mio. kr. og prolongeret. Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor.

Det samlede koncernengagement var før bevillingen på ca. 319 mio. kr., inklusive et ubevilget overtræk på ca. 11 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med ca.

/ - 164 -

”Ejendommen Katrinelund i Malmø er et rigtig godt køb. En ejendom med et stort udviklingspotentiale som netop er Centerplans styrke. Der er lagt afgørende vægt på at ejendommen giver et likviditetsoverskud i udviklingsperioden. Af det nuværende overtræk udgør 1,8 mio. kr. købsomkostninger vedrørende handlen. Det resterende overtræk inddækkes i forbindelse med ny finansiering i ejendommen Adresse 4. Pantebrevene er tinglyst og lån hjemtages pr. 01.07.2005.

Centerplan har endelig modtaget byggetilladelse til 1. etape af boliger i Adelgade, København. Nedrivning er i gang og prøvelejlighed vil stå klar primo september, hvor der holdes stort åbent hus.

Det skal understreges at engagementet bliver nedbragt med ca. 75,9 mio. kr. som følger: …”

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg. Begrundelsen var, at kunden havde indgået bindende købsaftaler vedrørende ejendommene og skulle deponere købesummerne. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. juni 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, regnskabsoversigter for en række af gruppens selskaber samt koncerndiagram.

CenterPlan Gruppen optrådte herefter på overtræksliste pr. 6. oktober 2005 med ca. 14 mio. kr. Af overtrækslisten fremgik, at der var hjemtaget lån i ejendommen Nygårdsvej, og at alle overtræk var inddækket. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 20. oktober 2005.

Den fjerde skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 24. oktober 2005 og vedrørte blandt andet et lån på ca. 5 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 2 til køb af ejendom og en ramme på 20 mio. kr. til et svensk datterselskab, der skulle anvendes som 2. prioritets finansiering til køb af butikscenter. Derudover blev der ansøgt om en forhøjelse af aktiekreditten til moderselskabet Virksomhed ApS 1 på ca. 10 mio. kr. Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor. Endelig blev der ansøgt om fire mindre kreditter, herunder ca. 2 mio. kr. til moderselskabet CenterPlan A/S og 250.000 kr. til det svenske datterselskab Aktiebolaget Grundstenen 105913 (senere: CenterPlan Katrinelund AB), begge til dækning af overtræk.

/ - 165 -

Det samlede koncernengagement var før bevillingen nedbragt til ca. 288 mio. kr., inklusive et ubevilget overtræk på ca. 1 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med 38 mio. kr. til ca. 325 mio. kr., og der var en overdækning på ca. 38 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anført blandt andet:

”Siden maj 2005 er kursen på Nordicom aktien steget fra kurs 323 til kurs 582 hviket alene i depotet i Bank 1 har givet en værditilvækst på 68 mio. kr. Dette har naturligvis indvirkning på overdækningen i engagementet.

Inden udgang af oktober 2005 vil overdækning stige med yderligere 28 mio. kr. idet engagementet med Virksomhed 3 overtages af Bank 11.

Engagementet vedrørende ejendommen Nygaardsvej på 43 mio. kr. er indfriet af Bank 4.

Centerplan koncernen er bankens største indtjeningskunde med en p.a. indtjening pr. 30.9.2005 på 17.000 tkr.”

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 6 med henvisning til, at banken var i konkurrence med andre pengeinstitutter. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. november 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, regnskabsoplysninger for en række af gruppens selskaber samt koncerndiagram.

”Selve engagementet består af omkring 20 enkeltengagementer der udover Virksomhed ApS 1 og CenterPlan A/S også spænder over forskellige K/S'er såvel i Danmark som i Sverige samt PHuse, grunde og en del af Farum Kaserne m.m. Det totale engagement udgør pr. opgørelsesdatoen 338.8 mio. kr. der sikkerhedsmæssigt er fuldt dækket via ejerpant og værdipapirer ansat til i alt 412.3 mio. kr. Af sikkerhederne udgør aktier i Nordicom 217 mio. kr. Centerplan A/S og Virksomhed ApS 1 kautionerer og står bag kommanditselskabernes og datterselskabernes engagementer i koncernen.

/ - 166 -

En forevist vurdering af koncernens ejendomsportefølje udviser en værdi der er 300 mio. kr. større end den bogføre saldo. Engagementet med koncernen er på dækket basis og anses for risikofrit.”

Til brug for Intern Revisions revisionsprotokol for årsregnskab 2005 havde Team Kredit udarbejdet en opgørelse af blandt andet bankens ti største engagementer pr. 31. december 2005. Om CenterPlan Gruppen var anført blandt andet:

”Centerplan A/S Engagement Træk pr. pr. 31.12.2005 31.12.2005 Samlet engagement 402.370 tkr. 351.421 tkr. Indlagte sikkerheder, skønnet værdi 485.146 tkr. 485.146 tkr. Overdækning (+) / Underdækning (-) 82.776 tkr. 133.725 tkr. … Regnskab for moderselskabet Centerplan A/S pr. 31.12.2004 udviser et resultat før skat på 5.658 tkr. og en egenkapital på 973.95 tkr.

Der har ikke været foretaget afskrivning på engagementet i regnskabsåret eller de to foregående regnskabsår. Der har været nedskrevet 15 mio. kr. på engagementet alene i regnskabsåret 2004, men pr. 31.12.2005 er der nedskrevet 0 tkr.”

Af de månedlige kapitalberedskabsrapporteringer til bestyrelsen fremgik, at engagementet med CenterPlan Gruppen fr a december 2005 til februar 2006 steg til 544 mio. kr., og at engagementet udgjorde ove r 20 % af basiskapitalen. Endvidere var engagementet med gruppen blevet bankens fje rde største.

Den femte skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 17. marts 2006 og vedrørte blandt andet tre mindre lån på 1-4 mio. kr. til tre datterselskaber i form af byggelån, betalingsgaranti samt kredit til dækning af overtræk, ligesom der blev ansøgt om en betalingsgaranti på ca. 20 mio. til et svensk datterselskab. Endvidere blev der ansøgt om et overtræk på 11 mio. kr. gældende indtil 30. juni 2006 til datterselskabet Virksomhed K/S 2, der var ratet 200. Selskabets engagement var forud herfor på ca. 61 mio. kr. Af bevillingen fremgik om overtrækkets anvendelse:

”Anvendes i forbindelse med ombygning/renovering af ejendommen beliggende Adresse 5, København. De 20 lejligheder som udgør 1. etape udbydes til salg i april/maj til gennemsnitlig pris på 65.000 kr. pr. m2 . (Ved bevilling af byggelån i november 2004 var der en forventet salgspris på 30.000 kr. pr. m2 , men byggeudgifterne bliver også væsentligt højere). Der er skrevet 1500 personer op, som får mulighed for at købe. Ansøgning om forhøjelse af

/ - 167 -

byggelån fremsendes når budget for færdiggørelse foreligger og engagementet i banken er nedbragt, idet der p.t. ikke er plads til udvidelse.”

Derudover blev der ansøgt om en forhøjelse af aktiekreditten til moderselskabet Virksomhed ApS 1 på ca. 72 mio. kr., der herefter var på i alt 135 mio. kr. Virksomhed ApS 1 var ratet 100. Forhøjelsen var anvendt til køb af 24.250 stk. Nordicom-aktier for ca. 19 mio. kr., og den resterende del var anvendt til inddækning af overtræk på driftskredit i moderselskabet CenterPlan A/S. Til sikkerhed for lånet blev deponeret 290.000 stk. Nordicom-aktier med kursværdi på ca. 332 mio. kr. Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor. Endelig blev der ansøgt om en ramme for kredit/betalingsgarantier på ca. 101 mio. kr. til det tyske datterselskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG, der var ratet 35, til køb af ti boligejendomme i Berlin. Aftaledatoen var den 1. juni 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006. Af bevillingen fremgik om lånet:

”Anvendes i forbindelse med køb af 10 boligejendomme på i alt 14.687 m2 . fordelt på 284 lejligheder i Berlin. Købet finansieres ved optagelse af lån på 8 mio. Euro hos EuroHypo. Dette lån er bevilget. Der søges 2. prioritetslån i niveau 3 mio. Euro. Kredit nedbringes med provenu fra lån hos EuroHypo, samt senere provenu fra 2. prioritet. Såfremt hele engagementet ikke indfries ved optagelse af 1. og 2. prioritet, tinglyses pant i ejendommene til Bank 1.

Til sikkerhed afgiver koncernselskaberne selvskyldnerkaution og stiller bestående sikkerheder for engagementet, undtagen Virksomhed K/S 4.”

Det samlede koncernengagement var før bevillingen ca. 397 mio. kr. inklusive et ubevilget overtræk på ca. 67 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med 210 mio. kr. til ca. 541 mio. kr., og der var en overdækning på ca. 1 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Udkast til regnskab pr. 31.12.2005 for CenterPlan Gruppen viser et resultat før skat på 940 mio. kr., heraf opskrivning af ejendomsportefølje 465 mio. kr. Virksomhed 4 har vurderet hele ejendomsporteføljen til 2,252 mia. kr. Kursstigning på koncernens beholdning af Nordicom aktier udgør 530 mio. kr. Balancen udgør 3,2 mia. kr. med egenkapital på 1,1 mia. kr. svarende til soliditet på 33 %.

Der er ultimo 2005 yderligere købt 3 svenske ejendomsporteføljer til i alt 1,8 mia. SEK. For 2006 vil der være en nettolikviditet på ca. 100 mio. kr. alene fra ejendomsporteføljen.

/ - 168 -

Det nuværende engagement vil indenfor 2 måneder blive nedbragt primært via optagelse af lån i nye ejendomsporteføljer, hvilket specificeres således: … I alt til nedbringelse 132.333 tkr.

En nedbringelse af engagementet på 132 mio. kr. vil samtidig øge overdækningen tilsvarende.

Når engagementet er nedbragt vil ansøgning om forhøjelse af byggelån til Adelgade, byggelån til Havnegade-projekt samt Gripen i Malmø blive udarbejdet.

Centerplan er bankens største indtjeningskunde. De seneste 12 mdrs. indtjening udgør 15,3 mio. kr.”

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg med henvisning til, at kunden havde behov for et hurtigt tilsagn. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. april 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, regnskabsoplysninger for en række af gruppens selskaber samt koncerndiagram.

Ved den sjette skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, og som er dateret 2. maj 2006, blev der ansøgt om 80 mio. kr. til mellemfinansiering i forbindelse med køb af Scala, København. Bevillingen blev givet til moderselskabet CenterPlan A/S eller et 100 % ejet datterselskab, hvis eneste aktivitet var køb og udvikling af Scala-ejendommen i København. Til dette formål blev der efterfølgende stiftet datterselskabet Scala ApS. Den skriftlige bevilling indebar endvidere en frigivelse af 15.000 stk. Nordicom aktier, som moderselskabet Virksomhed ApS 1 besad. Aktiernes kursværdi var på ca. 17 mio. kr. Til sikkerhed lå herefter fortsat 275.000 stk. Nordicom-aktier til en kursværdi på 311 mio. kr.

Det samlede koncernengagement var før bevillingen nedbragt til ca. 428 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med ca. 80 mio. kr. til ca. 509 mio. kr., og der var en overdækning på ca. 12 mio. kr. Derudover havde banken transport i betalingsgarantier på ca. 18 mio. kr. fra salg af lejligheder i selskabet Store Tuborg Bolig ApS, der ikke var værdisat.

/ - 169 -

Bank 1 bevilgede herefter i juli 2006 en ramme for CenterPlan Gruppens engagementer, der afløste de hidtidige enkeltstående engagementer med gruppens selskaber. Ved den syvende skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, blev der således meddelt en samlet ramme på 636 mio. kr. til aktie- og ejendomsfinansiering. Bevillingen var dateret 21. juli 2006. Det fremgik, at rammen ville blive nedskrevet med 40 mio. kr., når byggeprojektet beliggende Adresse 6 var afsluttet. Aftaledatoen var 1. august 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med den følgende skriftlige bevilling af 22. juni 2007. Den skriftlige bevilling oplistede, hvilke projekter rammen omfattede og fremover kunne anvendes til. Af bevillingen fremgik blandt andet:

”Rammen kan anvendes til gennemførelse af følgende projekter efterhånden som der er plads under rammen: 100.000 tkr. (Ny) CP Boligejendomme Holding ApS: Ramme for kredit/betalingsgaranti anvendt til kapitalindskud i RC Real Estate Holding ApS i forbindelse med dette selskabs køb af PFA Ejendomme A/S. 107.398 tkr. Studenterhuset Gripen Kommanditbolag: Udvidelse af ramme for byggelån/udlandslån med 71.198 tkr. til 107.398 tkr. Anvendes til 1. etape af ombygning vedrørende 176 studenterlejligheder og 3.500 m2 fællesarealer. 75.038 tkr. K/S Adelgade: Forhøjelse af byggelån/udlandslån med 3.298 tkr. til 75.038 tkr. Anvendes til ombygning af kontorejendom til boliger beliggende Adresse 5, København. … 80.000 tkr. Scala ApS: Køb af Scala ejendommen i København. 42.000 tkr. (Ny) Virksomhed K/S 1: Ombygning af ejendommen beliggende Adresse 7, København. 41.700 tkr. Seidelmeisterweg GmbH & Co KG: Køb af 10 boligejendomme i Berlin. … 17.730 tkr. Aktiebolaget Grundstenen 105913 [senere: CenterPlan Katrinelund AB]: Finansiering af ejendommen beliggende Adresse 8, Malmö. … 5.000 tkr. Virksomhed K/S 3, By 1: Finansiering af ejendom beliggende Adresse 9, By 1. … 140.542 tkr. Virksomhed ApS 1: Aktiekredit.

Til sikkerhed deponeres yderligere 25 % af aktiekapitalen i RC Real Estate Holding ApS, forhøjelse af ejerpantebrev med 30.000 TSEK til 130.000 TSEK mod 1. prioritetspant i Adresse 2, Malmö, ejerpantebrev 40.000 tkr. med 1. prioritetspant i bygning på lejet grund beliggende Adresse 10, København. Samlet værdisat til 30.000 tkr. Herudover afgiver koncernselskaberne selvskyldnerkaution og stiller bestående sikkerheder for rammen.

Regnskab pr. 31.12.2005 viser en stigning i omsætningen på 39 % til 132.989 tkr. og i overskud før skat på 1.865 % til 940.376 tkr. hvoraf værdiregulering af

/ - 170 -

ejendomme udgør 464.895 tkr. Egenkapitalen udgør 1.073.820 tkr. svarende til en soliditetsgrad på 33 %.”

Ved den skriftlige bevilling blev yderligere 10.000 stk. af moderselskabet Virksomhed ApS 1's Nordicom-aktier frigivet.

Den skriftlige bevilling indebar en udvidelse af gruppens engagement med ca. 127 mio. kr. til 636 mio. kr. Underdækningen var opgjort til ca. 122 mio. kr., hvilket bestod i mellemfinansieringer i datterselskaberne Scala ApS og Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG. Udvidelsen bragte engagementet op i nærheden af grænsen på 25 % i lov om finansiel virksomhed § 145, og bevillingen indeholdt en redegørelse for opgørelsen af engagementet. Under sammenfatning og indstilling var der en nærmere beskrivelse af de to nye projekter, herunder beskrivelse af finansiering/budget, i regi af datterselskaberne CP Boligejendomme Holding ApS og Virksomhed K/S 1. Endvidere var anført om boligprojektet Adresse 5, at man havde udtaget ti af 300 interesserede, hvoraf der ville blive tegnet på lejligheder til fem til seks købere. Salgsprisen var ca. 75 tkr. pr. m2 .

Rammen blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 6 med henvisning til, at kunden havde behov for et hurtigt finansieringstilsagn. I bevillingslisten var koncernen ratet 200. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram samt regnskabsoplysninger på CenterPlan Gruppen og moderselskaberne CenterPlan A/S og Virksomhed ApS 1.

Den bevilgede ramme betød, at engagementet med CenterPlan Gruppen var blevet bankens næststørste, hvilket fremgik af kapitalberedskabsrapportering pr. 31. oktober 2006 til bestyrelsen, der blev behandlet på bestyrelsesmøde den 24. november 2006.

Den næste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 22. juni 2007 og blev behandlet i bestyrelsen i august 2007. Ved den skriftlige bevilling blev rammen på 636 mio. kr. prolongeret og midlertidigt forhøjet med 224 mio. kr. til 860 mio. kr., jf. nærmere nedenfor. Af de forelagte oplysninger i sagen fremgår, at engagementet med CenterPlan Gruppen i mellemtiden havde været oppe på ca. 1,2 mia. kr., og at banken i december 2006 havde fået dispensation til midlertidigt at overskride 25 %-grænsen i § 145 i lov om

/ - 171 -

finansiel virksomhed. En væsentlig del af stigningen i engagementet skyldtes, at CenterPlan Gruppen i en periode var konsolideret med Frederiksbjerg-koncernen efter opkøb af ejerandele i koncernen. Tilsynets dispensation og bankens overskridelse af dispensationen er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.3 og afsnit 4.7.4. De af banken bevilgede lånesager frem til den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 har ikke været genstand for nærmere bevisførelse for landsretten.

CenterPlan Gruppen optrådte på overtræksliste pr. 7. september 2006 med ca. 59 mio. kr. Det samlede engagement var opgjort til 664 mio. kr., og engagementet var ratet 200. Af overtrækslisten fremgik, at overtrækket var opstået som følge af fejlagtig indkodning af ramme samt midlertidigt tilladt overtræk, og at skriftlig bevilling ville følge. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 21. september 2006.

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, undersøgte Finanstilsynet i efteråret 2006 Bank 1's solvensbehov. I den forbindelse gennemgik Finanstilsynet 32 engagementer, som banken havde indberettet, herunder engagementet med CenterPlan Gruppen. Finanstilsynet gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen på et møde den 17. november 2006, som blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Tilsynet vurderede aktuel risiko samt gennemførte en stresstest på engagementerne med moderselskabet CenterPlan A/S og datterselskaberne Virksomhed K/S 1, CP Boligejendomme Holding ApS, Scala ApS, CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG og Ejendomsselskabet Farum Kaserne ApS. Det var tilsynets vurdering, at den aktuelle risiko på engagementet var ca. 131 mio. kr., heraf ca. 4 mio. kr. på engagementet med Virksomhed K/S 1 og 47 mio. kr. på engagementet med CenterPlan A/S, hvis engagementerne blev nødlidende. Endvidere viste stresstesten en risiko for tab på ca. 284 mio. kr., heraf ca. 22 mio. kr. på engagementet med Virksomhed K/S 1, 23 mio. kr. på engagementet med CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG og 47 mio. kr. på engagementet med CenterPlan A/S. Det var tilsynets vurdering, at engagementet ud fra stresstesten indeholdt en særlig høj risiko.

Af kapitalberedskabsrapportering pr. 30. november 2006 til bestyrelsen, der blev behandlet på bestyrelsesmøde den 21. december 2006, fremgik, at engagementet med CenterPlan Gruppen var steget til 1,11 mia. kr. Engagementet udgjorde 34,4 % af basiskapitalen og var bankens største engagement. Ved årsskiftet udgjorde engagementet ca. 1,18 mia. kr. efter fradrag (og ca. 1,245 mia. kr. før fradrag), hvilket var en overskridelse af tilsynets

/ - 172 -

dispensation. Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. december 2006, der blev behandlet på bestyrelsesmøde den 25. januar 2007, fremgik videre, at engagementet udgjorde 26,1 % af basiskapitalen, og at engagementet fortsat var bankens største engagement.

Den 28. februar 2007 meddelte Bank 1 Finanstilsynet, at engagementet med Cen-terPlan Gruppen pr. 27. februar 2007 var reduceret til ca. 819 mio. kr. efter, at gruppens ejerandel i Frederiksbjerg-koncernen var blevet reduceret. I et udateret brev til CenterPlan Gruppen kvitterede Bank 1 for at have modtaget dokumentation for CenterPlan A/S’ reducering af ejerandel i Frederiksbjerg-koncernen og oplyste, at banken havde givet meddelelse om konsekvenserne heraf til Finanstilsynet. I brevet var endvidere anført, at bankens engagement var på 826 mio. kr., hvilket var 211 mio. kr. over bankens maksimale engagementsstørrelse på 615 mio. kr. CenterPlan Gruppen blev derfor bedt om at nedbringe engagementet med 211 mio. kr.

På samme bestyrelsesmøde den 21. juni 2007 blev overtrækslisten pr. 7. juni 2007 behandlet, hvorpå CenterPlan Gruppen optrådte med et overtræk på ca. 175 mio. kr. Det samlede engagement var opgjort til 823 mio. kr., og engagementet var ratet ”200-500” . Det var anført, at der var et samlet overtræk på 20 koncernselskaber, hvoraf det største var på 66 mio. kr. Der ville blive søgt om forhøjelse af engagementet, og skriftlig indstilling var under udarbejdelse.

Den varslede skriftlige bevilling fulgte den 22. juni 2007, hvor der blev ansøgt om prolongering og midlertidig forhøjelse af rammen med 224 mio. kr. til 860 mio. kr.

/ - 173 -

Aftaledatoen var den 31. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med ny skriftlig bevilling af 24. april 2008. I den skriftlige bevilling var igen oplistet de projekter, som rammen kunne anvendes til,efterhånden som der var plads:

”120.000 tkr. Centerplan A/S: Forhøjelse af driftskredit, betalingsgarantier med 109.700 tkr. til 120.000 tkr. 208.160 tkr. Virksomhed ApS 1: Aktiekredit, heraf forhøjelse med 67.618 tkr. til 208.160 tkr. Forhøjelsen er anvendt til køb af Bank 1 aktier. 168.800 tkr. Studenterhuset Gripen Kommanditbolag: Udvidelse af ramme for byggelån/udlandslån med 62.400 tkr. til 168.800 tkr. Anvendes til 2. etape af ombygning vedrørende 193 studenterlejligheder. … 57.500 tkr. Virksomhed K/S 1: Forhøjelse med 15.500 tkr. til 57.500 tkr. Beløbet er anvendt til ombygning af ejendommen beliggende Adresse 7, København. … 21.945 tkr. K/S Adelgade: Forhøjelse af driftskredit med 1.945 tkr. til 21.945 tkr. … 100.000 tkr. CP Boligejendomme Holding ApS: kredit anvendt til kapitalindskud i RC Real Estate Holding ApS i forbindelse med dette selskabs køb af PFA Ejendomme A/S 41.444 tkr. Seidelmeisterweg GmbH & Co KG: Køb af 10 boligejendomme i Berlin, samlet 284 lejligheder. … 17.382 tkr. Centerplan Katrinelund AB: Finansiering af ejendommen beliggende Adresse 8, Malmö. 5.000 tkr. Virksomhed K/S 3, By 1: Finansiering af ejendom beliggende Adresse 9, By 1. …

Til sikkerhed deponeres yderligere ejerpantebrev 60.000 tkr. i Adresse 5, København værdisat til 60.000 tkr. ejerpantebrev 20.000 i Adresse 11, København, værdisat til 20.000 tkr., ejerpantebrev 10.000 tkr. i Adresse 6, København, værdisat til 9.091 tkr. ejerpantebrev 30.000 tkr. i P-hus Israels Plads, København, værdisat til 30.000 tkr. ejerpantebrev 25.000 tkr. tsek i Eken Butikscenter ved Gøteborg, værdisat til 20.000 tkr., ejerpantebrev 50.000 tsek i Katrinelund, Malmö værdisat til 40.000 tkr., ejerpantebrev 78.000 tsek i Studenthuset Gripen, Malmö værdiansættes til 62.400 tkr., når lånefacilitet etableres.Herudover afgiver koncernselskaberne selvskyldnerkaution og stiller bestående sikkerheder for rammen. … Udkast til koncernregnskab pr. 31.12.2006 for CenterPlan Gruppen A/S viser en stigning i omsætningen på 280 % til 505.797 tkr. og i overskud før skat på 15 % til 1.081.900 tkr., hvoraf værdiregulering af ejendomme udgør 1.191.187 tkr. Egenkapitalen udgør 1.920.852 tkr. svarende til en soliditetsgrad på 25,6 %.”

/ - 174 -

Under sammenfatning og indstilling var en beskrivelse af udvidelsen af rammen for de enkelte selskaber, inklusive et budget for etape 2 af ombygningen af studenterhuset i Malmø. Herefter var anført:

”Det er vores vurdering at koncernen er vokset kraftigt de senere år og at væksten i stor udstrækning er lånefinansieret via belåning af værditilvæksten på selskabet eksisterende og indkøbte ejendomme. Likviditeten er derfor konstant under pres og dette har resulteret i betydelig overtræk i Bank 1, hvilket må betegnes som utilfredsstillende.

Det er således ønskeligt at koncernen strammer op på likviditetsberedskabet og ikke i de kommende år ekspandere med samme fart.

Det må efter vores opfattelse være bankens mål at få engagementet reduceret og sikre at den del banken finansierer har et positivt cash flow.”

Rammen blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 6 med henvisning til, at kunden havde behov for likviditeten med det samme. I bevillingslisten var koncernen ratet 200. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. august 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram samt regnskabsoplysninger på CenterPlan Gruppen og moderselskabet CenterPlan A/S.

Den næste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 24. april 2008 og blev behandlet i bestyrelsen samme dag. Ved den skriftlige bevilling blev rammen på 860 mio. kr. prolongeret og midlertidigt forhøjet til 950 mio. kr., jf. nærmere nedenfor.

/ - 175 -

Holding ApS’ projekt var anført, at det var en 25 % partnerinvestering med RC Real Estate vedrørende 30 ”PFA ejendomme” , og at Essex havde købt 15 jyske ejendomme. Om det svenske datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolags projekt var anført, at det omhandlede ombygning af kontorejendom til studenterboliger, og at 1. etape var færdig og udlejet. Endelig var der om det tyske datterselskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG anført, at det vedrørte tyske udlejningsejendomme, og at der var et positivt cash flow.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, foretog Intern Revision i perioden 17. september til 5. oktober 2007 engagementsgennemgang i Team Erhverv med fokus på de engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital. Af revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 fremgik, at det i forbindelse med vurdering af bonitet var konstateret, at trækket på opgørelsesdagen oversteg den bevilgede kreditramme på 860 mio. kr. med ca. 1 mio. kr. Derudover var det ved kontrol af rating konstateret, at det tyske datterselskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG var ratet 35, hvilken rating banken ikke længere anvendte,

CenterPlan Gruppen optrådte herefter på overtræksliste pr. 10. oktober 2007 med ca. 22 mio. kr. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 871 mio. kr. Af overtrækslisten fremgik, at overtrækket var fordelt på 17 selskaber og primært skyldtes rentetilskrivning på ca. 15 mio. kr. pr. 30. september 2007. Overtrækket ville ikke stige, og banken var stillet i udsigt, at overtrækket var inddækket i oktober 2007. Gruppen var ifølge overtrækslisten ratet 200. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 25. oktober 2007.

CenterPlan Gruppen optrådte igen på overtræksliste pr. 30. oktober 2007. Overtrækket var anført til at være ca. 190 mio. kr., hvilket må antages at være en fejl. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 867 mio. kr. Endvidere var anført, at rammen var på 860 mio. kr., og at ”CenterPlan” var anmodet om at inddække overtræk på ca. 7 mio. kr. Overtrækket skyldtes fortsat rentetilskrivningen pr. 30. september 2007, og banken var stillet i udsigt, at overtrækket var inddækket i november 2007 via belåning i tre af gruppens datterselskaber. Gruppen var ifølge overtrækslisten ratet 400. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 14. november 2007.

Det fremgår af sagen, at rammen for CenterPlan Gruppens engagement blev nedskrevet i november 2007 til 765 mio. kr. Herefter optrådte CenterPlan Gruppen igen på

/ - 176 -

overtræksliste pr. 6. december 2007. Overtrækket var anført til at være ca. 208 mio. kr., hvilket må antages at være en fejl. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 796 mio. kr. Endvidere var anført, at rammen var nedskrevet til ca. 767 mio. kr., og at der ”således var et overtræk” på ca. 29 mio. kr. Det var anført, at der i uge 51 ville komme ca. 30 mio. kr. fra belåning af ejendom. Gruppen var ifølge overtrækslisten ratet 200. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 20. december 2007.

Samme dag præsenterede Finanstilsynet sine resultater af en planlagt undersøgelse af Bank 1's solvensbehov pr. ultimo september 2007 for direktionen. I Finanstilsynets plancher fra mødet med direktionen var engagementet med CenterPlan Gruppen opgjort til ca. 866 mio. kr., ligesom det var anført, at engagementet førte til en reservation på ca. 191 mio. kr. ved opgørelsen af solvensbehovet. Bank 1 modtog efterfølgende den ovenfor, afsnit 4.7.5, omtalte rapport af 7. februar 2008 fra Finanstilsynet vedrørende undersøgelsen af Bank 1's solvensbehov. Af rapporten fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med en væsentlig konjunkturnedgang, uden at være en alvorlig krise. Det var tilsynets opfattelse, at 29 af engagementerne, herunder engagementet med CenterPlan Gruppen, indeholdt en særlig høj risiko.

/ - 177 -

rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

”Engagementet består i dag af en række kreditter som reelt er anvendt til dækning af koncernens likviditetsbehov på grund af manglende faste indtægter fra udlejningsejendomme eller lignende.

Koncernen har ekspanderet meget kraftigt via aggressive opkøb af københavnske ejendomme med der af høj gearing af selskabet kapital. Ejendommene er ofte køb til top priser og lave afkast grader, hvilket påvirker koncernens likviditet negativt.

Regnskabet pr. 31.12.2006 på Centerplan Gruppen A/S viser et resultat før skat på 1.081.900 tkr., hvoraf 1.191 mio. kr. vedrører værdiregulering af ejendomme. Egenkapitalen udgør 1.921 mio. kr. svarende til soliditetsgrad 25,6 %.

Hele koncernens overskud kommer således fra opskrivninger af ejendomme, ligesom 62 % af egenkapitalen udgør opskrivninger fra et enkelt regnskabsår. Hvis der samtidig tages højde for at der blev foretaget opskrivninger af ejendomme i 2005 med 465 mio. kr. udgør egenkapitalen korrigeret for opskrivningerne kun 265 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad på 3,5 %, hvilket er meget lavt.

Koncernen er stærkt afhængig af kreditorernes (bankernes) velvilje, idet likviditeten er afgørende for om der er tale om en going koncern eller konkurs. Det sidste har samtidig afgørende betydning for opgørelse af selskabets aktiver.

Engagementet vurderes meget risikobetonet og der bør stilles stramme krav til afvikling/nedbringelse af engagementet. Der bør reelt etableres en stram afviklingsplan med koncernen for bankengagementet.

På meget kortsigt vurderes der ikke behov for en nedskrivning.”

Det fremgår ikke af sagen, om notatet blev forelagt direktion og/eller bestyrelse. En del af oplysningerne fremgik dog af Team Kredits notat af 18. januar 2008 med opgørelse af bankens store engagementer til brug for Intern Revisions revision af årsrapport 2007. I notatet var anført blandt andet:

”Koncernen er vokset kraftigt de senere år, og væksten har i høj grad været lånefinansieret via værditilvæksten på koncernens ejendomsportefølje. Dette har medført at der har været pres på likviditeten.

/ - 178 -

Underdækningen på bankens engagement vedrører derfor primært diverse driftskreditter, der er bevilget i diverse driftsselskaber i forbindelse med ovennævnte finansieringsbehov. Internt pro forma koncernregnskab for Centerplan Gruppen A/S pr. 31.12.2006 viser resultat på 810.468 tkr. og egenkapital på 1.920.852 tkr., svarende til en soliditet på 25,6 %. Risikoen på engagementet vurderes som acceptabel i lyset af koncernens indtjening og kapitalforhold. Der har ikke været foretaget afskrivning eller nedskrivning på engagementet i regnskabsåret eller de to foregående regnskabsår.”

Notatet var vedlagt som bilag til Intern Revisions revisionsprotokollat for årsrapport 2007, der blev behandlet på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008, hvor bankens årsrapport 2007 blev vedtaget. Af revisionsprotokollatet fremgik, at Intern Revision var enig i den af Team Kredit foretagne vurdering af risikoen på engagementet, og Intern Revision anså engagementet for målt korrekt.

På baggrund af oplysninger i dagspressen om likviditetsproblemer i CenterPlan Gruppen, rettede Finanstilsynet henvendelse til Bank 1 den 5. marts 2008 med forespørgsel om, hvorvidt der var udarbejdet handlingsplaner for engagementet, og om banken havde vurderet behovet for OIV og nedskrivning. Tilsynets brev blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 13. marts 2008, hvor Sagsøgte 3 redegjorde for elementerne i bankens svar til tilsynet, herunder at der ikke var behov for nedskrivninger. Bank 1 sendte redegørelse og handlingsplan til Finanstilsynet ved brev af 28. marts 2008. I en efterfølgende korrespondance med Finanstilsynet, der strakte sig hen over sommeren 2008, blev Bank 1 blandt andet pålagt at udarbejde betalingsrækker for samtlige delengagementer med CenterPlan Gruppen.

CenterPlan Gruppen optrådte herefter på overtræksliste pr. 10. april 2008 med ca. 62 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var engagementet på ca. 779 mio. kr., og gruppen var ratet 400. Det var anført, at skriftlig bevilling var under udarbejdelse, hvorefter engagementet blev

/ - 179 -

sat på plads. Overtrækslisten blev behandlet på bestyrelsesmøde den 24. april 2008, hvor også den varslede skriftlige bevilling blev behandlet.

Af den skriftlige bevilling, der var dateret 24. april 2008, fremgik, at likviditetssituationen i CenterPlan Gruppen var yderst presset, og at det var bankens opfattelse, at CenterPlan Gruppens likviditetsvanskeligheder var så svære, at bankens medvirken var påkrævet. Markedssituationen var vanskelig, men den svære krise gjorde, at CenterPlan Gruppen havde besluttet at realisere en række aktiver, selvom det skulle ske til reducerede salgspriser. Det var bankens vurdering, at der tilsyneladende var så store friværdier i koncernen, at en kontrolleret reduktion af gruppens balance over den fornødne tid kunne sikre, at banken antageligvis ikke led tab på engagementet. Til sikring af likviditeten blev der derfor søgt om prolongering og midlertidig forhøjelse af den bevilgede ramme med 263 mio. kr. til 950 mio. kr. Forhøjelsen skulle særligt dække ombygningen af ejendommen Katrinelund (40 mio.), i regi af det svenske datterselskab CenterPlan Katrinelund AB, og ombygningen af studenterhuset i Malmø (82 mio. kr.), i regi af det svenske datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolag. Den øvrige del skulle dække eksisterende overtræk og resterende likviditetsbehov frem til 30. juni 2008.

Der er i sagen fremlagt yderligere to skriftlige bevillinger af henholdsvis den 19. juni 2008 og 11. juli 2007, hvor engagementet blev forlænget og tilpasset, blandt andet blev rammen nedskrevet til ca. 874 mio. kr.

CenterPlan Gruppen er ligeledes omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 874

/ - 180 -

mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 474 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på 250 mio. kr. Det var anført, at gruppens aktiver i princippet var under tvangssalg, og gruppen var derfor under likviditetsstyring af Bank 1. Det var vurderingen, at der var stor risiko for, at realisationen skulle ske til værdier under det, de var optaget til i sikkerhedsoversigten, da det drejede sig om en del udviklingsejendomme og andre ejendomme i Sverige og Tyskland. Bank 7's konklusion var, at risikoprofilen var høj.

Endelig er CenterPlan Gruppen omtalt i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 791 mio. kr., ”blanco” var 405 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 535 mio. kr. Endvidere var omtalt bankens korrespondance med Finanstilsynet om udarbejdelse af betalingsrækker, hvilke medførte nedskrivningen på 535 mio. kr. KPMG havde ikke grundlag for at anlægge en anden vurdering af måling af engagementet, men at nedskrivningens størrelse var forbundet med væsentlig usikkerhed, særligt vedrørende de svenske selskaber.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 220 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 507 mio. kr.

Som dokumentation for tabet på CenterPlan Gruppen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sin anmeldelse (uden bilag) i CenterPlan Gruppens konkursramte selskaber, særligt CenterPlan A/S (ca. 310 mio. kr.), CP Boligejendomme Holding ApS (ca. 109 mio. kr.), Virksomhed ApS 1 (ca. 103 mio. kr.), Virksomhed K/S 1 (ca. 79 mio. kr.), Virksomhed K/S 2 (ca. 32 mio. kr.), Virksomhed K/S 3, By 1 (ca. 15 mio. kr.), de svenske selskaber Studenthuset Gripen Kommanditbolag (ca. 64 mio. kr.) og CenterPlan Katrinelund AB (ca. 23 mio. kr.) samt det tyske selskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG (ca. 45 mio. kr.). Derudover omfatter Finansiel Stabilitets anmeldelse 13 selskaber, hvor bankens tab er opgjort til mellem 1.000 kr. ogl ca. 9 mio. kr. Endvidere er fremlagt kopi af Statstidende vedrørende afslutningen af en række af konkursboerne, hvoraf fremgår, at Bank 1 foreløbig i samlet dividende har opnået ca. 600.000 kr. Det fremgår af Finansiel Stabilitets støttebilag, at konkursboet efter det svenske datterselskab CenterPlan Katrinelund AB blev afsluttet i 2011, og at konkursboet efter det tyske datterselskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG er ”afsluttet” , uden at der er fremlagt nærmere oplysninger herom. Endvidere er status på konkursboet efter det

/ - 181 -

svenske datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolag ”uoplyst” . Derudover har Finansiel Stabilitet fremlagt en række tingbogsattester og tvangsauktionsudskrifter vedrørende flere af CenterPlan Gruppens ejendomme/projekter.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august 2008 til ca. 873 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 826 mio. kr. Endvidere er anført, at der var sikkerheder for i alt ca. 400 mio. kr., men samtidig er ”blanco” opgjort til ca. 873 mio. kr., svarende til det fulde engagement. Derudover er anført et indlån på ca. 252 mio. kr., heraf ca. 234 mio. kr. i ”ej disponibel indestående” . Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at bankens engagement med CenterPlan Gruppen omfattede 40 delengagementer, og at det samlede udlån til CenterPlan Gruppen pr. 31. december 2008 udgjorde ca. 811 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 813 mio. kr. Endvidere er anført et indlån på ca. 16 mio. kr.

Sagen for landsretten har udelukkende omhandlet datterselskabet Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S og selskabets køb af et grundstykke i Ørestad Syd. Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S blev erklæret konkurs den 15. april 2009.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 115 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til samme beløb.

Ifølge det oplyste behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 ti skriftlige bevillinger vedrørende City Development-koncernen, hvoraf de seks bevillinger er fremlagt.

/ - 182 -

Koncernen optræder i samme periode på tre overtrækslister. Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer, havde City Development-koncernen pr. 31. december 2004 lån i banken på ca. 53 mio. kr. samt indlån på ca. 41 mio. kr.

Den første skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten og som vedrører grundstykket i Ørestad Syd, er dateret 14. august 2006. På dette tidspunkt var koncernens engagement på ca. 511 mio. kr. Der blev ansøgt om en ramme på 85 mio. kr. til udlån/garanti for købesum. Lånet skulle udbetales til et nystiftet aktieselskab, der var ratet 400. Aftaledatoen var 31. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 19. september 2006, jf. nedenfor.

Af den skriftlige bevilling fremgik blandt andet, at rammen skulle anvendes til køb af grundstykke i Ørestad Syd, der var godkendt til opførelse af 18.000 m2 boliger og 2.000 m2 erhverv. Byggeriet skulle opdeles i etaper, og der blev kun søgt om grundkøb, da minimum 50 % skulle være solgt, før byggeriet kunne gå i gang, og der kunne tages stilling til byggelån. Projektet var tegnet af ”en af verdens mest populære arkitekter” Person 40, der ligeledes tegnede Herning Kunstmuseum. Projektet var beliggende ved Amager Fælled i umiddelbar nærhed af metrostation og indfaldsveje. Endvidere fremgik, at der forelå en mæglervurdering fra Nybolig Ejendomsmægler, og at budgettet viste en avance på ca. 21 mio. kr. Selskabet ville selv indskyde 45 mio. kr. i projektet til delvis dækning af grundkøb og projektudviklingsomkostninger.

Som sikkerhed blev der etableret en ”finanskonstruktion” , som omtalt ovenfor, afsnit 4.5. Det indebar, at banken til sikkerhed modtog pant i anparterne i selskabet, tilbagetrædelseserklæring for eventuelle koncernselskabers tilgodehavender samt tinglyst pantsætningsforbud. Selskabets vedtægter indeholdt krav om, at selskabet ikke måtte påtage sig andre forpligtelser ud over, hvad der vedrørte ejendommen, og at vedtægterne ikke kunne ændres uden Bank 1's skriftlige accept. Der var ikke stillet kaution for selskabet.

Om koncernengagementet var anført:

”KONCERNENGAGEMENT Engagement før bevilling 510.651 tkr. Udvidelse af engagement 85.000 tkr. Samlet engagement herefter 595.651 tkr.

/ - 183 -

Underdækning *) 549.340 tkr.

*) Underdækningen kan henføres til følgende: Udviklingsselskabet City Development A/S, hvor ban- ken har transport i garantier/deponeringer fra køberne 44.600 tkr. Ejendomsselskabet Amerika Plads A/S ("finans- konstruktion") 243.000 tkr. Skovlunde Ejerboliger ApS ("finanskonstruktion") 52.000 tkr. Virksomhed A/S 10 826 tkr. Værkstedsvej A/S ("finanskonstruktion") 18.914 tkr. Tøndergade ("finanskonstruktion") 105.000 tkr. Nystiftet selskab (nærværende sag "finanskonstruktion") 85.000 tkr. Samlet underdækning 549.340 tkr. … Kaution: Udviklingsselskabet City Development A/S kautioner for City Development A/S. CD Holding 2005 A/S kautioner for City Development A/S, Ejendomsselskabet Tøndergade ApS og Værkstedsvej A/S.”

Under sammenfatning og indstilling var der en kort omtale af koncernens igangværende projekter, og det var bankens vurdering, at selskaberne kunne gennemføre de igangværende projekter med et fornuftigt økonomisk resultat for selskaberne. Endvidere var anført, at kunden skulle give tilsagn om køb af ejendommen, og at bevillingen derfor ikke kunne afvente bestyrelses beslutning, hvorfor det ansøgte var bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. september 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabstal for City Development A/S og Udviklingsselskabet City Development A/S.

På samme bestyrelsesmøde blev forelagt overtræksliste pr. 7. september 2006, hvorpå City Development-koncernen optrådte med ca. 1 mio. kr. Overtrækket var ikke relateret til grundstykket i Ørestaden. Af overtrækslisten fremgik, at det samlede koncernengagement var på ca. 398 mio. kr., og at koncernen var ratet 200. Overtrækket skyldtes, at en ejendom var solgt med et salgsprovenu på 16 mio. kr., og lånet/overtrækket ville blive indfriet i løbet af få dage.

Den anden og sidste skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten vedrørende grundstykket i Ørestad Syd, er dateret 19. september 2006. Ansøgningen indebar blandt

/ - 184 -

andet en ændring/forhøjelse af rammen med yderligere 20 mio. kr., hvorved bankens samlede udlån til projektet udgjorde 105 mio. kr. Lånet skulle udbetales til det nystiftede selskab Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S, der var ratet 400. Aftaledatoen var fortsat den 31. december 2007, der ikke ses fulgt op.

Beskrivelsen i den skriftlige bevilling var i store træk en gentagelse af den foregående bevilling. Baggrunden for ansøgningen var, at selskabet alene ville indskyde 25 mio. kr., hvilket var en reduktion på 20 mio. kr. i forhold til den foregående bevilling. Det var gentaget, at kunden skulle give tilsagn om køb af ejendommen, og at bevillingen derfor ikke kunne afvente bestyrelses beslutning, hvorfor det ansøgte var bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabstal for Udviklingsselskabet City Development A/S. Ifølge engagementsskemaet var det faktiske træk på daværende tidspunkt ca. 73 mio. kr.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, foretog Intern Revision i perioden 17. september til 5. oktober 2007 engagementsgennemgang i Team Erhverv med fokus på de engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital. Af revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 fremgik, at det i forbindelse med formaliakontrol var konstateret, at der var bevilget et overtræk på 9 mio. kr. til Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S, der havde en løbetid udover 3 måneder, hvilket var i strid med kreditaftaleloven. Endvidere var konstateret, at der manglede registrering af sikkerhedsrelationer. I Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 5. oktober 2007, blev engagementet med Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S ratet ”600/sv” . Det samlede engagement var opgjort til ca. 105 mio. kr.

Under en senere revision i perioden 28. maj til 20. juni 2008 fulgte Intern Revision op og konstaterede, at der den 25. juni 2008 fortsat manglede registrering af sikkerhedsrelationer.

/ - 185 -

City Development-koncernen optræder på overtræksliste pr. 10. april 2008 med ca. 14 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var koncernens engagement på ca. 450 mio. kr., og koncernen var ratet 501. Det var anført, at Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S havde overtræk på ca. 12 mio. kr., hvilket formentlig er en fejl. Det var således samtidig anført, at selskabet var bevilget en ramme på 105 mio. kr., og at engagementet med selskabet udgjorde 108 mio. kr., hvorfor overtrækket udgjorde 3 mio. kr. Der var aftalt møde med klienten for at drøfte engagementet.

”Ejendomsselskabet Ørestaden Syd A/S har projektfinansiering 107.610 tkr. Der er ingen likviditet til at servicere engagementet. Handlingsplan for engagementet skal udarbejdes. Ejendomsselskabet Ørestaden Syd A/S årsregnskab 2006 har en negativ drift, egenkapital 485 tkr. samt en balance på 77.282 tkr. … Vilkår for det samlet engagement med koncernen bør genforhandles med henblik på afvikling samt krav om yderligere sikkerhed. Banken har reelt den fulde risiko på engagementet og koncernen har optionen. Nedskrivning pr. 30/6 2008 bør overvejes for Ejendomsselskabet Ørestaden Syd A/S.”

City Development-koncernen optræder igen på overtræksliste pr. 11. august 2008 med ca. 5 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var koncernens engagement på ca. 508 mio. kr., og koncernen var ratet 700. Overtrækket skyldtes tilskrevne renter på engagementet med Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S. Der var lavet et oplæg, hvor Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S blev overtaget af CSV Invest ApS, der var ejet af Bank 10. Aftalen lå til godkendelse ved Team Kredit.

City Development-koncernen er ligeledes omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 509 mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 356 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 115 mio. kr. Om Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S var anført, at byggeriet ikke var påbegyndt, og at selskabet ikke kunne servicere sin gæld, da der ikke var aktivitet i selskabet. Den eventuelle overdragelse til CSV Invest ApS var omtalt, men det var forbundet med tvivl, om den ville blive gennemført. I henseende til tabsrisikoen blev

/ - 186 -

grunden værdiansat til 50 %. Rapporten konkluderede, at risikoprofilen var ”høj / mellem / lav” .

Endelig er City Development-koncernen omtalt i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 473 mio. kr., ”blanco” var 465 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 70 mio. kr. Endvidere var anført, at banken havde vurderet, at der var OIV på engagementet, hvilket KPMG var enig i. Derudover havde KPMG ikke grundlag for at anlægge en anden vurdering af måling af engagementet, som var forbundet med skønsusikkerhed.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 115 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 115 mio. kr. Tabet er henregnet til både datterselskabet Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S og datterselskabet Amerika Plads A/S, uden at Finansiel Stabilitet har foretaget en opdeling af tabet på de to selskaber.

Som dokumentation for tabet på Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sin anmeldelse (uden bilag) i konkursboet efter selskabet, hvoraf fremgår, at Bank 1 i maj 2009 anmeldte et krav på ca. 116 mio. kr. ekskl. renter, eller i alt ca. 119 mio. kr. inkl. renter. Endvidere er fremlagt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboet efter Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S ville blive afsluttet med forventet dividende på 22,1496 %. Finansiel Stabilitet har endvidere fremlagt Finansiel Stabilitets anmeldelse (uden bilag) i konkursboet efter Ejendomsselskabet Amerika Plads A/S og uddrag af korrespondance med kurator. Heraf fremgår, at Bank 1 anmeldte et samlet krav på ca. 368 mio. kr., og at konkursboet blev afsluttet med en dividende på 93,77 %, således at der blev udbetalt ca. 345 mio. kr. til banken.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august 2008 til ca. 507 mio. kr. Heraf udgjorde engagementet med Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S ca. 109 mio. kr. Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at banken i 2009 havde afskrevet 116 mio. kr. på engagementet med Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S, hvilket svarer til det af Finansiel Stabilitet opgjorte krav under sagen. Der er heri

/ - 187 -

imidlertid ikke taget højde for den dividende, som blev opnået i konkursboet efter Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S.

For landsretten har Bank 1's udlån til Person 41-koncernen drejet sig om tre projekter, her kaldet Projekt, projekt Trekroner og projekt Upperten. Projekt lå i datterselskabet Brainstones Byg ApS, der pr. 8. oktober 2008 skiftede navn til Virksomhed ApS 21. Selskabet blev erklæret konkurs den 6. november 2008. Projekt Trekroner lå i datterselskabet Brainstones Trekroner ApS, der pr. 8. oktober 2008 skiftede navn til Trekroner ApS. Selskabet blev erklæret konkurs den 6. november 2008. Projekt Upperten lå i datterselskabet Upperten ApS, der i 2006 blev omdannet til et aktieselskab og pr. 19. juli 2007 skiftede navn til U10 Byggeudstilling Trekroner A/S. Selskabet blev erklæret konkurs den 6. november 2008.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på koncernengagementet til ca. 23 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 128 mio. kr.

Der er i sagen forelagt fire skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrørende Person 41-koncernen samt to overtrækslister, hvorpå koncernen optræder, og hvoraf den ene overtræksliste vedrørte overtræk på ca. 2 mio. kr., der ikke er omtalt i det følgende. Det fremgår ikke af det for landsretten forelagte, om Person 41-koncernen havde lån i banken forud for 2005.

Den første skriftlige bevilling, dateret 17. oktober 2005, vedrørte to af de omhandlede projekter. Der blev for det første ansøgt om en ramme på 50 mio. kr. til Projekt i det nyoprettede datterselskab Brainstones Byg ApS (senere: Virksomhed ApS 21). Aftaledatoen var 30. september 2006, hvilket først ses fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 14. marts 2008, jf. nedenfor. Der blev for det andet ansøgt om en

/ - 188 -

ramme på 72 mio. kr. til projekt Trekroner i det nyoprettede datterselskab Brainstones Trekroner ApS (senere: Trekroner ApS). Aftaledatoen var 31. december 2006, hvilket først ses fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 14. marts 2008, jf. nedenfor.

Det fremgik af den skriftlige bevilling til Projekt og projekt Trekroner blandt andet:

”Selskabet har erhvervet en byggegrund på ca. 12.000 m2 på Område ved Hyrdehøj, hvorpå der kan bygges 35 rækkehuse på i alt 2.893 m2 . Grunden overtages pr. 01.09.2005, og Roskilde Kommune har meddelt tilladelse til at påbegynde byggemodning i efteråret. Byggeriet forventes færdigt og klar til indflytning i september 2006. Der stilles ikke krav om at en del af rækkehusene skal være solgt inden byggeriet påbegyndes. Samlet anskaffelsespris andrager 17.300 kr. pr. m2 .

Projektbudgettet ser således ud: Køb af grund 12.369 tkr. Byggemodning, tilslutningsafg. m.v. 2.452 tkr. Håndværkerudgifter incl. uforudsete udg. 30.377 tkr. Honorarer og byggetilsyn 3.038 tkr. Salgs- og finansieringsomkostninger 1.195 tkr. Øvrige omkostninger 610 tkr. Samlet anskaffelsessum (17.300 kr. pr. m2 ) 50.041 tkr. Forventet salgspris (24.000 kr. pr. m2 ) 69.432 tkr. Budgetteret avance 19.391 tkr.

Til sikkerhed for engagementet fordres ejerpantebrev 50.000 tkr. med 1. prioritets pant i bebyggelsen, indtrædelsesret i evt. totalentreprisekontrakt, transport i salgsprovenu/deponeringer/garantier fra slutkøberne. Derudover kaution af Person 41. Værdisat samlet til 50.000 tkr. Banken skal løbende føre tilsyn med byggeriet, samt godkende entreprenørbetalinger. … Selskabet har erhvervet en byggegrund på ca. 17.000 m2 i Trekroner, hvorpå der kan bygges 38 rækkehuse på i alt 4.493 m2 . Grunden overtages pr. 01.11.2005. Byggeriet forventes færdigt og klar til indflytning december 2006. Der stilles ikke krav om at en del af rækkehusene skal være solgt inden byggeriet påbegyndes. Samlet anskaffelsessum andrager 16.000 kr. pr. m2 .

Projektbudgettet ser således ud: Køb af grund 14.454 tkr. Byggemodning, tilslutningsafg. m.v. 4.237 tkr. Håndværkerudgifter incl. uforudsete udg. 45.798 tkr. Honorarer og byggetilsyn 4.580 tkr. Salgs- og finansieringsomkostninger 1.940 tkr. Øvrige omkostninger 1.068 tkr. Samlet anskaffelsessum (16.000 kr. pr. m2 ) 72.077 tkr. Forventet salgspris (22.000 kr. pr. m2 ) 98.846 tkr. Budgetteret avance 26.721 tkr.

/ - 189 -

Til sikkerhed for engagementet fordres ejerpantebrev 72.000 tkr. med 1. prioritets pant i bebyggelsen, indtrædelsesret i evt. totalentreprisekontrakt, transport i salgsprovenu/deponeringer/garantier fra slutkøberne. Derudover kaution af Person 41. Værdisat samlet til 72.000 tkr. Banken skal løbende føre tilsyn med byggeriet, samt godkende entreprenørbetalinger.

KONCERNENGAGEMENT Engagement før bevilling 1.000 tkr. Udvidelse af engagement 122.000 tkr. Samlet engagement herefter 123.000 tkr. Underdækning 0 tkr. … Kaution: Person 41 indestår som selvskyldnerkautionist for selskaberne.

Virksomhed ApS 3 ejer driftsselskaberne i koncernen. Regnskabet pr. 31.12.2004 udviser en samlet nettoindtægt fra datterselskaberne på 8.276 tkr. og et resultat før skat på 7.820 tkr. Egenkapitalen udgør 11.651 tkr. ud af balancen på 31.802 tkr.

SAMMENFATNING OG INDSTILLING Det er vores vurdering at Person 41 er en kompetent forretningsmand, der har stor indsigt i ejendomsbranchen.

Det bemærkes, at de tidligere afgivne tilbud 250.000 tkr. vedrørende boligbyggeri i Teglværkshavnen ikke aftages, da Person 41 ikke kunne opnå tilfredsstillende aftale med Københavns Havn og JM Danmark.

Køb og bebyggelse af grundarealerne Hyrdehøj og Trekroner forekommer attraktivt for koncernen. De angivne salgspriser ligger p.t. 10-15 % under tilsvarende bebyggelser i områderne, og rækkehusene forventes attraktive for en bred køberkreds.

Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8 for så vidt angår byggeriet i Hyrdehøj, da tidsfristen fra kommunens accept til betaling var meget kort. Indstilles til bevilling for så vidt angår byggeriet i Trekroner.”

Lånene til projekterne blev ifølge den skriftlige bevilling dels bevilget som presserende bevilling (Projekt), dels indstillet til bevilling (projekt Trekroner). Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. november 2005, og i bevillingslisten stod begge lån som bevilget som presserende af Vidne 6. Af engagementsskemaet, dateret 17. november 2005, der var vedlagt den skriftlige bevilling til bestyrelsen, var begge lån også anført som bevilget som presserende.

/ - 190 -

Endvidere fremgik, at der på daværende tidspunkt var et faktisk træk på Projekt på ca. 15 mio. kr. og på ca. 17 mio. kr. på projekt Trekroner. Til bestyrelsen var der som yderligere bilag til de to skriftlige bevillinger vedlagt koncerndiagram samt regnskabstal for Virksomhed A/S 4 og Virksomhed ApS 3. Der var ikke vedlagt regnskabsoplysninger for Person 41, der kautionerede for lånene. På samme bestyrelsesmøde blev endvidere behandlet en anden bevilling til Person 41-koncernen på 200 mio. kr. til et byggeprojekt i Holbæk, som ikke er forelagt landsretten. Derved kom det samlede koncernengagement op på 323 mio. kr.

Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 11. maj 2006. Der blev ansøgt om en forhøjelse af Person 41's personlige kassekredit på 2 mio. kr. samt en ramme på ca. 181 mio. kr. til kassekredit, byggelån, lån og garantistillelser til datterselskabet Brainstones Holbæk ApS eller Person 41 personligt, der skulle anvendes på flere forskellige projekter, herunder 13 mio. kr. til projekt Upperten. Herom fremgik det:

”13.000 tkr. grundfinansiering - Byggeudstilling i Roskilde. I forbindelse med etablering af en byggeudstilling i Roskilde har Person 41 købt et areal pa 7.611 m2 hvor der skal opføres 11 "fremtidsboliger". Boligerne skal tegnes af specielt udvalgte arkitekter. Prismæssigt forventes de at ligge på niveau med et almindeligt nyopført parcelhus.

Byggeudstilling, Roskilde (1.000 kr.) Køb af grundareal 11.700 Udvikling af området - tegninger m.v. 1.300 Samlet anskaffelse 1.182 tkr. pr. grund 13.000

/ - 191 -

Til sikkerhed for engagementet deponeres ejerpantebrev 13.000 tkr. med 1. prioritets pant samt selvskyldnerkaution af Person 41. Ejerpantebrevet værdiansættes til 13.000 tkr..

Der er ikke taget stilling til finansiering af de enkelte byggerier.”

Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet forhøjet med ca. 183 mio. kr. til ca. 506 mio. kr. med en underdækning på 2 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Person 41 har været delkunde i Bank 1 gennem nogle år. Han har været meget tilfreds med sagsbehandlingen og ønsker derfor at nedbringe sit engagement med Bank 11 for primært at bruge Bank 1.

Person 41 har været i branchen i flere år og har gennem investeringer opnået en betydelig formue. Årsregnskaberne for 2005 er ikke færdige, men det har været et særdeles positivt år. Person 41 er ved at afslutte byggeri på Teglholms Alle, København, lejlighederne er solgt og der forventes en fortjeneste på 100 mio. kr..

Da kunden ønskes hurtigt svar kunne sagen ikke afvente bestyrelsens beslutning. Ansøgte er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Lånene blev bevilliget som presserende af Vidne 6 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 1. juni 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabstal for Person 41 personligt, Virksomhed A/S 4, Virksomhed ApS 3, Virksomhed A/S 4 og Brainstones ApS. Om Person 41's personlige forhold fremgik blandt andet, at han havde en personlig formue på 31,5 mio. kr. Endvidere var anført:

”Ovenstående tal er baseret på modtaget udkast til regnskab for 2004 udarbejdet af Deloitte.

Regnskabet er fortsat kun i udkast på grund af diverse verserende skattesager.

Vi kender ikke til formuefordelingen mellem Person 41 & Person 62.

Væsentlige aktiver:

Kapitalindestående i Virksomhed A/S 4 og Galleri 97.106 tkr. Fast ejendom 6.724 tkr. værdipapirer (Virksomhed ApS 3 m.fl.) 12.245 tkr. Diverse tilgodehavender 9.913 tkr.”

/ - 192 -

Af det vedlagte engagementsskema, dateret 9. maj 2006, fremgik blandt andet, at det faktiske træk på koncernengagementet var ca. 53 mio. kr., heraf ca. 17 mio. kr. på Projekt og ca. 18 mio. kr. på projekt Trekroner.

Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 15. september 2006 og vedrørte en forhøjelse af rammen til projekt Upperten. Der blev ansøgt om en forhøjelse på ca. 42 mio. kr. af den tidligere bevilgede ramme på ca. 181 mio. kr. til Person 41 personligt eller et af ham 100 % ejet selskab. Forhøjelsen blev givet til projekt Upperten, der nu lå i selskabet Upperten A/S (senere: U10 Byggeudstilling Trekroner A/S), og den samlede bevilling til projekt Upperten var herefter opgjort til samlet ca. 57 mio. kr. Aftaledatoen var fejlagtigt angivet til 31. juli 2006, og engagementet ses fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 14. marts 2008, jf. nedenfor.

Af den skriftlige bevilling fremgik blandt andet, at der på projekt Upperten nu blev budgetteret med et mindre underskud på ca. 2 mio. kr., men at man forventede at kunne opnå besparelser i forhold til budgettet. Af den skriftlige bevilling fremgik endvidere:

”Til sikkerhed for engagementet deponeres ejerpantebreve 52.000tkr. med 1. prioritetspant. Transport i salgsprovenu/deponeringer/garantier fra slutkøberne, transport i entreprenørgaranti samt selvskyldnerkaution af Person 41 og Virksomhed A/S 5. Person 41 indestår samtidig for tilførsel af den fornødne kapital, såfremt salgsprovenuet ikke kan dække kreditterne.”

Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet forhøjet til ca. 548 mio. kr., fortsat med en underdækning på 2 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Person 41 har været delkunde i Bank 1 gennem nogle år. Han har været meget tilfreds med sagsbehandlingen og ønsker derfor at nedbringe sit engagement med Bank 11 for primært at bruge Bank 1.

Person 41 har været i branchen i flere år og har gennem investeringer opnået en betydelig formue. Det private regnskab for 2005 er ikke færdige, men det har været et særdeles positivt år. Person 41.

Da kunden ønskes hurtigt svar kunne sagen ikke afvente bestyrelsens beslutning. Ansøgte er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling af det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den

/ - 193 -

skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabstal for Person 41 personligt, der fortsat var baseret på et udkast til regnskab for 2004 udarbejdet af Deloitte, samt regnskabstal for Virksomhed ApS 3. Af det vedlagte engagementsskema, dateret 15. september 2006, fremgik blandt andet, at det faktiske træk på koncernengagementet var ca. 119 mio. kr., heraf ca. 18 mio. kr. på Projekt, ca. 23 mio. kr. på projekt Trekroner og ca. 14 mio. kr. på projekt Upperten.

På et møde den 23. november 2006 med blandt andre Person 41 blev koncernens engagement med Bank 1 gennemgået. Om Projekt og projekt Trekroner var anført, at et nyt revideret budget viste behov for højere byggekredit. Både byggeomkostninger og salgspriser var steget, og der var fortsat overskud.

Den 7. februar 2008 modtog Bank 1 den ovenfor, afsnit 4.7.5, omtalte rapport fra Finanstilsynet vedrørende undersøgelsen af Bank 1's solvensbehov. Af rapporten fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med en væsentlig konjunkturnedgang, uden at være en

/ - 194 -

alvorlig krise. Det var tilsynets opfattelse, at 29 af engagementerne, herunder engagementet med Person 41-koncernen, indeholdt en særlig høj risiko.

Den fjerde skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 14. marts 2008 og vedrørte primært prolongering af koncernens engagementer med Bank 1. Det fremgik af bevillingen, at det samlede koncernengagement før bevillingen var reduceret til 400 mio. kr., og at bevillingen medførte en yderligere reduktion med ca. 115 mio. kr. til samlet ca. 285 mio. kr. Der blev blandt andet ansøgt om prolongering af ramme på 59 mio. kr. til Projekt i datterselskabet Brainstones Byg ApS (senere: Virksomhed ApS 21), der var ratet 700, prolongering af ramme på 102 mio. kr. til projekt Trekroner i datterselskabet Brainstones Trekroner ApS (senere: Trekroner ApS), der var ratet 600, og prolongering af ramme på 29 mio. kr. til projekt Upperten i datterselskabet Upperten A/S (U10 Byggeudstilling Trekroner A/S), der var ratet 601. Aftaledatoen var angivet til 1. august 2008.

Vedrørende Projekt var anført blandt andet:

”Rammen er anvendt til køb af grundstykke beliggende Område, Hyrdehøj til opførelse af 27 rækkehuse.

Ejendommene er nu færdigbygget og der er solgt 7 ud af 20 rækkehuse. Når de igangværende handler er afsluttet vil kreditten kunne nedbringes til 51.000 tkr.

De resterende 20 rækkehuse (2.018 m2) skal sælges til 25.900 kr. i snit for at byggeriet går i nul. De allerede solgte lejligheder er solgt til 27.600 tkr. … Overskuddet forventes at blive mindre end oprindeligt budgetteret - der var budgetteret med en avance på 18 %, men nu forventes overskuddet at ligge på 6,2 %.

Budgettet er skredet pga. stigende renter, lang liggetid inden byggeriet blev igangsat og en ikke helt effektiv byggestyring.

/ - 195 -

Person 41 ønsker at indgå formidlingsaftale med Boligmægleren, om salg af de sidste ejendomme. Aktuelt er boligerne til salg hos Nybolig, Ringsted, hvad der ikke har været optimalt.

Sikkerhed: 1. prioritetspant på 58.000 tkr. værdiansat til 56.456 tkr.

Regnskab på 31.12.2006 viser resultat på -128 tkr. og en egenkapital på -2 tkr., svarende til en soliditetsgrad på 0 %.”

Om projekt Trekroner var anført blandt andet:

”Rammen er anvendt til køb af grundstykke beliggende Trekroner med henblik på opførelse af 38 lejligheder.

Byggeriet er stort set afsluttet og lejlighederne bliver afleveret her ultimo februar/primo marts 2008.

Byggeriet er forløbet som planlagt, og der har alene været små ændringer. Byggeriet er blevet ca. 9 mio. kr. dyrere end budgetteret som følge af højere byggerenter og længere liggetid og andrager nu samlet 102 mio. kr., svarende til ca. 22.700 kr. i samlet anskaffelsespris pr. kvadratmeter bolig.

Der er solgt 1 ud af de 38 lejligheder.

Person 41 er også her interesseret i at indgå et samarbejde med Boligmægleren. Indtil nu har Nybolig også haft dette salg, hvad der dog ikke har resulteret i mere en 1 bolig solgt. … Alternativ til salg er udlejning af lejlighederne. … I lyset af den meget store salgsrisiko på dette projekt må et negativt resultat desværre forventes, såfremt der ikke sker en markant forbedring af ejendomssalget på kort sigt.

Sikkerhed: 1. prioritetspant på 93.000 tkr. værdiansat til 93.000 tkr.

Regnskab på 31.12.2006 viser resultat på -104 tkr. og en egenkapital på 21 tkr., svarende til en soliditetsgrad pa 0,1 %.”

Vedrørende projekt Upperten var anført blandt andet:

”Rammen er anvendt til køb af grundstykke af Roskilde Kommune med henblik på opførelse af 11 boliger. …

/ - 196 -

Det var fra starten meningen, at der skulle opføres 11 arkitekttegnede huse. Denne plan er nu opgivet, da byggeriet blev alt for dyrt, og da der ikke kunne holdes økonomi i projektet.

Samlet - inkl. køb af grunden - har det derfor nu kostet Upperten ApS 28 mio. at udvikle og starte dette projekt op. Det vil med andre ord sige, at der har været omkring 14 mio. kr. i tabte udviklingsomkostninger. Anslået 2 mio. kr. er gået til byggemodning.

Alternativt til de arkitekttegnede huse, arbejder Person 41 med at få byggetilladelse til 11 tyske Dennart huse, som også tegnes/tilrettes af danske arkitekter.

Husene opføres i betonelementer, der levers færdigmonteret fra Tyskland. Opførelsesomkostningerne bliver langt mindre, og ved en salgspris på 28.000 tkr. pr m2 , vil de tabte udviklingsomkostninger kunne inddækkes.

Det nye projekt er under udarbejdelse, og der er ikke givet tilsagn om byggekredit til det nye projekt.

Sikkerhed: 1. prioritetsejerpantebrev på 28.000 tkr. værdiansat til 9.945 tkr.

Der foreligger endnu ikke regnskab.”

Den skriftlige bevilling indeholdt endvidere regnskabsoplysninger vedrørende Person 41- koncernen samt oplysninger om de stillede kautioner og supplerende sikkerheder i form af sekundær pant i ejerpantebreve for 115 mio. kr.

Det ansøgte blev indstillet til bevilling med følgende begrundelse:

”Person 41 har været delkunde i Bank 1 gennem nogle år. Han har været meget tilfreds og ønsker derfor løbende at nedbringe sit engagement med Bank 17 og alene bruge Bank 11 og Bank 1.

Person 41 har været i branchen i flere år og har gennem investeringer opnået en betydelig formue. Byggeprojekterne har dog ikke kørt optimalt, og der skal en langt stærkere byggestyring til fremover. Såfremt der opstartes ny projekter med Bank 1, vil det blive med Person 42 på sidelinien fra opstart.

Det er dog åbenlyst, at Person 41 nu er i finansielle problemer som følge af udviklingen i diverse projekter - og dette har presset likviditeten i koncernen.

/ - 197 -

Person 41 er sig dette bevist og har derfor accepteret, at hans personlige kautioner overfor diverse projekter er blevet understøttet med supplerende pant i hans anlægsbeholdning af ejendomme. Det er vores opfattelse, at denne supplerende sikkerhedsstillelse har udtømt de fleste muligheder for yderligere sikkerhedsstillelse på nuværende tidspunkt.

Banken arbejder aktivt på at nedbringe engagementet, og kunden vil derfor blive indkaldt til nyt møde i april for at diskutere, hvordan boniteten af engagementet kan forbedres.

Banken vil i den forbindelse udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at koncernens gearing reduceres, at likviditeten forbedres samt at der tilbringes egenfinansieringsbidrag til diverse projekter gennem realisering af avancer, hvor dette er muligt.”

Det ansøgte blev indstillet bevilliget af Sagsøgte 3 og Vidne 5 samt behandlet i henhold til skriftlig bevilling i bestyrelsen og forelagt på bestyrelsesmøde den 24. april 2008. Til bestyrelsen var som bilag vedlagt engagementsskema og regnskabstal for en række datterselskaber, herunder Brainstones Byg ApS og Brainstones Trekroner ApS. Af det vedlagte engagementsskema, dateret 11. marts 2008, fremgik blandt andet, at det faktiske træk på engagementerne var samlet ca. 284 mio. kr., heraf ca. 62 mio. kr. på Projekt, ca. 103 mio. kr. på projekt Trekroner og ca. 29 mio. kr. på projekt Upperten, mens den faktiske sikkerhed var opgjort til ca. 205 mio. kr.

Endvidere er Person 41-koncernen omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 277

/ - 198 -

mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 70 mio. kr., bogført nedskrivning på ca. 75 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 110 mio. kr., heraf i alt 87 mio. kr. på Projekt, projekt Trekroner og projekt Upperten. Som en kommentar til sikkerhederne var anført, at Person 41 og Virksomhed ApS 3 havde afgivet selvskyldnerkaution for selskaberne i koncernen, og at Bank 7 ikke var i besiddelse af regnskab for Virksomhed ApS 3. I konklusionen var anført, at Bank 1 havde reageret meget sent på den negative regnskabsmæssige udvikling, og at en del ejendomme var udviklet og klar til salg, men at ligge- og/eller realisationsomkostninger måtte forventes at blive betydelige, hvorfor der var ansat en relativ lav realisationsværdi pr. kvadratmeter i tabsrisikoberegningen. Risikoprofilen blev vurderet som høj.

Endelig optræder koncernen på overtræksliste pr. 11. august 2008 med ca. 20 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var engagementet på ca. 277 mio. kr., der var nedskrevet ca. 75 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Overtrækkene skyldtes påløbne renter samt færdiggørelsesomkostninger på byggerierne i Projekt og projekt Trekroner. I den forbindelse var anført, at ansøgning lå på kreditkontoret.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 23 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 128 mio. kr. Finansiel Stabilitet har ikke nærmere specificeret, hvor stor en del af de to tabsopgørelser, der henføres til Projekt, projekt Trekroner og projekt Upperten.

Som dokumentation for tabet på Person 41-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sine anmeldelser (uden bilag) i Person 41-koncernens konkursboer, uddrag af Finansiel Stabilitets korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboerne i Projekt og projekt Trekroner blev afsluttet efter konkurslovens § 143, og at konkursboet i projekt Upperten i 2013 blev lukket med delvis dækning til simple kreditorer med en samlet dividende på 20,1776 %. Det fremgår, at Finansiel Stabilitet oprindeligt havde anmeldt krav på ca. 58 mio. kr. i Projekt, ca. 107 mio. kr. i projekt Trekroner og ca. 31 mio. kr. i projekt Upperten, og at man fra sidstnævnte konkursbo modtog ca. 6 mio. kr. i dividende. Samtidig har Finansiel Stabilitet opgjort den nominelle værdi af sikkerheder, der lå til grund for hele koncernengagementet, til samlet ca. 209 mio. kr., men det er ikke specificeret, hvor stor en

/ - 199 -

del heraf, der kan henføres til Projekt, projekt Trekroner og projekt Upperten.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement pr. 29. august 2008 opgjort til ca. 277 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 276 mio. kr. og et overtræk på ca. 20 mio. kr. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgør ca. 209 mio. kr., og at der er ”blanco” på ca. 70 mio. kr. Af det andet udtræk fremgår blandt andet, at banken i 2010 havde afskrevet ca. 125 mio. kr. på engagementet, heraf ca. 41 mio. kr. på Projekt, ca. 57 mio. kr. på projekt Trekroner og ca. 30 mio. kr. på projekt Upperten.

Person 3's engagement med Bank 1 omfattede særligt investeringskreditter og udlandslån. Person 3 var kunde i Team A, og for landsretten har Bank 1's udlån til Person 3 særligt drejet sig om lån til køb af aktier i Bank 1. Derudover ejede Person 3 selskabet Virksomhed I/S sammen med Person 21, hvortil banken også lånte penge. Bankens engagementer med Person 3, Person 43 og Person 21 personligt samt selskabet Virksomhed I/S blev i banken samlet behandlet under overskriften ”Koncern Person 3 og Person 21” med adresse på Person 3 og Person 43's privatadresse i Roskilde. Der er ikke forelagt nærmere oplysninger om bankens engagementer med Person 43, Person 21 og Virksomhed I/S, og det er derfor alene Person 3's personlige engagement, der er gennemgået i det følgende.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 148 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til samme beløb. De opgjorte tab omfatter engagementerne med både Person 3 og Person 21, og Finansiel Stabilitet har ikke nærmere specificeret, hvor stor en del af de to tabsopgørelser, der kan henføres til Person 3.

/ - 200 -

Der er i sagen fremlagt to skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrørende Person 3 samt tre overtrækslister, hvorpå ”Person 3 og Person 21” optræder.

Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer, havde Person 3 personligt et udlånsengagement i banken pr. 31. december 2004 på ca. 1,2 mio. kr., et faktisk træk på ca. 1,6 mio. kr. og ca. 0,2 mio. kr. i indlån. Af regnskabstal vedrørende Person 3 opgjort pr. 2. februar 2006 fremgår, at Person 3 på daværende tidspunkt havde lån i banken for ca. 45 mio. kr. Der er ikke fremlagt skriftlig bevilling vedrørende dette udlånsengagement.

Den første skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 13. marts 2006 og vedrørte blandt andet køb af aktier i Bank 1. Person 3 var forud for dette tidspunkt allerede aktionær i banken. Ifølge bankens aktieprotokol, der blev fremlagt på bestyrelsesmøde den 20. oktober 2005, var Person 3 på daværende tidspunkt den 18. største aktionær med en aktiekapital på nominelt 337.220 kr., svarende til 0,30 % af aktiekapitalen, og en stemmeprocent på 0,32 %. Ifølge ajourført aktieprotokol, der blev fremlagt på bestyrelsesmøde den 27. januar 2006, var Person 3 på daværende tidspunkt den 9. største aktionær med en aktiekapital på nominelt 842.720 kr., svarende til 0,74 % af aktiekapitalen, og en stemmeprocent på 0,8 %. Endelig fremgår det af oversigt udarbejdet af Vidne 5, dateret den 23. november 2009, vedrørende Bank 1's finansiering af køb af aktier i banken for 5 mio. kr. eller mere i perioden 2005-2007, at Bank 1 i 2005 finansierede Person 3's køb af aktier i Bank 1 for i alt 6 mio. kr. og i januar 2006 finansierede køb for yderligere 5 mio. kr. Der er ikke i sagen fremlagt yderligere oplysninger om disse aktiekøb i 2005, herunder eventuelle bevillinger til finansieringen af aktiekøbet.

Ifølge ovennævnte oversigt vedrørende Bank 1's finansiering af køb af aktier finansierede banken den 1. marts 2006 Person 3's køb af aktier i banken for i alt ca. 64 mio. kr. Finansieringen heraf var formentlig omfattet af den første skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, af 13. marts 2006. Den skriftlige bevilling vedrørte to bevillinger til Person 3 og en bevilling til Virksomhed I/S. Disse lån blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og Sagsøgte 1 og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23.

/ - 201 -

marts 2006. Sagsøgte 7 deltog ikke i dette møde. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt blandt andet regnskabstal for Person 3.

Af den skriftlige bevilling fremgik:

”KUNDE: … Koncern Person 3 og Person 21, …

ANSØGNING: Person 3 er uddannet cand. merc. i økonomi og har i mange år arbejdet som direktør for Festival.

Der søges om følgende: 75.562 tkr. Ramme for udlandslån, provenuet anvendes til køb af ejendommen …, pris 2.995 tkr., som udlejes til [ Udeladt ] samt køb af Bank 1 aktier. Til sikkerhed etableres ejerpantebrev i ejendommen på 1.300 tkr. For aktiekøbet er der ingen sikkerhed, men der aftalt at der skal være værdier svarende til en overdækning på 20 % og stoploss 10 %. Aftaledato 01.04.2014

20.000 tkr. Prolongering samt forhøjelse af ramme for valutaterminsforretninger med 10.000 tkr. Aftaledato 01.02.2007

Person 3's formue pr. 07.02.2006 udgør 13.178 tkr.

Virksomhed I/S …

KONCERNENGAGEMENT: Engagement før bevilling 45.156 tkr. Udvidelse af engagement 80.562 tkr. Samlet engagement herefter 125.718 tkr. Underdækning 103.310 tkr.

Ramme for Valutaterminsforretninger 20.000 tkr. belaster engagementet med 10 % = 2.000 tkr.

Uudnyttet maksimum 288 tkr.

/ - 202 -

Disponibelt indestående 1.464 tkr. Ej disponibelt indestående 227 tkr. Værdi af depoter, ekskl. sikkerhedsdepoter 141.632 tkr.

SAMMENFATNING OG INDSTILLING: Person 3 har et indgående kendskab til investering i værdipapirer og har en god økonomisk indsigt da han oprindeligt er uddannet cand. merc. i økonomi og i mange år har arbejdet som direktør for Festival.

Med baggrund i Person 3's betydning for lokalsamfundet i Roskilde, anser vi det for fornuftigt at knytte ham tæt til banken.

Da kunden skulle give hurtigt svar vedrørende køb af ejendommene samt ønskede at købe Bank 1 aktierne straks er der bevilget i henhold til kreditinstruksen 2.8.”

Herefter optræder Person 3 og Person 21 samlet på overtræksliste pr. 27. juli 2006 med ca. 1,1 mio. kr., der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006. Ifølge overtrækslisten var deres engagement på ca. 130 mio. kr. og var ratet A. Det fremgik, at overtrækket blev indfriet løbende. En restance på 833.000 kr. på udlån med restgæld 29 mio. kr. skyldtes rentetilskrivning og blev søgt delvist legaliseret.

Ifølge bankens aktieprotokol, der blev fremlagt på bestyrelsesmøde den 21. september 2006, var Person 3 på daværende tidspunkt den 3. største aktionær med en aktiekapital på nominelt 1.973.920 kr., svarende til 1,73 % af aktiekapitalen, og en stemmeprocent på 0,98 %.

På samme bestyrelsesmøde den 21. september 2006 blev forelagt overtræksliste pr. 7. september 2006, hvor Person 3 og Person 21 optræder samlet med ca. 1,1 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var deres engagement på ca. 128 mio. kr. og var ratet A. Det fremgik, at overtrækket skyldtes betaling af renter på lån til Bank 1-aktier. Ansøgning om forhøjelse var under udarbejdelse. Endvidere optræder Person 3 og Person 21 på overtræksliste pr. 5. oktober 2006 med ca. 1,2 mio. kr., hvilket blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006. Ifølge overtrækslisten var deres engagement på ca. 129 mio. kr. og var ratet B. Det var gentaget, at overtrækket skyldtes betaling af renter på lån til Bank 1-aktier, og at ansøgning om forhøjelse var under udarbejdelse.

Intern Revision gennemgik Person 3 og Person 21's engagement ultimo 2006. Af Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 11. december 2006, fremgik blandt andet,

/ - 203 -

at engagementet var på ca. 131 mio. kr., sikkerheder var opgjort til ca. 27 mio. kr., og ”blanco” udgjorde dermed ca. 104 mio. kr. I notatet var anført:

”Person 43 og Person 3 havde i 2005 en personlig indkomst på 1,4 mio.kr., og deres formue er opgjort til 15,2 mio.kr. Person 21's formue er opgjort til ca. 7 mio.kr. … Konklusion: Den væsentligste del af engagementet er bevilget til Person 3. Person 3's engagement er klassificeret B, hvilket vurderes som forsvarligt i henhold til kundens indtjening og formueforhold.”

Ifølge ovennævnte oversigt udarbejdet af Vidne 5, dateret den 23. november 2009, vedrørende Bank 1's finansiering af køb af aktier i banken finansierede Bank 1 den 21. marts 2007 og 23. august 2007 Person 3's køb af aktier i banken for i alt 7,5 mio. kr. henholdsvis 35 mio. kr. Der er ikke i sagen forelagt yderligere oplysninger om disse aktiekøb, men finansieringen heraf var formentlig omfattet af den anden skriftlige bevilling af 16. oktober 2007, der er fremlagt i sagen, jf. herom umiddelbart nedenfor.

/ - 204 -

engagementet, at risikoen lå på Person 3, da han ikke var i stand til at betale renter og afdrag. Der var ”pt.” en risiko på engagementet, og underdækningen vedrørende Person 3, der var på ca. -10 %, var unormal.

Som bilag til Team Kredits notat om engagementet var vedlagt et engagementsskema. Heraf fremgik, at engagementet med Person 3 personligt udgjorde ca. 192 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 185 mio. kr., og at sikkerhederne udgjorde ca. 78 mio. kr. Engagementet var anvendt til køb af fire private boliger samt aktier i Bank 1 med aktuel kursværdi på ca. 80 mio. kr.

Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 16. oktober 2007 og vedrørte bevillinger til Person 3, Person 43, Person 21 og Virksomhed I/S. Bevillingslisten vedrørende lånene var dateret 10. oktober 2007. Samtlige lån blev bevilliget som presserende bevilling af det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 25. oktober 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt regnskabstal for Person 21 og Virksomhed I/S men ikke for Person 3.

Ifølge den skriftlige bevilling var Person 3 personligt ratet A. Endvidere var anført om engagementet med Person 3:

”KUNDE: … Koncern Person 3 og Person 21, …

ANSØGNING: … Person 3 (rating A) Person 3 er uddannet revisor og er adm. direktør i Fond. Fond er bl.a. ansvarlig for Festival m.v.

3.800 tkr. Ramme for lån i Totalkredit i forbindelse med omlægning af lånet i ejendommen Adresse 12. Er erstattes af en tabsgaranti på 900 tkr.

5.250 tkr. Betalingsgaranti i forbindelse med køb af ejendom beliggende Adresse 13 i By 2. Ejendommen benyttes som sommerhus. Der er tale om 100 % finansiering. Garantien er 23/8 2007 afløst af en kassekredit. Aftaledato 15/8 2008. Til sikkerhed disponeres: 725 tkr. to ejerpantebreve i sommerhuset.

/ - 205 -

100.000 tkr. Forhøjelse finansiel ramme. Rammen forhøjes med 100 mio. til i alt 150 mio. kr. Rammen dækker køb/salg af Udenlandske Futures Dax eller SP500 samt Valutaterminsforretninger. Aftaledato 15/8 2008.

50.500 tkr. Investeringskredit. Provenuet er anvendt til køb af Bank 1 aktier samt til betaling af løbende tilskrevne renter. Aftaledato 15/8 2008.

47.000 tkr. Udlandslån i Tjekkiske kuroner – provenuet er anvendt til køb af Bank 1 aktier – aftaledato 15/8 2008.

73.000 tkr. Udlandslån fordelt på CHF og EUR. Aftaledato 15/8 2008. Provenuet er anvendt til køb af danske og udenlandske værdipapirer (aktier). Til sikkerhed disponeres: 77.156 tkr. danske aktier

10.000 tkr. Udlandslån i Tjekkiske kuroner – provenuet er anvendt til køb af 21.500 stk. Bank 1 aktier – kurs 470. Lånet sammenlægges med eksisterende udlandslån ved næste rentetermin 10/12 2007. Aftaledato 15/8 2008.

Formueopgørelse for Person 43 og Person 3: Pr. 30. september 2007 har parret en formue på -511 tkr.

Person 43 (rating A) …

Person 21 (rating B) …

Virksomhed I/S (rating 300) …

KONCERNENGAGEMENT: Engagement før bevilling 125.718 tkr. Udvidelse af engagement 110.327 tkr. Samlet engagement herefter 236.045 tkr. Underdækning 128.913 tkr.

Underdækningen er fordelt således: Person 3 116.769 tkr. … Ramme for finansielle instrumenter for i alt 150.000 tkr. indgår i det samlede engagement med 10 % (15.000 tkr.).

Uudnyttet maksimum 8.866 tkr. Disponibelt indestående 5.503 tkr. Ej disponibelt indestående 80 tkr. Værdi af depoter, ekskl. sikkerhedsdepoter 4.403 tkr.

SAMMENFATNING OG INDSTILLING: De store underdækninger modsvares af nedennævnte aktier i medejerdepoter/spærrede depoter:

/ - 206 -

Person 3 - værdi af 186.500 stk. Bank 1 aktier (kurs 428): 79.822 tkr. Person 43 - værdi af 5.020 stk. Bank 1 aktier (kurs 428): 2.149 tkr. Person 21 - værdi af 23.060 stk. Bank 1 aktier (kurs 428): 9.870 tkr. Samlet værdi 91.841 tkr.

En samlet oversigt over aktiver og passiver for Person 43 og Person 3 viser, at deres samlede formue er -511 tkr. pr. 30. september 2007.

En ændring i aktiekursen med 10 point for Bank 1 aktien betyder alt andet lige en ændring i Person 3 og Person 43's formue med 1.915 tkr.

Engagementet er bevilget i henhold til kreditinstruks pkt. 3.8.”

Af referat fra bestyrelsesmøde den 11. januar 2008 fremgår, at Sagsøgte 3 gennemgik blandt andet engagementet med privatkunden Person 3, og at bestyrelsen var enig, i at der forelå et nedskrivningsbehov på engagementet i niveauet 47 mio. kr.

Endvidere er Person 3 m.fl. omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede engagement opgjort til ca. 197 mio. kr.

/ - 207 -

med et ”blankoelement” på ca. 170 mio. kr., bogført nedskrivning og hensættelse på ca. 129 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 168 mio. kr. Som en kommentar til sikkerhederne var anført, at de finansierede aktier i Bank 1 ikke var pantsatte, men lå i spærrede depoter, og at aktierne indgik til 0 kr. i tabsrisikoopgørelsen. Om tabsrisikoen var anført, at ”Engagementets størrelse og blanco står i uhyggeligt misforhold til indtjenings- og kapitalforholdene” . Af andre bemærkninger til engagementet var anført blandt andet, at der ikke var aftalt afvikling på engagementerne, og at banken tilsyneladende finansierede løbende rentetilskrivninger. Der havde været en utrolig stor risikoprofil, hvor alt tilsyneladende havde været muligt, og der sås ikke at være gjort tiltag ved overskridelse af ”stop loss-klausuler” på investeringsramme og ”OTC-ramme” . I konklusionen var anført, at der reelt var tale om et økonomisk nedbrud for kunderne. Der var ifølge sagen nedskrevet ca. 129 mio. kr., og risikoprofilen blev vurderet som høj.

” Engagement 30. juni 2008 203 Sikkerheder skønnet af banken til 28 Blanco 175 Nedskrivning pr. 30. juni 2008 126

Den væsentligste del af engagementet vedrører Person 3. Vi er enige i, at der er OIV på Person 3, hvis personlige formue er væsentlig negativ. Af engagementet vedrører ca. 100 mio. kr. lån til køb af aktier i Bank 1.

Efter vores opfattelse er størrelsen af det bevilgede engagement til Person 3 i misforhold til debitors indtægts- og formueforhold.

Vi kan efter vores gennemgang tilslutte os målingen af engagementet.”

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 148 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til samme beløb, men Finansiel Stabilitet har som nævnt ovenfor ikke nærmere specificeret, hvor stor en del af de to tabsopgørelser, der kan henføres til Person 3.

Som dokumentation for tabet på Person 3 har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet udskrift af bankens interne engagementsopgørelse. Heri er det samlede

/ - 208 -

koncernengagement pr. 29. august 2008 opgjort til ca. 194 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 191 mio. kr. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgjorde ca. 30 mio. kr., og at der var ”blanco” på ca. 164 mio. kr. samt overtræk på 0 kr. Heraf udgjorde Person 3's engagement ca. 151 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 149 mio. kr., og der var sikkerheder for i alt ca. 13 mio. kr. samt ”blanco” på ca. 137 mio. kr.

Endvidere har Finansiel Stabilitet fremlagt en akkordaftale mellem Den Nye Bank henholdsvis Person 3 og Person 43, der blev underskrevet i oktober 2009. I akkordaftalen var Person 3's og Person 43's samlede gæld til Den Nye Bank opgjort til netto ca. 140 mio. kr. Det fremgik af aftalen, at engagementerne med Virksomhed I/S og Virksomhed K/S 5 fortsatte uændret blandt andet under forudsætning af, at engagementerne blev serviceret. Det var hensigten, at begge engagementer skulle overføres til andet pengeinstitut inden 31. marts 2010, og at banken modtog salgsfuldmagt, der kunne anvendes, hvis overførsel ikke fandt sted. Om Virksomhed K/S 5 fremgår, at det var en vindmølle i Tyskland fra 2001, og at Person 3 og Person 21 samt Person 43 var kommanditister i Virksomhed K/S 5.

Ifølge aftalen blev Person 3's og Person 43's engagement med Den Nye Bank akkorderet ved indbetaling af 2.230.500 kr., der skulle afdrages i løbet af ti år. Derudover skulle provenuet ved realisering af tre ejendomme samt aktier i GourmetBryggeriet A/S tilgå Den Nye Bank, ligesom Den Nye Bank skulle have transport i en eventuel skatteværdi fremkommet ved afståelse af Bank 1-aktier, hvis skattelovgivningen gav mulighed herfor.

Finansiel Stabilitet har endvidere fremlagt brev af 28. august 2014, hvoraf fremgår, at Finansiel Stabilitet mod indbetaling af 6,1 mio. kr. ville bortakkordere det resterende engagement med Person 3, Person 43, Person 21 og Virksomhed K/S 5, frigive alle stillede sikkerheder og kvittere alle kautioner. Akkorderingen omfattede tillige den resterende restgæld på den tidligere aftalte akkord.

/ - 209 -

Finansiel Stabilitet indgik aftalen på baggrund af en intern afviklingsplan, der blev indstillet og bevilget i juni 2014. Heraf fremgik blandt andet, at koncernengagementet pr. 30. juni 2012 udgjorde ca. 155 mio. kr., og at der pr. 1. juli 2014 var afskrevet ca. 144,5 mio. kr. Virksomhed K/S 5's restgæld var opgjort til ca. 10 mio. kr., Person 21's restgæld opgjort til 13.000 kr. og Person 3's restgæld udgjorde 594.000 kr. Efter modtagelsen af yderligere 6,1 mio. kr., ville restengagementet på ca. 3,5 mio. kr. ligeledes blive afskrevet, hvorved den samlede nedskrivning på koncernen ville udgøre ”ca. 148.150 tkr.” Det fremgik ikke af afviklingsplanen, hvor stor en del heraf, der vedrørte Person 3 personligt.

Navnet ”Person 45” optræder flere steder, herunder i skriftlige bevillinger og på overtrækslister, sammen med Person 44-koncernen. Baggrunden er, at Person 45 stod bag selskabet Virksomhed ApS 7, der sammen med holdingselskabet Hanros ApS ejede flere ejendomsselskaber. Endvidere optræder navnet ”Person 46” , som ejede et eller flere selskaber sammen med Person 44 og Person 45. Der er ikke for landsretten fremlagt nærmere oplysninger om Person 45 eller Person 46 eller Bank 1's engagement med selskaberne ejet sammen med Person 45 og Person 46. Det fremgår endvidere ikke klart af de fremlagte dokumenter, om og i givet fald hvornår opgørelsen af Person 44-koncernens engagement omfatter den del af koncernen, der var ejet sammen med Person 45 og/eller Person 46.

Ifølge det for landsretten oplyste behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 11 skriftlige bevillinger vedrørende Person 44-koncernen, hvoraf otte bevillinger er fremlagt. Ingen af de skriftlige bevillinger indeholdt en beskrivelse af koncernen.

/ - 210 -

Koncernen optrådte i samme periode på 20 overtrækslister. Bortset fra et overtræk i december 2006 på ca. 31 mio. kr. og et overtræk i august 2008 på ca. 27 mio. kr., bestod overtrækkene af beløb på ca. 1-8 mio. kr., der ikke er omtalt nærmere i det følgende.

Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer var summen af udlån til Person 44-koncernen pr. 31. december 2004 ca. 85 mio. kr., mens koncernens faktiske træk var ca. 91 mio. kr. Den 29. august 2008 udgjorde koncernens samlede engagement ca. 598 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 573 mio. kr. Person 44-koncernen henhørte under Team Ringsted med Sagsøgte 8 som kundeansvarlig.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 233 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 257 mio. kr.

Person 44 var aktionær i Bank 1 og ifølge det oplyste finansierede Bank 1 i perioden 27. august 2003-2. april 2007 aktiekøb for ca. 51 mio. kr. Bankens udlån til Person 44 personligt, herunder finansieringen af Person 44's aktiekøb, er ikke omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.

Den første skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 23. december 2004. Kunden var angivet som ”Koncernen Person 44” med Kundenr. 1. Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 34 mio. kr., fra ca. 51 mio. kr. til ca. 85 mio. kr. Den skriftlige bevilling omfattede blandt andet lån til Virksomhed ApS 11, der var ejet sammen med Person 45, holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS og datterselskaberne Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 6, der ikke er forelagt for landsretten. Endvidere blev der ansøgt om et lån på ca. 2 mio. kr. til Person 44. Endelig blev der ansøgt om et lån på 9 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 4 (herefter kaldet ”Lygten-projektet”). Projektet vedrørte en ejendom beliggende på Nørrebro, København, der var købt i marts 2004 for ca. 7 mio. kr. med nedrivning for øje. Selskabet forhandlede om at købe nabogrunden, hvilket ville bringe arealet op på 10.000 kvm. Forventningen var at få lov til at bygge 25 % erhverv og 75 % ejerboliger. Det blev oplyst, at alle instanser i Københavns Kommune stod bag projektet, der afventede endelig lokalplan. Når alle aftaler var på plads, forventedes projektet videresolgt. Til sikkerhed deponeredes ejerpantebrev på 10 mio. kr. i ejendommen samt personlig kaution af Person 44. Aftaledatoen på

/ - 211 -

lånet var 1. oktober 2005, hvilket umiddelbart blev fulgt op i forbindelse med bevilling i november 2007, hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. nedenfor.

Under sammenfatning og indstilling var anført i den skriftlige bevilling:

”Der er vores vurdering at Person 44 er en fornuftig person som har stor erfaring med køb og salg af erhvervsejendomme. Person 44 ejer sammen med Person 45 og Person 46 endvidere ejendommene i selskabet Kristianiagade Aps. Transformervej ejes ligeligt sammen med Person 45.”

Ifølge den skriftlige bevilling og bevillingslisten blev lånet indstillet bevilliget af Sagsøgte 3 og Vidne 5 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2005, hvor lånet skulle være blevet bevilget. Det stemmer imidlertid ikke overens med oplysningerne i ovennævnte udtræk fra Bank 1's interne systemer, hvorefter summen af udlån til Person 44- koncernen pr. 31. december 2004 var opgjort til ca. 85 mio. kr., svarende til koncernengagementet inklusive forhøjelsen i den skriftlige bevilling af 23. december 2004. Ved bestyrelsens behandling var den skriftlige bevilling ikke vedlagt engagementsskema, koncerndiagram eller regnskabstal for Virksomhed ApS 4 eller Person 44.

Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 13. maj 2005 og vedrørte Lygten-projektet. Kunden var angivet som ”Koncernen Person 44” med samme kundenummer som ved foregående bevilling. Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med 11 mio. kr., fra ca. 88 mio. kr. til ca. 99 mio. kr. Der blev ansøgt om en forhøjelse på 11 mio. kr., så den samlede bevilling til Lygten-projektet fra 2005 og frem kom op på 20 mio. kr. Forhøjelsen skulle anvendes til at købe naboparcellen, hvor der lå en benzinstation, oprensning af grundstykket og liggeomkostninger. Det var supplerende oplyst, at den endelige lokalplan forventedes færdig til oktober 2005, og at der ikke ville blive opstartet byggeri før 70 % var solgt. Der var indgået foreløbig aftale med en køber om et bebygget areal på 1.000 m2 . Der blev ikke stillet yderligere sikkerhed i anledning af forhøjelsen, men det var anført, at datterselskabet var oprettet udelukkende med det formål at gennemføre byggeprojektet, og at banken havde en enekreditorlignende stilling. Aftaledatoen var 1. oktober 2005, hvilket umiddelbart blev fulgt op i forbindelse med bevilling i november 2007, hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. nedenfor.

/ - 212 -

Forhøjelsen af kreditten blev indstillet bevilget af Sagsøgte 3 og Vidne 5 med samme begrundelse som i den foregående bevilling med tilføjelsen: ”Der er tale om en fornuftig investering som vil give et pænt afkast ved salg.” Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 26. maj 2005, hvor lånet blev bevilget. Den skriftlige bevilling var vedlagt en regnskabsoversigt for holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS, der også indeholdt enkelte regnskabsoplysninger vedrørende Person 44 i form af oplysning om skattepligtig indkomst i årene 2001-2003 samt regnskabsmæssig formue i 2003.

Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 14. september 2005. Kunden var angivet som ”Koncernen Person 44” med samme kundenummer som ved foregående bevilling. Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 15 mio. kr., fra ca. 101 mio. kr. til ca. 116 mio. kr. Der blev ansøgt om prolongering og forhøjelse af datterselskabet Virksomhed ApS 6's engagement med 12 mio. kr. til ca. 25. mio. kr. Der er ikke for landsretten fremlagt oplysninger om den allerede eksisterende bevilling på ca. 13 mio. kr.

Datterselskabet havde købt ejendommen beliggende Adresse 23, By 3 og var ved at indgå lejeaftale med Novozymes. Forhøjelsen skulle anvendes til istandsættelse og ejendommen forventedes solgt med provenu på ca. 7 mio. kr. Til sikkerhed blev deponeret ejerpantebrev på 12 mio. kr. i ejendommen, pant i anparterne i selskabet, indtrædelsesret i entreprisekontrakt, tinglyst pantsætningsforbud samt personlig kaution af Person 44. Aftaledato var den 1. oktober 2006, hvilket blev fulgt op i forbindelse med bevilling i november 2007, hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. nedenfor. Der blev endvidere ansøgt om prolongering og forhøjelse af Person 44's engagement med ca. 3 mio. kr. til ca. 8 mio. kr.

Om koncernengagementet var anført:

” Engagement dags dato 103.105 tkr. - Heraf ubevilget overtræk 2.502 tkr. Engagement for bevilling 100.603 tkr. Udvidelse af engagement 15.230 tkr. Samlet engagement herefter 115.833 tkr. Underdækning *) 38.655 tkr.

/ - 213 -

Uudnyttet maksimum 11.097 tkr. Disponibelt indestående 333 tkr. Ej disponibelt indestående 38 tkr. Værdi af opbevaringsdepoter 1.474 tkr.

Kaution: Person 44 kautionerer for S&J Gruppen Holding ApS, Virksomhed ApS 22, Ejendomsselskabet Rosengården ApS, Virksomhed ApS 9, Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 11. Person 46, Person 45 og The Leyland International Corporation kautionerer for Konto nr. tilhørende Kristianiagade ApS. Person 46 kautionerer for Ejendomsselskabet Rosengården ApS. Person 45 kautionerer for Ejendomsselskabet Rosengården ApS. Virksomhed ApS 9 og Virksomhed ApS 11. S&J Gruppen Holding ApS kautionerer for Virksomhed ApS 4.

*) Af underdækningen kan 11 mio. kr. henføres til Person 44 og dennes køb af aktier i Bank 1, idet aktierne ikke er pantsat. Resten af underdækning kan henføres til Virksomhed ApS 4 med 13 mio. kr. og Virksomhed ApS 6 med 14 mio. kr. For begge selskaber gælder at banken har pant i anparterne i disse, som ikke værdisættes.”

Forhøjelsen af kreditten blev indstillet bevilliget af Sagsøgte 3 og Vidne 5 med samme begrundelse som i den foregående bevilling med tilføjelsen, at Person 44 i denne forbindelse også havde fingeren på pulsen i forbindelse med ejendomme generelt og derfor viden om sælgerpantebreve. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 19. september 2005, hvor lånet blev bevilget. Den skriftlige bevilling var vedlagt regnskabstal for holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS samt seks datterselskaber, dog ikke Virksomhed ApS 6.

Den fjerde skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 15. februar 2006. Kunden var angivet som ”Person 44” med samme kundenummer som ved foregående bevilling. Ifølge den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 22 mio. kr., fra ca. 283 mio. kr. til ca. 305 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med bevillingen af 14. september 2005, som omtalt umiddelbart ovenfor. Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan belyse opgørelsen af koncernengagementet, herunder den umiddelbare stigning fra ca. 116 mio. kr. til ca. 283 mio. kr., der angiveligt er sket i perioden fra den 14. september 2005 til den 15. februar 2006. Stigningen i koncernengagementet kan stamme fra bevillinger til en række datterselskaber, der er nævnt i den skriftlige bevilling, herunder selskaberne Solrød Center Øst A/S på ca. 38 mio. kr. og Virksomhed ApS 12 på 50 mio. kr., der var ejet sammen med

/ - 214 -

Person 45, og som ikke ses omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav. Endvidere er opregnet en række datterselskaber, som blandt andre Person 44 havde kautioneret for. Hovedparten af disse datterselskabers engagementer med banken er heller ikke belyst under sagen.

Den skriftlige bevilling af 15. februar 2006 vedrørte en kredit på 20 mio. kr. til det nystiftede datterselskab Virksomhed ApS 5, der var ratet 35. Aftaledatoen var 15. marts 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med bevilling i november 2007, hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. nedenfor. Af bevillingen fremgik blandt andet:

”Ravnsøvej ApS: (rating 35) Selskabet er under stiftelse og ejes 100 % af Person 44 Selskabet agter at købe ejendommen Adresse 15, By 11 for kr. 20 mio. Ejendommen er opført i 1969 og består af 1 bygning i 2 etager på i alt 2.794 kvm. Ejendommen er udlejet til erhverv med pt. 5 lejere med samlet årlig husleje på 867 tkr. Der er 1665 kvm ledig. Varehuset Lidl er interesseret i dette lejemål.. Lejemålet forventes udlejet til 700 kr pr kvm, således at den samlede lejeindtægt kommer op på tkr. 1.718 tkr, hvilket vil svare til en forrentning på 7 % efter omkostninger på tkr. 280. Såfremt ejendommen ikke udlejes er der muligvis en køber til ejendommen til pris på ca. 22.000 tkr.”

Til sikkerhed blev der deponeret 4 mio. kr. i Koncern-produkter samt 1. prioritets ejerpantebrev på 16 mio. kr. Bevillingen vedrørte endvidere 1,5 mio. kr. til Person 44, der var angivet som overtræk indtil den 10. juni 2006. Under sammenfatning og indstilling var blot anført, at det var vurderingen, at Person 44 havde stor erfaring indenfor sit område, og at han tidligere havde vist, at han var i stand til at gennemføre projekter med den forventede indtjening.

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 5, da ejendomskøbet skulle bekræftes straks. Ifølge bevillingslisten, der omfattede både fjerde og femte skriftlige bevilling, blev lånene først bevilget den 15. marts 2006. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. marts 2006.

På samme bestyrelsesmøde blev behandlet den femte bevilling, der er forelagt landsretten, og som er dateret 13. marts 2006. Kunden var heri angivet som ”Koncernen Person 44/Person 45” med et andet kundenummer end hidtil;

/ - 215 -

Kundenr. 2. Bevillingen vedrørte blandt andet lån til datterselskaber, der var ejet af selskabet Virksomhed ApS 7 og holdingselskabet Hanros ApS i lige sameje. Ifølge den skriftlige bevilling var koncernengagementet før bevillingen ca. 334 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med ovennævnte bevilling af 15. februar 2006 eller opgørelsen i bevillingslisten. Det samlede koncernengagement var efter bevillingen opgjort til ca. 351,5 mio. kr., hvorved der umiddelbart ikke var taget højde for forhøjelsen på ca. 21,5 mio. kr. i den fjerde bevilling, som omtalt ovenfor. Det samlede koncernengagement for ”Koncernen Person 44/Person 45” var efter den femte bevilling således i bevillingslisten opgjort til ca. 373 mio. kr.

Den femte skriftlige bevilling vedrørte blandt andet engagementer med datterselskaberne AE Kapital Holding ApS og Virksomhed ApS 12, der var ejet af selskabet Virksomhed ApS 7 og holdingselskabet Hanros ApS i lige sameje, og som ikke ses omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav. Bevillingen vedrørte endvidere et debitorskifte på et investeringslån på ca. 22 mio. kr. Lånet var oprindeligt optaget af datterselskabet Virksomhed ApS 22. Ejendommen Adresse 14 var imidlertid blevet solgt, og selskabet var under likvidation, hvorfor investeringslånet blev flyttet til holdingselskabet Hanros ApS, der var ratet 200. Til sikkerhed blev der givet pant i obligationsserie nominelt 20 mio. kr. samt personlig kaution fra Person 44. Aftaledatoen var 1. november 2009. Derudover vedrørte bevillingen en forhøjelse af Person 44's kassekredit med 2 mio. kr. til ca. 10 mio. kr., der var anvendt til køb af aktier i Bank 1. Endelig vedrørte bevillingen en garanti for købesum på ca. 12 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 10, der ikke ses omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.

Under sammenfatning og indstilling var anført samme tekst som tidligere om Person 44's – og direktør Person 45's – erfaring og ekspertise. Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 5 og Vidne 6, da ejendomskøbet skulle bekræftes straks, og da Person 44 ønskede at købe aktier til den på dagen gældende kurs. Ifølge bevillingslisten blev lånene allerede bevilget den 21. februar 2006.

Den fjerde og femte skriftlige bevilling blev som nævnt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. marts 2006. Til bestyrelsen var som bilag til de skriftlige bevillinger vedlagt koncerndiagram og regnskabstal for holdingselskaberne S & J Gruppen

/ - 216 -

Holding ApS og Hanros ApS samt datterselskabet Virksomhed ApS 10. Endvidere var anført enkelte regnskabsoplysninger vedrørende Person 44 i form af oplysning om skattepligtig indkomst i årene 2001-2003 samt regnskabsmæssig formue i 2003.

Der er i sagen fremlagt en skriftlig bevilling af 3. august 2008, hvor kunden var angivet som ”Koncernen Person 44/Person 45” . Den skriftlige bevilling er ikke forelagt for landsretten. Ifølge bevillingen var det samlede koncernengagement før bevillingen reduceret til ca. 349 mio. kr. Engagementet blev udvidet med ca. 9 mio. kr. til ca. 358 mio. kr. Ifølge bevillingslisten blev lånet bevilget allerede den 26. juni 2006.

Den sjette skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 11. juli 2006. Kunden var heri angivet som ”Person 44” med Kundenr. 1, svarende til de første fire fremlagte bevillinger. Ifølge den skriftlige bevilling var det samlede koncernengagement før bevillingen ca. 320 mio. kr. Ved den skriftlige bevilling blev der blandt andet ansøgt om et lån på 170 mio. kr. til et nystiftet (unavngivet) anpartsselskab, der var ratet 300, til køb af et jordstykke ved By 4. Projektet ved By 4 ses ikke omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.

Den skriftlige bevilling vedrørte endvidere et lån på 16 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed A/S 6, der var ratet 300. Kreditten skulle anvendes til at overtage en tilsvarende kredit i Bank 12, og kreditten ville blive indfriet i forbindelse med salget af ejendommen senest 1. november 2006. Endvidere var anført at ejendommen var solgt for ca. 30 mio. kr. med overtagelse 1. oktober 2006. Sikkerhedsstillelsen bestod af deponeret 1. prioritet skadesløsbrev og ejerpantebrev til samlet ca. 56 mio. kr. samt solidarisk selvskyldnerkaution af holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS, holdingselskabet Hanros ApS og Person 44 personligt.

Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Det er vores vurdering, at Person 44 har stor erfaring og stor succes med den type projekter, hvorfor vi betragter bankens risiko som begrænset.

Med hensyn til Virksomhed A/S 6 synes engagementet uden risiko, idet ejendommen er solgt.”

/ - 217 -

Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet således samlet udvidet med 186 mio. kr., fra ca. 320 mio. kr. til ca. 506 mio. kr. Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 6 ”af hensyn til kundens underskrift på købsaftale samt at vi er i konkurrence med andet pengeinstitut” . Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006.

Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for holdingselskaberne S & J Gruppen Holding ApS og Hanros ApS og datterselskabet Virksomhed A/S 6. Endvidere var vedlagt koncerndiagram og engagementsskema. Engagementsskemaet synes dog at vedrøre en anden skriftlig bevilling, idet oplysningerne i engagementsskemaet, der er dateret enten 11. juni eller 11. august 2006, ikke stemmer overens med oplysningerne i den skriftlige bevilling.

Den syvende og sidste skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 27. oktober 2006 og vedrørte Lygten-projektet. Kunden var heri angivet som ”Person 44” med Kundenr. 1, svarende til de fire første og den sjette fremlagte bevilling. Ifølge bevillingen var det samlede koncernengagement før bevillingen reduceret til ca. 470 mio. kr. Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 125 mio. kr., fra ca. 470 mio. kr. til ca. 595 mio. kr. Bevillingen omfattede blandt andet en byggekredit, og kravet om forhåndssalg på 70 % var tilsyneladende ikke længere gældende. I den skriftlige bevilling var anført:

”Virksomhed ApS 4: (rating 200 efter gældende regler for projektfinansiering. Selskabet er under stiftelse og er en fusionering af selskabet Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 23. Sidstnævnte er et tomt selskab. Selskabet ejes af Ejendomsselskabet af 01.01.2005 ApS, som igen ejes af Hanros ApS, som ejes 100 % af Person 44. Selskabet agter at købe et jordstykke på 2.700 kvm af Statoil ved siden af Adresse 16. Der opføres 50 ejerlejligheder, parkeringskælder, samt 2 detailforretninger. Bygningen bliver på 6 etager med detailforretning i stueetagen. Den ene detailforretning er allerede solgt til Statoil for 8.000 tkr. og er modregnet i grundkøbet på 12.500 tkr. Den anden detailforretning på ca. 1.000 kvm, er der igangværende forhandlinger med Netto og Rema 1000. Der forventes en minimum salgspris på 30.000 tkr. Der er afsat 6.000 tkr. til bekæmpelse af forurening på grunden, hvoraf Statoil betaler 1.500 tkr. De samlede byggeomkostninger er budgetteret til 142.250 tkr og der forventes samlede indtægter fra salg af lejligheder og detailforretninger på 186.470 tkr. – altså en forventet avance på 44.220 tkr. Der søges om følgende:

114.250 tkr. Byggekredit til finansiering af køb af jordstykke, opførelse af bygning samt byggeomkostninger. Aftaledato 1. august 2007.

/ - 218 -

Stiftelsesprovision 1.150 tkr. Rente Cibor + 2,0 %.

10.800 tkr Betalingsgaranti overfor Statoil som sikkerhed for opførelse af lovlig vaskehal. Aftaledato 1. august 2007. Garantiprovision 1½ %.

Til sikkerhed deponeres 1: prioritets ejerpantebrev på 35.000 tkr.

Kaution af S & J Gruppen Holdning Aps, Hanros Aps og Person 44

Regnskab for Adresse 16 udviste pr 30. juni 2005 et underskud før skat på 712 tkr og en negativ egenkapital på 1.291 tkr. Regnskabet er præget af selskabet alene har en grund til kommende byggeprojekt.

Købspris jord (18.000 tkr er finansieret i Virksomhed ApS 4.) + 4.500 tkr. for jordstykke Adresse 24 22.500 tkr. Byggesum for hele projektet 106.250 tkr. Forureningsomkostninger 7.500 tkr. Mægler, bank mv 6.000 tkr. I alt 142.250 tkr.

Salg af lejligheder 4.696 kvm af 31.060 tkr. 145.870 tkr. Salg af butik 30.000 tkr. Tilbagebetalt moms 10.600 tkr. I alt 186.470 tkr.

Nødvendigt byggelån 142.250 tkr – 18.000 tkr. –eget indskud 10.000 tkr.= 114.250 tkr.

Byggelån 114.250 tkr. Nuværende engagement med Virksomhed ApS 4 18.000 tkr. I alt engagement 132.250 tkr.

Hvis salget af butikken indbringer de forventede 30.000 tkr, vil projektet således kunne tåle en salgspris på 28,150 kr pr kvm på boligdelen. Ved denne pris vil bankens engagement på 132.250 tkr blive dækket.

Det er en forudsætning for bevillingen at der minimum indbetales 30.000 tkr for salget af butikken senest den 15. januar 2007. Er butikken ikke solgt på dette tidspunkt skal der yderligere indskydes 20.000 tkr i projektet.

Banken skal have de for "en finanskonstruktion" gældende sikkerheder.

Da selskabet er nystiftet findes der intet regnskabsmateriale.

KONCERNENGAGEMENT: Engagement før bevilling 470.438 kr. Udvidelse af engagement 125.050 tkr Samlet engagement herefter 595.488 tkr

/ - 219 -

Underdækning 107.196 tkr … SAMMENFATNING OG INDSTILLING: Det er vores vurdering, at Person 44 har stor erfaring og stor succes med den type projekter. Han har gennemført en del lignende projekter til den budgetterede pris og med den forventede fortjeneste.

De anførte salgspriser er reduceret med 8 % i forhold i forhold til vurderingen for ca 3 måneder siden, som følge den begyndende afmatning i boligmarkedet.

Da debitor var påbegyndt byggearbejdet, er engagementet bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Byggekreditten og betalingsgarantien blev bevilget som presserende bevilling af Sagsøgte 3 og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. november 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for koncernselskabet Hanros ApS. Ifølge engagementsskemaet var bankens samlede engagement til Lygten-projektet ca. 147 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med oplysningerne i den skriftlige bevilling.

Frem til bankens sammenbrud blev der efter det oplyste udarbejdet yderligere tre skriftlige bevillinger, der ikke er fremlagt i sagen. Oplysningerne om bevillingerne fremgår af en efterretningsliste og to bevillingslister, der er omtalt i kronologien i det følgende.

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, undersøgte Finanstilsynet i efteråret 2006 Bank 1's solvensbehov. I den forbindelse gennemgik Finanstilsynet 32 engagementer, som banken havde indberettet, herunder engagementet med Person 44-koncernen. Tilsynet vurderede aktuel risiko samt gennemførte en stresstest. Finanstilsynet gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen på et møde den 17. november 2006, som blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Det var tilsynets vurdering, at den aktuelle risiko på engagementet var ca. 24 mio. kr., hvis engagementet blev nødlidende. Det var endvidere tilsynets vurdering, at engagementet ud fra stresstesten indeholdt en særlig høj risiko. Stresstesten havde vist en risiko for tab på 135 mio. kr., heraf 9 mio. kr. på bankens engagement med holdingselskabet Hanros ApS og 4 mio. kr. på datterselskabet Virksomhed ApS 8. Derudover var tabsrisikoen 29 mio. kr. på engagementet med Person 44 og dennes køb af aktier i Bank 1, der ikke er omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav. De resterende 93 mio. kr. i tabsrisiko var knyttet til bankens finansiering af grundkøbet for 170 mio. kr., som behandlet i den sjette skriftlige bevilling af 11. juli 2006, omtalt ovenfor. Denne bevilling ses heller ikke

/ - 220 -

omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav. Som bemærkning til tilsynets vurdering af tabsrisikoen på bankens finansiering af grundkøbet til 170 mio. kr. var anført, at tilsagnet var trukket tilbage.

Intern Revision gennemgik Person 44-koncernens engagement ultimo 2006. I Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 11. december 2006, var der en opgørelse af den del af koncernen, der var ejet sammen med Person 45. Endvidere var inddraget enkelte andre aktører, der ejede selskaber i lige sameje med Person 44 og Person 45. I opgørelsen var denne del af engagementet pr. 4. oktober 2006 opgjort til ca. 275 mio. kr., sikkerheder var opgjort til ca. 178 mio. kr., og ”blanco” udgjorde dermed ca. 97 mio. kr. Notatet indeholdt Intern Revisions vurdering af bankens rating af direktør Person 45, Person 44, holdingselskabet Hanros ApS samt tre af datterselskaberne. I Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 12. december 2006, var der en opgørelse af den resterende del af Person 44-koncernen. I opgørelsen var denne del af engagementet pr. 4. oktober 2006 opgjort til ca. 392 mio. kr., sikkerheder var opgjort til ca. 172 mio. kr., og ”blanco” udgjorde ca. 220 mio. kr.

Ifølge en fremlagt efterretningsliste af 6. juli 2007 var der bevilget i alt 23 mio. kr. til holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS og to datterselskaber. Det samlede engagement med ”Koncernen Person 44” var herefter opgjort til ca. 498 mio. kr. Det ansøgte var bevilget af Sagsøgte 3 og Vidne 6 og forelagt bestyrelsen den 9. august 2007. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger om bevillingen eller den i forhold til bevillingen af 27. oktober 2006 skete reduktion i det samlede engagement.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12 og 4.7.4, foretog Intern Revision i perioden 30. juli til 9. august 2007 revision af udlånsområdet i Team Ringsted. Af Intern Revisions rapport nr. 28/2007 af 27. august 2007 fremgik blandt andet, at gennemgangen gav anledning til bemærkninger vedrørende formaliakontrol, herunder overskridelse af aftaledatoer, hvilket blandt andet gjorde sig gældende for flere bevillinger i Person 44-koncernen.

Ifølge en fremlagt bevillingsliste af 16. november 2007 blev store dele af koncernens engagement prolongeret. Ifølge bevillingslisten blev blandt andet ca. 141 mio. kr. til Lygten- projektet, der var ratet 700, prolongeret. Det samlede engagement vedrørende Lygten- projektet var opgjort til ca. 156 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med

/ - 221 -

oplysningerne i den skriftlige bevilling af 27. oktober 2006, jf. ovenfor. Derudover blev følgende prolongeret: det samlede engagement på ca. ca. 43 mio. kr. til holdingselskabet Hanros ApS, der var ratet 200, i alt 12 mio. kr. ud af ca. 24 mio. kr. til holdingsselskabet S & J Gruppen Holding ApS, der var ratet 100, det samlede engagement på ca. 25 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 6, der var ratet 700, det samlede engagement på 14 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 5, der var ratet 601, det samlede engagement på ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed A/S 6, der var ratet 500, og det samlede engagement på 5 mio. kr. med datterselskabet Virksomhed ApS 13 (pr. 24. maj 2012: Ravnfinans ApS), der var ratet 500. Det samlede engagement med ”Koncernen Person 44” var i bevillingslisten opgjort til ca. 496 mio. kr. Det ansøgte blev bevilget af Vidne 5 og Vidne 6 og forelagt bestyrelsen den 20. december 2007. Aftaledatoen for samtlige prolongeringer var den 25. januar 2008, der for en dels vedkommende blev fulgt i forbindelse med bevilling i juli 2008. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger om bevillingen.

/ - 222 -

var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 374 mio. kr., hvoraf ca. 154 mio. kr. var dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 370 mio. kr. Kreditudvalget ratede engagementet 500.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev engagementet med Person 44-koncernen gennemgået under en høring over Team Kredits rapport den 12. juni 2008. Strategien for kunden var, at han skulle forlade banken. I relation til Person 45 var anført blandt andet, at engagementet skulle reduceres.

Ifølge en fremlagt bevillingsliste af 23. juli 2008 blev store dele af koncernens engagement på ny prolongeret samt forhøjet. Ifølge bevillingslisten blev blandt andet engagementet vedrørende Lygten-projektet, der var ratet 500, forhøjet med 42 mio. kr. Det samlede engagement vedrørende Lygten-projektet var opgjort til 215 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med opgørelsen i bevillingslisten af 16. november 2007, jf. ovenfor. Derudover blev engagementet med holdingselskabet Hanros ApS, der var ratet 200, forhøjet med ca. 4 mio. kr. og i øvrigt prolongeret. Det samlede engagement med Hanros ApS var opgjort til ca. 86 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med opgørelsen i bevillingslisten af 16. november 2007, jf. ovenfor. Det samlede engagement på ca. 25 mio. kr. med datterselskabet Virksomhed ApS 6, der var ratet 700, blev på ny prolongeret. Det samme skete med engagementet på 5 mio. kr. med datterselskabet Virksomhed ApS 13 (pr. 24. maj 2012: Ravnfinans ApS), der var ratet 600 og engagementet på ca. 13 mio. kr. med datterselskabet

/ - 223 -

Virksomhed A/S 6, der var ratet 400, samtidig med at der blev bevilget et overtræk på ca. 1 mio. kr. Endvidere blev engagementet med datterselskabet Virksomhed ApS 5 forhøjet med ca. 5 mio. kr. til ca. 20 mio. kr. Det samlede engagement med ”Koncernen Person 44” var i bevillingslisten opgjort til ca. 608 mio. kr. Det ansøgte blev indstillet bevilget af Sagsøgte 3 og Vidne 6 og forelagt bestyrelsen den 4. august 2008. Bevillingen blev tiltrådt af Bank 3's repræsentant. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger om bevillingen.

Person 44-koncernen er endvidere omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var blandt andet anført, at virksomhedsgruppen var delt i to koncerner med i alt ca. 40 selskaber. I rapporten omtales selskaber, der var ejet sammen med Person 45. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 562 mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 359 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 300 mio. kr. Som en kommentar til engagementet var anført, at engagementsoversigten fyldte 72 sider, og at der alene var tale om projektkreditter. Om Lygten-projektet var anført, at omkostningerne oprindeligt var budgetteret til 142 mio. kr., men at det nu var steget til 215 mio. kr. Der forventedes et markant tab på projektet. Om sikkerhederne var anført, at sikkerhedsoversigten fyldte anslået 120 sider, og at der var krydskautioneret mellem selskaberne og kaution fra Person 44. De omtalte engagements- og sikkerhedsoversigter er ikke forelagt for landsretten. Som en generel bemærkning til engagementet var anført, at der manglede aktuelle beskrivelser af projekter.

Den samlede konklusion var, at risikoprofilen var ekstrem høj. Endvidere var anført:

”Det virker fuldstændig utrolig hvorledes dette engagement har kunnet komme op i denne størrelse. Umiddelbart vil jeg mene at banken står overfor et snarligt sammenbrud.

Den opgjorte tabsrisiko er ikke tilpasset. Det virker af et meget højt tal, men er på det nuværende grundlag det bedste bud.”

Endelig er Person 44-koncernen omtalt i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 573 mio. kr., ”blanco” var 370 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 46 mio. kr. Det var anført, at den væsentligste del af nedskrivningen knyttede sig til Lygten-projektet, der forventedes

/ - 224 -

realiseret med tab i niveauet 40 mio. kr. Endvidere var anført, at banken havde vurderet, at der var OIV på engagementet, da der i længere perioder havde været overtræk på en række af delengagementerne. Hertil kom, at et antal koncernselskaber havde såvel negativ indtjening som negativ egenkapital. KPMG tilsluttede sig målingen af engagementet.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 233 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 257 mio. kr. Tabet henføres primært til datterselskabet Virksomhed ApS 4, der blev erklæret konkurs den 3. december 2008, og holdingselskabet Hanros ApS, der blev tvangsopløst den 4. juni 2009, samt datterselskaberne Virksomhed ApS 5, der blev erklæret konkurs den 27. april 2010, og Virksomhed ApS 6. Finansiel Stabilitet har opgjort sit samlede kreditkrav i de respektive selskaber til henholdsvis ca. 167 mio. kr., ca. 75 mio. kr., ca. 16 mio. kr. og ca. 15 mio. kr. Finansiel Stabilitets tabsopgørelse omfatter derudover Holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS, og datterselskaberne Virksomhed A/S 6, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 13 (senere: Ravnfinans ApS), Virksomhed ApS 14, Virksomhed ApS 15 og S & J Totalbyg ApS, hvori Finansiel Stabilitet har opgjort sit samlede kreditkrav til mellem 1-7 mio. kr.

Finansiel Stabilitet har ikke nærmere specificeret, hvor stor en del af det foreløbigt estimerede minimumstab og det skønnede foreløbige realistiske tab der kan henføres til de enkelte selskaber.

Som dokumentation for tabet på Person 44-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sine anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter datterselskabet Virksomhed ApS 5 på ca. 16 mio. kr. og datterselskabet Virksomhed ApS 4 på ca. 170 mio. kr, uddrag af Finansiel Stabilitets korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboerne efter datterselskabet Virksomhed ApS 5 og datterselskabet Virksomhed ApS 14 blev afsluttet efter konkurslovens § 143, og at konkursboet efter datterselskabet Virksomhed ApS 4 blev afsluttet med delvis dækning til simple kreditorer med en dividende på ca. 8,5 %, svarende til en udlodning til Bank 1 på ca. 14 mio. kr. Af mailkorrespondance med kurator fremgår, at boet efter datterselskabet Virksomhed ApS 5 blev afsluttet

/ - 225 -

efter § 143, da selskabets ejendom, der var selskabets eneste aktiv, var solgt inden konkursen.

Derudover er fremlagt Bank 1's breve til Person 44 af 21. december 2009, hvori banken gør hans forpligtelse som selvskyldnerkautionist gældende i relation til holdingsselskaberne Hanros ApS og S & J Gruppen Holding ApS samt datterselskaberne Virksomhed ApS 6, Virksomhed A/S 6, Virksomhed ApS 15, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 13 og Virksomhed ApS 14. Baggrunden var, at selskaberne enten var solgt, tvangsopløst eller taget under konkursbehandling.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse, der umiddelbart også omfatter selskaberne ejet sammen med Person 45, er det samlede koncernengagement pr. 29. august 2008 opgjort til ca. 598 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 573 mio. kr. og et overtræk på ca. 3 mio. kr. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgør ca. 195 mio. kr., og at der er ”blanco” på ca. 404 mio. kr. Endvidere er koncernengagementet opgjort pr. 30. december 2009 til ca. 339 mio. kr., heraf ca. 167 mio. kr. til Lygten-projektet, ca. 75 mio. kr. til holdingselskabet Hanros ApS og ca. 31 mio. kr. til Person 44.

Af det andet interne udtræk, der også omfatter selskaberne ejet sammen med Person 45, fremgår blandt andet, at det samlede udlån til koncernen pr. 31. december 2008 udgjorde ca. 511 mio. kr., mens det pr. 31. december 2009 udgjorde ca. 217 mio. kr. Samtidig var der afskrevet ca. 271 mio. kr., herunder ca. 75 mio. kr. på holdingselskabet Hanros ApS, ca. 165 mio. kr. på Lygten-projektet, ca. 15 mio. kr. på datterselskabet Virksomhed ApS 6 samt en række mindre beløb op til 6 mio. kr. på flere datterselskaber.

/ - 226 -

Datterselskaberne i koncernen var blandt andet Møllegården A/S (pr. 18. februar 2008: MG Gruppen A/S), Finanshus Hillerød A/S, Virksomhed K/S 8 og Virksomhed K/S 6 (pr. 8. december 2006: K/S Kiranuvej m.fl.).

Ifølge det oplyste udarbejdede Bank 1 13 skriftlige bevillinger i perioden 2005-2008 vedrørende Møllegården-koncernen, hvoraf de 12 bevillinger er fremlagt, og koncernen optræder i samme periode på to overtrækslister. Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer, havde Møllegården-koncernen ikke lån i banken i 2004 eller 2005. Møllegården-koncernen henhørte under Team Hillerød.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 135 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 206 mio. kr. Tabet henføres til selskaberne MG Gruppen A/S, Virksomhed K/S 8 og Finanshus Hillerød ApS, hvilke selskaber gennemgangen nedenfor tager særligt sigte på.

Ifølge den første skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, der er dateret 2. juni 2006, var koncernens engagement før bevilling på 17 mio. kr. Der er ikke fremlagt skriftlig bevilling vedrørende engagementet på 17 mio. kr., men det fremgår af den skriftlige bevilling af 2. juni 2006, at engagementet bestod af en driftskredit på 2 mio. kr. til datterselskabet Møllegården A/S og et lån i schweizerfrancs på 15 mio. kr. til datterselskabet Finanshus Hillerød A/S til finansiering af pantebreve.

De første fire skriftlige bevillinger, dateret 2. juni 2006, 16. juni 2006, 20. juni 2006 henholdsvis 5. juli 2006, hvorved koncernengagementet blev forhøjet fra 17 mio. kr. til ca. 320 mio. kr., blev bevilliget som presserende bevillinger i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg for så vidt angår de tre første bevillinger og af Vidne 6 for så vidt angår bevillingen af 5. juli 2006. Bevillingerne blev alle forelagt for bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 10. august 2006, og til bestyrelsen var som bilag vedlagt koncerndiagram og regnskabstal for Møllegården Holding ApS, Møllegården A/S, og Person 47.

Den første skriftlige bevilling, dateret 2. juni 2006, vedrørte en forhøjelse af driftskreditten på 5 mio. kr. samt et CHF-lån på 10 mio. kr. til datterselskabet Møllegården A/S, der var ratet 300. CHF-lånet skulle anvendes til erhvervelse af to-tre ejendomme. Bevillingen omfattede endvidere en forhøjelse på 5 mio. kr. af CHF-lån til datterselskabet Finanshus

/ - 227 -

Hillerød A/S, der var ratet 35, til brug for finansiering af pantebreve. Aftaledatoen var 1. juni 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor.

Ved bevillingen blev koncernengagementet forhøjet til 37 mio. kr. Underdækningen var ca. 11 mio. kr., der blev tilskrevet datterselskaberne Møllegården A/S med ca. 7 mio. kr. og Finanshus Hillerød A/S med 4 mio. kr. Om sikkerheder var anført:

”Idet driftskreditten alene er afdækket med kaution samt at pantebrevsdepot 20 mio.kr. sikkerhedsmæssig kun tages op til 80%. … Kaution: Kaution af Møllegården Holding A/S for ethvert mellemværende med Møllegården A/S og Finanshus Hillerød A/S. Kaution af Person 47 for ethvert mellemværende med Møllegården A/S og Finanshus Hillerød A/S.

Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Engagementet indstilles til bevilling da: - Vi har tillid til at kunden vil kunne løfte denne opgave alternativt frasælge projektet med fortjeneste.. - Langt den overvejende del af engagementet er på dækket basis – det resterende med kautioner der for Holdingselskabets vedkommende skønnes at have en værdi. - Efter styrkelse af både organisationen samt kapitalgrundlaget i Holding er der nu mulighed for at gennemføre denne samt større opgaver. - Der er en skønnet indtjening i engagementet på 700 tkr.

Bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt. 2.8 da det var nødvendigt med en hurtig tilbagemelding for kundens erhvervelse af ejendommene.”

Den anden skriftlige bevilling, dateret 16. juni 2006, vedrørte datterselskabet Virksomhed K/S 6, der skulle opføre ”Gribskovcentret” indeholdende svømme- og wellnesscenter, hotel med 20 værelser og restaurationsvirksomhed, fitnesscenter samt fire klinikker og to butikker. Endvidere skulle der opføres 30 boliger med videresalg for øje. Bevillingen udvidede koncernengagementet med ca. 206 mio. kr. til ca. 243 mio. kr. Grundet efterfølgende ændringer i projektet bortfaldt bevillingen og blev erstattet af skriftlig bevilling af 18. august 2006, jf. herom nedenfor.

Ved den tredje skriftlige bevilling, dateret 20. juni 2006, blev koncernengagementet udvidet med yderligere ca. 11 mio. kr. til ca. 254 mio. kr. Udover et lån til Person 47 personligt til køb af fritidshus, vedrørte bevillingen et lån på ca. 7 mio. kr. til

/ - 228 -

datterselskabet Møllegården A/S, der var ratet 200, til erhvervelse af en ejendom med henblik på udvikling. Den skriftlige bevilling indeholdt oplysning om budget, sikkerheder og enkelte regnskabsoplysninger. Lånene blev bevilget som presserende bevilling ”af hensyn til Person 47's underskrift på købsaftale” .

Den fjerde skriftlige bevilling, dateret 5. juli 2006, vedrørte datterselskabet Møllegården A/S’ erhvervelse af ejendommen Adresse 17, By 1. Ifølge den skriftlige bevilling skulle Møllegården A/S, der var ratet 200, erhverve ejendommen med det formål at udvikle denne tidligere erhvervsejendom og indrette den til bolig med videresalg for øje. Ejendommen, der var i tre etager og på 4.400 m2 , kunne indrettes med 57 lejligheder i forskellige størrelser. Der forelå godkendelse af lokalplan, og der blev ansøgt om byggetilladelse. Det var hensigten, at ejendommen skulle færdiggøres én etage ad gangen, hvorfor den samlede byggelånsfinansiering alene ville afspejle køb af grund og bygning samt byggeudgifter til én etage. Samlet byggetid pr. etage var anslået til ca. fire måneder.

Der blev ansøgt om 66 mio. kr. i form af ramme for garanti for grundkøb og byggelån med aftaledato 1. august 2008, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Til sikkerhed for engagementet lå deponeret ejerpantebrev på 66 mio. kr. med pant i ejendommen, transport i købergarantier/deponerede købesummer fra salg af boligdelen og kaution af Møllegården Holding ApS, der samlet var værdisat til 66 mio. kr. Lånet blev ydet på følgende betingelser:

”1) Det forudsættes at købsaftale på ejendommen er betinget af en byggetilladelse således at der indrettes med boliger 2) Banken skal have entreprisekontrakten/entreprenøren til godkendelse 3) Bankens skal have indtrædelsesret i entreprisen 4) Opførelsesgaranti af ejeren af selskabet hvor de erklærer at de vil opføre lejlighederne. 5) Alle salg af boligdelen skal som minimum ske fil den stipulerede pris på 30 tkr. pr m2. 6)Første etage skal være solgt før ombygning af den næste etage igangsættes. 7) Salget af lejlighederne foretages af Nybolig.”

”Budget for byggeriet: Køb af grund/ejendom 56.000 tkr. Byggeomkostninger (6.000 tkr. pr. m2) 26.400 tkr. Salgsudgifter 2.000 tkr.

/ - 229 -

Finansieringsomkostninger 5.500 tkr. Omkostninger i alt (20.400 tkr. pr. m2) 89.900tkr. Forventet salgssum (4400 m2 a 30 tkr.) 132.000 tkr. Salgsindtægter i alt 132.000 tkr. Samlet fortjeneste 42.100 tkr.

Det skal bemærkes, at der ikke skal bruges en fuld facilitet da ombygningen gennemføres i etaper, hvorfor belastningen alene vil være købet af grund samt byggeomkostninger til en etage.

Der budgetteres således med en avance på 47% og der er break even ved en gennemsnitlig salgspris på 20.400 kr. pr. m2. I området er der p.t. opførelse af lejligheder dels Sjælsøgruppen delt MTHøjgaard – disse lejligheder sælges i niveauet 31 – 33 tkr. pr. m2. Fordelen ved opførelse af en etage ad gangen er at køberne hurtigt kan flytte ind, hvilket er en klar fordel i forhold til de 2 øvrige aktører der først har indflytning om ca. 1½ år.

Møllegården A/S: Regnskabet for virksomheden pr. 31.12.2005 viser et resultat på 13.700 tkr. før skat. Egenkapitalen udgør 14.916 tkr. hvilket svarer til er soliditet på 19,4. Det er oplyst at virksomheden forventer et resultat for regnskabsåret 2006 på mellem 20.000 – 25.000 tkr.

Koncernengagement: Engagement før bevilling 253.735 tkr. Udvidelse af engagement 66.000 tkr. Samlet engagement herefter 319.735 tkr. Underdækning 14.156 tkr.

Underdækningen 14 mio.kr. kan tilskrives følgende forhold: Møllegården A/S 10.056 tkr. Finanshus Hillerød A/S 4.000 tkr. Person 47 100 tkr. I alt 14.156 tkr. … Kaution: Kaution af Møllegården Holding A/S for ethvert mellemværende med Møllegården A/S og Finanshus Hillerød A/S. Kaution af Person 47 for ethvert mellemværende med Møllegården A/S (undtaget projektet på Adresse 17) og Finanshus Hillerød A/S.

SAMMENFATNING OG INDSTILLING: Engagementet indstilles til bevilling da: 1) vi har tillid til at kunden vil kunne løfte opgaven i eget regi 2) Der noteres pantebrev for den fulde købesum således at vi har fat i ejendommen.

Med Adresse 17 har selskabet nu, efter eget udsagn, nået det sidste projekt i egen regning og er således beskæftiget fuldt ud til og med år 2007.

/ - 230 -

Bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8, af hensyn til selskabets køb af ejendommen og med bemærkning om, at engagementet herefter ikke bør udvides før en af sagerne er afsluttet.”

Den femte skriftlige bevilling, dateret 18. august 2006, vedrørte det ovenfor omtalte ”Gribskovcentret” i regi af datterselskabet Virksomhed K/S 6, og bevillingen erstattede den skriftlige bevilling af 16. juni 2006. Baggrunden var ændringer i projektet, idet opførelse af privatboliger var fjernet fra projektet. Der blev ansøgt om i alt ca. 229 mio. kr., og den skriftlige bevilling indeholdt oplysning om blandt andet sikkerheder, forudsætninger for ydelse af lån, budget for byggeriet og likviditetsbudget efter opførelse. Koncernengagementet var opgjort som følger:

” Engagement før bevilling 319.735 tkr. Bortfald af tidligere bev. K/S Holtvej (205.850 tkr) Udvidelse af engagement 229.400 tkr. Samlet engagement 343.285 tkr. Underdækning 14.096 tkr.

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og Sagsøgte 1. Begrundelsen var, at det drejede sig om ændringer til en tidligere bevilling, hvorfor kunden ønskede et hurtigt svar. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. september 2006.

Projektet vedrørende ”Gribskovcentret” i regi af datterselskabet Virksomhed K/S 6 udgik efter kort tid af det samlede engagement, jf. herved den syvende skriftlige bevilling af 19. oktober 2006, omtalt nedenfor. Baggrunden herfor er ikke oplyst.

Den sjette skriftlige bevilling, dateret 1. september 2006, vedrørte lån til Person 47 personligt, der i forbindelse med tilbud om aktiekredit valgte at flytte hele den private finansiering over i Bank 1 fra blandt andet Bank 13. Der blev ansøgt om et aktionærlån på 10 mio. kr. til køb af Bank 1-aktier, en pantebrevsramme på 10 mio. kr. samt et boliglån på ca. 6 mio. kr. Engagementet blev herved udvidet med ca. 26 mio. kr. til ca. 370 mio. kr. Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 6 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. september 2006. Finansiel Stabilitets erstatningskrav omfatter ikke engagementet med Person 47 personligt.

/ - 231 -

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, undersøgte Finanstilsynet i efteråret 2006 Bank 1's solvensbehov. I den forbindelse gennemgik Finanstilsynet 32 engagementer, som banken havde indberettet, herunder engagementet med Møllegården-koncernen, der var opgjort til ca. 372 mio. kr. Tilsynet vurderede aktuel risiko samt gennemførte en stresstest. Finanstilsynet gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen på et møde den 17. november 2006, som blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Det var tilsynets vurdering, at den aktuelle risiko på engagementet var 30 mio. kr., hvis engagementet blev nødlidende. Endvidere viste stresstesten en risiko for tab på ca. 63 mio. kr. Det var ikke tilsynets vurdering, at engagementet ud fra stresstesten indeholdt en særlig høj risiko.

Den syvende skriftlige bevilling, dateret 19. oktober 2006, vedrørte køb af et grundstykke på ca. 70.000 m2 i By 6 og et udlandslån til pantebrevsfinansiering. Lånene vedrørende projektet i By 6 skulle udbetales til datterselskabet Møllegården A/S, der var ratet 200, og omfattede 46 mio. kr. i garanti for købesum, 15 mio. kr. i driftskredit samt 6 mio. kr. Aftaledatoen var 1. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Udlandslånet på 20 mio. kr. skulle udbetales til datterselskabet Finanshus Hillerød A/S, der var ratet 35. Aftaledatoen var 1. juni 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Lånene blev indstillet bevilliget af det samlede kreditudvalg og Sagsøgte 1 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006, hvor lånet blev bevilget. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for Møllegården A/S og Person 47.

Om projektet i By 6 var anført blandt andet:

”Debitor har købt et jordstykke på ca. 70.000 kvm i By 6. Jordstykket er købt af Hundested Kommune. Sagen er på 165 enheder og i alt ca. 20.000 byggeretskvm. Der bygges op omkring 5 delområder. Møllegårdens strategi omkring jorden er at byggemodne alle 5 delområder for efterfølgende at frasælge de 4 og beholde den sidste del som er ca. 25 parcelhusgrunde. Disse påtænkes frasolgt som enkeltstående grunde. Debitor samarbejder med arkitektfirmaet 3xSkak fra Hillerød der blandt andet har forestået udbygning af Frederiksborgcentret samt C4 Videncenter. Det er ikke Møllegårdens plan selv at bygge/være bygherre. … Budget:

/ - 232 -

Køb af grunden (ca 1.075 kr pr kvm) 75.000 tkr. Stiftelsesomkostninger mv. 2.000 tkr. Byggemodning 15.000 tkr. Finansieringsbehov i alt 92.000 tkr. Finansiering: Kontant/belåning af andre ejendomme i koncernen 6.000 tkr. Bankfinanciering 61.000 tkr. Pantebrevsfinanciering 25.000 tkr. Financiering i alt 92.000 tkr.

Til sikkerbed deponeres: 46.000 Ejerpantebrev med 1 prioritet i jordstykket. Købesumsgaranti/sikringskonto for minimum 40.000 tkr. hidrørende fra forsalg. Desuden er der kaution af Person 47 og Møllegården Holding ApS. … Forudsætninger: Garanti for købesum er at 1. prioritets panteret opnås. Faciliteten for byggemodningen etableres kun såfremt at der er frasolgt for minimum 40.000 tkr. Købesumsgarantien/sikringskonto for salget tiltransporteres banken. (Ved frasalg vil det deponerede ejerpantebrev blive nedskrevet med værdien af den frasolgte del. Dette modsvares dog af købesumsgarantien/ sikringskontoen). Ejerpantebrevet på 6.000 tkr skal etableres i anden ejendom og skal have fuld belåningsværdi.

Regnskabet pr 31. december udviste et overskud før skat på 13.700 tkr og en Egenkapital på 14.196 tkr. Dette svarer til en soliditet på 19,4 %.”

Om udlandslånet var oplyst, at kreditten skulle anvendes til finansiering af pantebreve, som resterede fra gennemførelse og frasalg af projekter i Møllegården A/S, og de nærmere vilkår for udstedelse af pantebreve var oplistet.

Det ansøgte blev indstillet til bevilling med følgende begrundelse:

”1. Møllegården koncernen vurderes at have en egenkapital på ca. 50 mio. 2. Vi har i Person 47 en nøgleperson i Hillerøds ejendomsmarked som også er større aktionær i banken.

/ - 233 -

Af det vedlagte, udaterede engagementsskema fremgik, at det faktiske træk på engagementerne var ca. 129 mio. kr., heraf Møllegården A/S med 81 mio. kr., Finanshus Hillerød A/S med ca. 20 mio. kr. og Person 47 med ca. 27 mio. kr. Regnskabstallene for Person 47 vedrørte indkomståret 2005, og Person 47's personlige indkomst var fortsat angivet til ca. 700.000 kr. og en formue på ca. 1 mio. kr. De samlede aktiver var opgjort til ca. 11 mio. kr., og den samlede gæld udgjorde ca. 22 mio. kr., heraf udlån på ca. 11,5 mio. kr. Der var imidlertid foretaget en regulering med teksten: ”Regulering jf.aktiver&ejerp” på ca. 11,5 mio. kr., og den samlede gæld var herefter opgjort til ca. 10 mio. kr., hvorfor formuen var positiv med 1 mio. kr.

Den ottende skriftlige bevilling, dateret 3. november 2006, vedrørte køb af yderligere to grundstykker på samlet ca. 80.000 m2 i Frederiksværk samt et ejendomskøb i Hillerød. Lånene skulle udbetales til datterselskabet Møllegården A/S, der var ratet 200. Bevillingen udvidede koncernengagementet med ca. 33 mio. kr. til ca. 270 mio. kr. og blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 5 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. november 2006.

Ved bevillingen blev der ansøgt om ca. 6 mio. kr. som ramme for mellemfinansiering af grundkøb med aftaledato den 1. maj 2006, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Mellemfinansieringen vedrørte køb af 30.000 m2 ”erhvervsjord” og omfattede alene købet af grunden, da Møllegården A/S eventuelt ville sælge projektet fra ”på roden” . For det tilfælde at Møllegården A/S opførte projektet i egne bøger, var der opstillet budget. Ved bevillingen blev endvidere ansøgt om ca. 19 mio. kr. som garanti for fuld købesum, der skulle erstattes af mellemfinansiering til aftaledatoen den 1. juli 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Mellemfinansieringen vedrørte køb af 50.000 m2 ”boligjord” og omfattede ligeledes kun købet af grunden, da det ikke var afklaret, om køber accepterede tilbuddet. Møllegården A/S stillede med 15 % af købesummerne, og som sikkerhed for lånene skulle deponeres ejerpantebreve svarende til bevillingerne med 1. prioritet i grundene. Endelig blev der ved bevillingen ansøgt om ca. 8 mio. kr. som ”Ramme for mellemfinansiering af

/ - 234 -

ejendomskøb” med aftaledato den 1. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. I den efterfølgende bevilling af 13. november 2006, jf. nedenfor, er dette lån omtalt som et anlægslån. Ejendomskøbet vedrørte ejendommen Adresse 19, Hillerød, der - sammen med tre andre ejendomme, som Møllegården A/S havde erhvervet og finansieret gennem Bank 14 - skulle indgå i et samlet projekt for området. Projektet indebar opførelse af en butiksarkade i grundplanet og boliger i randbebyggelsen fra 1.-3. sal. Møllegården A/S stillede med 15 % af købesummen, og som sikkerhed for lånet skulle deponeres ejerpantebrev svarende til bevillingen næst efter 19 mio. kr. til BRF-kredit.

” Engagement for bevilling 237.035 tkr. Udvidelse af engagement 32.575 tkr. Samlet engagement 269.610 tkr. Underdækning 31.039 tkr.

Underdækningen 31.039 tkr kan tilskrives følgende forhold: Møllegården A/S 15.964 tkr. Finanshus Hillerød A/S 4.000 tkr Person 47 11.075 tkr. I alt 31.039 tkr.

Driftskredit 7.000 tkr med Møllegården A/S er alene afdækket med kaution og øvrige faciliteter er delvis dækket med pantebrev og kaution af Person 47 Pantebrevsdepoterne depot 20.000 tkr./20.000 tkr. tages sikkerhedsmæssigt op med henholdsvis 80 % og 100 % Aktionærlånet på 10.000 tkr til Person 47 til køb af Bank 1 aktier er taget op til 0. Vi har hensigtserklæring. Pantebrevet i Hundestedgrunden tages op til fuld værdi. Købesumsgarantien optages til 10.000 tkr kr. idet det forudsættes at købesummen svarer til anskaffelsesværdi + fortjeneste på minimum 10.000 tkr. Pantebrev i Slotsgade tages op til belåningsværdien tkr. 9.340 med en underdækning på tkr. 2.660.”

Det ansøgte blev bevilget med følgende begrundelse:

”Det er vor vurdering at Møllergården A/S v/Person 47 er yderst aktiv i ejendomsudviklingsmarkedet i Hillerød og omegn.

Vi mener at foranstående projekter er fornuftige. Det anses endog meget billigt såfremt boligjord kan købes til 440 kr. pr. kvm og projektet i Hillerød anses for et prestigeprojekt som markedsføringsmæssigt vil betyde en del for Team Hillerød.

/ - 235 -

Endeligt styrker det projekterne at der er en egenfinansiering på 15%.

Da kunden skulle afgive tilbud på samtlige projekter kunne bevillingen ikke afvente bestyrelsens godkendelse og er derfor bevilget i h.t. kreditinstruktionen pkt. 2.8.”

Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for Møllegården A/S og Person 47. Af engagementsskemaet, dateret 15. november 2006, fremgik blandt andet, at det faktiske træk på engagementerne var ca. 127 mio. kr., heraf Møllegården A/S med 79 mio. kr., Finanshus Hillerød A/S med ca. 20 mio. kr. og Person 47 med ca. 27 mio. kr. Kolonnen ”Heraf solgt i procent” var ikke udfyldt. Der var vedlagt samme regnskabstal for Person 47 som ved den tidligere bevilling, jf. ovenfor.

Den niende skriftlige bevilling, dateret 13. november 2006, vedrørte ejendommen Adresse 19, Hillerød, som datterselskabet Møllegården A/S skulle erhverve. Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca. 19 mio. kr. til ca. 288 mio. kr. Lånet var en mellemfinansiering af ejendomskøbet med aftaledato den 1. februar 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Lånet skulle erstattes af realkreditlån i BRF, og som sikkerhed for mellemfinansieringen blev der meddelt transport i provenuet fra BRF. I den skriftlige bevilling var nævnt, at der tidligere var bevilget anlægslån på op til 12 mio. kr. med tilsvarende pant i ejendommen efter lån i BRF, hvilket ikke stemte overens med den skriftlige bevilling af 3. november 2006, jf. ovenfor. Det ansøgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 5, da købesummen skulle deponeres den 20. november 2006, og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. december 2006.

Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for Møllegården A/S. Det faktiske træk var i engagementsskemaet steget til ca. 131 mio. kr., heraf Møllegården A/S med 79 mio. kr., Finanshus Hillerød A/S med ca. 20 mio. kr. og Person 47 med ca. 31 mio. kr.

Intern Revision gennemgik Møllegården-koncernens engagement ultimo 2006. Af Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 14. december 2006, fremgik blandt andet, at engagementet var på ca. 124 mio. kr., hvorved sandsynligvis henvises til det faktiske træk.

/ - 236 -

Endvidere var sikkerheder opgjort til ca. 120 mio. kr., og ”blanco” udgjorde ca. 5 mio. kr. I notatet var endvidere anført:

”Rating: Moderselskabet Møllegården har et godt regnskab, fuldt dækket engagement fin likviditet og er klassificeret med kode 200, ejeren Person 47 er ratet A og det nye selskab med 35 og hvilke 3 ratings jeg er helt enig i.”

Det fremgik af den skriftlige bevilling:

/ - 237 -

”I forbindelse med kundens aflæggelse af årsregnskabet for 2006 har kunden ytret ønske om at gøre sagsbehandlingen omkring erhvervelse af projektejendomme en smule mere smidig. Der søges om:

150.000 tkr Ramme til køb af projektejendomme/Grunde … Aftaledato 15. juni 2008.

Marginal COF + 3,0 % Stiftelsesprovision 1,0 %

Til sikkerhed deponeres: Ejerpantebreve i ejendommene/grunde på købsprisen dog minimum på størrelse med lånetilsagnet. Ejerpantebrevene optages til en sikkerhedsværdi på 85 %.

Kaution af Møllegården Holding A/S Kaution af indehaver Person 47 begrænset til 30.000 tkr., Kaution af indehaver Person 48 begrænset til 15.000 tkr.

Følgende forudsætninger skal danne grundlag for etablering af rammen.

• Egenfinansiering skal udgøre minimum 15 % af ejendommen købspris inkl. projektudviklingsomkostningerne. Dog alene eksterne omkostninger og disse skal dokumenteres. (Egenfinansieringen kan indbetales når faciliteten stilles til rådighed) . • Ejendommene skal være beliggende på Sjælland, hvilket er kundens primære markedsområde. • Der skal foreligge projektbeskrivelse, budget samt forventet tidshorisont på alle projektejendommene. Maksimum for projekterne er 24 måneder. • Forinden en bevilling foretages under rammen vurderes sagen af Team Hillerød i samråd med Team Kredit. Alle bevillinger skal godkendes af Team Kredit. • Projekterne skal godkendes af bankens byggesagkyndige inde opstart af evt. byggeri. Bevilling af byggeprojekter er på betingelse af dennes godkendelse. • Størrelsen på den enkelte projekter må maximum være 20.000 tkr. inkl. ombygning. • Der indleveres månedligt et rullende likviditetsbudget for 3 måneder samt opfølgning på de enkelte projekter..

20.000 tkr. Ramme for mellemfinansieringer/omprioriteringer. Aftaledato 15. juni 2008 COF + 2%, Stift. 0,30 % -f 2 tkr. pr gennemført sag.

For at kunne gennemføre en del af ejendomsopkøbene har vi den seneste periode måtte stille faciliteter til rådighed for efterfølgende at foretage hjemtagelse af fremmed finansiering. Der er tale om at forstå tinglysning af pantebrev for efterfølgende at modtage afregningen af pantebrevsfinansieringen. Herefter indfries engagementet i Bank 1.

Til sikkerhed deponeres: • Transport i provenu af den fremmede finansiering

/ - 238 -

• Kaution af Møllegården Holding A/S.

Forudsætninger: • Der gennemføres alene omprioriteringer hvor der ikke er nogle forbehold for finansieringen. • Der gennemføres alene omprioriteringer hvor Bank 1 har finansieret ejendommen. Ikke ejendomme der finansieres via andet PI • Pantebrevene skal være udstedt af anerkendte udstedere eksempelvis Dansk Pantebrevsbørs.

304.932 tkr. Prolongering af diverse tidligere projekttilsagn mv med uændret prissætning samt sikkerheder. Aftaledato 15. juni 2008. De enkelte engagementer er specificeret på projektoversigten.

Såfremt at de indleverede regnskaber for de enkelte selskaber i koncernen giver anledning til bemærkninger foretages ekstraordinær genforhandling af det fulde engagement.

Regnskab for Møllegården A/S viste pr 31. december 2006 et overskud før skat på 31.876 tkr og en egenkapital på 36.112 tkr, hvilket svarer til en soliditet på ca 11 %.

Koncernengagement: Genforhandlet engagement 304.932 tkr. Indstillet – udvidelse 170.000 tkr Etablerede engagementer afdisponeret under den nye ramme -32.060 tkr. Samlet engagement 442.872 tkr. Underdækning 110.862 tkr.

Rammen på 150.000 tkr vil ved fuld udnyttelse give en underdækning på 22.500 tkr (150.000 tkr x 85 %). Omprioriteringsrammen vil vægte med det fulde træk da der alene er taget transport i provenuet.

Underdækningen skyldes primært følgende forhold:

Mellemfinansierings- og omprioriteringskreditter 21.000 tkr Engagementer hvor vi har transporter som ikke er 17.500 tkr værdiansat Pant i projekt Telefonvej værdiansat til 85 % 10.026 tkr Ny mellemfinansieringsramme værdiansættes ikke 20.000 tkr Ny 150.000 tkr projektramme værdiansættes til 85 % 22.500 tkr Aktielån Person 47 (Bank 1 aktier i spærret depot) 10.000 tkr Driftskredit til Møllegården (kaution af Person 47) 7.000 tkr 108.026 tkr … Kautioner:

/ - 239 -

• Møllegården A/S og Person 47 for pantebrevskreditterne i Finanshuset Hillerød • Person 47 og Møllegården Holding ApS for engagementet med Møllegården A/S • Rammen afdækkes med begrænset kaution af Person 47 30.000 tkr. og Person 48 15.000 tkr. (størrelsen er sat efter seneste oplyst værdi af Deres personlige formue – der dog for en stor dels vedkommende tilskrives værdien af aktierne i Møllegården).

SAMMENFATNING OG INDSTILLING: • Engagementsændringen medfører større fleksibilitet uden at gå på kompromis med kreditkvaliteten. • Kunden har for det seneste regnskabsår realiseret et pænt resultat med konsolidering til følge. • Der er i 2006 gennemført en kapitaludvidelse – hvilket har medført at kundens egenkapital er forøget. • Engagementet er fornuftigt afdækket under hensyntagen til kravet om egenfiansiering. • Risikoen ved udnyttelse af ramme vurderes som lille under hensyntagen til opfyldelse af forudsætningerne. • Der er modtaget likviditetsbudget for de kommende 3 måneder der viser positiv likviditetsoverskud. • Ved gennemførelse af genforhandlingen på baggrund af koncernregnskabet undgås at sagen endnu engang skal indstilles.

Vi anser risikoen for at være beskeden da vores engagement med koncernen primært består af projekter. Disse bevilges fortsat enkeltvis under rammen. Blandt andet på grund af egenfinansieringen anser vi risikoen i de enkelte projekter for at være minimal.”

Lånene blev indstillet bevilliget af Sagsøgte 3 og Vidne 6 og bevilget af bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 31. maj 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for Møllegården Holding ApS, datterselskabet Møllegården A/S, Person 47 og Person 48. Der var vedlagt samme regnskabstal for Person 47 som ved den tidligere bevilling, jf. ovenfor. Af koncerndiagrammet fremgik, at Person 47's ejerandel i moderselskabet Møllegården Holding ApS var reduceret til 55 %, og at Person 48 – gennem et selskab – ejede 25 % af moderselskabet. Af engagementsskemaet, dateret 24. april 2007, fremgik blandt andet, at det faktiske træk på engagementerne var opgjort til samlet ca. 319 mio. kr., heraf Møllegården A/S med 227 mio. kr., Finanshus Hillerød A/S med ca. 39 mio. kr. og Person 47 med ca. 33 mio. kr.

/ - 240 -

møde den 20. december 2007 med direktionen. I Finanstilsynets plancher fra mødet var engagementet med Møllegården-koncernen opgjort til ca. 335 mio. kr., ligesom det var anført, at engagementet førte til en reservation på 75 mio. kr. ved opgørelsen af solvensbehovet. Bank 1 modtog efterfølgende tilsynets rapport den 7. februar 2008, hvoraf fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med en væsentlig konjunkturnedgang, uden at være en alvorlig krise. Det var tilsynets opfattelse, at 29 af engagementerne, herunder engagementet med Møllegården- koncernen, der var opgjort til ca. 335 mio. kr., indeholdt en særlig høj risiko. Opgørelsen af engagementet var ca. 108 mio. kr. lavere end seneste skriftlige bevilling 24. juni 2007.

Ved sin engagementsgennemgang havde tilsynet særligt hæftet sig ved to store overtræk, der var på bankens engagementer med koncernen Boligplan ApS og Møllegården-koncernen, hvilket affødte en korrespondance i januar 2008 mellem Bank 1 og Finanstilsynet om behovet for nedskrivning på engagementet med blandt andet Møllegården-koncernen. Tilsynets undersøgelse, rapport og korrespondance med banken er omtalt ovenfor afsnit 4.7.4 og 4.7.5.

Intern Revision havde i sin rapport om individuelle nedskrivninger, revisionsrapport nr. 37/2007 af 27. december 2007, vurderet, at der ikke var behov for nedskrivning på engagementet med Møllegården-koncernen. Endvidere blev spørgsmålet drøftet på bestyrelsesmøde den 11. januar 2008, hvor det var bestyrelsens foreløbige opfattelse, at der ikke var godtgjort et nedskrivningsbehov på engagementet.

Bank 1's korrespondance med Finanstilsynet mundede ud i, at tilsynet påbød banken på ny at revurdere sikkerhederne i engagementet. Bank 1 var ikke enig i tilsynets opfattelse af OIV- markeringen på engagementet med datterselskabet Møllegården A/S, men banken tog påbuddet til efterretning og nedskrev den 14. januar 2008 engagementet med Møllegården- koncernen med ca. 61 mio. kr. I den forbindelse udarbejdede banken en redegørelse for engagementet, hvori det bevilgede maksimum var opgjort til ca. 344 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 318 mio. kr. Opgørelsen af engagementet var ca. 99 mio. kr. lavere end seneste skriftlige bevilling 24. juni 2007.

Møllegården-koncernen optræder på overtræksliste pr. 10. januar 2008 med ca. 13 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var engagementet på ca. 277 mio. kr., hvorved sandsynligvis

/ - 241 -

henvises til det faktiske træk, og det var anført, at koncernen var ratet 800. Endvidere fremgik nedskrivningen på 61 mio. kr. Størstedelen af overtrækket lå i datterselskabet Møllegården A/S, hvor 10 mio. kr. efterfølgende var bevilget og indkodet. Det øvrige overtræk på ca. 3 mio. kr. skyldtes rentetilskrivning. Der var planlagt internt strategimøde og forudsat møde med ledelsen af selskabet. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. januar 2008, hvor det også blev besluttet, at engagementet skulle flyttes fra Team Hillerød til Team Kredit, da der ikke var den forudsatte orden i sagen.

Intern Revisions revisionsrapport nr. 12/2008 om Team Hillerød, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.16, gav blandt andet anledning til bemærkninger vedrørende mellemfinansieringskonto, idet en del mellemfinansieringskonti havde en saldo, der var

/ - 242 -

større end det bevilgede maksimum. I den forbindelse var henvist til bankens engagement med blandt andet Møllegården-koncernen.

På samme bestyrelsesmøde den 4. august 2008 blev forelagt og godkendt den ellevte og sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen. Ved den skriftlige bevilling, som er dateret 30. juni 2008, blev det bestående koncernengagement på ca. 329 mio. kr. forlænget og samtidig rentenulstillet, og engagementet blev udvidet med 25 mio. kr., hvorefter det samlede engagement var på ca. 354 mio. kr. Udvidelsen af engagementet på 25 mio. kr. bestod dels af 10 mio. kr. som intern ramme til likviditetsunderskud og dels 15 mio. kr. som ramme til overtagelse af engagement i Bank 15. Formålet med sidstnævnte var at afværge konkursbegæring. Ifølge bevillingen var koncernen ratet 800, og lånene blev indstillet bevilget af Sagsøgte 3, Vidne 15 og Vidne 6 den 11. juli 2008. Af koncerndiagrammet, der var vedlagt bevillingen, fremgik, at Person 47 nu ejede 100 % af moderselskabet MG Gruppen Holding A/S (tidligere Møllegården Holding ApS).

Få dage senere optrådte Møllegården-koncernen på overtræksliste pr. 11. august 2008 med ca. 166 mio. kr. med bemærkning om, at engagementet var bevilget af bankens bestyrelse,

/ - 243 -

men at nye dokumenter endnu ikke var underskrevet. Møllegården-koncernen var ratet 800, og nedskrivningen pr. 30. juni 2008 var opgjort til ca. 95 mio. kr. Endvidere var anført, at der havde været møde i skifteretten den 5. august 2008 på baggrund af en konkursbegæring indgivet af Bank 15, og at sagen blev udsat ti dage, hvor ejeren skulle forsøge at rejse den nødvendige kapital. Bank 1 havde besluttet, at banken ikke ville afværge en eventuel nu konkursbegæring, da banken gennem et konkursbo tilstrækkeligt kunne sikre sine interesser. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 28. august 2008.

Møllegården-koncernen er omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts-og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 330 mio. kr., idet den seneste udvidelse med 25 mio. kr. ikke var medregnet. Koncernengagementet var fordelt på datterselskaberne MG Gruppen A/S (tidligere Møllegården A/S) med ca. 178 mio. kr., Virksomhed K/S 8 med ca. 61 mio. kr. og Finanshuset Hillerød A/S med ca. 35 mio. kr. samt kreditter, lån og betalingsgarantier til Person 47 med ca. 55 mio. kr. Om koncernengagementet var endvidere anført et ”blankoelement” på ca. 111 mio. kr., en bogført nedskrivning på ca. 110 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 230 mio. kr. Rapporten konkluderede, at risikoprofilen var høj, idet der var stor risiko for, at koncernen gik konkurs.

Endelig er Møllegården-koncernen omtalt i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 326 mio. kr., ”blanco” var 107 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 175 mio. kr. Endvidere var anført, at KPMG ikke havde grundlag for at anlægge en anden vurdering af måling af engagementet, som var forbundet med stor skønsusikkerhed.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 135 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 206 mio. kr.

Som dokumentation for tabet på Møllegården-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet Finansiel Stabilitets anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter MG Gruppen A/S, Virksomhed K/S 8 og Finanshus Hillerød A/S, uddrag af Finansiel

/ - 244 -

Stabilitets korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboet Virksomhed K/S 8 forventes afsluttet efter konkurslovens § 143.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august 2008 til ca. 322 mio. kr. svarende til det faktiske træk. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgør ca. 219 mio. kr., og at der er ”blanco” på ca. 103 mio. kr. Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at banken i 2009 havde afskrevet i alt 241 mio. kr. på koncernengagementet, fordelt på selskaberne MG Gruppen A/S, Finanshus Hillerød A/S og Virksomhed K/S 8 med henholdsvis ca. 146 mio. kr., ca. 30 mio. kr. og ca. 37 mio. kr.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 1,6 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 587 mio. kr. Tabet henregnes primært til følgende fire selskaber: Europolitan K/S, Trekroner Erhverv ApS, Europolitan Finance A/S og det tyske selskab Excelsior Immobilien GmbH & Co. KG.

Vidne 10 ejede personligt selskabet Thorion Invest K/S, der pr. 1. juli 2008 ændrede navn til Europolitan K/S. Selskabets hovedaktivitet var ejendomsinvestering. Selskabet blev erklæret konkurs den 24. september 2008, og Finansiel Stabilitet har anmeldt krav i konkursboet på ca. 709 mio. kr. Vidne 10 ejede derudover selskabet Trekroner Erhverv ApS gennem holdingselskabet Thorion Ejendomsholding ApS. Selskabets hovedaktivitet var ejendomsvirksomhed. Selskabet blev erklæret konkurs den 29. september 2008, og Finansiel Stabilitet har anmeldt krav i konkursboet på ca. 76 mio. kr. Vidne 10 købte i 2006 selskabet ASH Ejendomme A/S gennem holdingselskabet Thorion Ejendomsholding ApS. ASH Ejendomme A/S ændrede pr. 20. november 2007 navn til Treadstone A/S og pr. 1. juli 2008 til Europolitan Finance A/S. Selskabets hovedaktivitet var at drive bygge- og anlægsvirksomhed. Selskabet blev erklæret konkurs den 24. september 2008, og Finansiel

/ - 245 -

Stabilitet har anmeldt krav i konkursboet på ca. 39 mio. kr. Derudover ejede Vidne 10 personligt det tyske selskab Excelsior Immobilien GmbH & Co. KG. Selskabet er ikke erklæret konkurs, men solgt. Finansiel Stabilitet har opgjort sit tab vedrørende selskabet til ca. 73 mio. kr.

Endelig ejede Vidne 10 selskabet Nestor Invest A/S gennem holdingselskabet Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS). Hovedaktiviteten i Nestor Invest A/S var udlejning af boliger, men selskabet solgte alle sine investeringsejendomme pr. 31. december 2006 til søsterselskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S), og Finansiel Stabilitet har ikke opgjort et tab vedrørende selskabet Nestor Invest A/S.

Gennemgangen nedenfor tager særligt sigte på at belyse bankens engagement med ovennævnte selskaber. Finansiel Stabilitets tabsopgørelse omfatter derudover otte selskaber, hvortil bankens tab er opgjort til mellem 2.500 kr. op til ca. 3,5 mio. kr., samt Vidne 10 personligt, hvortil bankens tab er opgjort til ca. 6,5 mio. kr. Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer havde banken registreret mere end 30 selskaber i koncernen.

Ifølge det for landsretten fremlagte behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 fem skriftlige bevillinger vedrørende Nestor Invest-koncernen. De første tre bevillinger frem til årsskiftet 2005/2006 indeholdt særskilte bevillinger til koncernens selskaber, hvorefter banken gav en samlet rammebevilling til koncernen til ejendoms- og pantebrevsfinansiering.

Koncernen optræder på fem overtrækslister i perioden 2005-2006, der blev forelagt bestyrelsen. De første fire overtræk var på mellem 1,5-7 mio. kr. med bemærkning i overtrækslisten om, at overtrækket allerede var eller ville blive inddækket. Det sidste overtræk var pr. 7. december 2006 på 29 mio. kr. og vedrørte selskabet Thorion Ejendomsholding ApS. Af overtrækslisten fremgik, at overtrækket var opstået i forbindelse med køb af udlejningsejendom og ville blive indfriet ved hjemtagelse af realkreditlån.

Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer, havde Nestor Invest-koncernen pr. 31. december 2004 lån i banken for ca. 226 mio. kr., heraf Nestor Invest A/S med ca. 114 mio.

/ - 246 -

kr. og Thorion Invest K/S med ca. 72 mio. kr. Derudover havde koncernen indlån for ca. 30 mio. kr.

Den første skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 5. januar 2005. På dette tidspunkt var koncernens engagement opgjort til ca. 215 mio. kr. Ansøgningen, der var meget kortfattet, omfattede bevilling af ramme for udlandslån/lån på ca. 5 mio. kr. til selskabet Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS). Det ansøgte blev bevilget som presserende i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg. Af ansøgningen fremgik, at bankens bestående engagement med koncernen forløb upåklageligt, og at banken havde en tæt dialog med kunden. Selskabets drift udviklede sig yderst fornuftigt, og kunden havde indtil da vist, at han evnede at udvikle sine ejendomme indenfor de budgetterede rammer. Selskabets lejemål blev administreret professionelt fra egen boligadministration, og renoveringen af ejendommene blev ligeledes varetaget af ansatte i selskabet for at spare moms af lønudgiften. Bankens indtjening på kunden udgjorde ca. 4 mio. kr. i 2004. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2005.

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.2, foretog Finanstilsynet i perioden 22. februar til 10. marts 2005 undersøgelse af Bank 1. Finanstilsynets undersøgelse blev præsenteret for bestyrelsen på et møde den 17. marts 2005. Af plancherne fra mødet fremgik, at tilsynet vurderede engagementet med Nestor Invest-koncernen, der var opgjort til ca. 215 mio. kr., som ”svagt” , hvilket gav anledning til en risikooplysning i tilsynets efterfølgende rapport af 21. april 2005. I fortsættelse af tilsynets besøg foretog Bank 1 en stresstest af engagementet med blandt andet Nestor Invest-koncernen, der viste en værdiforringelse på ca. 23 mio. kr. Stresstesten gav ikke banken anledning til nye nedskrivninger, hvilket blev meddelt Finanstilsynet ved brev af 29. juni 2005.

Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. maj 2005 til bestyrelsen fremgik, at Nestor Invest- koncernen var blevet bankens 10. største engagement med et engagement på 234 mio. kr.

Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 2. september 2005. Ansøgningen vedrørte blandt andet tre lån til selskabet Nestor Invest A/S. Ansøgningen omfattede prolongering og nedskrivning med 100 mio. kr. af ramme for udlandslån/udlån/kassekredit/garanti på 105 mio. kr. Til sikkerhed lå hovedsageligt

/ - 247 -

ejerpantebreve med 1. prioritets pant i ejendommene, der var vurderet ud fra en forrentning på 8 % og værdisat til 105 mio. kr. Derudover blev der ansøgt om 103 mio. kr. i ramme for realkreditgaranti, der blev frigivet ved opnåelse af realkreditlån. Til sikkerhed var håndpantsat indestående på 103 mio. kr. i Bank 1. Endelig blev der ansøgt om 82 mio. kr. i ramme for byggelån/realkreditlignende lån i forbindelse med omlægning af lån. Til sikkerhed var håndpantsat indestående på 82 mio. kr. i Bank 1.

Ansøgningen omfattede også en ramme for udlandslån/udlån/kassekredit/garanti på 195 mio. kr. til Thorion Invest K/S. De 100 mio. kr. af rammen var overtaget fra Nestor Invest A/S og anvendt til samme formål, og forhøjelsen var tænkt anvendt primært til køb af ejendomme i Storkøbenhavn. Til sikkerhed lå blandt andet ejerpantebreve med 1. prioritets pant i ejendommene, der var vurderet ud fra en forrentning på 4-8 % og samlet værdisat til 195 mio. kr. Endelig omfattede ansøgningen lån på op til ca. 5 mio. kr. til selskabet Slotsgrunden ApS, Vidne 10 og prolongering af lånet på ca. 5 mio. kr. til selskabet Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS). Derudover blev der ansøgt om en ramme for valutaterminsforretninger på 100 mio. kr. til Virksomhed ApS 16 til indgåelse af spekulative forretninger udelukkende i CHF og EUR.

Ved bevillingen blev koncernengagementet på ca. 220 mio. kr. udvidet med samlet 290 mio. kr. til ca. 511 mio. kr. Underdækningen var opgjort til ca. 5 mio. kr., og det var anført, at Vidne 10 kautionerede som selvskyldnerkautionist for selskaberne. De ved kontant indestående fuldt sikrede lån på 103 mio. kr. og 82 mio. kr. blev bevilget som presserende i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 5 og Vidne 6, mens den øvrige del blev indstillet til bevilling. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vort bestående engagement forløber upåklageligt og vi har en meget tæt dialog med kunden om de ejendomme der er under udvikling. Selskabernes ejendomme administreres meget professionelt af kundens egen boligadministration med nu 3 ansatte.

Kunden forventer at refinansiere en stor del af sine boligejendomme med realkreditlån med 10 års fast rente i løbet af i år og næste år. Dels pa grund af det aktuelle lave renteniveau dels på grund af de p.t. meget gunstige lånemuligheder.

/ - 248 -

For at sprede sin risiko vil kunden nu også købe erhvervsejendomme primært i det storkøbenhavnske område og gerne ejendomme hvor der på sigt er mulighed for at aktivere ubenyttede byggemuligheder.

Vi indstiller ovennævnte til bevilling idet vi har det bedste indtryk af kundens evner til professionelt at håndtere denne type forretning. Det er endvidere vor vurdering at risikoen er beskeden på grund af 1. prioritets pantesikkerhed.”

Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 15. september 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt regnskabsoplysninger for Vidne 10 og selskaberne Virksomhed ApS 16, Nestor Invest A/S, Thorion Invest A/S og Virksomhed ApS 17.

På samme bestyrelsesmøde blev fremlagt kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. august 2005, hvoraf koncernengagementet på 511 mio. kr. fremgik. Nestor Invest-koncernen var herved blevet bankens største engagement.

Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er udateret. Den tilhørende bevillingsliste er dateret 22. december 2005, og bevillingen blev forelagt på bestyrelsesmøde den 27. januar 2006. Ansøgningen vedrørte blandt andet tre lån til selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S) på samlet 140 mio. kr. Der blev ansøgt om 90 mio. kr. til køb af Slagelse Stationscenter. Herom var anført:

”7.000 kvm butik, kontor samt uindrettet 2. sal på 1268 kvm. påtænkt indrettet til 16 boliger såfremt udlejning til kontor ikke lykkes. Der er 529 kvm ledigt erhverv og 1.268 kontor/bolig. Faktisk nettohusleje p.t. 4.970 tkr. svarende til en forrentning på 5,5 % af vores belåning. Hertil kommer anslået bruttohusleje på 462 tkr. for ledigt erhverv samt 1.152 tkr. for ledigt kontor/bolig. 4.2791 kvm af ejendommens areal er afskrivningsberettiget.

Til sikkerhed deponeres ejerpantebrev på 90 mio. kr. med 1. prioritet i ejendommen.”

Derudover blev der ansøgt om 25 mio. kr. til køb af to erhvervslejligheder i København, der var udlejet med uopsigelighed frem til 2013. Nettohusleje svarede til en forrentning på 6 % af bankens belåning. Til sikkerhed lå ejerpantebrev på 25 mio. kr. med 1. prioritets pant i ejendommen. Endelig blev der ansøgt om 25 mio. kr., der var anvendt til køb af obligationer, der lå deponeret til sikkerhed for lånet.

/ - 249 -

Ansøgningen omfattede tillige en ramme for udlandslån på 65 mio. kr. til selskabet Trekroner Erhverv ApS, hvis eneste aktivitet var ejerskabet af ejendommen beliggende Adresse 20, 2500 Valby. Om ejendommen var anført:

”Velbeliggende ejendom på 9.235 kvm. Blandet kontor, værksted, show-room, industribageri (Emmery's) mv. fordelt på 38 lejemål. Faktisk nettohusleje 3.348 tkr. svarende til en forrentning på 5,2 % af vores belåning. Hertil kommer anslået bruttohusleje på 836 tkr. for ledige lejemål. 7.538 kvm af ejendommens areal er afskrivningsberettiget. I forbindelse med køb af selskabet er ejendommen vurderet af Virksomhed 5 til 75 mio. kr. Til orientering kan oplyses at vores kunde som hovedregel ikke ønsker at afhænde ejendomme fra sin portefølje, men denne ejendom er købt pr. 1. oktober 2005 og ejendomsmægler Person 49 har uopfordret henvendt sig til kunden primo december og meddelt at hun har 2 interesserede købere til ejendommen i niveauet 90 mio. kr. Såfremt dette viser sig at være korrekt, vil ejendommen blive solgt.”

Til sikkerhed lå deponeret ejerpantebrev på 65 mio. kr. med 1. prioritet i ejendommen og ”selvskyldnerkaution samt deponering” af selskaberne Nestor Invest A/S, Thorion Invest K/S, Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS) og Vidne 10.

Endelig blev der ansøgt om en forhøjelse af rammen for valutaterminsforretninger til Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS) fra 100 mio. kr. til 500 mio. kr. Den store valutaterminsramme var begrundet med, at kunden havde omlagt en stor del af sin finansiering til realkreditlån i danske kroner, men stadig ønskede at udnytte den lave rente i Schweiz.

Det fremgik af den skriftlige bevilling, at det samlede koncernengagement før bevilling var nedbragt til ca. 326 mio. kr., svarende til en nedbringelse på 185 mio. kr., hvilket ifølge det foreliggende skyldtes indfrielse af de ovenfor omtalte lån på henholdsvis 103 mio. kr. og 82 mio. kr. til brug for omlægning til lån. I bevillingen var udvidelsen kun opgjort til 245 mio. kr., da rammen for valutaterminsforretning kun indgik med 10 % af rammen svarende til 50 mio. kr. Den nærmere begrundelse herfor fremgår ikke. Det samlede koncernengagement var herefter opgjort til ca. 571 mio. kr. med en underdækning på 30 mio. kr.

Under sammenfatning og indstilling var anført:

/ - 250 -

”Vores bestående engagement forløber upåklageligt og vi har en meget tæt dialog med kunden om de ejendomme der er under udvikling samt koncernens drift i det hele taget. Selskabernes ejendomme administreres meget professionelt af kundens egen boligadministration med nu 5 ansatte i Haderslev.

En stor del af koncernens boligejendomme er blevet refinansieret med realkreditlån med 10 års fast rente – primært gennem BRFKredit. Denne proces fortsætter og aktuelt forventes lån p.t ydet af Bank 1 for i alt ca. 55 mio. kr. at blive indfriet i løbet af 1. kvartal 2006. Herudover er der p.t byggelån for i alt ca. 75 mio. kr. fordelt på ca. 15 mindre ejendomme. Efterhånden som disse sager afsluttes forventes disse lån ligeledes omlagt til realkreditlån såfremt renteniveauet ikke ændrer sig markant. Vores engagement kan således forventes nedbragt med ca. 130 mio. kr. i løbet af 3 -9 måneder alene ved låneomlægninger. Dertil kommer muligheden for frasalg af ejendommen Adresse 20, Valby som beskrevet ovenfor.

Vi har af gode grunde ikke kundens 2005 regnskab endnu, men dette vil naturligvis være præget af de meget gunstige konjukturer på ejendomsmarkedet. Balancen er vokset meget kraftigt de seneste år og vi opfordrer kunden til at dæmpe væksten i 2006. Kunden vurderer selv at markedet for boligudlejningsejendomme er blevet mindre attraktivt og køber derfor kun få ejendomme af denne type men benytter de gunstige lånevilkår som realkreditten p.t. tilbyder til disse ejendomme. Kundens fokus er flyttet til erhvervsejendomme og meget gerne med butikker, hvilket ovenstående ejendomme er eksempler på.

Vi har det bedste indtryk af kundens evner til professionelt at håndtere sin forretning. Det er endvidere vores vurdering at risikoen er beskeden på grund af 1. prioritets pantesikkerhed. … Den årlige indtjening ved det nuværende engagement har udgjort 11,2 mio. kr.”

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 5 og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabsoplysninger for Vidne 10 og selskaberne Virksomhed ApS 16, Nestor Invest A/S, Thorion Invest A/S og Trekroner Erhverv ApS.

/ - 251 -

Ved den efterfølgende skriftlige bevilling, der er dateret 11. oktober 2006, blev der meddelt en samlet ramme til Nestor Invest-koncernen. Af bevillingslisten fremgik, at Nestor Invest- koncernen var ratet 200. Det tidligere bevilgede koncernengagement på samlet ca. 571 mio. kr. blev prolongeret og forhøjet til ca. 643 mio. kr. Bevillingen indeholdt en meget kortfattet beskrivelse af, hvad rammen kunne anvendes til, idet det alene var anført, at der var tale om en ramme for ejendomsfinansiering, der kunne anvendes til ”køb, ombygning, renovering og anlægsfinansiering af bolig- og erhvervsudlejningsejendomme efter bankens godkendelse” . Af det vedlagte engagementsskema fremgik, at der til selskaberne Nestor Invest A/S, Trekroner Erhverv ApS, ASH Ejendomme A/S (senere: Europolitan Finance A/S) og Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S) var bevilget lån til ”Diverse bolig- og erhvervsudlejning” på henholdsvis ca. 33 mio. kr., 60 mio. kr., 35 mio. kr. og 283 mio. kr. med angivelse af gadenavn og husnummer på ejendommene.

Det fremgik ikke af bevillingen, om den tidligere meddelte ramme for valutaterminsforretninger til Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS) på 500 mio. kr. fortsat var gældende, og om den indgik i den nu meddelte samlede ramme. I det vedlagte engagementsskema indgik engagementet med Virksomhed ApS 16 i den samlede ramme, dog kun med ca. 5 mio. kr. i investeringskredit, svarende til det faktiske træk.

Til sikkerhed var deponeret ejerpantebreve/pantebreve med 1. prioritets pant i diverse ejendomme og pant i børsnoterede værdipapirer, samlet værdisat til ca. 650 mio. kr., samt personlig kaution af Vidne 10. I bevillingen var der endvidere omtalt regnskaber pr. 31. december 2005 for Nestor Invest A/S og Vidne 10. Aftaledatoen var den 1. august 2007, der blev fulgt i forbindelse med skriftlig bevilling af 2. oktober 2007, jf. nedenfor.

Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vores bestående engagement forløber upåklageligt og vi har en meget tæt dialog med kunden om de ejendomme der er under udvikling samt koncernens drift i det hele taget. Selskabernes ejendomme administreres meget professionelt af kundens egen boligadministration med nu 15 ansatte i Haderslev.

/ - 252 -

En stor del af koncernens boligejendomme er blevet refinansieret med realkreditlån med 10 års fast rente – primært gennem BRFKredit. Denne proces fortsætter og som det fremgår af ovennævnte er vort engagement med Nestor Invest A/S nedbragt betydeligt idet vi i dette selskab primært havde belånt boligejendomme.

Slagelse Stationscenter er nu ombygget, færdigudviklet og fuldt udlejet.

Ejendommen Adresse 20 i Valby er ligeledes stort set fuldt udlejet, men kunden ønsker at opgradere ejendommen, der for en del lejemåls vedkommende er udlejet til en lav leje.

Kunden har gennem længere tid undersøgt investeringsmulighederne på det tyske ejendomsmarked og arbejder konkret på 2 projekter i Hamburg. Vi har tilkendegivet at vi vil se positivt på finansiering af disse med vort sædvanlige krav om 1. prioritet samt naturligvis krav om et fornuftigt afkast.

Vi har det bedste indtryk af kundens evner til professionelt at håndtere sin forretning. Det er endvidere vores vurdering at risikoen er beskeden på grund af 1. prioritet samt naturligvis krav om fornuftigt afkast.

Den årlige indtjening ved det nuværende engagement har udgjort 18,6 mio. kr.”

Rammen blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. november 2006. Til bestyrelsen var vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabsoplysninger for Vidne 10 og blandt andet selskaberne Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS), Nestor Invest A/S og Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S).

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, solgte Bank 1 i december 2006 store aktieposter til kunder med store engagementer i banken. Blandt andet købte selskabet Thorion Invest K/S med handelsdato den 21. december 2006 198.000 stk. aktier for ca. 125

/ - 253 -

mio. kr. Af lånesagen vedrørende aktielånet fremgik, at det var ”til efterbevilling” , og at skriftlig bevilling ville ”følge snarest” , hvilken dog først fremkom den 2. oktober 2007, jf. straks nedenfor.

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, undersøgte Finanstilsynet i efteråret 2006 Bank 1's solvensbehov. I den forbindelse gennemgik Finanstilsynet 32 engagementer, som banken havde indberettet, herunder engagementet med Nestor Invest-koncernen. Finanstilsynet gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen på et møde den 17. november 2006, som blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Nestor Invest-koncernen var ikke blandt de engagementer, der efter tilsynets stresstest indeholdt en særlig høj risiko.

Den sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt for landsretten, er dateret 2. oktober 2007 og indebar en prolongering og forhøjelse af koncernrammen med ca. 207 mio. kr. til 850 mio. kr. Koncernrammen skulle nedskrives med 100 mio. kr. senest den 31. december 2007, hvilket ikke skete. Aftaledatoen var 1. oktober 2008. Af bevillingslisten fremgik, at Nestor Invest- koncernen var ratet 200.

Rammens anvendelsesområde var angivet primært at være til ”køb, ombygning, renovering og anlægsfinansiering af bolig- og erhvervsudlejningsejendomme, pantebreve” . Derudover omfattede rammen også aktielånet på 125 mio. kr., der i december 2006 var anvendt til køb af aktier i Bank 1. I den skriftlige bevilling var opsat følgende betingelser for ejendoms- og pantebrevsfinansiering:

”For ejendomsfinansiering gælder følgende: • De enkelte ejendomme skal godkendes af banken. • Der skal være positiv likviditet efter betaling af renter og afdrag

For pantebrevsfinansiering gælder følgende: • Pantebrevene har 1. prioritetspant i ejendommene. • Pantebrevet lægge indenfor 80 % af handelsværdien. • Der er tale om erhvervsudlejningsejendomme.

/ - 254 -

• Ejendommene har positiv likviditet efter betaling af renter og afdrag • Bankens skal godkende hvert enkelt pantebrev.

Der arbejdes hen imod at der for pantebreve på sigt opnås en overdækning på 10 %.

Til sikkerhed er deponeret ejerpantebreve med pant i diverse ejendomme, pantebreve med 1. prioritetspant i diverse ejendomme. Pant i børsnoterede værdipapirer kursværdi 13.388 tkr., diverse sikringskonti med indestående på 18.132 tkr. Værdisat samlet til 764.682 tkr. Hvis faciliteterne aftages i selskabsregi kautionerer Vidne 10 personligt.

Kundens personlige regnskab pr. 31.12.2006 udviser en skattepligtig indkomst på 4.624 tkr. og en formue på 425.198 tkr.”

Af det vedlagte engagementsskema fremgik, at rammen særligt dækkede ejendomsfinansiering i selskaberne Trekroner Erhverv ApS (ca. 69 mio. kr.), ASH Ejendomme A/S (senere: Europolitan Finance A/S) (ca. 35 mio. kr.) og Excelsior Immobilien GmbH & Co. KG (ca. 80 mio. kr.). Derudover var der til selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S) bevilget lån på 125 mio. kr. i form af aktiekredit til køb af Bank 1- aktier og på ca. 623 mio. kr. vedrørende flere ejendomme, herunder ”diverse pantebreve” med i alt ca. 378 mio. kr.

Ud af den samlede ramme på 850 mio. kr. var der en underdækning på ca. 88 mio. kr., der var henført til selskabet Thorion Invest K/S’ (senere: Europolitan K/S) aktielån til køb af Bank 1- aktier. Udover direktørens personlige kaution krydshæftede og deponerede alle selskaber i koncernen.

”Vores bestående engagement forløber upåklageligt og vi har en meget tæt dialog med kunden om de ejendomme der er under udvikling samt koncernens drift i det hele taget. Selskabernes ejendomme administreres meget professionelt af kundens egen boligadministration med nu 15 ansatte i Haderslev. Dog overvejer kunden af styringsmæssige årsager at flytte administrationen til København.

En stor del af koncernens boligejendomme er gennem de seneste år blevet refinansieret med realkreditlån med 10 års fast rente – primært gennem BRFKredit. Denne proces fortsætter og p.t. forhandles der blandt andet om realkreditfinansiering af hele Slagelse Stationscenter, der p.t. er finansieret hos os med ca. 108.000 tkr.

Kunden har igennem længere tid undersøgt investeringsmulighederne på det tyske ejendomsmarked. Vi har finansieret 2 ejendomme fuldt ud til en værdi af ca. 65.000 tkr., samt stillet garanti for ca. 15.000 tkr. svarende til 20 % af 1. prioritets lånet i yderligere 1 ejendom. Denne ejendom er købt for ca. 97.000

/ - 255 -

tkr., og der er en efterstående dansk panthaver med ca . 20.000 tkr. Vi har 1. prioritets pant og kunden har afholdt alle udgifterne i forbindelse med købene. Der er tale om centralt beliggende byejendomme i Hamburg med en blanding af kontor, butik og bolig.

Vi har det bedste indtryk af kundens evner til professionelt at håndtere sin forretning. Det er endvidere vores vurdering at risikoen er beskeden på grund af 1. prioritets pantesikkerhed. Vi indstiller derfor engagementet til bevilling med forhøjelsen vel vidende at størrelsen er i overkanten af hvad vi normalt ønsker, men risikoen betydeligt mindre idet vi fuldfinansierer stort set for hele rammen.

Underdækningen skyldes investering i Bank 1 aktier.

Den årlige indtjening ved det nuværende engagement har udgjort 21,6 mio. kr.”

Rammen blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 25. oktober 2007. Til bestyrelsen var vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabsoplysninger for Vidne 10 og selskaberne Thorion Ejendomsholding ApS og Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S).

Af et internt notat af 9. oktober 2007, udarbejdet af Team Kredit i forbindelse med Team Kredits gennemgang af bankens største engagementer, fremgik, at teamets vurdering var, at der ikke var nævneværdig risiko ved engagementet.

Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. marts 2008 fremgik, at engagementet med Nestor Invest-koncernen var steget til 936 mio. kr., og at engagementet var bankens største engagement på 17,9 % af basiskapitalen. Kapitalberedskabsrapporteringen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. april 2008.

/ - 256 -

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5.122, var Team Kredit i begyndelsen af april måned på kreditopfølgningsbesøg i Team Erhverv, og gennemgangen af blandt andet engagementet med Nestor Invest-koncernen gav anledning til bemærkninger i teamets rapport af 25. april 2008. Rapporten konstaterede, at den forudsatte nedskrivning af engagementet pr. 31. december 2007 med 100 mio. kr. ikke var sket, og at engagementet dermed i princippet havde et ubevilget overtræk på ca. 132 mio. kr. Endvidere konstaterede rapporten, at banken havde bevilget aktiekreditten til køb af Bank 1 aktier til selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S), men at aktierne var placeret i et andet koncernselskab. Derudover var der kritiske bemærkninger og forbehold vedrørende flere af koncernens pantebrevsdebitorer. Den samlede konklusion var:

”Koncernen er kreditværdig i et omfang som regnskabsmaterialet umiddelbart kan indikere. Det vurderes klart, at koncernen har nogle rentabilitets – og soliditetsmæssige udfordringer relateret til ejendomsporteføljen, idet ejendomsporteføljen regnskabsmæssigt er aktiveret med udgangspunkt i et afkastkrav i niveauet ca. 3 % p.a. Hertil kommer at boniteten blandt debitorerne i de finansierede pantebreve vurderes at være svag, hvorfor der meget hurtigt kan opstå problemer i relation til de løbende pengeindgange under de finansierede pantebreve. Likviditetsbudget for Thorion Invest K/S skal indleveres og handlingsplan for engagementet skal udarbejdes.”

På en efterfølgende høring over Team Kredits rapport den 28. april 2008 med deltagelse af blandt andre Sagsøgte 12 og Sagsøgte 3 blev blandt andet Nestor Invest-koncernens engagement drøftet. Herom var anført:

”Der forventes hjemtaget lån via BRF kredit på ca. 100 mio. kr. til nedbringelse af engagementet. Regnskaber for selskaberne i koncernen er indleveret, men koncern regnskab mangler og forventes indleveret i uge 18. Der skal udarbejdes engagementsstrategi inkl. likviditetsbudgetter og målet er at engagementet skal nedbringes med min. 500 mio. kr.”

Engagementet med Nestor Invest-koncernen blev drøftet på bestyrelsesmøde den 26. juni 2008, fordi koncernen var blevet ransaget af bagmandspolitiet og direktøren sigtet for blandt andet skattesvig af særlig grov karakter. Efter krav fra politiet havde banken spærret direktørens personlige konti. Endvidere blev koncernens engagement og risikoomfang drøftet, herunder at der var en grundlæggende problemstilling med boniteten af pantebrevsbeholdningen, hvor der var restancer på en større del af beholdningen. Risikoen lå særligt i selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S), der ved uændret drift også genererede negativ likviditet.

/ - 257 -

Nestor Invest-koncernen er ligeledes omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 1.048 mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 326 mio. kr. samt en bogført nedskrivning på ca. 299 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 596 mio. kr. Det var Bank 7's vurdering, at der var stor risiko for sammenbrud i koncernen, primært grundet finansieringen af pantebreve og aktier, der ikke holdt værdi. Derudover var anført, at værdiansættelserne af ejendommene virkede optimistiske, selvom det var oplyst, at der forelå mæglervurderinger. Bank 7's konklusion var, at risikoprofilen var høj.

/ - 258 -

Endelig er Nestor Invest-koncernen omtalt i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 920 mio. kr., ”blanco” var 232 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 378 mio. kr. Bankens nedskrivning var beregnet under forudsætning af nedbrud i koncernen, og KPMG havde ikke grundlag for at anlægge en anden vurdering. KPMG fremhævede samtidig, at der knyttede sig væsentlig usikkerhed til, hvilke værdier bankens pant kunne realiseres til. En betydelig del af pantet vedrørte belånte pantebreve, hvor der var restancer på ca. 75 % af porteføljen. Endvidere bemærkede KPMG, at banken ikke var i besiddelse af økonomiske oplysninger om de ejendomme, som pantebrevene havde pant i.

Ved kendelse af 23. oktober 2003 fandt Revisornævnet, at Nestor Invest-koncernens revisor i forbindelse med afgivelse af revisionserklæringer på årsrapporter for 2005-2007 havde handlet i strid med uafhængighedsreglerne, jf. dagældende revisorlov 11, stk. 1.

Ved Østre Landsrets dom af 10. september 2014 fandt landsretten, at der i forbindelse med Thorion Ejendomsholding ApS’ køb af aktierne i ASH Ejendomme A/S i foråret 2006 skete overtrædelse af bestemmelsen om forbud mod selvfinansiering, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 2.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 2 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 587 mio. kr.

Det ”foreløbigt estimerede minimumstab” er som nævnt ovenfor opgjort på grundlag af Finansiel Stabilitets samlede kreditkrav anmeldt af Bank 1 i koncernens konkursboer fratrukket 1) forbeholdt modregningsret/transportret, 2) nominel værdi af sikkerheder samt 3) eventuel dividende udbetalt på Bank 1's krav i de konkursboer, der er afsluttede. Finansiel Stabilitet har ikke i opgørelsen af ”foreløbigt estimeret minimumstab på engagementerne” fordelt tabet eller sikkerheder på de involverede juridiske personer og direktøren i koncernen. Finansiel Stabilitet har anmeldt kreditkrav for i alt ca. 910 mio. kr. i koncernens konkursboer. Herfra er fratrukket forbeholdt modregningsret/transportret for ca. 2 mio. kr. og nominel værdi af sikkerheder, der af Finansiel Stabilitet er opgjort til ca. 907 mio. kr. Der er i sagen fremlagt ca. 150 siders sikkerhedsbeskrivelser i relation til Nestor Invest-koncernen, der er udskrevet i september

/ - 259 -

2007, og som ikke har været genstand for nærmere bevisførelse for landsretten. Der er heller ikke i øvrigt sket bevisførelse om sikkerhederne, og den reelle værdi af sikkerhederne er derfor ikke nærmere oplyst.

Som dokumentation for tabet på Nestor Invest-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sine anmeldelse (uden bilag) i Nestor Invest-koncernens konkursramte selskaber, særligt Europolitan K/S (ca. 709 mio. kr.), Trekroner Erhverv ApS (ca. 76 mio. kr.) og Europolitan Finance A/S (ca. 39 mio. kr.). Finansiel Stabilitets anmeldelse omfatter ligeledes Vidne 10 personlige konkursbo, hvortil bankens tab er opgjort til ca. 6,5 mio. kr., samt otte andre selskabers konkursboer, hvortil bankens tab er opgjort til mellem 2.500 kr. op til ca. 3,5 mio. kr. I tilknytning hertil er fremlagt kopi af Statstidende vedrørende afslutningen af fire af disse selskabers konkursboer, hvoraf fremgår, at boerne sluttes efter konkurslovens § 143. Finansiel Stabilitets samlede anmeldte kreditkrav i de fire selskaber udgjorde samlet ca. 800.000 kr. Endvidere har Finansiel Stabilitet fremlagt 200 sider med tvangsauktionsudskrifter, salgsopstillinger, tingbogsattester og en enkelt købsaftale vedrørende forskellige ejendomme. Dokumenternes indhold og betydning er ikke nærmere gennemgået under sagen. Derudover har Finansiel Stabilitet fremlagt korrespondance mellem Bank 1 og flere af koncernens konkursboer samt BRF Kredit, hvor Bank 1 sender beholdningsoversigter/beholdningsspecifikationer samt opgørelse af sikringskonti. Brevenes indhold og betydning er ikke nærmere gennemgået under sagen.

Det fremgår af Finansiel Stabilitets støttebilag, at det tyske datterselskab Excelsior Immobilien GmbH & Co. KG ikke er erklæret konkurs, men solgt, og der er ikke fremlagt nærmere oplysninger til belysning af Finansiel Stabilitets opgjorte tab vedrørende selskabet på ca. 73 mio. kr.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august 2008 til 850 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 908 mio. kr. Endvidere er anført, at der var sikkerheder for i alt ca. 707 mio. kr., men samtidig er ”blanco” opgjort til 850 mio. kr., svarende til det fulde engagement. Derudover er anført et indlån på ca. 63 mio. kr., heraf ca. 62 mio. kr. i ”ej disponibel indestående” . Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at det samlede udlån til Nestor Invest-koncernen pr. 31. december 2008 udgjorde ca.

/ - 260 -

889 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 908 mio. kr. Endvidere er anført et indlån på ca. 46 mio. kr.

Focus Developments-koncernen bestod af moderselskabet Apexlink Ltd. og to datterselskaber, Focus Developments A/S (pr. 31. marts 2008: Focus Developments ApS) og Frederiksberg Developments ApS. Den daglige ledelse af datterselskaberne blev varetaget af Person 51. Datterselskabet Focus Developments A/S var etableret i starten af 2003 i forbindelse med køb af ejendommen Adresse 25, Frederiksberg. Ejendommen var under ombygning til 15 ejerlejligheder, parkeringskælder og erhvervsareal i stueplan. Datterselskabet Frederiksberg Developments ApS var etableret i forbindelse med køb af Adresse 26, Frederiksberg.

Det er Finansiel Stabilitets synspunkt, at O2-koncernen og Focus Developments-koncernen skal vurderes samlet med henvisning til, at Bank 1 i perioder behandlede koncernerne sammen, at der var personsammenfald i personkredsen bag koncernerne, og at der var krydskautioner mellem koncernerne. Finansiel Stabilitet gør ikke noget særskilt tab gældende i forhold til Focus Developments-koncernen, men det er Finansiel Stabilitets standpunkt, at håndteringen af koncernens engagement understreger det uansvarlige i bankens håndtering af koncernernes samlede engagement. Det er ligeledes Finansiel Stabilitets standpunkt, at koncernerne burde have været konsolideret efter dagældende § 145 i lov om finansiel virksomhed, men dette spørgsmål har ikke været genstand for nærmere bevisførelse. Der er oplysninger i sagen om, at Focus Developments-koncernen frem til og med 2004 også omfattede selskaberne O2 Holding A/S og Hermes Projektfinansiering A/S, men at disse selskaber blev udskilt i en særskilt koncern.

/ - 261 -

Ifølge det for landsretten oplyste behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 fem skriftlige bevillinger vedrørende O2-koncernen. Koncernen optræder i samme periode på 12 overtrækslister.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 294 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 357 mio. kr. Tabet henregnes til følgende tre selskaber: holdingselskabet O2 Holding A/S med ca. 7 mio. kr., datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S med ca. 212.000 kr. og særligt datterselskabet Virksomhed ApS 18 med ca. 350 mio. kr. Som følge af Finansiel Stabilitets tabsopgørelse tager gennemgangen nedenfor særligt sigte på at belyse bankens engagement med disse tre selskaber.

Ifølge det oplyste var datterselskabet Virksomhed ApS 18 etableret med det formål at købe kontorejendommen Adresse 21, By 7 med henblik på ombygning af ejendommen til boliger og erhverv (herefter kaldet ”projekt Datavej”).

Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer var summen af udlån til O2-koncernen pr. 31. december 2004 ca. 11 mio. kr., mens koncernens faktiske træk var ca. 12 mio. kr. Det faktiske træk var foretaget af holdingselskabet O2 Holding A/S og datterselskaberne Hermes Projektudvikling A/S og Virksomhed ApS 18. Den 29. august 2008 udgjorde koncernens samlede engagement ca. 446 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 447 mio. kr.

Den første skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 21. januar 2005 og vedrørte primært selskaber i Focus Developments-koncernen. I den skriftlige bevilling var dog medtaget to mindre bevillinger til O2-koncernen i form af prolongering af driftskreditter til O2 Holding A/S og Hermes Projektudvikling A/S på ca. 2 mio. kr. henholdsvis ca. 3 mio. kr. Prolongeringerne blev bevilliget som presserende i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 5 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2005. Ifølge et vedlagt engagementsskema var O2-koncernens samlede engagement efter bevillingen ca. 15 mio. kr.

Koncernen optræder på overtræksliste pr. 7. april 2005 med ca. 2 mio. kr., der ifølge overtrækslisten var inddækket. O2-koncernens samlede engagement var opgjort til ca. 94 mio. kr., hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i den forudgående skriftlige bevilling af 21. januar 2005 eller den efterfølgende skriftlige bevilling af 9. september

/ - 262 -

2005, omtalt i det følgende. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. april 2005.

Den anden skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrørende O2-koncernen, er dateret 9. september 2005. Bevillingen indeholdt dels en ansøgning om byggelån på 58 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 18 vedrørende projekt Datavej, dels en ansøgning om byggelån på ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Nimrod Investments ApS.

Om O2-koncernen og lånet til datterselskabet Virksomhed ApS 18 fremgik af den skriftlige bevilling:

”O2 Holding A/S er 100 % ejet af Person 50 og den daglige ledelse varetages af hendes mand Person 51 (tidligere direktør i Flexplan A/S som gik konkurs i 80'erne). Selskabet er moderselskab for en række selskaber som beskæftiger sig med projektudvikling af fast ejendom. O2 Holding A/S er 100 % ejer af Trumf Byg A/S og Hermes Projektudvikling A/S. Hermes Projektudvikling A/S ejer 50 % af Virksomhed ApS 18 og Nimrod Investments ApS.

Person 52 ejer via Bistrup Holding ApS selskabet Bistrup Planteskole ApS som driver planteskole i By 7. Bistrup Holding ApS ejer 50 % af Virksomhed ApS 18 og Nimrod Investments ApS.

ANSØGNING: Virksomhed ApS 18 er etableret alene med det formål at købe Adresse 21 i By 7 med henblik ombygning af ejendommen til boliger og erhverv. Ejendommen er i dag en kontorejendom. Der søges om følgende:

58.000 tkr. Byggelån med aftaledato 01.01.2006. Byggelånet anvendes til køb af Adresse 21, By 7, samt indretning af 3 prøvelejligheder (1. modul), betaling af rådgivere m.v. Ejendommen er en kontorejendom på 7.200 etagemeter samt 770 m2 kælder/sikringsrum. Ejendommen købes for 5,3 tkr. pr. m2. Der er p.t. udlejet 2.089 m2 til kontor. Årlig nettoleje p.t 1.000 tkr.

Beregning af byggelån:

/ - 263 -

Købspris 38.000 tkr. Tillægskøb af jord fra Birkerød Kommune 2.000 tkr. Byggeudgifter prøvelejligheder (300 m2 á 16.670 kr.) 5.000 tkr. Rådgivere 7.000 tkr. Salgsmateriale 500 tkr. Advokat, stempel l1.000 tkr. Renter 4.000 tkr. Nettoleje erhvervslejemål - 1.000 tkr. Diverse 2.500 tkr. Gebyr RB 2.000 tkr. - egenfinansiering -3.000 tkr. 58.000 tkr.

Til sikkerhed deponeres 36.355 tkr, ejerpantebrev/realkreditlignende pantebrev med 1. prioritets pant i ejendommen. Pantsætning af anparter i selskabet. Erklæring om ingen anden aktivitet i selskabet. Tinglyst pantsætningsforbud.”

Aftaledatoen den 1. januar 2006 blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 1. marts 2006, jf. nedenfor. Det samlede koncernengagement var efter udvidelsen af engagementet opgjort til ca. 75 mio. kr. Underdækningen var opgjort til ca. 25 mio. kr., hvoraf ca. 22 mio. kr. kunne henføres til Virksomhed ApS 18, hvor banken ikke havde pant i ejendommen for det fulde byggelån. Til gengæld havde banken pant i anparterne i selskabet, hvis eneste aktivitet var køb og udvikling af ejendommen Datavej, By 7.

Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Omkring Datavej projektet forventes byggelån forhøjet i januar/februar 2006 med resterende byggeudgifter på etape 1 (40 boliger), idet mindst 1/3 af boligerne forudsættes solgt. Forventet indflytning ultimo 2006.

Salget sker via lokal HOME mægler. Boligerne udbydes til gennemsnitlig 28 tkr. pr. m2 , hvilket ifølge mægleren er markedsniveau. Mægler oplyser, at der er mangel på store 1-plans boliger. Projektet er tilpasset denne efterspørgsel, med en stuelejlighed på 127 m2 .

Samlet budget for projektet: Eksisterende byggelån 58.000 tkr. Byggeudgifter (8.500 m2 a 11.000 kr.) 93.500 tkr. Rådgivere 5.000 tkr. Flytning af eksisterende erhvervslejere 3.000 tkr. Tilslutningsafgifter 2.500 tkr. Diverse 10.000 tkr.

/ - 264 -

Rente 6.000 tkr. Samlede anskaffelsessum (20.940 kr. pr. m2 ) 178.000 tkr. Salær ejendomsmægler 5.000 tkr. - Salgspris (8.800 m2 á 28 tkr.) 246.400 tkr. Margin 63.400 tkr. - Egenfinansiering 3.000 tkr. Forventet overskud 60.400 tkr.

Udover overskud på boligdelen er der en værdi af erhvervsdelen på 1.178 m2 , som ved en nettoleje på 650 tkr. og et afkast på 8 % har en værdi på ca. 8.000 tkr.”

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 6 med henvisning til, at ”Da kunden skulle give bindende tilsagn om køb af ejendommene kunne bevilling ikke afvente bestyrelses beslutning, hvor vi har bevilget ansøgte” . Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 15. september 2005 og var bilagt engagementsskema, koncerndiagram samt regnskabstal for holdingselskaberne Bistrup Holding ApS og O2 Holding A/S.

Koncernen optrådte herefter på overtræksliste pr. 12. januar 2006 med ca. 8 mio. kr., der ifølge overtrækslisten vedrørte projekt Datavej. Det var anført, at projektet var under positiv udvikling og en forhøjelse af projektkreditten ville blive søgt snarest. O2-koncernens samlede engagement var opgjort til ca. 90 mio. kr., hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i den foregående skriftlige bevilling. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2006.

/ - 265 -

Den tredje skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrørende O2-koncernen, er dateret 1. marts 2006 og vedrørte blandt andet projekt Datavej. Ifølge bevillingen var datterselskabet Virksomhed ApS 18 ratet 400. Bevillingen indeholdt en ansøgning om prolongering og forhøjelse af ramme for byggelån og betalingsgarantier til projekt Datavej med 147 mio. kr. til 205 mio. kr. samt 3 mio. kr. i mellemfinansiering til køb af anden ejendom. Bevillingen indeholdt ligeledes en ansøgning om prolongering af byggelånet på ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Nimrod Investments ApS.

Om prolongeringen og forhøjelsen til projekt Datavej var anført:

”205.000 tkr. Prolongering/forhøjelse af ramme for byggelån og betalingsgarantier med 147.000 tkr. til 205.000 tkr. til byggeri af 46 lejligheder samt til køb af 2 ejerlejligheder beliggende Adresse 21 fra Magistrenes Pensionskasse. Aftaledato 01.03.2007.

Projektbudget: Etape 1A (46 lejligheder):

Eksisterende træk på byggelån pr. 03-01-0[…] 68.250 Køb af 2 ejerlejligheder[…] 39.000 Øvrige køb og flytning af lejere 11.200 Byggeudgifter etape 1A (5.142 m2 . 10.385 kr. pr. m2 ) 53.400 Rådgivere 13.500 Tilslutningsudgifter, forsikring, skatter m.v. 7.300 Diverse 3.650 Markedsføring 1.100 Renter, stempel m.v. 14.500 Diverse indtægter (lejeindtægter m.v.) (6.900) Salgsomkostninger 2.700 Forventet anskaffelsessum 207.700 Forventet salgspris (5.142 m2 a 29.196 kr.) 150.128 Forventet salgspris p-plads, carporte m.v. 10.872 Underskud – overføres til næste etape (etape 1B) (46.700) Etape 1B (41 lejligheder): Underskud fra etape 1A 46.700 Byggeudgifter etape 1B (4.521 m2 . 12.000 kr. m2 ) 54.252 Byggeudgifter vinterhave 5.400 Tilsyn, arkitekt, ingeniør 1.500 Advokat, mægler m.fl. 5.500 Renter m.v. 4.000 Lejeindtægter (2.000) Salgsomkostninger 1.500 Samlet sum 116.852 Forventet salgspris etape 1B (4.521 m2 a 32.480 kr.) 146.840 Overskud - overføres til næste etape (etape 2) 29.988 Etape 2 (42 lejligheder): Byggeudgifter etape 2 (4.669 m2 . 14.000 kr. pr. m2 ) 65.366

/ - 266 -

Renter, administration, tilsyn m.v.. 5.000 Samlet sum 70.366 Forventet salgspris etape 2 (4.669 m2 a 33.251 kr.) 155.251 Overskud etape 2 84.885 + Overskud efter etape 1A og 1B 29.988 Samlet overskud etape 1A/1B/2 114.873

Byggeriet vil blive udført i hove dentreprise. Byggebudget med tilbud bliver gennemarbejdet af byggestyringsfirmaet Emicon og bankens byggesagkyndige Vidne 18.

Byggeriet forventes at starte i marts 2006.

Etape 1A + 1B består således af i alt 87 boliger, hvoraf 45 boliger er solgt/reserveret. Disse boliger udgør en samlet salgsværdi på 134.300 tkr. Salget startede medio september 2005. Der er ifølge ejendomsmægleren (home) meget stor opmærksomhed på projektet, selv i perioder uden annoncering.

/ - 267 -

Sikkerheder: eksisterende sikkerheder samt 36.000 tkr. ejerpantebrev tinglyst med 1. prioritets panteret i Adresse 21, ejerlejlighed 5 + 6 værdiansat til 36.000 tkr.. Ejerpantebrev/realkreditlignende pantebrev på samlet 5.000 tkr. med 1. prioritetspant i Adresse 22, By 7. Værdiansat til købspris 3.900 tkr. … Da selskabet er nystiftet foreligger der intet regnskab.”

”Af underdækningen kan 130.745 tkr. henføres til Virksomhed ApS 18 hvor banken udover ejerpantebreve for 74.255 tkr., har en enekreditorlignende position i selskabet via erklæring om ingen anden aktivitet i selskabet suppleret med pant i hele anpartskapitalen, pantsætningsforbud samt transport i totalentreprisekontrakt.”

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 5. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Hele projektet består af byggeri af 129 lejligheder til en samlet projektsum på ca. 450.000 tkr. med en forventet udviklingsperiode på 3 år, afhængig af salget.

Der er i etape 1B og 2 budgetteret med prisstigninger i salgsprisen på henholdsvis 3,5 % og 7 % i forhold til nuværende priser. Set i forhold til de faktiske stigninger i Nordsjælland fra 3. til 4. kvartal 2005 på ca. 10 % virker det ikke urealistisk. Der er budgetteret med samme stigning på byggeudgifter.

Det er vores opfattelse, at der er tale om et spændende projekt hvor man omdanner et kedeligt utidssvarende kontorbyggeri til et spændende boligprojekt. Samtidig er der et meget stort indtjeningspotentiale i sagen – både til kunden og banken.

Ejendommen har en god beliggenhed, tæt på golfbane og grønne områder, og alligevel i byen. Virksomhed A/S 7 har bygget i området, og os bekendt er alt solgt i Virksomhed A/S 7's byggeri.

Der er tale om en helt anden byggeopgave end på Frederiksberg Allé og Drosselvej, hvorfor byggeudgifter ikke vil afvige væsentligt fra budgettet.

Sagen har ikke kunnet afvente bestyrelsens beslutning, og er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

/ - 268 -

Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. marts 2006. På samme bestyrelsesmøde blev overtræksliste af 9. marts 2006 forelagt, hvor O2-koncernen optrådte med ca. 3 mio. kr. med bemærkning om at forhøjelsen af engagementet var bevilget og dokumenter var under udarbejdelse. Bevillingen var bilagt engagementsskema, koncerndiagram samt regnskabstal for holdingselskaberne Bistrup Holding ApS og O2 Holding A/S samt datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S. Af engagementsskemaet fremgik, at det samlede bevilgede engagement med Virksomhed ApS 18 var på ca. 208 mio. kr. og det samlede bevilgede engagement med Hermes Projektudvikling A/S var på ca. 2 mio. kr. Endvidere var det samlede bevilgede engagement med O2 Holding A/S på ca. 3 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 4 mio. kr. Engagementet vedrørte belåning af privat ejendom.

Som det fremgår af citatet ovenfor, var aftaledatoen i bevillingen den 1. marts 2007, hvilket først blev fulgt op i forbindelse med den næste skriftlige bevilling af 29. februar 2008.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.8, foretog Intern Revision dokumentkontrol i Team Erhverv i maj 2006. Revisionen af dokumenter gav anledning til en del bemærkninger i revisionsrapport nr. XX/2006. Revisionen havde tre bemærkninger til O2-koncernens engagement. Om projekt Datavej var anført, at et ejerpantebrev på 40 mio. kr. med pant i to lejligheder fejlagtigt var registreret med 36 mio. kr. og med pant i flere lejligheder.

Intern Revisions notat indeholdt endvidere en beskrivelse af datterselskaberne Virksomhed ApS 18 og Nimrod Investments ApS, der var ejet i lige sameje med

/ - 269 -

holdingselskabet Bistrup Holding ApS. Efter at have gennemgået regnskabstallene i holdingselskabet Bistrup Holding ApS var det anført, at gennemgangen ikke havde givet anledning til bemærkninger, og at der ikke var opfølgningspunkter. Konklusionen var herefter:

”Engagementet er i høj grad baseret på Bistrup Holding ApS, idet O2 Holding ApS ikke har opnået tilfredsstillende regnskabsresultater.

Projektet i By 7 [projekt Datavej] forløber umiddelbart fint, og der forventes en større fortjeneste til selskabet.

På baggrund af den stillede sikkerhed og Bistrup Holdings fornuftige regnskabsresultater vurderes engagementet som acceptabelt værdiansat. Det vurderes at OEI registreringen på O2 Holding ApS skal fastholdes, indtil selskabet kan fremvise forberede regnskabsresultater. Herudover vurderes der ikke behov for OEI registrering i engagementet, eller nedskrivningsbehov.

Engagementet er klassificeret 400, hvilket vurderes som acceptabelt.”

Herefter optrådte koncernen på overtræksliste pr. 7. juni 2007 med ca. 19 mio. kr. Af overtrækslisten fremgik, at det var et samlet overtræk på tre koncernselskaber, uden at angive hvilke selskaber. Det var endvidere anført, at der ville blive søgt om forhøjelse af engagementet til færdiggørelse af byggeri, og at skriftlig bevilling var under udarbejdelse. O2-koncernens samlede engagement var opgjort til ca. 262 mio. kr., hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i den seneste skriftlige bevilling. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. juni 2007.

”Eng. p.t. 258,7 mio kr. (heraf bygherregaranti 13,6 mio kr.)

/ - 270 -

Der er p.t. solgt 29 boliger i etape 1a og 1b. Etape 1a forventes færdig i dec. 2007. Byggeriet af etape 1 a pågår (46 boliger) Der har bl.a. været behov for ekstra pilotering som betyder en fordyrelse og tidsforskydning. Byggestyring har været utilfredsstillende og der forhandles med Person 19 koncernen om overtagelse af byggestyringen. P.g.a. sommerferie hos rådgiverne er de sidst statiske beregninger og tegninger ikke produceret for etape 1b. Når disse foreligger indhentes tilbud fra entreprenører. Budget fra feb. 2007 viser et forventet overskud på 43 mio kr. for hele projektet. Der er aftalt møde den 29/8-2007 for gennemgang af korrigeret budget og afklaring af styrket byggestyring.”

På overtræksliste pr. 4. september 2007 optrådte koncernen med et overtræk på ca. 48 mio. kr., hvoraf hovedparten på ca. 45 mio. kr. stammede fra projekt Datavej og datterselskabet Virksomhed ApS 18, der var ratet 700. Af overtrækslisten fremgik:

”Møde afholdt ultimo august 2007. Tilbud fra entreprenør modtages først primo september 2007. Vi er blevet lovet budget senest 21.9.2007, hvorefter der afholdes møde igen. Et af de store problemer er byggestyringen. Der arbejdes på at erfarne folk fra Person 18 - Koncernen indgår og styrker byggestyringen.”

De øvrige overtræk i koncernen var Nimrod Investments ApS med ca. 3 mio. kr. og O2 Holding A/S med ca. 150.000 kr. O2-koncernens samlede engagement var i overtrækslisten opgjort til ca. 238 mio. kr., hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i den seneste skriftlige bevilling eller foregående overtræksliste. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. september 2007.

”Der er aftalt møde ult. august 2007. Yderligere materiale er indkaldt, og nyt møde skal på plads snarest hvorefter skriftlig bevilling udarbejdes senest ultimo sept. 2007 ”.

Derudover var der i skemaet indsat en kommentar fra revisionen den 19. september 2007 om, at der pr. 18. september 2007 var et ubevilget overtræk på ca. 46 mio. kr.

/ - 271 -

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, foretog Intern Revision i perioden 17. september til 5. oktober 2007 sin anden revision i Team Erhverv med fokus på de engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital. Af revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 fremgik, at det i forbindelse med formaliakontrol var konstateret, at kreditrammen på 205 mio. kr., der var givet Virksomhed ApS 18 ved den skriftlige bevilling af 1. marts 2006, havde aftaledato 1. marts 2007. Der var endvidere foretaget bonitetsvurdering af Virksomhed ApS 18 og anført:

”Engagementet udgør på revisionstidspunktet 266,9 mio.kr., opgøres som ubevilget overtræk, idet kreditrammen er udløbet. Engagementet er sikret ved pant i Datavej for 79 mio.kr. På revisionstidspunktet foreligger der ikke ajourførte budgetter på projektet, men afdelingen har fået lovet disse indleveret indenfor kort tid. Når budgetterne modtages skal afdelingen vurdere, hvorvidt projektet økonomisk kan hænge sammen, eller hvorvidt der er et nedskrivningsbehov på engagementet.”

Koncernen optrådte på ny på overtræksliste pr. 10. oktober 2007 med ca. 62 mio. kr. og igen på overtræksliste pr. 30. oktober 2007 med ca. 68 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 297 mio. kr. henholdsvis 304 mio. kr. Om overtrækket var anført i begge overtrækslister:

”Der udfærdiges skriftlig bevilling, når vi har medtaget og gennemgået byggebudget fra Person 19. Person 19 har stillet budget i udsigt medio 11/2007. Samtidig vil skriftlig bevilling indeholde 02 Holding A/S, Nimrod Investments ApS og Hermes Projektudvikling A/S.”

Overtrækslisterne blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 25. oktober 2007 henholdsvis den 14. november 2007.

På overtræksliste pr. 6. december 2007 optrådte koncernen med ca. 86 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 321 mio. kr., og koncernen var ratet 700. Det var anført, at der skulle være møde med Person 19 om byggebudget for færdiggørelse af 1. etape, og at der i januar 2008 ville komme skriftlig bevilling på alle selskaber i

/ - 272 -

koncernen. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. december 2007.

Det fremgår af sagen, at der pr. 31. december 2007 blev nedskrevet ca. 12 mio. kr. på engagementet med O2-koncernen, der sandsynligvis vedrørte projekt Datavej. Derudover blev engagementet rentenulstillet pr. 1. januar 2008.

Koncernen optrådteigen på overtræksliste pr. 10. januar 2008 med ca. 107 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 349 mio. kr. med en nedskrivning på ca. 12 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Det var anført, at byggeriet var stærkt forsinket, og at der var løbet yderligere omkostninger på. Der blev udarbejdet nyt budget for beregning af, hvad det ville koste at gøre det igangværende byggeri færdigt. Person 19 var indsat som byggestyrer, og det var anført, at skriftlig bevilling var under udarbejdelse. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. januar 2008.

Den fjerde skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrørende O2-koncernen, er dateret 29. februar 2008 og vedrørte blandt andet projekt Datavej. Ifølge bevillingen var datterselskabet Virksomhed ApS 18 ratet 800. Bevillingen indeholdt en ansøgning om prolongering og forhøjelse af ramme for byggelån til projekt Datavej med 186 mio. kr. til 391 mio. kr. samt ramme for betalingsgarantier/bygherregarantier på 31 mio. kr. Bevillingen indeholdt ligeledes en ansøgning om 5 mio. kr. i ramme for byggelån/kredit til holdingselskabet O2 Holding A/S, der var ratet 700. Der blev endvidere søgt om en mindre driftskredit på ca. 200.000 til datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S, der var ratet

/ - 273 -

700, og en prolongering og forhøjelse af ramme for byggelån til datterselskabet Nimrod Investments ApS.

Om prolongeringen og forhøjelsen til projekt Datavej var anført:

”Anvendes til færdiggørelse af 46 lejligheder i etape 1 a samt køb af den sidste ejerlejlighed beliggende Adresse 21 fra Magistrenes Pensionskasse. Denne erhvervslejlighed er udlejet med 5 års uopsigelighed til Samkurser. Årlig nettoleje ca. 900 tkr.

Finansieringsbehov fremkommer således:

Beskrivelse Opr. Ny beløb Beløb tkr. tkr. Køb ejendom, flytning af lejere m.v. 92.100 107.053 Etablering 3 prøvelejligheder incl. 13.036 15.780 varelager og showroom Byggeudgifter etape 1A 53.400 174.987 Rådgivere 25.633 30.265 Tilslutningsafgifter 3.300 2.557 Forsikring, ejendomsskat m.v. 750 1.590 Administration 4.250 15.800 Markedsføring 1.526 2.075 Salgsomkostninger 2.700 2.500 Renter, stempel m.v. 17.255 30.242 Diverse 3.650 7.767 Lejeindtægter m.v. -6.900* 384* I alt 210.700 391.000 - Egenfinansiering -3.000 0 Samlede udgifter 207.700 391.000 Salgspris solgte lejligheder – dagbod (19 stk. på i 0 51.875 alt 1.882 m2) Forventet salgspris rest (3.377 m2 x 32.000 kr.) 161.000 108.064 Rest byggelån 46.700 231.061 * Aftalen var, at der skull e indbetales husleje til banken fra den udlejede del. Huslejen er imidlertid aldrig indgået. Andel af fællesomkostninger på den udlejede del er dog betalt af banken.

Til nedbringelse af det resterende byggelån på 231 mio. kr. er der 2 erhvervsejendomme og en byggeret på ca. 8.700 m2 .

Det resterende bygge lån forventes nedbragt således:

Beskrivelse Beløb tkr. Overført rest byggel ån 231.061 - Salg af erhvervsde l nettoleje 1.500 tkr. v/5.75 % 26.000 - Adresse 22 nettole je ca. 300 tkr. v/5.75 % 5.200 - Salg resterende by ggeret ca. 8.700 m2 x 32.000 kr. 278.400 + Byggeomkostning incl. rådgiver 15.000 kr. pr. m2 130.500

/ - 274 -

+ Salgsomkostninger 35.000 kr. x 80 enheder 2.800 Forventet underskud 54.761

Forudsætninger/risici:

• en ændring på 1 tkr. pr. m2 i enten salgspriser eller byggepriser medfører en total påvirkning på 8. 700 tkr. • hvis boligerne ikke kan sælges men i stedet må lejes ud til en forventet nettoleje på 1.000 kr. pr. m2 og boligerne 12.077 m2 sælges som en udlejningsejendom til et afkast på 4,0 %, vil underskuddet blive forøget med 84.539 tkr. • engagementet er 0-forrentet fra 01.01.2008. • salgspris er sat til gennemsnitlig 32.000 kr. pr. m2

Nybyggeri på Farum Kaserne udbydes fra 29.000 – 36.000 kr. pr. m2 . I Rudersdal Kommune udbydes byggeri opført i 2005 og 2006 med beliggenhed tæt på Pilehøj fra 29.000 – 36.000 kr. pr. m2 . • byggepris er sat til 15.000 kr. pr. m2 .

Aktiviteten i byggebranchen er faldende, hvilket medfører faldende tilbudspriser fra entreprenører i forhold til nuværende høje niveau.

Eurodan Huse bygger p.t. i niveau 11.000 kr. pr. m2 for standard hus. I By 8 er i 2007 bygget 44 lavenergihuse til 9.500 kr. pr. m2 og i nyt projekt budgetteres med 10.500 kr. pr. m2 .

Overskridelsen af byggeudgifter med over 300 % kan bl.a. tilskrives en manglende projektledelse fra byggestart, fejlprojektering, bygherrens salg af fordyrende særindretninger, de seneste års høje byggeaktivitet med deraf stigende priser.

Banken har siden februar 2006 haft rådgivningsfirmaet Emcon til at føre byggetilsyn for banken. I februar 2007 fremsætter banken krav om bedre byggestyring og langt mere fremdrift på byggepladsen. Man aftalte udelukkende at koncentrere sig om færdiggørelse af etape la, samt at banken får revideret budget for etape 1a. Ultimo juni 2007 aftales at bankens egen byggesagkyndige Person 42 følger sagen tæt. Da Emcon ikke lever op til vores krav og ved bankens mellemkomst indsættes Person 19 som byggestyrer i august 2007. Banken rykker løbende for budget for færdiggørelse af etape la. Ultimo januar 2008 modtages budget, som viser 62,5 mio. kr. for færdiggørelse af etapen.

Der iværksættes følgende handlingsplan: Inden 1.3.2008: erhvervsdel (Datavej + Blokken) vurderes af mæglere med henblik på salg. Inden 1.4.2008: det vurderes om der er basis for at føre en sag om rådgiver ansvar mod Emcon. Inden 1.4.2008: bygherren har indikeret, at der er en mulighed for yderligere byggeret på ca. 800 m2 . Dette undersøges ved henvendelse til kommunen. Inden 1.5.2008: banken vil foretage en grundig belysning af mulighederne for de resterende 2 etaper, herunder

/ - 275 -

- salg af byggeretsmeter - færdigbygge nuværende projekt i den eksisterende form. - alternativt projekt (feks. lavenergihus) - udlejning som alternativ til salg.

Der udarbejdes en redegørelse, når ovennævnte punkter er belyst.”

Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca. 221 mio. kr. til ca. 446 mio. kr. Underdækningen var i alt ca. 346 mio. kr., heraf ca. 337 mio. kr. på Virksomhed ApS 18. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Det må konstateres at Person 51 ikke evner at styre byggeprojekter og Datavej i By 7 er ingen undtagelse desværre. Banken har samtidig været for langmodig, hvilket formentlig har forstærket budgetoverskridelserne.

Byggeriet er godt nok i afslutningsfasen og der er således indgået totalentreprise kontrakt på resten af entrepriserne. Der skulle herefter være minimal risiko for afvigelser på færdiggørelsesomkostningerne.

Der mangler dog stadig at blive solgt 27 boliger i første etape, hvorfor der er stor usikkerhed omkring de forventede indtægter fra salget af disse i det nuværende boligmarked.

På baggrund af erfaringerne med Person 51 kan det ikke udelukkes, at der kan opstå krav omkring byggesjusk, fejl & mangler med videre i forhold til køber af boligerne. Det må derfor anbefales at projektet hurtigst mulig bliver afsluttet og eventuelle erstatningskrav indkapsles til selskabet Virksomhed ApS 18, hvilket kan betyde at banken bør lade selskabet gå konkurs, når første etape er afsluttet og selv overtage de resterende ejendomme på tvangsauktion.

Der er pr. 31.12.2007 nedskrevet 12.224 tkr., som dog må forventes at blive forøget til minimum ca. 55 mio. kr. pr. 31.03.2008, idet en gennemførelse hele projektet på Datavej, By 7 uden nogen form for afvigelser alene vil betyde et tab for banken i denne størrelsesorden.

Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 3.8.”

Ifølge bevillingslisten blev lånene alene indstillet til bevilling af Sagsøgte 3 og Vidne 5 og blev behandlet i henhold til skriftlig bevilling i bestyrelsen og forelagt på bestyrelsesmøde den 13. marts 2008. Bevillingen var bilagt engagementsskema og regnskabstal for blandt andet holdingselskaberne Bistrup Holding ApS og O2 Holding A/S samt datterselskaberne Virksomhed ApS 18 og Hermes Projektudvikling A/S. Af engagementsskemaet fremgik, at Virksomhed ApS 18's samlede træk var på ca. 329 mio. kr. Endvidere var det samlede bevilgede engagement med Hermes Projektudvikling

/ - 276 -

A/S på ca. 200.000 kr. og med O2 Holding A/S på ca. 6 mio. kr. med et tilsvarende faktisk træk. Som det fremgår ovenfor, var aftaledatoen på bevillingen den 30. juni 2008, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 11. juni 2008.

På samme bestyrelsesmøde blev overtræksliste af 28. februar 2008 forelagt, hvor O2- koncernen optræder med ca. 26 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 357 mio. kr. med en nedskrivning på ca. 12 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Det var anført, at bestyrelsen den 5. marts 2008 havde bevilget et engagement på 445 mio. kr.

Det fremgår af sagen, at der pr. 31. marts 2008 var nedskrevet ca. 30 mio. kr. på projekt Datavej.

På overtræksliste pr. 10. april 2008 optrådteO2-koncernen igen med ca. 12 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 452 mio. kr. med en nedskrivning på ca. 12 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Det var anført, at overtrækket var opstået som følge af terminsbetalinger ”på foranstående” . Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. april 2008.

Den femte og sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrørende O2-koncernen, er dateret 11. juni 2008 og vedrørte blandt andet projekt Datavej. Ifølge bevillingen var datterselskabet Virksomhed ApS 18 fortsat ratet 800. Bevillingen indeholdt en ansøgning om prolongering af det eksisterende byggelån til projekt Datavej på 391 mio. kr. samt prolongering og nedskrivning af ramme for betalingsgarantier/bygherregarantier til 20 mio. kr. Bevillingen indeholdt ligeledes en ansøgning om prolongering og forhøjelse med 300.000 kr. af ramme for byggelån/kredit på ca. 5 mio. kr. til holdingselskabet O2 Holding A/S, der fortsat var ratet 700. Der blev endvidere søgt om prolongering og en mindre forhøjelse på 15.000 kr. af driftskredit på ca. 200.000 kr. til datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S, der fortsat var ratet 700, og endelig en prolongering af ramme for byggelån til datterselskabet Nimrod Investments ApS.

Om prolongeringen af engagementet vedrørende projekt Datavej var gentaget dele af teksten fra foregående bevilling. Om sikkerheder var anført, at banken havde 1. prioritets ejerpant/realkreditlignende pantebrev på nominelt 76 mio. kr., pantsætning af anparterne i selskabet, erklæring om ingen anden aktivitet i selskabet og pantsætningsforbud. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 461 mio. kr. før bevillingen, hvilket ikke

/ - 277 -

stemmer overens med den foregående bevilling på samlet ca. 446 mio. kr. Efter bevillingen var engagementet nedbragt til ca. 450 mio. kr.

Det blev i den skriftlige bevilling indstillet, at banken tiltrådte pantet i anparterne i Virksomhed ApS 18 og overtog ledelsesfunktionen i selskabet ved en af banken udpeget direktør. Banken havde arbejdet med fire løsninger, herunder ”salg her og nu” samt forskellige former for færdiggørelse, opførelse og salg af etape 1, 2 og 3. Løsningerne og de økonomiske konsekvenser var nærmere beskrevet i et bilag. Den indstillede løsning indebar færdiggørelse af etape 1, opførelse af nyt projekt på etaperne 2 og 3 og frasalg af resterende erhvervsbygninger (kontorer). Der var herefter opstillet tidsplan og oplistet risici. Det var nævnt, at der pr. 31. marts 2008 var nedskrevet ca. 30 mio. kr., som dog måtte forventes at blive forøget.

Pr. 30. juni 2008 blev der nedskrevet yderligere på engagementet, så der samlet var nedskrevet ca. 101 mio. kr. på projekt Datavej.

På overtræksliste pr. 11. august 2008 optrådteO2-koncernen med ca. 5 mio. kr., heraf ca. 4 mio. kr. på projekt Datavej. Koncernengagementet var opgjort til ca. 442 mio. kr. med en nedskrivning på ca. 101 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Det var anført, at overtrækket skyldtes udbetalinger på byggelån, og at skriftlig bevilling var på vej. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 28. august 2008.

O2-koncernen er omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 442 mio. kr., heraf Virksomhed ApS 18 med ca. 412 mio. kr. Om koncernengagementet var endvidere anført et ”blankoelement” på ca. 345 mio. kr., en bogført nedskrivning på ca.

/ - 278 -

101 mio. kr. samt en vurderet tabsrisiko på ca. 274 mio. kr., idet rapporten tog udgangspunkt i et straks salg af projekt Datavej til tredjemand. Værdien af sikkerheder var opgjort til ca. 155 mio. kr. Engagementet med O2 Holding A/S var opgjort til ca. 6 mio. kr., og det var anført, at der til sikkerhed herfor lå 2. prioritets ejerpantebrev på ca. 5 mio. kr. næst efter realkreditlån på ca. 6 mio. kr. Da den pågældende ejendom af ejendomsmægler var vurderet til 29 mio. kr., blev sikkerheden medregnet til pålydende. Rapporten konkluderede, at risikoprofilen på koncernens engagement var høj.

Endelig er O2-koncernen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 452 mio. kr., ”blanco” var 350 mio. kr., og nedskrivningen pr. 30. juni 2008 var opgjort til 250 mio. kr. Det var anført, at det væsentligste engagement vedrørte datterselskabet Virksomhed ApS 18 og projekt Datavej, hvor nedskrivningen udgjorde 250 mio. kr. Det var KPMG’s opfattelse, at bankens nedskrivning var forøget som følge af mangelfuld opfølgning på anvendelse af byggelån. KPMG tilsluttede sig målingen af engagementet, som var forbundet med skønsusikkerhed.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 294 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 357 mio. kr.

Som dokumentation for tabet på O2-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sine anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter holdingselskabet O2 Holding A/S på ca. 7 mio. kr., datterselskabet Virksomhed ApS 18 på ca. 532 mio. kr. og datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S på ca. 213.000 kr., uddrag af Finansiel Stabilitets korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboerne efter holdingselskabet O2 Holding A/S og datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S blev afsluttet efter konkurslovens § 143, og at konkursboet efter datterselskabet Virksomhed ApS 18 ville blive afsluttet med delvis dækning til simple kreditorer med en dividende på 4,64053 %, svarende til en udlodning til Bank 1 på ca. 20 mio. kr.

Derudover er fremlagt udskrift af retsbogen vedrørende tvangsauktion over den private ejendom, som engagementet med holdingselskabet O2 Holding A/S ifølge det oplyste

/ - 279 -

vedrørte, og hvor banken havde pant i ejendommen. Ifølge udskriften var som første prioritet lyst byrde pantstiftende for 1.500 kr. Som anden prioritet var lyst realkreditpantebrev, der ifølge ovennævnte due diligence-rapport af 19. august 2008 var på ca. 6 mio. kr., hvilket stemmer overens med, at realkreditinstituttet bød ca. 6 mio. kr. på første auktion. Som 3.-11. prioritet var lyst pantebreve og ejerpantebreve til Bank 1. Ejendommen blev efterfølgende opråbt uden byrdefulde vilkår i lejekontrakt og solgt for ca. 12 mio. kr. Finansiel Stabilitet har ikke fremlagt oplysninger om, hvilket beløb Bank 1 fik dækning for ved tvangsauktionen, men fratrukket størstebeløbet samt foranstående prioriteter må Bank 1 antages at have fået dækning for ca. 6 mio. kr.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement pr. 29. august 2008 opgjort til ca. 446 mio. kr. med et tilsvarende faktisk træk. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgjorde ca. 95 mio. kr., og at der var ”blanco” på ca. 351 mio. kr. Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at det samlede udlån til koncernen pr. 31. december 2008 udgjorde ca. 457 mio. kr., heraf holdingselskabet O2 Holding A/S med ca. 5 mio. kr. og datterselskabet Virksomhed ApS 18 med ca. 428 mio. kr. og datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S med ca. 200.000 kr. Koncernens faktiske træk pr. 31. december 2008 udgjorde ca. 475 mio. kr.

Koncernen var aktiv inden for syv brancher; bygge og anlæg, industri, gave- og boligartikler, ejendomsselskaber, oplevelsesøkonomi, marine og kontorindretning. Koncernen investerede blandt andet i ejendomme og opkøbte jord og ejendomme med boligetablering og salg for øje. Blandt andet købte Stones Invest A/S Holmegård Glasværk med erhvervsbygninger samt 42 boliger. Herudover havde Stones Invest A/S via datterselskabet Holmegård Glasværk Holding A/S købt glasværksaktiviteterne af Royal Scandinavia-koncernen. Bygningerne, hvori Holmegaard Glasværk lå, var placeret i datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I I/S, der var 100 % ejet af Holmegaard Glasværk Holding A/S. I regi af datterselskabet Holmegaard Entertainment A/S skulle der

/ - 280 -

etableres et oplevelsescenter med café, keramikværksted, mikrobryggeri, bolsjefabrik mm. fra bygninger, der stødte op til glasværket. Datterselskabet Ibco A/S, der ejede datterselskabet lbco Næstved A/S, beskæftigede sig med opførsel af parcelhuse og boligbyggeri i øvrigt, herunder opførsel af ca. 200 udlejningsboliger lige uden for Holmegaard Glasværk. I 2006 etablerede Stones Invest A/S datterselskabet Stones Ejendomme A/S, der skulle være koncernens fremtidige holdingselskab for udlejningsprojekter, herunder Klosterpark ApS, der ejede 310 nyopførte udlejningsboliger i Ringsted. Koncernen omfattede derudover blandt andet datterselskaberne Skouhus Fronts A/S, Virksomhed A/S 8 og ShipShape A/S. I efteråret 2007 overtog moderselskabet Stones Invest A/S Planet-Gruppen, bestående af Planet-Holding A/S og dets datterselskaber. Planet-Gruppen var førende aktør inden for produktion og salg af modulbyggede fritidshuse i Danmark og havde skabt et nyt koncept for feriebyer i Tyskland med produktionssted i Tyskland.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 340 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 440 mio. kr. Tabet henregnes til følgende tre selskaber: moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne IBB Byg A/S, der var en fusion mellem Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og BB Byggeindustri A/S, og Klosterpark ApS. Som følge af Finansiel Stabilitets tabsopgørelse tager gennemgangen nedenfor særligt sigte på at belyse bankens engagement med disse selskaber. Alle selskaber blev erklæret konkurs i efteråret 2008, og Finansiel Stabilitet har anmeldt krav på ca. 377 mio. kr. (Stones Invest A/S), ca. 84 mio. kr. (IBB Byg A/S) henholdsvis ca. 81 mio. kr. (Klosterpark ApS) i de respektive konkursboer.

På tidspunkterne for selskabernes konkurs omfattede bankens engagement med Stones Invest A/S en driftskredit, en investeringskredit til køb af Bank 1-aktier, en akkvisationskredit vedrørende overtagelsen af Planet-Gruppen, og fire projekter/grunde. IBB Byg A/S’ engagement omfattede en driftskredit og fire projekter/grunde, og Klosterpark ApS’ engagement bestod af en rest af mellemfinansiering til køb af 310 boliger til udlejning.

Ifølge det for landsretten oplyste behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 ti skriftlige bevillinger vedrørende Stones Invest-koncernen, hvoraf de ni er fremlagt. Koncernen optrådte i samme periode på én overtræksliste pr. 11. august 2008.

/ - 281 -

Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer var summen af udlån til Stones Invest-koncernen pr. 31. december 2004 ca. 90 mio. kr. med et tilsvarende faktisk træk. Det faktiske træk var foretaget af moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S og Ibco Næstved A/S. Den 29. august 2008 udgjorde koncernens samlede engagement ca. 596 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 594 mio. kr.

Den første skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 28. september 2005. I sagen er der derudover fremlagt flere bevillingsansøgninger for perioden 1. januar-1. august 2005, hvori der blandt andet er henvist til en skriftlig bevilling af 14. marts 2005. De til grund for bevillingsansøgningerne liggende skriftlige bevillinger, herunder den skriftlige bevilling af 14. marts 2005, er ikke fremlagt i sagen. Ifølge den seneste bevillingsansøgning, bevilget 1. august 2005, var koncernengagementet pr. 1. august 2005 på ca. 209 mio. kr.

Koncernengagementet blev samlet forøget med ca. 52 mio. kr. til ca. 215 mio. kr., herunder mellemfinansieringen på 21 mio. kr., der blev indfriet inden bevillingen blev behandlet i bestyrelsen, og bragte koncernengagementet ned på ca. 194 mio. kr. Det var

/ - 282 -

anført, at moderselskabet Stones Invest A/S og Person 53 havde afgivet selvskyldnerkaution for koncernselskaberne. Underdækningen var ca. 68 mio. kr., hvoraf ca. 65 mio. kr. kunne henføres til ejendomsprojekter, hvor banken havde eller ville få transport i salgsprovenuer efterhånden som ejendommene blev solgt.

Det ansøgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vi har kendt virksomheden gennem en årrække og denne har gennemført flere byggeprojekter.

Virksomheden har dog gennem de senere år spredt aktiviteten betydeligt, hvilket kan være forklaringen på at de igangværende projekter har manglet styring og således har overskredet budgetterne.

De enkelte projekter forventes dog fortsat at giver overskud.

Da kunden skulle betale for byggematerialer og underentreprenører kunne bevilling ikke afvente bestyrelses beslutning hvorfor vi har bevilget ansøgte.

Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. oktober 2005. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var vedlagt koncerndiagram og engagementsskema.

Den anden skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 13. januar 2006 og omfattede en forlængelse af byggelånet på ca. 54 mio. kr. til Ibco A/S med aftaledato den 1. juni 2006. Det fremgik, at erhvervslejligheden i byggeriet var solgt for 35 mio. kr. til Person 53 og hans bror Person 54. Endvidere indeholdt ansøgningen tre mindre kreditter til Ibco Næstved A/S, herunder en forlængelse og forhøjelse af det bevilgede overtræk til 8 mio. kr. til projektet i By 9. Stones Invest A/S ansøgte om prolongering af kassekreditten på 3 mio. kr. med ny aftaledato den 1. august 2006 samt to mellemfinansieringer på hver 3 mio. kr. til køb af ejerlejlighed henholdsvis rækkehus fra datterselskaberne Ibco A/S og Ibco Næstved A/S. Derudover blev et lån på ca. 31 mio. kr. vedrørende køb af erhvervsbygninger og 42 boliger beliggende ved Holmegaard Glasværk prolongeret med ny aftaledato den 1. august 2006, der blev fulgt op den 13. juli 2006. Til

/ - 283 -

sikkerhed for lånet på til projektet ved Holmegaard Glasværk lå skadesløsbrev på 70 mio. kr. med 1. prioritets pant, der var værdiansat til ca. 31 mio. kr. Endelig indeholdt ansøgningen lån til datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S. Det samlede engagement før bevilling var i ansøgningen opgjort til ca. 187 mio. kr., der blev udvidet med ca. 21 mio. kr. til ca. 208 mio. kr. Underdækningen var ca. 77 mio. kr., hvoraf ca. 66 mio. kr. kunne henføres til ejendomsprojekter, hvor banken havde eller ville få transport i salgsprovenuer, efterhånden som ejendommene blev solgt.

Det ansøgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6 med stort set samme begrundelse som foregående bevilling. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var vedlagt engagementsskema.

Den tredje skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 17. januar 2006, og vedrørte en mindre bevilling til datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S. Det samlede koncernengagement blev herved udvidet med ca. 6 mio. kr. til ca. 214 mio. kr.

Den fjerde skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 13. juli 2006, og omfattede prolongering og forhøjelse af lån til moderselskabet Stones Invest A/S på ca. 34 mio. kr. vedrørende køb af erhvervsbygninger og 42 boliger beliggende ved Holmegaard Glasværk. Ny aftaledato var den 1. oktober 2006, der blev fulgt op den 8. december 2006. Endvidere blev det skadesløsbrev på 70 mio. kr., der lå til sikkerhed for lånet, nedskrevet med 25 mio. kr. i forbindelse med frigivelse af provenu fra salg af delareal til datterselskabet Holmegaard Entertainment A/S. Endelig indeholdt ansøgningen et lån på ca. 6 mio. kr. til datterselskabet Ibco Næstved A/S til mellemfinansiering af yderligere to ejendomme i Glostrup. Aftaledatoen var den 1. august 2008. Det var anført, at der indtil videre var tale om et samlet projekt på 2.540 m2 fordelt på opførelse af 26 boliger på i alt 2.305 m2 og et erhvervsareal på 235 m2 . Der var budgetteret med en avance på ca. 8 mio. kr., svarende til 12 %. Endelig stillingtagen til finansiering af byggeriet afventede yderligere materiale og endelig vedtagelse af lokalplan. Ifølge ansøgningen var Stones Invest A/S og Ibco Næstved A/S ratet 300.

/ - 284 -

Det fremgik af den skriftlige bevilling, at det samlede koncernengagement før bevilling var nedbragt til ca. 134 mio. kr. Blandt andet var bankens engagement på ca. 40 mio. kr. med Ibco Næstved A/S vedrørende projektet i By 9 indfriet, og engagementet med Ibco A/S vedrørende projektet i Lyngby var reduceret til ca. 20 mio. kr. Det var ligeledes anført i bevillingen, at bygningerne i projektet med Holmegaard Glasværk pr. 1. april 2006 var solgt via datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S til et jysk selskab for 185 mio. kr. Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca. 10 mio. kr. til ca. 144 mio. kr. Underdækningen var ca. 11 mio. kr., der i al væsentlighed vedrørte engagementet med datterselskabet Ibco Næstved A/S.

Det ansøgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 6 med stort set samme begrundelse som de foregående bevillinger. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var vedlagt engagementsskema.

Den femte skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 8. december 2006, og omhandlede en række kreditter til flere selskaber i koncernen. Ansøgningen omfattede blandt andet et byggelån på 56 mio. kr. til datterselskabet Holmegaard Entertainment A/S, der var ratet 35, samt en prolongering og mindre forhøjelse af en kredit til datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S, der var ratet 35. Herom var anført, at lånet oprindeligt var givet til Stones Invest A/S til køb af ”Glasværksbygningerne” , og at salget heraf var faldet på plads. Endvidere omfattede ansøgningen en kreditfacilitet på 10 mio. kr. samt tre prolongeringer af byggelån på i alt ca. 30 mio. kr. til datterselskabet Ibco Næstved A/S, der var ratet 300, til projekter i Glostrup og By 10. Derudover omfattede ansøgningen fire mindre kreditter til datterselskabet Ibco A/S, der var ratet 200. Det omhandlede to byggelån på i alt ca. 13 mio. kr. og to prolongeringer af byggelån på i alt ca. 10 mio. kr. vedrørende projekter i Rønnede Kommune samt projektet i Lyngby, der afventede frigivelse af købesum fra den sidste ejerlejlighed. Endelig omfattede ansøgningen prolongeringer af fire mindre kreditter til moderselskabet Stones Invest A/S på i alt ca. 14 mio. kr. samt prolongering af lånet på ca. 34 mio. kr. vedrørende køb af erhvervsbygninger og 42 boliger beliggende ved Holmegaard Glasværk.

/ - 285 -

Det fremgik af den skriftlige bevilling, at det samlede koncernengagement før bevilling var nedbragt til ca. 112 mio. kr. Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca. 81 mio. kr. til ca. 193 mio. kr. Underdækningen var ca. 14 mio. kr., heraf ca. 12 mio. kr. på engagementet med datterselskabet Ibco Næstved A/S.

Det ansøgte blev indstillet til bevilling af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vi har kendt virksomheden gennem en årrække og denne har gennemført flere byggeprojekter.

Vores sikkerheder i form af pant i 42 boliger ved Holmegård Glasværk kan p.t. gøres op til i alt 150 mio. kr. Ovennævnte transport/pant i salgssummen på Holmegaard Erhvervspark II, hvor der forventes et DB på ca. 43 mio. kr., er ikke værdiansat i sikkerhederne.

Selve ombygningen af Erhvervsparken styres af 2 af koncernens direktører Person 55 og Person 56, som vi har stor tillid til. Når dette tages i betragtning og med henvisning til størrelsen af egenkapitalen i Stones Invest A/S, der har kautioneret for engagementet, indstilles ansøgningen til bevilling.”

Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. december 2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var vedlagt koncerndiagram og engagementsskema.

De ved bevillingen fastsatte aftaledatoer blev fulgt op allerede ved den efterfølgende, sjette skriftlige bevilling den 1. februar 2007, hvor der blev meddelt en samlet ramme på 635 mio. kr. til gennemførelse af en række nye og eksisterende ejendoms- og projektfinansieringer. Rammen ville blive nedskrevet med 20 mio. kr. til 615 mio. kr., når indestående på sikringskonto blev frigivet. Aftaledatoen for den bevilgede ramme var den 1. oktober 2007, der ikke ses fulgt op.

Af ansøgningen fremgik om projekterne:

”Rammen kan anvendes til gennemførelse af følgende nye og eksisterende projekter efterhånden som der er plads under rammen.

Stones Ejendomme A/S eller et datter/søsterselskab (Ny sag) 235.000 tkr. Mellemfinansiering med aftaledato 01.09.2007.

/ - 286 -

201.368 tkr. Betalingsgaranti med aftaledato 01.09.2007.

Rentesats: 6,476 % p.a. Garantiprovision: 0,75 % p.a.

Stones Invest A/S har købt i alt 320 lejeboliger i Ringsted. Sælger er Klosterbo Ringsted ApS, der er i gang med at opføre boligerne. Byggeriet opføres i 6 etaper, hvoraf de 3 nu er færdigopført og afleveret. Der er aftalt fast købspris på 433 mio. kr., der forfalder efterhånden som boligerne er færdigopført og afleveret uden mangler.

Stones Invest A/S gik ind i projektet, da den 3. etape var påbegyndt og skal nu betale for de første 3 etaper med 232 mio. kr. De sidste 3 afleveres forventelig pr. 01.04.2007, 01.07.2007 og 01.09.2007 på hvilke datoer, de skal betales kontant. Købsprisen for disse 3 er i alt 201 mio. kr. Købsprisen svarer til 15.000 kr. pr. m2 , hvilket er meget billigt. Forventet udlejningspris på 924 kr. pr. m2 svarende til en forrentning på 5,38 %.

Udlejning er p.t. i gang og i løbet af første kvartal 2007 forventes 70 % af boligerne i de 3 etaper lejet ud. Boligerne er opdelt i ejerlejligheder, da de fra sælgers side skulle opføres til salg. I skrivende stund er der faktisk solgt 12 ejerlejligheder og sælger har fået ca. 19 mio. kr. for disse i deponering. Stones har forklaret de 12, at deres kommende naboer nu i stedet bliver lejere og ikke ejere, og at de 12, hvis de ønsker det, kan få pengene igen og i stedet leje boligerne eller flytte. Indtrykket er dog, at de ønsker at blive som ejere. I så fald skal Stones' købesum reduceres med de 19 mio. kr. Det er dog aftalt mellem sælger og Stones, at der i første omgang skal "betales" 232 mio. kr. der fordeles med 172 mio. kr., der deponeres i sælgers Bank 14, mens de resterende 60 mio. kr. deponeres hos os i købers/Stones navn. De 60 mio. kr. dækker de nævnte 19 mio. kr., en lejegaranti fra sælger på 12 mio. kr. og 29 mio. kr., som skal bruges til indfrielse af diverse pantebreve.

BRF har tilbudt lån på i alt 80 % af købesummen og udbetaler etapevis når 80 % af boligerne er udlejet. Stones har købt projektet pr. 01.01.2007, hvorfor vi mellemfinansierer købet. Stones kommer selv med ca. 17 mio. kr., hvorfor vort lån bliver på maksimalt 70 mio. kr. Lånet nedbringes med lejernes deposita på 6 mio. kr.

Restlånet på maksimalt 64 mio. kr. afvikles over 15 år.

Til Sikkerhed deponeres ejerpant 64 mio. kr. med pant i boligerne, pant i kontoen med de 60 mio. kr. samt kaution fra Stones Invest A/S og Person 53. Endvidere sikkerhed for 20 mio. kr. af de pantebreve, jævnfør ovenfor, som skal indfries, når salget falder på plads, og købesummerne frigives. De 20 mio. kr. ligger til sikkerhed indtil de 17 mio. kr. som Stones selv skal komme med, er indgået i banken. De 20 mio. kr. kan modregnes i engagementet, da de i alt 29 mio. kr. pantebreve er en del af selve aftalegrundlaget mellem køber og sælger. … Stones Ejendomme A/S (35) eller et datter/søsterselskab. (ny sag) 131.000 tkr. Byggelån til opførelsen af 66 boliger på grundareal liggende ved Holmegård Glasværk.

/ - 287 -

Rentesats: 6,476 % p.a.

Der kan alene disponeres 15 mio. kr. af byggelånet indtil 70 % af boligerne i etape I er udlejet og engagementet øvrigt kan holde sig indenfor den bevilgede ramme på 635 mio. kr.

Der foreligger lokal plan for opførelse af 216 boliger (som skal lejes ud) imellem og udenom de nuværende 40 lejeboliger, som Stones Invest A/S købte sammen med Glasværket for et par år siden. Efterfølgende er Glasværksbygningerne solgt, og vi har p.t. et lån på ca. 35 mio. placeret i arealet med de 40 boliger. De nye boliger opføres i 3 etaper (66 boliger til i alt 131 mio. kr., 55 boliger til i alt 76 mio. kr., og 95 boliger til i alt 133 mio. kr.). Samlet opførelsessum for de i alt 24.360 m2 , 340 mio. kr. svarende til 13.864 kr. pr. m2 . Boligerne, der bliver selvstændigt udmatrikuleret, forventes udlejet til mellem 800 kr. og 900 kr. pr. m2 , og kan ifølge Ejendomsmægler forventes at have en salgsværdi på ca. 500 mio. kr. (21.000 kr. pr. m2 ). Første etape er relativt dyrere, da etapen indeholder projekteringsomkostninger og modningsudgifter for hele området

RD har tilbudt lån på 336 mio. kr. for hele projektet, som koster i alt kr. 340 mio. kr. Altså en fuld finansiering, når 80 % af boligerne er lejet ud. RD har mundtligt bekræftet, at de deludbetaler etapevis. RD virker endda positiv for at medtage nogle af "fælles" projekteringsomkostninger i lånetilbuddet på etape 1. Når ca. 70 % af etape 1 er udlejet (foråret 2007) sættes byggeriet i gang og forventes færdig i efteråret 2008.”

Herefter var der en nærmere følsomhedsberegning i forbindelse med 1. etape. Til sikkerhed lå deponeret realkreditlignende pantebrev 131 mio. kr., transport i realkreditlånet samt selvskyldnerkaution af Stones Invest A/S. Endvidere ville det blive givet sikkerhed i de nuværende boliger samt omkringliggende byggejord.

Derudover omfattede ansøgningen om rammebevillingen lån til moderselskabet Stones Invest A/S på 20 mio. kr. til køb af aktier i Bank 1. Aktierne var lagt i spærret depot og blev ifølge hensigtserklæring ikke solgt før tidligst 1. april 2008. Rammebevillingen omfattede også de hidtidige byggelån, driftskreditter mv. til moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S og Ibco Næstved A/S, alle med aftaledato i juli 2007, hvilket ikke ses fulgt op. Endelig omfattede ansøgningen det hidtidige byggelån til Holmegaard Entertainment A/S. Engagementet med datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S var udgået.

Det fremgik af den skriftlige bevilling, at det samlede koncernengagement før bevilling var nedbragt til ca. 164 mio. kr. Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca.

/ - 288 -

471 mio. kr. til 635 mio. kr. Underdækningen var ca. 314 mio. kr., heraf ca. 302 mio. kr. på engagementet med datterselskabet Stones Ejendomme A/S, hvor banken skulle have transport i realkreditlån på 346 mio. kr. Det fremgik, at moderselskabet Stones Invest A/S og Person 53 fortsat havde afgivet selvskyldnerkaution for de koncernselskaber, der var kunder i banken.

Det ansøgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vi har kendt virksomheden gennem en årrække og denne har gennemført flere byggeprojekter.

Ringstedprojektet indstilles på grund af den lave købspris på ca. 15.000 kr. pr. m2 . De indbragte ca. 18 000 kr. pr. m2 , hvorfor vi mener, boligerne kan sælges, og endda med en pæn fortjeneste, hvis udlejningen skulle glippe. Det er tillige sikret, at boligerne inden købet er færdigopført og afleveret. (med deltagelse af Stones egne teknikere).

Holmegaard projektet: Under forudsætning af, at det dokumenteres, at boligerne kan opdeles i selvstændige enheder, at der er udlejet ca. 70 % af 1. etape, at vi får sikkerhed for byggelånet via tilsvarende pant i ejendommen eller transport i RD-lån.

Da kunden skulle give tilsagn om køb af boligerne i Ringsted samt betale udviklingsomkostninger vedrørende projektet i Holmegaard kunne bevilling ikke afvente bestyrelses bevilling, hvorfor vi har bevilget ansøgte.

Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. februar 2007. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S, koncerndiagram og engagementsskema.

Den bevilgede ramme betød, at engagementet med Stones Invest-koncernen blev større end 10 % af bankens basiskapital, og at engagementet herefter optrådte på kapitalberedskabsrapporteringerne til bestyrelsen. Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. januar 2007 fremgik, at Stones Invest-koncernen var blevet bankens ottendestørste engagement.

/ - 289 -

Den syvende skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 7. maj 2007, og omhandlede to yderligere lån til moderselskabet Stones Invest A/S. For det første blev der ansøgt om en forhøjelse af det eksisterende aktielån på 20 mio. kr. til 41 mio. kr. Forhøjelsen skulle anvendes til yderligere køb af aktier i Bank 1. For det andet blev der ansøgt om en forhøjelse på 38 mio. kr. af det byggelån på 131 mio. kr., som var bevilget ved den foregående skriftlige bevilling til opførelsen af 66 boliger på grundareal liggende ved Holmegård Glasværk. Forhøjelsen var til opførelse af den første af tre etaper. Af ansøgningen fremgik blandt andet:

”De nye 216 boliger var oprindeligt påtænkt opført i 3 etaper af henholdsvis 66 boliger, 55 boliger og 95 boliger. Og i februar 2007 bevilgede banken derfor et byggelån på 131 mio.kr. til opførelse af de første 66 boliger, dog således at der kun måtte disponeres over 15 mio. kr. primært til teknikerudgifter, indtil der var udlejet ca. 70 % af boligerne.

Imidlertid anmoder kunden nu om at måtte disponere de yderligere ca. 27 mio. kr., da udlejning er yderst vanskelig, så længe der ikke står fysiske boliger klar.

Kunden ønsker derfor at dele første deletape på 66 boliger op i en mindre deletape på 24 boliger, der således opføres uden, at kravet om udlejning af 70 % af enhederne er mødt. De 24 boliger forventes færdigopført senest ved udgangen af november 2007.

Sikkerhed: Fortsat pant i byggejorden; transport i det kommende RD lån, der tilvejebringes, når udlejning er opnået; selvskyldnerkaution af Stones Invest A/S og Person 53; samt pant i de nuværende 40 boliger.”

Som sikkerhed for engagementet havde banken blandt andet pant i de daværende 40 boliger gennem et skadesløsbrev på 70 mio. kr., og af ansøgningen fremgik endvidere, at banken rykkede for et realkreditlån på ca. 11 mio. kr. Som erstatning for sikkerhedsforringelsen tog banken yderligere pant i nabogrunden, som Stones Invest A/S købte for ca. 4 mio. kr. af Holmegård Kommune tre år tidligere. Ejerpantet på 4 mio. kr. blev forhøjet til i alt 20 mio. kr. Da der ifølge byggetilladelse og lokalplan måtte opføres 99 rækkehuse på grunden, der kunne værdiansættes til ca. 30 mio. kr., vurderede banken, at pantet på 20 mio. kr. var pålydende værd.

Det samlede koncernengagement var opgjort til:

”Engagement før bevilling (ramme 635 mio. kr. nedskrevet til...) 615.939 tkr. Udvidelse af engagement 59.000 tkr.

/ - 290 -

Samlet engagement herefter 674.939 tkr. Underdækning* 419.939 tkr.

*)Underdækningen fremkommer således: Stones Invest A/S 43.000 tkr. IBCO Næstved A/S (Rating 300) 12.795 tkr. Klosterpark ApS (transport i BRF-lån ialt 350 mio.kr)) 386.386 tkr. I alt 419.939 tkr.

) Indenfor 1 måned forventes det, at BRF udbetaler ca. 50 mio. kr. af lånene, da udlejningen af de færdige boliger i Klosterparken går over al forventning.”

Det ansøgte blev indstillet bevilget af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vi har kendt virksomheden gennem en årrække, og i denne periode har virksomheden gennemført mange boligprojekter uden problemer.

Vi har ikke modtaget budgettal for det nye delprojekt. Men ifølge de oplysninger vi modtog i forb. med den oprindelige bevilling, vil boligerne, der bliver selvstændigt udmatrikuleret, blive opført til en pris, der svarer til under 14.000 kr. pr . kvm. Og med en forventet salgspris på ca. 21.000 kr. pr. kvm. er der forventning om en pæn margin i projektet, selvom udlejningen mod forventning vil glippe.

Derudover er det vores opfattelse, at et spekulativt byggeri af 24 boliger med samlet anskaffelsessum på ca. 53 mio. kr. uden større problemer kan bæres af et selskab af Stones Invest A/S' størrelse og bonitet.

Da vi jo følger byggeriet af de første 24 boliger tæt, mener vi, at det er forsvarligt af åbne for byggelånet til trods for, at den til koncernen bevilgede ramme på 635 mio. kr. derved overskrides. Kunden er i øvrigt helt klar over, at der absolut ikke igangsættes deletape 2 og 3 på projektet, før første deletape er opørt og overvejende udlejet – og RD-lån hjemtaget.

Desuden forventes engagementet nedbragt med ca. 50 mio. kr. indenfor den næste måned grundet en flot udlejningssituation på Klosterpark-projektet i Ringsted.

Det ansøgte indstilles til bevilling.”

Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 31. maj 2007. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og engagementsskema.

/ - 291 -

Af den efterfølgende kapitalberedskabsrapportering til bestyrelsen pr. 31. maj 2007 fremgik, at Stones Invest-koncernen var bankens 5. største kunde med et engagement på 674 mio. kr.

Ved den ottende skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, og som er dateret 25. juni 2007, blev det indstillet til bestyrelsen at bevilge et overtræk på 20 mio. kr. på moderselskabet Stones Invest A/S’ kassekredit i en måned. Beløbet skulle anvendes til betaling af entreprenør på renoveringen af datterselskabet Skouhus Fronts A/S’ domicil. Der forelå tilsagn om finansiering af ombygningen via pantebreve, der skulle omsættes af Bank 16, der overfor Bank 1 havde bekræftet, at Bank 1 modtog provenuerne på 24 mio. kr., når pantebrevene forelå tinglyst. Samtidig havde Stones Invest-koncernens advokat indestået for tinglysning af dokumenterne i anmærkningsfri stand. Dokumenterne var indleveret til tinglysning, der forventedes at tage en uge.

”Engagement før bevilling (ramme 635 mio. kr. nedskrevet til...) 615.000 tkr. Aktionærlån i tillæg til ramme 41.000 tkr. Udvidelse af engagement 20.000 tkr. Samlet engagement herefter 676.000 tkr. Underdækning* 388.288 tkr.

*)Underdækningen fremkommer således: Stones Invest A/S 61.000 tkr. IBCO Næstved A/S (Rating 300) 12.795 tkr. Klosterpark ApS (transport i BRF-lån ialt 350 mio.kr)) 315.000 tkr. Uudnyttet del af rammen 33.651 tkr. I alt 388.288 tkr.

) Indenfor 1 måned forventes det, at BRF udbetaler ca. 98 mio. kr. på etape III, da denne så forventes fuldt udlejet (ligesom også etape I etape II er fuldt udlejet.)”

Det ansøgte blev indstillet bevilget af Sagsøgte 3 og Vidne 5. Som begrundelse for indstillingen var blot anført, at banken havde kendt virksomheden gennem

/ - 292 -

en årrække, og at virksomheden i denne periode havde gennemført mange boligprojekter uden problemer. Af bevillingslisten fremgik, at Stones Invest A/S var ratet 700.

Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. august 2007. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og engagementsskema.

Den niende og sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt for landsretten, er dateret 17. september 2007 og omhandlede primært et lån på 200 mio. kr. til moderselskabet Stones Invest A/S til køb af Planet Gruppen, bestående af Planet Holding A/S og dets datterselskaber. Til sikkerhed for lånet lå 1. prioritets pant i aktierne i Planet Gruppen samt transport i salgsprovenuet fra en række af koncernens ejendomme, herunder Klosterparken i Ringsted. I den forbindelse var oplyst, at Stones Invest-koncernen havde indgået aftale med et børsnoteret selskab om køb af hovedparten af koncernens ejendomme for samlet ca. 4,7 mia. kr. Det var en forudsætning for bankens medvirken til transaktionen med Planet Gruppen, at salget af koncernens ejendomme til et børsnoteret selskab fandt sted, eller at banken i stedet fik fuldgod bankmæssig sikkerhed for udvidelsen af engagementet.

Den skriftlige bevilling omfattede tillige en forhøjelse af moderselskabet Stones Invest A/S’ driftskredit fra 3 mio. kr. til 25 mio. kr., der skulle aftages under den eksisterende ramme. Endelig blev der ansøgt om en forhøjelse af driftskreditten til datterselskabet IBB Byg A/S fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr., der også skulle aftages under den eksisterende ramme. Om IBB Byg A/S var oplyst, at selskabet var resultatet af en kommende fusion mellem datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og BB Byggeindustri A/S. Forhøjelsen skulle afløse de fusionerende selskabers kreditter i Bank 17.

Af ansøgningen fremgik om Planet Gruppen:

”Stones Invest A/S er ved at købe Planet Gruppen for en samlet købspris på 260 mio. kr. De 200 mio. kr. skal falde ved købet og de 60 mio. kr. er resultatafhængig bonus til ledelsen.

Den tidligere ledelse i Planet Gruppen samt aktionærer har ønsket at udvikle firmaet yderligere, hvortil der kræves kapital. Derfor blev virksomheden sat til salg for nylig.

/ - 293 -

Planet Gruppen er førende aktør indenfor produktion og salg af modulbyggede fritidshuse i Danmark og har skabt et nyt koncept for feriebyer i Tyskland med produktionssted i Tyskland.

Omsætning i 2006 udgjorde 288 mio. kr. med et resultat på 29 mio. kr. før skat. Bogført egenkapital andrager 72 mio. kr.

Stones Invest A/S's motiver for opkøbet skal bl.a. ses i lyset af, at selskabet skal opføre ca. 100.000 m2 boliger over de næste 3 år og længe har arbejdet på at optimere byggeprocessen for at opnå lavere byggepriser. Alene i den anledning er Planet Gruppen interessant, da de tidligere har produceret og opført helårshuse.

Desuden er Planet usædvanlig effektiv i alle dele af produktionen ifølge Stones. En lavere byggepris på forventet 2.500 kr. pr. etagemeter svarer til en merindtjening på 250 mio. kr.

BB Byggeindustri A/S i Stones koncernen bygger alene i år for minimum 750 mio. kr. og de indkøbsfordele, som dét medfører, vil også slå igennem i Planet Gruppen.

Opkøbet forventes derfor at realisere væsentlige synergier på tværs af den nye koncern.

Budgetter for de kommende år for Planet Gruppen som "stand-alone" indikerer en payback på ca. 6 år. Når indvirkningen fra Stones indregnes, budgetteres der med kun 4 års pay-back tid.

For de kommende år forventes der en voldsom vækst i Planet Gruppen: Omsætning forventes at stige med 18,2 % i 2007 og 40 % i 2008 til henholdsvis 340 mio. kr. og 476 mio. kr. I 2007 og 2008 forventes der resultater før skat på henholdsvis 32,8 mio. kr. og 41,4 mio. kr. Der henvises i øvrigt til vedlagte regnskabsudskrifter.

Henset til de ventede synergier synes strategien rigtig.

ANSØGNING: Stones Invest A/S. Der søges om følgende: 200.000 tkr. Lån til køb af Planet Gruppen, bestående af Planet Holding A/S og dets datterselskaber.

Rentesats: Cibor + 2,50 %. Stiftelsesprovision: 0,3 %.

Afvikling: Lånet nedbringes med 80 mio. kr. ved salg af Klosterparken primo 2008 samt 2 x 30 mio. ved salg af konceptbutikker i Ringsted og Køge i løbet af 2008. Resten afvikles over 5 år via årlige ydelser, der stammer fra den årlige udlodning i Planet Holding A/S, første gang i 2008.

Til sikkerhed: 1. prioritets pant i aktierne i Planet Gruppen.

/ - 294 -

Klosterparken i Ringsted: forventet provenu primo 2008 120 mio. kr., konceptbutik (med Virksomhed A/S 8 som lejer) i Greve: forventet provenu primo 2008 36 mio. kr., konceptbutik (med Virksomhed A/S 8 som lejer) i Ringsted: forventet provenu ultimo 2008 60 mio. kr., og konceptbutik (med Virksomhed A/S 8 som lejer) i Køge: forventet provenu ultimo 2008 60 mio. kr. Transporterne er ikke optaget til selvstændig værdi. Selvskyldnerkaution fra Person 53.

Med hensyn til ovennævnte salgsprovenuer har Stones Invest A/S indgået aftale med et børsnoteret selskab om, at dette selskab (eller et dertil nyoprettet ejendomsselskab) køber de fleste af Stones Invests nuværende ejendomme samt de projekter koncernen færdiggør til og med 2009. Samlet pris: ca. 4,7 mia. kr. Handelen kan af børsretlige hensyn ikke offentliggøres og banken kender således ikke navnet på køberen. Stones Invest forventer en offentliggørelse ultimo sep. 2007.

Stones Invest skal i starten besidde 30 % af aktiekapitalen (dog maksimalt for 240 mio. kr.) i det børsnoterede selskab. Købers bank finansierer Stones' aktiekøb. Der foreligger underskrevet købsaftale, og Stones lnvest A/S er ikke i tvivl om, at køber er i stand til at løfte finansieringen. Vi er ligeledes overbeviste om, at Stones Invest kan forestå sin del af opgaven ved at få de af bygningerne, der endnu ikke er opført, bygget og udlejet.

Banken betinger sig naturligvis, at vi får indsigt i købsaftalen og betingelserne forinden endelig accept … Halvårsregnskab pr. 30.6.2007 på koncernen Stones Invest A/S viser omsætningen på 736 mio. kr. og et resultat før skat på 151 mio.kr. Egenkapitalen udgør 401 mio. kr., svarende til en soliditetsgrad på knap 19 %. For hele året forventes der en omsætning på 1.452 mio. kr. og et resultat før skat på 311 mio. kr.”

Koncernengagementet var i ansøgningen opgjort til samlet 741 mio. kr.:

”Engagement før bevilling (ramme 615 mio. kr. + RB- aktielån 41 mio. kr.) 656.000 tkr. Nedskrivning af ramme (til 500.000 tkr.) [-]115.000 tkr. Udvidelse af engagement 200.000 tkr. Samlet engagement herefter 741.000 tkr. Underdækning* 428.717 tkr.

*)Underdækningen fremkommer således: Stones Invest A/S (heraf 41 mio. kr., Bank 1 Aktier) 63.000 tkr. Stones Invest A/S (køb af Planet Gruppen A/S) 200.000 tkr. IBB Byg A/S (heraf driftskredit 20 mio. kr.) 21.078 tkr. Klosterpark ApS (transport i BRF-lån ialt 120 mio.kr) 144.639 tkr. I alt 428.717 tkr.

/ - 295 -

Det skal understreges, at underdækningen på Klosterparken ventes elimineret indenfor de nærmeste seks måneder.”

Det ansøgte blev indstillet bevilget af Sagsøgte 12 og Sagsøgte 3. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Planet Gruppen er vokset voldsomt de seneste år med stærke resultater til følge. Og gruppen såvel som Stones Invest forventer, at dette fortsætter de kommende år stærkt drevet af det spirende tyske marked for ferieboliger, nybygning og modernisering af danske sommerhuse til udlejning samt Parkens ferieboligbyggeri i Lalandia m.m.

Vi erkender dog, at der er mulighed for, at markedet for ferieboliger udvikler sig mindre positivt end forventet af gruppen som følge af ændret rentevilkår, investeringsadfærd m.m. Og dette vil naturligvis påvirke Planet Gruppens evne til at servicere gælden i det nye moderselskab.

Vi mener dog, at denne usikkerhed er afdækket af de nævnte transporter og den således relativt hurtige afvikling af gælden.

Det indstilles, at banken giver tilsagn om at medvirke til transaktionen mod dokumentation for, at nævnte ejendomme er solgt til det børsnoterede selskab og mod, at vi får indsigt i købstilbuddet og betingelserne. Såfremt salget ikke finder sted indstilles, at vi fortsat medvirker, mod at vi får fuldgod bankmæssig sikkerhed for udvidelsen af engagementet, og således at lånet ikke overstiger en 5 årig afviklingsperiode.

Ansøgte indstilles.”

Af bevillingslisten fremgik, at Stones Invest A/S fortsat var ratet 700, og at datterselskabet IBB Byg A/S var ratet 300. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. september 2007. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og engagementsskema.

Af en senere oprettet lånesag, dateret 16. oktober 2007, fremgik, at betingelsen for at yde lånet til køb af Planet Gruppen var opfyldt. Af lånesagen fremgik blandt andet:

”Vi har tidligere bevilget andragendet på betingelsen, at Stones Invest A/S HAVDE indgået endelig rammeaftale (som vi kunne godkende) om salg af ejendomme for ialt 4,7 mia. Det er nu sket, og af nævnte beløb er der indgået specifik købsaftale om ejendomme for 961 mio., der skal afleveres til køberen i

/ - 296 -

løbet af de næste 3 måneder. (Af de 961 mio. indgår Klosterparken i Ringsted med de 570 mio.) Lånet afdrages med 80 mio. fra salget af Klosterparken (primo 2008) og med 60 mio. fra salget af boligindretningscentre i Køge og Ringsted (i løbet af 2008) Restlånet på 60 mio. afdrages over 5 år."

Af den efterfølgende kapitalberedskabsrapportering til bestyrelsen pr. 31. oktober 2007 fremgik, at Stones Invest-koncernen var bankens 5. største kunde med et engagement på 741 mio. kr.

Den 7. februar 2008 modtog Bank 1 den ovenfor, afsnit 4.7.5, omtalte rapport fra Finanstilsynet vedrørende undersøgelsen af Bank 1's solvensbehov. Af rapporten fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med en væsentlig konjunkturnedgang uden at være en alvorlig krise. Gennemgangen omfattede de engagementer, som tilsynet havde gennemgået ved en tilsvarende undersøgelse i 2006 samt de eventuelle nye engagementer, der udgjorde mindst 10 % af basiskapitalen ultimo september 2007. Som anført ovenfor blev engagementet med Stones Invest-koncernen større end 10 % af bankens basiskapital ved den skriftlige bevilling af 1. februar 2007. Stones Invest-koncernen var ikke blandt de engagementer, der efter tilsynets opfattelse indeholdt en særlig høj risiko.

/ - 297 -

”blankoelement” på 388 mio. kr. Der var ikke vurderet et behov for nedskrivning, men den latente afviklingsrisiko var vurderet til 150 mio. kr. Bank 6 havde ikke udarbejdet en særskilt engagementsrapport vedrørende koncernen.

Stones Invest-koncernen er omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 596 mio. kr., heraf Stones Invest A/S med ca. 372 mio. kr., IBB Byg A/S med ca. 82 mio. kr. og Klosterpark ApS med ca. 81 mio. kr. Det var anført en ”blanco” på ca. 241 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på 295 mio. kr. Rapporten omtalte bevillingen til køb af Planet Gruppen, der var betinget af salg af en række ejendomme, og det var anført, at lånet var etableret, men at ejendommene ikke sås solgt som forudsat. Endvidere var det bemærket, at Bank 1 den 9. juli opgjorde underdækningen (”blanco”) til ca. 429 mio. kr. Rapporten konkluderede, at risikoprofilen var høj. Der var tale om en voldsomt gearet koncern med stor aktivitet indenfor udvikling og salg af boliger, og det vurderedes, at hele eller dele af koncernen kom i sammenbrud.

Koncernen optræder på overtræksliste pr. 11. august 2008 med ca. 36 mio. kr., der ifølge overtrækslisten alene skyldtes påløbne renter, der ville blive inddækket ved salg af seks ejendomme til Essex Invest A/S. Stones Invest-koncernens samlede engagement var opgjort til ca. 596 mio. kr. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 28. august 2008.

Endelig er Stones Invest-koncernen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 737 mio. kr. og ”blanco” var 324 mio. kr. Endvidere var anført en nedskrivning pr. 30. juni 2008 på 395 mio. kr. Endelig var anført, at KPMG ikke havde grundlag for at anlægge en anden vurdering af måling af engagementet, som var forbundet med stor skønsusikkerhed.

/ - 298 -

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 340 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 440 mio. kr.

Som dokumentation for tabet på Stones Invest-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sine anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter moderselskabet Stones Invest A/S på ca. 377 mio. kr., datterselskabet IBB Byg A/S på ca. 84 mio. kr. og datterselskabet Klosterpark ApS på ca. 81 mio. kr. samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboerne efter moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskabet Klosterpark ApS blev afsluttet efter konkurslovens § 143. Endvidere er fremlagt kopi af Statstidende vedrørende konkursboet efter datterselskaberne Skouhus Fronts A/S og Stones Ejendomme A/S, der ikke har været genstand for nærmere bevisførelse for landsretten.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement pr. 29. august 2008 opgjort til ca. 596 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 594 mio. kr. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgjorde ca. 200 mio. kr., og at der var ”blanco” på ca. 396 mio. kr. Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at det samlede udlån til koncernen pr. 31. december 2008 udgjorde ca. 564 mio. kr., heraf moderselskabet Stones Invest A/S med ca. 344 mio. kr., datterselskabet IBB Byg A/S med ca. 82 mio. kr. og datterselskabet Klosterpark ApS med ca. 79 mio. kr. Koncernens faktiske træk pr. 31. december 2008 udgjorde ligeledes ca. 564 mio. kr.

/ - 299 -

Der er endvidere indhentet responsum fra FSR – danske revisorer. FSR’s responsum af 4. juli 2014 og supplerende responsum af 13. april 2016 er medtaget i dommens bilag 2.

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af Vidne 3, Vidne 4, Vidne 8, Vidne 2, Vidne 19, Vidne 1, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 15, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 10, Vidne 23, Vidne 24, Vidne 18, Vidne 34, Vidne 25, Vidne 35, Vidne 36, Vidne 33, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 7, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29, Vidne 9, Vidne 30, Vidne 12, Vidne 31, Vidne 14, Vidne 13, Vidne 32 og Vidne 11.

Endvidere er der sket afhjemling af skønsmændene Skønsmand 1, Skønsmand 2 og Skønsmand 3.

Forklaringerne er gengivet i den ekstrakt af landsrettens retsbog, der er medtaget som dommens bilag 1.

Person 57's forklaring i Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 i en sag om en kundes lånefinansierede køb af aktier i Bank 1 er endvidere dokumenteret.

/ - 300 -

Direktionens strategi om vækst var uforsvarlig, og direktionen havde ikke tilstrækkeligt grundlag til at udøve et forretningsmæssigt skøn, herunder særligt vedrørende kreditområdet. Direktionen sørgede desuden ikke for, at banken havde en forsvarlig kreditorganisation, ligesom direktionens medvirken til bevillingerne og opretholdelsen af kreditterne til de ti udvalgte koncernengagementer, som fandt sted i fælles forståelse med bestyrelsen, tillige isoleret set var uforsvarlig. Endvidere overhørte og undlod direktionen at efterkomme Finanstilsynets advarsler. Direktionen sikrede ikke, at banken havde et tilstrækkeligt kapitalberedskab og sørgede ikke for, at banken var polstret mod de risici, som fulgte med den voldsomme vækst.

De enkelte direktionsmedlemmers individuelle forhold modificerer ikke på ansvaret og den solidariske hæftelse, ligesom direktionens ansvar ikke bortfalder ved bestyrelsens passivitet eller ratihabering af beslutninger.

Ansvarsbedømmelsen i forhold til direktionen i et pengeinstitut er streng og skærpet som følge af professionskrav og de skærpede krav til drift og indretning af et pengeinstitut, der gælder i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Selvom der efter lovgivningen gælder separate pligter for direktion og bestyrelse, er de ansvarspådragende forhold i denne sag overordnet sammenfaldende med bedømmelsen af bestyrelsen.

Direktionens forsømmelse består samlet set i uforsvarlig drift af bankens kreditvirksomhed. Der har været tale dels om en uforsvarlig og utilstrækkelig generel tilrettelæggelse i form af organisering, styring og tilsyn af kreditvirksomheden og dels om

/ - 301 -

en uforsvarlig og utilstrækkelig faktisk og konkret håndtering af bankens udlån såvel i forbindelse med kreditgivningen som ved den efterfølgende utilstrækkelige kontrol og opfølgning. Forsømmelsen i forhold til den konkrete kreditgivning vedrører i særdeleshed erhvervs- og investeringskreditter til kunder inden for ejendomssektoren, herunder koncernkunderne Nestor, CenterPlan, O2 Holding/Focus Developments, Stones, Person 44, City Development, Møllegården, Person 41, Capital Group og den private investor Person 3.

Direktionen forsømte således i den relevante periode blandt andet at håndhæve og sikre overholdelse af bankens formelt nedskrevne kreditpolitik og kreditinstruks. Direktionen tiltog sig endvidere kompetence, der var forbeholdt bestyrelsen, og videredelegerede den til underordnede medarbejdere. Direktionen forsømte herudover at sørge for, at banken havde en god administrativ praksis, at banken havde fyldestgørende interne kontrolprocedurer, og at banken, herunder Team Kredit, havde de nødvendige ressourcer. I stedet for at lade bestyrelsen fastlægge bankens kreditstrategi og vedtage kreditpolitikken tiltog direktionen sig bestyrelsens kompetencer og lod banken drive ud fra en opportunistisk kreditstrategi. Direktionen overlod desuden helt eller i for stort omfang tilrettelæggelsen og den faktiske håndtering af kreditgivningen til underordnede medarbejdere. Denne pligtforsømmelse tilskyndede til långivning alene for vækstens skyld og uden respekt for bevillingskompetencer og på bekostning af sædvanlig og tilstrækkelig kreditvurdering. Direktionens fravigelse af bevillingskompetencen opfordrede til eller bevirkede, at banken indlod sig på at yde kreditter med en hastighed og på et grundlag, der ikke var sædvanligt, selvom man var bekendt med, at dette indebar en mindre grundig og forsvarlig kreditvurdering. I stedet for at påtage sig kalkulerede risici blev Bank 1 påført ukalkulerede risici uden sædvanlig og tilstrækkelig kreditvurdering på en række stadigt stigende engagementer, der alle opererede indenfor samme ejendomsområde, og som i større eller mindre omfang var indbyrdes forbundne eller påvirket af de samme udbud og efterspørgselsforhold. Direktionen medvirkede derved til uforsvarlig kreditgivning til en række kunder, primært vedrørende ejendomsudvikling, udlejning og spekulation.

Kreditgivningen til spekulation i form af finansiering af køb af aktier i Bank 1 var særligt ansvarspådragende henset til den strategiske baggrund og det fuldstændige fravær af kreditvurdering vedrørende disse kreditter.

/ - 302 -

Direktionen forsømte videre i perioden at begrænse eller på anden måde følge op på underordnede medarbejderes beslutninger om af kreditter. Det ansvarspådragende ved den uforsvarlige tilrettelæggelse og håndtering af udlånsaktiviteten er særligt kvalificeret, når henses til den øvrige utilstrækkelighed ved organiseringen og driften af Bank 1.

Disse andre forhold bestod i for lav overdækning på likviditet og solvens, et usædvanligt misforhold mellem indlån og udlån i form af et betydeligt indlånsunderskud, en aggressiv og ikke kreditmæssigt forsvarlig praksis med frasalg af beholdninger af egne aktier og lånefinansiering heraf samt forsømmelser i øvrigt med overholdelse af lovgivningen og god administrativ praksis. Dette indebar tillige afgivelse af årsrapporter med misvisende ledelsesberetninger.

Forsømmelsernes grovhed følger også af, at bankens direktion og bestyrelse fik påbud, påtaler og risikoadvarsler fra Finanstilsynet i alle årene 2005-2007 om det usædvanlige og risikable ved organiseringen og driften af banken på kreditsiden. Direktionen og bestyrelsen negligerede imidlertid Finanstilsynets advarsler. Dette pågik over hele perioden fra 2005 til 2007, hvilket i sig selv indebar, at forsømmelserne tiltog i stadigt stigende omfang. Pligtforsømmelsernes betydelige omfang og grovhed blev særligt markant i perioden august 2006 til april 2007. Direktionen og bestyrelsen var på dette tidspunkt fuldt klar over den øgede risiko på hele ejendomsporteføljen og de enkelte store engagementer. De forudsætninger for fremtiden, som direktionen havde fastlagt i forhold til Finanstilsynet i november 2006, viste sig hurtigt at svigte. Der skete ingen afvikling af de største kreditter som ellers forudsat. Forsømmelserne resulterede i uforsvarlige kreditter, der allerede fra ydelsen eller over perioden udviklede sig til svage engagementer med stadig forhøjet risiko for tab. Direktionen tog ikke sædvanlige forholdsregler herimod eller skridt til at nedbringe eller afvikle kreditterne, selvom der var anledning til det, længe før banken opsagde og forgæves søgte at inddrive kreditterne i forbindelse med afviklingen i 2008.

/ - 303 -

at sørge for afvikling og stop for udvidelse af kreditterne til ejendomssektoren, herunder særligt de af dem, hvor der skete skred i sædvanlige eller naturlige forventninger.

Det forhold, at Sagsøgte 1 fratrådte i april 2007, fritager ham ikke for ansvar for forsømmelser med tilrettelæggelsen og håndteringen af udlånsaktiviteten indtil hans fratræden. Sagsøgte 1 sikrede sig ikke ved sin fratræden, at der blev rettet op på de forsømmelser, der forelå. For så vidt angår årsagssammenhæng til de kreditter, der har forvoldt tab i forbindelse med bankens afvikling gælder, at samtlige ti tabsvoldende kreditter var etableret, før Sagsøgte 1 fratrådte. På nær enkelte kreditudvidelser, herunder nogle udvidelser i 2008, der skete med henblik på tabsbegrænsning, er de uforsvarlige kreditter stort set alle også etableret før Sagsøgte 1's fratræden.

Uanset Sagsøgte 3 formelt ikke blev ansat med titel af direktør, indtog han reelt en stilling som (med)direktør. Dette følger af forløbet ved ansættelsen, forventningerne til ham som Sagsøgte 1's arvtager og hans funktionsansvar for bankens væsentligste forretningsområder i Team Erhverv og Team Kredit. Delegationen af direktørens fulde kreditkompetence indebar, at Sagsøgte 3 på kreditsiden udadtil tegnede banken på lige fod med Sagsøgte 1, ligesom det var Sagsøgte 3, der via sin faste deltagelse i samtlige bestyrelsesmøder på nær et i perioden frem til april 2008 forelagde kreditsager for bestyrelsen. Den dagældende aktieselskabslovs § 140 henviser til dansk rets almindelige erstatningsregler, der derfor også finder anvendelse på andre end direktører. Sagsøgte 3 handlede groft uagtsomt eller uagtsomt ved ikke at reagere på de talrige konstaterede overtrædelser af forretningsgange, kreditinstruksen og kreditpolitikken, ved ikke at foretage nogen kreditvurdering, herunder vedrørende de store lån til køb af aktier i Bank 1, ved ikke at vurdere den kredit- og risikomæssige rimelighed af den stadigt stigende portefølje af ejendomsengagementer og ved ikke at følge op på konstaterede overtræk og andre vilkårsoverskridelser, samt ved ikke i øvrigt at følge op på, at der ikke skete skred i sædvanlige og nødvendige forudsætninger for disse kreditter. Det var også uforsvarligt at vildlede Moody's om eksistensen af en maksimal engagementsgrænse på maksimalt 600 mio. kr., der aldrig var blevet besluttet, håndhævet eller overvåget i bankens regi. Der foreligger ikke retsfortabende passivitet eller frafald af kravet, idet det først var efter afskedigelsen, at Sagsøgte 3's egenhændige grove forseelser er blevet afdækket. Subsidiært er Sagsøgte 3 erstatningsansvarlig i medfør af erstatningsansvarslovens § 23, jf. funktionærlovens § 4.

/ - 304 -

Finansiel Stabilitet har i forhold til Bank 1's bestyrelse overordnet gjort gældende, at de tillige er erstatningsansvarlige efter dagældende aktieselskabslovs § 140 og almindelige erstatningsretlige regler som følge af pligtforsømmelser i årene 2005-2007 i forhold til deres individuelle deltagelse den overordnede ledelse og daglige drift af Bank 1, jf. den dagældende aktieselskabslovs §§ 54 og 56 og lov om finansiel virksomhed § 70 og 71. Bestyrelsens forsømmelser fandt sted i perioden i perioden fra 2005 til august 2008, dog for Sagsøgte 7's vedkommende først fra hans indtræden i bestyrelsen i februar 2006.

Bestyrelsen undlod at fastlægge og håndhæve en strategi og undlod at fastlægge og håndhæve en kreditpolitik for banken, ligesom bestyrelsen undlod at sikre, at banken havde en velfungerende kreditorganisation og et forsvarligt beslutningsgrundlag for kreditgivningen. Bestyrelsen havde i øvrigt ikke tilstrækkeligt grundlag til at udøve et forretningsmæssigt skøn, herunder særligt vedrørende kreditområdet. Samtlige kreditbevillinger på de ti enkelte engagementer blev meddelt i fælles forståelse med direktionen, og ydelsen af de enkelte bevillinger og opretholdelsen af kreditterne var tillige isoleret set uforsvarlige. Hertil kommer, at bestyrelsen i øvrigt undlod at føre tilstrækkeligt tilsyn med direktionen og herunder undlod at gribe ind over for direktionens ansvarspådragende handlinger og undladelser.

De individuelle forhold for medlemmerne af bestyrelsen modificerer ikke på ansvaret og den solidariske hæftelse. Ansvarsbedømmelsen i forhold til bestyrelsen af et pengeinstitut er streng og skærpet, jf. de professionskrav, der gælder for hvervene, og de skærpede krav til drift og indretning af et pengeinstitut i lov om finansiel virksomhed. Selvom der gælder separate pligter for direktion og bestyrelse efter lovgivningen, er de ansvarspådragende forhold i denne sag overordnet sammenfaldende med bedømmelsen af direktionen.

/ - 305 -

Om de konkrete ansvarspådragende forhold har Finansiel Stabilitet navnlig gjort gældende, at forsømmelsen samlet set består i uforsvarlig organisering og drift af bankens kreditvirksomhed. Der var tale om dels en uforsvarlig og utilstrækkelig generel tilrettelæggelse i form af organisering, styring og tilsyn af kreditvirksomheden og dels en uforsvarlig og utilstrækkelig faktisk/konkret håndtering af bankens udlån såvel i forbindelse med bestyrelsens deltagelse i kreditgivningen som ved den efterfølgende, utilstrækkelige kontrol og opfølgning.

Forsømmelsen i forhold til den konkrete kreditgivning vedrører i særdeleshed erhvervs- og investeringskreditter til kunder indenfor ejendomssektoren herunder koncernkunderne Nestor, CenterPlan, O2 Holding/Focus Developments, Stones, Person 44, City Development, Møllegarden, Person 41, Capital Group og den private investor Person 3.

Bestyrelsen forsømte således i årene 2005-2007 blandt andet at fastlægge en kreditstrategi for banken, at fastlægge og håndhæve bankens formelt nedskrevne kreditpolitik og -instruks og at deltage i beslutningerne om kreditgivning af usædvanlig art eller af stor betydning til bankens største kunder. Bestyrelsen forsømte endvidere at sørge for, at banken havde en god administrativ praksis, at banken havde fyldestgørende interne kontrolprocedurer, og at banken, herunder Team Kredit, havde de nødvendige ressourcer. Bestyrelsen forsømte både forud for og under den i sagen omhandlede periode at fastlægge en kreditstrategi for banken og vedtog heller ikke nogen kreditpolitik. I stedet havde direktionen overtaget bestyrelsens kompetencer ved den overordnede styring af banken, hvilket bestyrelsen passivt lod ske. Bestyrelsen var bekendt med og samtykkede i, at direktionen lod banken drive ud fra en opportunistisk kreditstrategi. Trods Finanstilsynets påtale i april 2005 lod bestyrelsen sig nøje med at få kreditpolitikken forevist uden stillingtagen eller bemærkninger. Tilrettelæggelsen og den faktiske håndtering af kreditgivningen blev med bestyrelsens vidende af direktionen overladt til underordnede medarbejdere. Disse pligtforsømmelser tilskyndede til långivning alene for vækstens skyld uden respekt af bevillingskompetencer og på bekostning af sædvanlig og tilstrækkelig kreditvurdering. Bestyrelsens accept af eller passivitet over for fravigelsen af bevillingskompetencen opfordrede til eller bevirkede, at banken indlod sig på at yde kreditter med en hastighed og på et grundlag, der ikke var sædvanligt, uagtet at man var bekendt med, at dette indebar en mindre grundig og forsvarlig kreditvurdering. Bank 1 blev påført ukalkulerede risici uden sædvanlig tilstrækkelig kreditvurdering på en

/ - 306 -

række stadigt stigende engagementer, der alle opererede inden for ejendomsområdet, og som i større eller mindre omfang var indbyrdes forbundne eller påvirket af de samme udbud og efterspørgselsforhold. Bestyrelsen medvirkede derved direkte eller indirekte til uforsvarlig kreditgivning til en række kunder primært vedrørende ejendomsudvikling, udlejning og spekulation.

Kreditgivningen til spekulation i form af finansiering af køb af aktier i Bank 1 er særligt ansvarspådragende henset til den strategiske baggrund og det fuldstændige fravær af kreditvurdering vedrørende disse kreditter.

Bestyrelsen forsømte videre i perioden at begrænse eller på anden måde at følge op på beslutningerne om bankens opretholdelse, udvidelse og/eller manglende afvikling af disse kreditter til konkrete kunder, inklusive bankens allerstørste kunder. Det ansvarspådragende ved den uforsvarlige tilrettelæggelse og håndtering af udlånsaktiviteten var særligt kvalificeret, når der henses til den øvrige utilstrækkelighed ved organiseringen og driften af Bank 1. Disse andre forhold består i en for lav eller ekstraordinær lav overdækning på likviditet og solvens, et usædvanligt indlånsunderskud, en aggressiv og ikke kreditmæssigt forsvarlig praksis ved frasalg af beholdninger af egne aktier og lånefinansiering heraf samt forsømmelser i øvrigt med overholdelse af lovgivningen og god administrativ praksis.

Dette indebar tillige afgivelse af årsrapporter med misvisende ledelsesberetninger. Forsømmelsernes grovhed følger også af, at direktion og bestyrelse fik påbud, påtaler og risikoadvarsler fra Finanstilsynet i alle årene 2005-2007 om det usædvanlige og risikable ved organiseringen og driften af banken på kreditsiden, men negligerede dem. Undladelserne pågik over hele perioden fra 2005 til 2007, hvilket i sig selv indebar, at forsømmelserne tiltog i stadigt stigende omfang. Pligtforsømmelsernes betydelige omfang og grovhed blev særlig markant i perioden august 2006 til april 2007. Direktionen og bestyrelse var på det tidspunkt fuldt klar over den øgede risiko på hele ejendomsporteføljen og de enkelte store engagementer. De forudsætninger for fremtiden, som direktionen havde fastlagt i forhold til Finanstilsynet i november 2006, viste sig hurtigt at svigte, inklusive det totale fravær af styring og afvikling af de største kreditter. De uforsvarlige kreditter var fra begyndelsen eller udviklede sig over perioden til svage engagementer med stadig forhøjet risiko for tab. Bestyrelsen gav ikke instruks til direktionen og tog ikke selv sædvanlige

/ - 307 -

forholdsregler herimod eller skridt til at nedbringe eller afvikle kreditterne, selvom der var anledning til det længe før afviklingen i 2008.

Der gælder ikke en lempeligere ansvarsbedømmelse, fordi enkelte af de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer ikke er uddannede i eller har haft erfaring fra pengeinstitutsektoren før bestyrelseshvervet. Alle har erklæret at opfylde erfarings- og egnethedskravene i lov om finansiel virksomhed § 64. Sagsøgte 4 havde haft og fortsatte med egen større erhvervsvirksomhed. Sagsøgte 6 var entreprenør. Begge havde siddet i bestyrelsen i en længere årrække og var fuldt bekendte med risikoen ved for stor og utilstrækkelig velfunderet eksponering over for ejendomssektoren som følge af forløbet vedrørende Virksomhed A/S 11. Sagsøgte 8 var filialdirektør og ydede egenhændigt kreditter i strid med kreditinstruks og kreditpolitik trods advarsler og kritik herom fra kreditchefen. Sagsøgte 7 havde erfaring som ansat i og ledende medlem af flere finansielle virksomheder. Uanset at han først tiltrådte i februar 2006, havde han pligt til at sætte sig ind i trufne beslutninger og i den efterfølgende periode mulighed for at kræve forretningsgange og kreditpolitik overholdt, herunder i form af afvikling eller stop for udvidelse af kreditter indenfor ejendomssektoren generelt og konkret, men han tilskyndede tværtimod så sent som i februar 2008 til, at banken fastholdt sin hidtidige kunde- og salgsfilosofi. Sagsøgte 5 var og forblev advokat og havde tilmed repræsenteret banken som advokat før sin indtræden. Hver især har medlemmerne af bestyrelsen haft sådanne individuelle forudsætninger, at ansvarsbedømmelsen ikke kan lempes, men tværtimod må blive skærpet.

/ - 308 -

groft uagtsomme eller uagtsomme forsømmelser af deres dagældende pligter i årene 2005- 2007 som statsautoriserede revisorer og offentlige tillidsrepræsentanter ved deres hverv som valgte revisorer for Bank 1 og opgaver direkte forbundet dermed. Finansiel Stabilitet har i den forbindelse henvist til de dagældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed §§ 186, 188 og 199-200 med tilhørende bekendtgørelser og den dagældende lov om statsautoriserede og registrerede revisorer §§ 1 og 2, jf. nu lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder §§ 1 og 16, revisionsstandarder og vejledninger, samt de pligter om omhu og påpasselighed, der i sammenhæng hermed påhvilede Ernst & Young som statsautoriserede revisorer og professionelle rådgivere.

Forsømmelserne består overordnet set i, at Ernst & Young i perioden 2005-2007, herunder i forbindelse med afrapporteringen ved aflæggelse af årsrapporterne, forsømte at sikre sig et fyldestgørende og tilstrækkeligt grundlag for deres revision af og revisionsmæssige konklusioner om Bank 1, herunder i påtegninger, erklæringer og protokollater til årsrapporterne. Ernst & Young forsømte endvidere at afgive bemærkninger i revisionsprotokollater om lovovertrædelser, overtrædelser af kontroller og forretningsgange, utilfredsstillende funktion af Intern Revision samt risikooplysninger om Bank 1, som den eksterne revision var eller burde have været bekendt med, ligesom Ernst & Youg forsømte at gøre Bank 1's ledelse og Finanstilsynet opmærksom på forhold, der havde væsentlig betydning for Bank 1's fortsatte aktivitet. Desuden forsømte Ernst & Young at tage forbehold og give supplerende bemærkninger i revisionsprotokollen i forbindelse med lovpligtige erklæringer og at tage relevante forbehold og give supplerende bemærkninger til påtegningen på årsrapporterne.

Ernst & Young har ikke fremlagt arbejdspapirer, der efter lovgivningen skal udarbejdes, for at dokumentere revisionsindsatsen. Dette er i sig selv en overtrædelse af god revisionsskik, jf. herved FSR’s svar på spørgsmål 34. Det er tillige i strid med god revisor-og revisionsskik, at dokumentationen for engagementsrevisionen alene er indeholdt i Intern Revisions arbejdspapirer, jf. FSR’s svar på revisionens spørgsmål 30. Derved har Ernst & Young undladt at dokumentere arbejdsindsats og forsvarligt grundlag for de revisionsmæssige konklusioner, som Ernst & Young var forpligtet til efter god revisorskik og god revisionskik, jf. FSR’s svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 6 og Ernst & Youngs spørgsmål 10 og den dagældende erklæringsbekendtgørelses § 23. Pligten til selvstændigt at udarbejde og opbevare dokumentation for revisionsmæssige arbejdshandlinger gælder

/ - 309 -

uanset etablering af en Intern Revision og aftale om, at denne udfører hovedparten af revisionsopgaverne.

Revisionen har ikke dokumenteret, at Finanstilsynets påbud, pålæg og risikooplysninger, herunder fra rapporterne af 21. april 2005 og 3. januar 2007, indgik i risikovurderingen i forbindelse med fastlæggelsen af revisionsstrategien for revisionen af årsrapporterne. Dette er i strid med god revisionsskik, jf. FSR’s svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 13. Det er ligeledes udokumenteret, at revisionen foretog arbejdshandlinger for at tage stilling til, om påbud og påtaler vurderedes at skulle oplistes i revisionsprotokollatet. Revisionen var imidlertid forpligtet hertil, jf. herved FSR’s svar på spørgsmål 14.

Ernst & Young skulle i revisionsprotokollen for årsrapporten 2006 ikke have afgivet "blank" erklæring om, at bankens forretningsgange og interne kontroller var tilrettelagt og blev efterlevet betryggende, men i stedet have gjort bemærkning og givet supplerende oplysninger i revisionsprotokollatet om, at der var et udtalt behov for at styrke kontrollerne på kreditområdet, herunder have bemærket at opfølgning på revisionsbesøg helt manglede i hele 2006 jf. FSR’s svar Ernst & Youngs spørgsmål 32 og skønserklæringens svar på spørgsmål 11 og 33 samt tillægserklæringens svar på spørgsmål 5 a og c. Ernst & Young har selv oplyst at have konstateret, at der for enkelte forretningsgange var et udtalt behov for at styrke de interne kontroller, ligesom Ernst & Young var eller burde have været bekendt med, at der ikke var foretaget opfølgning på revisionsbesøg i hele 2006, og at forretningsgange og kontroller på kreditområdet i øvrigt generelt ikke fungerede.

Ernst & Young skulle i revisionsprotokollen for årsrevisionen 2006 ikke have afgivet ”blank” erklæring om, at Intern Revision fungerede tilfredsstillende, men i stedet have gjort bemærkning og givet supplerende oplysninger i revisionsprotokollaterne i 2006 om Person 12's sygdom og fravær, jf. FSR svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 10. Ernst & Young skulle tillige have gjort bemærkning eller givet supplerende oplysninger om den væsentlige betydning, dette havde haft for revisionsarbejdet, samt at planlagte arbejdsopgaver ikke alle var udført eller færdiggjort, herunder at opfølgning på revisionsbesøg i teams i hele året ikke var gennemført, jf. FSR svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 20-23 og Ernst og Youngs spørgsmål 72 samt svarene på spørgsmål nr. 1 og 2 i FSR’s tillægserklæring. Ernst & Young burde endvidere have afgivet bemærkning eller supplerende oplysning i forbindelse med afgivelse af erklæringen i medfør af den dagældende revisionsbekendtgørelses § 5, jf. svaret på spørgsmål 3 i FSR’s

/ - 310 -

tillægserklæring. Ernst & Youngs forsømmelse er særligt skærpet som følge af, at Ernst & Young var forpligtet til at forholde sig til den interne revisions arbejder i videre omfang end til brug for selve revisionen, jf. FSR’s svar på Ernst & Youngs spørgsmål 66.

Ernst & Youngs revisionsprotokol for 2006 var også i strid med god revisionsskik, idet det var fejlagtigt uden supplerende bemærkninger at henvise til Intern Revisions protokollat, der i konklusionen angav, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger trods det forhold, at der var konstateret overtrædelse af en dispensation efter lov om finansiel virksomhed § 145, jf. skønserklæringens svar på spørgsmål nr. 13, 2. afsnit, og tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 4. Overtrædelsen af lov om finansiel virksomhed § 145 indebar tillige, at det var urigtigt at erklære, at Ernst & Young ikke var bekendt med forhold, der medførte risiko for, at ledelsen kunne ifalde straf.

Skønsmændene har bekræftet, at det forelagte materiale vedrørende revision af engagementer i forbindelse med årsrevisionen 2006 ikke er tilstrækkeligt til at foretage bonitetsvurdering, jf. tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 9 a. Ernst & Young burde have inddraget relevante oplysninger fra Finanstilsynet om de svage engagementer og manglerne ved grundlaget for bonitetsvurderinger, herunder fraværet af regnskabsanalyser, jf. tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 5 og 7a(ii). Engagementsrevisionen ved årsafslutningen indeholdt ingen formaliarevision, og der skete navnlig ikke revision af, om bevillingskompetencerne var overholdt, hvilket var i strid med god revisor- og revisionsskik, jf. tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 8. Ernst & Young burde derfor ikke have tiltrådt bankens vurdering af de betydende engagementer omtalt i Intern Revisions protokol som værende med normal forretningsmæssig risiko, men i revisionsprotokollerne for 2005-2007 og særligt 2006 have påpeget den ekstraordinære risiko, der påhvilede de svage engagementer samt usikkerheden ved målingen som følge af manglerne ved de faktiske forretningsgange og kontroller, jf. FSR’s svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 6 og 7 og Ernst & Youngs spørgsmål 47 og 57 samt svarene på spørgsmål 5 og 6 i FSR’s tillægserklæring og tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 10 og 11.

Ernst & Young var efter god revisor- og revisionsskik forpligtet til og skulle have taget forbehold eller afgivet supplerende bemærkninger i påtegningen på årsrapporten for 2006 vedrørende bankens overtrædelse af dispensationen fra lov om finansiel virksomhed § 145 for Centerplan-engagementet pr. 31. december 2006 og den heraf følgende risiko for, at

/ - 311 -

ledelsen kunne ifalde straf, jf. FSR's svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 8, 5. afsnit, jf. tillige svaret på spørgsmål nr. 7 b i FSR’s tillægserklæring samt tilsvarende i Responsumudtalelse 882/1986. Der kan endvidere henvises til tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 10 (iv) og til dels svaret på spørgsmål 13 a.

Ernst & Young burde endvidere have taget forbehold eller afgivet supplerende bemærkninger i påtegningen som følge af misvisende forhold i ledelsesberetningen, der bevirkede, at regnskabsaflæggelsen ikke var retvisende, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 186, 188 og 199-200. Ledelsesberetningens oplysninger om "Kredit og markedsrisici" var for alle årene misvisende og var særligt for 2006 i direkte modstrid med Ernst & Youngs angivelser i revisionsprotokollen af 9. februar 2007 og i strid med Finanstilsynets risikooplysninger i rapporten af 3. januar 2007 om det usædvanlige ved bankens kreditstyring og kontrolmiljø, jf. skønserklæringens indledning pkt. 3.2. in fine og svaret på spørgsmål nr. 13 in fine samt tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål nr. 13 b. Oplysningerne om nøje overvågning af store engagementer, styring af kreditter med udgangspunkt i kreditpolitikken og krav om forsalg i projektfinansiering stemte heller ikke med realiteterne. Banken havde samtidig så ringe styr på bankens allerstørste kredit, at der skete en af Team Kredit, direktion og bestyrelse upåagtet overtrædelse af den strafbelagte bestemmelse om engagementsgrænser i lov om finansiel virksomhed § 145. Som anført af skønsmændene, var denne overtrædelse et direkte udtryk for manglende kreditstyring i banken, jf. tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 10 (iv). I årsrapporten for 2006 var beretningens angivelser om solvensforhold yderligere misvisende, jf. tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 12 a. De manglende supplerende oplysninger og bemærkninger i revisionsprotokollerne og forbehold og supplerende bemærkninger til påtegningen på årsrapporterne bevirkede, at modtagerne af rapporterne og revisionsprotokollerne, herunder Finanstilsynet, fik et misvisende billede af Bank 1's finansielle stilling, hvilket var medvirkende årsag til, at de risikable kreditter ikke blev afviklet, men tværtimod udvidet. Forinden påtegning med forbehold påhviler det en revisor at anmode ledelsen om at rette fejl i årsrapporten. Dette kunne have bevirket, at ledelsesberetningens omtale af kredit- og markedsrisici og oplysningen om solvensforhold var blevet tilrettet. Ledelsen kunne imidlertid ikke rette fejlen om overtrædelsen af lov om finansiel virksomhed § 145, og dette forbehold eller supplerende bemærkning til påtegningen kunne ikke undgås, jf. svaret på spørgsmål 16 i FSR’s tillægserklæring. Det må antages, at Finanstilsynet ville have iværksat yderligere tiltag i en sådan situation. Det må videre antages, at Bank 1 ikke havde opnået den gunstige rating hos Moody's

/ - 312 -

såfremt der var foretaget korrekt afrapportering i revisionsprotokoller og årsrapporter, herunder med forbehold for påtegningen på et dansk pengeinstituts årsregnskab.

Om engagementet med Person 3 har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og ansvarspådragende ved at videreføre og udvide engagementet og undlade at afvikle dette i tide. Engagementets størrelse og misforholdet til Person 3's betalingsevne indebar en væsentlig risiko for tab. Den skriftlige bevilling af 13. marts 2006 på 99.562.000 kr. var uforsvarlig og ansvarspådragende, og bevillingens størrelse i forhold til underdækningen medførte en væsentlig risiko for tab, ligesom stop loss-klausulen udgjorde en utilstrækkelig sikkerhed for banken. Person 3 var da heller ikke i stand til at dække tab, herunder hvis stop loss-klausulen var blevet effektueret, og han var ikke i stand til at betale renter og afdrag på engagementet. Det var derudover uforsvarligt og ansvarspådragende at udvide engagementet i oktober 2007 med 110.327.000 kr. i stedet for at begrænse tabsrisikoen. Person 3 var ikke kreditværdig. Sagsøgte 3 og bestyrelsen undlod at effektuere stop loss-klausulen, ligesom der ikke blev stillet krav om en ny stop loss-klausul eller anden dækkende sikkerhed. Sagsøgte 3's og bestyrelsens beslutninger blev truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Der er årsagsforbindelse mellem de ansvarspådragende forhold og det lidte tab. Direktionen og bestyrelsen må bære risikoen for, at kursen udviklede sig negativt, og at man derved led tab på engagementet. Der er årsagsforbindelse mellem Sagsøgte 1's ansvarspådragende handlinger og det fulde tab, da tab ikke var en inadækvat følge i marts 2006. Finansiel Stabilitet har lidt et tab på 148.150.000 kr. og har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Der er ikke grundlag for fradrag i tabsopgørelsen som følge af indtjening på engagementet.

Om engagementet med Vidne 10/Nestor koncernen har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet samt ved at videreføre engagementet og undlade at afvikle det i tide. Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af lånene i Vidne 10's engagement, der reelt blev bevilget af Team Erhverv. En kreditvurdering havde imidlertid vist, at Vidne 10 ikke havde likviditet til at servicere sin gæld, og at der ikke var rimelig udsigt til, at han kunne tilbagebetale lånet. Bestyrelsen og direktionen undlod imidlertid at føre kontrol med engagementet. Aktielånet til Vidne 10 var alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt til, at lånet

/ - 313 -

kunne indfries og serviceres løbende. Den skriftlige bevilling af 11. oktober 2006 var under alle omstændigheder uforsvarlig og ansvarspådragende, ligesom det var uforsvarligt og ansvarspådragende at udvide engagementet, som formelt blev bekræftet med rammebevillingen af 2. oktober 2007, men som allerede reelt var bevilget tidligere, i stedet for at begrænse tabsrisikoen.

Om engagementet med Capital Group har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at videreføre engagementet og undlade at afvikle dette i tide. Capital Group havde ikke likviditet til at forrente og afdrage sin gæld, og soliditeten tilsagde ikke et engagement af Capital Groups størrelse. Der var endvidere ikke overblik i banken over Capital Groups pantebrevsportefølje. Bestyrelsen og direktionen ignorerede advarselstegn.

Om engagementet med CenterPlan har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade kreditter, forlængelser heraf og alle udvidelser bevilge af underordnede medarbejdere. Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af lånene i engagementet, der reelt blev bevilget af Team Erhverv med en uhjemlet og uforsvarlig brug af kreditinstruksens punkt 2.8. Bestyrelsen og direktionen havde ikke grundlag for en forsvarlig kreditvurdering og undlod at føre kontrol med engagementet. Aktielånet til CenterPlan blev ydet blanco, rente- og afdragsfrit, var alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt til, at lånet kunne indfries og serviceres løbende. Under alle omstændigheder var det uforsvarligt og ansvarspådragende ikke at afvikle engagementet pr. 24. november 2006, 31. december 2006 eller pr. 5. marts 2007, men i stedet at lade engagementet udvide, således som det blev bekræftet med rammebevillingen af 22. juni 2007.

Om engagementet med O2 har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade kreditter, forlængelser heraf og alle udvidelser bevilge af underordnede medarbejdere. Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af lånene, der reelt blev bevilget af Team Erhverv med en uhjemlet og uforsvarlig brug af kreditinstruksens punkt 2.8. Bestyrelsen og direktionen havde ikke grundlag for en forsvarlig kreditvurdering og undlod at føre kontrol med engagementet. Under alle omstændigheder var det uforsvarligt

/ - 314 -

og ansvarspådragende ikke at afvikle engagementet pr. 24. november 2006, 31. december 2006 eller senere, men før juli/august 2007 i stedet for at lade kreditten udvide, således som det blev bekræftet med bevillingen af 28. februar 2008, der blev meddelt presserende, uden forbehold og efter, at Finanstilsynet havde meddelt påbud.

