Legislator Case Law & Legislation
FS-9771/2016-KOL ECLI:DK:KOL:2022:FS0000000082 AI generated

FS-9771/2016-KOL · Retten i Kolding

Case Number FS-9771/2016-KOL
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sag om kreditaftale, hvor kreditor har taget en bil tilbage, der på tidspunktet for indlevering var totalskadet. Kreditor har begæret udlæg for hele restfordringen.

Legislator headnote

AI generated

FS-9771/2016-KOL · Retten i Kolding: Kreditor har begæret udlæg for hele restfordringen.

Keywords

AI generated
substantial debt accumulation claimant entitlement solvency of the debtor right of creditor certificate of unpaid debts refusal of insured person
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om kreditaftale, hvor kreditor har taget en bil tilbage, der på tidspunktet for indlevering var totalskadet. Kreditor har begæret udlæg for hele restfordringen.

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten i Kolding

Den 16. januar 2018 kl. 09:30 blev fogedretten sat på kontoret af Dommer .

Der blev foretaget FS Jurist-9771/2016

Nordania Finans A/S (DANSKE LEASING A/S) Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød mod DB1 Debitor 1 (DB1) Adresse 1 7000 Fredericia

Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Rekv., købekontrakt

Det skyldige beløb blev opgjort således: Sagen opgjort til 94.515,77 kr. Salær 8.000,00 kr. Vurderingshonorar 2.250,00 kr. Moms 2.000,00 kr. Ialt: 106.765,77 kr.

Fogedretten afsagde

Kendelse

Rekvirenten har begæret denne sag fremmet med henblik på at foretage udlæg for hele restfordringen. DB1 har påstået sagen nægtet fremme.

Vurderingsmanden har i sin vurdering opgjort en ”anslået salgsværdi i salgsklargjort stand” til 34.900 kr. Han har desuden opgjort ”nødvendige reparationer for at bringe køretøjet i normal vedligeholdt og salgsklargjort stand” til et samlet beløb å 40.000 kr.

Vurderingsmanden har i mail af 5. december 2017 supplerende oplyst følgende:

”Til grund for min vurdering, har jeg vurderet bilen i sin helhed. Jeg mener ikke kan betale sig, at gøre bilen klar til ”salg”, da omkostninger til kosmetisk klargøring overstiger værdien af bilen. Det findes stort set ikke et ”felt/område” på bilen, som ikke er skadet og bilen bar tydeligt præg af manglende vedligeholdelse ude og inde. Alt virkede slidt og misligholdt.

Jeg har ikke tjekket bilen mekanisk, men set i lyset af det kosmetiske, så må man forvente, at bilen trænger til et større servicegennemgang, bremser, dæk m.m.” DB1 har forklaret, at der var en skade på venstre forskærm, da han afleverede bilen. Den vurdering, der er lavet tager ikke højde for, at rekvirenten får en brugt bil retur. Bilen har kørt kilometer, svarende til at være 10 år gammel, og sliddet er svarende til kilometerstanden. Bilen er blevet brugt, men ikke misligholdt. Han har tjekket bilpriser på nettet på biler af tilsvarende mærke og årgang. De fleste biler ligger fra 30- 50.000 kr., enkelte op til 60.000 kr. Ingen af de biler, han har set, var i nærheden af hans kilometertal.

Det er rigtigt, at radioen ikke virkede. Den skulle være lavet inden for garantien, men han har ikke haft tid til at få det lavet. Han talte med Chevrolet om det. De skulle have uger til at skifte hele konsol. Herefter takkede han nej, da han så kunne leve uden radio.

Han har rapporteret en skade på bagkofangeren til forsikringsselskabet. Bilen blev afleveret til en mekaniker, hvor skaden dog ikke var blevet lavet efter 3 uger. Han bad om at få bilen retur og sagde til forsikringsselskabet, at de skulle have pengene tilbage, da han så kunne leve med bulen.

Alle ridserne på siderne var der ikke, da han afleverede bilen.

Han erkender, at beklædningen på sædet er slidt. Han har kørt som vinduespudser og er steget ud og ind af bilen mange gange.

Han har sat tape på bagspoileren for at beskytte den.

Han har røget i bilen.

Fogedretten skal udtale

Fogedretten lægger som i sin kendelse af 24. februar 2017 fortsat til grund, at bilens stand var den samme, da fogedforretningen blev foretaget den 3. juni 2016, som da bilen blev modtaget hos Bilsalg.dk den 8. juni 2016.

Det må efter vurderingsmandens udtalelse lægges til grund, at bilen alene er 1.500 kr. værd til skrot, henset til at omkostningerne til kosmetisk klargøring overstiger værdi af bilen. Fogedretten bemærker i den forbindelse, at vurderingsmandens skøn over bilens værdi på 34.900 svarer nogenlunde til DB1' s forklaring om, hvilket interval de fleste biler ligger i.

Fogedretten bemærker desuden, at DB1 har erkendt nogle mangler ved bilen, herunder en skade på bagkofangeren, som i første omgang blev anmeldt til forsikringsselskabet, men siden trukket tilbage. Fogedretten lægger herefter til grund, at DB1 har afleveret en bil, der må anses for at være totalskadet, således at rekvirenten er berettiget til at foretage udlæg hos DB1 for sit fulde krav, jf. kreditaftalelovens § 42, stk. 2.

Kravet opgøres som ovenfor anført, idet der er påløbet omkostninger til vurderingsmanden med 1.800 kr. med tillæg af moms, hvilket beløb foreløbigt er blevet betalt af rekvirenten. Fogedretten bestemmer desuden, at DB1 skal betale sagsomkostninger til rekvirenten med 8.000 kr. med tillæg af moms, idet der herved er taget hensyn til, at der har været afholdt flere retsmøder og afgivet flere indlæg i sagen.

Derfor bestemmes

Rekvirenten er berettiget til at foretage udlæg for 106.765,77 kr. med tillæg af procesrente fra 17. september 2016 DB1 har ikke tidligere afgivet forklaring om sine økonomiske forhold, hvorfor fogedretten indkalder ham til at møde herom.

Sagen udsat til onsdag den 7. februar 2018 kl. 14:00 Mødelokale H, Kolding Åpark 11, 6000 Kolding.

Sagen sluttet.

Fogedretten hævet.

Dommer