FS-5720/2018-HOL · Retten i Holstebro
Legislator summary
AI generatedSag om, hvorvidt en rentesats på 150 % om året kan mildes efter aftalelovens § 36 grundet rentens størrelse, samt at renten løb i en ubegrænset periode. Rentens størrelse samt morarenten var ikke begrundet i sagsfremstillingen.
Legislator headnote
AI generatedFS-5720/2018-HOL · Retten i Holstebro: Rentens størrelse samt morarenten var ikke begrundet i sagsfremstillingen.
Keywords
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Sag om, hvorvidt en rentesats på 150 % om året kan mildes efter aftalelovens § 36 grundet rentens størrelse, samt at renten løb i en ubegrænset periode. Rentens størrelse samt morarenten var ikke begrundet i sagsfremstillingen.
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) Retten i Holstebro
Den 21. januar 2019 kl. 14:00 blev fogedretten sat af Dommer .
Der blev foretaget FS 10B-5720/2018
Finans 247 ApS Bredgade 75, 2. sal 1260 København K mod Debitor 1 Adresse 1 By 1
Der blev fremlagt revideret betalingspåkrav af 10. december 2018.
Der blev afsagt
Kendelse
Sagen er indleveret med en hovedstol på 10.495 kr. Dertil kommer allerede påløbne renter i perioden 21. maj 2018 til betalingspåkravet blev indleveret med 5.541,37 kr.
Der er anført en rentesats på 150 %/37,00 %. Rentesatsen på 150 % angives som aftalt mellem parterne, mens der ingen beskrivelse er af berettigelsen af rentesatsen på 37 %.
Fogedrettens begrundelse og afgørelse
Rentens størrelse
En rente på 150 % om året forekommer så eksorbitant, at renteforpligtelsen i hvert fald kan mildes efter aftalelovens § 36.
Fogedretten er bekendt med Østre Landsrets kendelse af 11. januar 2019, men finder at det var en væsentlig præmis for afgørelsen, at den eksorbitante rentesats var begrænset til 4 måneders varighed.
Renten i denne sag løber efter sagens oplysninger, i henhold til aftalegrundlaget, i en tidsubegrænset periode. Kreditor har ved en ensidig disposition valgt at nedsætte renten uden at aftalegrundlaget forpligter hertil. Reduktionen kan derfor ikke føre til et andet resultat.
Herefter er renternes størrelse ikke begrundet i sagsfremstillingen, hvorfor sagens afvises, jf. retsplejelovens § 477 c, stk. 1, 2. pkt. Fogedretten bemærker supplerende, at såfremt renten på 150 % var tidsbegrænset ville morarenten på 37 % forsat ikke være begrundet i sagsfremstillingen, da der i så fald ikke ville være tale om, at kreditor bevarer retten til en højere rente efter forfaldsdagen som beskrevet i rentelovens § 7, stk. 3. Misligholdelsesrenten på 37 % ville således være i strid med rentelovens § 7, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.
Sagen ville derfor uanset skulle afvises, jf. retsplejelovens § 477 c, stk. 1, 2. pkt.
Thi bestemmes
Sagen afvises.
Sagen sluttet.
Fogedretten hævet.
Dommer