BS-5/2012-GLO · BS-5/2012-GLO · Retten i Glostrup

Genoptagelse af faderskabssag

[DOKUMENT] Dom (15 sider) RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 29. januar 2020

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-5/2012-GLO

Sag om faderskab til Barn født den Dato 1.2012 af

Mor (beskikket advokat Rasmus Nikolaj Sølberg)

Yderligere parter:

Mulig far 1 (beskikket advokat Christina Neugebauer),

Mulig far 2 (beskikket advokat Henrik Brunsgaard Dreyer)

og

Barn (beskikket advokat Susanne Borch)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1.

Sagens baggrund og parternes påstande 2

I denne sag skal det afgøres, hvem der er far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012.

Familieretshuset har indbragt sagen for retten den 10. december 2012.

Mulig far 1 har fremsat påstand om, at han dømmes til far.

Mor har påstået frifindelse.

Mulig far 2 har påstået frifindelse.

Barn har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Mulig far 2 har den 3. juni 2012 underskrevet faderskabsblanket 3, som er modtaget i Statsforvaltningen Hovedstaden den 4. juni 2012.

Mor har den 14. juni 2012 underskrevet faderskabsblanket 2, som er modtaget i Statsforvaltningen Hovedstaden den 15. juni 2012.

Det fremgår af norsk vielsesattest af 12. september 2012, at Mor og Mulig far 2 blev gift den Dato 2 2012.

Folkeregisteret i Norge har den 4. oktober 2012 udstedt fødselsattest, hvoraf fremgår, at barnet blev født den Dato 1 2012. Folkeregisteret har registeret forældrene som Mor og Mulig far 2. Barnet fik senere navnet Barn.

Statsforvaltningen Hovedstaden sendte den 7. december 2012 sagen til Retten i Glostrup med bemærkning om, at sagen ikke kunne afgøres administrativt. Sa-gen har siden verseret ved Retten i Glostrup.

Ved dom af 30. maj 201 traf Retten i Glostrup afgørelse om, at den af Mulig far 1 rejste faderskabssag skulle afvises.

Afgørelse blev anket til Østre Landsret, som ved afgørelse af 11. oktober 2013 ophævede dommen og hjemviste den til fortsat realitetsbehandling.

Mor fik den 3. marts 2014 af Procesbevillingsnævnet tilladelse til, at anke Østre Landsrets afgørelse til Højesteret.

Ved dom af 2. december 2014 fandt Højesteret det godtgjort, at Mulig far 1 ikke alene havde haft et seksuelt forhold til Mor i den periode, hvor hun blev gravid, men at han i denne periode levede i et fast samlivsfor-hold med hende i børnelovens forstand. Højesteret bestemte derfor, at Mulig far 1 i medfør af børnelovens § 6 havde ret til at få prøvet, om han er far til 3

Barn. Sagen blev derfor hjemvist til realitetsbehand-ling ved Retten i Glostrup.

Da Retten i Glostrup modtog sagen retur fra Højesteret, blev den udsat på for- kyndelse og indkaldelse af Mor.

Til sagens videre forløb kan følgende blandt andet oplyses:

Mor havde på dette tidspunkt registreret adresse i Norge og havde flere kendte opholdssteder i Danmark, men hun blev ikke truffet trods adskillige forsøg. Forsøg på forkyndelse og indkaldelse skete blandt andet ved dansk og norsk politi. Retten blev ved brev af 21. maj 2015 fra pb. Person 1 i Politidistrikt i Norge oplyst, at Mor angiveligt skul-le opholde sig i Danmark. Dansk politi oplyste i den forbindelse, at de havde været i kontakt med Person 2, der er Mors far. Han oply-ste, at Mor befandt sig i Danmark, men at han ikke ønskede at oplyse hvor. Ligeledes blev der flere gange taget kontakt til Mors arbejdsgivere, uden at dette resulterede i en forkyndelse.

Retten indkaldte den 23. maj 2017 Person 3 til retsmøde. Person 3 er mor til Mor. Person 3 forklarede under retsmødet blandt andet, at hun ikke havde kontakt til sit barn og barnebarn. Hun havde set dem en gang i 2017, og hun huskede ikke, hvor dette skete. Al kontakt til hendes datter skete via hendes søn, Person 4.

Mulig far 2 blev den 16. november 2017 indkaldt til at give møde ved Retten i Glostrup. Indkaldelse blev forkyndt personligt på politistationen ved Nordsjællands Politi. Den 15. november modtog retten lægeattest udstedt af læ-ge Mor. Af erklæringen fremgik det, at Mulig far 2 var syg og led af stresssymptomer herunder hjertebanken og åndenød. Videre fremgik det, at Mulig far 2 ville blive indlagt akut samme dato. Retten i Glostrup ret-tede den 17. november 2017 skriftlig henvendelse til læge Mor og anmodede om dokumentation for indlæggelsen. Den 20. november 2017 modt-og Retten i Glostrup kopi af hospitalshenvisning af 15. november 2017, hvoraf det fremgik, at Mulig far 2 den 15. november 2017 blev henvist til akut- modtagelsen, og at han skulle sygemeldes i 2 uger efter henvisningen. Retten i Glostrup fik den 24. november 2017 af Mulig far 2's arbejdsplads oplyst, at Mulig far 2 havde tidsregistreret arbejde henholdsvis den 15., 16. og 17. november 2017. Retten anmodede herefter Mulig far 2 om yderligere dokumentation. Da denne dokumentation ikke blev imødekommet, besluttede retten i retsbog af 29. november 2017, at Mulig far 2 skulle anholdes og fremstilles af politiet.

Den 30. november 2017 blev indkaldelse til retsmøde den 14. december 2017 lovligt forkyndt for Mor. Forkyndelsen skete for Person 5, 4

der oplyste at være Mors nærmeste leder. Ligeledes blev ind-kaldelsen sendt til Mor i e-Boks.

Den 14. december 2017 blev der afholdt retsmøde i sagen. Mor var trods lovlig indkaldelse ikke mødt og havde ikke meddelt retten om lovligt forfald. Retten besluttede, at Mor skulle anholdes og fremstil-les i medfør af dagældende retsplejelovs § 456 i, stk. 1, jf. § 178, stk. 1, nr. 2. Henset til sagens hidtidige forløb bestemte retten, at anholdelse kunne ske, hvor og hvornår hun blev truffet. Mor har siden denne dato været eftersøgt.

Under samme retsmøde besluttede retten, at Barn, havde behov for advokatbistand under sagen. Advokat Susanne Borch blev beskikket som advokat for barnet.

Den 18. december 2017 blev der holdt retsmøde i sagen. Under dette møde var Mulig far 2 mødt. Under retsmødet nægtede Mulig far 2 at udtale sig og gjorde gældende, at han var vidnefritaget i medfør af retsplejelovens § 171. Retten pålagde Mulig far 2 at afgive forklaring. Mulig far 2 oplyste, at han ville have sin advokat til stede, hvorefter retten udsatte sagen til den 17. januar 2018.

Den 17. januar 2018 mødte Mulig far 2 til retsmødet. Under dette retsmø-de oplyste han, at han fortsat var gift med Mor. Mulig far 2 påberåbte sig vidnefritagelsesreglerne i retsplejelovens § 171, stk. 1. Retten afsagde kendelse om, at Mulig far 2 havde pligt til at afgive forklaring. Under retsmødet blev advokat Steen Henriksson beskikket for Mulig far 2 og kom til stede. Under retsmødet forklarede Mulig far 2, at han og Mor boede sammen på Adresse 1, By 1, at han og Mor gik fra hinanden i 2015, at Mor var gået under jorden, at hun ikke opholdt sig hos hans foræl-dre i Norge, at han ikke vidste, hvor Mor og hans datter Barn befandt sig, at de havde kontakt via Facetime, og at han sidst havde haft kon-takt med Barn for nogle dage siden. Videre blev det oplyst, at Mor den Dato 3 2018 fødte en søn, og at han var far til barnet. Barnet blev født i By 2 i Norge, og han var med til fødslen. Han vidste ikke nu, hvor de tre befandt sig.

Under retsmøde den 25. januar 2018 blev det ved kendelse bestemt, at Mulig far 2 skulle tages i forvaring. Denne afgørelse blev under retsmødet kæ-ret, og retten bestemte, at kæren blev tillagt opsættende virkning.

Den 8. marts 2018 blev der igen holdt retsmøde i sagen. Under dette retsmøde var Person 3 mødt. Person 3 blev pålagt at afgi-ve forklaring for retten. Hun forklarede herefter blandt andet, at det var Person 4, der ordnede ”det hele” for hende, at hun ikke huskede, hvem der 5

ejede det hus, som hun boede i, om hun boede i huset alene, hvad Person 4 arbejdede med, og om hun havde haft kontakt med Mor inden for de sidste 3 år. Hun forklarede videre, at hun ikke vidste, hvor Mor opholdt sig, og at Mulig far 1 aldrig havde været med til fa-miliearrangementer i deres familie.

Samme dato afviste Østre Landsret kæremålet vedrørende forvaring af Mulig far 2. Retten i Glostrups kendelse om forvaring stod således ved magt. Siden denne dato har det imidlertid ikke været muligt for politiet at finde Mulig far 2 og hensætte ham i forvaring. Mulig far 2 er således fortsat eftersøgt af politiet.

Ved mail af 9. maj 2018 anmodede advokat Rasmus Sølberg om at blive beskik-ket for Mor. I den forbindelse blev der fremlagt kopi af Mors pas samt håndskrevet fuldmagt af 7. maj 2018.

Person 3 blev igen indkaldt til retten den 25. maj 2018. Under retsmødet forklarede hun blandt andet, at Mor ikke havde sagt til hende, at hun ikke måtte fortælle, hvor Mor opholdt sig. Hun vidste, at Mor var på barsel. Hun havde set billeder af sit nye barnebarn, hun huskede ikke, om hun havde set sit nye barnebarn i virke-ligheden, hvor hun havde set sit barnebarn, og om det var et sted i byen.

