Legislator Case Law & Legislation
BS-8197/2021-HIL ECLI:DK:HIL:2022:BS0000000658 AI generated

BS-8197/2021-HIL · Retten i Hillerød

Case Number BS-8197/2021-HIL
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sagen drejer sig om fælles forældremyndighed og udvidelse af løbende samvær [DOKUMENT] Dom (7 sider) RETTEN I HILLERØD DOM afsagt den 10. november 2021 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-8197/2021-HIL Far (advokat Anja Brøndtved) mod Mor (beskikket advokat Tine Vik Hessner Prip) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 25. feb...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sagen drejer sig om fælles forældremyndighed og udvidelse af løbende samvær

[DOKUMENT] Dom (7 sider) RETTEN I HILLERØD DOM afsagt den 10. november 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sag BS-8197/2021-HIL

Far (advokat Anja Brøndtved)

mod

Mor (beskikket advokat Tine Vik Hessner Prip)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 25. februar 2021.

Far har fremsat påstand om, at forældrene fremover skal have fælles forældremyndighed over Barn, født den Dato (2012) og

vedrørende samvær, at det løbende samvær udvides, således at han i ulige uger har samvær med Barn fra fredag med afhentning i institution til mandag i lige uger med aflevering i institutionen, at han i jul/nytår har samvær med Barn i lige år fra sidste skoledag inden skole- ferien med afhentning i skolen til den 27. december kl. 15.00, og i lige år fra den 27. december kl. 15.00 til skolestart med aflevering i skole,

/ 2

at falder det løbende samvær i forbindelse med st. bededag, Kristihimmelfarts- ferien og pinsen, udvides samværet til også at omfatte helligdagen – for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet, og at sagsøgte afhenter Barn hos sagsøger efter samvær medmindre han afleverer Barn i skolen.

Mor har fremsat påstand om frifindelse i forhold til påstanden om fælles forældremyndighed og Vedrørende samvær at det løbende samvær ikke ændres, at Barn i jul/nytår har samvær med sagsøger fra den 24. december kl. 9.00 til den 29. december kl. 15.00 i lige år og i ulige år fra den 28. december kl. 9.00 til 1. januar kl. 15.00 i ulige år, at øvrige hellig dage (udover påsken) følger det ordinære weekend- og hver- dagssamvær, og at sagsøger afleverer Barn på sagsøgtes bopæl.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen Parterne har ved retsmødet den 27. oktober 2021 indgået følgende aftale om fe- riesamvær. Vedrørende skiftedagen blev det aftalt, at parternes aftale om skiftedag i vinter- ferie og efterårsferien følger rettens afgørelse af skiftedag for det løbende samvær, hvorfor den i dommen nedskrevne aftale er tilrettet rettens fastsættelse af det løbende samvær.

Feriesamvær Vinterferie Barn er hos Far i vinterferien i lige år fra fredag i uge 6 til mandag i uge 8, dog i 2022 fra mandag kl. 11.00 til søndag kl. 11.00 begge dag i uge 7.

Efterårsferie Barn er hos Far i efterårsferien i lige år fra fredag i uge 41 til mandag i uge 43, dog i 2022 fra fredag i uge 41 til torsdag i uge 42.

Påskeferie Barn er hos Far i Påsken i ulige år fra onsdag før skærtorsdag til mandag 2. påskedag kl. 14.00.

Barn er hos Far i Påsken i lige år fra fredag inden Palmesøndag til onsdag før skærtorsdag.

/ 3

Sommerferie Fra 2023 har Barn sommerferie med *Far i 7 + 14 dage. Forældrene vælger først på skift. Mor vælger først i ulige år. Far vælger først i lige år. Der skal gi-ves besked til den anden senest den 1. januar. Såfremt der ikke rettidigt er givet besked, overgår retten til at vælge til den anden. Den, der vælger ferie, skal lægge ferien, således at den anden har mulighed for at holde minimum 2 ugers ferie i træk med Barn.

I 2022 har Far sommerferie med Barn fra fredag kl. 9.00 i uge 26 til fredag kl. 15.00 i uge 27 og fra fredag kl. 9.00 i uge 30 til fredag kl. 15.00 i uge 31.

Bortfald af samværet Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferie med Barn i skolernes jule- og nytårsfe- rie.*

Samværet slutter på en fridag Hvis samværet starter eller slutter på en fridag, og der i øvrigt er tvivl sker skiftet kl. 15.30 den pågældende dag, hvis andet tidspunkt ikke er aftalt."

Retten bemærkede ad erstatningssamvær, at der er automatisk erstatnings- samvær efter forældreansvarslovens regler, hvis det løbende samvær ikke gen- nemføres.

Mor har forældremyndigheden alene i henhold til aftale.

Børnesagkyndig psykolog Person og Dommer har holdt en samtale med Barn. Hovedindholdet fremgår af notat af 8. november 2021.

Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring.

Familierettens begrundelse og resultat Familieretten lægger til grund, at det fortsat er svært for sagsøgte at rumme samarbejdet med sagsøger, hvilket er begrundet i forløbet omkring gravidite-ten, herunder sagsøgers afvisning af at være far til Barn.

Der er derfor påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Barns forhold til barnets bedste, og at det er bedst for Barn, at Mor fortsat skal have

/ 4

forældremyndigheden alene over Barn, hvorfor sagsøgte fri-findes for sagsøgers påstand om fælles forældremyndighed.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 14, stk. 1, jf. § 4.

Efter familierettens samlede vurdering af barnets forhold, herunder at der ikke er forhold hos barnet, som kan føre til, at omfanget af Barns samvær med sagsø- ger ikke skal udvides, skal Barn have samvær med Far som nedenfor bestemt. Retten har endvidere lagt vægt på, at sagsøgtes holdning til sagsøger belaster Barn i afleveringssituationen, hvorfor aflevering i hjemmet bør begrænses mest muligt. Vedrørende spørgsmålet om hvem, der henter og bringer, finder retten, at det normale udgangspunkt bør være gældende, således at sagsøger henter barnet til samvær og sagsøgte afhenter barnet hos sagsøger, når der ikke skal ske afle- vering fra samvær i skolen.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over- ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.

THI KENDES FOR RET:

Mor frifindes for sagsøgers påstand om fælles forældremyndig-hed.

Løbende samvær Barn skal have samvær med Far fra fredag i ulige uger med afhentning i institution til mandag i lige uger med aflevering i institu-tion.

Jul/Nytår Barn skal have samvær med Far i lige år fra sidste skoledag inden skoleferien start med afhentning i skole til den 27. december, kl. 15.00, og i ulige år fra den 27. december, kl. 15.00 til skolestart med aflevering i skole.

Helligdage Falder det løbende samvær i forbindelse med St. Bededag, Kristihimmelfartsfe- rie og pinsen, udvides samværet til også at omfatte helligdagen – for Kr. Him-

/ 5

melfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slut- ter på samme klokkeslæt som weekendsamværet.

Transport Hvis ikke samværet starter og slutter i skolen, henter Far til samvær og Mor henter hjem fra samvær.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas- sen.

Dommen er berigtiget således * " hver af sine forældre" er ændret til Far " uge 27 og uge 28" er ændret til uge 26 og uge 27 "hvor samværet overgår til det løbende samvær" er slettet * "I de andre ferier bortfalder samværet ikke" er slettet afsnittet om erstatningssamvær er flyttet fra aftalen til en bemærkning fra retten.

/ / /