BS-1070/2017-ROS · Retten i Roskilde
Legislator summary
AI generatedSagsøgte pålægges konkurskarantæne
Legislator headnote
AI generatedKeywords
AI generatedRelated Decisions
Full text
Sagsøgte pålægges konkurskarantæne
[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Udskrift af retsbogen
KENDELSE:
Afsagt den 23. oktober 2017 kl. 12:00 i sag nr. BS 11-1070/2017:
Virksomhed 1 ApSu. konkurs Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup mod Part A Adresse 1 4000 Roskilde
Indledning
Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet Virksomhed 1 ApS , CVR nr. 1 .
Påstande
Kurator har nedlagt påstand om, at Part A pålægges konkurskarantæne i tre år.
Part A har taget bekræftende til genmæle.
Oplysninger i sagen
Selskabet blev taget under konkursbehandling den 31. januar 2017, med fristdag den 26. januar 2017.
Part A har ifølge en fuldstændig rapport fra Erhvervsstyrel- sen siden den 11. marts 2012 og frem til den 31. januar 2017 været registreret som direktør i selskabet.
Det hedder i kurators processkrift bl.a.:
1. SELSKABETS OG DETS AKTIVITET Virksomhed 1 ApS blev stiftet den 11. marts 2012 (i det følgende "Selskabet"). Selskabet havde drevet virksomhed med salg af diverse fritids- og jagtbe- klædning.
Selskabet blev erklæret konkurs ved dekret afsagt af Skifteretten i Roskilde den 31. januar 2017 på grundlag af en konkursbegæring modtaget i Skifte- retten den 26. januar 2017. Side 2/5
Part A har været registreret som direktør i Selskabet fra stif- telsestidspunktet og frem til konkursens indtræden. Selskabet havde ingen bestyrelse.
2. BOGFØRING OG REGNSKAB Selskabet har senest aflagt årsregnskab for perioden 1- januar 2015 – 31. de- cember 2015.
Revisors erklæring i årsregnskabet indeholder bemærkning om, at der er væ- sentlig usikkerhed om Selskabets evne til at fortsætte driften, og at fortsat drift er betinget af fortsat tilsagn fra finansieringskilder om at stille de nød- vendige midler til rådighed for Selskabet.
Selskabets bogføring var ført regelmæssigt frem til konkursens indtræden.
3. SKAT OG MOMS Selskabet var registreret for A-skat og moms.
SKAT har anmeldt krav i boet i henhold til konkurslovens § 97 på kr. 6.253.452. Beløbet angår manglende betaling af A-skat, AM-bidrag og moms for perioden ultimo 2014 frem til konkursen.
4. ANMELDTE KRAV Der er anmeldt krav i henhold til konkurslovens § 95 på kr. 869.949. Derud- over er der anmeldt krav i henhold til konkurslovens § 97 for kr. 10.972.255.
SKAT er største kreditor i boet med et anmeldt krav på kr. 6.253.452.
--
6. ØVRIGE FORHOLD Part A flyttede den af Virksomhed 1 ApS drevne virksomhed over i et nyetableret selskab forud for konkursens indtræden uden virksom- hedspanthavers accept.
Synspunkter
Kurator har til støtte for påstanden anført:
Part A var anmeldt som direktør og udgjorde den tegnings- berettigede ledelse i Selskabet fra Selskabets stiftelse og indtil konkursens indtræden, og således i det seneste år forud for fristdagen den 26. januar 2017.
Det gøres gældende, at Part A på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom- Side 3/5
hed, jf. konkurslovens 5 157, stk. 1, idet
- der i strid med Kildeskattelovens §§ 55, 46, 49b og 69 igennem en længere periode ikke er afregnet skyldige ydelser til SKAT i form af A-skat og AM-bidrag, hvorved der systematisk er oparbejdet restancer til SKAT, - der i strid med Momslovens §§ 55, 56 og 57 ikke er angivet og afreg- net moms, hvorved der systematisk er oparbejdet betydelige restancer til SKAT, - SKAT og Selskabets øvrige kreditorer, herunder Selskabets bank, har lidt betydelige tab som følge af driftens opretholdelse efter håbløshedstids- punktet, - Part A umiddelbart før konkursens indtræden flyttede ordrebeholdning, kundekartotek og igangværende arbejder over i selskabet Virksomhed 2 ApS ( CVR nr. 2 ) ude virksomhedspanthavers ac- cept og i strid med panthavers interesser samt tab til følge for Nordea Bank Danmark A/S som virksomhedspanthaver.
Retten i Roskildes afgørelse
Konkurskarantæne kan pålægges den, der har deltaget i ledelsen af skyld- nerens virksomhed senere end et år før fristdagen, jf. konkurslovens § 157, stk. 1, hvis den pågældende i perioden har gjort sig skyldig i groft ufor- svarlig forretningsførelse.
Det kan lægges til grund, at selskabet blev erklæret konkurs 31. januar 2017, med fristdag 26. januar 2017. Den for konkurskarantæne relevante periode er således fra og med 27. januar 2016 og til og med 26. januar 2017.