Om engagementet med Møllegården Gruppen har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at videreføre engagementet og undlade at afvikle det i tide.

Om engagementet med Stones Invest har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at direktionen og bestyrelsen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at videreføre engagementet og undlade at afvikle det i tide. Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af de væsentligste lån, som reelt blev bevilget af Team Erhverv. En kreditvurdering havde vist, at Person 53 og hans selskaber ikke var kreditværdige som følge af mangel på likviditet, gentagne løftebrud og dårlig projektstyring. Bestyrelsen og direktionen undlod at føre kontrol med engagementet. Aktielånet til Stones Invest A/S var alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt til, at lånet kunne indfries og serviceres løbende. Det var endvidere ansvarspådragende at give bevillingen til Planet Gruppen, selvom betingelserne ikke var opfyldt.

Om engagementet med Person 44 har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at videreføre engagementet og undlade at afvikle det i tide. Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af lånene, der reelt blev bevilget af Team Ringsted. En kreditvurdering havde vist, at Person 44 ikke havde likviditet til at servicere sin gæld, at han ikke evnede at styre sine projekter, og at der ikke var rimelig udsigt til, at han kunne tilbagebetale sine lån. Bestyrelsen og direktionen undlod at føre kontrol med engagementet. I stedet for at gribe ind og foretage tabsbegrænsning eksponerede direktionen og bestyrelsen banken imod yderligere tab. Aktielånene til Person 44 var alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt til, at lånene kunne indfries og serviceres løbende.

/ - 315 -

Om engagementet med City Development har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at direktionen og bestyrelsen handlede uforsvarligt og ansvarspådragende ved at bevilge de skriftlige bevillinger af 14. august 2006 og den 19. september 2006 til Ørestad Syd A/S. Der var ingen dokumentation for, at Ørestad Syd A/S kunne servicere og tilbagebetale gælden, og der blev ikke forlangt kaution for det nystiftede selskab. ”Finanskonstruktionen” var en utilstrækkelig og kreditmæssigt uforsvarlig sikkerhed. Banken udvidede sin risiko med 20 mio. kr., da man accepterede en mindre egenbetaling fra Ørestad Syd A/S. Det var ansvarspådragende for direktionen og bestyrelsen, at der ikke senere blev taget skridt til at afvikle eller nedbringe engagementet med Ørestad Syd A/S, da projektet stagnerede.

Om engagementet med Person 41 har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og ansvarspådragende ved at etablere og videreføre engagementet og undlade at afvikle i tide. Der blev i strid med kreditpolitikken ikke stillet krav om forsalg eller egenfinansiering på Person 41's projekter. Grundlaget for kreditgivningen til Person 41 var utilstrækkeligt. Person 41 var ikke kreditværdig og var ikke kompetent på det byggemæssige område. Bestyrelsen og direktionen undlod at føre kontrol med engagementet og reagerede for sent på den negative udvikling. Det var uforsvarligt og ansvarspådragende at bevilge den skriftlige bevilling af 17. oktober 2005 til Brainstones Byg ApS og Brainstones Trekroner ApS og undlade at afvikle engagementerne, ligesom der i strid med bankens kreditpolitik heller ikke blev stillet krav om forsalg eller egenfinansiering. Bevillingen blev meddelt på et utilstrækkeligt grundlag. Direktionen og bestyrelsen undlod at føre kontrol med projekterne og reagerede for sent på den negative udvikling. Det var uforsvarligt og ansvarspådragende at bevilge den skriftlige bevilling af 15. september 2006 til Upperten A/S og undlade at afvikle engagementet. Projektet gav desuden underskud allerede fra begyndelsen. Der blev ikke stillet krav om forsalg eller egenfinansiering. Projektet blev opgivet, uden at banken derved krævede engagementet indfriet.

Finansiel Stabilitet har som følge af de ansvarspådragende forhold begået af direktion, bestyrelse og ekstern revision lidt et erstatningsrelevant tab. Der er årsagsforbindelse mellem direktionens og bestyrelsens adfærd og tabet, idet de ansvarsbegrundende forhold såvel vedrørende bankens drift som de ti mest tabsforvoldende engagementer var en nødvendig betingelse for tabet. Der er også årsagsforbindelse mellem revisionens adfærd og tabet, idet Finanstilsynet ville have handlet anderledes, hvis revisionen havde oplyst om

/ - 316 -

risikoen. Banken ville heller ikke have kunnet finansiere sin vækst, hvis revisionen havde oplyst om risikoen, ligesom bestyrelsen og direktionen ville have reageret anderledes som følge af eksternt pres, hvis revisionen havde opfyldt sine pligter.

Tabet på de ti mest tabsforvoldende engagementer kan opgøres til mindst 2,8 mia. kr., og det dokumenterede tab på disse engagementer kan under alle omstændigheder ikke være mindre end 1,5 mia. kr. Kravet er på denne baggrund rejst for 1 mia. kr.

Finansiel Stabilitet har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Der er ikke grundlag for at foretage yderligere fradrag i tabsopgørelsen end de fradrag for sikkerheder og dividender, der allerede er foretaget af Finansiel Stabilitet. Der er således ikke grundlag for at fradrage tilskrevne renter i tabet på engagementerne eller foretage fradrag som følge af reel indtjening på engagementerne.

/ - 317 -

har været i bankens interesse. Samtlige væsentlige forretningsmæssige dispositioner, der er foretaget af den daglige ledelse, herunder Sagsøgte 1, er blevet forelagt og godkendt af bestyrelsen, og Sagsøgte 1 ikke har handlet i strid med eller uden for sine beføjelser. Sagsøgte 1 har til enhver tid optrådt loyalt over for Bank 1, idet alle væsentlige forretningsmæssige beslutninger er truffet i god tro, på et objektivt og forsvarligt grundlag og i overensstemmelse med bankens interesser.

Der er ikke hverken objektivt eller subjektivt grundlag for at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, som ledelsen, herunder Sagsøgte 1, har udøvet i forbindelse med bankens drift. Ledelsen har således udvist almindelig agtpågivenhed ved driften af bankens aktiviteter og ikke påtaget sig risici, som åbenbart lå uden for sædvanlig og forsvarlig bankdrift. Sagsøgte 1 fratrådte den 30. april 2007, og banken krakkede den 24. august 2008. Driften af Bank 1 er ikke i Sagsøgte 1's tid som administrerende direktør blevet fortsat efter et tidspunkt, hvor al videre drift måtte anses for håbløs.

Det er Finansiel Stabilitet, der bærer bevisbyrden for at dokumentere, at Sagsøgte 1 har foretaget kritisable og erstatningspådragende dispositioner, at disse er ansvarspådragende over for Finansiel Stabilitet, og at der er direkte årsagsforbindelse mellem sådanne påståede culpøse fejl begået af Sagsøgte 1 og det tab, Finansiel Stabilitet kræver erstatning for. Gennemførelse af et erstatningskrav mod Sagsøgte 1 forudsætter tillige – idet Sagsøgte 1 ikke har forestået konkret og individuel sagsbehandling – at der består et konkret og særligt ansvarsgrundlag over for Finansiel Stabilitet, herunder at Finansiel Stabilitet specifikt kan påvise, at Sagsøgte 1 har misligholdt sine forpligtelser over for banken. Finansiel Stabilitet bærer også bevisbyrden for at dokumentere, at Sagsøgte 1 enten personligt har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med konkrete uforsvarlige kreditbevillinger eller har vidst eller burde vide, at der blev givet kreditter på uforsvarligt grundlag og undladt at gribe ind over for disse.

Et ansvar for bankens generelle tab kan alene foreligge, hvis Finansiel Stabilitet kan dokumentere, at driften af banken er blevet forvaltet på en sådan måde, at Sagsøgte 1 vidste eller burde vide at Bank 1 ville ende i en konkurs. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Sagsøgte 1 har således i perioden frem til sin fratræden den 30. april 2007 til enhver tid sikret, at Bank 1 overholdt de lovgivningsmæssige rammer

/ - 318 -

for driften af bankens aktiviteter, og at Bank 1 efterkom samtlige de konkrete påbud, som banken fik af Finanstilsynet. De tab, som Bank 1 måtte have lidt på konkrete engagementer, herunder udlån inden for ejendomsmarkedet, er ikke opstået som følge af en uansvarlig kreditpolitik og kredithåndtering eller som følge af manglende overholdelse af de krav, der følger af lov om finansiel virksomhed eller tilsidesættelse af Finanstilsynets krav til driften af bankens aktiviteter. Finanstilsynet foretog således en nærmere gennemgang af bankens forhold i 2005 – i form af en ordinær undersøgelse – og på baggrund af denne undersøgelse afgav en tilsynet en rapport, og Bank 1 har efterkommet samtlige de påbud, der blev givet i denne rapport. Finanstilsynet godkendte ligeledes i december 2006 på baggrund af en funktionsundersøgelse af bankens solvensbehov konkret Bank 1's solvens i 2006, hvilket fremgår af den af Rigsrevisionen den 17. juni 2009 offentliggjorte beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Bank 1.

Alle væsentlige dispositioner, der er foretaget af bankens ledelse, herunder af Sagsøgte 1, er blevet godkendt af bankens bestyrelse. Alle dispositioner, der er foretaget af bankens ledelse, herunder af Sagsøgte 1, er sket i fuld åbenhed både i forhold til revision og Finanstilsynet. KPMG, som blev revisor for Bank 1 ved årsskiftet 2007/2008, havde i åbningsbalancen, som var baseret på bankens regnskab for 2007, ingen anmærkninger, ligesom halvårsregnskabet for 2008, som KPMG udarbejdede, heller ikke indeholdt kritiske bemærkninger.

Tabene i Bank 1 er opstået som følge af udefrakommende forhold og begivenheder, herunder en global og national, usædvanlig og uforudseelig økonomisk og finansiel krise, som har påvirket bankens økonomiske situation og fundamentet for bankens solvens og likviditet. Bankens krak var tillige konjunkturbestemt som følge af betydelige prisfald på ejendomsmarkedet. Sagsøgte 1 har ikke afgivet vildledende eller urigtige oplysninger om bankens økonomiske situation, hverken til Finanstilsynet eller revisionen. Sagsøgte 1 har heller ikke afgivet, opfordret andre til det eller været vidende om, at der er afgivet vildledende eller urigtige oplysninger om bankens økonomiske situation, hverken til bestyrelsen, ekstern revision, Finanstilsynet eller andre interne eller eksterne parter. Al information afgivet i information/informationsmateriale til investorer/købere af aktier i Bank 1, kvartals-, halv- og helårsregnskaber, offentliggjort informations- og prospektmateriale eller fondsbørsmeddelelser, har været retvisende. Alle oplysninger, der er afgivet til offentligheden om bankens økonomiske

/ - 319 -

forhold, herunder oplysninger om bankens kreditpolitik og risikostyring, har været retvisende, fuldstændige og relevante. Alle oplysninger, herunder i bankens årsregnskaber, om bankens behov for justeringer/hensættelser til tab har været korrekte, herunder var de vurderinger der blev foretaget på tidspunktet for beslutning om hensættelserne korrekte. Bank 1's udlånspolitik på ejendomsmarkedet, herunder inden for bygge- og anlægsbranchen, var baseret på sædvanlige og sunde forretningsmæssige vurderinger af kreditrisici, og Bank 1 har foretaget normal og sædvanlig opfølgning, kontrol, risikostyring og sikring af sikkerheder på låneengagementer. Direktionen, herunder Sagsøgte 1, har til enhver tid handlet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og bankens interesser, ligesom direktionen ikke har foretaget dispositioner, hvor der er inddraget uvedkommende hensyn. Direktionen, herunder Sagsøgte 1, har heller ikke foretaget transaktioner, der har tilsidesat bankens eller aktionærernes økonomiske interesser ligesom der ikke er foretaget transaktioner på bekostning af banken eller aktionærerne. Bankens organisation var forsvarligt, tilstrækkeligt og kvalificeret indrettet ligesom kreditbevillinger blev administreret fuldt ud betryggende i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, ligesom der ikke blev foretaget væsentlige dispositioner uden bestyrelsens viden og tiltrædelse. Sagsøgte 1 har ikke foretaget dispositioner, der har udsat bankens likviditet eller solvens for betydelige risici, ligesom der heller ikke er sket en sammenblanding af Sagsøgte 1's egen og bankens økonomi. Finansiel Stabilitet bærer bevisbyrden for at dokumentere, at Sagsøgte 1 personligt har begået ansvarspådragende fejl i relation til bankens ydelse af lån, f.eks. i form af manglende indhentning af privatøkonomiske oplysninger om virksomhedsejere og kautionister, forkerte og forældede sikkerhedsoversigter, mangelfulde beskrivelser af pantsatte aktiver, herunder ejendomme, manglende sikring af, at kunder kunne opnå realkreditfinansiering, dårlig overvågning af engagementer, samt manglende eller langsommelig opfølgning på engagementer, der udviklede sig negativt, og Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde. Der var i Bank 1 etableret de relevante og nødvendige forretningsgange, der sikrede at bestyrelsen kunne foretage en uafhængig overvågning og kontrol af bankens og dermed direktionens forretningsmæssige dispositioner. Der var også etableret tilstrækkelige forretningsgange, som sikrede, at bestyrelsen traf eller godkendte alle væsentlige beslutninger på et tilstrækkelig oplyst grundlag og under overholdelse af lov om finansiel virksomhed. Sagsøgte 1 har ikke modtaget uberettigede udbetalinger, vederlag, aktieoptioner, lån eller begunstigelser af anden økonomisk værdi, som har været usædvanlige, i strid med bankens vedtægter eller i strid med lovgivningen for bankens

/ - 320 -

virke. Det bestrides, at Sagsøgte 1, som følge af sit aktieoptionsprogram, har foretaget dispositioner, som havde til formål at påvirke kursen på aktierne i Bank 1. Tværtimod har Sagsøgte 1 netop valgt at beholde en betydelig andel af sine aktier og ikke afhændet dem på et tidspunkt, hvor han kunne have opnået en betydelig økonomisk gevinst. Sagsøgte 1 har lidt et betydeligt økonomisk tab på at beholde hovedparten af de aktier, han erhvervede i forbindelse med udnyttelsen af sine aktieoptioner. Sagsøgte 1 havde således ikke, hverken da han fratrådte den 30. april 2007, eller da han i april 2008 udnyttede sin aktieoption, nogen viden om, at bankens økonomiske situation ville udvikle sig, som det efterfølgende er sket.

Bankens håndtering af udlån – herunder udlån inden for fast ejendom – var baseret på sædvanlige procedurer for vurdering af kreditværdigheden på debitor samt pantets værdi.

Sagsøgte 1 kan alene gøres erstatningsansvarlig for sine egne konkrete handlinger og/eller undladelser og kan derfor ikke gøres erstatningsansvarlig for dispositioner, han ikke har haft kendskab til, ligesom Sagsøgte 1 heller ikke kan gøres erstatningsansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget i banken efter den 30. april 2007, herunder beslutning om etablering af nye kreditter og/eller udvidelse af eksisterende kreditter.

Der er ikke årsagsforbindelse mellem det tab, Finansiel Stabilitet har lidt på udlån, og de beslutninger og dispositioner Sagsøgte 1 har foretaget, idet Sagsøgte 1 ikke er ansvarlig for tab på udestående fordringer. De mulige tab er ikke en påregnelig følge af Sagsøgte 1's handlinger eller undladelser i hans virke som administrerende direktør for Bank 1.

/ - 321 -

grebet ind over for forhold i banken, herunder tilsidesættelse af bevillingsføjelser. Tilsvarende gælder i forhold til omfanget af overtræk i de omhandlede engagementer i den periode, hvor Sagsøgte 1 var direktør i banken.

Finansiel Stabilitet bærer bevisbyrden for at dokumentere, at der er lidt et tab som følge af Sagsøgte 1's dispositioner, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Hertil kommer, at Den Nye Bank og den gamle Bank 1 ikke har overholdt sin tabsbegrænsningspligt. Et eventuelt erstatningsansvar for Sagsøgte 1 må lempes efter den dagældende aktieselskabslovs § 143 (nu selskabslovens § 363) og erstatningsansvarslovens § 24, og et eventuelt erstatningskrav skal forrentes med en lavere rentesats end den sædvanlige procesrente, jf. rentelovens § 5, stk. 3.

Sagsøgte 1 har til støtte for påstanden om frifindelse over for de øvrige sagsøgtes friholdelsespåstande henvist til de samme anbringender, som er nedlagt over for Finansiel Stabilitet.

Uanset om der tages udgangspunkt i den dagældende aktieselskabslovs § 54 eller selskabslovens § 140, disse bestemmelsers analogier eller andre bestemmelser i aktieselskabsloven har Finansiel Stabilitet ikke løftet bevisbyrden for, at Sagsøgte 3 hverken formelt eller reelt var en del af bankens direktion.

Det fremgår ikke af Sagsøgte 3's ansættelseskontrakter, at han var ansat som direktør i banken. Det fremgår derimod, at han var ansat med reference til bankens direktion. Det er ubestridt, at Sagsøgte 3 ikke var registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør i banken. Det er videre ubestridt, at Sagsøgte 3 ikke var anmeldt til Finanstilsynet som direktør i banken i henhold til lov om finansiel virksomhed § 64. I overensstemmelse hermed fremgår det direkte af bankens anmeldelse om ledelsesændring til Finanstilsynet den 26. april 2007, at direktionen i perioden fra 1. maj til 1. juli 2007, hvor Sagsøgte 1 var fratrådt, og Sagsøgte 12 endnu ikke var tiltrådt, alene bestod af Sagsøgte 2. Sagsøgte 3 fungerede heller ikke reelt som direktør i banken. Sagsøgte 3 deltog som led i sit arbejde

/ - 322 -

ikke i beslutninger og opgaver vedrørende bankens daglige drift eller organisering, ligesom han heller ikke deltog i arbejdet med bankens strategier og målsætninger. Sagsøgte 3 har igennem hele sit ansættelsesforhold været underlagt direktionens instrukser og vejledning i relation til de opgaver, som han udførte. Sagsøgte 3 er ubestridt ikke omfattet af personkredsen i den dagældende aktieselskabslovs § 54.

Det fremgår af Sagsøgte 3's ansættelseskontrakter, at han blev ansat af direktionen ved bankdirektør Sagsøgte 1 og vicedirektør Sagsøgte 2. Det fremgår af Sagsøgte 3's opsigelse, der er underskrevet af HR-direktør Person 11 og HR-partner Person 58, at han blev opsagt af bankens HR-afdeling og ikke af hverken direktionen eller bestyrelsen. Bestyrelsen ses end ikke at være blevet forhåndsorienteret om opsigelsen, men blev alene orienteret efterfølgende på bestyrelsesmødet den 28. august 2008. Udover at Sagsøgte 3 ikke var direktør og derfor ikke skulle afskediges af bestyrelsen, var det således yderligere direktionens opfattelse, at opsigelsen af Sagsøgte 3 ikke efter bankens forhold i øvrigt var af stor betydning, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 54 stk. 2, 2. og 3. pkt.

Sagsøgte 3 fik under sin ansættelse væsentlig mindre i løn end direktionen, hvilket understreger den grundlæggende forskel i arbejdsopgaver og ansvar mellem direktionsmedlemmerne og Sagsøgte 3 som ledende medarbejder. Det fremgår af stævningen, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 i 2006 i gennemsnit hver modtog 2.722.500 kr. i løn og bonus. Sagsøgte 3 fik derimod i 2006 en årsløn på 1.200.000 kr., det vil sige knap halvdelen af direktørernes årsløn.

Det fremgår udtrykkeligt af Sagsøgte 3's ansættelseskontrakter, at han var omfattet af funktionærloven, ferieloven og Standardoverenskomst mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet. Af denne overenskomst fremgår det, at alle overenskomstansatte er funktionærer. Sagsøgte 3 var under alle omstændigheder omfattet af funktionærloven, idet det af ham udførte arbejde og stillingens karakter var inden for lovens anvendelsesområde, jf. funktionærlovens § 1. Finansiel Stabilitet ses ikke tidligere at have bestridt, at Sagsøgte 3's ansættelsesforhold er omfattet af funktionærloven. Finansiel Stabilitet har endvidere tidligere foretaget en overordnet vurdering af Sagsøgte 3's ansættelsesforhold og fandt i den forbindelse, at Sagsøgte 3 var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, herunder lovens lønmodtagerbegreb.

/ - 323 -

Sagsøgte 3's deltagelse i møder i bankens ”udvidede lederråd” gjorde ham ikke på nogen vis formelt eller reelt til en del af bankens direktion. Sagsøgte 3 var ubestridt ikke medlem af bankens almindelige ”lederråd” og deltog alene i møderne i ”det udvidede lederråd” . I perioden efter den 21. januar 2008 og indtil Sagsøgte 3's opsigelse den 25. august 2008 var han hverken medlem af ”lederrådet” eller ”det udvidede lederråd” . I denne periode var han dog suppleant for vicedirektør Sagsøgte 2 i sager vedrørende erhverv- og kreditområdet. Den daglige drift og ledelse af banken var ikke et tema på møderne i ”det udvidede lederråd” . Sagsøgte 3's deltagelse i møder i ”det udvidede lederråd” medførte ikke, at han havde nogen indflydelse på eller deltagelse i bankens daglige drift, herunder vedrørende organisering af bankens virksomhed, og ej heller på bankens strategier og målsætning. Dette fremgår af det faktiske antal møder, som Sagsøgte 3 deltog i, samt helt entydigt af de emner og temaer, der faktisk blev drøftet på disse møder.

Sagsøgte 3's deltagelse i kreditudvalget gjorde ham ikke hverken formelt eller reelt til en del af bankens direktion. Kreditudvalget behandlede aldrig forhold vedrørende den daglige drift eller ledelse af banken. Kreditudvalget varetog en funktion i banken, der vedrørte bankens udlån og kreditgivning, og kreditudvalget havde intet med bankens daglige ledelse at gøre.

Sagsøgte 3 var ikke omfattet af personkredsen i aktieselskabslovens § 140 eller denne bestemmelses analogi, og hans mulige erstatningsansvar reguleres derfor ikke heraf. Sagsøgte 3 var ansat i banken og var som arbejdstager underlagt et culpaansvar overfor sin arbejdsgiver i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler samt de særlige erstatningsregler, der gælder i ansættelsesforhold, og de særlige regler, der gælder for funktionærer. Ifølge den almindelige culparegel ifaldes erstatningsansvar for påregnelige skader, som forvoldes ved retsstridige handlinger eller undladelser, og som skadevolder har begået forsætligt eller uagtsomt.

Finansiel Stabilitet har bevisbyrden for, at Sagsøgte 3 har begået en retsstridig handling eller undladelse, og at denne var begået forsætligt eller uagtsomt. Sagsøgte 3 kan alene anses for at have handlet retsstridigt og dermed ansvarspådragende, såfremt han har misligholdt sit ansættelsesforhold. Det fremgår af funktionærlovens § 4 modsætningsvis, at en arbejdsgiver alene har ret til erstatning, såfremt arbejdstageren groft

/ - 324 -

har misligholdt sit ansættelsesforhold, og arbejdsgiveren af disse årsager ville have været berettiget til at hæve aftalen. Sagsøgte 3 kan således alene ifalde ansvar, såfremt han groft har misligholdt sit ansættelsesforhold med banken.

Sagsøgte 3's forpligtelser og ansvarsområder fremgår af hans ansættelseskontrakter og det af ansættelsesforholdet følgende over-/underordnelsesforhold samt de givne retningslinjer og instrukser. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at Sagsøgte 3 kan anses for at have handlet retsstridigt og dermed ansvarspådragende, at han har misligholdt sit ansættelsesforhold, jf. UfR 2012.1215 H og UfR 2012.2533 H. Sagsøgte 3 kan helt generelt kun have handlet retsstridigt ved, at handlinger eller undladelser, der ligger uden for bemyndigelsen i henhold til hans ansættelseskontrakt, er i strid med de pligter, der følger af ansættelsesforholdet, eller som er i strid med konkrete og generelle instrukser eller vejledninger fra direktionen og bestyrelsen. Den nærmere afgrænsning af de pligter og ansvarsområder, der påhvilede Sagsøgte 3, beror på en fortolkning af ansættelseskontrakten. Sagsøgte 3 kan alene blive ansvarlig for forhold inden for hans ansvarsområde. Der skal foretages en almindelig aftaleretlig vurdering af, hvilken arbejdsydelse Sagsøgte 3 havde forpligtet sig til at levere over for banken. Sagsøgte 3's handlinger og undladelser må endvidere bedømmes under hensyn til, at han har udført sit daglige arbejde under de af direktionen og bestyrelsen fastlagte organisatoriske rammer, fordeling af ansvarsområder og ressourcer, retningslinjer og strategier, som han ikke har haft indflydelse på. Sagsøgte 3 kan ikke have handlet retsstridigt ved handlinger eller undladelser, der er accepteret eller godkendt af bankens direktion eller bestyrelse, idet der heri ligger en accept og godkendelse af, at han har handlet indenfor rammerne af sit ansættelsesforhold. Ingen af de pligter og ansvarsområder, der ifølge den dagældende aktieselskabslov eller lov om finansiel virksomhed påhvilede direktionen, var en del af Sagsøgte 3's ansættelsesforhold eller i øvrigt relevante i forhold til ham.

Erstatningsansvarslovens § 23 finder anvendelse i forhold til et eventuelt erstatningskrav og/eller regreskrav, banken måtte have mod Sagsøgte 3, idet han utvivlsomt er omfattet af begrebet arbejdstager i bestemmelsen. Udgangspunktet i erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1 er, at arbejdsgiveren ikke har et erstatningskrav mod arbejdstageren. Finansiel Stabilitet kan alene rette et erstatningskrav mod Sagsøgte 3, i det omfang Finansiel Stabilitet kan bevise, at dette konkret er rimeligt, jf. erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1. Finansiel Stabilitet har ikke

/ - 325 -

løftet denne bevisbyrde. Hvorvidt det er rimeligt, at banken kan rette et erstatningskrav mod Sagsøgte 3, skal bedømmes "under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt", jf. erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1. Det følger af retspraksis, at det forudsætter grov uagtsomhed eller fortsæt at ifalde erstatningsansvar i henhold til reglen, jf. blandt andet UfR 1996.156 V og UfR 2008.254 Ø samt FED 2003.2131 Ø.

Det fremgår af Sagsøgte 3's ansættelseskontrakter, at han havde ”overordnet ansvar for erhverv, kreditområdet og juridisk kontor med reference til bankens direktion” . Sagsøgte 3 var således overordnet ansvarlig for Team Erhverv, Team Kredit og Team Jura. Team Økonomi tog sig af udarbejdelse af kapitalberedskabsrapporter og opgørelse af solvens. Bankens opgørelse af solvens samt oplysningerne i kapitalberedskabsrapporterne var således klart uden for Sagsøgte 3's ansvarsområder. Team Investering og Udland stod for funding i udlandet og likviditetsstyring. Bankens likviditetsstyring og funding i udlandet var således klart uden for Sagsøgte 3's ansvarsområde. Team Salgsnet og Filialer stod for driften og udviklingen af filialerne. Driften og udviklingen af Bankens filialer var således klart uden for Sagsøgte 3's ansvarsområde. Sagsøgte 3 har ikke været med til at beslutte, hvordan banken skulle organiseres. Sagsøgte 3 har heller ikke truffet beslutning om, hvordan bankens kreditorganisation skulle indrettes og herunder, at Team Erhverv og Team Kredit skulle underlægges den samme overordnede leder. Sagsøgte 3 kan således ikke ifalde ansvar, hvis landsretten måtte finde, at indretningen af banken på dette område var i strid med kravet om funktionsopdeling i vejledningen til lov om finansiel virksomhed § 71. Et sådant eventuelt ansvar må pålægges den eller de personer, der i givet fald har handlet retsstridigt ved at have indrettet banken således.

Det bestrides, at Sagsøgte 3 har foretaget ansvarspådragende handlinger eller undladelser ved sin deltagelse i møder i ”det udvidede lederråd” . Finansiel Stabilitet har ikke redegjort for, hvad Sagsøgte 3 skulle have gjort forkert ved sin deltagelse i ”det udvidede lederråd” , hvad han kunne eller burde have gjort anderledes, eller hvordan en anden ageren i ”det udvidede lederråd” kunne have hindret det tab, som han er stævnet for.

Det bestrides overordnet, at Sagsøgte 3 har foretaget ansvarspådragende handlinger eller undladelser ved sit arbejde som medlem af kreditudvalget eller ved sin

/ - 326 -

deltagelse i møder i kreditudvalget. Kreditudvalgets hovedopgave var at behandle kreditsager. Derudover skulle kreditudvalget i overensstemmelse med forretningsordenen for kreditudvalget (i) foreslå og orientere om ændringer af bankens kreditpolitik, (ii) gennemgå diverse oplæg udarbejdet af Team Kredit vedrørende blandt andet ubevilgede overtræk samt (iii) godkende kreditchefens udstedelse af bevillingsbeføjelser til bankens medarbejdere. Kreditudvalget bestod, udover af Sagsøgte 3, af kreditchef Vidne 5 (pr. 1. april 2008, Vidne 15), og af kreditchefens stedfortræder, Vidne 6.

Sagsøgte 3 er enig med Finansiel Stabilitet i, at kreditpolitikken var fastlagt af bankens bestyrelse, uagtet at dette ikke formelt måtte fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol som angivet af Finanstilsynet i brev af 21. april 2005. Kreditpolitikken blev forinden godkendelsen i bestyrelsen godkendt af Sagsøgte 1. Der har ikke i den for sagen relevante periode været forhold, der nødvendiggjorde en ændring af ordlyden af kreditpolitikken, og bestyrelsen og direktionen har ikke efterspurgt sådanne sproglige ændringer. Kreditudvalget fandt derfor efter overvejelser herom ikke behov for i perioden at stille forslag om sproglige ændringer af kreditpolitikken. Det fremgår imidlertid af dateringen af kreditpolitikken, at den gentagne gange var oppe til overvejelse. Kreditudvalget har derimod orienteret bankens øvrige medarbejdere herom, hvor udvalget var blevet vidende om, at kreditpolitikken ikke blev overholdt, blev fejlfortolket, eller fortolkningen heraf skulle ændres, jf. bl.a. kreditudvalgets mail af 9. august 2007 og kreditudvalgets nytårsbrev af 22. januar 2008.

Det fremgår af forretningsordenen for kreditudvalget, at kreditudvalget skulle gennemgå diverse oplæg udarbejdet af Team Kredit vedrørende blandt andet ubevilgede overtræk, jf. forretningsordenen for kreditudvalget, pkt. 7-11. Af de for landsretten afgivne forklaringer fremgår det, at dette også blev gjort.

Det fremgår af forretningsordenen for kreditudvalget, at kreditudvalget skulle godkende kreditchefens udstedelse af bevillingsbemyndigelser til Bankens medarbejdere jf. Forretningsordenen for kreditudvalget. Af de for landsretten afgivne forklaringer fremgår det, at dette også blev gjort.

Sagsøgte 3 har ikke handlet udenfor den bemyndigelse, der var tillagt kreditudvalget i de sager, der blev behandlet i kreditudvalget under hans deltagelse.

/ - 327 -

Sagsøgte 3 kan ikke ifalde ansvar overfor banken for at handle inden for den af direktionen til kreditudvalget givne bemyndigelse. Denne bemyndigelse er meget klart formuleret i forretningsordenen for kreditudvalget, pkt. 5.1.1.

Sagsøgte 3 kan ikke ifalde ansvar for det tilfælde, at bestyrelsen og/eller direktionen ikke retmæssigt kunne uddelegere bevillingsbemyndigelsen til kreditudvalget som sket. Et sådant eventuelt ansvar må pålægges den eller de personer, der i givet fald har handlet retsstridigt ved at have uddelegeret bevillingsbemyndigelsen. Det fremgår af forretningsordenen for kreditudvalget, pkt. 5.1.1., at kreditudvalget i enhver henseende kunne udnytte den af bestyrelsen til direktionen tilsagte bevillingsbemyndigelse. Forretningsordenen for kreditudvalget blev forevist for og godkendt af bestyrelsen. Kreditudvalgets bevillingsbemyndigelse fremgik således af bestyrelsens kreditinstrukser til direktionen. Kreditinstrukserne blev vedtaget af bestyrelsen. Kreditinstrukserne indeholdt i hele den relevante periode overordnet nogle beløbsmæssige grænser for kreditudvalgets bevillingsbemyndigelse samt yderligere beløbsmæssige grænser i forbindelse med forhøjelser, prolongeringer, sikkerheder mv. Derudover indeholdt kreditinstrukserne i den relevante periode en bestemmelse om presserende bevillinger (efterbevillinger), jf. kreditinstruksen pkt. 2.8/3.8. I henhold hertil kunne kreditudvalget i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke kunne indhentes, foretage bevillinger, der lå ud over de fastsatte maksimale grænser for kreditudvalgets bevillingsbemyndigelse. Det fremgår af de afgivne forklaringer, at bestemmelsen om efterbevillinger blev fortolket bredt. En bevilling blev anset for presserende, hvis f.eks. kunden havde en ejendom på hånden, eller banken var i konkurrence med et andet pengeinstitut. Det fremgår videre af forklaringerne, at bestemmelsen om efterbevillinger blev fortolket bredt, både længe før Sagsøgte 3 blev ansat i banken og efterfølgende. Det fremgår yderligere af forklaringerne, at der var tale om en i direktionen og bestyrelsen velovervejet og bevidst forretningsmæssig strategi, og det var bestyrelsens og direktionens vurdering, at der var tale om en god og fornuftig praksis i banken.

Sagsøgte 3 har ikke haft bestemmende indflydelse på, hvordan begrebet presserende bevillinger skulle forstås i banken. Sagsøgte 3 har ageret inden for den faste praksis omkring efterbevillinger, der eksisterede i banken ved hans tiltræden, og som var fastlagt af bankens direktion og bestyrelse. Det faktiske omfang af anvendelsen af efterbevillinger var kendt og accepteret af direktionen og bestyrelsen. Det fremgår blandt andet af notat om presserende bevillinger fra maj 2005, der blev drøftet på

/ - 328 -

bestyrelsesmødet den 26. maj 2005. Bestyrelsen og direktionen har endvidere godkendt samtlige efterbevillinger.

De indstillinger og det materiale, der blev forelagt kreditudvalget, var af sædvanlig og forsvarlig karakter. Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, at det forholder sig anderledes. Sagsøgte 3 havde under alle omstændigheder ikke føje til at antage, at det forholdt sig anderledes. Sagsøgte 3's beslutning om at stemme for en bevilling eller indstilling af et lån eller en kredit blev truffet på baggrund af oplysningerne i kreditindstillingen (den skriftlige bevilling), Sagsøgte 3's kendskab til engagementet samt drøftelserne i kreditudvalget. Kreditindstillingerne blev normalt udarbejdet af den kundeansvarlige i den respektive afdeling, f.eks. Team Erhverv, eller den filial, som kunden var tilknyttet. Kreditindstillingen blev herefter overgivet til Team Kredit, der gennemgik indstillingen og eventuelt kom med ændringsforslag, rettelser eller spørgsmål til erhvervsafdelingen eller den filial, der havde udarbejdet indstillingen. Først når Team Kredit var tilfreds med indstillingen, blev denne sendt til behandling i kreditudvalget. Sagens parter og vidner har samstemmende forklaret, at de skriftlige indstillinger udarbejdet i banken var gode og grundige.

Sagsøgte 3's beslutning om at tiltræde en bevilling eller indstilling til bevilling skete på baggrund af et velovervejet forretningsmæssigt skøn under hensyntagen til bankens forretningsprofil og strategi. Sagsøgte 3 har ikke på nogen måde handlet illoyalt eller forfulgt uvedkommende interesser i forbindelse med kreditsagsbehandlingen. De kreditter, som Sagsøgte 3 har deltaget i bevillingen af i kreditudvalget, og øvrige beslutninger foretaget i kreditudvalget var ud fra de på daværende tidspunkt forelagte oplysninger forretningsmæssigt velbegrundede. Arbejdet i kreditudvalget foregik som en kollegial behandling af de indkomne sager og spørgsmål. Kreditudvalget mødtes dagligt. Vidne 5 forelagde indkomne kreditsager for kreditudvalget. De deltagende kreditudvalgsmedlemmer, fremkom herefter alle med deres input og holdninger til, om et konkret engagement skulle bevilges eller ej. Samtlige kreditudvalgets beslutninger om bevilling af kredit skete i fællesskab mellem de på kreditudvalgsmødet deltagende medlemmer. Sagsøgte 1 deltog i kreditudvalgsmøderne, når kreditudvalget mente, at der var særlige omstændigheder, som Sagsøgte 1 skulle tage stilling til, f.eks. af kreditpolitisk karakter. Såfremt Sagsøgte 1 deltog i kreditudvalgsmøder, var det ham, der traf den endelige afgørelse, om en kredit skulle bevilges/indstilles eller ej.

/ - 329 -

Direktionen har godkendt samtlige kreditudvalgets bevillinger og indstillinger, herunder efterbevillinger, og har herved accepteret, at de af kreditudvalget bevilgede lån og kreditter var inden for de overordnede rammer og den strategi, som direktionen ønskede. Direktionen modtog altid kopi af alle kreditudvalgets sager, forinden de blev behandlet på det daglige kreditudvalgsmøde, jf. tillige forretningsordenen for kreditudvalget pkt. 6.3. Kreditudvalget mødtes med direktionen som udgangspunkt én gang om ugen, hvor alle sager som kreditudvalget havde behandlet den forgangne uge blev rapporteret og godkendt, jf. tillige forretningsordenen for kreditudvalget, pkt. 6.1 og 6.2. Til brug herfor var der udarbejdet samlelister indeholdende samtlige bevillinger og indstillinger foretaget af kreditudvalget, hvilke i det væsentlige efter gennemgangen blev underskrevet af direktionen ved Sagsøgte 1, senere Sagsøgte 12, eller Sagsøgte 2.

Bestyrelsen har gennemgået og godkendt samtlige kreditudvalgets bevillinger og indstillinger, herunder efterbevillinger. Bestyrelsen har herved accepteret, at de af kreditudvalget bevilgede lån og kreditter var inden for de overordnede rammer og den strategi, som bestyrelsen ønskede. Til brug for behandlingen af kreditsager fik bestyrelsen løbende fremsendt skriftlige bevillinger samt øvrigt materiale. Det materiale, som bestyrelsen fik tilsendt, var som udgangspunkt det samme materiale, som blev sendt til kreditudvalget, medmindre behandlingen i kreditudvalget havde ført til uddybninger eller ændringer i materialet. Inden et bestyrelsesmøde havde bestyrelsen yderligere modtaget bevillingslister og efterretningslister samt diverse yderligere bilagsmateriale, herunder yderligere ”skriftlige bevillinger” , der skulle indgå i kreditsagsbehandlingen på bestyrelsesmødet. Bevillings- og efterretningslisterne indeholdt samtlige af kreditudvalget bevilgede engagementer. På selve bestyrelsesmødet kunne bestyrelsen endvidere modtage kopi af nye kreditsager, der ikke havde været sendt ud til bestyrelsen henset til, at bestyrelsesmødet var nært forestående. På dagsordenen til de ordinære bestyrelsesmøder i banken var der altid et punkt, der var benævnt ”kredit” . Under dette punkt behandlede bestyrelsen de kreditsager, der i henhold til kreditinstruksen skulle forelægges bestyrelsen til dennes behandling og afgørelse samt i øvrigt kreditsager, der var behandlet af kreditudvalget og angivet på efterretningslisterne. Når Sagsøgte 3 deltog i bestyrelsesmøderne, var det alene i forbindelse med behandlingen af punktet ”kredit” . Sagsøgte 3's deltagelse begrænsede sig til en gennemgang af kreditsager og besvarelse af spørgsmål i forbindelse hermed samt gennemgang af overtrækslisten og

/ - 330 -

eventuelt yderligere kreditrelaterede dokumenter. Sagsøgte 3 foretog under punktet ”kredit” en fyldestgørende gennemgang af alle engagementer og bevillinger, herunder efterbevillinger. Bankens bestyrelse og direktion har samstemmende forklaret, at Sagsøgte 3's gennemgang af kreditsagerne på bestyrelsesmøderne var meget grundig, og alle var meget tilfredse med gennemgangen. Bestyrelsen foretog herefter en grundig behandling af sagerne, og der var ikke forskel på bestyrelsens behandling af sager, der skulle bevilges af bestyrelsen og efterbevillingssager, der skulle efterbevilges af bestyrelsen. Samtlige bevillingslister og efterretningslister blev godkendt af bestyrelsen på et bestyrelsesmøde. Dette betyder, at alle bevillinger, også dem foretaget inden for kreditudvalgets bevillingsbemyndigelse, og efterbevillinger blev behandlet, drøftet og godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsens godkendelse af bevillingerne fremgår endvidere af, at bestyrelsesformanden har underskrevet bevillingslisterne, som bevilget. Når ikke alle bevillingslister fremlagt i sagen er underskrevet, skyldes det, at bestyrelsen sædvanligvis behandlede flere bevillingslister på samme bestyrelsesmøde, og at det typisk alene var den sidst behandlede bevillingsliste, der blev påført bestyrelsesformandens underskrift.

Sagsøgte 3 har ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med udførelse af arbejde inden for erhverv- og kreditområdet. Derimod har Sagsøgte 3 varetaget sine arbejdsopgaver på en fagligt god og forsvarlig måde i overensstemmelse med sine ansættelseskontrakter og de instrukser og vejledninger, han modtog fra direktionen.

Sagsøgte 3 havde ifølge sin ansættelseskontrakt det overordnede ansvar for erhvervs- og kreditområdet. I praksis medførte dette, at Sagsøgte 3 var overordnet ansvarlig for Team Kredit og Team Erhverv. Både Team Kredit og Team Erhverv var selvstændige afdelinger med egen afdelingsdirektør. Sagsøgte 3 deltog ikke i sagsbehandlingen i de to teams, men havde derimod løbende overordnede drøftelser med de to afdelingsdirektører. Det var ikke Sagsøgte 3's ansvar at holde øje med, om de enkelte medarbejdere i Team Kredit og Team Erhverv overholdt deres bevillingsbeføjelser. Dette ansvar lå i overensstemmelse med forretningsgangen for beslutningsgrundlag i forbindelse med bevilling hos afdelingsdirektørerne – det vil sige hos Vidne 5 og Person 6. Det var yderligere heller ikke Sagsøgte 3's ansvar at holde øje med, om sager blev sendt fra Team Kredit eller Team Erhverv til kreditudvalget.

/ - 331 -

Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at bankens forretningsgange og interne kontrolprocedurer, herunder for Team Kredit og Team Erhverv, ikke var tilrettelagt og ikke fungerede på betryggende vis. Det modsatte er derimod dokumenteret. Dette fremgår af Intern Revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2004, ekstern revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2004, Intern Revisions revisionsprotokollat af 24. november 2005, Intern Revisions revisionsprotokollat af 10. februar 2006, Intern Revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2005, ekstern revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2005, Intern Revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2006 og Intern Revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2007. I sidstnævnte var der dog en række konkrete bemærkninger til kreditområdet, herunder om ressourcesituationen i Team Kredit. Person 2 fra ekstern revision har endvidere sammenfattende forklaret, at det i 2005-2007 ikke generelt var ekstern revisions opfattelse, at der var problemer i forhold til bankens overholdelse af forretningsgange.

Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at Team Kredit ikke blev tilført tilstrækkelige ressourcer, ligesom det heller ikke er dokumenteret, at de ressourceproblemer, der omtales i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005, Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007, ekstern revisions revisionsprotokollat for årsrapporten 2006 og i ekstern revisions revisionsprotokollat for årsrapporten 2007, rent faktisk har haft nogen indflydelse på det tab, som Finansiel Stabilitet påstår at have lidt. Team Kredit blev løbende tilført ressourcer efter behov og som reaktion på Finanstilsynets og revisionens bemærkninger. Vidne 5 har under sin forklaring bekræftet, at han fik de medarbejdere, han havde brug for.

Det fremgår af forklaringerne, at Team Erhverv med Person 6 i spidsen agerede meget selvstændigt. Sagsøgte 3 modtog som overordnet leder af Team Erhverv løbende interne revisionsrapporter om eftersyn i Team Erhverv, herunder Intern Revisions revisionsrapport 26/2007 af 9. juli 2007. Sagsøgte 3 har om denne rapport forklaret, at det var første gang, han blev opmærksom på, at der var problemer med overholdelse af bevillingsbemyndigelserne i Team Erhverv. I forlængelse af bestyrelsens drøftelse af Intern Revisions rapport nr. 26/2007 blev Sagsøgte 3 bedt om at følge op på de forhold, der fremgik af rapporten. Intern Revision foretog endnu et eftersyn i Team Erhverv i perioden 17. september til 5. oktober 2007 og udarbejdede revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007. Det fremgår heraf, at den indsats, som blandt andre Sagsøgte 3 havde stået for efter modtagelsen af den kritiske revisionsrapport nr. 26/2007, havde ført til, at der var sket en forbedring af

/ - 332 -

bevillingsprocedurerne i Team Erhverv. Både Intern Revisions revisionsrapport nr. 26/2007 og Intern Revisions revisionsrapport nr. 34/2007 konkluderede, at bonitetsvurderingen i Team Erhverv fungerede tilfredsstillende, og at bankens forretningsgange på dette område blev overholdt. I juni 2008 kom der endnu en kritisk rapport om Team Erhverv fra Intern Revision, revisionsrapport nr. 14/2008 af 30. juni 2008. Der var i revisionsrapporten mange bemærkninger til både Team Erhvervs overholdelse af formalia samt overholdelse af bevillingsbemyndigelser. Sagsøgte 3 har forklaret, at man havde fået løst problemerne fra 2007, men at der nu kom mere af samme skuffe. Det er denne revisionsrapport, som der bl.a. er henvist til i Person 6's bortvisningsskrivelse. Det fremgår af Person 6's bortvisningsskrivelse, at Person 6 blev bortvist med henvisning til hans forvaltning af ledelsesansvaret og bankens retningslinjer for indstilling og bevilling af kreditter og den grove misligholdelse af ansættelsesforholdet. Han havde som afdelingsdirektør for Team Erhverv ansvaret for, at bankens retningslinjer blev fulgt. Han havde personligt i forbindelse med to lånesager givet tilsagn om lån og etablering af lån langt ud over hans egen bevillingsramme. Han havde bevidst tilbageholdt bevillingsansøgninger for kreditudvalget. Hans dispositioner blev vurderet som en direkte obstruktion af de instruktioner, direktionen havde givet. Der har verseret en voldgiftssag mellem Person 6 og Finansiel Stabilitet. Voldgiftssagen blev afsluttet ved forlig, og indholdet af forliget er efter det af Finansiel Stabilitet oplyste undergivet fortrolighed. Det kan lægges til grund, at Person 6 har haft et stort og selvstændigt ansvar. Sagsøgte 3 er ikke ansvarlig for Person 6's selvstændige varetagelse heraf. Sagsøgte 3 bevilgede ikke lån uden om lånesagssystemet.

Sagsøgte 3 har på intet tidspunkt under sin ansættelse fået tjenstlig påtale eller i øvrigt modtaget kritik af sit arbejde i banken. Sagsøgte 3 varetog sin stilling upåklageligt, og bankens ledelse var meget tilfredse med hans arbejde. Dette understøttes af, at Sagsøgte 3 i 2006 fik udbetalt en bonus på 350.000 kr. samt fik en årlig lønstigning på omkring 12 % til 1,2 mio. kr. årligt. Det understøttes videre af, at Sagsøgte 3 pr. 1. januar 2007 steg yderligere i løn til 1,5 mio. kr. årligt. Det understøttes endelig af, at Sagsøgte 3 den 18. december 2007 modtog en bonus på 257.250 kr. som tak for en ekstraordinær god indsats i 2007. Bonusserne og lønstigningerne udgjorde en klar tilkendegivelse af, at ledelsen var glade for og tilfredse med det arbejde, som Sagsøgte 3 udførte for banken. Ikke engang i Sagsøgte 3's opsigelse eller i forbindelse hermed er det – i modsætning til hvad der var tilfældet for afdelingsdirektør Person 6 i Team Erhverv – anført eller gjort gældende, at han skulle have misligholdt sit

/ - 333 -

ansættelsesforhold eller i øvrigt ikke have varetaget sin stilling. Efter at Sagsøgte 3 var blevet opsagt, udbetalte banken og Finansiel Stabilitet løn uden forbehold igennem 11 måneder. Finansiel Stabilitet udbetalte endvidere den 31. juli 2009 en kontant fratrædelsesgodtgørelse på mere end 3,3 mio. kr. uden forbehold. Sagsøgte 3 udførte således sit arbejde nøjagtigt, som ledelsen ønskede det, og det blev han belønnet for gennem lønforhøjelser og bonus. Alene på baggrund af de tilbagemeldinger, Sagsøgte 3 har fået i forhold til udførelse af sit arbejde, herunder lønforhøjelser og bonusser, kan det således lægges til grund, at Sagsøgte 3 ikke har misligholdt sin ansættelseskontrakt og derfor ikke har handlet ansvarspådragende over for banken.

Sagsøgte 3 kan ikke gøres ansvarlig for bestyrelsen og direktionens valg af overordnede strategier, herunder om udlånsvækst samt salg og finansiering af egne aktier. Sagsøgte 3 traf ikke beslutninger og havde ikke indflydelse på bankens overordnede strategier eller forretningsmodel. Sagsøgte 3 var som ansat i banken ved udførelsen af sit arbejde underlagt direktionen og bestyrelsens instruks. Sagsøgte 3 har ageret inden for de rammer, som direktionen og bestyrelsen har fastlagt.

Sagsøgte 3 kan ikke ifalde ansvar, hvis landsretten måtte finde, at bankens strategi om udlånsvækst var uforsvarlig eller ansvarspådragende. Et sådant eventuelt ansvar må pålægges den eller de personer, der i givet fald har handlet retsstridigt ved at tage beslutning om strategien. Som det fremgår af blandt andet parts- og vidneforklaringerne, havde banken i perioden frem til 2007 en bevidst og klar strategi om vækst, herunder vækst i udlån. Strategien blev besluttet af bankens direktion og bestyrelse, og Sagsøgte 3 deltog ikke i beslutningen.

Sagsøgte 3 kan ikke ifalde ansvar, hvis landsretten retten måtte finde, at bankens strategi om salg og finansiering af egne aktier var uforsvarlig eller ansvarspådragende. Et sådant eventuelt ansvar må pålægges den eller de personer, der i givet fald har handlet retsstridigt ved at tage beslutning om strategien. Som det fremgår af blandt andet parts- og vidneforklaringerne, havde banken i perioden frem til 2007 en bevidst og klar strategi om at gøre flere kunder til aktionærer, det vil sige en strategi om salg af bankens egne aktier. Strategien blev besluttet af bankens direktion og bestyrelse, og Sagsøgte 3 deltog ikke i beslutningen. Salget af og finansieringen af aktier til bankens store kunder blev godkendt af direktionen og bestyrelsen. Aktielånet i foråret 2006 til Person 3 blev bevilget af direktionen ved Sagsøgte 1, og udvidelsen af aktielånet i

/ - 334 -

efteråret 2007 blev bevilget af direktionen ved Sagsøgte 2 og Sagsøgte 12. Begge bevillinger blev tiltrådt af bestyrelsen, jf. herved bestyrelsens behandling af bevillingsliste 619 og 685.

Det centrale for den ansvarsvurdering, der skal foretages i forhold til de konkrete bevillinger, er, hvorvidt beslutningsgrundlaget var forsvarligt på beslutningstidspunktet, jf. UfR 1962.814 H og Bank 10-dommen. Finansiel Stabilitet har bevisbyrden herfor.

Udbetaling af et lån forud for bestyrelsens bevilling eller tiltrædelse af en bevilling er uden erstatningsretlig relevans, hvis det ikke var ansvarspådragende for bestyrelsen at bevilge lånet eller tiltræde bevillingen af lånet. Finansiel Stabilitet har ikke ved syn og skøn, brancheudtalelse eller andet sagkyndigt bevis påvist, at der er handlet uforsvarligt, eller i øvrigt godtgjort hvilke krav, der kan stilles til beslutningsgrundlaget for kreditgivning i en bank. Det skriftlige grundlag, som Finansiel Stabilitet har fremlagt, gør det ikke i fornødent omfang muligt på et tilstrækkeligt sikkert grundlag at foretage en vurdering af, om der er handlet ansvarspådragende ved kreditgivningen i de enkelte udlånsengagementer. Finansiel Stabilitet har ikke foretaget en tilstrækkelig og relevant oplysning af sagen. Det er alene Finansiel Stabilitet, der har rådighed over sagens materiale og dokumenter, og som må bære den bevismæssige skadevirkning ved ikke at have oplyst sagen tilstrækkeligt i form af fremlæggelse af blandt andet kontoudtog, låneaftaler, sikkerhedsdokumenter, lånetilbud, ejendomsmæglerrapporter, pantebrev, besigtigelsesnotater, budgetter, entrepriseaftaler samt finansieringstilsagn fra andre banker og realkreditinstitutter. Sådanne dokumenter er af stor relevans for vurderingen af engagementerne og sagsbehandlingen i banken, således som det også blev udtalt af skønsmændene i Bank 4-sagen. Finansiel Stabilitet har valgt at kritisere bankens udlån og sagsbehandling uden at fremlægge bankens lånesager, det vil sige uden at fremlægge det grundlag, der er genstand for kritik. Det kan på

/ - 335 -

baggrund af forklaringerne lægges til grund, at kundemapperne var meget omfangsrige, og videre at de bl.a. indeholdt ovennævnte dokumenter. Det kan lægges til grund, at der i høj grad var styr på bankens lånedokumenter mv., jf. Vidne 34's forklaring. Det kan også lægges til grund, at der opstod rod i materialet efter Finansiel Stabilitets overtagelse af banken, jf. Vidne 5's og Vidne 25's forklaringer.

De eksterne vurderinger, der løbende er foretaget af banken, understøtter ikke sagsøgers kritik. Det kan lægges til grund, at Finanstilsynet løbende foretog en grundig vurdering af bankens engagementer, herunder i efteråret 2007. Finanstilsynet gav engagementerne en god bonitetsvurdering. Det kan lægges til grund, at revisionen i 2005, 2006 og 2007 gennemgående har erklæret, at engagementerne var målt korrekt og videre, at engagementerne ikke var risikobehæftede udover normal forretningsmæssig risiko. Det kan lægges til grund, at skønsmændene samlet set har fundet, at revisionen kunne erklære sig, som angivet ovenfor. Det kan endelig lægges til grund, at Østre Landsret i Bank 4-dommen ikke har fundet grundlag for, at banken i 2007 skulle have foretaget nedskrivninger udover de faktisk foretagne.

Der er ikke handlet uforsvarligt og retsstridigt i forbindelse med de konkrete engagementer. Det bestrides herunder, at der gælder særlige retlige og/eller faktiske krav til, hvilke oplysninger en skriftlig kreditindstilling skal indeholde, og hvordan den skal udformes. De overtræk, der forekom i banken, var sædvanlige i perioden 2005-2008, således som det også er anført af skønsmændene i Bank 4-sagen, ligesom overtræk var bevilget i overensstemmelse med bankens forretningsgange. Rammebevillingerne, i de store engagementer, fraveg ikke sædvanlig branchestandard på daværende tidspunkt. En finanskonstruktion udgjorde ikke en uforsvarlig sikkerhed, Finanstilsynet var bekendt med bankens anvendelse af finanskonstruktioner, og anvendelsen gav ikke tilsynet anledning til påbud, risikooplysning eller andet. Bevilling af blancolån er ikke uforsvarligt, men derimod ønskværdigt, jf. UfR 2015.2075 H. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal stilles krav om forsalg eller ej, er ligesom øvrig kreditgivning baseret på et forretningsmæssigt skøn, og en politik om forsalg kan fraviges.

Et eventuelt erstatningskrav mod Sagsøgte 3 er bortfaldet ved bankens retsfortabende passivitet, idet bankens direktion ikke på de tidspunkter, hvor den blev gjort opmærksom på de faktiske forhold omfattet af nærværende sag, gjorde ham opmærksom på, at banken anså forholdene for misligholdelse af hans ansættelsesforhold.

/ - 336 -

Et eventuelt erstatningskrav mod Sagsøgte 3 er bortfaldet ved bankens retsfortabende passivitet, senest på tidspunktet for opsigelsen, idet banken i forbindelse med opsigelsen af Sagsøgte 3 ikke gjorde ham opmærksom på, at banken anså ham for at have misligholdt sit ansættelsesforhold eller i øvrigt have handlet ansvarspådragende, eller tog forbehold for et senere erstatningskrav, jf. UfR 1985.101 H. Banken gav derimod afkald på at gøre et erstatningskrav gældende over for ham ved at indgå aftale om, at vilkårene i opsigelsen var til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav i forbindelse med fratrædelsen, jf. UfR 2016.2666 V. Subsidiært gøres det gældende, at et eventuelt erstatningskrav mod Sagsøgte 3 er bortfaldet ved bankens og/eller Finansiel Stabilitets retsfortabende passivitet, idet banken og Finansiel Stabilitet i hele perioden fra september 2008 til juli 2009 månedligt udbetalte løn til Sagsøgte 3 uden forbehold for et eventuelt senere erstatningskrav. Mere subsidiært gøres det gældende, at et eventuelt erstatningskrav mod Sagsøgte 3 er bortfaldet ved bankens og/eller sagsøgers retsfortabende passivitet, idet Finansiel Stabilitet den 27. juli 2009 udbetalte en fratrædelsesgodtgørelse på over 3,3 mio. kr. svarende til 2 års løn uden forbehold for et eventuelt senere erstatningskrav. Den advokatredegørelse, der rejste kritik af Sagsøgte 3 og konkluderede, at han skulle have handlet ansvarspådragende, blev offentliggjort den 24. juli 2009, det vil sige hele tre dage forinden udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til Sagsøgte 3. Sagsøgte 3 anså ikke sig selv for omfattet af advokatundersøgelsen, der udgjorde en undersøgelse af direktionen, bestyrelsen og revisionen, hvilket fremgår direkte af advokatundersøgelsen, pkt. 2.1. Finansiel Stabilitets betaling af fratrædelsesgodtgørelse, tre dage efter at sagsøger utvivlsomt blev bekendt med advokatundersøgelsens konklusion, må under alle omstændigheder give Sagsøgte 3 en berettiget forventning om, at banken ikke anså ham for at have misligholdt sit ansættelsesforhold, eller at han i øvrigt ikke skulle have varetaget sin stilling i banken, samt at banken eller Finansiel Stabilitet ikke ville rejse noget krav mod ham i så henseende.

Finansiel Stabilitet har ikke lidt et erstatningsretligt relevant tab. Tabsopgørelsen bestrides i sin helhed og således både i forhold til, at opgørelsen indeholder opgjorte tab uden erstatningsretlig relevans, og til at tabet samlet og i forhold til delposter er opgjort forkert og mangelfuldt. Det kan ubestridt lægges til grund, at det krav, der indtales af Finansiel Stabilitet, er konkursboets (Den Gamle Banks) krav. Bankens tab på udlånsengagementer for så vidt angår bankens ti mest tabsgivende kunder er af Finansiel Stabilitet opgjort til et

/ - 337 -

skønnet foreløbigt realistisk tab på 2.859.822.417,80 kr. og et foreløbigt estimeret minimumstab på 1.560.944.591,02 kr. Opgørelsen bestrides i sin helhed i forhold til Sagsøgte 3, idet det gøres gældende, at der kun skal indgå tab på bevillinger, som Sagsøgte 3 faktisk har deltaget i. Det gøres videre gældende, at tilskrevne renter, gebyrer og sikkerheder skal fragå ved opgørelsen af det påståede tab, og at det træk, der var på de ti mest tabsgivende kunders konti pr. 1. januar 2005, skal fragå ved opgørelsen af det påståede tab.

Tabsdokumentationen fremlagt af Finansiel Stabilitet bestrides i sin helhed, både for så vidt angår relevans og beløbsmæssig opgørelse. Det gøres ex tuto gældende, at Finansiel Stabilitets tabsdokumentation ikke giver et sådant fornødent grundlag, at tabet kan fastsættes skønsmæssigt, jf. UfR 1926.239 H.

Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at der er årsagsforbindelse mellem de påståede tab og nogen handling eller undladelse foretaget af Sagsøgte 3, og bevisbyrden hverken kan eller skal vendes, således som det er gjort gældende af Finansiel Stabilitet.

Det gøres herunder gældende, at ethvert tab som banken måtte have lidt, som hovedårsag er en følge af den ekstraordinære negative udvikling på ejendomsmarkedet, pengemarkedet og aktiemarkedet, generelt benævnt finanskrisen. Det bestrides, at de omstændigheder, der generelt kan benævnes finanskrisen, med rimelighed burde have været forudset på tidspunktet for bevillingen af de kritiserede lån, jf. herved Fondsrådets afgørelse af 22. februar 2010 og UfR 1962.814 H. Det bestrides, at banken har lidt et adækvat tab som følge af nogen handling eller undladelse foretaget af Sagsøgte 3. Det er Finansiel Stabilitet, der har bevisbyrden for, at der foreligger adækvans.

Et eventuelt erstatningskrav mod Sagsøgte 3 skal bortfalde eller lempes efter erstatningsansvarslovens § 23, stk. 1, eller stk. 3, jf. stk. 1, og skal under alle omstændigheder bortfalde efter erstatningsansvarslovens § 24. Et erstatningskrav på 1.000.000.000 kr. vil være urimeligt tyngende for en lønmodtager som Sagsøgte 3.

Hvis landsretten måtte finde, at Sagsøgte 3 i forening med en eller flere af de øvrige sagsøgte er erstatningsansvarlig, skal han i den interne fordeling mellem de

/ - 338 -

erstatningsansvarlige ikke bære det endelige ansvar eller skal bære mindst mulig heraf, jf. erstatningsansvarslovens § 25. Sagsøgte 3 indtager en særrolle i forhold til sagens øvrige parter. Han var arbejdstager og funktionæransat, og han var ikke medlem af bankens direktion, men derimod underlagt direktionens og bestyrelsens instruks i forhold til de opgaver, han udførte i banken. Sagsøgte 3's særlige rolle i forhold til såvel revision som direktion og bestyrelse skal tillægges væsentlig betydning ved den interne fordeling af et eventuelt erstatningskrav mellem de sagsøgte. Det vil være ganske usædvanligt og åbenbart urimeligt, at et ansvar omhandlet af nærværende sag i sidste ende på nogen måde skulle bæres af en funktionæransat medarbejder som Sagsøgte 3.

Den ansvarsnorm, som finder anvendelse i forhold til Sagsøgte 4, er den i dansk ret gældende almindelige culpanorm, herunder den culpanorm der fulgte af den dagældende aktieselskabslovs § 140. Sagsøgte 4 og de øvrige bestyrelsesmedlemmer skal ikke bedømmes ud fra en professionsansvarsnorm.

Den ansvarsnorm, der skal danne grundlag for landsrettens bedømmelse af Sagsøgte 4's adfærd som henholdsvis næstformand for bestyrelsen fra januar 2005 til marts 2006 og formand for bestyrelsen fra marts 2006 til august 2008, er den samme ansvarsnorm, som den der finder anvendelse ved bedømmelsen af den øvrige bestyrelses adfærd. Alle bestyrelsesmedlemmerne havde samme kendskab til bankens forhold og fik forelagt det samme beslutningsgrundlag i relation til bevillinger.

Sagsøgte 4 har til stadighed alene handlet med hensigt om behørig varetagelse af bankens interesser på grundlag af de informationer, han har haft til rådighed, og Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at dette ikke skulle være tilfældet. Allerede som følge heraf, er der ikke grundlag for at statuere et ansvarsgrundlag i forhold til Sagsøgte 4, idet han til stadighed har handlet indenfor rammerne af ”Business Judgement Rule” og dermed på intet tidspunkt har varetaget andre interesser end Bank 1's interesser, herunder

/ - 339 -

særligt egne interesser. Der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvet af bankens bestyrelse, jf. herved også Østre Landsrets præmisser i Bank 10-dommen, som endvidere skal sammenholdes med, at landsretten alene fandt grundlag for at domfælde i forhold til de sagsøgte i de engagementer, hvor der i større eller mindre grad forelå en egen interesse i relation til det enkelte engagement. Samtlige de bevillinger, som Sagsøgte 4 har være inddraget i, er tiltrådt uden varetagelse af nogen form for ”egen interesse” og dermed alene og udelukkende i bankens interesse. Det af Sagsøgte 4 udøvede bevillingsskøn bør derfor lægges til grund som værende inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” og er dermed ikke ansvarspådragende.

Sagsøgte 4 havde således behørigt grundlag for at antage, at de af bankens direktion og medarbejdere foretagne vurderinger af bankens solvensbehov og de i den forbindelse foretagne risici reservationer/tillæg til bankens solvensbehov, var udtryk for reservationer, der udsprang af almindelige risici, herunder kreditrisici, funderet i den af banken udøvede forretningsmæssige virksomhed. Risici som – selv såfremt de efterfølgende eventuelt måtte blive aktualiseret – fuldt ud kunne afdækkes inden for bankens solvensbehov og som sådan ikke ville ændre ved bankens status som going concern og dermed fortsættende bank.

Sagsøgte 4 har på intet tidspunkt deltaget i møder med kunder, deltaget i møder eller foretaget kreditsagsbehandling i kreditudvalget mv. eller på anden vis forudgående været involveret i udarbejdelsen af de bevillingsansøgninger, der blev forelagt til bestyrelsen. Derfor skal vurderingen af Sagsøgte 4's adfærd alene bedømmes på grundlag af de oplysninger, der blev fremsendt til bestyrelsen forud for bestyrelsesmøderne og/eller fremkom på bestyrelsesmøderne.

De ledelsesberetninger, der blev aflagt i forbindelse med bankens årsrapporter for henholdsvis 2005, 2006 og 2007, har været retvisende og dermed afspejlet bankens aktiviteter. Ledelsesberetningerne skal læses i sammenhæng med årsregnskaberne, der tillige er retvisende. Det bestrides således, at Sagsøgte 4 skulle have handlet i strid med lov om finansiel virksomhed §§ 185-187 eller andre bestemmelser i denne lov i øvrigt. Subsidiært gøres det i relation hertil gældende, at Sagsøgte 4, i det omfang landsretten ikke måtte være enig heri, ikke har haft grund til at antage, at dette var tilfældet. Der henvises i den forbindelse til, at såvel den interne som den eksterne revision har revideret bankens årsrapporter indeholdende ledelsesberetning og årsregnskab i årerne 2005, 2006

/ - 340 -

og 2007 og i den forbindelse har afgivet en såkaldt ”blank” påtegning uden supplerende oplysninger, samt i øvrigt ikke har haft væsentlige revisionsprotokolbemærkninger vedrørende de pågældende ledelsesberetninger og/eller årsregnskaber.

Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at bestyrelsen skulle have udvist en ansvarspådragende adfærd ved udøvelsen af bestyrelsens bevillingsskøn.

Det forhold, at der eventuelt måtte være begået fejl fra Sagsøgte 4's side, medfører ikke i sig selv, at der foreligger et ansvarsgrundlag, allerede fordi der i givet fald er tale om fejl, der har fundet sted i forbindelse med Sagsøgte 4's varetagelse af bestyrelseshvervet indenfor rammerne af ”Business Judgement Rule” . At et bevilget engagement efterfølgende påfører banken endog muligt betydelig tabsrisiko og tab, er således heller ikke i sig selv ansvarspådragende.

Sagsøgte 4 har endvidere gjort gældende, at han i forhold de ti udvalgte, konkrete engagementer i denne sag ikke i forbindelse med kreditbevillinger vedrørende disse engagementer og tilsvarende øvrige engagementer har haft grundlag for at antage, at han og den øvrige bestyrelse ikke varetog bankens interesser inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” i forbindelse med beslutning om de pågældende kreditbevillinger.

Som forholdene var fremlagt for bestyrelsen i perioden fra primo 2005 til sommeren 2008, har Sagsøgte 4 ikke haft grundlag for at antage, at direktionen eller kreditudvalget, Team Kredit og de enkelte teams ikke på tilsvarende vis varetog bankens interesser, herunder sikrede at der var gennemført den fornødne kreditsagsbehandling med henblik på at sikre, at kreditbevillingerne, hvad enten de blev bevilget af bestyrelsen, efterbevilget af bestyrelsen eller bevilget af direktionen, blev bevilliget på et forsvarligt og korrekt gennemarbejdet, kreditfagligt grundlag. De bevillinger der er blevet forelagt i bestyrelsen til bevilling eller efterbevilling i perioden fra primo 2005 til sommeren 2008, er indstillet til godkendelse under tre forskellige direktioner, henholdsvis Sagsøgte 1 i perioden primo 2005 til marts 2007, Sagsøgte 2 i perioden marts 2007 til juli 2007 og Sagsøgte 12 i perioden juli 2007 til august 2008.

Den adfærd og det skøn, bestyrelsen i Bank 1 har udøvet i perioden fra 2005 til 2008, har ikke været ansvarspådragende, blandt andet når henses til, at Finanstilsynet tre gange under to forskellige direktioner i henholdsvis december 2006, juli 2007 og marts

/ - 341 -

2008 fandt, at bankens solvensbehov lå inden for bankens solvens og var opgjort og målt i overensstemmelse med dagældende lovgivning herom. Finanstilsynet har dermed konkret bekræftet eller godkendt, at bankens kapitalberedskab efter tilsynets vurdering var tilstrækkeligt til at modstå de risici, der var knyttet til bankens virksomhed, jf. herved om bankens opgørelse af det individuelle solvensbehov den dagældende § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets vejledning nr. 9377 af 30. juni 2005 om opgørelse af solvensbehov samt de vejledende retningslinjer i henhold til § 124, stk. 3, og § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Det forhold, at Finanstilsynet i december 2006, juli 2007 og marts 2008 har godkendt eller bekræftet direktionens og medarbejderes opgørelse af bankens solvensbehov som tiltrådt af bankens bestyrelse, indebar, at bestyrelsen med rette kunne antage, at den strategi og de hertil knyttede risici, som banken blev drevet under og var blevet drevet under de foregående to årtier med stor succes, skete under behørig hensyntagen til det efter Finanstilsynets fagkyndige og professionelle vurdering nødvendige solvensbehov. Bestyrelsen har således på intet tidspunkt før sommeren 2008 haft grund til at antage, at det af banken opgjorte og af Finanstilsynet godkendte solvensbehov ikke var af en sådan størrelse, at der alene var en meget lille risiko for, at kreditorer, herunder indskydere, ville lide tab. Bestyrelsen kunne således med rette antage, at såvel bankens solvensbehov som solvens var tilstrækkeligt til at modstå eventuelle fremtidige mulige tab afstedkommet af normale erhvervsmæssige risici i modsætning til f.eks. tab forårsaget af en verdensomspændende og uforudsigelig finanskrise. Bestyrelsen havde ikke grund til at antage, at banken ikke på noget tidspunkt i perioden fra 1. januar 2005 til sommeren 2008 havde opgjort et korrekt, fyldestgørende og tilstrækkeligt solvensbehov. Bestyrelsen havde dermed ikke grund til at antage, at banken ikke havde det fornødne solvensbehov og dermed solvens til at imødegå normale, forudsigelige risici knyttet til en bankdrift af den karakter og med de risici, herunder usandsynlige, men dog ikke utænkelige risici, som den af Bank 1 udøvede bankdrift blev udøvet under. Dette omfatter således mulige kredit-, likviditets- og markedsrisici samt videre organisatoriske- og administrative risici, etc., jf. herved også senest den af den daværende direktør Sagsøgte 12 den 18. januar 2008 til Finanstilsynet fremsendte opgørelse og grundlaget for beregning af bankens solvens og solvensbehov, som efterfølgende blev godkendt af Finanstilsynet den 11. marts 2008. Bankens bestyrelse har med rette haft behørigt grundlag for at antage, at det forretningsmæssige skøn og de forretningsmæssige aktiviteter, bestyrelsen udøvede i den pågældende periode, således også efter Finanstilsynets fagkyndige og professionelle vurdering skete i overensstemmelse med lov om finansiel virksomheds krav til solvensbehov og solvens, idet Finanstilsynet i henhold til

/ - 342 -

§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed var forpligtet til at inddrage bankens tilladelse efter en af tilsynet fastsat frist, såfremt man ikke var enig heri. En sådan frist fastsatte Finanstilsynet imidlertid ikke i perioden fra 1. januar 2005 til sommeren 2008. Tværtimod bekræftede eller godkendte Finanstilsynet det af bankens direktion og medarbejdere opgjorte og af bestyrelsen tiltrådte solvensbehov i henholdsvis december 2006, juli 2007 og marts 2008, hvorved Finanstilsynet bekræftede bestyrelsen i dens opfattelse af, at banken ved opgørelsen af solvensbehovet til stadighed havde taget højde for de risici, der var knyttet til bankens forretningsmæssige aktiviteter, uanset at der efter Finanstilsynets fagkyndige og professionelle vurdering var sket en vis ændring i markedsvilkårene i perioden fra 1. januar 2005 til marts 2008. Bestyrelsen kunne således med rette gå ud fra, at når Finanstilsynet godkendte bankens solvensbehov i december 2006, juli 2007 og marts 2008, skete dette på grundlag af det gældende regelgrundlag og på baggrund af Finanstilsynets samlede konkrete kendskab til Bank 1, herunder bankens engagementer, forretningsgange, organisation mv.

Såvel bankens daværende direktion, daværende bestyrelse, daværende interne revision, daværende eksterne revision, herunder både Ernst & Young og KPMG som henholdsvis fratrædende og tiltrædende ekstern revision primo 2008, og slutteligt Finanstilsynet vurderede alle, at banken var going concern på tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten for henholdsvis 2005, 2006 og 2007, hvorfor bestyrelsen allerede af den grund ikke kan have handlet erstatningspådragende. Der må endvidere henses til, at bestyrelsen til stadighed har varetaget bankens interesser inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” uden varetagelse af egne interesser. Bestyrelsen kunne således med rette antage, at de mulige risici, der var knyttet til bestyrelsens bevillinger, var af almindelig karakter under hensyn til Bank 1's aktiviteter, herunder at de kunne rummes inden for det af banken opgjorte solvensbehov, i det omfang de eventuelt fremtidig måtte blive aktualiseret, jf. den dagældende lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 3, og Finanstilsynets vejledninger om opgørelse af solvensbehov.

Såfremt Finanstilsynets daværende direktør Vidne 13 i 2006 havde gjort bestyrelsen opmærksom på, at han fandt, at bankens daværende direktør Sagsøgte 1 var ”udenfor pædagogisk rækkevidde” , ville bestyrelsen naturligvis have søgt dette forhold afklaret nærmere, herunder foretaget de eventuelle nødvendige skridt i den forbindelse på samme måde, som bestyrelsen straks handlede i sommeren 2007, efter at Finanstilsynets daværende direktør på mødet den 5. juli 2007 meddelte bankens

/ - 343 -

administrerende direktør Sagsøgte 12 og Sagsøgte 4, at Finanstilsynet ønskede, at banken udskiftede den eksterne revision. Efter den dagældende lov om finansiel virksomhed § 64, stk. 2, nr. 4., jf. § 351, stk. 1, havde Finanstilsynet på et hvilket som helst tidspunkt i perioden primo 2005 til august 2008 mulighed for at pålægge bestyrelsen at afskedige direktionen, og såfremt bestyrelsen ikke fulgte dette pålæg, at inddrage bankens tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Forud for Sagsøgte 1's fratræden orienterede Finanstilsynet imidlertid ikke bankens bestyrelse om, at Finanstilsynets daværende direktør i efteråret 2006 vurderede, at Sagsøgte 1 var ”udenfor pædagogisk rækkevidde” . Hvis Finanstilsynet i efteråret 2006 havde gjort bestyrelsen opmærksom på, at tilsynet i efteråret 2006 satte banken under såkaldt skærpet tilsyn, havde Sagsøgte 4 og den øvrige bestyrelse taget initiativ til at iværksætte processer og tiltag, der i en dialog med Finanstilsynet kunne medføre, at et sådant skærpet tilsyn ophørte. En sådan meddelelse fremkom imidlertid ikke fra Finanstilsynet til bestyrelsen. Tværtimod godkendte Finanstilsynet efterfølgende, såvel i december 2006, juli 2007 som i marts 2008, det af banken opgjorte solvensbehov. Efter den dagældende lov om finansiel virksomhed § 349, stk. 1, havde Finanstilsynet på et hvilket som helst tidspunkt i perioden primo 2005 til august 2008 mulighed for, at pålægge banken at udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter, såfremt Finanstilsynet havde været i tvivl om, hvorvidt banken fremadrettet kunne få problemer af den karakter, som Finansiel Stabilitet har fremført under denne sag. Finanstilsynet har imidlertid på intet tidspunkt i perioden fra januar 2005 til sommeren 2008 fundet grundlag for at anmode/pålægge Bank 1 om udarbejdelse af en sådan redegørelse. Landsretten kan derfor ved sagens afgørelse lægge til grund, at Finanstilsynet på baggrund af et fyldestgørende grundlag og ved udøvelse af en fagkyndig og professionel vurdering som tilsynsmyndighed ikke har fundet grundlag for at anmode eller udstede pålæg til Bank 1 om at udarbejde en redegørelse efter § 349, stk. 1, og at Finanstilsynet hverken i december 2006, juli 2007, december 2007 eller i øvrigt i den relevante periode har vurderet, at der var grund til at antage, at den økonomiske situation var sådan, at virksomheden kunne få problemer i fremtiden. Dette har tilsvarende frem til sommeren 2008 også været Sagsøgte 4's vurdering og forretningsmæssige skøn, der har været udøvet inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” . Landsretten skal i overensstemmelse med præmisserne i Bank 4-dommen ved stillingtagen til rimeligheden af det af Sagsøgte 4 i denne sammenhæng udøvede forretningsmæssige skøn vurdere dette efter en almindelig culpanorm i modsætning til den professionsansvarsnorm, der skal anvendes ved stillingtagen til en vurdering udøvet af en fagkyndig og professionel tilsynsmyndighed på

/ - 344 -

et oplyst og kvalificeret grundlag. Endelig bemærkes, at såvel Moody’s som kapitalmarkedet i almindelighed anlagde en tilsvarende vurdering af Bank 1 i perioden fra januar 2005 til 2008. Bank 1 havde således betydelige muligheder for at fremskaffe funding, jf. herved også bankens fondsbørsmeddelelse af 18. april 2007.

Sammenfattende har Sagsøgte 4 herom gjort gældende, at hverken han eller bankens øvrige bestyrelse, når der henses til de ovennævnte forhold, ikke på noget tidspunkt har haft grund til at antage, at banken i perioden fra 1. januar 2005 frem til sommeren 2008 havde påtaget sig risici af en sådan karakter eller omfang, at banken ikke inden for det beregnede solvensbehov og den opgjorte basiskapital og i øvrigt som going concern havde mulighed for at håndtere en eventuel aktualisering af sådanne risici på en sådan måde, at bankens kreditorer, herunder indskydere i banken, ikke ville lide tab.

Bestyrelsen har i forbindelse med stillingtagen til bankens direktions og medarbejderes konstatering af OIV i perioden fra 1. januar 2005 til marts 2008 og den hertil knyttede vurdering af, hvilket muligt nedskrivningsbehov konstateringen af OIV eventuelt måtte give grundlag for, handlet inden for ”Business Judgement Rule” og dermed ikke erstatningspådragende. Der skal i den forbindelse blandt andet henses til, at den højeste tabs- og nedskrivningsprocent i Bank 1 i perioden 1990-2006 var 2,3 %. Intern Revision og ekstern revision har i perioden fra 1. januar 2005 til marts 2008 til stadighed vurderet og tiltrådt bankens vurdering af, i hvilket omfang der kunne konstateres OIV med et deraf følgende eventuelt muligt nedskrivningsbehov. Ekstern revision har i juni/juli 2006 gennemgået alle bankens engagementer over 15 mio. kr. og er ikke i den forbindelse fremkommet med væsentlige bemærkninger hertil. Såvel den interne som den eksterne revision har for hvert af årene 2005, 2006 og 2007 i den til bestyrelsen udarbejdede revisionsprotokol som gennemgået af revisorerne for bestyrelsen erklæret sig enig i, at bankens væsentligste engagementer var opgjort og målt korrekt af bankens direktion eller medarbejdere. Såvel den interne som den eksterne revision har for hvert af årene 2005, 2006 og 2007 på baggrund af de af dem vurderede nødvendige og tilstrækkelige revisionshandlinger afgivet en såkaldt blank påtegning på bankens årsrapporter, omfattende såvel årsregnskabet som ledelsesberetningen. Da KMPG primo 2008 tiltrådte som ekstern revision, erklærede man sig i åbningsbalancen enig i bankens vurderinger, som også var tiltrådt af den afgående eksterne revision. Finanstilsynet har desuden gennemgået bankens engagementer, herunder hovedparten af de af denne sag omfattede engagementer i henholdsvis december 2006 og december 2007, og i den forbindelse i

/ - 345 -

december 2006 erklæret sig enig i bankens nedskrivninger og i december 2007 tilsvarende erklæret sig enig i bankens nedskrivninger, bortset fra to engagementer ud af de 70 væsentlige engagementer, som Finanstilsynet gennemgik.

Sagsøgte 4 har ikke haft grund til at antage, at banken ikke løbende bestræbte sig på at opfylde de krav, der følger af lov om finansiel virksomhed §§ 70-71, ligesom Sagsøgte 4 og den øvrige bestyrelse, i det omfang bestyrelsen er blevet bekendt med, at dette konkret ikke har været tilfældet, straks har handlet i forhold hertil. Bestyrelsen fulgte umiddelbart og straks op på og sikrede, at de påbud og påtaler, som Finanstilsynet fremkom med over for Bank 1 i forlængelse af Finanstilsynets besøg i foråret 2005, blev bragt på plads. Også de påbud og påtaler, som Finanstilsynet fremkom med i foråret 2008, fulgte bestyrelsen umiddelbart og straks op på og sikrede blev bragt på plads. Finanstilsynet afgav hverken i 2006 eller i 2007 påbud eller påtale over for Bank 1, bortset fra to for denne sag irrelevante tilfælde vedrørende tilsynets påtale af den formelle regnefejl ved overskridelse af en dispensation om CenterPlans engagementsgrænse og et påbud om offentliggørelse af solvensbehovet. De forhold, der i 2005 havde givet Finanstilsynet anledning til påbud eller påtale i 2006, 2007 og 2008, var enten fuldstændig upåtalt af Finanstilsynet eller gav alene anledning til en risikooplysning. En risikooplysning er ikke udtryk for en adfærd i strid med lov om finansiel virksomhed og giver således heller ikke tilsynet mulighed for sanktion. Det forhold, at man gik fra påtale og påbud i 2005 til ingen omtale eller en risikooplysning i 2006 og 2007, har Sagsøgte 4 således opfattet som udtryk for, at banken på disse punkter havde gennemgået en positiv proces som forudsat, da det blev initieret af bestyrelsen i 2005. Der er en pligt for såvel den interne som den eksterne revision til udtrykkeligt i årsrevisionsprotokollatet at gøre bestyrelsen opmærksom på, såfremt der ved årsafslutningen er uopfyldte påbud/påtaler fra Finanstilsynet, således at bestyrelsen kan forholde sig hertil og reagere herpå, hvis dette ikke allerede er sket. Den interne og eksterne revisions årsrevisionsprotokollater for 2004-2007 anfører intet om eventuelle uopfyldte påbud eller påtaler fra Finanstilsynet, hvorfor bestyrelsen med føje kunne antage, at sådanne uopfyldte påbud ikke eksisterede. Det beslutningsgrundlag, bestyrelsen fik forelagt i forbindelse med engagementsbevillinger, fremstod fyldestgørende og tilstrækkeligt for bestyrelsen til at træffe beslutning om bevillinger som sket.

Sagsøgte 4 har ikke handlet i strid med den dagældende aktieselskabslovs § 54 eller andre bestemmelser i loven, ligesom han ikke har handlet i strid med bestemmelser i lov

/ - 346 -

om finansiel virksomhed. En række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed med tilhørende bekendtgørelser, eksempelvis vedrørende presserende bevillinger, er forskrifter af ordensmæssig karakter. Tilsvarende gælder for bankens interne regler i form af kreditpolitik mv. Manglende iagttagelse af sådanne regler eller forskrifter fører ikke i sig selv til erstatningsansvar/erstatningspligt. Overtrædelsen kan alt andet lige indgå som et element i forsvarlighedsvurderingen, men det afgørende er, hvorvidt bevillingen af det enkelte låneengagement skete i forbindelse med bestyrelsens varetagelse af bankens forretningsmæssige interesser og dermed var inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” .

Det forhold, at Bank 1 har haft en ikke ubetydelig eksponering mod ejendomsbranchen, medfører ikke, at Sagsøgte 4's har handlet ansvarspådragende ved varetagelse af bestyrelseshvervet. Dette forhold fremgik klart af bankens årsrapporter og var også såvel Finanstilsynet som den interne og eksterne revision fuldt ud bekendt. De hertil knyttede risici, herunder i form af likviditets- og kreditrisici, var indregnet i bankens solvensbehov som godkendt af Finanstilsynet i henholdsvis december 2006, juli 2007 og marts 2008. Hertil kommer, at såvel den interne som den eksterne revision i årsrevisionsprotokollen for 2005, 2006 og 2007 har erklæret, at samtlige bankens væsentligste engagementer, herunder en række ejendomsengagementer, var opgjort og målt korrekt af banken. I landsrettens dom i Bank 10-sagen blev der ved oplistning af de omstændigheder, der indgik i landsrettens bedømmelse af, hvorvidt ledelsen i Bank 10 efter landsrettens vurdering handlede erstatningspådragende, ikke henvist til Bank 10's forretningsmodel. Selv en ganske risikabel forretningsmodel, som den Bank 10 anvendte, hvorved man i betydeligt omfang sammenblandede bankens interesser med bankens direktions og bestyrelses egne interesser, er således ikke i sig selv selvstændigt ansvarspådragende og indgår ikke som et bebyrdende element i ansvarsvurderingen. Det følger således også direkte og umiddelbart af Finanstilsynets vejledning nr. 9377 af 30. juni 2005, at der ved beregningen af bankens solvensbehov skal tages højde herfor, hvilket således også i Bank 1's tilfælde er sket, ligesom det i øvrigt er godkendt eller bekræftet af Finanstilsynet i december 2006, juli 2007 og marts 2008. Bank 1 har desuden ikke haft en forretningsmodel svarende til Bank 10's, allerede fordi der ikke i Bank 1 i modsætning til, hvad der i vidt omfang var tilfældet i Bank 10, var tale om varetagelse af egne interesser i forbindelse med bestyrelsens varetagelse af bankens interesser. Den norm, som Østre Landsret anlagde ved

/ - 347 -

stillingtagen til Bank 10's forretningsmodel, gør sig således så meget desto mere gældende i forhold til Bank 1's forretningsmodel, hvor bestyrelsen gennem de forudgående 15-20 år frem til 2008 havde varetaget bankens forretningsmæssige interesser til gavn for bankens aktionærer inden for rammerne af de kapitalkrav, som lovgivningen løbende stillede, herunder fra 2005 under stadig iagttagelse af kravene til solvens, solvensbehov og basiskapital set i forhold til Bank 1's forretningsmæssige aktiviteter.

Sagsøgte 4 har ikke handlet ansvarspådragende i relation til bankens salg af aktier til kunder og rådgivning om investering i Aktiv Boliginvest eller aktier i Bank 1. Finansiel Stabilitets påstand om, at bestyrelsen ikke gjorde tilstrækkeligt for at sikre sig, at bankens rådgivning om investering i aktier i Bank 1 var retvisende, er ikke underbygget af noget konkret faktum. Dette konkluderes også i Finanstilsynets rapport af 19. december 2006 om god skik- undersøgelse vedrørende ”...bankens rådgivning i forbindelse med ydelse af lån og i forbindelse med lån til brug for investeringer i værdipapirer” . Rapporten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 21. december 2006, hvor bestyrelsen læste og underskrev rapporten, hvorefter rapporten blev returneret til Finanstilsynet den 21. december 2006. Sagsøgte 4 har således, i det omfang han overhovedet har deltaget i beslutninger herom, også herved handlet inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” . I forhold til Finansiel Stabilitets krav vedrørende Aktiv Boliginvest er det endvidere gjort gældende, at forældelse er indtrådt.

Finanskrisens indtræden og de økonomiske konsekvenser heraf kunne ikke forudses forud for sommeren 2008, og som sådan kan påvirkningen af finanskrisens indtræden på Bank 1's engagementer dels ikke udgøre en del af Finansiel Stabilitets hævdede ansvarsgrundlag, dels ikke medtages ved opgørelsen af det påståede tab. Sagsøgte 4 havde således i perioden fra 2005 frem til sommeren 2008 ikke mulighed for at forudse den efterfølgende finanskrise.

Finanskrisen og den i forbindelse hermed opståede likviditetskrise var årsagen til Bank 1's sammenbrud. Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, hvilken del af tabet i de enkelte engagementer der ikke kan tilskrives finanskrisens indtræden.

Årsagen til det påståede tab, som Finansiel Stabilitet har indtalt under sagen, kan ikke tilskrives bestyrelsens adfærd. Årsagen til Bank 1's tab i forbindelse med bankens

/ - 348 -

økonomiske sammenbrud og i de efterfølgende år skyldes ikke ansvarspådragende adfærd fra bestyrelsens side i perioden primo 2005 til sommeren 2008. Uanset at Finansiel Stabilitet muligt ikke gør gældende, at bestyrelsen er erstatningsansvarlig som følge af påståede tabsgivende dispositioner efter håbløshedstidspunktet, ændrer dette ikke ved, at bestyrelsen med rette indtil sommeren 2008 kunne gå ud fra, at banken inden for de opgjorte tal for basiskapital, solvens og solvensbehov som fortsat going concern-pengeinstitut kunne dække mulige konkrete tab, der fremadrettet måtte blive aktualiseret som følge af de risici, der var knyttet til bankens drift.

Det har i det hele været inadækvat for Sagsøgte 4 og den øvrige bestyrelse, at banken ville lide tab svarende til de erstatningskrav som Finansiel Stabilitet har rejst under denne sag. De pågældende tab er således heller ikke på noget tidspunkt i perioden fra 1. januar 2005 til sommeren 2008 blevet forudset af bankens tre skiftende direktioner, bankens interne revision, bankens eksterne revision eller Finanstilsynet, uanset at samtlige de nævnte havde en fagkyndig og professionel indsigt i drift af pengeinstitutter. Det er således inadækvat i forhold til bestyrelsen, at banken har lidt de af Finansiel Stabilitet påberåbte tab, når bestyrelsen til stadighed har handlet inden for ”Business Judgement Rule” og i øvrigt har iagttaget kravene til selskabets solvensbehov og basiskapital som godkendt af Finanstilsynet.

Finansiel Stabilitet har udvist egen skyld i forbindelse med manglende anmeldelse under den af banken tegnede ledelses- og bestyrelsesansvarsforsikring.

Det tab, som Finansiel Stabilitet har opgjort, er ikke et erstatningsrelevant tab. Det påhviler således Finansiel Stabilitet at kunne bevise størrelsen af et eventuelt erstatningsrelevant tab, der måtte være forårsaget af bestyrelsens ansvarspådragende adfærd. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Finansiel Stabilitet har således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er lidt et erstatningsrelevant tab, herunder at et sådant eventuelt tab hidrører fra bestyrelsens adfærd i perioden 2005 til 2008. Det er heller ikke dokumenteret, hvilken andel der i givet fald er tale om. Det forhold, at Finansiel Stabilitet på et udokumenteret grundlag har foretaget et skøn over det påståede tab, etablerer ikke et dokumentationsgrundlag for et erstatningsrelevant tab.

Det er gjort gældende, at et eventuelt erstatningsansvar for Sagsøgte 4 skal bortfalde, jf. erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1. En opretholdelse af erstatningsansvaret vil være såvel

/ - 349 -

urimeligt tyngende som i øvrigt urimeligt under hensyntagen til de ganske særlige omstændigheder, der foreligger i denne sag. Der skal i den forbindelse henses til beskaffenheden af Sagsøgte 4's eventuelle erstatningsansvar, herunder de konkrete forhold, de manglende forsikringsforhold og omstændighederne i øvrigt.

Et ansvarsgrundlag i forhold til Sagsøgte 4 vil være baseret på den almindelige culparegel i en situation, hvor landsretten har vurderet, der foreligger ansvarspådragende adfærd til trods for, at han til stadighed har handlet i bankens interesse inden for ”Business Judgement Rule” i modsætning til varetagelsen af egne interesser. Videre forudsætter det, at landsretten efter den almindelige culpanorm finder, at Sagsøgte 4 har handlet ansvarspådragende i en situation, hvor hverken Finanstilsynet, den interne revision eller den eksterne revision har gjort brug af de retsmidler og muligheder for meddelelser, revisionspåtegninger, revisionsprotokolanførelser, der ville have ført til ophør af en eventuel culpøs adfærd fra Sagsøgte 4's side. Såfremt landsretten herefter måtte finde, at der efter rettens vurdering forligger sådanne forhold, at dette alligevel måtte medføre, at Sagsøgte 4 findes erstatningsansvarlig, er det gjort gældende, at erstatningsansvaret skal bortfalde, subsidiært lempes under hensyntagen til ansvarsgrundlagets svage beskaffenhed i forhold til Sagsøgte 4. Betaling af et erstatningsbeløb på 1 mia. kr. eller mindre vil virke urimeligt tyngende for Sagsøgte 4, der ikke vil være i stand til at betale et sådant beløb, hverken med eller uden renter. Sagsøgte 4 er ikke dækket af nogen ledelsesansvarsforsikring, eftersom der ikke af Finansiel Stabilitet blev foretaget rettidig anmeldelse under den tegnede ledelsesansvarsforsikring på 50 mio. kr.

Overvejelserne om anlæg og videreførelse af erstatningssagen ses i øvrigt fra det statslige selskab Finansiel Stabilitets side angiveligt begrundet i ganske andre hensyn end om muligt at oppebære en erstatning. Dette kom til udtryk i en artikel bragt i Berlingske den 23. juni 2014. Et eventuelt erstatningsansvar, som Sagsøgte 4 måtte blive pålagt, skal derfor bortfalde, jf. herved erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1.

/ - 350 -

være baseret på en professionsansvarsnorm, hvortil kommer at revisionen er ansvarsforsikret og således må antages at have den fornødne betalingsevne.

Det er Sagsøgte 5's overordnede synspunkt i sagen, at ingen af de traditionelle erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Der er således hverken generelt eller i enkelte, konkrete tilfælde udvist ansvarspådragende adfærd af bestyrelsen, herunder Sagsøgte 5. Der er endvidere ikke årsagssammenhæng og adækvans mellem bestyrelsens, herunder Sagsøgte 5's, adfærd og det påståede tab, som i øvrigt fremstår udokumenteret. Sagen skal i øvrigt ses i lyset af Østre Landsrets domme i Bank 4-sagen ogBank 10-sagen og de retningslinjer, der kan udledes heraf.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at bevise, at Sagsøgte 5 har handlet ansvarspådragende, at denne ansvarspådragende adfærd har ført til et økonomisk tab for banken, at dette tab er en påregnelig følge af den ansvarspådragende adfærd, og at der er lidt et økonomisk tab svarende til det påstævnte beløb. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde.

/ - 351 -

Bestyrelsen hæfter ikke solidarisk, og hvert enkelt bestyrelsesmedlems forhold skal vurderes individuelt under hensyntagen til det pågældende medlems deltagelse i de beslutninger, der nu hævdes at være ansvarspådragende.

De konklusioner vedrørende ansvar, der drages i Finansiel Stabilitets processkrifter, er i meget vidt omfang udtryk for efterrationaliseringer. Det afgørende tidspunkt for ansvarsvurderingen er det tidspunkt, hvorpå den beslutning, der senere måtte have ført til et erstatningsberettiget tab, måtte være truffet, og Sagsøgte 5's ansvar skal således bedømmes ud fra de relevante forhold, som de forelå, da den disposition, beslutning eller lignende, der kritiseres, blev foretaget. Dette har væsentlig betydning under denne sag, hvor de udlån, der nu rejses kritik over for er etableret for ganske mange år siden, herunder navnlig udvidelser på engagementer bevilget til Stones Invest Koncernen og Vidne 10/Nestor Koncernen i perioden fra januar 2005 til oktober 2007.

De basale regler om bestyrelsesansvar i lovgivningen samt regler om god bankskik er formuleret meget bredt. Det er således særdeles vanskeligt at fastsætte præcise normer, der er afgørende for vurderingen af, om et givet forhold selvstændigt anses for ansvarspådragende. Der skal foreligge et ganske klart grundlag for at antage, at en sådan norm i hvert enkelt tilfælde er tilsidesat. Finansiel Stabilitet har således en meget streng og tung bevisbyrde at løfte, navnlig i lyset af finanskrisen. Finansiel Stabilitet har imidlertid kun i meget begrænsede antal tilfælde præcist udpeget konkrete fejl samt redegjort for disses betydning for det påståede beløb. Sagsøgte 5 fremsatte allerede i svarskriftet en generel opfordring om, at Finansiel Stabilitet konkret oplistede de handlinger/undladelser, som Finansiel Stabilitet måtte mene har været ansvarspådragende, og at Finansiel Stabilitet tillige redegjorde for, at de almindelige erstatningsretlige betingelser for hver enkelt undladelse eller handlings vedkommende var opfyldt. Dette er dog ikke sket.

Ledelsesansvaret skal ikke på samme måde som professionsansvaret bedømmes udelukkende efter en ren culpanorm. Det er således fast antaget i teorien og fastslået i retspraksis, at bedømmelsen af ansvaret for en ledelse tillige er omfattet af den såkaldte "Business Judgement Rule", jf. herved tillige dommen i Bank 10-sagen. Dette princip indebærer, at beslutninger, der viser sig at være tabsgivende, ikke fører til ansvar, såfremt

/ - 352 -

der er tale om udøvelse af et skøn, der er foretaget på et forsvarligt grundlag, og såfremt der foreligger en loyal varetagelse af det pågældende selskabs interesser.

De væsentligste bebrejdelser, Finansiel Stabilitet har fremført i denne sag, vedrører dispositioner baseret på et forretningsmæssigt skøn, herunder skønsmæssige afgørelser om, hvorvidt en kredit skulle bevilges. Erstatningsansvar for bestyrelsen er således betinget af, at Finansiel Stabilitet dokumenterer, at de sagsøgte ledelsesmedlemmer har disponeret uforsvarligt, forsømmeligt og culpøst.

Alle lånesager, Sagsøgte 5 har deltaget i bevillingen af, har imidlertid været ledsaget af materiale, der fremstod sædvanligt og forsvarligt, og ethvert lån, han har været med til at bevilge ud fra de dengang foreliggende oplysninger, forekom fornuftigt og forretningsmæssigt velbegrundet. De dispositioner, bestyrelsen har foretaget, er almindelige forretningsmæssige skøn, der falder inden for ”Business Judgement Rule” . Sagsøgte 5 har ved udførelse af sit arbejde som bestyrelsesmedlem fået information fra direktionen, den interne revision og den eksterne revision. Hertil kommer Finanstilsynets rolle som tilsynsorgan. Bestyrelsens opfattelse af, at banken blev drevet på en fuldt forsvarlig måde er således på afgørende måde blevet bekræftet og bestyrket af direktionen, den interne revision, den eksterne revision og Finanstilsynet.

Bestyrelsen har i et tilstrækkeligt omfang sikret betryggende forretningsgange og kontrolsystemer. Bestyrelsen har ligeledes i et tilstrækkeligt omfang identificeret og kvantificeret bankens væsentlige risiko og fastlagt bankens risikoprofil i samarbejde med direktionen, herunder fastsat hvilke og hvor store risici banken måtte påtage sig. Bestyrelsen har endvidere løbende og i tilstrækkeligt omfang forholdt sig til, om bankens risikoprofil og politikker samt retningslinjerne fra direktionen var forsvarlige i forhold til bankens forretningsmæssige aktiviteter, organisationer og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold som bankens aktiviteter blev drevet under. Det er ikke blevet anskueliggjort over for bestyrelsen, at der eventuelt i enkelte tilfælde kan have været tale om utilstrækkelig kredithåndtering, og bestyrelsen har gennemført et tilstrækkeligt tilsyn med bankens udlån. Bestyrelsen har ikke haft mulighed for at konstatere eventuelle ressourcemæssige mangler i blandt andet Intern Revision, Team Kredit og Team Erhverv. Bestyrelsen har løbende og i tilstrækkeligt omfang, ud fra de oplysninger som bestyrelsen i praksis fik adgang til, vurderet, om direktionen varetog sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjer for direktionen.

/ - 353 -

Bestyrelsen har således ved flere lejligheder dels på egen foranledning, dels på foranledning af henvendelse fra Finanstilsynet drøftet, hvorledes antallet af efterretningssager kunne nedbringes, og direktionen har givet både bestyrelsen og Finanstilsynet tilsagn om at arbejde aktivt med henblik på at nedbringe antallet af disse sager. Begrundelsen over for bestyrelsen for antallet af efterretningssager har stedse været travlhed og midlertidig ressourceknaphed på erhvervs- og kreditområdet. Bestyrelsen har således påset og iværksat adækvate tiltag for at opfylde påbud og henstillinger fra Finanstilsynet, herunder vedrørende eventuelle organisations- og ressourcemæssige mangler i blandt andet Team Erhverv, Team Kredit og Intern Revision. Bestyrelsen har ligeledes truffet adækvate foranstaltninger i anledning af påbud, risikooplysninger mv. fra Finanstilsynet og Fondsrådet.

Bestyrelsen har påset og iværksat adækvate tiltag til sikring af et fornødent kapitalberedskab. Bestyrelsen har imidlertid taget stilling til bankens solvensbehov på det grundlag, som bestyrelsen konkret blev præsenteret for, og som bestyrelsen ikke havde grundlag for at vurdere eventuelt skulle være uforsvarligt. Det forventes eller forudsættes ikke, at en bestyrelse selvstændigt deltager i forberedelsen/indstillingen af lån eller foretager selvstændige undersøgelser for at vurdere validiteten af det materiale, der forelægges bestyrelsen. En bestyrelse vil således typisk bevilge alle lån, som direktionen finder anledning til at indstille, medmindre der foreligger helt åbenbare mangler ved grundlaget, specielle oplysninger om kunden og dennes forhold mv. Direktionen i Bank 1 har ikke over for bestyrelsen givet udtryk for, at organisationen, kontrolsystemer mv. ikke fungerede tilfredsstillende. Bank 1's daværende administrerende direktør, Sagsøgte 12, gennemgik desuden efter sin tiltrædelse den 1. juli 2007 med helt friske øjne samtlige udlånsengagementer i Bank 1 og gav udtryk for, at der var ryddet op i organisationen, og at kontrolsystemer mv. fungerede tilfredsstillende.

Ekstern revision påtegnede i årene 2005-2007 Bank 1's årsrapporter uden forbehold eller supplerende oplysninger, og der blev ikke i noget omfang af betydning givet bemærkninger i revisionsprotokollerne. Forhold, der blev udtrykt af Intern Revision i revisionsprotokollerne, blev endvidere løbende afhjulpet. Ekstern revision har på intet tidspunkt gjort bestyrelsen opmærksom på, at administrative rutiner, lånesagsbehandling mv. ikke fungerede tilfredsstillende. Ekstern Revision har ligeledes ikke gjort opmærksom på, at hensættelserne var utilstrækkelige eller i øvrigt peget på andre forhold af væsentlig

/ - 354 -

betydning. Østre Landsret lagde i Bank 4-sagen betydelig vægt på, hvorledes revisionen havde vurderet risikoen på udlånene.

Bestyrelsen har løbende har haft stor fokus på at efterleve henstillinger og påbud fra Finanstilsynet. På baggrund af Intern Revisions erklæringer over for Finanstilsynet for årene 2005-2007 kan det således konstateres, at Intern Revision (og dermed ekstern revision, der har tiltrådt indholdet i Intern Revisions protokoller) på intet tidspunkt har gjort bestyrelsen opmærksom på, at administrative rutiner, lånesagsbehandling mv. ikke fungerede tilfredsstillende i banken, herunder at banken ikke efterlevede henstilling og påbud fra Finanstilsynet. Finanstilsynet har heller ikke fundet anledning til at tage mere alvorlige skridt over for Bank 1. Dette indebærer, at Finanstilsynet i den omhandlede periode må have vurderet, at banken blev drevet på en forsvarlig måde og uden risiko for, at banken ville komme i en økonomisk situation, der kunne udvikle sig således, at banken ville miste tilladelsen til at drive bankvirksomhed. Dette synspunkt bekræftes blandt andet af, at Finanstilsynet så sent som i marts 2008 godkendte bankens solvensbehov. Finanstilsynet har således ligesom bestyrelsens øvrige styringsredskaber på afgørende måde bestyrket bestyrelsens opfattelse af, at driften var fuldt ud forsvarlig, hvilket tillige er fastslået i Bank 4- sagen. Finansiel Stabilitet har således ikke dokumenteret ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, ligesom Finansiel Stabilitet ikke har dokumenteret, at bestyrelsesbeslutningerne, herunder bevillinger af udlån, kreditter mv., ikke blev truffet ud fra loyale, forretningsmæssige overvejelser på et forsvarligt og sædvanligt grundlag samt i bankens interesse bedømt ud fra de relevante forhold på beslutningstidspunktet. Finansiel Stabilitet har heller ikke dokumenteret, at bestyrelsesbeslutningerne var usaglige eller truffet på et for bankbestyrelser usædvanligt grundlag. Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at bestyrelsen ikke har handlet ud fra loyale forretningsmæssige overvejelser og skøn på baggrund af de forhold, der gjorde sig gældende på hvert enkelt dispositionstidspunkt.

Sagsøgte 5 har ikke overtrådt de pligter, der påhvilede ham i egenskab af næstformand i bestyrelsen i Bank 1, og reglerne i aktieselskabslovens § 140 og § 54 er ikke overtrådt. Bank 1's drift og tilsynet hermed i relation til reglerne i lov om finansiel virksomhed har ikke været mangelfuldt.

Bestyrelsens handlinger/undladelser har ikke klart og væsentligt forøget risikoen for den i sagen omhandlede skade. De lidte tab er i sagens natur en direkte følge af, at banken havde

/ - 355 -

ydet kredit til kunder, der efterfølgende ikke kunne honorere bankens krav. Dette er imidlertid en helt sædvanlig risiko ved bankdrift, som i nærværende sag dog har antaget et eksorbitant omfang som følge af finanskrisen, jf. også Bank 10-dommen.

Kreditgivning sker ikke efter faste, matematiske regler og principper. Der indgår således mange momenter i bedømmelsen, og en række af disse er skønsmæssige, hvorfor der ikke kan opstilles et fast kriterium for, hvornår en given grad af risiko ved udlånsvirksomheden er ansvarspådragende. Det indebærer, at det er særdeles vanskeligt at opnå domfældelse for uforsvarlig långivning, jf. UfR 1925.475 Ø, UfR 1962.814 H og UfR 1995.317 V, hvilket hovedsageligt er begrundet i, at kreditgivning er forbundet med skøn og usikkerhed, hvor der ikke kan opstilles et bestemt fast matematisk kriterium for, hvor høj grad af risikovillighed, der er forsvarlig. Forsvarlighedsvurderingen skal ske ud fra situationen på beslutningstidspunktet og ikke ud fra en bagklogskab, bygget på kendskab til den seneste udvikling, herunder eksempelvis finanskrisen. Banker har altid en risiko for at lide tab på udlån, hvilket netop imødegås med fastsættelse af krav til pengeinstituttets solvens.

De krav, der stilles til solvensen, tager også hensyn til, om banken er specielt højt eksponeret med udlån til bestemte brancher, herunder f.eks. ejendomsbranchen. Finanstilsynet kontrollerer, at solvenskravene overholdes, og Finanstilsynet godkendte så sent som den 11. marts 2008 Bank 1's individuelle solvensbehov. Det forekommer derfor besynderligt, når Finansiel Stabilitet anfører, at Bank 1's bestyrelse ikke burde have ydet lån til en række af de kunder i ejendomssektoren, hvortil der blev bevilget lån i årene 2005-2007. Bank 1 har som tillige fastslået i Bank 4-sagen overholdt solvenskravene i marts 2008, og når disse krav er overholdt, er der ikke grundlag for at fastslå, at ledelsen har handlet uforsvarligt. Det følger af gældende retspraksis vedrørende uforsvarlig långivning, at der kun i sjældne tilfælde vil foreligge et ledelsesansvar for uforsvarlig långivning, hvilket blandt andet skyldes, at kreditvurdering ikke er et udslag af en matematisk beregning, men beror på en række skøn, der altid vil være forbundet med en vis usikkerhed. Bevillinger af udlån i Bank 1 har generelt været baseret blandt andet på årsrapporter underskrevet uden forbehold af registrerede eller statsautoriserede revisorer, hvorfor en bank som det klare udgangspunkt har kunnet lægge et sådant regnskab uprøvet til grund for kreditgivninger. Finansiel Stabilitet har i øvrigt ikke dokumenteret, at blanco-elementet på de lån, der indgår i sagen, overstiger, hvad der er sædvanligt i sektoren. Vurderingen af udlånsværdien af sikkerheder mv. udgør udøvelse af et forretningsmæssigt skøn, og eventuelle tabsgivende fejlskøn er ikke

/ - 356 -

ansvarspådragende, jf. Bank 10-dommen. Alle lånesager, som Sagsøgte 5 har deltaget i bevillingen af, har været ledsaget af materiale, der fremstod sædvanligt og forsvarligt, og ethvert lån som han har været med til at bevilge ud fra de dengang foreliggende oplysninger forekom fornuftigt og forretningsmæssigt velbegrundet. Sagsøgte 5 har ud fra de oplysninger, der var tilgængelige for bestyrelsen, haft en begrundet overbevisning om, at organisationen fungerede tilfredsstillende, herunder at der forelå sædvanlige og forsvarlige kontrolprocedurer, og at behandlingen af lånesager fulgte sædvanlige retningslinjer. Denne opfattelse er blevet afgørende bekræftet og bestyrket af direktionen, Intern Revision, ekstern revision og Finanstilsynet.

/ - 357 -

/ - 358 -

Stabilitet har udvist egen skyld ved de indgåede suspensions- og forligsaftaler samt ved frivilligt at acceptere at yde erstatning til kunderne. Det påståede tab for Finansiel Stabilitet er desuden udokumenteret. Finansiel Stabilitet har således ikke lidt et økonomisk tab på aktiesalg, idet bankens indtægter har oversteget de erstatninger, som Finansiel Stabilitet har udbetalt til tidligere kunder. Banken havde således en indtjening, som ikke er trukket fra i erstatningskravet.

Finanstilsynet har ikke på noget tidspunkt fundet, at det var uforsvarligt at drive/fortsætte med at drive banken. Hvis dette havde været tilfældet, havde Finanstilsynet en pligt til at lukke banken. Finanstilsynets interesse for Bank 1 har tværtimod ført til, at bestyrelsen har følt, at der til trods for henstillinger mv. var tale om en sundt drevet bank. Finanstilsynets og Fondsrådets holdning i relation til banken har således medvirket til at bestyrke bestyrelsens opfattelse af, at der i forbindelse med driften nok forelå de sædvanlige risici, der er forbundet ved bankdrift, men at kreditsagsbehandling, bonitetsvurdering, nedskrivninger mv. var sædvanlige og fuldt forsvarlige.

Sagsøgte 5 har ikke haft kendskab til, at bankens risiko oversteg, hvad der blev afspejlet i hensættelserne eller til, at sagsbehandlingen- i væsentligt omfang ikke opfyldte bankens forretningsgange som påstået af Finansiel Stabilitet.

/ - 359 -

Sagsøgte 5 har således ikke overtrådt lov om finansiel virksomhed § 43 eller regler om god bankskik mv.

Bestyrelsen har således kunnet lægge til grund, at revisionens gennemgang af engagementerne kan sidestilles med en grundig kreditsagsbehandling. Revisionen har på dette grundlag erklæret, at engagementerne var indmålt korrekt i bankens regnskaber uden at anfægte engagementernes bonitet. Der er intet grundlag for at anse bevillinger som uforsvarlige, hvis revisionen ved en efterfølgende gennemgang ikke har fundet, at engagementerne havde ringe bonitet.

/ - 360 -

der rejser et erstatningskrav. Finansiel Stabilitet bestrider ikke, at der er tale om konkurrerende skadesårsager, men gør gældende, at der er tale om ansvarspådragende forhold på den ene side og finanskrisen på den anden side. Skaden kan imidlertid ikke opdeles, og det er ikke muligt at udskille en del af den indtrådte skade til alene at hidrøre fra eventuelle, påståede ansvarsbærende skadesårsager.

Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at Sagsøgte 5's konkrete handlinger og undladelser skulle have ført til et erstatningsretlig relevant tab på kr. 1 mia. kr., og det fremgår ikke nærmere af Finansiel Stabilitets processkrifter, hvilke handlinger eller undladelser der efter Finansiel Stabilitets opfattelse skulle danne grundlag for kravet mod Sagsøgte 5 og de øvrige sagsøgte. Af dommen i UfR 2014.1346 H og Højesterets dom af 27. marts 2015 i Memory- Card Technology-sagen kan det udledes, at de klassiske erstatningsretlige krav til årsagsforbindelse gælder. Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at de forhold, som Finansiel Stabilitet har henvist til i relation til ekspedition af kreditsager, efterretningsbevillinger, diskussioner med Finanstilsynet eller lignende, har været årsag til det tab, Finansiel Stabilitet kræver erstattet i nærværende sag. Finansiel Stabilitet har endvidere ikke dokumenteret, at der er årsagssammenhæng mellem Sagsøgte 5's adfærd og det tab, der kræves erstattet. Det påståede tab ville ikke være opstået, såfremt de voldsomme og uforudsigelige konjunkturændringer ikke var indtrådt, og kravet om årsagsforbindelse er således allerede af den grund ikke opfyldt.

Finanskrisen var en så atypisk og uforudseelig begivenhed, at der heller ikke er adækvans. Bankens ledelse burde således ikke have forudset krisens indtræden og effekten af denne. Det er finanskrisen, der er årsag til, at ”gode” lån blev dårligere, og der er ikke nogen årsagsforbindelse mellem bestyrelsens handlinger og eventuelle undladelser og det lidte tab. Der er for så vidt angår betydningen af de administrative rutiner, forretningsgange mv. ikke fremlagt bevismateriale, der kan vise en sammenhæng mellem handling eller undladelse og økonomisk tab. I forhold til udlån er der ikke påvist en forbindelse mellem lånesagsbehandlingen/påståede mangler ved samme og tabet på de kunder, der blev ramt af krisen. Banken havde allerede på omkring maj 2008, da den mulige betydning af finanskrisen blev tydeligere, iværksat initiativer med henblik på at implementere en ny udlånsstrategi med mindre eksponering i ejendomssektoren, ligesom banken havde foretaget en reduktion af antallet af kunder og udlånsbeløb til denne sektor og iværksat en række tiltag med henblik på opstramning af blandt andet kreditområdet.

/ - 361 -

Bank 1 har ligesom mange andre pengeinstitutter i Danmark haft et stort nedskrivningsbehov og således lidt tab på en række engagementer efter finanskrisens indtræden. Årsagen til de massive nedskrivninger skal henføres til den finansielle krise, der er skyld i de tab, som er konstateret på bankens engagementer. I langt størstedelen af de tilfælde, hvor en bank har lidt et tab under krisen, accepteres det, at årsagen til disse tab netop var finanskrisen. Under denne sag hævdes det imidlertid af Finansiel Stabilitet, at finanskrisen ikke har haft nogen afgørende betydning, men at årsagen er at søge i dårlig ledelse af banken. Det er Finansiel Stabilitet, der skal dokumentere dette synspunkts berettigelse, og dette er ikke sket. Det ligger helt uden for en bestyrelses erkendelse, at et almindeligt arbejde i bestyrelsen kan føre til et tab på minimum 1 mia. kr. også i lyset af de følger, finanskrisen fik for hensættelsesbehovet i samtlige danske pengeinstitutter.

Sagsøgte 5 og de øvrige sagsøgte har i flere processkrifter fremsat en række opfordringer til Finansiel Stabilitet. Disse opfordringer er enten ikke besvaret eller besvaret med reelt intetsigende svar.

Det må desuden tillægges betydning, at Finansiel Stabilitet har valgt ikke at sagsøge bankens sidste bankdirektør Sagsøgte 12. Man må således berettiget kunne gå ud fra, at Finansiel Stabilitet har konkluderet, at der ikke i Sagsøgte 12s tid som administrerende direktør har været forhold i banken, der kunne kritiseres som ansvarspådragende eller uforsvarlige. Finansiel Stabilitets valg må forstås sådan, at der efter det tidspunkt, hvor Sagsøgte 12 tiltrådte stillingen som administrerende bankdirektør, ikke er forhold i banken, der af Finansiel Stabilitet kritiseres som ansvarspådragende og uforsvarlige, og at der følgelig ikke er grundlag for kritik mod bankens bestyrelse.

Finansiel Stabilitet har ikke nærmere redegjort for, hvad der danner grundlag for Finansiel Stabilitets beslutning om at rejse et erstatningskrav og stævne Sagsøgte 5 for 1 mia. kr. Det er således ikke muligt nærmere at udlede, hvorledes Finansiel Stabilitet er nået til den konklusion, at Sagsøgte 5 har handlet erstatningspådragende. Finansiel Stabilitet har endvidere ikke forklaret, hvordan den nedlagte påstand størrelsesmæssigt er opgjort, og hvordan den kan sættes i forbindelse med konkrete fejl eller forsømmelser, som kan tilregnes Sagsøgte 5. Dette forhold bør tillægges processuel skadevirkning.

/ - 362 -

Det økonomiske tab, Finansiel Stabilitet i denne sag kan kræve erstattet, er maksimeret til det økonomiske tab, der er konstateret af det gamle Bank 1. Den Nye Bank har således et selvstændigt af overdragelsesaftalen med den gamle Bank 1 uafhængigt erstatningskrav mod de sagsøgte. Den Nye Bank har erhvervet aktiver og aktiviteter til den pris og på de vilkår, Den Nye Bank har fundet fornuftige og hensigtsmæssige. Det forhold, at Den Nye Bank efter overtagelsen af banken eventuelt måtte have konstateret yderligere tab, giver ikke Den Nye Bank erstatningsbeføjelser i relation til de sagsøgte. Den Nye Banks krav er således i det hele afledet af det krav, den gamle Bank 1 måtte have mod de sagsøgte, og Den Nye Bank kan ikke have bedre ret i relation til de sagsøgte, end den gamle Bank 1 har.

Finansiel Stabilitets beregninger af tabet er foretaget i strid med gældende ret om tabsopgørelse i erstatningssager. Det forekommer uklart, hvilket tab Den Nye Bank ønsker erstattet under sagen. Der opereres således med flere mulige modeller, herunder tab på kreditgivning, kreditorernes tab samt – og det er formentligt Den Nye Banks konklusion – et skønnet tab på en række enkeltengagementer. Et økonomisk tab må imidlertid opgøres efter de traditionelle erstatningsretlige regler, jf. også Bank 10-dommen, og kan således ikke opgøres ud fra sandsynlighedsbetragtninger eller statistiske oversigter og spekulationer med hensyn til, hvor stort et tab der formodes at skyldes hændelige forhold, og hvor stor en del af tabet der efter Finansiel Stabilitets opfattelse hidrører fra ansvarspådragende adfærd. Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at der er lidt et tab på 1 mia. kr. med fremlæggelse af Copenhagen Economics’ rapport af 12. februar 2010, som der i øvrigt under alle omstændigheder bør bortses fra, da der er tale om ensidigt indhentet materiale. Af Finansiel Stabilitets processkrifter kan det udledes, at Finansiel Stabilitet reelt hævder, at Bank 1 ikke burde have bevilget lån til en række engagementer, og at tabene i relation til de omtalte lån ligger til grund for det beløb, der indgår i påstanden. Finansiel Stabilitet skal i forlængelse af dette synspunkt således stilles som om, at de pågældende lån aldrig var blevet bevilget af Bank 1, hvilket indebærer, at Finansiel Stabilitet skal have erstattet lånebeløbene med fradrag af de indtægter, banken har haft på lånet (renter, gebyrer, eventuelle følgeforretninger mv.). Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke fremlagt dokumentation, der gør det muligt at foretage en vurdering af udviklingen på de pågældende engagementer. Finansiel Stabilitet har således heller ikke i denne henseende på tilstrækkelig, præcis og korrekt vis dokumenteret et tab.

/ - 363 -

Sagsøgte 5 gør afslutningsvis gældende, at hans eventuelle ansvar skal bortfalde eller lempes som følge af egen skyld hos den gamle Bank 1. Hvis Sagsøgte 5 dømmes under sagen, må det have sammenhæng med en manglende omhyggelighed omkring behandling af visse lånesager, der indgår i Finansiel Stabilitets tabsopgørelse. Behandlingen af disse lånesager har været forberedt af direktionen og af andre medarbejdere i banken. Den gamle Bank 1 må i den forbindelse identificeres med de medarbejdere, der i givet fald har udvist forsømmelse, og dette forhold bør føre til, at Sagsøgte 5's ansvar som bestyrelsesmedlem bortfalder eller lempes. Et eventuelt ansvar skal bortfalde i sin helhed, subsidiært delvist, jf. selskabslovens § 363, og den almindelige lempelsesregel i erstatningsansvarslovens § 24. Et af de væsentligste

/ - 364 -

forhold, der skal tages hensyn til i selskabslovens § 363 og erstatningsansvarslovens § 24, er skadelidtes interesse. Finansiel Stabilitet har til en artikel i Berlinske Business den 23. juni 2014 givet udtryk for, at sagerne ikke føres med henblik på at opnå en økonomisk gevinst, men af præventive årsager. Sagsøgte 5's eventuelle ansvar bør derfor bortfalde.

Sagsøgte 6 og den øvrige bestyrelse har ikke tilsidesat bestemmelserne i den dagældende aktieselskabslovs §§ 54 og 56. Bestemmelserne er generelle principerklæringer formuleret i vage vendinger, og sådanne regler ikke er egnede til at danne grundlag for et erstatningskrav, jf. blandt andet udtalelsen fra SØK i forbindelse med afvisningen af at foretage yderligere efterforskning mod blandt andet bestyrelsen på baggrund af en anmeldelse foretaget af Finanstilsynet.

Sagsøgte 6 har bestridt, at bestyrelsen har tilsidesat den dagældende aktieselskabslovs §§ 54 og 56 ved at overlade bankens strategi til direktionen. Bestyrelsen har således efter indstilling fra direktionen på et forsvarligt grundlag vedtaget en strategi, der blandt andet fokuserede på vækst især inden for ejendomssektoren. Bestyrelsen har truffet en forretningsmæssig beslutning, der er rimelig og fornuftig begrundet i loyale hensyn til bankens interesser, og strategien tilførte i mange år banken ganske betydelige indtægter. Lovgivningen indeholder ikke regler om, hvilke risici en bank må løbe. Bankens risikoprofil afspejles i den solvens, Finanstilsynet kræver, at banken opfylder. Der er ved fastsættelse af solvenskravet taget højde for forhold som koncentration af udlån i enkelte brancher, karakteren og arten af de enkelte brancher, hvortil bankens udlån er ydet mv. Finanstilsynet fører løbende kontrol med overholdelse af solvensbestemmelserne, og i relation til Bank 1 blev der ført skærpet kontrol. Bank 1 har desuden i hele den relevante periode haft en solvensprocent, der var tilpas afstemt efter den strategi, der blev vedtaget i 2004, og Finanstilsynet har løbende kontrolleret og accepteret den

/ - 365 -

pågældende solvensprocent. Bestyrelsen har på bestyrelsesmøder sikret, at banken dels overholdt solvensbestemmelserne, dels havde den fornødne likviditet til at gennemføre strategien, og der er ved beregningen af bankens solvens også taget højde for eventuelle mangler ved kreditstyringen og manglende oplysninger i de enkelte engagementer, jf. Vidne 32's forklaring.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen har handlet i strid med den almindelige culparegel, herunder ”the Business Judgement Rule” , er det gjort gældende, at bestyrelsens beslutninger både for så vidt angår organisatoriske forhold som i relation til bevillinger af udlån er truffet på et forsvarligt grundlag ud fra loyale, forretningsmæssige overvejelser og hensyn samt i bankens interesse. Bestyrelsen har handlet inden for de skønsmæssige rammer, disse regler afstikker, såvel i forbindelse med den generelle tilrettelæggelse af bankens drift som ved konkrete bevillinger af de udlån, der indgår i sagen.

Der er ikke grundlag for at pålægge en bankbestyrelse et skærpet ansvar. Indførelse af et skærpet ansvar for så vidt angår et enkelt erhverv er et lovgivningsanliggende.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at bevise, at bestyrelsen ikke levede op til de standarder, der følger af de nævnte regler, og Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde.

/ - 366 -

Finansiel Stabilitet har ikke forsøgt at løfte bevisbyrden ved at gennemføre et syn og skøn, indhente en sagkyndig erklæring eller fremlægge oplysninger om branchekutymer dels vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen generelt har handlet anderledes end en ”bonus pater-bestyrelse” , dels for så vidt angår grundlaget for bevillinger af de enkelte udlånsengagementer, der indgår i sagen, herunder med hensyn til det materiale der har ligget til grund for hver enkelt bevilling.

Det fremgår af præmisserne i Bank 10-dommen, at domstolene i en situation, hvor det ikke ved syn og skøn, sagkyndige erklæringer eller udtalelser fra brancheorganisationer er belyst, hvilke krav der generelt kan stilles til et forsvarligt grundlag for en kreditgivning i en bank, skal udøve forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvet af bankens bestyrelse og direktion ved bevillingen af lån. De undtagelsestilfælde, der nævnes i Bank 10-dommen, nemlig hvor der er disponeret til fordel for et bestyrelsesmedlem eller et selskab kontrolleret af denne, har ingen betydning for denne sag. De anførte præmisser fra Bank 10-dommen skal tillægges væsentlig betydning ved vurderingen af ansvaret i den i sagen om Bank 1.

Højesteret har i dommen i UfR 2014.345 H fastslået, at ikke alle forhold, der kan betegnes som fejl, kan anses som ansvarspådragende. Ansvar pålægges kun, såfremt fejlen er af en vis grovhed, og såfremt denne grove fejl har forbindelse til det tab, der kræves erstattet. Hvis landsretten i denne sag er af den opfattelse, at bestyrelsen har begået fejl, kan disse ikke karakteriseres grove, og de har ikke haft nogen betydning for det tab, der kræves erstattet.

Ved vurderingen af bestyrelsens ansvar skal det tillægges betydelig vægt, at bestyrelsens ansvar efter lovgivningen er koncentreret til den overordnede ledelse af banken. Det fremgår direkte af den dagældende aktieselskabslovs § 54, stk. 3, at bestyrelsens opgave er begrænset til at påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres, mens det er direktionen, der skal sikre, at disse forhold er forsvarligt tilrettelagt og udført. Der henvises i den forbindelse til Vidne 32's forklaring om, at bestyrelsen ikke skal optræde som sagsbehandler.

Bestyrelsens ansvar skal bedømmes ud fra de relevante forhold på dispositionstidspunktet. Der skal derfor ved vurderingen af ansvaret lægges afgørende vægt på tidspunkterne for de enkelte lånebevillinger og på, at der i årene 2005-2007 var økonomisk højkonjunktur. Der

/ - 367 -

skal tillige lægges vægt på den effekt, den pludseligt opståede og uventede finanskrise fik på bankens muligheder for at fremskaffe likviditet, og på værdien af sikkerheder stillet i fast ejendom og/eller pantebreve med pant i fast ejendom.

Selvom der således ikke foreligger et ansvar for bestyrelsen, selv hvis landsretten mener, at der er begået fejl i forbindelse med kreditsagsbehandlingen, har Sagsøgte 6 bestridt, at Finansiel Stabilitet har dokumenteret, at det ud fra de givne omstændigheder var uforsvarligt at indstille de pågældende udlån til bevilling, der er blevet ydet blandt andet med grundlag i reviderede regnskaber underskrevet med blank påtegning af statsautoriserede revisorer. Det fremgår af en instruks fra Finanstilsynet, at en bank normalt kan lægge sådanne oplysninger uprøvet til grund for kreditgivningen.

Sagsøgte 6 og den øvrige del af bestyrelsen har ikke tilsidesat bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder §§ 43, 70-71, 75, 124, instrukser mv. Reglerne i lov om finansiel virksomhed er udtryk for en offentligretlig regulering af banksektoren og kan ikke påberåbes af Finansiel Stabilitet til støtte for en erstatningspåstand. Lovgiver fandt det således nødvendigt at indsætte en direkte hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 43a for, at blandt andet forbrugere kunne påberåbe sig reglen i lov om finansiel virksomhed § 43 om redelig og god forretningsskik. Dette viser, at andre regler i loven kun kan påberåbes af Finanstilsynet og give anledning til de sanktioner, der er hjemlet i loven.

En eventuel overtrædelse af lov om finansiel virksomhed og interne forretningsgange skal maksimalt tillægges vægt ved ansvarsbedømmelsen, hvis den pågældende mulige overtrædelse har haft betydning for det opståede tab og i øvrigt kan karakteriseres som en grov fejl, jf. herved blandt andet Bank 10-dommen. De pågældende regler i lov om finansiel virksomhed er endvidere formuleret i vage, generelle vendinger, der kan fortolkes på flere forskellige måder, og der skal udvises en meget stor grad af forsigtighed med hensyn til at fastslå et erstatningsansvar for eventuel overtrædelse af sådanne regler, jf. herved SØK’s udtalelse om strafansvar.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at bevise, at bestyrelsen havde kendskab til de forhold vedrørende manglende håndhævelse af kreditpolitikken, svagheder i kreditorganisationen, utilstrækkeligt grundlag for bevilling af udlån mv., som indgår i Finansiel Stabilitets argumentation. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde.

/ - 368 -

Finanstilsynet, hvis overordnede formål er at påse, at banker mv. drives i overensstemmelse med lovgivningen, har løbende overvåget overholdelsen af disse regler i lov om finansiel virksomhed samt interne regler, og tilsynet har ikke haft anledning til at gribe ind på anden måde end ved påbud, der alle er efterkommet, og ved risikooplysninger, som ikke er normgivende for en ansvarsbedømmelse. Der må ved bedømmelse af spørgsmålet om, hvorvidt disse banktekniske regler er tilsidesat, lægges betydelig vægt på Finanstilsynets løbende kontrol og manglende reaktion, ligesom der skal tages hensyn til Finanstilsynets særlige ekspertise og erfaring inden for dette område. Dette gælder også ved bedømmelsen af boniteten af de udlån, der indgår i sagen.

Bestyrelsen har påset, at banken havde en velfungerende organisation, herunder kreditorganisation. Bestyrelsen har herunder også løbende påset, at revisionen bekræftede dette i de årlige påtegninger. For så vidt angår bestyrelsens ansvar for bankens organisation kan der henvises til Memory Card-dommen gengivet i UfR 2015.2075 H, hvoraf det fremgår, at bestyrelsens ansvar i denne relation er begrænset til at påse, at der er etableret tilstrækkelige forretningsgange og procedurer i selskabet. Bestyrelsen har ikke ansvar for, hvorledes disse overordnede retningslinjer udføres i praksis.

Bestyrelsen har ikke i strid med lov om finansiel virksomhed §§ 185-187 aflagt ledelsesberetninger i 2005, 2006 og 2007, som ikke var retvisende. Finanstilsynet, der har modtaget årsrapporterne med ledelsesberetninger, har ikke haft bemærkninger, og bankens revision havde heller ikke kommentarer til udformningen af beretningerne.

Bestyrelsen har påset, at banken stedse havde et tilstrækkeligt kapitalberedskab. Der foreligger derfor ikke en overtrædelse af bestemmelserne i §§ 75 og 124 i lov om finansiel virksomhed. Der må i den forbindelse blandt andet lægges vægt på, at banken løbende har været i dialog med Finanstilsynet om solvensspørgsmålet, og at Finanstilsynet ikke har haft indvendinger mod de af banken endeligt indberettede solvensbehov.

Det fremgår af lovgivningen, at bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af banken. Bestyrelsen kan således ikke drages til ansvar for fejl, der begås i organisationen. Det gælder både med hensyn til generel tilrettelæggelse af bankens drift og for så vidt angår ekspeditioner i de enkelte sager så som tinglysning af sikkerheder, notering af pant i fordringer mv. Der henvises til det anførte i Bank 10-dommen om fejl begået ved lysning af fordringspant.

/ - 369 -

Det er ikke bestyrelsesmedlemmerne, der personligt skal påse, at banken drives i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, som bestyrelsen og lovgivningen har fastsat. Den lovpligtige kontrol udøves især gennem direktion og revision suppleret med de oplysninger, bestyrelsen løbende modtager fra Finanstilsynet blandt andet om resultatet af de årlige inspektioner. Som udgangspunkt kan bestyrelsen stole på, at oplysninger fra direktion, revision og Finanstilsynet er korrekte, jf. blandt andet udtalelsen fra SØK.

Direktionen er efter lovgivningen ansvarlig for den daglige drift af banken og i den forbindelse for overholdelse af de banktekniske regler i lov om finansiel virksomhed, herunder §§ 70 og 71. De oplysninger, bestyrelsen modtog fra direktionen, fremstod korrekte og fyldestgørende. Dette gælder både informationer om organisatoriske forhold og oplysninger i forbindelse med bevilling af udlån, herunder kreditindstillingerne.

Samtlige rapporter fra Intern Revision, ekstern revision og Finanstilsynet er blevet grundigt gennemgået og drøftet i bestyrelsen. I de tilfælde hvor der var grundlag for at foretage ændringer i organisation, sagsbehandling mv., har direktionen tilkendegivet, at der var taget de relevante skridt til forbedring af de påtalte forhold. Der skal særlig lægges vægt på, at bankens nye direktør efter sin tiltræden gennemgik udlånsporteføljen og forsikrede bestyrelsen om, at udlånenes bonitet var tilfredsstillende.

Der kan ikke pålægges bestyrelsen ansvar for beslutninger truffet på grundlag af indstillinger fra den nytiltrådte direktør, Sagsøgte 12. Som bekendt tiltrådte denne sin stilling den 1. juli 2007. I overensstemmelse med advokatundersøgelsen har Finansiel Stabilitet ikke anlagt en erstatningssag mod den nye direktør. Dette indebærer, at Finansiel Stabilitet er af den opfattelse, at den nye direktør ikke har handlet ansvarspådragende. I de tilfælde, hvor bestyrelsen har truffet en beslutning med grundlag i en indstilling fra direktionen efter dette tidspunkt, kan der derfor heller ikke pålægges bestyrelsen, der har fulgt en ansvarsfri indstilling fra direktionen, et ansvar.

/ - 370 -

manglende overholdelse af lovens mindstekrav til formuestørrelsen/kapitalkravet, manglende overholdelse af bestyrelsens forpligtelser i henhold til aktieselskabsloven og lov om finansiel virksomhed, brud på indberetningskrav til Finanstilsynet, andre lovovertrædelser, pålæg fra Finanstilsynet, som endnu ikke er efterlevet, de af Finanstilsynet krævede erklæringer i revisionsprotokollatet som revisor har bemærkninger til, forhold der medfører forbehold og/eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen, forretningsgange hvor der er et udtalt behov for at styrke de interne kontroller samt overskridelse af de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer. Revisionen har i de relevante år forsynet årsrapporterne med blank påtegning, revisionen har erklæret sig enig i målingen af de ti største udlån, revisionen har udtalt, at forretningsgange i banken var betryggende og fungerede, samt at der ikke forelå uopfyldte påbud fra Finanstilsynet. Bestyrelsen er derfor med rette gået ud fra, at der ikke forelå forhold omfattet af den nævnte bestemmelse i vejledningen.

Finanstilsynets kontrol med banken og tilbagemeldingerne til bestyrelsen i den forbindelse har endvidere på afgørende vis bestyrket bestyrelsens opfattelse af, at banken blev drevet på en fornuftig måde, at udlån var betryggende og forsvarlige mv. Bestyrelsen gør ikke gældende, at Finanstilsynets handlinger/mangel på samme medfører ansvarsfrihed, men alene at bestyrelsen er blevet bestyrket i sin opfattelse af, at banken blev drevet på sædvanlig og forsvarlig vis.

Sagsøgte 6 har bestridt, at antallet af sanktioner over for Bank 1 var større end gennemsnittet. Af besvarelsen af spørgsmål 24, almindelig del, ad § 8 stillet af Finansudvalget den 23. februar 2010, fremgår det, at Finanstilsynet i 2007-2009 har givet ca. 2.700 påbud til pengeinstitutter i gruppe 1-4 for overtrædelse af de relevante lovbestemmelser. Det er i øvrigt ikke antallet af sanktioner, der er afgørende i denne henseende, idet der skal ses på indholdet af de pågældende sanktioner. Størsteparten af sanktionerne over for Bank 1 i årene 2005-2008 har efter Sagsøgte 6's opfattelse ikke vedrørt forhold, der har betydning for det tab, der kræves erstattet. Samtlige påbud er i øvrigt opfyldt. Dertil kommer, at størsteparten af påbud og risikooplysninger mv. hidrører fra inspektionen i 2005, og de der påtalte forhold blev efterfølgende udbedret. Allerede af den grund kan de ikke have haft indflydelse på det tab, Finansiel Stabilitet kræver erstattet under denne sag. Risikooplysningerne og påbuddene fra 2005 – bortset fra forholdet om presserende sager – blev heller ikke gentaget efter inspektionerne i 2006 og 2007. Der skal tages betydeligt hensyn til Finanstilsynets holdning til de elementer, der indgår i sagen,

/ - 371 -

blandt andet fordi Finanstilsynet har den højeste ekspertise inden for dette område, og fordi Finanstilsynets arbejde, dels den løbende kontrol dels de konkrete inspektioner, sker på et omfattende grundlag, hvor alt materiale af relevans bliver overbragt til tilsynet. Bestyrelsen har således med rette kunnet opfatte, at banken var på sikker grund, blandt andet fordi Finanstilsynet ikke har fundet anledning til at anvende reglerne i lov om finansiel virksomhed §§ 349 og 350. Det indgår herunder også, at banken var under skærpet tilsyn, hvilket i overensstemmelse med forklaringen fra Vidne 13 indebar, at der efter tilsynets opfattelse var en betydelig risiko for, at banken ikke kunne overleve. Dette blev ikke meddelt bestyrelsen, og der blev ikke af Finanstilsynet givet påbud f.eks. efter lov om finansiel virksomhed §§ 349 eller 350, risikooplysninger eller lignende af et konkret indhold om denne risiko.

Bestyrelsen kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl eller ufuldstændigheder i det udarbejdede materiale, og bestyrelsen har ikke en pligt til at kontrollere grundlaget for en kreditindstilling eller at foretage selvstændige analyser af de enkelte elementer i indstillingerne, herunder af likviditeten i pågældende projekt. Det gøres ex tuto gældende, at det påhviler Finansiel Stabilitet at bevise, at det under de givne omstændigheder har været uforsvarligt at indstille pågældende lån til bevilling, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Finansiel Stabilitet har i fravær af syn og skøn og sagkyndige vurderinger mv. alene henvist til nogle rapporter udarbejdet af Bank 7 og Bank 6. Disse redegørelser og rapporter indeholder ikke dokumentation for, at det var uforsvarligt at yde det pågældende lån på det tidspunkt, lånet blev ydet. Der er desuden tale om efterrationaliseringer foretaget på et tidspunkt, hvor bankens forlis måtte fremstå som truende eller åbenbart. Redegørelserne siger intet om de relevante forhold på tidspunktet

/ - 372 -

for bevillingen, og erklæringer af omhandlede art og karakter kan i øvrigt ikke erstatte et uvildigt skøn eller lignende.

Finansiel Stabilitet har i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om uforsvarlig långivning navnlig fremhævet antallet af blanco-engagementer. Antallet af blanco-engage- menter i Bank 1 oversteg imidlertid ikke det gennemsnitlige antal i danske banker. Det påhviler således Finansiel Stabilitet at bevise, at dette var tilfældet, og denne bevisbyrde er ikke løftet, jf. herved Finanstilsynets notat af 13. januar 2014, hvoraf det fremgår, at blanco- engagementer i samtlige danske pengeinstitutters 50 største engagementer udgjorde mellem 73 % og 36 %. Finansiel Stabilitet overser desuden tilsyneladende i denne sammenhæng de særlige regler, der gælder for opgørelse af blanco-elementet, hvor f.eks. værdien af kautioner selv fra en multimillionær ikke medregnes, når sikkerhedsværdien vurderes. Finansiel Stabilitet har endvidere fokuseret på, at mange af de regnskaber der dannede grundlag for bevilling af udlån, indeholdt opskrivninger af aktiver, specielt fast ejendom. Bankens medarbejdere har imidlertid med rette kunnet lægge et revideret årsregnskab forsynet med en blank revisionspåtegning til grund for lånebehandlingen, jf. Finanstilsynets håndbog for pengeinstitutter om indregning og måling af udlån og garantier. Et aktiv der er opskrevet, er, under forudsætning af at der foreligger en blank påtegning fra en autoriseret eller registreret revisor, udtryk for, at denne har foretaget de undersøgelser, der er nødvendige for at konstatere, at der er reel økonomisk baggrund for den pågældende opskrivning. Et opskrevet aktiv er lige så godt som andre aktiver i et selskabs balance. For at en årsrapport er retvisende, skal konjunkturbestemte værdistigninger endvidere, afspejles i opskrivninger/nedskrivninger.

Finansiel Stabilitet har hævdet, at der i mange tilfælde ikke var foretaget likviditetsanalyser. En revisors underskrift på et regnskab er ensbetydende med, at der foreligger en going concern, og at revisor i den forbindelse naturligvis har vurderet, at likviditeten er tilstrækkelig til at gennemføre den drift, der er forudsat ved hans blanke påtegning. Finansiel Stabilitet har ikke påvist, hvilken betydning dette forhold har haft for det tab, der kræves erstattet.

Finansiel Stabilitet har under sagen gjort gældende, at der foreligger OIV på alle udlån, hvor der kan konstateres overtræk, og at dette burde have ført til yderligere nedskrivninger eller særlig opmærksomhed fra bestyrelsens side. Sagsøgte 6 bestrider dette. Selvom der konstateres overtræk på et givet engagement, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at

/ - 373 -

der foreligger OIV. Sagsøgte 6 henviser i den forbindelse til udtalelser fra skønsmændene og præmisserne i Bank 4-sagen. Det forhold, at Finanstilsynet kun en enkelt gang i forbindelse med undersøgelsen i 2005 har påtalt et overtræk i relation til et udlån, der var omfattet af lov om finansiel virksomhed § 78, må tages som udtryk for, at overtræk er af mindre betydning for bankens drift. Finansiel Stabilitet gjorde desuden i Bank 4-sagen til støtte for sin påstand gældende, at overtræk ikke i sig selv var ensbetydende med OIV. Denne udtalelse om et rent faktisk forhold må være bindende for Finansiel Stabilitet også under denne sag. Subsidiært må forholdet føre til, at der påhviler Finansiel Stabilitet en tung bevisbyrde for, at det af Finansiel Stabilitet hævdede i Bank 4-sagen, og det retten dengang erklærede sig enig i, ikke længere er gældende. Endelig er det bestridt, at Finansiel Stabilitet har ført bevis for dette forholds betydning for det opståede tab.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bestyrelsen har handlet uforsvarligt ved gennem en længere periode at have accepteret et større antal presserende bevillinger, altså bevillinger foretaget af direktion/kreditudvalg/Team Kredit, forinden bestyrelsen havde taget stilling til bevillingen, jf. kreditinstruksens pkt. 2.8. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke ført bevis for, at interne regler derved er blevet tilsidesat. Ordet ”presserende” er ikke et veldefineret begreb og kan forstås forskelligt fra person til person, hvorfor det ikke er muligt entydigt at fastslå, om den pågældende regel er tilsidesat. Dertil kommer, at der forelå en fornuftig, forretningsmæssig begrundelse for anvendelse af disse presserende bevillinger, nemlig konkurrencehensyn. Det var et moment, som SØK lagde vægt på i forbindelse med vurderingen af de strafferetlige aspekter. For det tilfælde at der foreligger en overtrædelse af en intern regel, er reglen imidlertid af en sådan art, at den ikke kan påberåbes af Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet fremhævede gennem en længere periode alene dette forhold i form af en risikooplysning og gav først i 2008 påbud. Dette skete i øvrigt på et tidspunkt, hvor banken allerede havde taget skridt til at undgå presserende bevillinger, jf. Sagsøgte 12s forklaring og det såkaldte ”nytårsbrev” af 22. januar 2008 til samtlige filialdirektører samt referaterne fra bestyrelsesmøderne den 24. januar 2008 og 8. februar 2008. Hvis der foreligger en overtrædelse af kreditinstruksen, har dette ikke haft nogen betydning for det tab, der kræves erstattet under sagen, jf. præmisserne i Bank 10-dommen og det af Højesteret anførte i UfR 2014.345 H. Grundlaget for beslutningerne i presserende tilfælde var det samme som i tilfælde, hvor der inden udbetaling af lånet var sket forelæggelse for bestyrelsen. Vidne 32 har under sin forklaring endvidere udtrykt, at der ikke er bevis for, at dette forhold har haft nogen betydning for de pågældende engagementer.

/ - 374 -

Det er bestridt, at bestyrelsen har pådraget sig et ansvar i forbindelse med bankens salg af egne aktier til kunder. Finansiel Stabilitet har til støtte for påstanden vedrørende bestyrelsens ansvar i denne sammenhæng henvist til to salgsbreve til kunder i henholdsvis 2006 og 2007. Disse salgsbreve har imidlertid ikke forudgående været forelagt bestyrelsen til godkendelse på et bestyrelsesmøde. Dertil kommer, at salgskampagner af denne art vedrører den daglige drift og således ligger klart uden for de opgaver, der påhviler en bestyrelse. Det var i øvrigt ikke indholdet af disse salgsbreve, der var afgørende for afgørelserne fra Pengeinstitutankenævnet. Det var rådgivningen i forbindelse med salget, blandt andet det forhold at der ikke var udarbejdet risikoprofiler, og at hele friværdien blev anvendt til belåning og køb af aktier i banken. Bestyrelsen har intet haft med denne rådgivning af gøre. Det ene salgsbrev indeholder i øvrigt en opfordring til et rådgivningsmøde, inden der købes aktier, og det andet indeholder en klar og utvetydig advarsel om, at der er en risiko for, at kunden taber pengene, samt at købet i øvrigt er på eget ansvar. Finanstilsynet gennemførte i efteråret 2006 undersøgelse vedrørende bankens overholdelse af god skik for finansielle virksomheders rådgivnings- og oplysningsforpligtelser og fandt, at banken overholdt reglerne om god skik for finansielle virksomheder. Ansvaret skal vurderes ud fra forholdene i 2006 og 2007, hvor der ikke gjaldt et forbud mod bankers salg af egne aktier. Det er fast praksis i Pengeinstitutankenævnet, at det ikke er ansvarspådragende for en bank, såfremt banken ikke har rådgivet om den almindelige risiko, der er forbundet ved investering i aktier, idet denne risiko er almindelig kendt af alle. Et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med salg af aktier til bankens kunder er endvidere bortfaldet på grund af forældelse.

Det er bestridt, at bestyrelsen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med Aktiv Boliginvest. Finansiel Stabilitet gør gældende, at bestyrelsen har godkendt de støttebilag, som bankens medarbejdere anvendte til brug for den mangelfulde rådgivning om Aktiv Boliginvest. Dette bestrides. Der er tale om et rent driftsmæssigt forhold, og det ligger uden for bestyrelsens pligter i detaljer at gennemgå materiale af denne art. Selvom materialet måtte være bestyrelsen bekendt, kan passivitet over for dette ikke udlægges som en blåstempling af pågældende bilag eller sidestilles med ond tro med hensyn til kampagnens forhold til lovgivningen. Et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med Aktiv Boliginvest er endvidere bortfaldet på grund af forældelse.

/ - 375 -

De udsagn, som Finansiel Stabilitet har fremsat under Bank 4-sagen vedrørende faktiske omstændigheder, der har betydning for bedømmelsen af ansvaret i denne sag, indebærer endvidere, at Finansiel Stabilitet er bundet af disse udsagn, subsidiært påhviler der Finansiel Stabilitet en tung bevisbyrde for, at forholdene er anderledes end anført af Finansiel Stabilitet i Bank 4-sagen og accepteret af retten.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at føre bevis for, at det er ansvarspådragende forhold fra bestyrelsens side, der er årsag til det lidte tab, som der kræves erstatning for under denne sag. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde. Der er ikke et retligt grundlag for at vende bevisbyrden for årsagsforbindelse om, jf. herved Højesterets dom i sagen om E-huset i UfR 2014.1346.

Under Bank 4-sagen gjorde Finansiel Stabilitet desuden gældende, at behovet for yderligere nedskrivninger i banken først opstod i juli 2008, at dette kom uventet for bestyrelsen, og at årsagen var finanskrisen. Dette synspunkt gav Østre Landsret Finansiel Stabilitet medhold i. Under den nu anlagte sag er Finansiel Stabilitet bundet heraf, og subsidiært må forholdet føre til, at der påhviler Finansiel Stabilitet en tung bevisbyrde for, at det ikke var rigtigt, hvad Finansiel Stabilitet hævdede over for Østre Landsret i Bank 4-sagen.

Årsagen til bankens økonomiske problemer og dermed det tab, der kræves erstattet under denne sag, var en likviditetskrise – et likviditetspres – i juni-juli måned 2008 forårsaget af den finansielle krise. Dette likviditetsproblem medførte, at banken måtte henvende sig til Bank 3 for at få en tidsubegrænset og beløbsmæssig ubegrænset garanti for tilførsel af likviditet. Denne facilitet blev stillet til rådighed for banken på flere vilkår, blandt andet at banken skulle sælges. Samtidig kunne det konstateres, at finanskrisen havde

/ - 376 -

ført til, at markedet for erhvervsejendomme var frosset til, jf. blandt andet Vidne 12's forklaring. Det følger endvidere af denne forklaring, at da KPMG i august 2008 skulle vurdere nedskrivningsbehovet i banken, blev dette på grund af nævnte forhold markant højere end ved åbningsbalancen pr. 1. januar 2008. Årsregnskabet for 2007 var underskrevet uden forbehold af Bank 1's revisorer. Det var kontrolleret af KPMG, der efter at have været dybt nede i blandt andet samtlige udlånsengagementer erklærede sig enig i, at regnskabet var korrekt. Finanstilsynet havde undersøgt en række af de store udlån – ca. 30 – i december måned 2007 alene med den følge, at Finanstilsynet krævede to mindre nedskrivninger vedrørende Møllegården og Boligplan. Dertil kommer, at Finansiel Stabilitet under Bank 4- sagen gav udtryk for, at årsregnskabet for 2007 var korrekt. På denne baggrund gør Sagsøgte 6 gældende, at årsagen til det tab, der kræves erstattet under denne sag, var bankens likviditetsproblemer, ikke et solvensproblem, sammenholdt med Bank 3's krav om salg af banken og virkningerne på ejendomsmarkedet af den finansielle krise. Krisens indtræden og effekt kunne ikke forudses af bestyrelsen.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at føre bevis for, at det påståede tab er en påregnelig følge af en ansvarspådragende adfærd fra bestyrelsens side. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde. Det påståede tab er ikke en påregnelig følge af Sagsøgte 6's og de øvrige sagsøgtes adfærd. Bestyrelsen kunne med rette gå ud fra, at sædvanlige tab kunne absorberes af bankens egenkapital, idet der via solvensbehovet var taget behørig højde for den almindelige risiko ved bankdrift. Solvensbehovet tager ikke højde for så ekstraordinære og upåregnelige forhold som finanskrisen. Det er heller ikke sædvanligt, at forhold af den art indgår i bedømmelsen af en banks solvensbehov. Det var desuden en offentlig støtteordning (bankpakken), der reddede Bank 19 fra en konkurs.

Med hensyn til Finansiel Stabilitets anbringender om mangler ved organisationen, procedurer mv. har Sagsøgte 6 gjort gældende, at det ligger uden for en almindelig bestyrelses erkendelse, at forhold af denne art kan føre til et tab på 1 mia. kr., ligesom det ligger uden for bestyrelsens erkendelse, at bevilling af udlån udløser tab, der er eksorbitant større end det, der kan rummes inden for de foretagne nedskrivninger og de reservationer, der indgår i opgørelsen af bankens solvensbehov. Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at Finansiel Stabilitet på grund af forhold, for hvilke bestyrelsen kan gøres ansvarlig, har lidt et økonomisk tab svarende til det påstævnte beløb. Det påhviler Finansiel Stabilitet at kunne bevise størrelsen af det økonomiske tab,

/ - 377 -

der er forårsaget af bestyrelsens ansvarspådragende adfærd. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde. Finansiel Stabilitet har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at banken har lidt et tab af en given størrelsesorden. Finansiel Stabilitet har heller ikke hverken bevist eller sandsynliggjort, at en del af dette tab hidrører fra bestyrelsens handlinger eller undladelser, og heller ikke hvilken andel der i givet fald er tale om. Finansiel Stabilitet har skønnet, at den andel af et eventuelt tab, der hidrører fra bestyrelsen, overstiger det påstævnte beløb, men uden at Finansiel har bevist et grundlag for dette vilkårlige skøn. Finansiel Stabilitet har heller ikke præsenteret et faktisk grundlag, der gør det muligt for retten at opgøre det relevante tab skønsmæssigt.

Sagsøgte 6's ansvar skal i givet fald bortfalde eller lempes i medfør af selskabslovens § 363, stk. 1, og erstatningsansvarslovens § 24. Lempelsesreglerne er indsat i lovgivningen med det formål at forhindre, at en erstatning bliver ruinerende for en skadevolder. Bestemmelserne kan anvendes, selv om Sagsøgte 6 ikke under sagen har fremlagt oplysninger om sine økonomiske forhold. Ved bedømmelsen af lempelsesreglerne skal der tages hensyn til, at Finansiel Stabilitet har givet udtryk for, at sagen alene føres af præventive årsager.

Sagsøgte 6 har under sagen et modkrav, der fremsættes til kompensation på 50 mio. kr. med tillæg af de omkostninger, der måtte være forbundet med at føre sagen. Modkravet er begrundet i, at Bank 1 og nu successoren Finansiel Stabilitet ikke har sikret, at en bestyrelsesansvarsforsikring blev opretholdt. Der er derved begået en forsætlig eller groft uagtsom handling over for bestyrelsen. Det påhviler derfor Finansiel Stabilitet, som indtræder i Bank 1's stilling i denne sammenhæng, at bevise, at den manglende forsikringsdækning ikke har haft nogen betydning for Sagsøgte 6 under denne sag. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde, og følgen er, at Sagsøgte 6 og de øvrige bestyrelsesmedlemmer skal stilles, som om forsikringen var i kraft.

Såfremt landsretten måtte være enig med Finansiel Stabilitet i, at direktionen (Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3) har handlet ansvarspådragende, kan det konstateres, at de pågældende ikke har opfyldt de pligter, de har over for bestyrelsen. I det indbyrdes forhold er de derfor nærmere til at bære risikoen for det endelige tab end bestyrelsen. For det tilfælde at Østre Landsret måtte være enig i det billede, Finansiel Stabilitet har søgt at tegne omkring revisionens arbejde, kan det konstateres, at revisionen ikke har opfyldt de pligter, revisionen har over for bestyrelsen. Revisionen er derfor

/ - 378 -

nærmere end bestyrelsen til i et indbyrdes opgør at bære den endelige risiko for det tab, der kræves erstattet under sagen.

Det er heller ikke klart, i hvilket omfang Finansiel Stabilitets erstatningskrav omfatter tilskrevne bankrenter eller gebyrer og provision. Finansiel Stabilitet har endvidere ikke forklaret, hvordan bankens låneengagementer ifølge den daglige ledelse, herunder Sagsøgte 12 frem til juni 2008, ikke ville føre til større tab, hvordan bankens låneengagementer ifølge den interne og eksterne revision, Finanstilsynet og skønsmændene i Bank 4-sagen var korrekt målt i årsrapporten for 2007, hvor der ikke var væsentlige nedskrivninger, samt hvordan bankens låneengagementer på nær to engagementer, der konkret blev nedskrevet i årsrapporten for 2007, efter Finanstilsynets gennemgang i december 2007 blev tildelt karakteren 2a eller 2b på tilsynets bonitetsskala svarende til engagementer uden nedskrivningsbehov, hvilket udelukker uforsvarlighed ved engagementernes bevilling.

/ - 379 -

Finansiel Stabilitet har ikke ført bevis for, at Sagsøgte 7 culpøst har medvirket til uforsvarlige lånebevillinger. For så vidt angår lånebevillinger i allerede eksisterende låneengagementer skal der tages højde for, at sådanne bevillinger var nødvendige for at afværge risiko for tab, der allerede var til stede for banken. Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret noget tab, der står i forbindelse med uforsvarlig og culpøs bevilling af låneengagementer. Finansiel Stabilitet har undladt at fremlægge dokumenter, der belyser samtlige omstændigheder ved lånebevillingerne, herunder eventuelle afledede fordele for banken. Allerede derfor har landsretten ikke noget samlet grundlag for de enkelte lånebevillinger og dermed intet grundlag for en konklusion om, at de skulle være culpøse. De tab, som måtte være opstået, skyldes enten udefrakommende og uforudseelige omstændigheder eller Finansiel Stabilitets forsømmelse med tabsbegrænsning.

Skulle Finansiel Stabilitet kunne påvise uforsvarlige forhold ved lånebevillinger, der kan tilregnes Sagsøgte 7, kan tabet herved ikke indbefatte mistede indtægter vedrørende rente, gebyr og provision, som er tilskrevet engagementet. En korrekt erstatningsretlig opgørelse af tabet i de enkelte engagementer må endvidere føre til fradrag af den indtægt, som banken faktisk opnåede gennem kundens tidligere betalinger.

Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, at der er årsagsforbindelse mellem dispositioner, der måtte kunne tilregnes Sagsøgte 7 som culpøse, og det tab som Finansiel Stabilitet kræver erstattet.

Sagsøgte 7 har bestridt de nye krav og anbringender, som Finansiel Stabilitet har fremført ved det afsluttende processkrift af 14. august 2015, herunder vedrørende aktiesalgskampagne og Aktiv Boliginvest. De nye krav, anbringender og beviser, skal afskæres, fordi det anførte er fremkommet for sent, og fordi det ikke er undskyldeligt, at de ikke er fremkommet på et tidligere tidspunkt. De omhandlede nye krav er desuden for længst forældet efter reglerne i forældelsesloven. Det gælder i særdeleshed i forhold til Finansiel Stabilitets standpunkt om indtræden i aktionærers retsstilling, at ingen af de nævnte aktionærer eller Forbrugerombudsmanden har gjort noget for at afbryde forældelse i forhold til de sagsøgte under nærværende sag. Finansiel Stabilitet kan ikke opnå bedre ret end de pågældende aktionærer. Finansiel Stabilitet kan ikke undskylde sig med den påstand, der oprindelig var nedlagt som påstand 2, idet denne ikke på nogen måde har haft en præcision, der kan erstatte en korrekt nedlagt påstand. Der er intet oplyst, der

/ - 380 -

kan understøtte, at der foreligger ansvarspådragende forhold, der kan tilregnes Sagsøgte 7 som culpøse med hensyn til aktionærernes krav. Der er intet oplyst eller dokumenteret om det tab, som banken måtte have lidt, hvorved bemærkes, at banken i hvert fald ikke har lidt noget tab ved at sælge egne aktier til andre aktionærer eller ved at sælge værdipapirer til bankens kunder. Banken har ved salget opnået en indtægt, der mindst modsvarer, hvad banken efterfølgende måtte have betalt i forbindelse med det forlig, som Finansiel Stabilitet påberåber sig. Finansiel Stabilitet har på egen hånd og uden forudgående at indhente de sagsøgtes samtykke indgået et forlig. Det er bestridt, at der var grundlag for at indgå dette forlig, og Finansiel Stabilitet har herved påført banken en unødvendig udgift.

Finansiel Stabilitet har ved forsømmelse været årsag til, at Sagsøgte 7 ikke er dækket af bestyrelsesansvarsforsikringen i Codan, der havde en dækningssum på 50 mio. kr.

Hvis Østre Landsret måtte finde, at Sagsøgte 7 har pådraget sig erstatningspligt, skal ansvaret bortfalde i sin helhed, subsidiært delvist, henset til, at Sagsøgte 7 er en privatperson, jf. selskabslovens § 363, og den almindelige lempelsesregel i erstatningsansvarslovens § 24, hvorved det også må tages i betragtning, at Finansiel Stabilitet indtil videre har opnået en betydelig fortjeneste via bankernes bidrag til Finansiel Stabilitets virksomhed med at afvikle nødlidende banker.

Finansiel Stabilitet har ikke fremført nogen konkret begrundelse for, at Sagsøgte 7 kan bebrejdes ansvarspådragende dispositioner eller forsømmelser, der kan begrunde Finansiel Stabilitets krav om, at Sagsøgte 7 skal betale 1 mia. kr. i erstatning.

Finansiel Stabilitet har først i det afsluttende processkrift af 14. august 2015 anført en konkret søgsmålsbegrundelse i forhold til Sagsøgte 7. Sagsøgte 7 opfordrede allerede i svarskriftet Finansiel Stabilitet til at redegøre for den præcise begrundelse for, at sagsøge Sagsøgte 7 med et erstatningskrav på 1 mia. kr. Begrundelsen i processkriftet af 14. august 2015 indeholder ikke en sådan præcision, men må anses for en udtømmende redegørelse for de konkrete bebrejdelser mod Sagsøgte 7. Finansiel Stabilitet har gennem de overordnede anbringender om

/ - 381 -

erstatningsansvar for Sagsøgte 7 intet konkret angivet om, hvad der skal føre til, at han skulle have pådraget sig erstatningspligt.

Finansiel Stabilitets sag er i øvrigt præget af en mængde bebrejdelser i overordnet form uden at skelne mellem de sagsøgte og uden konkret at forbinde disse bebrejdelser med oplysninger om konkrete dispositioner eller forsømmelser, der kan tilregnes de enkelte sagsøgte under sagen. Sagsøgte 7's systematiske og minutiøse gennemgang af sagens konkrete oplysninger i det sammenfattende processkrift påviser, at der ikke foreligger nogen konkret uforsvarlige dispositioner eller forsømmelse, der kan tilregnes ham.

Sagsøgte 7 var medlem af bankens bestyrelse. Han skal derfor bedømmes på baggrund af det, som passerede på bestyrelsesmøderne.

Sagsøgte 7 har gennemgået samtlige faktiske oplysninger vedrørende det bestyrelsesarbejde, som han har deltaget i, og i den forbindelse fremført konkrete opfordringer til Finansiel Stabilitet om, præcis hvad Finansiel Stabilitet vil bebrejde Sagsøgte 7 med hensyn til enkelte bestyrelsesmøder og med hensyn til perioderne mellem de enkelte bestyrelsesmøder. Disse opfordringer er ikke blevet besvaret. Finansiel Stabilitet er i overensstemmelse med den søgsmålsbegrundelse, der fremgår af processkriftet af 14. august 2015, ikke i stand til at give en konkret begrundelse, der har erstatningsretlig gyldighed.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt der er grundlag for at fremføre erstatningsretlig bebrejdelse over for Sagsøgte 7 med hensyn til påståede uforsvarlige dispositioner eller forsømmelser i dennes egenskab af medlem af bestyrelsen, skal det tages i betragtning, at det er helt usandsynligt og urealistisk, at et bestyrelsesmedlem i en bank selve den dag, hvor den pågældende indvælges, ville kunne erhverve sig et kendskab til bankens forhold, der sætter vedkommende i stand til at erkende og foreslå korrigerende foranstaltninger, ændring af praksis, ændring af strategi eller lignende. Et nytiltrådt bestyrelsesmedlem skal levnes tid og mulighed for at sætte sig ind i forholdene. Ligeledes er der ikke noget krav om, at et bestyrelsesmedlem for en bank såvel umiddelbart ved dettes indtræden som senere skal erhverve sig et kendskab, der svarer til det kendskab, som gælder for den daglige ledelse gennem dennes daglige tilstedeværelse, den interne og eksterne revision

/ - 382 -

gennem udførelsen af revisionen og Finanstilsynet gennem inspektioner og drøftelser med bankens daglige ledelse.

Bestyrelsen kan som udgangspunkt lægge de oplysninger til grund, som den daglige ledelse og den interne og eksterne revision pligtmæssigt skal give til bestyrelsen, ligesom bestyrelsen med rette må gå ud fra, at Finanstilsynet vil gøre opmærksom på forhold, som den konstaterer gennem inspektioner og drøftelser med den daglige ledelse, og som tilsynet vil sikre er bestyrelsen bekendt.

Finansiel Stabilitet har henvist til, at Sagsøgte 7 fra sin indtræden i bestyrelsen den 1. marts 2006 havde fuldt samme muligheder for at stemme imod enhver ny kreditbevilling eller forlængelse af eksisterende kreditter. Sagsøgte 7 havde ligeledes samme mulighed for at stille kritiske spørgsmål, bede om supplerende oplysninger eller foranstalte undersøgelser mv. som øvrige bestyrelsesmedlemmer. Kort efter at Sagsøgte 7 tiltrådte bestyrelsen, modtog han og den øvrige bestyrelse flere kraftige advarsler og kritiske rapporter fra Finanstilsynet og Fondsrådet. Fondsrådet påbød således banken at omgøre eller korrigere 2005-regnskabet, jf. afgørelserne af 24. maj 2006 og 27. juli 2006, og udtalte alvorlig kritik af forløbet med afklaring af gruppevise nedskrivninger for 2005, herunder med påtale af bankens skiftende oplysninger om de reelle tal, jf. Finanstilsynets brev af 22. august 2006. I efteråret 2006 iværksatte Finanstilsynet desuden en undersøgelse af banken og konstaterede et behov for et betydeligt øget solvensbehov ud over lovens minimum, jf. Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007. Dette var blandt andet begrundet med, at banken pr. 30. september 2006 havde den laveste kernekapitalprocent (6,6 %) og den tredjelaveste solvensprocent (8,9 %) blandt institutterne i gruppe 1-3. Banken var ligeledes kendetegnet ved en høj udlånsgearing på 1,535 % målt på udlån og garantier i forhold til kernekapital, hvilket er den tredjehøjeste procent blandt gruppe 1-3-institutterne. Desuden havde banken en høj udlånsvækst, stor andel af store engagementer og lav overdækning på likviditet. Finanstilsynet påpegede tillige, at banken havde en meget høj andel af efterbevillinger og en markant eksponering over for udlån til ejendomssektoren. Henover perioden fra december 2006 til februar 2007 overtrådte banken endvidere lov om finansiel virksomhed og en dispensation i henhold hertil i forhold til en kredit til CenterPlan. På den baggrund var det, eller burde det efter Finansiel Stabilitets opfattelse være åbenbart for Sagsøgte 7, at det ikke var en normalt drevet bank, han var indtrådt i bestyrelsen af, men en bank, der førte en højst risikabel kreditpolitik, uden at banken havde en

/ - 383 -

organisation, der var i stand til at følge med. Sagsøgte 7 burde derfor lige såvel som den øvrige bestyrelse have foretaget sig langt mere langt tidligere, end han gjorde.

Finansiel Stabilitet har i stævningen desuden anført en række bebrejdelser over for bankens medarbejdere. Sagsøgte 7 var imidlertid ikke medarbejder i banken, men bestyrelsesmedlem. Finansiel Stabilitet er enig i, at de bebrejdelser, der kan fremføres direkte over for medarbejdere i banken, ikke kan gøres gældende over for Sagsøgte 7.

Hvis Finansiel Stabilitet vil gøre gældende, at Sagsøgte 7 har et overordnet ansvar for de forhold, som Finansiel Stabilitet bebrejder bankens medarbejdere, må Finansiel Stabilitet påvise konkret i forhold til gennemgangen af Sagsøgte 7's bestyrelsesvirke, præcist hvornår og hvorledes Sagsøgte 7 blev gjort bekendt med forhold som beskrevet af Finansiel Stabilitet eller burde være blevet bekendt hermed. Derudover skal Finansiel Stabilitet konkret forklare, hvad Sagsøgte 7 kunne have udvirket med hensyn til at ændre de forhold, som Finansiel Stabilitet vil kritisere, og at han derved kunne have forhindret tab for banken. Sagsøgte 7 medvirkede aktivt til ansættelse af en ny direktør. I den forbindelse medvirkede han aktivt til en ændring af bankens strategi med et ændret fokus på blandt andet netop bankens udlånsstrategi og forbedret risikostyring.

Gennemgangen af Sagsøgte 7's bestyrelsesvirke viser, at der ikke har været fremlagt oplysninger for Sagsøgte 7 om, at de enkelte filialer i alt væsentlighed blev målt på indtjening og alene i begrænset omfang på risikoprofil. Der har været beslutninger om medarbejderaktier. Det er ikke usædvanligt, at erhvervsvirksomheder, herunder banker, har ordninger med medarbejderaktier og heri ligger intet uforsvarligt forhold. Selvom det skulle blive bevist, at de enkelte filialer blev målt på indtjening, kan dette ikke føre til nogen konklusion om, at nogen – ej heller den daglige ledelse – har handlet ansvarspådragende. Der er intet mærkværdigt i, at de enkelte afdelinger i en erhvervsvirksomhed måles på deres indtjening. At filialerne kun i begrænset omfang blev målt på deres risikoprofil, er et meningsløst udsagn. De enkelte filialers resultater indregner nemlig de tab, der må konstateres med hensyn til filialens engagementer. Derfor er risikoen ved de enkelte engagementer uløseligt forbundet med filialens indtjening, og et fokus herpå medfører automatisk et fokus på filialens risikoprofil.

/ - 384 -

Der blev ikke for bestyrelsen forelagt regnskaber eller budgetter delt op på de enkelte filialer. Der kan ikke fremføres nogen bebrejdelse i den anledning. Det er sædvanligt, at den interne rapportering ikke er opdelt på de enkelte filialer. Der var en målsætning for selve banken, budgettet, som blev fastsat af bestyrelsen. Bankens budget var heller ikke opdelt på de enkelte filialer.

Sagsøgte 7 har hverken ud fra den månedlige regnskabsrapportering eller ud fra budgettet kunnet eller burdet konstatere spørgsmål om ”belønninger og bonusser” , som skulle have påvirket kreditkulturen i banken på en forkert måde. Han har ingen oplysning fået om, at de enkelte filialer udelukkende blev målt på deres indtjening på en uforsvarlig måde. Hertil kommer, at såfremt der i de enkelte filialer skulle have været sådanne kritisable forhold, som Finansiel Stabilitet hævder, så er det utænkeligt, at det skulle være undgået den interne og eksterne revisions opmærksomhed. Der er imidlertid intet spor i revisionsprotokoller eller andre meddelelser fra den interne eller eksterne revision om, at det skulle forholde sig som påstået. Skulle Finansiel Stabilitet kunne føre bevis for de påståede kritisable forhold i de enkelte filialer, så skal Finansiel Stabilitet føre bevis for, at bankens bestyrelse, herunder Sagsøgte 7, kendte eller burde kende hertil. Der er imidlertid intet i de oplysninger, der er tilgået bestyrelsen fra den daglige ledelse, den interne og eksterne revision eller Finanstilsynet, der giver holdepunkt for at mene, at bestyrelsen skulle have været bekendt med sådanne kritisable forhold.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bankens daglige ledelse i kraft af deltagelse i kreditudvalg, lederrådsmøder, kredithøringer og i al almindelighed via den daglige drift har haft en sådan indsigt og kendskab til forholdene vedrørende kritik af de enkelte medarbejdere i banken, at det ikke alene må anses for utvivlsomt, at bankens direktion og bestyrelse har været bekendt med forholdene, men tillige kan lægges til grund at direktionen og bestyrelsen enten har tilskyndet aktivt hertil eller bevidst undladt at gribe ind. Finansiel Stabilitet nævner her bankens daglige ledelses deltagelse i kreditudvalg, lederrådsmøder, kredithøringer og indsigt i forbindelse med den almindelige daglige drift. Sagsøgte 7 var ikke i bankens daglige ledelse. Han har ikke deltaget i kreditudvalg, lederrådsmøder, kredithøringer mv., og han skulle heller ikke deltage i sådan mødevirksomhed. Finansiel Stabilitet kan ikke påvise konkrete omstændigheder, der kan understøtte dette anbringende, og det må derfor lægges til grund, at Finansiel Stabilitet ikke har nogen bebrejdelse at fremføre over for Sagsøgte 7 på dette punkt.

/ - 385 -

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bestyrelsen ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til lov om finansiel virksomhed § 71 og den dagældende aktieselskabslovs § 54. Bestyrelsen har således ikke foretaget behørigt tilsyn med, at de af bestyrelsen godkendte forretningsgange rent faktisk er blevet efterlevet, ligesom bestyrelsen på trods af de oplysninger om den faktiske sagsbehandling og manglerne herved, der tilgik bestyrelsen ved bevillingsansøgninger og efterbevillingsanmodninger, i stort omfang og over en lang periode har undladt at tage skridt til at bringe overtrædelserne af bankens forretningsgange til ophør.

Lovgivningen kræver, at bestyrelsen fører tilsyn med, at forretningsgange efterleves. Lovgivningen indeholder dog ingen bestemmelse om, hvorledes dette tilsyn skal udføres. Det kan lægges til grund, at lovgivningen ikke forudsætter, at bestyrelsen fysisk skal bevæge sig ud i virksomheden og agere som kontrollanter med de enkelte medarbejdere eller deres ledere. Bestyrelsens tilsyn udføres under bestyrelsesmøderne på grundlag af den information, der tilgår bestyrelsen. Denne information består blandt andet i de rapporteringer, som fremlægges af den daglige ledelse og spørgsmål til den daglige ledelse. Sagsøgte 7 har desuden benyttet sig af sin adgang til som bestyrelsesmedlem at stille konkrete spørgsmål til medlemmer af den daglige ledelse, der deltog i bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen er berettiget til at gå ud fra, at den daglige ledelse afgiver en sandfærdig og dækkende rapportering. Tilsynet føres endvidere på grundlag af de rapporteringer, der fremkommer fra den interne revision og eksterne revision samt fra Finanstilsynet. Bestyrelsens muligheder for at udføre dens tilsynsfunktion afhænger af, at de øvrige aktører, der har forpligtelser i forhold til en finansiel virksomhed, også opfylder deres forpligtelser.

Hvis for eksempel revisionen forsømmer nogle pligter med at give rapportering i bestyrelsesprotokollen eller ligefrem forsømmer en forpligtelse til at indsætte supplerende oplysninger eller forbehold i årsrapporten, så fratages bestyrelsen dens mulighed for at reagere og dermed den mulighed for at foretage et passende tilsyn.

Det samme gælder om Finanstilsynet. Sagsøgte 7 gør ikke gældende, at Finanstilsynets forsømmelser har været årsag til, at Bank 1 ikke overlevede. Men når det skal vurderes, om Sagsøgte 7 har tilsidesat nogle pligter til at føre tilsyn, så må det her tages i betragtning, om han for eksempel på grundlag af de rapporteringer, der tilgik ham om Finanstilsynets virke, havde anledning til at foranstalte

/ - 386 -

yderligere tilsyn. Der må her lægges afgørende vægt på, at Sagsøgte 7 var vidende om, at Finanstilsynet for eksempel i december 2007 havde gennemgået bankens engagementer, herunder engagementerne med Stones Invest og Vidne 10/Nestor-koncernen, uden at have bemærkninger til hensættelserne. Finanstilsynets gennemgang af engagementerne – hvorved Finanstilsynet erhvervede sig mindst samme kendskab til engagementerne, som det der herskede i bestyrelsen og formentlig et dyberegående kendskab – har heller ikke affødt henstillinger eller bemærkninger eller anden information til bankens bestyrelse om, at der skulle være overtrædelser af bankens forretningsgange, eller at der skulle være mangler ved den faktiske sagsbehandling. Finanstilsynet har ikke som resultat af ordinære inspektioner rapporteret om mangelfuld sagsbehandling og kredithåndtering, og derfor havde bestyrelsen ikke grund til at reagere. Heller ikke indholdet af den interne og eksterne revisions rapporteringer til bestyrelsen rapporterede om mangelfuld sagsbehandling og kredithåndtering, der kunne give anledning til reaktion.

Finansiel Stabilitets bemærkning om, at de etablerede kontrolprocedurer på væsentlige punkter har været utilstrækkelige, er ikke underbygget. Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, hvilke konkrete kontrolprocedurer der efter Finansiel Stabilitets opfattelse ikke har været etableret, og at dette er kommet til bestyrelsens kendskab.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at de kritisable forhold i banken havde en sådan karakter og et sådant omfang, at de tillige burde have været identificeret ved revisionen og således også af ekstern revision, uanset om den interne revision efter arbejdsfordelingen havde eller burde have identificeret dette. Undladelse heraf er efter Finansiel Stabilitets opfattelse ansvars- og erstatningspådragende. Sagsøgte 7 tilslutter sig de synspunkter, som revisionen har fremført til støtte for den påstand om frifindelse, som revisionen har nedlagt. Finansiel Stabilitet påstand og anbringender herom har ikke støtte i skønserklæringen, således som det også er erkendt af Finansiel Stabilitet i Bank 4-sagen. Skulle Finansiel Stabilitet få medhold i sin kritik af ekstern revision, gælder det imidlertid i endnu højere grad, at der intet er at bebrejde Sagsøgte 7. Bestyrelsens muligheder for at gribe ind over for kritisable forhold som de beskrevne, er netop afhængig af, at de andre aktører i forhold til en finansiel virksomhed opfylder de forpligtelser, der påhviler dem. Hvis det er indlysende, at der var kritisable forhold af en sådan karakter og et sådant omfang, at det burde være identificeret af revisionen, må ansvaret for, at sådanne forhold ikke er blevet korrigeret ved, at revisionen har rapporteret

/ - 387 -

herom i revisionsprotokollen, påhvile revisionen. Samtidig må det konkluderes, at der herefter ikke er noget at bebrejde de enkelte bestyrelsesmedlemmer, idet de ikke fik den rapportering fra revisionen, der er en del af forudsætningen for, at bestyrelsen kan udøve sit tilsyn.

Finansiel Stabilitet har i sin kritik af de større kundeengagementer ikke nærmere redegjort for, hvilke konkrete forhold, der kan bebrejdes de sagsøgte, herunder Sagsøgte 7. Finansiel Stabilitets synspunkt om, at de nævnte kundeengagementer gennem årene har været tabsgivende har ikke støtte i sagens oplysninger og er i modstrid med, hvad Finansiel Stabilitet gjorde gældende i Bank 4-sagen. Finansiel Stabilitet skal med hensyn til kundeengagementer ikke alene føre bevis for, at bevillingerne var objektivt uforsvarlige. Finansiel Stabilitet skal også godtgøre, at bevillingerne subjektivt kan tilregnes Sagsøgte 7 som et uagtsomt forhold. Finansiel Stabilitet har ikke ført dette bevis.

Overordnet gælder for alle de låneengagementer, som Finansiel Stabilitet har nævnt, at Finansiel Stabilitet ikke har fremlagt et materiale, der giver grundlag for at tilsidesætte bevillingerne som objektivt uforsvarlige. Finansiel Stabilitet har ikke fremlagt et materiale, der gør det muligt at foretage en bedømmelse af tabet på låneengagementerne og årsagen til disse tab. Finansiel Stabilitet har i Bank 4-sagen selv erklæret, at Finansiel Stabilitet ikke er i besiddelse af et fuldstændigt materiale om låneengagementerne. Hvis en efterfølgende sagkyndig gennemgang ikke viser et nedskrivningsbehov, er der ingen begrundelse for at kritisere den oprindelige bevilling af et låneengagement som uforsvarlig. Hertil kommer, at der er foretaget en gennemgang og foreligger en stillingtagen til låneengagementerne fra den interne og eksterne revision, som ikke ved årsrapporten for 2007 konstaterede væsentlige nedskrivningsbehov. Finanstilsynet gennemgik endvidere alle de største kundeengagementer ultimo 2007 uden at konstatere væsentlige nedskrivningsbehov, og Sagsøgte 12 gennemgik lånene med ”en tættekam” og havde frem til sommeren 2008 ikke konstateret væsentlige nedskrivningsbehov. Skønsmændene i Bank 4-sagen konstaterede heller ikke væsentlige nedskrivningsbehov. Hertil kommer Finansiel Stabilitets erklæring i Bank 4-sagen om, at årsrapporten for 2007, hvor der ikke var væsentlige nedskrivninger, var retvisende, og at tabene på låneengagementerne skyldtes den finansielle krise. Landsrettens konklusion i Bank 4-sagen støtter således ikke en konklusion om, at der skulle være nedskrevet på låneengagementerne i videre omfang end sket. Finansiel Stabilitet har

/ - 388 -

også under denne sag erklæret, at der ikke skulle være nedskrevet i videre omfang pr. 31. december 2007 end sket.

Sagsøgte 7 har efter sin indtræden i bestyrelsen medvirket til konkrete udvidelser af eksisterende kundeengagementer. Ved bedømmelsen af sådanne bevillinger skal det tages i betragtning, at der var tale om allerede etablerede kundeforhold, hvor opsigelser og afvisning af prolongeringer eller forhøjelser kunne true boniteten af bankens engagement og sikkerheder.

Finansiel Stabilitet har inddraget fire bevillinger, der har været forelagt for bestyrelsen efter Sagsøgte 7's indtræden i bestyrelsen den 2. marts 2006. Det drejer sig om bevillinger på bevillingsliste 619, 635, 647 og 675. Finansiel Stabilitet har forsømt konkret at oplyse, om Finansiel Stabilitet vil kritisere Sagsøgte 7 for de ovenfor anførte lånebevillinger og på hvilket grundlag. Finansiel Stabilitet har forsømt at redegøre for, hvilket tab bevillingerne har ført til, og om årsagerne til tabet forelå allerede på bevillingstidspunktet og kunne forudses og være forhindret af bestyrelsen på det tidspunkt, hvor lånebevillingerne forelå for bestyrelsen. Finansiel Stabilitet har forsømt at fremlægge en opgørelse over, hvilke konkrete tab netop disse bevillinger påstås at have været årsag til samt materiale, der kan danne grundlag for en efterprøvelse af sådanne påståede tab. I forhold til Finansiel Stabilitets kritik af bankens reaktion på Finanstilsynets og Finansrådets ”advarsler” har Sagsøgte 7 henvist til, at der fremføres en kritik, der vedrører en periode, hvor størstedelen ligger før Sagsøgte 7's indtræden i bestyrelsen. Han blev hverken forud for eller efter sin tiltræden i bestyrelsen orienteret om påbud og henstillinger fra Finanstilsynet, som ikke var efterkommet. Finanstilsynet er i en advokatundersøgelse særskilt blevet kritiseret for ikke at have fulgt op med hensyn til påbud og henstillinger i 2005.

/ - 389 -

Finansiel Stabilitet har i forhold til det overordnede standpunkt om, at bestyrelsen skulle have overhørt eller endda bevidst undladt at efterkomme Finanstilsynets og Fondsrådets advarsler, henstillinger og påbud, intet konkret angivet i forhold til Sagsøgte 7, der kan understøtte en konklusion om, at han er blevet gjort bekendt eller burde være blevet bekendt med påbud, henstillinger eller advarsler fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, samt at banken intet foretog sig i anledning heraf. Finansiel Stabilitet har heller ikke påvist, at de påbud mm., der påberåbes, er relevante og således har betydning som årsag til det tab, som Finansiel Stabilitet kræver erstattet.

Der foreligger så vidt ses fire påbud til banken om henholdsvis gruppevise hensættelser, fondsbørsmeddelelser, efterbevillingssager og hensættelser for CenterPlan og Møllegården for så vidt angår 2007-regnskabet. Banken har i forhold til samtlige disse påbud reageret, som den skulle.

Risikooplysninger er den mildeste form for reaktion fra Finanstilsynet. Der har været afgivet risikooplysninger om sammenhængen mellem vækst og risiko. Der er reageret passende og adækvat i forhold til denne risikooplysning, idet Sagsøgte 1 i 2007 over for Finanstilsynet accepterede at afdæmpe væksten. Sagsøgte 7 var blandt initiativtagerne til netop at tilpasse bankens strategi til de ændrede forhold.

/ - 390 -

sig til den vedtagne strategi, de fremlagte budgetter og de fremlagte årsrapporter. Der er intet oplyst heri, der kunne give anledning til en indgriben fra bestyrelsen.

Der er intet holdepunkt for, at Bank 1's bestyrelses tilsyn med driften har været udøvet på anden måde end sædvanligt i andre banker, herunder om bestyrelsens ”usædvanligt begrænsede tilsyn” med driften. Finansiel Stabilitet har intet gjort for at påvise noget sådant.

Finansiel Stabilitet har ikke redegjort for, hvornår det tab, der gøres gældende under denne sag, skulle være realiseret. Finansiel Stabilitet har navnlig ikke forklaret, hvilke tab, der gøres gældende over for Sagsøgte 7, hvornår sådanne tab er opstået, og hvordan de ville kunne sættes i forbindelse med dispositioner eller forsømmelser, som kan bebrejdes Sagsøgte 7 som uforsvarlige. Det påhviler Finansiel Stabilitet i forhold til Sagsøgte 7 at redegøre for og godtgøre, hvilke tab der måtte være opstået i perioden efter 2. marts 2006, hvor Sagsøgte 7 indtrådte i bestyrelsen. Dette er det tidligste tidspunkt, hvor Sagsøgte 7 havde mulighed for at foretage sig noget som helst for at afværge tab for banken.

Sagsøgte 7 har nedlagt påstand om friholdelse i forhold til de øvrige sagsøgte i sagen. Heri ligger i sagens natur, at han over for disse sagsøgtes krav om indbyrdes friholdelse påstår sig frifundet.

Over for de sagsøgte tidligere bestyrelsesmedlemmer kræves ligeledes, at disse sagsøgte skal friholde Sagsøgte 7, i tilfælde af solidarisk domfældelse. De nævnte var alle medlemmer af bestyrelsen i en større eller længere årrække forud for Sagsøgte 7's indtræden i bestyrelsen og er nærmere til at bære ansvaret for mulige

/ - 391 -

uforsvarlige forhold, der har ført til tab for banken. De pågældende var medlemmer af bestyrelsen i de tidsperioder, hvor langt den overvejende del af bankens eksponering inden for ejendomsbranchen og de øvrige forhold, som Finansiel Stabilitet anser for uforsvarlige, blev etableret. Skulle der påhvile bestyrelsen et ansvar herfor, vil ansvaret ikke kunne udstrækkes til Sagsøgte 7, som først senere indtrådte i bestyrelsen. Skulle han alligevel blive dømt solidarisk med den øvrige bestyrelse, må den øvrige bestyrelse friholde ham.

/ - 392 -

Der er alene tale om en delhovedforhandling, idet den del af sagen, der angår Sagsøgte 2 i overensstemmelse med landsrettens kendelse af 9. september 2015 ikke indgår. Finansiel Stabilitet har imidlertid under delforhandlingen nedlagt samme påstand som under sagens helhed, hvorefter de sagsøgte solidarisk, subsidiært pro rata og mere subsidiært alternativt skal tilpligtes at betale 1 mia. kr. Det erstatningskrav, der er rejst i sagen, angår alle de sagsøgtes adfærd i perioden 2005-2008, og sagen er således fra Finansiel Stabilitets side lagt op som en sag om et kollektivt og samlet erstatningsansvar for de sagsøgte for bankens drift generelt og for konkret kreditgivning, i den periode sagen angår. I hele denne periode var Sagsøgte 2 en del af bankens ledelse, herunder var han i to måneder bankens administrerende direktør. Finansiel Stabilitet har ikke henvist til konkrete handlinger eller undladelser i forhold til kreditgivning, som gør det muligt at afgrænse Sagsøgte 2's ansvar i forhold til de øvrige sagsøgtes ansvar. Med den opgavefordeling, der eksisterer i forholdet mellem en bestyrelse og direktion, fremtræder det på det grundlag ikke muligt at pålægge de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer et erstatningsansvar uden at forholde sig til Sagsøgte 2's ansvar. Det anførte vedrørende forholdet til Sagsøgte 2 gør sig så meget desto mere gældende for det krav, der er rejst vedrørende rådgivning i relation til aktiesalg og Aktiv Boliginvest samt i relation til aktiesalg i de store engagementer, som Finansiel Stabilitet har valgt at fokusere på. Sagsøgte 2 synes at have spillet en hovedrolle eller ligefrem at have ageret på egen hånd i disse henseender.

Begivenheder og forhold, som efter omstændighederne kan være udtryk for kritisable handlinger eller forsømmelser fra bankens side, fra personer i bankens tjenestes side eller fra bankens ledelses side, har ikke i sig selv erstatningsretlig betydning eller relevans for et erstatningskrav, hvis de ikke har ført til tab, jf. herved også dommen i Bank 10-sagen. En stor del af de begivenheder og forhold, som Finansiel Stabilitet har forelagt og foranstaltet vidneførsel om, er forhold, som ikke kan have ført til et tab overhovedet eller ikke kan have ført til et tab for banken, men i givet fald kun for andre.

Det er trods den gennemførte bevisførelse fortsat uklart, præcist hvilke tab, der kræves erstattet under sagen, og om sådanne tab årsagsmæssigt er knyttet til påståede ansvarspådragende forhold. De sagsøgte har vedvarende under skriftvekslingen og delhovedforhandlingen forgæves anmodet om konkretisering af Finansiel Stabilitets synspunkter og har fremsat mange provokationer herom, der imidlertid er helt eller delvist ubesvarede. Det er derfor trods den gennemførte bevisførelse fortsat uklart a) hvilke

/ - 393 -

konkrete tab, Finansiel Stabilitet mener, der er lidt, b) hvilken del af tabene, der efter Finansiel Stabilitets opfattelse er lidt af Finansiel Stabilitet henholdsvis af banken, c) hvilke tab der efter Finansiel Stabilitets opfattelse kan henføres til konjunkturudvikling, til bankens valg af risikoprofil, henholdsvis til uforsvarlige handlinger og undladelser i banken, d) hvorledes de påståede tab konkret er årsagsforbundet til handlinger og undladelser hos hver af de sagsøgte, herunder Sagsøgte 8.

Denne manglende konkretisering og besvarelse af provokationer må komme Finansiel Stabilitet processuelt til skade, således at Sagsøgte 8 og de øvrige sagsøgte allerede på grund af de generelle uklarheder om, hvilke tab og hvilke handlinger sagen vedrører, bør frifindes. Der må samtidig i overensstemmelse med, hvad der er anført i Bank 10-dommen, bevismæssigt lægges stor vægt på det forhold, at boniteten i engagementerne, knyttet til de kreditbevillinger, som sagen angår, i alt væsentligt har været genstand for vurdering fra Finanstilsynets side og tillige har været vurderet af den interne og eksterne revision. Videre bør det tillægges vægt, at en stor del af kundekredsen havde betydelige egenkapitaler i henhold til regnskaber med blanke revisionspåtegninger. Det bør også indgå i vurderingen, at banken var den første betydende bank, der blev nødlidende som følge af finanskrisen og at de kreditbevillinger, sagen angår, blev ydet før finanskrisens indtræden eller under krisens begyndelse. Videre bør det komme Finansiel Stabilitet bevismæssigt til skade, jf. i samme retning Bank 4-dommen, at man ikke har fremlagt det fuldstændige grundlag for hver kreditbevilling, således at det er uklart, hvilket bedømmelsesgrundlag der reelt har foreligget for bestyrelsen, henholdsvis for de medarbejdere i banken som har udarbejdet indstillingerne til bestyrelsen i forbindelse med de enkelte kreditbevillinger eller beslutninger i øvrigt. Uklarheden skyldes Finansiel Stabilitets forhold, hvilket er blevet bekræftet under forklaringerne om indholdet og omfanget af det materiale, der lå i banken, jf. f.eks. Vidne 5's, Vidne 6's, Vidne 18's, Vidne 25's og Vidne 7's forklaringer.

Finansiel Stabilitet har ikke rejst erstatningskrav mod Vidne 1, der var bestyrelsesformand frem til 1. marts 2006 eller mod direktør Sagsøgte 12, som ledede banken fra den 1. juli 2007. Provokationer om en nærmere redegørelse herfor er ikke besvaret, men den manglende inddragelse må forstås således, at det er Finansiel Stabilitets opfattelse, at der ikke i de perioder, hvor de pågældende har fungeret i banken,

/ - 394 -

er truffet dispositioner, som er ansvarspådragende. Sagsøgte 8 er enig heri. I så fald angår sagen reelt kreditgivning i perioden fra 1. marts 2006 til 1. juli 2007.

Et pengeinstituts bestyrelse har det overordnede ansvar for instituttets ledelse og organisation i samarbejde med direktionen, jf. blandt andet den dagældende aktieselskabslovs § 54 og lov om finansiel virksomhed § 70. Bestyrelsen udfylder sin rolle ved at udstikke retningslinjer og anvisninger til direktionen og ved at reagere på de informationer bestyrelsen modtager internt, det vil sige fra direktionen og selskabets øvrige ansatte samt selskabets interne og eksterne revision, samt eksternt f.eks. fra Finanstilsynet. Som udgangspunkt kan bestyrelsen derfor kun gøres erstatningsansvarlig for forhold, som direktionen har forelagt den, eller som bestyrelsen burde have bedt direktionen agere i forhold til, mens direktionens erstatningsansvar modsat er afhængigt af, i hvilket omfang den har informeret bestyrelsen og efterlevet bestyrelsens anvisninger.

Der sondres i retspraksis og teori mellem tabsgivende dispositioner af forretningsmæssig karakter, som ikke er erstatningspådragende ("the Business Judgement Rule") og egentligt ansvarspådragende dispositioner eller undladelser hos bestyrelsen.

Finansiel Stabilitet har ikke ved syn og skøn eller sagkyndig erklæring søgt belyst, hvilke krav der kan stilles til en banks kreditgivning. Dette bør komme Finansiel Stabilitet processuelt til skade, jf. herved Bank 10-dommen, således at landsretten bør udvise en høj grad af forsigtighed i forhold til tilsidesættelse af de forretningsmæssige skøn, der er udøvet af bankens medarbejdere og ledelse ved bevilling og indstilling hertil. De særlige forhold, som forelå i Bank 10-sagen, hvor nogle af de omhandlede kreditbevillinger var til fordel for bestyrelsesmedlemmer, er ikke aktuelle under denne sag. Der er derfor ikke anledning til at ændre udgangspunktet om en høj grad af forsigtighed i vurderingen af bevillingerne.

Det er Sagsøgte 8's overordnede synspunkt, at de forhold som de sagsøgte kritiseres for, i vidt omfang er forretningsmæssigt baserede dispositioner, som bestyrelsen ikke kan ifalde ansvar for. Andre af de forhold, de sagsøgte kritiseres for, har ført til relevante reaktioner fra bestyrelsens eller direktionens side. Endelig er der forhold, som har været bestyrelsen ubekendte eller er irrelevante for sagen.

/ - 395 -

Finansiel Stabilitet har beskrevet sagens hovedtema som værende ”den uforsvarlige kreditgivning generelt og konkret” . Herudover angår sagen også et krav indtalt ved det afsluttende processkrift af 14. august 2015 støttet på, at de sagsøgte skulle være erstatningsansvarlige for et rådgivningsansvar, som banken efter Finansiel Stabilitets opfattelse havde over for nogle af bankens kunder. De øvrige synspunkter, som Finansiel Stabilitet har fremført om uforsvarlighed knyttet til vækststrategi, forhold mellem udlån og funding, håndtering af solvens- og likviditetsbehov samt organisations- og ressourcemæssige mangler, forstår Sagsøgte 8 som støttesynspunkter til synspunktet om, at kreditgivningen generelt var uforsvarlig. Disse synspunkter kan imidlertid ikke føre til et erstatningsansvar, hvis ikke den konkrete kreditgivning har været uforsvarlig, jf. herved Bank 10-dommen.

Vurderingen af om en banks kreditgivning på et generelt plan har været uforsvarlig må ske på baggrund af en samlet gennemgang af tilstrækkeligt mange engagementer til, at det giver et samlet indtryk af bankens virkemåde, jf. Bank 10-dommen. Under denne sag har Finansiel Stabilitet udvalgt ti koncernengagementer med et samlet udlån på knapt 4,9 mia.kr. ud af bankens samlede udlån på over 30 mia. kr. Inden for disse engagementer har Finansiel Stabilitet fremlagt oplysninger om tabsgivende delengagementer, men i det væsentligste undladt at belyse delengagementer uden tab. I de udvalgte engagementer er der for fire engagementers vedkommende fremlagt mindre dele – typisk den såkaldte bevillingsansøgning – af den enkelte bevillingssag. Et sådant udvalg af engagementer og dokumenter giver, uanset hvordan de i øvrigt måtte blive bedømt, ikke et dækkende billede af bankens generelle virkemåde, blandt andet fordi udvalget er baseret på, om der er lidt tab på engagementet eller ej.

/ - 396 -

Der er ikke af bestyrelsen truffet beslutninger om på et generelt plan at fravige kreditpolitik eller kreditinstruks, og der er ikke forelagt bestyrelsen oplysninger om, at sådanne fravigelser generelt skete. Bestyrelsen måtte derfor lægge til grund for sit arbejde, at de vedtagne retningslinjer blev overholdt.

Det forhold, at presserende bevillinger har været anvendt relativt ofte, er ikke selvstændigt ansvarspådragende, jf. herved Bank 10-dommen, men betyder blot, at bestyrelsen ansvarsmæssigt bedømmes, som om bestyrelsen havde foretaget bevillingen, hvis bestyrelsen efterfølgende godkender denne.

Sagsøgte 8's og Team Ringsteds forhold er omtalt ofte i sagen, men sagsøger har ikke på noget håndfast grundlag ført bevis for eller sandsynliggjort, at Sagsøgte 8 har ageret som eller haft opfattelsen af, at bankens forretningsgange ikke skulle følges eller i det væsentlige ikke blev fulgt, eller at bankens organisation, herunder direktion og bestyrelse, ikke fulgte op, hvis forretningsgangene blev tilsidesat.

Generelle mangler knyttet til en banks kreditgivning kan i øvrigt kun give tab, hvis de fører til at den konkrete kreditgivning er tabsgivende og uforsvarlig. Der kan altså under alle omstændigheder ikke pålægges Sagsøgte 8 et erstatningsansvar, hvis det ikke af Finansiel Stabilitet er påvist, at konkrete kreditgivninger har været uforsvarlige og at Sagsøgte 8 har været involveret i at godkende bevillingen.

En bankbestyrelse er som udgangspunkt ikke ansvarlig for den konkrete kredithåndtering. I det omfang en bestyrelse har taget stilling til konkrete enkeltbevillinger, kan der gøres et ansvar gældende imod de enkelte bestyrelsesmedlemmer, hvis det på baggrund af den viden og det materiale, der forelå for bestyrelsen på tidspunktet for bevillingen, måtte anses som uforsvarligt at yde kredit, jf. herved Bank 10-dommen.

/ - 397 -

baseret sig på et utilstrækkeligt grundlag. I hvert fald måtte bestyrelsen i sit arbejde basere sig på, at indstillingerne på dækkende vis beskrev engagementerne og risici heri.

Kravet vedrørende aktiesalg er tillige rejst som et subrogationskrav på vegne af de aktionærer, der er ydet erstatning til. I så fald er Finansiel Stabilitet indtrådt i disse aktionærers retsstilling, og da aktionærerne ikke har rejst krav imod Sagsøgte 8, inden udløbet af forældelsesfristen, er sådanne krav bortfaldet som forældede.

Finansiel Stabilitets endelige erstatningsopgørelse, der i alle tilfælde tager udgangspunkt i de krav, Finansiel Stabilitet har anmeldt i kundernes konkursboer, er ikke opgjort som et erstatningskrav baseret på tab som følge af skadegørende adfærd. Der er derimod tale om en opgørelse, som ville kunne have relevans, hvis de sagsøgte hæftede personligt på kautionsvilkår for kundernes betalingsevne, hvilket ikke er tilfældet.

/ - 398 -

Finansiel Stabilitet gør gældende, at de ydede lån var uforsvarlige, men vil stilles som om lånene var ydet og honoreret. Finansiel Stabilitet har skønnet en samlet indtjening på de ti udvalgte engagementer på 308,7 mio. kr. fra 2005 til 30. juni 2008, som i hvert fald ikke ville indgå i en erstatningsretlig opgørelse. Det er uvist hvilken indtjening, der danner baggrund for skønnet, herunder om den omfatter renter, gebyrer og andre indtægter. De krav, der er anmeldt i konkursboerne, indeholder også rentetilskrivninger efter juni 2008, som heller ikke ville indgå i en erstatningsretlig opgørelse. Opgørelsen tager heller ikke højde for, at banken ikke har lidt tab på lån ydet til køb af bankens egne aktier. I den situation har banken en indtægt af samme størrelse som lånet ved at sælge ud af sin beholdning af aktier. Anden indtjening, der er en følge af de ansvarspådragende forhold, skal fratrækkes i et erstatningskrav, jf. Bank 10-dommen. Finansiel Stabilitets opgørelse sondrer for det andet ikke mellem anmeldte krav, som knytter sig til de kreditbevillinger, der er omfattet af sagen, og bevillinger der ikke er omfattet. Finansiel Stabilitets opgørelse omfatter også de lån, der var ydet til kunderne forud for 2005, uagtet at disse krav falder uden for den ramme, Finansiel Stabilitet har opstillet for sagen, og som i øvrigt ville være forældede. Finansiel Stabilitet har oplyst, at disse lån udgjorde 733 mio. kr. Finansiel Stabilitets opgørelse omfatter også lån til selskaber, som der ikke ifølge det foreliggende materiale er ydet lån til. Som eksempler herpå nævnes, at der for Vidne 10/Nestor Invest-engagementet rejses erstatningskrav for tab vedrørende selskaberne Virksomhed ApS 19 og CAF Hundested ApS, uagtet at der ikke i det fremlagte materiale findes eksempler på bevillinger til de to selskaber. Finansiel Stabilitets opgørelse omfatter for det tredje alle krav anmeldt i relation til det enkelte engagement uden sondring imellem, om det enkelte krav angår forsvarlige eller uforsvarlige kreditgivninger. Opgørelsen sondrer for det fjerde ikke mellem tab, der er forårsaget af de hævdede uforsvarlige forhold og tab, der er forårsaget af markedsmæssige udsving. En betydelig del af sikkerhederne i det enkelte kundeforhold bestod af fast ejendom. En stor del af de faktisk konstaterede tab skyldes derfor markant faldende ejendomspriser. Det var således den efterfølgende krise, der forårsagede tabene. Da det kan ikke være ansvarspådragende, at banken ikke forudså prisfaldet på ejendomsmarkedet, kan et eventuelt ansvar heller ikke omfatte den del af tabet, der er forårsaget heraf, selv hvis der måtte være grundlag for at anse en konkret kreditbevilling for uforsvarlig. Nogle af tabene er herudover blevet forøget som følge af valuta- eller værdipapirudsving frem til den skæringsdato, Finansiel Stabilitets opgørelse i det enkelte tilfælde er baseret på. Sådanne udsving kan de sagsøgte ikke gøres erstatningsansvarlige for.

/ - 399 -

Tabsopgørelsen vedrørende rådgivningsansvar i relation til aktiesalg og Aktiv Boliginvest består af nogle e-mails, som ikke angiver, hvordan kravet nærmere er opgjort, og kravene er derfor fuldstændigt udokumenterede. Ved opgørelsen af Finansiel Stabilitets krav er der ikke taget højde for bankens indtjening ved forretningerne. For så vidt angår Aktiv Boliginvest var indtjeningen på 237 aftaler i præsentationen på bestyrelsesseminaret i 2005 opgjort til 36 mio. over 10 år. Indtjeningen har formodentligt været større i de følgende år. På den anførte baggrund bestrides det, at der er ført bevis for det rejste krav.

Finansiel Stabilitet har herudover ikke i fornødent omfang søgt at begrænse tabet. Konkursboet efter Vidne 10's centrale selskaber har opnået erstatning fra et bestyrelsesmedlem og revisor i selskaberne, jf. Vidne 23's forklaring. Der er ingen afklaring af, om Finansiel Stabilitet kunne have fået medhold i tilsvarende erstatningskrav i koncernen, herunder i forhold til andre bestyrelsesmedlemmer. I lyset af de betydelige egenkapitaler, der var oplyst i regnskaberne, typisk med blank revisionspåtegning, for de øvrige af de ti udvalgte engagementer, må det anses som nærliggende, at der kunne være opnået erstatning fra bestyrelser og revisorer i disse selskaber. Det gælder ikke mindst i forhold til revisoren for en række selskaber i Stones Invest-koncernen, der ligesom Vidne 10's revisor er idømt en betydelig sanktion af Revisornævnet. Et eventuelt erstatningskrav må reduceres under hensyntagen hertil.

Banken havde tegnet en bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring hos Codan Forsikring A/S med et dækningsmaksimum på 50 mio. kr. Hverken Codan Forsikring A/S, banken eller Finansiel Stabilitet informerede Sagsøgte 8 om opsigelsen af forsikringen i 2008. Forsikringen dækkede krav rejst i forsikringstiden og anmeldt senest seks måneder efter forsikringens ophør. Forsikringen indeholdt en mulighed for forlængelse af anmeldelsesfristen mod betaling af en tillægspræmie. Finansiel Stabilitet foretog ved brev af 26. maj 2009 anmeldelse under forsikringen. Der er ikke fra Finansiel Stabilitets side rejst indsigelse imod Sagsøgte 8's standpunkt vedrørende forsikringen. Finansiel Stabilitet må derfor på dette punkt stilles, som om man har taget bekræftende til genmæle, hvorfor et eventuelt erstatningskrav over for Sagsøgte 8 må reduceres med forsikringsdækningens maksimum.

Sagsøgte 8 tilslutter sig revisionens bemærkninger vedrørende forrentningen af et eventuelt erstatningskrav.

/ - 400 -

Bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar skal vurderes ud fra deres individuelle forudsætninger. En væsentlig og betydende forudsætning for Sagsøgte 8's bestyrelseshverv var, at han var medarbejdervalgt, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 49, stk. 2. Selvom medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i udgangspunktet ansvarsmæssigt bedømmes på lige fod med generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, anerkendes det i retspraksis og litteratur, at særlige afhængighedsforhold kan begrunde forskelle i ansvarsbedømmelsen. Den forskellige ansvarsbedømmelse har baggrund i den realitet, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer dels har en anden og mindre gennemslagskraft i bestyrelsen, da de i princippet skal kontrollere sine egne chefer, dels grundlæggende har plads i bestyrelsen for at repræsentere medarbejderne og varetage disses interesser. Det er også af Finanstilsynet anerkendt, at der ikke er samme forventninger og krav til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, jf. Person 63 i Finans, nr. 4, 2013. Subsidiært gøres det gældende, at Sagsøgte 8's erstatningsansvar må lempes, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 143 (nu selskabslovens § 363) og erstatningsansvarslovens § 24. Sagsøgte 8 har ingen formue overhovedet og ingen forsikringsdækning. Også henset hertil gøres det gældende, at et eventuelt ansvar for Sagsøgte 8 skal reduceres eller bortfalde.

Som anført er det fortsat uklart, hvilke konkrete handlinger eller undladelser Finansiel Stabilitet anser som ansvarspådragende. Sagsøgte 8 gør derfor blot generelt og under henvisning til erstatningsansvarslovens § 25 gældende, at direktionen er nærmest til at bære ansvaret for forsømmelser, der knytter sig til den daglige drift af banken samt for manglende informationer til bestyrelsen, og at revisorerne er nærmest til at bære ansvaret for forsømmelser, der knytter sig til udarbejdelsen og revisionen af regnskaberne samt for manglende informationer til bestyrelsen.

Herudover henvises til, at revisorerne efter det oplyste er ansvarsforsikrede. Der er ikke givet oplysning om et dækningsmaksimum. Ved landsrettens fordeling af et eventuelt ansvar bør der derfor ved anvendelsen af erstatningsansvarslovens § 25, stk. 2, tages udgangspunkt i, at der er forsikringsdækning for hele erstatningsbeløbet. Sagsøgte 8's status som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen gøres tilsvarende gældende til støtte for, at et eventuelt erstatningsansvar skal bæres endeligt eller i det væsentligste af en eller flere af de øvrige sagsøgte.

/ - 401 -

Banken havde en professionel ledelse, der havde drevet banken i en lang årrække med betydelig succes. Bankens ledelse stræbte målbevidst efter stor vækst og traf med henblik herpå en række beslutninger. Banken valgte at koncentrere en meget stor del af sin udlånsforretning i fast ejendom. Endvidere havde banken et stort indlånsunderskud finansieret med lån fra pengemarkedet, ligesom banken opfyldte en stor del af sit solvensbehov med fremmedkapital og havde et lavt likviditetsberedskab. Disse beslutninger befordrede bankens vækst og resultat, men udsatte naturligvis også banken for en forretningsrisiko. Alle de nævnte forhold var åbent fremlagt i bankens årsrapporter.

/ - 402 -

kategorien af mellemstore forretningsorienterede banker som Bank 1. Medvirkende til omfanget af den systemiske bankkrise har været betydelig udlånsvækst drevet af blandt andet lav rente, afdragsfrie lån og skattestop med en deraf efterfølgende ejendomsboble. Endvidere blev der i årene op til krisen indført nye regnskabsregler, som gennem en objektivisering af nedskrivningsreglerne for engagementer afskaffede muligheden for opbygning af generelle reserver, samtidig med at kravene til bankernes egenkapital gradvis blev sænket. Retrospektivt er det ikke svært at se, at der var en ejendomsboble i årene 2006-2008. Ikke desto mindre var det ikke forudset af myndigheder og eksperter, at den var der og ville briste så drastisk og pludseligt. Dette er væsentligt at holde sig for øje, fordi banken kun måtte foretage nedskrivninger, når der forelå en objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Så længe ejendommene havde den markedsværdi, de havde, og kunderne i øvrigt ikke var i økonomiske vanskeligheder, var der ikke belæg for at foretage nedskrivninger. Det var derfor fuldt ud korrekt, at banken ikke foretog sådanne nedskrivninger i årsrapporterne for 2006 og 2007. Bedømt ud fra de markedsvilkår, der herskede på daværende tidspunkt, er der intet, der taler for, at værdiansættelserne i årsrapporterne var forkerte, hvilket også er Finansiel Stabilitets opfattelse i Bank 4-sagen. Ligeledes var det af banken opgjorte solvensbehov fastsat korrekt på det grundlag, man havde i 2005-2007. I alle årene var solvensbehovet fastsat efter grundig vurdering af såvel banken som Finanstilsynet. Bankens solvensbehovsvurdering var ikke undergivet revision i hverken 2005, 2006 eller 2007. Beregningen af solvensbehovstallet var undergivet revision i 2007, da tallet blev oplyst i årsrapporten, hvilket ikke var tilfældet i årsrapporterne for 2005 og 2006.

Perioden 2005-2008 var generelt præget af højkonjunktur. Der var dog hen imod slutningen af perioden en forståelse af, at man havde passeret toppen af en konjunkturcyklus, og at man måtte forvente en afdæmpning. Der var imidlertid en forventning om, at omslaget ville være helt udramatisk, og man forudså ikke en alvorlig krise. Dette understøttes blandt andet af indholdet af Bank 3's rapporter om den finansielle stabilitet i Danmark.

Som det også fremgår af Rangvidrapporten, var krisen hverken forudset af eksperter eller Bank 3. Krisen indebar, at samfundsøkonomien i Danmark ændredes dramatisk på få måneder i midten af 2008, hvor den internationale økonomiske krise var nået til Danmark med en pludselighed og en styrke, som ingen havde forudset. Der havde i perioden frem til slutningen af 2007 været en kraftig ekspansion i udlånet fra bankerne

/ - 403 -

hovedsageligt drevet af de kraftigt stigende ejendomspriser og deraf følgende finansieringsbehov. Skattestop, lav rente og muligheden for afdragsfrie lån bidrog generelt til en højkonjunktur – dog særligt til kraftigt stigende ejendomspriser både på privat- og erhvervsområdet.

Bank 1's sammenbrud kan således forklares alene ud fra makroøkonomiske forhold som en del af en systemisk bankkrise, der ramte pengeinstitutter eksponeret mod fast ejendom. Havde det ikke været for denne krise, var banken ikke brudt sammen. Det har formodningen imod sig, at bankens sammenbrud skyldes ansvarspådragende adfærd hos en eller flere af aktørerne omkring banken. Denne konklusion støttes også af den procykliske effekt af den nye lovgivning, der trådte i kraft med regnskabsåret 2005 (IFRS-reglerne). De nye regler tillod ikke nedskrivning på forventede fremtidige tab, uden at der var indtrådt en objektiv begivenhed, som kunne medføre tab. Dette resulterede i, at nedskrivningerne nu indtrådte sent og meget pludseligt. Det var forud for indførelsen af IFRS i 2005 kendt, at de nye regnskabsregler ville indebære færre nedskrivninger på grund af OIV-reglerne og overgangen til neutralitetsprincippet og bruddet med forsigtighedsprincippet. Overgangen ville betyde, at værdien af udlån blev opskrevet med et beløb svarende til tilbageførte hensættelser, hvilket igen betød, at egenkapitalerne i pengeinstitutterne blev større. I bemærkningerne til lovændringen fremgår det som nævnt også, at indførelsen af kravet om et af ledelsen udarbejdet solvensbehov skulle ses i lyset af ophævelsen af forsigtighedsprincippet ved værdiansættelsen af udlån. Det fremgår endvidere, at bestyrelsen og direktionen netop skulle tage højde for den ændrede nedskrivningsadgang i solvensfastsættelsen. Dette var tiltænkt at skulle bidrage til en forsvarlig overgang til de nye regnskabsregler pr. 1. januar 2005. I relation til opgørelse af solvensen synes gennemgangen af reglerne dog at vise, at overgangsfasen med indførelsen af regelsættene har medført, at pengeinstitutternes stødpude til at imødegå tab på udlån og tilgodehavender blev mindre. Dette synes at være tilfældet primært på grund af dels, at de hensættelser der tidligere var forbeholdt sandsynliggjorte tab, forsvandt med indførelsen af OIV, dels at kreditrisikoopgørelsen på grund af effekterne af de risikoreducerende metoder og nye vægtninger under den nye standardmetode indebar en forventet solvenslempelse.

Indførelsen af reglerne med virkning fra den 1. januar 2005 udgjorde en betydelig praktisk udfordring, som bankerne generelt havde svært ved at leve op til. Skiftet fra forsigtighedsprincippet til neutralitetsprincippet betød, at voldsomme nedskrivninger

/ - 404 -

indtrådte meget pludseligt, idet reglerne ikke gav mulighed for at foruddiskontere disse i regnskabet, før de formelle betingelser for OIV var indtrådt.

Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder herunder banker, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 344 og 346. Finanstilsynets rolle i tiden op til finanskrisen har været diskuteret og kritiseret. Imidlertid er det en kendsgerning, at Finanstilsynet fulgte Bank 1 meget tæt. Som det fremgår af den fremlagte del af den omfattende brevveksling mellem Finanstilsynet og Bank 1, begyndte det med, at Finanstilsynet krævede tilbageførsel af nedskrivninger i årsregnskabet 2005. Siden fulgte en tæt opfølgning, hvor Finanstilsynet gennemgik bankens udlånsportefølje med en tættekam både op til årsregnskabet 2006 og 2007. Finanstilsynets brev af 25. september 2006 til banken er ét eksempel på det meget detaljerede materiale, Finanstilsynet udbad sig til gennemgang. Forholdet mellem banken og tilsynet var anspændt, men banken rettede altid ind. Et af de mere substantielle emner for tilsynet var boniteten af udlånsporteføljen, som var afgørende for fastsættelsen af solvensbehovet og fastsættelse af OIV. Solvensbehovet tager højde for risiko på engagementer, der ikke har OIV-markering. Finanstilsynet diskuterede løbende solvensbehovet med banken, og Finanstilsynet tilkendegav klart sin vurdering af solvensbehovet, såfremt denne afveg fra bankens vurdering.

Det er revisionens opgave at udtrykke en konklusion om det årsregnskab, bankens ledelse udarbejder. Som det flere steder er udtrykt i revisionspåtegninger og revisionsprotokollaterne, er formålet med revisionen at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Årsrapporten er reelt historisk, så snart den er aflagt. Det er ikke revisionens opgave at drive virksomheden eller forholde sig til den valgte forretningsmodel.

Der tegner sig med Bank 1 et billede af en bank, der havde valgt en høj risikoprofil og tydeligt havde tilkendegivet det i sine årsrapporter. Det er ubestridt, at årsregnskaberne var talmæssigt retvisende. Banken var i løbende dialog med Finanstilsynet om sin risikoprofil og boniteten af sin udlånsportefølje.

Banken kom i likviditetsvanskeligheder i foråret 2008, fordi interbankmarkedet tørrede ind, og værdien af de stillede sikkerheder for udlån i fast ejendom faldt dramatisk hen over sommeren 2008, da finanskrisen brød ud i lys lue.

/ - 405 -

Uanset om Finansiel Stabilitet måtte have ret i sine synspunkter om, at revisionen skulle have rapporteret anderledes eller mere, er det svært at tro på, at det skulle have ændret noget i et forløb, hvor så store og magtfulde kræfter er i spil. Det ligger således fast, at banken under alle omstændigheder var brudt sammen, uanset hvilken betydning man måtte tillægge ansvarspådragende forhold fra revisionen.

Finansiel Stabilitets oprindelige synspunkt om, at revisionen skulle holdes ansvarlig for tab ved drift af banken indtil 1. august 2008 er så vidt ses blevet modificeret til, eller i hvert fald suppleret med, en kritik af en række mindre punkter, idet Finansiel Stabilitet tilsyneladende fortsat vil holde revisionen ansvarlig for det generelle tab ved driften. Finansiel Stabilitets kritik bakkes ikke op af skønsmændenes vurderinger, og det er svært at se en årsagsforbindelse fra de påståede fejl til et tab. I lyset af at årsregnskaberne er ubestridt korrekte, forekommer det fjerntliggende at forestille sig, at bestyrelsen, der om ikke på anden måde så ved dialogen med Finanstilsynet var sig bankens risiko fuldt bevidst, skulle have ændret strategi, fordi dette eller hint forhold også var blevet fremdraget af revisionen. Finansiel Stabilitets betragtninger over årsagsforbindelse forekommer at være teoretiske abstraktioner, der ikke tager hensyn til, hvad der skete i banken, Finanstilsynet, nationaløkonomien eller verdensøkonomien.

Finansiel Stabilitets argumentation om tabet kan ikke knyttes til nogen påviselig årsag i revisionens handlinger, da banken uomtvisteligt gik ned på grund af finanskrisen. Finansiel Stabilitets synspunkt er, at noget af tabet skyldes revisionens angivelige fejl. For at antage dette, må Finansiel Stabilitet imidlertid kunne påvise en forbindelse mellem disse fejl og et derved udløst tab, og det har Finansiel Stabilitet ikke forsøgt.

Finansiel Stabilitet har ikke påvist fejl i årsrapporterne for 2005, 2006 eller 2007. Der er ikke påvist mangler ved revisionens revisionsarbejde.

Skønsmændene har hverken kunnet bekræfte, at revisionen har de pligter som Finansiel Stabilitet hævder, eller at revisionens arbejde i øvrigt er mangelfuldt. Finansiel Stabilitet har ikke påvist nogen årsagsforbindelse mellem revisionens angivelige forsømmelser og det indtrådte tab. Praksis har ikke accepteret årsagsforbindelse i tilfælde, hvor der ikke er

/ - 406 -

påvist en snæver forbindelse mellem ansvar og tab. En så løst funderet forbindelse mellem ansvar og tab kan heller ikke være adækvat.

Det opgjorte tab er bestridt som udokumenteret. Dertil kommer, at Den Gamle Bank den 25. august 2008 overdrog sine aktiver til en fastsat værdi. Dermed var bankens tab låst fast. Aftalen gav ikke mulighed for ændringer til skade for Den Gamle Bank. Den omstændighed, at visse værdier smuldrede, og at den nye Bank 1 måtte foretage yderligere nedskrivninger, var Den Gamle Bank uvedkommende og kan derfor ikke danne grundlag for krav mod revisionen. Den nye Bank 1 har heller ikke noget direkte krav mod revisionen i den anledning. Den nye Bank 1 købte Den Gamle Banks aktiver og passiver efter at have foretaget sin egen vurdering af værdien af det købte.

Finansiel Stabilitets processkrifter efterlader det indtryk, at de sagsøgte kollektivt er ansvarlige for alle forhold i banken, hvilket ikke er erstatningsretligt holdbart. Erstatningsansvaret er individuelt, og de grundlæggende erstatningsbetingelser skal således være opfyldt for hver enkelt sagsøgt, førend der ifaldes erstatningsansvar over for banken. Det påhviler Finansiel Stabilitet at føre bevis for, at hver enkelt erstatningsbetingelse er opfyldt for hver enkelt af de sagsøgte. Det gælder således både tab, ansvarsgrundlag, og årsagsforbindelse og adækvans.

Finansiel Stabilitets erstatningskrav er baseret på påståede ansvarspådragende forhold begået over for og tab lidt af andre end Finansiel Stabilitet, hvis retsstilling Finansiel Stabilitet gør gældende at være indtrådt i. Finansiel Stabilitet kan ikke få bedre ret end disse andre. Det er således også imellem revisionens påståede ansvarspådragende adfærd og disse andres tab, den eventuelle årsagsforbindelse må vurderes. Det fremstår imidlertid ikke ganske klart, hvis tab Finansiel Stabilitet mener at have krævet erstattet i denne sag.

Revisionen antager, at erstatningskravet, som Finansiel Stabilitet gør gældende, vedrører bankens tab ved driften, hvilket for bankens vedkommende primært var tab på udlån. Dette giver mening, når det forudsættes, at Finansiel Stabilitet har erhvervet bankens eventuelle erstatningskrav mod de sagsøgte i forbindelse overtagelsen af bankens aktiver. I kraft af den mellem bankens konkursbo og Finansiel Stabilitet indgåede procesaftale om, at Finansiel Stabilitet også rejser erstatningskravet på konkursboets vegne, ses der her bort fra tvisten mellem disse om, hvem et eventuelt erstatningskrav måtte tilkomme. Det er således bankens tab, Finansiel Stabilitet kræver erstattet. De driftsmæssige beslutninger i banken

/ - 407 -

blev foretaget af ledelsen og ikke af revisionen. Et eventuelt ansvar for revisionen for sådanne driftstab, forudsætter 1) at revisionen skulle have ageret anderledes, 2) at dette ville have bevirket, at ledelsen havde truffet andre driftsmæssige beslutninger, 3) at disse var blevet udmøntet i driften inden for et sådant tidsrum og på en sådan måde, 4) at det havde bevirket, at tabene, som revisionen søges gjort ansvarlig for, var undgået. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke begrænset sig til at gøre gældende, at erstatningskravet vedrører bankens driftstab. Finansiel Stabilitet gør i det afsluttende processkrift også generelt gældende, at kravet vedrører bankens kreditorers tab. Finansiel Stabilitet har i den sammenhæng anført, at Finansiel Stabilitet i kraft af at have overtaget forpligtelsen til indløsning af bankens simple kreditorer generelt er succederet i disses retsstilling.

Erstatningskrav for bankens tab og erstatningskrav for kreditorers tab er forskellige krav, som må støttes på forskellige grundlag. Et driftstab for banken berører den samlede kreditormasse i banken og kan ikke i sig selv danne grundlag for erstatningskrav fra kreditorer. Erstatningskrav for kreditorer mod ledelse og/eller revisor forudsætter, at kreditor er blevet ramt direkte og individuelt af et tab, jf. UfR 2014.1346 H og UfR 2015.2075 H, hvilket forudsætter en bevisførelse for hver enkelt kreditors forhold.

Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke ud over en henvisning til, at man betragter sig som universalsuccessor på linje med et konkursbo, redegjort nærmere for, på hvilket grundlag bankens simple kreditorer skulle have haft et erstatningskrav mod de sagsøgte, som Finansiel Stabilitet er succederet i. Et konkursbo succederer imidlertid ikke i eventuelle erstatningskrav for boets kreditorer, men derimod udelukkende i fallentens eventuelle erstatningskrav. Der er heller ikke fremlagt noget bevis i sagen til støtte for, at en eller flere kreditorer skulle have lidt et individuelt tab, og Finansiel Stabilitet søger at godtgøre tabet for banken og dens kreditorer og dermed Finansiel Stabilitets tab og det rejste krav over for de sagsøgte ved dokumentation for tabet på udlånsmassen. Det er udelukkende tabet på udlånsmassen, som Finansiel Stabilitet har gjort forsøg på at dokumentere. Revisionen antager derfor, at det udelukkende er driftstabet, og ikke tab for individuelle kreditorer i banken, som Finansiel Stabilitet gør krav på, og at Finansiel stabilitet med bankens kreditorers tab blot refererer til det afledte tab, kreditorerne ville have lidt, hvis deres fordringer mod banken ikke blev dækket i forbindelse med bankens konkurs. Revisionen vil således for så vidt angår det generelle tab, som Finansiel Stabilitet gør gældende, udelukkende behandle erstatningsbetingelserne i forhold til banken.

/ - 408 -

Ved vurderingen af, om en eller flere parter har eller ikke har levet op til deres ansvar, er det nødvendigt at holde sig for øje, hvilke opgaver hver part er forpligtet til at varetage.

Generalforsamlingen er bankens øverste myndighed. Generalforsamlingen modtager oplysning i form af ledelsens årsberetning på generalforsamlingen samt årsrapporten. Generalforsamlingen vælger bestyrelsen. Generalforsamlingen har således ansvaret for bestyrelsens sammensætning. Ved udøvelsen af denne kompetence har generalforsamlingen også mulighed for at forholde sig til bankens forhold i øvrigt, herunder de valg som bestyrelsen har truffet vedrørende strategi, risikoprofil og drift i almindelighed, idet utilfredshed vedrørende disse forhold kan føre til, at bestyrelsen afsættes. Endvidere vælger generalforsamlingen bankens revision.

Et aktieselskab ledes af en bestyrelse og en direktion. Det følger af den dagældende aktieselskabslovs § 54, at såvel bestyrelse som direktion forestår ledelsesmæssige opgaver. Bestyrelsen er således ikke udelukkende et tilsynsorgan for direktionen. Aktieselskabslovens regler om den interne opgave- og rollefordeling mellem bestyrelsen og direktionen er generelle, hvilket giver virksomheden stor fleksibilitet til at finde den ordning, der passer bedst. Foruden de almindelige bestemmelser i aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse gælder for pengeinstitutter tillige de særlige regler i lov om finansiel virksomhed kapitel 8.

Bestyrelsens opgaver følger af aktieselskabsloven, lov om finansiel virksomhed og af bestyrelsens forretningsorden. Bestyrelsens opgaver består blandt andet i at fastlægge de overordnede rammer for driften af banken samt i at ansætte, afskedige, føre tilsyn med bankens direktion, organisere bankens virksomhed herunder sikre en forsvarlig organisation. Herudover fastlægger bestyrelsen hovedlinjerne for, hvorledes virksomheden skal tilrettelægges, herunder hvilke rammer der skal gælde for investeringer, hvorledes virksomheden i øvrigt skal finansieres, hvilken politik der skal gælde for ansættelse af medarbejdere, samt hvorledes selskabets ledelsesmæssige og øvrige centrale funktioner indrettes mest hensigtsmæssigt. Lov om finansiel virksomhed § 65 samt den dagældende aktieselskabslovs § 56, stk. 7, foreskriver, at bestyrelsen ved en forretningsorden skal træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv og fastsætter en række minimumskrav til forretningsordenen. Det fremgår tillige af bestemmelsen, at bestyrelsen skal sikre en forsvarlig organisation.

/ - 409 -

Direktionens overordnede opgave er at lede virksomheden på daglig basis. Dette sker blandt andet ved, at direktionen efterlever og udmønter bestyrelsens beslutninger og anvisninger, jf. aktieselskabslovens § 54, stk. 2.

Det er ledelsens opgave at udarbejde og aflægge årsrapporten, jf. lov om finansiel virksomhed § 184, stk. 1. Dette følger også af ledelsens påtegning på årsrapporten og pkt. 16 i Forretningsorden for bestyrelsen i Bank 1, dateret den 26. maj 2005 og den 21. juni 2007. Det er ledelsen, der træffer beslutning om, hvilke dispositioner der skal afspejles i årsrapporten, og på hvilken måde dette skal ske.

Lov om finansiel virksomhed § 184, stk. 2, fastslår, at hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvaret for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten og afgive en række erklæringer i den forbindelse. Ledelsen bærer således såvel som kollegium som på individuelt niveau ansvaret for, at selskabet aflægger en retvisende årsrapport.

Ifølge § 23 i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner (revisionsbekendtgørelsen) skulle Bank 1 have en intern revision. Det var og er stadig sædvanlig praksis i danske pengeinstitutter, at ekstern revision i overvejende grad baserer sig på den interne revisions arbejde. Således udgør den interne revision traditionelt et meget væsentligt element i revisionsindsatsen for banker, og ekstern revision kan lægge intern revisions arbejde til grund, såfremt visse krav til intern revisions ressourcer, uafhængighed og kompetencer er opfyldt. I revisionsbekendtgørelsen stilles der blandt andet krav til intern revisions kompetencer og uafhængighed, herunder at intern revision refererer direkte til bestyrelsen. Den interne revisionschef har endvidere adgang til alle oplysninger, som denne finder nødvendige for revisionens gennemførelse, ligesom revisionschefen har forbud mod andet arbejde for virksomheden end revision. Dette skal sikre intern revisions uafhængighed. Der er samtidigt krav om, at en funktionsbeskrivelse, som indeholder den overordnede beskrivelse af intern revisions arbejdsopgaver, skal godkendes af bestyrelsen. Regelsættet for finansielle virksomheder bidrager således i væsentlig grad til sikring af betingelserne for ekstern revisions anvendelse af intern revisions arbejde. Således omfattes både intern og ekstern revision af mange af de centrale bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, blandt andet § 200. I

/ - 410 -

Bank 1 blev Intern Revisions arbejde anvendt som en væsentlig del af grundlaget for revisionens konklusioner.

Hvor virksomheden er undergivet intern revision, og ekstern revision ønsker at basere dele af sit arbejde på intern revisions arbejde, er ekstern revisions opgaver fastlagt i revisionsvejledning 20 og revisionsstandard 610. Herefter har ekstern revision et selvstændigt ansvar for, at den samlede revision (herunder intern revisions arbejde) tilrettelægges og udføres med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, hvorvidt årsregnskabet er uden væsentlige fejl og mangler.

/ - 411 -

efterprøve arbejdet eller selv udføre yderligere arbejde. Omfanget af en sådan efterprøvelse beror på en vurdering af risiko og væsentlighed samt på kvaliteten af intern revisions arbejde. Intern revisions materiale udgør mængdemæssigt den langt overvejende del af revisionsmaterialet. Ifølge revisionsbekendtgørelsens § 15 skulle den interne revisions arbejde udføres ”i overensstemmelse med god revisionsskik” .

Revisor skal tilrettelægge og udføre revisionen med henblik på at nå til en begrundet overbevisning om, at regnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat, og herunder at regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen tilrettelægges og gennemføres ud fra et væsentlighedskriterium, som beløbsmæssigt og emnemæssigt naturligvis er forskelligt alt

/ - 412 -

efter selskabets forhold. En revision udføres som udgangspunkt i tillid til, at virksomhedens interne bogholderisystem fungerer korrekt, og en revision indebærer aldrig en fuldstændig gennemgang af selskabets grundlag for udarbejdelsen af regnskabet, men baseres på stikprøver. Disse forhold beskrives præcist i selve revisionspåtegningen. En korrekt udført revision er således ikke en garanti mod fejl i regnskabet. Revisionen baseres på stikprøvevise undersøgelser, og der vil derfor altid være en risiko for, at væsentlig fejlinformation i årsregnskabet ikke afdækkes, selvom revisionen udføres i overensstemmelse med god revisionsskik, jf. revisionsstandard 200, afsnit 18 og 21. En efterfølgende afsløring af fejlinformation i regnskabet indicerer ikke i sig selv utilstrækkelig planlægning eller udførelse af revisionen, og revision er heller ikke nogen garanti mod tab i virksomheden, hvad enten tabet skyldes markedsforhold eller dårlig ledelse. Revisionen er ikke en del af virksomhedens ledelse, og revisionens ansvar skal derfor bedømmes uafhængigt af ledelsens ansvar.

Ernst & Young var bankens generalforsamlingsvalgte eksterne revisor, og enhver inddragelse i ledelsesbeslutninger strider fundamentalt mod de lovgivningsmæssigt fastlagte krav til revisors uafhængighed, herunder særligt for så vidt angår børsnoterede og/eller finansielle virksomheder, hvor der er fastlagt særligt skærpede begrænsninger på dette område, jf. den dagældende revisorlovs § 11. Revisionens ansvar over for virksomheden og udenforstående tredjemand er i øvrigt ikke identisk. I forholdet til virksomheden afhænger revisionens ansvar af, hvilken opgave revisor er blevet anmodet om at varetage. Der er således tale om ansvar i kontrakt.

Ifølge revisionsbekendtgørelsen skal revisor afgive forskellige erklæringer i revisionsprotokollen. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, jf. revisionsbekendtgørelsens § 6. Der er tale om erklæringer i et såkaldt topartsforhold i modsætning til trepartsforhold.

Erklæringer i trepartsforhold er erklæringer, ”der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug” . Kun trepartserklæringer er omfattet af revisorloven, jf. § 1 stk. 2, og erklæringsbekendtgørelsens § 1 stk. 1. Kun trepartserklæringer har karakter af revision og er omfattet af revisorlovens begreb ”god revisionsskik” , jf. skønserklæringen side 5, 1. og 3. afsnit, side 21, sidste afsnit, og side 22, 1. og 2. afsnit, samt FSR’s responsumudvalgs

/ - 413 -

svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 8, 11 og 12 samt 16 og revisionens spørgsmål 31-45.

Der foreligger ikke nogen standard for det arbejde, revisor skal udføre for at opfylde sin forpligtelse efter revisionsbekendtgørelsens § 6. Der kan ikke siges mere, end at revisor skal anvende sin professionelle dømmekraft jf. skønserklæringen side 5, 2. afsnit og FSR’s responsumudvalgs svar på revisionens spørgsmål 36. I den forbindelse bemærkes, at formålet med revisors vurdering ikke strækker sig længere end til at bedømme, om forretningsgange og kontrolprocedurer danner et forsvarligt grundlag for den regnskabsmæssige rapportering, jf. f.eks. FSR’s responsumudvalgs svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 16 og revisionens spørgsmål 31. Der er ikke holdepunkter for, at revisionen har gjort sig skyldig i nogen forsømmelse i så henseende.

Formålet med revisionen er at udtale en vurdering af årsregnskabet og sikre, at det ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Som præciseret af FSR’s responsumudvalg foretager revisionen ikke forvaltningsrevision og skal heller ikke med § 6-erklæringen give udtryk for en mening om bankens forvaltning. Revisionen forholder sig alene til forretningsgange og kontrolprocedurer ved fastlæggelse af revisionsstrategien. Revisionen tager i den forbindelse stilling til vægtning mellem en kontrolbaseret og en substansbaseret revisionsstrategi. Erklæringen er således udtryk for, at det er muligt i høj grad at basere revisionen af årsrapporten på bankens forretningsgange og kontrolprocedurer. Erklæringen efter § 6 vedrører de forhold, der er omtalt i lov om finansiel virksomhed § 71 stk. 1. Denne bestemmelse retter sig til ledelsen. Kravene i denne bestemmelse er ikke entydige, idet de kan opfyldes på flere forskellige måder. Finanstilsynet har udstedt vejledninger til ledelsen om måder, hvorpå ledelsen kan opfylde kravene i § 71, stk. 1. Revisionen har ikke nogen pligt til at påse, om ledelsen opfylder denne pligt, jf. skønserklæringen pkt. 8.4. Det er heller ikke muligt at udtrykke en revisionsmæssig konklusion om, hvorvidt ledelsen opfylder sin pligt, da der er flere måder at opfylde pligten på, og valget tilkommer bestyrelsen. En § 6-erklæring kan derfor heller ikke tolkes som en vurdering af, om ledelsen har opfyldt sin pligt efter § 71, stk. 1. Når revisionen fandt grundlag for at afgive § 6-erklæringen, var det på grundlag af en vurdering af, hvorvidt bankens forretningsgange og kontrolprocedurer evnede at producere et pålideligt talmateriale. Bankens hurtige udvikling og deraf følgende ressourcemangel gav anledning til at befrygte, at regnskabsrapporteringen ville blive upålidelig jf. bemærkningerne i revisionsprotokollaterne for 2006 og 2007. Gennem en omfattende brug af stikprøver

/ - 414 -

konstateredes det imidlertid, at bankens forretningsgange og kontrolprocedurer genererede korrekte tal. Derfor var der grundlag for at afgive § 6-erklæringen i alle år. Rent faktisk har der ikke, heller ikke efterfølgende, været nogen kritik af årsregnskaberne og dermed af bankens tal. Skønsmændene har heller ikke kritiseret revisionens § 6-erklæringer.

Revisors øvrige erklæringer i revisionsprotokollatet har heller ikke karakter af revision, jf. f.eks. skønserklæringen side 22, 2. afsnit og side 51, 1. afsnit. Det gælder blandt andet revisors udtalelse om måling og bonitet af bankens ti største engagementer i henhold til den af banken udarbejdede liste jf. revisionsbekendtgørelsen § 24 (senere § 25). Der er tale om en vurdering af låntagers evne til at tilbagebetale lånet. Der er således tale om en udtalelse om fremtiden, som følgelig ikke kan have karakter af revision. Den har karakter af en topartserklæring, der hverken er omfattet af revisorloven eller erklæringsbekendtgørelsen. Der findes ingen standard for erklæringens afgivelse. Revisor skal foretage et skøn, og det er op til ham selv at vælge metode og basis for sit skøn. Heller ikke på det punkt har skønsmændene fundet anledning til kritik af revisionens arbejde.

Revisionen har udført sit arbejde i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelsen, revisionsaftalen samt danske revisionsvejledninger og -standarder. Påtegninger på årsrapporter og revisionsprotokollater er udarbejdet i overensstemmelse med den revision, der er foretaget. Revisionen har udført det arbejde, der er aftalt i revisionsaftalen, herunder gennemgang af engagementer. De betydelige fejl, som Finansiel Stabilitet mener er begået af revisionen og Intern Revision, er revisionen ikke bekendt med, og den sagkyndige bevisførelse understøtter da heller ikke, at der skulle være begået sådanne væsentlige fejl, tværtimod.

Såvel Intern Revision som den eksterne revision forholdt sig ganske kritisk til bankens forhold i revisionsrapporter og revisionsprotokollater. Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, at der skulle være anledning til kritiske bemærkninger herudover.

Finansiel Stabilitet kritiserer revisionen for at have påtegnet årsrapporterne uden forbehold. Indholdet af påtegningen er reguleret i erklæringsbekendtgørelsen. Dette er udbygget i en række revisionsstandarder. Finansiel Stabilitet har ikke angivet, hvilke forbehold revisionen skulle have taget i hvilke årsrapporter.

/ - 415 -

For så vidt angår den egentlige revision retter Finansiel Stabilitets kritik sig i vidt omfang mod forhold, som også har været i Finanstilsynets søgelys netop på grund af bemærkninger i revisionsprotokollen, jf. Redegørelse for Finanstilsynets tilsyn med Bank 1. Finanstilsynet har på den foranledning løbende i perioden inspiceret Bank 1 i et omfang, der har revisionslignende karakter. Mange af de forhold, som revisionen har påpeget, er således blevet uddybet af Finanstilsynet.

Revisionen kan kun ifalde ansvar i det omfang, revisionen har handlet i strid med god revisionsskik eller god revisorskik, jf. UfR 1978.653 H. På den anden side er en tilsidesættelse af god revisionsskik ikke ensbetydende med, at revisionen efter en civilretlig bedømmelse har handlet ansvarspådragende over for banken.

Revisionen blev i forbindelse med revisionen af årsrapporten for 2005 indbragt for Revisornævnet. Revisornævnet fandt ikke, at revisionen havde handlet i strid med god revisionsskik. Allerede derfor er der intet grundlag for at kritisere revisionen af årsrapporten for 2005.

Efter bankens krak har Finansiel Stabilitet valgt ikke at søge revisionen indbragt for Revisornævnet med henblik på en bedømmelse af et disciplinæransvar for revisionen af årsrapporterne for 2006 og 2007. Derimod har revisor for Bank 10 (PwC) været indbragt for Revisornævnet baseret på tilsvarende kritikpunkter, som Finansiel Stabilitet fremfører i nærværende sag, herunder vedrørende utilstrækkeligt revisionsbevis for oplysningerne i ledelsesberetningen, mangelfuldt grundlag for erklæringen efter revisionsbekendtgørelsens § 6 og mangelfuldt grundlag for erklæringen efter revisionsbekendtgørelsens § 25. På alle tre punkter frifandt revisornævnet PwC. Det gøres gældende, at en indbringelse af revisionen i Bank 1 for Revisornævnet vedrørende årene 2006 og 2007 ville have ført til samme konklusion. Dette understøttes tillige af, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet ved brev af 30. april 2011 meddelte, at han efter 2 års efterforskning ikke havde fundet grundlag for at rejse tiltale mod revisionen eller ledelsen for overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i straffeloven, aktieselskabsloven eller lov om finansiel virksomhed. Banken har således været drevet inden for den finansielle lovgivnings rammer. Heller ikke de i sagen indhentede sagkyndige erklæringer giver anledning til en anden konklusion.

/ - 416 -

Bank 1's årsrapporter for 2005, 2006 og 2007 er retvisende. Dette understøttes af skønserklæringen i sagen, skønserklæringen i Bank 4-sagen og Finansiel Stabilitets egen argumentation i Bank 4-sagen. I skønserklæringen erklærer skønsmændene som en meget central konklusion, at de i de fremlagte bilag ikke har fundet belæg for en opfattelse af, at årsregnskabet for 2005 og 2006 ikke skulle være retvisende. Allerede på denne baggrund foreligger der intet ansvarsgrundlag. Vedrørende de forhold, om hvilke Finansiel Stabilitet har valgt at stille spørgsmål til skønsmændene, har skønsmændene i det alt væsentlige fundet den udførte revision i orden. Det gennemførte syn og skøn har dermed ikke påvist mangler ved årsrapporterne eller den udførte revision. Dertil kommer, at regnskabsåret 2007 slet ikke blev inddraget i den sagkyndige bevisførelse, hvilket var et bevidst valg af Finansiel Stabilitet. Derfor skal det under alle omstændigheder lægges til grund, at der ikke er grundlag for at kritisere revisionens arbejde vedrørende dette regnskabsår.

Det ansvar, som Finansiel Stabilitet gør gældende mod revisionen, synes på baggrund af Finansiel Stabilitets afsluttende processkrift at kunne afgrænses til at vedrøre ansvar for ansvarspådragende forhold, som ikke sættes i forbindelse med specifikt dokumenterbare tab. Det forudsættes derimod, at revisionens ansvar har forårsaget en ikke nærmere defineret del af bankens samlede tab på udlånsmassen, herefter behandlet under benævnelsen ”Bankens generelle tab” .

Finansiel Stabilitet gør i stævningen som et overordnet anbringende gældende, at revisionen solidarisk med direktionen og bestyrelsen er erstatningsansvarlige for tab ved drift af banken indtil 1. august 2008. Finansiel Stabilitet gør i den forbindelse gældende, at revisionen ikke foretog tilstrækkelige vurderinger af i) bankens store engagementer, ii) bankens efterlevelse af forretningsgange og kontrolprocedurer, iii) intern revision, iv) årsrapporternes ledelsesberetninger og v) bankens opgørelse af solvensprocent og solvensbehov. Finansiel Stabilitet har valgt at fokusere sin kritik primært på regnskabsåret 2006, hvor den samlede revisionsindsats efter Finansiel Stabilitets opfattelse ”var særligt ansvarspådragende” .

Finansiel Stabilitet har med udgangspunkt i den interne revisionschef Person 12's notat af 21. marts 2005 om ekstern revisions honorar for 2005 anført, at Intern Revision skulle have hævdet, at man ikke anså den eksterne revision for kompetent. Dette bestrides, og det omhandlede notat indeholder intet om ekstern revisions kompetencer. Notatet er ikke

/ - 417 -

udtryk for Intern Revisions holdning til revisionen, men bankens tilkendegivne holdning for at imødekomme Finanstilsynet i forbindelse med, at revisionen var blevet indklaget for Revisornævnet for deres arbejde med revision af gruppevise nedskrivninger og erklæringer herom, hvor de i øvrigt efterfølgende blev frikendt ved Revisornævnets kendelse af 19. december 2008.

Finansiel Stabilitets kritik har ikke støtte i det sagkyndige bevis i form af skønserklæring og responsum.

Finansiel Stabilitet gør i stævningen overordnet gældende, at revisionen ”solidarisk med Direktionen og Bestyrelsen” er erstatningsansvarlig for tab ved drift af banken indtil 1. august 2008.

Driftsmæssige beslutninger i banken blev ikke foretaget af revisionen, men af ledelsen. Revisors medvirken i driften af banken strider mod kravene til revisorers uafhængighed, jf. dagældende revisorlovs § 11. Revisionen kan således under ingen omstændigheder ifalde et direkte ansvar for tab ved sådanne beslutninger. Et eventuelt ansvar hos revisionen for tab på driften forudsætter, at revisionen skulle have ageret anderledes i forbindelse med løsning af revisionsopgaver, og at denne ændrede ageren ville have bevirket, at ledelsen havde truffet andre driftsmæssige beslutninger, jf. UfR 2015.2075 H.

/ - 418 -

/ - 419 -

henvises endvidere til den generelle beskrivelse af begrebsrammen for ekstern revisions anvendelse af Intern Revisions arbejde, som findes i skønserklæringen, side 26 ff., og den supplerende skønserklæring, side 8. Finansiel Stabilitet har således ikke ført bevis for de anbringender, der knytter sig til Intern Revision. Tværtimod har Finansiel Stabilitet undladt at fremlægge Intern Revisions fuldstændige materiale, som kunne danne grundlag for en fuldstændig sagkyndig vurdering på dette punkt, jf. blandt andet den supplerende skønserklæring, side 4, syvende til niende afsnit, side 5, punkt 3.1(iii), side 11, andet afsnit, side 12, første afsnit, side 15, første afsnit, side 21, midtfor, side 23, sidste afsnit, side 26, tredjesidste afsnit, og side 33, under midten.

/ - 420 -

skønserklæring. I 2007, hvor solvensbehovet var oplyst i årsrapporten, skulle den eksterne revision sikre, at tallet var korrekt opgjort, det vil sige svarede til det af banken faktisk fastsatte solvensbehov. Revisionen skulle derimod ikke vurdere, om solvensbehovet var tilstrækkeligt. Finansiel Stabilitets anbringende i forhold til revisionen vedrørende opgørelse af solvensprocent og solvensbehov er grundløst.

Finansiel Stabilitet har anført, at det primært er den eksterne revisions arbejdspapirer, der er relevante for en bedømmelse af revisionens arbejdsindsats. Dette er ikke korrekt. Den altovervejende del af revisionsarbejdet i Bank 1 blev udført af bankens interne revision. Revisionens revision blev således også i altovervejende grad baseret på Intern Revisions arbejde, jf. revisionsaftalens punkt 8, skønserklæringens side 28, næstsidste afsnit, og den supplerende skønserklæring, side 8, tredje afsnit ff. I konsekvens heraf var den overvejende del af revisionsmaterialet opbevaret hos Intern Revision.

Forholdsvis tidligt i processen begærede revisionen edition af Intern Revisions samlede materiale, hvilket dog blev nægtet af Finansiel Stabilitet og herefter afvist af landsretten. Siden landsrettens editionskendelse er det imidlertid blevet bekræftet ved skønserklæringerne, at en sagkyndig vurdering af det udførte revisionsarbejde forudsætter adgang til revisionsmateriale fra Intern Revision, som ikke er blevet fremlagt i sagen. Det er alene udvalgte dele af Intern Revisions revisionsmateriale, der er fremlagt under sagen. Det har blandt andet betydet, at hverken revisionen, de af landsretten udpegede skønsmænd eller FSR’s responsumudvalg har fået fuld indsigt i revisionsmaterialet. Finansiel Stabilitet har med sit afsluttende processkrift fremlagt ca. 10.000 sider bilagsmateriale, der ikke har været stillet til rådighed for den sagkyndige vurdering i sagen. En meget beskeden del af dette materiale angår Intern Revision og har ikke relevans for revisionsarbejdet på de af Finansiel Stabilitet kritiserede områder vedrørende år 2006, ligesom flere bilagsnumre er udeladt. Finansiel Stabilitet har således ikke fremlagt væsentligt nyt materiale af relevans for vurderingen af Intern Revisions arbejde, hvorfor bevisgrundlaget på nuværende tidspunkt i det væsentligste er det samme som forelå for skønsmændene ved afgivelsen af den supplerende skønserklæring. Det bestrides, at det af Finansiel Stabilitet fremlagte materiale er udtryk for en betydelig mængde arbejdspapirer fra Intern Revision. Set i forhold til den samlede materialemængde, som Intern Revision arbejdede med, har det fremlagte materiale, herunder navnlig materialet vedrørende 2006, et ganske ubetydeligt omfang, og det er under alle omstændigheder ufuldstændigt, således som det også fremgår

/ - 421 -

af skønserklæringerne, jf. f.eks. skønsmændenes svar på spørgsmål 6 i den supplerende skønserklæring.

Finansiel Stabilitet har anført, at når materialet fra Intern Revision fremstår ufuldstændigt, skyldes det ikke en selektiv udvælgelse og fremlæggelse af materialet fra Finansiel Stabilitets side, men derimod de kaotiske forhold i Intern Revision i navnlig efteråret 2006. Det er ikke korrekt, at der var kaotiske forhold i Intern Revision. Den daværende revisionschefs sygdomsfravær var en udfordring som blev håndteret, således at alle revisionsopgaver senest ved påtegningen på årsrapporten for 2006 var blevet udført tilfredsstillende. Revisionschefens fravær medførte på ingen måde kaos eller, at der blev slækket på arkiveringen. Ifølge det for revisionen oplyste, var Intern Revisions materiale også for 2006 velordnet og blev opbevaret i aflåste lokaler i banken i hvert fald helt frem til det tidspunkt, hvor revisionen fratrådte i februar 2008.

Finansiel Stabilitet har tidligere anført, at materialet fra Intern Revision var ufuldstændigt som følge af, at Finansiel Stabilitet overtog et nødlidende pengeinstitut. Finansiel Stabilitet overtog imidlertid en bankvirksomhed i drift med henblik på kontrolleret afvikling. Selvom banken var finansielt nødlidende, var der ikke kaos, og blandt andet var Intern Revision velfungerende. Det forhold, at der angiveligt skulle have hersket kaotiske tilstande ved Finansiel Stabilitets overtagelse af banken, forklarer i øvrigt heller ikke, hvorfor der skulle være rod i arkiveringen for forudgående regnskabsår.

Finansiel Stabilitet synes desuden at anføre, at det fremlagte materiale ikke er ufuldstændigt, men fremstår sådan, fordi Intern Revision manglede kompetencer og/eller ressourcer til at udføre arbejdet, herunder til at udføre bonitetsrevisionen af engagementerne. Dette bestrides. Intern Revision besad endog særdeles stor erfaring med bonitetsrevision af engagementerne. Det er desuden ikke korrekt, når Finansiel Stabilitet med udgangspunkt i en e- mailkorrespondance mellem Vidne 7 og Finansiel Stabilitets advokater fra september 2011, har anført, at Intern Revision ikke udførte bonitetsrevisionen i 2006. Det fremstår også klart, når man læser skønserklæringerne, at der blev udført bonitetsrevision af Intern Revision som led i engagementsrevisionen.

/ - 422 -

Det er således hverken kaotiske tilstande i banken eller manglende kompetencer eller ressourcer hos Intern Revision eller andre Finansiel Stabilitet uvedkommende forhold, forud for, at banken blev overtaget af det Private Beredskab/Bank 3 og efterfølgende Finansiel Stabilitet, der er årsag til, at det af Finansiel Stabilitet fremlagte materiale er ufuldstændigt.

Det skyldes derimod efter ekstern revisions opfattelse forløbet efter bankens sammenbrud, hvor der blev udleveret store mængder materiale fra Intern Revision og Team Kredit til brug for blandt andet en advokatundersøgelse uden den nødvendige kontrol i forbindelse med tilbageleveringen og den efterfølgende overførsel til fjernarkiv. At materialet i dag fremstår ufuldstændigt, kan derfor udelukkende tilskrives Finansiel Stabilitets forhold og udgør i øvrigt en overtrædelse af bogføringslovens pligt til forsvarlig opbevaring af regnskabsmaterialet, som endda er strafbelagt.

Det kan ikke komme revisionen til skade, at Finansiel Stabilitet ikke ønsker at bruge de nødvendige ressourcer på at fremfinde det relevante materiale, eller at Finansiel Stabilitet eller dets forgængere har forsømt at holde orden i sit arkiv. Landsretten skal derfor tillægge det processuel skadevirkning for Finansiel Stabilitet, at det fulde relevante materiale, som kan dokumentere Intern Revisions revisionsindsats på de af Finansiel Stabilitet kritiserede områder, ikke gøres til genstand for sagkyndig vurdering, således at det uden videre lægges til grund, at vurderingen af det af revisionen og Intern Revision udførte arbejde, som kommer til udtryk i skønserklæringen og den supplerende skønserklæring, er korrekt.

Der er ikke grundlag for at tillægge det processuel skadevirkning for revisionen, at revisionen ikke har fremlagt sine arbejdspapirer for 2006. Udgangspunktet i erstatningsretten er, at en skadelidt ikke har krav på erstatning mod en skadeforvoldende tredjemand, medmindre de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Skadelidte skal bevise, at tredjemand har handlet ansvarspådragende. Det er ikke tredjemand, der skal bevise, at han ikke har handlet ansvarspådragende. Finansiel Stabilitets argumentation er ikke i overensstemmelse med de erstatningsretlige bevisbyrderegler. Finansiel Stabilitet har ikke bevist eller sandsynliggjort, at revisionen har begået fejl af relevans for det påståede erstatningskrav. Højesteret har ved kendelse af 24. juni 2015 afvist at pålægge revisionen en sådan omvendt bevisbyrde. Der er ikke grundlag for at antage, at der manglede revisionsmæssigt belæg for nogen af revisionens konklusioner i årsrapporterne

/ - 423 -

og revisionsprotokollaterne for 2005-2007. Der er heller ikke belæg for at antage, at revisionen skulle være i besiddelse af nogen papirer, som vil kunne vise, at revisionen af banken ikke blev udført i overensstemmelse med god revisionsskik. At tillægge manglende fremlæggelse af revisionens interne arbejdspapirer processuel skadevirkning for revisionen ville være i direkte modstrid med Højesterets kendelse. Der er ikke belæg for den processuelle skadevirkning, som Finansiel Stabilitet gør gældende. Det fremgår af sagens nuværende materiale, herunder de fremlagte revisionsprotokollater og skønserklæringerne, at revisionsarbejdet blev udført tilfredsstillende på de områder, som Finansiel Stabilitet kritiserer.

Da kravet mod revisionen er baseret på undladelser, må årsagsvurderingen basere sig på en opstilling af mulige hypotetiske forløb frem til tabets indtræden med den grundlæggende forudsætning indlagt, at revisionen udførte en fagligt korrekt revision. Kun hvis det overvejende sandsynlige hypotetiske forløb under hensyntagen til samtlige variable faktorer i forløbet måtte føre til den konklusion, at bankens tab ville være undgået, vil der være grundlag for at statuere årsagsforbindelse.

Der må kræves meget sikre holdepunkter for, at et sådant hypotetisk forløb kan føre til en konklusion om, at revisionens undladelser har ført til tab. Navnlig må der stilles høje krav til beviset for, at en ændret adfærd fra revisionen ville have ført til ændring af bankens udlånsvillighed og den ekspansive forretningsstrategi inden for fast ejendom på et så tidligt tidspunkt i forløbet og på en sådan måde, at tab kunne have været undgået. I den forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at udlån til fast ejendom på daværende tidspunkt blev betragtet som en god forretning.

Den foreliggende sag er i dansk sammenhæng usædvanlig derved, at der er rejst erstatningskrav for et generelt tab på driften af selskabet, som ikke er begrundet i fortsat tabsgivende drift efter håbløshedstidspunktet. I de sager, hvor domstolene har pålagt ansvar for uforsvarlig drift, har ansvarsgrundlaget sædvanligvis været, at ledelsen fortsatte driften af selskabet efter det tidspunkt, hvor ledelsen burde have indset, at fortsat drift ikke var mulig uden at påføre selskabet og dermed indirekte kreditorerne yderligere, uoprettelige tab. Dette skæringspunkt for ansvar efter retspraksis betegnes ofte som håbløshedstidspunktet, uden at dette udtryk dog ses anvendt af domstolene.

/ - 424 -

Der ses ingen eksempler fra retspraksis, hvor revisor er blevet gjort ansvarlig for ikke at have reageret på risikable eller uforsvarlige driftsmæssige dispositioner før håbløshedstidspunktet. Det er heller ikke oplagt, at sådanne eksempler skulle kunne findes, idet revisor ikke har nogen indflydelse på virksomhedens drift. Revisor i en bank er blandt andet ikke på nogen måde involveret i en banks beslutninger om kreditgivning. Revisors arbejde knytter sig til den efterfølgende revision af årsregnskabet.

For Bank 1 indtrådte håbløshedstidspunktet først, da KPMG den 24. august 2008 konstaterede, at banken ikke opfyldte lovens solvenskrav, det vil sige umiddelbart forud for færdiggørelsen af halvårsregnskabet for første halvår 2008, der blev offentliggjort den 29. august 2008 med en nedskrivning for halvåret på ca. 3,5 mia. kr. De sagsøgte er ikke blevet kritiseret og kan heller ikke kritiseres for forhold efter dette tidspunkt.

Et ansvar for revisionen forud for håbløshedstidspunktet må forudsætte enten, 1) at revisionens påståede undladelser var årsag til bankens efterfølgende sammenbrud og det generelle tab i den forbindelse, eller 2) at revisionens påståede undladelser kan sættes i forbindelse med konkrete tab, som ville have været forhindret, hvis revisionen havde handlet fagligt korrekt. Førstnævnte kan under ingen omstændigheder antages. Sidstnævnte forudsætter, at der føres bevis for årsagsforbindelse mellem revisionens påståede ansvarspådragende adfærd og hvert enkelt tab.

Finansiel Stabilitet gør gældende, at revisionen skulle have ændret adfærd ca. to et halvt og/eller halvandet år før bankens sammenbrud, og at dette angiveligt skulle have medført et ændret forløb, hvor banken ville have været hindret i at fortsætte sin ekspansive forretningsstrategi, hvilket angiveligt skulle have hindret udlånene til de mest tabsgivende kunder. Tidspunkterne ligger i en periode, hvor banken såvel som bankens store kreditkunder inden for ejendomsbranchen havde voldsom succes, og hvor der på ingen måde var udsigt til krise eller væsentlige tab. Det har således formodningen imod sig, at der, selvom revisionen havde handlet fagligt korrekt, ville have været nogen som helst anledning for ledelsen til at ændre det strategiske spor, som viste sig så fatalt i forbindelse med finanskrisens indtog. Landsretten må stille høje krav til beviset for, at det modsatte skulle være tilfældet.

/ - 425 -

for ejendomsbranchen blev nødlidende, hvilket gav anledning til store tab ikke blot i banken, men i hele banksektoren. Finanskrisen var i sig selv den direkte årsag til de indtrådte tab. Formodning er således for, at alle de indtrådte tab på bankens udlån skyldes virkningerne af finanskrisen. Der må stilles høje krav til beviset for det modsatte i en situation som denne, hvor revisionen søges gjort ansvarlig på grundlag af undladelser. Et sådant bevis har Finansiel Stabilitet ikke ført.

Det kan med stor sikkerhed fastslås, at langt størstedelen af bankens kreditkunder og dermed banken ikke var blevet nødlidende, hvis det ikke havde været for finanskrisens indtog. Bankens tab var i de foregående år små, og intet tyder på, at de ville være steget væsentligt, hvis konjunkturforløbet var fortsat eller blot havde udviklet sig mindre alvorligt end sket.

Bankens kunder inden for ejendomssektoren bestod blandt andet af en række virksomheder, som i ejendomssektoren blev opfattet som dygtige og professionelle og i banksektoren blev opfattet som attraktive kundeemner i kraft af den høje indtjening på disse. Det var virksomheder, som ud over mellemværender med banken havde engagementer med andre pengeinstitutter, der på linje med Bank 1 opfattede dem som attraktive kunder. Rent bortset herfra er det ikke revisors opgave at vælge kunderne eller have en mening om dem.

Så godt som alle bankens kunder med store engagementer pr. 31. december 2007 kunne i foråret og sommeren 2008 fremlægge regnskaber med en solid indtjening og høj soliditet. Også for 2005 og 2006 havde disse selskaber aflagt årsrapporter udvisende høj indtjeningsevne og soliditet. Der var således objektive holdepunkter for at opfatte disse virksomheder som attraktive kundeemner, og den omstændighed, at virksomhederne medio 2008 kollapsede, var ikke udtryk for, at bankens ledelse havde bedømt boniteten uprofessionelt, men derimod for at finanskrisen uforudsigeligt rev virksomhederne omkuld.

Grunden til, at banken blev særlig hårdt ramt af finanskrisen, var ikke dårligt kredithåndværk eller dårlig revision, men derimod at bankens forretningsstrategi gjorde banken særlig disponeret for tab ved en krise, som den der indtrådte.

/ - 426 -

Banken var kendetegnet ved en ekspansiv vækststrategi, hvor både bankens direktion og bestyrelse havde store ambitioner om vækst og indtjening. Disse mål blev hvert år på generalforsamlingen bakket op af aktionærerne, som ved aflæggelsen af årsregnskabet for 2007 havde oplevet 13 års ubrudt vækst, og hvor banken årligt kunne præsentere regnskaber med rekordresultat. Igennem alle disse år havde alle omkring banken, herunder aktionærerne, således nydt godt af vækststrategien. En række af ledelsens strategiske beslutninger, herunder vækststrategien, gjorde banken sårbar over for et økonomisk tilbageslag. Bankens høje udlånsvækst var koncentreret i ejendomssektoren, ligesom banken også valgte at have et stort indlånsunderskud, hvor mankoen blev fyldt ud med lån fra pengemarkedet. Banken valgte desuden at opfylde en meget stor del af solvensbehovet med fremmedkapital (ansvarlig lånekapital og hybrid kernekapital) frem for aktiekapital, hvilket i en krisesituation forøger presset på solvensen, fordi ansvarlige lån alene medregnes i solvensopgørelsen med visse begrænsninger. For ikke at have uudnyttede ressourcer, valgte ledelsen endelig at lægge sig tæt på lovens grænser for solvens.

Der var i alle tilfælde tale om fuldt forsvarlige og lovlige beslutninger. Det var endvidere forhold, som fremgik af årsrapporterne, og som i de gode år genererede et meget stort afkast (udbytte på 25-30 %) og medførte kraftige stigninger i kursen på bankens aktier. Også Finanstilsynet og aktiemarkedet var bekendt med disse forhold, jf. redegørelse fra Finanstilsynets tilsyn med Bank 1 af 17. juni 2009. Det vil savne mening at pålægge revisionen ansvar over for banken for den risiko, der er forbundet med en mere eller mindre risikovillig drift af selskabet. Al erhvervsvirksomhed, indbefattet bankdrift, er forbundet med risiko. Bankens eksponering for tabsrisici ved konjunkturnedgang, navnlig hvis nedgangen i væsentlig grad berørte ejendomsbranchen, var et forhold, som blev taget i betragtning af såvel banken som Finanstilsynet ved fastsættelsen af bankens solvensbehov, jf. herved Finanstilsynets brev af den 3. januar 2007 og rapport af 7. februar 2008. Rapporten af 7. februar 2008, hvorved bankens solvensbehov blev fastsat til 10,48 %, viser, at Finanstilsynet heller ikke havde forudset styrken af den krise, der indtrådte i sommeren 2008. Således var banken forud for finanskrisen polstret til at kunne modstå et forventeligt stressscenarie. Men der var ikke på noget tidspunkt i løbet af 2005-2007, grundlag for, at ledelsen burde have taget højde for, at der ville indtræde en systemisk krise. Uanset hvordan revisionen end efter Finansiel Stabilitets opfattelse burde havde reageret ved sin revision, havde det således ikke ændret på, at banken ville have været uforberedt til at kunne modstå finanskrisen, og banken var under alle omstændigheder brudt sammen. Finansiel Stabilitet synes at erkende dette forhold, idet det hævdes, at

/ - 427 -

banken vel var blevet insolvent, men tabene dog ville være blevet mindre. En sådan generel argumentation kan imidlertid ikke føre til erstatningsansvar. Det er således uantageligt, at revisionen skulle være (med)ansvarlig for en ubestemt del af bankens generelle tab ved et sammenbrud, der under alle omstændigheder ville være indtrådt.

Copenhagen Economics’ rapport med en statistisk model, hvor 74 såkaldte ”sammenlignelige” , ”normale” bankers nedskrivningsprocenter i 2008 og 1. halvår af 2009 søges forklaret ved hjælp af gennemsnitsværdierne i 2006 og 2007 af ti risikoindikatorer for hver bank, kan ikke tillægges nogen bevisværdi. Rapporten er ensidig indhentet og må betragtes på linje med et procedureindlæg. Der er desuden ikke fagligt belæg for rapportens konklusioner, jf. professorerne Vidne 16 og Vidne 17's rapport med kommentarer til Copenhagen Economics’ rapport.

Advokatundersøgelsen for Bank 1 kom i august 2009. Heri var konklusionen, at bankens sammenbrud skyldtes den udefrakommende økonomiske krise med negativ udvikling på ejendoms-, penge- og aktiemarkedet, men også bankens egne forhold i form af dårlig kreditkultur samt høj risikoprofil. I november 2009 kom advokatundersøgelsen for Bank 13 med en omtrent enslydende konklusion.

Finansiel Stabilitets argumentation for årsagsforbindelse er diffus, upræcis og udokumenteret, idet kravet bygger på en skønnet andel af et skønnet samlet tab for banken. Finansiel Stabilitet synes at basere årsagsforbindelsen på, at banken ville have fået en ringere rating hos Moody’s, hvis det var fremgået af årsrapporten for 2006 eller revisionens påtegning, at bankens største engagementer var bevilget uden reel vurdering af

/ - 428 -

den betydelige risiko, og at en sådan rating ville have bevirket, at banken ville have fået problemer med at finansiere væksten, og at korrekte reaktioner fra revisionen ville have ført til, at Finanstilsynet ville have pålagt banken et solvenskrav, og ville have bragt den ukontrollerede vækst til ophør. Disse forhold ville have ført til, at banken tidligere ville have udarbejdet handlings- og afviklingsplaner for risikofyldte engagementer og derved til en begrænsning af bankens tab. Der er imidlertid intet grundlag for at opstille et hypotetisk scenarium herom. Det er endvidere uklart, hvilken del af det samlede angivelige tab, som revisionen er ansvarlig for. Finansiel Stabilitet kan ikke få medhold i et krav uden at redegøre for og dokumentere, hvilke konkrete tab for banken, revisionens påståede ansvarspådragende undladelser har forårsaget. De tab, banken har lidt, er primært tab på konkrete udlån. Det er tab, som hver for sig bør kunne dokumenteres, og Finansiel Stabilitet bør for hvert enkelt udlån kunne redegøre for og underbygge, hvorfor banken ikke ville have foretaget udlånet eller låneudvidelsen, eller hvorfor, hvordan og hvornår banken ville have sørget for, at engagementet blev nedbragt, hvis revisionen havde handlet anderledes.

Det kan således lægges til grund, at Finanstilsynet via sin kontrol af banken havde et detaljeret og dybtgående kendskab til boniteten af bankens udlånsportefølje, og at Finanstilsynets vurderinger af solvensbehov og reservationer svarede til det, der reelt var grundlag for på daværende tidspunkter. En ændret rapportering fra revisionen ville således

/ - 429 -

ikke have ændret Finanstilsynets syn på solvensbehovet, som var dækkende for bankens situation, hvilket Finanstilsynet havde bekræftet ved egne omfattende vurderinger.

Selv hvis en mere kritisk rapportering fra revisionen ville have medført en mere kritisk holdning i ledelsen til boniteten af engagementerne, ville det ikke have bevirket nogen væsentlige ændringer i bankens mest tabsgivende udlån, inden finanskrisen kom. Dertil må det for det første forudsættes, at de pågældende udlån ville være blevet betragtet dårlige og uønskede i banken, hvilket er udokumenteret. Dernæst må det forudsættes, at det overhovedet var muligt at ændre kurs. Også dette bestrides som udokumenteret. Finansiel Stabilitet har ikke anlagt sag mod Sagsøgte 12, der tiltrådte som direktør 1. juli 2007 og virkede i banken i over et år. Når Sagsøgte 12 ikke har optrådt culpøst og tabsforvoldende for banken i denne periode, viser det, at det i hvert fald ikke var muligt ved handlinger i tiden efter den 1. juli 2007 at rette banken op. Sagsøgte 12 gjorde angiveligt, hvad han kunne, men eftersom bankens udlån til ejendomssektoren voksede med 2,7 mia. kr., efter at Sagsøgte 12 trådte til, må han siges at være mislykkedes. Det forklarede han selv med, at en lang række af bankens engagementer, der var oprettet i ejendomssektoren for flere år siden, indeholdt betydelige kredittilsagn, der gjorde det vanskeligt at nedbringe bankens andel af engagementer på ejendomsmarkedet. Finansiel Stabilitets kritik starter ved revisionen af årsrapporten for 2005. Hvorvidt de engagementer, som Sagsøgte 12 henviste til, eksisterede på dette tidspunkt, er der ikke fremlagt materiale i sagen til at kunne vurdere. Det gøres imidlertid gældende, at det er tilfældet. Revisionen af årsrapporten for 2005 var ikke mangelfuld, og Finanstilsynets kritik af revisionen blev tilbagevist af Revisornævnet. Der kan derfor ikke påvises mangler ved revisionens arbejde primo 2006, som kan være årsag til, at ledelsen ikke allerede på dette tidspunkt ændrede adfærd. Det næste relevante tidspunkt er aflæggelsen af årsregnskabet for 2006 primo 2007, hvor man på samme måde må sige, at såfremt det ikke fra dette tidspunkt var muligt at begrænse de senere tabsgivende udlån, er revisionens adfærd i relation til årsregnskabet 2006 allerede derfor ikke årsag til noget tab for banken. Tidspunktet ligger tæt på Sagsøgte 12s tiltrædelse 4 måneder senere. Endelig følger det af dette ræsonnement, at eventuelle mangler ved årsregnskabet 2007 nødvendigvis må være uden betydning for bankens økonomiske situation i det omfang, det anføres, at bankens økonomi ikke længere kunne rettes op. Banken var ultimo 2007 solvent, hvorfor tabet må være indtrådt efterfølgende. Næsten alle bankens kunder med store engagementer aflagde primo 2008 regnskab for 2007, der viste positivt driftsresultat, positiv egenkapital og blank revisionspåtegning.

/ - 430 -

Særligt for så vidt angår udvidelse af allerede eksisterende låneengagementer, ville disse i vidt omfang være en nødvendighed som led i tabsbegrænsning.

Der er ikke nogen forbindelse mellem de af Finansiel Stabilitet påståede ansvarspådragende forhold og nogen del af det indtrådte tab. Hvis det imidlertid lægges til grund, at revisionens undladelser har årsagsforbindelse til bankens tab, er det gjort gældende, at en sådan årsagsforbindelse ikke er adækvat. I den foreliggende sag er kæden af begivenheder, der går fra revisionens påståede undladelser til tabet, simpelthen for lang. Det gøres således gældende, at afstanden mellem revisionens påståede fejl såvel tidsmæssigt, som i materiel betydning er så stor, og de mellemkommende begivenheder og variationsmulighederne heri så mange, at revisionen – skyldgraden også taget i betragtning – ikke med rimelighed kan pålægges erstatningspligt for det påståede tab.

Revisionen bestrider ikke, at banken har lidt tab. Problemet består i at finde den del af tabet, der angiveligt er forårsaget af revisionens fejl. Det er uklart, hvilke tab Finansiel Stabilitet mener, danner grundlag for det påståede erstatningskrav, herunder om der er tale om tabet på den samlede aktivmasse, tabet på den samlede udlånsmasse eller tabet på de ti mest tabsgivende engagementer. I alle tilfælde må Finansiel Stabilitet imidlertid bevise, at revisionens påståede ansvar har forårsaget (en del af) disse tab. Finansiel Stabilitet har ikke gjort nogen af delene.

Finansiel Stabilitets manglende redegørelse og dokumentation for, hvorledes erstatningskravet er sammensat, medfører i sig selv, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig fastsættelse af et tab, idet en skønsmæssig fastsættelse af et tab som minimum forudsætter, at der er redegjort for sammensætningen af kravet og fremlagt dokumentation for det påståede tab, som der kan tages udgangspunkt i. Ellers får tabsopgørelsen karakter af vilkårlighed, som vil være i modstrid med den retsbeskyttelse, som beviskravet for et tab rummer.

Det erstatningskrav, som Finansiel Stabilitet har indtalt i denne sag, er afledt af bankens tab. Erstatningskrav mod revisionen kan således udelukkende vedrøre sådanne tab. Finansiel Stabilitet kan ikke gøre et krav gældende mod revisionen i anledning af, at den nye Bank som overtagende bank af samtlige aktiver og passiver fra Den Gamle Bank har lidt tab ved, at aktivmassen ikke svarede til den bogførte værdi pr. 1. juli 2008. Finansiel

/ - 431 -

Stabilitet kan således ikke indtale den nye Bank 1's erstatningskrav under nærværende sag for tab lidt ved fald i værdierne efter overdragelsen. Udviklingen i engagementerne efter overdragelsen til den nye Bank er irrelevant for bankens tab. Tabet for banken blev fastlåst ved overdragelsen. Der er ingen klausuler i overdragelsesaftalen om regulering af købesummen som følge af efterfølgende yderligere tab. Overdragelsen er udtryk for tabsbegrænsning. Det derved endeligt fastlagte samlede tab for banken udgjorde 3,578 mia. kr. som var nedskrivningerne på udlånsporteføljen mv. pr. 25. august 2008. Eventuelle gevinster efter overdragelsen f.eks. ved realisering af sikkerheder er derimod relevante, idet der i overdragelsesaftalen er en reguleringsklausul, som giver banken ret til at få del i sådanne gevinster. Den nye Bank 1 har ved aftalen afskåret sig selv fra at gøre krav gældende mod banken for værdifald af aktiverne, hvorfor tabet heller ikke kan finde ned i en erstatningsopgørelse for det krav, Den Gamle Bank kan rejse. Den nye Bank 1 har ikke noget selvstændigt erstatningskrav mod revisionen.

De samlede tab, som Finansiel Stabilitet har baseret erstatningskravet på, omfatter imidlertid også tab efter overdragelsen og er langt større. I stævningen har Finansiel Stabilitet således oplyst et foreløbigt estimeret samlet tab på ca. 10 mia. kr., og det skønsmæssigt fastsatte erstatningskrav var således en tiendedel heraf, hvilket må betragtes som udtryk for Finansiel Stabilitets opfattelse af den relative andel af det generelle tab, som revisionen har ansvar for. Hvis Finansiel Stabilitets tankegang benyttes i forhold til det tab, banken har lidt i form af 3,578. mia. kr., kan også ”kun” en tiendedel af dette tab, eller omtrent 358 mio. kr., henføres til ledelsens og revisionens ansvarspådragelse.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at revisionen ved sine undladelser har forøget hensættelserne og afskrivningerne på de ti mest tabsgivende engagementer. Det fremstår imidlertid uklart, hvad der er Finansiel Stabilitets opfattelse af tabets størrelse. Det bliver i det afsluttende processkrift af 14. august 2015 gjort gældende, at det ”mindst mulige tab” udgør 2,5 mia. kr., men i samme processkrift angives det også, at et ”foreløbigt estimeret minimumstab på engagementerne” udgør mindst 1,5 mia. kr. Det er således ikke muligt at udlede størrelsen af det påståede tab ud fra Finansiel Stabilitets processkrifter. Revisionen har bestridt, at der er grundlag for at basere tabsopgørelsen på udviklingen i de ti mest tabsgivende engagementer, ligesom revisionen har bestridt, at Finansiel Stabilitet har fremlagt dokumentation for det påståede tab på de omtalte engagementer. Dertil kommer, at den forøgelse af hensættelser og nedskrivninger, der har fundet sted efter overdragelsen, er revisionen og de andre sagsøgte uvedkommende.

/ - 432 -

Finansiel Stabilitet har hverken helt eller delvis dokumenteret, hvorvidt der er realiseret et tab på de omtalte engagementer, hvorfor revisionen gør gældende, at den fremlagte dokumentation i sin helhed ikke kan danne grundlag for en skønsmæssig opgørelse af et muligt erstatningskrav.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at à conto-afskrivningerne på engagementerne skulle være udtryk for et erstatningsrelevant tab. Revisionen har bestridt, at en forøgelse af nedskrivninger, afskrivninger og hensættelser på udlånsmassen i sig selv er udtryk for et tab. Der er blot tale om regnskabsmæssige posteringer. Dertil kommer, at Finansiel Stabilitet har opgjort tabet på udlånsmassen med fokus på én eller flere regnskabsmæssige perioder. En sådan opgørelse er problematisk, eftersom regnskabsmæssige nedskrivninger kan ændre sig, hvorved en absolut skæringsdato for nedskrivningerne medfører et vilkårligt resultat. Det mulige tab kan derfor først konstateres efter en udtømmende tvangsfuldbyrdelse i form af individual- og universalforfølgning, herunder realisering af sikkerheder og garantier, eventuelt suppleret med vurdering af aktiver, som stadig er i behold.

Revisionen har endvidere bestridt, at Finansiel Stabilitet har dokumenteret et realiseret tab på udlånsmassen, herunder fremlagt fyldestgørende information om de realiserede sikkerheder og garantier. Flere af de mest tabsgivende engagementer består endvidere blandt andet af udlån til køb af bankens egne aktier fra bankens egen beholdning eller nye aktier. Tab på engagementer, som måtte vedrøre sådanne lån til aktiekøb i banken, kan under ingen omstændigheder udgøre tab for banken. De udlånte penge blev jo i banken i kraft af modsvarende indbetaling af aktiekapital. Der er tilsyneladende tale om betragtelige millionbeløb. Det fulde omfang er dog ikke oplyst af Finansiel Stabilitet. Også derfor kan Finansiel Stabilitets tabsopgørelse ikke lægges til grund.

Det dokumentationsmateriale, som Finansiel Stabilitet har fremlagt til støtte for opgørelsen af tabet på de ti mest tabsvoldende engagementer, er ufuldstændigt. Finansiel Stabilitet har således ikke dokumenteret tabet på de pågældende engagementer. Finansiel Stabilitet har heller ikke besvaret en række opfordringer fra revisionen om disse forhold.

Hvis en eller flere af de sagsøgte tidligere medlemmer af bankens ledelse pålægges ansvar for bankens påståede tab, skal et eventuelt ansvar for revisionen bortfalde som følge af

/ - 433 -

bankens egen skyld. Det gælder, uanset om der er grundlag for at lempe det pågældende ledelsesmedlems ansvar, hvilket i givet fald ikke kan få betydning ved bedømmelsen af bankens egen skyld. Subsidiært skal Finansiel Stabilitets eventuelle erstatningskrav mod revisionen nedsættes væsentligt.

Revisionen eventuelle ansvar skal lempes efter den dagældende aktieselskabslovs § 143 og erstatningsansvarslovens § 24. Set i forhold til ledelsens dispositioner, er revisionens eventuelle culpa beskeden. Hertil kommer, at de forsømmelser, Finansiel Stabilitet mener, revisionen har begået, har en meget fjern forbindelse til tabet. Revisionens ansvar skal desuden lempes, da et erstatningskrav på 1 mia. kr. er urimeligt tyngende.

Hvis der gives Finansiel Stabilitet helt eller delvis medhold i et krav, er det gjort gældende, at revisionen skal pålægges en lavere rente end sædvanlig procesrente, jf. renteloven § 5, stk. 3, hvorefter retten kan bestemme, at der skal betales en lavere eller højere rente, hvor særlige forhold begrunder det. Den høje almindelige morarentesats i rentelovens § 5, stk. 1, er begrundet i et ønske om at skabe et incitament til rettidig betaling og kompensation for kreditors risiko for manglende betaling. Satsen indeholder derfor et vist strafelement. I nærværende sag har der imidlertid ikke været tale om en obligationsretlig betalingsmisligholdelse. De hensyn, der gør sig gældende for en høj morarentesats, er således ikke til stede i denne sag. Tværtimod er det af Finansiel Stabilitet rejste erstatningskrav af en sådan tvivlsom størrelse og karakter, at revisionen med føje afventer en retsafgørelse i sagen, der er henvist til landsretten som principiel, inden betaling af et eventuelt krav. Finansiel Stabilitet har ikke søgt at foretage og dokumentere en detaljeret og nuanceret opgørelse af et erstatningskrav, som revisionen ville have mulighed for konkret at forholde sig til, men har blot opgjort tabet skønsmæssigt. Finansiel Stabilitet har ligeledes ikke forholdt sig detaljeret til, hvordan der skulle være årsagssammenhæng mellem tabet og eventuelle ansvarspådragende fejl begået af revisionen. Heller ikke det sagkyndige bevis i sagen giver indtryk af, at der kan påhvile revisionen en erstatningspligt som påstået. Det er derfor ikke rimeligt, at revisionen skal påføres den betydelige

/ - 434 -

rentebyrde, der ville følge af rentelovens morarentesats. Finansiel Stabilitet eller banken har endvidere ikke været påført kreditomkostninger eller øvrige omkostninger for at finansiere en af banken med rette forventet udebleven betaling fra revisionen. Finansiel Stabilitet eller banken vil ikke ved revisionens mora have lidt noget særskilt tab ud over det øvrigt materielt anførte tab. Der er således ikke hensyn, der kan begrunde, at renten skal indeholde et pønalt element. På den baggrund gøres det gældende, at revisionen skal frifindes for Finansiel Stabilitets rentekrav, subsidiær at Finansiel Stabilitet alene skal kompenseres med et rentekrav svarende til Bank 3's officielle udlånsrente af det beløb, der eventuelt måtte blive tilkendt Finansiel Stabilitet.

Hvis revisionen måtte blive dømt helt eller delvist solidarisk med de øvrige sagsøgte, skal de øvrige sagsøgte friholde revisionen helt eller delvist både for så vidt angår domsbeløb, renter og omkostninger. Revisionen påberåber sig i den forbindelse de anbringender og beviser, som Finansiel Stabilitet påberåber sig til støtte for de øvrige sagsøgtes ansvar. Revisionen er endvidere alene klandret for undladelser. Det er således de øvrige sagsøgte, der har truffet de beslutninger, som Finansiel Stabilitet anser for tabsforvoldende for banken. Disse er derfor nærmere til at bære det endelige ansvar i det indbyrdes forhold.

Over for Sagsøgte 12 har revisionen gjort gældende, at han som direktør fra 1. juli 2007 og indtil bankens sammenbrud er den primært ansvarlige for noget forhold, der vedrører perioden efter 1. juli 2007. Revisionen påberåber sig herom i øvrigt de anbringender og beviser, som Finansiel Stabilitet påberåber sig til støtte for de øvrige sagsøgtes ansvar. Sagsøgte 12 var således i perioden ansvarlig for bankens organisation, drift og regnskabsaflæggelse, aflæggelse af årsregnskabet for 2007 samt forholdet til myndigheder og offentligheden og derfor ansvarlig for de forhold, som Finansiel Stabilitet har kritiseret bestyrelsen, den øvrige direktion og revisionen for i denne periode. I den forbindelse bemærkes, at årsrapporten 2007 er det sidste ”udsagn” om bankens økonomiske stilling med det ansvar, som omgærder en årsrapport. Årsrapporten 2007 indeholder forud for sammenbruddet det eneste gældende udsagn om bankens status og erstatter alle tidligere. Endvidere er Sagsøgte 12 ophavsmand til beretningen og dermed det senest tegnede billede af bankens risikosituation. Såfremt revisionen derfor måtte blive pålagt ansvar for driften eller årsrapporterne, herunder ledelsesberetningen, er Sagsøgte 12 nærmere til at bære dette tab end revisionen.

/ - 435 -

Sagsøgte 12 har således ikke handlet ansvarspådragende i relation til de forhold, som Finansiel Stabilitet har gjort gældende mod Ernst & Young, bestyrelsen eller den øvrige direktion under hovedsagen. Sagsøgte 12 tiltrådte den 1. juli 2007 en bank, som efter Finanstilsynets opfattelse var ”en af de mest risikofyldte banker i Danmark” , jf. herved referatet af Sagsøgte 12 og bestyrelsesformand Sagsøgte 4's møde med Finanstilsynet den 5. juli 2007. I perioden fra sin tiltræden frem til Bank 1's kollaps arbejdede Sagsøgte 12 på at mindske bankens risici og i øvrigt rette op på forhold, som Finanstilsynet havde kritiseret på mødet den 5. juli 2007. Sagsøgte 12 iværksatte en proces med henblik på at ”udvikle en bæredygtig og

/ - 436 -

fremtidssikret strategi og ledelse for Banken” , jf. oplæg af 2. august 2007, hvori det også er anført, at ”organisationen er strakt, fordi der kompenseres for utilstrækkelige processer og systemer som følge af mange års ekspansion” . Der blev desuden i overensstemmelse med Finanstilsynets anbefalinger taget initiativ til udskiftning af bankens revisor, som efter tilsynets opfattelse ”ikke var kompetent” , jf. referatet fra mødet med Finanstilsynets den 5. juli 2007 og notatet af 23. august 2007 om revisorskift. Bestyrelsens kreditinstruks blev desuden ændret med henblik at sikre bestyrelsens mulighed for både at varetage sine overordnede opgaver og foretage bevilling af de betydende engagementer. Der blev endvidere efter Sagsøgte 12s tiltræden presset på for at få nedbragt engagementer, ligesom gennemgang af alle store engagementer blev iværksat. I november 2007 fik Sagsøgte 12 godkendt en ny strategi, som blandt andet indebar organisationsændringer med henblik på at styrke bankens kreditafdeling, ligesom Sagsøgte 12 fik oprettet en risikostyringsafdeling. Det blev endvidere besluttet, at der skulle oprettes afviklings- og udviklingsplaner for udlånsengagementer, ligesom det blev indskærpet, at overtræk skulle behandles bevillingsmæssigt. Bevillingsprocessen blev endvidere ændret, så efterbevillingssagerne kunne afskaffes. Der blev i februar 2008 ansat en kreditdirektør med reference til Sagsøgte 12, og kreditområdet blev yderligere opgraderet i april 2008, ligesom det blev besluttet at ansætte flere medarbejdere til den nyoprettede risikostyringsafdeling, jf. referatet fra lederrådsmødet den 13. maj 2008.

Det forhold, at det ikke lykkedes Sagsøgte 12 at forhindre Bank 1's kollaps, er ikke ansvarspådragende for Sagsøgte 12, men skyldes derimod, at Bank 1 ved Sagsøgte 12s tiltræden ca. et år tidligere var ”en af de mest risikofyldte banker i Danmark” sammenholdt med det af finanskrisen affødte totale kollaps på ejendomsmarkedet i foråret og sommeren 2008. Tabene omfattet af Finansiel Stabilitets krav mod Ernst & Young relaterer sig til finansieringen af ejendomsprojekter iværksat før Sagsøgte 12s tiltræden.

Sagsøgte 12 har ikke handlet erstatningspådragende eller på anden vis pådraget sig et erstatningsansvar i relation til de bevillinger, som er blevet ydet efter hans tiltræden.

Omstændighederne omkring Bank 1, herunder bankens kreditkultur, den voldsomme udlånsvækst forud for Sagsøgte 12s kortvarige ansættelse og den manglende videreførelse af direktionens og bestyrelsens ansvarsforsikring, indebærer

/ - 437 -

tillige, at Bank 1 ville have været afskåret fra at fremsætte erstatningskrav mod Sagsøgte 12, hvis hans handlinger havde været ansvarspådragende, jf. erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3. Ernst & Youngs regreskrav må også af denne grund afvises.

Der er endvidere ikke overlap mellem de tab, som Ernst & Young kan være erstatningsansvarlig for, og de tab, som Sagsøgte 12 teoretisk kunne have været ansvarlig for. Endelig vil en ansvarsfordeling mellem Ernst & Young og Sagsøgte 12 under alle omstændigheder føre til, at Ernst & Young og ikke Sagsøgte 12 skal bære tabet.

Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gældende, at banken generelt blev drevet uforsvarligt, og at ledelsen derved har pådraget sig erstatningsansvar, dels som følge af handlinger og undladelser i relation til den generelle drift af banken i perioden 2005-2007 på en række nærmere angivne områder, dels som følge af handlinger og undladelser i relation til ti konkrete engagementer, hvor der i perioden blev ydet en række bevillinger, som angiveligt førte til tab.

Landsrettens opgave er ikke generelt at redegøre for bankens virksomhed i den omhandlede periode, men at vurdere hvorvidt der inden for rammerne af de nedlagte påstande og anbringender er grundlag for at pålægge de sagsøgte erstatningsansvar. Dette

/ - 438 -

forudsætter dog en række beskrivelser af bankens virksomhed, i det omfang disse har betydning for vurderingen af et erstatningsansvar.

Landsretten forholder sig i det følgende først til de anbringender, der er gjort gældende til støtte for et erstatningsansvar i relation til den generelle drift af banken i perioden 2005-2007. Herefter forholder landsretten sig til spørgsmålet om et muligt erstatningsansvar i relation til et stort antal bevillinger i ti konkrete engagementer. Efterfølgende behandles et eventuelt ansvar for revisionen og Sagsøgte 12.

Landsretten har ikke fundet grundlag for at afskære nye anbringender mv. efter retsplejelovens regler om præklusion.

”FS har allerede bekræftet – men vi gør det her igen – at det gøres ikke gældende, at det er dokumenteret, at der skulle være nedskrevet i større omfang pr 31. dec 2007, end det faktisk endte med at ske pba FT’s krav om at forøge nedskrivningerne på Boligplan og Møllegaarden med 190 mio. kr. til samlet 267 mio. Men man skal forstå, at ansvarsgrundlaget ikke er, om Ledelsen har undladt nedskrivninger eller undladt OIV registreringer. Ansvarsgrundlaget er, at Direktion og Bestyrelse har bevilget en række kreditter på uforsvarligt grundlag og har forlænget dem og ikke taget skridt til at instruere rette vedkommende til en nedbringelse af engagementerne/afvikling/eksport af kunden. Når det er sagt, så er der vel nok flere elementer i vores sag, der kan give anledning til tvivl, om ikke der burde være registreret OIV pr 31. 12. 2007 og tidligere i større omfang end det faktisk skete.”

/ - 439 -

navn til Virksomhed A/S under konkurs, der blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Den Nye Bank blev efterfølgende fusioneret med Finansiel Stabilitet.

Efter aftalens pkt. 3 omfattede overdragelsen samtlige bankens aktiver på overdragelsesdagen den 25. august 2008, herunder eventualaktiver. Af aftalens pkt. 4.2. fremgår, at Den Nye Bank ”overtager og/eller indtræder i de retssager m.v., der er rejst mod Sælger” . De væsentligste verserende sager fremgår af et særligt bilag til aftalen. Overdragelsesaftalen forholder sig ikke specifikt til eventuelle fremtidige sager, herunder sager mod den tidligere ledelse og revision.

Af aftalens pkt. 6 fremgår, at i det omfang Den Nye Bank i forbindelse med den endelige afvikling af aktiverne og passiverne kan udlodde et beløb, der er større end, hvad der svarer til den kapital, som kredsen bag Den Nye Bank har indskudt med tillæg af en markedsbaseret forrentning, reguleres de foretagne værdiansættelser og herunder hensættelser og nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender. Reguleringsbeløbet udbetales til den oprindelige Bank 1 til fordeling blandt bankens kreditorer og aktionærer i overensstemmelse med konkurslovens regler.

Den 5. februar 2010 overdrog kurator i konkursboet efter den oprindelige Bank 1 beføjelsen til at indtale konkursboets eventuelle rettigheder med hensyn til et muligt erstatningskrav mod den tidligere ledelse og revision i Bank 1 til Den Nye Bank. Overdragelsen var betinget af, at den skete uden præjudice med hensyn til, om en overdragelse allerede var sket tidligere i medfør af overdragelsesaftalen af 24. august 2008. Kurator har i en erklæring af 22. august 2016 bekræftet, at han har meddelt samtykke til også på boets vegne at føre erstatningssag mod den tidligere ledelse, herunder tidligere underdirektør Sagsøgte 3 og revision mv.

Landsretten finder efter indholdet af aftalerne, at Finansiel Stabilitet har kompetence til at indtale erstatningskravet i denne sag,

/ - 440 -

Aktieselskabslovens § 140, der med mindre sproglige justeringer er videreført i selskabslovens § 361, stk. 1, bygger på et almindeligt culpaansvar. Der er hverken i bestemmelsens ordlyd, lovgivningen i øvrigt, teori eller praksis grundlag for at fastslå, at der gælder et skærpet ansvar for direktion og bestyrelse i en bank, herunder i form af et særligt professionsansvar. Ansvaret for det enkelte ledelsesmedlem må imidlertid på sædvanlig vis vurderes i lys af den særlige indsigt, den pågældende eventuelt måtte have.

En direktør eller et bestyrelsesmedlem kan ikke ifalde ansvar for beslutninger, som er truffet før den pågældendes tiltræden eller indtræden, eller efter at den pågældendes virke er ophørt. Ansvar kan imidlertid pålægges for beslutninger, hvor konsekvenserne indtræder efter den pågældendes fratræden, ligesom der kan pålægges ansvar for ikke at afværge konsekvenser af beslutninger truffet af andre. Dette vil navnlig kunne få betydning for vurderingen af ansvaret for Sagsøgte 1, der ophørte som direktør i april 2007, og for Sagsøgte 7, som blev indvalgt i bestyrelsen på generalforsamlingen i 2006.

Der sondres ikke mellem bestyrelsesmedlemmer, som er generalforsamlingsvalgte eller medarbejdervalgte. Dette har betydning ved vurderingen af ansvaret for Sagsøgte 8, der var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Sagsøgte 8 var tillige leder af Team Ringsted, som navnlig havde ansvaret for engagementet med Person 44-koncer-nen.

Den dagældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 140 ikke indeholder en fast afgrænsning af, hvilken personkreds der må anses omfattet af direktørbegrebet. Om en person er direktør må således afgøres efter en konkret vurdering baseret på den funktion og kompetence, der er knyttet til stillingen, herunder om den pågældende er en del af den

/ - 441 -

øverste ledelse. Det er ikke i sig selv afgørende for vurderingen, om den pågældende er registreret som direktør i Erhvervsstyrelsen.

Sagsøgte 3 havde titel af underdirektør og fik ansvar for navnlig Team Erhverv og Team Kredit. Hans besiddelse af aktier i Bank 1 blev indberettet i overensstemmelse med reglen i værdipapirhandelslovens § 28 a. Kort efter sin ansættelse i banken overtog han den hidtidige direktions opgaver med hensyn til bevillingsansvar. Han deltog som følge heraf i møder i kreditudvalget og i bestyrelsesmøder, idet han forelagde bevillingssager for bestyrelsen. Sagsøgte 1 har forklaret, at Sagsøgte 3 blev ansat som led i et kommende generationsskifte og som en potentiel kandidat til direktørposten, når han selv gik af.

Landsretten finder imidlertid ikke, at Sagsøgte 3 kan anses for at have indtaget en direktørstilling omfattet af den dagældende aktieselskabslovs § 140. Efter sin ansættelseskontrakt var han formelt ansat med reference til bankens direktion og ikke bestyrelsen. Opsigelsen af ham var underskrevet af bankens HR-direktør og en HR-partner, og bestyrelsen blev først efterfølgende underrettet herom. Han var ikke registreret som direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller anmeldt som direktør i Finanstilsynet. Landsretten finder heller ikke, at han havde et sådant ansvar og selvstændigt råderum, at han i praksis var at anse som direktør omfattet af personkredsen i aktieselskabslovens § 140. Han var ikke fuldgyldigt medlem af bankens lederråd, men deltog kun i møder i det såkaldt udvidede lederråd i en periode, og han deltog i det væsentlige alene i bestyrelsesmøder under de punkter, han havde fået tildelt ansvar for at forelægge. De afgivne forklaringer understøtter heller ikke, at Sagsøgte 3 var omfattet af aktieselskabslovens § 140. Den omstændighed, at han måtte være blevet aflønnet på direktørniveau, kan ikke føre til andet resultat. Tilsvarende gælder den omstændighed, at han var underskriver eller medunderskriver på en række breve til Finanstilsynet vedrørende solvensbehov, nedskrivninger og udlånsvækst.

Spørgsmålet er herefter, om han under sin ansættelse i banken har varetaget sine opgaver på en sådan måde, at han er erstatningsansvarlig efter § 23 i erstatningsansvarsloven. Det følger af § 4 i funktionærloven, at der i givet fald skal være tale om grov misligholdelse.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at Sagsøgte 3 i kreditudvalget har truffet beslutninger om bevillinger, som rækker ud over de rammer, som bestyrelsen havde

/ - 442 -

fastlagt skriftligt, med sin egen praksis eller med sin efterfølgende godkendelse, herunder navnlig af bevillinger i henhold til pkt. 2.8. i kreditinstruksen. Han kan således ikke gøres selvstændigt ansvarlig for beslutninger truffet i kreditudvalget. Landsretten finder det heller ikke godtgjort, at Sagsøgte 3 som leder af Team Kredit og Team Erhverv har handlet på en sådan måde, at hans arbejdsgiver ville have kunnet gøre ham ansvarlig efter § 23 i erstatningsansvarsloven. Det er herunder ikke godtgjort, at han bevidst har misinformeret eksterne parter eller har begået grove pligtforsømmelser.

Da han således hverken kan gøres ansvarlig efter dagældende § 140 i aktieselskabsloven eller efter § 23 i erstatningsansvarsloven, frifindes han for de nedlagte påstande om såvel erstatning som friholdelse af de øvrige sagsøgte. Der er herefter ikke grund til at tage stilling til, om et eventuelt krav måtte være bortfaldet ved retsfortabende passivitet, eller om det, der er anført i opsigelsen om, at det aftalte ”er til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav” i forbindelse med hans fratræden, udelukker det erstatningskrav, der er nedlagt under denne sag.

Når der i det følgende henvises til direktionen, omfatter dette ikke Sagsøgte 3.

Det er ikke i sig selv uforsvarligt at drive et pengeinstitut efter en vækststrategi. Afgørende for vurderingen af, om en vækststrategi er uforsvarlig, er om der ved driften af banken, herunder navnlig kreditgivningen, i tilstrækkelig grad tages højde for den forøgede risiko, som er forbundet med en sådan strategi.

/ - 443 -

Med vækststrategien fortsatte banken en strategi, der i flere år forud havde medført stadig stigende indtjening for banken. Strategien indebar flere kunder og filialer og vækst i bankens forretninger og forretningsområder. Finansiel Stabilitet har i den forbindelse navnlig fremhævet væksten i bankens udlån.

Af ledelsesberetningerne til årsrapporterne for både 2005 og 2006 fremgår blandt andet, at væksten var i god overensstemmelse med bankens strategi og skete på et betryggende grundlag, mens det af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2007 fremgik, at også 2007 var præget af vækst, men også af større nedskrivninger og minus på beholdningsindtjeningen, og at banken i de kommende år ville skærpe fokus på kredit- og markedsrisici, ligesom der ville blive gennemført en stram omkostningsstyring. Banken

/ - 444 -

ville dog fortsat vokse i 2008, og ledelsen forventede en stigning i det samlede forretningsomfang i 2008 på 10 %.

Den væsentligste del af bankens vækst blev opnået ved et øget udlån til ejendomsbranchen, navnlig i form af bygge- og anlægsvirksomhed samt ejendomsudvikling og -finansiering, hvor der ifølge bankens redegørelser til Finanstilsynet skete en kraftig ekspansion navnlig fra 2005 til 2006. Endvidere voksede bankens største engagementer i samme periode, således at engagementer på over 50 mio. kr. fra 2005 til 2006 havde en vækstrate på 69 %.

Den stigende eksponering mod bygge- og anlægsbranchen samt ejendomsbranchen var ifølge Sagsøgte 4's tale på bankens ekstraordinære generalforsamling den 1. september 2008 udtryk for ledelsens bevidste ønske om at satse på dette område, og strategien faldt sammen med, at ejendomsmarkedet i hvert fald indtil efteråret 2006 oplevede en meget stor vækst. Bankens udlånsvækst inden for ejendomsbranchen i årene 2005-2008 skete således i forlængelse af, at ejendomsbranchen i flere år forud havde oplevet stigende priser, og at banken i samme periode havde øget sin indtjening fra branchen væsentligt.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 har begge forklaret, at banken anså bygge-og anlægsbranchen for at være et af sine særlige ekspertiseområder. Landsretten har efter bevisførelsen ikke grundlag for at forholde sig til, om denne vurdering er korrekt.

Det må navnlig på baggrund af Sagsøgte 7's forklaring lægges til grund, at der ikke forelå nogen vedtagen formulering af strategien før strategiseminaret i efteråret 2007, hvor vækststrategien blev ændret efter oplæg fra Sagsøgte 12. Selvom referaterne af bestyrelsesmøderne i perioden fra 2005 til efteråret 2007 ikke omtaler bankens strategi, fremgår det af forklaringerne, at strategien i denne periode blandt andet blev gennemgået på bestyrelsesseminaret i 2005, og at bestyrelsesmedlemmerne var enige i vækststrategien, ligesom de var enige i satsningen på ejendomsmarkedet.

/ - 445 -

Det må i overensstemmelse hermed lægges til grund, at bestyrelsen var inddraget i, forholdt sig til og var indforstået med, at banken i denne periode fortsatte sin vækststrategi, hvilket tillige kom til udtryk i ledelsesberetningerne.

Landsretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at bestyrelsen undlod at fastlægge en strategi eller på ansvarspådragende vis overlod dette til direktionen, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at bestyrelsen udviste passivitet ved at lade den valgte vækststrategi passere.

Ifølge Sagsøgte 2's notat af 20. juli 2006 affødte bankens store vækst problemer i forhold til likviditet og soliditet, som der ifølge notatet kunne blive mangel på. Ifølge Sagsøgte 1 havde Bank 1 på intet tidspunkt været i likviditetsknaphed, men det blev over tid en større og større opgave at hente lines i udlandet og skaffe ansvarlig kapital, og Moody’s blev derfor i efteråret 2006 bedt om at rate banken. Moody’s rating forelå i foråret 2007, hvilket ifølge Sagsøgte 1 udgjorde en blåstempling, som gjorde det meget lettere for banken at navigere i markedet.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at bestyrelsen blev orienteret om direktionens arbejde med at skaffe funding til bankens vækst. Dette skete blandt andet via kapitalberedskabsrapporteringerne, der indgik i materialet til bestyrelsesmøderne, og ved løbende orientering om ansøgningen til Moody’s.

/ - 446 -

Selvom det ikke er muligt at fastslå omfanget af bestyrelsens engagement i tilvejebringelsen af kapital til væksten, finder landsretten efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at bestyrelsen ikke i det fornødne omfang har været involveret heri. Det fremgår desuden af Sagsøgte 4's og Sagsøgte 7's forklaringer, at bestyrelsen ikke før 2008 oplevede, at det var problematisk for banken at skaffe funding. Om bankens funding henvises i øvrigt til afsnit 5.

/ - 447 -

desuden forklaret, at Bank 1 ved det indledende møde med ham i 2003 oplyste, at banken som betingelse for at yde lån stillede krav om en afkastgrad på 6 % for udlejningsejendomme i København og 8 % i provinsen.

Sagsøgte 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6 har i det væsentlige samstemmende forklaret, at banken i forbindelse med byggeprojekter som udgangspunkt stillede krav om forhåndssalg på 50 % eller derover, men at man tog stilling til sådanne vilkår konkret og herunder kunne vælge at fravige kravet. Sagsøgte 3 har videre forklaret, at det ikke af alle bevillinger fremgik, at der var stillet krav om et bestemt forhåndssalg, enten fordi en tidligere fastsat betingelse herom fortsat gjaldt, eller fordi man havde udfærdiget en ny bevilling. Ifølge Vidne 6 lagde banken endvidere stor vægt på vilkår om forhåndssalg, og Team Kredit fulgte op på, om kravet blev overholdt. Blandt andre Vidne 7 har samtidig forklaret, at det i et marked med stigende ejendomspriser kunne være fornuftigt at udskyde salg for at opnå en højere pris.

/ - 448 -

Landsretten har efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, hvorvidt bankens anvendelse af finanskonstruktioner har indebåret en begrænsning af bankens risiko inden for ejendomsbranchen i forbindelse med den valgte vækststrategi.

Landsretten har i øvrigt nedenfor i afsnit 8.6.5. forholdt sig til bankens generelle anvendelse af finanskonstruktioner i forbindelse med kreditgivningen.

Revisionens fokus på bankens vækst fremgår tillige af de afgivne forklaringer. Person 2 har således forklaret, at revisionens fokusområder for 2006 blandt andet var de udfordringer, der var forbundet med etableringen af nye filialer som led i bankens vækst. Der var ikke tale om større ændringer i revisionsplanen og revisionsaftalen for 2007, hvor bankens fokusområder blandt andet skulle være den fortsatte vækst. I forbindelse med revisionsrapport 26/2007 fra juni 2007 vedrørende Team Erhverv så det blandt andet ud til, at banken ikke kunne følge med væksten, og rapporten blev blandt andet i lys heraf sendt til bestyrelsen. Person 1 har endvidere forklaret, at han i sin direkte kontakt til banken i form af møder med direktionen fornemmede en lydhørhed og villighed til at optimere forholdene. Ekstern revision stillede således på foranledning af Finanstilsynets advarsler om den høje vækst spørgsmål til bankens forventninger til kommende vækst i forhold til likviditeten, og det indgik i drøftelserne med banken herom, at bankens vækst gennem mange år havde været større end

/ - 449 -

budgetteret, men dette blev ifølge Person 1 behandlet professionelt, og banken svarede klart, at man var i stand til at håndtere væksten.

Det må efter forklaringerne fra blandt andre Sagsøgte 1 lægges til grund, at Finanstilsynets henvendelser om udlånsvækst, som blev drøftet i bestyrelsen, ikke var usædvanlige, og det fremgår da også af sagen, at Finanstilsynet ikke fulgte op på bankens svar, hvori det blandt andet blev anført, at banken anså sin strategi for fuldt forsvarlig.

Bank 1 modtog i forbindelse med Bank 2's afslag på en anmodning om lån i første halvår 2006 en melding fra Bank 2 om, at banken burde bremse væksten og bruge en periode på konsolidering.

En ledelse skal imidlertid altid sikre sig, at organisationen er i stand til at håndtere den valgte strategi, herunder risikoen forbundet hermed. Afgørende bliver derfor, om bankens ledelse indrettede organisationen på at kunne håndtere den forøgede risiko som var forbundet med den valgte vækststrategi. Landsretten finder ikke, at bevisførelsen giver grundlag for at fastslå, at bankens politikker og retningslinjer i denne henseende har været utilstrækkelige, eller at der er grundlag for at fastslå, at banken skulle have udformet disse på en anden måde for at imødegå de risici, der følger af den valgte strategi.

/ - 450 -

Enkelte vidner har forklaret, at banken eller teams i banken ikke efterlevede ledelsens direktiver. Andre har dog forklaret modsat.

Der er ikke under sagen ved syn og skøn, sagkyndig erklæring eller på anden vis indhentet oplysninger, der giver landsretten grundlag for at fastslå, at ledelsen ikke i fornødent omfang sikrede sig, at banken i praksis efterlevede de skitserede politikker, retningslinjer og forretningsgange.

Bevisførelsen giver således ikke landsretten et sikkert grundlag for at fastslå, at ledelsens direktiver ikke blev efterlevet. Landsretten har herefter ikke grundlag for at fastslå, at de sagsøgte bestyrelses- eller direktionsmedlemmer har udvist uagtsomhed i forbindelse med den fulgte vækststrategi og derved påført Bank 1 et tab. Landsretten finder således ikke grundlag for at antage, at ledelsens strategi om vækst i sig selv var uforsvarlig, heller ikke selvom den var baseret på lån til ejendomsinvesteringer, eller at ledelsen på uforsvarlig vis generelt ikke sikrede sig, at der blev taget stilling til den forøgede risiko, der var forbundet med udlån til denne branche.

Denne vurdering er ikke til hinder for, at konkrete kreditbevillinger anses for uforsvarlige.

Det er Finansiel Stabilitets opfattelse, at bankens direktion herved ikke overholdt sine forpligtelser i henhold til de dagældende regler i lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, og § 124, stk. 1, og at bankens bestyrelse ved ikke at gribe ind tilsidesatte sine forpligtelser efter den dagældende aktieselskabslovs § 54, stk. 3, jf. stk. 1.

/ - 451 -

Det er ikke ved syn og skøn, sagkyndige erklæringer eller udtalelser fra brancheorganisationer søgt belyst, hvilke krav der generelt kan stilles til et forsvarligt grundlag for kreditgivning i en bank, herunder bankens kreditorganisation. Vurderingen heraf under sagen må således foretages på grundlag af den i øvrigt foreliggende dokumentation i form af bankens egne vurderinger, vurderinger foretaget af den interne og eksterne revision samt Finanstilsynets rapporter. De due diligences, der i foråret og sommeren 2008 blev foretaget af Bank 6 og Bank 7, kan også indgå i vurderingen, men må læses i lyset af, at de er tilblevet som led i købsovervejelser.

Ved vurderingen af bankens kreditorganisation må der ses nærmere på bankens overordnede organisering og personaleressourcer samt grundlaget for bankens kreditgivning. I forhold til bankens overordnede organisering og personaleressourcer knytter interessen sig navnlig til Team Erhverv og Team Kredit og disse afdelingers indbyrdes forhold og personaleressourcer mv., jf. afsnit 8.4.2 og 8.4.3. I forhold til grundlaget for bankens kreditgivning knytter interessen sig navnlig til bankens procedurer for udlån og kontakten med myndighederne, jf. afsnit 8.4.4. Bankens bevillingsbeføjelser er behandlet i afsnit 6 om bankens kreditgivning. Intern Revisions forhold, herunder Intern Revisions opgavevaretagelse i forhold til bankens interne kontroller og forretningsgange, er behandlet i afsnit 8.9 om bankens revisionsmæssige forhold.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at medarbejderne i Team Kredit følte sig presset af, at kreditfunktionen i lyset af bankens vækststrategi ikke blev tillagt den samme betydning i banken som tidligere, og at Team Kredit i lyset af bankens vækststrategi over den for sagen relevante periode til stadighed fik øget sin arbejdsmængde og havde svært ved at følge med.

Det kan efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at der særligt i forholdet mellem Team Erhverv, der arbejdede meget selvstændigt, og Team Kredit var udfordringer i

/ - 452 -

samarbejdet, og at Team Kredit havde svært ved at opnå den tilstrækkelige gennemslagskraft i forhold til Team Erhverv. Dette er blandt andet kommet til udtryk ved, at Team Erhverv under forklaringerne afgivet af Sagsøgte 12, Vidne 4, Vidne 3, og Vidne 24 er blevet omtalt som en ”stat i staten” eller en ”Vatikanstat” i banken.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der var et tæt og venskabeligt forhold mellem Sagsøgte 1 og erhvervschef Person 6. Bevisførelsen har imidlertid ikke bidraget til en afklaring af omfanget og betydningen heraf i forhold til bankens kreditgivning mv.

Sagsøgte 3 varetog under sin ansættelse i banken fra maj 2004 til august 2008 funktionen som overordnet chef for både Team Erhverv, der håndterede mange af bankens store låneengagementer, og Team Kredit, der havde ansvaret for lånevurdering. Sagsøgte 3 var endvidere formand for bankens kreditudvalg. Denne dobbelte funktionsvaretagelse, der har været genstand for en række spørgsmål til vidnerne under hovedforhandlingen, synes at harmonere dårligt med det krav om funktionsadskillelse, der fulgte af vejledningerne for pengeinstitutter i henhold til § 71 i lov om finansiel virksomhed (senere bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.). Hverken den interne eller eksterne revision anså imidlertid dette forhold for problematisk, og såvel Vidne 7, der var bankens revisionschef fra 2007, som Person 2 og Vidne 9 fra Ernst & Young har forklaret, at et sådant personsammenfald ikke var unormalt. Der er i den forbindelse henvist til, at Sagsøgte 3 ikke ses at have bevilget lån, som han selv har indstillet. Sagsøgte 7 har forklaret, at det aldrig var blevet rejst som et problem, at der ikke var en tilstrækkelig funktionsadskillelse mellem kreditfunktionen og erhvervsfunktionen. Heroverfor står blandt andet Sagsøgte 12s forklaring om, at han mente, at det var meget uheldigt, at Sagsøgte 3 både var erhvervs- og kreditchef, og at han derfor sørgede for at ansætte Vidne 15 som ny chef for Team Kredit, ligesom der blev etableret en særlig risikostyringsfunktion i banken med en reelt uafhængig chef. Vidne 3 har også givet udtryk for bekymring over den risiko for interessekonflikter, der kunne opstå ved, at Sagsøgte 3 var chef for både Team Erhverv og Team Kredit, og både chef for Team Risikostyring, Vidne 19, og Vidne 34 har under deres forklaringer givet udtryk for betydningen af en funktionsadskillelse mellem salgsfunktionen og kreditfunktionen.

/ - 453 -

Finanstilsynet, der var bekendt med bankens organisatoriske forhold, ses ikke som led i sin tilsynsvirksomhed at have adresseret forholdet over for banken. Finansiel Stabilitet har i øvrigt ikke ved sagkyndige udtalelser eller på anden møde søgt at belyse dette forhold nærmere.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder landsretten, at der ikke er det fornødne grundlag for at fastslå, at dette personsammenfald generelt har haft betydning for bankens kreditgivning.

Team Kredit varetog ud over den almindelige kreditbehandling i banken også mere generelle og ekstraordinære opgaver i forbindelse med blandt andet Finanstilsynets tilsynsbesøg, totalgennemgangen i 2006 og implementeringen af nye regnskabs- og ratingregler.

Finanstilsynet har i sin rapport af 21. april 2005 anført, at en væsentlig del af bankens største engagementer blev bevilget som presserende sager, og at det var tilsynets indtryk, at det i nogle tilfælde skyldtes manglende ressourcer i Team Kredit. Indholdet af de afgivne forklaringer giver imidlertid ikke grundlag for en konklusion om, at bankens omfattende brug af presserende bevillinger efter kreditinstruksens pkt. 2.8 skete på grund af ressourcesituationen i Team Kredit.

