FS-2398/2018-ALBFS-2398/2018-ALB · Retten i Aalborg

Sagen drejer sig om opgørelsen af en fordring til udlæg på baggrund af gældsbrev mellem skyldner og kreditor. Kreditor har påstået sagen fremmet for det fulde beløb inklusiv fire rykkergebyrer.

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Retten i Aalborg

Den 25. maj 2018 kl. 08:38 blev fogedretten sat af Dommer .

Der blev foretaget FS 15-2398/2018

BASISBANK A/S Teglholm Allé 15 2450 København SV mod Debitor 1 Adresse 1 By 1

Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: - Mail af 8. maj 2018 fra rekvirenten til retten - Mail af 16. marts 2018 fra rekvirenten til retten. - Udskrift af opgørelse af forfalden saldo af 16. marts 2018

Sagen drejer sig om opgørelsen af en fordring til udlæg, på baggrund af gældsbrev imellem skyldner, Debitor 1 , og Basisbank, underskrevet af skyldner den 18. august 2017.

Retten afviste på fogedretsmødet af 7. maj 2018 at fremme sagen til udlæg, på baggrund af den af rekvirenten foretagne opgørelse, idet retten ikke anså det for afklaret, om opkrævningen af 4 rykkergebyrer imellem 1. november 2017 og 9. marts 2018 er i overensstemmelse med rentelovens regler, idet det fremgår af rentelovens § 9b, at der kun kan kræves 3 rykkergebyrer pr. ydelse i et gældsforhold. Rekvirenten anmodede om, at der afsagdes kendelse om spørgsmålet.

Parternes påstande

Rekvirenten har påstået sagen fremmet for det fulde beløb, inklusive rykkergebyrer.

Skyldner havde ikke bemærkninger til spørgsmålet.

Sagens oplysninger

Det fremgår af det fremlagte, at skyldner den 1. november 2017 havde betalt alle forfaldne ydelser på lånet. Den 1. december 2017 udebliver betalingen af den forfaldne ydelse, der tilskrives herefter et rykkergebyr den 12. december 2017. Der tilskrives yderligere rykkergebyr den 27. december 2017, da betalingen fortsat udebliver. Den 2. januar 2018 afbetales på lånet med 1.683,22 kr., der er dog stadig en restance på 122,06 kr. efter betalingen. Betalingen af 1. februar 2018 udebliver, hvorfor der den 9. januar 2018 tilskrives rykkergebyr nummer 3. Idet der fortsat ikke afbetales på lånet, tilskrives rykkegebyr nummer 4 den 21. februar 2018, og lånet opsiges til indfrielse i sin helhed.

Rekvirenten har, ved processkrift af 8. maj 2018, henvist til rentelovens § 9b og karnov-onlines note 57 til renteloven, hvoraf det fremgår, at der kan kræves 3 rykkerskrivelser for hver ydelse i et skyldforhold. På denne baggrund er det rekvirentens påstand, at skyldner ikke til stadighed har været i restance med det samme skyldforhold, idet der kun er pålagt 2 rykkere for den manglende betaling af 1. december 2017, og idet det ene af disse rykkergebyrer blev betalt ved indbetaling af 2. januar 2018. Det er herefter rekvirentens påstand, at de tre ubetalte rykkergebyrer omfatter 1 rykkergebyr for restancen af 1. december 2017, og 2 rykkergebyrer for restancen af 1. februar 2018.

Rekvirenten gør gældende, at rentelovens § 9b skal fortolkes således, at der kan henstå op til 3 ubetalte rykkergebyrer, og at der kan pålægges et nyt rykkergebyr, såfremt et udestående rykkergebyr betales.

Med henvisning til rentelovens § 9a, stk. 1 gør rekvirenten gældende, at de pålagte rykkergebyrer er rimelige omkostninger til udenretlig inddrivelse af fordringen, idet alternativet til at pålægge rykkergebyrerne, ville være at sende sagen til inkasso med inkassoomkostninger for skyldner til følge.

Rekvirenten påstår at en fortolkning af rentelovens § 9b, som forhindrer at der pålægges yderligere rykkergebyrer, efter der er sket betaling af et eller flere gebyrer, begrænser kreditors ret til rimelig kompensation for inddrivelse af forsinkede betalinger. Rekvirenten gør gældende, at en sådan fortolkning af rentelovens § 9b vil medføre, at debitor, ved at udlade at betale et lovligt pålagt rykkergebyr, kan undgå fremadrettet at ifalde rykkergebyrer ved forsinket betaling. Det er rekvirentens holdning at dette strider imod rentelovens § 9a og § 9b, idet det vil være til hinder for, at kreditor opnår dækning for rimelige omkostninger til inddrivelse, og da det vil føre til, at fordringer bliver taget til inkasso på et tidligere tidspunkt, med yderligere omkostninger for skyldner til følge.

Med henvisning til VLK af 6. september 2013, B-1466-13, 13. afdeling finder rekvirenten, at da der i nærværende sag er betalt mere end ordinære afdrag, og at der dermed er betalt af på rykkerne, hvorfor retspraksis skal forstås på den måde, at der kan tilskrives yderligere rykkergebyrer for senere restance.

Kendelse

Fogedretten lægger til grund, at sagens afgørelse afhænger af fortolkningen af rentelovens § 9b, stk. 2, 2. pkt., idet spørgsmålet under nærværende sag er, om skyldner kan anses for til stadighed at have været i restance med betalingerne, inden for en sammenhængende periode fra 1. december 2017 til 9. marts 2018.

