SS-3734/2013-OLRSS-3734/2013-OLR · Østre Landsret
Summary AI generated
Byrettens dom for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1 samt overtrædelse af straffelovens § 122 stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes [DOKUMENT] Dom (3 sider) ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 17. juni 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Arne Brandt, Lene Jensen og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-3734-13: Anklagemyndigheden ...
Byrettens dom for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1 samt overtrædelse af straffelovens § 122 stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes
[DOKUMENT] Dom (3 sider) ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 17. juni 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Arne Brandt, Lene Jensen og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).
Odense Rets dom af 2. december 2013 (2-4893/2013) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af fængselsstraffen og en nedsættelse af bøden til 12.000 kr.
Der er i landsretten fremlagt udskrift fra SKAT, hvorefter tiltaltes skattepligtige indkomst i 2013 udgjorde 272.514 kr.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent Vidne, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke er enig i, at han tilstod forhold 1 i byretten. Han havde inden kørslen drukket almindelige øl svarende til 3½ genstand. Han -2-
er altid meget opmærksom på, hvad han indtager af spiritus, inden han kører bil. Han var ikke i tvivl om, at han kunne køre bil den pågældende dag uden spiritus i blodet. Han har ikke tilbudt betjenten penge. Han spurgte alene til bødens størrelse.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han for tiden er sygemeldt. Han er fort-sat indstillet på at udføre samfundstjeneste.
Vidnet politiassistent Vidne har supplerende forklaret blandt andet, at det kun var ham og tiltalte, som sad i bilen på vej til politistationen. Tiltalte spurgte ikke til, hvad forseelsen ville koste.
Personlige oplysninger
Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1: Efter resultatet af prøven udtaget af tiltaltes blod den 12. maj 2013, således som denne fremgår af Retsmedicinsk Instituts erklæring af 16. maj 2013, og efter Retslægerådets er-klæring af 22. november 2013 findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.
Forhold 2: Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.
Fængselsstraffen findes passende udmålt.
Efter de nu foreliggende oplysninger om tiltaltes indkomstforhold i 2013 nedsættes bøden til 12.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. I øvrigt stadfæstes dommens bestemmelse om betinget frakendelse af førerretten.
Thi kendes for ret: -3-
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 12.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.