Legislator Case Law & Legislation
FS-647/2016-GLO ECLI:DK:GLO:2022:FS0000000060 AI generated

FS-647/2016-GLO · Retten i Glostrup

Case Number FS-647/2016-GLO
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sag om arrest i fast ejendom, fordi ejendommen var sat til salg. Landsretten havde truffet afgørelse om, at der var tvivl om, hvorvidt skyldner skylder rekvirenten det indkrævede beløb

Legislator headnote

AI generated
FS-647/2016-GLO · Retten i Glostrup: Landsretten havde truffet afgørelse om, at der var tvivl om, hvorvidt skyldner skylder rekvirenten det indkrævede beløb «Fogeden bemærkede, at Debitor ApS har hjemting ved Retten i Glostrup, idet selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed ( CVR nr. 1 ) fra Adresse 1 , By 1 , jf. retsplejelovens § 631, stk. 1, jf. 487, stk. 1, nr. 1.»

Keywords

AI generated
attachment of assets attachment proceedings challenged attachment revocation of attachment arrest of debtor assets provisional attachment order

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om arrest i fast ejendom, fordi ejendommen var sat til salg. Landsretten havde truffet afgørelse om, at der var tvivl om, hvorvidt skyldner skylder rekvirenten det indkrævede beløb

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten i Glostrup

Den 25. januar 2016 kl. 13:00 blev fogedretten sat på skyldners adresse af Dommer .

Der blev foretaget FS 32-647/2016

DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5, st. tv. 2610 Rødovre mod Debitor ApS Adresse 1 By 1

Rekvirenten, DK BOLIGSALG ApS, mødte ved advokat Jacob Jansson Christensen og direktør Person 1 .

Skyldneren, Debitor ApS , var ikke indkaldt og blev ikke antruffet på adressen. Der blev forsøgt telefonisk kontakt til direktør Person 2 to gange mellem kl. 13.00-13.15 på Tlf.nr. 1 .

Der blev fremlagt:

- anmodning om arrest inkl. bilag 1-4 dateret 12. januar 2016, og - bilag 5: Årsrapport 2013/2014 for Debitor ApS .

Fogedretten har d.d. opgjort sagen til kr. 869.555,10 inkl. sagsomkostninger.

Advokat Jacob Jansson Christensen nedlagde på vegne af DK BOLIGSALG ApS påstand om, at sagen fremmes til arrest for et beløb svarende til sagens genstand inkl. sagsomkostninger, 869.555,10 kr., i skyldners faste ejendom: Adresse 1 , By 1 , Matr. nr. 1 .

Fogeden bemærkede, at Debitor ApS har hjemting ved Retten i Glostrup, idet selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed ( CVR nr. 1 ) fra Adresse 1 , By 1 , jf. retsplejelovens § 631, stk. 1, jf. 487, stk. 1, nr. 1.

På baggrund af sagens forløb frem til arrestbegæringens indgivelse skønnede fogeden, at underretning af Debitor ApS om arrestforretningens foretagelse ville medføre, at muligheden for dækning ville blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493, stk. 2. Fogeden besluttede derfor, at arrestforretningen foretages uden forudgående underretning af Debitor ApS .

Med henblik på skyldners bemærkninger til arrestforretningen, ringede fogeden op til det telefonnummer, som er registreret på Person 2`s privatadresse hos TDC 118 Telefonnummeret er registreret til Virksomhed 1 . Ved opkald til telefonnummeret blev fogeden omstillet til en automatisk telefonsvarer, som oplyste, at der kunne indtales besked, hvilket fogeden undlod.

Advokat Jacob Jansson Christensen forelagde kort sagen.

Fogedretten afsagde straks følgende

KENDELSE

DK BOLIGSALG ApS har ved kendelse af 26. oktober 2015 opnået udlæg for 861.539,60 kr. i skyldners faste ejendom beliggende Adresse 1 , By 1 . Den 17. december 2015 traf Østre Landsret beslutning om, at sagen nægtedes fremme, idet landsretten vurderede, at der bestod en sådan tvivl om, hvorvidt skyldner skylder rekvirenten det indkrævede beløb, at det fandtes betænkeligt at fremme sagen, jf. retsplejelovens § 501, stk. 1.

Da der ikke kan foretages udlæg for fordringen, er betingelsen i retsplejelovens § 627, nr. 1, opfyldt.

Det fremgår af sagen, at Debitor ApS har sat ejendommen til salg. Af årsrapporten 2013/2014 fremgår, at selskabets egenkapital er negativ og ikke opfylder selskabslovens krav til egenkapital. I samme regnskabsår er selskabets gæld til selskabsdeltagerne og ledelsen steget med ca. 1,6 mio. kr., mens eneste aktiv er ejendommen, som der ønskes udlæg i.

Rekvirenten har endvidere oplyst, at selskabets egenkapital har været negativ siden 2007, og at der ingen omsætning har været i selskabet de seneste 3 år, selv om Person 3 på fogedmødet den 19. oktober 2015 havde oplyst, at selskabet havde udført opgaver i perioden.

På den baggrund finder fogedretten samlet set, at DK BOLIGSALG ApS’ mulighed for senere at opnå dækning for sit krav, må antages at blive væsentligt forringet, hvis ikke der foretages arrest, jf. retsplejelovens § 627, nr. 2.

Henset til de foreliggende oplysninger og sagens karakter finder fogedretten, at betingelserne for foretagelse af arrest er opfyldt og foretager derfor arrest med forbehold af 3. mands bedre ret i den faste ejendom: Adresse 1 , By 1 , Matr. nr. 1 .

Arresten er betinget af, at rekvirenten stiller sikkerhed som anført. Fogedretten fastsatte sikkerhedsstillelsen for skyldnerens evt. erstatningskrav i anledning af arrest til 30.000 kr. Fogedretten gav rekvirenten frist til den 26. januar 2016, kl. 12.00 til at stille sikkerhed ved indbetaling til rettens bankkonto.

Rekvirenten bekræftede, at man ville stille den fastsatte sikkerhed inden for fristen og begærede forretningen fremmet.

Derfor bestemmes:

Arrestforretningen fremmes betinget af rekvirentens sikkerhedsstillelse og uden forudgående underretning af skyldner.

Der foretages arrest som begæret, og rekvirenten skal stille sikkerhed for den skade og ulempe, som kan påføres Debitor ApS ved arresten.

Fogeden vejledte rekvirenten om, at der skal anlægges justifikationssag inden en uge efter arrestens foretagelse, jf. retsplejelovens § 634, stk. 1. Fogeden oplyste endvidere om kærereglerne.

Fogedretten ringede igen til Person 2 for at oplyse om arrestforretningen og vejlede om reglerne om kære og arrestens retsvirkninger, herunder at det er strafbart for skyldneren at disponere over det registrerede i strid med rekvirentens ret, jf. retsplejelovens § 632, stk. 2.

Ved opkald til telefonnummeret blev fogeden omstillet til en automatisk telefonsvarer, som oplyste, at der kunne indtales besked, hvilket fogeden undlod.

Retsbogen skal herefter forkyndes for Debitor ApS med kærevejledning.

Sagen sluttet.

Fogedretten hævet 13.20.

Dommer