SS-2950/2019-NYK · Retten i Nykøbing Falster

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, ved at have opbevaret sprængstoffer i en beboelsesejendom

[DOKUMENT] Dom (6 sider) RETTEN I NYKØBING F.

DOM

afsagt den 13. november 2019

Rettens nr. 1-2950/2019 Politiets nr. 1900-71297-00001-17

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 21. maj 2019.

Sagen er rejst som nævningesag, men tiltalte har besluttet at sagen skal be- handles som domsmandssag, jf. retsplejelovens § 687.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, ved i et tidsrum forud for den 19. december 2017, i en beboelsesejendom be- liggende Adresse 1 i By 1, uden politiets tilladelse og anerken-delsesværdigt formål, under særligt skærpende omstændigheder, at have væ-ret i besiddelse af 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer, ca. 550 gram formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor, 46 el-detonatorer og 30 stk. el-kanonslag, som efter deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, herunder transporteret de nævnte genstande fra ukendt sted til ”Ejendom 1” beliggende Adresse 2 i By 2 til Adresse 1 i By 1, hvor de var anbragt i 2 plasticsække på loftet i en la-de.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos tiltalte af 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer, ca. 550 gram formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor, 46 el-detonatorer og 30 stk. el-kanonslag, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold og overtrædelse af våbenloven.

Std 75284 side 2

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5og Vidne 6.

Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Amminitionsrydningstjenesten ved major Vidne 4 har i udtalelse af 9. juni 2018 anført:

"... Farlighed Opbevaringen af genstandene, på et loft, uden at være i et brandsikkert skab/ boks og uden afmærkning, vurderes at være groft uforsvarligt, og at have øget risiko for tilskadekomst af eventuel indsatspersonel og borgere i tilfæl-de af en utilsigtet eksplosion. Sprængstoffet og detonatorerne var opbevaret i adskilte kasser, og det vurde- res usandsynligt at der i tilfælde af en brand kunne ske detonationsoverførel-se fra detonatorer til sprængstoffet, idet der ikke var fysisk kontakt i mellem disse. Det vurderes meget sandsynligt, at en brand ville forårsage en delvis sprængning af sprængstoffet som følge af deflagration. Det skønnes at 25-50 % af sprængstoffet ville sprænge ved en brand , og i tilfælde af at branden var overtændt før at den nåedes sprængstoffet, kan mængden være større. Det vil kræve at der gennemføres en række afprøvninger for, at der kan gi-ves en mere nøjagtigt vurdering af dette. En sprængning af mellem 1,75 - 3,5 kg på loftet ville kræve 400 - 600 me-ters sikkerhedsafstand jf. militære bestemmelser.

Den aktuelle mængde sprængstof ville, såfremt det blevet bragt til detonati-on i det fri og var frit anbragt [note: Frit anbragt betyder at der ikke er risiko for udslyngning af fragmenter fra omgivelserne, eksempelvis i stenfri sand], kræve en sikkerhedsafstand på 500 meter (jf. militære sikkerhedsbestemmel- ser). Ved anbringelser op af et objekt af sten, træ, murs ten, beton eller lignende ville sikkerhedsafstanden være 800 meter. Såfremt det var blevet bragt til samlet detonation på findestedet vurderes det derfor, at sikkerhedsafstanden ville være 800 meter. Det vurderes at bygnin- gen, hvor det lå, ville være fuldstændig sammenstyrtet i og omkring spræng- ningsstedet. Bygningerne omkring vurderes ligeledes at ville være skadet. Det vurderes at personer i selve bygnigen ville være i livsfare, ligesom per-soner udenfor op til en afstand af 50-100 meter vurderes at have være i fare for at få alvorlige legemes skader. I resten af sikkerhedsafstanden vil der ha-ve været fare for skader, idet alvorligheden af skader, og risikoen ville afta-ge jo længere man befandt sig fra sprængningstedet. Det vurderes meget sandsynligt at en brand ville forårsage af detonatoren side 3

detonerede, og såfremt der på det tidspunkt var fysisk kontakt, ville det for- årsage en detonationsoverførelse til sprængstoffet. Såfremt der ikke var kontakt i mellem sprængstoffet og detonatoren vurde-res det, at der på grund af mængden af sprængstof kunne ske deflagration, som ovenfor beskrevet."

Ammunitionsrydningstjenesten ved major Vidne 4 har i udtalelse af 3. juli 2018, som svar på spørgsmål fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi, anført:

"...

Hvornår/hvilken periode blev de beslaglagte sprængstoffer benyttet af mili- tæret i Danmark?

Ammunitionsrydningstjenesten er ikke bekendt med hvornår man begyndte at anvende de forskellige legemer i Danmark, men for de faste legemer er det sandsynligvis i perioden efter 2. verdenkrig, og for det formbare kan vi finde en beskriovelse tilbage fra 1967. De faste legemer er successivt udfa-set, og anvendes så vidt vides ikke længere. 200 grams legemer, der er fun-det har lot/parti nummer fra henholdsvis 1978 og 1989. Det formbare anven-des fortsat. Ud fra parti nummeret på det formbare har Forsvarets materielt-jeneste oplyst os om at parti blev produceret i 1972, og indkøbt til forsvaret i 1982. Dette skal dog understreges, at dette intet fortæller om, hvornår det er udleveret til anvendelse, da det kan ligge i depot i årtier.

Er det muligt/sandsynligt, at en dreng for ca. 25 år siden, at kunne finde spærngstof i de mængder som der er beslaglagt. på øvelsesterrænet i Kuldsbjerg?.

Hvis man på en øvelse har fået udleveret så stor mængde 200 grams legemer og detonatorer, ville det være for at man skal lave en meget stor ildmarke-ring, eller flere mindre. Hvis man af uvisse årsager ikke skulle bruge det, skulle det afleveres tilbage. Det vurderes usandsynligt at man har mistet så stor en mængde sprængstof uden at have iværksat en omfattende eftersøg-ning, og efterfølgende rapportering om særlig hændelse. Denne eftersøgning ville blive iværksat straks, at man konstaterede manglen, og dermed inden øvelsen var afsluttet. Eftersøgning ville fortsætte indtil man med sikkerhed kunne sige, at sprængstoffet var væk. Det vurderes derfor muligt, men mindre sandsynligt, at en dreng skulle have fundet det på øvelsesterrænet.

Blev der dengang benyttet det pgl. sprængstof/de pgl. sprængstoffer på øvel- sesterrænet i Kuldsbjerg?.

De fundne effekter blev brugt i hele hæren, og da Kuldsbjerg blev anvendt af blandt andet Danske Livregiment på daværende tidspunkt, så er det meget side 4

sandsynligt, at de fundne effekter også blev anvendt i øvelsesterrænet ved Kuldsbjerg. Vi har ikke adgang til bestemmelser for terrænets benyttelse fra 1993, så det er uvist om disse gav lov til at gennemføre omfattende ildmarkering i terræ-net."

