BS-1161/2018-OLR · Østre Landsret

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om at nægte at fremme sagen, da der ikke forelå en samværsaftale, og sagen ikke var omfattet af retsplejelovens § 596, stk. 2.

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 16. november 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Ejler Bruun og Mohammad Ahsan, førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

3. afd. kære nr. B-1161-18: Far

(advokat Elisa Boelskifte) mod Mor

Ingen var mødt eller indkaldt.

Far har til fogedbogen kæret Nykøbing Falster Fogedrets kendelse af 19. september 2018 (FS 8270/2018) om tvangsudlevering af to børn.

Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 20. september 2018, udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse samt kæreskrift af 29. september 2018

Mor har ikke udtalt sig vedrørende kæren. -2-

Far til støtte for sin påstand om, at fællesbørnene tilbageleveres til ham i medfør af retsplejelovens § 596, stk. 2, anført navnlig, at Mor

den 7. september 2018 flyttede uden forvarsel og samtykke med børnene til sin nye kæreste. Hertil kommer, at børnene er meget knyttet til ham, at børnene uomtvisteligt har bopæl hos ham, og at børnene også har deres dagpleje og børnehave hos ham.

Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

kendelse:

Det er også for landsretten ubestridt, at der ikke foreligger et eksigibelt fundament, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, hvorfor spørgsmålet er, om retsplejelovens § 596, stk. 2, kan finde anvendelse. I den forbindelse bemærkes, at det fremgår af fogedrettens afgørelse, at parterne samstemmende har forklaret, at de har fælles forældremyndighed, og at der ikke er truffet nogen afgørelse om, hvor børnene skal have bopæl efter samlivsophøret.

Efter retsplejelovens § 596, stk. 1, kan besiddelseskrav som nævnt i § 528 gennemtvinges af fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, såfremt den berettigede i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede. Ifølge retsplejelovens § 596, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når fogedrettens bistand er påkrævet til håndhævelse af forældremyndighed eller barnets bopæl.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 596, stk. 2, er senest ændret ved lov nr. 600 af 18. juni 2012, således at der efter ”forældremyndighed” blev indsat ”eller barnets bopæl”. Af de specielle bemærkninger til den nævnte ændring af § 596, stk. 2, fremgår følgende, jf. lovforslag nr. 157 af 13. april 2012:

”Til nr. 9 (§ 596, stk. 2)

Efter retsplejelovens § 596, stk. 1, kan besiddelseskrav som nævnt i § 528 gennemtvinges af fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning uden sædvanligt -3-

tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, såfremt den berettigede (rekvirenten) i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede (rekvisitus). Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, når fogedrettens bistand er påkrævet til håndhævelse af forældremyndighed, jf. § 596, stk. 2.

Det foreslås at ændre retsplejelovens § 596, stk. 2, så bestemmelsen i retsplejelovens § 596, stk. 1, ligeledes finder anvendelse, når fogedrettens bistand er påkrævet til håndhævelse af barnets bopæl.

Muligheden efter forældreansvarslovens § 17 for at træffe afgørelse om barnets bopæl blev indført ved forældreansvarsloven samtidig med, at der blev indført mulighed for at dømme forældre til fælles forældremyndighed. Spørgsmålet om barnets bopæl har således nær sammenhæng med spørgsmålet om forældremyndighed, og for så vidt angår begge forhold træffes der statusafgørelser af retten.

Det har ikke i forbindelse med vedtagelsen af forældreansvarsloven været hensigten, at der ikke skulle være den samme retsstilling for håndhævelse af forældremyndighed og barnets bopæl. Det fremgår af betænkning nr. 1475/2006 om barnets perspektiv, at der ikke skelnes mellem forældremyndighed og barnets bopæl for så vidt angår tvangsfuldbyrdelse. Den gældende formulering af § 596, stk. 2, medfører i praksis, at fogedretten i nogle tilfælde afviser begæringer om umiddelbare fogedforretning i forhold til en gennemtvingelse af barnets bopæl, hvis bopælsforælderen ikke støtter ret på en afgørelse eller en skriftlig aftale med fuldbyrdelsesklausul. Efter forslaget bliver det også muligt med fogedens hjælp at få barnet udleveret til bopælsforælderen, hvis samværsforælderen tilbageholder barnet, i tilfælde hvor forældrene har fælles forældremyndighed, og barnet har boet hos den ene forælder i længere tid og derfor har bopæl der.

Som en konsekvens heraf foreslås retsplejelovens § 596, stk. 2, ændret, så spørgsmålet om bopæl omfattes.”

Som det fremgår af de citerede bemærkninger, blev ”barnets bopæl” tilføjet i retsplejelovens § 596, stk. 2, fordi det ikke i forbindelse med vedtagelsen af forældreansvarsloven havde været hensigten, at der ikke skulle være samme retsstilling for håndhævelse af forældremyndighed og barnets bopæl, og at det således skulle være muligt med fogedens hjælp at få barnet udleveret til bopælsforælderen, hvis samværsforælderen tilbageholder barnet, i tilfælde hvor forældrene har fælles forældremyndighed, og barnet har boet hos den ene forælder i længere tid og derfor har bopæl der.

Landsretten finder ikke grundlag for efter det oplyste at lægge til grund, at børnene i en situation, hvor forældrenes samliv ophører, kan anses for at have bopæl hos Far

frem for hos Mor . Landsretten tiltræder, at det -4-

forhold, at børnene er folkeregistertilmeldt Far's adresse, ikke kan føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster herefter byrettens afgørelse.

Thi bestemmes:

Fogedrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Retten hævet.

(Sign.)