De generelle ressourceforhold i Team Kredit er omtalt i en række af de forklaringer, der er afgivet under sagen.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at det var hans opfattelse, at det var dygtige folk, der sad i Team Kredit, men de var under et meget stort og tiltagende pres i perioden 2005-2008, også selvom der blev tilført ressourcer til afdelingen i perioden. Tilførslen af ressourcer hjalp, men det var ikke tilstrækkeligt. Vidne 4, der blev ansat som underdirektør (økonomichef) i Bank 1 i 2005, har forklaret, at ressourcesituationen

/ - 454 -

i Team Kredit hen over tid blev stadig mere presset på grund af udlånsvæksten. Han vendte dette med Sagsøgte 3 uden at kunne huske indholdet af drøftelserne, mens han ikke husker at have drøftet det med Sagsøgte 1. Vidne 24 har forklaret, at Team Kredit flere gange tilkendegav, at teamet i lyset af væksten i banken havde brug for mere ”power” , og at teamet generelt havde meget svært ved at følge med. Der var ikke nok ressourcer, og medarbejdersammensætningen var nok også lidt skæv. Vidne 24 har under sin forklaring endvidere givet udtryk for, at Team Kredit alene fungerede som ”skriverkarle” for Team Erhverv, hvis sager oftest var bevilget efter kreditinstruksens pkt. 2.8 som presserende bevillinger og i øvrigt var blevet lemfældigt behandlet i Team Erhverv med den konsekvens, at der måtte ske væsentlige ændringer i indstillingerne inden den videre forelæggelse i banken.

De vidneforklaringer, der er afgivet af bankens bestyrelsesmedlemmer, herunder forklaringerne afgivet af Sagsøgte 7, Sagsøgte 5, Sagsøgte 8 og Vidne 1, tyder ikke på, at ressourcesituationen i Team Kredit er blevet særligt problematiseret over for bestyrelsen. Sagsøgte 5 har dog forklaret, at han spurgte direktionen nærmere ind til den kobling, som Finanstilsynet foretog mellem presserende bevillinger og manglende ressourcer i Team Kredit, og at han fik oplyst, at der ville blive tilført Team Kredit yderligere ressourcer som led i udlånsvæksten.

Af den forklaring, der er afgivet af Vidne 7 fra bankens interne revision fremgår det, at hun er enig i, at der i 2006 og 2007 var et ressourcemæssigt problem i Team Kredit blandt andet på grund af Finanstilsynets besøg og de nye regnskabsregler. Kunderne blev endvidere hen over perioden ringere økonomisk stillet. Selvom der var tilført yderligere medarbejdere til Team Kredit, var banken desuden fortsat i vækst, og det var svært for Team Kredit at følge med.

Vidne 19 har forklaret, at risikostyringsrapporten af 28. januar 2008 blandt andet konkluderede, at bankens kreditfunktion ikke syntes at virke. I forhold til Team Kredit var problemet, at det ikke var muligt at få de fornødne oplysninger fra Team Kredit. Indtrykket var, at Team Kredit ikke havde overblikket, og at teamet havde alt for få ressourcer. Det var således på det foreliggende dokumentationsgrundlag ikke muligt at fastslå, om kreditfunktionen reelt fungerede. Det var hans indtryk, at disse forhold havde bygget sig op over nogen tid i takt med, at Bank 1 var vokset fra at være en mindre

/ - 455 -

bank til at være en mellemstor bank. Vidne 19 har videre forklaret, at han ikke har konkrete eksempler på Team Kredits manglende gennemslagskraft i organisationen. Indtrykket var imidlertid, at man kørte uden om Team Kredit og gik direkte til direktionen – særligt i forhold til ejendomsengagementerne. Problemet var navnlig relevant i forhold til Team Erhverv.

Vidne 14 fra Finanstilsynet har forklaret, at det i forbindelse med solvensundersøgelsen i 2006 var vurderingen, at Team Kredit manglede ressourcer til at foretage dybere analyser af regnskabsmæssige oplysninger.

Sagsøgte 1 har forklaret blandt andet, at bankens ressourcesituation, herunder personalenormeringen og ressourceallokeringen i de enkelte teams, ikke var et spørgsmål, der i udgangspunktet blev drøftet i bestyrelsen, eller med ham. Det hørte under den daglige ledelse. Han tog ikke Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 som udtryk for, at der manglende ressourcer i Team Kredit. Vidne 5 har forklaret blandt andet, at Sagsøgte 1 aldrig havde modsat sig hans ønske om ansættelse af yderligere medarbejdere i Team Kredit, og at det først var i andet halvår 2007 og i 2008, at der var ressourceproblemer i teamet, men at han dog fik de medarbejdere ansat, som han havde brug for. Sagsøgte 3 har forklaret, at antallet af medarbejdere i Team Kredit løbende blev forøget, og at man gik fra ti medarbejdere, da han tiltrådte, til over 20 medarbejdere til sidst. Vidne 6 har også forklaret, at der efter hans opfattelse var ansat det tilstrækkelige antal medarbejdere i Team Kredit, og at nye medarbejdere blev tilført, hvis der var behov for det.

Det må efter indholdet af de afgivne forklaringer lægges til grund, at der uanset tilførslen af øgede ressourcer til Team Kredit i lyset af bankens fortsatte vækst til stadighed var ressourcemæssige problemer i teamet. Efter de afgivne forklaringer må det imidlertid videre lægges til grund, at der i banken var en løbende fokus på ressourcesituationen i blandt andet Team Kredit, og at teamets ledende medarbejdere har givet udtryk for, at de fornødne ressourcer var stillet til rådighed, ligesom bankens interne revision i overensstemmelse med Vidne 7's forklaring også havde en vedvarende fokus på dette forhold.

Efter en samlet vurdering af indholdet af blandt andet de ovenfor anførte forklaringer, finder landsretten, at Finansiel Stabilitet ikke har godtgjort, at ressourcesituationen i Team

/ - 456 -

Kredit i sig selv var af en sådan karakter, at det burde have ført til yderligere indgriben fra direktionens eller bestyrelsens side. Der er derfor ikke det fornødne grundlag for at fastslå, at ressourcesituationen i Team Kredit i sig selv har haft betydning for bankens kreditgivning. Det må således bero på en nærmere afdækning af omstændighederne i forbindelse med bankens stillingtagen til de enkelte bevillinger, om dette konkret har været tilfældet.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at ressourceforholdene i Team Erhverv også førte til uforsvarlig kreditgivning.

Ressourcesituationen i Team Erhverv er navnlig blevet belyst under de forklaringer, der er afgivet af Vidne 36, der tiltrådte som bankens administrerende direktør i oktober 2008, Vidne 4, Vidne 3 og Vidne 7.

Vidne 36 har forklaret blandt andet, at Team Erhverv var præget af mange byggetunge kunder, og at mange af disse ikke var særligt professionelle og alene på markedet for at opnå en hurtig gevinst. Tingene var helt tydeligt gået stærkt med en udpræget salgskultur, som medførte store krav til både Team Kredit og dokumenthåndteringen.

Vidne 4 har forklaret, at han alene har drøftet ressourcesituationen i Team Erhverv på det administrative plan, idet han på et tidspunkt tilbød yderligere ressourcer, der blev afslået, efter at Sagsøgte 3 havde drøftet det med erhvervschef Person 6.

Vidne 3 har forklaret, at medarbejderne i Team Erhverv arbejdede benhårdt og var pressede. Man havde svært ved at tage opgaver ind, men han så ikke, at væksten blev dæmpet.

Vidne 7 har forklaret blandt andet, at det var hendes overordnede revisionsmæssige vurdering, at der i 2005 alene var bemærkninger af mere ordensmæssig og revisionsmæssig karakter i forbindelse med Team Erhverv. For 2006 var det hendes indtryk af Team Erhverv, at der var kommet flere bemærkninger, men de var ikke af væsentlig karakter. I 2007 fik Team Erhverv flere udfordringer, herunder vedrørende overtræk og overskridelse af bevillingsbeføjelser. Der var pres på ressourcerne, og der kom flere fejl. Efter 31. december 2007 udviklede tingene i banken sig negativt, fordi kundernes

/ - 457 -

økonomi fik det værre, hvilket førte til, at sagsbehandlingen tog længere tid, og medarbejderne blev mere pressede.

Finansiel Stabilitet har om ressourcesituationen i Team Erhverv navnlig henvist til, at Team Erhverv i september 2007 over for direktionen i et opfølgningsskema anførte, at teamet ikke var påklædt til at kunne rate kunderne.

Af det omhandlede opfølgningsskema fremgår følgende: ”Rating. Vi har i temaet flere gange påpeget over for Team Kredit og Team Informatik at vi ikke er helt påklædte til at kunne rate kunderne. Vi har ikke fået den fornødne information/undervisning i hvad vi egentligt skal gøre” . Af opfølgningsskemaet fremgår det endvidere, at Vidne 6 ville gennemgå punktet på et morgenmøde den 14. september 2007, og Intern Revision har i sine kommentarer af 19. september 2007 blandt andet anført, at alle bemærkninger vedrørende rating var kommet på plads, og at Intern Revision anbefalede, at der blev udarbejdet SAS-udtræk på alle erhvervskunder, som ikke var rated, med henblik på tilretning inden udarbejdelse af kvartalsrapporten pr. 30. september 2007.

Landsretten finder efter bevisførelsen, herunder indholdet af de ovenfor anførte forklaringer, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Team Erhverv i perioden forud for 2007 manglede ressourcer, eller at ressourcesituationen i Team Erhverv fra 2007 i sig selv har haft betydning for bankens kreditgivning.

Finansiel Stabilitet har henvist til, at de manglende retningslinjer og procedurer for udlån blev omtalt af såvel Intern Revision i rapporter fra maj 2005 og maj 2006 som af Finanstilsynet i rapporter af 21. april 2005 om navnlig omfanget af presserede bevillinger

/ - 458 -

og 3. januar 2007 om blandt andet fravær af risikovurdering i bankens bevillinger. Finansiel Stabilitet har endvidere henvist til, at Finanstilsynet ved flere lejligheder i 2005 advarede banken om, at sagsbehandlingen var mangelfuld, ligesom Intern Revision i december 2007 tilkendegav, at der burde ske en opstramning på kreditområdet.

Banken havde en omfattende skriftlig kreditpolitik, senest udarbejdet i 2004, der dels bestod af en generel del, dels bestod af uddybende politikker for de enkelte kundemarkeder. Bankens kreditpolitik, der var udarbejdet i Team Kredit, blev efter kritik i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 forelagt for bankens bestyrelse under et bestyrelsesmøde den 26. maj 2005. Ud over kreditpolitikken havde banken, herunder fortrinsvis Team Kredit, udarbejdet vejledninger og interne forretningsgange på en række områder.

Der er på denne baggrund ikke grundlag for generelt at fastslå, at banken ikke havde klare retningslinjer og procedurer for udlån. Den omstændighed, at der som påpeget i blandt andet Finanstilsynets rapporter og rapporter fra Intern Revision har været mangler ved forretningsgange og procedurer i en række tilfælde, giver ikke landsretten grundlag for at fastslå, at der generelt var problemer med disse.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bankens retningslinjer og procedurer ikke blev efterlevet, heller ikke selvom der i Intern Revisions rapport 8/2005 blev påvist omfattende konkrete overtrædelser i Team Erhverv i forbindelse med blandt andet bevillingsproceduren ved etablering og forlængelse af bevilgede overtræk og registreringer i depoter, ligesom en række konkrete bemærkninger herom blev gentaget i Intern Revisions rapport nr. XX/2006 vedrørende Team Erhverv.

Finansiel Stabilitet har herunder fremhævet, at Sagsøgte 3 har forklaret, at man ikke havde kreditpolitikkens hensigt om spredning af risici i baghovedet i de konkrete sager, og at der skete en vurdering fra sag til sag. Endvidere har Finansiel Stabilitet henvist til, at Vidne 5 har forklaret, at man aldrig i kreditudvalget havde drøftet, hvordan man ville opfylde hensigten om at have stor spredning i risici, og at man ofte vurderede, om man skulle bevilgede en kredit alene på baggrund af det enkelte projekt og ikke nødvendigvis kunden som sådan. Som regel havde Team Erhverv ikke foretaget en egentlig vurdering af en kundes stærke og svage sider.

/ - 459 -

Finansiel Stabilitet har videre henvist til, at banken i vidt omfang fraveg sin kreditpolitik, herunder ved at et stort antal bevillinger blev givet til projektfinansieringer, uden at det blev sikret, at bygherren havde tilstrækkelig økonomisk baggrund, at projektfinansieringer varede mere end to år fra grund- og ejendomskøb, og at kravet om forhåndssalg blev tilsidesat.

Endelig har Finansiel Stabilitet henvist til, at byggelån som anført i Vidne 5's e-mail af 10. august 2007 også er blevet anvendt til uvedkommende formål, at Finanstilsynet i februar 2008 påbød banken at indføre kontrolprocedurer til indikation af OIV, at overtræk i visse situationer er blevet inddækket med nye bevillinger, og at KPMG i halvårsrapporten for 1. halvår 2008 anførte, at sikringsakter i flere tilfælde ikke var gennemført, og at der var blevet ydet lån, der oversteg det forsvarlige i forhold til debitors økonomiske forhold.

Skønsmændene har i skønserklæringen og den supplerende skønserklæring anført, at det konkret ikke er muligt at vurdere tilstrækkeligheden (kvaliteten og egnetheden) af de interne kontrolprocedurer, som Team Erhverv eller andre teams har etableret, da de ikke har haft adgang til dette materiale.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at bankens kreditpolitik og forretningsgange mv. konsekvent er blevet tilsidesat.

Bevisførelsen har imidlertid efter landsrettens opfattelse afdækket, at der i et ikke ubetydeligt omfang har været tale om mangler ved forretningsgange og procedurer, og at eksisterende forretningsgange og procedurer i en række situationer ikke er blevet efterlevet. Det kan imidlertid ikke i sig selv anses for ansvarspådragende, at bankens kreditpolitik er blevet fraveget. Afgørende er således, om en sådan fravigelse konkret må anses for saglig og velbegrundet. Heller ikke overtrædelse af bankens forretningsgange og procedurer for udlån indebærer i sig selv, at der er udvist et forhold, der kan danne grundlag for at pålægge bankens direktion og bestyrelse et erstatningsansvar på dette generelle grundlag. Indholdet af de due diligence-undersøgelser, der er foretaget af Bank 6 og Bank 7 i foråret og sommeren 2008, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten finder således, at der ved vurderingen af fravigelse af bankens kreditpolitik og overtrædelse af bankens forretningsgange mv. må tages udgangspunkt i de konkrete bevillingssager, hvorunder en sådan fravigelse eller overtrædelse har fundet sted, og at der

/ - 460 -

i den forbindelse må foretages en vurdering af de mulige konsekvenser heraf for bankens kreditgivning.

Herefter, og i øvrigt under henvisning til afsnit 8.9.5.3. om revisionens vurdering af bankens overholdelse af interne kontroller og forretningsgange, finder landsretten ikke grundlag for at fastslå, at bankens retningslinjer og procedurer for udlån generelt var tilrettelagt og fungerede på en sådan måde, at der er tilstrækkeligt grundlag for at anse direktionen og bestyrelsen for erstatningsansvarlige over for banken.

Om bankens bevillingsbeføjelser, herunder anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8, henvises til afsnit 6.2 nedenfor.

Landsretten finder efter bevisførelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den omstændighed, at der i disse tilfælde blev givet forkerte oplysninger til Finanstilsynet og Fondsrådet, kan henføres til, at der generelt var en mangelfuld kreditorganisation og kreditfunktion i banken.

Landsretten har i den forbindelse også lagt vægt på, at karakteren og omfanget af de forkerte oplysninger, der i de nævnte tilfælde har været tale om, ikke tyder på, at fejlene skyldes mere grundlæggende mangler ved bankens kreditorganisation.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at Bank 1's direktion og bestyrelse undlod af foretage tiltag, selvom Finanstilsynet ved flere lejligheder gav udtryk for, at bankens kreditadministration var utilfredsstillende, ligesom banken i perioden 2005-2008 fik en række risikooplysninger og påbud fra tilsynet, herunder i flere af årene vedrørende de samme forhold, uden at det førte til ændringer i blandt andet bankens kreditpolitik og kredithåndtering.

/ - 461 -

Banken førte i perioden 2005-2008 en omfattende korrespondance med Finanstilsynet, og der blev afholdt flere møder mellem bankens ledelse og ledende medarbejdere fra tilsynet. Navnlig har Finanstilsynet afgivet rapport af 21. april 2005 om en ordinær undersøgelse af banken og rapport af 3. januar 2007 om bankens solvensbehov. Rapporten af 21. april 2005 indeholdt en række påbud og risikooplysninger vedrørende forskellige forhold, herunder brug af presserende bevillinger. Rapporten af 3. januar 2007 indeholdt en række risikooplysninger vedrørende flere forhold i forhold til bankens kreditstyring og kontrolmiljø, herunder risikovurdering af bevillinger.

De forklaringer, der er afgivet af repræsentanter fra Finanstilsynet, giver indtryk af, at tilsynet har haft et dårligt indtryk af banken i almindelighed og et dårligt forhold til Sagsøgte 1. Vidne 13 har således om Sagsøgte 1 forklaret, at han erfaringsmæssigt skulle have det grove skyts, før han rettede ind. Sagsøgte 1 har heroverfor blandt andet forklaret, at han aldrig har følt, at Bank 1 fik med grovfilen af Finanstilsynet, og at Vidne 13 formentlig havde en anden holdning end tilsynets tidligere chef, idet Vidne 13 var detaljernes mand, hvilket prægede samarbejdet.

Efter landsrettens vurdering er det dog næppe før mødet mellem blandt andre Sagsøgte 12 og Vidne 13 den 5. juli 2007, at Finanstilsynet klart udtrykte sin holdning til bankens måde at samarbejde med tilsynet på.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at banken i alle tilfælde har besvaret henvendelser fra Finanstilsynet og Fondsrådet, og at tilsynet generelt modtog udbedt materiale. Henvendelser til og fra Finanstilsynet er desuden i vidt omfang blevet forelagt af direktionen for bankens bestyrelse, og banken må generelt anses for at have behandlet henvendelser fra Finanstilsynet med den fornødne omhu. Selvom banken ikke i alle tilfælde var enig med Finanstilsynet, hvilket blandt andet forløbene i forbindelse med sagerne om de gruppevise nedskrivninger og offentliggørelse af bankens ændrede solvensbehov viser, er der ikke herved grundlag for generelt at fastslå, at banken ignorerede Finanstilsynets påbud og risikooplysninger.

På denne baggrund – og også i lyset af det anførte om omfanget af og dokumentationen for Finanstilsynets opfølgning på påbud mv. i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne fra juni 2009 – er der ikke grundlag for generelt at fastslå, at Bank 1's reaktioner på

/ - 462 -

Finanstilsynets risikooplysninger og påbud generelt har været utilstrækkelige. Den omstændighed, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der har været et anstrengt forhold mellem bankdirektør Sagsøgte 1 og Finanstilsynets direktør Vidne 13, kan ikke føre til en anden vurdering, navnlig da dette anstrengte forhold først ses at være blevet udtrykt over for banken efter Sagsøgte 1's fratræden som direktør.

Sagsøgte 1 har forklaret, at banken indtil sin rating hos Moody’s i marts 2007 i vidt omfang finansierede sig gennem commited lines med en løbetid på op til 5 år. Sagsøgte 2 havde det overordnede ansvar for funding, og bestyrelsen blev løbende orienteret om bankens likviditet og solvens blandt andet via kapitalberedskabsrapporteringen, der blev udarbejdet af Team Økonomi og blandt andet indeholdt oplysninger om solvensnøgletal.

Et indlånsunderskud kan ikke anses for usædvanligt i en erhvervsrettet bank, men det stiller særlige krav blandt andet til bankens kapitalberedskab.

/ - 463 -

Indtil sommeren 2006 indberettede Bank 1 imidlertid et solvensbehov svarende til lovens minimumskrav på 8 %. På foranledning af Finanstilsynet, som havde anført, at det opgjorte solvensbehov ”måske bør være højere ud fra bankens forretningsprofil, risikokoncentration og kontrolmiljø” , forhøjede banken den 30. juni 2006 solvensbehovet til 8,5 %. Banken forhøjede den 24. november 2006 solvensbehovet yderligere til 10,75 %, efter at Finanstilsynet i oktober 2006 havde foretaget blandt andet en gennemgang af bankens store engagementer, der viste, at der skulle afsættes en buffer i bankens solvensbehov svarende til ca. 1,2 mia. kr. til eventuelle tab på 11 engagementer, som Finanstilsynet vurderede havde en særlig høj risiko Der var efterfølgende uenighed mellem banken og Finanstilsynet om, hvorvidt forhøjelsen burde offentliggøres, og om indholdet af den fondsbørsmeddelelse, som Bank 1 udstedte i forlængelse heraf, men Finanstilsynet tog forhøjelsen til efterretning og iværksatte ikke yderligere tiltag over for Bank 1.

Såvel Vidne 13 som Vidne 32 har forklaret, at Finanstilsynet i afgørelsen af 3. januar 2007 – hvor det blandt andet blev meddelt, at tilsynet ikke på daværende tidspunkt ville fastsætte et højere solvenskrav – ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at anfægte bankens forhøjelse, fordi der var tale om en skønspræget vurdering, og fordi der var metodefrihed ved opgørelsen af solvensbehovet. Vidne 13 har endvidere forklaret, at Finanstilsynets beregninger, der var forbundet med et skøn, viste et solvensbehov på minimum 10,99 %, hvilket var så tæt på bankens egen opgørelse, at det ville være mest hensigtsmæssigt at tage bankens egen indberetning til efterretning.

Det er ikke i øvrigt søgt dokumenteret, at bankens ledelse burde have vidst, at bankens solvensbehov var for lavt.

Landsretten finder på den baggrund og efter oplysningerne om forløbet omkring korrespondancen med Finanstilsynet ikke grundlag for at antage, at bankens ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd ved ikke tidligere at have fastsat et højere solvensbehov

/ - 464 -

eller ved i november 2006 at fastsætte solvensbehovet til 10,75 %. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det i en advokatundersøgelse afgivet 3. marts 2011 vedrørende blandt andet Finanstilsynets rolle i forbindelse med tilsynet med Bank 1 i perioden fra 2005 til sommeren 2008 er konkluderet, at Finanstilsynet som myndighed i sin samlede sagsbehandling og håndtering i øvrigt af opgørelsen af bankens individuelle solvensbehov i 2007 og 2008 begik væsentlige fejl og forsømmelser.

Det er ubestridt, at bankens økonomiafdeling alene udarbejdede solvensnøgletal kvartalsvist, og det er ikke oplyst, at ledelsen på anden vis skulle have haft kendskab til bankens faktiske solvens pr. ultimo november 2006. Det er ikke dokumenteret, på hvilket grundlag medlemmer af bankens direktion og/eller bestyrelse ultimo november 2006 skulle have haft anledning til at formode, at banken ikke opfyldte kapitalkravet.

Landsretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at medlemmer af bankens ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd ved ikke at foretage underretning af Finanstilsynet.

/ - 465 -

Det fremgår af flere forklaringer, at banken generelt ønskede at knytte kunder til sig som aktionærer, lige som det er dokumenteret, at sådanne lån til aktiekøb blev ydet til større kunder også forud for forhøjelsen af bankens solvensbehov i efteråret 2006.

Sagsøgte 1 har forklaret, at drøftelsen på lederrådsmødet i december 2006 af, om de største kunder havde et passende antal aktier, var affødt af Finanstilsynets krav om et forhøjet solvensbehov, som banken valgte at løse ved at sælge ud af beholdningen af egne aktier. Man ville gerne sælge aktier i Bank 1 til ”de gode kunder” , hvilket omfattede alle bankens kunder, medmindre der blev hensat på dem. Han har videre forklaret, at kreditvurderingen lå i en betragtning om, at man lånte til at købe en tilsvarende værdi som lånets størrelse. Der blev derfor ikke foretaget en individuel vurdering i forhold til aktiesalg. Man etablerede enten en stop loss-klausul eller sikrede sig på anden vis, at kunden kunne servicere gælden. Man tog ikke konkret stilling til, hvilke kunder der var gode.

Vidne 6 har under sin forklaring bekræftet, at der ikke blev foretaget en kreditvurdering ved de store kunders lån til køb af aktier i banken, og at lånene blev ydet efter direktionens og ikke kreditudvalgets beslutning.

/ - 466 -

Vidne 28 har om den revisionsmæssige behandling af disse lån forklaret, at han ikke i forbindelse med sin revision af lån til køb af aktier i Bank 1 vurderede boniteten, fordi han lagde til grund, at banken kørte en salgskampagne og alene udlånte til gode kunder.

På denne baggrund lægger landsretten til grund, at de lån, der i vinteren/foråret 2006-2007 blev ydet til bankens erhvervskunder til køb af aktier i Bank 1, blev ydet uden en umiddelbart forudgående kreditvurdering. Det må videre lægges til grund, at aktiesalgene var affødt af Finanstilsynets krav om et forhøjet solvensbehov, og at aktielånene blev ydet på bankens initiativ via den pågældende bankrådgiver, efter at direktionen havde truffet beslutning herom. Det lægges endvidere til grund, at aktielånene blev behandlet revisionsmæssigt anderledes end bankens øvrige lån, idet den interne revision ikke foretog en bonitetsrevision. Baggrunden for denne beslutning er ikke belyst under sagen.

Enhver beslutning om at yde et lån må som udgangspunkt være baseret på en kreditvurdering af kunden. Landsretten finder derfor, at en kreditgivning uden nogen form for konkret og umiddelbart forudgående kreditvurdering som udgangspunkt må betegnes som uforsvarlig. Dette må særligt gælde i tilfælde, hvor der tale om udlån af meget store beløb til kunder, hvis virksomhed, herunder likviditet, i det væsentlige er baseret på bankens kreditgivning, og hvor betaling af renter og afdrag på gælden forudsætter, at de købte aktier giver det fornødne afkast. Hertil kommer, at lånene blev ydet uden sædvanlig sikkerhed, da det ikke var muligt for banken at tage pant i aktierne, fordi dette ville påvirke bankens solvens.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at direktionen, som traf beslutningen om at yde lån på de anførte vilkår, som udgangspunkt har optrådt uforsvarligt i forhold til de aktielån, der blev ydet som følge af forhøjelsen af bankens solvensbehov i efteråret 2006. Bestyrelsen, der – i hvert fald ifølge Sagsøgte 1 – godkendte beslutningen om at yde lånene, og som i hvert fald løbende blev orienteret om aktiesalgene uden at foretage sig yderligere i den anledning, har tillige handlet uforsvarligt.

Selvom det således er fastslået, at ledelsen som udgangspunkt har handlet uforsvarligt, skal Finansiel Stabilitet efter almindelige erstatningsretlige regler godtgøre, at dette konkret var ansvarspådragende, og at der er lidt et tab af den krævede størrelse, for at der kan pålægges pligt til at betale erstatning.

/ - 467 -

Finansiel Stabilitet har fremsat et samlet krav på 667.642.000 kr. i anledning af aktielån ydet til større kunder fra december 2006 til april 2007. Den nærmere opgørelse af kravet er ikke oplyst, men beror på Vidne 5's opgørelse af 23. november 2009, som omfatter i alt 27 aktionærer. Heraf er syv aktionærer tillige omfattet af de ti mest tabsforvoldende engagementer omfattet af sagen. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om de 20 øvrige aktionærer, der ikke indgår i kredsen af de ti mest tabsforvoldende engagementer, herunder navnlig hvorvidt disse aktionærer var i stand til at servicere den omhandlede gæld på det tidspunkt, lånet blev ydet. Allerede af denne grund finder landsretten ikke grundlag for at pålægge hverken direktion eller bestyrelse at betale erstatning for så vidt angår disse 20 engagementer. For så vidt angår de syv aktionærer, der indgår i kredsen af de ti mest tabsgivende engagementer, må det afdækkes nærmere i forbindelse med de konkrete engagementer, om der i givet fald var tale om uforsvarlig kreditgivning. Der henvises herom til afsnit 8.

Efter bevisførelsen finder landsretten ikke grundlag for at fastslå, at bankens ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd i forbindelse med videregivelse af oplysningen til Moody’s om en maksimumgrænse, idet det ikke er nærmere afdækket, hvilken betydning dette skulle have haft for Moody’s rating.

/ - 468 -

Bankens bestyrelse havde en ubegrænset bevillingskompetence. Denne kompetence var delegeret, således at de enkelte medarbejdere og teams kunne disponere inden for nærmere fastsatte beløbsgrænser. Bankens kreditinstruks indeholdt nærmere regler om bevillingsbeføjelserne. Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingens afsnit 4.2.2.

Kreditinstruksens pkt. 2.8 har i den for sagen omhandlede periode – bortset fra en ændring af tidsfristen for forelæggelse for bestyrelsen – haft samme indhold. I perioden fra den 2. juni 2005 til den 24. september 2007 havde den følgende ordlyd:

”Direktionen kan i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i denne instruks nævnte maksimumbeløb, jf. dog pkt. 2.6. Sådanne bevillinger forelægges på det førstkommende eller det dernæst følgende bestyrelsesmøde, dog senest 8 uger efter overskridelsen, jf. pkt. 6.4.”

Selvom bestemmelsen er formuleret som en bemyndigelse til direktionen, må det efter bevisførelsen lægges til grund, at denne var videredelegeret til kreditudvalget, der således kunne træffe de samme beslutninger om ydelse af lån som direktionen. Kreditudvalget bestod i den for sagen relevante periode af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6, men som anført i sagsfremstillingens afsnit 4.2.4. kunne kreditudvalgets enkelte medlemmer oprindelig i et vist omfang på egen hånd træffe bestemmelse om bevillinger. Som det fremgår nedenfor, var der i banken uklarhed om, hvem der havde kompetence til at meddele sådanne presserende bevillinger.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at adgangen til at meddele presserende bevillinger blev anvendt i meget vidt omfang. Det er ubestridt, at både direktion og bestyrelse var indforstået hermed. Efter de forklaringer, der er afgivet af Sagsøgte 1, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5 og Sagsøgte 8 lægges det til grund, at anvendelsen skete som led i bankens vækststrategi og af hensyn til

/ - 469 -

konkurrencesituationen, der krævede, at der blev taget effektive og hurtige beslutninger i forhold til kunderne.

En række vidner, herunder Vidne 34, Vidne 36, der tiltrådte som administrerende direktør i Bank 1 i oktober 2008, Vidne 33, der var direktør i Bank 6 og inddraget i den due diligence- undersøgelse, der i foråret 2008 blev foretaget af Bank 1, Sagsøgte 12, Vidne 35 og Vidne 3 har forklaret, at anvendelsen af presserende bevillinger i Bank 1 havde et usædvanligt stort omfang, herunder sammenlignet med andre pengeinstitutter.

De afgivne forklaringer, herunder navnlig forklaringerne afgivet af Sagsøgte 4 og Sagsøgte 7, tyder på, at bankens bestyrelse ikke særligt har overvejet, hvorvidt en bevilling reelt opfyldte betingelsen for at blive anset for presserende.

En sådan udstrakt anvendelse af presserende bevillinger harmonerer ikke med ordlyden af kreditinstruksens pkt. 2.8, der er affattet som en undtagelsesbestemmelse, og anvendelsen synes alt andet lige at rumme en risiko for, at bankens ledelse mister styring med kreditgivningen.

Den udstrakte anvendelse af bestemmelsen ophørte på et tidspunkt efter, at Sagsøgte 12 tog initiativer hertil i efteråret 2007. Det må lægges til grund, at bestemmelsen kun har været anvendt i enkeltstående tilfælde efter Finanstilsynets påbud i februar 2008.

Sagsøgte 1 har forklaret, at kompetencen til at meddele presserende bevillinger lå hos kreditudvalget, hvis kompetence svarede til direktionens bevillingskompetence, og at disse bevillinger således altid blev meddelt på det rigtige niveau i banken.

Vidne 21 fra Team Erhverv har derimod forklaret blandt andet, at alle led i banken kunne udnytte bemyndigelsen, men at der var tale om en undtagelsesbestemmelse. Nogle i banken brugte bemyndigelsen mere, end vidnet selv gjorde, typisk i forhold til

/ - 470 -

byggebranchen. Navnlig blev den brugt af Person 57, Person 33 og Person 59. Han kan ikke afvise, at han eller folk i hans gruppe har givet tilsagn om lån ud over bevil- lingskompetencen.

At der i banken var en sådan opfattelse, bekræftes af medarbejdere i Team Kredit. Vidne 6 har forklaret, at som han husker det, var 80-90 % af bevillingerne fra Team Erhverv allerede meddelt som presserende bevillinger, når de kom til Team Kredit. Vidne 5 har forklaret, at da Team Kredit på et tidspunkt blev træt af at lægge navn til Person 6's presserende bevillinger, skrev man Person 6's navn på, men Sagsøgte 1 mente, at det var forkert, fordi banken skulle stå last og brast over for bestyrelsen. Vidne 5 har videre forklaret, at Sagsøgte 3 meget hurtigt blev bekendt med, at der allerede kunne være truffet beslutning i Team Erhverv, når tingene blev forelagt for kreditudvalget, og at Sagsøgte 3 i den forbindelse tilkendegav, at han ville være blevet fyret fra sit tidligere arbejde, hvis han dér havde gjort noget tilsvarende.

Vidne 24 har forklaret blandt andet, at det i praksis navnlig var Team Erhverv, der kørte mange sager igennem systemet efter kreditinstruksens pkt. 2.8, og at der, når der kom en ansøgning fra Team Erhverv, ofte allerede var meddelt og effektueret en bevilling over for kunden. Team Kredit blev reelt kun opmærksom herpå, når man via over-trækslisten kunne konstatere, at der allerede var trukket penge på kontoen, idet Team Er-hverv ikke altid oplyste, at lånet allerede var effektueret. Selvom Team Erhverv havde meddelt bevillingen, blev sagerne forelagt som efterbevillinger under henvisning til kreditinstruksens pkt. 2.8. I langt de fleste tilfælde var han ikke inddraget i sagerne forud for, at Team Erhverv selv bevilgede en kredit.

På grundlag af disse forklaringer lægger landsretten til grund, at bankens bevillingshierarki og forretningsgange ikke i alle tilfælde er blevet fulgt. De afgivne forklaringer vidner om, at der i praksis har været en meget løs bevillingsstruktur i Bank 1, herunder navnlig i Team Erhverv, og at det i tilfælde, hvor banken har anvendt presserende bevillinger, er forekommet, at et lån i modstrid med kreditinstruksens pkt. 2.8 er blevet bevilget og effektueret over for kunden allerede i sagsbehandlerleddet og således ikke af direktionen eller kreditudvalget. Det indebærer efter landsrettens opfattelse risiko for, at lån ydes i strid med bankens overordnede kreditpolitik

/ - 471 -

Finanstilsynet henledte således den 21. april 2005 som en risikooplysning bankens opmærksomhed på, at de største engagementer i sammenlignelige institutter som hovedregel blev bevilget på bestyrelsesmøder og ikke som presserende sager, at ressourcesituationen i Team Kredit efter tilsynets opfattelse ikke bevirkede, at sager blev presserende, og at direktionens videredelegering af kreditinstruksen var mere omfattende end i sammenlignelige pengeinstitutter, fordi souschefen i Team Kredit kunne bevilge lige så meget som direktionen, idet pkt. 2.8 i instruksen om presserende tilfælde også gjaldt for souschefen, hvis ingen af de andre fra kreditudvalget var til stede.

Ved Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007 blev det også meddelt som en risikooplysning, at omfanget af presserende bevillinger var stort, og at dette indebar, at bestyrelsen først efterfølgende fik mulighed for at udtrykke sin holdning til en engagementsundersøgelse. Det blev endvidere anført, at dette forhold – og en række andre forhold – var usædvanlige i et pengeinstitut af Bank 1's størrelse.

Den 7. februar 2008 skred Finanstilsynet til at meddele banken påbud om at ophøre med brugen af presserende bevillinger efter kreditinstruksens pkt. 2.8.

Vidne 32 fra Finanstilsynet har forklaret blandt andet, at tilsynet var bekendt med, at der var mange presserende bevillinger i Bank 1. Denne praksis blev også anvendt i andre pengeinstitutter, men omfanget var meget markant i Bank 1 og satte i realiteten bevillingsinstruksen ud af spil. Problemet kunne være løst ved at hæve grænsen for, hvad direktionen kunne bevilge, eller man kunne give bestyrelsen den fornødne tid. Det er imidlertid ikke sikkert, at engagementerne ville have set anderledes ud, hvis der ikke havde været tale om presserende bevillinger, fordi bestyrelsen kunne have sagt nej, når sagen efterfølgende blev forelagt, og det har bestyrelsen ikke gjort. Vidne 32 har desuden forklaret, at han ikke er bekendt med, at presserende bevillinger skulle være meddelt i kunderådgiverleddet. Havde der på dette punkt foreligget en instruksovertrædelse, ville det også være indgået i vurderingen af banken. I første omgang gav tilsynet Bank 1 en risikooplysning om brugen af presserende bevillinger. Der var også andre pengeinstitutter, der fik risikooplysninger og påbud af denne karakter, men de kunne som regel løse problemet ved at hæve bevillingsgrænserne.

/ - 472 -

Kendetegnende for Bank 1 var imidlertid, at de presserende bevillinger blev givet i meget store engagementer, der under alle omstændigheder hørte under bestyrelsens kompetence, og at en forhøjelse af grænsen derfor ikke ville have hjulpet.

Vidne 14 fra Finanstilsynet har forklaret, at det store antal presserende bevillinger i Bank 1 medførte en skævhed i forhold til bankens ansvarsfordeling, idet bestyrelsen, som havde ansvaret, først efterfølgende blev orienteret om allerede meddelte bevillinger. Fremgangsmåden var også kendt fra andre institutter, men den var mest udpræget i Bank 1. Finanstilsynet fik vist oplyst, at det var kreditudvalget, der traf afgørelse, når der blev meddelt presserende bevillinger. Det ville helt sikkert have påvirket Finanstilsynets vurdering, hvis afgørelserne i stedet var blevet truffet af bankens kunderådgivere, idet der jo var tale om bestyrelsesengagementer. Presserende bevillinger skulle desuden efter tilsynets opfattelse alene anvendes af direktionen i undtagelsestilfælde.

Sagsøgte 1 har forklaret, at bestyrelsen var bekendt med Finanstilsynets brev af 3. januar 2007 om blandt andet omfanget af presserende bevillinger. Det var imidlertid bestyrelsens opfattelse, at der var tale om en fornuftig arbejdstilrettelæggelse, og denne praksis blev derfor fortsat uanset Finanstilsynets opfattelse. Sagsøgte 3 har forklaret, at risikooplysningen i Finanstilsynets rapport fra 2005 om omfanget af bankens brug af presserende bevillinger i forhold til sammenlignelige banker satte gang i processen om ændring af bevillingsstrukturen, og at bestyrelsen var enig i denne ændring. Da man i 2005 drøftede de presserende bevillinger i bestyrelsen, havde der været enighed om, at man ikke skulle ændre noget. Sagsøgte 3 har videre forklaret, at de presserende bevillinger var et kritikpunkt i Finanstilsynets rapport fra januar 2007, og at banken herefter ændrede sin bevillingsstruktur med det klare formål at nedbringe antallet af presserende bevillinger. Endvidere indførte man brancheanalyser og ændrede bevillingsgrænserne.

Det må ved vurderingen af bankens omfattende anvendelse af presserende bevillinger indgå som et moment, at Finanstilsynet var bekendt hermed, og at forholdet først i februar 2008 førte til et påbud fra tilsynet.

/ - 473 -

Det fremgår af bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af Sagsøgte 7 og Sagsøgte 5, at de presserende bevillinger blev behandlet på samme måde i bestyrelsen som andre bevillinger.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at det skriftlige materiale, der er blevet forelagt for bestyrelsen i forbindelse med kreditsagsbehandlingen og suppleret af – fortrinsvis – Sagsøgte 3's mundtlige gennemgang på bestyrelsesmøderne, herunder af presserende bevillinger, har været utilstrækkeligt. Landsretten har herved lagt vægt på oplysningerne om karakteren og omfanget af det fremsendte bestyrelsesmateriale og de afgivne forklaringer, herunder Sagsøgte 3's forklaring, om behandlingen af kreditsager på bestyrelsesmøderne. Det er herunder lagt til grund, at den efterfølgende behandling i bestyrelsen af de presserende bevillinger skete på grundlag af det samme materiale som de andre skriftlige bevillinger. Det kan ikke lægges til grund, at bestyrelsen har haft viden om, at presserende bevillinger skulle være blevet meddelt af andre end direktionen eller kreditudvalget.

På den anførte baggrund og i lys af Finanstilsynets holdning er der efter landsrettens opfattelse ikke det tilstrækkelige grundlag for at fastslå, at den udstrakte brug af presserende bevillinger eller tvivlen om, på hvilket niveau i banken den presserende bevilling er blevet meddelt, har haft en sådan konkret betydning for bankens kreditgivning, at der ved denne praksis – uanset at den fremstår letsindig og rummer risiko for, at bankens ledelse mister styring med kreditgivningen – er handlet ansvarspådragende fra direktionens eller bestyrelsens side. Der er således navnlig ikke grundlag for at fastslå, at anvendelsen af presserende bevillinger har ført til indgåelse eller udvidelse af engagementer, som banken ikke ville have indgået i øvrigt.

/ - 474 -

Den omstændighed, at der i foråret 2008 blev taget ansættelsesmæssige skridt over for erhvervschef Person 6 i anledning af tilsidesættelse af forretningsgange for indstilling og bevilling af kreditter i Team Erhverv, kan ikke føre til en anden vurdering.

Det beror herefter på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af de kreditter, der er meddelt i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, om omstændighederne i forbindelse hermed har været ansvarspådragende for direktionen eller bestyrelsen.

Det er ikke belyst, i hvilket omfang banken har anvendt rammebevillinger og i hvilket omfang det var normalt at anvende sådanne i danske pengeinstitutter ud over, at Sagsøgte 3 har forklaret, at rammebevillinger også blev anvendt i Bank 19, hvor han tidligere var ansat.

Omfattet af denne sag er syv rammebevillinger, herunder to rammebevillinger til CenterPlan Gruppen på henholdsvis 636 mio. kr. og 860 mio. kr. dateret den 21. juli 2006 og den 22. juni 2007, to skriftlige bevillinger dateret den 11. oktober 2006 og den 2. oktober 2007 med rammer på henholdsvis godt 643 mio. kr. og 850 mio. kr. til Nestor Invest-koncernen, en skriftlig bevilling dateret den 1. februar 2007 med en ramme på 635 mio. kr. til Stones Invest- koncernen og endelig en skriftlig bevilling af 15. juni 2007 til Capital Group-koncernen med en ramme på 80 mio. kr. til finansiering af køb af pantebreve og ejendomme.

Det er uklart, hvem der kunne disponere inden for den meddelte ramme. De skriftlige bevillinger indeholder ikke oplysninger herom, og de afgivne forklaringer er ikke entydige.

Sagsøgte 7 har forklaret, at det var Team Kredits og kreditudvalgets ansvar at administrere rammen. Særligt i relation til CenterPlan Gruppen har han forklaret, at det var en forudsætning for bestyrelsen, at fremtidige bevillinger blev meddelt af kreditudvalget inden for de givne rammer, både i forhold til de enkelte projekter og i forhold til den beløbsmæssige ramme. Sagsøgte 3 har forklaret, at det var den pågældende afdeling, der kunne disponere sammen med kunden, dog således at alle

/ - 475 -

dispositioner skulle godkendes i Team Kredit. Vidne 5 har forklaret, at det kun var kreditudvalget, der kunne disponere inden for rammen, ikke den enkelte kunderådgiver. Vidne 21 har forklaret, at udnyttelsen af en rammebevilling normalt ikke skulle forelægges bestyrelsen igen, men ville blive afklaret af gruppen i erhvervsafdelingen i samråd med Team Kredit i overensstemmelse med de vilkår, som bestyrelsen havde angivet ved rammebevillingen. Vidne 6 har forklaret, at udnyttelsen af rammebevillinger var henlagt til Team Erhverv, men hvis Team Erhverv var i tvivl om noget i forhold til udnyttelse af rammen, blev Team Kredit spurgt til råds.

Landsretten lægger efter forklaringen afgivet af Sagsøgte 7 som støttes af Vidne 5's og Vidne 21's forklaringer til grund, at det var en forudsætning for bestyrelsen, at der var tale om en delegation til kreditudvalget. Hvorvidt samtlige disponeringer inden for rammen har været forelagt kreditudvalget er ikke belyst under sagen.

Landsretten finder ikke, at en sådan delegation er i strid med § 71 i den dagældende lov om finansiel virksomhed.

Landsretten har ikke grundlag for at fastslå, at de meddelte rammer og de tilknyttede vilkår i sig selv var uforsvarlige. De rammer, der blev meddelt til CenterPlan Gruppen og Stones Invest-koncernen, var meddelt med henblik på gennemførelse af bestemte projekter, mens den første ramme af 11. oktober 2006 til Nestor Invest-koncernen ikke var konkretiseret på anden måde end, at den kunne anvendes til ”køb, ombygning, renovering og anlægsfinansiering af bolig- og erhvervsudlejningsejendomme efter bankens godkendelse” . Den anden bevilling dateret 2. oktober 2007 kunne tillige anvendes til køb af pantebreve. Denne bevilling indeholdt nærmere betingelser for ejendoms-og pantebrevsfinansiering. Rammen til Capital Group-koncernen var ligeledes bredt formuleret til køb af pantebreve og ejendomme. Denne indeholdt tillige en beskrivelse af nærmere vilkår for udnyttelse af rammen. Samtlige bevillinger indeholder en beskrivelse af bankens sikkerhed, hvis værdi imidlertid er anfægtet af Finansiel Stabilitet. Bevisførelsen herom, som alene har bestået i de afgivne forklaringer og de skriftlige bevillinger, giver imidlertid ikke landsretten grundlag for at anfægte disse sikkerheder.

Finansiel Stabilitet har yderligere gjort gældende, at det har været helt uden for normen at give en rammebevilling som presserende bevilling.

/ - 476 -

Vidne 34 har forklaret, at det ikke gav mening at give rammebevillinger som presserende bevillinger, idet der normalt meddeles en ramme til senere dispositioner, som derfor ikke kan være hastende. Vidne 6 har i relation til bevillingen til Stones Invest-koncernen forklaret, at han ikke ved, hvorfor bevillingen blev meddelt som presserende, men han går ud fra, at det skyldes, at Team Erhverv allerede havde meddelt bevillingen. Han har videre forklaret, at det jævnligt forekom, at rammen blev meddelt i en presserende bevilling, selvom det må anses for usædvanligt, idet en ramme sjældent er hastende, men har mere strategisk betydning. Der er ikke i øvrigt afgivet forklaringer, der nærmere belyser baggrunden for, at banken i flere tilfælde valgte at give rammebevillinger som presserende bevillinger under anvendelse af pkt. 2.8 i kreditinstruksen.

Efter bevisførelsen er der ikke fornødent grundlag for at fastslå, at det generelt betragtet har været ansvarspådragende at give rammebevillinger som presserende bevillinger. Dette gælder også, selvom der måtte være tale om en meget betydelig ramme, og selvom rammebevillinger i endnu højere grad end almindelige presserende bevillinger kan rumme en risiko for, at ledelsen mister styringen med kreditgivningen. Som det er anført nedenfor i afsnit 8.10. i relation til det konkrete engagement med Stones Invest-koncernen, finder landsretten det imidlertid påfaldende, at bestyrelsen ikke har haft bemærkninger til anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 i forbindelse med en så markant forøgelse af et engagement ved en rammebevilling, navnlig når bevillingsskrivelsen først fremkom på bestyrelsesmødet. Landsretten har dog ikke grundlag for at fastslå, at dette har været ansvarspådragende.

/ - 477 -

fravige eller tillade fravigelser af sine egne retningslinjer, i det omfang en sådan fravigelse ikke er i strid med lovgivningen eller i øvrigt må anses for uforsvarlig.

Der er under sagen alene fremlagt oplysninger om nogle konkrete fravigelser af interne retningslinjer, mens der ikke er givet et generelt billede af omfanget, herunder omfanget i forhold til sædvanlig praksis i pengeinstitutter. Landsretten har derfor ikke mulighed for at fastslå, at fravigelserne havde et sådant omfang, at det i sig selv var ansvarspådragende. Den omstændighed, at bestyrelsen i et vist omfang fraviger egne retningslinjer eller accepterer, at bankens direktion eller ansatte fraviger disse, kan således ikke i sig selv anses for ansvarspådragende for bestyrelsen.

Et ansvar for bestyrelsen må derfor forudsætte, at det efter en konkret vurdering i hvert tilfælde har været uforsvarligt, at bestyrelsen har fraveget egne retningslinjer eller accepteret en sådan fravigelse.

Under henvisning til det ovenfor anførte om manglende oplysninger om den generelle karakter af fravigelser fra bankens egne retningslinjer finder landsretten heller grundlag for at fastslå et erstatningsansvar i anledning af, at ledelsesberetningerne i bankens årsrapporter for regnskabsårene 2005-2006 eventuelt ikke var retvisende i relation til beskrivelse af kravet om forhåndssalg før byggestart.

Bankens risikospredning i udlånsporteføljen blev ifølge ledelsesberetningerne i årsrapporterne 2005-2007 overvåget løbende både for så vidt angår kunder og brancher, og alle beretninger indeholdt diagrammer til illustration af den aktuelle branchefordeling. I beretningen for 2006 er endvidere anført, at banken for at kunne overvåge, om der var en acceptabel risikospredning, i løbet af 2006 havde indført en intern karakterskala til klassifikation af stort set alle erhvervsengagementer og et kreditscoringssystem, der

/ - 478 -

omfattede alle bankens privatkunder og var baseret på kontoadfærd. Af beretningen for 2007 fremgår, at der nu var oprettet en risikostyringsafdeling, som løbende skulle udvikle de nødvendige risikostyringsværktøjer og desuden havde det koordinerende ansvar for kontakten til Moody’s, hvor Bank 1 i årets løb havde opnået en ekstern rating. Kreditudvalgets brancheanalyse vedrørende projekt- og anlægsfinansiering af ejendomme fra maj 2007, som blev gennemgået for bestyrelsen i juni 2007, er udtryk for, hvordan man i banken overvågede sine branchebestemte risici.

Ifølge Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4 opfyldte banken intensionen om stor spredning af risici ved den store spredning i form af forskellige typer af ejendomsprojekter, der omfattede både boliger og erhverv samt salgs- og udlejningsprojekter. Kreditudvalget havde dog ikke hensigten om spredning af risici i baghovedet i de konkrete sager, men vurderede den konkrete risiko, ligesom kreditpolitikkens bestemmelse om branchespredning ikke indgik i bestyrelsens overvejelser, og bestyrelsen gav ikke direktiver til direktionen om, hvilke kunder man gerne ville have, eller hvilke brancher man ønskede at satse på. Efter Vidne 4's forklaring havde banken bevidst valgt et stort udlån til ejendomsbranchen, fordi Sagsøgte 1 var tryg ved at kunne sprede risikoen ved siloudlån via muligheden for samlede hensættelser, men han har ikke haft konkrete opgaver i forhold til at analysere bankens spredning på kundeporteføljen. Vidne 34 har herom forklaret, at det ikke var hans opfattelse, at der var nogen stor branchespredning som beskrevet i kreditpolitikken, navnlig ikke i den centrale erhvervsafdeling, hvor engagementerne koncentrerede sig inden for samme ejendomsrelaterede branche.

Oplysningerne i regnskabsrapporteringerne til bestyrelsen viser, at bankens risici inden for ejendomssektoren steg hen over perioden, fra knapt en tredjedel af bankens udlån i starten af 2005 til næsten halvdelen af bankens udlån i september 2007 og frem. Således er ni af de ti mest tabsgivende engagementer, der er omhandlet af nærværende sag, bevilget inden for denne branche. Landsretten finder, at en sådan eksponering mod én branche må anses for at indebære en forhøjet risiko for tab på nødlidende engagementer og derfor stiller særlige krav til blandt andet kontroller og forretningsgange i et pengeinstitut. Det er i den forbindelse uden større betydning, at bankens ledelse mente, at banken havde foretaget en stor risikospredning ved deltagelse i forskelligartede engagementer inden for ejendomsbranchen.

/ - 479 -

Der er ikke i lovgivningen fastsat rammer for et pengeinstituts risikospredning på brancher ud over rammerne i den dagældende § 145 i lov om finansiel virksomhed for størrelsen af et pengeinstituts engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Der er heller ikke fastsat en central afgrænsning af branchebegrebet. Finanstilsynet var imidlertid opmærksom på, at Bank 1's forretningsaktiviteter i væsentligt omfang var rettet mod ejendomsbranchen, og dette indgik som et element i Finanstilsynets konklusioner i forbindelse med undersøgelsen i efteråret 2006 om, at bankens solvensbehov burde forøges.

Under disse omstændigheder finder landsretten efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at bankens ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd ved at fastholde en høj branchekoncentration på ejendomsområdet.

Finansiel Stabilitet har desuden gjort gældende, at direktionen og bestyrelsen har udvist erstatningsansvarspådragende adfærd i forbindelse med, at ledelsesberetningerne i bankens årsrapporter for regnskabsårene 2005-2006 ikke indeholdt en retvisende beskrivelse af bankens risici, idet det fremgik, at engagementer, der oversteg 10 % af bankens basiskapital, ”følges nøje” . Bevisførelsen har ikke afdækket, i hvilket omfang der blev foretaget overvågning af engagementer med henblik på risikospredning i udlånsporteføljen, og Finansiel Stabilitet har i det væsentligste henvist til Vidne 5's forklaring om, at Team Kredit hverken dagligt eller månedligt fulgte disse engagementer. Det fremgår samtidig af forklaringerne, at opgaven med at følge op på enkelte engagementer lå i de ansvarlige teams, og det er ubestridt, at bestyrelsen fik forelagt alle de store engagementer enten hel- eller halvårligt, ligesom de blev gennemgået i forbindelse med bankens revision. Landsretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at ledelsesberetningerne på dette punkt ikke var retvisende, og landsretten finder derfor ikke, at direktionen eller bestyrelsen har udvist ansvarspådragende adfærd i denne forbindelse.

/ - 480 -

Bank 1 anså finanskonstruktioner for at være en god form for sikkerhed, som blev anvendt i en række tilfælde.

Efter forklaringerne lægges det til grund, at finanskonstruktioner blev anvendt af flere banker for at spare stempelafgift. Det er dog ikke afklaret, om der er tale om finanskonstruktioner i samme forstand, som blev anvendt af Bank 1. Bank 1's konstruktion var udtænkt i Team Erhverv og var allerede anvendt, når kreditsagerne kom til Team Kredit. Oprindelig var konstruktionen rettet mod de meget gode kunder, banken havde tillid til, og som ikke brød denne tillid, men den udviklede sig til at være meget udbredt, fordi man kunne spare betydelige udgifter til stempler. Sagsøgte 3 har forklaret, at banken anså finanskonstruktioner for at være lige så sikre som pant. Flere har forklaret, at en finanskonstruktion kan være fornuftig, hvis aftalerne overholdes, men at en finanskonstruktion ikke giver en lige så god sikkerhed som pant. Den kræver tillid til kunden, idet banken skal være sikker på, at provenuet bliver anvendt til at nedbringe engagementet. Vidne 34 har forklaret, at en finanskonstruktion ikke giver nogen sikkerhed i praksis, idet den bygger på høflighedserklæringer. Vidne 33 har forklaret, at han kendte begrebet fra sin til i Bank 7, som imidlertid var ophørt med at anvende konstruktionen, da erfaringerne var dårlige. En række vidner har endvidere forklaret, at konstruktionen ikke blev værdiansat, når banken opgjorde sine sikkerheder, og at der derfor i konstruktionen lå en skjult sikkerhed, som skulle tages i betragtning, når der blev opgjort en underdækning i et engagement.

Finanstilsynet blev opmærksom på bankens anvendelse af finanskonstruktioner i forbindelse med gennemgang af bilaget til Intern Revisions protokollat til bankens årsregnskab 2006 og anmodede ved brev af 14. maj 2007 om en redegørelse med en overordnet beskrivelse af elementerne i en finanskonstruktion og en redegørelse for, hvordan banken styrede finanskonstruktioner i relation til § 145 i lov om finansiel virksomhed.

Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 23. maj 2007, jf. afsnit 4.5. i sagsfremstillingen. Banken oplyste, at der ikke var tale om det, man normalt forstår ved en finanskonstruktion. Det fremgår, at begrebet dækkede over en konstruktion, som blev anvendt i forbindelse med finansiering af et byggeprojekt, hvor banken opnåede en enekreditorlignende stilling ved håndpant i aktierne/anparterne i selskabet og ved en

/ - 481 -

ledelseserklæring og/eller bestemmelse i vedtægterne for selskabet om, at dette ikke måtte påtage sig forpligtelser ud over, hvad der vedrørte ejendommen, som skulle opføres, samt at selskabets vedtægter ikke måtte ændres uden Bank 1's forudgående godkendelse. Dette kunne være suppleret med andre sikkerheder. Modellen blev alene anvendt, hvis der var tale om et til lejligheden stiftet selskab, som alene havde til formål at opføre og sælge den ejendom, som banken skulle finansiere.

Finanstilsynet foretog sig herefter ikke videre. Landsretten lægger afgørende vægt herpå og finder derfor ikke, at der er grundlag for at fastslå, at det generelt var uforsvarligt, at banken anvendte finanskonstruktioner som sikkerhed.

Der er ikke ført nærmere bevis vedrørende omfanget af bankens anvendelse af finanskonstruktioner, herunder med henblik på at fastslå, om finanskonstruktioner blev anvendt i et sådant omfang, at banken ikke ville kunne overtage kundernes projekter, hvis de gik galt. Landsretten har derfor ikke grundlag for at fastslå, at konstruktionen blev anvendt i et sådant omfang, at dette var uforsvarligt.

Som anført ovenfor må det lægges til grund, at der ikke blev foretaget kreditvurdering i forbindelse med bankens lånefinansierede aktiesalg til bankens store kunder. Disse kreditsager indgår derfor ikke i det følgende.

/ - 482 -

Sagsøgte 7 har ligeledes forklaret, at Sagsøgte 3's forelæggelse var god og grundig, herunder med besvarelse af spørgsmål. Sagsøgte 3 har forklaret, at han mener, at hans gennemgang på bestyrelsesmøderne var meget dybtgående. Han brugte typisk 10-15 timer på at forberede sin fremlæggelse, som skete på grundlag det materiale i form af den skriftlige bevilling, regnskabsbladet og eventuel organisationsplan mv., som Team Kredits sekretariat havde samlet og givet ham tre til fire dage før et møde. Han nævnte typisk en for en de meddelte bevillinger og gennemgik de relevante oplysninger sag for sag. Det gjaldt alle sager, både bevillingssager og efterbevillinger. Disse beskrivelser er bekræftet af de øvrige deltagere i bestyrelsesmøderne, der har afgivet forklaring.

Landsretten finder på den baggrund ikke, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at bestyrelsens behandling af kreditsager skete på en måde, så bestyrelsen herved har pådraget sig erstatningsansvar. Den omstændighed at referaterne af bestyrelsesmøder er påfaldende kortfattede, er i sig selv ikke fornødent bevis for, at bestyrelsens behandling af kreditsager har været utilstrækkelig. Tilsvarende gælder skøn over den tid, der måtte have været til rådighed for drøftelse af de enkelte sager.

Landsretten kan endvidere ikke lægge til grund, at bestyrelsen har haft en viden eller burde have haft en viden om kreditsagsbehandlingen i banken, herunder viden om at denne ikke skulle have været sædvanlig eller tilstrækkelig, som indebærer, at bestyrelsen har pådraget sig ansvar ved ikke at gribe ind. Det bemærkes herved yderligere, at ud over udsagn fra vidner har Finansiel Stabilitet ikke ført bevis for, hvori en sædvanlig kreditvurdering og kreditgivning består, herunder ved at indhente responsum eller gennemføre syn skøn. Hertil kommer, at der er en sådan divergens i forklaringerne om den foretagne kreditvurdering, at landsretten ikke alene på grundlag heraf kan vurdere, hvorvidt vurderingen har været sædvanlig og tilstrækkelig.

/ - 483 -

Landsretten finder ikke, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at direktion eller bestyrelse har været eller burde have været bekendt med, at det skulle forholde sig sådan. Landsretten finder det heller ikke godtgjort, at der generelt i kundemapperne alene forelå et sparsomt og utilstrækkeligt materiale til grund for beslutninger. Intern Revision og ekstern revision har ikke haft bemærkninger herom, og Finanstilsynet har heller ikke i forbindelse med gennemgang af engagementer haft bemærkninger om, at det materiale, som lå til grund for bevillinger, var utilstrækkeligt. Landsretten må lægge til grund, at de faktiske oplysninger, som er gengivet i bevillingsskrivelserne, bygger på oplysninger fra den enkelte kunde. Der er ikke grundlag for at fastslå, at der ikke er tale om et ekstrakt af oplysningerne i kundemappen. I det omfang, der synes at mangle oplysninger i bevillingsskrivelsen, kan dette enten skyldes, at oplysningerne har foreligget, men ikke er fundet relevante at videregive, eller at de ikke er indhentet. Da der ikke foreligger nærmere oplysninger om indholdet i kundemapperne, kan landsretten ikke alene på grundlag af bevillingsskrivelserne fastslå, at oplysningerne ikke er indhentet, og at det grundlag, bevillingerne er ydet på, således har været utilstrækkeligt.

Af de afgivne forklaringer fremgår imidlertid, at Team Kredit havde betænkeligheder ved en række engagementer. Vidne 6 har forklaret, at det navnlig i forhold til CenterPlan kneb med at få de nødvendige oplysninger, herunder om baggrunden for overtræk. Det var dog først i 2007-2008, at banken konstaterede, at forholdene begyndte at stramme til i koncernen, og i sommeren 2007 fandt Team Kredit, at man var ved at nå grænsen for engagementets størrelse. Dette fandt vej til den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 i form af en oplysning om, at det var vurderingen, at engagementet var vokset kraftigt de senere år ved en lånefinansieret vækst, og at likviditeten derfor var under pres. Dette havde resulteret i betydelige overtræk, hvilket blev betegnet som utilfredsstillende for banken. Det blev videre anført blandt andet, at det var ønskeligt, at koncernen strammede

/ - 484 -

op på likviditetsberedskabet, og at det burde være bankens mål at få engagementet reduceret og at sikre, at den del, banken finansierede, havde et positivt cash flow.

Det må lægges til grund, at der i Team Kredit også forud for sommeren 2007 var betænkeligheder i forhold til en række af bankens engagementer.

Vidne 5 har således forklaret, at han ikke brød sig meget om bankens engagementer med CenterPlan, Person 41, Stones Invest og Person 51, og han har nærmere konkretiseret sine bekymringer. Der henvises herved til gengivelsen af hans forklaring, herunder nedenfor under de enkelte engagementer. Vidne 24 har særligt om engagementet med Person 44 forklaret, at det er svært at sige, om Team Kredit også ville have ydet de lån, som Team Ringsted på egen hånd ydede. Uden at han har kunnet give konkrete eksempler har han forklaret, at Team Kredit ikke altid var enig i Sagsøgte 8's vurdering af de bevillinger, der blev forelagt efter kreditinstruksens pkt. 2.8. Han erindrer ikke, at Person 44 har fået afslag på lån til et projekt i forbindelse med forelæggelse af en sag i kreditudvalget eller bestyrelsen. Det må efter forklaringerne afgivet af Vidne 5 og Vidne 24 fra Team Kredit og til dels Vidne 18 lægges til grund, at Person 44 efter deres opfattelse ikke evnede at styre sine projekter, og at banken havde svært ved at styre ham. Det må desuden lægges til grund, at Sagsøgte 3 er gjort bekendt med deres betænkeligheder ved engagementet.

Både Vidne 5 og Vidne 6 har, som det fremgår nedenfor i afsnit 8.8.5., endvidere udtrykt stærke reservationer i forhold til bevillingen til Person 3 i marts 2006. Flere vidner har forklaret, at Person 41 havde vanskeligt ved at styre sine projekter, og nogle har anført, at han ikke var kompetent på det byggemæssige område. Flere vidner har også forklaret, at Person 51 havde problemer med at styre projekter, og at de entreprenører, han entrerede med, manglede den fornødne robusthed. Vidne 25 har i relation til engagementet med Stones forklaret, at han konstaterede, at etape 2 af et byggeri i strid med bankens vilkår var sat i værk, selvom etape 1 ikke var færdiggjort.

Det er ikke under sagen søgt belyst, om Sagsøgte 3 i sine mundtlige redegørelser for engagementerne på bestyrelsesmøderne har inddraget disse betænkeligheder. Det må derfor lægges til grund, at bestyrelsen ikke har været bekendt med Team Kredits betænkeligheder ved engagementerne.

/ - 485 -

Landsretten finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis bestyrelsen var blevet gjort bekendt med de betænkeligheder, som Team Kredit nærede i relation til bankens engagementer, således at bestyrelsen kunne træffe sin afgørelse på et fuldt oplyst grundlag.

Bortset fra den manglende kreditvurdering ved udlån til køb af aktier til bankens store kunder har landsretten imidlertid ikke fundet, at der ved den enkeltstående vurdering af disse forhold er udvist ansvarspådragende adfærd af bankens direktion eller bestyrelse.

Spørgsmålet er herefter, om disse kritisable forhold samlet kan føre til, at Bank 1's direktion eller ledelse må anses for at have udvist ansvarspådragende adfærd ved varetagelsen af den overordnede ledelse og daglige drift af Bank 1 i årene 2005-2008, jf. herved navnlig den dagældende aktieselskabslovs § 140, jf. §§ 54 og 56, jf. §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed.

Denne vurdering må foretages inden for rammerne af en almindelig og sædvanlig ansvarsvurdering.

Finansiel Stabilitet skal i denne forbindelse løfte bevisbyrden for, at bankens ledelse eller direktion ved den generelle bankdrift har handlet uforsvarligt i et sådant omfang, at der foreligger et ansvarsgrundlag. De skadegørende handlinger eller undladelser skal desuden have været årsag til et påregneligt tab for banken.

Landsretten finder efter bevisførelsen, at der ikke er grundlag for i forbindelse med en sådan samlet bedømmelse at fastslå et erstatningsansvar for Bank 1's direktion eller bestyrelse for den generelle bankdrift i den omhandlede periode. Landsretten finder således, at summen af de forhold, som landsretten har fundet anledning til at fremhæve i afsnittene ovenfor, ikke har en sådan karakter, at de ved en samlet bedømmelse må

/ - 486 -

indebære, at bankens direktion og ledelse har handlet ansvarspådragende, endsige at der er ført bevis for, at summen heraf har ført til et tab for banken.

Sammenfattende er det således efter bevisførelsen landsrettens opfattelse, at der – bortset fra forholdet vedrørende lånefinansierede køb af aktier i banken – hverken enkeltvis eller samlet inden for rammerne af en almindelig og sædvanlig ansvarsvurdering er grundlag for at drage en konklusion om, at bankens direktion eller bestyrelse har udvist ansvarspådragende adfærd som led i opgavevaretagelsen ved den generelle drift af Bank 1.

Vurderingen af, hvorvidt en konkret bevilling eller et helt engagement, som direktion og/eller bestyrelse har besluttet, har været uforsvarlig, må foretages på baggrund af de oplysninger som forelå, da beslutningen om at yde bevillingen blev truffet. Oplysninger om efterfølgende omstændigheder, som er tilgået banken, kan som udgangspunkt ikke tillægges vægt ved vurdering af forsvarligheden ved indgåelse af engagementet, men kan tillægges vægt i det omfang, de har haft en sådan karakter, at de burde føre til en efterfølgende revurdering af engagementet, og i det omfang direktion/bestyrelse er blevet gjort bekendt hermed.

Vurderingen må endvidere foretages på grundlag af den viden, som den enkelte havde eller havde adgang til, da beslutningen om at yde bevilling blev truffet. Oplysninger, som har foreligget i banken, men som den pågældende ikke har været bekendt med, kan som udgangspunkt ikke tillægges betydning ved vurderingen af den pågældendes ansvar.

/ - 487 -

En beslutning om ydelse af et lån er som udgangspunkt baseret på et forretningsmæssigt skøn navnlig på grundlag af en kreditvurdering af kunden, herunder med oplysninger om projektet, kundens finansielle forhold, den stillede sikkerhed og kundens evne til at drive virksomheden, sammenholdt med bankens overordnede kreditpolitik og retningslinjer, herunder dens risikovillighed.

Landsrettens vurdering af forsvarligheden af et sådant skøn må ligeledes bero på et skøn i hvert enkelt tilfælde, og der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvet ved bevilling af et lån. Vurderingen må i nogen grad bero på, i hvilket omfang der er foretaget en sædvanlig kreditvurdering.

Det er imidlertid ikke ved sagkyndige erklæringer eller udtalelser fra brancheorganisationer søgt belyst, hvilke krav, der generelt kan stilles til et forsvarligt grundlag for kreditgivning i en bank. Det er heller ikke ved syn og skøn i denne sag søgt belyst, i hvilket omfang konkrete bevillinger har været forsvarlige.

Landsretten finder imidlertid ikke, at dette syn og skøn får nævneværdig selvstændig betydning i denne sag efter Finansiel Stabilitets proceserklæring fra juni 2017– kort før afslutning af hovedforhandlingen – hvorefter det med visse forbehold, som er uden betydning i denne relation, er tilkendegivet, at det ikke gøres gældende, at der skulle være nedskrevet i større omfang pr 31. december 2007, end det faktisk endte med at ske, jf. ovenfor under afsnit 8.1.1.

/ - 488 -

foreligget, finder landsretten således, at der må stilles skærpede krav til, at direktion og bestyrelse har sikret, at hensynet til banken ikke er blevet tilsidesat. Sådanne andre hensyn end rene forretningsmæssige hensyn kan navnlig være begrundet i inhabilitet eller andre forhold, hvor det er åbenbart, at en kredit ikke hviler på rene forretningsmæssige hensyn for banken. Den omstændighed, at bestyrelse og direktion selv var aktionærer og dermed havde interesse i bankens aktiekurs, ses ikke at have haft betydning i relation til bevilling til konkrete engagementer.

Banken havde udarbejdet et ”loyalitetsprogram” for blandt andre Sagsøgte 1, som indebar, at han havde mulighed for at opnå personlig økonomisk gevinst ved kursstigninger på bankens aktier. Der var endvidere etableret en incitamentsordning, hvor udvalgte medarbejdere navnlig i bankens erhvervsafdeling ud over bonus tildeltes gratisaktier i forbindelse med de kraftigt voksende kundeporteføljer ud fra en vurdering af blandt andet kundeindtjening pr. medarbejder. Sådanne ordninger kan indebære en risiko for, at usaglige hensyn spiller ind ved kreditgivning, men de var ikke i strid med den dagældende lovgivning, og de kan derfor ikke i sig selv indebære et skærpet ansvar for bankens ledelse. Det må derfor bero på en konkret vurdering, om ordningerne har haft en sådan virkning på risikovilligheden, at de har været årsag eller medvirkende årsag til tab. Som det fremgår af de nedenstående afsnit, er det imidlertid efter bevisførelsen ikke påvist, at eventuelle tab skyldes, at banken har indgået engagementer under indflydelse af disse ordninger.

Landsrettens skønsmæssige vurdering af de konkrete bevillinger må navnlig foretages på grundlag af det materiale, som den bevilgende instans har haft til rådighed, herunder bevillingsskrivelserne med tilhørende bilag samt øvrige oplysninger om engagementet og kunden, som bestyrelsen måtte have været i besiddelse af. Landsrettens vurdering må navnlig være, om oplysningerne har en sådan karakter, at lånet ikke burde være ydet eller fortsat, eller om materialet har udgjort et utilstrækkeligt grundlag.

Som anført ovenfor i afsnit 6 kan det ikke lægges til grund, at kreditsagsbehandlingen generelt betragtet har været utilstrækkelig. Landsrettens vurdering af de konkrete engagementer i det følgende er derfor koncentreret om, hvorvidt det kan fastslås, at grundlaget for den enkelte bevilling har været mangelfuldt, eller hvorvidt det på grundlag af de oplysninger, som bestyrelse og direktion har været i besiddelse af, kan fastslås, at der

/ - 489 -

var tale om et engagement af en sådan karakter, at direktion eller bestyrelse har pådraget sig erstatningsansvar.

Den omstændighed, at et engagement er blevet gennemgået af Finanstilsynet som tilsynsmyndighed i forbindelse med tilsynets undersøgelser i februar og marts 2005, oktober 2006 og december 2007, må indgå med en ikke ubetydelig vægt i landsrettens vurdering af den konkrete kreditgivning. Det har desuden en vis betydning, at banken siden 2006 var undergivet et skærpet tilsyn. I det omfang tilsynet har gennemgået sagsmappen vedrørende et konkret engagement, har det som anført ovenfor betydning ved vurderingen af, om kreditgivningen har bygget på fornødent grundlag, at tilsynet ikke har haft bemærkninger til indholdet i sagsmapperne. Ved sin gennemgang må det endvidere lægges til grund, at Finanstilsynet i øvrigt er blevet bekendt med en række af de forhold, der gøres gældende af Finansiel Stabilitet som uforsvarlig långivning, herunder oplysninger om låntagernes indtægts- og formueforhold samt sikkerhedsstillelser, herunder disses form. Finanstilsynets karaktergivning må anses for en vurdering af lånets bonitet på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for Finanstilsynet.

Finansiel Stabilitet har i relation til flere af engagementerne anført, at den vurdering, der blev foretaget af Bank 7 og Bank 6 medio 2008, bør tillægges vægt ved vurderingen af det uforsvarlige i engagementet. Landsretten bemærker, at disse vurderinger er tilbageskuende og foretaget som led i due diligence-undersøgelser i forbindelse med de pågældende bankers overvejelser om at købe hele eller dele af Bank 1. Set i det lys kan disse bankers vurderinger af boniteten i de konkrete engagementer kun tillægges begrænset vægt ved vurderingen af et eventuelt erstatningsansvar for direktion og bestyrelse i Bank 1.

Hvis intet andet er anført under de ti engagementer, hørte engagementet under Team Erhverv.

/ - 490 -

Ved den første skriftlige bevilling, dateret 16. august 2006, bevilgedes en ramme på 52,9 mio. kr. til køb af en bolig- og erhvervsejendom i Livjægergade i København samt en garanti overfor DLR. Ejendommen, der var stort set udlejet, blev erhvervet med henblik på indretning af ejerlejligheder og salg, hvorved forventedes en fortjeneste på 25-35 mio. kr.

Efter oplysningerne i sagen var selskabet, der var tildelt rating 35, nystiftet i april 2006 og bankens engagement etableret samme år. Der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger i form af dokumenter eller forklaringer, der giver grundlag for at fastslå, at direktion eller bestyrelse handlede ansvarspådragende ved behandlingen af denne bevilling, hvor der var budgetteret med et årligt driftsoverskud på ca. 355.000 kr. efter renter og afdrag, og hvor bankens sikkerhed skønnedes af en sådan størrelse og karakter, at der ikke var underdækning på engagementet. Det efterfølgende forløb tyder da heller ikke på, at banken har lidt et tab på denne bevilling, som ikke er medtaget i Finansiel Stabilitets tabsopgørelse. Det er ikke oplyst, om banken eventuelt måtte have haft overskud på denne del af engagementet med Capital Group. Det er oplyst, at ejendommen Adresse 1 blev solgt på tvangsauktion for 51,6 mio. kr.

Ved den anden skriftlige bevilling dateret den 2. januar 2007 bevilgedes en ramme på 120 mio. kr. til finansiering af køb af ejendomsselskaberne Avanti A/S og datterselskabet Avanti City Vest A/S, som da ejede i alt 11 erhvervsejendomme i Midtjylland. Det forventedes, at ejendommene efter videreudvikling kunne sælges til en markedspris på ca. 226 mio. kr. Engagementet var før denne bevilling opgjort til 34 mio. kr.

Der er heller ikke vedrørende denne bevilling for landsretten fremkommet oplysninger i form af dokumenter eller forklaringer, der giver grundlag for at fastslå, at direktion eller bestyrelse handlede ansvarspådragende ved behandlingen af bevillingen, hvor der var budgetteret med en årlig forrentning på 5,73%. Underdækningen var opgjort til 80 mio. kr. svarende til en kredit ydet Capital Group ApS til finansieringen af opkøbet på 80 mio. kr. Det fremgår dog, at banken havde pant i aktierne i selskaberne og en tilbagetrædelseserklæring, hvorved opnåedes en enekreditor-lignende status. Det

/ - 491 -

efterfølgende forløb tyder heller ikke på, at banken har lidt et tab på denne bevilling, som desuden ikke indgår med et beløb i Finansiel Stabilitets oversigt over tab. Det er ikke oplyst, om banken eventuelt måtte have haft overskud på denne del af engagementet med Capital Group. Finansiel Stabilitet har dog oplyst, at to ejendomme i Avanti A/S er solgt i fri handel for beløb, der er i alt 18 mio. kr. mindre, end banken havde pant for. Tabet på de to ejendomme er dog ikke opgjort, og der foreligger ikke oplysninger om de øvrige ni ejendomme.

Der blev den 3. januar 2007 ydet koncernen et lån på 5 mio. kr. til køb af aktier i Bank 1. Lånet, der ikke fremgår af den skriftlige bevilling af 2. januar 2007, blev ydet i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8. Finansiel Stabilitet har ikke gjort anbringender gældende i relation til dette lån. Som sagen derfor er forelagt og procederet, har landsretten ikke grundlag for at forholde sig hertil.

Ved den tredje skriftlige bevilling af 15. juni 2007 bevilgedes 80 mio. kr. til køb af pantebreve og ejendomme i Ejendomsselskabet Toftevej A/S, hvor Capital Group ejede 60 % af aktiekapitalen. Endvidere bevilgedes en ramme på 150 mio. kr. til et ikke angivet datterselskab til finansiering af pantebreve. Der er i bevillingsskrivelsen anført en række nærmere vilkår for køb af pantebreve. Det er i bevillingen anført, at rammen udvides med 150 mio. kr. Det fremgår ikke, hvorfor bevillingen på 80 mio. kr. ikke er medtaget i denne beskrivelse af rammeudvidelsen.

/ - 492 -

At Team Kredit i sin rapport af 25. april 2008 vedrørende kreditopfølgning i Team Erhverv har anført, at værdien af pantebrevene er tvivlsom, giver ikke landsretten fornødent grundlag for at fastslå, at der ikke i banken var overblik over pantebrevsporteføljen. Det er samtidig anført, at der er behov for en yderligere undersøgelse, som ikke ses at være foretaget. Af et referat af en teamhøring med Team Erhverv den 28. april 2008, hvori blandt andre Sagsøgte 12 deltog, fremgår dog, at den uudnyttede ramme for pantebrevsfinansiering skal nedskrives. Det fremgår ikke, om bestyrelsen har været involveret i eller orienteret om denne beslutning.

Den omstændighed, at Bank 7 i sin due diligence-rapport af 19. august 2008 har anført, at det ikke var muligt at vurdere prioritetsstilling og værdi af pantebreve lagt til sikkerhed, giver heller ikke landsretten grundlag for at konkludere, at der ikke i banken var overblik over pantebrevsporteføljen. Det kan heller ikke alene på grundlag af, at Bank 7 i rapporten vurderede tabsrisikoen til at være høj og på ca. 122 mio. kr., fastslås, at de tre bevillinger ikke burde være givet, og at ledelsen således skulle have handlet ansvarspådragende, da det blev besluttet at yde bevillingerne.

Engagementet optræder på overtrækslister den 6. december 2007 og den 11. august 2008. Efter oplysningerne om overtrækkene er der efter landsrettens vurdering tale om midlertidige overtræk i forbindelse med køb og salg af ejendomme, som ikke burde give anledning til særlige reaktioner fra bankens side.

Samlet set finder landsretten, at Finansiel Stabilitet ikke har godtgjort, at bestyrelse eller direktion har handlet på en sådan måde, at de har pådraget sig et ansvar i forbindelse med de tre bevillinger til dette engagement eller efterfølgende har undladt at agere på oplysninger, som talte for en afvikling af engagementet ud over de tiltag, som blev gjort i foråret 2008.

Den omstændighed, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er fulgt op på aftaledatoer, kan ikke føre til, at det lægges til grund, at der ikke er foretaget opfølgning fra bankens side.

Landsretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at fastslå, at direktion eller bestyrelse har udvist ansvarspådragende adfærd i forbindelse med bankens engagement med Capital Group.

/ - 493 -

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

Bestyrelsen fik i perioden 2005-2008 engagementet forelagt ved 11 skriftlige bevillinger. Finansiel Stabilitet har dog navnlig fremhævet otte skriftlige bevillinger i perioden 2005 til medio 2007. I syv af disse tilfælde var der allerede bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse.

Der er tale om et engagement, som fra 2005 til første halvår af 2007 voksede betydeligt. De dokumenter, som er fremlagt i sagen, viser stor aktivitet i perioden fra den skriftlige bevilling af 21. juli 2006 til den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 og giver indtryk af, at der i perioden forekommer bevillinger, som burde have været forelagt bestyrelsen på et tidligere tidspunkt end den 22. juni 2007. Dette spørgsmål har imidlertid ikke været genstand for nærmere bevisførelse.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at der i banken ikke blev foretaget en kreditvurdering forud for lånene til CenterPlan Gruppens projekter, bortset fra aktielånet omtalt nedenfor. Derfor lægges det til grund, at der i banken blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten finder videre, at direktion og bestyrelse har kunnet støtte sig til den skriftlige indstilling med forudgående kreditvurdering, idet der ikke ses at være fremkommet oplysninger, som kunne føre til et andet skøn end det, der var foretaget i banken, og som havde ført til indstillingen i de skriftlige bevillinger.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at CenterPlan ikke havde likviditet til at forrente og afvikle sine lån, og at en regnskabsanalyse ville have afsløret, at koncernens værdier var baseret på opskrivninger og den reelle soliditet meget ringe. Dette støttes dels på en forklaring af Vidne 5, hvorefter likviditeten i koncernen var dårlig, dels på Team Kredits rapport af 12. oktober 2007 og dels på Finansiel Stabilitets egne vurderinger på baggrund af sagens oplysninger. Der er imidlertid ikke foretaget syn og skøn, og der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at bestyrelsen var bekendt med, at det skulle

/ - 494 -

forholde sig sådan. Landsretten har derfor ikke grundlag for at fastslå, at hverken den ansvarlige kreditmedarbejder eller bankens ledelse af de økonomiske oplysninger, som forelå, kunne eller burde kunne indse, at der var behov for en regnskabsanalyse, og at en sådan analyse ville have afdækket, at CenterPlan Gruppen på det tidspunkt ikke var kreditværdig.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 har forklaret, at de anså engagementet for at forløbe upåfaldende og med nogle gode sunde projekter med fornuftig økonomi for kunden og dermed for banken. Sagsøgte 3 har forklaret, at han anså CenterPlan for at være en rigtig god kunde og en erfaren og kompetent samarbejdspartner. Han var dog på tidspunktet for årsrapporten for 2007 klar over, at banken skulle have fokus på engagementet, der hen over de første måneder af 2008 udviklede sig til at være tæt på et kriseengagement. Vidne 5 har forklaret at banken allerede i 2006 bad CenterPlan Gruppen om et likviditetsbudget, men at Person 6 under et møde på Sagsøgte 1's kontor gav udtryk for, at virksomheden på grund af sin karakter slet ikke kunne udarbejde et budget. Dette undrede vidnet, der var bekymret over, at man længe havde set overtræk på CenterPlan, og Team Kredit var bekymret. Vidne 6 har forklaret, at det kneb med at få de nødvendige oplysninger, herunder om baggrunden for overtræk. Det var dog først i 2007-2008, at banken konstaterede, at forholdene begyndte at stramme til i koncernen. Han har videre forklaret, at der efterhånden blev tale om et pænt stort engagement. På et tidspunkt begyndte projekterne at trække ud, og i sommeren 2007 fandt Team Kredit, at man var ved at nå grænsen for engagementets størrelse.

Landsretten finder, at episoden, som Vidne 5 har beskrevet, gør det antageligt, at Sagsøgte 1 har fået viden om vanskeligheder med at få budgetter på projekter i koncernen, men finder ikke, at der er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at

/ - 495 -

tilsidesætte det skøn, som er blevet udøvet i situationen, eller for at fastslå, at der generelt er bevilget på grundlag af mangelfulde budget- eller regnskabsoplysninger.

Landsretten lægger til grund, at hverken Team Kredit eller direktionen fandt engagementet problematisk før medio 2007, hvorefter banken fulgte engagementet. Dette blev intensiveret fra første halvdel af 2008, hvor banken påbegyndte en afvikling af engagementet. Der er ikke holdepunkter for at fastslå, at bestyrelsen er bibragt et andet indtryk eller var i besiddelse af oplysninger, som gav grundlag for en anden vurdering. Landsretten finder derfor, at bestyrelsen ikke har haft anledning til at reagere før medio 2007. Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken endsige bestyrelsen burde have reageret og taget initiativ til afvikling af engagementet på et tidspunkt forud herfor. Oplysningerne om en hensættelse på 15 mio. kr. i regnskabet for 2004 og overskridelsen i forhold til den dagældende § 145 i lov om finansiel virksomhed omkring årsskiftet 2006-2007 kan ikke føre til et andet resultat.

Den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 var en rammebevilling, der var bevilget som presserende i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og hvorved den tidligere bevilgede ramme på 636 mio. kr. blev forhøjet med 224 mio. kr. til i alt 860 mio. kr. En del af rammeforhøjelsen bestod i en aktiekredit på 60 mio. kr. til moderselskabet Virksomhed ApS 1 til køb af aktier i Bank 1.

Det må som anført i afsnit 5.3.2. lægges til grund, at denne aktiekredit i lighed med øvrige lån til store kunders aktiekøb blev ydet uden forudgående kreditvurdering, hvilket ud fra en generel betragtning er uforsvarligt. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at der i alle konkrete tilfælde foreligger et erstatningsansvar. Der er således ikke for landsretten fremkommet oplysninger i form af vidneforklaringer, syn og skøn eller tilsvarende, der giver sikkert grundlag for at fastslå, at det på bevillingstidspunktet var uforsvarligt at bevilge dette aktielån, herunder at der ikke var udsigt til, at koncernen kunne servicere det. Ifølge en opgørelse af 23. november 2009 udarbejdet af Vidne 5 var de omhandlede aktier erhvervet mere end otte uger forud, den 16. april 2007. Dette sidste fremgår imidlertid ikke af den skriftlige bevilling, og der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger, der godtgør, at bestyrelsen var bekendt med og dermed havde anledning til at reagere på denne overskridelse af fristen i kreditinstruksens pkt. 2.8 for forelæggelse for bestyrelsen.

/ - 496 -

Finanstilsynet var opmærksom på engagementet og konkluderede på grundlag af sin undersøgelse af bankens solvensbehov i efteråret 2006, at engagementet ud fra en stresstest indeholdt en særlig høj risiko. Bestyrelsen blev orienteret om resultatet af engagementsgennemgangen på et bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Efterfølgende blev bestyrelsen på et bestyrelsesmøde den 21. december 2006 orienteret om, at engagementet var bankens største, og at det udgjorde 34,4 % af bankens basiskapital. Finanstilsynet fastholdt i den undersøgelse, som blev forelagt direktionen den 20. december 2007, vurderingen af, at engagementet havde en særlig høj risiko.

Uanset engagementets størrelse og høje risiko er det ikke godtgjort, at Centerplan i 2006 havde en sådan manglende likviditet til at forrente og afvikle sin gæld, at værdierne var baseret på opskrivninger, og at der var en så ringe soliditet, at det var ansvarspådragende for direktion og bestyrelse. Landsretten har herved i særlig grad lagt vægt på, at skønsmændene i Bank 4-sagen om dette engagement har anført, at der efter det officielle koncernregnskab for 2006 var ”tale om en velkonsolideret kunde med betydelig egenkapital som var bundet op i let realiserbare aktiver. Det vil sige, at der var midler til at kunden kunne servicere sin bankgæld” . Finansiel Stabilitet har ikke under denne sag imødegået dette.

For så vidt angår regnskabsåret 2007 har Finansiel Stabilitet i sin proceserklæring fra juni 2017 tilkendegivet, at det gøres ikke gældende, at det er dokumenteret, at der skulle være nedskrevet i større omfang pr. 31. december 2007, end det faktisk endte med at ske.

Direktion og bestyrelse havde grund til at forvente, at der blev ført den fornødne kontrol med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team. Der er ikke oplysninger i sagen, som giver landsretten sikkert grundlag for at fastslå, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol eller i øvrigt havde oplysninger, der gjorde, at bestyrelsen burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger. Det er derfor ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse ikke tog særskilt initiativ med henblik på kontrol med dette engagement. Det bemærkes i den forbindelse, at overskridelsen af grænsen i henhold til den dagældende lov om finansiel virksomhed § 145 og den efterfølgende overskridelse af Finanstilsynets dispensation kan opfattes som udtryk for manglende kreditstyring af engagementet, således som skønsmændene også har anført i deres besvarelse af tillægsspørgsmål 10 under pkt. iv. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at der generelt set har været tale om manglende kontrol med engagementet.

/ - 497 -

Samlet set finder landsretten, at der har været tale om et engagement forbundet med en vis forøget risiko både på grund af selskabsopbygningen, forretningsmodellen, den størrelse engagementet fik i løbet af den korte periode, og på grund af antallet af bevillinger bevilget efter pkt. 2.8 i kreditinstruksen og med fravigelse af bankens kreditpolitik. Landsretten finder imidlertid ikke, at der er grundlag for at fastslå, at bestyrelsen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med håndteringen af engagementet. Landsretten finder endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Sagsøgte 1 har haft en viden, der giver det fornødne grundlag for at gøre ham erstatningsansvarlig for bankens håndtering af dette engagement.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

Bevillingen af 14. august 2006 vedrører Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S’ køb af et grundstykke med henblik på opførelse af boliger og erhverv. På dette tidspunkt var koncernens samlede engagement på ca. 511 mio. kr. Det er oplyst, at koncernen på dette tidspunkt havde gennemført flere projekter eller var i gang med projekter, der gav

/ - 498 -

overskud. Der blev ansøgt om en ramme på 85 mio. kr. til udlån/garanti for købesum. Lånet skulle udbetales til et nystiftet aktieselskab, der var ratet 400. Efter budgettet skulle grunden koste knapt 113 mio. kr. Byggeriet skulle opdeles i etaper, og der blev kun søgt om finansiering af grundkøbet, da minimum 50 % skulle være solgt, før byggeriet kunne gå i gang, og der kunne tages stilling til byggelån. Grundstykket, der skulle købes af Ørestadsselskabet I/S, var beliggende ved Amager Fælled i umiddelbar nærhed af metrostation og indfaldsveje. På grundlag af en mæglervurdering var der budgetteret med en avance på ca. 21 mio. kr. Selskabet ville selv indskyde 45 mio. kr. i projektet til delvis dækning af grundkøb og projektudviklingsomkostninger. Som sikkerhed blev der etableret en finanskonstruktion. Det indebar, at banken til sikkerhed modtog pant i anparterne i selskabet, tilbagetrædelseserklæring for eventuelle koncernselskabers tilgodehavender samt tinglyst pantsætningsforbud. Selskabets vedtægter indeholdt krav om, at selskabet ikke måtte påtage sig andre forpligtelser ud over, hvad der vedrørte ejendommen, og at vedtægterne ikke kunne ændres uden Bank 1's skriftlige accept. Der var ikke stillet kaution for selskabet. Bevillingen blev bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.

Ved bevillingen dateret 19. september 2006 blev der blandt andet bevilget en forhøjelse af rammen, hvorved bankens samlede udlån til projektet udgjorde 105 mio. kr. Baggrunden herfor var, at selskabets eget indskud reduceredes med 20 mio. kr. fra 45 mio. kr. til 25 mio. kr. Der er ikke i den skriftlige bevilling anført nærmere om baggrunden, og bestyrelsesreferatet indeholder ikke oplysninger om bestyrelsens drøftelser. Det kan undre, at bestyrelsen uden videre accepterede denne mindre egenfinansiering i en situation, hvor der var tale om et projektselskab uden indtægter, og hvor koncernen ikke havde kautioneret, men landsretten finder ikke, at der er holdepunkter for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Da der ikke er fremlagt nærmere oplysninger om afviklingen af selskabet og om baggrunden for dividenden på 22,15 %, herunder oplysninger om andre kreditorer, og om hvad grundstykket indbragte ved salg, er der ikke grundlag for at fastslå, at anvendelsen af finanskonstruktion som sikkerhed i stedet for pant i grundstykket har ført til det realiserede tab for banken. At bestyrelsen samtidig med bevillingen blev gjort bekendt med, at koncernen var i overtræk med ca. 1 mio. kr. kan ikke føre til et erstatningsansvar, henset til at der var tale om et overtræk i forbindelse med afregningen af en ejendomshandel. Bevisførelsen i øvrigt giver heller ikke grundlag for at fastslå, at direktion eller bestyrelse i øvrigt handlede ansvarspådragende ved behandlingen af disse to bevillinger.

/ - 499 -

Samlet set finder landsretten ikke, at der er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at tilsidesætte det skøn, bestyrelsen har udøvet i forbindelse med denne samlede bevilling på i alt 105 mio. kr. med henblik på køb og udvikling af et grundstykke for ca. 113 mio. kr. af Ørestadsselskabet I/S, og hvor økonomien i det færdige projekt var underbygget af en mæglervurdering.

Der er ikke anført nærmere om baggrunden for, at der ikke blev stillet krav om kaution fra et eller flere af de øvrige selskaber i koncernen. Det havde været naturligt i lys af selskabets finansielle forhold og den anvendte sikkerhedskonstruktion. Uanset om dette beror på en fejl eller et skøn, er der imidlertid ikke fremkommet sådanne oplysninger, at landsretten har grundlag for at statuere erstatningsansvar for bestyrelse og direktion som følge heraf. At årsregnskabet for 2006 viste et negativt driftsresultat kan ikke i sig selv tillægges afgørende betydning for ansvarsvurderingen, da der var tale om et selskab etableret i 2006 med henblik på dette ene projekt, som først var påbegyndt i 2006.

Bestyrelsen havde indtil april 2008 grund til at forvente, at projektet udviklede sig som forudsat, og at der blev ført den fornødne kontrol med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team. Det er heller ikke dokumenteret, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol, eller i øvrigt havde oplysninger, der gjorde, at bestyrelsen burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger. Det er derfor ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse ikke tog særskilt initiativ med henblik på kontrol eller af egen drift tog initiativ til afvikling af dette engagement.

Det er oplyst, at projektet aldrig blev iværksat. Der er ikke ført nærmere bevis for baggrunden herfor, hvad banken foretog sig i den anledning og i hvilket omfang bestyrelsen blev orienteret ud over orienteringen i overtrækslisterne af 10. april 2008 og

/ - 500 -

Engagementet var omfattet af Finanstilsynets undersøgelse i 2007, som bestyrelsen blev præsenteret for på et møde den 20. december 2007. Det var et af de 29 engagementer, som tilsynet vurderede til at have en særlig høj risiko ved en væsentlig konjunkturnedgang, uden at der var tale om en alvorlig krise, og der blev foretaget en reservation på 45 mio. kr. på City Development og 28 mio. kr. på Nordkranen A/S, men der blev ikke stillet krav om nedskrivning, og der er ikke i årsregnskabet for 2007 foretaget nedskrivning på engagementet.

Sammenfattende finder landsretten herefter ikke, at direktion eller bestyrelse har handlet eller haft en viden som indebar en handlepligt, som gør dem erstatningsansvarlige for det tab, der muligt blev lidt som følge af bevillingerne til City Development-koncernen.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

Flere vidner, herunder Vidne 25, Vidne 6 og Vidne 36, har forklaret, at Person 41 havde vanskeligt ved at styre sine projekter, og nogle har

/ - 501 -

anført, at han ikke var kompetent på det byggemæssige område. I den skriftlige bevilling af 17. oktober 2005 er det imidlertid anført, at ”Det er vores vurdering at Person 41 er en kompetent forretningsmand, der har stor indsigt i ejendomsbranchen” . Finansiel Stabilitet har desuden undladt at inddrage en række af koncernens projekter under denne erstatningssag. Landsretten lægger til grund, at det skyldes, at det ikke har indebåret et erstatningsansvar at medvirke til finansiering af disse projekter.

Landsretten finder derfor ikke, at der foreligger sådanne sikre holdepunkter for, at Person 41's kompetencer og evner til at styre sine projekter var så åbenbart ringe, at der allerede af den grund er handlet ansvarspådragende ved at indgå engagementet med koncernen. Under alle omstændigheder er det ikke godtgjort, at direktionen eller bestyrelsen har været eller er blevet gjort bekendt med sådanne oplysninger eller andre oplysninger, der gjorde det åbenbart for bestyrelsen, at det forholdt sig således. Flere ansatte i banken har på forskellig måde forklaret, at de var utrygge ved eller forbeholdne over for bankens engagement med Person 41. Efter bevisførelsen kan det imidlertid ikke lægges til grund, at disse forbehold hverken skriftligt eller mundtligt er kommet til bestyrelsens kendskab.

Uanset at der i banken kun har foreligget sparsomme oplysninger om Person 41's privatøkonomi, finder landsretten ikke – henset til beskrivelsen i bevillingsskrivelserne og det tilknyttede materiale, som tilgik bestyrelsen – at det er godtgjort, at direktion og bestyrelse havde sådanne oplysninger, at der er grundlag for, at landsretten tilsidesætter det skøn over kreditværdigheden, der er udøvet i forbindelse med indgåelse af engagementet. Det, der er anført i Bank 7's due diligence-rapport fra medio 2008, kan ikke føre til andet resultat i relation til bestyrelsens viden og skøn på det tidspunkt, hvor engagementet blev indgået.

Ifølge forklaringen afgivet af Vidne 6 frafaldt kreditudvalget et krav om forhåndssalg i projekterne vedrørende Hyrdebakken og Trekroner efter forelæggelse for Sagsøgte 1. Der var heller ingen egenfinansiering. Når bevillingerne blev meddelt som presserende, skyldtes det, at projekterne reelt allerede var sat i værk.

Ud over at banken fraveg sin egen kreditpolitik, er det ikke ved syn og skøn eller på anden måde godtgjort, at det var tale om en uforsvarlig beslutning på det tidspunkt, hvor den blev truffet. Landsretten har derfor ikke sikre holdepunkter for at tilsidesætte det skøn, der

/ - 502 -

ligger til grund for, at kreditudvalget på det tidspunkt fandt det forsvarligt at fravige bankens egen kreditpolitik i relation til forsalg og egenfinansiering og at indstille dette til bestyrelsen, som tilsluttede sig dette skøn.

Engagementet var omfattet af Finanstilsynets gennemgang i 2006, uden at dette førte til reservationer eller krav om nedskrivninger. I sin rapport af 7. februar 2008 omtalte Finanstilsynet engagementet som et af 29 engagementer med særlig høj risiko, og der blev foretaget en reservation på 41,5 mio. kr., men der blev ikke stillet krav om nedskrivning, og der blev ikke i årsregnskabet for 2007 foretaget nedskrivning på engagementet. Bestyrelsen var tidligere blevet orienteret om tilsynets vurdering, idet tilsynet havde forelagt denne på et bestyrelsesmøde den 20. december 2007. Der er ikke foretaget syn og skøn i denne sag, men skønsmændene i Bank 4-sagen, har efter en gennemgang af 17 engagementer, herunder dette engagement, anført, at der med det mangelfulde materiale, de havde til rådighed, ikke forelå et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Bank 1 på noget tidspunkt i 2007 inden den 14. december 2007, burde have nedskrevet på de gennemgåede engagementer udover det, der allerede var foretaget. Herefter og efter Finansiel Stabilitets proceserklæring fra juni 2017, hvorefter det med visse forbehold, som er uden betydning i denne relation, anføres, at det ikke gøres gældende, at der skulle være nedskrevet i større omfang pr. 31. december 2007, end det faktisk endte med at ske, finder landsretten det ikke godtgjort, at det i 2007 var uforsvarligt at videreføre engagementet, eller at det burde have været afviklet i 2007.

Efter oplysningerne i sagen, herunder forklaringen af Sagsøgte 3 og den skriftlige bevilling af 14. marts 2008, kan det lægges til grund, at banken på dette tidspunkt arbejdede på at nedbringe engagementet. Landsretten finder ikke grundlag for at fastslå, at dette burde være sket på et tidligere tidspunkt i 2008.

Vidne 6, som var den medarbejder i Team Kredit, der havde ansvaret for Person 41- koncernen, har forklaret, at han havde de oplysninger, han havde brug for vedrørende dette engagement. Selve kreditsagen vedrørende engagementet er ikke fremlagt. Det har derfor ikke været muligt under sagen at se og forholde sig til de dokumenter, der lå til grund for kreditvurderingen i engagementet. Der er derfor heller ikke grundlag for at fastslå, at kreditgivningen til Person 41 skete på utilstrækkeligt grundlag.

/ - 503 -

Direktion og bestyrelse havde grund til at forvente, at der blev ført den fornødne kontrol med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team. Det er heller ikke dokumenteret, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol eller i øvrigt havde oplysninger, der indebar, at bestyrelsen burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger. Det er derfor ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse ikke tog særskilt initiativ med henblik på kontrol med dette engagement.

Der er ikke i øvrigt anført omstændigheder, der giver landsretten grundlag for at fastslå, at direktion og bestyrelse handlede uforsvarligt og ansvarspådragende i forbindelse med de skriftlige bevillinger af 17. oktober 2005 til Brainstones Byg ApS og Brainstones Trekroner ApS og af 15. september 2006 til Upperten A/S. Efter de forklaringer, der er afgivet af Vidne 5 og Vidne 6, må det lægges til grund, at banken var bevidst om, at projektet vedrørende Upperten A/S var forbundet med underskud på første etape, og at banken derfor anså risikoen for tab som en slags markedsføringsomkostning. Der er ikke grundlag for at fastslå, at bestyrelsen har gjort sig sådanne overvejelser, men der er i øvrigt ikke grundlag for at anfægte det skøn, som bestyrelsen har udøvet.

Samlet set finder landsretten, at der har været tale om et engagement forbundet med en vis forøget risiko, hvor banken alligevel har valgt at fravige sin almindelige kreditpolitik. Landsretten finder imidlertid, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de skøn, som er udøvet i forbindelse med håndteringen af engagementet.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

/ - 504 -

gældende, at tabsbegrænsningspligten er iagttaget, og at der er lidt et påregneligt tab på 148.150.000 kr.

Det er ikke under sagen oplyst, hvornår Person 3 blev kunde i Bank 1, men det fremgår, at han allerede var kunde, da bevillingen, der er dateret den 13. marts 2006, blev behandlet. Han var også aktionær på dette tidspunkt, idet det fremgår, at han den 27. januar 2006 var den niendestørste aktionær. Sagsøgte 3 har dog forklaret, at Person 3 ikke var kunde i banken i 2004. Det fremgår videre, at han pr. 2. februar 2006 havde lån i banken for ca. 45 mio. kr., uden at der dog under sagen er fremlagt nærmere dokumentation for engagementet. Af materialet, der var vedlagt den skriftlige bevilling til bestyrelsen, fremgår, at Person 3's personlige indkomst i 2006 var angivet til 1 mio. kr. Hans nettoformue var pr. 7. februar 2006 opgjort til ca. 13 mio. kr., idet hans samlede aktiver var opgjort til ca. 59 mio. kr., heraf ca. 5 mio. kr. i fast ejendom, ca. 53 mio. kr. i aktier i Bank 1 og ca. 1 mio. kr. i kunst og indlån, mens gælden var opgjort til ca. 46 mio. kr., heraf ca. 1 mio. kr. i fast ejendom og ca. 45 mio. kr. i form af lån i banken. Det fremgår ikke nærmere, hvilke sikkerheder der var etableret for mellemværendet med banken. Det er heller ikke fremlagt en nærmere oversigt over bankens indtægter på mellemværendet.

Ved en skriftlig bevilling af 13. marts 2006 bevilgedes ca. 75,5 mio. kr. i form af en ramme for et udlandslån, hvoraf ca. 3 mio. kr. skulle anvendes til køb af en ejendom mod sikkerhed i et ejerpantebrev på 1,3 mio. kr. i ejendommen, og resten skulle anvendes til køb af aktier i Bank 1. Endvidere blev 20 mio. kr. bevilget til prolongering og forhøjelse af en ramme for valutaterminsforretninger med 10 mio. kr. Endelig blev 4 mio. kr. bevilget til Person 3 og Person 21's køb af et værtshus mod sikkerhed i et ejerpantebrev på 2,7 mio. kr. i ejendommen. Sagen blev behandlet efter kreditinstruksens pkt. 2.8 under henvisning til behovet for et hurtigt svar vedrørende køb af ejendommen, og fordi Person 3 ønskede at købe aktierne i Bank 1 straks. Det fremgår af sagen, at han ved fem handler den 1. marts 2006 havde købt aktier i Bank 1 for samlet godt 64 mio. kr.

Det må lægges til grund, at Person 3 ikke havde lønindtægter, som gjorde det muligt at betale renter og afdrag på det eksisterende lån på ca. 45 mio. kr., som han derfor alene kunne vedligeholde ved hjælp af formueafkast i form af løbende årlige aktieudbytter fra Bank 1 og indtægter på handler med beholdningen af aktier i Bank 1.

/ - 505 -

Som sagen er forelagt landsretten, skal landsretten ikke forholde sig til forsvarligheden af engagementet forud for bevillingen af 13. marts 2006. Landsretten finder i lys af Person 3's indtægts- og formueforhold, at det for banken var helt uforsvarligt at yde et lån i den størrelsesorden, der blev ydet ved bevillingen af 13. marts 2006, i en situation, hvor Person 3 allerede havde lånefinansierede aktier i banken for ca. 53 mio. kr., og hvor hans muligheder for at servicere gælden i al væsentlighed beroede på en fortsat gunstig udvikling i aktiekursen. Dette må gælde uanset, at Person 3's formue som følge af stigende aktiekurser var positiv og uanset aftalen om, at der skulle være værdier svarende til en overdækning på 20 % og en aftale om stop loss på 10 %. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Person 3 måtte være risikovillig og i kraft af sin uddannelse havde forståelse for rækkevidden af sine dispositioner.

Efter de afgivne forklaringer, herunder forklaringen afgivet af Vidne 5, hvorefter ingen af kreditudvalgets medlemmer havde lyst til at meddele bevillingen på grund af beløbets størrelse, og forklaringen afgivet af Vidne 6, hvorefter han over for Sagsøgte 1 gav udtryk for, at der var tale om en høj risiko i forhold til en privatperson, finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var Sagsøgte 1, der personligt godkendte bevillingen og besluttede at forelægge den for bestyrelsen. Baggrunden var, at der var tale om en vigtig person i lokalsamfundet, og en kunde, som banken ønskede at knytte til sig, sådan som det fremgår af den skriftlige bevilling af 13. marts 2006 og som forklaret af Sagsøgte 3 og Vidne 5.

De sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er handlet ansvarspådragende ved det lånebaserede aktiesalg. Der er herved henvist til Østre Landsrets dom af 9. oktober 2015 i sag B-876-11 (Bank 10-dommen), der er under anke. Det blev i dommen konstateret, at banken ved et lånebaseret salg af såkaldte Capee-beviser til Virksomhed 6 blev bedre stillet end før overdragelsen af Capee-beviserne og den hermed forbundne etablering af lånet, idet banken herved opnåede, at et selskab hæftede for 60 mio. kr., mens banken havde sikkerhed i Capee- beviserne for gælden. Landsretten finder, at det samme ikke gør sig gældende i denne sag, hvor banken undlod at tage pant i aktierne.

Landsretten finder derfor, at Sagsøgte 1 som direktør er ansvarlig for det mulige tab, som banken måtte lide ved denne uforsvarlige bevilling. Landsretten finder videre, at bevillingen var så åbenbart uforsvarlig, at bestyrelsen også måtte indse dette på baggrund af det materiale, som bestyrelsen fik forelagt sammen med bevillingen, og at

/ - 506 -

bestyrelsen derfor også er ansvarlig for det mulige tab. Da Sagsøgte 7 ikke var til stede i det bestyrelsesmøde, hvor bevillingen blev meddelt, og da det ikke er godtgjort, at han efterfølgende udtrykkeligt har tiltrådt bevillingen, kan et ansvar dog ikke gøres gældende over for ham, selvom han ikke ses efterfølgende at have taget afstand fra bevillingen.

Ved den anden bevilling af 16. oktober 2007 blev engagementet på 125,7 mio. kr. udvidet med ca. 110,3 mio. kr. til i alt 236 mio. kr. Der var således tale om en meget stor udvidelse af et i forvejen dårligt engagement, som havde udviklet sig til det værre. Som det er forklaret af Sagsøgte 3, var der på dette tidspunkt en betydelig underdækning på engagementet, fordi aktiekursen var faldet. Banken havde derfor valget mellem at lukke engagementet og realisere tabet eller at fortsætte engagementet i forventning om, at aktiekursen steg igen. Flere vidner har forklaret, at det ikke var muligt at udnytte den aftalte stop loss-klausul, idet et salg af så stor en aktiepost blot ville have påvirket markedet negativt. Landsretten finder ikke grundlag for at anfægte denne vurdering og har ikke grundlag for at fastslå, at klausulen kunne have været udnyttet på et tidligere tidspunkt, eller at det kan lægges direktion eller bestyrelse til last, at det ikke skete.

Selvom det ikke har været ansvarspådragende at yde denne anden bevilling, er det tab, som måtte blive lidt, en påregnelig følge af den første bevilling, således at de ansvarlige for den første bevilling, også er erstatningsansvarlige for tab, der måtte blive lidt ved dette forsøg på at begrænse bankens tab.

Samlet set finder landsretten således, at Sagsøgte 1 som direktør og de sagsøgte medlemmer af bestyrelsen, bortset fra Sagsøgte 7, som ikke var til stede i det bestyrelsesmøde, hvor bevillingen blev meddelt, er erstatningsansvarlige for det tab, som banken måtte have lidt ved disse to bevillinger til Person 3. Der er ikke oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at lempe ansvaret for det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem Sagsøgte 8.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at der er lidt et tab på 148.150.000 kr. Finansiel Stabilitet har ikke herved foretaget fradrag for de indtægter, der er oppebåret på engagementet, og der er ikke fremlagt kontoudtog eller lignende, der gør det muligt for landsretten at opgøre disse indtægter. Det fremgår heller ikke, i hvilket omfang der ved

/ - 507 -

opgørelsen af kravet er taget højde for det samlede lån på ca. 45 mio. kr., som Person 3 angiveligt havde opnået forud for bevillingen af 13. marts 2006.

Ifølge Vidne 5's opgørelse af 23. november 2009 er de samlede lånefinansierede aktiekøb foretaget af Person 3, Person 43 og Person 21 i perioden fra 25. juni 2005 til 26. oktober 2007 opgjort til 137.975 styk. Vidne 5 har forklaret, at man ikke af oversigten kan se, om aktierne efterfølgende var solgt igen. Det fremgår, at der er indgået en akkordaftale den 26. oktober 2009 med Person 3 og Person 43. I denne er engagementet omfattet af akkorden opgjort til et nettobeløb på ca. 139,9 mio. kr. og det er aftalt, at dette beløb akkorderes ved indbetaling af ca. 2,2 mio. kr. Af et brev af 28. august 2014 fremgår, at der mellem Finansiel Stabilitet på den ene side og Person 3, Person 43, Person 21 og et kommanditselskab på den anden side er indgået aftale om indbetaling af i alt 6,1 mio. kr. til nedbringelse af disses samlede gæld til Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet har ikke redegjort for sammenhængen mellem disse beløb.

Der er således usikkerhed om opgørelsen af beløbet. Hertil kommer, at der skal foretages fradrag for såvel indtægter i form af renter og gebyrer på lånet og eventuelle sparede udgifter. Et eventuelt tab på den del af engagementet, der var indgået forud for den 13. marts 2006, skal desuden fradrages i tabet. Under disse omstændigheder har landsretten ikke mulighed for at foretage en opgørelse af det realiserede tab. Landsretten finder endvidere ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig opgørelse navnlig i en situation, hvor det havde været muligt for Finansiel Stabilitet at foretage en egentlig opgørelse af tabet eller i øvrigt fremkomme med oplysninger, der ville gøre det muligt for landsretten at udøve et skøn.

/ - 508 -

Efter det, der er oplyst af Finansiel Stabilitet, fik bestyrelsen i perioden 2005-2008 engagementet forelagt ved 11 skriftlige bevillinger. Der er i sagen fremlagt otte skriftlige bevillinger, hvoraf seks allerede var bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse.

Sagsøgte 8, som var filialchef i Team Ringsted og tillige medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen, var kundeansvarlig for engagementet. Han har forklaret, at han ikke havde nogen særlig forstand på forretninger omkring fast ejendom. Han fik hjælp til det meste vedrørende engagementet fra en medarbejder i Team Ringsted og fra Team Kredit, hvortil der var jævnlig kontakt. Han har videre forklaret, at han ikke var i stand til at udfærdige sådanne komplicerede skriftlige bevillinger, og at disse blev udarbejdet i Team Kredit. Engagementet blev i 2007 reelt overtaget af Team Kredit.

Vedrørende manglende kreditvurdering har Vidne 5 og Vidne 24 forklaret, at Sagsøgte 8 gav lånetilsagn, der ikke virkede velovervejede, og at han manglede meget på det kreditmæssige. Vidne 24 har forklaret, at Team Kredit ikke altid var enig i Sagsøgte 8's vurdering af de bevillinger, der blev forelagt efter kreditinstruksens pkt. 2.8. Vidne 5 har videre forklaret, at han to gange indskærpede overfor Sagsøgte 8, at denne skulle foretage en vurdering af kreditværdigheden, før han bevilgede lån. De har også forklaret, at da Person 44 var kautionist, efterlyste de flere gange regnskaber for Person 44 personligt, uden at disse kom frem.

Finansiel Stabilitets anbringende om, at Person 44 ikke evnede at styre sine projekter, og at banken havde svært ved at styre ham, bygger i det væsentlige på forklaringer afgivet af Vidne 5 og Vidne 24 og til dels på forklaringen afgivet af Vidne 18. Det må lægges til grund, at Sagsøgte 3 er gjort bekendt med deres betænkeligheder ved engagementet. Sagsøgte 1 er muligvis også gjort bekendt hermed, men efter bevisførelsen kan landsretten ikke fastslå dette med sikkerhed.

Ingen af disse betænkeligheder har fundet vej til bevillingsskrivelserne. Det fremgår heller ikke, at Person 44 ikke evnede at styre sine projekter. Bevillingsskrivelserne i dette engagement afviger ikke fra bevillingsskrivelserne i de øvrige engagementer på en sådan måde, at det peger i retning af, at der ikke er foretaget en kreditvurdering. Der er heller

/ - 509 -

ikke forklaringer om, at der til bestyrelsen på anden måde er tilgået oplysninger om, at der i dette engagement ikke har været foretaget en sædvanlig kreditvurdering, eller at den samlede bestyrelse er gjort bekendt med disse betænkeligheder. Der er således ikke dokumentation for, at Team Kredits betænkeligheder er formidlet til bestyrelsen i bevillingsskrivelserne eller på anden måde.

Sagsøgte 8 har forklaret, at det ikke var hans opgave at orientere bestyrelsen om engagementet. Landsretten bemærker, at Sagsøgte 8 har haft en særlig viden om dette engagement. Selvom han måtte have været opmærksom på Team Kredits betænkeligheder ved engagementet, er dette dog ikke tilstrækkeligt til at gøre ham erstatningsansvarlig. Når Team Kredits betænkeligheder ikke er udtrykt i de skriftlige bevillinger, har Sagsøgte 8 heller ikke af egen drift haft anledning til at tage emnet op i bestyrelsen.

Direktion og bestyrelse havde grund til at forvente, at der blev ført den fornødne kontrol med engagementet i Team Kredit eller Team Ringsted. Det er ikke under sagen belyst, hvorfor bestyrelsen ikke er blevet orienteret om Team Kredits betænkeligheder ved engagementet.

Koncernen optrådte i perioden 2005-2008 på 20 overtrækslister. Landsretten finder, at der er tale om et stort antal overtræk i forhold til antallet af overtræk på de øvrige engagementer. Bortset fra et overtræk i december 2006 på ca. 31 mio. kr. og et overtræk i august 2008 på ca. 27 mio. kr., var der imidlertid tale om beløb på ca. 1-8 mio. kr., og samtlige overtræk var ledsaget af en plausibel forklaring. De enkelte overtræk fremstod således isoleret set som velbegrundede og uproblematiske. Hertil kommer, at Vidne 6 har forklaret, at man ikke ud fra en overtræksliste kan afgøre, om en kunde kan servicere sin gæld, og man kan heller ikke heraf udlede noget generelt om likviditetssituationen i en koncern. Hvis en kunde konstant er i overtræk, kunne det imidlertid tyde på, at kunden ikke har styr på sin likviditet.

Under disse omstændigheder finder landsretten derfor ikke, at antallet af overtræk i sig selv burde have ført til en reaktion fra bestyrelsens side, eller at der er fornødent grundlag for at fastslå, at det er ansvarspådragende, at bestyrelsen ikke reagerede på overtrækslisterne.

/ - 510 -

Der er ikke i øvrigt oplysninger i sagen, som giver landsretten grundlag for at fastslå, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol, og at bestyrelsen således burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger. Det bemærkes særligt, at der ikke er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at gøre Sagsøgte 8 erstatningsansvarlig for eventuel manglende kontrol med engagementet i kraft af sit medlemskab af bestyrelsen. Det er derfor ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse ikke førte kontrol med dette engagement.

Det er ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse måtte have varetaget bankens interesser, herunder ved aktiesalg. Landsretten bemærker i øvrigt, at Finansiel Stabilitets erstatningskrav i relation til Person 44-koncernen alene relaterer sig til konkrete engagementer i koncernen. Da de omhandlede aktier er erhvervet af Person 44 personligt, er eventuelle tab på disse aktiesalg således ikke omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bestyrelse og direktion har handlet ansvarspådragende ved at eksponere banken imod yderligere tab i stedet for at gribe ind og foretage tabsbegrænsning. Finansiel Stabilitet har dog ikke præciseret, hvornår der burde være grebet ind og foretaget tabsbegrænsning. Landsretten finder ikke, at der i det materiale, som bestyrelsen har været i besiddelse af, er oplysninger som viser, at bestyrelsen burde have truffet beslutning om initiativer med henblik på tabsbegrænsning på et tidligere tidspunkt, end det rent faktisk skete.

Engagementet var omfattet af Finanstilsynets gennemgang af 32 engagementer i efteråret 2006. Bestyrelsen blev orienteret herom på et bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Efter den gennemførte stresstest vurderede tilsynet, at engagementet havde en særlig høj risiko med risiko for tab på 135 mio. kr. Den aktuelle risiko på engagementet blev vurderet til ca. 24 mio. kr., hvis engagementet blev nødlidende. Engagementet var også omfattet af tilsynets undersøgelse i 2007, som direktionen blev præsenteret for på et møde den 20. december 2007. Tilsynet vurderede, at engagementet havde en særlig høj risiko ved en væsentlig konjunkturnedgang, uden at der var tale om en alvorlig krise. Tilsynet foretog derfor en reservation på 86 mio. kr., men stillede ikke krav om nedskrivning. Der er ikke i årsregnskabet for 2007 foretaget nedskrivning på engagementet.

/ - 511 -

Sammenfattende finder landsretten herefter, at de sagsøgte ikke har handlet eller haft en viden som indebar en handlepligt, som gør dem erstatningsansvarlige for det tab, der muligt blev lidt som følge af bevillingerne til Person 44-koncernen.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

Bestyrelsen fik 2006-2008 engagementet forelagt ved 13 skriftlige bevillinger, hvoraf de 12 er fremlagt i sagen. I ni af tilfældene var der allerede bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse.

De første fire skriftlige bevillinger, der er dateret 2. juni 2006, 16. juni 2006, 20. juni 2006 og 5. juli 2006, blev alle forelagt bestyrelsen på et møde den 10. august 2006. Kort efter, den 18. august 2006, blev den ene af bevillingerne erstattet af en ny. Engagementet blev opgjort til ca. 343 mio. kr. med en underdækning på ca. 14,1 mio. kr., hvilket dog blev anset for uproblematisk.

Selvom det er påfaldende, at bestyrelsen på samme møde behandlede fire skriftlige bevillinger på samlet godt 300 mio. kr. til en ny kunde, og at så store bevillinger til en ny kunde blev behandlet efter pkt. 2.8 i kreditinstruksen, har Finansiel Stabilitet ikke anført omstændigheder, der giver landsretten grundlag for at anfægte det skøn, der ligger til grund for disse bevillinger. Finansiel Stabilitet har anført, at der ikke i koncernen var en likviditet og et kapitalgrundlag, som kunne begrunde de ydede kreditter. Dette synspunkt, der ikke har støtte i det materiale, som bestyrelsen fik forelagt, er ikke nærmere begrundet.

Ved en bevilling af 1. september 2006, som blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 21. september 2006, bevilgedes lån til Person 47 personligt på ca. 26 mio. kr. i form af aktionærlån på 10 mio. kr., en pantebrevsramme på 10 mio. kr. og et boliglån på ca. 6 mio. kr. Ifølge regnskabstallene for indkomståret 2005 havde Person 47 dette år en

/ - 512 -

personlig indkomst på ca. 700.000 kr. og en negativ formue på 4,5 mio. kr. De samlede aktiver var opgjort til ca. 11 mio. kr. og den samlede gæld til ca. 16 mio. kr. I forbindelse med den skriftlige bevilling af 19. oktober 2006 blev der imidlertid foretaget en regulering, så formuen var positiv med 1 mio. kr. Aktionærlånet blev ydet uden stop loss-klausul, men med krav om at Person 47 underskrev erklæring om, at banken kunne indfri lånet med provenu ved et salg af aktierne. Selvom landsretten i lyset af Person 47's indtægts- og formueforhold finder det bemærkelsesværdigt, at et lån af denne størrelsesorden blev fundet forsvarligt, har landsretten dog ikke fornødent grundlag for at anfægte det skøn, som ligger til grund herfor.

Kort efter, ved en skriftlig bevilling dateret 3. november 2006, blev bevillingen udvidet til i alt ca. 270 mio. kr., idet banken bevilgede ca. 33 mio. kr. til køb af et grundstykke i Frederiksværk og ejendomme i Hillerød. Der var vilkår om en egenfinansiering på 15 % af købesummerne, og som sikkerhed for lånene skulle Møllegården A/S deponere ejerpantebreve svarende til bevillingerne med 1. prioritet i grundene. Landsretten har ikke grundlag for at anfægte det skøn, som ligger til grund for denne bevilling.

Ved en skriftlig bevilling, dateret 13. november 2006, blev koncernengagementet udvidet med ca. 19 mio. kr. til ca. 288 mio. kr. Bevillingen var en mellemfinansiering af et

/ - 513 -

ejendomskøb. Lånet skulle erstattes af realkreditlån i BRF, og som sikkerhed for mellemfinansieringen blev der meddelt transport i provenuet fra BRF. Der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at anse denne bevilling til mellemfinansiering for ansvarspådragende.

Der er heller ikke efter bevisførelsen grundlag for at fastslå, at direktion eller bestyrelse på dette tidspunkt skulle have været i besiddelse af oplysninger, som gør det ansvarspådragende, at der ikke blev grebet ind med henblik på at begrænse eller afvikle engagementet. Af Intern Revisions arbejdspapirer fra gennemgangen af engagementet ultimo 2006 fremgår ligeledes, at Intern Revision fandt, at der var tale om et fuldt dækket engagement med fin likviditet.

På grund af manglende oplysninger i sagen har landsretten ikke mulighed for at forholde sig til den mellemfinansiering på ca. 18 mio. kr., der ifølge en bevillingsliste blev bevilget den 29. december 2006.

Det samlede engagement blev genforhandlet og udvidet med 170 mio. kr. ved en skriftlig bevilling dateret den 24. juni 2007. Af bevillingen udgjorde de 20 mio. kr. en mellemfinansiering og de 150 mio. kr. en ramme til køb af projektejendomme og grunde. Det var forudsat, at der skulle være sikkerhed i form af ejerpantebreve i de købte ejendomme og grunde samt kautioner, og der var en række forudsætninger knyttet til udnyttelsen af rammen. Det samlede engagement blev opgjort til ca. 443 mio. kr. og underdækningen til ca. 111 mio. kr., heraf blev underdækningen på rammen på 150 mio. kr. anført til 22,5 mio. kr. ved fuld udnyttelse. Landsretten har ikke grundlag for at anfægte det skøn, som ligger til grund for denne bevilling. Det kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering, at der var tale om et engagement med særlig høj risiko, sådan som det er konkluderet i Finanstilsynets undersøgelse af bankens solvensbehov pr. ultimo september 2007.

Finanstilsynet foretog en gennemgang af dette og 31 andre engagementer i efteråret 2006, og bestyrelsen blev orienteret herom på et bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Efter den gennemførte stresstest vurderede tilsynet ikke engagementet til at have en særlig høj risiko. Ved årsskiftet 2007-2008 havde bestyrelsen en korrespondance med Finanstilsynet om behovet for nedskrivning på engagementet, hvoraf fremgår, at bestyrelsen i første omgang ikke fandt, at der var godtgjort et nedskrivningsbehov på engagementet. Tilsynet

/ - 514 -

meddelte herefter påbud om nedskrivning. Af referatet af bestyrelsesmødet den 4. januar 2008 fremgår, at uenigheden med Finanstilsynet beroede på uenighed om de kvadratmeterpriser, der var anvendt ved opgørelsen af koncernens ejendomme. Denne uenighed kan ikke føre til et erstatningsansvar for bestyrelsen, som efter at have markeret sin uenighed valgte at tage tilsynets påbud til efterretning og nedskrev engagementet med ca. 61 mio. kr.

På et bestyrelsesmøde den 24. januar 2008 blev bestyrelsen orienteret om, at Team Kredit var i færd med en dokumentmæssig gennemgang sammen med bankens jurister, og at den foreløbige vurdering var, at der skulle tages initiativer med henblik på at opnå en bedre orden. Af referatet fremgår også, at engagementet skulle flyttes fra Team Hillerød til Team Kredit. Af et internt notat af 15. april 2008 fremgår, at der ihærdigt blev arbejdet på at nedbringe engagementet, der konstateredes at have en yderst anstrengt likviditet, ved frasalg af jord/ejendomme. Baggrunden for koncernens problemer er ikke belyst, og det er ikke under sagen oplyst, hvornår denne beslutning er truffet i banken. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at en sådan beslutning burde have været truffet på et tidligere tidspunkt, eller at bestyrelsen havde en sådan viden, at den burde have truffet beslutning herom på et tidligere tidspunkt, end det faktisk skete.

Finansiel Stabilitet har ikke fremlagt oplysninger om en bevillingsindstilling af 22. februar 2008 på ca. 27 mio. kr., og landsretten har derfor ikke mulighed for at forholde sig til denne.

Landsretten lægger til grund, at den sidste skriftlige bevilling, der blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 4. august 2008, havde til formål at afværge en konkursbegæring, og der er ikke fremkommet oplysninger, der giver landsretten grundlag for at anfægte det skøn, der ligger til grund for denne bevilling. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det få uger senere blev besluttet, at banken ikke ville medvirke til at afværge en eventuel ny konkursbegæring.

Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at det ikke er godtgjort, at de sagsøgte har handlet på en sådan måde, at de har pådraget sig erstatningsansvar for det tab, der muligt blev lidt som følge af bevillingerne til Møllegården-koncernen.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

/ - 515 -

Efter Finansiel Stabilitets erstatningsopgørelse er tabet skønnet til mellem 1,6 mio. kr. og 587 mio. kr. Som det fremgår af sagsfremstillingen i relation til dette engagement, er der en række uklarheder i forhold til det opgjorte tab. Der er således overladt et meget betydeligt skøn til landsretten.

Finansiel Stabilitet er ikke fremkommet med oplysninger om eventuelle indtægter i form af renter og gebyrer mv., idet det er gjort gældende, at sådanne ikke skal indgå i beregningen af erstatningskravet. Landsretten finder imidlertid, at et eventuelt erstatningskrav ikke kan opgøres, uden at der tages hensyn til de indtægter, der har været på engagementet. Det fremgår heller ikke klart, i hvilket omfang et eventuelt tab på den del af engagementet, der var indgået forud for 2005, indgår i det opgjorte tab.

Allerede som følge af, at landsretten ikke har mulighed for at fastslå, om der er lidt et tab, og i givet fald heller ikke har mulighed for at fastslå eller skønne kvalificeret over størrelsen heraf, frifindes de sagsøgte i relation til dette engagement.

/ - 516 -

O2-koncernen var ejet af Person 50, men den daglige ledelse blev varetaget af hendes ægtefælle, Person 51. Koncernen bestod af moderselskabet O2 Holding A/S og to 100 % ejede datterselskaber, Trumf Byg A/S (senere Trumf Malerfirma A/S) og Hermes Projektudvikling A/S. Hermes Projektudvikling A/S ejede i lige sameje med holdingselskabet Bistrup Holding ApS datterselskaberne Virksomhed ApS 18 og Nimrod Investments ApS. Bistrup Holding ApS var ejet af Person 52. Koncernen blev efter det oplyste kunde i banken i 2004, og summen af udlån var efter det oplyste på knapt 11 mio. kr.

Sagsøgte 1 har forklaret, at engagementet vedrørende O2 var bankens eneste dårlige engagement af betydning. Han erindrer ikke, om der blev nedskrevet på engagementet, men der var tale om et nedskrivningsengagement.

Bestyrelsen fik i perioden 2005-2007 engagementet forelagt ved fem skriftlige bevillinger. Bortset fra den sidste bevilling af 11. juni 2008 var der allerede bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse. Herudover optrådte koncernen 12 gange på overtrækslister, herunder med flere nedskrivninger. Focus Developments-koncernen optrådte ni gange på overtrækslister.

Finansiel Stabilitet har henført 350 mio. kr. af sit foreløbige, realistiske tab på engagementet på ca. 357 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 18. Bestyrelsen hørte første gang om dette projekt, da den på et bestyrelsesmøde den 15. september 2005 fik forelagt en skriftlig bevilling af 9. september 2005. Ud over en ansøgning om et byggelån på ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Nimrod Investments ApS indeholdt bevillingen en ansøgning om et byggelån på 58 mio. kr. til Virksomhed ApS 18's køb af kontorejendommen Adresse 21 med henblik på indretning af denne til boliger og erhverv. Som sikkerhed fik banken pant i anparterne i selskabet, hvis eneste aktivitet var køb og udvikling af ejendommen på Datavej. Forud for denne bevilling havde O2-koncernen optrådt på en overtræksliste med oplysning om, at overtrækket var inddækket.

Efter det oplyste, herunder navnlig beskrivelsen af projektet og bankens sikkerhed, finder landsretten ikke, at det er godtgjort, at bestyrelsen handlede ansvarspådragende i forbindelse med denne bevilling.

/ - 517 -

Projektet blev herefter omtalt på en overtræksliste den 12. januar 2006, hvor bestyrelsen dog blev orienteret om, at projektet var under positiv udvikling, og at en forhøjelse af projektkreditten ville blive søgt snarest. En sådan ansøgning om forhøjelse af kreditten blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 23. marts 2006 på grundlag af en skriftlig bevilling af 1. marts 2006, hvorved der søgtes blandt andet om prolongering og forhøjelse af rammen for byggelån og betalingsgarantier til projekt Datavej med 147 mio. kr. til 205 mio. kr. Denne forhøjelse var bebudet allerede i den første bevilling til projektet. Beløbet skulle anvendes til byggeri af 46 lejligheder samt til køb af 2 ejerlejligheder på Adresse 21. Af de 46 lejligheder oplystes 27 svarende til 59 % at være solgt/reserveret. Der blev budgetteret med et underskud på knapt 47 mio. kr., som dog forventedes inddækket ved to senere etaper, således at der forventedes et samlet overskud på knapt 115 mio. kr. Banken havde fortsat en enekreditor- lignende position i selskabet med pant i anparterne.

Landsretten finder ikke, at Finansiel Stabilitet har godtgjort omstændigheder, der giver grundlag for at fastslå, at bestyrelsen ved denne bevilling handlede ansvarspådragende.

Herefter gik der lang tid uden skriftlige bevillinger til projektet, idet bestyrelsen først behandlede den næste skriftlige bevilling af 29. februar 2008 på et bestyrelsesmøde den 13. marts 2008. Bestyrelsen havde dog flere gange forud beskæftiget sig med projektet, idet det havde optrådt på overtrækslister flere gange. Af disse overtrækslister fremgår det, at projektet var blevet forsinket og dyrere end projekteret, og at der var problemer med byggestyringen. Sådanne problemer med byggestyring var bestyrelsen i øvrigt bekendt med fra andre projekter i koncernen. Det var dog oplyst, at der forhandledes med Person 19-koncernen om overtagelse af byggestyringen. Af Intern Revisions revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 fremgik videre, at teamet og revisionen var opmærksomme på, at der var et muligt behov for nedskrivning på engagementet. Bestyrelsen fik også en orientering om projektet gennem Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008, som den fik forelagt på et bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

Efter de oplysninger, som bestyrelsen fik, havde bestyrelsen således grund til at tro, at der blev ført den fornødne kontrol med og taget de fornødne initiativer i forhold til engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team, og at Intern Revision endvidere havde opmærksomhed på projektet. Det er heller ikke dokumenteret, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol, eller i øvrigt havde oplysninger, der gjorde, at bestyrelsen burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger.

/ - 518 -

Den skriftlige bevilling af 29. februar 2008 indeholdt blandt andet en ansøgning om prolongering og forhøjelse af rammen for byggelån til projektet med 186 mio. kr. til i alt 391 mio. kr. samt ramme for betalingsgarantier/bygherregarantier på 31 mio. kr. Den skriftlige bevilling indeholdt en handlingsplan og en oplysning om, at banken siden februar 2006 havde haft rådgivningsfirmaet Emcon til at føre byggetilsyn for banken. Da det var konstateret, at Emcon ikke levede op til bankens krav, var Person 19 indsat som byggestyrer i august 2007. Det oplystes videre, at banken løbende rykkede for budget for færdiggørelse af første etape. Det, der i øvrigt er anført under sammenfatning og indstilling, bekræfter, som det også er forklaret af Sagsøgte 7 og Sagsøgte 12, at denne bevilling var led i et forsøg på at begrænse bankens tab.

Landsretten finder ikke fornødent grundlag for at fastslå, at bestyrelsen havde eller fik en viden, som gør, at bestyrelsen burde have grebet ind på et tidligere tidspunkt, eller at det er ansvarspådragende, at bestyrelsen ikke på dette tidspunkt eller tidligere skønnede, at man burde afvikle bankens engagement i dette projekt.

Flere vidner har forklaret, at det på et tidspunkt blev konstateret, at Person 51 havde anvendt byggelån til uvedkommende formål. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at bestyrelsen blev gjort bekendt hermed eller med, at banken havde accepteret dette. Flere vidner har også forklaret, at Person 51 havde problemer med at styre projekter, og at de entreprenører, han entrerede med, manglede den fornødne robusthed. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at bestyrelsen var bekendt hermed, før det var for sent at agere. Person 51 har i pressen givet udtryk for, at han skulle have indgået en aftale med banken om overskudsdeling på et projekt. Der er imidlertid ikke fremlagt en aftale herom eller anden dokumentation for, at det skulle forholde sig således. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at forholde sig hertil.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at der i banken ikke blev foretaget en kreditvurdering forud for lånene til O2-koncernen og selskaberne omfattet af koncernens projekter. Derfor lægges det til grund, at der i banken blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten finder videre, at direktion og bestyrelse har kunnet støtte sig til de skriftlige indstillinger med forudgående kreditvurdering, idet der ikke ses at være fremkommet oplysninger, som kunne føre til et andet skøn end det, der var foretaget i banken, og som havde ført til indstillingen i de skriftlige bevillinger.

/ - 519 -

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at Sagsøgte 1 har haft en større viden eller burde have haft en større viden end bestyrelsen, således at han kan gøres ansvarlig i videre omfang end bestyrelsen.

For så vidt angår erstatningskravet på ca. 7 mio. kr. i relation til holdingselskabet O2 Holding A/S bemærker landsretten, at Finansiel Stabilitet ikke har fremlagt oplysninger om, hvilket beløb Bank 1 fik dækning for ved tvangsauktionen over den private ejendom, som engagementet med holdingselskabet O2 Holding A/S ifølge det oplyste vedrørte, og hvor selskabet havde pant i ejendommen. Herefter, og allerede fordi Finansiel Stabilitet ikke har fremlagt nærmere dokumentation for den præcise størrelse af dette krav, frifindes de sagsøgte for denne del af erstatningskravet.

Samlet set lægges det efter forklaringen afgivet af Sagsøgte 1 til grund, at der på et tidspunkt blev tale om et nedskrivningsengagement, og efter forklaringerne afgivet af Sagsøgte 5 og Sagsøgte 7 samt flere vidner var flere i banken forbeholdne over for at tage Person 51 ind som kunde på grund af erfaringerne med ham. Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, kan det imidlertid ikke lægges til grund, at engagementet var så åbenbart risikofyldt, at det var ansvarspådragende for ledelsen, at banken indgik i dette engagement, eller at banken ikke førte fornøden kontrol med det i relation til de projekter, hvorpå Finansiel Stabilitet støtter sit erstatningskrav.

Efter en samlet vurdering finder landsretten således ikke, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige for det tab, der muligt blev lidt som følge af bevillingerne til O2- koncernen.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

/ - 520 -

kontorindretning. Koncernen investerede blandt andet i ejendomme og opkøbte jord og ejendomme med boligetablering og salg for øje. I efteråret 2007 overtog moderselskabet Stones Invest A/S Planet-Gruppen, bestående af Planet-Holding A/S og dets datterselskaber. Planet-Gruppen var førende aktør inden for produktion og salg af modulbyggede fritidshuse i Danmark og havde skabt et nyt koncept for feriebyer i Tyskland med produktionssted i Tyskland. Koncernen blev efter det oplyste kunde i banken i 2004, og summen af udlån var i 2004 efter det oplyste på ca. 90 mio. kr.

Bestyrelsen fik 2005-2007 engagementet forelagt ved ti skriftlige bevillinger, hvoraf de ni er fremlagt i sagen. I fire af tilfældene var der allerede bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse. Fem af de ni bevillinger blev givet, mens Sagsøgte 12 var direktør.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at der i banken ikke blev foretaget en kreditvurdering forud for lånene til Person 53 og selskaberne omfattet af koncernens projekter. Derfor lægges det til grund, at der i banken blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten finder videre, at direktion og bestyrelse har kunnet støtte sig til de skriftlige indstillinger med forudgående kreditvurdering, idet der ikke er fremkommet oplysninger, som kan føre til et andet skøn end det, der var foretaget i banken, og som havde ført til indstillingen i de skriftlige bevillinger.

Vidne 5 har i relation til et af koncernens første projekter i By 10 forklaret, at der var tale om et forholdsvis beskedent projekt, og at aftalen blev ikke overholdt, selvom byggeriet gav overskud. Han fik derfor en negativ tilgang til engagementet. Vidne 25 har forklaret, at han konstaterede, at etape 2 af et byggeri af 67 rækkehuse i flere etaper i By 12 i strid med bankens vilkår var sat i værk, selvom etape 1 ikke var færdiggjort. Forholdet er dog ikke nærmere belyst, og der er ikke herudover for landsretten fremlagt dokumentation for, at Person 53 generelt ikke overholdt aftaler med banken, eller at bestyrelsen var bekendt med, at dette skulle være tilfældet. Det er heller ikke godtgjort, at bestyrelsen var eller burde være bekendt med, at Person 53 ikke var i stand til at gennemføre projekter inden for budgetter, at han camouflerede tab ved koncerninterne transaktioner, eller at der i koncernen ikke var likviditet til at servicere gælden.

/ - 521 -

Direktion og bestyrelse havde grund til at forvente, at der blev ført den fornødne kontrol med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team. Det er heller ikke dokumenteret, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol eller i øvrigt havde oplysninger, der gjorde, at bestyrelsen burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger. Det er derfor ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse ikke tog særskilt initiativ med henblik på kontrol med dette engagement.

På et bestyrelsesmøde den 9. februar 2007 fik bestyrelsen udleveret blandt andet en bevillingsskrivelse af 1. februar 2007, hvoraf fremgår, at bankens engagement under anvendelse af kreditinstruksens pkt. 2.8 var øget fra knapt 165 mio. kr. til 635 mio. kr. Forøgelsen af engagementet var sket ved, at der var bevilget koncernen en samlet ramme på 635 mio. kr. til ejendoms- og projektfinansiering. Det fremgår videre, at kreditinstruksens pkt. 2.8 var anvendt, fordi kunden skulle give tilsagn om køb af 320 lejeboliger i Ringsted inden bestyrelsens stillingtagen til engagementet. Landsretten finder det påfaldende, at bestyrelsen ikke har haft bemærkninger til anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 i forbindelse med en så markant forøgelse af et engagement ved en rammebevilling, navnlig når bevillingsskrivelsen først fremkom på mødet. Efter bevisførelsen og de oplysninger, som bestyrelsen har fået forelagt, herunder beskrivelsen af kunden, vilkårene for udnyttelse af rammen og bankens risiko, er der imidlertid ikke sikkert grundlag for at fastslå, at bestyrelsen eller Sagsøgte 1 har handlet ansvarspådragende.

/ - 522 -

Ved den samme bevillingsskrivelse godkendte bestyrelsen, at der var bevilget ca. 20 mio. kr. i lån til køb af aktier i Bank 1. Ifølge Vidne 5's opgørelse af 23. november 2009 var de omhandlede aktier erhvervet den 4. januar 2007. Det må som anført i afsnit 5.3.2. lægges til grund, at denne aktiekredit i lighed med øvrige lån til store kunders aktiekøb, blev ydet uden forudgående kreditvurdering, hvilket ud fra en generel betragtning er uforsvarligt. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at der i alle konkrete tilfælde foreligger et erstatningsansvar.

Der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger i form af vidneforklaringer, syn og skøn eller tilsvarende, der giver sikkert grundlag for at fastslå, at det på bevillingstidspunktet var uforsvarligt at bevilge dette aktielån, herunder at der ikke var udsigt til, at koncernen kunne servicere det.

Ved en skriftlig bevilling af 17. september 2007, som blev forelagt bestyrelsen på et bestyrelsesmøde efter indstilling af Sagsøgte 12 og Sagsøgte 3, blev det indstillet blandt andet, at der blev ydet et lån på 200 mio. kr. til moderselskabet Stones Invest A/S til køb af Planet Gruppen, bestående af Planet Holding A/S og dets datterselskaber. Til sikkerhed for lånet lå 1. prioritetspant i aktierne i Planet Gruppen samt transport i salgsprovenuet fra en række af koncernens ejendomme. Det er oplyst, at Stones Invest-koncernen havde indgået aftale med et børsnoteret selskab om køb af hovedparten af koncernens ejendomme for samlet ca. 4,7 mia. kr. Det var en forudsætning for bankens medvirken til transaktionen med Planet Gruppen, at salget af koncernens ejendomme til et børsnoteret selskab fandt sted, eller at banken i stedet fik fuldgod bankmæssig sikkerhed for udvidelsen af engagementet.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bestyrelsen og Sagsøgte 3 med denne bevilling har handlet ansvarspådragende, men bankens direktør, Sagsøgte 12, er ikke søgt gjort ansvarlig. Det er bemærkelsesværdigt, at kredsen af personer, der søges gjort erstatningsansvarlige, begrænses på denne måde, men landsretten er dog ikke af den grund afskåret fra at forholde sig til et eventuelt erstatningsansvar for de øvrige.

Landsretten finder, at indstillingen i den skriftlige bevilling fremstår gennemarbejdet med fornøden dokumentation og argumentation for indgåelsen af engagementet, herunder for bankens vilkår og sikkerheder. Landsretten finder således ikke, at der er oplysninger i den skriftlige bevilling, som burde have fået bestyrelsen til at afslå bevillingen eller anmode

/ - 523 -

om yderligere uddybning. Landsretten har således ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som ligger bag beslutningen om at yde bevillingen.

Det fremgår, at banken senere konstaterede, at betingelsen om salg af ejendomme for i alt 4,7 mia. kr. var opfyldt, idet der var indgået købsaftale om ejendomme for knapt 1 mia. kr. Salget er dog ikke nærmere belyst under denne sag, ligesom vilkårene og omstændighederne i forbindelse med, at aftalen om køb af Planet Gruppen måtte gå tilbage, ikke er nærmere belyst. Landsretten finder det ikke muligt at fastslå, hvorvidt der i banken er handlet på en måde, som indebærer, at banken har lidt tab i forbindelse med dette engagement. Det er navnlig ikke belyst, i hvilket omfang bestyrelsen har været inddraget ud over stillingtagen til den skriftlige bevilling, og om bestyrelsen har haft viden eller truffet ansvarspådragende beslutninger i forbindelse med effektueringen.

Engagementet var omfattet af Finanstilsynets undersøgelse i 2007, som bestyrelsen blev præsenteret for på et møde den 20. december 2007. Det var ikke et af de 29 engagementer, som tilsynet vurderede til at have en særlig høj risiko ved en væsentlig konjunkturnedgang, uden at der var tale om en alvorlig krise.

Landsretten finder herefter ikke, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige for det tab, der muligt blev lidt som følge af bevillingerne til Stones Invest-koncernen.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

/ - 524 -

Under forberedelsen af hovedforhandlingen meddelte landsretten ved kendelse af 11. oktober 2010 Ernst & Young og de sagsøgte statsautoriserede revisorer afslag på en editionsbegæring om fremlæggelse af Intern Revisions arbejdspapirer mv. for 2005-2007, for så vidt det vedrører revisionen af Bank 1 for årene 2005-2007. Højesteret har desuden ved kendelse af 24. juni 2015 ændret en kendelse afsagt af landsretten den 9. december 2014 og meddelt Finansiel Stabilitet afslag på en editionsbegæring om fremlæggelse af Ernst & Youngs arbejdspapirer mv. for 2006 og 2007. Som konsekvens af disse kendelser er der heller ikke grundlag for i sig selv at tillægge manglende efterkommelse af de generelle editionsbegæringer processuel skadevirkning. Landsrettens vurderinger skal læses i lyset af de rammer, som er sat for sagen ved disse kendelser.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorers (FSR’s) responsumudvalg har afgivet et responsum af 4. juli 2014 og et supplerende responsum af 13. april 2016. De nævnte responsa forholder sig alene til den eksterne revisions opgavevaretagelse og indeholder besvarelser af en række generelle spørgsmål til belysning af god revisorskik og god revisionsskik.

/ - 525 -

Til brug for retssagen er der endvidere foretaget syn og skøn, og der er udarbejdet en skønserklæring af 10. juli 2014 og en supplerende skønserklæring af 10. august 2015. Skønserklæringerne knytter sig til kontrol med overholdelse af lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71, kontrol af om forretningsgange og bevillingsbeføjelser i øvrigt blev overholdt, vurdering af bankens teams interne kontroller samt den årlige gennemgang og vurdering af betydelige engagementer i forbindelse med årsrevisionen for 2006. Det er landsrettens overordnede indtryk af skønserklæringerne, at de på det dokumentationsgrundlag, der har foreligget for skønsmændene, ikke indeholder nogen væsentlig kritik af bankens eksterne revision.

FSR’s responsa og skønserklæringerne angår alene 2005 og 2006, og der er således ikke indhentet sagkyndigt bevis vedrørende 2007.

Finansiel Stabilitet har under hovedforhandlingen afgivet proceserklæring om, at det ikke gøres gældende, at der foreligger dokumentation for, at der skulle have været nedskrevet i større omfang pr. 31. december 2007 end, hvad der fulgte af Finanstilsynets krav, jf. ovenfor under afsnit 8.1.

Bank 1 havde på grund af sin størrelse pligt til at have en intern revision, jf. § 23, jf. § 9, i de dagældende revisionsbekendtgørelser (der nyudstedes årligt).

Den eksterne revisions arbejde i Bank 1 var tilrettelagt således, at ekstern revision ved sin opgavevaretagelse i vidt omfang baserede sig på den interne revisions arbejde, jf. herved de dagældende revisionsbekendtgørelsers § 8 og de mellem banken og Ernst & Young under sagen fremlagte revisionsaftaler. Intern Revisions opgavevaretagelse var desuden nærmere klarlagt i to funktionsbeskrivelser, der var godkendt af bestyrelsen. Der er endvidere fremlagt revisionsplaner for 2005 og 2006.

Den aftalte arbejdsfordeling, hvorefter Intern Revision udførte den overvejende del af revisionsopgaven i forbindelse med årsrevisionen, indebar, at Bank 1's eksterne

/ - 526 -

revision baserede sin revision på en gennemgang af Intern Revisions arbejdspapirer. Disse arbejdspapirer mv. udgjorde således i et væsentligt omfang det grundlag, som den eksterne revision baserede sit revisionsbevis på, eventuelt suppleret af den eksterne revisions egne revisionshandlinger. Bank 1 valgte i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelsernes § 11, stk. 4, jf. § 19, at lade den interne revisionschef påtegne bankens årsrapporter i årene 2005, 2006 og 2007 og som konsekvens heraf skulle den interne revision også deltage i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder, jf. revisionsbekendtgørelsernes § 15, stk. 2.

FSR har i besvarelsen af revisionens spørgsmål 20 anført, at det er i overensstemmelse med almindeligt anerkendt praksis for pengeinstitutter, at det i revisionsaftalen mellem intern revisor og ekstern revisor er aftalt, at den interne revision udfører det arbejde, der er nødvendigt for oplysningernes og erklæringernes afgivelse, og at disse oplysninger og erklæringer alene fremgår af intern revisors protokollat.

Som anført i skønserklæringens pkt. 6 var denne arbejdsfordeling endvidere i overensstemmelse med en langvarig tradition for, at ekstern revision som led i den finansielle revision for den overvejende dels vedkommende anvendte arbejde udført af den interne revision, og at ekstern revision som konsekvens heraf – gennem revisionsaftalen – måtte sikre sig, at det samlede revisionsarbejde levede op til de lovgivningskrav, der gjaldt for den eksterne revision, og tilsikre, at den interne revision i det videst mulige omfang levede op til de etiske regler for den eksterne revision.

Det fremgår af FSR’s besvarelse af revisionens spørgsmål 11, at det i 2005 og 2006 var sædvanlig praksis at lade intern revisor påtegne årsrapporten i et pengeinstitut.

Det følger af revisionsvejledning 20 fra 1996 om ekstern revisions anvendelse af intern revisions arbejde, pkt. 4, at ekstern revision ved vurderingen af intern revisions arbejde navnlig skal foretage en vurdering af intern revisions organisatoriske placering, intern revisions faglige kompetence og ekstern revisions erfaringer fra tidligere år. Af vejledningens pkt. 5 fremgår det, at eksistensen af intern revision kan begrænse omfanget af revisionshandlinger udført af ekstern revision, men en intern revision kan ikke fuldt ud erstatte revisionshandlinger udført af den eksterne revision. Det gælder især inden for områder, hvor ekstern revision vurderer, at der er risiko for væsentlige fejl eller mangler. Der henvises herom endvidere til FSR’s besvarelse af revisionens spørgsmål 10 og 27.

/ - 527 -

Som anført i skønserklæringens afsnit 6 er det for et pengeinstituts vedkommende navnlig ved værdiansættelse af udlån, unoterede aktier, derivater samt investerings- og domicilejendomme, der er en sådan risiko, ligesom immaterielle aktiver, pensionsforpligtelser samt eventualforpligtelser og lignende efter en konkret vurdering også vil kunne udgøre en betydelig risiko.

Ernst & Young har som ekstern revision i årene 2005-2007 vurderet, at kravene til Intern Revision i revisionsbekendtgørelsernes § 5, stk. 2, var opfyldt, og har i årsprotokollatet til årsrapporten forsynet Bank 1's årsrapporter med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Ansvarsbedømmelsen af Ernst & Young, Person 1 og Person 2 skal ske ud fra en professionsansvarsnorm baseret på et almindeligt culpaansvar. Ved bedømmelsen af, om en revisor har handlet ansvarspådragende, indgår det, om revisoren har iagttaget god revisorskik og god revisionsskik. En tilsidesættelse heraf indebærer dog ikke i sig selv, at der foreligger et ansvarspådragende forhold.

En revisor skal altid iagttage god revisorskik ved udførelsen af sit hverv, uanset om der er tale om revision, regnskabsmæssig assistance eller rådgivning mv.

En revisor skal endvidere iagttage god revisionsskik ved udførelsen af revision omfattet af den dagældende revisorlovs § 1, stk. 2, hvilket vil sige ved revision af regnskaber mv. og supplerende beretninger samt ved revisors afgivelse af erklæringer og rapporter, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. Af lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., følger det, at opgaverne skal udføres med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som deres beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik. Af den dagældende revisorlovs § 2, stk. 1, fremgår det endvidere, at den eksterne revisor under udførelsen af disse opgaver er offentlighedens

/ - 528 -

tillidsrepræsentant og således afgiver erklæringen i et trepartsforhold. Erklæringen skal herudover opfylde kravene i erklæringsbekendtgørelsen, på daværende tidspunkt bekendtgørelse nr. 1537 af 22. december 2004 om statsautoriserede og registrerede revisors erklæringer mv.

Ud over revisionen af årsrapporten afgiver den eksterne revisor erklæringer og oplysninger i revisionsprotokollen efter reglerne herom i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder. Revisionsprotokollen er den eksterne revisions meddelelsesmiddel til bestyrelsen, og de erklæringer og oplysninger, der afgives heri, er således ikke rettet til offentligheden og afgives dermed alene i et topartsforhold mellem den eksterne revision og bestyrelsen. Ved disse erklæringer og oplysninger fungerer revisor således ikke som offentlighedens tillidsrepræsentant, og erklæringerne og oplysningerne er ikke omfattet af den dagældende revisorlovs § 1, stk. 2, eller erklæringsbekendtgørelsen. Ved bedømmelsen af, om den eksterne revision ved afgivelse af oplysninger og erklæringer i revisionsprotokollen – og således ikke som led i revisionsopgaver omfattet af den dagældende revisorlovs § 1, stk. 2 – har handlet culpøst, må der tages udgangspunkt i en almindelig faglig professionsnorm inden for rammerne af de forpligtelser, som er pålagt revisor ved lovgivningen, hvorunder det indgår, om revisor har udvist den fornødne omhu og professionalisme.

Ernst & Youngs væsentligste arbejdsopgave var at revidere Bank 1's årsrapporter, som blev udarbejdet og aflagt af bankens ledelse. Hovedformålet med revisionen af en årsrapport er at konkludere, om årsrapporten er retvisende, således at årsrapporten kan forsynes med en revisionspåtegning. Der er tale om en egentlig revisionsopgave omfattet af den dagældende revisorlovs § 1, stk. 2, og erklæringsbekendtgørelsen, hvor revisor optræder som offentlighedens tillidsrepræsentant og skal udføre sit arbejde under iagttagelse af god revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i lovgivningen og retspraksis.

Frem til 2008 omfattede revisionen også ledelsesberetningen, jf. nærmere den dagældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 193. Siden den 1. juli 2008 har ekstern revision alene skullet afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

/ - 529 -

Som nævnt ovenfor afgiver revisor i medfør af revisionsbekendtgørelsen erklæringer og oplysninger i revisionsprotokollen, som alene afgives i et topartsforhold til bestyrelsen og dermed ikke er omfattet af den dagældende revisorlovs § 1, stk. 2, eller den dagældende erklæringsbekendtgørelse. Af relevans for denne sag drejer det sig om den eksterne revisions erklæringer og oplysninger efter revisionsbekendtgørelsernes § 6, stk. 1, jf. til dels § 8, om blandt andet den administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, § 5, stk. 2, om intern revisions funktionsmåde og opgavevaretagelse og § 25 (tidligere § 27) om blandt andet måling og bonitet af et pengeinstituts ti største engagementer.

Finansiel Stabilitet har i den forbindelse navnlig henvist til, at dokumentation for engagementsrevisionen alene er indeholdt i Intern Revisions arbejdspapirer, og at den eksterne revision ikke har dokumenteret, at Finanstilsynets påbud, pålæg og risikooplysninger, herunder fra rapporterne af 21. april 2005 og 3. januar 2007, indgik i

/ - 530 -

risikovurderingen ved fastlæggelse af revisionsstrategien, eller om påbud og påtaler vurderedes at være bemærkninger, der skulle opregnes i revisionsprotokollatet.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at løfte bevisbyrden for, at den eksterne revision ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret sin revisionsindsats, herunder eventuelle supplerende revisionshandlinger, samt for at dette må anses for culpøst og har ført til, at banken har lidt et tab. Landsretten og Højesterets kendelser om edition kan ikke føre til, at bevisbyrden vendes, eller at kravene til beviset lempes.

Revisionen i Bank 1 var som nævnt tilrettelagt således, at den eksterne revision i det videst mulige omfang byggede på den interne revisions arbejde og dermed også på det dokumentationsmateriale, der blev udarbejdet af og opbevaret i bankens interne revision, jf. revisionsbekendtgørelsernes § 8 og de mellem Ernst & Young og banken indgåede revisionsaftaler.

Det fremgår af den dagældende erklæringsbekendtgørelses § 23, at revisor skal føre en efter forholdene afpasset oversigt over revisions-, gennemgangs-, assistance- og rådgivningsarbejdernes formål og udførelse og opbevare denne oversigt samt genparter af de afgivne erklæringer, rapporter, revisionsprotokoller og regnskaber i fem år.

FSR har i de responsa, der indgår i sagen, desuden besvaret spørgsmål med henblik på yderligere belysning af de dokumentationskrav, der stilles til den eksterne revision med udgangspunkt i blandt andet revisionsstandard 230 om dokumentation.

Skønserklæringerne omhandler ikke spørgsmålet om, hvorvidt den eksterne revision i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret sin arbejdsindsats, og det betones flere steder i erklæringerne, at det fremlagte dokumentationsgrundlag, herunder i forhold til vurdering af engagementsrevisionen af de store engagementer, er ufuldstændigt.

Der er efter bevisførelsen, herunder de forklaringer der er afgivet af Vidne 7, Vidne 28, Vidne 26 og Vidne 27, ikke grundlag for at antage, at der ikke var styr på arkiveringen i Intern Revision.

Vidne 7 har forklaret, at det alene er en meget lille del af Intern Revisions materiale, der er fremlagt under sagen, og at materialet for et regnskabsår udgør omkring

/ - 531 -

På den anførte baggrund, herunder navnlig det dokumentationsgrundlag, der indgår i sagen, finder landsretten, at der ikke er det tilstrækkelige grundlag for at fastslå, at Ernst & Young, Person 2 og Person 1 har tilsidesat god revisionsskik eller handlet ansvarspådragende ved ikke at dokumentere deres revisionsindsats.

Det følger af revisionsbekendtgørelsernes § 6, stk. 1, at den eksterne revision i protokollatet vedrørende årsrapporten blandt andet skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. Ekstern revision skal i den forbindelse endvidere erklære, om a) virksomhedens samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende, b) der i virksomheden føres kontrol med virksomhedens beholdning af værdipapirer og lignende, c) bogføringen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne grundlag for indberetninger, der skal foretages til Finanstilsynet, og d) den eksterne revision er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende finansielle virksomheder og foreninger.

/ - 532 -

Intern Revisions protokol. Erklæringen blev afgivet i protokollatet vedrørende årsrapporten, og der var derfor tale om en erklæring, der alene blev afgivet i et topartsforhold mellem revisionen og bestyrelsen.

Vidne 7 har forklaret, at bankens forretningsgange efter hendes opfattelse generelt fungerede i 2005, selvom der var nogle svagheder på det formelle område i forhold til registreringer, og at de bemærkninger, der var vedrørende Team Erhverv, ikke var til hinder for, at der blev afgivet en blank § 6-erklæring.

Af det interview, der blev foretaget med Vidne 7 i forbindelse med Bank 7's overvejelser om køb af dele af banken i 2008, fremgår det dog, at hun har udtalt, at Team Erhverv historisk ofte havde effektueret engagementer, før de var behørigt bevilget på rette niveau, og at det, hun savnede mest fra Team Erhverv, var opdateret viden omkring status på de enkelte projekter. Endvidere fremgår det, at det efter hendes opfattelse stod værst til i Team Erhverv.

Person 2 har forklaret blandt andet, at den eksterne revisions generelle billede af banken i 2005 var, at tingene fungerede, selvom der var systemmæssige problemer som følge af de nye regnskabsregler. Den overordnede vurdering af Team Erhverv var, at temaet fungerede, som det skulle, og at de påviste fejl i teamet var af ordensmæssig og formel karakter. Person 2 har videre forklaret, at hans overordnede vurdering af banken i 2006 var den samme som året før, idet de systemmæssige forhold dog var bedret. Også Team Erhverv fungerede i 2006, som det skulle, selvom der var flere bemærkninger end forrige år, idet de påviste fejl for langt den overvejende dels vedkommende var af ordensmæssig og formel karakter. Team Kredit havde ressourcemæssige problemer og havde svært ved at overholde tidsfrister. Person 2 har desuden forklaret, at det generelle billede af banken i 2007 var, at der var flere bemærkninger om overholdelse af bevillingsbeføjelser og om ubevilgede overtræk. Hans overordnede vurdering af Team Erhverv i 2007 var, at der var mange flere bemærkninger end tidligere, herunder 36 bemærkninger, der kunne foranledige fejl i årsrapporten, og der blev konstateret 22 ubevilgede overtræk. Bestyrelsen blev efter drøftelse med Sagsøgte 12 underrettet herom, og der var enighed om, at der skulle være en yderligere inspektion i teamet. I forbindelse med det andet tilsynsbesøg var der ti bemærkninger, der kunne foranledige fejl i årsrapporten, og der blev konstateret to ubevilgede overtræk. Også dette tilsynsbesøg blev bestyrelsen underrettet om.

/ - 533 -

Vidne 9 har forklaret blandt andet, at forretningsgange fandtes og fungerede i 2005, og at de systemmæssige vanskeligheder ikke forhindrede afgivelse af en ren § 6-erklæring. Vidne 9 har endvidere forklaret, at kritikken i Intern Revisions protokollat til årsrapporten 2007 om et generelt behov for opstramning af forretningsgange og procedurer på kreditområdet var ny. Kritikken var blandt andet baseret på indholdet af revisionsrapporterne i 2007 vedrørende Team Erhverv. Endvidere var der bemærkning om blandt andet problemet med dokumentation for betalingsrækkerne og manglende sletning af OIV-markeringer, som medførte forkert registrering af vandring mellem ratingklasser og dermed fejl i de gruppevise nedskrivninger. Ingen af de anførte forhold forhindrede dog en ren påtegning, idet der var tale om uvæsentlige forhold i forhold til bankens samlede drift.

Flere medarbejdere i banken, herunder Vidne 6, har afgivet forklaringer om blandt andet mangelfuld overvågning af svage eller betydelige engagementer, omfanget af presserende bevillinger, ydelse af lån uden for kreditpolitikkens rammer, fravigelse af krav om forhåndssalg, manglende og mangelfuld anvendelse af ratings ved kreditvurderinger, mangelfuld overvågning af overtræk mv.

Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 indeholder endvidere en række observationer vedrørende bankens risikostyring, herunder om anvendelsen af efterbevillinger, manglende overblik over risikoen på projekt- og anlægsfinansieringer, kvalitetsmangler i kreditindstillingerne til Team Kredit, begrænset respekt for Team Kredit, habilitetsproblemer i forbindelse med den bevilgende bankrådgivers håndtering af svage engagementer, manglende forsalg, manglende funktionsadskillelse mellem Team Kredit og Team Erhverv og anvendelse af bankens byggesagkyndige. Vidne 19, der forestod udarbejdelse af risikostyringsrapporten, har desuden forklaret, at hans indtryk var, at Team Kredit ikke havde overblikket, og at teamet havde alt for få ressourcer, og at det på det foreliggende dokumentationsgrundlag ikke var muligt at fastslå, om kreditfunktionen fungerede. Vidne 5 har forklaret, at han i det store hele kan tilslutte sig observationerne i rapporten.

/ - 534 -

om, at der i en længere periode havde været et mangelfuldt grundlag for bevilling af større engagementer, herunder for den løbende økonomiske opfølgning i disse engagementer.

Det bemærkes, at ekstern revision ikke i perioden 2005-2007 inden for rammerne af revisionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, havde en egentlig revisionsmæssig forpligtelse til at føre kontrol med, om Bank 1 overholdt lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71 og de herom udstedte vejledninger, jf. herved tillige FSR’s besvarelse af Finansiel Stabilitets spørgsmål 8 og revisionens spørgsmål 33-35 samt skønserklæringens pkt. 3.1. og 5.2. I skønserklæringens besvarelse af spørgsmål 1 anføres det desuden, at skønsmændene ikke finder, at der er hjemmel til at kræve, at hverken den interne eller eksterne revision foretager specifikke revisionsarbejder med henblik på at konstatere efterlevelse af lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71. Hvis den interne eller eksterne revision under deres revision af årsrapporten eller på anden måde imidlertid konstaterer væsentlige fravigelser af vejledninger mv., bør det overvejes, hvilken effekt en sådan fravigelse kunne have på revisionspåtegningen til årsrapporten. Hvis den ikke er væsentlig, bør det overvejes, om den bør indføjes i et revisionsprotokollat til bestyrelsens information. Mindre fravigelser og forslag til forbedrede forretningsgange eller interne kontroller kan vælges meddelt bestyrelsen i et management letter.

Det fremgår af skønserklæringen og den supplerende skønserklæring, at skønsmændene overordnet set har fundet, at Intern Revisions gennemgang af, om banken efterlevede Finanstilsynets vejledning om lov om finansiel virksomhed § 71, i både 2005 og 2006 har været tilfredsstillende.

/ - 535 -

Skønsmændene har under hovedforhandlingen forklaret, at der ikke i skønsmændenes materiale foreligger arbejdspapirer, der knytter sig til en særlig opgave med kontrol af overholdelse af forretningsgange i banken, og skønsmændene har ikke fået forelagt arbejdspapirer og konklusionsnotater, der dokumenterer overholdelse af interne forretningsgange. Skønsmændene har videre forklaret, at de heller ikke havde forventet, at sådanne arbejdspapirer ville foreligge i sagen, idet der ikke stilles krav om revision af forretningsgange i lov om finansiel virksomhed § 71. Analysen af, hvilke kontroller der findes på et givent område, afspejles i Intern Revisions revisionsplan. Intern Revision forudsættes således at have detaljeret kendskab til bankens forskrifter for forretningsgange og interne kontroller. Det fremgår heller ikke, om der er foretaget substansrevision. Hvis der således for hele 2006 ikke foreligger notater om, at der er foretaget kontrol af forretningsgange, vil det være noget, der mangler i forhold til engagementsgennemgangen, og som burde føre til, at der i stedet blev foretaget en substansrevision, medmindre der var tale om forhold af ren ordensmæssig karakter. Skønsmændene kan dog ikke konkret udtale sig nærmere herom.

Landsretten finder efter en samlet vurdering af de ovennævnte forklaringer og forhold, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for en konklusion om, at Ernst & Young, Person 1 og Person 2 har handlet ansvarspådragende ved i 2005-2007 at afgive urigtige erklæringer i revisionsprotokollerne til årsrapporten om, at bankens forretningsgange og interne kontroller var tilrettelagt og blev efterlevet betryggende.

Det følger af revisionsbekendtgørelsernes § 5, stk. 2, at det i revisionsprotokollatet vedrørende årsprotokollatet i virksomheder med intern revision skal oplyses, om de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver er udført, samt om den interne revision fungerer tilfredsstillende, og om den eksterne revision er enig i indholdet af alle den interne

/ - 536 -

revisions protokoltilførsler vedrørende regnskabsåret, og såfremt dette ikke er tilfældet, hvori uenigheden består.

FSR har i besvarelsen af Finansiel Stabilitets spørgsmål 23 og revisionens spørgsmål 72 anført, at der skal ske tilførsel til revisionsprotokollatet i det omfang, ekstern revisor vurderer, at intern revision ikke kan udføre de aftalte opgaver, eller ekstern revision må konkludere, at den interne revision ikke har fungeret tilfredsstillende. Ekstern revision skal herunder vurdere, hvorledes der skal oplyses, om de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver er udført, samt om den interne revision fungerer tilfredsstillende. FSR har i besvarelsen af spørgsmål TS1 i den supplerende erklæring videre anført, at den eksterne revisor skal anføre i revisionsprotokollatet til årsrapporten, hvis intern revision ikke har udført de i revisionsaftalen indeholdte revisionsopgaver.

Oplysninger efter revisionsbekendtgørelsernes § 5, stk. 2, afgives i et topartsforhold mellem den eksterne revision og bestyrelsen. Ved fastlæggelse af, hvilke oplysninger den eksterne revision skal videregive, må det også indgå, om et forhold har haft betydning for den eksterne revisions opgavevaretagelse, og om bankens bestyrelse i forvejen har været bekendt med forholdene.

Det kan på baggrund af Vidne 7's forklaring lægges til grund, at Intern Revision ikke udarbejdede de opsamlingsrapporter til brug for brug møderne med ekstern revision, der er nævnt i revisionsaftalen for 2005. Der er imidlertid efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at dette har været et forhold, der har skabt problemer i forholdet mellem den interne revision og den eksterne revision, eller at forholdet har haft nogen konkret betydning for den eksterne revisions opgavevaretagelse.

Det kan lægges til grund, at Intern Revision navnlig som følge af ekstraopgaver, herunder især i forbindelse med en totalgennemgang på engagementsområdet, og som følge af revisionschefens sygdom var belastet i 2006, og at dette havde medført, at der ikke var blevet afgivet løbende revisionsrapporter vedrørende de enkelte reviderede teams. Efter bevisførelsen må det endvidere lægges til grund, at det relevante revisionsarbejde i vidt omfang var udført af medarbejderne i Intern Revision i 2006, og at den manglende afgivelse af løbende revisionsrapporter skyldtes, at disse afventede den sygdomsramte revisionschefs gennemgang og godkendelse, men at de enkelte reviderede teams imidlertid havde fået en mundtlig afrapportering i umiddelbar forlængelse af revisionsbesøget.

/ - 537 -

Vidne 28 har endvidere forklaret, at han, efter at det var gået op for ham, at de løbende rapporter ikke blev udsendt i 2006, lod sit eksemplar af rapporten blive liggende i filialen.

Både direktionen og bestyrelsen var bekendt med situationen og med, at dette havde ført til forsinkelser i Intern Revisions arbejde. Som tillige anført i revisionsprotokollen af 9. februar 2007 blev Ernst & Young i 2006 af bankens ledelse bedt om at bistå med udførelsen af dele af Intern Revisions opgaver på grund af den forsinkelse, der var indtrådt ved Person 12's langvarige sygdomsforløb.

Af bankens brev af 31. august 2006 til Finanstilsynet fremgår det endvidere, at banken havde oprustet med ansættelse af to kvalificerede interne revisorer, en controller i økonomifunktionen samt en risikoanalytiker i bankens kreditområde

Person 2 har forklaret, at bankens interne revision fungerede tilfredsstillende i 2005. Person 12 kunne dog være en flaskehals. Det gav imidlertid kun forsinkelser, men påvirkede ikke påtegningen. Også i 2006 blev der fra Intern Revisions side udført det arbejde, der skulle udføres, men kvalitetskontrollen og udsendelse af rapporter manglede, fordi Person 12 blev syg. Det førte til, at Ernst & Young måtte træde til og derfor kom tættere på revisionen. Det påvirkede imidlertid ikke påtegningen på årsrapporten. Vidne 9 har under sin forklaring også givet udtryk for, at den eksterne revision gennem alle årene kunne basere sin revision på den interne revisions arbejde.

Der er på baggrund af indholdet af skønserklæringen og den supplerende skønserklæring ikke grundlag for at fastslå, at Intern Revisions arbejde generelt var mangelfuldt i 2006, eller at Intern Revisions kompetenceniveau generelt var for lavt.

Skønsmændene har desuden under hovedforhandlingen forklaret, at de efter oplysningerne om uddannelsesniveau og erfaring mv. i Intern Revision ikke har grundlag for at antage, at der ikke var et rimeligt kvalifikationsniveau i Intern Revision, eller at Intern Revision ikke skulle være kompetent til at udføre det fornødne revisionsarbejde. Skønsmændene har videre forklaret, at den del af Intern Revisions arbejde fra 2006, som skønsmændene har fået forelagt, generelt var pænt og ordentligt udført, og at revisionschefens sygdom ikke var så bekymrende i lys af Vidne 7's store erfaring og kvalifikationer, der gjorde, at hun senere kunne udnævnes til revisionschef.

/ - 538 -

Den øvrige bevisførelse og de afgivne forklaringer belyser heller ikke, at der generelt har været en mangelfuld opfølgning i Intern Revision på det udførte revisionsarbejde, eller at dette burde have givet den eksterne revision anledning til bemærkninger i forbindelse med erklæringen efter revisionsbekendtgørelsernes § 5, stk. 2.

På denne baggrund er der ikke det tilstrækkelige grundlag for at antage, at forholdene i Intern Revision var af en sådan karakter, at Ernst & Young har handlet ansvarspådragende ved at udfærdige den erklæring, der for 2006 blev afgivet om Intern Revisions forhold, jf. revisionsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Der foreligger ikke oplysninger om forhold i 2005 og 2007, der kan give grundlag for at anlægge en anden vurdering af Intern Revision end, hvad der fremgår af erklæringerne vedrørende disse år.

Den omhandlede overskridelse af en dispensation fra Finanstilsynet indebar, at engagementet med CenterPlan pr. 31. december 2006 kom til at overstige den ved dispensationen af 22. december 2006 meddelte maksimalgrænse for engagementet på 1.152.222.000 kr. med 31.722.000 kr. Landsretten lægger i overensstemmelse med, hvad der er anført i bankens brev af 14. marts 2007 til Finanstilsynet, til grund, at overskridelsen skete, fordi der ved en fejl ikke var taget højde for rentetilskrivninger og lønudbetalinger ultimo 2006.

Skønsmændene har forklaret, at det i forhold til CenterPlan er bekymrende, at der foreligger en overskridelse af engagementsgrænsen, og at der ingen tvivl er om, at praksis i dag vil være, at der udfærdiges en revisionspåtegning om overskridelsen. Skønsmændene anfører imidlertid videre, at man ikke for 12 år siden ville have udfærdiget en sådan revisionspåtegning og særligt ikke i en situation, hvor der forelå en dispensation fra

/ - 539 -

Finanstilsynet. Der kan endvidere henvises til tillægsskønserklæringens besvarelse af spørgsmål TS 13 a.

Heroverfor står imidlertid FSR’s svar på spørgsmål TS 7 b, hvoraf det fremgår, at en revisor, der bliver bekendt med forhold, der er i strid med den dagældende lov om finansiel virksomhed § 145, skal anføre dette som en supplerende oplysning i revisionspåtegningen på årsrapporten samt anføre forholdet i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten.

Person 2 har forklaret, at det gav den eksterne revision anledning til overvejelse, at det var oplyst, at banken havde overtrådt Finanstilsynets dispensation angående størrelsen af CenterPlan-engagementet, men at den eksterne revision konkluderede, at der var tale om en administrativ, menneskelig fejl, og at der derfor ikke var grundlag for at anføre i påtegningen, at der var en formodning for udvist strafbart forhold. Tilsvarende fremgår af Vidne 9's forklaring. Vidne 7 har forklaret, at hun overvejede, om overskridelsen af dispensationen skulle påvirke revisionsstrategien for 2007, men fordi der var tale om en enkeltstående fejl, fik overskridelsen ingen betydning for revisionsstrategien.

Det kan efter forklaringen fra Vidne 14 fra Finanstilsynet endvidere lægges til grund, at overskridelsen ikke gav anledning til, at der fra Finanstilsynets side blev søgt indledt en strafferetlig efterforskning. Af Finanstilsynets brev af 22. maj 2007 til banken fremgår det i overensstemmelse hermed, at tilsynet påtalte forholdet over for banken og påbød banken at drage omsorg for, at tilsvarende lovovertrædelse ikke gentog sig. Samtidig anmodede tilsynet banken om at indsende en redegørelse for de tiltag, banken havde foretaget sig for, at lignende forhold ikke ville gentage sig, ligesom tilsynet henledte bankens opmærksomhed på, at overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 145 er strafbelagt, og at tilsynet ved en fremtidig overtrædelse ville overveje at anmelde sagen til politiet.

Efter en samlet vurdering af de ovenstående forhold finder landsretten ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den eksterne revision har handlet ansvarspådragende ved den skønsmæssige vurdering af, at det ikke skulle anføres i påtegningen på årsrapporten, at der var en formodning for udvist strafbart forhold i forbindelse med overskridelse af dispensationen fra Finanstilsynet. Landsrettens vurdering skal også ses i lys af, at forholdet ikke fik nogen reel betydning.

/ - 540 -

Det følger af revisionsbekendtgørelsernes § 25 (tidligere § 27), at revisor blandt andet skal udtale sig om måling og bonitet af bankens ti største engagementer og herunder blandt andet erklære, hvorvidt de enkelte engagementer er målt korrekt. Erklæringen afgives i protokollatet vedrørende årsrapporten og er dermed afgivet i et topartsforhold mellem revision og bestyrelse.

FSR har i besvarelsen af Finansiel Stabilitets spørgsmål 6 og 7 blandt andet anført, at den eksterne revision i forbindelse med revisionen af årsrapporten skulle udføre handlinger af revisionsmæssig karakter som minimum vedrørende bankens ti største engagementer og øvrige engagementer, der oversteg 10 % af basiskapitalen. Hvorvidt der herudover skulle foretages revisionsmæssige handlinger vedrørende yderligere store eller betydningsfulde engagementer, måtte bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. FSR har endvidere anført, at arbejdet tillige omfattede andre arbejdshandlinger og vurderinger end en kontrol af, om pengeinstituttet i bogføringen til brug for årsrapporten havde registreret engagementerne korrekt.

Det fremgår af Ernst & Youngs revisionsprotokollater vedrørende 2005, 2006 og 2007, at bankens betydelige engagementer er blevet gennemgået og vurderet af Intern Revision. Ernst & Young har i overensstemmelse med indholdet af revisionsaftalen vurderet, at Intern Revisions revision kunne danne grundlag for ekstern revisions konklusioner.

Vidne 28 har forklaret, at han i forbindelse med sin revision af lån til køb af aktier i Bank 1 ikke vurderede bonitet, fordi han lagde til grund, at banken kørte en salgskampagne og alene udlånte til de gode kunder. En bonitetsvurdering indgår som led i det revisionsarbejde, der skal udføres efter revisionsbekendtgørelsens § 25. Det må derfor anses for en fejl, at en sådan bonitetsvurdering ikke er blevet foretaget i forhold til lån til

/ - 541 -

køb af aktier i banken. På det foreliggende dokumentationsgrundlag er det imidlertid ikke muligt at foretage en nærmere afdækning af, i hvilket omfang den eksterne revision har haft mulighed for at opdage en sådan fejl, der i givet fald burde have været omtalt i revisionsprotokollen.

Skønsmændene har i skønserklæringens pkt. 3.3. mere overordnet anført som deres konklusion, at den gennemførte revision vedrørende de betydelige engagementer i 2006 er foretaget korrekt såvel teknisk som fysisk. Skønsmændene anfører videre, at der er foretaget en tilfredsstillende rapportering, der opfylder lovgivningens krav, og at Intern Revisions beskrivelser af engagementerne kan anses for sædvanlige og forsvarlige. Samlet set finder skønsmændene således, at der på det for dem fremlagte grundlag har været belæg for Intern Revisions erklæringer i revisionsprotokollatet for hvert af de betydelige engagementer, og at dette er i overensstemmelse med revisionsaftalen med ekstern revision, således at ekstern revision i sin protokol som sket, har tiltrådt Intern Revisions redegørelse.

På denne baggrund, og efter indholdet af besvarelserne af de konkrete spørgsmål om gennemgangen og vurderingen af de betydelige engagementer i forbindelse med årsrevisionen 2006 i skønserklæringens spørgsmål 14-23 og den supplerende skønserklærings pkt. 3.2. samt blandt andet besvarelsen af spørgsmål TS 9 om bonitetsvurdering og anvendelse af detailinstrukser i den supplerende skønserklæring sammenholdt med det i sagen foreliggende ufuldstændige dokumentationsgrundlag, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den udførte revision af de betydelige engagementer i 2006 og rapporteringen heraf i revisionsprotokollerne er udført på en sådan måde, at der er grundlag for at gøre erstatningsansvar gældende over for Ernst & Young, Person 2 og Person 1.

Der er heller ikke efter den øvrige bevisførelse grundlag for at fastslå, at Ernst & Young, Person 2 eller Person 1 har udvist ansvarspådragende adfærd i forbindelse med det udførte revionsarbejde i årene 2005 og 2007 for så vidt angår engagementsrevisionen af bankens betydelige engagementer.

/ - 542 -

i bankens årsrapporter, der førte til, at regnskabsaflæggelsen ikke var retvisende, jf. den dagældende lov om finansiel virksomhed §§ 186, 188 samt og 199 og 200. Finansiel Stabilitet har i den forbindelse navnlig henvist til, at ledelsesberetningens oplysninger om kredit og markedsrisici for alle årene var misvisende. Det var efter Finansiel Stabilitets opfattelse imidlertid særligt tilfældet for 2006, hvor det anførte i ledelsesberetningen var i modstrid med Ernst & Youngs egne angivelser i revisionsprotokol af 9. februar 2007 og Finanstilsynets risikooplysninger i rapport af 3. januar 2007 vedrørende bankens risikostyring og kontrolmiljø. I 2006 var også oplysningerne om bankens solvensforhold efter Finansiel Stabilitets opfattelse misvisende angivet i ledelsesberetningen.

Skønsmændene har i skønserklæringens pkt. 5.3. blandt andet anført, at revisors revisionsforpligtelse i forhold til ledelsesberetningen udelukkende indebærer, at revisor skal kontrollere, at de oplyste tal er korrekt gengivet, og at revisor skal foretage en vurdering af, om ledelsesberetningen er forenelig med revisionsresultatet i øvrigt.

FSR har i besvarelsen af revisionens spørgsmål 61 anført, at der ikke er krav om, at opgørelsen af solvensbehovet er omfattet af revisors erklæring på årsrapporten, medmindre opgørelsen indgår som en bestanddel af rapporten.

Skønsmændene har i tillægsskønserklæringens besvarelse af spørgsmål 13 b blandt andet anført, at der ikke er krav om, at Finanstilsynets risikooplysninger afspejles i ledelsesberetningen. Ledelsens oplysninger i ledelsesberetningen må imidlertid ikke være i direkte modstrid med Finanstilsynets observationer. Med henvisning til FSR’s besvarelse af spørgsmål 14 anfører skønsmændene videre, at der ikke er et krav om, at ekstern

/ - 543 -

revision skal foretage opfølgning på, om pengeinstituttet har igangsat nødvendige tiltag som følge af risikooplysninger afgivet af Finanstilsynet.

Skønsmændene har i skønserklæringens pkt. 3.2., den supplerende skønserklærings pkt. 3 og i besvarelsen af spørgsmål 13 blandt andet anført, at det umiddelbart kunne synes, at der er et vist misforhold mellem beskrivelsen af ”kreditpolitik og risikovurdering” i ledelsesberetningen til årsrapporten for 2005 og bemærkningerne i ekstern revisions årsprotokollat for 2006. Skønsmændene anfører imidlertid tillige i pkt. 3.2., at i det omfang, der er en væsentlig forskel, er det på basis af de fremlagte bilag ikke muligt at vurdere den effekt, dette skulle have haft for revisionen.

Landsretten lægger det anførte i skønserklæringerne til grund. Herefter, og idet den øvrige bevisførelse ikke har bidraget til at afdække væsentlige mangler ved det arbejde, som Ernst & Young har udført i tilknytning til ledelsesberetningerne, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Ernst & Young ikke har revideret ledelsesberetningerne for 2005, 2006 og 2007 i overensstemmelse med god revisorskik eller i øvrigt har handlet ansvarspådragende ved det i den forbindelse udførte arbejde.

Det tilføjes, at der for så vidt angår 2007, hvor solvensbehovet indgik i Bank 1's årsrapport, ikke er noget grundlag for at antage, at solvensbehovet ikke talmæssigt er opgjort korrekt.

Ernst & Young, Person 2 og Person 1 frifindes derfor for det krav, der er rejst af Finansiel Stabilitet. Det er en konsekvens heraf, at der heller ikke er anledning til at tage nærmere stilling til de friholdelsespåstande, der er rejst af de øvrige sagsøgte under sagen.

/ - 544 -

Finansiel Stabilitet har under denne sag indtalt et subsidiært krav på 141.795.347 kr. i anledning af de to aktiesalgskampagner. Det er til støtte herfor gjort gældende, at direktionen og bestyrelsen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen, idet direktionen har anbefalet køb af aktier uden at oplyse om risikoen forbundet hermed, idet direktionens breve til kunder ensidigt og ukritisk anbefalede køb af aktier og derved var misvisende, og idet bestyrelsen ikke har gjort tilstrækkeligt for at sikre sig, at bankens rådgivning var retvisende.

Finansiel Stabilitets bevisførelse har på dette punkt bestået i fremlæggelse af et kædebrev vedrørende 2006-kampagnen og et udsnit af standardbreve vedrørende 2007-kampagnen samt Finansiel Stabilitets pressemeddelelse om forligets indgåelse. Der er under sagen tvist om, hvorvidt kædebrevet af 11. august 2006 har været kendt af bankens bestyrelse. De nærmere omstændigheder, der ligger til grund for forliget, er endvidere ikke oplyst for landsretten. Det er heller ikke nærmere oplyst, hvilken instruktion ledelsen har givet til bankrådgiverne om rådgivning vedrørende aktiesalgene, herunder hvorvidt der er givet en anden instruktion, end hvad der fulgte af bankens interne instrukser blandt andet i kreditpolitikken.

/ - 545 -

Der er på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at bankens direktion eller bestyrelse har handlet ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen.

Bank 1's daværende bestyrelse meddelte i en pressemeddelelse af 4. november 2009, at man ville følge Pengeinstitutankenævnets kendelser ikke blot i de fire konkrete sager, men tillige i lignende sager vedrørende Aktiv Boliginvest.

Finansiel Stabilitet har under denne sag indtalt et subsidiært krav vedrørende Aktiv Bolig- invest på 100.916.014 kr. under henvisning til Pengeinstitutankenævnets afgørelser og har til støtte herfor gjort gældende, at bankens direktion har handlet ansvarspådragende ved at instruere bankens ansatte i at anbefale investeringen og alene oplyse, at risikoen ved investeringen var lav trods den reelle risiko. Finansiel Stabilitet har endvidere gjort gældende, at bestyrelsen har handlet ansvarspådragende ved ikke at gøre tilstrækkeligt for at sikre sig, at bankens rådgivning var retvisende.

Finansiel Stabilitets bevisførelse har på dette punkt alene bestået af Pengeinstitutankenævnets kendelser, hvoraf fremgår blandt andet, at risikoen forbundet med investeringen var karakteriseret som lav i et faktaark, som var udarbejdet af banken,

/ - 546 -

og som indgik i aftalegrundlaget. Det kan ikke alene på denne baggrund lægges til grund, at ledelsen har givet en anden instruktion, end hvad der fulgte af bankens interne instrukser blandt andet i kreditpolitikken.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at bankens direktion eller bestyrelse har handlet ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen.

Finansiel Stabilitet har ikke sagsøgt Sagsøgte 12, og han er heller ikke inddraget i sagen af nogen af de øvrige sagsøgte.

Revisorerne har navnlig gjort gældende, at hvis Finansiel Stabilitet i hovedsagen måtte få medhold i, at revisorerne er ansvarlige for noget forhold, der vedrører perioden efter 1. juli 2007, så er Sagsøgte 12 den primært direkte ansvarlige for sådanne forhold. Til støtte herfor har de påberåbt sig de anbringender og beviser, som Finansiel Stabilitet påberåber sig til støtte for de øvrige sagsøgtes ansvar. Revisorerne har imidlertid også tilkendegivet, at der ikke er noget at bebrejde Sagsøgte 12, og at han derfor efter deres opfattelse ikke kan gøres erstatningsansvarlig.

Allerede som følge af, at revisionen frifindes for ansvar, frifindes Sagsøgte 12 under adcitationssagen.

/ - 547 -

Endvidere skal Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 i sag B-1851-10 efter denne sags udfald betale sagsomkostninger til Sagsøgte 12.

Sagsomkostningerne til dækning af udgifter til advokatbistand i sager om store økonomiske værdier må efter praksis fastsættes skønsmæssigt efter en vurdering af, hvad der kan anses for rimeligt blandt andet under hensyn til sagens karakter og omfang. I denne vurdering har landsretten inddraget oplysningerne om tidsforbrug herunder om det tidsforbrug, som Finansiel Stabilitets advokater har oplyst at have haft, ligesom landsretten har lagt vægt på de oplysninger, der er modtaget i forbindelse med opgørelsen af a conto salærer til de beskikkede advokater. Landsretten har navnlig under hensyntagen hertil og efter sagens omfang og karakter i øvrigt fastsat sagsomkostningerne til et højere beløb end foreløbigt tilkendegivet under sagens forberedelse.

For så vidt angår sag B-1291-10 har landsretten ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand taget hensyn til, at sagen vedrører en sagsgenstand på 1 mia. kr. og en lang række meget forskelligartede forhold, herunder forhold af generel karakter. Sagen er anlagt i 2010, og den langvarige forberedelse af den meget omfattende sag med mange processkrifter har omfattet flere formalitetstvister, ligesom der er gennemført et omfattende syn og skøn samt indhentet responsa. Hovedforhandlingen, der er blevet afviklet i perioden fra november 2015 til juni 2017 over i alt 112 retsdage, har krævet betydelig forberedelse, og ekstrakten udgør ca. 30.000 sider. Ved vurderingen har landsretten endvidere lagt vægt på, at de sagsøgte efter sagens karakter i et ikke ubetydeligt omfang har haft mulighed for at koordinere deres forberedelse og indsats under hovedforhandlingen. Landsretten har efter sagens endelige udfald ikke tillagt det betydning, at det i et vist omfang er fastslået, at bankens ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd.

Under hensyn hertil fastsættes de sagsomkostninger, som Finansiel Stabilitet skal betale til Sagsøgte 1, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5, Sagsøgte 6, Sagsøgte 7 og Sagsøgte 8 samt Ernst & Young Godkendt

/ - 548 -

Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 som nedenfor bestemt. Det er lagt til grund, at de nævnte parter, bortset fra Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, ikke er momsregistrerede, og sagsomkostningerne er derfor tillagt moms. Finansiel Stabilitet skal afholde omkostningerne til sagkyndig bevisførelse mv. og skal herunder erstatte Ernst & Youngs udgifter til syn og skøn, 71.250 kr. inkl. moms, indhentelse af sagkyndig erklæring, 363.125 kr. inkl. moms, samt vidnegodtgørelse, 522 kr.

For så vidt angår sag B-1851-10 har landsretten ved fastsættelsen af beløbet tillige taget hensyn til, at Sagsøgte 12 trods begrænsningen af Ernst & Youngs, Person 1's og Person 2's påstand har haft behov for at være repræsenteret ved advokat under hele hovedforhandlingen. På den anden side har landsretten lagt vægt på, at Sagsøgte 12 har været direktør i banken i en begrænset periode, og at en række af de forhold, som er gjort gældende i forhold til bankens øvrige ledelsesmedlemmer, ikke i samme omfang har gjort sig gældende for ham. Dette har alt andet lige indebåret, at det med repræsentationen af Sagsøgte 12 forbundne advokatarbejde har været mindre byrdefuldt.

Under hensyn hertil fastsættes de sagsomkostninger, som Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 skal betale til Sagsøgte 12 som nedenfor bestemt. Det er lagt til grund, at Sagsøgte 12 ikke er momsregistreret.

Efter den nedlagte friholdelsespåstand og de anbringender, der er gjort gældende til støtte herfor, finder landsretten ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 selv skal bære de sagsomkostninger, som de er pålagt at betale til Sagsøgte 12.

Sagsøgte 3, Sagsøgte 6, Sagsøgte 7 og Sagsøgte 8 er efter Civilstyrelsens afgørelser af 6. maj 2011 meddelt delvis fri proces under sagen. Sagsøgte 12 er efter Civilstyrelsens afgørelse af 19. marts 2015 meddelt fri proces. Landsretten har efter retsplejelovens § 259, stk. 3, 2. pkt., beskikket advokat for Sagsøgte 1, Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5.

/ - 549 -

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte 1, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5, Sagsøgte 6, Sagsøgte 7 og Sagsøgte 8 samt Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 frifindes.

Sagsøgte 12 frifindes.

Finansiel Stabilitet skal inden 14 dage i sagsomkostninger til statskassen betale 63.000.000 kr.

Finansiel Stabilitet skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 betale 9.434.897 kr.

Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 skal solidarisk inden 14 dage i sagsomkostninger til Sagsøgte 12 betale 6.250.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes i medfør af rentelovens § 8 a.

/

[DOKUMENT] Retsbog (557 sider) BILAG 1

EKSTRAKT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Forklaringer Sagsøgte 1............................................................................................................ 4

Sagsøgte 1.......................................................................................................... 11

Sagsøgte 1.......................................................................................................... 19 Sagsøgte 3............................................................................................................ 38

Sagsøgte 3............................................................................................................ 43

Sagsøgte 3............................................................................................................ 58 Sagsøgte 3............................................................................................................ 66

Sagsøgte 3............................................................................................................ 78

Sagsøgte 7.................................................................................................... 85

Sagsøgte 7.................................................................................................... 88

Sagsøgte 7.................................................................................................. 101 Sagsøgte 4........................................................................................................................ 111

Sagsøgte 4........................................................................................................................ 112

Sagsøgte 4........................................................................................................................ 121 Sagsøgte 5..................................................................................................... 128

Sagsøgte 5..................................................................................................... 133

Sagsøgte 8......................................................................................................... 139 Sagsøgte 8......................................................................................................... 145

Person 2.................................................................................................... 151

Person 2........................................................................................................ 161 Person 2........................................................................................................ 173

/ -2-

Person 2........................................................................................................ 179

Person 1........................................................................................ 183 Sagsøgte 12....................................................................................................... 186

Vidne 3..................................................................................................................... 195

Vidne 4......................................................................................................... 210

Vidne 8........................................................................................................................... 221 Vidne 2...................................................................................................................... 224

Vidne 19...................................................................................................... 227

Vidne 1....................................................................................................................... 233

Vidne 5...................................................................................................................... 237 Vidne 5...................................................................................................................... 246

Vidne 6...................................................................................................... 257 Vidne 15.................................................................................................................... 271

Vidne 20............................................................................................................. 275

Vidne 21............................................................................................................................ 278

Vidne 22......................................................................................................................... 287 Vidne 10.............................................................................................. 291

Vidne 5...................................................................................................................... 295 Vidne 23................................................................................................ 304

Vidne 6.................................................................................................... 308

Vidne 6...................................................................................................... 317

Vidne 24............................................................................................................ 323 Vidne 18............................................................................................................. 330

Vidne 34.................................................................................................... 335

Vidne 25.................................................................................................... 345

Vidne 35.......................................................................................................... 354 Vidne 36......................................................................................................................... 361

Vidne 33................................................................................................................. 368

/ -3-

Vidne 16 og Vidne 17........................................................................ 378

Vidne 34.................................................................................................... 380 Vidne 7........................................................................................................... 385 Vidne 7........................................................................................................... 402

Vidne 7........................................................................................................... 417 Vidne 26............................................................................................................... 428

Vidne 27............................................................................................................. 435 Vidne 28............................................................................................................... 442

Vidne 29....................................................................................................................... 451 Vidne 7........................................................................................................... 457

Vidne 9...................................................................................................................... 466

Vidne 9...................................................................................................................... 481 Vidne 9...................................................................................................................... 494

Vidne 30........................................................................................................................ 501

Vidne 12..................................................................................................... 507 Vidne 31................................................................................................ 513 Vidne 14............................................................................................................ 515

Vidne 13........................................................................................................ 527 Vidne 32............................................................................................. 535 Skønsmand 1, Skønsmand 2 og Skønsmand 3................................................................ 541

Vidne 11................................................................................................... 549 Sagsøgte 1........................................................................................................ 554

/ -4-

Sagsøgte 1 har den 19. april 2016 forklaret blandt andet, at der efter hans opfat-telse ikke var særlig risikobetonede engagementer i banken. Enkelte engagementer kunne være svage. En bank lever imidlertid af at låne penge ud med en bestemt risikoprofil. Ban-ken havde som led i driften løbende fokus på at sikre en tilstrækkelig likviditet og et solidt kapitalgrundlag. Efter hans opfattelse var bankens kreditorganisation og kreditbehandling fuldt forsvarlig. De problemer, der opstod undervejs, blev løst. Der har aldrig været et an-sættelsesstop i banken, og han var altid på udkig efter gode medarbejdere. Direktion og bestyrelse har ikke afgivet ledelsesberetninger, der ikke var retvisende. Det ville revisionen også have grebet ind overfor. Banken har efterkommet alle Finanstilsynets og Fondsrådets advarsler, henstillinger og påbud. Han kan ikke se, hvordan han skulle have pådraget sig et personligt ansvar i forbindelse med salg af Bank 1-aktier og salg af Aktiv Boligin-vest, eftersom han aldrig har stået for at sælge aktier.

Han er 73 år og afsluttede i 1962 en elevuddannelse i Bank 1. Han arbejdede her-efter i en årrække uden for banken og uddannede sig herunder til statsautoriseret revisor. Han vendte tilbage til banken som den ene af to direktører i 1978. Efter et par år blev han enedirektør. Bestyrelsesformanden var dengang Person 64, der er Sagsøgte 4's far. Denne blev senere afløst af Vidne 1. Da han tiltrådte i 1978, var Bank 1 en meget traditionel og lokalt funderet erhvervsbank. Op gennem 1980’erne var strategien at gøre banken mere salgsorienteret, ligesom det var hensigten, at kunderne skulle kunne hol-de sig til én bankrådgiver, der skulle kunne klare så vidt muligt alle, og i hvert fald 80 %, af kundens bankforretninger. Banken udviklede sig således i perioden til at være en all round-bank.

Da han tiltrådte i 1978, var der formentlig en naturlig balance mellem indlån og udlån, men som årene gik, voksede udlånene kraftigt på grund af de mange erhvervskunder i Bank 1. Et kendetegn ved erhvervskunder er, at de i modsætning til privatkunder ikke kom-mer med indlån. Væksten i udlån til erhverv skabte derfor behov for at hente funding på kapitalmarkedet særligt i forhold til den langsigtede disponering, idet indlånene ikke i sig selv i længden var tilstrækkelige til at finansiere bankdriften. Det blev ikke betragtet som et problem, men som en opgave der skulle løses.

Hans væsentligste arbejdsopgaver som direktør bestod i alle anliggender vedrørende øko-nomi og var fortrinsvis af koordinerende karakter. Han kunne være gået på pension alle-

/ -5-

rede i 2004. Som led i et kommende generationsskifte blev Sagsøgte 3 ansat i banken i 2004 og overtog hans opgaver vedrørende erhverv, kredit og jura. Sagsøgte 3 var således en potentiel kandidat til direktørposten, når han selv gik af.

Lederrådet kan betegnes som bankens direktion. Der blev afholdt et månedligt lederråds-møde med fokus på den langsigtede strategi og daglige lederrådsmøder med mere fokus på driften. I de daglige møder deltog kun han, Sagsøgte 2 og Vidne 4, der var referent. I de månedlige møder deltog også Sagsøgte 3 og Person 10. Lederrådets opgavevaretagelse var præget af, at de havde gensidig tillid til hinanden og ikke blandede sig i hinandens opgaver. Der var et godt samarbejde i lederrådet. Som di-rektør havde han fuld tillid til sine kolleger, observerede deres arbejde, men blandede sig ikke heri. De havde også et godt indbyrdes forhold uden for banken. Hensigten med leder-rådsmødereferaterne var ikke, at de skulle kunne bruges til at hænge medlemmerne af le-derrådet op på de trufne beslutninger.

Bankens kreditudvalg bestod af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6. Han selv trådte ud af kreditudvalget, da Sagsøgte 3 tiltrådte. Oprindelig mødtes kreditudvalget en gang om ugen, men efter Sagsøgte 3's tiltræden blev der af-holdt møde dagligt. Sagsøgte 3 trådte ind i kreditudvalget i stedet for ham en gang i 2004.

Han blev alene tilkaldt til møder i kreditudvalget, hvis der var behov for det, og i praksis skete det kun, hvis Sagsøgte 3 havde meddelt forfald. Hvis Sagsøgte 3 ikke deltog i et møde i kreditudvalget, skulle et andet medlem af direktionen deltage, før kreditudvalget var beslutningsdygtigt. Kreditudvalgets bevillingskompetence var identisk med hans bevillingskompetence. Kreditudvalget tog således stilling til de bevillinger, der ikke kunne behandles af bankens øvrige medarbejdere. Kreditpolitikken blev udarbejdet af chefjurist Vidne 3 i samarbejde med Sagsøgte 3. Kreditpolitikken, der lø-bende blev justeret, blev godkendt af bestyrelsen. Han holdt ikke ugentlige møder med kreditudvalget som forudsat i forretningsordenens pkt. 6.1., men han fik tilsendt indstillin-gerne til bestyrelsen. Han fik i overensstemmelse med forretningsordenens pkt. 6.3. frem-sendt kopi af de låneansøgninger, der blev fremsendt til kreditudvalget. Der fandt endvi-dere rapportering sted som forudsat i pkt. 7. Alle større, ubevilgede overtræk blev desuden forelagt som forudsat i forretningsordenens pkt. 8. Der blev også foretaget en vurdering af engagementernes bonitet, jf. forretningsordenens pkt. 9, ligesom der kvartalsvis var en

/ -6-

gennemgang til brug for nedskrivninger, jf. forretningsordenens pkt. 10. Målet var, at 20 % af lånesagerne svarende til 80 % af udlånet blev forelagt for bestyrelsen.

Kreditbehandlingen i bestyrelsen var også meget grundig. Sagsøgte 3's gennem-gang af indstillingerne på bestyrelsesmøderne var således meget grundig og kunne godt tage halvanden time. Der fandt også gennemgang sted som forudsat i forretningsordenens pkt. 9 og 10 til brug for den efterfølgende drøftelse i bestyrelsen.

Der blev holdt et månedligt bestyrelsesmøde, dog ikke i juli måned. Herudover blev der afholdt to årlige bestyrelsesseminarer. Bevilling af lån, kreditter og garantier mv. var et fast og centralt dagsordenspunkt på bestyrelsesmøderne. Dette punkt blev forelagt af Sagsøgte 3. Han stod selv for gennemgangen af regnskabsrapporteringen, der var et andet centralt dagsordenspunkt. Bankens ressourcesituation, herunder personalenormeringen, var ikke et spørgsmål, der i udgangspunktet blev drøftet i bestyrelsen eller med ham. Det hørte under den daglige ledelse. Han erindrer ikke, at der i forbindelse med revisionen af forret-ningsordenen for bestyrelsen i 2007 kom et afsnit ind om, at bestyrelsen også skulle påse ressourcesituationen. Det er ikke et anliggende, som bestyrelsen havde mulighed for at påse.

Bankens § 70-instruks angiver kompetencefordelingen mellem bestyrelse og direktion og blev løbende justeret, herunder for så vidt angår bevillingsrammer. Chefjurist Vidne 3 var således meget omhyggelig med at påse, at instrukser mv. blev opdateret og god-kendt i direktion og bestyrelse. Han erindrer ikke, at Finanstilsynet har været inddraget i opdatering af instrukser mv. § 70-instruksen er altid blevet overholdt, herunder pkt. 1.2. og 1.3. om, hvilke dispositioner der skal forelægges for bestyrelsen, og der foreligger heller ingen revisionsbemærkninger om overtrædelser heraf. Bankens kreditafdeling blev ikke drænet, men omkring år 2000 blev bankens lånesagsbehandling, der før lå i kreditafdelin-gen, omlagt og decentraliseret, således at kreditafdelingens funktioner blev af mere kon-trollerende karakter. Regnskabsrapporteringen til bestyrelsen er sket i overensstemmelse med § 70-instruksens pkt. 6.1. og 6.2., og rapporteringen er i øvrigt af Finanstilsynet blevet anvendt som forbillede for andre pengeinstitutter. Regnskabsrapporteringen blev udarbej-det af Team Økonomi. Han gennemgik selv hver måned økonomirapporteringen, der også blev udsendt til bestyrelsen. Ændringen pr. 16. oktober 2006 af § 70- instruksen skete som led i en opstramning, der havde til formål at sikre, at der var en betryggende overdækning. Den anførte ændring i § 70- instruksen blev foretaget på foranledning af Vidne 3 og

/ -7-

svarede til, hvad man allerede praktiserede i banken i forhold til blandt andet anvendelse af de mere sikre ”commited lines” . Da der var tale om et likviditetsanliggende, hørte ændrin-gen i øvrigt i første række under Sagsøgte 2's arbejdsområde.

Regnskabsrapporteringen, der blev udarbejdet til hvert bestyrelsesmøde, bestod blandt an-det af en driftsrapport og en statusrapport. Oplysningerne om udlånenes størrelse var ikke genstand for særlig interesse. En afgørende ledelsesopgave var derimod at sikre, at der blev skaffet tilstrækkelig likviditet til at drive banken, der var i vækst. Han ønskede ikke at be- grænse medarbejderens muligheder for at sælge bankens produkter. Det blev imidlertid heller ikke anset for et problem at skaffe den fornødne likviditet. Formatet for kapitalbe- redskabsrapporteringen, der indgik i regnskabsrapporteringen, er vist udarbejdet af Vidne 8. Solvensnøgletallene blev udarbejdet for et kvartal ad gangen. I forbindelse med udarbejdelsen af solvensnøgletallene blev der også foretaget en følsomhedsvurdering base-ret på mulige fald i indtjeningen. Målsætningen var at have en solvens, der lå 1-2 % over kravene i lovgivningen, således som det også fremgår af Team Økonomis notat af 4. marts 2005. Bank 1's solvensbehov lå på linje med andre bankers, og selvom man efter Finanstilsynets tilsynsbesøg i 2005 havde drøftet spørgsmålet om et højere solvensbehov, var vurderingen, at der ikke var grundlag herfor. Den interne målsætning om en solvens, der lå 1-2 % over lovens krav, blev dog løbende opretholdt, også selvom banken i perioder ikke levede op hertil. Solvensprocenten kom dog i hans tid som direktør aldrig under lov-kravet på 8 %. En stor bank som Bank 19 havde formentlig en mindre marginal end Bank 1, hvorimod en lokal jysk sparekasses marginal formentlig ville være større.

Udlånsvæksten på erhvervsområdet gjorde det nødvendigt at have fokus på bankens kapi- talbehov. Banken var således konstant i markedet for at hente supplerende kapital og ar- bejdede med de tre gængse muligheder herfor: udvidelse af aktiekapitalen, salg af egne aktier og ansvarlig lånekapital. Ingen i banken anså dette for problematisk, da det var nemt at skaffe kapital. Banken havde generelt ikke særlig fokus på indlån. På det private område var der dog en nogenlunde balance mellem indlån og udlån.

Kapitalberedskabsrapporteringen indeholdt blandt andet oplysninger om branchekoncen- trationen fordelt på bankens udlån. Bank 1 havde fokus på ejendomsbranchen. Man kunne her styre sin risikoprofil gennem de stillede sikkerheder. Alle sikkerheder var op-gjort i overensstemmelse med kravene i lovgivningen. Problemerne opstod, da ejendoms-markedet faldt sammen, og sikkerhederne faldt i værdi. Efter hans opfattelse havde / -8-

Bank 1 ikke en problematisk profil i forhold til branchekoncentrationen. Bank 1 havde desuden blandt andet i kraft af Sagsøgte 3 og Vidne 4 en bety-delig indsigt i ejendomsbranchen og ejendomsfinansiering. Problemet var således ikke manglende kompetence i banken, men ejendomsmarkedets sammenbrud. Værdierne for-dampede.

Den vurdering, der foretages af bankens generelle kreditrisiko i kapitalberedskabsrapporte- ringen, er også udtryk for en følsomhedsvurdering/” stress test” . Han er derfor ikke enig i det anførte i referatet af bankens møde med Finanstilsynet den 5. juli 2007 – som han i øvrigt ikke selv deltog i – om, at der ikke er blevet forelagt følsomhedsanalyser for besty-relsen.

Kapitelberedskabsrapporteringens oplysninger om likviditetsnøgletal, herunder navnlig oplysningerne om sammensætningen af indlån, ændrede sig over årene, idet navnlig de særlige indlån (pensionsopsparinger) tidligere var større. Banken havde på intet tidspunkt været i likviditetsknaphed, men over tid blev det en større og større opgave at hente lines i udlandet og få ansvarlig kapital. Derfor blev Moody’s bedt om at rate banken, idet ratingen – og den blåstemp ling, som den høje rating fra Moody’s indebar - gjorde det meget lettere for banken at navigere i markedet. Oversigten over ratede lines i henholdsvis Danmark og udlandet, der fremgår af kapitalberedskabsrapporteringerne, viser således de muligheder, banken havde for at trække kapital i andre banker, i det omfang disse banker havde mulig-hed for at stille et sådant træk til rådighed. Oversigten indeholder ikke oplysningerne om committed lines, der typisk har en længere løbetid, og som giver banken en egentlig træk- ningsret. Renten på en rated line er formentlig lidt lavere end på en committed line.

Både intern og ekstern revision skulle påse, at bankens systemer og forretningsgange fun- gerede, som de skulle, herunder at banken overholdt kravene i § 70-instruksen. Kapitalbe- redskabsrapporteringen blev også blev sendt til revisionen hver måned. Revisionsarbejdet var imidlertid et anliggende mellem bestyrelsen og revisionen, og han havde som direktør ikke noget at gøre med revisionen. Det hørte under Vidne 4. Han selv mødtes som udgangspunkt kun en gang årligt med revisionen i forbindelse med aflæggelse af års-regnskabet. Han har aldrig modtaget bemærkninger fra hverken revisionen eller Finanstil-synet om, at rapporteringen til bestyrelsen ikke har været tilfredsstillende.

/ -9-

Likviditeten var et fast emne på lederrådsmøderne, og der var løbende fokus på likvidi- tetsmæssige forhold på både kort og lang sigt. Det kan man også læse i referaterne fra le- derrådsmøderne, herunder referatet af lederrådsmødet den 2. juni 2005 pkt. 1.2. og 1.4. Som han ser det, udviklede bankens vækst sig ikke anderledes, end man havde budgetteret med.

Kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. december 2005 illustrerer, at banken henover året har tjent mange penge, og at kernekapitalen er steget. Kapitalberedskabsrapporteringen pr. 28. februar 2006 viser nu som noget nyt det opgjorte solvensbehov pr. februar 2006 på 7,73 %. Da det er under lovens solvenskrav på 8 %, er der ikke noget usædvanligt heri. Kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. marts 2006 viser heller ingen usædvanlige for-hold. Det forhold, at likviditetsnøgletallene viser, at der skal hentes 711 mio. kr. på ikke commited lines, er uproblematisk, idet der var væsentligt større ikke udnyttede lines til rådighed. Likviditeten var således meget tilfredsstillende.

Bankens årsrapporter indeholder en beskrivelse af, hvorledes banken i vidt omfang har benyttet sig af disse lines som led i fundingen. Han husker ikke særskilt plancherne fra bestyrelsesseminaret i 2005, der også omhandler dette spørgsmål. Som han ser det, udvik-lede bankens vækst sig ikke anderledes, end man havde budgetteret med.

Som led i overvejelserne om, hvordan man fremadrettet kunne sikre bankens funding, blev det på et lederrådsmøde den 10. januar 2006 drøftet, om banken skulle rates, fordi man med en rating ville opnå bedre og nemmere finansieringsmuligheder. På daværende tids-punkt var det imidlertid vurderingen, at det var for dyrt at få en rating. På de senere leder-rådsmøder den 2. maj 2006 og 10. maj 2006 var der også fokus på bankens likviditetsmæs-sige forhold. Spørgsmålet om en rating blev på ny drøftet på lederrådsmødet den 14. sep-tember 2006. Kontakten med Moody’s blev formentlig varetaget af Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3. Han de ltog ikke i drøftelser med Moody’s. Moody’s foretog i den følgende tid til brug for ratingen en meget grundig undersøgelse af banken, også grundi-gere end Finanstilsynet, og var langt nede i bøgerne. I den forbindelse har det været nød-vendigt også at vurdere boniteten i bankens udlånsportefølje og bankens interne kontroller og procedurer. På daværende tidspunkt havde banken et øget solvensbehov, og der var brug for yderligere kapital, som man kunne få ved at optage et nyt ansvarligt lån. Salg af egne aktier eller en aktieudvidelse, som var planlagt til foråret, var også et led heri. På le-derrådsmødet den 7. december 2006 drøftede man bankens største kunder, som man ville

/ - 10 -

have til at købe den portefølje af egne aktier, som banken på daværende tidspunkt var ved at sælge ud af for at honorere det forhøjede solvensbehov. Banken spillede således på flere strenge og havde rigelig tid til at afvente aktieemissionen i foråret.

Der blev endvidere ført forhandlinger med Glitnir om køb af aktier i banken. Forhandlin-gerne med Glitnir havde bestemt ikke proformakarakter. Der var ikke tale om en parkering af aktierne. Det er også den konklusion, som Ernst & Young har draget i deres rapport. Banken var imidlertid ikke interesseret i at få Glitnir ind som en stor og meget synlig akti-onær i banken, således som Glitnir syntes at have lagt op til. Glitnir købte dog en mindre aktiepost i banken, men uenigheder mellem banken og Glitnir om offentliggørelsesproces-sen i anledning af købet førte til, at handlen gik tilbage, og at Glitnirs og Bank 1's veje måtte skilles. Som han så det, lagde Glitnir nærmest op til, at Bank 1 skulle fremstå som en filial i forhold til Glitnirs aktiviteter i Luxembourg. Han købte selv en stor post aktier i Bank 1 omkring dette tidspunkt.

Årsrapporten for 2006 indeholder efter hans opfattelse en retvisende beskrivelse af ban-kens funding. Der var tale om en helt naturlig spredning.

Ernst & Youngs revisionsprotokollatet til årsrapporten 2006 angiver i pkt. 8.2., at revisio-nen ikke har bemærkninger til ledelsens regnskabserklæring. Det var også den besked, som han fik fra bestyrelsen.

/ - 11 -

Ultimo december 2006 blev der på foranledning af Vidne 3 udarbejdet et Corporate Governance regelsæt for banken. Regelsættet blev efterfølgende godkendt i bestyrelsen.

Fondsbørsmeddelelsen af 8. marts 2007 om ratingen fra Moody’s blev udsendt på hans sidste arbejdsdag i banken. Ratingen førte til, at banken fik mulighed for at foretage et træk på op til 2 mia. euro. Banken optog dog kun et obligationslån på 750 mio. euro. På davæ-rende tidspunkt havde banken en høj solvens og rigelig likviditet, og grundlaget for den fortsatte drift var helt sikkert.

Selvom Finanstilsynet i sin rapport af 21. april 2005 har anført, at der var for mange efter- bevillinger blandt bankens største engagementer, tog han det ikke som udtryk for, at tilsy-net fandt, at der manglede ressourcer i kreditkontoret. Efterbevillingerne blev anvendt for at vise fleksibilitet over for kunder, der havde brug for en hurtig tilbagemelding. Efterbe-villinger var således ikke udtryk for manglende personaleressourcer, men kunne være ud-tryk for, at kunden havde svært ved at fremskaffe den dokumentation, som banken kræ-vede. Der var i perioden fra 2001 en løbende stigning i antallet af ansatte i banken. Han tog i øvrigt ikke del i de daglige ledelsesdispositioner vedrørende ressourcespørgsmål og for-deling af medarbejdere til de forskellige arbejdsopgaver. Det hørte under de enkelte med-lemmer af lederrådet.

Et par år efter hans tiltræden i banken blev Person 12 ansat i Intern Revision. Hun nød stor respekt i branchen, også forud for sin ansættelse i Bank 1. Intern Revision var ikke hans store interesseområde, men det er hans klare vurdering, at de samlede kompeten-cer i Intern Revision var tilstrækkelige. Der var – uanset Person 12's senere indtrufne sygdom – ikke huller i revisionsarbejdet. I forbindelse med Person 12's sygdom trådte ekstern revision til og bistod banken. Vidne 7, der fik stillingen som chef for Intern Revision efter Person 12's sygdom og død, blev anset som en god arvtager for Person 12.

Sagsøgte 1 har videre den 25. april 2016 forklaret blandt andet, at hans udtræ-den af kreditudvalget skyldtes det generationsskifte, der lå i, at Sagsøgte 3 blev ansat i banken. Han kendte imidlertid de personer, der sad i kreditudvalget, og det var der-for ikke afgørende, at han også selv sad i kreditudvalget. Vidne 5 var en meget nøje-regnende og forsigtig kreditmedarbejder, hvorimod Vidne 6 havde en bre-

/ - 12 -

dere profil. Begge var meget dygtige medarbejdere. Hans daglige arbejde, der i forvejen var præget af lange arbejdsdage, blev lettet af, at han trådte ud af kreditudvalget. Kort tid efter hans udtræden af kreditudvalget gik udvalget over til at holde daglige møder. Af hen-syn til effektiviteten i bankens lånesagsbehandling var det en god idé, og ordningen blev også opretholdt efter, at Sagsøgte 12 tiltrådte som direktør.

Prospektmeddelelsen af 28. februar 2007 om udbud af nye aktier i Bank 1 skal ses i sammenhæng med, at aktieudvidelser på grund af væksten i banken fandt sted ca. hvert 3. år. Aktieudvidelsen havde været planlagt siden efteråret 2006, og der var intet usædvanligt heri. Det primære formål med aktieudvidelsen var, som det også fremgår af prospektmed-delelsen, at styrke bankens solvens i lyset af væksten og den forøgede indtjening. Generelt havde de forudgående 10 år været præget af meget beskedne nedskrivninger og hensættel-ser. Beskrivelsen i prospektet, herunder af bankens markeds-, likviditets- og kreditrisici, er efter hans opfattelse dækkende. Banken havde i vidt omfang finansieret sig gennem de mere sikre commited lines med en løbetid på op til 5 år. Det afgørende problem i banken var ikke kredithåndteringen, men at værdien af sikkerhederne faldt, og at bankens kunder ikke kunne realisere deres salgsforventninger i forbindelse med ejendomsprojekterne. Ban-ken foretog altid en vurdering af kreditrisiciene med udgangspunkt i den enkelte kundes forhold, hvorunder der blev foretaget en helhedsvurdering af såvel kundens forhold som det samlede engagement. Banken havde som de fleste andre pengeinstitutter ikke nogen særlig risikoprofil, men tilpassede sig markedsmekanismerne. Der kom stort set hvert år den samme risikooplysning fra Finanstilsynet om branchekoncentrationen i bankens enga-gementer, og Bank 1 besvarede hvert år oplysningen med, at man fra bankens side var tryg ved branchekoncentrationen. Banken fulgte løbende de forslag og anvisninger, der kom fra ”Lokale Pengeinstitutter” . Også beskrivelsen i prospektet af forholdene vedrø -rende bankens nedskrivninger og hensættelser er efter hans opfattelse fuldt ud retvisende. Banken havde over årene udviklet sig fra at være et lokalt forankret pengeinstitut til at væ-re en regional bank. Bankens værdigrundlag følger af ”Larsens lov” /”Lassens lov” . Et bæ-rende element i bankens profil var nærhed i kundeforholdet, således at banken var fleksibel og nem at samarbejde med for kunderne. Der var på daværende tidspunkt både internt i banken samt i Finanstilsynet og Bank 3 tillid til, at der fortsat ville være en positiv udvikling på markedet. Beskrivelsen i prospektet af bankens kapitalressourcer, herunder bankens fokus på anvendelse af commited lines, er dækkende. Prospektet var udtryk for bankens helt opdaterede og aktuelle syn på banken og den forventede udvikling i markedet og var mere opdateret end det seneste årsregnskab.

/ - 13 -

Bankens lånesagssystem var helt centralt for bankens drift. Oprindelig var funktionen cen- traliseret, men blev senere lagt ud til de enkelte kunderådgivere. En sag startede altid hos kunderådgiveren. På privatlånsområdet kunne stort set alt håndteres hos kunderådgiveren. Det samme var på grund af lånebeløbenes størrelse ikke tilfældet på erhvervskundeområ-det. Den lokalt forankrede kunderådgiver samarbejdede meget tæt med kreditkonsulenterne i kreditkontoret, der inden for nærmere angivne beløbsrammer kunne bevilge lån. Hvis beløbet oversteg beløbsrammen, måtte sagen forelægges for kreditudvalget og/eller besty-relsen. Kunderådgiveren sad med den fysiske sag, hvori alt underliggende materiale lå, f.eks. mæglervurderinger og årsregnskaber mv. Selvom sagsbehandlingen i vidt omfang foregik elektronisk, var der stadig mange papirdokumenter i de enkelte lånesager. Disse dokumenter blev i fornødent omfang udvekslet mellem kunderådgiveren og kreditkonsu-lenten. Oplysningerne heri dannede grundlag for sammenfatningen og indstillingen til kre-ditkontoret. Kreditkontoret havde således mulighed for at gennemgå den fysiske sags-mappe. Han må gå ud fra, at materialet blev tilbagesendt til kunderådgiveren, når lånesa-gen var færdigbehandlet. Hvis sagen skulle forelægges for kreditudvalget, skete det på grundlag af indstillingen og en mundtlig forelæggelse, og den fysiske sag blev derfor ikke forelagt for kreditudvalget. Det materiale, der blev forelagt for bestyrelsen, var stort set det samme materiale, som blev forelagt for kreditudvalget. Der blev indtastet en stor mængde oplysninger i lånesagssystemet. Disse oplysninger blev brugt både ved kreditgivningen og opfølgningen herpå. Der lå således et meget omfattende skriftligt materiale i banken, og det var dette materiale, der blev sendt ind til Finanstilsynet til brug for tilsynets gennem-gang af bankens erhvervsengagementer.

En skriftlig bevilling som f.eks. den skriftlige bevilling af 26. maj 2005 vedrørende Cen- terplan er typisk udarbejdet af kreditkonsulenten i samarbejde med kunderådgiveren. Op- lysningerne i den skriftlige bevilling er et sammendrag af oplysningerne i sagen, herunder dokumenterne i den fysiske sag. En almindelig lånesag kunne sagtens fylde 20-30 sider. De oplysninger og de bilag, der fremgår af den skriftlige bevilling, var således det, der blev forelagt for kreditudvalget og bestyrelsen. Kreditudvalget og bestyrelsen havde tillid til oplysningerne modtaget fra kreditkonsulenten og kunderådgiveren. Vedrørende erhvervs- kunder havde man i modsætning til privatkunder ikke en registrering af låneradfærden i lånesystemet. Regnskabsoversigten, som ratingen byggede på, måtte være indtastet i låne- sagssystemet. En skriftlig bevilling indeholdt typisk også en koncernengagementsoversigt. Bank 1's lånesagssystem var udarbejdet af BEC og bygget op om bankens procedu-

/ - 14 -

rer og organisation. Kvaliteten i kreditvurderingen lå i kreditkontorets arbejde. Afgørende for, hvem der havde kompetence til at afgøre, om et lån skulle ydes, afhang alene af stør-relsen på det ansøgte lån. Ved vurderingen af, om et konkret lån skulle ydes, blev der imid-lertid altid foretaget en helhedsvurdering med udgangspunkt i det samlede engagement og de hidtidige erfaringer med den pågældende kunde. Team Erhverv/kunderådgiverne og Team Kredit/kreditkonsulenterne var samarbejdspartnere, men havde forskellige funktio-ner. Team Erhverv ville gerne sælge bankens ydelser, hvorimod Team Kredit skulle sikre, at der kun blev ydet lån efter en forsvarlig kreditvurdering. Der var derfor en klar funkti-onsadskillelse mellem kunderådgivere og kreditkonsulenter. Lånesagssystemet indebar, der var en sikker styring af låneprocessen, således at det blandt andet blev sikret, at lovgivnin-gen og andre regler blev overholdt. Overtrækslisterne, efterretningslisterne og vist også bevillingslisterne er rent systembaserede. Han er ikke bekendt med, at lånesagssystemet skulle have været fejlbehæftet. Han har aldrig selv været nede i lånesagssystemet og har således alene bygget sine overvejelser og beslutninger på de input, han har fået. Kontrollen med, at det var de rigtige oplysninger, der kom ud af systemet, hørte under revisionen. Kreditområdet var et hovedområde for såvel intern som ekstern revision. Revisionen til-rettelagde sit arbejde selvstændigt, og han havde intet indblik i den daglige arbejdstilret-telæggelse i revisionen.

Materialet til brug for møder i kreditudvalget blev modtaget dagen før mødet. På møderne gennemgik Vidne 5 og Vidne 6 materialet. Efter møder i kreditudval-get fik han også tilsendt kopi af det materiale, der blev sendt til bestyrelsen. Hans grund-holdning var, at han ikke ville "over rule" en indstilling fra Vidne 4 og Vidne 6. Han har således ikke sagt nej til indstillinger, som de har indstillet til be-villing, men han har i enkelte tilfælde været med til at sende sagen retur med henblik på indhentelse af supplerende oplysninger. Han har aldrig været med til at bevilge et lån, som over for kreditudvalget var indstillet til et afslag.

/ - 15 -

Forelæggelse for bestyrelsen kunne ske på tre niveauer. Der var for det første en ugentlig udsendelse, hvor der forelagdes skriftlige bevillinger for bestyrelsen. Herudover var der for det andet det materiale, der blev sendt til bestyrelsen i forbindelse med indkaldelsen til be- styrelsesmødet. For det tredje var der materiale, der blev medbragt til bestyrelsesmødet. Det medbragte materiale skulle ligesom andet materiale være opført på bevillingslisten, men blev markeret med et ”A” . Det materiale, som bestyrelsen fik forelagt, var generelt det samme materiale, som blev sendt til kreditudvalget, medmindre behandlingen i kreditud-valget havde ført til uddybninger eller ændringer i materialet. De allerede meddelte presse-rende bevillinger blev også sendt til bestyrelsen, da det følger af loven, at der skal ske fo-relæggelse på det førstkommende bestyrelsesmøde. Presserende bevillinger bestod af det samme materiale som de almindelige skriftlige bevillinger og fik nøjagtig samme behand-ling i bestyrelsen. Materialet til bestyrelsen var det samme uanset om der var tale om nye lån eller prolongeringer. Også ved prolongeringer og tillægsbevillinger blev der foretaget en totalvurdering af engagementet. Sagsøgte 3 deltog altid i den del af bestyrel-sesmødet, der vedrørte kreditter og bevillinger, og foretog her en gennemgang af de fore-lagte sager. Det gjaldt også forelæggelse af sager, hvor der allerede var meddelt en presse-rende bevilling, således at bestyrelsen havde lejlighed til at stille spørgsmål til disse bevil-linger. Sagsøgte 3's gennemgang endte altid med en samlet vurdering af engage-mentet. Han selv fik som direktør dagligt tilsendt materialet til kreditudvalget, ligesom han ugentligt fik tilsendt materialet til brug for bestyrelsesmødet. Det var som oftest det samme materiale, og derfor var forberedelsen til bestyrelsesmødet ikke så krævende. Han spurgte 3-4 gange årligt bestyrelsen, om de var tilfredse med Sagsøgte 3's engagements-gennemgang på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen udtrykte altid stor tilfredshed med Sagsøgte 3's forelæggelser.

Bestyrelsen var bekendt med Finanstilsynets brev af 3. januar 2007 om blandt andet om-fanget af presserende bevillinger. Det var imidlertid bestyrelsens opfattelse, at der var tale om en fornuftig arbejdstilrettelæggelse, og denne praksis blev derfor fortsat uanset Finans-tilsynets opfattelse. Bestyrelsen fik forelagt al korrespondance med Finanstilsynet. Anven-delsen af presserende bevillinger skal ses i lyset af, at banken gerne ville etablere et nemt og fleksibelt samarbejde med kunderne. Det var således karakteristisk for kunderne i ejen-domssektoren, at der ofte var behov for en hurtig stillingtagen uden en grundig kreditvur-dering, f.eks. i forbindelse med garantistillelser. Hertil kommer, at kunden kunne have

/ - 16 -

svært ved hurtigt at fremskaffe den fornødne dokumentation. Dette behov ville banken gerne imødekomme, og det skete gennem anvendelse af de presserende bevillinger.

Team Kredits notat fra maj 2005 om presserende kreditbevillinger gav anledning til en drøftelse både i bestyrelsen og med Finanstilsynet. Person 65 fra Finanstilsynet til-kendegav, at anvendelsen af de presserende bevillinger var bankens eget ansvar, og at ban-ken måtte tilrettelægge kreditgivningen, som den ville. Efterfølgende blev spørgsmålet drøftet i bestyrelsen, og antallet af efterbevillinger faldt også lidt i en periode. De presse-rende bevillinger var imidlertid et vigtigt konkurrenceparameter for banken. Banken var heller ikke enig i, at der ikke blev foretaget den samme grundige vurdering af engagemen-tet, som hvis der havde været tale om en almindelig bevilling. Han er ikke enig med Fi-nanstilsynet i, at anvendelsen af presserende bevillinger skyldtes bankens ressourcesitua-tion, således som det fremgår af tilsynets rapport af 21. april 2005. Det er imidlertid oplagt, at der var travlt i banken på daværende tidspunkt. Kompetencen til at meddele presserende bevillinger lå hos kreditudvalget, hvis kompetence svarede til direktionens bevillingskom-petence. Disse bevillinger blev således altid meddelt på det rigtige niveau i banken. Hvis bestyrelsen havde været uenig i en presserende bevilling meddelt af kreditudvalget, ville det have fået afsmittende virkning på behandlingen af de næste låneansøgninger fra den pågældende kunde. Den konkrete meddelte bevilling ville naturligvis stå ved magt.

Han havde ikke noget at gøre med bankens daglige ressourceallokering. Det lå hos ledelsen i de enkelte teams. Ledelsen i de enkelte teams mødtes jævnligt med personalechefen. Han har aldrig hørt om, at der skulle være ressourceproblemer i banken.

Bankens ejendomsfinansiering bestod overvejende af projektfinansieringer, således som det er anført i Bank 1's redegørelse af 14. november 2005 til Finanstilsynet om ban-kens udlånsvækst. Det var et af bankens særlige ekspertiseområder. I november 2005 hav-de banken ikke haft reelle tab på ejendomsfinansieringer gennem flere år. Tværtimod måtte nedskrivninger i nogle tilfælde tilbageføres. Det var bankens vurdering, at vækststrategien var fuldt ud forsvarlig. Finanstilsynet reagerede da heller ikke på redegørelsen. Bankens vækststrategi og Finanstilsynets brev af 18. oktober 2005 havde desuden været drøftet i bestyrelsen, hvor der var tilslutning til strategien.

/ - 17 -

Der var ingen af de personer, der stod bag de 10 mest tabsvoldende engagementer, som han havde personlige relationer til. De fleste, bortset fra O2, var kunder i banken helt til-bage fra 1990’erne.

Den skriftlige bevilling af 21. juli 2006 vedrørende Centerplan svarer til andre bevillinger. Den aftaledato, der er angivet i ansøgningen, er datoen for genforhandling af lånet/engage- mentet i overensstemmelse med forretningsordenen. Som det vil ses, forklares en eventuel underdækning på engagementet. Der er i øvrigt ikke noget usædvanligt i en underdækning på et erhvervsengagement. Centerplan havde på daværende tidspunkt en koncernrating på 200, som er udtryk for den højeste rating, en virksomhed kan få. Denne rating ændrede sig ikke før august 2008. Der er ikke noget særligt at bemærke vedrørende de stillede sikker-heder, og det vil ses, at der er uudnyttede sikkerheder for ca. 70 mio. kr. Den konkrete be-villing er meddelt som en presserende bevilling, men han har ingen erindring om den kon-krete lånesag. Han er ikke bekendt med, at Intern Revision skulle have været uenig i den rating, der er foretaget vedrørende Centerplan.

Han havde ikke noget særligt kendskab til Stones -koncernen ud over, hvad der fulgte af, at han i almindelighed fulgte med i bankens forretninger. Han har aldrig mødt Person 53. I den skriftlige bevilling af 1. februar 2007 vedrørende Stones fremgår det, at der er en un- derdækning på godt 314 mio. kr. Der er imidlertid ikke taget højde for, at banken har fået transport i et BRF-lån på 346 mio. kr. En rating på 300 er fornuftig og er graden under en / - 18 -

topvurdering. For ham fremstod engagementet på daværende tidspunkt som et godt og for- nuftigt engagement, og Person 53 havde en formue på omkring 2 mia. kr.

Det var ikke hans opfattelse, at de løbende udvidelser af rammerne for ejendomsinveste- ringerne skete for at inddække overtræk. Der var derimod tale om løbende udviklinger i engagementerne i perioden frem mod salget af projekterne. For alle ejendomsprojekternes vedkommende var der tale om, at projekterne skulle sælges videre.

Den skriftlige bevilling af 27. oktober 2006 vedrørende Person 44 viser, at under-dækningen reelt er dækket ind af et uudnyttet maksimum og disponibelt indestående mv. Der var endvidere tale om sikkerhed under en finanskonstruktion, ligesom der var stillet kautioner. Engagementet havde som følge heraf også en rating på 200. Af indstillingen kan man endvidere se, at der er taget højde for, at ejendomspriserne er reduceret med 8 %. Intet tyder på, at engagementet skulle have haft en anden rating. Han erindrer ikke baggrunden for, at bevillingen er ydet som en presserende bevilling.

Den skriftlige bevilling af 1. december 2006 vedrørende City Development viser, at der i vidt omfang er tale om finanskonstruktioner, og at dette er grunden til den betydelige un- derdækning i engagementet. Baggrunden er at der ved finanskonstruktioner ikke sker en værdiansættelse af sikkerheden, selvom banken er enekreditor i det bagvedliggende sel-skab. Endvidere fremgår det af bevillingen, at der er ca. 200 mio. kr. ud af den samlede bevilling, der ikke er trukket. Han har intet kendskab til, hvorfor ratingen med håndskrift er rettet fra 200 til 300 vedrørende Ejendomsselskabet Amerika Plads A/S.

Den skriftlige bevilling af 13. marts 2006 vedrørende Person 3 var speciel, idet det var usædvanligt, at en kunde ønskede at købe så mange Bank 1-aktier, som det

/ - 19 -

var tilfældet, frem for andre værdipapirer. Person 3 var meget risikovillig og spekulativt orienteret. Det blev derfor aftalt, at der skulle være værdier svarende til en overdækning på 20 % og en stop loss-klausul på 10 %. En stop loss-klausul var helt sæd-vanlig i et lånearrangement som det foreliggende. Han vil gå ud fra, at der var en system-baseret kontrol med overholdelsen af vilkårene. Der var en betydelig overdækning i den periode, hvor han stadig var direktør. Han erindrer ikke, hvorfor bevillingen er meddelt som en presserende bevilling. Depotet, som værdipapirerne lå i, var klausuleret til dækning af gælden til banken. Engagementet er blevet anset som et privatkundeengagement og er derfor ikke rated. I forhold til bevillingen af 10. december 2007 erindrer han ikke, om der er foretaget afskrivninger på Virksomhed I/S, og der er i øvrigt tale om et forholdsvist lille engagement.

Den skriftlige bevilling af 15. september 2006 vedrørende Person 41 viser alene en meget beskeden underdækning. Der er desuden både et uudnyttet maksimum og kautioner. Han ved ikke, hvorfor engagementet er bevilget som en presserende bevilling. Han har ikke set referatet af mødet den 23. november 2006 med koncernen, men sådanne møder må have været helt sædvanlige og en naturlig del af kunderelationen. Mødereferatet er natur-ligvis blevet lagt på kundens sag.

Den skriftlige bevilling af 2. januar 2007 vedrørende Capital Group A/S viser, at engage- mentet er blevet nedbragt fra 52 mio. kr. til 34 mio. kr. forud for bevillingen. Underdæk- ningen på 80 mio. kr. er desuden søgt forklaret i bevillingen og svarer i vidt omfang til den fremgangsmåde, der anvendes ved finanskonstruktioner. Han har intet kendskab til bag- grunden for, at bevillingen er meddelt som en presserende bevilling.

Sagsøgte 1 har den 26 april 2016 forklaret blandt andet, at forholdet mellem Bank 1 og Finanstilsynet var gnidningsfrit indtil ultimo 2005. Herefter oplevede han for første gang en anden adfærd fra Finanstilsynets side. Det skete i forbindelse med sagsforløbet om bankens it- mæssige håndtering af de nye regnskabsregler om håndteringen af nedskrivninger. Der opstod en misstemning mellem banken og Finanstilsynet i forbin-delse hermed, antagelig fordi Bank 1 ikke var ydmyge nok over for Finanstilsynet, og fordi der fra bankens side var en fornemmelse af, at tilsynet optrådte unødvendigt nid-kært. Der var imidlertid heller ikke tvivl om, at banken, i lighed med andre pengeinstitut-ter, ikke var god nok til at håndtere udfordringerne i forhold til de nye regnskabsregler.

/ - 20 -

Bankens grundholdning var, at man gerne ville beholde hensættelserne med henblik på at imødegå fremtidige tab, men det var Finanstilsynet ikke indstillet på, og det førte til, at hensættelserne blev tilbageført.

Bank 1 var generelt glad for Finanstilsynets involvering i bankens drift. Han søgte dialog med Finanstilsynet, men fra 2006 da Vidne 13 tiltrådte som direktør, skete der et skifte fra en konsultativ og samarbejdsorienteret tilsynsform til en detailstyret tilsynsform. Det er også det, der kommer til udtryk i referatet af bankens møde i Finanstil-synet den 5. juli 2007. Alle Finanstilsynets påbud og henstillinger blev opfyldt af banken, men tilsynet var ikke længere indstillet på en dialog med banken. Eneste punkt, hvor besty-relsen ikke fulgte Finanstilsynets anbefalinger, var reelt spørgsmålet om risikooplysningen vedrørende anvendelsen af presserende bevillinger efter forretningsordenens pkt. 2.8. Her valgte bestyrelsen bevidst at fastholde den hidtidige strategi og fremgangsmåde.

Ham bekendt var det fra begyndelsen af 1990’erne helt almindeligt, at Finanstilsynet send-te ”kædebreve” til en række pengeinstitutter med anmodning om redegørelser for be stemte spørgsmål, herunder f.eks. om udlånsvæksten. Al korrespondance med Finanstilsynet blev forelagt for bestyrelsen.

Finanstilsynets brev af 18. oktober 2005 om en redegørelse om udlånsvæksten var ikke en usædvanlig henvendelse. Redegørelsen i 2005 blev udarbejdet af Sagsøgte 3 i samarbejde med chefjurist Vidne 3. Det var et kendetegn, at Finanstilsynet ikke fulg-te op på de oplysninger, der blev bedt om, og der kom aldrig nogen respons på de re-degørelser, som banken sendte ind. Banken var i øvrigt tryg ved udlånsporteføljen, der heller ikke havde givet anledning til hensættelser eller anmærkninger i revisionsprotokol-latet, for så vidt angår de store engagementer. Han har ingen præcis erindring om, hvordan bankens stresstests blev foretaget. Banken havde heller ingen bekymringer i forhold til bankens branchekoncentration, der var koncentreret om bygge- og anlægssektoren, og man havde gennem mange år ikke tabt penge på byggeprojekterne. Det var desuden bankens opfattelse, at den fornødne faglige kompetence var til stede i organisationen. Banken ud-nyttede blot den foreliggende markedssituation og havde ikke problemer med udlånsvæk-sten. Problemerne opstod først, da værdien af sikkerhederne forsvandt med finanskrisen. Heller ikke redegørelsen om udlånsvæksten i 2006 til Finanstilsynet gav anledning til be-mærkninger fra tilsynet. Banken opfattede fortsat væksten i udlån som en succes. Banken havde fokus på at fremskaffe kapital og likviditet, der kunne sikre udlånsvæksten og havde / - 21 -

også succes hermed. Med ratingen hos Moody’s fik banken adgang til l angt bedre fun- dingmuligheder. Også i 2007, efter at han var fratrådt, blev banken anmodet om en redegø- relse om udlånsvæksten. I anmodningen anførte Finanstilsynet, at der var et betydeligt ind- lånsunderskud i banken. Det var imidlertid helt almindeligt i en erhvervsrettet bank og sva- rede til, hvad der også var tilfældet i andre banker.

Finanstilsynets undersøgelse af banken forud for tilsynets redegørelse af 21. april 2005 blev reelt foretaget over en længere periode end blot perioden februar-marts 2005, idet banken forud for tilsynsbesøget havde tilsendt Finanstilsynet et meget omfattende materi-ale. Der var en bestemt rytme i Finanstilsynets virksomhed, således at der gik 3-5 år mel-lem hvert tilsyn. Omfanget af undersøgelserne forud for hvert tilsyn blev dog større, efter-hånden som årene gik. Tilsynsbesøget foregik ved, at Finanstilsynet fik stillet et lokale til rådighed. Som led i undersøgelsen blev der afholdt møder med de relevante ledere og medarbejdere. Ud over at modtage Finanstilsynets repræsentanter deltog han ikke i tilsyns-besøget eller den efterfølgende gennemgang af undersøgelsen for bestyrelsen.

Finanstilsynets efterfølgende gennemgang af undersøgelsen for bestyrelsen skete på grund-lag af de plancher, der er fremlagt i sagen. Gennemgangen var ikke dialogbaseret og havde karakter af en enetale fra Person 65's side. Det eneste punkt, hvor bestyrelsen tog til genmæle, var således vedrørende spørgsmålet om omfanget af de presserende bevillinger. Oplysningerne om udlånsprocenten blev af banken ikke anset som et problem, idet banken jo havde et vækstmål. Oplysningerne om Bank 1's solvensbehov blev heller ikke af banken set som et problem, idet banken havde midlerne til at finansiere driften. Heller ikke oplysningerne om kernekapitalprocenten gav anledning til overvejelser i banken. Nestor Invest A/S blev uanset Finanstilsynets plancher ikke anset for et svagt engagement. Finans-tilsynets rapport af 21. april 2005 gav heller ikke anledning til, at der blev rejst kritik over for direktionen fra bestyrelsens side. De eneste spørgsmål, der reelt blev rejst af bestyrel-sen over for direktionen, var således omfanget af anvendelsen af presserende bevillinger, bankens branchekoncentration og de håndskrevne protokoller fra bestyrelsesmøderne. Der var imidlertid enighed i bestyrelsen om, at man skulle fortsætte som hidtil. Finanstilsynet havde påtalt, at bestyrelsesprotokollen var håndskreven. Bestyrelsen fastholdt imidlertid, at bestyrelsesprotokollen fortsat skulle være håndskreven, således at den kunne færdiggøres i forbindelse med de enkelte bestyrelsesmøder, og således at det ikke var muligt at foretage efterfølgende rettelser.

/ - 22 -

Banken havde en målsætning om at ligge 2 % over den lovbestemte solvensprocent på 8 %. Solvensbehovet, som først skulle opgøres fra 2005 efter indførelsen af de nye nedskriv- ningsregler, byggede på en samlet risikovurdering af en lang række individuelle faktorer inden for to valgfrie modeller. Så vidt han husker, valgte banken at anvende Lokale Pen- geinstitutters model. Der kom først fokus på solvensbehovet i efteråret 2006. Der var ikke enighed mellem banken og Finanstilsynet om parametrene for opgørelsen af solvensbeho-vet. Han brugte ikke så mange kræfter på solvensbehovet og fæstnede sig ikke ved, om der blev stillet krav til Bank 1, som ikke blev stillet til andre banker. Finanstilsynet stillede ultimo 2006 krav om, at solvensbehovet blev offentliggjort. Det var imidlertid chefjurist Vidne 3's opfattelse, at der ikke var hjemmel til at stille et sådant krav. Da Finanstilsynet fastholdt, at der skulle ske offentliggørelse og gav banken påbud herom, blev påbuddet naturligvis efterkommet.

Team Økonomis oversig t over ”solvensbehov - udgangspunkt i september 2006 og for-ventet ultimo 2006” er udarbejdet af Vidne 4. Som det fremgår, forhøjede bran -chekoncentrationen og de store engagementer hver især solvensbehovet med et procent-point. Finanstilsynet accepterede bankens opgørelse af solvensbehovet. Banken havde ikke problemer med at opfylde solvensbehovet, men det var løbende en almindelig opgave i banken at sikre, at kapitalgrundlaget og likviditeten var på plads.

Bankens estimat om en solvens på 11 % i brevet af 24. november 2006 til Finanstilsynet holdt godt og vel stik, idet solvensen som følge af salg af egne aktier og optagelse af sup-plerende kapital kom til at ligge på 13 %.

Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007 blev taget til efterretning af banken og gav ikke anledning til strategiske ændringer. Han kan ikke svare på, om banken var gearet til at håndtere en væsentlig konjunkturnedgang. Det afhænger af, hvordan en væsentlig kon- / - 23 -

junkturnedgang skal vurderes, og det må Finanstilsynet selv kunne svare på. Bankens op- fattelse var, at man i forhold til vurderingen af engagementernes bonitet var, hvor man altid havde været. Banken blev da heller ikke i rapporten bedt om at foretage hensættelser på grundlag af oplysningerne om udlånsporteføljen. Finanstilsynet burde efter hans opfattelse have pålagt banken at foretage hensættelser frem for en forøgelse af solvensbehovet, hvis tilsynet havde ment, at der var behov herfor. Et sådant krav blev imidlertid ikke stillet til banken.

Finanstilsynets rappo rt af 3. januar 2007 blev sendt til Moody’s den 8. januar 2007. Moo-dy’s foretog en meget grundig gennemgang, der strakte sig over flere måneder. Moody’s havde adgang til at gennemgå alt materiale i banken. Han vil mene, at Moody’s undersø-gelse er dyberegående end Finanstilsynets undersøgelser. Ham bekendt gav rapporten af 3. januar 2007 ikke Moody’s anledning til at foretage noget i forhold til den me get fine ra-ting, som Bank 1 efterfølgende opnåede.

For så vidt angår Finanstilsynets dispensation primo 2007 vedrørende omfanget af enga- gementet med Centerplan havde banken foretaget en regnefejl på 30 mio. kr. Det gav an- ledning til berettiget kritik fra Finanstilsynet. Der var imidlertid tale om en ren kontorfejl fra bankens side. Nedbringelsen af engagementet skete i øvrigt hurtigere end planlagt.

På lederrådsmødet den 9. maj 2005 blev det drøftet, om der skulle tilføres en medarbejder til controllerfunktionen som led i opfølgningen på Finanstilsynets rapport fra 2005. På le- derrådsmødet den 12. maj 2005 var der under pkt. 3.8. endvidere en opfølgning på, at res- sourcerne var til stede. Pkt. 4.1. omhandler opfølgning på Finanstilsynets rapport, men der var ikke tale om ”tunge” punkter. Det blev anset for helt naturligt, at Finanstilsynets anvis -ninger skulle følges. Han deltog normalt ikke i personaleudvalgsmøderne, hvorunder re- sourcespørgsmål henhørte.

Intern Revision fulgte ikke over for bestyrelsen op på Finanstilsynets undersøgelse fra 2005, men Intern Revision har internt i organisationen påset, at anvisningerne blev fulgt op, således som det f.eks. fremgår af Intern Revisions rapport af 16. december 2005.

Halvårsrapporteringen er løbende i overensstemmelse med forretningsgangen blevet fore-lagt for bestyrelsen.

/ - 24 -

Han blev i foråret 2003 omfattet af et optionsprogram for den øverste ledelse som supple-ment til den allerede eksisterende medarbejderaktieordning. Det skete for at sikre fokus på bankens fortsatte positive udvikling. Han var desuden interesseret i at fastholde sin leder-gruppe. Hans brev af 3. februar 2006 til ekstern revision skal ses i lyset af ekstern revisions ønske om ændringer i noterne til årsrapporten vedrørende oplysningerne om ledelsens ve-derlag. Han var uenig med revisionen i de foreslåede ændringer og utilfreds med det sene tidspunkt, hvor revisionen fremkom med ønske om ændringer til årsrapporten, og derfor er tonen i brevet lidt skarp.

Hans sidste arbejdsdag i banken var den 31. marts 2007. Han blev egentlig et år længere, end han havde planlagt, da han fandt det hensigtsmæssigt, at den nye direktør skulle udpe-ges af Vidne 1's afløser som bestyrelsesformand.

Han udnyttede sit optionsprogram fuldt ud i overensstemmelse med det anførte i hans e-mail af 14. april 2008. Købet blev finansieret ved at sælge en del af aktierne. Både han, hans hustru, børn og børnebørn havde aktier i banken. Han solgte en mindre post aktier i august 2008. Han beholdt en stor portion aktier, fordi han havde en særlig veneration over for Bank 1, der jo repræsenterede hans livsværk. Han overvejede aldrig at sælge alle sine aktier.

Adspurgt af sagsøgerens advokater har Sagsøgte 1 den 2. maj 2016 forklaret blandt andet, at han frem til efteråret 2006 var den eneste anmeldte direktør i Bank 1. Der blev ikke i forbindelse med genforhandlingen af hans kontrakt i 2004 foretaget indskrænkninger i hans bemyndigelse eller ændringer i hans lønforhold. Kreditudvalgets kompetence var sammenfaldende med hans kompetence. Den omstændighed, at der var nedsat et kreditudvalg, indebar ingen begrænsninger i hans kompetence. I situationer, hvor kreditudvalget endnu ikke havde taget stilling til en bevilling, har han aldrig uden om kre-ditudvalget bevilget et lån.

Det skal nok passe, at han selvstændigt kunne yde kreditter op til 25 mio. kr., om end han ikke i dag husker beløbsgrænsen. Den ændring af bankens generelle beløbsgrænser i for-hold til ydelse af lån, der fandt sted ultimo 2006, indebar, at beløbsgrænserne blev gjort afhængige af, hvilken type kredit der var tale om. Han erindrer ikke, om der var en maksi-mal kreditgrænse på 75 mio. kr. pr. enkeltsag. Den tidligere omtalte regel om, at 80 % af

/ - 25 -

bankens samlede udlån og 20 % af lånesagerne skulle behandles af bestyrelsen, var nok reelt en 90/10-regel.

Sagsøgte 3 tiltrådte i maj 2004, og de deraf følgende tilpasninger i forretningsor-denen blev foretaget henover efteråret 2004 og foråret 2005 med endelig konfirmering i forretningsordenen fra maj 2005.

Sagsøgte 3 var en del af bankens lederråd, der blev opfattet som bankens direk-tion. Han havde drøftet spørgsmålet om Sagsøgte 3's overtagelse af rollen som anmeldt direktør med Sagsøgte 2, men ikke med bestyrelsen. Det var op til bestyrel-sen og Sagsøgte 3 selv at finde ud af, om Sagsøgte 3 skulle overtage direktørposten efter ham.

Han mener, at han havde en pensionsbestemmelse, der gav ham mulighed for at fratræde som 62-årig med bevarelse af to tredjedele af lønnen. Ved fratræden efter 1. januar 2003 ville der ikke ske reduktion af hans pension.

Da han i foråret 2006 meddelte bestyrelsesformanden, at han ville gå af efter næste års- regnskab, tilkendegav han også, at han ikke ville inddrages i ansættelsen af den ny direk-tør. Det var således først med ansættelsen af Sagsøgte 12 som ny direktør, at han blev klar over, at Sagsøgte 3 og vel også Vidne 4 var blevet fravalgt. Sagsøgte 3 var hans kandidat til jobbet.

Bevillingen af 23. februar 2005 vedrørende Centerplan er på bevillingslisten anført med bl.a. hans initialer. Han kan ikke se, om der er tale om en bevilling, der har været behandlet på et kreditudvalgsmøde den pågældende dag, men det vil være hans umiddelbare anta-gelse, at der har været et sådant møde.

Fra den 24. maj 2005 blev arbejdsformen i kreditudvalget ændret fra to ugentlige møder på hans kontor til daglige møder på Sagsøgte 3's kontor. Når hans initialer fremgår af kreditbevillinger også efter denne dato, skyldes det formentlig, at han har fået forelagt materialet. Når han blev tilkaldt til kreditudvalget, skete det altid på grundlag af et skriftligt dokumentmateriale. Materialet var i vidt omfang identisk med det materiale, der senere blev forelagt for bestyrelsen.

/ - 26 -

Bestemmelsen i pkt. 5.2. i den forretningsorden for kreditudvalget, der blev vedtaget den 26. maj 2005, er udtryk for, at det skulle være muligt at drive banken, selvom kreditudval-get ikke var fuldtalligt. Ændringen gav ikke anledning til betænkeligheder, da der jo altid skete en efterfølgende forelæggelse for bestyrelsen.

Han under sig over, at Vidne 7 ikke internt i banken har gjort opmærksom på det betænkeligheder, som hun giver udtryk for i referatet af det møde, der blev holdt mel-lem hende og repræsentanter fra Bank 7 i august 2008. Han har i hvert fald ingen erindring om at være blevet gjort opmærksom på de fremhævede forhold.

Når det af kapitalberedskabsrapporteringerne fremgår, at der nogle gange er tale om større engagementer end bevilget af bestyrelsen, er det ikke noget, som han har hæftet sig ved. Der er jo mulighed for at bevilge kreditter ud over, hvad bestyrelsen har bevilget, ligesom der også kan være tale om overtræk.

O2 var et vanskeligt engagement og under løbende tilsyn i banken. I 2005 var rating et re- lativt nyt fænomen, og der var en del usikkerhed herom. Det følger af ratingsystemet, at svage engagementer, dvs. engagementer med rating 2 b i Finanstilsynet eller kode 41 i banken skulle overvåges i Team Kredit, og han er bekendt med, at der f.eks. også var over-vågning af engagementet vedrørende Focus Development. Han er ikke klar over, hvad overvågningen konkret bestod i, da det ikke hørte under hans opgavevaretagelse. Ansvaret for kreditområdet og dermed for overvågning af engagementerne lå hos kreditdirektøren. Han havde dog naturligvis som direktør det overordnede ansvar.

Han anså udlånsvæksten for en succes. Banken budgetterede med en lavere vækst end den realiserede vækst i en række år. Det var imidlertid alene udtryk for, at banken havde haft held med vækststrategien. Når banken i brevet af 24. november 2007 til Finanstilsynet har anført, at man har til hensigt at reducere væksten, og at den forventede vækst for det kom-mende år var på 15 %, var det udtryk for, hvad banken forventede i forhold til de input, som man havde modtaget ”nedefra” i banken. Budgettet var udarbejdet af Person 6 på baggrund af oplysninger fra de enkelte teams. Selv ville han nok have budgetteret med en højere vækst. Han var imidlertid ikke inde i detaljerne bag budgetlægningen. Udlånsvæk-sten blev generelt anset som et succesparameter.

/ - 27 -

Det gav ikke anledning til bekymring, at der allerede pr. 1. marts 2007 havde været en ud- lånsvækst på 65 %. Selvom budgetforventningen for hele året var en samlet vækst på 15 %, gav det således ikke anledning til overvejelser, at man havde hentet 10 % af den sam-lede vækst allerede i årets to første måneder. Banken var på daværende tidspunkt rigeligt solvent, og aktieemissionen var på plads. Det var jo heller ikke noget mål at komme til at ligge under de budgetterede tal – sådan er der ingen virksomheder, der arbejder.

Risikoprofilen i forhold til projektfinansieringer tog udgangspunkt i de forventede realisa- tionspriser og kundens betalingsevne – man gik efter kunder, der kunne betale tilbage.

Man kan ikke sige, at der var en overgangsperiode i forhold til Sagsøgte 3's over-tagelse af nogle af hans opgaver, men de arbejdede sammen i blandt andet kreditudvalget i en overlappende periode. Vidne 5 og Vidne 6 fortsatte også som med-lemmer af udvalget. Alt hvad der vedrørte kreditområdet, hørte under Sagsøgte 3. Sagsøgte 3's gennemgang på bestyrelsesmøderne var langt grundigere, end han var vant til i Bank 6, hvor han i en lang periode sad i bestyrelsen. Det var altid Sagsøgte 3, der forelagde bevillingerne. Han kunne en sjælden gang have bemærkninger til forelæggelserne. Også de sager, hvor han selv som direktør havde været inddraget i be-slutningsprocessen i kreditudvalget, blev forelagt af Sagsøgte 3 i dennes egen-skab af formand for kreditudvalget. Han har ikke oplevet, at bestyrelsen har haft bemærk-ninger til gennemgangen. Bestyrelsen kunne i øvrigt kontakte kreditkontoret, hvis der var behov for yderligere oplysninger. Ham bekendt skete det i meget få tilfælde. Han er ikke bekendt med, at sager er blevet sendt retur fra bestyrelsen. Det er heller ikke forekommet, at bestyrelsen har haft bemærkninger til allerede meddelte, presserende bevillinger.

Det var Sagsøgte 3 og Vidne 3, der fastlagde kreditpolitikken, og bestyrel-sen har ikke haft bemærkninger til denne. Han er ikke sikker på, om kreditpolitikken blev ændret i årene efter 2004. Han tror det ikke.

”Larsens lov” var bankens værdigrundlag. Alle dele af ”Larsens lov” , som i 2007 blev til ”Lassens lov” , var vigtige. I 2007 udgik ordet ”rentabel” af loven og blev i lyset af tidsån - den erstattet med: ”samarbejde” .

Han har ikke noget kendskab til, at der skulle være en regel i banken om en beløbsgrænse på 600 mio. kr. pr. engagement, således som det fremgår bankens notat af 8. januar 2007 til / - 28 -

Moody’s. Efter den sammenhæng, hvori oplysningen herom indgår, er der formentlig alene tale om en grænse, der knytter sig til SPV’er. Det er ikke en begrænsni ng, der følger af kreditinstruksen. Han er først i forbindelse med retssagen blevet bekendt med, at en sådan beløbsgrænse er nævnt.

Han havde ikke social omgang med Person 6 eller andre ansatte i banken. De eneste personer fra banken, han havde social omgang med, var de øvrige medlemmer af lederrå-det og bestyrelsesmedlemmerne.

Bevillingen af 23. februar 2005 vedrørende Centerplan er i den skriftlige bevilling angivet med datoen 2. marts 2005. Han kan ikke forklare denne forskel i dateringen. Oplysnin-gerne i den konkrete bevilling er alene et sammendrag af oplysningerne i selve lånesagen, og det er vigtigt at være opmærksom på, at der også kan ligge vigtige oplysninger i det underliggende sagsmateriale, herunder f.eks. oplysninger om byggetid og finansieringsom-kostninger. Den skriftlige bevilling er efter hans opfattelse udarbejdet af en god og dygtig organisation. Der kan være mange årsager til, at projekterne ikke er blevet afsluttet inden for den tidsramme på to år for indfrielse, der fremgår af bankens kreditpolitik. Han må gå ud fra, at der i lånesagen ligger oplysninger om baggrunden herfor.

Han ved ikke, om det ville have været naturligt for bestyrelsen i forbindelse med forelæg- gelsen af de skriftlige bevillinger også at forholde sig til oplysningerne om, hvor en stor en procentdel af de enkelte projekter, der var blevet solgt. Bestyrelsen udtrykte i hvert fald ikke utilfredshed med de oplysninger, som de modtog i forbindelse med forelæggelsen af bevillingerne. Han erindrer heller ikke, at der har været drøftelser i bestyrelsen, når en ramme for overtræk var blevet overskredet.

Der blev i 2005 foretaget en nedskrivning på 15 mio. kr. vedrørende Centerplan. Det var ikke noget, der var påfaldende i et engagement af den størrelse, som Centerplan havde. Som han erindrer det, var der 30 engagementer i Centerplan-koncernen, og nedskrivningen skyldtes alene et af disse engagementer. Han mener ikke, at der var tale om koncernned-skrivning, men alene om en nedskrivning på et enkelt delengagement. Indholdet af over-trækslisten pr. 13. januar 2005 og det anførte herom i Intern Revisions protokollat til års-rapporten ændrer ikke ved hans opfattelse heraf.

/ - 29 -

Han fik ikke forelagt bevillingsansøgningerne i forbindelse med behandlingen af bevillin- gerne i kreditudvalget og bestyrelsen. Han har vanskeligt ved at tro, at bevillingen i låne- sagsdokumentet af 10. februar 2005 vedrørende Centerplan-koncernen skulle være bevilget af en underordnet medarbejder direkte over for kunden. Der har snarere været tale om den pågældende medarbejders indstilling opad i banken.

Overtrækslisterne blev ikke gennemgået punkt for punkt hverken i kreditudvalget eller på bestyrelsesmøderne. Af overtrækslisten for maj 2005 fremgår det, at der er et overtræk på 15 mio. kr. i Centerplan-koncernen. Det var imidlertid karakteristisk for overtrækkene på erhvervsområdet, at de ofte var kortvarige og derfor uden betydning på længere sigt. Et eventuelt overtræk kunne f.eks. allerede være dækket ind på det tidspunkt, hvor en kredit blev bevilget. Medmindre overtrækket skyldtes noget belastende, ville det derfor ikke have betydning. Der blev udarbejdet en overtræksliste dagligt. På erhvervskundeområdet var overtræk – i modsætning til privatkundeområdet – således en del af forretningen. En er- hvervskunde kunne også have et ubevilget overtræk, som senere blev afløst af en bevilling, f.eks. fordi der var tale om et nyt projekt. Det kunne ligge i situationen, at det var naturligt, at der kom et overtræk. Et overtræk, der skyldtes rentetilskrivninger, var heller ikke nød- vendigvis problematisk, idet overtrækket kunne være væk den følgende måned. Banken opfattede ikke dette som en misligholdelse, men som et finansieringsbehov. Dette var f.eks. tilfældet i forhold til Person 44.

De overtræk, som Person 3 havde vedrørende rentetilskrivninger, skulle ses i lyset af, at der var en betydelig overdækning i engagementet, idet de aktier i Bank 1, som han havde stillet til sikkerhed, var blevet væsentligt mere værd.

Centerplans overtræk på 15 mio. kr. må ses i sammenhæng med, at Centerplan havde en høj rating på 200. OIV-markeringen og nedskrivningen på den del af engagementet, der vedrører K/S Adelgade, blev i øvrigt fjernet ved årsskiftet, fordi betingelserne for OIV-markeringen ikke længere var til stede. Det er ren teknik. Han er ikke bekendt med den konkrete begrundelse for fjernelse af OIV-markeringen. / - 30 -

Han kontrollerede ikke det materiale, som han modtog fra bankens medarbejdere, inden han videresendte det til Finanstilsynet. Han havde tillid til sine medarbejdere. Han har ikke nogen erindring om en situation, hvor Centerplan-engagementet skulle have været større end bevilget af bestyrelsen. I forbindelse med dispensationsansøgningen til Finanstilsynet om størrelsen af Centerplan-koncernengagmentet blev der begået en kontorfejl. Fejlen be-stod i, at man fra bankens side glemte at tage højde for rentetilskrivninger. Der var tale om en ren regnefejl i tilknytning til et engagement på 1,2 mia. kr. Havde banken søgt om en dispensation på det fulde beløb, havde man fået det. Han hørte første gang om fejlen, da Finanstilsynet påpegede denne. Han mener ikke, at han kunne have opdaget fejlen på et tidligere tidspunkt. Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007 gav ham ikke anledning til overvejelser om Centerplan-koncernen. Engagementet havde en rating på 200, og Finans-tilsynet fandt ikke anledning til at foretage en anden rating. Heller ikke indholdet af låne-sagsdokumentet af 13. februar 2007 gav banken anledning til en anden rating. Han tillagde det ikke nogen betydning, hvad ratingen var på de enkelte selskaber i Centerplan-koncer-nen. Han havde alene fokus på koncernratingen. Han ved ikke, hvordan koncernratingen blev foretaget. Den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 vedrørende Centerplan, hvoraf det blandt andet fremgår, at der er et væsentligt likviditetspres og et utilfredsstillende stort overtræk i koncernen, er ikke et billede, han kan genkende fra sin tid i banken. Han var ikke utilfreds med engagementet, der havde en høj rating. Han har ikke drøftet med Vidne 5, at det var svært at få budgetter fra Centerplan.

Engagementet vedrørende O2 var bankens eneste dårlige engagement af betydning. Han kan ikke erindre, om der blev nedskrevet på engagementet i hans tid som direktør, men der var tale om et nedskrivningsengagement. Han kan ikke redegøre for den nærmere sam-menhæng mellem O2-engagementet og Focus Development-engagementet. Det er ikke helt klart for ham, i hvilket omfang O2 og Focus Development er blevet behandlet som én kon-cern, men han var klar over, at der var en sammenhæng. O2 var et ejendomsengagement, men han kan ikke erindre, hvad de enkelte projekter omhandlede. Som det fremgår af den skriftlige bevilling af 21. januar 2005, levede koncernen ikke op til bankens udgangspunkt om, at halvdelen af de udbudte lejligheder skulle være solgt. Der var imidlertid alene tale om et udgangspunkt, og virkeligheden svarede ikke altid hertil. Man var i januar 2005 klar over, at der var tale om et dårligt engagement, der var i en reparationsfase. Bank 1 har ham bekendt aldrig lånt penge ud på den måde, som Person 51 omtaler i artiklen i Berlingske Tidende den 3. august 2008. Han er ikke klar over, om opregningen af Focus

/ - 31 -

Development-koncernen som et svagt engagement i Finanstilsynets undersøgelse fra marts 2005 også omfatter O2. Under alle omstændigheder må han gå ud fra, at Finanstilsynet har fået alle de oplysninger, man har bedt om.

Udlejningsejendomme værdiansættes anderledes end projektejendomme. Det skyldes, at der er løbende indtægter på en udlejningsejendom. Hertil kommer, at nogle projekter kun-ne bestå i en kombination af projektejendomme og udlejningsejendomme, hvilket også kan have betydning ved vurderingen af, hvilken afkastgrad der må forventes. Han er dog ikke den nærmeste til at svare på spørgsmål om værdiansættelsen af udlejningsejendomme. Det anførte i bankens brev af 29. juni 2005 til Finanstilsynet er formentlig udtryk for helt normale betragtninger. Selvom han ikke kan stå til ansvar for disse generelle betragtninger, lyder det ikke helt forkert at holde nettohuslejen op mod den samlede gæld i ejendommen, således som det er sket i stresstesten. Han har ingen konkret erindring om bankens enga-gement i forhold til Nestor Invest A/S og Vidne 10, herunder om der var tale om et udlejningsengagement. Han ved ikke, hvem der introducerede Vidne 10 i banken, eller hvor længe han havde været kunde i banken. Han ved heller ikke, om der blev gjort noget særligt for at overvåge Vidne 10 i lyset af stresstesten. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at en sådan stresstest jo viser et yderpunkt.

Vidne 10 havde i banken en kreditramme på 643 mio. kr., som denne kunne operere inden for. Han beskæftigede sig ikke med de nærmere vilkår for udnyttelsen af den bevillingsmæssige ramme. Det var et anliggende, der hørte under kreditkontoret. Vilkårene for udnyttelse af rammen fremgår ikke af bevillingen, og han har heller ingen erindring om det nærmere indhold heraf. Han har aldrig mødt Vidne 10, og der var heller ikke tale om et engagement, som han var særligt involveret i. Han var ikke involveret i eller forudgående orienteret om Vidne 10's køb af ak-tier i Bank 1. Generelt var kunderne på ejendomsinvesteringsområdet ret spekula-tivt orienteret. Han kan ikke huske, om der i forbindelse med Vidne 10's køb af aktier i december 2006 var en stop loss-klausul, og om lånet på 125 mio. kr. skulle godkendes af bestyrelsen. Det indgik i vurderingen af Vidne 10's enga-gement i Bank 1, at han havde stillet selvskyldnerkaution, men banken var også interesseret i, at han havde et personligt engagement i investeringerne.

/ - 32 -

Han har aldrig mødt Person 53. Han havde imidlertid fået at vide, at han var en dynamisk forretningsmand. Stones havde en god rating og blev anset for en god kunde. Han lagde betydelig vægt på den samlede koncernrating, og det var således ikke afgørende, om der var enkeltengagementer med en dårlig rating i det samlede engagement.

Han har ingen erindring om den konkrete lånesag i forbindelse med bankens lånesagsdo- kument af 4. januar 2007 vedrørende Stones og kan således ikke svare på, om der var en stop loss-klausul. Bank 1 ville gerne have solgt sine aktier og udbød dem derfor til de kunder, som man kendte i forvejen. Der var i den forbindelse en klausul om, at aktierne ikke måtte sælges før den 1. april 2008. Han mener, at det skyldes, at der blev ydet en eller anden form for rabat ved købet. Han har imidlertid ikke siddet med i forhandlingerne eller udstukket retningslinjerne herfor. Han erindrer ikke noget om den udvidelse af engage-mentet med Stones, der skete samtidig med købet af aktier i Bank 1.

Den skriftlige bevilling af 1. februar 2007 vedrørende Stones Invest A/S blev meddelt som en presserende bevilling. Der var tale om en betydelig sikkerhedsstillelse i forbindelse med udvidelsen af engagementet. Han erindrer ikke, om bevillingen blev særligt drøftet i besty- relsen. Han har heller ingen erindring om en drøftelse i bestyrelsen af, at Stones generelt havde problemer med at få afsluttet projekterne.

Han har ingen erindring om engagementet med Møllegården. Det var en grundholdning i banken, at man meget gerne så, at kunden også var aktionær i banken og dermed en del af lokalsamfundet. Når den skriftlige bevilling af 1. september 2006 blev meddelt som presse- rende, skyldes det nok, at man måtte handle, når handlen var dér.

De overtræk, der var i engagementet vedrørende Person 44, var generelt små. Det var en del af den samlede vurdering af et kundeengagement at kende kundens private for-mueforhold, herunder private kautioner. Et andet og vigtigt parameter var imidlertid også en vurdering af kundens personlige engagement og risiko samt evne til at drive forretning. Det var vigtigt at fastholde over for kunden, at der var en fælles interesse med banken i, at engagementet udviklede sig positivt. Når Person 44 i en overtræksliste var angivet med rating E, skyldtes det, at der ikke var fremlagt regnskaber. Det er en dårlig personlig rating, men det var ikke det, han lagde vægt på. Person 44 var i hans øjne ikke et nødlidende engagement.

/ - 33 -

Det billede af ratinger i forhold til ejendomsfinansiering, der kommer til udtryk i branche- analysen fra maj 2007, svarer ikke til det billede, der forelå, da han forlod banken. Han har ikke noget kendskab til baggrunden for den opgørelse, der er foretaget i brancheanalysen. Han er ikke bekendt med, at Team Erhverv har haft vanskeligt ved at foretage koncernra- tings.

Adspurgt af sagsøgerens advokater har Sagsøgte 1 den 3. maj 2016 forklaret blandt andet, at han ikke kan huske Sagsøgte 2's notat af 20. juli 2006 om vækst contra fremskaffelse af likviditet og soliditet. Som leder i en bank indgår det imidlertid i den løbende proces at fokusere på likviditet og soliditet – det er ”business as usual” . Når man ydermere ekspanderer på udlånssiden, er der altid en risiko for, at solvens og likviditet kan blive en knap faktor. Han erindrer heller ikke den i notatet omtalte udmelding fra Ny-kredit om, at banken burde ”bremse op for vækstfilosofien” . Efter sommerferien 2006 fort-satte banken i øvrigt den planlagte kurs.

Han erindrer ikke drøftelserne på lederrådsmøderne den 25. juli og 3. august 2006. Han opfatter ikke udsagnet om, at der var trukket godt op på de commitede lines som om, at banken havde en anstrengt likviditet. Spørgsmålet om likviditet og salg og marketing var faste, ordinære punkter på lederrådsmøderne.

Han har ikke set notatet af 25. januar 2005 fra Person 9 til Person 12 om blandt andet Ernst & Youngs viden om bankdrift. Det er imidlertid korrekt, at hjælpen fra Ernst & Young ikke var særlig stor. Problemerne førte jo også til, at Ernst & Young blev udskiftet som bankens eksterne revisor, selvom banken havde anvendt Ernst & Young i mange år. Han havde ikke indflydelse på, hvem der blev valgt som revisorer. Det var et bestyrelsesanliggende.

Revisionsprotokollerne blev sendt til bestyrelsen og dermed også til ham. Han undrede sig ikke over, at han ikke modtog revisionsprotokoller fra Intern Revision i 2006. Det var ikke unormalt, at der kun blev afgivet en enkelt revisionsprotokol om året. Han mener, at det først var i efteråret 2006, at han hørte om intern revisionschef Person 12's sygdom. Der var ingen rapportering til ham om de kvartalsmøder, som Vidne 4 afholdt med Intern Revision. Han erindrer ikke at have modtaget ”management letters” i 2006.

/ - 34 -

Den kritik af Intern Revision, der fremgår af pkt. 3.7. i Ernst & Youngs revisionsprotokol-lat af 21. juli 2006 om den løbende revision af banken, gav ham egentlig ikke anledning til bekymring. Han spurgte heller ikke nærmere ind til kritikken. For ham var det afgørende, at revisionen blev foretaget med det rigtige resultat, og det var en opgave, som i sidste ende måtte løses af ekstern revision. Det endte jo i øvrigt også med, at revisionen fik en påtale.

Team Økonomis § 70-rapportering pr. 31. august 2006 viste en margin på kun 0,60 % i forhold til lovgivningens solvenskrav og førte til, at der i banken blev taget initiativer til styrkelse af solvensen. Det var en ledelsesopgave at sørge for tilstrækkelig solvens, og § 70- rapporteringerne var et arbejdsredskab for ledelsen i den forbindelse.

Han ved ikke med sikkerhed, hvorfor beregningerne af solvensbehovet ved forskellige vækstscenarier udgik af kapitalberedskabsrapporteringen efter oktober 2006, men det kan skyldes, at man nu var så langt henne på året, at det ikke længere gav mening at medtage oplysningerne herom. I kapitalberedskabsrapporteringen pr. 30. november 2006 blev de forventede solvensnøgletal således opgjort på en ny måde. Han forelagde kapitalbered- skabsrapporteringerne på bestyrelsesmøderne. Der var ikke en drøftelse på bestyrelsesmø- derne af det specifikke vækstscenarie på 30 % i forhold til konsekvenserne for solvensen, der jo ville føre til, at solvensen kom under lovens krav. Banken tog imidlertid initiativer til at sikre, at lovens solvenskrav blev opfyldt i form af optagelse af ansvarlig lånekapital og salg af aktier.

Han var uenig i Finanstilsynets krav om at tilbageføre hensættelser på ca. 50 mio. kr. efter indførelsen af de nye regnskabsregler. Han ville gerne beholde et vist råderum i form af reserver.

Banken havde ikke en særlig strategi vedrørende solvensbehovet. Det er muligt, at banken opgjorde sit solvensbehov lavere end andre banker, men man fulgte reglerne. Ham bekendt var der heller ingen uoverensstemmelser med eller kritik fra Finanstilsynet herom. Banken lå jo også inden for sit eget mål om at ligge 1-2 % over lovkravet på 8 %.

Pkt. 8 i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 gav ham ikke anledning til bekymring. Tilsynets rapport blev på alle punkter fulgt op i banken, således som det fremgår af den oversigt, der blev fremlagt på bestyrelsesmødet den 26. maj 2005. Banken tog Finanstilsy-nets rapport til efterretning og forøgede også senere – i efteråret 2006 – solvensen. Man / - 35 -

kan godt være uenig med Finanstilsynet, og på daværende tidspunkt i 2005 valgte banken altså at afvente den videre udvikling. Den redegørelse, som banken afgav i anledning af Finanstilsynets brev af 21. juli 2005 om en redegørelse for bankens solvensbehov, må have været tilfredsstillende for tilsynet. Han mener ikke, at der i bankens ledelse blev foretaget særlige overvejelser i anledning af de breve, som banken modtog fra Finanstilsynet om solvensen. Banken levede jo op til lovens krav. Hvis Finanstilsynet havde ønsket en anden reaktion fra banken, kunne tilsynet have krævet bestemte tiltag iværksat. Sådanne krav blev imidlertid ikke stillet af Finanstilsynet.

Vidne 4 var ikke enig med Finanstilsynet i, at der i 2006 skulle ske en offentlig-gørelse af solvenskravet, således som tilsynet krævede. Det var aldrig sket før, og man kunne have få indtryk af, at banken var blevet spændt for en politisk hest. Banken ønskede ikke en offentliggørelse, da den ville kunne skabe unødvendig og negativ opmærksomhed om banken. I sidste ende bestemte banken sig dog for frivilligt at følge Finanstilsynets øn-ske, men det blev så bestemt, at der samtidig med offentliggørelse af solvensbehovet også skulle offentliggøres en opjustering af årets forventede resultat før skat med ca. 200 mio. kr. Det anså han ikke for unaturligt i lyset af bankens forhold.

Han ved ikke, hvad der ligger i udtrykket ”et passende antal aktier” i pkt. 1.5. i lederråds - mødereferatet af 7. december 2006.

Han havde ingen anfægtelser i forbindelse med aktieoptionsprogrammet og salg af bankens aktier.

Bankens brev af 11. august 2006 var rettet til bankens aktionærer og kunder. Det var for ham at se helt naturligt, at der ikke i brevet blev skrevet noget om risikoen ved at købe ak-tier. I forhold til kunder, der ikke i forvejen var aktionærer, blev der jo i kunderådgivnings-fasen vejledt om konsekvenserne af at købe aktier. Det var i øvrigt bankens opfattelse, at der ikke var en risiko ved at købe aktier i banken. Han har ingen erindring om drøftelserne i banken forud for udsendelsen af brevet. Der var i øvrigt tale om samme type brev, som banken regelmæssigt havde udsendt til kunder og aktionærer gennem en længere årrække.

Han har ingen erindring om den kritik, som banken modtog fra Finanstilsynet i efteråret 1995.

/ - 36 -

Bankens brev af 24. november 2006 til Finanstilsynet er formentlig afsendt i umiddelbar forlængelse af bestyrelsesmødet. Han har dog ingen konkret erindring herom. Bankens brev af 14. november 2005 til Finanstilsynet kan være sendt til Finanstilsynet forud for bestyrelsesmødet. Udgangspunktet var imidlertid, at al kommunikation med Finanstilsynet foregik på direktions- og bestyrelsesniveau. Hvis der var tale om et vigtigt emne, ville et brev således ikke blive sendt til Finanstilsynet, før bestyrelsen havde set og forholdt sig til brevet. Breve om mere rutineprægede spørgsmål kunne dog forelægges efterfølgende for bestyrelsen.

Han kan ikke huske at have drøftet Finanstilsynets brev af 3. januar 2007 med hverken intern eller ekstern revision. Ud over det årlige møde i forbindelse med årsregnskabet hav-de han ikke kontakt med revisionen. Han erindrer ikke at have deltaget i et møde med Fi-nanstilsynet den 17. november 2006, således som det fremgår af brevet til Finanstilsynet. Der er nok tale om en skrivefejl, og det har formentlig været Sagsøgte 2, der har deltaget i mødet.

Han ved ikke, hvorfor det opgjorte solvensbehov ikke er medtaget i årsregnskabet 2006. Det var imidlertid ikke et lovkrav.

Hans vurdering af konkurrencesituationen i 2005 var, at banken klarede sig godt. Han er- indrer ikke de konkrete drøftelser på bestyrelsesseminaret i 2005. Aftalerne med kunderne blev indgået ud fra den eksisterende konkurrencesituation, og banken bestræbte sig på at være bedre end andre banker blandt ved at etablere korte beslutningsveje, der skabte flek-sibilitet og nærhed i kundeforholdet. Banken havde dygtige og specialiserede medarbej-dere, der havde evnen til at vurdere engagementerne og derfor turde gå skridtet videre net-op på grund af deres dygtighed. Der var navnlig dygtige medarbejdere i Team Erhverv. Chefen for Team Erhverv, Person 6, var en dygtig leder, der havde et godt forhold til kunderne. Person 6's umiddelbare chef var Sagsøgte 3. Han havde indtryk af, at de ikke havde så godt et forhold til hinanden. Han har aldrig instrueret

/ - 37 -

Sagsøgte 3 om, hvordan han skulle forholde sig i forhold til Person 6, således som det er beskrevet i bogen ”Titel 1” .

Bankens funding blev drøftet på bestyrelsesseminaret i 2005. Det er en klar ledelsesopgave at sørge for tilstrækkelig funding, og det var også det, der førte til, at banken tog kontakt til Moody’s. Bankens hidtidige kanaler var ved at være brugt op. Banken ønskede ikke at dæmpe sin udlånsvækst og måtte derfor i stedet se på nye muligheder for funding.

Det var en del af bankens generelle kreditpolitik, at der skulle være en stor spredning af risici. En skæv spredning kan afbødes ved i stedet at fokusere på styrkede sikkerheder, så-ledes som man også gjorde i Bank 1 i forhold til ejendomssektoren. Han mener, at Bank 1 havde den rette spredning af sine risici.

Oprindelig var den fineste position i en bank at være ”kreditmand” , og det var i den med - arbejdergruppe, at direktører blev rekrutteret. Det var imidlertid ikke et relevant synspunkt set fra hans stol. Han havde en mere salgsorienteret og kundeorienteret profil, således som det også fremgår af det interview, der blev lagt på bankens intranet i forbindelse med hans fratræden.

Han er helt uenig i den kritik af den tidligere ledelse, som fremgår af Bank 1's fondsbørsmeddelelse af 14. august 2008 om en redegørelse for selskabets aktuelle situa-tion, ligesom han heller ikke er enig i den kritik, som Sagsøgte 12 i pressen har fremsat af den tidligere ledelse.

Adspurgt på ny af advokat Arvid Andersen har Sagsøgte 1 forklaret blandt an-det, at han ikke ved, om brevet af 11. august 2005 er udtryk for bankens opfølgende svar til Finanstilsynet på tilsynets rapport af 21. april 2005. Banken var imidlertid over et par år i en løbende proces med Finanstilsynet om solvensbehovet. Han ved ikke, hvordan Bank 1's solvenstal placerede banken i forhold til andre banker. Det anførte i Finanstilsynets brev af 3. januar 2007 om, at der skulle afsættes en buffer på 1,2 mia. kr., var indregnet i bankens opgjorte solvensbehov. Hans notat af 24. maj 2005 blev drøftet i bankens besty-relse. Notatet var udarbejdet som led i bankens løbende overvejelser om det fremadrettede solvensbehov.

/ - 38 -

Adspurgt af advokat Mogens Gaarden har Sagsøgte 1 blandt andet forklaret, at der betales en højere rente for et overtræk, der ikke er aftalt, end for et bevilget overtræk. Rentetillægget for et selvbestaltet overtræk lå nok på omkring 6 %. Medmindre der var tale om et svagt engagement, gav et overtræk ikke anledning til bekymring.

Sagsøgte 3 har den 3. maj 2016 forklaret blandt andet, at han er uddannet som bankassistent i Bank 19 i By 13 i 1983. I årene derefter og frem til sin ansættelse i Bank 1 i 2004 var han ansat i Bank 19, herunder i udlandet, navnlig Tyskland, Luxembourg og senest i England, hvor han var vicekreditchef. Hen ad vejen har han sup-pleret bankuddannelsen med relevant efteruddannelse. Ansættelsen i Bank 1 kom i stand via en kontakt til Sagsøgte 2. Han blev opfordret til at søge en stilling i Bank 1 og tiltrådte som underdirektør med ansvar for erhverv og kreditgivning om-kring maj-juni 2004. Han havde på det tidspunkt været i udlandet i 10 år, og hans indtryk var, at det gik forrygende i den danske bankverden. Han var fysisk placeret med eget kon-tor i Team Erhverv, hvor der var 25 ansatte, og hvor blandt andre også Person 6 havde kontor. Direktionen var placeret i lokaler bag en glasdør ovenfor. Bestyrelseslokalerne lå i forlængelse af direktionslokalerne.

De andre underdirektører var Person 10 med ansvar for udvikling og marketing og Person 9, der senere blev afløst af Vidne 4, med ansvar for admini-stration. Han refererede i starten direkte til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 bortset fra tiden omkring Sagsøgte 1's fratræden, hvor han refererede til Sagsøgte 2. Derefter refererede han til Sagsøgte 12 og senere igen til Sagsøgte 2. Han deltog ikke i bankens daglige drift eller organisering, og han var ikke involveret i strategi og målsætning. Han går ud fra, at direktionen tog sig af disse forhold. Han havde en funktionærrolle. Han var heller ikke indberettet som direktør til hverken Fi-nanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hans arbejde bestod navnlig i at stå for kreditsagerne og for erfaringsudveksling omkring udvikling af produkter, og hvad der bevægede sig i markedet. Hans samarbejde med Sagsøgte 2 handlede mest om funding, og han var af og til med på besøg hos banker i London og Luxembourg. Person 6, Vidne 5 og Vidne 3 refererede til ham. I praksis foregik det ved, at han holdt daglige småmøder med Vidne 5. Samarbejdet med Person 6 foregik ved, at Person 6 orienterede ham på ugentlige morgenmøder. Person 6 var meget selvstændig i lighed med Vidne 3, der var

/ - 39 -

bankens chefjurist og fungerede i en form for stabsfunktion. Han har sammen med Person 6 og Vidne 3 været med til efter forelæggelse for direktionen at bortvise en medarbejder på grund af illoyal optræden, men ellers havde han ikke kompetence til at af-skedige medarbejdere. Han var i et vist omfang med til at ansætte medarbejdere i Team Kredit, mens Person 6 selv stod for at ansætte medarbejdere i Team Erhverv. Han del-tog også efter Sagsøgte 12s ønske i ansættelsen af den nye kreditchef Vidne 15 i april 2008.

Han deltog som inviteret i bestyrelsesseminaret i november 2005, hvor han også holdt op-læg. Der var derudover tale om et socialt arrangement, hvor bestyrelsen fik mulighed for at møde mellemlederne.

Han var ikke klar over, at der den 14. marts 2007 skete indberetning i medfør af den da- gældende bestemmelse i værdipapirhandelslovens § 28 a, og han har i hvert fald ikke lagt vægt på det. Det er endvidere helt naturligt, at han ikke optræder på oversigter over besty- relsens og direktionens aktiebeholdninger, eftersom han ikke var med i hverken bestyrelsen eller direktionen. I forhold til bestyrelsesmødet den 24. april 2008 var han ikke klar over, at Sagsøgte 12 ændrede bankens hidtidige praksis for indberetning i henhold til værdipapirhandelslovens § 28 a. Han anså sig selv for ledende medarbejder som vist i or- ganisationsdiagrammet i årsrapporten for 2007.

/ - 40 -

Sagsøgte 2, fordi han var tovholder på bankens daglige drift. I forretningsordenen for 2008 optræder han ikke længere som lederrådsmedlem, fordi Sagsøgte 12 valgte at lade det udvidede lederråd udgå og i stedet have et fast lederråd bestående af Sagsøgte 12, Sagsøgte 2, Vidne 4, Person 10 og Person 11. Han blev i stedet suppleant for Sagsøgte 2. Han opfattede i hele perioden det faste lederråd som direktionen.

Sammen med Vidne 5 og Vidne 6 udgjorde han det faste kredit-udvalg, mens Sagsøgte 1 kun deltog ved særlige lejligheder. Kreditudvalgets opgave var at tage stilling til og indstille kreditter til bestyrelsen og at fordele kreditbefø-jelser til filialerne. Kreditudvalget behandlede ikke overordnede spørgsmål af strategisk karakter.

Bank 1's strategi var en vækststrategi. Man ville gerne vækste og tjene penge, der hvor man havde kompetencerne, hvilket navnlig var inden for bygge- og anlæg. Der var tale om en opportunistisk tilgang – man tjente penge, hvor man kunne. Han deltog ikke i beslutningen om denne strategi.

Han vil tro, at Sagsøgte 2 holdt oplægget om implementering af salgs- og lederud-dannelsen, der vist blev holdt, fordi man ønskede, at filialcheferne i højere grad skulle stå i spidsen for salget frem for at administrere filialerne. Materialet er rettet mod filialcheferne, og området hørte under Sagsøgte 2.

/ - 41 -

På Sagsøgte 1's foranledning konciperede han sammen med Vidne 5 Bank 1's brev af 14. november 2005 til Finanstilsynet, hvor banken redegjorde for, at væksten, som bekymrede Finanstilsynet, var i overensstemmelse med bankens strategi. Brevet byggede på et første udkast fra Vidne 5, som de havde drøftet, før det blev forelagt Sagsøgte 1, der også gav sine input. Han var til stede på bestyrel-sesmødet den 24. november 2005, hvor redegørelsen til Finanstilsynet om udlånsvæksten var på dagsordenen. Han husker ikke, hvad der blev drøftet i den anledning. Bestyrelsens strategi var som bankens en vækststrategi.

Oplægget om markeds- og konkurrencesituationen på bestyrelsesseminaret i 2005 blev afholdt af Sagsøgte 2. Når det anføres, at der slækkes lidt på sikkerhederne, hænger det formentligt sammen med, at der i filialnettet i forhold til privatkunder og små er-hvervskunder blev slækket lidt på sikkerhederne af hensyn til konkurrencesituationen. Det har ikke været møntet på de store erhvervskunder. Udtrykket med, at det er sjovere at træ-de på speederen end på bremsen, var en salgstale og udtryk for Sagsøgte 2's facon. Efter seminaret var han ikke et øjeblik i tvivl om, at Bank 1 havde en vækststrategi. Hans egen rolle i vækststrategien bestod i at være kvik og imødekommende i håndteringen af erhvervskunderne.

Målsætningen i bankens årsregnskab for 2005 om at øge indtjeningen gennem vækst blev i praksis udmøntet ved, at banken skulle lave gode forretninger, jo flere jo bedre. Der var ingen ændring i strategien for 2006.

Han skrev bankens brev af 6. december 2007 til Finanstilsynet, hvor der redegøres for vækstraten med udgangspunkt i tidligere års breve, som var stort set identiske. Som ud- gangspunkt stod direktionen for korrespondancen med Finanstilsynet. Han har på et enkelt, specifikt punkt, vist vedrørende gruppevise nedskrivninger, varetaget korrespondance med Finanstilsynet, men det lå helt fast, at kun Sagsøgte 1, kunne fastlægge budska-bet til Finanstilsynet.

Han skrev ikke bankens brev af 27. september 2007 til Finanstilsynet, hvor der blev rede-gjort for en betydelig stigning i udlånet. Brevet er underskrevet af Sagsøgte 12, og det ser ud til, at han har skrevet det på baggrund af tidligere års breve. Det kom i hvert fald ikke, da Sagsøgte 12s tiltrådte til udtryk, at han skulle have en anden hold-

/ - 42 -

ning til vækst end bankens hidtidige vækststrategi. I efteråret 2007 ændrede billedet sig lidt, idet de begyndte at mærke, at markederne blev mere træge. Samtidig ønskede Sagsøgte 12, at de overvejede at ændre bankens strategi ved at sænke eksponeringen i ejendomsbranchen fra vist 30 % til 25 % og udvikle andre kompetencer, navnlig på ener-giområdet.

Den ansvarlige for bankens handel med værdipapirer, herunder salg af egne aktier, var Sagsøgte 2 og dermed den øvrige direktion. Han er bekendt med, at banken gerne ville have flere kunder til også at være aktionærer, men han var ikke med til at vedtage denne strategi og ved ikke, hvem der vedtog den. Han deltog i et udvidet lederrådsmøde i august 2006, hvor man drøftede en aktiekampagne. Han husker ikke, hvad der blev drøftet, men det var formentlig spørgsmål om, hvordan kampagnen skulle tilrettelægges. Han var selv kunde i banken og fik derfor også det standardbrev, der blev udsendt til alle kunder om aktiekøb. Han vil tro, at brevet er udarbejdet i marketingsafdelingen. Han var i øvrigt ikke involveret i kampagnen. Det samme gælder kampagnen i 2007. Han vil tro, at det var Person 20, Vidne 4 og Person 23, der deltog i det lederråds-møde, der blev afholdt den 8. marts 2007, hvor man drøftede aktieemission.

Han deltog i et udvidet lederrådsmøde den 7. december 2006, hvor man blandt andet drøf- tede, om de store kunder havde et passende antal aktier. Han var blevet bedt om at under-søge, om de store erhvervskunder havde aktier i banken, og hvis ikke at bede Person 6 om at tilbyde dem aktier. Sagsøgte 2 bad ham vist om dette. Han fik oplyst, at ban-ken godt kunne stille sig til rådighed, hvis der var behov for finansiering af aktiekøb. Han hørte ikke selv mere til det, men han kunne efterfølgende konstatere, at der begyndte at komme kreditbevillinger til aktieinvesteringer til kreditafdelingen.

Han har ikke medvirket til bogen Titel 1. Han ved ikke, om bestyrelsen blev orienteret om det, der i bogen omtales som ”det massive salg af aktier” .

For så vidt angår Bank 1's samarbejde med Glitnir blev han af Sagsøgte 2 bedt om at deltage i et møde med Glitnir om, på hvilke punkter de to banker kunne samar-bejde. Han kunne reelt kun bidrage omkring kreditforhold. Han var ikke med til at beslutte, om der skulle indgås en aftale med Glitnir, og han havde lidt svært ved at se et samarbejde for sig, fordi de to banker drev meget forskellige forretninger. Han fik kopi af korrespon-

/ - 43 -

dancen om aktiesalget til Glitnir og kendte derfor til salget, men han var ikke på anden måde involveret. Det var direktionens område.

Sagsøgte 3 har den 9. maj 2016 forklaret blandt andet, at han som øverste chef for Team Kredit navnlig havde ansvaret for de kreditsager, som skulle behandles i kredit-udvalget og bestyrelsen. Vidne 5 var chef for Team Kredit og Person 6 for Team Erhverv med fem til seks erhvervskundechefer under sig, som hver især havde et antal medarbejdere under sig.

Ved hans tiltræden i 2004 havde Bank 1 ingen kreditpolitik. Han bad derfor på et tidspunkt Vidne 5 om at udarbejde et udkast, som dannede grundlag for den politik, bestyrelsen vedtog. Som anført i kreditpolitikken var det bankens forretningsmodel hurtigt at kunne træffe beslutninger vedrørende kreditansøgninger.

Han deltog ikke i lederrådsmødet den 26. april 2005, men han blev tovholder for opfølg- ningen på kritikpunkterne i Finanstilsynets forudgående rapport. Det var formentlig en opgave, han havde fået af Sagsøgte 1. Som led heri udarbejdede han et over-sigtsskema, som blandt andet var vedlagt materialet til bestyrelsesmødet den 26. maj 2005, hvor alle problemer var opregnet og med angivelse af, hvem der var ansvarlig for det en-kelte punkt. Han brugte skemaet til at holde styr på, at der blev fulgt op på de enkelte punkter. Han fulgte ikke selv op, men forlod sig på de oplysninger han fik fra de enkelte ansvarlige. For eksempel var han ikke selv i stand til at følge op på de juridiske aspekter. Han kunne ikke selv at vurdere, om banken på alle områder tog højde for lovgivningens krav til opgørelse af det individuelle solvensbehov. Denne vurdering foretog Vidne 3. Opfølgningsskemaet blev løbende opdateret.

Han har ikke selv udarbejdet brancheanalysen fra maj 2007, men der var ham, der havde fået ideen til brancheanalyser. Der var tale om en bred analyse om projektfinansiering og anlægsfinansiering af ejendomme. Der var i alt otte til ti af sådanne analyser af forskellige brancher, som han gennemgik for bestyrelsen som et fast punkt efter gennemgangen af kreditsagerne. Han har kun hørt, at bestyrelse og direktion har taget godt imod disse analy- ser.

Det er noget af en overdrivelse, når det i bogen ”Titel 1” er angivet, at han ikke kunne sove om natten af bekymring for bankens store engagementer. Det er rigtigt, at han på et

/ - 44 -

tidspunkt foreslog, at Bank 1 i lighed med for eksempel Bank 22 skulle sænke grænsen for de store engagementer til 10 %. Resultatet blev dog, at Sagsøgte 1 holdt fast i lovgivningens krav på 25 %.

Efter at Sagsøgte 12 var tiltrådt som direktør, ændrede banken fokus og ønskede i stedet at satse på andre brancher end bygge- og anlægsbranchen/ejendomsprojektering, hvilket blandt andet kom til udtryk på et lederrådsmøde i september 2007.

Direktionen havde ansvaret for korrespondancen med Finanstilsynet. Han deltog i korre- spondancen i det omfang, brevene vedrørte hans ansvarsområder. Han er ikke klar over, hvordan man generelt i banken fordelte besvarelsen af Finanstilsynets henvendelser. Når han var inddraget, udarbejdede Team Kredit et udkast, som blev drøftet, før det blev fore-lagt direktionen, som så kunne have ændringer. Han har ikke fået kopi af al korrespondan-ce med Finanstilsynet, kun de dele som vedrørte erhverv og kredit.

Bankens brev af 8. januar 2007 til Moody’s var foranlediget af Finanstilsynets forudgående rapport. Sagsøgte 2, Vidne 4 og han var enige om at videregive Finanstil-synets kritikpunkter til Moody’s, fordi Bank 1 var midt i en ratingproces hos Moo-dy’s. Han ved ikke, hvordan den an førte maksimumgrænse på 600 mio. kr. pr. koncern er kommet ind i brevet, og grænsen er aldrig brugt. Sagsøgte 2 stod i spidsen for pro-jektet med Moody’s, Vidne 4 stod i spidsen for økonomisiden, og han var selv i spidsen for kreditområdet.

D et er ikke korrekt, som omtalt i bogen ”Titel 1” , at han blev brugt i forbindelse med Bank 1's funding i udlandet. Sagsøgte 2 tog ham dog med til nogle møder i udlandet. Han havde intet med bankens fundingstrategi at gøre. Det var formentlig Sagsøgte 2, der tog sig af dette.

Det var mest på papiret, han havde ansvaret for Team Jura, for Vidne 3 arbejdede meget selvstændigt. Formelt refererede Vidne 3 til ham, men reelt refererede han i højere grad til Sagsøgte 1, og Vidne 3 havde flere sager for Sagsøgte 1 end for ham. Vidne 3 sørgede for, at banken overholdt sine juridiske for-pligtelser i forhold til solvens, mens Team Økonomi sørgede for den talmæssige side.

/ - 45 -

Person 20 var filialdirektør og i spidsen for Team Filialer med reference til Sagsøgte 2. Person 20 tog sig navnlig af driften og filialudviklingen.

Vidne 8 var ansvarlig for Team Økonomi, der stod for regnskab og bogholderi. Vidne 8 havde reference til Vidne 4, der nok mest refererede til Sagsøgte 1. Team Økonomi udarbejdede blandt andet kapitalberedskabsrapporter. Han mod-tog kopi af rapporterne, men brugte dem ikke i sit daglige arbejde. Rapporterne var først og fremmest rettet til direktionen og bestyrelsen. Han antager, at tallene deri er trukket fra bankens systemer, og at de er drøftet med Team Kredit. Vidne 8 stod for oplægget af 4. marts 2005 til bestyrelsen om opgørelse af bankens solvensbehov. Han ved ikke med sik-kerhed, hvordan beregningen er lavet.

Person 23 var ansvarlig for Team Investering og Udland med reference til Sagsøgte 2. Teamet tog sig af funding i udlandet og likviditetsstyring. Han ved ikke, om teamet tillige tog sig af aktieudstedelse, med det var som regel teamet, der annoncerede kommende aktieudstedelser i filialerne.

Team Kredit havde Vidne 5 som kreditchef og Vidne 6 som souschef. Herudover var der en række kreditchefer, et sekretariat og to byggesagkyndige. Der var ingen formel opgavefordeling mellem Vidne 5 og ham, og han deltog ikke i Team Kredits håndtering af sager ud over den konkrete sagsbehandling i kreditud-valget. Han var heller ikke involveret, når Team Kredit videregav oplysninger til Team Økonomi eller revisionen. Sådan havde det været i mange år. Han kunne dog altid spørge, hvilket han gjorde, og han fik altid svar.

Han havde svært ved at genkende Finanstilsynets kritik fra 2005 af antallet af presserende sager, der skulle skyldes manglende ressourcer i kreditkontoret. Banken oprustede hele tiden i kreditafdelingen, og man gik fra 10 medarbejdere, da han tiltrådte, til over 20 med-arbejdere til sidst. Han drøftede fra tid til anden ansættelsessituationen med Vidne 5, og han sagde altid, at Vidne 5 skulle have de medarbejdere, som han hav-de brug for.

Han ønskede på et kvartalsmøde med Intern Revision i juni 2007 at få en uddybning af revisionens kritik, fordi han gerne ville have oplyst, hvad kritikken gik ud på. Det viste sig, at Team Kredit ikke altid leverede tallene til tiden i forhold til årsafslutningen. Man blev

/ - 46 -

enige om, at aftalen med revisionen skulle overholdes, hvilket den efter hans opfattelse også blev efterfølgende. Det er en overdrivelse, når det i bogen ”Titel 1” er a nført, at kommentaren i revisionsprotokollatet ramte ham hårdt, men der var travlt i Team Kredit. Man tog løbende medarbejdere ind for at følge op på behovet, og man arbejdede på at leve op til kravene. Man fik de ekstra kræfter, man havde behov for. Som beskrevet i revisions-protokollatet til årsrapporten for 2006 blev der tilført fem nye medarbejdere.

Team Kredits hovedopgave var at behandle kreditsager og bevilge lån i det omfang, man kunne, og ellers indstille til bestyrelsen. Teamet tog sig også af overtræk og nedskrivninger og stod typisk for at udarbejde vejledninger som omtalt i bankens brev af 9. oktober 2006 til Finanstilsynet.

Det ville være naturligt, hvis Team Kredit har udfærdiget den stresstest af 29. juni 2005, som er underskrevet af Vidne 5 og Vidne 6. Man kan sagtens forestille sig udlån til en lavere rente end de anførte 6 %. Det afhang af forholdene.

Det var en sædvanlig opgave for Team Kredit at foretage kreditopfølgning i filialerne. Hver medarbejder i teamet havde ansvaret for en eller flere bestemte filialer, og man til-stræbte at lave opfølgninger en gang pr. år. Normalt lavede man kreditopfølgning i forbin-delse med kredithøringer. Han deltog normalt ikke i disse.

Team Kredit udarbejdede ugentlige samlelister med en oversigt over de sager, der var be- handlet i kreditudvalget i ugens løb. Vidne 6 var vist ansvarlig, men fik bistand af sekretariatet, der bestod af Person 66 og Person 67. Han vil tro, at Vidne 6 har lagt alle sagerne til sekretariatet, der så har tastet oplysningerne ind. Samlelisterne blev gennemgået ugentligt med direktionen. Han stod for at gennemgå listerne.

Team Kredit stod også for at udarbejde bevillingslister. Det var vist Vidne 6, der med bistand fra sekretariatet forestod udarbejdelsen heraf. Han så selv bevillingsli-sterne, når han skulle til bestyrelsesmøder og referere sager. Skriftlige bevillinger indgik også. Team Kredit stod endvidere for at udarbejde efterretningslister med orientering til bestyrelsen om allerede foretagne bevillinger og overtrækslisterne. Kommentarerne til overtræk på overtrækslisterne stammer fra filialnettet. Som det er anført i overtræksindbe-

/ - 47 -

retningen af 24. september 2007, skulle kommentarer være korte og præcise. Han så først overtrækslisterne i forbindelse med bestyrelsesmøder.

Bank 1 havde i 2004 et ratingsystem, som var lidt overset og ikke blev brugt særlig meget. Han oplevede bankens risikostyring i 2004 som enkel og klassisk, hvor man tog stilling fra sag til sag, som man gjorde i banker på det tidspunkt. I forbindelse med indfø-relsen af de nye lovregler fra 2005 satte man i kreditudvalget en udvikling i gang for i hø-jere grad at gøre brug af rating til at klassificere kunder og for at få et overblik over hele porteføljens bonitet. Banken var ligesom andre pengeinstitutter af samme størrelse slet ikke klar til at håndtere lovændringerne, og ingen vidste noget særligt om det nye regelsystem. Der var heller intet elektronisk system til at håndtere de nye regler. Det blev derfor en tung start med manglende forståelse for det nye system i hele branchen.

Han holdt et oplæg på bestyrelsesseminaret i 2005 om kreditscoring af privatkunder ud fra kontoadfærden som et nyt risikostyringsværktøj.

som for eksempel levede af kapitalindkomst, faldt igennem ved en adfærdsklassifikation og derfor fik den dårligste rating. For så vidt angår erhverv havde man et ratingsystem, men han husker ikke, hvor godt det da fungerede. Man begyndte på dette tidspunkt at æn-dre ratingen for erhvervskunder, der blev indført en klasse eller to mere, og klasserne fik andre betegnelser. Man fik med tiden tilstrækkelige historiske data i systemet til at under-støtte ratingen. Det blev en lang og tung proces, men Finanstilsynet og Fondsrådet ville i sidste ende ikke acceptere de gruppevise nedskrivninger, som banken argumenterede for, og banken måtte tilbageføre nedskrivningerne. Ratingsystemet var en fortløbende proces på lederrådsmøder.

Som noget nyt indførte man i 2007 mulighed for at rate projektfinansieringskunder, hvor der ofte ikke var regnskaber, fordi et projekt typisk blev oprettet i et nyt selskab. Et projekt kunne ud fra nærmere angivne parametre maksimalt opnå rating 201, som var udtryk for et stærkt projekt. Efter hans opfattelse fulgte man i banken det system, der angivet i en vej-ledning om rating fra juni 2007.

Ingen havde tid til at tage sig af et projekt om kreditscoring af erhverv. Det krævede, at BEC samlede og puljede data, og ingen af de deltagende banker kunne stille med fornødne ressourcer til projektets gennemførelse.

OIV-markeringer blev indført med de nye regnskabsregler fra 2005. Bank 1 havde ikke de nødvendige it-systemer til at håndtere OIV, som baseres på systemmæssige regi-streringer. BEC udviklede systemet til registrering, der blev testet i bankerne undervejs og under stort tidspres, så fejlene viste sig løbende. I starten kom der OIV-markeringer, hvor der ikke skulle være markeringer. Team Kredit slettede dem så efter en manuel behandling, hvis det var nødvendigt. Systemet kom aldrig helt op at køre i hans tid i banken. OIV-systemet hørte under Team Kredit, hvor markeringerne altid var underlagt en manuel prø-velse. Han fik ikke rapporter om OIV-markeringer.

/ - 49 -

Oplysninger om kunder med svaghedstegn blev også systemgenereret. En kunde med svaghedstegn er karakteriseret ved at vandre, typisk nedad i ratingklasserne. Registreringen var i starten lige så usikker som OIV-markeringer, og der måtte lige som ved disse foreta-ges en manuel vurdering i Team Kredit. Han modtog ikke oversigter over sådanne forhold. Hvis et engagement fik en OIV-markering, skulle sagsbehandleren vurdere, om der var et nedskrivningsbehov på baggrund af engagementets værdi ud fra de underliggende sikker- heder. Oversteg udlånet sikkerhederne, skulle der nedskrives. Systemet genererede beta- lingsrækkerne, mens der var manuel sagsbehandling på selve vurderingen. Det havnede ikke på hans bord.

Individuelle nedskrivninger blev først drøftet i Team Kredit og efterfølgende godkendt af direktion og bestyrelse. Han var med i kreditudvalgets arbejde med at udarbejde indstilling om den beløbsmæssige nedskrivning, som blev indstillet til direktionen, der i sidste ende afgjorde størrelsen.

Perioden fra 2005 til 2008 var i forhold til OIV præget af, at det var en utroligt tung proces at få implementeret hele det nye regime. Nærmest hele branchen var ramt, hvilket fortsat gør sig gældende i dag.

Lige før han kom, fusionerede man Erhverv med Byg og Anlæg med Person 6 i spidsen. Selv deltog han ikke i opgaver i Team Erhverv eller den kreditsagsbehandling, der foregik i teamet, men han har deltaget i kundebesøg. Han har ikke personligt kendskab til nogen af

/ - 50 -

de personer, der optræder i de ti mest tabsgivende engagementer udover, at han har mødt nogle af dem ved særlige lejligheder i banken. Ved sin tiltræden i banken var hans første opgave at sætte sig ind i bankens opbygning mv. Det lå ikke i kortene, at han skulle lave om på organisationen, blandt andet sagde Sagsøgte 1 på et tidspunkt, at han godt kendte Person 6's spaghetti-organisation, som han kaldte den, men den skulle Sagsøgte 3 ikke lave om på.

Han ved ikke, om Person 6 og Sagsøgte 1 drøftede sager, men de to havde jo gennem mange års samarbejde fået stor fortrolighed. Person 6 kom i hvert fald ikke til Sagsøgte 3 med eventuelle bekymringer, og han refererede ikke sager for Sagsøgte 3. De to havde i stedet ugentlige morgenmøder, hvor de drøftede tingene. Efter Sagsøgte 1's pensionering begyndte han at se Person 6 hyppigere. Som overordnet leder for erhvervsområdet havde han en god dialog med Person 6. Han kun-ne deltage i kundemøder, hvilket han sjældent benyttede sig af i hovedkontoret, men lidt oftere i filialerne.

Efter udbetaling af gratialer i december 2006 var det tanken at lægge låg på udbetalinger-ne. I Team Erhverv stod Person 6 for at indstille udbetalingerne. Op til årsskiftet 2006-2007 havde Person 6 modtaget et gratiale på 750.000 kr., hvilket var omkring samme niveau som Person 6's årsløn. Det betød, at Person 6 samlet fik mere i løn, end han selv gjorde.

Vidne 5's e-mail af 10. august 2007 til alle chefer og souschefer var absolut al-vorligt ment, selvom den er skrevet lidt humoristisk. Så vidt han husker, var baggrunden Person 51-sagen, der var utroligt dårligt styret. Team Kredit havde gennemgået enga-gementet og fundet regninger, som ikke hørte hjemme i et byggeregnskab, og man ville sende det signal, at dette var totalt uacceptabelt. Person 51-engagementet lå i Team Er-hverv. Han har helt sikkert haft en personlig samtale med Person 6 i anledning af sagen, og Person 6 har erklæret sig enig med ham.

Han udarbejdede oplægget af 15. maj 2008 til restrukturering af Team Erhverv, efter at man fra efteråret 2007 og frem til årsskiftet havde forsøgt at indføre en ny strategi for at reducere udlåningen til ejendomsmarkedet og i stedet satse på andre områder. Restrukture-ringen var et naturligt led heri. Sagsøgte 12 var indstillet på denne restrukture-ring af Team Erhverv.

/ - 51 -

Han modtog Intern Revisions rapport af 9. juli 2007, idet han modtog revisionsrapporter, der omhandlede hans område. Efter hans opfattelse fungerede bonitetsvurderingen tilfreds- stillende. Han mente, at overtræk skulle undersøges, og årsagen skulle findes, uanset at overtræk i situationen kan være naturlige. Da han modtog Intern Revisions rapport om ubevilgede overtræk, gik han straks til Sagsøgte 12, fordi det var så alvorligt. De var enige om at orientere bestyrelsen, og han reagerede prompte i forhold til organisatio-nen. Han var meget opmærksom på at overholde forretningsgangen for bevilling af udlån. Dette var første gang, han blev opmærksom på, at forretningsordenen for bevilling af udlån ikke var overholdt. Person 6 blev ansvarlig for opfølgning på kritikken, fordi han havde det overordnede ansvar for, at forretningsgangene blev overholdt.

Han er selv ikke helt klar over, hvad en månedsrapport er, og han var ikke involveret i så- danne. Han deltog ikke i de såkaldte morgenmøder mellem Person 6 og hans medarbej-dere. Han deltog sjældent i de udvidede gruppeledermøder, som Person 6 holdt med medarbejderne i Team Erhverv.

Kredithøringer foregik ved, at Team Kredit indkaldte kreditchefen og souschefen til et mø-de, hvor også Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Person 20, Sagsøgte 3, Vidne 5 samt den pågældende sagsbehandler deltog. Man drøftede så alt vedrørende det enkelte team, herunder de største kunder, hele kreditsituationen, kre-ditopfølgning, osv. Der blev taget referat af sådanne møder, vist af sagsbehandleren i Team Kredit. Team Kredit lavede en plan for disse høringer. Man afholdt som regel en høring årligt med hvert team. Under høringerne førte Sagsøgte 1 ordet og spurgte blandt andet til, hvordan det gik, om der var gang i salget, og hvordan det gik med de store kunder. Han gav også typisk en afsluttende melding om, at man ikke kunne have indlåns- overskud, og at der skulle sælges noget mere. Man havde helt klart overblik over den en-kelte filial efter en høring. Omkring 2008 fik disse høringer mere fokus på kreditsiden, fordi markedet havde ændret sig. Tonen blev skærpet, og man skulle fokusere på at reduce-re ejendomsengagementerne.

De daglige møder i kreditudvalget blev afholdt på hans kontor. Kreditudvalgets primære funktion var at indstille og bevilge kreditter, og derudover kunne udvalget blandt andet indstille ændringer i kreditpolitikken. Det sidste fyldte ikke meget. Uddelegering af bevil-

/ - 52 -

lingsbeføjelser foregik ved, at filialchefen indstillede, hvem der skulle have beføjelser, og kreditchef Vidne 5 tildelte så beføjelserne.

Team Kredit lavede strukturen i beføjelserne til de enkelte medarbejdere efter indstilling fra filialdirektøren. Det var filialdirektørens ansvar, at beføjelser blev administreret kor-rekt. Bevillingsbeføjelser blev underskrevet af en overordnet afhængig af, hvem bevillin-gen var til. Hans egen bevillingsbeføjelse er underskrevet af Sagsøgte 1. Han brugte meget sjældent sin egen bevillingsbeføjelse, idet de sager, han behandlede i kredit-udvalget, var på langt højere beløb. Han husker ikke, at han har brugt sin egen bevilling.

Der blev ikke udarbejdet en ny kreditpolitik efter 2004-05, da ingen efterspurgte ændrin-ger. Der skete heller ingen ændring af kreditpolitikken, da Sagsøgte 12 tiltrådte som bankdirektør.

Kreditudvalget var oprindelig beslutningsdygtigt, når han, et kreditudvalgsmedlem eller et direktionsmedlem var til stede. På et tidspunkt ændrede man på foranledning af Finanstil- synet dette, så der skulle være to medlemmer til stede. Han fik normalt det materiale, som han skulle tage stilling til i kreditudvalget, dagen før. Han beskæftigede sig dagligt med kreditudvalgsbevillinger. Materialet bestod altid af den skriftlige bevilling, og hvis der var et koncernskema, fik man det med. De skriftlige bevillinger indeholdt oplysning om det ansøgte lånebeløb og udgjorde en beskrivelse af kunden. Den kundeansvarlige i filialen havde typisk udarbejdet en indstilling, der gik til teamlederen, hvorefter den gik til Team Kredit. Sagsbehandleren i Team Kredit færdigbehandlede ansøgningen. Hvis Vidne 6 eller Vidne 5 havde beføjelser til at bevilge, gjorde de det, og ellers gik ansøgningen i kreditudvalget.

Oplysningerne om låntager stammede fra den kundeansvarlige, der havde dialogen med kunden. Team Kredit kunne godt foretage en selvstændig prøvelse af oplysningerne. Selve kreditvurderingen blev i første omgang foretaget i filialen og derefter i Team Kredit. Hvis

/ - 53 -

andre banker deltog i finansieringen, ville det fremgå af indstillingen. I langt de fleste til-fælde var der anden finansiering inddraget, for eksempel i form af realkredit. Dette var som regel tegn på, at andre havde foretaget en vurdering og fundet tingene i orden. Budgetterne i de skriftlige indstillinger kom fra kunden. Budgetter betød meget, og man kunne ikke præsentere en byggesag uden budget. Salgsbudgettet var det centrale ved udviklingsprojek-ter, mens likviditetsbudgettet var afgørende ved andre projekter. Kreditudvalget regnede ikke selv på tallene, men forlod sig på Team Kredits vurderinger og beregninger.