Der er til brug for sagen udarbejdet personundersøgelse efter retsplejelovens § 808.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han blev smidt ud hjem- mefra og blev placeret i en lejlighed, hans far havde lejet til ham. Hans mor og far blev skilt da han var 6 år. Person 1 tog ham under sin vinger og sør-gede for at han kom på Skole. Han boede på Ejendom 2 fast i en peri-ode. Han tog dertil, når han havde fri fra Skole. Efter han blev uddan-net kaospilot, lavede han mange ting, f.eks. arbejdede han i Sydafrika med sikkerhed og storvildsjagt. Han rejste rundt i mange år. Han kom tilbage til Danmark. Han har en søn, Barn, der snart er 9 år gammel. Han bor ikke sam-men med moderen. Han bor sammen med en ny kvinde; de er gift. Han har en 7/7- ordning med Barn. Han arbejder som handicaphjælper for en borger, der lam fra halsen og ned. Han har haft dette arbejde i 9 år. Han er gået i gang med at uddanne sig som psykoterapeut i Aarhus. Hans økonomi er ri-melig.

Rettens begrundelse og afgørelse Indledningsvist bemærkes, at tiltalte har erkendt de faktiske forhold vedrøre- ende besiddelse af de i sagen omhandlede militære sprængstoffer.

Der skal herefter tages stilling til, om besiddelsen er sket under særligt skær- pende omstændigheder som anført i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2.

Af bemærkningerne til lov nr. 501/2009, punkt 3.2.2 fremgår:

"...Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, omfatter endvidere besiddelse mv. af andre våben end skydevåben, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Vå- bentyperne, der hermed sigtes til, er de samme, som er omfattet af den gæl- dende bestemmelse i § 192 a, stk. 2, om bl.a. våben af særdeles farlig karak-ter (bortset fra skydevåben), som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Det vil således typisk være våben, som har karakter af egentligt krigsmateriel, og som ikke lovligt kan besiddes af andre end militæret, herunder hjemmeværnet. Som eksempler kan nævnes morterer, håndgranater, bomber og miner.

Eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, kan efter omstændighederne også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 1, nr. 2. Der sigtes hermed til de samme typer eksplosivstoffer, der i dag er omfattet af den gældende side 5

bestemmelse i § 192 a, stk. 2. Eksplosivstoffer vil således kunne være omfattet, hvis der er tale om stoffer i en sådan mængde og af en sådan farlighed, at det vil kunne bruges til at forvolde betydelig skade.

Begrebet »offentligt tilgængeligt sted« skal ligesom efter gældende ret forstås som steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restauranter, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Besiddelse mv. af skydevåben i en bil, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet."

Tiltalte har været i besiddelse af en betydelig mængde militært sprængstof på lokationer, der ikke har været aflåst. På denne baggrund, efter indholdet af forarbejderne til § 192 a og indholdet af erklæringen om sprængstoffernes farlighed afgivet af major Vidne 4, findes tiltalte at have besiddet sprængstofferne under særligt skærpende omstændigheder.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6.

Tiltalte har forklaret, at han har fundet sprængstofferne, da han var 13-15 år gammel på øvelsesterrænet i Kuldsbjerg, hvor han legede. Forklaringen un- derbygges af oplysningerne om sprængstoffernes alder.

Retten finder, at det ikke efter pensioneret kaptajn Vidne 5's for-klaring, eller de vidneforklaringer der er fremkommet fra seniorsergent Vidne 3 eller major Vidne 4, kan afvises, at tiltalte kan have fundet sprængstofferne som forklaret af ham i starten af 1990'erne. Det be-mærkes herved, at der ikke foreligger oplysninger om, at disse sprængstoffer har manglet fra et depot. Det må således lægges til grund, at tiltalte har op-bevaret sprængstofferne i en tom lade eller skur i den største del af perioden, før det blev flyttet til den lade, hvor det blev fundet.

Retten lægger derfor til grund, at sprængstofferne er fundet således som det er forklaret af tiltalte.

Tiltalte er ikke tidligere straffet. Han har ingen tilknytning til rockere eller terrororganisationer. Tiltalte er i fast arbejde, er gift og har en søn fra et tid- ligere forhold.

Når henses til sagens helt særlige omstændigheder, herunder at sprængstof- ferne er fundet af tiltalte som dreng og at tiltalte ikke er omfattet af den per- songruppe, som strafskærpelsen af § 192 a var møntet på, findes afgørende forhold at tale for at fastsætte straffen under strafferammen i straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. straffelovens § 83.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er side 6

angivet nedenfor, jf. § 56.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, straffes med fængsel i 1 år.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prø- vetid på 1 år fra endelig dom.

Hos tiltalte konfiskeres 35 stk. 200 grams trotyl sprænglegemer, ca. 550 gram formbart sprængstof, ca. 55 m sprængsnor, 46 el-detonatorer og 30 stk. el- kanonslag.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

[DOKUMENT] Retsbog (15 sider) RETTEN I NYKØBING F.

Den 13. december 2019 kl. 08.30 blev retten sat af Dommer.

Rettens nr. 1-2950/2019 Politiets nr. 1900-71297-00001-17

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Ingen var mødt eller tilsagt.

Rettens dom af 13. november 2019 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Tiltalte, der bekræftede sin forklaring fra grundlovsforhøret, har forklaret supplerende, at tingene blev fundet af hans papsøster Person 2. Det er korrekt, at han blev anholdt første gang den 15. juni 2018. Han mødte fri-villigt op til en afhøring på Næstved Politistation. Han forklarede dengang, at han ikke kendte noget til det. Det gjorde han, fordi han var bange. Han hå-bede på, at han ikke behøvede at sidde i den situation, han gør nu. Han var mellem 13-15 år, da han fandt sprængstoffet på Kulsbjerg øvelsesterræn. På det tidspunkt boede han i en lejet lejlighed i By 2, som hans far hav-de lejet til ham. Han boede også på skift hos familien Navn og sin far. Famili-en Navn boede på Ejendom 2. Lige fra lille af legede han soldat på Kulsbjerg øvelsesterræn. En dag fandt han sprængstofferne. Kulsbjerg er et militært øvelsesområde. Der var ingen vagter. Man kunne lege frit på øvel-sesområdet. Han legede på området om aftenen og om natten. Han sov også derude. Det var hans andet hjem. Han lavede bivuaker og købte alt muligt fra overskudslagre. Han legede soldat. Sprængstofferne lå bag skydebanerne i nærheden af en grusgrav. Han husker ikke, om han fandt det hele på én gang, men han fandt en stor blok. Noget af sprængstoffet var i kasser, noget af det lå fremme på jorden.

Foreholdt at blev fundet sprænglegemer, almindelig formbart sprængstof og el- detonatorer forklarede tiltalte, at han ikke huskede, hvilket af det der var i kasser, og hvilket af det der lå fremme. Han mente, at der var tale om små trækasser og små papkasser, men han husker det ikke. De fundne spræng- stoffer blev først gemt på øvelsesterrænet. Han mener at det lå der i ca. en eller to dage.

