SS-1094/2020-VLRSS-1094/2020-VLR · Vestre Landsret
Summary AI generated
Byrettens dom ændres, således at straffen for besiddelse af oversavet jagtgevær med ammunition alene henføres til våbenloven og nedsættes til fængsel i 6 måneder. Byrettens afgørelse om konfiskation af oversavet jagtgevær med ammunition stadfæstes [DOKUMENT] Dom (3 sider) DOM afsagt den 5. januar 2021 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Eva Staal, Thomas Klyver og Cecilie Maarbjerg Qvist med domsm...
Byrettens dom ændres, således at straffen for besiddelse af oversavet jagtgevær med ammunition alene henføres til våbenloven og nedsættes til fængsel i 6 måneder. Byrettens afgørelse om konfiskation af oversavet jagtgevær med ammunition stadfæstes
[DOKUMENT] Dom (3 sider) DOM
afsagt den 5. januar 2021 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Eva Staal, Thomas Klyver og Cecilie Maarbjerg Qvist med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 1094 – 20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1977 (advokat Alexander Nyborg Christensen, Fredericia)
Retten i Randers har den 22. maj 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 4-1759/2020).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og for-mildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Tiltalte har ikke personligt været til stede under ankesagens behandling.
Supplerende oplysninger
Tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald. Under hensyn til, at sagens hovedproblemstilling angår, om våbenbesiddelsen er omfattet af straffelovens § 192 a eller alene våbenloven, har landsretten besluttet at behandle tiltaltes anke. -2-
Der er også for landsretten sket dokumentation af Person 1 forklaring under straffesagen mod ham.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i at have købt et funktionsdygtigt oversavet jagtgevær, som han opbevarede med tilhørende ammunition i et redskabsskur på sin bopæl.
Spørgsmålet for landsretten er herefter, om besiddelsen af geværet med tilhørende ammu-nition på bopælen er sket under særligt skærpende omstændigheder og dermed er omfattet af straffelovens § 192 a. Som anført af byretten skal der ved afgørelsen heraf lægges vægt på, om besiddelsen efter en samlet vurdering må anses for at have indebåret en nærliggen-de risiko for, at våbnet ville blive brugt til fare for andre.
Under disse omstændigheder er der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tiltal-tes anskaffelse og besiddelse af våbenet med tilhørende ammunition må anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at våbenet ville blive brugt til fare for andre. Forholdet henføres derfor ikke under straffelovens § 192 a.
Tiltalte er i stedet i skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, under skærpende omstændigheder, idet han har købt et oversavet jagtgevær, som ikke lovligt kan anskaffes, og opbevaret det uforsvarligt med tilhørende ammunition på sin bopæl.
Landsretten fastsætter efter forholdets karakter straffen til fængsel i 6 måneder. -3-
Straffen er fastsat efter de bestemmelser, der er anført i byrettens dom, idet citeringen af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, dog udgår.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom ændres, således at straffen nedsættes til fængsel i 6 måneder.
Byrettens afgørelse om konfiskation og sagsomkostninger stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Eva Staal Thomas Klyver Cecilie Maarbjerg Qvist