Sagen er forsøgt yderligere oplyst og følgende kan blandt andet nævnes:

Af Rapport Editionskendelse af 13. juli 2018 fremgår blandt andet følgende:

” Tirsdag den 10. juli 2018 kl. 17:10 mødte eftersøgningsafdelingen ligeledes op hos Mors mor, Person 3, Adresse 2 i By 3. I indkørslen holdt Ford Focus Reg. nr. 1. Det sås, at samtlige gardiner var trukket for. Alle vindu-er lukket. Det var et kamera, som sås ved det ene vindue, og som pegede ud mod indgan-gen. På adressen blev eftersøgningsafdelingen mødt af moderen, Person 3, som oplyste, at datteren ikke var der. Huset bar dog præg af tilstedeværelse af børn, idet der var børnelegetøj i stuen og et soveværelse indrettet med børneseng og legetøj. På ba-deværelset sås der baby/børne badekar med legetøj i.

Angående moderen, Person 3, så har hun ud over Mor også en søn Person 4. Person 4 har 3 børn:

Person 6 18 år

Person 7 17 år

Person 8 4 år. (ingen bopæl i Danmark. [ Udeladt ])

Det formodes derfor, at når der er konstateret legetøj hos Person 3 findes det sandsynligt, at det er legetøj som Mors børn benytter, idet Person 4's børn er væsentligt ældre eller ikke bor i Danmark.” 6

Ved kendelse af 26. juli 2018 bestemte retten, at der var grundlag for at pålægge Telenor at udlevere mastepositioner på Tlf nr. 1 i perioden fra den 1. april 2018 til og med den 26. juli 2018 i medfør af retsplejelovens § 299, stk. 1.

Det fremgår af Politirapport med Rapport Telenor Masteoplysninger af 10. sep- tember 2018, at det på baggrund af masteoplysningerne vedrørende det telefon- nummer, der formentlig benyttes af Mor, er sandsynligt, at Mor i perioden fra 1. april 2018 og frem til 23 maj 2018 har op-holdt sig hos sin mor, Person 3 i By 3. Den 24. maj 2018 modtog telefonnummeret en ”Velkommen til Norge” SMS. Den 10. september 2018 stod nummeret til fortsat at være i Norge.

Den 26. februar 2019 afgav HR-chef ved Virksomhed 1 Vidne forklaring. Hun forklarede blandt andet, at Mor gik på barsel i december 2017, at Mor opsagde sin stil-ling i januar 2019 med udgangen af februar 2019, at Mor havde sendt billeder af sit nyfødte barn, og at Mors mor for ca. en uge siden mødte op hos Virksomhed 1 og afleverede Mors arbejdscomputer og arbejdstelefon.

Ved kendelse af 4. marts 2019 bestemte retten, at der var grundlag for at pålæg-ge TDC at udlevere mastepositioner på Tlf nr. 2 i perioden fra den 1. oktober 2018 til og med den 5. marts 2019 i medfør af retsplejelovens § 299, stk. 1.

TDC oplyste at ovennævnte telefonnummer var en firmatelefon hos Virksomhed 2, at den sidste aktivitet på nummeret var den 23. maj 2018, og at numme-ret blev opsagt den 7. januar 2019.

Den 31. maj 2019 modtog Retten i Glostrup kopi af indenretlig afhøring af Person 9 (mor til Mulig far 2), Person 10 (far til Mulig far 2) og Person 11 (tante til Mulig far 2).

Af Person 11's forklaring fremgår det blandt andet, at Mor og Mulig far 2 havde boet i Danmark i mange år, at hun arbejder som Stilling på Virksomhed 3 i By 4, at hun traf Mor i Norge lige før jul 2017, og at Mor ved årsskiftet 2017-2018 fødte en søn.

Af Person 9's forklaring fremgår det, at hun ikke ved, hvor Mor og Mulig far 2 befinder sig. Hun kender kun deres Adresse 1 i By 1. Hun ved ikke, hvorfor Mor fik sin søn i Norge. 7

Af Person 10's forklaring fremgår det, at han kun kender adressen på Adresse 1. Mulig far 2 vil ikke fortælle, hvor de befinder sig, mens sagen står på. Han ved ikke, i hvilket land de befinder sig.

Den 26. september 2019 anmodede advokat Christina Neugebauer retten om at afsige dom om, at Mulig far 1 er far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012.

Parternes synspunkter

Advokat Christina Neugebauer har på vegne af Mulig far 1 anført blandt andet, at hun fastholder begæringen om, at Mulig far 1 er far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012, jf. børnelovens § 20, stk. 2. Dette er begrundet med, at sagen nu er nået det stadie, hvor det utvivlsomt har formodningen for sig, at Mulig far 1 er far til barnet. Sagen startede ved det danske retsvæsen i 2012, hvor Mulig far 1 anmodede om at få prøvet, hvorvidt han er far til barnet. Retten i Glostrup gav ikke tilladelse til dette, men sagen blev anket til Østre Landsret, som ændrede byrettens dom. Den 2. decem-ber 2014 stadfæstede Højesteret Østre Landsrets dom, således at Mulig far 1 har ret til at få prøvet, om han er far til barnet. Højesteret fastslog i den forbin-delse, at Mulig far 1 og Mor ikke alene havde et seksuelt forhold i den periode, hvor hun blev gravid, men at de i denne periode også le-vede i et fast samlivsforhold i børnelovens forstand. Afgørelsen betyder, at der skal foretages en retsgenetisk undersøgelse. En sådan undersøgelse vil oftest med stor sandsynlighed besvare spørgsmålet, om Mulig far 1 er far til bar-net eller ej. Prøven vil ikke udgøre et overgreb på hverken Mor eller Barn, da prøven tages alene ved at foretage et mundskrab med en vatpind.

Af sagens omstændigheder fremgår, at Mor i 2015 gik under jorden. Det gjorde hun, da hun ikke ønskede, at den retsgenetiske undersøgelse blev iværksat. Af sagens bilag A fremgår, at Retten i Glostrup i maj 2015 havde kontakt til det norske politi. Det norske politi oplyste, at de havde været i kon-takt med Mulig far 2's mor, der oplyste, at Mor og Mulig far 2 opholdt sig i Danmark, men hun ønskede ikke at oplyse hvor. Det-te betyder, at Mor og Mulig far 2 allerede op til dette tidspunkt ikke ønskede at medvirke til sagens oplysning.

Den 17. januar 2018 afgav Mulig far 2 forklaring under et retsmøde. Efter forklaringen ophævede han og Mor deres samliv i 2015 grun-det de særlige forhold. Videre forklarede han, at Mor var gået under jorden grundet denne sag. Under hensyn hertil står det klart, at Mor ikke ønsker at medvirke til den retsgenetiske undersøgelse. Mulig far 2 oplyser, at han ikke ved, hvor Mor og Barn 8

befinder sig, og at de kun mødtes nogle gange. Mø-derne skete altid på Mors initiativ, og når de havde kontakt skete det via Facetime. Mulig far 2 havde ikke medbragt sin telefon un-der retsmødet, huskede pludselig ikke sit eget telefonnummer og vidste ikke, hvornår han skulle se Barn igen. Af denne forklaring fremgår det tydeligt, at Mulig far 2 heller ikke ønsker at medvirke til sa-gens oplysning. Efter sagens oplysninger burde Mulig far 2 være den so-ciale far til Barn, men dette synes ikke at være tilfældet, når han kun har sporadisk kontakt til barnet.

Person 3, mor til Mor, har flere gange afgivet forklaring i sagen. Person 3 bor i et hus, som Mor tidligere har ejet, og under en ransagning blev der fundet legetøj i huset. Person 3 huskede ikke meget under den forklaring, som hun afgav under retsmødet den 8. marts 2018, hvilket ligeledes indikerer, at hun ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning.

Under sagen har der været klaget til politiet, og medarbejdere ved Retten i Glo-strup har været indklaget for Den Særlige Klageret. Mor og Mulig far 2 gør således deres yderste for at undgå at medvirke til sagens oplysning og for at forhale sagen.

Børnelovens § 20, stk. 2, skal anvendes i det tilfælde, hvor der ikke foreligger en retsgenetisk undersøgelse. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at der har været et seksuelt forhold, hvilket Højesteret allerede har slået fast, at der har været. Herudover må der ikke foreligge omstændigheder, der gør det usandsynligt, at Mulig far 1 er far til barnet. Bestemmelsens 2. pkt. skal an-vendes, hvis moren har haft et seksuelt forhold til andre mænd. I sagen forelig-ger ingen retsgenetisk undersøgelse, der viser, at andre er far til barnet. Det be-tyder, at det herefter er muligt at dømme Mulig far 1 som far, hvis det er overvejende sandsynligt, at ingen andre mænd er far til barnet. I denne sag fin-des umiddelbart to faderskabsmuligheder. Enten er Mulig far 1 eller Mulig far 2 far til barnet. Sagens omstændigheder gør, at det er overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til barnet. Mor er gået under jorden grundet sagen, hun dukker ikke op i retten trods lovlig for-kyndelse, Mulig far 2 vil ikke afgive forklaring, resten af familien vil ikke medvirke til sagens oplysning, og politiet kan ikke finde hende. Herefter kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor vil Mor ikke medvir-ke? Hvis Mulig far 2 eller tredjemand er far til barnet, så ville sagen være fuldstændig uproblematisk. En retsgenetisk undersøgelse ville vise, at Mulig far 1 ikke er far til barnet, og faderskabssagen ville slutte. Et naturligt og sik-kert svar, på hvorfor Mor ikke vil medvirke, er, at Mulig far 1 er far til barnet. Alt det ovenfor beskrevne opfylder kravene til bevisets styrke, således at det er overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til barnet. Mor frygter, at den retsgenetiske undersøgelse 9

vil føre til, at Mulig far 1 er far til barnet, men lige nu er det Mors manglende medvirken, der fører til, at Mulig far 1 dømmes som far.

Med henvisning til TfA.2011.440Ø er det gældende ret, at såfremt en mor næg-ter at medvirke til oplysningen af sagen, så vil den mand, der påstår, at han er far til barnet, blive dømt som far. Det står således klart, at en mors manglende medvirken betyder noget for bevisbedømmelsen. Bevisvurderingen beror såle-des på almindelige bevisbedømmelsesprincipper.