Std 75335 side 2

Det er korrekt, at han var omkring 14 år, da hans far fandt en lejlighed til ham i By 2.

Sprængstofferne lå 1-2 dage ude i øvelsesterrænet. Derefter flyttede han det til Ejendom 1. Ejendom 1 er et hus under Ejendom 2. Huset ligger langt ude i en skov. Han kendte alt til Ejendom 2 og de tilhørende huse.

Forevist sagens bilag L-8-4, oversigt over Ejendom 1, udpegede tiltalte huset/ skuret, hvor han opbevarede sprængstoffet. Afstanden mellem øvelsesterræ-net og Ejendom 1 er cirka 10 km. Han transporterede sprængstofferne i en ryg- sæk. Han pakkede det om fra kasserne og papkasserne ned i rygsækken af mærket Alice Pack. Det hele blev lagt i rygsækken, sprængstof, sprængsnor og detonatorerne.

Foreholdt at detonatorerne var pakket enkeltvis i fryseposer, svarede tiltalte, at det var de ikke, da han transporterede dem. På det tidspunkt var han ikke vidende om, at der boede nogen på ejendommen, hvor han gemte spræng- stoffet. Det hele blev liggende på Ejendom 1, indtil han fik at vide, at der skulle flytte mennesker ind på Ejendom 1. Det var først for nylig, at han foretog den anden flytning til Ejendom 3 på Adresse 1. Flytningen skete ca. året før fundet i 2016. Det er korrekt, at det hele lå på Ejendom 1 fra 1991/1992 og frem til 2016. I den periode kiggede han til det ca. to gange. I den forbin-delse pakkede han detonatorerne hver for sig i fryseposer. Han skrev nogle tal på poserne. Tallene stod på nogle plastikdutter på detonatorerne. Tiltalte havde fundet ud af, at tallene svarede til reduktionen i sprængningstiden. Han lånte bøger på By 2 Bibliotek for at sætte sig ind i det. Han gjorde det nogle måneder efter, at han havde gemt det på Ejendom 1. Han var meget interesseret i det, han havde fundet.

Han startede i Hjemmeværnet, så hurtigt han kunne. Han prøvede at komme i Hjemmeværnet, før han blev soldat.

Foreholdt sagens bilag L-6-5, bekræftede tiltalte, at det er korrekt, at han startede i Hjemmeværnet i 1996. Da var han 18 år.

Foreholdt sagens bilag L-6-7, bekræftede tiltalte, at han startede i Forsvaret den 2. august 1999 og var der til den 27. januar 2000. Han gik ind i Forsva-ret, da han var færdig med sin studentereksamen. Han var stadig tilknyttet til militæret, da sprængstofferne blev fundet. Han fik en begrænset uddannelse inden for sprængstoffer. Uddannelsen bestod af ét sprængningskursus. Man fik et overordnet kendskab til sprængstof. Man lærte at sætte detonatorer i sprængstoffet, og hvordan det skulle sprænges.

Adspurgt til tiltaltes kendskab til sprængstoffer, da han startede i militæret, og om det fik ham til at tænke over det sprængstof han havde gemt, og at det faktisk ikke skulle være der, svarede han, at han selvfølgelig havde tænkt på det. I 2016 havde han kendskab til sprængstoffernes virke. Han kender godt side 3

Vidne 6. Han har kendt Vidne 6 længe.

Foreholdt sagens bilag B-7-3-4, facebook korrespondance mellem tiltalte og Vidne 6 fra den 7. juni 2018 kl. 08.29, kunne tiltalte godt huske beskeden. Sam-me dag efter den første afhøring i Næstved skulle han planlægge en overle-velsestur for nogle børn hos en god ven Person 3. Han og Vidne 6 hjalp Person 3 med planlægningen. Han sagde til Vidne 6, at de var nødt til at tale sammen. Han for-talte Vidne 6, at der var sket noget lort. Vidne 6 var officer med stort O, så han sendte efterfølgende beskeden til ham.

Foreholdt samme bilag side 4, besked fra tiltalte til Vidne 6 fra den 7. juni 2018 kl. 08.33, bekræftede tiltalte, at han skrev beskederne. Vidne 6 kender ikke for-holdene. Vidne 6 er bare Vidne 6. Vidne 6 har intet med sprængstofferne at gøre.

Adspurgt om tiltalte tog sprængstofferne i forbindelse med, at han var i Hjemmeværnet eller Forsvaret, nægtede tiltalte dette. Han fandt sprængstof- ferne, da han var 14-15 år. Han havde en del viden omkring sprængstoffer og detonatorer fra bøger han havde læst. Han havde bøger fra SAS, Special Air Service, som han havde købt. Han har altid haft stor interesse for alt in-denfor militæret.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han så til sprængstofferne et par gange, mens han stadig var barn/teenager. Han så ikke til det, mens han var i militæret og Hjemmeværnet. Han brugte ikke sprængstofferne til noget. Som barn havde han en fantasi om at sprænge sig ind i en tysk ubåd fyldt med guld. Han havde mange fantasier, man han sprængte ikke noget. Han kom i forbindelse med familien Navn, fordi han gik i samme skole som piger-ne Navn. De gik sammen på Rudolf Steiner Skolen. Person 1 var på et tids-punkt hans klasselærer. Han følte sig tryg hos familien. Hans far havde smidt ham ud hjemmefra, og Person 1 tog sig af ham. Han bevarede kontakten til familien, da han blev ældre. Han har ikke fortalt nogen om dette her. Det var hans egen hemmelighed igennem alle årene. Han flyttede sprængstoffer-ne fra Ejendom 1 til Ejendom 3 om natten i en rygsæk. Han gik gennem skoven. Han arbejdede som handicaphjælper i By 2, da han hørte om en "frit lejde"aktion. Han tog ind på By 2 Politistation og spurgte, om man kunne indlevere sprængstoffer, som man havde fundet, og han fik den besked, at det kunne man ikke. Han blev bange. Han har ikke tænkt på andet, end at komme af med det. Han vidste ikke, hvordan han skulle bære sig ad med det, fordi han var bange for, at det skulle falde i for-kerte hænder. Han fandt ingen løsning på sit problem. Han gemte det i Ejendom 3, fordi det var det mest sikre sted, han kunne komme i tanke om. Det lå på loftet i en lade. Beboelsen ved laden blev brugt som et reser-vehus, så det var ikke beboet hele tiden. Han havde ikke selv medbragt pap-kasser. Der var blevet ryddet op på loftet, men der henstod stadig noget. Han var selv med til at rydde op på loftet. Derfor kom han i tanke om at gemme sprængstofferne der. side 4

Foreholdt sagens bilag B-1-1, fotos, udpegede tiltalte, hvor han kravlede op på loftet. Det var i et hjørne, der ikke fremgik af dette fotoet. Næste foto ud- pegede tiltalte den port, han gik ind ad. Det var porten i hjørnet. Nogen gan-ge var porten låst, andre gange ikke.

