Legislator Case Law & Legislation
BS-2123/2014-VLR ECLI:DK:VLR:2022:BS0000002202 AI generated

BS-2123/2014-VLR · Vestre Landsret

Case Number BS-2123/2014-VLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens afgørelse om afslag på aktindsigt blev stadfæstet [DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) Vestre Landsrets 14. afdeling holdt den 22. december 2014 kl. 11.30 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer John Lundum. V.L. B – 2123 – 14 Divine Business Solutions ApS kærer afslag på aktindsigt i sagen mellem Advokat Sagsøger mod Advokatnævnet Fremlagte bilag:  brev af 28. ...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens afgørelse om afslag på aktindsigt blev stadfæstet

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) Vestre Landsrets 14. afdeling holdt den 22. december 2014 kl. 11.30 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommer fungerede landsdommer John Lundum.

V.L. B – 2123 – 14

Divine Business Solutions ApS kærer afslag på aktindsigt i sagen mellem

Advokat Sagsøger mod Advokatnævnet

Fremlagte bilag:

 brev af 28. oktober 2014 med bilag fra advokat Sagsøger  brev af 22. november 2014 med bilag fra Divine Business Solutions ApS ved Klager.

Sagens øvrige bilag var til stede.

Den 14. august 2014 har Retten i Kolding afslået at imødekomme Divine Business Soluti- ons ApS´ anmodning om aktindsigt i en sag mellem advokat Sagsøger og Advokat- nævnet.

Afgørelsen er kæret af Divine Business Solutions ApS med påstand om, at selskabet med- deles aktindsigt i samtlige processkrifter og øvrige dokumenter i sagen mellem advokat Sagsøger og Advokatnævnet.

Til støtte for påstanden har Divine Business Solutions ApS navnlig anført, at selskabet har retlig interesse i at få udleveret sagens dokumenter. Det følger af retsplejelovens § 147 b, stk. 3, at Advokatnævnet alene kan behandle sagen, hvis den er indgivet af en part, der har retlig interesse. Det er Divine Business Solutions ApS, der i sin tid indgav klagen til Ad- vokatnævnet. -2-

Advokat Sagsøger har påstået byrettens afgørelse stadfæstet. Han har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at Divine Business Solutions ApS anvender de oplysninger, som sel- skabet kommer i besiddelse af, illoyalt.

Landsdommerne John Lundum, Ida Skouvig og Henrik Præstgaard (kst.) har behandlet sagen.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Den sag, som Divine Business Solutions ApS har søgt om aktindsigt i, drejer sig om, hvor- vidt advokat Sagsøger har tilsidesat god advokatskik. Divine Business Solutions ApS har ikke en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål i den nævnte sag, uanset at det var Divine Business Solutions ApS, der indbragte sagen for advokatnævnet. Der er endvidere ikke grundlag for at give aktindsigt efter retsplejelovens § 41 h, stk. 1. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse stadfæstes.

Kæremålets omkostninger ophæves.

Sagen sluttet.

John Lundum