Endvidere henvises til TfA.2011.234Ø, hvori manden og kvinden levede sam-men i den periode, da kvinden blev gravid. Kvinden nægtede herefter, at man-den var far til barnet og ønskede ikke at medvirke til sagens oplysning. Manden blev i sagen dømt som far efter børnelovens § 20, stk. 2, 2. pkt.

Afslutningsvis gøres det gældende, at bestemmelsen skal anvendes med tilba- geholdenhed, men henset til tidsperspektivet i denne sag, Mors adfærd og hendes nærmeste families manglende vilje til at oplyse sagen står det klart, at disse omstændigheder har fjernet enhver form for usikkerhed om, at Mulig far 1 er far til barnet. På denne baggrund skal Mulig far 1 døm-mes som far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012.

Advokat Rasmus Sølberg har på vegne af Mor anført blandt andet, at Mulig far 1 ikke skal dømmes som far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012. Dette ville som udgangspunkt forud-sætte, at Mor ikke havde haft et seksuelt forholdt til andre mænd. Det skal i den forbindelse slås fast, at Mor havde et for-hold til Mulig far 2 i konceptionsperioden, og det må lægges til grund, at dette også var et seksuelt forhold, hvilket blev forklaret i Højesteret. Da der i sa-gen ikke findes en retsgenetisk undersøgelse, er det korrekt, at det er børne-lovens § 20, stk. 2, 2. pkt., der skal anvendes.

Det kan skyldes mange forhold, at Mor ikke ønsker at deltage i sagen. Man kan således ikke slå fast, at Mulig far 1 er far til barnet, da Mor ikke har medvirket til sagens oplysning endnu. For at Mulig far 1 kan dømmes som far, skal det være overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til Barn. Af lovforslaget frem-går det, at overvejende sandsynlig betyder 95 procent eller mere. Dette er ikke tilfældet i denne sag, hvorfor Mulig far 1 ikke kan dømmes som far.

I TFA2014.221.1 og U.2010.1652 blev en mand dømt til at være far, da der kun havde været et seksuelt forhold til én mand. Dette er ikke tilfældet i den kon-krete sag. De strenge beviskrav, som skal være opfyldt for at benytte bestem-melsen, er simpelthen ikke opfyldt. Videre skal det anføres, at Mor og Mulig far 2 levede sammen, da hun blev gravid, og at de var 10

gift, da Barn blev født. Under hensyn hertil skal ret-ten på det foreliggende grundlag ikke træffe afgørelse om, at Mulig far 1 er far til Barn.

Advokat Henrik Brunsgaard Dreyer har på vegne af Mulig far 2 anført blandt andet, at det er ubestridt, at Mulig far 2 og Mor indgik ægteskab 14 dage før Barns fødsel. Det føl-ger udtrykkeligt af børnelovens § 1 (pater-est-reglen), at fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som far til barnet. Dette betyder, at Mulig far 2 er far til barnet. Det følger af bemærkningerne til børnelovens § 20, stk. 2, at denne bestemmelse skal anvendes med tilbagehol- denhed, og at det skal være overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til barnet. Af Mulig far 2's forklaring i retten den 17. januar 2018 fremgår, at Mulig far 2 og Mor levede sammen som par og havde et seksuelt forhold, hvorfor denne bevisbyrde ikke er løftet. Der fin-des ingen retsgenetisk undersøgelse i sagen, og det kan derfor ikke udelukkes, at andre end Mulig far 1 er far til barnet. Ligeledes er det ikke overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til barnet.

Betingelserne for afsigelse af dom, som af Mulig far 1 påstået, er herefter ik-ke til stede og savner lovhjemmel.

Advokat Susanne Borch har på vegne af Barn i processkrift af 22. oktober 2019 gjort følgende gældende:

” Som begrundelse for den nedlagte påstand om frifindelse for den af Mulig far 1 ned-lagte påstand om, at denne skal anses som far i henhold til børnelovens § 20 stk. 2 til Barn, skal det anføres, at Barn er født i ægteskab mellem Mor og Mulig far 2.

Såfremt det skal fastslås, at en anden er far til Barn, skal det i henhold til børnelovens § 20 stk. 1 ske ved foretagelse af en retsgenetisk undersøgelse, hvorved det kan fastslås, at en mand utvivlsomt er barnets far.

Det er ikke sket i denne sag, idet det har været umuliggjort på grund Mors adfærd, hvorved der er skabt hindringer for at denne retsgenetiske undersøgelse kan udføres.

Det bør dog ikke medføre, at der blot afsiges dom i henhold til børnelovens § 20, stk. 2, idet Barn under hele sin opvækst har opfattet Mulig far 2 som sin far og i det Mor har levet sammen med og været gift med Mulig far 2, mens hun var gravid og fortsat gør det, hvilket tillægges betyd-ning i henhold til børnelovens § 20, stk. 3. 11

Der bør derfor ikke afsiges dom i henhold til børnelovens § 20, stk. 2 på dette vilkårlige grundlag til skade for Barn.”

Rettens begrundelse og resultat

Retsgrundlaget Det fremgår af børnelovens § 20, stk. 1, at der træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er bar-nets far. Af § 20, stk. 2 fremgår, at der i andre tilfælde træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, og der ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at han er barnets far. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd, er det endvidere en betingelse, at

1. ingen af disse efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser er barnets far eller 2. det er overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets far.

Videre fremgår det af stk. 3, at det ved afgørelser efter stk. 2, 2. pkt., nr. 2, til-lægges betydning, om moderen har været gift med eller levet sammen med en af mændene i den periode, hvor hun blev gravid.

Det er anført i forarbejderne til børneloven (jf. lov nr. 2 af 4. oktober 2000, afsnit 2.11 - Betingelserne for dom til faderskab), at retsgenetisk undersøgelse skal iværksættes i tvivlstilfælde. Retten bemærker hertil, at retten siden starten af 2015, forgæves har forsøgt at iværksætte en retsgenetisk undersøgelse, men at det ikke har været muligt, da Mor ikke har ønsket at medvirke hertil. Af lovforarbejderne fremgår det videre, at andre bevismidler vil kunne tages i brug i de sjældne tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage en retsge-netisk undersøgelse af en bestemt mand. Retten bemærker hertil, at den situa-tion, hvor moren ikke ønsker at deltage, ikke er belyst i forarbejderne.

Af samme forarbejder fremgår det videre, at såfremt moren i konceptionsperio-den har haft et forhold til flere ikke undersøgte mænd, kan en af disse mænd kun dømmes, hvis hans faderskab ikke er usandsynliggjort, og det endvidere er overvejende sandsynligt, at han – og ikke en anden mand – er faderen. Det er forudsat, at ”overvejende sandsynligt” er udtryk for en bevismæssig vægt i størrelsesordenen 95 pct. mod 5 pct. eller mere, som i retspraksis hidtil har væ-ret anset for tilstrækkeligt til at dømme en mand efter kriteriet ”væsentlig større sandsynlighed” i lovens § 6, stk. 2.

Under henvisning til at der ikke foreligger retsgenetiske undersøgelser i nær- værende sag, skal afgørelsen om, hvorvidt Mulig far 1 er far til det barn, 12

som Mor fødte den Dato 1 2012, træffes efter børne-lovens § 20, stk. 2, nr. 2.

Den konkrete sag

Retten bemærker indledningsvist, at Højesteret ved sin afgørelse af 2. december 2014 fandt det godtgjort, at Mulig far 1 ikke alene havde et seksuelt forhold til Mor i den periode, hvor hun blev gravid, men at han i den-ne periode også levede i et fast samlivsforhold med hende i børnelovens for-stand. Herefter er første betingelse i børnelovens § 20, stk. 2, nr. 2, opfyldt.

Efter det foreliggende findes ingen oplysninger om, at det er usandsynligt, at Mulig far 1 er far til barnet. Retten lægger herefter til grund, at det ikke er usandsynligt, at Mulig far 1 er far til Barn.

Efter sagens omstændigheder kan retten ikke udelukke, at Mor havde et seksuelt forhold til flere mænd i den periode, hvor hun blev gravid. Dette medfører, at betingelsen i bestemmelsens stk. 2, nr. 2, ligeledes skal være opfyldt. Retten bemærker herefter, at det skal være overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets far. På baggrund heraf skal det vurderes, hvorvidt det er overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til Barn.

Efter sagens konkrete forhold lægger retten til grund, at Mor er bekendt med nærværende sag og bevidst ikke ønsker at medvirke til en rets-genetisk undersøgelse eller sagens oplysning. Videre lægger retten til grund, at Mors nærmeste familie, herunder særligt Mulig far 2 og Mors mor, Person 3, ligeledes ikke har haft vil-je til at medvirke til sagens oplysning, herunder særligt til oplysninger om, hvor Mor og Barn opholdt sig. Retten be-mærker særligt hertil, at Mulig far 2 under retsmøde den 18. december 2017 blev oplyst om sagens forhold og pålagt at afgive forklaring. Mulig far 2 meddelte retten, at han ønskede en advokat til stede, hvorefter sagen blev udsat til den 17. januar 2018. Under retsmødet den 18. januar 2018 oplyste Mulig far 2, at han 12 dage forinden havde været med til fødslen af sit og Mors søn, at han på nuværende tidspunkt ikke vidste, hvor de befandt sig, og at de ophævede deres samliv i 2015 grundet sagen. Efter sagens omstændigheder finder retten i et vist omfang Mulig far 2's forklaringer for utroværdige, da disse fremstår konstruerede til lejligheden. Videre lægger retten til grund, at Mulig far 2 under hele tidsforløbet har tilbageholdt vigtige oplysninger til brug for sagens behandling og afgørelse.

På baggrund af ovenstående og henset til sagens tidsmæssige udstrækning fin-der retten det overvejende sandsynligt, at Mulig far 2 ikke er far til 13

Barn. Retten tager herefter Mulig far 1's påstand til følge og afsiger dom om, at Mulig far 1 er far til det barn, Barn, som Mor fødte den Dato 1 2012.

Det forhold, at Mor var gift med Mulig far 2 i den peri-ode, hvor hun blev gravid, samt det af advokat Susanne Borch anførte om, at Barn under hele sin opvækst har opfattet Mulig far 2 som sin far, kan ikke medføre et andet resultat.