Forevist fotos fra loftet udvisende noget, hvor der er viklet noget blåt rundt om, forklarede tiltalte, at det vist var et hundetæppe og en sort skraldesæk. Noget gult og rødt var detonatorerne.

Forevist foto side 5 forklarede tiltalte, at det var noget tape omkring noget sprængsnor. Sprængsnoren var viklet rundt om noget spånplade med tape udenom. Den grønne ledning er sprængsnor. Plastikposerne indeholdt deto- natorer pakket i fryseposer.

Forevist foto side 6 forklarede tiltalte, at det øverste billede viser detonato- rerne. Det nederste billede viser sprængsnorer. Foto side 7 viser kanonslag. Foto side 8 viser brune poser, forklarede tiltalte, at det var sådan han fandt det. Foto på side 9 viser sprænglegemer 200 gram med gevind.

Adspurgt til sprænglegemerne forklarede tiltalte, at de blev brugt til at mar- kere ting med. Man gravede dem ned og lavede en sprængning, der sagde "bum", så det kunne markere morterild. Det stammede helt tilbage fra 1964 og bliver ikke længere brugt i Forsvaret. Forudsætningen for at få en sådan firkant i kassen til at sprænge er, at man tager en detonator og putter den ind i firkanten, og at man har en dims, der kan udløse detonatoren. Dimsen skal kunne lave strøm. Detonatoren alene kan ikke udløse en sprængning. Der skal sættes strøm til den anden ende af detonatoren, før der sker en spræng-ning.

Adspurgt til formbart sprængstof forklarede tiltalte, at hvis man stoppede en detonator ind i sprængstoffet, så ville der ikke ske noget. Man skal også her bruge strøm til en sprængning. Han vidste ikke, om formbart sprængstof kunne brænde. De 200 grams trotyl sprænglegemer kunne godt brænde lidt. Når man var på øvelse, kunne man godt skære en skive af et sprænglegeme og bruge skiven som optænding.

Adspurgt til blå kanonslag forklarede tiltalte, at det var kanonslag. De blev brugt under øvelser for at afgive lyde af eksplosioner. Der skal også bruges strøm til sprængning af kanonslagene.

Adspurgt til sprængsnoren forklarede tiltalte, at det var sprængstof i en snor. Det blev brugt til at vikle rundt omkring det, man ville sprænge, blandt an-det til rydning af grøfter. Det sprænger ikke af sig selv. Heller ikke hvis det bliver smidt på et bål. Sprængsnoren udløses kun ved anvendelse af en deto-nator med strøm. Detonatorerne kræver strøm for at kunne sprænge spræng-stoffet. Detonatorerne kan ikke sprænge af sig selv. Hvis man sætter strøm til en detonator, så siger den "bang". side 5

Adspurgt til øvelsesterrænet forklarede tiltalte, at terrænet blev brugt af for- svaret og hjemmeværnet. Han har selv været på øvelse i terrænet masser af gange. Han var der på øvelse, mens han var i livgarden. Denne sag har med- ført, at han ikke længere har nogen poster inden for militæret. Han har også mistet alle sine våbentilladelser.

Vidne 1 har forklaret, at han er vicevært på Ejendom 3 og laver alt muligt forefaldende arbejde, reparation og vedligehol-delse af bygninger. Han har 42 ejendomme, som han holder øje med. Han er tilknyttet Ejendom 2.

Foreholdt oversigtsbilledet i sagens bilag B-2-1, forklarede vidnet, at man ikke kan se Ejendom 2 på oversigten. Det er skovfogedboligen, der ligger ved nr. 2. Det er Ejendom 3, der ligger ved nr. 3. Nr. 5a og 5b er beboelsesejendomme. Ejendom 3 er i sig selv en beboelsesejendom. Nr. 4 er også beboelse. Alle bygningerne hører til Ejendom 2. Sprængstofferne var i hvert fald ikke fundet ved det røde kryds på tegnin-gen.

Foreholdt oversigtsbilledet i sagens bilag B-3-3-3, forklarede vidnet, at det er et oversigtsbillede af Ejendom 3. Det med det røde tag forneden er beboelse. Det, der er lige ved siden af det røde tag, er også beboelse. Det er dem, der hedder 5a og 5b. De ligger lige ved siden af hinanden. Den øverste bygning, der er formet som et 'L', er udlænget. Den del der går lodret ned, har skoven haft noget maskinel stående i. Den del, der går vandret hen, der hvor krydset sidder, vil han tro har været brugt af dem, der bor på Ejendom 3. Hende, der bor der nu, bruger det i hvert fald til opmagasinering af havemøbler og lignende. Sprængstofferne blev fundet der, hvor krydset er.

I forbindelse med at de var ved at rydde op dernede, gik han sammen med godsejeren. Godsejeren er Person 2. De fyldte nogle biler og trailere med gammelt skrammel. På et tidspunkt tog de en runde i bygningerne for at se, om der var noget mere. Person 2 sagde til ham, om han ikke kunne prøve at kigge, om der lå noget på loftet. Han stak hovedet op, og der stod nogle gamle papkasser, nogle gamle senge og noget andet. De blev eni-ge om, at de bare lod det ligge til en anden dag, fordi de ikke kunne proppe mere i bilerne eller på traileren. Han lagde ikke mærke til noget usædvanligt, da han stak hovedet op. Der lå bare en bunke skrammel. De aftalte, at når det passende ind i hans arbejdsgang, skulle han fjerne det sidste. Det var det, han gjorde den 19.

Oprydningen var i forbindelse med, at godsejeren havde boet på ejendom-men og skulle fraflytte, fordi der var en ny, der skulle overtage det. De gik det alt sammen igennem for at se, hvor meget folk efterlader.

Da han kom op den 19. december, tog han alt det, der lå ligefor, og smed det side 6

ned på gulvet og ud i bilen. Da han kom op, stod der de 2 sække helt inde, hvor taget møder gulvet. Han tog fat i den ene, og der gik hul på den. Han skulle se, hvad det var, fordi han ikke kunne aflevere hvad som helst. Der lå nogle firkantede klodser, som han godt vidste var sprængstoffer. Det skyl-des, at han har sprunget 200 grams-legemer, da han var soldat. Det var 200 grams legemerne, som han så først. Da han kiggede i den anden sæk, lå der nogle tændsatser og noget andet grej. Så ringede han til politiet.

Loftet var ikke aflåst. Det var muligt at komme ind på loftet uden proble-mer.

Han ved godt, hvad ejendommen "Ejendom 1"er. Det er noget, der også hører til Ejendom 2. "Ejendom 1"ligger cirka 6 kilometer væk fra Ejendom 3. Man kan ikke komme fra Ejendom 3 til "Ejendom 1" og omvendt uden at skulle ud på vejen. Det var godsejerens mor, Person 1, som boede ude på "Ejendom 1", inden hun flyttede ind på Ejendom 3. Han kan ikke huske, hvor længe hun havde boet ude på "Ejendom 1". Hun fik det stillet til rå-dighed, da hun blev skilt fra godsejeren. Da vidnet startede på Ejendom 2 i 2012, havde Person 1 adgang til "Ejendom 1". I december 2017 flytte-de Person 2 ud af Ejendom 3, for at Person 1 kunne flytte ind på Ejendom 3.

