BS-463/2016-OLR · Østre Landsret
Legislator summary
AI generatedLandsretten afviste kæremålet, da en rettergangsfuldmægtig havde indgivet kæreskrift på vegne af debitor.
Legislator headnote
AI generatedBS-463/2016-OLR · Østre Landsret: Landsretten afviste kæremålet, da en rettergangsfuldmægtig havde indgivet kæreskrift på vegne af debitor.
Keywords
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Landsretten afviste kæremålet, da en rettergangsfuldmægtig havde indgivet kæreskrift på vegne af debitor.
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 28. april 2016 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Kaspar Linkis, Frosell og Thomas Tordal-Mortensen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
2. afd. kære nr. B-463-16: Debitor ApS
(advokat Bo Vestergaard) mod DK Boligsalg ApS (advokat Jacob Jansson Christensen)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 15. februar 2016, hvorved Person 3 på vegne af Debitor ApS har kæret Glostrup Rets fogedrets afgørelse af 25. januar 2016 (FS 32-647/2016) om fremme af en arrestforretning.
Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 23. februar 2016 og udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Videre fremlagdes kæresvarskrift af 4. marts 2016 med bilag samt e-mail af 10. marts 2016 fra Person 3 . Endelig fremlagdes kærereplik af 4. april 2016 samt e-mail af 10. april 2016 vedhæftet en uigenkaldelig fuldmagt fra advokat Bo Vestergaard. -2-
Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
DK Boligsalg ApS har nedlagt påstand om afvisning af kæremålet subsidiært stadfæstelse. Til støtte for afvisningspåstanden er det gjort gældende, at Person 3 ikke er registreret som direktør og dermed ikke tegningsberettiget for selskabet Debitor ApS
, og at han derfor ikke kan handle på vegne af selskabet.
Debitor ApS har nedlagt påstand om, at begæringen om arrest nægtes fremme og har i forhold til afvisningspåstanden påstået frifindelse. Til støtte for, at kæremålet ikke skal afvises, er det gjort gældende, at Person 3 i henhold til bemyndigelse fra Debitor ApS' direktør har været bemyndiget til at kære fogedrettens kendelse, og at Debitor ApS efter retsplejelovens § 260, stk. 10, kan lade sig repræsentere af Person 3 .
Efter votering afsagdes følgende
kendelse:
Efter retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, kan en part møde i retten ved personer, der er ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og – når parten ikke selv er advokat – ikke med det særlige formål at møde i retten.
Det fremgår af udskriften fra Virk.dk, at Person 2 er direktør i Debitor ApS . Af den fremlagte fuldmagt fremgår, at Person 2 har givet Person 3 fuldmagt til at handle og underskrive på vegne af selskabet. Da Person 3 således ikke efter det oplyste har været ansat, men alene har haft en bemyndigelse til at handle på vegne af selskabet, har han ikke været berettiget til efter retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, som rettergangsfuldmægtig at indgive kæreskrift på vegne af Debitor ApS .
Herefter, og da Person 3 heller ikke efter retsplejelovens § 260, stk. 10, kan indgive et kæreskrift på vegne af Debitor ApS , idet denne bestemmelse ikke omfatter iværksættelse af kære, afvises kæremålet. -3-
Thi bestemmes:
Dette kæremål afvises.
Debitor ApS skal inden 14 dage betale 2.000 kr. i kæremålsomkostninger til DK Boligsalg ApS.
Retten hævet.
(Sign.)