SS-5/2019-HJR · Højesteret

Landsrettens kendelse, hvori byrettens afgørelse om aktindsigt blev ophævet, stadfæstes. Landsrettens kendelse, hvori byrettens afgørelse om underretning blev ændret, således at der ikke skulle gives underretning om retsmøder i sag mod en anden person, stadfæstes

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Sagsnr.: 5/2019

Sagens parter: Anklagemyndigheden

mod T

Afgørelsesdato: 12-06-2019

Resumé:

En sag om brud på tavshedspligt og en sag om efterfølgende videregivelse af fortrolige oplysninger var ikke den samme sag i forhold til retsplejelovens regler om aktindsigt.

T var tiltalt for under tilblivelsen af en bog at have brudt sin tavshedspligt ved at videregive fortrolige oplysninger til bogens forfatter, T2. T var sigtet for uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger ved, på et tidspunkt hvor der var nedlagt et midlertidigt forbud mod bogens udgivelse, at have omtalt bogens indhold i et interview og ved at have videregivet bogens manuskript til et dagblad.

Sagens hovedspørgsmål var, om forsvareren for T havde ret til aktindsigt i det materiale, der var tilvejebragt til brug for sagen mod T2.

Det følger af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at en forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

T var ikke sigtet for at have medvirket til de forhold, som T2 var tiltalt for. Sagerne adskilte sig fra hinanden ved at angå forskellige straffebestemmelser og ved at have forskellige angivelser af gerningstidspunkter og udførelsesmåde. Højesteret tiltrådte, at sagen mod T og sagen mod T2 derfor ikke i forhold til § 729 a, stk. 3, var den samme sag.

Selv om der ikke var tale om den samme sag, havde forsvareren for T ret til aktindsigt i det materiale fra sagen mod T2, som ikke kunne udelukkes at have betydning for sagen mod T.

Højesteret tiltrådte endvidere, at T og dennes forsvarer ikke havde krav på at blive underrettet om retsmøder i sagen mod T2, ligesom T ikke som følge af sigtelsen havde ret til at overvære retsmøderne i sagen mod T2.

Landsretten var nået til det samme resultat.

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (6 sider) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. juni 2019

Sag 5/2019

Anklagemyndigheden mod Person 1 (advokat Jakob Lund Poulsen)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 4. oktober 2018 og af Østre Landsrets 9. afdeling den 23. oktober 2018.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Marianne Højgaard Pedersen, Henrik Waaben, Michael Rekling og Jan Schans Christensen.

Påstande Kærende, Person 1, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse.

Anklagemyndigheden har påstået landsrettens kendelse ændret således, at anmodningen om aktindsigt i det hele ikke imødekommes, subsidiært stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Sagsfremstilling Person 1 er forfatter til bogen ”Titel” , der er skrevet på baggrund af bl.a. interviews med Person 2, der er forhenværende chef for Politiets Efter-retningstjeneste. Københavns Byret forbød den 6. oktober 2016 Virksomhed A/S og Person 1 at udgive bogen eller på anden måde offentliggøre hele eller dele af bogens manuskript, fordi retten fandt det sandsynliggjort, at bogen indeholdt fortrolige op-lysninger, som det var strafbart at videregive eller udnytte, og som det var nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige sikkerhedsmæssige hensyn til offentlige interesser, statens sikkerhed og rigets forsvar. -2-

Den 7. oktober 2016 deltog Person 1 i et interview i Radioprogram, hvor han omtalte bogens indhold. Den 8. oktober 2016 offentliggjorde Avis bogens manuskript i sin hel-hed.

Den 11. oktober 2016 blev forbuddet ophævet efter anmodning fra Politiets Efterretningstjeneste, som samme dag overdrog sagen til Københavns Politi til videre foranstaltning. På baggrund af passager fra bogen blev Person 2 den 12. marts 2018 tiltalt for at have overtrådt sin tavshedspligt, jf. straffelovens § 152. Københavns Byret afsagde dom i sagen den 25. ja-nuar 2019, og dommen er anket til landsretten. Person 1 blev den 7. august 2018 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 152 d, stk. 1-3, jf. straffelovens § 152, stk. 1 og 2, jf. medieansvarslovens § 10 og § 17, for uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under sit interview i Radioprogram og ved at have overdraget bogens manuskript til Avis.