Vidne 2 har forklaret, at han er ansat som politiassistent i Syd-sjællands Politi. Han har været der siden 1990. Han var ikke sagsbehandler på sagen til at starte med. Han overtog sagen på et tidspunkt. Han kan ikke huske, hvornår at han overtog sagen, men det er længe siden. Da han over-tog sagen, lavede han et skema over, hvem der havde adgang til stedet og af-hørte samtlige, der boede og kom dernede. Først afhørte han blandt andet Person 1 og Person 2. Her spurgte han dem, om de havde kend-skab til, om der var nogen, der havde været dernede med en militær bag-grund, fordi vidnet havde en idé om, at det måtte være én, der havde noget med militæret at gøre. Det kunne hverken Person 1 eller Person 2 komme på, og ingen af dem fortalte, at tiltalte havde været dernede. På et tidspunkt afhørte han en nabo. Naboen sagde, at tiltalte havde været dernede og været med til at rydde op på loftet, og at han kom der jævnligt. Senere fandt vidnet ud af, at det virkede som om, at militæret var en stor del af til-taltes liv.

Det undrede vidnet, at ingen af dem der kendte tiltalte bedst havde nævnt, at tiltalte havde været med dernede og kom der. Vidnet tænkte, at det kunne være, at de havde en mistanke om, at tiltalte kunne have haft noget med det at gøre, og at det var derfor, de ikke havde lyst til at nævnte det.

Sådan som vidnet husker det, havde tiltalte været tilmeldt en adresse på selve godset for længe siden.

Det var vidnet, der afhørte tiltalte første gang. Tiltalte nægtede. De tog side 7

fingeraftryk og dna. Da der var gået en uge, fik de at vide, at det var tiltalte dna, der sad på effekterne. Derefter anholdte de tiltalte på Amager.

Vidnet har været ude på findestedet. Der var ikke låst på stedet, hvor sprængstofferne var. En fremmed ville godt kunne gå ind og kravle op på loftet.

Vidnet huskede ikke, om tiltalte havde fundet en forsvarer i den uge, fra da tiltalte blev afhørt første gang, til de fik resultaterne og tog til Amager for at anholde ham. Da vidnet anholdte tiltalte, ønskede han at få sin nuværende forsvarer, så det havde tiltalte nok.

Vidne 3 har forklaret, at han til daglig arbejder i ammuniti- onsrydningstjenesten, som er en del af det nationale beredskab, der rykker ud til eksplosive opgaver for at sikre borgerne og for at rydde op i Danmark. Det er korrekt, at han den 19. december 2017 blev kaldt til Ejendom 3. Han havde vagt og fik en opgave, hvor han skulle ud at kigge på noget, der var blevet fundet på et loft på den pågældende adresse. Han talte med en hundepatrulje, som var ude på stedet omkring fundet og forklarede dem, hvordan de skulle forholde sig, inden at han kom. Derefter kørte han ud til opgaven. Han var ikke alene. Der var flere med fra Forsvaret herunder en hjælper og Forsvarets medieservice. Forsvarets medieservice ville gerne fil-me, hvordan ammunitionsrydderne arbejdede, men de fik ikke lov på grund af sagens omfang.

Han startede med at møde de to betjente fra hundepatruljen, som var derude. De fortalte ham igen det, som de havde snakket om i telefonen. De to betjen-te sad i en bil udenfor og skulle sørge for, at der ikke kom nogen ind i byg- ningen, og hvis der opstod brand, så skulle de evakuere folk, som de havde aftalt. Betjentene fortalte ham, hvilken bygning det var. Han fik at vide, hvor tingene var. Han gik op ad en stige, og lyste hen med sin lommelygte. Han så nogle genstande, som lå på gulvet og var pakket ind. De var åbnet en lille smule i det ene hjørne, fordi politiet havde været oppe og skulle se, hvad det var, da de blev kaldt ud.

Foreholdt billederne i sagens bilag B-1-1, forklarede vidnet, at det første, der mødte ham, var de poser man kan se, hvor der stikker noget ud. Han kom op på loftet for at danne sig et billede af, hvad det var for noget farligt, som de stod overfor, og hvordan han skulle agere ud fra det, som han så. Han vidste godt, at han ikke stod over for noget, som var tidsindstillet, så han var ikke under tidspres. Han kravlede stille og roligt op og lyste på tingene. Han kunne se at de havde med eksplosive stoffer at gøre og noget til at antænde eksplosive stoffer. Han gik ned igen og sagde til betjentene, at med de store mængder, som der lå der, så skulle de have handsker på, inden han begyndte at pille ved noget. Det var ikke bare en lille sag, som de tog ud og destruerede, men i stedet en sag, som de skulle rapportere højere oppe. side 8

Betjentene kontaktede deres station, og lige pludselig blev sagen kørt op til, at de var under fuld beskyttelse og havde handsker og mundbind på. Da vid-net havde kendskab til tingenes tilstand, trak han den ene betjent med derop, som hjalp med det rent efterforskningsmæssige i forhold til ikke at forurene ting med hinanden. De gik herefter i gang med at adskille tingene.

Hele loftet var ryddet, da han kom derop, og han tror, at det eneste, der stod tilbage, var endegavle af en seng. En af de første ting han lagde mærke til, da han kom derop var, at der var støv på hele det nye gulv, som lå deroppe. Kasserne var der dog ikke støv på. Derfor sagde han til betjentene, inden at de gik i gang, at de skulle tage nogle billeder, fordi det så ud som om, at det var noget, som lige var blevet stillet derop for nylig. Der var ingen støv på indpakningspapiret, som var deroppe.

Det er ikke ofte, at det er denne mængde, man møder, når man kommer ud. Han tænkte, at der var så meget, at de var nødt til at gøre noget yderligere. Til at starte med var det en sag, hvor de betjente, der stod derude, troede at det var noget, som bare skulle hentes og destrueres. Da han så, hvor store mængder det var, vidste han, at det blev en større sag, og at det ikke var nor-malt. Han mente, at man burde håndtere det på en anden måde. Dette accep-terede patruljen og kontaktede politiet, og det var derfor, de skiftede taktik på opgaven. Det var pakket fint ind, men ikke i henhold til forsvarets for-skrifter. Det var pakket ind i sort plastik og i "flyttetæpper". Det var stablet pænt af en, som havde forstand på, at man ikke puttede detonatorer ned til sprængstoffet. De to poser lå ved siden af hinanden. Det ville have været endnu farligere, hvis detonatorerne havde været pakket sammen med sprængstofferne. Det ville have udløst en større eksplosion ved en brand. Han forklarede omkring detonatorer, at folk, der arbejder i dele af forsvaret, har kendskab til detonatorer med elektrisk antændelse. Der er påhæftet en mærkat, hvorpå der står 2, 4, 6, 8, 10, 12, hvilket betyder, at det er halve se-kunder. Det ved andre mennesker ikke. Man skal være sprængningsuddan-net eller bortsprængningsuddannet i Forsvaret, såsom befalingsmand for at have denne viden. 90% af folk i forsvaret aner det ikke. Han er sikker på, at den person, som havde rodet med poserne, var i besiddelse af denne viden. På en pose med to detonatorer var skrevet 1 sekund med permanent tusch. Han syntes, det var underligt, hvorfor han sagde til politiet, at personen hav-de kendskab til forsvarets produkter. Han mente ikke, at man kunne læse sig frem til det og slet ikke ved almindelige bøger fra et bibliotek.