Ligeledes kan det af advokat Henrik Brunsgaard Dreyer anførte vedrørende børnelovens § 1 (pater-est-reglen) afvises. Retten finder det godtgjort, at Hø-jesteret ved sin afgørelse af 2. december 2014 implicit tog stilling til denne be-stemmelse, da de trods Mors og Mulig far 2's ægteskab ved Barns fødsel og Mulig far 2's allerede re-gistrerede faderskab, besluttede at give Mulig far 1 ret til at få prøvet, hvor-vidt han er far til barnet.

THI KENDES FOR RET:

Mulig far 1 er far til det barn, som Mor fødte den Dato 1 2012.

Efter sagens konkrete omstændigheder tager retten stilling til sagens omkost-ninger i selvstændig retsbog.

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (8 sider) Retten i Glostrup

Den 19. januar 2018 kl. 09:00 blev retten sat i Mødelokale 4 af Dommer 2.

Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 908-3977/2012:

Mor mod Mulig far 1 Adresse 4 2500 Valby og Mulig far 2 Adresse 1 By 1

Advokat Steen Henriksson mødte for og med Mulig far 2. Advokat Kim Rosenthai Hansen mødte for Mor. Advokat Christina Neugebauer mødte for Mulig far 1. Advokat Susanne Borch havde forud for retsmødet oplyst, at hun ikke kunne give møde.

Advokat Susanne Borch havde desuden oplyst, at hun siden onsdag den 17. januar 2018 forgæves havde forsøgt at komme i kontakt med Mor og dennes bror Person 4.

Der blev fremlagt:

• AKA-vurderingsnotat af 18. januar 2018 udarbejdet af Læge, • og mail af 18. januar 2018 fra advokat Steen Henriksson.

Advokat Steen Henriksson oplyste, at Mulig far 2 den 17. januar 2018 havde kæret rettens afgørelse om, at Mulig far 2 har pligt til at afgive forklaring efter retsplejelovens § 171, stk. 1.

Dommeren tilkendegav, at efter Mulig far 2 i retsmødet havde valgt at afgive forklaring, havde dommeren faet den opfattelse, at kæren var frafaldet.

Advokat Steen Henriksson oplyste, at dette ikke var tilfældet. Side 2/8

Dommeren oplyste, at sagen ville blive sendt til Østre Landsret med henblik landsrettens behandling af kæremålet.

Advokat Steen Henriksson oplyste, at det var Mulig far 2's opfattelse, at Højesteret i 2014 ikke havde pålagt ham at afgive forklaring i Højesteret, fordi han var vidnefritaget.

Advokat Christina Neugebauer oplyste, at hun var til stede i retsmødet i Højesteret i 2014, hvor Mulig far 2 var indkaldt til at afgive forklaring. Mulig far 2 var ikke mødt i Højesteret. Mulig far 2 havde til Højesteret fremsendt en lægeerklæring, som ikke havde dokumenteret lov-ligt forfald. Af hensyn til sagens fremme havde hun på vegne af sin klient frafaldet begæringen om, at Mulig far 2 skulle afgive forklaring, og sagen var herefter blevet behandlet uden Mulig far 2's medvirken. Højesteret havde således aldrig truffet afgørelse om, hvorvidt Mulig far 2 havde pligt til at afgive forklaring.

Dommen tilkendegav, at det af Højesterets dom af 2. december 2014 ikke fremgår, at Højesteret dengang tog stilling til, hvorvidt Mulig far 2 havde pligt til at afgive forklaring i sagen.

Retten oplyste herefter Mulig far 2, at rettens afgørelse af 17. januar 2018 om, at pålægge Mulig far 2 at afgive forklaring i medfør af rets-plejelovens § 171, stk. 3, fortsat stod ved magt.

Advokat Steen Henriksson fremlagde AKA-vurderingsnotat af 18. januar 2018 af Læge og nedlagde på vegne af Mulig far 2 påstand om, at Mulig far 2 var syg og led af akut stresstilstand og derfor ikke var i stand til at afgive forklaring i retten dags dato.

Advokat Christina Neugebauer nedlagde påstand om, at Mulig far 2 skulle afgive forklaring i dette retsmøde, og at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for lovlig grund til ikke at afgive vidneforklaring. Vurderingsnotatet indeholdte ikke oplysninger, som bevirkede, at Mulig far 2 ikke kunne afgive forklaring for retten. Ellers var der desuden risiko for, at Mulig far 2, hver gang han indkaldes til at møde i retten, er for syg til at afgive forklaring.

Advokat Kim Rosentahl Hansen bemærkede, at han var enig i advokat Steen Henrikssons påstand og begrundelsen herfor.

Retten afsagde

Kendelse

Det fremgår af AKA-vurderingsnotat af 18. januar 2018 udarbejdet af Læge, at Mulig far 2 den 18. december 2018 havde akut Side 3/8

stresstilstand, og at Mulig far 2's stresstilstand var udløst af, at han var blevet pålagt at afgive forklaring i retten. Mulig far 2 havde til lægen oplyst, at han var bekymret for sin egen reaktion på udfaldet af retssagen.

Mulig far 2 er mødt til dagens retsmøde. Retten finder, at Mulig far 2's akutte stresstilstand alene skyldes, at han er indkaldt til at møde i retten og afgive forklaring, fordi Mulig far 2 er nervøs for sagens ud-fald. Retten finder endvidere, at Mulig far 2, uanset at han lider af stress og føler ubehag ved at give møde i retten i denne sag, ikke har dokumenteret lovligt forfald, idet Mulig far 2 er fysisk i stand til at høre og tale, og derfor også er i stand til at besvare rettens spørgsmål. Retten har i denne forbindelse desuden lagt vægt på, at der ellers ikke vil være udsigt til at få Mulig far 2's forklaring i sagen.

Retten finder derfor, at Mulig far 2, der er mødt i retten dags dato, skal afgive forklaring i dagens retsmøde.

Derfor bestemmes:

Mulig far 2 har ikke fremlagt dokumentation for sygdom, der medfører, at han lovligt kan undlade at afgive forklaring i dagens retsmøde.

Mulig far 2 påkærede rettens afgørelse.

Mulig far 2 begærede kæren tillagt opsættende virkning, således at sagen udsættes på Østre Landsrets afgørelse af, dels hvorvidt Mulig far 2 har pligt til at afgive forklaring for retten, dels hvorvidt Mulig far 2 i retsmødet den 19. januar 2018 har været for syg til at afgive forklaring for retten.

Advokat Steen Henriksson gjorde til støtte for sin påstand gældende, at Mulig far 2 ikke var i stand til at udtale sig, da han fortsat var syg, herunder fortsat var sygemeldt fra sit arbejde. Mulig far 2 havde flere gange sagt, at han var syg, og at han havde det dårligt. Mulig far 2 var dårligt i stand til at møde op i retten, og han var heller i stand til at udtale sig. Efter retsmødet den 17. januar 2018 havde Mulig far 2 fået tilbagefald i sin stresstilstand.

Mulig far 2 var bange for, at han huskede dårligt grundet stress, og at han derfor kommer til at sige noget forkert. Han havde samarbejdet ved at møde op i retten både i dag og den 17. januar 2018.

Advokat Christina Neugebauer nedlagde påstand om, at kæren ikke tillægges opsættende virkning, og gjorde til støtte herfor gældende, at hvis Mulig far 2 udtalte sig i sagen, bortfaldt årsagen til stressen. Der var derfor ikke belæg for ikke at fremme sagen. Side 4/8

Advokat Kim Rosentahl Hansen oplyste, at han var enig i advokat Steen Henrikssons påstand og betragtninger og tilføjede, at Mulig far 2 rent faktisk afgav forklaring for retten den 17. januar 2018, og at Mulig far 2 afgav forklaring om de oplysninger, der er relevante for sagen, herunder at han havde et seksuelt forhold til Mor i avlingsperioden, og at han ikke har kendskab til hendes nuværende opholdssted.

Baggrunden for at pålægge Mulig far 2 at afgive forklaring for retten var, at retten ikke troede på den forklaring, som Mulig far 2 afgav den 17. januar 2018, og at man grundlæggende ønskede en anden forklaring. På den baggrund der ikke hjemmel til at opretholde presset mod vidnet til at afgive en sådan forklaring, når han har erklæret, at han ikke har den pågældende viden. Ultimativt kan man risikere, at holde vidnet i varetægt i op til 6 måneder som ren pression.

Retten afsagde

Kendelse

Kæremål kan tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler her-for.

Den 17. januar 2018 udsatte retten sagen, inden der var taget stilling til advokat Christina Neugebauers påstand om, at Mulig far 2 tages i forvaring, idet han vægrer sig ved at afgive forklaring for retten, jf. retspleje-lovens§ 171, stk. 1, nr. 5, således at Mulig far 2 fik mulighed for at tænke sig om og drøfte sagen med den advokat, som retten havde beskikket for ham. Mulig far 2 har således ved retsmødet den 19. januar 2018 haft to døgn til at overveje sagen og sin situation.

Dommeren tilkendegav i retsmødet den 17. januar 2018, at dommeren fandt Mulig far 2's forklaring både utroværdig og usandsynlig. Retten finder derfor, at det ikke på det foreliggende grundlag kan lægges til grund, at Mulig far 2 har opfyldt sin pligt til at afgive en sandfærdig forklaring for retten, hvilket er årsag til, at Mulig far 2 er indkaldt til at afgive forklaring for retten dags dato.

Mulig far 2's nuværende helbredstilstand skyldes Mulig far 2's egne forhold, herunder at Mulig far 2 vægrer sig ved at udtale sig for retten. Retten finder, at det forhold, at Mulig far 2 har en fysisk reaktion på, at han er part i en retssag, herunder at retten har pålagt ham at afgive forklaring for retten, ikke i sig selv medfører, at der er grundlag for at tillæg-ge kæremålet opsættende virkning.

På denne baggrund samt henset til sagens forløb og karakter, finder retten, at der ikke er grundlag for at tillægge kæremålet opsættende virkning. Side 5/8

Derfor bestemmes:

Kæremålet tillægges ikke opsættende virkning.

Retten gjorde herefter Mulig far 2 bekendt med oplysningspligten, sandhedspligten og strafansvaret.