Bank 1 havde først en og senere to byggesagkyndige ansat. Kreditudvalget kunne indkalde disse, men som udgangspunkt deltog de ikke i kreditudvalgsmøder. De var ansat i Team Kredit, og deres fagkundskab kom til udtryk for eksempel i vurderinger af byggepri-ser. De var også ude at besigtige byggerierne, for eksempel når der skulle betales en rate under kreditrammen.

Den oplyste afkastgrad havde helt klart betydning for bankens kreditvurdering af et pro-jekt. Ved finansiering af udviklingsprojekter lagde man vægt på det af kunden forventede slutafkast, som blev sammenholdt med sandsynligheden for, at man rent faktisk kunne op-nå dette. Man opererede ikke med en fast afkastgrad, men vurderede fra sag til sag, om et afkast var fornuftigt. En ren udlejningsejendom kan godt have et udviklingspotentiale i sig selv, for eksempel ved udskiftning af lejere. En udviklingsejendom skulle kunne bære sig selv, når den stod færdig. Jo tættere man kom hovedstaden, jo lavere afkastgrad ville man acceptere. Kreditudvalget tog ikke selvstændigt stilling til værdiansættelsen af sikkerheder, når Team Kredit havde vurderet dette.

Sikkerhedsmæssigt anså man finanskonstruktioner som lige så sikre som pant. I en klassisk finanskonstruktion kunne man via transporter og pantsætningsforbud let skifte låntager ud med banken. I en overdragelsessituation kunne man endvidere nøjes med at overdrage an- parterne og derved undgå omkostninger ved at overdrage selve ejendommen. Når banken indgik i en finanskonstruktion, var det forudsat, at man fik de tilhørende dokumenter til godkendelse.

En kaution kan både bruges som garanti for kreditten og til at styre den ansvarlige for pro- jektet med. Det kunne derfor være relevant at få kaution, selvom kautionisten ikke var økonomisk stærk. Det havde betydning, at kautionisten ”havde hånden på kogepladen” .

/ - 54 -

Økonomiske oplysninger i regnskaber betød bestemt noget for kreditvurderingen, men ved projektfinansiering var det først og fremmest projektets karakter, der havde betydning frem for regnskaberne. Man behandlede kreditsager i Bank 1 stort set på samme måde som i Bank 19. I Bank 1 fik bestyrelsen dog det samme materiale, som havde foreligget for kreditudvalget, mens materialet i Bank 19, så vidt han ved, blev kogt væsentligt ned, før det blev forelagt bestyrelsen. Han mener bestemt, at kreditbevillingerne i Bank 1 var gode og gennemarbejdede.

Kreditudvalget havde ikke overtrækslister, når man behandlede sager. Hvis det var rele-vant, ville Vidne 5 eller Vidne 6 give mundtlige oplysninger om relevante overtræk. Sådanne oplysninger ville under alle omstændigheder dukke op senest til det efterfølgende bestyrelsesmøde.

Kreditudvalget modtog ikke kapitalberedskabsrapporteringerne. Man brugte heller ikke systemet til behandling af bevillingsansøgninger. Møderne startede ved 10-tiden og varede som regel en times tid. Det var sjældent, at der ikke var enighed, og han har ikke oplevet andet end enstemmighed i selve beslutningerne. I sidste ende havde han dog det sidste ord, idet han var underdirektør, men det var utænkeligt, at han skulle stemme for en bevilling, som Vidne 5 og Vidne 6 ikke var enige i. Han går ud fra, at de skriftlige bevillinger, der kom til bestyrelsen, var de samme som dem, der var behandlet i kreditudvalget, idet originalbevillingen blev stemplet med kreditudvalgets mærke.

Kreditudvalgets bevillingsbeføjelse var den samme som direktionens og bestod af en ræk-ke forskellige maksima afhængigt af branchen. Forskellen mellem anlægs- og projektfi- nansiering i kreditinstruksen fra begyndelsen af 2007 skyldes, at der er tale om to forskel-lige typer projekter. Revisionen havde til opgave at påse, at kreditinstruksen blev over-holdt.

Ændringen af bestyrelsens kreditinstruks til direktionen i 2006 skyldtes, at direktionens bevillingsmyndighed indtil da ikke var stor nok til den forretning, banken drev. Udover at beløbsgrænser blev forhøjet, foreslog man en branchedifferentiering, så bestyrelsen kunne få kreditbevillinger fra et bredt udvalg af alle brancher forelagt. Hvis kreditudvalget ikke havde bevillingsbeføjelse, brugte man enten bestemmelsen om presserende sager eller ind-stillede til bestyrelsen, hvis der ikke var tale om en hastesag.

/ - 55 -

En hastesag blev defineret meget bredt, men typisk var det en hastesag, hvis kunden havde en ejendom på hånden. Det var ikke ham, der satte rammerne for anvendelse af bestem-melsen om presserende sager, og bestemmelsen havde formentlig været anvendt sådan i mange år. Bestyrelsen blev altid orienteret om presserende bevillinger og begrundelsen herfor. Definitionen på, hvornår der var tale om en presserende sag, var uændret indtil an-det halvår 2007, hvor den nye direktion tiltrådte. Kreditudvalget arbejdede indtil da videre som hidtil.

Han modtog kopi af Finanstilsynets rapport fra 2005, hvor man gav risikooplysning om omfanget af bankens brug af presserende bevillinger i forhold til sammenlignelige banker. Dette satte gang i processen om ændring af bevillingsstrukturen. Bestyrelsen var enig i denne ændring. De presserende bevillinger var et kritikpunkt i Finanstilsynets rapport fra januar 2007, og banken ændrede herefter sin bevillingsstruktur med det klare formål at nedbringe antallet af presserende bevillinger. Endvidere indførte man brancheanalyser og ændrede bevillingsgrænserne. Da man i 2005 drøftede de presserende bevillinger i besty-relsen, havde der været enighed om, at man ikke skulle ændre noget. Han husker ikke, om der også var drøftelser i 2007.

Han var vist nok til stede på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen underskrev Finanstilsy-nets brev af 3. januar 2007. Efter Finanstilsynets besøg i februar 2007 blev der udstedt et påbud om at ændre brugen af presserende bevillinger. Dette fulgte banken.

Han modtog Intern Revisions rapport 26/2007, hvor det blev påpeget, at der lå bevillinger i teamene, der ikke havde været gennem kreditudvalget. Dette var alvorligt, og han gik der-for til Sagsøgte 12, og de aftalte, at dette skulle forelægges bestyrelsen, og at tingene skulle bringes på plads. Vidne 3 var ansvarlig for at få brugen af presserende bevillinger yderligere reduceret. Man havde ellers fået reduceret brugen en del efter Fi-nanstilsynets kritik, men den var alligevel i nogen grad fortsat. Sagsøgte 12 be-sluttede herefter, at brugen af presserende bevillinger skulle ophøre.

/ - 56 -

Han er næsten sikker på, at han har skrevet bankens brev fra marts 2008 til Finanstilsynet i samarbejde med Team Kredit og Sagsøgte 12. Ordlyden af kreditinstruksen blev ikke ændret som følge heraf, men forståelsen blev presset meget. Først på dette tidspunkt ophørte de presserende bevillinger reelt.

Der var i sommeren 2008 flere møder i banken om forsøgene på at sælge banken eller dele af den. Han er enig i den kritik, som Vidne 15 i et interview af 10. august 2008 udtal-te om Person 6, som da var hjemsendt. Team Erhverv havde da flere sager, som der ikke var taget hånd om. Fra revisionsrapporten herom forelå, arbejdede man fremadrettet på at forbedre forholdene. Han har aldrig oplevet, at bestyrelsen, Sagsøgte 1 eller Sagsøgte 12 har kritiseret, at en bevilling er givet som presserende, for så-dan var den tidligere måde at arbejde på. Bestyrelsen var tilfreds med den måde, tingene blev grebet an på.

Formålet med kreditudvalgets ugentlige møde med direktøren var at orientere direktøren om kreditudvalgets arbejde i den forgangne uge. Direktøren modtog op til disse møder det samme materiale, som han selv havde modtaget forud for kreditudvalgsmøderne. Det ske-te, at direktøren havde kommentarer under disse møder. Som afslutning påtegnede direktø-ren og han de samlelister, der var udfærdiget til de enkelte møder. Efter hans opfattelse har bestyrelsen godkendt alle de sager, som kreditudvalget behandlede.

Sagsøgte 1 deltog i kreditudvalgsmøder, når kreditudvalget mente, at der var særlige omstændigheder, som Sagsøgte 1 skulle tage stilling til, for eksempel af kreditpolitisk karakter. Når Sagsøgte 1 deltog, var der klart tale om hans afgø-relse.

Efter Sagsøgte 1's fratræden gennemgik kreditudvalget alle store sager med Sagsøgte 12 over nogle dage, så han kunne lære sagerne at kende. Som ud-gangspunkt gennemgik man alle sager, der skulle til bestyrelsen. Sagsøgte 12 var tilfreds med, hvad han så. Hvis kreditudvalget havde møder i ugens løb, blev sagerne sendt til bestyrelsen om fredagen. Team Kredits sekretariat udsendte materialet til bestyrel-sesmedlemmerne, som var i besiddelse af det, når han gennemgik det.

Han deltog fra omkring 2005 i bestyrelsesmøder, men som udgangspunkt alene i punktet om kredit. Han blev først tilkaldt, når hans punkt skulle behandles. I bestyrelsesmøderne

/ - 57 -

deltog ud over bestyrelsen Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. På visse bestyrel-sesmøder deltog han også i andre punkter end kredit, for eksempel om nedskrivninger, når Sagsøgte 1 bad ham om at deltage. Under punktet kredit nævnte han typisk en for en de meddelte bevillinger og gennemgik de relevante oplysninger sag for sag. Det gjaldt alle sager, både bevillingssager og efterbevillinger. Til brug for dette havde han den skriftlige bevilling, regnskabsbladet og eventuel organisationsplan mv. Team Kredits se-kretariat havde samlet dette materiale, som han havde fået tre til fire dage før et møde. Han brugte typisk 10-15 timer på at forberede sin fremlæggelse.

På A-bevillingslisten stod sager, som man ikke havde nået at udsende til bestyrelsen forud for mødet. Disse sager havde han med under armen, og de blev gennemgået som de øvrige sager. Der blev aldrig rejst kritik af den måde, bevillingerne var bygget op på, eller af de oplysninger, der var med. 99 % af bevillingerne var sendt ud bestyrelsen forud for besty- relsesmøderne. Han havde ikke indført denne måde at ordne tingene på.

Han mener selv, at hans gennemgang var meget dybtgående. Han oplevede, at bestyrelsen var meget velorienteret om, hvad der foregik, og der kunne komme relevante spørgsmål. Han oplevede ikke, at bestyrelsesmedlemmerne blot ventede på, at han skulle blive færdig. Han har ikke oplevet, at bestyrelsen har forkastet en indstilling. Bestyrelsen viste ved sin tiltræden af bevillingslisterne, at den bakkede op om den måde, tingene foregik på. Han har aldrig hørt nogen nævne utilfredshed.

Efter kreditinstruksen kunne to kreditudvalgsmedlemmer i forening træffe beslutning, men hvis der var tale om en presserende sag, kunne et medlem træffe beslutning alene mod ef- terfølgende at sende oplysninger til bestyrelsen mv. Det gav aldrig anledning til bemærk- ninger over for ham, at Vidne 6 eller Vidne 5 havde truffet be-slutninger alene. Banken kunne jo ikke gå i stå, blot fordi et medlem af kreditudvalget ikke var til stede.

Hans gennemgang af overtrækslister på bestyrelsesmøderne foregik på samme måde som kreditbevillingerne. Listerne blev gennemgået linje for linje, så samtlige overtræk blev nævnt. Bestyrelsens holdning var, at overtræk ville opstå, men der skulle naturligvis holde øje med det. Overtræk var på en måde en god forretning på grund af den højere rente, men overtræk var på ingen måde bankens mål. Han gennemgik også efterretningssager, sager

/ - 58 -

om nærtstående, nedskrivninger, brancheanalyser og halvårsrapporter på bestyrelsesmø-derne.

Bestyrelsen blev via halvårsrapporterne holdt løbende orienteret om engagementer over 25 %. Team Kredit holdt løbende øje med, hvilke engagementer der skulle orienteres om i halvårsrapporter. Han mener, at der var en engagementsopgørelse med hver enkelt sag. Halvårsrapporteringen ændrede sig vist, da man gik over til brancheanalyser i forbindelse med ændringen af bevillingsstrukturen. Team Kredit sørgede også for, at oplysninger om nedskrivninger kom for kreditudvalget og derefter bestyrelsen. Han modtog ikke referat af bestyrelsesmøderne. Han forlod møderne, når hans punkter var overstået.

Sagsøgte 3 har den 10. maj 2016 om de ti mest tabgivende engagementer, som er omhandlet af denne sag, generelt forklaret, at han har deltaget i bankens behandling af dis-se i kreditudvalget og/eller ved at forelægge engagementerne for bestyrelsen i det omfang, dette fremgår bestyrelsesmødereferater og andre dokumenter. I alle tilfælde er de formelle retningslinjer for at træffe beslutning om at bevilge de omhandlede beløb overholdt. Han husker alene sædvanlige drøftelser på de bestyrelsesmøder, hvor han forelagde engage- menterne, herunder til tider om de personer, der stod bag et engagement. Han husker imid- lertid ingen af disse drøftelser i detaljer. Han har aldrig oplevet, at bestyrelsen har været uenig i en indstilling eller en allerede meddelt bevilling. Når bevillinger blev meddelt som presserende, var det typisk, fordi kunden havde brug for et hurtigt svar, for eksempel hvor kunden havde en ejendom på hånden, som der hurtigt skulle tages stilling til. Bankens stra- tegi var at handle hurtigt og smidigt. Han oplevede aldrig, at bestyrelsen under den efter- følgende orientering stillede spørgsmålstegn ved, at en bevilling var meddelt som presse- rende, heller ikke når et kreditudvalgsmedlem alene havde tegnet kreditudvalget.

Hans opfattelse af risikoen ved de enkelte engagementer lå på linje med den vurdering, som Intern Revision gav udtryk for i revisionsprotokollaterne til bankens årsregnskaber. Der var endvidere i alle tilfælde tale om bevillinger, der så fornuftige ud på grundlag af de oplysninger, som fremgik af de underliggende, skriftlige bevillinger.

Yderligere bevillinger kunne være fornuftige for at undgå yderligere tab for banken i til-fælde, hvor et engagement havde udviklet sig negativt. Han har ikke bemærket, at de tal-mæssige opgørelser af engagementerne i bankens interne papirer ikke altid stemmer

/ - 59 -

overens med indholdet af bevillingerne. Det var ikke hans opgave at have styr på alle ban-kens udlån, og han stolede på de oplysninger modtog.

Vidne 10 var en stor kunde med et engagement på et par hundrede mio. kr. i Bank 1, da han tiltrådte sin stilling i banken i 2004. Han noterede sig Finanstil-synets risikooplysning i rapporten fra april 2005 om Nestor Invest A/S. Banken foretog sig ikke yderligere i den anledning, da et engagement med en risiko i tilfælde af rentefald be-stemt ikke i sig selv er uforsvarligt. Rammebevillinger, som blev givet til blandt andet Ne-stor Invest og Thorion Invest, var sædvanlige og blev også anvendt for eksempel i Bank 19. Typisk var en rammebevilling underlagt en række nærmere vilkår. Vilkårene blev fastsat helt konkret, og udnyttelsen af rammen hørte under den pågældende afdelings an-svar. Vilkår om for eksempel minimumsforrentning blev fastsat ud fra en konkret og sam-let vurdering af det beskrevne projekt, hvor for eksempel en anerkendt ejendomsmæglers vurdering og konkrete købstilbud fra anden side kunne spille en væsentlig rolle i forhold til lånebeløbets størrelse. Oplysninger om, hvordan engagementet hidtil havde forløbet, og at det for eksempel ikke forventedes at vokse sig større, indgik også i beslutningsgrundlaget. Sådanne oplysninger stammede fra den pågældende afdeling, der havde indstillet lånean-søgningen til godkendelse.

Ved forhøjelse og prolongering af en rammebevilling var de tidligere bevillinger indeholdt i den nye ramme, og de tidligere fastsatte betingelser gjaldt fortsat. Det var en sædvanlig betingelse, at der skulle være positiv likviditet i et projekt. En angivet underdækning skyld-tes i visse tilfælde, at aktier i Bank 1, som lå til sikkerhed, ikke var optaget til no-gen værdi i den skriftlige bevilling. Konklusionerne i de skriftlige bevillinger er udfærdiget af dem, der har udfærdiget indstillingen.

Da Team Erhverv i april 2008 udfærdigede en rapport om kreditopfølgning vedrørende Vidne 10, var der opstået problemer i forhold til rentabiliteten, som nu lå omkring 3 %. Han deltog i en kredithøring i Team Erhverv senere i april det år, hvor man nu arbejdede målrettet på at omlægge til billigere realkreditlån. Han deltog i processen som kreditudvalgsmedlem, idet kreditudvalget på dette tidspunkt var rykket meget tættere på sagerne. Han var vist til et eller to møder med Vidne 10 for at sikre sig, at tingene kom på plads. Man arbejdede fortsat med engagementet i august 2008, men han ved ikke, hvad der derefter skete med engagementet.

/ - 60 -

Centerplan var en relativt stor kunde i Bank 1 med et engagement på over 100 mio. kr. i 2004. Hensættelsen af 15 mio. kr. på engagementet med Centerplan pr. 31. december 2004 blev foretaget, før de nye nedskrivningsregler trådte i kraft og på et tidspunkt, hvor det ikke var unormalt at hensætte på engagementer. Beløbet blev senere tilbageført i hen-hold til de nye regler, fordi der ikke var objektivt grundlag for hensættelsen. Centerplans regnskaber så fornuftige ud, herunder også værdiansættelsen af de faste ejendomme. Vær-diopskrivningen af de faste ejendomme til markedsværdi skyldtes regnskabsmæssige krav. Opskrivningerne var derfor alene udtryk for, at aktivmassen var mere værd end året før. Dette er helt sædvanligt.

Også de enkelte engagementer under Centerplan så i udgangspunktet fornuftige ud. For eksempel var der offentligt tilskud til projektet vedrørende Studenterhuset Gripen, hvilket indikerede, at projektet også i andres øjne blev anset for godt og nyttigt. Det var desuden her en forudsætning, at der var slutfinansiering fra et andet finansieringsinstitut. Et under-skud på den første af flere etaper af et byggeri er i øvrigt som regel begrundet i, at der er flere omkostninger forbundet med et byggeri i dets indledende faser. Kredithåndterings-mæssigt ser man på det som et samlet byggeri, så et underskud på første etape hentes hjem på de efterfølgende etaper.

Der var ofte tale om betydelige overskud ved projekterne, selvom man ud fra et forsigtig- hedsprincip for eksempel budgetterede med en lavere kvadratmeterpris end mæglervurde- ringen. Banken fik pant i ejendommene, og derudover var der i vid udstrækning etableret finanskonstruktioner. Endvidere deltog andre finansieringsinstitutter ofte i finansieringen. Det var ikke usædvanligt i sådanne engagementer, at rentebetaling skete i form af udbytte af den pågældende kundes aktier i banken.

Han har nok modtaget Finanstilsynets brev af 20. december 2005, hvor Centerplans mang- lende betalingsevne som kautionist i forhold til K/S Adelgade blev omtalt. Der var for-mentlig tale om det engagement, hvor Bank 1 havde hensat 15 mio. kr. Banken forventede vist, at pengene kom fra skyldnerselskabet selv, og kautionistens forhold blev derfor ikke anset for problematiske. Centerplan var en rigtig god kunde, der forventede, at Bank 1 kunne agere hurtigt. Mange andre banker kunne desuden træde til og over-tage engagementet, hvis Bank 1 ikke handlede hurtigt.

/ - 61 -

Også finansieringen af projektet omkring Scala-bygningen så fornuftig ud. Der var ganske vist tale om et stort engagement, men det var på dækket basis, og der var et fornuftigt ud- viklingspotentiale for ejendommen. Det var den pågældende afdelings vurdering på grund-lag at samarbejdet gennem årene, at Centerplan var en erfaren og kompetent samar-bejdspartner. Senere omlagde Vidne 6 i en presserende bevilling de for-skellige bestående rammer til en samlet koncernramme under Team Erhverv. En under-dækning på 121 mio. kr. skyldtes mellemfinansiering på kortvarig basis til købet af Scala og et ejendomsprojekt i Tyskland. Bestyrelsen havde ikke bemærkninger til, at Vidne 6 havde bevilget så stort et beløb alene, og det var heller ikke et forhold, som han fandt anledning til at gøre særskilt opmærksom på.

Efter Finanstilsynets brev af 22. december 2006 søgte og fik Bank 1 i forhold til Centerplan dispensation fra lovkravet om et engagements maksimale størrelse. Det viste sig desværre, at banken havde regnet forkert, og den meddelte dispensation blev overskre-det. Det var formentlig Team Kredit, der holdt øje med disse ting, og Vidne 3 har nok foretaget vurderingen. Banken fik i sidste ende en løftet pegefinger af Finanstilsynet på grund af overskridelsen, men fik dog lov at køre videre med engagementet. Der var tale om en ren ”kontorfejl” .

Banken noterede sig naturligvis Finanstilsynets rapport om undersøgelsen i efteråret 2006, herunder de risikooplysninger, der blev givet ud fra forskellige scenarier. Banken var klar over, at man skulle sørge for at nedbringe engagementerne, hvis konjunkturerne ændrede sig, men der er ingen handlepligt på grundlag af sådanne oplysninger. Han er i øvrigt ikke klar over, hvad Finanstilsynet forstår ved væsentlig konjunkturnedgang.

Senere udvidede man Centerplans ramme, så de eksisterende projekter kunne gennemføres. Der var på dette tidspunkt en betydelig egenkapital og drift i virksomheden, og det var po- sitivt, at der da var indfriet 115 mio. kr. Soliditetsgraden så fornuftig ud, og der var et for- nuftigt overskud på trods af, at virksomheden vækstede en del. Oplysningerne om likvidi- tetspres kunne ikke begrunde, at man lukkede engagementet ned. I stedet måtte man ar-bejde med det. Det er ikke i sig selv risikabelt at understøtte en koncern, der har under-skud, men det spiller klart en rolle på længere sigt.

Team Kredits notat af 12. oktober 2007 om koncernen Centerplan A/S viste, at der på dette tidspunkt stadig var likviditetsproblemer i koncernen, og kreditfolkene gennemgik de en-

/ - 62 -

kelte engagementer og vurderede eventuelle frasalg. Han mener, at det var kreditmedarbej-der Vidne 35, der forestod dette sammen med Vidne 6. Da års-rapporten for 2007 forelå, var han enig i Intern Revisions vurdering af engagementet med Centerplan, men han var samtidig klar over, at banken skulle have fokus på engagementet for at sikre, at tingene kom på plads.

Engagementet tippede hen over de første måneder af 2008, og det var nu tæt på at være et egentligt kriseengagement. Markedsudviklingen havde meget stor betydning, idet aktiverne måtte sælges billigere end forventet. Forhøjelsen af engagementet med 950 mio. kr. i april 2008 var led i planen om at omlægge dyre banklån til realkredit og få realiseret sikkerhe- derne. På daværende tidspunkt var Vidne 35 begyndt som bankens repræsen-tant at deltage i Centerplans ugentlige bestyrelsesmøder. Der er ingen tvivl om, at engage-mentet blev drøftet i detaljer på det bestyrelsesmøde, hvor forhøjelsen blev bevilget. Der var på dette tidspunkt i stedet for Vidne 5 kommet en ny kreditchef, Vidne 15, der havde overtaget hans egen opgave med at forelægge sager for bestyrelsen.

O2 Holding var kunde i Bank 1 med et engagement på 40-50 mio. kr., da han til-trådte. I starten betragtede banken O2 og Focus Development som sammenhængende på grund af nære relationer i ledelserne, men det blev så, formentlig efter Vidne 3's vur-dering, besluttet, at de to engagementer skulle betragtes som to adskilte engagementer. Også budgetterne bag projekterne i O2 så fornuftige ud med mæglerunderstøttede salgspri-ser og pæne overskud. For så vidt angår Datavej var budgettet gennemarbejdet af et profes-sionelt firma, og bankens egen byggesagkyndige havde tillige sagt god for det. En under-dækning opstod som følge af den anvendte finanskonstruktion, hvor de pantsatte anparter ikke blev værdiansat. Projektet var forrygende godt, og der blev formentlig derfor efter erhvervsafdelingens indstilling ikke kautioneret for engagementet. Da han havde arbejdet i udlandet de seneste ti år, vidste han ikke, hvem Person 51 var. Han husker ikke drøftel-serne i bestyrelsen, men der er ingen tvivl om, at alle i bestyrelsen var klar over, at Person 51 var med.

For så vidt angår Virksomhed ApS 18 viste det sig, at byggeriet blev dyrere end bud-getteret, og det var nødvendigt at rebudgettere. Byggeriet var endvidere stærkt forsinket. Kreditudvalget var stærkt skeptisk, og det blev til et meget langt forløb, hvor et professio-nelt byggestyringsfirma, der var sat på opgaven af banken, ikke kunne løfte den. Banken fik i stedet Person 19, som man kendte i forvejen, og som var kunde i banken, til at

/ - 63 -

stå for byggestyringen. Et tab var utvivlsomt, og det var alene et spørgsmål om tabsbe- grænsning, idet de omhandlede lejligheder skulle realiseres i et faldende marked. Projektet var ikke færdigafviklet ved hans fratræden i august 2008.

Også Focus Development var kunde i Bank 1, da han tiltrådte, med et betydeligt engagement på i hvert fald 100 mio. kr. Også her var der tale om fornuftige projekter.

Hovedentreprenøren i projektet vedrørende det tidligere Frederiksberg Børnehospital var formentlig ikke kendt i banken, hvorfor man havde kreditvurderet ham. Ejendommen var værdiansat ud fra Team Erhvervs beregninger. Projektet var interessant og godt bundet sammen, og det betød derfor ikke så meget, at selskabets regnskabstal ikke var overbevi- sende. Flere af bestyrelsesmedlemmerne kendte ejendommen. Finanstilsynets risikooplys-ning fra april 2005 vedrørende Focus Development bekymrede ham ikke. Da forhøjelsen af engagementet med 140 mio. kr. blev bevilget, var den forventede fortjeneste svundet ind. Projektet ville imidlertid blive reddet af stigende ejendomspriser på Frederiksberg. Da det senere viste sig, at der var underskud på projektet, var byggestyringen skredet. Man blev ikke længere reddet af prisstigningerne, men kom ud med underskud. Der var igen tale om tabsbegrænsning, hvor banken ville tabe et større beløb ved ikke at udlåne mere.

City Development var også kunde i banken, da han tiltrådte. Han husker ikke City Deve- lopment for noget skidt, og der var intet usædvanligt ved engagementet. Banken så især positivt på, at der var en betragtelig egenfinansiering, og der var en fornuftig avance. Ban-ken opererede ikke med faste grænser for forhåndssalg, men det skulle ikke være meget under 50 %. Der blev givet sikkerhed i form af finanskonstruktion. Man drøftede sagen i bestyrelsen, som man plejede at gøre. På et senere tidspunkt fik banken forhandlet en for-højelse af stiftelsesprovisionen på plads. Det lå nu fast, at egenfinansieringen blev mindre, / - 64 -

men banken accepterede det, fordi en oprindeligt oplyst bod blev tilsvarende mindre. Så vidt han er orienteret, blev projektet med T-Husene ikke til noget.

For så vidt angår projektet på Amerika Plads forhøjede og prolongerede banken i juli 2008 engagementet med tiltræden af Person 69 fra Bank 3.

Person 44 var en stor kunde i banken med et engagement omkring 100 mio. kr. i 2004. I forbindelse med lånet til køb af Adresse 16 i marts 2004 fik banken sikkerhed ved ejerpant. Den skriftlige bevilling til udvidelse af engagementet i maj 2005 skulle an-vendes til køb af nabogrunden. Som forudsætning for byggeriet blev fastsat krav om et forsalg på 70 %. Udlejningspris og salgspris i den skriftlige bevilling fra september 2005 lå i markedsniveau. Når der ikke er angivet en ejendomsmægler, er den forventede salgspris vurderet af afdelingen, i dette tilfælde Team Ringsted. Salgsprisen er formentlig beregnet ud fra udlejningsprisen dog under forudsætning af, at man kan efterprøve lejeprisen i for-hold til navnlig beliggenheden. I forbindelse med forhøjelsen af engagementet til opførelse af ejerlejligheder i oktober 2006 repræsenterede han kreditudvalget alene.

Også de øvrige bevillinger til Person 44's projekter er givet på et fornuftigt grund-lag, selvom selskabet ikke havde stærke regnskaber. Man baserede kreditgivningen på pro-jektet, ikke regnskabet. Der var tale om finanskonstruktioner med SPV, det vil sige sel-skaber oprettet kun til brug for det specifikke projekt. Hvor der ikke af bevillingerne frem-gik krav om et bestemt forhåndssalg, var det enten, fordi en tidligere fastsat betingelse her-om fortsat gjaldt, eller fordi man havde udfærdiget en ny bevilling. Kravet om for-håndssalg kunne også være afløst af krav om egenfinansiering. Person 44 beslutte-de på et tidspunkt at sænke priserne for at få solgt hurtigere. Efter hans egen vurdering kunne man på daværende tidspunkt sagtens sælge lejligheder på Nørrebro til nedsat pris.

Den stresstest, der er omtalt i Finanstilsynets rapport fra januar 2007, og hvor det er anført, at der er særlig høj risiko ved Person 44-engagementet, betød ikke noget for ban-kens vurdering af engagementet. Koncernrammen faldt tilsyneladende i bevillingen fra juli 2007 i forhold til seneste forudgående bevilling, formentlig fordi projekter var færdiggjort eller faldet bort. I slutningen af juli 2008 godkendte Bank 3's repræsentant, Person 69, relativt store forhøjelser af flere engagementer inden for koncernen.

/ - 65 -

Stones Invest og Person 53 var kunder i Bank 1 ved hans tiltræden, men engage-mentet var ikke stort. Han var med til at bevilge samlet 215 mio. kr. til koncernen i sep-tember 2005. Det fremgår i den forbindelse af den skriftlige bevilling, at der blev søgt om forhøjelse af et byggelån, fordi byggeriet blev væsentligt dyrere. Det så fornuftigt ud, selv-om overskuddet lå i den lave ende. Sikkerhederne hang fint sammen. Oplysninger om egenkapital, balance og overskud så fine ud. Det er ikke usædvanligt, at byggerier bliver dyrere. Bevillingen blev meddelt som presserende i henhold til bankens sædvanlige prak-sis, fordi kunden skulle betale for byggematerialer.

Salget af en erhvervslejlighed til Person 54 og Person 53 gav ikke på det pågældende tids- punkt banken anledning til særlige overvejelser. Ifølge bevillingens sammenfatning og ind- stilling lå alt fortsat inden for sædvanlige rammer. Det ser ud til, at lånet er bevilget af be- styrelsen, selvom det tillige er anført, at det er meddelt som presserende. Han er ikke klar over, hvorfor Sagsøgte 1 deltog i det kreditudvalgsmøde i januar 2006, hvor der blev givet bevilling til Holmegård Erhvervspark. Det var ikke en principiel sag, men det var jo et spændende projekt. Sagen var i øvrigt ret lille og lukket, idet der var tale om en bevilling til inddækning af et overtræk. Engagementet fik en bemærkning om manglen-de styring i lighed med, hvad man tidligere havde vurderet. Person 53-koncernen investerede på et tidspunkt i tre parceller i Rønnede Kommune til opførelse af boliger. Banken stillede ikke fra starten krav om forhåndssalg, fordi der alene var tale om en kredit til grundkøbet.

For så vidt angår projektet med lejeboliger i Ringsted, havde Stones fået et allerede igang-sat projekt på hånden for en billig pris. Handlen så fornuftig ud, og BRF-kredit var også involveret. Bank 1 ydede en form for mellemfinansiering, og han er ret sikker på, at der i den fysiske sag lå et skriftligt lånetilbud fra BRF-kredit. Der var sikkerhed i form af ejerpant og en finanskonstruktion.

gerne ville blive opfyldt. Stones-koncernen havde en stor omsætning og en betragtelig egenkapital holdt op imod blancoelementet i projektet. Byggelånet blev forhøjet i maj 2007. Man ønskede nu at opføre en mindre startetape, så man havde boliger at vise frem. Stones Invest var blevet en god og stor kunde, og der var tale om en virksomhed i vækst. Banken accepterede at rykke sin sikkerhed til fordel for et realkreditlån. Der var fortsat en blanco, men man kunne sagtens give en kunde af denne kaliber et blancolån. Bemærknin-ger i tidligere bevillinger om, at man havde svært ved at styre projekterne, var nu gledet ud.

Sagsøgte 3 har den 23. maj 2016 forklaret blandt andet, at Person 3 ikke var kunde i Bank 1 i 2004, og han kendte ham ikke. Sagsøgte 1 deltog i kreditudvalgets bevilling af 15. februar 2006 til Person 3, fordi så stort et udlån til aktieinvestering for en privat person skulle afgøres af direktionen. Stop loss-klausulen på 10 % blev aktiveret, hvis aktiekursen faldt med 10 %, og ved køb af aktier for 75 mio. kr. var risikoen derfor 7,5 mio. kr. Det var normalt den forvaltende afdeling, der var ansvarlig for at overvåge dette. Overvågning er baseret på elektroniske udtag, men be-ror i sidste ende på manuel kontrol og vurdering af aktiekursens udvikling. Man havde ikke et system, der alarmerede automatisk. Det var ganske sædvanligt, og blandt andet havde Bank 19 i Luxembourg den samme form for overvågning. Rammen for valutatermins-forretningen betød, at det var acceptabelt at tabe op til 2 mio. kr. Bankens samlede risiko var dermed 9,5 mio. kr. Person 3's personlige formue var på over 13 mio. kr., og der var derfor luft. Som cand.merc. i økonomi har Person 3 helt givet vidst, hvad han foretog sig. Person 3 var formand for Fond og Festival, og han var en personlighed i byen, som banken gerne ville knytte tættere til sig. Person 3 ville gerne have et hurtigt svar, derfor blev ansøgningen behandlet som presse-rende. Han går ud fra, at Sagsøgte 1 kendte Person 3 i forvejen, og at dette var baggrunden for, at kreditansøgningen blev accepteret.

/ - 67 -

Person 3 var ratet A. Da engagementet blev udvidet i oktober 2007 med en ræk-ke investeringskreditter, lå Person 3 på en betydelig underdækning, fordi kursen på Bank 1-aktien var faldet. Da kreditudvalget fik sagen forelagt, burde stop loss-klausulen have været aktiveret, men dette var ikke sket, og underdækningen var godt 10 mio. kr. for høj. Banken havde derfor valget mellem at lukke engagementet og realisere tabet eller at fortsætte engagementet i forventning om, at aktiekursen steg igen. Da han fik sagen, gik han til Sagsøgte 12, og sammen rådførte de sig med Sagsøgte 2, der kendte Person 3 Sagsøgte 2 sagde god for, at man kunne afvente kursstigninger for at få pengene hjem igen. Der var da en forventning i markedet om, at kursen ville stige igen, fordi den var faldet i løbet af kort tid op til dette tidspunkt. Det må være en fejl, at Sagsøgte 2 ikke er anført på bevillingen. Han mener, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 12 deltog på det efterfølgende bestyrelsesmøde, hvor der var enighed om, at man skulle se tiden an, fordi kursen var på vej op igen. Bestyrelsen var i januar 2008 enige i, at der var et nedskrivningsbehov på 47 mio. kr., fordi kursen ikke hav-de udviklet sig gunstigt siden oktober 2006. Han ville selv have handlet på samme vis i denne sag. Han havde i slutningen af januar 2008 sørget for, at engagementet blev forelagt for bestyrelsen igen, fordi det havde udviklet sig yderligere negativt. Som svar på Sagsøgte 7's spørgsmål sagde han, at han ikke mente, at der var andre, lignende enga-gementer i banken. På dette tidspunkt var engagementet for nedadgående. Så vidt han ved, blev engagementet holdt på status quo, mens banken arbejdede med det, men han husker ikke, at der blev foretaget yderligere nedskrivninger på det.

Person 41 var ikke kunde i Bank 1 i 2004. Der var i Roskilde notorisk man-gel på rækkehuse, og Bank 1 ville derfor gerne være med i projektet med rækkehu-se i Trekroner. Der blev ikke stillet krav om forhåndssalg. I modsætning hertil var der for så vidt angår projektet i Holbæk krav om et forhåndssalg på 50 % før byggeriets igangsæt-telse, fordi banken ikke kendte Holbæk lige så godt som Roskilde. Person 41 var kendt for som en formuende ejendomsinvestor, og han havde et godt ry. Der lå yderligere potentiale i projektet i, at man havde værdiansat kvadratmeterprisen 10 % lavere end mar-kedsprisen.

Projektet i Trekroner var spændende, fordi man ville opføre miljørigtige, svanemærkede fremtidsboliger til brug for en byggeudstilling. Banken bevilligede lån både til grundfinan- siering og opførelse. Det budgetterede underskud hang sammen med, at opførelse af udstil- lingsboliger er forbundet med ekstraudgifter, som man i stil med markedsføringsomkost-

/ - 68 -

ninger regnede med at kunne hente hjem efterfølgende. Banken havde sikkerheder i form af en finanskonstruktion og selvskyldnerkaution fra Person 41, der havde en formue på ca. 100 mio. kr. Bevillingen blev givet som presserende, fordi kunden gerne ville have et hurtigt svar. I marts 2008 var engagementet reduceret, og der var nu fuld dækning. Det forventede salg udeblev imidlertid, hvilket gav finansielle problemer for Person 41. Markedet var vendt, og boligsalget gik ikke længere så stærkt. Rækkehusene i Trekroner blev vist ikke opført, og den omhandlede byggeudstilling fandt ikke sted. Bank 1 havde til slut reduceret engagementet, så meget man kunne.

Møllegården var ikke kunde i Bank 1 i 2004. Ved bevillingen til projektet på Adresse 17 var der tale om en rammebevilling, hvor den forvaltende afdeling, her Hillerød, skulle følge op på, at forudsætningerne for rammebevillingen blev overholdt. Sagsøgte 1 deltog i behandlingen af bevillingen i september 2006 vedrørende K/S Holte-vej, fordi banken ikke tidligere havde gjort forretninger i Nordsjælland, og fordi afdelingen i Hillerød var ny. I september 2006 blev engagementet udvidet. Person 47 var en kendt personlighed i Hillerød, og banken ville gerne knytte personkredsen bag Møllegården tæt-tere til banken. Sagsøgte 1 deltog også i bevillingen af engagementet vedrøren-de By 6. I november 2006 bevilligede man endvidere lån til opførelse af et indkøbs-center i Frederiksværk og i samme måned til køb af en ejendom i Adresse 19, Hillerød. Møllegården brugte i den forbindelse både Bank 1 og Bank 14, og derudover havde BRF givet kredittilsagn. Hvis den skriftlige bevilling er dateret efter datoen for be-handlingen i kreditudvalget eller bestyrelsen, må det være en fejl.

Capital Group var ikke kunde i Bank 1 i 2004. Sagsøgte 1 deltog i be-handlingen af bevillingen fra august 2006, fordi der var tale om en ny, stor kunde. Avanti

/ - 69 -

A/S ejede en række udlejningsejendomme. Banken havde fuldstændig tillid til folkene bag Capital Group efter at have holdt møder med dem.

Han var med til at indstille de store nedskrivninger, der kom hen over sommeren 2008, og han hjalp de to banker, der foretog due diligence af Bank 1 hen over sommeren 2008, men han kendte ikke deres konklusioner. Han kendte godt indholdet af Intern Revi-sions rapport nr. 14/2008, hvor man kritiserede de samme forhold som i 2007. Banken havde da fået løst problemerne fra 2007, men nu kom der mere af samme skuffe. Der var tale om småting som for eksempel manglende og forkert registrering af sikkerheder. Boni-tetsvurderingen blev derimod ikke kritiseret.

Den dag han blev opsagt, blev han kaldt til Sagsøgte 2's kontor. Sagsøgte 2 var ikke selv til stede. Det var i stedet to HR-folk, hvoraf den ene, Person 58, lagde op-sigelsen foran ham. Han gik så igen med sin opsigelse. Han havde indtil da i sin tid i Bank 1 ikke fået kritik eller advarsler. De tab, som er omtalt i opsigelsen, var kredittab. Det kan godt være tab, som han havde været med til at realisere. Han mener ikke selv, at han havde været med til at gøre noget forkert, og han havde for eksempel i sommeren 2007 sat sig i spidsen for at få løst de kritikpunkter, der var rejst af Finanstilsynet. Alligevel var der i 2008 lige så mange kritikpunkter. Han havde ikke indtryk af, at man bebrejdede ham noget personligt. Han opfattede opsigelsesbrevets afslutning således, at parterne kunne gå hver til sit, hvis de i øvrigt overholdt de indgåede aftaler. Han underskrev brevet på mødet. Han var ikke klar over, at banken ved bortvisningen af Person 6 havde taget forbehold blandt andet for et eventuelt erstatningskrav. Et sådant forbehold er ikke indeholdt i hans egen opsigelse.

Han drøftede først efter 10-14 dage sin opsigelse med Sagsøgte 12, der havde kaldt ham til møde for at forklare, hvorfor det havde været nødvendigt at fyre ham. Han fik

/ - 70 -

indtryk af, at der skulle rulle hoveder, og der skulle vises handlekraft. Han fik absolut ikke indtryk af, at Sagsøgte 12 havde noget at bebrejde ham personligt, og Sagsøgte 12 anbefalede ham også efterfølgende til et andet lederjob. Han blev spurgt, om han ville have en afskedsreception, hvilket han takkede nej til. Et erstatningskrav mod ham blev slet ikke nævnt i forløbet omkring opsigelsen.

Han blev lige som de øvrige ansatte overdraget til den nye Bank 1. Han modtog løn i opsigelsesperioden, og han beholdt sin firmabil og sørgede til slut selv for, at den blev solgt. Efter 11 måneder modtog han sin fratrædelsesgodtgørelse, der udgjorde ca. 3,3 mio. kr.. Han havde ikke kontakt til banken efter sin fratræden, og han hørte første gang om erstatningskravet mod ham, da Vidne 3 i efteråret 2009 ringede ham op og fortalte det. Han havde da lige fået job for Udenrigsministeriet som eksportkoordinator i Østeuro-pa. Han orienterede Udenrigsministeriet om søgsmålet, og det endte med, at han ikke kun-ne blive sikkerhedsgodkendt. Han begyndte i stedet at undervise på Roskilde Handelssko-le, hvor han var, indtil han blev headhuntet til en ansættelse i et forsikringsselskab, hvor han startede 1. november 2015. Han tjener nu 57.000 kr. brutto om måneden ekskl. pensi-on. Helt overordnet fulgte han de regler, der gjaldt for ham i Bank 1, og han kan ikke se, hvordan han kunne have handlet anderledes. Han kan heller ikke se, at man skulle have bevilget anderledes end sket.

Han havde kendt Sagsøgte 2 i en del år, vist fra 1994, da de indledte forhandlinger om hans tiltræden i Bank 1. Han opfattede det som et skulderklap at blive tilbudt en stilling. Sagsøgte 2 stillede ham i udsigt, at han kunne blive underdirektør i banken. Hans familie drøftede på det tidspunkt en tilbagevenden til Danmark ikke mindst på grund af børnenes alder. Han fik stillet i udsigt at få Sagsøgte 1's områder under sig vist som led i et forestående generationsskifte i banken. I London havde han primært ar-bejdet med en række amerikanske investeringsbanker og en række datterselskaber af dan-ske selskaber. Han havde tilbage i 1990’erne været ansat i Bank 19's storkundekredit-kontor og her haft med erhvervsmarkedet at gøre. I forbindelse med sin tiltræden i Bank 1 var instruksen, at han skulle sætte sig ind i Bank 1's forretninger. Der var tale om klassiske, lokalt baserede forretninger samt ejendomsprojekter. Sagsøgte 1 var begejstret for ejendomsprojekterne, som han anså for meget sikre, fordi man jo havde sikkerhed i ejendommene.

/ - 71 -

Han var på papiret lige meget chef for Team Erhverv og Team Kredit, men i forhold til Team Erhverv så realiteten lidt anderledes ud, fordi Person 6 var en betydelig kapacitet i banken og havde startet erhvervsafdelingen som Byg og An læg i 1990’erne. Hans rolle som overordnet chef for Team Erhverv var af mere generel karakter. Han skulle for ek-sempel arbejde for at indføre nye produkter eller andre generelle tiltag. Han blandede sig derfor ikke i de daglige forretninger. De ugentlige møder med Person 6 var informati-onsmøder, og der blev ikke talt om lånesager mv.

Ved kredithøringer handlede det mest om at få drøftet det enkelte teams drift og de enkelte engagementer, så han tænkte ikke på, om han deltog som kredit- eller erhvervschef. Han husker ikke, hvorfor kredithøringer ændrede navn til teamhøringer. Mødernes karakter ændrede sig ikke. På møderne forelagde afdelingsledelsen først de relevante emner, og derefter var der kommentarer fra direktionen. Han var med til tre til fire teamhøringer som erhvervschef i årene 2005-07. Selvom han var chef for Team Kredit, var det ikke ham, der tilrettelagde teamhøringerne. Før en høring havde han ikke drøftelser med Team Kredit om, hvad der skulle behandles på høringen.

På bestyrelsesmøderne opfattede han sig selv om repræsentant for kreditsiden. De kredit- indstillinger, der blev forelagt bestyrelsen, havde været gennem flere instanser først. Det er ikke usædvanligt, at erhvervsafdelingen og kreditafdelingen har forskelligt syn på lånesa- gerne. Dette havde han også oplevet i Bank 19. Han husker ikke konkrete eksempler på, hvordan dette udmøntede sig i Bank 1, og han kunne godt undgå at vælge side. Han følte sig ikke hævet over diskussionen.

Medarbejderbonus blev fastsat på diskretionær basis. Person 6's bonus blev fastlagt af Sagsøgte 1 efter drøftelse med ham. Det skete ud fra Person 6's evne til at styre teamet og til at tjene penge til Bank 1. Der var en meget høj indtjening i Person 6's afdeling, og der var intet underligt i, at Person 6 modtog en højere bonus, end han selv gjorde. Der var en rigtig god stemning i Team Erhverv, og der var løbende indtag af nye medarbejdere til at dække væksten. Han kender ikke baggrunden for, at Person 6 på et tidspunkt blev sygemeldt.

Erhvervsforummøderne bestod typisk i udveksling af informationer om nye ting i marke-det. Der kunne komme oplæg udefra, og man drøftede ikke engagementer. Deltagerne var også andre end medarbejdere i Team Erhverv. Person 6 deltog ind imellem, men ofte

/ - 72 -

deltog erhvervskundecheferne fra afdelingen i stedet. Han deltog ikke selv i morgenmø-derne i Team Erhverv, som var Person 6's møder med personalet. Det ville have set un-derligt ud, hvis han deltog i disse møder, men hvis han havde insisteret, havde han nok fået lov at deltage.

Vidne 5's e-mail fra august 2007, hvor han beskriver manglende styring af byg-gekreditter, var vist nok foranlediget af en gennemgang af Person 51's engagementer. Beskrivelsen var ikke kendetegnende for andre engagementer. Han drøftede ikke e-mailen med andre end Person 6, der var helt enig med ham i, at sådanne forhold måtte bringes til ophør. Der var tale om en fejl, som man ikke ville se igen. Han husker ikke, om der også var fokus på de pågældende medarbejdere, der var ansvarlige for engagementet. Man drøf-tede i kreditudvalget, om der var tale om et generelt fænomen. I sidste ende var det revisi-onens opgave at holde øje. E- mailen var særlig, fordi den udgik fra kreditudvalget, der ønskede at lægge kraft bag ordene. Der var alene tale om en enkeltstående hændelse.

Mens Sagsøgte 1 endnu deltog i lederrådsmøderne, drøftede man ikke enkelt-engagementer. Man drøftede heller ikke henvendelser fra Finanstilsynet på udvidede leder-rådsmøder. Han husker ikke, at han fast modtog kopi af lederrådsmødereferater.

Han informerede på lederrådsmøder om kreditområdet for eksempel om kreditscoren og om klassifikationsprojekter. Han mener ikke at have oplyst om problemer i konkrete pro-jekter på de udvidede lederrådsmøder. Fokus på de udvidede lederrådsmøder var typisk overordnede forhold som nye filialer og produktudvikling. Da Finanstilsynet i en rapport fra foråret 2005 påpegede en række risikofaktorer, tog han ikke initiativ til en drøftelse i det udvidede lederråd, fordi det ikke naturligt lå her.

Han husker ikke, at han i sommeren 2006 modtog Sagsøgte 2's notat om vækst cont-ra fremskaffelse af likviditet og soliditet. Han husker heller ikke, om han havde drøftelser med Sagsøgte 2 eller Sagsøgte 1 i den anledning. Efter Sagsøgte 1's pensionering ønskede Sagsøgte 2, at alle områdecheferne deltog i leder-rådsmøderne. Han husker ikke specielt, at kredit og jura i den forbindelse blev et nyt, fast punkt på dagsordenen. Han husker heller ikke drøftelser af enkeltsager på lederrådsmøder-ne. Kreditafdelingen tog sig af sagsbehandlingen af kreditsagerne, herunder blandt andet nedskrivninger og møder med kunder. Før Person 6's sygdom havde han ikke tæt kon-takt til sagsbehandlingen i hverken Team Erhverv eller Team Kredit. / - 73 -

Han var grundlæggende enig i det udkast til en skriftlig kreditpolitik, som Vidne 5 udarbejdede. Han husker ikke, om han selv havde specifikke inputs. Man har forment-lig skrevet de retningslinjer ned, som i forvejen blev fulgt. Så vidt han husker, var Sagsøgte 2 ikke på daværende tidspunkt direktør, og kreditpolitikken blev alene forelagt for Sagsøgte 1. Efterfølgende blev den forelagt bestyrelsen. Han husker ikke, at Finanstilsynet har udtrykt, at bestyrelsen burde have en holdning til kreditpolitikken.

Han modtog løbende kapitalberedskabsrapporterne, men han brugte ikke oplysningerne til noget specifikt, og han afstemte ikke tallene herfra med, hvad man havde bevilget i kredit- udvalget. Han mener at have set § 70-rapporteringerne. Det var Team Kredits opgave at overholde kreditinstruksen, og han forlod sig på Team Kredits oplysninger om de enkelte engagementer og efterprøvede dem ikke. Vidne 3's rolle var at sørge for den juridiske del af arbejdet. Han husker ikke drøftelser af kautioner fra personer involveret i andre en- gagementer i banken.

Vidne 8 og Vidne 4 havde udarbejdet bankens indberetning om blandt andet den stresstest, der blev omtalt i Finanstilsynets kommentarer fra juli 2005 til Bank 1's indberetning af solvensbehov. Team Kredit iværksatte ikke yderligere stresstests, og han ved ikke, om Team Økonomi foretog yderligere tests. Han var givetvis involveret i at udarbejde bankens svar til Finanstilsynet, men han ved ikke, hvad der ligger i udsagnet om, at 20 %-grænsen er faldet. Formentlig udfærdigede Vidne 5 et udkast til ban-kens brev af 14. november 2005 til Finanstilsynet. Han husker ikke overvejelser om, hvor-vidt bestyrelsen skulle se svarudkastet, før det blev sendt til Finanstilsynet.

Han husker ikke brevet fra Finanstilsynet fra december 2005 om Centerplan og OIV, eller om han modtog kopi af Finanstilsynets brev af 3. februar 2006 om en prisboble. Alle talte naturligvis på dette tidspunkt om, hvorvidt priserne kunne blive ved med at stige. Han tog ingen særskilte forholdsregler i den anledning.

Han husker ikke specifikt, om han deltog i afrapporteringsmødet med Finanstilsynet den 17. november 2006 efter tilsynets undersøgelse af banken i efteråret. Han husker heller ikke Finanstilsynets brev af 24. november 2006 om bankens solvensbehov, eller om han modtog kopi heraf.

/ - 74 -

Han husker godt, at 32 engagementer ifølge Finanstilsynet havde særlig risiko i tilfælde af væsentlig konjunkturnedgang. Han er dog ikke klar over, hvad Finanstilsynet forstod ved væsentlig konjunkturnedgang.

Han har givet set oversigten i bankens brev af 24. november 2006 til Finanstilsynet om de store engagementer, som var udarbejdet af Team Økonomi måske med bistand af Team Kredit. Han var ikke selv involveret i bankens svar, men formentlig var Vidne 6 og/eller Vidne 5 involveret. Der var tale om et øjebliksbillede. Han har ikke foretaget sig noget konkret for at følge med i, at tingene ændrede sig i forhold til det forventede. Han forventede generelt, at de medarbejdere, der indstillede kreditter til kredit-udvalget, havde øje for bankens tal i forhold til de gældende grænser. Bankens overskridel-se af grænserne for store engagementer i forhold til Centerplan var pinlig. Han gik ud fra, at Team Erhverv eller Team Kredit fulgte op på den meddelte dispensation, hvilket des-værre ikke skete. Han forventede at blive inddraget, hvis der viste sig problemer.

Han husker ikke bankens brev af 23. maj 2007 til Finanstilsynet. Intentionen var blandt andet at fastsætte en grænse for et engagement på 20 %, så man havde en buffer på 5 % op til lovens maksimumkrav på 25 %. Han opgjorde ikke engagementerne på løbende basis og fulgte ikke løbende med i, om enkeltengagementer overskred lovens grænser. Han handle-de kun på sådanne forhold, hvis han fik besked om det nedefra i organisationen.

Bank 1's strategi var opportunistisk på den måde, at man udnyttede de muligheder, der var i markedet, for at gøre forretning uden at have særlige præferencer. Han var enig i bankens vækststrategi, for ejendomsmarkedet var da meget lukrativt. Han tænkte ikke no-get særligt omkring den store eksponering mod ejendomsmarkedet, da han tiltrådte, idet han havde været væk fra Danmark i ti år og desuden snart opdagede, at alle danske banker var eksponerede mod ejendomsmarkedet. Han tænkte ikke i den forbindelse, at Bank 1 havde en særligt stor eksponering. Han tænkte heller ikke særligt over, at ejendoms-branchen fyldte mere og mere i banken. Bank 1 var bevidst om sin situation og var bekendt med, at ændringer i markedet ville ramme banken. Bestyrelsen besluttede i øvrigt, at man ikke skulle foretage sig noget særligt i den anledning.

Bank 1's intension om at sprede sine risici blev inden for ejendomssektoren opfyldt ved den store spredning i form af forskellige typer ejendomsprojekter, der omfattede både boliger og erhverv samt salgsprojekter og udlejningsprojekter. I 2007 valgte man at indføre / - 75 -

en grænse for ejendomssektoren på 25 %. Dette skyldtes nok den nye direktør og det æn-drede marked. Efter hans opfattelse opfylder en fuldstændig ensidig satsning på et marked naturligvis ikke et samtidigt krav om spredning af risici. Der var imidlertid stor spredning i bankens engagement i ejendomssektoren.

Når man på de daglige kreditudvalgsmøder behandlede sager for eksempel fra Hillerød, deltog filialchefen fra Hillerød ikke, men de forskellige teamchefer fra teams i huset kunne være til stede under behandlingen af sager fra deres teams. Han kan ikke afvise, at kredit-udvalget har behandlet sager fra Team Erhverv uden Vidne 6's tilstedevæ-relse, således at Vidne 5 i stedet har haft sagen med. Indstillingerne var typisk udfærdiget i et samarbejde både internt i teamet og mellem teamet og Team Kredit. Så vidt han husker, fik udvalgsmedlemmerne sagen en til to dage før mødet. Der var typisk tale om den skriftlige bevilling med underliggende bilag. Kreditudvalget kunne godt få tilføjel-ser eller ændringer med, før en bevilling blev sendt til bestyrelsen. Han husker ikke kon-krete eksempler på, at materiale er udleveret på selve mødet, men det kan ikke udelukkes. Hvis en indstilling først var udfærdiget samme dag, kunne Vidne 6 godt have den med under armen til mødet, men der lå altid en skriftlig bevilling til grund for udvalgets behandling. Han har aldrig været ude for, at kreditudvalget har behandlet en sag uden en skriftlig indstilling. Når et møde i kreditudvalget var overstået, forlod Vidne 5 og/eller Vidne 6 mødet med bevillingerne under armen for at effek-tuere dem, herunder sende dem til bestyrelsen. Herefter kunne lånet udbetales alt afhængig af sagens karakter.

Alle bevillinger bevilget af kreditudvalget blev bevilget efter behandling i udvalget. Først i 2007 kom det frem, at der i Team Kredit lå engagementer, der ikke var bevilget. Han hav-de aldrig tidligere hørt om noget sådant.

Sagsøgte 1 blev inddraget i behandlingen af sager i kreditudvalget, hvis der var tale om sager af kreditpolitisk karakter eller om nye områder. For eksempel var kreditten til Person 3 kreditpolitisk, fordi der var tale om et stort udlån til en privatperson. Han har aldrig oplevet, at bestyrelsen efterfølgende har udtalt kritik af, at kreditudvalget havde truffet afgørelse uden Sagsøgte 1 og/eller Sagsøgte 2. Hvis Sagsøgte 1 traf afgørelse i kreditudvalget, var resten af udvalget enig med ham. Han husker ikke at have været uenig i Sagsøgte 1's beslutninger.

/ - 76 -

Hvis der på bevillingslisterne optræder forskellige navne på de bevilgende personer på samme dato, kan det være, fordi en bevillingssag er indsat efterfølgende. For eksempel kunne Vidne 5 komme med en sag, der også skulle med, efter et møde, hvor han selv var taget ud af huset. Drøftelserne af de enkelte kreditter på møder i kreditudvalget bestod i en gennemgang og drøftelse af det indstillede og en vurdering af, hvorvidt det var fornuftigt. Den umiddelbart kundeansvarlige medarbejder kunne om fornødent tilkaldes. Typisk drøftede man de nye bevillinger mest indgående, mens forhøjelser/prolongationer blev behandlet mere summarisk. For så vidt angår de store engagementer inden for bygge og anlæg drøftede man kun mere generelt, om det var i overensstemmelse med bankens strategi at have disse større engagementer, hvis det enkelte engagement gav anledning til det, for eksempel hvis det tidligere var oplyst, at engagementet ikke skulle vokse. Man havde ikke kreditpolitikkens hensigt om spredning af risici i baghovedet i de konkrete sa-ger i kreditudvalget. Man vurderede fra sag til sag og drøftede den konkrete risiko. For eksempel var kravet om forsalg på 50 % udtryk for en vejledende retningslinje, som kon-kret kunne fraviges, hvis andre forhold begrundede det. Ved rækkehusbyggerierne ved Trekroner fravalgte man for eksempel forhåndssalget, fordi man vurderede, at projektet var fornuftigt uden. Da brancheanalyserne blev indført, tog man mere overordnet stilling.

Han fik i forbindelse med sin forberedelse til bestyrelsesmøderne tilsendt overtrækslisten og gennemgik den. Som regel var overtrækslisten meget udførligt kommenteret.

Den nye forretningsorden for kreditudvalget fra august 2007 var formentlig en følge af Sagsøgte 12s tiltræden og resultat af Vidne 3's gennemgang af alle instruk-ser. Der var, så vidt han husker, intet nyt i den ændrede forretningsorden. Man har for-mentlig arbejdet på grundlag af en gammel version, da man udfærdigede udkastet, idet man har anvend t udtryk som ”hensættelser” og ”kredithøringer” . Han har ikke foranlediget ændringen for så vidt angår de presserende bevillinger eller sammensætning af kreditud-valget. Han husker ikke drøftelser om ændring af forretningsgangen for løbende overvåg-ning af og opfølgning på engagementer. I sidste halvdel af 2007 strammede man op på flere ting, og Team Kredit følte formentlig, at dette område trængte til en opstramning.

Det var hans indtryk, at kreditfunktionen fungerede lige godt i alle årene, og at de folk, der kom ind, for eksempel Vidne 35, Vidne 34 og Person 70, var kompetente.

/ - 77 -

Han modtog Intern Revisions rapport nr. 26/2007, men han husker ikke en mundtlig drøf-telse heraf. Vidne 7 kan godt have været forbi ham i den anledning. Person 6 var ansvarlig for opfølgning på kritikken, fordi de ubevilgede kreditter var konstateret i hans afdeling. Man vurderede i den forbindelse et antal bevillinger, der ikke var i orden. Øvelsen gik ud på dels at få de ubevilgede kreditter på plads, dels at sørge for at tilsvaren-de ikke gentog sig. Man gennemgik derfor de allerede eksisterende bevillinger. Han havde talrige møder med Team Kredit om de bevillinger, der var på vej gennem systemet. Han ved ikke, hvorfor efterbevillingerne er anført i skemaet i Intern Revisions rapport. Der var i hvert fald ingen tvivl om, at efterbevillinger var et kreditudvalgsanliggende. Som følge af dette foreslog man en ny bevillingsstruktur, så efterbevillinger ikke blev foretaget i afde-lingerne. De ikke- bevilligede engagementer blev formaliseret i det omfang, man kunne. De blev bevilget som presserende. Han ved ikke, om der var trukket på de ubevilgede kredit-ter.

Når man på et tidspunkt besluttede at skære ned på de presserende bevillinger, var det ud-tryk for en ny linje, hvor den nye direktør ikke ønskede så stort et antal presserende bevil-linger. Sagsøgte 12 ønskede dog, at banken fortsat skulle være hurtig, så i stedet blev sagerne sendt til bestyrelsen to gange ugentlig mod tidligere en gang. Det var ikke så meget kvaliteten, som processen Finanstilsynet var bekymret for. Hvis Finanstilsynet hav-de haft en anden holdning til kvaliteten af de allerede givne bevillinger, ville banken have hørt om det. Finanstilsynets bemærkninger gav ham derfor ikke anledning til overvejelser. I forhold til kritikken af, at brugen af presserende bevillinger stadig var voldsom, var der tale om en proces, hvor en gammel vane skulle ændres, og det tager som regel tid.

Når Vidne 15 i mødereferatet af 10. august 2008 i forbindelse med Projekt Bank 8 anførte, at efterbevillinger tidligere havde været et meget stort problem og med referencer til en bestemt person, refererede han formentlig til Person 6, der var syg på dette tids-punkt. Lige præcis dette punkt havde fået dem til at reagere kraftigt, da revisionsrapporten kom i 2007, og han er derfor ikke enig i Vidne 7's udsagn om, at man ikke reagerede i 2007. Problemet havde heller ikke fremgået af tidligere revisionsrapporter.

Efter at man gik over til individuel rating af hvert enkelt selskab frem for overordnet rating af koncernen, blev der ikke foretaget koncernrating. Det var et stort arbejde at få lagt alle relevante oplysninger på selskabsniveau ind på samtlige engagementer, og man var i en periode bagud. Der var løbende en proces med at få regnskabstal lagt ind i systemet. Han

/ - 78 -

husker ikke overvejelser om, hvorvidt Vidne 7's notat fra september 2007 eller Intern Revisions rapport 37/2007 fra december 2007 om individuelle nedskrivninger skulle forelægges bestyrelsen.

Sagsøgte 3 har den 24. maj 2016 forklaret blandt andet, at han ikke husker Intern Revisions rapport nr. 37/2007, hvor man vurderede, at det ville medføre OIV vedrørende Møllegårdens engagement, hvis overtræk ikke blev inddækket. Han har hørt om Team Ri-sikostyrings rapport af 28. januar 2008. Risikostyringsafdelingen var da relativt ny og lå under Team Økonomi. Han husker ikke at have drøftet rapporten på bestyrelsesmøder, i lederrådsmøder eller lignende. Rapporten stiller relevante spørgsmål, som en risikosty-ringsafdeling skal stille. Han mener dog ikke, at det som anført af risikostyringsafdelingen var nødvendigt at opstramme specifikt på kvaliteten af sager til kreditafdelingen. Han op-fatter begrebet ”efterbevillinger” , der er anført i Team Erhvervs kommentar i opfølgnings-skemaet punkt C, som de sager, der havde ligget ubevilgede i teamet, og som skulle køres gennem kreditudvalget. Disse sager ønskede man i mindre grad behandlet som presseren-de.

Det er nyt for ham, at flere engagementer ifølge Team Erhvervs rapport om kreditopfølg-ning af 25. april 2008 ikke havde været genforhandlet i flere år. Han er ikke enig med Sagsøgte 12, der i en artikel i Dagbladet Roskilde den 12. juli 2008 er citeret for at afvise, at Bank 1's nedtur skyldtes andet end banken selv. Han deltog ikke i mødet den 9. august 2008 i forbindelse med Projekt Bank 8 og har derfor ikke nærmere kend-skab til, at Vidne 6 i den forbindelse skulle have udtalt, at der i mange til-fælde ikke er sket genforhandling af engagementer. Han kan ikke forholde sig til Vidne 6's udtalelse om, at man med kreditbrillerne på ikke ville have taget mange af engagementerne på bøgerne.

Intern Revisions halvårsprotokollat af 28. august 2008, der blandt andet fastslog, at der var behov for en markant forbedring af interne processer i banken, og at forretningsgange ikke var tilstrækkeligt pålidelige, er udarbejdet meget sent i forløbet. Efter at man i 2007 havde reageret på de kritikpunkter, der da var kommet fra revisionen, kom der i 2008 desværre en række nye punkter. Man arbejdede hele tiden på de punkter, som revisionen havde anført. Det var i øvrigt i 2007 første gang, revisionen havde kritik.

/ - 79 -

Han husker ikke specifikt aktiesalgskampagnen i efteråret 2006, som han ikke var involve-ret i, men på et tidspunkt begyndte lånesagerne at komme til kreditudvalget. Han vurderede i det enkelte tilfælde, om en bevilling til køb af aktier var forsvarlig. I forhold til Vidne 10 stillede banken kun det krav, at aktierne skulle forblive i bankens regi. Der var ingen stop loss-klausul, fordi man ikke på samme måde som Person 3 betragtede Vidne 10 som privatkunde. Person 6's afdeling, der hørte under ham, stod for aktiesalgene. Direktionen havde givet instruktion om, at man gerne så erhvervskunder knyttet til banken via aktiekøb, og banken skulle derfor kontakte de store erhvervskunder og tilbyde aktiekøb eventuelt via lån i banken. Han gav denne besked vide-re til Person 6. Han drøftede ikke med direktionen, hvilke kriterier der skulle gælde for de omhandlede lån. Der blev i alle tilfælde udfærdiget skriftlige bevillinger. Han husker ikke beskrivelsen af risikoen ved aktiekøb i det brev, der blev sendt ud til potentielle købe-re.

Han begyndte først at deltage i bestyrelsesmøderne et godt stykke tid efter sin tiltræden, måske i 2005. Efterfølgende deltog han i stort set alle bestyrelsesmøder. Hvis direktionen ønskede, at han skulle deltage under andre punkter end forelæggelsen af kreditsager, gjorde han også det. Ud over bevillingssagerne fik han ikke kopi af det materiale, som blev sendt til bestyrelsen, medmindre han fik en specifik opgave af Sagsøgte 1. Han me-ner, at kreditsagerne blev sendt løbende til bestyrelsen i månedens løb op til et bestyrel-sesmøde. Hvis en eller to sager blev færdige i de sidste dage op til et bestyrelsesmøde, havde han dem med under armen, og de var opført på en A-liste med samme nummer som bevillingslisten i øvrigt. Så vidt han ved, havde bestyrelsen allerede skriftligt voteret de sager, der var udsendt i forvejen. Ham bekendt anvendte bestyrelsen ikke muligheden i forretningsgangen for at træffe beslutning i bevillingssager pr. telefon, og han har aldrig hørt denne mulighed efterlyst. Hans forelæggelse af sagerne bestod i en gennemgang af alle de væsentlige oplysninger og konklusionerne. Der kunne så være spørgsmål og drøf-telser, før man traf beslutning. Drøftelserne kunne for eksempel dreje sig om håndværker-priser. Han husker ikke drøftelser af usædvanlig karakter.

Den samlede direktion deltog i alle bestyrelsesmøder. Det var primært ham, der gennemgik sagerne, men direktørerne kunne også have haft bemærkninger under gennemgangen. Han deltog kun i bestyrelsesmøder, hvor der blev behandlet kreditsager. Team Kredit var for- mentlig med til at udfærdige bilaget til revisionsprotokollen af 10. februar 2006 med opgø- relse af de ti største engagementer. Han deltog ikke selv i drøftelser af et sådant dokument

/ - 80 -

på bestyrelsesmøderne, medmindre han blev bedt om at blive på mødet og deltage i drøf- telsen. Han deltog således heller ikke i den aktivgennemgang, der var indeholdt i sådanne opgørelser.

Sagsøgte 7's indtræden i bestyrelsen medførte ingen ændring i bestyrelsens tilgang til kreditsagerne. Sagsøgte 7 kommenterede dog på et tidspunkt bankens ejendomseksponering. Der var ikke tale om kritiske kommentarer. Bestyrelsen gav ikke udtryk for at være enig i Finanstilsynets kritik af, at der var for mange presserende bevil-linger.

Han tog initiativ til udarbejdelse af bankens brancheanalyser, og han gennemgik på et be- styrelsesmøde skemaet i brancheanalysen om projektfinansiering mv. fra maj 2007 sum- marisk, men nok ikke i detaljer. Han ved ikke, hvorfor så mange ejendomsengagementer er ratet så lavt. Der var generelt problemer med rating af projektselskaber. De var svære at rate på almindelig vis, når der var tale om SPV’er. Han husker ikke at have set referatet fra Sagsøgte 12s møde med Finanstilsynet i juli 2007, som var udsendt til bestyrel-sesmødet den 9. august 2007. Han husker dog, at Sagsøgte 12 tilkendegav, at praksis med presserende bevillinger skulle ophøre.

Han deltog også i den del af bestyrelsesseminaret i november 2005, hvor han ikke selv holdt oplæg. Under sit oplæg talte han om branchefordelingen, herunder om udviklingen af bankens engagementer i ejendomsbranchen. For så vidt angår kreditscoring var hans mål at få et velfungerende kreditscoringssystem for både privat- og erhvervskunder, der kunne støtte op om risikostyringen. Han deltog også i et andet bestyrelsesseminar på Fyn, hvor han ikke holdt oplæg.

Han kan ikke sige, hvilket af Centerplans projekter der efter hans opfattelse var bedst, lige- som han ikke husker de konkrete drøftelser på bestyrelsesmøderne vedrørende bevillinger-ne til Centerplan. Han kan ikke sige, hvorfor banken ikke vidste, hvor meget der lå i den bagvedliggende fond, der var kontrolleret af Person 61, og han ved ikke, om man havde spurgt til det, men han går ud fra, at man efterprøvede dette ved kontoetableringen. Han husker heller ikke, om de to hollandske selskaber rettelig var hjemmehørende på De Hollandske Antiller og ikke i Holland.

/ - 81 -

Han deltog ikke i det kreditudvalgsmøde, hvor bevillingen af 2. marts 2005 blev behandlet, men han forelagde sagen for bestyrelsen. Han kan ikke forklare, hvorfor der ikke opereres med nogen tidshorisont i den skriftlige bevilling, men der har uden tvivl været en sideop- lysning om, hvornår byggeriet var færdigt. For at kunne se rentesatsen vedrørende bevil-lingen til Studenterhuset Gripen må man læse i det underliggende materiale, som ikke er medtaget i den skriftlige indstilling. Kreditudvalget havde helt sikkert kendskab til forhold som for eksempel rentesatsen.

Han husker projektskemaerne generelt, men ikke drøftelserne af dem i bestyrelsen. Han kan derfor ikke redegøre for de enkelte oplysninger i skemaerne.

Han husker ikke noget specielt vedrørende Adresse 6 eller Farum Kaserne. Strand-vejen er en af de rigtig gode adresser, hvilket kan være årsag til, at man fraveg kravet om forhåndssalg. For så vidt angår Farum Kaserne var krav om forhåndssalg formentlig ikke relevant, fordi Deutsche Bank var involveret.

Han husker ikke drøftelser på bestyrelsesmøderne af Centerplans overtræk. Hvis der var overtræk af betydning, ville kreditfolkene have det med på møderne, og derudover blev der oplyst om væsentlige overtræk på bestyrelsesmøderne månedligt.

Han husker ikke, hvad tidshorisonten vedrørende Virksomhed 3 eller Katrinelund AB var. Banken havde ikke mange engagementer i Malmø, men der var stor aktivitet i byen på dette tidspunkt. Han husker heller ikke Gemmas Allé eller indholdet af kreditbe-villingen dertil. Han må have anset engagementet for uproblematisk, ellers ville han have reageret. I forhold til overtrækslisten af 6. oktober 2005, som var på bestyrelsesmødet den 25. oktober 2005, er der intet unormalt i at have udlæg, indtil finansieringen falder på plads.

Han ved ikke, hvorfor den skriftlige bevilling af 24. oktober 2005, som blev behandlet på bestyrelsesmødet den 24. november 2005, først optræder på en senere bevillingsliste. Han husker ikke den tidsmæssige sammenhæng i dette projekt eller hvilke andre pengeinstitut-ter, banken var i konkurrence med, der begrundede, at bevillingen blev givet som presse-rende. Han ved ikke, hvordan engagementet og overtrækket vedrørende Centerplan er op-gjort. Overtrækket kan bero på en fejl, men der kan også være tale om helt uproblematiske forhold. Hvis man har styr på alle overtræk og ved, at der er plads inden for rammen, er

/ - 82 -

selv store overtræk uden betydning. Det var Team Erhverv, som foretog denne vurdering. En lang række overtræk var generelt ikke problematiske, for de kunne opstå helt naturligt og var forretningsmæssigt begrundede.

Han husker ikke, hvorfor der ikke blev givet bevillinger til Centerplan i en periode på om- kring et år, hvor banken blandt andet fik dispensation af Finanstilsynet til at overskride den maksimale grænse for engagementets størrelse. Han fandt ikke anledning til løbende at følge med i engagementet. Det gav ham ikke anledning til særlige overvejelser, at Center-plan i juni 2007 havde et overtræk på 179 mio. kr., fordi der formentlig var en indstilling på vej til inddækning af overtrækket. Bank 1 var ganske vist med til at bevilge Cen-terplans lånefinansierede vækst, men det skete gennem en række indstillinger, som hver især blev vurderet fornuftige. I det konkrete tilfælde vurderede man, at overtrækket ikke var utilfredsstillende i lyset af forholdene i tidligere år.

Efter modtagelsen af Team Kredits notat af 12. oktober 2007 bad han Vidne 35 om at følge Centerplan. Han husker ikke, at Vidne 35 først blev ansat i foråret 2008, og han husker ikke, om han foretog sig andet i anledning af notatet fra oktober 2007 frem til foråret 2008. Fra 2008 og frem viste det sig, at der var problemer med Centerplan. Han ved ikke, hvad der ligger bag bankens vurdering af, at der ikke var nedskrivningsbe-hov.

Han husker ikke meget konkret fra de enkelte engagementer eller behandlingen af bevillin- gerne. Hans vurdering af projekterne som fornuftige er baseret på, hvad han kan læse ud af typisk den skriftlige bevilling. Overordnet var vurderingen den samme dengang.

Vidne 10 mødte han personligt første gang i begyndelsen af 2008. Da han første gang behandlede en bevilling vedrørende Vidne 10, havde han alene oplysningerne i den skriftlige indstilling. Det fremgik heraf, at Vidne 10 skulle være dygtig til at drive forretning. Han havde intet kendskab til Vidne 10's personlige forhold ud over, hvad der fremgik af papirerne. Han husker ikke, om banken havde indblik i koncernens likviditet. Da Vidne 10 faldt ud i en stresstest udarbejdet af Team Kredit, holdt man dette op mod de øvrige oplys-ninger, man havde om ham, og det gav ikke anledning til bekymringer.

/ - 83 -

Da det af en skriftlig indstilling i 2005 fremgik, at Vidne 10 var opfor-dret til at dæmpe væksten i 2006, fulgte man i banken opfordringen op, men man noterede sig samtidig Vidne 10's pæne regnskabstal. Han mener, at Vidne 10 omlagde sin ejendomsportefølje fra jyske til københavnske ejendom-me, da han havde vurderet, at markedet i Jylland ikke var attraktivt længere.

Det afhænger af en konkret vurdering af det enkelte engagements konkrete elementer, om engagementet kan anses for tilfredsstillende. Selv en negativ likviditet i en koncern kan have en fornuftig forklaring. Han husker ikke, hvad der var årsag til den negative likviditet i Vidne 10-koncernen. Banken opererede ikke med forskellige vilkår afhængig af, hvor en ejendom lå, men en sådan oplysning indgik i den samlede vurdering af projektet. Kreditudvalgets bevillinger var baseret på, at der skulle være positiv likviditet efter betaling af renter og afdrag.

For så vidt angår O2 og Focus Development har han aldrig hørt om, at finansieringen af Datavej skulle være tilvejebragt som forklaret af Person 51 via en aftale om overskuds-deling med banken. En sådan aftale ville være i strid med enhver banks opgavevaretagelse. Han husker ikke, hvornår Bank 1 valgte at betragte O2 og Focus som to forskellige engagementer. Det påvirkede ikke nødvendigvis kreditvurderingen, at den ene koncern i visse tilfælde stillede kaution for den anden. Han husker ikke, at dette skulle være tilfældet med O2 og Focus. Han vidste godt, at Person 51 var involveret i O2, men ikke om han tillige var involveret i Focus. Kreditchefen, Vidne 5, der var noget ældre end ham, huskede klart Flex Plan-koncernen med Person 51 i spidsen tilbage fra 1980’erne. Da han selv første gang var med til at bevilge lån til O2, var grunden på Datavej allerede købt, og man skulle nu bevilge lån til byggeriet. Alle i banken herunder Vidne 5 anbefalede projektet, og den almindelige holdning var, at banken kunne overtage projektet på Datavej, hvis det blev nødvendigt. Der var desuden som et professionelt byggestyrings-firma knyttet til projektet. I løbet af 2006 blev projektet meget besværligt, og det var svært at få fremdrift. Banken var alligevel ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at projektet skulle gøres færdigt frem for at standses.

Han har aldrig haft møder med Person 3 og havde intet kendskab til hans øko-nomi. Oftest drejede udlån til privatkunder sig om huskøb, bilkøb og lignende, men med Person 3 var det anderledes, idet han lånte penge til yderst spekulative investe-ringer. Banken foretog en kreditvurdering af Person 3 som privatperson. Man

/ - 84 -

drøftede ikke i forbindelse med bevillingen vilkår som for eksempel renter, fordi det var helt urealistisk, at en privatperson af en lønindtægt kunne betale renter på så stort et lån. Det var ikke sædvanligt med en aftaledato til 2014, således som det blev fastsat for Person 3, og han kan ikke forklare nærmere om baggrunden herfor. Person 3's formue bestod for en stor dels vedkommende af aktier i Bank 1, og den ville derfor blive noget mindre ved et kursfald. Stop loss-klausulen var derfor ret væsentlig. Banken vurderede, at der var tilstrækkeligt luft i formuen. Bankens kreditpolitik er udarbejdet med henblik på almindelige privatkunder og passer derfor ikke på privatkunder, der låner store beløb i investeringsøjemed. Han husker ikke Intern Revisions vurdering fra oktober 2007, hvorefter der var en unormal underdækning på engagementet med Person 3. Det væsentlige for ham var, at bevillingen blev givet med stop loss-klausul. Han kan ikke svare på, hvorfor stop loss-klausulen ikke blev aktiveret.

Da banken den 16. oktober 2007 bevilgede yderligere 110 mio. kr. til Person 3, var aktiekursen faldet, og banken bevilgede dette yderligere lån for at begrænse tabet. Banken forventede fortsat en kursstigning og byggede denne forventning på en generel tro i markedet på, at kursen ville stige, fordi den op til da var faldet ret abrupt. Han var ikke opmærksom på, at det af et revisionsnotat af 8. oktober 2007 fremgik, at der på dette tids-punkt var trukket 227 mio. kr. på koncernens kredit. Et sådant notat indgik normalt ikke i det materiale, der lå til grund for behandlingen af en kreditansøgning i kreditudvalget. Han ved ikke, om dette kunne være en af de ubevilgede kreditter. På dette tidspunkt var enga-gementet afhængigt af, at aktiekursen steg igen. Der var ingen forventning om indfrielse på anden vis. Det er ikke usædvanligt på investeringslån, at renter finansieres via lån i banken. Vurderingen af, om dette var fornuftigt for banken, afhang af forventningen til, at aktiekur-sen steg. Han kan ikke svare på, hvilken betydning oplysninger om personlig indkomst havde for bevillingen. Engagementet udviklede sig til et katastrofeengagement, der havde bankens fulde opmærksomhed. Stop loss-klausulen havde ikke længere mening. Banken havde aktierne plus eventuelle andre værdipapirer som sikkerhed. Han husker svagt, at det på bestyrelsesmødet blev drøftet, at det store tab var ærgerligt, og at man gerne ville hjælpe Person 3 ved at afvente en kursstigning. Da man senere i januar 2008 valgte at foretage nedskrivning, var kursen forringet yderligere, og engagementet var simpelthen for stort. Man forventede dog fortsat, at kursen ville stige.

Det kan, som det var tilfældet i Person 44-koncernen, være nødvendigt at optage lån for at servicere driften i en periode.

/ - 85 -

Dokumentet af 24. september 2009 om overtræksindberetningen til bestyrelsen var for- mentlig et selvstændigt dokument ved siden af kreditinstruksen. Tilsvarende var dokumen-tet af 5. juni 2007 om principper for rating en del af manualen om ratings, og dokumentet af 19. september 2007 om bevillingsbeføjelser var en del af en større vejledning til kunde-rådgivere og andre, der arbejdede med bevillinger. Den pågældende filialchef indstillede over for kreditchefen med udgangspunkt i en af kreditudvalget udarbejdet matrice over bevillingsstrukturen, hvilke beføjelser der skulle tildeles hvilke medarbejdere. Kreditche-fen godkendte efterfølgende. Matricen blev opdateret løbende. Den beføjelse, der ifølge matricen tilkom kreditudvalget med tiltræden af Sagsøgte 2, er matricen uvedkom-mende.

Sagsøgte 7 har den 24. maj 2016 forklaret blandt andet, at han er uddannet i Københavns Hospitalsvæsens administration. Efter en periode som kontorchef i hospitals-væsenet blev han underdirektør i et forsikringsselskab og senere vicedirektør i Bank 7. Hans arbejdsfelt har de sidste 30 år været pension og investering. Han var ansvarlig for liv og pension i Bank 7 på koncernniveau og har aldrig beskæftiget sig med bankdrift, herun-der bankkreditter og risikoprofiler. Hvervet som medlem af Bank 1's bestyrelse var således på en række punkter af en helt anderledes karakter, selvom han også i sit hidtidige arbejde har haft mange møder med Finanstilsynet, herunder med Vidne 13. Siden han fratrådte i Bank 7 i 2002, har han været ejer af sit eget firma og siden 2007 desuden direktør for A/S Dansk Erhvervsinvestering.

Han har tidligere siddet i bestyrelsen for Bank 23, der var en nichebank rettet mod pensionskunder i Afdeling. Kreditbehandlingen var meget enkel og fulgte nærmest et skema, idet billån og forbrugslån blev ydet efter helt ensartede og enkle kriterier. Han har været medlem af bestyrelsen i en række virksomheder i ind- og udland, navnlig i regi af Bank 7. Det drejer sig om ca. 25 danske virksomheder og ca. 15 udenlandske virksomhe-der. Han har derfor betydelig erfaring med bestyrelsesarbejde, herunder i store virksomhe-der. Bank 1 er den eneste virksomhed, hvor han har været medlem af bestyrelsen, der er gået konkurs.

Han er født og opvokset i Roskilde og har boet der hele sit liv. Han har aldrig arbejdet i Roskilde og har ingen erhvervsmæssig tilknytning haft til byen ud over engagementet i

/ - 86 -

Bank 1. Han har derfor ikke været en del af det lokale ”establishment” i Roskilde. Han blev først kunde i Bank 1, da han blev medlem af bestyrelsen.

Han indtrådte i bestyrelsen, efter at han i december 2005 var blevet kontaktet af den davæ- rende bestyrelsesformand Vidne 1, der sammen med Sagsøgte 4 gerne ville mødes med ham for at opfordre ham til at blive næstformand i bankens bestyrelse. Det var Vidne 1's og Sagsøgte 4's vurdering, at der var behov for en person med en bredere finan-siel baggrund i bestyrelsen. Han stillede i forbindelse med det møde, der herefter blev af-holdt, forskellige spørgsmål om banken. Vidne 1 og Sagsøgte 4 fremstillede banken som en succes, hvilket den også fremstod som udadtil. Han blev ikke som led i denne drøf-telse orienteret om eventuel kritik fra Finanstilsynet.

Han vidste ikke, hvem der sad i bestyrelsen i forvejen ud over Vidne 1 og Sagsøgte 4. Om Sagsøgte 6 vidste han, at han var en stor håndværksmester, ligesom han var klar over, at Sagsøgte 5 arbejdede som advokat i Roskilde. De øvrige bestyrelsesmedlemmer kendte han ikke. Sagsøgte 1 havde han mødt under en middag nogle år tidlige-re, og han var også ved forskellige lejligheder stødt på Sagsøgte 2, men ikke i privat regi. Han kendte heller ikke på forhånd andre ledende medarbejdere i Bank 1. Han har i øvrigt ikke plejet privat social omgang med medlemmerne af Bank 1's besty-relse eller direktion, mens han sad i bestyrelsen.

Da årsrapporten 2005 forelå, læste han den meget grundigt. Der var ingen overraskelser i regnskabet, og ingen alarmklokker ringede, tværtimod. Revisionspåtegningen var blank, og der var heller ikke oplysninger om påtaler eller påbud fra Finanstilsynet. Han fæstnede sig ikke ved, hvad der stod om Aktiv Boliginvest, men der var tale om et helt almindeligt og fornuftigt koncept i branchen.

Hverken Finanstilsynets brev af 18. oktober 2005 eller bankens svar af 14. november 2005 ville, hvis han havde fået dem forelagt, have ændret på hans syn på Bank 1. Det var jo klart, at der var tale om en bank, der satsede på vækst, og hvor ejendomsmarkedet blev anset for attraktivt. Indholdet af Ernst & Youngs revisionsprotokollat af 10. februar 2005

/ - 87 -

ville heller ikke have ændret hans syn på banken, idet protokollatet fuldstændig svarer til, hvad der fremgår af årsrapporten 2005.

Han havde ikke en væsentlig økonomisk interesse i at blive medlem af Bank 1's bestyrelse. Bestyrelseshonoraret udgjorde 150.000 kr. årligt. I alt har han vel modtaget 375.000 kr. i honorarer. Han købte aktier i Bank 1 for 60.000 kr. i forbindelse med, at han indtrådte i bestyrelsen. I foråret 2008 købte han aktier for yderligere 300.000 kr. Han købte endvidere på vegne af sin kone aktier for 25.000 kr. Han havde i banken et par indlånskonti, et par pensionsdepoter og en aldrig udnyttet kassekredit på 500.000 kr. Han kendte ikke bankens erhvervskunder ud over, at ejeren af legetøjskæden BR boede tæt på ham, og at han tidligere havde samarbejdet med Sjælsø-gruppen om byggeprojekter. Han har derfor ikke haft forretningsmæssige forbindelser med bankens erhvervskunder.

Han har deltaget i 30 bestyrelsesmøder og anvendt 50-60 arbejdsdage på bestyrelseshver-vet. Han har brugt betydelig mere tid på at forberede sig på retssagen.

Ved generalforsamlingen blev han ikke næstformand, således som han var stillet i udsigt. Sagsøgte 4 nævnte ved hans ankomst til generalforsamlingen, at de i bestyrelsen var ble-vet enige om, at han ikke skulle være næstformand, da der ikke var tradition for, at et nyt bestyrelsesmedlem blev næstformand. Han blev meget vred og overvejede at forlade gene- ralforsamlingen igen straks. Der deltog imidlertid ca. 1.800 personer i generalforsamlin-gen, og han valgte at blive. Dagen efter var der konstituerende møde i bestyrelsen. Sagsøgte 4 blev valgt som bestyrelsesformand, og Sagsøgte 5 blev valgt som næstformand. Under mødet gik det op for ham, at Sagsøgte 8 førte bestyrelsesprotokollen i hånden. Han syntes ikke, at det passede sig for en mellemstor bank, og at det i øvrigt var en nedvurde-ring af Sagsøgte 8's rolle som bestyrelsesmedlem. Derfor foreslog han denne praksis æn-dret, således at der fremover blev rundsendt et referat, således som det er almindeligt i an-dre bestyrelser. Der var imidlertid ikke opbakning til at ændre på denne ordning. Han har dog svært ved at se, at den omstændighed, at der anvendtes et håndskrevet bestyrelsespro-tokollat, skulle have betydning for bankens senere kollaps.

Efter det konstituerende møde fik han på et møde på Sagsøgte 1's kontor udle-veret blandt andet et eksemplar af bankens kreditpolitik. Mødet tog vel en times tid. På mødet drøftede de bankens generelle forhold, og han fik udleveret en mødeplan. De drøf-tede hverken bankens udlånsvækst eller kritik fra Finanstilsynet. Han bad om et møde med / - 88 -

en medarbejder, der var ansvarlig for kreditpolitikken, og Sagsøgte 1 sørgede for, at han et par dage senere holdt et møde med Vidne 5.

Han gennemgik både den udleverede kreditpolitik og bestyrelsens forretningsorden grun- digt.

Banken havde en almindelig medarbejderaktieordning. Det var en helt sædvanlig ordning, som han også kendte både fra Tryg og Bank 7.

Han fandt først på et senere tidspunkt ud af, at Sagsøgte 1 agtede at gå på pen-sion inden for kort tid.

Sagsøgte 7 har den 30. maj 2016 forklaret blandt andet, at han alene modtog sit bestyrelseshonorar og ikke var omfattet af incitamentsordninger i banken. Der var et sobert og ordentligt medarbejderaktieprogram i Bank 1.

Det var vigtigt for at ham at holde et møde med kreditchef Vidne 5. Han havde ikke mødt Vidne 5 før og har ikke mødt ham siden. Mødet varede ca. halvanden time Han havde indtryk af, at der var tale om en meget erfaren og forsigtig mand. Vidne 5 virkede ikke presset, men struktureret og velovervejet. Som led i mødet fik han gennemgået et eksempel på en kreditsags forløb fra start til slut. Det var den helt konkrete kreditsagsbehandling, der var emnet for mødet, og de drøftede ikke overordnede forhold, herunder bankens vækststrategi.

Bestyrelsesmøder blev holdt i bestyrelseslokalet ved Sagsøgte 1's kontor. Mø-derne varede typisk ca. tre timer og blev afsluttet omkring frokosttid, ofte med en fælles frokost. Formanden åbnede mødet, men ret hurtigt herefter tog Sagsøgte 1 og den øvrige direktion over på de enkelte dagsordenspunkter. Alle bestyrelsesmedlemmer var aktive og velorienterede. Han var selv meget aktiv på møderne. Sagsøgte 1 var en erfaren bankmand, der havde været direktør i 27 år. Han havde også indtryk af, at han var godt inde i kreditsagerne. Det var Sagsøgte 3, der forelagde de enkelte kreditsager for bestyrelsen. Sagsøgte 1 virkede ikke som en tilbagetrukket ad-ministrerende direktør.

/ - 89 -

Sagsøgte 2 fremstod meget salgsorienteret og havde ansvaret for filialerne. Han havde et godt forhold til medarbejderne. Han stod for at skaffe kapital til banken og var mindre aktiv i bestyrelsen end Sagsøgte 1, særligt i forhold til behandlingen af lånesager. Også i forhold til bankens overordnede strategi var det Sagsøgte 1, der altovervejende førte ordet.

Sagsøgte 3's rolle var at forelægge kreditsager for bestyrelsen. Han gjorde det godt og grundigt og besvarede spørgsmål. Han deltog ikke som sådan i bestyrelsesmødet, men blev kaldt ind og forlod mødet igen, når punktet var overstået. Sagsøgte 3 var leder af både erhvervsområdet og kreditområdet, men i bestyrelsesregi er han kun stødt på ham som leder af kreditområdet. Han har aldrig set Sagsøgte 3 som Sagsøgte 1's afløser, og han indgik heller ikke i overvejelserne om, hvem der skulle overtage stillingen i forbindelse med, at Sagsøgte 12 blev ansat som bankdirek-tør.

Vidne 4 havde sin spidskompetence inden for økonomiområdet, herunder sol-vensspørgsmål. Han deltog sjældnere i møderne end Sagsøgte 3 og kun, når han blev tilkaldt.

Vidne 3 var bankens chefjurist. Han blev på et tidspunkt referent for bestyrelsen. Det var klart hans opfattelse, at Vidne 3 var inde over sagerne i forhold til Finanstilsynet.

Han har aldrig mødt Person 6, men han har hørt ham omtalt, idet han var leder af er- hvervsafdelingen.

Han kom ikke i banken uden for bestyrelsesmøderne. Han har ikke haft kontakt til medar- bejdere i banken ud over bestyrelsesmøderne. Det var direktionen, der styrede banken i det daglige. Han havde heller ikke behov for rådgivning fra banken om sine egne økonomiske anliggender. Han har aldrig hørt det nævnt, at det stod bestyrelsen frit for at kontakte kre- ditafdelingen. Havde han hørt det, ville han også have overhørt det. Det er ikke den måde, man driver virksomhed på. Kontakten mellem bestyrelsen og banken foregik gennem di- rektionen, og bestyrelsens kontrol med banken blev ført på grundlag af de oplysninger, man fik fra direktionen samt intern og ekstern revision. Finanstilsynet havde endvidere en central tilsynsrolle i forhold til banken.

/ - 90 -

Han har ved en enkelt lejlighed truffet Person 12, men har ikke noget indtryk af hen-de. Han hørte ikke om sygdom i Intern Revision før ansættelsen af Vidne 7 og har ikke oplevet det som et problem, idet det jo efterfølgende blev oplyst, at ekstern revisi-on i den relevante periode bistod Intern Revision. Han har truffet Vidne 7 i forbindelse med forelæggelse af revisionen for bestyrelsen. Hun fremstod meget kompe-tent.

Bestyrelsesmødematerialet blev sendt hjem til ham. Han brugte typisk aftenen før bestyrel- sesmødet på at forberede sig. Det tog typisk ca. tre timer. I begyndelsen var han overrasket over materialets omfang. Det var klart, at man som bestyrelsesmedlem måtte rette fokus på dele af det modtagne materiale. Man var ude af stand til at sætte sig ind i alle detaljer, og det er heller ikke meningen med bestyrelsesarbejdet. Der gik nogle måneder, inden han kom på omgangshøjde med oplysningerne i kapitalberedskabsrapporteringerne. Han havde indtryk af, at det materiale, han fik til brug for kreditsagerne, var meget fornuftigt. Besty-relsesmaterialet i Bank 1 var fyldigere end materialet i Bank 19. På bestyrel-sesmøderne stillede han mange spørgsmål til Sagsøgte 3 i forbindelse med fo-relæggelse af kreditsagerne, og han har også fået mange fornuftige svar. Det er ikke gængs praksis, at en direktions indstillinger underkendes i bestyrelsen – hvis det er tilfældet, må man som bestyrelse se sig om efter en ny direktion.

Han kendte ikke i forvejen personerne bag de engagementer, der nu er blandt de ti mest tabsgivende engagementer. Han fokuserede imidlertid på, at alle havde været kunder i ban-ken i en årrække, hvilket i sig selv var en blåstempling. Han så desuden på, hvordan bevil-lingerne skulle anvendes. Var formålet fornuftigt, f.eks. lån til byggeri til erhverv eller bo-lig, og hang økonomien fornuftigt sammen, var det i orden med ham. Desuden så han på, om banken havde sikkerhed for kreditten, herunder i form af kaution. Der gik lidt tid, inden han til bunds forstod, hvad en finanskonstruktion indebar. I kraft af sit tidligere arbejde var han ret godt inde i, hvilke omkostninger der fulgte med ejendomsinvesteringer. Han kan tilslutte sig den forklaring, som Sagsøgte 3 har givet om sin gennemgang af kre-ditsager i bestyrelsen.

Han havde ikke forud for Finanstilsynets påbud i 2007 om at nedbringe antallet af presse- rende bevillinger hæftet sig ved, at der kunne være noget odiøst i denne fremgangsmåde. Det var imidlertid klart, at banken rettede ind efter påbuddet. Kreditpolitikken blev ændret blandt andet med det formål, at der skulle være færre presserende bevillinger.

/ - 91 -

Han deltog ikke i bestyrelsesmødet den 23. marts 2006, idet han var på ferie. Han fik mate- rialet til mødet tilsendt og gennemgik det grundigt. På dette tidspunkt var der nok nogle begreber om f.eks. underdækning, finanskonstruktioner og kapitalberedskabsrapportering, som han ikke havde fuld indsigt i. På de følgende møder fik han imidlertid styr herpå, her- under på oplysningerne i kapitalberedskabsrapporteringen. Han noterede sig blandt andet, at Person 19 var nævnt i gruppen af store engagementer i kapitalberedskabsrappor-teringen. I forhold til den skriftlige bevilling vedrørende Person 3 tænkte han, at der var tale om en stor investeringskredit til en privatperson. Kreditten var imidlertid blevet behandlet som den skulle, idet der var stillet krav om overdækning, ligesom der indgik en stop loss-klausul i aftalegrundlaget. I forbindelse med bevillingen til O2 noterede han sig også navnet Person 51, fordi han kunne huske ham fra nedgangsperioderne i 80’erne og 90’erne. Den omstændighed, at man som Person 19 og Person 51 tidligere havde haft økonomiske problemer, var ikke i sig selv en omstændighed, der diskvalificerede dem, men det påkaldte hans interesse. Han noterede sig også den overtræksliste, der blev ud-sendt til bestyrelsesmødet. Under de følgende møder fik han fra Sagsøgte 3 en forklaring på listerne. Det blev i den forbindelse oplyst, at det var helt almindeligt, at der forekom overtræk på erhvervskreditter. Det beroligede ham. Finanstilsynets brev af 8. marts 2006 overraskede ham meget. Han undrede sig over, at banken fik problemer med at foretage hensættelser og over, at Finanstilsynet fulgte banken så tæt. På daværende tids-punkt kendte han ikke udtrykket gruppevise nedskrivninger, men det kom han til i den føl-gende tid.

Hans første rigtige bestyrelsesmøde var bestyrelsesmødet den 27. april 2006. Han havde gennemlæst bestyrelsesmaterialet og var godt forberedt. Han stillede opklarende spørgsmål både til kapitalberedskabsrapporteringen og kreditsagerne. Han spurgte også ind til begre- berne underdækning og finanskonstruktioner. Han blev ikke bekymret over indholdet Fi- nanstilsynets brev af 6. april 2006 om blandt andet bankens overholdelse af regnskabsreg- lerne. På daværende tidspunkt vidste han ikke så meget om gruppevise nedskrivninger. På mødet fik bestyrelsen en redegørelse for de nye regler om gruppevise nedskrivninger og konsekvenserne heraf. Reglerne var kommet på plads meget sent, og de gruppevise ned- skrivninger måtte derfor baseres på et skøn, fordi de it-mæssige redskaber ikke var på plads. Efter hans opfattelse var Finanstilsynets reaktion i sagen blandt andet ved at varsle en omgørelse af årsrapporten helt ude af proportioner. På daværende tidspunkt havde han ikke mistanke om, at der skulle være et specielt dårligt forhold mellem

/ - 92 -

Sagsøgte 1 og Finanstilsynets medarbejdere. Det er først med Sagsøgte 12s referat fra mødet i juli 2007, at han blev klar over, at der havde været et dårligt forhold. Ved gen-nemgangen af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. marts 2006 og ved senere gennem-gange af andre kapitalberedskabsrapporteringer hæftede han sig ved opgørelsen af sol-vensbehovet, risikoprofilen i engagementerne og likviditetsoverskuddet. Bestyrelsens op-gave – ud over at lægge den overordnede strategi – var at sørge for, at banken havde det fornødne kapitalberedskab. Han fokuserede endvidere på de store engagementer og på pro-centdelen heraf i forhold til basiskapitalen. Dette fulgte han tæt, også selvom banken var langt fra lovens maksimumgrænse. Det var helt sædvanligt i lyset af bankens vækststrategi, at banken skulle funde sig eksternt ved at optage hybrid kernekapital som supplement til aktieemissioner mv. På bestyrelsesmødet blev der også behandlet en bevilling til Center-plan-koncernen. Det er helt omsonst at forestille sig, at et bestyrelsesmedlem skulle være orienteret i alle detaljer, herunder f.eks. om Centerplan-koncernen havde aktuelle eller tid-ligere overtræk. Man måtte forlade sig på de oplysninger, der blev forelagt med bevillin-gen, herunder oplysningen om, at engagementet forventedes nedbragt betydeligt. Det gav ham ikke anledning til overvejelser, at det til brug for bestyrelsesmødet var oplyst, at væk-sten lå over budget, og han havde på daværende tidspunkt heller ikke kendskab til Finans-tilsynets advarsler om bankens vækst.

Bestyrelsesmødet den 1. juni 2006 foregik i Lissabon og markerede afskeden med den tid- ligere bestyrelsesformand Vidne 1. Sagsøgte 3 deltog ikke i mødet, og kre-ditsagerne blev derfor forelagt af Sagsøgte 1. Ægtefæller deltog i rejsen, men betalte selv. Sagen om de gruppevise nedskrivninger blev drøftet på bestyrelsesmødet. Han var ikke enig i Finanstilsynets kritik og i, at banken ikke havde svaret på de stillede spørgsmål. Det var hans opfattelse, at Finanstilsynet ikke havde de rigtige proportioner i den sag. I forhold til de konkrete bevillingssager drøftede man blandt andet bevillingen til Centerplan-koncernen til brug for Scala-projektet. Der var fortsat en overdækning på pro-jektet, og sikkerhederne var i øvrigt på plads. Han hæftede sig ikke ved, at Centerplan-koncernen ultimativt blev ejet af en fond, men alene ved selve projektet og de stillede sik-kerheder. Havde der også været tale om en kaution stillet af de hollandske selskaber, havde det været relevant at se nærmere på ejerforholdene. Han har sikkert fået projektskemaerne tilsendt og har givetvis skimmet dem, men ikke lagt særlig vægt på oplysningerne, som han opfattede som en del af den forudgående kreditsagsbehandling. Scala-projektet indebar en omfattende ombygning af ejendommen, og det ville derfor ikke være muligt at foretage udlejning mv., før projektet stod færdigt. I det lys ville en fravigelse af bankens alminde-

/ - 93 -

lige kreditpolitik ikke være usædvanlig. Kreditpolitikken var vedtaget af bankens besty-relse, og det betød, at bestyrelsen også kunne fravige kreditpolitikken, hvis det var hen- sigtsmæssigt.

Arbejdet som bestyrelsesmedlem i Bank 1 var spændende og udbytterigt, men det foregik anderledes, end han var vant til fra andre bestyrelser. Der var navnlig færre åbne drøftelser, end han var vant til, hvilket måske kan skyldes den meget erfarne direktion. Han blev sammen med Sagsøgte 4 og Sagsøgte 2 medlem af ansættelsesudvalget, der skulle finde en ny bankdirektør. For hans vedkommende forpligtede medlemskabet af an-sættelsesudvalget ham til at støtte den nye direktør bedst muligt. Konsulentfirmaet holdt en samtale med både Sagsøgte 3 og Vidne 5 som led i ansættelsen af den nye administrerende direktør, men reelt indgik de ikke i bestyrelsens overvejelser om besæt-telse af posten.

På bestyrelsesmødet den 10. august 2006 forelå halvårsrapporten for 1. halvår 2006, der viste, at banken var en succeshistorie. Væksten var på 68 % i forhold til samme periode året før. Kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. juli 2006 viste dog nu en mere begrænset likviditetsoverdækning. Han erindrer ikke, om det var i august eller september 2006, at han på bestyrelsesmødet gav udtryk for sin bekymring over, at Person 19 og

/ - 94 -

Person 51 var kunder i banken. Sagsøgte 1 tilkendegav imidlertid over for ham, at banken ikke havde en sådan bekymring i kraft af det såkaldte ”håndjernskoncept” i forhold til sikkerhedsstillelse mv. Han stillede sig tilfreds med denne forklaring. På daværende tidspunkt var der jo stort set ingen tab for banken og dermed heller ingen nedskrivninger. Ernst & Youngs revisionsprotokollat, der viste, at revisionen havde konstateret, at lovens krav var opfyldt, var naturligvis en betryggelse for ham. Ud over det, som Sagsøgte 3 har forklaret om bevillingen til Møllegården på mødet i august 2006, har han ikke noget at bidrage med. Han kendte ikke Møllegården i forvejen, men bevillingen så fornuf-tig ud med de oplysninger, han var i besiddelse af. Der blev også behandlet en bevilling til Stones-koncernen, som han heller ikke kendte i forvejen. Han havde ingen betæn-keligheder ved lånet på baggrund af oplysningerne i bevillingen. Der var tale om en eksi-sterende kunde og en beskeden udvidelse af engagementet. Centerplan-koncernen blev meddelt en rammebevilling. Det var en forudsætning for bestyrelsen, at fremtidige bevil-linger blev meddelt af kreditudvalget inden for de givne rammer, både i forhold til de en-kelte projekter og i forhold til den beløbsmæssige ramme.

Han modtog bankens brev af 11. august 2006 om køb af aktier i Bank 1 som al-mindelig privat kunde i banken. Brevet havde ikke været forelagt bestyrelsen. Det var imidlertid helt almindeligt, at bankens aktiebeholdning i vidt omfang blev ejet af kunderne. Han syntes, at brevet var lidt friskt, og han ville nok have skrevet det på en lidt anden må-de. Han erindrer ikke, om brevet var vedlagt en tegningsblanket. Der burde have stået i henvendelsen, at man som kunde også risikerede at tabe penge ved investeringen. Han er dog glad for at se, at selve blanketten indeholdt en sådan advarsel. Han havde som besty-relsesmedlem intet at gøre med rådgivning af kunder og uddannelse af medarbejderne. Det er et direktionsanliggende. Han har aldrig tilskyndet nogen til at købe aktier i Bank 1. Finanstilsynets brev af 21. oktober 2006 og den følgende undersøgelse var for ham at se en bekræftelse på, at banken overholdt MIFID- reglerne.

Finanstilsynets brev af 22. august 2006 gav ham ikke anledning til en ændret opfattelse af sagen om de gruppevise nedskrivninger. Det var en kamp for banken at gøre tilsynet til-freds i sagen.

/ - 95 -

det, men med den forklaring, der var givet i listen, måtte han lægge til grund, at der var tale om en kontorfejl.

På bestyrelsesmødet den 23. oktober 2006 gav Finanstilsynets brev af 25. september 2006 om iværksættelse af en undersøgelse af bankens solvensbehov ikke anledning til bekym-ring bortset fra det forventede ressourceforbrug ved gennemførelsen af undersøgelsen. Som nyt bestyrelsesmedlem var det egentlig kærkomment for ham, at tilsynsmyndigheden gennemgik bankens ”maskinrum” .

På bestyrelsesmødet den 24. november 2006 redegjorde direktionen for Finanstilsynets besøg. Redegørelsen gav ham bekendt ikke anledning til bekymring, og han havde ikke indtryk af, at der var et dårligt forhold mellem Sagsøgte 1 og Finanstilsynets direktør.

På bestyrelsesmødet den 21. december 2006 behandlede man en ændring af bankens kre- ditinstruks. Formålet var at sikre, at bestyrelsen ikke blev overbebyrdet af kreditindstil-linger. På mødet drøftede man endvidere den ”næse” , som banken havde fået i anledning af fondsbørsmeddelelsen om både solvensbehovet og opjusteringen. Han ville have anset det for underligt at udsende to fondsbørsmeddelelser samme dag, men han kan ikke vurdere, om det har fået Finanstilsynet til at opfatte banken som arrogant. På bestyrelsesmødet blev

/ - 96 -

der også forelagt et notat om corporate governance. Han interesserede sig for emnet, og han anså det for et vigtigt tiltag. Derfor deltog han efterfølgende sammen med Vidne 3 i udarbejdelsen af en corporate governance politik. De havde et godt samarbejde her-om. På bestyrelsesmødet orienterede Sagsøgte 1 om et muligt salg af Bank 1-aktier til Glitnir Bank og et eventuelt samarbejde mellem de to banker. Han tror, at forhandlingerne med Glitnir overvejende var blevet ført af Sagsøgte 2. Han tilken-degav, at Glitnir ikke burde være storaktionær i banken og dermed ikke burde købe over 5 %, og der var enighed herom i bestyrelsen. Som han forstod det, kom initiativet i 2006 fra Glitnir, mens initiativet i forbindelse med de tilsvarende overvejelser i 2008 kom fra Bank 1. Kontakten med Glitnir blev udelukkende varetaget af direktionen. På bestyrel-sesmødet den 9. februar 2007 orienterede Sagsøgte 1 om udfaldet af Glitnir-sagen. Det blev oplyst, at Glitnir ønskede en større indflydelse i banken, end Bank 1 var villig til at yde, og at Glitnir derfor nu ville afhænde de netop købte aktier igen. Forklaringen virkede plausibel. Han har drøftet sagen med Forfatter, der har skre-vet bogen ”Titel 1” . Han blev i den forbindelse spurgt af journalisten, om han kunne udelukke, at der var tale om en fiktiv handel. Han tilkendegav, at han ikke kunne udelukke dette, da han ikke havde deltaget i drøftelserne med Glitnir, men han tilkendegav også, at de forklaringer, han havde modtaget fra direktionen, var plausible. Hvis det havde været sandt, at der var tale om en fiktiv handel, havde der været tale om en alvorlig og strafbelagt overtrædelse af lov om finansiel virksomhed mv.

Han var meget begejstret for ansættelsen af Sagsøgte 12 som ny administrerende direktør i banken. Han havde den helt rigtige profil. Det kom bag på banken, at Bank 19 holdt på Sagsøgte 12 helt frem til 1. juli 2007. Bank 1 havde håbet, at han kunne tiltræde 1. april 2007.

På bestyrelsesmødet den 25. januar 2007 drøftede man blandt andet den påtale, som ban-ken fik i anledning af overskridelse dispensationen vedrørende engagementsgrænsen i for-hold til Centerplan-koncernen. Overskridelsen var meget ærgerlig, men der var tale om en ren kontorfejl, der ikke betød noget i forhold til de sikkerheder, som banken havde. Han er overbevist om, at banken også ville have fået dispensationen, hvis man havde søgt om det faktiske, højere beløb. Budgettet for 2007 blev også drøftet på bestyrelsesmødet, og besty- relsen var enig med direktionen i, at man måtte forvente en faldende vækst på baggrund af afmatningen på ejendomsområdet. Der var naturligvis ikke noget til hinder for, at budgettet blev overskredet, hvis blot det indebar en højere vækst. Finanstilsynets rapport af 3. januar

/ - 97 -

2007 blev også drøftet på bestyrelsesmødet. Den opgørelse, som banken havde udarbejdet af sit eget solvensbehov på 10,75 %, blev bekræftet af Finanstilsynet. Rapportens oplys-ninger om særlige risikoengagementer var et vink med en vognstang fra Finanstilsynet om, at banken skulle være særlig opmærksom på risikoen ved disse engagementer, men det var der allerede taget højde for ved opgørelsen af solvensbehovet. Det var også først i januar 2007, da Finanstilsynets rapport kom, at han blev gjort opmærksom på, at Finanstilsynet anså det for problematisk, at der var for mange presserende bevillinger. Han er ikke enig i med Finanstilsynet i, at bevillingsansøgningerne ikke indeholdt en risikovurdering af bevil- lingerne. Der var masser af risikooplysninger i de skriftlige bevillinger.

Han har hverken før eller siden hørt om den engagementsgrænse på 600 mio. kr., der frem-går af bankens brev af 7. januar 2007 til Moody’s. Han kommenterede ikke på det under bestyrelsesmødet og har måske læst hen over det. I forbindelse med omlægning af kreditin- struksen var det en målsætning, at bestyrelsen skulle holdes orienteret om udviklingen i bestemte brancher. På bestyrelsesmødet blev der vedtaget en aktieudvidelse, men beslut- ningen herom havde været i støbeskeen længe. Det blev ikke drøftet, at der skulle være en aktiesalgskampagne, der skulle ”gå lige til stregen” . Han havde ingen grund til at tro, at der ikke skulle være en god rådgivning i forbindelse med kundernes køb af aktier. Banken var enig med Finanstilsynet i, at bankens likviditetsmæssige situation skulle styrkes. Banken gjorde derfor tiltag til denne styrkelse gennem aktiesalg og aktieemission.

På bestyrelsesmødet den 9. februar 2007 drøftede man et køb af Bank 24 aktiviteter med små og mellemstore virksomheder og private kunder. Det var en fornuftig portefølje, men den var blevet for lille til Bank 24. I forbindelse med gennemgangen af Intern Revisions revisions- protokollat vedrørende årsrapporten for 2006 blev der stillet spørgsmål til revisionen. Be- styrelsen ville gerne vide, hvordan Intern Revision så på banken, herunder også om for-hold, der ikke var beskrevet i årsrapporten. Det blev bl.a. oplyst, at ekstern revision havde bistået Intern Revision på grund af sygdom. Det kunne han ikke have bemærkninger til, da det jo havde løst et problem. Heller ikke Intern Revisions oplysninger om, at Team Kredit var blevet tilført yderligere ressourcer, og om at der ikke var konstateret fejl som følge af ressourcemangel, kunne give ham anledning til nogen form for bekymring i forhold til det afsluttede regnskabsår.

Ved bestyrelsesmødet den 27. april 2007 var banken i en slags venteperiode, indtil Sagsøgte 12 kunne tiltræde. Kapitelberedskabsrapporteringen pr. 31. marts 2007 viste / - 98 -

næsten en halvering af de store engagementer i forhold til procent af basiskapitalen. Likvi- ditetsoverdækningen var stadig ikke så høj, men det ændrede sig i de kommende måneder. Bankens vækst er i kvartalsrapporten på 46 % i forhold til samme periode året før, men den var reelt kun på 13 % i forhold til ultimo 2006. Det var dog reelt nok i en fondsbørsmed- delelse at fremhæve en vækst på 46% i forhold til samme periode året før. Finanstilsynets brev af 14. maj 2007 gav ikke anledning til bekymring i banken, og direktionens forvent-ning var jo også en noget lavere vækst.

Den kapitalberedskabsrapportering pr. 30. april 2007, der blev drøftet på bestyrelsesmødet den 31. maj 2007, viste nu en betydelig overdækning på likviditeten. Banken havde således taget hånd om problemstillingen. Der var røde ører hos direktionen over overskridelsen af dispensationen vedrørende Centerplan-koncernen, men han erindrer ikke, at han har ud-trykt særlig kritik af forholdet. Der var enighed om, at det var en skidt sag. Han var be-kendt med, at der blev ydet lån til køb af aktier i forhold til Stones-koncernen og enkelte andre erhvervskunder.

På bestyrelsesmødet den 21. juni 2007 havde banken en forventning om et pænt halvårs- regnskab. Udlånsvæksten blev fortsat ikke anset for et problem. I perioden indtil Sagsøgte 12s tiltræden blev der dog alene taget de nødvendige beslutninger. Han hav-de gennemgået brancheanalysen vedrørende ejendomsområdet, som forelå til brug for mø-det. De forventninger til fremtiden som Kreditudvalget gav udtryk for i brancheanalysen, svarede til hans forventninger. Overtrækslisten pr. 7. juni 2007, hvoraf det fremgår, at Cen-terplan- koncernen var i overtræk med 175 mio. kr., må klart have været genstand for drøf-telse i bestyrelsen, men han kan ikke huske indholdet heraf.

Bestyrelsesmødet den 9. august 2007 var det første bestyrelsesmøde efter Sagsøgte 12 tiltræden. Stemningen var forventningsfuld. Der kom en lidt mere åben stil, som han også havde efterlyst tidligere. Sagsøgte 12 redegjorde på bestyrelsesmødet for det møde, som han i juli havde afholdt med direktør Vidne 13 fra Finans-tilsynet. De blev ret chokerede over, at Finanstilsynet havde anset forholdet for at være så anstrengt og over tilsynets syn på alvoren i de sager, der havde været mellem banken og tilsynet. Hans opfattelse af sagen om de gruppevise nedskrivninger var fortsat, at der slet ikke var grundlag for den kritik, som Finanstilsynet havde rejst af banken. Han blev over-rasket over, at Finanstilsynet på mødet havde tilkendegivet, at engagementerne var svage, at solvensbehovet var i underkanten, at kreditadministrationen var under al kritik, og at / - 99 -

kreditstyringen var mangelfuld. Dette havde banken slet ikke fået at vide tidligere. Det fremstår som om, at Vidne 13 den pågældende dag havde fået det forkerte ben ud af sengen. Referatet skal også ses i lyset af, at Sagsøgte 12 ønskede at viske tavlen ren i forhold til Finanstilsynet. Han var ked af, at Finanstilsynet havde beskrevet banken således over for den nye direktør, og syntes heller ikke, at det var rimeligt. På den anden side vidste Sagsøgte 12 nu, hvilke forhold han skulle gribe fat i for at få et godt forhold til Finanstilsynet. Referatet fyldte meget på bestyrelsesmødet, da det kom bag på bestyrelsen. Intern Revisions rapport nr. 26/2007 omhandler for ham at se helt andre forhold end de forhold, der blev drøftet mellem Vidne 13 og Sagsøgte 12. De forhold, som Intern Revision havde peget på, var der fuld enighed om at følge op på, og denne opgave blev givet til Sagsøgte 3. Direktionen havde efter hans opfattelse i forvejen klar fokus på risikostyring. Kapitalberedskabsrapportering pr. 30. juni 2007 viste blandt andet fortsat en solid likviditetsoverdækning. Det var fortsat Sagsøgte 3, der forelagde bevillingsindstillingerne. Sagsøgte 12 var dog også meget aktiv i forbindelse med drøftelsen af bevillingerne. Han erindrer ikke Sagsøgte 12s reaktion på overtrækslisten, men hvis der havde været en negativ reakti-on, ville han have fæstnet sig ved det.

På bestyrelsesmødet den 25. oktober 2007 blev der fremlagt en kvartalsrapport. Den strate- giproces, der omtales i rapporten, er det udkast til ny strategi, som Sagsøgte 12 skulle udarbejde. Hensigten var, at banken skulle drosle ned på ejendomsområdet ved at sige nej til nye projekter og i stedet åbne for engagementer på andre områder, herunder vedvarende energi. Det lå ikke heri, at man skulle opsige eksisterende developeren-gagementer. Det er meget beklageligt, at der ikke i sagen er fremlagt oplysninger om stra-tegien, idet han i forbindelse med bankens kollaps måtte aflevere alle sine egne papirer

/ - 100 -

herom. Den undersøgelse, der fremgår af Finanstilsynets brev af 12. oktober 2007, gav ham ikke anledning til bekymring. Han så positivt på, at banken var undergivet et skærpet tilsyn. Der blev som en efterbevilling behandlet en bevilling til Person 3. Han erindrer ikke en drøftelse af bevillingen på mødet. På daværende tidspunkt var der efter hans opfattelse stadig var styr på engagementet. Da han i januar 2008 fandt ud af, at der nu skulle nedskrives på engagementet, blev han rasende over at konstatere, at banken ikke havde aktiveret hverken overdækningen eller den stop loss-klausul, som han gik ud fra stadig var gældende. Der var ikke tvivl om, at Sagsøgte 12 på bestyrelsesmødet i oktober havde sat sig ind i bankens store engagementer. Kapitalberedskabsrapporteringen indeholdt ikke alarmerende oplysninger.

På bestyrelsesmødet den 14. november 2007 blev et notat om risikostyring drøftet. Han synes, at det var et godt og gennemarbejdet notat. Det fremgik, at der var et fornuftigt kon-trolmiljø og fornuftige forretningsgange på væsentlige områder.

Bestyrelsesmødet den 20. december 2007 blev indledt med en rapportering fra mødet med Finanstilsynet, og der blev så vidt han husker udleveret kopi af Finanstilsynets plancher. Bestyrelsen var meget spændt på undersøgelsen, men man var ikke chokeret over indholdet af rapporteringen. På det personlige plan var der ingen tvivl om, at Sagsøgte 12 havde et langt bedre forhold til tilsynets medarbejdere, herunder direktøren. På bestyrel-sesmødet blev der forelagt et budgetudkast for 2008 med en forventet vækst på 20 %. Det vedtagne budget i januar 2008 indeholdt dog alene en budgetteret vækst på 10 % i lyset af de ændrede konjunkturer.

Det ekstraordinære bestyrelsesmøde den 11. januar 2008 omhandlede engagementerne vedrørende Møllegården og. Boligplan. Forelæggelsen blev foretaget af Sagsøgte 3. Direktionen så ikke behov for at foretage nedskrivning. Holdningen i bestyrelsen var, at bankens oplysninger var mere opdaterede end tilsynets. Eftersom Finanstilsynet fast-holdt nedskrivningsbehovet blev der imidlertid senere i januar 2008 foretaget nedskrivning på begge engagementer. Personligt havde han mere tillid til direktionens vurdering, men da tilsynet krævede nedskrivninger, blev de naturligvis foretaget, og banken kom alligevel ud af 2007 med et pænt resultat. Sagsøgte 12 redegjorde på mødet for bankens ud-kast til brev til Finanstilsynet om solvensbehovet. Som han læser brevet, har banken fak-tisk være mere konservativ ved opgørelsen af solvensbehovet end tilsynet. Generelt var det hans opfattelse, at direktionen følte sig på højde med situationen.

/ - 101 -

På bestyrelsesmødet den 24. januar 2008 var der en forelæggelse af bankens brev af 18. januar 2008 til Finanstilsynet om solvensbehovet. Der var endvidere en drøftelse af direk-tionens notat af 24. januar 2008 til bestyrelsen om fire scenarier for bankens fremtid. Nota-tet er et forsøg på at udvise rettidig omhu. Der var tegn på, at samfundsøkonomien blev svagere, og derfor måtte det overvejes, om banken kunne fortsætte med at funde sig hos egne kunder. Der var dog ikke noget akut behov for tiltag. Det ville være godt for banken at få en større aktionær ind, og derfor blev der taget kontakt til LD. I kraft af sine hidtidige erfaringer og personlige kendskab til LD’s direktør deltog han i drøftelsen med LD. Der kom dog ikke noget ud af drøftelsen, idet LD på daværende tidspunkt generelt var blevet lidt forsigtig i forhold til finansielle virksomheder.

Han undlod at stemme ved bestyrelsens konstituering efter generalforsamlingen i 2008. Han føler selv, at han som bestyrelsesformand ville have været et bedre match for Sagsøgte 12, men det var der ikke stemning for. Af hensyn til de fremtidige relationer afstod han derfor fra at stemme.

På bestyrelsesmødet den 8. februar 2008 forelagde Sagsøgte 12 budgettet for 2008, hvor der blev opereret med en udlånsvækst på 10 %. Han erindrer ikke drøftelse på bestyrelsesmødet om, at der nu skulle ske konsolidering og ryddes op i manglende kredit-opfølgning og manglende datadisciplin.

Sagsøgte 7 har den 31. maj 2016 forklaret blandt andet, at han med ud-gangspunkt i revisionsprotokollatet til årsrapporten 2007 ikke havde grund til at tro, at re-visionen ikke udførte sit arbejde, som den skulle. Han gik ud fra, at der var foretaget til de nødvendige skridt til afhjælpning af de problemer, som Intern Revision havde gjort op-mærksom på i august 2007. Finanstilsynets brev af 7. februar 2008 blev givetvis gennem-gået på bestyrelsesmødet, men han erindrer ikke den konkrete drøftelse. Der var ikke i be-styrelsen en fornemmelse af, at Finanstilsynet havde afsløret store svagheder i banken. Rapportens indhold var hverken særlig overraskende eller dramatisk. Samme fornemmelse havde direktionen, idet der dog i direktionen var en vis irritation over nogle af de mindre påtaler. Man rettede imidlertid ind. Risikorapporten af 8. februar 2008 var udarbejdet af Vidne 19, der var en forholdsvis nytiltrådt medarbejder. Der var tale om et godt stykke arbejde, om end med et mere teoretisk end praktisk sigte. Produktet blev rost i bestyrelsen. Oplysningen i rapporten om, at en del engagementer allerede var blevet ned- / - 102 -

skrevet, stemmer dog ikke med hans erindring. Det var således kun engagementerne vedrø- rende Møllegården og Boligplan, der på daværende tidspunkt var nedskrevet som følge af OIV. Han var også bekendt med, at der havde været tale om nogle ubevilgede sager i ban-ken, men det var Sagsøgte 3 jo i gang med at rydde op i. Det stemte heller ikke med bestyrelsens opfattelse, at der skulle mangle sikkerheder. Flere af punkterne fremstod endvidere som uenigheder mellem bankens forskellige afdelinger. Det er aldrig blevet rejst som problem, at der ikke var tilstrækkelig funktionsadskillelse mellem kreditfunktionen og erhvervsfunktionen. Bestyrelsen var opmærksom på, at kreditpolitikken i flere tilfælde var blevet fraveget af bestyrelsen selv. Det kunne bestyrelsen jo gøre, hvis der var grund til det. Direktionen havde samme opfattelse som han, nemlig at risikorapporten var ”første skud” fra en nyansat. Man var glad for arbejdet og opfordrede den pågældend e medarbej-der til at fortsætte i samme spor. Bankens likviditetssituation blev også drøftet på bestyrel-sesmødet, idet man nu begyndte at få vanskeligere ved at fremskaffe den fornødne likvidi-tet.

Referatet af bestyrelsesmødet den 13. marts 2008 viste, at man nu arbejdede intenst på at forbedre likviditeten. Der var ikke i første kvartal 2008 nogen reel bekymring for, at ned- skrivningerne skulle få et stort omfang. Finanstilsynets brev af 11. marts 2008 indebar, at tilsynet godkendte bankens solvensbehov efter en gennemgang af de store engagementer. Kapitalberedskabsrapporteringen pr. 29. februar 2008 så fornuftig ud på de punkter, han interesserede sig for: solvens, risikoprofil og likviditet. Der havde været ført forgæves drøftelser med Bank 2 om køb af en del af bankens portefølje. Bank 2's nærmere be-grundelse for ikke at købe porteføljen kender han ikke, men det har næppe skyldtes kvali-teten af porteføljen, idet Bank 2 efterfølgende tilbød at stille sikkerhed i forbindelse med aktieemissionen. Sagsøgte 3's redegørelse for Finanstilsynets brev af 5. marts 2008 gav ikke ham anledning til bekymring.

Han deltog ikke i bestyrelsesmødet den 24. april 2008, da han var bortrejst. Han har imid- lertid læst både dagsordenen og referatet grundigt. De forventninger til markedet, som Sagsøgte 12 gav udtryk for på bestyrelsesmødet, svarede til kreditudvalgets og hans forventninger. Kvartalsrapporten vedrørende 1. kvartal 2008 svarede også til hans indtryk af situationen. Der var alene tale om forholdsvis små forventede nedskrivninger, og det i rapporten anførte om bankens udlån og nedbringelse af ejendomsengagementerne ligger godt i tråd med, hvad der var besluttet i bestyrelsen. Det var et mål, at ejendomsen-gagementerne skulle nedbringes. Banken var ved afgivelsen af kvartalsrapporten likvidi-

/ - 103 -

tetsmæssigt under det niveau, som man ønskede, og det var endnu ikke lykkedes at forbed-re likviditeten. På daværende tidspunkt var det reelt at være bekymret for, hvordan ejen- domsmarkedet udviklede sig. Konklusionen i risikorapporten fra marts 2008 stemmer slet ikke med de oplysninger, som banken i øvrigt havde. Bestyrelsen var orienteret om, at Sagsøgte 12 havde en drøftelse med Svenske Handelsbanken om køb af Bank 1. Da den svenske bank ikke kunne tilbyde en kurs, der var attraktiv for Bank 1's aktionærer, blev det ikke til noget. Der var i øvrigt alene tale om en ren sondering.

Sagsøgte 12s gennemgang på bestyrelsesmødet den 23. maj 2008 viste, at bank-forretningens basale drift gik godt, men man var stadig voldsomt bekymret for udviklingen i likviditeten, selvom der dog var en lille forbedring. På dette tidspunkt havde der også været drøftelser med Dexia Bank i Luxembourg om en eventuel investering i banken. Sagsøgte 2 redegjorde for disse drøftelser, der imidlertid ikke førte til en aftale med De-xia. Han ved ikke hvorfor.

Bestyrelsesmødet den 19. juni 2008 var præget af en fortrøstningsfuld stemning. Bankens drift var fornuftig, og der var en lille forbedring på likviditeten. Han spurgte ind til de for-ventede nedskrivninger og fik af Sagsøgte 12 at vide, at de lå i niveauet 200-300 mio. kr., selvom det endnu ikke var endeligt opgjort. Det beroligede ham, da det ville med-føre, at banken alligevel kom ud af 1. halvår med et overskud. I 2007 var der nedskrevet et lignende beløb. Direktionens notat af 11. juni 2008 skal ses som udtryk for, at banken ikke var i tvivl om, at man kunne klare de nedskrivninger, der kom. Han havde ikke i sin vilde-ste fantasi forestillet sig, at nedskrivningerne ville få et omfang, som kunne true bankens eksistens. Han delte konklusionen i notatet, idet han dog ikke vil betegne likviditeten som god, men alene som rimelig. Den kapitalberedskabsrapportering, der blev forelagt på be-styrelsesmødet, gav ham heller ikke anledning til bekymring. På bestyrelsesmødet gen-nemgik Vidne 15 blandt andet engagementerne vedrørende Centerplan-koncernen, Aktiv Gruppen og Person 17. Disse engagementer blev fulgt meget tæt af banken.

/ - 104 -

Bestyrelsesmødet den 26. juni 2008 blev afholdt efter telefonisk indkaldelse. Mødet ved-rørte Vidne 10, der var kommet i politiets søgelys. Det kom som en stor overraskelse for banken, der havde mange penge ude at svømme. Der skulle gøres alt, hvad der kunne gøres, for at redde engagementet. Enten på dette eller det følgende bestyrelses-møde blev direktionen spurgt til, hvad der forventedes af nedskrivninger, og det blev mundtligt oplyst, at de lå i størrelsesorden 500-600 mio. kr. på 1. halvår 2008. Det ville betyde, at banken kom ud med et negativt resultat, men ville ikke true bankens eksistens.

Bestyrelsesmødet den 30. juni 2008 bar præg af, at der nu var krisestemning i banken. Det var imidlertid fortsat udelukkende likviditeten, som banken var bekymret for.

Hverken Bank 6's eller Bank 7's gennemgang af banken blev forelagt for bestyrelsen.

Det eneste, han kan huske fra bestyrelsesmødet den 10. juli 2008 er, at Bank 6 nåede frem til et nedskrivningsbehov på 1,3 mia. kr. Det var man klart uenig i, og nedskrivningsbeløbet endte da også på 900 mio. kr. for 1. halvår 2008. Sagsøgte 12 kan ikke have været ubekendt med, at besiddelsen af bankens aktier i et vist omfang kunne være lånefi-nansieret. Under mødet tiltrådte bestyrelsen, at der blev søgt likviditetsgaranti i Bank 3. Det var fortsat alene likviditeten, der blev anset for et problem. Bank 3's krav om, at banken skulle afhænde en del af sin forretning og den deraf følgende opdeling i rød og grøn bank kom som en overraskelse for ham, og dette krav blev ikke stillet til andre banker, der nogle måneder senere kom i samme situation som Bank 1. Han var i forbindelse med forløbet ultimo juni til primo juli 2008 blevet rystet i sin grundvold.

På bestyrelsesmødet den 22. august 2008 gennemgik KPMG en række engagementer og konkluderede, at der nu skulle nedskrives med 3,5 mia. kr. Han var rystet, idet det jo var den samme revision, der havde underskrevet åbningsbalancen pr. 1. januar 2008.

Han fik først efter, at der var blevet udtaget stævning mod ham, underretning om, at han ikke længere var dækket af en bestyrelsesansvarsforsikring. Han fik i den forbindelse op-lyst, at forsikringen var udgået. Han har aldrig modtaget underretning om, at forsikringen var blevet annulleret af Codan eller at der var mulighed for at opretholde forsikringsdæk-ningen ved en egenbetaling.

/ - 105 -

Han har aldrig, således som d et fremgår af bogen ”Titel 1” , givet udtryk for, at Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5 var inkompetente. Når han valgte ikke at stemme på generalfor-samlingen i 2008, skyldtes det, at han mente, at banken havde brug for andre personer fremadrettet. Han har ikke haft dårlige personlige relationer til Sagsøgte 4 eller Sagsøgte 5, men de har heller ikke haft privat omgang med hinanden. Han kendte ikke Person 6 og havde heller ikke kendskab til hans forhold til Sagsøgte 1, selvom noget andet kommer til udtryk i bogen ”Titel 1” .

Han har ikke negligeret Finanstilsynets påbud og advarsler. I 2006 voksede banken stærkt, hvilket var i tråd med strategien. Væksten blev lavere i 2007 i overensstemmelse med Fi- nanstilsynets risikovurdering. Han har ikke været bekendt med, at kreditbehandlingen i banken har været mangelfuld. Han har holdt sig til revisionsprotokollaterne og stolet på de oplysninger, han i øvrigt modtog. Der var ikke fugls føde på kritikken fra Finanstilsynet i anledning af forløbet om de gruppevise nedskrivninger. Han mener desuden, at banken tog hånd om den kritik, der blev rejst af Finanstilsynet. Det var ikke på nogen måde åbenbart for ham, at banken blev drevet anderledes og mere risikofyldt end andre banker.

Adspurgt af sagsøgerens advokater har Sagsøgte 7 forklaret, at bankens overordnede strategi ved hans tiltræden som bestyrelsesmedlem var en vækststrategi, og at banken skulle udvikle sig fra en lokalbank til regional bank. Han havde ingen grund til at afvise strategien, der havde ført til 12 rekordregnskaber i træk. Han er ikke bekendt med, om der forelå et egentligt strategipapir. Han havde ingen problemer med bankens spred-ning af risici i forhold til vækststrategien.

Under bestyrelsesseminaret i 2006 i Lissabon drøftede man ikke bankens overordnede stra- tegi. I forbindelse med strategiseminaret i 2007 havde man set en begyndende afmatning på ejendomsområdet, og der var færre projekter. Det blev derfor besluttet, at man fremover ville drosle ned på ejendomsområdet. Det førte imidlertid ikke til en ændring af bankens kreditpolitik. Kreditbevillingerne skulle vurderes på samme måde som hidtil.

/ - 106 -

En efterbevilling var godkendt af direktionen i forvejen og blev gennemgået på et efterføl- gende bestyrelsesmøde. Andre sager blev gennemgået og godkendt på bestyrelsesmøder. Han lagde ved kreditbehandlingen vægt på, hvem der skulle låne, herunder om det var en eksisterende kunde. Endvidere vurderede han, hvilket projekt der var tale om, og hvilken sikkerhed banken havde. Hvis der også var stillet kaution, vurderede han også sikkerheden bag denne. Likviditeten tog kreditudvalget og direktionen tog sig af.

Efterbevillingerne blev i bestyrelsen gennemgået og drøftet på samme måde som de egent-lige bevillinger. Han erindrer ikke, at der er blevet sagt nej til en efterbevilling. Hvis besty-relsen valgte at fravige kreditpolitikken, så man på, om der var tale om et godt og fornuf-tigt projekt. Det var altid en konkret vurdering. Var kreditpolitikken blevet fraveget i en presserende bevilling, måtte bestyrelsen i det efterfølgende forløb give udtryk for sin even-tuelle uenighed. Når bestyrelsen skulle orienteres om og i visse tilfælde tage stilling til bevillinger, var det ikke, fordi bestyrelsen var ”overkreditkontor” , men det var bestyrelsen, der tilrettelagde kreditpolitikken. Hvis der blev meddelt en rammebevilling, var det angivet i bevillingen, hvilke projekter og beløb der var omfattet. Det var herefter kreditafdelingens og kreditudvalgets ansvar at administrere rammen.

Afgørende for, at der var tale om en finanskonstruktion var, om projektet var indkapslet i et selskab, der skulle gennemføre projektet, og om der bagved dette selskab lå kautioner stillet af de ansvarlige. Der var tale om en finanskonstruktion, selvom der ikke var et pant- sætningsforbud. Det var et nyt koncept for ham. Han vil tro, at det var normal praksis også i andre pengeinstitutter. Han følte sig – uanset hvad der måtte fremgå af bogen ”Titel 1” – tryg ved konstruktionen, også selvom der ikke var et pantsætningsforbud. Den omstændighed, at kunden havde stillet kaution og derfor selv havde ”hånden på kogepla-den” , udgjorde en tilstrækkelig betryggelse.

Projekt- og engagementsskemaerne var ikke genstand for særlig drøftelse i forbindelse med Sagsøgte 3's gennemgang under bestyrelsesmøderne, og han mindes heller ikke selv at have stillet spørgsmål til indholdet heraf under bestyrelsesmøderne.

Der var ikke en systematisk opfølgning på tidligere meddelte bevillinger på bestyrelses- møderne, men tidligere projekter blev drøftet med jævne mellemrum i forbindelse med kreditbehandlingen i bestyrelsen. / - 107 -

Overtrækslisterne blev, så vidt han husker, behandlet i bestyrelsen efter kreditsagerne. Sagsøgte 3 havde overtrækslisterne med til møderne. Der var ikke tale om en sla-visk gennemgang, men Sagsøgte 3 udvalgte bestemte overtræk, som han frem-hævede, og der var lejlighed til at stille spørgsmål. Gennemgangen tog vel i gennemsnit omkring et kvarters tid. Der må også have været overtræk på privatkunder, der blev fore-lagt for bestyrelsen. Han mener, at grænsen for, hvornår der skulle ske forelæggelse for bestyrelsen, oprindelig var på 1 mio. kr. I begyndelsen skelnede han ikke mellem overtræk hos privatkunder og erhvervskunder, men han lærte af enten Sagsøgte 1 eller Sagsøgte 3, at der for så vidt angår erhvervskunder sagens kunne være gode for-retningsmæssige grunde til, at der var overtræk. Overtræk kunne dog også være et problem på et erhvervsengagement, f.eks. hvis der var underdækning i bankens sikkerheder. Det var ikke i sig selv et problem, hvis overtrækket skyldtes manglende rentebetaling. En bevilling om forhøjelse af et engagement på grund af overtræk kunne være problematisk, men det var ikke nødvendigvis tilfældet. Overtrækket kunne f.eks. være udtryk for, at en del af et projekt havde været mere omkostningskrævende end forventet, og at der derfor var brug for tilførsel af midlertidig likviditet. Han har ikke interesseret sig for, hvilken afdeling i banken oplysningerne på overtrækslisten kom fra. I hans optik kom alt materiale til besty-relsen fra direktionen. De overtræk, der gav anledning til drøftelse i bestyrelsen, førte ikke til direktiver til direktionen i den anledning. Det var ikke bestyrelsens opgave at forholde sig hertil.

Han erindrer ikke en drøftelse i bestyrelsen af bilaget om ubevilgede overtræk større end 5 mio. kr. pr. 15. juni 2006 i relation til Intern Revisions rapport fra juni 2007. Han tror nok, at han har set det opfølgningsskema, som Sagsøgte 3 udarbejdede i kølvandet på Intern Revisions rapport. Han mener, at grænsen for forelæggelse af overtræk for bestyrel-sen blev forhøjet i efteråret 2007. Beløbsgrænsen blev sat op, fordi bestyrelsen fik forelagt for mange småsager.

Han har ikke set referatet af det udvidede gruppeledermøde den 9. oktober 2007 om blandt andet bankens håndtering af overtræk. Han har heller ingen konkret erindring om, at direk- tionen skulle have oplyst bestyrelsen om, at man havde givet Team Erhverv ordre på at få styr på overtrækkene.

/ - 108 -

Han har ikke tidligere set Team Kredits brev af 22. januar 2008 til filialdirektørerne, og brevet har heller ikke været drøftet i bestyrelsen. I nogle tilfælde skyldtes overtrækkene manglende registreringer i systemerne, og det oplevede bestyrelsen som utilfredsstillende.

Bankens breve til Finanstilsynet blev udarbejdet og sendt af direktionen, men de blev som udgangspunkt forelagt for bestyrelsen. Han kan ikke huske, om bankens brev af 31. august 2006 til Finanstilsynet blev drøftet i bestyrelsen forud for afsendelsen. Han var imidlertid godt tilfreds med svaret. Han mener, at bankens brev af 24. november 2006 blev udleveret og drøftet på bestyrelsesmødet, hvorefter brevet blev sendt. Bestyrelsen var enig i solvens- behovet på 10,75 %. Han erindrer ikke den konkrete drøftelse af bilaget om store engage- menter, men bestyrelsen var enig i, at de store engagementer skulle nedbringes. Bilaget blev ikke taget op til revurdering i forbindelse med årsskiftet. Bankens brev af 23. maj 2007 til Finanstilsynet blev vist alene forelagt bestyrelsen til efterfølgende underretning. Det væsentlige for ham var, at alle henvendelser fra tilsynet blev adresseret.

Kapitalberedskabsrapporteringerne blev gennemgået af Sagsøgte 1 på bestyrel-sesmøderne. I forhold til listen over de store engagementer lå hans fokus først og fremmest på den samlede sum og på, om der var engagementer på over 25 % af basiskapitalen. Li-sten blev ikke gennemgået slavisk på bestyrelsesmøderne. Han lagde til grund, at der var ”et apparat” i banken, der påså, at lovgivningen blev overholdt. Det er ikke i forbindelse med gennemgangen blevet fremhævet, at der har været engagementer på listen, der var større end bevilget af bestyrelsen. Ved en enkelt lejlighed var der en gennemgang af kapi- talberedskabsrapporteringens oplysninger om, hvad der var almindelige lines og commited lines. De store indlånskunder blev ikke gennemgået. Hans fokus lå på likviditeten.

Han har ikke tidligere været medlem af en bestyrelse, hvor der til virksomheden var knyttet en intern revision, men han har været direktør i sådanne virksomheder. Det faldt ham ikke ind at bede om et møde med Intern Revision i forbindelse med, at han tiltrådte som besty-

/ - 109 -

relsesmedlem. I 2007 har han med Vidne 7 drøftet nogle spørgsmål i tilknyt-ning til revisionsaftalen og valutaområdet.

Ekstern revisions revisionsprotokollatet af 21. juli 2006 om gruppevise nedskrivninger blev forelagt på et bestyrelsesmøde, hvori også Intern Revision deltog. Han erindrer ikke, at der var en drøftelse af spørgsmålet om samarbejdet mellem den eksterne og interne revi-sion i forbindelse med sagen. Han lagde ikke mærke til, at der i 2006 ikke havde været løbende rapporteringer fra Intern Revision, således som det var forudsat. Han deltog i drøf-telsen om udskiftning af den eksterne revision. Sagsøgte 1 gav udtryk for, at han ikke mente, at revisionen havde hjulpet banken, som den skulle, i forbindelse med sa-gen om de gruppevise nedskrivninger. Selv havde han den opfattelse, at en virksomhed som Bank 1 burde anvende et større revisionsfirma. I første række endte det dog med, at man beholdt Ernst & Young. I sommeren 2007 var spørgsmålet om valget af eks-tern revision på ny til drøftelse i bestyrelsen, og han gentog i den forbindelse over for Sagsøgte 12 sit tidligere forslag om, at der blev udpeget et større revisionsfirma til opgaven. KPMG og Deloitte blev herefter anmodet om at afgive tilbud på revisionsopga-ven, og det endte med, at KPMG blev valgt som ekstern revision. Han har set Vidne 7's notat af 23. august 2007 om revisorskift. Han erindrer ikke konkret at have set statusnotatet på risikoobservationer pr. marts 2008. Han husker imidlertid, at der har været drøftelser om dette notat.

På bestyrelsesmødet den 21. september 2006 blev der udleveret en liste over top 70- aktionærer. Det var meget naturligt, at man som bestyrelse interesserede sig for, hvem der ejede banken. Bestyrelsen fik med jævne mellemrum forelagt en sådan fortegnelse. I forhold til notatet af 18. september 2006 om ændring af stykstørrelsen på bankens aktier var det hans opfattelse, at en mindre stykstørrelse både ville øge omsætningsmulighederne og den kreds af kunder, der ville kunne købe aktien. Det havde imidlertid ingen sammen-hæng med en overvejelse om at sælge ud af bankens aktier.

/ - 110 -

solgt aktierne til hvem som helst. Banken havde en meget stor egenbeholdning af aktier, som det ville være naturligt at nedbringe, hvis der var købere.

Han var ikke bekendt med overvejelserne på lederrådsmødet den 7. december 2006 og skulle heller ikke være det. Han kunne imidlertid i de forelagte bevillinger læse, at der var flere erhvervskunder, der købte aktier i banken for lånte midler. Hvis ellers der var fornø-den sikkerhed, havde han ikke bemærkninger hertil. Han har ikke selv opfordret nogen til at købe aktier i banken.

For så vidt angår bevillingen af 2. oktober 2007 til Vidne 10 har han ikke været opmærksom på tidsforskydningen mellem køb af aktier og selve bevillingen. Den underdækning på 85 mio. kr., der var på engagementet, var reelt fuldt dækket i form af, at der var et betydeligt ikke disponibelt indestående i banken og kaution.

Han har ingen konkret erindring om overtrækslisten af 7. december 2006 vedrørende Person 44, der indebar et overtræk på 30 mio. kr. vedrørende køb af aktier i banken.

Anvendelsen af presserende bevillinger havde ikke forud for Sagsøgte 12s møde med Finanstilsynet den 5. juli 2007 givet Finanstilsynet anledning til kritik, og man havde fra bankens side set det som en god og fornuftig praksis. Når Finanstilsynet nu viste sig at være uenig i det hensigtsmæssige ved denne praksis, valgte banken at rette ind. I lyset af at banken gerne ville have et godt forhold til tilsynet, var det fornuftigt, at bestyrelsesformand Sagsøgte 4 på mødet tilkendegav, at man ville bringe denne praksis til ophør. Den skrift-lige bevilling til O2 på bestyrelsesmødet i februar 2008 blev dog meddelt som en presse-rende bevilling. Han undrede sig herover, men fik oplyst, at det var det bedste for banken i den aktuelle situation. Både Sagsøgte 12 og Sagsøgte 3 fulgte sagen tæt. Banken ønskede ikke at udvide engagementet, men det var nødvendigt som led i en redning.

Bank 3 krævede, at Bank 1 skulle sælge ud af sine aktiver, og det lykkedes da også at sælge filialnettet. I princippet var alle aktiver i spil. Frem til mødet med KPMG, hvor det blev oplyst, at der var et nedskrivningsbehov på 3,5 mia. kr., troede han, at banken kunne reddes.

/ - 111 -

Han må i dag erkende, at han ikke kan dokumentere sit tidligere synspunkt om, at Sagsøgte 1 forklarede de mange presserende bevillinger med travlhed, sådan som han ellers er citeret for i et processkrift fra hans advokat.

Sagsøgte 4 har den 31. maj 2016 forklaret blandt andet, at han i dag er 68 år. Han er ud-lært inden for detailhandel og har arbejdet inden for dette område i udlandet og herefter fem år i Magasin, de sidste to år som afdelingschef i Lyngby, før han i slutningen af 1970’erne vendte tilbage til Roskilde, hvor hans far drev en butik med salg af manufaktur. Han overtog faderens butik, og i 2008 havde han i alt ti tøjbutikker på Sjælland. Sidelø-bende har han været engageret i handelsstandsforeningen i Roskilde, Dansk Tekstil Union og Dansk Handel og Service. Han driver i dag to butikker, en i Roskilde og en i Slagelse. Bank 1 har altid været en del af hans familie, idet hans oldefar var medstifter af banken, og både hans farfar og far var kunder i banken. Han blev valgt ind i bestyrelsen i 1991, blev næstformand i slutningen af 1990’erne og formand i foråret 2006. Han har haft aktier i banken, siden han var barn, ligesom han gennem årene løbende har erhvervet akti-er, som han på intet tidspunkt har solgt ud af. I midten af 2007 havde han aktier i Bank 1 for omkring 15 mio. kr. Han har haft en kassekredit på 500.000 kr. i banken, som han ikke brugte.

Tidligere blev der afholdt to bestyrelsesmøder om måneden. Dette ændrede sig på et tids- punkt omkring 2005 til et månedligt møde, og samtidig begyndte man at få udsendt bevil- linger til skriftlig behandling.

Spørgsmålet om Sagsøgte 7's indtræden i bestyrelsen var foranlediget af, at den daværende bestyrelsesformand Vidne 1 ønskede at fratræde på grund af alder. Han og Vidne 1 holdt et møde med Sagsøgte 7, og han har nok under mødet tilken-degivet, at Sagsøgte 7 var et godt emne som næstformand i lyset af hans hidtidige erfaringer. På daværende tidspunkt havde det allerede været drøftet i bestyrelsen, at han skulle være formand. Den omstændighed, at Sagsøgte 7 ikke blev næstformand, men almindeligt bestyrelsesmedlem, har ikke gjort nogen forskel, idet Sagsøgte 7 på loyal vis deltog aktivt i arbejdet i bestyrelsen. Han så positivt på, at Sagsøgte 5 med sin juridiske baggrund blev næstformand. Sagsøgte 6 drev en større vvs- virksomhed og havde indsigt i byggeområdet, herunder omkostningssiden. Han syntes, at der var et godt samarbejde i bestyrelsen, og anså bestyrelsen for kompetent til at løse opgaven. Der blev da heller ikke rejst tvivl om bestyrelsens eller direktionens kompetenceniveau af Finanstil-

/ - 112 -

synet eller andre. Heller ikke før mødet i Finanstilsynet den 5. juli 2007 havde han hørt om utilfredshed med Sagsøgte 1's kompetencer. Han blev noget chokeret på mødet med Finanstilsynet den 5. juli 2007, og det tror han, at Sagsøgte 12 også blev. Han plejede ikke privat omgang med den øvrige bestyrelse, direktion eller ledende medar-bejdere.

Samarbejdet med henholdsvis Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 12 var godt, og han tror, at både Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 12 ligeledes var godt tilfreds med samarbejdet med bestyrelsen. Sagsøgte 3 samarbejdede han ikke med, ud over at Sagsøgte 3 forelagde bevil- lingerne for bestyrelsen på udmærket vis. Vidne 3 samarbejdede han heller ikke med. I det hele taget samarbejdede han ikke med andre dele af banken ud over direktionen, lige-som han ikke havde sin daglige gang i banken.

Han og den øvrige bestyrelse deltog sammen med bestyrelser fra andre lokalbanker en gang årligt i et seminar på to til tre dages varighed i regi af Foreningen af Lokale Pengein-stitutter på Provinsbankernes Kursuscenter i Skanderborg, hvor man drøftede forskellige fælles forhold i relation til bestyrelsesarbejdet i et pengeinstitut. Hans kontakt til Intern Revision bestod navnlig i det årlige møde om årsrapporten, hvor Intern Revision og den eksterne revision deltog sammen med bestyrelsen. Derudover kun-ne Intern Revision også deltage i andre bestyrelsesmøder. Han så Intern Revision som en meget vigtig spiller, idet medarbejderne i Intern Revision havde deres daglige gang i ban-ken, mens ekstern revision kun kom med mellemrum. Intern Revision havde en betydelig viden om banken, og set fra hans side var det en fordel at have en intern revision. Forud for mødet med Finanstilsynet den 5. juli 2007 havde han ingen problemer i forhold til Ernst & Young som ekstern revisor.

Sagsøgte 4 har den 6. juni 2016 forklaret blandt andet, at bestyrelsen i perioden 2005-2007 uændret agerede i overensstemmelse med bankens vækststrategi med fokus på er- hvervskunder. På et strategimøde vist på Fyn i november 2007 kaldet ”Strategi 2010” be- sluttede man på foranledning af Sagsøgte 12 at ændre fokus og satse på en større spredning på brancher, efter at der var indtrådt en vis afmatning inden for byggeriet.

Han betragtede femdoblingen af bankens egenkapital fra 1995-2004 som en succes, og aktionærerne var godt tilfredse med udbetalingen af udbytte i årenes løb. Man havde større

/ - 113 -

udlån end indlån og hentede derfor likviditet i udlandet, hvilket han så som fornuftigt. Bank 1 var velanset i markedet, hvilket viste sig ved, at banken kunne låne hos andre banker. Han var helt klar over, at man skulle have fornuftig kapital og solvens for at drive bankvirksomhed. Kapitalgennemgangen på bestyrelsesmøderne gik ud på at sikre, at der fortsat var likviditet. Han gik ikke nøje i detaljer omkring størrelsen på de omhandlede lån, som det blev oplyst, banken ville optage i udlandet, idet dette spørgsmål blev varetaget af direktionen.

Den forholdsvis større stigning i basisindtægterne i forhold til stigningen i de samlede driftsudgifter i årsrapporten 2004 var tegn på, at man drev en god forretning. Bestyrelsen havde ikke noget konkret at gøre med den forøgelse af medarbejderstaben, der er omtalt i årsrapporten, og var ikke involveret i, på hvilke områder der blev besat stillinger, idet den-ne opgave lå hos direktionen, der havde videredelegeret den. Bestyrelsen blev informeret, når ledende stillinger i banken blev besat. Forud for Intern Revisions information i 2006 om problemer med underbemanding i kreditafdelingen kendte han ikke til dette problem. Da oplysningen kom, blev bestyrelsen betrygget i, at der var taget hånd om problemet.

Projektfinansiering var et støt stigende forretningsområde, der var bygget op over flere år, og det var derfor ikke noget nyt i 2004. Bankens organisation var god og velfungerende. Bestyrelsen fik forretningsordener og lignende retningslinjer til gennemgang, og der kunne være spørgsmål, før man vedtog dem. Han var bekendt med den til enhver tid værende forretningsorden, herunder de forskellige pligter der påhvilede formanden. Bestyrelsen havde altid anvendt en håndskrevet protokol, hvor referatet blev læst op, gennemgået og underskrevet i slutningen af et bestyrelsesmøde. Dette anså han ikke for at være et pro-blem. Som formand holdt han dagen før et bestyrelsesmøde et formøde med direktionen, hvor dagsordenen og kapitalberedskabsrapporteringen blev gennemgået. Denne procedure ændrede sig ikke uanset personudskiftningerne i direktionen gennem årene. Når dagsorde-nen blev gennemgået, overvejede man, om andre medarbejdere skulle indkaldes under be-handlingen af et punkt. Sagsøgte 3 deltog ikke i dette formøde, som varede en times tid. På bestyrelsesmøderne deltog også direktionen. Sagsøgte 3 deltog un-der behandling af punktet bevillinger og engagementsgennemgang. Derudover kunne for eksempel chefen for Team Risikostyring deltage under behandlingen af et punkt. Da man gik over til maskinskrevet referat, stod Vidne 3 for dette.

/ - 114 -

Bestyrelsesmedlemmerne fik bragt skriftlige bevillingssager ud løbende, og i ugen op til bestyrelsesmøderne blev der bragt en større mængde materiale ud til dem. Han brugte ty-pisk et par timer eller mere på at forberede sig til et møde afhængig af mængden af materi-ale. Han læste ikke alle detaljer i for eksempel regnskabsbilagene, som blev gennemgået på møderne, men indstillingerne i bevillingssagerne læste han nøje. Det samme gjaldt skrivel-ser fra Finanstilsynet. På møderne var der almindelig drøftelse, og der blev givet svar. Han har selv været tilfreds med de svar, han har fået, ellers ville han have reageret. Bestyrelsen har generelt handlet i god tro om at gøre bankens bedste, og han står ved de trufne beslut-ninger. Han mener, at han har haft et godt overblik over bankens solvens og kapitalforhold.

De nye regnskabsregler pr. 1. januar 2005 gav anledning til en del tvivl om, hvordan man skulle beregne nedskrivninger, og diskussionen om de gruppevise nedskrivninger fortsatte langt ind i 2006. I forbindelse med Finanstilsynets tilsynsbesøg plejede bestyrelsen at have et afsluttende møde med tilsynet. Da Finanstilsynet i juni 2006 krævede et højere solvens-behov end de indberettede 8 %, der dækkede en normalsituation, så han det som en opgave for direktionen, men ikke som et problem. Han var klar over, at Finanstilsynet kunne fast-sætte en højere solvensprocent, og han var bekendt med, at banken sendte en lang række indberetninger til Finanstilsynet om sine udlån. Han husker ikke, om Finanstilsynets krav om et tillæg til solvensbehovet kom som en overraskelse for ham. Han var enig i, at der skulle en højere solvensprocent til, men kun på baggrund af den højere udlånsvækst. Han var ikke overrasket over, at Finanstilsynet ikke mente, at der skulle et tillæg til på bag-grund af adgangen til ny kapital. Han er i øvrigt enig i Finanstilsynets vurderinger af, hvil-ke forhold der burde indgå ved fastsættelsen af solvensbehovet. Han erindrer ikke sin holdning i øvrigt. Man havde på dette tidspunkt reageret over for manglende ressourcer i kreditafdelingen og ansat yderligere medarbejdere. Han var ikke overrasket over, at Fi-nanstilsynet vurderede, at bankens generelle ledelse var normal, men da Finanstilsynet ikke havde for vane at rose, anså han det for positivt. Det kom derfor som lidt af en overraskel-se, da det på mødet i juli 2007 kom frem, at forholdet mellem Finanstilsynet og Bank 1 havde været så dårligt.

Han deltog ikke i bankens møde den 17. november 2006 med Finanstilsynet. Han mente generelt, at det var fint, at Finanstilsynet gennemgik bankens forhold, idet han anså Finans- tilsynet som den højeste ekspertise i landet inden for bankverdenen. Bestyrelsen var gjort opmærksom på, at der var flere modeller for opgørelse af solvensbehovet, og banken havde valgt Lokale Pengeinstitutters model. Da bestyrelsen modtog beskeden om, at solvensbe-

/ - 115 -

hovet skulle forhøjes fra 8 til 10,75 %, regnede han det ikke igennem, men han gennemgik grundigt Finanstilsynets brev med redegørelse for tillæggene. Han opfattede Finanstilsy-nets brev fra december 2006 som en godkendelse af bankens egen opgørelse af solvensbe-hovet, herunder at Finanstilsynet var enig med banken i de uforudsete udgifter, der kunne vise sig. I forbindelse med bankens indberetning af et solvensbehov på 10,48 % i januar 2008 var han helt overbevist om, at Bank 1 var på den sikre side. Nedjusteringen af resultatet for 2007, som blev meddelt i fondsbørsmeddelelsen af 14. januar 2008, var en følge af strategimødet i november 2007. Han husker det dog ikke i detaljer. Da han afslut-tede sit hverv som bestyrelsesmedlem, blev han bedt om at aflevere alt materiale. Han har derefter først genset dokumenter i forbindelse med dette søgsmål.

Ud over det materiale, der på forhånd var udsendt til bestyrelsesmedlemmerne, kunne Sagsøgte 3 til bestyrelsesmøder medbringe sager under armen, de såkaldte A-listesager. Man behandlede således både skriftlige bevillinger, efterbevillinger, almindelige bevillinger og sager på A-listen. Sagsøgte 3 gennemgik alle engagementer på samme måde. Efter gennemgangen svarede Sagsøgte 3 og/eller Sagsøgte 1 på spørgsmål. Der var ikke forskel på gennemgangen eller drøftelserne, efter at Sagsøgte 1 var pensioneret. Der blev uændret stillet spørgsmål og givet svar. Han anså ikke efterbevillingerne som noget problem. Disse bevillinger blev givet på grund af den konkurrencemæssige situation og blev gennemgået præcist som andre bevillinger på bestyrelsesmøderne. Endvidere blev disse bevillinger oftest givet til eksisterende kunder. Når bestyrelsen fik forelagt talmæssige oplysninger af direktionen, gik man ud fra, at grundlaget var korrekt, og man efterprøvede det ikke. Han har aldrig efter et bestyrelses-møde kontaktet kreditafdelingen for at få yderligere oplysninger, for eksempel fra de byg-gekonsulenter der var ansat der. Han lagde ved sin vurdering af bevillingerne vægt på, at der var overskud til kunden, så bankens udlån var sikret, ligesom han lagde vægt på, at der var tale om en kunde, man kendte i forvejen. Han husker generelt ikke de enkelte bevillin-ger. Han gik ud fra, at der under kreditkontorets behandling af en sag var taget stilling til, om en sikkerhed var tilstrækkelig.

Han husker godt, at der blev givet rammebevillinger, blandt andet til Centerplan, hvor summen af bevillinger til de enkelte projekter oversteg rammen. Det var dog samtidig be- stemt, at projekterne kunne udføres, når der var plads under rammen, og det var så op til direktionen at bestemme, hvornår og hvordan projekterne skulle udmøntes.

/ - 116 -

Han mente, at bevillingen på 90 mio. kr. til Nestor Invest til køb af Slagelse Stationscenter var fornuftig på grund af minimumsforrentningen på 5,5 % og de yderligere udviklingsmu- ligheder i ejendommen. Der var endvidere en løbende lejeindtægt, og projektet kunne der-for godt hvile i sig selv i en vis periode.

Vidne 10 havde været kunde i banken i flere år, og han havde en pæn formue. Det kom derfor som et chok for bestyrelsen, da det kom frem, at han var politian-meldt. Bestyrelsen kunne forudse et betydeligt tab på engagementet med Vidne 10 som følge deraf.

For så vidt angår bevillingen fra juni 2005 til Centerplan vurderede han, at bankens risiko ved at stå for mellemfinansiering var meget lav, fordi den endelige finansiering var på plads i form af realkredit. Han anså det ikke for mere risikofyldt, at der var tale om et pro-jekt i Helsingborg, idet projektet var godt, og banken hidtil havde haft et godt samarbejde med Person 61. Bestyrelsen fik en udførlig beskrivelse både skriftligt og mundtligt, selv når der var tale om mindre engagementer eller forhøjelser.

Stones’ projekt med Holmegaard Glasværk var spændende, og man forventede et pænt overskud. Det skete ofte, at projekter blev ændret hen ad vejen, men kvadratmeterprisen steg til gengæld i årene 2005-2006, og man kom derfor oftest ud med overskud. Bestyrel-sen fik om finanskonstruktioner forklaret, at man sørgede for at oprette et selskab til et projekt og pålagde bygherren ikke at agere uden bankens viden. Banken kunne for at mi-nimere bankens tab overtage et projekt, hvis bygherren ikke magtede at færdiggøre det, men han mindes ikke konkrete tilfælde, hvor banken har gjort dette. Han husker dog godt projektet med O2/Person 51, der endte rigtig dårligt. Han husker at have fået fortalt, at Person 51 tidligere havde haft problemer i byggebranchen, men det var ikke noget, han var klar over i starten og ikke noget, som Finanstilsynet på noget tidspunkt gjorde op-mærksom på. Da banken i januar 2008 gav en yderligere bevilling til O2, var det alene for at minimere tabet.

Han kendte ikke personligt Person 3, der imidlertid var kendt i byen. I tilfælde af tab ville engagementet med Person 3 som følge af stop loss-klausulen blive luk-ket ned ved et tab på 7,5 mio. kr. Han ved ikke præcist, hvem i banken der skulle overvåge engagementets udvikling. Han husker ikke begrundelsen for bevillingen af 16. oktober 2007 til Person 3, men der var tale om en efterbevilling givet af

/ - 117 -

Sagsøgte 12 og/eller Sagsøgte 3. Langt de fleste aktionærer var også kunder, men der var langt flere kunder end aktionærer. Det var fornuftigt at sælge aktier til kunder. Be-styrelsen gik ud fra, at eventuelle aktiekøbere blev rådgivet korrekt. Han har ikke selv op-fordret nogen til at købe aktier i banken. Bestyrelsen fik en top 70-liste over aktionærer en gang årligt. Gennem tiderne har banken ikke ønsket dominerende aktionærer. Man følte det som en fordel, at kunderne også var aktionærer, fordi det gav et tættere forhold til banken.

Bestyrelsen fik på et tidspunkt forelagt bevillinger på udlån til erhvervskunder til brug for investering i aktier. Bestyrelsen har ikke forlangt dette aktiesalg til erhvervskunder. Han har været med til flere aktieudvidelser, og der har altid været et andet pengeinstitut med for at garantere emissionen. Han blev sidst i december 2006 bedt om at deltage i et møde med Glitnirs bestyrelsesformand og direktør. Det var vist mest som en gestus. Han var ikke ori- enteret om overvejelserne i forhold til Glitnir på forhånd. Det blev nævnt, at Glitnir gerne ville købe flere aktier end den mængde, som var til salg. Der skete ikke derudover noget nævneværdigt på mødet. Bestyrelsen blev senere informeret om, at Glitnir ville offentlig-gøre købet og have en plads i bestyrelsen. Dette ønskede banken ikke, og Glitnir ønskede herefter at sælge aktieposten.

Han var overordnet tilfreds med den eksterne revision og var forbavset over ønsket om at udskifte revisor. Han var ligeledes tilfreds med Intern Revisions arbejde og havde på intet tidspunkt den opfattelse, at Intern Revision stod i et afhængighedsforhold til direktionen. Han har generelt læst de revisionsprotokollater, han har modtaget, og husker intet særligt herfra. De løbende protokollater og årsprotokollaterne var lige vigtige, idet de løbende pro-tokollater blev brugt til at få afhjulpet eventuelle problemer, før årsprotokollatet kom. Han mener, at de løbende protokollater blev forelagt bestyrelsen, men han er ikke sikker. Årsprotokollaterne blev forelagt under et møde med såvel den eksterne som den interne revision.

Emnet gruppevise nedskrivninger havde man arbejdet en del med, også i forhold til solvens og regnskab i 2005. Bestyrelsen blev løbende orienteret om forholdene uden at gå i detal-jer. Da Intern Revision i rapport nr. 26/2007 fremsatte kritik af Team Erhverv med anbefa-linger af en opstramning af procedurer omkring sikkerheder, gennemgik bestyrelsen kritik-ken. Der blev derfor taget hånd om de konstaterede mangler i bevillingerne. Han husker ikke, hvem der tog hånd om det, men det var formentlig Sagsøgte 3. Da årsrap-

/ - 118 -

porten 2007 kom, var alle disse forhold vist bragt i orden. Bankens regnskabsmæssige for- retningsgange kørte over Bankernes Edb Central, BEC.

Revisionen knyttede ikke mundtlige bemærkninger af andet indhold til de skriftlige revisi- onsprotokoller for årene 2005-2008. Ledelsesberetningen blev udformet af direktionen, før bestyrelsen fik den til gennemsyn. Bestyrelsen fik revisionsrapporterne udsendt og gen- nemgået, herunder ledelsens regnskabserklæring og erklæringen om erstatnings- og straf- ansvar. Finanstilsynet fik tilsendt årsrapporter og revisionsprotokollater. Han vurderede den interne og den eksterne revision på samme måde, idet de havde delt områderne mellem sig. En revisionsrapport blev gennemgået for bestyrelsen af Intern Revision. Bestyrelsen har utvivlsomt stillet enkelte spørgsmål dertil. Revisionens vurdering af risikoen ved de væsentligste engagementer bekræftede Sagsøgte 3's gennemgang på bestyrelses-møderne. Det samme gælder de øvrige engagementer. Banken fik vist uændret fine påteg-ninger på årsregnskaberne for årene 2004-2007. Bestyrelsesmedlemmerne underskrev års-rapporten på det møde, hvor den var forelagt og drøftet med revisionen.

Af Intern Revisions protokollat til årsrapporten 2007 fremgik, at der generelt var behov for opstramning af procedurer og forretningsgange, men det fremgik ligeledes, at ledelsen var opmærksom på problemerne, og at der fortsat blev arbejdet med dem. Det var på dette tidspunkt bankens strategi at nedbringe udlånene til de større kunder. Ekstern revisions protokollat til årsrapporten 2007 gav heller ikke anledning til bekymring, fordi man samti-dig fik en status på, at forholdene blev bragt i orden. Bestyrelsen betragtede Intern Revisi-ons og ekstern revisions gennemgange som et samlet hele.

Bestyrelsens beslutninger blev truffet på baggrund af oplysninger fra direktion og revision. Derudover havde man besøg af Finanstilsynet, der endvidere fik tilsendt centrale oplysnin-ger. Det anså han for positivt. Der var en del påbud i Finanstilsynets brev af 21. april 2005, som direktionen skulle tage sig af. Direktionen gjorde dette ved at videredelegere opgaver-ne ned gennem organisationen. Han mindes ikke, at man tidligere havde set så mange på-bud på én gang. Der var tale om både mindre alvorlige og alvorlige forhold. Bestyrelsen fik automatisk oplysning om opfølgningen på Finanstilsynets kritikpunkter. Direktionen gennemgik breve fra Finanstilsynet på bestyrelsesmøderne, og der var opfølgning på Fi-nanstilsynets besøg, men han husker ikke det konkrete indhold. Han hørte på intet tids-punkt, at Finanstilsynet ikke accepterede bankens vækststrategi. Da han blev formand for bestyrelsen, var det rart for ham at vide, at der var fulgt op på alle påbud fra Finanstilsynet. / - 119 -

Når Finanstilsynet stilede breve til direktion og/eller bestyrelse ved Vidne 3, fik be-styrelsen dem helt klart at se, idet Vidne 3 hverken var medlem af direktionen eller bestyrelsen. Hvis et brev var stilet til Vidne 3, har det handlet om juridiske emner. Vidne 3 var af og til med på bestyrelsesmøder, typisk når sådanne henvendelser skul-le behandles. Finanstilsynet har aldrig givet udtryk for utilfredshed med direktionens ledel-se af banken eller revisionens arbejde. Han mener heller ikke, at Finanstilsynet gav påbud i 2006. Finanstilsynets oplysning fra januar 2007 om risiko ved bestemte engagementer i tilfælde af scenarie 2 blev helt klart drøftet i bestyrelsen. Han husker imidlertid ikke, om man drøftede det i forbindelse med solvensbehovet, som man fastsatte til 10,75 %. Noget senere blev et par af engagementerne drøftet igen, fordi de var svage.

Han deltog i mødet med Finanstilsynet den 5. juli 2007 på Sagsøgte 12s foran-ledning, idet Finanstilsynet havde bedt Sagsøgte 12 om et møde netop i forbin-delse med hans tiltræden. Sagen med de gruppevise nedskrivninger var da overstået, og det samme var de øvrige punkter, der blev drøftet på mødet. Finanstilsynet mente, at banken havde været vrangvillig og for længe om at svare. Dette var nyt for ham, for han følte, at der havde været en god dialog. Det punkt, der fyldte mest, var de gruppevise nedskrivnin-ger. Det var også nyt for ham, at Finanstilsynet ikke havde været tilfreds med revisorerne. Da Sagsøgte 12 spurgte, om Finanstilsynet ønskede, at banken skulle skifte revi-sorer, var svaret ja, men man behøvede ikke at skifte straks. Han havde forventet, at Fi-nanstilsynet i tilfælde af utilfredshed med den eksterne revisions arbejde ud over kritikken i relation til gruppevise nedskrivninger havde krævet et øjeblikkeligt skift.

Han husker ikke, om han så Sagsøgte 12s brev af 23. juli 2007 til Finanstilsynet, før det blev afsendt, men dette ville normalt være tilfældet. Han var helt tryg ved opgørel-sen af solvensbehovet, idet to forskellige direktører, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 12, begge havde beregnet solvensbehovet til henholdsvis 10,75 % og 10,30 %. Han mener, at de også på mødet den 5. juli 2007 med Finanstilsynet drøftede den opjuste-ring, banken havde offentliggjort sammen med det forhøjede solvensbehov. Dette havde / - 120 -

virket som en rød klud på Finanstilsynet. Han følte det mærkeligt på dette tidspunkt at få at vide, at Finanstilsynet havde haft et dårligt forhold til den tidligere direktør. For så vidt angår Glitnir havde Finanstilsynet ikke foretaget sig yderligere efter at have fået bankens redegørelse derfor. På hjemturen drøftede han med Sagsøgte 12 måden, hvorpå Finanstilsynet havde taget gamle sager op og kritiseret den tidligere direktør. Kritikpunk-terne i forhold til revisionen blev først drøftet efterfølgende, hvor man valgte at følge Fi-nanstilsynet og udskifte den eksterne revision.

Det var vist først i forbindelse med bankens overvejelser om at skifte ekstern revisor, at han blev klar over, at revisorerne var indklaget for disciplinærnævnet af Finanstilsynet. Efter hans opfattelse var revisorerne kvalificerede, men banken gav udtryk for at være enig med Finanstilsynet, fordi man ikke kunne nægte at følge indstillingen om at udskifte revi-sionen.

Det var ikke et problem, at Finanstilsynet i oktober 2007 fik engagementer til gennemgang. Han erindrer ikke, at Finanstilsynet gav banken pålæg i 2007, men han husker, at der kom pålæg i 2008, uden at han dog kan huske ordlyden af dem. Efter at have svaret hørte ban-ken ikke yderligere fra Finanstilsynet.

Han er enig i den fremstilling, som Sagsøgte 7 har givet af forløbet hen over sommeren 2008. Bank 1 gik ned på grund af manglende likviditet, fordi markedet tørrede ud hen over sommeren 2008. I første omgang fik man likviditet fra Bank 3, men med betingelser. Denne likviditetstilførsel svarede til, hvad der uden betingelser blev ydet med den senere bankpakke, og havde Bank 1 været senere ude, ville man være reddet af bankpakken som så mange andre banker. Man havde tilstrækkelige reserva-tioner på solvensen, og Finanstilsynet var jo enig i solvensbehovet på 10,48 % og de fore-tagne nedskrivninger. Samtidig med at man fik likviditetsgarantien fra Bank 3, blev styringen taget fra bestyrelsen.

Det er rigtigt som anført i bogen ”Titel 1” , at den tidligere bestyrelsesformand, Vidne 1, havde flere selskaber, hvis regnskabsår midt i 1990’ern e blev lagt om som følge af Finanstilsynets kritik. Der blev helt sikkert ligeledes dengang taget højde for Finanstil-synets kritik af, at bestyrelsesmedlemmer deltog i møder, hvor deres egne engagementer blev behandlet. Den senere kritik skyldtes alene, at man ikke havde protokolleret, at besty- relsesmedlemmer forlod møderne under behandling af egne engagementer.

/ - 121 -

Han deltog ikke i det møde, hvor man drøftede et notat om kritik fra bestyrelsesmedlem Person 71 af Sagsøgte 1. Han mener, at banken forholdt sig til kritik-ken blandt andet ved at inddrage en aktuar i forhold til en pension, som banken var forplig-tet til at yde blandt andre Sagsøgte 1. Han deltog, da Vidne 1 blev valgt til formand, men han husker ikke, hvilke overvejelser der lå bag valget. Han husker heller ikke, hvornår man gik fra at holde to til et bestyrelsesmøde pr. måned. Han afløste Person 71 som næstformand. Han satte sig ikke i den forbindelse ind i, hvilken rolle Person 71 havde spillet som næstformand. Både som menigt medlem, næstfor-mand og formand forberedte han sig grundigt til møderne. Han kan ikke sige, hvornår Bank 1 havde vokset sig fra at være en lokal bank.

Han husker ikke, at Sagsøgte 3 kom på besøg i banken før sin tiltræden. Han mindes ikke, om det var almindeligt at lægge et program for besøg forud for, at en mellem-leder tiltrådte en stilling i banken.

Sagsøgte 4 har den 7. juni 2016 forklaret blandt andet, at hele bestyrelsen var involveret i forbindelse med valget af Sagsøgte 7 til bestyrelsen i 2006. Der var andre kandidater på tale til hvervet. De øvrige bestyrelsesmedlemmer besad ikke samme økono-miske indsigt som Sagsøgte 7, og derfor var man interesseret i hans profil. Sagsøgte 7 blev ikke næstformand, fordi der ikke var flertal for ham i besty-relsen. Der blev stemt om det på det konstituerende bestyrelsesmøde, men der havde forud været drøftelser i bestyrelsen. De medarbejdervalgte medlemmer deltog i denne drøftelse, men direktionen deltog ikke. Han satte ikke sin formandspost ind på at få valgt Sagsøgte 7 som næstformand, for hans primære ønske var at få ham med i bestyrel-sen. Han husker ikke, hvad argumenterne for valget af Sagsøgte 5 var, men han havde den juridiske kompetence. Man havde talt om, at han selv skulle være formand, men ikke hvilken profil formanden skulle have. Der havde vist ikke været andre kandidater til for-mandsposten. Der var afstemning om formandsposten, og alle stemte for hans kandidatur.

Formålet med formødet med direktionen før bestyrelsesmøderne var at sørge for at gen-nemgå og afstemme dagsorden og de væsentlige punkter deri. Hvis der for eksempel havde været en henvendelse fra Finanstilsynet, kunne der være en grundigere drøftelse heraf på formødet.

/ - 122 -

Før efteråret 2007 var strategien mere eller mindre uændret en vækststrategi. Vækststrate-gien havde i en periode hovedfokus på ejendomsfinansiering. Han var enig i denne strategi og følte, at banken havde en særlig kompetence på dette område. Virksomhed A/S 11 i 1990’erne handlede om sale and lease back, hvor banken købte ejendomme og leasede til erhvervs- kunder. Han husker ikke, om banken havde store tab på denne model. Han husker ikke specielt, om de eventuelle erfaringer med tab på Virksomhed A/S 11 er indgået i bankens senere strategi. Han husker ikke, om strategien blev skrevet ned. Han ved ikke, om der var en skriftlig kreditpolitik før oktober 2004. Han husker ikke, om der skete ændringer med kre- ditpolitik fra oktober 2004.

Han husker ikke umiddelbart bestyrelsesseminaret i oktober 2005, eller om der skete æn- dringer i bankens strategi som følge af seminaret. Han husker ikke, hvad der lå i ordene ”Det er sjovere at træde på speederen frem for bremsen!” . Han mindes heller ikke, at ban-kens strategi har været drøftet på flere bestyrelsesmøder gennem årene, eller om der er skrevet noget ned om strategi efter seminaret. Kreditpolitikken fra 2004 blev nok præsente-ret for bestyrelsen af direktionen. Han husker ikke drøftelserne herom.

Han husker ikke Finanstilsynets kritik af, at det ikke af bestyrelsens forhandlingsprotokol fremgik, at kreditpolitikken var fastlagt af bestyrelsen og direktionen, men han vil tro, at man rettede ind efter Finanstilsynet. Efter hans opfattelse blev kreditpolitikkens krav om spredning opfyldt ved, at der var en spredning inden for ejendomssegmentet, herunder i forhold til forskellige typer af projekter.

Der var ikke forhold i banken, som han ønskede at ændre, da han blev formand. Banken var inde i en god gænge og havde haft overskud i mange år. Han havde ikke noget ønske om at rykke banken i en speciel retning, og han havde ikke andre strategiønsker end de allerede vedtagne. Han overvejede ikke at ændre praksis med den håndskrevne protokol. Han er enig i, at man havde en kortfattet protokollering men han er ikke enig i Finanstilsy-nets vurdering af, at det kunne være vanskeligt af protokollen at læse indholdet af drøftel-serne. Der var ikke behov for at protokollere overvejelserne, når man via drøftelserne nåe-de til enighed.

Så vidt han husker, blev der på 2007-strategiseminaret talt om, at banken skulle bevæge sig ind i andre brancher. Ændringer i kreditpolitikken og § 70-instruksen skete løbende, men

/ - 123 -

han mindes ikke, at bestyrelsen på noget tidspunkt har følt et selvstændigt behov for at tage initiativ til at ændre tingene.

Han mindes ikke, om kreditpolitikken fra 2004 efterfølgende blev ændret, herunder ikke om man i forbindelse med drøftelserne af strategiændringen i 2007 ændrede kreditpolitik-ken. Finanstilsynets brev herom fra 2005 får ham ikke til at huske yderligere. Han har ikke sat sig ind i den talmæssige side af Finanstilsynets brev af 16. juni 2006 om solvensbehov, men han forstår tanken bag argumentationen vedrørende de anførte solvensprocenter. Han husker ikke, hvad bankens solvens skulle være i juni 2007 for at opretholde et bestemt en-gagement. Han husker ikke, at man på et bestyrelsesmøde i slutningen af september 2006 eller senere drøftede, at man på baggrund af visse engagementers størrelse burde have en større solvensprocent.

Banken havde ikke før sommeren 2008 problemer med at skaffe funding. Han har først set Sagsøgte 2's notat af 20. juli 2006 om vækst contra fremskaffelse af likviditet og soliditet under denne sag og mindes ikke drøftelser af, at det i 2006 var svært at skaffe fun-ding. Han mindes heller ikke at have hørt Sagsøgte 1 eller Sagsøgte 2 nævne dette. Hvis bestyrelsen havde vidst det, ville man have set på det. Baggrunden for ratingen hos Moody’s var et ønske om at k unne skaffe kapital på et bredere marked. Som bestyrelsesformand gjorde han ikke noget særligt i forhold til problemerne med likviditeten ud over at deltage i drøftelserne på bestyrelsesmøderne.

Bestyrelsen forfattede ikke udkast til de breve, der blev sendt til Finanstilsynet, men kunne godt komme med input. Han er blevet orienteret om bankens svar på Finanstilsynets hen- vendelse af 22. august 2006, men han har ikke selv skrevet det. Han vil tro, at brevet er blevet drøftet i bestyrelsen. Han husker ikke, hvorfor man på et tidspunkt forhøjede de in-dividuelle nedskrivninger.

Han husker ikke, om bankens brev af 24. november 2006 til Finanstilsynet var sendt, før det blev drøftet i bestyrelsen. Han husker ikke noget om et bilag til brevet, eller om besty-relsen i løbet af vinteren drøftede, om man handlede i overensstemmelse med intentionen om at afvikle engagementer. Han brugte oversigten over risikoprofiler for engagementer i kapitalberedskabsrapporteringerne til at få overblik både over engagementernes samlede procentandel og hver enkelt engagements procentandel. Han sammenlignede ikke engage- menternes størrelse med det tidligere bevilgede. Blandt de dokumenter han har måttet afle- / - 124 -

vere, har blandt andet været bevillingslister, som han godt kunne finde på at gemme. Han husker ikke, hvorfor han nu og da har gemt disse lister.

Person 12 var intern revisionschef, da han indtrådte i bestyrelsen. Han var med til at ansætte hendes afløser, Vidne 7. Da Person 12 blev syg, drøftede besty-relsen muligheden for, at Vidne 7 kunne overtage stillingen. Man undersøgte ikke, om en person uden for banken skulle have stillingen. Han husker ikke, om beslutnin-gen om at ansætte Vidne 7 kom fra direktionen. Bestyrelsen afholdt ikke an-sættelsessamtale med Vidne 7.

Sagsøgte 1's brev af 28. oktober 2004, der indeholder kritik af ekstern revision, har været et emne i bestyrelsen, men han husker ikke drøftelserne herom nærmere. Han går ud fra, at den eksterne og interne revision har haft et samarbejde og fået gennemført det arbejde, der skulle udføres i henhold til ekstern revisions kritiske omtale fra juni 2006 af Intern Revisions arbejde. Han anså det derfor ikke som noget problem. Bestyrelsen var ikke med til at udarbejde den funktionsbeskrivelse, som var gældende for Intern Revision, men man har set den. Han var ikke i 2006 opmærksom på, at Intern Revision ikke udfærdi-gede løbende revisionsprotokoller i løbet af året. Engagementer, der ikke havde været fore-lagt bestyrelsen inden for en vis periode, blev med jævne mellemrum også taget op i besty-relsen med henblik på genbevilling/forlængelse. Disse engagementer blev også forelagt af Sagsøgte 3 eller Sagsøgte 1. Han husker ikke, hvor længe gennem-gange varede. Han mindes ikke drøftelser om udskiftning af ekstern revision i 2006.

På bestyrelsesmøderne blev samtlige bevillinger gennemgået og godkendt. De skriftlige bevillinger var godkendt, når bestyrelsesmedlemmerne havde underskrevet og returneret dem til banken. De bevillinger, der blev sendt ud kort tid før bestyrelsesmøderne, og de bevillinger, som Sagsøgte 3 havde med under armen, blev besluttet på bestyrel-sesmøderne. Størstedelen af bevillingerne blev derfor besluttet på møderne. Han lagde i sin bevillingsbeslutning vægt på, hvordan et lån samlet så ud, herunder kundens indtjening på grundlag af budget og bankens sikkerheder. Han har nu og da set regnskaber for kunder, men ikke altid. Han fulgte ikke selv op på, om projekterne blev afsluttet som planlagt, men han går ud fra, at andre i banken gjorde. Der var ofte oplysninger i de skriftlige bevillinger om kundens evne til at afslutte projekter. Han lagde i den forbindelse navnlig vægt på hi-storikken. Bestyrelsens ekspertise inden for ejendomssektoren bestod i, at et af bestyrel-sesmedlemmerne var entreprenør, men derudover deltog man ikke i kurser eller lignende

/ - 125 -

om emnet. Han lagde også vægt på, at banken kendte kunden. Når der kom nye kunder, var der en større gennemgang, og der blev også indhentet forskellige oplysninger som regn- skabstal, referencer og lignende. Hvis det var en byggesag, forholdt man sig navnlig til det enkelte projekt, som blev vurderet af bankens bygningssagkyndige, Vidne 18.

Han husker ikke beløbsgrænserne for de forskellige organers kompetence, men bestyrelsen havde fået forelagt reglerne herfor. Han gik ud fra, at grænserne blev overholdt, og mindes ikke, at dette ikke har været tilfældet. Punkt 2.8 om presserende bevillinger måtte bruges, når der var en presserende sag, for eksempel hvis der var konkurrence fra et andet pengein-stitut. Han efterprøvede ikke, om betingelserne for brugen af punkt 2.8 var opfyldt. Man brugte punkt 2.8 hyppigt, fordi man var i en konkurrencesituation og gerne ville have de pågældende kunder. Han så ingen problemer i, at bestyrelsen derved først fik lejlighed til at se bevillingerne efterfølgende. Han skelnede ikke personligt mellem, om der var tale om en almindelig eller en presserende bevilling. Han husker ikke den drøftelse, banken havde med Finanstilsynet om brugen af presserende bevillinger. Det havde været drøftet i besty-relsen, at banken brugte de presserende bevilliger mere end andre banker. Han husker ikke, hvor mange nye kunder, der fik en presserende bevilling, men det var oftest eksisterende kunder, der fik det.

Ved rammebevillinger var der tale om en totalramme med flere underliggende bevillinger, og man så derfor på de enkelte projekter i de underliggende bevillinger. Direktionen havde haft til opgave at følge op på betingelserne for rammebevillingen. Han mener ikke, at det var bestyrelsens opgave i forbindelse med en senere forhøjelse eller prolongering eller ny bevilling til samme kunde at følge op på, om betingelserne i den tidligere ramme var op- fyldt.

Pantsætningsforbud blev ikke anvendt i alle tilfælde, hvor banken anvendte finanskon- struktioner. Han husker ikke, om han har vurderet de konkrete finanskonstruktioner i for- bindelse med bevillingerne. Han erindrer ikke, hvordan man gennemgik engagementsske- maer, som ikke altid fulgte med bevillinger. Bestyrelsen fulgte ikke op på aftaledatoer.

Bestyrelsen fulgte ikke op på, om en konkret bevilling fulgte kreditpolitikken. Han husker ikke, at en bevilling ikke har været i overensstemmelse med kreditpolitikken. Kreditpoli- tikkens bestemmelse om branchespredning indgik ikke i bestyrelsens overvejelser. De fle-ste overtræk blev inddækket, eventuelt ved yderligere bevilling, og der var som regel en / - 126 -

god forklaring på overtrækket. Han mener for eksempel, at der i forhold til Centerplans overtræk på 35 mio. kr. blev givet en god forklaring. Bestyrelsen gav ikke direktiver til direktionen om, hvilke kunder man gerne ville have, eller hvilke brancher man ønskede at satse på. Hvis der var kommet indstillinger til bevillinger inden for helt nye områder, ville det formentlig afhænge af det konkrete engagement, om bestyrelsen ville godkende en be- villing.

Han husker ikke særligt Centerplan, eller hvad folkene bag koncernen tidligere havde præ- steret. Han husker heller ikke de enkelte projekter i Centerplan. Han var til stede på besty- relsesmødet i september 2005, hvor bevillingen til O2/Person 51 blev givet. Han var ikke involveret i salget af aktier til Person 3.

Han hørte første gang om Sagsøgte 1's ønske om at fratræde omkring efteråret 2006. Bestyrelsen tog initiativ til at finde en ny bankdirektør. Der blev nedsat et udvalg bestående af Sagsøgte 2, Sagsøgte 7, Sagsøgte 5 og ham selv, det såkaldte NIPA-udvalg. Sagsøgte 2 var med, fordi han havde lang erfaring i banken. Han kan ikke sige, hvorfor Sagsøgte 1 ikke var med. Han husker ikke beskri-velsen af den ønskede profil, men det skulle være en med lederevner og -erfaring, og der-udover var der enighed om, at det skulle være en bankmand. Sagsøgte 3 var vist til samtale hos rekrutteringsbureauet, men ikke hos udvalget. Man endte med at holde sam-taler med fire emner, som rekrutteringsbureauet havde anbefalet, heriblandt Sagsøgte 12.

Han husker, at der blev forelagt brancheanalyser for bestyrelsen. Han husker ikke sin reak-tion på oversigten over projektfinansiering fordelt på klassifikation pr. maj 2007 i branche- analysen om projektfinansiering af ejendomme.

Han husker ikke specielt drøftelser af aktionærfortegnelse eller om ændring af aktiestyk- størrelsen. For så vidt angår salget til Glitnir mener han, at bestyrelsen forud for det møde, som han deltog i, var orienteret om overvejelserne om salg, og at bestyrelsen havde fastsat en maksimal grænse for, hvor mange aktier der måtte sælges. Når han i oktober 2007 ud-talte til pressen, at bestyrelsen ikke var orienteret om salget til Glitnir, var det nok for at glide af på spørgsmålet. Han ved ikke, om aktiesalget til Glitnir førte til en bedre rating, men det skadede ikke i f orhold til bankens rating hos Moody’s. Han ved ikke, hvorfor ban-ken endte med at købe sine aktier tilbage, men bestyrelsen blev orienteret om det. I forbin-

/ - 127 -

delse med aktiesalget til Vidne 10 drøftede bestyrelsen ikke, om det var rigtigt at have så store lånefinansierede aktiesalg til store kunder. Bank 1's særlige tilbud til eksisterende kunder om køb af aktier var en form for markedsføring. Han husker ikke beslutningen fra efteråret 2007 om at ændre bankens politik omkring aktionærfordele.

Det er ikke forkert gengivet, når det i Sagsøgte 12s referat af mødet med Finans-tilsynet den 5. juli 2007 er anført, at han som formand var enig med tilsynet i, at der skulle rettes op i forhold til brugen af efterbevillinger. Han husker ikke, hvornår man overgik til maskinskrevne referater, eller at der i en periode var både et håndskrevet og et maskin-skrevet referat. Rettelsen i det håndskrevne referat af mødet den 9. august 2007 er forment-lig foretaget af Sagsøgte 8 i forbindelse med den fælles gennemgang af referatet.

Han har ikke deltaget i bogen ”Titel 1's” tilblivelse og husker ikke, i hvilken forbindel-se han skulle have udtalt, at bestyrelsen set i bakspejlet ikke var godt nok informeret og formentlig ville have sagt nej til nogle af engagementerne.

Opfattelsen af, at den interne styring i Bank 1 ikke kunne holde trit med udviklin-gen som gengivet i fondsbørsmeddelelsen af 14. juli 2008 er udtryk for en efterrationalise-ring.

Han gav på bestyrelsesmødet den 29. august 2008 en redegørelse. Han husker i den forbin- delse ikke nærmere, hvorfor det gennemførte optionsprogram ikke havde den værdi for banken, som bestyrelsen ønskede. I stedet for optionsprogrammet kunne man have valgt at give højere løn for at fastholde dygtige medarbejdere. Han husker ikke specielt, hvilken tidligere kreditkultur der ikke var god.

Adspurgt på ny af advokat Søren Halling-Overgaard har han forklaret, at banken også hav-de vækst på andre områder end projektfinansiering. Der blev åbnet mange filialer i byer omkring Roskilde, hvor kundegrundlaget primært var privatkunder. Mange af de nye med-arbejdere blev ansat i filialnettet, og man havde derfor en ikke uvæsentlig vækst på privat-kunder.

Han ved, hvem Person 3 er, fordi han var direktør for Festival. Han har aldrig drøftet aktiekøb med ham på nogen måde. Han har ikke på nogen måde leveret oplysninger til forfatteren til Titel 1. Sagsøgte 12 og han fik på mødet med

/ - 128 -

Finanstilsynet den 5. juli 2007 foreholdt oplysningen om, at der var for mange efterbevil- linger, og han var enig i, at der skulle rettes på herpå. Sagsøgte 12 satte sig i spidsen for at få rettet dette op. På bestyrelsesmødet den 29. august 2008 fortalte KPMG, at deres undersøgelse havde vist, at forholdene var under al kritik. Dette indgik i hans beret-ning på bestyrelsesmødet.

Adspurgt af advokat Georg Lett har han forklaret, at Vidne 13's kritik på mø-det den 5. juli 2007 alene omhandlede forløbet omkring de gruppevise nedskrivninger.

Sagsøgte 5 har den 7. juni 2016 forklaret blandt andet, at han er 70 år. Han er født og opvokset i Roskilde, hvor han har boet størstedelen af sit liv. Han er tidligere advo-kat og fik bestalling i 1975. Han overtog herefter familiens advokatvirksomhed i Roskilde, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med rådgivning af mindre erhvervsvirksomheder og siddet i en række virksomhedsbestyrelser. Han har herudover været meget engageret i sportsforeninger mv. i Roskilde. Han har været kunde i Bank 1 siden sit 18. år, hvor han erhvervede sin første aktie i banken. Han har løbende investeret i aktier i Bank 1, herunder i form af udnyttelse af tegningsrettigheder. Han har aldrig solgt aktier eller tegningsrettigheder i Bank 1. Da banken kollapsede mistede han i realiteten sin pensionsopsparing.

Han har som advokat aldrig rådgivet vedrørende spekulative forretninger. Han vil forret- ningsmæssigt betegne sig selv som meget forsigtig. Bortset fra ejendomshandler har han som advokat ikke beskæftiget sig med finansiel rådgivning. Han har haft mange klienter, der er kunder i banken.

/ - 129 -

Han fik ved sin tiltræden i bestyrelsen en orientering af Sagsøgte 2 om bankens for-hold og kreditbehandlingen. Orienteringen svarede til den orientering, som Sagsøgte 7 fik ved sin tiltræden.

Gennem årene blev banken styrket med kompetente medarbejdere på forskellige niveauer.

Han blev næstformand i bestyrelsen i 2006. Han mener, at Sagsøgte 4 på et tidspunkt havde nævnt, at Sagsøgte 7 kunne være et bud på en næstformand. Han blev imid-lertid valgt som næstformand, fordi bestyrelsen pegede på ham. Han mærkede ingen for-skel i sin almindelige varetagelse af hvervet som bestyrelsesmedlem ved udpegningen som næstformand. Det afspejlede sig heller ikke i et højere honorar.

Han havde i 2005 et godt kendskab til de øvrige bestyrelsesmedlemmers forhold og anså dem for fuldt ud kompetente til at varetage bestyrelseshvervet. Der var på daværende tids-punkt en god kombination af personer med forskellige erhvervsbaggrunde i bestyrelsen.

På et bestyrelsesmøde i 2005 blev det drøftet, hvem der skulle indtræde i bestyrelsen efter Vidne 1, der skulle gå af på grund af alder. Han havde selv Sagsøgte 7 i tan-kerne, da han havde den helt rigtige profil. Han pegede på Sagsøgte 4 som ny formand for bestyrelsen under henvisning til hans gode personlige egenskaber og høje anciennitet i bestyrelsen samt den omstændighed, at han havde været næstformand i bestyrelsen i en årrække.

Han kendte mange af bankens ansatte, og det var kendetegnende, at de ofte havde været ansat i banken i mange år. Han har kendt Sagsøgte 1 i mere end 50 år. Han var en bekendt, men ikke en ven. Han har også kendt Sagsøgte 2 i mange år, og indtil denne retssag opstod også på det mere personlige plan. Vidne 4, Person 10, Person 23, Person 18 og Person 6 har han også kendt i mange år. Vidne 5 kendte han kun i faglig henseende. Han har også haft et mangeårigt samar-bejde med Vidne 3, herunder også i tiden inden han indtrådte i bestyrelsen. Sagsøgte 3 kom han først til at kende i forbindelse med hans ansættelse i banken. De på-gældende var kendetegnet ved stor dygtighed og engagement i forhold til banken og dens udvikling. Han har aldrig drøftet bestyrelsesanliggender med uvedkommende.

/ - 130 -

Han vil beskrive Sagsøgte 1 som en markant, men ikke så udadvendt, leder. Sagsøgte 1 stod særlig stærkt på det økonomiske og analytiske område. Sagsøgte 2 var mere udadvendt. De to direktører udgjorde en fantastisk kombination. Det lå ikke i kortene, at Sagsøgte 2 skulle være direktør i mere end en overgangsperiode. Han ønskede det heller ikke selv, og han havde også alderen mod sig.

Han så det ikke umiddelbart som andet end en stor fordel, at Sagsøgte 3 ved sin tiltræden i banken i 2004 skulle være chef for både Team Erhverv og Team Kredit.

Han havde kendt chefen for Intern Revision, Person 12, gennem mange år. Hun var dygtig til sit arbejde. Da Person 12 blev syg, blev hun afløst af Vidne 7, som han også har kendt gennem mange år. Vidne 7 var meget kvalificeret og havde været i Intern Revision i en længere periode, ligesom hun under Person 12's sygdom havde fungeret som chef for Intern Revision på bedste vis. Hun var derfor det na-turlige valg. Den høje kvalitet af hendes arbejde er jo også blevet bekræftet i de skønser-klæringer, der er udfærdiget til brug for sagen. Han kendte også de to eksterne revisorer særdeles godt på det faglige plan, og han anså dem i høj grad for kvalificerede.

Han havde ingen relationer til kreditudvalget, men han kendte naturligvis udvalgets med- lemmer. Han har enkelte gange talt med Vidne 5 om materiale til brug for besty-relsen, som han havde forståelsesspørgsmål til. Han havde ingen relationer til bankens le-derråd, men han kendte naturligvis rådets medlemmer.

Forretningsordenen for bestyrelsen har ikke givet ham anledning til tvivlsspørgsmål. Kre- ditinstruksen (§ 70-instruksen) blev løbende justeret, således at den svarede til de aktuelle faktiske forhold. De løbende ændringer af kreditinstruksen blev godkendt i bestyrelsen, og / - 131 -

det har han ikke haft betænkeligheder ved. Kreditpolitikken blev ham bekendt først affattet skriftligt i 2004, men den videreførte den hidtidige politik. Hans gennemgang af bilagene i sagen og indholdet af Sagsøgte 3's partsforklaring fører til, at han må antage, at kreditpolitikken har været forelagt for bestyrelsen i 2004, 2005 og 2007.

Da han trådte ind i bestyrelsen, var Bank 1 en større lokalbank med en blanding af privatkunder og erhvervskunder. Efterhånden kom der også pensionsprodukter til. Banken udviklede sig gennem årene med en stadig større profilering på ejendomsområdet, hvor man fra gammel tid i Bank 1 havde haft en stor ekspertise på såvel det private om-råde som erhvervsområdet. Udviklingen tog særlig fart omkring 2004/2005 i lyset af den generelle udvikling på ejendomsmarkedet. Banken ønskede også at ekspandere geografisk. Banken stod stærkt på privatkundeområdet og var blandt andet medejer af Totalkredit. Banken etablerede på et tidspunkt sin egen ejendomsmæglerkæde (”Boligmægleren”). Der var således også et stort engagement på det private ejendomsmarked.

Op gennem 2000’erne blev banken opmærksom på, at der var opstået en ny niche på er- hvervsejendomsmarkedet, som banken gerne ville udnytte. Det tiltrak en del nye kunder og gav gode resultater. Ud over Bank 1 var også Bank 12 og Bank 15 specialiseret på erhvervsejendomsområdet. Banken var opmærksom på, at der også var indtjeningspotentiale andre steder end ejendomsbranchen, hvor væksten på et tidspunkt måtte stoppe. Han så dog ikke noget problem i, at banken også udnyttede nichen på er-hvervsejendomsområdet.

Bestyrelsesmøderne blev som regel holdt den sidste torsdag i hver måned, dog ikke i juli måned. Op til mødet blev der fremsendt en del materiale. Hver fredag blev der udsendt skriftlige bevillinger, som der skulle reageres på senest onsdagen efter kl. 12.00. Forud for bestyrelsesmødet blev der udsendt dagsorden med blandt andet de bevillinger, der skulle behandles på bestyrelsesmødet.

Forud for bestyrelsesmøderne havde han allerede gennemgået de tidligere fremsendte be- villingssager, som lå i hans boks derhjemme. Han forberedte sig altid til bestyrelsesmøder-ne derhjemme. I forbindelse med sin gennemgang af dagsordenen og bilagene hertil sørge-de han altid for, at dokumenterne var sorteret i forhold til dagsordenen. Det gjorde alle vist.

/ - 132 -

På bestyrelsesmødet den 27. januar 2006 blev hovedtallene i regnskabet gennemgået. Det var udelukkende positiv læsning, som det også havde været i de foregående år. Navnlig var nedskrivningerne meget beskedne.

Det var Vidne 8, der opfandt kapitalberedskabsrapporteringerne. Han mener, at der ved årsskiftet 2004/2005 skete et skifte fra et lovmæssigt solvenskrav på 8 % med ikke- individualiserede, gruppevise hensættelser til et individuelt fastsat solvensbehov, hvor en-hver risiko blev indregnet. I forbindelse med forberedelsen af et bestyrelsesmøde brugte han som regel lang tid på at gennemgå kapitalberedskabsrapporteringen. Han anså det al-drig for sandsynligt, at banken ville få problemer med solvensbehovet. Hans gennemgang af risikoprofilen i tilknytning til de store engagementer gav heller ikke anledning til betæn- keligheder. Han fæstnede sig dog ved oplysningerne om, at Person 19 og Person 51 var kunder i banken, da han var bekendt med deres fortid. Senere viste det sig dog, at Person 19 kunne yde værdifuld bistand ved at styre nogle O2-projekter.

Det var en løbende og højt prioriteret opgave at sikre bankens likviditet. Bankens funding bestod dels af indlån, aktieemission, funding og hybrid kernekapital. Sagsøgte 2 var ansvarlig for fundingen. Udstedelsen af aktier med den deraf følgende likviditet var en helt naturlig fremgangsmåde. Ratingen fra Moody’s var interessant, fordi det gjorde det lettere for banken at få tilført likviditet, herunder gennem commitede lines. Han var på intet tids-punkt bange for, at banken ville løbe ind i likviditetsproblemer.

Han opfattede det som sædvanligt og naturligt, at der blev solgt aktier til både privatkunder og erhvervskunder.

Bestyrelsesmødet sluttede med, at man afleverede alt det materiale, som man havde med- bragt. Han mener, at han i hele perioden kun har meldt afbud til et bestyrelsesmøde.

Han deltog ikke i forhandlingerne omkring samarbejdet med Glitnir ud over den oriente-ring, der fandt sted i bestyrelsen.

Han gennemgik de skriftlige bevillinger, som han fik tilsendt, meget nøje. Der var ofte vedlagt mange bilag, f.eks. regnskabsoplysninger, som han alene skimmede igennem. Han hæftede sig særligt ved, hvordan udlånet var sikret. Han har aldrig oplevet, at sagsbehand-lingen i banken har været utilfredsstillende, og han har ikke følt, at der skulle stilles større / - 133 -

kvalitetskrav til indstillingerne mv. Han fandt aldrig grund til at foretage sammenligning med tidligere bevillinger. Forelæggelsen af kreditsagerne for bestyrelsen foregik sådan, som Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 har beskrevet det i deres forklaringer.

Det var blevet bestemt i bestyrelsen, at referaterne af bestyrelsesmøderne alene skulle være beslutningsreferater. Derfor indeholder referaterne heller ikke en redegørelse for spørgsmål og svar vedrørende de enkelte bevillinger, der er blevet behandlet i bestyrelsen. Referater-ne blev skrevet færdig og underskrevet i bestyrelsesmødet. Det var en fordel i forhold til at undgå efterfølgende korrektioner.

Rammebevillinger gav mulighed for at afslutte et eller flere projekter under nærmere an-givne betingelser. Rammen udgjorde en overgrænse for engagementet og var således ikke nødvendigvis udtryk for, hvor meget kunden rent faktisk skyldte.

A-bevillingerne var bevillinger, der blev medbragt til bestyrelsesmødet. Der var ikke for-skel på A-bevillingernes behandling i bestyrelsen i forhold til andre bevillinger, herunder efterbevillinger.

Vidne 5 og Vidne 6 var meget dygtige på deres respektive områ-der. Tilsvarende gælder de byggesagkyndige, der var ansat af banken.

Han har været knyttet til Festival i 25 år og har i den forbindelse haft en pro-fessionel relation til Person 3. Han undrede sig over den store bevilling til Person 3 til brug for køb af aktier. Han konstaterede imidlertid, at der var en stop loss-klausul, og at Person 3 havde tilstrækkelig formue til at dække de 10 %, som stop loss-klausulen vedrørte. Der var tale om en meget usædvanlig situation. Han husker en anden situation år tilbage, hvor banken havde aktiveret en stop loss-klausul over for en anden kunde og derved undgået tab. Faktisk steg aktien efterfølgende, og kunden beklage-de sig derfor højlydt over, at banken havde gjort klausulen gældende.

Sagsøgte 5 har den 13. juni 2016 forklaret blandt, at han kan tilslutte sig de forklaringer, der er afgivet af Sagsøgte 1, Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4 om behandlingen af konkrete bevillinger, herunder i forhold til de ti engagementer, der er medtaget under denne sag som de mest tabsgivende. Behandlingen af disse engagementer og boniteten i disse engagementer har efter hans opfattelse været fuldt ud tilfredsstillende. / - 134 -

Dette bekræftes også af såvel den interne som den eksterne revision. Hertil kommer, at Finanstilsynet på intet tidspunkt har anfægtet boniteten i de enkelte engagementer. Den eneste uenighed, der reelt har været mellem banken og tilsynet, har været sagen om de gruppevise nedskrivninger. Generelt har han opfattet forholdet mellem banken og tilsynet som udmærket. Han er klar over, at banken i den periode, hvor banken var under skærpet tilsyn, fik en del henvendelser fra Finanstilsynet, men alle henvendelser er blevet besvaret på ordentlig vis.

Referatet af Sagsøgte 12s møde med Finanstilsynet i juli 2007 gav ham ikke anledning til at tro, at der skulle være et særligt dårligt forhold mellem banken og Finans-tilsynet, og under alle omstændigheder opfattede han den forudgående telefoniske kontakt mellem Sagsøgte 12 og Vidne 13, som han overhørte, som en invi-tation til samarbejde. Det kom som en stor overraskelse for ham, at den eksterne revision blev kritiseret så stærkt på mødet.

Ved indgangen til 2008 var der tale om en veldrevet bank med et godt kapitalgrundlag og et solvensbehov, der ved flere lejligheder var godkendt af tilsynet. Det var en forretning, der havde en god indtjening. Der var dog begyndt at være problemer ude i verden, herun-der navnlig på det amerikanske ejendomsmarked. Som han så det, stod banken over for nogle udfordringer. Han kan tilslutte sig de forklaringer, som Sagsøgte 1, Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4 har afgivet om bankens situation i 2008.

Hans gennemgang af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. maj 2008 til brug for besty- relsesmødet den 19. juni 2008 havde i lighed med tidligere gennemgange fokus på sol- vensnøgletallene, der fortsat var meget tilfredsstillende. På dette tidspunkt var de store en- gagementer desuden reduceret såvel i antal som størrelse. For ham så det ud til, at banken fortsat var på vej i den rigtige retning. Det er bestemt hans opfattelse, at banken havde overlevet, hvis man havde fået en garanti fra Bank 3 på samme vilkår som i den senere bankpakke. Likviditetsoverdækningen var også meget tilfredsstillende på daværen-de tidspunkt. Han gik hjem fra bestyrelsesmødet i den tro, at banken var i en god gænge.

En uges tid efter bestyrelsesmødet den 19. juni 2008 blev der imidlertid indkaldt til et eks- traordinært bestyrelsesmøde i anledning af politiets efterforskning mod Vidne 10. På dette bestyrelsesmøde blev det oplyst, at Bagmandspolitiet efterforskede en sag om momssvindel mv. mod Vidne 10, og at hensigten var at beslag-

/ - 135 -

lægge alle hans konti mv. i banken. Det kom som et voldsomt chok for banken, og man var bange for konsekvenserne for bankens image og for bankens muligheder for blandt andet at låne på kapitalmarkederne mv. Der var på daværende tidspunkt i høj grad krise i banken.

Det kom senere på sommeren som et yderligere chok, at KPMG lagde op til omfattende nedskrivninger i størrelsesorden 3,5 mia. kr. Omfanget af nedskrivningerne undrede ham, idet der jo ved årets begyndelse, hvor KPMG efter grundige undersøgelser var tiltrådt som ekstern revision, slet ikke havde lagt op til, at der var sådanne problemer i banken. På dette tidspunkt var han klar over, at banken ikke ville kunne overleve.

Han kendte intet til Aktiv Boliginvest. Han er først blevet bekendt med dette bankprodukt i forbindelse med behandlingen af retssagen. Det var helt sædvanligt, at pengeinstitutter stillede udlån til rådighed for privates investering af friværdi i fast ejendom.

Han mener bestemt, at han fuldt ud har opfyldt sine pligter som bestyrelsesmedlem. Han står på mål for de beslutninger, der er truffet. Han har aldrig påført nogen tab i forbindelse med de beslutninger, der er truffet i bestyrelsen om bankens drift.

Adspurgt af sagsøgerens advokater har Sagsøgte 5 forklaret, at han var diri-gent ved generalforsamlingen i 1998. Han har ikke deltaget i interview til brug for bogen ”Titel 1” , men han har talt med journalisten, der har skrevet bogen. Det er ikke kor-rekt, at han forud for generalforsamlingen af Sagsøgte 1 var blevet orienteret om den kritik, som ville komme fra Person 71. Hverken han eller bestyrelsen var forud for generalforsamlingen bekendt med Person 71's notat og de heri anførte kritikpunkter. De forhold, der kom frem i forbindelse med Person 71's kritik, gav ham i øvrigt ikke anledning til betænkeligheder.

Da han indtrådte i bankens bestyrelse, foregik bankens funding ved en kombination af ind-lån og ekstern funding, men det ændrede sig gradvist, således at banken i højere grad gik over til at være eksternt fundet. Det var en mere sikker strategi, idet indlån udgør flygtig kapital.

Bankens havde stor erfaring og ekspertise inden for det det private ejendomssegment, og den erfaring kunne man overføre til erhvervsejendomsområdet, der var i stor udvikling og havde et meget stort indtjeningspotentiale. Selvom ejendomssegmentet fyldte meget, var

/ - 136 -

der også andre markedsområder i banken. Han synes, at der var en fornuftig kombination af forretningsområder. Størrelsen af engagementerne på ejendomsområdet gav ham ikke anledning til bekymring, idet boniteten af de enkelte store engagementer jo var god. Han så derfor ikke en risiko i de enkelte engagementer på grundlag af de oplysninger, han modtog.

Han var bekymret for, at politianmeldelsen mod Vidne 10 kunne give banken ”bad will” , ligesom han kunne frygte en tvangsrealisation af Vidne 10's værdier med tab til følge.

Han kan ikke huske det overordnede tema for strategiseminaret i 2005, men det blev blandt andet konkluderet, at bankens strategi om at funde sig eksternt skulle fortsætte. I det davæ- rende marked var bankens udlånsvækst efter hans opfattelse ikke problematisk. Hvis ban-ken ikke kunne få ekstern funding, var der også mulighed for salg af egne aktier eller kapi- taludvidelser. Han erindrer ikke de konkrete drøftelser i forbindelse med planchen om at ”det er sjovere at træde på speederen frem for bremsen” , som blev fremlagt på strategise-minaret, eller indholdet af drøftelserne om Aktiv Boliginvest.

Hans navn blev bragt i spil som næstformand i 2006, og han blev valgt. Det skete meget uformelt. Han erindrer ikke, at Sagsøgte 4 også skulle have bragt Sagsøgte 7 i spil som næstformand.

Svage engagementer krævede større bevågenhed end andre engagementer. Det var imidler-tid i første række bankens direktion og personale, der skulle føre tilsyn med engagementer-ne, og det førte tilsyn skulle afspejle sig i det beslutningsgrundlag, der blev forelagt for bestyrelsen. Han mener ikke, at bestyrelsen skulle have stillet krav om en hyppigere fore-læggelse af svage engagementer.

Hans opfattelse var, at Finanstilsynets bedømmelser jævnligt var mere statistisk begrundet, end de var begrundet i de reelle forhold. Han deltog i hvert fald i to afrapporteringer med Finanstilsynet. Det var i 2006 og 2007.

Hans bekymringer i forhold til Person 51 og Person 19 gik alene på, om de var i stand til at gennemføre projekterne. Det var ikke engagementerne som sådan, der gav ham anledning til bekymring. Han blev desuden betrygget af den gennemgang, som Sagsøgte 3 foretog af sikkerhederne og styringen af projekterne.

/ - 137 -

Som han umiddelbart så det, var der i juni 2008 et fald i det samlede antal engagementer og størrelsen heraf i forhold til bankens størrelse. Det kan skyldes, at banken havde foreta-get en kapitaludvidelse.

Han har brugt sin juridiske baggrund i bestyrelsesarbejdet. I det omfang der var juridiske forhold til bedømmelse i engagementerne, var det således naturligt, at han blev spurgt ind hertil, ligesom han også nogle gange tog spørgsmål op af egen drift.

Han erindrer ikke, hvordan bankens kreditpolitik blev vedtaget. Det er korrekt, at initiativet til kreditpolitikken kom fra Sagsøgte 3. Oplægget til kreditpolitik gav ham be-kendt ikke anledning til særlige drøftelser i bestyrelsen. Efter hans opfattelse var den skrift-lige kreditpolitik en videreførelse og kodificering af bankens hidtidige kreditpolitik. Han erindrer ikke, at kreditpolitikken først blev forelagt for banken efter kritik fra Finans-tilsynet.

Kritikken i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 af den måde, som bestyrelsesprotokol-len blev ført på, gav ikke bestyrelsen anledning til at ændre på den hidtidige praksis. Han mener, at der er en tilstrækkelig beskrivelse af bestyrelsens drøftelser ved henvisning til materialet i bilagsprotokollen, der var en integreret del af bestyrelsesprotokollen. For så vidt angår brugen af presserende bevillinger lagde han vægt på, at der skulle være en ba-lance i forhold til konkurrencesituationen. Når han ikke anså de presserende bevillinger for problematiske, skyldes det også, at det var det samme materiale, der skulle forelægges for bestyrelsen, og den samme behandling i bestyrelsen, uanset om der var tale om en egentlig bevilling eller en efterfølgende bevilling. Han forstod ikke rigtigt, hvorfor banken efter Finanstilsynets opfattelse skulle nedbringe antallet af efterfølgende bevillinger, men ban-ken rettede naturligvis ind. Den kobling, som Finanstilsynet foretog mellem presserende bevillinger og manglende ressourcer i kreditkontoret, spurgte han direktionen nærmere ind til, og han fik oplyst, at der ville blive tilført kreditkontoret yderligere ressourcer som led i udlånsvæksten.

Han blev ikke som led i bestyrelsesarbejdet spurgt til juridiske konsekvenser af overskri- delsen af grænsen i lov om finansiel virksomhed § 145 i forhold til Centerplan. Vidne 3 fulgte desuden sagen tæt. Overskridelsen gav ham heller ikke anledning til overvejel-

/ - 138 -

ser i forbindelse med forelæggelse af Intern Revisions revisionsprotokollat af 9. februar 2007.

Det var for ham helt sædvanligt, at der af og til var overtræk i erhvervsengagementerne. Overtrækslisterne indeholdt jo også en redegørelse for baggrunden for overtrækkene, og denne redegørelse blev suppleret af Sagsøgte 3 på bestyrelsesmøderne.

På daværende tidspunkt anså han ikke bankens udlån til køb af aktier for problematisk. Han ved ikke, hvorfor bankens aktionærer fik bedre udlånsvilkår. Det var for ham at se ikke et bestyrelsesanliggende at forholde sig hertil. Det lå hos direktionen og marketings- afdelingen.

Banken valgte at nedbringe de store engagementer på grund af den ændrede samfundsud- vikling og tilsynets henstillinger. Han kan ikke huske den nærmere drøftelse herom i besty- relsen.

Han kan ikke erindre noget om drøftelserne på strategiseminaret i 2007.

Efter at have læst KPMG's halvårsrapport for 1. halvår 2008 og den due diligence, der blev foretaget af Bank 7 og Bank 6, er han blevet opmærksom på, at bankens rutiner og sagsgange ikke har været helt så tilfredsstillende, som han gik ud fra.

Han kan ikke huske mere fra drøftelserne på bestyrelsesmødet i august 2008, end hvad der fremgår af referatet fra bestyrelsesmødet. Han erindrer ikke baggrunden for, at det fremgår af redegørelsen af 29. august 2008, at optionsprogrammet ikke havde haft den tilsigtede effekt, og han ved ikke, hvordan man set i bakspejlet i stedet ville have grebet det an.

Adspurgt af advokat Morten Samuelsson har Sagsøgte 5 forklaret, at forman-dens redegørelse af 29. august 2008 til generalforsamlingen byggede på de enkelte besty-relsesmedlemmers og direktionens antagelser samt oplysningerne fra KPMG. Han erindrer ikke, hvorledes Sagsøgte 12 forholdt sig til situationen. På daværende tidspunkt / - 139 -

kendte han ikke indholdet af Bank 7's og Bank 6's rapporter, og han havde ikke selv foretaget en nærmere undersøgelse af forholdene. Formandsberetningen blev udarbejdet i en meget usædvanlig situation, og bestyrelsen var klar over, at der ville blive tale om den sidste be- retning.

Sagsøgte 8 har den 13 juni 2016 forklaret blandt andet, at han er 59 år gammel og startede som bankelev i 1979 efter studentereksamen. Han arbejdede i forskellige afde-linger som elev, før han blev udlært i 1981. Han blev bankrådgiver på privatkunder. I 1998 blev han leder i Ringstedafdelingen i forbindelse med Bank 1's opkøb af Bank 25. Sagsøgte 2 stod for at få ham til Ringsted. Han har ingen sær-lig uddannelse rettet mod erhvervsforhold eller kreditsagsbehandling i forbindelse hermed. I 2008 tjente han 75.000 kr., pr. måned og i 2007 omkring 55-65.000 kr. pr. måned. Ud over medarbejderaktieprogrammet modtog han ikke aktieoptioner, bonus, gratiale eller lignede. Han har gennem årene erhvervet en ret stor portion aktier, som han på intet tids-punkt har solgt ud af. Ved Bank 1's sammenbrud købte Bank 7 afdelingen i Ring-sted, og han fik derfor lov at fortsætte i Ringsted. I dag er han bankrådgiver med privat-kunder i Bank 7's afdeling i Roskilde.

Han har formentlig deltaget i det filialchefmøde den 26. januar 2005, hvor en række power point-præsentationer omhandlende salgslederuddannelsen blev fremvist. Dette var starten på en udvikling, hvor han som filialchef skulle dyrke salg og ledelse og ikke i så høj grad konkret sagsbehandling. Som filialchef var han i visse tilfælde kundeansvarlig. Hvor han

/ - 140 -

tidligere havde været ansvarlig for 200-300 kunder, havde han i bankens sidste tid kun ca. 15- 20 kunder. Der skete ikke i forbindelse med denne udvikling nogen ændring i måden, hvorpå man vurderede f.eks. bonitet. Som kundeansvarlig havde man dialog med kunden og fulgte med i engagementet. Han stod ikke for den fulde sagsbehandling, men havde dialogen med kunden, hvorefter en rådgiver færdiggjorde sagen og havde dialog med kre-ditafdelingen.

Alle medarbejdere havde kreditbeføjelser, som de skulle holde sig indenfor. Før kreditpo- litikken fra 2004 var der også en kreditpolitik, som blot ikke var nedskrevet. Der var end- videre vejledninger herom. Han har været med til at indstille kreditbevillingsbeføjelser til medarbejderne. Han havde selv i november 2004 en samlet bevillingsbeføjelse på 8 mio. kr. Hans erhvervs- og privatkundechefer havde samme kreditbeføjelse som han. Man ind-hentede altid regnskaber, driftsrapporter og lignende oplysninger, der indgik i vurderingen af tilbagebetalingsevnen, før et engagement blev bevilget. Desuden for eksempel kvadrat- meterpriser. Hver kunde havde sin egen fysiske sag. Kunden kom med de nødvendige op- lysninger, banken kunne bede om mere, hvis noget manglede.

Når en sag kom ind, sørgede man for at have indhentet de nødvendige oplysninger, før sa-gen blev sendt til kreditkontoret. Der var jævnligt dialog med kreditkontoret, der var en vigtig sparringspartner, og dialogen blev mere intens, jo større en sag der var tale om. To kreditrådgivere i kreditkontoret var tilknyttet Ringsted-afdelingen, så det var primært den samme person, afdelingen henvendte sig til.

Den enkelte kundeansvarlige fik hver dag overtrækslister. Herudover fik han som leder af filialen også faste overtrækslister. Han læste naturligvis overtrækslisterne og gjorde alt for at forholde sig til dem, herunder ved at gå i dialog med kunderne om, hvordan overtræk kunne elimineres. Man så forskelligt på overtræk alt afhængig af, om der var tale om pri-vatkunder, der typisk havde en fast indtægt, eller erhvervskunder, hvor indtægterne kunne variere meget. Den aftaledato, der er anført i kreditbevillingen, er udtryk for, hvornår hvor man senest skulle genoverveje engagementet. Hvis man ikke i mellemtiden havde haft fat i engagementet, var det tid for dialog med kunden.

Han deltog i teamhøringer som hovedregel to gange årligt. Herudover har der været gen- nemgang af Intern Revision, der kunne komme på uanmeldte besøg. På teamhøringerne var der jævnligt bemærkninger om, hvordan afdelingen kunne gøre tingene bedre, men der var

/ - 141 -

som regel tale om småting. Omkring 2007 blev tingene mere problematiske. Navnlig efter Intern Revisions kritik i rapport nr. 19/2007 gjorde filialen meget ud af at overholde aftale- datoer. Det ville undre ham, hvis bevillingsbeføjelser er overskredet uden forudgående dialog med kreditafdelingen. Man var meget opmærksom på bevillingsbeføjelser. En med-arbejder ville enten tale med ham eller med kreditkontoret om sådanne ting. De forhold, der gav anledning til kritik fra Intern Revision, skyldtes formentlig, at man ikke havde fået papirerne i orden, eller at rating manglede. For at løse disse forhold bad han en medarbej-der om at gennemgå de omhandlede engagementer og tage fat i den enkelte rådgiver. Na-turligvis skulle afdelingen efterleve en rapport af denne karakter. Han husker ikke sin nærmere fra sin drøftelse med Intern Revision. Han opfattede ikke rapporten som et gene-relt udtryk for problemer i banken.

Han husker ikke anledningen til den efterfølgende kontrol, der er omtalt i Intern Revisions rapport nr. 28/2007. I forhold til kritikken af aftaledatoer havde han absolut forsøgt at få styr på herpå efter rapport nr. 19/2007, men det tog lidt tid, før tingene kom på plads. Han var meget glad for konklusionen, hvorefter der generelt var styr på tingene i afdelingen. Han husker ikke noget særligt om de ubevilgede overtræk, der også omhandles i rapporten, men der blev fulgt op på alle tingene. Der blev sendt redegørelser tilbage til Intern Revi-sion med kommentarer til alle punkter. Sådan gjorde man altid.

Kreditiopfølgningsbesøget i maj 2008 angik hele afdelingen. Det var nyt for ham, at der manglede oplysninger i nogle af sagerne. Revisionen var bekymret for, at afdelingen i to tilfælde ikke havde overholdt betingelserne for en meddelt bevilling. Han husker det ene tilfælde, hvor banken havde sagt nej til at låne til en bestemt person, men hvor en anden person end den kundeansvarlige, der var Person 31, i dennes ferie alligevel godkendte ud- lånet. Dette engagement blev dog fuldt dækket, da kunden skiftede til et andet pengeinsti-tut. I de tilfælde, hvor Intern Revision har kritiseret, at der er bevilget uden om Team Kre-dit, må der have været en forudgående dialog mellem afdelingen og Team Kredit. Der har formentlig bare manglet et dokument om det, der er aftalt.

Teamhøringen den 12. juni 2008 var en standard teamhøring. Den generelle tilstand i Ring- sted-afdelingen blev gennemgået, herunder kreditopfølgning og det tidligere omtalte enga- gement, hvor der var bevilget trods et afslag fra Team Kredit. Denne sag fyldte meget på mødet og førte til, at han og to andre medarbejdere fik en advarsel. Person 31's advarsel blev efterfølgende tilbagekaldt, fordi han ikke havde haft andel i den kritisable beslutning. / - 142 -

Det glædede ham meget, at man på mødet konstaterede, at afdelingen var på vej i rigtig retning. Han var efter teamhøringsmødet til et selvstændigt møde med Sagsøgte 12, der var ked af, hvad der var sket, og bad ham om at komme til en forsoningsøl. På dette møde sagde Sagsøgte 12, at den advarsel, han havde modtaget, ikke var berettiget. Han opfatter det bestemt ikke sådan, at tingene generelt stod skævt til, hverken i Bank 1 eller i Ringsted- afdelingen, og de gjorde rigtig meget for at rette op på de ting, der blev påpeget.

På møderne var der fri dialog, og man kunne komme med de kommentarer, man ønskede. Sagsøgte 1 stod for at gennemgå dagsordenen. Sagsøgte 3 gennem-gik kreditsagerne fra sin tiltræden i 2004. Der var jævnligt drøftelser. Han var ikke det af bestyrelsesmedlemmerne, der spurgte mest. Hans fokusområde var personalet, men han opfattede sig ikke som den, der skulle holde snor i Sagsøgte 1. Han deltog på lige fod med de andre bestyrelsesmedlemmer i for eksempel seminarer og har et enkelt år deltaget i det årlige møde i Skanderborg.

Han var referent fra det første eller andet bestyrelsesmøde, han deltog i. Der var tradition for et håndskrevet referat, og det lå i kortene, at det blev ham, der skrev det. Han fulgte med og skrev det ned, han kunne, men emnerne fremgik også af bilagsmapperne. Når mø-det var slut, læste han referatet op, og de andre kunne supplere, før protokollen blev under-skrevet. Han godkendte ved en krusedulle i nederste, højre hjørne, at dokumenter havde været forelagt bestyrelsen. På et tidspunkt gik man over fra kun at skrive denne krusedulle på første side til at skrive den på alle sider. Det var en udfordring for ham at følge med i debatten, samtidig med at han skulle skrive referat. Han tænkte ikke over, om referatet var

/ - 143 -

for kortfattet. Han har aldrig på bestyrelsesmøderne skullet stå særligt til ansvar for Ring-sted- afdelingen.

Han var enig i bankens vækststrategi, der var rettet særligt mod alle områder, hvor banken kunne gøre en god forretning. Vækststrategien betød dog ikke, at kravene til kreditsagsbe- handling eller -vurdering blev slækket

Den konkurrencesituation, der er omtalt i power point fra bestyrelsesseminaret i 2005, var den generelle konkurrencesituation i markedet. Han har selv oplevet, at kreditafdelingen på grund af konkurrencesituationen er afstået fra ejerpant til fordel for en anden form for sik-kerhed. Banken ville gerne vækste, men der skulle også foretages en vurdering af kundens økonomi og tilbagebetalingsevne. Denne opfattelse er grundlæggende for en bankmand. I starten havde Sagsøgte 12 samme vækststrategi, men i takt med mar-kedsudviklingen ændrede hans opfattelse sig. Dette støttede han fuldt ud.

Når bestyrelsen behandlede en konkret indstilling, havde man helt bestemt overtrækslister-ne med i overvejelserne. Centerplans overtræk på 35 mio. kr. i januar 2006 var ganske stort og havde bestemt bestyrelsens opmærksomhed. Typisk ville det alene på grund af sin stør-relse være genstand for drøftelse.

Han husker ikke konkret gennemgangen af de væsentligste engagementer i forbindelse med halvårsrapporteringen, men disse blev beskrevet i et bilag med oplysninger om stør-relse, sikkerheder og underdækning. Han læste selv alt det materiale, der blev udsendt for-ud for bestyrelsesmøderne, og det ville undre ham, hvis de øvrige medlemmer ikke havde læst det. Sagsøgte 3's gennemgang af de enkelte engagementer var grundig, også for så vidt angår efterbevillingssagerne. Han husker, at bestyrelsen én gang har afvist en indstilling, men han husker ikke detaljer om situationen.

ændret, og Sagsøgte 12 gav ikke udtryk for, at der var noget galt her. Da man indførte en ny praksis, hvor sagerne blev udsendt til bestyrelsen to gange ugentligt mod tidligere en gang, var det for at minimere brugen af presserende bevillinger og samtidig fastholde bankens effektivitet. Med nytårsbrevet 2008 standsedes brugen af presserende bevillinger. Han husker ikke bestyrelsens drøftelser derom.

Banken iværksatte aktiesalgskampagner, blandt andet fordi det var naturligt, at kunderne var aktionærer, og for at minimere bankens egenbeholdning af aktier. Det var et naturligt led i dialogen med kunderne at sælge aktier til dem. I den forbindelse talte man også om risikoprofil. Han har ikke tænkt specielt over de salgsbreve, der blev sendt ud, og han hu-sker ikke drøftelser af brevenes indhold i bestyrelsen. Banken orienterede altid kunderne om de risici, der er forbundet med køb af værdipapirer, og bankens kreditpolitik om råd-givning af kunden gjaldt også ved salg af bankens egne aktier. Man kunne købe aktier i banken enten ved at udfylde en tegningsblanket, der blev udsendt til eksisterende kunder sammen med salgsbrevet, eller man kunne tale med sin bankrådgiver. Han vil tro, at den omhandlede tegningsblanket altid har været udsendt. Han var salgsleder og skulle motivere til salg, og han har derfor også solgt aktier til kunder, men han husker ikke specielt aktie-salgskampagnerne. Han forventede helt klart, at de ansatte levede op til bankens retnings-linjer vedrørende rådgivning. Han har selv købt aktier i banken på denne måde.

Han husker ikke Aktiv BoligInvest, men han hørte om det på bestyrelsesseminaret i 2005. Konceptet gik ud på, at man for belånt friværdi købte investeringsbeviser med en forrent-ning på syv procent. I forbindelse med et sådant koncept skal banken naturligvis også leve op til de gældende retningslinjer for rådgivning ved salg af værdipapirer. Han husker ikke drøftelser i bestyrelsen af Aktiv BoligInvest.

Han husker ikke behandlingen på bestyrelsesmøderne af bevillinger til de ti mest tabsgi-vende engagementer ud over Person 44, der hørte til i Ringsted-afdelingen. Der blev givet en bevilling til Person 3 til køb af aktier, men han husker ikke detaljer fra drøftelsen i forbindelse hermed.

Person 44 blev kunde i Bank 1 via en relation til en anden kunde, Person 45, der havde været kunde hos ham siden 1980’erne. Person 44 var develo-per og god til at opsøge og udvikle projekter til videresalg. Han var fra starten kundean-svarlig for Person 44. Det var på det tidspunkt, da han havde lidt over 300 kunder. / - 145 -

Han havde hjælp til det meste vedrørende Person 44, navnlig fra Person 71, der var i Ringsted-afdelingen, og fra kreditkontoret som sparringspartner. Der var jævnligt kontakt til kreditkontoret ved Vidne 24 eller Person 72 alternativt Vidne 6 eller Vidne 5, fordi der var tale om et meget stort engagement. Han havde selv ingen særlig forstand på forretninger omkring fast ejendom. Han fik hjælp til dette navnlig af Vidne 24 og kreditkontorets bygningssagkyndige, Vidne 18, der var meget tæt på Person 44.

Når nogen som i tilfældet med bevillingen af 23. december 2004 vedrørende Hjørringgade og Aslaksgade stillede personlig kaution, havde banken altid personlige, økonomiske op- lysninger. Han kan ikke umiddelbart forklare de talmæssige forskelle, der kan fremkomme, når man sammenholder bevillingslister med skriftlige indstillinger. Projektet med Lygten havde man overtaget fra Bank 12. Han fik rigtig meget hjælp til dette engage-ment, og i 2007 blev det reelt overtaget af Vidne 24 og Vidne 18, mens han selv var med på sidelinjen. Han fik rigtig meget hjælp fra Team Kredit vedrørende den skriftlige bevilling af 13. maj 2005 til køb af Statoilgrunden på Lygten. Som kundeansvar-lig havde han ansvar for, at pengene blev brugt til det, der fremgik af bevillingen. Han stod for deponering af beløbet til købet af grunden. Kreditkontoret havde foreslået, at der ikke skulle stilles pant, og det lyttede han til. Oplægget var, at banken og kunden derved kunne dele den sparede udgift til tinglysning. Han har ikke udfærdiget den ledelseserklæring, der omtales i bevillingen, idet han ikke kendte ordvalget, ligesom han ikke kan forklare nær-mere, hvad der ligger i en finanskonstruktion eller i det omtalte håndjernskoncept. Sådanne forhold blev ordnet i dialog mellem Ringsted-afdelingen og kreditkontoret. Han kan afvise, at han har givet Person 44 lov til at bruge et stort uspecificeret beløb.

Sagsøgte 8 har den 14. juni 2016 forklaret blandt andet, at han ikke tog initiativ til Person 44's køb af aktier i Bank 1 for lånte midler i 2006. Person 44 kan derimod godt have kontaktet ham med henblik på at købe aktier. Han har aldrig i forbindelse med behandlingen af kreditbevillinger stillet vilkår over for kunder om, at de skulle købe aktier i banken. Der var heller ikke tale om, at kunder fik favorable lånevilkår ved køb af aktier. Han har ikke udfærdiget de skriftlige indstillinger vedrørende Person 44 eller opstillet betingelserne for dem, hverken for sikkerheder eller for, om der eventuelt var krav om forhåndssalg, og han kan ikke umiddelbart redegøre nærmere herfor. Han er ikke i stand til selv at udfærdige sådanne komplicerede kreditindstillinger. Kredit-kontoret og den byggesagkyndige, Vidne 18, stod for dette, mens han havde

/ - 146 -

kundekontakten til Person 44. Han kan heller ikke redegøre nærmere for de enkelte bevillinger, der er meddelt til Person 44, herunder for hvorfor flere af dem er bevil-get som presserende, eller hvorfor der i de skriftlige bevillinger er divergerende oplysnin-ger om størrelsen af det samlede engagement. Han husker heller ikke, hvad der lå til grund for Person 44's rating gennem årene, om udviklingen i Person 44's rating eller i de overtræk, der vedrører Person 44. I projektet vedrørende Vestre Engvej var der tale om en finanskonstruktion. Projektet med køb af parcelhusgrunde i By 4 var et typisk projekt for Person 44. Der bør ligge en skriftlig ejendomsmæglervurdering på denne sag. Projektet blev ikke til noget.

Han vidste ikke meget om Person 44's erhvervelse af et slot i Frankrig, ud over at banken havde sagt nej til at låne Person 44 penge i forbindelse hermed. Da det sti-gende overtræk hen over 2006 skulle inddækkes via belåning af dette slot, havde det nok været rart at have flere oplysninger om slottet, men banken regnede hele tiden med, at pen-gene ville komme. Pengene kom også til sidst, i december. Han gætter på, at forsinkelsen skyldtes det luxembourgske notarsystem. Han gætter også på, at banken i forbindelse med Person 44's kaution har fået forelagt Person 44's personlige, økonomiske oplysninger. Han har ikke skrevet oplysningerne i overtrækslisterne, men han har helt sik-kert haft en dialog med kreditkonsulenten om dem. Omkring forsommeren 2007 overtog kreditafdelingen og den byggesagkyndige engagementet med Person 44 i sin hel-hed. Generelt ville han gerne undgå overtræk, og han bad derfor typisk om, at de blev ind-dækket.

Han husker ikke, om han i august 2008 deltog i udfærdigelsen af den skriftlige bevilling, der forhøjede Person 44-engagementet med 42 mio. kr. vedrørende Lygten, men

/ - 147 -

han husker, at Bank 3's repræsentant var med. Han har ikke selv haft kontakt til denne repræsentant.

Han husker ikke Vidne 15's orientering på bestyrelsesmødet den 4. august 2008 om engagementet vedrørende Person 44. Det har aldrig været hans opgave at orientere bestyrelsen om Person 44-engagementet. Han har aldrig læst bogen ”Titel 1” og har ikke været i kontakt med forfatteren. Han kan stå inde for oplysningerne i fonds-børsmeddelelsen af 14. juli 2008, men han opfatter den ikke som en generel beskrivelse af, at banken sejlede. Han mener ikke, at der i banken var en lemfældig kreditbehandling, rin-ge kreditkvalitet og kreditkultur, som det er anført i referatet fra bestyrelsesmødet den 29. august 2008, men sådanne forhold kunne forekomme i enkeltstående tilfælde. Han ved ikke, hvad formanden mente med bemærkningen i beretningen om optionsprogrammet. Han opfatter det heller ikke som det generelle billede, når det anføres, at banken på grund af den hurtige vækst ikke sørgede for nødvendig kreditvurdering eller fornødne sikringsak-ter.

Adspurgt af Finansiel Stabilitets advokater har Sagsøgte 8 forklaret, at han ikke i forbindel-se med sin indtræden i bestyrelsen havde en samtale med bestyrelsesformanden. Han fik ikke nogen indføring i, hvordan han skulle skrive referat af bestyrelsesmøderne. Han hu-sker ikke, hvorfor det ikke blev det andet medarbejdermedlem af bestyrelsen, Vidne 2, der skulle skrive referatet. Det kan godt være, at hun havde sagt nej, fordi der skulle skrives i hånden. Set i bakspejlet burde man måske tidligere være overgået til maskinskre-vet referat, men han var nok i sin egenskab af medarbejdervalgt medlem ikke stærk nok til at bakke op om Sagsøgte 7's forslag derom.

Han husker ikke drøftelser af aktieoptionsprogrammet. Bestyrelsesmøderne varede i gen- nemsnit fra kl. 10 til kl. 13. Hvis der var større sager eller andre særlige forhold til drøftel-se, kunne et møde vare længere, men det skete ikke ofte. Gennemgangen af kreditsagerne fyldte mest. I referatet skrev han, hvem af bestyrelsesmedlemmerne der var fraværende, men han skrev ikke, om Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 eller Sagsøgte 3 var fraværende, fordi det fremgik af indkaldelsen, hvem der efter planen deltog. Han husker ikke Finanstilsynets kritik af, at det ikke af referaterne fremgik, hvem der deltog i møderne.

/ - 148 -

Han forstod maksimalgrænsen for den enkelte afdelings bevillingsbeføjelse sådan, at når en koncernbevilling var over grænsen, skulle enhver bevilling uanset dennes størrelse be-sluttes enten i kreditudvalget eller af bestyrelsen. Bestyrelsen behandlede kreditsagerne i den rækkefølge, de var opført på bevillingslisterne. Alle overtræk blev gennemgået, men store overtræk blev gennemgået særligt grundigt, og der var mulighed for drøftelse.

Han husker ikke Finanstilsynets brev af 3. februar 2006, hvor der nævnes risiko for en prisboble, men han har helt sikkert læst det. Han husker ikke, om han orienterede sin afde-ling om brevet.

Han har modtaget revisionsrapporter løbende gennem årene, men han husker ikke, hvornår han modtog Intern Revisions rapport fra 2006 vedrørende Team Ringsted. Hver gang han modtog en revisionsrapport, fulgte han inden for 14 dage op på alle de anførte punkter i rapporten og gav skriftlig tilbagemelding til revisionen. Han husker ikke at have modtaget en rapport flere måneder efter dens datering. Han husker ikke afviklingssimuleringen af 24. november 2006 vedrørende Person 44.

Han opfattede ikke Intern Revisions rapport nr. 28/2007 som udelukkede positiv. Normalt blev en undersøgelse foretaget af Intern Revision afslutningsvis gennemgået mundtligt, og han har aldrig i en sådan sammenhæng fået at vide, at noget var meget alvorligt. På et se-nere tidspunkt kom herefter en skriftlig rapport. Han kan ikke vurdere alvoren af de kon-staterede overtræk. Han opfattede det ikke sådan, at Intern Revision mente, at erhvervs-kunders overtræk var uden betydning. Han var ikke bekymret over overskridelsen af afta-ledatoer. Han kan ikke afvise, at den manglende overholdelse skyldtes travlhed. I den skriftlige tilbagemelding til Intern Revision blev der givet kommentarer på alle bemærk-ninger, men nogle af disse bemærkninger kunne tage længere tid at få afsluttet. Han satte en ansat til særligt at følge op på dokumentkontrollen. Overtræk blev kontrolleret ved, at han dagligt fik en overtræksliste for hele afdelingen. Derudover gik hver rådgiver sin egen liste igennem, hvorefter han talte med rådgiveren, hvis forhold på listen skilte sig ud. Efter denne opfølgning var der fortsat kommentarer fra revisionen og i bestyrelsen, selvom afde-lingen arbejdede rigtig meget med tingene. Disse efterfølgende kommentarer kunne måske skyldes kundens adfærd. Overtræk var ifølge kreditpolitikken ikke ønskelige. Hans egen overordnede holdning er, at der helst ikke skal være overtræk, men overtræk er ikke altid bekymrende, når der er tale om en erhvervskredit. Han så først de skriftlige indstillinger vedrørende Person 44 til bestyrelsesmøderne. Hvis han var uenig i oplysninger deri, / - 149 -

ville han reagere. På bestyrelsesmøderne kunne han godt melde ud, hvis han mente, at man skulle stramme op.

Han kan ikke svare på, hvornår der generelt kan være grund til bekymring i forhold til overtræk i erhvervsengagementer. Når en kunde har vanskeligt ved at servicere sin gælds- forpligtelse, kan overtræk eksempelvis være bekymrende. Der var ingen særlige grunde til, at Person 44 ofte optrådte på overtrækslisten. Han husker ikke, om Person 44 havde løbende indtægter, der satte ham i stand til at servicere sine gældsforpligtel-ser. Han var developer og tjente penge på projekter. På den overtræksliste, hvor det frem-gik, at overtræk vedrørende Person 44 var anvendt til køb af aktier i banken, var der således over for bestyrelsen oplyst en sammenhæng mellem det pågældende overtræk og købet af aktier. Han husker ikke, hvorfor man ikke kunne vente med aktiekøbet, men valg-te at gennemføre bevillingen som en presserende bevilling, og hvorfor det var nødvendigt at skabe overtræk.

Når Person 44 købte bankaktier, skete det generelt i sammenhæng med hans almin-delige dialog med banken om engagementerne, og initiativet kom fra Person 44. Bestyrelsen havde ikke kommentarer til bankens lånefinansiering af købet. Som filialdirek-tør drøftede han hver gang sådanne lån med kreditafdelingen. Person 44 blev opfat-tet både som privatkunde og erhvervskunde i forhold til sine aktiekøb. Der blev ikke aftalt stop loss i de tilfælde, hvor Person 44 købte aktier som privatperson. De underlig-gende aktier forklarede noget af underdækningen i engagementet.

Han husker ikke, om bestyrelsen havde oplysninger ud over, hvad der fremgik af dagsor- denen for det konkrete møde. Han husker ikke, om bestyrelsen i sin vurdering af over- trækslisten sammenholdt med oplysninger i seneste skriftlige bevilling. Han kan ikke umiddelbart sige, hvad der menes med, at et overtræk inddækkes via ”den daglige drift” , således som det er anført i en overtræksliste.

Han husker ikke, om bestyrelsen havde særlig bevågenhed omkring overtræk, der optrådte på listen flere måneder i træk. Han har aldrig i bestyrelsen indtaget en særlig rolle i forhold til Person 44, og han har aldrig af egen drift givet oplysninger om Person 44's overtræk til bestyrelsen. Han husker ikke, hvorfor Person 44's overtræk ifølge overtrækslisten fra januar 2006 ikke længere skulle inddækkes via daglig drift, men via belåning af fast ejendom. Person 44 var nu og da i overtræk privat. Dette gav

/ - 150 -

ikke anledning til særlige overvejelser. Bestyrelsen så hans erhvervsmæssige og private aktiviteter som et samlet hele. Han husker ikke, hvorfor det samlede engagement med Person 44 voksede i perioden 2005-2006. De værdipapirer, der i juni 2006 blev købt via overtræk, kunne være Koncern-produkter. Han vurderede som bestyrelsesmedlem, om det var en god forretning, og om der var tilbagebetalingsevne. Han husker ikke Person 44's køb af en time share-lejlighed på Maui. Han husker ikke, om bestyrelsen i forbindelse med den skriftlige bevilling af 27. oktober 2006 drøftede, at Person 44 da gentagne gan-ge havde optrådt på overtrækslisten. Han husker heller ikke, hvilke overvejelser bestyrel-sen gjorde sig i forhold til Person 44's evne til at servicere sine gældsforpligtelser, når der ikke var driftsindtægter og negativ formue.

Når banken i visse tilfælde ikke tog fuldt pant i forbindelse med Person 44, skyldtes det finanskonstruktioner, hvor banken og kunden delte den sparede afgift. Han ved dog ikke, om dette skete, hver gang der var tale om en finanskonstruktion. Han husker ikke, om det gav anledning til bemærkninger i bestyrelsen, hvis der var bevilget som presserende med den begrundelse, at kunden allerede var gået i gang med at bygge. Han havde ikke løbende drøftelser med Vidne 18 om Person 44's projekter. Person 45 havde været kunde i Bank 1 siden 1985. Han var murermester og beskæfti-gede sig nu og da med ejendomsprojekter.

Han ved ikke, om det gav anledning til drøftelser i bestyrelsen, at Person 44 14 dage efter seneste bevilling i november 2006 var i overtræk med over 3 mio. kr. Han me-ner, at banken havde personlige, økonomiske oplysninger på Person 44. Han forstår ikke, hvorfor det i Bank 7's due diligence fra august 2008 vedrørende Person 44-engagementet er anført, at der ingen indsigt er i personlig økonomi, og at dette skulle være direkte anført i kreditindstillingerne. Han husker ikke, om han har drøftet Person 44's personlige, økonomiske forhold med Vidne 5, eller engagementet med Person 44 i det hele taget. Generelt drøftede han Person 44 med Vidne 24 fra kreditafdelingen. Han ved ikke, om andre medarbejdere havde drøftelser om Person 44- engagementet med kreditafdelingen. Efter hans opfattelse væltede Person 44 på grund af finanskrisen.

Han husker ikke revisionsrapporten fra april 2008 som mere kritisk end den tidligere revi- sionsrapport. Det var dog usædvanligt med de mange bemærkninger om mangler ved sags- behandlingen, og han var overrasket over kravet om væsentlige opstramninger. Han husker

/ - 151 -

ikke, hvornår strategien om, at Person 44 skulle forlade banken, blev vedtaget. Det var formentlig omkring juni 2008. Han ved ikke, hvorfor det var nødvendigt at skrive, at kunden skulle forstå budskabet om, at han skulle forlade banken. Den opstramning, der havde fundet sted på kreditområdet, var den, der var beskrevet i nytårsbrevet 2008. Han er enig i rapportens konklusion om, at Team Ringsted havde en udfordring på kreditområdet. Person 44 skulle forlade banken på grund af bankens ændrede strategi, da han som ejendomsdeveloper ikke passede ind i den ændrede strategi. Han husker ikke, at banken skulle have en særlig lav rentesats på lån til folk, der købte aktier.

Han husker ikke, om bestyrelsen drøftede, om man skulle give supplerende materiale til de bydende banker, der havde udført due diligence hen over sommeren 2008.

Adspurgt af advokat Thomas Norvold har Sagsøgte 8 forklaret, at han ikke ved, om der kunne være tale om konsolidering af engagementerne, når Person 45 på overtræks-lister fra december 2005 og marts 2006 optræder sammen med Person 44. Både Person 45 og Person 44 stod på den skriftlige bevilling af 3. august 2006 og er derfor behandlet sammen. Han husker ikke, om det i opgørelsen af det samlede engage-ment drejer sig om parternes fælles engagement eller kun Person 44's engagement.

Person 2 har den 22. august 2016 forklaret blandt andet, at han har en HD i regnskabsvæsen og er cand. merc.aud. Han blev statsautoriseret revisor i 1995. Han har arbejdet i 34 år i revisionsbranchen, herunder 29 år hos Ernst & Young. Han blev for tre år siden ansat i Albjerg Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. I Ernst & Young beskæfti-gede han sig primært med revision af mellemstore og store virksomheder.

Han reviderede første gang Bank 1 i forbindelse med årsrapporten 2004. Ernst & Young havde imidlertid i en længere årrække forud herfor fungeret som ekstern revisor for banken. Han havde ansvaret for den eksterne revision af banken sammen med Person 1. Person 1 arbejdede på hovedkontoret i København, og havde den pri-mære kontakt til ledelse og direktion, mens han selv havde det umiddelbare ansvar for sel-ve revisionen. Vidne 9 var manager på sagen og havde ansvaret for det daglige arbej-de i forbindelse med udførelse af revisionen. Han var hendes overordnede. Vidne 9 havde 18 års erfaring, heraf otte års erfaring inden for den finansielle sektor. Vidne 9 var endvidere intern kvalitetskontrollant i Ernst & Young.

/ - 152 -

Hverken han eller Person 1 havde forudgående erfaring med bankrevision, men det så han ikke som et problem også i lyset af, at Ernst & Young gennem mange år havde revideret bankens regnskaber. Vidne 31 fortsatte desuden som Ernst & Youngs interne kontrollant på kvaliteten af udførelsen af revisionsarbejdet. Der var en del speciallovgivning, han skulle sætte sig ind i, men ellers svarede revisionen til andre revisi-onsopgaver. Det er ikke usædvanligt at skulle sætte sig ind i ny lovgivning. Både Vidne 9 og Vidne 31 bistod desuden internt med den nødvendige, faglige opdatering.

Han opfattede ikke Person 12's e-mail af 25. januar/21. marts 2005 til Person 9 som en kritik af Ernst & Young og det arbejde, han udførte. Kritikken var navnlig rettet mod specialisterne. Bemærkningen i notatet om anvendelse af unødigt krudt på på-tegningssagen vedrørte alene det tidsmæssige forløb af revisionsopgaven. Bank 1 drev ikke virksomhed inden for områder, hvor han savnede revisionsmæssig indsigt, og han vil ikke betegne bankens udlånsforhold som særligt komplekse.

Det anførte i referatet af bestyrelsesmødet den 22. august 2008 om, at kompleksiteten i engagementerne i rådgiverkredsen ikke er fulgt op med tilstrækkelig kompetenceudvikling, sigter efter hans opfattelse til bankens egne medarbejdere, dvs. bankrådgiverne.

Centerplans koncernstruktur var efter hans opfattelse ikke meget kompleks og uoverskue-lig. Der var desuden tale om et gammelt engagement, som man havde fulgt gennem mange år.

Selvom finanskonstruktioner, bankaktier i depot og kautioner i henhold til kreditinstruksen skulle værdiansættes til 0 kr., indgik de naturligvis ved vurderingen af engagementernes bonitet.

Da han overtog revisionen af Bank 1, satte han sig ind i bankens forhold i overens-stemmelse med de herfor fastsatte standarder. Han satte sig således ind i de papirer, der allerede forelå, ligesom han drøftede bankens forhold med bl.a. Vidne 9. Han fik endvidere en rundvisning i banken, hvor banken også blev nærmere præsenteret.

Revisionen har til formål at afdække, om der er væsentlige fejl i regnskabet og afdække risikoen herfor gennem stikprøver. Det er på dette grundlag, at revisor udtaler sig om ban-

/ - 153 -

kens årsrapport. Der må ikke være så væsentlige fejlinformationer i regnskabsmaterialet, at en regnskabsbruger vil drage forkerte slutninger. Revisionen er ingen garanti for, at årsrap-porten ikke er fejlbehæftet. Revisionens arbejdspapirer udgør grundlaget for den udførte revision. Intern Revision og ekstern revision har hver sine arbejdspapirer. Den væsentligste del af dokumentationsmaterialet ligger i overensstemmelse med den indgåede revisionsaf-tale hos Intern Revision. Det er langt fra alle Intern Revisions arbejdspapirer, der er frem-lagt i sagen. Det var et lovkrav, at der var en intern revision i banken. Arbejdsdelingen mellem intern og ekstern revision fastlægges af bestyrelsen. I Bank 1 var det i funktionsbeskrivelsen for Intern Revision aftalt, at Intern Revision skulle påtegne årsrap-porten. Det er imidlertid ikke et lovkrav. Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision fast-lægges af bestyrelsen.

Han havde som en del af ekstern revision adgang til kontakt med alle medarbejdere i ban-ken. Han skulle som ekstern revision også forholde sig til Intern Revisions arbejde og kompetenceniveau, herunder Intern Revisions uafhængighed såvel formelt som reelt. Den daglige ledelse måtte ikke kunne manipulere Intern Revision. Det var hans opfattelse, at kompetencen i Intern Revision var i orden. Person 12 blev anset for dygtig, og han er ikke bekendt med, at hun skulle have haft et alkoholproblem. De øvrige medarbejdere i Intern Revision blev også anset for fuldt ud kompetente. Efter Vidne 29's fratræden var der dog et ”hul” på et par måneder henover en sommer, inden nye medarbejdere tilt rådte. Kvaliteten af Intern Revisions arbejde var, bortset fra en periode i 2006, efter hans opfat-telse tilfredsstillende og de tildelte ressourcer tilstrækkelige

Samarbejdet mellem Intern Revision og ekstern revision blev fastlagt i revisionsaftalen. Aftalen gik i store træk ud på, at revisionsopgaven i det videst mulige omfang skulle udfø-res af Intern Revision. Det er en helt sædvanlig arbejdsfordeling, der også anvendes i andre banker. Revisionsaftalen blev typisk justeret årligt i lyset af de indhøstede erfaringer, ny lovgivning mv. Der blev ikke indgået ny revisionsaftale i 2006, og revisionsaftalen for 2005 gjaldt derfor også for 2006.

Revisionsplanen indeholder retningslinjerne for den overordnede tilrettelæggelse af Intern Revisions arbejde. Ekstern revision havde sin egen revisionsplan, der fremgår af et særskilt dokument. Den eksterne revisions revisionsplan udfærdiges i lyset af indholdet af den in-terne revisions revisionsplan, således at der ikke er overlappende opgaver. Revisionspla-nerne blev justeret efter behov. Revisionsstrategien er en del af den overordnede revisi-

/ - 154 -

onsplan og fastlægger strategien for revisionen på de væsentligste områder. I revisions- strategien fastlægges det bl.a., i hvilket omfang der skal være tale om systemrevision eller substansrevision. Revisionsstrategien i Bank 1 var en kombination af systemrevi-sion og substansrevision. Grovplanen er en tids- og ressourceplan for Intern Revisions ar-bejde i årets løb og er således et arbejdsredskab for Intern Revision. Detailinstrukser er instrukser, der detaljeret redegør for omfanget af revisionshandlingerne i Intern Revision. Detailinstruksen af 15. februar 2000 for engagementsrevisionen fra 15. februar 2000 blev ikke opdateret løbende, da der ikke var noget praktisk behov for det. Der var detailinstruk-ser for alle væsentlige områder i banken. Et SAS-udtræk er et udtræk af bankens systemer og anvendes typisk af Intern Revision i forbindelse med den stikprøvemæssige udvælgelse i planlægningsfasen. Man kan ikke revidere de udvalgte engagementer uden at have ad-gang til selve kundematerialet. Kundematerialet i Bank 1 bestod af en fysisk mappe med oplysninger om engagementet og af den elektroniske lånesag, der indeholdt de oplys-ninger, der fremgår af bankens it-systemer. Begge dele forelå ved engagementsrevisionen. Han har ikke i det fremlagte materiale set checkskemaerne, der blev opdateret hvert år.

Ekstern revision havde sit eget revisionsprogram med egne skemaer.

Et revisionsprotokollat er revisors afrapportering til bestyrelsen. Ekstern revision skal ikke i sit protokollat gentage, hvad der fremgår af Intern Revisions protokollat. De to protokol-later er således en samlet rapportering til bestyrelsen. Ekstern revision gennemgår naturlig-vis Intern Revisions protokollater og kontrollerer gennem stikprøver Intern Revisions ar-bejde. Der er ikke blevet fremsendt management letters til direktionen. Det var der ikke grund til. En revisionsrapport er en rapport fra Intern Revision vedrørende et specifikt om-råde eller et specifikt team. Ekstern revision fik også tilsendt disse, der må anses for at væ-re trådt i stedet for management letters.

Han har arbejdet sammen med Vidne 9 i flere år, også forud for samarbejdet om Bank 1. Der blev holdt kvartalsmøder med Intern Revision. Han havde primært kontakt med chefen for Intern Revision. Ekstern revisions opgave var at sikre, at Intern Revision havde udført de aftalte opgaver i forhold til navnlig væsentlige og risikofyldte områder. Ernst & Young fandt det ikke problematisk, at Sagsøgte 3 var chef for både Team Kredit og Team Erhverv. Et sådant personsammenfald er ikke unormalt.

/ - 155 -

Ved engagementsrevisionen kontrollerede man formalia, ratings, bonitet og OIV. Der var herunder en efterprøvelse af nedskrivningernes korrekthed. Efterprøvelse af værdien af sikkerhederne indgik i bonitetsvurderingen. I forhold til bonitetsvurderingen blev det end- videre blandt andet undersøgt, om regnskabsoplysningerne var opdaterede. Banken havde mange projektbaserede engagementer, hvor ratingen nødvendigvis måtte foretages på grundlag af mangelfulde regnskabstal, hvilket uberettiget gav en ringere rating. Banken havde derfor et selvstændigt system til rating af projekter. Antallet af stikprøver på enga-gementer skete i forhold til Intern Revision på grundlag af nærmere angivne udvælgelses-kriterier, f.eks. overtræk, kreditter meddelt af nye medarbejdere eller filialer mv. Ekstern revisions stikprøveundersøgelser blev foretaget på grundlag af erfaringerne fra tidligere år. De ti største engagementer var der dog særlig fokus på, og de blev altid udtaget til gen-nemgang. Der var i forvejen tale om meget store stikprøvestørrelser, og der var derfor ikke behov for justering af omfanget heraf. Stikprøvetallet var så stort, fordi risikoprofilen i banken var høj. Stikprøverne viste, at bankens kontroller var i orden. Ved udarbejdelse af betalingsrækker så banken også på værdien af sikkerheder. Det er banken, der fastlægger OIV og opstiller betalingsrækker. Hvis revisionen var uenig med banken, kunne der tages forbehold ved den eksterne revision.

Som det fremgår af Vidne 31's e-mail af 15. januar 2001 til Person 12, var der en tæt og løbende dialog mellem Intern Revision og ekstern revision. Der var dagligt ubevilgede overtræk i banken, hvilket naturligvis blev påtalt. Overtræk kan være en indikation på, at kunden har problemer, men er det ikke nødvendigvis. Det er helt almin-deligt, at der er overtræk i erhvervsforhold.

En risikovurdering er næsten det samme som en bonitetsvurdering. En risikovurdering sker dog i forbindelse med årsrapporten og skuer fremad, hvorimod bonitetsvurderingen skuer bagud og forholder sig til den forretningsmæssige risiko. Er der fuld sikkerhed, har en ra-ting ikke betydning. Ratingen kan få betydning, hvis der er et blancoelement. Værdien af sikkerhederne blev opgjort af banken, men blev efterprøvet af revisionen, således som det fremgår af bankens instrukser og forretningsgange. Revisionens bedømmelse er ikke base-ret på bankens forretningsgange, men på ekstern revisions egne opgørelser. Ved vurderin-gen af den forretningsmæssige risiko tages der også højde for finanskonstruktioner, kautio-ner og beholdning af bankaktier. Der er anvendt helt sædvanlige beskrivelser af risikofor-holdene i årsrapporten 2005 fra Intern Revision. En normal forretningsmæssig risiko inde-bar en rating 100-400.

/ - 156 -

Erklæringen i henhold til revisionsbekendtgørelsens § 6 er en specialerklæring til bestyrel-sen om, hvorvidt den administrative praksis fungerer tilfredsstillende. Det er ikke en revi- sionsopgave, og der er ingen standard for erklæringen. Erklæringen efter § 6 blev afgivet af Intern Revision og tiltrådt af ekstern revision. Intern Revision kan godt have opgaver i for- hold til afgivelse af erklæringer mv., som ikke vedrører ekstern revision.

Indførelsen af nye regnskabsregler i 2005 var en stor udfordring, da de nye regler kom sidst på året og desuden stillede store, nye krav til bankernes it-systemer. Det var primært i forhold til måling af engagementer og nedskrivninger, at der var udfordringer. Udtrykkene hensættelser og nedskrivninger bruges i flæng, selvom man i bankverdenen er klar over, at der er en forskel. De nye regler om nedskrivninger afveg betydeligt fra hensættelserne. Det var en helt ny måde at gøre tingene på. Finanstilsynet havde en klar forventning om, at hensættelser ville blive tilbageført og skabe højere egenkapital. Finanstilsynet var i forbin-delse med orienteringsbrevet af 17. december 2004 efter hans opfattelse klar over, at det foreliggende datagrundlag var utilfredsstillende, og at der i en overgangsperiode måtte skønnes. Han opfattede brevet som en accept heraf. I virkeligheden var Finanstilsynet imidlertid utroligt hårde ved de pengeinstitutter, der ikke foretog tilbageførsel af hensættel-serne eller ikke foretog det i fornødent omfang. Flere banker blev i den forbindelse pålagt at udarbejde nye årsrapporter eller tillæg hertil.

Indførelse af et ratingsystem var et stort arbejde og en betydelig udfordring for banken også af it-mæssige årsager. Finanstilsynet underkendte desuden valøren af det landsdæk-kende statistiske materiale, som banken havde taget udgangspunkt i. Derfor måtte banken manuelt finde materiale frem, der var rettet mod det geografiske område, som Bank 1's kunder opererede i.

Når ekstern revision i revisionsprotokollatet for 2004 har anført, at man anså banken for velforberedt til overgangen til de nye regnskabsregler, skal det ses i lyset af de tilgængelige oplysninger, herunder at BEC’s nye system ikke var på plads endnu. Det var hele bank- branchen, der var udfordret af de nye regler. Det er ikke hans indtryk, at der var tilsvarende problemer i andre lande. De danske problemer skyldtes, at Finanstilsynet havde valgt en meget rigid fremgangsmåde ved implementeringen af reglerne. Det var, som han husker det, først efter sommerferien 2005, at det stod klart, at BEC’s program ikke ville blive fær -digt til tiden i forhold til årsrapporten 2005. / - 157 -

Solvensbehovet udtrykker bankens kapitalbehov i lyset af risikoprofilen. Ekstern Revision havde ingen opgaver i forhold til vurdering af solvensbehovet, idet det ikke var et lovkrav, at det skulle fremgå af årsrapporten. Det var først i 2007, at banken valgte at oplyse sol- vensbehovet. Først fra dette tidspunkt skulle ekstern revision efterprøve bankens vurdering af solvensbehovet.

Af ekstern revisions revisionsprotokollat 2004 fremgår det som en risikooplysning til be- styrelsen, at banken havde haft en stor udlånsvækst i forhold til sammenlignelige banker. Stigningen i indlånsunderskuddet og bankens eksponering på ejendomsmarkedet nævnes også som risikooplysninger. Revisionsprotokollatet for 2000 indeholdt til sammenligning en mere udtrykkelig advarsel, som man imidlertid fandt ikke fandt anledning til at gentage i de følgende år.

Ændringen af Intern Revisions revisionsaftale for 2005 i forhold til aftalen for 2004 var af rent sproglig karakter. Revisionens formål er angivet i revisionsaftalen, fordi dette er et krav efter bekendtgørelsen. Reelt kunne der ikke stå noget andet end det, der er angivet. Revisionsaftalen for 2005 indeholdt i forhold til aftalen for 2004 ikke oplysning om den eksterne revisions arbejde i forbindelse med kontrol af Intern Revisions arbejde, fordi det nu fremgik af revisionsstandarderne.

Deltagelse i uanmeldte revisionseftersyn fandt sted gennem alle tre år.

Revisionsplanen for 2005 svarede indholdsmæssig og udførelsesmæssigt til revisionspla-nen for 2004. Når det fremgår af Revisionsstrategien, at Team Kredit er et ikke-ekspede-rende team, skyldes det, at teamet ikke havde kundekontakt. De udførte revisionsarbejder skulle medvirke til en fortsat effektivisering/rationalisering af banken, og Intern Revision skulle således gøre ledelsen opmærksom på eventuelle rationaliseringspotentialer.

Der blev i 2005 foretaget to revisionsbesøg i Team Erhverv. Når der kun er udarbejdet en rapport, skyldes det, at det sidste tilsynsbesøg lå så tæt på årsafslutningen, at oplysningerne i stedet blev medtaget i regnskabsprotokollatet for årsrapporten. Det var der ikke noget usædvanligt i. Rent fysisk havde Team Erhverv og Team Revision kontorer ved siden af hinanden. I forlængelse af et revisionsbesøg skete der en mundtlig afrapportering til team- chefen, på daværende tidspunkt Person 6 i Team Erhverv. Der blev formentlig afholdt / - 158 -

to årlige tilsynsbesøg i Team Erhverv, fordi de mest risikofyldte engagementer lå i dette team. I foråret 2005 blev der stikprøvevis foretaget revision af bonitetsvurderingen i andre teams. I Team Erhverv blev der aldrig foretaget revision af bonitetsvurderingen.

Den eksterne revisions honorarer for 2004 og 2005 er næsten ens. I 2004 var der en med- revisor, der skulle have en del af honoraret. Honorarerne svarede til, hvad andre sammen- lignelige banker betalte for revisionen. I alle årene er der anvendt væsentlig flere timer på ekstern revisions arbejde end afspejlet i honoraret.

På årets første kvartalsmøde var der altid en drøftelse af revisionsaftalen og revisionspla-nen i lyset af de indhøstede erfaringer. Det første kvartalsmøde i 2005 blev holdt den 30. marts. Vidne 4 deltog i mødet, fordi han skulle tage over efter Person 9. Banken ønskede en hurtigere sagsbehandling, og det er i det lys man skal se det anførte i referatet af kvartalsmødet om opstramning af procedurerne for udarbejdelse af revisions-protokoller og ledelseserklæring. Det var et vanskeligt ønske at opfylde, idet revisionspro-tokollen jo ikke kunne afgives, før revisionen var afsluttet. Det er ikke korrekt, at et udkast til revisionsprotokol skulle ligge klart i november. Aftalen var, at udkastet skulle forelæg-ges for Sagsøgte 1 så hurtigt, som det var muligt. Det var aftalt, at Vidne 9 og Person 12 skulle mødes den 14. april 2005 med henblik på drøftelse af den mere detaljerede udmøntning af revisionsplanen.

Af referatet af kvartalsmødet den 7. juli 2005 fremgår det, at der var opstået en difference i valutaavancen. Dette ville banken gerne have afdækket nærmere. Forholdet havde intet at gøre med årsrapporten, men der var tale om et stort arbejde, der forsinkede både Intern Revisions og ekstern revisions arbejde. Implementeringen af de nye regnskabsregler blev også drøftet på mødet. Kreditkontoret skulle i den forbindelse levere en del materiale til brug for både Intern Revision og ekstern revision. Revisionsaftalen for 2005 og planlæg-ningsnotatet blev underskrevet på mødet. Den specifikation af ekstraarbejder, der er nævnt under pkt. 6, knytter sig ikke til selve revisionsopgaven, men til øvrige ekstraopgaver.

Funktionsbeskrivelsen af 24. november 2005 for Intern Revision var en konsekvens af en ny bekendtgørelse. Der var ingen materielle ændringer.

Det sidste kvartalsmøde blev holdt den 28. november 2005. Det tredje kvartalsmøde blev holdt den 22. september 2005. På mødet den 22. september 2005, hvorfra der ikke forelig-

/ - 159 -

ger et referat, drøftede man bl.a., at BEC nu ikke længere kunne forventes at levere et eg-net system til brug for de gruppevise nedskrivninger.

Intern Revisions rapport af 16. december 2005 om rammer og forretningsgange mv. er alene et arbejdsdokument. Der er således ikke tale om en revisionsrapport, hvilket man kan se både på forsiden og den datasti, hvor dokumentet er gemt. Dokumentet er gennemlæst af ekstern revision, men det har ikke noget med revisionen at gøre. Ekstern revision havde ikke i øvrigt grundlag for at anfægte de delegationer, der var foretaget i forhold til kreditin-struksen. Han var ikke inde over opfølgningen på udestående punkter efter Finanstilsynet besøg, men han var klar over, at en sådan opfølgning altid fandt sted.

Som det fremgår af Intern Revisions protokol for den løbende revision 2005, havde Intern Revision kontrolleret, om bankens forretningsgange og bevillingsbeføjelserne i de enkelte teams blev overholdt. Han forholdt sig ikke konkret til, om de bevillinger, der blev meddelt som presserende bevillinger, rent faktisk også var presserende. Det var ikke en del af hans opgavevaretagelse. Afgørende var, om lånet rent faktisk var bevilget.

Hensættelsen i 2004 og de tre første kvartaler i 2005 vedrørende Centerplan vedrørte et delengagement vedrørende Adelgade i København, hvor en lokalplan endnu ikke var ble-vet godkendt. I Finanstilsynets brev af 20. december 2005 til banken anføres det, at Cen-terplan havde manglende betalingsevne. Det giver ingen mening for ham. Der forelå jo et årsregnskab for koncernen, og bedømt efter regnskabsoplysningerne havde Centerplan klart betalingsevne vedrørende de omhandlede 15 mio. kr.

Den risiko, der omtales i afsnittet ”Revisionen formål” i revisionsprotokollen for Intern Revision for 2005, er risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten. Intern Revision udtaler sig ikke om bankens forretningsmæssige risiko. Man kan ikke foretage en revision af en bank, uden at der er foretaget en bonitetsvurdering. Det er en meget væsentlig del af revisionen. Der er derfor foretaget bonitetsvurderinger i både Team Køge og Team Er-hverv. Intern Revision har bonitetsvurderet samtlige udlån over 15 mio. kr., også lån i Team Erhverv. Det anførte i revisionsprotokollen om meget store svagheder på det sy-stemmæssige område relaterer sig udelukkende til datagrundlaget for de gruppevise ned-skrivninger. Når bankens opgørelse af de gruppevise nedskrivninger alligevel kunne god-kendes, skyldtes det, at ekstern revision havde forstået Finanstilsynets udmelding således, at man i mangel af statistiske oplysninger kunne anvende sit bedste skøn i stedet. Revisor- / - 160 -

nævnet har efterfølgende tilsluttet sig ekstern revisions vurdering af, at der ikke var grund-lag for at tage et forbehold herom. Når det anføres i revisionsprotokollatet, at de sy-stemmæssige svagheder forventedes afhjulpet i 2006, skyldtes det, at der fortsat var en for-ventning om, at BEC ville gøre alt for at afhjælpe problemerne.

Efter hans opfattelse er den i bilaget til revisionsprotokollen foretagne opgørelse af de 10 største engagementer ikke utilstrækkelig. Der er ikke en standard for, hvad der skal lægges ind i beskrivelsen, herunder et krav om likviditetsbudgetter. Er der tale om projektfinansie-ring, giver likviditetsbudgetter slet ikke mening, da likviditeten jo i disse tilfælde netop først skabes senere. Han har ikke tidligere set en oplistning af de underliggende dokumen-ter, der har dannet grundlag for vurderingen. Det er en fejl, at der ikke ligger oplysninger om risikoen ved Person 17-engagementet. Engagementet var imidlertid fuldt afdækket, hvilket han også har kunnet se af sine arbejdspapirer. § 6-erklæringen er blevet tiltrådt af ekstern revision på grundlag af Intern Revisions arbejde. En topartserklæring er ikke om-fattet af bekendtgørelsen.

ordensmæssige og administrative småfejl. Det ville være unormalt, hvis et revisionsbesøg ikke gav anledning til bemærkninger. Ekstern revision blev ikke i 2005 bekendt med for-hold, der var i strid med lovgivningen.

Når det anføres i revisionsprotokollatet, at kredithåndteringen er betryggende, skal det ses som udtryk for, at oplysningerne er tilstrækkelige til at foretage revisionen. Det er ikke en vurdering af bankens risikoeksponering. Det følger af regnskabsbekendtgørelsen, at der skal medtages oplysninger om ledelsens optionsprogram, således som det er sket i note 24. Den eksterne revision foreslog noten medtaget. Sagsøgte 1 var meget utilfreds hermed, da han ikke ønskede unødig fokus på optionsprogrammet. Sagsøgte 1's brev af 3. februar 2006 viser, at der var en skarp tone mellem banken og ekstern revision om denne note. Den eksterne revision fastholdt imidlertid, at noten skulle med, således som den også havde været i 2004-regnskabet. Havde banken ikke bøjet sig, ville ekstern revision have taget forbehold som anført i e-mailen af 6. februar 2006.

Både Intern Revisions og ekstern revisions påtegninger på årsrapporten for 2005 er blanke standardpåtegninger. Det revisionsarbejde, der var planlagt i 2005, blev udført, og der var tilstrækkeligt grundlag for konklusionerne.

Person 2 har den 23. august 2016 forklaret blandt andet, at forløbet i forbin-delse med udarbejdelse af årsrapporten 2006 ikke var tilfredsstillende, hvilket indebar, at revisionen først kunne afsluttes i sidste øjeblik. Revisionens fokusområder for 2006 var i overensstemmelse med referatet af kvartalsmødet den 24. marts 2006 blandt andet de ud-fordringer, der var forbundet med etableringen af nye filialer som led i bankens vækst og etablering af et kreditscoresystem. Team Erhverv var altid et fokusområde, fordi teamet / - 162 -

havde de største kunder. Hovedparten af revisionsarbejdet vedrørte derfor Team Erhverv. Boligområdet var også et fokusområde.

Vidne 9 havde orlov fra arbejdet i en periode på 3 måneder i 2006 frem til medio maj.

Revisionsplanen og revisionsstrategien for 2006 svarede i store træk til, hvad der var ved-taget i 2005.

Ved Finanstilsynets besøg i 2006 blev derfor foretaget en regnskabskontrol af regnskabet for 2005. Det var tilsynets opfattelse, at det tilbageførte beløb på 7 mio. kr. i henhold til åbningsbalancen var for lavt, og at banken var for forsigtig. Finanstilsynet gennemgik un-der et møde bankens nedskrivninger med særlig fokus på de gruppevise nedskrivninger. Efter denne gennemgang tilsidesatte Finanstilsynet bankens skønsmæssige vurdering af behovet for gruppevise nedskrivninger og pålagde banken at offentliggøre nye tal. Det var ikke den skønsmæssige metode som sådan, men den manglende dokumentation for skøn-net, der førte til, at bankens skøn blev tilsidesat. I forbindelse med gennemgangen tilslut-tede Finanstilsynet sig vist nok hans forslag om, at der skulle gennemføres en totalgen-nemgang af samtlige engagementer over 1 mio. kr. Denne totalgennemgang blev foretaget over 12 dage fra den 20. juni til den 2. juli 2006 af ekstern revision under hans ledelse. In-tern Revision deltog også i opgaven. Team Kredit havde i den forbindelse til opgave at fremskaffe dokumentationen på hver enkelt sag. Det var en meget stor opgave for teamet. Hele Ernst & Youngs revisionshold og Intern Revision deltog i opgaven. Person 12 var dog sygemeldt i denne periode. Der blev foretaget en substansrevision af alle engage-menter over 1 mio. kr. pr. 1. januar 2005 og pr. 31. december 2005. Totalgennemgangen gav alene anledning til en meget lille korrektion. Det generelle billede var således, at ban-ken var rigtig god til at håndtere nedskrivningerne. De gruppevise nedskrivninger blev på daværende tidspunkt håndteret på grundlag af den nye ratingmodel. Banken udarbejdede efter totalgennemgangen en redegørelse af 3. juli 2006 til Finanstilsynet vedlagt en erklæ-ring fra revisionen. Finanstilsynet var, som det fremgår af tilsynets brev af 7. juli 2006 til banken, ikke tilfreds med indholdet af denne erklæring, fordi det efter tilsynets opfattelse ikke fremgik af erklæringen, hvilket arbejde Ernst & Young havde udført. Ernst & Young havde imidlertid ikke mulighed for at udfærdige en anden erklæring end den afgivne uden at overtræde reglerne i erklæringsbekendtgørelsen. I forlængelse af bankens brev af 11. juli 2006 til Finanstilsynet, fik tilsynet tilsendt alt underliggende materiale i forbindelse med

/ - 163 -

totalgennemgangen. Materialet fyldte en varevogn. Ernst & Young udarbejdede herefter en supplerende erklæring til Finanstilsynet med en udførlig beskrivelse af det udførte arbejde. Samtlige engagementer over 1 mio. kr. blev som anført i redegørelsen gennemgået, idet nedskrivningssagerne pr. 31. december 2005 dog ikke blev gennemgået en gang til.

Den foretagne totalgennemgang gav et godt grundlag for vurderingen af banken i 2006. Revisionsprotokollatet af 21. juli 2006 vedrørende revision af de nye opgørelser over udlån og garantier for regnskabsåret 2005 udgør ekstern revisions afrapportering til bestyrelsen af totalgennemgangen. Revisionsprotokollatet af 7. august 2006 udgør ekstern revisions afrapportering til bestyrelsen om opfølgning på Fondsrådets regnskabsgennemgang.

/ - 164 -

Der blev ikke afholdt kvartalsmøde i 2. kvartal 2006, fordi der i lyset af totalgennemgan-gen ikke var noget praktisk behov for det. Intern Revision afgav på grund af Person 12's sygdom ikke et revisionsprotokollat for 2. halvår 2006. Det skete først i årsregnskabs-rapporten, men revisionen var udført. Det var helt tydeligt at se, at der var sket en foran-dring med Person 12, da hun vendte tilbage efter sommeren. Hendes sygdom forvær-redes gradvist henover efteråret 2006. Medarbejderne i Intern Revision arbejdede dog ufor-trødent videre. Kvalitetssikringen og andre opgaver, der blev foretaget af Person 12, manglede imidlertid, og det endte også med, at kvalitetssikringen måtte gennemføres af Ernst & Young. Både Intern Revisions Rapport XX/2006 om Team Erhverv og Intern Re-visions rapport XX/2006 om Team Ringsted er således udtryk for færdigt arbejde, men Person 12's kvalitetssikring og underskrift manglede, før produktet kunne blive ende-ligt. Der var i august/september 2006 en tro på, at Person 12 ville vende tilbage efter sin sygdom. Intern Revisions engagementsrevision i Team Erhverv Maj 2006 er et endeligt dokument vedrørende den udførte formaliakontrol, idet der er tale om et notat, der samler op på den allerede udførte revision i Intern Revision. Der er et stort underliggende materi-ale. Der var planlagt et efterårsbesøg i Team Erhverv med henblik på engagements- og bonitetsrevision, og besøget blev foretaget i december 2006, således som Vidne 9 har angivet med et kryds i revisionens grovplan. Der er imidlertid ikke udarbejdet en egentlig revisionsrapport herom, fordi besøget lå så tæt på årsskiftet. I stedet indgår det i grundlaget for årsrapporten.

Ernst & Youngs revisionsprotokol af 19. oktober 2006 om den løbende revision af banken har ikke noget at gøre med årsregnskabsrevisionen.

Ekstraarbejdet med blandt andet totalgennemgangen havde presset både Team Kredit og Intern Revision, og Ernst & Young blev derfor bedt om at forestå dele af Intern Revisions arbejde i forhold til årsrapporten. Intern Revision fungerede i øvrigt normalt, bortset fra Person 12's fravær. Person 12's fravær betød, bortset fra forsinkelsen, ikke noget for gennemførelse af revisionsopgaven, idet Ernst & Young overtog Person 12's op-gave med at sørge for, at tingene blev afsluttet.

/ - 165 -

Ernst & Young tog initiativ til et møde i september 2006 med Vidne 4 og Sagsøgte 3 fra Team Kredit, hvorunder der blev fastlagt deadlines mv. for det videre revi-sionsarbejde. Det var det 3. kvartalsmøde.

Det fjerde kvartalsmøde blev afholdt den 27. oktober 2006 i overensstemmelse med den fastlagte plan. Han er i tvivl, om Person 12 deltog i mødet. Normalt udarbejdede Person 12 referat af kvartalsmøderne, men der foreligger ikke et referat fra dette møde. På grund af Person 12's sygdom var det i 2006 Vidne 9, der stod for påtegningerne på grovplanen om udførelse af de enkelte dele af revisionen.

Ernst & Youngs skema til brug for vurderingen af Intern Revision er et standardskema om Intern Revisions kompetencer, uafhængighed og ressourcer mv. Skemaet var imidlertid ikke det eneste, der lå til grund for vurderingen af Intern Revisions arbejde, idet alt det un- derliggende materiale, herunder Intern Revisions rapporter og bilagene hertil mv., natur-ligvis også indgik i vurderingen af Intern Revision.

Vidne 28 udførte i 2006 engagementsgennemgang i Team Erhverv og udarbejdede et opsamlingsnotat af 23. november 2006. Når konklusionen i notatet er angivet med prik-ker, er det udtryk for, at Vidne 28 gerne ville drøfte et udkast til konklusion med revisionschefen, inden han indsatte sin konklusion. I Person 12's fravær har han i ste-det drøftet konklusionen med ekstern revision.

Dokumentet om statusrevision – fordeling af opgaver af 22. december 2006 er et opfølg- ningsdokument, der har været anvendt af Vidne 9 til brug for ressourceallokeringen. Det er en tidsplan for Intern Revisions arbejde og angivelse af, hvilke medarbejdere der skal udføre opgaven vedrørende opgørelse af bankens 10 største engagementer. / - 166 -

Intern Revisions arbejdspapirer af 9. februar 2007 vedrørende bankens største engage-menter er opgjort pr. 31. december 2006. Der er således tale om opdaterede tal. Regn- skabsoplysningerne understøtter, at Centerplan-koncernen var i stand til at betale 15 mio. kr. Opskrivningerne af de færdiggjorte ejendomme skal ses i lyset af de stigende ejen-domspriser. Banken har valgt at anvende de seneste offentliggjorte regnskabsoplysninger i selve beskrivelsen i notatet. De tal, der har dannet grundlag for vurderingen, er imidlertid de opdaterede regnskabstal fra det underliggende materiale.

Ekstern Revision blev ikke inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007. Ernst & Young fik rapporten tilsendt fra banken, men ikke fra tilsynet. Rapporten indgik ikke som sådan i grundlaget for årsrevisionen, men der blev ta-get hensyn de til fremsatte kritiske bemærkninger om f.eks. kreditter. Ekstern revision for-holdt sig ikke til spørgsmålet om, hvorvidt en presserende bevilling reelt var presserende. Afgørende for ekstern revision var, at der var tale om et bevilget engagement. Han er ikke enig med Finanstilsynet i, at bevillingsansøgningerne generelt ikke indeholdt en risikovur- dering. Der blev således konsekvent foretaget sådanne vurderinger. Det lå uden for ekstern revisions opgavevaretagelse at forholde sig til, at kreditkontoret ikke siden sidste undersø- gelse havde udarbejdet vurderinger af bankens risiko fordelt på brancher. Tilsvarende gæl-der spørgsmålet om engagementsvolumen. I revisionsprotokollen havde Ernst & Young udtalt sig om ressourcesituationen.

Det revisionsarbejde, der var planlagt i 2006, blev udført, og der var tilstrækkeligt grundlag for konklusionerne.

Det gav den eksterne revision anledning til overvejelse, at det var oplyst, at banken havde overtrådt Finanstilsynets dispensation angående størrelsen af Centerplan-engagementet. Det blev imidlertid konkluderet, at der var tale om en administrativ, menneskelig fejl, og at der derfor ikke var grundlag for at anføre i påtegningen, at der var en formodning for ud-vist strafbart forhold. I forhold til ressourcesituationen blev det kontrolleret på bankens hjemmeside, at Team Kredit var blevet tilført fem nye medarbejdere som oplyst. I forhold til de gruppevise nedskrivninger var der en klar forventning om, at BEC’s model ville blive implementeret i 2007. Intern Revisions stikprøveundersøgelser var baseret på et meget højt antal stikprøver i Team Erhverv. Der var ikke funktionelle problemer i Intern Revi-sion. Ekstern revisions revisionsprotokol indeholder en kritik af Team Kredit i forhold til / - 167 -

kvaliteten af og de tidsmæssige rammer for fremsendelse af materiale til brug for revisio-nen i 2006. I forhold til individuelle nedskrivninger anføres det, at systemer og dato til brug for OIV og vurdering af fremtidige tilbagediskonterede betalingsstrømme var blevet forbedret. Det anførte er imidlertid ikke udtryk for, at forholdene tidligere havde været util-fredsstillende. Ekstern Revisions gennemgang af forretningsgange var koncentreret om de forretningsgange, der var relevante for årsrevisionen. Andre forretningsgange blev ikke gennemgået. Han kan vedstå den afgivne § 6-erklæring.

Han mener ikke, at oplysningerne i ledelsesberetningen til årsrapporten 2006 om solvens- procenten er misvisende. Der står ikke noget om solvensbehovet. Banken havde ikke pligt til at medtage oplysninger om solvensbehovet i årsrapporten.

Der var ikke grundlag for at tage forbehold i forbindelse med revisionen af årsrapporten 2006.

Der blev vedtaget en ny revisionsplan og en ny revisionsaftale i 2007, men der var ikke tale om større ændringer i forhold til tidligere aftaler. Bankens fokusområder var blandt andet den fortsatte vækst. Bankens solvens skulle også være et fokusområde. Intern Revi-sions nye funktionsbeskrivelse af 26. juni 2007 indeholdt ingen ændringer af betydning i forhold til tidligere funktionsbeskrivelser

Ekstern revision holdt sit første møde med Sagsøgte 12 den 11. juli 2007. Sagsøgte 12 orienterede på mødet om den kritik, som Finanstilsynet havde rejst over for banken i forhold til forløbet om de gruppevise nedskrivninger. Sagsøgte 12 gav ikke udtryk for, at han var enig i Finanstilsynet kritik, ligesom han heller ikke kom med tilkendegivelser om, at man overvejede at udskifte den eksterne revision.

/ - 168 -

Han har først set Vidne 7's notat af 1. juli 2007 om møde med Ekstern Revi-sion i forbindelse med sin forberedelse af retssagen. Han var bekendt med, at der var et stort efterslæb med ajourføring af detailinstrukser. Det havde betydning for effektiviteten, men ikke for revisionens indhold. Som grundlag for revisionsarbejdet anvendte Intern Re-vision desuden ajourførte skemaer. Intern Revision manglende et revisionsprogram og et program til udvælgelse af stikprøver til revision, men disse forhold havde også kun betyd-ning for effektiviteten af revisionen og var uden betydning for kvaliteten.

Han har fået tilsendt rapport 26/2007 fra juni 2007 vedrørende Team Erhverv. Det var nyt, at man i forbindelse med formalia- og dokumentkontrol nu også vurderede rating og boni-tet. Rapporten er også udtryk for, at man bevægede sig i retning af mere systemrevision. Rapporten er kritisk og indeholder flere bemærkninger end rapporten fra året før. Det blev endvidere konstateret, at der var systemfejl i BEC-systemet, der førte til flere fejl vedrø-rende ratinger, og det så ud som om, at banken ikke kunne følge med væksten. Rapporten blev i lyset heraf sendt til bestyrelsen.

Intern Revisions opfølgningsskema af 11. september 2007 med Team Erhvervs og revisio- nens kommentarer viser, at Team Erhverv og banken som helhed med Sagsøgte 3 i spidsen arbejdede hårdt på at få håndteret de forhold, der havde givet anledning til kritik. Nogle af forholdene var bragt i orden, men ikke alle. De forhold, der var af betydning for revisionen, var på plads.

Af Intern Revisions revisionsprotokol vedrørende den løbende revision i banken fra 10. februar 2007 – 6. september 2007 fremgår det, at der er behov for opstramning af bevil- lingsprocedurer samt rating af engagementer. For så vidt angår rating var det anførte pri-mært rettet mod det nye team i Hillerød. For så vidt angår bevillingsprocedurerne havde man konstateret en stigning i antallet af ubevilgede overtræk. Herudover var der fejl i BEC’s ratingsystem. De konstaterede fejl havde efter den eksterne revisions opfattelse ikke betydning for muligheden for at aflægge et retvisende årsregnskab. / - 169 -

Både bestyrelsen og ekstern revision modtog kopi af Intern Revisions rapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 vedrørende udlånsområdet i Team Erhverv. Situationen var på davæ-rende tidspunkt uændret. Bestyrelsen blev således orienteret om situationen i Team Er-hverv to gange i 2007 (maj og oktober). Rapporterne var udtryk for, at situationen ikke var blevet forbedret i Team Erhverv.

Intern Revisions notat af 18. oktober 2008 om engagementsrevisionen 2007 er et opsam- lingsnotat. Ekstern revision modtog notatet og drøftede det med Intern Revision. Ekstern revision kunne tilslutte sig notatets konklusion. Det anførte om overholdelse af bevillings- beføjelser sigtede til de ubevilgede overtræk, hvor der var indtrådt en forværring.

Statusmødet med Team Kredit den 16. november 2007 blev afholdt, fordi BEC’s systemet var blevet implementeret i banken pr. 1. oktober 2007. Hans spurgte under mødet blandt andet ind til, om der var engagementer, der krævede særlig opmærksomhed. Det var i både bankens og revisionens interesse. Opfattelsen var, at tingene forløb, som de skulle.

Han husker ikke indholdet af mødet med Sagsøgte 12 den 10. december 2007. Han har ikke referat af mødet.

Intern Revisions rapport nr. 37/2007 vedrørende individuelle nedskrivninger er blevet drøf-tet mellem ekstern revision og Intern Revision. For så vidt angår tilbageføring af beta- lingsrækker var der fortsat behov for en opstramning. Det var dog ikke et forhold, der var væsentligt for regnskabsaflæggelsen. Det indebar alene, at revisionen tog længere tid. I forhold til OIV-markeringer skulle der etableres en manuel rutine, der sikrede, at de auto- matisk genererede OIV-markeringer var retvisende. I forhold til spørgsmålet om vurdering af de enkelte byggeprojekter anbefalede Intern Revision, at der blev indhentet en uvildig vurdering. Banken endte dog med at acceptere de af Finanstilsynet foreslåede værdier. Alle problemstillinger, der havde betydning for regnskabsaflæggelsen, gjorde banken no-get ved. Han ved dog ikke, hvilken opfølgning, der fandt sted i 2008.

Alle revisionsrapporter blev således drøftet med Intern Revision. Det indgik i den løbende drøftelse, at der var behov for opstramning på kreditområdet, hvor situationen således var uændret.

/ - 170 -

Focus-koncernens og Møllegårdens projekter blev nedskrevet i 2007, fordi markedsvær-dien efter Finanstilsynets opfattelse var lavere end angivet af Bank 1. Der var såle-des ikke tale om en underkendelse af revisionen.

Han har først set Finanstilsynets rapport af 7. februar 2008 om en opfølgende undersøgelse vedrørende Bank 1 i forbindelse med denne sags forberedelse, og rapporten er så-ledes ikke på daværende tidspunkt blevet sendt til Ernst & Young.

Det anførte i Intern Revisions revisionsprotokol til brug for årsrapporten 2007 om op- stramning på kreditområdet skyldtes en negativ udvikling i banken. De tilførte ressourcer havde således ikke været tilstrækkelige set i lyset af bankens vækst. Det er hans opfattelse, at banken gjorde, hvad den kunne for at følge med, men at man hele tiden blev overhalet af udviklingen. For så vidt angår spørgsmålet om betalingsrækker i lyset af de nye regnskabs- regler var situationen heller ikke blevet forbedret. Den ændrede sprogbrug i forbindelse med opgørelse af engagementer over 10 % af basiskapitalen er ikke udtryk for en ændret vurdering af engagementerne. Konklusionerne har været drøftet mellem Intern Revision og ekstern revision, og man var enige.

Hvis regnskabsmaterialet ikke var tilstrækkeligt, indhentede ekstern revision yderligere materiale efter behov.

Bankens oversigt af 5. oktober 2007 over koncernengagementer fra Team Erhverv, der var udtaget til formaliakontrol, omfatter ca. 25 mia. kr. Oversigten er udarbejdet på grundlag af træk i bankens systemer. Oversigten kunne være en del af grundlaget for den stikprøve- mæssige udvælgelse af engagementer. Den er ikke blevet anvendt af ekstern revision. De foretagne ratings var ikke mere negative end de ratings, der dannede grundlag for vurde- ringen til årsrapporten. Mængden af dårlige ratings giver et helt forkert billede i forhold til den samlede sum af engagementerne. Den reelle sum af engagementer med en rating, hvor risikoen er større end almindelig forretningsmæssig risiko, er således ca. 2 mia. kr. ud af 25 mia. kr.

skuddet blev på ny nævnt som en risikooplysning til bestyrelsen. Det anførte om ressource- situationen i Team Kredit er udtryk for, at situationen var blevet forværret i løbet af det seneste år. I forbindelse med nedskrivninger blev der foretaget en meget omfattende stik-prøvekontrol, og ekstern revision sikrede sig, at der var blevet anvendt opdaterede tal ved vurderingerne. I forhold til de individuelle nedskrivninger havde ekstern revision navnlig haft fokus på udfordringerne ved BEC-systemet.

Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 vedrørende risici er ikke blevet forelagt for ekstern revision forud for fratrædelsen.

Det planlagte revisionsarbejde blev udført i 2007, og der var det tilstrækkelige grundlag for de konklusioner, der fremgår af revisionspåtegningen.

Ernst & Young fratrådte på som ekstern revisor i forbindelse med generalforsamlingen i februar 2008. Ernst & Young udførte ikke revisionsarbejde i perioden lige op til fratrædel-sen.

Han har ikke set bankens redegørelse af 19. marts 2008 om engagementet med Centerplan- koncernen forud for sin forberedelse af denne sag. Når han læser redegørelsen, fokuseres der meget på den likviditet, der kan skaffes på den korte bane gennem løbende drift. Ban-ken havde hidtil fokuseret på de samlede værdier, herunder på værdiansættelsen af ejen-dommene og den forventede værdiforøgelse. Det er også baggrunden for, at redegørelsen er meget mere negativ i vurderingen af Centerplan-gruppen. Redegørelsen tager således ikke udgangspunkt i den virksomhedstype, som Centerplan-gruppen tilhørte.

Ernst & Youngs møde med KPMG den 15. august 2008 blev afholdt, fordi tiltrædende re-visor skal holde et møde med fratrædende revisor forud for revision af tiltrædende revisors revision af åbningsbalancen. KPMG tilkendegav under mødet, at man var enig i Ernst & Youngs vurdering af, at åbningsbalancen pr. 1. januar 2008 ikke indeholdt væsentlige fejl. KPMG har således i realiteten tilsluttet sig Ernst & Youngs vurdering af årsrapporten 2007. Der er tale om en egentlig revisionsopgave fra KPMG’s side.

/ - 172 -

i de enkelte sagsmapper. Sådanne perioderegnskaber og budgetter lå i hvert fald til grund for Ernst & Youngs revision.

Finanstilsynet sendte ikke konsekvent kopi af tilsynets korrespondance med banken til Ernst & Young.

Ekstern revision deltog i det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten blev fremlagt. Det var Sagsøgte 1, der præsenterede revisionsprotokollaterne på bestyrelsesmødet. Det var historisk betinget, og Sagsøgte 1 var med sin faglige baggrund fuldt ud kvalifice-ret hertil. Der blev i overensstemmelse med reglerne afholdt et årligt møde mellem Sagsøgte 1 og Person 1 om bl.a. afdækning af mulige besvigelser.

Han har som repræsentant for den eksterne revision deltaget i to andre bestyrelsesmøder. Det ene møde drejede sig om totalgennemgangen, og det andet drejede sig om en anden specialopgave.

Ekstern revision skulle ud over de 10 største engagementer ikke forholde sig til den forret- ningsmæssige risiko i bankens udlånsportefølje.

De 10 mest tabsgivende engagementers økonomiske situation forværredes hen over efter-året 2007, og det afspejlede sig også i ratingen.

Han deltog i et frokostmøde med Sagsøgte 12 i foråret 2008. Mødet blev holdt som tak for det nu afsluttede samarbejde. På mødet talte de om løst og fast. Mødet blev afholdt af ren høflighed.

Det er ikke hans opfattelse, at engagementet med O2 og Focus skulle have været konsoli- deret.

Han deltog ikke i møder med Finanstilsynet i anledning af tilsynets undersøgelser af ban-ken. I forbindelse med totalgennemgangen i 2006 deltog han i et møde i tilsynet.

Som det også fremgår af hans advokaters processkrifter bestrides en række af de forudsæt- ninger, der danner grundlag for spørgsmålene under det afholdte syn og skøn. / - 173 -

Han har udarbejdet revisionens hjælpebilag 1 og 1.A, men ikke bilag 3, som han dog er enig i.

Han har gennemlæst Intern Revisions arbejdspapirer fra engagementsgennemgangen i Team Erhverv ultimo 2005, men ikke i den form, hvori papirerne er medtaget i ekstrakten, og hvor sidetallene springer.

Person 2 har den 29. august 2016 forklaret blandt andet, at ekstern revision alene forholdt sig til værdiansættelsen af finanskonstruktioner ved afgivelse af erklæringer i henhold til regnskabsbekendtgørelsens §§ 23 og 24. I disse tilfælde var det ikke værdien af det færdige projekt, som Ekstern Revision udtalte sig om.

Hans overordnede vurdering af Team Erhverv i 2005 var, at teamet fungerede, som det skulle. De påviste fejl i teamet var af ordensmæssig og formel karakter. Generelt var bille-det af banken i 2005, at tingene fungerede, som de skulle, dog med de systemmæssige pro-blemer, der fulgte af de nye regnskabsregler.

Hans overordnede vurdering af Team Erhverv i 2006 var, at teamet fungerede, som det skulle, selvom der var flere bemærkninger end forrige år. De påviste fejl var således for langt den overvejende dels vedkommende af ordensmæssig og formel karakter. Det gene-relle billede af banken svarede til vurderingen i 2005. De systemmæssige forhold var dog bedret. Team Kredit havde ressourcemæssige problemer og havde svært ved at overholde tidsfrister.

Hans overordnede vurdering af Team Erhverv i 2007 var, at der var mange flere bemærk- ninger end tidligere. Der var således 36 bemærkninger, der kunne foranledige fejl i årsrap- porten, og der blev konstateret 22 ubevilgede overtræk. Efter drøftelse med Sagsøgte 12 var der enighed om, at bestyrelsen skulle underrettes herom, ligesom der var enighed om, at der skulle være en yderligere revisionsinspektion. I forbindelse med det andet tilsynsbesøg var der 10 bemærkninger, der kunne foranledige fejl i årsrapporten, og der blev konstateret to ubevilgede overtræk. Også dette tilsynsbesøg blev bestyrelsen un-derrettet om. Det generelle billede af banken var, at der var flere bemærkninger om over-holdelse af bevillingsbeføjelser og om ubevilgede overtræk. Implementeringen pr. 1. okto-ber 2007 af BEC’s system medførte bl.a. risiko for, at der blev foretaget for store nedskriv-ninger på grund af automatiske OIV- markeringer. Der var endvidere problemer med, at der

/ - 174 -

ikke altid blev anvendt opdaterede regnskabstal. Der var desuden problemer med kvaliteten af materialet fra Team Erhverv.

Rapport nr. 14/2008 vedrørende Team Erhverv - udlånsområdet viser, at der i forhold til 2007 var en betydelig stigning i fejl, der kunne have betydning for årsrapporten. Tilsvaren-de fremgår af rapport nr. 11/2008 vedrørende Team Ringsted. Revisionsholdene i Intern Revision var de samme i 2007 og 2008.

De bemærkninger, som revisionen har haft i 2005 vedrørte ikke de 10 mest tabsgivende engagementer, og i 2006 var bemærkninger til tre og i 2007 til fem af disse.

Ekstern revision deltog i uanmeldte revisionsbesøg i form af kasseeftersyn. Han husker ikke de konkrete besøg. Der var kasseeftersyn alle tre år.

Han deltog ikke i de undersøgelser, der blev foretaget af Intern Revision vedrørende Team Erhverv og Team Ringsted mv. Han ved ikke, om tilsynsbesøgene var uanmeldte. Udvæl- gelsen til brug for tilsynsbesøg skete ved SAS-udtræk.

Konklusionen i rapport nr. 08/2005 vedrørende Team Erhverv peger på behovet for en op- stramning af rutinerne omkring bevillingsprocedurer og forlængelse af bevilgede overtræk samt registreringer i depoter. Der var efter karakteren af de påviste fejl og mangler ikke som sådan noget at følge op på for ekstern revision i forbindelse med revision af årsrappor-ten.

Ved vurderingen af, om der var en effektiv funktionsadskillelse i banken, skulle der alene foretages en vurdering af, om der var en risiko for, at der på grund af manglende funkti- onsadskillelse opstod fejl i årsrapporten Sagsøgte 3's dobbeltrolle som chef for både Team Kredit og Team Erhverv gav ikke anledning til bemærkninger, idet Sagsøgte 3 i intet tilfælde fremstod som den, der både havde indstillet og bevilget en kredit.

/ - 175 -

Han husker ikke, om Intern Revision har været på inspektion hos Team Kredit ud over, hvad der følger af statusrevisionen. Ekstern revision havde dog betydelig kontakt med Team Kredit i forbindelse med sagen om de gruppevise nedskrivninger.

Han skulle ikke forholde sig til bestyrelsens holdning til bankens kreditpolitik, men alene til fejl og mangler af betydning for årsrapporten i forbindelse med udmøntningen af kredit- politikken.

Han vidste ikke og skulle heller ikke vide, i hvilket omfang bestyrelsen blev orienteret om store engagementer ud over, hvad der var blevet sendt ud til bestyrelsen. Han kunne imid- lertid konstatere, at der lå et betydeligt materiale til bestyrelsen i forbindelse med de enkel-te bestyrelsesmøder. Han er ikke stødt på noget i sin revision, der indikerer, at banken skul-le have handlet anderledes end angivet i ledelsesberetningen.

Han havde primært kontakt med chefen for Intern Revision og de øvrige medarbejdere i Intern Revision. I forbindelse med totalgennemgangen havde han også tæt kontakt til Vidne 6 og Sagsøgte 3. Vidne 4 deltog i alle kvartalsmøder, og han havde især omkring Person 12's sygdomsforløb tæt kontakt med ham. I forbindelse med totalgennemgangen havde han også en del kontakt med Vidne 3. Tilsvarende gælder i forhold til udarbejdelse af retningslinjerne vedrørende corporate governance og undersøgelsen af forløbet vedrørende aktiehandlerne.

/ - 176 -

Han ved ikke, om Intern Revision har fået forelagt overtrækslisterne, men han mindes ikke at have set disse. Intern Revision stod for gennemgangen af overtrækslisterne, der kunne indgå ved bonitetsvurderingen i forbindelse med substansrevisionen, hvis det var relevant.

Revisionen og påtegningen på et regnskab rækker typisk et år frem i tiden. Erklæringerne efter §§ 24 og 25 er ikke en revisionsopgave, men en vurdering af bankens risiko, der kan strække sig ud over et år. Der er derfor tale om en bredere vurdering end en bonitetsrevisi-on. Der blev foretaget en bonitetsrevision i forbindelse med totalgennemgangen i 2006 på grundlag af tallene pr. 31. december 2005. I 2007 ændrede man revisionsstrategi, således at der også i forbindelse med den løbende revision blev foretaget bonitetsrevision. Det var altid Intern Revision, der foretog bonitetsrevisionen, men den blev efterprøvet af ekstern revision. Denne efterprøvelse skete ved gennemlæsning af Intern Revisions rapport og det underliggende materiale, dvs. det materiale, som Intern Revision havde valgt at tage kopi af fra det enkelte team, samt ved stikprøver. I relevant omfang bad ekstern revision også om yderligere materiale fra de enkelte lånesager. Ekstern revision foretog ikke bonitetsre-vision fra grunden. Der blev altid taget udgangspunkt i Intern Revisions arbejde. I forbin-delse med de mest betydende engagementer blev der altid foretaget bonitetsrevision. Den-ne bonitetsrevision var også baseret på Intern Revisions arbejde og underliggende materia-le som anført ovenfor. Ved bonitetsrevisionen forholdt ekstern revision sig ikke til den forretningsmæssige risiko ud over spørgsmålet om, hvorvidt kunden inden for et tidsrum på 1 år havde tilbagebetalingsevne.

/ - 177 -

Materialet til bonitetsrevisionen ved årsafslutningen indebar ikke nødvendigvis, at ekstern revision havde adgang til den seneste skriftlige bevilling. Han kan ikke sige, om det samme var tilfældet ved erklæringer efter §§ 24 og 25.

Han har ingen erindring om størrelsen af ikke-ratede engagementer i 2007, men han er bekendt med, at der var engagementer, der ikke var ratede bl.a. som følge af de problemer, der opstod i forbindelse med indførelsen af BEC-systemet pr. 1. oktober 2007. Pr. 31. de-cember 2007 var der imidlertid så meget styr på det, at det ikke gav anledning til særskilt bekymring. I alle tre år var der udfordringer med at få foretaget rating. Der blev imidlertid gennem alle tre år taget meget store stikprøver, der underbyggede, at banken var i stand til at foretage ratings. Samlet set var det i alle tre år vurderingen, at det ikke påvirkede boni-tetsvurderingen. Der blev indført et nyt ratingsystem i 2005. Han husker ikke, hvad der gjaldt før dette tidspunkt. Rating 35 er i bankens klassifikationssystem alene en klassifika-tion til brug for projekter.

Han kender ikke antallet af stikprøver vedrørende byggelån i 2005-2007, herunder om der er anvendt et højere antal stikprøver end angivet i detailinstruksen. Det vil fremgå af rap-porten for de enkelte tilsynsbesøg. Han ved ikke, hvad der forstås ved øvrige byggelån i detailinstruksen. Når det anføres, at de skal vurderes efter alder, skyldes det, at det er et relevant parameter at inddrage ved vurderingen af, om et engagement skal fortsætte. Jo ældre et byggelån er, jo mere relevant kan det være at inddrage lånets alder, men det har ikke nødvendigvis konsekvens for bonitetsvurderingen. Alderen på et byggelån ville især have betydning, hvis lånet havde løbet længere end oprindeligt planlagt. Ved statusrevisio-nen (bonitetsrevisionen) forholdt Intern Revision sig således til lånets alder, når det var relevant.

Det var Intern Revisions opgave at forholde sig til, om bestyrelsen havde foretaget den påkrævede aktivgennemgang. Det skyldtes alene praktiske årsager, at Vidne 9 bistod Intern Revision hermed.

/ - 178 -

Ekstern revision havde ikke til opgave at påse, at der blev fulgt op på Finanstilsynets påbud mv. i perioden 2005-07, medmindre det havde betydning for revisionens udførelse. I for-hold til bestyrelsesprotokollerne havde revisionen konstateret, at protokollerne ganske vist i sig selv var kortfattede, men også at der var et stort underliggende materiale. Finanstilsy-nets påbud efter lov om finansiel virksomhed § 74, stk. 4, fik derfor ikke revisionen til at kræve en ændring af protokollerne. Ekstern revision påså ikke overholdelsen af lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71. Denne opgave hørte under Intern Revision.

Ekstern revision skulle udtale sig om, hvorvidt Intern Revision fungerede tilfredsstillende. I 2005 fungerede Intern Revision tilfredsstillende. Person 12 kunne dog være en fla-skehals. Det gav imidlertid kun forsinkelser, men påvirkede ikke påtegningen. Også i 2006 blev der fra Intern Revisions side udført det arbejde, der skulle udføres, men kvalitetskon-trollen og udsendelse af rapporter manglede, fordi Person 12 blev syg. Det førte til, at Ernst & Young måtte træde til og derfor kom tættere på revisionen. Det påvirkede ikke påtegningen på årsrapporten.

Da han tiltrådte som ekstern revisor, havde han internt i Ernst & Young en drøftelse med det hidtidige revisorteam, blandt andet Vidne 9. Han husker ikke nærmere drøftelser-ne på mødet.

Rapporten vedrørende Finanstilsynets undersøgelse i 2005 af Bank 1 indeholder oplysninger om blandt andet stigning i udlånsvækst og store engagementer. Det anførte gav sig udslag i risikooplysninger i revisionsprotokollerne.

Bankens stresstest af 29. juni 2005 er udarbejdet efter Finanstilsynets besøg. Udarbejdelsen er sket til brug for solvensvurderingen. Tests af denne karakter havde ikke som sådan be-tydning for revisionen, der dog modtog dem og gennemlæste dem. Han kan dog ikke huske at have set den konkrete rapport. Han erindrer ikke at have set Finanstilsynets brev af 21. juli 2005 til Bank 1. I det omfang ekstern revision modtog kopi af korrespondancen med Finanstilsynet, forholdt man sig til det. Hvis korrespondancen vedrørte solvens-spørgsmål, ville indholdet dog typisk være mere fremadrettet og dermed uden betydning for revisionen, hvis arbejde først og fremmest rækker bagud.

/ - 179 -

Tilsynsbesøgene i Team Erhverv blev foretaget i overensstemmelse med bankens ønsker. Materialet vedrørende de øvrige store engagementer, der ikke lå i Team Erhverv, blev ind- leveret af filialerne til Team Kredit. Team Kredit afleverede herefter materialet til Intern Revision. Der blev derfor ikke afviklet selvstændige besøg i disse filialer.

Han kan ikke huske, hvornår revisionsplanen for 2006 blev vedtaget.

Vidne 9 varetog sine øvrige arbejdsopgaver ved siden af sin bistand til Intern Revisi-on i 2006.

Person 2 har den 30. august 2016 forklaret blandt andet, at der uanset den ændrede ordlyd i revisionsprotokollerne 2005, 2006 og 2007 i forhold til tidligere fortsat er medtaget en risikooplysning om bankens udlånsvækst.

Han har formentlig set bankens brev af 24. november 2006 til Finanstilsynet om solvens- behovet, men han husker det ikke konkret. Han har ikke ved statusrevisionen forholdt sig til, om det anførte i brevet vedrørende forventningerne til de enkelte engagementer holdt stik. Han erindrer ikke, om ekstern revision på daværende tidspunkt var orienteret om, at banken påtænkte at sælge ud af egne aktier. Han har heller ingen erindring om salg af akti-er til Glitnir.

Ekstern revision blev gjort opmærksom på de overskridelser af de maksimale engage- mentsstørrelser, der fandt sted i Aktivgruppen og Centerplan-koncernen. Overskridelsen vedrørende Aktivgruppen skyldtes udefrakommende omstændigheder i forbindelse med en fusion og gav ikke anledning til revisionsmæssige skridt. Han er ikke bekendt med, om

/ - 180 -

banken var med til at finansiere fusionen. Tilsvarende gælder i forhold til overskridelsen vedrørende Centerplan-koncernen.

Han erindrer ikke, om han er blevet orienteret om revisionsmæssige bemærkninger i for- bindelse med Intern Revisions gennemgang i efteråret 2006 i Team Erhverv.

Rapport nr. XX/2006 om udlandsområdet er ikke en egentlig revisionsrapport. Det er kor-rekt, når det er anført, at dokumentet vedrører udlandsområdet. Som han læser notatet, ved-rører det alene kapitalberedskabsrapportering i forhold til lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71. De tilknyttede bilag tyder dog på, at der også er foretaget en gennemgang for hele banken, der har dannet grundlag for konklusionen i § 6-erklæringen. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt der også foreligger en anden rapport udarbejdet af Intern Revision vedrørende banken generelt i forhold til §§ 70 og 71.

Det var på grund af Person 12's sygdom, at kvalitetsgennemgangen og underskriften på revisionsprotokollaterne manglede i 2006. Revisionsarbejdet var imidlertid udført. Der forelå dog ham bekendt ikke udkast til revisionsprotokoller, men der var heller ikke noget, der skulle rapporteres. Det materiale, som ekstern revision fik forelagt i 2006, svarede til det materiale, der blev forelagt i 2005 og 2007. Der blev foretaget en stikprøvevis gennem-gang af Intern Revisions arbejde, herunder det underliggende materiale. Han kan ikke erin-dre, om rapporterne blev forelagt på en gang eller løbende. Den manglende godkendelse, der henvises til i pkt. 2.3. i Ernst & Youngs skema til vurdering af Intern Revision, er Person 12's godkendelse. Hvad der i pkt. 3.1. er anført om detailinstrukser, knytter sig for-mentlig til checkskemaerne. For så vidt angår pkt. 4.3, mener han, at det også blev aftalt, at Ernst & Young også skulle revidere datterselskaber. I afslutningsfasen var Ernst & Young også inde over bonitetsvurderingen i forbindelse med statusrevisionen.

Rapporterne for 2006 blev sendt ud til de reviderede teams den 2. januar 2007. Det er god kutyme at sende sådanne rapporter ud. Man havde ventet længe på Person 12's under-skrift. Da det viste sig, at det ikke ville blive muligt at få denne godkendelse på grund af hendes sygdom, valgte man alligevel at sende dem ud. Intern Revision har foretaget en løbende mundtlig afrapportering i de reviderede teams.

cember, men pr. 29. december. Derfor måtte Intern Revision selv finde tallene frem. Dette blev påtalt over for Team Kredit. I den tid han var i banken, var det eneste gang, det skete. Problemerne var af teknisk karakter og ændrede ikke på indholdet af vurderingerne.

Et særligt problem var, at bankens system ikke kunne generere koncernratinger. Der måtte derfor foretages en individuel vurdering af ratingen af de enkelte engagementer inden for koncernen ved den samlede rating. Et engagement med rating 400 (vedligeholdelsesenga- gement) er efter hans opfattelse ikke et engagement, der kræver særlig opmærksomhed. Det var kun de svage engagementer med rating 500 og derover, der krævede dette.

Ekstern revision forholdt sig ikke til Finanstilsynets vurderinger i forbindelse med stresste- sten i tilknytning til bankens brev af 24. november 2006 til Finanstilsynet. Ekstern revision dannede sig sin egen mening. Han fandt ikke, at der pr. 31. december var en aktuel risiko, og han var således efter en helhedsvurdering enig med banken. Finanstilsynets oversigt, der var udarbejdet i forbindelse med vurdering af bankens solvensforhold, førte således ikke til en ændret vurdering fra revisionens side.

Han erindrer ikke at have set brancheanalysen fra maj 2007 om projektfinansiering og an- lægsfinansiering af ejendomme.

Han har ikke set plancherne af 20. december 2007 fra mødet mellem banken og Finanstil- synet forud for udarbejdelsen af årsprotokollatet, og han husker ikke, om ekstern revision var bekendt med Finanstilsynets afrapportering i december 2007, ligesom han ikke husker, at han var gjort bekendt med, at Finanstilsynet ville give påbud.