Foreholdt sagens bilag B-1-1, side 5, foto der viser et plastikmærke påført tallet 12, mens der på posen stod tallet 6, svarede vidnet, at når plastikmær-ket angiver 12 svarer det til 6 sekunder, svarende til 12 halve sekunder. De- tonatorerne var ikke pakket i original emballage. Han har uddannet rigtig mange mennesker i forbindelse med sprængningsuddannelse i forsvaret, og ingen af dem anede noget om det. Det kræver en særlig viden. Det er kor-rekt, at han var ude hos politiet og undersøge det fundne sprængstof nærme-re. side 9

Foreholdt sagens bilag B-6-6, kriminalteknisk rapport, side 4, bekræftede vidnet, at der blev fundet 46 el-detonatorer i fryseposer placeret i den lille pose ved siden af sprængstofferne. Posen mærket med 1 sekund indeholdt 11 stk. detonatorer mærket med 2, hvilket angiver to halve sekunders forsin-kelse.

Foreholdt samme bilag bekræftede vidnet, at de fandt 35 stk. sprænglegemer á 200 gram presset trotyl. Det blev brugt af Forsvaret til at lave sprængnin-ger med. Man kan knække tykke træer, bryde beton, ligesom det kan bruges som busterladning til større ladninger. Man starter med en lille sprængning, som starter en større sprængning, som starter en endnu større sprængning osv. Derfor sætter man en detonator på en sprængsnor, som er viklet rundt om et legeme, som så starter større legemer.

Foreholdt samme bilag bekræftede vidnet, at de fandt en hel pakke formbart sprængstof på 500 gram og en lille rest på 50 gram mærket HMAK spræng- legeme. Det formbare sprængstof er præcis det samme som det andet. Det har samme hastighed, når det sprænger og knuser ting. Dette sprængstof kan formes, hvad det andet sprængstof ikke kan. Samlet var der mange kilo sprængstof.

Foreholdt samme bilag bekræftede vidnet, at de fandt 30 stk. el-kanonslag. Disse bruges også i forsvaret til ildmarkeringer, til simulation af håndgrana- ter og mindre sprænginger. Kanonslagene blev brugt til simulering af lyd, effekt og sprænging. Disse sprængninger er kontrollerede, idet de er forbundet til kabler, og når man vurderer, at soldaterne er inde for den rigtige afstand, sprænger man dem. Sprænglegemer á 200 gram brugte man tidligere i øvelsesterrænet til ildmarkeringer. Det gør man ikke mere, fordi det var for farligt. Man gik ned til 100 gram og derefter til el-kanonslag. Han startede i forsvaret i 1986. Ved ildmarkeringer lavede man ca. 3-6, som skulle simulere artellerisprængninger. Hvis der var forsvundet en hel kasse med 35 stk., så ville alle mand have ledt, indtil kassen var fundet, fordi der var tale om rigtig meget sprængstof.

Foreholdt samme bilag bekræftede vidnet, at de fandt ca. 55 m sprængsnor. Sprængsnoren er et led i at starte noget op. Afhængig af hvordan det skulle bruges. Sprængsnoren bruges til at forlænge afstanden til legemet. Spræng- snoren kan også bruges til at pakke rundt om legemet, når man sætter deto- natoren på. Nogle legemer er fabrikeret med en tændkanal, hvor man kan sætte detonatoren direkte ned i. Hvis legemet ikke har det, er man tvunget til at bruge sprængsnor, hvor man laver et tredobbelt rundslag på legemet, og sætter detonatoren ind mellem de to stykker sprængsnor, der er tilbage. I dag har man ikke sprængstoffer ud på øvelse, men derimod sort krudt, som bruges i kanonslag.

Adspurgt hvor de fundne sprængstoffer stammede fra, svarede vidnet, at det side 10

var svært at sige. Der er et lognummer på Forsvarets ting, men lognummeret fortæller ikke 100%, hvor det har været anvendt. Når Forsvaret køber noget, så bliver det markeret med et nummer, hvorefter det bliver distribueret ud til en enhed. Når regimentet deler det ud til de enkelte våbenkamre, bliver det vanskeligt at spore. Det vil ikke være muligt at spore det ned til en enkelt bruger. Trotyl sprænglegemerne blev udfaset i slutningen af 1990'erne, men man brugte det, man havde, indtil det var væk.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at sprænglegemer ikke kan sprænge af sig selv. Det kræver en detonator, eller at man sætter ild til dem. Ved en brand vil sprænglegemet forpuffe. Man får en eksplosion men ikke med den samme hastighed. Alle remedier til brug for en sprængning var til stede. Detonatorerne var ikke sikret, så et lynnedslag kunne forårsage en sprængning. Der skal strøm til, for at udløse en sprængning. Det gælder også for kanonslagene. Forsvaret har en enhed, der tilsluttes sprængstoffet, som så sender strømmen ud. Når detonatorerne og legemerne ikke har nogen fy-sisk kontakt, er muligheden for antænding ikke til stede.

Vidne 4 har forklaret, at han er major i forsvaret. Han er også med i EOD og ammunitionsrydningstjenesten. Det har han været i ca. 13 år. Han har udfærdiget farlighedserklæringen, sagens bilag B-5-11-2. Omkring farligheden forklarede vidnet, at man i bund og grund opbevarer sprængstoffer i bokse eller i bunkere. Sprængstoffer skal normalt antændes med detonatorer for at sprænge på den rigtige måde. I denne sag var detona-torer og sprængstoffet ikke opbevaret med fysisk kontakt imellem. Det var adskilt i to forskellige poser. Derfor skrev han i sin erklæring, at han anså det for usandsynligt, sådan som det lå, da det blev fundet, at der kunne ske en detonation. Han så billeder fra stedet. Sprængstoffer kan godt antændes på andre måder, men fungerer så ikke optimalt. Dette er også beskrevet i er-klæringen. Hvis man tændte sprængstoffet i den ene ende, ville det brænde, fordi der er en iltning i sprængstoffet, så branden ville forløbe hurtigere og hurtigere, og på et tidspunkt ville det overgå til en delvis eksplosion, som vil være af en betydelig lavere kraft og hastighed, end hvis det var en korrekt antændt sprængning. Der skal en vis mængde sprængstof til, før der kan ske en delvis sprængning. Der er ikke fundet nogen resultater, der siger nøjag-tigt, hvad der er den kritiske mængde sprængstof. Det vil også være afhæn-gig af, hvordan branden forløber. I nærværende sag var der tale om ca. 7,5 kg. Ved en brand skulle der være fysisk kontakt mellem detonatorer og sprængstoffer, for at der skete en fuld eksplosion. En eksplosion på 25-50% svarende til 1,75-3,5 kg er en betydelig mængde, som vil forårsage store skader på ejendommen. Der vil også kunne ske skader på omkring liggende beboelse. Han har ikke selv set området.

