BS-31188/2021-VLRBS-31188/2021-VLR · Vestre Landsret
Summary AI generated
Kendelse om besigtigelse af område i forbindelse med ankesagens behandling blev ikke taget ikke til følge. Byrettens dom i en sag om opførelse af byggeri (sommerhus) i strid med en servitut indeholdende forbud mod bebyggelse, blev stadfæstet [DOKUMENT] Dom (4 sider) VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 10. februar 2022 BS-31188/2021-VLR (15. afdeling) Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 Appellant 2, tidligere Sagsøg...
Kendelse om besigtigelse af område i forbindelse med ankesagens behandling blev ikke taget ikke til følge. Byrettens dom i en sag om opførelse af byggeri (sommerhus) i strid med en servitut indeholdende forbud mod bebyggelse, blev stadfæstet
[DOKUMENT] Dom (4 sider) VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 10. februar 2022
BS-31188/2021-VLR (15. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2
Appellant 2, tidligere Sagsøgte 3
Appellant 3, tidligere Sagsøgte 1
og
Appellant 4, tidligere Sagsøgte 4 (advokat Lars Nørregaard Knudsen for alle)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Michael Jørgensen)
Retten i Viborg har den 10. august 2021 afsagt dom i 1. instans (BS- 6234/2019-VIB).
Landsdommerne Olav D. Larsen, Annette Nørby og Flemming Krog Bjerre (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2, Appellant 2, tidligere Sagsøgte 3, Appellant 3, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 4, har gentaget påstanden for byretten om frifindelse. 2
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har påstået dommen stadfæstet.
Forklaringer Appellant 3, tidligere Sagsøgte 1 og Vidne har afgivet supplerende forklaring.
Appellant 3, tidligere Sagsøgte 1 har supplerende forklaret, at han først blev opmærksom på henvendelsen af 25. september 2018 fra advokat Michael Jørgensen, da advoka-ten den 2. oktober 2018 rykkede for svar.
Der var allerede i juni 2018 indgået aftale om køb af alle materialer til huset.
Efter advokat Michael Jørgensens henvendelse af 2. oktober 2018 valgte de at bygge videre. Materialerne var leveret, og de ville undgå, at huset tog skade. Fristen for tilbagelevering af materialer var overskredet. Der er brugt ca. 600.000 kr. på byggeriet, som det står nu. Der er ikke gulvvarme i huset.
Vidne har supplerende forklaret, at Område har været deres andet hjem i over 50 år. Før 1991 gik de ofte ture i området ved engen og glædede sig over naturen.
De ser ikke naboerne privat, og det var tilfældigt, at de var med til det møde, hvor nabohøringen blev diskuteret.
Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af servitutten, at sælgeren af Matrikel nr. 1, og senere ejere af dennes ejendom forpligter sig til ”ikke under nogen form at be-bygge arealet vest for den heromhandlede grund, hvilket vil sige grunden mod Skive fjord” .
Det lægges efter bevisførelsen, herunder navnlig skønsmandens udtalelser, til grund, at arealet vest for Matrikel nr. 1 er identisk med den nuværende Matrikel nr. 2, og det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at enhver bebyggelse på Matrikel nr. 2 derfor er i strid med den tinglyste servitut.
Landsretten tiltræder desuden af de grunde, som byretten har anført, at der ik-ke er grundlag for at fastslå, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ved passivitet, ud fra en proportionalitetsafvejning eller ud fra værdispildsbetragtninger har fortabt ret-ten til at påberåbe sig servitutten.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. 3
Efter sagens udfald skal Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2, Appellant 2, tidligere Sagsøgte 3, Appellant 3, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 4 i sagsomkostninger for lands-retten solidarisk betale 30.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet er til advokatudgifter (inkl. moms).
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.
[DOKUMENT] Dom (2 sider) VESTRE LANDSRET RETSBOG
Den 3. december 2021 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.
Landsdommer Jens Røn behandlede sagen.
Sag BS-31188/2021-VLR (15. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 Appellant 2, tidligere Sagsøgte 3 Appellant 3, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 4, tidligere Sagsøgte 4 (alle advokat Lars Nørregaard Knudsen)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Michael Jørgensen)
Landsretten har modtaget ankereplik af 19. oktober 2021 fra advokat Lars Nørregaard Knudsen og ankeduplik af 24. november 2021 fra advokat Michael Jørgensen.
Advokat Lars Nørregaard Knudsen har anmodet om, at landsretten foretager besigtigelse af området, hvor de to sommerhuse ligger.
Advokat Michael Jørgensen har protesteret mod begæringen om besigtigelse.
Landsretten afsagde 2
KENDELSE
Der er under sagen fremlagt forskelligt materiale med henblik på at belyse området med sommerhusene, ligesom byretten efter det oplyste har foretaget besigtigelse af området.
Landsretten finder ikke grundlag for at foretage besigtigelse af området i forbindelse med ankesagens behandling.
THI BESTEMMES:
Anmodningen om, at landsretten besigtiger området i forbindelse med ankesagens behandling, tages ikke til følge.
Der fastsættes frist for parterne til den 17. december 2021 til at meddele, om de ønsker at afgive yderligere processkrifter.
Hvis landsretten ikke inden denne frist har modtaget besked om, at der ønskes yderligere skriftveksling, vil forberedelsen blive afsluttet.
Sagen udsat.