Den 4. september 2018 anmodede Person 1s forsvarer om at modtage samtlige akter fra sagen mod Person 2, ligesom han anmodede om at blive underrettet om samtlige rets-møder i sagen mod Person 2. Den 11. september 2018 afslog Københavns Politi anmod-ningerne med henvisning til, at der ikke var tale om samme sag.

Spørgsmålet blev indbragt for Københavns Byret, som den 4. oktober 2018 imødekom forsvarerens anmodninger. Af kendelsen fremgår bl.a.:

”Selv om anklagemyndigheden har valgt at adskille sagerne mod Person 2 og Person 1, udspringer de af det samme hændelsesforløb, nemlig udfærdigelsen og den senere udgivelse af bogen ”Titel” , og det må antages, at det helt centrale bevistema i sagerne er, om de i sagerne omhandlede oplysninger var fortrolige. Retten finder på den baggrund, at der på væsentlige punkter er en så nær tilknytning mellem tiltalen i sagen mod Person 2 og sigtelsen i nærværende sag, at der i relation til sagsbegrebet i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, er tale om den samme sag.

Retten finder derfor, at forsvareren for Person 1 som udgangspunkt har krav på aktindsigt i sagsmaterialet i sagen mod Person 2 – eventuelt med pålæg efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt for konkrete doku-menter.

Retten finder på den anførte baggrund tillige, at Person 1 og hans forsvarer har krav på at blive underrettet om retsmøderne i sagen mod Person 2, jf. retspleje-lovens § 748, stk. 1 og 2, og at Person 1 som udgangspunkt har ret til at over-være retsmøderne, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1. -3-

Henset til det anførte finder retten ikke grundlag for i medfør af retsplejelovens § 182, 2. pkt., at afskære Person 1 fra at påhøre forklaringer af andre vidner eller til-talte, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt., og retten finder heller ikke, at der af anklagemyndigheden er anført omstændigheder, der undtagelsesvist gør det påkrævet, at Person 1 i øvrigt skal være udelukket fra at overvære retsmøderne i sagen mod Person 2 helt eller delvist, jf. retsplejelovens § 748, stk. 5. …”

Anklagemyndigheden kærede afgørelsen til Østre Landsret, som afsagde kendelse den 23. oktober 2018. Af kendelsen fremgår bl.a.:

”Person 1 er sigtet for overtrædelse af […], ved bl.a. at have stillet sit manu-skript til rådighed for Avis, der offentliggjorde hele bogens manuskript, uagtet at Københavns Byret den 6. oktober 2016 havde afsagt et midlertidigt fogedforbud mod offentliggørelse af bogen. Han er ikke sigtet for at have medvirket til de forhold, som Person 2 er tiltalt for. Sigtelsen mod Person 1 og tiltalen mod Person 2 adskiller sig således fra hinanden ved at angå forskellige straffebestemmelser og ved at have forskellige angivelser af gerningstidspunkter og udførelsesmåde. Henset hertil finder landsretten, at sagen mod Person 1 ikke kan anses for at være den samme sag, som sagen mod Person 2.

Højesteret har ved flere afgørelser fastslået, at en forsvarer efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår, hvilket gælder uden hensyn til mate-rialets betydning for sagen. Højesteret har samtidig fastslået, at efter forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-tikel 6 omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt derudover alt materiale, som er af be-tydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag.

Landsretten er ikke bekendt med, hvilke sagsakter der indgår i sagen mod Person 2, og er heller ikke bekendt med bilagsfortegnelsen. Det er forsvareren for Person 1 heller ikke. Forsvarerens anmodning om aktindsigt vedrører efter de nedlagte på-stande for byretten principalt alle sagsakter i sagen mod Person 2, subsidiært aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen med henblik på vurdering af, hvilke dokumenter der kan have betydning for Person 1s sag, og mere subsidiært at bilagsfortegnelsen udleveres med henblik herpå med pålæg efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4. Landsretten bemærker herved, at advokat Jakob Lund Poulsen i mail af 21. september 2018 til Københavns Politi har anført, at han er indforstået med, at bilagsfortegnelsen forsynes med pålæg i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 4, således at advokat Jakob Lund Poulsen ikke kan drøfte bilagsfortegnelsen med Person 1 på nuværende tidspunkt.

