FS-2340/2018-SVE · Retten i Svendborg

Sagen handler om, hvorvidt en afbetaling på en gældssaneringssag kan anses for en anerkendelse af det fulde krav eller kravet på restdividenden.

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) Retten i Svendborg

Den 4. september 2018 kl. 13:00 blev fogedretten sat i Retsbygningen af Dommer .

Der blev foretaget FS 6-2340/2018 og FS 2339/2018

DANSKE BANK A/S Holmens Kanal 2 1060 København K 20906 mod Debitor 1 Adresse By

Ingen var mødt.

Tidspunktet for afsigelse af kendelsen var meddelt ved sagens optagelse til kendelse.

Kendelse

Efter forældelseslovens § 15 afbrydes forældelse, når skyldner udtrykkeligt eller ved sin handlemåde anerkender sin forpligtigelse. Betaling af renter og afdrag anses for en handlemåde, hvorved en forpligtigelse kan anerkendes. I det foreliggende tilfælde er det alene betalingen af afdrag den 7. april 2008, der påberåbes til støtte for afbrydelse af forældelsen, og sagen er indbragt for fogedretten kort før, der var gået 10 år fra denne betaling.

Spørgsmålet i sagen er herefter, hvilken gæld afdragsbetalingen den anførte dato kan anses for en anerkendelse af. Det relevante valg skal foretages mellem kravet på restdividenden og kravet på restgælden efter den oprindelige fordring.

På tidspunktet for betalingen bestod kravet på den oprindelige fordring ikke. Kravet på restdividenden bestod. Det lægges i mangel af modstående oplysninger til grund, at betalingen den anførte dato fremtrådte som et afdrag på gældssaneringsdividende.

Der forelå - som altid i gældssaneringssager - en mulighed for, at gældssaneringskendelsen efter konkurslovens § 229 kan ophæves med den konsekvens, at den oprindelige gæld genopstår. Betingelserne derfor var imidlertid ikke opfyldt på tidspunktet for afdragsbetalingen, og spørgsmålet havde da slet ikke aktualitet. Der ikke oplyst omstændigheder i øvrigt, som kan medføre, at denne betaling da skulle være ment som eller da med føje har kunnet opfattes som en anerkendelse af, at kreditor da havde krav på restgælden i følge den oprindelige fordring.

Handlemåden kan herefter ikke anses for at rumme andet end en anerkendelse af kravet på den resterende dividende.

Der er ikke gjort andre forhold gældende, som skulle kunne føre til, at gælden ikke er forældet.

Herefter anses kravet på restgælden efter den oprindelige fordring for forældet.

Kravet på restdividenden er ikke opgjort. Sagen nægtes derfor fremme.

Thi bestemmes:

Forretningen nægtes fremme.

Sagen sluttet.

Fogedretten hævet.

Dommer