Mulig far 2 forklarede, at han efter retsmødet den 17. januar 2018 havde sendt en mail til Mor med oplysninger om, hvad der var sket på retsmødet. Han havde også sendt retsbogen til Mor. Mor havde ikke svaret på hans mail. Han havde hel-ler ikke hørt fra Mor, hvordan hans børn, herunder hans søn på 2 uger, har det.

Adspurgt om han havde medbragt sin telefon til dagens retsmøde, således at det kunne verificeres, om han talte sandt, forklarede Mulig far 2, at han ikke havde taget sin telefon med.

Adspurgt af dommeren, hvornår Mor sidst havde kontaktet ham, svarede Mulig far 2 efter længere tids tavshed, at han ikke kunne svare på mere.

Adspurgt af dommeren, hvordan han og Mor var kommet hjem fra Norge medio januar 2018, efter at Mor havde født en søn, svarede Mulig far 2, at han ikke kunne svare på mere i sagen.

Mulig far 2 forklarede, at han "ikke kunne overskue det".

Adspurgt af dommeren, hvad det præcis var, Mulig far 2 ikke kunne overskue, svarede Mulig far 2 ikke.

Adspurgt af dommeren, hvorfor han den 18. december 20I 8 havde fortalt Læge, at han var bekymret for sagens udfald, svarede Mulig far 2 ikke.

Mulig far 2 sagde, at han var tæt på at bryde sammen.

Advokat Kim Rosenthai Hansen bemærkede, at han havde forsøgt at kontak-te Mor på mailen E- mailadresse, men Mor havde ikke besvaret hans henvendelser. Hvis Mor var gået under jorden, som Mulig far 2 den 17. januar 2018 forklarede, kunne det antages, at Mulig far 2 vidste så lidt som muligt om, hvor Mor opholder sig.

Advokat Christina Neugebauer bemærkede, at dette ikke var sandsynligt, når Mulig far 2 for kun 2 uger siden blev nybagt far til et barn med Mor, og når han for 2 uger siden var med til fødslen. Mulig far 2 Side 6/8

Mulig far 2 er gift med Mor, og Mulig far 2 er registreret far til Barn. Han kan derfor bidrage med oplysninger, der er afgørende for, at det bliver muligt at finde Mor, eller som verificerer hans forklaring, men Mulig far 2 samarbejdede på ingen måde.

Dommeren anmodede herefter advokat Christina Neugebauer opridse forløbet i sagen, idet det måtte antages, at Mulig far 2 ikke var bekendt med sagens forløb i byretten og i Østre Landsret, og givetvis også i Højeste-ret.

Ingen af de tilstedeværende protesterede.

Advokat Christina Neugebauer redegjorde for sagens forløb frem til Højesterets dom af 2. december 2014. Undervejs blev Mulig far 2 synligt påvirket af oplysningerne i sagen, herunder at Mulig far 1 var i besiddelse af de originale scanningsbilleder fra januar 2012.

Dommeren redegjorde herefter for sagens forløb efter den 2. december 2014.

Dommen oplyste Mulig far 2, at oplysninger om Mors opholdssteder i perioden fra hun gik under jorden i 2015 og frem til hun gik på barselsorlov i november 2017 i hvilken periode hun har levet et al-mindeligt liv som ansat i to større virksomhed, gift og mor til et mindreårigt barn kan bidrage til, at retten kan finde frem til Mor og Barn, således at der kan foretages en retsgenetisk undersøgelse af, om Mulig far 1 er biologisk far til Barn.

Dommeren spurgte herefter Mulig far 2, hvor han havde set Mor i perioden 2015 frem til november 2017. Mulig far 2 svarede, at han "ikke kunne sige mere".

Advokat Christina Neugebauer anmodede herefter om, at Person 4, bror til Mor, og Person 3, mor til Mor, genindkaldes til at afgive forklaring for retten. Såfremt Mulig far 2 har søskende, bør disse ligeledes indkaldes til at afgive forklaring i retten.

På blanketten om Anerkendelse af faderskabet til Barn har Person 12 og Person 13, begge i 2012 boende Adresse 5 Tlf nr. 3 henholdsvis Tlf nr. 4, begge skrevet under som vitterlighedsvidner. Disse må derfor antages at kende både Mor og Mulig far 2, hvorfor de ligeledes bør indkaldes til at afgive forklaring om, hvorvidt de er bekendt med, hvor Mor opholder sig.

Adspurgt, hvorvidt han kendte Person 12 og Person 13, svarede Side 7/8

Mulig far 2 ikke.

Adspurgt, hvorvidt Mulig far 2 var bekendt med sagens detaljer, herunder at Mor havde haft et fast forhold til Mulig far 1 i tiden, hvor hun blev gravid, inden advokat Christina Neugebauer redegjorde for sagen, svarede Mulig far 2 ikke.

Advokat Steen Henriksson oplyste, at i forhold til, hvad Mulig far 2 havde fortalt ham, hvad han vidste om sagen, havde Mulig far 2 for-ud for dagens retsmøde ikke haft kendskab til sagens detaljer, herunder sagens forløb og at Mor havde været i et forhold med Mulig far 1.

Adspurgt, hvorvidt Mulig far 2 vidste, at han havde været indkaldt til at give møde i Højesteret, svarede Mulig far 2, at han godt vidste, at han havde været indkaldt, og at han selv havde meldt afbud til at møde i Højesteret.

Dommeren udleverede herefter kopi af dommene afsagt af Retten i Glostrup, Østre Landsret og Højesteret, hvorefter retten holdt pause, således at Mulig far 2 fik lejlighed til at drøfte sagen med sin advokat.

Efter 5 minutters pause meddelte advokat Steen Henriksson, at Mulig far 2 havde bedt om, at der blev ringet efter en ambulance, og at Mulig far 2 havde sagt, at han ville tage sit eget liv.

Retten blev sat.

Dommeren foreholdt Mulig far 2, at det var blevet oplyst. at han havde bedt om en ambulance, hvortil Mulig far 2 svarede, at han "bare havde lyst til at smadre hovedet mod væggen".

Dommeren besluttede herefter at udsætte sagen på, at Mulig far 2 fik psykiatrisk behandling. Dommeren udsatte sagen til torsdag den 25. januar 2018 kl. 10.00 i mødelokale 2 i Retten i Glostrup.

Dommeren oplyste Mulig far 2, at han har pligt til at møde i retten og at udeblivelse uden gyldig grund kan medføre, at han anholdes af politiet og fremstilles i retten. Dommeren oplyste desuden, at såfremt Mulig far 2 den 25. januar 2018 er syg og ikke kan give møde i retten, at retten sættes på Mulig far 2's bopæl, eller hvor Mulig far 2 måtte opholde sig.

Dommeren forlod lokalet og tilkaldte en ambulance. Retten hævet kl. 10.55. Side 8/8

Sagen udsat.

Dommer 2

---oOo---

Kl. 11.40 kom en ambulance til Retten i Glostrup for at hente Mulig far 2. Til stede var Dommer 2 og advokat Steen Henriksson.

Dommeren oplyste ambulancerederne, at Mulig far 2 i dag var blevet gjort bekendt med oplysninger i en faderskabssag, og at oplysningerne formentligt var kommet som et chok for Mulig far 2. Mulig far 2 havde derpå ytret, at han ville tage sit eget liv, og der var derfor tilkaldt en ambulance, der kunne sørge for, at Mulig far 2 fik psykiatrisk behandling.

En af ambulancerederne spurgte Mulig far 2, om han desuden havde det fysisk dårligt. Mulig far 2 svarede derpå, at han havde hovedpine, og at det var derfor, at han havde lyst til at "banke hovedet ind i væggen" og ville have lægehjælp, og at han blot ville køres på den almindelige skadestue.

Dommeren understregede, at der alene var ringet efter en ambulance med henblik på, at Mulig far 2 skulle indlægges til psykiatrisk behandling, idet dommeren ellers ikke ville have afbrudt retsmødet.

Ambulancerederne svarede derpå, at de ville køre Mulig far 2 til psykiatrisk skadestue i Glostrup med henblik på indlæggelse.

Ambulancen forlod retten kl. 11.45.

Dommer 2

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (7 sider) Retten i Glostrup

Den 17. januar 2018 kl. 09:00 blev retten sat i Mødelokale 4 af Dommer 2.

Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 90B-3977 / 2012:

Mor mod Mulig far 1 Adresse 4 2500 Valby og Mulig far 2 Adresse 1 By 1

Mulig far 2 mødte personligt.

Advokat Kim Rosenthai Hansen mødte for Mor.

Advokat Susanne Borch mødte for Barn.

Advokat Christina Neugebauer mødte for Mulig far 1.

Dommeren præsenterede kort de tilstedeværende for Mulig far 2.

Dommeren oplyste Mulig far 2, at årsagen til mødet var, at Mulig far 2 til brug for sagens videre behandling skulle afgive forklaring for ret-ten.

Mulig far 2 forklarede, at han fortsat var gift med Mor.

Mulig far 2 påberåbte sig herefter vidnefritagelsesreglen i retspleje- lovens § 171, stk. 1, idet han er gift med Mor, der er part i sagen.

Advokat Christina Neugebauer gjorde gældende, at vidnefritagelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 171, stk. 1, ikke finder anvendelse, idet sagens parter i henhold til § 456 i, stk. 2, har pligt til at møde i retten og afgive for-klaring om til brug for sagens oplysning. Mulig far 2 er part i sagen, og skal derfor medvirke til sagens oplysning. Han er ægtefælle til barnets mor, og han er derfor ikke vidnefritaget for at komme med oplysninger om, hvor barnet og moren opholder sig. Mulig far 2's velfærd er ikke truet, så dette kan heller ikke medføre, at han ikke har pligt til at udtale sig. Side 2/7

Advokat Susanne Borch oplyste, at hun kunne tilslutte sig advokat Christina Neugebauers anbringende.

Advokat Kim Rosenthal Hansen gjorde gældende, at bestemmelsen i rets- plejelovens § 456 i, stk. 2, alene medfører, at parterne i sagen alene har pligt til at afgive forklaring om, hvorvidt de har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid. En part kan begære sig vidne fritaget, hvis det vil medføre tab af velfærd at afgive forklaring for retten.

Retten afsagde

Kendelse

Det fremgår af retsplejelovens § 456 a, at reglerne i retsplejelovens kapitel 42 a finder anvendelse i sager om faderskab til børn.