Anklagemyndigheden har i kæreskriftet oplyst, at der i sagen mod Person 2 bl.a. indgår en lang række oplysninger fra de underliggende terrorsager.

Landsretten finder, at det ikke kan udelukkes, at dele af det materiale, der indgår i sagen mod Person 2, kan have betydning for Person 1s sag. Samtidig finder landsretten, at der er grund til at formode, at dele af materialet ikke vil kunne have be- -4-

tydning for Person 1s forsvar, ligesom der efter karakteren af sagen mod Person 2 er grundlag for at formode, at der i relation til dele af sagsmaterialet kan væ-re behov for at bringe reglerne om begrænsning i retten til aktindsigt i anvendelse, jf. retsplejelovens § 729 c.

På den baggrund finder landsretten, at forsvarerens principale påstand om adgang til aktindsigt i alle sagsakter i sagen mod Person 2 ikke kan imødekommes.

I den foreliggende situation finder landsretten, at forsvarerens anmodning om aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod Person 2 skal imødekommes, men i første omgang begrænses hertil, og at den skal være med pålæg til forsvareren om ikke at videregive oplysninger fra bilagsfortegnelsen, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 4. Aktindsigten gives med henblik på, at der fra forsvarerens side kan foretages en vurdering af, om der er dokumenter, som kan have betydning for Person 1s sag, men der skal forinden gives anklagemyndigheden mulighed for at vurdere, om bilagsfortegnelsen indeholder oplysninger, som bør undtages fra aktindsigt, jf. retsplejelovens § 729 c.

Som følge heraf ophæves byrettens afgørelse om aktindsigt. Der gives i stedet aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod Person 2 med pålæg til forsvareren om ikke at vi-deregive oplysninger derfra, og sagen hjemvises til byretten med henblik på afgørelse om, hvorvidt forsvarerens adgang til aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod Person 2, såfremt politiet anmoder herom, skal fraviges i medfør af retsplejelovens § 729 c.

Under henvisning til det oven for anførte om forskellene i sagerne mod Person 1 og Person 2 finder landsretten, at der ikke i henhold til retsplejelovens § 748, stk. 1 og 2, består en pligt til at underrette Person 1 og hans forsvarer om af-holdelsen af retsmøder i sagen mod Person 2, ligesom der herefter ikke i kraft af sigtelsen mod Person 1 består en ret for ham i medfør af retsplejelovens § 748, stk. 1, til at overvære retsmøderne.

Om Person 1, såfremt han møder under hovedforhandlingen i sagen mod Person 2, skal udelukkes fra at være tilstede, må afgøres af byretten på det tidspunkt, hvor situationen måtte opstå.

Byrettens afgørelse ændres derfor, således at Person 1 og advokat Jakob Lund Poulsen som forsvarer for Person 1 ikke skal underrettes om retsmøderne i sagen mod Person 2, og således at sigtelsen mod Person 1 ikke giver ham ret til at overvære retsmøderne. Om han skal være udelukket herfra, må afgøres af byret-ten, hvis Person 1 møder i retten på et andet tidspunkt end det, hvor han er til-sagt for at afgive vidneforklaring.

Thi bestemmes:

Byrettens afgørelse om aktindsigt ophæves. Der gives i stedet forsvareren, advokat Ja-kob Lund Poulsen, aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod Person 2 med pålæg om ikke at videregive oplysninger derfra, og sagen hjemvises til byretten med henblik på afgørelse om, hvorvidt forsvarerens adgang til aktindsigt i bilagsfortegnelsen i sagen mod Person 2 skal fraviges i medfør af retsplejelovens § 729 c, såfremt politiet an-moder derom. -5-

Byrettens afgørelse om underretning af Person 1 og advokat Jakob Lund Poulsen som forsvarer for Person 1 ændres, således at de ikke skal underrettes om retsmøderne i sagen mod Person 2, og således at sigtelsen mod Person 1 ikke giver ham ret til at overvære retsmøderne.”

