BS-271/2018-VLR · Vestre Landsret
Legislator summary
AI generatedLandsretten stadfæstede byrettens beslutning om henvisning til anden ret, da lejers sidst kendte adresse var i denne retskreds. [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 24. august 2018 kl. 11.20 møde på tingstedet i Vi- borg. Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Elisabeth Mejnertz og Nikolaj K. Andersen (kst.). V.L. B–0271–18 Udlejer 1 I/S mod Lejer 1...
Legislator headnote
Keywords
Placeholder
Full text
Landsretten stadfæstede byrettens beslutning om henvisning til anden ret, da lejers sidst kendte adresse var i denne retskreds.
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 24. august 2018 kl. 11.20 møde på tingstedet i Vi- borg.
Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Elisabeth Mejnertz og Nikolaj K. Andersen (kst.).
V.L. B–0271–18
Udlejer 1 I/S
mod Lejer 1
Fremlagte bilag:
kæreskrift brev af 25. maj 2018 fra Fogedretten i Sønderborg udskrift af retsbogen (sag nr. FS N02-11269/2017) udskrift af Fogedretten i Næstveds kendelse af 1. februar 2018 (FS 2- 1155/2018).
Den 16. januar 2018 har Fogedretten i Sønderborg henvist udsættelsessagen til Fogedretten i Næstved som rette værneting.
Afgørelsen er kæret af Udlejer 1 med påstand om, at sagen skal behandles ved Fo- gedretten i Sønderborg. Til støtte for påstanden har selskabet navnlig anført, at retsplejelo- vens § 241 har forrang frem for retsplejelovens § 235.
Lejer 1 har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet.
Fogedretten i Næstved har ved kendelse af 1. februar 2018 henvist sagen tilbage til Foged- retten i Sønderborg. -2-
Fogedretten i Sønderborg har ved brev af 25. maj 2018 oplyst, at fogedretten kan henholde sig til den trufne afgørelse, og har telefonisk oplyst, at fogedretten fortsat er af den opfat- telse, at sagen skal behandles af Fogedretten i Næstved.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e:
Ifølge retsplejelovens § 598, stk. 1, 1. pkt., indgives en anmodning om foretagelse af en umiddelbar fogedforretning til fogedretten på det sted, hvor rekvisitus har hjemting, jf. §§ 235-240.
Retsplejelovens § 598 blev indsat ved lov nr. 469 af 30. juni 1993 på baggrund af betænk- ning nr. 1170/1989 om tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav og lovforslag nr. 35 af 7. oktober 1992 om ændring af retsplejeloven m.v. (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav).
I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det i pkt. 3.2 om fremgangsmåden ved umiddelbare fogedforretninger m.v. bl.a.:
”3.2.1. Retsplejerådets overvejelser og indstilling
Retsplejerådet finder, at der i et vist omfang er behov for at udforme selvstændige regler for de umiddelbare fogedforretninger, og at det herudover bør præciseres, i hvilket omfang øvrige regler i retsplejeloven skal finde anvendelse. I betragtning af, at umiddelbare fogedforretninger foretages på et mindre sikkert grundlag end ud- lægsforretninger, og at fogedrettens afgørelse i ikke ubetydeligt omfang træder i ste- det for en afgørelse ved dom, finder Retsplejerådet, at der bør opstilles regler, som i videst muligt omfang sikrer, at fogedretten så tidligt som muligt får et fyldestgøren- de grundlag for sin sagsbehandling. Det bør også sikres, at rekvisitus får rimelige muligheder for at varetage sine interesser.
Retsplejerådet finder, at behovet for at komme i forbindelse med rekvisitus i forbin- delse med forretningens foretagelse må tillægges betydelig vægt i umiddelbare fo- gedforretninger, og det foreslås derfor at udforme værnetingsreglen på samme måde -3-
som i forbudssager ved at henvise til værnetingsreglerne i retsplejelovens §§ 235- 240...”
I betænkning nr. 1170/1989 om tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav hedder det på side 72 bl.a.:
”Baggrunden for at fravige de almindelige fogedretlige værnetingsregler har været, at der i disse sager er et særligt behov for at komme i forbindelse med rekvisitus. I umiddelbare fogedforretninger gennemføres forretningen på et usikkert grundlag og angår ofte et krav af helt afgørende betydning for rekvisitus, f.eks. krav om fraflyt- ning af en bolig.”
Både efter ordlyden af retsplejelovens § 598, stk. 1 og efter lovbemærkningerne hertil fin- der retsplejelovens værnetingsregel i § 241 om værneting i sager vedrørende rettigheder over fast ejendom således ikke anvendelse i umiddelbare fogedforretninger.
Det fremgår af sagen, at Lejer 1 på tidspunktet for fogedrettens beslutning om henvisning var uden fast bopæl, men at hun sidst havde haft bopæl på adressen Adresse 2 i Slagelse.
Herefter kan landsretten tiltræde, at sagen den 15. januar 2018 blev henvist til Fogedretten i Næstved som rette værneting, jf. retsplejelovens § 598, jf. § 248, jf. 235, stk. 4. Landsret- ten stadfæster herefter fogedrettens afgørelse.
T h i b e s t e m m e s:
Fogedrettens afgørelse stadfæstes.
Sagen sluttet.
Henrik Bjørnager Nielsen