Det fremgår af retsplejelovens § 456 i, stk. 2, sidste punktum, at reglerne i retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 tilsvarende finder anven- delse i faderskabssager. Bestemmelsen henviser ikke til retsplejelovens § 171, stk. l, hvorfor retten finder, at § 171, stk. 1, herefter ikke finder anven- delse i faderskabssager.

Retten finder herefter, at Mulig far 2, der er part i sagen, jf. retspleje- lovens § 456 e, stk. 1, nr. 3, jf. børnelovens § 17, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, idet han er registreret far til Barn, ikke kan påberåbe sig vidnefritagelsesreglen i § 171, stk. 1, idet denne ikke finder anvendelse i faderskabssager.

Mulig far 2 er indkaldt til at afgive vidneforklaring i retten om, hvor hans ægtefælle Mor, samt hans datter Barn opholder sig.

Derfor bestemmes:

Mulig far 2 har pligt til at afgive forklaring for retten.

Retten oplyste herefter Mulig far 2 om vidnepligten og strafansvaret.

Mulig far 2 forklarede, at fortsat var sygemeldt fra sit arbejde grundet stress, og at han påberåbte sig vidnefritagelsesreglen i retsplejelovens § 171, stk. 1. Han ville kære rettens afgørelse og afvente landsrettens afgørelse om, hvorvidt han har pligt til at udtale sig i sagen.

Advokat Christina Neugebauer oplyste, at hendes klient Mulig far 1 på- tænkte at nedlægge en formel påstand om, at der i medfør af børnelovens § 20, stk. 2, afsiges dom om, at Mulig far 1 er far til Barn uden at foretages en retsgenetisk undersøgelse i sagen. Side 3/7

Advokat Christina Neugebauer nedlagde desuden påstand om, at Mor pålægges tvangsbøder, og at Mor pålægges af afholde sagens omkostninger, idet Mor er eneste årsag til sagens forløb og omfang..

Tvangsbøder skal pålægges i de sager, hvor der er grundlag for at antage, at det vil virke motiverende for en part at afgive forklaring i retten at vedkom-mende pålægges tvangsbøder. Henset til sagens hidtidige forløb fandt retten, at der ikke var grundlag for at antage, at løbende tvangsbøder ville have den rette effekt på Mor, hvorfor retten fandt, at Mor på nuværende tidspunkt ikke skal pålægges tvangsbøder.

Retten vil træffe afgørelse om afholdelse af sagens omkostninger, når sagen er endeligt afsluttet ved Retten i Glostrup.

Parterne tog rettens tilkendegivelse til efterretning.

Adspurgt af retten forklarede Mulig far 2, at han bor på Adresse 1, By 1. Det er også der, han opholder sig. Foreholdt, at politiet flere gange de sidste par år har været på adressen, og at både under-bo og naboer har forklaret, at der sjældent er nogen hjemme, og at der sjæl-dent er aktivitet på adressen, forklarede han, at han er meget stille, når han er hjemme. Det passede ikke, hvad hans naboer forklarede. Han havde altid bo-et der, og det gjorde han fortsat. Han kunne fremvise dokumentation for forbrug af el og gas, hvis retten ville have det.

Han forklarede, at hans telefonnummer er Tlf nr. 5. Han har desuden et ar- bejdsnummer, men det kunne han ikke huske. Han havde ikke sin mobiltele-fon med. Han kørte for tiden i en Honda med Reg. nr. 2.

Han var stadig ansat det samme sted. Han havde dog ikke været på arbejde siden den 22.-23- november 2017, hvor han blev sygemeldt.

Adspurgt af dommeren, hvorvidt Mulig far 2 havde søskende oplyste han, at han ikke ville svare på flere spørgsmål. Mulig far 2 forklarede, at han ikke ville afgive forklaring i sagen, og at han Frygtede for sit og Mors ve og vel grundet Mulig far 1. Han havde aldrig Mødt Mulig far 1, og det var ikke en rationel frygt. Adspurgt af domme-ren kunne han ikke nærmere forklare, hvorfor han var bange for Mulig far 1.

Dommeren beskikkede advokat Steen Henriksson som advokat for Mulig far 2 under sagen.

Advokat Steen Henriksson kom til stede kl. 10.20. Side 4/7

Advokat Christina Neugebauer nedlagde påstand om, at Mulig far 2 i henhold til retsplejelovens § 171, stk. 3, pålægges at afgive vidneforklaring, og at han såfremt han vægrer sig herved, tages i forvaring i henhold til rets-plejelovens § 178, stk. 1, nr. 5.

Retten holdt pause, således at advokat Steen Henriksson og Mulig far 2 fik lejlighed til at drøfte sagen i enerum.

Kl. 10.45 blev retten sat igen.

Advokat Steen Henriksson oplyste, at Mulig far 2 var villig til at afgive forklaring om de forhold, som han rent faktisk kendte til og kunne svare på.

Mulig far 2 blev oplyst om sandhedspligten og strafansvaret.

Mulig far 2 forklarede, at han har haft et forhold til Mor siden den 15. januar 2001. De har været sammen som par med alt, hvad det indebærer, herunder seksuelt samvær, siden januar 2001. I 2011 var de også sammen som par. De havde også et seksuelt forhold i efteråret 2011 og i foråret 2012.

De har altid haft hver deres adresser, men de har de facto boet sammen i mange år. De boede de facto sammen indtil 2015. Det skete ikke en bestemt dato, det kom bare lidt hen af vejen. Mor tog flere og flere ting med hjem til ham. De boede sammen på hans Adresse 1. De har hele tiden boet sammen på hans adresse. Adspurgt af dommeren, om han og Mor fra januar 200l og frem til 2015 havde boet andre steder, svarede Mulig far 2, at det havde de ikke.

Dommeren foreholdt Mulig far 2 Højesterets dom af 2. december 2014, hvoraf det fremgik, at Mor i retten under straffeansvar har forklaret, at hun den gang boede i et hus i Norge. Mulig far 2 forklarede, at det kunne han ikke svare på. Han og Mor havde boet sammen i mange år, og de havde kun boet i hans lejlighed på Adresse 1.

Adspurgt af dommeren, hvorfor han og Mor ophævede samlivet i 2015 svarede Mulig far 2, at det var grundet de særlige for-hold. Adspurgt flere gange af dommeren, hvad der skulle forstås ved "de særlige forhold", forklarede Mulig far 2, at Mor i 2015 var gået under jorden grundet denne sag. Mor havde ikke været hjemme hos ham på Adresse 1 i By 1 siden 2015. Hun var heller ikke hos hans forældre i Norge.

Han vidste ikke, hvor Mor og hans datter Barn befandt Side 5/7

sig. Han var i kontakt med Mor en gang imellem. De har kontakt via mail og telefon, og nogle gange mødes de. De mødes kun offentlige steder. Han kan kun kontakt Mor via Facetime og E-mailadresse. Nogle gange svarer Mor ikke på opkaldene på Facetime. Han havde ikke sin mobiltelefon med, og han kunne derfor ikke fortælle, hvordan han kom i kontakt med Mor via Facetime, for han kunne ikke huske det. Han kunne heller ikke huske hendes telefonnummer. Det er altid Mor, der siger, hvor og hvornår de skal mødes. Han vidste ikke, hvornår han skulle se Barn igen.

Han kommer i kontakt med Barn via Mor. Han ved ikke, hvor de for tiden opholder sig. Sidste gange han var i kontakt med Barn var for et par dage siden, hvor han var i kontakt med hende via Facetime. Sidst han så Barn i virkeligheden var i julen 2017. De mødtes på en legeplads i en park bag ved Mors arbejde. Han kunne ikke huske, hvilken dag i julen det var. Da han ankom til legepladsen, var de der allerede, og han forlod legepladsen inden Mor og Barn. Han vidste ikke, hvordan de var kommet hen på legepladsen. Han var på le- gepladsen ca. 1 time.

Han holdt juleaften den 24. december i Norge hos sine forældre. Der var Mor og Barn ikke med. Han var hjemme i Danmark i nogle dage mellem jul og nytår. Han fejrede nytår i Norge hos sine forældre. Der var Mor og Barn heller ikke med. Han vidste ikke , hvor Barn havde holdt jul og nytår henne, men han talte med hende via Facetime, da han var i Norge. Han kom tilbage til Danmark i sidste weekend.

Mor har haft orlov fra sit arbejde siden slutningen af november 2017. Hun er på orlov, fordi hun har barsel. Mor fødte en søn den Dato 3 2018. Han er far til barnet, og han var med til fødslen. Fødslen fandt sted på sygehuset i By 2 i Norge.

Han vidste ikke, hvor hans søn på 12 dage befandt sig. Han vidste heller ikke, hvor Mor og Barn befandt sig.

Han vidste dog, at begge børn havde det godt. Det havde Mor fortalt ham, og det stolede han på. Han ville gerne sige til hende, at der skal tages et mundskrab på Barn til brug for sagen.

I perioden fra 2015 til 2017 har han mødtes med Mor engang imellem. De mødtes nogle gange på hoteller. Det var et par år siden han sidst havde været i Mors lejlighed på Adresse 3. Hans svigermor bor på Adresse 2 i i By 3. Han vidste ikke, om det var Mor, der ejede ejendommen. Side 6/7

Han og Mor skal ikke skilles.

Indtil Mor gik under jorden i 2015, fik de passet Barn privat i dagtimerne, når de begge selv var på arbejde. Han vidste ikke, hvem der passede Barn, og han vidste heller ikke, hvorhenne det var. Han vidste heller ikke, hvor meget de havde betalt for det. Det var Mor, der havde stået for alt med pasningen, det var hende, der havde arrange-ret det, og det var hende, der betalte for det. Han havde aldrig hverken hentet eller bragt Barn til og fra pasning.

Han og Mor havde altid haft hver deres økonomi. Mor havde betalt for pasningen af Barn, og han havde betalt udgifterne til deres fælles hjem på Adresse 1. Mor havde altid haft lejligheden på Adresse 3, men den havde Mor selv betalt for.

Han vidste ikke, hvor Barn var, eller hvor hun havde været henne siden 2015. Han vidste ikke, hvor Mor havde gået til læge og jor-demoder, imens hun var gravid med deres søn.