Anbringender Person 1 har må anses for anført navnlig, tilvejebragt at materialetPoliti af Københavns i Person 2s og Person og Politiets 1s sag Efterretningstjeneste under én og samme sag. Politiets Efterretningstjenestes anmeldelse af Person 2 og Person 1 skete ved samme brev af 11. oktober 2016 og med én notits om sagens omstændigheder. No-titsen sondrer ikke mellem oplysninger tilvejebragt i Person 2s sag og oplysninger tilve-jebragt i Person 1s sag. Oplysningerne er behandlet under ét, uanset at anmeldelsen vedrører overtrædelse af straffelovens § 152 og § 152 d, stk. 1.

Opsplitning på et eller flere journalnumre er sket efter anmeldelsestidspunktet af Københavns Politi og må anses for uden betydning for spørgsmålet om aktindsigt mv. Materialet må anta-ges at have berøring med den eller de sager, der er blevet efterforsket. Anklagemyndighedens anbringende om, at der ikke er tale om delagtighed i samme forbrydelse, er reelt en ny fortolkning af retsplejelovens § 729 a, stk. 3.

Landsrettens forståelse og fastlæggelse af rækkevidden af sagsbegrebet i § 729 a, stk. 3, er ikke i overensstemmelse med den foreliggende praksis fra Højesteret, og der ses ikke tidligere at være foretaget en sådan afgrænsning.

Selv om der ikke måtte være tale om den samme sag, følger det af objektivitetsprincippet, at der er adgang til aktindsigt i hele Person 2s sag, da det ikke kan udelukkes, at materialet fra den sag vil kunne have betydning for Person 1s sag.

Der er ikke holdepunkter for, at retsplejelovens § 748, stk. 1 og 2, vedrørende underretning om og tilstedeværelse under retsmøder skal fortolkes i overensstemmelse med retsplejelovens § 705, stk. 1, som vedrører kumulation af straffesager. En sådan fortolkning vil i betydelig grad indsnævre bestemmelsens rækkevidde.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at det materiale, der ønskes aktindsigt i, er tilveje-bragt til brug for sagen mod Person 2, som vedrører straffelovens § 152 om brud på tavs- -6-

hedspligt. Sagen mod Person 1 vedrører et andet – efterfølgende – strafbart forhold i form af videregivelse af fortrolige oplysninger efter straffelovens § 152 d. I de omhandlede sager er hverken straffebestemmelserne, beskrivelsen af udførelsesmåden, gerningstidspunkt mv. det samme. Fuld aktindsigt i alle oplysninger i Person 2s sag ville være i klar mod-strid med beskyttelseshensynet bag straffelovens § 152 d, navnlig i en sag af den foreliggende karakter.

Anklagemyndigheden har i overensstemmelse med objektivitetsprincippet inddraget de dokumenter, som er af betydning for sagen mod Person 1. Der er ikke en rimelig for-modning om, at der bortset fra den endelige dom i sagen vil være yderligere materiale fra sa-gen mod Person 2, der har betydning for sagen mod Person 1.

En sigtets ret til underretning om alle retsmøder og til at være til stede efter retsplejelovens § 748, stk. 1 og 2, forudsætter ligesom § 729 a, stk. 3, at der er tale om retsmøder i én og sam-me sag. Dette støttes af bestemmelsens oprindelige formulering, hvorefter ”parterne” havde adgang til at overvære retsmøder under forundersøgelsen. Vurderingen af sagsbegrebet må ses i sammenhæng med sagsbegrebet i retsplejelovens § 705, hvorefter en af betingelserne for anvendelse af bestemmelsen er, at der er tale om sigtede, som er delagtige i den samme forbrydelse.

Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret kendelsen.

Thi bestemmes :

Landsrettens kendelse stadfæstes.