Rentelovens § 9b blev oprindelig indsat som § 9a, ved lov nr. 462 af 7. juni 2001 om ændring af lov om renter ved forsinket betaling mv. (loft over rykkergebyrer mv. i forbrugerforhold). Af lovforslagets bemærkninger (Lovforslag nr. 132 af 13. december 2000) fremgår:

”… 3. Lovforslagets udforming …

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 … Til nr. 3 …

De foreslåede regler regulerer ikke spørgsmålet om, hvilke inddrivelsesskridt en kreditor kan foretage. Bestemmelsen indebærer således ikke, at der altid skal sendes 3 rykkerbreve til en forbruger, før sagen eventuelt overgives til inkasso eller der anlægges sag ved domstolene. De foreslåede regler regulerer heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt den erhvervsdrivende kan kræve erstatning for sagsomkostninger i forbindelse med retslig inddrivelse eller salærudgifter mv. til tredjemand, der har inddrevet fordringen på den erhvervsdrivendes vegne … Den foreslåede begrænsning, hvorefter der højst kan kræves gebyr for 3 rykkerskrivelser, gælder for hver enkelt ydelse i skyldforholdet. Betaler forbrugeren f.eks. ikke maj måneds ydelse i et lejeforhold, kan kreditor sende op til 3 gebyrbelagte rykkerbreve i den anledning, og gentager misligholdelsen sig i oktober, kan der som udgangspunkt også kræves gebyr for 3 rykkerbreve vedrørende denne rate.

Der kan dog ikke kræves gebyr for mere end i alt 3 rykkerskrivelser inden for en sammenhængende periode, hvor skyldneren til stadighed har været i restance vedrørende det samme skyldforhold, uanset om restancerne vedrører forskellige ydelser. Denne begrænsning vil kunne have betydning ved pengelån og andre løbende kontraktforhold med ydelser, der forfalder regelmæssigt. Hvis forbrugeren f.eks. ikke betaler maj måneds ydelse på et lån, men betaler den fastsatte ydelse de følgende måneder, dog uden at berigtige restancen, vil kreditor kunne betragte den ydelse, der betales af forbrugeren i juni måned, som maj måneds ydelse, således at forbrugeren kommer i restance med juni måneds ydelse, og så fremdeles. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kreditor i en sådan situation ikke vil kunne sende 3 gebyrbelagte rykkerskrivelser vedrørende maj måneds ydelse og derefter yderligere 3 vedrørende juni måneds ydelse osv.

…

Det foreslås i stk. 4, at reglerne om rykkergebyr og inkassogebyr ikke skal kunne fraviges til skade for forbrugeren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane. Der kan således ikke gyldigt aftales et højere gebyr. Reglerne om rykkergebyrer mv. gælder i øvrigt kun i det omfang, andet ikke er bestemt ved eller i henhold til lov, jf. herved rentelovens § 1, stk. 2, 2. led (som ikke ændres), og jf. som eksempel på en særlig gebyrregel bl.a. lejelovens § 93, stk. 2” Retten finder, på baggrund af bemærkningerne til Lovforslag nr. 132 af 13. december 2000, at bestemmelsen i rentelovens § 9b’s formål dels er at sikre kreditor adgang til dækning af en rimelig rykningsprocedure, hvor det tjener et rimeligt formål at påminde debitor om at der er en restance. I et tilfælde hvor debitor, på trods af tre rykkergebyrer, ikke er i stand til at bringe restancen til ophør, må det anses for tvivlsomt, om rykningen fortsat har et rimeligt formål. På baggrund af bemærkningerne særligt angående den nuværende rentelov § 9b, stk. 2, 2. pkt. finder retten at bestemmelsen må forstås sådan, at hvor ”skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold” må forstås således, at hvor skyldneren ikke har kunnet udligne restancen, dvs. hvor skyldneren ikke er blevet ”lige med” kreditor, må skyldner anses for fortsat at være i restance, således at der ikke kan tilskrives mere end 3 rykkergebyrer. Fogedretten finder, at rentelovens § 9b, stk. 2, 2. pkt. har til formål at beskytte en forbruger, der ikke er i stand til at betale en restance, imod at der rykkes formålsløst for en betaling, som forbrugeren ikke ser sig i stand til at udligne.

Idet der i nærværende sag, efter betalingen af 2. januar 2018, ifølge den fremlagte saldooversigt, fortsat i låneforholdet var en forfalden restance på 122,06 kr., finder retten, at skyldner til stadighed har været i restance i låneforholdet i en sammenhængende periode, dette uanset at betalingen den 2. januar 2018 af kreditor anvendes til dækning af det den 12. december 2017 tilskrevne rykkergebyr. Fogedretten finder at rentelovens § 9b, stk. 2, 2. pkt. er til hinder for, at der imellem 1. december 2017, hvor debitor først kommer i restance, og 9. marts 2018, hvor sagen indgives til fogedretten, kan tilskrives mere end 3 rykkergebyrer, uanset at der er sket delbetaling. Idet rekvirentens bemærkninger om, at rykkerne er tilskrevet af hensyn til, at der ikke i stedet skulle tilskrives inkassoomkostninger, ikke findes at kunne føre til andet resultat,

bestemmes:

Sagen nægtes fremme for det opgjorte beløb.

Sagen udsættes med henblik på at fremmes for det opgjorte beløb fratrukket 100 kr. i rykkergebyr.

Fogedretten hævet. Dommer