Opfordret af dommeren forsøgte Mulig far 2 at logge ind på sin Face- bookprofil via rettens computer for at fremskaffe kontaktoplysninger til Mor. Mulig far 2 indtastede den forkerte adgangskode 3 gange, og det lykkedes ham ikke at logge på Facebook.

Under forklaringen indskærpede dommeren flere gange strafansvaret for Mulig far 2.

Advokat Christina Neugebauer påpegede, at flere af de ting, som Mulig far 2 forklarede ikke stemte overens med det, som tidligere er kommet frem under sagen i forbindelse med, at der er flere parter, der har afgivet for-klaring under straffeansvar.

Dommeren besluttede herefter formelt i medfør af retsplejelovens § 171, stk. 3, at pålægge Mulig far 2 at afgive forklaring, idet Mulig far 2 forklaring anses for værende af afgørende betydning for, at retten kan finde frem til Mor og Barn, således at der kan udtages prøver til brug for retsgenetisk undersøgelse i sagen.

Retten indskærpede herefter overfor Mulig far 2, at han risikerede at blive taget i forvaring, såfremt han fortsat vægrede sig ved at afgive forkla-ring i retten.

Advokat Steen Henriksson gjorde gældende, at Mulig far 2 havde givet alle de oplysninger, han kunne, og at han ikke havde nægtet at svare på spørgsmål. Side 7/7

Advokat Christina Neugebauer gjorde gældende, at Mulig far 2, da han mødte i retten den 18. december 2017 vidste, at der var en forestående fødsel, og at Mor skulle rejse til Norge. Mulig far 2 har desuden været sammen med Mor flere gange siden den 18. december 2017, uden at han har oplyst retten herom. Dette viser, at Mulig far 2 ikke vil bidrage til sagens oplysning. Mulig far 2's forklaring lød desuden højst usandsynlig på flere punkter.

Retten besluttede herefter at udsætte sagen, således at Mulig far 2 fik lejlighed til at tænke over sagen, idet retten bemærkede, at Mulig far 2 forklaring var utroværdig og på flere punkter lød usandsynlig. Retten vil på næste retsmøde tage stilling til, om der er grundlag for at tage Mulig far 2 i forvaring.

Retten udsatte sagen til fredag den 19. januar 2018 kl. 9.00 i mødelokale 4. Alle de tilstedeværende parter blev oplyst om tidspunktet for retsmødets af-holdelse.

Dommeren oplyste Mulig far 2, at han har pligt til at give møde i ret- ten den 19. januar 2018 kl. 9.00, og at han kan anholdes af politiet og frem-stilles i retten, såfremt han ikke møder.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 12.00.

Dommer 2

MH · • RZW

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (8 sider) Retten i Glostrup

Den 25. januar 2018 kl. 10:00 blev retten sat på tingstedet af Dommer 2.

Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 90B-3977 / 2012:

Mor mod Mulig far 1 Adresse 4 2500 Valby og Mulig far 2 Adresse 1 By 1

Advokat Steen Henriksson mødte for og med Mulig far 2.

Advokat Susanne Borch mødte for Barn.

Advokat Kim Rosenthai Hansen mødte for Mor.

Der blev fremlagt:

• notat til forløb oprettet af RH, Rigshospitalet, og • anmeldelseskvittering fra Københavns Vestegns Politi af 23. januar 2015, (bilag A).

Advokat Steen Henriksson oplyste, at Mulig far 2 den 19. januar 2018 var blevet bragt til Glostrup Hospital, hvor han blev diagnosticeret med stress. Han var indlagt indtil dagen efter.

Advokat Steen Henriksson oplyste, at Mor den 23. januar 2015 havde meldt Mulig far 1 til politiet. De havde ikke hørt noget til sagen efter, men der var indbetalt et klagegebyr på 1.500 kr. i maj 2015. Dette indikerede, at politiet havde opgivet sagen, og at Mor havde påklaget denne afgørelse til Statsadvokaten, men advokat Steen Henriksson var ikke bekendt med yderligere oplysninger i sagen.

Mulig far 2 forklarede, at han fortsat var syg af stress, og at han risikerede, at klappen ville gå ned for ham. Han kunne ikke huske mere, og han vidste ikke mere. Han var bange for at sige noget forkert, fordi han ikke kunne huske.

Advokat Steen Henriksson oplyste, at Mors familie under sagen havde oplyst, at Advokat repræsenterede Mor

Rll7 Side 2/8

Mor.

Retten bemærkede, at dette aldrig var blevet bekræftet, heller ikke efter advokat Christina Neugebauers henvendelser til Advokat.

Advokat Susanne Borch oplyste, at hun efter at være blevet beskikket som advokat for Barn havde skrevet til Advokat, og at han ikke havde besvaret hendes henvendelse.

Der var ingen øvrige bemærkninger.

Dommeren oplyste herefter Mulig far 2, at retsmødet fredag den 19. januar 2018 var blevet udsat til dags dato, idet Mulig far 2 var blevet indlagt på hospitalet, og at retten var blevet sat i dag med henblik på, at Mulig far 2 fortsat skulle afgive forklaring for retten.

Mulig far 2 blev foreholdt oplysningspligten, sandhedspligten og strafansvaret.

Adspurgt, hvordan han kom hjem fra Norge efter hans søns fødsel den 5. januar 2018, svarede Mulig far 2, at det kunne han ikke huske. Han kunne heller ikke huske, hvad han tidligere havde forklaret.

Adspurgt, hvad hans søn hed, svarede Mulig far 2, at han søn ikke var blevet navngivet endnu. Han så ikke sin familie mere. Han kunne ikke huske, hvad han plejede at kalde ham. Han kunne heller ikke huske, hvornår han sidst havde talt med sin familie, eller hvornår han sidst havde set sin søn.

Adspurgt, hvordan de fejrede Barns 5 års fødselsdag den Dato 1 2017, svarede Mulig far 2, at det huskede han ikke. Han huskede heller ikke, hvad han havde lavet de sidste to år, efter Mor var gået under jorden. Han kunne heller ikke huske, hvor han havde set Mor de sidste to år.

Dommeren foreholdt Mulig far 2, at Mor i hvert fald frem til slutningen af november 2017 havde haft et fast arbejde i By 5, og at hun dermed havde levet et almindeligt hverdagsliv. Adspurgt, hvordan deres forhold havde været i denne periode, herunder, hvornår og hvordan de havde set hinanden, svarede Mulig far 2, at det kunne han ikke huske.

Han troede, han var taget hjem til sig selv lørdag den 20. januar 2018, da han var blevet udskrevet, men han huskede det ikke. I morges, da han vågnede, var han derhjemme. Han havde sat sin alarm, det var derfor han huskede, han skulle i retten. Han havde også lagt sin notesbog foran døren. I notesbogen lå sedlen om, at han skulle komme i retten.

Adspurgt, om han havde taget sin mobiltelefon med, svarede han, at det Side 3/8

havde han glemt. Han ville ikke samtykke til, at hans telefon blev ransaget, og at der indhentedes masteoplysninger og opkaldsoplysninger. Han vidste ikke, om han ville have taget telefonen med, hvis han havde husket det.

Han Huskede ikke, at han var i retten den 18. december 2017. Han huskede heller ikke, at der var en kvinde med ham, der ventede i venteværelset.

Han huskede ikke, hvordan han kom til retten dags dato, men han mente, han havde taget toget.

Advokat Susanne Borch opfordrede ham til, for Barns skyld, at få Mor til at kontakte retten.

Advokat Steen Henriksson læste på anmodning fra Mulig far 2 op fra side 4 i lægenotat fra Rigshospitalet. Det fremgik heraf, at Mulig far 2 havde haft hovedpine, da han blev indlagt, og at Mulig far 2 havde oplyst lægen om sin stress diagnose fra november 2017.

Adspurgt af advokat Susanne Borch, om han havde fortalt Mor om, hvilken situation han sad i, svarede han, at det huskede han ikke.

Advokat Susanne Borch anførte, at de måtte tale sammen i familien. Han havde nemlig forsøgt at ringe til Person 4, idet hun kunne se i sagen, at Person 4 tidligere havde oplyst, at han havde fuldmagt til at varetage Mors anliggende. Advokat Susanne Borchs opkald blev besvaret, men så snart hun sagde, hvem hun var, blev forbindelse afbrudt, og hun havde ikke kunne komme igennem til Person 4 igen.

Dommeren foreviste Mulig far 2 at foto af Person 12, der har skrevet under som vitterlighedsvidne på faderskabsblanketten, hvor Mulig far 2 har vedkendt sig faderskabet over Barn. Fotoet var fra Person 12's egen Facebookprofil. Mulig far 2 forklarede, at han ikke vidste hvem, det var på fotoet. Han vidste dog, at kvinden ved siden af Person 12 i hvert fald ikke var hans hustru. Dommeren oplyste, at det var Person 12 på fotoet. Mulig far 2 forklarede, at han ikke kunne genkende ansigter lige for tiden.

Dommeren foreviste Mulig far 2 et foto af Mor, hvortil Mulig far 2 forklarede, at det var hans hustru. Han kunne godt genkende hende.

Han huskede ikke, om han stadig havde en fastnettelefon derhjemme. Han havde ikke haft andre steder at bo end lejligheden på Adresse 1 siden 2001. Det var ikke noget, han huskede, det var noget han vidste.

Dommeren bemærkede, at afhøringen ikke førte videre, og at dommeren Side 4/8

derfor ville tage stilling til advokat Christina Neugebauers påstand om, at Mulig far 2 tages i forvaring, der blev nedlagt på retsmødet den 17. januar 2018.

Advokat Steen Henriksson nedlagde på vegne af Mulig far 2 påstand om, at Mulig far 2 ikke tages i forvaring.

Advokat Susanne Borch nedlagde på vegne af Barn påstand om, at Mulig far 2 ikke tages i forvaring.

Advokat kim Rosenthal Hansen nedlagde på vegne af Mor påstand om, at Mulig far 2 ikke tages i forvaring.

