Legislator Case Law & Legislation
BS-430/2018-OLR ECLI:DK:OLR:2022:BS0000002149 AI generated

BS-430/2018-OLR · Østre Landsret

Case Number BS-430/2018-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at auktionskøbers anmodning om tilbagebetaling af moms ikke tages til følge, da auktionskøbers eventuelle refusionskrav måtte rejses overfor SKAT.

Legislator headnote

AI generated

BS-430/2018-OLR · Østre Landsret: Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at auktionskøbers anmodning om tilbagebetaling af moms ikke tages til følge, da auktionskøbers eventuelle refusionskrav måtte rejses overfor SKAT.

Keywords

AI generated
repayment of public subsidies claim for repayment back taxes outstanding tax liabilities rejection of tax remission restitution of expropriated land
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at auktionskøbers anmodning om tilbagebetaling af moms ikke tages til følge, da auktionskøbers eventuelle refusionskrav måtte rejses overfor SKAT.

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 17. maj 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Joachim Kromann, John Mosegaard og Pernille Buck Bendtson (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

15. afd. kære nr. B-430-18: Kære i tvangsauktionssagen over ejendom Matr.nr.

beliggende: Adresse 1 , By 1

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 14. marts 2018, hvorved advokat Klaus Sell på vegne af auktionskøber Liebhaver 1 ApS har kæret Retten i Næstveds fogedrets afgørelse af 19. februar 2018 (AS 3-274/2017) om, at auktionskøbers anmodning om tilbagebetaling af moms ikke tages til følge.

Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 15. marts 2018 og udskrift af retsbog indeholdende den kærede afgørelse.

Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. -2-

Auktionskøber Liebhaver 1 ApS har nedlagt påstand om tilbagebetaling af 4.177,37 kr. og har til støtte herfor gjort gældende, at momsen skal beregnes af det faktiske vederlag og ikke af et ved tvangsauktionen opgjort skønnet beløb. De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

kendelse:

Det fremgår af sagens oplysninger, at auktionsrekvirenten under tvangsauktionsmødet den 7. november 2017, hvorunder størstebeløbet opgjordes, oplyste, at auktionskøber skal betale moms af budsum og størstebeløb. Fogedretten anmodede ved retsbog af 28. november 2017 auktionskøber om at indbetale moms med 7.700,25 kr. Af retsbog af 7. december 2017 fremgår, at det opkrævede momsbeløb var blevet indbetalt.

Efter momslovens § 46 b påhviler afgiftspligten ved afgiftspligtige leverancer, der sker ved tvangsauktion, fogedretten. Af forarbejderne til lov nr. 474 af 17. maj 2017 om ændring af blandt andet momsloven fremgår af bemærkningerne til nævnte bestemmelse i lovforslag nr. 182 af 29. marts 2017 blandt andet:

”…

Det foreslås i stk. 1, at fogedretter og autoriserede auktionsledere gøres betalingspligtige for momsen af et momspligtigt tvangsauktionssalg. …

…

Forslaget bevirker, at fogedretterne og auktionslederne skal sørge for at indeholde momsen af tvangsauktionssalg og indbetale denne til SKAT. Dette er en afvigelse fra hovedreglen i momslovens § 46, hvorefter den momspligtige person også er betalingspligtig for momsen.

Fogedretterne og auktionsledernes opgave er begrænset til at sikre opkrævning af momsen og indbetaling og indberetning heraf til SKAT på vegne af den momspligtige person, som skylder momsen. I sådanne situationer har fogedretterne og auktionslederne en rolle som mellemmand, og fogedretternes og auktionsledernes forpligtelse udgør således ikke en momspligt, idet denne altid påhviler den momspligtige person.

… -3-

I henhold til momslovens § 27 er momsgrundlaget vederlaget. Momsgrundlaget ved tvangsauktionssalg er således budsummen med tillæg af størstebeløbet. Størstebeløbet skal forstås på samme vis, som bekendtgørelse nr. 652 af 15. december 1978 om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom), som ændret ved bekendtgørelse af 17 juni 2003, pkt. 6B.”

Fogedretten har i overensstemmelse hermed opkrævet moms af størstebeløbet, som dette opgjordes under tvangsauktionsmødet, jf. punkt 6B i bekendtgørelse nr. 652 af 15. december 1978 om tvangsauktionsvilkår (Fast ejendom), som ændret ved bekendtgørelse af 17. juni 2003.

Under disse omstændigheder tiltrædes det, at auktionskøbers eventuelle refusionskrav må rejses over for SKAT.

Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse.

Thi bestemmes:

Fogedrettens afgørelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Retten hævet.

(Sign.)