Han er ikke enig i, at banken ikke har foretaget de fornødne risikovurderinger i forbindelse med de enkelte bevillinger. Det er imidlertid helt individuelt, hvad der skal indgå i en så-dan risikovurdering, og en bevilling kunne godt indgå i en række af bevillinger, hvor der i de andre bevillinger kunne være en bedre beskrivelse af risikoen. Det kan ikke besvares generelt, hvilke risikooplysninger, der skulle indgå, når der var tale om en finanskonstruk-tion. Det afhænger af det enkelte projekt. Det kunne være relevant at medtage oplysninger om, hvem der skulle købe projektet, i hvilket omfang projektet var solgt helt eller delvist på forhånd, og om gældsforpligtelserne kunne serviceres. I vurderingen kan endvidere byggeriets placering indgå, f.eks. var man fra bankens side i 2006 velkendt med byggerier i Ørestaden. Hvis der alene skete finansiering til brug for et grundkøb i den indledende fase, var der et mindre behov for på dette tidspunkt at vurdere muligheden for at servicere gældsforpligtelserne. I forhold til byggeprojekter med finanskonstruktioner lå det i selve konstruktionen, at der ikke var likviditet, ligesom der heller ikke var en gældsforpligtelse der skulle serviceres her og nu. Tidsperspektivet var her videregående og rettede sig mod selve byggeprojektets udførelse. Det er åbenbart, at banken bar risikoen for at gøre et pro-jekt færdigt, hvis et projekt omfattet af en finanskonstruktion ikke blev holdt ved lige. Man kunne i den forbindelse se på cash-flowet i den koncern, der skulle udføre projektet, men man behøvede ikke gøre det, hvis det blev vurderet, at projektet i sig selv var godt. Revisi-onen havde i øvrigt ikke til opgave at vurdere de enkelte projekter, heller ikke blandt de største engagementer.

Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev ikke forelagt for revisionen. Han erin- drer ikke, om fordelingen på svage engagementer svarede til revisionens vurdering. Det er ikke hans erindring, at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at få et billede af van- dringen mellem ratingklasser. Modellen var under konstant udvikling, og på et tidspunkt mellem 2005 og 2007 blev det muligt at følge vandringen mellem ratingklasser. Det var ikke muligt systemmæssigt at foretage en rating på koncernniveau, men bankens samlede skønsmæssige vurdering blev efterprøvet af revisionen. Han ved ikke, om revisionen blev orienteret om, at efterbevillingerne skulle høre op senest pr. 23. januar 2008, men det kan

/ - 183 -

have stået i et referat fra et bestyrelsesmøde. Der blev ikke foretaget en mundtlig underret- ning herom.

H an har ikke set KPMG’s protokollat af 28. august 2008 til halvårsrapporten. Han er ikke enig i de fremhævede forhold.

Person 1 har den 30. august 2016 forklaret blandt andet, at han er cand.merc.aud. og statsautoriseret revisor. Han var gennem en længere årrække ansat i Ernst & Young og var de seneste år partner. Siden 2011 har han været partner i et mindre revisionsfirma. Han kan i det hele tilslutte sig Person 2's forklaring. Han er selv bosat i Roskilde og havde i sin periode som revisor for Bank 1 fra 2004 kontor på Ernst & Youngs hovedkontor i København. Han havde som client service partner en mere overordnet opgave end Person 2. Da han tiltrådte som revisor for Bank 1, havde Ernst & Young i en årrække været ekstern revisor for banken. Han hav-de erfaring fra større nationale og internationale virksomheder, herunder også børsnotere- de, men han havde ikke tidligere betjent finansielle virksomheder. Lige som Person 2 anså han det ikke for et problem. Han satte sig ind i de særlige forhold vedrørende finansielle virksomheder, gjorde sig bekendt med Ernst & Youngs hidtidige arbejdsmateri-ale og talte med de medarbejdere i Ernst & Young, der havde med Bank 1 at gøre, herunder Vidne 9. Han og Person 2 blev endvidere vist rundt i banken af Person 9 og havde samtaler med de væsentligste personer i banken.

Han arbejdede meget sammen med Person 2, herunder om planlægning og tilrettelæggelse af revisionen. På vej hjem fra sin arbejdsplads i København kørte han såle-des efter behov omkring Person 2 for at drøfte problemstillinger vedrørende Bank 1. Han deltog som udgangspunkt i alle kvartalsmøder i Bank 1 og i forskellige møder med ledelsen. Han deltog endvidere omkring årsafslutningen i december i et møde med Sagsøgte 1 om besvigelser, nedskrivninger/hensættelser og den revisionsmæssige risikoprofil. I kraft af sin mere overordnede rolle har han mindre detail-kendskab til revisionen end Person 2. Dette er en sædvanlig fordeling i en revisionsvirksomhed. Han anvendte færre timer end Person 2, men anvendte dog i årene 2005-2007 betydeligt flere timer end det registrerede. Tidsregistreringen var kun til intern brug, idet der var aftalt et fast honorar for opgaven. Det skyldes et lovkrav, at der var tilknyttet to revisorer.

/ - 184 -

Han kan ikke i ekstrakten genfinde de tal, der fremgår af oversigten over udviklingen fra april 2005 til juni 2008, der indgår i Finansiel Stabilitets tabsopgørelse, navnlig ikke talle-ne pr. ultimo 2005 og 2006. En række af de støttebilag, der er udarbejdet af Finansiel Sta-bilitet, fremstår også fejlbehæftede og ufuldstændige.

Person 2 var revisionsansvarlig og foretog revisionen i banken sammen med et antal medarbejdere. Person 2 gennemlæste medarbejdernes skriftlige mate-riale og Intern Revisions revisionsrapporter og havde derfor mere detaljeret kendskab til revisionen. Han var selv inddraget i navnlig planlægning, strategivalg og risikovurdering af hvilke områder, der var væsentlige. Han deltog i kvartalsmøder og sparrede med Person 2 om de rapporteringer, for eksempel revisionsprotokoller, som Person 2 udarbejdede sammen med et hold medarbejdere. Han deltog på samme måde som Person 2 i møder med banken om revisionen. Da Person 22 fratrådte, overtog de nogle arbejdsopgaver fra ham, men der skete ingen ændring i arbejdsfordelin-gen mellem ham og Person 2.

Han deltog i næsten alle revisionsmøder og kvalitetssikrede Person 2's arbej-de ved at gennemgå de væsentligste områder, hvor langt det væsentligste fokus var på ud-lån. Han gennemlæste alle rapporteringer og drøftede dem med Person 2. Han skønner, at han har brugt i hvert fald dobbelt så meget tid som registreret i de fremlag-te oversigter.

Som klientansvarlig havde han den direkte kontakt til banken. Der var møde i december med direktionen ved Sagsøgte 1 og kvartalsmøder med lederrådet, herunder Vidne 4 og Person 9. På kvartalsmøderne drøftede man for eksempel forbedring af forretningsgange og de findings, der havde været. Der var endvidere en lø-bende dialog med banken om eventuelle forbedringer i forretningsgangene. Han husker ikke umiddelbart, hvor ekstern revision så behov for forbedringer. Efterbevillinger var ikke et problem for revisionen, der alene skulle sikre sig, at kreditterne var bevilget.

Bankens bemanding var et tema, der blev drøftet. For eksempel medførte ekstern revisions bemærkninger om fremskaffelse af dokumentation i 2006 en forøget bemanding. Han for- nemmede hele tiden en lydhørhed og villighed i banken til at optimere forholdene. På bag- grund af advarsler fra Finanstilsynet om den høje vækst stillede ekstern revision spørgsmål til bankens forventninger til kommende vækst i forhold til likviditeten. Det indgik i drøftel-

/ - 185 -

serne, at bankens vækst gennem mange år havde været større end budgetteret, men dette blev behandlet professionelt, og banken svarede klart, at man var i stand til at håndtere væksten.

Management letters blev på et tidspunkt afløst af revisionsrapporter. Ekstern revision har ikke fundet forhold vedrørende forretningsgange, der var så væsentlige, at der var behov for at orientere bestyrelsen. Han deltog i det bestyrelsesmøde, hvor Sagsøgte 1 loyalt gennemgik revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten, og hvorefter der var lej-lighed til at stille spørgsmål. Man gennemgik ikke i den forbindelse de største engagemen-ter. Chefen for Intern Revision deltog også i dette bestyrelsesmøde. Han er ikke klar over, om dette er sædvanligt. Han husker ikke, om der var spørgsmål til revisionsprotokollen vedrørende årsrapporterne for 2006 eller 2007. Man gennemgik ikke efterretnings- og overtrækslister på den del af bestyrelsesmødet, som han deltog i. Det væsentlige for eks-tern revisor var, at engagementerne var målt korrekt, ikke om der var overtræk. Han drøf-tede heller ikke overtrækslisterne med Sagsøgte 1.

Han husker ikke, om ekstern revision så på cash flow, når man vurderede, om man var enig i den foretagne koncernrating. Det kunne sagtens være relevant, men i andre tilfælde, for eksempel hvor der var tale om projektfinansiering, gav det ikke nødvendigvis mening. Før man fik et datasystem, der kunne håndtere koncernrating, foretog Intern Revision en kon-kret vurdering af et projekts enkelte elementer og foretog på baggrund heraf en helheds-vurdering af koncernen. Intern Revisions arbejde byggede på et stort antal stikprøver, og ekstern revision kunne i forbindelse med sin gennemgang af Intern Revisions arbejde ind-hente yderligere materiale og tage yderligere stikprøver, hvis det var relevant. Det var rele-vant at overveje, om likviditet skulle inddrages som et hensyn i det enkelte projekt, og overtræk kunne i den forbindelse anvendes som en indikator. Der var forskellige vanske-ligheder med systemet til rating over hele perioden, men han husker ikke de konkrete pro-blemer.

Han husker ikke, at man på kvartalsmøder har drøftet resultatet af Finanstilsynets undersø- gelser. Han husker heller ikke, om man drøftede dette på møder med Sagsøgte 1, men han vil ikke udelukke det. Han havde ikke et møde med Sagsøgte 12 i forbindelse med dennes tiltræden som bankdirektør, men det havde Person 2. Han havde derimod på et tidspunkt efter Sagsøgte 12s tiltræden et møde med ham. Dette møde lå før decembermødet, hvor Person 2 også deltog. Der var

/ - 186 -

på decembermødet fokus på de samme punkter som i Sagsøgte 1's tid. Han hu-sker ikke, at de i den forbindelse drøftede Finanstilsynets undersøgelser. På det bestyrel-sesmøde, hvor revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten for 2007 blev drøftet, var det Vidne 7, der fremlagde protokollen for Intern Revision. Han havde ingen for-ventninger til, hvordan Sagsøgte 12 som ny direktør ville have tingene. Han husker ikke drøftelserne i forbindelse med, at man i sommeren 2007 ændrede Team Kre-dits rolle.

Sagsøgte 12 har den 5. september 2016 forklaret blandt andet, at han kan vedstå den forklaring, han afgav for Østre Landsret i Bank 4-sagen. Han er uddannet cand.polit. og har arbejdet i den finansielle sektor i størstedelen af sit liv. Han var indtil 2006 chef for Bank 26, der hørte under Bank 19. Han blev ansat som bankdirektør i Bank 1 efter en traditionel head hunter-proces. Direktørkontrakten blev underskrevet i december 2006, og han sagde straks sin stilling i Bank 19 op. Han var fra december 2006 til sin tiltræden pr. juli 2007 på ”garden leave” . Bank 19 kunne godt have holdt ham længe-re, men gjorde det ikke. Han blev ikke i denne periode orienteret om forhold i Bank 1. Kontraktsindgåelsen var præget af fortrolighed, og han havde ikke adgang til interne papirer og satte derfor ikke spørgsmålstegn ved for eksempel enkeltengagementer. Han var heller ikke involveret i eller orienteret om for eksempel bankens salg af egne aktier eller de øvrige emner i banken, der havde været genstand for kritik fra Finanstilsynet.

Udover et ønske om at indtage pladsen for bordenden i en bank sagde han ja til stillingen på baggrund af et ønske om at beskæftige sig med udvikling, hvilket der var rige mulighe-der for i Bank 1, der havde haft rekordoverskud gennem en årrække. Han fik efter eget ønske ingen aftale om aktieoptioner, men alene en bonusaftale på op til en million kr.

Dagen efter sin tiltræden blev han ringet op af Vidne 13 fra Finanstilsynet, der gerne ville have et møde med ham og bestyrelsesformanden. Han fornemmede, at Finans-tilsynet betragtede situationen med alvor. På mødet, der blev holdt den 5. juli 2007, rede-gjorde Finanstilsynet for en række problemer, der havde været i forhold til Bank 1. Man drøftede de forskellige emner, der havde givet anledning til uoverensstemmelser, blandt andet vurdering af Koncern-obligationer, hvor han faktisk mente, at banken havde hand-let korrekt, men han bøjede sig alligevel. Finanstilsynet udtalte også kritik af revisionen, herunder af forløbet af sagen om de gruppevise nedskrivninger. Den indgivne klage for Revisornævnet blev også nævnt. Han gav udtryk for, at han ikke ønskede problemer og

/ - 187 -

tilkendegav, at banken ville udskifte den eksterne revision, hvis det var Finanstilsynets anbefaling. Det var det. Hans synspunkt var overordnet, at alle kampe skulle lægges i gra-ven, og at man skulle starte på en frisk.

Intern Revisions rapport nr. 26/2007 med kritik af fejlagtige og mangelfulde bevillinger, og hvor mere nidkærhed omkring dokumenter blev efterlyst, bekræftede, at der lå en opgave i at sikre bankens funktionsmåde fremover. Det var tydeligt, at salg og vækst var betydelige parametre, og at dokumenterne først blev udfærdiget efterfølgende. Han reagerede som leder prompte. Det var klart, at det ville tage tid at få ændret adfærden blandt andet om-kring dokumenthåndtering.

Hans notat om strategi og ledelse havde baggrund i, at Bank 1 gennem en gunstig periode havde gennemgået en udvikling, der overvejende var finansieret af lån fra udlan-det, herunder navnlig via tyske banker, der viste sig at være involveret i den amerikanske subprime-krise, der fik markedet til at stramme til allerede i sommeren 2007. Bank 1 skulle derfor have fokus på sin finansiering, omlægge fra ejendomsbranchen til andre brancher og styre sin høje vækst. Det var vigtigt at sætte hastigheden ned og søge at styre igennem.

Bank 1 havde stor lokal opbakning, og mange i nærområdet ejede aktier i banken. På baggrund af sine erfaringer fra Fondsbørsen og børsmæglerforeningen mente han, at en bank ikke kan rådgive om salg af egne aktier, finansiere køb af egne aktier eller belåne egne aktier. Han iværksatte små skridt for at ændre disse forhold i banken. Dette blev mødt positivt, men han fornemmede dog også nogen modstand.

/ - 188 -

Banken havde et stort indlånsunderskud og havde derfor brug for konstant at sikre sin li- kviditet, blandt andet via den flotte rating man havde opnået hos Moody’s. Banken stillede derudover krav til sin likviditet, der var langt højere end lovgivningskravene, og dette blev løbende forfinet. Banken oplevede da heller aldrig at komme under de lovmæssige likvidi- tetskrav. Man udfærdigede endvidere en solvensbehovsopgørelse, der ikke blot tog hensyn til lovgivningens krav, men også indregnede bankens konkrete risici. Solvensbehovet var vist på 10,5 %.

Han udfærdigede i september 2007 sin indstilling til bestyrelsen om ændring af kreditin- struksens bevillingsgrænser, fordi han mente, at de mange små sager fjernede bestyrelsens fokus fra de store sager. De interne revisionsrapporter bekræftede endvidere hans billede af, at der var forhold, der skulle strammes op og ændres ganske markant. Dette gjorde han klart for de relevante personer. Han sørgede også for, at der blev ansat flere medarbejdere for at komme til bunds i disse forhold. Ændringerne tog dog tid, og der var en del efter-slæb. For eksempel dukkede der en del efterbevillinger op på et tidspunkt, hvor man for længst havde forladt den tidligere praksis med efterbevillinger.

Forhold som O2’s ove rtræk på over 61 millioner på overtrækslisten den 10. oktober 2007 fik hans tålmodighed til at slippe op. Endvidere var dokumenthåndteringen mangelfuld. Han udleverede derfor på et tidspunkt overtrækslister til hver enkelt filialchef og stillede krav om, at tingene skulle være i orden til næste dag. Baggrunden for overtrækkene var bankens ønske om at være servicemindet og imødekomme kunderne hurtigt. Dette havde samtidig været en væsentlig årsag til bankens vækst.

Han hørte første gang om engagementet med Person 3 i forbindelse med en gen-nemgang af de store engagementer, han foretog sammen med Sagsøgte 3. Enga-gementet var da vist overdækket, men markedet bevægede sig i den forkerte retning. I ok-tober 2007 var der klar underdækning på grund af kursfald på de købte værdipapirer. Man måtte derfor beslutte sig for, om man ville forsøge at redde engagementet eller lukke det hele ned. Sagsøgte 3's forklaring herom svarer til hans erindring. Bank 1-aktierne faldt dog yderligere, og tabet blev derfor større og større trods de bestræbelser, man gjorde. I tiden op til bestyrelsesseminaret i november 2007 havde den finansielle situ-ation på verdensmarkedet udviklet sig yderligere negativt, og banken var nødt til at gå dra-stisk til værks for at begrænse den store eksponering mod ejendomsmarkedet.

/ - 189 -

Han mente, at det var meget uheldigt, at Sagsøgte 3 både var erhvervs- og kre-ditchef. Han sørgede derfor for at ansætte Vidne 15 som ny chef for kreditafdelingen, og der blev etableret en særlig risikostyringsfunktion i banken med en reelt uafhængig chef.

Finanstilsynet kom i december 2007 på inspektionsbesøg, hvor temaerne var efterbevillin-ger og prissætning af sikkerheder. Han var ikke med i detailgennemgangen, men han del-tog i afrapporteringen, hvor Finanstilsynet udtrykte stor utilfredshed med for eksempel efterbevillingerne og værdiansættelsen af visse aktiver. Han valgte at forsøge at rette ind, idet hans holdning var, at tilsynets indstillinger skulle efterleves.

Han var helt enig med Intern Revision i, at der skulle ske opstramninger, og der blev derfor den 22. januar 2008 udsendt et nytårsbrev, der i klare og utvetydige vendinger krævede ændringer i banken på en række områder, herunder også vedrørende de forhold, som Fi- nanstilsynet havde påpeget. Man havde tidligere forsøgt at gennemføre ændringerne på en pæn måde, men uden den fornødne virkning, så nytårsbrevet skulle nu få medarbejderne til at makke ret. Der var navnlig problemer med sikkerhedsregistrering og overtræksbehand-ling, og det var helt afgørende, at datakvaliteten kom i orden. Team Kredit havde udarbej-det udkastet til nytårsbrevet, som blev sendt til alle teamchefer, der sørgede for at videredi-stribuere det.

Efter de helt uvant store nedskrivninger i 2007 var banken nødt til at tage skridt til, at noget lignende ikke skulle gentage sig. Direktionen udfærdigede derfor notatet af 24. januar 2008 om de vigtigste indsatsområder i forlængelse af de store nedskrivninger. Endvidere ville han med notatet af 17. januar 2008 indføre to ugentlige behandlinger i be- styrelsen, så der ikke længere fandtes en undskyldning for efterbevillinger.

Hans udtalelser til pressen i denne tid skal ses på baggrund af, at ingen da forudså en fi- nanskrise af det omfang, det blev tilfældet. Finanstilsynet havde heller ikke taget højde herfor i sine påbud. Han var enig med Finanstilsynets påbud i brevet af 7. februar 2008, og

/ - 190 -

dette blev kommunikeret ud. Han havde en indgående dialog med revisionen om revisi- onsprotokollaterne, og der var en fælles holdning om, at der var sket en forværring af for- holdene allerede fra 2007. Omvendt var kunderne positive i deres afrapporteringer og fremviste pæne regnskaber. Bank 1 mente derfor, at man havde nedskrevet nok for 2007. Da banken modtog Finanstilsynet brev af 11. marts 2008, opfattede man det sådan, at Finanstilsynet var enig i bankens opgørelse af solvensbehovet.

Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 viste, at man var nødt til at ændre fokus fra ejendomsbranchen, og han gik til bestyrelsen med dette ønske. Man var i februar nødt til at gøre noget for at nedbringe engagementerne på byggeområdet. Det blev besluttet ikke at indgå i nye engagementer på området uanset, hvor gode de så ud. Mange lånekilder var indtørret, og den afsluttende realkreditbelåning gik ofte i vasken. Man måtte derfor kon-stant vurdere, om det kunne betale sig at standse byggerierne. Vurderingen var ofte, at det ikke kunne betale sig at standse byggerierne for at nedbringe tab. Ofte steg trækket imid-lertid ved et projekts slutning. Bank 2 sagde omkring februar-marts nej til at erhverve en del af bankens ejendomsengagementer.

Banken havde endvidere intensive møder med Moody’s, hvor man redegjorde for bankens situation og forsøgte at vise, at man ikke gjorde det værre end andre. Ratingen, A1, var nogenlunde den bedste for en bank af Bank 1's størrelse, og det var derfor positivt, da denne rating blev bekræftet.

Da risikorapporten for marts 2008 kom, var tingene ikke blevet bedre, og medarbejderne havde det svært med, at der ikke længere var samme fokus på salg. Bankens kunders situa-tion var heller ikke blevet bedre. Aftaler blev ikke overholdt, og likviditetskilderne var ved at udtørre. Banken havde dog fortsat en betydelig overdækning. Han blev på et tidspunkt omkring marts-april kontaktet af Svenska Handelsbanken, og man forhandlede over 14 dage om salg af banken, men det endte resultatløst.

Da Intern Revisions rapport nr. 11/2008 om Team Ringsted kom, blev han utroligt skuffet over, at teamet ikke havde rettet ind. Ikke mindst fordi filialdirektøren sad i bestyrelsen. Der var flere skriftlige anmærkninger om efterbevillinger og overtagelse af et selskab på egen hånd. Filialdirektøren fik en skriftlig advarsel. Rapport nr. 14/2008 viste, at det stod endnu værre til i Team Erhverv. Her havde chefen forsøgt at skjule dispositioner og ikke gjort, som man var blevet bedt om. Derudover var kundernes situation generelt forværret, / - 191 -

markedet var lukket ned, og man kunne ikke afvikle engagementerne. Bankens situation såvel solvensmæssigt som likviditetsmæssigt var dog fortsat tilfredsstillende.

Sigtelsen mod Vidne 10 i juni 2008 kom på et tidspunkt, hvor engage-mentet havde udviklet sig negativt, og der blandt andet var restancer på pantebreve. Ban-ken indkaldte Vidne 10 til en del samtaler og forsøgte at etablere et sam-arbejde med ham. Man drøftede det i bestyrelsen, der var lige så nervøs som Sagsøgte 12 for engagementet. Man forsøgte nu aktivt at sælge Bank 1 og førte for-handlinger om sammenlægning med Bank 6, der havde islandske ejere. Omkring må-nedsskiftet fortalte han Finanstilsynet om sit stigende ubehag ved situationen, og at der var sket en kraftig forværring. Der var nu tale om OIV, udfærdigelse af betalingsrækker og nedskrivninger. Finanstilsynet havde forståelse for, at han frygtede, at der ville komme ”run” på banken, hvis man foretog store nedskrivninger. Man kørte derfor en proces om-kring salg, som Finanstilsynet var fuldt orienteret om. Man havde satset på, at Bank 6 ville købe banken, men også disse forhandlinger endte resultatløse. Bank 6's vurderinger af ned-skrivningsbehovet var mere end det dobbelte af Bank 1's, idet Bank 6 formentlig, ikke overraskende, anlagde en forsigtig vurdering. Ejendomsmarkedet var da sådan, at man stort set ikke kunne sælge noget.

Efter forgæves forhandlinger med Finansrådet bad han Finanstilsynet om at rette henven-delse til Bank 3, og der blev herefter forhandlet en garanti, der indebar at Bank 1 skulle indgå i et organiseret salgsforløb. Det endte imidlertid med, at ingen ville købe banken, som blev overtaget af Bank 3. Der var i pressen ikke forståelse for, hvor-for man ikke formåede at nedbringe ejendomsporteføljen, eller hvorfor man ikke kunne finde aftagere til ejendomslån for 4 mia. kr. Det var forventeligt, at Bank 7's due diligence i forbindelse med salgsbestræbelserne var temmelig kritisk. Den blev lavet i en situation, hvor verden var af lave, og de havde behov for at vise, hvor gode de selv var. Bank 7 hav-de et meget kompetent team til at se på tingene.

Person 69 var Bank 3's meget kompetente repræsentant i Bank 1. Han havde som banken den indstilling, at værdierne skulle sikres bedst muligt, og der blev derfor også givet yderligere bevillinger som led heri. Man forsøgte at komme igennem på fornuftig vis med den risiko, der nu var.

/ - 192 -

Efter Bank 3's overtagelse af banken fortsatte han på opfordring som administre-rende direktør i Bank 1, men da hans force ikke er afvikling, enedes man om i ste-det at ansætte en anden. I dag er han direktør for Bank 27fonden med tilhørende fonde og bestrider tillige andre poster i den finansielle sektor.

På lederrådsmødet den 3. juli 2007 spurgte han til ledelsens og medarbejdernes syn på samarbejdet med Finanstilsynet. Han havde da læst op på forløbet med Finanstilsynet i 2005- 2007. Ledelsen gav udtryk for, at man mente, at Finanstilsynet var på nakken af ban-ken, mens tilsynet omvendt mente, at banken gjorde modstand.

Han var ikke i øvrigt forud for mødet den 5. juli 2007 med Finanstilsynet blevet orienteret om forholdet mellem banken og Finanstilsynet. Der havde omkring årsskiftet været en dis-kussion om fastsættelse af solvensbehovet, hvor Bank 1 havde fået et påbud om at offentliggøre solvensbehovet, men Finanstilsynet havde ikke givet udtryk for, at bankens opgjorte solvensbehov var forkert, selvom det var i underkanten. Det referat, han efter afta-le med Sagsøgte 4 skrev af mødet den 5. juli 2007, gengav med hans ord, at Finanstilsy-net ikke var imponeret.

Der blev til bankens bestyrelse afleveret brancheanalyser, som var i orden, men datagrund- laget var nok diskutabelt på baggrund af udfordringerne med BEC’s system. Vidensgrund- laget var derfor ikke til stede på samme måde, som i de pengeinstitutter der allerede havde implementeret systemet. Han har ikke kendskab til, om følsomhedsanalyser før i tiden blev forelagt bestyrelsen. Han var på mødet klar over, at bankens budgetmål for vækst var 15 %. Han havde ikke tidligere hørt om overskridelsen vedrørende Centerplan, men han var enig i, at en bank af Bank 1's størrelse ikke burde begå fejl af denne karakter. Han var også enig for så vidt angår de efterfølgende bevillinger. Da han og Sagsøgte 4 tog fra mødet, havde de en dialog, og de aftalte, at han skulle udarbejde et referat af mødet, og at bestyrelsesformanden skulle redegøre for mødet på næste bestyrelsesmøde. Når han i refe-ratet har anført ”vi” , er det udtryk for både Sagsøgte 4 og ham. Sagsøgte 4 tilkendegav på mødet, at han var enig med Finanstilsynet. Mødet gjorde indtryk på dem begge, og de drøftede det efterfølgende. De drøftede dog ikke, hvorfor der ikke var rettet op på tingene, selvom bestyrelsesformanden var enig med Finanstilsynet. Lån til aktiekøb i de store ejen-domsengagementer var absolut et af de punkter, som de ville gøre noget ved.

/ - 193 -

Mødet den 5. juli 2007 var absolut med til at få ham til at fokusere på bestemte områder, herunder presserende bevillinger, likviditet og solvens. Han fik fastlagt møder de første 100 dage for at komme til bunds i bankens forhold og se, hvad der kunne gøres. Finanstil-synet havde forståelse for hans ønske om at få 100 dages arbejdsro. Bemærkningen i refe-ratet om at udskifte revisionen beroede på, at Finanstilsynet havde svaret ja på hans spørgsmål om, hvorvidt man ønskede den eksterne revision udskiftet. Han var opmærksom på, at Ernst & Young i sommeren 2006 havde gjort opmærksom på forhold i Intern Revisi-on, og at der i forlængelse heraf var sket et lederskifte i Intern Revision. Efter hans opfat-telse havde Vidne 7 gjort det godt.

Da han på lederrådsmødet den 6. juli 2007 afrapporterede fra mødet med Finanstilsynet dagen før, gav lederrådet udtryk for, at banken havde handlet korrekt. Han gjorde samtidig klart, at tingene nu var ændret. Han mener, at han også orienterede Ernst & Young om mø-det den 5. juli 2007.

Efter hans opfattelse er det positivt, at et pengeinstitut kan få solgt sine varer, og alle i den finansielle sektor blev målt på vækst. Der var meget fokus på salg i banken, og der var grund til at være imponeret over Bank 1's udvikling, hvor man havde fokus på at servicere sine kunder og var meget centreret om dem. Men øvelsen er, at tingene skal gå hånd i hånd, og det er ikke nok at sælge, man skal også lave det bagvedliggende arbejde. Han mente, at der var for få ressourcer i Team Kredit, så det gjorde han noget ved.

Team Erhverv havde haft kæmpesucces målt på indtjening og det samlede forretningsom-fang. Fokus var bredt på erhverv, men den store vækst var på ejendomsområdet. Chefen for Team Erhverv var afdelingsdirektør Person 6. Person 6 modtog også hans beske-der om, at forskellige ting skulle ophøre, men teamet var præget af at være en slags ”stat i staten” , hvor man ikke gjorde, hvad der blev sagt, m en vidste bedre selv. Man prioriterede salg og møder med kunder højere end bevillingsgrænser og andre formalia. Kulturen var båret af Person 6 og hans håndgangne mænd. I juni 2008 viste det sig, at de med vilje havde holdt forhold skjult. Ved den udstrakte brug af presserende bevillinger blev der end-

/ - 194 -

videre truffet beslutninger, som ikke skulle træffes dér, men højere i organisationen. Dette var også omtalt i revisionsrapporter. Han underskrev bortvisningen af Person 6.

Det var efter hans opfattelse forkert at yde lån til aktiekøb til de store kunder i Team Er-hverv, for eksempel Vidne 10. Hvis aktiekursen falder, bliver sikkerhe-dens værdi mindre. Ved egne aktier er det desuden svært at være objektiv, og derfor skal man generelt ikke rådgive om egne aktier. Han blev ophidset over de meget store overtræk på O2, fordi det viste, at der ikke var orden i tingene. Der var også regnet forkert, så man kunne ikke regne med regnskabstallene og tallene for solvens og likviditet.

Han så ikke Vidne 5 e-mail af 9. august 2007 til erhvervsafdelingen om ret-ningslinjerne for anvendelse af byggelån, men han har hørt, at kreditafdelingen har påtalt forhold. Kreditudvalget kunne også godt have skrevet ud om de presserende bevillinger. De presserende bevillinger fortsatte, efter at det var bestemt, at de skulle ophøre, fordi det tog tid at få de kundeansvarlige til at ændre praksis. Det er helt sædvanligt, at det tager tid at få implementeret sådanne ændringer i en organisation. Bestyrelsen var enig med ham omkring de presserende bevillinger.

Det er ikke underligt, at en virksomhed som Centerplan er likviditetsforbrugende og derfor beskrives som afhængig af kreditorernes velvilje. Efter hans viden var der ikke likviditets- problemer i Centerplan i efteråret 2007. Siden ultimo 2006 havde det været Bank 1's holdning, at engagementet med Centerplan skulle nedbringes. Han er i øvrigt enig i, at forløbet omkring Centerplan var utilfredsstillende. Efter at det var besluttet at nedbringe engagementet, faldt det løbende, aktiver blev solgt, og der kom kontanter på kontoen.

Finanskrisen udviklede sig eksponentielt over halvandet år og var den helt fundamentale årsag til Bank 1's konkurs sammenholdt med den måde, banken var drevet på. Hvis der ikke havde været en finanskrise, ville banken ikke være gået ned, og den ville nok have holdt ud længere, hvis bankpakke 1 var kommet tidligere.

/ - 195 -

Vidne 3 har den 6. september 2016 forklaret blandt andet, at han er cand.jur. og blev ansat som chefjurist i Bank 1 i oktober 2002. Forud herfor var han ansat som juri-disk chef i Lokale Pengeinstitutter (LOPI), hvor han blandt andet beskæftigede sig med bankfaglige spørgsmål og overordnede pengepolitiske forhold. Han har også været ansat som souschef i Bank 16, Aabenraa. Han havde mere end 15 års erhvervserfaring, da han kom til Bank 1.

Stillingen som juridisk chef i Bank 1 var attraktiv, fordi han var lokalt forankret som bosat i Lejre Kommune, hvor han også var medlem af kommunalbestyrelsen. Han anså desuden Bank 1 for at være en veldrevet bank. Bank 1 rettede henven-delse til ham efter, at bankens tidligere chefjurist var afgået ved døden. Han havde i kraft af sit arbejde i LOPI et godt kendskab til mange lokale pengeinstitutter, herunder til Bank 1 og bankens direktion.

/ - 196 -

Hans første indtryk af banken var, at der var tale om en veldrevet bank med en fantastisk team- og korpsånd. Han havde oplevet til dels den samme korpsånd i Bank 16, før Bank 16 begyndte af ekspandere. Bank 16's filosofi var også båret af en salgskultur, men ikke så udtalt som i Bank 1. Bank 1 var en bank, hvor medarbejderne arbejdede sammen, og hvor man arbejdede hårdt på at skabe resultater. Banken havde en klar vækst-strategi. Tallene på bundlinjen var gode, og produkterne blev løbende udviklet. Det hand-lede om salg af bankens produkter. Særligt fra 2005 blev banken i overensstemmelse med bestyrelsens ønske meget salgsorienteret. Der var stor tillid til Sagsøgte 1 som leder. Sagsøgte 1 var mindre udadvendt end Sagsøgte 2. Både bestyrel-sen, Sagsøgte 1 og den øvrige ledelse havde fokus på vækst og salg. Man må betegne Bank 1's forhold til Finanstilsynet som anstrengt.

Ønsket om dæmpning af væksten, der fremgår af bankens brev af 26. november 2006 til Finanstilsynet, fornemmede han ikke i hverdagen i banken. Der var på daværende tids-punkt fortsat fokus på væksten. Mens Sagsøgte 1 stadig var direktør, kom der ikke signaler til organisationen om, at væksten skulle dæmpes.

Han opfattede chefen for Intern Revision, Person 12, som imødekommende over for samarbejde, men hun havde vanskeligt ved at ”bide fra sig” , i hvert fald i forhold til h am. Han havde typisk møder med Person 12 op til regnskabsaflæggelserne, hvor Intern Revision blandt andet spurgte ind til bankens verserende retssager, forretningsgangene i Team Kredit, diverse instrukser og konkrete engagementer. Møderne omhandlede juridiske problemstillinger, ikke faktiske forhold. Han kunne godt lide at blive spurgt. Han mener, at Intern Revision udarbejdede notat fra møderne. Det var almindeligvis revisionschefen og eventuelt en medhjælper, som han holdt møder med. Han erindrer ikke, at hun kom for sent. Man kunne godt af og til have en mistanke om, at hun havde drukket, og der var også sladder herom. Han har ikke konkret i forhold til andre end ham oplevet, at Person 12 har haft svært ved at ”bide fra sig” . Han havde imidlerti d forventet, at hun som revisions-chef generelt ville være mere bidsk, kritisk og undersøgende. Han havde også forventet, at Intern Revision ville have fokuseret mere på hans område. Den interne revision i Bank 16, herunder revisionschefen, var meget mere pågående og fokuseret på at skaffe dokumenta-tion for arbejdet. Han synes, at han fik for lidt feedback fra Person 12, og han savne-de, at hun kunne sparre med ham på væsentlige områder. Efter hans opfattelse ligger der også for Intern Revision en complianceopgave, der skal sikre, at medarbejderne også lærer

/ - 197 -

noget af de begåede fejl. Han er ikke klar over, om det lå inden for hendes opgavevareta-gelse at yde feedback. Det var hans indtryk, at der var et godt samarbejde mellem Person 12 og Sagsøgte 1. Han havde ikke rigtig noget indtryk af Person 12's forhold til den eksterne revision. Person 12 havde en længerevarende sygdomsperio-de, som han havde indtryk af skyldtes alkoholproblemer. Ham bekendt havde det, efter hvad han har hørt fra Vidne 7, også forud for, at Person 12 blev syge-meldt, været et problem. Han mener, at Person 12 blev sygemeldt med hjerteproble-mer i 2006. Han ved ikke, hvornår hun døde, eller hvad hun døde af. Som han husker det, valgte banken at opsige Person 12. Udadtil fremstod det imidlertid, som om hun gik på pension. Han må gå ud fra, at beslutningen om at afskedige Person 12 blev truffet af bestyrelsen, som hun refererede direkte til, men det var Vidne 4, der var den udførende part.

Revisionen har til formål at sikre, at der udarbejdes en retvisende rapport over bankens finansielle situation. Han er ikke inde i revisionens arbejdsmetoder, revisionsstandarder eller revisionslovgivning og har således ikke faglig indsigt i revision. Han har ikke deltaget i revisionsbesøg. Han læste nogle gange revisionsrapporterne efter januar 2008. Han læste ikke revisionsprotokollaterne.

Han har deltaget i forskellige møder med den eksterne revision sammen med Sagsøgte 1. Fra revisionen deltog Person 2 og Person 1. Der var in-gen tvivl om, at Sagsøgte 1 selv havde et indgående kendskab til revision og bankens regnskabsmæssige forhold. Der var en betydelig gensidig respekt. Sagsøgte 1 og den eksterne revision var dog ikke altid enige. Der var blandt andet uenigheder om noteføring af medarbejderaktieoptionsprogrammer og behandlingen af hensættelser. Bølgerne kunne gå rigtig højt. Sagsøgte 1 lagde ikke skjul på, hvad der var hans mening. Det var hans indtryk, at revisorerne absolut ikke brød sig om at blive sat på plads. I sidste ende fik revisionen dog ret i tvisten om noteføringen. Sagsøgte 1 var meget interesseret i revisionen, og han var dybt nede i bankens regnskaber, også på detailniveau.

Hans første arbejdsopgave i banken i 2002 bestod i afviklingen af bankens leasingselskab, Virksomhed A/S 11. Aktiviteterne i Virksomhed A/S 11 var på daværende tidspunkt koncentreret om leasing af løsøre, efter at banken havde fået betydelige øretæver på ejendomsleasing sidst i 1980’erne. Der var i 2002 alene ganske få faste ejendomme tilbage i selskabet. Formålet

/ - 198 -

med afviklingen var at anvende kapitalen fra Virksomhed A/S 11 mere effektivt som likviditet i forbindelse med den egentlige bankdrift, herunder navnlig udlån.

Sagsøgte 3's ansættelse i 2004 indebar, at vidnet fremover fik reference til Sagsøgte 3, der fremover stod for den samlede ledelse af erhverv, kredit og jura, der hidtil havde været separate enheder. Han blev overrasket om denne sammenlægning, da han selv havde fundet det indlysende rigtigt, at han skulle referere til Sagsøgte 1. Han var også bekymret ved, at Sagsøgte 3 skulle være chef for både Team Kredit og Team Erhverv, da det indebar en åbenbar risiko for interessekonflikter. Sagsøgte 3 risikerede at blive en lus mellem to negle. Sagsøgte 3 var formand for kreditudvalget og kendte kreditindstillingerne herfra. Han har ikke noget kendskab til, i hvilket omfang Sagsøgte 3 var inddraget i udarbejdelsen af kreditindstillingerne i teamet i forhold til sager fra Team Erhverv.

Sagsøgte 3 forsøgte efter bedste evne at være hans reference, men i realiteten fortsatte hans dialog med Sagsøgte 1 uanfægtet, da Sagsøgte 1 fort-sat interesserede sig for juraen, mens dette lå Sagsøgte 3 fjernt. Sagsøgte 3 interesserede sig navnlig for bankens kreditter. I forbindelse med organisationsæn-dringen blev hans ledelsesmæssige rolle ikke overvejet nærmere. Man har enten ønsket en meget smal ledergruppe, eller også har man ikke fundet, at han var den rette person til at indgå i den mere overordnede ledelse af banken. Den smalle ledergruppe betød, at de en-kelte øvrige ledere, ofte Vidne 8 og i et vist omfang også han selv, i fornødent omfang i stedet blev tilkaldt til drøftelserne i lederrådet. Han forstod aldrig formålet med organisati-onsændringen. Tidligere havde både Vidne 5 og Person 6 refereret direkte til Sagsøgte 1, men de kom nu også til at referere til Sagsøgte 3. Han send-te sine statusredegørelser til Sagsøgte 3, men fortsatte også med at sende dem til Sagsøgte 1. I begyndelsen prøvede Sagsøgte 3 også at holde møder med ham i den forbindelse, men det faldt hurtigt fra hinanden.

Det interne forhold mellem Team Kredit og Team Erhverv bar præg af, at de ikke talte meget sammen. De to teams fungerede som uafhængige enheder, hvilket de også skulle. Der var ikke en fælles teamånd. Han oplevede indimellem en anstrengt tone mellem de to teams. Som regel blev det løst ved, at Team Erhverv fik sin vilje. Erhvervschefen Person 6 svævede over vandene, og han kendte vejen til direktionslokalerne, det vil sige til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, når sagerne hastede, eller der var uenighed. Han har

/ - 199 -

dog ikke oplevet konkrete eksempler herpå. Man kunne godt undre sig over, hvor Sagsøgte 3 var henne i denne sammenhæng.

Det var hans opfattelse, at det var dygtige folk, der sad i kreditkontoret, men de var under et meget stort og tiltagende pres i perioden 2005 – 2008, også selvom der blev tilført res-sourcer til afdelingen i perioden. Tilførslen af ressourcer hjalp, men det var ikke tilstrække-ligt.

Der stod faglig respekt om kreditchef Vidne 5, men han havde ikke så stor gennem-slagskraft i forhold til at sætte kreditkontorets beslutninger igennem, og han havde svært ved at sige fra også over for sine egne medarbejdere. Som han erindrer det, var der sager, der kom igennem bevillingssystemet, også selvom kreditkontoret havde udtrykt skepsis.

Medarbejderne i Team Erhverv arbejdede benhårdt og var pressede. Man havde svært ved at tage flere opgaver ind, men han så ikke, at væksten blev dæmpet. Team Erhverv og Person 6 havde stor gennemslagskraft i banken. Det er ikke helt skævt at omtale Team Er-hverv som ”en stat i staten” .

Erhvervschef Person 6 var en god leder, men han havde også ufatteligt travlt. Han var stort set altid ude af huset for at repræsentere banken og tilføre nye kunder. Det betød også, at det var svært at komme i kontakt med Person 6, når han havde brug for at tale med ham om f.eks. konkrete lånesager. Person 6 beskæftigede sig ikke ret meget med den egentlige sagsbehandling, og han oplevede navnlig ikke, at han interesserede sig særligt meget for kreditsiden.

Det virkede som om, at Sagsøgte 3 var langt mere interesseret i sine funktioner i Team Kredit. Han havde måske lidt svært ved at finde sig selv i den organisationsform, hvor han var chef for både Team Kredit og Team Erhverv. Han var mere chef for Team Kredit end for Team Erhverv. Forholdet mellem Sagsøgte 3 og Person 6 vir-kede lidt køligt. Der var situationer, hvor Sagsøgte 3 ikke fik lov til at være nær så forbeholden, som han gerne ville være i forhold til ydelse af et lån. Person 6 fremstod derfor som den reelle leder af Team Erhverv. Det havde ikke nogen betydning for de juri-diske aspekter af erhvervssagsbehandlingen.

/ - 200 -

Når han havde kontakt med Team Erhverv, skete det gerne på grundlag af en henvendelse fra teamet. Teamet kunne også booke tid hos ham. Sådanne møder kunne handle om for-skellige juridiske spørgsmål. Han blev meget sjældent spurgt, inden man gik ind i et enga-gement. Der var mange dygtige medarbejdere i både Team Erhverv og Team Kredit, men der var naturligvis forskel på, hvor meget de havde forberedt sig. Generelt var hans ind-tryk, at Team Erhvervs medarbejdere var velforberedte, når de henvendte sig til ham. Det var ikke hans indtryk, at Team Erhverv orienterede Sagsøgte 3 om kontakten til ham. Det anså han imidlertid for helt naturligt. I stedet blev det noteret på sagen, at man havde konsulteret ham. En sådan konsultation kunne f.eks. ske på telefon eller ved et egentligt møde, herunder eventuelt i filialen.

Hans samarbejde med Team Kredit fungerede på samme måde. Han holdt ikke faste møder med Vidne 5. Vidne 5 var meget selvkørende, og han havde undersøgt tingene grundigt, inden han rettede henvendelse til vidnet.

Han var ikke inddraget i spørgsmål om bankens solvensbehov. Det var et anliggende, der hørte under bankens økonomifunktion. Han mener heller ikke, at det er et emne, som han har behandlet i sine statusredegørelser. I 2005/2006 var han imidlertid inddraget i drøftel-serne om, hvorvidt der, således som det blev krævet af Finanstilsynet, skulle offentliggøres et solvensbehov. Han undersøgte forholdet nærmere og kom frem til, at der ikke var et krav herom i lovgivningen. Det skrev han også i et notat til bestyrelsen, ligesom han udar-bejdede udkast til et brev til Finanstilsynet, hvor man fra bankens side stod fast på, at der ikke var et egentligt lovkrav om offentliggørelse af solvensbehovet. Hans personlige opfat-telse var, at det kunne have fordele at oplyse om solvensbehovet, og at man efter drøftel-serne med tilsynet burde foretage en sådan offentliggørelse.

Han anså det for oplagt, at han burde deltage langt mere i drøftelserne med Finanstilsynet, som han i forvejen havde et godt kendskab til fra sin hidtidige beskæftigelse i LOPI. Da han begyndte i banken, var der ikke et samlet arkiv over korrespondance med Finanstilsy-net eller andre offentlige myndigheder. Det gjorde han noget ved fra 2005, fordi han fandt det vigtigt, at korrespondancen blev koordineret og samlet hos ham. Direktionen var enig heri, og det blev meldt ud i organisationen, at korrespondancen skulle samles hos ham. Fra 2005 var det ofte, men ikke altid, ham, der stod for at udarbejde udkast til korrespondance med Finanstilsynet og andre offentlige myndigheder. Han skulle imidlertid under alle om-stændigheder have tilsendt kopi af materiale til og fra tilsynet. / - 201 -

Han kan ikke erindre, om han udarbejdede udkast til bankens brev af 24. november 2006 til Finanstilsynet, men det vil givet fald være sket i samarbejde med andre i organisationen. Det er ikke hans indtryk, at engagementerne efterfølgende blev nedbragt som forudsat i brevet. Selvom der blev arbejdet på det, var det ikke var nemt at få nedbragt engagemen-terne. Han blev ikke bedt om at følge med i, at engagementerne blev nedbragt, men valgte at gøre det af egen drift.

Han var inddraget i spørgsmål vedrørende bankens funding, herunder i forbindelse med drøftelser med långivere om både syndikerede og ansvarlige lån. Der var også tilfælde, hvor eksterne advokater var inddraget i dette arbejde. Før 2005 var det utroligt let at opnå funding. I 2005 blev det lidt sværere at skaffe funding, men det var stadig forholdsvis nemt, ikke mindst på grund af Sagsøgte 2's store arbejde særligt i forhold til det ty-ske marked, hvor der var stor tillid til Bank 1. I 2006 og 2007 blev det sværere at skaffe funding. Han er bekendt med Sagsøgte 2's notat af 20. juli 2006 om vækst contra fremskaffelse af likviditet. Han oplevede i flere tilfælde, at fundingen var opbrugt umiddelbart efter udbetalingen, og at banken derfor med det samme måtte ud og skaffe ny funding. Det overraskede ham egentlig lidt, eftersom strategien på daværende tidspunkt øjensynligt var, at man ”skulle til at flyve lidt mere fladt” . Denne besked gik imidlertid ikke ned i organisationen. Ratingen hos Moody’s havde til formål at sikre banken en mere fast adgang til funding og bedre vilkår herfor. Han var ikke involveret i de i Sagsøgte 2's notat omtalte drøftelser med Bank 2, men han er bekendt med, at disse drøftel-ser har fundet sted. Hensigten med Sagsøgte 2's notat har været at sende et signal om, at det fremover kunne blive vanskeligt for Bank 1 at opnå funding til at sikre en fortsat vækst. Hertil kommer, at det også ville være svært at nedbringe de eksisterende engagementer, da der var tale om virksomheder i drift.

Banken fik primært sine standarddokumenter fra BEC. Standarddokumenterne var udar-bejdet af konceptudvalget under LOPI. Han havde i øvrigt selv i en årrække været medlem af konceptudvalget. Ved låneaftaler om mere specielle engagementer, f.eks. fakturabelå-ning og finanskonstruktioner, blev der anvendt særligt tilpassede låneaftaler. Han blev sjældent anvendt til juridisk gennemgang af konkrete låneforhold. Der var blandt sagsbe-handlerne i Bank 1 en høj grad af tiltro til egne evner. I Bank 16 blev juristerne altid inddraget i mere specielle lånearrangementer, eller hvis der var tale om betydelige udlån. Det havde i særdeleshed været naturligt at inddrage juristbistand i forbindelse med

/ - 202 -

de største engagementer. I Bank 1 var han imidlertid alene inddraget i detail-spørgsmål vedrørende disse engagementer. Han blev desuden først inddraget, når det var gået galt. I nogle af de engagementer, han i den forbindelse fik forelagt, undrede han sig over, at kautioner fra den reelle ejerkreds og sikkerhedsforholdene i øvrigt var utilstrække-lige. Han ville f.eks. gerne have været inde over engagementet vedrørende Centerplan-koncernen. I et vist omfang fulgte han af egen drift de 10 største engagementer i banken og modtog herunder kopi af Team Økonomis månedlige rapport til bestyrelsen.

Lånetilbuddet af 31. december 2005 til Virksomhed A/S 12 og de heri angivne do-kumenter består i vidt omfang af eller henviser til standardkoncepter. Det konkrete lånetil-bud synes ikke at omfatte en finanskonstruktion i den forstand, hvor han navnlig er stødt på det, nemlig i forbindelse med belåning af fordringer i leasingselskaber som f.eks. SAC Leasing. Der er derimod tale om et almindeligt lånetilbud til et nystiftet selskab. Omfanget af de af banken udbedte oplysninger ser fornuftigt ud.

Juristsiden var heller ikke særskilt inddraget i de engagementer, der byggede på finanskon- struktioner. Afgørende ved finanskonstruktionerne var, at banken blev enekreditor, og at der rent faktisk var en løbende kontrol med, at aftalerne med banken om f.eks. kredittider, sikringsakter mv. blev overholdt. Det lå hos enten sagsbehandleren eller i Team Kredit. I nogle af de finanskonstruktioner, han fik forelagt, var der ikke styr på tingene, men der var dog tale om forhold, som der kunne rettes op på. Team Kredit stod for opfølgningen. Det havde han ikke noget at gøre med.

Redegørelsen i bankens brev af 23. maj 2007 til Finanstilsynet om finanskonstruktioner svarer til hans opfattelse af begrebet. Han er ikke blevet spurgt i forbindelse med etablering af og overholdelse af finanskonstruktioner på byggekreditområdet Han var således ikke inde over denne type konstruktioner, inden aftalerne blev indgået, men ville gerne have været det, ligesom han gerne ville have været del af den efterfølgende kontrol.

Han var ikke med til at udfærdige bankens kreditpolitikker, men han fik som regel forelagt dokumenterne herom med henblik på, at han på grundlag også af sin hidtidige bankfaglige erfaring kunne fremkomme med bemærkninger. Beslutningen om, hvilken kreditpolitik, der skal gælde i en bank, træffes af bestyrelsen. Ansvaret for overholdelsen af kreditpoli-tikken påhvilede i første omgang kreditområdet.

/ - 203 -

Forståelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8. om presserende bevillinger blev drøftet flere gan-ge, særligt efter det tilsynsbesøg, hvor Finanstilsynet havde påpeget, at det var hovedreg-len, at bevillingerne blev bevilget som presserende. Efter hans opfattelse var det ikke hold-bart at anvende presserende bevillinger i et omfang som sket, fordi bestyrelsens kompeten-cer herved reelt blev sat ud af drift. Han nævnte også for Sagsøgte 1, at be-stemmelsen i pkt. 2.8. burde have et snævert anvendelsesområde, og han mener også, at de blev enige om, at det skulle være sådan. Han mener, at han i 2006 udarbejdede et notat til direktionen, hvori han redegjorde for sin kritiske holdning til den udbredte brug af presse-rende bevillinger. Den senere vedtagne tilføjelse til kreditpolitikken om forelæggelse på det førstkommende bestyrelsesmøde inden for en otte ugers frist kom ind på baggrund af hans drøftelser med bestyrelsen, og forslaget til bestemmelsen herom kom vist fra ham. Han havde vist også foreslået en reducering af bevillingsgrænserne, men denne ændring blev ikke medtaget.

Det var hans indtryk, at presserende bevillinger blev anvendt i et langt videre omfang, end formuleringen af kreditpolitikken tilsiger. Der skal naturligvis også være plads til at give presserende bevillinger, men problemet i Bank 1 var, at der var alt for mange af dem. En indstilling er kun presserende, hvis man ikke kan afvente det næste bestyrelses-møde, fordi kunden har akut brug for pengene. En situation, hvor man f.eks. har en grund på hånden sammen med andre potentielle købere, vil efter hans opfattelse ikke være en presserende situation.

Han har ikke drøftet punktet om stor spredning af risici i bankens kreditpolitik med nogen. Der var utvivlsomt en stor eksponering på ejendomsmarkedet. Han var ikke inddraget i aktivgennemgangen. Mange pengeinstitutter gennemgår selv de største engagementer, men nogle pengeinstitutter vælger at henlægge denne opgave til revisor. Han kender ikke til fremgangsmåden og rammerne for aktivgennemgangen i Bank 1.

Vidne 18 var ansat som en slags bygherrerådgiver for banken. Hans primære arbejdsområde bestod i begyndelsen primært af bankens egne bygninger og lokaler, men det blev senere udvidet til også at omfatte bankens engagementer. Som han husker det, var det alene et tilbud til kunden, at Vidne 18 kunne inddrages.

Engagementet vedrørende Centerplan så han først i 2008, da det var gået galt. Han fæstne-de sig både ved engagementets størrelse og ved, at mange sikkerheder ikke var på plads.

/ - 204 -

Det undrede ham, at et så stort engagement ikke havde rundet hans bord. Likviditeten var virkelig anstrengt og havde også været det før 2008. I 2008 var der brug for yderligere li- kviditet for at holde engagementet i live. Denne likviditet blev ydet mod yderligere sikker- heder. Der var også projektengagementer, der var i samme situation. Det særlige ved enga- gementet med Centerplan var, at det drejede sig om et meget stort beløb. Han erindrer ikke, om han omkring årsskiftet 2006/2007 skulle have været inddraget i arbejdet med at søge dispensation i Finanstilsynet for så vidt angår størrelsen af det samlede engagement, men han var vist bekendt med overskridelsen.

Engagementet vedrørende Vidne 10 hørte han først om, da han blev kontaktet af Bagmandspolitiet, formentlig i juni 2008. Bagmandspolitiet ville advare ban-ken om, at der muligvis forelå kreditkriminalitet over for banken, og at der var sigtelser på vej mod Vidne 10 for overtrædelse af told- og skattelovgivningen. Han underrettede straks Sagsøgte 12, ligesom han sammen med Team Kredit gen-nemgik engagementet. Der var tale om et kæmpestort og komplekst engagement, og der blev indkaldt til et møde med Vidne 10 og hans rådgivere. Vurderingen var, at der var behov for en egentlig advokatundersøgelse af engagementet med henblik på at vurdere, om der i pantebrevsbelåningen kunne foreligge kreditkriminalitet. Det er svært at sige, om en tidligere inddragelse af bankens jurister kunne have bidraget til et andet for-løb, men det ville ikke have skadet. Han mener, at det aldrig blev konstateret, at Vidne 10 havde begået kreditkriminalitet.

Engagementerne vedrørende O2 og Focus-koncernen blev han først inddraget i omkring april 2008, hvor han blev indsat som direktør i Focus Development A/S og Frederiksberg Development A/S i forbindelse med, at banken tiltrådte sit pant. Der var navnlig tale om tre nødlidende byggeprojekter. Han blev udpeget som direktør, fordi projekterne var gået i stå, og der intet skete i selskaberne. Sådan havde det været gennem en periode på i hvert fald halvandet år. Også før han tiltrådte som direktør, var der blevet nedskrevet på enga- gementerne i banken. En del af baggrunden for, at det gik galt for selskaberne, var, at man havde regnet med for høje kvadratmeterpriser, også selvom der ubestridt var tale om kvali- tetsbyggeri. Det var endvidere svært for selskaberne at dokumentere, at bankens kreditter rent faktisk var blevet anvendt til de oplyste formål, således som det også fremgår af Vidne 5's mere generelt udformede e-mail af 9. august 2007. Rent konkret blev han f.eks. bekendt med, at et byggelån blandt andet var blevet anvendt til køb af perlegrus til Person 51's private indkørsel. Forløbet viste, at banken i højere grad burde have været ude på

/ - 205 -

byggepladserne, men der var så stort pres på organisationen, at det ikke ville være muligt at nå at besøge alle byggepladser. I hans øjne var Focus og O2 én samlet koncern og der-med omfattet af lov om finansiel virksomhed § 145, fordi Person 51 var den reelle ejer af begge koncerner. Særligt vedrørende projektet på Pilehøj/Datavej i By 7 havde han fra Person 51 fået at vide, at der var indgået en aftale med banken om overskudsdeling i forbindelse med salg af byggeriet. Han har imidlertid aldrig set aftalen eksekveret, og en sådan aftale ville også være i strid med lovgivningen, fordi det ville indebære, at banken indgik i driften. Han erindrer ikke, om Person 51 har sagt, hvem i banken han havde indgået aftalen med, men det skulle være en eller flere medarbejdere i Team Erhverv. Han mener, at han talte med Person 59 i Team Erhverv om den aftale om overskudsdeling, der skulle være indgået med Person 51. I den forbindelse erindrer han at have set en e-mail herom, hvoraf det fremgik, at nogle medarbejdere i Team Erhverv havde været med til at skrive nogle hovedlinjer ned. Han prøvede at få Person 6 i tale herom, men det lykkedes aldrig, også fordi Person 6 på det tidspunkt vist nok var ved at blive syg. Hans e-mail af 27. maj 2008, hvor han over for Person 6 redegør for sine drøftelser med Person 51, er udtryk for, at Person 51 var meget presset økonomisk og gerne ville ud af de kautioner, han havde stillet. Person 51 søgte derfor en løsning med banken og rettede henvendelse til vidnet, der var blevet udpeget som direktør i selskaberne, i håb om, at vid-net kunne bringe Person 51's sag videre i Team Erhverv.

Han var ikke i december 2006 inddraget i forløbet vedrørende indgåelse af samarbejdsafta-len med Glitnir. Det ville imidlertid have været naturligt, at der havde været en jurist med inde over både spørgsmålet om, hvorvidt en sådan aftale overhovedet skulle indgås, og den konkrete udformning heraf. Det ville man have gjort i andre pengeinstitutter. Først henover årsskiftet 2006/2007 blev han kontaktet af Sagsøgte 2, der orienterede ham om drøf-telserne med Glitnir. Sagsøgte 2 ville gerne høre, om banken havde forpligtet sig, eller om man kunne komme ud af aftalen igen. På dette tidspunkt fik han også at vide, at Glitnir havde købt en større aktiepost i banken. Han undrede sig over, at han ikke var ble-vet underrettet tidligere, også fordi der efter værdipapirhandelsloven gælder nogle grænser i forhold til offentliggørelse af handel med egne aktier og indberetning til Fondsbørsen. En sådan underretning ville han normalt få fra Team Økonomi. Han ved ikke, om der rent faktisk eventuelt ad anden vej er sket underretning til Fondsbørsen. I forbindelse med det efterfølgende forløb fortalte Sagsøgte 2 ham om bestyrelsens overvejelser, herunder om at det aldrig havde været på tale, at Glitnir kunne få en bestyrelsespost i Bank 1, og at Glitnir måtte afhænde aktieposten igen, hvis dette ønske blev fastholdt. Det endte

/ - 206 -

også med, at aktiehandlen gik tilbage. I december 2006 havde banken en anstrengt likvidi-tet, men bankens salg til Glitnir havde intet at gøre med forsøg på at skaffe likviditet. Han ved ikke, hvad formålet med transaktionen var. Der var en periode i 2007, hvor banken ikke havde tilstrækkeligt med aktier til at afdække bankens optionsprogram, men han har ikke været involveret heri.

Forløbet vedrørende Glitnir gav ham anledning til at overveje sin stilling i banken, fordi han følte, at han ikke blev inddraget tilstrækkeligt, og at der ikke blev lyttet til ham. Han havde det svært med, at der ikke skete den foreskrevne indberetning efter værdipapirhan-delsloven i forbindelse med transaktionerne med Glitnir. Herudover var der et forløb i for-bindelse med bankens tegning af egne aktier, hvor den dagældende aktieselskabslovs § 48 h efter hans opfattelse kunne være overtrådt, fordi man ikke fulgte hans rådgivning. Han var således blevet bedt om at vurdere, om fremgangsmåden ved bankens tegning af egne aktier, hvor banken fungerede som ”mellemstation” , var i overensstemmelse med lovgiv-ningen. Hans svar var efter drøftelse med professor Person 73, at fremgangsmåden ikke var i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 48 h. Han mener, at han blev spurgt af Sagsøgte 1, inden emissionen fandt sted, og at der også blev udarbejdet et notat herom. Sagsøgte 1 synes, at han var for firkantet, og man valgte derfor ikke at følge hans råd. Han er bekendt med, at det er Ernst & Youngs opfattelse, at den anførte fremgangsmåde ikke var i strid med selskabslovens § 48 h.

Han stod for at udarbejde børprospektet til brug for aktieemissionen i 2007. Prospektet blev udarbejdet på grundlag af drøftelser og input fra de enkelte afdelinger i banken. Han havde endvidere tæt kontakt til Fondsbørsen om udformningen af børsprospektet, der også blev sendt til revisionen. Han mener bestemt, at han har udarbejdet afsnittet vedrørende kreditrisici i prospektet. Afsnittet er udarbejdet på grundlag af kreditpolitikken og årsrap-portens ledelsesberetning.

Han har ikke været inddraget i udarbejdelse af bankens breve om salg af bankens aktier til privatkunder, men han har som aktionær i banken selv modtaget brevene. Han fandt det etisk forkert, at banken blandede långivning og investering sammen. Han vil tro, at brevene er formuleret i bankens marketingsafdeling. Han ved ikke, i hvilket omfang Sagsøgte 1 var inddraget i udarbejdelsen af brevene, men de bærer hans underskrift.

/ - 207 -

Han har ikke været inddraget i salget af bankaktier til de store kunder, herunder udform- ningen af eventuelle stop loss-klausuler. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt det ville være noget, som juridisk afdeling burde have været inddraget i. Han fandt først omkring årsskiftet 2007/2008 ud af, at der var store kunder, der havde betydelige, lånefinansierede aktiebeholdninger, og at der nu var ved at opstå problemer på grund af store kursfald. Han var bekendt med, at aktiebeholdningerne var erhvervet efter et ”noget for noget” -princip i forhold til disse kunder. Han fandt fremgangsmåden etisk forkert, fordi den kunne skabe et afhængighedsforhold. Fremgangsmåden var fuldt lovlig, men han har ikke set den i andre banker.

Han var inddraget i corporate-delen om ændring af stykstørrelsen på Bank 1-aktier, således som det fremgår af notatet af 18. september 2006. Ønsket var at gøre aktien mere likvid.

Aktiv Boliginvest var et produkt, hvor kunderne kunne investere i værdipapirer mod lån i deres faste ejendom. Han var ikke inddraget i den vejledning, der blev ydet bankrådgiverne herom. Der blev foretaget en sædvanlig MiFID-undersøgelse af kunderne. Finanstilsynet undersøgte imidlertid produktet, som fik ros af Finanstilsynet. Set i bakspejlet burde råd- givningen tydeligere have omhandlet spørgsmålet om sammenblanding af investering og långivning. Det har også været et tema i de klagesager, der har været ført herom. Han var enig i, at banken skulle efterleve Pengeinstitutankenævnets kendelser i disse sager, og at der således ikke var grundlag for en domstolsprøvelse heraf.

Som chefjurist i en bank skal man være i stand til at sige til og fra, når der er noget, der er galt. Det var også Sagsøgte 1's holdning til hans opgavevaretagelse.

Selvom han var glad for sit arbejde, havde han generelt svært ved at leve med, at han som chefjurist ikke var tættere på den daglige ledelse. Han har ikke i statusredegørelserne nævnt sin utilfredshed med, at han ikke i tilstrækkeligt omfang blev inddraget i kreditsags- behandlingen. Han har heller ikke rejst spørgsmålet over for Sagsøgte 1 eller Sagsøgte 3, men det burde han nok have gjort. Han har heller ikke over for ledel-sen rejst spørgsmålet om det etisk forsvarlige i at blande bankens långivning sammen med køb af aktier i banken. Det var jo på daværende tidspunkt en lovlig fremgangsmåde. I sa-gen vedrørende indberetningerne efter værdipapirhandelsloven overvejede han ikke at gå til bestyrelsen. Han trådte vande i forventning om, at der ville komme organisationsæn-

/ - 208 -

dringer med Sagsøgte 1's fratræden. Det viste sig også at holde stik. Han blev i perioden 2005- 2008 ikke bedt om at foretage handlinger, som han ikke kunne stå inde for. Det eneste, der stødte ham, var bankens overtrædelse af aktieselskabslovens § 48 h.

Han var ikke inddraget i afviklingen af bestyrelsesmøderne og materiale til brug herfor. Dette materiale lå hos Sagsøgte 1's sekretær. Før januar 2008 deltog han alene i enkelte bestyrelsesmøder, hvis han blev tilkaldt. Han har aldrig deltaget i et kreditud-valgsmøde og er aldrig blevet kontaktet af kreditudvalget. Han har aldrig deltaget i team-møder ud over tilfælde, hvor han har holdt oplæg om ny lovgivning mv. Efter Sagsøgte 12 tiltræden som direktør indtrådte vidnet i lederrådet. Fra januar 2008 blev han endvidere protokolfører på bestyrelsesmøderne. På bestyrelsesmøderne blev kreditsagerne typisk forelagt af Sagsøgte 3 eller Vidne 15. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt på et bestyrelsesmøde den 8. februar 2008. Han husker ikke noget fra bestyrelsesmødet, men han kan godt huske rapporten.

Skriftlige bestyrelsesbevillinger var bevillinger, der blev behandlet over e-mail. Han er ikke bekendt med, om man tidligere havde skriftlige bevillinger, som blev ekspederet med almindelig post.

Han var inddraget i processen vedrørende den due diligence, der blev udført af Bank 6, i den forstand, at han bidrog med at indsamle det relevante materiale.

På de sidste bestyrelsesmøder inden bankens kollaps drøftedes blandt andet grunden til bankens situation. Denne diskussion var ikke koncentreret om finanskrisen, som endnu ikke var på tale på dette tidspunkt, men derimod om forskellige forhold i tilknytning til bankens kreditvurdering og kredithåndtering.

Efter bankens kollaps blev han direktør i Virksomhed A/S under konkurs, som var den del af banken, hvor man efterlod aktionærer og kreditorer. Alle aktiviteter lå i Ny Bank 1 / - 209 -

, og der var i realiteten ikke nogen drift i det selskab, han var direktør for. Denne løs-ning blev formentlig valgt for at skabe ro.

Han havde et fornuftigt samarbejde med kurator Person 74. Fysisk sad han på Sagsøgte 2's tidligere kontor frem til 2011. Han havde ingen medarbejdere som direktør i Virksomhed A/S under konkurs. Hans arbejde bestod blandt andet i at besvare henven-delser fra aktionærer, der ville have deres penge. Bestyrelsen i Virksomhed A/S under konkurs var meget tidligt inde på spørgsmålet om et sagsanlæg mod den gamle ledelse og bestyrelse. Han deltog i disse drøftelser, men han forholdt sig neutralt til spørgsmålet. Han var klar over, at der også i andre fora var overvejelser om anlæg af erstatningssager, her-under den verserende sag.

Han var bekendt med den advokatundersøgelse, der blev foretaget af Advokat 1, og han bistod med at indsamle materiale til brug herfor. Det var et åbent spørgsmål, hvilket af selskaberne der ejede materialet. Spørgsmålet blev drøftet med kura-tor, der tilkendegav, at advokaterne kunne gennemgå materialet i bankens lokaler, men ikke medtage det. Som han erindrer det, lå materialet fysisk i Team Kredit. Der var også 10-15 andre medarbejdere i bankens lokaler på daværende tidspunkt. De pågældende ar-bejdede for Ny Bank 1. Han mener, at advokaterne gennemgik materialet i besty-relseslokalet. Han ved ikke, om materialet blev bragt ind til dem, eller om de selv hentede det. Han kan ikke sige, om der er tale om det samme materiale, som lå i KromannReumerts datarum. Dette materiale blev vist sendt ind til KromannReumert i lastbiler og derefter indscannet. Han havde ikke drøftelser med Advokat 1 om andre forhold end praktiske forhold og forhold med tilknytning til hans arbejde som chefjurist i banken. Han blev ikke spurgt ind til konkrete engagementer eller aktiesalg mv.

Han ophørte som direktør i Virksomhed A/S under konkurs i februar 2009 i forbindelse med, at det blev erklæret konkurs. Han var herefter chefjurist i Ny Bank 1, hvor han refererede til Person 75.

/ - 210 -

Vidne 4 har den 12. september 2016 forklaret blandt andet, at han er udlært i Bank 28 og derefter var ansat i flere forskellige banker, sidst som direktør i Bank 21, før han i februar 2005 begyndte som underdirektør (økonomichef) i Bank 1. Han har også en HD i udenrigshandel. Hans ansættelse i Bank 1 ophørte i februar-marts 2009, og han var således i den sidste periode ansat under Finansiel Stabilitet og Bank 3. Han er i dag administrerende direktør for Bank 29, der efter en sammenlægning kommer til at hedde Bank 30.

Han afløste Person 9 på posten og havde en ”oplæringsperiode” på tre -fire måne-der. Forud for ansættelsen var han til samtale hos Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Hans eneste bekymring i forhold til Bank 1 gjaldt de ejendomsfinansie-ringer, der i 1990’erne fandt sted i bankens datterselskab Virksomhed A/S 11. Under samtalen fik han at vide, at Bank 1 havde lært af Virksomhed A/S 11 i forhold til eksponering på ejen-domsmarkedet, idet der nu navnlig var tale om bedre debitorer, men at man altid havde været byggebank og derfor var komfortabel med eksponeringen mod ejendomsbranchen. Han fik også beskrevet, hvordan banken arbejdede med single purpose-selskaber, hvor et projekt og dermed risikoen var isoleret i et selvstændigt selskab.

Hans ansættelse skete som led i det generationsskifte, hvor Sagsøgte 3 var ansat året forinden. Han oplevede, at Sagsøgte 3 og han havde udsigt til at komme med i ledelsen, men dette viste sig senere ikke at blive aktuelt. Dette fortalte Sagsøgte 2 ham i forbindelse med Sagsøgte 1's afgang som bankdirektør.

Bank 1 havde en vækststrategi, hvor kapitalen enten bevidst blev maksimeret til at skabe vækst eller blev udloddet til aktionærerne. Sammenlignelige banker som Bank 15, Bank 20, Bank 14 og til en vis grad Bank 21 havde samme strategi.

Sagsøgte 1 udfyldte som bankdirektør sin direktionsrolle. Han ved ikke, hvor-dan kreditpolitikken blev fastlagt af bestyrelse og direktion.

/ - 211 -

Sagsøgte 1 tryg ved, fordi man ved siloudlån havde mulighed for samlede hensættelser og derved kunne sprede risikoen. Efter hans opfattelse var dette ikke udtryk for spredning af risikoen, men det var ikke hans opgave at anfægte ledelsens måde at drive forretning på. Sagsøgte 1 gav udtryk for, at risikoen var tilstrækkeligt spredt, fordi de enkelte risici lå i selvstændige selskaber, og banken stillede krav om for eksempel et vist forhånds-salg eller en vis udlejningsprocent, før man finansierede et projekt. I økonomirapporterne optrådte få, store navne, og han forstod Sagsøgte 1 sådan, at han hellere ville handle med få, store, enkeltkunder, som han kendte godt. Endvidere var risikoen indkapslet i enkeltselskaber. Han havde ikke indtryk af, at Sagsøgte 1 faktisk kendte de omhandlede kunder.

Interviewet med Sagsøgte 1 i Dagbladet i anledning af hans pensionering og beskrivelsen af, at det i en bank i gamle dage var finest at være kreditmand, illustrerer nog-le af bankens udfordringer, herunder at Team Erhverv havde en for stor rolle i forhold til Team Kredit. Uden at kende kreditgangen på de enkelte sager oplevede han således, at Team Kredit havde svært ved at holde fodfæstet på bevillingssiden, og at der derfor var en ubalance i forhold til navnlig Team Erhverv. Opfattelsen baserede han på, at Sagsøgte 3 gav udtryk for, at han havde det problematisk med Person 6 i Team Er-hverv i forhold til bevillingsbeføjelser, og at Sagsøgte 3 følte sig forbigået i for-hold til det at bevilge.

Som underdirektør med ansvar for økonomi var han med til at fremskaffe likviditet og ka- pital. Han deltog jævnligt i lederrådsmøder, hvor likviditet var et fast dagsordenspunkt. Drøftelserne på lederrådsmøderne angik driften af alle tænkelige temaer, som dækkede Sagsøgte 2's, Sagsøgte 1's og hans felter. Referaterne fra møderne var bevidst kortfattede handlingsreferater. Indtil Sagsøgte 1's afgang drøftede man ikke kredit og jura på disse møder. Kreditsager blev behandlet i kreditudvalget. Kredit og jura blev inddraget på lederrådsmøderne efter Sagsøgte 12s tiltræden, fordi Sagsøgte 12 anså disse emner for vigtige.

Han husker ikke baggrunden for det anførte i referatet af lederrådsmødet den 1. september 2005, pkt. 1.3 om, at enkelte andre banker holdt stor likviditet, og at årsagen skulle søges klarlagt. Han er ret sikker på, at det blev undersøgt, men han husker ikke resultatet. I 2005 havde man ikke særlige bekymringer om likviditetens størrelse. Han husker ikke, at det i

/ - 212 -

sommeren 2006 blev drøftet på lederrådsmøderne, at der var trukket godt op på committed lines, men det blev et tema hen over efteråret 2006.

Kapitalberedskabsrapporterne blev udarbejdet i hans afdeling, navnlig af Vidne 8, men han fulgte med i arbejdet. Han er ikke bekendt med, at der skulle være udarbejdet en anden og mere fyldig rapport til lederrådet end den til bestyrelsen. Ifølge kapitalberedskabsrap- porteringen pr. 31. juli 2006 havde man ca. 5 %’s overdækning, hvilket var en relativt be- skeden overdækning.

Han husker ikke konkret Sagsøgte 2's notat af 20. juli 2006 om vækst contra frem-skaffelse af likviditet og soliditet, men man drøftede, at overdækningen var lav. Han hu-sker ikke, at man drøftede at udforme en strategi, eller at Bank 1 havde fået en melding om at bremse væksten. Udfordringen med at fremskaffe likviditet var stor. Meget af forskellen på ind- og udlån var dog bundet i langfristede lån, hvilket var en fordel. Men omvendt var den store forskel en ulempe i forhold til interbank funding. Da Bank 2 sagde nej til at yde lån, skulle man hente penge på anden vis i interbankmarkedet. Bank 1 havde via Sagsøgte 2's mangeårige kontakter til europæiske banker en fast kreds af banker, hvor man havde fået langfristede, syndikerede lån. Sagsøgte 2 anførte i no-tatet, at det blev stadig vanskeligere at få sådanne lån, og dette fortsatte som udfordring hen over efteråret 2006. Hvis Bank 1 ville fortsætte udlånsvæksten, krævede det en ny tilgang til markedet. Man drøftede derfor hen over efteråret 2006 på foranledning af vidnet og Person 5 en rating hos Moody’s, Fitch eller Standard & Poor’s. Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 var ret forbeholdne i begyndelsen, fordi ingen andre danske pengeinstitutter af Bank 1's størrelse hidtil havde fået en rating. Det var ikke uden risiko at kaste sig ud i en ratingproces, der ville forringe mulighederne for anden lå-neoptagelse, hvis den ikke faldt succesfuldt ud. Man valgte imidlertid at forsøge, da Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 ikke havde alternative løsninger. Moody’s blev valgt, fordi alt materiale kunne afleveres på dansk. En finsk bank, Aktia, og en sparekasse i Norge havde begge opnået rating A3 hos Moody’s, og alt i alt kunne man måle sig mod disse oplysninger, selvom disse pengeinstitutter havde navnlig bedre kerne-kapital end Bank 1. Han tænkte, at hvis Bank 1 fik rating BBB+, ville det være acceptabelt.

Bank 1 opnåede hos Moody’s en rating C for så vidt angår bankens finansielle styrke. Rating A1, som banken opnåede på de langfristede indskud, var den absolut væ-

/ - 213 -

sentligste, fordi den betød, at banken kunne søge funding fra blandt andet pensionskasser. Denne rating var baseret på, at Moody’s mente, at Bank 1 ville få hjælp af staten, hvis der opstod likviditetsproblemer. Efter resultatet af ratingen blev der udfærdiget en MTN, Medium Term Note med standarder for lånesag, løbetider, osv. og på baggrund af dette dokument tog banken med bistand fra Person 24 på ”road show” i Europa for at præsentere sig. I marts-april 2007 kunne banken optage et større lån på det internationale marked. Lidt uventet fik man endvidere med ratingen P-1 for så vidt angår kortfristede indskud temmelig store midler ind via hollandske mæglere. Der var over en mia. kr., da det var på sit højeste. Ratingen af finansiel styrke, C, blev ikke forbedret, men den blev heller ikke forringet.

Moody’s ville utvivlsomt gerne have kendskab til Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007, og da der skulle være fuld åbenhed, sendte Bank 1 rapporten til Moody’s, ligesom man sendte oplysningerne om alle større engagementer til dem.

Han husker ikke, at man indførte en maksimumlimit på 600 mio. kr. pr. koncern som om-talt i brevet til Moody’s, men man talte om, at der skulle være et sådant loft. Han hu sker ikke, at Moody’s fokuserede specifikt på dette. Som han husker det, er hans afdeling heller ikke blevet bedt om at holde øje med en sådan grænse.

Den debat om validiteten af Moody’s rating, der er omtalt i referat af lederrådsmøde den 13. marts 2007, skyldtes, at det i medierne var blevet anført, at Bank 1's rating var for høj. Det blev diskuteret, hvorvidt det var retvisende, at bankens rating var hævet med to karakterer under henvisning til statsgarantien. Han husker ikke lederrådsmødet specifikt, og han husker heller ikke, hvordan man skulle håndtere debatten. Hans rolle i forhold til funding ændrede sig med Moody’s rating, idet man omkring sommeren 2007 oprettede en kapitalmarkedsafdeling med tre til fire mand, der skulle stå for den langsigtede finansie-ring. Han husker ikke, om Sagsøgte 2 fortsatte sine rundrejser efter Moody’s -ratingen, men han vil tro det.

Hans afdeling opgjorde Bank 1's faktiske solvensbehov. Vidne 8 udfærdigede som økonomichef beregningerne, som de drøftede, og han bragte dem typisk videre til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Han husker ikke, at Sagsøgte 3 var involveret. Ved fastlæggelsen af solvensbehovet kunne man frit vælge mellem to modeller. Banken anvendte en model, hvor man begyndte ved en nulrisiko og derefter byggede risi-

/ - 214 -

komomenter på, således at man endte på en risiko på knap 8 %, hvilket blev anset for en normalrisiko. Før efteråret 2006 mente Sagsøgte 1, at der var tale om en nor-malrisiko, når man startede ved 0 og ved at bygge ovenpå endte på knapt 8 %. Han husker ikke drøftelser om, at Bank 1 skulle ændre sin opgørelsesmåde. I hele 2005 var det derfor bankens opfattelse, at man var dækket af normalsituationen.

Han var ikke involveret i udarbejdelsen af den følsomhedstest, der er omtalt i bankens brev af 29. juni 2005 til Finanstilsynet.

Hans afdeling var inddraget i at udarbejde bankens brev af 24. november 2006 til Finans- tilsynet og bilaget om solvensbehovet. Man benyttede her fortsat modellen med at starte med 0 og bevæge sig op derfra. Input til beregningerne kom fra Team Kredit. Han husker ikke, hvem i kreditafdelingen, der stod for disse tal. Vidne 8 og han havde intet grundlag for at vurdere rigtigheden af de tal, der kom fra Team Kredit.

Hans forklaring under Bank 4-sagen om, at man kun spurgte Team Kredit, hvis tallene ”stak ud” , sigter til, at tallene i kapitalberedskabsrapporteringerne vedrørende risikoprofil og de enkelte engagementer kom fra Team Kredit, og at Team Økonomi alene rejste spørgsmål, hvis tallene ”stak ud” , når de blev sammenholdt med tallene i bogføringen fra BEC -systemet for at se, om noget ”stak ud” . Kun hvis noget ”stak ud” , havde man en dialog med Team Kredit om det. Det samme gjaldt tal for risici, der ikke fremgår af BEC-systemet. Her kom Team Kredit også med oplysningerne. Team Økonomi havde ingen selvstændig holdning til størrelsen af de store engagementer pr. 31. december 2006 anført i bilaget til bankens brev af 24. november 2006 til Finanstilsynet. Tallene var bestemt ud fra bogførin-gen, men konsolideringen af de forskellige selskaber hørte under Team Kredit. Team Øko-nomi blev, så vidt han husker, ikke bedt om at holde øje med, om de anførte tal blev over-skredet.

Han husker ikke Finanstilsynets brev af 12. december 2006 om et solvensbehov på 10,75 %, men han husker, at emnet blev drøftet. Som han oplevede det, havde Finanstilsynet ger-ne set behovet sat endnu højere. Han deltog således i et møde i Finanstilsynet omkring no-vember- december 2006 sammen med Sagsøgte 1 og Vidne 3, hvorunder Finanstilsynet vist tilkendegav et solvensbehov omkring 12-13 %. Sagsøgte 1 mente da fortsat, at Bank 1 var en normalrisikobank. Emnerne for mødet var kredit-forholdene i banken og uenigheden omkring risikoen for bankens portefølje. Han husker

/ - 215 -

ikke, om bilaget til brevet af 24. november 2006 var udfærdiget før mødet. De 10,75 % var formentlig, hvad man kunne enes om på basis af Team Kredits tal. Han mener, at Sagsøgte 3 ikke deltog i dette møde.

Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007 gav ikke anledning til nye overvejelser i banken om eventuelt at opgøre et andet solvensbehov.

Han kan ikke afvise, at han var inddraget i bankens anmodning til Finanstilsynet om Cen- terplan vedrørende dispensation fra kravet om maksimumstørrelse af engagementet, men det ville mere naturligt have ligget hos Team Kredit og Team Jura. Team Økonomi havde heller ikke til opgave at overvåge, om grænsen for den meddelte dispensation blev over-holdt.

Han var ikke involveret i overvejelserne om aktiesalg til Glitnir i december 2006, og Team Økonomi havde ikke til opgave at overvåge grænserne for bankens egenbeholdning af ak-tier. Dette burde ligge enten i Person 23's eller Vidne 3's afdelinger. Team Økonomi var heller ikke involveret i tilbagekøbet fra Glitnir. Uden at kende de præcise tal vil han tro, at Bank 1 uden aktiesalget til Glitnir ville kunne få problemer med sol-vensen, idet en beholdning af egne aktier ikke talte med i kapitalgrundlaget.

Aktieemissionerne i efteråret 2006 og foråret 2007 blev drøftet på lederrådsmøder, men han vil tro, at det praktiske arbejde blev udført af marketingsafdelingen. Han havde selv aktier i banken og har formentlig modtaget kampagnebreve. Han mener ikke, at han var involveret i salget.

Efter han opfattelse var Bank 1 hårdest presset på likviditet omkring midten af fe-bruar-marts 2007, da ratingen hos Moody’s endnu var uvis. Han husker ikke, hvor stram

/ - 216 -

kapitalen var på dette tidspunkt. Der var en del uforpligtende lines, vist omkring to mia. kr., man kunne trække på. Det ville have været meget alvorligt, hvis banken ikke havde opnået en rating. Lidt tidligere, omkring december 2006, skulle man se at få solgt egne aktier og skaffe anden kapital. Han mener, at Person 5 skaffede 80 mio. euro i an-svarligt lån, som bidrog ganske kraftigt til at lette presset på likviditeten.

Udlånsvæksten spiller en stor rolle i budgettering af likviditetsbehovet. Der er en vis brem- selængde på udlånsvæksten for eksempel i forhold til igangværende projekter. Han tog udgangspunkt i den budgetterede udlånsvækst, som man kunne forholde sig til. Den fakti-ske udlånsvækst var i perioden 2005-2007 langt stærkere end det budgetterede, og der blev brugt langt mere likviditet end budgetteret, hvilket skabte problemer mod slutningen af 2006 og begyndelsen af 2007. Som løsning valgte man Moody’s -ratingen uanset de her-med forbundne risici. I værste fald ville banken ikke kunne svare sine forpligtelser. Det lå i kortene, at det bedste var at skaffe likviditeten og fortsætte udlånsvæksten for ikke at blive oplevet som aktionærfjendtlig. Teoretisk set var det en mulighed at bremse udlånsvæksten, men i praksis var det for sent.

Ud over hvad der er refereret i hans forklaring under Bank 4-sagen om solvensoverdækning i tredje kvartal 2006, nævnte han også under forklaringen, at overdækningen tillige skyldtes øget udlånsvækst. Hvis man i tredje kvartal 2006 havde skullet nedskrive 430 mio. kr., havde solvens og solvensbehov været det samme. I efteråret 2007 fokuserede man på, om solvensen oversteg solvensbehovet, og dermed var der indirekte fokus på dette. Generelt skulle man indregne det, der ikke skulle nedskrives, i sit solvensbehov, men det gjorde man ikke. Hvis man pr. 31. august 2006 havde nedskrevet med 174 mio. kr., havde solvens og solvensbehov tilsvarende været det samme.

Sagsøgte 3 var chef for både Team Kredit og Team Erhverv, og det var en ud-fordring for ham at skabe balance. Person 6 respekterede ikke hans rolle, ignorerede ham og skar ham af, hvilket bekymrede ham. Man kan godt beskrive Team Erhverv som en ”stat i staten” .

Ressourcesituationen i Team Kredit blev hen over tid stadig mere presset på grund af ud- lånsvæksten. Han vendte dette med Sagsøgte 3 uden at kunne huske indholdet af drøftelserne. Han husker ikke at have drøftet det med Sagsøgte 1. Ressourcesi-tuationen i Team Erhverv har han mindre indsigt i, og han har alene drøftet det på det ad-

/ - 217 -

ministrative plan, idet han på et tidspunkt tilbød yderligere ressourcer, der blev afslået, efter at Sagsøgte 3 havde drøftet det med Person 6.

Intern Revision hørte under Team Økonomi, og han holdt jævnligt møder med Person 12, der administrativt var forankret i Team Økonomi, selvom hun formelt hørte under bestyrelsen. I starten af sin ansættelse havde han ikke nogen holdning til, hvordan Intern Revision fungerede, men hen mod slutningen af 2005 mente han, at kvaliteten af Intern Revisions arbejde blev for ringe. Der var for få rapporter, og der var for lidt dybde. På det formelle kvartalsmøde mellem Team Økonomi og Intern Revision stillede han derfor i star-ten af 2006 skrappere krav til Intern Revision, men kravene blev ikke honoreret. Han drøf-tede også dette med den eksterne revision. Hverken i første, andet eller tredje kvartal 2006 havde Intern Revision opnået de aftalte mål. I samråd med Sagsøgte 1 stram-mede han skruen hen over efteråret. Han fornemmede, at Intern Revisions medarbejdere var kompetente, og at Person 12 var veluddannet og godt begavet, men han havde en mistanke om, at hun havde personlige problemer og eventuelt en eller anden form for mis-brug. Han husker ikke det præcise tidsrum, men han bemærkede omkring ultimo 2005, at noget var helt galt. Hen over 2006 kunne han ikke få interne revisionsrapporter, og når han uden om Person 12 gik til medarbejderne, fik han at vide, at rapporterne var lavet, men manglede Person 12's kvalitetstjek. Person 12 optrådte påfaldende, havde ofte fravær og var blevet set på beværtninger i arbejdstiden. Han drøftede dette med eks-tern revision. Medarbejderne i Intern Revision var påvirket af hans pres, og der var en dår-lig stemning. Ved udgangen af 2006 blev forholdene kritiske i forhold til årsrapporten, hvor Intern Revision skal være funktionsduelig i regnskabsaflæggelsen. Han lagde derfor op til, at Person 12 enten skulle afskediges eller selv tage sin afsked. Dette må absolut være blevet drøftet med Sagsøgte 1 og den eksterne revision. Han kan endvide-re ikke forestille sig, at bestyrelsen ikke var involveret. Person 12 valgte selv at tage sin afsked. Situationen var så slem, at det på ingen måde kunne blive ringere, og ekstern revision var absolut bekymret. Regnskabet for 2005 havde efter ekstern revisions opfattelse ikke kørt tilfredsstillende, og de var derfor bekymrede over den måde, det kørte på i 2006.

Fra ekstern revision havde han primært kontakt med Person 2, i mindre grad Person 1 og ind imellem også Vidne 9. Fra sin tid som direktør i Bank 21 hav-de han erfaring med revision, og han fornemmede ikke, at Ernst & Young havde den erfa-ring fra revision af øvrige pengeinstitutter, som han havde været vant til fra sin tidligere ansættelse. Han havde intet indtryk af Sagsøgte 1's forhold til ekstern revision.

/ - 218 -

Efter at Sagsøgte 12 var tiltrådt, og Finanstilsynet havde anbefalet et revisorskif-te, var han involveret i arbejdet med at vælge den nye eksterne revision. Man havde kig på KPMG og Deloitte, som havde erfaring med revision af pengeinstitutter. Man kunne måske have fundet andre revisorer hos Ernst & Young, men man foretrak et nyt selskab. Han hu-sker ikke de efterfølgende kvartalsmøder med KPMG, måske fordi han havde fået andet ansvarsområde.

Da Vidne 7 trådte til som chef for Intern Revision, havde han drøftelser med hende om, at der skulle et kvalitetsløft til. Vidne 7 var lidt klemt mellem sin loyalitetsfølelse overfor Person 12 og hans krav, men han husker ikke, at der var gnidninger mellem dem.

Team Risikostyring blev oprettet omkring november-december 2007, hvor Vidne 19 tiltrådte. Afdelingen blev oprettet efter oplæg fra Sagsøgte 12. Der havde været en lignende, tværgående risikostyringsenhed i Bank 19. Han var enig heri. Han havde indtil da haft omkring hundrede medarbejdere under sig i administrationen, men han afgav de fleste i forbindelse med oprettelsen af Team Risikostyring. Han var sammen med blandt andre Sagsøgte 2 med til at ansætte Vidne 19, der havde haft en direktørstil-ling i Bank 31. Vidne 19 var uddannet cand.polit., men havde været ansat i bankverdenen gennem en årrække, og hans indfaldsvinkel var ikke kun teoretisk som be-skrevet af Sagsøgte 7. Efter hans mening var Vidne 19's rapport fra januar 2008 yderst gennemarbejdet.

Kreditafdelingens procedurer havde han hidtil ingen mening haft om, idet spørgsmål her-om ikke hørte under ham. Det kom derfor som en overraskelse for ham, at det blandt andet blev påpeget, at der var meget lidt rapportering på porteføljeniveau i kreditafdelingen, og at man skulle dybere ned i at vurdere hele kreditspektret.

Han var involveret i den due diligence med Bank 7, der fandt sted fra 11. juli 2008. Han har formentlig også været involveret i den forudgående due diligence med Bank 6 fra 3.-5. juli 2007, men han husker det ikke. I forbindelse med Bank 7's due diligence blev der etableret to eller tre datarum hos Kromann Reumert. Han var involveret i at levere data hertil fra Team Økonomi. Der var tale om meget detaljerede data. Arbejdet foregik over et par uger, ofte om natten da det var mest intenst. Man fik ikke i denne periode noget indtryk af, om

/ - 219 -

nogen ville byde. Han husker ikke begrundelsen for, at ingen i sidste ende ville byde. Han troede selv på daværende tidspunkt på, at Bank 1 ville overleve, omend i en anden form, hvor man stille og roligt kunne afvikle alle andre dele end erhvervsdelen.

Han husker, at man i banken talte om, at forklaringen på bankens nedtur skulle findes i finanskrisen, og at Sagsøgte 12 afviste dette i et interview med Dagbladet Ros-kilde i juli 2008. Sagsøgte 12 gav her tydeligt udtryk for, at finanskrisen alene havde skubbet til tingene, og at det endelige ansvar lå hos banken selv. Han havde frem til budfasen en anden opfattelse, men da for eksempel hans egen tidligere arbejdsgiver ikke ville byde, måtte han indse, at bankens problemer var selvskabte.

Det er korrekt, at det først var fra maj-juni 2008, at der begyndte at opstå tvivl om bankens overlevelsesevne set fra et regnskabsmæssigt perspektiv.

Ansøgningen om rating hos Moody ’s betød et voldsomt ekstraarbejde hen over en periode, fordi banken ikke på forhånd havde et beredskab til at tilvejebringe alle de relevante oplys- ninger.

Vidne 8 stod for den praktiske del af opgaven med at udfærdige kapitalregnskabsrappor-ter, men vidnet havde det overordnede ansvar herfor. Vidne 8 fik de bogførte tal fra da-tacentralen, der trak dem fra BEC-systemet. Team Økonomi sørgede for at opgøre rappor-terne korrekt. Der kunne for eksempel være trukket mindre end bevilget, og man var så nødt til at have en dialog med Team Kredit herom. Ved indberetning skulle man anvende bevillingsrammen, ikke det faktiske træk, fordi bevillingsrammen var udtryk for bankens risiko. Hvis noget var bevilget med forbehold for bestyrelsens godkendelse, skulle det ikke tælles med, fordi det så ikke var bevilget. Hvis bestyrelsen havde meddelt accept, burde rammen være registreret i BEC-systemet.

/ - 220 -

Forud for modtagelsen af Finanstilsynets brev af 12. december 2006 deltog han i et møde i Finanstilsynet. Han opfattede det sådan, at Finanstilsynet på dette møde mente, at solvens- behovet var 12-13 %. Det Finansielle Virksomhedsråd var imidlertid af den opfattelse, at solvensbehovet alene var 10,75 %.

Han har intet haft at gøre med de konkrete kreditsager i Bank 1 og har således alene beskæftiget sig med overordnede forhold omkring kreditsagsbehandlingen. Han stod ikke for at besvare spørgsmål fra Finanstilsynet. Hans informationer om Sagsøgte 3's forhold til Team Erhverv baserer han alene på den almene fornemmelse i huset. Hans op-fattelse af spredning i kreditpolitikken er baseret på hans almindelige erfaring som bank-mand. Han har ikke haft konkrete opgaver i forhold til at analysere Bank 1's spred-ning på kundeporteføljen. Finanstilsynet havde gennemgået alle de største engagementer, før man angav solvensbehovet, og han formoder, at der lå en konkret beregning bag, men han husker den ikke. Han har deltaget i udarbejdelsen af Vidne 19's rapport og med til at beslutte, hvad den skulle indeholde, og han har deltaget i drøftelser af den undervejs. Han mente, at rapporten var mere end blot teoretisk. Efter hans opfattelse var der i rappor-ten peget på så mange forhold i banken, der skulle håndteres, at man som bestyrelse burde have bemærket det. Siden he nholdsvis Bank 6's og Bank 7's due diligence, hvor ingen ville byde, har det været hans opfattelse, at Bank 1 havde taget risici, som banken ikke kunne bære.

Han modtog kopi af revisionsrapporterne, og han formoder, at han har modtaget revisions- protokollater af Sagsøgte 1, men han husker det ikke. I 2005 var der et dårligt forløb mellem de eksterne revisorer og Intern Revision. Han husker ikke konkret, hvad ekstern revision var utilfreds med i 2005. I 2006 kom der slet ingen revisionsrapporter fra Intern Revision. Såvel problemerne med Person 12 som andre problemer gengivet i referaterne af kvartalsmøderne med revisorerne var skyld i problemerne med revisionen i 2006. Person 12 døde af kræft få måneder, efter at hun var fratrådt. Han tror ikke, at kræftforløbet havde noget med hendes adfærd i banken at gøre. Han støtter navnlig dette på egne oplevelser af hendes snøvlende og tøvende adfærd og hendes fravær, der blev til-tagende besynderligt. Medarbejderne i Intern Revision havde en mistanke om Person 12 alkoholmisbrug, og medarbejdere fra Team Glostrup havde set hende på værtshus i nærheden af hendes bopæl. Dette fik han at vide af Vidne 7. Han husker ikke at have drøftet Person 12's forhold med Vidne 3.

/ - 221 -

Han er tilfreds med sin egen indsats i banken.

Vidne 8 har den 12. september 2016 forklaret blandt andet, at han var i revisorbranchen, indtil han i 1983 blev ansat i Bank 1, hvor han var som regnskabschef i Team Øko-nomi indtil 2008. Fra 2005 var Vidne 4 hans umiddelbart overordnede, og før da var det Person 9. Fra 2011 overgik han efter i en periode at have været ansat i Ny Bank 1 til en stilling som regnskabskonsulent i Finansiel Stabilitet.

Team Økonomi udfærdigede rapporter og regnskaber hver måned samt en ekstrakt heraf til brug på bestyrelsesmøderne. En gang i kvartalet udfærdigede man en udvidet udgave be- nævnt økonomirapportering, som blev sendt til Finanstilsynet. Regnskabsrapporteringen ultimo juli 2006 er et eksempel på, hvad der tilgik bestyrelsen. Notatet om rapportering til bestyrelsen i henhold til § 70 er udarbejdet af Team Økonomi til bestyrelsen. Han var ho- vedansvarlig, men de var flere om at lave rapporteringen. Hensigten med opsætningen af rapporteringen var at gøre opmærksom på eventuelle overskridelser af lovgivningens krav ved at anføre dem på forsiden.

De anførte navne i opgørelsen pr. 31. oktober 2006 viser, under hvis ansvarsområde de anførte områder hørte, og hvem der skulle reagere i tilfælde af overskridelser. Kreditin-struksens overholdelse var ikke Team Økonomis ansvarsområde, idet dette lå under Team Kredit. Det var Sagsøgte 1, der besluttede, hvilke tabeller og tal fra rapporte-ringen bestyrelsen skulle have. Tallene i kolonnen om risikoprofil på engagementer kom fra Team Kredit, der hver måned afleverede en liste til Team Økonomi. Alene Team Kredit kunne udføre det stykke arbejde, som det krævede at udlede de rette tal på baggrund af udtræk fra BEC og derefter bearbejde dem. Der kunne for eksempel være tale om uudnyt-tede maksima på kreditter, og der kunne være tale om fradrag af sikkerheder, som kun Team Kredit kunne gennemskue.

De fradrag, der opereres med, fulgte af lovgivningen og skulle indberettes hvert kvartal og holdes op imod de risikovægtede aktiver. Man kunne ikke blot overføre de realiserede tal til kapitalberedskabsrapporteringen. BEC udregnede primært de vægtede aktiver ved hjælp af et dataprogram. Konto for konto blev tallene udregnet på basis af registreringerne i ba- sissystemet, for eksempel registrering af sikkerheder i fast ejendom, der gav et bestemt fradrag. Der var således tale om standardiserede beregninger. Man kunne godt have foreta-

/ - 222 -

get dette på månedsbasis, men det lå i kortene, at det skete kvartalsvist for at opfylde Fi- nanstilsynets krav.

Man forsøgte at være i god tid med rapporteringen før udløbet af et kvartal. Han udarbej-dede rapporterne sammen med navnlig Vidne 4 på basis af Foreningen af Lokale Pengeinstitutters, LOPI’s, model, indtil der omkring 2007 kom en mere nøjagtig model. Basiskapitalen er i kapitalberedskabsrapporteringen pr. 30. september 2006 opgjort på grundlag af resultatet efter tredje kvartal 2006. I rapporteringen pr. 31. oktober 2006 an-vendtes samme solvens nøgletal som måneden før, idet disse tal er indberettet i den kvar-talsvise indberetning. Team Økonomi fik tallene fra Team Kredit. Som udgangspunkt satte man tallene ind uden at efterprøve dem, medmindre de så helt underlige ud. Team Økono-mi tjekkede for eksempel ikke i BEC’s system, idet man ikke havde ekspertise dertil. Han havde desuden ingen grund til at tvivle på Team Kredits tal. Han husker ikke, hvem der havde besluttet den ændrede opstilling i rapporteringen pr. 31. november 2006, hvor man havde udeladt oplysninger øverst til højre om resultat/solvens og udlånsvækst i %/solvens ultimo år. Det var ikke Team Økonomi. Han ved ikke, hvorfor man i rapporteringen pr. 31. december 2006, som var udfærdiget til brug for bestyrelsesmødet i januar 2007, i solvens-nøgletallene havde etableret en kolonne med budgettal pr. 31. december 2007.

Han var ikke involveret i at udforme Bank 1's brev af 24. november 2006 til Finans-tilsynet, hvor man indberettede et solvensbehov på 10,75 %, men han blev muligvis spurgt / - 223 -

om talmæssige oplysninger. Det ville være ret naturligt. Han har i samarbejde formentlig med Vidne 4 og fortsat under anvendelse af LOPI-modellen været med til at udfærdige Team Økonomis oversigt over solvensbehov med udgangspunkt i september 2006. Han husker ikke, hvordan tallene er kommet ind i tabellen, men Team Økonomi har ikke trukket dem af systemet, og han har ikke været med til at drøfte, hvilke tal var rigtige. De kan være kommet fra kreditkontoret. Han har helt klart fået input af Team Kredit til, hvilke tal der skulle indgå i Team Økonomis afviklingssimulering vedrørende store enga-gementer ud fra basiskapital pr. 31. december 2006. Han ville ikke være i stand til at vide, hvilke tal der skulle med. Han er ikke blevet oplyst om, hvorvidt tallene overholder de lovmæssige grænser.

Han kan ikke forestille sig, at der er sket ændringer i kapitalberedskabsrapporteringerne, uden at Sagsøgte 1 havde truffet afgørelse derom.

Vidne 4 var den overordnede chef i Team Økonomi, men han blandede sig ikke i den daglige drift. Han husker ikke det notat, som han på vegne af Team Økonomi udfær-digede som oplæg til bestyrelsesmødet den 4. marts 2005. Notatet var formentlig forbi Vidne 4's skrivebord, før det kom til bestyrelsen. Kapitalberedskabsrapporterin-gerne var udfærdiget på baggrund af input fra Team Kredit. Solvensbehovet var da i sin vorden, og man skulle finde sine ben at stå på. Derfor var både Vidne 4 og Sagsøgte 1 inde over. Man er formentlig begyndt med kapitalberedskabsrapporterin-gerne få år før 2005. Sagsøgte 1 havde i den periode givet udtryk for flere øn-sker til såvel formen som indholdet. Han har ikke hørt, at Finanstilsynet skulle være util-freds med den form, som Bank 1's kapitalberedskabsrapporteringer havde.

Han har ikke hørt andet fra Intern Revision, end at forholdene omkring rapporteringerne skulle fungere tilfredsstillende.

Team Økonomi så ikke Intern Revisions § 71-vejledning fra december 2007. Det var hans indtryk, at man var tilfreds med rapporteringen, også fra revisionens side.

/ - 224 -

dem betragtede man som udgangspunkt som retvisende, for man havde ikke forudsætnin-ger for andet.

Hans og Team Økonomis rolle i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet var kon- centreret om selve taldelen. Han lavede opstillinger af udgifter, indtægter mv. og leverede disse tal videre til revisionen, der ind imellem havde spørgsmål til de mange poster. Team Økonomi var i januar/februar måned typisk i konstant dialog med revisionen om årsrappor- ten. Han kan godt stå inde for de årsregnskaber, der blev udfærdiget, og han er tilfreds med sit arbejde i den sammenhæng.

Han mener ikke, at der skete ændringer i rapporteringen efter, at Intern Revision i en rap-port fra december 2007 anbefalede, at det som en del af rapporteringen til lederrådet i hen-hold til § 70 blev indarbejdet, hvorledes banken overholdt kreditinstruksen.

Først omkring juli 2008 opfattede han, at der var problemer i Bank 1.

Vidne 2 har den 13. september 2016 forklaret blandt andet, at hun er uddannet bank-assistent. Hun blev ansat i Bank 1 i 1985. Da hun ved et kampvalg i 1995 blev valgt ind i bestyrelsen, var hun ansat i filialen i Jyllinge. Hun var også tillidsmand. Der var en god sammenhæng mellem at være tillidsmand og medarbejdervalgt medlem af bestyrel-sen. Hun var glad for at være ansat i Bank 1. Hun udtrådte af bestyrelsen ved gene-ralforsamlingen i februar 2007.

Det var for det meste ledelsen og i nogle tilfælde bestyrelsesformanden, der førte ordet på bestyrelsesmøderne, hvorefter der var lejlighed til at drøfte dagsordenspunkterne. Behand-

/ - 225 -

lingen af bevillingssager skete på grundlag af det tilsendte materiale og en gennemgang foretaget af enten Sagsøgte 1 eller Sagsøgte 3. Der var efterfølgende lejlighed til at stille spørgsmål til bevillingerne. Der var generelt ikke mange spørgsmål til de konkrete bevillingssager. Hun kan ikke huske, at der i bestyrelsen har været uenighed om en bevillingssag. Det husker hun heller ikke for så vidt angår andre forhold, der har været behandlet i bestyrelsen.

Et bestyrelsesmøde varede en formiddag. Nogle gange kunne var der tale om heldagsmø-der. Heldagsmøderne i bestyrelsen lå ret fast. Det var f.eks. op til regnskabsaflæggelsen.

Alle bevillingssager, også vedrørende de allerede bevilgede lån, blev gennemgået på besty- relsesmødet. Der var ikke forskel på gennemgangen af de allerede bevilgede sager og de sager, som bestyrelsen skulle bevilge. Det var også det samme materiale, der blev frem-sendt til de to typer sager. En bevilling blev anset for godkendt, hvis der ikke var bemærk-ninger til den, og den blev indført på bevillingslisten, som blev underskrevet ved bestyrel-sesmødets afslutning. Behandlingen af bevillingssager tog vel i gennemsnit omkring en times tid af bestyrelsesmødet.

De presserende bevillinger meddelt efter pkt. 2.8. i kreditinstruksen var bevillinger, der forud var blevet behandlet og godkendt i bankens kreditudvalg. På et tidspunkt tilkendegav hun, at der var lidt rigeligt med presserende bevillinger. Hun kan ikke huske, hvornår hun tog det op i bestyrelsen, men det har været hen mod slutningen af hendes tid i bestyrelsen, hvor der var en voldsom stigning i anvendelsen af de presserende bevillinger. Som begrun-delse for anvendelsen af de presserende bevillinger fik hun at vide, at konkurrenceforhol-dene indebar, at bevillingssagerne skulle behandles hurtigt. Det kan godt være sket i for-længelse af, at Finanstilsynet havde gjort opmærksom på antallet af presserende bevillinger i banken. Finanstilsynets bemærkninger blev også gennemgået i bestyrelsen, men hun er-indrer ikke, hvad der blev anført herom i forbindelse med bestyrelsesmødet. Hun erindrer ikke Finanstilsynets bemærkning herom som en advarsel, men som en henstilling. Det var ikke sådan, at bestyrelsen var ligeglad med Finanstilsynets holdning. Hun har dog ingen erindring om, at instruksen blev ændret i forlængelse heraf.

Der var også bevillinger, der blev sendt ud med post, og hvor man som bestyrelsesmedlem inden en frist skulle give en skriftlig tilbagemelding om, hvorvidt man kunne tiltræde en

/ - 226 -

skriftlig bevilling. Denne type bevillinger blev behandlet forholdsvist hyppigt, måske en gang om ugen.

Bestyrelsen havde ikke som sådan et samarbejde med chefen for Intern Revision, Person 12, ud over, at hun afleverede nogle rapporter mv. til bestyrelsen. Hun tror, at Person 12 var fagligt dygtig, men hun var lidt sin egen. Hun har hørt omtalt, at Person 12 skulle have et alkoholproblem, men hun har ikke selv oplevet det. Hun erindrer ikke, at dette spørgsmål er blevet drøftet i bestyrelsen, herunder at der har været en drøftelse af, hvordan samarbejdet med Person 12 fungerede. Begrundelsen for Person 12's fratræden var hende bekendt, at hun gik på pension.

Bestyrelsen har blandt andet holdt et seminar, hvor ledelsen redegjorde for planerne for fremtiden. Det skal nok passe, at det blev holdt i 2005. Bankens udlånsvækst blev drøftet i bestyrelsen. Spørgsmålet var, om udlånsvæksten var for høj. Som hun erindrer det, var bestyrelsens holdning, at det jo gik godt. Hun erindrer ikke, at balancen mellem private udlån og erhvervsudlån specifikt er blevet drøftet. Bestyrelsen var godt klar over, at der var en vækst i udlån inden for ejendomsbranchen. Hun kan ikke sige, om det blev drøftet, at der var mange udlån inden for ejendomssektoren, men bestyrelsen fik af og til præsenteret diagrammer og tabeller, hvor man kunne se væksten inden for ejendomsområdet. / - 227 -

Hun modtog selv et af de såkaldte breve om køb af aktier i Bank 1. Efter aktie- salgskampagnen i 2006 var der en evaluering i bestyrelsen. De drøftede blandt andet, at det nok var lige lovligt nemt blot at anvende en afkrydsningsblanket, og at det var noget, der skulle ses på til den næste aktiesalgskampagne. Afkrydsningsskemaerne voldte rådgiverne nogle problemer, men hun kan ikke huske præcist, hvad problemerne bestod i. Hun erin-drer ikke en drøftelse i bestyrelsen af, at der skulle sælges bankaktier til bankens store kunder. Hun købte selv aktier i Bank 1, fordi hun tænkte, at det var en god investe-ring.

Vidne 19 har den 13. september 2016 forklaret blandt andet, at han er ud-dannet cand. polit. Som student arbejdede han i Bank 19 og Finansministeriet. Deref-ter blev han ansat i Garantifonden for Danske Optioner og Futures, der senere blev sam-menlagt med Fondsbørsen. Han har desuden været ansat i Bank 31 i en periode, først som vicedirektør og senere som direktør og medlem af direktionen. Han beskæftigede sig primært med administrative forhold og således ikke med hverken kreditforhold eller filialer. Efter hjemkomsten til Danmark fik han pr. 1. december 2007 arbejde i Bank 1 som chef for det nyoprettede Team Risikostyring. Hans refererede til Vidne 4. Hans drøftelser forud for ansættelsen foregik med Sagsøgte 12 og Vidne 4. Sagsøgte 3 var ikke inddraget heri.

Han har været inddraget i udarbejdelsen af risikostyringsrapporten af 28. januar 2008 sammen med tre andre medarbejdere i banken. Han havde fået lovning på, at en medarbej-der fra kreditafdelingen også skulle knyttes til opgaven, men det blev ikke til noget.

Som led i udarbejdelsen af rapporten afholdt han interviews med forskellige afdelingslede-re i banken. Det skete for at danne sig et overblik over, hvor medarbejderne så, at bankens

/ - 228 -

risici lå. Han havde ikke drøftelser med medarbejdere fra filialnettet. Herudover blev der trukket data ud fra bankens databaser. Fokus var på daværende tidspunkt ikke på bankens forretningsgange. Konkrete kreditsager blev ikke forelagt til gennemgang, og rapporten forholder sig ikke til konkrete kreditsager.

Han kan ikke i alle detaljer huske processen i forbindelse med tilblivelsen af rapporten. Selvom der var meget kort tid til at gøre rapporten færdig, kan han ikke forestille sig, at han ikke har forelagt et eller flere udkast til rapporten for direktionen, inden den blev sendt til bestyrelsen. Han er ikke bekendt med, i hvilket omgang rapporten er blevet sendt til andre enheder i banken, men han mener, at den er blevet drøftet på et lederrådsmøde. Han har ikke modtaget tilbagemeldinger fra de undersøgte enheder om, at forholdene ikke var som angivet i rapporten.

Rapporten konkluderede navnlig, at den samlede eksponering mod ejendomsmarkedet var meget høj med stor konjunkturfølsomhed til følge, og at kreditfunktionen ikke syntes at virke. De påviste risici i forhold til ejendomsmarkedet var reelle forstået på den måde, at der ikke alene var tale om hverken en teoretisk eller en lille risiko. Som ejendomsmarkedet var på daværende tidspunkt, var der generelt en stor usikkerhed om priserne. I forhold til Team Kredit var problemet, at det ikke var muligt at få de fornødne oplysninger fra Team Kredit. Indtrykket var, at Team Kredit ikke havde overblikket, og at teamet havde alt for få ressourcer. Det var således på det foreliggende dokumentationsgrundlag ikke muligt at fastslå, om kreditfunktionen reelt fungerede. Det var hans indtryk, at disse forhold havde bygget sig op over nogen tid i takt med, at Bank 1 var vokset fra at være en mindre bank til at være en mellemstor bank. Væksten var derfor gået stærkere, end kreditafdelin-gen kunne følge med til siden begyndelsen af 00’erne. Indtrykket var således, at Team Kredit ikke havde kunnet følge med udviklingen.

På bestyrelsesmødet den 8. februar 2008 gennemgik han risikorapporten. Som han husker det, var direktionen ikke til stede under forelæggelsen, idet Sagsøgte 12 forlod mødet under hans forelæggelse. Det var naturligt, idet risikostyringsrapporten var rettet til bestyrelsen, som han også stod til ansvar over for. Der var ikke den store drøftelse i forbin-delse med gennemgangen af rapporten. Ingen gav udtryk for overraskelse over konklusio-nerne i rapporten. Da han kun havde været ansat i banken i kort tid, tog han i forbindelse med afgivelse af rapporten det forbehold, at der kunne være forhold i banken, som han

/ - 229 -

ikke havde taget højde for i rapporten. Hans tilgang til arbejdet var, at han skulle belyse de faktiske forhold. Det var direktionens opgave at bestemme, om risikoen skulle imødegås. Han er i øvrigt enig i det anførte i referatet af drøftelserne på bestyrelsesmødet. Man an-vendte value-at-risk-metoden, der er en statistisk metode til bedømmelse af risici. Bestyrel-sen var vist ikke umiddelbart interesseret i begrænsninger i brancheeksponeringen på be-stemte markeder, herunder ejendomsmarkedet, fordi det ville være forretningsbegrænsen-de.

Rapportens afsnit om de kvalitative observationer af kreditrisici indeholder en central og væsentlig kritik af kreditafdelingen, idet det anføres, at det ikke er muligt at dokumentere, at kreditafdelingen foretager den kvalitetskontrol, der er afdelingens vigtigste opgave. Den omstændighed, at man ikke kan dokumentere kvalitetskontrollen, er dog ikke ensbetydende med, at kvaliteten i kreditgivningen er lav. Han har ikke haft drøftelser med medarbejdere fra Team Erhverv i forbindelse med udarbejdelse af risikorapporten. Han havde jo haft drøftelser med Sagsøgte 3, der var underdirektør og chef for Team Erhverv. Han har ikke konkrete eksempler på Team Kredits manglende gennemslagskraft i organisatio-nen. Indtrykket var imidlertid, at man kørte uden om kreditafdelingen og gik direkte til direktionen – særligt i forhold til ejendomsengagementerne. Problemet var navnlig relevant i forhold til Team Erhverv. Der var imidlertid taget initiativer i banken til at ændre på for-holdene, navnlig således at de presserende bevillinger skulle begrænses. Han blev også bekendt med tilfælde, hvor der ikke havde været det forudsatte forsalg i forbindelse med et ejendomsprojekt. Der var en del drøftelser om at få udarbejdet en ejendomsdatabase med oplysninger om sikkerheder, forsalg mv., således at der kunne foretages kvantitative vurde-ringer af sikkerhedsrisici. En sådan database nåede ikke at blive udarbejdet, selvom der også havde været arbejdet herpå tidligere. Der er ingen tvivl om, at Person 6 stod for en betydelig del af udlånene, men han har ikke været nede i, hvordan Person 6 agerede i forhold til konkrete bevillingssager.

/ - 230 -

Det var hans vurdering, at banken havde mange svage engagementer. Der var endvidere mange engagementer, der ikke var ratede. Det gjaldt både de private engagementer og er- hvervsengagementerne. Et vedligeholdelsesengagement må anses for et mellemrisikoenga- gement, således at ringere ratede engagementer må anses for svage engagementer. Et ved- ligeholdelsesengagement opfatter han som et engagement, som man ikke ønsker at udvide, men heller ikke at afvikle. Hvis der var uinddækkede overtræk i mere end 90 dage, skulle engagementet markeres som OIV, men hans erfaring var, at det ofte skyldtes sløseri snare-re end problemer i engagementet, at overtrækket ikke var blevet inddækket. Branchens ratingsystem på erhvervsområdet var baseret på regnskaber. Årsregnskaberne var typisk et til halvandet år gamle, således at dataene, når de blev anvendt, allerede var blevet gamle. Ratingsystemet var desuden meget mekanisk, og der var ikke en subjektiv efterbehandling. Han er ikke bekendt med, om og hvordan banken tidligere har foretaget koncernrating, men i rapporten blev det foreslået at skabe mulighed for at foretage koncernrating ud fra en ren matematisk formel.

Han er bekendt med, at forhøjelser af engagementer er blevet anvendt til inddækning af overtræk, men han ikke hørt om, at det tillige er sket ved overtrædelse af bevillingsbeføjel-ser. Sammensætningen af brancheeksponeringen har stor betydning, idet alle brancher sjældent bliver ramt af krise på én gang. Derfor er det vigtigt at sprede sin risiko på flere brancher. Bank 1 havde en for beskeden spredning af risici på grund af den store eksponering på ejendomsområdet.

Rapporten pegede endvidere på, at det måtte undersøges, om bevillingssystemet blev fra-veget nedad i hierarkiet. Han kender ikke resultatet af den opfølgning, der er foretaget her-på.

Det var vigtigt med en funktionsadskillelse mellem Team Erhverv, der stod for salg, og Team Kredit, der stod for kvalitetssikring. En sådan funktion bør altid være adskilt i en bank. I Bank 31 var der tale om adskilte funktioner, og kreditfunktionen rangere-de højere end salgsfunktionen.

/ - 231 -

Risikoen for en bankspecifik likviditetskrise i Bank 1 var efter hans opfattelse reel. Det var helt afgørende, at banken havde adgang til lang funding, hvilket banken ikke hav-de, eller også stod fundingen foran udløb.

Han ville gerne have haft adgang til at vurdere enkeltengagementer dybere i forbindelse med udarbejdelse af risikostyringsrapporten. Dette blev imidlertid ikke muligt, fordi der ikke blev tilknyttet den varslede kreditmedarbejder til opgaven. Det ændrer imidlertid ikke ved de konklusioner, der fremgår af rapporten.

Baggrunden for, at man måtte søge om en garanti hos Bank 3 var at søge at undgå et ”run” på likviditeten på grund af de store nedskrivninger. Begrundelsen var derfor bank-specifik og måtte således vurderes konkret i forhold til Bank 1. Det skyldtes derfor ikke finanskrisen, som endnu ikke var indtrådt ”formelt” .

/ - 232 -

Efter afleveringen af rapporten fulgte han opfølgningen i form af opdaterede risikorappor-ter i marts og juni måned 2008. Han var også inddraget i udarbejdelsen af ansøgningen til Bank 3 om en likviditetsgaranti og de rapporter, som Bank 3 efterfølgen-de krævede. Da banken kastede håndklædet i ringen, skyldtes det de store nedskrivninger på ejendomsengagementerne.

Hans generelle indtryk var, at bankens medarbejdere var imødekommende i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Hans kvalitative indtryk er baseret på de foretagne inter-views. Han havde ikke mulighed for at foretage egne undersøgelser om kreditspecifikke forhold. Ud over de udsagn han modtog under interviewene har han ikke undersøgt udvik-lingen i kreditpolitikken. Når det anføres i rapporten, at udsagn og anbefalinger er til dis-kussion, skyldes det, at der i vidt omfang er tale om gengivelse af andenhåndsoplysninger. Det var ikke ukendt, at der i nogle engagementer ikke var det forsalg, der blev krævet. Han har ikke selv foretaget undersøgelser om, hvad bestyrelsen konkret vidste herom.

Da Finanstilsynet endelige rapport kom den 7. februar 2008 har han givetvis fulgt op herpå ved at gennemlæse den. Den gennemgang, som han foretog med risikostyringsrapporten, var en porteføljevurdering, mens Finanstilsynets gennemgang var mere engagementsbase-ret.

/ - 233 -

Han havde ikke selv set, at der var en forestående krise, da han tiltrådte sin stilling i ban-ken. Finanskrisen knytter han til Lehmann Brothers sammenbrud i september 2008. Før dette tidspunkt var der ikke en finanskrise. For så vidt angår ejendomsområdet var hold-ningen i foråret 2008, at markedet formentlig ville tage en blød landing. Derfor købte han også selv hus i foråret 2008.

Vidne 1 har den 3. oktober 2016 forklaret blandt andet, at han, der i dag er 77 år, har været autoforhandler i Roskilde i 54 år. Han blev medlem af Bank 1's bestyrelse omkring 1990 og var fra omkring 1998 formand for bestyrelsen, indtil han gik af på gene-ralforsamlingen i 2006. Han ”har visket tavlen ren for alt, hvad der ikke er betydningsfuldt for ham selv” .

Han mindes ikke, at der i bestyrelsen var kritik af Sagsøgte 1. Han mindes hel-ler ikke det indlæg, som Person 77 holdt på et møde i februar 1997 med blandt andre Sagsøgte 1 og Person 71. Person 77, der i mange år var bankens revisor, tilbød sig som bestyrelsesmedlem i forbindelse med sin afgang som revisor, men blev ikke valgt. Han mente selv, at Person 77 ikke passede så godt ind. Han erindrer ikke, at Person 71, der var gode venner med Person 77, i hans tid i bestyrelsen har rejst kritik af Sagsøgte 1. Person 71 var tidligere næstformand for bankens bestyrelse, men han fortsatte ikke som næstformand, efter at vidnet blev bestyrel- sesformand, fordi han mente, at Person 71 havde været for hård ved den tidligere bestyrelsesformand, Person 76. I stedet fortsatte Person 71 som menigt medlem. Dette gav ikke anledning til frustrationer. Han var dog bekendt med, at Person 71 ikke kunne forlige sig med Sagsøgte 1's måde at drive bestyrelsesmøder og banken på. Sagsøgte 1 var meget salgsorienteret.

Efter hans opfattelse gjorde Sagsøgte 1 det fantastisk godt i alle årene, og han var en synlig og populær leder for banken. Sagsøgte 1 var fantastisk til perso-

/ - 234 -

nalepleje, og døren til hans kontor stod altid åben. Ingen var bange for Sagsøgte 1, og man kunne sige alt til ham.

Bank 1 polstrede sig i løbet af årene via egenkapitalen og hensættelser for at tage højde for dårlige tider, og dette blev blandt andet udtrykt i bestyrelsens beretning i forbin-delse med årsrapporten for 2004. Han blev derfor skuffet, da Finanstilsynet mod slutningen af hans periode som bestyrelsesformand bad banken om at afvikle hensættelser for 100 mio. kr. Efter hans opfattelse var banken forsigtig i kreditgivningen. Ved bevilling af større engagementer gjorde man, hvad man kunne, for at tage højde for kundernes situation og den kreditrisiko, dette indebar. Bestyrelsen følte sig endvidere betrygget i den måde, kre-ditforholdene blev håndteret på i banken.

Det var heller intet problem, at næsten to tredjedele af engagementerne over 40 mio. kr. ifølge samme afrapportering var bevilget som presserende. Nogle af kunderne kendte man på forhånd, og ofte kunne kunden ikke vente på et bestyrelsesmøde, fordi der var brug for pengene. Hvis bestyrelsen havde ment, at dette udgjorde et problem, kunne man have standset det. Han husker ikke drøftelser i bestyrelsen af, at dette var problematisk. Besty-relsen drøftede altid Finanstilsynets henvendelser og besvarede dem relevant. Finanstilsy-nets rapporter er blevet drøftet på bestyrelsesmøder, men han husker ikke, at det nærmere er drøftet, at kreditkontoret skulle mangle ressourcer. Han husker heller ikke et notat om presserende kreditbevillinger fra Team Kredit. Kreditsagerne blev gennemgået nøje på be-

/ - 235 -

styrelsesmøderne, uanset om der var tale om en presserende bevilling eller en bevilling, som bestyrelsen gav direkte.

Da han som bestyrelsesformand afgav sin beretning for 2005, var der ingen grund til at tro, at de gode tider ikke skulle fortsætte. Banken havde endvidere en fornuftig buffer. Privat- økonomien i Danmark var solid, og der var ikke tegn på, at økonomien var overophedet. Den periode, han var bestyrelsesformand, var vel de bedste år i Bank 1 overhove-det. Kunderne havde gode tider, og alt gik rigtig godt. Set i bakspejlet ville han godt have undværet visse kunder, men banken tjente alligevel penge på dem, og banken var ikke dengang bekend med, at nogle af de store ejendomshandlere tjente penge ved at handle med hinanden. Banken var godt rustet til at gebærde sig på ejendomsmarkedet, blandt an-det havde man en bygningsingeniør ansat, og man havde styr på at finansiere udlånsvæk-sten. Han mindes ikke, at der på noget tidspunkt var likviditetsproblemer.

Det var den tidligere bestyrelsesformand Person 64, der spurgte ham, om han ville være medlem af Bank 1's bestyrelse. Han havde aldrig haft anden bank, og han havde via Roskilde Rotary Klub, hvor han var præsident, en tæt, personlig kontakt til Sagsøgte 1, som han fik valgt som kasserer. Når de holdt møder på Sagsøgte 1's kontor, drøftede de for eksempel, hvor de skulle sejle hen i kommende ferier. Hvis de drøftede bestyrelsesarbejdet, kunne det typisk være dagsordenen til næste bestyrel-sesmøde, og de mødtes vist dagen før bestyrelsesmøderne for at gennemgå dagsordenen. Sagsøgte 1 var en kendt og meget vellidt person i Roskilde, og banken sponso-rerede med ham i spidsen rigtig mange aktiviteter i lokalsamfundet.

Da optionsprogrammet blev indført, drøftede først Sagsøgte 1 og han indførel-sen i al almindelighed, og derefter drøftede man det på et bestyrelsesmøde. Det var nok vidnet, der introducerede ideen, der var kopieret fra Bank 20. Optionspro-grammer var blevet mere og mere almindelige i pengeinstitutter.

Han husker ikke, om man overvejede at fastsætte en højere solvensprocent, da man af Fi- nanstilsynet blev pålagt at tilbageføre hensættelser/nedskrivninger.

Når man først var blevet kunde i banken, blev man anset for velkendt af bestyrelsen. Enga- gementet med Centerplan kender han ikke. Person 51 siger ham ikke noget. Vidne 10 siger ham et eller andet. Han husker ikke, at alarmklokkerne skulle

/ - 236 -

have ringet i forbindelse med dette engagement, og bevillingen har derfor formentlig været i orden. Han kan ikke nærmere forklare, hvorfor bestyrelsen havde tillid til, at der var styr på tingene i banken, udover at papirerne kom ud i god tid, så man kunne sætte sig ind i forholdene, og kreditbevillingerne blev nøje gennemgået på hvert møde. Man overvejede ikke at sende bevillingerne ud til bestyrelsens skriftlige behandling i stedet for at bevilge presserende efter kreditinstruksens punkt 2.8.

Han husker ikke, at man i bestyrelsen gjorde noget særligt i forhold til Finanstilsynets risi- kooplysning om nedskrivningsengagementer i tilsynets rapport af 21. april 2005. Finanstil- synets vurdering var ikke altid relevant, for eksempel optræder KARA I/S, som leverer fjernvarme i et stort område og er ejet af ni kommuner, på listen over nedskrivningsenga- gementer. Han kan ikke forestille sig, at ni kommuner ikke kunne passe deres forpligtelser over for banken. De øvrige engagementer på listen siger ham i øvrigt ikke noget. Han fandt ud af, at flere af de større kunder handlede med hinanden, da han læste det i avisen. Han ved ikke, om man kunne have fundet ud af det på anden vis.

Sagsøgte 3 gennemgik bevillingssagerne for bestyrelsen på samme måde, som Sagsøgte 1 havde gjort. Sagsøgte 3 var dygtig og havde styr på tin-gene, og det var på tale, at han skulle være Sagsøgte 1's afløser som bankdi-rektør. Vidne 4, som kom til banken samtidig med Sagsøgte 3, var også i spil som Sagsøgte 1's afløser. Sagsøgte 3 forlod bestyrelsesmødet, når han havde forelagt bevillingssagerne.

Han havde intet indtryk af Person 12's arbejde og husker ikke noget særligt om hendes helbred, ud over at det på grund af hendes størrelse var tydeligt, at hun ikke var noget godt liv.

Efter at han fratrådte som formand, fulgte han med fra sidelinjen. På den første generalfor- samling, efter at Sagsøgte 12 var blevet bankdirektør, virkede han ret kompe-tent, men vidnet vurderer i dag, at tingene ville havde set helt anderledes ud, hvis Sagsøgte 1 havde været bankdirektør i fem år mere. Han beholdt sine aktier i Bank 1, efter at han var gået af som bestyrelsesformand. Han ejede aktier for 33 mio. kr. og fik kun dækket et mindre aktionærlån ind.

/ - 237 -

Vidne 5 har den 3. oktober 2016 forklaret blandt andet, at han er bankuddannet og løbende har suppleret uddannelsen med diverse efteruddannelser. Han startede som bank-elev i 1967 og var ansat i Bank 32, før han i 1985 kom til Bank 1, hvor han fik til opgave at bygge et kreditkontor op. Han var leder af kreditkontoret i alle de år, han var ansat i banken. Bank 1 var en meget fin arbejdsplads, og han var som alle andre ansatte meget glad for at arbejde der. Han fortsatte sit arbejde i banken efter Finansiel Sta-bilitets overtagelse i 2008, indtil han gik af med udgangen af 2014.

Han var leder af kreditafdelingen med det overordnede ansvar for forretningsgange, vej- ledninger og personaleansvar. Vidne 6 var souschef og stedfortræder i vid-nets fravær og desuden kreditkonsulent med kreditansvaret for Team Erhverv, der var ban-kens største afdeling. Derudover var ansvaret for de enkelte filialer fordelt blandt de en-kelte kreditkonsulenter i kreditafdelingen. Han var ikke selv personligt kreditansvarlig for en afdeling.

Han udfærdigede vejledninger i overensstemmelse med, hvad Finanstilsynet efterspurgte. De interne forretningsgange indeholdt retningslinjer for sagsekspeditioner i banken og var udarbejdet på bankens eget initiativ.

Team Kredit stod for at udarbejde alle bevillingsbeføjelser i banken. Han udfærdigede selv udkast til sin bevillingsbeføjelse, som var underskrevet af Sagsøgte 1. Beføjel-sen ændrede sig undervejs i takt med bankens udvikling. Han benyttede sin bevillingsbe-føjelse, både i kraft af sin egen stilling og som medlem af kreditudvalget. Medlemskabet af kreditudvalget indebar en yderligere bevillingsbeføjelse for ham. Bevillingssystemet var hierarkisk opbygget, således at de højere lag i banken havde større beføjelser end de lavere lag. Ændringer skete i forhold til bankens udvikling og ikke efter et forud fastlagt skema. Der lå en fuldstændig oversigt over samtlige medarbejderes bevillingsbeføjelser i it-syste-met.

Bestyrelsen fik enten hel- eller halvårligt forelagt alle de store engagementer til opfyldelse af sin overvågningspligt i forhold til disse engagementer. Hvis et engagement havde været på bestyrelsens dagsorden til bevilling i den foregående periode, blev det dog ikke særskilt gennemgået.

/ - 238 -

Han stod for at ansætte medarbejdere i Team Kredit. Sagsøgte 1 har aldrig modsat sig vidnets ønske om ansættelse af yderligere medarbejdere i Team Kredit. Det var først i andet halvår 2007 og 2008, at der var ressourceproblemer i Team Kredit. Han fik dog de medarbejdere ansat, som han havde brug for. Person 78 var frem til etableringen af et juridisk kontor ansat som jurist i Team Kredit. Herefter indgik han sammen med Person 79 i bankens juridiske kontor. Det juridiske kontor refererede til Sagsøgte 1. Vidne 3 kom til efter Person 79's død i 2003, og da kom Person 78 vist tilbage til kreditkontoret, hvor han var frem til sin pensionering i 2006. Fra 2006 var der ikke knyttet en jurist til Team Kredit. Juridiske spørgsmål blev forelagt Vidne 3.

Team Kredits samarbejde med Team Økonomi bestod i at levere økonomiske oplysninger til brug navnlig for udarbejdelse af kapitalberedskabsrapporteringer. En medarbejder i Team Kredit trak tallene i systemet og sendte dem direkte til Team Økonomi.

Også samarbejdet med Team Revision fungerede godt. Han talte sporadisk med Team Re- vision, og Team Kredit leverede også tal til Team Revision til brug for eksempelvis års- regnskabet og oversigterne over de 10 største engagementer. Team Kredit leverede alle de oplysninger, som Team Revision bad om. Team Kredit leverede også oplysninger til ban-kens øvrige afdelinger i det omfang, man fandt det relevant. Det var mest bankens stabs-funktioner, der bad om oplysninger.

Team Kredit sørgede tillige for at fremsende eller fremskaffe det materiale, som Finanstil- synet efterspurgte forud for et tilsyn. Team Kredit kunne således sætte hele banken i bevæ- gelse for at fremskaffe det, som Finanstilsynet ønskede. Finanstilsynet kom herefter på besøg typisk fire til fem arbejdsdage, og det var her typisk vidnet og Vidne 6, der holdt møder med tilsynet. Finanstilsynet satte tempoet og bestemte, hvad der skul-le tales om.

Kredithøringer gik ud på for at afdække tingenes tilstand i den enkelte filial ved at invitere filialchefen og typisk souschefen til et møde i Team Kredit under deltagelse af Sagsøgte 1, der sad for bordenden, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Vidne 6 og vidnet samt den kreditkonsulent, der havde ansvaret for den pågæl-dende afdeling. På mødet redegjorde filialchefen for, hvordan det gik i afdelingen. Sådanne møder blev afholdt hvert år, dog to gange om året i forhold til filialerne i Køge, Holbæk, Ringsted og Team Erhverv. Der var dagsorden til møderne, og der blev taget referat, som

/ - 239 -

efterfølgende blev rundsendt til de involverede. Disse referater blev skrevet af den ansvar-lige kreditmedarbejder og opbevaret elektronisk.

Team Kredit udfærdigede udtræk af BEC-systemet over overtræk af en given størrelse og sendte en til to uger før et bestyrelsesmøde disse overtrækslister til de enkelte afdelinger med henblik på kommentarer. Når Team Kredit havde modtaget kommentarerne og even-tuelt bearbejdet dem, blev overtrækslisterne videresendt til bestyrelsen. Der var således en forsinkelse på ca. 14 dage i de oplysninger, der kom til bestyrelsen. Det var hans indtryk, at man fulgte de vejledninger, der gjaldt på området.

Kreditsager, der beløbsmæssigt lå over direktionsbeføjelsen, kunne behandles skriftligt og sendes ud til bestyrelsesmedlemmerne som skriftlige bevillinger. Når Team Kredit havde modtaget en skriftlig bevilling retur i underskrevet stand fra det fornødne antal bestyrel- sesmedlemmer, påtegnede man, at bestyrelsen havde bevilget kreditten. Bestyrelsesmed- lemmernes bevillingstilsagn blev opbevaret i et arkiv sammen med det underliggende ma- teriale, der havde været medsendt indstillingen. Der blev udsendt en bevillingsliste med samtlige bevillinger. I visse tilfælde kan man ikke af bevillingslisten se, om bevilling er sket skriftligt forud for et bestyrelsesmøde eller på et bestyrelsesmøde, men dette vil frem-gå af det medsendte materiale. Det kan være sket, at en bevilling først blev bevilget som presserende og dernæst udsendt til bestyrelsen som skriftlig bevilling.

Stop loss-klausuler blev typisk anvendt i gearede, finansielle engagementer. Ansvaret for at påse overholdelsen af en stop loss-klausul lå hos den enkelte kunderådgiver. Typisk fik kunderådgiveren hjælp til dette fra bankens udlands- og fondsafdeling. Enten skulle med- arbejderen ringe dagligt, eller også skulle det aftales, at fondsafdelingen reagerede, hvis en stop loss-klausul blev overtrådt. Hans e-mail af 10. august 2007 var en reminder til medar- bejderne om at leve op til deres ansvar og følge retningslinjerne ved stop loss-klausuler, fordi der var bevægelser i markedet.

Han kom sjældent i Team Erhverv og ved ikke, hvilket materiale Team Erhverv havde i de enkelte kre ditsager. Team Erhverv sendte typisk en bunke papirer af knap ti cm’s højde til / - 240 -

Team Kredit i de enkelte bevillingssager, og dette var alene et uddrag af, hvad der faktisk lå på bevillingssagen hos kunderådgiveren. Den skriftlige bevilling indeholdt typisk en beskrivelse af kunden, der ofte var kendt i forvejen, og projektbeskrivelser. Sikkerhedsdo-kumenter blev ikke forelagt for Team Kredit, men sikkerhederne blev beskrevet. Ved fo-relæggelse for kreditudvalget blev oplysningerne yderligere kogt ned, idet en skriftlig be-villing ikke måtte fylde mere end tre til fire sider for overskuelighedens skyld. Team Kre-dit forsøgte at viderekommunikere alt, der var relevant. Hvis der manglede oplysninger, blev disse indhentet.

Kreditudvalgsmøder varede fra 20 minutter til to timer. Sagsøgte 1 deltog jævnligt i bevillingsprocessen som fast medlem af kreditudvalget, indtil Sagsøgte 3 blev ansat. Sagsøgte 1 var godt inde i bevillingsområdet. I 2006 eller 2007 blev der efter vidnets ønske ansat en bygningssagkyndig i Team Kredit, Vidne 25, der refererede til vidnet. Derudover var Vidne 18 ansat med reference til Vidne 4. De byggesagkyndige blev brugt i processen, men deltog ikke i udvalgsmø-derne eller i beslutningen i øvrigt om at give en bevilling. Deres opgave var at vurdere et projekt.

Team Kredit så positivt på det, hvis der i en sag var ekstern finansiering for eksempel i form af realkredit. Det samme gjaldt finansieringstilsagn fra realkreditinstitutter, og hvis et realkreditinstitut havde set på sagen. At kunden ifølge en skriftlig bevilling stillede kau-tion, tillagde han kun vægt i forhold til den personlige involvering, men ikke i forhold til sikkerheden, idet kunden typisk ikke personligt kunne betale de store summer alligevel.

Han ophørte som kreditchef med udgangen af marts 2008 og kender intet til forløbet med de due diligences, der kørte hen over foråret/sommeren 2008 i forhold til Bank 7 og Bank 6.

/ - 241 -

Han har udfærdiget en opgørelse over bankens finansiering til køb af Bank 1-aktier vist på anmodning fra Vidne 3. Man kan ikke af oversigten se, om aktierne efterføl-gende var solgt igen.

Der var ingen tvivl om, at banken var i vækst og havde en vækststrategi. Sagsøgte 1 lagde vægt på, at der af konkurrencehensyn skulle træffes hurtige beslutninger, så kunderne ikke gik andre steder hen.

Ingen var i tvivl om, at Sagsøgte 1 var direktør. Sagsøgte 2 var mere salgschef og stod blandt andet for aktiesalgskampagnerne. Team Kredit havde ikke egne kunder, og man kan godt sige, at afdelingen udførte en kontrolfunktion.

Projektfinansiering var typisk en større finansiering over en kortere periode, som ind imel-lem kunne ende i en anlægsfinansiering, der typisk var længerevarende. Køb af en færdig-bygget ejendom var en anlægsfinansiering, mens projektfinansiering kunne være køb af en grund og opførelse af en ejendom med henblik på salg. I forbindelse med bevilling af en projektfinansiering så man på budgettet, pris for grunden, omkostninger ved opførelse og det projekterede overskud, herunder risikomargin. Likviditeten sørgede banken for indtil salget. Som udgangspunkt var det godt at stille krav om forhåndssalg i forbindelse med projektfinansiering, men man tog stilling til sådanne vilkår konkret.

Kreditinstruksens punkt 2.8 om presserende bevillinger blev forstået og anvendt meget bredt. Begrebet eksisterede længe før Sagsøgte 3's ansættelse, men anvendelsen heraf steg over årene.

Team Kredits nytårsbrev af 22. januar 2008 om afskaffelsen af de presserende bevillinger var affødt dels af Finanstilsynets forudgående besøg i 2007, dels af Sagsøgte 12s visioner om en ny tid uden presserende bevillinger. Vidnet forfattede brevet, der blev ud-sendt med kreditudvalgets godkendelse. Opstramningen var også godkendt af direktionen. Han ved ikke, om brevet havde været forbi bestyrelsen. Han deltog ikke i bankens afrap-porteringsmøder med Finanstilsynet, men han modtog typisk besked om de ændringer i bankens forretningsgange, som var en følge heraf. Under Finanstilsynets besøg lagde han og Vidne 6 alt frem på bankens vegne, og Finanstilsynet var således helt klar over bankens brug af punkt 2.8-bevillinger. / - 242 -

Hans e-mail af 9. august 2007 til flere medarbejdere drejede sig konkret om Person 51's private forbrug finansieret af byggelånsmidler. Den pågældende medarbejder i Team Er-hverv, Person 33, havde udleveret et dankort til Person 51 på byggelånet. Ansvaret lå i sidste ende hos Sagsøgte 3 og Person 6. Han har ikke selv drøftet situatio-nen med Person 33. Han tror, at dankortet blev taget fra Person 51. Det var den på-gældende medarbejders opgave at holde øje med byggekontiene.

Han kan vedstå den forklaring, han afgav i Bank 4-sagen, hvorefter man havde systemmæs- sige problemer med at håndtere overtræk på koncernniveau, fordi et overtræk i et selskab i koncernen ville give udslag for hele koncernen, selvom koncernens overordnede ramme ikke var overskredet. Kreditafdelingen udførte opgaven med opstilling af betalingsrækker med videre. Kun kreditafdelingen kunne foretage fysisk sletning af OIV i systemet. Han opfatter overtrækslisten pr. 9. marts 2006 således, at der for så vidt angår Person 44/Person 45 er tale om konsoliderede engagementer.

Direktionen modtog kopi af alt materiale til bestyrelsesmøderne. Direktionen modtog ham bekendt ikke kopi af materiale fra kreditudvalgsmøderne ud over samlelisterne. Møder i kreditudvalget foregik altid på samme måde, uanset om Sagsøgte 1 deltog eller ej. Der kunne godt være uenighed, men Sagsøgte 1 fik som bankdirektør altid det sidste ord. Der blev ikke taget referat af kreditudvalgsmøderne.

Person 6 var dygtig og kompetent, og han havde Sagsøgte 1's opbakning. Relationen mellem de to var tæt, og de drøftede flere ting. Han ved ikke, om Person 6 har fået Sagsøgte 1's godkendelse af sager, før de er kommet videre i systemet.

Ejendomsmarkedet var i 2007 forværret i forhold til året før, og man kan sagtens sige, at det brød helt sammen i andet kvartal 2008. Efter hans opfattelse kollapsede Bank 1 på grund af ejendomsmarkedets sammenbrud. De kreditter, man bevilgede, var fuldt for-svarlige, da de blev meddelt, men blev med tiden problematiske på grund af ændringer i markedet.

Det var hans opfattelse, at der i kreditafdelingen var systemmæssigt styr på arkivering. Materiale vedrørende bevillingssager, der havde været forelagt bestyrelsen, og som var forsynet med formandens signatur, blev arkiveret i Team Kredit. Han har ikke kendskab til,

/ - 243 -

hvor øvrigt bestyrelsesmateriale blev arkiveret. I forbindelse med Finansiel Stabilitets overtagelse af banken og den efterfølgende flytning blev alting hurtigt grovsorteret og flyt-tet til København. Han pakkede selv sine ting ned. Han ved ikke, hvordan kreditinstrukser og lignende blev pakket ned. Nedpakning skete omkring april 2012, hvor Finansiel Stabili-tet solgte Bank 1's ejendom i Algade. Han smed en masse papirer ud, fordi han mente, at de var elektronisk arkiveret. I banken var det altid let at få adgang til arkiveret materiale, men i Finansiel Stabilitets tid vidste man ikke, hvor det var.

Da han blev ansat i 1985, var hans chef Person 80. I 1986 kom der en ny underdirektør fra Bank 32, Person 81, og sammen med ham skulle vidnet opbygge kreditafde-lingen. Der fandtes da ingen kreditpolitik. Person 81 satte processen med udarbejdel-sen af en kreditpolitik i gang. Person 81 fratrådte omkring 1990, vist fordi han ikke havde en god dialog med Sagsøgte 1, som havde en anden holdning til kredit-behandling. Derefter var Person 80 tilbage som vidnets chef indtil 2001, og derefter var Sagsøgte 1 hans direkte foresatte, indtil Sagsøgte 3 kom til. Der var ikke forskel på, hvad disse chefer kunne, men Sagsøgte 1 var meget salgsori-enteret, mens Person 80 og Person 81 var meget kreditfokuseret lige som vidnet selv.

Finanstilsynet havde krævet nedskrivninger i forhold til Bank 1's leasingselskab Virksomhed A/S 11, fordi tilsynet mente, at en række ejendomme var indkøbt for dyrt. Sagsøgte 1 var ikke enig i dette, og der blev foretaget en uafhængig vurdering. Ejendom-mene blev lagt over i Bank 1, hvor de afventede bedre tider, som jo kom efter fem eller flere år. De blev herefter solgt med et mindre tab, da markedet havde bedret sig.

Vidnet var med til at skrive kreditinstruksen. Han kom med ideer til opdatering, når han mente, at det var relevant. Han er også kommet med oplæg til halvårsrapportering, til for- retningsgange for bestyrelsen, forretningsgange for overtræk, og lignende. Langt hen ad vejen overvågede Team Kredit også, at forretningsgange blev overholdt, ved at tage på kreditbesøg. Team Kredit var også involveret i at levere data til Team Økonomi til brug for

/ - 244 -

eksempelvis de regelmæssige vurdering af nedskrivninger. Selvom Sagsøgte 1 løbende bad ham om at se på opdatering af kreditpolitikken, kom Team Kredit ikke med forslag til ændringer før 2004 på grund af andre hastende opgaver, der trængte sig mere på.

Da han kom til Bank 1, fik han et kulturchok, fordi han var vant til at man fulgte de retningslinjer, der var lagt. Det gjorde man ikke i Bank 1. Dette ændrede sig lidt, da Person 81 kom til. Der var en form for konfrontation mellem kreditafdelingen og salgsafdelingerne, men forholdet blev med tiden godt, herunder også til Team Erhverv, idet Vidne 6 var dygtig til at formidle Team Kredits budskaber til de øvrige af-delinger. Det var nok lidt sværere i forhold til Team Erhverv, hvor Person 6 var en ”bank i banken” . Person 6 og Team Erhverv var meget selvstændige og traf ofte beslut -ningerne selv, også selvom de derved overskred både egne og direktionens bevillingsbefø-jelser. Kreditterne var derfor ofte allerede bevilget, når de blev forelagt for Team Kredit. Team Kredit lod imidlertid, som om intet var hændt og så på sagen på sædvanlig vis. Hvis man så anderledes på sagen end Person 6, tog man så en dialog med ham. I enkelte til-fælde kunne Team Kredit få klemt et enkelt forbehold eller lignende ind.

Initiativet til at ændre kreditpolitikken i 2004 kom ikke fra Sagsøgte 3, men fra Sagsøgte 1. Vidnet fik ikke input fra bestyrelsen til dette arbejde. Han opdate-rede kreditpolitikken navnlig i lyset af bankens forskellige engagementstyper på ejen-domsområdet, der var kommet til over årene. Han husker ikke, om Sagsøgte 1 kom med input til den opdaterede kreditpolitik. Han drøftede udkastet med Vidne 6, og den blev godkendt af Sagsøgte 1, før den blev lagt på intranettet. Han husker ikke, om bestyrelsen skulle godkende kreditpolitikken, og han er ikke bekendt med, at kreditpolitikken i forbindelse med Sagsøgte 1's godkendelse blev drøf-tet i bestyrelsen. Kreditpolitikken blev ikke altid fulgt. Kreditudvalget kunne beslutte at fravige den. Han husker ikke, at han har konstateret, at kreditpolitikken er fraveget i for-bindelse med de bevillinger fra Team Erhverv, hvor bevillinger allerede var givet, før de blev forelagt for kreditudvalget. Betingelserne om forhåndssalg var ikke opfyldt eller ef-terlevet i visse tilfælde.

Man har aldrig i kreditudvalget drøftet, hvordan man vil opfylde hensigten om at have stor spredning i risici. Ofte vurderede man, om man skulle bevilge en kredit på baggrund af det enkelte projekt alene og ikke nødvendigvis kunden som sådan. Som regel havde Team Er- hverv ikke foretaget en egentlig vurdering af en kundes stærke og svage sider.

/ - 245 -

Han kan ikke sige, om Team Erhverv fulgte op på overtræk og andre tegn på problemer i en bevilling. Hvis de gjorde, reagerede de i hvert fald ikke korrekt. Man drøftede ikke ge-nerelt i kreditudvalget, hvornår krav om forhåndssalg kunne fraviges. Dette vurderedes fra sag til sag. Team Erhverv kunne også have fraveget sådanne krav på forhånd, således at Team Kredit reelt ikke kunne gøre noget. Han har aldrig fået feed back fra bestyrelsen på, om man var enig i de tilfælde, hvor kreditpolitikken var blevet fraveget.

Sagsøgte 1 deltog ofte i kreditudvalgsmøderne, så længe han var medlem af udvalget, men han prioriterede ikke orienteringsmøderne med kreditudvalget særlig højt.

Beskrivelsen af kreditprocessen i Finansiel Stabilitets støttebilag SB 12 stemmer med hans hukommelse. Løbende og typisk en gang om ugen samlede kreditudvalget indstillinger, der havde været på kreditudvalgsmøder, og sendte dem til bestyrelsen. Hvis der var tale om punkt 2.8-bevillinger, var der ingen grund til at udsende dem, fordi de allerede var bevil-get. I den sidste uge op til et bestyrelsesmøde blev der ikke sendt skriftlige bevillinger ud, fordi de med fordel kunne udsendes sammen med det øvrige materiale til bestyrelsesmø-det. Efter et bestyrelsesmøde udsendte hans sekretær oplysning til den pågældende filial om, at der nu var truffet bestemmelse om at bevilge en bestemt kredit.

Team Erhverv har aldrig haft behov for assistance fra Team Kredit, hvorimod bankens øv-rige teams jævnligt gjorde brug heraf. Man drøftede ikke i Team Kredit, om en given fremgangsmåde harmonerede med kreditpolitikken. Det kunne i sjældne tilfælde fore-komme, at Team Kredit drøftede en sag på grundlag af et udkast uden at have en egentlig indstilling.

Hvis der havde været uenighed mellem Team Erhverv og Team Kredit, blev det ikke af-spejlet i den skriftlige indstilling. Hvis noget allerede var bevilget i Team Erhverv, måtte Team Kredit blot vedstå bevillingen, men internt kunne der være en dialog mellem de to teams om de nærmere vilkår. Han husker ikke, at Team Kredit har drøftet sin stillingtagen til en bevilling med Sagsøgte 1 i en sag fra Team Erhverv. Da Team Kredit på et tidspunkt blev træt af at lægge navn til Person 6's presserende bevillinger, skrev man Person 6's navn på, men Sagsøgte 1 mente, at det var forkert, fordi banken skulle stå last og brast over for bestyrelsen. Han husker ikke, hvornår dette skete. Sagsøgte 3 blev meget hurtigt bekendt med, at der allerede kunne være truffet beslutning i

/ - 246 -

Team Erhverv, når tingene blev forelagt for kreditudvalget. Sagsøgte 3 tilkende-gav i den forbindelse, at han ville være blevet fyret fra sit tidligere arbejde, hvis han dér havde gjort noget tilsvarende. Som oftest var der tale om detaljer, men idet kreditten var trukket og pengene udbetalt, kunne man ikke gøre meget. Også efter Sagsøgte 3's tiltræden drøftede kreditudvalget Person 6's efterbevillingssager med Sagsøgte 1, der gav udtryk for, at Sagsøgte 3 så måtte gøre noget ved det. Sagsøgte 3 tog efterfølgende en snak med Person 6, men det ændrede ikke på tingene.

Vidne 5 har den 4. oktober 2016 fortsat forklaret blandt andet, at Sagsøgte 1 på et tidspunkt tilkendegav, at vidnet måtte gøre noget ved sin utilpashed med de sager, som Person 6 kom til Team Kredit med. Vidnet svarede, at den eneste, der kunne gøre noget ved det, var Sagsøgte 1. Han husker ikke Sagsøgte 1's svar herpå.

Rammebevillinger var udtryk for et samlet maksimum, som kreditudvalget kunne dispo-nere over, uden at der på ny skulle udfærdiges ny indstilling til bevilling i bestyrelsen. Han husker ikke, om det var kreditudvalget eller andre i banken, der stod for den faktiske ud-nyttelse af rammen, eller om der var udfærdiget retningslinjer for anvendelsen. Rammebe-villinger blev anvendt i stigende grad.

Kreditudvalget inddrog ratings, hver gang man vurderede et engagement. I nytårsbrevet fra januar 2008 gav man udtryk for, at der skulle mere fokus på de tal, som lå til grund for ra- tings, idet ratings sjældent blev opdateret og derfor ofte var baseret på gamle regnskabstal. Kreditudvalget havde den opfattelse, at ratings ikke blev anvendt andre steder end i Team Kredit, og formålet med brevet var derfor også at understrege, at de enkelte teams mv. også skulle anvende ratings i det daglige arbejde.

Den underdækning på 363 mio. kr. vedrørende Centerplan, der fremgår af et bilag til bran- cheanalysen vedrørende projektfinansiering og anlægsfinansiering af ejendomme fra maj 2007 udvisende udtræk pr. ultimo maj 2007 af udvalgte engagementer over 400 mio. kr., er påfaldende, men ikke bekymrende. Det var dog bekymrende, at der var engagementer for 3-4 mia. kr. med ratings på 600 eller dårligere. Han husker ikke, at der pr. november 2007 skulle være engagementer for omkring 5,7 mia. kr. med rating 700 eller for over 500 mio. kr. med rating 800. Hvert enkelt projekt var blevet vurderet og fundet tilfredsstillende, og man fik derfor ikke søvnløse nætter på grund af den volumenmæssigt dårlige rating. En

/ - 247 -

rating 800 burde dog vække bekymring, men det var ikke givet, at man kunne gøre noget ved det.

Den elektroniske mappe med kredithøringer lå hos den enkelte sagsbehandler. Der var in-gen central opsamling heraf.

Det oprindelige formål med kredithøringer var en gennemgang af teamets udlånsengage- menter. Lån og kreditter trådte imidlertid efterhånden i baggrunden, og kredithøringer kom til at handle mere om teamets salgs- og udviklingsmuligheder. Derfor ændrede høringerne også betegnelse fra kredithøringer til teamhøringer.

Team Kredit havde hele vejen igennem en lille gennemslagskraft i organisationen generelt set. Navnlig Team Erhverv havde betydeligt større gennemslagskraft. Der var formentlig to årlige kredithøringer i Team Erhverv i årene 2005-2007. Det var kendetegnende herfor, at de store engagementer allerede var blevet forelagt for bestyrelsen og derfor i forvejen var kendt af blandt andre Sagsøgte 1. Gennemgangen af de store engagementer på teamhøringerne tog derfor ikke lang tid.

Han var trådt tilbage som kreditchef i foråret 2008 og deltog derfor ikke i teamhøringen den 28. april 2008 i Team Erhverv, hvor man gennemgik udvalgte engagementer over 50 mio. kr. med rating 700 og 800. Af referatet kan han se, at høringen foregik på samme må-de som øvrige teamhøringer. Kommentarer om overtræk er dog næppe blevet givet tid-ligere. Team Kredit havde således tidligere oplevet, at Sagsøgte 1 ikke ønskede at bruge tid på overtræk på høringerne, ligesom man heller ikke tidligere drøftede admini-strative forhold. Man havde heller ikke tidligere fokus på, om banken havde fornøden ind-sigt i kundens økonomiske forhold, eller om der skete tilstrækkelig tæt opfølgning på en bevilget kredit. Ændringen skyldes formentlig, at der var kommet ny direktør. Sagsøgte 1 ville hellere drøfte, hvem de gode kunder var, og hvordan man udviklede filialen.

Han har ikke udfærdiget oversigten over engagementer gennemgået af Team Kredit 2007 eller notatet om koncernen Centerplan, og han husker ikke, hvor det stammer fra. Kredit- opfølgninger blev ikke udfærdiget i enkeltnotater, men i fortløbende rapporter.

/ - 248 -

Af et referat af kvartalsmøde den 20. juni 2007 med Intern Revision fremgår, at Team Kredit fra sidst i august vil genoptage stikprøvekontrol. Man havde således tilsyneladende ikke foretaget kreditopfølgning i en periode.

Overtræk er kreditmæssigt et faresignal, og jo længere et overtræk står på kontoen, jo stør-re fare. Varede et overtræk mere end 90 dage, var engagementet i OIV. Overtrækkene var formentlig større for erhvervsengagementerne end privatkunderne, men ellers var der ikke forskel på karakteren og vurderingen heraf. Filialerne havde på et tidspunkt en udbredt holdning til, at overtræk var godt, fordi banken tjente mange penge på dem. Sagsøgte 1 havde dog tilkendegivet, at denne holdning ikke var udtryk for god bankskik.

Ubevilgede overtræk bør generelt undgås, og mange ubevilgede overtræk er tegn på, at banken ikke er konsekvent i kreditgivningen. Andre tegn på problemer i et engagement kan være dårlige regnskabstal, gentagne forøgelser af engagementet, eller at en virksomhed ikke er i stand til at opnå driftsoverskud ved andet end værdiopskrivninger.

De overtræk, der blev forelagt bestyrelsen, var de systemmæssigt ubevilgede, der fremkom automatisk. Ved bevilgede overtræk havde man i systemet indkodet overtrækket. Overtræk opstod altid i afdelingerne. Hvis man lod et overtræk passere, havde man accepteret det, og dermed blev overtrækket anset for bevilget.

Team Kredit modtog overtrækslister over et vist niveau fra filialerne. Niveauet var tilpasset den enkelte filial, men han husker ikke beløbsstørrelserne. Som udgangspunkt reagerede Team Kredit ved at bede filialen om en forklaring på overtrækkene. Blev der givet en plau-sibel forklaring, foretog man sig ikke yderligere. Overtrækslister blev ikke gennemgået på kreditudvalgsmøder.

Hvis man fik oplysning om, at der var overtræk i et selskab, men ikke i koncernen, ville man ikke umiddelbart gøre mere i forhold til overtrækket. Man kunne dog manuelt kode OIV ind på engagementet. Det indgik i vurderingen af en bevilling, hvis en kunde havde et engagement med OIV-markering, men man kunne sagtens bevilge alligevel. Ved projektfi-nansiering koncentrerede man sig således hovedsagelig om, hvorvidt der var tale om et godt projekt med en god margin.

/ - 249 -

Overvågning af svage engagementer hørte som alle andre opfølgninger under den afdeling, hvor kunden hørte til. Team Kredit foretog dog en ekstra opfølgning af de svage engage- menter. Han mener ikke, at Team Kredit dagligt har overvåget svage engagementer. Man var ikke lige præcis med opfølgning alle steder og mindst præcis i Team Erhverv. Team Kredit overvågede ugentligt Centerplan gennem en længere periode. På et tidspunkt hvor Team Kredit havde bedt Team Erhverv om at skaffe et budget for Centerplan, blev der holdt et møde med Person 6 på Sagsøgte 1's kontor. Her præsenterede Person 6 et A4-ark med få tal, der ikke udgjorde noget budget. Person 6 anførte, at virk-somheden ikke mente at kunne fremlægge et budget, men at banken tjente 11-12 mio. kr. på engagementet årligt. Så standsede drøftelserne. Til Sagsøgte 1's afskedsre-ception mødte vidnet Person 6 sammen med Person 61, der var øverste leder i Centerplan. Person 6 præsenterede vidnet for Person 61 med ordene, at vidnet var fra Team Kredit, som ikke brød sig om Centerplans engagement med banken. Så gik vid- net.

Vidnet brød sig ikke meget om bankens engagementer med Centerplan, Person 41, Stones Invest eller Person 51, som vidnet kendte fra sin tid i Bank 32, og det skræmte ham, da han en dag så Person 51 i Team Erhverv. Da han senere spurgte Person 6, om han havde til hensigt at tage Person 51 ind som kunde, fik han det svar, at Person 51 havde ændret sig meget, og at vidnet var en gammel, sur kreditmand. Mange var vist enige i vidnets vurdering af Person 51. Team Erhverv tog i stor udstrækning selv hånd om engagementet med Person 51 og besluttede at udvide det, men vidnet var i hvert fald med til at efterbevilge på engagementet. Engagementet med Person 44 udviklede sig også til at blive kritisk. Han havde kendt Person 44 som Person 51 tidligere pantebrevsvekselerer.

Team Kredits overvågning af et engagement bestod i, at man fulgte det på overtrækslisten og holdt øje med, om det var blevet udvidet. I givet fald bad man afdelingen om en forkla-ring.

Man var ikke altid enige i Finanstilsynets vurderinger, men hvor både Finanstilsynet og Bank 1 vurderede et engagement som kritisk, overvågede man det. Han var i som-meren 2006 involveret i bankens drøftelse med Finanstilsynet om nedskrivninger. Han hu-sker ikke Finanstilsynets kritik af engagementer eller bestyrelsens svar, eller om det var i forlængelse heraf, at man indførte kreditbesøgene, hvor man tog stikprøver.

/ - 250 -

Team Økonomi stod for arbejdet i forbindelse med indberetning af solvensbehov. Team Kredit var ikke involveret heri.

Han husker ikke, om Team Kredit på et tidspunkt har fået til opgave at overvåge store en- gagementer, eller om engagementerne med Nestor og Centerplan skulle nedbringes. Han husker dog tydeligt Centerplans overskridelse af grænsen for et engagements størrelse, idet han udarbejdede dispensationsansøgningen. Finanstilsynet gjorde på et tidspunkt opmærk-som på, at grænserne for dispensationen var overskredet. Det overraskede ham, idet han havde troet, at Team Erhverv selv fulgte op herpå. Han var meget bekymret og skuffet over dette. Som følge af overskridelsen vedrørende Centerplan blev der i banken fastsat ret-ningslinjer for at undgå noget lignende i fremtiden. Han husker ikke det nærmere indhold af retningslinjerne. Han husker ikke, om Bank 1 var med til at finansiere Center-plans opkøb af Frederiksbjerg Ejendomme.

Bank 1 foretog i 2005 en følsomhedsberegning baseret på en rentestigning på 1 % som beskrevet i bankens brev af 29. juni 2005 til Finanstilsynet. Han husker ikke, at man foretog tilsvarende beregninger i de efterfølgende år. Finanstilsynet mente, at følsomheds-beregningen ikke var tilstrækkelig, men han husker ikke, om der som følge heraf blev ud-færdiget en ny beregning. Man anvendte ikke følsomhedsberegningen i den daglige kredit-givning.

Før Vidne 25 blev ansat, kunne Team Kredit instruere Vidne 18 i at del-tage i projekter som bygningssagkyndig og komme med tilbagemelding. Team Erhverv bad i nogle tilfælde også selv Vidne 18 om at følge et projekt. Efter at Vidne 25 var blevet ansat, betingede Team Kredit typisk en kreditbevilling af, at Vidne 25 fulgte projektet og godkendte udbetalingerne. Dette var ikke velset i Team Er-hverv, og Vidne 25 havde ikke en god dialog med teamet.

Punktet om kredit- og markedsrisici i ledelsens beretning for 2006 må være udarbejdet af Sagsøgte 3. Før Sagsøgte 3's ansættelse var vidnet også inddraget i ud-arbejdelse af teksten til ledelsesberetningen. Formuleringen ”en acceptabel risikospred -ning” er udtryk for en balancegang. Team Kredit fulgte hverken dagli gt eller månedligt engagementer over 10 % af bankens basiskapital. Kravet om et forhåndssalg på 50-70 % inden byggestart blev ind imellem ikke opfyldt.

/ - 251 -

Det var ikke svært at blive kunde i Bank 1, hvis man var en stor developer. Han er ikke bekendt med, hvilke kunder Team Erhverv havde afvist. Bortset fra en enkelt kunde så de pæne og ordentlige ud, men engagementerne udviklede sig, voksede og blev dårli-gere.

Hans e-mail af 10. august 2007 var affødt af konkrete forhold vedrørende Person 51, men den var møntet på forholdene generelt i banken. Det skete kun få gange, at han skrev en sådan opsang, og det skal ses i lyset af, at Sagsøgte 12 var tiltrådt som ny direktør. Sagsøgte 12 var mere kreditorienteret end Sagsøgte 1, der ikke ville have brudt sig om en sådan e-mail.

På et tidspunkt blev der givet ordre til, at det skulle sikres, at bankens kunder havde en passende beholdning af aktier. Der skulle sælges aktier til bankens største kunder, der såle-des skulle have aktier for at have lån i banken. Der blev endvidere givet besked om, at banken gerne ville finansiere aktiekøbene. Da han ikke havde kundekontakt, vedrørte det ikke hans arbejde. Han tror, at ordren kom fra Sagsøgte 2 eller Sagsøgte 1. Ved bevilling af lån til køb af aktier foretog kreditudvalget ikke en kreditvurdering af ansøgningen. Man konstaterede blot, at der var tale om lån til køb af aktier i banken i hen-hold til ordren. Man så heller ikke på kundens evne til at servicere lånet. Mange af kun-derne ville således ikke økonomisk være i stand til at optage lån for at købe en større por-tion aktier. Efter hans opfattelse var dette ikke en hensigtsmæssig fremgangsmåde ud fra en kreditmæssig vurdering, fordi banken derved finansierede sine egne aktier. Det var des-uden risikabelt for banken, idet man blev helt afhængig af kundernes situation, som igen afhang af aktiekursen. Banken havde ikke pant i aktierne, fordi dette ville belaste solven-sen. I stedet blev aktierne lagt i spærret depot, om man anvendte en erklæring, hvorefter kunden ved salg af aktierne først skulle indfri lånet. Vidne 3 havde vist tilkendegivet, at erklæringen var juridisk bindende.

Aktiehandlen med Glitnir har han først hørt om efterfølgende. Han deltog ikke i processen vedrørende opnåelse af rating hos Moody’s.

/ - 252 -

sælge projekterne frem for at starte nye. Dette er han fortsat enig i. Besøget af Finanstilsy-net i 2007 var en markant begivenhed. Besøget i 2006 havde også været markant, men ikke så markant som i 2007. Der var ind imellem en tendens til, at overtræk blev indkodet pr. automatik og ikke kreditbehandlet. Der var gamle overtræk, men han husker ikke, om der var mange. Team Kredit har gjort alt for at fortælle medarbejdere i organisationen, at de skulle tage fat i overtræk. Kravet til rating for erhvervskunder havde ikke tidligere været så markant, som man lagde op til i brevet. Man ville desuden til at lægge større vægt på kun-dens betalingsevne, end man hidtil havde gjort.

Team Risikostyring blev etableret i december 2007. Han husker ikke, om han modtog risi- korapporten af 28. januar 2008. Han deltog i nogle møder med Vidne 19. Han er enig i det anførte om, at der var et meget stort antal efterbevillinger til bestyrelsen, og at det også var tilfældet nede i hierarkiet. Han kan i det store hele tilslutte sig observationerne i rapporten.

Han husker ikke Finanstilsynets pålæg fra 25. april 2005 om ændring af nedskrivningerne på fire nærmere angivne engagementer eller risikooplysningen om de engagementer, der skulle observeres nærmere. Banken mente, at visse af pålæggene var helt malplacerede, men enkelte af engagementerne var bestemt risikable. Han erindrer således ikke, hvorfor der skulle nedskrives 15 mio. kr. på Centerplan, og han var uenig i risikooplysningen ved-rørende I/S KARA, der var offentligt ejet. Han anså heller ikke engagementet med Person 82 som risikobetonet, og engagementet med Nestor blev på daværende tidspunkt anset for fornuftigt. Engagementet med SAC Leasing var godt, og banken vurderede, at der ikke var en særlig risiko.

Han har formentlig modtaget kopi af Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007, og han hu-sker nogle af de engagementer, der ifølge Finanstilsynet indeholder en særlig høj risiko ud fra scenarie 2. Han er ikke i alle tilfælde enig i Finanstilsynets vurderinger. Engagemen-terne med Centerplan og Focus var dog kritiske. Boligplan anså han for et godt engage-ment, indtil det på et tidspunkt tog en dramatisk vending i forbindelse med et risikabelt grundkøb. Aktivgruppen var risikobetonet. Virksomhed 7 husker han ikke. Eurodan, Nordicom og Keops var ikke kritiske engagementer. Han husker ikke, om han deltog i no-gen afrapporteringsmøder med Finanstilsynet, herunder mødet den 20. december 2007.

/ - 253 -

Person 12 var fagligt dygtig, men han har indtryk af, at hun var nervøs for Sagsøgte 1's reaktioner. Han husker, at hun engang sagde noget i retning af, at ”det ville Sagsøgte 1 ikke synes om” . Hun havde et alkoholforbrug, der ikke va r måde-holdent, men derudover kender han ikke hendes helbredsforhold. Han havde sit kendskab til Person 12's alkoholproblem fra Person 80, der var kontorchef og fratrådte i 2001. Han husker ikke egentlige møder med Person 12, men de spiste nu og da fro-kost sammen, ligesom de havde telefoniske drøftelser. Der var ikke egentlig intern revision af Team Kredit, men Intern Revision havde på et tidspunkt i december 2007 revisionsmæs-sige bemærkninger til teamet, hvilket han ikke var glad for. Han er enig i den kritik, der i Bank 7's rapport af 11. august 2008 rejses af Team Erhverv for at effektuere engagementer, før de er behørigt bevilliget.

Han havde en gang om året et møde af en halv times til tre kvarters varighed med ekstern revision, der over en kop kaffe stillede spørgsmål til enkelte engagementer i revisionspro- tokollen. Han oplevede det mere som en hyggesnak, og ikke som en kritisk gennemgang. Der blev ikke spurgt til overtræk eller status på projekter, herunder salg.

Han husker ikke vedrørende Centerplan at have set et tilsagn om realkreditlån på 70 % , der skulle have erstattet kravet om forhåndssalg.

Da Sagsøgte 12 havde været bankdirektør i en tid, kom der melding om, at pres-serende bevillinger nu var fortid. Vidnet mødte på et tidspunkt efter januar 2008 Sagsøgte 5 ved kaffemaskinen, og de drøftede spørgsmålet om presserende bevillinger. Vidnet fortalte i den forbindelse Sagsøgte 5, at det ikke var kreditudvalget, der havde efterbevil-get, men at det var sket andetsteds i banken. Sagsøgte 5 var noget overrasket over dette.

Han trådte tilbage som kreditchef i april 2008 og blev afløst af Vidne 15. Herefter kom der flere nye medarbejdere, hvilket bestemt indebar en styrkelse af kreditfunktionen. Efter Finansiel Stabi litets overtagelse af Bank 1 var han ansat i ”rød bank” og var i den forbindelse involveret i afviklingen af engagementerne. Han husker ikke, at han i den sammenhæng blev bekendt med forhold, han ikke allerede var bekendt med. Han har i pe-rioden efter Bank 1's konkurs været involveret i at skaffe oplysninger til Finansiel Stabilitet i forbindelse med anlæg af denne sag.

/ - 254 -

Han har udfærdiget den oversigt over udviklingen i engagementer fra april 2005 til juni 2008, der indgår i sagen. Oversigten er udarbejdet på basis af data, som han personligt har fundet frem. Oversigten er næppe helt retvisende. Person 3 har for eksempel ikke på noget tidspunkt haft et engagement med Bank 1, der var i plus. Oversigten er ikke sammenholdt med revisionsprotokollen, som han ikke umiddelbart havde adgang til.

Kolonnen ”Engagement pr. …” i bilaget til den interne revisionsprotokol af 9. februar 2007 udtrykker rammen for lånet plus eventuelt ubevilgede overtræk, mens kolonnen ”Træk pr. …” er det effektuerede træk. Normalt ville Team Kredit ikke få forelagt realkre -dittilsagn, fordi de lå i afdelingen. Man stolede på hinanden.

Da han blev bedt om at udfærdige en oversigt over de ti mest tabsgivende engagementer til brug for Finansiel Stabilitet, gennemgik han udtræk af BEC-systemet om fællesengage- mentsoversigter. Han så ikke på kontoudtog i den forbindelse, idet arbejdet derved ville have været endnu større. Han arbejdede under tidspres.

Der blev holdt sædvanligt øje med de engagementer, hvor Finanstilsynet havde givet risi- kooplysninger.

Han deltog en enkelt gang sammen med sin chef Vidne 20 i et bestyrelsesmøde for at redegøre for forhold i et konkret engagement, men derudover har han ikke deltaget i

/ - 255 -

bestyrelsesmøder. Han kendte enkelte af bestyrelsesmedlemmerne, herunder Sagsøgte 5, der ofte kom i banken, og den tidligere bestyrelsesformand Vidne 1.

Sagsøgte 7 mødte i forbindelse med sin indtræden i bestyrelsen op på vid-nets kontor og bad om forskellige oplysninger om bankens arbejdsmetoder med videre. Ham bekendt havde Sagsøgte 7 ikke orienteret direktionen om sin henven-delse til vidnet, hvilket han anså for ukorrekt, men han mente ikke, at han kunne afvise ham. Han passede en del på, hvad han sagde til Sagsøgte 7. Mødet, som han anså for nærmest utilstedeligt, og som ikke var hyggeligt, varede måske en time.

Team Erhvervs/Person 6's selvstændige bevillinger udviklede sig over årene, og det var specielt markant i den sidste halve snes år. Ikke blot han, men også senere Sagsøgte 3 forsøgte at tale med Person 6, men lige meget hjalp det. Han havde ingen rela-tion til Person 6 ud over dette, men han opfattede Person 6 som dygtig. Mange be-villinger var i orden, men der var også tilfælde, hvor Team Kredit ønskede sig en opstram-ning, herunder for eksempel lidt strammere vilkår om forhåndssalg. Team Kredit har dog aldrig overvejet at opsige Person 6's bevillinger, og han har altid sendt Person 6's be-villinger videre til bestyrelsen.

På et tidspunkt skrev kreditudvalget Person 6's initialer på bevillingslisterne, når der var tale om bevillinger efter instruksens pkt. 2.8., men det fik Sagsøgte 1 ændret, så kreditudvalget var anført i stedet. Ud over Sagsøgte 3 talte han med Person 12 herom. Han har vist ikke sendt memo om det eller drøftet det med Vidne 7 eller den eksterne revision. Han mente også dengang, at punkt 2.8-bevillingerne fra Team Erhverv havde et større omfang, end rigtigt var. Han overvejede på et tidspunkt, om han skulle sige op eller henvende sig til en advokat om det, for eksempel Sagsøgte 5, men han valgte ikke at gøre det, fordi det ville være illoyalt over for direktionen.

Overtrækslisterne genereredes fra systemet, men den endelige tekst stammer fra Team Kredit. Man forsøgte ikke at signalere, at noget var risikabelt, heller ikke selvom man men-te det. Han havde på et tidspunkt anført i en indstilling, at noget var risikabelt, men dette var direktøren ikke enig i. Derfor gjorde han det ikke igen. Han nævnte ikke dette på det årlige møde med ekstern revision. Han talte heller ikke med Person 12 om det. Den eneste beskrivelse af risikoen i indstillingerne var oplysninger om en eventuel under-dækning. Han kunne godt have en viden om risikoen, som han ikke skrev. Han har også

/ - 256 -

været med til at indstille kredit til bestyrelsen, hvor han mente, at risikoen var uacceptabelt høj, uden at han skrev det i indstillingen.

Han har ikke kendskab til tilrettelæggelsen af revisionens arbejde eller revisionstekniske forhold i øvrigt. Han var involveret i at fremskaffe materiale til revisionen i forbindelse med de ti største engagementer. Derudover var der direkte kontakt mellem ekstern revision og de medarbejdere i Team Kredit, der var involveret i at fremskaffe materiale til revisio-nens brug. Dette kunne foregå pr. e-mail og indebar ikke, at den eksterne revision var fy-sisk til stede i Team Kredit. Han fik kopi af oversigten over de ti største engagementer, når den var afleveret til ekstern revision, men han godkendte den ikke forud. Der var ingen gennemgang af listen med ekstern revision. Han var enig i Team Kredits opgørelse af de ti største engagementer. Han ved ikke, hvad revisionen baserede sit arbejde på ved gennem-gangen af de ti største engagementer.

Han bistod med at fremfinde materiale til brug for den advokatundersøgelse af Bank 1, som fandt sted ved blandt andre Advokat 1. Han husker ikke nærmere, hvilke oplysninger det handlede om.

Han gennemlæste det materiale, som blev sendt fra Team Kredit til Intern Revision, men Team Kredit så ikke Intern Revisions konklusioner på dette materiale.

Han husker ikke, hvor oplysningen om realkredittilsagn i bilaget til Intern Revisions revi- sionsprotokol af 9. februar 2007 vedrørende Centerplan stammer fra. Team Kredit har for- mentlig udfærdiget dokumentet og videregivet det til Intern Revision, og Team Kredit har derfor formentlig indhentet oplysningen om realkreditbelåning.

Finanskonstruktionerne værdiansatte man ikke på grund af deres værdimæssige usikker-hed. Umiddelbart indebar en finanskonstruktion dog, at der var en mindre risiko. Man gjorde opmærksom på det, hvis der indgik finanskonstruktioner i et engagement, og hvad disse konstruktioner i givet fald dækkede. Team Kredit følte sig trygge ved denne frem- gangsmåde.

De målinger af engagementet med Centerplan, der er omtalt i Intern Revisions gennem-gang af de ti største engagementer for 2006, tyder på, at de er udført af Intern Revision på basis af Team Kredits oplysninger. Team Kredit blev ikke bedt om at vurdere, om bevil- / - 257 -

lingsbeføjelserne var overholdt i forbindelse med de konkrete engagementer. Intern Revi-sions rapport blev ikke sendt i kopi til Team Kredit.

Selvom han ikke er revisionskyndig, er han ikke enig i Intern Revisions konklusion i for-hold de ti største engagementer. Revisionen burde have konstateret og skrevet, at Team Erhverv ikke havde overholdt sine bevillingsbeføjelser. Han kan ganske vist ikke huske, om Person 6 selv bevilligede ud over sin beføjelse i netop disse engagementer, men det er utvivlsomt sket også på de ti største engagementer.

Team Kredit tilrettede den endelige formulering af overtrækslisterne, hvis man med nytte kunne korte sagsbehandlerens tekst ned til brug for bestyrelsen. Meningen var, at denne tekst skulle være selvforklarende. Han husker ikke, hvem der udviklede engagementsover-sigten, men Vidne 6 anvendte den, og Sagsøgte 3, Vidne 6 og han har formentlig drøftet den nærmere udformning heraf i fællesskab.

Han husker ikke, hvornår han overvejede at gå til en advokat med sin betænkelighed i for-hold til bevillingsbeføjelserne, men det var formentlig, før Sagsøgte 3 blev ansat. Sagsøgte 3 gydede olie på vandene. Han havde ikke fingrene på tasterne i for-hold til de tekster, der ledsagede overtrækslisterne, men han så teksterne. Den medarbejder i Team Kredit, der var ansvarlig for den enkelte filial, udfærdigede listen. Han så hele ma-terialet til bestyrelsen, før det blev sendt ud. De skriftlige bevillinger til bestyrelsen er for-muleret af kreditkonsulenten, ikke af ham. Man kunne i indstillingen godt have angivet den almindelige holdning til engagementet, men det gjorde man ikke. For eksempel kunne man have anført, at Person 51 var kendt fra Bank 32. Han har ikke streget risikooplys-ninger ud.

Vidne 6 har den 10. oktober 2016 forklaret blandt andet, at han begyndte i Bank 1 i 1989, først som kreditkonsulent i kreditafdelingen og senere som souschef og stedfortræder i afdelingen. Han er oprindelig uddannet i Bank 28 og har også været ansat i et finansieringsselskab. Efter Bank 1's kollaps fortsatte han med at arbejde i kreditafdelingen frem til maj 2009. Han sagde op, fordi han fik tilbudt sin nuværende stil-ling i Bank 9.

Vidne 5 tog sig af kreditafdelingens overordnede forhold, herunder rapporteringer til Finanstilsynet og udarbejdelse af vejledninger, mens vidnet fokuserede på håndteringen af

/ - 258 -

de store engagementer fra Team Erhverv. Ansvaret for de enkelte filialer og afdelinger var i øvrigt fordelt mellem de øvrige kreditmedarbejdere.

Der var frem til 2007/2008 ansat en enkelt jurist i Team Erhverv, Person 78. Person 78 var oprindelig ansat i bankens juridiske afdeling, men blev på et tidspunkt overført til kre- ditafdelingen. Afdelingen rådførte sig med Person 78 om juridiske spørgsmål i relation til de konkrete kreditsager.

Han havde en selvstændig bevillingsbeføjelse, hvor bevillingsrammen – i lighed med hvad der gjaldt for andre medarbejdere – løbende blev forhøjet som tiden gik. I kreditkontoret gik der længere tid mellem ændringer af kreditbeføjelserne end ude i filialerne. Hvis en bevilling lå beløbsmæssigt inden for hans beføjelse, kunne han meddele et kredittilsagn mundtligt, men det var oftest lige så hurtigt at få forelagt den skriftlige indstilling. Han mener, at der var ansat det tilstrækkelige antal medarbejdere i afdelingen. Nye medarbej-dere blev tilført, hvis der var behov for det.

Team Kredit samarbejdede med alle bankens enheder, herunder Team Informatik, der hav-de ansvaret for bankens it-forhold. Team Kredit leverede jævnligt data til Team Økonomi, ligesom teamet også på forespørgsel bistod Intern Revision med fremskaffelse af oplysnin-ger. Teamet leverede således generelt det ønskede materiale til bankens forskellige afde-linger, og der blev ikke holdt materiale tilbage. Tilsvarende gælder i forhold til an-modninger om materiale fra Finanstilsynet, herunder i forbindelse med Finanstilsynets un-dersøgelse af solvensbehovet i 2007. Finanstilsynet modtog således forud for undersøgel-sen alt det udbedte materiale. I forbindelse med tilsynets besøg i banken blev der foretaget en gennemgang af de store engagementer. Han og Vidne 5 var til stede under denne gennemgang og kunne besvare spørgsmål. På mødet lå det nyeste materiale, og han og Vidne 5 svarede åbent og ærligt på tilsynets spørgsmål. Ejendomsskemaerne blev også opdateret i forbindelse med Finanstilsynets besøg.

/ - 259 -

sagn, sikkerheds- og transportdokumenter, budgetter, projekttegninger, ingeniørkontrakter, selskabsvedtægter og låneaftaler. Kontoudskrifter lå alene elektronisk.

Når Team Kredit bad f.eks. Team Erhverv om materiale, fik man alene forelagt det materi-ale, der vedrørte det konkrete delengagement/enkeltsagen, f.eks. regnskabsmateriale, ejen- domsvurderinger, kundevurderinger og realkredittilsagn. Team Kredit fik således ikke fo- relagt hele kundemappen, men alene det relevante. Hertil kom en kreditindstilling på en til to A4-sider. En kreditindstilling på hans nuværende arbejdsplads, Bank 9, har det samme omfang.

Kredithøringer – senere kaldet teamhøringer - blev holdt årligt med filialerne og to gange årligt med Team Erhverv. Kredithøringerne havde til formål at afdække forholdene i filia-lerne og Team Erhverv. I kredithøringerne deltog han sammen med Vidne 5. Herud-over deltog Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 sammen med filial-/afdelingsdirektøren og dennes souschef. Team Kredit udsendte dagsorden, og der blev taget referat af møderne. Referaterne blev arkiveret i en særlig mappe i it-systemet.

Overtrækslisterne blev genereret automatisk i it-systemet. En gang imellem blev der udar- bejdet ”store” overtrækslister af Team Kredit. Disse lister blev ud sendt til de enkelte filia- ler/afdelinger med henblik på deres kommentarer, hvorefter de blev gennemgået i Team Kredit. Han eller Vidne 5 gennemgik kommentarerne og kunne i den forbindelse fo-retage enkelte ændringer af præciserende og uddybende karakter, når de blev renskrevet af sekretærerne i kreditkontoret. Sagsøgte 3 deltog ikke i udarbejdelsen af over-trækslisterne, men fik dem forelagt, når de var færdige. Overtrækslisterne blev herefter forelagt for kreditudvalget.

Bevillingslisterne blev udarbejdet af sekretærerne på kreditkontoret på grundlag af oplys- ninger fra kreditrådgiverne. Hvis det alene er hans initialer, der fremgår af en bevillingsli-ste, således som det f.eks. er tilfældet med bevillingsliste nr. 604, skyldes det, at han som kreditudvalg har bevilget engagementet. Han har således været det eneste tilstedeværende medlem af kreditudvalget i forbindelse med bevillingen. Hverken Sagsøgte 1 / - 260 -

eller Sagsøgte 12 har haft bemærkninger til, at hans navn alene optrådte på be-villingslister. Han kunne godt sætte kreditudvalget alene. Det blev på et tidspunkt nævnt af det øvrige kreditudvalg, at han ikke skulle bevilge alene, men da de kom hen mod sommer-ferien, tilkendegav direktionen, at han bare skulle fortsætte som hidtil.

Skriftlige bevillinger blev sendt ud til bestyrelsen med henblik på hurtigt at få bestyrelsens tilsagn. Hver fredag blev sådanne bevillinger sendt til bestyrelsesmedlemmerne, der heref-ter hen over weekenden skulle forholde sig til ansøgningen. Når et flertal i bestyrelsen havde godkendt bevillingen, blev den anset for bevilget. Han kan ikke huske, hvornår den-ne praksis blev indført.

Presserende bevillinger blev som udgangspunkt ikke sendt ud til bestyrelsen på samme måde, men i stedet forelagt på et bestyrelsesmøde. Han ved ikke, hvorfor en bevilling af 13. januar 2006 til Stones Invest er blevet sendt ud til bestyrelsen. Det er i hvert fald en fejl, hvis en presserende bevilling er blevet sendt ud til bestyrelsen med henblik på skriftlig behandling i stedet for at blive forelagt på bestyrelsesmødet.

Til brug for kreditudvalgets behandling af en sag forelå der en kreditindstilling. I forbin-delse med behandlingen af en sag i kreditudvalget kunne kreditrådgiveren desuden rede-gøre for sagen og besvare supplerende spørgsmål.

Indstillinger fra Team Erhverv blev udarbejdet i udkast af Team Erhverv, men han eller de øvrige medarbejdere i Team Kredit, der var knyttet til sagerne fra Team Erhverv - det vil sige Person 83 og Person 84 - havde mulighed for at rette i materialet eller supplere dette med yderligere oplysninger. Han medtog altid de oplysninger, som han fandt relevante, og udelod ikke oplysninger i indstillingerne. Han mener, at de skriftlige bevil-linger gav et retvisende og dækkende billede. Hverken Vidne 5 eller Sagsøgte 3 var med til at udforme de skriftlige bevillinger til kreditudvalget. Det materiale, der blev forelagt for kreditudvalget, var det samme materiale, som efterfølgende blev forelagt for bestyrelsen.

Han var bekendt med bankens kreditpolitik. Team Kredit påså, at kreditpolitikken blev overholdt, herunder f.eks. at byggeprojekter kunne gennemføres inden for budgettet, og at alle relevante oplysninger, som kreditkonsulenten sad inde med, blev videregivet i forbin-delse med kreditprocessen. Bankens kendskab til den pågældende kunde var vigtigt. Der

/ - 261 -

var også fokus på, at der skulle stilles kaution eller tages pant i aktier/anparter med stem-meret i selskabet, således at banken kunne få fuld indflydelse i selskabet. Han husker ikke eksempler på, at kreditudvalget på egen hånd har besluttet at fravige bankens kreditpolitik.

Ved projektfinansiering skulle hele projektet belyses gennem projekttegninger, budgetter, ratefordelingsplaner, salgsaftaler og lejeaftaler, entreprisekontrakter og ejendomsvurderin-ger med videre. Han mener, at bankens undersøgelser var grundige. Værdien af sikkerhe-derne blev efterprøvet. En projektfinansiering kunne løbe over et til to år, og man havde øje for, at banken i byggeperioden skulle stå for likviditeten. Udgangspunktet var, at eks-tern finansiering først kom ind, når projektet var færdigt, men hvis der forelå et realkredit-tilsagn eller lignende, var det noget, man så positivt på. I forbindelse med kautioner måtte man naturligvis se på kundens bagvedliggende økonomiske forhold, men det afgørende var at sikre, at den pågældende kunde også selv havde ”noget i klemme” i forbindelse med projektet. Han mener, at Team Kredit havde forstand på ejendomsprojekter, og man fulgte branchen og de konkrete projekter tæt. Team Kredit arbejdede ikke med, at der skulle være en bestemt afkastgrad. Det beroede på en konkret vurdering, men man skelede naturligvis til det foreliggende statistiske materiale vedrørende branchen.

Team Kredit havde ligesom filialerne fuld adgang til it-systemet. Team Kredit tastede ikke selv kundeoplysninger og kunne ikke ændre heri, men kunne trække alle data. Hvis teamet syntes, at der var noget, der så mærkeligt ud i it-systemet, blev der rettet henvendelse til filialen/afdelingen.

Han ved ikke, om systemet autogenerede lånetilbud, men selve låneaftalen blev generet elektronisk på baggrund af oplysningerne i it-systemet.

Engagementsopgørelser blev generet af it-systemet med udgangspunkt i en bestemt dato. Engagementsopgørelsen kunne trækkes månedsvis. Opgørelsen indeholder blandt andet oplysninger om det samlede koncernengagement, herunder underengagementer. Det fakti-ske træk angiver, hvad der er trukket på samtlige konti en angiven dato. Rammen angiver størrelsen af det samlede engagement. Indlån angiver, hvor stort et beløb kunden har stå-ende i banken. Disponibelt indestående er løbende konti, som kunden frit kan råde over. Ej disponibelt indestående er f.eks. spærrede depoter, som kunden ikke selv kunne trække på. Team Kredit kunne trække engagementsopgørelser i it-systemet.

/ - 262 -

Han var inddraget i Bank 6 og Bank 7's gennemgang af bankens engagementer i for- året/sommeren 2008, idet han stod til bankernes rådighed, hvis de ønskede yderligere op- lysninger. Materialet til Bank 6 og Bank 7 blev udleveret af de enkelte afdelinger, og han var ikke inddraget heri.

Kreditinstruksens pkt. 2.8 om presserende bevillinger skulle i princippet forstås smalt, men i praksis blev bestemmelsen om presserende bevillinger anvendt meget bredt. Sådan var det også, før Sagsøgte 3 tiltrådte sin stilling i banken. Det var i praksis navnlig Team Erhverv, der kørte mange sager igennem på denne måde. Sagsøgte 1's holdning var, at banken skulle kunne drive sin forretning, og derfor blev der ikke gjort no-get ved den udstrakte brug af presserende bevillinger.

Vidne 5's e-mail af 9. august 2007 om administration af byggelån var motiveret af, at Team Kredit havde fundet ud af, at Person 51 fra Flexplan-koncernen havde anvendt byggelån til andre formål end bevilget. Ansvaret herfor lå i Team Erhverv, hvor kunderåd-giveren var Person 33. Han ved ikke, hvilke skridt der blev taget i forhold til Person 33 i denne forbindelse.

Banken havde en vækststrategi, og filialerne konkurrerede om, hvem der var bedst til at tiltrække nye kunder. Sagsøgte 2 havde ansvaret for likviditet og salg, mens Sagsøgte 1 stod for kredit, økonomi og administration.

Det var kun Team Kredit, der kunne foretage sletning af OIV-markeringer. Hvis en ned- skrivning blev tilbageført, blev en OIV-markering som hovedregel også slettet. I øvrigt beroede det på en konkret vurdering, om en OIV-markering skulle opretholdes. Bankens anvendelse af OIV-markeringer fungerede ikke optimalt, således som det også fremgår af den forklaring, han har afgivet i Bank 4-sagen. Team Kredit slettede alene OIV-markeringer, når grundlaget herfor var til stede.

Sagsøgte 1 modtog kopi af de skriftlige bevillinger, der skulle behandles på kreditudvalgsmøderne. Sagsøgte 1 var meget erfaren i forhold til kreditvurde-ringer. Sagsøgte 1 blev som regel en gang ugentligt orienteret om meddelte bevillinger, ligesom han også af og til blev inddraget i behandlingen af konkrete bevil-lingssager. Det var navnlig, når der var tale om bevillinger, der lå uden for kreditpolitik-kens rammer.

/ - 263 -

Person 6 var dygtig og kompetent. Han havde et nært forhold til Sagsøgte 1 og forhåndsorienterede ofte Sagsøgte 1 om konkrete bevillingssager. Når der kom en ansøgning fra Team Erhverv, var bevillingen ofte allerede meddelt til og effektue-ret over for kunden. Team Kredit blev reelt kun opmærksom herpå, når man via over-trækslisten kunne konstatere, at der allerede var trukket penge på kontoen, idet Team Er-hverv ikke altid oplyste, at lånet allerede var effektueret. De skriftlige indstillinger blev ikke påført oplysning om, at lånet allerede var blevet effektueret af Team Erhverv. Dette forekom både i Centerplan- engagementet og Vidne 10-engagementet. Det ændrede således ikke på proceduren i forbindelse med behandlingen af en sag om en presserende bevilling, at pengene allerede var udbetalt. I langt de fleste tilfælde var det bevillingsmæssige arbejde, der havde dannet grundlag for, at der allerede var sket udbeta-ling, også i orden.

Selvom Team Erhverv havde meddelt bevillingen, blev sagerne forelagt som efterbevillin-ger under henvisning til kreditinstruksens pkt. 2.8. I langt de fleste tilfælde var han ikke inddraget i sagerne forud for, at Team Erhverv selv bevilgede en kredit.

Team Erhverv var ret ligeglade, når han påtalte, at Team Erhverv havde bevilget lån i strid med kreditpolitikken. Han nævnte det også i kreditudvalget og for direktionen, men der blev reelt ikke gjort noget ved det. På et tidspunkt påførte han bevillingsansøgningen en bemærkning om, at sagen var bevilget i Team Erhverv. Sagsøgte 1 tilkendegav imidlertid, at kreditudvalget skulle stå bag Team Erhvervs sagsbehandling, og at han derfor ikke ville acceptere, at det fremgik af ansøgningen, at den allerede var bevilget af Team Erhverv. Team Kredit havde ringe gennemslagskraft i forhold til Team Erhverv.

Ultimo 2007 lyste ingen advarselslamper. Finanstilsynet så heller ingen problemer på dette tidspunkt. Det var først i foråret 2008, at advarselslamperne begyndte at blinke, fordi ejen- domsmarkedet gik i stå. Var ejendomsmarkedet ikke gået i stå, var de igangværende pro-jekter efter hans opfattelse blevet gennemført.

Primo august 2008 blev Person 69 knyttet til banken som repræsentant for Bank 3. Han var en hård hund hele vejen i gennem. Han er ikke bekendt med, at Person 69 også har været med til at forhøje eksisterende engagementer i denne periode.

/ - 264 -

Direktionens bevillingsbeføjelse var fuldt ud delegeret til kreditudvalget.

Team Kredit har aldrig stået for udarbejdelsen af de konkrete bevillingsansøgninger. Team Kredits overordnede opgave var at kontrollere de bevillingsansøgninger, der kom fra filia- lerne/afdelingerne, ligesom temaet førte kontrol med blandt andet overholdelse af kredit- politikken, overtræk og udviklingen i engagementerne. Endvidere stod teamet for at levere oplysninger til Finanstilsynet.

Hans havde en god relation til Team Erhverv, og han havde et udmærket samarbejde med teamet, der dog kørte lidt sit eget løb i bevillingssagerne. Som hovedregel havde Team Erhverv behandlet sagerne fornuftigt, men navnlig i forhold til Centerplan kneb det med at få de nødvendige oplysninger, herunder om baggrunden for overtræk. Tilsvarende gjaldt i forhold til O2-holding og Stones. I forhold til Vidne 10 fik han det nødvendige materiale, når han bad om det. For så vidt angår Person 41-engagementet havde han de oplysninger, han havde brug for.

De fleste sager, der blev forelagt for kreditudvalget, lå inden for kreditpolitikken. Enkelte mere politiske sager, der fraveg kreditpolitikken, herunder f.eks. sagerne om store aktiesalg til bankens største kunder, blev afgjort af direktionen. Kreditudvalget kunne også fravige kreditpolitikken, men gjorde det i praksis ikke.

Overtræk vurderede han i overensstemmelse med kreditpolitikken som udgangspunkt som udtryk for begyndende økonomiske problemer og manglende iagttagelse af budgetter, men der kunne også være tale om et akut opstået likviditetsbehov, der ikke i sig selv er proble-matisk. Overtræk i private engagementer og erhvervsengagementer blev vurderet på sam-me måde.

Overtrækslisten pr. 7. juli 2007 vedrørende Centerplan, der angiver et overtræk på 175 mio. kr., kan ikke uden videre danne grundlag for en konklusion om, at der er økonomiske problemer i engagementet. Han kendte imidlertid engagementet og var bekendt med, at likviditeten var anstrengt. Overtrækket på 30 mio. kr. vedrørende Person 44 var ledsaget af en god forklaring. Det fremgår således, at pengene er brugt til køb af bankaktier og Koncern- produkter. Man kan ikke ud fra en overtræksliste afgøre, om kunden kan servicere sin gæld, og man kan heller ikke udlede noget generelt om likviditetssituationen i en kon-

/ - 265 -

cern. Hvis en kunde konstant er i overtræk, kunne det tyde på, at kunden ikke har styr på sin likviditet, og at byggeprojekter med videre ikke bliver afsluttet til tiden.

Banken lagde stor vægt på kreditpolitikkens krav om forhåndssalg. Der var ikke altid stillet krav om forhåndssalg i de presserende bevillinger, der var meddelt af Team Erhverv, og Team Kredit spurgte jævnligt nærmere ind til baggrunden herfor. Team Erhvervs fravi-gelse af kreditpolitikken vedrørende forhåndssalg blev også drøftet i kreditudvalget, og han går ud fra, at det gav anledning til, at Sagsøgte 3 tog en drøftelse med Team Er-hverv herom. Situationen ændrede sig imidlertid ikke. I forhold til projekter i udlandet var kravet om forhåndssalg endnu vigtigere. Når det i ledelsesberetningen til årsrapporten 2006 er anført, at der skulle være et forhåndssalg på mellem 50-70 %, forholdt det sig således ikke sådan i alle engagementer.

Som hovedregel blev oplysning om nye kunder alene meddelt Team Kredit til orientering, således at teamet ikke havde indflydelse på, om kunden blev taget på bøgerne i banken. Det gjaldt særligt i Team Erhverv i forhold til Person 6, Person 33 og Person 57. Det var udtryk for en særlig kultur i Team Erhverv og til en vis grad også i Team Ringsted og Team Hillerød. Direktionen kendte og accepterede denne kultur, selvom det udtrykkeligt blev nævnt, at der var konkrete problemer i forhold til kreditpolitikken. Når der i blandt andet Team Erhverv blev set stort på kreditpolitikken, var det for at få nye kunder ind. Team Kredit var f.eks. ikke enig i, at Person 51 skulle være kunde i banken. Han mener ikke, at det blev drøftet med direktionen, at der var behov for ændring af kre-ditpolitikken. Han husker ikke, at den blev underkastet en årlig gennemgang. Kreditpoli-tikken var sådan set god nok.

Bevillingsansøgningerne blev udarbejdet i filialerne/afdelingerne, men Team Kredit bistod med udarbejdelsen heraf, særligt i de store sager, uanset om der var tale om en egentlig bevilling eller en efterbevilling. Udgangspunktet var, at der skulle være en skriftlig bevil-ling, men det var ikke udelukket at meddele en mundtlig bevilling inden for kreditafdelin-

/ - 266 -

gens egen bevillingskompetence. Hvis sagen skulle i kreditudvalget, skulle der altid fore-ligge en skriftlig bevilling.

Af bevillingsliste nr. 604 vedrørende bevillinger af 17. oktober 2005 og 18. november 2008 til Person 41 og engagementsskemaet fremgår det, at kontiene er oprettet for-ud for bevillingslistens datering. Det er der mange eksempler på. Hvis der er tale om en bevilling efter pkt. 2.8, vil det altid forholde sig sådan.

Det var sjældent, at der var kritiske bemærkninger i de skriftlige bevillinger, men hvor det var nødvendigt, blev sådanne oplysninger medtaget. Det blev dog ikke skrevet ind, at en bevilling efter pkt. 2.8. ikke skulle have været bevilget. I stedet prøvede man at få sagen belyst bedst muligt, herunder f.eks. gennem projektskemaerne. Generelt blev risikoen af-dækket i projektskemaerne, som han har udarbejdet konceptet til. Formålet med skemaerne var at give bestyrelsen en overskuelig fremstilling af projekterne. Efter hans opfattelse gav et projektskema et godt overblik over risikoen, og der var derfor ikke behov for særskilt tekst herom i bevillingsansøgningen. Han ved ikke, hvorfor bevillingsansøgningerne ikke i alle tilfælde var vedlagt et projektskema. Oplysninger om gæld til andre banker, således som det fremgår af projektskemaet vedrørende Centerplan i tilknytning til bevilling af 2. marts 2005, byggede på oplysninger fra regnskaber og tingbogen. Det var oplysninger, som Team Kredit selv fremskaffede. Et projektskemas oplysninger om foranstående gæld opsummerer den samlede, foranstående gæld på de engagementer, der er nævnt i skemaet. En oplysning i et projektskema vedrørende Centerplan om et underskud på 32 mio. kr. var klart en relevant risikooplysning. I senere udarbejdede projektskemaer vedrørende Center-plan blev der også medtaget oplysninger om likviditeten, fordi man nu også havde fået fo-kus på koncernens likviditetsmæssige forhold. Han ved ikke, hvorfor oplysninger om for-anstående gæld kun nogle gange blev medtaget i projektskemaerne. Et projektskema fra oktober 2007 vedrørende Vidne 10-koncernen viser, at likviditeten er anstrengt med et underskud på 35 mio. kr. Vidne 10 var fortrinsvis et anlægsfinansieret engagement, og derfor var et underskud på 35 mio. kr. i dette engage-ment et større problem end et tilsvarende underskud i et projektfinansieret engagement som f.eks. Centerplan, fordi der var tale om et driftsunderskud, der skulle finansieres hvert år. Dette var ikke godt. Det var ikke genstand for nærmere dialog, om det var fornuftigt at forhøje engagementet uanset underskuddet. Kolonnen faktisk træk i projektskemaerne blev opgjort på grundlag af kontoudtogene for det enkelte projekt. Faktisk sikkerhed var vær-dien af sikkerheden på et givent tidspunkt i takt med, at et byggeprojekt skred frem. Vær-

/ - 267 -

dien blev fastsat ud fra de foretagne udbetalinger og ikke nødvendigvis efter en besigti-gelse af den omhandlede ejendom.

Af et engagementsskema vedrørende en skriftlig bevilling af 11. oktober 2006 til Vidne 10- koncernen fremgår det, at der er en uudnyttet del af rammen på ca. 95 mio. kr. Banken har som betingelse for udnyttelse af den resterende del af rammen stillet krav om, at der indlægges modsvarende sikkerheder.

Kolonnen om krav vedrørende forhåndssalg blev kun anvendt i de engagementer, hvor det var relevant og havde interesse for vurderingen af kreditsagen. Team Kredit var altid klar over, om der blev stillet krav om forhåndssalg, og oplysningen herom vil også fremgå af bevillingsansøgningen, lige som Team Kredit fulgte op på, om kravet om forhåndssalg blev overholdt. Kolonnen om solgt i pct. blev medtaget, hvor det var relevant, det vil sige i projektengagementer.

Som han husker det, var 80-90 % af bevillingerne fra Team Erhverv allerede meddelt som presserende bevillinger, når de kom til Team Kredit, ligesom lånet var blevet effektueret og pengene således begyndt at blive udbetalt. Han ved ikke, om bestyrelsen var bekendt med dette.

Bank 1 gik på et tidspunkt over til at anvende rammebevillinger i forhold til de store kunder. Han kan ikke sige, hvornår det skete. Det forekom jævnligt, at rammen blev meddelt i en presserende bevilling, selvom det må anses for usædvanligt, idet en ramme sjældent er hastende, men har mere strategisk betydning. I tilfældet med Vidne 10-koncernens rammebevilling fra oktober 2007 skulle Team Erhverv påse, at vil-kårene for udnyttelse af rammen blev overholdt. Team Kredit blev ikke involveret i dette.

Finanskonstruktioner indebar, at det enkelte projekt blev indkapslet i et selskab, og at ban-ken fik pant i selskabets ejerandele. Desuden blev der tinglyst pantsætningsforbud i sam-menhæng med ledelseserklæringer om ikke at optage gæld til anden side. Han så ingen problemer i denne sikkerhedsform. Finanskonstruktioner var oprindelig rettet mod de me-get gode kunder, banken kunne have tillid til, og som ikke brød denne tillid, som f.eks. Sjælsøgruppen. Finanskonstruktioner endte imidlertid med at være en meget udbredt finan-sieringsform, fordi man kunne spare betydelige udgifter i stempel. Konstruktionen var ud-tænkt i Team Erhverv og allerede anvendt, når kreditsagerne kom til Team Kredit. / - 268 -

Det var et generelt problem i banken, at de af banken foretagne ratings ikke blev anvendt i tilstrækkelig grad i forbindelse med kreditvurderinger. Dette kom også til udtryk i Vidne 7's notat fra september 2007 til Vidne 4. Vidnets generelle op-fattelse var, at man ude i filialerne ikke brugte ratings særlig meget, men i stedet vægtede kendskab til kunden. Team Erhverv har på hans forespørgsel givet udtryk for, at de heller ikke anvendte ratings, når de traf beslutning efter pkt. 2.8 om presserende bevillinger. Her-til kom, at der var store problemer forbundet med at foretage rating på koncernniveau, navnlig hvor der ikke forelå et koncernregnskab. En betydelig del af de ringe ratings, der blev målt på bankens engagementer, skyldtes, at der var tale om finanskonstruktioner, og at der endnu ikke forelå regnskaber i engagementerne. Ved rammebevillinger indgik ratings heller ikke i vurderingen. Man lagde i stedet vægt på regnskabsoplysninger, budgetter og en subjektiv vurdering af kundens opførsel. Han har aldrig set Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008.

Team Kredits nytårsbrev af 22. januar 2008 var motiveret af et ønske om, at der nu skulle ses grundigere på de enkelte kreditsager, herunder på ratings. Kreditvurderingen af bygge- projekter skete navnlig på grundlag af selve projektet, tegninger, ratefordelingsplan og de forventede salgspriser. Der blev ikke fokuseret på, om den bagvedliggende kunde kunne servicere sine gældsforpligtelser. Formålet med nytårsbrevet var derfor også at få øget fo-kus på kundens betalingsevne og formue frem for egenkapitalen, som i forhold til de store developer kunder navnlig var værdien af faste ejendomme, som blev lagt til grund med den værdi, som de var optaget til i selskabets regnskab. Ved projektbevillinger skulle man også se på, om kunden havde en formue at stå imod med. Det betød også, at man nu gik væk fra finanskonstruktioner og i stedet for lagde vægt på fuldt pantefinansierede konstruktioner. Der skulle endvidere være fokus på en langsigtet interesse i at beholde kunden. Af nytårs-brevet følger også, at der ikke fremover ville blive ydet lån til køb af Bank 1-aktier. Mange af de tidligere ydede lån var ”politiske” lån, det vil sige lån hvor der ikke forelå en egentlig kreditvurdering, og som blev ydet efter direktionens og ikke kreditudvalgets be-slutning.

Han var bekendt med, at der i 2006 løbende var kampagner, hvor der blev solgt ud af ban-kens egne aktier. Det var ikke kampagner, som kreditudvalget forud blev orienteret om. Lånene til aktiekøb blev af hensyn til bankens solvensopgørelse ydet uden, at der blev ta-get pant i aktierne. Han er ikke bekendt med, om der blev anvendt stop loss-klausuler.

/ - 269 -

Han er ikke bekendt med, om brevet af 22. januar 2008 er udsendt på foranledning af Sagsøgte 12. Det havde haft større gennemslagskraft, hvis udmeldingen var kom-met fra direktøren og ikke fra kreditudvalget. I hvert fald fortsatte antallet af presserende bevillinger længe efter, at brevet af 22. januar 2008 var udsendt af kreditudvalget.

Flere af bankens store kunder købte pantebreve hos hinanden. Det blev han opmærksom på i forbindelse med et tilsynsbesøg af Finanstilsynet, hvor han udarbejdede en oversigt ved- rørende Vidne 10's pantebrevsdebitorer. Det indebar en øget risiko for banken, at de store kunder var forbundne på denne måde. Denne risiko blev drøftet i kre-ditudvalget på grundlag af oversigten over Vidne 10's pantebrevsdebito-rer.

Han erindrer ikke den konkrete bevillingsansøgning af 27. juli 2006 vedrørende Vidne 10- koncernen. Det var imidlertid ikke sædvanligt, at kunder i banken handlede ejendomme med hinanden hen over samme dag. Sådanne handler indebar en klar risiko for opskrevne værdier på de omhandlede ejendomme og risiko for betalingsevnen hos den sidste køber. Person 57 kunne ikke selv bevilge en kredit af denne størrelse, men han ville kunne udmønte en allerede meddelt rammebevilling.

Teamhøringerne fokuserede altid på kreditforhold. Det gælder også i forhold til referatet af teamhøringen i Team Erhverv i april 2008. Samtlige store engagementer blev drøftet hver gang, og der var en generel orientering om kunden. På daværende tidspunkt var der gene-relt i banken store overtræk, der skulle nedbringes. Det var ikke nyt, at der var mange over-træk. Det blev også påpeget, at genforhandlinger skulle ske rettidigt. Det var almindeligt forekommende, at genforhandlingsdatoer blev overskredet. De engagementer, der krævede en særlig tæt opfølgning, var de helt store engagementer, navnlig Centerplan og Vidne 10. Målet var at nedbringe Vidne 10 med 500 mio. kr. på grund af bankens likviditetsmæssige situation. Tilsvarende gjaldt i forhold til Cen-terplan. Begge engagementer var på daværende tidspunkt alt for store og risikobetonede. Referaterne af teamhøringerne blev sendt til deltagerne i teamhøringen. Intern Revision fik ikke kopi af referaterne og har heller ikke bedt om at få dem tilsendt.

Han erindrer ikke indholdet af morgenmødet i Team Erhverv den 14. september 2007, hvor han redegjorde for ratings. Problemet var, at Team Erhverv ikke anvendte ratings, og at de

/ - 270 -

ikke fik lagt de fornødne oplysninger ind i systemerne. Det var også et spørgsmål om vilje. Det ændrede sig ikke efter mødet.

Udgangspunktet var, at filialerne skulle foretage løbende overvågning og opfølgning på engagementer, der skulle genforhandles. Team Kredit sendte løbende materiale til filia-lerne til brug herfor. I Team Erhverv var der reelt ikke opfølgning på genforhandling, gen-bevilling, overtræk og restancer samt stop loss. I hvert fald overtræk kunne også være et problem i Team Ringsted og Team Hillerød.

Overvågning af svage engagementer blev foretaget kvartalsvis af Team Kredit. Han erin-drer ikke, at der var engagementer, der var under daglig overvågning. Når Intern Revision i en rapport fremsatte bemærkninger f.eks. om, at et pantebrev ikke fandtes i sagen, var det den ansvarlige filial/afdeling, ikke team Kredit, der skulle sørge for opfølgning herpå. An-svaret for overvågning af overtræk lå i filialerne/afdelingerne. Der var mange store over-træk i Team Erhverv. Team Erhverv fik gentagne gange at vide, at der ikke måtte være så mange overtræk. Situationen ændrede sig imidlertid ikke.

Han erindrer ikke, at der er udarbejdet andre stresstests end stresstesten af 29. juni 2005.

Der blev foretaget kreditopfølgning i forhold til alle afdelinger i banken, men kreditop- følgningen kan godt have ligget stille i en periode, sådan som det fremgår af referatet af 20. juni 2007 af revisionens kvartalsmøde.

Bonitetsvurderingerne af de 10 største engagementer til brug for årsrapporten blev udar-bejdet af Team Kredit. Udkastet blev sendt til Intern Revisions chef. Revisionschefen hav-de fokus på, om engagementet var korrekt opgjort, og beskrivelsen af sikkerhederne var i orden. Det var Team Kredits opgave at vurdere, om der var risiko i engagementerne, og oplysningerne herom blev videreformidlet til og drøftet med Intern Revision. Det var navn-lig engagementerne med Centerplan, Vidne 10 og Stones, der gav an-ledning til drøftelser. I begyndelsen stod Intern Revision selv for at udarbejde udkast til bonitetsvurderingerne, men efter Vidne 7's tiltræden som revisionschef stod Team Kredit for at udarbejde udkastet. Han er ikke bekendt med, at de enkelte teams bi-drog til at udarbejde bonitetsvurderingerne.

/ - 271 -

Finanstilsynet så ikke kundemapperne i forbindelse med deres tilsynsbesøg. Finanstilsynet fik alene forelagt det materiale, som tilsynet bad om. Finanstilsynet fik altid kopi af den seneste bevilling, hvor man blandt andet kunne se, om bevillingen var meddelt efter kre-ditinstruksens pkt. 2.8. Finanstilsynet kunne imidlertid ikke se, om bevillingen var meddelt af Team Erhverv direkte eller af kreditudvalget. Han husker dog en episode, hvor Person 57 fra Team Erhverv blev tilkaldt under et møde med Finanstilsynet.

Man kan undre sig over, der først gøres opmærksom på opskrivninger af ejendommenes værdi i Intern Revisions rapport af 30. juni 2008 vedrørende Team Erhverv, idet disse op-skrivninger også var anført i regnskaberne i tidligere år.

Han har ikke set Bank 7's due diligence-rapport. Han deltog imidlertid i et interview hos Bank 7 i forbindelse med udarbejdelse af rapporten. Han har ikke set referatet af inter-viewet. I forbindelse med interviewet blev det blandt andet drøftet, at ratingen på koncern-niveau ikke var korrekt. Som anført i rapporten skulle i princippet alle kunder med de lave-ste ratings (600, 700 og 800) bevilges i Team Kredit. Han tilkendegav under interviewet, at genforhandlinger ikke altid skete til tiden. Der blev ikke foretaget periodevis opfølgning i forhold til mindre kunder fra bankens nærområde. I forhold til de store kunder i Team Er- hverv var der en periodevis opfølgning.

Et udtræk fra BEC-systemet viser blandt andet datoerne for ansøgning, bevilling og effek- tuering i forbindelse med en lånesag. Man kan først foretage træk på kontoen, når bevillin-gen er effektueret. Kontoen oprettes normalt i it-systemet samtidig med effektuering. Uan-set om der er forlængelser eller forhøjelser, vil denne dato ikke ændre sig. Hvis man vil følge udviklingen på en konto, må man således se på kontoudtogene.

Det faktiske træk i engagementsskemaerne angives på den dag, hvor skemaet er trukket. Engagementsskemaerne er ikke nødvendigvis retvisende i alle henseender, idet skemaernes kvalitet afhænger af de oplysninger, der har været til rådighed. I engagementsskemaet i tilknytning til den skriftlige bevilling af 2. oktober 2007 vedrørende Vidne 10-koncernen er afkast på obligationer således ikke medtaget, fordi man ikke kendte indtægten.

Vidne 15 har den 11. oktober 2016 forklaret blandt andet, at han blev bankuddannet sidst i 1980’erne og i mange år var ansat i Bank 33, senest som funktionsdirektør inden

/ - 272 -

for kredit. Han valgte at skifte til Bank 1 pr. 1. april 2008. I Bank 1 blev han ansat som kreditchef med reference til Sagsøgte 12. Efter Bank 1's kollaps overgik han til anden stilling i banken indtil 2011, hvor han blev underdirektør i Dansk Skibskredit.

Som kreditdirektør i Bank 1 havde han ansvaret for, at bankens kreditpolitik blev ført ud i livet, og for at der blev ført kontrol med den interne overholdelse af kreditpolitik-ken, herunder ved at kreditter, der ikke var i overensstemmelse med kreditpolitikken, blev afslået. Sagsøgte 12 havde på forhånd gjort ham opmærksom på, at der var en række udfordringer i banken, og det kom også frem under de samtaler, som han havde med bankens medarbejdere. Der var for det første udfordringer med den meget store gruppe af komplekse erhvervskunder med store engagementer inden for ejendomssektoren. Derud-over havde bankens strategi ført til en stor eksponering mod ejendomssektoren, og kredit-afdelingen skulle endvidere reorganiseres efter meget hurtigt at være ekspanderet.

Ved hans tiltræden var det klart bankens holdning, at udlån til byggesektoren skulle ned- bringes, og i langt hovedparten af de bevillinger, han var involveret i, var der tale om de- fensive tiltag for at minimere tab.

Han blev præsenteret for Team Risikos rapport af 28. januar 2008 og Team Kredits nytårs- brev af 22. januar 2008 i løbet af den første tid efter sin tiltræden. Der var lidt blandede kompetencer i kreditafdelingen. Generelt var der tale om kompetente medarbejdere, men de ansatte, der håndterede den store gruppe af komplekse erhvervskunder med store enga- gementer inden for ejendomssektoren, skulle efter hans opfattelse arbejde fremadrettet både med personlige og faglige kompetencer. Navnlig de nye medarbejdere, der var kom-met til et til halvandet år før hans tiltræden, havde medført øgede kompetencer i forhold til at håndtere de større engagementer. Det er hans fornemmelse, at det i nogen grad havde manglet tidligere.

Han deltog i omkring fire bestyrelsesmøder, første gang i april 2008 på en form for oplæ-ring og derefter primært for at orientere om enkeltsager. Han deltog i bestyrelsesmøderne den 23. maj 2008 og den 19. juni 2008 under punktet om kredit, men han husker intet kon-kret fra disse møder. For så vidt angår et afslag på en kreditansøgning fra Virksomhed ApS 24 husker han dog, at banken gerne ville ud af dette engagement.

/ - 273 -

Møder i kreditudvalget blev, så vidt han husker, afholdt en til to gange ugentligt. I enkelte sager var bevillingen allerede blevet tilsagt, før sagen kom til kreditudvalget, og han har i disse tilfælde på de pågældende lister bemærket, at sagen reelt var bevilget af Team Er-hverv, og at der derfor var tale om en efterbevilling. Bevillingsliste nr. 700 med hans hånd-skrevne kommentarer er et eksempel herpå. I forbindelse med e-mailen af 27. maj 2008 til Person 6 om ”skyldige bevillinger” var det den pågældende teamansvarlige i kreditaf -delingen, her Vidne 6, som havde ansvar for at følge op.

Under et møde med Vidne 19 i begyndelsen af sin ansættelse fik han forevist doku-mentet om status på risikoobservationer pr. marts 2008. Via de røde, gule og grønne farver, der er angivet ud for de enkelte tiltag i dokumentet, fik han en fornemmelse af, hvor Team Risikostyring mente, at der skulle sættes ind. Han er enig i, at det var vigtigt at håndtere problemstillingen med, at sager til behandling i kreditafdelingen i nogle tilfælde var meget mangelfulde og for sent på den. Opfølgningen på dette punkt skete navnlig ved at ansætte flere medarbejdere i kreditafdelingen. Han nåede ikke til bunds i opfølgningen før bankens kollaps, men der var drøftelser i ledelsen om, at ressourcer og kompetencer kunne styrkes også i filialerne. Han ved ikke, hvorfor der vedrørende projektsalg uden forsalg er anført ”ingen ændring” i dokumentet. Han er e nig i, at dette punkt var vigtigt, men han erindrer ikke problemets omfang. Sagerne blev gennemgået af de nyansatte medarbejdere, og han ville være blevet gjort opmærksom på det, hvis der var lagt forkerte forudsætninger ind i de oprindelige bevillinger. Han har kun hørt om en eller to af sådanne sager, men han husker

/ - 274 -

ikke hvilke. Han kender til en enkelt sag, hvor det forudsatte forhåndssalg ikke var på plads, selvom man havde regnet med det. Han husker ikke, om det blev undersøgt, om der var tilfælde, hvor man havde undladt at stille krav om forsalg i enkeltsager, selvom man burde havde gjort det i henhold til kreditpolitikken.

Han husker ikke, at han deltog i en kredithøring i Team Erhverv den 25. april 2008. Ved en kreditopfølgning undersøgte man en række sager alene ved dokumentgennemgang, mens ledelsen ved en kredithøring i filialen gennemgik forholdene dér. Referatet af 28. april 2008 af teamhøringen i Team Erhverv fortæller meget præcist, hvilke udfordringer der var i afdelingen. På samme vis er rapporten af 9. juni 2008 om kreditopfølgning vedrørende Team Ringsted og referatet af teamhøringen den 12. juni 2008 vedrørende Team Ringsted dækkende.

Overordnet adskilte Bank 1's kreditpolitik sig ikke fra andre bankers, men den var dog mere kundevenlig og forretningsorienteret end andre bankers.

Han var ikke involveret i den due diligence, som Bank 6 foretog hen over foråret/sommeren 2008. Han var heller ikke involveret i nedskrivningsprocessen for første kvartal 2008. Vur- deringen af nedskrivninger i forbindelse med halvårsregnskabet 2008 foregik ved, at den ansvarlige kreditrådgiver gennemgik hver enkelt kunde og vurderede et eventuelt ned- skrivningsbehov. Han fulgte denne proces, indtil Sagsøgte 12 kontaktede Bank 3 på grundlag af politiets ransagninger hos Vidne 10 i juni 2008.

Han gav vist et input til afsnittet i fondsbørsmeddelelsen af 14. juli 2008 om den meget kraftige vækst i bankens aktiviteter, der medførte, at Bank 1's rutiner og forret-

/ - 275 -

ningsgange ikke altid kunne holde trit med udviklingen. Han hjalp med at fremfinde data til brug for den due diligence, der fandt sted hen over sommeren 2008 som led i forsøget på at sælge dele af Bank 1. Han husker ikke, at nogen fra køberside i den anledning skulle have givet udtryk for, at man ikke fik de oplysninger eller dokumenter, man bad om. Han deltog endvidere i et møde den 10. august 2008 hos Kromann Reumert i anledning af salgsbestræbelserne. Han kan også have deltaget i interviews med andre interesserede ban-ker. Citaterne gengivet i forbindelse med hans beskrivelse af porteføljen ”grøn bank” i mø - dereferatet af 10. august 2008 er korrekte. Han er således enig i det anførte om bankens risikovillighed, manglende engagementsbehandling og for positive ratings.

Vidne 20 har den 11. oktober 2016 forklaret blandt andet, at han er bankuddan-net i Bank 34, der senere blev til Bank 19. Han blev ansat Bank 1 og fik nogle år senere i 1984 til opgave at oprette en erhvervsafdeling i banken. Afdelingen overtog erhvervskunder fra de forskellige teams i banken.

Han var fra 1978-1980 medarbejdervalgt medlem af bankens bestyrelse. Sagsøgte 1 blev i denne periode ansat for at afløse den ene af de to direktører. Den anden di-rektør afgik imidlertid ved døden, og Sagsøgte 1 overtog derefter ansvaret ale-ne. Han deltog ikke i processen omkring ansættelsen af Sagsøgte 1 og kender derfor ikke kriterierne for udvælgelsen. Man ville dog gerne have en ny udvikling i Bank 1, som da var meget traditionel. Ansættelsen af Sagsøgte 1 medførte mange ændringer. Blandt andet blev bankens mere traditionelt betonede fagopdeling æn-dret til en kundeorienteret opdeling, hvor kunden blev mødt af den samme medarbejder hver gang. Det var utvivlsomt Sagsøgte 1's filosofi, at banken skulle ændre ka-rakter til at være mere kunde- og vækstorienteret.

/ - 276 -

Der var ikke i 1980’erne et egentligt kreditudvalg. Han drøftede kreditforhold med Sagsøgte 1 og Person 80, der var kreditchef. Person 6 kom til Bank 1 omkring 1987, mens Person 81 var kredit- og erhvervschef. Det var ønsket at styrke bankens fokus på erhvervskundeområdet, og Person 6 havde bred kundekontakt primært til byggevirksomheder og landbrugsvirksomheder. Man delte derfor erhvervsafdelingen op i to, hvor Person 6 blev chef for Byg og Anlæg, og vidnet var chef for de resterende erhverv.

Omkring 1991-92 måtte Bank 1 nedskrive en del på grund af økonomiske proble-mer i Virksomhed A/S 11, der var bankens leasingselskab med ejendomme i Nordsjælland og Kø- benhavn. Han deltog ikke i drøftelserne omkring dette. Nedskrivningerne skyldtes dels kartoffelkuren fra 1986-87, dels at der omkring købene var udvist en optimisme, som viste sig ikke at holde stik. Der var i 1991 meget stærk fokus på Virksomhed A/S 11, som man brugte mange ressourcer på at rydde op efter. Mange pengeinstitutter havde på dette tidspunkt tilsvarende problemer som følge af faldende økonomiske konjunkturer.

Hans afdeling fungerede godt og leverede gode resultater, som dog ikke stod mål med an-dre afdelinger, både Byg og Anlæg og filialer i oplandet. Han var tilfreds med sin egen afdeling, som stort set fulgte bankens forretningsgange, idet man en gang imellem også valgte de lette løsninger.

Person 81 blev kredit- og erhvervschef omkring 1985 og indgik i lederrådet. Hans ind-tryk var, at Person 81 og Sagsøgte 1 i nogle år havde et positivt samar-bejde, men også at uenighed mellem dem førte til, at Person 81 ophørte i banken. Disse uoverensstemmelser kunne meget vel dreje sig om bankens risikoprofil.

Vidnets erhvervsafdeling og Person 6's afdeling var to selvstændige enheder, der hver især refererede til Sagsøgte 1.

Alle i banken var opmærksomme på overtræk, fordi det er et svaghedstegn vedrørende kunden eller engagementet og bunder i afvigelser i forudsætningerne for en bevilget kredit. I tilfælde af overtræk tog man fat i kunden for at afdække årsager og foretog en fornyet kreditbehandling. Det er ikke mindre problematisk med overtræk i forbindelse med er- hvervskunder end privatkunder. Banken var generelt klar til at acceptere et overtræk af en vis størrelse, men et overtræk kunne have en sådan størrelse, at der var behov for aktiv

/ - 277 -

handling. Alt afhængigt af kunden kunne et overtræk på 100.000 kr. være nok til, at der blev taget initiativer i forhold til kunden. Et overtræk på 500.000 kr. ville altid kræve hand-ling. Overtræk på eksisterende engagementer indgik klart ved vurderingen af nye en-gagementer i forhold til den samme kunde.

Bemyndigelsen til at give presserende bevillinger blev udnyttet i specielle tilfælde, hvor det var helt afgørende, at kunden fik et svar inden for kort tid. Man udnyttede ikke ofte denne mulighed, og klart under 15 % af de samlede bevillinger var således presserende. Når hans afdeling udnyttede bemyndigelsen, skete det typisk i samarbejde med kreditkon-toret, og enten kreditkontoret eller kreditudvalget accepterede bevillingen, før tilsagnet blev givet til kunden, og før lånet dermed kunne effektueres. Han mener ikke, at hans af-deling udnyttede bemyndigelsen, før kreditudvalget havde accepteret det – i hvert fald ikke i samme størrelsesorden som Person 6's afdeling.

Person 6's kontakt med Sagsøgte 1 var tæt og god. Der var travlt i alle afde-linger i banken, og Byg og Anlæg ekspanderede meget. Han oplevede ikke uenighed om vækststrategien. Banken ville gerne vækste i forhold til alle typer af kunder. Der var kon-kurrence mellem de fleste af bankens afdelinger og på alle områder. Direktionen havde særlig fokus på salg af bankens aktier, og der var en bred belønningskultur i forhold til for eksempel salg af bankaktier eller investeringsbeviser, hvor der kunne være belønninger i form af eksempelvis rødvin til dem, der solgte bedst. Person 6's afdeling tog rigtig man-ge kunder ind og voksede meget i årene, indtil vidnet ophørte i banken.

Han har hørt, at der i kreditkontoret til tider kunne være voldsom frustration over, at tin-gene i Person 6's afdeling gik meget hurtigt, og at der kunne være indgået aftaler med kunderne, før kreditkontoret blev involveret. Han har også hørt, at Person 6 og Sagsøgte 1 af og til drøftede og afgjorde kreditsager, før kreditkontoret blev involve-ret. Hans egen afdeling var ikke så god som Person 6's til at hverve kunder. I Person 6 afdeling var der flere medarbejdere end i hans. Til tider kunne der måske være for travlt i Person 6's afdeling.

/ - 278 -

ken. Kreditvurderingen ved lånefinansiering af aktiekøb var ofte foretaget forud for tilbud-det om lånefinansiering. Der var fuld god sikkerhed i aktierne, og banken havde jo i for-vejen vurderet kunderne. Banken fik ikke pant i aktierne, men disse blev placeret i et de-pot, der var lænket til lånet. Han husker ikke, hvornår man begyndte på denne praksis.

Han husker revisionschef Person 12 som en sød og venlig dame, som i stor udstræk-ning formentlig var kompetent til at løse opgaverne. Han kan dog være i tvivl om, hvorvidt hun havde det store overblik, og man kunne af og til trække lidt på smilebåndet af, at hun ikke var mere konsekvent. Han har ikke selv talt med Person 12 om dette. Han fik kun kendskab til revisionsbemærkningerne vedrørende sin egen afdeling. Han hørte flere gange Person 12 nævne, at der manglede ressourcer i Intern Revision, men der blev ikke ændret på bemandingen i revisionsafdelingen i hans tid i banken. På papiret refererede In-tern Revision til bestyrelsen, men i praksis nok mest til Sagsøgte 1 efter hvad han har hørt på rygtebørsen. Han har et udmærket kendskab til dagligdags revisionsopga-ver, men han har ikke fagligt kendskab til revisionslovgivning. I forhold til hans forvent-ninger ud fra sit kendskab til dagligdags revisionsopgaver kunne Person 12 virke for lidt konsekvent i forhold til de forhold, hun påpegede. Han ved ikke, om hun rapporterede forhold fra hans afdeling videre.

Han sagde sit job i banken op i juli 2003 og ophørte pr. juni 2004. Han havde da været mæt af Bank 1 i nogen tid og havde i længere tid ikke haft den rigtige følelse i maven, når han gik på arbejde. Opsigelsen havde også sammenhæng med, at der i 2003 blev uddelt aktieoptioner, som han ikke fik del i. Der havde endvidere på dette tidspunkt udviklet sig en for kraftig salgskultur i banken, som han ikke var enig i.

Vidne 21 har den 11. oktober 2016 forklaret blandt andet, at han er uddannet civiløkonom fra CBS med speciale i regnskab. Han kom til Bank 1 i 1985 fra Bank 35, der senere blev til Bank 32. I Bank 1 blev han ansat som souschef under Vidne 20. Her var han til 2004, hvor bankens to erhvervsafdelinger blev lagt sammen. Han blev gruppeleder i den nye erhvervsafdeling. Hans gruppe i Team Erhverv

/ - 279 -

havde et rigtig godt samarbejde med Team Kredit, hvor Vidne 6 var grup-pens kontaktperson.

Aktivitetsniveauet i erhvervsafdelingen var stigende i den tid, han var i afdelingen. Den ene del af afdelingen, som bestod af Person 6's tidligere afdeling, havde mest fart på og engagementerne bestod næsten hovedsagelig af virksomheder inden for byggebranchen. Kreditkonsulentens opgave var i den forbindelse at være sparringspartner. Der var høj ak- tivitet, og man kunne nok have brugt flere folk i kreditafdelingen, men i hans gruppe havde man ikke problemer med at få den fornødne betjening fra kreditkontoret. Andre grupper havde muligvis ikke et lige så godt forhold til kreditafdelingen, og han ved ikke, i hvor høj grad de andre grupper i Team Erhverv brugte Vidne 6, der ofte havde me-get travlt.

Han husker ikke, hvor ofte Team Kredit skulle komme på kreditopfølgningsbesøg, men han er helt overbevist om, at det fandt sted. Under sådanne besøg skulle Team Kredit vur-dere engagementernes bonitet, og om forholdene i afdelingen fungerede, som de skulle. Besøgene udmøntede sig i rapporter. Han har formentlig modtaget kopi af rapporter, der vedrørte kreditopfølgningen, i det omfang rapporterne angik engagementer, som han havde med at gøre.

Han husker ikke med sikkerhed, om han har set en rapport af samme type som kreditop- følgningsrapporten af 25. april 2008. Han deltog ikke i kredithøringer i Person 6's afde-ling i den sidste tid, han var ansat i banken. Person 6 meddelte, at han godt kunne klare det alene, og han fik ikke nogen nærmere begrundelse. I Vidne 20's afdeling hav-de kredithøringer fundet sted to gange årligt. Formålet med kredithøringerne var primært at gennemgå de større engagementer. Der kunne dog også være spørgsmål til de mindre en-gagementer. Herudover så man på hensættelser og risici, ligesom man drøftede den gene-relle markedssituation i lyset af blandt andet bankens vækststrategi. I Vidne 20's tid følte han, at kredithøringerne var fagligt indholdsrige og udtryk for et godt samspil.

Også efter navneændringen til teamhøringer i årene 2004-2007 blev høringerne i udgangs- punktet afviklet på samme måde, men man skøjtede nu hurtigere hen over de konkrete en- gagementer. Der var rigtig mange engagementer, efter at de to erhvervsafdelinger var slået sammen, og han husker ikke gennemgangen som særlig dybdegående. Vidne 5 og Vidne 6 forsøgte under kredithøringer i Person 6's afdeling at komme

/ - 280 -

med bemærkninger til samarbejdet og til enkelte engagementer, men de havde ikke den store lydhørhed hos Person 6, Sagsøgte 1 eller Sagsøgte 2. Hørin-gerne foregik ved, at Person 6 skulle fortælle om afdelingens aktiviteter, omgangskreds, forretningerne og bankens fortjeneste ved afdelingen. Der blev ikke talt meget om risici ved byggeengagementerne. De risici, som kreditkontoret spurgte ind til, vedrørte således primært landbrugsengagementerne.

Sagsøgte 1 kunne spørge til alt under disse høringer. Mange af de store enga-gementer blev ikke gennemgået minutiøst, måske var det fordi, der var tale om bestyrel-sesengagementer, som Person 6 og Sagsøgte 1 havde et godt kendskab til i forvejen.

Person 6 og Sagsøgte 1 havde en god dialog. Han har ikke konkret oplevet, at de to har drøftet en kreditsag. Sagsøgte 1 havde i høj grad tillid til Person 6's forelæggelse af kreditsagerne. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt denne tillid til Person 6 var velbegrundet. Vidnet havde selv en god relation til Sagsøgte 1, der var lynende intelligent og i de første mange år nok var den bedste sparringspartner, vidnet har haft. Efter Sagsøgte 3's ansættelse trak Sagsøgte 1 sig mere tilbage.

Hvor Vidne 20 havde været chef for en afdeling med én gruppe, var Person 6 chef for en afdeling med flere grupper. Vidnet havde derfor ikke samme tætte relation til Person 6 som chef. Der var et højt aktivitetsniveau i den nye, sammenlagte erhvervsaf-deling, ligesom der inden sammenlægningen havde været et højt aktivitetsniveau i den tid-ligere afdeling for Byg og Anlæg.

Vidnet var i Vidne 20's afdeling involveret i budgetlægning, hvor man skulle estimere kommende resultater på grundlag af sidste års resultat. Der kunne så godt ske ju-steringer heri på grundlag af direktiver ovenfra. I Person 6's afdeling var vidnet ikke meget inddraget i budgetlægning. Ansvaret herfor lå primært hos Person 33. Vidnet har oplevet, at der efterfølgende er blevet lagt yderligere en milliard kroner på et budget i vækstmål, hvilket indebar en balanceforøgelse på 5-7 %. Vidnet deltog sædvanligvis i gruppeledermøder, men han husker ikke drøftelsen på et udvidet gruppeledermøde den 9. oktober 2007 om, at det var mindre motiverende at få tildelt en vækstprocent frem for som tidligere selv at skulle arbejde med at opstille budgettet. Han ved ikke, hvem der endeligt

/ - 281 -

fastlagde budgettet, eller hvad Person 6 har ment med, at han forventede, at budgettet ikke kunne ændres.

Hans gruppe i Team Erhverv var ansvarlig for engagementerne med blandt andre Keops, Virksomhed A/S 7 og Person 41.

Bankens kreditpolitik var ikke et opslagsværk. Den lå i baghovedet og var noget, man i hans gruppe inddrog i overvejelserne, når man udarbejdede en kreditindstilling. Ved vurde-ringen af en kreditansøgning så man overordnet på, om kunden tjente penge, og om et pro-jekt var fornuftigt. Man vurderede i den sammenhæng også, om eventuelle opskrivninger af værdierne var reelle. Han tror, at hans gruppe havde et tættere samarbejde med kre-ditkontoret end andre grupper i erhvervsafdelingen.

En efterbevilling er ifølge kreditinstruksen bestyrelsens bemyndigelse til direktionen om at udnytte en kreditbeføjelse med efterfølgende orientering af bestyrelsen. Alle led i banken kunne udnytte denne bemyndigelse, men der var tale om en undtagelsesbestemmelse. Han ved, at nogle i banken brugte bemyndigelsen mere, end han selv gjorde, typisk i forhold til byggebranchen. Navnlig blev den brugt af Person 57, Person 33 og Person 59. Hvis en kredit var omfattet af bestyrelsens beføjelse, meddelte han typisk kunden, at man var indstillet på at give kreditten på betingelse af bestyrelsens godkendelse. Dette var ikke udtryk for en presserende bevilling, og nogle i banken mente nok, at denne fremgangsmåde var lidt tung. Sagsøgte 1 nævnte på kredithøringerne, at efterbevillingerne skul-le reduceres, men han tør ikke sige, om det skete. I den sidste tid inden bankens kollaps sagde Vidne 36 også, at anvendelsen af efterbevillinger skulle nedbringes, men før da blev emnet ikke drøftet.

/ - 282 -

Vidnet var sædvanligvis med på morgenmøder, men husker ikke mødet den 17. august 2007, hvor der ifølge referatet drøftedes en generel opstramning af bankens forretnings-gange i bevilling af udlån, fordi alle havde meget travlt, og visse procedurer var haltet bag-efter. Han ved ikke, om dette havde sammenhæng med, at Sagsøgte 12 var ble-vet bankdirektør. Han husker ikke, om den talmæssige klassifikation i ratingsystemet æn-drede sig. Ud over objektive forhold som for eksempel regnskabsoplysninger indgik der også en subjektiv del i en rating.

En finanskonstruktion indebar, at et projekt blev kapslet ind i et selskab med banken som enekreditor. For at spare omkostninger til tinglysning fraveg banken endvidere krav om pant i ejendommen og fik i stedet pant i det selskab, hvori værdierne lå. Dette var ikke lige så god en sikkerhed, og konstruktionen krævede endvidere tillid til kunden, idet banken skulle være sikker på, at provenuet blev anvendt til at nedbringe engagementet.

Vidne 5's e-mail af 9. august 2007 om udbetalinger i strid med vilkårene bag bygge-lån udsprang vist af en enkelt sag. Han er ikke bekendt med, om der var tale om et generelt problem.

Ved genforhandlinger, som typisk fandt sted en gang årligt, inviterede man kunden ind til et møde, hvor man gennemgik alle kundens forhold, herunder engagementer i andre pen- geinstitutter, og sagen blev herefter sendt videre i systemet. Han har i Team Erhverv set overforfaldne aftaledatoer, hvor genforhandling skulle være sket længe før.

/ - 283 -

Det var ikke noget nyt, at man kunne optage lån for at købe bankaktier. Dette var også fo- regået i andre pengeinstitutter. Hans egen holdning var, at han som ansat i banken ikke kunne rådgive kunder om at købe aktier i banken, men han kunne tilbyde det og oplyse, at banken kunne finansiere købet. Bevillingerne til køb af bankens egne aktier blev givet blanco, mod at aktierne blev lagt i spærret depot.

Vidnet var ansat også efter Bank 1's kollaps i 2008, hvor ansættelsen overgik til Finansiel Stabilitet. Han var chef for en gruppe med bestemte erhvervskunder. Han havde ikke noget at gøre med Centerplan, O2, Stones Invest, Vidne 10, Person 44, Møllegården, City Development eller Person 3. Engagementerne med Person 41 og Capital Group lå i hans gruppe.

Person 41 kan godt være kommet til banken i 2005 formentlig gennem Sagsøgte 3 og afdelingschefen i Holbæk. Person 41 forblev kunde gennem hele perioden. Der var tale om et engagement fordelt på besiddelse af udlejningsejendomme og byggeri. Han har deltaget i møder om finansiering med Person 41. Han husker ikke specifikt, hvordan Bank 1 indledningsvist stillede sig til engagementet. Person 41 kollapsede som mange andre i forløbet som følge af en kombination af konjunktu-rer og manglende styring. Markedet faldt væk, og der var ingen købere til ejendommene, hvormed værdierne forsvandt.

Capital Group blev muligvis kunde i banken omkring 2006. Person 85, der var ansat i vidnets gruppe, havde kontakten til kunden. Vidnet deltog i nogle møder om projekt- og pantebrevsfinansiering. Også dette engagement kollapsede, fordi værdierne svandt ind til ingenting, og der var problemer med at refinansiere. Capital Group var vist også på pante- brevsmarkedet, hvor der ikke længere var afsætningsmuligheder.

Han har formentlig været med til at videreindstille kreditter vedrørende både Person 41 og Capital Group. Han vurderede på daværende tidspunkt, at der var tale om gode og sunde engagementer. Han husker ikke Team Kredits indstilling til engagementerne.

Bevillingsansøgningen af 8. september 2005 vedrørende Vidne 10 var oprettet i det elektroniske sagssystem, formentlig af en kunderådgiver. Alle havde adgang til systemet og kunne taste oplysninger ind. En kunderådgiver kunne således indtaste op-lysning om, at en bevilling var meddelt af kreditudvalget, ligesom den pågældende kunne

/ - 284 -

foretage indtastninger om bevillinger, der oversteg den pågældendes bevillingsbeføjelse. Kreditkontoret fik dagligt lister over de bevillinger, der var givet, og kunne efterprøve, om det anførte var korrekt. Når det var tastet ind i systemet, at der var ansøgt om en bevilling, gik der besked til kreditkontoret om det, og kreditkontoret kunne så se, om en bevilling burde være gået gennem kreditkontoret, eventuelt bestyrelsen.

Han havde intet med bevillingslisterne til bestyrelsen at gøre. Han eller den kundeansvar-lige i afdelingen kunne udfærdige skriftlige bevillinger. Han har sammen med Person 85 haft med de konkrete byggesager i Person 41-engagementet at gøre og har været med til at anbefale bevillinger i engagementet. Han var overbevist om, at engagementet var godt, og at banken ikke ville tabe penge. Han husker ikke den konkrete baggrund for, at der i maj 2006 blev givet en presserende bevilling, og han husker ikke, om bevillingen har været tabsgivende. Person 85 plejede at undersøge forholdene og bedømme tingene or-dentligt. Han ville ikke indstille noget, han ikke selv troede på.

En skriftlig bevilling af 15. september 2006 til Person 41, hvor en ramme forhøjes i forbindelse med Upperten A/S, mener han, vedrørte lån til et grundareal, hvor der skulle være byggeudstilling. Han har formentlig anbefalet bevillingen. Den angivne underdæk-ning eller blanco på minus 2 mio. kr. udtrykker engagementet fratrukket sikkerheder. En-gagementet burde være godt sikret. Han husker ikke, hvorfor der var tale om en presse-rende bevilling, men der har formentlig været en god grund. Sådanne bevillinger ville sæd-vanligvis være stemt af med kreditkontoret.

Person 85 var også ansvarlig for Capital Group. Han husker ikke det konkrete projekt i Livjægergade, der er omtalt i en skriftlig bevilling af 16. august 2006. Han husker heller ikke, hvordan Capital Group blev kunde. Det var ikke en af hans kontakter. Efter beskri-velsen skulle der ikke være nogen blanco på det pågældende engagement. Den opridsede struktur var sædvanlig for den slags engagementer. Den kundeansvarlige ville formentlig have indhentet de fornødne oplysninger, og han ville ikke selv gå dybere i detaljerne, fordi kreditafdelingen gjorde det. / - 285 -

Det kunne også ske i hans gruppe, at genforhandlingsdatoen ikke blev overholdt. En mang- lende overholdelse heraf kunne udvikle sig til noget farligt. Den kundeansvarlige ville ty-pisk have ejendomsmæglervurderinger, vurderinger af lejeniveau og administrators lejer-oversigter liggende på kundesagen, og der ville formentlig tillige foreligge et notat vedrø-rende vurdering. I visse tilfælde var banken selv i stand til at vurdere priserne, og i andre tilfælde måtte man støtte sig til mæglervurderinger.

Capital Group fik i forbindelse med en skriftlig bevilling af 15. juni 2007 en rammebevil-ling til anvendelse for køb af ejendomme. Normalt ville udnyttelsen af en rammebevilling ikke skulle forelægges bestyrelsen igen, men blive afklaret af gruppen i erhvervsafdelingen i samråd med kreditkontoret i overensstemmelse med de vilkår, som bestyrelsen havde angivet ved rammebevillingen. Dette var ikke unormalt og indebar den fordel, at man ikke behøvede at sende alle aktiviteter under rammen til bestyrelsen. Det er oplyst i bevillingen, at pantebrevsopkøb sker på betingelse af bankens godkendelse af ejendomsværdien. Han husker ikke den konkrete indstilling, der er udarbejdet af Person 85. Han har formentlig været med til at anbefale den, idet han så de fleste indstillinger, der blev udarbejdet i grup-pen. Engagementsoversigten over Nordic Gruppen ApS har han heller ikke konkret kend-skab til. Kolonnen ”Heraf solgt i procent” siger ham alene, at der er tale om projektfinan -siering.

Han kan ikke afvise, at han eller folk i hans gruppe har givet tilsagn om lån ud over bevil- lingskompetencen. En efterbevilling skete derimod efter samråd med kreditkontoret, hvor man ikke kunne nå at lave papirarbejdet, og hvor den skriftlige behandling blev foretaget efterfølgende.

Hverken Vidne 20 eller Person 6 bad ham om at undlade at gå direkte til Sagsøgte 1 for at få råd og vejledning omkring relevante udfordringer i den peri-ode, hvor han benyttede sig heraf. Dette skete ikke hver dag, men der var intet unormalt i

/ - 286 -

det. I de skriftlige bevillinger var der ikke et decideret afsnit om risiko. I det store hele kunne man alligevel læse de relevante risici ud af oplysningerne i bevillingerne.

Han mener, at han ydede en god og ordentlig indsats i banken og herunder leverede et godt kreditmæssigt håndværk, ligesom han i vidt omfang efterlevede de gældende retningslinjer. Ind imellem haltede man lidt bagefter, fordi der var travlt, og det betød, at retningslinjerne for registreringer og papirarbejde ikke altid blev overholdt. Der var nok heller ikke tid nok til at følge op på eksempelvis genforhandlingsdatoer.

Når et lån var effektueret, kunne kunden trække på kontoen. Hvis der var tale om et stort byggeri for eksempel af lejligheder, skulle et vist antal lejligheder være solgt på forhånd. Ellers skulle byggeriet deles op i etaper.

Ved en byggefinansiering af et projektbyggeri med en byggekredit kunne kunden ikke selv råde over den konto, der var tilknyttet lånet. Banken udbetalte således beløb efter godken- delse fra bankens byggesagkyndige og den kundeansvarlige. Han mener, at de byggesag- kyndige var ude at se de konkrete byggesager i Person 41 og Capital Group-sagerne.

Det gik stærkt i banken, og set i bakspejlet burde man have trådt mere på bremsen, også i forhold til bankens samlede eksponering over for ejendomsmarkedet. Dette drøftede man dog ikke dengang. Først i slutningen af forløbet, efter at Sagsøgte 12 var blevet bankdirektør, blev eksponeringen nedbragt.

Et ejerpant kunne godt ansættes til anskaffelsesprisen for en grund plus byggeomkostnin-ger. Selvom byggeriet ikke var færdiggjort, kunne ejendomsværdien godt være forhøjet som følge af merværdi. En forsinkelse eller fordyrelse af et projekt var ikke nødvendigvis udtryk for en forøgelse af værdien.

Han husker ikke, om han var involveret i at give oplysninger til brug for Intern Revisions engagementsgennemgang den 12. januar 2006 til brug for årsgennemgangen 2005 vedrø-rende Team Erhverv, og han husker ikke en blanco i engagementet med Person 41 på 198 mio. kr. Der kan være tale om en finanskonstruktion, idet blanco blev baseret på forventninger om overskud og tilfredsstillende byggestyring. Person 41's kollaps skyldtes en kombination af konjunkturer og utilfredsstillende byggestyring.

/ - 287 -

Vidne 22 den 24. oktober 2016 har forklaret blandt andet, at han er uddannet i Bank 1. Han blev ansat som elev i banken i 1970 og var i en periode blandt andet filialchef i By 14, indtil han i 2001 kom til erhvervsafdelingen på foranledning af Person 6, der boede i By 14. I erhvervsafdelingen overtog han en portefølje bestående af erhvervskun-der og landbrugskunder. Den oprindelige hensigt var, at han mest skulle beskæftige sig med landbrugskunder. Efter bankens kollaps fortsatte han frem til 2015 som ansat i Finan-siel Stabilitet. Han er nu landbrugsrådgiver i DLR.

Person 17 var kendt som developer. Han mener, at Person 17 var invol-veret i developer- projekter allerede i 1980’erne. Disse projekter gik vist – efter hvad han har læst sig til – ikke så godt, og som han husker det, gik Person 17 dengang kon-kurs. Det var da også Person 17's ægtefælle, der ejede anparterne i Virksomhed ApS 25. Ægtefællen, der var læge, spillede i øvrigt ikke nogen rolle i kundeforholdet. Når han holdt kundemøder med Person 17, deltog Person 6 altid. Det var mest Person 6, der tog stilling til kreditterne, men det var vidnet, der udarbejdede de konkrete indstillin-ger, der herefter blev forelagt for Person 6 og eventuelt også kreditkontoret. Nogle gan-ge blev lånet bevilget umiddelbart af Person 6, og andre gange skulle sagen gå videre til kreditkontoret. Hvis bestyrelsen skulle inddrages, blev der udarbejdet skriftlige bevillinger.

Han mener ikke, at Person 17 personligt ejede anparterne i LAA93 ApS, men han var direktør i selskabet. Han kan ikke huske, om det er ham eller en anden, der i den skrift-lige bevilling af 18. januar 2005 har skrevet, at Person 17 var længe om at få de indkøbte ejendomsprojekter færdigudviklet, men han er enig i synspunktet, som var et ge-nerelt kendetegn i forhold til Person 17. Han erindrer ikke, om der som anført i bevillingen blev udarbejdet planer for de enkelte ejendomme. Det er formentlig rigtigt, at der ikke havde været reel indtjening i selskabet i flere år, som det er anført i den skriftlige bevilling. Nogle gange blev kreditter bevilget, før sagen blev forelagt for bestyrelsen, og i nogle tilfælde også før sagen blev forelagt for kreditudvalget. Han erindrer ikke noget om den konkrete anvendelse af kreditinstruksens pkt. 2.8. i forbindelse med den konkrete be-villing.

/ - 288 -

Han kan ikke erindre noget om de konkrete bevillingsrammer på tidspunktet for den skrift-lige bevilling af 21. september 2005, men engagementet lå på daværende tidspunkt klart ud over hans bevillingsramme. Han har aldrig set bevillingslisterne til bestyrelsen. Egenka-pitalen i Virksomhed ApS 25 var ikke umiddelbart gennemskuelig. Der var tale om en for-holdsvis kompliceret koncernstruktur uden et moderselskab med en stor pose penge. Han kan ikke i øvrigt udtale sig om ejerforholdene i koncernen. Som regel var der tale om fulde finansieringer af Person 17's projekter. Han erindrer ikke noget om anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8. i forbindelse med den konkrete bevilling.

Han har aldrig været inddraget i udarbejdelsen af redegørelsen til årsrapporten om bankens største engagementer.

Han har ingen erindring om bemærkningerne vedrørende Person 17-engagementet i udkastet af 18. maj 2006 til Intern Revisions revisionsrapport om Team Erhverv. Et over-træk kan være bevilget, selvom det ved en fejl ikke er blevet registreret i kunderådgiversy-stemet.

Af den skriftlige bevilling af 12. juli 2006 fremgår det, at projektejendommene er lagt over i selskabet Walls A/S. Der var tale om et børsnoteret selskab oprettet af Person 17, men Person 17 var vidnet bekendt ikke selv direktør i selskabet. Walls A/S

/ - 289 -

stod for styringen af projekterne i koncernen, idet Person 17 havde erkendt, at der var behov for en bedre styring. Han kan ikke huske, hvornår Walls A/S begyndte at over-tage projekterne. Selskabet blev ikke oprettet på foranledning af banken. Person 17 stod fortsat selv for at finde projekterne, hvilket også var det, som han var god til. Virksomhed ApS 25 ejede, så vidt han husker, det meste af Walls A/S. Han mener, at engage-menterne vedrørende de enkelte selskaber var konsolideret. I 2006 så det samlede koncern-engagement rimeligt ud. Han har set engagementsskemaerne, der er udarbejdet af Team Kredit. Skemaerne havde til formål at skabe overblik over engagementerne.

Han erindrer ikke, at han i 2006 skulle være blevet bedt om at holde øje med, at Person 17- engagementet ikke oversteg en bestemt beløbsgrænse. Han erindrer således heller ikke, at han i tilknytning til det anførte i den skriftlige bevilling af 16. november 2006 skulle være blevet bedt om at få nedbragt engagementet vedrørende Person 17, fordi det nu lå over en sådan grænse.

Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt der var OIV på selskaber i Konceptgruppen A/S i 2006. Intern Revisions opgørelse af Person 17-engagementet i arbejdspapirerne vedrø-rende 2006 ser mærkelige ud. Han har dog ingen erindring om, at der var systemmæssige problemer, eller at der var problemer med registrering af sikkerhederne i engagementet.

Han har set Team Kredits e-mail af 10. august 2007 om håndtering af byggelån. De om-talte problemer optrådte imidlertid ikke i Person 17's engagement.

Han har ingen erindring om størrelsen af engagementet vedrørende Person 17 i 2007, herunder størrelsen af en eventuel underdækning. Han erindrer ikke, at Person 17-engagementet i efteråret 2007 skulle have været så stort som ca. 990 mio. kr. Han mener, at engagementet en overgang var oppe på omkring 700 mio. kr. Han har ingen kon-kret erindring om, at selskaber i Person 17-koncernen på daværende tidspunkt var rated 700/OIV, og at Walls A/S var rated 600, men han tænker, at engagementet i helhed var svagt. Ejendomskrisen var indtrådt, og der blev derfor stort set ikke solgt fast ejendom.

/ - 290 -

nansieringen af jordkøb i Polen og Montenegro. Han er bekendt med, at der har været til- fælde, hvor en kredit er blevet bevilget, inden sagen blev forelagt for bestyrelsen.

Han har ingen erindring om, at der konkret havde været problemer med at følge engage- mentsstrategien, således som det fremgår af teamhøringen af 28. april 2008, men der skulle jo være købere, hvilket der ikke var i markedet på daværende tidspunkt.

Han har ikke deltaget i kreditopfølgninger og kredithøringer.

Når det i referatet af bestyrelsesmødet den 30. juni 2008 fremgår, at der ikke må bevilges i tillid til, at aftaler overholdes, skal det nok ses i lyset af, at Person 17 gennem flere år havde haft vanskeligt ved at skaffe likviditet.

Med udgangen af august 2008 må der have været økonomiske problemer i engagementet. Han kan ikke oplyse baggrunden for, at Walls A/S i samlelisten af 21. august 2008 er rated 100. En underdækning på 24 mio. kr. er ikke alarmerende. Han ved ikke, hvorfor man på daværende tidspunkt forhøjede engagementet yderligere, men han kan forestille sig, at nogle af forhøjelserne vedrørte renter.

Teksten i den skriftlige bevilling af 18. januar 2005 bygger formentlig på et oplæg fra ham. Dette oplæg har han videregivet til Person 6. Der kan også være foretaget ændringer og rettelser af Team Kredit. Han kan også være blevet kontaktet af Vidne 6 fra Team Kredit om yderligere oplysninger. Man kan ikke se, hvornår Team Kredit har set på den skriftlige bevilling. De 141 mio. kr., som engagementet udgjorde, er formentlig udlånt

/ - 291 -

i 2003. Det skal nok passe, at engagementsoversigten er udarbejdet af Vidne 6 den 3. januar 2005. Han har set oversigten. Koncerndiagrammet er udarbejdet af Team Kredit. Han ved ikke, hvordan Team Kredit indhentede oplysninger om ejerforholdene, men oplysningerne bygger formentlig blandt andet på oplysninger i regnskaberne.

Vidne 10 har den 24. oktober 2016 forklaret blandt andet, at han har en ikke færdiggjort uddannelse fra Handelshøjskolen. Hans forretningsmæssige virke begynd-te med investeringer i restaurationsbranchen. Han begyndte at foretage ejendomsinveste-ringer i 1997, da han var 23-24 år. Han var på daværende tidspunkt kunde i Bank 15 og Bank 36. Fra 1999 brugte han Bank 33. Han var imidlertid generelt utilfreds med Bank 33, der var dyr og ikke særlig positivt stemt i forhold til ejendomsbranchen. Primo januar 2003 blev han efter et indledende møde med Person 57, der senere blev hans faste bankrådgiver, kunde i Bank 1. Engagementet var oprindelig på 12-15 mio. kr. Under det indledende møde redegjorde Bank 1 for betingelserne for at yde lån og kravene til afkastgrad. I forhold til udlejningsejendomme i København var afkast-kravet 6 % og i provinsen 8 %. Det ændrede sig ikke over årene, men efterhånden blev hans forretningsomfang koncentreret om det københavnske område. Bank 1 lagde vægt på at overtage hele hans engagement, herunder også de engagementer der var real- kreditbelånt og lån hos private investorer. På daværende tidspunkt ville banken også gerne finansiere i fremmed valuta, i praksis schweizerfranc, hvor renten var betydeligt lavere. Bank 1's overtagelse af engagementet skete over flere omgange. Banken overtog lån for i alt 120 mio. kr.

Når han havde fundet en ejendom, kontaktede han Person 57. Alt efter ejendommens størrelse blev der herefter aftalt besigtigelse med Person 57, ligesom det blev aftalt, hvor meget og på hvilke vilkår Bank 1 ville finansiere ejendommen. Vilkårene var i vidt omfang forhåndsaftalt i forbindelse med, at han blev kunde i banken. Det var hans indtryk, at Person 57 i hele perioden havde en rammebevilling på plads, således at han relativt hurtigt kunne give svar, typisk straks under besigtigelsen. I enkelte store sager kunne der gå et par dage. På nogle ejendomme var der behov for et hurtigt svar, mens der i

/ - 292 -

andre situationer var mere luft. Generelt havde han behov for at få hurtige svar. I 2003 til medio 2004, hvor kundeforholdet var relativt nyt, var svarene lidt længere om at komme. I takt med at hans forretningsomfang steg, og han derfor løbende så Person 57, kom svarene hurtigere. Banken finansierede som udgangspunkt 95 % af bankens fastsættelse af ejendomsværdien blandt andet ud fra afkastgraden, som ikke nødvendigvis svarede til købsprisen. De sidste 5 % var egenfinansiering eller bestod af lån andetsteds fra. Banken havde adgang til det samme salgsmateriale, som han fik stillet til rådighed af sælgerne.

På et tidspunkt formentlig omkring efteråret 2006 nævnte Person 57 for ham, at en- gagementet nu havde fået en sådan størrelse, at det blev svært for banken at låne flere pen-ge ud. Det var nogle bestemte investeringer, herunder stationscenteret i Slagelse, der havde ført til, at engagementet var vokset. At engagementet også voksede efter 2006, skyldtes navnlig, at han investerede i aktier i banken, og at der i sommeren 2007 var en negativ ud-vikling i valutakurserne, som indebar en væsentlig forøgelse af hans gæld.

Han var primært kunde i Bank 1, men også i Bank 4. Fra 2005 begyndte han også igen at optage realkreditlån. Bank 4 og Bank 1 var ikke i konkur-rence om udlån, fordi Bank 4 havde en mere lempelig kreditpolitik i forhold til finansiering af ejendomme. Det blev ikke holdt skjult, at han også havde et engagement i Bank 4, og transaktioner i den forbindelse gik også over hans konti i Bank 1. Hans lån i Bank 4 beløb sig til ca. 250 mio. kr.

De boligejendomme, som han erhvervede, skulle typisk optimeres. Der blev for eksempel indrettet tagetage, tomme boliger blev opgraderet, og der blev indrettet fællesfaciliteter, som kunne begrunde højere husleje. Ejendomme, der stod tomme med henblik på optime-ring, forblev tomme, indtil optimeringen var udført. Banken fokuserede på den forventede afkastgrad og kunne således i en periode acceptere en lavere afkastgrad, indtil optimerin-gen var gennemført. Det var en løbende proces at sikre, at der blev opnået en afkastgrad på 6 %, og der var stor forskel på omfanget af den optimering, der skulle finde sted, inden de

/ - 293 -

enkelte ejendomme var klar til udlejning. Nogle af ejendommene krævede ikke yderligere udvikling og var pænt udlejet i hele perioden.

Han købte ultimo 2006 aktier i Bank 1 for 125 mio. kr. Aktiekøbet kom i stand på foranledning af Person 57, der oplyste, at banken inden nytår ønskede at sælge ud af sin egenbeholdning. Som han husker det, skulle aktiesalget ske for at opfylde bankens nye fundingprogram, hvilket også ville være en fordel for ham – jo bedre funding for banken, jo bedre funding for ham. Hertil kom, at banken lettere ville opfylde det individuelle sol- vensbehov, hvis banken solgte egne aktier. Banken havde hjulpet ham, og han havde også en interesse i, at det gik banken godt fremadrettet. Han forventede desuden et positivt af-kast af sin investering, og der var herudover en slags gensidig livsforsikring i at købe aktier i banken. Han havde vist nok en mindre portion akter i banken i forvejen. Herudover hav-de han en aktieportefølje på 5-6 mio. kr. fordelt på 8-10 forskellige aktier, der lå i depot i banken. Der blev ikke stillet et specifikt krav om, at han købte aktier for et betydeligt beløb i banken, men det var noget, man gerne så. Beløbet på 125 mio. kr. kom op under en sam-tale, han havde med Person 57 formentlig i ugen op til jul. Han nævnte for Person 57, at han ikke umiddelbart havde midler til en investering i den størrelsesorden, men Person 57 tilkendegav, at det ikke var et problem, og at han ville søge om en ny be-villing. Han har givetvis kautioneret for lånet, men ellers blev der ikke stillet krav om yder-ligere sikkerhed. Banken fik desuden en hensigtserklæring om, at han skulle bruge provenu fra aktiesalg til nedbringelse af lånet. Spørgsmålet om en stop loss-klausul blev ikke drøf-

/ - 294 -

tet. Han fik ikke at vide, at han ved køb af aktier for 125 mio. kr. ville blive en af bankens største aktionærer. Som konsekvens af aktiesalget forventede han at få en god og stabil finansiel samarbejdspartner mange år ud i fremtiden. Man kan sige, at det var ”noget for noget” .

/ - 295 -

lå til sikkerhed for, men han var tryg ved investeringen, fordi hans pantebreve som regel lå på førsteprioriteten. Af en samlet portefølje på 360 mio. kr. var det kun et mindre depot på 50-60 mio. kr., der ikke lå på førsteprioriteten. Hvis det gik galt, kunne de pågældende ejendomme endvidere indgå i hans eksisterende ejendomsportefølje som f.eks. den ejen-domsportefølje i Kalundborg og København, der lå i Virksomhed A/S 13. Han er-hvervede typisk pantebrevene via Dansk Pantebrevsbørs. Hans fokus var først og fremmest på ejendomme og ikke debitorer. Person 57 problematiserede generelt ikke over for ham, at pantebrevsdebitorerne også var kunder i banken. Det blev dog nævnt i forhold til Centerplan, hvor han havde erhvervet pantebreve for omkring 4 mio. kr. Han endte med at have pantebreve for ca. 140 mio. kr. med andre kunder i banken som debitorer.

Han købte på tidspunkt en ejendom i By 15 af Person 87. Han har dog ingen erindring, hverken om at ejendommen blev solgt to gange på samme dag eller mellemfi-nansieringen i den forbindelse. Han har også haft andre handler med Person 87, herunder vedrørende ejendommen på Adresse 27 på Frederiksberg. Der var tale om en udlejningsejendom med en betydelig tomgangsleje, fordi en række beboelseslejemål ikke var godkendte og derfor skulle lovliggøres.

En række ejendomme var finansieret med private midler og ved gældsovertagelse. Han fandt ikke nødvendigvis denne fremgangsmåde attraktiv.

Ejendomsoverdragelser skete af og til også ved mageskifter. Det var ikke afgørende for Person 57, idet det væsentligste for Person 57 var ejendommen og ikke debitor.

Vidne 5 har den 25. oktober 2016 om Bank 1's engagement med Vidne 10 forklaret blandt andet, at bevillingen vedrørende Slagelse Stationscenter virkede fornuftig. Han er enig i den opfattelse af engagementet og kunden, som er beskre-vet i den skriftlige bevilling. Der var tale om en rigtig god sag. Han husker ikke forhøjelsen af Vidne 10's ramme i oktober 2007 med 206 mio. kr. På et tidspunkt indførte man af administrative årsager og for at lette sagsgangen rammebevillinger i de større engagementer i stedet for at sende flere mindre indstillinger til bestyrelsen. Det var kun kreditudvalget, der kunne disponere inden for rammen, ikke den enkelte kunderådgi-ver. Sædvanligvis var en ramme på et rundt tal, der var større end det, der aktuelt var be-hov for. Som udgangspunkt var der derfor intet presserende i en rammebevilling.

/ - 296 -

Bank 1 havde det bedste indtryk af Vidne 10 og var i mange år komfortable ved engagementet. Af det revisionspåtegnede regnskab for 2006 for Thorion Invest K/S fremgår, at der var en god likviditet. Kravet om en tæt opfølgning af en kunde var efter hans opfattelse opfyldt, hvis banken holdt møde med kunden hver 14. dag. Det var tilfældigt, hvem der deltog i meddelelse af bevillingerne til Vidne 10, og vidnet havde således ikke en særlig rolle i forhold til engagementet.

Kreditudvalget skulle vist ikke godkende Vidne 10's køb af pantebreve i henhold til den bevilgede ramme, sådan som kreditudvalget skulle godkende køb af faste ejendomme. Når kreditudvalget skulle disponere under en bevilget ramme, skete det på grundlag af en skriftlig beskrivelse, som blev påtegnet af dem, der deltog i beslutningen, og derefter sendt tilbage til teamet, hvor den blev opbevaret i sagsmappen. Der blev løben-de fulgt op på rammen til pantebrevsinvesteringer, idet Vidne 6 holdt kvar-talsvise eller halvårlige møder med kreditmedarbejderen, hvor man fulgte op på anvendel-sen af rammen og de købte pantebreve. Han husker ikke, hvorfor rammen til pantebrevs-opkøb er meddelt presserende. En indstilling kunne godt ligge på Team Kredits bord i en periode på en til to måneder, før der blev meddelt en bevilling. I et sådant tilfælde burde bevillingen ikke blive meddelt som en presserende bevilling.

Han var bekendt med, at Person 44 tidligere havde fungeret som vekselerer for Person 51, og han var derfor på forhånd skeptisk over for kundeforholdet. Vidnet nægtede at meddele bevilling til et byggeri ved cykelbanen i By 16 på grund af engagementets størrelse. Sagen blev forelagt for Sagsøgte 2, som imidlertid bevilgede lånet, selvom vidnet havde gjort ham opmærksom på Person 44's baggrund. I efteråret 2007 var engagementet vedrørende Lygten gået skævt, og Bank 1 var tvunget til at gøre byggeriet færdigt for at få det solgt. Så vidt han husker, skyldtes problemerne dårlig styring af projektet og ikke ejendomsmarkedets udvikling.

Person 44's engagement lå i Team Ringsted og blev håndteret af Sagsøgte 8. Enga-gementet blev håndteret dårligt, idet Sagsøgte 8 blandt andet lovede forhøjelser og køb af ejendomme, som banken efterfølgende måtte stå ved, selvom tilsagnene ikke virkede vel-overvejede. Han husker dog ikke konkrete bevillinger, hvor dette var tilfældet. Vidnet hav-de to gange Sagsøgte 8 til samtale, hvor vidnet sagde til ham, at Sagsøgte 8 var nødt til at foretage en vurdering af kreditværdigheden, før han traf beslutning om at bevilge lån. Dis-se møder fandt formentlig sted omkring 2006 i Roskilde og var i høj grad foranlediget af / - 297 -

forholdene omkring Person 44. Vidnet husker ikke samtalerne i detaljer, men han sagde blandt andet til Sagsøgte 8, at han eventuelt kunne overlade til sine ansatte at vurdere kreditværdigheden, hvis han ikke magtede det selv. Vidnet nævnte også, at Sagsøgte 8 skulle ”skynde sig langsomt” , hvilket Sagsøgte 8 senere ved flere lejligheder mindede ham om. Sagsøgte 8 gav under møderne udtryk for, at han havde forstået budskabet, uden at han dog af den grund ændrede fremgangsmåde. Vidnet anbefalede også på et tidspunkt, at en-gagementet blev lagt i erhvervsafdelingen, men dette modsatte Sagsøgte 8 sig.

Den kreditværdighed, der skulle vurderes, var dels de involverede selskabers, men også Person 44's personlige kreditværdighed, idet han havde kautioneret for engagemen-tet. Banken fik aldrig de fornødne oplysninger om Person 44's personlige økonomi. Man havde navnlig ikke oplysninger vedrørende slottet i Frankrig, og man vidste ikke, hvor mange midler fra byggelån der var ført til Frankrig. Person 44's slot i Frankrig var derfor en af vidnets store betænkeligheder ved engagementet. Hans e-mail fra august 2007 om opstramning af praksis vedrørende anvendelse af byggelån var således også møn-tet på engagementet med Person 44. Han fandt ikke ud af, om de manglende oplys-ninger skyldtes, at Sagsøgte 8 ikke ville spørge efter dem, eller om Person 44 ikke ville give oplysningerne. På et tidspunkt, hvor Sagsøgte 8 havde bedt Person 44 om regnskaber, frafaldt Sagsøgte 3 efterfølgende kravet.

På grund af ledelsens udtalte ønske om at sælge bankens aktier til de store kunder lod kre- ditudvalget Person 44's lån til aktiekøb passere til trods for, at en kreditvurdering ikke ville have ført til bevilling. Han ved fra Sagsøgte 3, at de aktier, der ifølge en skriftlig bevilling af 11. juli 2007 var anbragt i spærret depot, var lånefinansierede, idet Person 44 ingen penge havde. Der var forskel på den måde, hvorpå man kreditvur-derede en ny og en eksisterende kunde, idet man ikke gik i dybden på samme måde med eksisterende kunder.

Engagementet med Person 3 var oprindelig fornuftigt, men det blev alt for stort i forbindelse med, at Person 3 lånte et betydeligt beløb til køb af aktier i Bank 1. Ingen af kreditudvalgets medlemmer havde lyst til at meddele bevillingen på grund af beløbets størrelse, og indstillingen blev derfor forelagt for og godkendt af Sagsøgte 1. Sagsøgte 1 nævnte i den forbindelse, at der var tale om en placering af Bank 1's beholdning af egne aktier. Han husker ikke nogen drøftelse af, hvordan Person 3 skulle servicere gælden. Der blev sikkert fastsat en aftaledato, men der

/ - 298 -

var ingen klar aftale om afvikling. Person 3's betydning for lokalsamfundet spil-lede en vis rolle for banken og blev i hvert fald anvendt som begrundelse for bevillingen. Person 3 var kunde hos filialdirektøren for Team A, Person 88. Der blev aftalt en stop loss-klausul, der skulle overvåges af Team A. Den planlagte overvågning var ikke systembåret, men alene baseret på at afdelingen, hvor Person 3 var kunde, holdt øje med udviklingen.

Vidnets betænkeligheder ved engagementet gik på, at Person 3 ikke ville kunne inddække engagementet i tilfælde af kursfald af en vis størrelse. I forbindelse med forhø-jelsen af engagementet i oktober 2007 har han i indstillingen angivet dette til 10 %. Dette var ifølge bankens vejledninger sædvanligt, når der var en overdækning på 20 %. Han hu-sker ikke, at stop loss-klausulen, herunder udnyttelse af klausulen, efterfølgende er blevet drøftet i banken. Den blev nok ikke benyttet, fordi det ville have været uhensigtsmæssigt at søge at sælge så stor en post aktier i markedet. I oktober 2007 var engagementet med Person 3 svagt, og Person 3 kunne på dette tidspunkt ikke betale renterne på sit eksisterende engagement. Der blev imidlertid ikke i forbindelse med den forhøjelse af engagementet, der fandt sted på daværende tidspunkt, aftalt en stop loss-klausul.

Vidnet husker ikke, hvorfor den oprindelige bevilling til aktiekøbet blev givet som presse- rende. Det siger ham ikke noget, at Person 3 ønskede at købe aktierne straks. Overtrækslisten fra juli 2006 siger ham intet. Aktiekursen var i starten gunstig for Person 3, men den begyndte at falde i foråret 2007. Udvidelsen af engagementet med 110 mio. kr. var voldsom og virkede betænkelig i en situation, hvor Person 3 var ude af stand til at betale. Vidnet var efter Bank 1's konkurs involveret i at forhandle en akkord på plads med Person 3, hans hustru og hans bror, Person 21.

Bank 1's engagement med Centerplan var stort, men likviditeten i koncernen var dårlig. Vidnet husker ikke udvidelserne i maj 2005 og marts 2006, begge med 50 mio. kr. Den overdækning, der er anført i forbindelse med forhøjelsen i marts 2006, bestod vist af Nordicom-aktier, hvorved et kursfald ville medføre formindsket sikkerhed. Banken fastsat-te altid sikkerhedens værdi til kursværdien ved sikkerhed i aktier.

Banken bad allerede i 2006 Centerplan-koncernen om et likviditetsbudget. På et møde på Sagsøgte 1's kontor fremlagde Person 6 et enkelt A4-ark, der slet ikke ud-gjorde et budget, idet han gav udtryk for, at virksomheden på grund af sin karakter slet

/ - 299 -

ikke kunne udarbejde et budget. Dette undrede vidnet. Man havde længe set overtræk på Centerplan og kreditkontoret var bekymret. Han husker ikke sin egen rolle i forbindelse med bevillinger til Centerplan. Han husker ikke, om han har efterbevilget noget, eller om han virkelig har taget stilling til en bevilling. Hermed mener han, at Person 6 eller hans medarbejdere var langt fremme i skoene mht. selv at tage stilling, hvorved kreditudvalget blev bundet og vanskeligt kunne andet end at bevilge.

Der var overvejelser om hensættelser på Centerplan før 1. januar 2005, og man havde på daværende tidspunkt foretaget en markeringshensættelse på vist nok 15 mio. kr. på grund af engagementets svage likviditet. Efter overgangen til nedskrivningssystemet pr. 1. januar 2005 var bankens opfattelse af risikoen uændret. Bank 1 havde imidlertid ikke på daværende tidspunkt it-mæssig mulighed for at styre nedskrivninger, og dette affødte en vis træghed i forhold til at efterkomme Finanstilsynets ønske om tilbageføring af nedskriv-ningen. Af samme årsag fastholdt man hen over 2005 nedskrivningen. Da der imidlertid ikke kunne påvises OIV på engagementet, kunne man i sidste ende ikke fastholde ned-skrivningen. Han husker ikke, at Centerplan A/S skulle have manglende betalingsevne som kautionist, ligesom han ikke husker, hvad koncernens overtræk var begrundet i.

Beslutning om hensættelser efter det tidligere system skete efter kreditkontorets indstilling, der blev forelagt for direktionen. Han var personligt involveret i kreditkontorets arbejde i forbindelse med markeringshensættelsen, der beroede på, at man formentlig ville kunne have hensat et større beløb, men undlod det, fordi risikoen ikke vurderedes at være stor. Markeringshensættelsen var udtryk for en slags huskeseddel.

På et tidspunkt blev kreditkontoret opmærksom på, at Centerplan havde erhvervet en majo- ritet i et selskab, der også var kunde i banken, hvorfor engagementerne skulle konsolideres. Derved blev den lovmæssige grænse for engagementets størrelse overskredet, og banken måtte søge dispensation. Overskridelsen skulle være nedbragt ved årsskiftet, men det skete ikke. I stedet rettede Finanstilsynet i det nye år henvendelse til banken og gjorde opmærk-som på, at engagementet i stedet var steget. Vidnet husker ikke, om henvendelsen var for-anlediget af Intern Revisions protokollat til årsregnskabet. Han havde forventet, at afdelin-gen holdt øje med engagementets udvikling, men det var ikke sket. Likviditeten i koncer-nen havde været utilfredsstillende i flere år med mange og lange overtræk, uden at han nærmere kan redegøre herfor. Han var ikke involveret i at udfærdige en handleplan for Centerplan.

/ - 300 -

Også i sager vedrørende Centerplan tog Team Erhverv, hvor Centerplan var kunde, i høj grad selvstændig stilling, før sagerne blev forelagt for kreditudvalget, og derved blev det vanskeligt for kreditudvalget at sige nej. Han husker ikke, hvor ofte dette skete i forhold til Centerplan.

For så vidt angår engagementet med Møllegården var det meningen, at ejendommen på Telefonvej skulle ombygges, men det endte vist med, at selskabet brændte inde med den. Et jordstykke i By 6 skulle udvikles til parcelhusområde, men projektet løb ind i pro-blemer. Han husker ikke købet af grunde i Frederiksværk eller Slotsgade i Hillerød. Han har vist mødt Person 47 en enkelt gang. Han husker intet om Møllegårdens køb af aktier i Bank 1 eller Person 47's ønske i september 2006 om at flytte hele sin private finansiering til Bank 1.

På et tidspunkt bad Finanstilsynet vist Bank 1 om at nedskrive på engagementet, og det var banken i begyndelsen ikke enig i. Han var heller ikke selv enig i, at der var behov for nedskrivninger på Møllegården. Finanstilsynet gav imidlertid et pålæg herom, og det endte med, at man nedskrev.

Normalt blev en indstilling udfærdiget i udkast af den pågældende afdeling og efterfølgen-de korrigeret af kreditkontoret. Den anførte dato på den skriftlige bevilling af 3. november 2006 var formentlig den dag, indstillingen var færdig og blev afleveret til kreditudvalget, som behandlede sagen den 6. november 2006.

Skemaet til brug for engagementsoversigter blev vist udarbejdet af Vidne 6. Vidne 24 var kreditkonsulent på kreditkontoret med ansvar for blandt andet Team Hille-rød, hvor Person 89 var erhvervskundechef, og Person 90 var filial-chef. Datoen den 15. november 2006, som er anført på skemaet med engagementsoversig-

/ - 301 -

ten over Møllegården fra oktober 2006, kan være udtryk for, at Vidne 6 denne dag ydede bistand til Vidne 24, der formentlig udfyldte skemaet.

Engagementet med Stones Invest stødte vidnet første gang på i forbindelse med byggeri af rækkehuse i By 10. Der var tale om et forholdsvis beskedent projekt, hvor der forelå en aftale om anvendelsen af det forventede overskud. Aftalen blev ikke overholdt, selvom byggeriet gav overskud, og vidnet fik derfor en negativ tilgang til engagementet. Han hu-sker ikke i øvrigt detaljer vedrørende engagementet.

En række af bankens største kunder blev nærmest pålagt at købe aktier i Bank 1. Sagsøgte 1 sagde i den forbindelse, at det var naturligt, at de største kunder, som havde lånt mange penge i banken, også ejede aktier. Han husker ikke detaljer i bevil-lingen til Stones’ aktiekøb, ligesom han heller ikke husker detaljer fra koncernens regnska-ber, eller om han oplevede problemer i engagementet. Han erindrer dog, at lånet til aktie-købet blev forelagt for bestyrelsen, fordi det ikke skulle belaste den allerede bevilgede ramme.

Han husker ikke noget om Person 53's evne til at gennemføre byggerier og projekter, men han var betænkelig ved, at koncernen havde så forskelligartede aktiviteter. Der var nær-mest tale om et konglomerat. Han husker ikke den skriftlige bevilling af 13. juli 2006, hvoraf fremgår, at aktiviteten var spredt betydeligt, at der havde manglet styring, og at budgetterne var overskredet. Han opfatter ikke den omtalte spredning af aktiviteten som et udtryk for den risikospredning, som banken på et tidspunkt ønskede. Han husker heller ikke, hvorfor man udvidede engagementet betydeligt i februar 2007, eller hvad der lå bag forhøjelsen af engagementet i september 2007. Stones var et af de engagementer, hvor Team Erhverv af og til bevilgede på egen hånd.

/ - 302 -

ikke detaljer om købet af Datavej i By 7, men han husker, at der var ekstern byggesty-rer på dette byggeri. Han husker ikke, om projektet så fornuftigt ud, da det blev bevilget, men han husker, at projektet senere blev stærkt nødlidende. Han husker ikke, at man forhø-jede byggelånet i februar 2008. Person 51 havde vanskeligheder med at styre det meste af, hvad han gik ind i.

Projektet med Fuglebakken Børnehospital så vældig godt ud i starten, blandt andet på grund af beliggenheden på Frederiksberg. Han husker ikke projektet på Adresse 25. For så vidt angår projektet på Drosselvej blev en del af lejlighederne solgt, men nogle af køberne trak sig efterfølgende, fordi byggeriet ikke blev færdigt. Han husker ikke en forhø-jelse af engagementet fra marts 2006, hvor det af bevillingen fremgår, at den forventede fortjeneste var blevet mindre.

Person 51 blev formentlig kunde i Bank 1 i 1990’erne. I hvert fald så han på et tidspunkt heromkring Person 51 i banken sammen med Person 6. Han var gennem hele perioden i høj grad bekymret over, at Person 51 var kunde i banken.

Alle de engagementer, som Person 51 stod bag eller var involveret i, burde have været konsolideret, men han husker ikke, hvorfor de ikke blev det. Kreditkontoret holdt ikke nø-jere øje med Person 51 efter e-mailen fra august 2007 om brugen af byggelånsmidler til private formål. E-mailen var foranlediget af Person 51's forhold. Finanstilsynet bad un-der et besøg om at se Person 51's sagsmappe, og her fandt tilsynet et dokument med en aftale om overskudsdeling mellem Person 51 og banken. Fra Finanstilsynet var Vidne 14 og muligvis en mere til stede. Vidnet havde ikke tidligere set dokumentet med aftalen og blev forbavset. Det samme blev Vidne 6. Ingen i kreditkontoret havde set dokumentet før. Finanstilsynet gav udtryk for, at denne praksis var ulovlig. Vid-net foretog sig ikke yderligere i relation til engagementet ud over at orientere Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 om det passerede. Han husker ikke deres reaktion. Han husker heller ikke, om der var mange overtræk på O2 eller Focus. Han husker heller ikke, om Team Erhverv selvstændigt havde truffet beslutning om at bevilge, før sagerne vedrø-rende O2/Focus kom til kreditudvalget.

Hans aversion mod Person 51 stammer fra tiden i Bank 32. Vidnet mente dog ikke, at han kunne inddrage sine personlige følelser i vurderingen af projekter, der i øvrigt så fornuftige ud, og hans personlige opfattelse af Person 51 var derfor ikke relevant i for-

/ - 303 -

hold til vurderingen af indstillingerne. Det var almindeligt kendt i de kredse i banken, der havde med Person 51's engagement at gøre, at Person 51 havde haft med Bank 32's krak at gøre. Af den skriftlige bevilling af 9. september 2005 ser det ud til, at oplys-ningen om Person 51's fortid også blev viderebragt til bestyrelsen.

Team Erhverv og Team Kredit har formentlig været i dialog om bevillingen af 21. januar 2005 før dens datering i januar.

Skemaet om kundespecifikation af 8. september 2005 er primært tænkt til bestyrelsen. Koncernoversigter blev typisk udarbejdet af kreditkontoret, formentlig Vidne 6. På et tidspunkt var der en medarbejder i Team Kredit ved navn Person 86.

Vidnet husker overhovedet ikke engagementet med City Development.

For så vidt angår engagementet med Person 41 var der ifølge den skriftlige indstil-ling underskud på første etape af det projekt, som banken indledningsvist gik ind i, og vid-net var derfor imod at bevilge lånet. De andre fik ham dog overbevist om, at der efter gen-nemførelse af alle etaper ville blive overskud. Endvidere lå projektet i lokalområdet i Ros-kilde, hvilket generelt havde bankens interesse. Han husker ikke, hvordan engagementet udviklede sig.

Han husker ikke, at der var drøftelser med Person 41 om, at der ikke var noget krav om forhåndssalg i den skriftlige bevilling af 18. november 2005 vedrørende Brainstones og Brainstones Trekroner. Han husker heller ikke, hvordan det så ud med overtræk i forhold til Person 41, eller hvad der gik galt med projekterne vedrørende Trekroner og Hyr-dehøj. Han husker ikke konkrete tilfælde i dette engagement, hvor Team Erhverv havde truffet beslutninger, før sagen kom til Team Kredit. Han har aldrig mødt Person 41.

Han husker ikke, om Team Erhverv selvstændigt havde truffet beslutning om bevilling i Person 19-engagementet. Undervejs så dette engagement uproblematisk ud, men det viste sig til sidst, at man løbende havde brugt nye byggelån til at indfri gamle lån, forment-lig fordi økonomien i projekterne ikke hang sammen. Vidnet husker heller ikke, om Team Erhverv havde truffet selvstændig afgørelse i engagementerne med Aktiv Gruppen, Virksomhed 8, Nordicom, Frederiksbjerg Ejendomme, Person 17 eller Person 91.

/ - 304 -

Han husker ikke, om Team Kredit fik rapporter fra Intern Revision om, hvorvidt Team Erhverv havde overholdt sine bevillingsbeføjelser. Han husker ikke, at Team Kredit skulle have modtaget Intern Revisions rapporter i kopi, og han husker ikke indholdet. Det er sandsynligt, at Team Kredit modtog Intern Revisions rapporter, når Intern Revision havde besøgt en afdeling, hvorimod man ikke modtog revisionsprotokollaterne.

Vidne 23 har den 31. oktober 2016 forklaret blandt andet, at han som advokat har været inddraget i behandlingen af Vidne 10's og Thorion Invest K/S’ konkursboer siden konkursen i 2008. Som kuratorer er udpeget Advokat 3 og Advokat 4, men den faktiske bobehandling har været forestået af ham. Konkursbegæringen blev indgivet af Bank 1.

Den øvrige del af koncernen, der omfattede 32 selskaber, gik konkurs i flere tempi. Der var tale om en omfattende koncern med en balance på omkring 2,5 mia. kr. Det materiale, der lå i hovedkontoret, var meget rodet. Materialet fyldte ca. 150 flyttekasser. Op til konkursen var håndteringen af bogføringen blevet varetaget af Vidne 10 selv, idet der ikke længere var ansatte i koncernen. Bogføringen var ikke ajour. Boet har haft en eks-tern administrator knyttet til administrationen af konkursboernes over 75 ejendomme.

/ - 305 -

Vidne 10 blev knyttet til boet som lønnet konsulent i en periode på tre måneder.

Grundlaget for konkursbegæringen var, at Bank 1 havde opsagt det samlede enga-gement med koncernen. Koncernen havde fået en frist på 10 dage til at indfri engagemen-tet, og da indfrielse ikke skete, blev konkursbegæringen indgivet. Hans første indtryk af koncernen efter gennemgang af dokumenterne var, at der generelt var tale om en rodet affære. Der var ikke foretaget bogføring i fuldt omfang og heller ikke afstemt mellemregninger, således som det også fremgik af Thorion Invest K/S’ seneste årsregnskab forud for konkursen. Koncernens revisor Person 92, IN-Revi-sion, tilkendegav da også under et møde, som blev holdt med Advokat 4, at ”det var et syndigt rod” . De kunne ikke fastslå hvornår før konkursen, bogføringen var ophørt.

Kurator indgav i 2010 klage til Revisornævnet over revisor, da der efter kurators opfattelse forelå grove overtrædelser af reglerne for god revisionsskik. Klagen blev indgivet på vegne af 19 konkursboer i koncernen. Klagerne angik regnskaberne for årene 2005-07. Han ved ikke, om det for alle boers vedkommende var relevant at klage over alle år. Vidne 10's bo var også part i klagesagen. Materielt handlede klagen om, at Person 92 selv havde været inddraget i ejendomshandler med koncernen. Endvidere var værdiansættelserne forkerte. Der forelå endvidere en række koncerninterne handler, hvor der ikke var foretaget afstemning af mellemregninger, ligesom en række ejendomshandler var foretaget blandt en snæver kreds af personer. En del ejendomshandler så meget mis-tænkelige ud, fordi handlerne var sket meget hurtigt efter hinanden, ligesom videresalg var sket til væsentligt højere priser. Efter kurators opfattelse burde disse handler have givet anledning til forbehold ved regnskabsaflæggelsen. Revisornævnet fastslog, at revisor ikke gyldigt havde kunnet afgive erklæringer fra 2005, allerede fordi Person 92 på grund af sine egne ejendomshandler med koncernen ikke havde haft den fornødne uafhængighed i hvervet som revisor. På den baggrund var der ikke anledning for nævnet til at komme ind på de øvrige punkter i kurators klage. Klagen over revisor blev først indgivet den 3. de-cember 2010, fordi kurator ville have fast grund under fødderne, inden klagen blev indgi-vet.

Kurator noterede sig, at balancen var vokset fra stort set ingenting til 2,5 mia. kr. over fire regnskabsår. Administrationen var imidlertid slet ikke fulgt med denne vækst. Det var Vidne 10 også selv klar over forud for konkursen, og han havde derfor

/ - 306 -

selv rettet henvendelse til Administrea ApS med henblik på administration af ejendom-mene. Den dialog, som Vidne 10 havde indledt med Administrea ApS, valgte kurator at fortsætte efter konkursen, og det endte med, at kurator indgik aftale med Administrea ApS om administration af boernes ejendomme.

Der var på tidspunktet for konkursen to ansatte i koncernen, men de beskæftigede sig ikke med administrationen af ejendommene. Der lå 75 ejendomme i Thorion Invest K/S. Her- udover var der i de enkelte koncernselskaber også ejendomme. Der var også en større pan- tebrevsportefølje, men den er blevet administreret uden om konkursboet af panthaver selv.

Der var ingen fri likviditet i koncernen på konkurstidspunktet. Vidne 10 havde således i tiden op til konkursen skubbet en kæmpestor snebold foran sig, således som det også fremgår af de notater udarbejdet af Vidne 34, der blev frem-lagt under en omstødelsessag mod Vidne 10's far. Af notaterne fremgår det, at den samlede negative likviditetsudvikling i koncernen på årsbasis blev vurderet til at udgøre 50 mio. kr. Boet fik medhold i omstødelsessagen, der blev ført efter konkurslovens § 74. Sagen vedrørte blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt der i maj 2008 forelå insol-vens. Der har herudover ikke været anledning for kurator til at foretage vurderinger af li-kviditeten i koncernen i bestemte perioder. Det var i forbindelse med omstødelsessagen også et tema, om der ved en realisering af ejendommene i maj 2008 ville fremkomme et provenu, herunder om den friværdi, der fremgik af regnskaberne, fortsat var til stede. Det indgik herunder i modpartens argumentation, at den negative udvikling på ejendomsmar-kedet ikke var begyndt i maj 2008.

De positive resultater i koncernen var blevet skabt gennem opskrivninger af værdien af ejendomme. Nyboligs erhvervsafdeling stod for at vurdere værdien af konkursboernes ejendomme og inddrog i den forbindelse også afkastgrader mv. Nyboligs værdier lå væ- sentligt lavere end angivet i regnskaberne, og en del ejendomme er gået på tvangsauktion.

Vidne 10's personlige bo og Thorion Invest K/S’ boer er ved at blive afsluttet. Der er anmeldt krav i boerne for ca. 2,2 mia. kr. Der regnes med afsluttende skif-tesamling inden nytår. Der bliver ikke dividende i boerne.

Vidne 10 har over for kurator givet udtryk for frustration over aktiekø-bet i Bank 1 i december 2006. Vidne 10 mente ikke, at det var

/ - 307 -

rimeligt, at han skulle købe disse aktier, og han så det som udtryk for en slags pression fra bankens side. Kurator overvejede som led i drøftelserne med Vidne 10 og Bank 1, om der skulle rejses et modkrav mod banken og tog også forbehold for at rejse et sådant krav i forbindelse med fordringsprøvelse. Da der ikke bliver nogen divi-dende i boerne, er kravet ikke blevet forfulgt yderligere.

Vidne 10 har nævnt, at der kort før konkursen skulle hjemtages realkre-ditlån til nedbringelse af hans engagement i Bank 1. Det blev vist ikke til noget før konkursen, men han kan ikke i øvrigt udelukke, at der var optaget realkreditlån i nogle ejendomme.

Baggrunden for Bank 1's konkursbegæring kan meget vel være, at koncernen er blevet drevet med en markant negativ likviditetsudvikling. Havde ejendommene gennem afkastgraden kunnet servicere sig selv, ville man have haft en mere robust forretningsmo-del. Der var desuden tale om, at nogle af de mange ejendomme var i dårlig vedligeholdel-sesmæssig stand. Det gælder f.eks. ejendommen i Trekronergade, hvor taget var gennem-hullet, og hvor der kort efter konkursen var behov for en meget hurtig reaktion.

Hovedparten af ejendomme gik på tvangsauktion. Panthaversammensætningen var meget bred, og det indebar også udfordringer i forhold til at opnå løsninger med panthaverne. Der var rigtig mange pantebreve i størrelsesordenen en halv til en mio. kr. Blandt panthaverne var der også privatpersoner. Ud over Bank 1 og Bank 14 var der også engage-menter med Virksomhed 9 og Bank 13.

Han kan ikke udtale sig om, i hvilket omfang rodet i hovedkontoret skyldtes, at SKAT og politiet havde foretaget ransagninger i juni 2008. Han har aldrig set et lignende rod.

/ - 308 -

forligt. Sagen mod revisor, der var anlagt for 100 mio. kr., blev forligt med et beløb på 5 mio. kr. på baggrund af oplysninger om forsikringssummen. Sagen mod Vidne 10's far blev forligt mod dennes betaling af et mindre beløb.

Han kan ikke svare på, hvor langt tilbage de koncerninterne transaktioner rækker. Der var imidlertid en betydelig koncernintern aktivitet i koncernen.

Vidne 6 har den 31. oktober 2016 forklaret, at engagementet med Vidne 10 var et fornuftigt engagement, da det blev taget ind i banken. Det udvik-lede sig over årene til et meget stort engagement. Udnyttelsen af rammebevillinger var henlagt til Team Erhverv, men hvis Team Erhverv var i tvivl om noget i forhold til udnyt-telse af rammen, blev Team Kredit spurgt til råds.

Oversigten af 6. oktober 2006 over engagementet med koncernen Nestor Invest A/S er ud- arbejdet i en skabelon, der er udfærdiget af Finanstilsynet. Skemaet er udarbejdet af ban-ken på foranledning af tilsynet, der skulle bruge det i forbindelse med et tilsynsbesøg. Skemaet skulle kun udarbejdes, hvis Finanstilsynet bad om det.

Som han husker det, var der ikke likviditetsproblemer i Vidne 10's en-gagement.

Vidne 10 investerede hovedsagelig i boligudlejningsejendomme i Stor-københavnsområdet. Nogle gange ydede banken fuld finansiering. Andre gange var der tale om delvis realkreditfinansiering. I overensstemmelse med kreditpolitikken blev sik-kerhedsværdien i en udlejningsejendom fastsat ud fra afkastgraden. Han erindrer ikke, hvilken afkastgrad banken stillede krav om i forhold til Vidne 10. Han kan heller ikke huske, om afkastet var tilstrækkeligt til at servicere renteforpligtelserne i forhold til banken. Det skal nok passe, at kravet om afkastgrad var 6 % i København og 8 % i provinsen.

Han mener, at det skæve beløb på 643.115.000 kr. i rammebevillingen af 11. oktober 2006 skyldtes, at Vidne 10 havde haft et valutatab på nogle terminsforretnin-ger. Bevillingen blev meddelt presserende, fordi en stor del af engagementet i forvejen var bevilget. Forhøjelsen på 72 mio. kr. var desuden allerede effektueret, da sagen blev fore-

/ - 309 -

lagt for kreditudvalget. Sådan var det i de fleste tilfælde i forhold til Vidne 10-engagementet.

Han så kun oplysninger om de ejendomme, som Team Erhverv havde godkendt inden for rammen i forbindelse med genforhandling af engagementet. Udmøntning af rammen blev varetaget af Person 57 i Team Erhverv.

Han fandt på et tidspunkt omkring november-december 2006 ud af, at Vidne 10 var begyndt at omlægge sine investeringer fra ejendomme til også at omfatte pantebreve, idet den ramme, som var bevilget til ejendomsinvestering, var anvendt til inve-stering i pantebreve. For banken var det dog ikke afgørende, om der skete investering i ejendomme eller i bagvedliggende pantebreve, men han orienterede dog kreditudvalget herom Sagsøgte 3 vurderede, at der ikke var sket en forringelse af bankens stil-ling som følge af omlægningen til pantebrevsinvesteringer. Ved rammebevillingen af 2. oktober 2007 blev bestyrelsen endvidere orienteret om omlægningen. Bevillingen blev meddelt som presserende, formentlig fordi pengene allerede var trukket.

Hverken kreditudvalget eller Team Kredit var involveret i omlægningen af Vidne 10's lån fra schweizerfranc til tjekkiske korona. Han mener ikke, at der blev stillet krav om stop loss. Omlægningen blev formentlig foretaget i samarbejde mellem Team Erhverv og udlandsafdelingen. Han er ikke bekendt med størrelsen af valutatabet, herunder vurderingen af bankens sikkerheder i den forbindelse, ligesom han ikke har noget kendskab til et notat af 9. oktober 2007 fra Team Kredit herom. Engagementet voksede som følge af det valutatab, der fulgte efter omlægningen.

Team Kredits tilbagemelding til Team Erhverv i forbindelse med rammebevillingen af 2. oktober 2007 gik i øvrigt ud på, at Team Erhverv skulle holde sig inden for de bevilgede rammer. Denne besked gav han til Person 57 og Person 6. En del af den markante forhøjelse af engagementet skyldtes blandt andet køb af aktier i Bank 1. Team Kre-dit fik alene ad bagvejen underretning om aktiekøbet. Det blev i den forbindelse oplyst, at aktiekøbet var godkendt af bestyrelsen, og at der reelt var tale om en placering af bankens aktier hos de store kunder.

Vidne 10 optrådte ikke på overtrækslisterne. Det skyldes, at Team Er-hverv kunne dække et overtræk ved at lægge en bevilling ind, selvom den ikke havde været

/ - 310 -

forelagt kreditudvalg og bestyrelse. Kreditudvalget henstillede flere gange, herunder i for- bindelse med årsregnskabet for 2006, at der blev udfærdiget en skriftlig bevilling, som kunne forelægges bestyrelsen. Han erindrer ikke, om han har udarbejdet engagementsske-maet, der ledsagede den skriftlige bevilling af 2. oktober 2007. Engagementsskemaet viser, at der baseret på de oplysninger, der har foreligget for banken, er et likviditetsmæssigt un-derskud på 35 mio. kr. Bankens oplysninger var ikke fuldstændige. Oplysningen om likvi- ditetsunderskuddet gav ikke anledning til drøftelse i kreditudvalget, men bemærkningen herom er udtryk for en risikovurdering rettet til bestyrelsen. Han havde ikke det fulde overblik over Vidne 10's forpligtelser.

Han har ikke lagt mærke til, at der i Vidne 10-engagementet er blevet handlet ejendomme hurtigt efter hinanden.

Han udarbejdede på et tidspunkt en oversigt over pantebrevsdebitorer, men han har ikke erindring om det nærmere indhold heraf.

Han har ikke kendskab til baggrunden for, at Vidne 10 i oversigten af 13. oktober 2005 over store engagementer personligt er blevet rated D. Den personlige kaution var først og fremmest af styringsmæssig karakter.

Han har ingen erindring om baggrunden for risikooplysningen vedrørende Nestor Invest A/S i Finanstilsynets brev af 21. april 2005 til Bank 1. Finanstilsynet spurgte hertil på et møde. Det var ikke noget, der påvirkede behandlingen af sagerne i kreditudvalget.

Han kan ikke huske, om afkastgraderne i Vidne 10's engagement gene-relt lå under de 8 % henholdsvis 6 %, som fremgår af bankens kreditpolitik.

/ - 311 -

Team Kredit fik først i begyndelsen af januar 2007 i forbindelse med opgørelse af de store engagementer pr. 31. december 2006 kendskab til, at der i december 2006 var ydet Vidne 10 et lån på 125 mio. kr. til køb af aktier i Bank 1, jf. herved bevillingsansøgning af 28. december 2006. På denne baggrund blev der i kreditudvalget spurgt ind til, om det var korrekt, at der var købt aktier i den omhandlede størrelsesorden, hvilket Sagsøgte 3 bekræftede. På daværende tidspunkt var Team Kredits vurde-ring fortsat, at der var tale om et fornuftigt engagement.

Foreholdt den af vidnet Vidne 21's afgivne forklaring om at kreditkontoret dagligt fik lister over de bevillinger, der var givet, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at der var en sådan liste.

Han er enig i det anførte i Intern Revisions konklusion til brug for engagementsgennem- gangen 2006 i Team Erhverv.

Kundespecifikationen af 8. august 2006 vedrørende Nestor Invest A/S er indhentet til brug for bestyrelsens bevilling af 11. oktober 2006. Kundespecifikationen indgik altid som bilag til bestyrelsesbevillinger. Den er udtryk for, at der er blevet arbejdet med materialet i en periode. Han ved ikke, hvad likviditetsgrad 2 omfatter i kundespecifikationen, men gene-relt ser tallene fornuftige ud. Vidne 10-koncernen var i stand til at ser-vicere sine forpligtelser i banken helt frem til 2008.

Hvis et lån også omfattede udbedringsomkostninger i forbindelse med optimering af en fast ejendom, indgik dette også i beregningen af afkastet. Der kunne dog godt være ejen-domme, hvor der ikke var foretaget en sådan indregning.

Han er ikke bekendt med, at spørgsmålet om pantebrevsinvesteringer i Vidne 10's engagement har været genstand for dialog mellem Team Kredit og Team Er-hverv. Hans indtryk var, at Person 57 var meget godt inde i dette område. Team Er-

/ - 312 -

hverv har haft en depotoversigt liggende over, hvilke pantebreve der var indkøbt, og som lå i depot i banken.

Engagementet vedrørende Person 44 kender han fra kreditudvalget. Oprindelig ar-bejdede Person 44 sammen med Person 45, men dette samarbejde ophørte på et tidspunkt. Han kender ikke enkeltheder i engagementet. Vidne 24 var ansvarlig for dette engagement i Team Kredit.

Han kan ikke huske den forhøjelse af engagementet, der fandt sted i forbindelse med be- villingsliste nr. 704 vedrørende Virksomhed ApS 4. Forhøjelsen blev tiltrådt af Bank 3's repræsentant.

Engagementet blev i 2005-06 præsenteret som et fornuftigt engagement i kreditudvalget. Han erindrer ikke, i hvilket omfang der var overtræk i engagementet. Han kan ikke huske, om Person 44 fik finansieret køb af aktier i Bank 1.

Han kan ikke huske, om han udarbejdede engagementsskemaer i forhold til Person 44, herunder i forhold til den skriftlige bevilling af 27. oktober 2006, men det ville undre ham, da han ikke sad med engagementet. De andre medarbejdere i Team Kredit anvendte imidlertid samme skabelon til skemaet som ham.

Person 3 var kunde i team A og direktør for Roskilde Festivalen. Den skriftlige bevilling af 13. marts 2006 til køb af Bank 1-aktier var besluttet i direktionen ved Sagsøgte 1, inden sagen blev forelagt for kreditudvalget, og aktierne var alle-rede erhvervet. Han husker ikke, at der var en særlig begrundelse for lånet og aktiekøbet. Overholdelse af stop loss-klausulen på 10 % skulle påses af team A, der i princippet dag-ligt, manuelt skulle kontrollere aktiekursen. Tilsvarende gjaldt i forhold til overdækningen på 20 %, der dog ikke havde samme betydning. Der var tale om en presserende bevilling efter pkt. 2.8., idet det ikke gav mening at bede bestyrelsen om at bevilge et lån, der alle-rede var effektueret. Han gav over for Sagsøgte 1 udtryk for, at der var tale om en høj risiko i forhold til en privatperson. Han kan ikke huske, hvornår den konkrete bevil-ling blev drøftet med direktionen, men det skal nok passe, at Team Kredit har foretaget undersøgelser i sagen omkring 7. februar 2006.

/ - 313 -

Ved den skriftlige bevilling af 17. oktober 2007 blev Person 3 på baggrund af en direktionsbeslutning ydet et yderligere lån. Kursen på aktierne var på daværende tidspunkt faldet, og Person 3 havde lidt et betydeligt kurstab. Der var tale om en for høj gearing i forhold til en privatperson. Banken holdt ved denne bevilling klart hånden under Person 3. Han erindrer ikke, om han har set Person 93's notat af 8. oktober 2007 om en underdækning på 123 mio. kr. i engagementet og om nulstilling af renter, in-den den skriftlige bevilling af 17. oktober 2007 blev drøftet i kreditudvalget. Han husker ikke, hvorfor direktionens initialer ikke er anført på bevillingslisten.

Han tror, at Centerplan blev kunde i banken i starten af 1990’erne. Engagementet begyndte som et mindre engagement, der over tiden voksede. Der var tale om et fornuftigt engage-ment. Man fik afsluttet en del projekter, men fik også løbende projekter ind. Det er hans indtryk, at kunden fik afviklet sine projekter og tjente penge.

Den skriftlige bevilling af 17. marts 2006 vedrørte en række ejendomsprojekter i Danmark, Sverige og Tyskland og gav ikke anledning til betænkeligheder. Engagementet vedrørende Virksomhed ApS 1 angik køb af Nordicom-aktier, hvilket på daværende tidspunkt så fornuf- tigt ud. Banken fik løbende forelagt regnskaber, herunder budgetter og likviditetsbudgetter.

Han kan ikke huske bevillingen af 20. juli 2006, der optræder på bevillingsliste nr. 635.

Efterhånden blev der tale om et pænt stort engagement, og på et tidspunkt begyndte pro- jekterne at trække ud. Det kunne f.eks. skyldes problemer med at få lokalplaner på plads, eller at selve byggefasen trak ud. I 2008 blev Centerplan ramt af de faldende lejlighedspri-ser, hvilket påvirkede likviditeten. Det var først i 2007/2008, at banken konstaterede, at forholdene begyndte at stramme til i koncernen.

Når der i bevillingsansøgning af 4. august 2006 henvises til en skriftlig bevilling, er der tale om en forudgående skriftlig bevilling, der har været forelagt for bestyrelsen.

der var omfattet af den skriftlige bevilling, var pengene allerede trukket, hvilket i øvrigt var et gennemgående træk ved engagementet. Derfor blev bevillingen meddelt som presse-rende. Han kan ikke udtale sig om, hvornår koncernens likviditetsproblemer begyndte.

Frem til 2004 havde kreditkontoret alene kontrolleret tallene til brug for udarbejdelse af Intern Revisions revisionsprotokol til brug for årsrapporten. Efter 2004 stod kreditkonto-ret/Team Kredit for udarbejdelsen af bidraget hertil.

Han har ingen erindring om, at Finanstilsynet med brev af 20. december 2005 skulle have været inde over spørgsmålet om Centerplan A/S’ manglende betal ingsevne som kautionist for engagementet med Virksomhed K/S 2. Kreditkontoret fandt det imidlertid utilfredsstil-lende, at Team Erhverv selv bevilgede lån vedrørende Centerplan uden at orientere Team Kredit og kreditudvalget. Det kunne også være svært at gennemskue, om bevillingerne skyldtes manglende likviditet eller nye projekter.

Han kan ikke redegøre for, hvorfor tallene i overtrækslisterne ikke stemmer med angivel-sen af engagementsstørrelsen i den skriftlige bevilling af 17. marts 2006.

Projektskemaerne vedrørende Centerplan A/S blev som regel udarbejdet af vidnet. Når kolonnen ”solgt i procent” ikke er udfyldt i et projektskema, skyldes det, at der ikke var solgt noget og ikke, at han ikke havde oplysningerne. Det gav dog kun mening at udfylde denne kolonne, hvis ejendommen var erhvervet med videresalg for øje - ikke hvis ejen-dommen var erhvervet som anlægsejendom. Han kan ikke huske, hvornår projektet vedrø-rende K/S Adelgade blev afsluttet. Som han husker det, blev parkeringskælderen solgt fra omkring 2006- 2007, mens boligerne ikke blev gjort færdige. I forhold til projektet vedrø-rende Kastrup Lufthavns Hotel var tanken nok, at der skulle være et videresalg. Han kan ikke husk e, hvilke af Centerplan A/S’ projekter, der blev færdigudviklet i 2006 og 2007.

kreditten vedrørende Ejendom blev etableret i 2000, men han ved ikke, om kre-ditten gennem hele perioden lå i det samme selskab. Han kender ikke noget til forholdene omkring Person 17's køb af ejendommen.

Den hensættelse på 15 mio. kr. vedrørende K/S Adelgade, der er omhandlet i Finanstilsy-nets brev af 20. december 2005, hang sammen med problemer med en lokalplan, der i en periode over et år forhindrede opsplitningen i lejligheder. Dette var imidlertid ikke årsagen til hensættelsen. I realiteten blev hensættelsen blot afsat hos Centerplan, fordi man gerne ville reducere bankens resultat. Engagementet var jo fuldt afdækket på daværende tids-punkt. På daværende tidspunkt var erfaringerne med Centerplan A/S også gode, og kon-cernen blev anset for professionel. Det var først på et senere tidspunkt, at nogle af projek-terne begyndte at trække ud, fordi de var meget komplicerede og omfattende, f.eks. det svenske projekt vedrørende Gripen. Han har ikke hørt, at det også skyldtes overophedning i byggesektoren.

Han var klar over, at banken havde pligt til årligt at opgøre de 10 største engagementer og risikoen i disse engagementer. Chefen for Intern Revision, Person 12, stod oprindelig for at udarbejde et oplæg hertil. Oplægget blev gennemgået af Team Kredit. Det var en rent praktisk foranstaltning, at Person 12 udarbejdede oplægget. Det skete alene for at lette Team Kredits arbejdsbyrde. Team Kredit tog fuldt ejerskab til opgørelsen. Fra 2007 stod Team Kredit selv for at udarbejde oplægget. I 2006 blev oplægget udarbejdet af Vidne 7.

Når Team Kredit i bilag til revisionsprotokollen af 9. februar 2007 har anført, at engage- mentet har en beskeden risiko, indebar det, at man fremadrettet ikke forventede nedskriv- ninger på engagementet, og at der således var tale om et normalt engagement.

Det materiale, der er vedlagt den skriftlige bevilling af 21. juli 2006, er også det materiale, der er gået videre til bestyrelsen, herunder skemaer, oversigter og kundespecifikation. Når alene kundespecifikationens side et af to er medtaget, skyldes det, at Team Kredit har sor-teret nøgletallene fra. Det var aftalt med bestyrelsen, at disse tal ikke skulle medtages i materialet. I forhold til den konkrete bevilling var der et tilsagn om realkreditbelåning på 70 % vedrørende de tre finanskonstruktioner. Han kan ikke huske, hvilket realkreditinstitut der havde givet tilsagnet.

/ - 316 -

Møllegården kender han af navn, og engagementet har været forelagt for kreditudvalget. Det var imidlertid Vidne 24, der var kreditansvarlig for engagementet, der i øvrigt hørte under Team Hillerød. Møllegården opkøbte en række ejendomme med henblik på udvikling, herunder ejendommen på Telefonvej. I begyndelsen så engagementet fornuftigt ud. Nogle af de sidste projekter blev imidlertid ikke gennemført som forudsat blandt andet på grund af problemer med lokalplaner. Sagen vedrørende køb af et jordstykke i By 6 blev drøftet i kreditudvalget. Opfattelsen var, at det var et lidt stort projekt, men der var også køberinteresse for projektet. Engagementet blev på grund af sin størrelse forelagt for bestyrelsen til bevilling.

Den skriftlige bevilling af 1. september 2007 siger ham ikke noget. Det har ikke været drøftet i kreditudvalget, at kunder skulle bindes tættere til banken gennem et aktionærlån.

O2 Holdings projekter på Datavej og Tesdorpfsvej så i begyndelsen fornuftige ud. Person 51 havde imidlertid en evne til at finde entreprenører, der gik konkurs, således at pro-jekterne gang på gang gik skævt. Sådan gik det også med disse projekter. Problemet var både manglende byggestyring fra Person 51's side og manglende robusthed hos entre-prenørerne.

Regnskaber blev indscannet af Team Erhverv umiddelbart efter, at man havde modtaget dem fra kunderne. Team Kredit havde også adgang til regnskaberne, og vidnet indtastede ofte oplysninger.

Focus Developments engagementer vedrørende Fuglebakken børnehospital og Frederiks-berg Allé så i begyndelsen fornuftige ud. Banken havde fokus på, at det var den rigtige entreprenør, der blev valgt. Problemet i disse engagementer var, at Person 51 ikke fik bygget færdig til tiden, så man til sidst var nødt til at betale bod, og køberne sprang fra. Rammen for bevillingerne i form af sikkerheder mv. var i orden.

O2 og Focus Development figurerede ofte på overtrækslisterne. Det var særligt bekym-rende i forhold til engagementerne på Datavej og Frederiksberg Alle.

Vidne 5 havde i sin tid over for kreditudvalget givet udtryk for en negativ holdning til Person 51 som kunde på grund af sit kendskab til Person 51 fra tiden i Bank 32

/ - 317 -

. Det øvrige kreditudvalg kendte ikke Person 51 og forholdt sig derfor alene til de konkrete projekter, der så fornuftige ud.

På et tidspunkt kom der en sag på banen om, at der var indgået en aftale mellem banken og Person 51 om overskudsdeling i sagen om Frederiksberg Allé. Person 51 var på da-værende tidspunkt blevet sur på banken, fordi hans kreditter var blevet lukket, og han gik derfor til pressen med sagen, herunder et brev fra banken underskrevet af Person 33. Han har ikke set brevet i en kundemappe. Han så det først, da det kom frem i pressen.

