Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
DK ·

FS-8270/2018-NYKFS-8270/2018-NYK · Retten i Nykøbing Falster

· ECLI:DK:NYK:2022:FS0000000077

Summary AI generated

Sagen vedrører spørgsmålet om tvangsudlevering af to børn ved fogedrettens hjælp, hvor der ikke foreligger en samværsaftale, og der ikke er truffet afgørelse om, hvor børnene skulle have bopæl efter forældrenes samlivsophør. [DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Side 1 af 4 Retten i Nykøbing Falster Den 19. september 2018 kl. 13:00 blev fogedretten sat i Mødelokale 3 af Dommer . Der blev foretaget FS 8270/2...

Sagen vedrører spørgsmålet om tvangsudlevering af to børn ved fogedrettens hjælp, hvor der ikke foreligger en samværsaftale, og der ikke er truffet afgørelse om, hvor børnene skulle have bopæl efter forældrenes samlivsophør.

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Side 1 af 4

Retten i Nykøbing Falster

Den 19. september 2018 kl. 13:00 blev fogedretten sat i Mødelokale 3 af Dommer .

Der blev foretaget FS 8270/2018

Far Adresse 1 By 1 mod Mor Adresse 2 By 2

Far mødte personligt og med sine forældre. Mor mødte personligt.

Der blev fremlagt: Anmodning med bilag

Adspurgt af fogeden oplyste parterne samstemmende, at de har fælles forældremyndighed over børnene. Børnene har folkeregisteradresse hos Far (herefter benævnt far), men befinder sig hos Mor (herefter benævnt mor) på Adresse 2 By 2 . Idet parternes samliv er ophørt indenfor de sidste par uger, er der ingen samværsaftale eller afgørelse.

Begge parter har anmodet statsforvaltningen om at træffe midlertidig afgørelse om tilkendelse af fuld forældremyndighed samt bopælsret over begge børn. Statsforvaltningen har endnu ikke truffet afgørelse herom, men parterne er indkaldt til møde i statsforvaltningen den 4. oktober 2018.

Parterne blev vejledt om deres retsstilling, herunder oplysningspligten og strafansvaret.

Far nedlagde påstand om, at sagen fremmes, således at børnene Barn 1 og Barn 2 udleveres til ham straks.

Mor nedlagde påstand om, at sagen nægtes fremme, således at børnene Barn 1 og Barn 2 ikke tvangsudleveres til far straks.

Far forklarede, at han ønsker, at børnene skal udleveres til ham, idet han mener, at dette vil være det bedste for børnene. Børnene har bopæl hos Side 2 af 4 ham, og er vokset op i det hjem, som han fortsat bebor. Især Barn 1 har nogle vanskeligheder som gør, at han mener, at det er altafgørende at børnene er i deres vante rammer.

Mor forklarede, at det har været hende, der har været den primære omsorgsperson for børnene, og at de derfor skal forblive i hendes varetægt fremadrettet. Hun ønsker, at børnene skal have regelmæssigt samvær med deres far. Børnene og hende befinder sig hos hendes nye kæreste Person 1 . Børnene er ikke tilknyttet nogen institution, idet hun har taget dem ud af deres tidligere institutioner, og forsøgt at indmelde dem i nogle nye. Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre uden fars samtykke.

Fogeden vejledte parterne om Statsforvaltningens og Fogedrettens respektive kompetenceområder.

Fogeden tilkendegav, at fogedretten efter parternes forklaring ikke finder, at der foreligger noget eksigibelt fundament, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, eller at sagen kan fremmes efter retsplejelovens § 596, stk. 2, hvorfor fogedretten ikke finder, at sagen på nuværende tidspunkt kan tvangsfuldbyrdes i fogedretten.

Sagen blev drøftet med henblik på at indgå et midlertidigt forlig.

Med henblik på kontaktbevarende samvær med far blev der indgået følgende frivillige forlig:

Begge børn afleveres af mor på fars adresse klokken 11.00 fredag den 21. september, og afhentes igen af mor på fars adresse klokken 19.00 søndag den 23. september.

Begge børn afleveres af mor på fars adresse klokken 11.00 fredag den 28. september, og afhentes igen af mor på fars adresse klokken 19.00 søndag den 30. september.

Begge børn afleveres af mor på fars adresse klokken 11.00 fredag den 5. oktober, og afhentes igen af mor klokken 19.00 lørdag den 6. oktober.

Parterne var enige om, at ovenstående forlig ikke skal tages som udtryk for, at parterne har indgået forlig vedrørende spørgsmålet om forældremyndighed og bopæl.

Parterne blev udtrykkeligt vejledt om retsvirkningen af, at forliget føres til retsbogen, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 2.

Far anmodede om, at få en pause, således at han kunne konsultere sin advokat telefonisk.

Retten blev midlertidigt hævet klokken 14.20.

Retten blev sat på ny klokken 14.25.

Far anmodede om en kendelse på, at sagen nægtes fremme. Side 3 af 4 Far fastholdt sin påstand om, at sagen fremmes, således at børnene udleveres straks, og gjorde til støtte for sin påstand gældende, at børnene har folkeregisteradresse hos ham, og at de derfor skal udleveres til ham.

Der blev afsagt

Kendelse

Sagen vedrører spørgsmålet om tvangsudlevering af to børn ved fogedrettens hjælp.

Efter retsplejelovens § 478, stk. 1, kan et krav tvangsfuldbyrdes i fogedretten, såfremt der foreligger et eksigibelt fundament herfor. Et sådant fundament kan blandt andet udgøres i form af domme og kendelser afsagt af domstole eller andre myndigheder, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, forlig indgået for sådanne myndigheder, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 2, samt aftaler om forældremyndighed, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3.

Det er ubestridt mellem parterne, at der ikke foreligger et sådant fundament.

Udlevering af børn til en forældremyndighedsindehaver kan endvidere, såfremt der ikke foreligger et sådant eksigibelt fundament, ske efter retsplejelovens § 596, stk. 2.

Ved lov nr. 600/2012 om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister blev retsplejelovens § 596, stk. 2, ændret således, at der i 1. pkt. efter »forældremyndighed« blev indsat »eller barnets bopæl.«

Det fremgår af bemærkningerne til det pågældende lovforslag, at det efter forslaget også bliver muligt med fogedens hjælp at få et barn udleveret til bopælsforælderen, hvis samværsforælderen tilbageholder barnet, i tilfælde hvor forældrene har fælles forældremyndighed, og barnet har boet hos den ene forælder i længere tid og derfor har bopæl der.

Parterne har samstemmende forklaret, at de har fælles forældremyndighed over børnene, og at der ikke er truffet nogen afgørelse om, hvor børnene skal have bopæl efter samlivsophøret.

Efter bemærkningerne til den ovennævnte lovændring finder fogedretten ikke, at den foreliggende situation er omfattet af retsplejelovens § 596, stk. 2, og hvorfor fogedretten må afvise fars anmodning om tvangsudlevering af børnene. Den omstændighed, at børnene fortsat er folkeregistertilmeldt fars adresse, kan ikke føre til et andet resultat.

Derfor bestemmes: Side 4 af 4 Sagen nægtes fremme.

Parterne blev kærevejledt.

Far kærede straks afgørelsen og tilkendegav, at han straks efter retsmødet ville betale kæreafgiften.

Retsbogen er sendt digitalt via e-boks til sagens parter.

Sagen sluttet.

Fogedretten hævet.

Dommer