Det er oplyst, at Part A har været direktør i selskabet fra 11. marts 2012 og frem til 31. januar 2017. Reglerne om konkurskarantæne findes derfor at kunne gøres gældende overfor Part A .
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at der er anmeldt gæld i kon- kursboet for 10.972.255,00 kr., hvoraf SKAT har anmeldt 6.253.452,00 kr.
SKAT´s tilgodehavende består ifølge kurator af A-skat, AM-bidrag og moms for perioden ultimo 2014 og frem til konkursen.
Efter bevisførelsen, kan det således lægges til grund, at selskabet har opar- bejdet gæld til SKAT i form af bl.a. A-skatter, AM-bidrag og moms og at selskabet således systematisk har oparbejdet gæld til SKAT i den for kon- kurskarantænen relevante periode.
Det kan derfor lægges til grund, at Part A har udvist uan- svarlig forretningsførelse ved at have tilsidesat sine forpligtelser til at foreta- ge afregning af A-skat, AM-bidrag og moms.
Virksomhed 2 ApS Side 4/5
Derved har han overtrådt en række bestemmelser indenfor afgifts- og skatte- lovgivningen, herunder kildeskattelovens §§ 46 og 49b. Overtrædelse af be- stemmelserne er pålagt bødestraf, jf. § 74, og kan i grovere tilfælde endvide- re være strafbart efter straffelovens § 289 om skattesvig. Endvidere har han overtrådt momslovens § 56 og § 57, hvilket kan straffes med bøde, jf. § 81.
Retten skal herefter tage stilling til, om den skete forretningsførelse kan betegnes som groft uansvarlig.
Det hedder i bemærkninger til lovforslag nr. 131, Folketinget 2012-13, s. 12, i relation til ”groft uforsvarlig forretningsførelse” bl.a.:
”... For så vidt angår Konkursrådets overvejelser i relation til vurderingen af, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, er justitsministeri- et enig i rådets synspunkt om, at konkurskarantæne typisk kun bør pålæg- ges, når der er tale om forhold, der udgør en overtrædelse af straffeloven. Efter Justitsministeriets opfattelse udelukker det anførte imidlertid ikke, at meget grove overtrædelser af særlovgivningen, f.eks. af bogføringsloven el- ler en kombination af flere grove særlovsovertrædelser, efter omstændighe- derne vil kunne medføre konkurskarantæne ...”.
Det hedder videre s. 28, 2. sp. bl.a.:
”... I vurderingen vil navnlig indgå, om konkursen har ført til betydelig tab for fordringshaverne, ...”.
I nærværende sag er der anmeldt fordringer, hvor det samlede beløb udgør et betydeligt tab for kreditorerne.
Af pkt. 7 til bestemmelsen i konkurslovens § 157, fremgår følgende bemærkninger:
"Som eksempler på forhold, der efter en konkret vurdering kan tale for, at der har været tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, kan nævnes tilsi- desættelse i væsentligt omfang af forpligtelser med hensyn til bogføring, regnskabsaflæggelse, momsangivelse og momsafregning og indeholdelse og afregning af A-skat. Vurderingen af, om en tilsidesættelse af de nævnte pligter er væsentlig nok til at tale for, at der foreligger groft uforsvarlig for- retningsførelse, beror på en konkret vurdering af den enkelte sags omstæn- digheder. ".
Henset til den betragtelige størrelse af gæld i konkursboet, herunder i særdeleshed gælden til SKAT samt henset til, at Part A har gjort sig skyldig i overtrædelse af flere skatte- og afgiftsbestemmelser, må forretningsførelsen karakteriseres som groft uforsvarlig.
Virksomhed 2 ApS Side 5/5
Retten foretager herefter ikke pådømmelse af de øvrige af kurator anførte anbringender.
Under hensyn til Part A's handlemåde og omstændighederne i øvrigt finder retten, at det er rimeligt at pålægge Part A konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 157, stk. 1 og 2.
I medfør af konkurslovens § 158, pålægges konkurskarantæne sædvanligvis for en periode på 3 år, men hvis der foreligger særlige grunde, kan perioden være kortere.
Særlige grunde, der efter omstændighederne kan tale for en kortere karantæne, kan f.eks. være lang sagsbehandlingstid, uden at dette beror på forhold hos den, der begæres pålagt konkurskarantæne, eller at der er tale om et mildere tilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse.
Retten finder ikke grundlag for at anvende en kortere karantæneperiode.
Derfor bestemmes :
Sagsøgte Part A pålægges konkurskarantæne.
Den pålagte karantæne løber i tre år, jf. § 158, stk. 1, og regnes fra det tids- punkt, hvor kendelsen er endelig. I det tilfælde en tidligere pålagt konkursk- arantæne endnu ikke er udløbet, løber konkurskarantænen fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne og udløber senest 10 år efter den oprindeli- ge afgørelse.
Part A betaler sagens omkostninger.
Dommer
Virksomhed 2 ApS