Man kan ikke ud af en skriftlig bevilling se, hvad der er Team Erhvervs oplæg, og hvad der er Team Kredits tilføjelser. Datoen i øverste højre hjørne angiver udskriftsdatoen, ikke den dato, hvor sagen behandles i kreditudvalget. Det var ikke altid, at den skriftlige bevilling forelå, når sagen blev behandlet i kreditudvalget. Nogle gange havde man alene den elek-troniske sag, således at den skriftlige bevilling blev udformet senere. Når der i sammenfat-ning og indstilling til skriftlige bevillinger anførtes ”vi” og ”vores” , sigtedes der til kredit -udvalgets holdning. En sag kunne godt være flere uger eller måneder undervejs i Team Erhverv, men den lå typisk ikke i Team Kredit længere end et par dage. Han ved ikke, hvorfor det af nogle bevillinger fremgår, at Team Kredit havde været inde og hente regn-skaber op til to måneder tidligere. På bevillingslisterne angiver datoen til venstre, hvornår sagen er blevet behandlet i kreditudvalget.

Vidne 6 har den 7. november 2016 forklaret blandt andet, at Stones Invest med Person 53 var et stort ejendomsengagement i Bank 1, oprindelig i regi af selskabet Ibco A/S. Engagementet var forankret i Team Erhverv med Person 94 som ansvarlig kunderådgiver. Hans indtryk var, at Person 94 ikke var den barske type. Han går ud fra, at Person 94 administrerede engagementet i samarbejde med Person 6. I Team Kredit havde først Person 86 og senere Person 83 ansvaret for engagementet.

Han kender kun engagementet fra behandlinger i kreditudvalget, og der var efter de oplys- ninger, som kreditudvalget fik forelagt, tale om et fornuftigt engagement. Det gælder også den skriftlige bevilling af 1. februar 2007 omhandlende Holmegård Glasværk og opførelse af nogle lejeboliger i Ringsted. Der forelå blandt andet tilsagn om realkreditbelåning. Stones Invest fik af praktiske årsager bevillingen meddelt som en rammebevilling. Ram- mebevillingen blev administreret i Team Erhverv. Hvis der opstod tvivl om udnyttelse af

/ - 318 -

rammen, kunne Team Erhverv rette henvendelse til Team Kredit. Han er imidlertid ikke bekendt med, at en sådan tvivl er opstået. Han oplevede ikke, at Stones Invest undervejs fik økonomiske problemer. Holmegård-projektet blev solgt til en investor, men han kender ikke denne investor. Tilsvarende gælder i forhold til salget af Planet-gruppen. Han er ikke bekendt med, om de 4,7 mia. kr. vedrørende salg af ejendomme, der er nævnt i påtegnin-gen på bevillingslisten 680 A, rent faktisk også indgik i banken. Han ved ikke, om ejen-dommene blev solgt. Han sad på daværende tidspunkt ikke med engagementet. Efter Bank 3 overtagelse af Bank 1 blev Stones Invest erklæret konkurs. Han er ikke bekendt med, hvordan engagementet er blevet afviklet.

Ved den skriftlige bevilling af 1. februar 2007 opnåede Stones Invest en ramme på 635 mio. kr., svarende til en udvidelse af engagementet med 470 mio. kr. Han ved ikke, hvorfor bevillingen blev meddelt som presserende, men han går ud fra, at det skyldes, at Team Er- hverv allerede havde meddelt bevillingen. I bevillingen indgik også et lån på 20 mio. kr. til køb af aktier i Bank 1. Andre store kunder i Bank 1 havde også fået lignen-de lån. Lånet til aktiekøb var forhåndsaftalt med direktionen. Han kender ikke baggrunden for, at Stones Invest købte aktier for 20 mio. kr., herunder om det havde sammenhæng med rammebevillingen i øvrigt, eller for, at aktierne tidligst skulle kunne sælges af Stones In-vest efter 1. april 2008, men i forhold til banken ville det ikke give mening, hvis Stones Invest solgte aktierne igen med det samme. Spørgsmålet er ikke blevet drøftet i kreditud-valget.

De gennemførte projekter, der henvises til i indstillingen til bevillingen af 1. februar 2007, er projekter, der er gennemført af Ibco A/S, der havde været kunde i banken gennem flere år inden Person 53's overtagelse af selskabet. Han mener dog også, at Person 53 selv havde gennemført nogle projekter, blandt andet i Lyngby. Likviditeten i koncernen var afhængig af, at Person 53 gennemførte sine projekter. Han er bekendt med, at Person 53 lå inde med nogle projekter, da han gik konkurs, men han kan ikke i øvrigt udtale sig om, hvorvidt han var god til at få gennemført disse.

City Development var en koncern, der blev startet op af to unge mænd med en solid inve-stor i baggrunden. De første projekter så fornuftige ud. Projekterne var solgt på forhånd, og der var valgt gode entreprenører.

/ - 319 -

Projektet vedrørende T-husene (Ørestad Syd), som er behandlet i den skriftlige bevilling af 14. august 2006, var fornuftigt på tidspunktet for grundkøbet. Det var oprindeligt en betin-gelse, at City Development selv skulle stille med 45 mio. kr. Bevillingen blev meddelt som presserende, fordi der skulle gives tilsagn over for kommunen. I det konkrete tilfælde skyldtes anvendelse af en presserende bevilling således ikke, at Team Erhverv allerede havde bevilget lånet. I en senere bevilling af 19. september 2006 blev egenbetalingen ned-sat til 25 mio. kr., idet banken vurderede, at grundstykket var erhvervet til en så fornuftig pris, at banken reelt ikke havde en risiko. Også denne bevilling blev meddelt som presse-rende, men han husker ikke begrundelsen herfor. Han mener aldrig, at projektet i Ørestad Syd, der lå i en finanskonstruktion, blev iværksat. Der var ingen likviditet i engagementet.

Person 41 kom oprindelig fra Slagelse-området og havde oprindelig fortrinsvis sine erhvervsmæssige aktiviteter der. Han ejede en række ejendomme. Person 41 ville gerne bygge nogle boligejendomme i Roskilde, og banken var derfor meget interesseret i at få Person 41 som kunde.

Projekterne vedrørende Hyrdebakken og Trekroner, der er omhandlet i den skriftlige bevil-ling af 17.oktober 2005, så fornuftige ud. Person 41 havde på daværende tidspunkt et godt ry. Efter forelæggelse for Sagsøgte 1 frafaldt kreditudvalget et krav om forhånds-salg i projekterne vedrørende Hyrdebakken og Trekroner. Der var heller ingen egenfinan-siering. Bevillingerne blev meddelt som presserende, idet projekterne reelt allerede var søsat. Projektet vedrørende Hyrdebakken kom i gang med nogen forsinkelse, og salget gik trægt. Vidne 25 førte kontrol med byggeriet. Han kan ikke huske, om projektet vedrørende Trekroner blev iværksat. Den skriftlige bevilling af 16. september 2006 vedrø-rende Upperten A/S vedrørte opførelse af nogle udstillingshuse i Trekroner. Selskabets økonomi hang ikke sammen allerede fra begyndelsen, men efter forelæggelse for Sagsøgte 1 vurderede banken alligevel, at der var tale om et projekt, hvor man på en god måde kunne komme ind på markedet, herunder gennem finansiering af kundernes køb af ejendomme. Man anså derfor risikoen for tab som en slags markedsføringsomkostning.

Han er ikke bekendt med likviditetsforholdene i koncernen. Person 41 overskred generelt tidsfristerne ved gennemførelse af projekterne. Fra ultimo 2007 begyndte dette også at indgå som et moment ved kreditudvalgets vurdering af bevillinger til Person 41.

/ - 320 -

Engagementet vedrørende Capital Group vedrørte oprindelig ejendomsinvesteringer og kom senere til også at omhandle pantebrevsinvesteringer. Engagementet var fra begyndel-sen skruet fornuftigt sammen. I forhold til den meddelte bevilling til investering i pante-breve havde banken opstillet nærmere vilkår, men rammen hertil blev ikke udnyttet fuldt ud. Han ved ikke, hvor stort et beløb der lå inden for rammen til pantebrevsinvesteringer. Når Bank 7 i den due diligence, der blev foretaget i sommeren 2008, har anført, at der intet grundlag er for vurdering af pantebrevene, kan det skyldes, at Bank 7 ikke har været i be-siddelse af de fornødne oplysninger og dokumenter. Han har ikke været inddraget i leve-ring af oplysninger til Bank 7. Han deltog i et interview med Bank 7 i forbindelse med udarbejdelsen af den omhandlede due diligence, og han blev ikke i den forbindelse af ban-ken bedt om at tilbageholde oplysninger. Sikkerhederne i engagementet vedrørende Capital Group lå i både ejendommene og pantebrevene, og den oprindelige vurdering var, at ban-ken var godt dækket ind. Han kan ikke huske Team Kredits notat af 11. oktober 2007 om Capital Group. Både han og Person 83 havde på skift ansvaret for engagementet i Team Kredit. Person 85 var ansvarlig for engagementet i Team Erhverv. Det er muligt, at han har skrevet notatet, eftersom han har udskrevet regnskabsoplysningerne.

Han har ingen erindring om, at Vidne 10 skulle have investeret i pante-breve med Dansk Capital Holding ApS som debitor, således som det fremgår af Vidne 34's notat af 25. juni 2008. Det anførte om likviditeten i Dansk Capital Hol-ding ApS har han ikke tidligere hørt om, og spørgsmålet har næppe været drøftet i Team Kredit eller kreditudvalget. Han har ikke talt med Person 85 om konsolidering af enga-gementerne vedrørende Capital Group og Dansk Capital Holding ApS.

Generelt var det sådan i banken, at man ikke fokuserede på forsalg i hele projektet, hvis et projektbyggeri blev opført i etaper. I disse situationer fokuserede man på den enkelte etape. / - 321 -

Når kreditpolitikkens anvisninger om forsalg mv. ikke altid blev fulgt i praksis, kunne det skyldes, at Team Erhverv allerede havde givet lånetilsagn uden at stille et sådant vilkår. I så tilfælde kunne kreditudvalget ikke stille yderligere krav.

Når han tidligere har forklaret, at 80-90 % af kreditterne fra Team Erhverv var effektueret, når de kom til Team Kredit, bygger det alene på hans fornemmelse. Han har ikke foretaget en optælling, men hans skøn vil kunne efterprøves ved en gennemgang af kontoudtogene. Bedømt ud fra Vidne 5's notat fra 14. maj 2005 kunne det tyde på, at tallet måske har været lidt lavere.

Banken havde et elektronisk lånesystem, hvori lånesagerne blev oprettet. Systemet gav mulighed for at indstille en konkret bevillingssag videre til det rette niveau i forhold til bevillingskompetencer mv. Når en sag nåede det rette niveau, blev sagen bevilget i det elektroniske system, hvorefter den gik tilbage til kunderådgiveren til effektuering, dvs. åbning af konto og trækning af gebyr. Beløbet blev herefter stillet til rådighed for låntager. Man kunne som medarbejder på et lavere niveau i banken indskrive kommentarer i lånesy-stemet, herunder f.eks. om at man havde fået tilsagn fra et højere niveau i banken om, at et lån var bevilget. De skriftlige bevillinger, det vil sige de bevillinger, der skulle forelægges for bestyrelsen, lå ikke i det elektroniske lånesystem, men blev skrevet i et separat word- dokument.

Overtræk kunne opstå i filialen/afdelingen ved, at kunderådgiveren har foretaget den om- handlede overførsel på foranledning af kunden. Der kunne også være tale om, at kunden havde udskrevet en check, som kunderådgiveren måtte tage stilling til, om man ville lade passere, selvom det medførte overtræk. Kunden kunne også trække over ved at lægge en betaling ind på netbank til fremtidig betaling, og kunderådgiveren ville blive adviseret, hvis der ikke var dækning, og skulle træffe afgørelse samme dag. Der har derimod ikke været tale om kreditkortovertræk. Selvom kunderådgiveren lod et overtræk passere, var der ikke tale om, at overtrækket systemmæssigt var bevilget. Kunderådgiveren havde i tilfælde af overtræk en kort frist, vist nok samme dag, til at tage stilling til, om overtrækket skulle gå igennem. Derfor blev bevillingerne ofte meddelt som presserende bevillinger. I nogle tilfælde blev der forudgående spurgt om lov opad i systemet til at afholde overtrækket. I andre tilfælde skete der en efterfølgende forelæggelse heraf. Hvis overtrækket var effektue-ret, kunne kreditudvalget kun fremadrettet sige, at det måtte ophøre. Man kunne også opsi-

/ - 322 -

ge engagementet eller indgive konkursbegæring. Store overtræk på 10-30 mio. kr. skyldtes både checkbetalinger og betaling af regninger via LeverandørService.

Han var medlem af arbejdsgruppen om udvikling af det nye BEC-system, der skulle hånd-tere de nye nedskrivningsregler fra 2005. Problemet var, at man kom lidt sent i gang med projektet, da reglerne først blev vedtaget ganske kort tid før, at de skulle træde i kraft. Fi- nanstilsynet overholdt reglerne til punkt og prikke og overfortolkede dem måske også. Lo- kalbankerne var generelt udfordret af de nye regler.

Han ved ikke, hvem der fandt materialet frem til revisionens totalgennemgang i 2006 af alle engagementer over 1 mio. kr.

Forevist udkast til Intern Revisions arbejdspapir af 14. januar 2007 om gennemgang af engagementer over 10 % af basiskapitalen ser det ud til, at Team Kredit har udarbejdet materialet. Der var en diskussion mellem Team Kredit og Intern Revision om, hvorfor der var differencer mellem de opgørelser, der var foretaget af henholdsvis Team Kredit og In-tern Revision, herunder at udtrækkene så vidt ses var opgjort på forskellige tidspunkter.

O2 Holding var et af de engagementer, hvor Team Kredit havde tilkendegivet, at engage- mentet ikke burde udvides yderligere, men hvor der alligevel efterfølgende skete en udvi-delse af engagementet.

Der var en vejledning til BEC-systemet, der redegjorde nærmere for systemets funktionali- teter. Manualen var tilgængelig på internettet.

Sagsøgte 3's tiltræden betød ham bekendt ikke noget i forhold til Sagsøgte 1's deltagelse i kredithøringer/teamhøringer. Udgangspunktet var således, at Sagsøgte 1 deltog heri så ofte, han kunne. Høringerne foregik som regel i bestyrel-seslokalet. Den kreditrådgiver, der havde ansvaret for den pågældende filial/afdeling, stod for at udarbejde referat af høringen.

Kreditudvalget var ikke forud orienteret om bankens aktiesalgskampagner - det gjaldt både i forhold til små og store kunder. Kreditudvalget blev orienteret over alle overtræk, bortset fra helt små overtræk. Bestyrelsen blev orienteret om alle overtræk over 1 mio. kr. Mate-rialet til de daglige møder i kreditudvalget kom i elektronisk form fra filialerne eller kre- / - 323 -

ditkonsulenten. BEC’s overvåg ningssystem gav således besked om, at der nu forelå en elektronisk indstilling klar til brug for forelæggelse for kreditudvalget. En kunderådgiver i en filial eller afdeling kunne godt give en bevilling og vente et antal dage med at sende sagen til kreditudvalget. Medmindre der manglede materiale fra filialen, som først skulle indhentes, lå Team Kredit kun inde med sagen en dags tid, inden den blev sendt videre. Team Kredit var garant for kvaliteten af det materiale, der skulle videre i kreditudval-get/bestyrelsen og kunne derfor også foretage ændringer i materialet fra filialer-ne/afdelingerne.

Vidne 24 har den 7. november 2016 forklaret blandt andet, at han kom til Bank 1 i 2001 fra en stilling i Bank 7. Han ville gerne afslutte sin karriere i en mindre bank og søgte derfor en stilling som kreditkonsulent i Bank 1. Ved sin tiltræden fik han ansvaret for kreditsagerne fra filialen i Køge. På et tidspunkt, måske omkring 2004-2005, fik han også ansvar for filialerne i Ringsted og Hillerød, hvor der lå nogle store er-hvervsengagementer.

Han ønskede ikke at have ansvaret for sager fra Team Erhverv. Som tingene fungerede, var medarbejderne i Team Kredit nemlig alene ”skriverkarle” , idet Team Erhverv i stort om-fang selv bevilgede kreditter. Team Erhverv behandlede desuden sagerne meget lemfæl-digt, og det var derfor helt almindeligt, at bevillingsansøgerne fra Team Erhverv skulle skrives betydeligt om inden forelæggelse for kreditudvalget og bestyrelsen. Han ved ikke, hvorfor det foregik sådan, men det skyldtes nok, at Team Erhverv var meget salgsoriente-ret. Mange af bevillingerne fra Team Erhverv var bevilget efter kreditinstruksens pkt. 2.8. Det var hans indtryk, at Team Erhverv var ”en lille Vatikanstat” i banken.

Team Ringsted udviklede sig efterhånden i retning af at være mere og mere erhvervsorien- teret, herunder i forhold til ejendomsbranchen. Balancen i Team Ringsted steg voldsomt i perioden 2004-2007. Et af de store erhvervsengagementer var Person 44's, der vist lå på omkring 500 mio. kr. Team Ringsted havde ikke styr på tingene og kunne ikke følge med væksten. Sagsøgte 8 var en dygtig bankmand, der var god til at promovere banken i lokalområdet. Han var vellidt af både kunder og personale. På den kreditmæssige side manglede der imidlertid rigtig meget i Team Ringsted. Mange bankfolk har svært ved at sige nej, navnlig hvis engagementet er svært at overskue, og i en sådan situation sker der det, at kunderne selv begynder at styre deres kreditter. Sådan opfattede han forholdene i Team Ringsted. Bevillingssagerne fra Team Ringsted bar præg af, at kunden allerede hav-

/ - 324 -

de brugt nogle af de lånte midler, når sagen blev forelagt for Team Kredit, eller at Team Ringsted allerede havde lovet at yde lånet, således at Team Kredit i realiteten ikke kunne stille noget op i forhold til den konkrete bevilling.

Som han husker det, fik Team Kredit ikke forelagt hele Intern Revisions rapport nr. 11/2008 om Team Ringsted – udlånsområdet, men kun den del der vedrørte Team Kredit. Det gik ikke godt med formaliakontrollen i Team Ringsted. På et tidspunkt var han på et tilsynsbesøg i Team Ringsted sammen med Vidne 28 fra Intern Revision, netop fordi det ikke gik så godt med formaliakontrollen. Det var, mens Sagsøgte 1 var direktør. Han tror, at Person 12 på daværende tidspunkt stadig var chef for Intern Revision. Han ville navnlig gerne gå Person 31, der var en af erhvervsrådgiverne i Team Ringsted, nærmere efter i sømmene. Han havde indtryk af, at der var gentagne og voksen-de overtræk i filialen, ligesom nogle kreditter slet ikke burde have været meddelt. Der var heller ikke en for god lånestyring, hvilket blandt andet havde resulteret i, at byggelån ikke var blevet anvendt som forudsat i lånevilkårene. Team Ringsted gjorde heller ikke nok ud af ratingen, der efter hans opfattelse var noget lemfældig. Det kan imidlertid også skyldes, at Team Ringsted systemmæssigt ikke havde mulighed for at rate bedre, fordi mange af de store engagementer var projektfinansieringer af byggeprojekter i dertil oprettede selskaber. I forhold til krav om forsalg var det hans generelle tommelfingerregel, at der på forhånd skulle være sket salg i et sådant omfang, at byggelån og renter skulle være tjent ind. Hvis der ikke var et forsalg, var det ikke muligt at give en rating på projektfinansieringerne – i et sådant tilfælde havde banken den fulde risiko sammen med kautionisten. Navnlig i forhold til Person 44 var det yderligere et problem, at han aldrig så nogen regnskaber og derfor ikke kunne bedømme Person 44's værdi som kautionist. I koncernforhold lagde han naturligvis vægt på, at den debitor, der ejede det bagvedliggende moderselskab, var økonomisk solid. Han havde i forhold til Person 44 ikke noget indblik i, hvordan likviditeten var i den bagvedliggende koncern, idet banken ikke fik forelagt sådanne oplys-ninger.

Han mener ikke, at han har set Vidne 7's notat af 3. september 2007 til Vidne 5 om rating af engagementer. Der må imidlertid være tale om en rapport udarbejdet efter hans besøg i Team Ringsted. Hans primære opgave var at se på boniteten i de gen-nemgåede engagementer, men han så også på ratingen af engagementerne. Boniteten var generelt dårlig. Det gjaldt særligt de engagementer, der hørte under Person 31.

/ - 325 -

Vidne 5's e-mail af 10. august 2007 om anvendelse af byggelån hang sammen med, at Team Kredit havde konstateret et generelt problem med overholdelse af vilkårene for byg-gelån i de filialer, der havde en erhvervsafdeling. Dette havde han også konstateret i for-bindelse med sine undersøgelser i april 2007 i Team Ringsted. Han ved ikke, hvorfor e-mailen først er sendt ud i august 2007. Ud over besøget i Team Ringsted, hvor Vidne 28 fra Intern Revision deltog, har han alene haft uofficielle drøftelser med Intern Revision. Hans opfattelse var, at der ikke blev gjort nok fra Intern Revisions side i lyset af bankens voldsomme vækst. Intern Revision i Bank 1 arbejdede ikke på samme må-de som Bank 7's interne revision, som han kendte fra sin tidligere beskæftigelse. Intern Revision udvalgte ikke de undersøgte engagementer efter nærmere konsultation med Team Kredit. Han har ikke bistået Intern Revision med oplysninger til brug for årsrapporteringen.

Han har ingen erindring om et såkaldt nytårsbrev af 22. januar 2008 fra Team Kredit til filialdirektørerne. Det anførte i brevet om, at man ved kreditvurderinger vil lægge større vægt på kundens betalingsevne end egenkapitalen, er udtryk for almindelig god kreditpoli-tik. Det er altid væsentligt at fokusere på betalingsevnen.

Ansvaret for Person 44's engagement lå hos Sagsøgte 8. Person 44 var en ”levemand” /”sprællemand” . Han synes ikke, at Person 44's medarbejdere var så dygtige. Engagementet vedrørende Person 44 var svært at styre, og Sagsøgte 8 manglede rigtig meget på det kreditmæssige. Han talte ofte med Vidne 5 herom, her-under om at de uhyggeligt mange bevillinger efter kreditinstruksens pkt. 2.8. i engagemen-tet skulle begrænses. De mange pkt. 2.8.-bevillinger kunne skyldes, at Person 44 havde brugt pengene uden at have fået lov, eller at Sagsøgte 8 på egen hånd havde ydet lån ud over de allerede forelagte skriftlige bevillinger. De skriftlige bevillinger fra Team Ring-sted blev indholdsmæssigt bedre og bedre over tid og var i det store og hele i orden.

struktioner blev i vidt omfang brugt som sikkerhed i forhold til Person 44's enga-gement. Det skyldtes konkurrencehensyn og muligheden for blandt andet at spare stempel-afgift, at man anvendte disse konstruktioner. Stiftelsesprovisionen var dog højere end ved andre lån.

Han sagde på et tidspunkt til Sagsøgte 8, at han syntes, at han skulle smide håndklædet i ringen i forhold til det meget store engagement med Person 44, således at engage-mentet kunne blive overført til Team Erhverv. Det samme gjorde Vidne 5. Under en teamhøring nævnte han også, at Sagsøgte 8 efter hans opfattelse skulle overføres til andre opgaver. Han fik at vide, at Sagsøgte 8 tjente penge, og at det snarere var ham som kredit-mand, der skulle udskiftes. Team Kredit blev anset for at være en omkostning for banken.

Team Kredit tilkendegav flere gange, at teamet i lyset af væksten i banken havde brug for mere ”power” . Team Kredit havde generelt meget svært ved at følge med. Der var ikke nok ressourcer, og medarbejdersammensætningen var nok også lidt skæv.

Team Kredit havde ikke egentlige regnskaber liggende vedrørende Person 44. Der har nok foreligget nogle regnskabsoplysninger, men de har været upålidelige. Han har nok udarbejdet bemærkningerne på overtrækslisten pr. 9. november 2006 vedrørende Person 44's økonomiske forhold. Han havde hørt nogle historier om, at Person 44 hav-de et slot i Frankrig, men han havde ikke noget nærmere kendskab hertil. Oplysningen om-slottet i Frankrig havde derfor ingen værdi for ham som kreditmand. Person 44 havde generelt mange overtræk. Det var navnlig en tilbagevendende begivenhed, at Person 44 havde overtræk efter rentetilskrivningerne.

Team Kredit blev ikke spurgt til råds i forbindelse med Person 44's lånefinansierede køb af aktier i Bank 1. Der var mange store kunder, der lånte penge hertil. Aktie-salget skete af hensyn til opfyldelse af Finanstilsynets krav, men det var ikke noget, som han konkret var inde i. Han var dog klar over, aktierne ikke måtte ligge til sikkerhed for lånet, fordi de så ville tælle med i bankens egenbeholdning. Det var sikkert i regi af SJ-Gruppen, at Person 44 købte aktier. I forhold til bankens store kunder hed det, at når banken havde hjulpet dem, måtte de også hjælpe banken.

Han syntes overordnet set ikke, at engagementet med Person 44 var et godt enga-gement, hvilket han også nævnte for Sagsøgte 8. Der var til stadighed en risiko i engage-

/ - 327 -

mentet, der rakte ud over en almindelig bankmæssig risiko. Koncernen var alt for stor, og det var efter hans opfattelse vigtigt, at Person 44 fik afsluttet nogle projekter.

Han deltog efter mødet i Team Ringsted den 12. juni 2008 i et møde med Person 44 om nedbringelse af engagementet. Der skete imidlertid ikke noget. Person 44 kunne jo ikke gøre noget. Efter bankens kollaps blev han ansat i ”rød” bank, hvor han i en meget kort periode havde ansvaret for Person 44's engagement. Han har derfor ikke haft noget at gøre med afviklingen af engagementet.

Udviklingen af projekterne i Person 44's koncern blev varetaget af dennes medar-bejdere. Entrepriseopgaverne blev i vidt omfang udført af Aalborg Erhvervsbyg A/S, som var en del af koncernen. Person 44 var dygtig til at finde egnede grunde, men ikke til at gøre projekterne færdige. Person 44's koncern var ikke god til at afvikle pro-jekterne inden for budgetterne, men der blev dog gennem årene afsluttet nogle projekter. Det er Team Ringsted, der i den skriftlige bevilling af 27. oktober 2006 har anført, at Person 44 har gennemført en del lignende projekter til den budgetterede pris med den forventede fortjeneste. Han har ikke i forbindelse med forelæggelse af sagen i Team Kredit fundet grundlag for at skrive indstillingen om – særligt ikke i en situation, hvor der er tale om en bevilling efter kreditinstruksens pkt. 2.8 – og har heller ikke haft mandat hertil.

Han erindrer ikke, om forsalgskravet på 70 % var opfyldt i forbindelse med den skriftlige bevilling af 27. oktober 2007 vedrørende Virksomhed ApS 4. Når der i projektskemaet ikke er angivet noget om forsalg i projektet, betyder det dog, at der ikke er solgt noget. Bevil-lingen blev meddelt efter pkt. 2.8 i kreditinstruksen, fordi byggeriet var gået i gang. Han må gå ud fra, at bevillingen var blevet meddelt af Sagsøgte 8. Virksomhed ApS 4 var efter hans opfattelse ikke et godt projekt. Der var megen usikkerhed om projektet, herunder om en mulig jordforurening fra en benzintank.

Det var Person 47, der stod for Møllegården (MG-Gruppen). Over årene 2005-2008 blev engagementet bare større og større. Ingen af Møllegårdens projekter, der alle lå i Nordsjælland, blev ham bekendt gjort færdige. Person 47 havde vist oprindelig et godt ry som developer i Hillerød-området. Han kan dog tvivle på Person 47's forretnings-mæssige evner, eftersom Person 47 aldrig fik færdiggjort noget, men i stedet købte ind til lager.

/ - 328 -

Finanstilsynet pegede på et eventuelt nedskrivningsbehov vedrørende Møllegården. Efter bankens opfattelse var der ikke grundlag for nedskrivning, og han blev bedt om at bidrage med at udarbejde et brev til Finanstilsynet herom. Mere husker han ikke fra denne sag, der dog endte med, at banken foretog en nedskrivning på 50 mio. kr.

Det anførte i bestyrelsesmødereferatet af 12. juni 2008 skal ses i lyset af, at der ikke var orden i bankens dokumentation vedrørende Møllegården. Det var derfor hensigten, at der skulle foretages en juridisk gennemgang af dokumenterne i engagementet. Han husker ik-ke, hvad manglerne vedrørende dokumentationen specifikt gik ud på. Han har ikke været inddraget i en særlig overvågning af engagementet vedrørende Møllegården. Koncernen havde imidlertid altid haft en dårlig likviditet. I forhold til Møllegården var en del af pro-blemet efter hans opfattelse, at Team Hillerød var dårligt ledet. Han havde derfor ligesom med Team Ringsted et godt øje til afdelingen.

Den skriftlige bevilling af 13. november 2006 vedrørende Slotsgade handlede vist om et nyt center for enden af gågaden i Hillerød. Team Hillerød udfærdigede selv deres skriftlige bevillinger. Han har formentlig gennemgået bevillingen, herunder de angivne bevillings- forudsætninger. Han har ikke efterkontrolleret Team Hillerøds faktuelle oplysninger, men har lagt disse til grund ved sin vurdering af sagen. Han gik ud fra, at de oplysninger, han modtog fra afdelingen, var korrekte. Projektet vedrørende Telefonvej i By 1 siger ham ikke noget, ud over at han har hørt om ejendommen. Han er bekendt med, at der skulle købes nogle grunde i By 6, men han husker ikke noget nærmere herom.

Den afdeling, der havde udarbejdet en skriftlig bevilling, skulle også påse, at forudsætnin- gerne for bevillingen blev overholdt. Når det i en indstilling til en bevilling fremgår, at det er ”vores vurdering” , således som det f.eks. er tilfældet i den skriftlige bevilling af 27. ok-tober 2006 fra Team Ringsted vedrørende Person 44, er det efter hans opfattelse Team Ringsteds vurdering af sagen, der kommer til udtryk. Hvis Team Kredit var helt uenige i en vurdering, ville man prøve at påvirke indstillingen. Han er enig i, at det må

/ - 329 -

være kreditudvalgets vurdering, der kommer udtryk, når ”vores vurdering” anføres i ind- stillinger til bestyrelsen.

Han har ikke set Team Ringsteds kundesager eller i øvrigt påset, at teamet har været i be- siddelse af de fornødne regnskaber vedrørende kunderne. Denne opgave hørte under Intern Revision.

Han har ikke haft noget at gøre med engagementerne vedrørende Centerplan, O2, Stones Invest, Vidne 10, City Development, Person 3, Person 41 eller Capital Group.

Han læste ikke kreditindstillingerne grundigt igennem. Han havde fokus på tallene.

For så vidt angår den skriftlige bevilling af 27. oktober 2006 vedrørende Virksomhed ApS 4, antog han, at Team Ringsted enten havde givet en eller anden form for tilsagn, eller at kunden selv havde disponeret med afdelingens accept, når der nu var tale om en pkt. 2.8.-bevilling. Han kan dog ikke huske noget konkret herom.

Han var ansat i Finansiel Stabilitet fra 2008 til januar 2013. Han var i en periode medlem af bestyrelsen i den nye Bank 1, herunder i den periode hvor der blev truffet beslut-ning om anlæggelse af denne retssag. Han var vist i en periode på to til tre måneder med-lem af bestyrelsen i Finansiel Stabilitet.

Inden for sin egen bevillingsramme synes han, at han tog de rigtige kreditmæssige beslut- ninger. De beslutninger kan han stå ved i dag. De beslutninger, der lå over hans niveau, skulle sendes videre til kreditudvalget, efter at han havde vurderet, om det ansøgte så for-nuftigt ud. I den forbindelse kunne han også komme med sin egen indstilling. Det gjorde han dog aldrig i forhold til engagementet vedrørende Person 44, fordi de enkelte engagementer allerede var bevilget, når de nåede hans bord. Han tilkendegav både over for

/ - 330 -

Sagsøgte 8 og Person 31, at han ikke syntes, at de var gode nok til deres arbejde. I konkrete bevillingssager, der skulle forelægges for kreditudvalget, har han dog ikke fundet anled-ning til at udtale sig imod den indstilling, der kom fra teamet. Særligt i forhold til bevillin-ger efter kreditinstruksens pkt. 2.8 gav det ikke mening, da bevillingen jo var meddelt. Han har imidlertid på de indre linjer givet udtryk for utilfredshed hermed. Under et møde, hvor også Sagsøgte 1 deltog, tilkendegav han, at Team Ringsted efter hans opfattelse ikke blev drevet tilfredsstillende, og at der var for ringe kreditforståelse.

Der kan godt optræde et overtræk på overtrækslisten, selvom en bevilget ramme til et en- gagement ikke er udnyttet fuldt ud. Det skyldes, at overtræk registreres på de enkelte pro- jekter.

Vidne 18 har den 8. november 2016 forklaret blandt andet, at han blev uddannet civilingeniør i 1970 og derefter i en kort periode var ansat inden for betonbranchen, hvor-efter han blev ansat i Bank 33 og derefter i forsikringsbranchen som bygningssagkyn-dig. Fra 1988 var han ansat i Bank 1 som bygningssagkyndig. Han havde ansvaret for bankens egne bygninger og skulle i øvrigt stå til rådighed for direktionen ved behand-lingen af kreditbyggesager. Hans chef var ved ansættelsen administrationschef Person 9, der var en del af ledelsen og medlem af lederrådet. Efter Bank 1's konkurs fortsatte han som ansat i Finansiel Stabilitet indtil 2010, hvorefter han har været selvstæn-dig som blandt andet skønsmand og bygherrerådgiver. I sin tid i Bank 1 sad han i hovedsædet i Roskilde.

Han blev ansat i forbindelse med, at Bank 1 stod over for at skulle bygge nyt ho-vedsæde. Banken ekspanderede desuden voldsomt og oprettede nye filialer. Hans arbejde bestod i at yde byggeteknisk bistand og føre tilsyn. Lederrådet med Sagsøgte 2 i spidsen traf beslutning om oprettelse af nye filialer.

Det var kun vedrørende bankens egne bygninger, at lederrådet var hans opdragsgiver. Team Kredit kunne endvidere anmode om hans bistand i forbindelse med behandlingen af konkrete kundesager, der typisk vedrørte store byggerier. Han foretog så en besigtigelse og gav på denne baggrund sine bemærkninger om ejendommen til teamet. Der var både tale om erhverv sejendomme og private boliger. I forhold til Virksomhed A/S 11's køb af ejendomme bestod hans opgave i at finde ud af, om der rent fysisk var tale om gode ejendomme. Han blandede sig derimod ikke i prissætningen. Virksomhed A/S 11 havde en blanding af gode og min-

/ - 331 -

dre gode ejendomme. Herudover blev han uddannet som vurderingsmand for Totalkredit, hvor han vurderede ejendomme. Dette hverv omfattede ikke erhvervsejendomme.

På byggesagerne gav sagsbehandlerne ham opgaver direkte. I princippet kunne alle afde-linger engagere ham, men han fik flest henvendelser fra Vidne 21 i Team Erhverv og fra filialerne, herunder navnlig filialerne i Holbæk og Hvalsø. Hvis en filial for eksempel hav-de en større byggesag, blev han typisk sendt ud for at kontrollere, om man var kommet til det planlagte stade, før der kunne ske à conto-udbetaling, og om der var penge nok til at færdiggøre projektet. Han kunne også få til opgave at vurdere, om et budget var realistisk ud fra hans kendskab til arbejdets omfang, materialepriser mv. Der var både tale om igang-værende byggerier og byggerier, som påtænktes igangsat. Når det for eksempel i en skrift-lig bevilling af 30. november 2005 vedrørende Virksomhed A/S 14, Herning, er anført, at vidnet skulle godkende projekterne, indebar dette, at vidnet gennemgik tegningerne for at vurdere, om projektet byggeteknisk var gennemarbejdet. Navnet Person 95 siger ham i øvrigt intet, og han husker ikke projektet.

Ind imellem var han involveret i en byggesag fra starten, men det kunne variere meget. Det var sagsbehandleren, der vurderede, om og i hvilket omfang der var behov for hans bi-stand. Det var meget spredt, hvilke sagsbehandlere og hvilke afdelinger der benyttede ham. Der kom mange sager fra privatteams vedrørende parcelhuse. Derudover kom der store klumper fra de to erhvervsafdelinger, Team A, hvor Vidne 20 var chef, og Team B, hvor Person 6 var chef. Der kom flest sager fra Team A. Han blev typisk kontaktet, når der var et problem med byggeriets gennemførelse. Der var i øvrigt intet mønster heri.

Der var stor forskel på, hvor tunge byggesagerne var, og dermed også stor forskel på hvor meget tid han skulle bruge. Han har aldrig ført timeregnskab. Det var således en betingelse fra hans side for ansættelsen i Bank 1, at han ikke skulle foretage timeregistrering af sit arbejde. Bankens egne byggerier, først hovedsædet og dernæst filialerne, fyldte i be-gyndelsen af ansættelsen al hans arbejdstid. Derefter kom Totalkredit ind i billedet, og til allersidst, fra omkring 2005-2006, begyndte kundebyggesagerne at fylde mere af hans ar-bejdstid. Filialplejen fyldte dog fortsat mest.

Han var typisk ikke inde i billedet, før kreditter blev bevilget. Han havde som praktiker intet kendskab til bankens kreditpolitik og har vist kun en enkelt gang deltaget i et kredit- udvalgsmøde. / - 332 -

Han har aldrig manglet arbejde, men han følte sig på den anden side aldrig overbebyrdet. Han sagde aldrig nej, når sagsbehandlere henvendte sig med opgaver, men nu og da måtte han sætte sagerne i kø. Han kan ikke sige, hvor mange timer han anvendte på projekterne.

Han var den eneste bygningstekniker i banken, indtil Vidne 25 blev ansat på et tidspunkt efter år 2000, da opgaven med vurderinger for Totalkredit voksede eksplo-sivt.

Han har ikke set Vidne 5's e-mail af 9. august 2007 om anvendelse af byggelån, men han oplevede ind imellem, at det kunne være svært at gennemskue, hvad midler fra bygge-lån var anvendt til. Dette gjaldt for eksempel i Person 44's engagement. Han husker således, at han ikke kunne overskue byggelånet til Person 44's byggesag på Lygten.

For så vidt angår O2’s projekt på Datavej/Pilehøj besigtigede han prøvelejlighederne, der var forrygende flotte. Der var tale om en gammel industribygning, der var omdannet til boliger, og der var arkitektonisk og teknisk tale om et rigtigt flot projekt. Han var godt i gang med at gennemarbejde byggebudgettet sammen med Emicon, da Emicon pludselig blev taget af opgaven. Han ved ikke, hvorfor Emicon blev frataget opgaven. Han blev ikke kontaktet yderligere vedrørende projektet. Han har dog efterfølgende i privat regi set det færdige projekt, og det er flot. Det var Person 33, der oprindelig havde kontaktet ham om projektet.

Han har aldrig været på Person 51's private ejendom. Arbejdsopgaverne i den forbindel-se blev varetaget af Vidne 25.

For så vidt angår projektet vedrørende Frederiksberg Børnehospital på Drosselvej skulle han vurdere flere forskellige forhold, herunder hævdede mangler. Styringen af byggeriet var rodet. Person 51 havde ansat en hovedentreprenør, der var dygtig til at pleje egne interesser. Person 51 lod stort set hovedentreprenøren styre byggeriet selv. Ved indflyt-ning påberåbte køberne sig en række mangler. Der var for eksempel hentet billigere mate-rialer i Polen, som ikke svarede til det beskrevne i udbudsmaterialet. Det var meget be-sværligt at holde styr på disse forhold. Alle lejligheder blev med tiden færdige, men med forsinkelser. Banken førte ikke indledningsvis kontrol med materialeanvendelsen. Der blev

/ - 333 -

bygget flere penthouselejligheder i projektet, men han ved ikke, hvem der skulle købe eller anvende disse.

Projektet på Frederiksberg Allé blev fordyret af, at de statiske beregninger indledningsvist var forkerte. Projektet blev yderligere besværliggjort af de snævre pladsforhold. Han havde ikke en god kemi med den byggestyrer, der stod for projektet. Hovedentreprenøren var den samme som på Frederiksberg Børnehospital. Projektet blev gennemført pænt og ordentligt om end forsinket, fordi alt blev gjort så besværligt som overhovedet muligt. Han kan gen-kende beskrivelsen i den skriftlige bevilling af 1. marts 2006 af, at alt hvad der kunne gå galt gik galt for så vidt angår Frederiksberg Allé. Man havde været for optimistisk fra start med hensyn til både facade og parkeringskælder.

Af Person 44's projekter var han mest involveret i projektet på Lygten, hvor han til sidst var tilknyttet opgaven i døgndrift. Det var slet ikke tilfældet med projekterne på Fre-deriksberg. Engagementet vedrørende Lygten lå i Team Ringsted. Han kom ind i billedet, da man var ved at rense grunden for en olieforurening efter den tankstation, der tidligere havde ligget på stedet. Han blev først involveret efter den skriftlige bevilling af 13. maj 2005. Han blev involveret på grund af forureningen og ved ikke, hvordan forureningen spillede ind på det oprindelige budget, men oprensningen kostede vist i sig selv 10 mio. kr. Hans opgave bestod i at følge, at budgettet blev overholdt, og han deltog i den forbindelse blandt andet i bygherremøderne. Han var ikke involveret i prissætning i forbindelse med salg. Det gik ikke ret godt med overholdelsen af budgettet, fordi der undervejs kom mange ændringer. Blandt andet blev projektet på et tidspunkt købt af et selskab i Aalborg, som ønskede fordyrende ændringer. Når budgettet ikke holdt, blev det påtalt over for sagsbe-handleren, og der blev udfærdiget nye budgetter. Kommunen stillede for eksempel på et tidspunkt krav om et bestemt materialevalg, som fordyrede projektet væsentligt. Hoveden-treprenøren, Aalborg Erhvervsbyg, det senere Areas, var ejet af blandt andre Person 44 og Person 45.

Person 96, som deltog i Areas sammen med Person 44 og Person 45, havde ud over at styre Areas også været involveret i et par andre projekter. Når han ifølge skrift-lig bevilling af 3.august 2006 har oplyst, at Person 96 er en dygtig mand, og at opgaver udført til dato er i orden, beror dette på erfaringerne i forbindelse med byggeri af et kolle-gium i Lyngby. Vidnet havde været involveret i dette byggeri som noget af det første i for-bindelse med Person 44, og dette byggeri var opført lige efter bogen.

/ - 334 -

Banken måtte til sidst indgive konkursbegæring mod Areas. Dette var efter bankens egen konkurs. Projektet vedrørende Lygten var længe så tæt på at være færdigt, at banken vurde- rede, at man hellere ville arbejde på at få projektet færdiggjort end lukke det ned. Hans egen tanke var, at man skulle få taget på råhuset lukket, så banken som panthaver kunne færdiggøre og sælge bygningen. Det viste sig imidlertid, at banken alene havde pant i 30 %, og man valgte derfor i sidste ende alligevel at indgive konkursbegæring mod bygherren.

Så vidt han husker, havde han intet med kreditindstillingerne til Person 44 at gøre i modsætning til, hvad Sagsøgte 8 tidligere har forklaret under denne sag. Han har deltaget i flere møder, hvor Person 44 også har været med, men han var overhovedet ikke tæt på Person 44.

Han husker ikke Stones Invest/Person 53 eller projekterne i denne koncern. Han husker heller ikke Person 41 eller dennes projekter, som vist blev håndteret af Vidne 25. For så vidt angår Centerplan, har han muligvis set på nogle bygninger i Adelgade, men han husker det ikke nærmere. Han husker heller ikke øvrige projekter vedrørende Centerplan. Vidne 10 siger ham ikke spor. Møllegården, Person 47 og projekterne i By 6 og på Telefonvej siger ham intet. Tilsvarende gælder i for-hold til T-husene under City Development.

Han husker bankens sagsbehandlere Person 97, Person 57 – som han var invol-veret i otte til ti sager med i København – Person 98, Person 33, Person 99, Vidne 21, Person 59, Vidne 22, Sagsøgte 8 og Person 89, som han hav-de en del sager med. Han husker også Vidne 24, der i mange sager bad ham om at foretage besigtigelse, inden byggerater blev udbetalt. Han husker derimod ikke sager med blandt andre Person 100 og Person 85, selvom han husker deres navne. Når en sagsbe-handler bad ham om bistand, tog de som regel sammen ud for at se på den pågældende ejendom. Han så det som sin opgave at beskrive alle de dårlige forhold, selvom sagsbe-handleren kunne give udtryk for, at han var for negativ. Han udfærdigede som regel et no-tat, som han afleverede til sagsbehandleren. Han gemte selv en kopi og havde til sidst et stort bibliotek med disse notater. Da han forlod banken, stod det meste af biblioteket der fortsat. Han tror imidlertid ikke, at andre end han selv kunne finde rundt i det.

/ - 335 -

Han har ikke tidligere set den skriftlige bevilling af 27. oktober 2006 vedrørende Lygten, hvor der er oplyst om forureningsomkostninger. Men når der tidligere har været benzintank på et sted, ved man, at grunden er forurenet. Dette er også registreret. Man kender dog ikke omfanget af forureningen. De omtalte projekter blev vist udført i hovedentreprise. Han så imidlertid ikke kontrakterne. Han husker ikke, hvilket selskab der ejede bygningen på Lyg-ten, eller om bankens pant i anparterne blev drøftet.

Han har ingen erindring om et projekt på Adresse 18 i By 5.

Når han var involveret i sager, hvor der blev etableret byggekredit, skulle han som regel altid godkende a-contobegæringer. Hvis afdelingerne mente, at de selv kunne styre tingene, gjorde de det. Han ved ikke, om banken også satte eksterne folk til at se på tingene. Det kunne sagtens lade sig gøre at sætte andre på, hvis han ikke havde tid.

Han ejede selv aktier i Bank 1, både i form af medarbejderaktier og i kraft af egne investeringer. Han var dengang ikke i tvivl om, at det var en god investering.

Vidne 34 har den 8. november 2016 forklaret blandt andet, at han oprinde-lig er bankuddannet i Bank 37 og blev ansat i Bank 1 den 1. marts 2008. Han havde indtil da været ansat i Bank 17's kreditafdeling i Slagelse, hvor han det sidste halve år var kreditchef. Han var før da ansat i Bank 27 og Bank 38, hvor han navnlig beskæftigede sig med eksportfinansiering og international finansiering. Han skiftede til Bank 1, fordi Bank 17 fusionerede med Bank 16, der har sit hovedsæde i Åbenrå.

/ - 336 -

Han blev ansat i Bank 1's kreditafdeling, hvor han tog sig af kreditvurdering af lidt større sager. Han havde ansættelsessamtale med Vidne 5. Det lå mellem linjerne i ansættelsessamtalen, at banken var underbemandet, og at der var tale om et udfordrende job. Han havde i forvejen fra omtale et rigtig godt indtryk af Bank 1, der skulle være en god arbejdsplads.

Som nyansat fik han udleveret forskellige oplysninger så som personalepolitik, kreditpoli-tik og kreditinstruks. Han læste blandt andet kreditpolitikken og kreditinstruksen igennem og fik derigennem det bedste indtryk af banken. Han havde ikke tidligere set en så nuance-ret kreditpolitik, men indholdet var fint.

Sagsøgte 3 var chef for både erhvervs- og kreditafdelingen. Han har kun spora-disk oplevet det samme i Bank 27, hvor man skyndte sig at få skilt funktionerne ad igen. De øvrige steder, han har arbejdet, havde man valgt at have usynlige vægge mellem salgs-funktionen og kreditfunktionen, for at kreditafdelingen i sin risikovurdering kunne være uafhængig af salgshensyn. Det var hans indtryk, at salgssiden var stærkere end kreditsiden i Bank 1, og at salgssiden styrede tingene. Det virkede ikke hensigtsmæssigt.

/ - 337 -

Det var ikke hans opfattelse, at der var nogen stor risikospredning, som beskrevet i kredit- politikken, navnlig ikke i den centrale erhvervsafdeling, hvor engagementerne koncentre-rede sig om bygge- og anlægsområdet. Der kan sikkert godt være en spredning inden for byggebranchen, men i sidste ende er der tale om samme, ejendomsrelaterede branche.

Der var i høj grad styr på bankens lånedokumenter og lignende, og han har ikke oplevet, at banken har lidt tab som følge af manglende håndtering af sådanne dokumenter. Han har derimod ikke set mange dokumenter med regnskabsanalyser, budgetter eller lignende. I hans tidligere ansættelser skulle sagsbehandlerne udarbejde sådanne analyser, som så blev efterprøvet af kreditafdelingen. Regnskabsanalyser er efter hans opfattelse altafgørende for at kunne vurdere projekter, og det kom meget bag på ham, at der ikke var særlig mange dokumenter herom i Bank 1's kreditsager. Som nyansat efterspurgte han derfor i organisationen regnskabsanalyser og verbale beskrivelser, men han fik det svar, at banken fik tallene leveret automatisk via købmandsstandens it-system. I sidste ende måtte han der-for selv udfærdige de analyser, som han mente var nødvendige.

Han så i enkelte tilfælde på skriftlige bevillinger fra før sin ansættelse, hvor der efter hans opfattelse var tale om kortfattede og intetsigende oplysninger, der typisk blev afsluttet med, at der var tale om en pkt. 2.8-bevilling.

Som nyansat var en af hans første opgaver at sætte sig ind i engagementet vedrørende Cen- terplan-koncernen.

På et tidspunkt i april 2008 så han også på engagementet med Vidne 10. Dette skete i forbindelse med en kreditgennemgang i erhvervsafdelingen af sager, som blev taget i almindelig kronologisk rækkefølge, og hvor Vidne 10 lå øverst i bunken. Han havde i forvejen fra Bank 17 hørt lidt om Vidne 10, der havde søgt om kredit i Bank 17 og fået afslag, fordi der manglede likvidi-tet, soliditet og rentabilitet i engagementet. Regnskabet var meget oppustet, og man drøfte-de i Bank 17's kreditafdeling i efteråret 2007, at man ikke havde lyst til at arbejde med engagementet.

/ - 338 -

de soliditet og likviditet. Det strittede i alle retninger og lignede noget, banken kunne komme til at tabe penge på. Der var heller ikke de analyser af regnskaber, som han havde forventet i et engagement af denne karakter. Kreditgennemgangen tog mere end de otte til ti dage, der var afsat til den.

Han blev ikke klogere på koncernen ved gennemlæsning af den skriftlige bevilling af 2. oktober 2007, hvor Vidne 10 fik en ramme på 850 mio. kr. til ejen-doms- og pantebrevsfinansiering. Oplysningerne om Vidne 10's person-lige økonomi var irrelevante og sparsomme i forhold til, at der var tale om en koncern. Vidne 10's personlige formue var desuden for størstedelens vedkom-mende afhængig af koncernens økonomi. Ingen fakta i bevillingen underbyggede, at det skulle være fornuftigt at meddele en ramme på 850 mio. kr. Rammen var desuden meddelt som en presserende bevilling, men han tænkte, at det nok skyldtes, at toget var kørt, idet pengene var udbetalt.

Han har i flere tilfælde i Bank 1 set rammebevillinger meddelt efter pkt. 2.8, hvil-ket ikke giver nogen mening, idet der normalt meddeles en ramme til senere dispositioner, som derfor ikke kan være hastende.

Han har ikke på noget tidspunkt ratet Vidne 10 200, og han var ikke enig i denne rating, som fremgår af kreditopfølgningsrapporten af 25. april 2008. Efter hans opfattelse burde Vidne 10 være ratet i en af de dårligste kategorier før OIV, 600 eller 700. Han kunne endvidere konstatere, at Vidne 10 ikke havde nedbragt engagementet som tidligere forudsat, men i stedet havde overtrukket det med 132 mio. kr. Han fik imidlertid ikke rigtig nogen reaktion på disse observationer fra de øvrige medarbejdere i banken. Han undersøgte Vidne 10's lån til aktiekøb, hvor Thorion Invest K/S havde lånt til købet, men hvor aktierne lå i et andet sel-skab, selvom det var aftalt, at aktierne skulle placeres i spærret depot og ikke kunne sæl-ges. Dette virkede mystisk. Der var i øvrigt intet belæg for, at Thorion Invest K/S var kre-ditværdig for det store lån til aktiekøbet.

Han drøftede forudsætningerne for aktieinvesteringen med Person 57, der gav udtryk for, at bevillingen til aktiekøb var givet med ført hånd. Det var hans indtryk, at Person 57 havde fået ordre om, at der skulle sælges aktier. Aktieinvestering lå langt fra, hvad Vidne 10 ellers beskæftigede sig med. Ud fra de økonomiske nøgletal

/ - 339 -

for koncernen undrede han sig over, at der blev bevilget yderligere 125 mio. kr. til aktie-køb, fordi intet begrundede dette. Han påpegede i sit notat af 13. maj 2008 til Person 57, at aktierne tilsyneladende var blevet placeret i et andet selskab end køberselskabet, men han fik aldrig rigtigt noget svar herpå.

Det samlede afkast, som i kreditopfølgningsrapporten af 25. april 2008 er angivet til hen- holdsvis 3,64 % brutto og 2,66 % netto på Thorion Invest K/S’ ejendomme, var direkte tabsgivende i det daværende renteniveau, som lå på 5-6 %. Efter hans beregninger var de reelle pengestrømme ind i koncernen til servicering af renter langt mindre end beskrevet i regnskabet, idet den omsætning, der var beskrevet i regnskabet, ikke var reel, men udtryk for opskrivning af ejendomme. Der var tale om et katastrofeengagement, hvor man ikke kunne komme ud af ejendomsinvesteringerne uden tab, idet ingen ville købe ejendomme med så lave afkastgrader. Hans likviditetsanalyse var baseret på 2006-regnskaberne, men de anførte forhold må også have været gældende tidligere, idet han kunne se, at de havde været til stede i hele 2006. Han fik ingen forklaring på det lave afkast, men han har på den anden side ikke fået at vide, at hans analyse var forkert. Han drøftede ikke mange aspekter af rapporten med Person 57. I det hele taget fik han ikke nogen reaktion.

Vidne 10's pantebreve i banken lå i henholdsvis et depot, hvor der kun lå førsteprioritetspantebreve, og et andet depot, hvor der lå pantebreve på efterfølgende prio- riteter, og dette depot levede således ikke op til kravet om, at der skulle være tale om før- steprioritetspant. Alle pantebreve var desuden taget ind til kurs 100, hvilket han ikke var enig i. Samlet lå der pantebreve for 380 mio. kr. I depotet med pantebreve på efterfølgende prioriteter lå der værdier for ca. 90 mio. kr. På daværende tidspunkt undersøgte han ikke, om der var positiv likviditet i de ejendomme, der var stillet som sikkerhed.

/ - 340 -

Efter at have udarbejdet kreditopfølgningen til en administrativ medarbejder, der sammen- skrev hele rapporten og afleverede den til kreditudvalget, hvor Sagsøgte 3, Vidne 5 og vist nok Vidne 6 var medlemmer, ventede han i spænding på en reaktion, men der kom ingen.

Han udfærdigede efterfølgende et notat af 23. maj 2008 om Thorion Invest K/S, efter at han havde modtaget koncernens regnskab for 2007, der efter hans opfattelse krævede en kommentar. Han fik regnskabet, fordi han efter den tidligere kreditopfølgning havde efter- spurgt yderligere materiale. Vurderingen af likviditetsunderskuddet er baseret på et nega-tivt nettoafkast på 32 mio. kr., og det stod faktisk i regnskabet. I forhold til 2006-regnskaberne kunne han konstatere, at det var lykkedes at sælge de opskrevne ejendomme til endnu højere priser, end de var vurderet til, selvom de ifølge vurdering inden salget ale-ne gav et afkast på 2,26 %. Køberne må derfor have accepteret et endnu lavere afkast. Kø-berne var blandt andre Person 101, som også var debitor på nogle af pantebrevene, og som havde en økonomi, der ikke talte for en meget lavt forrentet finansiering af købet. Han rejste på den baggrund spørgsmål om, hvad der reelt var foregået, idet han vanskeligt kun-ne tro, at køberne kunne have opnået den nødvendige finansiering til så lave omkostninger, at afkastet på ejendommene kunne dække finansieringsomkostningerne. Han opstillede derfor en hypotese om, at nogen indbyrdes handlede ejendomme til uhyggeligt opskruede priser. Han har senere hørt dette beskrevet som en ejendomskarrusel. Samtlige købere er senere gået konkurs. Han lagde i notatet op til, at der skulle gives en revisorbekræftet do-kumentation for lejeindtægterne, så det kunne bekræftes, at forretningen var i orden, og hans egen hypotese dermed aflives. Han afleverede, så vidt han husker, notatet til Vidne 6. Der kom dog ingen reaktion. Det virkede, som om ikke særligt mange ville tale om koncernen. Han fik aldrig en revisorpåtegnet dokumentation for lejeindtæg-terne i ejendommene, således som han havde udbedt sig i notatet. Navnlig fordi alle de involverede efterfølgende er gået konkurs, blev han efterfølgende bekræftet i sin hypotese om, at der var handlet til opskruede priser uden hold i virkeligheden. Da han udarbejdede notatet, kendte han ikke Team Kredits notat af 9. oktober 2007, hvori man vurderede enga-

/ - 341 -

gementet med blandt andre Vidne 10. Han vidste heller ikke, at Finans-tilsynet havde vurderet engagementet som svagt.

”Private midler” i oversigten over Thorion Invests ejendomme fra maj 2008 dækker efter hans opfattelse over pantebreve. Han var noget overrasket over, at Bank 1 i så høj grad var involveret i pantebrevsfinansiering. Det var ikke noget, han kendte fra Bank 17. Det var også relevant at analysere ejendomme, der ikke var belånt i Bank 1, fordi de ejendomme, der var belånt i Bank 1, jo kun udgjorde en del af det samlede billede i koncernen. Oplysninger om nettoleje iflg. budget, tomgangsleje og nettoleje (re-guleret) var oplysninger, som han til lejligheden indhentede fra Vidne 10 via Person 57. Afkast af gæld er lejeindtægterne sat i forhold til den samlede gæld i en ejendom.

Bankens forudsætninger for lånet var et afkast på 6 % af ejendommens handelsværdi. Den angivne sikkerhedsværdi er fastsat ud fra en beregnet værdi. Han har set flere ejendoms- mæglervurderinger, men de var meget sporadiske. Der var tale om vurderinger, der ikke forelå i forvejen, men som blev indhentet, da banken bad om det. Normalt er det kunden, der indhenter sådanne vurderinger.

Han udfærdigede den 25. juni 2008 et nyt notat om Vidne 10 på bag-grund af, at han var blevet så overrasket over pantebrevsdebitorerne. Han ville derfor ud-færdige en mere nuanceret analyse, hvor restancerne på pantebrevene blev talt op. Man havde nu passeret juniterminen, som mange debitorer ikke havde været i stand til at betale. Konklusionen var, at det så stærkt bekymrende ud, og at det tidligere notat fra maj ikke var udtryk for en vildfarelse. Det gælder navnlig i forhold til pantebreve på anden prioritet end 1. prioritet og pantebreve med restancer. Notatet fra juni 2008 er udtryk for, at han var stærkt uenig i bankens sikkerhedsansættelse af pantebrevene til kurs 100. Hvor man tidli-gere havde ansat sikkerheden til 366 mio. kr., anførte han nu, at alene pantebreve for 43 mio. kr. kunne optages til kurs 100, mens resten kunne diskuteres. Dette medførte en til-svarende tabsrisiko på engagementet. Han foretog også en opdeling af pantebrevene på baggrund af oplysninger om restanceforholdene. Dette skete uden skelen til den pågælden-de ejendoms værdi. Han husker ikke, hvordan billedet tidligere havde været, men situatio-nen var i hvert fald blevet forværret frem mod juli 2008.

/ - 342 -

De fleste pantebreve var handlet, før han tiltrådte i banken. Dokumentationen for pante- brevsværdier forelå typisk i form af vurderinger. Efterprøvelse af panteværdien kunne også være sløret af, at der for eksempel var tale om mageskifter. Han kan ikke sige, om der var tale om pantebrevshandler inden for en lukket kreds, men der var mange vurderinger fra de samme kredse. Han har for eksempel set mange pantebreve med Person 102 og Prio Fyn som debitor.

Han har udarbejdet bankens anmeldelse i Vidne 10-boerne af 19. de-cember 2008. Han har endvidere udarbejdet en erklæring af 11. august 2015 vedrørende opgørelsen af tabet. Han har her taget udgangspunkt i anmeldelser i boet og målinger af tabet. Tabet er i øvrigt reguleret med tab på tysk ejendomsinvestering,

Bank 17, hvor han fra 2003-2008 var ansat i kreditkontoret, der både havde privat-kunder og erhvervskunder, havde også mange ejendomsengagementer, herunder en del udviklingsprojekter. Han havde derfor i sit tidligere arbejde med alle typer af kreditvurde- ringer at gøre. Han er nu ansat i Finansiel Stabilitet som kundechef, hvilket indebærer, at han er sagsbehandler i forhold til Finansiel Stabilitets tilbageværende kunder. Han beskæf-tiger sig herunder med afvikling af konkursboer fra Bank 1-tiden.

Når han i dag udtaler sig om sine analyser fra 2008 af Vidne 10's for-hold, er han meget bevidst om at lade alle de forhold, der kan have påvirket ham efterføl-gende, ude af betragtning. Vidne 10-koncernens regnskaber for 2006 og

/ - 343 -

2007 var efter hans bedste vurdering udtryk for skønmalerier uden hold i de reelle om- stændigheder. Dette baserer han på beregninger af handlede ejendomspriser og afkastgra-der. Regnskaberne for 2006 og 2007 havde stort set blanke revisionspåtegninger. Det er korrekt, at man efter de dagældende revisionsregler skulle foretage opskrivning til dags-pris, men det er hans opfattelse på grundlag af afkastet, som er lavere end lånerenten på det tidspunkt, at ejendommene var optaget til priser over dagsprisen. Vidne 10's forretningsmodel hang ikke sammen, da der ikke var nogen likviditet. Valutatabet var ikke medtaget i regnskabet for 2006, hvor det ikke var realiseret. Også selvom man så bort fra de lånebaserede aktiekøb, hang forretningsmodellen fortsat ikke sammen.

De angivne priser i Virksomhed 4's halvårlige markedsvurdering fra juni 2008 for ældre boligudlejningsejendomme ændrer ikke hans vurdering af, at der i Vidne 10's ejendomme var tale om en alt for lav afkastgrad. Der var endvidere ikke i kon-cernen den fornødne likviditet til at foretage den nødvendige optimering for at få ejen-dommene til at give et bedre afkast.

Han kan ikke forklare, hvad der lå til grund for Team Kredits notat af 9. oktober 2007, hvorefter der skulle være et likviditetsoverskud i engagementet med Vidne 10 på 55 mio. kr. Notatet er udarbejdet før hans tid i Bank 1, og han har ikke tidligere set det.

/ - 344 -

Likviditetsgraden er udtryk for evnen til på kort sigt at honorere umiddelbare gældskrav. Det anførte tal for likviditetsgraden i bankens sagssystem er imidlertid ikke nødvendigvis rigtigt. Han brugte ikke selv dette system, hvor tallene automatisk kom ind via Købmands-standen. Oplysninger om blandt andet rating er dog særskilt indtastet af kreditafdelingen. Det samme kan være gældende for så vidt angår værdiregulering af ejendomme. Han hav-de imidlertid brug for en mere nuanceret beskrivelse af koncernen i sine analyser i foråret og sommeren 2008 og har ikke lagt de anførte beregninger til grund for sine beregninger. I stedet har han lagt sin analyse af Thorion Invests regnskaber til grund. Rent talmæssigt adskiller denne sig ikke fra, hvad der er anført i sagssystemet, men hans analyse af tallene fører til en anden vurdering af koncernens forhold.

Hans vurdering af boniteten i koncernen bygger på en gennemgang af koncernens regnska-ber og de stillede sikkerheder. Han er ikke enig i konklusionerne i revisionsnotatet af 8. februar 2008. For eksempel var den skattepligtige formue for Vidne 10 personligt baseret på store ejerandele i Thorion Invest K/S. Thorion Invest K/S havde en ganske markant egenkapital, men den byggede i væsentligt omfang på opskrivninger af ejendomsværdier.

Som kreditmand undrede han sig over, at man i oktober 2007 skulle meddele Vidne 10 en presserende bevilling til en aktieinvestering, der var foretaget tilba-ge i 2006.

/ - 345 -

Han tiltrådte i Bank 1 i marts 2008. Han husker ikke, om han har set Finanstilsy-nets brev af 7. februar 2008 vedrørende tilsynets undersøgelser af banken foretaget i slut-ningen af 2007, og han var ikke bekendt med, at engagementet med Vidne 10 ikke er omtalt som et af de oplistede engagementer med særlig høj risiko.

Konklusionen i hans notat fra maj 2008 var delvis en strategi for, hvordan koncernen kun-ne komme videre, eventuelt via en rekonstruktion. Han er ikke sikker på, at han ved udfær- digelsen af dette notat var bekendt med, at der den 28. april 2008 var fastsat vilkår om nedbringelse af engagementet med Vidne 10 med 500 mio. kr.

Det er naturligt at vurdere pantebreve med anden prioritet eller lavere under kurs 100. I forbindelse med fastlæggelsen af beregningsmodellen for værdiansættelsen af pantebreve-ne, anvendte man alene oplysninger om debitorerne og ikke om værdien af de underlig-gende aktiver, idet vurderingen ellers ville være for omkostningsfuld. Boniteten af debito-rer blev mere afgørende end værdien af det underliggende aktiv. Kursen afhænger i høj grad også af værdien af det underliggende aktiv. Det viste sig imidlertid, at der ikke var dækning for disse pantebreve i markedsprisen. Beregningsmodellen var derfor rigtig.

Vidne 25 har den 14. november 2016 forklaret, at han oprindelig er uddan-net som tømrer og bygningsingeniør. Forud for sin ansættelse i Bank 1 var han i en årrække fra 1996 ansat som byggeleder i entreprenørbranchen. Han kom til Bank 1 1. november 2006, hvor han blev ansat som teknisk byggekonsulent med henblik på vare-tagelse af bankens egne byggerier.

Ansættelsessamtalen blev forestået af Vidne 18 og Person 103 fra HR-afdelingen. Han troede oprindelig, at Vidne 18 skulle være hans chef. Under ansættelsessamtalen blev det drøftet, at han skulle støtte Vidne 18, der over tid ønskede at drosle ned, således at vidnet på sigt skulle overtage ledelsesfunktionen. Under en af de efterfølgende telefonsamtaler med Person 103 fik han imidlertid oplyst, at Vidne 5 skulle være hans chef. Han blev ved ansættelsen placeret sammen med bankbetjentene og Vidne 18, selvom han organisatorisk var ansat i kreditafdelin-

/ - 346 -

gen. Det skyldes nok, at hverken han eller de øvrige ansatte i kreditafdelingen skulle ople-ve et for stort kulturchok. Det var Vidne 18, der satte ham i gang med arbejdet. En af de første arbejdsopgaver var Taastrup-filialens problemer med indeklima og ventile-ring. Han kan ikke huske, om han i forbindelse med sin tiltræden havde møde med Vidne 5, men de har nok hilst på hinanden. Han mener ikke, at han den første måned mod-tog arbejdsopgaver fra Vidne 5.

Hans arbejdsopgaver ændrede sig undervejs fra udelukkende at omfatte bankens egne byg- ninger til næsten udelukkende at omhandle tilbagemeldinger på kundeprojekter, navnlig på anmodning fra bankens erhvervsafdeling. Det var nok i løbet af 2007, at han gradvist blev mere inddraget i konkrete kundeprojekter. Han har aldrig deltaget i kreditudvalgsmøder. Han blev på et tidspunkt vurderingsansvarlig for Totalkredit.

På et tidspunkt flyttede han fysisk over i kreditafdelingen. Han kan ikke huske hvornår. Han fik tildelt arbejdsopgaver af kreditkonsulenterne eller de enkelte afdelinger, overve-jende erhvervsafdelingen. Vidne 5 fungerede ikke i den sammenhæng som hans chef. Han fik blandt andet henvendelser fra Person 33, Person 94, Person 57, Vidne 21, Person 85 og Person 59. Typisk blev der rettet henvendelse til ham i situa-tioner, hvor projekterne var godt i gang, men hvor banken var blevet bekendt med, at der var nogle udfordringer. Udfordringerne kunne bestå i forsinkelser, men der kunne også være tale om problemer i forbindelse med selve byggeriet. Han skulle blandt andet vurde-re, om restbelåningen svarede til hans observationer af byggeriets stade mv.

/ - 347 -

Vidne 18. Han har ingen erindring om, at det også er blevet drøftet i Team Kredit. Her-udover var der ikke standarddokumenter eller faste arbejdsrutiner. Han ved ikke, hvordan Vidne 18 tidligere havde forholdt sig i forhold til stadeopgørelser i erhvervsbyg-gerierne. Han brød sig ikke så meget om egentlige rateplaner – han var mere interesseret i at få fastslået, hvor langt byggeriet rent faktisk var kommet, således at betaling af rater skete på grundlag af de faktiske forhold. Det var hans erfaring, at bankens medarbejdere lyttede til og efterfulgte dette råd.

Han kendte nogle få af de større entreprenører, der udførte arbejde i de projekter, som Bank 1 havde ydet lån til. Det generelle billede var imidlertid, at der var knyttet mange mindre eller mellemstore entreprenører til projekterne, som han ikke kendte til i forvejen.

Han har ikke noget kendskab til bankens kreditpolitik. I enkeltstående tilfælde har han fået forelagt bankens budgetter for et konkret projekt. Det var ikke et generelt krav, at han skul-le forholde sig til budgetter, selvom han havde adgang til disse i lånesystemet. Fokus, når han blev spurgt til en sag, var typisk, hvor lang tid det ville tage at gøre byggeriet færdigt, og hvad færdiggørelsen ville koste.

De ejendomme, han så på, var både velbeliggende og ikke så velbeliggende. Det var meget forskelligt. Han forholdt sig ikke til entreprenørernes økonomiske baggrund ud over at sikre sig, at der forelå en sædvanlig AB 92-garanti. Nogle af projekterne var færdige inden for den frist på 2 år, der fremgår af kreditpolitikken, andre var ikke. Han forholdt sig ikke til spørgsmålet om forhåndssalg. Det er dog ikke hans indtryk, at der var forhåndssalg i mange projekter, eller at det var noget, som banken lagde særlig vægt på. I mange projek-ter var der tale om et ”de facto” forsalg af et meget beskedent omfang. Forsalget lå ikke over 25 %. Det var i øvrigt kun i et fåtal af sager – maksimalt 10 % - hvor der blev stillet krav om forhåndssalg.

/ - 348 -

Han fulgte ikke byggerierne løbende, men reagerede alene på konkrete henvendelser. Han ved ikke, hvor mange igangværende byggeprojekter, der lå i Team Erhverv, men efter hvad han hørte i banken og kunne læse i pressen, var det klart for ham, at der var mange projek-ter, som hverken han eller Vidne 18 var inddraget i. På et tidspunkt udarbejdede han en liste over de projekter, som han havde været inddraget i. Han gav listen til Vidne 5 og tilkendegav samtidig, at han ikke var garant for alle byggesager i banken. Han havde således kun været inddraget i sager for 2 mia. kr. ud af 17 mia. kr. Vidne 5 bad ham drøfte forholdet med Sagsøgte 3, og de holdt efterfølgende også et fint mø-de. Der skete dog ikke noget i den forbindelse.

Et typisk projekt som for eksempel Person 19's projekt på HUR-grunden ville rent tidsmæssigt kræve, at han brugte en arbejdsdag på at læse op på projekter og herudover omkring 50 timer til tilsyn mv.

Baggrunden for Vidne 5's e-mail af 9. august 2007 var nogle konkrete sager vedrø-rende Person 51. Der gik også nogle rygter om, at Person 53 havde anvendt bygge-lånsmidler til privatfly og dyrlægeregninger. En entreprenør havde desuden fået udstedt et dankort, der var knyttet til et byggelån vedrørende et projekt på Skjulhøj Allé, og dankortet havde været benyttet til dækning af en række udgifter, der ikke relaterede sig til byggelå-net. Person 51 havde vist på et tidspunkt opkøbt rettighederne til nogle selvspillende flygler, som han ville sætte i produktion. Et af flyglerne blev opstillet i en af penthouselej-lighederne på Drosselvej. Hvor pengene kom fra, ved han ikke.

Han har alene perifert beskæftiget sig med Centerplan, der blandt andet havde nogle byg- gerier, som banken ikke førte egentligt tilsyn med.

Centerplan var vist også inddraget i et projekt vedrørende Scala. Det har nok været primo 2007, at han på et overordnet plan hørte om projektet. Hans umiddelbare indtryk var, at der var tale om meget eksklusiv arkitektur, hvor arkitekten havde fået frit spil. Han så ikke oplysninger om de økonomiske forhold og blev heller ikke bedt om en faglig vurdering af projektet.

Han kender ikke noget til projekter vedrørende Adelgade, K/S Gemmas Allé, Strandvejen ved Tuborg (forsikringsmæglerfirmaet Willis), Ejendom, Sydmarken eller Sei-delmeisterweg i Tyskland. / - 349 -

Person 33 var kundeansvarlig for Centerplan. Vidnet udførte kun opgaver vedrørende et enkelt projekt i udlandet. Det drejede sig om Centerplans to byggerier i Sverige. Vidne 5 bad ham om at foretage en besigtigelse af byggerierne. Et af byggerierne var et er-hvervsbyggeri (Katrinevegen), hvor der var indgået lejeaftale med den svenske sygekasse, mens det andet byggeri var en ombygning af en eksisterende ejendom til kollegi-um/ungdomsboliger (Gripen). Meningen var, at han skulle tage til Sverige sammen med Person 33 og Person 6, men han fandt efterfølgende ud af, at de to andre allerede havde været af sted uden ham, angiveligt fordi der ikke var plads i bilen. Han måtte derfor selv tage på besigtigelse i Sverige og kontaktede i den forbindelse Centerplan. Centerplans repræsentant, der vist var Person 61's bror, var ikke meget for, at han skulle komme på besigtigelse.

Efter besigtigelsen på Katrinevegen – en besigtigelse som han i øvrigt måtte foretage uden tilstedeværelse af en repræsentant for Centerplan – forstår han godt hvorfor. Der var ingen håndværkere og ingen byggematerialer, og der havde ikke været aktivitet på pladsen gen-nem lang tid. Han havde haft en forventning om, at byggeriet ville være 80-90 % færdigt, men det var reelt ikke gået i gang. Der var således ikke knyttet entreprenører til projektet. Ham bekendt skulle byggeriet have været klart til indflytning en måneds tid efter hans be-sigtigelse. Han ved ikke, hvad der var trukket på byggekontoen på besigtigelsestidspunktet, men hans indtryk var, at der var trukket meget.

Han afrapporterede til Vidne 5, der blev meget overrasket over indholdet af hans afrapportering. Han afrapporterede ikke til Person 33. Han var ifølge sine kørebøger i Sverige i august 2008, november 2008 og december 2008. Det er således hans bedste er-indring, at det var i august 2008, at han første gang var i Sverige.

Han var ikke inddraget i projekterne vedrørende Farum Kaserne og Smedelundgade, Hol-bæk. Han har kun hørt om projektet vedrørende Custom House, København. Han var heller

/ - 350 -

ikke inddraget i projektet vedrørende Nørrebrogade, København. Han har ikke hørt om selskabet Centerprise.

Han kan ikke huske, hvornår han var på besigtigelse i forbindelse med Holmegårdsprojek- terne, men det vil fremgå af hans kørebøger. Han vil tro, at besigtigelserne lå i 2007. Be- sigtigelsen af projektet vedrørende Holmegård Entertainment lå før besigtigelsen af række- husene.

Person 51's projekt på Frederiksberg Allé blev han først involveret i lige inden ejen-dommens overgang til Virksomhed A/S 15. Projektet så i udgangspunktet fornuftigt ud, men økonomien var skredet, blandt andet fordi Person 51 konstant ændrede på byggeri-et. Der var også problemer med at opnå de fornødne tilladelser fra brandmyndighederne. Problemerne i projektet kunne klart have været håndteret bedre.

Det er hans indtryk, at Person 51 ikke magtede at styre projekterne på Drosselvej og Frederiksberg Allé. Selvom der var knyttet byggestyrere på byggerierne, kunne Person 51 ikke lade være med at blande sig. De ansatte i koncernen havde heller ikke de for-nødne evner.

/ - 351 -

Den hovedentrepriseaftale, der var indgået i forbindelse med projektet på Drosselvej, var ikke en egentlig hovedentrepriseaftale. Person 51 skulle selv have en lejlighed i ejen-dommen, og hans nevø skulle stå for malerentreprisen, der normalt udgør 5-10 % af en hovedentreprise, ligesom Person 51 selv havde agenturet på de italienske køkkener, der blev opsat af polske håndværkere. Hertil kommer, at den entreprenør, der stod som hoved-entreprenør, meget usædvanligt selv havde udfærdiget hovedentrepriseaftalen. Da han blev knyttet til projektet på Drosselvej, var der kun en lejlighed, der var færdig, og køberne var berettiget begyndt at springe fra. Der var desuden en hel del mangler i byggeriet. Projektet blev gjort færdigt i regi af Virksomhed A/S 15.

Han blev sammen med Person 19 inddraget i projektet på Pilehøj. Vidnet skulle vurdere projektets stade i forhold til restkøbesummerne, herunder om det var holdbart at færdiggøre projektet. I forbindelse med besigtigelsen kunne han konstatere, at det regnede ind, og at der var skimmel i væggene. Person 51's hustru havde udfærdiget salgsmateria-le på kryds og tværs, og det var helt umuligt for byggestyreren at foretage korrekte tilba-gemeldinger, blandt andet fordi man af en eller anden grund havde revet de etablerede prø-veboliger ned. Han er enig i det anførte i indstillingen til bevillingen af 28. februar 2008. Han blev spurgt, om han kunne overtage styringen af projektet. Han tilkendegav i den for-bindelse, at det ville blive et fuldtidsjob.

Ombygningen af ejendommen på Vej var også præget af styringsproble-mer. Det var Person 51's private bolig. Han har ikke været inddraget i sagen om som-merhusene i By 2, bortset fra at han var bekendt med, at Person 51 skulle have at vide, at sommerhusene skulle sælges. Det var oprindeligt hensigten, at han sammen med Vidne 35 skulle have deltaget i et møde med Person 51 herom.

Hans besigtigelse på Datavej/Pilehøj har ligesom besigtigelsen på Drosselvej ligget i 2007, men det vil fremgå af hans kørebøger. Projektet på Frederiksberg Allé kom han nok først ind i ultimo 2007.

og det gav sig blandt andet udslag i, at håndværkerne bandede og svovlede over, at arkitek-ten ikke ville lytte til deres beklagelser om problemerne med at gennemføre de arkitektoni-ske løsninger. Projektet blev i øvrigt senere behandlet i tv-programmet ”Klamphuggerne” .

Projektet vedrørende Upperten var et flot projekt, men det kom ikke videre end til støbning af fundamenter. Person 41 var ikke særlig struktureret, og projekternes succes af-hang derfor i høj grad af, hvilke byggefirmaer der var knyttet til de enkelte projekter. Navnlig gik det ikke så godt, når Person 41 selv havde ansvaret for skæringsflader-ne mellem de enkelte entrepriser i byggerierne.

Hans besigtigelser i Person 41's projekter har nok ligget i sommeren 2007. Besigtigelsen af Upperten ApS kan godt være sket primo 2007. Denne besigtigelse er formentlig foretaget på foranledning af Vidne 21.

Han har alene et meget perifert kendskab til projekterne i regi af Møllegården. Han har holdt et eller to møder med Person 47 og hans advokat sammen med Vidne 24 og foretaget et par besigtigelser. Formålet med hans deltagelse i møderne var at afvæb-ne eventuelle byggemæssige udfordringer i forbindelse med afslutning og færdiggørelse af projekterne.

Han har intet haft at gøre med engagementerne vedrørende Vidne 10 og Person 44. I forhold til City Development var han inddraget i projektet vedrørende Amerika Plads på et ret tidligt tidspunkt, og han fulgte byggeriet gennem byggefasen. Virksomhed 10 var totalentreprenør, og byggeriet forløb fint bortset fra lidt gnidninger med Tegnestue. Han erindrer ikke, om der var forsalg i projektet. Han havde alene et helt overordnet kendskab til projektet vedrørende T- husene. Capital Group A/S siger ham ikke noget.

Person 17 var developer på godt og ondt, men havde til gengæld medarbejdere der vidste noget om, hvordan det foregik på byggepladser. Projekterne var kendetegnet ved brug af billig udenlandsk arbejdskraft. Han har ikke noget kendskab til, om der var for-håndssalg i forbindelse med Person 17's projekter.

/ - 353 -

Efter hans opfattelse var Bank 1 en professionel organisation, også i forhold til håndteringen af byggeprojekter. Tiden har dog vist, at professionalismen ikke har været helt som forventet. Han følte, at han passede sit arbejde godt og ordentligt.

Efter bankens kollaps arbejdede han i Virksomhed A/S 15 under Finansiel Stabilitet. Han fratrådte sin stilling i Finansiel Stabilitet for ca. 4 år siden. Nogle af de ejendomme, som han har forklaret om i dag, har han således også beskæftiget sig med under sin ansættelse i Virksomhed A/S 15. Han er i dag ansat i en entreprenørvirksomhed med ansvar for kontrak-ter og konflikthåndtering i forbindelse hermed.

Han har haft samarbejde om byggeprojekter med en lang række medarbejdere i Bank 1 under sin ansættelse, herunder med Person 99, Vidne 6, Vidne 21, Person 59, Vidne 22, Person 100, Person 85, Person 83, Person 104, Person 72, Person 105, Person 106 og Person 107. Han er mere usikker på, om han også har fået sager fra Sagsøgte 8. Som regel var der en eller anden form for skriftlighed i hans samarbejde med de pågældende medarbejdere. E- mailkorrespondancen blev gemt på e-mailserveren. Han gemte sine notater og billeder fra besigtigelserne på en anden server. Mens han stadig arbejdede i det gamle hovedkontor i Roskilde, havde han fortsat adgang til sine dokumenter. I forbindelse med flytningen til København var der problemer med at tilgå nogle dokumenter, men han fik at vide, at alt materiale lå på serve-ren. I forbindelse med en anden retssag er han dog blevet bekendt med, at materialet på serverne er gået tabt.

Som han erindrer det, nåede man ikke målet i de sager, hvor der var stillet vilkår om for- håndssalg. Forhåndssalget i forbindelse med byggeriet på HUR-grunden udgjorde ikke mere end ti lejligheder. Det var bluff. Hans indtryk var, at forhåndssalget lå på maks. 10 %. Han har ikke set de specifikke købsaftaler, men i projektet vedrørende HUR-grunden så han en oversigt over forhåndssalget.

Virksomhed A/S 15 blev oprettet af Finansiel Stabilitet, fordi man ville undgå at sende de konkursramte ejendomme på markedet, hvor man havde modtaget nogle uhørt lave bud fra blandt andre Person 108. Selskabet sad således med en pulje af ejendomme og projek-ter, der kunne gøres færdige og derefter sælges. Han blev i 2009 bedt om at udarbejde en oversigt over ejendomme, som man risikerede at have på bøgerne. Han var ansat som ejen- domsinspektør i selskabet, men fungerede i praksis som projektleder. Han var selv kun

/ - 354 -

inddraget i overdragelsen af hovedsædet fra Bank 1 til Virksomhed A/S 15. I den forbindelse opstod der en række tvister. Som led i sit arbejde i Virksomhed A/S 15 skulle han vurdere, hvilke initiativer der skulle tages for at gøre ejendommene salgsklare. Da han for-lod Finansiel Stabilitet, var selskabet stadig i drift. Han er ikke bekendt med, i hvilket om-fang der er blevet solgt ejendomme i perioden mellem bankens kollaps og stiftelsen af Virksomhed A/S 15.

Vidne 35 har den 14. november 2016 forklaret, at han oprindelig er bankud-dannet i Bank 19 og sideløbende blev cand.jur. i 1987. Han har gennem årene været ansat i flere pengeinstitutter, herunder i ledende stillinger inden for kreditområdet. Han begyndte som konsulent i Bank 1's kreditafdeling den 1. april 2008, hvor han blandt andet fik ansvaret for håndteringen af den kreditmæssige behandling af blandt andet Cen-terplan-koncernen og O2- koncernen. Engagementerne var set fra bankens synspunkt i en afviklingsfase. Person 51 havde ud over O2-koncernen også projekter i regi af Focus Development og Frederiksbjerg Development.

Fra sin tid i Bank 19 kendte han i forvejen Person 83 og navnlig Sagsøgte 3. Vidne 5 kendte han også i forvejen i fagligt regi.

Han fik i forbindelse med ansættelsen oplyst, at der ved årsskiftet 2007/2008 var blevet udarbejdet en risikostyringsrapport. Han fik imidlertid ikke på daværende tidspunkt et ek- semplar af rapporten.

Banken havde en forholdsvis velbeskrevet forretningsgang også i forhold til, hvad han har set andre steder.

En af hans opgaver var at få hoved og hale i de to store engagementer vedrørende Center-plan og O2. Det betød, at han også måtte se på tidligere bevillinger, da der var nogle sam- menhænge, som han ikke kunne få styr på. Det var generelt meget overraskende, at der var et bevillingsmæssigt efterslæb i de to engagementer. Han fandt desuden ud af, at det sam-me gjaldt for andre engagementer. Hertil kom, at der også manglede bevillinger, ligesom der var mange efterbevillinger. Forretningsgangen var slet ikke fulgt i praksis. Det var næ-ste n hovedreglen, at man brugte ”nødparagraffen” i kreditinstruksens pkt. 2.8 om efterbe- villinger.

/ - 355 -

Vidne 34 gav ham en kopi af sin redegørelse af 19. marts 2008 om Center-plan-koncernen i forbindelse med, at de sammen gennemgik engagementet. Overordnet set var konklusionen, at der ikke blev tjent penge på engagementet, og at det havde forholdt sig sådan gennem nogen tid. Koncernen havde ikke haft held til at sælge sine ejendomme, som man nu var nødt til at udleje. Der var desuden problemer med overtræk særligt ved rentetilskrivninger. Indtrykket fra redegørelsen blev kun bekræftet i takt med, at han dyk-kede ned i sagen, og på nogle punkter stod det endda værre til. Der var klart tale om et mis-ligholdt engagement. En af hans opgaver var at få nedbragt engagementet og få bjærget nogle af de udestående midler ved at lægge pres på koncernen i forhold til frasalg af ejen-domme. Som led heri kunne banken efter omstændighederne yde yderligere kredit. Han fik udleveret materialet om koncernen fra kunderådgiveren. Det var mest kontoudskrifter. Der var mange voldsomme overtræk. Nogle var bevilget skriftligt, men andre kunne han intet finde på. Han havde forventet at finde tilbundsgående regnskabsanalyser, balancer for virksomheden, likviditetsbudgetter mv., men disse oplysninger lå ikke i sagen. Der var heller ingen finansieringsplaner eller stresstests mv., der viste, at der var taget højde for forsinkelser af byggeriet, rentestigninger, konjunkturudsving i forhold til forventet husleje-niveau mv. Det gjaldt både aktuelt og tilbage i tid.

Det er ikke normalt, at en bank finansierer et byggeprojekt fuldt ud. Normalt er der en form for egenfinansiering, ligesom der stilles krav om, at en vis procentandel af byggeriet skal være solgt på forhånd. Han er ikke bekendt med, at der blev stillet krav om forhåndssalg i de projekter, der lå i Centerplan-koncernen.

Som alle andre medarbejdere i banken anvendte han bankens lånesagssystem (BEC-systemet). Han fæstnede sig ved, at virksomhedsoplysningerne ofte ikke var opdaterede, og der derfor ofte var tale om gamle regnskabsoplysninger. Når han spurgte, hvorfor oplys-ningerne ikke var blevet opdateret, var forklaringen, at man ikke havde haft tid til at lægge oplysningerne ind i systemet. Derfor var oplysningerne ikke nået længere end til den på-gældende medarbejders egen hukommelse.

Vidne 34 havde sammen med redegørelsen af 19. marts 2008 vedrørende Centerplan udarbejdet en oversigt over koncernen, hvis struktur imidlertid ændrede sig konstant. Til trods for utallige forsøg på møder med Person 61 fik han aldrig indsigt i familiefonden i Schweiz’ økonomiske forhold. I forbindelse med sin gennemgang af Cen-terplan-koncernen gennemgik han også tidligere meddelte skriftlige bevillinger med hen- / - 356 -

blik på at finde sammenhæng i udvidelsen af engagementet. Oplysningerne i bevillingerne var ofte ikke anvendelige, da de byggede på gamle regnskabsoplysninger. Han kunne ikke se, at der var foretaget nogen former for undersøgelse af bankens risici, og selvom han bad Person 33 og andre medarbejdere om nærmere oplysninger herom, fik han ikke svar.

De bevillinger, der blev meddelt af banken efter hans tiltræden, herunder den skriftlige bevilling af 24. april 2008, blev alle meddelt med henblik på engagementets afvikling. Han ville gerne forcere og holde fast i afviklingen. Ultimo april 2008 bad han om at modtage likviditetsbudgetter for Centerplan, hvilket han da også modtog. Kort tid efter begyndte banken at få likviditetsbudgetter forelagt på uge- og månedsbasis. Koncernens likviditet var voldsomt presset. Det var desuden vigtigt at sikre, at de midler, som banken udlånte, rent faktisk blev anvendt helt i overensstemmelse med lånevilkårene, hvilket ikke altid var sket tidligere. Det var således tydeligt, at penge tidligere via mellemregninger var blevet kanaliseret derhen i koncernen, hvor der aktuelt var mest brug for dem. I begyndelsen var likviditetsbudgetterne fejlbehæftede, men det blev efterhånden bedre. Af og til dukkede der regninger op, som ikke havde været genstand for drøftelse med banken. En del af hans opgavevaretagelse var således at sammenholde likviditetsbudgetterne med de aftaler, der var indgået med banken. Banken fik aldrig det fulde overblik over koncernens økonomiske forhold, herunder engagementer i andre banker mv.

Hans indtryk var, at ejendomsudviklingen i Centerplan-koncernen ikke var tilrettelagt pro- fessionelt. Kunden var herudover svær at styre og brugte pengene til andre formål end for- udsat. Der var generelt tale om en kunde, der havde svært ved at levere de nødvendige oversigter og dokumenter, og som var mere interesseret i at søsætte nye projekter end i at færdiggøre eksisterende projekter.

Han fik af Person 33 at vide, at formålet med Centerplans køb af aktier i Nordicom var, at der på et tidspunkt skulle ske en konsolidering af de to engagementer. Efter hans opfat-telse var det problematisk, at både Centerplan og Nordicom var kunder i banken. I hans verden var belåningen af egenkapitalen i Nordicom udtryk for en meget høj gearing. Hvis der opstod problemer, var banken sikker på også at få problemer.

Frederiksbjerg Ejendomme K/S skulle udskilles fra Centerplan for at undgå konsolidering. En sådan udskillelse fandt da også sted. Han kan imidlertid ikke huske hvornår.

/ - 357 -

Centerplan havde investeret et større beløb i Bank 1-aktier, der ham bekendt skulle afhændes som led i afviklingen af koncernens engagement. Da han spurgte Person 33 nærmere indtil til baggrunden for, at aktierne alligevel ikke var blevet solgt, tilkendegav Person 33, at spørgsmålet om salg af aktierne havde været diskuteret, at udfaldet af drøftel-sen var, at aktierne ikke skulle sælges, og at der ikke var grund til at tale yderligere om spørgsmålet. Aktierne lå derfor i depot ved bankens konkurs. Centerplans aktier i Nordi-com blev afhændet til en investor til en kurs, der ikke dækkede gælden i banken. Hverken i forbindelse med købet af bankaktierne eller Nordicom-aktierne var der aftalt stop loss-klausuler. Salget af Nordicom- aktier skete i forsommeren 2008. Han har set salgsaftalen. Det anførte i den skriftlige bevilling af 19. juni 2008 om salg af Nordicom-aktierne kan være skrevet af ham.

Han fik ikke noget at vide fra bankens øvrige medarbejdere om, hvilket tilsyn der blev ført med Centerplans byggeprojekter. På et tidspunkt begyndte han selv at spørge ind hertil, og han fik oplyst, at Vidne 25 skulle besigtige byggerierne i Sverige, herunder det store projekt på Katrineveg, hvor overtagelsesdagen var blevet rykket flere gange. Da Vidne 25 kom tilbage fra Sverige, var han dybt rystet, idet stort set intet var på plads. Det endte også med, at den svenske lejer fragik lejeaftalen på grund af forsinkelser-ne. Efter det oplyste gik parterne hver til sit og bar egne omkostninger i forbindelse her-med.

Dele af Centerplans engagement blev nedbragt som forudsat. Efter bankens kollaps i au-gust 2008 fortsatte han som kreditkonsulent for Centerplan-koncernen. Frem mod nytåret 2009 fik han mere ledelsesmæssige opgaver. Fra 2009 blev han leder af afdelingen for sær-lige engagementer (”rød stue”), hvorefter han overlod det daglige ansvar for Centerplan til andre kolleger.

Han var med til at underskrive anmeldelsen af bankens krav i Centerplan-koncernens kon- kursbo.

Værdiansættelse af sikkerheder i Centerplan-engagementet og andre engagementer skete ud fra en nettoafkastmodel. Modellen var god nok, og det var beregningerne sådan set og-så. Når bankens værdiansættelse af sikkerhederne i Centerplan-koncernen alligevel ikke var korrekt, skyldtes det, at Centerplan i vidt omfang havde foretaget opskrivninger af ejendomme. Projekterne var endvidere væsentligt forsinkede. Forudsætningerne i nogle af

/ - 358 -

valuarvurderingerne var desuden for positive, ligesom der var fastsat unaturligt lave af- kastgrader i forhold til markedslånerenten. De indsatte afkastgrader på 2 ½ eller 3 % var så lave, at afkastet ikke var tilstrækkeligt til at servicere gældsforpligtelserne De typiske af- kastgrader, han så hos andre, var mellem 4 ½ og 6 %. Han vil ikke afvise, at en afkastgrad på 2 ½ % på daværende tidspunkt ikke var ualmindelig i forhold til en velbeliggende kø- benhavnerejendom.

Han besigtigede O2-koncernens projekter på Pilehøj/Datavej, Drosselvej og Frederiksberg Allé sammen med Vidne 25, og han fulgte projekterne ret tæt. Projektet på Frederiksberg Allé var tæt på at være færdiggjort, da han tiltrådte i banken. I O2-koncernens projekt vedrørende byggeriet på Pilehøj var der et forhåndssalg, men dette for-håndssalg smuldrede på grund af blandt andet forsinkelser og købere, der sprang fra.

Han sørgede for, at Focus Development og O2-koncernen blev konsolideret i overens- stemmelse med lov om finansiel virksomhed § 145, så snart han fandt ud af sammenhæn-gen mellem selskaberne.

Den vurdering af Person 51, der er kommet til udtryk i den skriftlige bevilling fra 29. februar 2008, er han helt enig i. Banken havde været meget langmodig. Projektet på Pile-høj var en stor rodebutik med fejl, mangler og sjusk. Bevillingen er meddelt som presse-rende efter kreditinstruksens pkt. 2.8. Denne bestemmelse er en slags nødbremse, reserve-ret til sager, der ikke kan nå at komme igennem det sædvanlige bevillingssystem. Han ved ikke, hvorfor denne bevilling hastede. I både Centerplan-koncernen og O2-koncernen var det reglen snarere end undtagelsen, at bevillingerne blev meddelt som presserende. Det skyldtes blandt andet, at der ofte kom overtræk i forbindelse med rentetilskrivninger.

Kort efter sin tiltræden i Bank 1, blev han af en kollega gjort opmærksom på, at hun som assistent for Person 33 havde udfærdiget en aftale mellem banken og / - 359 -

Person 51 om overskudsdeling i Pilehøj-projektet. Han konfronterede Person 33 med afta-len, som efter hans opfattelse var noget af det mest besynderlige, han havde oplevet. Fra bankens side var underskriverne Person 33 og Person 65. Sagen kom frem, fordi Person 51 gik til pressen med sin utilfredshed med Bank 1.

Han har på et tidspunkt før bankens kollaps den 24. august 2008 set Team Risikostyrings rapport fra januar 2007. Han kan nikke genkendende til de kvalitative observationer i pkt. 2.8. Det kreditmæssige bankhåndværk var ringe. Det gjaldt ikke kun for de to engagemen-ter, som han sad med, men også mere generelt. Det erfarede han navnlig, da han blev chef for ”rød stue” . Der havde været bevillingsmæssige efterslæb over lang tid, også helt tilbage i 2005 og 2006. Det beskæmmende dårlige kredithåndværk har været medvirkende til ban-kens tab. Pengeinstitutter lever af at tage en kalkuleret risiko. I Bank 1 tog man en risiko, men den var ikke kalkuleret. Bank 1's store udfordring var en kraftig vækst samtidig med, at bankens engagement i ejendomssegmentet var voldsomt stort. Havde man kalkuleret på det, ville man have indset, at der var en meget høj risiko. Afviklingen af en-gagementet med Centerplan fra foråret 2008 er udtryk for, at man i banken var begyndt at indse denne risiko.

Lige før bankens kollaps undersøgte man markedet for mulige køberemner til Frederiks-berg Allé og Drosselvej. Der var rent faktisk en køber til Frederiksberg Allé, men mens forhandlingerne pågik, blev banken en del af Finansiel Stabilitet. Det indebar, at banken ikke længere kunne tilbyde finansiering af købet, og forhandlingerne faldt til jorden. I ef-teråret 2008 var det generelt vanskeligt at opnå finansiering. Investorer, der havde penge på bogen eller kunne stille supplerende sikkerhed, kunne dog godt rejse midler.

Banken havde fra efteråret 2008 og frem mange møder med investorer, der ville købe ban- kens ejendomme. De tilbudte vilkår var imidlertid meget ringe og priserne uhørt lave i for- hold til de vurderinger, som banken havde indhentet. Derfor besluttede man at overføre ejendommene til selskabet Virksomhed A/S 15. Oprettelsen af Virksomhed A/S 15 skete således ud fra en ren tabsbegrænsningstankegang.

Hans ansættelse i Finansiel Stabilitet ophørte pr. 30. september 2010. Han blev herefter ansat i Bank 39, som senere fusionerede med Bank 16. Han er nu kreditchef for Sjælland i Bank 16.

/ - 360 -

Kreditfunktionen var slet ikke fulgt med væksten i Bank 1, hvilket den udstrakte brug af presserende bevillinger vel var udtryk for. Han havde som led i sit arbejde i Bank 1 en del kontakt med Intern Revision, herunder Vidne 7, der over for ham også gav udtryk for, at den udstrakte brug af presserende bevillinger var en uskik. Han havde ingen kontakt med den eksterne revision.

Han har ikke noget kendskab til, at Person 61 i 2008 skulle have tilkendegivet, at han ville flytte sit engagement til en norsk bank. Han havde hørt Person 61 give udtryk for, at han gerne ville flytte Centerplans engagement til Bank 33, men det strandede, formentlig på grund af koncernens svage økonomi.

Når han gennemgik sagerne, lå der også skriftligt bevilgede overtræk heri. Han erindrer ikke at have set notater fra byggesagkyndige i forbindelse med sin gennemgang af sagerne. Det har undret ham, idet han fra andre ansættelser har været vant til, at der var tilknyttet ekstern bistand til projekterne. Der forelå ikke mæglervurderinger i engagementerne vedrø-rende Centerplan og O2, men han har set nogle meget kortfattede mæglervurderinger ind-hentet af bygherren i andre engagementer i banken.

Oplysningen i forbindelse med overtrækket pr. 3. marts 2005 i Focus Development om, at overtrækket skyldtes manglende effektuering af tidligere bevilget forhøjelse af byggelån, lyder umiddelbart som noget sludder. Han så ikke disse overtrækslister i forbindelse med sin ansættelse i banken.

/ - 361 -

Vidne 36 har den 21. november 2016 forklaret blandt andet, at han begyndte som admi- nistrerende direktør i Bank 1 i oktober 2008. Før da havde han i omkring 40 år væ-ret bankansat, senest som leder i en af i Bank 7's afdelinger i Københavnsområdet. Den 1. april 2014 indtrådte han i ledelsen af Finansiel Stabilitet. Hans ansættelse i banken kom i stand på grundlag af en henvendelse fra Person 69. Han var ikke involveret i den due diligence, som Bank 7 foretog af Bank 1 hen over sommeren 2008, og han havde forud for sin ansættelse i banken ikke noget kendskab til rapporterne herom.

Da han tiltrådte stillingen som administrerende direktør, var Bank 1 under afvik-ling. Man regnede på daværende tidspunkt med at sælge filialerne fra og i øvrigt indlevere banklicensen hen over sommeren 2009, således at banken fremover alene skulle fungere som finansieringsselskab. Frasalget af i alt 21 filialer til Bank 7, Bank 22 og Bank 9, der er omtalt i fondsbørsmeddelelsen af 29. september 2008, var gennemført, da han tiltrådte, men der var yderligere filialer, som skulle sælges. Der var i forbindelse med salget af filialerne aftalt, at køberne havde mulighed for tilbagelevering af nærmere angivne engagementer i en seks ugers-periode, og dette kom til at fylde meget, idet en betydelig mængde engagementer blev leveret tilbage. Dette indebar et stort arbejde med at ændre organisationsplaner, idet en lang række kunder, op mod 10.000 privatkunder og en bred vifte af erhvervskunder, blev tilbageført til banken.

Baggrunden for at en række engagementer blev tilbageleveret var, at kreditkvaliteten ikke var tilstrækkelig i orden. Køberne havde ikke haft mulighed for at foretage en dyberegå-ende due diligence og havde navnlig ikke kunnet foretage en vurdering af kundernes boni-tet. Mange af privatkunderne viste sig at være alt for eksponerede som følge af deres inve-steringer i Aktiv BoligInvest. Endvidere blev stort set alle engagementer inden for bygge- og ejendomsbranchen tilbageleveret. Ringsted-filialen, som var blevet købt af Bank 7 med en balance på 2,2 mia. kr., blev også for en stor dels vedkommende leveret tilbage til ban-ken, således at der efter tilbagelevering var en balance på kun 300 mio. kr. Filialen blev ligesom filialen i Hillerød genstand for en advokatundersøgelse, som også KPMG bidrog til.

Det overordnede mål med afviklingen var at bringe Bank 1's balance i nul. I forbin-delse med dette arbejde fik han et indtryk af, hvordan banken hidtil var blevet drevet. Mange medarbejdere var fortsat ansat efter statens overtagelse af banken. Hans stærkeste

/ - 362 -

indtryk drejer sig om bankens erhvervsafdeling, som var præget af mange byggetunge kunder, hvoraf mange ikke var særligt professionelle og alene var på markedet for at opnå en hurtig gevinst. Tingene var helt tydeligt gået stærkt med en udpræget salgskultur, som medførte store krav til både kreditafdelingen og dokumenthåndteringen. Hverken er-hvervschef Person 6 eller kundecheferne Person 33 og Person 59 var længere an-sat. Forholdene var blevet bedre, efter at Sagsøgte 12 var blevet bankdirektør og havde løftet banken rent fagligt ved at ansætte mere kreditkvalificerede kræfter, men det var tydeligt, at flere af de gamle bankfolk, som ellers var udmærket fagligt funderet, var præget af den kultur, der tidligere havde præget banken.

Flere af kunderne, blandt andre Vidne 10, agerede ikke professionelt, men handlede spekulativt og overlevede kun på værdistigninger. Der kunne endvidere i udpræget omfang konstateres navnesammenfald blandt kunder, der handlede ejendomme med hinanden med korte intervaller. Derudover havde en række developerkunder igangvæ-rende byggerier. Væsentligt over 50 % af bankens engagementer lå inden for byggebran-chen, hvilket medførte en væsentlig risiko for banken, der blandt andet var helt afhængig af, at kunderne kunne styre og få færdiggjort byggeprojekterne.

Da han kom til, vurderede han, hvilke medarbejdere fra den gamle bank der kunne bruges på nøgleposter. Kun få af de gamle medarbejdere kunne bruges til dette, og han måtte der-for hente folk ind udefra, som kunne gå mere objektivt til kunderne, for at håndtere opga-ven med at lukke banken ned. Banken var allerede opdelt i ”rød” og ”grøn” stue, hvor ”grøn” stue oprindelig var de almindelige driftige kunder. Det viste sig dog, at kunderne i ”grøn” stue for en stor dels vedkommende reelt også var svage.

”Rød” stue bestod af næsten 60 engagementer, der samlet udgjorde et betydeligt milliard- beløb. Det var en meget stor opgave at få det fornødne overblik til brug for årsregnskabet den 31. december 2008. I nogle sager forelå der ikke lånekontrakter, og oftest måtte man tage fat på kunden selv for at få afdækket aftaleforholdene. På sagerne forelå der heller ikke slutdokumenter, der nærmere redegjorde for baggrunden for ydede kreditter og det aftalte forløb i forbindelse hermed. Dette chokerede ham meget.

En af de ting, der var tydeligt mangelfuld i erhvervsafdelingen, var dokumenthåndteringen, hvor sikringsakter manglede og dokumenter ikke i øvrigt var blevet behørigt registreret i bankens systemer. Tingene var gået for stærkt, og man ikke havde fået håndteret de nød- / - 363 -

vendige forhold, før man var rykket videre. Årsagen var ikke, at folk hen over sommeren var flygtet fra banken, eller at det i perioden var svært at få kvalificerede folk. Folk fortalte ham, at banken i årevis havde haft en ekspansionsstrategi, som man ikke havde kunnet styre. Det var en meget salgspræget organisation, hvor hele back-office delen med doku-menthåndtering manglede.

Hans indtryk af kreditafdelingen var, at man efter Sagsøgte 12s tiltræden i 2007 havde forsøgt at styrke kreditsiden blandt andet ved at ansætte Vidne 15 som kredit-chef, men at kreditafdelingen oprindelig ikke havde haft den kompetence og accept i ban-ken, som den burde have haft. Kreditafdelingen havde fungeret mere som et sekretariat, der holdt styr på kreditbogholderiet og udarbejdede de nødvendige dokumenter. Mange kredit-sager var gået direkte fra salgsorganisationen til de bevilgende myndigheder uden nogen særlig sagsbehandling i kreditafdelingen. Kreditafdelingen var derfor ikke blevet brugt som den skulle, nemlig til sikring af kreditkvaliteten. Hans indtryk er blandt andet baseret på samtaler med Vidne 6 og Vidne 5, der som ledere i kreditafdelin-gen ikke fik mulighed for af ledelsen at virke med de opgaver, de skulle.. Desuden var det en fatal fejl at have funktionen som erhvervschef og kreditchef samlet i en stilling. Han så KPMG’s revisionsprotokol for halvårsregnskabet 2008. Beskrivelsen af banken i revisi -onsprotokollen er meget rammende.

Han var meget dybt nede i engagementerne som led i sit arbejde.

Hans indtryk af Centerplan var, at det var en kæmpestor og kompliceret koncern, hvor ind- tjeningen primært lå i at udvikle og sælge projekter og handle med fast ejendom. Engage- mentet var stærkt risikofyldt, idet der ingen indtjening var, og man var helt afhængig af at

/ - 364 -

sælge ejendomme. Engagementet havde ikke været styret fra Bank 1's side. Man havde for eksempel stillet vilkår, som skulle være opfyldt, før der ville ske yderligere ud-videlse af engagementet, men efterfølgende havde man alligevel udvidet det, selvom vilkå-rene ikke var opfyldt.

Vidne 10-engagementet var bankens største engagement, og det var bygget op alene på grundlag af køb af faste ejendomme, der ikke alle var velbeliggende eller vel vedligeholdte. Mange af ejendommene havde heller ingen egentlig drift i form af faste lejeindtægter, og i mange af dem var der mange pantebreve. Desuden var flere af ejendommene involveret i hurtige handler med andre af bankens kunder, og der forelå et tæt personsammenfald, som kunne begrunde tvivl om de reelle ejendomsværdier. Koncer-nen havde et likviditetsunderskud på et tocifret millionbeløb.

Engagementet med Person 53 i Stones Invest lignede Centerplan, men var lidt bredere funderet. Koncernen var bygget op over en kort årrække og var vokset alt for hurtigt. De problemer, han stødte på i dette engagement, var bygget op over koncernens levetid og skyldtes således ikke alene markedsforholdene i 2008.

Engagementet med Person 41 var præget af, at Person 41 bestemt ikke var kompetent til at have med de mange byggerier at gøre, og koncernen var ikke bygget ren-tabelt op. Der var tale om mange byggerier i dårlig kvalitet, som gav mange problemer.

Han har stort set ikke noget kendskab til engagementet med Person 44.

Engagementet med Møllegården var meget dårligt, og banken havde næsten ingen indsigt i koncernens økonomiske forhold. Sikkerhederne var ringe eller ikke-eksisterende. Engage- mentet lå i Hillerød-filialen, hvor det blev håndteret af medarbejdere, der ikke havde kom- petence til at håndtere et engagement af den størrelse. Filialen i Hillerød var opbygget på ganske kort tid og havde en voldsomt stor balance, der var baseret på få kunder, blandt

/ - 365 -

andet Møllegården. Filialen udviklede sig hurtigt meget negativt og gav anledning til en intern advokatundersøgelse.

City Development var også en stor koncern, der var opbygget hurtigt, og som havde fået en kredit på 250 mio. kr. til at opføre en bygning på Amerika Plads nærmest uden egenfinan- siering. Det var helt ude af proportioner at give så stor en kredit uden egenfinansiering, hvorved bankens risiko blev forøget væsentligt. I Bank 7 ville man have krævet en væ-sentlig større egenfinansiering og have sikret sig, at byggeriet blev udført med den for-nødne professionalisme.

Likviditetsbudgetter, der spiller en altafgørende rolle, fandtes på nogle sager, men for ek- sempel ikke på engagementet vedrørende Vidne 10. Han havde endvi-dere indtryk af, at der ikke skete nogen særlig opfølgning på engagementerne. Da han lige var tiltrådt, opstod der et stort overtræk i et engagement, hvor den pågældende medarbejder til hans store overraskelse ikke mente, at der skulle betales overtræksrente, fordi ”det var synd for kunden” .

Bevillingerne var i denne periode oftest defensive bevillinger, hvor kunden var nødt til at få udvidet et lån for at overleve. En sådan beslutning beror altid på en afvejning.

Brugen af pkt. 2.8-bevillingerne havde haft et antal, der var ganske, ganske betydeligt og det var helt usædvanligt i forhold til, hvor han kom fra. Også i visse af filialerne, herunder navnlig Ringsted og Hillerød, stod det ganske forfærdeligt til. Privatkundeengagementerne så dog i vidt omfang ganske fornuftige ud.

Chefen for Intern Revision, Vidne 7, fortsatte i banken efter statens overta-gelse af banken. Hun var en udmærket revisor, men hun var ganske ny i stillingen, og hen-des opbakning i organisationen – hvor hun sad på en uriaspost – havde ikke været tilstræk-kelig. I den periode hvor Sagsøgte 12 var direktør i banken, er det dog hans ind-tryk, at hun fik hun tilført den fornødne autoritet. Han havde løbende møder og dialog med Vidne 7, og han er enig i hendes vurdering af, at tingene stod værst til i er-

/ - 366 -

hvervsafdelingen, således som det også er kommet til udtryk i Bank 7's due diligence fra august 2008. Intern Revision var for lille en organisation i forhold til den udvikling, som banken havde undergået, og havde også behov for en kompetencemæssig styrkelse. Den tidligere revisionschef havde desuden været syg i en længere periode. Han syntes, at Vidne 7 havde gjort et godt job under de angivne omstændigheder.

De private engagementer, der blev varetaget af bankens hovedafdeling, var navnlig præget af, at der var givet betydelige kreditter til køb af Bank 1-aktier, herunder især det meget store beløb til Person 3. Der var bevilget andre privatkunder lån på halve og hele millioner kroner, selvom de ikke var i stand til at servicere gælden med andet end afkastet fra aktierne. Også i erhvervsengagementer var der givet voldsomme lån til aktie-køb. Aktielånene var udtryk for en ”noget for noget” -tankegang. Efter hans opfattelse bur-de de to ting have været adskilt, idet det er to vidt forskellige funktioner at være låntager og investor.

På et tidspunkt flyttede man fra Algade i Roskilde til København. I denne forbindelse fandt der en styret arkiveringsproces sted. Alle arkiver var placeret hos et eksternt firma.

Virksomhed A/S 15 blev oprettet, da man konstaterede, hvilken kæmpeopgave der lå i at håndtere de faste ejendomme, der indgik i bankens portefølje efter aftalebaserede overdra- gelser eller som følge af, at banken havde tiltrådt sit pant. Der var blandt andet tale om vanskelige byggerier, vanskelige kunder og vanskelige håndværkere. Virksomhed A/S 15 betalte markedspriser for ejendommene, og man fik foretaget eksterne vurderinger for at sikre, at der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved værdiansættelserne.

/ - 367 -

af kunden, eller garantier, der ikke var bogført. Man brugte rigtig lang tid på at bringe disse forhold i orden, fordi der ikke var overensstemmelse mellem registreringerne i bankens it- system og de papirer, der lå i sagerne. I stedet for slutdokumenter lå der ofte i sagerne ale-ne kopi af en e-mailkorrespondance med kunden som grundlag for opsummeringen af de vilkår, der indgik i aftalegrundlaget.

Finanskrisen indtraf i flere led og toppede i forbindelse med Lehman Brothers’ krak i ef - teråret 2008, hvor likviditeten gik ud af bankmarkedet. Finanskrisen startede i 2008, og der skete samtidig et voldsomt nedbrud i ejendomsmarkedet, der var ikke-eksisterende i de næste par år. Aktiemarkedet faldt sammen i 2009. Generelt var der i banksektoren vold-somme tab på grund af finanskrisen fra 2008 og frem. I Bank 7 var det ikke så slemt, selv-om man også var ramt. Han kan ikke afvise, at der også i Bank 7 har været tab på lån, som han har været med til at bevilge under sin ansættelse i banken. Bankerne havde generelt forsømt at sikre sig tilstrækkeligt i kreditmæssig henseende, men der var forskel på, hvor store tab man fik som følge af krisen. Ud af Bank 1's udlån blev omkring en tredje-del tabt. Han har ikke set lignende tab andre steder. Hvis der havde været styr på tingene, kunne man efter hans vurdering have sparet store beløb. Det er således hans vurdering, at op til en milliard kroner, og i hvert fald et betydeligt trecifret millionbeløb, kunne have været sparet, hvis banken havde sørget for at iagttage de fornødne sikringsakter mv. i form af underskrifter, tinglysning af pantebreve og registrering af garantier for eksempel i for-bindelse med ydelse af realkreditlån. Han har således set tilfælde, hvor kunder har nægtet at vedstå en garanti, der ikke var bogført, og hvor banken efterfølgende har vurderet, at der ikke var grundlag for at foretage videre i forhold til kunden. Han tvivler på, at man vil kunne finde dokumentation for alle disse tilfælde, og der er ham bekendt ikke udfærdiget en samlet oversigt.

Da han tiltrådte sin stilling i banken, var han bekendt med, at Finanstilsynet havde været på tilsynsbesøg i 2007-2008, og at der var givet en række påbud. Finanstilsynet havde kun haft bemærkninger til to af de store lån. Han var også klar over, at KPMG havde overtaget den eksterne revision og dermed godkendt åbningsbalancen i starten af 2008.

Han var administrerende direktør i banken, da stævningen i denne sag blev udtaget, og stillede sin viden til rådighed for sagsøgerne, da stævningen blev udarbejdet.

/ - 368 -

Vidne 33 har den 21. november 2016 forklaret blandt andet, at han har været ansat i banksektoren siden 1992, blandt andet i Bank 40 og i Bank 41, før han kom til Bank 6. I sommeren 2008, mens der blev foretaget en due diligence af Bank 1, var han administrerende direktør i Bank 6. Bank 6 var på daværende tidspunkt Danmarks næststørste bank inden for erhvervsfinansiering og var ejet af den is-landske Kaupthing-koncern. Der var 11 banker i koncernen, og de 10 gik relativt hurtigt konkurs, mens der for Bank 6's vedkommende først blev truffet beslutning om afvikling, efter at man ikke som forventet fik en bedre rating hos Moody’s. Afviklingen er nu næsten afsluttet.

/ - 369 -

Bank 6 kom aldrig videre i den planlagte due diligence-proces, fordi banken efter at have gennemgået ca. halvdelen af engagementerne kunne konkludere, at der var et nedskrivningsbehov på 1,7 mia. Der ville derfor være et alt for stort samlet nedskrivnings- behov på over 3 mia. kr., som Bank 6 ikke kunne skaffe. Han meddelte derfor sin bestyrelsesformand, Person 113, at det ikke var interessant for Bank 6 at købe Bank 1, selvom han var klar over, at det var en speciel situation på grund af den oprindelige tilkendegivelse fra den islandske ejer. Efter drøftelse med vid-net ringede Person 113 til den islandske ejer og meddelte, at man ikke var inte-resseret i at købe Bank 1. Ejeren spurgte, om det var et spørgsmål om pris, og fik et nej. Vidnets vurdering var, at Bank 1 ikke var en krone værd, men tværtimod var forbundet med alt for stor risiko. Afviklingsrisikoen blev i den anden rapport beregnet til samlet 1,7 - 2 mia. ud fra Bank 6's egen model og på grundlag af en konkret vurdering af de pågældende kunder og de stillede sikkerheder, men det tal var usikkert. Han er derimod sikker på, at nedskrivningsbehovet var korrekt.

Undersøgelsen var baseret på de 30 største kunder plus et tilfældigt udpluk af øvrige er- hvervskunder. Bank 1 havde stillet fem til syv mand til rådighed for undersøgelsen. Han havde forud bedt om en række dokumenter, og hvis noget manglede, kunne man bede de medarbejdere, der var stillet til rådighed for Bank 6, om at finde yderligere materiale. Det er hans opfattelse, at Bank 1's medarbejdere efter bedste evne med-virkede til at servicere undersøgerne, fordi der var truffet principbeslutning om salg af banken. Sagsøgte 2 var den ansvarlige for undersøgelsen fra Bank 1's side. Undersøgelsen foregik ved, at de fordelte engagementerne mellem sig, hvorefter de hver især gennemgik de pågældende engagementer, som de så efterfølgende drøftede. De faldt over navne som Person 51, der tidligere havde været involveret i det kuldsejlede Flex-plan og havde et ganske betragteligt engagement med Bank 1. Der var også kunder, der tidligere havde fået afslag på lån i Bank 6, blandt andre Vidne 10 og Centerplan Gruppen, der hver skyldte mange millioner til Bank 1. Hans indtryk af Bank 1 havde indtil da været, at det var en bank med orden i tin-gene, og han havde troet, at banken havde en anden porteføljesammensætning, end det vi-ste sig. Det var påfaldende, at der var så få reelle erhvervsvirksomheder blandt kunderne. Det var kun TopToy-koncernen, der ikke var eksponeret inden for ejendomsbranchen. Det var endvidere overraskende, hvad der gik under betegnelsen fast ejendom, idet der herun-der også var tale om udviklingsprojekter uden faste indtægter og med en meget høj belå-

/ - 370 -

ningsgrad. Banken var dermed voldsomt eksponeret mod den mest risikofyldte del af ejen- domsmarkedet.

De undersøgte Bank 1's rating system og bevillinger, ligesom der var en drøftelse med kreditafdelingen, der havde under ti ansatte. Han havde forventet i hvert fald det dob-belte antal medarbejdere i en bank af Bank 1's størrelse. De undrede sig over, at erhvervs- og kreditafdelingen havde samme leder, men de fæstnede sig i øvrigt ikke her-ved.

Bank 1's ratingsystem var overraskende simpelt, og de havde forventet at finde et mere udbygget system. I en almindelig større bank anvender man et system, der på grund-lag af empiriske pejlemærker beregner risikoen for, at virksomheden kommer i problemer, og hvad banken i givet fald vil tabe på kunden. Sådanne systemer, der var langt mere avan-cerede, anvendes og blev anvendt i andre større pengeinstitutter, blandt andet Bank 19, Bank 7, Bank 33 og Bank 16. Det var endvidere hans vurdering, at Bank 1 var for optimistisk i sine ratings af både virksomheder og projekter. De valgte derfor ikke at anvende Bank 1's ratingsystem, men anvendte deres eget system.

Kreditpolitikken så tilforladelig ud, men det konkrete kreditmæssige håndværk lod meget tilbage at ønske. I Bank 6 var det et krav, at banken havde overblik over koncernens samlede forhold, idet man ellers ikke kan foretage en kreditvurdering. Dette overblik over koncer- nerne havde man ikke i Bank 1 blandt andet fordi man ikke havde fået regnskaber for alle selskaber i koncernerne. Det gjaldt for blandt andre Vidne 10-koncernen og Centerplan- koncernen, der var meget komplicerede koncerner med hæftelser og mellemregninger på kryds og tværs. Selvom de bad om sådanne oplysninger, fik de dem ikke, formentlig fordi de ikke fandtes. Der fandtes heller ikke strukturerede opgørelser over, hvilke øvrige pengeinstitutter der var involveret i en kunde og kundens projekter. Efter hans opfattelse er det et dårligt tegn, hvis mere end to til tre banker er involveret i samme kunde. Endvidere var budgetterne for ejendomsprojekterne ret kortfattede og udo-kumenterede. De var ikke oplysninger om alternative planer for eksempel i tilfælde af, at en forventet salgspris ikke kunne holde. Likviditetsmæssigt så flere af kunderne i Bank 1 umiddelbart gode nok ud på papiret, men kradsede man bare lidt i overfladen, viste et overskud sig at være baseret på opskrivninger af ejendomme.

/ - 371 -

De kreditindstillinger fra Bank 1, som han har set, indeholdt ikke de nødvendige analyser af kundens forhold i form af koncernoversigter, likviditetsanalyser, krav til egen-finansiering, budgetter og alternative planer. Der virkede som om, at der ikke var tænkt over, at forholdene i et projekt kunne ændre sig undervejs. I mange af sagerne var der des-uden tale om et selskab, der var oprettet udelukkende med henblik på at gennemføre det pågældende projekt. I en sådan situation skal der f.eks. foretages en analyse af den reelle værdi af en stillet kaution. Langt de fleste banker ville have krævet en egenfinansiering på minimum 15-20 % i forbindelse med projektfinansieringer. I Bank 1 havde man projekter, der var næsten 100 % finansieret af banken.

Han havde tidligere i sin tid i Bank 7 været med til at udfærdige finanskonstruktioner i forbindelse med debitorbelåninger, der blev lagt over i selskaber. Da erfaringerne var dår-lige, ophørte man imidlertid anvendelsen heraf. Konstruktionen yder ingen sikkerhed, fordi man ikke har sikkerhed over for godtroende tredjemandserhverver. I Bank 6 havde man kun i enkelte tilfælde godkendt finanskonstruktioner, hvor der var en stærk bagvedliggende debitor.

En lignende fremgangsmåde som i Bank 1 med lånefinansiering af kunders køb af bankaktier kendte han fra sin ejer på Island, hvor denne model også blev anvendt. Model-len er efter hans opfattelse udtryk for en uhensigtsmæssig sammenblanding af rollerne, idet kunden, der er debitor, ved aktiekøbet samtidig bliver aktionær. Når Bank 6 spurgte til, hvor-for Bank 1 havde lånefinansieret aktiekøb, blev der ikke givet noget fornuftigt svar. Man kunne af papirerne se, at kunden alene ville kunne servicere sin gæld til aktiekøbet, hvis aktierne kunne sælges med gevinst. Af de 30 kunder, man undersøgte, ville nogle med sikkerhed ikke kunne servicere lånet. Der forelå ikke analyser om dette spørgsmål på kre-ditsagerne.

/ - 372 -

Det er hans indtryk, at kreditkulturen i Bank 1 med manglende analyse af kunder-nes forhold rakte flere år tilbage. Langt størsteparten af kunderne havde haft problemer i en længere periode, herunder de kunder der havde fået afslag på at blive kunder i Bank 6. Nogle af disse kunders bogførte egenkapital var baseret på en ekstremt ag-gressiv opskrivning. Samtidig var der ingen iboende positiv likviditet, og likviditeten hang derfor alene sammen, fordi man optog nye lån.

Bank 1's kreditpolitik så på papiret pænere ud end den måde, den blev praktiseret på. De spurgte imidlertid ikke hertil, for det var ikke af betydning for deres undersøgelse.

Han afrapporterede over for Sagsøgte 12 samme aften, som han havde talt med Person 113 om eftermiddagen. Han meddelte årsagerne til, at Bank 6 ikke ville købe Bank 1, blandt andet det store nedskrivningsbehov. Sagsøgte 12 lod til at forstå, at der ikke var tale om et forsøg på at forhandle prisen ned. Han bad endvidere Sagsøgte 12 om, at de sammen tog til Finanstilsynet for at meddele, at Bank 6 ikke længere stod som potentiel køber af banken. Det endte med, at vidnet tog alene ind i Finanstilsynet og afrapporterede. Han fik dog ingen tilbagemelding på rapporten.

Bank 6's beslutning om ikke at købe Bank 1 havde intet at gøre med fundingproblemer, som først opstod på den anden side af sommerferien.

Antallet af presserende bevillinger i Bank 1, hvor bestyrelsen ikke var involveret, var meget overraskende. Der var tale om store bevillinger, hvor det var svært at se det presserende. Dette forhold havde ingen betydning for bonitetsvurderingen, men det spil-lede ind i vurderingen af kreditkulturen i banken. Når for mange sager blev hastet igennem på et ufuldstændigt grundlag, ville man have foretaget yderligere undersøgelse, men så langt nåede Bank 6 ikke i overvejelserne, før beslutningen om ikke at købe banken blev truffet.

Ved objektfinansiering, som omtales i rapporten vedrørende undersøgelsen den 3.-5. juli 2008, er finansieringen afhængig af for eksempel den konkrete ejendom, der finansieres, og ikke den bagvedliggende debitors soliditet. Det er naturligt, at man ud over projektet også stiller krav om egenfinansiering og analyserer hele koncernen.

/ - 373 -

Bank 6 var også eksponeret inden for fast ejendom, men der var ikke tale om den samme type engagementer som i Bank 1. Vidne 10 havde i en længere periode forsøgt at få lån hos Bank 6, men havde fået afslag, fordi der var tale om en svært gennemskuelig koncern. Der var blandt andet der tale om, at sel-skaberne i koncernen havde forskellige regnskabsår. Det kan være et tegn på en dårlig økonomi, da det åbner mulighed for at flytte mellemregninger mv. rundt mellem de enkelte selskaber i koncernen. I forbindelse med due diligence-undersøgelsen forsøgte de at se på engagementet med Vidne 10 med friske øjne, men det var svært ikke at være forudindtaget. Der var tale om bankens største engagement, og i det lys var oplysnin-gen om, at der ikke var et konsolideret overblik over koncernen meget foruroligende. Li- kviditetsunderskuddet blev beregnet ret enkelt ved at pille al aktivitet uden likviditet ud. På daværende tidspunkt steg den variable rente, hvorfor likviditetsunderskuddet formentlig reelt var endnu højere. Der var derfor tale om et engagement, hvor likviditeten alene hang sammen, fordi man over en lang periode havde optaget yderligere lån i forskellige banker.

Generelt mente de, at det var foruroligende, at kunder havde fået store lån til aktiekøb, som i tilfældet med Vidne 10/Thorion Invest K/S ydermere var bevilget som presserende. Ved yderligere undersøgelse af engagementets forhold viste det sig, at en stor del af bankens sikkerheder var pantebreve med debitorer, hvis betalingsevne var særdeles tvivlsom. Der var endvidere flere end en restance på over halvdelen af pantebrevene. Man-ge af debitorernes navne var desuden i forvejen kendt af Bank 6. Bank 1 havde ikke foretaget nedskrivninger i Thorion Invest K/S’ engagement, men det var Bank 6's vurdering, at der burde nedskrives med 300 mio. kr. Denne vurdering un-derstøttes til dels af, at Bank 1 havde fastslået, at blancoelementet i engagementet var på 175 mio. kr.

Centerplan-koncernen var stort set umulig at gennemskue. 2007-regnskabet så nogenlunde tilforladeligt ud, men kradsede man bare lidt i overfladen, viste det sig, at store dele af værdierne var baseret på opskrivninger af ejendomsværdierne. I Bank 6 ville man have stillet sig kritisk over for sådanne opskrivninger og have undersøgt dem nær-mere, men på Bank 1's sager lå alene det officielle årsregnskab. Bank 1 var desuden alene i besiddelse af regnskaber fra nogle af selskaberne. Da Person 61, der stod bag Centerplan, søgte om lån i Bank 6, bad banken om regnskaber for alle selskaber. Den løbende drift i Centerplan-koncernen hang ikke sammen, og Bank 6 konstaterede i forbindelse med den foretagne due diligence, at der skulle have været

/ - 374 -

hensat 300 mio. på engagementet. Han var ikke i juli 2008 bekendt med, at Finanstilsynet ikke havde stillet krav om nedskrivninger på engagementerne med hverken Vidne 10 eller Centerplan.

Bank 6 vurderede, at der var et yderligere nedskrivningsbehov på O2 Holding, fordi et projekt på Pilehøj var kørt helt af sporet. Budgettet på 200 mio. kr. holdt slet ikke, idet byggeriet blev dobbelt så dyrt som budgetteret. Den mindre nedskrivning, som Bank 1 havde foretaget på 30 mio. kr., holdt efter Bank 6's mening slet ikke, idet der bur-de nedskrives 250 mio. kr. Denne antagelse byggede Bank 6 blandt andet på den supplerende dokumentation, som man fik fra Bank 1 i dagene mellem de to undersøgel-sesperioder.

Også for så vidt angår MG Gruppen blev Bank 6 mere negative i perioden mellem de to un- dersøgelsesperioder og vurderede slutteligt, at MG Gruppen ville træde i betalingsstands-ning i løbet af sek s måneder. Det var desuden Bank 6's vurdering, at Bank 1 ville tabe halvdelen af sit udestående på 300 mio. kr.

For så vidt angår Stones Invest vurderede man, at der ikke var et nedskrivningsbehov, men at afviklingsrisikoen var mellem 100-150 mio. op til 200 mio.

For så vidt angår Person 44 holdt Bank 6 i den anden rapport fast i den første vurde-ring af, at der var en afviklingsrisiko på 100 mio. kr. Han husker ikke baggrunden for af- viklingsrisikoen.

Han erindrer ikke engagementerne vedrørende City Development og Person 41.

Engagementet med Person 3 var det mest bemærkelsesværdige, de så i løbet af deres undersøgelse, og de valgte at fremhæve risikoen særligt, fordi de frygtede, at dette engagement var symptomatisk for banken. Person 3's økonomiske formåen var måske til et udlån på 5-10 mio., men han havde både valutaspekulations- og andre kredit-ter, som var 20 gange større, og flere af udlånene var givet som presserende bevillinger. Dette var helt ude af proportioner. Der var aftalt stop loss i bevillingen fra 2006, men afta-len var brudt i sommeren 2008. Når de spurgte, hvorfor Person 3 havde så stort et engagement, fik de det svar, at Person 3 var en vigtig person i lokalsamfundet.

/ - 375 -

På dette tidspunkt fungerede fundingen stadig, og man var endnu ikke begyndt at tale om finanskrise. Den tabs- og afviklingsrisiko, som Bank 6 har beregnet i sin due diligence, har derfor intet med finanskrisen at gøre, men skyldes Bank 1's meget atypiske lånebog. Banker med en tilsvarende lånebalance og lånesammensætning som Bank 1 er alle væk i dag. Hvis de havde vurderet tingene få måneder senere, hvor finanskrisen var ind-trådt, ville det have set meget værre ud. Hvor han havde forventet, at Bank 1 var en bank med pænt store kreditter til de store virksomheder i lokalområdet, var der i stedet tale om en bank, der var utroligt eksponeret mod ejendomsmarkedet, herunder udviklingspro-jekter, som udgør det allerfarligste segment i ejendomsmarkedet. Denne skæve ekspone-ring var efter hans opfattelse årsag til bankens tab.

Efter hans opfattelse blev Danmark først ramt af finanskrisen meget sent på året 2008 som følge af efterdønningerne efter Lehman Brothers’ krak i september samme år. Finanskrisen var ikke begyndt i juli 2008, og i hvert fald var der på daværende tidspunkt kun tale om små krusninger på overfladen. I sommeren 2008 drøftede han således med et par kollegaer, at tingene var begyndt at gå lidt langsommere, men interbank-krisen, hvor likviditeten og fundingen tørrede ud, indtrådte først måneder efter Lehman Brothers’ krak. Finanskrisen var heller ikke årsagen til Bank 13's krak, som skyldtes negativ likviditet.

Der gælder ikke specifikke regler for, hvilke risici en bank må løbe, ud over reglerne om solvensprocent og kravet om aflæggelse af et retvisende regnskab. Efter hans bedste over- bevisning lå Bank 1's måde at behandle risiko på imidlertid på den forkerte side af reglerne. Både Finanstilsynets og Moody’s vurderinger afhænger af, at de o plysninger, de modtager, er rigtige. Han ved ikke, hvilket materiale Finanstilsynet har haft for eksempel om Person 3. Eftersom Finanstilsynet ikke har fastsat nedskrivninger på dette engagement, har Finanstilsynet formentlig ikke haft fuldt indblik i Person 3's økonomiske forhold.

Han ved ikke, hvilket materiale KPMG havde adgang til i forbindelse med tiltrædelsen af åbningsbalancen for 2008. Måden, man reviderer på, er oftest baseret på tillid. Hans vurde- ring fra 2008 ville nok have set anderledes ud, hvis han havde set på tingene i dag.

/ - 376 -

kravet om egenfinansiering kunne indgå som konkurrenceparameter, idet den mindst lø-dige del af branchen søgte derhen, hvor pengeinstitutterne var mere lemfældige med kre- ditundersøgelsen. Han er ikke enig i Person 114 udsagn om, at der ikke findes for-kerte udlån, kun forkerte priser. Der findes udlån, der er så risikable, at renten bør være 100 %.

Defensive udlån kan være nødvendige for en bank, hvis der er opstået problemer i et enga- gement, som man er nødt til at komme ud af. Men hvis man er i defensivt udlån, bør man forholde sig til realiteterne og for eksempel købe sig til ekstern ekspertise. Han er ikke be- kendt med, at der i 2008 var bygningskyndige ansat i Bank 1.

Det var ikke i 2008 ulovligt at yde lån til køb af aktier, sådan som Bank 1 havde gjort.

Han er ikke kompetent til at udtale sig om, hvorvidt Centerplans årsregnskaber var for-kerte, men selv ved en forsigtig udfordring af et årsregnskab ville man nå frem til, at i hvert fald en del af værdierne var luft. Det er hans opfattelse, at man bør udfordre et års-regnskab, også selvom det er udarbejdet af en statsautoriseret revisor. Uanset at Finanstil-synet i sin vejledning skriver, at man kan lægge et sådant regnskab til grund, er det ikke til hinder for, at man udfordrer regnskabet i en kreditmæssig sammenhæng, hvis der er grund-lag herfor.

Bank 6 var i mange år den højst ratede bank i Danmark med en AAA-rating. Denne rating faldt, efter at banken i 2004 blev solgt til den islandske Kaupthing-koncern. Han tror, at faldet i ratingen skyldtes moderselskabets forhold, men man havde dog fortsat tilstrækkeligt høj rating til at kunne låne. Bank 6 var ikke interesseret i kunder, hvor banken ikke kunne få det fulde indblik i de økonomiske forhold, herunder regnskaber og budgetter. Man havde endvidere allerede kunder, der var eksponeret inden for udvik-ling, og ønskede ikke flere af sådanne uden en betragtelig egenfinansiering.

Ved due diligence-undersøgelsen fik de som udgangspunkt adgang til den samlede kunde- mappe, der kunne være mellem to og ti cm. tyk, herunder med kreditindstillinger, regnska-ber og kontoudtog. Han husker ikke, om han i sin gennemgang af engagementer så notater fra bankens egne bygningssagkyndige. Han så ingen mæglervurderinger, og han husker, at

/ - 377 -

de undervejs talte om, at det var mærkeligt, at der ikke var vurderinger fra tredjemand. I et af engagementerne så han et betinget realkredittilsagn, men betingelserne var ikke opfyldt.

De så mange bevillinger, der ikke var behandlet på et egentligt bestyrelsesmøde. Han ved ikke, om der kan have ligget en samlet mappe med sådanne bevillinger andetsteds. Presse- rende bevillinger er ikke sundhedstegn, og antallet heraf undrede dem.

Han tror, at hans hold fra juli 2008 er dygtigere til at kreditvurdere end Finanstilsynet og bankens eksterne revision, som ikke reagerede overfor for eksempel engagementerne med Vidne 10 og Person 3. Havde Finanstilsynet haft adgang til samme materiale vedrørende Person 3 som Bank 6, tror han i øvrigt, at de ville være nået til samme resultat. Bank 6 gravede formentlig to spadestik dybere end Finanstilsynet og revisionen.

Når der i rapporten står, at der deltog tre personer i undersøgelsen, er det formentlig de tre kreditfolk plus ham selv. Derudover deltog der to medarbejdere, der havde Capital Markets og funding som speciale. De var der fra 3-5. juli og igen 8-10. juli, hvor der blev udfærdi-get en ny rapport. Han husker ikke dateringen på den anden rapport. Han husker ikke, om Finansiel Stabilitet har været i besiddelse af den anden rapport, men han har konstateret, at de har været i besiddelse af den første. Han har selv kun udleveret den første rapport til Sagsøgte 12 og har i øvrigt ikke udleveret rapporterne til nogen. Man kan sag-tens få et retvisende samlet indtryk ved alene at læse den første rapport, idet den anden rapport blot er udtryk for yderligere understregning af konklusionerne i den første rapport.

Mødet med Person 113 fandt sted en søndag i juli lige efter den anden under-søgelse. Det var ugen før, han mødtes med Finanstilsynet og før hans egen ferie, der be-gyndte efter den 20. juli. Han har efterfølgende set, at Bank 1 den 14. juli offentlig-gjorde et yderligere nedskrivningsbehov på 900 mio. kr. Dette havde imidlertid ingen be-tydning for Bank 6's konklusioner, som var udfærdiget forinden.

Han husker ikke navnene på de personer fra Bank 1, der var til stede i forbindelse med due diligence-undersøgelserne. Han havde kendskab til BEC-systemet fra Bank 6's tidli -gere interesse for at købe andre banker. Han er i den forbindelse bekendt med, at man kan anvende en overbygning på BEC’s ratingsystem. Mange større banker i Danmark, det vil sige 10-12 banker i gruppe 1og 2, havde langt bedre systemer end Bank 1.

/ - 378 -

Som bankdirektør fulgte han løbende med på interbank-markedet. Fra hen over efteråret 2007 fungerede tingene ikke som tidligere, og de første spæde krisetegn begyndte at vise sig. Den egentlige krise tog dog først fart i månederne efter Lehman Brothers’ krak.

Vidne 16 og Vidne 17 har den 22. november 2016 forklaret blandt an-det, at Vidne 16 er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universi-tet. Vidne 17 er professor og institutleder ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. De har sammen analyseret den rapport, som Copenhagen Economics i 2011 har udarbejdet vedrørende Bank 1.

Rapporten fra Copenhagen Economics giver et bud på Bank 1's omfattende ned-skrivninger baseret på en række risikoindikatorer og en sammenligning med en række øv-rige banker. Det konkluderes i rapporten, at bankens nedskrivninger ikke skyldes den øko-nomiske krise eller bankens risikoprofil, men bankens interne forhold.

/ - 379 -

det ikke uden videre konkluderes, at Bank 1 under alle omstændigheder ville være kommet i økonomiske problemer. Det er ikke muligt på grundlag af statistik at sige, hvad der var sket for Bank 1, hvis der ikke var kommet en krise. Den tredje hovedkon-klusion i analysen vedrører datagrundlaget, der efter vidnernes opfattelse er skævt, fordi man bevidst har taget de øvrige banker, der på grund af en høj risikoprofil kom i økonomi-ske problemer, ud af datasættet. Denne fremgangsmåde er ikke udtryk for god videnskabe-lig praksis. Man burde i stedet helt have afstået fra at foretage undersøgelsen. Den fjerde hovedkonklusion i analysen er, at den økonometriske (statistiske analyse) lider af multikol-linearitet. Bank 1's problem er, at banken havde en høj risiko på bestemte risikoin-dikatorer. Det er imidlertid ikke muligt at fastslå vægten af de enkelte risikofaktorer i for-bindelse med disse faktorers indbyrdes samspil. De enkelte effekter på risikofaktorerne er således dårligt estimeret. Den femte hovedkonklusion er, at værdiansættelsen af Bank 1's aktiver er foretaget i lyset af, at banken skal afvikles, hvilket erfaringsmæssigt giver en ringere værdiansættelse, fordi der ikke er tale om en sædvanlig going concern handelssi-tuation.

De kommentarer, som Copenhagen Economics efterfølgende har fremsat til vidnernes ana- lyse af rapporten, har ikke givet vidnerne anledning til at revidere deres konklusioner. Det er således fortsat vidnernes opfattelse, at Copenhagen Economics ved rapporten har forsøgt at afdække forhold, som reelt ikke kan afdækkes. Det giver således efter vidnernes opfat-telse ikke mening at foretage de statistiske analyser, der fremgår af Copenhagen Econo-mics’ rapport, og i det lys giver det heller ingen mening at kritisere vidnerne for ikke at have foretaget konkrete alternative beregninger i deres analyse. Vidnerne er heller ikke enige i, at de fagligt set ikke er klædt på til at foretage økonometriske og statistiske analy-ser.

Når vidnerne læser Copenhagen Economics’ kommentarer til analysen, fremstår det som om, at Copenhagen Economics reelt alene bygger deres konklusion på konklusionen i den advokatundersøgelse, der blev foretaget. Den rigtige fremgangsmåde ved vurderingen af Bank 1's risikoforhold ville have været at gå ned i bøgerne og vurdere forholdene engagementsvis og i den relevante tidsmæssige sammenhæng. En sådan gennemgang har hverken Copenhagen Economics eller vidnerne foretaget. Vidnerne har således ikke efter-prøvet Bank 1's konkrete engagementsforhold i forbindelse med udarbejdelse af analysen vedrørende Copenhagen Economics’ rapport. De angriber den anvendte metode i rapporten, fordi metoden ikke er logisk mulig. Målt på risikoindikatorerne har

/ - 380 -

Bank 1 en meget risikabel strategi, men en reel analyse af risikoen må kræve, at man går ned i bøgerne.

Vidnerne er bekendt med, at Copenhagen Economics i en anden rapport har foretaget ba-salt samme vurdering vedrørende Bank 13 og i den forbindelse også er nået frem til samme konklusion.

Den økonometriske analyse, der er foretaget i Rangvid-rapporten, kan foretages med me-ning. Analysen i Rangvid-rapporten, der i øvrigt ikke er vidnerne nærmere bekendt, synes i øvrigt at tage et andet udgangspunkt end Copenhagen Economics ’ rapport, og i Rangvid -rapporten foretages derfor ikke den samme logiske fejlslutning som i Copenhagen Econo-mics’ rapport.

Vidne 34 har den 22. november 2016 forklaret blandt andet, at Vidne 10's likviditetssituation var en katastrofe. Der blev således genereret et løbende likviditetsmæssigt underskud. Han har ikke tidligere set Team Kredits notat af 9. oktober 2007. Konklusionerne i Team Kredits notat er ikke helt kongruente med hans kon-klusioner, men de viser en retning. Han har meget svært ved at forklare, hvordan man er nået frem til et likviditetsmæssigt overskud på 55 mio. kr. i Thorion Invest K/S, og han er ikke enig i den beregning, der fremgår af notatet. Der var ikke et likviditetsmæssigt over-skud i Thorion Invest K/S.

De skriftlige bevillinger i Bank 1 indeholdt ikke mange oplysninger om regnska-berne, og han mindes ikke at have set kommentarer til nøgletal. De skriftlige bevillinger var efter hans opfattelse meget mangelfulde og svarede ikke til, hvad han havde været vant til ved udarbejdelse af kreditindstillinger i andre pengeinstitutter.

/ - 381 -

vurderingerne i Vidne 10's engagement stammede fra ganske få ejen-domsmæglere. De havde desuden et standardpræget tilsnit og var meget optimistiske. Det virkede som om, at målet var at nå til en værdiansættelse og ikke at forklare, hvordan man var nået hertil.

Hans notat af 26. juni 2008 bygger på en række subjektive forudsætninger for værdiansæt- telsen af pantebrevene i Vidne 10's engagement til disses nutidsværdi. Han beregnede sig i notatet frem til et nedskrivningsbehov, der på daværende tidspunkt var på ca. 300 mio. kr. Da Vidne 10 gik konkurs i september 2008, var der ikke noget pantebrevsmarked. Pantebrevene blev bortset fra en meget lille andel realiseret ved tvangsauktioner i takt med, at debitorerne gik konkurs.

Efter hans opfattelse skyldtes en del af Bank 1 tab på Vidne 10's engagement, at der ikke var en sikkerhedsmargin ved kursfastsættelsen af pantebreve i forhold til værdien af de faste ejendomme. Et andet problem var, at afkastgraderne var for ringe i udlejningsejendommene, der heller ikke før finanskrisen var rentable. I den sam-menhæng er det ikke afgørende, om tomgangslejen også efterfølgende blev øget. Disse ejendomme var ikke attraktive for de mere seriøse investorer på ejendomsområdet.

Af bilaget til revisionsprotokol af 8. februar 2008 fremgår det, at der ikke har været ned- skrevet på Vidne 10's engagement gennem to år. Hvis der ikke har været nedskrevet på et engagement gennem to år, er det en revisionsmæssig blåstempling. Han er lodret uenig i konklusionen i revisionsrapporten. Allerede i 2006 var der forhold i engage-mentet, der tydede på, at der var problemer i engagementet, og dette burde være kommet til udtryk.

Han var ikke i forbindelse med sin gennemgang af Vidne 10's engage-ment bekendt med, at den samlede reservation til dækning af kreditrisici på bankens porte-følje af ejendomslån udgjorde 2,4 mia. kr., således som det fremgår af bankens brev af 18. januar 2008 til Finanstilsynet.

Han har udarbejdet tabsopgørelsen af 11. august 2015 på foranledning af kurator. Der er tale om en status i forhold til boet, og tabsopgørelsen er således ikke udarbejdet med hen-blik på den verserende retssag. Han har ikke udarbejdet tabsopgørelser i andre engagemen-ter. Tabsopgørelsen er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, han har kunnet trække ud

/ - 382 -

af it-systemerne. Det samlede restengagement på 645.501.781 kr. var saldoen pr. 23. sep- tember 2008 inkl. renter til denne dato. Han kan ikke udtale sig om, hvor stor en del af beløbet der var hovedstol, og hvor en stor del der var renter. Han kan heller ikke sige, hvor stor en del af beløbet, der relaterer sig til 2005 og tiden før.

Han blev vist nok af Vidne 6 eller Vidne 5 bedt om at gennemgå Cen-terplans foreløbige årsregnskab for 2006. Han har ikke haft drøftelser med Sagsøgte 3 herom. Hans notat af 21. marts 2008 er udfaldet af denne gennemgang. Han var ikke bekendt med Finanstilsynets eller Intern Revisions vurdering af engagementet. I for-bindelse med sin gennemgang havde han blandt andet adgang til bankens oplysninger om Centerplan i form af, hvad der lå af registreret materiale i bankens it-systemer om lån og sikkerheder mv. Han så ikke selve kundemappen. Det var der ikke tid til i forhold til hans opdrag. Han kan ikke huske, i hvilket omfang han i forbindelse med udarbejdelsen af nota-tet havde fat i konkrete skriftlige bevillinger. Han kan vedstå sin konklusion i notatet, og han mener også, at han har kunnet drage denne konklusion uden at have været nede i ind-holdet i kundemappen. Han var ikke stolt af at skrive notatet, der er udarbejdet ti dage efter hans tiltræden i banken. Der var på daværende tidspunkt absolut tale om et kriseengage-ment. Der var et markant nedskrivningsbehov, men det ville han som nyansat ikke skrive direkte i notatet. Det var på daværende tidspunkt noget af en prøvelse at være ansat i Bank 1 på grund af den høje gearing, og han overvejede at søge nyt arbejde. Der kom i lange perioder ingen penge ind til banken, og Centerplan kunne end ikke servicere rentebe-talingerne. Han afleverede notatet til Vidne 6 eller Vidne 5. Han fik ikke en direkte tilbagemelding på notatet, men der blev i den følgende periode holdt en række møder med Centerplan. Han har kun deltaget i et enkelt af disse møder. Det var sammen med Vidne 35, og mødet må således have ligget efter 1. april 2008.

Han var forundret over, at Frederiksbjerg Ejendomme blandt andet i lyset af de oplysnin-ger, han fik fra Person 33, tilsyneladende alligevel ikke var solgt ud af Centerplan-koncernen. Derfor skrev han også denne usikkerhed ind i notatet. Han afholdt sig fra at gå ind i drøftelsen af, om engagementerne vedrørende Centerplan og Frederiksbjerg Ejen-domme skulle konsolideres.

Den mest risikable del af engagementet var Centerplan A/S og CP Boligejendomme Hol-ding ApS, hvor der ikke var nogen likviditet eller deponerede sikkerheder mv. Der var tale

/ - 383 -

om en koncern med en meget markant tabsrisiko. Der var i nogle andre selskaber i koncer-nen pant i nogle ejendomme i Sverige, men han var ikke bekendt med, hvad disse pante-værdier reelt kunne opgøres til. Han har i notatet medtaget de svenske ejendomme til de registrerede værdier.

Han kan konstatere, at Intern Revision i bilaget til revisionsprotokollerne for 2007 og 2008 vedrørende Centerplan A/S når frem til et andet resultat vedrørende spørgsmålet om ned- skrivninger, end han gør i sit notat fra marts 2008, også selvom vurderingerne kan være baseret på de samme oplysninger. Hans konklusioner kan skyldes, at han har foretaget en anden analyse af de oplysninger, der har været til rådighed. Han kan konstatere, at der er foretaget betydelige ejendomsopskrivninger i koncernen, og at ejendomsskrivningerne har været af et sådant omfang i 2007, at Centerplan ikke havde et positivt resultat uden op- skrivningerne. Det er navnlig disse opskrivninger, han har foretaget korrektion for.

Den reservation vedrørende Centerplan-koncernen, der er angivet i plancherne fra mødet i Finanstilsynet den 20. december 2007, angiver stadiet før en nedskrivning. Han kan ikke have nogen mening om, hvorvidt Finanstilsynet har vurderet risikoen i engagementet an-derledes end ham. Det tog ham omkring seks dage at udarbejde notatet fra marts 2008.

Han tog ikke finanskonstruktioner med i betragtning ved udarbejdelsen af notatet.

Han er ikke bekendt med, om man fra bankens side tidligere havde været inde og se på cash flowet i Centerplan-koncernen. Han er ikke bekendt med, i hvilket omfang der som led i udarbejdelse af oversigten over projektfinansieringer i koncernengagementer over 50 mio. kr. pr. 19. september 2007 er foretaget en vurdering af cash flowet. Han kender slet ikke oversigten.

Han er ikke bekendt med, i hvilket omfang man ved bevillinger til Centerplan-koncernen i 2007 var bekendt med, at der var foretaget opskrivninger af ejendomme i 2006.

Han er ikke bekendt med, at Person 61 skulle have haft overvejelser om at flytte sit engagement til en norsk bank.

Engagementet vedrørende Person 41 så han på kort tid efter sin ansættelse i forbin-delse med, at han havde fat i den skriftlige bevilling af 14. marts 2008, som afløste en / - 384 -

skriftlig bevilling fra 26. februar 2008. Han havde en del bemærkninger til bevillingen af 26. februar 2008, i hvilken forbindelse han også så nærmere på koncernens regnskaber for 2006. Han udfærdigede et notat herom. Når regnskaberne blev reguleret for ejendomsop-skrivninger, var der efter hans opfattelse en negativ egenkapital. Han kendte Person 41 fra sin tid i Bank 17. Bank 17 var ikke kede af, at Person 41 flyttede sit engagement fra banken. Bank 17 var ikke overbevist om rentabiliteten i koncernen, og der var en generel usikkerhed om hans projekter. Det var også det billede, vidnet så i Bank 1. Der forelå kun et tilnærmet koncernregnskab på grund af ejer-strukturen. Han gennemgik derfor koncernen selskab for selskab. Det viste sig, at der var ret negative resultater i de enkelte selskaber, selvom regnskaberne på overfladen så pæne ud. Soliditeten burde bankmæssigt have ligget på 30 %, men lå i Person 41-koncernen kun på 3,3 %. I realiteten lå den primære risiko i engagementet derfor hos Bank 1. Der blev ikke genereret likviditet i koncernen. Han har ikke ud over bevillingen af 26. februar 2008/14. marts 2008 beskæftiget sig med Person 41-koncernen.

Han regulerede for alle ejendomsopskrivninger, uanset om de måtte være oparbejdet over en længere periode. For så vidt angår egenkapital kunne han ikke se til hvilke år, ejen- domsopskrivninger skulle henregnes, men i forhold til årsresultatet kunne han se opskriv- ningerne for de enkelte år og korrigere resultatet for disse. Hovedparten af de ejendomme, der indgik i de under sagen omtvistede engagementer, indgik desuden i forholdsvis unge selskaber. Det skal nok passe, at Vidne 10's engagement i Bank 1 begyndte før 2005.

Han beskæftigede sig ultimo juni 2008 lidt med Capital Group, idet Person 85 i Team Erhverv havde modtaget en henvendelse om, at Capital Group havde likviditetsproblemer og manglede i størrelsesordenen 10-14 mio. kr. til rentebetalinger. Efter drøftelse mellem vidnet, Person 85 og Person 115 var der enighed om, at man ikke ville finan-siere dette likviditetsproblem fuldt ud, men at man alene ville refinansiere renter for 2,5 mio. kr. Han konstaterede på et tidspunkt, at Capital Group havde pantsat en fast ejendom i strid med vilkårene i en finanskonstruktion. Pantsætningen angik et beløb på 10 mio. kr. Det førte til, at banken opsagde engagementet. Banken overvejede ikke at anmelde forhol-det til politiet, men banken orienterede kurator i boet efter Capital Group herom. Han kan ikke huske, om det var før eller efter bankens konkurs. Han drøftede opsigelsen med Person 115. Han vil tro, at Person 115 drøftede spørgsmålet med ledelsen. Han ved ikke, om Capital Group gik konkurs, fordi banken opsagde engagementet. Det

/ - 385 -

traditionelle engagement og pantebrevsengagementet blev holdt adskilt, og Person 85 har formentlig slet ikke været opmærksom på, at der også var et pantebrevsengagement. Han har aldrig set Team Kredits notat af 11. oktober 2007 vedrørende Capital Group.

For at en projektfinansiering kan vurderes med rimelighed skal der være styr på budgetter, tidshorisonter, forventede salgspriser mv., og der skal i den forbindelse være en ganske betydelig positiv margin. De fleste kreditpolitikker indeholder bestemmelser herom. Deve- loperen må stå på mål for sit projekt, og i den forbindelse er det væsentligt, at developeren selv har midler i form af blandt andet egenfinansiering. I Bank 1 var det i mange tilfælde sådan, at developere, f.eks. Person 41 og Person 61 fra Centerplan, ikke selv havde midler. I forbindelse med projektfinansieringer er det også vigtigt, at den kundeansvarlige løbende følger op på, at vilkårene overholdes.

Hans indtryk var, at der var mange projekter og relativt få bygningsingeniører tilknyttet Bank 1. De havde derfor rigeligt at lave. Han har ikke i de sager, han har beskæfti-get sig med, set byggeplaner og byggebudgetter. Det er forudsætninger for, at man kan følge med i projektet.

Den sikkerhed, man har i en finanskonstruktion, bygger på gensidige løfter, men konstruk- tionen holder ikke over for tredjemands udlæg. Det korte af det lange er, at en finanskon- struktion ikke giver nogen sikkerhed i praksis, idet den bygger på høflighedserklæringer.

Han fik løbende forelagt overtrækslister. Forelå der overtræk, skulle der tages kontakt til den kundeansvarlige for at få afdækket baggrunden for overtrækket. Han har ikke beskæf-tiget sig med overtræk fra tiden, før han blev ansat i banken.

Vidne 7 har den 29. november 2016 forklaret blandt andet, at hun er uddannet som registreret revisor i 1984. Hun har arbejdet som revisor siden 1978, herunder hos Pri- cewaterhouseCoopers. Hun kom til Bank 1 i oktober 1987, hvor hun blev ansat i Intern Revision.

/ - 386 -

vision af Vidne 28 og Vidne 29, der primært stod for revisionen på engage-mentsområdet. Person 12 udførte ikke selv revision.

Efter bankens kollaps blev hun ansat i Ny Bank 1, hvor hun fortsatte som revisi-onschef frem til sommeren 2011. Herefter overgik hun til en stilling som revisionschef i Finansiel Stabilitet. Denne stilling beklædte hun frem til 30. juni 2012. Det er hendes ind-tryk, at hun gjorde et godt stykke arbejde i Finansiel Stabilitet, hvilket bestyrelsesformand Person 114 også har tilkendegivet over for hende.

Hun har siden 1. januar 2013 været ansat i Ernst & Young.

Vidne 9 var leder af Ernst & Youngs revisionsteam og Intern Revisions kontaktper-son. Person 2 var sammen med Person 1 ansvarlig for den eksterne revision. I modsætning til Person 1 deltog Person 2 også i det løben-de revisionsarbejde. Hun havde også kontakt til andre medarbejdere hos Ernst & Young. Samarbejdet var godt gennem alle årene. Hun oplevede det ikke som et problem, at Person 2 og Person 1 ikke havde forudgående erfaring med revision af pengeinstitutter. Ernst & Young havde kendskab til lovgivningen på området. Vidne 9 stod også for revision af et par andre pengeinstitutter. Det var ikke hendes indtryk, at Ernst & Young savnede revisionsmæssig indsigt i Bank 1's forhold og produkter. Bank 1's engagementer var ikke mere komplicerede end andre bankers engagemen-ter, men der var enkelte engagementer med en mere kompliceret koncernstruktur, f.eks. Centerplan.

/ - 387 -

Det var en revisionsmæssig fordel, at Intern Revision gennem flere år havde fulgt engage- menterne.

Der var ikke særlige værdiansættelsesproblematikker, heller ikke i forhold til finanskon- struktioner, der ifølge forretningsgangen og kreditinstruksen skulle værdiansættes til nul kr.. Projektmaterialet vedrørende finanskonstruktionerne forholdt man sig til ved vurderin-gen.

Aktier i Bank 1 lå i depot og var ikke håndpantsat. Derfor var de også værdiansat til nul kr.

Bankens ledelse udarbejdede ledelses- og årsberetningen til årsrapporten. Intern Revision måtte efter lovgivningen ikke bistå hermed. Det var ikke Intern Revisions opgave at vurde-re, om et lån skulle have været ydet eller ej. Intern Revision skulle revidere årsregnskabet, ikke fungere som risikostyringsfunktion.

Der lå en stor mængde arbejdspapirer i Intern Revision. Materialet fyldte vel samlet 75 ringbind for et enkelt regnskabsår. Der var i perioden 2005-2008 styr på Intern Revisions arkiver. Ansvaret herfor lå hos Vidne 28. Når revisionen af et regnskabsår var afsluttet, blev det anvendte materiale stående hos Intern Revision det følgende år. Materia-let fra året før blev lagt på arkiv i kælderen. Kun Intern Revision havde adgang til materia-let i kælderen. Materialet lå i aflåste skabe. På kontorerne lå det meste materiale også i låste skabe, og kontorerne var i øvrigt aflåste. Der var i perioden 2005-2008 således ikke andre medarbejdere end Intern Revisions medarbejdere, der fik adgang til Intern Revisions materiale.

/ - 388 -

Finansiel Stabilitets undersøgelser af Intern Revisions materiale til brug for denne retssag skete stort set på samme måde. Finansiel Stabilitets advokater fik også forelagt materiale fra Team Kredit eller Team Erhverv. Hun ved ikke, hvordan materialet blev håndteret. På et tidspunkt blev en del af materialet flyttet til andre lokaler i banken, ligesom advokaterne også medtog noget materiale med henblik på kopiering. Der var heller ikke i den forbindel-se kontrol af det tilbageleverede materiale.

Materialet blev liggende på arkiv i banken indtil december 2011, hvor man flyttede til Kal- vebod Brygge. I den forbindelse blev arkivet sendt på et fjernarkiv. Ansvaret herfor lå hos Person 116, der var nyansat.

Det er en meget lille del af Intern Revisions materiale, der indgår i ekstrakten i denne sag.

Det var kun Intern Revisions protokollater, og således ikke andet materiale fra Intern Revi- sion, der indgik i forbindelse med udarbejdelsen af de to due diligence-undersøgelser i 2008.

Hun var ikke tryg ved måden, hvorpå materialet blev håndteret, og kan ikke indestå for, at Intern Revisions materiale var intakt, efter at det havde været stillet til rådighed for andre og efter flytningen af materialet til fjernarkiv.

Intern Revisions opgaver fremgik af en funktionsbeskrivelse, der var fastlagt af bestyrelsen efter et oplæg fra Intern Revision. Efter funktionsbeskrivelsen skulle Intern Revision blandt andet påtegne årsrapporten. I overensstemmelse hermed deltog Intern Revision i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder.

Hendes indtryk var, at Intern Revisions erfaringsgrundlag og kompetencer var gode. I 2006 var der udfordringer på grund af Person 12's sygdom og stillingsvakance efter Vidne 29's fratræden.

Forholdet mellem den interne og den eksterne revision var fastlagt i revisionsaftalen, der indebar, at revisionen i videst muligt omfang skulle varetages af Intern Revision. Det var en normal opgavefordeling i pengeinstitutter af Bank 1's størrelse. Revisionsaftalen blev justeret efter behov, hvilket var næsten hvert år. Det kan godt passe, at der ikke blev

/ - 389 -

indgået en ny revisionsaftale i 2006, således at aftalen for 2005 også var gældende i 2006. Hun udarbejdede udkast til revisionsaftalen for 2005, ligesom hun havde ansvaret for revi- sionsaftalen for 2007. Den eksterne revision kom løbende i banken og var også tilgængelig på telefon og e-mail. Hun havde primært kontakt med Vidne 9 og Person 2.

Revisionsplanen beskrev den overordnede tilrettelæggelse af revisionen og udgjorde første del af planlægningsfasen for det nye regnskabsår. Revisionsplanen blev justeret fra år til år på grundlag af blandt andet indhøstede erfaringer, bemærkninger fra ekstern revision og ændringer i lovgivningen.

Detailinstruks af 15. februar 2000 vedrørende engagementer stod omkring 2005-2006 for-an en opdatering blandt andet i forbindelse med indførelsen af de nye regnskabsregler i 2005. De revisionshandlinger, der er beskrevet i instruksen, var imidlertid fortsat gælden-de. Der var også detailinstrukser for andre områder i banken.

Et SAS-udtræk er et dataudtræk fra bankens it-systemer. Der var blandt andet mulighed for at foretage udtræk på de enkelte teams efter engagementskoder (senere kaldet ratingkoder), nyetablerede lån til både nye og eksisterende kunder, overtræk, bevilgede overtræk og byggelånsprojekter. Intern Revision brugte SAS-udtrækkene som grundlag for stikprøve- udvælgelsen ved forberedelse af revisionen. Der blev sondret mellem bevilgede og ubevil- gede overtræk, fordi de bevilgede overtræk krævede, at der forelå en bevilling. Intern Re- vision påså i den forbindelse, at bevillingsbeføjelsen var overholdt. Intern Revision under- søgte de ubevilgede overtræk nærmere med henblik på blandt andet ved kontakt til kunde- rådgiveren at afdække årsag og varighed. Byggelån blev gennemgået blandt andet med henblik på at afdække, om lånene fulgte planen, og hvor længe lånene havde eksisteret. I forbindelse med selve revisionen af engagementet så Intern Revision også på kundemateri-alet i kundemapperne. Mapperne kunne være meget store. Der skete en løbende sortering af mappernes indhold, således at kun relevant og aktuelt materiale lå heri. Centerplan- koncernens materiale bestod af flere store kundemapper. Intern Revision kunne ikke revi-dere engagementerne uden at være inde i dette materiale.

Intern Revisions checkskema var en del af detailinstruksen. Checkskemaet var på ca. halv- anden side og indeholdt blandt andet en rubrik om det samlede engagement, sikkerheder, overdækning/underdækning og seneste bevilling. Herudover var skemaet opdelt i fem ho-

/ - 390 -

vedområder med angivelse af, hvilke revisionshandlinger der skulle udføres. Skemaet blev løbende opdateret. De udfyldte skemaer blev arkiveret i et ringbind, hvor checkskemaet udgjorde forsiden til det materiale, der indgik i engagementsgennemgangen. Checkskema-erne blev brugt i hele perioden 2005-2008 og blev liggende i Intern Revisions materiale.

Den under sagen fremlagte skabelon af 29. juni 2007 fra Intern Revisions arbejdspapirer til brug for gennemgangen af engagementer i Team Erhverv er ikke et checkskema. Der er tale om et dokument, som banken var ved at udvikle i forbindelse med revisionen.

Engagementsrevisionen bestod af tre faser: Planlægning, udførelse og rapportering. Plan- lægningsfasen indebar en stikprøveudvælgelse på grundlag af SAS-udtræk. Fra bankens systemer (bogføringssystem, depotsystem, lånesagssystem) blev der trukket engagements- opgørelser og oplysninger om stillede sikkerheder og seneste bevilling. Banken havde ge- nerelt et højt stikprøveantal, og der var derfor sjældent anledning til at justere på omfanget af stikprøveudvælgelsen. Besøgene i 2005 og 2006 var uanmeldte. I 2007 fik de store te-ams en uges tid forud for Intern Revisions besøg tilsendt en oversigt over de store engage-menter, som Intern Revision ønskede at se. Alle handlinger i de konkrete engagementer efter Intern Revisions anmeldelse af et besøg blev logget i systemet, så der var ikke mulig-hed for at reparere på mangler, uden at det kom til Intern Revisions kundskab. Udførelses-fasen bestod i et besøg i teamet, hvor Intern Revision gennemgik kundematerialet med udgangspunkt i checkskemaet med henblik på at afdække bevillingsbeføjelsens overhol-delse, dokument- og formaliakontrol, sikkerheder og foretage bonitetskontrol, herunder opgøre belåningsværdier, mv. Der var ikke en fast ramme for foretagelse af bonitetsvurde-ringer på grund af disses skønsmæssige karakter. Ved bonitetsvurderingen bedømmes en kundes evne til at servicere engagementet inden for det kommende år ud fra kundens ind-tjening, regnskabsforhold og sikkerhedsforhold. Projektselskaber blev bonitetsvurderet ud fra blandt andet, om tidsplanen blev overholdt i forhold til planen for færdiggørelse. I det omfang der forelå vurderinger fra byggesagkyndige, indgik dette også eller blev indhentet. Sikkerheder indgik også i bonitetsvurderingen. Reelt er bonitet og rating det samme. Ra-ting angiver blot en karakter. Bank 1's rating gik fra 100- 500. I 2007 blev skalaen udvidet til 800. 100 angiver den højeste rating, mens 800 angiver afskrivningsengagemen-ter. Der var en særlig karakter vedrørende projektselskaber. Hvis der var OIV på et enga-gement, skulle der opstilles betalingsrækker. Det var kunderådgiveren eller Team Kredit, der skulle konstatere, at der forelå OIV. Intern Revision skulle vurdere, om betingelserne for OIV var til stede, og om betalingsrækkerne var korrekt opstillet. I tilfælde af uenighed

/ - 391 -

blev forholdet drøftet med kunderådgiveren mv. Overtræk blev også vurderet som led i engagementsrevisionen og gav blandt andet anledning til drøftelse med kunderådgiveren om, hvorledes overtrækket skulle håndteres. Hvis forholdet blev afklaret inden revisionens afslutning, f.eks. ved forhøjelse af rammen eller inddækning, gav forholdet ikke anledning til bemærkninger fra Intern Revisions side i rapporten. Rapporteringen efter den færdig-gjorte revision skete i første omgang ved en mundtlig afrapportering til lederen af det på-gældende område, således at filialchefen kunne foretage en hurtig afhjælpning af de for-hold, der kunne ændres umiddelbart. Herefter blev rapporten skrevet færdig i Intern Revi-sion. Efter færdigskrivningen blev den lagt til kvalitetssikring hos revisionschefen. Revisi-onschefen skulle i den forbindelse også stikprøvevis gå ned i det bagvedliggende materiale. Når revisionschefen havde godkendt og underskrevet rapporten blev den sendt til lederen af det pågældende område, bankens ledelse og ekstern revision. Det var kun revisionsche-fen, der kunne underskrive en sådan rapport. Engagementsrevisionen blev indledt i marts/april måned i de mindre filialer og foregik løbende hen over året, afsluttet med sta-tusrevisionen til brug for årsregnskabet i november. I de store filialer blev der først foreta-get bonitetskontrol i efteråret så tæt på statusrevisionen som muligt.

Intern Revision var opmærksom på Sagsøgte 3 rolle som chef for både Team Erhverv og Team Kredit. Hun har imidlertid ikke været ude for, at han har bevilget et lån, som han selv havde indstillet. Hun så derfor ikke denne dobbelte chefrolle som et problem, og denne konstellation forekom også i andre pengeinstitutter, erfarede hun fra sin erfa-gruppe.

Hun deltog i et møde hos Kromann Reumert den 11. august 2008 i forbindelse med Bank 7 due diligence. Hun har først set referatet af mødet, da hun blev forevist det i forbin-delse med forberedelsen af sin vidneforklaring under denne sag hos Ernst & Youngs advo-kater. Hun mener ikke, at hun er refereret korrekt i referatet, når det heri er anført, at det var et problem, at Team Erhverv og Team Kredit havde samme chef. Hun er enig i, at der i 2006 og 2007 var et ressourcemæssigt problem i Team Kredit blandt andet på grund af Finanstilsynets besøg og de nye regnskabsregler. Kunderne blev endvidere hen over perio-den ringere økonomisk stillet. Det betød mere tidskrævende sagsbehandling og mere op-følgning, herunder med kundemøder. Selvom der var tilført yderligere medarbejdere til Team Kredit, var banken desuden fortsat i vækst, og det var svært for Team Kredit at følge med.

/ - 392 -

De nye regnskabsregler primo 2005 var en stor udfordring for banken. Regelsættet kom først på plads kort før ikrafttrædelsen. Det var et meget omfattende regelsæt, og man var ved ikrafttræden ikke på plads med implementeringen af regelsættet i systemerne. Det gjaldt også for mange andre pengeinstitutter. Alle BEC’s medlemsbanker havde således samme problem. De nye regnskabsregler indebar ændringer i reglerne om hensættelser, der blev til henholdsvis individuelle og gruppevise nedskrivninger. Rating, OIV og betalings-rækker var også en del af de nye regler. Team Kredit havde selv udviklet et system, hvor man bearbejdede oplysninger fra bankens systemer i et regneark. Det var imidlertid et me-get ressourcekrævende system.

/ - 393 -

Intern Revision havde ingen opgaver i forhold til bankens solvensbehov i 2005 og 2006, fordi det i disse år ikke var offentliggjort i regnskabet. I 2007 blev solvensbehovet offent-liggjort i regnskabet, og revisionen skulle påse, at det stemte med bankens opgørelse. Der var imidlertid tale om en ren talafstemning, og Intern Revision skulle derfor ikke vurdere eventuelle risici.

Hvis en kunde ønskede at optage et lån, blev der oprettet en sag i bankens elektroniske lånesagssystem og udarbejdet en låneindstilling. Af indstillingen skulle det fremgå, hvad låneformålet var. Beskrivelsen kunne kun fylde et vist antal karakterer. Indstillingen var rettet mod den medarbejder, der havde bevillingsbeføjelsen i den konkrete lånesag. Var engagementet af en størrelse, så det skulle i bestyrelsen, skulle der udarbejdes en særskilt skriftlig bevilling i et word-dokument. Sideløbende med oprettelsen i lånesagssystemet var der også en fysisk lånesag, der indeholdt nærmere oplysninger om engagementer, herunder regnskabsoplysninger. Hvis et lån blev bevilget, blev det logget i systemet. Når der blev trykket på effektuering, kom lånet til udbetaling. Det var først, når der blev trykket på ef- fektuering, at der blev oprettet en konto, hvis der var tale om en ny kunde.

Sager, der skulle i kreditudvalget, blev også ekspederet i lånesagssystemet med en indstil-ling til udvalget. Der kunne dog allerede forinden være indhentet et mundtligt tilsagn fra kreditudvalget. I et sådant tilfælde ville lånesagssystemet indeholde en notering herom i systemets bemærkningsfelt, eller der ville blive lagt et notat i kundemappen. En sådan be- villing kunne være meddelt som en presserende bevilling. I forbindelse med Intern Revisi-ons besøg i de enkelte teams, påså revisionen, at bevillingsbeføjelserne var overholdt. Hvis der forelå et mundtligt tilsagn, ville man påse, at der forelå eller kom en skriftlig bekræftel-se fra kreditudvalget på den mundtlige bevilling i form af en efterfølgende skriftlig bevil-ling. Hvis en sådan bekræftelse kom inden besøgets afslutning, ville der ikke blive medta-get bemærkning i rapporten. Forelå en sådan bekræftelse ikke, ville revisionsprotokollen blive tilført bemærkning herom.

Overtræk kunne være bevilgede eller ubevilgede. I tilfælde af bevilget overtræk ville Intern Revision påse, at overtrækket var meddelt inden for den pågældende medarbejders bevil- lingsbeføjelse. Hvis beføjelsen var overtrådt, ville det blive bemærket i rapporten. Ubevil-gede overtræk skyldtes, at kunden havde trukket over enten ved hævekortsbetalinger eller checkbetalinger. En check, som banken ikke ønskede at honorere, kunne sendes retur af

/ - 394 -

banken, dog inden for en snæver tidsfrist. Den ansvarlige kunderådgiver skulle dagligt gennemgå overtrækslisten på sine engagementer. I nogle tilfælde kunne kunderådgiveren selv bevilge overtrækket. I andre tilfælde måtte der ske legalisering af overtrækket gennem den sædvanlige lånesagsbehandling. Via netbank kunne kunden foretage overførsler inden for de rammer, som var opsat, f.eks. til lønninger. Kunderådgiveren havde mulighed for at blokere sådanne overførsler, vist nok inden for en tidsramme på 1-2 dage. Fordi det skulle gå hurtigt, kunne et yderligere lån til dækning af overtræk blive bevilget efter kreditin-struksen pkt. 2.8. om presserende lån. Det kunne også føre til, at banken nægtede at yde yderligere lån.

Sager, der skulle forelægges for bestyrelsen, skulle ledsages af en skriftlig bevilling udar- bejdet af kunderådgiveren eventuelt i samarbejde med Team Kredit. Bevillingen blev sendt til kreditudvalget sammen med relevant kundemateriale. Hvis Intern Revision blev bekendt med, at denne fremgangsmåde ikke var blevet fulgt, blev der gjort bemærkning herom i rapporten. En presserende bevilling blev effektueret, når den blev sendt til kreditudvalget. Hvis der var tale om en egentlig skriftlig bevilling, var den først bevilget og kunne først effektueres, når den var modtaget retur fra bestyrelsen.

Hun var bekendt med bankens hyppige brug af presserende bevillinger, som var et konkur- renceparameter i banken. Bankens definition og anvendelse af presserende bevillinger var den samme frem til Sagsøgte 12s tiltræden i banken. Måden, som kreditinstruk-sens pkt. 2.8. skulle anvendes på, ændrede sig således efter Sagsøgte 12s ansæt-telse, idet han i sidste halvdel af 2007 begrænsede adgangen til at anvende 2.8.-bevillinger, og på et sent tidspunkt blev 2.8-bevillingerne helt afskaffet. Afgørende for revisionen var, om en bevilling var meddelt på rette sted. Hun har hørt, at Person 6 i et tilfælde skulle have givet et mundtligt lånetilsagn, uden at der forelå en bevillingsindstilling. Dette foregik før 2005. I perioden 2005- 2008 har hun ikke konstateret noget sådant.

Hvis der havde været ydet lån, der ikke var bogført, ville Intern Revision have givet påteg- ning herom. Man kunne i lånesagssystemet se, om et lån var bevilget i Team Erhverv eller i kreditudvalget. Hun ville også kunne se i loggen, om der var givet kunden adgang til pen- gene, før bevillingen var godkendt. Alle udbetalinger bliver bogført i bogføringssystemet.

Forretningsgangens bemærkninger om, at et overtræk er bevilget, når den ansvarlige har accepteret, at overtrækket findes, sigter til den ansvarlige kundemedarbejder. Der er ikke

/ - 395 -

tale om et bevilget overtræk i revisionsmæssig henseende. Det vil kræve, at man ser på, om bankens bevillingsbeføjelser har været overholdt. Intern Revision forholdt sig vedrørende bevilgede og ubevilgede overtræk som anført i Intern Revisions detailinstruks for engage- mentsrevisionen, men satserne kunne være anderledes. De overtrækslister, der blev fore-lagt for bestyrelsen, har ikke været anvendt af revisionen.

Person 78, der var jurist, var ansat som kreditkonsulent i Team Kredit. Han besvarede endvidere juridiske spørgsmål fra medarbejderne i forbindelse med lånesagerne. Han blev også benyttet af bankens andre teams. Det fremgår af materiale i de enkelte lånesager.

Hun er ikke bekendt med, at Vidne 5 som chef for Team Kredit skulle have tilbage-holdt risikooplysninger i de skriftlige indstillinger. Indstillingerne blev udarbejdet af kun- derådgiveren, og han havde ikke mulighed for at rette i dokumentet.

Det er hendes indtryk, at de tre medlemmer af kreditudvalget havde hver deres mening om engagementerne, men at de i fællesskab traf en beslutning. Hun har aldrig set en dissens i kreditudvalget, og der blev ikke udarbejdet referat fra møder i kreditudvalget. Hun har ikke indtryk af, at kreditudvalget bevilgede lån, som Vidne 5 ikke kunne stå inde for.

Revisionsrapporterne blev sendt til Team Kredits leder.

Intern Revision har ikke udarbejdet de opfølgningsrapporter, der er nævnt i pkt. 7.2. i revi- sionsaftalen for 2005.

Ekstern revision deltog i besøg i Team Jyllinge og Team Greve. Det kan godt passe, at det har været i 2005.

Der var ikke nævneværdige ændringer i revisionsplanen for 2005 i forhold til planen for tidligere år. Revisionsplanen blev opdateret hvert år med udgangspunkt i den seneste plan. Som anført i bilag 3 til revisionsplanen om r evisionsstrategien under overskriften ”andre revisionsopgaver” er det korrekt, at Team Kredit ikke var et ekspederende team, idet tea-met ikke havde kundekontakt. Der var derfor tale om meget begrænsede revisionsopgaver uden tilknytning til engagementsrevisionen. Når det under pkt. 5.3. anføres, at de udførte revisionsarbejder skal medvirke til fortsat effektivisering/rationalisering af banken, sigtes

/ - 396 -

der til, at Intern Revision som led i sit arbejde også skulle gøre opmærksom på eventuelle arbejdsgange mv., der kunne tilrettelægges mere effektivt.

På engagementsområdet skulle der i henhold til revisionsstrategien blandt andet være en formalia- og dokumentkontrol, herunder en sikring af at bevillingsbeføjelser og bankens forretningsgange på engagementsområdet blev overholdt. I 2005 blev der i overensstem-melse med revisionsstrategien foretaget to revisioner i Team Erhverv og Team Køge. Det andet besøg i Team Erhverv blev afviklet i forbindelse med statusrevisionen. Der blev ikke udarbejdet en særskilt rapport herom. Afrapporteringen skete direkte til teamlederne og i det omfang, der var noget at bemærke, blev der gjort påtegning herom i årsprotokollatet. Denne fremgangsmåde havde uden bemærkninger været anvendt gennem flere år. Der skulle være to årlige revisioner i Team Erhverv og Team Køge, fordi der var tale om store teams i vækst. Risikoen i disse teams var derfor større end i andre teams i banken. Under de første besøg i Team Erhverv og Team Køge i 2005 blev der ikke foretaget bonitetsrevi-sion. Det skete først i forbindelse med besøgene i efteråret. Vurderingen var, at det ville være dobbeltarbejde at foretage to bonitetsrevisioner.

Der blev formentlig udarbejdet en ny funktionsbeskrivelse for Intern Revision i lyset af de nye regnskabsregler fra 2005. Funktionsbeskrivelsen indeholdt ingen materielle ændringer i Intern Revisions funktioner.

Vidnet har udarbejdet et arbejdspapir fra december 2005 om rammer og forretningsgange til brug for § 70-rapporteringen. Der er ikke tale om en revisionsrapport. Revisionsrappor-ter er nummererede, og forsiden ville også se anderledes ud. Den er heller ikke gemt i it-systemet under den sti, hvor revisionsrapporter gemmes. Arbejdspapiret har understøttet § 6- erklæringen til årsrapporten, men har ikke i øvrigt haft betydning for årsrapporteringen. Når det anføres, at instruksen er videredelegeret på forsvarlig vis, sigtes der til, at der er sket en forsvarlig videredelegation til et kreditudvalg på tre personer.

Som anført i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 anvendte banken hyppigt presserende bevillinger. Hun er ikke enig i, at anvendelsen af presserende bevillinger havde noget at gøre med ressourcesituationen i Team Kredit.

/ - 397 -

Hun har udfyldt skemaet i Intern Revisions rapport af 16. december 2005, herunder pkt. 1.4.1.1. om forretningsgange. Det anførte knytter sig ikke til bankens forretningsførelse, som Intern Revision ikke blandede sig i.

Det er ikke korrekt som anført i advokatrapporten af 24. juli 2009 pkt. 9.3.1., at bonitetsre- vision var fravalgt. Der blev foretaget bonitetsrevision i november.

Hun udarbejdede udkastet til revisionsprotokollatet for 2005. Der blev som en central del af revisionen foretaget bonitetsvurdering af de store engagementer. Alle engagementer over 15 mio. kr. blev bonitetsvurderet i forbindelse med vurderingen af, om der var OIV på engagementerne. OIV-vurderingen kan ikke foretages uden en bonitetsvurdering. Gen- nemgangen viste, at der var store systemmæssige problemer i BEC-systemet i forbindelse med de nye regler om nedskrivninger. Der var ikke problemer med bankens systemer gene-relt. Ekstern revisions protokollat til årsrapporten 2005 henviser til de samme problemstil-linger.

Forventningen var, at de systemmæssige problemer ville være afhjulpet i 2006, idet BEC arbejdede på højtryk. Vidne 6 var medlem af BEC’s udvalg om problem-stillingen.

Når den forretningsmæssige risiko ikke er nævnt under engagementet vedrørende Person 17 i Intern Revisions revisionsprotokol til årsrapporten 2005, må det skyldes en fejl.

Hun mener, at bankens forretningsgange generelt fungerede. Der var nogle svagheder på det formelle område i forhold til registreringer, men det var ikke noget udtalt. Som regel vil der som led i et revisionsbesøg altid være nogle bemærkninger. De bemærkninger, der var vedrørende Team Erhverv, hindrede ikke afgivelse af en blank § 6-erklæring.

/ - 398 -

Det anførte i Intern Revisions protokollat til årsrapporten 2005 om gruppevise nedskriv-ninger på udlån knytter sig til BEC-systemet. Svagheden i BEC-systemet var dog ikke i sig selv til hinder for, at der blev afgivet en blank § 6-erklæring.

Hun har udarbejdet udkast til revisionsplanen for 2006. Hun mener, at revisionsplanen ikke blev underskrevet. Det skyldtes Person 12's sygdom. Den blev imidlertid behandlet på et kvartalsmøde med ekstern revision. Revisionsstrategien for 2006 indeholdt ikke væsent-lige ændringer i forhold til året før.

Finanstilsynet var på tilsynsbesøg primo 2006, fordi tilsynet var forundret over, at tilbage- førelsen af nedskrivninger ikke havde påvirket åbningsbalancen mere. Det var tilsynets opfattelse, at åbningsbalancen var forkert. Finanstilsynet mente, at der skulle tilbageføres et større beløb i nedskrivninger end 7 mio. kr., fordi forsigtighedshensættelserne ikke læn-gere skulle medtages. Konklusionen på Finanstilsynets undersøgelse var, at de foretagne nedskrivninger ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og at åbningsbalancen derfor ikke var retvisende. Forslaget om en totalgennemgang af engagementerne med henblik på at afdæk-ke omfanget af tilbageførte nedskrivninger kom fra banken selv og fik opbakning af tilsy-net. Alle engagementer over 1 mio. kr. var omfattet af gennemgangen. Det var en meget omfattende substansrevision, som skulle finde sted over en periode på 12 dage. Arbejdet blev forestået af ekstern revision med bistand fra Intern Revision. Team Kredit stod for at finde materiale frem. Det var en meget stor opgave for Team Kredit samtidig med, at de skulle implementere et nyt nedskrivningssystem. Det var også en stor opgave for Intern Revision, fordi Vidne 29 var fratrådt, og Person 12 var syg. Arbejdet med total-gennemgangen blev ledet af Ernst & Young. Totalgennemgangen gav et godt overblik over, hvordan engagementerne så ud, hvilket var nyttigt til brug for årsregnskabet. Det anførte i pkt. 2 i ekstern revisions notat af 11. juli 2006 med redegørelse til Finanstilsynet er udtryk for en kritik af Intern Revision for ikke at have begrundet konklusionen vedrø-rende nedskrivninger tilstrækkeligt. Det skyldtes karakteren af dokumentationen og tids-presset. Det endte med, at ekstern revision selv indhentede materialet hos Team Kredit. Der var tale om en enkeltstående fejl på grund af tidspres. Finanstilsynet accepterede ikke resultatet fra totalgennemgangen og fastholdt derfor, at dokumentationsgrundlaget ikke var / - 399 -

i orden, hvorfor der skulle tilbageføres et større beløb i nedskrivninger. Banken måtte der-for udarbejde en korrigeret regnskabsoplysning. Der var også andre banker i samme situa-tion som Bank 1. Hun er bekendt med, at den eksterne revision efterfølgende blev indklaget for Revisornævnet af Fondsrådet. Ekstern revision blev frifundet i alle forhold i revisornævnet.

Revisionen i 2006 blev gennemført som planlagt, men med forsinkelse. Totalgennemgan-gen sammenholdt med stillingsvakancer i Intern Revision indebar, at man var presset på tid. Arbejdet blev udført i overensstemmelse med revisionsplanen. Det kan godt passe, at Intern Revision ikke afgav et revisionsprotokollat for første halvår 2006 på grund af Person 12's sygdom. Person 12 var den eneste, der kunne afgive revisionsprotokollatet. Arbejdet til brug herfor var imidlertid udført. Der blev udarbejdet et revisionsprotokollat for andet halvår til brug for årsprotokollatet. I årsprotokollatet indgik også revisionen i forbindelse med første halvår.

Henover andet halvår 2006 blev det tydeligt, at Person 12 var syg. Hun blev forvirret og mere sjusket. Person 12 fortalte ikke rigtig noget til nogen om sit privatliv, herun-der om sin sygdom. Ingen vidste præcist, hvad hun fejlede. I løbet af efteråret var både Intern Revision og de eksterne revisorer bekymrede ved, om man kunne nå at komme i mål med årsregnskabsrevisionen. Arbejdet i Intern Revision fortsatte dog. Problemet var, at protokollaterne ikke kunne afgives på grund af Person 12's sygdom. Der blev imidler-tid indgået en aftale om, at ekstern revision skulle overtage de opgaver, som Intern Revisi-on ikke havde nået.

Hun talte med Vidne 4 om Person 12's fravær, herunder om at der var pro-blemer med underskrifter og kvalitetssikring. Der gik også rygter om, at Person 12 havde et alkoholmisbrug. Person 12 havde ikke hende bekendt et alkoholmisbrug i 2006, men det havde hun haft tilbage omkring 2001-2002, hvor hun selv har oplevet, at hun lugtede af alkohol. Hun har ikke fortalt ekstern revision herom. Hun har alene drøftet forholdet med Vidne 4 og en tillidsrepræsentant i banken. Person 12 døde primo 2007. Person 12's adfærd i 2006 vidnede om, at hun var syg, ikke om at hun havde et alkoholmisbrug.

/ - 400 -

Intern Revisions rapport nr. XX/2006 vedrørende Team Erhverv var gjort færdig og mang-lede blot Person 12's kvalitetssikring og underskrift. Senere på året blev rapporten gennemgået og underskrevet af ekstern revision.

Intern Revisions dokument ”Engagementsrevision i Team Erhverv Maj 2006” er et op- summeringsnotat fra engagementsrevisionen i Team Erhverv. Det er et underliggende ar- bejdspapir til rapporten fra maj 2006. Bilaget udgør ikke det samlede materiale. Opfølg- ningen på formalia- og dokumentkontrollen fandt først sted efter et års tid, men hvis der havde været væsentlige forhold, der skulle have været fulgt op på, ville opfølgningen være sket tidligere.

De håndskrevne påtegninger på revisionens grovplan for 2006 er udfærdiget af Vidne 9 fra ekstern revision. Vidne 9 havde ansvaret for at følge op på, hvad der mang-lede til brug for færdiggørelse af revisionen for 2006. Det var en opgave, der normalt ville ligge hos Person 12.

Team Glostrup havde så små engagementer, at de ikke skulle bonitetsvurderes i forbindel-se med årsregnskabet.

Der findes ikke en særskilt rapport om det andet besøg i Team Erhverv i 2006. Rapporte- ringen skete i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten. Der var desuden en mundtlig afrapportering over for Person 6.

Titlen på rapport nr. XX/2006 om udlandsområdet er korrekt. Rapporten omhandler blandt andet bankens lines. Det var Vidne 9, der skulle følge op på de forhold, der er nævnt i pkt. 1.4.1.4. Det var kun ekstern revision og chefen for Intern Revision, der havde adgang til bestyrelsesprotokollerne.

Totalgennemgangen over sommeren 2006 havde i den grad presset Team Kredit. Der hav-de også været ekstraordinære tilsynsbesøg af Finanstilsynet i både foråret og efteråret. Team Kredit var også presset af det nye system med nedskrivninger. Ekstraordinære til-synsbesøg blev meddelt med kort varsel, og kunne derfor reelt ikke planlægges i forvejen. Team Kredits kreditkonsulenter skulle i samarbejde med kunderådgiverne i de enkelte te-ams forestå det tidskrævende arbejde med at indsamle materiale til brug for tilsynet. Mate-rialet fra Team Kredit til brug for revisionen var også blevet forsinket. Intern Revision / - 401 -

havde endvidere en ekstraordinær opgave med at gennemgå nogle forhold i forbindelse med bankens valutabalance. Det var en tidskrævende opgave, fordi der var en difference mellem to opgørelser. Uagtet disse ekstraopgaver og Person 12's sygdom forløb arbej-det i Intern Revision normalt. Hendes rolle i forløbet op mod status var at bringe processen om årsregnskabet i mål sammen med ekstern revision. Hun blev dog ikke formelt udpeget som revisionschef på dette tidspunkt.

Dateringen på revisionsplanen for 2006 i november angiver, hvornår Vidne 9 har set revisionsplanen. Hun ved ikke, hvorfor der ikke er sat maskinskrevne kryds ud for Team Erhverv, men det skyldes formentlig, at Person 12 på grund af sygdom ikke har nået at opdatere dokumentet.

De uunderskrevne revisionsrapporter fra 2006 blev udsendt til lederne af de reviderede områder, lederrådet, Team Kredit og ekstern revision primo januar 2007 efter aftale med Vidne 4. Det var ikke optimalt, at de først blev sendt ud på dette tidspunkt, men der havde dog forinden været en mundtlig afrapportering direkte over for lederne af de enkelte teams.

Notatet om engagementsgennemgang 2006 i Team Erhverv er en del af den bonitetsvurde- ring, der blev foretaget i november 2006. Notatet er udarbejdet af Vidne 28 i for-bindelse med Intern Revisions andet besøg i teamet dette år. Når notatet ikke indeholder en konklusion vedrørende Centerplan-koncernen, skyldes det, at Vidne 28 gerne ville drøfte engagementet med revisionschefen, inden han drog sin konklusion. En sådan kon-klusion blev indsat af ekstern revision.

Blandt det materiale, der er fremlagt under sagen, indgår en forside til Intern Revisions engagementsgenn emgang i Team Erhverv ultimo året under bogstavet ”N” . Forsiden er udarbejdet af Vidne 28. Opgørelsen vedrørende Nestor Invest A/S er udarbejdet af Intern Revision. Mappen indeholder ikke et komplet materiale vedrørende Nestor Invest A/S. Materialet fra Team Kredit er modtaget i Intern Revision den 4. oktober 2006, og denne dato er derfor opgørelsesdatoen.

Team Kredit skulle i overensstemmelse med tidsplanen for statusrevisionen for 2006, som hun har udarbejdet, udfærdige en liste over bankens 10 største engagementer til brug for opgørelsen i årsregnskabsprotokollatet. Alle medarbejdere i Intern Revision skulle deltage

/ - 402 -

i arbejdet, og arbejdet blev udført som det skulle, herunder efter at der var indhentet mate-riale fra Team Kredit om disse engagementer. Intern Revision foretog selv SAS-udtræk for at kontrollere, at de ti engagementer, som Team Kredit havde udvalgt, rent faktisk også var de ti største engagementer. Intern Revision endte med at udarbejde sin egen opgørelse, fordi den opgørelse, som Team Kredit havde fremsat, var opgjort på en forkert dato. Intern Revisions opgørelse blev efterfølgende drøftet med Vidne 6, der godkendte opgørelsen.

Oversigten i bilaget til revisionsprotokollen af 9. februar 2007 er retvisende, idet sidste bankdag var den 29. december 2006. Intern Revision har efterprøvet oplysningen om, at der er tre finanskonstruktioner og har også efterprøvet værdiansættelserne ved at gå ned i materialet i kundemapperne. Hvis Intern Revision havde været uenig i det anførte, ville man have taget en drøftelse med kunderådgiveren og eventuelt Team Kredit. Ved vurde-ringen af den forretningsmæssige risiko tages der også hensyn til værdiansættelsen af fi-nanskonstruktioner. Oplysningerne om ejendomsopskrivninger i Centerplan-koncernen stammer fra den seneste årsrapport. Koncernen viser et godt resultat. Hun har ikke efter-prøvet oplysninger, der fremgår af et revideret årsregnskab med en blank påtegning. Det seneste reviderede regnskab var regnskabet fra 2005, og derfor tog man udgangspunkt i dette regnskab. Der forelå en del yderligere materiale fra Team Kredit samt materiale, som lå hos Intern Revision. Der har således været en del underliggende materiale. Man kan ikke slutte, at der ikke har foreligget likviditetsregnskaber, perioderegnskaber mv., blot fordi det ikke er nævnt her. Hvis det har været relevant, har der foreligget perioderegnskaber og budgetter. Materialet fremgår imidlertid ikke af ekstrakten i denne sag.

Vidne 7 har den 5. december 2016 fortsat forklaret blandt andet, at Intern Re-vision ikke var involveret i den undersøgelse af Bank 1's solvensbehov, der ligger til grund for Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007. Hun modtog rapporten og læste den, men den indgik ikke i revisionsarbejdet i 2007 og ændrede ikke ved revisionsstrategien. Intern Revision var på dette tidspunkt bekendt med bankens udstrakte anvendelse af pres-serende bevillinger, som var en del af bankens strategi. Det væsentlige for revisionen var imidlertid, om kreditter var bevilget det rette sted. Intern Revision delte ikke Finanstilsy-nets opfattelse af, at der ikke var foretaget risikovurderinger. Selvom bevillingsansøgnin-gerne ikke indeholdt særskilte afsnit herom, var Intern Revision bekendt med, at sådanne vurderinger var foretaget. Der var stort fokus på brancheeksponeringen i banken. Intern Revision forholdt sig ikke til engagementsvolumen med debitorer med høj risikoprofil. For

/ - 403 -

så vidt angik manglende ressourcer i Team Kredit, fik Intern Revision oplyst, at der var ansat fem nye medarbejdere i Team Kredit, hvilket man fik verificeret via bankens intra-net.

Intern Revision udførte det arbejde, der er omtalt i Intern Revisions protokollat til årsrap- porten 2006 vedrørende stikprøvevis revision af nye og eksisterende udlån og vurdering af rating. Vurdering af rating omfatter også bonitetsvurdering. I forhold til overskridelsen af 25 %-grænsen for så vidt angår Centerplan var Intern Revision i dialog med både kunde- rådgiveren og Team Kredit. Intern Revision fulgte endvidere engagementet frem til dispen- sationens ophør og undersøgte årsagen til overskridelsen. Det viste sig at bero på en men- neskelig fejl, idet der ikke var taget højde for rentetilskrivningen pr. årsskiftet. Hun drøfte-de det med Sagsøgte 1, der udtrykte ærgrelse over forholdet og tilkendegav, at det ikke måtte ske igen. Hun har ikke oplevet lignende overskridelser i banken. Hun for-holdt sig til ekstern revisions arbejde ved at gennemlæse og eventuelt kommentere proto-kollater, hvilket er sædvanligt. Hun var enig i ekstern revisions protokollat til årsrapporten 2006. De problemer med de gruppevise nedskrivninger, som er omtalt i protokollatet, handlede om de tidligere omtalte problemer med BEC’s system.

Intern Revision var et godt og velfungerende team uden funktionsproblemer trods Person 12's sygdom og de ekstraordinære opgaver i perioden, idet ekstern revision løftede en del af opgaven i den omhandlede periode og hjalp Intern Revision med at nå i mål med årsrapporten.

/ - 404 -

Den blanke revisionspåtegning for 2006, som hun stod bag, stemmer udmærket med be- mærkningerne i protokollatet. Man kan i henhold til revisionsbekendtgørelsen godt give en blank § 6-erklæring trods kritiske bemærkninger.

Der gjaldt intet lovkrav om offentliggørelse af bankens solvens. Som revisionschef havde hun ingen holdning til dette.

Hun udførte de fornødne undersøgelser og fungerede reelt som revisionschef under Person 12's sygefravær, og hun havde derfor det fornødne grundlag at konkludere på. Hun kan vedstå den blanke påtegning.

Hun overvejede, om overskridelsen af den meddelte dispensation for så vidt angår Center-plan skulle påvirke revisionsstrategien for 2007, men fordi der var tale om en enkeltstående fejl, fik overskridelsen ingen betydning for revisionsstrategien.

På evalueringsmødet den 30. april 2007 var der enighed om, at forløbet omkring revisionen for 2006 havde været tilfredsstillende, selvom der havde været udfordringer på grund af Person 12's sygdom. Der havde gennem hele året været en god dialog mellem Intern Revision og ekstern revision, der også havde ydet bistand til Intern Revision. Kritikken af Team Kredit i mødereferatet var en gentagelse af den kritik, der var udtalt i revisionsproto-kollatet. OIV, rating og gruppevise nedskrivninger skulle være fokusområder i 2007 som opfølgning på det hidtidige forløb, og fordi det var naturligt som følge af de nye regnskabs-regler. Banken var i kraftig vækst i perioden, hvorfor solvens og likviditet udgjorde vigtige områder. Der var ikke tale om egentlige ændringer i planlægningen af revisionen for 2007 i forhold til det forudgående år, men alene ajourføringer. Det blev aftalt, at man skulle holde et møde med Team Kredit som opfølgning på de konstaterede uhensigtsmæssigheder året før.

Under dette møde, der blev afholdt den 20. juni 2007, fik man om ressourceproblemet op-lyst, at der i alt var ansat otte medarbejdere i Team Kredit. Der blev desuden aftalt en mere specifik plan for aflevering af materiale til revisionen og om forbedret rapportering.

Heller ikke i forbindelse med fastlæggelsen af funktionsbeskrivelsen for Intern Revision var der tale om relevante ændringer, men alene småjusteringer.

/ - 405 -

På baggrund af bankens skift af ekstern revision udarbejdede hun et notat i forbindelse med, at hun blev bedt om at deltage i et møde med bankens nye, eksterne revision. Intern Revision udtrykte i den forbindelse ønske om et it-program til revision og udvælgelse af stikprøver i lighed med, hvad ekstern revision havde.

Sagsøgte 12 ville gerne bevare et godt forhold til Finanstilsynet, der ønskede Ernst & Young udskiftet, fordi Finanstilsynet havde indklaget Ernst & Young for Revisor-nævnet. Hun udfærdigede notatet af 23. august 2008 om revisorskift som en bunden opga-ve. Hun var ikke enig i den utilfredshed med Ernst & Young, der kommer til udtryk i nota-tet, og hun refererede derfor udtrykkeligt i notatet, at dette var bankens synspunkt. Hun havde heller ikke indtryk af, at andre i banken var utilfredse med Ernst & Young. Sagsøgte 12 har ikke over for hende tilkendegivet utilfredshed med Ernst & Young. Ernst & Young blev bekendt med ønsket om revisorskifte omkring efteråret 2007.

Mødet med Sagsøgte 3 og Vidne 5 omkring status på forløbet med ned-skrivninger og hensættelser, som er omtalt i pkt. 5 i referatet af kvartalsmødet den 3. sep-tember 2007, fandt sted den 16. november samme år. Mødet drejede sig om status for Team Kredits levering af materiale til revisionen i lyset af problemerne året før. Mødet drejede sig endvidere om, hvorvidt BEC’s opdatere de system for gruppevise nedskrivnin-ger og individuelle nedskrivninger med OIV og betalingsrækker var taget i brug i fjerde kvartal som planlagt. Intern Revision havde jævnligt møder med Vidne 5, Vidne 6 og andre fra Team Kredit. Statusmødet den 16. november 2007 blev af-holdt, fordi man ønskede en status på, om de aftaler, der blev indgået på det tidligere møde / - 406 -

i september, blev overholdt. Der var tale om opfølgningsmøder for at undgå situationen fra 2006. Intern Revision blev betrygget i, at Team Kredit kunne aflevere materialet til tiden.

Opfølgningsskemaet vedrørende Team Erhverv er ikke udarbejdet af Intern Revision, men vist af Team Erhverv på grundlag af Intern Revisions skabelon. Den ansvarlige for opfølg-ningen var Sagsøgte 3. Nogle af de anførte forhold var løst i efteråret 2007, og de resterende forhold blev der arbejdet seriøst for at få på plads.

Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokollat fra den løbende revision 2007 for så vidt angår banken generelt var, at der burde ske en opstramning af bevillingsprocedurer og rating. De væsentligste problemer var fundet under besøg i Team Erhverv og Team Hille-rød. Revisionsprotokollatet blev sendt til bestyrelsen.

Hun drøftede rapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 om Team Erhverv og store engage- menter med ekstern revision. Rapporten omhandlede revisionens andet besøg i Team Er-hverv i 2007. Der var nu færre bemærkninger end i forbindelse med det første besøg, men forholdene var fortsat ikke tilfredsstillende. Der var pres på ressourcerne, og der kom flere fejl.

Intern Revisions samlede notat af 18. oktober 2007 er udarbejdet af Vidne 28, Vidne 27 og Vidne 26 på grundlag af en samlet engagementsrevision i hele banken. Konklusionen fra rapporten vedrørende Team Erhverv indgik heri. Ekstern revision modtog kopi af rapporten, og hun drøftede rapporten med ekstern revision. Sagsøgte 12 havde omdefineret brugen af kreditinstruksens pkt. 2.8 om presserende bevillinger, som ikke længere måtte anvendes i samme omfang som tidligere, idet presse-rende bevillinger fremover kun måtte anvendes, hvor det var absolut nødvendigt, og ikke blot fordi kunden havde brug for et hurtigt svar. Ændringen tog dog nogen tid. Hvis Sagsøgte 12s udmelding ikke var kommet, ville Intern Revision ikke have reageret over for brugen af kreditinstruksens pkt. 2.8 i notatet. Efterretningssager svarer til efterbe-villinger. Notatets konklusion drejer sig om banken set som helhed. I oktober 2007 havde Intern Revision således et positivt billede af banken på trods af udfordringerne i Team Er-hverv.

Skemaet af 21. november 2007 indeholder SAS-udtræk af alle filialers udlån fordelt på ratingklasser. Udtrækket er foretaget som grundlag for stikprøveudtagelsen, så revisionen

/ - 407 -

kunne fokusere på teams og engagementer med de dårligste ratings. Af de ikke-ratede en- gagementer for i alt 3,5 mia. kr. af det samlede udlån lå en uforholdsmæssig stor del i Team Erhverv. Dette skyldtes en uhensigtsmæssighed i BEC’s systemer. Ingen af de stør-ste engagementer var yngre end seks måneder, hvorfor de var ratet og vurderet individuelt og på grund af deres størrelse udtaget til individuel revision. Team Erhverv havde udlån for i alt 450 mio. kr., hvorpå der var nedskrevet. Der var tale om udlånsvolumen, ikke ned- skrivningsvolumen.

Da man afholdt kvartalsmødet den 3. december 2007, skred revisionen planmæssigt frem. Det efterfølgende møde med Vidne 5, Person 2 og Vidne 9 blev afholdt som omtalt i referatet.

Intern Revisions rapport nr. 37/2007 om individuelle nedskrivninger blev som alle andre revisionsrapporter drøftet med ekstern revision. Konklusionen om forventede fremtidige betalingsstrømme på engagementer med individuelle nedskrivninger drejer om indkørings- vanskelighederne i forbindelse med de nye BEC-systemer, hvor dokumentationen ikke var på plads, selvom systemet var taget i drift pr. 1. oktober. Henstillingen vedrørende indfø-relse af rutiner til gennemgang af engagementer med OIV-markering drejer sig om, at den manuelle sletning ikke altid var foretaget. Det var kunderådgiveren eller Team Kredit, der skulle have slettet markeringen. BEC’s systemer var udviklet til alle BEC’s medlemmer, og problemerne var derfor ikke isoleret til Bank 1. Man konstaterede endvidere, at ratingkoden ikke fulgte OIV-markeringen, hvilket også skulle korrigeres manuelt. Endvi-dere var Finanstilsynet ikke enig i bankens kvadratmeterpriser på byggeprojekterne og anbefalede, at der blev indhentet mæglervurderinger. Dette blev dog ikke aktuelt, fordi Finanstilsynet efterfølgende påbød, hvilke kvadratmeterpriser der skulle anvendes. Finans-tilsynets holdning var udtryk for, at markedspriserne var faldet, hvorfor banken skulle an-vende lavere priser. Banken rettede ind og gjorde en indsats i forhold til de punkter, der havde givet anledning til kritik. Man arbejdede på højtryk i banken for at løse de påpegede kritikpunkter.

Finanstilsynets brev af 11. januar 2008 til Bank 1's direktion og bestyrelse var ikke en tilsidesættelse af Intern Revisions vurderinger. Brevet er et eksempel på, hvordan sik- kerhedernes værdi falder i takt med kvadratmeterpriserne, og nedskrivninger på engage- menter med OIV forøges dermed. Hun mener, at der var nedskrivninger på engagementer-ne med Møllegården og Boligplan i januar 2008. Intern Revision vidste, at der foregik en

/ - 408 -

dialog om kvadratmeterpriser mellem banken og Finanstilsynet, og ville derfor afvente udfaldet.

Hun modtog først Finanstilsynets rapport af 7. februar 2008 om en opfølgningsundersøgel-se i Bank 1 efter bestyrelsesmødet den 8. februar 2008.

Intern Revisions revisionsprotokollat til årsrapporten for 2007 er for så vidt angår afsnittet om kreditområdet møntet bredt på alle teams med udlån. De beskrevne problemer med manglende dokumentation til vurdering af fremtidige betalingsrækker bestod i indkørings-vanskeligheder med BEC’s systemer. Kunderne var på dette tidspunkt begyndt at blive økonomisk dårligere stillet, og de enkelte teams skulle derfor foretage en tættere opfølg-ning. Det anførte om OIV- markering beror på en systemmæssig fejl, ligesom de enkelte teams ikke fik indtastet opdaterede oplysninger. Dette gjaldt dog ikke i de store engage-menter, som der generelt var meget fokus på. De kritiske bemærkninger var ikke til hinder for en blank revisionserklæring. Hun drøftede den forretningsmæssige risiko i de ti største engagementer med ekstern revision, og der var enighed om konklusionen.

For så vidt angår Vidne 10 var revisionen mere skeptisk end banken i sin vurdering af den forretningsmæssige risiko og anbefalede, at der blev udarbejdet en handlingsplan for engagementet. Dette var ikke udtryk for, at revisionen var blevet mere kritisk, men for at boniteten i engagementet var blevet ringere. Ved sine vurderinger lagde Intern Revision uden videre aktuelle mæglervurderinger til grund.

Også i forhold til Aktiv Gruppen anbefalede revisionen, at der blev udarbejdet handlings- planer af kunderådgiveren i samarbejde med Team Kredit. Handlingsplaner blev opbevaret i de fysiske sagsmapper. Hun så dem i forbindelse med revisionen i sommeren 2008. Der var typisk tale om et notat med en strategi for, hvordan banken kunne få sine penge tilbage i form af f.eks. en plan for færdiggørelse af et projekt og/eller afhændelse af ejendomme. Som regel blev en handlingsplan udfærdiget efter et møde med kunden. Der blev taget re-ferat af mødet, som blev opbevaret i den fysiske sagsmappe. I samme forbindelse skubbede man typisk på kunden for at få afviklet engagementet. Der var som regel ingen specifik tidsplan, men snarere en tidsramme for, hvornår man kunne forvente et resultat. Det var meget tidskrævende og lagde pres på kunderådgiverne at foretage denne øgede overvåg-ning.

/ - 409 -

Til brug for besøget den 5. oktober 2007 i Team Erhverv foretog Intern Revision et dataud- træk af engagementer pr. 30. september 2007. Intern Revision undersøgte i den forbindel-se, hvordan ratingen havde udviklet sig siden sidste besøg, og hvordan den kunne forventes at udvikle sig indtil årsskiftet. De fleste engagementer havde en rating på 400 eller bedre, og vurderingen var dermed ikke mere negativ end tidligere, men det var et problem, at man ikke kunne rate på koncernbasis, idet systemet ikke kunne håndtere dette, og idet der ikke var overensstemmelse mellem koncernrating og delrating. Generelt fik kunderne det øko-nomisk dårligere hen over efteråret 2007, hvilket betød, at ratingerne blev dårligere.

Revisionens kritik i revisionsprotokollatet af 8. februar 2008 til årsrapporten for 2007 af, at høj vækst fortsat presser Team Kredit, dækker over, at Team Kredit havde fået tilført yder- ligere, men ikke tilstrækkelige, ressourcer, hvilket medførte risiko for manglende overvåg- ning af engagementerne.

Hun har set risikorapporten af 28. januar 2008 fra Team Risiko, men ikke i forbindelse med dens udarbejdelse. Rapporten ændrede ikke risikobilledet for Intern Revision, som var bekendt med forholdene på udlånsområdet og dermed risikoen for fejl.

Det planlagte revisionsarbejde for 2007 blev udført, og revisionen havde efter hendes op- fattelse tilstrækkeligt grundlag for sine konklusioner i årsrapporten for 2007. Der burde ikke være taget forbehold i årsrapporten for 2007.

Efter Ernst & Youngs fratræden som bankens eksterne revisor blev der i foråret 2008 af-holdt et frokostmøde mellem Sagsøgte 12 og de fratrådte revisorer. Hun deltog også i mødet. Hun tror, at Sagsøgte 12 ville takke for et godt samarbejde, og der var en afslappet og hyggelig stemning under mødet.

Banken havde i foråret 2008 truffet beslutning om at nedbringe engagementerne med Cen- terplan, Vidne 10 og Aktiv Gruppen. Hun husker ikke, om der var truf-fet lignende beslutning vedrørende andre engagementer. Der skulle som følge af beslutnin-gen udarbejdes handlingsplaner af den pågældende kunderådgiver og Team Kredit. Sagsøgte 12 havde generelt fokus på at nedbringe de store engagementer.

Intern Revision har ikke anvendt det udtræk fra bankens datasystemer med oversigt over projektfinansiering af ejendomme fordelt på klassifikation, som indgår i sagen. Umiddel- / - 410 -

bart virker det som en fejl, når det af udtrækket fremgår, at der er OIV-markering på et engagement, der er ratet 100, eller at seks engagementer med rating 300 har OIV. Hen over 2008 fik kunderne det fortsat økonomisk værre. I første kvartal tjente banken dog fortsat penge, og hun havde ikke i foråret 2008 på fornemmelsen, at banken var på vej til at kol- lapse.

Team Økonomi udarbejdede kvartalsrapporter, og revisionen var ikke involveret heri. Re- visionen reviderede heller ikke kvartalsrapporterne.

Omkring marts 2008 afholdt hun det første møde med den nye eksterne revisor, KPMG, for at planlægge revisionsstrategien for 2008. Strategien var uændret i forhold til året før, herunder skulle Intern Revision i videst muligt omfang forestå revisionen. KPMG havde ingen kommentarer til revisionsplanen fra året før. KPMG’s honorar var i samme størrel-sesorden som Ernst & Youngs, ca. 600.000 kr. for revision af årsrapporten. Bemandingen i Intern Revision var uændret i 2008.

Vidne 28 og Vidne 27 forestod det besøg i Team Ringsted, som udmøn-tede sig i rapport nr. 11/2008. KPMG deltog ikke i besøget. Hun kvalitetssikrede rapporten fra besøget. Der var denne gang mange flere bemærkninger end i de tidligere år. Således havde der året før kun været 38 bemærkninger mod nu 136 bemærkninger.

Revisionsbesøget i juni 2008 i Team Erhverv, som udmøntede sig i rapport nr. 14/2008, blev foretaget af Vidne 28, Vidne 27 og Vidne 26. KPMG del-tog heller ikke i dette besøg. Hun kvalitetssikrede igen rapporten. Også her var antallet af bemærkninger eksploderet, idet der året før havde været 110 bemærkninger, mens der nu var 285 bemærkninger. Man opdagede i forbindelse med dette besøg, at nogle medarbejde-re bevilgede udenom lånesagssystemet. Dette var nyt og ikke set før. De pågældende med-arbejdere blev fyret, og Person 6 blev bortvist. Hun drøftede rapporten med Sagsøgte 12, der ikke ville finde sig i, at medarbejdere bevilgede udenom systemet. Team Erhverv var meget presset og havde problemer med at følge med. Medarbejdere omgik blandt andet lånesagssystemet ved at anvende et gammelt lånesagssystem, hvor man kunne indtaste et bevilget overtræk uden at oprette en lånesag, så et ubevilget overtræk i en perio-de forsvandt. På denne måde sparede medarbejderen tid. Ikke alle de 285 bemærkninger vedrørte bankens største engagementer. Intern Revision var ikke blevet mere kritisk end tidligere, men kunderne havde på kort tid fået det dårligere, ejendomsmarkedet var forvær- / - 411 -

ret, der var problemer med at skaffe kapital, og presset i teamet var steget. Kunderådgiver-ne skulle foretage tættere opfølgning blandt andet med kundemøder og overtræksbehand-ling, og man arbejdede i døgndrift. Hun havde indtryk af, at medarbejderne gjorde, hvad de kunne, men alligevel kunne ikke følge med, og det førte til overtrædelserne.

KPMG udførte de første revisionshandlinger i løbet af juli 2008 i forbindelse med halvårs- rapporten. Revisionsstrategien blev ændret i forbindelse med bankens krise i juli 2008, idet Finanstilsynet krævede, at halvårsrapporten skulle revideres. Dette stod KPMG for. Denne revision omfattede de fysiske lånesager. Der deltog otte til ti mand fra KPMG i arbejdet. De pågældende blev placeret i nærheden af Team Kredit. Da kunderådgiverne samtidig havde travlt med sagsbehandlingen, var der mange personer, som havde brug for kunde-mapperne samtidig.

Hun så ikke noget til repræsentanter fra Bank 6 i forbindelse med due diligence- undersøgelsen.

KPMG’s revisionsprotokollat vedrørende halvårsrapporten handler umiddelbart om de kaotiske tilstande, der herskede i banken i juli 2008. Billedet var det samme i filialerne i Ringsted og Hillerød og var udtryk for en forværring i forhold til året før. KPMG’s revisi-on af halvårsregnskabet fulgte ikke et going concern-princip, hvilket blandt andet indebar lavere sikkerhedsværdier, dels på grund af de faldende ejendomspriser, dels fordi ejen-dommene skulle realiseres ved tvangssalg i et presset marked.

For så vidt angår KPMG’s redegørelse af 16. september 2008 til Finanstilsynet forstår hun det anførte om åbningsbalancen således, at KPMG var enig i, at tallene i årsrapporten 2007 var retvisende, da der er tale om de samme tal som i åbningsbalancen. Hun mener, at der i Person 19-engagementet var opfølgningspunkter efter revisionsbesøget i efteråret 2007 vedrørende manglende håndpantsætning af sikkerheder for 119 mio. kr. For så vidt angår Stones Invest husker hun ikke, at der var konstateret manglende tinglysning af sik-kerheder for 260 mio. kr. eller mangler i forhold til transport i forventet salgsprovenu for 328 mio. kr. Hun kan ikke forklare, hvorfor KPMG ikke kunne finde perioderegnskaber og budgetter. Hvis Intern Revision havde manglet sådanne, ville man have fået dem fra kun- / - 412 -

derådgiveren eller Team Kredit. Hun har aldrig oplevet, at de udbedte dokumenter ikke er blevet leveret.

Hun var indkaldt til et møde omkring Bank 7's due diligence med meget kort varsel, men har ikke ud over det været involveret heri.

Hun har nu og da oplevet, at Finanstilsynet ikke konsekvent har tilsendt Intern Revision kopi af korrespondancen med banken.

Hun udfærdigede den 12. maj 2009 et notat som svar på spørgsmål fra Finansiel Stabilitets advokater. Som det fremgår heraf, var der i 2007 mange bemærkninger vedrørende blandt andet Team Ringsted og Team Erhverv, og revisionsindsatsen blev derfor intensiveret til opfølgning heraf. Der var ikke tale om en ændret revisionsindsats.

Som chef for Intern Revision deltog hun i bestyrelsesmøder i forbindelse med underskri-velse af revisionsprotokollen i årsregnskaberne og i forbindelse med godkendelse af revisi- onsplanen. Hun har ikke derudover deltaget i bestyrelsesmøder. Revisionsbemærkningerne til årsregnskabet for 2006 blev gennemgået for bestyrelsen af Sagsøgte 1, mens hun gennemgik revisionsbemærkningerne for 2007. Der havde været en tradition i banken for, at Sagsøgte 1 gennemgik årsregnskabet på et bestyrelsesmøde. Hans gen-nemgang i 2006 var loyal og redelig.

Hun mener ikke, at engagementerne med O2 og Focus Development skulle være konsoli-deret i 2005 og 2006, for det fremgik ikke af regnskaberne, at der var en nær sammenhæng mellem selskaberne. Dette gjaldt også forbindelsen til Person 51. Hun deltog ikke i mø-der med Finanstilsynet i anledning af tilsynets undersøgelser af banken. På et tidspunkt i december 2007 blev hun tilkaldt, mens Finanstilsynet var i banken, formentlig fordi tilsy-net ville sikre sig, at engagementerne kunne konsolideres.

Intern Revision har deltaget i revisionen af alle væsentlige og risikofyldte områder i 2005, 2006 og 2007. Hun har overvejet, i hvilket omfang Finanstilsynets bemærkninger skulle give anledning til bemærkninger i revisionsprotokollaterne. Revisionen blev gennemført som planlagt i perioden. På grund af Person 12's sygdom var der ingen til at under-skrive protokollatet for halvårsrapporten 2006, som derfor ikke blev udsendt. Det endelige arbejde, der blot skulle kvalitetssikres, var udført. Udkastet til rapport fra maj 2006 om / - 413 -

udlånsområdet i Team Erhverv var udtryk for et endeligt arbejde, der alene afventede Person 12's kvalitetssikring.

Intern Revision foretog et andet besøg i Team Erhverv i 2005. Dette skete i forbindelse med revisionen til brug for årsregnskabet. Rapport nr. 08/2005 blev først fulgt op efter et år, fordi ingen bemærkninger var så væsentlige, at de krævede en opfølgning. Teamet hav-de desuden fået en mundtlig afrapportering. Der var i 2006 to revisionsbesøg i Team Er-hverv, et om foråret og et i forbindelse med årsrevisionen. Hun er endvidere enig i skøns-mændenes besvarelse af spørgsmål 14 for så vidt angår indholdet af opgørelsen af de bety-deligste engagementer som anført i besvarelsens litra a)-l), og dette levede banken op til. Den omtalte underliggende dokumentation forelå også.

Hun har afstemt tallene i opgørelse og indberetning af store engagementer for fjerde kvar-tal 2006 og har foretaget de tjekmærker, der er påført skemaet ved krydstjek med bogfø-ringen.

Hun gennemgik den korrespondance mellem Finanstilsynet og Bank 1, som hun havde kendskab til. Korrespondancen blev opbevaret i en særskilt mappe, der fandtes på Intern Revisions kontor. Denne mappe forblev på kontoret og kom ikke på fjernarkivet i kælderen.

Hun har ikke tidligere set Team Kredits notat af 12. oktober 2007 om koncernen Center-plan, og dokumentet indgik ikke i grundlaget for revisionen af Centerplan for 2007. I dette grundlag indgik det materiale, som man modtog fra Team Kredit vedrørende opgørelsen af de ti største engagementer, samtaler med Team Kredit samt materiale fra sagsmappen.

Hun har ikke konstateret væsentlige fejl i årsregnskaberne i den omhandlede periode. Hun vurderede for eksempel for alle årene, om man kunne revidere under en forudsætning om going concern. Hun havde på intet tidspunkt mistanke om, at man ikke kunne anvende going concern-princippet.

Da hun forlod Finansiel Stabilitet, kunne man af bankens systemer trække talmateriale pr. 31. december, herunder materiale vedrørende de enkelte kunder og kontoudtog.

/ - 414 -

For 2006 var det hendes indtryk af Team Erhverv, at der var kommet flere bemærkninger, men de var ikke af væsentlig karakter. Bank 1 havde generelt i 2006 udfordringer med BEC’s systemer, ressourcerne i Team Kredit og revisionschefens fravær, men i øvrigt fungerede tingene.

Efter 31. december 2007 udviklede tingene i banken sig negativt, fordi kundernes økonomi fik det værre, hvilket førte til, at sagsbehandlingen tog længere tid, og medarbejderne blev mere pressede. Denne udvikling kan man læse om i rapporter vedrørende Team Erhverv og Ringsted.

Umiddelbart efter sin ansættelse i Bank 1 reviderede hun bankens datterselskaber, et pantebrevsselskab og nogle ejendomsselskaber. Derudover reviderede hun bankens selv- angivelse og årsregnskab. Fra det tidspunkt hvor datterselskaberne blev afviklet, begyndte hun at revidere blandt andet bankens solvensopgørelse. Frem til Person 12's sygdom foretog hun fortsat engagementsrevision, og hun deltog i planlægningen af revisionen. I årets løb var hendes primære opgave ikke engagementsrevision, men hun reviderede enga-gementer i efteråret som grundlag for statusrevisionen. Hun deltog delvist i arbejdet ifølge arbejdsnotaterne fra november-december 2005, men det var primært Vidne 28, der udførte engagementsrevision.

Konklusionsnotatet i forbindelse med årsregnskabsrevisionen for 2005 er udarbejdet af Vidne 29 den 15. december 2005, og engagementerne er derfor formentlig opgjort pr. 30. november. Ved årsregnskabet vil man vurdere udviklingen siden seneste revision for så vidt angår de ti største engagementer og eventuelle andre engagementer, der har udviklet sig væsentligt i den seneste periode. Notatet vedrører Intern Revisions andet besøg i Team / - 415 -

Erhverv. Hun udfærdigede nogle af de underliggende notater og har derfor i et vist omfang deltaget i engagementsrevisionen. Alle medarbejderne havde hver sine opgaver i den for- bindelse. Hun havde intet med solvensbehovet at gøre. Intern Revision undersøgte alene, om tallene i bankens solvensopgørelse stemte. Person 12 og de øvrige medarbejdere reviderede årsrapporten efter en særskilt plan for revision af årsregnskabet, som blev fast-lagt ud fra kompetencer og erfaringer. Hendes kompetencer og erfaringer bestod i likvidi-tet, udland og i begrænset omfang engagementer. I 2005 var engagementerne primært Person 12's og Vidne 28's område. Vidne 29 havde også primært engage-mentsområdet, og han og Vidne 28 var de primært udførende revisorer på områ-det.

Vidne 29's ansættelse ophørte med udgangen af marts 2006, og Vidne 26 og Vidne 27 blev ansat med tiltræden efter sommerferien 2006.

Som udgangspunkt havde man planlagt revisionen for 2006 som for 2005, men man vidste jo ikke, at Person 12 ville blive sygemeldt. Endvidere vidste man ikke ved årsskiftet, at Vidne 29's ansættelse ville ophøre. Person 12's sygdom blev tydelig efter som-merferien, men de troede fortsat, at hun ville vende tilbage til arbejdet. Frem til 31. maj havde de nok at gøre med at udfærdige lovmæssige erklæringer, som udgør en bunden op-gave. Derefter skulle de i gang med totalgennemgangen, og i den periode var Vidne 28 beskæftiget med engagementsrevision. Vidne 28 foretog i foråret 2006 be-søgene i filialerne alene, herunder Team Erhverv, hvor også Vidne 29 havde deltaget året før. Hun deltog vist ikke selv i besøget i Team Ringsted i 2006, mens hun formentlig deltog i besøget i Team Hillerød. Det fremgår normalt ikke af Intern Revisions rapporter, hvem der har foretaget et besøg.

Totalgennemgangen blev forestået i samarbejde med ekstern revision, og der deltog seks medarbejdere fra ekstern revision og tre fra Intern Revision. Hun ved ikke, om ekstern eller Intern Revision havde flest arbejdstimer, ligesom hun ikke husker, hvilke engagementer der blev gennemgået, eller hvor lang tid det tog at gennemgå et engagement. På grund af Person 12's sygdom var hun efter aftale med Vidne 4 i 2006 mere involveret i engagementerne end de tidligere år. Dette arbejde omfattede også arbejdet med andet besøg i november-december 2006. Hun blev bedt om at stå i spidsen for årsrevisionen om-kring november-december måned 2006, fordi det da stod klart, at Person 12 ikke ville vende tilbage. Hun gjorde så dette i samarbejde med ekstern revision.

/ - 416 -

Det fremlagte tidsbudget for 2005 er vist en del af planlægningen og bilag til revisionspla-nen. Den anførte underdækning til Person 12 beroede på, at Person 12 for 2005 havde 305 timers planlagt overarbejde. Det var ikke usædvanligt med overarbejde. Person 12 var over en periode hen over 2006 på arbejde fra tid til anden, men med længere fraværsperioder. Hun husker ikke, om tidsbudgettet for 2006 var anderledes end for 2005. Revisionen blev udført som planlagt. Der var et efterslæb vedrørende detailinstrukser, fordi man havde prioriteret revisionsopgaverne. Hun husker ikke, at man i 2005 anvendte 320 timer eller et andet timetal på detailinstrukser.

Når hun deltog i bestyrelsesmøder, blev revisionsprotokollatet gennemgået. Hun deltog ikke i den forbindelse i drøftelser om bankens strategi. Hun kan ikke sige, hvorfra hun havde sin viden om bankens strategi i forhold til de presserende bevillinger efter kreditin-struksens pkt. 2.8, men Team Kredit havde samme viden. Før Sagsøgte 12s om-definering af pkt. 2.8 kunne en presserende bevilling anvendes for at leve op til bankens strategi om at kunne give et hurtigt svar. Revisionsmæssigt ville hun give en bemærkning, hvis hun kunne se, at en presserende bevilling ikke havde været behandlet i kreditudvalget og/eller bestyrelsen. Hvis kunderådgiveren under et revisionsbesøg oplyste, at kreditkonto-ret havde givet en mundtlig tilkendegivelse om, at et lån ville blive bevilget, når der kom en indstilling, ville revisionen afvente en bevilling fra kreditudvalget. Hvis en sådan ikke kom, inden revisionsbesøget var afsluttet, ville man gøre en bemærkning. Revisionen hav-de ikke herudover nogen selvstændig holdning til anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8. Hun har i et tilfælde fra før 2005 hørt om, at der i en sag lå et brev om, at kunden havde fået meddelt et lån, uden at der forelå en indstilling, og uden at noget var tastet ind i syste-met. Intern Revision indhentede ikke juridiske vurderinger af, hvordan kreditinstruksens pkt. 2.8 skulle forstås.

Bankens projektengagementer, typisk på ejendomsområdet, var som regel indkapslet i et selskab. Ved bonitetsrevision af sådanne engagementer undersøgte man ikke, om engage- mentet levede op til kriterierne i kreditpolitikken. Man undersøgte, om projektet udviklede sig som forventet, og man inddrog herunder vilkår om forsalg som et element og undersøg-te, om der havde været det forudsatte forsalg. Hvis der var tale om en finanskonstruktion, blev denne sikkerhedsmæssigt ansat til nul, hvorimod man inddrog den i risikovurderin-gen. Man kan ikke af sagens dokumenter se, hvilke elementer der indgår i denne vurdering.

/ - 417 -

Ved statusrevisionen i november-december forud for årsrevisionen indgik de seneste skrift- lige bevillinger ikke, medmindre der var væsentlige ændringer i et engagement, som kunne begrunde en undersøgelse. De ti største engagementer indgik sædvanligvis i denne under- søgelse.

Vidne 7 har den 6. december 2016 forklaret blandt andet, at referatet af inter-viewet i forbindelse med Bank 7's due diligence på flere punkter er ukorrekt. Det anførte i pkt. 1 skal forstås således, at det blev forsøgt at tilrettelægge filialbesøgene i en rokerings-ordning over tre til fem år. På grund af ressourcesituationen nåede man ikke at besøge alle filialer. Enkelte større filialer blev dog besøgt oftere ud fra en risikovurdering, man nåede således de væsentligste filialer med den største risiko. Det drejede sig navnlig om Team Erhverv og Team Ringsted. Der var desuden fokus på Team Hillerød, fordi der var tale om en ny filial. Banken brugte regnskabsoplysninger, som man fik fra Købmandsstanden. I forhold til det anførte i pkt. 2 kom der væsentlig flere bemærkninger til engagementerne over tid, og opfølgningen blev mere krævende. Under pkt. 3 har hun forholdt sig til bevil-linger efter kreditinstruksens pkt. 2.8. Når hun har givet udtryk for, at det stod værst til i Team Erhverv, var det et øjebliksbillede. Tilsvarende gælder det anførte om den opsamlede viden. I 2008 var der nogle medarbejdere, der var gået uden om det sædvanlige system og havde bevilget lån for et trecifret millionbeløb. Det førte til, at Person 6 blev bortvist, og at også tre andre blev afskediget. Pkt. 4 handler om Team Ringsted. Det havde givet gen-lyd i organisationen, at der var blevet givet advarsler til tre medarbejdere i Team Ringsted. I forhold til det anførte i pkt. 5 er det korrekt, at der ikke blev udført en backtest, da banken var ved at gå ned. Det anførte i pkt. 5 vedrører endvidere problematikken om manglende sletning af OIV-markeringer. Det anførte i pkt. 6 er udtryk for et øjebliksbillede. Den nævnte vending af kulturen knytter sig den ændrede anvendelse af pkt. 2.8-bevillingerne fra at være en del af bankens strategi til at være en undtagelsesbestemmelse. Bank 7's kon-klusion i pkt. 7 bygger på en misforståelse af, hvad hun har forklaret, da hun alene har ud-talt sig om et øjebliksbillede af forholdene i Team Erhverv og Team Ringsted i 2008. Hun har således ikke over for Bank 7 givet udtryk for sin holdning til kreditkulturen over en længere periode. Det står helt for Bank 7's egen regning, når det beskrives som en ”kultur” i banken.

/ - 418 -

Hun har ikke bistået med udfærdigelse af stævning og replik under denne sag. Hun har deltaget i et møde hos Advokatfirma sammen med en advokat fra Finansiel Stabilitet, idet Finansiel Stabilitet ønskede at modtage en status på situatio-nen. Hun havde ikke fået tilsendt en dagsorden forud for mødet, og hun var noget overra-sket over, at revisorerne fra Revisionsfirma også var repræsenteret under mødet. Hun kan ikke huske, at hun har fået tilsendt stævning og replik i udkast. Siden hun tiltrådte sin nuværende stilling hos Ernst & Young, har hun ikke været i kontakt med Advokatfirma om denne sag. Det skyldes, at det seneste møde var meget ubehageligt.

Intern og ekstern revision havde adgang til fælles arbejdspapirer. Hun har ikke længere adgang til revisionens arbejdspapirer, da hendes ansættelse i Finansiel Stabilitet er ophørt. Hun har heller ikke bedt om at se disse arbejdspapirer som led i forberedelsen af sin vidne-afhøring.

Hun har deltaget i de kvartalsmøder, der blev afholdt, mens hun var revisionschef. Da Person 12 var revisionschef, orienterede hun medarbejderne i Intern Revision om ind-holdet af kvartalsmøderne.

Hun erindrer ikke, at Person 12 har vist hende sit notat af 25. januar 2005 til Person 9. Hun har heller ingen erindring om, at Person 12 skulle have nævnt for hende, at det det var et minus, at Ernst & Young ikke kendte så meget til at drive bank.

De rapporter, der blev udarbejdet i Intern Revision, var tilgængelige for alle medarbejdere i Intern Revision, og rapporterne blev også drøftet på de ugentlige møder, der blev afholdt i Intern Revision.

Intern Revisions oversigt over rapporter i 2005 er formentlig udarbejdet af Person 12 i januar 2006 som opfølgning på det forgangne års arbejde. Hun kan ikke svare på spørgs-mål om oversigten i øvrigt, herunder om baggrunden for at feltet ”afsluttet” i nogle tilfælde ikke er markeret. Hun kender ikke baggrunden for Person 12's skema.

Hun har udarbejdet notatet af 12. september 2009, der blandt andet handler om eventuel manglende udsendelse af revisionsrapporter for 2005. Det er muligt, at rapport nr. 23 ved- rørende Greve først er udsendt i 2006. Rapport nr. 26 om lov om finansiel virksomhed § 70

/ - 419 -

kan være arbejdspapirerne fra § 70-gennemgangen. Hun vurderer, at en oversigt af denne karakter ikke har været sendt til bestyrelsen. Det ville ikke være sædvanligt. Orientering af bestyrelsen om arbejdet i det pågældende år er derimod sket i revisionsprotokollatet.

De håndskrevne påtegninger på grovplanen for år 2006, der er et bilag til revisionsplanen, er foretaget af ekstern revision. Ekstern revision anvendte oversigten i forbindelse med den ydede bistand ved opfølgningen i 2006. Hun kan ikke udtale sig om, hvorfor der ikke er et ”hak” ud for Team Hillerød, men som hun ser oversigten, er besøget gennemført. Selvom det ikke fremgår af grovplanen, var der også besøg på investeringsområdet. Hun ved ikke, hvorfor der ikke er en § 70-rapport vedrørende hele banken, men der foreligger hende be-kendt arbejdspapirer herom i Intern Revision.

Alle var klar over, at der i 2006 lå en række revisionsrapporter fra Intern Revision og ven-tede på Person 12's underskrift. Hun kan ikke sige, hvornår hun blev bekendt med det-te problem. Hun udsendte efter aftale med Vidne 4 alle revisionsrapporter i ja-nuar 2007, efter at ekstern revision i 4. kvartal 2006 havde foretaget kvalitetssikring af disse. Der var en løbende dialog med Ernst & Young, som har set udkastene, når de var på besøg i banken.

Der var sædvanligvis en aftalt dato for opfølgning i revisionsrapporterne. Hun ved ikke, hvorfor flere af rapporterne ikke indeholder en dato for opfølgning. Hvis der var væsentli-ge bemærkninger i en rapport, skete opfølgningen umiddelbart efter, og ellers blev opfølg-ningen foretaget ved det næste besøg. Teamets tilbagemelding på rapporten skulle som hovedregel ligge inden for en måneds tid efter afgivelsen. Hun kan ikke huske, om det og-så var den sædvanlige frist for Team Erhverv. Der var i 2006 ikke væsentlige bemærknin-ger i forhold til rapporteringerne vedrørende Team Erhverv, og der var derfor ikke behov for en hurtig tilbagemelding fra teamet.

/ - 420 -

revision i 1. halvår 2006 skulle således have foreligget efter sommerferien. Vidnet satte ikke selv initiativer i gang med henblik på udarbejdelsen heraf, men afventede Person 12's tilbagevenden. Der blev vel ikke truffet en egentlig beslutning om ikke at udarbejde en selvstændig halvårsrapport for den løbende revision, men efterhånden som man kom længere hen på året, var halvårsrapporteringen uden selvstændig informationsværdi.

Pkt. 7.5 om anden rapportering i revisionsaftalen for 2005 indebar ikke, at Intern Revision skulle varetage opgaver i forhold til bankens solvensbehov. Bankens opgørelse af solvens- kravet blev revideret hvert kvartal.

Hun drøftede rygterne om Person 12's alkoholmisbrug med Vidne 4 i for-bindelse med, at hun nævnte, at der var problemer med at få revisionsrapporterne for 2006 sendt ud. Person 12 drøftede ikke sin sygdom med nogen. Hun er imidlertid overbe-vist om, at Person 12 helbredsmæssige tilstand i 2006 ikke skyldtes alkoholmisbrug.

Hun kan ikke huske, hvor længe Vidne 9 var fraværende fra sin stilling i Ernst & Young i 2006. Fraværet påvirkede ikke samarbejdet med Ernst & Young, idet banken i stedet havde kontakt direkte med Person 2.

Formuleringen af vidnets notat af 23. august 2007 om revisorskifte skal læses i lyset af, at hun ikke var enig i, at Ernst & Young ikke havde den fornødne erfaring med revision af pengeinstitutter. Revisorskiftet skete ikke på hendes foranledning, men fordi Finanstilsynet var utilfreds med Ernst & Young. Udarbejdelsen af notatet var derfor en bunden opgave. Der var hende bekendt heller ikke andre i banken, der havde givet udtryk for utilfredshed med Ernst & Young. Når hun har skrevet ”banken deler dette synspunkt” , er det således sket for at tilkendegive, at udsagnet ikke var udtryk for hendes vurdering og holdning. Hun har dog heller ikke hørt andre i banken give udtryk for den holdning, og hun kan derfor ikke forklare, hvorfor hun har fundet anledning til at skrive sætningen. Det er muligt, at formuleringen er blevet lidt ”skæv” .

/ - 421 -

Engagementsrevisionen bestod overordnet set af en dokument- og formaliakontrol og en bonitetsrevision, således som det også kommer til udtryk ved angivelsen af hovedopgaver-ne i detailinstruksen af 16. februar 2000. I forbindelse med de nye regnskabsregler kom der nye opgaver til vedrørende blandt andet ratings. Hun kan ikke huske, hvad punktet enga- gementsopfølgning præcist dækker over. Detailinstruksen stod foran en revision, da hun tiltrådte som revisionschef. I forhold til instruksens pkt. 3.2.1 er hun i det store hele enig i den redegørelse vedrørende specifik risiko, der fremgår af detailinstruksen. Den er dog ikke blevet opdateret i lyset af de nye regnskabsregler. Efter hendes opfattelse burde det anførte om kreditpolitikken affattes anderledes. Kreditpolitikken udfærdiges af bestyrelsen. Det var revisionens opgave at påse, at bevillingsbeføjelserne i henhold til kreditinstruksen blev overholdt. Der var en risiko i tilknytning til anvendelse af pkt. 2.8 i kreditinstruksen om presserende bevillinger. Sagsøgte 12 ændrede jo også retningslinjerne for anvendelsen af denne bestemmelse. Intern Revision forholdt sig i øvrigt ikke til kreditpoli-tikken. Hun kan ikke svare på, om henvisningen til kreditpolitikken burde have været fjer-net i afsnit 3.2.1. Det anførte om ukorrekte eller manglende kunderelationer knytter sig til spørgsmålet om konsolidering efter FIL § 145. Det anførte i afsnit 3.3.1. og 3.4.1. om kon-trol med, at bevilling er sket inden for gældende bevillingsrammer, og inden lånet effektue-res, blev påset af Intern Revision. Hvis Intern Revision konstaterede, at et lån var effektue-ret, inden det var bevilget, ville det give anledning til en bemærkning i revisionsrapporten, medmindre der var tale om en enkeltstående fejl. I forbindelse med afsnit 3.3.1. om bevil-gede og ubevilgede overtræk kunne procentsatsen på stikprøveudvælgelse ændres alt efter, hvor høj risiko der var i den pågældende filial. Man havde generelt større fokus på konkre-te engagementer, hvor man i forvejen havde kendskab til, at der var problemer. En filial, der ikke havde mange store udlån, kunne godt have en mindre stikprøveprocent end 20 %. Procentsatsen kunne så være større i mere risikobetonede filialer. De væsentligste byggelån i et team skulle vurderes for alder, og det skete ved, at et byggelån pr. team blev udvalgt til en nøje gennemgang. Det var således ikke alle byggelån, der blev vurderet. Det anførte i detailinstruksen om debitorfinansiering knytter sig ikke til finanskonstruktioner, men ved-rører fakturabelåning. Fakturabelåning var ikke særligt udbredt. I finanskonstruktioner lå projektet typisk indkapslet i et selskab. I den forbindelse så Intern Revision på, om finans-konstruktionen var bevilget og oprettet i overensstemmelse med låneansøgningen. Projek-tet og projektplanen blev desuden gennemgået med henblik på at fastslå, om projektet for-løb som det skulle. I opstartsfasen var der i finanskonstruktionsselskaber typisk ingen regnskaber. I det omfang, det var relevant, for eksempel ved vurdering af den forretnings-mæssige risiko, blev regnskaber dog gennemgået senere i forløbet. Det blev i den forbin-

/ - 422 -

delse påset, at Bank 1 var eneste kreditor, hvis dette var stillet som krav i bevillin-gen.

Som udgangspunkt blev der foretaget dokument- og formaliakontrol i foråret i de filialer, der blev besøgt. I de mindre filialer kunne der også i forbindelse med et kasseeftersyn fore-tages bonitetsrevision. I det store teams blev bonitetsrevision foretaget i forbindelse med årsregnskabsrevisionen.

Hun deltog ikke i nævneværdig grad i bonitetsrevisionen ved engagementsgennemgangen 2005 i Team Erhverv. Det vil være nærliggende at tro, at opgørelsen er foretaget pr. 30. november, men det vil fremgå af det underliggende materiale. Alle tal blev opdateret pr. 31. december i en løbende proces i januar måned 2006. Det gjaldt også engagementer, der ikke skulle medtages i årsrapporteringen. Så længe man var i gang med engagementsrevi-sionen, gik man som udgangspunkt ikke i gang med statusrevisionen. Det var en forudsæt-ning for at kunne foretage en bonitetsvurdering pr. 31. december, at Intern Revision havde tilstrækkelige regnskabstal mv. Der blev foretaget konkret vurdering af det enkelte enga-gement og risikoen heri ved bedømmelsen af, om man til brug for opgørelsen pr. 31. de-cember havde behov for opdaterede regnskabstal og likviditetsbudgetter mv. fra kunden.

/ - 423 -

Det anførte i konklusionsnotat af 13. december 2005 vedrørende Virksomhed ApS 1 i forbindelse med engagementsgennemgang 2004 i Team Erhverv om, at den samlede for-mue ikke kendes, vil hun tro skyldes, at Person 61 ikke ville give oplysninger om sin personlige formue. Det er relevant at kende de økonomiske forhold for de bagvedliggende ejere. Har man ikke disse, må man på anden vis betrygges om, at engagementet er uden risisko. Hun kender ikke baggrunden for, at de seneste perioderegnskaber ikke er medtaget, og hun kan ikke vurdere, om disse har været relevante. Konklusionsnotaterne blev brugt til at få oversigt over engagementet. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt oplysninger om de likviditetsmæssige forhold har haft relevans i dette engagement. En likviditetsanalyse kan være medtaget i det bagvedliggende materiale.

/ - 424 -

Hun erindrer ikke konkret, hvordan udlejningsejendomme skulle værdiansættes, men der var en forretningsgang herfor. Udlejningsejendomme værdiansættes på en anden måde end projektejendomme, fordi værdiansættelsen baseres på lejeindtægten. En værdiansættelse kan dog være opgjort på anden måde end angivet i forretningsgangen. Baggrunden herfor bør fremgå af de bagvedliggende arbejdspapirer, herunder checkskemaer og notater i sik- kerhedsdepoter. Hvis Intern Revision ikke havde været enig i værdiansættelsen, ville der være medtaget en bemærkning herom i rapporten.

Værdiansættelsen af pantebreve skete i pantebrevssystemet og indgik med den fastsatte kursværdi. Kursen på pantebreve blev fastsat af Team Depot. Intern Revision undersøgte, hvad Team Depot havde lagt til grund for værdiansættelse af pantebreve, der lå i depot. En værdiansættelse til kurs 100 gav ikke anledning til bemærkninger, hvis det underliggende materiale var i orden. Den omstændighed, at kunderne indbyrdes var debitorer på pante- brevene, således som det for eksempel var tilfældet i forhold til engagementet med Center- plan, ville ikke på daværende tidspunkt give anledning til revisionsmæssige bemærkninger.

Hun deltog ikke i revisionsbesøget i Team Erhverv i maj 2006. For så vidt angår Intern Revisions rapport nr. XX/2006 Team Erhverv er hun ikke klar over, om bevilgede og ube- vilgede overtræk blev undersøgt. En dokument- og formaliakontrol omfattede ikke en un- dersøgelse af bevilgede og ubevilgede overtræk. Der kan godt være foretaget en sådan un- dersøgelse, selvom det ikke fremgår af rapporten, og det kan afdækkes ved en gennemgang af det underliggende materiale. Det ville dog være naturligt at skrive i rapporten, hvis der var foretaget en sådan undersøgelse. Hun erindrer ikke, om Person 12 deltog i plan- lægningsmødet forud for besøget i 2006 i Team Erhverv. Alle medarbejdere i Intern Revi-sion deltog dog som udgangspunkt i planlægningsmøderne, hvor man gennemgik hvilke engagementer, der skulle undersøges, og hvad der skulle følges op på fra sidst, herunder om der var særlige forhold i det konkrete team. I forhold til hvilke undersøgelser, der blev foretaget af byggelån under revisionsbesøget, må man se på det underliggende materiale. Fristen for opfølgning blev typisk aftalt mellem teamet og revisionschefen. Hun kan ikke se, hvordan der er fulgt op på de 62 bemærkninger fra revisionsbesøget, men det bør frem-gå af de underliggende arbejdspapirer. Der var en mundtlig afrapportering over for teamle-delsen i umiddelbar forlængelse af revisionsbesøget. De ti største engagementer ville sæd-vanligvis blive gennemgået i forbindelse med et revisionsbesøg. Hun har ikke stået for at foretage SAS- udtrækkene til brug herfor.

/ - 425 -

Hun har gennemgået det materiale fra revisionen, der indgår i ekstrakten. Der er ikke tale om det komplette materiale. Hun kan ikke udtale sig nærmere om, hvilket materiale der mangler i forhold til revisionen i efteråret 2006, herunder om i hvilket omfang relevant underliggende materiale vedrørende konklusionsnotaterne er fremlagt under sagen.

/ - 426 -

Hvis Intern Revision i forbindelse med gennemgangen af engagementet vedrørende Vidne 10 i 2006 havde været uenig i værdiansættelserne, ville det have givet sig udslag i en drøftelse med kunderådgiveren. Hvis Intern Revision efter denne drøftelse fortsat havde været uenig i teamets vurdering, ville Intern Revision i det videre revisions-arbejde have taget højde for en nedskrivning på engagementet.

Hun er bekendt med, at Vidne 10 i december 2006 fik et lån på 125 mio. kr. til køb af aktier i Bank 1. I forbindelse med bonitetsgennemgangen i de-cember 2006 kontrollerede Intern Revision ikke, om bevillingsbeføjelserne var overholdt. Denne kontrol skete i forbindelse med dokument- og formaliakontrollen i foråret. I forbin-delse med bonitetsrevisionen i december 2006 blev det alene konstateret, at engagementet var målt korrekt. Selvom Vidne 10's samlede engagement var et af ban-kens største, er det ikke sikkert, at ansøgningen om lån til køb af aktier i Bank 1 er blevet udvalgt til dokument- og formaliakontrol i forbindelse med revisionsopgaven i for-året 2007. Hun kan i øvrigt ikke ud fra de fremlagte uddrag fra lånesagssystemet drage nogen konklusioner om, hvad der er sket i forhold til forelæggelse for kreditudvalget, her-under i form af indhentelse af et forudgående mundtligt tilsagn eller lignende.

Hun vil i tro, at der i forhold til Stones Invest A/S har foreligget et forudgående mundtligt tilsagn fra kreditudvalget, fordi Person 94 var meget forsigtig og opmærksom på ikke at overskride sin bevillingsbeføjelse.

Person 57, der var kunderådgiver for Vidne 10 var ikke lige så forsigtig.

Engagementet vedrørende Person 3 og Person 21 lå i Team A. Hun husker ikke engagementet i detaljer, men det var rimelig godt og var i 2006 klassificeret som B. Boni-teten i engagementet har sikkert været afhængig af værdien af aktierne i Bank 1. En nærmere stillingtagen hertil vil dog kræve, at hun ser Intern Revisions underliggende mate-riale. Fik man lån til køb af aktier i Bank 1, blev aktierne lagt i et spærret depot, som der ikke kunne sælges af uden en tilsvarende reduktion i engagementet.

Når Vidne 28 i sit konklusionsnotat fra 2006 vedrørende Centerplan ikke har ind-sat en konklusion, skyldtes det, at han først ønskede at drøfte konklusionen med revisions-chefen. Konklusionen blev indsat i 2006 efter drøftelse mellem ekstern revision og

/ - 427 -

Vidne 28. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt regnskabstallene er konsoliderede tal for både Centerplan og Frederiksbjerg Development.

Hun er bekendt med, at Centerplan pr. 31. december 2006 overskred grænsen i lov om fi- nansiel virksomhed § 145.

Hun erindrer ikke, om der i opgørelsen i bilaget til revisionsprotokollen for 2006 under Centerplan også indgik opskrivninger af værdipapirer. I forhold til Vidne 10 indgik det i den samlede vurdering, om der havde været tale om opskrivning af faste ejendomme. Hun ved ikke, hvorfor der ikke er medtaget oplysninger om opskrivnin-ger af de faste ejendomme i Nestor Invest A/S.

Hun erindrer ikke, hvilke engagementer, der i foråret 2007 blev udvalgt til formalia- og dokumentkontrol.

Revision fulgte op på, om en sådan forhøjelse rent faktisk fandt sted som forudsat, og det blev bemærket i rapporten, hvis det ikke var tilfældet. Rammens maksimum blev først ko-det op, når den skriftlige bevilling forelå, og et overtræk var efter revisionens opfattelse ikke bevilget, før der forelå en bevilling.

Vidne 26 har den 12. december 2016 forklaret blandt andet, at han oprindelig er uddannet HD og cand.merc.aud. Han havde været ansat som ekstern revisor i KPMG i otte år, da han blev ansat i Bank 1's interne revision. Han valgte at blive ansat i Bank 1, fordi han ønskede mere tid til familien, som netop havde købt hus i Roskilde. Han var til ansættelsessamtale i foråret 2006 blandt andet med Person 12. Han tiltrådte stillingen omkring august måned. Han bemærkede da, at der var sket en væsentlig foran-dring med Person 12, der i den mellemliggende periode havde tabt sig og ikke var så meget til stede mentalt. Dette udviklede sig til det værre efter hans ansættelse. Vidne 7 gav ham arbejdsopgaver, og hun ledede arbejdet i Person 12's fravær. I efteråret 2006 var han på filialbesøg sammen med Vidne 28, som lærte ham op. Under besøgene foretog de formaliagennemgang og kasseeftersyn. Bonitetsrevision fore-tog de typisk ikke under filialbesøg. Han husker ikke, hvilke filialer de besøgte i efteråret 2006, men han har ikke været på besøg i Team Erhverv. Han mener heller ikke, at han på noget tidspunkt har været i Team Ringsted.

Engagementsrevision i efteråret 2006 var i lighed med tidligere år opdelt i en formaliagen- nemgang, hvor man undersøgte, om kreditter var bevilget og registreret korrekt mv., og bonitetsvurdering, der typisk blev foretaget op til årsregnskabet senere på året. Der blev anvendt tjeklister til at sikre, at man nåede alle opgaver igennem. Ved formaliagennem-gangen brugte man sagsmappen, og man tog ind imellem kopier til brug for dokumentati-on. Man tog også notater på kopierne og udfærdigede selvstændige notater, enten om en-gagementerne samlet eller om hvert engagement. Man undersøgte også rating, hvor revisi-onen bestod i at vurdere, hvorvidt man var enig i den rating, kunden var tildelt i banken. Ved bonitetsvurdering en tog man udgangspunkt i engagementets størrelse ud fra BEC’s system og inddrog blandt andet kreditmaksimum og reviderede regnskaber til brug for risi- kovurderingen. Der blev lagt meget vægt på, at der forelå reviderede regnskaber. Det var sjældent, at der lå andet regnskabsmateriale. De kiggede ikke så meget på budgetter og perioderegnskaber. Eksterne vurderinger indgik, hvis de forelå. Så vidt muligt forholdt man sig til værdiansættelsen af sikkerhederne, men han erindrer ikke, om der var en forret- ningsgang for denne vurdering. Han husker ikke detaljer om bankens brug af finanskon-

/ - 429 -

struktioner. Han husker heller ikke, hvordan revisionen i bonitetsvurderingen forholdt sig til finanskonstruktioner, pantebreve eller Bank 1-aktier. Så vidt han husker, var Bank 1-aktier ikke pantsat til banken. Han kontrollerede blandt andet, om der var OIV på et engagement og i givet fald et eventuelt behov for nedskrivninger og opstilling af betalingsrækker. Han kan ikke genkende, at der slet ikke skulle være foretaget bonitetsre-vision i andet halvår 2006.

Han har formentlig været med til at skrive revisionsrapporter i 2006. De lagde tingene til Person 12, hvor det så blev liggende, idet Person 12 ikke fik noget udsendt i lø-bet af året. Rapporterne lå således med XX-numre hos Person 12 og havde ikke fået et endeligt nummer, fordi de ikke blev udsendt.

Intern Revision plejede at afslutte filialbesøg med en drøftelse med filialdirektøren om eventuelle fund og bemærkninger samt for at afklare, om revisionen eventuelt havde taget fejl, så der ikke kom overraskelser i den endelige rapport. Intern Revision efterlod sig ikke andet på skrift fra et filialbesøg end revisionsrapporten.

Han var ikke med til at udarbejde revisionsprotokollen for årsrapporten 2006.

Han husker ikke at have haft noget at gøre med § 6-erklæringer i forbindelse med årsrevi- sionen for 2006. Han deltog i starten af januar 2007med arbejdet med erklæringer i medfør af § 24. Opgørelsen pr. 31. december 2006 efter § 145 er opgjort af Team Kredit, og han har for Intern Revision kontrolleret sikkerhederne og sammentællingen ved at ”hakke af” . De håndskrevne noter vedrørende Sjælsø Gruppen, Person 19, City Development og Virksomhed 8 er hans.

Samarbejdet mellem de fire udførende i Intern Revision fungerede fint, men der var ikke meget samarbejde med Person 12, som enten ikke var der eller ikke deltog i opgaver-ne. Sparring foregik med Vidne 7. Alle revisionsopgaver blev efter hans op-fattelse udført, men det reelle ledelsesansvar lå hos Vidne 7. Udnævnelsen af Vidne 7 som revisionschef i starten af 2007 medførte mere klarhed om hendes lederrolle. Så vidt han husker, var det kun udsendelse af revisionsrapporter, der ikke blev udført. Hans kontakt til ekstern revision var sparsom i efteråret 2006. Ekstern revision var i banken et par dage i december og lidt længere tid i januar 2007. Umiddelbart mener han, at de kom igennem alle opgaver i forbindelse med revisionen for 2006.

/ - 430 -

Han deltog i formaliagennemgangen i 2007. Dette var en af de opgaver, han deltog mest i under sin ansættelse. Man kontrollerede dokumenternes tilstedeværelse og rigtighed, her- under tegningsberettigelse, bevillingsbeføjelser, sikkerheder, tinglysningsforhold mv. Re- gistreringerne i bankens sagssystem blev holdt op mod indholdet af kundemappen. I for-hold til bevillingsbeføjelser tog han udgangspunkt i oplysningerne i lånesystemet og sam-menholdt disse oplysninger med kreditinstruksen. Bevillingsbeføjelser blev kontrolleret ud fra bevillingsinstruksen, der blev holdt op mod det elektroniske lånesystem, hvoraf det fremgik, hvem der havde bevilget det konkrete lån. Bestyrelsesbevillinger blev ikke sags-behandlet i lånesagssystemet, men i særskilte word-dokumenter. Bestyrelsesbevillinger blev dog også registreret og effektueret i lånesagssystemet, idet der i lånesystemets kom-mentarfelt blev indsat oplysninger om bestyrelsesbevillinger. Man kunne således altid i den konkrete lånesag se, hvem der havde bevilget lånet. Når en registrering var foretaget i låne-systemet, blev det låst. Den, der effektuerede et lån, var typisk sagsbehandleren efter at have modtaget den godkendte bevilling. Hvis kontrollen viste, at tingene ikke stemte, gjor-de Intern Revision en bemærkning.

Bestemmelsen om presserende bevillinger blev typisk anvendt, hvis det skulle gå stærkt med at give en bevilling, typisk fordi kunden havde et tilbud fra anden side. Han kan ikke huske, om det var bankrådgiveren eller kreditudvalget, der kunne give en pkt. 2.8.-bevilling, men den enkelte bankrådgiver kunne vist bevilge selv. Intern Revision kontrolle-rede, at der efterfølgende var givet de fornødne efterretninger til de korrekte niveauer, en-ten kreditudvalget eller bestyrelsen. Hvis forholdene ikke stemte, blev der gjort bemærk-ning. Sagsøgte 12 fik brugen af pkt. 2.8 afskaffet, men han husker ikke detaljer herom.

/ - 431 -

Den revision, der er omhandlet i samlet notat af 18. oktober 2007 om engagementsrevision 2007, angår hele banken, herunder havde man besøgt Team Erhverv og Team Ringsted to gange. Han deltog i væsentligt omfang i revisionen og var med til at udfærdige matricen for at skabe overblik. Matricen, der er et regneark, fandtes som del af den underliggende dokumentation, der var meget omfangsrig. Man printede typisk lånesag og depot til brug for revisionen og tog så noter på papirerne. Typisk var der et bredt ringbind med dokumen-tation for hver filial. Team Erhverv var dog noget større. Vidne 7 godkendte den samlede konklusion.

Revisionsrapport nr. 14/2008 vedrørende Team Erhverv, udlånsområdet, beskriver forhold, som ser noget værre ud end året før. Intern Revision drøftede forholdene med teamets medarbejdere og fik at vide, at dette skyldtes travlhed. Der var vist tale om en rent intern rapport. Som bilag til rapporten udfærdigede Intern Revision et skema over de mulige fejl- kilder og holdt summen op mod de to tidligere rapporter. Heraf fremgik, at der tidligere havde været 110 bemærkninger, hvor der nu var 285. Han har ikke hørt om, at medarbejde-re er gået udenom lånesystemet. Han gætter på, at bilag 2 til rapporten, som ikke findes i sagen, er en aktionsplan for, hvad teamet skulle foretage sig for at rette op. Det ville heraf fremgå, hvilke medarbejdere der var de største ”syndere” .

Han formoder, at han deltog i udarbejdelse af halvårsregnskabet, men han husker ikke ind- holdet for så vidt angår kundernes økonomi.

Intern Revisions arkiv var i kælderen. Vidne 28 stod for arkiveringen. Det var let at finde, hvad man havde brug for på arkivet. Han følte sig kompetent til sit arbejde, som han udførte samvittighedsfuldt. Han har ingen grund til at tro, at de andre medarbejdere ikke udviste samme omhu.

Ved Bank 1's kollaps fortsatte hans ansættelse i den gamle Bank 1 frem til 2009, hvor han fik arbejde i Bank 24. I dag er han ansat i Bank 42.

/ - 432 -

Efter hans umiddelbare opfattelse var Intern Revisions ressourcer i 2006 tilstrækkelige uanset Person 12's sygdom, fordi Vidne 7 havde påtaget sig ansvar og opgaver. Bemandingen var i øvrigt allerede opgraderet med en. Han så ikke revisionspla-nen for 2006 og var derfor ikke klar over, hvilke opgaver der oprindelig var planlagt. Han så heller ikke revisionsprotokollatet hverken for 2006, 2007 eller 2008 udover hans egne bidrag hertil.

Håndskriften nederst på arbejdspapirerne vedrørende gennemgangen af engagementet med Person 19 til brug for årsrevisionen for 2006 er et eksempel på, hvilke kommentarer han kunne have. I notaterne ville man typisk beskrive de arbejdsopgaver, Intern Revision havde gennemført. Hvis der således for eksempel ikke står, at man har udført bonitetsrevi-sion eller kontrolleret ubevilgede overtræk, kan man lægge til grund, at dette ikke er fore-taget.

Han husker ikke at have set rapport nr. XX/2006 fra maj 2006 vedrørende Team Erhverv, der er udarbejdet før hans tiltræden. Han deltog vist nok i besøget i Team Erhverv i foråret 2007, men han så ikke i denne forbindelse den omhandlede rapport. Vidne 28, der også var med under besøget, har formentlig foretaget opfølgning på denne, tidligere rap-port. Han erindrer ikke drøftelser af revisionen af overtræk i 2007, men han kan kun fore-stille sig, at man har foretaget det fornødne.

Hvis han med udgangspunkt i den skriftlige rammebevilling konstaterede, at en bevilling skulle sendes til efterbevilling, men endnu ikke havde været på bestyrelsesmøde, ville han søge at afdække årsagen og eventuelt gøre en bemærkning herom i revisionsrapporten.

Ved årsrevisionen forholdt man sig ikke til formaliakontrol. Revisionen i forbindelse med årsregnskabet var begrænset til de ti største engagementer opgjort pr. 31. december.

/ - 433 -

Det samlede notat for engagementsgennemgang 2006 udgjorde afslutningen af årsrevisio-nen. Ifølge notatet har man set på engagementer pr. 4. oktober 2006. Som bilag til notatet kunne der foreligge et revideret årsregnskab, men fordi der ikke var tale om dokumentkon-trol, ville der ikke ligge mange andre oplysninger. Det var typisk kun de største engage-menter man til brug for årsregnskabet opgjorde pr. 31. december. Han husker ikke, at In-tern Revision skulle have haft svært ved at nå til enighed med Team Erhverv om opgørel-sen af engagementerne. Han husker ikke, hvornår det samlede notat for 2006 med gen-nemgang af engagementer over 10 % af basiskapitalen blev endeligt. Team Kredits liste over bankens største engagementer med håndskrevne noter er et eksempel på et arbejdspa-pir, hvor den sorte streg indikerer grænsen til de største engagementer.

Han mener, at Intern Revision forholdt sig til, om Bank 1's kreditpolitik blev over-holdt, men han er ikke sikker. Han tror ikke, at Intern Revision kontrollerede vilkår for eksempel om forsalg. Intern Revision behandlede ikke overtræk i forbindelse med enga-gementsrevisionen. Det var bankens opgave, ikke revisionens, at overvåge overtræk.

Intern Revision så også på OIV og betalingsrækker. Der var betalingsrækker i systemet, men Team Kredit havde ind imellem selv opstillet betalingsrækker på de største nedskriv-ninger, fordi de ofte vedrørte en længere årrække og var mere komplicerede, herunder med forventede værdireguleringer baseret på eksterne vurderinger som ikke kunne rummes i systemet og skulle indtastes manuelt. Han har også i sine efterfølgende ansættelser oplevet, at forventede værdireguleringer er indtastet manuelt. Han er ikke bekendt med systemmæs-sige problemer, og BEC-systemet var efter hans opfattelse velfungerende.

Rating og bonitetsvurderinger afhænger af hinanden, idet ratingen er baseret på bonitets- vurderingen. Intern Revisions grundlag for at kontrollere ratingen kunne for eksempel være kundens offentliggjorte regnskab, som ville indgå i baggrundsmaterialet. I engagementsre- vision fra efteråret 2007 ville der højst sandsynligt være tale om 2006-regnskaber.

/ - 434 -

Han har ikke tidligere set Vidne 7's notat fra sensommeren 2007 om rating af engagementer, hvoraf fremgår, at der manglede rating i 138 ud af 562 stikprøver. Han hu-sker godt, at der i en del engagementer ikke var foretaget rating, og Vidne 7 må have set sig nødsaget til at rapportere direkte til Vidne 4 om forholdene.

Han husker ikke, om der fortsat var problemer med rating af kunderne efter oktober 2007. Han husker ikke, at Team Erhverv skulle have tilkendegivet, at de ikke følte sig klædt på til at foretage rating. Han har heller ingen erindring om, at Team Risikostyring skulle have tilkendegivet, at der var problemer med at foretage ratings, herunder på koncernniveau. De problemer, der var i forhold til ratings, knyttede sig ham bekendt til privatkundemodellen.

Han mener ikke, at han var involveret i den proces hen over sommeren 2008, hvor man forsøgte at afhænde (dele af) Bank 1.

Han har aldrig hørt om, at Team Erhverv historisk ofte skulle have effektueret engagemen-ter før behørig bevilling.

Intern Revision har ikke anvendt statuslister. Han husker heller ikke, at det i 2008 var van- skeligere at få adgang til lånesagsmapperne.

Han har udfærdiget et notat om engagementet med Person 3, som banken havde lånt et stort beløb til køb af Bank 1-aktier. Vidnet har formentlig været modstander af lånet, fordi det var så stort, og idet Person 3 ikke kunne betale de løbende ren-ter, hvilket var imod bankens politik. Han afleverede sit notat herom lige som alt andet til Vidne 7. Han ved ikke, hvad der skete med notatet efterfølgende.

Hans forbehold for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Intern Revision nåede i mål med årsrevisionen for 2006, drejer sig om, at han ikke har set revisionsplanen. I forbindel-se med kundernes regnskaber kunne han godt lægge vægt på bemærkninger om opskriv-ninger af aktiver, navnlig hvis ekstern revisor havde taget forbehold herom. I øvrigt blev et revideret regnskab lagt til grund. Hvis der i regnskabet for eksempel var forbehold for værdiansættelsen, ville dette indgå i Intern Revisions vurdering.

Intern Revision anvendte eller foretog ikke analyser af cash flow. Han håber, at sådanne analyser blev foretaget i andre dele af banken, men han har ikke kendskab til det. / - 435 -

Han mener, at han var involveret i vurderingen af den forretningsmæssige risiko som be- skrevet i revisionsprotokollen for 2006. En normal forretningsmæssig risiko svarede til, hvad der lå inden for bankens risikoprofil. Efter hans opfattelse var Bank 1 relativt risikovillig.

Det var ikke hans opgave at følge op på, om de planlagte revisionsopgaver blev udført i 2006. Ansvaret herfor lå hos Vidne 7. Han var involveret i arbejdet med de gruppevise nedskrivninger, der blev beregnet på grundlag af ratings. Der var en del udfor-dringer i forbindelse hermed.

Umiddelbart mener han, at Virksomhed 7's otte finanskonstruktioner ikke blev ansat til nogen værdi.

Ved gennemgangen af de ti største engagementer i slutningen af 2006 byggede man på materiale fra Team Kredit og Team Økonomi. Det materiale, man fik fra Team Økonomi, vedrørte basiskapitalen. Man sammenholdt opgørelserne fra Team Kredit og Team Øko-nomi og fik afklaret tvivlsspørgsmål, hvis der var forskelle.

Dele af engagementsgennemgangen for 2006 er udført før hans tiltræden i august 2006. Han står ved konklusionen i det samlede notat fra engagementsgennemgangen 2006.

Man kunne via lånesagssystemet hente stamoplysninger om alle engagementer, ligesom man kunne følge en lånesags gang gennem systemet. Det ville også fremgå, hvis en bevil-ling var givet af bestyrelsen eller Team Kredit.

Vidne 27 har den 12. december 2016 forklaret blandt andet, at hun er uddannet HD i økonomistyring og regnskab. Hun har altid arbejdet med intern revision i finansielle institutioner. Før hun kom til Bank 1, var hun ansat i Bank 19 og Bank 15. Hun var til ansættelsessamtale med Person 12 og en HR-konsulent tæt på som-merferien i 2006 og blev ansat pr. 1. september 2006. Hun fik et fint indtryk af Person 12 ved samtalen, men da hun tiltrådte, var det meget tydeligt, at Person 12 var blevet syg. Hun havde tabt sig meget, var dårligt gående og havde svært ved at huske. Hun var også meget fraværende og kom ofte ikke på arbejde. Vidne 7 overtog den daglige ledelse af afdelingen i Person 12's fravær og satte vidnet og Vidne 26,

/ - 436 -

der også var nyansat, i gang med arbejdet. Vidne 28 satte dem i gang med selve revisionsopgaverne. I efteråret 2006 var hun på filialbesøg med Vidne 28 i blandt andet By 14. Hun så også på udlandslån sammen med Vidne 7. Bonitetsvur-deringen startede i efteråret 2006, hvor man foretog den såkaldte efterårsgennemgang op til årsregnskabet. Her gennemgik man de større engagementer. Vidne 28 stod i spid-sen for dette. De gennemgik i den forbindelse mange engagementer. Hun deltog også i revisionen af de største engagementer.

Bonitetsvurdering foregik ved, at man fik printet lister med de engagementer, man skulle gennemgå. Dette skete på basis af en låsning af systemet pr. en bestemt dato, som vist nok var den 30. september. Regnskaber var vist blevet printet. Man anvendte tjeklister i forbin-delse med engagementsgennemgangen og udfærdigede et arbejdspapir på typisk to til tre sider pr. engagement. Opsummering skete i en form for overordnet konklusionsnotat til brug for Vidne 7. Hvis noget ikke stemte, tog man kopier fra sagsmapperne, og disse blev vedlagt notatet. Hvis man var uenig for eksempel i en værdiansættelse, note-rede man det i sit arbejdspapir. Tjekskema lå i hver sagsmappe. Rating var et fast punkt på filialbesøg, og det har formentlig også indgået i efterårsgennemgangen. Hun er helt sikker på, at der blev foretaget bonitetsvurdering i efteråret 2006.

De regnskaber, man kiggede på i de enkelte engagementer, var typisk årsregnskaber for de involverede selskaber. Der skulle som udgangspunkt ligge et revideret regnskab. Man vur- derede også sikkerheder i forhold til reglerne i forretningsgangen om grænser for belåning- sværdier. På de største engagementer lå der også mæglervurderinger. En vurdering måtte helst ikke være mere end et år gammel. Man forholdt sig altid til, om der var OIV på et engagement, og om Intern Revision var enig i bankens vurdering heraf. Hun husker ikke, om hun beskæftigede sig med nedskrivninger eller betalingsrækker.

Hun deltog i arbejdet med at udfærdige revisionsrapporter, men ikke revisionsprotokollen. Hun deltog også sammen med Vidne 26 i arbejdet med udarbejdelse af § 70 og § 71- vejledning. Hun erindrer ikke, at hun deltog i arbejdet med § 6-erklæringen. Hun deltog ikke i arbejdet med udfærdigelse af erklæringer efter revisionsbekendtgørelsens § 24 og § 25 om måling af engagementer af en vis størrelse.

Hun kan have skrevet det anførte vedrørende Nordicom i opgørelsen af de ti største enga- gementer og øvrige engagementer, der overstiger 10 % af basiskapitalen opgjort efter reg-

/ - 437 -

lerne i § 145 pr. 31. december 2006, men det siger hende intet. Som hun husker det, udar- bejdede Team Kredit opgørelsen af den forretningsmæssige risiko i de ti største engage- menter. Opgørelsen blev efterprøvet af Intern Revision. Hun mener ikke, at hun var ind-draget heri.

Samarbejdet i Intern Revision var fint i 2006. Hun havde intet med revisionsplanlægningen at gøre. Hun fik fuldført de opgaver, hun var pålagt. Hun ved ikke, om tilsvarende gjaldt for de andre ansatte i afdelingen, men fra drøftelser på afdelingsmøder har hun indtryk af, at dette er tilfældet. Hun husker ikke nærmere om samarbejdet med ekstern revisor i perio-den.

Hvor der i 2006 ikke blev udsendt revisionsrapporter, kom der i 2007 efter Vidne 7 udnævnelse til chef for Intern Revision mere styr på tingene.

Hun var involveret i formaliakontrol i filialerne i foråret 2007, men hun husker ikke kon-kret, hvad hun foretog i den forbindelse. Intern Revisions medarbejdere tog på besøg sam-men to og to. Hun husker ikke, om der alene blev foretaget formaliakontrol, eller om der også skete bonitetsvurdering. Ved formaliakontrol kontrollerede man blandt andet, om der forelå behørigt underskrevne lånedokumenter, og om bevillingsbeføjelserne var overholdt. Dette kontrollerede man ved at sammenholde lånesagssystemets udvisende med de gæl-dende bevillingsgrænser. Man kunne i systemet se både, hvem der havde bevilget og effek-tueret et lån. Det kritiske punkt set fra revisionens synspunkt var bevillingen. Hvis en med-arbejder havde bevilget et beløb over den pågældendes bevillingsbeføjelse, måtte det kun ske ganske kortvarigt. Så vidt hun husker, var det ikke muligt i systemet at effektuere et lån, før det var bevilget.

Efter filialbesøg afrapporterende Intern Revision i første omgang mundtligt over for filia-len, ligesom filialen fik overdraget en liste over de bemærkninger, som filialbesøget havde givet anledning til.

Presserende bevillinger husker hun ikke nærmere om, og hun husker ikke kreditinstruksens pkt. 2.8.

Sagsøgte 12s tiltræden som bankdirektør medførte ingen væsentlige ændringer i bankens procedurer.

/ - 438 -

Intern Revision kontrollerede både bevilgede og ubevilgede overtræk.

Det samlede notat om engagementsrevisionen 2007 må angå hele engagementsgennem- gangen. Der var en intern drøftelse af konklusionen i Intern Revision. De tre medarbejdere, som i fællesskab havde udført arbejdet, var enige om konklusionen.

Hun deltog i foråret 2008 sammen med Vidne 28 i et filialbesøg i Team Ringsted, som medførte en revisionsrapport med så mange anmærkninger, at flere medarbejdere fra filialen fik inddraget deres beføjelser. Der var tale om 11 overtrædelser af bevillingsbefø-jelserne, hvilket er meget alvorligt, lige som det er alvorligt ikke at følge op på aftaledato-er. Der var samlet 136 anmærkninger mod tidligere 38. KPMG deltog ikke i besøget.

Hun deltog i engagementsrevisionen til brug for halvårsregnskabet for første halvår 2008, hvor KPMG måtte lave en udvidet substansrevision.

Det gik nu lynhurtigt med, at sikkerhederne faldt i værdi. Primært fast ejendom var blevet meget mindre værd på grund af krisen.

Arbejdspapirer lå elektronisk og blev arkiveret i ringbind, der blev placeret på fjernarkiv. Vidne 28 var ansvarlig for arkiveringen og var ret omhyggelig. Hun har forment-lig ikke set fjernarkivet, for hun bad som regel Vidne 28 om at finde papirerne frem.

/ - 439 -

Hun følte sig kompetent og gennemførte sine opgaver samvittighedsfuldt og forsvarligt.

Hun fik job i Bank 9 i marts 2009, hvor hun fortsat er ansat, nu i økono-miafdelingen. Indtil marts 2009 arbejdede hun i Bank 1.

Hun husker ikke, om hun deltog i filialbesøget i Team Erhverv i juni 2007, som førte til rapport nr. 26/2007. Man bør af rapporten kunne se, hvilket arbejde der er udført i den for- bindelse. Hun deltog i efterårsgennemgangen i Team Erhverv i 2006 og formentlig også i 2007. Der var tale om en meget stor opgave, og der er helt sikkert udfærdiget en rapport vedrørende efterårsgennemgangen i Team Erhverv i 2006. Det er meget almindeligt, at revisionen gennemgår engagementer op til årsrevisionen i november-december og ajourfø-rer dem i januar. Hun er ret sikker på, at man havde låst dataene pr. en bestemt dato og reviderede op imod dem.

Hendes gennemgang den 7. december 2006 af engagementet med Person 117 er et eksempel på efterårsgennemgangen. Revisionen er udført på basis af en låsning af tallene pr. 4. oktober.

Hun må ligeledes have udarbejdet notaterne fra engagementsgennemgang 2006 vedrørende Keops, Person 17, Nestor Invest og Nordicom, hvor hendes initialer er anført. Der blev endvidere udfærdiget et samlende notat på toppen af de enkelte engagementer. Det samle-de notat af 15. december 2006 vedrørende engagementsgennemgang 2006 er formentlig er et udkast hertil. Hun er ikke sikker på, at der blev udfærdiget et endeligt notat. Fremstillin-gen af en engagementsgennemgang blev udført i en skabelon, som hun ikke har været med til at udfærdige.

Ved bonitetsrevision vurderede man kundens tilbagebetalingsevne ud fra udviklingen i lån og sikkerheder siden sidste gennemgang. Man vurderede herunder, om der forelå regnska-ber, og om formalia var overholdt. Hun er ikke sikker på, om hun i sin erindring roder fili-albesøgene sammen med den løbende gennemgang. Man så ikke meget på likviditetsbud-getter, men havde en mere formuebaseret tilgang, hvor man tog udgangspunkt i regnskaber og sikkerheder. Der var typisk tale om det senest opdaterede regnskab. Perioderegnskaber blev alene anvendt, hvis der var tale om dårlige kunder, der var i overtræk. I forbindelse med efterårsgennemgangen inddrog man også overtræk i vurderingen. Hun ved ikke, om

/ - 440 -

overtræk også skulle være beskrevet i selve notatet, idet oplysningerne herom jo fremgik af de underliggende papirer.

Hun husker ikke, om der var overtræk på engagementet med O2 Holding, hvor hun udførte engagementsrevision den 6. december 2006. Hun husker heller ikke omtalen af et ejerpan- tebrev i ejendommen på Vej i nedskrivningsnotatet fra november 2006, ligesom hun ikke husker Vidne 28's notat af 22. november 2006 vedrørende Focus Development A/S, herunder om hun havde drøftelser med Vidne 28 om Focus Development og forholdet til O2 Holding. Hun kan ikke i dag skelne engagementerne fra hinanden og derfor ikke huske, hvornår man eventuelt har udfærdiget likviditetsbudgetter. Hun mener, at likviditetsbudgetter dengang ikke var lige så anvendte som i dag.

Hendes revision af Nestor Invest A/S til årsregnskabet 2006 udført den 22. januar 2007 er udfærdiget på baggrund af de underliggende arbejdspapirer. Som hun husker det, kom der en opgørelse fra Team Kredit, som Intern Revision skulle kvalitetssikre. Der var i den for- bindelse en opdatering af tallene pr. 31. december. Hun husker dog ikke, hvorfra hun hav-de oplysningerne, eller hvad hun foretog sig for at opdatere tallene pr. 31. december.

Hun husker ikke engagementet med Person 3 og Person 21 eller klassi-fikationskategorierne. Hun kan ikke svare på, om hun i dag ville vurdere lånet som forsvar-ligt ud fra dets størrelse sammenholdt med kundens indtjening og formueforhold. Hun kan ikke vurdere dette alene på baggrund af oplysningerne om engagementet i notatet om sig-nifikante engagementer 2006 over 50 mio. kr. Der har formentlig været flere oplysninger i det underliggende materiale.

Intern Revision vurderede, om en værdiansættelse af sikkerheder var i overensstemmelse med gældende forretningsgange, og kontrollerede, at værdien var opgjort i overensstem-melse hermed. Hvis forretningsgange var overtrådt, ville det afføde en bemærkning.

/ - 441 -

Hun husker ikke konkret Finanstilsynets besøg i Bank 1 i efteråret 2006 eller tilsy-nets vurdering af engagementer. Der blev fulgt op på anmærkninger fra Finanstilsynet, men hun husker ikke, om hun inddrog tilsynets synspunkter i sine vurderinger, herunder om man efter tilsynets afviklingssimulering for så vidt angår store engagementer ud fra basiskapital pr. 31. december 2006 holdt sig inden for de grænser, som tilsynet havde an-ført.

Rating var et fast punkt på tjeklisten, men hun husker ikke, hvad Intern Revision foretog sig for at vurdere, om en rating var forsvarlig.

Hun husker ikke, hvad der vedrørende Centerplan ligger i begrebet ”ud ove r normal forret- ningsmæssig risiko” i Intern Revisions revisionsprotokollat fra 2006 vedrørende revisionen af de ti største engagementer og øvrige engagementer, der overstiger 10 % af basiskapita-len.

Hun husker ikke oversigten udarbejdet af Vidne 28 den 21. november 2007 over engagementer gennemgået af Team Kredit 2007, men gennemgangen kan være foretaget af Team Kredit til brug for Intern Revisions årsrevision. I 2008 var aftaledatoen i flere tilfæl-de overskredet. Hun husker ikke, om det tillige var tilfældet året før.

Det var et led i opfølgningen på et filialtilsyn, at det blev kontrolleret, om der kom en efter- retningssag på en bevilling, der var meddelt over en medarbejders bevillingsbeføjelse, for eksempel på grundlag af et mundtligt tilsagn fra en chef. Hun husker ikke, hvornår på året dette blev kontrolleret.

Vidne 10 havde en større aktiepost, men hun husker ikke den konkrete lånesag med bevillingsansøgning af 28. december 2006, som formentlig krævede en besty-relsesbevilling. I en sådan situation ville Intern Revision følge op på, om der skete en efter-følgende forelæggelse for bestyrelsen. Hun er ikke sikker på, om bevillingsbeføjelserne blev kontrolleret i forbindelse med efterårsgennemgangen.

En kredit ydet uden for en rammebevilling indgår alene i bonitetsvurderingen, i det omfang kundens evne til at betale tilbage påvirkes af bevillingen. Ved gennemgangen forholder man sig til engagementet som helhed.

/ - 442 -

Hun husker ikke detaljer fra engagementsgennemgangen for så vidt angår Bidstrup Hol-dings kaution for Nimrod Investments.

De oplysninger, der indgår i dokumentet om Sikkerhedsbeskrivelse, Fastfrysning Finanstil- synet beror udtræk af bankens systemer, ikke af Intern Revisions systemer. Hvis hun skulle have en relevant holdning til en belåningsværdi, krævede det en mæglervurdering. Hun har brug for adgang til de underliggende arbejdspapirer for at kunne forholde sig til, om de konklusioner, hun drog på daværende tidspunkt, var korrekte.

De 90 resterende stikprøver, som hun ifølge tidsbudgettet af 6. december 2006 for den re- sterende revision skulle udføre, må angå bonitetsvurdering. Tilsvarende gælder det samle-de notat af 14. januar og 6. februar 2007 om gennemgang af engagementer over 10 % af basiskapitalen.

Hun vil mene, at hun i forbindelse med bonitetsgennemgangen i 2006 tog højde for, at Ne-stor Invest A/S var blevet ydet en stor kredit uden for rammen til aktiekøb. Hun tog i et arbejdspapir stilling til ratingen, men hun husker intet om forløbet, herunder om Vidne 6 havde bemærkninger til, at der var ydet en kredit uden for rammen. Det virker dog logisk, at Team Kredit har haft bilaget til gennemsyn, da det skulle indgå i revi-sionsprotokollen.

Vidne 28 har den 13. december 2016 forklaret blandt andet, at han blev ansat som bankelev i Bank 1 i 1965. Efter en periode på Grønland i 1970’erne vendte han tilbage til Bank 1 og begyndte i Intern Revision i begyndelsen af 1980’erne. Han gik på pension i 2008. Fra 2005 bestod hans opgaver primært i filialbesøg med hovedvæg-ten på dokumentkontrol. Omkring tre fjerdedele af hans tid gik med dette, mens den sidste fjerdedel gik med andre opgaver, herunder vedrørende depot- og udlandsafdelingen. Han

/ - 443 -

var inddraget i engagementsrevision og forarbejdet til årsrevisionen, men han havde ikke med planlægningen af revisionen at gøre. Hans opgaver blev fastlagt af revisionschefen, som indtil 2007 var Person 12.

Engagementsrevisionen bestod af tre dele: Dokumentkontrol, formaliakontrol og ajourfø-ring. Ved dokumentkontrol indgik alene dokumenter, der lå i den fysiske sag. Formalia-kontrol bestod i kontrol af, om en kreditsag var blevet sagsbehandlet korrekt med udgangs-punkt i den seneste bevilling. Ajourføring bestod i en elektronisk gennemgang af tidligere gennemgående engagementer med henblik på at afdække, hvordan engagementet havde udviklet sig, dog uden at man i den forbindelse havde fat i engagementets papirer.

Man anvendte tjekskemaer til alt revisionsarbejde, og der fandtes et tjekskema for hver type revisionsopgave. Han husker ikke i dag, hvordan de enkelte skemaer så ud. Man tog i fornødent omfang kopi til arbejdspapirerne af materiale fra engagementerne, og kopierne blev påført Intern Revisions notater, f.eks. om hvorvidt man var enig i en værdiansættelse. I 2005 brugte han både computer og skrev i hånden.

Han har udfærdiget udkast til revisionsrapporter, som er gået videre til Person 12, der kontrollerede og godkendte dem, hvorefter de blev udsendt.

Ved formaliakontrol kontrollerede man på baggrund af SAS-udtræk de forhold, som revi- sionschefen ønskede undersøgt, herunder sikkerheder. Såvel bevilgede som ubevilgede overtræk kunne også indgå i kontrollen. Person 12 stod for at udvælge de områder, der skulle undersøges, og bestemte også omfanget af stikprøverne.

Han foretog til dels bonitetsvurdering, det vil sige en vurdering af kvaliteten i engagemen-tet, herunder af kundens evne til at servicere gælden. Man så i den forbindelse på sikkerhe-derne, hvordan engagementet blev passet og på, om kontiene holdt sig inden for det aftalte maksimum. Person 12 aftalte på et tidspunkt med kreditkontoret, at Intern Revision i det videst mulige omfang skulle trække på de regnskabsoplysninger fra kunderne, som kreditkontoret i forvejen var i besiddelse af. I de fleste tilfælde var disse oplysninger opda- teret. Om fornødent kunne regnskabsoplysninger også indhentes via Erhvervsstyrelsen.

Bankens forretningsgang indeholdt retningslinjer for optagelse og vurdering af sikkerhe-der. Ved udlejningsejendomme lagde man vægt på, om og i hvilket omfang de var udlejet, / - 444 -

og om de gav under- eller overskud. I en periode var mæglervurderinger også meget brugt. Han husker ikke, hvordan man værdiansatte finanskonstruktioner. Så vidt han husker, blev Bank 1-aktier i depot værdiansat til 0 kr.

Han fremkom i sine rapporter med kritiske bemærkninger i det omfang, der var anledning hertil.

Han kan ikke af revisionsrapport nr. 08/2005 af 1. maj 2005 vedrørende Team Erhverv se, om han har medvirket i arbejdet, men det må fremgå af de underliggende arbejdspapirer. Hans eller hans kollegers bemærkninger fremgår af bilagene til rapporten. I de fleste til-fælde var de to, og til sidst tre ansatte, om at udfærdige en sådan rapport. Vidne 29, Vidne 7 og han var de tre udførende revisorer i 2005. De fordelte som ud-gangspunkt arbejdet ligeligt mellem sig.

Rapport nr. XX/2006 vedrørende Team Erhverv er fra den periode, hvor de færdige rap-porter ikke blev sendt ud på grund af Person 12's fravær. Han kan ikke umiddelbart sige, om han har deltaget i udarbejdelsen af den pågældende rapport, men der er tale om et færdigt produkt, der alene afventede Person 12's underskrift.

Oprindelig ønskede revisionschefen ikke, at filialen skulle kende resultatet fra et besøg før rapporten forelå, men dette blev på et tidspunkt ændret, således at man efter afslutning af et besøg i en filial holdt et afsluttende møde og orienterede om, hvad man havde fundet, og Person 12 deltog i det endelige slutbesøg. Efter at det var gået op for ham, at XX-rapporterne i 2006 ikke blev udsendt, lod han rapporten med bilag ligge i filialen, der på denne måde blev bekendt med resultaterne.

Under Person 12's fravær arbejdede Intern Revision fortsat ud fra revisionsplanen, og revisionsarbejdet gik ikke i stå på. Medarbejderne i Intern Revision foretog tidsregistrering og afleverede timeregnskab hver uge. Timeregnskabet blev vist arkiveret af

/ - 445 -

Vidne 7 og blev anvendt i samarbejdet med ekstern revision. Man begyndte at foretage tidsregistrering i Intern Revision, efter at Person 12 havde været på et kursus. Han husker det ikke således, at man først begyndte med tidsregistrering i sommeren 2007.

Han husker ikke, om der blev udført bonitetsvurdering i efteråret 2006, men det er for-mentlig sket.

Tidsbudgettet af 6. december 2006 angiver, hvor mange timer de hver især kunne bruge på at færdiggøre engagementsgennemgangen i blandt andet Team Erhverv.

Han har den 30. november 2006 udført gennemgangen af engagementet med Centerplan Gruppen, Virksomhed ApS 1, i forbindelse med engagementsgennemgangen 2006 af Team Erhverv. Det manglende konkluderende felt om engagementet som helhed er udtryk for, at han på daværende tidspunkt endnu ikke havde haft den fornødne drøftelse af forhol-dene med Person 12, ekstern revision eller kreditkontoret.

Han deltog i januar 2007 i arbejdet med årsregnskabsrevisionen for 2006. Oversigten over statusrevision, fordeling af opgaver, viser, hvilket arbejde han har udført i den forbindelse. Han fik afsluttet arbejdet vedrørende 2006, som han skulle.

Der blev afholdt interne statusmøder i Intern Revision, når det var muligt. Da Vidne 27 og Vidne 26 blev ansat, var han i starten en form for ”førerhund” for dem. Deres kompetencer var i orden. Han kan dog ikke svare på, om Vidne 27 blev færdig med alle sine opgaver i 2006.

Han deltog vist i målingen af de ti største engagementer til årsprotokollatet, men ikke i selve vurderingen af den forretningsmæssige risiko. Han kan se, at han i hånden har anført en bemærkning på arbejdspapirerne af 16. januar 2007 om et engagement med Virksomhed 7. Han erindrer imidlertid ikke noget nærmere herom.

Person 12 holdt i lighed med tidligere år, og til Vidne 26's og Vidne 27's irritation, Intern Revision revisionsprotokol til brug for årsrapporten for 2006 for sig selv. Det var således først i 2007, at han selv første gang så et sådant protokollat. Da Vidne 7 blev udnævnt revisionschef, fik de ansatte i Intern Revision adgang til revisionsprotokollen. Mens Person 12 var revisionschef, så han således aldrig revisi- / - 446 -

onsprotokollerne, og de blev aldrig drøftet. Han blev faktisk lidt forbavset, da Vidne 27 og Vidne 26 begyndte at tale om, at der fandtes en sådan protokol.

Han deltog ikke i arbejdet med udfærdigelse af erklæringer efter lov om finansiel virksom- hed. Han var ikke bekendt med korrespondance mellem banken og Finanstilsynet.

Han husker ikke, om han var involveret i arbejdet med rapport nr. 26/2007 eller rapport nr. 34/2007, begge om Team Erhverv, men det må fremgå af de underliggende arbejdspapirer.

Han deltog i engagementsrevisionen for 2007. Konklusionen i det samlede notat vedrøren-de denne engagementsrevision er blevet drøftet i Intern Revision. Bedømt ud fra formule- ringerne i notatet må penneføreren have været Vidne 26.

Han mener at have besøgt Team Ringsted sammen med Vidne 27. I bilag 1 til rapport nr. 11/2008 af 30. april 2008 vedrørende Team Ringsted er der tale om en ny måde at opstille tingene på, men han husker ikke, om forholdene i teamet i foråret 2008 var for-værret i forhold til tidligere. Hans bemærkninger fremgår nok af bilag 2 til rapporten.

Han følte sig kompetent til at udføre sine opgaver i Bank 1 og udførte dem samvit- tighedsfuldt.

Han stod for arkiveringen i Intern Revision, hvor indeværende og sidste års materiale blev opbevaret på kontoret. Ved et års afslutning sørgede han for, at materialet fra sidste år blev bragt på arkivet i kælderen. I den forbindelse anførte han, hvilket skab det pågældende materiale var placeret i. Skabene var aflåst, og kun han havde nøglerne. Han tog dette ar-bejde meget alvorligt, og man kunne altid finde frem til det materiale, man søgte efter. Ved hans overgang til efterløn 30. juni 2008 overtog Vidne 26 ansvaret for arkivet. Ar-kivet var på dette tidspunkt i orden.

Person 12 styrede Intern Revision enevældigt, og Intern Revision var derfor lige så topstyret som den øvrige bank. Der var altid travlt i Intern Revision, og der kunne sagtens have været flere ansatte. Travlheden bevirkede, at man ind imellem kunne få lidt stress, men samarbejdet var godt.

/ - 447 -

Vidne 27 kom fra Bank 15 og kendte på forhånd til arbejdet med intern revision i en finansiel virksomhed. Vidne 26 kom fra et privat revisionsfirma og havde derfor lidt mere at lære. Han påtog sig at oplære Vidne 26, som dog hurtigt kom efter det. Han husker ikke, hvornår Person 12 begyndte at være fraværende på grund af sygdom. Det blev oplyst, at hun døde af cancer. Han mener ikke, at hun var syg ved Vidne 27's og Vidne 26's tiltrædelse. Han ved ikke, om man drøftede Person 12's sygdom med ekstern revision. Han vil tro, at Person 9 drøftede med ekstern revision, at revisionsrapporterne ikke blev udsendt.

Han husker ikke, om der i 2006 blev udsendt rapporter, men rapporterne med XX/2006 blev udsendt af Vidne 7 i 2007. Man skrev løbende revisionsrapporter i løbet af året.

Han fortalte omkring december 2006 Vidne 9 eller Vidne 30 fra ekstern revision, at han lod sine papirer med revisionsbemærkninger ligge efter besøgene i filialerne. Det begyndte han formentlig på, da Person 12 var blevet rigtig syg.

Han mener ikke, at man til brug for revisionen også brugte oplysninger fra medierne. Hans bemærkning i forbindelse med engagementsgennemgangen af Keops den 19. december 2005 om ”Initialer 3” vedrører snarere initialerne på en af medarbejderne i banken, end den henvi- ser til Jyllandsposten, men han husker det ikke.

Han husker ikke kadencen i revisionen hen over året, men denne fremgår af arbejdspapi-rerne. Man kunne sagtens i forbindelse med et filialbesøg have gennemgået ubevilgede overtræk, selvom det ikke fremgår af den omhandlede rapport. Det vil fremgå af mappen for det pågældende filialbesøg. Hvis der havde været bemærkninger til de ubevilgede over-træk, ville de være anført i rapporten. Det er svært at forestille sig, at man ikke ville have bemærkninger til ubevilgede overtræk. Normalt ville man ikke udføre bonitetsrevision uden at gøre bemærkninger herom i rapporten, men han husker ikke, om det er forekom-met.

Filialerne skulle dagligt følge op på overtrækslisten. Det var ikke en opgave, der hørte un-der Intern Revision. Person 12 kunne selv trække en liste over ubevilgede overtræk og herved danne sig et overblik over, om det var relevant at kontrollere ubevilgede over-

/ - 448 -

træk i en af filialerne. Hun kan herunder også have vurderet, at det var irrelevant at under-søge ubevilgede overtræk.

Det gik ikke godt med at overholde bevillingsbeføjelserne i Team Erhverv. Dette blev be- mærket af Intern Revision, og der blev gjort en bemærkning herom. Efterbevillinger og pkt. 2.8 om presserende bestemmelser blev anvendt ofte. Det blev dog ændret på et tids-punkt. Når Intern Revision reviderede et engagement ud fra seneste bevilling, fulgte man den pågældende bevilling hele vejen igennem bevillingssystemet, og her viste det sig ofte, at der var givet en efterbevilling. Hvis der var givet en efterbevilling, var sagen bevil-lingsmæssigt på plads og gav ikke anledning til yderligere. Under et besøg i Team Erhverv konstaterede Intern Revision, at der var et antal presserende bevillinger, der ikke var efter-bevilget, og Intern Revision fulgte også op herpå. Han forholdt sig ikke til, om betingelser-ne for brugen af kreditinstruksens pkt. 2.8 var opfyldt.

Hans vurdering i forbindelse med gennemgangen den 30. november 2005 af Nestor Invest A/S, hvorefter engagementet med Vidne 10 forløb upåklageligt, var baseret på oplysninger fra bogholderiet om, at Vidne 10 overholdt de indgåede aftaler med banken. Det var uden betydning for denne vurdering, om lånet var blevet ydet som en presserende bevilling. Oplysningen om, at kunden kunne arbejde inden for budgetterede rammer, havde han blandt andet fra drøftelser med den kundeansvarlige, og havde konstateret, at der var en tæt dialog mellem den kundeansvarlige og kunden. Han talte endvidere med kreditkontoret, der gav udtryk for det samme. Analyse af regnskabet var udført af kreditkontoret, ikke Intern Revision. Alle regnskabsoplysninger stammer fra kreditkontoret. Han husker ikke, om der var likviditetsanalyser på sagerne. Hvis dette var tilfældet, ville de ligge på sagen, og man ville have skrevet dem ind i notatet om gennem-gangen. Når det i notatet er anført, at der er samlede sikkerheder for et bestemt beløb, er det kontrolleret, om sikkerhederne er fastsat i overensstemmelse med forretningsgangene.

Belåningsværdien i sikkerhedsbeskrivelsen af 29. november 2005 vedrørende Thorion In-vest K/S er korrekt i forhold til forretningsgangene for så vidt angår ejendommen i Lands- kronagade, mens den umiddelbart ikke ser korrekt ud for så vidt angår ejendommen i / - 449 -

Adresse 28, hvor ejendommens belåningsværdi er ansat til den kontante købspris fratrukket salgsprovenuet. Han vil dog tro, at Intern Revision havde gjort en bemærkning, hvis belå- ningsværdien ikke var beregnet korrekt. Han husker ikke, om Adresse 28 var en udvik- lingsejendom, ligesom han ikke husker principperne for værdiansættelse af udviklings- ejendomme. Det kan sagtens være, at han ikke har gjort bemærkning om belåningsværdien af Adresse 28, fordi det var en udviklingsejendom. Han husker ikke, hvorfor den kon-krete sikkerhedsbeskrivelse er udskrevet den 29. november 2006. Han har ingen erindring om indholdet af den vejledning for værdiansættelse af ejendomme, der gjaldt i 2005.

Han efterprøvede ikke kursværdien af sælgerpantebreve, der var deponeret til sikkerhed.

Han udførte engagementsrevision i Team Erhverv sammen med Vidne 29 i maj 2006. Hvis man havde taget stikprøver for eksempel af overtræk, ville det udgøre et selvstændigt punkt i rapporten.

Intern Revision efterprøvede i forbindelse med engagementsgennemgangen den rating, som banken havde givet de enkelte engagementer. Der var store it-mæssige problemer med ratingsystemet.

Han har ikke i sin revision undersøgt, om vilkår om forhåndssalg var opfyldt. I de største engagementer ville revisionschefen og ekstern revision formentlig have gennemgået så-danne vilkår. Intern Revision havde fokus på, om bankens kreditpolitik var overholdt, men han ved ikke, hvorfor man ikke undersøgte, om vilkår om forhåndssalg var opfyldt. Han har formentlig skævet til det, men han er ikke hjemme i kreditpolitikken og har derfor ikke lagt vægt på forsalg.

Han har aldrig i forbindelse med bonitetsvurderingen foretaget en beregning af likviditeten. Han ved ikke, hvilken betydning en oplysning om et likviditetsunderskud i Centerplan på 10 mio. kr. ville få for hans bonitetsrevision. Da han bonitetsvurderede Centerplan i de-cember 2006, skævede han formentlig til eventuelle opskrivninger på ejendommene.

Han deltog givetvis i det revisionsbesøg i Team Erhverv, som dannede grundlag for rap-port nr. 26/2007, men han husker intet herom. Han husker dog bemærkning nr. 24 i bilaget til rapporten om Adresse 29, hvor der ikke forelå bevilling, og hvor sagen ikke var fore-lagt bestyrelsen til godkendelse. Dette var meget specielt, og bemærkningen er givetvis / - 450 -

rapporteret videre. Der var tale om store, ubevilgede overtræk i Team Erhverv, men han husker ikke, om dette var særegent for 2007.

Han husker ikke, hvordan Intern Revision konkret forholdt sig til Team Erhvervs evne til at foretage bonitetsvurderinger..

Som han husker det, ophørte Person 12 med at arbejde i banken omkring årsskiftet 2006/2007. Hun var der ikke til at udføre statusrevisionen og havde haft en del fravær.

Vidne 7's tiltræden som chef for Intern Revision indebar, at medarbejderne fik større indflydelse på det daglige arbejde, herunder tilrettelæggelsen af revisionsarbejdet. Intern Revisions rapporter blev også bedre. Selvom der også havde været orden i sagerne, mens Person 12 var chef for Intern Revision, indebar den forøgede medarbejderind-flydelse, at der nu kom bedre styr på tingene.

Alle eftersyn i filialerne, både kasseeftersyn og engagementseftersyn, var uanmeldte. Han har aldrig deltaget i et eftersyn, der var anmeldt på forhånd. Han ved ikke, hvorfor man ikke har anført dette i andre rapporter end i rapport xx/2006 om Team Holbæk. Intern Re-vision kunne bede filialerne om at finde materialet frem eller selv finde det frem. For så vidt angår Team Erhverv blev det vist efterhånden sådan, at alt materiale blev bragt til In-tern Revisions kontor. Der var dog fortsat tale om uanmeldte eftersyn.

Han har revideret lån til køb af Bank 1-aktier. Han vurderede ikke bonitet i forbin-delse med sådanne kreditter, fordi han lagde til grund, at banken kørte en salgskampagne og alene udlånte til de gode kunder.

Han foretog gennemgangen af engagementet med Centerplan i slutningen af 2006. Hånd- skriften på oversigten fra januar 2007 over de ti største engagementer er vist / - 451 -

Vidne 5's. Det er hans håndskrift på opgørelsen vedrørende City Development A/S, der er ud- skrevet den 19. januar 2007.

Konklusionerne vedrørende gennemgangen i 2006 af engagementerne med Person 41, Focus Development og Ibco må være hans.

Han husker ikke, om man i Intern Revision foretog bonitetsvurdering i 2005.

Han har ikke tidligere set revisionsprotokollen vedrørende løbende revision i perioden fra den 1. november til den 31. december 2005. Han vil dog tro, at arbejdsprocessen er udført som beskrevet i protokollen.

Han ved ikke, hvornår han udførte arbejdet med engagementsgennemgang i 2006, men dette vil fremgå af arbejdspapirerne eller via regnskabstallene. Han må have foretaget gen- nemgangen i 2005 eller 2006.

Han ved ikke, hvad formuleringen vedrørende finanskonstruktioner i forbindelse med en- gagementet med City Development A/S dækker over. Tallene siger ham i øvrigt ikke no-get.

Vidne 29 har den 13. december 2016 forklaret blandt andet, at han er uddannet som intern revisor i Bank 19 i 1987, hvor han var ansat frem til sin ansættelse i Bank 1 pr. 1. november 1998. Han havde en god kemi med revisionschefen Person 12 helt frem til de sidste måneder af sin ansættelse i Bank 1, hvor han søgte nye ud-fordringer. Han fik i 2006 på ny ansættelse i Bank 19.

/ - 452 -

stikprøver baseret på SAS-udtræk over engagementer af en vis størrelse. Han fik udtræk-kene af Person 12. Han har for nylig fået forevist et tjekskema af sagsøgerens advo-kat, og han går stærkt ud fra, at man anvendte disse skemaer, hvor man kunne krydse af, at man i sagen havde gennemgået dokumenter, lånets maksimum, bevillingen, tinglysninger, registreringer mv. Under besøgene medbragte man skemaet i papirform og lavede tjek-mærker på det. Man lavede også tjekmærker på SAS-udtrækkene. Han tør ikke sige, hvor-vidt han også tog kopier af øvrigt materiale i denne forbindelse. Til brug for afdelingen udfærdigede han endvidere en liste over de fejl og mangler i de enkelte engagementer, som gennemgangen havde givet anledning til. Med udgangspunkt i listen over fejl og mangler, der blev vedlagt som bilag, udarbejde han også et udkast til en revisionsrapport.

Han deltog i den kontrolrevision af Team Erhverv, der dannede grundlag for rapport nr. 8/2005. Man gik her ud fra 29 tilfældigt udvalgte koncernengagementer og kontrollerede bevilgede overtræk. Der blev også foretaget opfølgning på rapporten fra året før. De ube- vilgede overtræk var vist ikke omfattet af denne kontrol. Der blev fundet forholdsvis man-ge fejl. Han udfærdigede et udkast til rapport, som han og Person 12 gennemgik sammen med Person 6 umiddelbart efter besøgets slutning. Han husker ikke, hvor man-ge delengagementer de 29 koncernengagementer bestod af.

Bonitetsvurdering af samtlige engagementer over en vis beløbsstørrelse fandt sted senere på året i forbindelse med, at ekstern revision skulle underskrive protokollen for årsrevisio-nen. Til brug for bonitetsvurderingen fik de et udtræk fra systemet, hvorefter han og Vidne 28 fordelte kundemapperne mellem sig med henblik på gennemgang. Under den-ne gennemgang så de på regnskaber, likviditet, udviklingen i engagementet, størrelsen af engagementet, sikkerheder, blanco og kreditopfølgning mv. Der kunne i forvejen foreligge analyser af likviditet eller periodeflow, og udnyttelse af trækningsret, men det var ikke hver gang, og hvis der manglede sådanne oplysninger, kunne de bede kunderådgiveren om at fremskaffe disse. Nogle af kunderne var ikke vant til at aflevere perioderegnskaber. På grundlag af gennemgangen vurderede Intern Revision, om der var indtrådt OIV, og om engagementet var tilstrækkeligt afdækket. Der blev i den forbindelse altid foretaget en selvstændig vurdering af sikkerhederne. Der kunne godt være mæglervurderinger, men han husker ikke nærmere herom. Der var en instruks, der fastlagde, hvordan man skulle værdi-ansætte de forskellige typer ejendomme. Han husker imidlertid ikke principperne herfor.

/ - 453 -

Person 12 bestemte suverænt, og medarbejderne i Intern Revision udførte loyalt det arbejde, de blev pålagt.

Han deltog i årsrevisionen for 2005 for så vidt angår driftsposter og noter. Han deltog ikke i revisionen af de ti største engagementer. Dette stod Person 12 og Vidne 7 for.

Han deltog ikke i dokument- og formaliakontrollen i Team Erhverv i foråret 2006, idet han fratrådte den 30. april 2006. Når hans initialer fremgår af engagementsrevisionen, skyldes det formentlig, at der er sket ”copy paste” fra engagementsrevisionen i 2005.

Ud over i Team Erhverv har han været på revisionsbesøg i Team Glostrup i 2006, hvor han afleverede udkast til revisionsrapport til Person 12. Han deltog vist også i det afleve- ringsmøde, der altid blev afholdt med filialen, og hvor man gennemgik det, der var konsta- teret. Inden afslutningen af revisionsbesøget fik filialchefen en kopi bemærkningslisten, således at man i filialen var klar over, hvad revisionen var stødt på. Dette var en fast rutine.

Han følte sig kompetent til at udføre de opgaver, han blev pålagt, og han gennemførte sit arbejde samvittighedsfuldt og kan vedstå det arbejde, han har udført.

Intern Revision flyttede på et tidspunkt, formentlig i forbindelse med årsafslutningen 2005, til mere afsides beliggende lokaler i kælderen. Han kom på et møde til at sige, at der var hundekoldt i lokalet, hvilket ikke passede Person 12, og hun skældte ham ud. I det hele taget blev hans dialog med Person 12 ringere, og han bestemte sig for at søge nyt arbejde.

Han gik ud fra, at hans arbejdsindsats var i orden, når han ikke hørte noget. En gang imel-lem fik ha n dog at vide, at han var for kritisk i sin revision og havde en ”Bank 19 -rygsæk” på, hvilket Person 12 ikke brød sig om. Det handlede om, at han havde erfa-ring med kreditsager fra sine 11 år i Bank 19.

/ - 454 -

Man arbejdede meget Intern Revision. Allerede da han tiltrådte i 1998, arbejdede medar- bejderne i Intern Revision i weekends, hvis der var behov for det. Person 12 gjorde det også nogle gange. Arbejdsflowet var konstant gennem hele hans ansættelse. De an-vendte samme timetal i 2001 som i 2005, men besøgsfrekvensen blev nok mindre, på grund af det øgede antal af store engagementer, der fyldte mere og tog længere tid at komme igennem. Bonitetsrevisionen sidst på året tog omkring tre måneder til sidst, hvor den i starten havde taget en måned.

Stikprøven i forbindelse med rapport nr. 8/2005 om Team Erhverv var mindre end detailin- struksens krav, hvorefter en stikprøve normalt skulle udgøre omkring 20 %. Stikprøven var udvalgt af Person 12. Navnlig ud fra antallet af bemærkninger, som stikprøven gav anledning til, forekommer den set i bakspejlet utilstrækkelig. Der var en stor fejlprocent, idet der var fejl i seks ud af 11 prøver, og antallet af stikprøver burde derfor nok have væ-ret udvidet. Det fremgår da også af konklusionen, at der skal strammes op. Den omtalte opfølgning i konklusionen bestod i, at Person 6 inden udgangen af juni 2005 skulle give Person 12 en tilbagemelding om, at der nu var rettet op på de forhold, der havde givet anledning til bemærkninger. Vidnet havde ikke mere at gøre med sagen, efter at han afle-verede sit endelige udkast til rapport til Person 12.

Opfølgning på den tidligere rapport nr. 27/2004 blev foretaget ved at undersøge, om de forhold, der da var bemærkninger om, var bragt i orden. Han så ikke, om Team Erhverv skriftligt havde meldt tilbage på de tidligere bemærkninger. Han ville i sin gennemgang undersøge, om der var fulgt op på bemærkningerne. Normalt ville det fremgå af rapporter-ne, hvilke opgaver man havde udført. Hvis en opgave ikke fremgik, var den ikke udført. På besøget i 2005 var der alene tale om formaliakontrol af udvalgte engagementer i Team Erhverv, og han foretog således ikke kontrol af byggelån i overensstemmelse med instruk-sen herom. Han foretog ikke senere i 2005 formaliakontrol i Team Erhverv.

/ - 455 -

Når han havde været på revisionsbesøg i Team Erhverv, overdrog han bemærkningslisten til Person 6 med henblik på, at Person 6 på et senere tidspunkt kunne gennemgå den med Person 12.

Det var primært Vidne 28 og ham og til dels Vidne 7, der foretog årsrevisionen for 2005, mens Vidne 7 tog sig af alle de øvrige opgaver. Person 12 deltog som leder ikke i engagementsgennemgangen, men stod for den efterføl-gende kvalitetskontrol og godkendelse.

Han påbegyndte den 16. december 2005 engagementsgennemgangen i Team Erhverv. Gennemgangen blev afsluttet med Person 12's kvalitetskontrol, og han har ikke set den færdige rapport, der er udleveret til ekstern revision.

Han deltog ikke i ajourføring af tallene pr. 31. december til brug for årsregnskabet, og han husker ikke, hvorfra disse tal kom.

Han har flere gange revideret engagementet med Aktiv Gruppen, som han vurderede som et risikabelt engagement, der skulle følges tæt. Der var vist tidligere nedskrevet et betyde-ligt beløb på engagementet. Han fokuserede altid på likviditeten. Ifølge hans konklusion i notatet fra engagementsgennemgangen i Team Erhverv i 2005 var der tilfredsstillende ind-tjening og konsolidering i Aktiv Gruppen, og dette forventedes at fortsætte i det indevæ-rende regnskabsår. I dag ville han nok nå til et andet resultat, idet der tidligere var nedskre-vet på engagementet. Han har altid vurderet koncernen som risikofyldt og haft en god dia-log med rådgiver om det. Han har ikke fulgt op på, om der faktisk kom en køber til de i engagementet omhandlede lejligheder. Han ved ikke, om han efterfølgende fik seneste bevilling, som ifølge notatet efterlyses fra den kundeansvarlige. Team Erhvervs bevil-lingsmyndighed blev temmelig tit overskredet, hvorfor sagerne skulle op i kreditudvalget eller bestyrelsen. Hvis han konstaterede, at bankens bevillingsbeføjelser ikke var iagttaget, ville det fremgå af hans bemærkninger.

Han har ikke taget afstand fra de konklusioner, der er anført i engagementsgennemgangen vedrørende Aktiv Gruppen. Hans opfattelse af engagementet i dag er baseret på, at den tildelte engagementskode 40-41 viser, at der tidligere har været nedskrevet på engagemen-tet, hvorfor der er potentiel tabsrisiko. Han er imidlertid enig i, at risikoen ikke fremgår af notatet.

/ - 456 -

Han husker ikke kreditinstruksens bestemmelse om presserende bevillinger. Han har må-ske set kreditinstruksen, men han husker det ikke. Han husker heller ikke at have forholdt sig til den.

Det var Person 12, der tilrettelagde revisionen og dermed bestemte, hvad den skulle bestå af. Han de øvrige i teamet skulle blot udføre opgaverne.

Han fulgte i forbindelse med formaliakontrollen i foråret 2005 op på, om anbefalin- ger/fokusområdet fra året før var fulgt. Han ved ikke, om sådanne bemærkninger havde indflydelse på revisionsplanlægningen.

Ved likviditetsanalyser forholdt han sig til, om der var et fornuftigt cash flow ved at se på udnyttelsen af koncernens trækningsrettigheder, og hvordan perioderegnskabet havde ud- viklet sig, hvis et sådant fandtes. Hvis der var permanent overtræk på kreditterne, var der således et problem med at styre kunden. Han brugte således i høj grad overtræk som en indikator.

Under besøg i filialerne noterede han, hvis der var fejl og mangler. Det skete måske i et større omfang, end Person 12 var vant til. Han fik ingen feed back på sit arbejde med de enkelte sager bortset fra den smule, han fik fra ekstern revision. Han savnede derfor sparring i det daglige arbejde.

Når der i forbindelse med engagementsgennemgangen i 2005 visse steder ikke var anført noget om likviditeten, kan det for eksempel skyldes, at kunden ikke havde udnyttet sin kreditramme. Der kunne sagtens være flere fra Intern Revision, der så på et engagement og skrev i notatet. Han kan ikke af revisionsrapporterne se, hvem der har udfærdiget hvilke dele og hvornår. Dette fremgår kun af arbejdspapirerne.

Han har ingen grund til at tro, at Person 12 ikke foretog kvalitetskontrol som planlagt. Det var imidlertid ikke ofte, at Person 12 sendte arbejdet tilbage til ham efter sin gen-nemgang og kvalitetskontrol, og han mindes ikke at have fået noget tilbage fra hende i 2005-2006.