Foreholdt sagens bilag B-2-1, oversigt over ejendomme på området, forkla- rede vidnet, at der alene ville være et skøn, at ejendom nr. 2, der ligger for- holdsvis langt væk (0,1 km), at dele af taget ville kunne lande derover, men der ville ikke være nogen form for trykskader. Inde i selve gården (markeret side 11

med et kryds) ville der formentlig være trykskader afhængig af hvordan eks- plosionen udvikler sig. Bygning 5 A og 5 B vil måske blive ramt af nedfal- dene tagmateriale. En eksplosion udløser et tryk, som sender genstande væk. Selve bygningen, hvor sprængstoffet var gemt, ville være ødelagt ved en mængde på mellem 1,75 og 3 kg, hvilket svarer til 1/3 del af det fundne sprængstof. Bliktaget ville blive blæst af, og dele af selve huset ville blive blæst ud.

El-detonatorerne vil ikke kunne sprænge af sig selv. Sikkerhedsbestemmel- serne siger, at man ikke må komme for tæt på med elektriske signaler, uden at de er sikret. Såfremt nogen havde gået rundt på loftet med en tændt mo- biltelefon, er det usandsynligt, at man kunne have udløst en sprængning. Det er aldrig sket i Forsvaret. Der skal være en elektrisk påvirkning ned i lednin- gerne, som går ud i detonatorerne, for at de kan eksplodere. Udledningen fra mobiltelefoner er minimal.

Foreholdt samme bilag side 3, hvoraf fremgår, "at opbevaring af gen-standene på et loft uden at være i et brandsikkert skab/boks og uden af-mærkning, vurderes at være groft uforsvarligt, og at have øget risiko for til-skadekomst af eventuel indsatspersonel og borgere i tilfælde af en utilsigtet eksplosion", forklarede vidnet, at der ved en brand, uvilkårligt vil komme redningspersonel til stede og forsøge at slukke branden. Normalt hvis man opbevarer sprængstof, vil man have afmærkning, der viser, at man opbeva-rer sprængstof, eller at det er godkendt, og så ville man vide det. Det ville man ikke kunne i dette tilfælde, og personerne ville så være uforholdsmæs-sigt tæt på en sprængning.

Omkring farlighed har vidnet i sin erklæring anført, at den aktuelle mængde sprængstof ved en detonation i det fri og frit anbragt vil kræve en sikker- hedsafstand på 500 m, og ved anbringelse op af et objekt af sten, træ, mur-sten, beton eller lignende vil kræve en sikkerhedsafstand på 800 m. Begge jf. militærbestemmelserne.

En del af vidnets erklæring om farlighed blev oplæst. Erklæringen blev ud- færdiget ud fra en vurdering af den fundne mængde.

Foreholdt sagens bilag B-5-14, rapport, forklarede vidnet, at de fundne gen- stande stammer fra Forsvaret. Det er ikke muligt at spore, hvor de enkelte legemer kommer fra, idet hvert legeme ikke har et individuelt nummer, som kan følges. 200 grams trotyl sprænglegemer er normalt i kasser med 150 stk. og står i et depot. Det er meget sjældent, at det bliver udleveret i den mæng-de. Normalt blev de brugt til ildmarkeringer af et betydeligt mindre antal, f.eks. seks sprængninger. Det er usandsynligt, at man finder 35 stk. i et øvel- sesterræn. Mister man så mange legemer, så ville man iværksætte en efter- søgning. Antallet af detonatorer var også meget højt. Normalt bruger man én detonator pr. ladning. Det er ikke sandsynligt at finde så mange sprænglege- mer, detonatorer og sprængledning på et sted. Den fundne mængde kan hel- side 12

ler ikke lovligt transporteres i et almindeligt militært køretøj. Det skulle transporteres med en ammunitionsbil. El-detonatorerne er normalt ikke pak-ket i fryseposer, men de kommer i poser uden påskrift. Der er et lille mærkat på hver detonator med angivelse af de halve sekunder. Det er ikke almen vi-den. Man skal være uddannet til sprængning og markeringer i forsvaret, eller tale med nogen fra forsvaret. Han vil ikke tro, at man kunne finde denne vi-den på biblioteket.

Foreholdt samme bilag side 3, omkring anvendelse af de forskellige dele, forklarede vidnet, at de faste legemer er udfaset og anvendes ikke længere. Det formbare sprængstof anvendes stadig, men i en anden form end det fundne. Det formbare er stadig i 500 grams pakker, men selve formen er delt i to på 250 gram pr. stk. Det er korrekt, at det formbare blev produceret i 1972 og indkøbt til forsvaret i 1982. Det kan godt ligge i depot i lang tid. Det er muligt, men mindre sandsynligt, at man finder sådanne mængder på et øvelsesterræn. Man kan godt have detonatorer og sprængstoffer med ud til en øvelse, uden at sprænge dem. Vedrørende ildmarkeringer får man som re-gel udleveret 6-18 stk. Når man tager ud, så skal der også foretages et vist antal markeringer, men det bliver ikke kontrolleret, om den person, som har fået dem udleveret, foretager det rette antal markeringer som man bør have. Det er et tillidsbasseret system.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han har været ammunitionsry-der i 13 år, men han har været i forsvaret siden 1992. I 1992 var han menig og fik ikke udleveret disse ting. Men dengang havde man også visse proce-durer omkring udlevering. De har altid skullet stå til regnskab for ammuniti-onen. Der blev altid lavet slumpkort. Kortet blev altid udleveret af forsyne-ren til dem, som skulle bruge sprængningen. Slumpkort er, hvis man åbner et parti af noget. Når man begynder at fjerne noget fra partiet, så laver man et slumpkort. Det svarer til et lagerkort.

Vidne 5 har forklaret, at han er pensionist nu. Han har tidligere været i Forsvaret fra 2. februar 2969 til 2012, dvs. 43 år. Han ken-der øvelsesterrænet Kulsbjerg. De sidste 25 år i forsvaret havde han ansvaret for området. Han havde opsyn med området i 1991 og 1992. Han sørgede for, at der blev ryddet op på området og samlet op. Han godkendte de enhe-der, som kom og lavede øvelser. Øvelsesterrænet er fuldstændig åbent og er på 545 ha. Der er ingen ydre hegn. Området er markeret med gul/sorte pæle hele vejen rundt, der viser, at det er militært område. Man kan godt komme ind i området i privat bil. Særlig inden for de sidste år er terrænet blevet åb-net. I starten af 90'erne var der bomme og låger for, ligesom der var vagter på vartningsområdet, som ligger i den tidlige del af Kulsbjerg øvelsesplads. Vartningsområdet er det sted, hvor panserne og mandskabsvogne blev efter-set, vasket og gjort klar.