Advokat Steen Henriksson gjorde til støtte for sin påstand gældende, at der ikke er grundlag for at Mulig far 2 skal tages i forvaring. Mulig far 2 har stress, hvilket er dokumenteret. Han har været indlagt fra fredag den 19. januar 2018 til lørdag den 20. januar 2018, og han er blevet diagnosticeret med stress. Ved stress kan man ikke huske; nogle ting kan man godt huske, andre ting kan man ikke huske. Mulig far 2 har sagt, hvad han ved. Nogle gange går klappen ned, og så har man svært ved at huske. Det er der ingen grund til at betvivle. Han ved ikke, hvor hans kone, søn og datter opholder sig, hvilket er naturligt, når hans kone er gået under jorden.

Det er trist, at Mulig far 2 er i den situation, som han sidder i nu. Der er ingen grund til, at Mulig far 2 skulle forholde oplysninger for retten. De oplysninger, han er kommet med i dag, kan ikke bidrage til sagen. Advokat Christina Neugebauers forslag om, hvem der skal indkaldes til at afgive forklaring i retten, skal i stedet forfølges for så vidt angår Mors mor og bror.

Mulig far 2 er bange for at afgive forkerte oplysninger i retten grundet sin stress, derfor skal sagen sluttes på det foreliggende grundlag vedrørende Mulig far 2.

Advokat Susanne Borch gjorde til støtte for sin påstand gældende, at det ikke vil være til Barns bedste, at Mulig far 2, der er registreret som hendes far, tages i forvaring. Mulig far 2 er efter hendes opfattelse gidsel i sagen i forbindelse med, hvad Mor og andre synes, der er det rigtige at gøre. Forvaring vil ikke kunne bibringe yderligere oplysninger til sagen.

Advokat Susanne Borch var enig i, at Mors mor og bror indkaldes som vidner i sagen.

Advokat Kim Rosenthai Hansen gjorde til støtte for sin påstand gældende, at han kunne tilslutte sig advokat Steen Henrikssons anbringender. Der er afgivet forklaring om det, der skal, og der er ikke grund til at tro, at der Side 5/8

kommer nyt frem i sagen ved at Mulig far 2 tages i forvaring.

Retten afsagde

Kendelse

Vægrer et vidne sig uden lovlig grund ved at svare, kan retten lade vidnet tage i forvaring ved politiets foranstaltning, indtil fremstilling for retten til afgivelse af vidneforklaring kan finde sted, eller vidnet indvilliger i at svare, jf. retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 5.

Den 17. januar 2018 var Mulig far 2 indkaldt til at afgive forklaring i retten. Sagen blev udsat med henblik på, at Mulig far 2 fik mulighed for at tænke over sagen, herunder hans pligt til at afgive forklaring for retten.

Den 19. januar 2018 påstod Mulig far 2, at han var undtaget fra at afgive forklaring i retten grundet sygdom, idet han dagen forinden var diagnosticeret med akut stress. Retten afsagde kendelse om, at der ikke var dokumenteret lovligt forfald, hvorfor Mulig far 2, der var mødt til retsmødet, skulle afgive forklaring.

Mulig far 2 sagde flere gange under retsmødet den 19. januar 2018, at han "ikke kunne sige mere", ligesom Mulig far 2 på flere af dommerens spørgsmål slet ikke svarede.

Under dagens retsmøde har Mulig far 2 fastholdt, at han ikke kan huske grundet stress. Det fremgår af notat fra akutklinikken på Rigshospitalet, Glostrup, af 19. januar 2018, at Mulig far 2 efter ankomsten til hospitalet forklarede lægen, at han siden november 2017 havde været sygemeldt på grund af stress, at han i en periode i december 2017 havde det bedre, men at stresssymptomerne var blevet forværret den seneste uge, fordi han var indkaldt som vidne i en retssag. Mulig far 2 forklarede endvidere lægen, at han samme morgen havde forsøgt at tage betablokkere, men at han herefter kastede op.

Mulig far 2 var således den 19. januar 2018 i stand til at afgive en detaljeret forklaring til lægen om sit sygdomsforløb siden november 2017, selvom han samme dag i retten under straffefansvar havde forklaret, at han ikke kunne huske grundet stress.

Mulig far 2 har i retsmødet dags dato forklaret, at han ikke kunne genkende ansigter. Han kunne således ikke genkende Person 12, der har skrevet under som vitterlighedsvidne på faderskabsblanketten, hvorved Mulig far 2 vedkendte sig faderskabet over Barn. Forevist et billede af Mor, forklarede Mulig far 2 imidlertid, at det var hans hustru, og at han godt kunne genkende hende. Side 6/8

Retten finder, at det har formodningen for sig, at Mulig far 2 ved, hvor hans kone og to børn opholder sig, og at det derfor er ubetænkeligt at antage, at Mulig far 2 - som Mors ægtefælle og far til den søn, som Mor fødte den Dato 3 2018 med Mulig far 2's tilstedeværelse, samt som registreret far til Barn er nærmest til at fremkomme med oplysninger om Mors og Barns opholdssted, samt hvordan der kan opnås kontakt til Mor, hvilket er af væsentlig betydning for sagens videre behandling.

Retten finder, at Mulig far 2's forklaringer afgivet i retten den 17. januar 2018, den 19. januar 2018 og den 25. januar 2018 er både utroværdige og usandsynlige, og at Mulig far 2 har afgivet forklaringer i retten mod bedrevidende. Retten finder derfor, at Mulig far 2, på trods af at retten har pålagt ham at afgive forklaring, og på trods af retten flere gange har indskærpet oplysningspligten, sandhedspligten og strafansvaret for ham, har vægret sig ved at afgive forklaring for retten.

Retten finder herefter, at betingelserne for at tage Mulig far 2 i forvaring er til stede, jf. retsplejelovens § 456 i, stk. 2, jf. § 178, stk. 1, nr. 5.

Retten bemærkede, at Barn i henhold til børneloven har ret til at kende sit biologiske ophav. Retten finder derfor, at det er foreneligt med hensynet til Barn, at sagen fremmes således, at det konstateres, om Mulig far 1 er biologisk far til hende.

Derfor bestemmes:

Mulig far 2 tages i forvaring, indtil han indvilliger i at svare for retten, dog ikke i mere end 6 måneder.

Advokat Steen Henriksson påkærede afgørelsen til Østre Landsret.

Advokat Steen Henriksson nedlagde påstand om, at kæren tillægges opsættende virkning.

Advokat Steen Henriksson gentog sine anbringender til støtte for, hvorfor Mulig far 2 ikke skal tages i forvaring. Dertil gjorde advokat Steen Henriksson gældende, at det var uproportionalt, at tage Mulig far 2 i forvaring i denne sag.

Mulig far 2 havde i retsmødet dags dato sagt, at han ikke kendte Person 12, da han blev forevist et foto af hende, men Mulig far 2 havde fortalt, at det var hans hustru, da han blev forevist et foto af Mor. Der var derfor ikke noget, der indikerede, at Mulig far 2 ville have fortalt, hvem Person 12 var, hvis han havde kunnet genkende hende. Side 7/8

Selve det at sætte en person i forvaring er meget indgribende, og denne sag berettiger ikke en forvaring. Det er slet ikke proportionelt. Derimod bør Mors mor og bror indkaldes til at afgive forklaring i retten. Derfor skal forvaringen ikke gennemføres, og afgørelsen om forvaring skal i hvert fald tillægges opsættende virkning, indtil landsretten har taget stilling til afgørelsen om forvaring.

Advokat Susanne Borch havde ingen bemærkninger.

Advokat Kim Rosenthai Hansen nedlagde påstand om, at kæren tillægges opsættende virkning.

Advokat Kim Rosenthai Hansen gjorde til støtte for sin påstand gældende, at han kunne henholde sig til advokat Steen Henriksson anbringender og tilføjede, at afgørelsen om, at Mulig far 2 blev pålagt at afgive forklaring, er påkæret til landsretten. Landsretten har ikke taget stilling til dette spørgsmål, derfor er det meget drastisk allerede nu, at sætte Mulig far 2 i forvaring, førend der er klarhed over, om landsretten stadfæster byrettens afgørelse om, at Mulig far 2 har pligt til at afgive forklaring 1 sagen.

Retten afsagde

Kendelse

Vidnereglerne, herunder reglerne om, at en person kan pålægges at afgive vidneforklaring, finder anvendelse uanset, om der findes andre vidner i sagen. Retten finder derfor, at det umiddelbart er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt Mulig far 2 skal tages i forvaring, hvorvidt Mors mor og bror skal indkaldes til at afgive forklaring for retten. Dog skal foranstaltningen med forvaring være proportional, hvorfor forvaring alene kan anvendes i de tilfælde, hvor oplysningerne ikke på rimelig vis kan opnås på anden måde.

Retten finder, at Mulig far 2 må antages at være den nærmeste til at vide, hvor Mor opholder sig og til at bibringe sagen oplysninger om, hvor Mor kan findes.

Dertil kommer, at sagens omstændigheder, herunder i særdeleshed tidsforløbet i sagen samt den omstændighed, at det på baggrund af Mulig far 2's forklaring kan lægges til grund, at Mor er gået under jorden med det formål at unddrage sig sagen, medfører, at afgørelsen om forvaring ikke er uproportional.

Forvaring har til hensigt at virke som pression, således at vidnet motiveres til at afgive forklaring og fremkomme med de oplysninger, som vidnet tilbageholder. Pressionen ved forvaring kan forsvinde, hvis en kære af Side 8/8

rettens afgørelse om at tage vidnet i forvaring tillægges opsættende virkning.

Da der allerede er forløbet mere end 3 år siden, Højesteret afsagde dom i sagen samt henset til, at der ikke er grundlag for at antage, at Mulig far 2 vil unddrage sig eventuel videre forfølgning i sagen, finder retten, at kæren skal tillægges opsættende virkning.

Derfor bestemmes:

Kæren tillægges opsættende virkning.

Retten udsatte herefter sagen på Østre Landsrets afgørelse i sagen.

Retten oplyste parterne, at retten vil indkalde Person 3 og Person 4 - henholdsvis Mors mor og bror - til at afgive forklaring for retten.

Retten udsatte sagen til fredag den 9. februar 2018 kl. 9.00. De tilstedeværende blev oplyst om tidspunktet for næste retsmøde.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 12.10.

Dommer 2

ST007 L838-S01-ST07-K899.02·T2·LOl·M14-IR2l7