/ - 457 -

Vidne 7 har den 16. januar 2017 forklaret blandt andet, at der i 2006 på grund af Person 12's sygdom ikke blev udarbejdet et selvstændigt revisionsprotokollat for 1. halvår 2006. Årsprotokollatet for 2006 indeholdt afrapportering af både 1. og 2. halvår. I både 2005 og 2007 blev der udarbejdet halvårsprotokollater. Halvårsregnskabet blev ikke revideret før 2008. Der var ikke i 2006 noget, der var så væsentligt, at det var nødvendigt at udfærdige en halvårsprotokol i en situation, hvor Person 12 var syg. Der blev ikke i 2006 truffet nogen egentlig beslutning om ikke at udarbejde selvstændige protokollater for den løbende revision i 2006.

Intern Revision reviderede det lovmæssige solvenskrav, men ikke solvensbehovet. Der var alene fokus på den talmæssige opgørelse. Intern Revision havde ikke noget at gøre med fastlæggelse af solvensbehovet.

Selvom det ikke er nævnt i rapport nr. 26/2007 vedrørende Team Erhverv, blev der med sikkerhed og i overensstemmelse med Intern Revisions sædvanlige arbejdsmetoder foreta-get opfølgning på de 62 bemærkninger fra besøget året før. Det var en del af den sædvanli-ge procedure og fremgår af arbejdspapirerne, at der skal foretages opfølgning. Opfølgning skete i vidt omfang løbende. De 22 ubevilgede overtræk over 5 mio. er en stikprøve. Hun kan ikke huske procentsatsen for stikprøvens størrelse, men det må fremgå af arbejdspapi-rerne. I forbindelse med gennemgang af overtræk blev det påset, om overtrækssystemet fungerede, og at banken foretog den fornødne opfølgning i forhold til kunden. Intern Revi-sion kontrollerede dette ved opslag i bankens elektroniske lånesagssystem, hvor alle kun-dens konti og overtræk fremgik, herunder også historiske oplysninger. Som led i arbejdet indhentede Intern Revision om fornødent årsagsforklaring for et overtræk hos kunderådgi-veren, herunder en nærmere redegørelse for overtrækkets karakter og varighed og de skridt, der var taget i forhold til kunden til inddækning af overtrækket. I forbindelse med kontrol af bevillinger blev der foretaget en gennemgang af den seneste bevilling i det elek-troniske lånesagssystem med henblik på at afdække, om bevillingen var meddelt på rette sted i banken. Hvis der i teamet var meddelt en bevilling i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, blev det påset, at der efterfølgende var sket forelæggelse for kreditudvalget og besty-relsen.

/ - 458 -

Sagsøgte 12 omdefinerede på et tidspunkt brugen af kreditinstruksens pkt. 2.8., således at bestemmelsen kun måtte bruges i ”absolut nødværge” . Det var herefter ikke længere tilstrækkeligt, at man var i en konkurrencesituation, og at kunden havde brug for et hurtigt svar. Denne ændrede brug af pkt. 2.8. førte nok også til, at overtrækkene voksede i de enkelte teams. I hvert fald kom der flere overtrædelser af bevillingsbeføjelsen, fordi processen nu kørte langsommere. Intern Revision påså alene, om man havde overholdt kreditinstruksen, og fokuserede således ikke på den nærmere begrundelse for, at man f.eks. havde anvendt kreditinstruksens pkt. 2.8.

Hovedparten af Team Erhvervs udlånsportefølje var byggelån eller projektfinansieringer. Intern Revision påså i den forbindelse, at udbetalinger mv. var foretaget i overensstemmel-se med de indgåede aftaler.

Der var ikke udarbejdet en særlig forretningsgang for bonitetsvurderinger. Når der i kon- klusionen herom i rapport nr. 26/2007 henvises til forretningsgange, er det forretningsgan-ge for andre forhold, f.eks. værdiansættelser.

Overholdelse af bevillingsbeføjelser har ikke noget med bonitetsvurderingen at gøre. I for- hold til ubevilgede overtræk var omfanget ikke tilfredsstillende, hvilket også blev bemær-ket i rapporten.

/ - 459 -

er nævnt i pkt. 19. Der blev fulgt op på bemærkninger af denne karakter enten under det næste besøg i teamet eller i forbindelse med teamets opfølgning på rapporten over for In-tern Revision.

Rapport nr. 26/2007 vedrørende Team Erhverv omhandler ubevilgede overtræk under be- mærkningerne til bonitetsvurderingerne.

Teamets kommentar til overtrækket vedrørende Virksomhed 11 førte ikke til over-vejelser i Intern Revision om nedskrivning på engagementet. Overvejelser af denne karak-ter fandt i givet fald først sted i forbindelse med bonitetsrevisionen ved årsafslutningen. I forhold til Vich 3000 ApS er der tale om et ubevilget overtræk, hvor kunden selv kan have foranlediget overtrækket ved en kontooverførsel eller udstedelse af en check. Selvom be-villing er meddelt af Vidne 21, er det et ubevilget overtræk, da overtrækket ikke er med-delt på rette sted. Hun kan ikke i øvrigt tilføje noget til teamets kommentar vedrørende Vich 3000 ApS. For så vidt angår Fasan Ejendomme ApS kan hun ikke udtale sig yderlige-re om teamets kommentarer uden at se de underliggende papirer. Frederiksberg Develop-ment og Focus Development er blevet vurderet hver for sig. Når det under Frederiksberg Development anføres, at maksimum vil blive kodet op, er det formentlig udtryk for, at en allerede bevilget ramme ikke er blevet kodet korrekt ind i systemet. Hun kan ikke uden at se arbejdspapirerne fastslå, hvad der ligger i udtrykket ”overtræksramme” under teamets kommentar. For så vidt angår Virksomhed ApS 18 under O2-koncernen forstår hun tea-mets kommentar således, at der er indhentet en årsagsforklaring på et ubevilget overtræk på 18 mio. kr. Hun ved ikke, hvorfor opstillingen vedrørende Centerplan er udarbejdet på en anden måde end oversigten vedrørende Focus Development og Frederiksberg Develop-ment. Man var ikke i stand til at rate på koncernbasis, men umiddelbart mener hun, at ra-tingkode 200 passede på Centerplan uanset overtrækket på godt 102 mio. kr. Boniteten er imidlertid ikke blevet vurderet, da det først skete sidst på året. Intern Revision har imidler-tid noteret sig oplysningen med henblik på, at det kunne indgå ved denne senere vurdering også set i lyset af, at der på dette tidspunkt var truffet bestemmelse om, at man ville i ret-ning af en mere systembaseret revision.

Intern Revisions rapport nr. 26/2007 blev forelagt for bestyrelsen på hendes foranledning. Sagsøgte 12 blev orienteret forud for, at hun sendte rapporten til bestyrelsen. Hun sikrede sig, at rapporten blev medtaget som et dagsordenspunkt på et bestyrelsesmø-de. Hun modtog tilbagemelding om behandlingen i bestyrelsen ved en kopi af bestyrelses-

/ - 460 -

mødereferatet. I og med at hun orienterede bestyrelsen var hendes opgave fuldført. Hvis bestyrelsen havde ønsket det, kunne hun have været indkaldt til at besvare supplerende spørgsmål. Sideløbende hermed blev der arbejdet i bankens direktion på at forbedre for- holdene.

Opfølgningsskemaet af 11. september 2007 er Team Erhvervs eget opfølgningsskema, men medarbejderne i Intern Revision har fået forelagt skemaet med henblik på kommentarer under feltet ”revisionens kommentarer” . Hun ved ikke, om teamets kommentarer under pkt. C i opfølgningsskemaet knytter sig til omdefineringen af anvendelsen af kreditinstruk-sens pkt. 2.8. Hun ved ikke, hvad teamet har ment med kommentarerne under pkt. D og E om, at man ikke var klædt på til at rate kunder, og om overtræksbehandlinger. Hun kan i øvrigt generelt ikke svare på spørgsmål om skemaet og har alene kendskab til de forhold, der er behandlet i Intern Revisions rapporter.

For at bemærkninger om ubevilgede overtræk kan afsluttes, skal Intern Revision have op- lysninger om, at bevilling er meddelt på rette sted. I det lys fremstår tilbagemeldingen un-der pkt. 29 ikke som tilstrækkelig til, at punktet kan sluttes i Intern Revision. I forhold til pkt. 36 om Virksomhed 11 er der fortsat tale om et opfølgningspunkt i forhold til Intern Revision. Intern Revisions bemærkninger i skemaet er således ikke udtryk for, at opfølgningen er afsluttet. Det anførte i punktet om Frederiksberg Development angiver heller ikke, at sagen er afsluttet fra Intern Revisions side. Tilsvarende gælder i forhold til Focus Development og Centerplan.

Intern Revisions notat af 3. september 2007 om rating af engagementer er ikke sendt til bestyrelsen. Notatet er udarbejdet efter aftale med Vidne 4 med henblik på at afdække uhensigtsmæssighederne i BEC-systemet. Både Team Hillerød og Team Lyngby var nye filialer, hvor de nye medarbejdere havde indkøringsproblemer i forhold til ratings. Notatet opsummerer de enkelte teams evne til at rate og de problemer, som BEC-systemet gav anledning til i forhold til ratings. Det var ikke tilfredsstillende, at der var uhensigts- mæssigheder i BEC-systemet, men man gjorde, hvad man kunne for at løse problemerne.

Den nye forretningsgang af 24. september 2007 for overtræksindberetning til bestyrelsen kan være udarbejdet i forbindelse med Sagsøgte 12s tiltræden som direktør. Do-kumentet er udarbejdet af Team Kredit.

/ - 461 -

Hun har ikke tilbage i 2007 set Team Kredits rapport af 12. oktober 2007 om engagemen-ter i Centerplan-koncernen. Rapporten er udarbejdet af Team Kredit til brug for gennem-gang af engagementerne med henblik på nedskrivninger. Intern Revision kunne indhente notater fra Team Kredit til brug for bonitetsvurderingen. Hun erindrer imidlertid ikke, om Intern Revision havde andre oplysninger end de oplysninger, der fremgår af Team Kredits rapport.

Hun har ikke noget kendskab til referatet af gruppeledermødet i Team Erhverv den 14. november 2007, herunder pkt. 4, men på daværende tidspunkt var kundernes økonomiske situation begyndt at blive værre. Team Erhverv gjorde, hvad de kunne for at rette op på blandt andet de mangler, som Intern Revision havde påpeget.

Intern Revisions andet besøg i Team Erhverv i 2007 fandt sted i oktober 2007 og førte til rapport nr. 34/2007. Hun kan ikke huske baggrunden for, at stikprøveantallet blev udvidet. Udvælgelsen skete på grundlag af en vurdering af væsentlighed og risiko, men hun kan ikke uden at gennemse arbejdspapirerne komme nærmere ind på kriterierne herfor.

Der blev sædvanligvis ikke foretaget formaliakontrol om efteråret. Hun husker ikke bag- grunden for, at man i efteråret 2007 også valgte at foretage formaliakontrol af de store en- gagementer, når det ikke var sket tidligere. Hun mener, at anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 blev omdefineret i efteråret 2007, og det kan måske have sammenhæng hermed. Hun kan dog ikke huske det præcise tidspunkt herfor. Overholdelse af bevillingsprocedu-rerne var på dette tidspunkt blevet forbedret, men det var stadig ikke tilfredsstillende. Hun kan i øvrigt henholde sig til bemærkningerne i rapport nr. 34/2007.

/ - 462 -

Hun har som revisionschef varetaget kvalitetssikringen af Intern Revisions samlede notat om engagementsrevisionen i 2007. Hun erindrer ikke, om der blev foretaget de opfølgende teamhøringer i Team Erhverv, der fremgår af notatet under overskriften ”test af kontrol-ler” . Der blev foretaget den i det samle de notat forudsatte analyse af udlån. Hun er enig i konklusionen i notatet, herunder i, at antallet af ikke-ratede engagementer var faldende. Hun ved ikke, hvor stor en del af engagementerne der ikke var ratet før oktober 2007.

De arbejdshandlinger, der blev foretaget i 2007 i relation til engagementsgennemgangen i Intern Revision, adskilte sig ikke fra 2005 og 2006, bortset fra at hun i 2007 som revisions- chef ikke længere havde en udførende rolle.

Hun blev ikke af Sagsøgte 12 eller andre i ledelsen orienteret om Finanstilsynets afrapportering over for banken i 2007, herunder om påbuddet om ændring på bevillings- praksis. Tilsynets rapport kom først i februar 2008.

Hun var i årene 2005-2007 inddraget i Intern Revisions arbejde i forbindelse med afgivelse af erklæringer om bankens overholdelse af lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71.

Rapport nr. XX/2006 vedrørende udlandsområdet vedrører, som hun tidligere har forklaret, blandt andet valutapositioner og bankens lines. Rapportens titel er derfor korrekt. Rappor-ten og det underliggende materiale omfatter imidlertid også mere generelle forhold om f.eks. udarbejdelse af forretningsorden for Bank 1 under overskriften ”rammer, forretningsgange mv.” Rapporten blev først udsendt i januar 2007 p å grund af Person 12 sygdomsfravær. Vidne 9 skulle følge op på spørgsmålet om, at beslutninger som udgangspunkt skulle træffes på bestyrelsesmøderne, fordi Vidne 9 i modsætning til vidnet på daværende tidspunkt havde adgang til bestyrelsesmødereferaterne. Hun modtog efterfølgende en tilbagemelding fra Vidne 9. Det er en skrivefejl, når det fremgår af rapporten, at der er tale om en egentlig revisionsopgave. Der var ikke tale om revision, men om en gennemgang. I forbindelse med arbejdet påså Intern Revision forretningsgan-gene vedrørende overholdelse af §§ 70 og 71. Det indgik ikke i prøvelsen, om forretnings-gangen rent faktisk blev afholdt. Hun ved ikke, hvorfor hun under sine bemærkninger ved-rørende pkt. 2.7.1 om efterlevelse af kredi tpolitikken ikke har skrevet ”ok” , sådan som det er tilfældet andre steder i rapporten, som en markering af, at lovgivningens krav er over-holdt.

/ - 463 -

Også i rapport nr. 38/2007 om § 71 i lov om finansiel virksomhed er det en fejl, når der står, at der er udført revision. Det var ikke noget nyt, at der blev holdt interviews med le-dende medarbejdere. Også denne rapport indeholder alene en kontrol af, om banken havde de nødvendige forretningsgange til overholdelse af lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71. I rapporten konkluderes det, at der burde ske en opstramning på kreditområdet, og In-tern Revision kom i den forbindelse med en række nærmere angivne anbefalinger. Rappor-ten blev forelagt for bestyrelsen. Det skete, så vidt hun husker, til orientering.

Hun ved ikke, hvorfor rapporterne vedrørende §§ 70 og 71 for tidligere år ikke er sendt til bestyrelsen.

Som hun husker det, blev der i alle årene foretaget en aktivgennemgang af bestyrelsen i december måned i forbindelse med, at bestyrelsen skulle tage stilling til nedskrivninger. Hun var imidlertid ikke inddraget heri og kan ikke udtale sig nærmere herom.

Hun har fået forelagt risikorapporten af 28. januar 2008. Hun har ikke haft noget at gøre med de kvalitative observationer i pkt. 2.1 under kreditrisici. Beskrivelsen i pkt. 2.1 svarer i øvrigt ikke helt til hendes observationer. Hun kan generelt kun svare for de observationer, som hun selv har foretaget, og de konklusioner hun selv har draget som led i sit arbejde.

Hun erindrer ikke at have set Team Kredits nytårsbrev af 22. januar 2008 til alle filialdirek- tører.

Hun mener, at hun på et tidspunkt har set en rapport fra Team Kredit, hvoraf det fremgår, at genforhandlingsfrister ikke er blevet overholdt.

Hun deltog i bestyrelsesmødet den 22. august 2008, men hun erindrer ikke, hvad der blev sagt. På dette tidspunkt var banken imidlertid reelt på vej ned. Hun ved ikke, om halvårs-regnskabet på daværende tidspunkt var afsluttet, men banken var i hvert fald ikke længere going concern. Intern Revisions revisionsprotokol vedrørende første halvår 2008 afspejler, hvad der i 2008 er rapporteret vedrørende Team Erhverv og Team Ringsted.

Hun kan ikke forholde sig til, hvad Sagsøgte 12 måtte have udtalt til Roskilde Dagblad om årsagen til bankens økonomiske problemer. / - 464 -

Hun har gennemlæst ledelsesberetningen for 2006 og konstateret, at den var i overens- stemmelse med årsregnskabet. Hun har ikke beskæftiget sig med ledelsesberetningen for 2005.

Hun kan henholde sig til oplysningerne i sit notat af 12. maj 2009 om den generelle forret- ningsgang vedrørende behandlingen af interne revisionsrapporter.

Kontrollen af, om sikkerheder var registreret korrekt, blev foretaget i forbindelse med for- maliakontrollen. Var der sket væsentlige ændringer i forhold til sidste revisionsbesøg, ville det dog afføde en nærmere undersøgelse.

Intern Revision så også på forhåndssalg ved bonitetsvurderingen. Der kunne være flere grunde til, at der ikke var forhåndssalg. Det forekom blandt andet, at man ventede med at sælge lejligheder mv. i projektejendomme ud fra et bevidst valg, fordi ejendomspriserne steg i perioden, således at man ved et salg senere i projektforløbet kunne opnå en højere pris.

Ved afgørelsen af om noget lå inden eller uden for rammen sondrede man ud fra hoved- formålet med den bevilgede ramme, således at f.eks. projektfinansieringer og byggelån lå inden for en ramme, der var bevilget til byggeprojekter, mens f.eks. et aktielån lå uden for rammen. At et lån var ydet uden for rammen, er ikke udtryk for, at lånet ikke var bevilget.

Spørgsmålet om, hvorvidt et engagement er bevilget på rette niveau har ikke betydning for bonitetsvurderingen eller vurdering af den forretningsmæssige risiko. I den konkrete låne-sag ville man kunne se, om lånet rent faktisk allerede var blevet udbetalt.

Hun har heller ikke i dag noget grundlag for at have en anden holdning til Intern Revisions rapporter end den, der fremgår af rapporterne. Rapporter til bestyrelsen blev også tilsendt lederrådet.

Teamets opfølgning og Intern Revisions opfølgning på en rapport var to forskellige for-hold. Teamet skulle som led i sin opfølgning melde tilbage til Intern Revision om, hvorvidt fejl og mangler var blevet rettet. Herefter foretog Intern Revision en stikprøvekontrol af, om opfølgningen var i orden. / - 465 -

Kunderådgiverne skulle dagligt forholde sig til kundernes overtræk, herunder ved kontakt til den enkelte kunde om, hvornår og hvordan et konstateret overtræk forventedes inddæk-ket. Den enkelte kundes overtrækshistorik fremgik af lånesagssystemet, og oplysningerne kunne trækkes langt tilbage i tid. I 2005 og 2006 var der ikke ret mange overtræk. Der kom flere overtræk i 2007 og 2008, og overtrækkene blev også større over tid.

Opfølgningen i Team Erhverv var en løbende proces, således som det også fremgår af det opfølgningsskema, der er udarbejdet af Team Erhverv. Den version, der ligger i sagen, er ikke endelig. I den endelige version anvendes Intern Revisions skabelon.

Hun havde ikke adgang til ekstern revisions arbejdspapirer.

Det anførte om Nestor Invest A/S i forhold til kontrol af bevillinger i Intern Revisions rap-port af 18. oktober 2007 knytter sig til, at bevillingen ikke var meddelt på det rette niveau i organisationen. Hun vil mene, at den konkrete bevilling på grund af det samlede engage-ments størrelse skulle behandles i kreditudvalget og bestyrelsen. Det blev herunder påset, at bevillingen efterfølgende blev medtaget på bevillingslisten.

Bilag 2 til Intern Revisions rapport nr. 14/2008 viser, hvilke konkrete kunder, der var tale om, og vist også hvem der havde været sagsbehandler på lånesagen. Bilag 1 opsummerede bemærkningerne i rapporten. Sagsøgte 3 var ikke en af de medarbejdere, der bevilgede uden om lånesagssystemet. Det var kun i Team Erhverv, at hun konstaterede, at man gik uden om lånesagssystemet.

Intern Revision fik forelagt bevillingslister, når man havde brug for det i forbindelse med revisionen. Engagementsskemaerne, der blev udarbejdet af Team Kredit, fik Intern Revisi-on forelagt som underliggende bilag i forbindelse med Team Kredits opgørelse af bankens store engagementer.

Hun var ikke involveret i forberedelsen af voldgiftssagen mod Person 6, men hun har bistået bankens advokat med at fremfinde oplysninger. Hun fremfandt dokumenter til at understøtte nogle punkter i revisionsrapporterne, og hun gik nok et spadestik dybere end i revisionsrapporterne.

/ - 466 -

Vidne 9 har den 17. januar 2017 forklaret blandt andet, at hun er uddannet som cand.merc.aud. fra CBS i 1999 og som statsautoriseret revisor i 2006. Hun har været ansat hos Ernst & Young siden 1988, idet hun dog i perioder på omkring et års tid har været an-sat henholdsvis i Bank 41's interne revision, hos Dong Energy som projektleder, som faglig konsulent i FSR og som kvalitetskonsulent i Erhvervsstyrelsen. Siden september 2014 har hun på ny været ansat hos Ernst & Young, hvor hun sideløbende med et studie bestrider en deltidsstilling med ansvar for den interne, faglige kontrol.

Hun deltog som ansat i Ernst & Young i den eksterne revision af Bank 1 fra 2003 til samarbejdets ophør i 2008. Ud over at varetage revisionsopgaver i Bank 1 be-skæftigede hun sig også med revision af andre finansielle virksomheder. Hun deltog desu-den i implementeringen af de nye revisionsstandarder hen over perioden 2004-2006, og hun betjente sammen med Person 2 flere af de større kunder i Roskilde afdeling i den-ne henseende. Hun var sygemeldt fra slutningen af februar til omkring midten af maj 2006.

Person 2 var den primært ansvarlige for revisionen. Person 1 havde kontakten til direktion og bestyrelse. Hun stod selv for den daglige udførelse af revisionsopgaverne. Vidne 31 varetog en intern kontrolfunktion som uafhængig re-viewer/kvalitetssikrer i forhold til revisionen af Bank 1. Dette er et krav i henhold til revisionsstandarderne.

Vidne 8's bemærkning i notatet af 25. januar 2005 forstår hun således, at det var et mi-nus, at Person 13, Person 14, Person 15 og Person 16 fra Ernst & Young ikke havde kendskab til bankdrift. Bemærkningen er formentlig affødt af, at Vidne 8 har skullet forklare dem om de dagældende regnskabsregler. De deltog i be-tjeningen af banken som specialister på hver deres område. Efter Vidne 8's opfattelse kom ekstern revisors påtegning til årsregnskabet desuden for sent, men det skyldtes, at den årlige opdatering af revisionsbekendtgørelsen altid kom sent på året. Hun har aldrig fået kritik af sin indsats i forhold til Bank 1.

Det er bankens ledelse, der udarbejder årsrapporten, og ekstern revision har aldrig medvir-ket hertil. Revisionen udføres ved stikprøver, og ekstern revision udgør derfor ikke en ga-ranti mod fejl i årsrapporten. Det er ikke revisors opgave at forholde sig til bankens risiko-profil, herunder i hvilket omfang banken burde have ydet konkrete lån.

/ - 467 -

Den største arbejdsmængde og mængde af arbejdspapirer lå hos Intern Revision, hvor der for hvert regnskabsår stod i alt omkring 80-100 ringbind med arbejdspapirer. For hvert revisionsbesøg oprettede Intern Revision et ringbind med arbejdspapirer, herunder med et opsummerende notat forrest, og herefter grundlaget for stikprøveudtagelsen, tjekliste, en- gagementsopgørelser, depotudskifter, håndskrevne noter og i nogle tilfælde kopi af ban-kens materiale. Nogle gange lå der kopi af bankens materiale, andre gange lå der en hånd-skreven note om, hvilket materiale man havde set. Det var også almindeligt, at det kopie-rede materiale blev påført håndskrevne kommentarer. Kundematerialet lå normalt i den fysiske lånesag i afdelingerne, men der kunne også være taget kopi af materialet til Intern Revisions brug. Intern Revisions materiale for 2005-2008 er slet ikke fremlagt i sin helhed i denne sag.

Som led i revisionen havde ekstern revision drøftelser med både med Intern Revisions medarbejdere og med medarbejdere fra for eksempel Team Kredit, Team Økonomi eller it- afdelingen, når det var relevant. Fra Team Kredit havde hun primært kontakt med Vidne 5, men der var også kontakt med Vidne 6. Endvidere havde hun kon-takt til Vidne 8 fra Team Økonomi. Der var ingen begrænsninger i, hvem i banken man kunne tale med.

Det var en del af den eksterne revisions arbejde at sikre sig, at kvaliteten af Intern Revisi-ons arbejde var i orden. I den forbindelse skulle den eksterne revision vurdere uafhængig-hed, kompetence og ressourcer. Det var ekstern revisions vurdering, at Intern Revision var uafhængig, og at de fornødne kompetencer var til stede. Revisionsarbejde er sæsonpræget, og der kunne derfor i perioder være meget travlt i Intern Revision. Samlet set udgjorde mandskabsproblemerne i Intern Revision i 2006 dog ikke et problem. For alle årene var det vurderingen, at ekstern revision kunne basere sit arbejde på materialet fra Intern Revision.

Hun var med til at drøfte Intern Revisions revisionsstrategi, såvel internt i Ernst & Young med Person 2 som med Intern Revision. Strategien ændrede sig ikke over perioden og gik ud på en kombination af system- og substansrevision. Intern Revisions revisionspro-gram bestod af en detailinstruks med beskrivelse af de revisionshandlinger, der skulle ud-føres på et bestemt område. Den gældende detailinstruks var af 15. februar 2000. Banken ønskede formentlig at opdatere den blandt andet med aktuelle henvisninger til lovgivnin-gen mv., men indholdet var grundlæggende uændret over årene i forhold til de revisions-handlinger, der skulle udføres. Intern Revision anvendte tjekskemaer som led i formaliare-

/ - 468 -

visionen. På skemaet kunne man tjekke af, om de relevante punkter i henhold til detailin- struksen var opfyldt. Skemaerne blev kun anvendt af Intern Revision, og de blev opbevaret af Intern Revision.

Den eksterne revision anvendte et revisionsprogram, der svarede til detailinstruksen med angivelse af de opgaver, der skulle udføres.

SAS-udtræk blev anvendt som grundlag for udvælgelse af stikprøver som led i Intern Re- visions forberedelse af filialbesøg. I Person 12's tid som revisionschef udførte Person 12 selv dette arbejde, mens det i Vidne 7's tid som revisionschef blev udført i samarbejde med de ansatte fra Intern Revision, der skulle udføre revisionen. Prin-cipperne for stikprøveudvælgelse var baseret på blandt andet Intern Revisions erfaringer, herunder med tilbagemeldinger fra kunderådgivere, engagementernes størrelse og udvik-lingen på bestemte områder. Hun kunne godt blande sig i karakteren og omfanget af stik-prøver. Hun beregnede hvert år det antal stikprøver, der skulle udtages, og kunne også få indflydelse på den konkrete udvælgelse. Det var dog sjældent nødvendigt, at den eksterne revision blandede sig heri, idet Intern Revision havde god erfaring hermed. Ifølge aftalen samlede den eksterne revision op på Intern Revisions arbejde omkring oktober-november, og det var i den forbindelse forventeligt, at der skulle udtages flere stikprøver for resten af året.

Der var i detailinstruksen fastlagt beløbsgrænser for den stikprøvevise kontrol af ubevilge-de overtræk for de enkelte filialer, og af det SAS-udtræk, der derved fremkom, udvalgte man stikprøver i henhold til bankens forskrifter, som vist var på 20 %. Man undersøgte ved revisionen hele engagementet og ikke blot overtrækket. Som led i undersøgelsen blev det også afdækket, hvorfor og hvordan overtrækket var opstået. Et ubevilget overtræk indgik også indgå ved bonitetsvurderingen af engagementet.

Hun har udfærdiget udkast til Ernst & Youngs revisionsprotokoller vedrørende Bank 1. Den eksterne og den interne revision forsøgte at fremstille tingene sammenhængen-de for bestyrelsen, men enkelte forhold blev alligevel rapporteret af begge, fordi der var

/ - 469 -

tale om så væsentlige forhold, at ingen ville undlade at rapportere. I et revisionsprotokollat blev der rapporteret om forhold af en sådan væsentlighed, at bestyrelsen burde have kend-skab til dem. Hun har som led heri læst alle interne revisionsrapporter, som blev modtaget i bunker hen over året. Hun drøftede dem med Person 2, med det øvrige revisionsteam og med Intern Revision, i det omfang det var relevant.

Ekstern revision sendte ikke særskilte management letters til direktionen, fordi den var godt dækket ind i forhold til den daglige orientering med Intern Revisions rapporter.

Ekstern revisions opgave med at kvalitetssikre Intern Revisions arbejde blev udført ved en gennemgang af Intern Revisions rapporter, ligesom det ved stikprøvekontroller blev af- dækket, at materialet, herunder det underliggende materiale, var fuldstændigt og i øvrigt fagligt i orden.

Hun opfattede det ikke som et problem, at Sagsøgte 3 var overordnet leder af både Team Erhverv og Team Kredit, idet de to teams havde hver sin daglige leder. Et per-sonsammenfald af denne karakter er ikke unormalt i en virksomhed af Bank 1's størrelse. Desuden sikrede revisionen sig, at Sagsøgte 3 ikke bevilgede lån i strid med sin dobbeltrolle.

Den eksterne revision beregnede stikprøveantallet under anvendelse af et stikprøveudvæl- gelsesprogram. Det var først, når den eksterne revision var koblet på årsrevisionen omkring oktober-november, at det endelige antal stikprøver blev fastlagt. Ekstern revision havde fokus på at sikre, at der blev taget et tilstrækkeligt antal stikprøver til at opnå en retvisende revision.

Engagementsrevisionen bestod dels af formaliakontrol/dokumentkontrol, hvor man kon- trollerede registreringer og bevillingsbeføjelser på baggrund af bankens registreringer i lånesagssystemet, bevillingssystemet og depotsystemet, dels af bonitetsrevision, hvor man sikrede, at de indregnede beløb var beregnet korrekt, og navnlig vurderede, om der inden for en periode på 12 måneder ville indtræde OIV, som krævede opstilling af betalingsræk-ker med henblik på nedskrivning. Tallene for det enkelte engagement fik man via bankens systemer. Værdien af sikkerheder indgår i en bonitetsvurdering.

/ - 470 -

Rating blev indført i banken som led i overgangen til de nye regler omkring slutningen af 2005/begyndelsen af 2006. En rating har isoleret set ikke betydning i forhold til bonitets- vurderingen af det enkelte engagement, men den er et instrument for banken til at undgå forøget risiko. Derudover er rating afgørende ved vurderingen af de gruppevise nedskriv- ninger, idet rating i henhold til regnskabsbekendtgørelsen danner grundlag herfor.

Det var banken, der i første omgang som led i den løbende overvågning af engagementerne fastsatte, hvorvidt betingelserne for OIV var opfyldt. Dette blev efterprøvet af revisionen. Det var også banken, som i tilfælde af OIV opstillede betalingsrækker. Hvis der var væ-sentlig uenighed mellem banken og revisionen herom, ville det komme til udtryk som for-behold i årsrapporten, mens andre uenigheder blot ville blive rapporteret til bestyrelsen.

Der er ikke faste regler for vurdering af bonitet. Man tager udgangspunkt i tilgængeligt regnskabsmateriale og ser på transaktionsflowet mv. Ved bonitetsrevision af projektselska-ber skulle der tages højde for, at der typisk ikke var en løbende drift i selskabet. Endvidere var der i starten ikke regnskaber, hvis projektet var lagt i et nyetableret selskab. I vurderin-gen så man navnlig på, om byggeriet forløb som forventet. Det centrale i bonitetsvurderin-gen var den forventede fortjeneste, herunder om projektet blev færdiggjort til den forven-tede tid. Den forventede salgspris byggede sædvanligvis på mæglervurderinger.

Den eksterne revision var fysisk til stede i banken under bonitetsrevisionen, og man kunne derfor løbende drøfte forholdene med de relevante medarbejdere i banken. Man forholdt sig ved engagementsrevisionen og bonitetsvurderingen også til ubevilgede overtræk. Den samlede bonitet i koncernen kunne godt være i orden, selvom der var ubevilgede overtræk i enkelte selskaber i koncernen.

/ - 471 -

Erklæringer afgives i henhold til revisionsbekendtgørelsen på grundlag af den udførte revi- sion, og derudover har Finanstilsynet udfærdiget en § 70-vejledning om bedste praksis, som Intern Revision anvendte i sine vurderinger. Finanstilsynet forventer, at man begrun-der det, hvis man vælger ikke at følge deres vejledning. Ekstern revisions eventuelle be-mærkninger til konkrete sagsområder udelukkede ikke en ren § 6-erklæring.

De ændrede regnskabsregler pr. 1. januar 2005 udgjorde en udfordring, navnlig fordi man skulle tænke helt anderledes omkring risiko på engagementer og var nødt til at udvikle nye it- systemer til at håndtere dette. Man gik fra at kunne hensætte til sandsynliggjorte risici til, at der alene måtte nedskrives, hvis der var objektive indikationer på værdiforringelser, OIV. Dette var en markant anderledes måde at tænke risiko på og krævede en helt ny måde at tænke på for bankes medarbejdere. Derudover indførtes de gruppevise nedskrivninger som noget nyt. Det var også nyt, at alle engagementer skulle rates.

De nye it-systemer skulle udvikles af Bankernes Edb Central, BEC. BEC’s system kom imidlertid først på plads et stykke tid efter den 1. januar 2005. Andre datacentraler har haft samme udfordringer, og hele branchen var derfor ramt. Finanstilsynet var opmærksom på, at der ville være en overgangsfase, før de nye systemer mv. var etableret, og man kunne derfor på enkelte områder anvende ledelsens bedste skøn. Da forsigtighedshensættelser ikke længere var lovlige, forventedes det endvidere, at disse skulle tilbageføres. Efter hen-des opfattelse gik Finanstilsynet hårdt til de banker, der havde svært ved at efterleve de nye regler, herunder Bank 1, der f.eks. blev bedt om at offentliggøre korrigerede regn-skabsoplysninger. Finanstilsynet anerkendte heller ikke bankens skøn i forhold til forsig-tighedshensættelser, navnlig i forhold til de gruppevise nedskrivninger, der i stedet skulle basere sig på statistiske data. Datamaterialet eksisterede ikke i begyndelsen, og derfor måt-te man skønne over risikoen. Finanstilsynet var imidlertid ikke tilfreds med dette skøn og tilkendegav, at Bank 1 ikke havde kunnet dokumentere nedskrivningen for 2005. / - 472 -

Ekstern revision havde ingen opgaver i forhold til opgørelse af solvensbehovet bortset fra, at solvensbehovet i 2007 skulle offentliggøres i årsregnskabet, hvorfor det indgik i revisio-nen af årsregnskabet at revidere den talmæssige opgørelse. De bagvedliggende principper for fastsættelse af solvensbehovet beskæftigede ekstern revision sig ikke med.

Ønsket om to årlige besøg i Team Erhverv og Team Køge i 2005 blev efterlevet. Revisio-nen i Team Erhverv foregik ved dokument-/formaliakontrol om foråret og endnu et besøg i oktober- november, hvor man foretog bonitetsrevision. Der blev ikke udarbejdet en rapport om det andet besøg, men dette var forsvarligt, idet der var megen dialog med banken her-om, ligesom de forhold, der blev afdækket under det andet besøg, blev adresseret i årsrap-porten.

Ønsket om de to årlige besøg i Team Erhverv var begrundet i, at det var et af bankens store teams med de største engagementer. Hun husker ikke begrundelsen for så vidt angår Team Køge. Der var ingen grund til at bonitetsrevidere også om foråret.

Der var normalt et kvartalsmøde omkring slutningen af marts måned. Banken havde altid et ønske om, at revisionsprotokollen forelå tidligst muligt, mens revisionen var bundet af tidspunktet for den årlige opdatering af revisionsbekendtgørelsen, der som regel kom sent på året. Selvom mange revisionshandlinger var udført i løbet af året, udestod der mange revisionsopgaver, der først kunne løses, når de endelige tal forelå.

Ekstern revision har ikke haft med kvartalsregnskaberne at gøre.

Revisionsrapport nr. 8/2005 omhandler alene dokument-/formaliakontrol foretaget om for- året. Intern Revision har i rapporten konkluderet på baggrund af 11 stikprøver ud af 147, hvor der har været bemærkninger i de seks. Hvis man havde taget en større stikprøve, ville

/ - 473 -

man formentlig have fået det samme billede frem. Der var derfor ikke grund til at udvide stikprøveantallet. Hvis der ingen fejl var fundet, burde man derimod have overvejet at tage en større stikprøve. Konkret er det derfor ikke kritisabelt, at der ikke er udtaget en stikprø-ve svarende til 20 %.

Ekstern revision har læst dokumentet af 16. december 2006 om § 70-rapporteringen, som indgår i grundlaget for § 6-erklæringen, men ikke for årsregnskabsrevisionen.

Ekstern revision var bekendt med Bank 1's brug af presserende bevillinger, og man læste altid Finanstilsynets henstillinger. Ekstern Revision var klar over, at det var del af Bank 1's strategi at kunne give svar hurtigt. Revisionen vurderede ikke, om betin-gelserne for anvendelse af pkt. 2.8 i kreditinstruksen om presserende bevillinger var op-fyldt i de konkrete tilfælde. Det vigtigste for revisionen var, at alle sager blev bevilget på rette sted.

Ifølge hendes arbejdspapirer var en hensættelse på Centerplan for 2004 bogført på et kon-kret delengagement, K/S Adelgade, fordi banken vurderede, at der var problemer i forhold til lokalplanen og dermed et nedskrivningsbehov. Banken tilbageførte hensættelsen i 2005, fordi der ikke længere var OIV på engagementet. Hun drøftede med Intern Revision, om betingelserne for OIV var ophørt før eller efter 1. januar 2005. Person 12 indhentede et notat fra Vidne 5 om baggrunden for tilbageførslen, hvor det blev oplyst, at lokal- plansudfordringerne fra 2004 var løst.

Finanstilsynets bemærkning i brevet af 20. december 2005 til Bank 1 om, at kauti-onisten Centerplan A/S manglede betalingsevne, giver ingen mening for hende, idet sel-skabet i følge den foretagne bonitetsvurdering og rating havde betalingsevne.

Intern Revision redegjorde i sit protokollat til årsrapporten 2005 for sin gennemgang af udlån, herunder alle signifikante engagementer over 15 mio. kr. med henblik på at vurdere, om der var OIV. Dette udgjorde en væsentlig del af revisionen. Hun er ikke enig i, at der ikke blev foretaget bonitetsvurdering i 2005. Mange af de signifikante engagementer lå i Team Erhverv. Bonitetsrevision er desuden den væsentligste del af ekstern revisions rolle. Kommentarerne i protokollatet om systemmæssige problemer knytter sig til, at BEC-systemet ikke var klar for så vidt angår de individuelle nedskrivninger. Forventningen om, at de systemmæssige pro blemer ville være afhjulpet i 2006 angik tillige BEC’s systemer.

/ - 474 -

Vidne 6 deltog for banken i en arbejdsgruppe herom. Der eksisterede slet intet system til håndtering af de gruppevise nedskrivninger til brug for årsregnskabet 2005. Banken måtte derfor foretage en manuel opgørelse, som ekstern revision erklærede sig enig i. Der var vist redegjort for disse forhold i årsrapporten.

Opgørelsen af de ti største engagementer og øvrige engagementer større end 10 % af basis- kapitalen, som er bilagt revisionsprotokollatet af 10. februar 2006, blev udfærdiget af Team Kredit. Beskrivelsen lever op til de lovmæssige krav. Der lå meget andet materiale fra Team Kredit, som også indgik i bonitetsrevisionen. Bilaget er udtryk for en ekstrakt af disse oplysninger. Det underliggende materiale er det relevante for at kunne vurdere det enkelte engagement. Revisionen kunne generelt bede om yderligere materiale, hvis man fandt det foreliggende utilstrækkeligt.

Likviditetsbudgetter var ikke relevante i vurderingen af projektselskaber, der udgjorde en stor del af engagementerne i porteføljen.

Ekstern revision har tiltrådt Intern Revisions erklæringer. Tilbageførelsen af hensættelsen på 15 mio. kr. vedrørende Centerplan burde indgå i årsrapporten, hvis Centerplan var blandt de ti største engagementer.

Det er ikke rigtigt, når det i redegørelsen om advokatundersøgelsen af Bank 1 er anført, at bonitetsvurdering var fravalgt i 2005.

§ 6-erklæringen handler både om, hvorvidt forretningsgange er til stede, og hvorvidt de fungerer og følges. Forretningsgange fandtes og fungerede i 2005. De systemmæssige van- skeligheder forhindrede ikke afgivelse af en ren § 6-erklæring.

For at kunne forholde sig til ledelsesberetningen i årsrapporten kontrollerede ekstern revi-sion tallene og sikrede sig, at ingen oplysninger stred mod den viden, som revisionen hav-de erhvervet via revisionen. I forhold til åbningsbalancen oplistes de reguleringer, som de nye regnskabsregler havde givet anledning til. Bemærkningen lige før punkt 4 om it-problemerne skyldes, at der på daværende tidspunkt ikke var en model for de gruppevise nedskrivninger. Banken havde derfor anvendt et skøn, og ekstern revision havde ikke grundlag for at skønne anderledes end banken. Konklusionen om, at bankens kredithåndte-ring var betryggende, var en generel konklusion på baggrund af dokument- / - 475 -

/formaliakontrollen. Der er tale om en revisionsmæssig og ikke en forretningsmæssig vur- dering.

Det planlagte revisionsarbejde for 2005 blev udført, og man havde tilstrækkeligt grundlag for konklusionerne. Hun mener derfor, at den blanke påtegning er rigtig. Efter hendes overordnede, revisionsmæssige vurdering var forholdene i Team Erhverv i 2005 betryg-gende, og der var alene bemærkninger på operationelt niveau. Det samme gjaldt Bank 1 generelt, hvor man håndterede de nye tiltag på betryggende vis.

Kvartalsmødet den 24. marts 2006foregik under hendes sygemelding. Bemærkningen i referatet af mødet om et ikke tilfredsstillende forløb omkring udarbejdelse af årsregnskabet samt protokoller havde baggrund i, at revisionen i 2005 havde haft en dialog med direktio-nen om oplysninger om vederlag, som revisionen ønskede medtaget i årsrapporten. Dette havde forsinket processen. Det anførte under indsatsområder for 2006 om kreditscoresy-stemet, der vedrørte privatkunder, knytter sig til implementeringen af de nye regnskabsreg-ler. Det var naturligt, at der var fokus herpå. Team Erhverv er ikke udtrykkeligt nævnt, men Team Erhverv med de store engagementer udgjorde altid et naturligt fokusområde.

Hun har påført revisionsplanen for 2006 sine initialer den 24. november 2006, som var det tidspunkt, hvor hun afsluttede sin dokumentation af revisionsplanen og arkiverede den. Det fremlagte dokument er hendes arbejdspapir, og der er derfor tale om den gældende plan. I forhold til året før var der ikke ændret i revisionsstrategien, der i øvrigt var uændret i hele perioden 2005-2008.

Hun deltog i totalgennemgangen af alle Bank 1's engagementer, idet hun blev raskmeldt op til sommerferien 2006, da ekstern revision påbegyndte sin del af totalgen-nemgangen. Totalgennemgangen var foranlediget af, at Finanstilsynet havde forkastet Bank 1's gruppevise nedskrivninger. Modellen for rating var på dette tidspunkt på plads, men man var fortsat nødt til at foretage manuelle korrektioner i bankens opgørelser for at nå frem til de rigtige tal for at kunne dokumentere et værdifald. Så vidt hun ved, havde Finanstilsynet mistet tilliden til Bank 1, der havde foretaget flere opgørelser med henblik på at dokumentere de foretagne nedskrivninger, men opgørelserne havde æn-dret sig en smule hver gang. Banken ønskede at genetablere tilliden ved totalgennemgan-gen, der omfattede alle engagementer over 5 mio. kr. Person 2 ledede gennemgangen, der blev foretaget af medarbejdere både fra Ernst & Young og fra Intern Revision. Der var / - 476 -

tale om substansrevision med henblik på at vurdere, hvorvidt der var grundlag for ned- skrivninger. Man vurderede både pr. 1. januar 2006 og pr. 31. december 2005 med fokus på, hvornår et eventuelt OIV var indtrådt. Man forholdt sig herunder også til engagemen-ternes rating, som udgjorde en vigtig del af beregningen af de gruppevise nedskrivninger. Gennemgangen øgede revisionens kendskab til engagementerne betydeligt og viste, at banken var i stand til at rate. Ernst & Young sad fysisk i banken, mens totalgennemgangen foregik.

Finanstilsynet fik udleveret det materiale, der dannede grundlag for totalgennemgangen. Team Kredit havde fremfundet dette materiale, hvilket havde været meget ressourcekræ-vende.

Hun udfærdigede et udkast til den erklæring, som skulle anvendes til at afrapportere over for Finanstilsynet. Den udgave af erklæringen, der er underskrevet af Person 2 den 2. juli, er den endelige. Dette stemmer også med oplysningerne i hendes arbejdspapirer. Des-uden går tallet 8.527 tkr. i individuelle hensættelser igen i bankens brev til Finanstilsynet. Erklæringen blev i henhold til erklæringsbekendtgørelsen afgivet med høj grad af sikker-hed. Finanstilsynet var imidlertid ikke tilfreds, idet tilsynet fejlagtigt mente, at der var tale om stikprøvevis gennemgang. Ekstern revision afgav derfor en redegørelse til Finanstilsy-net om arbejdets omfang. I redegørelsen kritiserede ekstern revision Intern Revision for, at den udfærdigede dokumentation ikke havde været tilstrækkeligt godt samlet, hvorfor eks-tern revision selv havde måttet indhente materialet. Kritikken omkring dokumentationen påvirkede ikke ekstern revisions samlede vurdering af Intern Revisions arbejde, men det medførte en skærpet opmærksomhed omkring bonitetsrevisionen. Hun opfattede dog do-kumentationsproblemet som en enkeltstående begivenhed.

Totalgennemgangen havde været en meget stor opgave for Intern Revision, der skulle håndtere et helt nyt regelsæt samtidig med, at man var meget ressourcepresset med reelt kun to ansatte, Vidne 7 og Vidne 28, idet Person 12 var blevet syg i løbet af 2006. Person 12 sygdom blev særligt tydelig efter sommerferien, hvor hun havde tabt sig markant. Hun har ikke selv observeret, at Person 12 skulle have haft et alkoholproblem, men hun har hørt om det tilbage i tid.

Fondsrådet var ikke tilfreds med resultatet af totalgennemgangen og fandt, at der fortsat ikke var dokumentation for bankens gruppevise nedskrivninger. Fondsrådet påbød derfor

/ - 477 -

banken at udfærdige korrigeret regnskabsinformation uden de gruppevise nedskrivninger. Samme besked fik en del andre banker på daværende tidspunkt.

Forløbet omkring totalgennemgangen betød, at de planlagte revisionsopgaver i juni måned blev forsinket.

Hun husker ikke, hvorvidt der blev holdt et kvartalsmøde for andet kvartal 2006.

Fra omkring august-september afrapporterede Intern Revision ikke den løbende revision. Resultatet heraf blev i stedet afrapporteret i protokollatet til årsrapporten, hvor det emne- mæssigt fremgår, hvilke opgaver der normalt blev varetaget som led i den løbende revisi-on.

Hun var bekendt med de færdige XX-rapporter, som ikke var underskrevet af Person 12 og derfor ikke blev sendt ud. Hun opfattede rapporterne som færdigt arbejde fra de ansattes side. Hun drøftede primært dette med Vidne 7 og et par gange med Vidne 4. Ekstern revision gjorde her opmærksom på, at der var brug for ekstern revisions hjælp, medmindre Person 12 kom tilbage. Det udgjorde ikke som sådan et problem, at en revisionsrapport ikke var udsendt, idet de, der havde udført revisionsarbej-det, standardmæssigt havde drøftet eventuelle forhold med det pågældende team.

/ - 478 -

ligvis ville der i rapporten være anført en frist for, hvornår filialen skulle have fulgt op på de enkelte punkter. Ved næste besøg ville Intern Revision så kontrollere, om der var fulgt op rettidigt. Fristen for opfølgning i 2007 er således Intern Revisions egen frist.

Hun har skrevet en del af de håndskrevne påtegninger på bilaget til grovplanen for 2006, dog ikke den øverste forklaring på tjekmærkerne nederst i højre hjørne, der er skrevet af Person 118 fra Ernst & Young. For så vidt angår nr. 22, Team Erhverv, er anført, at der er udført dokumentkontrol den 30. maj 2006. Det er videre anført, at ekstern revision har sammentalt, hvor mange stikprøver Intern Revision har taget på dette tidspunkt. Der er tale om en opfølgning på, hvor mange engagementer Intern Revision har udført bonitetsrevisi-on på, og hvor mange der mangler. Person 12 ville normalt udføre dette arbejde. Det fremgår videre, at udkast til revisionsrapport er udfærdiget den 30. maj 2006. Det er endvi-dere anført, at der var tale om igangværende arbejde (”IA”), herunder bonitetsrevision i Team Erhverv (”inkl. bonitetsvurdering”).

Hun har udfærdiget tidsbudgettet af 6. december 2006 for den resterende revision 2006, hvoraf fremgår, at bonitetsrevisionen i Team Erhverv skulle udføres af tre medarbejdere i hver 20 timer i uge 49. Dette skete også.

Team Kredit var meget presset efter ekstraopgaven med at skulle fremskaffe materiale til regnskabskontrollen og korrespondancen med Finanstilsynet. Team Kredit skulle også le-vere materiale til vurderingen af blandt andet de ti største engagementer.

Når hun sendte e-mailen af 6. december 2006 til Person 12 med tidsbudgettet i kopi til blandt andre Vidne 4, skyldtes det, at ekstern revision havde været i dialog med ham om ekstern revisions ekstraopgaver og om Person 12's fravær.

Skemaet til vurdering af Intern Revision af 4. december 2006 er ekstern revisions arbejds- papir med henblik på at dokumentere grundlaget for ekstern revisions vurdering. Hun vid-ste ikke ved oprettelsen af skemaet den 4. december 2006, at Person 12 ville gå på / - 479 -

pension pr. 31. januar 2007. Dokumentet er dog senere løbende opdateret. I dokumentet forholdt ekstern revision sig til Intern Revisions kompetencer mv. Man konstaterede blandt andet, at det planlagte arbejde var gennemført. Hun mener, at der var grundlag for at drage de anførte konklusioner, som hun fortsat kan vedstå. I punkt 5.3 konkluderedes, at der ikke i 2006 havde været forhold, som var relevante at orientere bestyrelsen om. Kommenta- rer/bemærkninger i revisionsrapporterne var således af operationel karakter, f.eks. om manglende registrering af sikkerheder. De uunderskrevne revisionsrapporter blev udsendt af Vidne 7 i starten af januar 2007 til den sædvanlige modtagergruppe, herun-der ikke til bestyrelsen.

Notatet om engagementsgennemgang 2006 i Team Erhverv fra november 2006 er Intern Revisions opsummerende notat på bonitetsrevisionen foretaget sidst på året. Når Vidne 28 bonitetsreviderede de store engagementer, konkluderede han sjældent alene, idet han gerne ville have revisionschefens bistand hertil. I Person 12's fravær må han have drøftet konklusionen med Vidne 7. Ekstern revision har også drøftet konklusionen med Vidne 28, før den blev skrevet ind i notatet. Konklusionen ved-rørende Centerplan i engagementsrevisionen for største engagementer 2006, som er udført af Vidne 28 den 30. november 2006, er formentlig formuleret af Vidne 26. Ekstern revision foretog altid en vurdering af, hvorvidt man var enig i Intern Revisions konklusion, og dette vil indgå i ekstern revisions arbejdspapirer.

Materialet vedrørende engagementer Team Erhverv 22 ”N” om Nestor Invest A/S ligner Intern Revisions arbejdspapirer, idet der dog også indgår et print fra bankens systemer. Tjekmærkerne på dette print ligner Intern Revisions. Opgørelsesdatoen den 4. oktober 2006 er den dato, der er printet. Der er formentlig tale om genbrug af det materiale, som Team Kredit havde fundet frem til brug for Finanstilsynets gennemgang af bankens sol-vensbehov. Da der er tale om et af de ti største engagementer, er der sket en opdatering af materialet pr. 31. december, idet revisionen af de ti største engagementer altid blev opdate-ret pr. 31. december. Ud over det foreliggende dokument havde Intern Revision også andre arbejdspapirer vedrørende denne opgave. Nogle af de store engagementer i Team Erhverv fyldte næsten en mappe i sig selv.

Intern Revision udarbejdede i januar 2007 et tidsbudget for fordelingen af revisionsopga-ver efter regnskabsårets afslutning, såkaldt statusrevision, herunder i forhold til § 24/§ 25-

/ - 480 -

erklæringen vedrørende opgørelse og vurdering af risikoen på de ti største engagementer. Alle ansatte i Intern Revision deltog i denne opgave. Arbejdet blev udført.

Ekstern revision efterprøvede de opdaterede talmæssige opgørelser pr. 31. december 2006 af de ti største engagementer. Team Kredit havde udfærdiget opgørelsen, og tallene stam-mede fra bogføringssystemet og depotsystemet. Der var tale om en årlig opgave i henhold til revisionsbekendtgørelsen. Ekstern revision kunne bede om yderligere dokumentation f.eks. for tilsagn om realkreditlån. Når man i januar 2007 anvendte tal pr. 31. december 2005 for Centerplan, skyldtes det, at man anvendte selskabets seneste, reviderede regn-skab. Dette var dog ikke nødvendigvis det eneste regnskabsmateriale på sagen. Det frem-gik af regnskabet, at egenkapitalen blandt andet bestod af opskrivning af ejendomsværdier. Centerplan udviklede ejendomme med henblik på salg. Værdien af en ejendom under opfø-relse indgik med kostprisen. Når ejendommen var færdigopført, kunne der indtægtsføres en opskrivning, hvis den var mere værd, end det havde kostet at opføre den, og omvendt, hvis den var mindre værd.

Hverken hun eller andre i ekstern revision var involveret i Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007 om undersøgelse af Bank 1, men ekstern revision fik formentlig fra banken en kopi af rapporten, som blev gennemlæst. Man læste således al korrespondance mellem banken og Finanstilsynet. Tilsynets rapporter indgik ikke som led i revisionen, men kunne indgå i revisionens risikovurdering, idet rapporterne ofte indeholdt risikooplys-ninger. Finanstilsynets oplysning om antallet af presserende bevillinger var ikke ny for ekstern revision, der var bekendt med bankens hyppige brug heraf. Det væsentlige for revi-sionen var, at de presserende bevillinger blev efterbevilget af bestyrelsen og derfor var behørigt bevilliget. Bevillingsansøgningerne indeholdt desuden risikovurderinger i form af beskrivelser af engagementerne. Efter hendes opfattelse havde banken derfor den fornødne fokus på sin risiko i de brancher, hvor den var eksponeret kraftigst. Størrelsen af engage-mentsvolumen var en del af bankens drift og ikke et revisionsmæssigt spørgsmål, ligesom det ikke var revisionens opgave at påse, om banken holdt sig inden for rammerne af sin risikoprofil. Den eksterne revision var endvidere enig i, at Team Kredit var presset på res-sourcer, og man havde skrevet dette i protokollatet.

Intern Revision har udført det arbejde vedrørende udlånsområdet, der er omtalt i ekstern revisions protokollat til årsrapporten 2006, og ekstern revision har kontrolleret arbejdet,

/ - 481 -

hvilket var en forudsætning for ekstern revisions erklæring herom. På samme vis har Intern Revision udført det beskrevne arbejde med revision af engagementer.

Overtrædelsen af Finanstilsynets dispensation i henhold til lov om finansiel virksomhed § 145 i forhold til engagementet med Centerplan-koncernen gav revisionen anledning til overvejelser, men ekstern revision vurderede dog, at der ikke var grundlag for at gøre et strafansvar gældende over for banken, idet overskridelsen alene skyldtes, at man i forbin-delse med ansøgning om dispensation havde glemt at tage højde for rentetilskrivningen pr. årsskiftet.

Hun udfærdigede udkast til ekstern revisions protokollat til årsrapporten 2006, hvor det i opsummeringen af bemærkninger blandt andet er anført, at Team Kredit var presset for ressourcer. Bankens ledelse, vist Sagsøgte 3, oplyste, at Team Kredit havde fået tilført yderligere ressourcer, og ekstern revision kunne også på bankens intranet konstatere, at der var ansat nye medarbejdere. Der blev rejst kritik af kvaliteten og de tidsmæssige rammer for materialet fra Team Kredit. Denne kritik var imidlertid først og fremmest en oplysning til bestyrelsen, idet det i sidste ende er bankens ledelsesansvar at sikre, at de fornødne ressourcer er til stede. De fortsatte systemmæssige svagheder blev også bemær-ket. BEC-systemet var således endnu ikke fuldt funktionsdygtigt. Selvom der i 2006 blev implementeret nye systemer vedrørende individuelle nedskrivninger, var der fortsat brug for SAS-udtræk til manuel behandling. Endvidere orienterede ekstern revision bestyrelsen om, at man havde udført mere arbejde end oprindeligt planlagt ved angivelse af arbejdsfor-delingen mellem intern og ekstern revision. Efter hendes opfattelse var der dog ikke egent-lige funktionsproblemer i Intern Revision.

Vidne 9 har den 23. januar 2017 forklaret blandt andet, at ekstern revisions bemærk-ning i protokollatet til årsrapporten 2006 om, at Team Kredit var presset, var begrundet i et ønske om at gøre direktion og bestyrelse opmærksom på den deraf følgende risiko, herun-der for overvågning og opfølgning på engagementerne. Det blev desuden bemærket, at det materiale, som revisionen havde fået fra Team Kredit, ikke var brugbart, men at ekstern revision af Intern Revision havde fået oplyst, at ledelsen havde taget fat i problemet. For-målet med oplysningen var ikke at neutralisere risikooplysningen om ressourcemangel. Revisionen havde endvidere ikke fundet fejl som følge af ressourcemanglen. Team Kredit havde i perioden forbedret dokumentationen, men ikke fået opdateret manualen. Revisio-

/ - 482 -

nen havde derfor været nødt til ind imellem at bede om supplerende materiale, hvilket man fik.

Det blev endvidere bemærket, at bankens medarbejdere havde forstået reglerne om rating og kunne rate engagementerne tilfredsstillende. Intern Revision havde taget et højt antal stikprøver, da der var tale om et nyt område. Ekstern revision havde tillige udtaget et højt antal stikprøver ud fra samme ræsonnement. Det blev bemærket, at der ikke blev registre-ret rating af nye lånemodtagere på ydelsestidspunktet. Dette kunne udgøre et problem i de følgende år, idet man ikke uden rating kunne måle vandringer mellem ratingklasser til brug for de gruppevise nedskrivninger. Det var derimod ikke et problem for de individuelle ned- skrivninger. Den del af BEC’s system, der skulle håndtere betalingsrækkerne, kom til at virke i løbet af 2006, hvilket i protokollatet er omtalt som en forbedring.

Erklæringerne i protokollatets punkt 9 er afgivet i henhold til revisionsbekendtgørelsen. Man havde koncentreret revisionen om de relevante forretningsområder, hvori indgik regn-skabstal samt de væsentlige og risikofyldte områder. Der ville derfor være områder i ban-ken, som ikke var gennemgået, fordi de ikke var af regnskabsmæssig interesse. Bemærk-ningerne om ressourcemæssige og systemmæssige udfordringer var af en så minimal ka-rakter, at de ikke kunne udelukke en blank § 6-erklæring. Heller ikke de ressourcemæssige problemer i Intern Revision i løbet af 2006 var af en sådan karakter, at de skulle afspejles i erklæringen. Revisionens opgave er således at vurdere, om dokumentationen er tilstrække-lig, og om man er uenig i de oplysninger, som ledelsen har afgivet til brug for revisionen. Det er de to eneste muligheder, der er for at tage forbehold. På trods af flere bemærkninger af ordensmæssig karakter er hendes overordnede, revisionsmæssige opfattelse af Team Erhverv i 2006, at teamet fungerede grundlæggende fornuftigt og havde en fornuftig kre-dithåndtering. 2006 var et usædvanligt år for Bank 1 navnlig på grund af de nye

/ - 483 -

regnskabsregler, Finanstilsynets besøg, der fra marts og til årets udgang pressede Team Kredit ressourcemæssigt og Person 12's sygdom. Generelt var tingene dog i orden.

På trods af mangelfuld dokumentation og sygdom i Intern Revision var der i 2006 et godt samarbejde i revisionen, og man fik løst opgaverne i en god tone. Indsatsområderne for 2007, herunder i forhold til nedskrivninger på udlån, vil altid være i fokus, men i evalue-ringen blev nedskrivninger udtrykkeligt nævnt, fordi området tidligere havde givet anled-ning til bemærkninger. Desuden forventede man, at BEC-systemerne ville blive færdig-gjort i 2007. Investeringsområdet, herunder indhentelse af kapital udefra, var et naturligt indsatsområde sammenholdt med bankens vækst. I forhold til økonomiområdet skulle det sikres, at Team Økonomis rapporteringer var valide. Der var ingen ændringer i revisionsaf-talen og revisionsstrategien i forhold til tidligere år.

Det var aftalt, at der skulle holdes et møde mellem ekstern revision og Team Kredit, fordi ekstern revision ønskede en fast afleveringsplan som følge af de tidligere bemærkninger.

På kvartalsmødet den 20. juni 2007 orienterede Team Kredit om, at man var kommet res- sourceproblemet til livs blandt andet ved nyansættelser. Der blev endvidere aftalt opføl-gende møder og en tidsplan. Når der ifølge mødereferatet efterlystes bedre dokumentation for betalingsrækker og argumentation herfor, skyldtes det, at begrundelsen for forventede betalinger ikke fremgik af Team Kredits betalingsrækker. Endvidere havde Team Kredit i en opgørelse af de ti største engagementer for 2006 anvendt data pr. en forkert dato.

Hun deltog i mødet mellem ekstern revision og den nye bankdirektør, Sagsøgte 12, den 11. juli 2007. Sagsøgte 12 orienterede her blandt andet om sit nylige møde med Finanstilsynet, hvor Finanstilsynet havde ønsket at orientere om forløbet med totalgennemgangen i 2006. Sagsøgte 12 nævnte ikke, at Finanstilsynet øn-skede ekstern revision udskiftet, men han nævnte, at Finanstilsynet ikke var imponeret af Ernst & Youngs indsats. Dette var man i forvejen bekendt med, idet Finanstilsynet havde indbragt Person 1 og Person 2 for Revisornævnet. Sagsøgte 12 havde ikke selv noget erfaringsgrundlag med Ernst & Young.

Ekstern revision fik funktionsbeskrivelsen af Intern Revision 2007 til gennemsyn, men havde ikke derudover indflydelse på den. Der var vist ikke indholdsmæssige ændringer i beskrivelsen i 2007 i forhold til tidligere.

/ - 484 -

Hun fik Intern Revisions revisionsrapport nr. 26/2007 om Team Erhverv tilsendt. Det var nyt, at Intern Revision bonitetsvurderede også under forårsbesøget og var begrundet i, at man ønskede at målrette revisionen mod de dårligst ratede engagementer og nedbringe substansrevisionen, da man havde konstateret, at bankens medarbejdere godt kunne rate. Der var tale om en effektivisering af revisionen, der ville medføre ændringer i revisions-strategien, hvor man overvejede at gå fra den meget tidskrævende substansrevision i ret-ning mod at lægge større vægt på systemrevision. I det konkrete tilfælde havde Intern Re-vision foretaget sædvanlig bonitetsrevision, og hun kontrollerede, at bonitetsrevisionen var udført. Der var i den konkrete rapport kritiske bemærkninger på nye områder, blandt andet manglede der flere efterbevillinger end før, og der var nu som noget nyt konstateret meget store ubevilgede overtræk. Det var ikke nyt, at revisionen interesserede sig for ubevilgede overtræk. Der kunne også for tidligere år forekomme ubevilgede overtræk, men revisionen ville i forbindelse med sin forberedelse af stikprøveudtagelsen have vurderet, at de ikke var problematiske, fordi der var en god forklaring herpå.

Rapporten viste, at medarbejderne godt kunne rate, men ikke fik det gjort på ydelsestids- punktet. Endvidere havde man anvendt ratingkoder, der ikke længere eksisterede, idet man ikke havde fået ændret ratingen på engagementer med projektfinansiering. Bemærkningen vedrørende otte private engagementer uden rating var medvirkende til, at man også i 2007 fastholdt en omfattende substansrevision frem for at overgå til mere systembaseret revisi-on. Aktiviteten i Team Erhverv var således anderledes end forventet.

Rapport nr. 26/2007 blev sendt til bestyrelsen, fordi det var relevant straks at videregive oplysningen om den usædvanlige udvikling frem for at afvente halvårsprotokollatet. Revi- sionen forventede, at tingene blev bragt i orden og ville følge op på dette. En sådan opfølg- ning blev foretaget.

Person 2 orienterede hende senere på året om, at Sagsøgte 12 havde oplyst, at Bank 1 ville udskifte Ernst & Young som ekstern revisor i et forsøg på at øge Finanstilsynets tillid. Som hun forstod det, havde Finanstilsynet givet udtryk for, at dette ville være en god idé.

Intern Revisions protokollater for den løbende revision vedrørte alle revisionsarbejder i hele banken i perioden. Bemærkninger heri vedrørende bevillingsprocedurerne var i høj

/ - 485 -

grad begrundet i rapporten vedrørende Team Erhverv. Endvidere havde medarbejderne i en eller to af de nye filialer ikke forstået ordningen med rating.

Hun modtog altid kopi af Intern Revisions rapporter og drøftede dem med Intern Revision. Hun husker rapporterne nr. 26/2007 og 34/2007, fordi de gav anledning til bemærkninger. Hun husker ikke de præcise retningslinjer for den stikprøve, der er omtalt i rapport nr. 34/2007, men de ti store engagementer blev altid revideret sidst på året. I forhold til det forrige besøg i Team Erhverv var der sket forbedringer i forbindelse med det besøg, der resulterede i rapport nr. 34/2007, idet antallet af manglede efterbevillinger var faldet. Hun har kontrolleret, at Intern Revision har udført det omtalte arbejde. Hun gætter på, at Intern Revisions bemærkning om, at efterbevillinger kun sker undtagelsesvist, er en følge af Sagsøgte 12s henstilling om, at presserende bevillinger skulle anvendes i mindre omfang. Der var ikke tale om mange bemærkninger herom.

Bemærkningerne om rating rettede sig både til it-systemet og til medarbejderne. Igen var der tale om, at man ikke havde fået ændret eksisterende ratingkoder, men anvendte de al- mindelige ratinger for projektfinansiering, selvom koderne herfor var ændret. I de foretag-ne ratinger fandt man derimod kun få fejl. Bestyrelsen fik også kopi af denne rapport, for-mentlig som en opfølgning på den tidligere fremsendte rapport.

Det samlede notat om engagementsrevision 2007 omfatter den samlede engagementsrevi-sion i banken, herunder i Team Erhverv. Intern Revision bad altid i forlængelse af sin rap-portering den undersøgte filial om at rette op i overensstemmelse med revisionens be-mærkninger og efterfølgende give besked, når arbejdet var afsluttet. Der blev derfor løben-de foretaget opfølgning , selvom det ikke fremgår af de enkelte revisionsrapporter. Ernst & Young var enig i Intern Revisions konklusion i notatet, som var udtryk for en opsumme-rende konklusion på det arbejde, der var udført indtil da. I forhold til bevillingsprocedurer sigtedes der først og fremmest til rating af engagementer, hvor der også havde været pro-blemer i nogle af de nye filialer.

Der blev den 16. november 2007 afholdt et møde mellem ekstern revision og Team Kredit om status på den indgåede aftale om levering af materiale for at undgå overraskelser. Ernst & Young blev her betrygget om, at Team Kredit kunne aflevere materiale til tiden.

/ - 486 -

Da der den 3. december 2007 blev afholdt kvartalsmøde, skred revisionsarbejdet planmæs-sigt frem, og man oplevede ikke de samme udfordringer som året før. Det omtalte møde med Sagsøgte 12 den 10. december 2007 blev afholdt. Det var således normalt at drøfte de overordnede forhold i protokollatet til årsrapporten med direktøren og afrap-portere eventuelle problemer mundtligt.

Når det i konklusionen i revisionsrapport nr. 38/2007 om § 71 i lov om finansiel virksom-hed blev bemærket, at der burde ske en opstramning på kreditområdet i tilknytning til overholdelse af forretningsgange, var der tale om en ny udvikling. Formålet med rapporten var at påse, om de fornødne forretningsgange var etableret. Overholdelsen af forretnings-gangene blev påset både af Intern Revision og ekstern revision, herunder i protokollatet til årsrapporten.

Ernst & Young modtog ikke kopi af Finanstilsynets rapport om den opfølgende undersø-gelse af Bank 1 i december 2007, som blev fremsendt med brev af 7. februar 2008. Ernst & Young fratrådte formelt med generalforsamlingen i slutningen af februar 2008.

Kritikken i Intern Revisions protokollat til årsrapporten 2007 om et generelt behov for op- stramning af forretningsgange og procedurer på kreditområdet var ny. Kritikken var blandt andet baseret på indholdet af revisionsrapporterne i 2007 vedrørende Team Erhverv. End- videre var der bemærkning om blandt andet problemet med dokumentation for betalings- rækkerne og manglende sletning af OIV-markeringer, som medførte forkert registrering af vandring mellem ratingklasser og dermed fejl i de gruppevise nedskrivninger, som blev for store. Ingen af de anførte forhold forhindrede dog en ren påtegning, idet der var tale om uvæsentlige forhold i forhold til bankens samlede drift.

/ - 487 -

Hun opfatter ikke udtrykket ”begrænset risiko” , der anvendes blandt andet vedrørende en- gagementet med Nordicom i bilaget til Intern Revisions protokollat til årsrapporten 2007, som indholdsmæssigt forskelligt fra det tidligere anvendte ”normal forretningsmæssig risi-ko” . Det er snarere udtryk for, at der var kommet ny ledelse i banken. Revisionens vurde-ring af engagementerne med Vidne 10 og Aktiv Gruppen var nu mere skeptisk end bankens. Risikoen var således højere uden dog at være høj. Dette var baseret på, at kundernes økonomi var forværret.

Ekstern revisions revision af ledelsesberetningen i protokollatet til årsrapporten var helt generelt baseret på, at man havde kontrolleret alle talmæssige oplysninger og ved gennem- læsning sikret sig, at intet i ledelsesberetningen stred mod den viden, som revisionen havde fra den løbende revision. Det anførte om, at høj vækst pressede Team Kredits ressourcer, var udtryk for en forværring af forholdene i Team Kredit, hvor der var blevet mere travlt i forhold til tidligere. Dette havde man blandt andet konstateret under besøg vedrørende en- gagementsrevision sidst på året, hvor Team Kredit skulle sørge for at indhente materiale.

Ernst & Young modtog ikke risikorapporten af 28. januar 2008.

Det planlagte revisionsarbejde for 2007 blev udført, og ekstern revision havde tilstrække-ligt grundlag for sine konklusioner. Overordnet var der kommet bemærkninger i revisions- rapporterne, der ikke tidligere var set, til dels som følge af travlhed i afdelingerne. Over- ordnet fungerede banken generelt godt, men kunderne havde i forhold til tidligere år fået det økonomisk værre. Der var mange individuelle nedskrivninger, og blandt andet Team Kredit havde derfor fået mere arbejde. Problemet med OIV-markeringerne, der skulle slet-tes, var endvidere ikke set tidligere, fordi der var tale om nye, systemmæssige tiltag. Hun mener fortsat, at der er belæg for den blanke påtegning på 2007-rapporten.

/ - 488 -

Ved skift af ekstern revisor skal fratrædende og tiltrædende revisor i henhold til loven drøf-te blandt andet åbningsbalancen. Det er normalt, at et sådant møde først afholdes hen på året. Vidne 12 fra KPMG gav ikke på mødet med Ernst & Young den 15. august 2008 udtrykkeligt udtryk for, at han var enig i Ernst & Youngs åbningsbalance, men det lå mellem linjerne. Hun læser også mødereferatet således, at KPMG var enig i åbningsbalan-cen. Hun mener ikke, at Ernst & Young havde bemærkninger om håndpantsætning i Person 19-engagementet. Hun husker ikke bemærkninger vedrørende Stones-koncernen. Man kunne ikke altid regne med, at Finanstilsynets breve blev sendt i kopi til revisionen. Det samme gjaldt også i andre banker.

Hun var fysisk til stede i Bank 1 ikke under 50 dage årligt, dog måske færre i 2005. De ca. 50 dage var fordelt hen over året, således at hun af de 50 dage anvendte lidt under halvdelen til statusrevision og en mindre andel til læsning af Intern Revisions rapporter, gennemgang af revisionsplanen og deltagelse i kvartalsmøder. Blandt andet i 2006 var der endvidere ekstraordinære opgaver med totalgennemgangen. Kun 2005 var et normalt år uden ekstraopgaver.

Hun havde sædvanligvis base i Intern Revisions lokaler, men hun kom også rundt i afde- lingerne sammen med Intern Revision. Revisionsrapporterne blev i 2005 sendt til ekstern revision til løbende orientering. Hun læste de rapporter, hun modtog, og vurderede allerede der, om der var forhold, som der skulle følges op på. Efter sommerferien havde hun ud-valgt de rapporter, hvor ekstern revision gerne ville se det underliggende materiale. I alle årene var Team Erhverv-rapporterne blandt disse. I Sagsøgte 1's tid deltog hun ikke i møder med direktionen, som hun gjorde i Sagsøgte 12s tid. I forbindelse med indførelsen af de nye regnskabsregler fik hun mere kontakt med Team Kredit. Hun husker to konkrete mødereferater, hvoraf det ene er et kvartalsmøde, og det andet er et mø-

/ - 489 -

de med Sagsøgte 12, hvor man konkret undersøgte nogle aktiehandler. De mø-dereferater, hun husker, findes vist ikke som bilag i nærværende sag.

Nogle af de navne, der optræder i oversigten over tidsanvendelse ved revision af årsrappor-ten for 2005, havde alene en rolle i forbindelse med denne årsrapport. Det gælder Person 119, Vidne 31 og Person 120. Vidne 30 og Person 121 tog sig alene af årsrevisionen, mens hun tog sig af revisionsrapporterne, idet Vidne 30 dog var involveret i bonitetsrevision under det andet besøg i Team Erhverv omkring no-vember-december 2005.

Billedet var nogenlunde det samme i 2006, hvor hun primært tog sig af de løbende revisi- onsopgaver sammen med Person 118. Der indgik ikke navne i totalgennemgangen, som ikke optræder på oversigten over tidsanvendelse ved revision af årsrapporten for 2006. Ud over revision af nedskrivninger deltog Vidne 30 ikke i 2006 i bonitetsrevisionen som året før. Hendes arbejdsindsats i 2006 for så vidt angår bonitetsrevision var forøget som følge af totalgennemgangen.

Eksternrevision fakturerede kvartalsvist med angivelse af timetal. Når Person 12 i sit timebudget for Ernst & Young for 2005 har anført færre timer, er dette udtryk for en forde-ling af de timer, som Ernst & Young fik betaling for. Man forhandlede ikke honorar med Person 12, men med bankens direktion.

Hun skønner, at Intern Revisions arbejdsmateriale for et år udgjorde 8 – 10 reoler. Det er svært at opgøre mængden af Ernst & Youngs materiale vedrørende Bank 1, fordi dele var arkiveret elektronisk. Hun havde selv seks til syv ringbind med papirer stående pr. år. Hun havde for eksempel Intern Revisions revisionsrapporter, afslutningsnotater og års-rapporter i flere varianter med kommentarer og opfølgningspunkter stående. Man skannede

/ - 490 -

sjældent materiale fra banken og skelnede primært ud fra, hvilken form man modtog mate- rialet i. Der fandtes ingen retningslinjer herom.

Ernst & Young var elektronisk eller i papirform i besiddelse af samtlige arbejdspapirer, konklusionsnotater, Intern Revisions revisionsrapporter og andre dokumenter, som ekstern revision havde valgt at indhente, al korrespondance, alt vedrørende planlægning, alle vur- deringer i forbindelse med anvendelsen af Intern Revisions arbejde, interne kontroller, be- svigelsesovervejelser, alle revisionshandlinger der ikke specifikt gik på regnskabsposter, tjekskemaer med oplysninger om eventuelle retssager, kvalitetssikringsskemaer, protokol- udkast og så videre.

Under gennemlæsning af revisionsrapporter og under revisionsbesøg gjorde hun noter i hånden. På de fleste sager havde hun et selvstændigt arbejdspapir, hvor hun summede sine kommentarer op. Afslutningsvist drøftede hun Intern Revisions arbejde med dem og afgav en mundtlig tilbagemelding om, hvorvidt hun var enig.

Ekstern revision udfærdigede en kvalitetssikring af Intern Revisions arbejde og var i den forbindelse omhyggelig med, at Intern Revision havde opsummeret alle konklusioner. I 2005 var hendes konklusion, at Intern Revisions arbejde var af en kvalitet, så ekstern revi-sion kunne basere sit arbejde på det. Ernst & Young havde ganske vist ønsket et overordnet konklusionsnotat, men Person 12 mente, at der var opsummeret tilstrækkeligt. Det havde intet med Ernst & Young at gøre, at revisionsnotaterne ændrede form hen over året.

Banken ville meget gerne have den eksterne revisionsprotokol hurtigst muligt. I 2005 lå årsafslutningen i sidste øjeblik på grund af en diskussion mellem revisionen og direktionen om medtagelse af honorarer i årsrapporten. Det var endvidere et årligt tema, at man ønske-de klarere aftaler i forhold til bankens afleveringsplan.

Banken havde i alle årene et ønske om to årlige besøg i Team Erhverv og Team Køge, men hun ved ikke, hvem der stod bag dette ønske. I mindre filialer foretog man gerne formalia- og bonitetsrevision samtidig. I Team Erhverv havde man opdelt revisionshandlingerne i to dele, henholdsvis formalia- og bonitetsrevision. Hun har aldrig tidligere overvejet, om op-delingen reelt indebar ekstra revision, men hun har tænkt, at de to årlige besøg havde en præventiv virkning. Revisionsmæssigt kan man sagtens adskille formalia- og bonitetsrevi-sion, men bonitetsrevision skal ske så tæt på årsafslutningen som muligt. / - 491 -

Bemærkninger skal alene opsummeres, når de har en sådan karakter, at man mener, at be- styrelsen skal orienteres. Bemærkninger af mere ordens- og registreringsmæssig karakter opsummeres i revisionsrapporterne. I forbindelse med rapport nr. 8/2005 fra maj 2005 ved- rørende Team Erhverv havde den foretagne stikprøve på 11 ud af 147 engagementer i flere tilfælde vist, at der var problemer. ET øget antal stikprøver ville derfor ikke give anledning til yderligere kritik udover den, man i forvejen ville give. Der var dog ikke tale om be- mærkninger af en sådan karakter, at bestyrelsen burde orienteres. Intern Revision havde formentlig til brug for forberedelsen udvalgt de største engagementer via SAS-udtræk. In-tern Revision udvalgte stikprøver erfaringsmæssigt, idet man ikke havde et it-program her-til.

Når forløbet omkring årsregnskabet 2005 blev beskrevet som ikke tilfredsstillende i referat af kvartalsmødet den 24. marts 2006 skyldtes det, at hun dette år var senere færdig end normalt. Arbejdet var dog fortsat færdigt før det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten god-kendes.

Detailinstruksen var fra 2000 og blev ikke tilrettet for 2006. Den overordnede revisions- strategi ændrede sig dog heller ikke.

Bankens vækst gav ikke anledning til en ændret revisionsstrategi, men revisionen var na- turligvis opmærksom på, at øget vækst og nye medarbejdere giver en forøget risiko og må føre til forøget fokus. I takt med bankens vækst ændredes også revisionens væsentligheds-niveau i forbindelse med kontrol af tal. Intern Revision anvendte ikke som sådan talmæssi-ge væsentlighedsvurderinger, men støttede sig op af ekstern revisions vurdering, hvor man anvendte 5 % af årsresultatet og reviderede alle regnskabsposter over denne grænse. Hvis der blev fundet fejl og mangler over 1 mio. kr., var der pr. definition tale om en fejl, der skulle opsummeres. I henhold til regnskabsbekendtgørelsen skulle alle signifikante udlån vurderes. Antallet af signifikante engagementer, som oprindelig var 15 mio. kr. og senere 50 mio. kr., steg markant over årene. Team Erhverv var gennem hele perioden genstand for revision, og det påvirkede derfor ikke revisionen, at bankens vækst primært lå i Team Er-hverv.

Hun så først rapport nr. XX/2006 om Team Erhverv fra maj 2006 i forbindelse med revisi- onsbesøget i Team Erhverv efter sommerferien 2006. Hun havde ikke i maj nogen dialog

/ - 492 -

med de medarbejdere, der havde udført revisionen i Team Erhverv. Vidne 29 havde ikke deltaget i arbejdet med rapporten, da han ikke længere var ansat i Bank 1 på det tidspunkt. Det indgik i formaliakontrollen at påse, om bevillingsbeføjelser var over-holdt. Dette skete med udgangspunkt i kreditinstruksen, og man kontrollerede via de enkel-te bevillinger, om der var bevilget på rette niveau. Hvis en bevilling var af en sådan størrel-se, at den skulle bevilges af bestyrelsen, og der ikke forelå bevilling fra bestyrelsen eventu-elt som en efterbevilling, drøftede man det med kunderådgiveren. Hvis man på det tids-punkt, hvor revisionen blev afsluttet, ikke havde set en behørig efterbevilling, blev der medtaget en bemærkning herom, herunder om at en bevilling sås at have været forbi kre-ditudvalget, men endnu ikke bestyrelsen. Hvis en bevilling var ydet af en medarbejder uden at have været i kreditudvalget, ville det ligeledes give anledning til en bemærkning. Alle overtrædelser af bevillingsbeføjelserne var væsentlige og gav anledning til bemærk-ninger, også hvis der var tale om presserende bevillinger, hvor der ikke forelå efterbevil-linger.

Hverken Intern Revision eller ekstern revision forholdt sig til, om betingelserne for at give en presserende bevilling var til stede, idet man alene forholdt sig til, om der var bevilget på rette sted i organisationen.

De punkter i rapporten, der er angivet med XX, angik tidsfrister, der afhang af rapportens udsendelse. Hun mener, at filialerne fik frist på tre til fem uger til at behandle bemærknin- gerne i rapporten, men hun har aldrig kontrolleret de fastsatte frister, og hun ved ikke, hvilken frist der blev fastsat over for Team Erhverv i forhold til overskridelser af bevil- lingsbeføjelserne. Hvis der havde været bemærkninger af relevans for årsrapporten, ville hun have fulgt op på forholdene. Bemærkningen om manglende registrering af kautioner eller ubevilgede overtræk kunne give anledning til bemærkninger. Fejlagtige registreringer af dokumenter medfører ikke fejl i årsrapporten, men kan være vigtige i forbindelse med beregning af nedskrivninger. Intern Revision udfærdigede ikke notater om, hvorvidt der var fulgt op på opfølgningspunkter.

Hun ved ikke, om Intern Revision i forbindelse med sin formaliagennemgang vurderede, om banken havde iagttaget kreditpolitikken i forbindelse med kreditgivningen. Men Intern Revision anvendte altid bankens konkrete vejledninger i sin revision, for eksempel for kre- ditvurdering.

/ - 493 -

Intern Revision tog højde for detailinstruksens afsnit om specifik risiko og inddrog de for- retningsgange, som var udmøntet for at gennemføre kreditpolitikken, herunder om for- håndssalg. Hun vil derfor tro, at man også inddrog kreditpolitikken, men hun har aldrig drøftet kreditpolitikken med Intern Revision. Det er muligt konkret at fravige en kreditpoli-tik, men en generel fravigelse vil være udtryk for et problem. Ekstern revision tog hensyn til kreditpolitikken. Langt de fleste projekter var baseret på forhåndssalg, men i konkrete tilfælde havde man vurderet, at det ville indebære en fordel at lade salget afvente stigende priser. I revisionen sikrede man sig, at der var fornuft i engagementerne. Man kan imidler-tid ikke måle op mod en politik, og der kan forekomme forhold, der ikke er beskrevet i politikken, hvor det er fornuftigt at fravige politikken. I sidste ende er det bankbestyrelsen, der fastsætter politikken og bankens risiko.

Hvis kreditpolitikken var fraveget, vurderede hun, om der var lagt vægt på andre relevante forhold, herunder kundens vurdering af, at det ville være fornuftigt at lade salg afvente stigende priser. Dette ville hun lægge vægt på, hvis det var relevant ud fra beskrivelsen i kreditindstillingen, og hun ville eventuelt spørge Team Kredit, som ekstern revision var i dialog med om de største engagementer. Ekstern revision har ikke konstateret, at vilkår om for eksempel forhåndssalg ikke var overholdt. Betaling i henhold til forhåndssalg ville ty-pisk indgå til finansiering af projektet, i det omfang betaling overhovedet indgik før pro-jektets færdiggørelse. Primært er kreditpolitikken vigtigst for dem, der står for bankens drift, mens revisionen i højere grad arbejder ud fra de forretningsgange, der fastsættes i henhold til politikken.

Ernst & Young havde allerede i 2006 lejlighed til at se Intern Revisions udkast til rappor-ter, der lå som arbejdspapirer på sagerne. De blev dog først fremsendt i endelig form i ja-nuar 2007. Ekstern revision rapporterede ikke til Bank 1 om den manglende udsen-delse af revisionsrapporter, fordi direktionen godt vidste det. Afgørende var, at revisionen var foretaget.

Bonitetsrevision og vurdering af forretningsmæssig risiko har forskellige formål. Bonitets- revision har til formål at vurdere om et engagement er målt korrekt, herunder om der er OIV, og om der er behov for nedskrivning. Den forretningsmæssige risiko er mere en vur-dering af den risiko, banken løber, på det konkrete engagement. Hvis tilbagebetalingsevnen er nul, er den forretningsmæssige risiko også stor. Normalt vil virksomhedens drift indgå i denne vurdering, men for byggeprojekter indgik i højere grad andre forhold, idet der ikke / - 494 -

var nogen drift. Man kunne for eksempel indhente en form for stadevurdering, og man kunne i øvrigt af udbetalingerne se, om projektet forløb som planlagt. Kunden havde typisk selv udfærdiget en projektbeskrivelse, og bankens kunderådgiver havde herudover udfær-diget en stadeopgørelse over, hvor langt projektet var nået. Revisionen så på disse forhold, sammenholdt med udbetalingerne og drøftede forholdene med den kundeansvarlige. Denne vurdering blev først foretaget af Intern Revision og vil fremgå af arbejdspapirerne, hvoraf også grundlaget for konklusionen fremgår.

Oplysningerne i et engagementsskema vedlagt en bevillingsindstilling indgik i Intern Revi- sions revision. Hvis det af disse dokumenter fremgik, at der intet forhåndssalg var sket, ville man undersøge baggrunden, og hvorvidt det manglende forhåndssalg var vigtigt. Det-te ville ikke nødvendigvis fremgå af topnotatet, idet mange oplysninger fremgik af de un-derliggende arbejdspapirer. Normalt tog man en drøftelse med Intern Revision, hvis man kunne se, at forventningerne var skredet. Det ville dog ikke nødvendigvis fremgå af topno-tatet.

Vidne 9 har den 24. januar 2017 forklaret blandt andet, at Bank 1 ratede i henhold til de gældende forretningsgange for rating, og kunderådgiverne fik vejledning i, hvordan de skulle håndtere rating. Forretningsgangen for rating blev ændret undervejs. Hun husker ikke de konkrete elementer i forretningsgangen, men der indgik også andre elementer end kundens økonomi. Rating kan udtrykkes som en klassifikation af bonitet, og bonitetsvurdering indgik som led i revisionens vurdering af, hvorvidt man var enig i ban-kens rating. I Ernst & Youngs tid som ekstern revisor i Bank 1 var rating stadig så nyt, at ratingen ikke uden videre blev lagt til grund ved bonitetsvurderingen. I dag bruges rating og bonitetsvurdering i flæng. Det var i 2006 ikke muligt at rate koncerner, og man foretog derfor en samlet vurdering af summen af de enkelte delengagementer. Hun husker ikke konkrete koncernratings fra 2006. Hun har ikke været bekendt med opfølgningsske-maet vedrørende Intern Revisions undersøgelse i juni 2007 af Team Erhverv.

Bank 1 vækstede en del i 2006, men hun husker ikke, hvor mange nye lån der blev ydet. Det virker korrekt, at nye privatkunder ikke blev ratet i 2006, hvis de havde været kunder i mindre end seks måneder. Dette skyldtes systemmæssige forhold og udgjorde dog ikke et stort problem i 2006. I de tilfælde hvor der var ratet, kunne revisionen i øvrigt kon-statere, at bankens medarbejdere kunne finde ud af det.

/ - 495 -

De engagementer, der er omtalt i revisionsprotokollatet til årsrapporten 2006, er dem helt uden rating. Hun er ret sikker på, at kode 35 blev brugt ved projektfinansieringer, hvor der var tale om et nyt selskab, der ikke havde aflagt regnskab.

Hun var i 2006 med til at bonitetsrevidere engagementet med Centerplan, som var omfattet af stikprøven. Hun husker ikke de selskabsretlige forhold, eller om der blev foretaget pro- jektudvikling finansieret af Bank 1. Rating var baseret blandt andet på regnskaber samt engagementets størrelse og træk. Det var meget sjældent, at revisionen var uenig i en foretagen rating.

Hvis tal for rating fremgik af et udtræk af bankens systemer – hvilket hun ville sikre sig – ville hun godt turde stole på bankens rating.

Hun husker ikke, at der gjaldt retningslinjer om kun at bevilge engagementer ratet mini-mum 400.

Hun husker ikke Intern Revisions notat om rating af engagementer baseret på undersøgel-ser foretaget i august 2007.

Når det i det samlede notat af 18. oktober 2007 er anført, at mængden af ikke-ratede enga- gementer var stærkt faldende, skulle dette vist nok ses i forhold til det tidligere besøg i foråret 2007. Hun husker dog ikke mængden. Det var lidt overraskende, at nogle af de nye teams ikke havde fået ratet. Hun husker dog ikke, om de slet ikke havde fået ratet eller havde anvendt forkert kode. BEC’s system med modellen for rating var helt ny i 2006, og Finanstilsynet overvågede de nye regler tæt. De nye regler fandt også anvendelse allerede i 2005, men da var der endnu ikke etableret it-systemer til at håndtere ratings, som derfor på daværende tidspunkt blev foretaget manuelt. I 2005 var rating heller ikke så interessant, i hvert fald ikke for bonitetsvurderingen. Det var først fra 2006, hvor ratings skulle bruges i forbindelse med de gruppevise nedskrivninger, at rating blev interessant.

Af udtrækket med oversigt over ratings pr. 21. november 2007 fremgår ikke antal engage- menter, alene volumen. Hun husker ikke antallet og har ikke opgjort det. Hun ved ikke, om Intern Revision har gjort dette. Volumen har ingen betydning for regnskabsaflæggelsen, når der er tale om nye kunder.

/ - 496 -

Beskrivelsen af den udførte revision i det samlede notat om engagementsgennemgang 2006 af 15. december 2006 er overordnet set dækkende for det udførte arbejde. Tilsvaren-de gælder for beskrivelsen i Intern Revisions samlede notat af 14. januar 2007 og 6. febru-ar 2007 om gennemgang af engagementer over 10 % af basiskapitalen.

Ernst & Youngs arbejdsindsats lå primært i konklusion på topnotaterne med stikprøvevis gennemgang af nogle af de underliggende arbejdspapirer. I 2006 blev dette arbejde udført af Person 118, der netop var vendt tilbage efter at have været på barsel, og vidnet. Person 118 udførte det meste, mens hun var med til at drøfte eventuelle spørgsmål. Vidnet havde selv foretaget dette arbejde i de forrige år. Person 118 og hun udvalgte i fællesskab de stikprøver, der blev udtaget. Både Person 118 og hun har læst alle notater igennem og udvalgte stikprøver for eksempel for at se nærmere på sikkerhederne i et engagement eller på en uenighed mellem Intern Revision og banken om konklusionen. Hun husker ikke, hvor mange stikprøver de udtog, og der gælder ingen regler herfor. De udtog imidlertid et til-strækkeligt antal for deres revision. Ernst & Young har ikke arbejdspapirer om selve stik-prøveudvælgelsen.

Ekstern revision har ikke kontrolleret alle engagementerne, men udtaget stikprøver. Afgø- rende for at kunne konkludere på grundlag af Intern Revisions arbejde, er resultatet af eks-tern revisions bonitetsvurdering. Ekstern revision har alene stikprøvevis set på de underlig-gende arbejdspapirer. Stikprøver er taget ud fra en vurdering på grundlag af topnotatet.

/ - 497 -

regnskaberne i sin helhed. I den konkrete koncern var likviditeten ikke så vigtigt, fordi der var tale om projektrelaterede opgaver.

Heller ikke i topnotatet vedrørende Nestor Invest A/S mangler der oplysninger for at kunne konkludere. Dette engagement blev også udtaget som stikprøve, og ekstern revision var enig i Intern Revisions konklusioner. Ekstern revision gennemgik engagementet i forbin-delse med årsafslutningen, formentlig i december, men det kan godt have været først i ja-nuar. Ekstern revision foretog ikke nye undersøgelser af engagementerne på baggrund af topnotaterne. Arbejdet omfattede alene de ti store engagementer, hvor man foretog afstem-ninger af de talmæssige oplysninger fra ledelsen og vurderede, om Intern Revisions be-skrivelse stemte med ekstern revisions opfattelse. I den forbindelse så ekstern revision for eksempel på over- og underdækning i koncernen og anvendte i øvrigt sit kendskab til kun-den blandt andet fra bonitetsvurdering. En eventuel udvidelse af et engagement i perioden fra bonitetsvurderingen til årsafslutningen den 31. december blev undersøgt af Intern Revi-sion, og ekstern revision kontrollerede undersøgelsen. En udvikling var alene interessant, hvis der var opstået massive overtræk eller andre forhold, der indikerede OIV. En beløbs-mæssig meget stor udvidelse ville ikke særskilt begrunde revisionsmæssig interesse.

Næsten ingen af Intern Revisions interne arbejdspapirer er i ekstrakten, herunder papirerne vedrørende Nestor i 2006. Hun husker ikke, hvor meget Vidne 10-sagen fyldte. Intern Revisions eventuelle interne notater og kopier med eventuelle kommentarer mv. mangler i ekstrakten. Hun husker ikke den konkrete lånesag vedrørende Vidne 10, men hun er næsten sikker på, at der har eksisteret yderligere arbejds-papirer herunder årsregnskaber mv., idet hun dog ikke husker, hvad der lå på den enkelte sag.

Hun instruerede Person 118, der var ny, i udførelsen af notatet af 6. december 2006 om rammer forretningsgange mv. Der var ikke tale om revision, selvom dette er anført i nota-tet. Handlingen er dog revisionslignende, og teknisk set foregår arbejdet lige som revision. Ekstern revision har således læst Intern Revisions rapport herom. Hun havde adgang til at gennemlæse bestyrelsens forhandlingsprotokol og stod for dette efter aftale med Vidne 7. Under gennemlæsning sikrede hun sig, at forhandlingsprotokollen var ført, som den skulle, herunder at man protokollerede, hvilke bestyrelsesmedlemmer der var til stede under bestyrelsesmøderne. Hun har ikke udfærdiget et særskilt notat om sin gennem-gang af forhandlingsprotokollerne. Hun husker ikke, om bestyrelsens forretningsorden blev

/ - 498 -

tilrettet i overensstemmelse med det anbefalede, eller om der blev fulgt op på de øvrige punkter. Bestyrelsen havde ikke nogen egentlig forretningsgang for den årlige aktivgen- nemgang. Person 118 spurgte ikke, om hun skulle følge op på de punkter, som vidnet skul-le følge op på i henhold til notatet. Hun konstaterede, at bestyrelsen foretog aktivgennem-gang i slutningen af året, hvor man fik forelagt materialet herom fra Team Kredit. Formålet med gennemgangen af protokollen var at afdække, om der var informationer heri, der kunne have betydning for årsregnskabet. Som regel var der aldrig sådanne informatio-ner.

Hun afsluttede arbejdet med ekstern revisions vurdering af Intern Revision inden under-skrift af årsregnskabet for 2006. I løbet af efteråret 2006 drøftede hun situationen vedrø-rende Person 12's sygdom med Vidne 4. Hun forholdt sig ikke til, hvorfor Person 12 gik af. Person 2 havde også adgang til at læse vurderingsskemaet af 4. december 2006. Hun aftalte vist i foråret 2006 mundtligt med Person 12, at revisions-aftalen for 2005 også skulle gælde for 2006. Da der i 2007 tiltrådte en ny revisionschef, blev revisionsaftalen revideret. Konklusionen om, at Intern Revisions arbejde var tilstræk-keligt, er udtryk for en sædvanlig, revisionsmæssig ordbrug. Det anførte om Vidne 7 efteruddannelse vedrører bevaring af hendes registrering som registreret (nu godkendt) revisor. Ekstern revision konkluderede til brug for årsregnskabet 2006, at det leverede materiale fra Intern Revision var af god kvalitet. Den tidligere bemærkning i for-hold til materialet til brug for totalgennemgangen var ikke relevant i denne sammenhæng. Når detailinstrukser og ikke tjekskemaer er omtalt i skemaet, er det blot udtryk for, at selve handlingerne fremgår af instruksen.

Banken fik tilsendt et enkelt udkast til Ernst & Youngs årsrevisionsprotokollat for 2006 forud for afgivelsen. I lighed med tidligere år gav udkastet ikke banken anledning til be-mærkninger eller forslag til ændringer.

Ordvalget i tiltrædelsesprotokollen i forbindelse med Ernst & Youngs tiltræden som eks-tern revisor i Bank 1 blev senere ændret, for at tydeliggøre, at ledelsen var op-mærksom på risikoen ved høj udlånsgearing, og der blev afgivet risikooplysninger herom. Man ændrede formuleringen, så den svarede til sammenlignelige pengeinstitutter. Hun ved ikke, om risikooplysningen blev drøftet med bestyrelsen. Hvis forholdet mellem ind- og udlån blev forværret, ville dette også danne grundlag for en risikooplysning.

/ - 499 -

Det indgik i tilrettelæggelsen af revisionen i Bank 1 at vurdere integriteten for le-dende nøglemedarbejdere. Hun opfattede Sagsøgte 12s omdefinering af kredit-instruksens pkt. 2.8 sådan, at der nu skulle en vigtigere begrundelse til en presserende be-villing, end at man blot ønskede at give et hurtigt svar. Den tidligere definition var givet af direktionen. Hun ved ikke, om Sagsøgte 12 på egen hånd kunne ændre forståel-sen af kreditinstruksens pkt. 2.8, eller om det var et bestyrelsesanliggende. Ekstern revision forholdt sig alene til, om de presserende bevillinger var behørigt bevilget og lagde således Sagsøgte 12s nye forståelse af kreditinstruksens pkt. 2.8. til grund af for sit ar-bejde.

Som revisor skulle hun ikke forholde sig til Bank 1's risikoprofil. Ledelsesberetnin-gen skal oplyse om bankens risici, og hvordan man styrer sin kreditrisici. Hvis revisionen havde konstateret, at den faktiske solvens var lavere end solvensbehovet, ville revisionen have reageret. I så fald ville der ikke være tale om en retvisende ledelsesberetning, og ban-ken ville ikke være going concern. Dette var slet ikke tilfældet for 2006.

Den talmæssige opgørelse af bankens solvensprocent blev efterprøvet af ekstern revision på grundlag af bankens egne regnskabstal. Det gav ikke revisionen anledning til nærmere overvejelser, at bankens budgetterede væksttal gennem flere år var væsentlig lavere end den reelle vækst.

Det hørte ikke under revisionen at vurdere, om solvensbehovet var korrekt opgjort.

Der blev på et tidspunkt indgået en aftale mellem banken og Glitnir, og denne aftale gik senere tilbage. Hun har ikke nærmere kendskab til, hvad der er passeret i den forbindelse, men hun opfattede forløbet som et helt almindeligt led i bankens drift.

Der findes ikke et særskilt notat om revisionen af ledelsesberetningen i arbejdspapirerne. Revisionens bemærkninger til ledelsesberetningen fremgår imidlertid af kommentarer på en udgave af ledelsesberetningen, der ligger i arbejdspapirerne. Ekstern revisions revisi- onsprotokollat til årsrapporten 2006 indeholdt ingen reservationer i forhold til ledelsesbe- retningen. Hele ledelsesberetningen er blevet læst, herunder også afsnittet om overvågning af acceptabel risikospredning i udlånsporteføljen. Problemerne vedrørende Centerplan op-fattede hun som enkeltstående fejl, der ikke havde betydning i forhold til en ren revisions-påtegning. Hun har ingen erindring om en tidligere overskridelse vedrørende Aktiv Grup-

/ - 500 -

pen. I forbindelse med revisionen sikrede man sig, at forretningsgange var overholdt. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt der var tale om en konservativ vurdering af forventet af-kast ved anlægsfinansieringer. Projektfinansiering er ifølge hendes hukommelse typisk af kortere varighed, men der kan godt have været en håndfuld projekter, hvor dette ikke var tilfældet. Hun husker heller ikke krav om forhåndssalg i konkrete engagementer, og selv-om der skulle findes et enkelt, ville det ikke i sig selv være misvisende. Hun husker ikke tilfælde, hvor vilkår om forhåndssalg ikke var opfyldt.

Hun var bekendt med Finanstilsynets rapport om solvens af 3. januar 2007 i forbindelse med afslutningen af årsrevisionen for 2006. Ekstern revision havde læst rapporten og de deri indeholdte risikooplysninger, men man fandt ikke, at der var forhold i rapporten, som påvirkede revisionen. Det i rapporten anførte scenarie 2 er ikke udtryk for reelle forhold, men for en stresstest. For så vidt angår Centerplan var de fleste engagementer for eksempel ratet 200, hvilket var dækkende.

Heller ikke Finanstilsynets bemærkninger om kreditstyring og kontrolmiljø var relevante for årsrevisionen. Der er tale om ledelsesmæssige beslutninger, som ikke er omfattet af revisionen. Intet i ledelsesberetningen er i strid med, hvad der er anført i Finanstilsynets rapport.

Hun var ikke involveret i Intern Revisions beslutning om at sende revisionsrapport nr. 26/2007 til bestyrelsen, men hun drøftede efterfølgende spørgsmålet med Intern Revision, der påpegede, at rapporten indeholdt oplysninger om flere manglende efterbevillinger og mange store ubevilgede overtræk. Hun var enig i, at bestyrelsen skulle orienteres straks med henblik på straks at få løst problemerne.

Ekstern revision vurderede, at Intern Revisions arbejde var godt, og man var enige i deres konklusioner. Det var nyt, at man i Intern Revisions rapport nr. 38/2007 om § 71 i lov om finansiel anbefalede en anbefalede en løbende ajourføring af kreditpolitikken, men hun husker i øvrigt ikke, i hvilket omfang der i rapporten var tale om nye anbefalinger i forhold til tidligere.

Ekstern revision var klar over, at Finanstilsynet i efteråret 2007 foretog en undersøgelse af Bank 1, og man modtog også kopi af korrespondancen herom. Hun erindrer imid-lertid ikke at have set tilsynets plancher fra afrapporteringen i december 2007. Hun erin- / - 501 -

drer heller intet om svage engagementer eller bevillinger efter kreditinstruksens pkt. 2.8 i denne sammenhæng. Finanstilsynet påbød banken at foretage yderligere nedskrivninger, og disse var med i årsrapporten pr. 31. december 2007.

Hun husker ikke, hvad der lå til grund for, at boniteten i engagementet med Vidne 10 i 2007 var forværret.

Vidne 30 har den 24. januar 2017 forklaret blandt andet, at han er statsautoriseret revi-sor og nu har været ansat i Ernst & Young i ca. 19 år. I efteråret 2005 blev han en del af Ernst & Youngs revisionsteam på Bank 1. På daværende tidspunkt bestod teamet ud over ham af Person 1, Person 2 og Vidne 9. Han refererede i det dag-lige til Vidne 9.

Han havde i 2005 samarbejde med Vidne 28 og Vidne 29 i Intern Revision, idet de havde udarbejdet de arbejdsnotater, som han reviderede. Han havde alene perifer kontakt med revisionschef Person 12. Til brug for revisionen, der var baseret på stik-prøver, fik han udleveret Intern Revisions materiale, herunder det underliggende arbejds-materiale. Han havde også mulighed for at bede medarbejderne i Intern Revision om at fremskaffe yderligere materiale. Han varetog udelukkende bonitetsrevisionen og beskæfti-gede sig således ikke med formalia- og dokumentkontrol, herunder overholdelse af forret-ningsgange. Disse forhold havde ingen betydning for bonitetsrevisionen. Opgørelse af værdien af sikkerheder indgik alene ved bonitetsrevisionen, hvis det havde betydning for vurderingen af, om der forelå OIV. Ved bonitetsrevisionen kontrollerede han, om et enga-

/ - 502 -

gement var sundt, og om der var OIV. Han så ikke på den forretningsmæssige risiko. I vurderingen inddrog han blandt andet løbende indtjening, herunder fortjeneste ved realisa-tion af aktiver, tilbagebetalinger og oplysninger om driften mv. I et engagement med lø-bende tilbagebetaling af udlån påså han, at tilbagebetalingerne blev overholdt. I forhold til projektengagementer, hvor der typisk ikke var tale om løbende tilbagebetalinger, byggede hans vurdering af, om der var tale om et sundt projekt, først og fremmest på Intern Revisi-ons arbejde og underliggende arbejdsmateriale, herunder f.eks. selskabets regnskaber, op- lysninger om forventede salgspriser, rapporter fra eksterne mæglere mv. Som underlag til Intern Revisions arbejde lå der dokumentationsmateriale fra Team Kredit. Han mener, at der herunder lå interne dokumenter fra Team Kredit om overholdelse af budgetter og fremdrift i projekterne, men han kan ikke huske konkrete eksempler herpå. I forbindelse med bonitetsrevisionen skulle det ikke påses, om bankens forretningsgange om opgørelse af sikkerheder var overholdt. Han har imidlertid set på de konkrete sikkerheder, herunder sikringsakter, og drøftet værdierne af disse med Intern Revision, når det var relevant. I et normalt fungerende engagement har sikkerhederne ikke nogen praktisk betydning ved bo- nitetsvurderingen. Han så ikke på, om bevillingsgrænserne var overholdt. Han noterede sig, at banken hyppigt anvendte presserende bevillinger, herunder at omfanget af presse-rende bevillinger steg over årene, men det var ikke et forhold, der havde betydning for bo- nitetsrevisionen. Han drøftede forholdet med Vidne 9, men husker ikke indholdet af deres drøftelser.

Han så som udgangspunkt ikke Finanstilsynets breve til Bank 1, medmindre der var tale om forhold, der knyttede sig til revisionen af bestemte engagementer. Der blev imid-lertid afholdt løbende teammøder i ekstern revision, og på disse teammøder er brevene blevet nævnt. Han husker dog ikke indholdet af drøftelser herom.

Et hovedtræk ved revisionen i 2005 var, at man skulle forholde sig til de nye regler om nedskrivninger og til, om der i lyset heraf skulle ske tilbageførsel af hensættelser foretaget efter de tidligere regler. En sådan vurdering blev foretaget i alle sager, hvor der havde væ-ret hensættelser.

Han erindrer ikke, hvad udfaldet af denne vurdering blev i forhold til Centerplan, herunder i forhold til K/S Adelgade. Han husker ikke, at der skulle have været usikkerhed om likvi- diteten i Centerplan A/S ultimo 2005. Han kan ikke huske at have set Finanstilsynets brev af 20. december 2005 til Bank 1 om manglende betalingsevne hos Centerplan A/S. / - 503 -

Overtræk førte til, at der fra Intern Revisions side blev ført ekstra kontrol med et engage-ment. Han husker dog ikke noget konkret herom i forhold til den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 til Centerplan.

Han erindrer ikke at have set Team Kredits notat af 12. oktober 2007 om Centerplan, men det anførte i notatet kan godt give mening. Han foretog alene bonitetsrevision og forholdt sig ikke til den forretningsmæssige risiko. I forbindelse med revisionen udarbejdede han et notat, som han gav videre til Vidne 9. Herefter havde han som udgangspunkt ikke mere at gøre med sagen. Han har givet også haft nogle drøftelser med Vidne 9 om blandt andet Centerplan, men han husker ikke i dag indholdet af disse drøftelser. Han me-ner, at han ved sin bonitetsrevision i 2007 nåede frem til, at der ikke forelå OIV i forhold

/ - 504 -

til Centerplan. Likviditetsvanskeligheder kan spille ind på bonitetsvurderingen, men han mener ikke, at det konkret har haft nogen betydning i forhold til Centerplan.

Foranlediget af en undersøgelse iværksat af Finanstilsynet i efteråret 2007 havde revisio-nen nogle drøftelser med banken om svage engagementer. Han var ikke klar over, at Cen-terplan var blevet klassificeret som et svagt engagement i tilsynets undersøgelse.

Bankens engagement med Vidne 10 var et ejendomsengagement, og han er ret sikker på, at han reviderede Nestor Invest A/S i 2005, selvom han ikke på nuvæ-rende tidspunkt kan huske nærmere herom. Han kan således ikke huske, hvordan han for-holdt sig til oplysningen om, at der tilsyneladende ikke fandtes personlige, økonomiske oplysninger vedrørende Vidne 10. Umiddelbart har personlige, økono-miske oplysninger ikke den store betydning, når der er tale om selskaber, medmindre der er behov for at se på de bagvedliggende kautioner mv. Som han husker det, anså han enga-gementet for at være uden realiseret tabsrisiko. Det var således et sundt engagement, og sikkerhederne var derfor uden betydning for ham.

Han var inddraget i bonitetsrevisionen af engagementet vedrørende Vidne 10 i 2007. Han husker imidlertid ikke, hvilke omstændigheder der førte til, at man nu vurderede, at boniteten i engagementet var blevet ringere.

Han hørte først en gang i 2008 om, at Person 51 var et ”navn” i branchen. Han var klar over, at Finanstilsynet og bankens ledelse havde divergerende holdninger til værdien af aktiverne. Han var ikke bekendt med, at Person 51 var involveret i både O2 Holding A/S og Focus Development.

/ - 505 -

cernopbygning vil være fremgået af Intern Revisions arbejdsdokumenter. Han kan ikke huske, om oplysningerne i notatet af 22. november 2005 om ejerforhold mv. i Focus Deve-lopment har givet ham anledning til særskilte overvejelser om konsolidering mv. Han erin-drer ikke noget om nedskrivningsvurderinger på Focus Development i 2006. Han mener, at der i 2007 var nogle overvejelser i forhold til O2-koncernen eller Møllegården. Det drejede sig om, at der skulle foretages nedskrivninger på et engagement vedrørende nogle ejen-domme i Nordsjælland, hvor banken havde anlagt en mere optimistisk holdning til de for-ventede kvadratmeterpriser end Finanstilsynet. Som han husker det, endte det med, at Fi-nanstilsynets forventninger blev indregnet. Han har ingen erindring om nedskrivninger i forhold til Focus Development.

Under bonitetsrevisionerne i efteråret 2005 og 2007 så han ikke på forretningsgange, her- under på om sikkerhederne var fastsat efter forretningsgangene, medmindre der var tale om nedskrivningsengagementer. Han ved ikke, om andre i revisionsteamet så herpå.

Han er ikke stødt på materiale, hvoraf det fremgår, at der på et tidspunkt skulle være ind-gået en aftale om overskudsdeling mellem Person 51 og banken i et engagement. / - 506 -

Lånedokumenterne var ikke interessante for ham i forhold til det arbejde, han skulle udføre ved bonitetsvurderingen. Han har set nogle sikkerhedsdokumenter i mapperne. Han ved ikke, om der i 2007 var problemer i forhold til O2-koncernen med manglende iagttagelse af sikkerheder. Tilsvarende gælder i forhold til Stones Invest.

Han havde ikke noget med planlægningen af revisionen at gøre. Han var alene udførende medarbejder. Udvælgelse af de tilfældige stikprøver varetog han dog på egen hånd. Nogle nøgleengagementer var udvalgt på forhånd. Han har intet haft at gøre med formaliarevisio- nen, ligesom han heller ikke har haft noget at gøre med erklæringerne efter revisionsbe- kendtgørelsens §§ 6 og 24.

Ved bonitetsrevision er det ikke relevant at se lånesagen, da lånets opståen ikke har betyd-ning for målingen.

Når et koncernengagement bliver bonitetsvurderet, ser man på det samlede træk, men man ser også på delengagementerne. Engagementsstørrelsen på det samlede engagement kan trækkes i systemet ved en samlet rapport. Aktielån indgik også ved bonitetsrevisionen.

Når der i Intern Revisions topnotat/konklusionsnotat vedrørende Centerplan i forbindelse med engagementsgennemgangen 2006 ikke er medtaget en konklusion, skyldes det, at no-tatet er udarbejdet af Vidne 28. I en sådan situation ville han sætte sit eget konklu-sionsnotat på toppen af Intern Revisions notat. I 2006 deltog han dog ikke i engagements-revisionen.

Han kan stå ved de konklusioner, han har draget som led i sit arbejde med revision af Bank 1.

/ - 507 -

Det materiale, han modtog fra Intern Revision, var generelt af god kvalitet.

Vidne 12 har den 30. januar 2017 forklaret blandt andet, at han er statsauto-riseret revisor. Han blev uddannet som cand.merc.aud i 1992. Han var ansat i KPMG, da Ernst & Young og den danske del af KPMG blev sammenlagt i 2014. Han blev i den for-bindelse partner i Ernst & Young. Selskabet drive s i dag under KPMG’s cvr -nummer. Han har aktier for nominelt 193.000 kr. i Ernst & Young. Han har en del erfaring med bankre-vision, idet han gennem ca. halvdelen af sin karriere har beskæftiget sig med bankforhold.

Han afgav forklaring i Bank 4-sagen og kan vedstå denne forklaring bortset fra, at hans aktiebesiddelse i Ernst & Young er som angivet ovenfor, ligesom der er en forkert henvisning til de internationale regler om OIV.

KPMG blev valgt som ekstern revisor for Bank 1 på generalforsamlingen den 27. februar 2008 og iværksatte i forlængelse heraf i overensstemmelse med revisorlovgivnin-gen sædvanlige overtagelseshandlinger i forhold til den tidligere revision. I forbindelse med tiltrædelsen gennemgik KPMG Intern Revisions revisionsrapporter og revisionsproto-kollater udarbejdet i 2007 og 2008. Han havde primært kontakt til Vidne 7.

KPMG afholdt i foråret 2008 et formelt kvartalsmøde med banken, hvor blandt andet Sagsøgte 12 og Vidne 7 deltog. Der blev også afholdt et par yderligere møder med Sagsøgte 12. Det er muligt, at Sagsøgte 12 ikke deltog i kvartalsmødet, men han har i hvert fald holdt et eller to møder med ham. Han havde i for-året flere møder med Vidne 7. Blandt interne revisorer hører Vidne 7 til de bedste, og han havde et godt samarbejde med hende.

På tidspunktet for kvartalsmødet den 30. april 2008 havde KPMG endnu ikke udført revi- sionsopgaver, men var stadig i gang med informationsindsamling. Det anførte i referatet fra kvartalsmødet under pkt. 3.3.1. om bedre struktur på forretningsgange knytter sig til en helt sædvanlig og generel drøftelse. På kvartalsmødet drøftedes blandt andet ubevilgede overtræk. Dette hang sammen med situationen i Team Ringsted, således som denne er be-skrevet Intern Revisions rapport nr. 11/2008. Det er meget vigtigt, at bevillingshierarkiet fungerer i en bank, og det er dette spørgsmål, han fremhævede på mødet i lyset af det store omfang af ubevilgede overtræk i Team Ringsted. Han kan godt have udtrykt sig generelt om banken på grundlag af sit indtryk af forholdene i Team Ringsted.

/ - 508 -

Den revisionsaftale, som KPMG indgik med Intern Revision den 30. april 2008, var en helt sædvanlig aftale om arbejdsfordelingen mellem den interne og eksterne revision. KPMG havde tilkendegivet, at man ønskede at tilpasse sig Bank 1's arbejdsrutiner ved til- rettelæggelsen af revisionen. Kvartalsmøderne blev holdt som hidtil, idet KPMG ønskede at tilpasse sig bankens eksisterende rytme.

Han fik Intern Revisions rapport nr. 11/2008 vedrørende Team Ringsted – udlånsområdet og rapport nr. 14/2008 vedrørende Team Erhverv – udlånsområdet tilsendt eller overdraget af Vidne 7. Han drøftede rapporterne med Vidne 7, og herunder navnlig hvem de skulle rapporteres til, da indholdet af rapporterne var kritisk. Han mener, at Vidne 7 sendte rapporterne til bestyrelsen. Rapporterne gav ikke anledning til ændring af revisionsstrategien.

Under en telefonsamtale med Vidne 7 den 7. juli 2008 fik han kendskab til, at banken havde likviditetsproblemer. Kort forinden havde Sagsøgte 12 været til møde i Finanstilsynet. Det gav sig selv, at det var en meget alvorlig situation. Han ringede til Vidne 11, der var på ferie i Norge, og de gennemdrøftede situationen. Efter at der var foretaget et second partner review foretog KPMG ved brev af 8. juli 2008 underretning til Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed § 200. En under-retning efter denne bestemmelse er en meget alvorlig sag, fordi der derved sendes et signal om, at bankens fortsatte drift er usikker. Efter at underretningen den 8. juli 2008 var blevet overbragt til Finanstilsynet, blev der den 9. juli 2008 holdt møde med Sagsøgte 12 og bankens advokater. Under mødet, der varede til ud på natten, drøftede man alle løsningsmuligheder.

Den 10. juli 2008 udstedte Bank 3 den tidsubegrænsede og beløbsubegrænsede garanti samtidig med, at der blev stillet krav om, at banken skulle sælges.

Den 11. juli 2008 blev der udstedt påbud fra Finanstilsynet om, at halvårsregnskabet skulle revideres. Han aflyste sin sommerferie og begyndte at planlægge revisionen og afholdt møder med ledelsen i banken om blandt andet den erklæring, der blev udsendt den 14. juli 2008. Han havde på daværende tidspunkt ingen bemanding på opgaven, da det var som-merferietid.

/ - 509 -

Revisionen af halvårsrapporten blev iværksat ultimo juli 2008, efter at han havde fået skaf-fet det fornødne mandskab. På et tidspunkt var der knyttet 12 statsautoriserede revisorer til opgaven. Som led i revisionen blev der også foretaget en vurdering af Intern Revision, og konklusionen var, at KPMG sagtens kunne basere sit arbejde på Intern Revisions arbejde.

Det er første gang, at han har foretaget en substansrevision af en bank, således som det skete ved revisionen af halvårsregnskabet for første halvår 2008. KPMG overvejede, om det overhovedet var muligt rent ressourcemæssigt. Situationen kan slet ikke sammenlignes med en normalsituation. Grundlaget for beslutningen om en udvidet substansrevision skul-le ses både i lyset af, at KPMG var nytiltrådt revisor, og at der var stor bevågenhed om banken på grund af den alvorlige likviditetsmæssige situation og Bank 3's inter-vention. Derfor gik KPMG et spadestik dybere end ellers. De to kritiske rapporter vedrø-rende Team Erhverv og Team Ringsted bidrog også til denne beslutning. Der var tale om en markant mere ressourcekrævende revision end sædvanligt. Selvom der var tale om en udvidet substansrevision med flere stikprøver, var der stadig et element af systemrevision.

Ved en bonitetsrevision er der en forskellig tilgang til driftsselskaber og projektselskaber. Man skal i første række konstatere, om der foreligger OIV. Foreligger der ikke OIV, bliver engagementet lagt over til gruppevis vurdering. Bliver det konstateret, at der foreligger OIV, skal det påses, at der er udarbejdet betalingsrækker med henblik på at vurdere, om der er behov for nedskrivning. Ved projektselskaber ser man ikke så meget på det løbende cashflow, men mere på den fremtidige indtjening ved projektets færdiggørelse.

Revisionen forholdt sig til, om ratingerne pr. 1. januar 2008 så fornuftige ud. Bankens håndtering af de gruppevise vurderinger var ikke helt i overensstemmelse med Finanstilsy- nets ønsker. Revisionen interesserede sig ikke særskilt for § 6-erklæringen pr. 31. decem-ber 2007 afgivet af den daværende revisor, idet denne erklæring ikke havde nogen specifik betydning i forhold til låneområdet, da den var mere rettet mod bankens system-, data- og / - 510 -

driftssikkerhed. Der ligger ikke særlige arbejdshandlinger til grund for erklæringen, der bygger på indhentede data og den opsamlede viden om banken. Spørgsmålet om forsalg relaterede sig mest til perioden forud for 2008. Udviklingen var i årene forud forløbet så stærkt, at der var høje forventninger om prisstigninger, hvorfor man kunne fravige sædvan- lige krav om forsalg. Det så han også andre steder end i Bank 1.

Han havde et møde med Person 2 og Vidne 9 den 15. august 2008. Anledningen til mødet var at sikre, at Person 2 og Vidne 9 fortsat var enige i, at de ikke havde kendskab til forhold i banken, der havde betydning for KPMG’s revision.

Det anførte i pkt. 2.3.1. i revisionsprotokollen vedrørende halvårsregnskabet for første halvår 2008 om behovet for en markant forbedring af interne processer vedrørende enga-gementer var baseret på en kombination af Intern Revisions og KPMG’s egne iagttagelser. Han stemte på daglig basis sit billede af banken af med Vidne 7. De iagttagel-ser, der er foretaget vedrører kun første halvår 2008, og der kan ikke nødvendigvis sluttes noget om situationen i tidligere år. Han har ikke noget grundlag for at forholde sig til ned-skrivningsbehovet på 900 mio. kr. i fondsbørsmeddelelsen af 14. juli 2008. Han har alene forholdt sig til nedskrivningsbehovet efter revisionen af halvårsregnskabet. Det anførte i sammenfatningen om eksponeringen på ejendomsområdet sammenholdt med mangelfuld kredithåndtering viste, at der var en betydelig usikkerhed knyttet til målingen. Finanstilsy-net havde udtrykt behov for, at revisionen kom til at indeholde stor nøjagtighed i målingen, men det var simpelthen ikke muligt at udtale sig med så stor nøjagtighed på grund af den generelle usikkerhed om udviklingen i engagementerne som følge af ændringer i markeds-situationen, herunder navnlig på ejendomsområdet. I sidste ende viste regnskabet sig imid-lertid at være meget præcist.

KPMG tog ikke højde for bankens forretningsgange ved den foretagne substansrevision.

Problemet i Bank 1 var, at likviditeten strammede til. Der var således ikke i begyn-delsen problemer med solvens. Derfor afgav revisionen også erklæring efter § 200, ikke efter § 75, i lov om finansiel virksomhed. Først i forbindelse med meddelelsen den 22. au-gust 2008 kom solvensen også i spil.

KPMG’s revisionsarbejde viste, at der var orden i Intern Revisons arbejdspapirer ved revi- sionen af halvårsregnskabet for 2008.

/ - 511 -

Investeringskreditter er ikke usædvanlige. Den investeringskredit, der blev ydet til Person 3, omhandlede dog et stort beløb.

Han var den udførende revisor i forbindelse med revisionen af halvårsregnskabet. Vidne 11 havde det overordnede ansvar for revisionsopgaven. Der var som led i revisionen drøftelser mellem ham og Vidne 11, hvor de afstemte deres opfattelser. De overvejede i den forbindelse, om de var gået for hårdt til Bank 1 og genundersøgte blandt andet nogle lån som led i disse overvejelser. De tab, der er opstået efterfølgende, bygger på, at der er kommet nye forudsætninger til, der har ændret betalingsrækkerne.

KPMG’s arbejdspapirer lå i fysiske ringbind og blev efter arbejdets udførelse sendt til op- bevaring i en periode frem til en nærmere fastsat makuleringsdato. Papirerne er nu makule-ret i overensstemmelse hermed.

Det var ikke den 8. juli 2008 på tale at iværksætte en udvidet substansrevision. Beslutnin-gen herom blev først truffet efter den 14. juli 2008.

KPMG havde drøftelser med medarbejdere i kreditafdelingen i forbindelse med engage- mentsrevisionen. Han havde selv drøftelser med kreditchef Vidne 15 og Sagsøgte 12. Hans medarbejdere var også i dialog med medarbejdere i kreditafdelingen. Andre gange blev spørgsmål besvaret via Vidne 7. Hans indtryk af det materi-ale, han fik fra kreditafdelingen, var, at man godt kunne have ønsket, at noget af grundlaget var bedre, herunder f.eks. at der havde foreligget perioderegnskaber. Når der kommer så mange OIV’er i en bank på så kort tid, kommer der imidlertid et stort pres på kreditafde-lingen.

Han kan ikke udelukke, at han har set notatet af 19. marts 2008 vedrørende Centerplan, men han har ingen konkret erindring om notatet. I overensstemmelse med instruksen så de på engagementerne pr. 1. januar 2008 og pr. 1. juli 2008. Når der skulle ses på engagemen-tet pr. 1. januar 2008 skyldtes det, at man som tiltrædende revisor også skulle forholde sig til åbningsbalancen.

Han har formentlig fået forelagt risikostyringsrapporten af 28. januar 2008 efter, at KPMG var blevet valgt som revisor. Rapporten er indgået i KPMG’s informationsindsamling og

/ - 512 -

har været en komponent ved vurderingen af, om der skulle foretages en substansgennem-gang eller en systembaseret gennemgang.

Han har næppe set Team Kredits notat af 12. oktober 2007 om Centerplan. KPMG har så- ledes ikke været nede i Intern Revisions arbejdspapirer fra 2007 vedrørende udlån.

Han deltog i bestyrelsesmødet den 22. august 2008. Referatet af de forhold, der er tilken- degivet af Vidne 11, svarer til, hvad der blev givet udtryk for på mødet. På mødet var der vist også en gennemgang af nogle konkrete sager, men han husker ikke hvil-ke.

Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokol om, at bevillingshierarkiet i nogle situa- tioner ikke har fungeret, og at sikringsakter mv. ikke har været iagttaget inden effektuering af lån, var primært rettet mod erhvervsengagementer, og herunder særligt projektengage- menterne. Enkelte individuelle kunder var så store, at der også var særlig fokus på dem. Det anførte om, at kreditstyringen generelt har været meget utilfredsstillende, og at væsent-lige interne kontrolprocedurer ikke har fungeret, skal ses i lyset af den dramatiske stigning i antallet af engagementer, hvor der forelå OIV, og den øgede arbejdsbyrde i forbindelse hermed. Såvel konklusionen i revisionsprotokollen som KPMG’s tiltræden heraf vedrører alene første halvår 2008. På et tidspunkt i 2008 besluttede banken at afvikle projektenga- gementerne, men det tager tid, inden en sådan beslutning slår igennem i lånebøgerne. Her-til kommer, at der formentlig også blev ydet en del defensive lån for at sikre bankens inve-stering i perioden efter, at denne beslutning var taget. Han kan ikke sige, om der særligt var problemer med overholdelse af bevillingsbeføjelserne i de defensive bevillinger. Den manglende interne styring relaterede sig til ubevilgede overtræk og til, at bankens medar-bejdere ikke kunne følge med i takt med, at antallet af OIV-engagementer steg. På ejen-doms- og projektområdet var der problemer med iagttagelse af sikringsakter og registrering af sikkerhedsdepoter. Der var også mangelfulde procedurer om formalia og dataregisterin-ger i BEC-systemet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om Intern Revisi-ons konklusion, selvom den er tiltrådt af ekstern revision. Han er derfor ikke meget for at fortolke for meget på Intern Revisions konklusioner. Han er ikke sikker på, at han på da-værende tidspunkt så på teamhøringer og kreditopfølgninger. Det anførte om bonitetsvur-deringer og styrkelse af kreditkvaliteten sigter blandt andet til, at banken ville væk fra pro-jektfinansieringerne.

/ - 513 -

Bank 1's problemer begyndte som en likviditetskrise. I løbet af 2008 frøs ejen-domsmarkedet til, og ejendomsværdierne faldt, hvilket medførte usikkerhed om sikkerhe-den i de engagementer, hvor der var sikkerheder i fast ejendom.

Nedskrivningerne pr. 30. juni 2008 var vel præget af, at det lå i baghovedet ved værdian- sættelserne, at Bank 3 havde krævet, at banken skulle afhændes. Det var et klart ønske fra Bank 3's side, at der ikke blev dækning til de efterstillede kreditorer. Derfor nåede man frem til at fastsætte et tab på afhændelse på 1,9 mia. kr. som en residual. Dette skete efter forudgående drøftelse med Finanstilsynet, som gav accept til, at man i situationen kunne opstille regnskabet på denne lidt usædvanlige måde. Opgørelsen af ned-skrivningerne på 3,5 mia. kr., blev foretaget med udgangspunkt i regnskabsbekendtgørel-sens krav. Nedskrivningerne er udtryk for et øjebliksbillede, som kan være ændret få må-neder senere. Principperne for opgørelse af nedskrivninger pr. 30. juni var de samme som ved åbningsbalancen, men forudsætningerne var ændret i mellemtiden.

Vidne 31 har den 30. januar 2017 forklaret blandt andet, at han er ud-dannet statsautoriseret revisor. Han var ansat i Ernst & Young indtil 2010, hvorefter han blev ansat i KPMG. KPMG i Danmark er senere fusioneret med Ernst & Young, og han er således i dag ansat i Ernst & Young. Han har omfattende erfaring med revision af finan-sielle virksomheder og har blandt andet været udstationeret i Finanstilsynet i en periode på tre år, ligesom han har været medlem af udvalg under Finanstilsynet.

Han blev 1999-2000 blev inddraget i arbejdet som ekstern revisor for Bank 1 og var i perioden frem til 2003 en del af den kundevendte del af revisionen af banken. Han underskrev alene revisionsprotokollatet i 2003. I overensstemmelse med lovkravet herom på daværende tidspunkt var både Ernst & Young og Person 22 tilknyttet banken som revisorer. Da kravet om to revisorer blev ophævet, ophørte de fleste virksomheder med at have to revisorer. Han kan ikke huske opgavefordelingen mellem Person 22 og Ernst & Young.

Han erindrer ikke, hvor de store engagementer var forankret, da han beskæftigede sig med revisionen. Han erindrer heller ikke antallet af årlige besøg i de to erhvervsafdelinger, der på daværende tidspunkt var i banken.

/ - 514 -

Der var et udmærket samarbejde med Intern Revision, og ekstern revisions arbejde var baseret på Intern Revisions arbejde. Hensigten var, at Intern Revision skulle udføre den væsentligste del af revisionsarbejdet. Han ved ikke præcist, hvor mange der var ansat i Intern Revision i 2003, men han husker det som fire til fem personer. Han mener, at der blev ansat et par stykker til i Intern Revision på et tidspunkt. Det var ikke noget, der særligt indgik i hans overvejelser.

Ekstern revisions konklusioner på Intern Revisions arbejde vedrørende bonitetsrevision blev støttet på en gennemgang af Intern Revisions arbejdspapirer og konklusionsnotater. Han vil gå ud fra, at der i 2003 blev modtaget løbende revisionsrapporter fra Intern Revisi-on, men han husker det ikke.

Han ophørte som en del af revisionsteamet vedrørende Bank 1, fordi der var en dårlig kemi mellem ham og Sagsøgte 1. De havde forskellige diskussioner om nogle subjektive forhold, men han husker ikke nærmere om detaljerne. Sagsøgte 1 havde som bankdirektør fokus på mange områder i banken, herunder også revisio-nen. Han ved ikke, hvor mange møder med Sagsøgte 1 han har deltaget i.

Han underskrev revisionsprotokollen i 2003, fordi Person 123 var ophørt i Ernst & Young. Det var nok i 2003 planen, at han skulle have overtaget revisionsopgaven vedrø-rende Bank 1 efter Person 123.

Drøftelserne om den skattemæssige håndtering af optionsprogrammet kan have spillet ind på den dårlige kemi mellem Sagsøgte 1 og ham.

Han kan ikke huske sin e-mail af 15. januar 2001 til Person 12.

Ved bonitetsrevisionen af bankens store engagementer forholdt han sig overordnet til det enkelte engagement, herunder også til risikoprofilen. Finanstilsynet havde også fokus her-på. I protokollaterne forholdt revisionen sig mere generelt til udlånsvæksten samt mere specifikt til udviklingen i ejendomssektoren og bankens eksponering inden for denne sek-tor i sammenligning med andre pengeinstitutter. Han mener, at han på et tidspunkt havde en drøftelse med Sagsøgte 1 om eksponeringen på ejendomsområdet, herunder at dette burde nævnes for bestyrelsen. Det var Sagsøgte 1 ikke enig i.

/ - 515 -

Han kan huske, at banken anvendte finanskonstruktioner og presserende bevillinger, men han kan ikke huske de nærmere detaljer herom. Kreditpolitikken gav mulighed for at an-vende efterbevillinger. Han kan ikke huske, om han efterprøvede, at betingelserne for at anvende presserende bevillinger var opfyldt.

Efter 2003 blev han ansvarlig for intern kvalitetssikring i forhold til Ernst & Youngs revi-sion af Bank 1. Han har med sikkerhed brugt mere tid på denne opgave, end hvad der fremgår af registreringerne. Hans kvalitetssikring bestod i at sikre, at protokoller og regnskaber levede op til de krav, der med rimelighed kunne stilles. Han kan ikke i dag hu-ske konkrete handlinger i den forbindelse. Som led i sit arbejde har han således gennem-læst revisionsprotokollerne og har ikke haft bemærkninger til dem. Han har herunder ikke fæstnet sig særligt ved de anvendte formuleringer, herunder for så vidt angår udlånsvækst og den dermed forbundne, højere risiko.

Person 12 blev syg i 2006. Han har ingen konkret erindring om, i hvilket omfang det havde betydning for Intern Revisions arbejde, herunder udfærdigelse og færdiggørelse af rapporter. Både Vidne 28 og Vidne 7 havde været ansat i banken i længere tid, og de fortsatte deres arbejde. Det ville dog ikke overraske ham, hvis Person 12's sygdom havde den konsekvens, at Intern Revisions arbejde blev forsinket.

Selvom Bank 1 var i vækst, betød det ikke nødvendigvis, at der skulle være en til-svarende forøgelse af bemandingen i Intern Revision.

Vidne 14 har den 31. januar 2017 forklaret blandt andet, at han er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og siden 1985 har været ansat i Finanstilsynet. Fra 2001 til 2010 var han vicekontorchef i Finanstilsynet uden personaleansvar eller ansvar for plan-lægningen af tilsynets undersøgelser. Han er i dag undersøgelsesleder i Finanstilsynet.

Hver mandag holdt direktør Vidne 13 møde med tilsynets ledelse, og han del-tog heri, hvis Person 124 var forhindret.

Finanstilsynets opgave er på et risikobaseret grundlag at føre tilsyn med, at bankerne drives inden for lovgivningens rammer. Det anførte læner sig op af Koktvedgaard-redegørelsens konklusioner. Tilsynet bestod dels af løbende overvågning i form af indberetning fra insti- tutterne i form af årsrapporter mv., dels af undersøgelser på stedet. Der skulle på daværen-de tidspunkt udføres undersøgelser på stedet hvert tredje år. Fra omkring 2005 blev under- søgelsen mere risikoorienteret og baseret på rating af pengeinstitutterne. Der var tale om både teknisk rating og personlig rating. Ved undersøgelse på stedet gennemgår man altid de væsentligste kreditrisici og markedsrisici, herunder primært ved en gennemgang af de største engagementer, men også ved gennemgang af forretningsgange. Han gennemgik normalt de 60-80 største engagementer og restancelister og foretog på basis heraf eventuelt stikprøver. Generelt viser problemerne i en bank sig som regel i styringen af de store enga-gementer.

Det var tilsynets udgangspunkt ved tilrettelæggelsen af tilsynsopgaverne, at pengeinstitut- terne overholdt reglerne. Det er desuden strafbart at give forkerte oplysninger til tilsynet. Tilsynet lagde derfor som udgangspunkt de oplysninger til grund, som man fik fra institut- terne. Før et tilsynsbesøg oplister tilsynet i et standardiseret indkaldelsesbrev, hvilke do- kumenter man ønsker som grundlag for undersøgelsen. Instituttets evne til at levere de ud- bedte oplysninger indgår også i grundlaget for tilsynets vurdering af instituttet.

/ - 517 -

blyant” , der var rød i den ene ende og blå i den anden, så man kunne se, om bemærkninger var anført henholdsvis før eller under besøget. Han har ikke selv været god til at få brugt blyanten. Det var nok mest i 1990’erne, at blyanten blev anvendt.

Finanstilsynet undersøger et engagement ved at undersøge dets sammensætning, herunder om der er tale om en kassekredit eller et stående lån, ligesom man ser på værdien af sik- kerhederne. Man lægger ikke nødvendigvis instituttets værdiansættelser af en fast ejendom til grund, da Finanstilsynet selv råder over specialister, der kan foretage sådanne vurderin-ger. Ved vurderingen af engagementerne tager tilsynet ikke højde for instituttets indtjening på engagementet, men alene for risikoen. Herved adskiller Finanstilsynets vurderinger sig afgørende fra institutternes vurderinger. Finanstilsynet har meget sjældent adgang til kun- demapperne og beder også sjældent om at få adgang til dem. Årsregnskaber og revisions- protokoller, som modtages fra institutterne, udgør en væsentlig del af grundlaget for Fi- nanstilsynets løbende overvågning.

Af revisionsbekendtgørelsen fremgår, hvilket materiale der skal udgøre grundlaget for vur- deringen. Revisionsprotokollerne til årsrapporterne er en væsentlig kilde til information om boniteten i institutternes engagementer. Dette afhænger dog af, i hvilket omfang disse for-hold er uddybet af det enkelte institut i årsrapporten. Praksis er meget svingende mellem institutterne. Finanstilsynet læser naturligvis revisionsprotokollerne og de lovpligtige er- klæringer. Tilsynet har i forbindelse med opgørelse af solvensbehovet også inddraget le- delsesberetningen i årsrapporten, men det er ikke et dokument, der ofres megen opmærk- somhed.

Han underskrev i den institutansvarliges fravær Finanstilsynets brev af 3. februar 2006 om en prisboble på ejendomsmarkedet. Han var ikke involveret i udfærdigelsen af brevet, der blev konciperet af en medarbejder i det økonomisk-statistiske kontor. Han havde ingen særlig viden om brevets indhold, og han husker ikke, om der var drøftelser af eller fokus på en mulig prisboble i hans kontor i 2006.

Han blev første gang inddraget i tilsynet med Bank 1 ved fremsendelsen af Finans-tilsynets brev af 25. september 2006. Han var ikke involveret i den totalgennemgang af engagementer, der foregik i banken i sommeren 2006. Denne opgave blev varetaget af et andet kontor i Finanstilsynet. Han var heller ikke inddraget i udarbejdelsen af Finanstilsy-

/ - 518 -

nets brev af 16. juni 2006 vedrørende bankens solvensbehov, og han kender ikke grundla-get for brevet, der er skrevet af Person 125.

Tilsynets brev af 25. september 2006, hvormed man varslede en undersøgelse af Bank 1's opgjorte solvensbehov, var underskrevet af Person 65, som på daværende tidspunkt var institutansvarlig. Han fik nogenlunde samtidig med afsendelsen af brevet af Vidne 32 at vide, at han skulle deltage i undersøgelsen, hvor i alt fem til seks tilsynsmedarbejdere deltog. Der var tale om Finanstilsynets første funktionsunder-søgelse med henblik på at efterprøve et opgjort solvensbehov. Undersøgelsen fokuserede på de store engagementer, der udgjorde minimum 10 % af basiskapitalen, fordi eventuelle risici efter Finanstilsynets opfattelse ville vise sig her. Der ville formentlig ikke være me-get at komme efter i de mindre engagementer. Undersøgelsen var skåret noget til i forhold til en sædvanlig undersøgelse.

Han havde ikke nogen særlig forhåndsviden om Bank 1 og havde ikke noget ind-tryk af bankens ledelse, ud over at banken var omgivet af en vis aura. Uden for Finanstil-synet mente man formentlig, at Bank 1 gjorde et godt stykke arbejde. I Finanstilsy-net kunne man derimod af den interne rating se, at bankens nøgletal ind imellem lå tæt på lovens grænser. Der forelå dog ingen overtrædelser af lovkrav.

Bank 1 kom under skærpet tilsyn efter undersøgelsen i 2006. Han kan ikke huske om det var i december 2006 eller januar 2007, men det vil fremgå af Rigsrevisionens un-dersøgelse.

/ - 519 -

Med indførelsen af de nye regnskabsregler fra 2005 gik man fra at anvende et forsigtig- hedsprincip til at anvende et mere lempeligt nedskrivningsprincip med den følge, at insti- tutterne ikke nedskrev/hensatte så store beløb som før. Det var meningen, at solvensbeho-vet skulle opsamle det resterende behov. En øget risiko som følge af kraftig vækst skulle således indgå i opgørelsen af solvensbehovet og ikke ved beregning af nedskrivninger.

Finanstilsynets undersøgelse af Bank 1's opgjorte solvensbehov var højt prioriteret. Vicedirektør Vidne 32 deltog selv og fulgte undersøgelsen tæt, særligt for så vidt angik de svage engagementer. Endvidere medvirkede et relativt stort antal med-arbejdere fra Finanstilsynet, herunder sagkyndige.

Udtrykkene påbud, påtale og risikooplysning anvendes således, at en virksomhed meddeles et påbud med frist til genoprettelse, hvis lovgivningen er overtrådt. En påtale meddeles, hvis forholdet allerede er bragt i orden på det pågældende tidspunkt, og en risikooplysning gives, hvis der på et givent område er konstateret en højere risiko end for sammenlignelige institutter, uden at der foreligger en lovovertrædelse.

Der kunne i materialet fra bankens kreditkontor foreligge regnskaber, men uden at der fra bankens side sås foretaget dybere analyser af f.eks. likviditeten i engagementerne og hvor stor en del af egenkapitalen, der udgjordes af opskrivninger.

Der blev udarbejdet omslag på samtlige 32 gennemgåede engagementer, herunder enga- gementerne med Centerplan og Vidne 10. Under sin forberedelse til vidneforklaringen i dag har han alene set på materiale vedrørende Centerplan.

Den karakterskala, der er anvendt i plancherne fra afrapporteringsmødet med Bank 1 i 2005, henviser til de gamle regnskabsregler, hvor der tales om hensættelser, ikke

/ - 520 -

nedskrivninger. Han vil tro, at man i plancherne fra afrapporteringsmødet i 2006 anvendte en skala, der lignede skalaen fra 2007, da de nye regnskabsregler trådte i kraft i 2005. Han ved ikke, om kategori 1b på den nye skala svarede til det gamle punkt 0b. Punkt 2b var kategorien for svage engagementer, og man opererede internt i Finanstilsynet med en un-derinddeling af kategorien alt efter, om der var 15 %, 30 % eller 50 % ‘s sandsynlighed f or, at engagementet gik ned. Senere har man skiftet til en noget mere finmasket skala.

Før afrapporteringsmødet med Bank 1 bad Finanstilsynet ved brev af 2. november 2006 banken om en redegørelse for årsagen til bankens kraftige vækst. Han husker ikke, om dette brev var en del af tilsynsbesøget eller et selvstændigt brev, heller ikke selvom det fremgår, at et lignende brev blev sendt året før.

Han deltog i afrapporteringsmødet den 17. november 2006 sammen med Vidne 32 og formentlig Person 126 og måske Person 127 og Person 125. Person 125 skulle udfærdige et notat til Det Finansielle Virksomhedsråd om opgørelse af bankens solvensbehov med henblik på eventuel fastsættelse af et solvenskrav. Fra Bank 1 deltog Sagsøgte 1, Sagsøgte 3 og Person 23. Han er usikker på, om Vidne 5 og Intern Revision henholdsvis ekstern revision deltog. Han har intet referat af mødet. Han kan imidlertid huske, at Sagsøgte 1 tilkendegav, at han anerkendte tilsynets omsorg for Bank 1, men at der ikke var nogen grund til bekymring. Sagsøgte 1 sagde i den forbindelse, at risiciene ikke var så store, som tilsynet troede, fordi der alene var tale om mellemfinansieringer. Som vidnet så det, var situationen imidlertid den, at mellemfinansieringsrisikoen meget vel kunne gå og blive til en slutfinansieringsrisiko, hvis aftagerkilderne tørrede ud. Det havde man senest set i forbindelse med en lignende fremgangsmåde i 1980’erne. Han husker ikke, om medarbej-derne fra Finanstilsynet drøftede dette på vejen hjem fra undersøgelsen i Bank 1.

Han kan ikke i dag nærmere uddybe den samlede konklusion i rapporten om det opgjorte solvensbehov. Konklusionen var styret af, at der havde vist sig væsentlige problemer. Den samlede konklusion blev helt bestemt afrapporteret på mødet den 17. november 2006. Fra mødet husker han imidlertid alene den omtalte reaktion fra Sagsøgte 1.

Det skema, der indgik i bestyrelsesprotokollen i slutningen af november 2006 om Finans- tilsynets gennemgang af store engagementer, er vist ikke udarbejdet af Finanstilsynet, men viser de delengagementer, hvor tilsynet mente, at risikoen var koncentreret. En stresstest

/ - 521 -

viser i modsætning til den aktuelle risiko, hvordan risikoen udvikler sig ved ændrede mar- kedsforhold. Han husker ikke, om Finanstilsynet på mødet den 17. november afrapportere-de sin vurdering af risikoen på de enkelte engagementer. Han vil tro, at tilsynet i et vist omfang løbende under undersøgelsen har givet tilbagemelding om resultaterne heraf til banken, men han husker det ikke.

Centerplan blev klassificeret som et svagt engagement, hvor der dog ikke forelå OIV. Klassifikationen må have været 2b – 50, hvor sandsynligheden for nedskrivninger var 50 %. Han mener ikke, at der kom efterfølgende materiale vedrørende Centerplan, og under-søgelsen blev derfor foretaget på grundlag af bankens oprindelige materiale. På omslaget vedrørende Centerplan har han noteret, at der ingen risikovurdering var i beskrivelsen af engagementet. Endvidere var der en anstrengt likviditet, og der manglede dokumentation for købere af projektet.

Engagementet med Vidne 10 blev i 2006 klassificeret højere end 2b – 50, måske 2b – 30. Han mener ikke, at det kan have været hverken 2 a eller 3, men han er ikke sikker, idet han ikke er i besiddelse af papirer herom fra dengang.

Han husker ikke overvejelser om konsolidering af engagementerne med Focus Develop-ment og O2. Finanstilsynet og Bank 1 havde korrespondance om beregning af sik-kerhederne i Focus Development, og banken fik i den anledning besked på, at der skulle nedskrives.

Det store antal presserende bevillinger i Bank 1 medførte en skævhed i forhold til bankens ansvarsfordeling, idet bestyrelsen, som havde ansvaret, først efterfølgende blev orienteret om allerede meddelte bevillinger. Fremgangsmåden var også kendt fra andre institutter, men den var mest udpræget i Bank 1. Finanstilsynet fik vist oplyst, at

/ - 522 -

det var kreditudvalget, der traf afgørelse, når der blev meddelt presserende bevillinger. Det ville helt sikkert have påvirket Finanstilsynets vurdering, hvis afgørelserne i stedet var ble-vet truffet af bankens kunderådgivere, idet der jo var tale om bestyrelsesengagementer. Presserende bevillinger skulle desuden efter tilsynets opfattelse alene anvendes af direktio-nen i undtagelsestilfælde.

Bankens brancheeksponering var, at 28 ud af 36 engagementer vedrørte ejendomssektoren. Der var ikke i banken noget overordnet overblik over bankens risiko på de brancher, hvor banken var eksponeret kraftigst, og ledelsen havde ikke forholdt sig til, hvor stor en enga- gementsvolumen man ville påtage sig på debitorer med høj risikoprofil.

Det var Finanstilsynets opfattelse, at Bank 1 ikke havde kunnet følge helt med sin egen vækst.

Han ved ikke, om det var udtryk for et de facto skærpet tilsyn over for Bank 1, at Finanstilsynet tog på besøg både i 2005 og 2006. Han havde ikke med planlægningen at gøre. Han husker ikke, hvor mange andre pengeinstitutter der i den pågældende periode var under skærpet tilsyn.

Han var ikke inddraget i de videre overvejelser om opgørelsen af solvensbehovet, herunder ikke i Finanstilsynets efterfølgende krav om offentliggørelse af Bank 1's solvensbe-hov. Han mener ikke, at der var ændrede vurderinger i rapporten af 3. januar 2007 i forhold til det tidligere, mundtligt afrapporterede. Finanstilsynet opdaterede/ajourførte ikke de tal, man havde anvendt til opgørelsen af solvensbehovet i november, i forbindelse med rappor-ten af 3. januar 2007.

Han var ikke inddraget i sagsbehandlingen om meddelelse af dispensation vedrørende stør- relsen af engagementet med Centerplan, men han var inddraget i det efterfølgende forløb om overskridelse af dispensationen, hvor han gav banken en påtale. Det var meget usæd- / - 523 -

vanligt, at banken ikke selv gav tilsynet oplysning om overskridelsen af dispensationen, og at Finanstilsynet således skulle læse om den i Intern Revisions revisionsprotokollat. Det blev tilkendegivet over for banken, at en overskridelse af dispensationen var strafbelagt. Dette var udtryk for en væsentlig skærpelse af tonen og vist ikke en standardmæssig for-mulering. Denne sag blev senere taget op på mødet i juli 2007 med den nye bankdirektør, Sagsøgte 12.

Baggrunden for Finanstilsynets brev af 14. maj 2007 om en redegørelse om forøget sol- vensbehov udløst af høj vækst var bekymring for bankens udvikling. Emnet blev også taget op på mødet i juli 2007 med den nye bankdirektør.

Han deltog i mødet den 5. juli 2007 og udfærdigede et internt mødereferat. Han har haft lejlighed til at sammenholde dette med Sagsøgte 12s referat, som er detaljeret og dækkende for de punkter, der blev drøftet. Sagsøgte 12 afsluttede mødet med at tilkendegive, at han ikke ønskede at slås med Finanstilsynet, og at han agtede at holde en møderække med blandt andet de største debitorer og medarbejdere med henblik på efter-følgende drøftelse med bestyrelsen og derefter ville melde tilbage til Finanstilsynet. Han husker ikke specifikt drøftelser af presserende bevillinger på mødet, men det forekommer sandsynligt, at emnet er drøftet, idet det gennem flere år havde været et fokuspunkt. Vidne 13 ledede mødet. Både Person 28, Vidne 32 og han selv rede-gjorde for delelementer på mødet. Vidnet redegjorde for overskridelsen vedrørende Cen-terplan A/S. Det er sjældent, at man ser en rentetilskrivningsfejl som den, der var opstået vedrørende Centerplan. Overskridelsen af dispensationen vedrørende Centerplan blev ikke meldt til politiet. Han blev af Person 124 bedt om at deltage en eller to dage før mødet. Overordnet var Finanstilsynet glade for, at der var kommet ny bankdirektør i Bank 1 med erfaring fra Bank 19.

Banken var ikke blevet underrettet forud for funktionsundersøgelsen i 2007 af bankens opgjorte solvens. Den blev først varslet den 12. oktober 2007. Han foretog undersøgelsen sammen med Person 128 og to af Finanstilsynets ejendomssagkyndige. På daværende tidspunkt blev en bank ikke underrettet om, at der var iværksat skærpet tilsyn. Man efter- spurgte i forbindelse med undersøgelsen i 2007 det samme materiale som året før, idet un- dersøgelsen nærmest var en kopi af denne undersøgelse. Han husker ikke, at der var pro- blemer med at få materialet. Som led i overholdelse af sine almindelige partshøringsfor- pligtelser afholdt tilsynet den 20. december 2007 et afrapporteringsmøde med banken, hvor

/ - 524 -

tilsynet redegjorde for undersøgelsens resultater. Fra banken deltog Sagsøgte 12, Sagsøgte 3 og Vidne 5. Banken havde ikke fået rettet op på tingene i for-hold til tidligere for så vidt angår de mange presserende bevillinger, og derfor blev det nu udstedt et påbud herom. Sagsøgte 3 var meget ophidset over resultaterne i Fi-nanstilsynets undersøgelse og mente ikke, at banken kunne nå at få rettet tingene op inden for den meddelte frist, som vist var 35 dage til omkring slutningen af januar til begyndel-sen af februar. På mødet oplyste tilsynet også, at der ud over Focus Development efter til-synets opfattelse nu også var OIV på Boligplan og MG-gruppen. Vidne 5 blev lidt ophidset over denne tilkendegivelse og gav udtryk for, at det ikke var hans skyld, idet sa-gerne var afgjort andre steder i banken end i hans afdeling. Vidnet tænkte i den forbindel-se, at man nok skulle se nærmere på sagsflowet i banken under næste besøg. I undersøgel-sen var 55 % af de gennemgåede engagementer kategoriseret 2b. Dette var usædvanligt dårligt og en dårligere fordeling, end han havde set i andre institutter på samme tidspunkt. Det normale var en 80/20-fordeling, men her lå seks ud af ti engagementer i de svage kate-gorier.

Finanstilsynet var i besiddelse af seneste bevilling vedrørende Centerplan fra sommeren 2007. Det kunne nu konstateres, at der var en anstrengt likviditet i koncernen. Focus Deve-lopment var et nedskrivningsengagement, og der var tillige dialog om nedskrivning af to andre engagementer, Møllegården og Boligplan. For så vidt angik Boligplan havde banken i en skriftlig bevilling af 12. november 2007 anført, at engagementet var nødlidende. Dette så Finanstilsynet på med alvor, og man undersøgte derfor, om projektet havde udviklet sig siden året før. Der var imidlertid intet sket, og man vurderede derfor, at der var OIV på engagementet. Tilsynets bygningssagkyndige havde endvidere konstateret, at det samme gjaldt for Møllegården. Det var vist ikke i en skriftlig bevilling vedrørende Møllegården oplyst, at engagementet var nødlidende. Der blev i alt nedskrevet med omkring 200 mio. kr. Tilsynet noterede sig, at banken var i færd med at tage hånd om problemerne, idet det i revisionsprotokollatet til årsrapporten 2007 var anført, at to engagementer var for store, og at banken nu ønskede at reducere dem.

På grund af interne forhold i Finanstilsynet blev rapporten vedrørende opfølgningsunder- søgelsen, som er dateret den 7. februar 2008, lidt forsinket. Dette beroede på valget af mo- dellen for opgørelsen af solvensbehovet. I overensstemmelse med tilsynets sædvanlige praksis blev kopi af rapporten sendt til ekstern revision og bankens revisionschef, som skulle returnere en underskrevet kopi af rapporten som bekræftelse af modtagelsen. Rap-

/ - 525 -

porten må være blevet sendt til Ernst & Young, da KPMG på dette tidspunkt endnu ikke var blevet valgt som ny ekstern revision.

Udover at meddele tre måneders frist til at rette op på forholdene vedrørende solvensen og Centerplan-engagementet har han ikke i 2007 og 2008 været involveret i andre tilsynsop-gaver i forhold til Bank 1 end de anførte.

Hvis der er problemer med en banks solvens, vil han helt klart forvente, at dette fremgår af revisors erklæringer i henhold til revisionsbekendtgørelsen. Problemer i forretningsgange på kreditområdet er væsentlige og skal derfor også fremgå af revisors erklæringer.

Finanstilsynet fandt ikke i marts 2008 anledning til at indlede dialog med Bank 1 om solvensen eller fastsætte en højere procent. Man kan derfor godt sige, at tilsynet god-kendte bankens opgørelse af solvensbehovet til 10,48 %. I solvensbehovet indgår en buf-fer, idet det er indregnet, at banken har en risiko for tab på 1,2 mia. kr. Han husker ikke i dag, at han har fået Bank 1's brev af 18. januar 2008, hvor det oplyses, at banken agter at offentliggøre et solvensbehov på 10,48 %. Han husker ikke at have set direktionens indstilling af 24. januar 2008 til bestyrelsens godkendelse. Han husker ikke Finanstilsynets brev af 12. december 2006, hvoraf det fremgår, at tilsynet havde modtaget bankens indbe-retning af et solvensbehov på 10,75 %, og at Det Finansielle Virksomhedsråd ville have fastsat et krav i samme størrelsesorden. Så vidt han ved, har Finanstilsynet ikke i perioden fra 2006 til 2008 fastsat et solvenskrav for Bank 1, idet banken selv rettede ind.

Vurdering af kreditrisici er ikke en eksakt videnskab, og der indgår mange skønsmæssige vurderinger, som afhænger af den person, der foretager vurderingen. Bank 1 fik ikke meddelelse om, at den var under skærpet tilsyn, idet man først indførte denne praksis, da Person 63 tiltrådte som chef for tilsynet. Et skærpet tilsyn indebærer hyppigere besøg og hyppigere, interne tilbagemeldinger.

tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, at der ikke var nedskrivningsbehov. Ved fastsættelsen af bufferen på 1,2 mia. kr. tog Finanstilsynet højde for de forskellige risici efter bedste ev-ne.

Finanstilsynets viden om, hvorvidt kunder tillige har lån i andre pengeinstitutter, er rele-vant. Det kræver imidlertid, at man går ned i kundens regnskaber. Han blev ret langt henne i forløbet, i 2008, bekendt med, at Centerplan tillige havde lån i andre pengeinstitutter. Han husker ikke, om Bank 1 brugte indtjening som et element i sit ratingsystem. Finans-tilsynet ser kun i kundemappen, hvis der er meget store problemer. Tilsynet fik ikke fore-lagt kundemapper fra Bank 1, selvom der blev fremsendt meget materiale, men man havde mulighed for at få oplysninger fra Vidne 5 og Vidne 6. Finanstilsynet ville være gået dybere ned i bankens dokumenter, hvis man havde vurderet banken ringere, end tilfældet var. Tilsynet vurderede dog, at banken ikke havde foretaget risikovurderinger, og tilsynet opgjorde derfor selv bankens risiko skønsmæssigt.

Påbuddet vedrørende brugen af presserende bevillinger blev givet, fordi det var uhensigts- mæssigt, hvis bestyrelsen fralagde sig ansvaret for bevillingsudvidelser.

Klassifikation 2c svarede til det tidligere 2 b – 50. En rating af en bank på 2 indebærer stor sandsynlighed for, at banken mister sin tilladelse, mens rating 1 er den laveste rating.

Efter årsrapporten 2007 lå hans personlige rating af Bank 1 på 2,8 til 2,9. Han har ikke overvejet, hvorvidt Finanstilsynet skulle foretage en undersøgelse af hele banken efter

/ - 527 -

lov om finansiel virksomhed, og han har heller ikke indstillet dette. Man havde i øvrigt planlagt en totalundersøgelse i september 2008. Mere presserende var det ikke.

Vidne 13 har den 6. februar 2017 forklaret blandt andet, at han er uddannet cand.polit. i 1980. Han afløste Person 129 som direktør i Finanstilsynet den 1. august 1995 og blev pr. 1. september 2008 direktør i Finansiel Stabilitet. Han var ikke involveret i beslutningen om at udtage stævning i denne sag, idet beslutningen om at indgive stævning var truffet, da Bank 1 blev overtaget af Finansiel Stabilitet. Han har godkendt Fi-nanstilsynets redegørelse af 17. juni 2009 om Bank 1 i henhold til lov om finansiel virksomhed § 352 a, som langt hen ad vejen svarer til hans erindring og opfattelse af forlø-bet. Der kan dog efterfølgende være tilgået nye oplysninger.

De to råd, Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, var overordnet Finanstilsynet. Det Finansielle Virksomhedsråd tog sig af principielle forhold på det finansielle område og var rettet mod de konkrete, finansielle virksomheder. Pendanten på børsområdet var Fondsrådet. De to råd var bredt sammensat og uafhængige. Finanstilsynet forelagde princi-pielle spørgsmål for de to råd.

Han er enig i den beskrivelse af Finanstilsynets rolle i henhold til lovgivningen, som er angivet i bilag A til § 352 a-redegørelsen, herunder at tilsynet har til opgave på et risikoba- seret grundlag at føre tilsyn med, at en bank drives inden for lovens rammer. Finanstilsynet skulle se på, hvor sandsynligheden for overtrædelse af lovgivningen var størst og hvor ska- devirkningen var størst og tilrettelagde hvert år et program for, hvilke af de i alt 600 finan- sielle virksomheder der skulle underlægges tilsynsaktiviteter. Programmet blev godkendt af direktionen. Han var som direktør alene involveret i konkrete overvågningsopgaver, hvis der i særskilte tilfælde af en vis alvor skulle ske forelæggelse for Det Finansielle Virksom-hedsråd eller Fondsrådet. I sådanne tilfælde godkendte han indstillinger om det videre for-løb.

/ - 528 -

Tilsynet med de konkrete finansielle virksomheder var organiseret således, at det enkelte institut lå under et bestemt kontor, men således at enkelte medarbejdere var specialister i særlige forhold på tværs af kontorerne, for eksempel vurdering af ejendomspant.

Bank 1 var ikke i 2005 underlagt skærpet tilsyn, og der blev derfor foretaget sæd-vanligt tilsyn hvert tredje eller fjerde år. Da tilsynet i foråret 2005 var på besøg i Bank 1, var besøget derfor planlagt året forinden som led i et ordinært tilsyn. Der blev i run-de tal afholdt 100 inspektioner årligt, og det krævede en del planlægning. Han modtog kopi af undersøgelsesrapporterne, men han husker ikke, at rapporten af 21. april 2005 vedrøren-de Bank 1 gjorde særligt indtryk på ham.

Finanstilsynets anmodning af 21. juli 2005 om en redegørelse for Bank 1's bereg-ning af solvensbehovet var affødt af de nye regler, der var et generelt opmærksomheds-punkt. Han var ikke involveret i særlig grad, og der var nærmest tale om et rutinemæssigt spørgsmål. Initiativet til en sådan undersøgelse lå typisk hos den institutansvarlige i samråd med kontorchefen og eventuelt vicedirektør Vidne 32 ved tvivls-spørgsmål.

Finanstilsynets brev af 19. oktober 2005 til Bank 1, hvoraf det fremgår, at man havde konstateret en betydelig stigning i udlånsporteføljen og bad om en redegørelse for årsagerne til den kraftige vækst, var affødt af en drøftelse i direktionen om en generel hen-vendelse til institutter med betydelig vækst på grundlag af erfaringer fra 1990’erne for, at kraftig udlånsvækst var forbundet med risiko for dårlig bonitet. Et af tilsynets reaktionsmu-ligheder var at give risikooplysninger som et forsøg på at skærpe instituttets opmærksom-hed.

Han husker ikke Finanstilsynets brev af 8. marts 2006 til Bank 1, hvor man bad om en redegørelse for de gruppevise nedskrivninger, men han husker, at man i forlængelse af de nye regler foretog en særskilt regnskabskontrol af blandt andet Bank 1. Han var ikke involveret i beslutningen om at bede om en redegørelse, men blev som direktør først involveret i sagen, da den skulle forelægges for Fondsrådet, da der ikke var enighed mel-lem tilsynet og banken. Han husker ikke den konkrete indstilling, men resultatet blev, at Bank 1 måtte tilbageføre dele af de gruppevise nedskrivninger og offentliggøre en ændring af årsregnskabet. Fondsrådet måtte gå så vidt som til at udstedte et påbud til Bank 1, som dog først efter nogen kommunikation blev efterlevet. Fondsrådet og tilsy-

/ - 529 -

net skrev efterfølgende til banken, at der havde været tale om et utilfredsstillende forløb. Finanstilsynet betonede, at dette gav anledning til overvejelser om bankens interne styring og kontrol. Mange af de svar, som tilsynet fik fra banken under sagsforløbet, hang således ikke sammen, hvilket var utilfredsstillende. Forløbet gav anledning til, at Finanstilsynet besluttede at undersøge Bank 1's solvensbehov. Forløbet gav også anledning til, at Finanstilsynet indbragte bankens eksterne revisorer for Revisornævnet. Tilsynet var klar over, at de nye regler, hvor man skiftede fra et forsigtighedsprincip til et nedskrivnings-princip, indebar en udfordring, men dette kunne ikke i sig selv forklare det utilfredsstillen-de forløb.

Finanstilsynets brev af 16. juni 2006 var vist nok udtryk for sædvanlig tilsynsaktivitet fore- taget af det pågældende kontor på baggrund af en gennemgang af blandt andet bankens regnskabstal. Finanstilsynet reagerede således først på forløbet med de gruppevise ned- skrivninger, da man i efteråret 2006 besluttede at udføre en funktionsundersøgelse af Bank 1. Beslutningen havde også sammenhæng med, at banken slog ud på andre para-metre så som høj udlånsvækst, høj andel af store engagementer, lav kernekapital og stor koncentration på ejendomsområdet. Funktionsundersøgelsen var det første skridt i retning af et skærpet tilsyn med Bank 1. Ideen til undersøgelsen kom måske fra Vidne 32. Et skærpet tilsyn bliver iværksat, hvis der er betydelig risiko for, at banken ikke kan overleve, og hvor der derfor er behov for et skærpet tilsyn, som kan mun-de ud i, at banklicensen skal inddrages. Finanstilsynet var således bekymret for Bank 1 på dette tidspunkt. Antallet af pengeinstitutter under skærpet tilsyn er konjunkturbe-stemt. På daværende tidspunkt var omkring en håndfuld pengeinstitutter under skærpet tilsyn. Vidne 32 var inspektionsleder på undersøgelsen. Det var således Finanstilsynets praksis, at en underdirektør skulle holdes ”i form” ved nu og da at deltage i tilsynsbesøg. Det var naturligt, at Vidne 14 deltog, da han var en erfaren og dygtig medarbejder. Derudover deltog yderligere to medarbejdere fra Finanstilsynet, herunder en ejendomsinspektør. Det var ikke nogen let sag at foretage undersøgelsen, og man sammen- satte derfor et hold af dygtige og erfarne medarbejdere. Man valgte at begrænse undersø- gelsen til de store engagementer blandt andet af ressourcemæssige årsager, fordi man vur- derede, at bankens risiko lå på de store, ejendomstunge engagementer frem for på retailde-len, der ikke skønnedes mere risikofyldt end i andre banker. Vurderingen var blandt andet baseret på indberetningerne og på tilsynets generelle erfaringer med ejendomsbranchen.

/ - 530 -

Han deltog ikke i selve inspektionen. Konklusionen blev rapporteret til ham, og sagen gav efter hans indstilling anledning til drøftelse i Det Finansielle Virksomhedsråd. Finanstilsy-net kunne ikke fastsætte et solvenskrav uden at inddrage Det Finansielle Virksomhedsråd. Han blev holdt relativt tæt orienteret om Bank 1, og sagen fyldte en del, fordi tilsy-net mente, at bankens hurtige vækst og høje indtjening indebar risiko. Det var første gang, Finanstilsynet anvendte kreditreservationsmetoden, hvor man gik fra at et forsigtigheds-princip til et neutralitetsprincip. Man greb det an ved at sætte sandsynlighedsprocenter på store og usikre engagementer og lade disse oplysninger indgå i beregningen af solvensbe-hovet. Ved opgørelse af solvensbehovet er der metodefrihed, og Finanstilsynet anvendte flere modeller, der alle var forbundet med et skøn. Finanstilsynets egne beregninger viste via de forskellige modeller et solvensbehov på minimum 10,99 %. Selvom Finanstilsynet nåede til et lidt højere solvensbehov som laveste mulighed, var det så tæt på bankens egen opgørelse, at det ville være mest hensigtsmæssigt at tage bankens egen indberetning til efterretning. Finanstilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at banken selv har ansvaret for driften. Desuden var reglerne for fastsættelse af solvenskrav ikke ganske klare. Det Finan-sielle Virksomhedsråd var enig med Finanstilsynet i, at man skulle tage bankens egen op-gørelse af solvensbehovet til efterretning. Bankens ledelse måtte selv stå på mål for egne handlinger.

Solvensbehovet fastsættes fremadrettet med henblik på det kommende års tid. Solvensbe- hovet skulle indberettes hvert kvartal og være baseret på tal fra det forløbne kvartal, men tillige på prognoser om vækst med videre.

Hvis Finanstilsynet fastsætter et solvenskrav, giver man samtidig en kort frist til opfyldelse heraf. Hvis der opstår forhold, der kan rejse tvivl om den fortsatte drift, herunder om op- fyldelsen af bankens eget solvensbehov, har banken pligt til at indberette det.

Det solvensbehov, som Bank 1 fastsatte på 10,75 %, var efter hans opfattelse højt, og det indikerede, at bankens risiko var høj.

Finanstilsynet påbød i sidste ende Bank 1 at offentliggøre solvensbehovet. Dette skete, efter at banken havde udsendt en fondsbørsmeddelelse om, at banken havde optaget ansvarlig kapital med 80 mio. euro. Tilsynet fandt, at fondsbørsmeddelelsen ikke afspejle-de det forhold, at banken skulle ud og skaffe kapital for at opfylde sit solvensbehov, men derimod kunne forstås som et ønske om fortsat ekspansion. Man drøftede spørgsmålet med

/ - 531 -

Det Finansielle Virksomhedsråd, og der var enighed om, at Bank 1 skulle offent-liggøre sit solvensbehov for at tydeliggøre, at kapitaloptagelsen skete med henblik på at afdække den høje risikoprofil, idet banken var forpligtet til at oplyse markedet om dette. Banken nægtede at efterkomme afgørelsen, hvilket overraskede Finanstilsynet, da den normale fremgangsmåde i så tilfælde er at indbringe sagen for Erhvervsankenævnet. Der var derfor tale om en meget usædvanlig situation. Normalt holdt han sig tilbage fra kontakt med de finansielle virksomheders ledelser, men han valgte det usædvanlige skridt at ind-kaldte Sagsøgte 1 til et møde. Sagsøgte 1, Vidne 3 og yderli-gere en medarbejder fra banken deltog i mødet, hvor Finanstilsynet var repræsenteret af vidnet, Person 28, der var den sagkyndige vicedirektør, og en referent, Person 131. Mødet drejede sig alene om offentliggørelse af solvensbehovet. Banken gentog og fastholdt sine standpunkter, hvorefter han gjorde opmærksom på, at værdipapirhandels-loven gav mulighed for, at tilsynet efter forelæggelse for Fondsrådet kunne offentliggøre det. Til sidst valgte Sagsøgte 1, at Bank 1 selv ville stå for offentliggø-relsen, og fristen blev sat til dagen efter. Sagsøgte 1 spurgte afslutningsvist, om der var nogen grund til Finanstilsynets særlige interesse for Bank 1. Vidnet svare-de, at tilsynet alene var interesseret i, at loven blev overholdt. Sagsøgte 1 rede-gjorde endvidere for, at forudsætningerne bag solvensbehovet efter hans opfattelse måske ikke holdt, formentlig på grund af bankens vækst. Vidnet svarede, at man i givet fald måtte se på opgørelsen af solvensbehovet, hvorefter Sagsøgte 1 frafaldt sine bemærk-ninger om forudsætningerne. Mødet blev afholdt dagen inden offentliggørelsen af påbud-det den 20. december 2006. Der blev skrevet referat af mødet, som vist blev holdt i et mø-delokale på tredje sal i Finanstilsynet. Han husker ikke at have deltaget i andre møder med Sagsøgte 1, men han vidste fra andre sammenhænge, hvem Sagsøgte 1 var. Han er uenig i, at Sagsøgte 1 ikke skulle have deltaget i mødet.

På et sent tidspunkt, lige før fristens udløb kl. 9 næste morgen, modtog Finanstilsynet et udkast til fondsbørsmeddelelse fra Bank 1. Den var ikke skrevet, som vidnet ville have skrevet den, men tilsynet valgte at godkende den med en enkelt tilføjelse, idet tilsynet forlangte, at det tillige blev oplyst, at der var tale om et væsentligt forøget solvensbehov.

/ - 532 -

den daværende ledelse ikke var lydhør over for Finanstilsynets anvisninger og først efter-kom tilsynets påbud efter at være truet med Fondsrådet. Han husker ikke den ratingskala, Finanstilsynet anvendte til at rate de finansielle virksomheder, men Bank 1 lå me-get lavt på skalaen, hvilket afspejlede Finanstilsynets opfattelse af, at der var behov for flere tilsynsaktiviteter end sædvanligt.

Finanstilsynet blev inddraget i forløbet om Bank 1's salg af egne aktier til Glitnir, da tilsynet konstaterede, at banken i løbet af foråret 2007 var i besiddelse af 4 % egne akti-er. Ved årsskiftet 2006-2007 havde banken stort set ikke været i besiddelse af egne aktier. Hvis en finansiel virksomhed ejede mere end 2 % af egne aktier, skulle det således på da-værende tidspunkt anmeldes til Fondsbørsen. Samtidig opjusterede Bank 1, og ak-tiekursen steg, hvilket også var bemærkelsesværdigt. Hvis aktiesalget til Glitnir derfor ikke var reelt, men alene var udtryk for, at Bank 1 havde parkeret sin beholdning af egne aktier hos Glitnir, kunne det have betydning for bankens solvens. Finanstilsynet foretog en del undersøgelser af, om aktiesalget til Glitnir var udtryk for kursmanipulation, og tilsynet ville oprindelig have forelagt spørgsmålet for Fondsrådet til afgørelse, men det endte med en forelæggelse til orientering, fordi tilsynet vurderede, at man ikke kunne påvise, at der var sket lovovertrædelser. Finanstilsynets tilbageholdenhed på dette punkt skal også ses i lyset af, at grænsen for anmeldelsespligten pr. 1. juni 2007 var blevet forhøjet til 5 %.

De seks punkter, der er anført i Sagsøgte 12s referat fra mødet, svarer til vidnets erindring. Vidnets rolle var at være mødeleder, mens vicedirektørerne og Vidne 14

/ - 533 -

var faglige ordførere på de forskellige punkter. Han husker budskabet, men ikke ordvalget i den del af referatet, der omhandler de gruppevise nedskrivninger, og hvor proceduren efter Finanstilsynets opfattelse havde været meget træg, og Bank 1 havde leveret en ukorrekt sagsfremstilling og været vrangvillig. Finanstilsynets medarbejdere skulle endvi-dere kun bruge kort tid på at finde ud af, at bankens oplysninger ikke hang sammen. Også ordvalget i den del af referatet, der omhandler punktet om udskiftning af den eksterne revi-sion, stemmer overens med hans erindring. Bankens repræsentanter spurgte således, om tilsynet mente, at banken burde udskifte den eksterne revision, og tilsynet svarede hertil, at man ikke ville være negativ over for dette. På dette tidspunkt havde Finanstilsynet indbragt revisorerne for Revisornævnet i anledning af deres arbejde med de gruppevise nedskriv-ninger. Han opfattede det sådan, at Sagsøgte 12s overvejelser blandt andet skul-le ses i lyset af denne sag.

Ifølge den undersøgelse, som Finanstilsynet foretog i efteråret 2006, var Bank 1 en af de mest risikofyldte banker i Danmark. Under mødet den 5. juli 2007 førte Vidne 32 vist ordet på dette punkt, ligesom han førte ordet under punktet om, at bankens solvensbehov var i underkanten, kreditadministrationen var under al kritik og kre-ditstyringen mangelfund. Det var et stærkt hold, der stillede på mødet for Finanstilsynet. Tilsynet var begyndt at have særlig fokus på Bank 1 mindst et år tidligere med sa-gen om de gruppevise nedskrivninger i sommeren 2006 og indberetningen af det meget lave solvensbehov. Han kan også bekræfte referatet for så vidt angår beskrivelsen af forlø-bet omkring offentliggørelsen af solvensbehovet. Han husker ikke, at han havde været in-volveret i sagen med bankens overskridelse af 25 %-grænsen for så vidt angik Centerplan. Problemet med efterindstillinger til bestyrelsen i Bank 1 var et velkendt tema, som Finanstilsynet havde gjort opmærksom på siden 2005.

Det var klart tilsynets opfattelse, at mødet den 5. juli 2007 var nyttigt, og at Bank 1 ønskede at se fremad og ville etablere et mere konstruktivt samarbejde med Finanstilsynet.

Finanstilsynets brev af 12. oktober 2007 til Bank 1, hvor man meddelte, at man ville gennemgå det opgjorte solvensbehov pr. ultimo september 2007, var et udslag af det skærpede tilsyn med banken. Da banken havde gennemgået en fuld ordinær undersøgelse i 2005, var det naturligt, at banken, i overensstemmelse med den sædvanlige planlægning, også skulle gennem en fuld undersøgelse i 2008 som led i det ordinære tilsyn. De mellem-

/ - 534 -

liggende undersøgelser i 2006 og 2007 var funktionsundersøgelser, hvor man som følge af det skærpede tilsyn undersøgte områder med øget risiko.

Han var fortsat direktør i Finanstilsynet, da Bank 3 gav likviditetstilsagnet til Bank 1. Der var tale om et meget hektisk forløb, hvor Sagsøgte 12 en fredag eftermiddag ringede og forklarede ham, at man frygtede uro omkring bankens halvårsregn-skab, der kunne vise større nedskrivninger. Sagsøgte 12 mente, at solvenskravet fortsat var opfyldt. Banken så selv problemet som en likviditetskrise. Han indhentede der-for mandat fra ministeriet til at undersøge, om der enten kunne blive tale om kapitalind-skud, eller om banken kunne sælges. Det var overraskende i lys af årsregnskabet for 2007 og det første kvartalsregnskab for 2008, men tilsynet havde forberedt, hvad der skulle ske i sådanne situationer. Finanskrisen var da så småt indtrådt.

Det private beredskab besluttede at stille en likviditetsgaranti til Bank 1 på grund af tidspres i forhold til en salgsproces. Desuden blev det besluttet, at de nye eksterne revisorer skulle foretage en ekstraordinær revision af halvårsregnskabet. Dette førte til, at både revi-sionen og banken indberettede, at banken ikke levede op til sit solvensbehov. Finanstilsy-net fastsatte derfor en relativt kort frist til at overholde solvensbehovet. Da banken ikke kunne overholde solvensbehovet inden for fristen, valgte man at gå frem efter den model, som Finansti lsynet havde forberedt, og som siden den finansielle uro i 1990’erne havde været omfattet af lovgivningen. Dette indebar, at den gamle bank blev tømt bortset fra ef-terstillede krav, og alle aktiver blev skudt ind i en ny bank. Overordnet vurderede man så-ledes, at et sammenbrud i Bank 1 ville føre til en uholdbar samfundsmæssig situati-on. Man ville formentlig vælge en lidt anden model i dag.

Ved afviklingen ville man i regi af Ny Bank 1 forsøge at frasælge de levedygtige dele af banken og lade resten afvikle. Det er den samme strategi, man generelt har fulgt i Finansiel Stabilitet, som blev stiftet i forbindelse med den generelle statsgaranti i oktober 2008. Finansiel Stabilitet fungerede i begyndelsen som en slags koncernselskab uden an-svar for driften, men blev dog operationelt med ansættelsen af ham som direktør pr. 17. november 2008. Han fik ikke straks ansvaret for Ny Bank 1, som var ejet af Bank 3 og det private beredskab. Ny Bank 1 blev således først overført til Fi-nansiel Stabilitet i august 2009 som et datterselskab. Finansiel Stabilitet var da et holding-selskab, som blandt andet udstedte individuelle statsgarantier. Efter udløbet af den generel-le statsgaranti blev Bank 1 i 2011 omdannet og havde ikke længere tilladelse til at / - 535 -

drive finansiel virksomhed. I 2012 blev Finansiel Stabilitet ændret til et operationelt sel-skab, og ansvaret for Bank 1 kom direkte ind i dette selskab. Han har ikke været inddraget i tabsopgørelsen i nærværende sag.

Finansiel Stabilitet har rettet en generel henvendelse til Skatteministeriet for at få adgang til Panama Papers for at se, om nogle af de omhandlede skyldnere har penge placeret der. Derudover har man også rettet henvendelse til de pågældende skyldnere om emnet. Finan-siel Stabilitet har endnu ikke fået noget svar fra Skatteministeriet på, om man kan få ad-gang til papirerne, som ministeriet har købt sig adgang til. Han husker ikke, om det var et af resultatmålene for Finanstilsynets direktør i 2006, at der skulle udstedes 20 % flere på-bud.

Når det i § 352 a-redegørelsen er anført, at der var en intens tilsynsindsats i både 2005, 2006 og 2007, sigtes der alene til omfanget af tilsynet, der i alle årene var betydeligt. Når et tilsyn betegnes som skærpet, udtrykker det derimod, at tilsynet er ekstraordinært. I 2005 var der alene tale om et ordinært tilsyn, mens tilsynet fra 2006 var skærpet og dermed også ekstraordinært.

Vidne 32 har den 6. februar 2017 forklaret blandt andet, at han er ud-dannet som cand.polit. i 1975, hvor han også blev ansat i Finanstilsynet, der dengang hed Banktilsynet. I 1986 blev han vicedirektør i Finanstilsynet, og denne stilling beklædte han frem til sin pensionering i 2011. Han har siden pensioneringen været tilknyttet Verdens-banken og har også en faglitterær produktion bag sig. I forbindelse med sin litterære virk-somhed har han blandt andet været medforfatter på ”Titel 2” og i den forbin-delse givet udtryk for sine personlige holdninger til en række forhold blandt andet i relation til Bank 1. Han står ved disse personlige vurderinger.

Solvensprocenten var også i 2005 et af de nøgletal, der indgik i vurderingen af en bank. Bank 1 havde den næstlaveste solvensprocent inden for sin gruppe. Der indgik

/ - 536 -

imidlertid også en række andre faktorer, herunder f.eks. indtjeningen, som var stor i Bank 1. Bank 1 blev i 2005 ratet med karakteren fire på tilsynets ni-skala. Det var ikke en høj karakter. Han erindrer ikke, om ratingen gav anledning til overvejelser om at foretage yderligere undersøgelser i Bank 1. Der var en række ordensmæssige problemer i banken. Det var dog retfærdigvis ikke den eneste bank med sådanne.

Han har ingen erindring om Bank 1's brev af 29. juni 2005 om stresstest og følsom- hedsberegning eller Finanstilsynets brev af 21. juli 2005 om samme.

Finanstilsynets brev af 3. februar 2006 om en prisboble på ejendomsmarkedet og opgørel-sen af solvensbehov skal ses i lyset af, at Finanstilsynet generelt var bekymret for prisud-viklingen på ejendomsområdet, hvor man havde konstateret prisstigninger, som oversteg den samfundsmæssige vækst. Derfor sendte tilsynet et brev til en række institutter, der var særligt eksponeret på det pågældende område. Et sådan brev underskrives normalt af den institutansvarlige.

Han var ikke inddraget i den undersøgelse, der var affødt af indførelsen af de nye internati- onale regnskabsregler i 2005, da det ikke lå inden for hans arbejdsområde. Han kan ikke konkret huske Finanstilsynets brev af 22. august 2006, der blev sendt i kølvandet på regn- skabssagen fra 2005. Som han læser brevet, har de forhold, der blev afdækket under regn- skabssagen om blandt andet skiftende forklaringer fra bankens side og ændrede talopgørel-ser, imidlertid givet anledning til, at banken har måttet forklare sig over for tilsynsafdelin-gen. Som han også har tilkendegivet i sin litterære produktion, var det hans personlige op-fattelse, at denne undersøgelse ikke havde en heldig virkning.

Han erindrer ikke konkret Finanstilsynets brev af 16. juni 2006 til Bank 1 om ban-kens solvensbehov, men det vil undre ham, hvis han ikke har været inddraget i forbindelse med udfærdigelse af brevet.

Funktionsundersøgelsen vedrørende bankens opgjorte solvensbehov i efteråret 2006, der blev sat i værk med Finanstilsynets brev af 25. september 2006, beroede på en samlet vur-dering af Bank 1's forhold, herunder de forhold, der er nævnt i de ovennævnte breve af 16. juni og 22. august 2006. Den omstændighed, at man med de nye regnskabsregler havde forladt det hidtidige forsigtighedsprincip til fordel for et neutralitetsprincip, betød også, at der var anledning til at fokusere mere på solvensbehovet fra tilsynets side. Som / - 537 -

han husker det, strakte undersøgelsen sig over syv dage i Bank 1. Han deltog i to af disse dage. Undersøgelsen var højt prioriteret på grund af forholdene i Bank 1, her-under den høje udlånsvækst, de meget store engagementer og branchekoncentrationen om-kring ejendomsmarkedet. Han mener, at der deltog fem til seks medarbejdere fra Finanstil-synet i undersøgelsen, herunder Vidne 14, Person 127 og en ejendomssagkyndig med valuarmæssig ekspertise. Undersøgelsen bestod i en gennemgang af de 30 største en-gagementer med henblik på en nærmere risikovurdering ud fra et forsigtighedsprincip. Un-dersøgelsen lå således meget tæt på de vurderinger, man tidligere havde foretaget ved vur-deringen af, om der skulle ske hensættelser. Man testede i den forbindelse engagementerne ud fra dels fald i huslejen dels rentestigninger. Han kan særligt huske engagementet vedrø-rende Centerplan, fordi banken i 2005 havde afsat 15 mio. kr. til hensættelser vedrørende Centerplan ud fra et forsigtighedsprincip. Denne hensættelse fik banken vist nok tilladelse til at opretholde, men Finanstilsynet havde overvejet, om hensættelsen skulle tilbageføres. Han brød sig ikke særligt meget om engagementet, der havde mange svaghedstegn. Det endte da også med, at der blev foretaget en meget stor reservation på omkring 300 mio. kr. på engagementet. Tilsynet måtte også konstatere, at en betydelig del af egenkapitalen be-stod af opskrivninger frem for reel indtjening, hvilket tilsynet ved sine beregninger ofte ville korrigere for. Der kunne dog ikke nedskrives på engagementet, da de foreliggende regnskaber var gode.

Han deltog i afrapporteringsmødet den 17. november 2006 vedrørende undersøgelsen af bankens opgjorte solvensbehov. Fra Bank 1 deltog Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Person 23. Fra Finanstilsynets side vil han tro, at hele un-dersøgelsesholdet deltog. Mødet havde karakter af en høring af banken forud for den ende-lige rapport. Det er for så vidt ikke forkert, når det under mødet er blevet anført, at bankens risiko bestod i en mellemfinansieringsrisiko ved projektfinansieringer. Afgørende var imid-lertid, om denne mellemfinansieringsrisiko blev elimineret ved projektets færdiggørelse, eller om det endte med, at banken også stod med slutrisikoen, fordi salgsforventninger mv. ikke holdt stik. Tilsynets vurdering var, at der var risiko for, at bankens forventninger ikke holdt stik, og at der måtte reserveres 1,2 mia. kr.

Finanstilsynets engagementsgennemgang i Bank 1 viste, at banken havde et sol-vensbehov på 10,99 %. I vurderingen indgik desuden, om der var væsentlige mangler ved kreditstyringen, og om der manglede oplysninger i de enkelte engagementer. Det sidst-nævnte var tilfældet i mange institutter og er erfaringsmæssigt negativt, fordi gode oplys-

/ - 538 -

ninger i form af f.eks. regnskaber typisk er til stede, hvorimod kunden er mere tilbagehol- dende med at give underretning om dårlige regnskaber. Banken havde selv opgjort sit sol- vensbehov til 10,75 %, hvilket Finanstilsynet i afgørelsen af 3. januar 2007 ikke fandt til- strækkeligt grundlag for at anfægte under hensyn til, dels at der var tale om en skønspræget vurdering, dels at der var metodefrihed ved opgørelsen af solvensbehovet.

Efter at Bank 1 kom under skærpet tilsyn, havde banken en rating med karakteren tre. I alt seks kreditinstitutter ud over Bank 1 var under skærpet tilsyn. Banken blev underkastet skærpet tilsyn fra december 2006/januar 2007. Der blev planlagt en ny under-søgelse af banken i 2007. Denne undersøgelse deltog han ikke i.

Han var ikke inddraget i forløbet om offentliggørelse af nye regnskabstal, da det faldt uden for hans arbejdsområde.

Han deltog i mødet med Sagsøgte 12 den 5. juli 2007. Bank 1's referat af mødet svarer i det store hele til hans indtryk af mødet. Det anførte om ekstern revision står dog mere stærkt i teksten, end han husker fra mødet. Af Finanstilsynets interne referat fra mødet fremgår det imidlertid også ret klart, at tilsynet udtrykte kritik af revisionen. Sol-vensbehovsundersøgelsen havde vist, at 11-12 store engagementer var ratet meget lavt. Engagementerne var højrisikofyldte, og han kan derfor stå ved det anførte i bankens referat om, at det solvensbehov, som banken havde opgjort, var i underkanten. Det anførte i refe-ratet om, at tilsynet har tilkendegivet, at kreditadministrationen var under al kritik, og at kreditstyringen var mangelfuld, skal nok ses i lyset af, at Finanstilsynet havde behov for at komme med en klar tilkendegivelse over for bankens nye ledelse for at få budskabet frem. Tilsynet var bekendt med, at der var mange efterbevillinger i Bank 1. Denne prak-sis blev også anvendt i andre pengeinstitutter, men omfanget var meget markant i Bank 1. Efterbevillinger kan være problematiske, fordi det følger af lov om finansiel virk-somhed, at der skal være en bevillingsinstruks, som ikke er formuleret, så undtagelsen bli-ver hovedreglen. I det lys kan en undtagelsesbestemmelse i instruksen ikke anvendes i et så ubegrænset omfang, som det var tilfældet i Bank 1. Den omfattende brug af ef-terbevillinger satte således i realiteten instruksen ud af spil. Problemet kunne være løst ved at hæve grænsen for, hvad direktionen kunne bevilge, eller man kunne give bestyrelsen den fornødne tid. Det er imidlertid ikke sikkert, at engagementerne ville have set anderledes ud, hvis der ikke havde været tale om efterbevillinger, fordi bestyrelsen kunne have sagt nej, når sagen efterfølgende blev forelagt, og det har bestyrelsen ikke gjort. Han er ikke be- / - 539 -

kendt med, at efterbevillingerne skulle være meddelt i kunderådgiverleddet. Havde der på dette punkt foreligget en instruksovertrædelse, ville det også være indgået i vurderingen af banken.

Han var som nævnt ikke inddraget i undersøgelsen i 2007, men det ville være naturligt, at han havde set rapporten, inden den blev sendt til banken i februar 2008. Som han husker det, var der ingen væsentlige ændringer i bankens forhold sammenlignet med 2006. De økonomiske konjunkturer var stadig nogenlunde i 2007, men skyerne var blevet lidt mør-kere. Han husker ikke noget om de konkrete engagementer.

Fra ultimo 2007 fulgte Finanstilsynet likviditetsudviklingen i store dele af sektoren, herun-der i Bank 1. I efteråret 2007 kollapsede en engelsk bank på grund af likviditets-vanskeligheder, og det skærpede således tilsynets opmærksomhed på området betydeligt, også fordi subprimelånskrisen i USA havde medført problemer på det professionelle mar-ked for funding.

Han mener, at der ifølge forretningsplanen var planlagt en undersøgelse af Bank 1 i 2008. Da banken var under skærpet tilsyn, skulle der i hvert fald være en funktionsunder-søgelse af banken.

Han kan ikke huske, om han var i dialog med revisionen i forbindelse med Bank 3 og det private beredskabs intervention, men han fulgte på daværende tidspunkt bankens forhold tæt. Han erindrer ikke en drøftelse med Vidne 11 eller andre fra ekstern revision om de forhold, der er nævnt i referatet af bestyrelsesmødet den 22. august 2008. Finanstilsynet var imidlertid ikke tilfreds med Bank 1's kreditkvalitet. Kredit-afdelingen kunne således godt have været dybere inde i kreditsagerne, herunder have fore- / - 540 -

taget følsomhedsanalyser. Han har heller ikke efterfølgende haft en dialog med Vidne 11 om disse forhold.

Han indgik i direktionen, men den overordnede direktør var Vidne 13. Ansva-ret for implementeringen af de nye regnskabsregler lå hos vicedirektør Person 28 og direktør Vidne 13.

Det var absolut hans indtryk, at Danmark havde placeret sig i den stramme ende ved im- plementeringen af de nye regnskabsregler i forhold til solvensbehovet. Han har personligt været meget betænkelig ved, at man har forladt forsigtighedsprincippet til fordel et neutra- litetsprincip, da det som regel er mere sikkert at have for mange hensættelser end for få. Han erindrer ikke, om Finanstilsynet også krævede tilbageførsel af gruppevise nedskriv-ninger i andre pengeinstitutter.

Han er enig i det anførte i artiklen i RB-Børsen den 9. september 2008, hvor Finansrådets formand Person 132 udtaler sig om solvensbehovet og beregning af nedskrivninger.

Det var Person 28 og Vidne 13, der traf beslutningen om at ind-bringe revisorerne for Revisornævnet.

Han kan ikke med sikkerhed udtale sig om, hvorvidt Finanstilsynet delte sin viden med Bank 1 om kundernes engagementer i andre banker. Persondataretlige forhold kan i hvert fald i de senere år have været til hinder herfor. Et andet forhold er, at Finanstilsynet naturligvis brugte sådanne oplysninger internt, men der fandtes ikke et register over kun-der.

Mange lande har ikke et system som det danske, hvor bestyrelser skal tage stilling til ud-lån. Den danske regel er imidlertid meget gammel.

Det er meget væsentligt, at en bankbestyrelse lægger en risikoprofil til rette for banken, f.eks. om risikoprofil, engagementsstørrelser og branchespredning. Bestyrelsen skal ikke selv foretage det arbejde, som kreditafdelingen skal udføre, f.eks. følsomhedsanalyser.

/ - 541 -

Han erindrer ikke, om en bank blev underrettet, når den kom under skærpet tilsyn. Det er imidlertid et spørgsmål, der er blevet drøftet internt i tilsynet. Han hælder til, at man ikke gav denne oplysning på det tidspunkt, hvor Bank 1 kom under skærpet tilsyn.

Finanstilsynets rapporter går altid til bestyrelsen. Man kunne have taget bestyrelsen med til afrapporteringen af funktionsundersøgelsen fra 2006 om det opgjorte solvensbehov, men det ville ikke være sædvanligt.

Han opfattede det ikke sådan, at holdningen var den i Finanstilsynet, at Sagsøgte 1 var uden for pædagogisk rækkevidde, og at man derfor ventede på, at der kom en ny direktør. Der var imidlertid på mødet med Sagsøgte 12 den 5. juli 2007 en hensigt om at være klar i mælet over for den nye ledelse.

Skønsmand 1, Skønsmand 2 og Skønsmand 3, har som skønsmænd den 27. februar 2017 vedstået de afgivne erklæringer og i fællesskab afgivet forklaring.

Skønsmand 1 har om sin baggrund forklaret, at han er statsaut. revisor. Han har gennem flere år revideret pengeinstitutter og i den forbindelse været beskæftiget med både intern og ekstern revision.

Skønsmand 2 har om sin baggrund forklaret, at han er statsaut. revisor og tidligere partner i et revisionsfirma. Han fungerede i omkring 18 år som revisor for Bank 2. Han har blandt andet undersøgt implementeringen af EU-regler på det finansielle område for EU-kommissionen. Han blev cand.jur. i 2011.

Skønsmand 3 har om sin baggrund forklaret, at han er uddannet statsaut. revisor og tidli-gere partner i et revisionsfirma. Han har gennem en årrække blandt andet været engageret i FSR’s arbejde, herunder etikudvalget, ligesom han har været tilknyttet CBS som censor.

Det optagne syn og skøn omhandler tre områder: Bankens overholdelse af lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71, rapporteringen efter revisionsbekendtgørelsens §§ 24 og 25 og bankens interne kontrol med forretningsgange.

Skønsmændenes kan vedstå de afgivne erklæringer. Konklusionerne skal læses med de / forbehold, der fremgår af erklæringerne, herunder navnlig vedrørende omfanget af det ma- - 542 -

teriale, der har været stillet til rådighed for skønsmændene ved besvarelsen af de stillede spørgsmål. Skønsmændene har navnlig ikke haft adgang til revisionsrapporter og referater af møder i lederrådet. Det ville navnlig have forbedret skønsmændenes muligheder for at besvare de stillede spørgsmål, hvis de havde haft adgang til at gennemgå alle de konklude-rende notater fra Intern Revision. Som revisionen var tilrettelagt i Bank 1, skulle Intern Revision stå for langt størstedelen af revisionsarbejdet. For nærmere at kunne be-dømme ekstern revisions vurderinger heraf er det nødvendigt at kende det materiale, som ekstern revision har fået stillet til rådighed. Ud fra det trods alt fremlagte har skønsmænde-ne således måtte foretage deres vurderinger af de revisionsopgaver, der med sandsynlighed er udført. Der manglede således dokumentation for, at Intern Revision og ekstern revision havde udført det aftalte arbejde. Skønsmændene har derfor måttet foretage en sandsynlig-hedsvurdering af, hvorvidt arbejdet var udført.

Uanset om revisionsprotokollerne har været underskrevne eller ej, har skønsmændene lagt til grund, at der var tale om endelige dokumenter. Det er ikke ualmindeligt, at der under-vejs i en revisionsproces udarbejdes flere udkast til protokoller, og når det endelige resultat foreligger, er det en fast indarbejdet procedure, at alle tidligere udkast skal makuleres. Skønsmændene har således fået forelagt en del protokoller benævnt som udkast, men som man må formode er endelige revisionsdokumenter. Dokumenter er i øvrigt blevet anset for endelige i det omfang, andet ikke er blevet oplyst ved fremsendelsen til skønsmændene.

Der er ikke noget til hinder for at splitte engagementsrevisionen op i en formalitetsrevision og en bonitetsrevision, således at formaliarevisionen ligger i 1. halvår og bonitetsrevisio-nen i 2. halvår. Det afhænger helt af revisionsplanen, idet man typisk vil lægge indsatsen der, hvor man erfaringsmæssigt ved, at banken ikke er god til at overholde retningslinjerne. Bonitetsrevisionen udføres dog sædvanligvis op til årsafslutningen

/ - 543 -

Det fremgår af revisionsplanen fra Bank 1 for 2005, at der skulle være revision to gange årligt i Team Erhverv og Team Køge. Skønsmændene opfatter dette som et ønske om to årlige sædvanlige revisionsbesøg i disse filialer. Det anførte knytter sig ikke til boni-tetsrevisionen, men vedrører alene formaliarevisionen.

Revisionsteknisk må der sondres mellem rapporter og notater. Notater er sædvanligvis ale-ne interne arbejdsdokumenter, mens rapporter typisk tjener mere eksterne formål. En rap-port udgør ikke dokumentation for udført arbejde, men er alene en konklusion på det ud-førte arbejde, mens dokumentationen typisk vil være indeholdt i et notat.

Da Intern Revision stod for den overvejende del af revisionsarbejdet i Bank 1, måt-te de naturligvis kunne dokumentere karakteren og omfanget af deres arbejde over for eks-tern revision. Skønsmændene har alene fået forelagt ganske få opsamlingsrapporter som nævnt i pkt. 7.2. i revisionsplanen. Dette relaterede sig til 2006, hvor ekstern revision måtte foretage ekstraarbejde. Det havde været naturligt at gennemgå sådanne opsamlingsrappor-ter på kvartalsmøderne med revisionen. Skønsmændene ville gerne have haft adgang til materiale af denne karakter til brug for bedømmelsen af Intern Revisions arbejde.

/ - 544 -

Forsinkelser i forhold til revisionsplanen kan opstå af forskellige årsager, men det bliver naturligvis sværere at nå de planlagte opgaver, hvis Intern Revision ikke har de fornødne ressourcer eller skal anvende dem på andre opgaver. Som konsekvens af navnlig revisions- chefens sygdom måtte revisionsplanen for 2006 således ændres, og der måtte indgås nye aftaler med henblik på at sikre, at de påkrævede revisionshandlinger kunne udføres. Af det materiale, som skønsmændene har fået forelagt, kan det ses, at det i efteråret 2006 ville være vanskeligt at nå opgaverne. Dette fremgår også af revisionsprotokollatet for 2006, ligesom der foreligger e-mailkorrespondance mellem Intern Revision og ekstern revision om det ekstraarbejde, der blev udført af ekstern revision.

Det indgår som en præmis for det optagne syn og skøn, at ekstern revision havde vurderet, at kompetenceniveauet i Intern Revision var tilfredsstillende. Skønsmændene har efter op- lysningerne om uddannelsesniveau og erfaring mv. i Intern Revision ikke grundlag for at antage, at der ikke var et rimeligt kvalifikationsniveau i Intern Revision, og at Intern Revi-sion derfor ikke skulle være kompetent til at udføre det fornødne revisionsarbejde. Den del af Intern Revisions arbejde fra 2006, som skønsmændene har fået forelagt, var generelt pænt og ordentligt udført. Revisionschefens sygdom var ikke så bekymrende i lys af Vidne 7's store erfaring og kvalifikationer, der gjorde, at hun senere kunne udnævnes til revisionschef.

Revisionsstandard 315 dækker alle typer virksomheder og er ikke bankspecifik. I pkt. 18 om professionel skepsis ligger, at man som udgangspunkt har tillid til rigtigheden af de oplysninger, man får, og det materiale, man får forelagt, men dette efterprøves, og frem- kommer der oplysninger i forbindelse med revisionsarbejdet, der tyder på forhold, der ikke bør finde sted, vil det naturligvis indgå i vurderingen. Pkt. 20, litra c, om mål og strategier samt de tilknyttede forretningsrisici vil i forhold til pengeinstitutter navnlig knytte sig til udlånsrisici, og i Bank 1's revisionsrapporter flages bankens vækst og branchekon-centration mv. da også. Skønsmændene har ikke i materialet set en indikation for, at revisi-onen har foretaget en ekstra indsats vedrørende bankens forretningsmæssige risiko, men der er foretaget det aftalte i henhold til revisionsplanen.

En oplysning om, at bankens strategi var en vækststrategi med en opportunistisk tilgang som forklaret af Sagsøgte 3 til retsbogen af 3. maj 2016 og 24. maj 2016, var ikke noget revisionen skulle forholde sig til. Strategien skal alene observeres, men vil na-

/ - 545 -

turligvis give revisionen anledning til overvejelser ved vurdering af risikostrategien i for- bindelse med revisionsplanlægningen.

Det er indgået i skønsmændenes overvejelser, at Vidne 9 var tilknyttet ekstern revisi-on fra 2003, ligesom der også er lagt vægt på Person 133's kvalifikationer.

Udarbejdelse af management letters som omtalt i tiltrædelsesprotokollens pkt. 4 knytter sig til forhold, der ikke har en så alvorlig karakter, at de skal medtages i en revisionsrapport. Erfaringen er, at der ikke udarbejdes management letters i nævneværdigt omfang i penge- institutter.

Som anført i skønerklæringen bærer Intern Revisions revisionsprotokollat for 2006 præg af at være udarbejdet i en skiftesituation i forbindelse med Person 12's fratræden og Vidne 7's tiltræden som revisionschef. Der blev i perioden 2005-2006 desuden gennemført en del ændringer i kravene til påtegninger, og disse nye krav blev ikke fuldt ud implementeret i Intern Revisions revisionsprotokollat for 2006. Der var imidlertid tale om overgangsproblemer, der havde karakter af små svipsere.

Det er ikke afgørende, at Intern Revision ikke udarbejdede de to revisionsprotokoller, der var forudsat ved revisionsplanlægningen. Dette var alene et procedureproblem, men ikke en faglig fejl. Afgørende var, om det aftalte og påkrævede revisionsarbejde rent faktisk blev udført. Det var heller ingen fejl, at bestyrelsen ikke af Intern Revision blev orienteret om Person 12's sygdom. Skønsmændene kan ikke forestille sig andet, end at bestyrel-sen af ledelsen var orienteret om, at der var problemer i Intern Revision. Det var i øvrigt ikke bestyrelsen, der havde krævet, at der blev udarbejdet to revisionsprotokollater. Dette beroede alene på Intern Revision eget ønske. Det fremgår også af det materiale, som skønsmændene har fået forelagt, at der generelt har fundet drøftelse sted mellem Intern Revision og ekstern revision om justering af arbejdsomfanget og arbejdsfordelingen, her-under f.eks. på kvartalsmødet den 7. juli 2005. Til trods for Person 12's sygdom i 2006 er der ikke indikatorer på, at man tidligere burde have ændret på opgavefordelingen mel-lem ekstern og Intern Revision. Afgørende er, om revisionsarbejdet blev udført. Selvom de endelige rapporter vedrørende 2006 først blev fremsendt i 2007, var der desuden i det for skønsmændene forelagte materiale indikationer på, at der i overensstemmelse med sædvan-lig praksis forud for fremsendelsen af rapporterne til de reviderede teams allerede havde været en forudgående drøftelse med disse.

/ - 546 -

Ekstern Revisions protokollat vedrørende revision af de nye opgørelser over udlån og ga- rantier for regnskabsåret 2005 indeholdt i pkt. 3.7 en kritisk kommentar om ekstern revisi-ons samarbejde med Intern Revision. Det kunne have været overvejet, om det var et for-hold, der skulle have været gentaget i årsprotokollatet som en kritisk kommentar. Ved den-ne vurdering må det imidlertid indgå, at revisionsprotokollaterne jo i forvejen var blevet sendt til bestyrelsen, som derfor allerede kendte til problemstillingen.

Der foreligger ikke i skønsmændenes materiale arbejdspapirer, der knytter sig til en særlig opgave med kontrol af overholdelse af forretningsgange i banken, og skønsmændene har ikke fået forelagt arbejdspapirer og konklusionsnotater, der dokumenterer overholdelse af interne forretningsgange. Skønsmændene havde egentligt heller ikke forventet, at sådanne arbejdspapirer ville foreligge i sagen, idet der ikke stilles krav om revision af forretnings- gange i lov om finansiel virksomhed § 71. Analysen af hvilke kontroller, der i findes på et givent område, afspejles i Intern Revisions revisionsplan. Intern Revision forudsættes såle-des at have detaljeret kendskab til bankens forskrifter for forretningsgange og interne kon-troller. Det fremgår heller ikke, om der er foretaget substansrevision. Hvis der således for hele 2006 ikke foreligger notater om, at der er foretaget kontrol af forretningsgange, vil det være noget, der mangler i forhold til engagementsgennemgangen, og som burde føre til, at der i stedet blev foretaget en substansrevision, medmindre der var tale om forhold af ren ordensmæssig karakter. Skønsmændene kan dog ikke konkret udtale sig nærmere herom.

Revisionsprotokollen er alene rettet til bestyrelsen og tjener ikke andre formål, herunder i forhold til Finanstilsynet.

Intern Revisions 62 bemærkninger vedrørende udlånsområdet i Team Erhverv i forbindelse med undersøgelsen i 2006 var overvejende af ordensmæssig art. De nævnte forhold er ikke afspejlet i revisionsrapporterne, og det kan ikke udelukkes, at nogle af disse forhold, her-under om svag kreditstyring, burde have været medtaget i en supplerende bemærkning til revisionsrapporten.

Det materiale, som skønsmændene har haft adgang til, indikerer, at bonitetsvurderingen er foretaget som foreskrevet, selvom dokumentationsmaterialet til brug for revisionsprotokol-len ikke er fremlagt. Det mellemliggende materiale har ikke været forelagt for skønsmæn-

/ - 547 -

dene, men hvis forholdene har været som skitseret i revisionsnotatet, har der været tale om et tilstrækkeligt arbejde.

De nye regnskabsregler i 2005 indebar, at man forlod det hidtil anvendte forsigtighedsprin-cip til fordel for et neutralitetsprincip med fokus på konstatering af OIV. Fokus var derfor fra revisionens side på, om kunden kunne servicere sin gæld. Det er i den forbindelse hen- sigtsmæssigt at være i besiddelse af kundens budgetter. Er der fuld sikkerhed i engagemen-tet, og viser regnskabet, at kunden kan servicere gælden, må man imidlertid med rette kun-ne stille spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt med yderligere oplysnin-ger. Ved projektselskaber indebar en bonitetsvurdering en vurdering af, hvornår projektet var færdigt til at blive solgt, således at der kunne komme penge i kassen. Skønsmændene har i de notater, som de har fået forelagt, ingen specifik erindring om at have læst beskri-velser herom i de enkelte projektengagementer. I forhold til Vidne 26's forklaring til retsbogen af 12. december 2016 om manglende analyser af cash flow kan et projektsel-skabs årsrapport være så lovende, at det ikke er nødvendigt med nærmere oplysninger om cash flow. Udgangspunktet for Intern Revision bonitetsvurdering vil ofte bygge på samta-ler med kreditafdelingen om, hvordan et projekt forløber. Der bør foreligge referat af så-danne samtaler.

/ - 548 -

af, hvor stor en del af projektet, der allerede er solgt, afhænger af flere forhold, herunder af projektets alder og hvilken type projekt der er tale om. En egentlig cash flow-analyse for- udsætter flere oplysninger end, hvad der fremgår af skemaet.

Hvad angår det anførte om risikospredning i forhold til udlånsporteføljen i 2006 er der et misforhold mellem beskrivelsen i ledelsesberetningen til årsrapport 2006 og ekstern revisi-ons årsprotokollat 2006, men væsentligheden af forskellen kan ikke vurderes nærmere. Det kan ses som et første eksempel på at afspejle risikovurderinger, selvom der først fra 2009 var krav herom. Skønsmændene har i øvrigt ikke draget en selvstændig konklusion vedrø-rende dette spørgsmål, idet skønsmændene ikke er kommet i besiddelse af materiale, der kan give dem anledning til en ændret vurdering i forhold til den, der er foretaget af revisor.

Skønsmændene har ikke haft adgang til at gennemlæse de forklaringer, der er afgivet under sagen.

Det er helt åbenbart, at det ville have forbedret skønsmændenes mulighed for at besvare de stillede spørgsmål, hvis man havde haft fuld adgang til Intern Revisions arbejdspapirer.

Den danske implementering af de nye regnskabsregler fra 2005 indebar reelt, at Finanstil- synet blev ligningsmyndighed, fordi SKAT valgte uden videre at acceptere de hensættelser og indtægtsførsler, som Finanstilsynet krævede. Den danske implementering af de nye regnskabsregler var i øvrigt ganske rigid. Det kunne virke som om, at Finanstilsynet for-fulgte usaglige hensyn, når man pålagde bankerne at tilbageføre hensættelser, der gav skat-temæssig fradragsret, og pålagde dem i stedet at forøge solvensprocenten, som ikke gav fradragsret.

/ - 549 -

Revisionsbekendtgørelsen har nu udvidet ekstern revisions opgaver, således at ekstern re-visor skal agere i overensstemmelse med god revisionsskik vedrørende en række erklærin-ger.

Udfordringerne i forbindelse med implementering af de nye regnskabsregler fra 2005 an-gik både it-systemer til understøttelse af de gruppevise nedskrivninger og datagrundlaget, som ikke var på plads. Det gjaldt hele branchen.

Det er ikke problematisk, at detailinstruksen vedrørende engagementsområdet stammede fra 2000. Det kan således være tilfredsstillende, at der i stedet for opdatering af detailin-struksen blev udarbejdet tjeklister.

Skønsmændene har fået forelagt alt for lidt materiale til at kunne foretage en generel vur- dering af revisionen i 2005 og 2006. Det forelagte materiale har imidlertid i sig selv en tilfredsstillende kvalitet.

Den væsentligste del af revisionens dokumentationsmateriale vil i tilfælde, hvor revisions- opgaven er tilrettelagt, som det var tilfældet i Bank 1, naturligt ligge hos bankens interne revision, men med mulighed for at ekstern revision kan få samme adgang til mate-rialet.

Vidne 11 har den 28. februar 2017 forklaret blandt andet, at han er uddan-net statsautoriseret revisor og i hele sin karriere har arbejdet i KPMG, nu Ernst & Young, hvor han siden 1994 har været partner og siden 1998 medejer. Frem til 2012 var han end-videre bestyrelsesformand i KPMG. Udover Bank 1 har han været revisor for

/ - 550 -

blandt andet Bank 22, Bank 7 og Bank 15. Af helbredsmæssige årsager er han nu blevet pensioneret.

KPMG blev i 2008 valgt som ekstern revisor for Bank 1, efter at han i efteråret 2007 havde fået en henvendelse fra Sagsøgte 12, der vist nævnte, at Bank 1 trængte til friske, revisionsmæssige øjne. Deloitte fik en lignende henvendelse.

Hans erindring om forløbet svarer i øvrigt til, hvad der er beskrevet i KP MG’s redegørelse af 16. september 2008 om den udførte revision af halvårsrapporten for 2008. Som ny, eks-tern revisor afholdt KPMG i forbindelse med revisorskiftet møder med afgående revisor og Vidne 7, og man forsøgte meget indgående at beskrive den planlagte revision over for Finanstilsynet. I overensstemmelse med hvad KPMG havde fået oplyst fra Ernst & Young, blev det i den forbindelse lagt til grund, at der ikke var særlige forhold at tage hen-syn til. Tiltrædelsesprotokollatet var baseret på KPMG’s standardprotokollat om tiltrædel-se. KPMG foretog således ikke i den forbindelse særlige, selvstændige revisionshandlin-ger. KPMG har i et brev af 20. februar 2009 redegjort over for Finanstilsynet for, hvilke arbejdshandlinger revisionsskiftet omfattede, herunder indsamling af information blandt andet ved samtale med Ernst & Young og gennemlæsning af primært Intern Revisions re-visionsrapporter for at få en grundlæggende forståelse af bankens kontrolmiljø, herunder et eventuelt behov for egentlig substansrevision. Man lagde navnlig vægt på rapporter vedrø-rende kreditområdet særligt fra 2007. Dette gav ikke anledning til særlige bemærkninger, ligesom der under et efterfølgende møde med Ernst & Young heller ikke var særlige be-mærkninger til revisionen af årsrapporten for 2007. KPMG fandt herefter, at man i et vist omfang kunne basere sin revision på det arbejde, der var udført af Intern Revision og Ernst & Young.

Han husker ikke kvartalsmødet den 30. april 2008.

Han var på ferie, da Finanstilsynets blev orienteret den 8. juli 2008, og da tilsynets påbud om revision af halvårsrapporten kom den 11. juli 2008, men han var i telefonisk kontakt med flere af KPMG’s medarbejdere, herunder Vidne 12. Påbuddet kom, efter at KPMG var blevet opmærksom på forhold, der begrundede store nedskrivninger. Bank 1 havde derfor brug for en likviditetsgaranti fra Bank 3, og i forbin-delse med garantistillelsen skulle KPMG undersøge bankens økonomiske forhold. Efter sin ferie kom han stort set dagligt i banken indtil slutningen af august måned. KPMG blev i

/ - 551 -

den forbindelse klar over, at man ikke kunne basere sig på bankens interne kontroller, der var utilstrækkelige, men i langt højere grad var nødt til at foretage substansrevision. Der manglende blandt andet sikringsakter, og kreditter var forhøjet til inddækning af overtræk mv. KPMG fokuserede i substansrevisionen primært på engagementer. Der var blandt an-det betydelige problemer med de gruppevise nedskrivninger, idet banken havde misforstået reglerne om værdiansættelse ved nul-forrentede kreditter idet man ikke havde taget højde for den mistede markedsrente. Det krævede stor pædagogisk indsats at forklare dette for kreditchefen. Der var endvidere betydelig usikkerhed omkring værdiansættelsen af navnlig de store engagementer med sikkerhedsstillelse i form af pantebreve.

Så vidt han husker, blev han ikke interviewet i forbindelse med andre bankers købsoverve- jelser.

Han deltog i bestyrelsesmødet den 22. august 2008, hvor han redegjorde for revisionen. Han kan henholde sig til det anførte i referatet om sine ytringer under bestyrelsesmødet. De forventede nedskrivningsbehov var baseret på udmeldinger fra den 1. juli, men KPMG var på dette tidspunkt ikke færdig med sin gennemgang. Beskrivelsen af bankens kreditkultur i referatet var ikke et øjebliksbillede. Baseret på senere samtaler med kreditansvarlige per-soner i banken er det hans indtryk, at de anførte forhold havde været gældende i flere år.

Efterfølgende fik KPMG i efteråret 2009 af Bank 1's nye ejerkreds til opgave at foretage en gennemgang af særlige engagementer på erhvervsområdet, hvor man blandt andet gennemgik bevillingsbeføjelser og bevillingshierarki samt kreditbehandling. Under-søgelsen vedrørte også årene før 2006. Han udfærdigede i den forbindelse en rapport sam-men med Vidne 12 og senere Person 134. Dette foregik, mens KPMG var revisor for Bank 1. Han har fået udleveret rapporten af Finansiel Stabi-litet i forbindelse med forberedelsen af sin vidneforklaring og har medbragt den til støtte for sin hukommelse. Rapporten er ikke fremlagt i sagen.

Vidnet forklarede videre, at hans opfattelse af, at der havde været en mangelfuld kreditkul-tur gennem flere år i Bank 1, blev bekræftet i forbindelse med den anførte gennem-gang i 2009. Manglerne ved kreditkulturen knyttede sig navnlig til den udstrakte brug af hastende bevillinger uden om de normale bevillingsprocedurer. Herudover knyttede mang-lerne sig til, at der ikke skete rentetilskrivning ved overtræk, at kreditter blev forhøjet ved overtræk, og at lån blev udbetalt, før endelig bevilling forelå. Desuden glemte man at iagt-

/ - 552 -

tage forhold, som indgik i det almindelige kredithåndværk, som for eksempel at sikre ting- lysning af pantebreve, og at man accepterede af sikkerhedsstillelse i form af krydskaution i koncerner. Ud af nogle hundrede engagementer konstaterede man 372 overtrædelser. Det er relevant for revisor at gøre bestyrelsen opmærksom på sådanne forhold.

Han husker ikke forhold omkring manglende tinglysning af pantebreve og manglende transport i salgsprovenu for så vidt angår Stones Invest.

Han kan indestå for de forhold, der er oplistet i pkt. 2.3 i revisionsprotokollatet af 28. au-gust 2008, hvor det anføres, at der er behov for forbedringer af forretningsgange vedrøren-de engagementer. Han kan ikke med sikkerhed sige, om de anførte forhold også rakte til-bage i tid, men han er overbevist om, at der i en længere periode havde været et mangel-fuldt grundlag for bevilling af større engagementer, herunder for den løbende økonomiske opfølgning i disse engagementer. En lang række projektselskaber havde således i en lang periode ikke et cash flow, der kunne sikre tilbagebetaling, og kunderne manglede likvidi-tet. Desuden sikrede banken ikke, at projekterne skred kontinuerligt fremad. Dette gjaldt for eksempel i forhold til engagementet med Person 19. Desuden sikrede banken ikke, at lånene alene blev anvendt til de formål, de var bevilget til. Der var også problemer med, at lån oversteg det forsvarlige, for eksempel for så vidt angår Person 3, der som lønmodtager havde optaget lån på 100 mio. kr. til aktieinvestering.

Ud over de anførte navne var der også betydelige problemer i O2 Holding, hvor pengene blev kanaliseret rundt. Tilsvarende var der problemer i engagementerne med Stones Invest, Vidne 10 og Centerplan. Centerplan havde et stort projekt i Sverige, der var baseret på urealistiske forudsætninger omkring værdiansættelsen, hvilket kom til ud-tryk ved, at nedskrivningerne var større end blanco. For så vidt angik Vidne 10 bestod en meget stor del af sikkerheden i belånte pantebreve, hvor der var stor usikkerhed omkring værdiansættelsen. Der var restancer på op mod 75 % af porteføljen, ligesom der var tale om pantebrevskarusseller. Kreditten på 125 mio. kr. til køb af Bank 1-aktier er nævnt i protokollatet, fordi det var udbredt i Bank 1, at store kunder fik en henstilling om at købe aktier i banken. Boniteten i disse kreditter var ikke særlig høj, og ikke alle kunder kunne servicere gælden. Da der var overtræk på engage-mentet med Vidne 10, og da SKAT havde foretaget udlæg i hans aktier, tydede meget på, at han ikke kunne betale. Der blev generelt ikke etableret særskilt sikker-hed i forbindelse med lån til køb af Bank 1-aktier.

/ - 553 -

Han har gennem dialog med den interne revisionschef, Vidne 7, og en anden medarbejder i Intern Revision fået indtryk af, at Intern Revision ikke fungerede hensigts-mæssigt i 2006, idet den tidligere revisionschef blev syg, hvilket satte sit præg på revisi-onsindsatsen.

KPMG forholdt sig til åbningsbalancen pr. 31. december 2007, men har ikke revideret 2007- regnskabet. Den store forskel på status i halvårsregnskabet for 1. halvår 2008 og åb- ningsbalancen skyldtes først og fremmest skredet i ejendomspriserne. Han syntes, at det var vanskeligt på generalforsamlingen at præsentere så store nedskrivninger, som han gjor-de, men det har efterfølgende vist sig, at behovet for nedskrivninger var endnu større. KPMG havde i forbindelse med sin overtagelse af revisorhvervet blandt andet lagt vægt på, at tidligere revisor havde givet 2007-regnskabet en ren revisionspåtegning, og at Finanstil-synet flere gange havde undersøgt Bank 1, der havde imødekommet Finanstilsynets krav. På baggrund af Ernst & Youngs beskrivelse af engagementerne havde KPMG ikke før revisionen af halvårsregnskabet fundet anledning til at se nærmere på engagementerne. Af betydning for at KPMG lagde årsrapporten for 2007 til grund, var også, at der var et usundt miljø som følge af, at tilsynet kritiserede revisorer for at have lavet for store hen-sættelser.

Han var i perioden stort set frem til, at han holdt op som revisor, revisor for Finansiel Sta- bilitet. Som ekstern revisor for Bank 1 var rollefordelingen mellem ham og Vidne 12, at vidnet som ledende partner havde det overordnede ansvar og varetog kontakten til bestyrelsen og direktionen, mens Vidne 12 som udførende re-visor styrede teamet. Samtalen med Ernst & Young i forbindelse med tiltrædelsesprotokol-latet fandt sted omkring marts 2008. Der kom hen over det sene forår og forsommeren in-terne revisionsrapporter med kritik af bankens kreditvurdering. Han er således bekendt med, at der i revisionsrapporterne fra maj 2008 vedrørende Team Erhverv og Team Ring-sted var mange kritiske bemærkninger.

Da KPMG vurderede nedskrivninger i august 2008, skete det ud fra et going concern-princip. Prisen på Bank 1 var fastsat af Bank 3, og KPMG kendte prisen. De enkelte engagementer blev dog vurderet ud fra going concern, og han tillagde det ikke i de enkelte engagementer betydning, at banken skulle sælges. Et insolvent selskab kan godt være going concern, hvis det er likvidt. Bank 1 var ikke særlig likvid. Som følge af

/ - 554 -

statens overtagelse af Bank 1 havde man tid til at afvente, at værdierne rettede sig, og der var ikke behov for at foretage et brandudsalg. Han tror derfor ikke, at det har haft stor betydning for prisen, at realisationen skete, efter at banken var lukket. I hans værdian-sættelse tog han højde for det betydelige skred i markedet.

Sagsøgte 1 har den 28. februar 2017 forklaret supplerende blandt andet, at Bank 1 omkring hvert andet år som del af et naturligt fokus på kapitalforhold og likviditet udvidede sin aktiekapital for at få balance i kapitalforholdene som følge af ban-kens vækst. Det var en naturlig ledelsesopgave at fokusere på bankens kapitalforhold og på likviditet. Drøftelsen på lederrådsmødet i december 2006 af, om de største kunder havde et passende antal aktier, var dog affødt af Finanstilsynets krav om et forhøjet solvensbehov, som banken valgte at løse ved at sælge ud af beholdningen af egne aktier.

Han husker ikke de konkrete aktiesalg og var ikke involveret heri, idet de pågældende kunderådgivere stod for salget. Sagsøgte 3 var chef for de pågældende kunde-rådgivere, men han er ikke klar over, i hvilket omfang han var involveret. Både Person 53 og Vidne 10 var relativt spekulationslystne kunder. Banken følte, at man solgte aktier til sine gode kunder. Ledelsen fik ingen specifik tilbagemelding på de enkelte salg, men man holdt sig generelt orienteret om, hvordan det gik med salget, og det var også et orienteringspunkt på bestyrelsesmøderne i perioden. Han husker ikke specifikt orienteringen til bestyrelsen den 21. december 2006, men man holdt generelt bestyrelsen orienteret dels om salg af en større portion egne aktier via Person 24, hvilket henhørte under Sagsøgte 2, dels aktiesalgskampagnen i øvrigt.

Han ved ikke, hvorfor den presserende bevilling fra december 2006 vedrørende kreditten på 125 mio. kr. til Vidne 10's aktiekøb først blev forelagt for bestyrelsen i efteråret 2007, men han gætter på, at bevillingen lå i kreditafdelingen og afventede næste skriftlige bevilling til Vidne 10. Kreditkontoret må have opfattet det sådan, at disse bevillinger ikke skulle sendes gennem kreditudvalget og efterfølgende fore-lægges for bestyrelsen, som man ellers ville have gjort. Det er en fejl, at den pågældende bevilling ikke kom med på førstkommende bestyrelsesmøde. Bevillingen til Stones Invests lån til aktiekøb kom på en bevillingsliste til bestyrelsen den 1. februar 2007, formentlig fordi den næste skriftlige bevilling blev behandlet på dette møde. Dette var den sædvanlige procedure i modsætning til bevillingen til Vidne 10, der dog er nævnt i

/ - 555 -

revisionsprotokollen. Begge var i princippet 2.8.-bevillinger, som er blevet fejlbehandlet af kreditkontoret. De er også nævnt i revisionsprotokollen.

Aktieemissionen i foråret 2007 skete som led i den ovennævnte rytme, hvor man ca. hvert andet år udvidede aktiekapitalen, og hvor det var mest hensigtsmæssigt at gøre det i for- bindelse med regnskabsaflæggelsen, hvor man alligevel havde de relevante tal. Der var derfor tale om business af usual, da Person 23 i notatet af 3. januar 2007 til besty-relsen indstillede en aktieudvidelse. Det er normalt i forbindelse med alle aktieemissioner at tilbyde aktionærerne en attraktiv lånefinansiering til køb af nye aktier. Vedtagelsen af en aktieudvidelse skal oplyses til Fondsbørsen. Der var den 3. januar 2007 tale om en oriente-ring til bestyrelsen, som senere blev besluttet.

Han følte i grunden, at bankens dialog med Finanstilsynet var udmærket, selvom Finanstil- synet ikke var meget for dialog. I forbindelse med drøftelserne af Bank 1's solvens-behov blev resultatet, at banken skulle leve op til et solvensbehov på 10,75 %. Han var ikke selv hjemme, da Finanstilsynet meddelte, at Bank 1 havde behov for en højere solvens end de 8 %, banken selv havde udmeldt. Der var metodefrihed, og banken valgte efter nogen dialog en bestemt metode, der førte til de 10,75 %, som Finanstilsynet god-kendte. Det var ikke et kardinalpunkt for ham, at der ikke skete offentliggørelse af, at ban-ken havde et solvensbehov på 10,75 %, men hele processen var styret af Vidne 3, der anbefalede, at man ikke offentliggjorde behovet. Det ville i øvrigt være første gang i dan-markshistorien, hvis Bank 1 offentliggjorde sit solvensbehov, og det kunne give flimmer. På trods af Vidne 13's forklaring har han aldrig følt, at Bank 1 fik med grovfilen af Finanstilsynet. Vidne 13 havde formentlig en anden holdning end Finanstilsynets tidligere chef, idet Vidne 13 var detaljernes mand, hvilket prægede samarbejdet. Bank 1 har dog aldrig undladt at følge Finans-tilsynets påbud.

Når fondsbørsmeddelelsen indeholdt oplysning både om bankens solvensbehov og opjuste- ring af det forventede resultat, skyldtes det, at man efter loven har pligt til at offentliggøre opjusteringer af resultatet. Det ville derfor være tåbeligt at udstede to særskilte meddelel-ser. Finanstilsynet havde i øvrigt godkendt et udkast til fondsbørsmeddelelsen. Der var efter hans opfattelse ingen frist for fondsbørsmeddelelsen. Vidne 3 stod for dialogen med Finanstilsynet om fondsbørsmeddelelsen.

/ - 556 -

Finanstilsynet foretog under et besøg i efteråret 2006 en undersøgelse af Bank 1's overholdelse af god skik for finansielle virksomheder i forbindelse med salg af egne aktier. Alt var da i orden. Han deltog formentlig ikke i arbejdet omkring salget af egne aktier eller Finanstilsynets besøg, idet det hørte under Sagsøgte 2's ansvarsområde. Finanstilsy-net meddelte aldrig, hvorfor de kom på besøg. Finanstilsynets samlede konklusion var rela-tivt positiv. Han deltog ikke i drøftelserne undervejs. Han opfattede undersøgelsen som en normal tilsynsaktivitet. Finanstilsynets rapport blev sendt til både bestyrelse og direktion. Undersøgelsen angik al investering, herunder Aktiv Boliginvest. Finanstilsynets rapport var en blåstempling af bankens investeringsrådgivning, og han kan kun forestille sig, at man efterfølgende fortsatte på samme måde.

Han kan ikke genkende, at det skulle have været muligt hos ham at få bevilget kreditter uden om kreditudvalget. Han har tværtimod flere gange internt i banken understreget, at han under ingen omstændigheder ville bevilge uden om kreditudvalget. Han har i øvrigt aldrig haft en drøftelse af kreditbevillinger med Person 6. Han kan slet ikke genkende Vidne 3's forklaring om, at Person 6 kendte vejen til direktionslokalerne, når sa-gerne hastede. Vidne 3's forklaring er nok den, der ligger længst væk fra hans egen oplevelse. Person 6 har heller ikke under sin egen voldgiftssag nævnt noget om en så-dan dialog, hvilket ellers ville være nærliggende i betragtning af Person 6's daværende situation. Han har også drøftet spørgsmålet med Sagsøgte 2 og Person 59, som heller ikke kender til situationen. Han kan heller ikke genkende Vidne 6's forklaring på dette punkt, idet han aldrig har modtaget forhåndsorientering fra Person 6 om konkrete bevillingssager. Han kan heller ikke genkende, at ansøgninger fra Team Er-hverv ofte allerede var meddelt til og effektueret over for kunden. Vidne 7's forklaring om, at Person 6 i et tilfælde før 2005 skulle have givet et mundtligt lånetil-sagn, uden at der forelå en bevillingsindstilling, har ikke noget på sig. Forklaringen beror i øvrigt på noget, som Vidne 7 har hørt. Han har aldrig i sin tid som bankdirek-tør oplevet, at forretningsordenen for bevilling af lån ikke var overholdt, og han har ikke modtaget orientering om noget sådant.

Når man på lederrådsmødet den 7. december 2006 drøftede, om de største kunder havde et passende antal aktier, skyldtes det, at man gerne ville sælge Bank 1-aktier til ”de gode kunder” . Han husker ikke de k onkrete drøftelser på mødet, men alle bankens kunder var pr. definition gode, medmindre der blev hensat på dem. I forbindelse med lån til aktie-køb lå kreditvurderingen i en betragtning om, at man lånte til at købe en tilsvarende værdi

/ - 557 -

som lånets størrelse. Der blev derfor ikke foretaget en individuel vurdering i forhold til aktiesalget. Sådan var tankegangen i 2006, uanset at værdien to år senere forsvandt. Man etablerede enten en stop loss-klausul eller sikrede sig på anden vis, at kunden kunne ser-vicere gælden. Han ved dog ikke, om der blev etableret stop loss på andre kreditter til ak-tiekøb end kreditten til Person 3, der var privatkunde. Man tog ikke konkret stil-ling til, hvilke kunder der var gode. De fleste store kunder lånte til aktiekøb. Det var helt normalt.

Ledelsen har ikke konkret taget stilling til lånene til for eksempel Person 61, Person 53 eller Vidne 10. Lånet til Vidne 10 blev ydet og vurderet af Team Erhverv, og måske deltog Sagsøgte 3. Ledelsen havde truffet en generel beslutning, og der forelå intet nærmere konkret i forhold til de enkelte kunder. Man skal i den forbindelse huske på, at aktiekursen på det tidspunkt var steget i over 15 år. Bank 1 rettede henvendelse til de kunder, man anså for gode kunder, med henblik på lån til aktiekøb. I forhold til Vidne 10 har Person 57 kendt vil-kårene for at yde lån til aktiekøbet, og af en eller anden grund har kreditkontoret så beslut-tet, at et sådant lån ikke skulle have en sædvanlig behandling, men afvente næste bevilling.

Beslutningen om at sælge aktier til Vidne 10 skulle ikke forelægges kreditudvalget eller bestyrelsen, fordi lederrådet og bestyrelsen havde truffet en generel beslutning om at sælge egne aktier til gode kunder. Lederrådet og bestyrelsen havde accep-teret Vidne 10 som en god kunde og accepterede aktierne, han købte, som en fuldgod sikkerhed. Der var tale om en form for pkt. 2.8-procedure. For eksempel blev lånet til Vidne 10 på 125 mio. kr. solgt af Person 57, men lånet blev bevilget af bestyrelsen og ham ved det generelle tilsagn om at sælge egne aktier til kunder. Han har ingen holdning til, om Person 57 kunne have givet et højere lån til Vidne 10 end de 125 mio. kr. Person 57 kunne tage en dialog med kunden, og hvis han var i tvivl, kunne han drøfte det med Person 6 eller kreditudvalget. For så vidt angår lånet til Vidne 10's aktiekøb så kundens regnskab fint ud, han tjente penge, og der havde ikke været nedskrivninger på engagementet i de sidste to regnskabsår. Dette svarer til en helt sædvanlig kreditvurdering. Selve vedtagelsen af aktiesalgskampagnen udgjorde hjemlen for långivningen til aktiekøb. Dette havde man gjort i omkring 20 år, og det samme gjorde man i mange andre pengeinstitutter.

/

[DOKUMENT] Supplerende retsbog (244 sider) BILAG 2

Skønserklæringer og responsa

INDHOLD

Skønserklæring af 10. juli 2014 (uden bilag) 1 Supplerende skønserklæring af 10. august 2015 136

Responsumudvalgets erklæring af 4. juli 2014 180 Responsumudvalgets supplerende erklæring af 13. april 2016 229

/ 1

Skønserklæring i Østre Landsrets sag nr. B-1291-10 Finansiel Stabilitet A/S mod Sagsøgte 1 m.fl.

Skønsmænd:

Skønsmand 3, statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse Skønsmand 2, statsautoriseret revisor, cand.jur. Skønsmand 1, statsautoriseret revisor

/ 2

ØSTRE LANDSRET, 7 afd. 10. juli 2014 Bredgade 59 1260 København K

Østre Landsretssag nr. B-1291-10 — Finansiel Stabilitet A/S mod Sagsøgte 1 m.fl.

Vi har som skønsmænd udmeldt af Østre Landsret den 29. januar 2014 - foretaget skønsforret- ningen efter vores bedste overbevisning i sagen:

Finansiel Stabilitet A/S

Mod 1. Tidl. bankdirektør Sagsøgte 1 2. Tidl. bankdirektør Sagsøgte 2 3. Tidl. underdirektør Sagsøgte 3 4. Tidl. Bestyrelsesformand Sagsøgte 4 5. Tidl. Næstformand for bestyrelsen Sagsøgte 5 6. Tidl. Bestyrelsesmedlem Sagsøgte 6 7. Tidl. Bestyrelsesmedlem Sagsøgte 7 8. Tidl. Medarbejderrepræsentant Sagsøgte 8 9. Ernst & Young 10. Statsautoriseret revisor (E & Y) Sagsøgte 10, benævnt Person 1 11. Statsautoriseret revisor (E & Y) Sagsøgte 11, benævnt Person 2

Nærværende skønsrapport er alene udarbejdet til brug for parterne, deres rådgivere og Østre Landsret og må ikke uden vores eksplicitte tilsagn distribueres til andre.

Ved udarbejdelse af Skønsrapporten har vi udført de handlinger, vi har fundet nødvendige på baggrund af det modtagne materiale og det forelagte Skønstema, i overensstemmelse med sæd- vanlige principper for arbejder af denne karakter. Vi har hverken foretaget revision eller verifi- kation af de modtagne oplysninger. / 3

Skønsrapporten udarbejdes alene i en originaludgave til Østre Landsret med en genpart til par- ternes advokater.

Skønsrapporten indeholder vores besvarelse af alle spørgsmålene i det modtagne skønstema baseret på de modtagne materialer og informationer.

Afslutningsvis skal vi for en god ordens skyld oplyse, at vi anser os for at være habile i forhold til vurdering af sagen og uafhængige af sagens parter i overensstemmelse med bestemmelserne herom i revisorlovgivningen.

Med venlig hilsen

Skønsmand 3 Skønsmand 2 Skønsmand 1 statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse Cand.jur

cc.: Sagens advokater Christian Alsøe Arvid Andersen Jacob Goldschmidt Niels Ulrik Heine Søren Halling-Overgaard Thomas Fogt Mogens Gaarden Morten Samuelsson Asger Tue Pedersen Georg Lett Søren Juul

/ 4

Indholdsfortegnelse Side 1. Spørgetema til Skønserklæring 1

/ 5

Bilagsoversigt 123

/ 1

Det fremgår af retsbogen af 21. januar 2014, som korrigeret 29. januar 2014 for Østre Lands-rets 7. afdeling, at Landsretten har besluttet at udmelde undertegnede "Skønsmand 3, Skønsmand 2 og Skønsmand 1 til som Syns- og skønsmænd at besvare spørgsmål i overensstem-melse med spørgetema af 17. september 2012."

Til brug for afgivelse af Skønserklæring har Skønsmændene fra advokat Christian Alsøe Advokatfirma - med brev af 31. januar 2014 modtaget endeligt "Spørgetema til Skønser- klæring" med bilag, der ifølge det oplyste er uændret i forhold til udkast af 17. september 2012 på nær redaktionel ændring af dato, underskrivelse mv.

Den 11. april 2014 har Skønsmændene fra advokat Christian Alsøe modtaget "Tillæg af 11. april 2014 til Spørgetema af 30. januar 2014 til Skønserklæring", idet der som følge af Østre Landsrets kendelse af 4. april 2014 er foretaget suppleringer til spørgetemaet af 30. januar 2014.

Til brug for Skønsmændenes afgivelse af erklæring var der vedlagt visse bilag (de resterende bilag er modtaget med nedennævnte " Tillæg af 8. maj 2014 til Spørgetema af 30. januar 2014 til Skønserklæring"), supplerende oplysning samt ændrede formuleringer af spørgsmål 17, 20 og 23 under afsnit 2.3 (ikke 2.1).

Med brev fra advokat Georg Lett til Østre Landsret af l. april 2014, fremsendt i kopi til Skønsmændene, fulgte, udover kopier af breve fra Skønsmændene til advokat Christian Al-søe, ligeledes sendt til Østre Landsret samt sagens øvrige parter, en kopi af "Processkrift ved-rørende syn og skøn m.m.", dateret den 6. august 2012. Processkriftet er ikke medtaget på bilagslisten, anført i spørgetemaet med tillæg. Skønsmændene har ikke modtaget indsigelser mod at lade dette processkrift indgå ved besvarelsen af skønstemaet. Det skal understreges, at de til processkriftet anførte bilag ikke var vedlagt. En del af disse bilag var dog i Skønsmæn-denes besiddelse i forvejen og er indgået i besvarelsen.

/ 2

Den 8. maj 2014 har Skønsmændene fra advokat Christian Alsøe modtaget " Tillæg af 8. maj 2014 til Spørgetema af 30. januar 2014 til Skønserklæring, idet der som følge af Østre Lands- rets kendelse af 6. maj 2014 var tilladt fremsendt yderligere bilag.

Skønsmændene har lagt det modtagne "Spørgetema til Skønserklæring" med "Tillæg af 11. april" og "Tillæg af 8. maj" med bilag, supplerende oplysninger og andre bilag i Skønsmæn-denes besiddelse, som henvist til i besvarelsen, til pund for vores besvarelse.

Skønsmændene har fra advokat Christian Alsøe modtaget "Revideret Spørgetema til Skønser- klæring" af 8. maj 2014, som er vedlagt som Bilag SS 30.

/ 3

Spørgetemaet består af 23 spørgsmål, opdelt i 3 emner:

Besvarelserne følger under de respektive overskrifter til punkt 8, 9 og 10.

De til besvarelserne modtagne bilag er anført i Bilagsoversigten. Herudover er der i Spørge- temaet Bilag SS 30 givet 11 oplysninger, der skal lægges til grund for besvarelserne. Kom- mentarer til disse oplysninger er medtaget under de relevante punkter.

Stævningen omfatter forhold i perioden 2005 til 24. august 2008, men de rejste spørgsmål omfatter alene forhold vedrørende årene 2005 og 2006.

Under punkt 3 følger vores sammenfatning af besvarelserne til de enkelte spørgsmål.

For at sikre, at der er fælles opfattelse af den interne og eksterne revisions opgaver i forbin-delse med en revision af årsrapporterne for de omhandlede år, 2005 og 2006, gennemgås be- grebsrammer for de respektive revisorer under punkt 4 og 5, fulgt af begrebsrammer for eks-tern revisions anvendelse af intern revisions arbejde under punkt 6.

Begrebsrammer til regnskabsbestemmelserne er medtaget under punkt 7.

/ 4

Med hjemmel i FIL § 71, stk. 2 udsender Finanstilsynet vejledninger til FIL § 71, stk. 1 og de øvrige bestemmelser, der er nævnt i vejledningen. Det er sammenskrivninger af Finanstilsy- nets praksis på de områder, som vejledningerne omfatter på udgivelsestidspunktet.

Vejledningerne indeholder de krav, der efter Finanstilsynets praksis som minimum stilles til pengeinstitutter i henhold til FIL §§ 70 og 71, stk. l.

Vejledning nr. 9681 af 04/11/2005, som spørgsmålene specielt vedrører, er delt op i:

Del 1: Bestyrelsens arbejde m.v. Del 2: Kreditrisici Del 3: Markedsrisikobehæftede aktiviteter Del 4: Systemanvendelse

Vejledningen kan betragtes som en præcisering af bestyrelsens opgaver og ansvar, som omtalt i daværende aktieselskabslov § 56, stk. 7, og det er anført i indledningen til vejledningen, at det er bestyrelsen, der skal påse, at FIL § 71, stk. l, som udtrykt i vejledningen, overholdes.

Finanstilsynet anfører også i indledningen, at en del af punkterne indeholder eksempler på, hvorledes det omhandlede problem kan løses, og hvis pengeinstituttet kan dokumentere, at problemet er løst på anden vis, vil der ikke være tale om en overtrædelse af FIL § 71.

/ 5

Finanstilsynet ønskede, at den eksterne revisions erklæringer i protokollen var afgivet med sikkerhed i overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen. Da der var uklarhed om spørgsmålet, blev Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som ressortmyndighed for revisorlov og erklæringsbekendtgørelsen forespurgt. I fortsættelse heraf udarbejdede Finanstilsynet et notat af 19. oktober 2004, som er vedlagt som Bilag 31.

På baggrund af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udmelding konkluderer Finanstilsynet, at re- visionsprotokollen ikke er omfattet af revisorlovens bestemmelser m.v. (m.v. omfatter erklæ- ringsbekendtgørelsen og revisionsstandarder m.v.) (Skønsmændenes tilføjelse), men at den eksterne revisor desuagtet kan give den pågældende erklæring i revisionsprotokollatet.

Finanstilsynet er afslutningsvis af den opfattelse, at der ikke skal detailreguleres med hensyn til, hvilke handlinger revisor skal udføre for at kunne afgive lovkrævede oplysninger og erklæ- ringer. Det er op til revisor ved hjælp af sin professionelle kompetence at fastlægge, hvilke handlinger det for den enkelte virksomhed er nødvendigt at udføre for at kunne afgive en lov- krævet oplysning eller erklæring om et givet forhold. De lovkrævede oplysninger og erklærin- ger er ikke nye, og det har ikke tidligere været specificeret, hvilke arbejdshandlinger revisor skal udføre for at kunne afgive disse.

Det er således ikke en revisionserklæring med sikkerhed (efter erklæringsbekendtgørelsen), som revisor skal afgive efter revisionsbekendtgørelsens § 6, l).

Det fremgår af § 8 i revisionsbekendtgørelserne for 2005 og 2006, at ekstern revision kan afta-le med revisionschefen for intern revision, at denne erklæring alene fremgår af intern revisions protokol. Aftalen herom skal fremgå af revisionsaftalen mellem intern og ekstern revision, hvilket den gør, og intern revision skal opfylde kravene i kapitel 3 i revisionsbekendtgørelser-ne, hvilket må antages at være tilfældet her.

Finanstilsynet fjernede forslaget igen i den endelige udgave af revisionsbekendtgørelsen. På det grundlag kan det konkluderes, at der ikke i 2005 og 2006 var hjemmel i lov eller bekendt-

/ 6

gørelse til at kræve, at efterlevelse af Finanstilsynets vejledning skulle "revideres" eller blot være omfattet af tilstrækkeligt arbejde til at være omfattet af en lovkrævet erklæring i et årsprotokollat.

Vejledningen er rammebestemmelser, der i vidt omfang er holdningsprægede, hvorfor de af natur slet ikke kan revideres. De indledende bemærkninger til spørgsmål 1-9 giver eksempler herpå. Det er udmøntningen af rammerne i form af konkrete forretningsgange og interne kon-troller, der kan indgå i revisionsprocessen.

Intern revision foretog både i 2005 og 2006, uden at det fremgik eksplicit af revisionsplanen eller den overordnede revisionsstrategi, en samlet gennemgang af efterlevelsen af Finanstilsy- nets Vejledning nr. 9681 af 04/11/2005. Intern revision betegnede selv fejlagtigt disse gen- nemgange som revision, og det synes at fremgå af de fremlagte bilag til Skønstemaet, at eks-tern revision også var i tvivl om kravene til revisors arbejde i den forbindelse.

Efterfølgende har Finanstilsynet i et nyt Bilag 3 i revisionsbekendtgørelse nr. 1224 af 22/10/2007, der trådte i kraft den l. januar 2008 med virkning for revisionsprotokollater, der vedrører regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar med 2007 eller senere, selv senere, selv foreslået, at arbejdsområder for intern revision eksempelvis omfatter vurdering af, om forret- ningsgange og interne kontroller opfylder lov om finansiel virksomhed § 71 med tilhørende vejledninger og interne retningslinjer.

Det skal betragtes som et forslag, og Finanstilsynet anfører, at forslaget afhænger af intern revisions kompetenceniveau og af, om det er valgt, at intern revision påtegner årsrapporten.

Intern revisions kompetenceniveau blev af ekstern revision i perioden vurderet som tilfreds- stillende. Bestyrelsen for Banken havde besluttet, at intern skulle påtegne årsrapporten, og intern revision havde foretaget gennemgangen allerede i 2005 og 2006.

Finanstilsynets vejledning indeholder væsentlige elementer for selve revisionsprocessen. Be- styrelsens/direktionens udmøntning af vejledningen indgår som forhold, revisionen skal vur-dere blandt andet i efterlevelsen af revisionsstandard RS 315, Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation.

Ved at anvende en "revisionsindgangsvinkel" til en gennemgang af efterlevelsen af FIL § 71, stk. 1, vurderes traditionelt efter væsentlighed og risici for væsentlig fejlinformation.

/ 7

Bestyrelsens/direktionens efterlevelse af vejledningen skal i stedet forudsættes at være mere bogstavelig.

Der er i intern revisions gennemgang nogle opfølgningspunkter for både 2005 og 2006, hvis opfølgning ikke er nærmere beskrevet i de fremlagte bilag, men det fremgår af ekstern revisi-ons review af intern revisions gennemgang for 2006, at ekstern revision har forholdt sig til opfølgningspunkterne, samt at der ikke er nogen væsentlige punkter, som ændrer deres revisi- onsstrategi på områder, der "rammes" af dette review. Det konkluderes, at den udførte revision er tilstrækkelig, og at den kan anvendes i forbindelse med ekstern revisions revision.

Skønsmændenes besvarelse af det udførte arbejde er foretaget på basis af de ovennævnte præmisser, og besvarelsen af spørgsmål 1-9 skal ses på denne baggrund.

Skønsmændene finder således, at med nævnte udgangspunkt har vicerevisionschefen, den pr. 31. januar 2007 udpegede revisionschef, udført gennemgangene for både 2005 og 2006 på en ordentlig og tilfredsstillende måde, som demonstrere et godt kendskab til Bankens forret- ningsgange og procedurer, og som berettiger til de konklusioner, der fremtræder indlednings-vis på rapporterne over de pågældende gennemgange.

Spørgsmålene i dette afsnit vedrører alene engagementsområdet, og til vurdering heraf, er fremlagt to rapporter fra intern revision vedrørende revision af udlånsområdet hos Team Er- hverv i henholdsvis 2005 og 2006.

Revision af Bankens udlånsområde omfatter også tab og hensættelser (nedskrivninger), udlån og garantier. Revisionen har ifølge den overordnede revisionsstrategi til formål at kontrollere om forretningsgange og bevillingsbeføjelser overholdes samt vurdere de interne kontrolproce-durer, som teams (ikke kun Team Erhverv) har etableret. Der foretages samtidig en vurdering af risikoen for tab og hensættelser (nedskrivninger) samt en vurdering af de foreslåede hensæt- telsers (nedskrivningers) tilstrækkelighed.

Udlånsområdet er det væsentligste område i Banken og med størst risiko for fejlinformation.

/ 8

Det er således velbegrundet, at revisionen omfatter Team Erhverv, der ifølge oplysningen i spørgsmål 12 stod for henholdsvis 53% og 56% af Bankens samlede basisindtjening i 2005 og 2006.

Revisionen af Team Erhverv i 2005 og 2006, der udførtes i årets løb, omfattede ikke måling og indregning i årsrapporten eller hensættelser/nedskrivninger.

Med spørgsmålene er der ikke fremlagt bestyrelsens § 70 instruks omfattende blandt andet kreditinstruks og markedsrisikoinstruks, ligesom direktionens viderebeføjelser til organisatio- nen ikke er fremlagt.

En vurdering af revisionen af udlån hos Team Erhverv må således baseres alene på de frem-lagte rapporter samt revisionsplan og den overordnede revisionsstrategi. De revisionsmæssige detailinstrukser er heller ikke vedlagt.

Det fremgår af revisionsaftalen mellem intern og ekstern revision, som det i øvrigt var tilfæl-det i andre tilsvarende banker, at det var intern revision, der i videst muligt omfang skulle ud-føre revisionsarbejdet, og at ekstern revision baserede sin revision på intern revisions arbejde.

Ekstern revision skulle dog deltage i alle væsentlige og risikofyldte områder.

Revisionen skulle udføres i overensstemmelse med revisionsstandarder og den gode revision- skik, der var gældende for statsautoriserede revisorer.

Der er flere relevante revisionsstandarder, der skulle overholdes for revision af årsrapporter for 2005 og 2006. Formuleringer i revisionsplan og den overordnede revisionsstrategi antyder, at RS 315, der var gældende for revision af regnskaber fra og med 2005, har indgået i revisi- onsprocessen.

Det er af afgørende betydning, at intern revisions arbejde har en sådan kvalitet, at det kan dan-ne grundlag for ekstern revisions konklusioner og påtegning.

Der er ikke fremlagt bilag for 2005, der omhandler ekstern revisions konklusioner vedrørende intern revisions arbejde, udover årsprotokollatet. Det anføres heri, at intern revisions arbejds- papirer er gennemgået, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de udarbejdede revisi-

/ 9

onsplaner og revisionsprogrammer samt er af en sådan kvalitet, at ekstern revision kan basere sin afsluttende revision på det udførte arbejde.

Konkret er det ikke muligt at vurdere tilstrækkeligheden (kvaliteten og egnetheden) af de in- terne kontrolprocedurer, som Team Erhverv eller andre teams har etableret, når de ikke er fremlagt med Skønstemaet.

På grund af disse problemer måtte ekstern revision deltage mere i revisionen end normalt, hvilket fremgår af ekstern revisions årsprotokollat for 2006.

Intern revisions revisionsrapporter for 2006 blev uanset om de forinden måtte have været dis- kuteret med de forskellige teams, fremsendt til disse teams den 2. januar 2007.

Omkring årsskiftet 2006/07 har ekstern revision foretaget en vurdering af intern revision, der er dokumenteret i Bilag SS 7h. Heri konkluderer ekstern revision, at den vil basere sin revision på de af intern revision udførte arbejder. Uanset at den interne revisionschef i løbet af året ikke har fungeret effektivt, er det ekstern revisions vurdering, at den interne revision samlet set besidder tilstrækkelige ressourcer og kompetencer, ligesom det er vurderingen, at der for de enkelte revisionsopgaver foreligger en god dokumentation for planlægning, udførelse og rap-portering.

Endvidere anfører ekstern revision, at det er indtrykket, at den interne revision fungerer til- fredsstillende, herunder opfylder revisionsinstruksens bestemmelser. Ekstern revision finder således, i lighed med tidligere år, at kunne basere sin revision i væsentligt omfang på arbejde udført af den interne revision.

Med hensyn til revisionsrapporter, der må antages at omfatte de rapporter, der ligger til grund for de rejste spørgsmål 10-13 i Skønstemaet, finder ekstern revision afslutningsvis, at der ikke er forhold i revisionsrapporterne, der har eller kan få betydning for det retvisende billede af årsrapporten.

/ 10

Intern og ekstern revision konkluderer i deres påtegning for 2005 og 2006, at årsrapporterne er retvisende.

Hvis bestyrelsen ønskede, at revisionschefen afgav påtegning på årsrapporten, skulle det fremgå af revisionsaftalen, at revisionschefen deltog i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder. Med deltagelse skulle forstås, at revisionschefen på disse områder udførte en del af det arbejde, som i virksomheder, hvor revisionschefen ikke afgav påtegning på årsrapporten, alene ville være udført af den eksterne revision.

Hvis bestyrelsen ønskede, at revisionschefen afgav påtegning på årsrapporten, skulle det fremgå af revisionsaftalen, at revisionschefen deltog i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder. Med deltagelse skulle forstås, at revisionschefen på disse områder udførte en del af det arbejde, som i virksomheder, hvor revisionschefen ikke afgav påtegning på årsrapporten, alene ville være udført af den eksterne revision. Intern revisions årsprotokollat for 2006 synes at bære præg af at være udarbejdet i en skiftesi- tuation med hensyn til ledelse af intern revision.

Ekstern revision har i årsprotokollatet for 2006 meddelt bemærkninger samt risikooplysninger til posten "Udlån".

Det er ikke alle oplysninger i en ledelsesberetning, der kan revideres, men revisionen bør rea- gere, hvis den i løbet af sin revision af årsrapporten bliver opmærksom på væsentlige oplys- ninger, der ikke svarer til den beskrivelse, der gives i ledelsesberetningen.

Umiddelbart synes der at være et misforhold mellem beskrivelsen i ledelsesberetningen til årsrapporten for 2006 af "Kreditpolitik og risikovurdering" og de i ekstern revisions årsproto- kollat for 2006 anførte bemærkninger til posten "Udlån".

Overordnet er det skønsmændenes konklusion, at den gennemførte revision vedrørende de Betydelige Engagementer er foretaget korrekt såvel teknisk samt fysisk.

Det ses aftalt i revisionsaftalen, at det er intern revision, der udfører revisionshandlingerne og gengiver den lovkrævede oversigt over de Betydelige Engagementer i den interne revisions protokol for 2006.

Som afslutning af revisionen af de Betydelige Engagementer konkluderer intern revision i et internt notat primo 2007: "Alle uoverensstemmelser og tvivlsspørgsmål er afklaret, "

og konkluderer i samme notat:

"På baggrund af vores gennemgang har vi opnået en begrundet overbevisning om, at den endelige rapporterede opgørelse over bankens 10 største engagementer og enga- gementer der overstiger 10 % af bankens basiskapital er korrekt.

På grundlag afvigelser, de har været i de opgjorte træk og det deraf følgende merar-bejde som Team Revision har udført i forbindelse med udarbejdelse af nye opgørelser, vil der blive udarbejdet særskilt rapport til Team Kredit med vores bemærkninger og anbefalinger. "

Den interne revision har brugt en af de mest erfarne medarbejdere (18 års erfaring) til at gen- nemføre revisionen.

/ 12

Skønsmændene vurderer, at oversigten over de Betydelige Engagementer i den interne revisionsprotokol er fuldstændig - det vil sige at alle engagementer, der efter § 145 fra- dragene overstiger basiskapitalen - er med, de synes korrekt beregnet og intern revision har foretaget afstemning af både engagementsstørrelser og - sammensætning og sikker- hedsregistreringer til bogføringssystemet. Endelig foreligger intern revisions vurdering af boniteten af de Betydelige Engagementer, herunder vurdering af, hvorvidt intern revision er enig i OIV markering/manglende OIV markering.

Skønsmændene konkluderer således, at der er foretaget en tilfredsstillende rapportering, der opfylder lovgivningens krav, vedrørende de betydelige engagementer for 2006. Intern revisions beskrivelser af engagementerne anses for sædvanlige og forsvarlige.

Samlet set finder skønsmændene således, at der på det fremlagte grundlag er belæg for, at intern revision i revisionsprotokollatet for 2006 for hvert af de Betydelige Engage-menter erklærer, at:

"Vi er enige i den af Team Kredit foretagne rating og anser bankens måling af engagementet for korrekt.

Ud fra en samlet vurdering anser vi ikke engagementet for risikobehæftet ud over normalforretningsmæssig risiko, "

/ 13

og at dette er i overensstemmelse med revisionsaftalen med ekstern revision, således at ekstern revision i sin protokol vedrørende 2006 som sket, tiltræder den af intern revisi-on foretagne redegørelse.

Skønsmændenes konklusion vedrørende den udførte revision af de Betydelige Enge-menter i 2006 og rapporteringen heraf i revisionsprotokollaterne er, at den anses for tilfredsstillende udført og dokumenteret.

/ 14

Ifølge Aktieselskabsloven, (LBK nr. 1001 af 08/10/2004) § 56, stk. 7, nr. 10, skal be- styrelsen i børsnoterede selskaber i dens forretningsorden medtage en bestemmelse, der pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision.

Finanstilsynet anvendte hjemlen i § 34, stk. 5 i den dagældende Bank og sparekasselov, LBK nr. 740 af 30/11/1989 til at udstede Bek nr. 746 af 05.12.1989 om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter. Det fremgik af § 5, at bestyrelsen kan bestemme, at der oprettes en intern revision, men i pengeinstitutter, der i henhold til det seneste god-kendte årsregnskab havde en balance, der oversteg 750 mio.kr., skulle der oprettes en intern revision.

Banken har således haft pligt til at have en intern revision siden bestemmelsens ikraft- træden den 1. januar 1991, uanset rammerne til balancen og efterfølgende krav til antal medarbejdere senere er blevet forhøjet. Bestyrelsen havde dog allerede vurderet beho-vet og etableret en intern revision.

Ifølge bekendtgørelsen skulle intern revisions revisionsarbejde udføres i henhold til en af de valgte revisorer godkendt revisionsinstruks. Revisionsinstruksen skulle indeholde en beskrivelse af, hvilke revisionsopgaver der skulle udføres, og hvilke af disse der påhvi-lede intern revision. Instruksen skulle også indeholde retningslinjer for samarbejdet mellem de valgte revisorer og den interne revision.

Der skulle være en af bestyrelsen godkendt funktionsbeskrivelse med et givet indhold.

Kravet til revisionschefens baggrund ved ansættelsen var at have deltaget i praktisk revisionsarbejde i mindst 3 år inden for de seneste 5 år.

Herudover indeholdt bekendtgørelsen detaljerede regler for den interne revisions for- pligtelser, herunder kravene til førelsen af en revisionsprotokol.

/ 15

Det fremgik også, at i det omfang den interne revision i henhold til revisionsinstruksen deltog i revisionen af Betydelige Engagementer, som defineret, skulle intern revisions årsprotokollat indeholde de krævede oplysninger desangående.

Den interne revisionschef skulle afgive påtegning på årsregnskabet. Påtegningen inde-bar, at den interne revision var udført i henhold til revisionsinstruksen. En påtegning uden forbehold betød, at årsregnskabet efter revisionschefens opfattelse gav et retvisen-de billede af pengeinstituttets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. En årsrapport omfattede og omfatter også en ledelsesberetning, og kravet til revisionsche- fens påtegning svarede reelt til forventningerne til de eksterne revisorers påtegning.

God revisionsskik, der for de eksterne revisorer er en retlig standard, har ikke været defineret for så vidt angår den interne revision.

Revisionsbekendtgørelserne krav til intern revisions påtegning belyser de forventnin-ger, lovgiver in casu Finanstilsynet forventede af intern revision, uden at det klart frem-gik, hvilke professionelle normer, der skulle være grundlaget for denne påtegning.

Idet Banken har valgt ikke at udarbejde koncernregnskab, er der i rapporten konsekvent udeladt referencer til koncernregnskaber i lovtekst mv.

"Stk. 1. Revisionen skal afgive påtegning på årsregnskabet.

/ 16

Stk. 2. Revisionens påtegning indebærer, at den interne revision er udført i hen-hold til aftalen om arbejdsdelingen indgået med den eksterne revision, jf. §11, stk. 2, samt at årsberetningen indeholder de krævede oplysninger, herunder op-lysninger om virksomhedens...økonomiske udvikling, og at årsberetningen ikke er i strid med årsregnskabet.

Stk. 3. Påtegningen skal indeholde forbehold, såfremt den af intern revision fo- retagne revision indebærer, at årsregnskabet...efter revisionschefens opfattelse ikke giver et retvisende billede af virksomhedens... aktiver og passiver, økono-miske stilling samt resultat. "

Det fremgik således, at det var tilstrækkeligt for intern revision for at give en påtegning, at dens revisionsarbejde blot skulle være udført i overensstemmelse med den med eks-tern revision aftalte arbejdsdeling

Den interne revision skulle konstatere, at årsberetningen ikke var i strid med årsregnskabet.

Endelig var det indirekte formuleret, at årsregnskabet efter revisionschefens opfattelse skulle give et "retvisende billede". Dog var ledelsesberetningen ikke specifikt nævnt.

Bek nr. 1324 af 14/12/2004 trådte i kraft den 1. januar 2005 med generel virkning for det regnskabsår, der påbegyndtes den 1. januar 2004 eller senere.

Heri blev indføjet et krav om, at bestyrelsen senest den l. juli 2005 skulle informere Finanstilsynet om, hvorvidt revisionschefen årsrapporten. Bestyrelsen kunne således fravælge den interne revisions påtegning på årsrapporten.

Reglerne for intern revisions påtegning fremgik nu af § 19,

"Stk. 1. Revisionschefen skal afgive påtegning på årsrapporten .., såfremt dette er valgt i henhold til § 11, stk 4...

/ 17

Stk. 2. Revisionschefens påtegning indebærer, at den interne revision er udført i henhold til revisionsaftalen, (med den eksterne revision)(vores tilføjelse).

Stk. 3. Påtegningen skal indeholde en kort beskrivelse af den udførte revision samt konklusion herpå. Det skal særskilt oplyses, hvis revisionen omfatter andet end 3 årsrapporten. Eventuelle "forbehold eller supplerende oplysninger skal tydeligt fremgå af påtegningen.”

Hvis bestyrelsen valgte at lade årsrapporten forsyne med en påtegning af intern revisi-on, var påtegningen, som formuleret, ikke et udtryk for, at intern revision havde udført en fuld revision.

Disse krav var således gældende for det planlagte revisionsarbejde for årsrapporten for 2005.

Bek nr. 1298 af 13/12/2005 trådte i kraft den 1. januar 2006 med generel virkning for det regnskabsår, der påbegyndtes den 1. januar 2005 eller senere. Den afløste Bek nr. 1324. Påtegningsreglerne var dog uændrede.

Bek nr. 1363 af 11/12/2006, der afløste Bek nr. 1298, trådte i kraft den 1. januar 2007 med virkning for det regnskabsår, der påbegyndtes den 1. januar 2006 eller senere. På- tegningsreglerne var igen uændrede.

Revisionsaftalen skulle indeholde:

"1) en overordnet beskrivelse af, hvilke revisionsopgaver der skal udføres, og hvilke af disse opgaver der påhviler henholdsvis den eksterne og den interne re-vision,

/ 18

2) retningslinjer for samarbejdet mellem den eksterne revision og den interne revision, herunder for det arbejde den eksterne revision skal udføre i forbindel-se med kontrol af den interne revisions arbejde, og

3) en beskrivelse af, hvordan og i hvilket omfang der udveksles oplysninger mel-lem den interne og eksterne revision om den udførte revision. "

Hvis bestyrelsen ønskede, at revisionschefen afgav påtegning på årsrapporten, skulle det fremgår af revisionsaftalen, at revisionschefen deltog i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder. Med deltagelse skulle forstås, at revisionschefen på disse om-råder udførte en del af det arbejde, som i virksomheder, hvor revisionschefen ikke af-gav påtegning på årsrapporten, alene ville være udført af den eksterne revision.

Disse krav fremkom således den 13. december 2005 og skulle gælde revisionsarbejdet også for de over 11 måneder, der da var forløbet.

Visse bestyrelser i finansielle virksomheder fravalgte intern revisions påtegning på års- rapporten allerede fra og med årsrapporten for 2005. Dette fravalg var foranlediget af ønsket om, at intern revision koncentrerede sig om de interne kontroller og forretnings- gange. Fravalget udelukkede ikke deltagelse i den finansielle revision.

Banken valgte at lade den interne revisionschef påtegne årsrapporten for både 2005 og 2006.

Der er en væsentlig forskel på intern revisions påtegning på årsrapporterne for hen-holdsvis 2005 og 2006. Der er endvidere, som nævnt ovenfor en markant forskel på revisionsbekendtgørelsens tidligere krav til intern revisions påtegning, idet eksempelvis kravet om, at intern revision i påtegningen skal udtale sig om, hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat, er bortfaldet fra 2005.

Det har dog ikke forhindret interne revisionschefer i at medtage dette forhold i konklu- sionen i deres påtegning, der dermed tilstræbes at svare til den eksterne revisions.

/ 19

Denne ændring foranledigede igen interne revisorer til at tilnærme deres påtegning til den eksterne revisions.

Uden at dette var et krav i RS 700 for de eksterne revisorer, omfattede intern revisions påtegning, udover det retvisende billede, som en konklusion, at de etablerede forret- ningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der var rettet mod virksomhedens rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerede til fredsstillende.

Uanset, at revisionsbekendtgørelserne ikke har præciseret kravene til den gode revisi- onsskik, er der sket en betydelig udvikling i kravene til den interne revisions revisions- protokol.

Som Bilag SS 32 og SS 33 vedlægges for begge årene Finanstilsynets krav til de oplys- ninger/erklæringer, der skulle fremgå af henholdsvis intern revisions protokol, ekstern revisions protokol, samt de oplysninger/erklæringer, der afhængigt af revisionsaftalen kunne udføres af enten intern eller ekstern revision jf. revisionsbekendtgørelsens § 8. I Bek nr. 1324 af 14/12/2004 med virkning for 2005 var kravene til oplysnin-ger/erklæringer dog ikke vist i et særskilt bilag.

Kravene til funktionsbeskrivelsen, der skal underskrives af bestyrelsen, er også blevet ændret i revisionsbekendtgørelserne.

1) den interne revisions almindelige beføjelser, ansvar og arbejdsopgaver, 2) medarbejdernes kvalifikationer, 3) at ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i den interne revision skal foreta-

ges eller godkendes af revisionschefen, og at medarbejdernes uddannelse skal godkendes af revisionschefen,

/ 20

4) den interne revisions budget, og at dette godkendes af bestyrelsen, og 5) oplysning om aftaler mellem virksomhedens ledelse og den interne revision om

udførelse af særlige revisionsopgaver. Engangsopgaver og opgaver af midlerti-dig karakter behøver alene at fremgå af den interne revisions protokol. "

1) den interne revisions almindelige beføjelser, ansvar og arbejdsopgaver, 2) medarbejdernes kvalifikationer, 3) hvorledes og i hvilket omfang revisionschefen og medarbejderne i den interne revision sikres løbende efteruddannelse, 4) at ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i den interne revision skal foreta- ges eller godkendes af revisionschefen og at medarbejdernes uddannelse skal godkendes af revisionschefen, 5) den interne revisions budget, og at dette godkendes af bestyrelsen, hvilket skal fremgå af et bestyrelsesprotokollat, og 6) oplysning om aftaler mellem virksomhedens ledelse og den interne revi- sion om udførelse af særlige revisionsopgaver. Engangsopgaver og opgaver af midlertidig karakter behøver alene at fremgå af den interne revisions proto-kol."

Bek nr. 1224 af 22/10/2007 (Bilag SS 34) træder i kraft den l. januar 2008 og har ifølge ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 38 virkning for revisionsprotokollater, der vedrører regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere.

Det er en revisionsbekendtgørelse, og det må antages, at den ikke kun vedrører revisi- onsprotokollater men den samlede revision.

Denne revisionsbekendtgørelse er blevet forsynet med et Bilag 3, Intern revisions op-gaver og adfærd.

Finanstilsynet bemærker indledningsvis, at der i revisionsbekendtgørelsen er fastsat rammer

/ 21

inden for hvilke, den interne revision må udføre opgaver. Formålet hermed er at sikre den interne revisions uafhængighed af de aktiviteter, der revideres.

Under punkt 2.1 "Finansiel revision og review" anfører Finanstilsynet, at intern revision eksempelvis kan foretage en vurdering af, om forretningsgange og interne kontroller opfylder lov om finansiel virksomhed § 71 med tilhørende vejledninger og interne retningslinjer. Det fremgår ikke, at intern revision skal foretage en gennemgang af bestyrelsens efterlevel-se af Finanstilsynets vejledning.

Det oplyses herefter, at i de fleste tilfælde vil den helt centrale opgave for intern revisi-on være deltagelse i den finansielle revision. Det ses dog oftere og oftere at intern revi-sions fokus i større udstrækning rettes mod den operationelle revision.

Operationel revision indebærer en vurdering af bankens processer med det formål at teste og rapportere, om de er i overensstemmelse med de af ledelsen fastsatte mål.

/ 22

oplysninger i henhold til revisionsbekendtgørelsen, som ikke relaterer sig til påtegnin-gen af årsrapporten.

Endelig afsluttes med punkt 3, "Adfærd", hvor der i afsnittet om professionel adfærd henvises til IFAC’s etiske regelsæt, der er rettet mod den eksterne revision, samt til IIA’s etiske regelsæt, som me dlemmer af denne forening skal efterleve, men som ikke kan betragtes som bindende.

Bilag 3 fremtræder som nævnt første gang af revisionsvejledningen for 2007. Der sker præciseringer af, hvad Finanstilsynet gerne ser, at intern revision beskæftiger sig med. Disse eksempler kan ikke betragtes som en reduktion af Finanstilsynets forventninger til intern revision. Når det som eksempel på opgaver fremgår, at intern revision kan gennemgå bestyrelsens efterlevelse af Finanstilsynets vejledning til §§ 70 og 71, må det antages, at der ej heller i 2005 og 2006 var krav om, at denne gennemgang skulle udfø-res.

Når revisionsbekendtgørelser udsendes i december i et år, træder i kraft den 1. januar det følgende år, men skal have effekt med tilbagevirkende kraft til l. januar i udstedel-sesåret, kan det være vanskeligt at efterleve ændrede bestemmelser i forhold til tidligere udgaver af revisionsbekendtgørelser. Eksempelvis kan det være vanskeligt for en besty-relse at have godkendt budgettet for intern revision, der sædvanligvis udarbejdes ved årets start og indføje godkendelsen i bestyrelsens protokol med næsten et års tilbagevir-kende effekt.

En vurdering af legaliteten af Finanstilsynets praksis med at udstede revisionsbekendt- gørelser med tilbagevirkende kraft overlades til Retten.

/ 23

Kravene til ekstern revisions påtegning og oplysningsforpligtelser har undergået væ- sentlige ændringer.

"Stk. 1. Den eksterne revision skal revidere årsregnskabet ... i overensstemmelse med god revisionsskik og kontrollere, om disse er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle andre bestemmelsers krav til regnskabsaflæg- gelsen.

Stk. 2. Den eksterne revision skal herunder kontrollere, om:

1) årsregnskabet er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser, 2) årsberetningen indeholder de bævede oplysninger, herunder oplysninger om virksomhedens ...økonomiske udvikling, og at årsberetningen ikke er i strid med årsregnskabet..., og 3) årsregnskabet ...giver et retvisende billede af virksomhedens.... aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. "

De i Stk. 2 nævnte krav er generelt set en forudsætning for den eksterne revision for at kunne give årsrapporten en påtegning uden forbehold.

Hvad den eksterne revision i øvrigt skulle kontrollere fremgik af § 3, og disse krav samt de øvrige krav til oplysninger i den eksterne revisions protokollat fremgik af § 4, sup-pleret af et enkelt yderligere krav, der var medtaget i Bek nr. 1324, der havde virkning for regnskabsår, der påbegyndtes den 1. januar 2005 eller senere.

/ 24

Ifølge § 3 i denne regnskabsbekendtgørelse skulle den eksterne revision for 2005 revi-dere årsrapporten i overensstemmelse med god revisorskik og kontrollere, om den var aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle andre bestemmelsers krav til regnskabsaflæggelsen.

Den gode revisorskik for den eksterne revision fremgår som udgangspunkt af de revisi-ons- standarder, der til enhver tid er gældende for statsautoriserede revisorer.

Oplysningsforpligtelserne og erklæringer i revisionsprotokollatet skulle som udgangs-punkt afgives ordret i overensstemmelse med Bilag 1 til bekendtgørelsen. Bilaget er nævnt ovenfor vedrørende intern revision og er vedlagt som Bilag SS 32.

Påtegningskravet var uændret for 2006, som medtaget i § 2, i Bek 1363 af 1 1/12/2006 (Bilag SS 33).

Den eksterne revisions faktiske påtegning var ændret væsentligt i lyset af den af FSR udstedte regnskabsstandard RS 700, der trådte i kraft for revisionspåtegninger, der skul-le afgives den 31. december 2006 eller senere.

Kravene til erklæringer og oplysninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsrappor-ten, der som udgangspunkt igen skulle afgives ordret, fremgår af Bilag 1 til revisions- bekendtgørelsen, der er vedlagt som bilag SS 33.

Revisionsprotokollen er ekstern revisors meddelelsesmiddel til bestyrelsen. Af revisi- onsbekendtgørelserne fremgår, at Finanstilsynet ønsker, at bestyrelsen kan læse såkald-te erklæringer og oplysninger, ordret formuleret af Finanstilsynet, i intern og eksterns revisions protokol, som specificeret i Bilag 1 til revisionsbekendtgørelserne.

Der synes i perioden siden 2004 at have været usikkerhed hos Finanstilsynet og ekster-ne revisorer, om erklæringer og oplysninger i eksterne revisorers protokol er omfattet af revision, samt hvilken sikkerhed man kan forvente af de erklæringer og oplysninger, som Finanstilsynet ønsker, at den eksterne revision skal meddele bestyrelsen i revisi- onsprotokollen.

/ 25

Efter at have forespurgt Erhverv- og Selskabsstyrelsen som ressortmyndighed for revi- sorloven og erklæringsbekendtgørelsen, udarbejdede Finanstilsynet et notat, dateret den 19. oktober 2004, vedlagt som Bilag SS 31. Notatet var angiveligt fremsendt i kopi til FSR's Udvalg vedrørende Finansielle Virksomheder, FINU, som dog fremtræder som ubekendt med selve notatet indtil et møde med Finanstilsynet den 27. juni 2007.

Som konklusion i notatet anfører Finanstilsynet indledningsvis, at det på baggrund af E&S's udmelding er Finanstilsynets opfattelse, at revisionsprotokollen ikke er omfattet af revisorlovens bestemmelser m.v., da protokollen fortsat er til bestyrelsens brug og dermed betragtes som afgivet i et 2-parts forhold.

Afslutningsvis anføres:

"Finanstilsynet er af den opfattelse, at der ikke skal detailreguleres mht. hvilke handlinger revisor skal udføre for at kunne afgive lovkrævede oplys-ninger og erklæringer. Det er op til revisor ved hjælp af sin professionelle kompetence at fastlægge hvilke handlinger, det for den enkelte finansielle virksomhed er nødvendigt at udføre for at kunne afgive en lovkrævet oplys-ning eller erklæring om et givet forhold. De lovkrævede oplysninger og er-klæringer er ikke nye, og det har ikke tidligere været specificeret, hvilke ar-bejdshandlinger revisor skal udføre for at kunne afgive disse "

Skønsmændenes udlægning af Finanstilsynets konklusioner i notatet af 19. oktober 2004 er, at Finanstilsynet er enig i, at de lovkrævede erklæringer og oplysninger i revi- sionsprotokollen ikke er omfattet af revisorloven eller erklæringsbekendtgørelsen for statsautoriserede revisorer og dermed, at de ikke er afgivet med en nærmere defineret sikkerhed.

Revisionbekendtgørelsernes § 6, 1)

Formuleringen af § 6, l) er enslydende i Bek nr. 1324 af 14/12/2004 med virkning for det regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere, Bek nr. 1298 af 13/12/2005 med virkning for det regnskabsår, der påbegyndes den l. januar 2005 eller senere, Bek nr. 1363 med virkning for det regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2006 eller senere og Bek nr. 1224 af 22/10/2007, med virkning for revisionsprotokolla-ter, der vedrører regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere.

/ 26

Det fremgår heraf:

"§ 6. I protokollatet vedrørende årsrapporten skal der afgives erklæring om føl- gende:

1) Virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentli- ge områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. I denne forbindelse skal den eksterne revisor endvidere erklære om

Efter reglerne i revisionsbekendtgørelsernes § 8 kan det aftales med den interne revisi-on, at redegørelsen efter § 6, 1) alene fremgår af den interne revisions protokol.

Til diskussion på et møde i Finanstilsynets Rådgivende udvalg, aftalt til den 7. juni 2007 fremsendte Finanstilsynet til de deltagende medlemmer fra FSR og IIA et udkast til en revisionsbekendtgørelse med en ændring af indledningen i § 6, l), hvor det skulle indgå, at erklæringen også skulle omfatte, at Finanstilsynets vejledning i henhold til § 71, Stk. 1, nr. 1-8 i lov om finansiel virksomhed er efterlevet.

/ 27

Dette bestyrkes af, at Finanstilsynet i Bilag 3 til denne bekendtgørelse foreslår, at en sådan opgave ville være naturlig at udføre for en intern revision. De overvejelser, der ligger til grund for udarbejdelsen af Bilag 3 hidrører i vidt omfang fra en rapport fra juni 2006 fra et udvalg nedsat af Finanstilsynet. Rapporten hedder "Den interne revisi-on i den finansielle sektor - Den danske model i et europæisk perspektiv" og ses at være fremlagt i sagen som Bilag IX – XI C Q.

Finanstilsynets vejledninger til ledelsen i kreditinstitutter, udstedt med hjemmel i FIL § 71, stk. 2, hvis manglende efterlevelse kan være bødepådragende for ledelsen jf. FIL § 373, stk. 2, indeholder mange elementer, som ekstern revisor medtager i en vurdering af om manglende efterlevelse er en risiko for, at årsrapporten ikke vil være retvisende. Disse elementer indgår som en naturlig del af revisionsplanlægningen og derned af re-visionen af årsrapporten.

Det 4. regnskabsdirektiv er et såkaldt mindstedirektiv, og det er op til de enkelte lande, hvorvidt reglerne skal udbygges/skærpes. Danmark valgte som et af de meget få lande at lade ledelsesberetningen være omfattet af et revisionskrav, således at årsrapporten, der skulle revideres, omfattede ledelsesberetningen. En ledelsesberetning kan omfatte mange udsagn, som af natur ikke kan behandles revisionsmæssigt.

FSR udgav revisionsstandarden RS 585, Revision af ledelsesberetningen, der første gang fandt anvendelse for regnskabsperioder, der afsluttes 31. december 2006 eller se-nere.

Det kan være umuligt at etablere et revisionsbevis for ledelsens forretningsmæssige hensigter. Konklusionen i RS 585 var i punkt 18:

"Revisor skal modificere revisionspåtegningen, hvis • Lovkrævede oplysninger er udeladt af ledelsesberetningen • ledelsesberetningen indeholder væsentlig fejlinformation • revisor ikke har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis om væsentlige udsagn i ledelsesberetningen. "

/ 28

Ledelsesberetningen var omfattet af årsrapporten i årsregnskabsloven, men lovgiver besluttede ved lov nr. 516 af 17/06/2008, at årsregnskabslovens § 11 skulle affattes som følger:

"Stk 1. Årsregnskabet ....skal give et retvisende billede af virksomhe-dens...aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesbe-retningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som be-retningen omhandler.”

En tilsvarende bestemmelse blev sat ind i FIL § 186, stk. l, ved lov nr. 517 af 17/06/2008.

Det bagved liggende lovforslag oplyste, at ændringen var et led i at lette de administra-tive byrder for virksomhederne, men i motiverne til lovforslaget var det måske mere præcist beskrevet. Det fremgik her, at ledelsen fortsat skal erklære, via sin ledelsespå-tegning, at hele årsrapporten opfylder lovens krav. Dermed erklærer ledelsen samtidig, at ledelsesberetningen opfylder om, at beretningen indeholder en retvisende redegørel-se, og på denne baggrund var det vurderingen, at der ikke var behov for et krav om, at ledelsesberetningen skulle være omfattet af den lovpligtige revision.

Lovgiver ønskede desuagtet, at revisor fortsat skulle gennemlæse ledelsesberetningen med henblik på at sikre, at der var sammenhæng mellem ledelsesberetningens hold, som revisor i forvejen var blevet opmærksom på i forbindelse med oplysninger sin revi-sion og af årsregnskabet.

Meget mere var revisor heller ikke i stand til, da ledelsesberetningen var omfattet af revisionskrav, og i det lys må man formentlig vurdere kravene til revisor, i hvert fald for 2005, men også for 2006 efter udgivelsen af RS 585.

Under særbestemmelser i kapitel 6 er der i § 25 i revisionsbekendtgørelserne for både 2005 og 2006 indføjet et krav til ekstern revisions årsprotokollat vedrørende de største engagementer.

Bestemmelsen er for 2005 medtaget som Bilag SS 32 og for 2006 som Bilag SS 33.

/ 29

Kravet er stillet til ekstern revision, men som det fremgår af § 8 i revisionsbekendtgø- relserne for 2005 og 2006, kan den eksterne revision aftale med revisionschefen, i det omfang intern revision lever op til kravene i kapitel 3, at redegørelserne krævet i § 25 alene fremgår af intern revisions protokol. Aftalen skal fremgå af revisionsaftalen, jf. § 15.

/ 30

Finanstilsynets revisionsbekendtgørelser indeholder mange regler for intern revision. Der er imidlertid ingen professionelle referencerammer for selve revisionsarbejdet.

Reglerne er udbygget gradvist i de udsendte revisionsbekendtgørelser, specielt med hensyn til intern revisions uafhængighed, kompetence samt etiske retningslinjer.

Disse regler er blevet yderligere udbygget i Bilag 3 til Bek nr. 1224 af 22/10/2007, Bi-lag SS 34, der trådte i kraft den 1. januar 2008 med virkning for revisionsprotokollater, der vedrører regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere.

De for 2005 og 2006 gældende revisionsbekendtgørelser er nærmere omtalt under Punkt 4, Begrebsrammer for intern revision.

Kravet til selve revisionen fremgik af § 15 i de respektive bekendtgørelser. § 15 lyder, som følger:

"Stk. 1. I virksomheder henholdsvis koncerner, der har en intern revision, skal revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med god revisionsskik og i hen-hold til en revisionsaftale mellem den eksterne revision og revisionschefen. Re- visionsaftalen kan udarbejdes for koncernen som helhed. Revisionsaftalen skal indeholde

1) en overordnet beskrivelse af, hvilke revisionsopgaver der skal udføres, og hvilke af disse opgaver der påhviler henholdsvis den eksterne og den in- terne revision, 2) retningslinjer for samarbejdet mellem den eksterne revision og den inter- ne revision, herunder for det arbejde den eksterne revision skal udføre i forbindelse med kontrol af den interne revisions arbejde, og 3) en beskrivelse af, hvordan og i hvilket omfang der udveksles oplysninger mellem den interne og den eksterne revision om den udførte revision.

/ 31

Stk. 2. Hvis revisionschefen påtegner årsrapporten, jf.§ 11, stk. 4, og § 19, stk. 2, skal det fremgå af revisionsaftalen, at revisionschefen deltager i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder. Med deltagelse forstås, at revisionsche-fen på disse områder udfører en del af det arbejde, som i virksomheder, hvor revisions chefen ikke afgiver påtegning på årsrapporten, alene ville være udført an den eksterne revision.”

Kravet var, at revisionsarbejdet skulle udføres i overensstemmelse med god revisions-skik. Men dette begreb var ikke blevet defineret.

Kravene til ekstern revision er blevet skærpet som følge af regler af stigende komplek-sitet, nye revisionsstandarder, revisortilsyn, ekstern kvalitetskontrol af den eksterne revisions arbejde, indførelse af revisionskomitéer mm, samt forskellen i ansvarsgrund-lag for ekstern og intern revision. I takt hermed synes udviklingen at gå i retningen af, at intern revisions arbejde i den finansielle revision skal betragtes på linje med det arbejde, der udføres direkte af den eksterne revision og deres medarbejdere. Udviklingen fremgår blandt andet af de ændringer, der efterfølgende er sket i ISA 610 "Anvendelse af interne revisorers arbej-de" og eksempelvis af "Arbejdsnotat om ændringer i ISA 610" November 2013, udar-bejdet af FSR og Foreningen af Interne Revisorer i Danmark.

Årene 2005 og 2006 fulgte stadig den lange tradition for, at ekstern revision, som led i den finansielle revision, for en stor, undertiden overvejende, dels vedkommende an-vendte arbejde udført af den interne revision.

Ekstern revision måtte sikre, at det samlede revisionsarbejde levede op til lovgivnin-gens krav som udmøntet i lov og revisionsbekendtgørelser og revisionsstandarder gæl-dende for den eksterne revision, samt tilsikre, at intern revision i videst muligt omfang levede op til de etiske regler for den eksterne revision.

Dette reguleredes mest hensigtsmæssigt gennem revisionsaftalen.

Ved vurderingen af anvendelsen af intern revisions revisionsarbejde skulle ekstern revi-sion tage udgangspunkt i Revisionsvejledning 20, udgivet i marts 1996. Idet ISA 610 er fra marts

/ 32

1994, kan den have tjent som inspiration ved udarbejdelsen. Men som det fremgår af forordet til Revisionsvejledning 20, havde FSR forpligtet sig til at publicere de af FEE og IFAC udarbejdede vejledninger, uden at disse vejledninger kunne tages som udtryk for god dansk revisionsskik. Revisionsvejledning 20 blev afløst af RS 610, der trådte i kraft for regnskabsår, der påbegyndtes efter 1. august 2006 eller senere. (Tidligere an-vendelse blev anbefalet).

Revisionsvejledning 20 er vedlagt som Bilag SS 35.

De væsentligste elementer, som ifølge Revisionsvejledning 20, Punkt "4. Vurdering af intern revision" skulle indgå i ekstern revisions vurdering, var intern revisions organisa- toriske placering, intern revisions faglige kompetence, samt ekstern revisions erfaringer fra tidligere år.

Baseret på denne vurdering af intern revisions kvalifikationer skulle ekstern revision beslutte, i hvilket omfang arbejdet kunne udføres af intern revision.

Under Punkt "5. Samarbejde med intern revision" anførtes under Punkt 5.3:

"Eksistensen af intern revision kan begrænse omfanget af revisionshandlinger ud ført af ekstern revision men kan ikke fuldt ud erstatte revisionshandlinger ud-ført af ekstern revision. Det gælder især indenfor områder, hvor ekstern revisi-on vurderer, at der er risiko for væsentlige fejl eller mangler. "

Vurderingen af de områder, hvor der er risiko for væsentlige fejl og mangler, skulle ske på baggrund af den vurdering af risiko for væsentlig fejlinformation, der skulle foreta-ges i henhold til RS 315 "Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation" fra marts 2005, der trådte i kraft for revision af regnskaber for perioder, der begyndte 15. december 2004 eller senere.

/ 33

Når det i revisionsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, anførtes, at hvis revisionschefen på- tegnede årsrapporten, skulle det fremgå af revisionsaftalen, at revisionschefen deltog i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder, jf. ovenfor, skulle dette rimeligvis betyde, at revisionschefen skulle deltage i revision af de samme områder.

Ekstern revision måtte herefter sikre sig, at god revisionsskik, som nævnt i revisionsbe- kendtgørelsens § 15, stk. 1, i videst muligt omfang svarede til de regler, der var gæl-dende for eksterne revisorer for udførelsen af de pågældende revisionsopgaver.

For yderligere oplysninger om ekstern revisions anvendelse af intern revisions arbejde kan henvises til en artikel af samme titel skrevet af de statsautoriserede revisorer Vidne 12 og Person 135, offentliggjort i de interne revisorers medlems-blad INFO nummer 37, December 2007, vedlagt som Bilag SS 36. Artiklen er ganske vist baseret på RS 610, men indeholder også i Figur 1 en opsummering af regelsæt gæl-dende for eksterne revisorer.

Når det oplyses, at intern revision har udført den overvejende del af revisionsopgaven i forbindelse med årsrevisionen, betyder dette, at den eksterne revision har baseret sin revision på en gennemgang af den interne revisions arbejdspapirer. Disse arbejdspapi-rer, notater mv udgør således i et væsentligt omfang det grundlag, som den eksterne revision har baseret sin revisionsbevis på, eventuelt suppleret af den eksterne revisions egne revisionshandlin-ger.

Ifølge Oplysning 1 til Spørgetemaet skal det lægges til grund for skønsmændenes be- svarelse og vurdering, at IAPS 1006 fungerede som vejledning til de dansk oversatte revisionsstandarder, herunder revisionsstandard RS 315, som trådte i kraft for revision af regnskaber for perioder, der begyndte 15. december 2004 eller senere.

/ 34

Vedhæftet forordet er en dansk oversættelse af "Preface to the international standards on quality control, auditing review, other assurance and related services" i den da fore- liggende udgave. En ny udgave blev godkendt i december 2006, dog med en ikrafttræ- delsesdato tidligst den 15. december 2008.

IAPS 1006 (sagens Bilag SS 10) blev godkendt til offentliggørelse i oktober 2001 og var baseret på de "International Standards on Auditing" (ISA), der var i effekt pr. 1. oktober 2001.

IAPS 1006 ses ikke at være udgivet som en revisionsudtalelse inden udgangen af 2006, og kan således ikke betragtes som gældende fra og med regnskabsåret 2005, som anført i Oplysning l.

Revisionsstandard 315 (RS 315) "Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation" blev udgivet af REVU i marts 2005. Det er ikke en revisionsstandard rettet direkte mod banker eller andre specifikke virk- somhedstyper.

Anvendelsen af en revisionsstandard må af revisor tilpasses den konkrete virksomhed og i den forbindelse kunne et kendskab til IAPS 1006 have været en vejledning til for-ståelse af en bankvirksomhed også i 2005 og 2006, dog suppleret af revisionsbekendt-gørelser udstedt af Finanstilsynet med hjemmel i Lov om finansiel virksomhed.

/ 35

Med lov nr. 453 af 10/06/2003 blev der foretaget en forenkling af lovstrukturen på det finansielle område med henblik på en harmonisering og ensretning af den finansielle lovgivning. Loven medførte en betydelig reduktion i antallet af finansielle love, idet 7 love med branchespecifikke regler blev ophævet.

Loven trådte i kraft den l. januar 2004, men de generelle regler om årsrapport og revisi-on i lovens kapitel 13, §§ 183 — 198, skulle først træde i kraft, når økonomi- og er- hvervsministeren havde fastsat tidspunktet.

Loven om banker og sparekasser mv. blev ophævet, men som led i overgangsbestem- melserne skulle de hidtidige regnskabsbestemmelser i loven med visse ændringer finde anvendelse indtil ikrafttræden af §§ 183 - 198. Disse regler fremgik af LBK nr. 1265 af 19/12/2003. Samtidig opretholdtes de gældende regler om kravet om to revisorer for regnskabsår, der påbegyndtes den l. januar 2004.

Ved Bek nr. 1393 af 02/12/2004 blev reglerne i §§ 183 - 198 sat i kraft den l. januar 2005, gældende for regnskabsår, der påbegyndtes 1. januar 2005 eller senere.

Ifølge FIL § 196, stk. l, fastsætter og fastsatte Finanstilsynet nærmere regler for årsrap- porten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelses- beretning.

Den 14/12/2004 udstedte Finanstilsynet Bek nr. 1407, Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Bekendtgørelsen skulle træde i kraft den 1. januar 2005 og finde anvendelse på regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2005 eller senere.

/ 36

Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 12504 af 23. oktober 2001 om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter blev ophævet, men fandt dog fortsat anvendelse for regnskabsaflæggelsen og regnskabsindberetningen for 2004.

For 2005 fandt de nye regnskabsbestemmelser anvendelse på de finansielle virksomhe-ders halvårsrapporter og årsrapporter. Endvidere fandt de anvendelse ved kvartalsind- beretninger samt den særlige indberetning af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005, som skulle foretages samtidig med indberetningen for 1. kvartal 2005.

Det fremgik af regnskabsbekendtgørelsen, at der tilstræbtes sammenlignelighed mellem de danske regnskabsbestemmelser og IFRS. De skulle være "forenelige" med IFRS for så vidt angår måling og indregning.

IFRS regelsættet indeholder visse valgmuligheder mellem typisk 2 acceptable regn- skabsmetoder, men disse valgmuligheder er generelt fravalgt i de danske regnskabsbe- stemmelser, således at der alene fremgår én mulig regnskabsmæssig behandling.

Implementeringen af de nye regnskabsbestemmelser medførte betydelige udfordringer for mange pengeinstitutter og stillede krav til omfattende tilpasninger af forretnings-gange og systemer.

En yderligere udfordring var, at IFRS bestemmelserne løbende ændres, også hvad angår indregning og måling. Da de danske regnskabsbestemmelser netop på dette område skal være forenelige med IFRS, måtte det påregnes, at der kunne ske hyppigere ændringer, end hvad der tidligere var sædvanligt.

Finanstilsynet udsendte en opdateret regnskabsbekendtgørelse i november 2005, Bek nr. 1112 af 21/11/2005, der trådte i kraft den 15. december 2005 og som fandt anven-delse første gang for årsrapporten for 2005. Opdateringen var primært foranlediget af EU- direktivet om overtagelsestilbud og ændringer til IAS 39 (Fair Value Optionen) som tiltrådt af EU-kommissionen den 15. november 2005. Samtidig ophævedes Bek nr. 1407.

Herudover udsendte Finanstilsynet et "julebrev" til ledelserne i pengeinstitutteme.

/ 37

For pengeinstitutterne viste det sig, at den største effekt af de nye regnskabsbestemmel-ser relaterede sig til udlån.

Bek nr. 12504 af 23/10/2001 skulle som nævnt efterleves for årsrapporten for 2004.

Forsigtighedsprincippet ved værdiansættelsen af udestående fordringer fremgik af 72:

"Stk. 1. Der skalforetages en nøje gennemgang af samtlige udeståendefordrin-ger og en individuel bedømmelse af den risiko, som de enkelte engagementer måtte rumme. Herefter foretages sådanne tabsafskrivninger eller hensættelser til tab på disse fordringer, som instituttets ledelse skønner nødvendig.

Stk. 2. Uanset reglerne i Stk. 1 kan der foretages hensættelser på grupper af ensartede lån på basis af statistiske beregninger over debitorrisiko, såfremt det kan dokumenteres, at de foretagne hensættelser opfylder kravet om, at de er nødvendige og tilstrækkelige til at dække den på engagementerne hvilende risi-ko.

Stk. 3. Afskrivninger og hensættelser skal ikke alene ske for så vidt angår kon- staterede, men også sandsynliggjorte tab.

….

Stk. 6 Hensættelserne opdeles i to dele: a) hensættelser til tab, hvor der er en sandsynliggjort risiko for tab. b) hensættelser til tab, hvor et tab synes uundgåeligt, men hvor stør- relsen endnu ikke kan vurderes fuldt ud. Ved enhver hensættelse foretages en markering af, hvorvidt der er tale om en a-hensættelse eller en b-hensættelse. En hensættelse vedrørende en ju-ridisk enhed kan kun rubriceres som enten a eller b. "

/ 38

Reglerne for værdiansættelsen af udlån for 2005 findes i Bek nr. 1112 af 21/11/2005 i §§ 50 til 56.

” § 50, Stk. 1. Udlån og tilgodehavender skal med undtagelse af udlån og tilgo- dehavender omfattet af § 55 efter første indregning løbende måles til amortise-ret kostpris. ….

§ 51. Virksomheden skal på balancedagen vurdere, om der er objektiv indikati-on for, at virksomhedens udlån og tilgodehavender, omfattet af § 50, stk. 1, er værdi forringede. Vurderingen foretages for udlån og tilgodehavender enkeltvis (individuel vurdering), jf. § 52, og for grupper af udlån og tilgodehavender (gruppevis vurdering), jf. § 53. ….

§ 52, Stk. 2. Ved individuel vurdering anses objektiv indikation for værdiforrin-gelse i det mindste at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begi-venheder

1) låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, 2) låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter, 3) virksomheden yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanske- ligheder, eller 4) det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion. ….

§ 53, Stk. 3. Ved gruppevis vurdering anses objektiv indikation for værdiforrin-gelse at være indtruffet, når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et

/ 39

fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender, som kan måles pålideligt, og som ikke kan henføres til enkelte ud lån eller tilgodehavender i gruppen, herunder

1) forværring af betalingsmønstret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender eller 2) ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i en gruppe af udlån eller tilgodehavender som den fo- religgende. "

Forskellen mellem den regnskabsmæssige behandling af poster i regnskabet kunne væ-re væsentlige for den enkelte skulle banks resultat, egenkapital og nøgletal. Som følge af de nye regnskabsbestemmelser skulle de opgjorte forskelle behandles som en æn-dring i anvendt regnskabspraksis, og effekten på åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 skulle føres direkte på egenkapitalen.

Hvis nedskrivningen på udlån og tilgodehavender blev mindre, skete der en skattemæs-sig indtægtsførsel af tidligere skattemæssigt fratrukne som efter en beregnet skat kunne forøge egenkapitalen og efterfølgende udloddes til aktionærer eller udgøre et grundlag for et forøget udlån.

På denne måde overtog Finanstilsynet reelt skattemyndighedernes ansvar som lig- ningsmyndighed for så vidt angår måling af udeståender og med fiskalt ansvar.

"Med de nye regnskabsregler vil store dele af de hensættelser (nedskrivninger),"der efter gældende regnskabsregler har været indberettet som "A-hensættelser ikke længere være nedskrivninger efter de nye regnskabsregler, men i stedet alt andet lige forøge egenkapitalen (gennem højere værdi af udlånet). "

/ 40

"Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdian- sættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. januar 2005. "

Specielt vedrørende "Opbygning af data- og erfaringsgrundlag" anførte Finanstilsynet:

"Finanstilsynet er opmærksomt på, at datagrundlaget for de gruppevise ned- skrivninger i en opstartsperiode herunder ved udarbejdelse af åbningsbalancen ikke er fuldt udbygget, og at det i en sådan periode vil være nødvendigt at fore-tage visse kvalificerede skøn. "Back-tests" vil naturligvis også først kunne fore-tages, når der foreligger en egentlig model og et relevant datagrundlag.

Finanstilsynet forventer imidlertid, at institutterne fra 1. januar 2005 påbegyn-der opbygning af det relevante datagrundlag, og at modellerne senest er fuldt udbyggede til brug for årsregnskabet for 2006. "

Den 8. juli 2005 sendte Finanstilsynet et brev til bestyrelsen og direktionen for alle dan-ske pengeinstitutter og havde pr. samme dato udarbejdet et:

"Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005. "

"Det var Finanstilsynets umiddelbare forventning, at overgangen til de nye regnskabsregler ville medføre, at værdien af det enkelte instituts samlede udlån pr. 1. januar 2005 ville blive forøget i forhold til pr. 31. december 2004 (ned- skrivningerne i form af korrektivkontoen formindsket.) …. Herudover kan det konstateres, at ca. halvdelen af pengeinstitutterne ikke har ændret eller endog mindsket værdien af det samlede udlån ved overgangen. Umiddelbart har disse institutter således ikke som forventet formindsket ned- skrivningerne (nedbragt korrektivkontoen).”

Finanstilsynets julebrev til "bestyrelsen og direktionen" af 20. december 2005 var pri-mært en erindringsskrivelse om Finanstilsynets brev af 8. juli 2005.

/ 41

Julebrevet til "bestyrelsen og direktionen" af 6. december 2006 omhandler igen primært problemstillinger relateret til indregning og måling af udlån.

Finanstilsynet understregede indledningsvis pligten til at korrigere konstaterede fejl. Baggrunden herfor var, at Fondsrådet/Finanstilsynet i visse sager vurderede, at institut- terne ikke havde sandsynliggjort, at der var et grundlag efter reglerne for at indregne gruppevise nedskrivninger i resultatopgørelsen for 2005 og/eller i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005. Institutterne havde således ikke kunnet sandsynliggøre, at der var ind-truffet tabsbegivenheder i 2005 og/eller fra lånenes ydelse til 1. januar 2005 (åbnings- balancetidspunktet).

Det forhold, at Fondsrådet/Finanstilsynet ikke havde rettet henvendelse til et institut omkring instituttets årsrapport for 2005, var derfor ikke ensbetydende med, at der var taget stilling til instituttets gruppevise nedskrivninger i resultatopgørelsen for 2005 eller i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005.

Brevet indeholdt også en forlængelse af lempelsen af dokumentationskravet for grup-pevise nedskrivninger af udlån og gruppevise hensatte forpligtelser på garantier. Fi-nanstilsynet oplyste, at opstartsperioden blev forlænget med yderligere et år, således at egentlige modeller til brug for gruppevise nedskrivninger af udlån og egentlige model-ler til brug for gruppevise hensatte forpligtelser på garantier sammen med det nødven-dige datagrundlag først skulle være fuldt udbyggede til brug ved årsrapporten for 2007.

Det kan således konkluderes, at der var en betydelig interesse hos Finanstilsynet for, at pengeinstitutterne skulle indtægtsføre tidligere hensatte beløb til reservation mod tab på udlån med den effekt, at pengeinstitutterne skulle øge deres skattebetalinger. Det reste- rende beløb efter skat kunne derefter forøge udlånene.

Det kan supplerende oplyses, at der i G-20 landene i 2009 i kølvandet på den finansielle krise blev rejst krav om nye fælles globale regnskabsstandarder for finansielle instru- menter. De gældende standarder blev betragtet som pro-cykliske, dvs. at de forstærkede frem for at modvirke udsving i de økonomiske konjunkturer.

IASB har i 2009 udsendt et høringsudkast "Amortised Cost and Impairment" og et sup- plerende dokument om "Financial Instruments: Impairment" i 2011. Overvejelser om det operationelle i praksis af de foreslåede regler har resulteret i et nyt forslag fra be-

/ 42

gyndelsen af marts 2013, en regnskabsstandard der omfatter "Expected credit losses". Denne model indebærer, at der skal nedskrives på udlån, kreditter mv. ud fra en mere fremadskuende synsvinkel end den nuværende standard IAS 39 (den såkaldte "incurred loss model").

De forventede tab på udlån og kreditter skal ifølge forslaget indregnes i regnskabet på et tidligt tidspunkt, og der skal overvejes behov for nedskrivninger allerede på tids-punktet for udlånets eller kredittens opståen eller ved købet af et sådant aktiv. Herved foretages nedskrivninger på et langt tidligere tidspunkt end under de nuværende regn- skabsbestemmelser, og i visse situationer endnu tidligere end under de før 2005 gæl-dende regler.

Finanstilsynets fokus i dag under de stadig gældende regnskabsbestemmelser er, at bankerne ikke tilbagefører hensættelser på korrektivkontoen for hurtigt. Finanstilsynets direktør er den 17. februar 2014 i pressen citeret for at have udtalt:

"Vi ser helst, at bankerne udviser forsigtighed i vurderingen af, om de tidligere nødlidende kunder rent faktisk er kommet ud på den anden side. ”

/ 43

Med hjemmel i FIL § 71, stk. 2 udsendte Finanstilsynet "Vejledning for pengeinstitutter i henhold til § 71, stk. 1, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed" Vejledning nr. 9040 af 12/01/2005.

Af indledningen til denne vejledning, vedlagt som Bilag SS 38 fremgår blandt andet:

"Vejledningen er Finanstilsynets fortolkning af § 71, stk. 1, nr. 1-3, i lov om fi- nansiel virksomhed og de øvrige bestemmelser, der er nævnt i vejledningen, og kan således betragtes som en sammenskrivning af Tilsynets praksis på de områ-der, som vejledningen omfatter. Vejledningen vedrører alene pengeinstitutters forhold.

Med denne vejledning indarbejdes Baselkommiteens "Core Principles for Effec-tive Banking Supervision" i Finanstilsynets fortolkning af de omhandlede be-stemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Hvis det, f.eks. ved en undersøgelse, konstateres, at vejledningens anvisninger ikke efterleves af et pengeinstitut, må det forventes, at Finanstilsynet vil påtale forholdet. Hvis der er sket en overtrædelse af strafbelagte bestemmelser, vil der i grove eller gentagne tilfælde ske politianmeldelse.

En del af vejledningens punkter indeholder eksempler på, hvorledes det om- handlede problem kan løses. Hvis et pengeinstitut kan dokumentere, at proble-met er løst på anden vis, vil der ikke være tale om en overtrædelse af vejlednin-gens anvisninger.

Vejledningen indeholder de krav, der efter Finanstilsynets praksis som minimum stilles til pengeinstitutter i henhold til §§ 70 og 71, stk. 1, nr. 1-3 i lov om finan-siel virksomhed.

/ 44

Bestyrelsen påser, at §§ 70 og 71, stk. 1, nr. 1-3 som udtrykt i vejledningen overholdes."

Denne vejledning erstattes af Vejledning nr. 9629 af 14/10/2005, suppleret med § 71, stk. 1, nr. 5. § 71, stk. 1, har omfattet nr. 5 siden Lov 453 af 10/6/2003.

Vejledningen er vedlagt som Bilag SS 39, hvis indledning, med en mindre redaktionel ændring, svarer til det ovenfor anførte vedrørende Vejledning nr. 9040 af 12/01/2005. I andet afsnit er formuleringen ændret til:

"Vejledningens formuleringer lever op til Baselkomiteens " Core Principles for Effective Banking Supervision. ”

"Core principles for Effective Banking Supervision" (frit oversat til "Grundlæggende principper for effektivt banktilsyn") refererer formentlig til Baselkomiteens Publication 30, udgivet af Committee for Banking Supervision. Basel, 1997 som nævnt på side 149 i IAPS 1006 i Bilag SS 10.

Yderligere ændringer, udover mindre redaktionelle justeringer, omfattede primært Del 1: Bestyrelsens arbejde m.v.

Under punkt 1.3 Bestyrelsens forhandlinger og forhandlingsprotokol er der sket udvi-delser i punkt 1.3.2 vedrørende bestyrelsens beslutningskompetence og i punkt 1.3.12 vedrørende indholdet af en eventuel særskilt bevillingsprotokol.

Under punkt 1.4 Bestyrelsens arbejdsopgaver er der tilføjet et nyt punkt 1.4.1.2 vedrø-rende outsourcing, nye punkter 1.4.2.5 og 1.4.2.6 vedrørende koncerninterne transakti-oner samt sket mindre præciseringer under punkterne 1.4.1.3, 1.4.2, 1.4.2.3, 1.4.3.1 og 1.4.3.10.

/ 45

Endelig er punkt 3.6 Systemanvendelse udskilt til en selvstændig Del 4, uden dog at ændre litreringen 3.6.2, samt under punkt 4.3 tilføjet en henvisning til Finanstilsynets vejledning nr. 9074 af 23/01/2004, vejledning om kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området i henhold til FIL § 71, stk. 1, nr. 4.

Vejledning nr. 9629 erstattes knap en måned senere af Vejledning nr. 9681 af 04/11/2005 (Bilag SS 9).

Der er heri et par redaktionelle ændringer til Vejledning nr. 9629. Under Del 1: 1.3 Be- styrelsens forhandlinger og forhandlingsprotokol er der sket en tilføjelse til punkt 1.3.l, at bestyrelsens formand skal sørge for at bestyrelsen holder møde, når dette er nødven-digt.

Endeligt er der sket en korrektion af de fejlagtige litreringer vedrørende det tidligere punkt 3.6.

Vejledning nr. 9629 og Vejledning nr. 9681 er således i altovervejende gad identiske.

§ 71, stk. 1 ændres ved lov nr. 527 af 07/06/2006 og Finanstilsynet udsender Vejled-ning 10114 af 22/12/2006 til erstatning for Vejledning nr. 9681 af 04/11/2005. Vejled-ning nr. 10114 er ændret betydeligt fra Vejledning nr. 9681 og fortsætter uændret, indtil den bliver erstattet af Bek nr. 1325 af 01/12/2010 "Bekendtgørelse om ledelse og sty-ring af pengeinstitutter m.fl." Vejledning 10114 indgår ikke i Skønstemaet.

En vejledning, som er en tilsynsmyndigheds fortolkning og sammenskrivning af praksis på de områder, som vejledningen omfatter, kan af gode grunde først være kendt, når den gennemgås af et pengeinstituts ledelse efter modtagelsen.

Som nævnt under begrebsrammer for ekstern revision skal ekstern revision i revisions- protokollen til årsrapporten erklære sig vedrørende revisionsbekendtgørelsernes 6, 1).

Af revisionsbekendtgørelse nr. 1324 af 14/12/2004, der trådte i kraft den 1. januar 2005 og med virkning for det regnskabsår, der påbegyndtes den l. januar 2005 eller senere og

/ 46

nr. 1298 af 13/12/2005, der trådte i kraft den 1. januar 2006 og havde virkning for det regnskabsår, der påbegyndtes den 1. januar 2005 eller senere, det af 6, 1) i afsnittet om erklæringer, at:

"I protokollatet vedrørende årsrapporten skal der afgives erklæring om følgen-de:

Virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige om- råder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. I denne forbindelse skal den eksterne revisor endvidere erklære, om a) virksomhedens om samlede system-, data- og driftssikkerhed er og funge- rer betryggende, b) der i virksomheden føres kontrol med virksomhedens beholdning af vær- dipapirer og lignende, c) bogføringen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne grundlag for indberetninger, der skal foretages til Finanstilsynet, og d) den eksterne revision er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende finansielle virksomheder og forenin-ger."

Såfremt den interne revision opfyldte krav som nævnt i § 8, kunne den eksterne revisi-on aftale med revisionschefen, at denne redegørelse alene fremgik af den interne revisi-ons protokol.

Som omtalt i Finanstilsynets Notat af 19. oktober 2004, vedlagt som Bilag SS 31 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som ressortmyndighed for statsautoriserede revisorer tilkendegivet, at erklæringer og oplysninger i eksterns revisions protokol ikke er omfat-tet af revisorloven, erklæringsbekendtgørelsen eller revisionsstandarder mv., uanset at Finanstilsynet modtager en kopi af protokollatet.

/ 47

Disse erklæringer og oplysninger kræves således ikke gennemgået efter reglerne om god revisorskik, men, som konkluderet af Finanstilsynet i nævnte notat, er det op til revisor ved hjælp af sin professionelle kompetence at fastlægge, hvilke handlinger det for den enkelte finansielle virksomhed er nødvendigt at udføre for at kunne afgive en lovkrævet oplysning eller erklæring om et givet forhold.

"I protokollatet vedrørende årsrapporten skal der gives erklæring om følgende: 1) Hvorvidt virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, herunder hvorvidt Finanstilsynets vejledning i henhold til § 71, stk. 1. nr. 1-8 i lov om finansiel virksomhed er ef-terlevet…. (vores understregning). I denne forbindelse skal den eksterne revisor endvidere erklære, om a), b), c) og d) ….”

Som også nævnt under begrebsrammer for intern revision var en gennemgang af efter- levelsen af vejledningen, foretaget af intern revision, et forslag i Bilag 3 til denne be- kendtgørelse om, hvad intern revision eksempelvis kunne udføre.

Det må således kunne konkluderes, at Finanstilsynet finder, at vejledningerne til 71, stk. l, ikke er omfattet af ekstern revisions erklæringsforpligtelse efter § 6, 1). Denne konklusion må ligeledes omfatte 2005 og 2006.

Bestyrelsen er som anført i vejledningerne ansvarlig for efterlevelsen af de indeholdte tilkendegivelser.

/ 48

Hvis en bestyrelse ønsker den eksterne revisions assistance til i videst mulig omfang at konstatere denne efterlevelse, kan det aftales mellem parterne, og en sådan assistance bør omtales i ekstern revisions protokol.

Vejledningerne har som nævnt indarbejdet nogle grundlæggende principper for udøvel-se af et effektivt tilsyn, vejledninger til en banks ledelse til en effektiv ledelse, beskri-velse af forhold hertil, baseret på den på udgivelsestidspunktet herskende opfattelse hos tilsynsmyndigheden, Finanstilsynet, og er således i betydeligt omfang holdningspræget.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, som tidligere citeret, var ekstern revi- sions erklæringer og oplysninger i revisionsprotokollen ikke omfattet af revisorloven, erklæringsbekendtgørelsen og revisionsstandarder. Finanstilsynet har, ganske vist sene-re, tilkendegivet, at en gennemgang af ledelsens efterlevelse af vejledningen til § 71 end ikke er omfattet af et erklæringskrav i revisionsbekendtgørelserne.

Det er således ikke i overensstemmelse med det traditionelle begreb "revision" at an-vende denne betegnelse på en gennemgang af Finanstilsynets vejledning til FIL § 71.

Konceptuelt er det ej heller muligt at foretage en revision af en vejledning, der i vidt omfang indeholder holdningsbaserede punkter, der jf. Finanstilsynets "Indledning til vejledningerne" konkret kan fraviges af andre holdninger med samme effekt.

Det må således kunne konkluderes, at der ikke foreligger en hjemmel til at kræve en revisionsmæssig indsats specielt rettet mod ledelsens efterlevelse af vejledningen til § 71.

Under Oplysning 9 til Spørgetemaet henvises blandt andet under c) til "Titel 2", 5. udgave, 2005, side 340, hvor (formentlig) den statsautoriserede revisor i forfat-terkredsen blandt andet anfører:

"Revisor vil i forbindelse med afgivelse af ovennævnte erklæringer vurdere, hvorvidt pengeinstituttet følger de vejledninger (fortolkninger) som Finanstilsy-net har udsendt, og vil vurdere eventuelle afvigelser herfra. Afvigelser fra Fi-nanstilsynets vejledninger på væsentlige områder kan medføre, at revisor skal

/ 49

give supplerende oplysninger til ovenfor krævede erklæringer" (revisionsbe- kendtgørelsens § 6, 1)(vores tilføjelse).

Det var nok opfattelsen hos en del bankrevisorer. Der er dog her ingen reference til FIL § 71, og der skelnes ikke mellem "afvigelser på væsentlige områder", der kan have ind- flydelse på ekstern revisors påtegning på årsrapporten og alle andre afvigelser.

Det er imidlertid ikke i overensstemmelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilken- degivelse til afklaring af den herskende usikkerhed vedrørende erklæringer og oplys-ninger i 2004.