Foreholdt tiltaltes egen forklaring om, at han som barn opholdt sig meget på terrænet og også sov derude, svarede vidnet, at det kunne man godt, men i side 13

denne periode var det ikke legalt. Drengene legede ofte soldater på området.

Foreholdt tiltaltes egen forklaring om, at han havde fundet sprængstofferne af to omgange og at han første gang fandt 35 stk. 200 grams trotyl sprængle- gemer og 550 gram formbart sprængstof med detonatorer på øvelsesbanen, forklarede vidnet, at der var indrettet et sprængningsområde på øvelsesplad- sen, men det var meget lidt sandsynligt, at der skulle ligge sådan noget tilba-ge, idet der er optælling på, hver gang de sprængte noget derude. Det skulle ikke være muligt at finde 500 gram, med mindre nogen havde efterladt det, fordi man maksimalt måtte sprænge 200 gram på øvelsesområdet. Som regel sprængte man et legeme ad gangen. Sprængningsområdet bliver jævnligt gennemgået for efterladenskaber, fordi der godt kan ligge stumper af sprængsnor tilbage, som ikke er detoneret. Dette bliver samlet ind.

Foreholdt at man skulle have fundet en kasse med 35 stk. 200 grams sprænglegemer, forklarede vidnet, at så skulle Hjemmeværnet have været ude med noget og så have glemt det. Det er meget usandsynligt, at soldater-ne skulle have glemt det, fordi der var nøjagtig kontrol med, hvor meget der kom ud, og hvor meget der kom med hjem igen. Det er umiddelbart ikke vi-dere sandsynligt, at nogen er kommet ind på øvelsesterrænet med 7 kg sprængstof.

Foreholdt en tidligere kollegas forklaring om, at denne mængde sprængstof i henhold til Forsvarets reglement skulle transporteres i specielle vogne, sva- rede vidnet, at det er korrekt. Han kunne ikke garantere for, hvordan Hjem- meværnet gjorde. Han kender ikke noget til Hjemmeværnets procedure.

Foreholdt at der i anden omgang blev fundet 30 stk. el-kanonslag, og at der således ad to omgange blev fundet efterladenskaber, svarede vidnet, at el-ka- nonslag blev brugt flere forskellige steder rundt omkring i terrænet, men igen er der tal på antallet af eksplosioner. Sandsynligheden er meget lille, særlig i de mængder. Det sker indimellem, at et enkelt kanonslag ikke deto-nerer, men ikke 30. Detonatorer og sprængstoffer blev ikke ført på samme vogn. Detonatorerne er der meget streng kontrol med, fordi de kan bruges til alt muligt. Dem har sprængsningslederen som regel selv på sig eller i umid-delbar nærhed. Det er helt usandsynligt, at detonatorerne skulle ligge i sam-me kasse som sprænglegemerne. Først kvitterede man hos ammunitionsoffi-ceren for det modtagne sprængstof, detonatorer m.m. Så tæller man antallet af detonationerne. Muligheden for at sprænge 5 og ikke 6 er til stede, men så ville der være et sprænglegeme. Det meste af hans tid var ude på Kulsbjerg. Han har på intet tidspunkt hørt, at der skulle være forsvundet den mængde sprængstof.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var enheder fra hele landet, som øvede på Kulsbjerg. De har samme procedure alle sammen. Han kender ikke noget til Hjemmeværnets procedurer, eller hvor meget eller hvor lidt kontrol de havde med deres ting. Hjemmeværnet var ofte ude i terrænet, li- side 14

gesom de ofte rekvirerede sprængningsområdet. Når Hjemmeværnet havde været der, blev sprængningsområdet gået igennem for at se efter efterla- denskaber. Han har aldrig fundet noget efter dem. Han formoder, at Hjem- meværnet har de samme procedurer, som hæren har, men han ved det ikke. Hvis en officer får udleveret noget sprængstof og konstaterer, at det ikke er med ved optællingen, når han kommer hjem, bliver der lavet en ransagning. Så bliver samtlige soldater efterset. Han nægter at tro på, at en officer ikke ville fortælle det. Man er meget ømfindtlig overfor sprængstoffer.

Vidne 6 har forklaret, at han kender Forsvaret og igen-nem en fælles bekendt fra Forsvaret. Han har selv gjort tjeneste i Forsvaret. Tiltalte snakkede med ham omkring sin første anholdelse og afhøring hos politiet. Tiltalte fortalte, at det vedrørte noget sprængstof. Tiltalte fortalte ik-ke noget om, at det skulle være sandt, at han havde sprængstofferne. Han og tiltalte talte mest sammen om selve hændelsesforløbet med politiet omkring anholdelsen og følelserne i forbindelse hermed. De talte også meget omkring spekulationerne vedrørende fremtiden. Tiltalte sagde, at hvis han skulle dømmes for det her, så ville han skulle sidde i fængsel, og det ville gå ud over tiltalte søn. Han har ligesom alle andre haft med sprængstoffer at gøre i Forsvaret. Det er en del af uddannelsen. Han talte første gang med tiltalte hjemme hos ham, sammen med fælles bekendte. Det kan godt passe, at det var dagen efter tiltalte anholdelse. Det er korrekt, at han korresponderede med tiltalte over messenger. Det er korrekt, at han skrev til tiltalte.

Foreholdt sagens bilag B-7-3-4, udskrift af messenger korrespondance be- kræftede vidnet, at han havde skrevet sådan til tiltalte. Tanken med beske-den var at opmuntre tiltalte. I stedet for at spekulere over, hvad der muligvis ville komme til at ske, skulle tiltalte være mere konstruktiv omkring det og bruge sine tanker til noget konstruktivt. Foreholdt teksten "hvad med at du skaber en fortælling", svarede vidnet, at tiltalte ligesom skulle forklare, hvorfor han havde sådan noget liggende, og hvad årsagen var til det. Det var ikke hans mening, at tiltalte skulle skabe/kreere en fortælling. I hans optik er det "at skabe" det samme som at sige, "det er sådan det forholder sig". Fore-holdt teksten "jeg tror, at nogle af de her ting kan hjælpe dig med at få kon-struktive tanker, som du kan bruge i det videre forløb", forklarede vidnet, at tiltalte var meget ked af det. Så i stedet for at have destruktive tanker, skulle han vende dem om til konstruktive tanker, så han ikke faldt ned i et sort hul.

Han ringede ikke umiddelbart ringede til tiltalte efter korrespondancen, men de talte sammen senere på dagen. Adspurgt hvad tiltalte mente med "stop", svarede vidnet, at det vidste han ikke. Efter hans opfattelse mente tiltalte, at det ikke var stedet til at tale om det, fordi det kunne blive misforstået.

Sagen sluttet.

Retten hævet. side 15

Dommer