Denne afklaring skete med Finanstilsynets Notat af 19. oktober 2004, som åbenbart ikke var kendt af FINU's udvalgsmedlemmer før 2007, og dermed næppe heller af bankrevisorer i almindelighed, samt endvidere med Finanstilsynets tilkendegivelse i 2007 om, at efterlevelse af vejledningen til § 71, stk. 1 ikke var omfattet af erklærings-forpligtelsen ener revisionsbekendtgørelsens § 6, 1). I Bilag 3 til revisionsbekendtgørel-se nr. 1224 af 22/10/2007 foreslår Finanstilsynet netop (Bilag SS 34, side 23 af 26 pkt. 2.1), at intern revisions arbejdsområder eksempelvis kan omfatte:

"vurdering af om forretningsgange og interne kontroller opfylder lov om finan-siel virksomhed § 71 med tilhørende og interne retningslinier

Revision af forretningsgange og interne kontroller, hvis efterlevelse er af afgørende betydning for ekstern revisions afgivelse af revisionspåtegning på årsrapportens retvi-sende billede, behandles i tilknytning til Spørgetemaets punkt 2.2.

Bankens interne revision anvender heller ikke begrebet "revision" i overensstemmelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilkendegivelse, hvilken muligvis hverken intern eller ekstern revision har været vidende om før tidligst på et tidspunkt i 2007. I det føl-gende vil dette arbejde blive betegnet "gennemgang".

/ 50

Revisionsaftalen for 2005 er medtaget som Bilag SS 7. Det fremgår under punkt 2. REVISIONENS UDFØRELSE:

"Det er aftalt, at intern revision i videst muligt omfang udfører hovedparten af revisionsopgaverne. I henhold til revisionsbekendtgørelsen skal den interne re- vision deltage i revisionen af alle væsentlige og risikofyldte områder. Den eks-terne revision baserer sin revision på det af intern revision udførte arbejde.

Den interne revisions arbejde skal kunne danne baggrund for revisionens på- tegninger og erklæringer til offentlige myndigheder. "

Under punkt 3. REVISIONENS FORMÅL oplyses, at:

"Bankens bestyrelse har besluttet, at den interne revision, med en selvstændig revisionspåtegning skal påtegne årsrapporten ….”

Der er ikke omtalt nogen aftale med bestyrelsen om at intern revision skal gennemgå bestyrelsens opgaver og ansvar ifølge FIL §§ 70 og 71.

Under punkt 8.1 Den interne revisions opgaver, i de sidste tre afsnit, anfører intern revi- sion:

” Ved afgivelse af de særlige erklæringer, der kræver de eksterne revisorers på- tegning, udfører intern revision det arbejde, der er nødvendigt for erklæringer-nes afgivelse. Dette arbejde omfatter blandt andet grundlag for de eksterne re-visorers erklæringer, jf. revisionsbekendtgørelsens § 8.

Endvidere påhviler det intern revision at udføre det arbejde, der er nødvendigt for de eksterne revisorer i revisionsprotokollen kan afgive erklæringer jævnfør revisionsbekendtgørelsens bestemmelser.

Arbejdet til brug for eksterne revisorers afgivelse af særlige erklæringer m.v., dokumenteres med en rapport/et notat med beskrivelsens formål, det udførte ar- bejde samt konklusionen.”

/ 51

Allerede inden underskrift på revisionsaftalen har intern revision udarbejdet en detalje-ret revisionsplan for 2005, medtaget som Bilag SS 13.

Det nævnes i det umiddelbart foregående afsnit, at der er tale om rammeinstrukser.

Der fremgår således ingen steder, at der er påtænkt en detaljeret gennemgang af efterle- velsen af Finanstilsynets vejledning til § 71.

Finanstilsynet foretog en undersøgelse af banken i perioden 22. februar til 10. marts 2005. Efter sædvanlig praksis fremsendte en rapport, hvilken var dateret 21. april 2005. Rapporten er fremlagt som Bilag SS 8.

Rapporten omfattede forhold vedrørende FIL § 71. Finanstilsynet havde afgivet visse pålæg med hjemmel i § 71, stk. 1, nr. 1-39 hvor § 71-vejledningen var en præcisering af det konkrete indhold af tilsynets pålæg.

Vedlagt i tilknytning til rapporten under Bilag SS 8 er bankens opfølgning til rappor-tens anmærkninger med allokering af anmærkninger til de anførte ansvarlige samt dis-ses opfølgende kommentarer.

Der er ganske vist - nederst på første side - anført med håndskrift AUG. 2006, men det fremgår af Bilag SS 7a på side 283, at intern revisions arbejde i perioden 1. november — 31. december 2005 har omfattet §§ 70 og 71 og dermed en opfølgning på Finanstil-synets Rapport.

Revisionsarbejdet er beskrevet efterfølgende, under udlandsområdet på side 284, hvor det nævnes:

"Revisionen har til formål at kontrollere dokumenters og sikkerheders tilstede- værelse, herunder om den instruks, som bestyrelsen i henhold til § 70 i lov om finansiel virksomhed har fast lagt for kreditområdet, bliver overholdt."

/ 52

På side 285 under overskriften ''§§ 70 og 71" oplyser intern revision:

"Vi har udført kontrol af, om banken overholder bestemmelserne i §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed. Herudover har vi fulgt op på udestående punkter fra Finanstilsynets besøg primo 2005. "

Som Bilag SS 1 1 er fremlagt intern revisions gennemgang af §§ 70 og 71 i 2005.

Samtlige sider under dette bilag har elektronisk signatur, der slutter med Initialer 4. Disse initialer dækker over daværende vicerevisionschef, senere revisionschef, Vidne 7 jf. det senere fremlagte Bilag SS 7h, hvoraf det fremgår, at Vidne 7 (Initialer 4), registreret revisor og som med udgangen af 2006 havde været i bankens interne revision i ca. 18 år, pr. 31/01 2007 udnævnes til revisionschef. Hun afløste der-med Person 12 (Initialer 2), statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse, som re-visionschef.

Det har således været intern revisions mest erfarne medarbejder, der har forestået denne gennemgang. Gennemgangen fremgår ikke som bestilt af bestyrelsen, og der er dermed ikke en modtager af en endelig rapport.

Skønsmændene har noteret sig Oplysning 4 til Spørgetemaet, om at parterne ikke har kendskab til, om dokumenterne fremlagt som Bilag SS 11 er blevet tilgængelige for andre end bankens interne og eksterne revision, samt Oplysning 2 til Spørgetemaet, om at der foreligger uenighed mellem parterne, om dokumenterne fremlagt med Bilag SS 11 i den fremlagte version er en endelig version eller et udkast, der ikke er distribueret.

Efter Skønsmændenes opfattelse har disse forhold ikke relevant betydning. Intern revi-sion er åbenbart (fejlagtigt) af den opfattelse, at der til ekstern revisions erklæringer efter § 6, l) skal foretages en gennemgang af Finanstilsynets vejledning til § 71. Som anført i revisionsaftalen under punkt 8.1, påhviler det intern revision at udføre det ar-bejde, der er nødvendigt, for at de eksterne revisorer i revisionsprotokollen kan afgive erklæringer jævnfør revisionsbekendtgørelsens bestemmelser, samt at arbejdet til brug

/ 53

for de eksterne revisorers afgivelse af særlige erklæringer m.v. dokumenteres med en rapport/et notat med beskrivelse af formål, det udførte arbejde samt konklusionen.

Ekstern revision har kendskab til arbejdet, notatet samt den anførte konklusion. Gen- nemgangen skal ikke fremsendes til andre parter. Bestyrelsen er orienteret om konklu- sionerne. Der er nogle opfølgningspunkter, der kan blive konkluderet på senere.

Gennemgangen er som nævnt foretaget af en erfaren medarbejder, konklusionerne fra denne medarbejder er klare, der er lavet en afsluttende opsummering på opfølgnings- punkter på siderne 27-31, men der kan have været tale om et tidspres for færdiggørelsen samt den forvirring, to hurtigt efterfølgende vejledninger kan have skabt.

Revisionsprotokollatet for den løbende revision er dateret samme dag, den 10. februar 2006, som revisionsprotokollatet til årsrapporten for regnskabsåret 2005.

§ 70-gennemgangen er beskrevet på side 1 af 31, men på side 3 af 3 i konklusionsnota-tet skulle der åbenbart laves et opfølgningsnotat hertil. Det antydes også i opfølgnings- punkterne. Opfølgningsnotatet er ikke fremlagt, men der er kvitteret for gennemgangen i ovennævnte revisionsprotokollat.

Der var pr. 26/5 2005 som opfølgning på Finanstilsynets undersøgelse, udarbejdet en ny § 70 instruks, som ifølge mødereferatet mellem intern og ekstern revision den 7. juli 2005 (Bilag SS 7g, side 1 nederst) blev udleveret.

Efter det oplyste er arbejdet påbegyndt i november 2005. Skemaernes kildeangivelse er dateret 30.11.2005. Det fremgår af Bilag SS 11 Side 3 af 31, at det er Finanstilsynets vejledning nr. 9629 af 14.10.2005, der har været udgangspunkt for gennemgangen.

Vicerevisionschefen har åbenbart ikke været orienteret om, at Finanstilsynet knap en måned senere udstedte Vejledning nr. 9681 af 04/11/2005 (Bilag SS 9). Konklusionsno-tatet af 16.12.2005 fremlagt som Bilag SS 11 anfører dog, at:

” Til fortolkning af om banken overholder § 71 stk. 1, nr. 1 -3 i lov om finansiel virksomhed, er anvendt Finanstilsynets vejledning 9681 af04.11.2005, del 1-3."

/ 54

Gennemgangen har dog omfattet § 71, stk. l, nr. 5 jf. side 2 af 31.

Konklusionerne er medtaget i intern revisions protokol for den løbende revision i peri-oden 1. november — 31. december 2005, som er dateret den 10. februar 2006.

Som tidligere nævnt var der, udover et par redaktionelle ændringer, en tilføjelse om, at bestyrelsen forskel skulle mellem holde møde, når det nødvendigt og en korrektion af nogle fejlitreringer, ingen forskel mellem Vejledninger 9629 og 9681. De var i altover-vejende grad identiske, hvorfor samlede arbejde godt kan betragtes som værende fore-taget på basis af fortolkninger i Vejledning nr. 9681.

Vicerevisionschefen har til de enkelte punkter i skemaerne til gennemgangen ikke gen- givet hele teksten ordret fra vejledningen, men anført hovedindholdet.

"Bestyrelsen kan ikke træffe beslutning uden, at så vidt samtlige bestyrelsesmed- lemmer har haft mulighed for at deltage i sagens behandling, jf. § 57, Stk. l, 2 pkt. i aktieselskabsloven (banker), jf. § 84 i lov om finansiel virksomhed (spare-kasser) og § 88 i lov om finansiel virksomhed (andelskasser).

Bestyrelsens formand skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, jf. § 74, Stk. 1, i lov om finansiel virksomhed." (Dette afsnit er en til- føjelse i forhold til Vejledning nr. 9629 ) (vores tilføjelse).

"1.3.1. Bestyrelsesbeslutning og bestyrelsens møder. Henvisning til aktieselskabsloven § 57, Stk. l, 2 pkt. og Lov om finansiel virk- somhed § 84 og 88 i Lov om finansiel virksomhed. OK"

Finanstilsynet henleder i vejledningen bestyrelsesmedlemmernes opmærksomhed på deres forpligtelser i henhold til loven, samt bestyrelsesformandens tilsvarende forplig-telse til at sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt.

/ 55

Skønsmændene finder det dog ufornødent at indføje samtlige lovbestemmelser i en for- retningsorden, inklusive regler for sparekasser og andelskasser.

Det er naturligvis ikke er muligt at "revidere" bestyrelsens stadige erindring om rele-vante lovbestemmelser.

Med hensyn til ekstern revisions anvendelse af intern revisions arbejde henvises til side 26 vedrørende 2006.

Revisionsplanen for 2006 er medtaget som Bilag SS 14. Den er ikke underskrevet, som det var tilfældet for 2005.

Det fremgår af korrespondance den 25-10-2006 (Bilag SS 7k) mellem statsautoriseret revisor Vidne 9 fra ekstern revision og revisionschef Person 12, at revisions-aftalen for 2005 stadig er gældende med tilføjelse af aftalte ekstraarbejder, der skal le-veres af ekstern revision.

Revisionsplanen for 2006 har taget udgangspunkt i revisionsplanen for 2005, hvorefter der er foretaget justeringer og opdateringer. Rapporteringsterminer med to protokollater for den løbende revision, et for halvårsregnskabet til aflevering i august og et for resten af året til aflevering i januar det følgende år, er uændrede fra 2005. På grund af revisi-onschefens sygdom og ressourceproblemer i intern revision blev der ikke afleveret pro-tokollater for løbende revision i 2006.

Revisionsplanen for 2006 (Bilag SS 14) er ikke dateret, men der er på forsiden indsat en dato, 24/11-06, og initialer, der nok kunne identificeres af den nuværende revisions-chef.

/ 56

Revisionsplanen omfatter ingen beskrivelse af en fornyet gennemgang af § 71 vejled- ningen, men bankens § 70 instruks forventedes gennemgået specielt vedrørende enga- gementsområdet, investeringsområdet og udland. Dette fremgår af Bilag 3 til revisions- planen, som tilsvarende er forsynet med initialer og en dato, 27/11-06.

Uanset dette foretager vicerevisionschefen ifølge Bilag SS 12 en gennemgang af Ban-kens overholdelse af bestemmelserne i §§ 70 og 71 efter nøjagtig samme skabelon som for 2005. Samtlige kommentarer fremgår som opsummeret pr. 20.09.2006 med digital signatur /Initialer 4. Arbejdet på de fleste punkter er dateret 12.09.2006.

Skønsmændene har igen set Oplysning 4 til Spørgetemaet, om at parterne ikke har kendskab til, om dokumenterne, fremlagt som Bilag SS 12, er blevet gjort tilgængelige for andre end bankens interne og eksterne revision, samt Oplysning 2 til Spørgetemaet om at der foreligger uenighed mellem parterne, om dokumenterne fremlagt med Bilag SS 12 i de fremlagte version, er endelige versioner eller udkast, der ikke er distribueret.

Igen har det efter Skønsmændenes opfattelse ikke den store betydning. Ifølge Bilag SS 17 beror ekstern revisions konklusion på udkastet. Gennemgangen skal ikke fremsendes til andre parter. Rapportering til bestyrelsen om gennemgangens konklusioner sker i intern revisions protokollat til årsregnskab 2006 (Bilag SS 6), hvor det på side 307 an-føres:

"Vi har kontrolleret bankens overholdelse af bestemmelserne i §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed. "

Gennemgangen er, som for 2005, lavet af intern revisions mest erfarne medarbejder, der, som nyudnævnt revisionschef, selv har underskrevet årsprotokollen den 9. februar 2007 med den anførte konklusion.

"Det er vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontrol-ler, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod virk-

/ 57

somhedens rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfredsstillende ".

Efterlevelse af vejledningen til § 71 er en delmængde af bankens forretningsgange og interne kontroller. Det kan som for 2005 sluttes, at der er foretaget opfølgning på de udeståen-der punkter på en sådan måde, at punkterne ikke længere har betydning for påtegningen af årsrapporten.

Et opfølgningspunkt, der er medtaget både i 2005 og 2006, er til punkt 1.1.2, og vedrø-rer minimumskravene til bestyrelsens forretningsorden. Bilag 1 til vejledningerne har stedse været en henvisning til aktieselskabslovens § 56, Stk. 7. I henhold til punkt 10 skal bestyrelsen i selskaber, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs i sin forretningsorden i det mindste have bestemmelser, der pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision.

Det sidste punkt mangler vicerevisionschefen åbenbart.

Finanstilsynets revisionsbekendtgørelser, herunder Bek nr. 1298 af 13/12/2005 og Bek nr. 1363 af 11/12/2006 indeholder i § 23, Stk. 1, en bestemmelse, der siger, at der i pengeinstitutter, der i henhold til den senest godkendte årsrapport har en balancesum, der overstiger 3 mia.kr., og i det seneste regnskabsår i gennemsnit har haft 50 eller flere fuldtidsansatte, skal oprettes en intern revision. Revisionschefen Person 12 har efter det oplyste været revisionschef i banken siden 1980, og banken har os bekendt haft en intern revision siden kravet, som særbestemmelse for pengeinstitutter, blev ind-ført.

Der er dog i modsætning til 2005 ikke foretaget en opsummering af særlige opfølg- ningspunk- ter. Til gengæld er der til enkelte punkter anført, at vicerevisionschefen har fundet det relevant at bede ekstern revision ved Vidne 9 (Initialer 1) om at følge op.

Gennemgangen er foretaget på grundlag af Vejledning nr. 9681, der har været gælden-de indtil den afløses af Vejledning nr. 10114 af 22/12/2006.

/ 58

Bilag SS 17 er dateret den 6.12.06 og fremstår som udarbejdet af Initialer 5, formentlig Person 118, Cand.merc.aud., hos ekstern revision.

Bilaget omfatter et review af de af intern revision udførte arbejder omkring overholdel-se af FIL §§ 70 og 71 med henblik på at vurdere, hvorvidt intern revision havde revide-ret området, samt hvorvidt den foretagne revision var tilstrækkelig.

Endnu i 2006 var ekstern revision åbenbart af den opfattelse, at en gennemgang af vej- ledningen kunne opfattes som en revisionsopgave.

Initialer 5 anførte, at intern revision havde anvendt Vejledning nr. 9681 til fortolkning af overholdelse af §§ 70 og 71, og at der forelå udkast til revisionsrapport til gennemgan-gen samt et arbejdspapir, antagelig Bilag SS 12, med følgende detaljer pr. delområde:

• Lovens bestemmelser • Vejledningens fortolkning • Sidste års bemærkninger • Dette års bemærkninger • Der er markeret med fed skrift, hvor der er mang- ler/opfølgningspunkter og lignende.

Konklusionen var, at Initialer 5 på grundlag af review'et af de af intern revision udførte ar- bejder kunne konkludere, at den udførte revision var tilstrækkelig, og at ekstern revisi-on kunne an- vende det i forbindelse med deres revision.

Der var en enkelt bemærkning om, at intern revision i udkast til deres revisionsrapport vedrørende udlandsområdet ikke nævnte en manglende overholdelse af nettovalutaposi- tionsrammen på 794 t.kr. pr. 31. august 2006.

Det blev dog anført, at ekstern revision havde forholdt sig til alle opfølgningspunkter, samt at der ikke var nogen væsentlige punkter, som ændrede deres revisionsstrategi på områder, "der rammes af dette review"

/ 59

Bilag SS 17 er fremlagt i to versioner, den ene uden sidetal, den anden med sidetal 57. Versionerne synes i øvrigt identiske.

Det af Initialer 5 foretagne review supplerer således det af ekstern revision ved Vidne 9, statsautoriseret revisor, udfyldte skema til vurdering af intern revision, dateret 4. december 2006.

Skemaet er fremlagt som Bilag SS 7h, og vil blive nærmere omtalt i forbindelse med rapportens Punkt 9.

processer og andre handlinger) der ifølge Skønsmændenes erfaring og oplys- ningerne om Bankens forhold var nødvendige, og hvilke arbejder der måtte på- regnes at skulle udføres for at planlægge, og gennemføre og dokumentere revi- sionen i Banken af, om kravene i FIL §§ 70 og 71 blev overholdt og/eller efter-levet; og (ii) hvilket materiale og hvilke ressourcer der normalt måtte forudsæt-tes at være til rådighed i forbindelse med en sådan revision.

Svar spørgsmål 1

Det forudsættes i spørgsmålet, at der er krav om at skulle foretage en revision i over- ensstemmelse med revisorloven, erklæringsbekendtgørelsen og revisionsstandarder mv.

Som tidligere nævnt finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at de oplysninger og erklæ- ringer, som ekstern revision skal give i revisionsprotokollen, ikke er omfattet af revisor- loven, erklæringsbekendtgørelsen og revisionsstandarder mv.

Som videre nævnt finder Finanstilsynet med oplægget til en ny formulering af revisi- onsbekendtgørelse nr. 1224 af 22/10/2007, at en gennemgang af vejledningen til §71, / 60

stk. 1 ikke er omfattet af ekstern revisions erklæringer i § 6, l) i de relevante revisions- bekendtgørelser.

Det skal også erindres, at Finanstilsynet i Bilag 3 til denne bekendtgørelse nævner en gennemgang af vejledningen som et område, som intern revision med rimelighed burde kunne foretage.

Skønsmændene finder således, at der ikke findes hjemmel til at kræve, at hverken intern eller ekstern revision foretager specifikke revisionsarbejder med henblik på at konstate-re efterlevelse af FIL §§ 70 og 71. Hvis intern eller ekstern revision under deres revisi-on af årsrapporten eller på anden måde konstaterer væsentlige fravigelse af vejledninger mv, bør det overvejes, hvilken effekt en sådan fravigelse kunne have på revisionspåteg-ningen til årsrapporten. Hvis den ikke er væsentlig, bør det overvejes, om den bør ind-føjes i et revisionsprotokollat til bestyrelsens information. Mindre fravigelser og forslag til forbedrede forretningsgange eller interne kontroller kan endelig vælges meddelt be- styrelsen i et såkaldt "management letter".

Oplysningen 9, c. i, "Titel 2", 5. udgave, 2005: Side 340 bør således mo- dificeres i henhold til foregående afsnit.

Når intern revision alligevel finder, at der bør foretages en gennemgang af Finanstilsy-nets vejledning, er det naturligt at tage udgangspunkt i selve den aktuelle vejledning, der er Finanstilsynets fortolkning af FIL § 71, stk. l, og i de øvrige bestemmelser, der er nævnt i vejledningen, hvor der også er reference til FIL § 70.

Vejledningen vil i det følgende blive betragtet som omfattende både § 70 og § 71.

Set fra bankers side er vejledningen en sammenskrivning af tilsynets praksis på og for- tolkning af de områder, som vejledningen omfatter. Som anført i indledningen til de omfattede vejledninger indeholder vejledningerne eksempler på, hvorledes det omhand- lede problem kan løses. Hvis pengeinstituttet kan dokumentere, at problemet kan løses på anden vis, vil der ikke være tale om en overtrædelse af vejledningen.

Med detaljeret kendskab til bankens procedurer, processer, interne kontroller og med vejledningen i hånden er forudsætningerne til stede for hos relevante personer at kunne

/ 61

indhente nødvendige informationer til at kunne kommentere vejledningens punkter og bemærke eventuelle fravigelser.

Med hensyn til spørgsmålet om ressourcer må det i hvert fald antages at være fuldt til- strækkeligt, at intern revisions mest erfarne medarbejder, vicerevisionschef i 2005 og 2006, der pr. 31. januar 2007 findes kvalificeret til at udfylde posten som revisionschef efter den sygdomsramte forgænger på posten, og som afgiver en revisionspåtegning på årsrapporten for 2006, foretager gennemgangen af bestyrelsens efterlevelse af vejled-ningen til § 71.

2) Skønsmændene bedes oplyse, hvorvidt der til den beskrevne revisionsindsats kræves særlige faglige kvalifikationer, uddannelse, erfaring eller tid. Det bedes ligeledes oplyst, om opgaven sædvanligvis varetages af revisorer med særlige forudsætninger for revision af pengeinstitutter.

Svar spørgsmål 2

Skønsmændene finder, som nævnt i svaret til spørgsmål l, at det er mere korrekt at be-tegne en gennemgang af bankens efterlevelse af § 71 vejledningen netop som en gen-nemgang og ikke som en revisionsindsats.

Skønsmændene finder, at gennemgangen mest naturligt foretages af intern revision, og er enige i Finanstilsynet forudsætninger nævnt i Bek nr. 1224 af 22/10/2007 (Bilag SS 34) under Eksempler på arbejdsområder for den interne revision:

"Intern revisions opgaver omfatter - afhængig af kompetenceniveau og af om det er valgt, at intern påtegner årsrapporten eller ikke - eksempelvis

Vurdering af om forretningsgange og interne kontroller opfylder lov om finan-siel virksomhed § 71 med tilhørende vejledninger og interne retningslinier og….”

De konkrete gennemgange blev foretaget af bankens mest erfarne medarbejder i intern revision. i intern Finanstil-revision, den senere revisionschef, der i 2006 havde ca. 18

/ 62

års erfaring synets forventning til kompetenceniveau kunne næppe imødekommes bed-re.

2) Skønsmændene bedes erklære, hvorvidt det foreliggende materiale dokumente- rer tilstedeværelsen af et tilstrækkeligt grundlag i henhold til god revisorskik og Revisionsbekendtgørelsen til at gennemføre revision af overholdelsen af FIL §§ 70 og 71. Spørgsmålet bedes besvaret separat for så vidt angår a) materialet i Bilag SS 11 for året 2005 henholdsvis b) materialet i Bilag 12for året 2006

Svar spørgsmål 3

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tilkendegivet, at ekstern revisions oplysninger og erklæringer i revisionsprotokollen ikke er omfattet af revisorloven, erklæringsbekendt- gørelsen eller revisionsstandarder mv.

Revisionsbekendtgørelserne indeholder intet krav om, at erklæringerne, herunder er- klæringerne i § 6, 1) skal revideres, som denne betegnelse anvendes i revisorlovgivnin-gen. Det gælder så meget mere bestyrelsens efterlevelse af FIL § 71, stk. 1, samt vej-ledningen dertil, idet Finanstilsynet selv har tilkendegivet, som tidligere beskrevet, at en gennemgang af vejledningen ikke er omfattet af erklæringsbestemmelsen i § 6, 1). Dette er blevet præciseret i 2007, men Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilkendegivelse er afgivet i 2004, hvorfor dette ligeledes må havde været gældende i 2005 og 2006.

Det kan tilføjes, at Skønsmændene generelt finder, at vicerevisionschefen har foretaget en ordentlig og tilfredsstillende gennemgang af Finanstilsynets vejledning for både 2005 og 2006.

4) Skønsmændene bedes i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 3) oplyse, hvorvidt det kan konstateres, om ekstern eller intern revision har forholdt sig til, om

/ 63

Finanstilsynets vejledning nr. 9681 er overholdt. Såfremt der alene kan kon- stateres en delvis stillingtagen til Finanstilsynets vejledning, bedes det angivet, hvilke dele af vejledningen der ikke konstateres kontrol af.

Svar spørgsmål 4

Vicerevisionschefen har i sine skemaer, der følger vejledningens opbygning, ikke fore-taget en direkte afskrift af hvert enkelt punkt i vejledningen, men som nævnt vedrøren-de punkt 1.3.1 for 2005 foretaget en beskrivelse af essensen af vejledningens punkter. Skønsmændene finder, at vicerevisionschefen har foretaget en ordentlig og tilfredsstil-lende gennemgang af vejledningens talrige punkter, og Skønsmændene har ikke fundet belæg for en antagelse af, at gennemgangen ikke har omfattet indholdet af alle punkter-ne.

For 2005 har der ganske vist været tale om Vejledning nr. 9629, men som nævnt er vejledningerne i altovervejende grad identiske. Der er alene foretaget et par redaktio-nelle ændringer, en tilføjelse som nævnt til punkt 1.3.1 samt korrektion af et par fejllit-reringer.

5) Såfremt spørgsmål 3) besvares helt eller delvist benægtende, bedes skøns- mændene angive, hvilke oplysninger eller andet grundlag der savnes for at kunne foretage de påkrævede/nødvendige revisionshandlinger.

Svar spørgsmål 5

Skønsmændene finder ikke at have besvaret spørgsmål 3) helt eller delvist benægtende, men kan tilføje, at der ikke er hjemmel, hverken for ekstern revision eller intern revisi-on, til at skulle udføre "påkrævede/nødvendige revisionshandlinger" specielt rettet mod Finanstilsynets vejledning i den sædvanlige betydning af begrebet revision.

/ 64

6) Skønsmændene bedes erklære, hvilke revisionshandlinger der kan anses for dokumenteret at være endeligt udført ved Bilag SS 11 (udkast til revisions- rapport for december 2005). Skønsmændene bedes erklære, om de revisions- handlinger, der kan konstateres endeligt udført eller uafsluttede, er rapporte-ret korrekt i afsnittet "Konklusion", der er anført på side 2 i udkastet til rap-port. Det bedes i den forbindelse angivet, hvilke undersøgelser, oplysninger og/eller konstateringer der kan ses at have dannet grundlag for konklusionen i udkastet til rapport om, (i) at "Det er vores vurdering, at forretningsgangene fungerer tilfredsstillende" og (ii) "Vi har konstateret, at der er fulgt op på ude-stående punker fra Finanstilsynets besøg primo 2005” . Det bede s tillige speci-fikt angivet, hvorvidt der foreligger dokumentation for, at der er sket revision af, om kravene i Finanstilsynets vejledning, pkt. 1.3.6, 2 pkt., pkt. 1.4.1.1, sid-ste pkt. 1.4.1.3-1.4.1.4 og pkt. 2.7.1-2.7.3, er iagttaget og overholdt, og hvad sådan revision i så fald resulterede i.

Svar spørgsmål 6

Skønsmændene skal indledningsvis henvise til Finanstilsynets Notat af 19. oktober 2004 (Bilag SS 31), ifølge hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tilkendegivet, at en gennemgang af erklæringer mv. i revisionsprotokollen ikke er omfattet af revisorlo-ven, erklæringsbekendtgørelsen eller revisionsstandarder mv.

Skønsmændene finder, som tidligere nævnt, at vicerevisionschefen har lavet en ordent-lig og tilfredsstillende gennemgang af Finanstilsynets vejledning. Idet der ikke i kommentarerne til de enkelte punkter er forhold, som efter vores opfat-telse har en afgørende indflydelse på, hvorvidt ekstern og intern revision kan afgive en påtegning uden forbehold på årsrapporten, finder vi, at det er berettiget, at vicerevisi-onschefen i sin konklusion kan anføre, at revisionen ikke har givet anledning til be-mærkninger samt, at forretningsgangene fungerer tilfredsstillende.

Bemærkninger må i denne forbindelse forstås som "væsentlige bemærkninger" og for- retningsgangene, der refereres til, må forstås som de forretningsgange, som er blevet vurderet i forbindelse med gennemgangen af vejledningen.

/ 65

Herudover har vicerevisionschefen konstateret, at der nu foreligger forretningsgange for "produktgodkendelse af nye produkter behæftet med markedsrisiko", som Finanstil-synet påtalte i forbindelse med dets undersøgelse primo 2005.

Kommentaren "Vi har konstateret, at der er fulgt op på udestående punkter fra Finans- tilsynets besøg primo 2005" må med rimelighed kunne forstås på den måde, at vicerevi- sionschefen har været i stand til at forsyne punkterne i Finanstilsynets rapport med et OK i lighed med den gennemgang, der er foretaget af Finanstilsynets vejledning, uden at der er fremlagt et stykke arbejdspapir, hvor revisionschefen har skrevet OK ud for punkterne.

Punkt 1.3.6 har vicerevisionschefen i sit skema betegnet:

"Bestyrelsens pligt til at føre tilsyn med direktionen kan ikke udøves på skriftlige møder. OK."

"Bestyrelsens pligt til at føre tilsyn med direktionen kan ikke udøves på skriftlige bestyrelsesmøder. Bestyrelsens tilsynspligt er i øvrigt løbende og ikke blot no-get, som sker på bestyrelsesmøderne. "

Skønsmændene finder, at sidste sætning er en understregning overfor bestyrelsesmed- lemmer om, at de skal tage deres tilsynspligt alvorligt. Finanstilsynet har af gode grun-de ikke defineret, hvordan "løbende" skal fortolkes. En naturlig fortolkning er, at for- retningsgangene er således indrettet, at bestyrelsen "løbende" informeres om afvigelser i relation til forhold, der er reguleret af bestyrelsen overfor direktionen.

En "revision" af bestyrelsesmedlemmers individuelle forståelse af en bestyrelses opga-ver og ansvar finder Skønsmændene ikke mulig. Når vicerevisionschefen skriver OK ved punktet må det være ud fra dennes mangeårige kendskab til forretningsgangene på området.

Punkt 1.4.1.1. har vicerevisionschefen i sit skema betegnet:

/ 66

"Bestyrelsen skal varetage bankens væsentligste forhold. Henvisning til § 54 i aktieselskabsloven og Lov om finansiel virksomhed § 84 og 88 ".

"Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af pengeinstituttets væ- sentligste forhold, jf. § 54 i aktieselskabsloven (banker), jf. §. 84 i lov om finan-siel virksomhed (sparekasser) og § 88 i lov om finansiel virksomhed (andelskas-ser). Dette skal der tages hensyn til ved fastsættelse af grænserne i retningslin-jerne (instruksen) i henhold til § 70 i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen skal sikre, at de overordnede ledelsesopgaver opnår tilstrækkelig opmærksom-hed. Bestyrelsen og direktionen skal sikre, at pengeinstituttets administration på alle områder er betryggende. Grænsen for, hvilke engagementer der skal bevil-ges af bestyrelsen skal derfor ikke fastsættes så lavt, at bestyrelsens overordne-de opgaver ikke tillægges tilstrækkelig opmærksomhed. Bestyrelsen skal på den anden side foretage bevillinger af de betydende engagementer i pengeinstituttet.

Med hensyn til det sidste punktum, skal det ses i sammenhæng med det foranstående. Hvis rammerne er for lave, er der risiko for, at bestyrelsen i for høj grad beskæftiger sig med daglig drift og ikke tillægger deres overordnede opgaver tilstrækkelig opmærk-somhed. På den anden side skal bestyrelsen være opmærksom på, at grænsen heller ikke sættes så højt, at bestyrelsen ikke er involveret i bevillingen af betydende engage-menter.

Rammerne har bestyrelsen fastlagt i "Forretningsgang for kreditbevilling i bestyrelsen".

Vicerevisionschefens kommentar til punktet er som følger:

"I afsnit 2 i § 70 instruksen fastlægger Kreditinstruksen grænsen for direktio-nens bevilling. Kreditbevilling i bestyrelsen fremgår af "Forretningsgang for kreditbevilling i bestyrelsen (seneste udgave på intranettet 30.09.2005).

Det er vores vurdering at de fastsatte grænser er fornuftige og relevante i rela-tion til bankens udlånsvirksomhed. OK"

/ 67

Det er ikke muligt at foretage en "revision" af ens egen vurdering. Vicerevisionschefen har efter vores opfattelse baseret sin vurdering på de foreliggende forretningsgange og kreditinstruksen, hvilket udgør et ordentligt grundlag for en sådan vurdering. Man kan være enig eller uenig i vurderingen, men vurderingsgrundlaget kan næppe kritiseres.

Punkt 1.4.1.3 har vicerevisionschefen i sit skema betegnet:

"Bevilling af engagementer, der overstiger direktionens bevillingskompetence, kan ikke videregives til et udvalg bestående af dele af bestyrelsen. Henvisning til aktieselskabslovens § 57, Stk. 1."

"Bevilling af engagementer, der overstiger direktionens beslutningskompetence, kan som hovedregel ikke videregives til et udvalg bestående af dele af bestyrel- sen, jf. § 57, Stk. 1, i aktieselskabsloven, jf. også ovenfor pkt.1.3.1 og 1.3.2."

Vicerevisionschefens kommentar til punktet er som følger:

"Det bør fremgå af "Forretningsgang for kreditbevilling i bestyrelsen " at bevil-ling af kreditter mv., som overstiger direktionens bevillingskompetence, kræver at over halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer er til stede. OK"

Punktet er et delvist forbud. Finanstilsynets referencer under punktet er rettet mod be- styrelsens beslutningskompetencer i afsnittet "Bestyrelsens forhandlinger og forhand- lingsprotokol."

Det er ikke rimeligt, at enhver lovmæssig begrænsning skal skrives ind i en forret- ningsgangsbeskrivelse, men bestyrelsen skal naturligvis holde sig punktet efterrettelig. Fremgår muligheden således ikke af forretningsgangen, må man konkludere, at punktet er opfyldt.

På det grundlag er Skønsmændene således enige med vicerevisionschefen. Forslaget bliver efterfølgende fulgt op af bestyrelsen. Se kommentaren til punktet for 2006.

/ 68

Punkt 1.4.1.4 har vicerevisionschefen i sit skema betegnet:

"Årlig gennemgang af værdiansættelsen af større aktiver og andre risici. Det skal fremgå af bestyrelsens protokol, at gennemgangen har været foretaget. Henvisning til aktieselskabslovens § 54, stk. 3, 2. pkt.

"Årlig gennemgang af værdiansættelsen af større aktiver og andre risici, herun-der større engagementer, skal foretages, jf. §. 54, stk. 3, 2. pkt. i aktieselskabs-loven (banker), jf. § 84 i lov om finansiel virksomhed (sparekasser) og § 88 i lov om finansiel virksomhed (andelskasser). Den årlige gennemgang kan foretages på en gang eller overflere møder.

Det skal fremgå af protokollen, at gennemgangen har været foretaget, og hvad der er gennemgået samt konklusionerne herpå.

Hvis der ikke er bestemmelser i bestyrelsens forretningsorden om engagements- grænsen ved den årlige gennemgang af engagementer, skal derfor forud for den årlige aktivgennemgang besluttes, hvilke engagementer bestyrelsen ønsker at gennemgå."

Vicerevisionschefens kommentarer til punktet er som følger:

"For så vidt angår større engagementer er forholdet nævnt i afsnit 2, pkt. 2.13 i kreditinstruksen. Af afsnit 16.1 i bestyrelsens forretningsorden fremgår det, at bestyrelsen foretager en årlig aktivgennemgang (engagementer) Hvordan be- handles andre større aktiver og andre risici? Hvordan kontrol? Det er ikke i Forretningsordenen for bestyrelsen nævnt, at tidspunktet, konklusion mv. for den årlige gennemgang skal fremgå af protokollen."

På dette punkt synes der i hvert fald at være tale om manglende overholdelse af form-krav.

Der er ingen oplysning om, hvorvidt en aktivgennemgang er protokolleret i bestyrel- sesprotokollen.

/ 69

Kravet synes overholdt for så vidt angår engagementer.

For 2005 udgør engagementer ca. 15 mia.kr., ud af samlede aktiver på ca. 18,7 mia.kr. Af yderligere væsentlige aktiver indgår obligationer med ca. 1,7 mia.kr., kassebehold-ning mv. og tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker på ca. 1,2 mia.kr. Resterende aktiver udgør herefter ca. 0,8 mia.kr.

Næsten halvdelen af dette beløb udgøres af aktier. Af det samlede beløb på ca. 385 mio.kr. indgår unoterede aktier, optaget til dagsværdi, på ca. 161 mio.kr., som umiddel-bart kunne synes relevante i en sådan gennemgang.

Skønsmændene finder det dog rimeligt at antage, at der på det årlige regnskabsbestyrelsesmøde til godkendelse af årsrapporten foretages en gennemgang, der muliggør, at bestyrelsen kan forsyne årsrapporten med følgende regnskabspåteg-ning:

"Bestyrelsen og direktionen har aflagt årsrapport for 2005. Årsrapporten er be- handlet og vedtaget dags dato.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Finanstilsynets regnskabsbe- kendtgørelse og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede regn- skabsmæssige skøn for forsvarlige, ligesom årsrapporten efter vores opfattelse indeholder de oplysninger, der er relevante for at bedømme bankens økonomi-ske forhold.

Det er derfor vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver og passiver, den finansielle stilling samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 2005."

Skønsmændene finder dog, at det ville have været hensigtsmæssigt, at intern/ekstern revision i et notat til bestyrelsen/ledelsen kunne påpege, at der synes at være nogle lovmæssige formkrav, der burde fremgå af bestyrelsens forretningsorden. Bestyrelsens forretningsorden har ikke været fremlagt i de af os modtagne bilag.

/ 70

2.7.1-2.7.3 er punkter i vejledningen af Finanstilsynet betegnet Opfølgningspunkter i del 2 om kreditrisici.

Punkt 2.7.1 har vicerevisionschefen i sit skema betegnet:

"Kontrol af, om kreditpolitikken efterleves m.v. ”

"Bestyrelsen skal sikre, at der sker kontrol af, om kreditpolitikken bliver efterle-vet, og at retningslinjerne for bevilling, etablering af faciliteter og dokumenter, opfølgning på overtræk m.v. og rapportering bliver efterlevet."

Vicerevisionschefens kommentarer til punktet er som følger:

"Der er udarbejdet forretningsgang om dokumentkontrol og overtræk I forbin-delse med engagementsgennemgang kontrollerer Team Revision stikprøvevis om retningslinierne for bevilling og etablering af faciliteter overholdes. Efter-følgende udarbejdes rapport med konklusion på udført revision og bilag på be-mærkninger til kreditkontoret."

Hertil kunne vicerevisionschefen godt have tilføjet et OK.

Punkt 2.7.2 har vicerevisionschefen i sit skema betegnet:

"Retningslinier for den årlige gennemgang af engagementerne."

"Der skal være retningslinjer for den årlige gennemgang af engagementerne. Det skal fremgå, på hvilke niveauer i organisationen gennemgangen skal fore-gå."

Vicerevisionschefens kommentarer til punktet er som følger:

/ 71

"For samtlige kundeteams afholder kreditudvalget teamhøringer med en nær-mere aftalt frekvens. Teamhøringerne afholdes med det formål at få en oriente-ring om teamenes vigtigste kunder, samt at vurdere og drøfte de større engage-menter og de problematiske engagementer.

Retningslinjerne omfatter tillige bankens datterselskaber.

Afsnit 16.1 i bestyrelsens forretningsorden fremgår det endvidere, at bestyrel-sen, forud for årsrapportens affattelse, gennemgår bankens væsentligste enga- gementerne, herunder fastsætter grænserne for, hvilke engagementer, der skal omfattes af engagementsgennemgangen.

OK"

Punkt 2.7.3 har vicerevisionschefen i sit skema betegnet:

"Bestyrelsens gennemgang af bankens væsentligste engagementer."

"Bestyrelsen skal gennemgå pengeinstituttets væsentligste låneengagementer jf. pkt. 1.4.1.3. "

Finanstilsynets reference burde nok have været 1.4.1.4 (se ovenfor).

Vicerevisionschefens kommentarer til punktet er som følger:

"Kreditinstruksens pkt. 2.13

OK"

Det synes at fremgå også af kommentarerne til 1.4.1.4, at det er berettiget at sige OK for så vidt angår engagementsgennemgangen.

/ 72

7) kønsmændene bedes erklære, hvilke revisionshandlinger skønsmændene anser at der foreligger dokumentation for, er endeligt udført ved Bilag SS 22 (udkast revisionsrapport fra september 2006). Skønsmændene bedes erklære, om de re- visionshandlinger, der kan konstateres endeligt udført eller uafsluttede, er rap- porteret korrekt i afsnittet "Konklusion", der er anført på side 1 i udkastet til rapport. Det bedes i den forbindelse angivet, hvilke undersøgelser, oplysninger og/eller konstateringer der kan ses at have dannet grundlag for konklusionen i udkastet til rapport om, at "Det er vores vurdering, at forretningsgangene fun-gerer tilfredsstillende” . Det bedes tillige specifikt angivet, hvorvidt der forelig-ger dokumentation for, at der er sket revision af, om kravene i Finanstilsynets vejledning, pkt. 1.3.6, 2 pkt., pkt. 1.4.1.1, sidste pkt., pkt. 1.4.1.3-1.4.1.4 og pkt. 2.7.1 - 2.7.3, er iagttaget og overholdt, og hvad sådan revision i så fald resulte-rede i.

Svar spørgsmål 7

Kommentarerne til Bilag SS 12 og gennemgangen er reelt de samme som kommenta-rerne til Bilag SS 11 ned til spørgsmålene til de anførte punkter i vejledningen.

Supplerende kommentarer til disse punkter.

Punkt 1.4. 1.1. Vicerevisionschefens kommentar er uændret.

Punkt 1.4.1.3. Vicerevisionschefens kommentarer er her blevet præciseret og lyder som følger:

"Det fremgår af "Kreditbevilling i bestyrelsen" at skriftlig bevilling af kreditter, som overstiger direktionens bevillingskompetence, kræver bekræftende tilbage-melding fra et flertal af bestyrelsens medlemmer for at være bevilget. Endvidere henvises til bankens vedtægter om bestyrelsens beslutningsdygtighed. Heraf fremgår det, at bestyrelsen er beslutningsdygtig når halvdelen af dens medlem-mer er til stede."

/ 73

Der var åbenbart ikke plads til et OK nederst på siden. Efter Skønsmændenes opfattelse kunne vicerevisionschefen have afsluttet gennemgangen af dette punkt med et OK, som tilfældet var i 2005.

Punkt 1.4.1.4. Vicerevisionschefens kommentarer er uændrede fra 2005. Her er det dog aftalt med Initialer 1, Vidne 9, fra ekstern revision, at hun skal følge op.

Vores kommentarer til dette punkt er uændrede fra 2005.

Punkterne 2.7.1-2.7.3. Vicerevisionschefens kommentarer til alle tre punkter er uæn-drede fra 2005. Der er ikke anført OK til punkt 2.7.1 i 2005, mens der i 2006 blot står: Uændret.

8) Skønsmændene bedes samlet vurdere og erklære, om der med det fremlagte ma- teriale, henholdsvis Bilag SS 11 for år 2005 og Bilag SS 12 for år 2006 forelig-ger dokumentation for (i) en afsluttet revision af overholdelse af FIL §§ 70 og 71 og (ii) fornødent revisionsbevisfor de anførte konklusioner i udkastene til rapport.

Svar spørgsmål 8

En gennemgang af Finanstilsynets vejledninger med henblik på at konstatere efterlevel-se af de i vejledningerne anførte punkter er ikke omfattet af begrebet revision, som om-fattet af revisorloven, erklæringsbekendtgørelsen eller revisionsstandarder mv.

Det er således ikke i overensstemmelse med Finanstilsynet egen tilkendegivelse at tale om en "afsluttet revision" og "fornødent revisionsbevis".

Vi henviser til den opfattelse af indholdet af en gennemgang af Finanstilsynets vejled-ning, som fremgår af ekstern revisions gennemgang for 2006 som beskrevet på side 49 og 50.

Bilag SS 12 afsluttes fra Side 29 af 38 (på samme måde som for 2005) med et afsnit benævnt OPFØLGNING, hvor alle punkter med bemærkninger andet end OK gentages.

/ 74

Skønsmændene har ikke fået udleveret materiale, der viser, hvordan intern revision har fulgt op på og fået afklaret de rejste opfølgningspunkter.

Skønsmændene finder, at vicerevisionschefens gennemgange både i 2005 og 2006 er udført på en ordentlig og tilfredsstillende måde, som demonstrerer et godt kendskab til bankens forretningsgange og procedurer, og som berettiger til de konklusioner, der fremtræder indledningsvis på de pågældende gennemgange.

Skønsmændene skal dog for fuldstændighedens skyld understrege, at en gennemgang af efterlevelsen af Finanstilsynets vejledning i vidt omfang alene viser, om de formelle elementer i vejledningen er overholdt. Hvorvidt organisationen i øvrigt efterlever de relevante instrukser og forretningsgange på de væsentlige punkter af betydning for at kunne forsyne årsrapporten med en påtegning uden forbehold, er forhold, der skal indgå i selve revisionsprocessen.

Når der endvidere i konklusionen til revisionsbekendtgørelsens § 6, 1) for både 2005 og 2006 fremgår, at:

” Virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige (vores fremhævelse) områder, herunder forretningsgange og interne kontrol-procedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis."

så skal der lægges vægt på netop det væsentlige set ud fra et revisionsmæssigt syns-punkt.

En henvisning til systemmæssige svagheder betyder ikke i sig selv, at området ikke kan revideres tilfredsstillende, eller at en årsrapport ikke kan være retvisende. Men det er forhold, der skal justeres i de detaljerede revisionsplaner.

9) Såfremt spørgsmål 8) besvares helt eller delvist benægtende, bedes det oplyst, om foretagne eller undladte revisionshandlinger eller ikke konstaterede forhold

/ 75

burde have medført revisionsmæssige bemærkninger i en endelig revisionsrap-port vedrørende overholdelse af FIL §§ 70 og 71 og/eller i revisionsprotokolla-ter i 2005 og/eller 2006 og i så fald da, hvilken form sådanne bemærkninger burde have haft, herunder en bemærkning, en modificeret at-erklæring, et for-behold eller andet.

Svar spørgsmål 9

Idet Skønsmændene ikke mener at have svaret helt eller delvist benægtende på spørgs-mål 8, finder vi, at der ikke er behov for at foretage yderligere overvejelser vedrørende dette spørgsmål.

/ 76

Under punkt 5. "Begrebsrammer for ekstern revision" omtales revisionsstandarder for revision af banker. I Oplysning 9. a. i Bilag SS 30 henvises Skønsmændenes opmærk- somhed blandt andet til forskellige afsnit i revisionsstandard RS 315 "Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation", der trådte i kraft for revision af for perioder, der begyndte 15. december 2004 eller se-nere. Skønsmændene kan endvidere henvise til et antal relevante revisionsstandarder, der trådte i kraft i det relevante tidsrum, herunder RS 500, "Revisionsbevis", der tråd-te i kraft for revision af regnskaber med perioder, der begyndte den 15. december 2004 eller senere, og RS 585, "Revision af ledelsesberetningen", der trådte i kraft for regn-skabsperioder, der afsluttedes den 31. december 2006 eller senere.

Revisionsstandarder er ikke rettet mod specifikke virksomheder eller brancher og må således af intern og ekstern revision tilpasses den konkrete virksomhed.

Af revisionsaftalen for 2005 fremlagt som Bilag SS 7, som også var gældende for 2006, fremgår vedrørende punkt 2. Revisionens udførelse:

"Det samlede revisionsarbejde udføres i overensstemmelse med gældende lov- givning for finansielle virksomheder, bekendtgørelser, de danske revisionsstan- darder samt god revisionsskik.

Det er aftalt, at intern revision i videst muligt omfang udfører hovedparten af revisionsopgaverne. I henhold til revisionsbekendtgørelsen skal den interne re- vision deltage i revisionen af alle væsentlige og risikofyldte områder. Den eks-terne revision baserer sin revision på det af intern revision udførte arbejde.

Den interne revisions arbejde skal kunne danne baggrund for revisionens på- tegninger og erklæringer til offentlige myndigheder."

/ 77

Referencen til de "danske revisionsstandarder" og "god revisionsskik" må i denne kon-tekst forstås som de revisionsstandarder og den gode revisionsskik, der er gældende for de statsautoriserede revisorer.

Ligesom det er gældende for intern revision, gælder det for ekstern revision, at den skal deltage i revisionen af alle væsentlige og risikofyldte områder.

Når det er aftalt, at intern revision i videst mulig omfang udfører hovedparten af revisi- onsopgaverne, er det af afgørende betydning, at dette arbejde kan danne grundlag for ekstern revisions konklusioner og påtegning.

Der er ikke for 2005 fremlagt oplysninger vedrørende ekstern revisions overvejelser vedrørende intern revisions arbejde, men som Bilag SS 7h er fremlagt ekstern revisions "Skema til vurdering af intern revision" for 2006. Det er udarbejdet af statsaut. revisor Vidne 9 hos ekstern revision og er dateret 4. december 2006. Idet det omfatter oplysninger om revisionsrapporter for intern revisions revisionsbesøg, afleveret til de respektive teams den 2. januar 2007, har vurderingen også omfattet en periode efter dateringen af skemaet.

Skemaet behandler intern revisions organisation og kvalifikationer, den interne revisi-ons arbejde, gennemgang af intern revisions arbejde og ekstern revisions konklusion.

Under punkt 5 "Vor konklusion" anføres til punkt 5.1 :

"Vi vil basere vores revision på de af Intern revision udførte arbejder.

Uanset at den Interne revisionschef i løbet af året ikke har fungeret effektiv er det vores vurdering, at den interne revision samlet set besidder tilstrækkelige ressourcer og kompetencer, ligesom det er vores vurdering at der for de enkelte revisionsopgaver foreligger en god dokumentation for planlægning, udførelse og afrapportering.

Det er vort indtryk, at den interne revision fungerer tilfredsstillende, herunder opfylder revisionsinstruksens bestemmelser. Vi kan således, i lighed med tidli-gere år, at basere vor revision i væsentligt omfang på arbejde udført af den in-terne revision.”

/ 78

Og videre under punkt 5.3:

"Der er ikke forhold i revisionsrapporterne der har eller kan få betydning for del retvisende billede af årsrapporten. Anbefalinger i revisionsrapporterne har primært været i relation til dokumenter/sikkerheder for engagementer samt småbemærkninger vedrørende rating af engagementer."

"Manglende ressourcer øger risikoen for bankens kreditpolitik om løbende at overvåge engagementer ikke overholdes, ligesom der er risiko for at bankens nedskrivningspolitik med nøje opfølgning af engagementer med de laveste ra-tings heller ikke overholdes. Ressourcemanglen har desuden påvirket kvaliteten af og de tidsmæssige rammer for færdiggørelse af materiale til brug for revisio-nen af udlån for 2006."

Når ekstern revision i årsprotokollatet på side 613 under punkt 4.2, "Samarbejde med Intern Revision" andet afsnit anfører:

"På de områder, hvor revisionen er udført af Intern Revision har vi stikprøvevist gennemgået dennes arbejdspapirer. Vi er på baggrund heraf af den overbevis-ning, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de udarbejdede revisions-planer og revisionsprogrammer samt er af en sådan kvalitet, at vi kan basere vores afsluttende revision på det udførte arbejde."

skal det åbenbart forstås meget bogstaveligt, idet det efterfølgende anføres:

"Som følge af sygdom i Intern revision har vi sidst på året og ved statusrevisio-nen assisteret Intern revision med blandt andet opfølgning på engagementsrevi-sionen, revision af de gruppevise nedskrivninger samt revisionen af dattersel-skaberne."

/ 79

Skønsmændene har i de fremlagte bilag ikke fundet belæg for en opfattelse af, at års- regnskabet for 2005 og 2006 ikke skulle være retvisende.

Årsrapporten omfatter udover årsregnskabet også en ledelsesberetning. Som nævnt trådte RS 585 "Revision af ledelsesberetningen" i kraft for regnskabsperioder, der af-sluttes den 31. december 2006 eller senere.

Den blev udsendt af FSR's Revisionstekniske Udvalg (REVU) så sent som i november 2006.

Det fremgår af punkt 18, at revisor skal modificere revisionspåtegningen, hvis:

• Lovkrævede oplysninger er udeladt af ledelsesberetningen • ledelsesberetningen indeholder væsentlig fejlinformation • revisor ikke har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis om væsentlige udsagn i ledelsesberetningen.

Eventuelle modifikationer af revisionspåtegningen foretages i overensstemmelse med retningslinjer i RS 701, "Modifikationer af den uafhængige revisors påtegning".

"Vi har revideret og over for direktionen kommenteret ledelsesberetningen. Be- retningen indeholder alle lovkrævede oplysninger og forhold, ligesom den efter vores opfattelse indeholder de oplysninger, der er relevante for forståelsen af bankens og koncernens finansielle stilling.

"Banken har i overensstemmelse med Fondsbørsens oplysningsforpligtelser re- degjort for, hvordan man forholder sig til Anbefalingerne for god selskabsledel-se ved anvendelse af "følg eller forklar "-princippet. Banken følger hovedparten af anbefalingerne og har i årsrapporten redegjort herfor.

/ 80

Vi har som led i vores revision påset at deformelle mangler, som banken blev påbudt at korrigere i årsrapporten efter Fondsrådets regnskabskontrol for 2005, er korrigeret i det foreliggende udkast til årsrapporten. "

10) Skønsmændene bedes overordnet beskrive de tiltag (arbejdsgange, arbejdspro- cesser eller andre handlinger), der er nødvendige for at planlægge, gennemføre og dokumentere revision med det formål at kontrollere, om forretningsgange og bevillingsbeføjelser overholdes, samt vurdere tilstrækkeligheden (kvaliteten og egnetheden) af de interne kontrolprocedurer, som teams i Banken har etableret, i forhold til beskrivelsen af revisionens formål på engagementsområdet i Bilag SS 13 og Bilag SS 14.

Svar spørgsmål 10

"Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation".

Med ovenfor nævnte titel og formål udgav FSR's revisionstekniske udvalg i marts 2005 revisionsstandard RS 315, som trådte i kraft for revision af regnskaber for perioder, der begyndte 15. december 2004 eller senere, og som Oplysning 9.a. i Spørgetemaet henvi-ser til.

Som tidligere nævnt er revisionsstandard RS 315 ikke branchespecifik, men må tilpas-ses de forhold, der er specielle for den enkelte virksomhed, herunder de specielle regler lovgiver har vedtaget.

Spørgsmålet er rettet mod engagementsområdet i Banken. Engagementsområdet i Ban-ken er det væsentligste område og med betydelige risici for væsentlig fejlinformation.

/ 81

Oplysning 9.a. refererer specielt til afsnit 2, 20, 43, 54, 67, 73 og 120, hvilke alle er vigtige punkter at have for øje i revisionsprocessen.

Formålet med revisionsstandarden fremhæves i punkt 2, at revisor skal opnå en forstå-else af virksomheden og dens omgivelser, herunder dens interne kontrol, der er til-strækkelig til at 3 identificere og vurdere risici for væsentlig fejlinformation i regnskabet.

Punkt 20 refererer til, at revisors forståelse naturligvis skal være branche og virksom- hedsspecifik, og skal tage hensyn til de specielle regler, der gælder for denne virksom-hed.

Punkt 43 definerer de elementer, som intern kontrol i denne revisionsstandard består af.

Punkt 67 nævner, at revisor skal opnå forståelse af kontrolmiljøet, og definerer hvad kontrol miljøet omfatter.

Punkt 73 nævner, at karakteren af en virksomheds kontrolmiljø indebærer, at det har en omfattende effekt på vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation.

Punkt 120 understreger endelig, at revisor så hurtigt som praktisk muligt og til et pas-sende ansvarsniveau skal orientere den øverste ledelse eller den daglige ledelse om de væsentlige svagheder i udformningen eller implementeringen af intern kontrol, som revisor er blevet bekendt med.

Det fremgår af Revisionsaftalen fremlagt som Bilag SS 7, under Punkt 2. REVISIO-NENS UDFØRELSE, at det er aftalt, at intern revision i videst muligt omfang udfører hovedparten af revisionsopgaverne, samt at den eksterne revision baserer sin revision på det af intern revision udførte arbejde.

Det fremgår endvidere, at det samlede revisionsarbejde udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning for finansielle virksomheder, bekendtgørelser, de danske revisionsstandarder samt god revisionsskik.

God revisionsskik må her forstås, som den gode revisionsskik, der er gældende for den eksterne revision.

/ 82

Intern revision ledes af en statsautoriseret revisor, der har været i Banken siden 1980 og af en vicerevisionschef, der har været i Banken i ca. 18 år. Ekstern revision har i 2005 været revisor for Banken i mindst 5 år, og formodentlig endnu længere. Protokollatet fra år 2000 Bilag SS 7e) er benævnt "INDLEDNINGSPROTOKOLLAT" og er dateret samme dato som årsprotokollatet for 1999, den 11. februar 2000.

Konklusionen på ovennævnte må under alle omstændigheder være, at der er tale om et meget erfarent revisionsteam med ansvar for revisionen af Bankens årsrapporter.

2005

På side 167 i stævningen oplyses, at aftalegrundlaget mellem Bankens interne og eks-terne revision for 2005 og 2006 findes i revisionsaftale af 17. september 2004. På side 167 og de næste godt tre sider gennemgås denne aftale.

Som Bilag SS 7 er imidlertid fremlagt en revisionsaftalen mellem intern og ekstern re- vision, underskrevet af parterne den 7. juli 2005.

På basis af denne revisionsaftale har Intern revision udarbejdet en revisionsplan for 2005, fremlagt som Bilag SS 13 og underskrevet af intern og ekstern revision ligeledes den 7. juli 2005.

Planen fremstår ifølge indholdsfortegnelsen på side 2 som forsynet med 6 bilag, men kun Bilag 1 og 3 er fremlagt.

Bilag 3 er en overordnet revisionsstrategi for 2005.

/ 83

Revisionsplanen, Bilag SS 13, anfører under punkt 2.1, at revisionens formål er at af-dække risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, herunder at påse, at lovgiv-ningens krav til regnskabsaflæggelse er overholdt.

Formålet med revisionsstrategien, BILAG 3 til Bilag SS 13, er at sikre, at revisionen planlægges og udføres på baggrund af en vurdering af væsentlighed og risiko og i over- ensstemmelse med god revisionsskik.

Det anføres, at revisionsplanen suppleres med detailinstrukser for de enkelte områder, og at instrukserne løbende vil blive tilrettet i overensstemmelse med den overordnede revisionsstrategi.

Der er ikke fremlagt disse detailinstrukser, der beskriver det detaljerede revisionsarbej-de, der skal udføres.

Den overordnede revisionsstrategi for engagementsområdet beskrives i BILAG 3, side 2, til Bilag SS 13, som følger:

"ENGAGEMENTSOMRÅDET Tab og hensættelser, udlån og garantier er omfattet af dette område.

Revisionen har til formål, at kontrollere om forretningsgange og bevillingsbe- føjelser overholdes samt vurdere de interne kontrolprocedure som teamet har etableret.

Der foretages samtidig en vurdering af risikoen for tab og hensættelser, samt en vurdering af de foreslåede hensættelsers tilstrækkelighed.

Revisionsindsatsen i den enkelte filial fordeles på grundlag af en vurdering af væsentlighed og risiko, herunder resultatet af revisionen fra tidligere år. End- videre indgår udvikling i teamets engagementer og udvikling i hensættelser i vurderingen.

deres det, om den stikprøvevise gennemgang i de ekspederende teams har gi-vet anledning til yderligere hensættelser.

Samlet set er området væsentligt og med høj risiko.

Der er i planlægningen taget højde for bankens ønske om revision 2 gange år-ligt i Team Erhverv og Team Køge.

SPECIELLE OMRÅDER FOR ÅR 2005 • Gennemgang af linestyringssy- stemet og Team Kredits anvendelse af systemet • Gennemgang af nye værdiansæt- telsesregler for udlån • Indberetninger af store engagementer til Finanstilsynet "

Revisionsplanen og den overordnede revisionsstrategi vurderes som tilfredsstillende. De nævnte indsatsområder synes relevante og hensigtsmæssige, og i overensstemmelse med god revisionsskik er planlægningen foretaget ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko for fejl i årsrapporten.

Ved detailplanlægning og udførelse af revisionen af Bankens og Team's forretnings-gange og kontrolprocedurer på engagementsområdet tages konkret udgangspunkt i be-styrelsens kreditinstruks, som skal foreligge jf. FIL § 70. Kreditinstruksen er ikke frem-lagt for Skønsmændene.

Kreditinstruksen foreligger. I forbindelse med en undersøgelse af Banken i perioden 22. februar til 10. marts 2005 gennemgik Finanstilsynet Bankens kreditpolitik, instrukser, forretningsgange og sikkerhedsvurderingsprincipper, som oplyst i Finanstilsynets rap-port over undersøgelsen, fremlagt som Bilag SS 8.

Det er oplyst i stævningen side 44-45, at Banken gennemførte en række ændringer af Bankens instrukser, hvilket blandt andet omfattede § 70 instruksen og forretningsorde-nen for kreditudvalget, som var en del af § 70 instruksen. Den nye instruks blev tilrettet den 26. maj for 2005.

/ 85

De deri nedfældede kreditpolitikker, der blandt andet giver rammer, vilkår og bevil- lingsbeføjelser, udmøntes herefter i konkrete skriftlige forretningsgange, der omfatter bestyrelsens delegering af bevillingsbeføjelser til direktionen og direktionens eventuelle skriftlige videredelegering af beføjelser. Disse forretningsgange skal være kendt både af de medarbejdere, der er beskæftiget med området, men også af revisionen.

Der er ikke for Skønsmændene fremlagt skriftlige forretningsgange inden for området.

Gennemføres de detaljerede revisionsinstrukser i overensstemmelse med revisionspla-nen og den overordnede revisionsstrategi, har den interne revision gennemført, hvad der er nødvendigt for at planlægge, gennemføre og dokumentere revisionen for 2005 med det formål at kontrollere, om forretningsgange og bevillingsbeføjelser overholdes, samt vurdere tilstrækkeligheden (kvaliteten og egnetheden) af de interne kontrolprocedurer, som teams i Banken har etableret.

Dokumentation af revision af engagementsområdet omfatter ifølge punkt 120 til RS 315, som nævnt indledningsvis, at revisionen så hurtigt som praktisk muligt og til et passende ansvarsniveau orienterer den øverste ledelse eller den daglige ledelse om de væsentlige svagheder i udformningen eller implementeringen af intern kontrol, som revisor er blevet bekendt med.

Bilag SS 15, som er en rapport om revision af udlånsområdet i Team Erhverv pr. l. maj 2005, fremstår på side 2 som sendt til Team Erhverv, Lederrådet, Bankens eksterne revisorer og Team Kredit. Det fremgår under punktet "Opfølgning" på side 1, at be- mærkningerne i bilaget til revisionsrapporten forventes behandlet af teamet inden ud- gangen af juni 2005.

2006

/ 86

De tiltag, der er nødvendige for at planlægge, gennemføre og dokumentere revision med det formål at kontrollere, om forretningsgange og bevillingsbeføjelser overholdes, samt vurdere tilstrækkeligheden af de interne kontrollere, som teams i Banken har etab-leret, i forhold til beskrivelsen af revisionens formål på engagementsområdet i Bilag 14 for 2006, er principielt de samme som for 2005.

Det fremgår af Bilag 7h, Skema til vurdering af intern revision, at revisionsaftalen, fremlagt som Bilag SS 7, også er gældende for 2006. Kommentarerne om revisionens formål og udførelse i revisionsaftalen er således også udgangspunktet for revisionen i 2006.

Der er fremlagt en revisionsplan for 2006 som Bilag SS 14. Revisionsplanen er ikke dateret eller underskrevet. Ifølge Oplysning for 2006 2 er som der uenighed mellem parterne om, hvorvidt den fremlagte version er en endelig version eller et udkast, der ikke er distribueret.

Revisionsplanen har 5 bilag, idet der til forskel fra 2005 også er fremlagt en vurdering af nøgletal som Bilag 4 og en grovplan år 2006 som Bilag 5. Der fremgår ikke af ind- holdsfortegnelsen, at der skulle været et Bilag 6, som fremgår af Bilag SS 13 indholds- fortegnelsen.

Der er fremlagt to udgaver af Bilag SS 14. Den ene består af nogle m tilfældigt udvalg-te sider, mens den anden fremtræder i en komplet udgave.

Revisionsplanen følger nøjagtig samme opbygning som revisionsplanen for 2005. Der er blot ændret årstal og dermed relevante oplysninger i forbindelse hermed.

Den eneste reelle ændring er, at der er suppleret med et nyt indsatsområde under punkt 4.3, idet revisionen for 2005 havde givet anledning til bemærkninger om store svaghe-der i den systemmæssige håndtering af bankens nedskrivninger på udlån.

Disse store svagheder i den systemmæssige håndtering må relatere sig til de gruppevise nedskrivninger, som Banken havde brevveksling med Finanstilsynet om igennem 2006 og 2007, idet Banken efter Finanstilsynets opfattelse ikke kunne dokumentere behovet for de foretagne nedskrivninger. Se den nærmere beskrivelse heraf i denne rapports Punkt 7, Begrebsrammer for regnskabsaflæggelsen.

/ 87

Der er ændret lidt i den overordnede revisionsstrategi for engagementsområdet (Bilag SS 14, BILAG 3, side 2) i forhold til 2005.

Bankens ønske om revision 2 gange årligt i Team Erhverv og Team Køge er ikke gen-taget. I stedet er der indføjet et punkt om kontrol af, om § 70 instruksen overholdes, samt en gennemgang af de gruppevise nedskrivninger.

Som specielt område for år 2006 er der tilføjet en gennemgang af kreditscoreprogram-met samt en gennemgang af system til gruppevise nedskrivninger.

Revisionsplanen suppleres med detailinstrukser (BILAG 5, GROVPLAN ÅR 2006), der beskriver det detaljerede revisionsarbejde, der skal udføres for de enkelte revisions- områder.

Revisionsplanen og den overordnede revisionsstrategi er tydeligvis udarbejdet på bag- grund af de tilsvarende dokumenter fra 2005. Med dette som udgangspunkt må det fremlagte vurderes som tilfredsstillende. De nævnet indsatsområder synes relevante og hensigtsmæssige, og i overensstemmelse med god revisionsskik er planlægningen fore- taget ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko for fejl i årsrapporten.

For 2006 er der til Skønsmændene, i lighed med 2005, heller ikke fremlagt skriftlige forretningsgange inden for området.

Gennemføres de detaljerede revisionsinstrukser i overensstemmelse med revisionspla-nen og den overordnede revisionsstrategi har den interne revision gennemført, hvad der er nødvendigt for at planlægge, gennemføre og dokumentere revisionen for 2006 med det formål at kontrollere, om forretningsgange og bevillingsbeføjelser overholdes, samt vurdere tilstrækkeligheden (kvaliteten og egnetheden) af de interne kontolprocedurer, som teams i Banken har etableret.

Revisionschefens sygdom medførte betydelige ændringer, herunder at ekstern revision måtte deltage i revisionen af engagementsområdet i et betydeligt øget omfang.

/ 88

Bilag SS 16 er et udkast til en rapport, der skulle diskuteres med teamet og i endelig udgave skulle tilgå den sædvanlige modtagerkreds, bestående af Team Erhverv, Leder-rådet, Team Kredit og Bankens eksterne revisor.

Dette var ikke den eneste revisionsrapport, der var udarbejdet i løbet af 2006. I Bilag SS 7h, under punkt 1.5 oplyser ekstern revision ved statsautoriseret revisor Vidne 9:

"Revisionsrapporter til de reviderede teams er alle udsendt den 2/1 2007. De anbefalinger og eventuelle bemærkninger har været mundtligt rapporteret ved revisionens afslutning.

samt under punkt 5.3 i samme Bilag SS 7h:

"Der er ikke forhold i revisionsrapporterne der har eller kan få betydning for det retvisende billede af årsrapporten. Anbefalinger i revisionsrapporterne har primært været i relation til dokumenter/sikkerheder for engagementer samt småbemærkninger vedrørende rating af engagementer."

Intern revisions årsprotokollat for 2006 (Bilag SS 6, side 315) var dateret den 9. februar 2007 og viser navn på den nye revisionschef Vidne 7, der pr. 31. januar 2007 afløste den hidtidige revisionschef.

Ekstern revision havde på grund af problemerne i Intern revision assisteret dem med blandt andet opfølgning på engagementsrevisionen og revision af de gruppevise ned-skrivninger, (Bilag SS 5, side 613). I modsætning til Intern revision havde ekstern revi-sion bemærkninger til udlånsområdet på side 615-618.

/ 89

bedes vurdere, om de således udførte revisionshandlinger kan betegnes som fyl- destgørende handlinger ved revision med det ovenfor angivne formål.

Svar spørgsmål 11

Bilag SS 15 og Bilag SS 16 udgør rapporter som afslutning på revisionsarbejde, der indgår i revisionen af engagementsområdet i overensstemmelse med revisionsplanen og den overordnede revisionsstrategi for henholdsvis 2005 og 2006. Disse rapporter kan således ses som løsrevne eksempler i en samlet revisionsstrategi.

Der er ikke fremlagt bilag, der belyser den opføling, der ifølge andre fremlagte bilag er sket, som led i den sædvanlige revisionsproces, når enten intern eller ekstern revision har haft kommentarer til resultatet af et revisionsområde.

År 2005

Bilag SS 15 fremtræder som en endelig udgave af RAPPORT NR. 08/2005 - TEAM ERHVERV. Den er forventeligt diskuteret med de ansvarlige personer i Team Erhverv og fremsendt i kopi til Team Erhverv, Lederrådet, Bankens eksterne revisorer og Team Kredit.

Det er oplyst i rapporten, at bemærkningerne i bilag til revisionsrapporten forventes behandlet af teamet inden udgangen af juni 2005.

Formålet med den foretagne gennemgang, angivet i Bilag SS 15, har været at kontrolle-re lånedokumenters og sikkerheders tilstedeværelse. Endvidere har formålet været at vurdere, om de interne kontrolprocedurer, som teamet har etableret på udlånsområdet, er betryggende samt kontrollere, om teamet overholder de forretningsgange og bevil- lingsbeføjelser, som er gældende for området.

De angivne formål ses at være delelementer i revisionsplanen og i den overordnede revisionsstrategis anførte plan for engagementsområdet. Eksempelvis behandler rappor-ten ikke en vurdering af risikoen for nedskrivninger, eller en vurdering af foreslåede nedskrivningers tilstrækkelighed. Dette foretages i forbindelse med gennemgang af betydelige engagementer og de bonitetsgennemgange, der for 2006 er fremlagt eksem- pelvis som Bilag SS 22.

/ 90

Intern revision har ifølge rapporten gennemgået 29 tilfældigt udvalgte koncernengage- menter og havde 19 bemærkninger til dokumentkontrollen og de bevilgede overtræk.

Eksempel 1, Pinasso Holding ApS vedrørte dokumentkontrollen. Intern revision anførte hertil på side 3 øverst:

"Der er 11. februar 2005 bevilget 11,2 mio.kr. betalingsgaranti og byggelån af medarbejder uden bevillingsbeføjelse. Der mangler bevilling fra Team Kredit Der mangler registrering af kaution af Person 136 "

Både ovennævnte eksempel og kommentarerne til bevilgede overtræk berettiger til in-tern revisions konklusion nederst på side 1:

"Det er vores vurdering af teamet skal forbedrer rutinerne omkring bevillings- proceduren ved etablering og forlængelse af bevilgede overtræk, ligesom der bør strammes op på registreringerne i depoter."

Det må forventes, at de ansvarlige i modtagerkredsen i Banken har fulgt op på rappor-tens konklusioner.

På det grundlag må det således antages, at intern revision har planlagt, gennemført og dokumenteret revisionen af Team Erhverv med det angivne formål.

År 2006

RAPPORT NR. XX/2006 TEAM ERHVERV (Bilag SS 16) fremtræder for så vidt som en endelig rapport over et afsluttet eftersyn med et bilag, der dokumenterer de bemærk-ninger, eftersynet har givet anledning.

/ 91

Revisionschefen, som skulle underskrive rapporten, har antagelig ikke færdiggjort sit review af det udførte arbejde.

Problemerne i forbindelse med revisionschefens sygdom er beskrevet af ekstern revisi-on i Bilag SS 7h, Skema til vurdering af intern revision, dateret 4. december 2006.

Det fremgår af dette bilags punkt 2.3:

"Der er ikke sket godkendelse af arbejdspapirer i løbet af 2006. Vi har ved vo-res løbende revision konstateret at det af os gennemgåede materiale har været af god kvalitet ",

samt af punkt 1.5:

"Revisionsrapporter til de reviderede teams er alle udsendt den 2. januar 2007. De anbefalinger og eventuelle bemærkninger har været mundtligt rapporteret ved revisionens afslutning.

Revisionens afslutning må rimeligvis betyde at være i forbindelse med af slutningen af den enkelte revisionsopgave.

Rapportens opbygning følger nøjagtigt skabelonen for rapporten for den tilsvarende gennemgang i 2005 (Bilag SS 15). Det gælder både revisionens formål og det udførte arbejde.

Det skal igen understreges, at de angivne formål ses at være delelementer i revisions-planen og i den overordnede revisionsstrategis anførte plan for engagementsområdet.

Eksempelvis behandler rapporten ikke en vurdering af risikoen for nedskrivninger, eller en vurdering af foreslåede nedskrivningers tilstrækkelighed.

Det oplyses i rapporten (Bilag SS 16 side l), at intern revision har fulgt op på de i rap-port nr. 08/2005 anførte bemærkninger.

Dette kunne indikere, at intern revision ikke fik gennemført det andet planlagte besøg hos Team Erhverv i 2005. Årsagen hertil kunne være det særlige arbejde, som intern revision var blevet anmodet om at udføre vedrørende en difference ved opgørelsen af / 92

valutaavancen. Arbejdet er omtalt i et kvartalsmødereferat fremlagt som Bilag SS 7g, med den forsinkelse arbejdet havde resulteret i for selve revisionsarbejdet. Det er end-videre omtalt i årsprotokollatet for 2005, Bilag SS 6 side 290, under ”OPSUMME-RING AF BEMÆRKNINGER” med reference til protokollatet for den løbende revisi-on, Bilag SS 7a, side 278 og 281.

Intern revision har gennemgået dokumenter for 25 tilfældigt udvalgte koncernengage- menter.

Dette har resulteret i 62 bemærkninger, som i modsætning til rapporten i 2005 ikke er opdelt i dokumentkontrol og bevilgede overtræk.

Intern revisions konklusion på gennemgangen er:

"For udlånsområdet er det vores vurdering, at teamet bør stramme op ved regi- streringer i depot, bevillinger m.v. "

Der er tale om et anseligt antal bemærkninger. Det fremgår som nævnt ovenfor, at be- mærkningerne har været præsenteret for Team Erhverv, som dog først modtog den en- delige rapport den 2. januar 2007.

Det endelige resultat af de fremsendte bemærkninger er ikke fremlagt for Skønsmæn-dene.

Selvom revisionsplanen og den overordnede revisionsstrategi er tilfredsstillende med hensyn til dette revisionsområde, er gennemførelsen og dokumentationen i form af det fremlagte Bilag SS 16 utilstrækkelig.

Der har også i 2006 været alvorlige forsinkelser i intern revisions arbejde. Det har med-ført, at ekstern revision har måttet udvide sit revisionsarbejde.

Under punkt 4.3 i Bilag SS 7h anfører ekstern revision at have deltaget i december 2006 i udarbejdelsen af en realistisk plan for intern revisions arbejde for den resterende del af revisionen for 2006.

/ 93

"Der er ikke forhold i revisionsrapporterne der har eller kan få betydning for det retvisende billede af årsrapporten. Anbefalinger i revisionsrapporterne har primært været i relation til dokumenter/sikkerheder for engagementer samt småbemærkninger vedrørende rating af engagementer."

De omfatter blandt andet følgende afsnit på side 615:

"De seneste års høje udlånsvækst og sidste års arbejder med forbedring af me-toder for opgørelse af nedskrivninger på udlån, herunder klassifikation af alle engagementer efter bankens nye rating- og kreditscore-systemer har medført et pres på Team Kredits ressourcer.

Manglende ressourcer øger risikoen for at bankens kreditpolitik med nøje op- følgning af engagementer med de laveste ratings heller ikke overholdes. Res- sourcemanglen har desuden påvirket kvaliteten af og de tidsmæssige rammer for færdiggørelse af materiale til brug for revisionen af ud lån for 2006.

Det er overfor os oplyst, at Team Kredit har fået tilført de nødvendige ressour-cer, og vi kan oplyse, at vi ved vores revision ikke har konstateret fejl i årsrap-porten som følge af ressource manglen.”

Selvom bemærkningen om, at ekstern revision ikke har konstateret fejl i årsrapporten som følge af ressourcemanglen, findes i afsnittet om udlån, der er det væsentligste om-råde i årsregnskabet og med størst risiko, må det antages, at det er en mere generel be-mærkning til Bankens årsrapport.

/ 94

Bemærkningerne relaterer sig formentlig til observationer over en vis periode, hvorfor bemærkningerne kunne have været protokolleret tidligere. Dette må dog betragtes som foranlediget af den interne revisionschefs sygdom.

12) Skønsmændene bedes for hvert af Bilag SS 15 og Bilag SS 16 vurdere, (i) om revisionshandlinger og konstateringer er rapporteret korrekt i bilagets konklu-sion og (ii) om konstateringer eller revisionshandlinger burde have medført re- visionsmæssige bemærkninger, yderligere revisionshandlinger og/eller kommu- nikation med aktører i Banken. Skønsmændene bedes i den forbindelse inddrage oplysningerne om Team Erhvervs betydning i Banken fra Bankens årsrapport for år 2006, side 22 (del af Bilag SS 4), ifølge hvilket Team Erhverv stod for henholdsvis 53 % og 56 % af Bankens samlede basisindtjening før nedskrivnin-ger i 2005 og 2006.

Svar spørgsmål 12

Der er ikke fremlagt opfølgende notater til de af intern revision foretagne gennemgange som fremgår af bilagene SS 15 og SS 16.

Ud fra en isoleret vurdering af, hvorvidt de nævnte bilags konklusioner afspejler de revisionshandlinger, som intern revision har udført, samt konstateringer, der fremgår af bilaget til de respektive rapporter, finder Skønsmændene, at revisionshandlingerne og konstateringerne på rimelig måde er afspejlet i konklusionerne.

Med hensyn til, hvorvidt konstateringer eller revisionshandlinger burde have medført revisionsmæssige bemærkninger, yderligere revisionshandlinger og/eller kommunikati-on med aktører i Banken i lyset af den i spørgsmålet anførte relative betydning af Team Erhverv, bør der skelnes mellem 2005 og 2006.

For 2005 fremgår det ingen steder, at der skulle være forhold af en sådan væsentlighed, at de burde rapporteres som særlige bemærkninger til bestyrelsen i revisionsprotokol-len.

Yderligere revisionshandlinger er ikke dokumenteret påkrævet.

/ 95

Hvis forretningsgange er utilstrækkelige, bliver de ikke bedre af, at en stikprøve udvi-des. De kan ikke "revideres" gode. Hvis de forudsætninger, der har været lagt til grund for stikprøvens størrelse ikke viser sig korrekte, kan det overvejes at udvide stikprøven eller i revisionsinstrukserne at foretage ændringer til revisionsmetoderne.

Med hensyn til kommunikation med aktører i Banken bemærkes, at rapport 08/2005 er tilgået det reviderede team, Team Erhverv, Lederrådet, Bankens eksterne revisorer og Team Kredit.

Bankens organisation i 2005 og 2006, som anført i Stævningen, Bilag SS l, side 35 og side 36, viser at Lederrådet blandt andet bestod af Bankens øverste daglige ledelse samt lederen af Kreditudvalget.

Kreditudvalget administrerede direktionens bevillingskompetence.

Team Kredits opgave var at varetage den grundlæggende kreditsagsbehandling samt forberedelse af lånesager til Kreditudvalg/Direktion og Bestyrelse.

Når der ikke var relevante bemærkninger, der skulle medtages i et revisionsprotokollat, må modtagerkredsen af rapporten siges at være den rette.

For så vidt angår Bilag SS 16 vedrørende rapporten for 2006, blev den formentligt dis- kuteret med Team Erhverv, da intern revision havde afsluttet sin revision.

Rapporten blev fremsendt til samme modtagerkreds den 2. januar 2007.

Den sædvanlige modtagerkreds af revisionsrapporten er uændret den rette.

/ 96

Ekstern revision har assisteret med opfølgningsopgaver til intern revisions revisions- rapporter og har endvidere assisteret ved revision af hele engagementsområdet.

Det har foranlediget ekstern revision til at meddele supplerende bemærkninger i årspro- tokollatet til 2006, som nærmere omtalt i svaret til spørgsmål 11. Revisionsprotokollen må anses som det korrekte meddelelsesmiddel til bestyrelsen, og det skal erindres, at Finanstilsynet modtager en kopi af årsprotokollatet.

13) Skønsmændene bedes på baggrund af besvarelsen af spørgsmål 1) - 12) vurde- re, om der var revisionsmæssigt grundlag for i intern revisions revisionsproto-kollat til årsregnskabet 2006, Bilag SS 6, (i) at oplyse, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger (protokollatets side 305) og (ii) at erklære, at Bankens forretningsgange og interne kontrolprocedurer var tilrettelagt og fun-gerede på betryggende vis (protokollatets side 313). I den forbindelse bedes er-klæringerne om overholdelse af forretningsgange og kreditbevilling i ledelses-beretningerne i Bankens årsrapporter og ordlyden af intern revisions påtegning inddraget i relevant omfang.

Svar spørgsmål 13

En gennemgang af efterlevelsen af Finanstilsynets Vejledning vedrørende FIL § 71, som omfattet af spørgsmål 1-9, er ikke omfattet af revisorloven, erklæringsbekendtgø-relsen eller revisionsstandarder m.v. Besvarelserne på disse spørgsmål er således ikke relevante i forbindelse med formuleringen af spørgsmål 13.

Allerede fordi intern revision i sit årsprotokollat for 2006, Bilag SS 6, side 310, har et afsnit, der hedder "OPSUMMERING AF BEMÆRKNINGER" og ekstern revision i sit årsprotokollat, Bilag SS 5, side 611, har et afsnit 3.1, der hedder "Opsummering af be- mærkninger", hvilket intern revisionschef uden tvivl er bekendt med, ses, at der må have været en ekstraordinær situation omkring årsafslutningen, siden der har sneget sig en så åbenbar fejl ind i intern revisions årsprotokollat.

/ 97

Det erindres, at den nye revisionschef tiltrådte pr. 31. januar 2007 på Bund af forgæn- gerens alvorlige sygdom. Den nye revisionschef havde kun været i funktionen i 9 dage, da årsprotokollatet skulle afleveres.

Det er åbenbart, at der i løbet af 2006 havde hersket en ganske ekstraordinær situation i hele revisionsprocessen, hvor ekstern revision måtte deltage mere end normalt for at afsluttet revisionen af årsrapporten.

Samtidig havde FSR i oktober 2006 udgivet en ny revisionsstandard, RS 700, "Den uafhængige revisors påtegning på et fuldstændigt regnskab med generelt formål", der trådte i kraft for revisionspåtegninger, der skulle afgives den 31. december 2006 eller senere.

Kravene til ekstern revisions påtegning på en årsrapport var ændret betydeligt, og den interne revisionschef i Banken, der i årsrapporten for 2005, Bilag SS 4, side 43 kunne se en revisionspåtegning, der meget lignede den eksterne revisions, skulle med få dages varsel beslutte sig for, hvorledes revisionspåtegningen på 2006 årsrapporten skulle formuleres.

Det fremgår ved sammenligning af revisionspåtegningerne på årsrapporten for 2006, at der opstod en markant forskel på revisionspåtegningerne.

Intern revisionschef fandt det åbenbart opportunt i konklusionen i revisionspåtegnin-gen, til forskel fra den eksterne revision, at medtage et afsnit, som følger:

"Det er vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontrol-ler, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod virk-somhedens rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfredsstillende."

En let modificeret udgave findes i årsprotokollatet for 2006, side 313, hvor erklæringen i hen- hold til revisionsbekendtgørelsens § 6, 1), indledes som følger:

/ 98

"Virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige om- råder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis."

En erklæring til revisionsbekendtgørelsen er ifølge Finanstilsynets Notat af 19. oktober 2004 (Bilag SS 31) ikke omfattet af revisorloven, erklæringsbekendtgørelsen eller revi- sionsstandarder m.v.

Det er ikke muligt på basis af en rapport om en begrænset revisionsindsats rettet mod udlånsområdet hos Team Erhverv i begyndelsen af 2006, hvor resultatet af en opfølg-ning ikke er blevet fremlagt, at konkludere, på hvilken måde intern og ekstern revision med rimelighed burde have reageret revisionsmæssigt.

Der er supplerende oplysninger i ekstern revisions årsprotokollat for 2006, der dog an-føres ikke at have betydning for at kunne forsyne årsrapporten med en revisionspåteg-ning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Intern og ekstern revision finder således, at årsrapporten er retvisende.

En årsrapport omfatter udover et årsregnskab også en ledelsesberetning. Ekstern revisi-on har i årsprotokollatet for 2006, Bilag SS 5, side 612, indledningsvis oplyst følgende:

” Vi har revideret og kommenteret ledelsesberetningen. Beretningen indeholder alle lovkrævede oplysninger og forhold, ligesom den efter vores opfattelse inde-holder de oplysninger, der er relevante forforståelsen af bankens og koncernens finansielle stilling.”

Det er ikke alle oplysninger i en ledelsesberetning, der kan revideres, men revisionen bør reagere, hvis den i løbet af sin revision af årsrapporten bliver opmærksom på væ-sentlige oplysninger, der ikke svarer til den beskrivelse, der gives i ledelsesberetningen.

Umiddelbart kunne det synes, at der er et vist misforhold mellem beskrivelsen af "Kre- ditpolitik og risikovurdering" i ledelsesberetningen til årsrapporten for 2006, Bilag SS 4, side 15, og de bemærkninger, som findes i ekstern revisions årsprotokollat for 2006, Bilag SS 5, side 615-618, anførte bemærkninger til posten Udlån.

/ 99

/ 100

Revisionsbekendtgørelsen Bek nr. 1324 af 14/12/2004, der trådte i kraft den l. januar 2005 med virkning for det regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere, har i § 27 en bestemmelse, der lyder som følger:

"Stk. 1 Den eksterne revision skal i protokollatet vedrørende årsrapporten er-klære sig om den af pengeinstituttet udarbejdede opgørelse over pengeinstitut-tets 10 største engagementer og øvrige betydelige engagementer, der overstiger 10 % af basiskapitalen opgjort efter reglerne i § 145 i lov om finansiel virksom-hed, hver for sig er værdisat korrekt. Engagementer med realkreditinstitutter og inden- og udenlandske pengeinstitutter, medtages dog kun, når særlige forhold tilsiger dette.

Stk. 2. Opgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om engagementernes størrelse, eventuelle tilsagte rammer for terminsforretninger og andre forret-ninger med finansielle instrumenter, indlagte sikkerheder og deres skønnede værdi, om der er nedskrevet på engagementerne, om der i regnskabsåret eller de to foregående regnskabsår har været afskrevet eller nedskrevet på engage-menterne, samt om debitors økonomiske forhold. Den eksterne revisions erklæ-ring efter stk. 1, skal omtale de i 1. pkt. nævnte oplysninger. Revisors samlede vurdering af risikoen på hvert enkelt engagement under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold skal oplyses.

Stk. 3. Hvis pengeinstituttet har andre betydelige engagementer, der giver an- ledning til bemærkninger, skal den eksterne revision afgive en erklæring for dis-se svarende til den, der afgives efter stk. 1.

Stk. 4. I koncerner, jf. § 1, stk. 2, skal erklæringerne efter stk. 1-3 tillige afgives på koncernbasis.

/ 101

Stk. 5. Den af pengeinstituttet udarbejdede opgørelse efter stk. 1, skal sammen med oplysningerne efter stk. 2 gengives i revisionsprotokollatet vedrørende års- rapporten."

Ifølge samme bekendtgørelses § 8, kan den eksterne revision aftale med revisionsche-fen, at redegørelsen efter § 27 alene fremgår af den interne revisions protokol. Aftalen skal fremgå af revisionsaftalen jf. § 15, og intern revision skal opfylde bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 3, som omfatter kravene til den interne revision.

Revisionsbekendtgørelse nr. 1298 af 13/12/2005 (Bilag SS 32), der ophævede oven-nævnte Bek nr. 1324, trådte i kraft den l. januar 2006 med virkning ligeledes for regn-skabsår, der påbegyndes den l. januar 2005 eller senere.

De væsentligste ændringer var reelt, at stk. 2, blev delt op i stk. 2, stk. 3, og stk. 4, refe- rencen i stk. 2 til l. pkt. blev ændret til stk. 2, konsekvenskorrektion af henvisninger, samt at "værdisat" i stk. l, blev ændret til "målt" i overensstemmelse med de nye regn- skabsbestemmelser.

Henvisningen i § 8 til § 27 blev konsekvensrettet til § 25, men i øvrigt med uændret krav til aftaleindhold.

Revisionsbekendtgørelse nr. 1363 af 11/12/2006 (Bilag SS 33), der ophævede oven-nævnte Bek nr. 1298 trådte i kraft den 1. januar 2007 med virkning for det regnskabsår, der påbegyndtes den l. januar 2006 eller senere.

Bestemmelsen vedrørende engagementer var stadig i § 25, hvor der igen var redigeret rundt i bestemmelserne. De væsentlige ændringer var, at ekstern revisor i stk. l, nu skul-le "gengive" i stedet for "erklære sig". Den aktuelle ordlyd i § 25 i Bek nr. 1363 af 11/12/2006 fremgår af Oplysning 10. a. i Spørgetemaet, hvortil der henvises.

Oversigten efter Oplysning 10. a. stk. 2 skulle nu omfatte ledelsens vurdering af risiko-en på hvert af de omfattede engagementer under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold, herunder om ledelsen anså engagementet for korrekt målt.

Den eksterne revision skulle i protokollatet vedrørende årsrapporten i forlængelse af ledelsens vurdering af det enkelte engagement jf. Oplysning 10. a. stk. 3, angive revi- / 102

sors samlede vurdering af risikoen på hvert enkelt engagement under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold, og erklære, hvorvidt de enkelte engagementer, omfattet af bestemmelsen, var målt korrekt.

Det kunne stadig aftales med revisionschefen jf. bestemmelserne i § 8, at redegørelsen efter § 25 alene skulle fremgå af den interne revisions protokol.

Ifølge revisionsaftalen for 2005 (Bilag SS 7), der også havde virkning for 2006, frem-går det af sidste afsnit på side 4 under punkt 7.3 Intern revisions protokol, at intern re-vision har aftalt med ekstern revision, at redegørelsen efter § 27 alene fremgår af intern revisions protokol. Referencen var baseret på Bek nr. 1324 af 14/12/2004. I den efter-følgende revisionsbekendtgørelse, var § 27, som nævnt, ændret til § 25.

Selvom det i et vist omfang kan synes at være dobbelt arbejde, at ekstern revision lige-ledes medtager en omtale af betydelige engagementer i sin protokol, er det i et pengein-stitut traditionelt det område, hvor risikoen for fejlinformation er størst, hvorfor ekstern revision i den omhandlede periode 2005 - 2006 i visse pengeinstitutter aftalte med intern revision at medtage en kortere redegørelse i ekstern revisions årsprotokollat.

Oplysning 10.c.i. med citat fra "Titel 2", 5. udgave, 2005, side 342, anfører:

"Der er efterhånden lang tradition for, at revisionsprotokollatet til årsrapporten indeholder revisors omtale af store engagementer. Det er et omfattende arbejde for revisor at gennemgå og beskrive de store engagementer. Det skyldes i sa-gens natur, at disse ofte er de mest komplicerede engagementer i pengeinstitut-tet, og ofte, hvor alle pengeinstituttets produkter tilbydes."

Citatet burde nok have præciseret, at der i stedet var tale om intern revision i sammen- lignelige gruppe 2-pengeinstitutter med udbygget intern revision.

/ 103

Når der ligeledes i Oplysning 10.b. henvises til Revisionsaftalens § 8.1 og § 8.2 (Bilag SS 7) omfatter beskrivelsen af ekstern revisions opgaver ikke eksplicit alle betydelige engagementer.

Under 8.1 efter eksemplerne er intern revisions ambitionsniveau beskrevet. Det fremgår her:

” Ved afgivelse af de særlige erklæringer, der kræver eksterne revisorers påteg-ning, udfører intern revision det arbejde, der er nødvendigt for erklæringernes afgivelse. Dette arbejde omfatter blandt andet grundlaget for de eksterne revi-sorers erklæringer jf. revisionsbekendtgørelsens § 8.

Endvidere påhviler det intern revision at udføre det arbejde, der er nødvendigt for at de eksterne revisorer i revisionsprotokollen kan afgive erklæringer jævn-før revisionsbekendtgørelsens bestemmelser.

Arbejdet til brug for de eksterne revisorers afgivelse af særlige erklæringer m.v., dokumenteres med en rapport/et notat med beskrivelse af revisionens for-mål, det udførte arbejde samt konklusionen. ”

Udgangspunktet i revisionsaftalen er, at det er intern revision, der udfører arbejdet efter revisionsbekendtgørelsens § 25, der jf. § 25, stk. 3, skal resultere i en samlet vurdering af ledelsens vurdering af det enkelte engagement, samt i en vurdering af, hvorvidt de enkelte engagementer er målt korrekt.

Intern revision skal således levere revisionsbeviset for redegørelsen til § 25. For 2006 fremgår redegørelsen af intern revisions årsprotokollat side 311-313 samt af den detal- jerede redegørelse i Bilag til revisionsprotokol af 9. februar 2007 i intern revisions årsprotokollat side 317-323 (Bilag SS 6), udarbejdet af Team Kredit.

Dette kan dermed siges at være konklusionen på den udførte revision. Ifølge revisions- aftalens / 104

§ 8.3, som nævnt ovenfor,

"dokumenteres (arbejdet) med en rapport/et notat med beskrivelse af revisio-nens formål, det udførte arbejde samt konklusionen.”

Dokumentationen skal således findes i Bilag 18, Bilag 19, Bilag 21A og Bilag 21B. Bilag 22 synes i sin helhed at være en bonitetsvurdering pr. 4. oktober 2006 af et stort antal engagementer hos Team Erhverv, hvor medarbejderne i intern revision har anført deres konklusion vedrørende eventuelt nedskrivningsbehov for hvert engagement.

Af Oplysning 2 fremgår, at der foreligger uenighed mellem parterne, om Bilag SS 19 i den fremlagte version er en endelig version eller et udkast, der ikke er distribueret.

Under faneblad 1 i Bilag SS 19 ligger en opgørelse af Bank 1 største enga-gementer og øvrige engagementer, der overstiger 10 % af basiskapitalen efter reglerne i § 145 i lov om finansiel virksomhed pr. 31.12.2006.

Umiddelbart synes den eneste forskel mellem denne opgørelse og Bilag til revisions- protokol af 9. februar 2007 i intern revisions årsprotokollat side 317 at være, at den værdisatte værdi af aktier i engagementet med Virksomhed 8 er forhøjet fra 14.169 t.kr. til 15.344 t.kr. Dette fremgik dog også af udkastet til revisionsprotokol under faneblad 7 i Bilag SS 19.

Det er herefter muligt at følge arbejdet tilbage til tidligere opgørelser og arbejdspapirer, selvom arkiveringen i de modtagne bilagsmapper på dette område virker ganske tilfæl-dig. Relevante arbejdspapirer kan findes, dog ikke komplette, i Bilag 18, Bilag 19, Bi-lag 21a bagerst mm.

Under Opfølgning er anført:

"Alle uoverensstemmelser og tvivlsspørgsmål er afklaret."

/ 105

Konklusionen lyder:

"På baggrund af vores gennemgang har vi opnået en begrundet overbevisning om, at den endelige rapporterede opgørelse over bankens 10 største engage-menter og engagementer, der overstiger 10% af bankens basiskapital, er kor-rekt.

På grundlag af de afvigelser der har været i de opgjorte træk og det deraf føl-gende merarbejde som Team Revision har udført i forbindelse med udarbejdelse af nye opgørelser, vil der blive udarbejdet en særskilt rapport til Team Kredit med vores bemærkninger og anbefalinger."

Herefter følger specifikke anbefalinger af ordensmæssig karakter.

Ekstern revision har supplerende i sit protokollat (Bilag SS 5) af 9. februar 2007 side 615 under punkt 5.1 Udlån afgivet en række risikooplysninger, samt udøvet kritik af Team Kredit med understregning af de risici, der måtte være ved den konstaterede res- sourcemangel hos Team Kredit og manglende overholdelse af bankens kreditpolitik.

Endelig skal skønsmændene henlede opmærksomheden på ekstern revisions detaljerede kommentarer til punkt 5.1.1 Nedskrivninger på udlån og garantier på side 615-618.

Uanset kritikken fra intern revision vedrørende selve opgørelsesprocessen samt risiko- oplysningerne tilbagestår stadig spørgsmålet om selve vurderingen, og om engagemen- terne er målt korrekt.

Det fremgår her, at intern revision er enig i bankens vurdering af engagementerne samt finder engagementerne målt korrekt.

/ 106

Som Bilag SS 8 er fremlagt: "Rapport om undersøgelse i Bank 1", dateret 21. april 2005. Der er tale om en ordinær undersøgelse, og engagementsgennemgangen er beskrevet på side 13-14.

Det fremgår heraf, at Finanstilsynet ikke kritiserer bankens vurdering af de af undersø- gelsen omfattede engagementer, men fremfører adskillige risikooplysninger, der kan have ef-fekt for solvensopgørelsen.

Banken pålægges at foretage nogle ændringer af nedskrivninger, som banken allerede har foretaget, samt forklare, hvorfor der ikke skal tilbageføres en nedskrivning på Cen-terplan på 15 mio.kr.

Der er dog på side 12 en vigtig risikooplysning, idet Finanstilsynet her gør opmærksom på, at direktionens videredelegering af kreditinstruksen er mere omfattende end i sam- menlignelige pengeinstitutter, idet souschefen i kreditkontoret kan bevilge lige så meget som direktionen, da punkt 2.8 i instruksen, (som ikke er fremlagt med Spørgetemaet til Skønserklæring), vedrørende presserende tilfælde også gælder for souschefen, hvis in-gen af de andre fra kreditudvalget er til stede.

Diskussionen om de gruppevise nedskrivninger i 2006 vedrørte Finanstilsynets tilken- degivelse af, at Banken i forhold til de nye regnskabsregler med effekt fra 2005 skulle tilbageføre nedskrivninger, som ifølge stævningen side 70 af Fondsrådet blev endeligt opgjort til ca. 58 mio.kr.

Der er i sagen fremlagt adskillige bilag med korrespondance med Finanstilsynet, her-under også fra Finanstilsynets kontrolbesøg i oktober-november 2006, der også omfat-tede en gennemgang af store engagementer. De har dog ikke været fremlagt som en del af Spørgetemaet til Skønserklæringen.

/ 107

Der har i det foreliggende materiale alene været omtalt risikooplysninger specielt ved- rørende markeds- og kreditrisiko og en omfattende diskussion om bankens solvensop- gørelse, hvilket dog ikke i sig selv har en afgørende betydning for, om vurdering eller måling af engagementer giver et retvisende billede.

Den af Finanstilsynet udarbejdede "Redegørelse for Finanstilsynets tilsyn med Bank 1 i henhold til § 352 a i lov om finansiel virksomhed" er dateret den 17. juni 2009 og er vedlagt som Bilag SS 40.

Som konklusion på Finanstilsynets ordinære undersøgelse, foretaget i perioden 22. fe-bruar - 10. marts 2005 anfører Finanstilsynet her på side 5, bl.a.:

"Boniteten af de store engagementer fandtes ligeledes at være god og på niveau med sektorens, men bankens koncentration af store ejendomsengagementer samt håndteringen heraf blev bemærket, jf. nedenfor. At engagementernes boni-tet på daværende tidspunkt var god, skyldtes den daværende prisudvikling i det-te marked."

Det fremgår af redegørelsen side 9 under punkt 4.2.3.: "Funktionsundersøgelse — un- dersøgelse af solvensbehov", at Finanstilsynet i perioderne 23.-27. oktober og 30.-31. oktober 2006 gennemførte en funktionsundersøgelse med henblik på en vurdering af bankens solvensbehov.

Undersøgelsen omfattede blandt andet de 32 største engagementer, hvilke omfattede alle engagementer, der udgjorde mere end 10% af basiskapitalen. 28 af engagementerne vedrørte udlån til ejendomsudvikling og ejendomsfinansiering, svarende til ca. halvde-len af bankens udlån og garantier. (Finanstilsynets annoncerede undersøgelse kunne måske være årsagen til, at intern revision havde foretaget den omfattende bonitetsun-dersøgelse i Team Erhverv pr. 0410.2006, som nævnt ovenfor) (vores tilføjelse). Blandt disse engagementer vurderede Finanstilsynet forlods, at der kunne være en særlig risi-ko, der skulle afspejles i opgørelsen af det individuelle solvensbehov.

Der blev ikke foretaget en gennemgang af mindre engagementer på baggrund af kon- klusionen

/ 108

om boniteten af disse ved undersøgelsen i 2005 og det forhold, at banken ved sin opgø- relse af gruppevise hensættelser på mindre engagementer var blevet påbudt indtægts-førsel af dele af disse.

Gennemgangen viste, at en del af engagementerne var så svage, at der, af hensyn til kreditrisikoen, ud fra Finanstilsynets vurdering skulle ske en forhøjelse af solvensbeho-vet til imødegåelse af kreditrisikoen svarende til ca. 1,2 mia. kr.

Der foreligger ikke oplysninger om, at Finanstilsynets vurdering af solvensbehovet skulle have nogen betydning for bankens måling og vurdering af nedskrivningsbehov, eller at de stillede krav om yderligere nedskrivninger.

14) Skønsmændene bedes beskrive det overordnede tekniske og fysiske indhold og omfang af den revision, der skulle udføres af Bankens Betydelige Engagemen-ter.

Svar spørgsmål 14

tilsagte rammer for terminsforretninger eller andre forretninger med finansielle instrumenter. d) Bankens klassificering af engagementet

/ 109

Til dokumentation bør udskrives engagementsoversigt fra systemet (det gør intern revi-sor evt. selv), bankens regnskabsanalyse af kunden, de seneste officielt aflagte årsrap-porter for kunden (typisk årsrapporten for 2005), perioderegnskaber og kommentering herunder sammenholdelse med budgetter, samt evt. revisionsprotokoller, hvis banken kan få adgang dertil.

Revisionen af engagementer for 2006 vil typisk foregå i november/december 2006 med opfølgning på enkelte sager i januar 2007.

Revisionen af de betydelige engagementer vil efter Skønsmændenes vurdering bestå i en efterprøvning af ovennævnte, en afstemning af engagementsstørrelserne og sikker- hedsregistreringer samt revisionens egen vurdering af boniteten, samt hvorvidt revisio-nen er enig i OIV markering/manglende OIV markeringer. Dette sker typisk i et samab-rejd emellem intern og ekstern revision, hvor intern revision foretager de egentlige revi- sionshandlinger på detailniveau, og hvor ekstern revision kvalitetskontrollerer og delta-ger i de konkluderende møder vedrørende engagementer med bankens ledelse.

Det arbejde, der er udført, ender ud i en beskrivelse af de betydeligste engagementer i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten. De betydeligste engagementer defineres således:

De betydelige engagementer er de 10 største engagementer og øvrige betydelige enga- gementer, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen. Ekstern revision (eller den interne

/ 110

revision såfremt dette er aftalt og anført i revisionsaftalen mellem intern og ekstern re- vision) skal i protokollatet vedrørende årsrapporten gengive en af banken udarbejdet oversigt samt erklære sig om opgørelsen. Oversigten kan gives i et bilag til revisions- protokollen.

Opgørelsen skal indeholde følgende af de i Revisionsbekendtgørelsen § 25 indeholdte oplysninger.

• Engagementernes størrelse • Eventuelle tilsagte rammer for terminsforretninger og andre forretninger med finansielle instrumenter

• indlagte sikkerheder og deres skønnede værdi • hvorvidt der er foretaget individuel nedskrivning på engagementerne • hvorvidt der i regnskabsåret eller de to seneste år har været afskrevet eller ned- skrevet på engagementerne

• debitors økonomiske forhold og • ledelsens vurdering af risikoen på engagementet under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold, herunder om ledelsen anser engagementet for korrekt målt

Den valgte revision skal herefter i forlængelse af ledelsens vurdering:

• angive revisors samlede vurdering af risikoen på hvert enkelt engagement under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold

• Erklære hvorvidt de enkelte engagementer er målt korrekt.

Dette ses typisk opgjort således:

31.12.2006 omfatter 10 største engagementer, samt øvrige engagementer der over- stiger 10 pct. af basiskapitalen, følgende:

Sikker- hedernes § 145- Maksi- skønnede Nedskrivninger belastning mum Udnyttelse værdier og hensættelser pct. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

/ 111

Ovennævnte engagementer svarer til # pct. af de samlede udlån og garantier pr. 31.12.2006 (pr. 31.12.2005: # pct.).

For hvert af de 10 største engagementer - samt øvrige betydelige engagementer (enga- gementer, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen) - skal gengives de oplysninger om engagementet, der fremgår af bankens opgørelse. Der gives dog sædvanligvis ikke en beskrivelse af engagementer med den danske stat, danske kommuner eller amtskommu- ner, realkreditinstitutter, pengeinstitutter, mv.

En beskrivelse/opgørelse, der lever op til kravene i bekendtgørelsen, kan udformes så- ledes:

Kunde xxxx 2006 2005 t.kr. t.kr.

Bevilgede udlåns- og kreditfaciliteter, herunder garantier (udnyttet # t.kr.) Tilsagte rammer for handel med terminsforretninger eller

/ 112

finansielle instrumenter

Indlagte sikkerheder til skønnet værdi: Ejerpantebrev (nom. # t.kr.) Løsørepantebrev (nom. # t.kr.)

Kautionister Børsnoterede værdipapirer til markedsværdi eller belåningsværdi

Evt. andre sikkerheder Sikkerheder i alt

Kunde xxxx indleverer løbende regnskabsrapporter som en del af sin aftale med ban-ken. Årsrapporten for 2005 udviste et overskud på # t.kr. før skat og private hævninger samt en egenkapital på # t.kr.

Resultatet anses for tilfredsstillende og i henhold til perioderegnskabet pr. 30.09.2005 er den positive udvikling i virksomheden xxxx fortsat.

Der er ikke nedskrevet på engagementet i 2006 og der har ikke været afskrevet, ned-skrevet eller hensat på engagementet i de to foregående regnskabsår.

Bankens ledelse har overfor os erklæret, at ledelsen på baggrund af samtlige forelig-gende forhold anser engagementet for forbundet med sædvanlig bankmæssig risiko.

Vor revision har ikke givet os anledning til at anlægge en anden vurdering, og det er derfor vores opfattelse, at engagementet er forbundet med sædvanlig bankmæssig risi-ko, ligesom vi med henvisning til revisionsbekendtgørelsen § 25 kan erklære, at enga-gementet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2006 er målt korrekt.

Såfremt der nedskrives eller hensættes på engagementet kan der skrives følgende:

Engagementet er i forbindelse med regnskabsaflæggelse for 2006 nedskrevet med # kr., medens der ikke har været afskrevet, nedskrevet eller hensat på engagementet i de to foregående regnskabsår.

/ 113

Bankens ledelse har overfor os erklæret, at den på baggrund af samtlige foreliggende forhold efter den foretagne nedskrivning anser det resterende engagement for forbun-det med sædvanlig bankmæssig risiko.

Vor revision har ikke givet os anledning til at anlægge en anden vurdering, og det er derfor vores opfattelse, at engagementet efter den foretagne nedskrivning er forbundet med sædvanlig bankmæssig risiko, ligesom vi med henvisning til revisionsbekendtgø-relsen § 25 kan erklære, at engagementet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2006 er målt korrekt. ”

Bilag SS 18, SS 19, SS 20 og SS 21a og b viser intern revisions dokumentation for re- visionen af de betydeligste engagementer pr. 31.12.2006.

Indledningsvist i fx Bilag SS 18 fane 1 efter brevet fra finanstilsynet ses et udtræk fra BEC - Bankernes EDB Central, der viser størrelsen af koncernengagementer før fradrag - herefter fradrag og koncernengagementets procentvise størrelse af basiskapitalen efter fradrag.

Der er sat checkmærker ud for alle tal og beregninger. Det kan med rimelighed antages, at det er intern revision, der har sat disse checkmærker og har kontrolleret taloplysnin-gerne. Procentopgørelsen viser, at alle engagementer overstiger 10 %.

På den næste side ses en afstemning af de foretagne fradrag efter lovens § 145, så disse fradrag er også kontrolleret.

Den følgende side (hvor bankens logo er vist i øverste højre hjørne) indeholder en op- gørelse af engagementerne indeholdende størrelse, fradrag, engagement efter fradrag, indlagte sikkerheder, overdækning (+) eller underdækning (-) og endelig Blanco % -del.

Denne oversigt er understreget under engagementet med Virksomhed 7, der med sit engagement efter § 145 fradrag udgør 462.477 t.kr. Med dette har intern revision identificeret, at alle engagementer over stregen er betydelige engagementer.

På siden efter er bankens basiskapital opgjort til 4.540.648 t.kr. Det vil sige, at 10 % grænsen

/ 114

går ved 454.065 t.kr.

Afgrænsningen er således korrekt, idet første engagement under stregen Person 137 med 50.754 t.kr. udgør mindre end 10 % af basiskapitalen, og engagementet med Person 137 skal derfor ikke medtages.

For hvert koncernengagement har intern revision som fx under fane 6 til Bilag SS 18 udarbejdet en engagementsoversigt, der indeholder:

1) Engagement 29.12.2006 2) Træk 29.12.2006 3) Sikkerheder 29.12.2006.

Oplysningerne har Intern revision formentlig trukket direkte fra bogføringssystemet. Det totale koncernengagement har intern revision afstemt med opgørelser, de har mod-taget fra Team Kredit. I det omfang der er differencer er disse undersøgt nærmere og årsagsforklaret.

På hver af disse opgørelser, som intern revision har udarbejdet, er påstemplet et navn: Vidne 6 som har signeret og skrevet: Enig. Det er således Team Kredit, der bekræfter enighed med opgørelsen.

For alle engagementer gælder, at intern revision på totalniveau har registreret, at de bevilgede engagementer er større end de trukne beløb. Det vil sige, at der ikke ses at være overtræk her.

Sædvanligvis vil overtrækslister, eventualforpligtelser og betalingsstrømsopgørelser (i form af fremtidsrettede likviditetsoversigter) indgå i opgørelsen og vurderingen af en- gagementets bonitet.

Skønsmændene vurderer, at det arbejde, der foreligger dokumenteret af intern revision, er tilfredsstillende vedrørende de opgørelser, der kræves medtaget i revisionsprotokol-

/ 115

len. Fuldstændigheden - dvs. at alle engagementer, der efter § 145 fradragene overstiger 10 % af basiskapitalen, er med - synes beregnet korrekt, og engagementerne er afstemt til bogføringssystemet.

Skønsmændenes konklusion er, at der er foretaget en tilfredsstillende rapportering ved- rørende de betydelige engagementer for 2006.

15) Skønsmændene bedes beskrive, (i) hvilke arbejder der måtte påregnes at skulle udføres, herunder gennemgange, analyser, vurderinger eller andet, som led i fuld revision af de Betydelige Engagementer og, (ii) hvilket materiale (eksem-pelvis bevillingslister, bevillinger, budgetter, budgetopfølgning/rapporter, eks-terne vurderinger af aktiver, overtrækslister og lignende) og hvilke ressourcer (eksempelvis antal og kvalifikationer af medarbejdere hos ekstern og intern re- vision, adgang til dialog, interviews mv. med kreditafdeling eller andre afdelin-ger hjælpemidler og lignende) der normalt forventes at være til rådighed i for-bindelse med sådan revision.

Svar spørgsmål 15

Kravene til, hvad der skal foreligge vedrørende de betydeligste engagementer, er be-skrevet i detaljer dels i de indledende bemærkninger til punkt 10 og dels i svaret til spørgsmål 14.

Til dokumentation bør udskrives engagementsoversigt fra systemet (det gør intern revi-sor evt. selv), bankens regnskabsanalyse af kunden, de seneste officielt aflagte årsrap-porter for kunden (typisk årsrapporten) perioderegnskaber og kommentering, herunder sammenholdelse med budgetter, samt evt. revisionsprotokoller, hvis banken kan m ad-gang dertil.

Revisionen af de betydelige engagementer vil efter Skønsmændenes vurdering bestå i en gennemgang og efterprøvning af ovennævnte, en afstemning af engagementsstørrel-serne og sikkerhedsregistreringer samt revisionens egen vurdering af boniteten, og hvorvidt revisionen er enig i OIV markering /manglende OIV markering. Dette sker typisk i et samarbejde mellem intern og ekstern revision, hvor intern revision foretager

/ 116

de egentlige revisionshandlinger på detailniveau, og hvor ekstern revision kvalitetskon- trollerer og deltager i de konkluderende møder vedrørende engagementer med bankens ledelse. Det vil typisk være Team Kredit, der udarbejder engagementsbeskrivelserne som grundlaget for revisionen.

Det er en af bankens mest erfarne revisionsmedarbejdere, Vidne 7, der med 18 års erfaring har gennemført revisionen.

16) Skønsmændene bedes oplyse, hvorvidt der til den beskrevne revisionsindsats kræves særlige faglige kvalifikationer, uddannelse, erfaring eller tid. Det bedes ligeledes oplyst, om opgaven sædvanligvis varetages af revisorer med særlige forudsætninger for revision af pengeinstitutter.

Svar spørgsmål 16

Revision af engagementer kræver primært basale revisionsmæssige kundskaber, men derudover er det nødvendig med en grundig viden om finansielle forhold, såvel økono-misk som juridisk.

De ansvarlige revisorer forventes at besidde denne viden gennem mange års arbejde med området, således at de kan oplære andre og ved grundig instruktion endvidere også bruge medarbejdere til dette arbejde, der ikke tidligere har prøvet det, men som heri-gennem kan lære området at kende.

Det er således nødvendigt, at området varetages af revisorer med særlige forudsætnin-ger og kendskab til pengeinstitutrevision.

Det forventes også, at der til revision af området afsættes den nødvendige tid til såvel gennemgangen af området som til en eventuel efterfølgende opfølgning.

Såvel den interne som den eksterne revision vurderes at have den fornødne erfaring og kompetence til at revidere banken.

/ 117

Den interne revision har ifølge Bilag SS 7 h bestået af 5 medarbejdere - en statsautori-seret revisor med deponeret beskikkelse (til 31/1/2007), en registreret revisor samt en Cand.merc.aud, en medarbejder med 6 års revisorerfaring fra et andet pengeinstitut og en bankuddannet.

Af Bilag SS 7 j fremgår det, at der ved revision af årsrapporten for 2005 fra ekstern revision har deltaget 5 statsautoriserede revisorer og 3 Cand.merc. aud. til løsning af revisionsopgaven og i 2006 var der 7 statsautoriserede revisorer, en partner fra it-revision samt 3 Cand.merc. aud. Timeforbruget, der er vist i Bilag SS 7 j, viser i alt 549,5 timer i 2005 og 583 timer i 2006, med stor variation.

17) Skønsmændene bedes oplyse, om materialet i Bilag SS 18, Bilag SS 19 og Bilag SS 20 og Bilag SS 21 a og b udgør et (i) sædvanligt, (ii)forsvarligt og/eller (iii) tilstrækkeligt grundlag for at udføre de i henhold til god revisorskik og krav i Revisionsbekendtgørelsen (i) påkrævede og/eller (ii) nødvendige revisionshand- linger vedrørende revision af de Betydelige Engagementer. Det bedes i den for- bindelse oplyst, om overtrækslister, vurderinger af eventualforpligtelser og pen- gestrømsopgørelser sædvanligvis indgår i materialet til brug for revisionen.

Svar spørgsmål 17

Bilag SS 18, SS 19, SS 20 og SS 21a og b viser intern revisions dokumentation for re- visionen af de betydeligste engagementer pr. 31.12.2006.

Indledningsvist i fx fane 1 i Bilag SS 18 efter brevet fra finanstilsynet ses et udtræk fra BEC Bankernes EDB Central, der viser størrelsen af koncernengagementer før fradrag - herefter fradrag og koncernengagementets procentvise størrelse af basiskapitalen efter fradrag.

Der er sat checkmærker ud for alle tal og beregninger. Det kan med rimelighed antages, at det er intern revision, der har sat disse checkmærker og har kontrolleret taloplysnin-gerne. Procentopgørelsen viser, at alle engagementer overstiger 10 %.

/ 118

På den næste side ses en afstemning af de foretagne fradrag efter lovens § 145, så disse fradrag er også kontrolleret.

Den følgende side (hvor bankens logo er vist i øverste højre hjørne) indeholder en op- gørelse af engagementerne indeholdende størrelse, fradrag, engagement efter fradrag, indlagte sikkerheder, overdækning (+) eller underdækning (-) og endelig Blanco %-del.

Denne oversigt er understreget under engagementet med Virksomhed 7, der med sit engagement efter § 145 fradrag udgør 462.477 t.kr. Med dette har intern revision identificeret, at alle engagementer over stregen er betydelige engagementer.

På siden efter er bankens basiskapital opgjort til 4.540.648 t.kr. Det vil sige, at 10% grænsen går ved 454.065 t.kr.

Afgrænsningen er således korrekt, idet første engagement under stregen Person 137 med 50.754 t.kr. udgør mindre end 10% af basiskapitalen, og engagementet med Person 137 skal derfor ikke medtages.

For hvert koncernengagement har intern revision som fx under fane 6 til Bilag SS 18 udarbejdet en engagementsoversigt, der indeholder: a) Engagement 29.12.2006 b) Træk 29.12.2006 c) Sikkerheder 29.12.2006.

Oplysningerne har Intern revision formentlig trukket direkte fra bogføringssystemet. Det totale koncernengagement har intern revision afstemt med opgørelser, de har mod-taget fra Team Kredit. I det omfang der er differencer er disse undersøgt nærmere og årsagsforklaret.

På hver af disse opgørelser, som intern revision har udarbejdet, er påstemplet et navn: Vidne 6 som har signeret og skrevet: Enig. Det er således Team Kredit, der bekræfter enighed med opgørelsen.

/ 119

For alle engagementer gælder, at intern revision på totalniveau har registeret, at de be- vilgede engagementer er større end de trukne beløb. Det vil sige, at der ikke ses at være overtræk her.

Sædvanligvis vil overtrækslister, eventuel forpligtelser og pengestrømsopgørelser (i form af fremtidsrettede likviditetsoversigter) indgå i opgørelsen og vurderingen af en-gagementets bonitet.

Skønsmændene vurderer, at det arbejde, der foreligger dokumenteret af intern revision, er tilfredsstillende vedrørende de opgørelser, der kræves medtaget i revisionsprotokol-len. Fuldstændigheden dvs. at alle engagementer, der efter § 145 fradragene overstiger 10 af basiskapitalen, er med - synes beregnet korrekt, og engagementerne er afstemt til bogføringssystemet.

Skønsmændenes konklusion er således også, at der er foretaget en tilfredsstillende revi-sion og rapportering vedrørende de betydelige engagementer.

Svar spørgsmål 18

Da spørgsmål 17 er besvaret bekræftende, kan der henvises til svarene til spørgsmål 15, og 17, hvor revisionshandlingerne fremgår.

19) Såfremt spørgsmål 17) besvares helt eller delvist benægtende, bedes skønsmæn- dene angive, hvilke oplysninger eller andet grundlag der savnes for at kunne fo- retage de påkrævede/nødvendige revisionshandlinger samt angive, hvilke revi- sionshandlinger der herefter skulle foretages.

Svar spørgsmål 19

/ 120

Idet Skønsmændene ikke mener at have svaret helt eller delvist benægtende på spørgs-mål 17, finder vi, at der ikke er behov for at foretage yderligere overvejelser vedrørende dette spørgsmål.

20) Skønsmændene bedes oplyse, om opgørelsen og beskrivelsen af de Betydelige Engagementer i Bilag SS 18, Bilag SS 19 og Bilag SS 20 og Bilag SS 21 a og b kan anses for en (a) præcis eller upræcis, og/eller (b) tilstrækkelig eller util-strækkelig opgørelse og beskrivelse af det pågældende engagement til brug for revisionen heraf.

Svar spørgsmål 20

Det er Skønsmændenes vurdering, at intern revisions beskrivelser af engagementerne er sædvanlige og forsvarlige, og de anses således for præcise og tilstrækkelige opgørelser og beskrivelser til brug for revisionen.

21) Skønsmændene bedes i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 20) angive, om den beskrivelse af engagementet, Banken skal udarbejde, inklusive risikoen ved engagementet og detaljeringsgraden heraf, bør afhænge af

/ 121

Svar spørgsmål 21

Kravene til beskrivelsen af de betydelige engagementer er entydigt defineret i revisi- onsbekendtgørelsens § 25, og beskrivelsen er således ikke afhængig af størrelsen af blancoelementet.

Efter Skønsmændenes vurdering, afhænger beskrivelsen af engagementerne således ikke af punkterne a-d for de konkrete engagementer.

Men risikoen ved engagementet og bonitetsvurderingen og denmed detaljeringsgraden af gennemgangen er naturligvis afhængig af alle punkterne a) — d), i det omfang punk-terne er relevante for det pågældende engagement.

22) Skønsmændene bedes oplyse, om den af Banken anvendte formulering "Ud fra en samlet vurdering anser vi ikke engagementet for risikobehæftet udover nor-mal forretningsmæssig risiko" (jf. Bilag SS 6, intern revisions protokol, side 311-313) må anses for en gængs formulering til vurdering af de Betydelige En-gagementer. Skønsmændene bedes tillige angive eventuelle gængse formulerin-ger for engagementer, der indebar vurderingsmæssige problemer, herunder så-danne der frembød en risiko ud over normal forretningsmæssig risiko. Det be-des herunder oplyst, om det efter Skønsmændenes opfattelse ved revisionens vurdering af de Betydelige Engagementer var påkrævet at foretage en individuel vurdering af hvert enkelt af de Betydelige Engagementer.

Svar spørgsmål 22

Kravene til beskrivelsen af de Betydelige Engagementer er entydigt defineret i revisi- onsbekendtgørelsens § 25, jf. også de indledende bemærkninger til punkt 10. Det bety-der, at såfremt ledelsens vurdering af engagementet viser, at der ikke anses at være no-gen risiko forbundet med det Betydelige Engagement, så kan revisor såfremt de fore-tagne revisionshandlinger viser, at revisor er enig i ledelsens vurdering - erklære sig som sket.

På side 311 i intern revisions protokol til årsregnskabet for 2006 (Bilag SS 6), anføres:

/ 122

"Bankens opgørelse af de 10 største og øvrige engagementer, der overstiger 10 % af basiskapitalen, fremgår af et særskilt bilag på side 317-323. Vi skal her-under angive vores samlede vurdering af risikoen, samt fremkomme med vores erklæring om, hvorvidt disse engagementer er målt korrekt ”

For hvert af de 10 engagementer, som intern revision har revideret, anføres:

"Vi er enige i den af Team Kreditforetagne rating og anser bankens måling af engagementet for korrekt.

Ud fra en samlet vurdering anser vi ikke engagementet for risikobehæftet ud-over normalforretningsmæssig risiko"

Endelig konkluderer intern revision vedrørende de Betydelige Engagementer på side 313:

” § 25, stk. 1 -2 den af pengeinstituttet udarbejdede opgørelse, der er gengivet på side 317 til side 323 over pengeinstituttets 10 største engagementer og øvrige engagementer, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen opgjort efter reglerne i lov om finansiel virksomhed, hver for sig er målt korrekt,

§ 25, stk. 3 øvrige betydelige engagementer giver ikke anledning til bemærkninger over for bestyrelsen"

Skønsmændene noterer, at henvisningerne til § 25 ikke er i overensstemmelse med den aktuelle revisionsbekendtgørelse.

Skønsmændene anser den anvendte formulering "ud fra en samlet vurdering anser vi ikke engagementet for risikobehæftet ud over normal forretningsmæssig risiko" for en gængs formulering til vurdering af de Betydelige Engagementer i den helhed, som in-tern revision har medtaget omtale af i revisionsprotokollen for 2006.

/ 123

På side 94 i Skønsrapporten er angivet et eksempel på, hvorledes beskrivelsen i proto- kollen kunne se ud, såfremt der var tale om et Betydeligt Engagement med nedskriv-ning.

Endelig kan det oplyses, at det er Skønsmændenes opfattelse, at revisionen skal foreta-ge en individuel gennemgang af hvert enkelt af de Betydelige Engagementer, hvilket også er sket.

23) Skønsmændene bedes på grundlag af materialet i Bilag SS 18, Bilag SS 19 og Bilag SS 20 og Bilag SS 21 a og b vurdere (i), om materialet udgjorde et til- strækkeligt grundlag for den angivne vurdering og (ii), om det måtte anses for revisionsfagligt korrekt og/eller forsvarligt at nå til den i revisionsprotokollen angivne vurdering af hvert af de Betydelige Engagementer (citeret i spørgsmål 22) ovenfor), jf. eksempelvis Bilag SS 6, intern revisions protokol, side 311-313. Såfremt Skønsmændene finder, at der ikke er fornødent grundlag for en eller flere af de afgivne konklusioner eller er uenig i en eller flere af dem, bedes der redegjort nærmere for dette.

Svar spørgsmål 23

Efter Skønsmændenes vurdering, er materialet i bilag SS 18, SS 19, SS 20 og SS 21 a og b isoleret set tilstrækkeligt grundlag for den angivne vurdering og er revisionsfagligt såvel korrekt som forsvarligt til at afgive konklusionen i protokollen vedrørende de betydelige engagementer.

Bilagsoversigt

De udleverede bilag fremgår af "Revideret Spørgetema til Skønserklæring af 8. maj 2014"

Bilagene er nummereret SS 1 - SS 22.

/ 124

De bilag, som Skønsmændene har ønsket at supplere med, har vi tildelt nr. SS 30 og frem, og det er:

SS 30 Revideret Spørgetema til Skønserklæring af 8. maj 2014.

SS 31 Finanstilsynets notat af 19. oktober 2004.

SS 32 Bek nr. 1298 af 13/12/2005 om revisionens gennemførelse i finansielle virk- somheder mv. samt finansielle koncerner.

SS 33 Bek nr. 1363 af 11/12/2006 om revisionens gennemførelse i finansielle virk- somheder mv. samt finansielle koncerner.

SS 34 Bek nr. 1224 af 22/10/2007 om revisionens gennemførelse i finansielle virk- somheder mv. samt finansielle koncerner.

SS 35 Revisionsvejledning 20, marts 1996 fra FSR Vejledning om ekstern revisions anvendelse af intern revisions arbejde. SS 36 Artikel i Info nr. 37, December 2007, "Ekstern revisions anvendelse af intern revisions arbejde".

SS 37 Forord til Standarder for kvalitetskontrol, Revisionsopgaver, Erklæringsopgaver med sikkerhed og beslægtede opgaver, FSR 2006.

SS 38 Vej nr. 9040 af 12/01/2005 vejledning til pengeinstitutter i henhold til § 71, stk. 1, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed.

SS 39 Vej nr. 9629 af 14/10/2005 vejledning til pengeinstitutter i henhold til § 71, stk. l, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed.

SS 40 Redegørelse for Finanstilsynets tilsyn med Bank 1 i henhold til § 352a i lov om finansiel virksomhed af 17. juni 2009.

/ 125

Finansiel Stabilitet A/S Mod Sagsøgte 1 m.fl.

/ 126

Finansiel Stabilitet A/S har ved overdragelsesaftale af 24. august 2008 overtaget bank- forretning og fordringer fra Bank 1 ("Banken ").

Den verserende retssag drejer sig om eventuelt erstatningsansvar for Bankens tidlige-re ledelse og revision affødt af de pågældendes udøvelse af deres hverv i Banken.

Til brug for skønsmændenes afgivelse af erklæring i sagen vedlægges følgende bilag:

Alment: Bilag SS 1 Stævning med kronologisk sagsfremstilling. Bilag SS 2 Svarskrifter. Bilag SS 3 Replik. Bilag SS 3 a Processkrivelser vedrørende syn og skøn i perioden 18. februar – 4. april

2014. Bilag SS 3 b Skønsmændenes forespørgsler af 4., 14., 17. og 25. februar og 14. marts 2014 Bilag SS 4 Bankens årsregnskaber for 2005, 2006 og 2007 (retssagens bilag 5, 6 og 7). Bilag SS 5 Bankens eksterne revisions protokollat vedrørende regnskabsårene 2005, 2006 og 2007 (retssagens bilag 41 A, 117 og 179) Bilag SS 6 Bankens interne revisions protokollat vedrørende regnskabsårene 2005, 2006 og 2007 (retssagens bilag 41, 116 og 178). Bilag SS 7 Revisionsaftale af 7. juli 2005 mellem ekstern og intern revision (”Revisi- onsaftalen”) (retssagens bilag 310). Bilag SS 7 a Revisionsprotokollater for interne revisions løbende revision i Bank 1 i årene 2005-2007 (retssagens bilag 349). Bilag SS 7 b Revisionsprotokollater for ekstern revisions løbende revision i Bank 1 i årene 2005-2007 (retssagens bilag 350). Bilag SS 7 c KPMGs tiltrædelsesprotokollat af 15. april 2008 (retssagens bilag 351).

/ 127

Bilag SS 7 d KPMGs redegørelse af 16. februar 2008 (retssagens bilag 347). Bilag SS 7 e Ernst & Youngs tiltrædelsesprotokollat af 11. oktober 2000 (retssagens

bilag 354). Bilag SS 7 g Referat af kvartalsmøde mellem intern og ekstern revision d. 7. juli 2005 (retssagens bilag IX-XI CD). Bilag SS 7 h Skema til vurdering af interne revision af den 4. december 2006, udar- bejdet af Vidne 9 (retssagens bilag IX-XI CJ). Bilag SS 7 j Oversigt over tidsanvendelse ved revision af årsrapport for 2005-2007 (retssagens bilag IX-XI CK). Bilag SS 7 k E-mail af 25. oktober 2006 fra Person 12 til Vidne 9 (retssa- gens bilag IX-XI CL). Bilag SS 7 l E-mail af 6. december 2006 vedr. disponering af de resterende opgaver i intern revision (retssagens bilag IX-XI CM).

Vedrørende revision af forretningsgange, kontrolprocedurer og efterlevelse af krav i henhold til FIL §§ 70 og 71 i 2005 og 2006: Bilag SS 8 Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 om undersøgelse i Banken (rets-

sagens bilag 22). Bilag SS 9 Finanstilsynets vejledning nr. 9681 af 4. november 2005. Bilag SS 10 International Auditing Practice Statement 1006 on Audits of Financial

Statements of Banks med bilag 1-5 (“IAPS 1006”). Bilag SS 11 Udkast til revisionsrapport med bilag betegnet “Rammer, Forretnings- gange” (December 2005) (retssagens bilag 305). Bilag SS 12 Udkast til revisionsrapport med bilag betegne t ”Udlandsområdet” (sep- tember 2006) (retssagens bilag 306).

Bilag SS 13 Revisionsplan for 2005 med bilag 3 (retssagens bilag 308). Bilag SS 14 Revisionsplan for 2006 med bilag 3 (retssagens bilag IX-XI CE). Bilag SS 15 Revisionsrapport nr. 8, 2005 om revision af udlånsområdet i Team Er-

hverv (retssagens bilag 23). Bilag SS 16 Udkast til revisionsrapport af maj 2006 om uanmeldt eftersyn i Team Erhverv (retssagens bilag 56). Bilag SS 17 Ekstern revisions arbejdspapir af 6. december 20056 vedrørende §§ 70-

/ 128

Bilag SS 17a Bilag 3 til Bilag 256, revvisionsplan for 2006 (retssagens bilag IX-XI CF). Bilag SS 17b Bilag 4 til Bilag 256, revisionsplan for 2006 (retssagens bilag IX-XI CG). Bilag SS 17c Bilag 5 til Bilag 256, revisionsplan for 2006 (retssagens bilag IX-XI CH).

Vedrørende årlig gennemgang og vurdering af Betydelige Engagementer i 2006: Bilag SS 18 Bankens interne revisions arkivmateriale fra årsafslutningen 2006 relate-

ret til etablering af grundlaget for ekstern revisions gennemgang og vur-dering af engagementer omfattet af § 25 (”Betydelige Engagementer”) i bekendtgørelse 1363 af 11. november 2006 om revisionens gennemfø-relse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner (”R evisi- onsbekendtgørelsen”) (retssagens bilag 300).

Bilag SS 19 Yderligere materiale fra intern revisions arkiv vedrørende intern revisions

arbejde relateret til Bankens største engagementer ultimo 2006 (retssa-gens bilag 301).

Bilag SS 20 Som eksempel på intern revisions arbejdspapirer vedrørende løbende

revision af de større engagementer fremlægges dokumenter fra den kø-bende revision i 2006 vedrørende engagementet med Vidne 10 (retssagens bilag 302).

Bilag SS 21a Bankens interne revisions arkivmateriale for Centerplan (bilag SS18 fane 5, 1. del), relateret til status pr. 29. december 2006. Bilag SS 21b Bankens interne revisions arkivmateriale for Centerplan (bilag SS18 fane 5, 2. del), januar – marts 2007. Bilag SS 22 Intern revisions arbejdspapirer fra gennemgangen af engagementer i Team Erhverv ultimo 2006 (retssagens bilag 299).

Til brug for skønsmændenes udarbejdelse af den sagkyndige erklæring og besvarelse af spørgsmålene nedenfor oplyses følgende om revisionens arbejde og samarbejdet mellem ekstern og intern revision, der skal lægge stil grund for skønsmændenes be- svarelse og vurdering:

Oplysning 1. IAPS 1006 fungerede som vejledning til de til dansk oversatte revisions-

standarder, herunder revisionsstandard 315, og var gældende fra og med regnskabsåret 2005.

/ 129

Oplysning 2. Der foreligger uenighed mellem parterne om dokumenterne fremlagt med Bilag SS 11, Bilag SS 12, Bilag SS 14, Bilag SS 16 og Bilag SS 19 i de fremlagte versioner er endelige versioner eller udkast, der ikke er distri- bueret.

Oplysning 3. For dokumenter, der fremstår som/er betegnet udkast, er den fremlagte

version, medmindre andet er oplyst, den seneste kendte version af det pågældende udkast/dokument. Hvor flere versioner af udkast til samme dokument er fremlagt, er det ikke parterne bekendt, hvilken version der er den seneste.

Oplysning 4. Parterne har ikke kendskab til, om dokumenterne fremlagt som Bilag SS

Oplysning 5. Intern revision udarbejdede ikke kvartals- eller opfølgningsrapporter i 2006 og afgav ikke revisionsprotokollat(er) vedrørende den løbende revi-sion i årets løb.

Oplysning 6. Ekstern revision har ud over Bilag SS 17 ikke dokumenteret at havde op-

bevaret egne notater, arbejdspapirer eller andet materiale vedrørende forberedelse, gennemførelse eller dokumentation af de arbejdshandlin-ger, der skulle udføres, eller det arbejde, der faktisk blev udført, relateret til revision af forretningsgange, kontrolprocedurer og efterlevelse af krav i henhold ti FIL §§ 70 og 71 i 2005 og 2006 eller til gennemgang og vurde-ring af Bankens Betydelige Engagementer i 2006.

Oplysning 7. Årsrapporten for 2006 skulle færdiggøres i tide til fremlæggelse på besty-

relsesmøde i Banken den 9. februar 2007 og på Bankens ordinære gene- ralforsamling den 28. februar 2007.

Oplysning 8. Det tilgængelige materiale til brug for ekstern revisionsarbejdshandlinger relateret til gennemgang af Betydelige Engagementer i 2006 bestod blandt andet af Bilag SS 15 – Bilag SS 20 samt af adgang til elektronisk at indhente offentliggjort regnskaber.

Oplysning 8a Der foreligger ikke i retssagen i dag bilag, der dokumenterer, hvornår

ekstern revision i perioden december 2006 – 9. februar 2007 har gen-nemgået materiale fra intern revision; hvilket materiale, der har været

/ 130

stillet til rådighed, og hvad der faktisk er gennemgået. Finansiel Stabilitet har således ikke kendskab til, hvilke dele af materialet i SS bilag 21a og b, der faktisk er gennemgået af ekstern revision forud for ekstern revisions afgivelse den 9. februar 2007 af revisionsprotokollat vedrørende årsrap-porten for 2006. Ekstern revision bestrider, at det i bilag SS 21 a og b fremlagte materiale er fuldstændigt.

Oplysning 9. Af regler, normer og vejledninger vedrørende revision af forretningsgan-

ge, kontrolprocedurer og efterlevelse af krav i henhold til FIL §§ 70 og 71 kan ifølge Finansiel Stabilitet blandt andet henvises til: a. Revisionsstandard 315, herunder i særdeleshed til dennes afsnit 2,

20, 43, 54, 67, 73 og 120. b. Revisionsbekendtgørelsen § 6, stk. 1: ”I protokollen vedrørende års-

rapporten skal der afgives erklæring om følgende: 1) Hvorvidt virk- somhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsent-lige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedu-rer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis” .

c.” Titel 2” , 5. udgang, 2005:

i. Si de 340: ”Efter aktieselskabsloven skal bestyrelsen sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed og skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde. Revisor skal ved afgivelse af ovennævnte erklæringer [Herunder erklæring iht. § 6, stk. 1, nr. 1] til brug for bestyrelsen derfor rapportere om forhold, som overordnet er bestyrelsens ansvar. Ved afgi-velse af ovennævnte erklæring vil revisor navnlig påse, at pengeinstituttet har etableret retningslinjer for direktionen (§ 70-instruks eller direktionsinstruks), skriftlige forretningsgan-ge i henhold til lov om finansiel virksomhed § 71. [….] Revisor vil i forbindelse med afgivelse af ovennævnte erklæringer vurdere, hvorvidt pengeinstituttet følger de vejledninger (for-tolkninger) som Finanstilsynet har udsendt, og vil vurdere eventuelle afvigelser herfra. Afvigelse fra Finanstilsynets vej-ledninger på væsentlige områder kan medfør, at revisor skal

/ 131

give supplerende oplysninger til ovenfor krævede erklærin-ger.”

ii. Side 347-348: ”Ved vurderingen af det generelle kontrolmiljø indenfor kreditområdet overvejes følgende aspekter: - den af pengeinstituttet formulerede kreditpolitik, og i hvilket om-fang den følges, herunder opfølgning fra kreditafdeling og le-delse. [….] – omfanget af ansvars- og arbejdsdeling. – omfan-get af løbende vurdering af kunders kreditværdighed. [….] Ved vurderingen af forretningsgange og interne kontroller omkring bevillinger og engagementsstyring undersøger revi-sorerne typisk om: - kreditfaciliteter godkendes af bemyndi-gede personer på baggrund af behørige kreditvurdering i overensstemmelse med kreditpolitik. [….] Revisorerne under-søger endvidere, stikprøvevis, at den løbende kreditbevil-lingsprocedure og kreditkontrol synes hensigtsmæssig og bl.a. omfatter: - kontrol af, at bevillingslimits overholdes, - gen-nemgang af overtrækslister, - indhentning af regnskabsoplys-ninger m.v. fra kunder, - kontrol af, at sikkerhederne (sik-ringsakter mv.) formelt set er i orden, - kontrol af, at periodi-ske kreditvurdering gennemføres ….”

Oplysning 10. Af regler, normer og vejledninger vedrørende revision af Betydelige Engagementer kan ifølge Finansiel Stabilitet blandt andet henvises til

a. Revisionsbekendtgørelsen § 25: ”Den eksterne revis ion skal i protokollatet vedrørende årsrapporten gengive en af penge- instituttet udarbejdet oversigt over følgende engagementer, jf. dog stk. 5: 1) Pengeinstituttets 10 største engagementer. 2) Øvrige engagementer, der overstiger 10 pct. Af basiskapitalen opgjort efter reglerne i § 145 i lov om finansielle virksomhe-der. 3) Øvrige betydelige engagementer, såfremt disse efter pengeinstituttets og/eller revisors vurdering giver anledning til bemærkninger over for bestyrelsen.

/ 132

Stk. 2. Oversigten efter stk. 1 skal for hvert engagement inde-holde oplysninger om 1) engagementernes størrelse, 2) even-tuelle tilsagte rammer for terminsforretninger og andre for-retninger med afledte finansielle instrumenter, 3) indlagte sikkerheder og deres skønnede værdi, 4) hvorvidt der er fore-taget individuel nedskrivning på engagementet, 5) hvorvidt der i regnskabsåret eller de to foregående regnskabsår har været afskrevet eller nedskrevet på engagementerne, 6) de-bitors økonomiske forhold, 7) ledelsesvurdering af risikoen på engagementet under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold, herunder om ledelsen anser engagementet for kor-rekt målt.

Stk. 3. Den eksterne revision skal i protokollatet vedrørende årsrapporten i forlængelse af ledelsens vurdering af det en-kelte engagement 1) angive revisors samlede vurdering af ri-sikoen på hvert enkelt engagement under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold, og 2) erklærer, hvorvidt de en-kelte engagementer, omfattet af stk. 1, er målt korrekt.

Stk. 4. I koncerner, jf. § 1, stk. 2, skal oversigten og oplysnin- gerne efter stk. 1-2 samt revisors erklæringer efter stk. 3 tilli-ge gives på koncernbasis.

Stk. 5. Oversigten efter stk. 1 skal alene indeholde engage-menter med realkreditinstitutter samt indenlandske og uden-landske pengeinstitutte r, såfremt særlige forhold tilsiger det.”

b. Revisionsaftalen:

i. § 8.1: ”Den interne revisions opgaver: [….] etablering af grundlaget for de eksterne revisorers årlige gen-nemgang af engagementer, herunder sikring af fuld-

/ 133

stændigheden, således at alle væsentlige og risikofyld-te engagementer udvælges til gennemgang [….]”

ii. § 8.2: ”Den eksterne revisions opgaver: [….] årlig vur- dering af større og/eller risikofyldte engagementer, herunder komplekse engementer uden hensættelse, men med forøget risiko for tab, engagementer med betydelig hensættelse samt øvrige engagementer, som den interne revision ønsker drøftet [….]

c. ” Titel 2” , 5. udgange, 2005,:

i. Side 342: ”Der er efterhånden lang tradition for, at revisionsprotokollatet til årsrapporten indeholder revisors omtale af store engagementer. Det er et omfattende arbejde for revisor at gennemgå og be-skrive de store engagementer. Det skyldes i sagens natur, at disse ofte er de mest komplicerede enga-gementer i pengeinstituttet, og ofte, hvor alle penge-instituttets produk ter tilbydes.”

ii. Side 344-345: ”… den eksterne revision baserer en del af deres revision på gennemgang af det af intern revision udførte arbejde. Der er dog visse mini-mumskrav til ekstern revisions deltagelse i revisio-nens planlægning og udførelse. Ved fastlæggelse af opgavefordelingen skal ekstern revision som mini-mum deltale aktivt i: [….] – deltagelse i den udføren-de revision på kritiske eller væsentlige revisionsom-råder (f.eks. engagementer, IT og markedsrisikoom-rådet).”

iii. Side 348-349: I forbindelse med årsafslutningen fore- tages gennemgang af lånesager og vurdering af ned- skrivninger samt andre substandstests (detailtests).

Omfanget af substansrevisionen fastlægges ud fra en vurdering af risikoen for væsentlige fejl og ud fra re-

/ 134

sultatet af gennemgangen af forretningsgange og in-terne kontroller. [….]

Ved vurderingen af de enkelte engagementer skal revisorerne foretage en vurdering af: - værdien af stillede sikkerheder, - kundens økonomiske forhold, såfremt de tillægges betydning ved engagements-vurderingen, - om der er behov for nedskrivning.”

…..

/ 135

Supplerende Skønserklæring i Østre Landsrets sag nr. B-1291-10 Finansiel Stabilitet A/S mod Sagsøgte 1 m.fl. Tillægsspørgetema 1 (Tillægsspørgsmål) til Skønserklæring samt yderligere tillægsspørgsmål a), b) og c)

Skønsmænd:

Skønsmand 3, statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse Skønsmand 2, statsautoriseret revisor, cand.jur. Skønsmand 1, statsautoriseret revisor ØSTRE LANDSRET, 7 afd. 10. august 2015

Bredgade 59 1260 København K

/ 136

Østre Landsretssag nr. B-1291-10 — Finansiel Stabilitet A/S mod Sagsøgte 1 m.fl.

Vi har som skønsmænd - udmeldt af Østre Landsret den 29. januar 2014 - foretaget skønsfor-retningen for Tillægsspørgetema 1 (Tillægsspørgsmål) samt yderligere tillægsspørgsmål a), b) og c) til Skønserklæring af 10. juli 2014 efter vores bedste overbevisning i sagen: Finansiel Stabilitet A/S Mod

Nærværende Supplerende Skønserklæring er alene udarbejdet til brug for parterne, deres rådgivere og Østre Landsret og må ikke uden vores eksplicitte tilsagn distribueres til andre. Ved udarbejdelse af den Supplerende Skønserklæring har vi udført de handlinger, vi har fundet nød- vendige på baggrund af det modtagne materiale og det forelagte Skønstema, i overensstemmelse med sædvanlige principper for arbejder af denne karakter. Vi har hverken foretaget revision eller verifikation af de modtagne oplysninger.

Den Supplerende Skønserklæring udarbejdes alene i en originaludgave til Østre Landsret med en genpart til parternes advokater.

Den Supplerende Skønserklæring indeholder vores besvarelse af alle tillægsspørgsmålene i det mod-tagne Tillægsspørgetema 1 (Tillægsspørgsmål) til Skønserklæring baseret på de modtagne materialer

/ 137

og informationer. Som vi har beskrevet i vores brev af 1. juni 2015 til Advokat Christian Alsøe, kan vi — da udvælgelseskriteriet ikke er fastlagt — ikke sikre, at alle relevante bilag modtaget på USB-nøgler indgår i den Supplerende Skønsrapport.

Den Supplerende Skønserklæring indeholder desuden besvarelse af yderligere tillægsspørgsmål a) og b) som er godkendt af Østre Landsret ved kendelse af 3. august 2015, og som er modtaget fra advo-kat Georg Lett den 6. august 2015 samt yderligere tillægsspørgsmål c), som er godkendt af Østre Landsret ved kendelse af 7. august 2015, og som er modtaget fra advokat Georg Lett samme dag.

Afslutningsvis skal vi for en god ordens skyld oplyse, at vi anser os for at være habile i forhold til vur- dering af sagen og uafhængige af sagens parter i overensstemmelse med bestemmelserne herom i revisorlovgivningen.

Endelig skal vi oplyse, at der er enighed blandt skønsmandskollegiet om de i den Supplerende Skøns- erklæring anførte betragtninger og besvarelser.

Med venlig hilsen Sign. Sign. Sign. Skønsmand 3 statsautoriseret Skønsmand 2 Skønsmand 1

revisor med deponeret beskikkelse Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

cand.jur.

c.c.: Sagens advokater Thomas Fogt

Christian Alsøe Mogens Gaarden Arvid Andersen Morten Samuelsson Jacob Goldschmidt Asger Tue Pedersen

Niels Ulrik Heine Georg Lett Søren Halling-Overgaard Søren Juul Indholdsfortegnelse

/ 138

Side 1. Sup plerende spørgetema til Skønserklæring af 10. juli 2014. 139 2. Af- grænsning og forbehold. 140

/ 139

/ 140

Østre Landsret har ved kendelse af 20. maj 2015 imødekommet Finansiel Stabilitet A/S' anmodning om fremsendelse af supplerende spørgetema til Skønsmændene.

Til brug for afgivelse af den Supplerende Skønserklæring har Skønsmændene fra advokat Christian Alsøe med brev af 22. maj 2015 modtaget det supplerende spørgetema samt Bilagene SS 41 - SS 57 samt et uddrag af det tidligere fremsendte Bilag SS 21b.

Den 22. maj 2015 modtog Skønsmændene brev fra advokat Christian Alsøe med en række bilag og en besked om, at samtlige sagens materiale gøres tilgængeligt for Skønsmændene og overbringes særskilt på USB-nøgler. I brevet var det endvidere anført, at fremsendelse af sagens materiale alene skulle sikre skønsmændene adgang fil materialet i det omfang, der måtte være behov herfor. Med brev af 29. maj 2015 modtog hver Skønsmand en USB-nøgle med sagens samlede materiale.

Endelig har Skønsmændene fra advokat Christian Alsøe med brev af 3. juni 2015 hver modtaget en USB- nøgle med korrespondance mv. vedrørende iværksættelse og gennemførelse af skønssagen og responsumsagen mellem Østre Landsret, sagens parter og de sagkyndige.

Skønsmændene har lagt det modtagne "Tillægsspørgetema 1 (Tillægsspørgsmål) til Skønserklæring"af 22. maj 2015 med supplerende bilag til grund for besvarelsen. Idet der med fremsendelse af sa-gens samlede materiale ikke blev fremsendt et udvælgelseskriterium for anvendelsen heraf, kan det ikke udelukkes, at relevant materiale ikke er medtaget i besvarelsen.

Østre Landsret har ved kendelse af 3. august 2015 tilladt stillet yderligere tillægsspørgsmål a) og b), som er modtaget fra advokat Georg Lett den 6. august 2015.

Besvarelsen af disse tillægsspørgsmål er indarbejdet i besvarelsen af Finansiel Stabilitets til- lægsspørgsmål TS 8 og TS 12.

Østre Landsret har ved kendelse af 7. august 2015 tilladt stillet yderligere tillægsspørgsmål c), som er modtaget fra advokat Georg Lett samme dag. Besvarelsen heraf er indføjet sidst i den Supplerende Skønserklæring.

Besvarelsen af de supplerende spørgsmål skal ses i sammenhæng med Skønserklæringen af

/ 141

Det supplerende spørgetema vedrører de samme emner som behandlet i den tidligere Skønser-klæring og består af 13 tillægsspørgsmål TS 1) - TS 13), yderligere suppleret med Revisionens tillægs-spørgsmål a), b) og c).

Idet karakteren af spørgsmålene, både i det oprindelige og i det supplerende spørgetema, i et vist omfang har været baseret på et retsgrundlag, som Skønsmændene ikke har fundet helt relevant, og for at der er fælles opfattelse af arbejdsdelingen mellem intern og ekstern revision i Banken, som det nu fremgår af yderligere fremlagte bilag i sagen, følger under Punkt 4 en beskrivelse af Skønsmæn-denes opfattelse af revisionsprocessen for årene 2005 og 2006.

Til nærmere forståelse af svarene i denne Supplerende Skønserklæring har vi som Punkt 3 medtaget nogle præciserende kommentarer til Skønserklæringen af 10. juli 2014.

Spørgsmålene og svarene til de enkelt spørgsmål følger under Punkt 5.

Specielt med hensyn til autenticiteten af de fremlagte bilag bemærkes, at Skønsmændene har forud-sat, at alle bilag, der er indgået i besvarelsen, repræsenterer endelige bilag, medmindre de er beteg-net "Udkast" eller sagens parter har rejst tvivl om, hvorvidt der er tale om endelige bilag.

Disse protokollater skal i den endelige udgave underskrives af såvel intern som ekstern revision samt forelægges for bestyrelsen, som underskriver protokollaterne i overensstemmelse med "Forret-ningsorden for Bestyrelsen", sagens Bilag 2, punkt 4, 5. afsnit, hvorefter de formodentligt indsættes i protokollen, muligvis i form af et ringbind.

Ved dobbeltdatering af bilag har vi taget udgangspunkt i den mest sandsynlige dato.

Endvidere henvises til de detaljerede svar til spørgetemaet.

/ 142

Idet vi henviser til processkrift af 10. september 2014 fra advokat Christian Alsøe med kommentarer til Skønserklæringen af 10. juli 2014, skal Skønsmændene hermed præcisere nogle udsagn heri, der efter kommentarerne i processkriftet at dømme åbenbart ikke har været tilstrækkelige klare.

Skønsmændene skal her adressere de pågældende kommentarer i den rækkefølge, der fremgår af processkriftet.

Punkt 3.1 (i) Skønsmændene finder ikke rækkevidden af besvarelsen usikker.

Gennemgangen af Finanstilsynets vejledning til FIL §§ 70 og 71 er for både 2005 og 2006 foretaget af Initialer 4, hvis initialer dækker over vicerevisionschef Vidne 7, der har været i intern revision i Banken i ca. 18 år. En gennemgang af Finanstilsynets vejledning forudsætter blot et detaljeret kend-skab til Bankens forretningsgange, samt at kunne læse de foreliggende forretningsgange og instruk-ser. Det har Skønsmændene tilladt sig at forudsætte, når Initialer 4 har 18 års revisionserfaring i Banken og åbenbart er kvalificeret til at blive revisionschef pr. 1. februar 2007.

Skønsmændene finder ikke, at der er tale om en indskrænkning ved, at vicerevisionschefen vurderer overholdelse af FIL §§ 70 og 71 baseret på foreliggende forretningsgange og kreditinstruksen. Alt andet finder Skønsmændene, ville være usædvanligt.

Det skal stadig erindres, at det ikke var et lovkrav at foretage denne gennemgang.

Det er korrekt, at en gennemgang af Finanstilsynets vejledning alene viser, om de formelle regler er overholdt. I Skønserklæringen, sagens Bilag 356, side 60 - 61, er der givet et eksempel vedrørende punkt 2.7.3, der lyder, som følger:

"Bestyrelsen skal gennemgå pengeinstituttets væsentligste låneengagementer jf. pkt. 1.4.1.3.", (som nok burde have været punkt 1.4.1.4) (vores tilføjelse).

Vicerevisionschefens kommentar til punktet er på side 61:

"Kreditinstruksens pkt. 2.13

/ 143

OK"

Uagtet at kreditinstruksen ikke var fremlagt for Skønsmændene, har vi indlagt i den besvarelse, at vicerevisionschefen har været i stand til at konstatere, at det fremgår af kreditinstruksen, at besty-relsen har tilkendegivet at ville gennemgå Bankens væsentligste låneengagementer. Hvorvidt besty-relsen faktisk gennemgår disse låneengagementer, kan kun konstateres, hvis vicerevisionschefen deltager i det bestyrelsesmøde, på hvilket gennemgangen foretages, hvilket sker ca. 3 måneder se-nere.

Vicerevisionschefen kunne også have henvist til sagens Bilag 2, bestyrelsens forretningsorden, date-ret 26.05.2005, punkt 16 Årsrapportens udarbejdelse. Af punkt 16.1 fremgår:

"Forud for årsrapportens affattelse gennemgår bestyrelsen bankens væsentligste engagementer og bedømmer de for disse stillede sikkerheder, samt tager stilling til de afskrivninger, der vil være at foretage. På et bestyrelsesmøde forud for aktivgennemgangen fastsætter bestyrelsen grænserne for hvilke engagementer der skal omfattes af engagementsgennemgangen.

Punkt 3.1. (ii) Konklusionen under dette punkt er, at: "Skønserklæringen lader således de afgørende spørgsmål for bedømmelsen af den endelige indsats fra Revisionen på området for interne kontroller og forret- ningsgange henstå ubesvarede".

Skønsmændene har til disse spørgsmål konstateret, at der foreligger en revisionsaftale og en omfat-tende revisionsplan, og at "hvis revisionen er gennemført som planlagt, kan intern og ekstern revision på dette område have fundet tilstrækkeligt revisionsbevis til at kunne konkludere som sket i revisi-onspåtegningerne Dette skal læses på den måde, at revisionsaftale og revisionsplan er rimelige og fornuftige, og "hvis" de er fulgt i de detaljerede revisionsinstrukser, er der ikke fremlagt dokumenter, der tilsiger, at de ikke kunne have nået dette resultat.

Problemet var blot, at der ikke for Skønsmændene var fremlagt materiale, der kunne danne grundlag for en endelig konklusion.

Der var ikke fremlagt opfølgning på revisionen af Team Erhverv og revisionsrapporten fra maj 2006.

Skønsmændene har som følge af manglende materiale og dokumentation ikke haft mulighed for at bedømme intern revisions endelige indsats.

/ 144

Med hensyn til det anførte "misforhold mellem beskrivelsen i ledelsesberetningen til årsrapporten for 2006 af "Kreditpolitik og risikovurdering " og de i ekstern revisions årsprotokollat for 2006 anførte bemærkninger til posten "Udlån" vedrører det eksempelvis beskrivelsen af kredit og markedsrisici i ledelsesberetningen i årsrapporten for 2006, side 15, del af Bilag SS 4, hvor det anføres:

"Bankens risici styres med udgangspunkt i kreditpolitikken.

Det overvåges løbende at der er en acceptabel risikospredning i udlånsporteføljen både på kunder og brancher. Engagementer med enkeltpersoner eller koncerner, der overstiger 10 % af bankens basis- kapitalfølges nøje for at sikre, at volumen og risici holdes på et fornuftigt niveau.

Heroverfor har ekstern revision under punkt 5.1, side 615 i årsrevisionsprotokollatet, del af Bilag SS 5, afgivet nogle risikooplysninger, der modificerer det indtryk, en læser kunne få gennem ledelsesbe- retningen.

Punkt 3.1 (iii) Hertil bemærkes kun, at Skønsmændene ikke har fået fremlagt dokumentation for foretagne re- visionsmæssige handlinger, vurderinger eller opfølgning.

Til de til illustration anførte eksempler i Skønserklæringen bemærkes kort:

Side 71 afsnit 6-8 Der er ikke for Skønsmændene fremlagt skriftlige forretningsgange inden for området.

Der er fremlagt en fornuftig og omfattende revisionsstrategi, og det er oplyst, at der findes de-taljerede revisionsinstrukser, blot ikke fremlagt, (der er dog senere fremlagt en omfattende revi-sionsinstruks for engagementsområdet, blot udarbejdet i 2000).

Skønsmændene anfører hertil, at hvis revisionen gennemføres i overensstemmelse hermed, har det været muligt at nå til den anførte konklusion. Alternativet hertil havde været at udtale, at der ikke var fremlagt materiale til at udtale sig om området.

/ 145

Side 72 afsnit 3 Skønsmændene konstaterer blot, at da intern revision åbenbart ikke har orienteret bestyrelsen om væsentlige svagheder, så kan det skyldes, at intern revision ikke har fundet nogen.

Side 75 afsnit 2 Her konstaterer Skønsmændene, at der til dette spørgsmål heller ikke er fremlagt bilag, der belyser en opfølgning fra intern eller ekstern revision på revisionsområdet.

Side 76 afsnit 5 Når det af intern revision oplyses, at kommentarer til bemærkninger kan forventes på et givet tids-punkt, må det med rimelighed forventes, at der bliver fulgt op på bemærkningerne.

Side 77 afsnit 6 Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at intern revision skulle have foretaget et andet besøg hos Team Erhverv. Det fremgår heller ikke af listen over ikke afleverede revisi-onsrapporter, Bilag SS 44.

Side 78 afsnit 2 De anførte forsinkelser fremgår af fremlagte bilag, eksempelvis Bilag SS 7k og SS 71, samt af ekstern revisions årsrevisionsprotokollat for 2006, del af SS 5, side 613 nederst og side 619 nederst.

Side 80 afsnit 7 Se kommentaren til side 76 afsnit 5 ovenfor.

Side 96 afsnit 6-8 Skønsmændene refererer her til beskrivelsen af den lovkrævede skematiske præsentation.

Side 100 afsnit 2-4

Se kommentaren til side 96 afsnit 6-8 ovenfor.

Punkt 3.2 (i) Skønsmændene anfører, som tilkendegivet i Skønserklæringen og i kommentarerne ovenfor, at be-

skrivelsen af den lovkrævede skematiske præsentation er sædvanlig og forsvarlig, hvilket spørgsmå-let gik ud på. / 146

Beskrivelsen, opstillingen, er resultatet af en gennemgang foretaget af intern revision i overens-stemmelse med revisionsaftalen med ekstern revision.

Det er omtalt flere gange, at ekstern revision skal deltage i væsentlige revisionsområder med stor risiko. Engagementsrevisionen er det væsentligste område med stor risiko, og det er oplyst både i fremlagte bilag, som nævnt ovenfor, og i revisionsprotokollater.

Misforståelsen af den anførte modstrid mellem Skønsmændenes svar på spørgsmål 21, 1. del og Responsumudvalgets svar på Revisionens spørgsmål 54 er behandlet i denne Supplerende Skønser-klæring side 28 nederste afsnit.

Med hensyn til engagementsrevisionen anføres, at Skønsmændene synes i konkrete svar at have forudsat, at intern revision og/eller Revisionen har udført arbejdshandlinger og gennemgået do-kumentation, der ikke foreligger oplyst eller dokumenteret for Skønsmændene.

Under Bilag SS 19 er der fremlagt intern revisions gennemgang af engagementer over 10% af basis- kapitalen til brug for revisionsprotokollatet og andre væsentlige udlån. Materialet fremstår gennem- arbejdet. Der er fremlagt flere samlenotater, men det under Bilag SS 19, faneblad 10, fremlagte no-tat fremtræder som et endeligt notat, der omfatter en beskrivelse af den samlede gennemgang ud-ført af intern revision.

Vidne 7's involvering fremgår af flere fremlagte bilag, eksempelvis Bilag SS 21 b. Der kan i øvrigt henvises til side 27 i denne Supplerende Skønserklæring.

Punkt 3.2 (ii) I sidste afsnit til dette punkt anføres:

” Skønsmændene synes at forudsætte, at intern revision har udført bonitetsrevision. Ifølge Fi nansiel Stabilitets oplysninger har intern revision hverken haft kompetencen eller ressourcerne til at foretage bonitetsrevision pr. 31. december 2006. De fremlagte arbejdspapirer for intern revision indeholder for en umiddelbar betragtning ikke dokumenter, der omhandler sådanne arbejdshandlinger.

Der er fremlagt talrige bilag i materialet, der omhandler måling af engagementer og vurdering af engagementer. De findes under forskellige faneblade i Bilag SS 19 og i SS 22, som omtalt i Skønser- klæringen, Bilag 356, side 87.

Arbejdspapirerne fremstår som endelige og udarbejdet af intern revision.

/ 147

Punkt 3.2 (iii)

Ekstern revision har haft mulighed for at forholde sig til de arbejdspapirer, der er fremlagt, samt at foretage egne revisionshandlinger til bekræftelse af de konklusioner, intern revision har anført i de fremlagte bilag. Ekstern revision har assisteret ved engagementsrevisionen og må have dokumenta-tion for egne revisionshandlinger.

Forudsætningen for, at Skønsmændene kan foretage egne vurderinger af det rimelige i de faktiske konklusioner på den foretagne bonitetsrevision, er fremlæggelse af intern og ekstern revisions ar- bejdspapirer på området. Beskrivelsen af de betydelige engagementer og afstemningen heraf mel-lem Team Kredit fremstår gennemarbejdet, men et væsentligt forhold ved bonitetsrevisionen er værdiansættelsen af sikkerheder, herunder om nødvendige sikringsakter er iagttaget. Dette fremgår kun sporadisk af de fremlagte bilag.

/ 148

Ved udarbejdelsen af Skønserklæringen af 10. juli 2014 beskrev vi i Punkt 4 og 5 begrebsrammerne for henholdsvis intern og ekstern revision, hvilket vi fandt af betydning for at præcisere retsgrundla-get for udøvelsen af revisionsopgaven af et pengeinstitut som Banken og til forståelse af vores svar på de enkelte spørgsmål.

Ekstern revision deltager i revisionen af særlige væsentlige og risikofyldte poster i årsregnskabet, udfører eventuelt selvstændige revisionsarbejder i den forbindelse og dokumenterer disse revisions-arbejder, således at intern revision kan anvende dette som revisionsbevis som grundlag for intern revisions revisionspåtegning, hvis intern revision påtegner årsrapporten, hvilket er tilfældet i Banken.

Denne arbejdsdeling er detaljeret beskrevet i den af parterne underskrevne "REVISIONSAFTALE for INTERN REVISION i Bank 1", Bilag SS 7, punkt 8.1 Den interne revisions opgaver og punkt 8.2 De eksterne revisorers opgaver.

Denne revisionsaftale dækker revisionsopgaven i 2005 og 2006.

Det fremgår heraf, at intern revision skal udføre den altovervejende del af de praktiske revisi-onsopgaver, og at ekstern revisions opgaver omfatter:

"Gennemgang af bankens hensættelsesprincipper og årlig vurdering af større og/eller risikofyldte engagementer, herunder komplekse engagementer, engagementer uden hensættelse, men med en forøget risikofor tab, engagementer med betydelig hensættelse samt øvrige engagementer, som den interne revision ønsker drøftet", og

/ 149

"Deltagelse i revision af årsrapporten med udgangspunkt i det af den interne revision udførte arbejde og med henblik på vurdering af årsrapportens opfyldelse af lovgivningen, bekendtgørelser, vedtægter og øvrige retningslinier.”

Det er af stor betydning, at revisionsarbejdet kan dokumenteres. I Revisionsaftalen punkt 6. "DO- KUMENTATION FOR UDFØRT ARBEJDE" fremgår:

"Ved revisionsarbejdets afslutning skal revisionens arbejdspapirer være udarbejdet således, at de indeholder dokumentation for omfanget af og bemærkninger til den udførte revision. Arbejdspapirerne skal udformes på en sådan måde, at de muliggør et efterfølgende review (kva-litetskontrol) af det udførte arbejde. Arbejdspapirerne skal opbevares forsvarligt i mindst 5 år, og arbejdspapirerne skal i denne periode være tilgængeligefor begge revisionsparter, også i tilfælde af, at revisionsarbejdet måtte være ophørt indenfor opbevaringsperiodens ophør. Hver revisionspart udfører intern kvalitetskontrol af eget arbejde. Kvalitetskontrollen tilrettelægges i overensstemmelse med god skik, herunder revisionsstandard RS 220 om kvalitetsstyring af revisions- arbejdet m.v. i det omfang retningslinierne heri er relevante.”

Det er yderst relevante punkter, men den af parterne den 7. maj 2007 underskrevne revisionsaftale, Bilag 253, der erstatter ovennævnte, har i det tilsvarende afsnit (aftalens punkt 5) alene et par refe-rencer til intern revisions arbejdspapirer og har udeladt det resterende.

/ 150

Spørgsmål TS 1)

1) I nogle af Svarene i Skønserklæringen på de stillede spørgsmål har Skønsmændene formodet eller forudsat forhold om intern eller ekstern revisions indsats og har baseret herpå angivet eller indikeret nogle nærmere bestemte konklusioner. Dette gælder eksempelvis, under svar på

Spørgsmål 10, side 71, 8. afsnit: "Gennemføres de detaljerede revisionsinstrukser i overensstemmelse med revisionsplanen og den overordnede revisionsstrategi, har den interne revision gennemført hvad der er nødvendigt” ,

spørgsmål 11, side 75, 2. afsnit: "Der er ikke fremlagt bilag, der belyser den opfølgning, der ifølge andre bilag er sket

spørgsmål 11, side 76, 5. afsnit: "Det må forventes at de ansvarlige i modtagerkredsen i Banken har fulgt op på rapportens konklusioner. spørgsmål 11, side 79, 1. afsnit: "Selv om bemærkningen om, at ekstern revision ikke har konstateret fejl i årsrapporten som følge af ressourcemanglen (i Team Kredit), findes i afsnittet om udlån... må det antages, at det er en mere generel bemærkning til Bankens årsrapport.

spørgsmål 12, side 80, 7. afsnit. " For så vidt angår bilag SS 16 vedrørende rapporten for 2006, blev den formentligt diskuteret med Team Erhverv, da intern revision havde afsluttet sin revision.

Skønsmændene bedes angive, om skønsmændene - bortset fra konklusionerne i revisionsproto-kollerne eller påtegningen på årsrapporten — har fundet dokumentation for de angivne for-modninger eller forudsætninger og i givet fald anvise de dokumenter mv. hvor dette måtte være til-fældet.

Svar spørgsmål TS 1)

Svarene til det oprindelige spørgetema skulle afgives på basis af modtagne bilag og oplysninger. Som anført under Punkt 2 må det påregnes, at intern revision, der ifølge revisionsplanen og den overord-nede revisionsstrategi i realiteten skal udføre en revision, der omfatter alle de revisionsområder, som danner udgangspunkt for intern revisions påtegning på årsrapporten og intern revisions proto-kollater, kan udføre denne opgave på tilfredsstillende vis. Der kan yderligere henvises til svaret på

/ 151

sagsøgers spørgsmål 18 i Responsum 1366, Bilag SS 41, sagens Bilag 355. Idet ekstern og intern revi-sion har flere års erfaring med en tilsvarende fordeling af arbejdsopgaverne burde udgangspunktet være, at intern revision, som har udført tilsvarende opgaver i tidligere år, også for 2005 og 2006 ville være kvalificerede til at udføre deres del af revisionsopgaven.

Ekstern revision modtager de konkluderende revisionsrapporter fra intern revision, har tilgang til intern revisions arbejdspapirer og udfører de supplerende revisionsarbejder på de særlige risi-koområder, eller hvor ekstern revision skønner det nødvendigt.

På grund af det yderst begrænsede materiale, som blev udleveret til spørgsmålene, er Skøns-mændenes konklusioner baseret på det indtryk, det modtagne materiale dog har efterladt.

Vi har anført svarene til de 5 eksempler til spørgsmål TS 1) under ad a) - ad e)

ad a) Det er anført i Skønserklæringen på side 71: "Ved detailplanlægning og udførelse af revisionen af Bankens og "Teams" forretningsgange og kontrolprocedurer på engagementsområdet tages konkret udgangspunkt i bestyrelsens kreditinstruks, som skal foreligge jf. FIL § 70."

På samme side anføres:

"De deri nedfældede kreditpolitikker, der blandt andet giver rammer, vilkår og bevillingsbeføjelser, udmøntes herefter i konkrete skriftlige forretningsgange, der omfatter bestyrelsens delegering af bevillingsbeføjelser til direktionen og direktionens eventuelle skriftlige viderebeføjelser. Disse for- retningsgange skal være kendt både af de medarbejdere, der er beskæftiget med området, men også af revisionen".

Der blev pr. 26. maj 2005 udarbejdet en ny § 70 instruks omfattende forretningsordenen for kredit- udvalget.

Vicerevisionschefen har foretaget en gennemgang af § 70 instruksen og bankens efterlevelse af § 71 vejledningen, som demonstrerer, at intern revision har kompetencen til at revidere forretningsgange og interne kontroller.

Skønsmændene havde ikke fået fremlagt § 70 instruksen, skriftlige forretningsgange eller intern revi-sions detaljerede revisionsinstrukser til de medarbejdere i intern revision, der udfører det pågæl-dende revisionsarbejde. Skønsmændene har blot anført, at hvis de detaljerede revisionsinstrukser afspejler revisionsplanen og den overordnede revisionsstrategi, har intern revision været i stand til at gennemføre og dokumentere revisionen for 2005, som anført nederst på side 71.

/ 152

Det må rimeligvis forventes, at en revisionsplan og en overordnet revisionsstrategi, aftalt mellem ekstern og intern revision hvert år, hvor arbejdsdelingen er fastlagt, kan opfyldes af medarbejdere hos de respektive parter ved hjælp af detaljerede revisionsinstrukser.

§ 70 instruksen pr. 26. maj 2005 er nu fremlagt som sagens Bilag 25, men intern revisions de-tailinstrukser for revisionsopgaven og konkluderende notater ses ikke fremlagt, hvilket må være en forudsætning for, at Skønsmændene kan foretage en sagkyndig vurdering af det udførte arbejde.

ad b) og c) Revisionsopgaven beskrevet i Bilag SS 15, Rapport nr. 08/2005, har til formål "at kontrollere lånedo- kumenters og sikkerheders tilstedeværelse. Endvidere har revisionen til formål at vurdere, om de interne kontrolprocedurer, som teamet har etableret på udlånsområdet, er betryggende samt kon-trollere om teamet overholder de forretningsgange og bevillingsbeføjelser, som er gældende for området."

Under Dokumentkontrol m.v. beskriver intern revision, hvad der er kontrolleret og hvilke kon-klusioner revisionen har medført.

Revisionen af dokumenter gav anledning til bemærkninger af mere ordens- og registreringsmæssig karakter, og den stikprøvevise kontrol af bevilgede overtræk over 50 t.kr. gav anledning til 6 be- mærkninger om manglende bevillingsgrundlag i Kunderådgivning.

Detailbemærkninger til dokumentkontrollen fremgår af bilag til rapporten.

Intern revision anfører endelig under punktet Opfølgning, at bemærkningerne i bilag til revisi- onsrapporten forventes behandlet af teamet inden udgangen af juni 2005.

Herefter følger intern revisions konklusion med forslag til forbedringer på de reviderede områder.

Rapporten sendes i kopi til Team Erhverv, Lederrådet, Ekstern revision og Team Kredit. Når en rap-port sendes til de pågældende personer i banken, er det rimeligt at antage, at de forholder sig til rapporten. For ekstern revision indgår rapporten som en del af den samlede revisionsopgave med henblik på at kunne afgive en påtegning på årsrapporten, herunder om kommentarerne giver anled-ning til at ændre revisionsstrategien.

Intern revision har ligeledes i bilaget anført at have fulgt op på intern revisions bemærkninger i revi- sionsrapport nr. 27/2004.

/ 153

Da det ikke fremgår af rapporten, at der er udestående bemærkninger fra sidstnævnte revisions-rapport, er det rimeligt at antage, at disse er blevet tilfredsstillende afklaret. Der er blot ikke frem-lagt bilag i sagen, hvor intern revision specifikt har indikeret dette. Det samme gælder de bemærk-ninger, som fremgår af bilaget til rapporten.

Med hensyn til Bilag SS 16 vedrørende Rapport nr. xx/2006 henvises til de mere detaljerede kom-mentarer i Skønserklæringen.

ad d) Når det anføres i afsnittet med udlån, der er det væsentligste område i årsregnskabet og med størst risiko, at ekstern revision ikke har konstateret fejl i årsrapporten som følge af Team Kredits ressour-cemangel, er

det rimeligt at antage, at ekstern revision i hvert fald ikke har konstateret fejl i andre områder af årsregnskabet, der har haft betydning for et retvisende billede.

ad e) Det burde være muligt at få den tidligere revisionschef til at bekræfte, hvordan proceduren har væ-ret ved afslutningen af et revisionsbesøg hos teams. Skønsmændene har forudsat, at intern revision har fulgt den samme procedure, som Finanstilsynet åbenbart også følger, at kommentarer præsen-teres for de ansvarlige for det reviderede område for at få afklaret eventuelle forskelle i opfattelsen af faktum, før det indgår i en endelig rapport.

Spørgsmål TS 2)

Svar spørgsmål TS 2)

Spørgsmålet er opfattet således, at det ikke alene vedrører de under spørgsmål 11 og 12 behandlede emner.

ad a)

/ 154

Under Punkt 3 i Skønserklæringen er der givet en beskrivelse af revisionsprocessen. Heri er refereret til Bilag SS 36 i bilagsmappen, en artikel skrevet af de statsautoriserede revisorer Vidne 12 og Person 135, (tidligere KPMG, nu EY). Vidne 12 blev tilknyttet Revisionen ved revisorskiftet i Banken med effekt for regnskabsåret 2008.

Efter Skønsmændenes opfattelse giver artiklen et retvisende billede af samarbejdet mellem intern og ekstern revision i et pengeinstitut som Banken, ikke kun i december 2007, hvor artiklen er publiceret, men også i 2005 og 2006.

På side 107 i Skønserklæringens bilagsmateriale — Bilag SS 36 - anføres følgende under ekstern revi- sions gennemgang af intern revisions arbejdspapirer:

"Der skal under udførelsen af intern revisions arbejde udarbejdes arbejdspapirer, som efter intern gennemgang kan gennemgås af ekstern revision. Ekstern revision har behov for at gennemgå intern revisions arbejdspapirer løbende i revisionsprocessen, således at ekstern revision kan anvende arbej-de udført af intern revision. Det er derfor vigtigt for processen, at intern revision får afsluttet sine revisionsopgaver rettidigt og får udarbejdet revisionsdokumentation, hvor udført arbejde, overvejel-ser samt konklusioner fremgår, således at arbejdspapirerne umiddelbart kan gennemgås af ekstern revision, jf. RS 230 afsnit 7. Intern revision skal udarbejde sine arbejdspapirer, således at ekstern revi-sion opnår revisionsbevis ved gennemgangen af disse.

Ekstern revision vil ikke nødvendigvis skulle gennemgå samtlige arbejdspapirer, men kan vælge kun at gennemgå arbejdspapirer vedrørende revisionen af regnskabsposter med høj risiko for væsentlige fejl. Derfor vil især konkluderende arbejdsnotater være af interesse for ekstern revision. Konkluderen-de arbejdsnotater skal gennemgås af den interne revisionschef eller en anden ledende medarbejder i intern revision. Gennemgangen skal dokumenteres.”

Sammenholdt med sagsøgers generelle spørgsmål 4 i Responsum 1366, Bilag 355, bemærkes i sva-ret, at det er forudsat, at ekstern revisor foretager revisionsopgaven, som skal dokumenteres såle-des, at en anden revisor uden forudgående kendskab til revisionen kunne en forståelse for den ud-førte revision.

/ 155

Med hensyn til revisionsdokumentationen kan også henvises til svarene til sagsøgers spørgsmål 28 og 29 i Responsum 1366, Bilag SS 41, sagens Bilag 355.

Fremlæggelse af samtlige intern revisions konkluderende notater og detailinstrukser, suppleret med ekstern revisions gennemgang af intern revisions notater samt ekstern revisions egne revi-sionsnotater for områder, hvor ekstern revision har udført egne/supplerende revisionsarbejder, kan dokumentere den samlede revisionsopgave.

Med hensyn til de i spørgsmålet anførte "forudsætninger/formodninger", henvises til kommen-tarerne i svaret til TS 1).

ad b) Der henvises til svaret ovenfor ad a).

Spørgsmål TS 3)

Svar spørgsmål TS 3)

ad a) Som Bilag SS 7 er fremlagt en revisionsaftale for intern revision i Banken, udarbejdet i henhold til § 15 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1324 af 14. november 2004 (Revisionsbekendtgørelsen). Revi- sionsaftalen er underskrevet af såvel ekstern som intern revision og dateret den 7. juli 2005.

/ 156

På side 4, 2. linje i revisionsaftalen fremgår: "Det tilstræbes, at der i årets løb udarbejdes mindst 2 revisionsprotokoller for moderselskabet."

"De løbende revisionsprotokollater fra intern revision skal være klar til udsendelse senest 14 dage før afholdelse af bestyrelsesmøderne i januar og august måned.

Herudover udarbejdes årsprotokollater for samtlige selskaber i koncernen til forelæggelse for de re- spektive bestyrelser i februar 2006.”

Der er således ikke tvivl om ambitionsniveauet hos intern revision, men med formuleringen "tilstræbe" må det forstås som en hensigtserklæring, nærmere end et af bestyrelsen fremført krav eller en bindende aftale. Som Bilag SS 14 er fremlagt en u-underskrevet revisionsplan for 2006. Med sagens Bilag 253 er der fremlagt en ny af ekstern og intern revision underskrevet revisionsaftale, dateret 7. maj 2007. I Bilag 253, side 5 øverst fremgår det, at ved underskrift af nærværende revisionsaftale bortfalder revisi-onsaftale dateret 17. september 2004. Allerede ved underskrift af revisionsaftalen, dateret 7. juli 2005 bortfaldt revisionsaftalen dateret 17. september 2004, Bilag SS 7, side 7 øverst, hvorfor revisi-onsaftalen, dateret 7. juli 2005, var gældende også for 2006.

Heraf følger implicit, at intern revision også for 2006 ville tilstræbe at aflevere mindst 2 revisi- onsprotokollater i årets løb.

Punkt 7.1. Rapporteringsterminer i Bilag SS 14 er uændret i revisionsplanen for 2006 med den eneste forskel, at årsprotokollater for samtlige selskaber i koncernen udarbejdes til forelæggelse for de re- spektive bestyrelser i februar 2007. I margin er det med håndskrift tilføjet NB! Ingen protokol i au-gust 2006. Der blev dog heller ikke udarbejdet et protokollat til bestyrelsesmødet i januar 2007.

For så vidt angår kvartalsmøder er det under "Punkt 9. Koordinering af arbejdsopgaver mellem den interne revision og de eksterne revisorer" i revisionsplanen for 2005, Bilag SS 7, anført:

Der afholdes møder om planlægning med videre efter behov. Banken kan være repræsenteret på disse møder.

/ 157

Herudover foretages der løbende en drøftelse af planlægningen, herunder de eksterne revisorers eventuelle deltagelse i uanmeldte revisionseftersyn, engagementsgennemgang og revision af års- regnskabet.

De eksterne revisorer kvalitetsbedømmer løbende den interne revisions arbejdspapirer.

Med henblik på at maksimere bankens udbytte af revisionsindsatsen, kan den interne revision perio-devis afholde møder med repræsentanter for banken for at drøfte det udførte revisionsarbejde. Drøf-tes derpå disse møder forhold af væsentlig betydning for revisionen af banken og tilhørende datter-selskaber, sikrer den interne revision at forholdene straks forelægges for de eksterne revisorer. Såfremt der udarbejdes referat af eventuelle møder, sikrer intern revision, at kopi tilgår de eksterne revisorer.

Herudover sikrer hver part en løbende og tæt dialog omkring revisionens tilrettelæggelse og udførel-se."

Skønsmændene kan således bekræfte, at intern revision ikke afgav et revisionsprotokollat i august 2006 eller i januar 2007, jf. pagineringen i intern revisions revisionsprotokol, og har ikke bemærket i fremlagte bilag, at der skulle foreligge opsamlingsrapporter til brug for kvartalsmøder.

ad b) Intern revisions revisionsplan kan påvirkes af flere forhold. 1 2005 medførte ledelsens ad hoc opgave med at undersøge problemer med valutaavancen store forsinkelser for intern revision.

Specielt med hensyn til kvartalsmøder i 2006 bemærkes, at det af kvartalsmødereferatet af 24. marts 2006, Bilag 47, side 2, punkt 7 fremgår, at der ikke blev fastlagt nye mødedatoer, og der ses ikke fremlagt flere kvartalsmødereferater for 2006.

/ 158

Skønsmændene kan således ikke bekræfte, at der er tale om en faglig fejl.

Spørgsmål TS 4)

Skønsmændene bedes angive, hvori fejlen omtalt i svar på spørgsmål 13, 2. afsnit, består.

Svar spørgsmål TS 4)

Umiddelbart nedenfor er et afsnit, betegnet "Opsummering af bemærkninger", som er et krav i revi- sionsbekendtgørelsen. Heri omtales Bankens overtrædelse af den tilladelse, Finanstilsynet har givet vedrørende Centerplan.

Intern revision er utvivlsomt orienteret om indholdet af ekstern revisions årsprotokollat for 2006, Bilag SS 5, side 612, hvor ekstern revision anfører: "Revisionen har i år givet anledning til disse bemærkninger" og afslutter afsnittet med: "I henhold til revisionsaftalen med Intern revision er det aftalt at bemærkninger i

videst muligt omfang opsummeres i Intern revisions protokollat, hvortil der henvises for andre bemærkninger."

Alligevel har der sneget sig en linje ind i Konklusion på side 305, hvor der i første linje anføres:

” Vores revision har ikke givet anledning til bemærkninger."

De fremlagte årsprotokollater for 2005 og 2006 er i modsætning til 2007 hverken underskrevet af intern revision, ekstern revision eller bestyrelsen. Skønsmændene havde forudsat, at det var endeli-ge udgaver, da skønserklæringen blev afgivet.

Spørgsmål TS 5)

/ 159

Som bilag SS 42 og bilag SS 43 er til skønsmændene udleveret Vidne 7's e-mail til Advokatfirma og fremsendelsesbrevene til teams i januar 2007. De øvrige udkast til rapporter er udleveret som bilag SS 44.

Skønsmændene bedes for besvarelsen af dette tillægsspørgsmål (TS 5) lægge til grund, at Team Er-hverv primo og ultimo 2006 stodfor 56,4 % henholdsvis 59,5 % af Bankens samlede udlånsvolumen, og at Team Erhverv set ud fra forholdene i februar 2006 henholdsvis oktober 2006 havde bevilget eller indstillet til bevilling 17 af Bankens 18 engagementer hhv. 24 ud af 26 engagementer over 10 % af basiskapitalen svarende til hhv. 7,35 mia. kr. el. 279 % af basiskapitalen pr. februar 2006 eller 12,3 mia. el. 436 % af basiskapitalen pr. oktober 2006. Der henvises til Regnskabsrapporteringen i bilag SS 45.

På det grundlag bedes skønsmændene:

Svar spørgsmål TS 5)

Skønsmændene har noteret sig den relative betydning, Team Erhverv havde i forhold til det samlede udlånsvolumen både ud fra forholdene i februar 2006 og i oktober 2006.

/ 160

Skønsmændene har endvidere noteret sig den fremlagte mailkorrespondance, Bilag SS 42, kopien af fremsendelsesbrevet til Team Jyllinge, dateret 02.01.2007, Bilag SS 43, samt udkast til revisionsrap-porter, Bilag 44.

Indledningsvis bemærkes, at der ikke synes at være sammenhæng i de fremlagte bilag eller ved sammenligning af bilagene med sagens Bilag 258, "Fremlagte udaterede revisionsrapporter fra in- tern revision fra intern revision 2006", dateret 8. februar 2010.

Det fremgår af de fremlagte udkast til revisionsrapporter, at rapport 1, 14, 15, 18, 19, 20, 21, 22 og 24 alle er daterede, og der er indsat tidspunkt for, hvornår de reviderede teams har indikeret at ven-de tilbage med kommentarer til rapporternes bemærkninger.

Til sammenligning kan henvises til revisionschefens den 25. januar 2006 udarbejdede statusoversigt over rapporter 2005, sagens bilag 304.

"Der er i planlægningen taget højde for bankens ønske om revision 2 gange årligt i Team Erhverv og Team Køge.

Der er ikke fremlagt flere revisionsrapporter, hvorfor Skønsmændene ved besvarelsen har forudsat, at der kun var et revisionsbesøg hos Team Erhverv i 2006.

ad a) Formålet med den foretagne gennemgang i 2006, Bilag SS 16, var identisk med den i 2005 foretagne gennemgang, beskrevet i Skønserklæringen, side 75, 5. afsnit.

Der var tale om en kontrol af lånedokumenters og sikkerheders tilstedeværelse samt en vurdering af, om de interne kontrolprocedurer, som teamet har etableret på udlånsområdet, er betryggende,

/ 161

samt en kontrol af om teamet overholder de forretningsgange og bevillingsbeføjelser, som er gæl-dende for området.

Denne gennemgang omfatter således ikke en vurdering af risikoen for nedskrivninger eller en vurde-ring af foreslåede nedskrivningers tilstrækkelighed.

Intern revisions konklusion på gennemgangen var:

” For udlånsområdet er det vores vurdering, at teamet bør stramme o p ved registreringer i depot, bevillinger m. v.

Der var ved denne gennemgang konstateret 62 bemærkninger for 25 tilfældigt udvalgte kon- cernengagementer, også omfattende bemærkninger fra den tilsvarende i 2005 foretagne gen-nemgang, Bilag SS 15. Som nævnt er det et anseligt antal bemærkninger.

Vi forstår opfølgningsproceduren således, at Team Erhverv får en frist til at få afklaret de be-mærkninger, der var afgivet i maj 2006, hvorefter intern revision følger op på Teamets reaktion på intern revisions bemærkninger. Her tænkes på de detaljerede bemærkninger, ikke på intern revisi-ons konkluderende bemærkninger.

Når Teamets detaljerede kommentarer foreligger, drager intern revision sin endelige konklusion. I den i udkastet anførte konklusion går intern revisions kritik på registreringer i depot og ikke særligt konkretiseret vedrørende bevillinger m.v. Der er ingen specifikke referencer til forretningsgange og interne kontroller.

For at Skønsmændene skal være i stand til at vurdere, om revisionen af Team Erhverv er afsluttet på en revisionsfaglig korrekt måde, må udgangspunktet være at få tilgang til det nødvendige materiale. Dette ses ikke fremlagt i sagen. Her tænkes indledningsvis på Team Erhvervs reaktion og tilbagemel-ding på de 62 bemærkninger. Herefter følger intern revisions opfølgning på disse bemærkninger samt konklusion herpå. Principielt må der ikke være åbentstående punkter, men intern revision må under alle omstændigheder have udarbejdet en konklusion om, hvorvidt bemærkningerne skulle opsummeres som bemærkninger i revisionsprotokollatet eller eventuelt være så væsentlige, at de skulle påvirke revisionspåtegningen.

Intern revision har åbenbart fundet, at forholdene ikke havde en sådan væsentlighed, at de på-virkede revisionspåtegningen eller skulle nævnes i revisionsprotokollen.

Under punkt 4.2 Samarbejde med intern revision i ekstern revisions protokollat for 2006, Bilag SS 5, side 613 nederst, anfører ekstern revision:

/ 162

"Som følge af sygdom i Intern revision har vi sidst på året og ved statusrevisionen assisteret Intern revision med blandt andet opfølgning på engagementsrevisionen, revision af de gruppevise nedskriv- ninger samt revisionen af datterselskaberne.”

ad b) Se svaret til ad a).

ad c) En stor del af bemærkningerne vedrører sikkerheder, som åbenbart er i behold, men endnu ikke er

registreret i depotet. Manglende registrering er et problem, men det er vigtigere, at sikkerhederne er i behold.

Der er eksempler på, at sikringsakter ikke er iagttaget. Dette har en potentiel effekt på blanco ele-mentet og kunne, men det er ikke Øvet, have en effekt på bonitetsvurderingen.

Endelig er der eksempler på manglende dokumentation for bevillinger og efterbevillinger. Det ses ikke, hvem der har haft mulighed for at bevillige lånet og dermed, om det var inden for dennes bevil- lingsbeføjelser.

Skønsmændene har ikke sammenholdt eksemplerne med fremlagte bonitetsvurderinger, men det er ikke åbenbart, at kommentarerne, selvom nogle af dem var åbentstående ved regnskabs-afslutningen, ville have en virkning på revisionspåtegningerne.

Hvis der er åbentstående bemærkninger, kan det ikke udelukkes, at intern revision skulle have anty-det problemet i revisionsprotokollatet for 2006, Bilag SS 6, side 306, nederst.

Den svage kreditstyring, som understreget af Finanstilsynet i rapporter efter flere tilsynsbesøg, kun-ne nok, selvom bestyrelsen ved medlemmernes underskrifter på rapporterne er fuldt bekendt med problemerne, have fundet vej til revisionsprotokollaterne for 2006.

/ 163

Skønsmændene skal endvidere henvise til ekstern revisions bemærkninger i Bilag SS 7h, som er ind- gående behandlet flere steder i Skønserklæringen.

Spørgsmål TS 6)

Skønsmændene bedes bekræfte, at Revisionens arbejdspapirer om intern revision er af betydning for Revisionens vurdering af intern revision herunder i erklæringen i Revisionsprotokollen til årsrapporten for 2006 om, "at de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver, der skal udføres af intern revision, er ud-ført, samt at den interne revision fungerer tilfredsstillende", jf. dagældende Regnskabsbekendtgørel-se § 5. Ved Revisionens arbejdspapirer tænkes blandt andet på de dokumenter (revisionsrapporter og konklusioner mv.), der er henvist til i Skema til vurdering af intern revision (bilag SS 7h), jf. tillige FSRs svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 20 i Responsum 1366.

Svar spørgsmål TS 6)

Herudover anfører Responsumudvalget i svar til sagsøgerens spørgsmål 21 , at hvis Bilag SS 7h er det eneste stykke arbejdspapir, som ekstern revision har, hvilket må forstås snævert, at ekstern revisions konklusioner om intern revision ikke er baseret på intern revisions udarbejdede revisionsrapporter og konklusioner m.v., så er Bilag SS 7h ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for ekstern revisions erklæring om, at de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver, der skal udføres af intern revision, er udført, og at intern revision fungerer tilfredsstillende.

For en nærmere forståelse af 'ekstern revisions anvendelse af intern revisions arbejde' henvises til artiklen af samme navn under Bilag SS 36.

Af revisionsaftalen fremgår den på indgåelsestidspunktet aftalte opgavefordeling. I den foreliggende revisionsaftale afspejles den interne revisions ønske om at udføre revisionsopgaven i videst mulige omfang. Der kan ske efterfølgende ændringer til revisionsaftalen, som må kunne dokumenteres.

Forudsætningen for at kunne erklære, "at de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver, der skal udføres af intern revisions, er udført" er, at intern revision har udført de opgaver, der skal udføres ifølge revi- sionsaftalen med aftalte ændringer. Disse ændringer kan foreligge som et appendix til revisionsafta-len eller som skriftlig kommunikation mellem parterne om de aftalte ændringer.

/ 164

De fremlagte Bilag SS 7k og SS 71 er således eksempler på aftalte ændringer til revisionsplanen og må være i både intern og ekstern revisions besiddelse.

Hvorvidt ekstern revision kan konkludere, som sket vedrørende revisionsaftalen, må vurderes på baggrund af samtlige aftalte ændringer sammenholdt med det af intern revision faktisk udførte ar-bejde.

Skønsmændene har ikke fået fremlagt intern revisions konklusionsnotater og underliggende ar- bejdspapirer vedrørende væsentlige og risikobehæftede områder, eller ekstern revisions egen kon- klusionsdokumentation i form af gennemgang af intern revisions konklusionsnotater på det udførte arbejde på væsentlige revisionsområder, men anser nævnte notater m.v. som nødvendige for at konkludere som sket af ekstern revision.

Hvorvidt den interne revision fungerer tilfredsstillende (efter omstændighederne) (vores tilføjelse) er en meget subjektiv vurdering.

"Der var enighed om, at forløbet omkring revisionen af årsregnskabet havde været tilfredsstillende.

Ekstern revision henviste til tidligere møde afholdt umiddelbart før underskrivelsen af årsregnskabet, hvor Vidne 8, Vidne 9, Person 2 og Initialer 4 deltog. Konklusionen på mødet var gensidig ros." Initialer 4 er revisionschefen Vidne 7 (vores tilføjelse).

Det må vel tages som udtryk for, at uanset de vanskeligheder, intern revision havde erfaret i løbet af 2006 med revisionschefens sygdom og sygefravær m.v., var det lykkedes for intern revision at funge-re tilfredsstillende på de områder, der var af betydning for ekstern revision til at forsyne årsrappor-ten med en påtegning, som tilfældet var.

Hvis Skønsmændene må komme med en teoretisk overvejelse, kunne det ikke udelukkes, i lyset af de foreliggende uafsluttede revisionsrapporter, at der delvis var tale om en anerkendelse af den vanskelige opgave, det må have været for en revisionschef, der efter tiltrædelse den 1. februar 2007 skulle afgive sit første revisionsprotokollat 8 dage senere med en ny type revisionspåtegning, og som samtidig også kunne have en gunstig effekt for det kommende samarbejde.

Spørgsmål TS 7)

/ 165

Med forbehold for betydningen af Revisionens arbejdspapirer, jf. Tillægsspørgsmål TS 6, bedes skønsmændene vurdere, hvorvidt de i Tillægsspørgsmålene TS 3-5 omhandlede mangler om udeblev-ne revisionsprotokollater, ikke afholdte kvartalsmøder og ikke afsluttede og/eller opfulgte løbende revisionsbesøg, i givet fald var forhold, der burde være inddraget i vurderingen af, om intern revision fungerede tilfredsstillende, herunder med en supplerende oplysning til følge i forbindelse med afgi-velse af erklæring i årsrapporten for 2006 om, "at de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver, der skal udføres af intern revision, er udført, samt at den interne revision fungerer tilfredsstillende", jf. dagæl-dende Regnskabsbekendtgørelse § 5.

Svar spørgsmål TS 7)

Generelt må spørgsmålet besvares bekræftende.

Det skal dog understreges, at udeblevne revisionsprotokollater, som intern revision tilstræber at udarbejde, kun kan betegnes som en mangel, hvis der er indgået en aftale med bestyrelsen herom.

Hvorvidt der var tale om ikke afholdte kvartalsmøder henvises til svar til TS 3), side 17, næstsidste afsnit, hvor det af kvartalsmødereferatet af 24. marts 2006, Bilag 47, side 2, punkt 7 fremgår, at der ikke blev fastlagt nye mødedatoer.

Hvis intern revision havde undladt at levere revisionsbevis for væsentlige risikoområder, burde eks-tern revisor overveje at fremkomme med supplerende kommentarer i revisionsprotokollatet, dog betinget af forholdet.

Spørgsmål TS 8)

Skønsmændene bedes erklære, hvorvidt Revisionens arbejdspapirer om selvstændige arbejds-handlinger i forbindelse med engagementsrevisionen, jf. FSRs svar på spørgsmål 4 og 6 i Responsum 1366, skønnes at være af betydning eller uden betydning for bedømmelsen af, hvilket arbejde Revisi-onen har udført herom.

Tillægsspørgsmål a).

/ 166

Hvorvidt intern revisions arbejdspapirer med selvstændige arbejdshandlinger i forbindelse med enga- gementsrevisionen skønnes at være af betydning eller uden betydning for bedømmelse af engage- mentsrevisionen?

Svar spørgsmål TS 8)

Det er naturligvis ikke muligt at vurdere ekstern revisions selvstændige arbejdshandlinger i for-bindelse med engagementsrevisionen uden at få fremlagt ekstern revisions konklusionsnotater og eventuelle egne arbejdspapirer i forbindelse med disse selvstændige arbejdshandlinger.

Responsumudvalgets generelle svar på sagsøgers generelle spørgsmål 4) er kort kommenteret i svar til TS 2).

En mail fra Vidne 31, Partner i EY, fremlagt i sagen som Bilag 358, omhandler eks-tern revisions selvstændige revisionshandlinger på engagementsområdet i Banken. Bilaget vedrører årsregnskabet for år 2000, men bilaget synes at beskrive naturlige arbejdshandlinger i den forbindel-se, hvorfor det må antages, at der er udvekslet tilsvarende notater mellem ekstern og intern revision i efterfølgende år. Det skal dog understreges, at omtale af hensættelser er baseret på før 2005 eksi-sterende regnskabspraksis.

For god ordens skyld skal Skønsmændene dog understrege, at ekstern revision i årsrevisi-onsprotokollatet for 2006 har medtaget en temmelig omfattende omtale af revisionen af udlån.

Der er Skønsmændene bekendt heller ikke i det fremlagte eller i øvrigt rejst tvivl om, at års-regnskabet for 2006 og dermed også årsregnskabets væsentligste post, Udlån, ikke skulle give et retvisende billede.

Svar tillægsspørgsmål a)

/ 167

Intern revisions arbejdspapirer med selvstændige arbejdshandlinger er normalt af betydning for bedømmelsen af engagementsrevisionen.

Hvorvidt ekstern revision gør brug af intern revisions arbejdshandlinger vedrørende engage- mentsrevisionen afhænger af Revisionens vurdering af intern revisions kompetencer og ressourcer mv. I forhold til revisionen af årsrapporten for Bank 1 for 2006 har Revisionen vurderet, at intern revision havde kompetencerne men ikke ressourcerne i fuldt omfang.

De arbejdspapirer, intern revision har udarbejdet vedrørende engagementsrevisionen for 2006, er således af betydning for bedømmelsen af engagementsrevisionen.

Se i øvrigt besvarelsen af spørgsmål TS 8.

Spørgsmål TS 9)

Svar spørgsmål TS 9)

ad a)

/ 168

Spørgsmålet må besvares benægtende. Skønsmændene har ej heller i Skønserklæringen antydet at have foretaget en selvstændig bonitetsvurdering. Dette kan ikke gøres på basis af det i sagen frem-lagte materiale. Det ville forudsætte, at Skønsmændene havde fået udleveret intern revisions ar-bejdspapirer og konklusionsnotater på området samt ekstern revisions selvstændige arbejdspapirer med konklusionsnotater.

Som nævnt i svaret til spørgsmål TS 8), 4. afsnit ovenfor, er der i sagen nu fremlagt Bilag 358, der omhandler ekstern revisions selvstændige revisionshandlinger på området, og som beskriver naturli-ge arbejdshandlinger i den forbindelse. Som yderligere nævnt er der her fremlagt et bilag vedrøren-de årsregnskabet for år 2000.

På side 9, (ii) sidste afsnit fremgår, at "Skønsmændene synes at forudsætte, at intern revision har udført bonitetsrevision. Ifølge Finansiel Stabilitets oplysninger har intern revision hverken haft kom-petencen eller ressourcerne til at foretage bonitetsrevision pr. 31. december 2006. De fremlagte ar-bejdspapirer for intern revision indeholder for en umiddelbar betragtning ikke dokumenter, der om-handler sådanne arbejdshandlinger.

Hertil skal blot bemærkes, at det ved gennemgang af revisionsrapporter fremlagt som SS 44 fremgår, at der er foretaget bonitetsvurdering i forbindelse med intern revisions revisionsbesøg, eksempelvis nr. 1, 14, 15, 21, 23 og 24. Dette fremgår også af den under Bilag SS 17c, sagens Bilag IX-XI CH, frem-lagte GROVPLAN ÅR 2006, hvor der er indført bemærkninger, formodentlig af ekstern revision, om antallet af bonitetsbemærkninger, at rapportering er gennemlæst, hvilke der er udvalgt til kvalitets-gennemgang, samt en bemærkning, der ikke tydeligt fremgår af fotokopien.

Intern revisions revision af engagementer foretages åbenbart på basis af Bilag 373, der efter en uda-teret indledning på 4 sider, Engagementer Forberedelse Definition, Udvælgelse m.m. følges op af 39 sider detailinstrukser Detailinstruks Engagementer Formål Og Omfang Kriterier — Hensættelser, dateret 16.02.2000. Uanset at der er referencer til Bank- og Sparekasseloven, tidligere organisati-onsdiagrammer mmm., fremtræder detailinstrukserne operationelle for intern revisions medarbej-dere.

Som Bilag SS 22 er der fremlagt omfattende arbejdspapirer vedrørende intern revisions engage- mentsgennemgang 2006 for Team Erhverv, hvoraf adskillige fremtræder med afsluttede boni- tetsvurderinger.

Med hensyn til Vidne 7's (Initialer 4) involvering finder Skønsmændene, at det har for-modningen imod sig, at Initialer 4 ikke har deltaget. Dette begrundes ikke mindst i lyset af kommentarerne i det i Bilag 132 fremlagte Kvartalsmødereferat af 30. april 2007 om det tilfredsstillende forløb revisi-

/ 169

onen af årsregnskabet, samt det forhold, at Initialer 4 som revisionschef ikke kan forsyne årsrapporten med en revisionspåtegning uden at have deltaget i revisionen af Bankens suverænt største post, Udlån, som intern revision skal erklære sig om i revisionsprotokollatet.

ad b) Idet Skønsmændene ikke har foretaget en selvstændig bonitetsvurdering, specielt fordi der ikke er fremlagt materiale, der muliggør en vurdering heraf, er det ikke muligt at svare på dette spørgsmål.

Da spørgsmålet i en lidt anden sammenhæng er stillet i det oprindelige skønstema, skal Skøns-mændene hermed kommentere punkterne under den forudsætning alligevel at have foretaget en sådan vurdering.

Finanstilsynet udsteder bekendtgørelser om store engagementer. Der kan være lidt tvivl på pund af ikrafttrædelsestidspunkterne, om hvorvidt det er BEK nr. 126 af 27/02/2006 eller BEK af 13/12/2006, med ikrafttrædelse den 1. januar 2007, der er relevant for en opgørelse pr. 31.12.2006. Der synes dog ikke umiddelbart at være væsentlig forskel på de skemalagte oplysninger, som bankerne hvert kvartal skal sende til Finanstilsynet.

Kravene til beskrivelsen af de betydelige engagementer er beskrevet blandt andet på side 85 og 86 under de indledende bemærkninger til Punkt 10 i Skønserklæringen, hvortil der henvises.

Skønsmændene udtaler i Skønserklæringens side 10, Punkt 3.3, 3. afsnit, at det ses i revisionsaftalen, at det er intern revision, der udfører revisionshandlingerne og gengiver den lovkrævede oversigt over de Betydelige Engagementer i den interne revisions protokol for 2006.

Dette skal ikke udlægges således, at ekstern revision ikke skal deltage i revisionen af den væ-sentligste og mest risikobehæftede post i årsregnskabet, Udlån, i almindelighed og af de betydelige engagementer i særdeleshed. Vi henviser til beskrivelsen i den forbindelse til Indledende bemærk-ninger på side 85-87 under Punkt 10 i Skønserklæringen samt til Bilag SS 36.

Af Skønsmændenes svar til spørgsmål 21, 1. del fremgår, at kravet til beskrivelsen (vores un-derstregning) er entydigt defineret i revisionsbekendtgørelsens § 25, og af Responsumudvalgets svar på sagsøgtes spørgsmål 54 fremgår, at revisionsbekendtgørelsen angiver krav til beskrivelsen (vor

/ 170

understregning). Hertil føjer Responsumudvalget, at (det supplerende) (vores tilføjelse) indhold og omfang til beskrivelsen kan afhænge af de nævnte forhold.

ad i) Spørgsmålet om blanco-elementet kan have betydning. Hvis debitor er i stand til at servicere gæl-den, er betydningen dog ikke væsentlig, men en nedskrivning på en konkursramt debitor påvirkes naturligvis af størrelsen af blanco-elementet.

ad ii) Typen af sikkerhed og udviklingen i markedet for den relevante type sikkerhed siden sidste revision kan have betydning. Vurderingen af de betydelige engagementer og andre væsentlige engagementer foretages sædvanligvis i november, december, januar, baseret på de aktuelle markedsforhold. En omfattende del af engagementerne i Team Erhverv i 2006 er eksempelvis gennemgået af intern revi-sion i december 2006, se Bilag SS 22.

ad iii) Se kommentar til ad ii).

ad iv) Det kan være af betydning. Det fremgår af gennemgangene i SS 22, at der i mangfoldige tilfælde eksempelvis indhentes seneste reviderede årsrapporter for væsentlige kunder.

Spørgsmål TS 10)

Skønsmændene bedes vurdere, hvorvidt følgende oplysninger burde indgå i engagements-, herunder bonitetsvurderingen for Centerplan-koncernengagementet og dermed i revisionen heraf forud for afgivelse af påtegningen på årsrapporten for henholdsvis 2005 og/eller 2006:

oplysninger om foretagen hensættelse i 2004 (intern revisions protokollat 10. februar 2006 for Års- regnskabet 2005, side 292 og 299 (bilag SS 6);

oplysning om nedskrivning pr 3. kvt. 2005 (Overtrækslister (bilag SS 50);

oplysning om Centerplan A/S' manglende betalingsevne (Finanstilsynets brev af 20. december 2005, bilag SS 46);

/ 171

oplysning om overskridelse af grænsen i hht. FIL § 145 og dispensation herom (Finanstilsynets brev af 22. december 2006 (bilag SS 47)) og overskridelsen af dispensationen (omtalt i e-mail mellem intern revision (Vidne 7) og Team Kredit (Vidne 6) af 29. januar 2007) (del af bilag SS 2Ib, vedlagt igen separat) og

risikooplysningen om Centerplan-koncernen i Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007 (bilag SS 48).

Svar spørgsmål TS 10)

En umiddelbar betragtning af de 5 ovennævnte forhold tilsiger, at der kan svares bekræftende på spørgsmålet vedrørende disse 5 forhold. Der synes dog at være nogen usikkerhed om betydningen heraf, hvorfor vi anfører en række supplerende kommentarer nedenfor.

Punkterne er betegnet ad i) - ad v).

Ad i) I intern revisions protokollat til årsrapporten for 2005, side 292 Bilag SS 6 konkluderer intern revision

vedrørende Centerplan A/S: "Ud fra en samlet vurdering anser vi ikke engagementet for risikobehæf-tet udover normal risiko.

Det er et udtryk for intern revisions vurdering af boniteten af engagementet.

ad ii)

Overtrækslisterne giver varierende oplysninger om nedskrivninger i forhold til ovenstående.

Ifølge overtrækslisten pr. 13. januar 2005 er der pr. 31/12 2004 hensat 15 mio. kr.

/ 172

Endelig fremgår det af overtrækslisten pr. 12. januar 2006, at nedskrivningen på engagementet pr. 31. december 2004 er 0 kr.

Skønsmændene har ikke fundet Finanstilsynets tilbagemelding i de fremlagte bilag.

ad iii) Finanstilsynets brev af 20. december 2005, Bilag SS 46, vedrørende Centerplan A/S' manglende beta-

lingsevne refererer efter sit indhold til en tidligere diskussion og brevveksling mellem Banken og Finanstilsynet.

Det fremgår, at Banken som en begrundelse for en nedskrivning har fundet OIV på et arrangement i Centerplangruppen, en opfattelse Finanstilsynet åbenbart ikke deler. Finanstilsynet understreger, at en nedskrivning skal reduceres med nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, der kan måles pålideligt.

Brevet skal således nærmere opfattes som en forventning om, at behovet for nedskrivninger ikke skal overvurderes.

Hvorvidt dette brev vedrører nedskrivningen på 15 mio. kr. kan formentligt dokumenteres ved frem- læggelse af den samlede brevveksling mellem Banken og Finanstilsynet.

ad iv)

/ 173

En overskridelse af grænsen i hht. FIL § 145, en dispensation hertil og en overskridelse af di-spensationen kan være af betydning for en bonitetsvurdering. Dette er dog hverken ledelsens, intern revisions eller ekstern revisions vurdering, hvilket fremgår af de respektive revisionsprotokollater for intern og ekstern revision i årsprotokollaterne for 2005 og 2006.

Skønsmændene finder, at forholdet er et eksempel på en manglende kreditstyring af engagementet.

ad v) Skønsmændene har ikke fundet referencer til Centerplan-koncernen i Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007, Bilag SS 48, men det fremgår af det i sagen fremlagte Bilag 110, at de engagementer, som efter Finanstilsynets opfattelse indeholder en særlig høj risiko vurderet ud fra scenarie 2, omfat-ter Centerplangruppen som Engagement 11.

Det fremgår ikke af rapporten, at Finanstilsynet forventer nedskrivning på engagementet med Cen-terplan A/S, men risikovurderingen påvirker efter Finanstilsynets opfattelse opgørelsen af solvens-behovet.

Spørgsmål TS 11)

Skønsmændene bedes vurdere,

Svar spørgsmål TS 11)

ad a) Som anført i svaret til spørgsmål 10 kan punkterne i) -v) indgå i en bonitetsvurdering. Både intern og ekstern revision må have været orienteret om samtlige elementer, selvom de ikke nødvendigvis har modtaget kopier af den samlede brevveksling mellem Banken og Finanstilsynet.

/ 174

Finanstilsynets risikovurdering af Centerplangruppen har ikke affødt krav eller forventninger om nedskrivning på engagementet, men alene en tilkendegivelse af, at risikovurderingen skal indgå i en opgørelse af solvensbehovet.

ad b) Det synes at fremgå, at der pr. 31. december 2004 er foretaget en nedskrivning på Centerplan-gruppen. Det fremgår ikke af det fremlagte materiale, hvad begrundelsen er for den foretagne ned-skrivning, hvilket selskab i gruppen, nedskrivningen vedrører, eller hvad slutresultatet er blevet i forbindelse med Finanstilsynets tvivl om behovet for nedskrivningen og Bankens brevveksling med Finanstilsynet.

For at vurdere spørgsmålet om det retvisende billede i lyset af de oplyste forhold, må Skøns-mændene, som nævnt, modtage kopi af intern revisions konkluderende notat vedrørende ned-skrivningen samt kopier af Bankens brevveksling med Finanstilsynet om forholdet.

Spørgsmål TS 12)

Såfremt det lægges til grund, at solvensbehovet indgik som bestanddel af årsrapporten for 2006, bedes skønsmændene på det grundlag angive, hvorvidt derfor skønsmændene er dokumenteret (til-strækkelige) arbejdshandlinger fra Revisionen vedrørende solvensbehovet.

Skønsmændene bedes tillige vurdere, hvorvidt skønsmændene anser det for retvisende eller mis-visende, når det i årsrapporten for 2006 i ledelsesberetningen på side 13 angives, at Bank 1 tilstræbte en faktisk solvens på 2-3 % over lovens krav på 8 %, når det tages i betragtning, at Bank 1 efter forhandling med Finanstilsynet havde fået fastlagt et solvenskrav/fastsat et individuelt solvensbehov på 10,75 %, jf. Finanstilsynets brev af 12. december 2006.

Tillægsspørgsmål b)

Indgik solvensbehovet som en bestanddel af Bank 1's årsrapport for 2006?

/ 175

Var der lovkrav om, at solvensbehovet skulle fremgå af årsrapporten i 2006?

Gør det nogen forskel for besvarelsen af TS 12 i Finansiel Stabilitets tillægsspørgetema l, hvis det tages i betragtning, at det af årsrapporten for 2006 fremgår, at Bank 1's faktiske sol-vensprocent var 12,8?

Svar spørgsmål TS 12)

Skønsmændene forstår første del af spørgsmålet således, at vi i fremlagte bilag skal søge doku-mentation for (tilstrækkelige) arbejdshandlinger fra ekstern revision vedrørende et solvensbehov, der ikke fremgår af årsrapporten for 2006, og for hvilket der således ikke er krav om revision.

Skønsmændene kan bekræfte, at der ikke for Skønsmændene er dokumenteret nogen form for ar- bejdshandlinger fra ekstern revision vedrørende solvensbehovet.

"Er opgørelsen af Solvensbehovet omfattet af revisors erklæring på årsrapporten?

Responsumudvalgets svar lyder som følger:

"Såfremt opgørelse af Solvensbehovet imidlertid indgår i en bestanddel af årsrapporten, der er om-fattet af revisors erklæring, (jf. også indledningsafsnittet desangående), skal spørgsmålet besvares bekræftende.”

Efter Skønsmændenes opfattelse er det ikke muligt, uanset at ledelsesberetningen ifølge FIL §183 i 2006 principielt var omfattet af årsrapporten og dermed af et revisionskrav, at revidere alle udsagn i en ledelsesberetning eller ledelsens forudsætninger ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov.

Vedrørende anden del af spørgsmålet bemærkes indledningsvis, at de overvejelser, Banken selv har haft ved opgørelsen af solvensbehovet i 2006, i hvert fald delvist fremgår af Bankens brev til Finans-tilsynet af 30. juni 2006, sagens Bilag 68, som er en del af Bilag SS 57.

/ 176

Der er talrige eksempler på forhold, der ikke kan revideres. Det er eksempelvis ikke muligt at revide-re ledelsens personlige vurdering af den fremtidige Udlånsvækst. Det er ej heller muligt at revidere ledelsens forventning om renteudviklingen eller at Banken uden problemer kan fremskaffe 200 mio. kr. (medmindre der foreligger et konkret lånetilsagn). Endeligt henviser vi til punkt 5.3 Ledelsesbe-retning i Skønserklæringen, side 23-25.

Oplysningen under 2. del af spørgsmålet kan forstås på flere måder. Skønsmændene læser op-lysningen i ledelsesberetningen for 2006, side 13, sådan, at udsagnet om, at det p.t. er bankens mål, at solvensprocenten er 2-3 % over lovens krav på 8 %, strikt taget er korrekt, når man tager den ak-tuelle solvensprocent på 13 % i befragtning.

En læser heraf kan dog få det indtryk, at Banken har en solvensbuffer på 5 %, medens den aktuelle buffer kun er forskellen mellem 13 % og 10,75 %, eller knapt det halve. Hvis årsrapportens interes-senter, aktionærer, kunder eller kreditorer mv. får opfattelsen af et budskab, der kan befragtes som en form for "skønmaleri", er det kritisabelt.

Finanstilsynet har detailkendskab til den rette sammenhæng, men synes i forbindelse med dis-kussion med Banken vedrørende fastlæggelsen af det forhøjede solvensbehov til 10,75 % at have koncentreret sig om, hvorvidt der er pligt til at offentliggøre solvensbehovet i medfør af § 27 i Lov om værdipapirhandel m.v., herunder specielt, om ledelsen alene har opgjort dette solvensbehov, hvorefter opgørelsen har karakter af en intern retningslinje, eller om opgørelsen ikke alene er af ledelsen, på grund af Finanstilsynets medvirken til forhøjelsen. Brevvekslingen herom er fremlagt under Bilag SS 57.

Svar tillægsspørgsmål b)

Idet vi henviser til ovenstående svar til TS 12 kan det præciseres, at solvensbehovet ikke indgik som en bestanddel af Bank 1's årsrapport for 2006, og der var ikke noget lov krav om, at solvens-behovet skulle fremgå af årsrapporten for 2006.

Det gør ingen forskel for vores besvarelse, at det af Bank 1's årsrapport for 2006 fremgår, at den faktiske solvensprocent var 12,8. Den faktiske solvensprocent er dog et nøgletal, der er omfattet af revisors erklæring.

Spørgsmål TS 13)

Skønsmændene har i Skønserklæringen i Svar på spørgsmål 13, side 83, angivet, at der umiddelbart synes at kunne foreligge et vist misforhold mellem beskrivelsen af "Kreditpolitik og risikovurdering" i ledelsesberetningen til årsrapporten for 2006 og de bemærkninger, som findes i ekstern revisions

/ 177

protokollat side 615-618 om posten "Udlån ", men at skønsmændene på basis af de fremlagte bilag ikke har fundet det muligt at vurdere, om forskellen i beskrivelsen kan anses for væsentlig, og hvilken effekt dette i givet fald burde have haft for revisionen.

Finanstilsynets brev af 25. oktober 2006 (bilag SS 49) om overskridelse af grænsen i FIL § 145 for en- gagementet med Aktiv Gruppen,

Finanstilsynet brev af 22. december 2006 (bilag SS 47) om dispensation for overskridelse af grænsen i FIL § 145 vedrørende engagementet med Centerplan-koncernen inklusive e-mail af 29. januar 2007 mellem intern revision og team kredit om overskridelse af dispensationen, samt

Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007 afrapporteret til Bankens direktion den 17. november 2006 (bilag SS 48).

Svar spørgsmål TS 13) ad a) I ledelsesberetningen til årsrapporten for 2006 fremgik det eksempelvis i afsnittet "Kreditpolitik og risikovurdering" på side 14, 2. afsnit følgende:

"Bankens risici styres med udgangspunkt i kreditpolitikken. Det overvåges løbende at der er en accep- tabel risikospredning i udlånsporteføljen både på kunder og brancher. Engagementer med enkeltper-soner eller koncerner, der overstiger 10 % af bankens basiskapital følges nøje for at sikre, at volumen og risici holdes på et fornuftigt niveau.”

/ 178

"Manglende ressourcer øger risikoen for at bankens kreditpolitik om løbende at overvåge enga-gementer ikke overholdes, ligesom der er risikofor at bankens nedskrivningspolitik med nøje opfølg-ning af engagementer med de laveste ratings ikke overholdes. Ressourcemanglen har desuden påvir-ket kvaliteten af og de tidsmæssige rammer for færdiggørelse af materiale til brug for revisionen af udlån for 2006.”

Finanstilsynet er bekendt med problemer i kreditområdet i Banken, som eksempelvis demonstreret i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005, side 12, punkt 7. Kreditområdet, og bestyrelsen er ligeledes, idet rapporter fra Finanstilsynet stiles til Bestyrelse og direktion med kopi til ekstern og intern revisi-on. Men uanset dette er der tale om forsigtige tilkendegivelser fra ekstern revision.

Opfølgningsnotater fra teams og intern revisions konklusioner herpå kan indikere eventuelle behov for ændring af revisionsstrategi.

Finanstilsynets brev af 25. oktober 2006, Bilag SS 49, om overskridelse af grænsen i FIL § 145 for engagementet med Aktiv Gruppen, og Finanstilsynets brev af 22. december 2006, Bilag SS 47, om dispensation for overskridelse af grænsen i FIL § 145 vedrørende engagementet med Centerplan — koncernen samt e-mail af 29. januar 2007 (del af Bilag SS 21 b) mellem intern revision og Team Kre-dit om overskridelse af selve dispensationen, udgør særlige problemer.

Med hensyn til Centerplan skal Skønsmændene henlede opmærksomheden på brevvekslingen mel-lem Banken og Finanstilsynet om forholdet, begyndende med Finanstilsynets brev til Banken, Bilag SS 47, af 22. december 2006, Finanstilsynets brev til Banken, Bilag 123, af 2. marts 2007, Bankens brev til Finanstilsynet, Bilag 125 af 14. eller 16. marts 2007 og Finanstilsynets brev til Banken, Bilag 136, af 22. maj 2007. Bankens svar på sidstnævnte brev ses ikke fremlagt.

/ 179

mærksomhed på, at en overtrædelse af engagementsgrænsen er strafbelagt, og i tilfælde af en frem-tidig overtrædelse af engagementsgrænsen vil tilsynet overveje at overbringe sagen til politiet.

Dette brev er fremsendt længe efter, at revisionsprotokollaterne for 2006, dateret 9. februar 2007, er skrevet, men strafreglen i FIL § 373 er ikke ny, og overtrædelse af selve dispensationen fremstår som kendt af intern revision i hvert fald den 29. januar ifølge ovennævnte mail. I ekstern revisions protokollat af 9. februar 2007, Bilag SS 5, side 621, punkt 8.6 Erstatnings- og straf- ansvar, oplyser den eksterne revision, at den ikke er blevet bekendt med handlinger eller undladel-ser, der berører Banken, hvor der efter dens opfattelse er en begrundet formodning om, at med-lemmer af Bankens ledelse kan ifalde erstatnings- eller strafansvar.

Dette afspejler ikke problemet med overtrædelsen af selve dispensationen.

Under "OPSUMMERNGER AF BEMÆRKNINGER" i revisionsprotokollat af 9. februar 2007, Bilag SS 6, side 310, medtager intern revision overtrædelsen af tilladelsen, som Finanstilsynet har givet vedrø-rende engagementet med Centerplan koncernen, og tilføjer at engagementet efterfølgende er ned-bragt, og at bemærkningen er afklaret.

Denne konklusion var Finanstilsynet ikke ganske enig i. Efter Skønsmændenes opfattelse var dette et forhold, som burde have fået øget opmærksomhed i ekstern revisions protokol. Skønsmændene er bekendt med, at en overtrædelse foretaget af et an-det pengeinstitut af selve bestemmelsen om engagementsgrænsen i FIL § 145 efterfølgende er ble-vet omtalt som en supplerende bemærkning i selve revisionspåtegningen, hvilket så meget mere måtte være tilfældet med en overtrædelse af selve dispensationen. Men Skønsmændene finder, at dette næppe kunne kræves i en revisionspåtegning for 2006.

Idet Skønsmændene ikke finder, at Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007, Bilag SS 48, medtager afgørende forhold, som ikke allerede er behandlet, vil denne rapport ikke blive behandlet yderligere under dette spørgsmål.

ad b) Finanstilsynets risikooplysning i rapporten af 3. januar 2007, Bilag SS 48, var, at visse forhold i forbin-

delse med Bankens kreditstyring og kontrolmiljø var usædvanlige (vores understregning) i et penge- institut af bankens størrelse.

Generelt er der ikke krav om, at ledelsesberetningen skal omtale de risikooplysninger, som Fi-nanstilsynet afgiver i rapporter mv. Specifikt finder Skønsmændene, at der er tale om en meget vag formulering i lyset af de observerede forhold, og uden at Finanstilsynet følger risikooplysningerne op med pålæg eller påbud.

/ 180

Der er ikke krav om, at Finanstilsynets risikooplysninger, om at forholdene var usædvanlige i et pen- geinstitut af bankens størrelse, kan kræves "retvisende afspejlet i ledelsesberetningen"

Skønsmændene finder dog, at ledelsens oplysninger i ledelsesberetningen ikke må være i direkte modstrid med Finanstilsynets observationer.

Specielt med hensyn til ekstern revision bemærkes, at Responsumudvalget i svar på sagsøgers spørgsmål 14, Bilag SS 41, sagens Bilag 1366, anfører, at der ikke er krav om, at ekstern revision skal foretage en opfølY1ing på, om pengeinstituttet har igangsat nødvendige tiltag som følge af risikoop-lysninger afgivet af Finanstilsynet.

Finanstilsynets observationer er i øvrigt beskrevet på side 4 i rapporten af 3. januar 2007 og vedrører følgende:

1) Ved de seneste bevillinger har Banken bevilliget 28 ud af 32 indberettede engage- menter som presserende, hvorfor bestyrelsen først efterfølgende kan tage stilling til de allerede be- villigede engagementer.

2) Bevillingsansøgningerne indeholder som udgangspunkt ikke en risikovurdering.

3) Kreditkontoret udarbejder ikke løbende vurderinger af Bankens risiko på de brancher, hvor Banken er eksponeret kraftigst.

4) Bankens ledelse har ikke forholdt sig til, hvor stort et engagementsvolumen, Banken ønsker at have med debitorer med en høj risikoprofil.

5) Kreditkontoret mangler ressourcer til en dybere regnskabsmæssig vurdering af de- bitorernes regnskabsmæssige oplysninger. Tillægsspørgsmål c)

Var det i 2005 — 2006 et krav for overholdelse af god revisionsskik, at al korrespondance mellem Finanstilsynet og en bank blev gennemgået som led i revisionen af bankens årsrapporter?

Svar tillægsspørgsmål c)

/ 181

Det var ikke et krav for overholdelse af god revisionsskik i 2005 — 2006, at revisionen skulle gen-nemgå al korrespondance mellem Finanstilsynet og en bank.

Det er revisionen heller ikke i stand til at sikre tilgang til.

Det kan tilføjes, at Finanstilsynet sender en kopi til eksterne revisorer og revisionschef, når Fi-nanstilsynet finder det af betydning for disse parter.

Det fremgår eksempelvis af Finanstilsynets Rapport af 21. april 2005 om undersøgelse af Bank 1, sagens Bilag 22, side 16 og af Finanstilsynets Rapport af 3. januar 2007 om undersøgelse i Bank 1, bilag SS 48, side 6, begge steder afslutningsvis.

/ 182

De har ved breve af henholdsvis 17. december 2012 og 11. januar 2013 anmodet FSR danske revisorers Responsumudvalg ("udvalget") om at besvare spørgetemaer om god revisor- og revisionsskik til brug for en retssag verserende ved østre Landsret anlagt af Finansiel Stabilitet A/S mod bl.a. statsautoriseret revisor Person 1, statsautori-seret revisor Person 2, og Revisionsfirmaet EY, København.

Sagen omhandler et erstatningskrav mod den tidligere ledelse og ekstern revisor i det tidligere Bank 1, og er ifølge stævningen anlagt som følge af "...konstateringen af uregelmæssigheder, væsentlige mangler og deciderede fejldispositioner i forbindelse med ledelsen og revisionen af Banken, navnlig over de sidste 3-4 år før krakket i 2008".

Sagsøger har nedlagt påstand om, at de sagsøgte in solidum tilpligtes at betale 1 mia. DKK med tillæg af renter.

Virksomhed A/S under konkurs (tidligere Bank 1). Hovedaktiviteten i det tidligere Bank 1 ("Banken") var at udbyde bankprodukter til private kunder og erhvervskunder primært baseret i Bankens lokalområde. Hoved-kontoret var placeret i Roskilde. Lokalområdet blev især i de senere år løbende udvidet fra Roskilde og omegn til at omfatte store dele af Sjælland og København. Banken førte således i årene før konkursen en vækstorienteret forretningsstrategi. Udviklingen i Ban-ken fra 2004-2007 kan illustreres således:

/ 183

Regnskabsåret 2004 2005 2006 2007

mio. kr.

Netto rente- og gebyrind- 478 665 943 1.174 tægter

Årets nedskrivninger på ud- 36 44 lån 17 266

Årets resultat 203 431 517 242

Udlån 9.688 14.962 23.765 32.551

Indlån 6.290 9.405 12.360 17.376

Garantier 4.590 8.756 13.275 11.895

Depoter 7.199 12.453 18.763 17.050

/ 184

Samlet forretningsomfang* 27.767 45.576 68.163 78.872

B alance 12.616 18.621 30.052 41.983

E genkapital 1.063 1.705 2.494 2.633

Hybrid kernekapital 250 250 350 572

Ansvarlig lånekapital 450 749 1.771 1.954

Kapitalnedsættelse/udvidelse -93 242 - 338

Køb af egne kapitalandele 430 654 1.242 1 ,849

Salg af egne kapitalandele 447 641 1.527 1.378

Solvens % 12,2 11,5 12,8 11,9

Store engagementer % 238,1 308,8 186,6 186,5

* som defineret af Banken i årsrapport 2007 - dvs. summen af udlån, indlån, garantierog depoter. Kilde: 2004 -2006 er fra årsrapport for 2006. 2007 er fra årsrapport for 2007. Dog er tal markeret fra årsrapport 2005 (sammenligningst al).

/ Årsrapporterne var for alle grene forsynet med revisionspåtegninger uden forbehold eller supplerende oplysninger. 1 2006 blev Banken af Fondsrådet påbudt at tilbageføre ned-skrivninger vedrørende 2005. Tallene ovenfor er efter korrektion herfor.

Banken aflagde endvidere regnskab for 1. kvartal 2008 den 24. april 2008 udvisende et overskud på 77 mio. kr. 1 forbindelse med udarbejdelsen af halvårsrapport for 2008 konstaterede Bankens ledelse, at der var behov for nedskrivninger i et væsentligt større omfang end hidtil antaget, og forårsaget af dette sogte Banken likviditetsgaranti fra Bank 3, Denne blev bevil-get primo juli under nærmere vilkår.

Ved en fondsbørsmeddelelse af 14. juli 2008 oplyste Banken, at ledelsen havde iværksat tiltag til et salg af Banken. Salgsbestræbelserne lykkedes imidlertid ikke.

På grund af det konstaterede yderligere nedskrivningsbehov konstaterede Bankens le- delse, at Banken ikke opfyldte det individuelt opgjorte solvensbehov eller solvenskravet efter FIL § 124, hvilket meddeltes Finanstilsynet den 23. august 2008.

Forhandlingerne resulterede i, at der den 24. august 2008 blev indgået aftale mellem Ban-ken og det nystiftede selskab "Ny Bank 1" om overdragelse af aktiver og passiver fra Banken til "Ny Bank 1" med virkning fra den 25. august 2008.

Den 6. oktober 2008 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Banken, hvor det blev besluttet at ændre navn til Virksomhed A/S under konkurs samt at lade Banken træde i betalingsstandsning.

Den 3. marts 2009 blev der afsagt konkursdekret over Banken.

Bestyrelsen i "Ny Bank 1" iværksatte en advokatundersøgelse af, hvorvidt det var muligt at anlægge erstatningskrav mod Bankens ledelse og eksterne revision. Ad- vokatundersøgelsen blev afsluttet og resultatet offentliggjort den 6. september 2009.

/ - 186 -

På grund af denne advokatundersøgelse samt de konstaterede forhold ved gennemgang af overdragne engagementer besluttede bestyrelsen i "Ny Bank 1" at stævne Bankens ledelse og den eksterne revision med påstand om erstatning. Sagsøger og sagsøgte har hver udarbejdet et spørgetema til Responsumudvalget. For beg-ge spørgetemaer gælder, at de skal besvares med udgangspunkt i perioden 2005- 2007 (visse spørgsmål vedrører alene 2 år — i disse tilfælde er dette specifikt angivet), og at de indeholder såvel spørgsmål af mere generel karakter om god revisor- og revisionsskik som spørgsmål om god revisor- og revisionsskik i relation til revision af pengeinstitutter.

---000---

Responsumudvalget har behandlet Deres henvendelse i overensstemmelse med forret- ningsordenen, som De har fået tilsendt.

Responsumudvalget har fundet anledning til at præcisere følgende forhold:

Intern revisor contra ekstern revisor Udvalget skal indledningsvis henvise til Forretningsorden for FSR-danske revisorers Re-sponsumudvalg, hvoraf det blandt andet fremgår, at Responsumudvalget afgiver responsa i sager vedrørende godkendte revisorer med beskikkelse og godkendte revisi- onsvirksomheder angående god revisorskik, herunder god revisionsskik, god rådgiv- ningsskik og god revisoretik.

Intern revision i et pengeinstitut er en funktion, der er etableret af pengeinstituttets ledelse og har til opgave at udføre revisionsopgaver og eventuelt andre opgaver for pen- geinstituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i Lov om Finansiel Virksomhed, revisionsbekendtgørelser m.m. Hverken den interne revisionsfunktion etter de interne revisorer er således uafhængige i forhold til pengeinstituttet.

På baggrund heraf kan Responsumudvalget ikke påtage sig at besvare spørgsmål ved- rørende den interne revisions arbejde eller adfærd.

Ved besvarelse af spørgsmålene anvendes benævnelsen "ekstern revisor" som udtryk for godkendt revisor valgt af generalforsamlingen med henblik på revision af årsregnskabet.

/ - 187 -

Årsrapport contra årsregnskab I henhold til dagældende Lov om Finansiel Virksomhed (FIL) skulle finansielle virk- somheder, herunder pengeinstitutter, udarbejde en årsrapport, der i det mindste bestod af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, oversigt over bevægelserne i egenkapitalen samt en le- delsesberetning. Hertil kommer koncernregnskabet og eventuelt pengestrømsopgørelse.

For årsrapporter, der blev aflagt i perioden 2005-2008, skulle revisor revidere årsrap- porten i sin helhed, idet dog visse elementer kunne undtages for revision f.eks. ved at regnskabsaflægger udarbejdede en supplerende beretning. For årsrapporter, der er aflagt for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2009 eller senere, skal revisor alene revide-re årsregnskabet samt eventuelt koncernregnskabet.

Årsregnskabet omfatter balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder anvendt regnskabspraksis samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen samt eventuelt koncernregnskab.

Finansiel revision og Operationel revision I en del spørgsmål henvises til begreberne "Finansiel revision" og "Operationel revision" - blandt andet med henvisning til den beskrivelse af begreberne, der fremgår af "Den inter-ne revision i den finansielle sektor - Den danske model i et europæisk perspektiv. Rapport fra udvalg nedsat af Finanstilsynet. Juni 2006". Om end den nævnte rapport har medtaget en beskrivelse af det nedsatte udvalgs opfattelse af begreberne er det Responsumudvalgets opfattelse, at der med udgangspunkt i dagældende love, standarder, bekendtgørelser eller lignende ikke entydigt findes definitioner af de to begreber. Responsumudvalget kan der-for ikke påtage sig at besvare spørgsmål omkring ekstern revisors opgaver ved henholds-vis Finansiel og Operationel revision, da sådanne besvarelser vil kræve en klar definition af de to begreber.

Lov om Finansiel virksomhed (FIL), §§ 70 og 71 I en del spørgsmål refereres til ekstern revisors arbejde i relation til FIL § 70 og § 71. Formålet med bestemmelsen i FIL 5 70 er, at bestyrelsen skal fastlægge risikoprofilen for

/ - 188 -

en finansiel virksomhed, herunder banker. og angive hvilke dispositioner, direktionen kan foretage uden forudgående accept fra bestyrelsen. Formålet med FIL § 71 er at angive, hvordan en finansiel virksomhed, herunder banker, skal indrette deres virksomhed i for-hold til f.eks. administrative forhold, procedurer, IT mv. Finanstilsynet udarbejdede på daværende tidspunkt to vejledninger herom, der var udtryk for Finanstilsynets fortolkning af disse bestemmelser. Den ene vejledning vedrørte IT bestemmelsen i FIL § 71 mens den anden vejledning vedrørte FIL § 70 og de øvrige forhold i FIL § 71. Vejledningerne og bestemmelserne i FIL § 71 undergik flere forandringer i perioden. Det er udvalgets vurde-ring, at disse ændringer ikke har betydning for besvarelsen af de stillede spørgsmål.

Revisionsbekendtgørelsen Alle danske finansielle virksomheder er reguleret af lov om finansiel virksomhed, der udstikker en række regler om både organisering, kapital og ledelse af danske finansielle virksomheder ligesom de er under tilsyn af Finanstilsynet. En finansiel virksomhed om- fatter blandt andet banker og forsikringsselskaber. Der er i medfør af lov om finansiel virksomhed udstedt en bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virk- somheder m.v. samt finansielle koncerner, der til daglig blot benævnes "revi- sionsbekendtgørelsen". Revisionsbekendtgørelsen har gennem årene undergået en række ændringer, herunder for årene 2005, 2006 og 2007 hvor der gælder forskellige revisions-bekendtgørelser for de enkelte år. Revisionsbekendtgørelsen udstikker de nærmere krav, der stilles til især rapportering i revisionsprotokollatet for intern og ekstern revision, men der udstikkes også forskellige andre retningslinjer til revisorer i finansielle virksomheder. Der er endvidere både regler, der gælder for alle finansielle virksomheder, ligesom der er særbestemmelser for de enkelte finansielle virksomheder, herunder er der særbestemmel-ser for pengeinstitutter. Et af kravene i revisionsbekendtgørelsen er, at revisor i årsproto-kollatet vedrørende årsrapporten skal opsummere samtlige bemærkninger, som revisionen har givet anledning til at bemærke over for bestyrelsen. Der er i bilag til revisionsbe-kendtgørelsen givet eksempler på forhold, der typisk vil give anledning til bemærkninger af relevans for bestyrelsen.

Generelt

/ - 189 -

Ved afgivelse af responsum i forbindelse med indsendte spørgetemaer oplister udvalget sædvanligvis det fuldstændige spørgetema inden besvarelsen af de enkelte spørgsmål. Udvalget har dog vurderet, at det i nærværende responsum af hensyn til overskueligheden af besvarelsen er mest hensigtsmæssigt, at de enkelte spørgsmål besvares umiddelbart efter de oplistede spørgsmål.

/ - 190 -

Sagsøgers spørgsmål:

Spørgsmål 1 Det bedes oplyst, om nedenstående passager fra Bilag SS14 var udtryk for gældende krav om revision af bl.a. betydelige engagementer og forretningsgange og interne kontroller i henhold til god revisionsskik i 2005 og 2006:

/ - 191 -

Ad spørgsmål 1 Udvalget kan ikke påtage sig at vurdere, hvorvidt den anførte litteratur var udtryk for gældende krav om revision af bl.a. betydelige engagementer og forretningsgange og in- terne kontroller i henhold til god revisionsskik i 2005 og 2006.

Spørgsmål 2 Det bedes oplyst, om IAPS 1006, herunder dens bilag 2, indgik som vejledning til for- ståelsen af danske revisionsstandarder gældende fra og med regnskabsåret 2005.

Ad spørgsmål 2 / Udvalget skal generelt udtale, at såvel danske som udenlandske standarder, der var trådt i kraft i 2005, indgik som vejledning til forståelsen af god revisionsskik. Hvorvidt den på-

/ - 192 -

gældende standard (IAPS 1006) faktisk blev anvendt som vejledning til forståelsen af danske revisionsstandarder kan udvalget ikke udtale sig om.

Spørgsmål 3 Det bedes oplyst, om en ekstern revisor for et pengeinstitut efter lovgivningen eller god revisionsskik i 2005-2007 havde og/eller i dag har pligt til eller forventes at foretage do- kumentation eller registrering (notat eller lignende) af udførte revisionshandlinger vedrø-rende pengeinstituttet.

Ad spørgsmål 3 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 4 I bekræftende fald bedes det oplyst, med hvilken detaljeringsgrad dokumenta- tion/registrering skal foretages, herunder om det skal noteres, hvilket materiale der har været gennemgået, hvilke personer der har været ført samtale med, og hvilken konklusion der kan drages.

Ad spørgsmål 4 Udvalget skal generelt oplyse, at ekstern revisor skat udarbejde arbejdspapirer, der er til-strækkeligt omfattende og detaljerede til at give en samlet forståelse af den udførte revisi-on, herunder arten, den tidsmæssige placering, og omfanget af de udførte revisi- onshandlinger, resultatet heraf samt konklusionerne, som er truffet på baggrund af de op-nåede revisionsbeviser.

For så vidt angår årene 2005 og 2006 anførte den dagældende revisionsstandard for do- kumentation (RS 230), at revisor ved vurderingen af omfanget af sine arbejdspapirer kun-ne overveje hvilke arbejdspapirer, det ville være nødvendigt at give en anden revisor uden forudgående kendskab til revisionen, for at denne kunne opnå en forståelse for det udførte arbejde og grundlaget for de principielle beslutninger, men ikke indsigt i alle detaljer af revisionen. Den anden revisor skulle alene være i stand til at opnå indsigt i detaljerne i revisionen ved at drøfte disse med den revisor, der har udarbejdet arbejdspapirerne.

/ - 193 -

Fra 2007 anfører revisionsstandarden for dokumentation (RS 230), at ekstern revisor skul-le udarbejde revisionsdokumentationen således, at en erfaren revisor, som ikke har forud-gående tilknytning til revisionen, kan opnå en forståelse herfor.

Udvalget kan ikke i den konkrete sag påtage sig at vurdere krav til detaljeringsgrad af dokumentationen.

Spørgsmål 5 I relation til spørgsmål 3) og 4) bedes det videre oplyst, om ekstern revisor har pligt til i eget arkiv at opbevare dokumentation for de af ekstern revision udførte arbejdshandlinger.

Ad spørgsmål 5 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Engagementsgennemgang Spørgsmål 6 Det bedes oplyst, om en ekstern revisor for et pengeinstitut i 2005, 2006 og 2007 i hen- hold til gældende revisionsbekendtgørelser og/eller god revisionsskik havde pligt til i for-bindelse med revision af årsrapporten selvstændigt at foretage revision af pengeinstituttets største eller mest betydende engagementer og/eller et bestemt antal af de største engage-menter.

Ad spørgsmål 6 Udvalget forstår spørgsmålet derhen, at der spørges, hvorvidt en ekstern revisor i forbindelse med revision af årsrapporten skulle foretage revision af pengeinstituttets stør-ste eller mest betydende engagementer og/eller et bestemt antal af de største enga- gementer. Dette spørgsmål adresserer således ikke, om revisionen kunne gennemføres med eller uden involvering fra intern revision, jf. besvarelse heraf andetsteds.

Ekstern revisor skulle ved udførelsen af sin revision af årsrapporten, ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko, fastlægge en revisionsstrategi, herunder vurdere i hvilket om- fang de største eller mest betydende engagementer skulle indgå i revisionen heraf. I henhold til revisionsbekendtgørelsen skulle ekstern revisor i revisionsprotokollatet ved- rørende årsrapporten erklære sig, om den af pengeinstituttet udarbejdede opgørelse over de IO største engagementer og øvrige betydelige engagementer, der overstiger 10 pct. af

/ - 194 -

basiskapitalen, hver for sig er målt korrekt. Herudover skulle ekstern revisor i re- visionsprotokollatet oplyse sin samlede vurdering af risikoen på hvert enkelt af disse en-gagementer under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold.

Det er på baggrund heraf udvalgets opfattelse, at ekstern revisor for at kunne lave disse indføjelser i revisionsprotokollatet, i forbindelse med revisionen af årsrapporten skulle udføre handlinger af revisionsmæssig karakter som minimum vedrørende disse 10 største engagementer og øvrige betydelige engagementer, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen. Hvorvidt der herudover skulle laves revisionsmæssige handlinger vedrørende yderligere store/betydningsfulde engagementer, måtte bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Spørgsmål 7 I tilfælde af hel eller delvis bekræftende svar på spørgsmål 6 bedes det oplyst, hvilket arbejdsgrundlag og hvilke arbejdshandlinger og opgaver den eksterne revisors deltagelse i revision af de betydeligste engagementer indebar i 20052007, herunder (i) om det alene indebar en kontrol af, om pengeinstituttet i bogføringen til brug for årsrapporten havde registreret engagementerne korrekt, eller (ii) om arbejdet tillige indbefattede andre ar-bejdshandlinger og vurderinger, eksempelvis

/ - 195 -

Ad spørgsmål 7 For så vidt angår spørgsmål (i), skal spørgsmålet besvares benægtende.

For så vidt angår spørgsmål (ii), er det udvalgets opfattelse, at arbejdet tillige indbefattede andre arbejdshandlinger og vurderinger, som måtte fastlægges ud fra en konkret vurde-ring. De ovenfor nævnte arbejdshandlinger a) — g) kunne være relevante, men var ikke nødvendigvis udtømmende.

Spørgsmål 8 Responsumudvalget bedes oplyse, hvorvidt der i henhold til gældende revisionsbe- kendtgørelser og/eller god revisionsskik var pligt for (a) intern og/eller (b) ekstern revi- sion til at foretage revision, eller på anden måde tilvejebringe fornødent grundlag for revi-sionsmæssige konklusioner, i et pengeinstitut af (i) om forretningsgange og kontrol-procedurer blev overholdt og/eller (ii) om kravene i FIL §§ 70 og 71 blev overholdt. Det bedes i den forbindelse oplyst, om det var sædvanligt eller normalt, at revisionen af dette område nødvendiggjorde en gennemgang af eller tog udgangspunkt i, om Finanstilsynets vejledning nr. 9681 af 4. november 2005 var overholdt.

Ad spørgsmål 8 Udvalget kan generelt ikke påtage sig at tage stilling tit intern revisions opgaver, jf. ind- ledningsafsnit desangående.

Udvalget forstår formuleringen "revisionsmæssige konklusioner" som ekstern revisors konklusioner i forbindelse med revisionen af årsrapporten.

Ekstern revisor skal ved udførelsen af sin revision af årsrapporten, ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko, fastlægge en revisionsstrategi, herunder vurdere i hvilket omfang forretningsgange og kontrolprocedurer skal anvendes ved udførelse af revisionen.

Der var for ekstern revisor ikke pligt til at foretage revision eller på anden måde tilveje- bringe fornødent grundlag for revisionsmæssige konklusioner i et pengeinstitut af, om kravene i FIL §§ 70 og 71 blev overholdt. / - 196 -

Såfremt ekstern revisor var blevet bekendt med forhold, der var i strid med kravene i lov-givningen om finansielle virksomheder, skulle ekstern revisor erklære sig herom i revisi-onsprotokollatet, jf. revisionsbekendtgørelsen.

Det er udvalgets opfattelse, at Finanstilsynets vejledninger, herunder vejledning 9681, blev anvendt som vejledning til gennemgang af forretningsgange og interne kontrolpro- cedurer, hvis ekstern revisor valgte at foretage en hel eller delvis gennemgang af om kra-vene i FIL §§ 70 og 71 blev overholdt.

Spørgsmål 9 I tilfælde af hel eller delvis bekræftende svar på spørgsmål 8) bedes Responsumudvalget beskrive (i) de tiltag og arbejder der ifølge god skik eller kutyme skulle udføres for at planlægge, gennemføre og dokumentere revisionen i et pengeinstitut, og om forret-ningsgange og kontrolprocedurer blev efterlevet og, (ii) det materiale og de ressourcer der måtte forudsættes at være til rådighed i forbindelse med sådan revision.

Ad spørgsmål 9 Udvalget kan ikke påtage sig at udarbejde sådanne generelle beskrivelser.

Spørgsmål 10 Det bedes oplyst, om det var sædvanligt eller normalt, at revisionen i et pengeinstitut af, om kravene i FIL §§ 70 og 71 blev overholdt, nødvendiggjorde en gennemgang af eller tog udgangspunkt i, om Finanstilsynets vejledning nr. 9681 af 4. november 2005, som angivet af intern revision (bilag SS SS 10 og 13), eller vejledning nr. 9137 af 24. februar 2004, vejledning nr. 9040 af 12. januar 2005, vejledning nr. 9629 af 14. oktober 2005 og/eller vejledning nr. 9137 af 22. december 2006 var overholdt.

Ad spørgsmål 10 Der henvises til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 8.

Spørgsmål 11 Omfattede og/eller indebar revisionen af, om FIL §§ 70 og 71 blev overholdt, at der i henhold til gældende revisionsbekendtgørelser og/eller god revisionsskik skulle foretages revision af, om relevante forretningsgange mv. var udarbejdet.

/ - 197 -

Ad spørgsmål 11 Der henvises til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 8.

Spørgsmål 12 Omfattede og/eller indebar revisionen af, om FIL 55 70 og 71 blev overholdt, tillige at der i henhold til gældende revisionsbekendtgørelser og/eller god revisionsskik skulle foretages revision af,

Ad spørgsmål 12 Der henvises til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 8.

Spørgsmål 13 Følger det af god revisionsskik, at planlægningen, udførelsen og/eller afrapporteringen af revisionen om overholdelsen af FIL §§ 70 og 71 skærpes i tilfælde af, at Finanstilsynet har afgivet påbud, pålæg, risikooplysninger mv. (eksempelvis sådanne som de, der frem-går af Bilag SS9) til det pågældende pengeinstitut og revisor har kendskab hertil.

Ad spørgsmål 13 Der henvises til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 8.

/ - 198 -

Udvalget skal supplerende bemærke, at det er i overensstemmelse med god revisionsskik, at Finanstilsynets påbud mv. indgår i ekstern revisors risikovurdering i forbindelse med fastlæggelse af revisionsstrategien ved revisionen af årsrapporten.

Spørgsmål 14 Er det et krav i henhold til lovgivningen og/eller god revisionsskik, herunder i revisionsbekendtgørelsens bilag 2, (i) at der af revisionen foretages en opfølgning på, om påbud og påtaler afgivet af Finanstilsynet bliver efterlevet af pengeinstituttet og/eller, (ii) at der af revisionen foretages en opfølgning på, om pengeinstituttet har igangsat nødven-dige tiltag som følge af risikooplysninger afgivet af Finanstilsynet.

Ad spørgsmål 14 Udvalget skal vedrørende (i) udtale, at der ikke i de pågældende år var krav om, at der af ekstern revisor blev foretaget en opfølgning af, om påbud og påtaler afgivet af Fi- nanstilsynet, blev efterlevet af pengeinstituttet. Ekstern revisor skulle imidlertid tage stil-ling til, om påbud og påtaler vurderedes at være en bemærkning, som skulle oplistes i revisionsprotokollatet i henhold til revisionsbekendtgørelsen.

Herudover skulle ekstern revisor tage stilling til, om disse påvirkede oplysninger og er- klæringer, der skulle afgives i henhold til revisionsbekendtgørelsen.

For så vidt angår spørgsmål (ii) skal spørgsmålet besvares benægtende.

Spørgsmål 15 Forudsatte revision af overholdelsen af FIL §§ 70 og 71 i overensstemmelse med god revisionsskik gennemførelse af interviews eller samtaler med ansvarlige for overholdelse af vedtagne forretningsgange som f.eks. kreditchefer, direktion og/eller bestyrelse?

Ad spørgsmål 15 Der henvises til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 8.

Spørgsmål 16 Hvordan og hvornår bør en ekstern revisor, der får kendskab til, at intern revision ikke har afsluttet revisionen af overholdelse af interne kontroller, herunder af FIL §§ 70 og 71, reagere? Bør ekstern revisor foretage ny selvstændig revision af området, tage forbehold / - 199 -

eller afgive revisionsmæssig bemærkning i eget protokollat og/eller på anden vis under- rette Bankens øverste ledelse om forholdet?

Ad spørgsmål 16 Udvalget skal indledningsvis henvise til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 8, hvoraf det fremgår, at det er udvalgets opfattelse, at der ikke for ekstern revisor var pligt tit at foreta-ge revision eller på anden måde tilvejebringe fornødent grundlag for revisionsmæssige konklusioner i et pengeinstitut af, om kravene i FIL §§ 70 og 71 blev overholdt.

Ekstern revisor skal ved udførelsen af sin revision af årsrapporten ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko, fastlægge en revisionsstrategi, herunder vurdere i hvilket omfang forretningsgange og interne kontroller skal anvendes ved udførelsen af revisionen. I det omfang ekstern revisor får kendskab til, at intern revision ikke som aftalt har afsluttet re-visionen af interne kontroller, som ekstern revisor har planlagt skal indgå i opnåelsen af tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, skal ekstern revisor foretage en selvstændig revisi-on heraf eller på anden måde tilvejebringe tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Såfremt ekstern revisor har kendskab til, at intern revision ikke fungerer/har fungeret tilfredsstil-lende, skal ekstern revisor tage forbehold eller afgive supplerende oplysninger i revisi-onsprotokollatet til årsrapporten jf. §5 stk. 2 i revisionsbekendtgørelsen.

Intern Revision (gennemgang og vurdering) Hvor intet andet er angivet anmodes om svar på spørgsmålene nedenfor for hvert af årene 2005 og 2006.

Spørgsmål 17 Det bedes oplyst, om Bankens eksterne revision ved revision af Banken skulle efterleve revisionsvejledning 20 fra marts 1996 om ekstern revisions anvendelse af intern revisions arbejde ("revisionsvejledning 20").

Ad spørgsmål 17 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 18 Skal ekstern revision i henhold til lovgivningen, revisionsvejledning 20 og/eller god re- visionsskik til sikring af, at arbejde udført af et pengeinstituts interne revision kan / lægges

/ - 200 -

til grund for afgivelsen af ekstern revisions påtegning på et årsregnskab, foretage neden- stående revisionshandlinger vedrørende intern revisions arbejde på en årsrapport:

Ad spørgsmål 18 For så vidt angår punkt a) skal udvalget anføre, at i det omfang intern revision forestår revisionsopgaver, der planlægges anvendt af ekstern revisor til opnåelse af tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, skal ekstern revisor under planlægningen af revisionen foretage en vurdering af intern revision med henblik på at afgøre, i hvilket omfang ekstern revisor kan anvende arbejde udført af intern revision. De væsentligste elementer, som skal indgå i ekstern revisors vurdering er intern revisions organisatoriske placering, dens faglige kom-petence og erfaringer fra tidligere år.

For så vidt angår punkt b) skal ekstern revisor ved anvendelse af intern revisions arbejde vurdere tilstrækkeligheden af det udførte arbejde. Denne vurdering indebærer, at ekstern revisor skal vurdere, hvorvidt arbejdet er udført i overensstemmelse med den af ekstern revisor godkendte plan, herunder af en person med den nødvendige faglige kompetence, hvorvidt kvalitetsstyringen har været tilfredsstillende, hvorvidt den udarbejdede doku-mentation kan danne grundlag for de foretagne konklusioner, hvorvidt de udarbejdede rapporter og eventuelle revisionsprotokollater er i overensstemmelse med underliggende arbejdspapirer, samt hvorvidt der er foretaget tilstrækkelig opfølgning på relevante for-hold.

/ - 201 -

Den interne revision er som udgangspunkt ikke forpligtet til at efterleve de to nævnte re-visionsstandarder, der alene omhandler kommunikation med virksomhedens ledelse, medmindre dette er aftalt med ledelsen.

Generelt vil ekstern revisor ikke foretage en kvalitetssikring af den interne revisions rap-portering til ledelsen, medmindre der i denne rapportering forekommer oplysninger, der kan have indflydelse på ekstern revisors revisionshandlinger og konklusion.

Spørgsmål 19 I tilfælde af helt eller delvist bekræftende svar på spørgsmål 18) bedes det oplyst, om eks-tern revision har pligt til at dokumentere, hvordan kvalitetssikringen af intern revisions arbejde er blevet gennemført. I givet fald bedes det oplyst, om kvalitetssikringen mindst skal bestå af følgende bestanddele a) Dokumentation for udført vurdering af intern revisions kvalifikationer/muligheden for at anvende intern revisions arbejde i den eksterne revision ved starten af et regnskabsår. b) Dokumentation for omfanget af kontrollerede revisionsrapporter, revisionsprotokolla-ter og andre arbejdspapirer og rapporteringer udarbejdet af intern revision med angivelse af hvilke arbejdspapirer, rapporter m.m., som konkret er gennemgået af ekstern revision. Ved besvarelsen af spørgsmålet bedes det særskilt oplyst, hvilket omfang og detaljerings-grad dokumentationen skal have med henblik på, at ekstern revisor kan anses for at have opnået fornødent revisionsbevis for følgende punkter i revisionsvejledning 20: "hvorvidt arbejdet er udført i overensstemmelse med den af ekstern revision godkendte plan, herunder af en person med den nødvendige faglige kompe-tence, hvorvidt kvalitetsstyringen har været tilfredsstillende,

- hvorvidt den udarbejdede dokumentation kan danne grundlag for de fore- tagne konklusioner, hvorvidt de udarbejdede rapporter og eventuelle revisionsprotokollater er i

overensstemmelse med underliggende arbejdspapirer, samt hvorvidt der er foretaget tilstrækkelig opfølgning på relevante forhold".

/ - 202 -

Ad spørgsmål 19 Udvalget skal bekræfte, at ekstern revisor har pligt til at dokumentere, hvordan kvali- tetssikringen af intern revisions arbejde er blevet gennemført.

Udvalget kan ikke påtage sig konkret at anvise omfang og detaljeringsgrad af ekstern re-visors dokumentation for de anførte revisionshandlinger.

Spørgsmål 20 Udgør Bilag SSI 2 tilstrækkelig og fyldestgørende dokumentation i overensstemmelse med god revisionsskik for ekstern revisions gennemgang og vurdering af intern revisions arbejde i henhold til revisionsvejledning 20, pkt. 7?

Ad spørgsmål 20 Bilag SS12 "Skema til vurdering af intern revision" omfatter primært en overordnet vur- dering af intern revision. Bilaget indeholder imidlertid referencer til detaljerede revi- sionsrapporter og konklusioner m.v. Udvalget kan ikke påtage sig at vurdere disse refe- rencer, hvilket mest hensigtsmæssigt kan gennemføres ved Syn & Skøn.

Spørgsmål 21 Under forudsætning af at bilag SS12 udgør den eneste dokumentation for ekstern revisi- ons gennemgang og vurdering af intern revisions arbejde i 2006, udgør Bilag SS12 da fornødent grundlag for afgivelse af erklæring om, at de ifølge revisionsaftalen aftalte op-gaver, der skal udføres af intern revision, er udført, og at intern revision fungerer til- fredsstillende.

Ad spørgsmål 21 Udvalget skal med den anførte forudsætning besvare spørgsmålet benægtende.

/ - 203 -

Spørgsmål 22 Hvorledes og hvornår bør en ekstern revisor, der erfarer, at intern revision ikke overholder aftalte rapporteringskrav (såsom udført løbende revision af engagementer, teams mv.) i overensstemmelse med god revisionsskik forholde sig, (i) såfremt ekstern revision løben-de har været underrettet om mangler ved intern revisions udførte arbejde, henholdsvis (ii) såfremt ekstern revision først i forbindelse med årsrevisionen bliver bekendt med, at in-tern revision ikke eller kun delvist har udført det revisionsarbejde, der er aftalt eller forud-sat udført i løbet af året.

Ad spørgsmål 22 Ad(i) Det er udvalgets opfattelse, at såfremt der er tale om væsentlige og/eller risikofyldte områder, hvor ekstern revisor i løbet af året bliver underrettet om/bekendt med forholdet, skal der ske tilførsel til revisionsprotokollatet i årets løb.

Ad(ii) Er der tale om væsentlige og/eller risikofyldte områder, hvor ekstern revisor først bliver bekendt med forholdet i forbindelse med årsrevisionen, må ekstern revisor sikre sig, at arbejdet bliver udført enten ved intern revision eller af ekstern revisor selv og her-efter medtage forholdet i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten.

Spørgsmål 23 Bør kendskab til intern revisions funktionsproblemer såsom (i) ressourceproblemer, (ii) kompetenceproblemer eller (iii) alvorlig sygdom eller anden indisponibilitet hos intern revisionschef føre til revisionsmæssige bemærkninger i ekstern revisions protokol og/eller anden reaktion over for pengeinstituttets bestyrelse eller direktion?

Ad spørgsmål 23 I det omfang ekstern revisor vurderer, at de nævnte forhold medfører, at intern revision ikke kan udføre de aftalte opgaver eller ekstern revisor må konkludere, at den interne re-vision ikke har fungeret tilfredsstillende, skal der ske tilførsel i revisionsprotokollatet. Herunder skal ekstern revisor vurdere, hvorledes der skal oplyses, om de ifølge revisi-onsaftalen aftalte opgaver er udført, samt om den interne revision fungerer tilfredsstil-lende (jf. revisionsbekendtgørelsen).

/ - 204 -

Sagsøgtes spørgsmål: Spørgsmål 1-3, udeladt

Spørgsmål 4 Er hovedformålet med ekstern revision af et pengeinstituts årsrapport, at konkludere hvorvidt det af ledelsen udarbejdede og aflagte årsrapport giver et retvisende billede i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæs-sige begrebsramme?

Ad spørgsmål 4 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 5, udeladt

Spørgsmål 6 Er der forskel på god revisionsskik og god revisorskik?

Ad spørgsmål 6 God revisorskik er et samlende begreb for den adfærd ekstern revisor skal leve op til, når ekstern revisor udfører sit arbejde inden for ekstern revi- sors/revisionsvirksomhedens virksomhedsområder, herunder revision, regn- skabsmæssig assistance og rådgivning m.v.

God revisionsskik omfatter den adfærd ekstern revisor skal leve op til, når der udføres revision.

Spørgsmål 7 Kan Responsumudvalget bekræfte, at ekstern revisor altid skal efterleve god revisorskik?

Ad spørgsmål 7 Udvalget kan bekræfte, at ekstern revisor ved udøvelsen af sit hverv skal efterleve god revisorskik.

/ - 205 -

Spørgsmål 8 Kan Responsumudvalget bekræfte, at ekstern revisor tillige skal efterleve god revisionsskik, når han udfører revision?

Ad spørgsmål 8 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 9 Indeholder IAPS 1004, jfr. bilag IX-XI CÅ, (udarbejdet i samarbejde mel-lem Basel komiteen og International Federation of Accountants (IFAC)) en dækkende beskrivelse af ekstern revisors ansvar og arbejdsopgaver i forbin-delse med revision af et dansk pengeinstitut?

Ad spørgsmål 9 Alene af den grund, at der er særlige danske krav til ekstern revisors ansvar og arbejdsopgaver i forbindelse med revisionen af danske pengeinstitutter, skal spørgsmålet besvares benægtende. Udvalget kan herudover ikke påtage sig at vurdere, hvorvidt IAPS 1004 indeholder en dækkende beskrivelse heraf. I tilknytning hertil henvises end-videre til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 2.

Spørgsmål 10 Ved revision af et pengeinstitut med en kompetent intern revision er det da i overensstemmelse med almindelig anerkendt praksis, at den interne revision udfører hovedparten af revisionen?

Ad spørgsmål 10 Udvalget har ved besvarelse af spørgsmålet lagt til grund, at der med revisi-onen menes revisionen af årsrapporten.

Det er udvalgets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt praksis, at intern revision udfører hovedparten af revisionsopga-verne. Det skal understreges, at intern revisions udførelse af revisionshand-linger, alene kan begrænse omfanget af ekstern revisors revisionshandlinger

/ - 206 -

men ikke fuldt ud erstatte disse. Dette gælder især inden for områder, hvor ekstern revisor vurderer, at der er risiko for væsentlige fejl og mangler. Derudover skal den eksterne revisor udføre revisionshandlinger, der skat gennemgå og vurdere intern revisions arbejde med henblik på at bekræfte tilstrækkeligheden heraf.

Spørgsmål 11 Er det sædvanligt, at intern revisor påtegner årsrapporten i et pengeinstitut?

Ad spørgsmål 11 Det er udvalgets opfattelse, at det for de pågældende år var sædvanlig prak-sis.

Spørgsmål 12, udeladt

Spørgsmål 13 Er beskrivelsen af begrebet "finansiel revision" i et pengeinstitut i "Den interne revision i den finansielle sektor Den danske model i et europæisk perspektiv. Rapport fra udvalg nedsat af Finanstilsynet, Juni 2006" jf. IX-XI CQ, figur 3, side 33 og pkt. 4.2.2 (se processkrift af 6. august 2012) dæk-kende for perioden 2005, 2006 og 2007?

Ad spørgsmål 13 Udvalget kan med henvisning til indledningsafsnit "Finansiel revision og Operationel revision" ikke påtage sig at besvare spørgsmålet.

Spørgsmål 14 Er beskrivelsen af begrebet "operationel revision" i et pengeinstitut i "Den interne revision i den finansielle sektor - Den danske model i et europæisk perspektiv. Rapport fra udvalg nedsat af Finanstilsynet, Juni 2006" jf. IX-XI CQ, figur 3, side 33 og pkt. 4.2.3 (se processkrift af 6. august 2012) dæk-kende for perioden 2005, 2006 og 2007?

/ - 207 -

Ad spørgsmål 14 Udvalget kan med henvisning til indledningsafsnit "Finansiel revision og Operationel revision" ikke påtage sig at besvare spørgsmålet.

Spørgsmål 15 Kan den interne revision i et pengeinstitut udføre såvel operationel revision som finansiel revision?

Ad spørgsmål 15 Udvalget kan med henvisning til indledningsafsnittene revisor contra Eks-tern revisor" og "Finansiel revision og Operationel revision" ikke påtage sig at besvare spørgsmålet.

Spørgsmål 16 I et pengeinstitut med en intern revision, er det da en forudsætning for den eksterne revisors påtegning på årsrapporten, at intern revision har udført operationel revision af pengeinstituttet?

Ad spørgsmål 16 Ekstern revisor skal ved udførelsen af sin revision af årsrapporten, ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko, fastlægge en revisionsstrategi, der sik-rer, at der opnås tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis.

Uden at udvalget i denne forbindelse har taget stilling til begrebet operatio-nel revision (jf. også indledningsafsnit desangående), skal udvalget besvare spørgsmålet benægtende.

Spørgsmål 17 Er det en forudsætning for den eksterne revisors påtegning på årsrapporten, at ekstern revision har udført operationel revision af pengeinstituttet?

Ad spørgsmål 17 Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål 16, skal spørgsmålet besvares benægtende.

/ - 208 -

Spørgsmål 18 Fremgår det af revisionsvejledning nr. 20 (gælder for 2005) jf. bilag IX-XI DC og revisionsstandard nr. 610 (gælder fra 2006) jf. bilag 250, at den eks-terne revisor skal tage stilling til den interne revisions arbejde i relation til revision af årsregnskabet (den finansielle revision)?

Ad spørgsmål 18 I det omfang ekstern revisor anvender arbejde udført af intern revision i forbindelse med sin revision af årsrapporten, skal udvalget besvare spørgs-målet bekræftende.

Udvalget skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at RS610 gælder for regnskabsår, der påbegyndes efter 1. august 2006.

Spørgsmål 19 Fremgår det af revisionsvejledning nr. 20 (gælder for 2005) jf. IX-XI DC og revisionsstandard nr. 610 (gælder fra 2006) jf. bilag 250, at den eksterne revision skal tage stilling til den interne revisions arbejde af operationel karakter (den operationelle revision)?

Ad spørgsmål 19 Ekstern revisor skal alene tage stilling til den interne revisions arbejde af operationel karakter i det omfang ekstern revisor anvender dette konkrete arbejde i forbindelse med sin revision af årsrapporten.

Udvalget har i den forbindelse ikke taget stilling til begrebet operationel revision (jf. også indledningsafsnit desangående).

Spørgsmål 20 Er det i overensstemmelse med almindeligt anerkendt praksis for revision af pengeinstitutter, at det i revisionsaftalen mellem intern revisor og ekstern revisor er aftalt, at den interne revision udfører det arbejde, der er nødven-digt for oplysningernes og erklæringernes afgivelse jf. § 8 i revisionsbe-

/ - 209 -

kendtgørelsen for finansielle virksomheder, og at disse oplysninger og er-klæringer alene fremgår af intern revisors protokollat?

Ad spørgsmål 20 Spørgsmålene skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 21 Såfremt den interne revision i et pengeinstitut udfører opgaven i henhold til § 4 stk. 2. 3 pkt. i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder, er det så et krav, at de samme oplysninger også fremgår af ekstern revisions protokollat, f.eks. opfølgning på finanstilsynets pålæg, påbud og risikoop-lysninger jf. bilag 2 til revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomhe-der?

Ad spørgsmål 21 Udvalget forudsætter, at aftale herom fremgår af revisionsaftalen og skal på denne baggrund besvare spørgsmålet benægtende.

Spørgsmål 22 Er redegørelserne i intern revisions revisionsprotokol i medfør af § 8 i revi- sionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder, herunder "erklæringer-ne" efter § 6 i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder, omfat-tet af revisorloven herunder erklæringsbekendtgørelsen?

Ad spørgsmål 22 Spørgsmålet skal besvares benægtende.

Spørgsmål 23 I forbindelse med besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 19 til Responsumud-valget, bedes Responsumudvalget oplyse, hvorvidt revisionsvejledning nr. 20 (bilag IX-XI DC) og revisionsstandard nr. 610 (bilag 250) har nogen selvstændig betydning, ud over hvad der fremgår af revisionsbekendtgørel-sen for finansielle virksomheder bl.a. S 5, stk. 2. for vurderingen af intern

/ - 210 -

revisions funktion i et pengeinstitut? I bekræftende fald bedes Re-sponsumudvalget redegøre for hjemlen herfor.

Ad spørgsmål 23 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Det er udvalgets opfattelse, at god revisionsskik generelt fordrer efterlevelse af gældende standarder m.v. herunder disse standarder.

Spørgsmål 24 Er det i overensstemmelse med god revisionsskik, når der i revisionsaftalen mellem den interne og eksterne revision står, at "Det er aftalt at den interne revisor i videst mulig omfang udfører hovedparten af revisionsopgaverne og deltager i alle væsentlige og risikofyldte områder?

Ad spørgsmål 24 Udvalget har ved besvarelse af spørgsmålet lagt til grund, at der ved revisi- onsopgaverne menes revisionsopgaver i forbindelse med revision af årsrap-porten.

Der henvises til besvarelsen af sagsøgtes spørgsmål 10.

Spørgsmål 25 Er det i overensstemmelse med almindeligt anerkendt praksis, at intern revi-sion i et pengeinstitut udarbejder udkast til revisionsplanen for de områder, hvor den interne revision skal udføre revisionen i henhold til revisionsafta-len mellem intern revision og ekstern revision, og at ekstern revision gen-nemgår og godkender denne?

Ad spørgsmål 25 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 26 Fremgår det af revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder eller anden lovgivning, at den eksterne revisor skal deltage i et nærmere angivet

/ - 211 -

omfang i den finansielle revision eller skal revidere specielle områder sær-skilt?

Ad spørgsmål 26 Udvalget forudsætter, at der i det konkrete spørgsmål ved anvendelse af begrebet finansiel revision, spørges til revision af årsrapporten.

Der er ikke i revisionsbekendtgørelsen eller anden lovgivning en specifik regulering af, at den eksterne revisor skal deltage i et nærmere angivet om-fang i den finansielle revision eller skal revidere specielle områder særskilt. Udvalget skal imidlertid henvise til besvarelse af sagsøgers spørgsmål 6 for så vidt angår de største og/eller mest betydende engagementer samt til be-svarelsen af sagsøgtes spørgsmål 10 for så vidt angår ekstern revisors delta-gelse i revisionen generelt.

Spørgsmål 27 Er det i overensstemmelse med almindeligt anerkendt praksis, at den interne revision i et pengeinstitut kan udføre hovedparten af revisionsopgaverne, herunder afgive de erklæringer, oplysninger mv., som fremgår af § 8 i revi-sionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder?

Det drejer sig om følgende:

Ad spørgsmål 27 Spørgsmålet skal besvares bekræftende, idet udvalget også henviser til be-svarelsen af sagsøgtes spørgsmål 10.

/ - 212 -

Spørgsmål 28 Er det i overensstemmelse med almindelig anerkendt praksis, at den interne revision i et pengeinstitut opbevarer revisionsdokumentationen?

Ad spørgsmål 28 Udvalget forstår spørgsmålet således, at hele eller dele af den revisionsdo-kumentation, der ligger til grund for den eksterne revisors arbejde og kon-klusioner opbevares af den interne revision.

For så vidt angår omfanget af ekstern revisors dokumentation henvises til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 4. I det omfang den eksterne revisor anvender arbejde udført af intern revisor til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, har ekstern revisor pligt til i egne arkiver at opbevare til-strækkelig dokumentation til at kunne efterleve disse krav. Det vil være i overensstemmelse med almindeligt anerkendt praksis, at dele af do- kumentationen for det af intern revisor udførte arbejde opbevares af den interne revision, men den eksterne revisor skal sikre sig, at revisionsaftalen indeholder krav om adgang til denne revisionsdokumentation, også efter en eventuel fratrædelse, ligesom aftalen skal sikre, at revisionsdokumentatio-nen opbevares forsvarligt og i overensstemmelse med gældende opbeva-ringskrav.

Spørgsmål 29 Er det i overensstemmelse med almindelig anerkendt praksis, at ekstern revisor har adgang til intern revisions revisionsdokumentation?

Ad spørgsmål 29 I det omfang ekstern revisor anvender arbejde udført af intern revision til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, kan spørgsmålet besvares be-kræftende.

Spørgsmål 30 Er det sædvanligt, at den interne revisions arbejdspapirer i et pengeinstitut indeholder dokumentationen for engagementsrevisionen af de betydende engagementer?

/ - 213 -

Ad spørgsmål 30 Udvalget forstår spørgsmålet således, at det alene er den interne revisions arbejdspapirer, der indeholder dokumentationen for engagementsrevisionen af de betydende engagementer. Spørgsmålet skal på denne baggrund besvares benægtende.

Forretningsgange Spørgsmål 31 Skal den eksterne revision i et pengeinstitut revidere samtlige forretnings-gange mv. som forudsætning for at kunne afgive en revisionspåtegning på årsrapporten?

Ad spørgsmål 31 Ekstern revisor skal ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko fastlægge en revisionsstrategi, herunder vurdere i hvilket omfang forretningsgange mv. kan/skal indgå ved udførelse af revisionen. Hvorvidt samtlige forret-ningsgange mv. skal indgå i revisionen, må bero på en konkret vurdering, der mest hensigtsmæssigt kan foretages ved syn og skøn.

Spørgsmål 32 Det bedes lagt til grund for besvarelsen af nærværende spørgsmål, at intern og ekstern revision vurderede, at de væsentlige forretningsgange var tilrette-lagt og fungerede på betryggende vis bortset fra enkelte forretningsgange, hvor der var et udtalt behov for at styrke de interne kontroller, uden at det påvirkede den samlede vurdering af, at forretningsgangene var betryggende.

Det oplyses endvidere, at det fremgår af den eksterne revisions revisions-protokollat for 2006 (bilag 117 - SS 5) side 615 at:

"Manglende ressourcer øger risikoen for at bankens kreditpolitik om løben-de at ovendge engagementerne ikke overholdes, ligesom der er risiko for at bankens nedskrivningspolitik med nøje opfølgning af engagementer med de laveste ratings heller ikke overholdes. Ressourcemanglen har desuden på-

/ - 214 -

virket kvaliteten af og de tidsmæssige rammer for færdiggørelsen af materi-ale til brug for revision af udlån for 2006",

og at

"det er oplyst over for os at Team Kredit har fået tilført de nødvendige res-sourcer og vi kan oplyse at vi ved vor revision ikke har konstateret fejl i årsrapporten som følge af ressourcemanglen "

På dette grundlag spørges, om det er i overensstemmelse med § 6 stk. 1 i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder, at intern revision gengiver "erklæringernes" ordlyd, jf. bilag 1 til revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder, uden modifikation, og at ekstern revision ikke har bemærkninger til dette?

Ad spørgsmål 32 Udvalget har, uden yderligere vurdering, lagt til grund, at det som anført i spørgsmålet var den samlede vurdering, at forretningsgangene var betryg-gende. Udvalget kan på dette grundlag besvare spørgsmålet bekræftende for så vidt angår gengivelse af erklæringens ordlyd.

På baggrund af det i spørgsmålet anførte: " hvor der var et udtalt behov for at styrke de interne kontroller..." - skal revisor konkret vurdere, hvorvidt dette skal give anledning til en bemærkning i revisionsprotokollatet. I hen-hold til revisionsbekendtgørelsen Bilag 2 vil en sådan udtalelse typisk med-føre en bemærkning i revisionsprotokollatet til årsrapporten.

§ 6 i revisionsbekendtgørelsen Spørgsmål 33 Påhviler der ekstern revisor en pligt til at erklære sig specifikt om et penge-instituts overholdelse af lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71?

Ad spørgsmål 33 Der henvises til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 8.

/ - 215 -

Spørgsmål 34 Omfatter "erklæringen", jf. § 6 stk. 1 (at-erklæringerne) i revisionsbekendt-gørelsen for finansielle virksomheder, en revision af, hvorvidt lov om finan-siel virksomhed §§ 70 og 71 var overholdt når henses til bilag IX-XI CT til CX (processkrift af 6. august 2012 side 20 - 26 pkt.5.5) hvoraf fremgår, at § 6 stk. 1-"erklæringen" ikke omfatter lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71?

Ad spørgsmål 34 Der er i revisionsbekendtgørelsen krav om, at eksten revisor, såfremt denne er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutter, skal lade dette påvirke "aterklæringerne". I forhold til det stillede spørgsmål er det udvalgets opfattelse, at der ikke er erklæringer i den nævnte § 6 stk. 1, der omfatter krav om revision af §§ 70 og 71. Spørgsmålet skat derfor besvares benægtende.

Spørgsmål 35 Indebærer en "erklæring" i revisionsprotokollatet i henhold til § 6 stk. 1 i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder, at der er udført revi-sion af, hvorvidt pengeinstituttet har overholdt lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71, jf. bilagene IX-XI CQ til CÅ (fremlagt i forbindelse proces-skrift af 6. august 2012) samt bilag IX-XI DD?

Ad spørgsmål 35 Spørgsmålet skal besvares benægtende.

Spørgsmål 36 Kan det bekræftes, at der ikke findes standarder og praksis for udøvelse af revisors professionelle dømmekraft i forbindelse med ekstern revisors afgi-velse af oplysninger og "erklæringer" iht. § 6, stk. 1 i revisionsbekendtgø-relsen for finansielle virksomheder, jf. bilagene IX-XI CQ til CÅ (fremlagt i forbindelse processkrift af 6. august 2012)?

/ - 216 -

Ad spørgsmål 36 Det er udvalgets opfattelse, at der ikke i gældende standarder mv. findes en entydig begrebsdefinition for professionel dømmekraft. Hvorvidt der findes praksis herfor, kan udvalget ikke påtage sig at vurdere.

§§ 70 og 71 i Lov om Finansiel Virksomhed Spørgsmål 37 Er Finanstilsynets vejledninger nr. 9137, 9040, 9629, 9681 og 10114 vej-ledninger rettet til ekstern og/eller intern revision?

Ad spørgsmål 37 Spørgsmålet skal besvares benægtende.

Spørgsmål 38 Er der krav om, at ekstern revisor erklærer sig om overholdelse af Finanstil-synets vejledninger nr. 9137, 9040, 9629, 9681 og 10114?

Ad spørgsmål 38 Spørgsmålet skal besvares benægtende.

Spørgsmål 39 Såfremt alle påbud/pålæg afgivet af Finanstilsynet i årets løb er afklaret ultimo året, er det da et krav, at disse pålæg/påbud gengives som bemærk-ninger i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten?

Ad spørgsmål 39 Der er ikke specifikt krav til at pålæg/påbud gengives som bemærkninger i revisionsprotokollatet. Revisor skal imidlertid vurdere, om et påbud/pålæg afgivet af Finanstilsynet skal give anledning til en bemærkning i revisions-protokollatet vedrørende årsrapporten.

/ - 217 -

Spørgsmål 40 Har den eksterne revision en selvstændig pligt til at følge op på Finanstilsy-nets pålæg, påbud eller risikooplysninger når det er aftalt, jf. § 8 stk. 1 jf.§4, stk. 2, 2. og 3 pkt. i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder, at intern revision skal følge op på Finanstilsynets undersøgelsesrapporter?

Ad spørgsmål 40 Det er udvalgets opfattelse, at den eksterne revisor ikke har en selvstændig pligt til at følge op på sådanne påbud mv. Det er dog samtidig udvalgets opfattelse, at ekstern revisor for at kunne vurdere, hvorvidt et pålæg, påbud eller risikooplysninger skal gengives som en bemærkning, jf. besvarelsen af spørgsmål 39, må vurdere de enkelte forhold.

Spørgsmål 41 Responsumudvalget bedes tage stilling til, hvorvidt det kan konstateres, om ekstern revision eller intern revision har forholdt sig til, om finanstilsynets vejledning nr. 9681 er overholdt, jf. bilag 305 og 306?

Såfremt der er dele af vejledningen, revisionen ikke har taget stilling til, bedes det oplyst, hvorvidt dette har haft betydning for revisionskonklusio-nen?

Ad spørgsmål 41 Udvalget kan generelt ikke påtage sig at vurdere intern revisions opgaver.

De pågældende bilag er umiddelbart vurderet udarbejdet af intern revision. Udvalget kan ikke påtage sig at vurdere, hvorvidt ekstern revision har taget helt eller delvist stilling til om den pågældende vejledning er efterlevet. En sådan vurdering kan mest hensigtsmæssigt gennemføres ved Syn & Skøn.

Revision af engagementer

/ - 218 -

Spørgsmål 42 Er det i overensstemmelse med god revisionsskik, at revisionen af engage-menter i et pengeinstitut udføres som en kombination af system- og sub-stansrevision dels i årets løb dels ved status?

Ad spørgsmål 42 Det skal anføres, at ekstern revisor ved udførelsen af sin revision af årsrap-porten, ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko, skal fastlægge en re-visionsstrategi, herunder vurdere den tidsmæssige placering af de valgte revisionshandlinger.

Det er udvalgets opfattelse, at revisionen af engagementer i et pengeinstitut generelt kan udføres som en kombination af system- og substansrevision dels i årets løb dels ved status.

Spørgsmål 43 Kan engagementsrevisionen i et pengeinstitut udføres af den interne revisi-on i henhold til revisionsaftalen (bilag 310 og 253) jf. S 15 i revisionsbe-kendtgørelsen for finansielle virksomheder (2005, 2006 og 2007)?

Ad spørgsmål 43 Der henvises tit besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 6 og sagsøgtes spørgs-mål 10.

Udvalget kan supplerende oplyse, at der i henhold til revisionsaftalen er indgået aftale om arbejdsfordelingen mellem ekstern revisor og intern revi-sion.

Spørgsmål 44 Kan der foretages individuel hensættelse på et engagement, når der ikke er konstateret OIV på engagementet jf. regnskabsbekendtgørelsens SS 51-53?

Gør det nogen forskel for besvarelsen af spørgsmålet, om lånet helt eller delvis er etableret uden sikkerhed (blancolån)?

/ - 219 -

Ad spørgsmål 44 Begge spørgsmål skal besvares benægtende.

Spørgsmål 45 Er oversigten i revisionsprotokollatet for de 10 største eller andre betydende engagementer en oversigt, som det påhviler revisionen at udarbejde, jf. § 25 i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder nr. 1298 af 13. de-cember 2005, og § 25 i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomhe-der nr. 1363 af 11. december 2006, og § 24 i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder 1224 af 22. oktober 2007?

Ad spørgsmål 45 Spørgsmålet skal besvares benægtende.

Spørgsmål 46 Kan revisionen af et pengeinstituts engagementer udføres på et andet tids-punkt end det tidspunkt, hvor pengeinstituttets ledelse udarbejder oversigten over de større engagementer og vurderer disse, jf. § 25 i revisionsbekendt-gørelsen for finansielle virksomheder nr. 1298 af 13. december 2005, og § 25 i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder nr. 1363 af 11. december 2006, og § 24 i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksom-heder 1224 af 22. oktober 2007?

Ad spørgsmål 46 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 47 I forbindelse med revisors vurdering af den af ledelsen udarbejdede oversigt over engagementer i henhold til § 25 i revisionsbekendtgørelsen for finan-sielle virksomheder nr. 1298 af 13. december 2005, og § 25 i revisionsbe-kendtgørelsen for finansielle virksomheder nr. 1363 af 11. december 2006, og § 24 i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder nr. 1224 af 22. oktober 2007, påhviler der da revisor en selvstændig revisionspligt i forbindelse med afgivelse af vurderingen i henhold til revisionsbekendtgø-

/ - 220 -

relsen for finansielle virksomheder, og i bekræftende fald hvoraf fremgår det af den finansielle lovgivning?

Ad spørgsmål 47 Der henvises til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 6.

Spørgsmål 48 Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter var den sam-me i 2005, 2006 og 2007 for så vidt angår måling af udlån og garantier jf. §§ 51 - 53.

Hvilken betydning har det så for revision af udlån og garantier for årene 2005 til 2007, når der i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomhe-der for 2005 (nr. 1298 af 13. december 2005) står jf. § 24 stk. 1 nr. 2:

"Der skal i den eksterne/interne revisions protokollat vedrørende årsrappor-ten oplyses om pengeinstituttets samlede måling af engagementer afspejler det bedste aktuelle skøn"

Mens der i revisionsbekendtgørelserne for finansielle virksomheder for 2006 (nr. 1363 af 11. december 2006) 5 24, nr. 2 og 2007 (nr. 1224 af 22. oktober 2007) 5 23, nr. 1 står:

"Der skal i den eksterne revisions protokollat vedrørende årsrapporten og koncernregnskabet oplyses, om [...] pengeinstituttets måling af udlån og garantier er foretaget i overensstemmelse med reglerne herfor"?

Ad spørgsmål 48 Udvalget kan ikke påtage sig at vurdere, hvilken betydning den pågældende ændring måtte have haft.

Spørgsmål 49 Har ændringen af revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder for 2005 (bekendtgørelse nr. 1298 af 13. december 2005), hvorefter det nu var ledelsen der skulle beskrive de største engagementer, jf. § 25 stk. 1 og stk.

/ - 221 -

2, og revisor skulle vurdere ledelsens vurdering af engagementerne, jf. § 25 stk. 3., medført en ændring af den praksis, der er beskrevet i 5. udgave af "Titel 2" fra 2005, side 342, omkring en "lang tradition" vedrø-rende revisionens omtale af store engagementer?

Ad spørgsmål 49 Udvalget kan ikke påtage sig at vurdere indholdet af den nævnte litteratur.

Spørgsmål 50 Må ekstern revisor i et pengeinstitut værdiansætte de enkelte engagementer?

Ad spørgsmål 50 Som udvalget forstår spørgsmålet, menes der værdiansættelse af engage-menter til brug for indregning og måling i årsrapporten. Spørgsmålet skal på baggrund heraf besvares benægtende.

Spørgsmål 51 Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende, hvad er så ekstern revisors rolle i forbindelse hermed?

Ad spørgsmål 51 Det er ekstern revisors rolle at vurderer om den foretagne værdiansættelse ligger inden for den regnskabsmæssige begrebsramme, der anvendes.

Spørgsmål 52 Kræves der særlige faglige kvalifikationer, uddannelse, erfaring og tid ved revision af engagementer i et pengeinstitut?

Ad spørgsmål 52 Udvalget skal oplyse, at der for de pågældende år ikke var særlige krav til ekstern revisor på disse områder udover, hvad der følger af revisorloven og revisionsstandarder mv.

/ - 222 -

Spørgsmål 53 Responsumudvalget bedes oplyse, om overtrækslister, vurderinger af even- tualforpligtelser og pengestrømsopgørelser sædvanligvis indgår i materialet til brug for revision af engagementer

Ad spørgsmål 53 Planlægning og udførelse af revisionen af engagementer, herunder kravene til den dokumentation, der skal indgå i vurderingen, skal ske ud fra en kon-kret vurdering. Det er udvalgets opfattelse, at de nævnte materialer kan ind-gå i materialet til brug for revisionen.

Spørgsmål 54 Responsumudvalget bedes oplyse, om den beskrivelse af de betydelige en-gagementer, pengeinstituttet skat udarbejde, inklusive risikoen ved engage-mentet og detaljeringsgraden heraf, bør afhænge af:

Ad spørgsmål 54 Revisionsbekendtgørelsen angiver krav til beskrivelsen. Indhold og omfang af beskrivelsen beror på en konkret vurdering, der blandt andet kan afhænge af de nævnte forhold.

Spørgsmål 55 Responsumudvalget bedes oplyse, om den af pengeinstituttet anvendte for-mulering "ud fra en samlet vurdering anser vi ikke engagementet for risiko-

/ - 223 -

behæftet udover normal forretningsmæssig risiko" i sig selv bør give eks-tern revisor anledning til en særlig reaktion.

Ad spørgsmål 55 Det er udvalgets opfattelse, at den anvendte formulering ikke i sig selv bør give ekstern revisor anledning til en særlig reaktion. Udvalget skat generelt udtale, at det er ekstern revisors opgave at oplyse om ekstern revisors sam-lede vurdering af risikoen på hvert enkelt engagement under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold.

Spørgsmål 56 Responsumudvalget bedes oplyse, hvorvidt ekstern revisor kan forvente, at ledelsen anvender faste formuleringer for beskrivelsen af engagementer, der indebærer vurderingsmæssige problemer, herunder sådanne, der frembød en risiko ud over normal forretningsmæssig risiko.

Ad spørgsmål 56 Spørgsmålet skal besvares benægtende.

Spørgsmål 57 Er det Responsumudvalgets opfattelse, at det ved revisionens vurdering af de betydelige engagementer var påkrævet at foretage en individuel vurde-ring af hvert enkelt af de betydelige engagementer?

Ad spørgsmål 57 Der henvises til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 6.

Solvens Spørgsmål 58, udeladt

Spørgsmål 59 Er opgørelsen af solvenskravet omfattet af revisors erklæring på årsrappor-ten?

/ - 224 -

Ad spørgsmål 59 Udvalget forstår spørgsmålet således, at der spørges til opgørelsen af sol-vensprocenten.

Oplysning om solvensprocenten er et påkrævet nøgletal i årsregnskabet, som er omfattet af ekstern revisors erklæring på årsrapporten. Udvalget skal således besvare spørgsmålet bekræftende.

Spørgsmål 60, udeladt

Spørgsmål 61 Er opgørelsen af Solvensbehovet omfattet af revisors erklæring på årsrap-porten?

Ad spørgsmål 61 Der er ikke krav om, at opgørelsen af Solvensbehovet er omfattet af revisors erklæring. Såfremt opgørelse af Solvensbehovet imidlertid indgår i en bestanddel af årsrapporten, der er omfattet af revisors erklæring, (jf. også indledningsaf-snittet desangående), skal spørgsmålet besvares bekræftende.

Toparts- og trepartsforhold Spørgsmål 62, udeladt

Spørgsmål 63 Er erklæringer, oplysninger m.v., som skal fremgå af revisionsprotokollatet i.h.t revisionsbekendtgørelsen for pengeinstitutter, afgivet i et topartsfor-hold?

/ - 225 -

Ad spørgsmål 63 Første del af spørgsmålet skal besvares bekræftende. Anden del af spørgs-målet skal besvares benægtende.

Spørgsmål 64 Er erklæringsbekendtgørelsen nr. 1537 af 22. december 2004 gældende for erklæringer afgivet i revisionsprotokollatet i medfør af § 6 stk. 1 i revisi-onsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder samt § 25 stk. 1 i revisi-onsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder nr. 1298 af 13. december 2005 og § 25 stk. 3 nr. 2 i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksom-heder nr. 1363 af 11. december 2006 og § 24, stk. 3. nr. 2 i revi-sionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder nr. 1224 af 22. oktober 2007?

Ad spørgsmål 64 Spørgsmålet skal besvares benægtende.

Spørgsmål 65 Gælder revisionsvejledning nr. 20 (bilag IX-XI DC) og revisionsstandard nr. 610 (bilag 250) for andet end den finansielle revision i et pengeinstitut?

Der henses til det forhold at vejledningen og standarden forudsætter at den eksterne revisor alene påtegner årsrapporten, medens den interne revision i et pengeinstitut kan udføre arbejde af operationel karakter som entydigt fastlægges af bestyrelsen og ikke nødvendigvis er relevant i forhold til den eksterne revisors påtegning.

Ad spørgsmål 65 Udvalget forudsætter, at der ved anvendelse af begrebet finansiel revision spørges til revision af årsrapporten.

Revisionsvejledning 20 finder anvendelse både for revisionshandlinger, som tager sigte på afgivelse af revisionspåtegninger på årsregnskaber og på afgi-velse af øvrige erklæringer.

/ - 226 -

RS 610 omfatter alene ekstern revisors stillingtagen til intern revisors opga-ver vedrørende revision af regnskaber.

Spørgsmål 66 Er ekstern revisor forpligtet til at forholde sig til intern revisions arbejde i videre omfang, end ekstern revisor benytter sig deraf som grundlag for sin påtegning på årsrapporten?

Ad spørgsmål 66 Spørgsmålet skal generelt besvares benægtende.

Ekstern revisor kan imidlertid, ved krav i særlovgivning og aftaler, være forpligtet til at forholde sig til intern revisions arbejde i videre omfang. Det-te er eksempelvis tilfældet grundet krav i revisionsbekendtgørelsen, hvoref-ter der skal afgives særlige erklæringer i revisionsprotokollatet til årsrappor-ten,

Spørgsmål 67 I hvilket omfang er den eksterne revisor ansvarlig for den interne revisors påtegning på årsrapporten? Ved besvarelsen af spørgsmålet bedes det præciseret, om den eksterne revi-sors rolle er forskellig for den del af intern revisors påtegning, der angår henholdsvis finansiel og operationel revision.

Ad spørgsmål 67 Udvalget skal udtale, at den eksterne revisor ikke er ansvarlig for intern revisions påtegning på en årsrapport.

Spørgsmål 68 Er ekstern revisor ansvarlig for konklusionen på den operationelle revision udført af intern revisor, der ligger til grund for den del af konklusionen på intern revisors påtegning på årsrapporten, som lyder: "Det er vores opfattel-se at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring der er rettet mod virksomhedens rappor-

/ - 227 -

teringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici fungerer tilfreds-stillende", jf. bilag 7 (årsrapporten 2007)?

Ad spørgsmål 68 Uden at udvalget i denne forbindelse har taget stilling til begrebet operatio-nel revision. (jf. også indledningsafsnit desangående), skal udvalget besvare spørgsmålet benægtende.

Spørgsmål 69 Er arbejde udført af intern revision og fastlagt af bestyrelsen i medfør af § 14 (funktionsbeskrivelsen) i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virk-somheder omfattende compliance, operationel revision m.v. omfattet af eks-tern revisors påtegning på årsrapporten?

Er intern revisors arbejde i denne relation omfattet af ekstern revisors gen-nemgang, jf. revisionsvejledning nr. 20 (bifag IX-XI DC) og revisionsstan-dard nr. 610 (bilag 250)?

Ad spørgsmål 69 Udvalget skal, uden i øvrigt at tage stilling til begreberne "compliance" og "operationel revision", besvare spørgsmålet benægtende, med mindre arbej-det udført af intern revision, bidrager til ekstern revisors opnåelse af til-strækkeligt og egnet revisionsbevis for ekstern revisors påtegning på års-rapporten.

Spørgsmål 70 Har tidspunktet for distribution af intern revisions revisionsrapporter nogen betydning for ekstern revisors påtegning på årsrapporten, når den interne revision inden ekstern revisors påtegning på årsrapporten - har udført den

/ - 228 -

ifølge revisionsaftalen aftalte revision samt afleveret alle revisionsrapporter til de relevante modtagere?

Ad spørgsmål 70 Spørgsmålet skal besvares benægtende.

Spørgsmål 71 Er det den eksterne revisor, som har ansvaret for, at den interne revisions revisionsrapporter udarbejdes og afleveres til de relevante modtagere?

Ad spørgsmål 71 Spørgsmålet skal besvares benægtende

Spørgsmål 72 I tilknytning til sagsøgers spørgsmål 23, spørges: Bør kendskab til "alvorlig sygdom eller anden indisponibilitet" hos intern revisionschef føre til revisi-onsmæssige bemærkninger i ekstern revisions protokol og / eller anden re-aktion over for pengeinstituttets bestyrelse eller direktion når det lægges til grund at det ikke har haft nogen betydning for revisionsresultatet og ledel-sen har haft kendskab til forholdene omkring intern revisions chef?

Ad spørgsmål 72 Der henvises til besvarelsen af sagsøgers spørgsmål 23, idet udvalget ikke har supplerende bemærkninger hertil.

Spørgsmål 73 Kan ledelsen gennem sin funktionsbeskrivelse for den interne revision på-lægge den eksterne revision kontrol/revisionsopgaver?

Ad spørgsmål 73 Spørgsmålet skal besvares benægtende.

/ - 229 -

R-sag nr. 1366suppl – ØL B-1291-10

De har ved breve af 22. maj 2015 og 17. august 2015 anmodet FSR – danske revi-sorers Responsumudvalg om at besvare supplerende spørgetemaer om god revisor- og revisionsskik til brug for en retssag verserende ved Østre Landsret anlagt af Fi-nansiel Stabilitet A/S mod bl.a. statsautoriseret revisor Person 1, statsauto-riseret revisor Person 2, og Revisionsfirmaet EY, København.

Responsumudvalget har behandlet Deres henvendelse i overensstemmelse med for- retningsordenen, som De har fået tilsendt.

Udvalget skal besvare de stillede spørgsmål således:

Spørgsmål TS1 I et tilfælde, hvor det er aftalt (i revisionsaftale) mellem ekstern og intern revision i et pengeinstitut, at intern revision skal udarbejde to revisionsprotokoller for den lø-bende revision i et år og udarbejde opsamlingsrapporter til hvert kvartalsmøde, be-des Responsumudvalget angive, hvorvidt det efter god revisor- og god revisionsskik burde have affødt et forbehold eller anden bemærkning i ekstern revisions påtegning af årsrapporten eller i revisionsprotokollatet eller på anden vis, såfremt der for hele regnskabsåret ikke blev udarbejdet noget protokollat eller nogen opsamlingsrapport af intern revision for den løbende revision.

Svar TS1 I det omfang, at intern revision ikke har udført de i revisionsaftalen indeholdte re- visionsopgaver, skal ekstern revisor anføre forholdet i revisionsprotokollatet til års- rapporten.

Spørgsmål TS2 Såfremt ekstern revision bliver bekendt med at intern revision ikke har afsluttet plan- lagte arbejdshandlinger vedrørende den løbende revision (eksempelvis at der ikke er foretaget revisionsbesøg i afdelinger og/eller ikke foretaget aftalte opfølgninger her-på inden ekstern revisors påtegning), vil det da være i strid med god revisor- og/eller revisionsskik ikke at tage forbehold, at gøre en bemærkning herom i påtegning i regnskabet, revisionsprotokollen eller ikke at afgive anden bemærkninger eller kom- munikation til pengeinstituttets ledelse?

Svar TS2 Udvalget har lagt til grund, at der med ordvalget ”planlagte arbejdshandlinger” me-nes planlagte revisionsopgaver omfattet af revisionsaftalen. Der henvises således til besvarelsen af spørgsmål TS1.

Spørgsmål TS3 Responsumudvalget bedes angive, hvorvidt manglende arbejdshandlinger mv. fra en intern revision, som omhandlet ovenfor i spørgsmålene TS 1 og 2, burde have været

/ - 230 -

oplyst som supplerende oplysninger eller revisionsmæssige bemærkninger i forbin-delse med revisors afgivelse af erklæring i protokollatet vedrørende årsrapporten for 2006 om, ”at de ifølge revisionsaftale n aftalte opgaver, der skal udføres af intern revision, er udført, samt at den interne revision fungerer tilfredsstil lende” , jf. den dagældende Regnskabsbekendtgørelse § 5.

Svar TS3 Indledningsvis skal det bemærkes, at udvalget forudsætter, at spørger mener ”Re - visionsbekendtgørelse” og ikke ”Regnskabsbekendtgørelse” .

Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål TS4A FSR bedes gennemgå Finanstilsynets brev til Banken af 20. december 2005 (bilag RU SS 16) og omtalen deri af Bankens egen vurdering af forhold vedrørende et af Bankens mest betydende engagementer.

Responsumudvalget bedes på det grundlag angive, hvorvidt en ekstern revisor, der i 2005, 2006 eller 2007 blev bekendt med et notat med indhold som bilag RU SS 16 vedr. et af et pengeinstituts 10 mest betydende engagementer, efter god revisor og revisionsskik burde:

Svar TS4A Udvalget kan ikke besvare spørgsmål TS 4A a), da Udvalget ikke er bekendt med ekstern revisors forudgående udførte arbejdshandlinger vedrørende det omtalte en- gagement.

Udvalget kan ikke besvare spørgsmål TS 4A b), da Udvalget ikke er bekendt med ekstern revisors udførte arbejdshandlinger og konklusion vedrørende det omtalte engagement.

Spørgsmål TS4B Responsumudvalget bedes gennemgå notat af oktober 2007 fra Team Kredit, vedlagt som bilag RU SS 17.

Responsumudvalget bedes på det grundlag angive, hvorvidt en ekstern revisor, der i 2005, 2006 eller 2007 blev bekendt med et notat med indhold som bilag RU SS 17 vedr. et af et pengeinstituts 10 mest betydende engagementer, efter god revisor og revisionsskik burde:

/ - 231 -

Svar TS4B Der henvises til besvarelsen af spørgsmål TS 4A.

Spørgsmål TS5 Responsumudvalget bedes i tilslutning til svar på Tillægsspørgsmål 3B angive, om et notat alene med et indhold som bilag RU SS 17 (forudsat det er ajourført til tids-punktet for årsrevisionen) kan anses for et tilstrækkeligt grundlag til at ekstern revi-sion kan tiltræde, at engagementet vurderes at være med tilstrækkelig bonitet/uden risiko ud over normal forretningsmæssig risiko?

Svar TS5 Udvalget har forudsat, at spørgsmålet er stillet i tilknytning til svar på tillægs-spørgsmål 4B.

Spørgsmålet skal besvares benægtende.

Spørgsmål TS6 I tilslutning til FSRs Svar på Revisionens spørgsmål 55 bedes det oplyst,

Svar TS6 Ad a)

/ - 232 -

Udvalget opfatter spørgsmålet således, at der med ”gennemgang” alene menes gen - nemlæsning af intern revisions protokol, og at dette er ekstern revisors eneste dokumen- terede arbejdshandling vedrørende det pågældende engagement, hvilket i den konkrete situation ikke anses for tilstrækkeligt.

Ad b) Spørgsmålet bortfalder.

Spørgsmål TS7 I relation til overholdelse af grænsen i FIL § 145 om at et pengeinstituts engagement maksimalt kan udgøre 25 % af pengeinstituttets basiskapital, bedes følgende spørgs-mål besvaret:

Svar TS7 Spørgsmål a(i) skal besvares benægtende.

/ - 233 -

Spørgsmål a(ii) skal besvares bekræftende.

Til spørgsmål b) skal udvalget udtale, at hvis revisor bliver bekendt med forhold, der er i strid med dagældende §145 i lov om finansiel virksomhed skal revisor anføre dette som supplerende oplysninger i revisionspåtegningen på årsrapporten samt anfø-re forholdet i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten.

Spørgsmål c) skal besvares benægtende.

Spørgsmål d) skal besvares benægtende.

Spørgsmål e) skal besvares bekræftende.

Spørgsmål TS8 I tilslutning til Responsumudvalgets Svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 7 bedes det oplyst, om det tillige ville være sædvanligt eller kunne være relevant efter god revisionsskik og/eller god regnskabsskik, at en ekstern revisor i forbindelse med revi- sion af et eller flere betydende engagementer foretager Side 7 stikprøvevis kontrol af:

Svar TS8 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål TS9 Såfremt et pengeinstitut ultimo 2006 havde fastlagt/fået fastsat et individuelt sol- vensbehov/-krav efter dagældende FIL § 124, stk. 4 eller 5, på eksempelvis 10,75 %, burde dette efter god regnskabsskik i givet fald fremgå af regnskabet eller var det tilstrækkeligt at nævne i regnskabet, at pengeinstituttet havde en målsætning om at have en faktisk solvens på ”2 -3 % over lovens krav på 8 %” uden at nævne, at denne målsætning var en konsekvens af det individuelt fastsatte solvensbehov? Har det be- tydning for besvarelsen, om pengeinstituttet over for Finanstilsynet yderligere havde påtaget sig at have en solvens på minimum ½ % over det fastlagte solvensbehov?

Svar TS9 Udvalget skal generelt udtale, at det ikke på daværende tidspunkt var i strid med god regnskabsskik at undlade omtale af individuelt solvensbehov i årsrapporten.

/ - 234 -

Spørgsmål TS10 I tillæg til FSRs Responsumudvalgs Svar på Revisionens spørgsmål 61 bedes det oplyst, om det entydigt kan fastslås, om solvensbehovet indgik eller ikke indgik som en bestanddel af årsrapporten for Bank 1 for 2006.

Det bedes for besvarelsen lagt til grund, at Bank 1 havde fastlagt et indivi-duelt solvensbehov/fået fastsat et solvenskrav på 10,75 %, og at det individuelle sol- vensbehov ikke var angivet i teksten i årsrapporten, men at årsberetningens le- delsesberetning på side 13 angav, at Bank 1 tilstræbte en faktisk solvens på 2-3 % over lovens krav på 8 %.

Svar TS10 Det er Udvalgets opfattelse, at solvensbehovet ikke fremgår af den i spørgsmålet anførte tekst i årsrapporten for 2006.

Spørgsmål TS11 Såfremt ekstern revisor i forbindelse med sin revision konstaterer, at et pengein-stituts beskrivelse/opgørelse af sit solvensbehov og/eller den samlede beskrivelse af bankens kapitalforhold ikke er korrekt eller retvisende omtalt i pengeinstituttets års-rapport, bør dette efter god revisor- og/eller god revisionsskik for årene 2005-2007 føre til, at ekstern revisor tager forbehold eller gør en bemærkning herom i påtegningen på regnskabet eller i revisionsprotokollen?

Svar TS11 Udvalget skal generelt udtale, at hvis revisor konstaterer, at et pengeinstituts be- skrivelse i årsrapporten ikke er korrekt, skal revisor vurdere, hvorvidt forholdet er så væsentligt for det retvisende billede af årsrapporten, at det skal medføre et forbehold i revisionspåtegningen og omtales i revisionsprotokollatet.

Såfremt revisor vurderer, at forholdet ikke er væsentligt for det retvisende billede af årsrapporten (og omvendt ikke er bagatelagtigt), skal forholdet omtales i revisi- onsprotokollatet.

Spørgsmål TS12 Såfremt ekstern revisor i forbindelse med sin revision konstaterer, at et pengein-stituts beskrivelse af pengeinstituttets risikoprofil og kreditpolitik er ukorrekt, ikke retvisende eller misvisende omtalt i ledelsesberetningen i pengeinstituttets årsrap-port, herunder i forhold til revisionens bemærkninger og vurdering af pengeinsti-tuttets risikoprofil og kreditpolitik i revisionsprotokollen, bør dette efter god revisor-og/eller revisionsskik for årene 2005-2007 føre til, at ekstern revisor tager forbehold eller gør en bemærkninger herom i påtegningen på regnskabet eller i revisionsproto-kollen?

Svar TS12 Der henvises til besvarelsen af TS 11.

/ - 235 -

Spørgsmål TS13 Såfremt ekstern revisor i forbindelse med sin revision konstaterer, at et pengein-stituts beskrivelse af instituttets kreditters brancheeksponering og branchespredning er ukorrekt, ikke retvisende eller misvisende omtalt i ledelsesberetningen i pengein- stituttets årsrapport, bør dette efter god revisor- og/eller revisionsskik for årene 2005- 2007 føre til, at ekstern revisor tager forbehold eller gør en bemærkninger herom i påtegningen på regnskabet eller i revisionsprotokollen?

Svar TS13 Der henvises til besvarelsen af TS 11.

Spørgsmål TS14 Ved hel eller delvis bekræftende svar på tillægsspørgsmålene TS11-13 bedes det an- givet, om ekstern revisor i givet fald i den situation bør oplyse pengeinstituttets ledel-se om, at beskrivelsen af solvensbehovet, beskrivelsen af pengeinstituttets risikoprofil mv. og/eller beskrivelsen af pengeinstituttets branchespredning/eksponering efter revisors opfattelse ikke er korrekt eller retvisende omtalt i pengeinstituttets årsrap-port?

Svar TS14 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål TS15 Responsumudvalget bedes oplyse, hvorvidt Revisors eventuelle handlepligt mv. som omhandlet i spørgsmål TS11) -TS14) har været gældende i alle årene 2005-2008 uanset, om revisor havde en selvstændig pligt til at revidere ledelsesberet-ningen.

Svar TS15 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål TS16 Responsumudvalget har i Responsum 1367/2013 i svar på spørgsmål (2) udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med god revisionsskik i perioden 1997-2000, såfremt en revisor der under sin revision opdagede fejl i et regnskab, der oversteg det plan-lagte væsentlighedsniveau, forsynede regnskabet med en revisionspåtegning uden først at anmode selskabets ledelse om at rette fejlen, således at forbeholdet kan und-gås. Responsumudvalget bedes oplyse, om dette tillige var gældende i årene 2005-2008, og om dette også var gældende ved revision af pengeinstitutter inklusive i for-bindelse med afgivelse af ”aterklæringer” .

Svar TS16 Spørgsmålet skal besvares bekræftende i det omfang, at det er muligt for ledelsen at rette de pågældende fejl.

/ - 236 -

Spørgsmål TS17 Responsumudvalget bedes bekræfte, at ekstern revisor efter god revisor og/eller god revisionsskik, jf. Dansk Revisionsstandard 250, pkt. 18, havde pligt til at gennemgå eller sædvanligvis gennemgik det reviderede pengeinstituts korrespondance med Finanstilsynet for det reviderede år.

Svar TS17 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål TS18 Responsumudvalget bedes gennemgå Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007, (bi-lag RU SS 18). Responsumudvalget bedes på det grundlag oplyse, hvorvidt ekstern revisors revision af og påtegning på årsrapporten, herunder i relation til ledelsesberetningen og betydende engagementer efter god skik skal inddrage, undersøge og/eller inde-holde bemærkning om risikooplysninger vedrørende kreditstyringen på et og/eller flere af følgende punkter,

at seneste kreditudvidelse i mere end 85 % af pengeinstituttets største engagementer er sket som en presserende bevilling og dermed først efterfølgende forelagt bestyrelsen,

at bevillingsansøgningerne som udgangspunkt ikke indeholder en risikovurdering af bevillingerne,

at kreditkontoret ikke har udarbejdet vurderinger af pengeinstituttets risiko på de brancher, hvor pengeinstituttet er eksponeret kraftigst,

at pengeinstituttets ledelse ikke har forholdt sig til, hvor stort et engagementsvolumen man ønsker, pengeinstituttet skal have med debitorer med høj risikoprofil og

at kreditkontoret mangler ressourcer til en dybere regnskabsmæssig vurdering af debitorernes regnskabsmæssige oplysninger m.v.

Svar TS18 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Spørgsmål TS19 Responsumudvalget bedes bekræfte, at ekstern revisor efter god revisor og/eller god revisionsskik, i 2005-2007 havde pligt til at foretage eller sædvanligvis foretog selv- stændige revisionshandlinger med henblik på at kunne påtegne, at årsrapporten kun-ne aflægges under forudsætning om fortsat drift (going concern) for øje. Respon- sumudvalget bedes i den forbindelse oplyse, om solvensoverdækning, likvi- ditetsoverdækning, risikooplysninger om kreditbehandling, herunder mangelfuld kreditsagsbehandling, og lille branche/kundespredning af udlån var forhold, der burde indgå i sådanne eventuelle revisionshandlinger om going concern forudsæt-ning.

/ - 237 -

Svar TS19 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

De nævnte forhold kan være relevante for revisors vurdering af going concern, men er ikke nødvendigvis udtømmende.

Spørgsmål fra EY

Spørgsmål a I tilslutning til besvarelsen af TS2 bedes det oplyst, om ekstern revision sædvanligvis vil vurdere, om intern revisions manglende udførte revisioner i løbet af regn-skabsåret øver indflydelse på konklusionen på den udførte revision af årsrapporten? Og i givet fald gør det så nogen forskel for besvarelsen af TS2, hvis de eventuelle manglende revisionshandlinger, der ikke er udført i løbet af året, og som vurderes af betydning for revisionen af årsrapporten, udføres inden afslutningen af revisionen og udarbejdelsen af revisionsprotokollen og påtegningen på årsrapporten?

Svar a Såfremt intern revision ikke har udført de aftalte revisionshandlinger, som ekstern revisor har planlagt skal indgå i opnåelsen af tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, skal ekstern revisor foretage en selvstændig revision heraf eller på anden måde til-vejebringe tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. 1.del af spørgsmålet skal således besvares benægtende.

Spørgsmål b I tilslutning til besvarelsen af TS3 spørges, om det er sædvanligt, at der undervejs sker justeringer til indgåede revisionsaftaler, eksempelvis som følge af sygdom, som tilfældet var i Bank 1? Der henvises til omtalen i revisionsprotokollen vedrø-rer årsrapporten 2006 punkt 4.2, hvoraf fremgår ”På de områder, hvor revi sionen er udført af Intern Revision har vi stikprøvevis gennemgået dennes arbejdspapirer. Vi er på baggrund heraf af den overbevisning, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de udarbejdede revisions-planer og revisionsprogrammer samt er af en sådan kvalitet, at vi kan basere vores afsluttende revision på det udførte arbejde.

Som følge af sygdom i Intern Revision har vi sidst på året og ved statusrevisionen assisteret Intern Revision med blandt andet opfølgning på engagements-revisionen, revision af de gruppevise nedskrivninger samt revisionen af datterselska berne.”

Svar b Udvalget kan ikke vurdere, hvorvidt der sædvanligvis sker justeringer til indgåede revisionsaftaler, idet dette afhænger af de konkrete forhold, herunder detaljerings- graden af revisionsaftalen.

Spørgsmål c I tilslutning til besvarelsen af TS9 spørges, om det gør nogen forskel, at det af års- rapporten for 2006 fremgår, at Bank 1's faktiske solvensprocent var 12,8?

/ - 238 -

Svar c Spørgsmålet skal besvares benægtende. På Udvalgets vegne

Person 138 viceformand for Responsumudvalget

/